LIBER // AUGUST 2019

LIBER

VU I VERDEN

August 2019

INDHOLDFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse

4. Formanden har ordet 5: Ny regering hvad det for VU? 6-7: #MITVU 8-9 Den tabte borgerlighed 10: Folkemødet på Bornholm handler om at duvide sin horisont 11. Store kløfter og et evigt minde med VU i Nordirdland

indholdsfortegnelse

12-13: Alt var bedre til Halbal 14-15: Den kæmpe ø i Rigsfællesskabet 16-17: Landsstævne 2019 guide 18: Agges Corner 19-21: PROFIL: Lars Christian Lilleholt 22-23: VU’s videre arbejde på det zambiske partnerskab

FORMANDEN HAR ORDET Hold fast, hvor er der sket meget, siden jeg sidst skrev denne klumme. Bedste EP-resultat for Venstre nogensinde, en flot fremgang til folketingsvalget - og ja, desværre et tab af regeringsmagten til Socialdemokraterne og rød blok.

Den flotte fremgang i løbet af valgkampen kan vi med rette tage en del af æren for. I alle afkroge af landet blev der arbejdet ihærdigt fra morgen til aften for at få valgt lokale kandidater, vores online tilstedeværelse var uden sidestykke og vores #Genvælgchefen-kampagne nåede ud i mange større medier og til tusindvis af unge.

Den følgende sommerferie har været tiltrængt og den har været fortjent -, men vi skal ikke blive forvandt med at slappe af i hængekøjen. Mette Frederiksen og hendes røde tropper skal møde massiv modstand, når de vil sende regningen for deres dyre valgløfter videre til skatteborgerne, og når de vil indføre nye forbud og mere regulering som svar på alt. Derudover står det efter en valg-

kamp med velfærd i fokus også klart, at vores eget parti til tider kan få hukommelsessvigt, når det kommer til at huske de liberale rødder og teser.

Med andre ord bliver årene i opposition ikke nogen ren walkover. Vi skal kæmpe for at minimere skaderne af de rødes politik, og vi skal sørge for, at Venstre bliver positioneret som et liberalt parti med seriøse og konkrete svar, der vil gøre Danmark til et bedre land med mere frihed til den enkelte.

Kampen er naturligvis allerede begyndt, men til landsstævnet i september vil vi sætte turbo på.

Retningen for det kommende år skal lægges, vores politik skal diskuteres og vedtages og så skal vi have valgt formandskab og forretningsudvalg.

Landsstævnet er årets event i VU med flere hundrede deltagere fra hele landet, og i bedste VU-stil vil der naturligvis også være et brag af en gallafest lørdag aften. Hvis du ikke allerede har sikret dig din billet, så skynd dig at få fat i en. Jeg tør godt garantere dig, at du næppe vil fortryde det. Vi ses i Aarup den 13. september!

Ny regering – Hvad betyder det for VU? Af landsnæstformand, Kristian Lausten Venstres Ungdom har en lang og stolt historie. I mere end 100 år har VU været samlingssted for unge, som vil kæmpe for et mere liberalt samfund - en mere fri verden! VU’ere har givet deres liv for friheden, da Danmark var besat.

Gennem den lange historie har VU også været den ideologiske vagthund, som med ordets magt har slebet Venstre til og altid holdt moderpartiet op på at arbejde for en mindre stat og mere frihed til den enkelte.

Det borgerlige og liberale Danmark fik ved Folketingsvalget en syngende vælgerlussing.

Det skete endda på trods af, at Venstre på afgørende punkter havde flyttet sig gevaldigt mod midten. Ambitioner om nulvækst var skiftet ud med velfærdsløftet, som lover, at verdens dyreste offentlige sektor skal blive endnu dyrere i de kommende år. Den nye røde regering har lagt spor ud til at blive det mest socialistiske, vi, som er vokset op i det 21. århundrede, har oplevet.

Derfor synes det at være tilfældet at der måske mere end meget længe i VU’s 111-årige historie - er brug for Venstres Ungdom. Der er brug for, at VU bliver en mere markant vagthund over for Venstre og en endnu tydeligere værdikriger, som kan flytte debatten og overbevise den næste generation om kapitalismens og liberalismens lyksaligheder.

Den ideologiske uddannelse skal prioriteres og styrkes, så vi ikke bare holder Venstre i ørerne, men lader dem føle det ideologiske pres bredt ude i baglandet, hvor VU’ere og venstrefolk arbejder sammen. Vi ved, at vi kan flytte både Venstre og Danmark, hvis vi arbejder hårdt og klogt på vores liberale profil.

#Mit

tVU

DEN TABTE BORGERLIGHED August Steengaard

Den sidste flyer er delt ud. Den sidste plakat er taget. Og den sidste vælger er blevet overbevist. Folketingsvalget 2019 er efter en, for mange VU’ere, velfortjent sommerferie kommet på behørig afstand og efterrationaliseringen melder sig på banen.

For hvordan kunne det egentlig gå så galt for det borgerlige Danmark, at vi fik den ubønhørlige lussing af vælgerne og vores egen nominelle statsminister end ikke ville være vores, det unge borgerlige Danmarks, statsminister?

Valgets tale gav et eftertrykkeligt wake-up call for det borgerligt-liberale Danmark – og os unge VU’ere skal for fremtiden tage ved lære af den begmand vi alle sammen fik på grundlovsdag 2019 af det danske vælgerkorps.

Under valget fyldte klimadebatten hidtil uset meget, og særligt de helt unge vælgere er blevet engageret og ivrige for at sikre en bæredygtig fremtid. Når man talte med unge mennesker på gader og stræder under valget blev man mødt af en stor klimaangst og en forudindfattet opfattelse af, at os borgerlige ikke bekymrede os en døjt om klimaet. I de unges klima-engagement oversteg hysteriet en hver form for sammenhængende, fornuftig og virkningsfuld klimapolitik.

Den populistiske klimasymbolisme ført an af den skrækindjagende venstrefløj overtog Folketingsvalget 2019.

Os unge borgerligt-liberale VU’ere skal ikke bøje nakken – vi skal stå imod og give et seriøst og konkret bud på hvordan vi sikrer et bæredygtigt klima for fremtidige generationer. Som et grænseoverskridende problem skal klimaudfordringen løses på internationalt plan med globale forpligtende aftaler – et oplagt første skridt er at udvide EU’s kvotesektor, således den også kommer til at indbefatte transportsektoren. Dertil skal vi borgerlige udslette vores berøringsangst for at indføre skat på Co2-udledning

på internationalt plan, som vil drive prisen på sorte energikilder op, så de billigste grønne energiformer bliver betalelige – det er, ifølge alverdens økonomer, det mest effektive redskab til at bekæmpe klimaforandringerne med.

Hos den borgerlige alderdom har det i mange år været en selvfølge, at enhver given dårlig meningsmåling ALTID vil kunne vendes med ”at trække udlændingekortet”.

Denne sejrsvante strategi hærgede også under dette Folketingsvalg, hvor man hårdnakket forsøgte at gå Socialdemokratiet og den øvrige venstrefløj i haserne ved at påstå, at en rød regering ville betyde slappere udlændingepolitik. Oven i hatten har de 50 stramningers kagefejring, burkaforbud og avisannoncer i mellemøstlige aviser tilsyneladende været den dråbe der har fået bægeret af effektivitet til at flyde over hvad angår ”at trække udlændingekortet” for os borgerlige. Vi ”trak udlændingekortet” og tabte stadigvæk så eftertrykkeligt.

Jeg tror os unge VU’ere må ribbe de liberale sejl og udstikke en anden værdipolitisk kurs, snakke om andet end øget vækst og velstand gennem skattelettelser og give det borgerlige svar på klimaudfordringen. Vi skal danne et positivt, kompromisløst og værdipolitisk liberalt borgerligt projekt, hvor individets frie udfoldelse, det internationale samarbejde og det personlige ansvar er i højsædet. Det er dét som Lars Løkke Rasmussen under valgkampen 2019 negligerede til fordel for sine personlige ambitioner om at klæbe sig fast til statsminister-taburetten.

Folkemødet på Bornholm handler om at udvide sin horisont Sarah Sand Nielsen

Onsdag d.12. juni drog omkring 50 Folkemøde-klare VU’ere mod Bornholm – klar til 5 dage i centrum af dansk politik, i selskab af alskens meningsdannere og ungdomspolitikere. På trods af et lidt for festligt vejr søndag aften, der resulterede i et vådt telt og derfor gennemblødte ejendele, var Folkemødet 2019 for mit eget vedkommende en stor succes.

Folkemødet blev første gang afholdt i 2011, efter forslag af Venstres egen Bertel Haarder og er siden vokset sig større end nogensinde før, fra 20.000 gæster det første år, til 45.000 besøgende i 2019. Men er Folkemødet i virkeligheden bare et venstreorienteret projekt, støttet af de røde fagforeninger og andre Uffe Elbæk-agtige typer og hvad kan vi som VU’ere overhovedet få ud af 5 dage på den politiske Roskilde Festival på Bornholm?

For mig handler Folkemødet om at udvide sin horisont. Folkemødet handler om at komme ud af det politiske ekkokammer af holdninger, man tit befinder sig i når man begår sig i et politisk parti, som VU og når man folder sig ud på Twitter. Folkemødet handler også om at udvide sin horisont, når det kommer til typer af organisationer, NGO’er og forsamlinger af mennesker i Danmark, sman kender til – det er nemlig helt surrealistisk at opdage omfanget af frivillige foreninger og organisationer, vi har i vores lille land. For at give et eksempel på den sidstnævnte måde at udvide sin horisont på, vil jeg komme med en personlig beretning fra dette års Folkemøde.

På grund af sygdom, var det helt tilfældigt, at jeg måtte dække ind på et arrangement, arrangeret af Dansk Blindesamfunds Ungdom (DBU) – en tilgængelighedsstafet, hvor vi som deltagere skulle løse en række udfordringer med en mørklagt skibrille, for at opleve, hvilke udfordringer man som ung og synshandicappet står overfor. Stafetten var, ret ironisk, en kæmpe øjenåbner for mit vedkommende, for ikke alene havde jeg ikke tidligere hørt om Dansk Blindesamfunds ungdomsafdeling, jeg havde heller ikke skænket det ret meget tanke, at det statsfinansierede handicaptillægs fleksibilitet, eller mangel på samme, gør at markant færre unge med synshandicap kommer i arbejde under deres studie. Det var en stor oplevelse at møde de unge fra DBU, og det var en oplevelse jeg aldrig ville have fået, hvis ikke det havde været for Folkemødet.

Så, kære læser af Liber, derfor kan jeg kun give min varmeste anbefaling til, at du sidder klar i 2020, når VU-billetterne til Folkemødet bliver sat til salg. Folkemødet er nemlig meget mere end lunkne fadøl og selfies med politikere, og hvis man bruger sine dage på Klippeøen klogt, kan man få oplevelser og indsigt, man aldrig var kommet i nærheden af ellers.

Store kløfter og et evigt minde Med VU i Nordirland De gråtronede skyer, der har samlet sig over bymidten, holder på en hemmelighed.

Nogle ville kalde det et evigt minde. Andre vil bare gerne forglemme det. Nogle omtaler det som statsmord. Andre kalder det for en nødvendig forsvarshandling. U2 omtaler det ”Sunday, Bloody Sunday” og ”The Troubles”. Uanset hvad man kalder det, er det ikke noget man snakker om. Men det benægtes ej heller.

For netop at blive klogere på Nordirlands konfliktfyldte historie og ikke mindst landets relation til Brexit, tog elleve VU’ere til Belfast i juli måned. Trods regn og blæst oplevede vi begge sider af den nordirske historie helt tæt på.

For når man går langs The Peace Wall of Belfast er det ikke svært at se. Landet er ramt. Det er såret. Det lider under et evigt minde, om dengang protestanterne og katolikkerne bekrigede hinanden. Ikke så langt tilbage i tiden endda.

På turen mødte vi medlem af det katolske parti Sinn Féin, Tar Anall, som fortalte os om livet under borgerkrigen. Og ikke mindst livet som politisk demonstrant under krigen. Tar blev som syttenårig fængslet for at begå politiske forbrydelser, fordi

han kæmpede for det han tror på: Et forenet Irland. Han fortalte at mange katolikker stadig i dag ønsker et selvstændigt Irland, hvorfor partiet har en forholdsvis stor opbakning fra mange katolske områder over hele landet.

Men ligesom The Peace Wall har alle historier to sider. Går man fra det protestantiske arbejderkvarter i Belfast, Shankill, mod det katolske kvarter, Falls, løber der koldt ned ad ryggen. De tydelige spor efter det evige minde har sat sig.

Tydeligere blev det på nationaldagen den 12. juli. Den protestantiske Orange Order indtog gaderne og selvom op mod halvdelen af den nordirske befolkning er katolikker, kunne den festlige stemning mærkes helt ind til knoglemarven.

Efter otte dage under de gråtonede skyer i Belfast og Londonderry, har vi lært at Nordirland og et stadigt konfliktfyldt land med mærker på sjælen. Men en ting kan protestanterne og katolikkerne i Belfast dog blive enige om i dag: Storbritannien skulle være blevet i EU.

ALT VAR BEDRE TIL HALBAL..

Af Chris Bjerknæs

Alt var bedre i gamle dag. I hvert fald før den nye regering kom til, det tør jeg godt sige til en flok VU´er. Vores moderpartiers samarbejde med socialdemokraterne har været som en dårlig fest, hvor bartenderen råber ’sidste omgang’, og man kigger febrilsk rundt i det mørke festlokale for at finde en eller anden tilfældig, man kan tage med hjem, inden lyset bliver tændt, og bassens montome dunken ophører.

Jeg er ikke ’Nede Mette’. Derfor synes jeg, at vi skal blive enige om at stable nogle langt bedre halballer på benene i fremtiden - ligesom i de gode, gamle dage, hvor en liberal var en liberal, og en socialist var sådan en, man sloges med, altså verbalt, vi er jo trods alt ikke kommunister fra Anitfa.

VU har udklækket mange store profiler. Ja, jeg har sågar siddet i ledelse med en, nemlig DF’s nye europaparlamentariker Peter Ko-

fod. I dag bor jeg i et bofællesskab med en VU´er, men det er okay, for hun er ferm i et køkken.

Jeg mener, at vi skal have genskabt det borgerlige Danmark. Samle dét op, som vores moderpartier ikke har formået. Vi må kort sagt lægge en fælles plan for, hvordan halballerne skal se ud i fremtiden. Vi skal stå sammen for at sikre, at skatten kommer ned, så det bedre kan betale sig at arbejde. Så ingen danskere skal aflevere over halvdelen af deres løn til en velfærdsstat, der i alt for høj grad ødsler pengene væk på lysende bænke, bycykler, parterapi, tåbelige kunstprojekter og nåh ja, indvandrere og asylansøgere.

Vi skal have et fælles mål for en stram og retfærdig udlændingepolitik. Og ja, der bliver nok at rydde op med de røde og Radikale ved magten.

Friheden skal igen i fokus.

I forhold til ytringsfriheden skal vi tage kampen for at få fjernet racismeparagraffen, og så skal vi kigge på den formynderiske, tvangsbaserede tankegang, der sender forbud ind over danskerne i et rask væk.

Det skal stoppes.

Vi skal give fri-

heden tilbage til borgerne. Den kamp skal vi turde at tage - for uden ansvar ingen frihed. De to ting går hånd i hånd.

Og nu hvor jeg har mulighed for at skrive et par borgerlige ord i et ungt og borgerligt blad, bliver jeg nødt til også at nævne, at vi har en særlig forpligtelse til at engag ere de unge. Ellers ender de jo bare med at rende rundt i bar mave og råbe klima, klima, klima ude foran Christiansborg. Det dur ikke!

Vi bør finde en fælles borgerlig løsning på klimaudfordringerne. En løsning, hvor vækst og grønne tiltag er hinandens forudsætninger frem for modsætninger. Og så skal vi have dannelse på skoleskemaet. Ja, i det hele taget må tavlen gerne blive visket ren i vores uddannelsessystem.

Væk med fribeløbet, smid de lange skoledage på møddingen - gerne sammen med uddannelsesloftet. Og så skal vi de klassiske fag opprioriteres.

Vi bliver nødt til at lave et eftersyn af hele universitetsverdenen, hvor vi i dag uddanner alt for mange mennesker til arbejdsløshed, eller det der er værre.

De humanistiske uddannelser har fået

alt for frit spil, og niveauet er generelt for lavt. Det må vi kunne gøre bedre.

Ligesom vi skal have gjort erhvervsuddannelserne mere attraktive, for vi får brug for faglært arbejdskraft i fremtiden.

Der er med andre ord nok at se til!

Jeg er dog utrolig glad for samarbejdet mellem VU og DFU. Det vil jeg gerne sige tak for. Tak til Jakob Sabroe for sort humor og sort politik. I DFU glæder vi os til det fremadrettede samarbejde og forhåbentligt til i fællesskab at få skabt et stærkt borgerligt projekt.

For det bør være muligt at vinde et valg uden at være socialdemokrat, ikke?

Så lad os kridte skoene og sætte Birthe Kjær tilbage på anlægget, så halballet igen kan blive som i de gode, gamle dage.

Borgerligheden længe leve!

Den kæmpe Ø i Rigsfællesskabet Af Webredaktør Nadja Larsen

- Grønland er 55 gange større end Danmark.

- Der lever lige over 56.000 på Grønland.

- ¾ Dele af Grønland er dækket iskappe.

- Den 1. maj 1979 fik Grønland hjemmestyre, og i 2008 stemte grønlænderne for selvstyre.

Danmark er dog stadig ansvarlig for udenrigsanliggender, forsvar, politi og det juridiske system.

- Bloktilskuddet var i 2017 på 4.3 mia. kroner.

t2920 kilometer ligger rigets største ø – Grønland. Mine sidste 3 sommer, inklusiv den i år, der har jeg været så heldig at få lov til at arbejde på Grønland, og som barn har jeg været så heldig at besøge Grønland 2-3 gange. Jeg er som sagt født og opvokset i Danmark, og min tilknytning til Grønland er at min mor er grønlandsk. Derfor så ser jeg mig selv som 100 procent dansk – selvfølgelig med en grønlandsk mor.

Hvis jeg selv skal sige det, så føler jeg mig privilegeret over at have haft muligheden for at besøge Grønland. De seneste år er Grønland blevet et større og større turistmål. Til trods for den stigende interesse for Grønland, så er det ikke et sted som mange mennesker igennem deres levetid får lov til at besøge og kan derfor godt virke fjernt for mange. Derfor så føler jeg mig enormt heldig at have fået lov til at opleve Grønland og dens kultur. Mit billede af Grønland har dog ændret sig med årene, især i takt med at jeg er blevet ældre og mere politisk aktiv.

Min opfattelse af Grønland som barn var dette smukke og kæmpe land, som slet ikke kunne beskrives med ord.

Når man kom hjem, så kunne man sige til sine venner, at man havde været oppe der hvor julemanden bor og man kunne fortælle den ene eventyrlige historie efter den anden. I dag er jeg 22 år, og førnævnte står stadig ved sin magt. Dog, så har jeg også set og oplevet nogen af de dårlige sider af Grønland som jeg blev skånet for som barn.

Jeg har længe gået og overvejet om jeg ville skrive dette indlæg eller ej. Mine overvejelser har især gået på, at den almen dansker ikke interesserer sig for Grønland, og for dem der faktisk gør så er fortællingen om Grønland bare for kompleks og mange har berøringsangst overfor snakken. Jeg er kommet til den konklusion, at jeg vil dele mine refleksioner med jer. Fordi man skal jo starte et sted.

Hvor skal man starte? Med uvidenhed kommer man ikke langt.

Når jeg snakker med mine grønlandske familie, venner og kollegaer, så kan vi alle blive enige om at viden om Grønland er minimal. Et af de spørgsmål som ofte bliver stillet er: ’’Bor I i igloer?’’, og I min tid som medarbejder hos Air Greenland er jeg ofte blevet spurgt om hvornår den næste bus eller tog går fordi der er forsinkelse på flyverne. Dertil er der fordommene, hvor den største nok er at alle grønlændere hele tiden er fulde.

Grønland er bestemt anderledes i forhold til Danmark.

Et af stederne er for eksempel infrastrukturen. Ønsker man at tage til en anden by eller bygd, så er det enten med båd eller fly. Når jeg fortæller det til folk, så bliver de ofte overrasket og dertil kommer følgende spørgsmål: ’’Men er der så ikke biler eller veje på Grønland?’’. Efter det så må jeg selvfølgelig forklare at der er veje og biler, som folk selvfølgelig bruger hver dag til/fra deres 7-15 job. Fordi den almen grønlænder lever et helt almindeligt liv ligesom dig og mig.

Når jeg spørger ind til hvordan man kan oplyse bedre

om det moderne Grønland, så er svaret i skolen. Den opfattelse er jeg meget enig i. Min personlige oplevelse af det man lærer i skolen om Grønland er forældet. Selvfølgelig skal man høre om hvordan vi fandt Grønland, og hvilke mennesker man mødte den gang. Men ligetil, så burde man også lære danskerne om nutidens grønlændere. Sidste år, der forsøgte man via en tema-uge om at oplyse danskerne om det gamle og moderne Grønland på DR2. Men hvad jeg kan fornemme, så det ikke mange i min omgangskreds eller lignende som har set det. Jeg tror helt klart at mere oplysning omkring Grønland vil skabe mere forståelse for hinanden. Og det skal selvfølgelig gå begge veje, fordi jeg møder også en masse grønlændere som intet ved om Danmark.

Til et stort land følger der store problemer.

I det forgangene afsnit der skrev jeg at det var en fordom, at alle grønlændere er fulde hele tiden. Det er det bestemt også. Dog skal det ikke betyde at der er problemer med misbrug på Grønland. Her er det ikke kun alkohol og stofmisbrug, som der er tale om. Et af de værste misbrug, som desværre er enormt udbredt på Grønland, er misbrug af børn.

Statistikkerne viser at hvert femte barn er blevet misbrugt. For mig er det fuldstændigt vanvittigt, at der ikke er blevet gjort noget ved det problem. DR har lavet en dokumentar om en af de hårdest ramte byer på Grønland, som er Tasiilaq, hvor hver tredje barn har været udsat for seksuelle overgreb, og hvert andet af byens børn har en socialsag i kommunen. Ligetil så er hvert femte dødsfald et selvmord. Alligevel så har denne store sag kun fanget fås opmærksomhed.

I 1951 fjernede man 22 børn fra Grønland i en god intention om at gøre dem danske, og være starten på den nye to-sproget skole. For at gøre en lang historie kort, så endte det ud i en ulykkelig historie hvor man fjernede grønlandske børn (i en god tro), sendte dem til Danmark og lærte dem den danske kultur, for så at sende dem tilbage i et forsøg på at gøre grønlænderne danske.

Denne sørgelige historie spøger stadig og har gjort danskerne berøringsangst for at blande sig i grønlandske anliggender, og bedre er det ikke blevet efter de har fået selvstyre.

Dog kan jeg ikke lade være med at undre mig over, at man ikke gør noget fra dansk side. Det jo ikke fordi det er nyt, det har jo stået på i mange år. Grønland er en del af det danske kongerige, og jeg kan ikke forstå at man kan lukke øjnene for sådan et stort problem. Berøringsangst eller ej - Danmark har et ansvar.

Drømmen om selvstændighed.

Det sidste emne som jeg vil reflektere over, er drømmen om selvstændighed. På den ene side kan jeg godt forstå Grønlænderne, og på den anden side så ved jeg bare ikke om det nogensinde kan lade sig gøre. Grønland er et fantastisk sted med dejlige, søde mennesker og en helt igennem fascinerende kultur. Kulturen er et mix imellem

en galopperende modernisering, og samtidig så har man friheden som bliver dyrket igennem gamle traditioner. Jeg tror personligt at der er et kæmpe potentiale i Grønland, men jeg kan også være bange for at de ikke kan løfte opgaven selv.

Jeg kan et eller andet sted godt forstå at landet vil have selvstændighed, og jeg fik en gang fortalt en god sammenlignelighed. Forstil dig, at man har en teenager som bor hjemme, men egentlig gerne vil flytte hjemmefra. Her er der ligesom nogen ting, der skal falde på plads før det kan lade sig gøre, såsom økonomi, en vis modenhed og at man kan tage ansvar. Sådan ser jeg Grønland for mig, og på daværende tidspunkt så får Grønland bloktilskud, landet er først lige ved at lære at stå på egne ben og ansvar er ikke noget der bliver håndteret godt.

Her kan jeg ikke lade være med at tænke videre på den metafor, og spørge mig selv: ’’Hvor er forældrene?’’. I Danmark stiller vi krav til alle som får en sum penge af staten, og vi prøver at hjælpe dem i en retning hvor de kan klare sig selv. Men ikke når det kommer til Grønland.

Jeg kan ikke forstå at man stiller krav til Grønland, og øremærker nogen af pengene til særlige områder, såsom børn og unge. Især når børn og unge bliver forsømt på den måde. De er jo fremtiden, og det svært at bygge en fremtid med de vilkår. Burde vi ikke agerer forældre overfor teenageren, og stille krav og hjælpe dem på vej i den rigtige retning? Jeg tror hvis Grønland nogensinde skal blive selvstændige, så bliver de nød til at få hjælp fra Danmark.

Landsstævne 2019 guide - Camilla Søe

Landsstævnet er årets absolutte højdepunkt, når man er VU’er, uanset om man er på valg til forretningsudvalget eller lige har meldt sig ind i en lokalforening. På tværs af hele landet samles glade, liberale sjæle til det, der er en smeltedigel mellem politik, sammenhold, nætter på luftmadrasser og naturligvis en forrygende fest. Allerede i månederne op til landsstævnet debatterer modige medlemmer for at blive taget i betragtning som vinder af fredagens debatkonkurrence, dresscode diskuteres lystigt, og argumenterne testes på forhånd i hovedet på de mest nerver.

Mit første landsstævne var i 2014, og selvom jeg har været liberal hele mit liv, var ungdomspolitik en ny verden, som viste sig at danne grundstenene for min karriere, mine tætteste venskaber og sågar mit parforhold – ja, jeg er af dem. Det betyder også, at jeg naturligvis har et par gode råd ved hånden til jer, der skal til landsstævne i år.

1. Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse. Landsstævnet er den øverste myndighed i VU. Det er det, politikken foreslås, forhandles og fastlægges. Med 400-500 mennesker i salen skal du derfor være forberedt, hvis du er medstiller eller ligefrem hovedstiller af en resolution. Dine argumenter skal være på plads, og de skal leveres overbevisende.

2. Pak svarende til, hvis du skulle på lejrskole. Landsstævnet er en voksenlejrskole – bare med mere alkohol og Twitter-wall. Forvent derfor, at trucker-badet er nemmere end at skulle dele fællesbad med 40 andre, og hav høj tolerancetærskel i forhold til natteaktivitet og luftmadrasser, som først pustes op efter, at en hel sovesal er blundet hen. Ørepropper, tørshampoo, vabelplaster, energidrik og håndsprit er derfor dine næstbedste venner. Dine bedste venner er i crewet. Mere om dem i punkt 5.

3. Mingle. VU er kendetegnet ved, at det giver adgang til en sofa i hver by, hvis man formår at skabe relationer på tværs af byer og fløje (gips!). Gør dig umage for at snakke med nye i løbet af den weekend. Hvem ved, om det kan være åbningen til et livslangt venskab, en kommende lejlighed i din nye studieby eller et fedt job?

4. Brug din sunde fornuft. At tage til landsstævne er lidt ligesom en fodboldkamp. Man drager afsted i busser med kamptråb og øl, man hepper på dem, de andre siger, man skal heppe på, og man oplever et storartet fællesskab. Det betyder dog ikke, at man skal være en stodder i jakkesæt, når andre er på talerstolen. Det betyder heller ikke, at man skal rynke på næsen, fordi en ellers fin fyr kommer fra Aalborg, blot fordi man selv er fra Silkeborg.

5. Crewet er dine bedste venner. Crewet er et særligt fænomen ved landsstævnet. De smiler, selvom de har sovet samlet 4 timer på en weekend og kan oftest kendes på de matchende t-shirts. Men lad dig ikke narre af det simple ydre; de er de mest suveræne holdspillere sådan en weekend. De ved, hvad wifi-koden er, hvornår frokosten bliver serveret, og de tørrer op efter dem, som må kapitulere under festerne. Plej derfor din relation til crewet godt. Smil. Opfør dig ordentligt. Klap dem på ryggen. Repeat.

Landsstævnet er det fedeste og mest opløftende at bruge sin weekend på. Nyd det, og gør kun ting, du selv har lyst til; hvad enten det gælder talerstol eller tequila-shottet lørdag nat.

Og med de ord vil jeg ønske alle et uforglemmeligt landsstævne 2019.

AGGES CORNER Af August Steengaard

Poul Schlüter

Hvis udtryk som kartoffelkur, underskud på betalingsbalancen, fastkurspolitik og dyrtidsregulering ikke siger dig en disse, så har jeg lige den anbefaling du har brug for! Disse udtryk er nemlig alle forbundet med den længst siddende statsminister siden 2. Verdenskrigs afslutning – den konservative Poul Schlüter. Her fik man styr på afgrunds-truede danske økonomi, ro på valutapolitikken og gennemført vidtrækkende og fremtidssikrende reformer af den danske velfærdsstat. Med ”Schlüters politiske testamente” af de konservatives partisekretær i 1980’erne, John Wagner, får man en politisk biografi om det borgerlige Danmarks opskrift til at sikre og bevare statsministerposten sådan som man gjorde det i 1980’erne.

Kampagnesporet-podcast

For den politisk-nørdede VU’er med interesse i hvad der sker across the big pond kører den amerikanske præsidentvalgkamp frem mod 2020 for fulde drøn. Det tætpakkede demokratiske felt af præsidentkandidater ripper op i hinandens fortid og political record på kryds og tværs. Alt i mens Donald Trump holder sit kampagne-krudt tørt indtil sensommeren 2020. I Radio 24/7 podcasten Kampagnesporet får man en aktuel, skarpsindig og ikke mindst humoristisk indførsel i det nyeste fra den seneste uge af den amerikanske præsidentvalgkamp.

Højrefløjens helte

Informations sommerserie om markante højrefløjs-danskeres ideologiske idoler I løbet af sommeren har det ellers ræverøde dagblad Information haft en serie om markante højrefløjs-danskere ideologiske og politiske ideologer. I serien får man et personligt, loyalt og dybt inspirerende portræt af heltene for markante profiler på den danske højrefløj. Heroiseringerne spænder vidt fra Venstres rødvinskonge Peter Brixtofte, til en antropologs akademiske og ideologiske tilbøjeligheder til Karl Poppers vise ord samt hvordan fortællingen om Harry Potter viser den centrale magts inkompetence og hvordan et stærkt civilsamfund kan løfte centrale samfundsopgaver. Hvis man ønsker gribende letlæselige borgerlige fortællinger i sensommeren kan denne serie på det varmeste anbefales. Serie kan findes her: https://www.information.dk/serie/hoejrefloejens-helte?lst_srs=

BoJo’s velskrevne biografi om Winston Churchill

Midt i al den danske valg-galskab trådte Theresa May tilbage som formand for de britiske konservative og ville lade partiets nye formand overtage premierminister-posten. Efter et langt kampvalg om formandsposten trak Boris Johnson sig sejrsrigt ud af den endelige kamp mod Jeremy Hunt. Og det er på det bagtæppe at denne anbefaling kommer. Tilbage i 2015 udgav Boris Johnson nemlig en umanerligt velskrevet, malerisk og piedestal-sættende biografi om Winston Churchills liv og virke. Hvis man ønsker forklaring på hvordan Churchill var lige ved at dø under 1. Verdenskrig og ikke formåede at genvinde premierminister-posten efter at have slået Hitlers nazi-Tyskland under 2. Verdenskrig, så kan jeg varmt anbefale dette biografiske mesterværk om en af verdenshistoriens største helte – om forfatteren til bogen, den nyvalgte premierminister BoJo, kommer i samme lige som Churchill vil jeg lade læseren gætte på.

LARS CHRISTIAN LILLEHOLT AF THILDE HJELMKÆR SKYTTE

Én gang VU’er - Altid VU’er For det fynske Folketingsmedlem har Venstres Ungdom lagt fundamentet for hans politiske arbejde i dag. Det har både været gennem valgkampe, politiske magtspil og sociale arrangementer som det årlige Landsstævne.

Nu er det knap to måneder siden, at fire ugers intens valgkamp kulminerede i et Folketingsvalg. Valgkampen har været præget af lange dage med morgenuddelinger, tilstedeværelse til diverse debatter og på gågader samt en brav kamp om at blive bemærket på de sociale medier. Og netop de sociale medier er det, der har ændret sig i en valgkamp siden 2001. Det er i hvert fald det, som forhenværende energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, peger på som den stør¬ste forandring. Men én ting har ikke ændret sig; og det er Venstres Ungdom.

mandat til den tidligere fynske minister. Da Folketingsvalget 2001 nærmede sig, var der dog ikke den helt samme gejst for at stille op igen. Men fordi han havde en stærk forening i ryggen, der med engagement og entusiasme ville stille ham op som VU’s fynske kandidat endnu engang, kom gejsten igen.

“ Venstres Ungdom er for

Valgkampen var stærk, og præget af den gejstt og optimisme, der skal til, når man er medlem af VU. Og som vi kender det fra i dag, så var den også præget af mange forskellige uddelinger, ”der var ikke en uddannelsesinstitution, vi ikke besøgte,” siger Lars Christian Lilleholt. Folketingsvalget ender med 50 mandater til Venstre, 4-5000 personlige stemmer til Lars Christian og et Folketingsmandat til den fynske VU-kandidat.

mig fundamentet for mit politiske arbejde ”

Med VU i ryggen står man stærkere I starten af 1980’erne meldte Lars Christian Lilleholt sig ind i Venstres Ungdom. Det blev til en del aktive år, både i sin lokalforening og på landsplan. Da han først blev valgt ind i Odense Byråd var det som VU’s kandidat, og da han i 1993 og 1997 stiller op til Folketinget er det også som VU’s fynske kandidat. Desværre endte de to valgkampe ikke i et

Venstres Ungdom har haft en kæmpe indflydelse på Lilleholts politiske liv, ”Venstres Ungdom er for mig fundamentet for mit politiske arbejde,” siger Lars Christian.

Han omtaler VU med positive glo¬ser. Ifølge ham var han hverken blevet valgt i Odense Byråd eller i Folketinget, hvis ikke det havde været for Vu’s hårde arbejde. Det arbejde VU leverer under en valgkamp er uden lige.

Han har op¬levet, at medlemmerne

”VU’s Landsstævner, det er jo højdepunktet i enhver VU’ers liv..”

er stærke til både at dele flyers ud på uddannelsesinstitutionerne, og til at blive bemærket på de sociale medier: for man kan ikke vinde en valgkamp uden at være stærkt tilstede begge steder. ”En valgkamp med Venstres Ungdom er jo helt unik,” siger han, og uddyber med at fortælle, at man kan have nok så mange penge i en valgkamp, men det der gør forskellen, det er VU og ikke mindst den frivillige indsats, der ligger.

Landsstævnernes styrke Foreningen er for Lars Christian en fantastisk stærk politisk kamporganisation, der evner at forene det politiske arbejde med gode, sociale arrangementer, der favner bredt.

Og en af de arrangemen¬ter, der forener politisk arbejde med det sociale, er Landsstævnet. ”VU’s Landsstævner, det er jo højdepunktet i enhver VU’ers liv,” griner han.

Det er her man samles, og det er her, man kæmper om at få magten i VU. Og netop kampen om magten, den er meget naturlig i en ungdomspolitisk organisation. Og der møder man også forskellige typer mennesker. Der er VU’eren, der bruger afte¬nen på at hygge sig og danse. Og der er VU’eren, der bruger aftenen på at overtale andre til at komme over på éns side, så man kan få flertallet i Landsstyrelsen. Og her hørte Lars Christian Lilleholt i den sidste gruppe.

Landsstævnerne var også med til at lære ham det strategiske spil, der ud¬spiller sig i ungdomspolitik. Det er en kompetence, som han i høj grad bruger i sit virke som Folketingsmedlem.

Det bedste minde fra et Landsstævne Når den forhenværende minis-

ter tænker tilbage på sit bedste minde fra et Landsstævne, kommer to frem. Det første minde kommer fra Landsstævnet i Tommerup i 1983/1984. Det var hans første Landsstævne, og det var her han fik sin første opgave i foreningen.

Lars Christian blev medlem af Lokalpolitisk Inspirationsudvalg, LIU. Det andet minder stammer fra Landsstævnet i Søndersø i 1988.

Endnu engang et Landsstævne på Fyn. Det var for Lars Christian et Landsstævne, hvor der lagt et massivt arbejde i for at gøre det til en succes. På samme tid husker han, at der var lavet en teltlejr, campingvogne og sociale aktiviteter for at få folk til at komme alle steder fra. Så selvom han desværre taber Formandsposten med få stemmer til Lars Løkke, så ligger det som et af de bedste minder han har fra et Landsstævne.

VU’s videre arbejde på det zambiske partnerskab Af Anne Sophie Krog Pedersen, VU Hedensted ”Mzungo” (hvid person) lyder det fra flere sider, mens vi bevæger os ned gennem det tætpakkede marked. Mørket er ved at falde på, og efter en lang dag med arbejde på næste projektansøgning er det blevet tid til kulturel indsigt og rundtur på Lusaka City Marked. Omkring os sælges alt fra rottegift til gedehoveder og babytøj, og midt i maveplaskeren af kulturelle indtryk bliver det tydeligt, at den lysere hudfarve ikke er eneste forskel på fædrelandet og det sydafrikanske partnerland Zambia.

Blot 5 måneder tidligere betræder VU’s projektgruppe for første gang zambisk jord. Mens udgangspunktet her er en partneridentifikation og søgen efter en samarbejdsorganisation, er målet nu klart snævret ind: At styrke forståelsen for den zambiske kontekst og sammen med partnerne i YWCA at skrive en ansøgning til projektgruppens første egentlige projekt: en samling af organisationens medlemmer på tværs af geografiske skel og en styrkelse af troen på, at man som ung sagtens både kan få indflydelse og gøre en forskel.

I forbindelse med rejsen tidligere på året besøgtes derfor en lang række organisationer, og med i overvejelserne omkring samarbejdspartner var således alt fra Women in Law, som hjælper med juridisk rådgivning, til politiske partier og menneskerettighedsorganisationer.

Efter mødet med YWCA, Young Womens Christian Association, er der dog ingen tvivl: engagementet og troen på, at man med en målrettet indsats kan ændre på forhold, som ellers synes uoverskuelige, lyste klart igennem de ellers støvede omgivelser og tydeliggjorde, at der her er grobund for et frugtbart partnerskab.

Få måneder efter finder vi atter os selv midt i menneskemængden på det lokale marked.

Becker, vores mandelige lokale projekt-

medlem, rækker ud efter hånden og hjælper med at guide gennem de smalle gader, som udover mennesker også befærdes af kyllinger, høns og geder, som sælges til priser, som slår selv de bedste danske discountsupermarkeder skakmat. Efter en lang dag med møder, som har bekræftet de unges evner, ambitioner og tro på en bedre fremtid, viser Becker stolt de mindre dele af markedet, som det kun er de færreste turister forundt at opleve.

I et land, hvor 60% af befolkningen lever under FN’s fattigdomsgrænse, og hvor kun 17% af kvinderne har en uddannelse på gymnasieniveau eller derover, kan det være svært hélt at overskue, hvor - og hvordan – man som liberalt ungdomsparti kan være med til at udgøre en dråbe i havet af udfordringer. Og mens det letteste synes at være en eftergiven efter de gentagende beskrivelser af manglende ressourcer, ligger bevidstheden om det uholdbare heri konstant latent: uden fiskestangen har den blotte fisk – som bevidst – kun meget begrænset værdi.

I forbindelse med første besøg var fokus derfor i høj grad på brainstorming: på hvordan vi bedst indleder det, som forhåbentlig bliver til et langt og lærerigt projektsamarbejde, og på hvordan vi sikrer, at betydningen heraf ikke lader sig begrænse til den snævre tid, vi fysisk er i Zambia. Efter både workshops og møder faldt valget derfor på en national ungdomskonvention. Et tredages kursus, hvor de unge medlemmer møder andre, som ligesom dem selv brænder for noget større end dem selv, hvor nye venskaber skabes, og hvor de bliver styrket i, at vi uanset alder og køn sagtens selv kan få en indflydelse på organisationens igangværende projekter og på det samfund, vi er en del af.

Juli-besøget til Zambia byder derfor i høj grad

på møder og arbejdstid, hvor vi i fællesskab skriver projektansøgningen. Overvejer, hvordan vi sikrer, at vi sammen får skabt en konvention, som er bedre end det, som vi havde været i stand til at lave alene, og bliver hélt konkrete på, hvordan vi skaber de bedste rammer for det fremtidige samarbejde. Få uger inden har sommerferieklokken ringet, og midt i det, som ellers betød afstandtagen til hverdagens universitetsstudier, synes det foruden den kulturelle indsigt også tydeligt, at SWOT-analyser, budgetter og tidsplanlægning er langt mere interessant i en kontekst, hvor de faktiske resultater synes håndgribelige og meningsfulde, end når de fremkommer i studiets tykke lærebøger.

Foruden de to fysiske besøg har partnerskabet resulteret i nye venskaber mellem de to organisationer. Udover spørgsmålet om,

hvordan vi bedst muligt gør en forskel, er emnet således endt på kærlighed, kærester, karriereplaner, på hvordan man bedst spiser nationalretten Nsima med hænderne og på, hvordan vores ambitioner og drømme i livet hverken lader sig definere eller begrænse af landet, som står på fødselsattesten.

På markedet er de små boder så småt ved at lukke ned. ”Mzungu” høres fortsat - og mens den lysere hudfarve tydeligt stikker ud i menneskemængden, har turens største indsigt været, at vi – trods forskellig opvækst og baggrund - deler langt mere, end der adskiller os. En drøm om at gøre noget for mere end bare os selv og en tro på, at hverken alder eller køn skal være nogen hindring herfor.

Tak for denne gang

Vi ses til LandsstĂŚvnet