Liber - Maj 2020 by Venstres Ungdom

VERDEN PÅ STANDBY “Jeg betakker m ig heldigvis for, at jeg ikke skal være i bø legetøj to gange d rne agligt. Der er sgu n oget med tallet to haven og vaske - Når Danmark skal h , er der ikke...?” oldes i gang, s. 10-1 1

“...Når det er sagt, men Det er vigtigt at ta er jeg helt afgjort, at man ikke kun skal fo ge en - Én gang VU’er, altid uddannelse og at kunne have en erh kusere på VU. VU’er - Martin Merril vervskarriere...” d, s. 12-13

Photo by LYMEC

LIBER

Maj 2020

INDHOLDFORTEGNELSE: Velkomst fra Webredaktionen Formanden har ordet

4 5

Jordomrejse i coronatid

6-7

Den ubudende fødselsdagsgæst, der ændrede planerne for 2020

8-9

Når Danmark skal holdes i gang

10-11

Én gang VU’er, altid VU’er - Martin Merrild

12-13

Økonomi på den ene side - sundhed på den anden

14-17

Sundhedsordfører i Venstre - Martin Geertsen

18-19

Throwback VU-forening - De stille 00’ere i VU Skanderborg

20-21

Webredaktionen består i år af (Fra venstre mod højre): Casper Enevoldsen, Webredaktør Henrik Ravn & Maria Lagoni

Velkommen til denne udgave af Liber! Vi er i en særlig tid, hvor corona har lagt ro på alle former for fysisk aktivitet i Venstres Ungdom. Denne udgave af Liber er derfor en særlig corona-edition. I bladet kan du bl.a. læse om jordomrejser i coronatiden, en kritisk vinkel på regeringens nedlukningsstrategi samt en indsigt i det politiske landsskab af sundhedsordfører Martin Geertsen. Da det politiske landskab i denne tid ændrer sig meget hurtigt, skal der tages forbehold for forælede informationer når teksterne læses. God læselyst!

På vegne af Webredaktionen, Henrik Neldeberg Fallesen Ravn, Webredaktør

Formanden har ordet - Danmark og verden på standby Af Kristian Lausten Madsen, landsformand

Corona har lagt verden ned. Det kan godt føles lidt som en ond drøm, eller som om at man ufrivilligt er medvirkende i en apokalyptisk film. VU har i skrivende stund været lukket ned i 2 måneder – ligesom det meste andet herhjemme. Vi savner nok alle en øl i solen med vennerne – det gør jeg i hvert fald! Som ung kan det virke helt naturstridigt at holde sig isoleret uden at se vennerne. At vi har måtte aflyse fysiske lokalforeningsarrangementer i flere måneder, aflyst Forårskurset og Folkemødet kan være svært at forstå – og ligeså svært at acceptere. Nogle må nøjes med en halvsløj studenterfejring uden studenterkørsel, imens andre har fået afbrudt sit efterskoleophold uden en ordentlig afslutning. Coronaen er møgtræls, men vi må huske, at den rammer nogen hårdere end os unge.

til, at vi forhåbentlig igen kan samles til VU Sommer-Festival eller til årets højdepunkt: Landsstævnet i september. Når det igen bliver muligt at mødes, må vi tage revanche for det, som er glippet i foråret. Derfor har vi i forretningsudvalget besluttet, at der skal sættes penge af til en fed ”postcorona-kickstart” i både lokalforeninger og i vores landsorganisation. Så må tiden vise, om det bliver muligt til Sommer-Festival, eller om festfyrværkeriet må vente til VULS20 d. 18-20. september. Lad os huske på det, og lad os så give den ekstra gas, når vi igen kan mødes, så vi kan gøre op for det tabte!

Vi behøver ikke bekymre os særligt om vores eget helbred, men vi må stadig stå sammen – hver for sig – for ellers vil det gå ud over vores bedsteforældre og de syge. Det ansvar er vi voksne nok til at løfte. Lad os huske hinanden på, at de gode tider nok skal komme tilbage. Lad os glæde os

JORDOMREJSE I CORONATID Af Jakob Sabroe Landsformand for VU 2017-2019 Tid og sted: Buenos Aires, Argentina, 3. maj

For ret præcist 3 måneder siden rejste jeg fra Danmark på en enkeltbillet. De mest essentielle ting var pakket i min meget spartanske oppakning, og det næste års tid

jeg tænke, at jeg ville klare frisag. Sådan skulle det ikke

var taget ud af kalenderen. Nu var det tid til

helt gå. I de følgende uger blev virusset importeret af

Jakob-Jakob-tid og et eventyr af en jordomrejse. På det

rejsende fra Europa, og vi var hurtigt i samme kattepine.

tidspunkt var det vel de flestes (inkl. Sundhedsstyrelsens) opfattelse, at corona primært ville være et kine-

Den 13. marts sad jeg på en café ( ja, det gjorde man

sisk problem, og at vi andre kunne klare frisag. Således

i gamle dage. Det er sådan et sted, hvor man kan få

drog jeg afsted fra Kastrup uden at skænke corona en

serveret mad og drikke mod betaling) i Ushuaia, verdens

tanke. Første stop på rejsen var en uge i Washington,

sydligste by, da Jeppe Kofod opfordrede danske rejsende

hvorefter jeg rejste videre til Argentina, der skulle være

til at rejse hjem. 15.000 kilometer hjemmefra havde jeg

udgangspunkt for et halvt års rundrejse i Sydamerika.

lige pludselig en vigtig beslutning at tage. Jeg valgte at blive i landet, men dog at arrangere at søge i eksil hos en

Fra sidelinjen kunne jeg læse i danske medier, at virus-

bekendt nord for Buenos Aires i den følgende uge. Ham

set i løbet af februar spredte sig i Italien og senere til

nåede jeg frem til d. 19. marts, og få timer senere gik

flere europæiske lande. Den 24. februar var der dog ikke

landet i lockdown. God timing! Der boede jeg i 3-4 uger,

påvist et eneste tilfælde i Sydamerika, så igen kunne

hvorefter jeg flyttede i en AirBnB for mig selv tættere på

byen. Nedlukningen her har været mere striks end i

Hvad skal der så ske nu? Seneste nyt er, at der

Danmark. Således har det kun været acceptabelt at gå

formentlig afgår et særfly til Oslo i næste uge, og der

udenfor for at handle ind, og det er blevet obligatorisk at er også pæne chancer for, at jeg kan komme med, og så bære maske i det offentlige rum. Til gengæld er

videre til Danmark derfra. Er min jordomrejse så aflyst?

Argentina lykkedes med at holde virusset i skak, så

Nej, på ingen måde! End ikke udskudt! Hvem siger, at

dødstallet faktisk er lavere end i Danmark, til trods for

en jordomrejse ikke kan have stop i Hvide Sande eller

at indbyggertallet er 8 gange højere.

Svendborg? Danmark er fyldt med fantastiske steder, og lige nu er jeg egentlig ret opmuntret ved udsigten til

Nedlukningen har naturligvis gjort det umuligt for mig

måske at få mulighed for at besøge og nyde nogle af de

at rejse rundt og opsøge nye mennesker. Den del er sat

steder, mens foråret står i fuldt flor. Derudover kan lidt

på pause. Til gengæld har det givet mig tid til at

tid i Danmark give mulighed for gensyn med venner og

prioritere min online spanskundervisning, og jeg har

familie.

fået læst en del, så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Senere tager jeg måske til Sverige og hjælper en ven med hans virksomhed, og hvis de interne grænser i

For en uges tid siden smed regeringen en bombe, idet de Schengen bliver åbnet, er jeg ret fristet af at rejse rundt har forbudt alt kommerciel lufttrafik frem til 1. septem-

på kontinentet i sensommeren og efteråret. Alt

ber. Det er den strengeste regulering i Latinamerika

afhænger dog af vores lille usynlige fjende, og da ingen

– ja, måske i verden. Dog kan særfly få dispensation fra

for tre måneder siden havde forestillet sig, hvilken

forbuddet. Selvom jeg godt kan leve med at bo her de

situation vi nu står i, giver det formentlig heller ikke

næste fire måneder, har jeg nu alligevel valgt at skrive

meget mening nu at planlægge ret langt ud i frem-

mig op hos den danske ambassade, så jeg kan få

tiden. Det tvinger mig til at være mere åben over for de

informationer omkring særfly til Europa. Jeg har dog

muligheder, der byder sig, og uforudsigeligheden gør

også ladet dem vide, at jeg ikke er i en kritisk eller

egentlig bare min oplevelse mere levende og til et større

desperat situation, så de kan prioritere andre før mig.

eventyr.

Billedligt talt hopper jeg gerne i redningsbåden som den sidste – og om nødvendigt kan jeg også træde vande

Vi er ikke selv herre over alt, der sker ved os her i livet,

her frem til 1. september. I så fald vil jeg set fra den lyse

men vi bestemmer selv, hvordan vi vil lade os påvirke af,

side kunne lære noget mere spansk og formentligt være hvad end der sker. Min rejse bliver ikke, som jeg oprindevidne til en statsbankerot på klods hold ( ja, corona er

ligt havde forestillet mig. Det betyder ikke, at den bliver

ikke Argentinas eneste problem i øjeblikket). Hvis jeg

dårligere. Den bliver bare anderledes. Og hvem ved –

ender med at blive hængende, har en prominent dansker måske bedre? Jeg er fortrøstningsfuld, ved godt mod og også inviteret mig med til julefrokosten i Den Danske

ser frem til, hvad end tiden og landevejen må bringe.

Klub i Buenos Aires, så der er da lidt at se frem til.

DEN UBUDENDE FØDSELSDAGSGÆST, DER ÆNDREDE PLANERNE FOR 2020 Af Tobias Klindt, Formand for Junge SPitzen (Det tyske mindretals politiske ungdomsorganisation)

Planlægningen for 2020 har fyldt en del i de seneste år. Året skulle have været præget af fest og glæde. Til de store arrangementer hører bl.a. 100 året for Genforeningen og 100 års fødselsdagen for det tyske og danske mindretal i grænselandet. Her var adskillige arrangementer planlagt, både små som store. Da 2020 stod for døren, kom en anden gæst ind i billedet. Den kaldte sig coronavirus og kom i løbet af få måneder på besøg - også her i Danmark. Da coronavirussen for alvor fik fat, sad jeg selv i New Zealand. Her talte man også om corona. På daværende tidspunkt var der dog ingen smittede i landet. Pludselig gik det stærkt. Fra den ene dag til den anden besluttede Danmark at lukke sine grænser. Det blev et kapløb med tiden, da vi ikke var de eneste, der skulle før hjem. Jeg har nok været heldig med, at jeg fik set det, jeg gjorde – vores rejsevaner igennem de senere år har helt bestemt ikke været med til at minimere udbruddet af f.eks. coronavirus. Den samme slags backpacking kommer nok ikke til at finde sted umiddelbart efter krisen. Brug pengene lokalt umiddelbart efter krisen! Der er behov for, at der kommer gang i dansk og tysk erhverv igen. De sidste måneder har været hårde ved økonomien, også selvom der er blevet udstedt en række forskellige hjælpepakker. Skal Danmark igen have en permanent lukket grænse? Dermed ville de seneste års arbejde på europæisk plan, men også i grænselandet, være spildt arbejde... Vi kunne acceptere, at grænsen blev lukket indtil, man havde skaffet sig et overblik over smitten. Vi er dog nu i gang med en gradvis genåbning af landet, og grænsen har slet ikke været på tale endnu. Selvfølgelig kan man begrænse indrejsen til en hvis grad, dog er det ikke holdbart at blive ved med at holde den lukket. Vi lever her i et grænseland, som for nogen kan sammenlignes med en større by. Hvis denne blev delt i to, er det ikke længere muligt at besøge venner og familie på den anden side. Sådan har det nu stået til med grænsen siden marts, og det gode samarbejde om grænsen har vi måtte kigge længe efter. Det er derfor vigtigt for os, at regeringerne går i dialog, og at grænsen hurtigst muligt bliver genåbnet. Jeg håber, at Danmark kommer styrket ud af denne krise - gerne med nogle af de nye vaner i behold. Et håndtryk eller et kram må vi nok se længe efter det første stykke tid. Forhåbentlig er vi i 2021 tilbage til en mere normal hverdag, og så må vi indhente fejringerne der.

Fakta: Efter genforeningen i 1920 opstod et mindretal af tyskere. Slesvigsk Parti er det tyske mindretals parti i Danmark, som stadigvæk lever i bedste velgående den dag i dag. Partiet engagerer sig i byrådende i de fire sønderjyske kommuner, hvor de alle steder er repræsenteret.

NÅR DANMARK SKAL HOLDES I GANG Af Søren Schrøder Medlem af Politisk Udvalg og lærervikar på Skodborg Børnecenter

Jeg tilhører den store gruppe af mennesker, tionsstue, så rent er det. For ikke at tale om som har gået hjemme siden nedlukning af

børnenes hænder! Normalt er vores fokus

Danmark d. 13. marts. Men jeg tilhører nu

på to ting: Børnenes faglighed og sociale

også den store gruppe af skole- og børne-

trivsel. Men i de her dage bruger vi snart

havepersonale, der med få dages varsel er

lige så meget tid på at holde børnene på

blevet kaldt tilbage til arbejdet. Et meget

afstand af hinanden – ja, vi er snart mere

anerledes arbejde sammenlignet med den

deres fængselsvogtere, der beordrer dem

ellers kendte hverdag.

til at holde de famøse to meters afstand.

Rengøringen i den danske folkeskole har

Håndvaskningen minder om et religiøst

alle dage været en by i Rusland, men i disse ritual med valfart til håndvasken hver anden dage kan et klasselokale bruges som opera- time.

Denne ekstra arbejdsopgave stiller større

gange dagligt. Der er sgu noget med tallet

krav til skole- og børnehavepersonalet. Vi

to, er der ikke?

skal nu til at tænke i alternative undervisningsformer, som gerne skal kunne

Alt dette skal man så gøre samtidig med, at man passer og underviser børnene.

fungere udenfor. Ydermere ser vi ikke meget til vores kollegaer, da vi ikke må opholde

Jeg synes, at vi skal være det danske skole-

os på skolen – alt forberedelse foregår

og børnehavepersonale meget taknemme-

hjemme. Det kan godt være lidt ensomt.

lig. Hvis vi ikke havde dem, så giver det ikke

Jeg betakker mig heldigvis for, at jeg ikke

mening, at vi taler om at åbne Danmark op

skal være i børnehaven og vaske legetøj to

igen. Hvis mor og far alligevel ikke kan få passet deres guld, kommer de ikke på arbejde for fuld styrke, og så vil vi aldrig kunne få Danmark på sporet igen – ja, det kræver vel egentlig et regeringsskift, hvis vi skal køre på sporet og for fuld kraft igen. Skolen, børnehaven og dagstilbuddene er nøglen til at få Danmark åbnet igen, så måske man skulle prøve noget nyt: Giv lærerne og pædagogerne ro og tid, så skal de nok få styr på det hele.

ÉN GANG VU’ER, ALTID VU’ER

Martin Merrild

“Ved at engagere mig i Venstres Ungdom har jeg fået en klar forståelse for den politiske proces. Det er helt klart det, som fylder mest i hukommelsen, når jeg kigger tilbage...”

Mit navn er Martin Merrild, og til daglig er jeg formand i Landbrug & Fødevarer, hvilket jeg har været siden 2012. Oprindeligt er jeg uddannet landmand. Derudover er jeg tidligere byråds- og amtspolitiker for Venstre. Jeg blev for første gang valgt i 2001 til Ringkøbing Amtsråd og var herefter viceamtsborgmester indtil 2007, hvor amtsrådet blev nedlagt med kommunalreformen. Jeg har også været borgmester i Struer kommune fra 2006 til 2009.

situation, hvor man må give og tage for at komme i mål. Alt dette har jeg selv fået glæde af senere i livet - herunder i mit virke som formand for Landbrug og Fødevarer

Jeg meldte mig ind i Venstres Ungdom i 1977, hvor jeg hurtigt kom med i det lokale bestyrelsesarbejde i Ringkøbing Amt. Grunden til, at jeg meldte mig ind i Venstres Ungdom, var min naturlige interesse for politik. Min holdning er, at mener man, at noget er dårligt, så skal man ikke brokke sig over det, men derimod gøre noget ved det. Derfor meldte jeg mig ind. I Venstres Ungdom fik jeg muligheden for at gøre en lokal forskel. Derudover blev det bare endnu mere spændende, da jeg senere også kom med i landsledelsen.

De vigtigste og bedste oplevelser i VU var min tid i Landsledelsen. Her var vi dybt engagerede i politik. Det daværende nye folketingsmedlem, Anders Fogh, kom dengang en gang imellem og orienterede landsstyrelsen, hvilket gav indsigt i den politiske verden. Sådan er det sikkert også i dag.

For mig har min tid i ungdomspolitik været sjovt, spændende og givet en masse gode oplevelser – heriblandt de famøse VU-baller. Derudover, så har det givet mig et godt netværk og indflydelse. Når det er sagt, mener jeg helt afgjort, at man ikke kun skal fokusere på VU. Det er vigtigt at tage en uddanDa jeg i sin tid var aktiv i Venstres Ungdom, var jeg nelse og at kunne have en erhvervskarriere. Når alt primært engageret på amtsplan i Ringkøbing Amt, hvor jeg kommer fra. Dog sad jeg i VU’s landsledelse i kommer til alt, er det dét, som er vigtigst i forhold til ens fremtid. Det må man ikke glemme. 5 år fra 1977-82.

Hver gang jeg i dag møder et ungt menneske, så ønsker jeg at påvirke dem til at gå ind i politik. Det gør jeg på baggrund af de erfaringer, som jeg selv har fået, der har givet mig kompetencer for livet. Hvis jeg sammenfattende skulle fremhæve 3 gode grunde til at få unge mennesker til at melde sig ind i Venstres Ungdom, skulle det derfor være:

Ved at engagere mig i Venstres Ungdom har jeg fået en klar forståelse for den politiske proces. Det er helt klart det, som fylder mest i hukommelsen, når - Man får indblik i den politiske proces. jeg kigger tilbage. Man blev indtroduceret for den - Man skaber sine egne evner til at begå sig i politik. måde, man laver politik på samt det politiske spil, - Man får mulighed for at møde ligesindede som foregår bag det hele. Her fik man i nogen grad engagerede unge mennesker. lov til at prøve kræfter med, hvordan man kan få noget igennem, som man virkelig brænder for, samtidig med at man kan samle et flertal. Man finder ud af, at dette typisk må gøres i en forhandlings-

ØKONOMI PÅ DEN ENE SIDE - SUNDHED PÅ DEN ANDEN Af Martin Dommerby, Formand for VU Nordjylland

Samfundet i Danmark har i stor grad været lukket ned i godt og vel 2 måneder grundet den verdensomspændende corona-pandemi. Man er nu begyndt på genåbningen i Danmark, og det er ikke et øjeblik for tidligt. Jeg skriver dette indlæg, fordi jeg gerne vil besvare ikke bare et, men to, for mig, overordnede spørgsmål: Hvad burde vi have gjort anderledes? Og hvad skal vi huske til næste gang? Til at starte med så skal vi være langt bedre forberedt. Man har med al rimelighed måtte antage, at der ville komme en ny global pandemi. Man har prøvet det før, og det måtte ske igen. Derfor vil det også ske engang mere, hvis ikke mange flere gange, ude i fremtiden. Næste gang at en virus bliver opdaget, og det erfares, at smittefaren er utrolig stor og nærmest eksplosiv, så bør man med det samme lukke nationale grænser, og gøre alt logistisk muligt,

for at inddæmme smitten i pågældende land. I Kina har man denne gang næsten ikke ville anerkende, at man har været åsted, og yderligere ikke ville tage det pågældende ansvar. Fra dansk side burde man, og bør man i fremtiden, adressere landet hvor virusset opstår, skarpt gerne igennem internationale instanser, som FN, WHO, EU, mv. Dette forudsætter selvfølgelig, at landet - ligesom Kina i dette tilfælde - ikke tager det fornødne ansvar. Antages det så, at landet er åsted for smitten, ikke formår at isolere virus tilstrækkeligt, så må hele verden tage sine forholdsregler. I verdenssamfundet skulle der have været, og skal der i fremtiden være, udfærdiget en strategi på alle niveauer. Fra det store verdenssamfund og hele vejen ned til den enkelte borger. Fra FN, til EU, til nationalstaterne, til Danmark, region, kommune og den enkelte dansker - eksempelvis.

Denne overordnede strategi har manglet, hvilket ses tydeligt i fx EU, hvor en samlet hjælp økonomisk og politisk er kommet alt for sent. Der skal endvidere være en kapacitet, en instans i hvert land, der er klar, hvis en situation som denne skulle opstå igen. En instans og kapacitet der kan gribe samfundet, skulle det blive kastet ud i en ny epidemi. Dette skal selvfølgelig være skattefinansieret, da det er en problematik, der vil ramme alle, høj som lav, smal som bred. Er Coronavirusset, eller lignende vira, udgangspunktet, så skulle man have, og skal i fremtiden, i Danmark følge strategien om flokimmunitet. Taget vores struktur mv. i betragtning, så er denne den mest effektive strategi og den med de blideste konsekvenser.

studenter får ikke deres traditionsrige begivenheder med sig, efterskolebørn mister deres livs oplevelse og langt de fleste, der går på arbejde må enten fyres, eller arbejde hjemme. Detail-forretninger har ikke nok omsætning til at få butikken til at løbe rundt, og frisøren og restauranten har ingen betalende kunder i stolene. Og ja - I kan selv fortsætte listen.

Dette har været fuldkommen unødvendigt. Eksempelvis kan det siges, at vi har en kapacitet på ca. 1000 respiratorer i Danmark og den nuværende anvendelsesgrad ligger på mellem 10 og 20%. Jeg ved desuden, fra pålideligste kilde, at senge står tomme, og en hel, hvis ikke flere, etager er ryddet på mit eget lokale sygehus. Og dette er til ingen verdens nytte. Disse er blot få eksempler på, at sundhedsvæsnet i langt højere Følges denne strategi, så betyder det, at omkring grad ville kunne klare sig uden de iværksatte 60% skal smittes, hvilket ca. vil svare til 3,6 tiltag. millioner danskere. Er en dansker på den anden side af virussen, har vedkommende opbygget Man har lukket samfundet ned, begrænset antistoffer mod sygdommen og derfor smittefaren og dødeligheden her og nu, men så immunitet. Et flertal vil med tiden blive immune i samme ombæring voldsomt og uoverskueligt og på den måde ikke videregive smitten. skadet samfundsøkonomien. For mig at se så er det virkelig gode spørgsmål, hvordan man I stedet har man i Danmark valgt at lukke balancerer disse to ting. samfundet ned i så stor en grad, at det med ét har sat økonomien i stå. Man har givet en fuldFor i virkeligheden så vil den økonomiske krise, kommen uoverskuelig regning til danskerne og vi uomtvisteligt er kommet til at stå i grundet det danske samfund. Man har som regering valgt, regeringens politik, på længere sigt koste på at det skal være virksomhederne og deres sundheden og måske endda dødstallet. Man kan medarbejdere, der skal betale prisen for, at altså ikke gøre det op således, at det er sundhed denne virus hærger, og det er endda i højere grad og menneskeliv på den ene side, og økonomi private end offentlige. på den anden. På længere sigt bliver det én og samme. Så når statsministeren siger, at det er Børn og unge begynder at føle sig ensomme. for at hjælpe og redde danskere, at man Elever i skoler kan ikke dimittere på normal vis,

gør som man gør - og at man ikke vil overbelaste sundhedssystemet, så er det det rene vrøvl. Tilbage til den ideelle løsning - strategien om flokimmunitet. Strategien er ikke ren kynisme folk skal selvfølgelig ikke dø unødvendigt. Man skal derfor prioritere samfundets ressourcer på de, som er i de mest udsatte grupper - dvs. kronikere, kræftramte, seniorer mv. - og isolere dem. Endvidere så skal det prioriteres, at man tester så mange som overhovedet muligt, hvilket regeringen langt om længe har taget til sig. Dette er den eneste måde at få det forkromede overblik. Allerede i starten af krisen, var WHO ude med løftet pegefinger og sige, at vi bør teste flere. Gerne flere tusinder dagligt. Det effektueres heldigvis nu.

Disse er mine argumenter for, at verdenssamfundet har været for sløve og uforberedte og især Danmark har valgt forkert strategi. Som Lars Rebien Sørensen udtrykte det meget klart: ”Der dør 1-2000 mennesker i Danmark årligt af influenza - skulle vi så lukke samfundet ned, for at undgå dette? Det er jo meningsløst. ” Jeg vil understrege, at man ikke skal være skødesløs og ligeglad uanset strategi. Man skal tage situationen alvorligt, især når man kommer nær dem, som er i den udsatte gruppe. Man skal stadig holde afstand, vaske hænder mv. i det mulige omfang, man nu engang kan. Det ved jeg også har været opfordringen i Sverige.

Opsummerende og afslutningsvis kan jeg sige, at hvis man står sammen i verdenssamfundet, vil se Sverige har fuldt denne mere lempelige realiteterne i øjnene (hvilket også gælder Kina), isoleringspolitik, og det begynder at vise sig at vil man komme langt bedre fra start. Hertil skal virke. Man har, trods andre landes overreaktion, man være mere grundigt forberedt, med haft restauranter, frisører, skoler og storcentre værnemidler, føromtalte nationale instanser, til at holde åben. De har ikke udøvet brutal vold færdigudarbejdede drejebøger og en generel, mod deres samfunds økonomi, og deres befolk- samt klar og konkret strategi. Man skal se på, ning vil ikke på længere sigt, set på svenskere hvordan det enkelte land er skruet sammen, og isoleret, tage skade af statens initiativer. Nu hvad den bedste løsning er for hvert land, viser det sig, at smittetrykket er mindre i Sverige individuelt - dog indenfor de rammer sat end i Danmark trods vores strammere vej. Den regionalt og globalt. Endelig så må og skal man svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, har i en sundhedskrise også tænke på økonomien, altså leveret en løsning, hvor konsekvenserne er hvilket for mig er altafgørende. mildere. Nogle vil så sige, at man kan blive smittet igen efter at have været smittet første gang, Disse tanker og tiltag ser jeg som løsningen på hvorfor flokimmunitetsstrategien ikke virker. en fremtidig krise. Ydermere så er de læren af den Tværtimod. Her er det just kommet frem - fra krise, som vi forhåbentligt snart ser en ende på. samme koreanske forsøg hvor man havde testet 270, og hvor man troede, at de var blevet gensmittet med virusset - at disse tests var falsk positiv. De er altså ikke blevet smittet igen.

SundhedsordfĂ¸rer i Venstre Martin Geertsen

Selvom det var i midten af marts, føles det som evigheder siden, jeg sad til møde i Folketingets Sundhedsudvalg og behandlede regeringens forslag til en hastelov i anledning af den truende corona-epidemi. Mødet blev helt usædvanligt afholdt i Folketingets landstingssal, og der var også behov for højtidelige og respektskabende rammer for den mest indgribende lovgivning siden 2. verdenskrig. Flere gange i løbet af det 18 timer lange møde kiggede jeg ud af vinduet og spekulerede over, om medicinen så at sige var for kraftig i forhold til diagnosen. At udstyre regeringen med en blankocheck til at indskrænke bevægelsesfriheden og påbyde private virksomheder at lukke er og må aldrig blive en selvfølgelighed for en liberal politiker. Når et enigt Folketing alligevel udstyrede regeringen med en så dramatisk værktøjskasse, var det fordi, vi så sundhedsvæsener i andre lande brase sammen under belastningen af corona-patienter. Heldigvis blev vores sundhedsvæsen ikke udfordret. Nærmest tværtimod oplever vi ledig kapacitet på sygehusene og alle mulige andre steder i sundhedsvæsenet. Vi er ikke i nærheden af den røde og ikke engang den grønne kurve, som Magnus Heunicke har turneret rundt med igennem de seneste par måneders tid. Når regeringens argument for at lukke Danmark er bortfaldet, altså risikoen for sundhedsvæsenets kapacitet, er der heller ingen undskyldninger for ikke at genåbne Danmark. Det har imidlertid vist sig markant mere besværligt for regeringen. Og det er måske ikke så underligt, at det er nemmere for socialdemokrater at lukke et samfund end at åbne det igen. Under alle omstændigheder virker det som om, at man har bidt sig fast i nogle nye pejlemærker for at holde samfundet lukket. Først var det altså (og fornuftigt nok) frygten for sundhedsvæsenets kapacitet, men nu er det i stedet det helt uigennemskuelige smittetryk og antallet af tests, som pludselig er blevet styrende for, om Danmark kan vende tilbage til normaltilstanden. I skrivende stund er det kurver og grafer, som ingen må se efter i sømmene, som bestemmer om Superligaen, de zoologiske haver, værtshusene og efterskolerne kan åbne igen - og ikke mindst i hvilken rækkefølge. Jeg tror mest af alt på den menneskelige fornuft. Og den har i virkeligheden bestået sin prøve på bedste vis. Vi holder afstand, krammer ikke, hoster i ærmet og ikke i hovedet på vores gamle bedstemor med KOL. Skulle vi ikke prøve at se, om det ikke også virker på resten af denne corona-rejse. Jeg har meget sympati for dem, der mener, at alt i virkeligheden burde åbne fra i morgen, og så måtte dem, der er uenige, argumentere for, hvorfor det ikke er muligt. Indtil nu har det nemlig været lige omvendt. Alt skal være lukket indtil, det modsatte er bevist. Og det synes jeg personligt burde være den politiske linje for et liberalt parti i enhver henseende – alt skal være åbent og tilladt, med mindre der er gode grunde til, at det modsatte skulle være tilfældet. Hvis vi virkelig tror på vores egen idé, burde det så ikke også være det, vi argumenterer for i en corona-krise?

THROWBACK VU-FORENING DE STILLE 00’ERE I VU SKANDERBORG I Webredaktionen ønsker vi at samle de gode, sjove og spændende historier, der findes fra forskellige VUforeninger gennem tiden. I denne udgave har vi kigget på VU Skanderborgs 100-års jubilæumsskrift, som blev udgivet tilbage i 2014 af tidl. landsformand og daværende lokalforeningsformand, Jakob Sabroe. Læs med her: På trods af ”systemskiftet” ved VKO’s massive valgsejr i 2001 og flere års efterfølgende borgerligt styre under Anders Fogh Rasmussen, var der ikke meget liv i Venstres Ungdom i Skanderborg. Op gennem årtiet forsøgte man gentagne gange dels fra amtsforeningens side og dels fra Landsorganisationens side at puste liv til foreningen, men det var forgæves. På trods af at foreningen reelt set var død, havde den som regel 10 primære medlemmer pr. 31.12, så den kunne blive repræsenteret i VU’s landsstyrelse af aspirerende talenter fra 20

naboforeningen VU Århus. Bl.a. Tidl. landsformand Jens Husted sad således i flere perioder i landsstyrelsen som VU Skanderborgs repræsentant. Først i 2009 kom der igen bæredygtigt liv i foreningen. Pernille Hansen, der var formand fra 2009-2011, har skrevet nedenstående skildring af de følgende år. ”Efter mange års stilhed blev 2009 året, hvor Skanderborgs ungdom endnu engang fandt sin liberale stemme. I efteråret blomstrede VU Skanderborg op på ny med tre unge piger i spidsen for foreningen. Røde gøglere var der nok af, og nok var blevet nok. Venstres Ungdom var således en kærkommen mulighed for at bekende kulør til modsatte side - i et ungdomspolitisk parti, der prædikede frihed og ansvar. Vejen for et mere frit Skanderborg blev lagt med landsorganisationen i ryggen, hvor tidligere landsformand, Jens Husted Andersen, og daværende næstformand, Morten

Østergaard Sørensen, stod forrest for at skubbe gang i det lokale foreningsarbejde. Det er stadig uvist, om det var de to unge herres forsøg på at skaffe en doubledate med pigerne fra Skanderborg, der drev dem, eller om det var kampen for udbredelse af liberale visioner. Et til stadighed berygtet og omdiskuteret intromøde i Medborgerhuset i Skanderborg kickstartede den fremspirende lokalforening. Arrangementet, der var velbesøgt fra lokalt hold samt med massiv opbakning fra VU Randers & VU Århus, blev en helaftensforestilling, hvor man ud på de sene aften- og nattetimer måtte lægge vejen forbi Q8 for at tanke op på øl. Det blev hurtigt fastslået, at i VU Skanderborg drak man altså øl, når der var fornemt besøg fra daværende landsformand Jakob Engel-Schmidt og de skarpe skyts fra Østjyllands tunge foreninger også på en hverdagsaften.

soner begyndte at deltage i landspolitiske arrangementer. Kendetegnende for VU Skanderborg til disse arrangementer, var, at vi ikke stoppede festen før solen stod op og lidt for sjældent blev dagen derpå begyndt med egne bukser ved hånden.

Det liv og den gejst, der herskede i foreningen, blev flot bakket op fra VU Århus, der med klippekort til bus og tog sørgede for at VU Skanderborg trofast var at finde på lægterne til ugentlige mandagsmøder i Århus. Selv afholdte bestyrelsen også en række arrangementer, hvor det lykkedes at lokke en minister i skikkelse af Kristian Jensen, MF (V), til et debatarrangement på Restaurant Sønder Ege i Ry. Arrangementet var både velbesøgt og succesfuldt, men markerede samtidigt et højdepunkt for foreningen, da størstedelen af medlemsskaren blev studenter den samme sommer og efterfølgende flyttede ud af byen. Den efterfølgende generalforsamling endte i Og dermed var endnu et kapitel afsluttet i VU et mindre kampvalg, da ti unge liberale sjæle Skanderborgs 100 år lange historie.” med store visioner og gåpåmod ønskede at blive en del af bestyrelsens persongalleri. Samtidig var en støt stigning i antallet af medlemmer og foreningens ressourceper21

Tak for denne gang!