Liber, januar 2016

Page 1

LIBER

“Hvis jeg havde 90 mandater” - denne gang af Jeppe Søe! Se s. 6!

________________________

Nicolai Bøttkjær:

Vi skal sikre den glidende overgang - s. 15

________________________

VU Århus: Julefrokosten

Læs alt om deres legendariske julefrokost på s. 18!

Liber, januar 2016


Liber, januar 2016

2 Foto: Mikkel Swartz


WEBREDAKTØRENS 10 LINJER Januars udgave af Liber bliver selvfølgelig med en reportage fra landskonferencen, da det trods alt er dette event, der traditionen tro løber af stablen som det første i det nye år! Derudover er virkelig interresant læsning at finde i “Hvis jeg havde 90 mandater”, hvor Jeppe Søe denne gang er med. I hverken gå glip af en debat om fagforeninger eller et tilbageblik på en af de mange julefrokoster, der er blevet afholdt i organisationen siden sidst. Enjoy!

INDHOLDSFORTEGNELSE Webredaktørens 10 linjer Formanden har ordet SocialMedia - siden sidst “Hvis jeg havde 90 mandater” af Jeppe Søe Landskonferencen ‘16 Nicolai Bøttkjær: Vi skal have en glidende overgang VU Århus: Julefrokosten 50 Shades of VU: Fagforeninger Lindkær har ordet VUBlog: Uber er kommet for at blive

3 3 4 6 8 15 16 20 22 26

Helene Rasmussen Webredaktør

FORMANDEN HAR ORDET Kære VU’er. I gjorde det! Venstres Ungdom oplever igen stor medlemsfremgang og i 2015 meldte flere end 3000 unge liberale sig i kampen for et bedre Danmark! Det er fantastisk at se, hvordan vi siden 2008 hvert år har haft medlemsfremgang. Og for første gang i 8 år har vi også en markant fremgang i antallet af aktive foreninger. Tusind tak for alt den energi og tid I bruger på VU!

afgifter der dræber. Jeg håber, at I vil hjælpe med at udbrede budskaberne og hjælpe med at flytte holdninger. Og igen, tusind tak for indsatsen, nu skal fremgangen omsættes til politisk indflydelse og flere tilbud til jer! Liberale hilsener Chris Preuss Landsformand for Venstres Ungdom

Vi har allerede startet året ud med en succesfuld landskonference med over 150 deltagere. I 2016 kommer vi til at give jer endnu flere muligheder for at engagere jer i VU, som jeg håber I vil gøre brug af! Derudover kommer vi i 2016 til at fokusere vores politiske arbejde om 5 mærkesager nemlig, legalisering af peberspray, aktiv dødshjælp, niveauinddeling i folkeskolen, afskaf licensen samt

3


Liber, januar 2016

#SocialMedia

- SIDEN SIDST

Kampen på de sociale medier er altid en fest. Derfor har vi i Webredaktionen udvalgt de bedste, sjoveste og skarpeste tweets på den politiske scene siden sidst! Kunne du tænke dig at komme med i næste opslag? Så tweet løs! Kort efter regeringen indførte midlertidig grænsekontrol..

Bash til socialdemokraternes kritik af finanslovsforslaget

TIl Venstres Landsmøde, hvor BoligJobordningen flere gange blev nævnt. Den er der tydeligt delte meninger om!

... som svar til et Tweet skrevet af Jesper Theilgaard, som er meteorolog fra Danmarks Radio: “Løkkes nytårstale manglede især ord omkring klimaproblemet, som vil være de kommende tiårs store problem #dkgreen”. 4


Vi husker alle Lars Løkkes nytürstale!

Hashtagget siger det hele!

Debat mellem partilederne op til folkeafstemningen om retsforbeholdet!

5


Liber, januar 2016

JEPPE SØE:

HVIS JEG HAVDE 90 MANDATER ... ville jeg aldrig bruge dem! Ikke et eneste sekund ville jeg ukritisk gennemtrumfe mine egne værdier og ideer. Ingen magtperson må stræbe efter den absolutte magt. Den er usund! Beslutninger, som man ikke behøver at kæmpe for, mister effekt og værdi og er fulde af fejl. Det er i arbejdet med at finde kompromis, miraklerne sker. Det er i modstanden, vi lykkes med vore mål. Ikke et eneste sekund ville jeg ukritisk gennemtrumfe mine egne værdier og ideer. Ingen magtperson må stræbe efter den absolutte magt. Den er usund! Beslutninger, som man ikke behøver at kæmpe for, mister effekt og værdi og er fulde af fejl. Det er i arbejdet med at finde kompromis, miraklerne sker. Det er i modstanden, vi lykkes med vore mål. Skulle jeg en dag sidde med den absolutte magt, ville jeg gøre, som Lars Løkke klogt er i færd med: Lave brede aftaler til højre og venstre, sørge for en debat om hvert enkelt forslag, lade ting fra min vægtskål ramme modpartens - også selvom baglandet måtte råbe og skrige, ville se blod eller rohde rundt med andre ideologier.

de bevidst skriver usandt. Men uanset magtliderlighedens lystfulde drømme, ville jeg sætte en ære i ikke at benytte mit veto. Jeg ville gå i enrum med SF og Enhedslisten, Dansk Folkeparti og sågar alternativet. Forsøge at finde en midtervej, som var sund og rakte længere ud i fremtiden, end mig selv om mine mandater.

Den manglende tiltro til politikere og politiske løsninger skyldes den hårde tone mellem blå og rød. Ingen regering har sat sig for bordenden, uden at proklamere, at de skal “til at rydde op efter den forrige regering”. Det er da utroligt så snavsede de regeringskontorer er, siden alle starter med at rydde op. Virkeligheden er, at der ikke finder en eneste oprydning sted. Det ville selvfølgelig krible i fingrene Man tager udgangspunkt i det for at rulle folkeskolereformen Danmark, man overtager (som tilbage til et anstændigt leje. Jeg aldrig er det Danmark vi kender) bliver nærmest halv-liderlig ved og forandrer langsomt og stødt tanken om at kunne rulle unionen man tilføjer de ideer, man kommer tilbage til et fællesmarked. Jeg med. Baglandet råber højt, da de får en mindre erektion over at forventer, at Danmark er liberalt 2 kunne forbyde Justin Bieber og minutter efter valgfestens balloner kählervaser på dansk grund - og er samlet op - men virkeligheden ville ønske at sætte mig i spidsen er jo, at politik handler om at finde for at straffe pressen hårdt, når nogle fælles fodslag i samråd med 6

sine egne OG med de andre. Ikke i entydig enighed, da der ER forskel på partierne - men i en fælles erkendelse af, at alle havde muligheden for at sætte fingeraftryk, hvis man formåede at slække på egne krav. De der ikke vil det, står uansvarligt udenfor al samtale og råber. Man KAN opnå store ting med sine værste modstandere. Jeg fik for nyligt en email, hvor der stod “DU SKAL DØ!”. Jeg svarede hurtigt “DET VED JEG GODT… Jeg ved bare ikke hvornår. Gør du?”. Overraskende nok, svarede idioten tilbage med “Touché”. Vi startede en samtale, han undskyldte sin hurtige vrede. Han havde glemt, der sad et menneske bag min facebookside. Han blev vred over noget med en flygtning og et telt. Den slags er livsfarligt at forsvare. Vi har netop drukket kaffe sammen på en cafe i København. Jeg tror ikke, at han ønsker flere en pludselig død. Jeg deler ikke hans værdier, vi er dybt uenige om, hvordan verden skal se ud og vi har i sandhed en forskellig holdning til, hvordan man indleder en samtale. Men vi fandt sammen. Fordi vi turde. Fordi vi ville forandre noget. Han også skal dø, viste det sig. Så jeg betalte kaffen… Touché.


TOUCHÉ. 7


Liber, januar 2016

8


9


Liber, januar 2016

Foto: Mikkel Swartz

Reportage fra Landskonferencen. Af Katrine Lund, medlem af kursusudvalget På ræd og række sad spændte VU’ere, klar i Landstingsalen til dette års traditionsrige Landskonference. Efter en velkomst fra landsformanden, næstformanden og kursusudvalgsformanden, var dagens første taler klar til at blive budt varmt velkommen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen lagde ud med at pointere overfor de løsningsorienterede VU’ere, at de ikke skulle lytte efter den nemme løsning på årets emne; Flygtningekrisen. ”Jeg tror, at der til et så kompliceret emne som flygtningekrisen må findes et ligeså kompliceret svar,” sagde han. Forskellige og komplicerede løsninger på flygtningeproblemet, var præcis hvad resten af programmet bød på. Generalsekretær for Røde Kors, Anders Ladekarl, fortalte om den oplevelse samt de udfordringer, det er, når flygtninge modtages i de danske asylcentre. Journalist og debattør, David Trads gav sit bud på en løsning, og den amerikanske bureauchef fra Jerusalem Post i Washington samt korrespondent i det Hvide Hus, Michael Wilner fremlagde sin analyse af problemet og gav VU’erne et indblik i de forskellige parters ageren og ønske om konfliktløsning. Efter indkvartering og omklædning på Admiral Hotel, var der middagen serveret i hotellets festsal. Forretten, der bestod af bagt torsk med æble, spinat og hollandaise, blev til glæde for VU’erne efterfulgt af en hovedret bestående af langtidsstegt oksefilet med røget kartoffel, orangeglaseret julesalat og rosmarin. Alex Thelander var på programmet og blev som et tegn på morskab og latter, fulgt ud af store klapsalver. Salget af lodder løb efterfølgende af stablen til det traditionsrige lotteri. En bagt chokoladefondant med mokkaiscreme og cognac-marinerede sultaner rundede middagen af, og der var efterfølgende, som altid, budt op til dans. 10


HVAD ER LANDSKONFERENCEN? Landskonferencen er - efter Landsstævnet - det mest traditionsrige arrangement i Venstres Ungdom. Landskonferencen bliver afholdt hver år i januar og foregår i Landstingssalen på Christiansborg. Lørdag aften står på gallamiddag og fest på Admiral Hotel.

Foto: Casper Dyrholm Schrankenmüller

På de lange gange og i den musikfyldte lounge, blev lørdag nat en sen af slagsen, men efter en solid brunch, var programmet atter i gang og VU’erne indtog endnu engang Landstingssalen til et par spændende timer.

Foto: Casper Dyrholm Schrankenmüller

Foto: Casper Dyrholm Schrankenmüller

Foto: Casper Dyrholm Schrankenmüller

Foto: Mikkel Swartz

Foto: Casper Dyrholm Schrankenmüller

11


Liber, januar 2016

Aia Fog, næstformand i Trykkefrihedsselskabet, lagde ud, og hendes meget markante mening om især den muslimske flygtningestrøm lagde op til debat og spørgsmål. HR Partner i Dansk Supermarked, Annette Vittrup fortalte efterfølgende om de positive oplevelser ved at lade flygtninge indgå i virksomheden som sprogpraktikant, og på den måde integrere flygtninge fra start, mens Andreas Kamm, Generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, rundede Landskonferencen af med en ny vinkel på en mulig løsning af konflikten. Derpå var Landskonferencen 2016 forbi, og VU’erne drog hjemad i flok. Nogen længere end andre.

Foto: Mikkel Swartz

Foto: Mikkel Swartz

12

Foto: Mikkel Swartz


Foto: Mikkel Swartz

Foto: Mikkel Swartz

Foto: Casper Dyrholm Schrankenm端ller Foto: Mikkel Swartz Foto: Casper Dyrholm Schrankenm端ller

Foto: Casper Dyrholm Schrankenm端ller

13


Liber, januar 2016

“I har opført jer eksemplarisk! Tak!” - Maria Ladegaard, Kursusudvalgsformand 14 Foto: Mikkel Swartz


NICOLAI BØTTKJÆR: VI SKAL SIKRE DEN GLIDENDE OVERGANG Studiepraktikken er for langt de fleste 3.g’eres vedkommende veloverstået, og overalt i landet rådes landets gymnasie- og handelsskoleelever om hvilket universitet og hvilket studie man skal starte på. Et nyt studie betyder tit og ofte også en ny by – og ikke mindst en ny VU-forening man skal lære at kende. af Nicolai Bøttkjær, fritvalgt i Forretningsudvalget For nogen er det helt naturligt at rykke VU-forening, mens det for andre er et uoverskueligt projekt. Arbejdet i skiftet fra ”gymnasieforening” til en ”universitetsforening” ligger helt afgjort i processen op til studiestart og ikke mindst i vores store universitetsforeninger. Mange har i de forgange år prædiket om ”en glidende overgang” – en idé, der faktisk ikke er helt dum. I sommer stod den for mit vedkommende på overfyldte flyttekasser og stress. Studenterugen var slut, og min hjemby, og dermed også min lokalforening, VU Sønderborg, blev skiftet ud med postnummeret 5000 Odense C og en splinter ny lokalforening - VU Odense.

for det! Jeg tror i virkeligheden, at det netop er dét, det hele handler om. At man møder nye, ”gamle” medlemmer med åbne arme og sætter sig tid af til at snakke med folk, der kommer fra et andet sted i landet. Vi ved fra historien, at når folk flytter fra én by til en anden, er der mange som ikke i lige så høj grad engagerer sig i deres nye lokalforening, hvilket er utrolig ærgerligt. En del af ansvaret ligger naturligt i vores landsorganisation. Vi skal være bedre til at holde på vores medlemmer. Vi skal være lokalforeningernes hjælpende hånd ved at inspirere folk til at dukke op det sted, de nu engang er flyttet hen.

I udviklingsudvalget har vi brugt meget tid,og mange kræfter på at nå 3.000 medlemmer. Det lykkedes heldigvis, og vi går nu en ny tid med nye opgaver i møde. Én af de opGanske som forventet blev jeg gaver er netop at sikre en glidende mødt med åbne arme af alle i min overgang fra én lokalforening til en nye lokalforening – og tusinde tak anden.

Med hjælp fra udviklingsudvalget skal vores universitetsforeninger udvikle introforløb, som udelukkende fokuserer på folk fra en anden lokalforening, som allerede begynder hen over sommeren. Introforløbene skal være et gensidigt samarbejde mellem vores lokalforeninger. På den måde sikrer vi det bedste afsæt. Tænk på det som en form for studiepraktik – bare i VU. En mulighed for at opleve den by man flytter til sammen med andre VU’ere og samtidig en mulighed for at lære sin kommende VU-forening at kende. Et alternativt tilbud, der ikke bare er et almindeligt oplæg. Vi går et rigtigt spændende 2016 i møde, hvor vi skal fastholde vores førerposition som danmarks største ungdomsparti – kun på den måde sikrer vi fortsat indflydelse.

15


VU ÅRHUS: Liber, januar 2016

JULEFROKOSTEN

16


17


Liber, januar 2016

VU ÅRHUS:

JULEFROKOSTEN ”Vild, vildere, vildest!” - Det skulle eftersigende være, hvad Julius Cæsar sagde, da han deltog i VU Århus’ legendariske julefrokost i 45 F.kr. Lige siden har VU Århus stræbet efter at holde vilde fester, og vores julefrokost, 2050 år senere, var ingen undtagelse. Det blev den hurtigst udsolgte lokale julefrokost nogensinde i Venstres Ungdom efter bare 23 minutter. Af Morten Lond, lokalformand for VU Århus VU Århus’ magtfulde julefrokostudvalg havde holdt planlægningsmøder nogle måneder i forvejen for at brainstorme tiltag. Nye drinks blev opfundet, en lækker menu kreeret og Zulu comedy galla værdig underholdning indfanget, for at deltagere lang vejs fra havde noget at se frem til. Habile og sjove VU toastmasters er svære at få fat i. Derfor havde foreningen sikret sig de allerbedste (og ældste) i form af Lasse Lillholt og Mads Thomsen, der med tør og inddragende humør fik deltagerne igennem aftenens strabadser. En lækker hovedret blev konsumeret, mens stand-up komiker Victor Lander, der i det forgangne år havde deltaget i Zulu Comedy Galla, som en af Danmarks kommende stand-up 18

bobler, fik indhyllet lokalerne i latter med sine historier om manglende viden på politik, piger, ældre kvinder og den generelle tilværelse som fattig studerende - fra den gode del af Risskov. Når VU Århus holder fest, så ved de andre ungdomspartier i Aarhus det. VU Århus er nemlig endestationen for næsten samtlige af de ungdomspolitiske Tour de Chambres. Derfor kom der også en hel del folk fra DSU, KU og RU til festen, da dørene åbnede efter maden kl. 22.30. Fint oppyntede borde og mad blev udskiftet med røg og musik, da playlisten på anlægget skulle vise sit værd. Indhyllet i røg dansede folk til klassikere fra 90’ernes Thomas Helmig til Kygo, mens antallet af drinks, der røg indenbords, hastigt steg. Faktisk solgte vi flere drinks end øl, hvilket kan have noget at gøre med,

at vi traditionen tro har flaskelister på gode folk, der har begået sig bemærkelsesværdigt i løbet af året. Over 14 flasker blev givet ud af flaskelisten - mange af dem var formandsskabets hjemmelavede honningsnaps, som var yderst populær. I alt 18 kasser øl og 30 flasker blev drukket i løbet af hele festen, hvilket delt ud giver 2,1 dl spiritus og 5½ øl pr. person i løbet af aftenen. Danmark er ikke verdensmestre i druk for ingenting! Festen, musikken og dansen varede til langt ud i de tidlige morgentimer, da de sidste tumlende gik hjem kl. 5.30. I VU Århus ser vi frem til alle fremtidige fester og håber, I har lyst til at tage med til dem i fremtiden. Også jer, der bor meget langt væk.


19


50 SHADES Liber, januar 2016

OF VU

Vi liberale har i årevis kæmpet utallige slag med den stædige, stærke og magtfulde danske fagbevægelse. De tyranniserer arbejdsgiverne, presser lønningerne i vejret og sender derved jobs i tusindvis ud af landet, lyder vores anklager. Men er vi som liberale i virkeligheden en flok hyklere, når vi skælder ud på fagforeningerne? Udgør de blot en naturlig og gavnlig del af et frit arbejdsmarked? Disse spørgsmål stiller vi i denne anden udgave af “50 Shades of VU”, hvor vi har inviteret en tidligere og en nuværende arbejdsmarkedsordfører for VU til at diskutere fagforeningernes betydning for det danske arbejdsmarked.









 Hvad mener I grundlæggende om vi kender. Liberalisme kan defineres smukke forsvinder i det øjeblik, de danske fagforeninger? Har de hvor den røde fagbevægelse bliver på mange måder, men de fleste fortsat en relevans, eller har de Socialdemokraternes forlængede af os er enige om, at hvis staten udspillet deres rolle på det moderne holder sig væk, så er vi alt andet arm. Alle de helt almindelige arbejdsmarked?









 danskere, som er medlem af lige enige om, at det er godt. Med en fagforening og står op om overenskomster og fagforeninger Tobias: Fagbevægelsen indgår har vi fået skabt et arbejdsmarked, morgenen og går på arbejde, som en vigtig del af vores frie er tvunget til at gøre det med hvor lovgivning stort set er arbejdsmarkedsmodel, og den bevidstheden om, at de støtter op unødvendig. Hvis vi fortsat skal har været med til at forme det sikre, at politikerne holder sig væk, om de røde partier i Folketinget, arbejdsmarked, som vi kender i uanset om de stemmer på dem tror jeg, at den danske model dag. Men den er gået for langt. eller ej. Dét, kombineret med skal bevares, selvom den skal Deres evne til at få næsten reformeres en del. Det smukke ved de seneste eksempler vi har ubegrænset indflydelse på en set på nærmest mafialignende modellen er jo, at fagbevægelsen række røde partier har medført ikke når ret langt, hvis den ikke kan metoder fra fagbevægelsen, peger massive lønstigninger uden at mere og mere i retning af at blive enige med arbejdsgiverne produktiviteten har fulgt med. lovgivningen om fagforeninger samt og omvendt, så ideen, om at Det har betydet, at den danske fagbevægelsen selv sidder fast i fagbevægelsen er en almægtig konkurrenceevne er blevet så gangster-organisation, der bare kan 1800-tallet.









 markant svækket, at de er med til hæve lønomkostningerne uden at skade arbejdsmarkedet, som de videre, er ikke noget, der har hold i Tobias, du fastholder, at ellers har været en så stor støtte fagbevægelsen er gået for langt, at virkeligheden.









 for.









 deres indflydelse på det politiske system er blevet for stor. Vil du tage Tobias: Ideen om et Jonas: Fagbevægelsen har, som lovgivningsmæssige midler i brug for arbejdsmarked, hvor politikerne Tobias siger, været med til at skabe blander sig udenom er at mindske deres indflydelse?









 det unikke, danske arbejdsmarked beundringsværdigt, men det 20


JONAS LEHMANN RASMUSSEN

Tobias: Det vil jeg! Men kun i den grad hvor vi ændrer på rammerne for, hvordan vores arbejdsmarked fungerer. Vi har over de seneste år været vidne til, hvordan hundredvis af arbejdspladser er forsvundet på grund af 3F’s blokader. Man kan vælge Vejlegården som gik konkurs, eller de over 1.500 jobs der forsvandt med Ryanair og så sent som i dag har 3F varslet konflikt med en af Danmarks største mælkebønder. Hvorfor? Fordi han ikke vil tegne overenskomst med Netto. Jeg ser hverken mit lokale supermarked eller min lokale tøjbutik true mig til at handle hos dem. Men det er det, loven i dag tillader fagbevægelsen at gøre.









 Hvad siger du det til det argument, Jonas? Er der ikke i en pointe, at selvom vi skal stå vagt om foreningsfriheden, så skal staten også samtidig sikre, at der er de rette betingelser for at et frit marked kan fungere. Hvordan harmonerer de skadelige blokader mod virksomheder, der ikke har gjort noget ulovligt, med et frit arbejdsmarked?









 Jonas: For det første synes jeg, det ville være en skam, hvis vi skal ind og lovgive på et område,

hvor civilsamfundet har fundet en løsning, der har fungeret i over 100 år. Men selvfølgelig skal der være rammer. Tobias nævner Vejlegården, og her var der tale om en virksomhed, som havde tegnet overenskomst men bare ikke med de rigtige. Så ja, her gik fagbevægelsen for langt. De andre eksempler kan virke groteske, men hvis man ikke har en overenskomst, så er mindsteløn og faste arbejdstider mere et teoretisk begreb end virkeligheden. Så ja, vi skal sikre det frie marked, men når man snakker løn og arbejdsvilkår, så er der store markedsfejl, som fagbevægelsen afhjælper.

“Vi kommer ikke udenom, at vi over de sidste hundrede år har skabt et politisk monster i de røde fagforeninger, som forsøger at være politiske aktører på alt fra skat til velfærd, erhverv og så til sidst arbejdsmarkedet”

TSEN TOBIAS BAADSGAARD INGVAR

Finder I det rimeligt, eller skulle man hellere omlægge det til en almindelig skattelettelse til alle i arbejde? Jonas: Det er for mig egentlig en generel debat om afgifter og tilskud. Man beskatter det, man vil have folk stopper med, og støtter det, man gerne vil have mere af. Jeg tror, det er gavnligt for økonomien som helhed, at vi har både stærke arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelse, så i den henseende er en form for fagforeningsfradrag jo godt. Når det så er sagt, så er jeg som udgangspunkt modstander af den form for økonomisk regulering, når det kun er med reguleringen for øje, så nej jeg synes egentlig ikke det er fair. Tobias: Hvis fagforeninger er en så god ide, som Jonas siger, så har de ikke brug for statsstøtte for at overleve – så derfor bliver det også et klart nej fra mig.

Under flere valgkampe har vi set eksempler på, at fagforeninger som 3F har produceret dyre og massive kampagner, der direkte og indirekte har været rettet mod Venstre specifikt Omtrent 1,3 millioner danskere er i og liberal politik generelt. Men denne år berettiget til at fagforeningsfradrag. form for støtte/sympatierklæring til 21


Liber, januar 2016

Socialdemokraterne og de øvrige røde partier tæller ikke med som partistøtte, når man sammenligner med hvor meget de borgerlige partier får i støtte fra erhvervslivet. Er det et demokratisk problem? Tobias: Jeg syntes helt klart, det er et demokratisk problem den måde hvorpå den venstre side af Folketingssalen kan stå og vaske hænder, når der diskuteres kampagnemidler, samtidig med at fagbevægelsen poster millioner af dets medlemmers og skatteborgernes penge i kampagner rettet imod højrefløjen i en grad som dansk erhvervsliv slet ikke gør over for socialisterne. Vi kommer ikke udenom, at vi over de sidste hundrede år har skabt et politisk monster i de røde fagforeninger, som forsøger at være politiske aktører på alt fra skat til velfærd, erhverv og så til sidst arbejdsmarkedet, men kun har til interesse at forbedre deres arbejdernes vilkår upåagtet af hvilken situation Danmark står i, præcist ligesom de gjorde op til 22

finanskrisen hvor der igen og igen lød krav om markante lønstigninger.

skrive under i stedet for bare at sponsorere.

“ideen, om at fagbevægelsen er en almægtig gangsterorganisation, der bare kan hæve lønomkostningerne uden videre, er ikke noget, der har hold i virkeligheden.”

Men det kommer vel ikke ud på ét, hvis det ikke skal “varedeklareres” som partistøtte, når man lancerer en kampagne, der åbenlyst har en politisk agenda til fordel for bestemte partier. Bliver de borgerlige partier ikke diskrimineret i den henseende, når de primært får støtte fra erhvervslivet gennem almindelige donationer?

Jonas: Nej, det er ikke et problem. Om LO selv bruger penge på at sige “Stem på rød blok”, eller om de giver pengene til partierne kommer vel ud på et. Fagforeningen er ikke Socialdemokraternes forlængede arm i højere grad, end Landbrug og Fødevarer og DI er Venstres. Tænk på alle de sagesløse mennesker der støtter Venstre, når de handler mælk, æg og fars ind til frikadellerne. Eller hvad med LEGO? Skal der være et lille fint V på deres produkter, så forældrene ved, de støtter Venstre? I og for sig er det jo mere modigt selv at

Jonas: Det synes jeg ikke. Det er jo heller ikke partistøtte, hvis DI laver en kampagne for lavere skat. Der er ingen, der er i tvivl om, hvilke partier der kunne kæmpe for det, men det er jo noget, DI selv mener. Derfor synes jeg heller ikke, det er problematisk, når fagbevægelsen laver kampagner imod fx social dumping, det er jo noget, der bekymrer dem. Det er ikke unaturligt, at fagbevægelsen virker rød. Deres primære formål er jo at forbedre vilkårene for den arbejdende dansker, så selvfølgelig vil de blive ved med at kæmpe for det. Vi ser jo heller ikke Greenpeace tage en slapper, hvis


JONAS LEHMANN RASMUSSEN

TOBIAS BAADSGAARD INGVARTSEN

Titel: Tidl. arbejdsmarkeds- og erhvevsordfører

Titel: Arbejdsmarkeds- og erhvevsordfører

Alder: 23

Alder: 18

Medlem siden: 14. juni 2007

Medlem siden: 10. november 2011

Forening: VU Amager

Forening: VU Odense

olieprisen er i vejret. Er du uenig i det, Tobias? Fagbevægelsen kører kampagner med politiske kampagner, men i og med det ikke er direkte tilknyttet et politisk parti, så kan det heller ikke betegnes som egentlig partistøtte. De borgerlige partiers donorer kunne vel bare gøre det samme? Tobias: Den helt afgørende forskel er som jeg nævnte før at hverken Landbrug & Fødevarer eller DI tvinger deres kunder til at købe deres produkter det gør fagbevægelsen derimod. Hvis en virksomhed vælger at støtte et parti, kan de donere penge til et parti eller føre kampagne for en særlig sag. Men når fagbevægelsen går ud og prøver at påvirke et valg i en særlig politisk retning for sine medlemmers og skatteborgernes penge, så er det et demokratisk problem, som skal medregnes, når der opgøres partistøtte. Jonas, du starter ud med en afsluttende bemærkning.

Jonas: Fagforeninger er for virksomheder, hvad forsvarsadvokater er for politiet. De er irriterende, men grundlæggende vigtige for vores retsstat. Hvis vi fjernede forsvarsadvokater, kunne politiet smide langt flere bag tremmer. Lige sådan ville virksomheder være langt mere konkurrencedygtige uden fagforeninger, men danskere ville ikke have råd til selv at købe deres produkter. Fagforeninger kæmper for arbejdernes rettigheder, og det tror jeg gavner vores økonomi. De har trods alt været her i over 100 år, og vores BNP per indbygger er blandt de 10 største i verden, så mere skade har de heller ikke gjort.

“når fagbevægelsen går ud og prøver at påvirke et valg i en særlig politisk retning for sine medlemmers og skatteborgernes penge, så er det et demokratisk problem”

Tobias: Hvis der er én ting, Jonas og jeg kan være enige om, er det, at 1800-tallet fagforeninger ikke er fremtidens fagforeninger. Hvis vi fortsat skal have et dynamisk arbejdsmarked er der behov for en ændring i arbejdsmarkedets fundament: Tiden hvor fagforeningerne med mafiametoder tvinger virksomheder til at have en overenskomst skal være forbi. Tiden hvor fagforeningerne uden for demokratiets normale spilleregler, fører partisan valgkamp skal være forbi. Og tiden hvor fagforeningerne gennemtvinger uansvarlige lønstigninger, der skader Danmarks konkurrenceevne, skal endelig være forbi. af Jonas Lehmann Rasmussen, Tobias Baadsgaard Ingvartsen og Christian Broholm Andersen

23


Liber, januar 2016

LINDKÆR HAR ORDET:

OM KÖLN, KULTUR OG KOLDE KONTANTER De seneste uger har alle dominerende historier i mediebilledet igen handlet om flygtninge- og asylpresset på Europas grænser. Regeringen har – klogeligt - udskudt sin skattereform for at få overblik over udgifterne til de mange flygtninge, og en kraftigt forøget grænsekontrol af både dansk og svensk karakter er trådt i kraft siden sidst. De i forvejen vaklende velfærdsstater i Norden kan ikke eksistere uden at lukke sig om sig selv, når de udsættes for et sådant pres. En velfærdsstat med kunstigt høje lønninger til alle og generøse velfærdsydelser er selvsagt en elendig model for integration. Hvis folk skal integreres, skal de have grund til at finde et arbejde – også til under 125,- i timen. Men i VU er det nok også på tide med et paradigmeskift i, hvordan vi definerer integration. Som begivenhederne i Köln og andre steder har vist, er ”åbne grænser, lukkede kasser” nok en for naiv model. Det er også en kulturel udfordring, vi går i møde. Dem, som ikke kan respektere grundlæggende værdier som ligeværd mellem kønnene er ikke velkomne, og straffen for overgreb skal falde prompte. Men samtidig skal vi huske, at min frihed kun strækker sig til din næsetip. Vi skal passe på ikke at falde ind i Danske Folkepartis retorik. En kriminel er en kriminel, og et tørklæde er et tørklæde. Vi skal være den mellemvej, der både stiller krav om respekt for vores samfund og kan repsektere de kulturelle forskelle, der holder sig indenfor egen næsetip. Det må være muligt.

OM LINDKÆR Simon Lindkær har været formand for Politisk Udvalg siden september, hvor han blev valgt på landsstævnet på Dalum Landbrugsskole i Odense. Han startede sin tid i VU Østfyn og har siden da været udenrigsordfører og derefter uddannelsesordfører. Han er 21 år gammel og har været medlem af VU siden år 2013.

24


Indlæg fra VUBlog.dk:

UBER ER KOMMET FOR AT BLIVE AF MICHAEL GASBERG, MILJØ-, TRANSPORT- OG KLIMAORDFØRER

De seneste måneder har der været stor fokus på Uber – en app der gør det muligt at blive transporteret fra A til B af privatpersoner, hurtigt, nemt og ikke mindst billigt. Uber er blot en af en lang række tjenester, som faciliterer den nye bølge af deleøkonomi, og mange flere vil i de kommende år følge. Den danske debat har, i vanlig stil, været fyldt med en udpræget mangel på fakta, og den desværre ret udbredte tankegang om, at voksne mennesker ikke selv er i stand til at tage egne beslutninger, hersker stadigvæk. Debatten er også smækfyldt med faktuelle fejl, såsom at man ikke er dækket af forsikringer, og at chauffører ikke skal gennem et baggrundscheck. Ingen af delene er i nærheden af at være sande. Både chauffør og passagerer er dækket af en fører- og ansvarforsikring på

1 million dollars, og ligeledes er chaufførens køretøj dækket af en kaskoforsikring, betinget af at chaufføren i forvejen er kaskoforsikret. Ligeledes skal man fremvise registreringsattest, kørekort og ren straffeattest for overhovedet at få lov til at køre Uber. Man kan ikke, som det ellers er den generelle opfattelse, bare downloade en applikation og så køre fem minutter senere. Ligeledes bliver taxachaufføreres uddannelse og træning fremført som et ufravigeligt krav, og noget som absolut ikke kan undværes. I stedet for at lade voksne mennesker tage egne beslutninger, så skal vi ifølge kritikerne alle tvinges til at bruge en dyr service, uagtet om vi ønsker at betale for den uddannelse og træning som taxachaufføren har, eller om vi fint kan nøjes med at tage en Uber

OM MICHAEL GASBERG: Michael Gasberg skriver om transport, klima og miljø, og hvad der rører på sig inden for disse områder. Han er fortaler for en mere pragmatisk klimapolitik og blogger om, hvorfor man bør investere i forskning frem for at subsidiere. Han har en forkærlighed for private foretagener, når det gælder trafikområdet. Michael arbejder til daglig som salgsingeniør og er uddannet diplomingeniør fra Aalborg Universitet i Byggeri og Anlæg.

Sidst, men ikke mindst, så bliver Uber beskyldt for at køre piratkørsel, og det vil jeg også medgive nok er tilfældet. Løsningen er dog ikke at slå hårdt ned på Uber, for enten at forbyde det, eller for at presse dem til at følge de gældende regler der er, da det ville svare til at forsøge at proppe en firkantet klods igennem et rundt hul. Vi bør i stedet se på at få ændret den nuværende lovgivning, således at taxavognmænd får bedre og friere vilkår, og således at Uber, og fremtidige lignende tjenester, også kan operere i de danske byer, på lige vilkår med taxavognmænd. F.eks. er det i dag ikke muligt for en taxa at

25 25


Liber, januar 2016

WEBREDAKTION Helene Colvig Rasmussen 40 16 04 28 // helene@vu.dk Christopher Trung Paulsen 21 40 80 28 // trung@vu.dk Christian Broholm Andersen 60 44 68 42 // broholm@vu.dk Bidragsydere: Chris Holst Preuss, Nicolai Bøttkjær, Jonas Lehmann Rasmussen, Tobias Baadsgaard, Michael Gasberg, Katrine Lund, Morten Lond, Simon Lindkær og Jeppe Søe Forsidefoto: Casper Dyrholm Schrankemüller Eventfotos: Mikkel Swartz og Casper Dyrholm Schrankemüller ANSVAR Ansvaret for Venstres Ungdoms medlemsblad, Liber, tilfalder webredaktør Helene Colvig Rasmussen, dog jf. Nedenstående forbehold. HOLDNINGER Bladets indhold er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger. Liber som blad forholder sig neutralt. KONTAKT Har du kommentarer, inputs eller forslag til Liber indhold? Skriv til webredaktøren på helene@vu.dk. 26


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.