VEGA Magasin #8

Page 21

Med rutinerede bevægelser fylder Johanna Gustafson to fadøl på én gang, mens hun med venstre hånd taster prisen ind på dankortautomaten. Det er tydeligt, at hun ved, hvad hun laver. Svensk-danske Johanna har været bartender i VEGA i 10 år, og det hele startede, da hun som 20 årig og med en cocktailuddannelse i rygsækken tog et halvt sabbatår i København. Hendes danske moster opfordrede hende til at søge job på de hippeste gå-i-byen-steder i København – især hos VEGA. ”For ti år siden var det bare det sted, alle var i København. Altså, hvis man gik i byen, var det VEGA. Hver weekend var der kø hele vejen rundt om VEGA, og alle de store dj’s kom...,” husker Johanna. Hun startede med at stå i Ideal Bar, hvor der dengang i 2002 var der natklub hver torsdag, fredag lørdag.

MUSIKALSKE OVERRASKELSER OG BARREKORDER I løbet af de 10 år har Johanna også fået en masse musikalske oplevelser og overraskelser, og hun kan både historier om fulde Amy Whinehouse, Backstreet Boys, der virkede lidt for gamle, og om dengang Florence + The Machine måtte spille på lånte instrumenter, fordi al deres gear blev stjålet, men alligevel spillede de en fantastisk koncert i Lille VEGA. Og hun husker også, da DJ Tiësto optrådte i Store VEGA i starten af 2008. Det var en af de travleste aftener, Johanna har oplevet. ”Det var helt vildt. På sådan en aften er det hårdt, mens du står i det – man har ikke et pusterum på fem sekunder. Men når

det er vel ovre, så er man megastolt over at lave omsætningsrekord, og det har været megasjovt bagefter, fordi man har haft sindssygt travlt. Og folk gik helt amok. Jeg tror, det var lige før finanskrisen, og folk kastede bare rundt med pengene”.

SAMMENHOLD OG VEGA-ÅND Det halve år blev til 10, og Johanna har boet og uddannet sig i Danmark siden. Nu arbejder hun som make-up-artist og i en skobutik, men VEGA er hun stadig ikke klar til at sige farvel til. ”Det jo så stor en periode af ens liv,” fortæller Johanna. Og det er blandt andet den særlige ”VEGA-ånd”, som hun kalder det, der har fået hende til at blive så længe: ”Det er det dér med, at der er ikke nogen, der ejer stedet – man er fælles om det. Man føler ikke, at ligeså snart det går godt, så får chefen en ny bil. Man tjener penge til stedet, pengene går ligesom igen. Og det tror jeg er rigtig vigtigt og skaber en dynamik,” fortæller Johanna. ”Der er meget fællesskab. Hvis man er her tit, så har man mange vagter sammen, så man bliver som en lille familie. Og så hygger man jo bagefter og til alle festerne – de er kendte for at være meget sjove,” smiler Johanna.

_0021

COOLNESS BAG BAREN


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.