Nr.2/2011 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø by VedvarendeEnergi

Vedvarende Energi & Miljø april · maj · 2/2011

FOKUS: BiOmaSSE 8-17 ”al vind er medvind”

Balder Johansen, Logik & Co, side 5

n 18 jeppe Kofod

n 30 mad, energi og revolution n 24 Tidevandsgeneratoren

n 6 Undergrunden ved Brovst VedVarende energi & Miljø 2/11

INDHOLD

Fokus på ”Biomasse,” er samlet af Randi Pisani 3 Leder 4 Bye, bye til byvindmøller

det er al ære værd, at logik & Co har satset både tid og penge på en nøje udvalgt type byvindmølle, men firmaet må nu pille dem ned igen og rejse erstatningssag mod producenten.

6 Dansk-tysk modstand mod CCS ”de førte sig frem som grever og baroner. Vattenfall sagde, at vi lige så godt kunne skrive under ellers gør vi det bare alligevel,” refererer Bjarne jensen, der er kasserer i foreningen nej til CO2 lagring, som blev dannet umiddelbart efter Vattenfalls mislykkede charmeoffensiv.

8 Scenarier for anvendelse af biomasse

Organisationer, ministerier og politikere har opstillet scenarier for omstillingen til en fossilfri fremtid. dertil kommer ida, nOaH, greenpeace og Vedvarendeenergi.

10 Naturmæssigt er det rablende vanvid

Forside: Urørt skovreservat på øen Vilm tæt ved rügen. øen var forhen den tidligere regeringsleder i ddr erich Honeckers ejendom. Foto: Jan Kunstmann, Verdens Skove - Nepenthes. Udgiver: Vedvarendeenergi og landsforeningen økologisk Byggeri (løB).

12 Klimadebat på afveje

Politikerne i europa og danmark har besluttet at gå i gang med omlægningen til bioøkonomi uden at undersøge, hvor meget biomasse, det vil være muligt at producere på bæredygtig vis.

28 Enorm lokal opbakning til kystnære møller

”lørdag morgen blev andelene til rønland Vindmøllepark udbudt. Tirsdag aften var der udsolgt. 2000 lokale borgere havde købt andele og 800 mennesker stod stadig kø,” beretter jens jørgen Birch.

14 Træerne vokser næsten ind i himmelen

de fleste forskere har uden direkte undersøgelser accepteret en teori om, at skove kun opsuger kulstof, mens træerne er unge, og at gamle træers henfald med årene vil opveje tilvæksten, så der opstår en neutral balance. dette viser sig at være forkert.

29 Dommedag? Nej tak

nyt storværk af Margaret atwood om livet før og under den store katastrofe 25 år fra nu.

30 Mad, energi og revolution

de øgede klimaændringer, at olieudvindingen topper og den økonomiske krise udgør tilsammen det økologiske dilemma. intet er som det har været og vil aldrig blive det.

16 Den fossile æra slutter

Bæredygtig biomasse er en hjørnesten i en bæredygtig energiforsyning.

18 Oplysning til borgerne om ulandsbistanden

31 Verden venter

20 KORTNYT

32 Grøn tænketank

i en-familiehuse, kontorer, koncertsale, British Museum, den schweiziske ambassade i Washington, Tyskland, Kasakhstan, Tyrol og Ærø udfolder arkitekter sig med at kombinere solvarme med spændende arkitektur.

Samtale mellem jeppe Kofod , Socialdemokratiet og Finn Tobiesen, Vedvarendeenergi om genopretning af danmarks ry som frontfigur i international bistandspolitik.

Fuld blus på solcellerne, bio-energi, vindmøller i byen, fjernvarme på Vestegnen.

24 Tidevandsgeneratoren

Hvad skal man med den smukke natur, hvis ingen længere kan se den. eller tænk på de blinkende søer i det danske landskab – de kommer til at ligge skjult i et grønt morads af biomasse.

Vedvarende Energi & Miljø

SidE 30

SidE 14

SidE 8

SidE 6

elektromekaniker Svend erik ringtved har eksperimenteret med at udvikle en tidevandsgenerator som skal omdanne den evige havstrøm af tidevand til elektricitet.

33 Columbusægget

26 Jeg har ikke fortrudt noget

interview med Britta edelberg fra Vejle VVS og økobyg.

redaktionsadresse: dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C Tlf. 86 76 04 44 · Fax: 86 76 05 44 tidsskrift@energi-miljo.dk

www.energi-miljo.dk www.lob.dk www.ve.org

redaktion: Claus Christensen, ib johansen (valgt af løB), lars Keller, jan nielsen, lise nielson, Hans Pedersen (ansv.), randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard. redaktionen afsluttet: 1. april 2011

Næste nummer udkommer 14. juni 2011

Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest. 2. maj 2011

Vedvarendeenergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. løB arbejder for at fremme økologisk byggeri. Bliv medlem og støt denne udvikling! Se bagside.

de kystnære møller tegner til at blive populære. de er anbragt i naturen men uden at skæmme væsentligt, samtidig så nært at det er muligt at føle ejerskab.

Oplag: 2.700 eksemplarer

layout: Søren Kirkemann

Tryk: øko-Tryk, Skjern iSSn 0903-9538

artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de 2 foreningers holdninger.

gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

LEDER Atomkraft – Nej tak? i det forgangne år blev der udarbejdet en liste over de atomkraftværker, der har været mest kritiseret for utilstrækkelig sikkerhed og skødeløs omgang med atomaffald. listen ser således ud: 1. Fukushima daiichi (japan) 2. jaitapur (indien) 3. Belene (Bulgarien) 4. Cernavoda (rumænien) 5. angra 3 (Brasilien)

nu kan vi så sætte flueben ved punkt 1 på listen. i øjeblikket er der 422 atomkraftværker i drift verden over. Mere bekymrende er det, at der er planlagt efter, at dette antal fordobles. Skal listen over usikre værker tilsvarende forlænges? i Vedvarendeenergi mener vi nej. Uran er en begrænset ressource (lige som olie) og atomkraft er uacceptabel, fordi der fortsat ikke er sikker bortskaffelse af affaldet, selv

efter at atomkraften har været i brug som energikilde i mere end et halvt århundrede. i stedet for at øge budgetterne til atomkraftsikkerhed og kontrol i lyset af de seneste ugers begivenheder, bør investeringerne i atomkraftens umulige fremtid fornuftigvis konverteres til vedvarende energi. Hans Pedersen

atomkraftværkernes verdenskort

der findes i dag 422 atomkraftværker i verden. realiseres alle planer og forslag om nye værker, vil antallet fordobles de kommende år. Overblik over verdens reaktorer 442 samlet antal 38 under opførelse 135 planlagt opførelse 310 foreslået reaktorer

Verdens største atomnationer, megawat 1 USa 100.747 MW 2 Frankrig 63.130 MW 3 japan 46.821 MW 4 rusland 22.693 MW Kilde: IEA og Financial Times Grafik: Mandag Morgen 5 Tyskland 20.490 MW

Verdens kilder til elektricitet 2008, pct.

VedVarende energi & Miljø 2/11

Bye, bye til byvind s HanS PederSen Det foreløbige dødsstød for byvindmøllerne er foretaget med afprøvningen af Venco Twister på Risø. ”Her stopper legen. Vi kan ikke mere.” Balder johansen fra byggefirmaet logik & Co har kæmpet i en årrække for ”bygningsintegreret vindenergi,” som han kalder det. i daglig tale byvindmøller. det er al ære værd, at Balder & Co har satset både tid og penge på en nøje udvalgt type byvindmølle, men firmaet må nu pille dem ned igen og rejse erstatningssag mod producenten.

Fra Ryesgade til Risø

det begyndte ellers så godt. ideen var at introducere en mølle, som kunne forsyne en lejlighed med den nødvendige elektricitet til to personer. logik & Co screenede markedet. i en hollandsk undersøgelse blev en lang række byvindmøller undersøgt. de blev alle dumpet. Men en tysk mølle på 1 kW, Venco Twister, så så lovende ud, at man i første omgang rejste en mølle på firma-

VedVarende energi & Miljø 2/11

Firmaet logik & Co nåede at rejse 10 byvindmøller – 8 i København og 2 i jylland – inden de måtte pille dem ned igen og rejse erstatningssag mod producenten.

ets adresse ryesgade 23 i København. det fungerede som et vartegn og blev så efterspurgt, at firmaet udvidede forsøgene med byvindmøllerne til i alt otte møller på hustagene i København og to i jylland. logik & Co ejer stadig alle møllerne. For at få dokumentation for møllernes ydeevne, placeret på hustagene, søgte logik & Co om støtte til et måleprogram gennem eUdP. det blev desværre ikke bevilliget. Til gengæld blev der i oktober 2010 rejst en mølle på energistyrelsens prøvestation på dTU, risø. Her har seniorforsker Peggy Friis nu afsluttet kontrollen af de oplysninger, som producenten har oplyst i for-

bindelse med introduktionen af byvindmøllen Venco Twister. resultatet er mildt sagt nedslående. effekten er 40% ringere end lovet af producenten. Møllen kan på årsplan levere cirka af halvdelen af en lille husstands elforbrug. Kort sagt: den kan ikke trække en brødrister…

Vind uden effekt

det kan for mange mennesker være vanskeligt at bedømme en grafisk fremstilling, men kurven over den målte ydelse for den tyske vindmølle Venco Twister er ikke så vanskelig (se fig.1). den vandrette akse angiver vindhastigheden målt i sekundmeter. den lodrette

møller Negativt symbol

Fig. 1.

Fig. 2.

akse ydelsen (effekten). den sorte kurve angiver den effekt, som producenten har lovet. den grønne kurve angiver den ydelse, der er blevet målt af måleafdelingen på dTU, risø. Bemærk at med vindhastigheder højere end 15 sekundmeter er der i praksis ikke målt nogen effekt. der er så sandelig målt vind (se fig.2), men der er praktisk taget ingen produktion. Sagt med andre ord: Producenten af vindmøllen har et forklaringsproblem for produktionen af energi ved vindhastigheder højere end 15 m/s.

des. det skyldes at de normalt anvendes uden for lands lov og ret. ”de kan fx drive et elhegn,” siger Peggy Friis. Venco Twister har et større bestrøget areal end 1 m2, men der er ikke foretaget egentlige videnskabelige målinger af Venco Twister opstillet under realistiske forhold altså på taget af et hus inde i byen. Og det er umiddelbart heller ikke umagen værd al den stund, at ydelsen er så ringe på afprøvningsstedet på fri land på risø. det er i øvrigt en avanceret manøvre at måle vind i byen. Turbulens omkring hushjørner får vinden til at variere enormt.

På åbent land og i by

Møller på under 1 m2 i bestrøget areal skal ikke godkendes, de skal blot anmel-

Tilbage står alene symbolværdien ved at have et synligt vartegn på, at man kerer sig om energiforsyningen. Men med Venco Twister et negativt symbol, hvorfor hverken logik & Co eller Peggy Friis vil understøtte det. logik & Co vil ikke sælge møllen og Peggy Friis foreslår, at man meget hellere skal slukke for lyset eller computeren, hvis man for alvor vil gøre noget ved energiproblemerne.

Dødsstødet?

det skulle man så tro, var det endelige dødsstød til byvindmøllerne. det er rigtig nok også dødsstødet for Venco Twister og en lang række af de vindmølletyper, der hidtil har mærket døgnets variable vind i byerne. Men det kan ikke udelukkes, at der sidenhen udvikles mindre møller, der kan indpasses i by-landskabet og bidrage til elektricitetsforsyningen. Som Balder johansen fra logik & Co på trods af modgangen udtrykker s det: ”al vind er medvind.”

VedVarende energi & Miljø 2/11

Dansk-tysk modstand s aF HanS PederSen Demonstration af nordjyder mod deponering af CO2 i undergrunden. Undergrundsloven, der skal vedtages inden Grundlovsdag i år, bør tage afstand fra at CCS (Carbon Capture and Store) bliver en del af dansk klima- og energipolitik. ”de forsøger at bilde os ind, at det bare er et forsøgsanlæg,” siger asger Møller Madsen. Han er vred på det svenske energiselskab Vattenfall, som har forsøgt at få lokalbefolkningen i Brovst og aabybro til at godtage et lager for CO2 i undergrunden under området vest for aalborg. Han er på vej i bus til Christiansborg for at fortælle politikerne i energipolitisk udvalg, at det er skadeligt for både klima og sundhed at gemme CO2 i undergrunden. der er ikke meget, der tyder på, at Vattenfall har fremført sit budskab specielt følsomt over for den berørte lokalbefolkning. ”de førte sig frem som grever og baroner. Vattenfall sagde, at vi lige så godt kunne skrive under, ellers gør vi det bare alligevel,” refererer Bjarne jensen, der er kasserer i foreningen nej til CO2 lagring, som blev dannet umiddelbart efter Vattenfalls mislykkede charmeoffensiv.

Aalborg – Christiansborg

regina rensink gik i tre uger mellem Brandenburger Tor i Berlin via reichstag til Bundeskansler amt. på denne trekantrute fik hun dag for dag adskillige politikere i tale, hvilket var en helt afgørende årsag til, at planerne om et større CO2-lager i den tyske undergrund er blevet stillet (midlertidigt) i bero. Vattenfall har et lille forsøgsanlæg kørende i Brandenburg.

VedVarende energi & Miljø 2/11

Foreningen består nu af 200 medlemmer. den 23. februar om morgenen startede 30 medlemmer af gruppen i bus med retning mod Christiansborg. det var tydeligvis ikke folk, der havde for vane at gå i demonstration. Og måske var netop det årsagen til, at demonstranterne fik massiv pressedækning. TV2 var således på pletten allerede, da gruppen steg ind i bussen kl.

mod CCS 6 om morgenen. Og telefonen kimede hele vejen ned gennem jylland med både journalister og folk, der ville melde sig ind i foreningen. inden Fredericia havde foreningen fået 10 nye medlemmer.

Tyskland

Ved lillebælt stødte 17 medlemmer af den tyske organisation ”Stoppt das CO2-endlager” til. i Tyskland har den samme problematik presset på gennem flere år. Og i endnu større format end i danmark. Mens det planlagte CO2-lager i nordjylland handler om at sende CO2 fra nordjyllandsværket gennem en rørledning 30 km mod vest til området under Brovst og aabybro, drejer det sig i Tyskland om en pipeline på 600 km fra ruhrområdet ved Köln til nogle lerlag i det nordlige Schleswig-Holstein blot 10 km syd for den danske grænse. denne rørledning skal i øvrigt ikke alene føre CO2 fra kulfyrede kraftværker til Schleswig med tillige betjene industrier i Belgien, Holland og Frankrig, som ligeledes skal af med deres udslip af CO2. erik Mølbach, der er talsmand for de 4.000 tyskere, der er organiseret i ”Bürgerinitiative gegen das CO2-endlager,” fortæller, at CO2-røgen, der sendes gennem rørledningen, har en renhed på 95%. det lyder jo umiddelbart tilforladeligt,

”Opsamling, transport og lagring af CO2 i undergrunden skal ikke være en del af den danske klima- og energipolitik.” Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Nej til CO2lagring, NOAH Friends of the Earth, VedvarendeEnergi. Bürgerinitiative gegen das CO2-Endlager.

indtil man kommer til at tænke på, hvad de sidste 5% består af. erik forklarer, at det drejer sig om kadmium, arsen, dioxin, zink, kobber, mv. Hele ideen er, at CO2 og de frasorterede tungmetaller skal opbevares i 1000 år i undergrunden. efter den periode skulle CO2 mv være blevet en del af de ler- og sandlag, der omgiver lageret. det er i hvert fald, hvad de rådgivende geologer mener.

Folketinget

de tyske og danske modstandere af CO2-deponeringen havde foretræde 24. februar for det energipolitiske udvalg. Som støtte deltog tillige repræsentanter for danmarks naturfredningsforening, greenpeace, nOaH og Vedvarendeenergi. efter foretrædet fik klima- og energiminister lykke Friis overrakt et brev med ovennævnte krav om, at deponering af CO2 ikke skulle være en del af undergrundsloven. ”der vil aldrig blive givet tilladelse til CCS uden en grundig debat,” sagde klima- og energiministeren og gav håndslag på det til asger Møller Madsen. Ved folketingsdebatten af undergrundloven, som foregik dagen efter (25.2.2011), fremførte Margrethe Vestager (rad.), anne grete Holmsgaard (SF) og Per Clausen (enh.) det budskab, som var blevet fremført af modstanderne af CO2-lagring (se box). Socialdemokraten Per Husted var loren. de øvrige partiers ordførere imod.

Næste skridt

i skrivende stund er 2. behandling af lovforslaget ikke programsat. Men sikkert er det, at betænkningen, der går forud for 2. behandlingen, skal være færdig 5. maj. det betyder, at alle spørgsmål til lovforslaget skal være afleveret senest 31. marts. s

Fjernsynsfolk både fra dr og TV2 fulgte begivenhederne dagen igennem. TV2 startede med at filme deltagerne, da de i den årle morgenstund steg ind i Fjerritslev-bussen for derpå at tage et fly til København og stå klar til at filme, at deltagerne steg ud af bussen. derpå fulgte de demonstrationen hele vejen fra rådhuspladsen i København til politikergangene på Borgen.

VedVarende energi & Miljø 2/11

Fokus Biomasse BIOMASSE ER ALT DET GRØNNE FRA DET HØSTES SOM TRÆ, KORN ELLER

SCENARIER FOR ANVE s aF BenTe HeSSellUnd Organisationer, ministerier og politikere har opstillet scenarier for omstillingen til en fossilfri fremtid. Scenarierne kan danne baggrund for den nødvendige samfundsmæssige diskussion af, hvordan denne omstilling skal ske. en række europæiske miljøorganisationer (heriblandt nOaH) har udarbejdet et fælles notat til Kommissionen: “Biomass for energy: ngO Concerns and Policy recommendations” (april 2011). notatet sætter primært fokus på anvendelsen af træbrændsler til energiformål, idet det fremgår af medlemslandenes nationale handlingsplaner, at disse vil spille en meget stor rolle i medlemslandenes planer for at opfylde målene for vedvarende energi. det gennemgående budskab fra organisationerne er, at der på nuværende tidspunkt ikke findes troværdig viden

VedVarende energi & Miljø 2/11

om, hvor meget biomasse, der kan anvendes bæredygtigt (hverken på europæisk eller globalt niveau), men vi ved allerede, at den nuværende udnyttelse af skovene ikke er bæredygtig. notatet opstiller derfor en række krav til politiske virkemidler og lovgivning, der kan sikre, at biomasse til energiformål kun anvendes i den udstrækning, det kan betragtes som en ægte bæredygtig løsning, hvilket står i skarp kontrast til dét, de nationale handlingsplaner afslører: nemlig, at biomassen bruges til at udfylde hullet imellem den mængde energi, de kan få fra andre vedvarende energikilder, og den mængde, de skal skaffe før 2020. det er også det indtryk, man får ved at kigge på den danske Veplan. i den danske plan, skønnes den fremtidige hjemlige produktion af biomasse samt forbruget i 2020 til at være hhv. 101 Pj (den hjemlige produktion) og 143 Pj (forbruget), hvilket betyder, at danmark kan forventes at importere biomasse svarende til en energiproduktion

på 42 Pj. den nuværende import modsvarer en energiproduktion på 17 Pj. Med udgangspunkt i den danske nationale handlingsplan, vil det være meningsfuldt at sammenligne den med en række andre danske scenarier for, hvordan danmark kan udfase brugen af fossile brændstoffer – med fokus på den foreslåede anvendelse af biomasse. Følgende planer sammenlignes: “idas Klimaplan 2050” (ida, 2009); “grøn energi. Vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler” (Klimakommissionen 2010); “Vi har energien – Omstilling til bæredygtig energi på 20 år” (OVe, 2009); “nOaH’s energihandlingsplan 2050” (nOaH, 2010) og “danmark på nedtrapning – et målrettet energiscenarie” (greenpeace, 2010). da de forskellige planer og scenarier ikke har samme tidsramme, vil jeg her se på, hvordan de vurderer størrelsen på den mængde, der maximalt kan anvendes, uden at det går ud over bæredygtigheden – og altså ikke tage hensyn til, hvilket år, det planlægges anvendt.

GRÆS TIL DET IGEN SOM KULSTOF ER EN DEL AF STÆNGLER, BLADE, BUSKE OG TRÆER.

NDELSE AF BIOMASSE 2008 Træbrændsel Halm

energiafgrøder (flerårige) Biogas

Fiber fra gylle Bioaffald

andet (evt. bioethanol/biodiesel) alger / Blå biomasse i alt eksklusiv alger i alt inklusiv alger

VE-plan ida 1)

Klimakom- OVE mission

24 5 -

Nuværende forbrug samt seks fremtidsscenarier for potentiel anvendelse af biomasse til energi (PJ) 1) Tallene er taget fra Klima- og energiministeriet: national handlingsplan for vedvarende energi i danmark, juni 2010. de afspejler det vurderede samlede potentiale (og altså ikke indberetningerne for, hvad der skal bruges i 2020). 2) i nOaHs energiscenarie frem til 2050, topper anvendelsen af biomasse i 2030, hvorefter den falder igen. de her angivne tal er således udtryk for den mængde, som nOaH anser som det maksimale potentiale. Tilsvarende topper anvendelse af biomasse i greepeace-sceenariet i 2020 for at falde til ca. 90 Pj i 2030. 3) greenpeace har kun et samlet tal for anvendelsen af biomasse i 2030. i deres scenarie for 2030 kommer der stadig ca. 200 Pj energi fra fossile brændsler.

Forskellige forudsætninger

ida, Vedvarendeenergi, nOaH og greenpeace lægger vægt på, at vi ikke skal

52 5

29 25

258

207

100

307

NOaH 2) 48

109

31 11

283

130

310

bruge mere biomasse, end vi selv kan producere. Skovrejsning er et element i alle planerne, om end mest massivt i nOaHs scenarie, hvor skovarealet tredobles frem mod 2050. en frigørelse af landbrugsarealer som forudsætning for at få frigjort arealer til dyrkning af energiafgrøder er også gennemgående, men der er store forskelle i måden, hvorpå arealerne frigives. Klimakommissionen forudsætter en uændret landbrugsproduktion på et landbrugsareal, der gradvist bliver 400.000 ha mindre, hvilket de opnår ved at forudsætte nogle problematiske ‘effektiviseringer’ i både plante- og husdyrproduktionen. ida og nOaH ønsker eksplicit at frigøre landbrugsarealer gennem reduktioner (i forskellig størrelsesorden) i den animalske produktion. Mht. energi fra biogas vurderer ida dog et potentiale på 40 Pj, hvilket er et overraskende højt tal i betragtning af, at ida faktisk slår til lyd for at nedsætte husdyrproduktionen. når det gælder energiafgrøder, satses der i alle scenarierne af hensyn til jordens organiske pulje og kulstofbindingen kun på flerårige planter. nOaH

Greenpeace 2,3)

Ca. 100

udfaser halm og affald som energikilder af hensyn til den langsigtede og overordnede bæredygtighed. ida vil derimod (på trods af indskrænkninger i land-brugsarealet) skaffe dobbelt så meget halm til energi som i dag, nemlig 30 Pj, hvilket svarer til den danske Ve-plan for 2020, men er mindre end det af energiministeriet vurderede potentiale i Ve-planen. ida forudsætter, at 100 Pj kan komme fra alger, selv om de erkender, at det er meget usikkert, om det vil kunne lade sig gøre. Hovedårsagen til dette valg er, at de har en formodning om, at det vil være mindre miljøbelastende end dyrkning af energiafgrøder. Klimakommissionen må specielt kritiseres for et visionsløst fremtidsscenarie for transportsektoren, hvor vejtransporten forudsættes at vokse fortsat frem til 2050. alle de øvrige organisationer forudsætter, at vi øjeblikkeligt går i gang med drastiske nedskæringer i vejtransporten og især den individuelle persontransport. Der er nok at diskutere! BenTe HeSSellUnd, nOaHS

landBrUgS- Og FødeVaregrUPPe.

BenTe.HeSSellUnd@gMail.COM

VedVarende energi & Miljø 2/11

Fokus Biomasse

Naturmæssigt er d s aF Kjeld HanSen Energipil, popler og elefantgræs vil gøre landskabet monotont og uden mange planter, fugle og insekter. Store områder vil blive uigennemtrængelige og dermed uegnede til friluftsliv. ned gennem dalen snor der sig en å i uforstyrrede slyngninger. den er på vej mod havet, men kan det ikke være lige meget? Hvad skal man med den smukke natur, hvis ingen længere kan komme til at se den. eller tænk på de blinkende søer i det danske landskab – de kommer også til at ligge skjult i et grønt morads af biomasse. Sådan lyder skrækscenariet, hvis regeringens vedvarende energi-visioner får lov at blive virkelighed. Fremtidens vandløb og søer vil blive gemt af vejen bag mure af ti meter høje energipil, popler og uigennemtrængelige bevoksninger

VedVarende energi & Miljø 2/11

af elefantgræs. disse energirigtige monokulturer vil hverken huse fugle, dyr eller insekter af nogen betydning. de grønne organisationer er lodret imod den del af regeringens grøn Vækst-vision, der kalkulerer med store mængder biomasse fra tidligere naturarealer. Udlægges ådalene og bræmmearealerne omkring søerne til energiafgrøder, vil områderne blive utilgængelige for befolkningens friluftsliv, samtidig med at planter og dyr vil forsvinde. Truslerne mod biodiversiteten er for længst dokumenteret, og førende fagfolk advarer i utvetydige vendinger mod naturen som grøn energileverandør. ”naturmæssigt er det rablende vanvid at plante energiafgrøder ved vandløb og søer. Områderne bliver til biologisk ørken, og det vil være et hårdt slag mod biodiversiteten. der er jo stort set ingen føde at hente for fuglene i de afgrøder,” udtalte professor Peter esbjerg i et interview med Kommunernes landsforening i oktober sidste år. Peter esbjerg er ansat på institut for jordbrug og økologi ved Københavns Universitet

Professorens advarsel bakkes op af Friluftsrådet, hvor sektionsleder anker Madsen i samme Kl-interview gav udtryk for sin frygt for, at det danske landskab vil blive ødelagt af energiafgrøderne. de tætte monokulturer vil helt bogstaveligt blokere befolkningens friluftsliv. Hos ornitologerne i dansk Ornitologisk Forening (dOF) har man i flere år advaret stærkt mod energiafgrøder i sårbare naturområder. dOF-formanden Christian Hjorth frygter, at der vil blive givet los for energiafgrøder i ådale og på andre lavbundsarealer, hvor det ellers ville være oplagt at gøre en indsats for de stærkt truede lysåbne naturtyper. ”det bliver et farvel til viber og lærker langs vandløb og søer,” advarede Christian Hjorth allerede i 2009.

Kamp om det åbne land

danmarks naturfredningsforening (dn) sætter helt præcist fingeren på det ømme punkt, når foreningens præsident påpeger, at med 62 procent af landet optaget af intensivt landbrug er danmark formentlig det hårdest dyrkede land i verden.

et rablende vanvid naturfredningsfolkene indvarsler derfor en indædt kamp om det åbne land, fordi det samlede areal allerede er udnyttet til det yderste. Præsidenten ella Maria Bisschop-larsen meldte klart ud i efteråret 2010, at der ikke er plads til at bruge nuværende eller fremtidige naturarealer til at dyrke plantager med energipil. Skal der dyrkes pil, popler eller elefantgræs, bør det være på de eksisterende landbrugsarealer i stedet for byg eller hvede. Biomassen skal ikke produceres på bekostning af de sidste engblommer, bynkefugle og viber i ådalene, mener dn. imidlertid er foreningen ikke principielt modstander af biomasse. energiafgrøder kan jo dyrkes uden anvendelse af sprøjtning og gødskning, og det vil lette landbrugets pres på det nødlidende vandmiljø. naturfredningsforeningen opregner fem konkrete forudsætninger for en positiv accept: • energiafgrøder bør udelukkende dyrkes på eksisterende landbrugsarealer.

• arealet til energiafgrøder bør harmonere med målet om, at 1/3 af det danske areal skal være naturområder. • Kun flerårige afgrøder må dyrkes. • dyrkningen skal ske uden brug af pesticider og gødning. • energiafgrøderne skal dyrkes, så der tages hensyn til biodiversitet og landskab.

Teoretiske problemer

i modsætning til de grønne organisationer er landbruget begejstret ved udsigten til de nye statsgaranterede indtægtskilder. i enighed med fødevareminister Henrik Høegh (V) ser man sig selv som “en helt central leverandør” af halm, husdyrgødning og anden biomasse, når danmark fra år 2020 skal hente en tredjedel af al sin energi fra vedvarende energikilder. at det næppe vil være muligt at fraføre de enorme mængder af biomasse uden omfattende skader på landbrugsjorden, bekymrer kun få landmænd. de advarende meldinger fra forskerne ved

det jordbrugsvidenskabelig Fakultet (djF) kaldes “teoretiske” af direktør Carl Åge Pedersen ved landmændenes Videncenter for landbrug. dFj-forskerne peger især på to trusler: udpining og pakning. Udpiningen for organisk stof indtræder, når man år efter år fjerner halmen i stedet for at nedmulde den. Pakningen fremkommer på grund af de stadig tungere maskiner, der trykker jorden sammen og gør den nærmest uigennemtrængelig for planterødder. Problemet vil være særlig stort i de våde ådals-enge, der er udset til at huse energipil. Paradoksalt nok er selve Klimakommissionen både tilbageholdende og bekymret over den unuancerede begejstring. Biomasse kan ikke betragtes som CO2-neutral, selvom mange velmenende Ve-fortalere kalder den det, og kommissionen fremhæver også de negative effekter på jordens frugtbarhed som følge af udpining og pakning. Kjeld HanSen er jOUrnaliST

Og FOrFaTTer

VedVarende energi & Miljø 2/11

Fokus Biomasse

Klimadebat på afveje s aF BenTe HeSSellUnd anderSen Landjorden binder i øjeblikket sammen med havene mere kulstof end der frigives. Men yderligere opdyrkning af land, hvad enten det er skov eller græssteppe, vil forskubbe den positive balance fordi det kulstof, der er bundet i jord og planter, frigives. en positiv opfattelse af alt, hvad der begynder med ‘bio’ har præget debatten og beslutningerne i nullernes europa, hvor falske ‘løsninger’ på klimaproblemerne sættes i værk, mens en opbremsning af klimaforandringerne slet ikke er inden for rækkevidde. at omstille vores enorme forbrug af energi og oliebaserede produkter til ‘bio-energi’ og ‘bioprodukter’ vil ikke bringe os ud af klimakrisen, men derimod skabe en lang række nye problemer. Men politikerne i europa og danmark har besluttet at gå i gang med omlægningen til en bioøkonomi uden at undersøge, hvor meget biomasse det vil være muligt at producere på bæredygtig vis.

Og i 1900-tallet har udryddelsen af skovene taget fart i Sydamerika, Sydøstasien og afrika – ikke mindst som konsekvens af rige landes store behov for tømmer, papir og dyrefoder. Hvis man ikke i begyndelsen af 1600tallet havde taget kullet til nåde, havde masseproduktion af forskellige goder ikke kunnet fortsætte. Og transporten af varer og mennesker ville ikke have kunnet vokse eksplosivt, hvis man ikke omkring 1850 også var begyndt at bruge olie. nu har vi vænnet os til høj mobilitet og et højt industrialiseret samfund med et enormt energiforbrug, der har ført til klimaforandringer. Stærke kræfter vil så erstatte de fossile brændstoffer med biomasse. Men nu oven i købet på et forbrugsniveau, som er langt større end før den industrielle revolution og den næsten ubegrænsede mobilitets tidsalder.

Kul og olie erstatter træ – og vice versa

i perioden før man begyndte at anvende fossile brændstoffer, viste det sig ellers mange steder, at overudnyttelse af træ endte med at have katastrofale konsekvenser. i europa var landbruget i kombination med energitunge industrier som jern- og glasindustrierne årsag til, at skovene svandt ind i løbet af 1600- og 1700-tallet – selv i skovrige lande som Sverige, Finland og rusland. i 1800-tallet kunne man se samme udvikling i nordamerika, hvor bl.a. jernbanen i begyndelsen slugte enorme mængder træ.

VedVarende energi & Miljø 2/11

det bliver praktisk umuligt at kontrollere om importeret biomasse er produceret bæredygtigt.

Mennesker, jord og klima

Fossil energi skal erstattes af vedvarende energi, hvoraf størstedelen er baseret på biomasse. det er de planer, der i øjeblikket ligger på tegnebrættet i både danmark og resten af europa. i den forbindelse er det værd at bemærke, at debatten i danmark gradvist

er flyttet fra at handle om, hvordan vi kan bremse klimaforandringerne, til hvordan vi kan blive uafhængige af fossile brændstoffer. dermed negligeres de klimatiske konsekvenser af den historiske udpining af jorden og den altomfattende skovrydning, som allerede har fundet sted. det anslås, at indholdet af kulstof i atmosfæren omkring år 1700 var ca. 580 mia. ton, mens der i dag er omkring 760 mia. ton. Opdyrkning af jorden og anden menneskelig indblanding har givet anledning til udledning af mellem 40 og 90 mia. ton kulstof til atmosfæren alene fra jorden, og langt mere når vegetationen regnes med. der flyttes rundt på store mængder kulstof: når planter via fotosyntese optager CO2 og bygger det ind i planternes overjordiske og underjordiske dele; når dyr og mennesker spiser/fjerner planterne; og når planterne og jorden ånder, og det indbyggede kulstof iltes og igen frigives som CO2. Og som beskrevet i artiklen “den gamle skov og klimaet” (side 14) kan mængden af organisk bundet kulstof vokse år for år, hvis betingelserne er til stede. det bringer CO2 ud af atmosfæren og binder kulstoffet (C) i jorden og vegetationen. For tiden bindes der lidt mere kulstof, end der frigives på grund af ændringer i plantevæksten samt direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen. landjorden er således sammen med havene indtil videre med til at mindske skadevirkningen af de alt for store udledninger fra industri, landbrug, transport og husholdninger. Og der er et stort potentiale for at øge denne kulstofbinding. Men yderligere opdyrkning af land, hvad enten det er skov eller græssteppe, vil være at gå i den forkerte retning, fordi det forskubber den positive balance i negativ retning, primært

fordi det kulstof, der er bundet i jord og planter, frigives. Hvis man følger med i debatten, kan man få det indtryk, at det hele kun handler om den biomasse, der kan produceres i danmark. Men vi importerer allerede nu en stor del af den, og denne mængde vil forøges ifølge de nuværende planer. derved usynliggøres de problemer, der er forbundet med produktionen, og hvis man forsøger at dække sig ind under, at det vil blive produceret ‘bæredygtigt’, gør man regning uden vært. det er nemlig i høj grad mængden af biomasse, der er afgørende for, om den vil kunne produceres bæredygtigt. Og mængderne er fuldstændig ukontrollable, når biomassen handles til højstbydende på et globalt marked. BenTe HeSSellUnd anderSen,

Cand.HOrT. Og MiljøaKTiViST i nOaH.s

litteratur: Bente Hessellund andersen: Mad og brændstof til europa; nOaH landbrug og Fødevarer, juli 2010. Thorkild Kjærgaard: den danske revolution 15001800; gyldendal 1991. Werner l. Kutsch m.fl.: Soil Carbon dynamics: an integrated methodology; Cambridge University Press, 2009. john U. nef: an early energy Crisis and its Consequences; Scientific american 237 – no 5 1977. Michael Winter m.fl.: What is land for? The Food, Fuel and Climate Change debate; earthscan 2009.

VedVarende energi & Miljø 2/11

Fokus Biomasse

Træerne vokser næsten s aF KarSTen THOMSen Nye undersøgelser viser, at gamle skove fortsat har stor gavn for indfangning af CO2, modsat hvad man hidtil har antaget. regeringen satser med sin plan ”grøn Vækst” på at udnytte planters evne til kulstof-ophobning ved at fremme skovrejsning og brugen af elefantgræs og energipil som afgrøder. Tilsvarende øjner skovbruget mulighed for efter mange år med lave træpriser at få bedre gang i omsætningen ved at sælge skovenes træ som ”CO2-neutralt” brændstof. Træ er naturligvis ikke CO2-neutralt i virkeligheden, for det koster en del energi at høste og transportere træ, ligesom ikke alt der fældes, bliver udnyttet ved afbrænding; noget efterlades og omsættes ved nedbrydning i skoven. dette svarer til, at der også er energiomkostning ved udvinding og forarbejdning af fossile brændstoffer. Skovbrugssektoren advokerer ikke blot for at bruge træ frem for kul, men også for, at lagring af kulstof slet ikke bør ske i skoven, men i videst muligt omfang i træprodukter. dette er mildt sagt ikke en ny tanke, men det nye er argumentet: i skoven dør træerne før eller senere, og veddet nedbrydes derpå, hvorved det bundne kulstof frigives igen som CO2. derfor er træ efterladt i skoven ikke blot spildt som råvare, men også som klimavirkemiddel. i træprodukter kan kulstof derimod bevares i mange år, ifølge skovbruget. Ud fra denne vinkel tegner der sig følgende billede: Træer skal dyrkes effektivt og høstes, for at vi kan få udnyttet deres klimagevinst. Overladt til sig selv vil skoven gå til spilde. Hvor veletableret dette syn er, understreges af følgende udtalelse fra en seniorforsker, der arbejder med kulstofbinding i biologiske systemer ved Skov & landskab,

VedVarende energi & Miljø 2/11

KU: ”en gammel urskov - vi har en tre-fire små stykker i danmark – binder ikke kulstof. den er i balance og afgiver lige så meget, som den binder. Hvis man derimod udtynder sine skove, så får man både i pose og sæk, fordi skovenes tilvækst ikke nedsættes ved udtynding.” gennem de seneste ti år har forskning imidlertidig dokumenteret, at gamle skoves betydning for kulstoflagring er stærkt undervurderet, mens unge skoves er overvurderet. analyser af målinger i 519 tempererede skove mellem 15 og 800 år gamle viste, at mange hundrede år gamle skove fortsat ophober kulstof, og at denne proces ikke er gået i står selv ved 800 år gamle skove. i et stort 250 år gammelt løvskovsområde i Tyskland, Hainich, med lokalklima sammenligneligt med vores, målte man et nettooptag af kulstof på næsten 5 ton/ha/år. gennemsnittet for de generelt meget yngre danske skove er kun på 3,5 ton/ha/år, ifølge de nationale opgørelser. det konkrete lager af kulstof er meget større i gamle skove end i unge. Således har både Suserup Skov ved Sorø, og førnævnte Hainich i Tyskland dobbelt så meget kulstof bundet pr. hektar, som danske skove generelt. den gamle skov er altså et større lager, og det er stadig et voksende lager. Ud over, at man har taget fejl om selve træernes evne til at fortsætte ophobning, så har man overset, hvor stor betydning lagringen af kulstof i jorden betyder. når jorden dyrkes og bearbejdes omsættes store mængder af humusstofferne ved iltning og nedbrydning, men i en skyggefuld gammel skov vil ophobning fra rødders henfald og fra gamle blade o.a. give store og voksende kulstofpuljer i jorden. nye vurderinger tyder på, at der er fire gange så meget kulstof i de øverste to meter jord, som i al levende biomasse på landjorden. de nationale opgørelser viser, at danske skovjorde i gennemsnit indeholder dobbelt

så meget kulstof som skovenes levende biomasse. Ved skovrejsning er det velkendt, at træerne ikke opnår ret stor drøjde de første 10-15 år. Men undersøger man agerjordens ophobning af kulstof ved skovrejsning, er den endnu længere om overhovedet at komme i gang, omkring dobbelt så lang tid. derimod har man både i Tyskland og Kina kunnet vise, at meget gamle skove ophober kulstof i jorden – i Kina blev lagrene gennem 23 år i snit øget med 0,5 ton C/ha/år i jorden alene. lagring i træprodukter er heller ikke noget godt alternativ til at lagre kulstof i skoven: dødt ved efterladt i skove er i snit 1435 år om at nedbrydes, mens træprodukter – efter 63 pct. tab til CO2 – holder 10-20 år. der er to årsager til, at vurderingerne er gået skævt: gennem ca. 40 år har de fleste forskere uden direkte undersøgelser af gamle skove accepteret en teori om, at skove kun opsuger kulstof, mens træerne er unge, og at de gamle træers henfald med årene vil opveje tilvæksten, så der ikke længere ophobes kulstof, men opstår en neutral balance. dette viser sig nu at være forkert. desuden har man troet, at jordens kulstof ikke udgjorde så stor en mængde og ikke ændrede sig særligt meget over tid. der er altså stadig gevinster ved at bruge træ som brændsel frem for kul, men der er oversete omkostninger ved selve dette at forynge skoven ved dyrkning, idet jorden vil slippe en del af sit kulstoflager, ligesom vi går glip af gamle træers fortsatte ophobning af kulstof. et yderligere dilemma i at satse på at lade skovene være kilde til biobrændsel i størst mulig skala er, at vi mister mulighederne for at bevare og udvikle levesteder for mest mulig biologisk rigdom herhjemme. Dokumentation kan rekvireres fra Karsten Thomsen, natur- og miljø foreningen Verdens s Skove (Nepenthes).

ind i himmelen

Træerne vokser næsten ind i himmelen og næsten ned i jorden. artiklens forfatter sidder i et parti fra Store Klinteskov, møn. Foto: Hanne Christensen.

VedVarende energi & Miljø 2/11

Fokus Biomasse

Den fossile æra slutter s aF gUnnar BOye OleSen Bæredygtig biomasse er hjørnestenen i en bæredygtig energiforsyning. Biomasse dækker 9% af det danske energiforbrug og i en kommende 100% vedvarende energiforsyning forventes biomasse at dække langt mere. i ”Vi har energien 2009” indgår biomasse som en hovedenergikilde, og det samme er tilfældet i ingeniørforeningen idas vedvarende energiscenarie og i Klimakommissionens scenarier. i Vedvarendeenergis energivision fra 2009 forventes et samlet forbrug af biomasse på knapt 130 Pj, hvilket er godt 50% mere end dagens forbrug. i en opdatering fra 2010 af energivisionen fremlagde vi en række scenarier for 100% vedvarende energi med biomasseforbrug mellem 60 Pj og 130 Pj. alle scenarierne er teknisk mulige, og vi har undersøgt, hvordan der kan skabes balance i elsystemet time for time; men jo mindre biomasse, der skal bruges, jo mere skal der investeres i vindkraft og varmepumper, og jo dyrere bliver den

Biomasse til VedvarendeEnergis Energivision (ialt 128 PJ) 29,1

3,0

29,1

25,0

28,0 8,6

n energiskov · n Træ fra skove mm. n Træaffald · n Halm · n Biogas n Kød- og benmel

VedVarende energi & Miljø 2/11

samlede energiforsyning. Både i idas og i Klimakommissionens scenarier er biomasseforbruget langt højere. Hvis vi skal undgå gentagelser af vore forfædres energikriser som den, der startede overgangen til fossil energi for 250 år siden, som den fra 1970’erne, eller som den vi lever i nu; og hvis vi vil bevare en rig natur, er det afgørende, at vi får en bæredygtig forsyning af biomasse. det kan lade sig gøre med Vedvarendeenergis energivision. Først og fremmest skal al biomassen produceres i danmark, da det ofte er svært at sikre, at biomassen er bæredygtig, når den importeres.

Halm

For halm vurderer vi, at der kan udnyttes 50% mere volumen end i dag, og at vi på den måde kan udnytte 2/3 af fremtidens overskudsproduktion af halm fra korn og raps. Overskudsproduktion er den halm, som ikke anvendes i landbruget med dagens landbrugspraksis. Brugen af halm til energi vil betyde, at lidt mindre kulstof tilbageføres til jorden, da alternativet ofte er nedmuldning. Men da 95% af halmen omsættes i jorden, er den langsigtede klimaeffekt kun 5% af den tilsvarende afbrænding af fossil energi. nedmuldning af halm bidrager til at opretholde kulstofindholdet i jorden, som er faldende en del steder i danmark. Her er det dog ikke tilstrækkeligt at nedmulde halmen. en effektiv løsning ser ud til at være at indføre et sædskifte, hvor jorden hvert tredje år dyrkes med kløvergræs uden pløjning som i mange økologiske landbrug. en sådan omlægning på de jorde, der mangler kulstof, vil give mindre halm, men vi vurderer, at der stadig er det overskud af halm til energi, vi har taget med i energivisionen.

Biogas

For biogas regner vi med samme udbygning som regeringen frem til 2020. Hermed vil halvdelen af landbrugets gylle bruges til biogas. Selvom det klimamæssigt ville være bedre at udnytte mere, idet gylletanke udsender drivhusgas i form af metan, mener vi, at dansk dyrehold er alt for stort til at være bæredygtigt, bl.a. fordi der skal importeres meget foder, og at man derfor ikke skal basere energiforsyningen på at udnytte det hele. Hvis en halvering ikke er nok til at gøre dansk dyrehold bæredygtigt, kan vi reducere den samlede brug af biomasse, og vi må så til den tid glæde os over at evt. overskydende biogasanlæg har været med til at reducere landbrugets klimaeffekter i en årrække. Udover gylle skal der også bruges organisk affald og græs til biogasanlæggene. Fra skovene regner vi med, at der kan bruges 40% mere træ til flis, både ved at bruge mere træ fra de større skove til energi og ved at meget af det grønne affald, der indsamles fra haver og parker, opdeles i en træfraktion til flis til energi og en grøn fraktion til kompost. en større udnyttelse af træ risikerer at reducere biodiversiteten i skovene. For at modvirke det, foreslår vi, at skovene miljømærkes med skovmiljømærket FSC (Forest Stewardship Council), som sikrer et vist naturindhold i skoven. da det ikke nødvendigvis er nok til at bevare biodiversiteten, foreslår vi, at arealet med naturskov udvides fra i dag 3,5% til 10% af skovarealet. Samlet vil det betyde, at 20% af skovens teoretiske træproduktion ikke udnyttes, men vi vurderer, at skovene stadig vil kunne producere træ som nu og samtidig omkring 40% mere til energi.

Energipil

Vi foreslår også, at en mindre del af landbrugsjorden omlægges til energiafgrøder som pil, der fældes hver 3.-4. år, i alt 150.000 ha svarende til 6% af landbrugsjorden. en mindre mængde energiskov på landbrugsjord kan øge biodiversiteten og samtidig vil det normalt øge jordens kulstofindhold. det skal dog også gøres med en hvis varsomhed, idet pil bruger meget vand og derfor udtørrer jorden. Hvis jorden er rigeligt tør i forvejen er det ikke gavnligt. i områder med tørvelag under jorden er der risiko for, at en udtørring medvirker til at ilte tørven, så den nedbrydes og udsender CO2. Vi mener dog, at det er muligt at finde tilstrækkeligt med egnede arealer. i øvrigt er omstillingen allerede i gang, idet landmænd i bl.a. Vestjylland har omlagt flere tusinde ha landbrugsjord til energipil de seneste år, og flere varmeværker er begyndt at supplere halm-forsyningen med træ fra energipil. Tilsammen har disse 4 former for biomasse et potentiale på knapt 120 Pj. der er desuden mindre potentialer i form af træaffald fra træindustrien, hvoraf en del allerede laves til træpiller, og der er det problematiske kødog benmel, som firmaet daKa er begyndt at lave til 2. generations biobrændsler. det er ikke med i energivisionen, at der på længere sigt skal bruges 1. generations biobrændsler lavet på fx rapsolie, som det sker i danmark i dag.

Collage: Søren Kirkemann

Potentiale

Læs mere om den danske omstilling til 100% vedvarende energi frem til 2030 på www.ve.dk s

VedVarende energi & Miljø 2/11

i t l b g o n r i g n e s r n y l e p O s aF Finn TOBieSen Samtale med Jeppe Kofod (JK), Socialdemokratiet og Finn Tobiesen, VedvarendeEnergi (tidl. OVE International) om genopretning af Danmarks ry som frontfigur i international bistandspolitik.

Foto: Hans Pedersen

- Bistandsprocenten er gennem VK’s regeringstid blevet udhulet af, at midlerne har skullet dække den ’bløde’ del af krigsindsatsen i Irak og Afghanistan, integration og modtagelse af flygtninge i Danmark, samt klima- og miljøbistanden. Regeringen lovede, at ulandsmidlerne skulle stå urørte, men det blev de reelt ikke. Midlerne tages fra den langsigtede bistand til brug for indenrigspolitiske områder og aktuelle konfliktområder. Det næste område kunne blive Somalia, hvis man ville dæmme op for den radikalisering, der sker der. Hvordan vil det se ud, hvis Socialdemokratiet kommer til magten, Jeppe Kofod? jK: Tidligere havde danmark en bistandsramme, der typisk var over 1%. Vi vil som socialdemokrater hævde, at når man lover nye og additionelle midler, så bevilliger man nye og additionelle midler. Vi vil gøre op med, at man bruger

VedVarende energi & Miljø 2/11

pengene både to og tre gange. i det forslag til Fair løsning, som vi har udarbejdet sammen med Socialistisk Folkeparti, lover vi at øge vores ulandsramme til 1% i takt med, at vi får væksten tilbage. derudover vil vi afsætte yderligere penge til klimaindsatsen. Bistandsrammen er nu 0,8%, så med

udhulingen, som nævnt, nærmer det sig en halvering. danmark var tidligere førende på ulandsbistanden, havde et navn og var respekteret for sin effektivitet. Vi oprettede danced, som støttede miljø- og udvikling i blandt andet østeuropa. denne støtte havde en stor indvirkning på det danske erhvervsliv. det var en win-win-situation, hvor vi var med til at forbedre deres miljø og samtidig skabte danske arbejdspladser. Støtten er for længst afviklet af V og K. Vi havde endvidere MiFreSTarammen (ekstra midler til globale miljøformål og til fredsog sikkerhedsskabende foranstaltninger), som vi havde aftalt i et forlig med Venstre og Konservative, indtil de kom i regering og opsagde forliget i 2003. den aftale vil vi gerne tilbage til. Både ud fra et altruistisk synspunkt og til egen nytte. - Informationsmidlerne til brug for oplysning i DK er de senere år blevet kraftigt reduceret. Der er behov for en øget indsats på dette område, hvis danskernes positive syn på bistanden skal fortsætte, og hvis

om ulan dsbistanden presset for en mere retfærdig verdensorden for eksempel på det handelsmæssige område og på klimaområdet skal lykkes. Vil en S ledet regering støtte en større fokusering på information og politisk arbejde i Nord? jK: Vi mener, at man skal øge støtten til oplysning og information i danmark, gennem blandt andet ngO’er. Vi mener, at vi skal bruge mindst en halv procent til folkeoplysning i nord til dialog, information, møder (0,1 % nu). Vi synes der skal være mange forskellige aktører med i denne oplysning. Vi har en lang tradition for folkeoplysning i danmark. den skal vi bygge på. Vi har brug for, at befolkningen er godt informeret og deltager i debatten om globale spørgsmål og verdens uligheder. På den måde tænker vi bistanden ind i en større sammenhæng, som en del af en udviklingspolitik, som skaber forståelse for danmarks internationale rolle, de økonomiske forskelle mellem det rige nord og det fattige syd og klimaforandringernes påvirkning af udviklingen. Hvis borgerne kender til og deltager i denne debat, kan de måske bedre acceptere de påvirkninger den øgede globalisering giver. en udviklingspolitik indbefatter, at der er sammenhæng mellem vores handelspolitik og vores landsbrugspolitik. en sammenhæng på tværs af sektorer. eksempelvis ville det hjælpe adskilligt mere, hvis vi satsede på at stoppe de multinationale selskabers plyndring af u-landene, hvor man laver aftaler med

landene om kun at investere i landene, hvis man får særligt favorable skatteforhold. det ville betyde adskilligt mere end ulandspolitikken. - Det er meget ambitiøse tanker, du og S har om, hvad udviklingspolitikken skal kunne klare. I vil sætte fokus på uligheden i verden, de rige landes rolle, de multinationale selskabers skatteunddragelse, vores handels- og landbrugspolitik. Vil I kunne få opbakning til den politik? jK: ja, det er ambitiøst, men det er nødvendigt, for at vi kan bidrage til en mere retfærdig verden. Konflikterne i verden opstår blandt andet på grund af ulighed, derfor skal en udviklingspolitik gå på tværs og angribe flere områder. jeg kan illustrere det ved at henvise til en undersøgelse, vi lavede i en række lande, hvor det viste sig, at det var mange gange større værdier, der blev unddraget i form af skatteunddragelser i

forhold til, hvad der blev givet i form af ulandsbistand. nu er det forhold kommet med på dagsordenen, og jeg tror at øget fokus på dette og andre uretfærdigheder gennem oplysning og debat også i danmark kan skabe større stabilitet, forståelse og mere retfærdighed. s

VedVarende energi & Miljø 2/11

KORTNYT

Dyr råolie varmer den danske statskasse

Så er prisen på olie og benzin atter på vej op. det får som vanligt følger for priserne på en lang række andre råvarer

115 110 105 100 95 90 85 80 75 70 65

og for produktionen af fødevarer verden over. læs artiklen side 30. s 113,5

Okt. 2009

jan. 2010

apr.2010

juli2010

Okt.2010

Ugletaske

jan.2010

apr.2010

Fremstillet af rester af bære dygtig filt med påbroderede filtblomster. For hver solgt taske doneres et beløb til beskyttelse af englands bestand af spurve. www.sparrowkids.co.uk s

”Siden fredag er elprisen steget med 10 procent,” fortæller Anders Banke fra Sydfyns Elforsyning. ”Og det kan blive værre endnu.” Fyns Stiftstidende 18. marts 2011.

Blå medicin Luften er blå nok til at man kan nappe lidt til indvortes brug Fra ”Haiku på dansk - med skævt smil og skæve øjne” af Bo lille. bolille@hotmail.com · www.bolille.dk

Fra VedVarende energi nr. 86/1986

For 25 år siden…

indien er et af de markeder der er store forventninger til ...

VedVarende energi & Miljø 2/11

... mens man på det Kinesiske har indstillet sig på en langsommere vækst.

Foto: Judit Szoleczky

Den professionelle græsrod gunnar Boye Olesen har gennem en snes år været Vedvarendeenergi´s politisk fyrtårn. Funktionen som politisk vagthund har han udfyldt med usædvanlig tæft og indsigt. et utal af politiske analyser og pressemeddelelser er udgået fra hans hånd. Ofte uden at hans navn overhovedet er nævnt. denne legendariske ydmyghed gør ham sammen med hans legendariske

arbejdsomhed til en professionel græsrod. det er ikke kun Vedvarendeenergi, der nyder godt af gunnars indsats. det samme gør inFOrSe (international network for Sustainable energy), hvis stifter og koordinator gunnar har været siden rio-konferencen i 1992. gunnar fyldte 50 år den 28. marts. HP s

RESTEMAD

der udledes mere CO2 fra produktionen af kød end fra klodens samlede transportsektor. at undgå madspild går hånd i hånd med at skåne miljøet. Og samtidig kan danske familier i gennemsnit spare 10.000 kr. om året! Opskrifter på lækre retter af rester fra gårsdagens måltid. s

Favela lænestol

i Brasiliens slum – Favela – er husene bygget af materialerester. det samme er denne lænestol. www.edra.com s

”Løbet er kørt for atomkraften.”

Klimakommissær Connie Hedegaard i Ingeniøren 18. marts 2011.

Selina juul: Stop spild af mad. 191 sider. Gyldendal 2011. Kr. 299,95.

Realpolitik i byggeriet

På langt sigt må det forventes, at investeringer i bæredygtigt byggeri får en ejendoms værdi til at stige, men det er endnu ikke tilfældet. i Tyskland, som er et af de lande, der er længst fremme med undersøgelse af bæredygtige investeringers effekt på en ejendoms værdi, er der klare tegn på en sammenhæng. i danmark ser vi dog på nuværende tidspunkt ingen tegn herpå. Kilde: Byggeriet februar 2011. s

VedVarende energi & Miljø 2/11

KORTNYT

Ungdomsenergilejr i Hviderusland - august

7 -13. august inviterer en række inFOrSe organisationer til ungdomsenergilejr ved Minsk i Hviderusland. Vi inviterer unge fra de Skandinaviske lande, de baltiske lande, Hviderusland og Ukraine til en spændende lejr. Her vil man kunne møde andre unge interesseret i energi- og miljøspørgsmål, diskutere energivisioner og politik, og deltage i en lang række workshops om praktisk brug af sol, vind, energibesparelser, m.m., formidling af energi- og miljøspørgsmål, musik o.a. Vi planlægger også rollespil, hvor en stor gruppe fx får tildelt forskellige roller i et land, som stat,

erhvervsliv, miljøorganisationer, elsektor osv. lejren vil blive CO2-neutral, med minimalt forbrug af fossil energi og kompensation fx i form af træplantning og energibesparelser i omliggende landsbyer. Man starter søndag d. 7/8 i Minsk og cykler herfra til lejren (cykler kan lejes). læs mere om lejren på www.inforse.org/europe. Omkostninger til selve lejren bliver støttet af nordisk Ministerråd; men man skal betale rejse og visum, 2500 - 3000 kr. lejrsprog er engelsk og russisk. Tilmelding til ove@inforse.org

Klimakommissionen anbefaler

… at der for samtlige bygninger i danmark indføres en indbetaling på en energisparekonto, som i kombination med energimærkning og en certificeret konsulentordning skal forstærke bygningsejernes incitament til at energifors bedre bygningerne.

Landsmøde i VedvarendeEnergi lørdag d. 7. maj 2011. danhostel, Vestre ringvej 98, 7000 Fredericia. 09.30 Kaffe og morgenbrød. 10.00 Åbning af generalforsamling inkl. valg af dirigent og referent. 10.30 Beretning Vedvarendeenergi. 11.30 Spørgsmål og debat. 12.15 Frokost. 13.15 aflæggelse af regnskab. 14.00 Fremlæggelse og diskussion af foreningens strategi 2011-15. 15.00 Kaffepause. 15.15 Fastlæggelse af overordnede planer for indeværende regnskabsår.

16.00 godkendelse af budget for indeværende regnskabsår. 16.20 Fastsættelse af kontingent. 16.25 Behandling af indkomne forslag. 16.45 Valg af bestyrelse. Valg af suppleanter. Valg af intern revisor. 17.30 eventuelt. 17.45 afslutning på generalforsamling. 18.30 Middag. 20.00 nyt fra den store verden.

Pris: kr. 400,- for hele arrangementet inkl. middag og vin. Hvis du ikke deltager i middagen er prisen kr. 250,-. Tilmelding til: boesen@ve.dk senest 2. maj

VedVarende energi & Miljø 2/11

Ny leder af Energitjenesten

anne Schmidt andersen overtog 1. april jobbet som ny leder af energitjenesten. anne, der er uddannet arkitekt, kommer fra et job som afdelingsleder på Plan & Byg, Hedensted kommune. s Vi ønsker Anne velkommen.

Den skandinaviske chipsliga - Kød er den type fødevarer, som har den største klimapåvirkning. Men en pose skumbananer påvirker klimaet lige så meget som en portion hakket kød, fortæller ann-Karin johansson fra livsmedelsverket i Sverige. island er topscorer: 18,5 kilo slik og chokolade og 151 liter læskedrik bliver det til årligt pr. indbygger. danmark er lige i hælene på sukkerfronten med 16,8 kilo slik og 74 liter læskedrik. danskerne spiser i gennemsnit 1,1 kg chips om året. Sverige og norge fører på chipsfronten, hvor det bliver til 1,6 svenske kilo om året og hele 2,7 kilo pr. indbygger i norge.

i gennemsnit spiser vi i dag dobbelt så meget slik som for 50 år siden og drikker fire gange så meget læskedrik. Læs mere: The environmental impact of the consumption of sweets, drinks and soft drinks. www.norden.org/da/aktuelt/nyheder/slik-og-snacks-paavirker-miljoeet s

Klimapyramide

Fødevarernes klimaaftryk angivet i CO2 fra produktion af 1 kg af fødevare inklusiv alle led i fødevarekæden indtil varen ligger hos købmanden. Læs mere: www.fvm.dk/klima

✁

VedVarende energi & Miljø 2/11

Tidevandsg s aF Børge gUldBrandT anderSen Opfinderen Svend Erik Ringtved fra firmaet TT Serma har indsendt en patentansøgning på en tidevandsgenerator, som skal hive el ud af havets tidevand. i halvandet år har elektromekaniker Svend erik ringtved sammen med en halv snes partnere eksperimenteret med at udvikle en tidevandsgenerator som skal omdanne den evige havstrøm af tidevand til elektricitet. Projektet er foreløbig på tegnebrættet, og dansk ingeniørservice har gennemgået tidevandsgeneratoren, og ser ingen tekniske forhindringer i projektet, oplyser direktør Michael gadeberg fra dansk ingeniørservice. den vendbare tidevandsgenerator

VedVarende energi & Miljø 2/11

har to eller flere sæt vinger, der roterer hver sin vej som piskeris. grundprincippet i opfindelsen er, at strømmen i tidevandet drejer vingerne rundt. det ene sæt vinger, som er fastgjort til et generatorhus, roterer den ene vej, mens et andet sæt vinger, som er fastgjort til en generatoraksel via et såkaldt milliongear, roterer den anden vej. den samlede konstruktion forbliver i balance, fordi rotationsenergien fra hvert af de to vingesæt udligner hinanden. ”For at udnytte energien optimalt i tidevandsstrømmene kræves flere faktorer opfyldt,” fortæller Svend erik ringtved. ”Blandt andet en generator eller turbine, der kan vende sig i forhold til, hvor strømmen kommer fra og samtidig udnytte energien i vandet flere gange, så udnyttelsen bliver så optimal som muligt.

Forankret til vindmøller og bropiller

desuden er det nødvendigt med en fast forankring, typisk et anker eller en pylon støbt ned i havbunden, således at konstruktionen kan modstå de kræfter tidevandet udsætter generatoren for. et kombineret ristværk/vingesystem skal forhindre store stykker drivgods i at genere driften, og der skal etableres kraftkabel til land.” Svend erik ringtved forestiller sig, at tidevandsgeneratoren placeres i udvalgte områder med stærk tidevandsstrøm. generatoren kan forankres til sokler på havvindmøller eller pyloner på broer, hvor der er kabler i forvejen og let adgang til elnettet. ”der er mange fordele ved at udnytte tidevandsstrømmen, fordi der er

eneratoren langt mere energi i vand end i luft, og det betyder mindre anlæg og en mere enkel teknologi end vindmøller. der er ingen visuel konflikt, fordi anlægget virker under havoverfladen. anlægget kan placeres tæt på land, hvor vanddybden tillader det, og anlægget udsættes ikke for stærke storme, da det placeres under bølgehøjde. endelig kan det placeres så dybt, at skibe kan sejle over anlægget,” fortæller Svend erik ringtved. indtrængning af vand i tidevandsgeneratoren hindres på samme måde som i u-både ved at lufttrykket indvendigt er større end vandtrykket på ydersiden. desuden vil konstruktionen blive tilført trykluft med tågesmøring, som vil sikre en længere levetid, idet samtlige indre flader vil blive smurt i olie.

Mission billigere el

Vores mission er, at den vendbare tidevandsgenerator kan producere billigere strøm end strøm produceret fra fossile brændsler og uden tilskud. ”Vi mener absolut, at det er muligt samtidig at have en kort afbetalingstid på 4-5 år,” fortæller Svend erik ringtved, som ikke kan oplyse på nuværende tidspunkt, hvad den forventede pris vil være på opfindelsen, og hvad den vil kunne yde i energi. Foreløbig er Svend-erik ringtved og hans kolleger i gang med at søge midler til test af den første prototype og skabe økonomisk støtte via fundraising på www.sermaBlUe.com Børge gUldBrandT anderSen er jOUrnaliST.

"For at udnytte energien optimalt i tidevandsstrømmene kræver det blandt andet, at en generator eller turbine kan vende sig i forhold til, hvor strømmen kommer fra og samtidig udnytte energien i vandet flere gange, så udnyttelsen bliver så optimal som muligt," fortæller opfinderen Svend Erik ringtved.

VedVarende energi & Miljø 2/11

Foto: Claus Melvej.

Jeg har ikke f Jeg har ikke fortrudt noget s aF ClaUS MelVej

Interview med Britta Edelberg fra Vejle VVS og Økobyg. Historien om Brittas engagement på energi- og miljøområdet er på mange måder historien om den aktive græsrodskultur bag Organisationen for Vedvarende energi, (OVe), i dag Vedvarendeenergi. Faktisk starter Brittas historie som aktivist før foreningen var en realitet. Vi skal tilbage til en dag i 1973, hvor en ung Britta edelberg starter et ungdomskollektiv i Vejle sammen med 20 andre unge - i en tid hvor verden på mange måder var anderledes, end den er i dag.

Græsrødderne

”Vi dannede kollektivet med det ene formål, at vi skulle sætte gang i store samfundsforandringer,” fortæller Britta, som lige siden har dannet par med niels. de lærte hinanden at kende i kollektivet og blev hurtigt engageret i ”Or-

VedVarende energi & Miljø 2/11

ganisationen til Oplysning om atomkraft”(OOa), som OVe senere efterfulgte ud fra den tankegang, at det ikke var nok at sige nej til atomkraft, nogen måtte også formulere, hvor løsningerne på energiproblemerne skulle komme fra. der fulgte en årrække med et enormt græsrodsarbejde, hvor det blandt andet blev til lanceringen af en avis, et ungdomshus og en aftenskole, hvor deltagerne lærte at bygge deres egen solfanger af gamle radiatorer. ”det var en tid, hvor man var aktiv og engageret rigtig mange steder,” fortæller Britta. i dag har hun svært ved at forstå, hvordan hun og de andre bofæller kunne nå alt det de havde gang i. ”Vi arbejdede længere, havde ingen bil, og penge var der i hvert fald ikke for mange af,” husker hun.

Arbejdsløshedens årti

Britta var i lære som tømrer og niels var

smed, men sammen med det meste af en ungdomsårgang blev de ramt af arbejdsløshed flere gange op gennem firserne. det fik dem til at starte en andelsboligforening i 1985 med et fælles mål om at leve bæredygtigt. andelsforeningen var et piv-utæt stuehus til et nedlagt landbrug, så der var nok at tage fat på for de seks voksne og tre børn. ideen var, at statistisk set ville altid en eller to af de seks voksne være arbejdsløse, og så havde man jo altid noget at lave. ”Vi ville se, hvor langt vi kunne komme med at leve energivenligt,” husker Britta, som hele vejen har været drevet af en oprigtig bekymring over verdens tilstand. ”Vi oplevede, at vi kunne lave alt, bare vi brændte for det.” det lykkedes at forhindre atomkraftværker i danmark. det gav en enorm tro på sin egen og fællesskabets styrke. ”i dag er de unge dygtigere, end vi var dengang, men samtidig virker det som om, det alligevel er sværere at gen-

fortrudt noge nemføre sine ideer,” fortæller hun, mens hun fremviser et udvalg af de slagkraftige men primitive tryksager, som det er blevet til gennem en tid uden kopimaskiner og farveprintere.

Ingen halm i træskoene

Vi sidder og snakker over et par hjemmebagte boller og en stempelkande med overfrakke. i baggrunden buldrer en energivenlig finsk masseovn. adressen er den samme, som den har været siden 1985, men Britta og niels bor ikke længere i det oprindelige stuehus. i stedet har de opført et hus på den anden side af gårdspladsen. andelssamfundet tæller nu to voksne mere og en del flere børn, men der er til gengæld også blevet otte gange så meget plads, for som Britta udtrykker det, ”luksusfælden har også ramt os.” det nye hus er lavet ud fra bæredygtige principper. ”Vi startede et byggefirma i 1986. Vi ville have erfaringer med de mange spændende materialer som selvbyggerne havde gang i: linoliema-

ling, ler, halm og papiruld inden vi gik ud og tilbød dem til vores kunder.” gulvet er et lergulv, og isoleringen er muslingeskaller, halm og papiruld. Britta kalder det selv for et evigt eksperimentarium for energivenligt byggeri. ”de tiltag vi har gennemført i vores boligforening for at leve bæredygtigt, kan alle gøre, hvis de prioriterer det,” fortæller Britta. i dag ejer de virksomheden ”Vejle VVS og økobyg”, og huset er et eksempel på, at man godt kan bygge med miljøvenlige og økologiske materialer og samtidig få et rart og velfungerende hjem: ”der er ikke meget halm i træskoene på Vejle egnen, og vi ville gerne udvikle og professionalisere brugen af de økologiske materialer.”

Parløb og partnerskaber

Britta er i dag bygningskonstruktør og arbejder i Vejle Kommunes ”grønt Forum,” som for øjeblikket kører et projekt om energilandsbyer og også arbejder på at få naturen integreret i byerne. i 1996

var hun med til at starte landsforeningen økologisk Byggeri (løB). VVS firmaet er det primært niels, der driver. ”For mig er Vedvarendeenergi en fantastisk vidensbank, og det tiltaler mig, at en forening med så mange år på bagen stadig har visioner.” jeg drømmer om et samarbejde mellem lokale agendakontorer, som kender lokalbefolkningen og den mere centrale energitjeneste. indtil videre er det blevet til over fyrre år som aktiv inden for energivenligt byggeri, men engagementet er der endnu, og af og til tænker hun over, hvor meget tid der egentlig er gået med det. Hvor kræfterne er kommet fra, er hun dog ikke i tvivl om: ”Mit engagement har altid været i et parløb med niels. Vi har arbejdet sammen om alt. Hvis man kom hjem efter en lang aftens møder og partneren var irriteret i stedet for at spørge interesseret, så havde det nok været svært”.

ClaUS MelVej er jOUrnaliST.

VedVarende energi & Miljø 2/11

enorm lokal opbakning til

kystnære møller Syv års arbejde er slut. Nissum Brednings Vindmøllelaug har netop afleveret forundersøgelsesrapport for en vindmøllepark ud for Cheminova. ”lørdag morgen blev andelene til rønland Vindmøllepark udbudt. Tirsdag aften var der udsolgt. 2000 lokale borgere havde købt andele og 800 mennesker stod stadig kø.” jens jørgen Birch er tydeligvis stolt og imponeret over lokalbefolkningens indsats. nissum Brednings Vindmøllelaug har netop indleveret forundersøgelsesrapport til energistyrelsen om oprettelse af 14 stk. 6 MW møller til placering ud for Cheminova i nordvest-jylland. Forventet årsproduktion 300 mio. kWh, svarende til elforbruget i 50.000 husstande.

bredningen. godt nok er det et lavvandet område, men møllerne skal i sidstnævnte tilfælde sejles ud. ”det vigtigste punkt, der endnu ikke er afklaret, er imidlertid afregningen,” påpeger jens jørgen Birch, der er storkundechef i Vestjysk Bank i lemvig. nye landmøller får markedsprisen på el plus 25 øre/kWh i 22.000 fuldlasttimer. Havmøllerne ved anholt

Foto: Nils Rosenvold.

s aF HanS PederSen

Syv år

Kigger man på Vind atlas danmark, der er dokumentation for vindforholdene i danmark, så kan placeringen på rønland ikke være bedre. det ændrer imidlertid ikke ved, at det indtil nu har taget syv år at få projektet klargjort. dette til trods for at der ikke har været lokal modstand mod vindmøllerne. Tværtimod. Både borgere og det lokale energiselskab nOe har været fuldtonende for projektet.

Placering og pris

der er lang vej endnu før møllerne ved rønland producerer el ind på nettet. den endelige placering er ikke afklaret. enten skal der bygges en dæmning, som møllerne placeres på i lighed med den række af møller, der allerede er rejst i en linje i nissum Bredning. eller også skal der bygges fundamenter ude i

VedVarende energi & Miljø 2/11

jens jørgen Birch har gennem samfulde syv år være primusmotor i rønland Vindmøllepark.

får op til 1,05 øre/kWh i en årrække. Håbet er at opnå en afregning, der er bedre end for landmøller. Vindmølleprojektet i nissum Bredning var et at emnerne på pressetur ’nordVest viser vejen’ arrangeret af nOe, dansk energi og Foreningen af energi- og Miljøjournalister. s Ved Nissum Bredning nord for Cheminova er der allerede placeret otte møller (i alt 17 mW) på en 2,3 km lang dæmning. møllerne producerer ca. 70 mio. kWh om året. Hvis det nye projekt bliver som beskrevet, vil der være tale om en investering på 1 mia. kr. og en årlig elproduktion på 300 mio. kWh fra 14 møller.

anMeldelSe

Dommedag? Nej tak s

aF HanS PederSen

Nyt storværk af Margaret Atwood om livet før og under den store katastrofe 25 år fra nu. den canadiske forfatter Margaret atwood, der måske er bedst kendt for bogen røverbruden, har skrevet en ny bog om verden, der er gået af lave om nogle få år. den beskriver livet i to subkulturer sådan en 25 år fra nu. den ene gruppe – plebsrødderne – er en mafialignende organisering, hvor vold er et livsvilkår. den anden gruppe – guds gartnere – er et hårdtarbejdende økologisk og spirituelt fællesskab. På et tidspunkt flygter Toby fra de utålelige forhold blandt plebsrødderne og gemmer sig hos guds gartnere. Toby er ikke særlig ferm med sine hænder, så hun bliver sat til at gøre rent på det der eufemistisk kaldes ”bioletterne”. Her sanser hun, at der er en fundamental forskel på, hvad hun har forladt og så guds gartnere, hvor livet leves konsekvent vegetarisk. ”Mindre ildelugtende. Ko i stedet for hund.” en sand perle fra atwood. Og fantasien får fuld udblæsning, da man møder den anden hovedperson

– ren – der har ambitioner som konceptkunstner med kvægknogler som materiale. ”Hun havde et par brændselscellefrontlæssere og to illegale tex-mexicanske flygtninge, hun havde hyret, og hun sled i det med at lægge kvægknoglerne i et mønster, der var så stort, at det kun kunne ses ovenfra: nogle enorme bogstaver, der dannede et ord. Senere ville hun sovse det ind i pandekagesirup og vente til det vrimlede med insekter og så optage videoer af det fra luften, som hun kunne udstille i gallerier. Hun kunne godt lide at se ting bevæge sig og vokse og så forsvinde.” Sort humor er med til at blødgøre beskrivelserne af tiden op til den store katastrofe, - en katastrofe, som er af et sådan omfang, at læseren animeres til massiv indsats for at undgå syndflodens år. s

margaret atwood: Syndflodens år, lindhardt og ringhof, 495 sider, kr. 349,95. Udkom 16. marts.

VedVarende energi & Miljø 2/11

Mad, energi og rev s

aF PeTer STeenS

De øgede klimaændringer, at olieudvindingen topper og den økonomiske krise udgør tilsammen det økologiske dilemma. Intet er som det har været og vil aldrig blive det. i december 2010 og igen i marts 2011, advarede FaO om, at fødevarepriserne var på et rekordhøjt niveau. at priserne er steget så voldsomt, burde næppe komme som en overraskelse. de seneste ti år har forbruget af korn på verdensplan oversteget produktionen, og det stadigt mere ekstreme vejrlig, der forårsagede voldsomme skovbrande, tørke og oversvømmelser, resulterede i en meget mager høst. Samtidig har forbrugere, fortrinsvist i Kina og andre fremadstormende økonomier, fået smag for at spise mere kød, hvilket lægger yderligere pres på priserne på basisfødevarer. Prisen på hvede, majs og ris er således steget med 70% på blot et år. Mange mennesker har måttet skære kraftigt ned og/eller afsætte en større del af budgettet til indkøb af mad, hvilket sætter verdensøkonomien under pres, netop som den endelig ser ud til at være på vej ud af den seneste af mange kriser. Med de stigende energipriser er en yderligere industrialisering af landbruget i den tredje verden blevet umuliggjort.

VedVarende energi & Miljø 2/11

Peak Oil

Fødevaresituationen er et godt eksempel på, hvordan de tre store aktuelle kriser, klimaforandringerne, olieudvindingens kulmination (bedre kendt som 'Peak Oil') og den internationale økonomiske krise spiller sammen med utilsigtede, ofte uforudsigelige og meget alvorlige konsekvenser. de tre kriser kan sammenfattes som 'det økologiske dilemma', fordi der ikke findes løsninger, der får problemerne til at gå helt væk, men kun mere eller mindre effektive tilpasningsmuligheder. de seneste måneders historiske demonstrationer og revolutioner i Mellemøsten blotlægger det økologiske dilemma og dens alvor. Stigende fødevarepriser, knusende fattigdom og arbejdsløshed blev startskuddet på en decideret revolutionær bølge, hvis lige ikke er set siden de kommunistiske regimers fald. Men de folkelige opstande er båret ikke blot af et ønske om frihed fra undertrykkelse og korruption, men også, lige under overfladen, helt grundlæggende biofysiske faktorer. egypten er et fremragende eksempel herpå. i 1996 kulminerede egyptens olieproduktion på 922.000 tønder om dagen, og er sidenhen faldet med 2630%. landets eget forbrug er imidlertid fortsat steget og er i dag omtrentligt tilsvarende produktionen. egypten enten er, eller vil snart være, nettoimportør, og rækken af olieeksporterende lande vil falde med endnu én.

Som mange andre olieproducerende lande har også egypten benyttet indtægterne til at subsidiere befolkningens fødevare- og energiforbrug, men de nu manglende olieindtægter gør, at den politik der, i bagklogskabens ulideligt klare lys, burde have været afskaffet for længst, nu er yderst vanskelig fortsat at finansiere. den forrige regering truede med at fjerne fødevaresubsidierne, hvilket åbenlyst ikke var en populær idé. i 1960'erne var egypten selvforsynende med fødevarer, men er i dag afhængig af import for over halvdelen af dets behov. Forklaringen kan til dels findes i en befolkningstilvækst på ca. 2% (dvs. en fordobling hver 35. år), kombineret med en stigende mangel på god landbrugsjord. Faldende indtægter (peak oil), høj arbejdsløshed (økonomisk krise) og eksplosivt stigende fødevarepriser (ændrede forbrugsvaner og klimaforandringer) har, båret af inspiration fra Tunesien, ført til en revolutionær bølge i Mellemøsten, der i skrivende stund lader til at gøre en nært forestående oliekrise praktisk taget uundgåelig.

Vækst og råstoffer

Hvad det ovenstående eksempel, og givetvis flere i de kommende uger og måneder, kan lære os er, at de løsninger, vi plejer at forlade os på, enten ikke længere er mulige eller i bedste fald vil have utilsigtede, negative konsekvenser. det er, eller har i al fald været, normen at betragte kriserne hver for sig og komme med løsningsforslag på den baggrund. Men der

anMeldelSe

VERDEN VENTER s

olution er, nu mere end nogensinde før, behov for en bredere og mere systemisk/holistisk tænkning. når der for eksempel ønskes en tilbagevenden til den økonomiske vækst, selvom det står uklart, hvordan det skal lade sig gøre, er det vel ikke urimeligt at spørge, hvordan den vækst rent fysisk skal kunne lade sig gøre, når olieproduktionen kulminerer og den totale mængde energi til rådighed for verdenssamfundet falder, eller om fortsat vækst i grunden afhjælper eller bidrager til fødevarekrisen og klimaforandringerne. Og ønsker man at afhjælpe klimaforandringerne med vedvarende energi, er det vel ikke urimeligt at spørge, hvor råmaterialerne skal komme fra, om udvindingen af disse kan fortsætte i samme eller stigende tempo efter olieudvindingens kulmination, og hvordan det hele skal finansieres, når væksten ikke vender tilbage.

aF HanS PederSen

Tyskland, Kazakhstan, Tyrol og Ærø er blot nogle af de steder, hvor udnyttelse af solenergi går sin sejrsgang. Ny bog dokumenterer dette. i en-familiehuse, kontorer, koncertsale, British Museum, den schweiziske ambassade i Washington udfolder arkitekter sig med at kombinere solvarme med spændende arkitektur.

Subtroperne er flyttet til Odense

et af eksemplerne er et en-familiehus på Bjørnemosevej i Odense. der er en familie flyttet ind i et drivhus og inden for denne klimaskærm, har de bygget et simpelt hus, hvor fundamenter er overflødige, og væggene blot er et lægteskelet med pudset gips. det indre hus er kun 70 m2, simpelthen fordi familien bor i en stor udestue, der kan udnyttes til både pryd- og nytteplanter.

Solvarme + arkitektur. Forfattere: Ulla Falck Kjellerup, Kirsten Sander, jens Windeleff, Karin Kappel, anne Grethe Hestnes og Torben Esbensen. 180 sider, pris 298 kr. Forlaget BOGVÆrKET.

Alsidig inspiration

de enkelte kapitler behandler både aktiv og passiv solvarme samt udviklingen i glastyper og materialer. Bogen er en voldsomt inspirerende guide til de alsidige muligheder for solvarme i byggeriet. s

Ingen vej tilbage

et fundamentalt paradigmeskifte er således ikke blot påkrævet for at kunne håndtere det økologiske dilemma, det er direkte påtvunget af omstændighederne, og det kalder på en lokalt forankret, utraditionel og kreativ tilgang. det økologiske dilemma betyder, kort fortalt, at 'mere af alt til alle' ikke længere i nogen sammenhæng er farbar som politisk platform eller grundlæggende samfundsparadigme – hverken her eller i Mellemøsten. PeTer STeenS er Cand.SCienT.POl.

s VedVarende energi & Miljø 2/11

tænketa Grøn tænketank s aF MadS PeTer SCHreiBer Og KnUd anKer iVerSen

Fuldt blus på solcellerne på Vestegnen i Miljø- og energiCentret i Høje-Taastrup besluttede vi i kølvandet på Vedagen i 2009 at etablere en tænketank for den vedvarende energi. der har siden været holdt en række møder med bl.a. fokus på bio-energi, vindmøller i byen, fjernvarme og Ve. det stod dog forholdsvis hurtigt klart, at det var emnet solceller, de flere tændte på. det er noget, man typisk kan arbejde med i byen, der er stadig bedre økonomi i det, og der er muligheder for, at man selv kan yde en indsats. i den forbindelse arrangerede vi en velbesøgt udflugt til gaia Solar i avedøre, og så havde vi forskellige eksperter på besøg. derudover var et par af folkene på solcelle-selvbyg-kursus på nordisk Folkecenter i Thy.

VedVarende energi & Miljø 2/11

Aktion

da der havde været snakket længe nok, meldte behovet sig for at, der skulle ske noget. derfor blev der i efteråret 2010 oprettet 3 forskellige arbejdsgrupper med i alt 45 tilmeldte. eksperimentgruppen rettede sig mod de borgere, der var interesseret i at eksperimentere med solceller, selv bygge op og blive klogere. de finder de bedste og billigste leverandører og eksperimenterer så selv med, hvad solceller kan. Hjælp-til-de-sidste-10%-gruppen. Her handler det om afklaring i forhold til professionelle leverandører af solceller. Hvilke krav skal vi stille? Hvordan er det med kommunerne? Hvordan kan vi selv hjælpe til? Fra denne gruppe var der folk, der var med til – i marts 2011 - at opsætte solceller på det første solcelleforsynede hus i ishøj. ø-kuller-gruppen. Her er temaet solceller på fritidshuse, både eller tilbygning, hvor man ikke behøver 230 volt spænding. denne gruppe mødes i april i et kolonihavehus i Hedehusene, hvor in-

dehaveren allerede har fået sat de første paneler op.

Tiden er moden

Vi har oplevet en overraskende stor interesse. Vi fornemmer at dække et behov for ikke-professionel sparring mellem borgere, som blot vil udveksle erfaringer og blive klogere for så at kontakte de professionelle, når behovet er beskrevet. Tiden er moden for, at der kommer gang i solcellerne. afgørende er: stigende energipriser, faldende solcellepriser og en fordelagtig nettomålerordning. Vi har en forventning om, at inden udgangen af 2011 vil arbejdsgrupperne kunne nyde synet af flere solcelleanlæg i fuld drift på vestegnen. Læs mere: www.mec-ve.dk MadS PeTer SCHreiBer er MedleM aF BeSTyrelSen i Høje-TaaSTrUP.

KnUd anKer iVerSen er daglig leder aF Miljø- Og eneergiCenTreT i Høje-

TaaSTrUP

aColumbusægget s aF HanS PederSen

De kystnære møller tegner til at blive populære. De er anbragt i naturen men uden at skæmme væsentligt, samtidig så nært at det er muligt at føle ejerskab. der er fem lokaliteter i danmark, der aspirerer til at få rejst kystnære møller. det drejer sig om Kalundborg, Sønderborg, Bornholm, aarhus og København, hvor der er hele to placeringer. indbyggerne i København bakker massivt op om vindmøller og kommunens planer om at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025. det viser en borgermåling, som epinion har foretaget, oplyser Københavns energi. i en undersøgelse blandt 1.051 københavnere bakker 89% op om, at der bliver bygget vindmøller i København. "det er helt overvældende, at så mange københavnere går ind for at udbygge den vedvarende energi," siger Bo asmus Kjeldgaard, teknik- og miljøborgmester (SF). 84 procent er positive over for planerne om at opføre fire vindmøller ved Kalvebod Syd på amager, mens 88 procent synes godt om planerne om at bygge to vindmøller på Prøvestenen.

Mejl Flak

”jeg mener, at de kystnære møller er interessante, fordi man med dem finder en balance mellem, at de ikke skæmmer i naturen, og samtidig kan man se dem, så man kan føle ejerskab.” Sådan siger Peter Holmriis, der er el-installatør i ebeltoft. Han har netop forhåndstegnet anparter i Vindmøllelaug Århus Bugt (VÅB) – en anpart privat og en anpart for sit firma. det samme har nogle hundrede andre beboere i området omkring Århus bugt gjort for at bakke op om et kommende vindmølleprojekt på Mejl

Flak. Men der mangler stadig støtte til projektet, der er beregnet til at skulle forsyne 110.000 husstande i kommunerne omkring Århus bugt.

Fælles forhandlinger

der har – undskyld udtrykket – været blæst om vindmøller placeret på land. landplacerede møller er naturligt de billigste at anlægge, men naboprotester har mange steder stillet møllerne skakmat. Møller placeret til havs fører kun sjældent til naboprotester, men er til gengæld dyre at oprette. det er derfor, at klima- og energiminister lykke Friis kalder de kystnære vindmøller for et Columbus-æg. de er ikke så dyre at an-

lægge som havvindmøller, og naboerne generes i mindre grad end med landmøller. i regeringens handlingsplan er der regnet med, at der oprettes 400 MW kystnære møller. Men projekterne i Kalundborg, Sønderborg, Bornholm, aarhus og København rummer projekter på tilsammen 750 MW. det betyder, at mens de fem projekter netop nu kører fællesløb med forhandlinger med energistyrelsen, folketingets energipolitiske udvalg, dansk energi mv., så kan det ikke udelukkes, at de fem projekter på et tidspunkt bliver konkurrenter. Læs mere: www.vaab.dk · www.ke.dk

VedVarende energi & Miljø 2/11

Vindmøllepris til Ærø

danmarks Vindmølleforenings formand Kristian jakobsen overrakte på foreningens årsmøde den 12. marts Vindmølleprisen 2011 til borgerne på Ærø. jesper Balslev er formand for Ærø Vind, der er på vej med 3 stk. 2 MW møller, der ventes rejst i 2011. Salg til beboere på Ærø af andele i de kommende møller er gennemført som Ve-loven foreskriver, men det særlige på Ærø er, at ikke kun 20% har været udbudt, men 100%. Og samtlige andele i de nye møller er solgt på Ærø. Med de nye møller vil Ærø nå en dækningsgrad af el produceret med vindkraft, der svarer til 120% af øens elforbrug. Yderligere oplysninger: Direktør Asbjørn Bjerre,

tlf. 40321978, e-mail ab@dkvind.dk

Fukushima 1

”Mandskab vil slå hul på betonbygningen over den truede reaktor i håb om at undgå en eksplosion, når dampen lukkes ud.”

Kilde: Kyodo, Japans officielle nyhedsbureau, 17. marts 2011.

VedVarende energi & Miljø 2/11

Japans atomkraftkrise bliver ikke den sidste

”det bedste scenarie er, at japanske ingeniører vil få atomkraftværket under kontrol,” skriver eugene robinson, ” når præsident Obama og kongressen præsenterer en ny generation af atomkraftværker, vil det være med ændret design. Vi vil have tillid til, at vi har lært af Fukushima, og vi vil snyde os selv, fordi den mest uomgængelige erfaring af Fukushima vil være, at usandsynlig ikke betyder umulig. Usandsynlige fejl kan i kombination bringe ethvert atomkraftværk på randen af katastrofe. det kan ske her.” Kilde: Washington Post 14. marts 2011. n

Amerikansk firma vil producere elbiler i Danmark

den første elbil fra greenTech automotive, kaldet MyCar, kommer på gade til juli i år. Bilen lanceres i Kina, USa og europa, hvor danmark altså skal være firmaets indgang til resten af kontinentet. gunstige forhold for elbiler, en fremsynet energipolitik samt interesserede og åbne bilkøbere. det er faktorer, som kan få det amerikanske elbilfirma greenTech automotive til at placere produktionen af elbil i danmark. allerede nu har 5 af firmaets biler været i danmark et års tid, da de er blevet prøvekørt på Bornholm. Kilde: Energy Supply 16. marts 2011. n

ØKOLOGISK BYGGER I masseovne komposttoiletter øko-huse produktion

VedVarende energi & Miljø 2/11

arkitektarbejde workshops

www.fornyetenergi.dk · øbrovej 9 · 4295 stenlille · Tlf: 57 80 45 22

Daimler: Brintbiler billigere end elbiler

elbilernes dage som det billigste alternativ til benzin- og dieselbiler er snart talte. i hvert fald hvis man spørger direktøren for daimlers afdeling for Miljørigtig kørsel og fremtidig mobilitet, Herbert Kohler: "Vi forventer, at brintbiler i 2015 ikke vil være dyrere end en hybridbil, der kører på diesel og matcher Euro 6-emissionstandarden," siger Kohler til automotive news europe og uddyber, at prisen for en elbil for bare få år siden var 1500 euros per kilowatttime, mens den inden for kort tid vil ramme 400 euros. dog forventer han et endnu større prisfald for brintbiler, så at de om mindre end fem år koster endnu mindre end elbilen. Kilder: www.autonews.com www.plugincars.com n

konsulentbistand

Kulde og global opvarmning

Kronik af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker, Los Alamos National Laboratory, USA, Jens Hesselbjerg Christensen, forskningschef ved Danmarks Klimacenter, og Martin Stendel, seniorforsker ved DMI den globale middeltemperatur stiger stadig. Siden 1850 er den i gennemsnit steget med ca. 0,8 grader celsius, og inden for de sidste 25 år alene med mere end 0,4 grader. Samtidig er temperaturerne i arktis steget med omkring det dobbelte og det tredobbelte i vintermånederne.

Temperaturudviklingen stemmer overens med forventningerne til de menneskeskabte stigninger i koncentration af drivhusgasser i atmosfæren, hvor atmosfærens CO2-indhold er det højeste set i mindst en mio. år og netop nu har passeret 390 ppm (parts pr. million) eller et niveau ca. 40 pct. højere end da den industrielle revolution begyndte. Til trods for denne vinters bemærkelsesværdige kulde i november og december og snestorme i danmark og nordvesteuropa blev året 2010 ifølge nasa/ giss og noaa's national Climatic data Center det hidtil varmeste år globalt, der er målt siden 1850. Jyllands-Posten 11. 02. 02. n

VEJLE VVS & ØKOBYG

Niels Reiter - Aut. VVS-installatør

Alt i VVS Solvarme Brændekedler Forhandler af KMP pillefyr

Hover Kirkevej 49 · 7100 00 V Vejle eejle Telefon T elefon 75 85 38 65 Mobil 20 33 38 65 vejlebyg@worldonline.dk

w Bæredygtige afløbsanlæg w Pileanlæg w Beplantede filteranlæg w Nedsivningsanlæg w Afløbs- og dræningsopgaver

2K kloak & konstruktion ApS Læs Global Øk Økologi ologi ! Vi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik. Prøv et gratis nummer om klima og befolkningsudvikling. E-mail: inffo@ecocouncil.dk eller e ring på tlf.: 3315 0977 der ftet der Tidsskriftet Tidsskri ansk dansk på d pulsen på tager pulsen tager onal nternatiional g iinternat o og itik iljøpollitik m miljøpo

L AL BA OB LO GL G I OG LOG KOL ØKO Ø

008 2008 K T O BE R 2 OKTOBER NG | O RG AN ÅRGANG 5. Å 15. R. 3 | 1 N NR.

sel? trusssel? atru klima en klim kning – en efollknin befo verb O Over

EM A TTEMA

s mere på www www.ecocouncil.dk w.ecocouncil.dk d dsskriftet s Global Økologi o udgives v af Det Økologiske Råd

end ventet : Vi er færre Verdensplan g af resurser : Over forbru Økosystemer nkles olkning fore Syd: Overbef bygger? nskab pr. ind Kyoto: Et reg

Det Økologiske Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

Calorius 5kW Varmeproducerende vindmølle.

8700 Horsens · 26 20 22 86 · www.2kk.dk mail@2kk.dk

Fiberfri isolering w Perlite er en vulkansk sten w Ingen skadelige stoffer w Uorganisk - rådner ikke w Miljøvenlig w Høj isolering w Fornybar ressource w Kan genanvendes w Let at bortskaffe w Kan anvendes overalt i bygningen

Claus tlf. 59 47 47 17

BATEC Solvarme – gi’ solen arbejdstøj på!

BATEC Solvarme A/S

Vinge 5 m. Navhøjde 9,5/14 m. Priside 14.000 kr. afhentet.

Vi kan helt sikkert finde noget der virker hos dig!

Perlite - naturens eget produkt Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88 www.perlite.dk

Danmarksvej 8 · 4681 Herfølge Tlf. 56 27 50 50 · admin@batec.dk · www.batec.dk

VedVarende energi & Miljø 2/11

ØKOLOGI OG KLIMA På www.okologi.dk/klima kan du læse om: ❱ Klimastrategi for økologisk jordbrug ❱ Biogas giver miljø, klimafordele og mere økologi ❱ Økologer vil producere mere vedvarende energi ❱ Kulstofskolen og klimahandlingsplaner ❱ Effektiv naturfremme

Få e-nyhedsbrev om Klima og økologi fra Økologisk Landsforening. Bestil det på www.okologi.dk/klima · Mail: info@okologi.dk · www.okologi.dk

DET G RØN N E H US

ØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED Træhusbyggeri Tømrer/Snedker Møbler/Køkken Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

VedVarende energi & Miljø 2/11

Maling Isolering Trælegetøj

HUSET 2015

- EN

REN ENERGIOPLEVELSE

www.platech.dk

Sig’ ja til en mindre varmeregning

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70 Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

VedVarende energi & Miljø 2/11

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø · Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C

Regina Rensink gik i tre uger fra Brandenburger Tor i Berlin via Reichstag til Bundeskansler Amt. På denne trekantrute fik hun dag for dag adskillige politikere i tale, hvilket var en helt afgørende årsag til, at planerne om et større CO2-lager i den tyske undergrund er blevet stillet (midlertidigt) i bero.

Læs mere side 6

Bliv medlem

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. Privatperson kr. 300,Virksomhed eller organisation kr. 475,Undervisningsinstitution kr. 1.000,(incl. 10 tidsskrifter) Tlf. 86 76 04 44

www.ve.dk · ve@ve.dk

landsforeningen Økologisk Byggeri arbejder for at fremme økologisk byggeri. Privatperson kr. 300,Studerende eller pensionist kr. 200,Virksomhed kr. 1.000,- + moms Tlf. 64 41 64 96