RÅSTOF forår 2015 by VedvarendeEnergi

Forår 2015

En VIP fra slummen Grønne stempler er fup Vores eget atomaffald

grØN – grØNNere

– grØNNest

Kolofon

Indhold 3 Leder 4 Kometen fra Kenyas slum Ludfattige Kennedy Odede fra et af verdens største slumområder er på Forbes Magazines liste over verdens 30 mest initiativrige socialentreprenører.

6 Logik for høns Udgivere vedvarendeenergi og landsforeningen økologisk Byggeri (løB) Redaktionsadresse Klosterport 4 E, 1. sal 8000 Aarhus C Tel 86 76 04 44 pedersen@ve.dk

Forhøj afgiftsniveauet selv om olieprisen falder, således at olieprisen er den samme som tidligere for forbrugeren og brug afgifterne til de kollektive løsninger, siger Klaus Illum.

www.ve.dk www.lob.dk

redaktionen afsluttet: 26.02.15 Næste nummer udkommer: 12.06.15 VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. Bliv medlem og støt denne udvikling! Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe til Annette på 86 760 444 eller sende en email til ve@ve.dk. oplag: 2.000 eksemplarer Layout: Charlotte Hedegaard Søby Tryk: Lasertryk ISSN 0903-9538 artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis foreningernes holdninger. Gengivelse af artikler m.v. ses gerne men med kildeangivelse. Forside: Det er nok så meget den praktiske udførelse på arbejdspladsen, der er afgørende for, om byggeriet bliver bæredygtigt og ikke blot grønvask. Foto: Jens Niklasson. Indhold Dette nummers fokus er samlet af Hans Dollerup og Lene Kaspersen fra LØB.

En dance macabre om en helt almindelig ferietur til Alperne.

24 Opskriften på VedvarendeEnergis hurtige omstilling ”Vi ikke bare kan udskyde problemet til næste generation,” siger Gunnar Boye Olesen.

26 KORTNYT 30 Sorte penge Danske pensionskasser vil i dette forår blive stillet over for forslag om at trække deres investeringer i de 100 største kulselskaber. Thomas Meinert Larsen fra AnsvarligFremtid er tovholder.

33 LED – den lysende fremtid

Redaktion Ejvin Beuse, Claus Christensen, Hans Dollerup (valgt af LØB), Charlotte Henriette Vest Jensen, Lene Kaspersen, Margit Linstrøm, Hans Pedersen (ansv.) og Charlotte Hedegaard Søby. redaktionskomité Børge Guldbrandt Andersen, Benny Christensen, Morten Steen Christensen, Lise Nielson, randi Pisani og Elsebeth Terkelsen.

22 MIND THE GAP – en musikalsk performance

”Fremtiden hedder Light Emitting Diode, siger Henrik Andersen fra Energitjenesten.

34 Så du røgen? Hvor farlig er brænderøg egentlig?

7 Grønvask Eksempler på at et produkt eller en ydelse får en miljøvenlig profil uden vederhæftigt belæg.

8 Hvem siger, at »Verden vil bedrages«? Hvordan sparer vi på energien i en verden, hvor en stor del af vores varer produceres i fjerne lande? Hvad er den ædru opgørelse over gennemsnitsdanskerens samlede energiforbrug.

35 Skal elbiler fortsat være fritaget for registreringsafgift? Læs hvad fire medlemmer af VedvarendeEnergi mener

36 Søslangen Ifølge Richard Yemm er bølgeenergi tæt på at blive kommercielt levedygtig.

38 Solcellelaug Fælles solcelleanlæg kan få flere penge for deres strøm.

11 Det lufttætte, men åndbare hus Er ventilationsanlæg eller valg af rigtige materialer løsningen? Lars Jørgensen er ikke i tvivl.

12 CO2-fodaftryk på bygninger I Nyborg har Realdania Byg opført seks nye enfamiliehuse, som på hver sin måde minimerer byggeriets samlede CO2-udledning.

18 Aktiv landsby – midt i det grønne. ”Vi samarbejder om mange vigtige ting, og naboerne knytter derfor helt naturligt nære bånd,” siger Agner Thulesen.

20 Åbn øjnene og gør noget ”Det var en positiv overraskelse at opdage, hvor mange små ting man kan gøre for at nedbringe energiforbruget,” fortæller Helene Davidsen. Thea Lindbæk Jørgensen er helt enig.

Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | Forår 2015

Puljerne ka n søges

16. marts fra kl. 10 Førs t-til-mølle

39 Solceller nu Det gælder om at komme først-til-mølle til de fire solcellepuljer.

40 BØGER

LEDER

s33

FOKUS: grøn, grønnere, grønnest

s7-19

FOTO: DANSK DEKOMMISSIONERING

Atomaffaldet fra Risø

s24

Forsøgsanlæg Risø lukkede i 2001. Dermed er der 1000 t radioaktivt affald, som skal deponeres et sted i Danmark. I alt drejer det sig om 1200 m3 lavradioaktivt og 233 kg højradioaktivt atomaffald. Seks steder er udset til at skulle huse dette affald. I foråret 2015 skal de seks forslag til deponeringssteder bringes ned til to. Samtidig skal det afgøres, om atomaffaldet skal anbringes i et slutdepot eller et lager, der vil kunne håndteres igen – et såkaldt mellemlager, som det kendes fra Holland. Folketinget skal således tage stilling til om atomaffaldet skal deponeres til evig tid eller blot de næste 300 år. Kan Folketinget ikke dette, må processen gå om. Borgergrupperne i de områder af Danmark, der skal rumme Risø-affaldet har været meget aktive. De er enige om, at løsningen skal være et mellemlager. Dansk Dekommissionering har som opgave at planlægge et slutdepot. Det er tankevækkende, at der i vores lille velordnede land er så store problemer med at anbringe de relative små mængder radioaktivt materiale fra et forsøgsanlæg sammenlignet med de gigantiske mængder atomaffald fra verdens 432 atomkraftværker samt den militære anvendelse af uran. Se invitation til konference om atomaffaldet fra Risø side 46.

s30 Hans Pedersen, redaktør RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

Kometen

UDLAND AF CLAUS CHRISTENSEN

fra Kenyas slum

FOTO: CLAUS CHRISTENSEN

Det stod ikke ligefrem skrevet i bogen, at ludfattige Kennedy Odede fra et af verdens største slumområder skulle komme på Forbes Magazines liste over verdens 30 mest initiativrige socialentreprenører. Ikke desto mindre blev det den unge kenyaners skæbne. I dag arbejder Odede sammen med USA´s tidligere præsident Bill Clinton om at skabe en mere retfærdig og bæredygtig verden. Anerkendelsen er tydeligvis ikke steget ham til hovedet. Vi møder Kennedy Odede i Nairobis enorme slumområde, Kibera, som han med sin familie flyttede til allerede som to-årig. Stilen er lige så afslappet som påklædningen, da vi trykker hånd på ”The Kibera School for Girls”, en høj, blåmalet bygning, der kiler sig ind mellem Kibera-husenes rustne bliktage. Ud over skolegang for piger huser bygningen et mindre hospital, adgang til rent drikkevand, et værksted for aids/hiv-ramte kvinder, et bibliotek og et computerværksted. Den multifunktionelle bygning er Odedes opfindelse. 4

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

Fik aldrig nogen skolegang ”Jeg har altid ville bruge min uddannelse til at give noget tilbage til dem, der ikke fik den chance, jeg fik,” forklarer han, mens vi indtager spinat og ugali (afrikansk ret lavet på majsmel, red.) på pigeskolen. Som barn fik han ikke selv nogen skolegang. Familien havde ikke råd, og derfor måtte han selv lære sig at læse og skrive. I det hele taget var opvæksten i Kiberas slum ikke et liv på solsiden. Allerede i en alder af 10 år var han, som er den ældste i en børneflok på otte, henvist til et liv på gaden, hvor han skaffede familien en indkomst ved at sælge

peanuts. På det tidspunkt var den unge kenyaner tæt på at opgive håbet om en anden tilværelse end den, slummen nu kunne tilbyde.

i dag hører under Shining Hope for Communities, en ngo med et bredspektret socialt og miljøorienteret program.

Rent drikkevand

Det udsatte køn

Miljøproblemer er uløseligt forbundet med sociale problemer i Kibera. Manglen på rent drikkevand, fraværet af et egentligt kloaksystem, de alt for få toiletter, sætter Kiberas indbyggere under et enormt pres. Lægger man dertil den høje arbejdsløshed, de latente etniske spændinger og de ringe muligheder for uddannelse, så har man et godt billede af tilværelsen i et af Afrikas største slumområder. Problemet med rent drikkevand tvinger mange familier til at købe vand af private. Prisen er ofte ti gange den normale pris og tilmed har vandet sjældent været opbevaret eller behandlet på en hygiejnisk sikker måde. Derfor er vandbårne sygdomme en risiko. I 2012 åbnede en ”Clean Water Kiosk” på Odedes pigeskole. Vandtanken er 100.000 liter stor og er den største af sin slags i Kibera. Den forsyner nu mere end 1300 familier – og naturligvis skolens elever – med rent drikkevand. Odede forklarer, at man for kun 2 Kenya Shillings får 20 liter vand. Det svarer til ca. 15 øre.

Efter maden får vi en rundvisning på ”The Kibera School for Girls”. Uden for skolen har et dusin kvinder stillet sig i kø foran drikkevandsforsyningen med plasticbeholdere, der bæres elegant balanceret på kvindernes hoveder. Indenfor i bygningen myldrer det med skolepiger i røde og blå skoleuniformer, der hilser med et interesseret og høfligt ”Jambo, how are you sir?” At det er en ren pigeskole, skyldes Kennedy Odedes indignation over uligheden mellem kønnene. Af samme grund er de hiv/aids ramte kvinder, der i kælderen tjener til dagen og vejen ved at sy tasker og lave smykker, også en del af programmet. Kønsproblematikken handler blandt andet om voldtægter og vold mod kvinder, om prostitution og om aids. I alle tilfældene er kvinder det udsatte køn. Tal viser, at op mod halvdelen af alle kenyanske kvinder mellem 15 og 49 år har oplevet vold fra mænd.

En fodbold startede det sociale engagement Et møde med en frivillig fra en lokal kirke, der gav Kennedy Odede en bog om Martin Luther King, ændrede Odedes liv. ”Her var en mand, der kæmpede mod fattigdom og social uretfærdighed. Kunne Luther King gøre det, kunne jeg også,” forklarer han. Det satte skub i den unge mands tanker om at gøre en forskel. Med kun 20 cent på lommen, investerede Odede i 2004 i en fodbold, som han gav til sine venner i håbet om, at den kunne lede dem væk fra kriminalitet. Det udviklede sig siden til teaterprogram for Kiberas unge og videre til en egentlig græsrodsbevægelse, hvor især unge kvinder med hiv/aids, havde den unge Odedes opmærksomhed. Begejstringen for kvindeprojektet var så stor, at folk fra lokalområdet begyndte at kalde Odede for ”borgmesteren”.

Fik scolarship i USA Uden nogen formelle papirer ansøgte han senere Weslayan University i Connecticut om et scholarship og fik til sin overraskelse positivt tilsagn. En amerikansk studerende, der var i gang med feltarbejde i Kibera, hjalp til med ansøgningen. Det satte for alvor fart på en karriere, man roligt kan kalde imponerende. I 2009 åbnede Odede ”The Kibera School for Girls” med hjælp fra amerikanske donorer. Skolen er den første betalingsfri skole i Kibera og har plads til 64 elever. Siden 2009 har Odede skaffet mere end en million dollars til projektet, der

FOTO: CLAUS CHRISTENSEN

Kendisser støtter op Det er langt fra tilfældigt, at skolen både rummer skoleundervisning, socialprojekter og miljøforbedrende initiativer. Hele Kennedy Odedes tankegang med at integrere forskellige funktioner under ét tag, handler om at gøre eleverne bevidste om Kiberas forskellige udfordringer, sådan at eleverne senere i livet er klædt på til at gøre noget ved dem. Odedes projekt bliver i dag støttet af Bill Clintons ”The Clinton Global Initiative”, og blandt andre bidragsydere finder man såmænd også rapperen 50 Cent, samt skuespilleren og instruktøren Sean Penn.

Claus Christensen er kommunikationsmedarbejder i VedvarendeEnergi. RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

SYNSPUNKT AF KLAUS ILLUM

Logik for høns Forhøj afgiftsniveauet selv om olieprisen falder, således at olieprisen er den samme som tidligere for forbrugeren og brug afgifterne til de kollektive løsninger. Olie er uhyre billigt. Ved en råoliepris på $100 per tønde - små 4 kr per liter, billigere end mineralvand ødsler vi med dette umådeligt værdifulde brændstof: det har stor energitæthed og er let at transportere og distribuere til utallige forbrugssteder nær og fjern. Hvis damplokomotivernes og dampskibenes kulskovlende fyrbødere ikke var blevet afløst af letflydende dieselolie og benzin til verdens snart to milliarder stempelmotorer, havde verden i vore dage set helt anderledes ud. Der havde ikke været mad nok til syv milliarder mennesker; bombefly og tanks ville ikke have knust store byer; ingen ferierejser til den anden side af kloden; uden bilen ingen megabyer med forstæder og supermarkeder som dem, der har udviklet sig siden den anden verdenskrig. Med den billige olie er det gået som fortalt i denne lille allegori: En flok høns og en hane på en ø langt ude i havet finder en dag 100 tønder korn, der er skyllet i land fra et forlist skib. De er ikke flere, end at de kan leve af græsset og de andre planter, der vokser på øen, og ormene i jorden. Men nu er der mad til mange flere. De får flere kyllinger. Kyllingerne vokser op og får flere. De bliver store og fede af det rigelige korn. Efter en tid kan der snart ikke være flere høns og kyllinger på øen. Og der begynder at blive knaphed på korn. Det, der er tilbage, er blevet spredt og trampet ned i jorden, så det er svært at finde. Nu er hønsene blevet alt for mange til at leve af det, der vokser på øen. De har allerede udryddet en stor 6

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

del af plantevæksten. Hvis de kun havde fundet 10 tønder korn, var de ikke kommet helt så galt af sted. Det er fortællingen om den billige olies forbandelse. Den aktuelle halvering af råolieprisen svarer til, at hønsene finder endnu en tønde korn, så deres situation når at blive endnu værre, før det går helt galt. “Folk burde være som skriften forlanger: blide som duer og kloge som slanger. Ak, mange ærede herrer og fruer er blide som slanger og kloge som duer”: Piet Heins Gruk. I det evindelige TV-billede fra benzintanken glæder manden eller damen sig som høns over at få 4-5.000 kr mere om året til andet forbrug. At halvdelen af pengene til finansiering af det store jernbane-moderniseringsprojekt går fløjten, bekymrer dem ikke. Hvis slangen ikke have udartet sig til benzinslangen, ville den have tænkt: Hurra, nu skal vi ikke sætte så mange milliarder ind på olieselskabernes bankkonti. Så bliver der flere penge tilovers til modernisering af jernbanerne. Vi skal bare forhøje benzin- og dieselafgifterne, så forbrugerpriserne bliver de samme som før råolieprisfaldet. Så går pengene ind på fællesskabets konti i stedet for olieselskabernes. Men den går ikke, for politikerne betragter vælgerne som høns. Så meget for den grønne omstilling. Klaus Illum er lektor emeritus fra Aalborg Universitet.

GRØN, GRØNNERE, GRØNNEST FOKUS

FOKUS I DETTE NUMMER | GRØN – GRØNNERE – GRØNNEST

Grønvask

Greenwash er et produkt eller en ydelse, der får en miljøvenlig profil uden vederhæftigt belæg. I byggeriet er alle aktører i dag, efter eget udsagn, mere grønne end grøn. I virkeligheden har langt fra alle producenter rent mel i posen. Vi vil ikke kun forholde os til byggebranchen men give et bud på reelle miljørigtige valg i andre sammenhænge: Elektronik, solceller, fødevarer, transport, deleøkonomi… Det er kompliceret at fastslå miljøvenligheden af et produkt eller en ydelse. CO2e angives som summen af alle klimagasser omregnet, som om det var CO2. De samlede udledninger omfatter fremstilling, anvendelse samt bortskaffelse. Ellers giver energibesparelser ingen mening. En ny bil, der kører langt på literen, kan fx være en rigtig dårlig løsning for miljøet, når CO2e-udledningen fra fremstilling og bortskaffelse medtages.

FOTO: COLOURBOX

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

FOKUS GRØN, GRØNNERE, GRØNNEST

AF HANS DOLLERUP

Hvem siger, at

”Verden vil bedrages”?

Hvordan sparer vi på energien i en verden, hvor en stor del af vores varer produceres i fjerne lande? Hvad er den ædruelige opgørelse over gennemsnitsdanskerens samlede energiforbrug? Sætningen ”Verden vil bedrages”, som på latin lyder ”mundus vult decipi” blev for to tusinde år siden udtalt ved kejser Neros hof. Den er siden efterlevet af utallige magtfulde personer, virksomheder og institutioner. På markedet for grønne produkter foregår også et vist bedrag. Man kan nemlig langt fra være sikker på, at et såkaldt miljøvenligt produkt nu også er miljøvenligt.

2,7

1,5

Ting og sager

Tin

Service og kommunikation

Ser kom

Fly

13 tons + 6 tons fra oﬀentligt og fælles forbrug

3,0

i alt 19 tons CO2

Mad og drikke Benzin og olie El og fjernvarme

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

4,9

Ben

El o

0,8 0,8

Fly

GRØN, GRØNNERE, GRØNNEST FOKUS

Danskerens fodspor på planeten Her ses et bud på en gennemsnitsdanskers årlige CO2–udledning i tons. Diagrammet er taget fra tænketanken CONCITO. Der findes næppe to ens udregninger, idet CO2-udledning kan opgøres på forskellig vis. I denne beregning medregnes også udledningen fra de varer, der produceres i fx. Kina, men anvendes i Danmark. Det ses tydeligt, at den klimavenlige adfærd ikke er noget, man alene kan finde som en energibesparelse med sit termokamera. Den største udledning hænger sammen med indkøbet af, og dermed også produktionen af, varer – og ikke af selve brugen af disse. Man skal altså forsøge at købe det produkt med mindst CO2-fodaftryk og få produktet til at holde så lang tid som muligt, inden man køber et nyt. Et kig på diagrammet viser, at den gennemsnitlige dansker udleder ca. 13 ton CO2e gennem sit forbrug, og 6 ton gennem fælles forbrug (offentlige institutioner, spildevandsrensning, vandforsyning, forsvar, mm). Der er altså tale om 19 ton i alt. 9 gange så meget som man ifølge IPCC bør udlede i 2050.

1,5 tons Ting og sager

På hjemmesiden ifixit.org findes et hav af gratis reparationsvejledninger, der redigeres af brugerne selv. Det er også muligt at lægge spørgsmål ud i det åbne forum. Tjenesten finansieres ved salg af værktøj og reservedele. Man kan få rigtig mange tips til, hvordan produkter kan forlænge deres levetid, så vi undgår køb-og-smid-væk-kulturen, som hersker i dag.

selv har udviklet, og hvor der ikke er en ekstern kontrol. Men handler det om CO2e-udledning i forbindelse med produktionen af en bestemt fødevare, leverer Ø-mærket endnu ikke en garanti for, at varens CO2-belastning er så lav som muligt. De økologiske marker udleder dog 30 procent mindre CO2e, og produktionen af økologisk mælk 10 pct. mindre end produktionen af konventionel mælk. Produktion af kød fra okse, gris, geder og får samt ost udleder ca. seks gange så meget CO2e per kg som kød fra hest, kylling og kanin samt korn, frugt og grøntsager. Jo mere fødevarerne bliver handlet, flyttet, forædlet, opbevaret, frosset og alt muligt andet, jo mere energi medgår der til fremstillingen. Frugt og grøntsager af egen avl er i øvrigt helt CO2-neutrale, hvis man vel at mærke graver haven med sin skovl og altså på den måde undgår, at maskiner skal arbejde med jorden og afgrøden.

Er det muligt? Læs artiklerne først, men vi kan allerede nu afsløre, at du nedsætter din CO2 udledning fire gange ved at tage et GoMore lift i stedet for at køre selv. 8 gange ved at vælge papiruldsisolering og endnu mere ved at fyre med brænde eller couchsurfe i stedet for at bo på hotel… Kilde: Concito.dk

4,9 tons Service og kommunikation

Det er beregnet, at produktionen af en bærbar computer udleder CO2e, der svarer til et strømforbrug, hvor computeren konstant står tændt i ca. 8 år! Der vil derfor være klimamæssige perspektiver i at købe langtidsholdbare (og opgraderbare) computere.

0,8 tons Mad og drikke

De økologiske og biodynamiske bønder gør noget godt for klimaet. Deres produkter, som vi andre forbrugere kan nyde godt af, er heldigvis omfattet en række kloge og veldefinerede regler, der gør, at forbrugeren i dag med tryghed kan købe fødevarer med det velkendte Ø-mærke, der jo står for at varen er ”Statskontrolleret økologisk”. Omvendt trækkes man i byggeriet med dunkle regler, som industrien

3,0 tons Benzin og olie

Transport en er et smertensbarn i vores bestræbelser på at nedsætte vores CO2-belastning. Problemet handler både om, at vi som privatpersoner køber flere og flere biler, og i den forbindelse, at vi ikke får udbygget den kollektive transport, så

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

FOKUS GRØN, GRØNNERE, GRØNNEST

flere kan se fornuften i at benytte tog, bus, metro og letbaner. Og så handler det om fly- og skibstransport, som også gør transport til et område, som kalder på nye løsninger. Men lad os se på bilers klimabelastning: Oplysning om bilens (beregnede, men i realiteten uopnåeligt lave) CO2-udledning per kørt kilometer har gennem en årrække kunnet ses i forruden på de enkelte bilmodeller hos forhandleren. Det gør, at man som forbruger i det mindste kan få en idé om bilens klimabelastning.

Grøn genvej

0,8 tons Fly

Fællesskabernes tid er på vej tilbage. I en verden på vej mod ni milliarder indbyggere kommer vi til at deles om færre fysiske genstande. Deleøkonomien vokser, fordi den er win-win. Folk sparer penge på den. Lad os tage et eksempel med transport: Vi kan tage turen over Storebælt med GoMore for et langt lavere beløb end, hvad det ellers ville koste. Med GoMore kan man finde kørelejlighed – eller tilbyde kørelejlighed. På den måde kan vi både få fyldt de mange halvtomme biler op, og vi kan spare os selv for en masse penge i transport. Man behøver ikke at købe en bil, men bare leje sig ind, når behovet er der. Men deleøkonomien gavner også langt bredere, ikke mindst på klima- og miljøfronten, fordi den reducerer miljøbelastningen, ressourceforbruget og trængslen, når der sidder 4-5 personer i hver bil. GoMore på få år vokset til over 200.000 medlemmer og mere end 1.000 lift om dagen. Der spares allerede flere tusinde tons CO2 om året – helt uden statstilskud!

Siden 2009 blev CO2-udledningen for tog og flyrejser oplyst på billetten – men er nu fjernet? De fleste ved, at tog er det mest miljørigtige, man kan selv tjekke på ecopassenger.org Bag hjemmesiden står den internationale jernbaneunion, og den europæiske jernbaneindustri. Som noget særligt regnes brændstof til bil og fly her. inkl. CO2 fra udvinding, transport samt raffinering. Hvorimod el til tog er CO2-fri, da den er købt som ”grøn strøm”. Elbiler og taxivognmænd, der køber CO2-kvoter (70 øre/100 km.), angives ligeledes som CO2-neutrale! Helt uacceptabelt er det, at CO2-udledningen fra transportsektoren er jævnt stigende. Og ingen, der regner på transportsektorens udledninger, medregner de ca. 15 tons CO2, der udledes i forbindelse med produktion/vedligehold samt bortskaffelse af en bil, eller toget eller flyet eller for så vidt den klimabelastning, som infrastrukturen bag transporten forårsager.

”Så kom der børnebørn, men desværre helt ovre i København. Det er dyre ture, når ungernes køleskabe også lige skal fyldes. Men mor, skal jeg ikke booke en GoMore til dig, det er under ½ pris. Sådan startede mit bekendtskab med den moderne form for at tomle. Nemt, billigt, hyggeligt og trygt. Den første tur var med en ung mand i en lejet

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

AF HANS DOLLERUP

flyttebil og en ung GoMore passager foruden bedstemor-mig. Turen bød på små fortællinger fra 3 vidt forskellige menneskers dagligdag. Den ene historie tog den næste. Et spændende kig ind i fremmede verdener med fællesnævnere hist og her. Jeg lærte bl.a. at man kan få gratis GoMore kaffe/te på Q8. Og så var vi pludselig i København.” Citat: Grethe Dollerup

2,7 tons El og varme

Fremstilling af energi er forbundet med udledning af CO2. Især afbrænding af kul og olie medfører en markant forøgelse af drivhusgassen CO2 i atmosfæren. Gennem en årrække har der været konsensus om, at ca. 40% af Danmarks energiforbrug (og dermed, langt hen af vejen, udledning af CO2) går til bygningsdrift. Der har derfor været en markant fokus på at nedbringe dette forbrug. Det er kun delvist lykkedes, idet det målte reelle energiforbrug typisk er langt større end det beregnede. I Sverige relaterer kravene i bygningsreglementet til det målte energiforbrug – det gør det desværre ikke i Danmark. Når CO2-udledningen fra de varer, der produceres i udlandet, men anvendes i Danmark, medregnes, udgør andelen til bygningsdrift kun ca. 15%. Læs i øvrigt mere om varme og varmeforbrug side xx. Hans Dollerup driver firmaet TætHus

GRØN, GRØNNERE, GRØNNEST FOKUS

AF LENE KASPERSEN OG HANS PEDERSEN

Det lufttætte, men åndbare hus Hvordan undgår man fugt i huset? Er ventilationsanlæg eller valg af rigtige materialer løsningen? Lars Jørgensen fra firmaet Egen Vinding og Datter er ikke i tvivl. ”Dansk byggeri er domineret af ingeniør-videnskab, hvor man ser på problemløsning frem for at afskaffe problemet” siger Lars Jørgensen i ét af fem mini-foredrag, der blev præsenteret på Landsforeningen Økologisk Byggeris stand – på byggemessen Building Green i Forum, København efteråret 2014.

Som en ingeniør tænker For at holde på varmen må man isolere med mere mineraluld. Det fører til mere fugt, som kondenserer i konstruktionen. Så må man sætte en dampspærre op, som hindrer, at byggematerialerne rådner. Det fører til vand på vinduerne og i kolde hjørner, fordi man pludselig har indrettet sin bolig som en plastikpose. Så må man have et ventilationsanlæg. Derpå mister man en masse varme, fordi der i byggereglementet kræves et bestemt luftskifte. Altså må man indbygge et varmegenindvindingsanlæg, som stadig taber en masse energi. Sådan tænker en ingeniør. ”Hvorfor ikke kigge på hvad huset er bygget af?” spørger Lars Jørgensen.

Ingen plastik I Egen Vinding og Datter er de i gang med at opbygge og afprøve en forsøgshus ved Højgaard uden for Ring-

sted støttet af miljøstyrelsen. Her er den mineraluld, der typisk anvendes, udskiftet med isoleringsmaterialer, der kan tåle at optage og afgive fugt. Det gælder for hamp, papir, træfiber, der alle er materialer, som fugt kan diffundere igennem. Ligeledes er plastik-dampspærren udskiftet med materialer, der er diffusionsåbne, men lufttætte. Det andet problem, som man tager højde for i forsøgshuset ved Ringsted, er afgasning. Der er en markant stigning i antallet af tilfælde af astma- og allergitilfælde. Det forudsiges at antallet yderligere vil fordobles i perioden 2012-2020. Her kan svaret være enten at uddanne nogle flere allergilæger eller at vælge nogle materialer, som vi kan bo sammen med. Heller ikke her er Lars Jørgensen i tvivl. Og han udvider sin tankegang til også at omfatte de ting, som den familie, der flytter ind i forsøgshuset, bringer med sig. Det er ikke så lidt, der afgasses fra spånplader, elektronik osv.

Beboere søges Endemålet er et hus, der er afgasningsfrit og åndbart. Forsøgshuset er klar til indflytning august 2015. Derefter skal huset bebos af en familie i mindst et år. Familien kan me-

PER CLAUSEN FRA ENHEDSLISTEN OG TIDLIGERE KLIMAKOMMISSÆR CONNIE HEDEGAARD VAR BLANDT OPLÆGSHOLDERNE PÅ BUILDING GREEN.

EN SERIE MINI-FOREDRAG BLEV PRÆSENTERET AF LØB´S NYE FORMAND EMIL SKRÆDDERDAL (TH).

get vel være en allergiramt familie. Huset bliver målt på kryds og tværs gennem hele forsøgsperioden.

LØB-udstillingen LØBs stand på messen i Forum bar tydeligt præg af, at der er kommet mange nye unge kræfter til i LØB. Kunstneren Jan Danebod har malet et ”livscyklusbagtæppe”, som baggrund for vandreudstillingen, der nu er opdateret med tilhørende hæfter til uddeling. www.lob.dk

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

FOKUS GRØN, GRØNNERE, GRØNNEST

AF HANS DOLLERUP

Papiruld (tv.) og mineraluld (th.) sammenlignes mht. CO2-aftryk side 14. FOTO: PAPIRULD DANMARK A/S

CO2-fodaftryk på bygninger I takt med at energiforbruget til opvarmning reduceres på grund af skærpede energikrav, øges den relative miljøbelastning fra byggematerialerne. Hvorfor der de senere år kan registreres en begyndende interesse for byggematerialernes miljøbelastning også uden for økologikredse her i Danmark. I Holland har man allerede et krav for bygninger større end 100 m², hvor der kræves at en LCA-beregning (livcyklusanalyse, red.) af materialeforbrugets CO2e (det samlede udslip af drivhusgasser omregnet til CO2-ekvivalenter, red.) Som det fremgår af denne illustration har en sådan beregning været mulig at udføre i mere end 40 år her i Danmark! Så det er ganske tankevækkende, at vi i 2015 ikke har en certificeringsordning på området. 12

Udbredelsen af nye værktøjer til certificering af bygninger som LEED og BREEAM er ligeledes med til at øge fokus på byggematerialernes miljøbelastning. Desværre viser en beregning af CO2-udledningen i forbindelse med opførelse af 7 DGNB certificerede bygninger (industriens mål for bæredygtig, red.), at den ligger mellem 5 og 11 kg, beregnet for 50 år i kg CO2e/m2 bygning. Et byggeri som ”Upcycle House” i Nyborg, der er opført af RealDania/Egen Vin-

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

ding & Datter, udleder tilsvarende kun 0,7kg – men det er også isoleret med Papiruld!

Nyborghusene I Nyborg har Realdania Byg opført seks nye enfamiliehuse, som på hver sin måde minimerer byggeriets samlede CO2-udledning. Danmarks Tekniske Universitet og Statens Byggeforsknings Institut har forestået beregningerne, og der er tale om et banebrydende projekt – og forhåbentlig en øjenåbner - for den traditionelle byggebranche. Helt overraskende er det fx eftervist, at CO2-udledningen fra opførelse af et helt almindeligt enfamiliehus kan nedbringes med 40% alene ved at udskifte den traditionelle isolering med Papiruld.

FOKUS

1 Upcycle House: Papiruldsisolering // Terrassebrædder af kompositmateriale af genbrugsplast og træ // Overskydende porebeton returneres til producent og genbruges // Genanvendelig tagmembran // OSB-plader af affaldstræ i gulvopbygning. 2-3 De to Vedligeholdelsesfri Huse: Termisk homogene porebetonblokke i klimaskærmen // Kvalitetszink bruges til udkragende sternkanter og tagrender // Lette facadepartier af Kebony-træ med lang levetid // Overfladebehandling med smudsafvisende siliconebaseret maling. 4 Det Foranderlige Hus: Fleksibel indretning af køkken med mulighed for at lukke af eller åbne op // Mulighed for at bytte rundt på spise- og opholdsfunktion // Flytbare skabsvægge i værelsesfløjen // Walk-in closet kan indrettes som ekstra værelse // Overdækket terrasse kan inddrages i boligarealet. 5 Kvotehuset: Zensehome-system med følere, der monitorerer og automatisk tænder og slukker for el-installationer // Dagslys mindsker behov for kunstig belysning // Kontor kan indrettes som multimedierum // Glas over døre til bryggers og bad minimerer behov for kunstig belysning // Ovenlysvindue med regnsensor skaber naturlig ventilation // Micro-hybridventilation tillader at åbne vinduer efter behov // Waterguide på brusehoved // Hurtigvirkende gulvvarme med føler der registrerer udetemperatur. 6 MiniCO2 Typehuset: Det sidste i rækken af de seks huse, og heri er samlet og indarbejdet erfaringer, resultater og konkrete CO2-reducerende tiltag fra de fem første huse.

FOTO: COLOURBOX

Byggematerialerne betyder mest Den foreløbige vurdering fra Jørgen Søndermark (projektleder på MiniCO2-husene, red.) er dog, at den mest effektive måde at reducere boligers CO2-belastning på er at gå efter byggematerialer med det mindste CO2-fodaftryk. ”At reducere CO2-belastningen ved at bygge et hus af vedligeholdelsesfri materialer batter ikke så meget, medmindre den lange holdbarhed decideret overflødiggør byggeriet af et nyt hus. At lette ombygninger betyder heller ikke så meget CO2-mæssigt. Det, der virkelig rykker, er at reducere den indbyggede CO2-belastning fra byggematerialerne,” understreger han. I Upcycle House er CO2-belastningen således 86 procent lavere end i et ordinært parcelhus på samme størrelse.

Miljøbelastningen Officielt er det da også besluttet, at DGNB, der er industriens bud på bæredygtighed, skal afløses af et værktøj/og eller krav i bygningsreglementet udviklet af Miljøstyrelsen og SBI. Forhåbentlig skæves her til de progressive kommunale krav til bæredygtigt byggeri (som desværre aldrig er fulgt). Til at bestemme et produkts miljøbelastning bør anvendes specifikke materialedata fra EPD’er (miljøvaredeklarationer). Næstbedst er generiske materialedata, det vil sige data, som kan relateres til de råvarer, som anvendes i materialet. Det er imidlertid problematisk, at kun få producenter har fået udarbejdet en EPD, og at anvendelse af generiske data er forbundet med stor usikkerhed.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

FOKUS GRØN, GRØNNERE, GRØNNEST

Rockwool contra Papiruld Såvel Rockwool a/s som Papiruld Danmark a/s har heldigvis udarbejdet EPDer, der kan findes på deres respektive hjemmesider. Desværre er en EPD ikke nem at læse, og hvor Rockwool er opgjort for en bestemt isoleringsevne, er Papiruld for 1 kg. Heldigvis kan det regnes om til samme enhed, da begge er opgjort fra vugge til fabriksport. Hvor CO2-fodaftrykket for Rockwool er 1.270 kg CO2e/enhed, er det tilsvarende tal for Papiruld Danmark 0.158 kg CO2e ~ altså mindst 8 gange mindre! Når jeg skriver mindst, er det fordi Rockwool tilsyneladende har regnet med CO2-fri el fra vandkraft, da de har en fabrik i Norge – selvom den isolering, vi bruger her,

På verdensplan udgør CO2-udledningen fra privatbilisme 5% -præcis det samme som fremstilling af cement… og cement er bare en lille del af de materialer, der indgår i et byggeri. Tilsvarende udgør CO2-udledningen fra produktion af ”ting” 80%.

AF HANS DOLLERUP

er produceret på dansk kulstrøm. Det giver jo unægtelig et andet C02-regnskab. CO2 er ikke er det eneste bæredygtigt byggeri handler om. Men det er kendetegnende, at produkter, der er gode ét sted i en livscyklus-vurdering, ofte også er gode andre steder.

To eksempler PVC er en katastrofe for det ydre miljø, for indeklimaet og i forbindelse med brand og bortskaffelse. Et godt alternativ til en gulvbelægning i PVC er linoleum, der er rimeligt uproblematisk hele vejen rundt, og så er CO2-fodaftrykket mindre end det halve. I dag anvendes fortrinsvis funkti-

CO2 udledningen halveres ved at vælge en rød hulsten frem for en ny gul sten. CO2 udledningen er 55 gange mindre ved at vælge en afrenset genbrugssten frem for en ny gul sten.

onsmørtel til opmuring af mursten, også kalder ”tørmørtel”. Vælger vi i stedet en ”vådmørtel” som den gode gamle kalk cementmørtel er prisen den halve i penge og besparelsen for miljøet er ca. 90kg CO2/m3 mørtel! Zink er en meget begrænset ressource med en forsyningshorisont på 20 år. Zink forurener regnvandet med bly og cadmium og har en højt CO2-fodaftryk. Hverken PVC eller zink må anvendes i henhold til de krav de fleste kommuner har til eget og støttet byggeri. Helt uforståeligt er zink til tagdækning, som her på Samsø Energiakademi, Cradle to Cradle sølvcertificeret. Hans Dollerup driver firmaet TætHus

Danske vandhaner kan ikke sælges i fx USA, Canada, Australien og New Zealand. Det skyldes, at Energistyrelsen ikke vil teste for andre metaller end bly, cadmium og nikkel.

Helt uforståeligt er zink til tagdækning, som her på Samsø, på Energiakademiet, Cradle to Cradle sølvcertificeret. FOTO: ENERGIAKADEMIET

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

GRØN, GRØNNERE, GRØNNEST FOKUS

AF SERGIO FOX

Hvor meget teknik har du brug for i dit hus? Er mekanisk ventilation nødvendig? Eller kan du bare åbne vinduet? Er vi overhovedet særligt miljøbevidste i Danmark?

Klimakorrigeret

250 200 150 100 50 er

ng ni ld ho us

-o

tio

rt po ns Tr a

ifo

ål

0 -e

Tabellen her er et uddrag fra Energistyrelsens årlige rapport. Den viser udviklingen i energiforbruget gennem årtier. For byggefolk er de relevante oplysninger i de to blokke til højre, der omhandler Danmarks ca. 3,5 mio. bygninger. I perioden 1980 til 1990 faldt energiforbruget i alle bygningstyper. Siden 1990 er energiforbruget steget. www.ens.dk/info/tal-kort/statistik-nogletal/arlig-energistatistik At energiforbruget stiger lidt fra 1990-2012 er måske ikke særlig vigtigt i sig selv, og dog … Jeg ser fire tendenser: For det første, fordi man måske kan konkludere, at en miljøbevidst holdning i 1986 virker bedre end en

Denne artikel handler mest om noget, jeg selv tror mere og mere på at vi overkomplicerer vores moderne huse, med et hav af problemer og ingen resultater til følge. Vi har for meget teknik, for mange miljøskemaer og for lidt omtanke. Det koster på mange fronter: æstetikken får flere og flere begrænsninger, det bliver sværere og sværere for brugerne at forstå deres huse, der bruges flere og flere knappe materialer til teknikken, og økonomisk set flyttes der mange penge fra ordentlige byggematerialer med lange levetider til dyre ventilationssystemer med korte levetider.

Endeligt energiforbrug fordelt på anvendelser

Opsummering af 30 års erfaring

“Keep it simple”

miljørigtig beregning i 2013. For det andet, i min nørdede ventilationsverden, falder stigningen i energiforbruget sammen med stigning i forbruget af mekaniske ventilationssystemer. For det tredje, indikerer det, at alle de energiordninger og BR krav, der vokset frem i løbet af 90erne, åbenbart ikke virker efter hensigten. For det fjerde, og måske mest vigtige: vi trænger til et “Hallo, er der nogen hjemme? ”Et opråb for at få os til at anerkende, at det går ikke så godt, som vi troede. En forudsætning for at ændre vores måde at gøre ting på.

Fra 1972 til 1986 projekterede jeg mange mekaniske ventilationsanlæg, i mange forskellige lande, for engelske rådgivende ingeniørfirmaer. I 1986 fik jeg et job hos et dansk rådgivende ingeniørfirma. På min første danske byggesag spørger jeg, hvilket mekanisk ventilationssystem man regner med at bruge? Svaret: “Hallo du, englænder! Vi er miljøbevidste her i Danmark, sådan noget pjat bruger vi ikke herovre!” Komfortkøling var i øvrigt ulovligt i Danmark i 1986. Knap 30 år senere, her i 2015, synes danske ventilationsingeniører, at de gamle engelske ventilationssystemer er de eneste rigtige indeklimaløsninger. Nu er det mekanisk ventilation, der er miljørigtig. Det er “energirigtigt,” siger man. Ja, nogle gange, men langt fra altid.

1980

1990

2000

2013

Kilde: Energistyrelsen 2013, udgivet december 2014. RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

FOKUS GRØN, GRØNNERE, GRØNNEST

Moderne huse har indbygget selvdestruktion: Smart for byggebranchen, hvor det fremtidige arbejde er sikret, men skidt for alle andre. Er et simpelt hus bedre end et kompliceret hus? Det kommer an på hvad man mener med “bedre”. Fx er et lavere varmeforbrug “bedre” end merforbrug af den knappe ressource kobber? Der er et hav af tilsvarende umulige ligninger i vurderingen af bæredygtighed. En moderne ventilationsingeniør mener nok at moderne ventilationssystemer er meget simple og giver bedre huse. Men “bedre” end hvad?

Er “bedre” el-pumper bedre end ingen pumper? Det går rigtig godt for pumpebranchen og deres energirigtige pumper. Men det er jo fysisk muligt at lave velfungerende cirkulationssystemer helt uden brug af pumper. Hvem markedsfører denne viden, der ikke har et produkt? 16

Den nuværende energipolitik er god for ventilationsbranchen og alle dens energirigtige ventilatorer m.v. Men det er rent faktisk muligt at få elegant luftcirkulation uden brug af ventilatorer. Det vidste store ingeniører som Bernoulli allerede i 1754 ved opførsel af fx Vinterpaladset i Skt. Petersborg (Se Vedvarende Energi & Miljø 3/2007). Men: uden produkt er der ikke noget at sælge! Ovennævnte er viden, som giver vækst i “miljø”, men ikke vækst i produkter.

Naturlig køling Kølebranchen har det også rigtig godt for tiden, og der er mange gode argumenter for kølige huse. Men er der behov for et “miljørigtig” køleanlæg for at få et køligt hus? Min mor arbejdede i sin ungdom i Cornedo, Vicenza (Italien, red.) i en Palladioagtig villa, der var landsbyens bibliotek. I sommerens varme kom landarbejderne (dem der ikke kunne nå hjem til siesta)

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

AF SERGIO FOX

til biblioteket for en lille lur i det kølige hus. For de var, og er, kølige huse, disse ældgamle huse, der byggeteknisk har “fugt-regulerende-materialer” og indeholder alle elementer af “naturlig køling”. Det véd alle da … troede jeg. I sommeren 2014 arbejdede jeg på en stor sag for en stor bygherre, der har en af de større rådgivende ingeniørfirmaer på holdet. De mener, i dybt alvor, at man aldrig kan have et hus, der er køligere indeni end udeluftens temperatur, uden mekanisk air-condition. Palladio og alt denne byggeteknisk viden, som ingen markedsfører, var og er en by i Rusland for moderne ventilationsingeniører.

Reduktion af varmebehovet Varmesystemer er også blevet til “energirigtige” varmepumpe-systemer, og det er også fint, nogle gange. Vi har simpelthen ikke brug for varmesystemer i vores moderne

GRØN, GRØNNERE, GRØNNEST FOKUS

Vinterpaladset i Sankt Petersborg var vinterresidens for zaren i Rusland. Det er bygget i midten af 1700-tallet og har ud over stor pragt et legendarisk udluftningssystem, som Sergio Fox har studeret og formidlet tidligere (se Vedvarende Energi & Miljø 3/2007).

huse i dette 21. århundrede, vi kan forebygge et behov for varme, det er der skrevet mange gode artikler om. Der er et hav af ubehagelige kemikalier i indeluften i vores huse, som byggebranchen “løser” for os med teknik, filtre, ventilation m.v. Men hvad nu hvis vi var bedre til at forebygge, til at begrænse brugen af disse kemikalier? Hvad nu hvis vi indgår en alliance med vores historiske samarbejdspartnere og eksperter i luftrensning: planter. Alle planter “indånder” CO2 og “udånder” ilt: Ilt som vi indånder. Vi afgiver CO2, som planterne bruger. Planter absorberer også kemikalier i indeluften, fx er “mandehørm”, en blanding af bl.a. ammoniak og methylalkohol, faktisk guf for en Fredslilje.

Bedre huse eller bedre indtjening? Det “produkt” der vinder allermest, og som vinder hver gang nogen køber en “energirigtig” cirkulations-

pumpe, ventilator, varmepumpe, kølemaskine, m.v., er salg af strøm. Vi bruger vildt meget strøm, meget mere strøm end vi producerer fra vores vindmøller og solceller, og rigtig meget af denne strøm går til ventilationsbranchens maskiner.

Komplekse systemer har komplekse behov Der er mange uheldige “sidegevinster,” når man vælger ventilationsbranchens maskiner, men disse sidegevinster er meget sjældent med i beregninger. Hele systemer skal udskiftes efter 15-20 år, med merforbrug af bl.a. jern og kobber, for ikke at tale om penge, tid og driftsforstyrrelser. Filtre og andre smådele skal måske udskiftes to gange om året, hvor servicepersonale skal bruge diesel og tid for at køre ca. 8.000 servicekassevogne rundt i det ganske land for at servicere alle de 3,5 millioner ventilationsanlæg, vi har installeret for at være rigtig

energirigtige her i Danmark. Rengøringsfirmaer skal også køre lidt ekstra rundt for at rense alle ventilationskanaler, så der ikke ophober sig skidt på indersiden af kanalerne, der samler skimmelsvampe og alle mulige andre bakterier. Jeg kunne blive ved. Det er nærliggende at konkludere, at 30 års gode intentioner på det statslige niveau, kombineret med 30 års forfald i græsrodsbevægelsen, og 30 års “greenwash” i byggebranchen har ført til komplekse politiske ordninger, og komplekse og dyre bygninger, men ikke “bedre” bygninger? Det forekommer mig, at enklere regler, klarere holdninger og bedre viden synes at give enklere og billigere bygninger, som synes at være bedre bygninger. Sergio Fox er uddannet som en af de første “Environmental Engineers” i verden (1979). Han har arbejdet i byggebranchen i over 40 år, med speciale inden for indeklima og energi.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

FOKUS GRØN, GRØNNERE, GRØNNEST

AF JENS NIKLASSON

Aktiv landsby - midt i det grønne Den frivilligt drevne Vrads Købmandshandel er central for bylivet i den Midtjyske landsby, hvor der er ekstraordinært mange aktiviteter med energi og bæredygtighed. Mellem Silkeborg og Nr. Snede ligger landsbyen Vrads meget naturskønt mellem store skove, bakkedrag, hedeklitter, små skovsøer og marker. Når man kører ind i Vrads fra en af de seks indfaldsveje lægger man mærke til, at der er solfangerpaneler og solcellemoduler på mange af hustagene. Vejene mødes ved kirken og det lille torv med forsamlingshuset, som er den tidligere skole. Overfor går der jævnligt folk ud og ind af byens samlingspunkt: købmandshandelen. Her er der mulighed for at købe få udsøgte varer, eller få sig en kop kaffe med kage.

Selvstændige og unge bosætter sig i Vrads Trods den lille størrelse på omkring 200 indbyggere er Vrads i det daglige en meget aktiv landsby. Byens befolkning rummer i dag en blanding af mennesker opvokset på landet, i storbyer og i udlandet – noget der giver et farverigt landsbyliv. Mange af indbyggerne er erhvervsdrivende, og den største virksomhed laver industrigulve og 18

har 23 ansatte. I en gammel smedje er der et erhvervsfællesskab for 4 firmaer, der alle arbejder med alternativt byggeri. Dertil kommer et væld af enmandsfirmaer inden for mange forskellige brancher såsom landbrug, alternativ behandling, vandmiljø, gartneri, webdesign, coaching, forskellige håndværk, biavl, keramik, billedkunst og musikkomponering. Det hele bidrager til et særdeles aktivt landsbyliv og skaber et godt sammenhold: ”Jeg føler mig meget privilegeret over at være omgivet af så mange venlige, kloge og spændende naboer,” siger Agner Thulesen, som i mange år har været bosat i Vrads med sin kone og sine børn. ”Vi samarbejder om mange vigtige ting, og naboerne knytter derfor helt naturligt nære bånd.”

Lokal by Næsten alle nye huse i Vrads er træhuse lavet af lokalt træ, isoleret med papirisolering og opvarmet med en masseovn. Desuden er der mange solfangeranlæg, der sikrer boligerne varmt vand og strøm. I de

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

85 huse der er i Vrads, har de 35 solfangere, 20 har solcelleanlæg og 38 har masseovne. Desuden er der i alt 11 mindre stenovne i Vrads. Ønsket om at holde byen selvkørende i så høj grad som muligt, skinner igennem på flere niveauer: ”For nogle år siden udarbejdede vi en liste over, hvad den enkelte husholdning havde overskud af og kunne tilbyde, og hvad den manglede. I den forbindelse skete der en del lokal hårklipning og havehjælp, og vi fik lokalt korn til brødbagning,” fortæller Agner Thulesen, der sætter en ære i at være en aktiv del af livet i Vrads. ”Vi er dog bedst til selvforsyning med musik og underholdning, så det er vi for det meste fri for at køre langt efter.”

Vrads Købmandshandel Da den gamle købmandsbutik lukkede år tilbage, valgte 12 beboere at lægge et stort arbejde i at gøre den til en butik drevet med frivillig arbejdskraft. I dagens Danmark er det umuligt at få en butik til at løbe rundt i et landområde, så det var fra starten klart, at den skulle drives som et kollektivt projekt, der skulle overleve på frivillighed. Den blev fra første dag en succes. I dag er det en levedygtig butik, der kører stabilt på 23. sæson. Butikken har

FOKUS

Fakta om Vrads: • 201 indbyggere (2014) • Ligger 20 km syd for Silkeborg • Blev i 2012 kåret som Årets Landsby af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark

indtjening nok til at betale de faste udgifter. En gang imellem bliver der endda en smule overskud, der går til forskønnelse eller forbedring af byen. Fx har forsamlingshuset fået et stort udendørs vægmaleri, udført af en dygtig lokal kunstner, der er blevet opstillet et busskjul med en informationssøjle, og der er blevet givet tilskud til Spilledåsen, byens øvelokale og lydstudie. For tiden arbejder ca. 25 frivillige i butikken, som holder butikken åben 360 dage om året. Butikken er en central nerve i landsbyens fællesskab. Mange kommer her i lige så høj grad for at få en snak over en kop kaffe ved cafebordet, som for at købe et par ting.

Fakta om Agner Thulesen: • 60 år • Ingeniør og ovnsætter • Har boet i Vrads i 23 år • Bor sammen med sin kone Hanne og børnene på hhv. 20 og 23 år er flyttet hjemmefra

af byen og nedsat hastigheden af den gennemfarende trafik,” udtaler en stolt Agner Thulesen. ”Hvis man anser det for kommunens opgave at lave ændringsforslag, bliver det også kommunen, der bestemmer udfaldet. I landsbyerne er det over-

kommeligt selv at overskue tingene og foreslå forandringer. Og så mærker man nærdemokratiet fungere.”

Jens Niklasson er praktikant i VedvarendeEnergi.

Foreningsliv Kultur- og foreningslivet i Vrads er meget rigt – og essentielt for byens sammenhængskraft. For at byens vandværk, forsamlingshus, borgerforening, spillested, værested, meditationscenter og andre faciliteter kan fungere på borgernes egne præmisser, må de nemlig selv tage aktiv del i driften. For Agner Thulesen er det dog ikke nogen byrde – tværtimod: ”Der er mange lærerige ting ved at være med til at få bylivet til at fungere. Vi har ansvar og forpligtelser over for hinanden, og dét kan få ting til at ske. Jeg kan se, at samarbejdet kommer os til gode. Vores arbejde bliver simpelthen gennemført og resultatet af et stærkt samarbejde i byen er, at kommunen som regel ikke kan sige nej, når vi beder dem om noget. En trafiksanering er fx gennemført efter vores egne ønsker, så vi har fået overflødige lastbiler ud

Gennem de seneste 23 år har 25 frivillige kørt Vrads købmandsgård som byens samlingspunkt og butik.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

REPORTAGE AF JENS NIKLASSON

Åbn øjnene og gør noget Der er både højthængende og lavthængende energibesparelser at hente på Odense Katedralskole, hvor konkrete energiforbedringer er en del af undervisningen og eksamen. FOTOS: JENS NIKLASSON

Odense Katedralskole, der blev opført i 1895, var den første bygning i Odense, som blev opvarmet med centralvarme. Dengang foregik det med kul og koks. I dag er energiforsyningen moderniseret, og bl.a. er der på taget installeret et mindre solcelleanlæg. Solcelleanlægget dækker omkring 5 pct. af skolens samlede energiforbrug, anslår Michael Banggaard, som har været pedel på gymnasiet de sidste 24 år. I dag har skolen omkring 800 elever og dertilhørende personale.

Energisk undervisning De seneste måneder har 1.Q haft et omfattende tværfagligt projekt, hvor skolens energiforbrug har været i fokus. ”I NF (et tværfagligt fag der kombinerer biologi, geografi og kemi, red.) har vi haft om energi siden efterårsferien. Så det ender med 20

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

at være et forløb på 3-4 måneder,” fortæller Thea Lindbæk Jørgensen. For både hende og klassekammeraten Helene Davidsen har forløbet været en øjenåbner. Forløbet har ikke bare været teori og papirarbejde. I december havde klassen besøg af Niels Hørby fra EnergiTjenesten. Han satte de unge på opgave: nemlig at det var dem, der skulle opsøge de potentielle besparelser på skolen. De blev inddelt i grupper med hver deres fysiske ansvarsområde.

meget ud af at have energibesparende vaner. Thea bor på en gård sammen med sin kæreste. Der er der meget, der skal varmes op og mange apparater, som enten kører eller står på stand-by. Derfor kan det også tydeligt mærkes på regningen, når man blot vænner sig til at slukke på stikkontakterne. ”Men det har også kick-startet vores opmærksomhed, at vi har haft en energirådgiver ude i undervisningen. UDLAND

Eleverne tager initiativet ”Det var en positiv overraskelse at opdage, hvor mange små ting man kan gøre for at nedbringe energiforbruget,” fortæller Helene. Thea er helt enig. ”Det er ikke særlig krævende at sætte en forsatsrude op eller montere et hængsel, så et vindue kan lukke helt tæt. Der hvor forsatsruden mangler, er der fx 7,5 grader koldere, end hvor den ikke mangler.” En rapport, som eleverne efterfølgende lavede, viste, at nye hængsler i biblioteket og den dertilhørende salon blot ville koste 800 kroner. Gymnasiets bibliotek består af en masse gange af reoler. Først da eleverne så på biblioteket med energiforbruget for øje, indså de hvor meget strøm, der unødigt bliver brugt på at lyse alle gangene op: ”Det er jo helt vildt! Lige nu brænder lyset over alt i biblioteket, når man tænder lyset derinde. Det er jo nemt at sætte en sensor op i hver korridor her i biblioteket. Så ville lyset kun være tændt, der hvor man er, for der er sjældent flere mennesker derinde på samme tid,” fortæller Thea og påpeger, at 14 sensorer og dertilhørende nye pærer, vil være en investering på under 5000 kroner.

Michael Banggaard, der har været pedel på skolen gennem 24 år, er meget opmærksom på, i hvor høj grad ændringer i daglige vaner kan formindske energiforbruget.

Det var os, der blev sat på opgave, i stedet for bare at skulle sidde og lytte. Og så bliver man meget mere opmærksom på de mange problemstillinger, end hvis man havde siddet i et klasselokale og lyttet passivt.”

Nogle frugter hænger højt Men eleverne fik også diskuteret større bygningsændringer, der er store udfordringer med at implementere. Skolens ikoniske hovedindgang på den ældste del af bygningen er så stor, at den om vinteren lukker en masse kold luft ind, når døren åbnes. På tidspunkter med megen trafik ind og ud, betyder det utrolig meget. Derfor har eleverne diskuteret et vindfang for enden af indgangspartiet, som kunne fungere med en elektrisk skydedør af glas. ”Men det skal ikke gå ud over det arkitektoniske særpræg, som kendetegner den gamle bygning,” fortæller Thea, der anerkender, at arkitekturen er bevaringsværdig. Desuden vil vindfanget være en investering på omkring 70.000 kroner.

Motivationen Efter at have kigget rundt på skolens konkrete udfordringer, får vi en kop kaffe. Her spørger jeg, hvad der motiverer de unge til en grønnere hverdag. ”Jeg tænker meget over de små ting. Der er virkelig meget, man kan gøre uden at ændre livsstil og skrotte alle sine elektriske apparater,” fortæller Helene, der kommer fra et hjem, hvor forældrene altid har gjort

Den store og den lille klimakamp Hvad med den storpolitiske diskussion om vores ressourceforbrug? Er klimaforandringerne et vigtigt perspektiv for eleverne og skolens personale, når der diskuteres energi? Umiddelbart siger pigerne, at den store globale klimakamp godt kan virke lidt fjern og ukonkret. Pia Lindgren, læreren, synes det er svært at vurdere og vælge den mest miljøvenlige opvarmningsmetode derhjemme, mens pedellen Michael oplever, at han med alderen bliver mere bekymret over, hvordan vores valg påvirker den planet, som hans børnebørn skal bo på. Én ting er de dog enige om: At det er de jordnære ting og daglige vanemønstre, som de selv har opsøgt i undervisningen, der er med til at få klimaforandringerne til at føles aktuelle. Nu tager Thea ordet: ”Jeg synes, at det er noget, der kommer tæt på, når man er ude at rejse. På et tidspunkt var jeg to måneder i Australien. Der var det tydeligt, hvordan koralrevet allerede var mærket af vores CO2-udledning, ligesom de store skovbrande pludselig kom meget tæt på.” Jens Niklasson er praktikant i VedvarendeEnergi. RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

PORTRÆT AF TORA BALSLEV

MIND THE GAP – en musikalsk performance Med tanke på at jeg engang skal blive til olie, vil jeg gerne øve mig lidt. Olie. Vores moderne samfund er baseret på den. Vi bruger den overalt. Da vi opdagede olien, forandrede den vores verden. Hvor kommer den fra? Hvordan blev den skabt? Dette er historien om de helt specielle forhold, som for millioner år siden dannede basen for de olieressourcer, vi snart har brugt op. Der er en absurd kontrast mellem oliens lange dannelsestid, og den korte tid det tager os at brænde den af i vores højhastighedssamfund. I forestillingen zoomes ind på den tilstand, vi er havnet i. Eksperter kalder den aktuelle situation for PEAK OIL: Indtil nu har vi brugt mere og mere olie, men fra nu af bliver der mindre og mindre at finde. Økonomiske og økologiske kriser raser, og det kapitalistisk system gør det svært at finde en vej væk fra denne deroute.

Historien om en helt almindelig ferietur til Alperne. Første stop var Rødby-Puttgarden. Så kørte vi ind på den tyske motorvej og fortsatte sydpå i tre dage. Der er en absurd kontrast mellem oliens lange dannelsestid, og den korte tid det tager os at brænde den af i vores højhastighedssamfund. Indtil nu har vi brugt mere og mere olie, men fra nu af bliver der mindre og mindre at finde. Økonomiske og økologiske kriser raser, og det kapitalistisk system gør det svært at finde en vej væk fra denne deroute. MIND THE GAP er en meditativ og humoristisk dance macabre. Spillesteder- og tider: Københavns Musikteater, SideScenen, Kronprinsensgade 7, 1114 København K 27, 30 og 31. marts kl. 20.00 28. marts kl. 17.00, 29. marts kl. 15.00 www.billetten.dk Katapult Skovgaardsgade 3, 8000 Århus C D. 4.-6. maj kl. 20.00 www.billetten.dk Talk og dialog efter forestillingen d. 30. og 31. marts samt 4. maj ved økonom Jesper Jespersen. MIND THE GAP er støttet af Statens Kunstfond, Otto Bruuns Fond og Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond. www.dailyfiction.dk

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

FOTO: ARTHUR VAN DER ZAAG.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

INTERVIEW AF CLAUS CHRISTENSEN

Opskriften på VedvarendeEnergis hurtige omstilling VedvarendeEnergi har udarbejdet en vision for det fossilfri samfund i 2030. Interview med Gunnar Boye Olesen. Regeringen har et mål om 100 procent vedvarende energi i 2050, mens VedvarendeEnergi vil fremrykke målet til 2030. Hvorfor dette hastværk? Vi mener, der er behov for at omstille til vedvarende energi hurtigere, fordi både ressourcesituationen og klimaet gør, at vi ikke bare kan udskyde problemet til næste generation. Vore analyser viser, at det både er teknisk muligt i 2030 at forsyne Danmark med 100% vedvarende energi, og at det kan blive billigere end at fortsætte med fossil energi. Men vi skal have mere fart på omstillingen. Det handler om, at vi ikke investerer videre i fossil energi, også på transportområdet, hvor vi ikke skal have flere biler på vejene og heller ikke flere dyre motorveje. Det vil være spildte investeringer. Hvis vi i stedet bruger pengene på jernbaner og laver en planlægning, så vi ikke behøver at transportere os så langt, vil der være basis for den omstilling, vi foreslår.

Hvor er de lavthængende frugter, og hvor kræves der en ekstra indsats? Vi skal generelt op i gear hele vejen rundt. Vi har set en udbygning de seneste år af især vindkraft. Den skal op i gear. Med solceller ved vi, at der er et kæmpe globalt marked, og det er ikke et teknisk

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

problem at få udbygget med solceller herhjemme. Det er kun et spørgsmål om økonomi og politik. Et andet område er energibesparelser. Vi skal have energirenoveret rigtig mange huse. Her skal rådgivning og regler kombineres, og der skal en ekstra indsats for at få yderområderne med, hvor det i dag er svært at låne til forbedringerne. Så kan det sagtens lad sig gøre. Men den helt store udfordring er transporten. Det er ikke fordi, det er svært rent teknisk at omstille transporten til at blive mere effektiv og mere eldreven bl.a. med mere kollektiv transport; men det sker bare ikke med den aktuelle politiske vilje, så her er helt klart en politisk barriere.

Der er store energisparepotentialer i industrien. Hvilke incitamenter skal der til der? Problemet er, at industrien kun investerer i ting, der er tjent hjem på 3-5 år. Skal vi have de besparelser, som vi mener, der skal til, skal vi op på 10 års tilbagebetalingstid. Det kræver, at det bliver attraktivt for erhvervsvirksomhederne at investere på lidt længere sigt. Det er et spørgsmål om virksomhedernes egen forståelse for situationen, men lige så meget et spørgsmål om deres adgang til kapital.

Mulighederne for at investere i energibesparelser er ikke nær så gode, som det er for fx kommuner. Derfor skal virksomheder have en ordning, så de kan låne billigere til at omstille deres energiforsyning, og de skal planlægge deres egen omstilling.

Store vindmølleparker kan levere masser af strøm. Hvorfor ikke bare opsætte flere af dem? Problemet med de store havmølleparker, senest med parken ved Anholt, er, at de laver alt for dyr strøm. Hvis vi skal realisere en god økonomi i den grønne omstilling, er vi nødt til at vælge de billigere løsninger, ved at placere flere vindmøller på land og opsætte flere kystnære møller, som er langt billigere og som har lokale fordele i form af indtægter til lokalområdet.

Er det realistisk at tro, at vi kan få de fossiler brændsler væk fra transporten på så kort tid? Jeg mener ikke, det er urealistisk. Vi regner med, at det meste af transporten skal over på el. Politikerne har besluttet, at de fleste jernbaner skal være elektrificeret inden 2025. Så må vi have de tog, der ikke bliver elektrificeret, til at køre på brint eller på batterier. Vi har foreslået, at vi skal have mindre vejtransport, både persontransport og gods transport. Begge dele skal over på jernbaner. Men banerne klarer ikke alt. Der vil være masser af biler i 2030, som kan forsynes med el eller brint. Vores forventning er, at elbiler bliver billigere hen over de næste fem år – billigere end benzin- og dieselbiler. Til længere rejser i områder, hvor kollektiv transport ikke dækker, er brintbiler et godt alternativ. De er noget dyrere, og det vil de sandsynligvis blive ved med at være de næste ti år, men kan dække særlige

behov. Og til de sidste benzin- og dieselbiler, kan vi bruge flydende biobrændsler. De skal ikke som i dag fremstilles af fx raps, altså madafgrøder med stor miljøbelastning, men laves på bioraffinaderier, som kan bruge halm, pil eller permanent græs, så vi kan få en bæredygtig forsyning uden at importere biomassen.

Hvor langt er vi med store varmepumper og biomasse? ? Vi taler om at få 2000 megawatt varmepumper, og der er allerede adskillige af dem på tegnebrættet i varmeforsyningen. Og kommer vi igennem med forslaget om den dynamiske elafgift, vil det blive en økonomisk fordel at lave store varmepumper og store varmelagre og på den måde udnytte vindstrømmen bedre. Derved vil vi få en udvikling, der ret hurtigt kan realisere VedvarendeEnergis forslag for varmeforsyningen. Biomassen skal så supplere både i halm- og fliskraftvarmeværker og i fleksible biogaskraftværker, der skal bruges de få dage om året, hvor der helt mangler sol og vind.

Dynamiske elafgifter og smart grid er fremtiden. Hvordan er udviklingen på de områder? Nu er det allerede besluttet, at alle i Danmark skal have de smarte elmålere med timeafregning. Så kan man få sin elregning til at svinge time for time og på den måde udnytte de prissvingninger, der allerede er på elmarkedet. Vi foreslår, at det bliver kombineret med en dynamisk elafgift; en elafgift som er høj, når der er stor miljøbelastning på elproduktionen, det vil sige, når den kommer fra fossil energi, og lav, når det er sol og vind, energien kommer fra. Det tror vi kan trække udviklingen den rigtige vej.

Gunnar Boye Olesen er politisk koordinator i VedvarendeEnergi

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

KORT NYT

Thomas Dambo skaber mange af sine skulpturer af overskudstræ. Kilde: thomasdambo.com

Aarhus tester nye energieffektive løsninger Over de næste 5 år bliver Aarhus testlaboratorium for et større EU støttet byudviklingsprojekt. Boligforeninger skal udstyres med både kendte og nye uafprøvede teknologiske løsninger, der skal bringe ressourceforbruget ned på et minimum og sikre aftag af vedvarende energikilder.

FOTO: THOMAS DAMBO

For 25 år siden … Det virker, som om Vesten stadig tænker som før oliekrisen. Men der er ingen vej uden om. Før eller siden vil olieprisen stige kraftigt.

Kilde: Sierra Club, 2015. Vedvarende energi og miljø 5/1990

”Det er vigtigt, vi viser omverden, at vi kan nå de 50% eller mere, for det giver gode danske eksportmuligheder." Henning Kruse, Siemens Wind Power, formand for Vindmølleindustrien.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

KORT NYT

Solceller giver besparelser i Mou Dagli’Brugsen i Mou har netop fået 192 solcellepaneler monteret på taget. Man regner med, at solcellerne kan dække omkring 20 % af Brugsens strømforbrug, og derfor er det en rigtig god investering for forretningen. Kilde: OK, 26.01.2015.

Vind markedet

Apple investerer i Danmark I Foulum uden for Viborg bliver 166.000 m2 til et nyt datacenter for firmaet Apple. Projektet til 12,5 mia. kr. skal være drevet 100% af vedvarende energi.

En række teknologiske landvindinger har banet vejen for vindkraften, der i dag beskæftiger over 800.000 mennesker på verdensplan. Blandt andet er vindmøllerne blevet større og materialerne lettere, og vindmøller i dag er langt mere effektive end tidligere. Det betyder, at vindenergi fremstillet i områder med gode vindforhold, fx kystnære områder, nu er konkurrencedygtig med energi baseret på fossile brændsler. Kilde: DTU International Energy Report 2014 – Wind Energy.

Kilde: borsen.dk

Deponi

Forbrænding

Genanvendelse

Farligt affald

Genbrug

Forebyggelse

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

KORT NYT

FOTO: LENE KASPERSEN

Få pensions selskaberne til at sælge aktierne i kul, gas og olie Kul-, gas- og olieselskaberne gambler med Jordens fremtid, og de danske pensionsselskaber støtter dem gennem enorme investeringer. Og ikke blot er danskernes pensionsopsparinger investeret i at ødelægge Jorden - det er også en økonomisk usikker investering. For at kunne få pensionsselskaberne til at droppe investeringerne i kul-, gas- og olieselskaber er der brug for mange støtter i hvert enkelt pensionsselskab, se side 30. Se mere: ansvarligfremtid.dk ILLUSTRATION: COLOURBOX RED.

Building Green messen i Forum Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB) havde en kæmpe roset af solceller som blikfang. Indenfor var der udstilling og debat om byggematerialer (kork, papiruld, gamle mursten, vand og vinduer), se side 11.

FOTO: MODELFOTO

Hvad man dog gør for biler ... I Glostrup kan man om føje år opleve ”Danmarks bedste parkeringsoplevelse!”

De omnibus dubitandum est

”Om alt bør der tvivles”

Det sagde Descartes i 1641, og det har siden været grundlaget for den videnskabelige forskning. René Descartes levede fra 1596 til 1650. Portrættet er malet af den hollandske maler Frans Hals i 1649.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

KORT NYT

Bilkørsel i bykernen ...og gasser op og bremser ned......og gasser op og bremser ned... - ooOg GAS-OP! BREMS-NED! GAS-OP! BREMS-NED! gaaaAAAS OOOooop ... breeeeeeeeeeems ned. gas op brems ned gas ga-ga-ga-GA-ga-gas... .... ...op! og brems ned. gaaaasop bremsneeeeed gas op. gas op. GAS! OP! BREMS! GAS! BREMS! OP! BREMS! BREMS! (gas op) BREEEEEEEEEMS! Gazze op' eh Bremser ned. Jacob Skyggebjerg

Hvad skal man så mene om det? Ifølge den officielle kinesiste energistatistik er forbruget af kul langsomt for nedadgående. I det stigende energiforbrug er det vandkraft, der tager over.

1400 liter vand til produktion af én t-shirt Produktionen af bare én t-shirt kræver omkring 1400 liter, hvilket svarer til mere end 10 fyldte badekar. Nordisk Ministerråd og Miljøstyrelsen sætter i en ny forbrugerguide og film fokus på, hvad forbrugere i Norden kan gøre for at mindske den negative miljøeffekt. Guiden ’Brug tøjet – Brug hovedet – Skån miljøet’ giver idéer til, hvordan forbrugerne kan værne om miljøet ved at ændre deres tøjforbrug. Højere kvalitet, købe og sælge second-hand, bytte eller låne tøj på byttemarkeder og i tøjbiblioteker og ved at forære brugt tøj til velgørende organisationer er koden for at påvirke producenterne i den rigtige retning. Udover det enorme vandforbrug anvendes et stort antal kemikalier til fremstillingen af tøj og tekstiler. Kilde: Miljøstyrelsen, 25/11-2014. FOTO: COLOURBOX

Her fra Institute for Energy Economics and Financial Analysis, 6. januar 2015.

Atomaffald Der er 131 atomkraftværker i drift i EU, hvilket er mere end en tredjedel af samtlige værker i verden. Der findes ingen godkendte slutdepoter for atomaffald ...

STREET ART, LONDON

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

REPORTAGE AF HANS PEDERSEN

Danske pensionskasser vil i dette forår blive stillet over for forslag om at trække deres investeringer i de 100 største kulselskaber. Det internationale klimatopmøde i Lima i begyndelsen af december 2014 førte til den bemærkelsesværdige konklusion, at verdens ledere opfordres til at ”sikre fornuftige forretningsstrategier for en glat overgang til et energisystem med lavt CO2-indhold.” Oversat til godt dansk: Stop investeringerne i kul og olie.

Pensionskassernes fri investeringsret Allerede sidste forår var spørgsmålet oppe på generalforsamlingerne i en række danske pensionskasser. Alle steder faldt forslagene til jorden. Baggrunden for at pensionskasserne stritter imod at ændre på deres investeringsportefølje er, at pensionskasserne ønsker at have maximal frihed til at investere, hvor der er størst mulighed for afkast. Hver eneste gang der er modstand fra medlemmerne mod at investere i børnearbejde, i krigsmateriel, i produkter fra lande, hvis styreform vi generelt er imod, skaber det forhindringer for pensionskassernes fri investering. Ønsker man derfor som medlem af en pensionskasse at påvirke, hvad der investeres i, er det derfor nødvendigt at tage et element af gangen. Nu altså faren for klimaændringer.

Ansvarlig fremtid Det er det, som organisationen AnsvarligFremtid nu har gjort bl.a. med mødet 14. februar i København. Mødet blev meget stilrent afholdt i Globe of Visions, der er en domeformet bygning, der i 15 måneder er anbragt ved kajkanten ved Københavns havn lige ved siden af Den Sorte Diamant. Og mødedatoen var samstemt med andre lande i GLOBAL DIVESTMENT DAY (divest = frigøre sig fra, red.). 30

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

”Man kan gøre meget ved at ændre sin dagligdag,” sagde Thomas Meinert Larsen fra AnsvarligFremtid og fortsatte: ”Men skal det batte noget, så er det de fremtidige investeringer i de fossile energikilder, der skal standses.” I praksis arbejder AnsvarligFremtid på et forslag som – gerne i samme form – kan fremføres på forårets generalforsamlinger i diverse pensionskasser. For at gøre forslaget realistisk gennemførligt er der fokus på at standse investeringer i de 100 største kulselskaber. Det skyldes, at kul er den værste miljøsynder. Samtidig er der et strukturelt prisfald på kul. Kul er, som det beskrives, en outdated ressource. Men modstanden mod kullene er kun en begyndelse. Målet er selvsagt fuldstændig at stoppe anvendelsen af fossile brændsler og tilmed at lade halvdelen af den tilbageværende olie blive i undergrunden. ”Derved er der måske en chance for, at vi kan holde den globale temperaturstigning under de 2 grader,” siger Thomas Meinert Larsen.

De største først Pensionsselskaberne udgør en markant magtfaktor i samfundsudviklingen. Og i særdeleshed de fem største pensionsselskaber der udgør mere end halvdelen af den samlede aktiekapital (se fig.). Mens det er velkendt, at olieselskaberne bruger enorme summer på lobbyvirksomhed, så fører pensionsselskaberne en langt mere diskret tilværelse. Pensionskasserne er helst fri for offentlig indblanding herunder indblanding fra medlemmerne. Hvilket ikke ændrer ved, at pensionskassernes investeringer kan ændre verdens gang. Og skal den resterende kul bevares i undergrunden, så indebærer det enten en økonomisk eller en politisk vurdering. Er kulbrydning økonomisk urentabel, finder investorerne nye veje. Men er der tale om en politisk beslutning, må politikerne eller pensionskassernes medlemmer på banen.

AF THOMAS MEINERT LARSEN >

Ansvarlige investeringer Danske pensionsopsparere: Vores opsparinger skal ud af sort energi Næsten dagligt hører vi, at klimaforandringer som følge af global opvarmning truer vores civilisation. Det internationale Energi Agentur og FN’s klimapanel har konkluderet, at 2/3 af verdens fossile reserver ikke må afbrændes, hvis den globale opvarmning skal holdes under de 2 graders global temperaturstigning, som ifølge alle seriøse videnskabelige beregninger er det absolutte maksimum for, hvad vores planet kan bære.

Pensionskassernes ansvar Alligevel er vi næsten alle, som medlemmer af en pensionskasse og på grund af pensionskassernes enorme investeringer i kul, olie og gas-selskaber, med til at sikre, at der globalt anvendes over 4.400 milliarder kroner på efterforskning efter flere fossile brændsler. Vi bidrager altså med investeringer, som har den konsekvens, at verden bliver 3-5 grader varmere. Det er åbenlyst etisk uansvarligt, og ifølge økonomiske analytikere er det også økonomisk risikabelt. De fossile reserver er nemlig prissat urealistisk højt, når vi må forudse, at de fossile selskaber vil komme under stigende pres fra civilsamfundet og politikere med indgreb, reguleringer og nye skatter, samt fra konkurrencen fra de stadigt billigere grønne teknologier.

Global reaktion Denne uholdbare investeringspraksis er heldigvis under stigende pres. Det globale netværk Fossil Free har på rekordtid overbevist hundredevis af universiteter, kirkelige institutioner, fonde og pensionskasser rundt omkring i verden om det fornuftige i at frasælge aktier i kul, olie og gas-selskaber. I Danmark arbejder netværket ”AnsvarligFremtid”

med at indsamle underskrifter fra pensionskassemedlemmer, underskrifter der skal sikre, at danske pensionsselskaber gradvist går væk fra investeringer i fossil energi. AnsvarligFremtid vil i april 2015 fremsætte forslag om frasalg af investeringer i kul, olie og gas-selskaber på generalforsamlingerne hos 6 danske pensionsselskaber: Danske Civil- og Akademiingeniørers Pensionskasse (DIP), Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP), de 3 Pensionsselskaber under Unipension (MP, PJD og AP), samt Pensionskassen for teknikum og diplomingeniører (ISP). AnsvarligFremtid forventer stor tilslutning til forslagene, fordi der næsten dagligt kommer ny information, som taler for det.

Den lave oliepris Eksempelvis har den nordiske storbank Nordea, Danmarks største Pensionsselskab PFA og verdens største statslige fond, Den Norske Oliefond, for nyligt meldt ud, at man allerede er i gang med at frasælge store aktieposter i kulindustrien. Den tyske bankgigant Deutsche Bank fortæller, at prisen på solceller er faldet med 60 procent i løbet af de seneste tre år, og at den vil falde yderligere 40 procent frem til slutningen af 2017, og flere kilder dokumenterer, at den lave oliepris allerede har kostet investorer mere end 2.290 milliarder kroner på grund af olie- og gas-selskabernes aktiekurstab. Sådanne udmeldinger vil overbevise folk om at flytte deres penge væk fra sort energi og over til energiprojekter, som ikke ødelægger vores fælles fremtid. Læs mere om AnsvarligFremtid, og hvordan du kan skrive under på www.ansvarligfremtid.dk Thomas Meinert Larsen, talsperson for Klimabevægelsen - en partipolitisk uafhængig bevægelse.

REPORTAGE AF HANS PEDERSEN

Tre tal ”Do the Math” er titlen på en film om organisationen 350.org’s aktiviteter. Filmen beskriver de igangværende bestræbelser på at hindre olierørledningen KeystoneXL, samt forhindre at den globale temperaturstigning øges med klimaændringer til følge. Den danske kampagne knytter sig til den internationale 350.org kampagne, som netop er i gang i USA, med en aktion mod Keystone-rørledningen, der efter planen skal gennemskære det nordamerikanske kontinent fra Canada i Nord til Texas i syd. På mødet i Globe of Visions blev filmen ”Do the Math” vist. Filmen beskriver bestræbelserne på at holde klimaændringerne i ave, således at temperaturstigningerne ikke overskrider 2 grader Celcius. Bill McKibben er den gennemgående figur, der med sin karisma fører an i de demonstrationer, aktioner og massemøder, der er løbet af stablen i de seneste måneder fra Stillehavet til Atlanterhavskysten i USA. Der har været tale om virkelige massedemonstrationer, men ikke desto mindre skrider planerne om Keystone rørledningen fortsat fremad.

Bill McKibben og alle de andre ”Jeg er ikke aktivist af natur,” siger Bill McKibben i starten af filmen, mens han bliver ført bort med hænderne bundet på ryggen fra en demonstration mod olie- og kulindustriens skrupelløse gøren og laden. McKibben fortsætter: ”Dette er min sidste kampagne. Ikke fordi jeg er blevet træt, men fordi planeten er ved at blive træt.” Han taler olieindustrien og kulindustrien midt imod. ”På grund af profitter i overstørrelse til nogle få, bliver kloden lagt øde.” En lang række prominente forskere og forfattere stiller op i ”Do the Math”. Juliet Schor, der er forfatter til bogen ”The new Economics of the Wealth”, konkluderer, “du kan ikke fortsætte med at øge din økonomi uendeligt på en ikke-uendelig klode.” James Hansen repeterer, hvad han har sagt utallige gange, at 350 ppm koncentrationen for CO2 i atmosfæren er det stade, som civilisationen og livet på kloden kan leve med. Dermed holdes den globale temperaturstigning i ave og overstiger ikke 2-3 grader Celsius. Netop nu er den globale CO2-koncentration 399 ppm og koncentrationen stiger med 2 ppm pr. år.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

Det er netop dette tal – 2 grader Celsius stigningen af den globale temperatur, der er McKibbens første tal. Han fremhæver, at det var det overhovedet eneste tal i det afsluttende memorandum på COP15 klimakonferencen i København i 2009. ”The increase in global temperature should be below 2 degrees Celsius.”

Hvor meget kulstof kan vi fortsat pumpe ud i atmosfæren og stadig have en rimelig chance for at holde os under de 2 graders temperaturstigning? Tallet er 565 Gigatons (Gigaton er en milliard ton, red.). ”Det lyder som et stort tal,” siger Bill McKibben, ”og det er det også. Men problemet er, at vi pumper 30 milliarder tons CO2 ud i atmosfæren pr. år og 3% mere pr. år. Det betyder, at om 15 år har vi nået den grænse.”

”Men det mest skræmmende er det tredje tal,” fortsætter McKibben, ”nemlig: Hvor meget kulstof er der i de allerede kendte reserver: I alt 2795 Gigatons. Det er fem gange så meget som de mest konservative regeringer på kloden forestiller sig vil være sikkert at pumpe ud i atmosfæren. Dette tal er essensen af, hvad vi er oppe mod i dag.” Hvis vi ikke gør noget men fortsætter uantastet, vil vi havne på en temperaturstigning på 4-6 grader Celsius. ”Hvis vi forsætter uantastet, vil Planeten tabe.” Filmen kan findes via www.350.org Carbon Tracker.org IIGCC.org Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.

GØR-DET-SELV

AF HENRIK ANDERSEN

LED

– den lysende fremtid

Der er i dag et stadigt stigende fokus på energiforbruget i privatboligen. I særdeleshed den del, hvor man som slutbruger selv kan gøre en indsats. Et af de steder hvor der er mest at hente, er også et af de nemmeste. Det er faktisk ikke sværere end at skifte en pære. Fremtiden hedder LED (Light Emitting Diode). Et lille stykke elektronik som, når det udsættes for strøm, lyser. Over årene er der kommet forskellige forslag til glødepærens afløser. Vi husker alle de tidlige sparepærer og deres kolde blålige lys. Til gengæld var begejstringen stor, da halogenpæren åbnede for nyt lampedesign på grund af den kompakte udformning. LED-”lys-kilden” forbedrer fordelene og mindsker ulemperne fra fortiden.

Er de ikke dyre? LED koster mere end andre typer pærer. I indkøb. Men den højere pris betaler sig hjem i det lavere forbrug. Priserne varierer meget, afhængigt af hvor man handler. En LED-erstatning for en 60W kan fås fra omkring kr. 50,- og til omkring kr. 130,-. Tilsvarende en halogen GU10-erstatning. Sådan en fandt vi til kr. 39,-, men også til kr. 99,-. Og man kan ikke regne med at LED automatisk er billigst på nettet. LED fås til langt de fleste kendte typer fat-

ninger. I modsætning til sparepærer og lysstofrør, er der ingen opstartstid og de sparer tilmed strøm. Men der er selvfølgelig også noget, som vil kræve ændrede vaner. En LED-lyskilde er et lille stykke elektronik og skal derfor bortskaffes som sådan. Til gengæld sker dette ikke så tit, da en LED som tommelfingerregel holder op til to til ti gange længere end de pærer, de erstatter. Fremover skal vi til at tænke i Lumen(lm) frem for Watt, når vi skal bestemme, hvilken styrke vi skal bruge. Måske på tide? Watt har aldrig angivet en pæres evne til at afgive lys. Kun dens forbrug. Vi har bare vænnet os til at ”omregne” watt til lys. Til alt held skriver mange producenter både Lumen og watt på emballagen. Se efter pærer med energimærke, din sikkerhed for at deklarationen lever op til gældende krav.

ningshuse, i dagligvarebutikker og i specialforretninger. Desuden er der et stort marked på nettet, hvor der også kan findes yderligere information. Husk at du kan få tilskud til energiforbedringer. Spørg din lokale energiudbyder, men husk at søge om tilskuddet inden du køber. Se på svk.teknologisk.dk hvor meget udskiftning til LED vægtes med.

1300-1530 lm 920-1060 lm 700-810 lm 410-470 lm 220-250 lm

≈ 100W ≈ 75W ≈ 60W ≈ 40W ≈ 25W

Omregning mellem Lumen og Watt

Henrik Andersen er praktikant i EnergiTjenesten.

Hvor kan man købe LED? Udbuddet af LED-lyskilder er vokset voldsomt de seneste år. LED findes i dag i alle store møbel- og indret-

FOTO: BATTERYSTORE, ODENSE

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

AKTUELT AF HANS PEDERSEN

Så du røgen? Ifølge den nye bekendtgørelse om brændeovne må brændeovne kun udlede halvt så mange sundhedsskadelige partikler som tidligere. Hvor farlig er brænderøg? Debatten om farligheden af brænderøg bølger over land og by. Derfor har RÅSTOF ringet til Brian Kristensen, der er faglig ansvarlig for den ny brænderøgsbekendtgørelse. Han siger: ”Tre fjerdedele af partikelforureningen kommer fra udlandet. Af de 25%, der kommer fra danske kilder, står brændeovne for den største del målt i masse.”

Myndighed Den lokale kommune og Miljøstyrelsen er ansvarlig for, at brænderøgsbekendtgørelsen overholdes. Strafferammen er to års fængsel! I praksis er det nok så vigtigt, at der afholdes kampagner og ”Home Parties”, hvor en skorstensfejer underviser lokalbefolkningen i den rette måde at fyre på. Dette initiativ betales af Miljøstyrelsen.

Mængde eller størrelse Brian Kristensen henviser til Det nationale Center for miljø og Energi (DCE), som fastslår, at det massemæssigt er 67% af partiklerne, der kommer fra brændeovne. Der er stigende enighed om, at fine partikler er farligere end de grovere, da mindre partikler trænger længere ned i luftvejene. Grovere partikler bliver fanget af kroppens forsvarsmekanismer i næse og svælg. Et par citater fra en DCE’s statusrapport fra 2014. ”Danske toksikologiske undersøgelser med cellekultur peger på, at brænderøgspartikler kan være ligeså skadelige som dieselpartikler, mens dyreforsøg peger på en lidt svagere effekt.” og ”..undersøgelser indikerer at brænderøgsudledninger muligvis er mindre skadelige end fx udstødninger fra vejtrafikken.” DCE konkluderer, at der fortsat er behov for undersøgelser, der kan undersøge sammenhængen mellem udledninger fra træfyrede anlæg og helbredseffekter. Der er således ikke tale om et eksakt videnskabeligt resultat. Miljøstyrelsens tal hviler på, hvad DCE kan beregne ud fra et stort internationalt datagrundlag. Ifølge DCE (2012 data) dør mellem 2.700 og 3.200 mennesker årligt for tidligt som følge af luftforurening generelt. Ud af denne mængde skønner DCE, at danske brændeovne i 2012 står for 200 til 250 for tidlige dødsfald.

Kilder: www.mst.dk/virksomhed-myndighed/luft/ www.dce.au.dk Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF

Slappe regler

Masseovne

For 14 år siden udledte nye brændeovne i gennemsnit 5,5g partikler/kg træ. Her var Miljøstyrelsens krav 10g. I 2013 var gennemsnittet på 2g, Nu to år senere strammer Miljøstyrelsen kravet til kun 5 g!! En god ovn i dag udleder 0,6 gram. Svanen strammer kravet til kun 4 gram/kg træ. Miljøstyrelsen og Svanemærket halter bestandigt efter de bedste ovne.

Ifølge §3 i Brændeovnsbekendtgørelsen er masseovne fritaget for de nye regler. Det er ganske logisk, idet masseovne anvender en femtedel brænde i forhold til almindelige brændeovne og samtidig foregår afbrændingen med rigelig tilførsel af ilt, hvilket radikalt formindsker indholdet af partikler i røgen. Foto af masseovn, Fornyetenergi.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

AF HANS PEDERSEN DIN MENING

Skal elbiler fortsat være fritaget for registreringsafgift? I øjeblikket er elbiler fritaget for ejer- og registreringsafgifter, men det er usikkert, hvad der skal ske efter 1. januar 2016. RÅSTOF har spurgt fire medlemmer af VedvarendeEnergi.

Allan Aagaard, pens. Lærer, Dronninglund. Hvis man skal fremme at gå fra benzin til el, så er man nødt til det. Jeg var til prøvekørsel i Norge, hvor elbiler er afgiftsfri. Og alligevel bliver det til en halv million. Det duer jo ikke. Så man er nødt til at gøre, hvad man kan for at give det et skub.

Alfred Agergård, pensionist, Viborg.

Agnete Muurholm, indvandrerlærer, Haderslev.

Jeg synes at elbilerne skal have en tre-årig fritagelse for at hjælpe det i gang. Der skal være en anerkendelse af, at det er miljøbiler.

Hvis man skal have en elbil, der kan køre ret langt, så skal man op i en ret høj pris. Men det vil være fint, hvis vi får udvidet elbilparken. Så jeg siger ja.

Dermed støtter ovenstående medlemmer af VedvarendeEnergi op om den undersøgelse som Userneeds har udarbejdet for ingeniørforeningen IDA. Ud af 2.004 adspurgte svarede tre fjerdedele, at en elbil ikke skal pålægges registrerings- og ejerafgift fra 1. januar næste år.

Alberte Bastholm Truelsen, fysikstuderende, Amager. Jeg går ind for grøn energi og elbiler er en virkelig vigtig god ide, så jo billigere det kan være desto bedre.

Der blev i 2014 solgt 1575 elbiler svarende til 0,84% af alle nye biler. Kilde: Politiken 1. februar 2015. Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

INTERVIEW AF JENS NIKLASSON

Søslangen ”Vi har bevist, at bølgeenergi efter yderligere investeringer og udbygning kan blive kommercielt levedygtig,” siger Richard Yemm.

”Havet dækker 70% af jordens overflade. Det er som et gigantisk batteri, der bare venter på at blive udnyttet.” Sådan lyder ordene fra den skotske entreprenør Richard Yemm, der ser et enormt potentiale i havet som fremtidens nye vedvarende energikilde. I 16 år har han drevet firmaet Pelamis Wave Power, som i 2004 blev de første, der formåede at producere bølgeenergi i kommerciel skala til elnettet. Men på trods af enorm succes og international anerkendelse måtte Pelamis gå i betalingsstandsning i november 2014, efter at nogle investorer havde trukket sig ud. Men den erfaring, som Pelamis Wave Power har opbygget i løbet af firmaets levetid, kan blive en enorm guldgruppe for den skotske økonomi, hvis der arbejdes videre på den. Derfor nedsatte den skotske regering dagen efter kollapset en instans: Wave Energy Scotland, hvis formål er at videreudvikle bølgeteknologien – og beholde den store og værdifulde erfaring i landet.

Bølger kan blive det nye vind

”Lad os spole tiden tilbage til 80’erne,” begynder Richard Yemm. ”Oliekrisen havde vist behovet for andre forsyningsmuligheder, og der blev arbejdet intenst på at udvikle vindteknologien. Men da behovet ikke længere var presserende, syntes skotterne, at det var for dyrt at udvikle videre på vind. Derfor blev der ikke investeret i vindenergi og bl.a. i Danmark fik I sat jer på dét potentiale, mens vi i Skotland i dag har mistet vinden som indtægtskilde. Det var en fejl, vi begik i 80’erne, og den fejl skal vi ikke begå igen.”

Udviklingen er dyr i drift Trods store udfordringer øjner både folk i branchen og den skotske regering stadig en mulighed for at opbygge en reel industri omkring bølgekraft. Det helt afgørende i denne sag er, at få udviklingen af de nødvendige teknologier finansieret. Og det er problematisk i nutidens økonomiske klima. ”Det er virkelig svært at få så store projekter i en udviklingsfase finansieret i disse år. I 2008 gik en masse ting jo i stå, men Pelamis har siden krisens indtog været støttet af nogle store forsyningsnetværk. Vi

Bølger

Af bølgekraftanlæg findes der både kystnære anlæg (onshore) og havanlæg (offshore). På billedet ses, hvordan en Pelamis Wave Power Converter fungerer; en masse aflange led er sat sammen til en 180 m lang søslange, som er fastspændt ude i havet. Bølgerne sørger for at leddene bevæger sig konstant og dermed skabes der elektricitet.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

gik i betalingsstandsning, fordi investorerne måtte trække sig ud af hensyn til egen økonomi, for bølgeenergi er stadig en fremtidsinvestering,” siger Richard Yemm. Det private marked er altså for tiden ikke stærkt nok til at kunne investere så langsigtet. Men den skotske regering har ikke råd til at lade denne mulighed gå forbi. Så nu arbejdes der i Wave Energy Scotland på at fortsætte arbejdet, der hvor Pelamis slap.

Bølgeenergi er smart Det er selvfølgelig vigtigt at have en bred vifte af forsyningskilder, når vi taler vedvarende energi. Og her giver bølger nogle unikke muligheder i forsyningen blandt fx sol og vind. Selv når det ikke blæser, og det er sparsomt med solen, kan bølgerne som regel forsyne. Og så er bølgerne meget forudsigelige. Havets aktivitet kan forudsiges meget præcist med op til 48 timer. En anden fordel ved havanlæggene er, at de er usynlige. Modsat kystanlæg ligger havanlæggene ude i havet. Dermed kan hverken synet af dem, eller den støj de skaber, opleves på land. Desuden skaber hvert bølgekraftanlæg arbejdspladser på landjorden. Så folk er som regel glade for dem – modsat vindmøller, der tit møder modstand. En massiv udbygningen af bølgekraften vil desuden skabe konkurrence med de allerede eksisterende VE-former. Og så er der jo, som Richard Yemm påpeger, et enormt uudnyttet havareal at høste fra.

Richard Yemm Født 1968 Uddannet maskiningeniør ved University of Edinburgh 1989. Afsluttede en PhD i 1994. Grundlagde Pelamis Wave Power i 1998 Har nu grundlagt Quoceant Ltd, som støttes økonomisk af Wave Energy Scotland. FOTO: JENS NIKLASSON

Fremtiden ser lys ud På trods af de store udfordringer Pelamis har gennemlevet, er Richard Yemm dog optimist på bølgekraftens vegne: ”I Pelamis opnåede vi enorme resultater. Vi fandt en måde at forsyne elnettet med strøm fra bølger på. Udfordringen de næste 5 år er, at vi skal have bragt produktionen op i en stor skala, så der kan blive skabt en reel industri ud af det.” Er I ikke stadig langt fra at nå målet? Sådan kan det nemlig nemt se ud for en udefrakommende, nu hvor investorerne har trukket sig, og hvor det efter så mange år endnu ikke har kastet en storskalaproduktion af sig. ”Ja, der er stadig lang vej igen. Men vi har klaret de største udfordringer; vi har bevist, at det er muligt at producere strøm fra bølgerne, og at bølgeenergi, efter yderligere investeringer og udbygning (som alle andre energiformer før vores) kan blive kommercielt levedygtig, og har gode udsigter til at blive konkurrencedygtig med vind og sol. Det er altid problematisk at udbygge et projekt som dette massivt. Men det er især den udfordring, som Wave Energy Scotland er sat i verden for at hjælpe os igennem. Lige nu står vi med bølgeenergi, hvor vi i 80’erne stod med vindenergi. Og i dag er vindmøller jo en enorm eksportvare for Danmark, fordi I investerede massivt i vind i sin tid. Det er det, vi nu arbejder hen imod at gøre med bølgekraft.”

Se mere på www.quoceant.com Jens Niklasson er praktikant i VedvarendeEnergi.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

AKTUELT AF ANE LIEBING GRØNGAARD

Solcellelaug Fælles solcelleanlæg kan få flere penge for deres strøm

Som led i den grønne omstilling til vedvarende energi får solcellelaug i år mulighed for en højere afregning fra solceller. En pulje på 15 MW er øremærket fællesanlæg og solcellelaug, som kan søges fra den 16. marts klokken 10 og frem til den 31. maj. Det forhøjede pristillæg gives efter først-tilmølle princippet – så det er om at søge så hurtigt, som muligt. Solcellelaug med planer om etablering af solcelleanlæg kan få del af puljen, hvis aftalen er betinget af opnåelse af tilsagn efter puljen. Anlægget skal så være etableret inden for to år fra tilsagn om forhøjet pristillæg er givet – ellers bortfalder muligheden. Et fællesanlæg som kommer med i puljen kan få en afregningspris på 111 øre/kWh i 10 år, hvorefter de får elmarkedsprisen – modsat nu, hvor solcelle-

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

anlæg afregnes minimalt med 60 øre/kWh i 10 år, herefter med 40 øre/kWh i 10 år, og herefter med elmarkedsprisen. For 2016 bliver afregningsprisen for puljen med forhøjet pristillæg 94 øre/kWh i 10 år.

Sådan søger I Ansøgningsskemaet skal foruden oplysninger på ejerne/medlemmerne blandt andet indeholde en bekræftelse på, at ejerne ikke vil etablere projektet, hvis der ikke opnås støtte, samt at projektet ikke er påbegyndt. Der skal desuden vedsendes en erklæring om, at den bygning, solcellerne placeres på ikke er opført med henblik på opsætning af solceller. Ansøgningsskema og yderligere vejledning kan findes på: www.energinet.dk Ane Liebing Grøngaard er praktikant i VedvarendeEnergi.

AF HANS PEDERSEN AKTUELT

Puljerne ka n sø ges

16. marts fra kl. 10 Førs t-til-mølle

Et solcellelaug kan ansøge om den forhøjede afregningspris og etablere et solcelleanlæg, hvis: Alle medlemmer bor højst 2 km fra solcelleanlægget.



Solcelleanlægget opføres på et tag eller integreres i en bygning, som ikke er opført til solcelleanlægget.



Medlemmerne af lauget (ejerne) er fysiske personer med lige store ejerandele, med lige indflydelse og med lige hæftelse i lauget.



Lauget er stiftet som en forening eller som et simpelt fælleseje.



Der på samme adresse kun er én deltager i solcellelaug (to personer på samme adresse må heller ikke deltage i hvert sit laug).



Medlemmerne ikke har solcelleanlæg på privatadressen med salg af el, heller ikke via nettomålerordningen.



Medlemmerne ikke bor i en ejendom, hvor der er et solcelleanlæg tilsluttet den samme elmåler, som husholdningen får strøm fra, selvom man ikke selv ejer elmåleren (fx hvis man bor til leje).



Et medlem ikke er medejer af en juridisk person (virksomhed, ejerforening el.a.,), der ejer andele i solcelleanlæg, som sælger el.



Solceller nu I alt er der fire puljer til fremme af solceller. Ud over puljen til fremme af solcellelaug er der tre puljer, der henvender sig til lejeboliger, til private og til fælles solcelleanlæg ejet af en afdeling i en almen boligorganisation eller en ejerforening, der afregner det fælles forbrug. Det er Energinet.dk, der administrerer de fire puljer, så det er der, man skal søge, når vejledningerne er lagt frem på Energinet.dk´s hjemmeside. Det forventes, at der vil være rigtig mange ansøgere, så det gælder om at have ansøgninger klar den 16. marts kl. 10, når der åbnes for ansøgninger. Sidst staten åbnede for tilskud blev puljen overopfyldt allerede samme dag, der blev åbnet for ansøgninger om tilskud. Dengang var det mulighed for tilskud til 20 MW solceller. Denne gang er det 60 MW, der er i spil. Hvis det mod forventning skulle vise sig, at en af puljerne ikke bliver opfyldt, bliver der en ny ansøgningsrunde til efteråret. Og det er alene nye anlæg, der kan bevilliges tilskud til.

Pristillæg Det man søger om er et øget pristillæg til solcelleanlæg. For at kunne komme i betragtning skal man have en skriftlig aftale med en solcellesælger om et solcelleanlæg på plads. Denne aftale skal vedlægges ansøgningen. Vejledning til korrekt udfyldelse af ansøgningen kan findes på Energinet.dk´s hjemmeside. Under alle omstændigheder gælder det om at komme først-til-mølle! Hans Pedersen er redaktør på RÅSTOF

Solcelleanlægget højst har en effekt på 6 kW/medlem og højst samlet effekt på 400 kW.

 RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

ANMELDELSE

Dele af det hele AF AMANDA GAMMELBY QVESEL Claus Skytte, der sammen med sine kone Stine driver kjolebyttebutikken Resecond, giver i ”Skal vi dele?” en introduktion til deleøkonomiens forskellighed. Bogen kommer omkring alt fra crowdfunding med Indiegogo, hvor mange mennesker ved at donere småbeløb i fællesskab finansierer fx et produkt, og byttetjenesten HomeExchange, der arrangerer gratis bytte af lejligheder over nettet. De deleøkonomiske tiltag udspringer ofte af nød eller passion, og i Danmark er vi allerede gode til at dele med hinanden igennem vores høje skattetryk. Alligevel mangler mange at vænne sig til, at det ikke længere handler om at eje, men derimod om at bidrage. For at Fælles Forbrug kan blomstre, kræves tillid, fællesskab, overskydende kapacitet og kritisk masse – og det er især de to sidste faktorer der mangler, for at vi kan blive et deleøkonomisk samfund: Idéen om Fælles Forbrug mangler opbakning, men at dele bliver hele tiden mere og mere populært. Det er virkelig heldigt, fordi vores klode slet ikke kan følge med den ”forbrug og smid væk”-kultur, vi har i vores del af verden. I bogen gennemgås også nogle

af deleøkonomiens udfordringer – eksempelvis i tilfælde, hvor lovgivningen er på tværs, og hvor de deleøkonomiske tiltag presser prisen på arbejde i bund, som der er risiko for med nabohjælpstjenesten TaskRabbit. Hvis deleøkonomien kommer til at revolutionere vores samfund, kommer det nok ikke til at ske i morgen, men allerede nu er deleøkonomien en betydningsfuld del af hele økonomien. Bogen er hurtigt læst (en del af det kan skyldes de 35 helt blanke sider, som man kunne have skånet miljøet for), men skrivestilen med mange fragmenterede sætninger kan forstyrre processen. På trods af dette, får Resecond endnu et medlem, når jeg flytter tilbage til København. Claus Skytte: Skal vi dele. 256 sider, 139 kr. Forlaget Skytsengel, 2014. Jeg låner gerne bogen ud, se www.bydel.dk

Land og liv AF METTE THINGHOLM Her hvor vi efterhånden har skrevet år 2015 i et stykke tid, er fællesskab virkelig in. Vi samles i fødevareselskaber og selvetablerede løbeklubber som aldrig før. Vores interesser udleves gennem fællesskaberne, og vi definerer os selv både

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

indadtil og udadtil gennem dem. Unge mennesker står om nogen midt i denne virkelighed. ”Med Hverdagslivet som Designpraksis” omhandler netop, hvordan kommunerne får fundet støvekosten frem og får indrettet sig herefter i byplanlægningen. Forfatterne er stifterne af konsulent- og analysevirksomheden 12byer, som har specialiseret sig i netop deltagelses- og inddragelsesprocesser særligt med unge i fokus. Især de mindre byer i Danmark er blevet taget under kærlig behandling af virksomheden i en stille kamp mod udvandingen af det såkaldte ”udkantsdanmark”. Bogen søger at inddrage sin læser i både de overordnede tanker og helt konkrete oplevelser i dette arbejde. Den er et skønt virvar af demokratiske overvejelser, sirlige byportrætter, teoretiske tabeller, farverige fotos og essays udformet af politikere, filosoffer og andet godtfolk. Man fanger dog hurtigt bogens mantra, hvilket gør, at bogen tenderer til at være en smule repeterende. Forfatternes forsagelse af hovedløs generalisering og best practice-tankegang kan dog give udtryk for, at den manglende stringens på sin vis er et velovervejet stilistisk greb. Endelig kan man sidde tilbage med en følelse af, at det er ærgerligt, at bogen alene sælger sig selv på at handle om byudvikling. Der er ingen tvivl om, at mange, som arbejder med involvering af grupper på den ene måde eller den anden, vil kunne have stor glæde af at læse bogen. Lise Juul Madsen, Louise von Müllen og Thea Storm Pedersen: Med Hverdagslivet som Designpraksis. En bog om unge og byplanlægning. Kr. 200. Forlaget PB43, 2014.

ANMELDELSE

Overflod og lykke AF METTE RAASCHOU Vi lever i paradis her i vesten. Vi har frit valg på alle hylder, når det kommer til karriere, bopæl, hvad vi vil spise til aftensmad, hvor vi vil holde ferie og så videre. Men er det lykken? Den norske antropolog Thomas Hylland Eriksen stiller dette spørgsmål i ”Jagten på lykken i overflodssamfundet”. Gennem en eklektisk indsamling af pointer fra lykkeforskning, filosofi, psykologi, rapporter og socialvidenskab, undersøger han hvad lykken egentlig er for en størrelse i et overflodssamfund som vores. Han finder ingen tegn på at velstandsstigningen de sidste årtier har bidraget til vores lykke – større og større fladskærme gør os altså ikke lykkeligere. Selvfølgelig er en grundlæggende velstand nødvendig og fattigdom og ulighed skal stadig bekæmpes. Men i overflodssamfundet gør mere og større af det samme bare, at vi møder den ”aftagende grænsenytte”, som eksemplificeres ved at den første is jeg får på en sommerdag måske gør mig lykkelig, men is nr. 17 giver mig kvalme. Ligeså med fladskærmen. Lykkefølelsen afhænger altså

ikke af overflod. Men hvorfor bliver vi så ved med at producere og producere, når planeten og miljøet tydeligvis er under pres? Det hænger bl.a. sammen med anerkendelse og normer i vores kultur som ”belønner” og idealiserer materiel velstand. Her skinner forfatterens egne holdninger klart igennem i bogen: ”Vi har brug for et nyt sprog for at kunne tale om udvikling og fremskridt, hvor økologiske fodaftryk og livskvalitet – ikke økonomisk vækst og produktion – danner grundlaget”. Man skal derfor ikke forvente en videnskabelig gennemgang af begrebet ”lykke”, men læsningen er dog en god anledning til at kigge på det samfund, vi lever i og spørge: hvilken gavn har vi egentlig af overflodssamfundet? Thomas Hylland Eriksen:: Jagten på lykken i overflodssamfundet. 264 sider. Pris: 319 kr. Tiderne skifter, 2009 .

Efter olien AF HANS PEDERSEN ”På et tidspunkt i en ikke fjern fremtid,” sådan starter James Howard Kunstler sin beskrivelse af tiden efter at olien er sluppet op, den globale økonomi er brudt sammen, og livet på klo-

den er domineret af sygdomme. Der er ingen elektricitet, ingen transportmidler, ingen regulære jobs. Der mangler medicin og der er ingen kommunikationskanaler. Hvordan er livet i en sådan dystopi? Der er fester, begravelser, musik og magtkampe. Øl, cider, jordbærvin og tomatvin (sic!). Og der er ingen plastik eller aluminiumsfolie. Livet leves lokalt. Og man stræber efter at efterleve de varige værdier: Kærlighed, tapperhed, ærlighed, retfærdighed, generøsitet, venlighed. Sågar skønhed. Men mest kærlighed. Bogen rummer mange referencer til den svundne tid ”maskintiden.” En far fortæller om, hvordan det var at flyve i en flyvemaskine. Men det bliver fortalt uden nostalgi. ”Vi har kun mistet den del af verden, der var maskinerne.” Håndværk indtager en central rolle i de lokale samfund. Materialerne bliver værdigenstande: ”Kan jeg købe 50 pund tagskruer?” Håbet holdes blandt andet oppe af, at det er et kristent samfund, der er ved at opbygge et nyt Jerusalem. Dette forstyrres imidlertid af bander, der har en helt andre dagsorden. Hele historien indrammes i et totalt mandsdomineret samfund. ”Din kone laver en fortryllende frokost.” Advarsel: Der er på ingen måde tale om en romanudgave af John Seymoors selvforsyningshåndbog. Men transporten foregår med heste og muldyr. Og skolen er nødvendigvis blevet omdannet til offentlige værksteder for træ og metal. James Howard Kunstler: World Made by Hand. 317 sider. Kr. 78,-, paperback. Grove Pres, New York, 2009.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

ANMELDELSE

February 12, 2015 | No. 798

Editorial In this issue of the Nuclear Monitor we are pleased to present Peter Diehl’s annual review of uranium mining issues. The WISE Uranium Project − www.wiseuranium.org − is a unique and remarkable resource. Annual uranium reviews stretching back to 1998 are posted at www.wise-uranium.org/indexu.html In this issue we also look at the depressed uranium market, and the Nuclear News section has updates from Japan, France, Germany and Vietnam. Feel free to contact us if you have feedback on this issue of the Monitor, or if there are topics you would like to see covered in future issues.

Monitored this issue: Tough times for the uranium industry − Jim Green 1 Uranium Mining Issues: 2014 Review − Peter Diehl 4 Nuclear News

− Children’s lives after Fukushima − “New” Japan Atomic Energy Commission inaugurated − Areva’s 2014 revenue down 8% − EU court adviser: German nuclear tax compatible with EU law

Regards from the editorial team.

− Vietnam delays nuclear reactor program, again

Email: monitor@wiseinternational.org

− Nuclear Resister

Tough times for the uranium industry Author: Jim Green − Nuclear Monitor editor NM798.4444 In the last issue of Nuclear Monitor, we noted that some nuclear insiders and lobbyists are starting to confront the reality that the global pattern of nuclear power stagnation is likely to continue. With the number of ‘operable’ power reactors declining from 443 to 437 from January 2005 to January 2015, the rhetoric about a nuclear renaissance is becoming increasingly implausible. Former World Nuclear Association executive Steve Kidd, for example, states that the “picture of the current reactors gradually shutting down with numbers of new reactors failing to replace them has more than an element of truth given the recent trends.”1 Likewise, in a January 28 article for Nuclear Engineering International, nuclear economics consultant Edward D. Kee is downbeat about prospects in the US: “The US nuclear power industry geared up a decade ago for a nuclear renaissance that did not happen and is not likely to happen. ... Today, only five reactors are under construction in the US. ... Aside from these projects, no new US nuclear projects are expected to start construction in the next

decade or longer. ... The US nuclear power industry will likely face unfavourable electricity industry conditions for another 20 years or longer.”2 Similar opinions about the uranium industry are becoming increasingly common. Uranium and energy consultants Julian Steyn and Thomas Meade wrote in Nuclear Engineering International last October: “The uranium market is characterised by oversupply, which is forecast to continue through most the current decade. The oversupply situation has been exacerbated by the greater-than-initially-expected decline in demand following Fukushima as well as the increase in primary supply during the same period. Existing production capacity and output from mines under development could cause total supply to exceed demand through the year 2020.”3 And in November, investment strategist Christopher Ecclestone from Hallgarten & Company wrote: “There has indeed been a nuclear winter verging on an Ice Age over the last few years with bad news heaped upon bad news within the context of a pretty dismal financing situation for

Atomkraft udland AF HANS PEDERSEN Debatten om atomkraft blev i Danmark sat på plads i 1985 med Folketingets beslutning om, at vi ikke skal have atomkraft på den danske matrikel. Aktuelt er debatten blusset op i forbindelse med, at Inatsisartut i Grønland har vedtaget at ophæve nultoleranceprincippet for brydning af malm med indhold af uran. Grænserne for selvstændige initiativer inden for Rigsfællesskabet er dermed sat på sin hidtil skrappeste prøve, og hvor den prøvelse ender er ikke afklaret i skrivende stund. Men ude i verden raser debatten om atomkraft med stor kraft. Globalt set udgjorde atomkraft i 1980-erne 17% af verdens elektricitetsproduktion. I dag er denne andel faldet til 13%. Uden nye værker kan dette falde til 7% inden for de næste årtier (i flg. IAEA). Tidsskriftet NUCLEAR MONITOR er nu udkommet med nummer 795! Det er meget imponerende, at et tidsskrift kan køre med høj profil og levere unikt gods til den aktuelle globale debat om uranbrydning og atomkraft. I nummer 795 er der indlæg om, at Rusland vil bygge flere reaktorer i Iran, med de sikkerhedsmæssige

implikationer dette kan have. Israel har gentagne gange truet med militære aktioner mod Irans nukleare program. Et andet tema er, at der af uransagelige grunde (!) ikke har været plads til atomkraft i USA’s ”Clean Power Plan.” Og endelig: ”Nuclear power no solution to climate change.” Bare et enkelt citat: ”Der er mere end 10.000 forladte uranminer spredt over USA, som er underlagt svage miljøstandarder, som udsætter grundvandet og dermed befolkningen for sundhedsrisiko (…) og kan føre til milliardudgifter til rensning og genopretning.” NUCLEAR MONITOR udgives af WISE Amsterdam, PO Box 59636, 1040 LC Amsterdam. Netherlands.

Urinstinktet AF MICHAEL JENSEN En syndflod strømmer ud af hullet i dæmningen i det Norrbottenske skovområde, hvor den nedbryder dæmning på dæmning. Syndfloden river alt med sig lige fra den gamle garvede træhytte, hvor den gravide Lovisas kæmper for sit liv, til havens domesticerede blomster. I Michael Niemis Faldvand oplever man naturkræfternes

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

tilintetgørelse af det civiliserede samfund. Ved denne totale ødelæggelse bliver menneskesindet ligeledes blotlagt, hvorved urinstinkterne træder frem. Disse instinkter danner grobund for hver eneste handling igennem Michael Niemis bog. Lige fra Lenas overvejelser for og imod, om Laban skal dø til Adolfs overlevelseskamp mod den katastrofale syndflod, som han kæmper sig igennem siddende i sin Saab. Selvom bogen starter lidt langsomt, hvor det som læser føles som en kamp at komme igennem den første side, udvikler handlingen sig på en så overraskende måde, at læseren i de næst kommende timer vil få svært ved at lægge bogen fra sig. Bogen er så levende skrevet, at læseren bliver i stand til at sætte sig ind i tanker og handlinger for karaktererne og kommer til at fatte sympati og afsky i et og samme kapitel. Valgene som hver eneste af hovedpersonerne bliver stillet over for igennem bogen kan risikere at blive gentaget i den virkelige verden, efterhånden som klimaforandringerne skrider frem. Derfor er Faldvand den ideelle følgesvend for alle samfunds- og klimabeviste borgere, da den står som et lysende eksempel på, hvorfor klimaforandringerne skal tages alvorligt, hvilket klart og tydeligt bliver formuleret igennem bogens 301 sider. Mikael Niemi: Faldvand. 301 sider. Pris 268,61. Forlaget Modtryk, Aarhus 2013.

ANMELDELSE

Det gode liv AF CARSTEN VEJBORG ”Grænser for vækst” er en debatbog, som udkom i 1972. Det er 43 år siden, men bogen er stadig højaktuel. Selv om der er sket meget i den mellemliggende periode: Spildevandet bliver renset, en stigende mængde affald bliver genanvendt, og vi er begyndt at tale om cirkulær økonomi, vi energieffektiviserer og omstiller til vedvarende energi. Men gør vi det, fordi vi har erkendt – helt ind under huden – at der er grænser for vækst? Eller gør vi alle disse gode ting for at fastholde muligheden for yderligere vækst? Den offentlige debat er, især siden finanskrisen, stærkt præget af den holdning, at truslen mod vores samfund er MANGEL på vækst. Måske flere skulle læse bogen. Her er spørgsmålet ikke, OM vi møder grænsen for vækst, men derimod HVORDAN, vi gerne vil møde grænsen. Hvis vi lukker øjnene, kan mødet blive voldsomt. Hvis vi ”udviser rettidig omhu” og tilpasser vores samfund og levevis på intelligent vis, kan vi måske undgå store tab og konflikter. Bogens sidste kapitel slutter med et citat fra 1857 af John Stuart Mill: ”Det er næppe nødvendigt at bemærke, at en statisk tilstand af kapital og befolkning ikke

betyder en stagnation i menneskelige forbedringer. Der vil blive lige meget spillerum som altid for alle former for intellektuel virksomhed og moralske og sociale fremskridt; ligesom der fortsat vil være plads til forbedringer af kunsten at leve og meget større sandsynlighed for, at den vil blive forbedret.” Når vi skal respektere grænserne for vækst, handler det ikke kun om overlevelse, det handler i højere grad om, hvor godt et liv vi kan tilbyde vores børn. Læs bogen – og vær med til at dreje den offentlige debat. Dennis og Donella Meadows, Jørgen Randers, William Behrens III: Grænser for vækst, 200 sider, kr. 40. Gyldendal, 1973

Den store opgave AF OLUF DANIELSEN I 2000 var der omkring 6 milliarder mennesker på Jorden. Mellem 1750 og 1850 passerede befolkningstallet én milliard. Antallet af mennesker på Jorden er altså vokset de seneste 200 år. FN forventer, der er mere end 9 milliarder mennesker i 2050. Væksten er størst i Afrika og Asien. Den udvikling rejser en række spørgsmål: Vil der være føde nok til så mange mennesker? Er der råstoffer nok til fremstilling af tøj, appa-

rater og maskiner, der vil blive brug for? Hvor stor forurening opstår? Den slags spørgsmål behandles i bogen ”Hinsides grænser for vækst” ved hjælp af computermodeller, der forbinder befolkningstal, fødevareforsyning, mængderne af råstoffer og forureningen. Nogle modelresultater viser det kan gå helt galt, hvis folketallet bliver ved at stige. Der vil opstå sammenbrud, hvis naturens bæreevne overskrides. Den oplagte udfordring er at udvikle en bæredygtig fremtid, så livet kan foregå til gavn for mennesker og natur. Udfordringen beskrives sådan i bogen: ”En voksende fysisk størrelse vil kun standse nøjagtigt ved sine grænser, hvis den modtager præcise, prompte signaler, der fortæller den, hvor den befinder sig i forhold til sine grænser, og kun hvis den reagerer hurtigt og præcist på disse signaler.” Det er en stor opgave at lære grænserne at kende, ligesom det kræver menneskelige indgreb at sikre grænserne ikke overskrides. Den opgave er mennesker desværre ikke enig om. Der findes folk, der ser Jorden som så robust, at man ikke behøver bekymre sig, men der findes andre, der er parat til at arbejde på den store opgave at sikre en bæredygtig udvikling uden den voldsomme vækst som truer. Donella Meadows, Dennis L. Meadows, Jørgen Randers: Hinsides grænser for vækst. 288 sider. Kr. 275,-. Gyldendal, 1993.

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

Obama og senatorerne Kilde: Sierra Club, 22. januar 2015 “I de sidste seks år har vi gjort mere end nogensinde for at bekæmpe kli maændringerne lige fra den måde vi producerer energien på til den måde vi anvender den på. (…) Og det er grunden til, at jeg ikke vil lade den ne Kongres true vores børns sundhed ved at skrue tiden tilbage,” sagde den amerikanske præsident Barack Obama den 20. januar 2015 i sin tale til natio nen, hvor han fremhævede den ame rikanske regerings kamp mod olie- og kulindustrien. Sierra Club (USAs største miljøorgani sation, red.) påpeger, at det ikke er nu

vi skal vende ryggen til de jobs, der kan skabes I den grønne industri. ”Ameri kanerne stemmer ikke for beskidt luft og vand eller fraværet af amerikansk opfindsomhed,” lyder det fra Sierra Club, der fortsætter ”400.000 amerika nere gik ikke på gaden i New York for at få mere forurening.” (I forbindelse med protesten mod Keystone olieled ningen fra Canada, red.)

OPEC frygter skiferolieproduktion Kilde: Jyllands-Posten 13. januar 2015 I uge 2 var 1.421 borerigge i arbejde i USA, viser de seneste data fra olie servicekoncernen Baker Hughes Inc. I

forhold til ugen før var der tale om et fald på 61 borerigge, hvilket er det stør ste fald på en enkelt uge siden februar 1991, da oliepriserne raslede ned som følge af Golfkrigen. Selv om antallet af borerigge i arbejde er faldende, viser den seneste progno se fra det amerikanske energiministe rium, at olieproduktionen i USA vil stige fra 9,13 mio. tdr. i døgnet i fjor til 9,5 mio. tdr. i døgnet i år. Dermed vil olieproduktionen i verdens største økonomi i år ligge 1,5 mio. tdr. i døgnet over niveauet i 2013.

Asiens sol og vind Kilde: Alaska Dispatch News, 19. januar 2015 Kina vil kunne producere endnu mere profitabelt, hvis de skifter til sol og vind i løbet af de næste fem til ti år. Det fastslår finske eksperter fra Lap peenranta universitet. Det kinesiske energiforbrug er en hjør nesten i bestræbelserne på at mindske de globale klimaændringer. “Kina besidder betydelige vind- og sol ressourcer. Et energinetværk baseret på vedvarende energikilder har potentiale til meget hurtigt at kunne give over skud,” siger Pasi Vainikka, der er leder af den finske forskergruppe. De finske forskere er overbevist om, at de vedva rende energikilder vil være de billigste energikilder i Asien inden for de næste ti år. Samtidig vil denne energiproduk

Ny brandklassifikation D-s2,d0 - svarer til klasse B materiale Vi isolerer

Loft . Væg . Hulmur . Skunk . Krybekælder Teknisk isolering . og meget mere...

Tæthusprodukter og træfiberplader Dampbremser . Undertag . Facade-isolering FeelingWood isoleringsmåtter

Tlf. 21 44 80 21

www.traefiberisolering.dk

Økologisk byggeri

Kvalitetssikret bæredygtigt byggeri

masseovne komposttoiletter øko-huse produktion konsulentbistand arkitektarbejde workshops

www.fornyetenergi.dk

Øbrovej 9, 4295 Stenlille | Tlf: 57 80 45 22

www.egenvinding.dk * Tlf.: 57 61 77 01 * evd@egenvinding.dk

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

tion til den tid være prisbillig, emissi onsfri og fremme forsyningssikkerhed. Der er tale om en model, der simulerer den fremtidige energisituation. I dette studie forudsiges det, at prisen på sol celleenergi i 2025-2030 vil være halve ret i forhold til dagens priser.

Christian Friis Bach vil redde klimaet med CCS Kilde: EnergiWatch 13. januar 2015 ”Jeg vil indrømme, at for bare et par år siden var jeg meget skeptisk. I dag er jeg overbevist om, at vi må gøre det.” Sådan indleder Christian Friis Bach et indlæg om klimaløsninger på nyhedssi den Euractiv med titlen ”Fang CO2’en”. I dag er han leder af FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) og dermed en af de højest placerede dan skere i FN-systemet. Han henviser til den seneste rapport fra FN’s klimapanel, som har vurderet, at omkostningerne i klimaindsatsen vil blive 138 pct. større, hvis man ikke bruger CCS-teknologi.

Lysindustrien kæmper for strømslugende elpærer Kilde: Politiken 12. januar 2015 Efter planen skal Led-pærer erstatte glødepærer og halogenpærer. I EU med en samlet besparelse på 39 milliarder kWh eller 1% af klodens energiforbrug hvert år. Men nu kaster Lightning Euro pe i Bruxelles grus i maskineriet ved at foreslå, at EU-kommissionen venter til 2020 med at fase pærerne ud. I et brev, som også er gået ud til samtlige med lemslande, påpeger Lighting Europe, at branchen ikke er klar med de rigtige løsninger til forbrugerne. Men det er ikke rigtigt, mener klima- og energimi nister Rasmus Helveg Petersen.

Slut med olie Kilde: Nature, her fra Arctic Dispatch News, 13. januar 2015 Arktisk olie og gas skal blive I under grunden for at begrænse temperatur stigniningen til 2 grader. Ifølge en rapport som er offentliggjort

i det videnskabelige tidsskrift Nature skal de saudiarabiske sheiker holde 38% af de resterende oliereserver i un dergrunden. I Canada skal tre fjerde dele af olieressourcerne blive i under grunden. Og i Arktis skal 100% af olien blive under permafrostlaget. Det skønnes, at der ligger 100 milliarder tønder olie og 35 billioner kubikmeter gas i undergrunden nord for polarcirklen.

Stor modstand mod tilbagetrækning af EU’s miljøplan Kilde: U-landsnyt, 20. januar 2015 Europa-Kommissionens beslutning om at trække en ambitiøs miljøplan tilbage er ikke populær. Stort set alle medlems landenes miljøministre har udtrykt utilfredshed med beslutningen, og der er ligeledes et flertal i Europa-Parla mentet imod beslutningen. Pakken skulle bane vejen for en mere cirkulære og ressourceeffektiv tilgang til økonomien i EU. Det ville den gøre ved at fremme genbrug og genanven

bestil Scan qr-koden og tjek et gratis isolerings Papiruld fra Papiruld Danmark A/S er eneste danske produkt på markedet. • fugtbestandigt • ingen kuldebroer • høj isoleringsevne • høj brandmodstand • miljørigtigt / CO2-besparende

www.papiruld.dk • 48 14 11 88

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

delse. Dermed ville EU blive mindre afhængig af import af knappe natur ressourcer. Prisen på råmaterialer stiger eksplo sivt, og derfor vil mere genanvendelse være en konkurrencefordel for euro pæiske virksomheder. Samtidigt har rapporter vist, at der er både vækst og mange arbejdspladser at vinde ved en mere cirkulær økonomi. Initiativet indeholdt bl.a. et forbud mod deponering af affald på losseplad ser samt et krav om at genanvende 70% af vores husholdningsaffald. De fleste af EU’s medlemslande mener ikke, at regulering for en mere cirkulær økonomi er overflødig. Tilbagetræknin gen vil være en sten på vejen mod Paris.

Konference

Radioaktivt affald i Danmark Indlæg og debat ved Sundhedsministeriet, Dansk Dekommissionering, Öko-Institut (Tyskland), Nuclear Waste Review (Sverige), danske politikere.

Tirsdag d. 24. marts kl. 13.00-17.30 Fællessalen på Christiansborg Konferencesproget er engelsk og dansk. Tilmelding inden 22. marts: noah.dk/atomaffaldskonference/

◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗

100% Vedvarende i praksis

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi tel 9795 6600 www.folkecenter.net

Alt i VVS | Solvarme Varmepumper Pillefyr | Brændekedler

Hover KirKevej 49 | 7100 vejle Niels reiter, aut. vvS-installatør: 20 33 38 65 vejlebyg@worldonline.dk

RÅSTOF 46

RÅSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORÅR 2015

Deadlines for annoncer: 2/15: 18. MAJ 2015 3/15: 14. SEPTEMBER 2015 4/15: 16. NOVEMBER 2015

Det kommer til sommer

e g I t g y d e r e a B

r e y B r o t

Det er i fremtidens storbyer, at de geniale tanker skal udfoldes, hvor energirigtige bygninger, et effektivt trafikmønster og ikke mindst grønne områder forenes. Det gode liv i den gode by. Foto: Jens niklasson

Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | Forår 2015

Landsmøde 2015:

Lad os bremse klimaforandringerne sammen Kom til VedvarendeEnergis landsmøde, hvor du kan være med til at præge organisationens udvikling - og møde andre som brænder for en mere bæredygtig og socialt ansvarlig verden. I år sætter vi fokus på konsekvenserne af klimaforandringerne

og hvordan vi mobiliserer borgere og politikere til at tage ansvar for dem. Igen i år afholdes landsmødet som en to-dags workshop med debat og foredrag med spændende oplægsholdere. Læs hele programmet og meld dig til på ve.dk

Tid: 9. og 10. maj 2015 | Sted: Rumogrooms, Brundby, Samsø