Nr.3/2014 RÅSTOF

Efterår 2014

Blæst om afgift på vind Totalprotest mod skifergas VE i Burkina Faso

by EllEr land

Kolofon

Indhold 3 Leder 4 Totalprotest i Vendsyssel Hvorfor skal lokalpolitikerne i Frederikshavn godkende prøveboring efter skifergas, når den nationale energipolitik går ud på at udfase fossile energikilder.

6 Klimaloven der blev til et råd!

NOAH har udarbejdet et forslag til en klimalov, som skulle sætte en ramme om den danske klimaindsats. Resultatet er blevet noget ganske andet.

Udgivere VedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB)

UngEnergi var aktiv på Northside Festival i Aarhus d. 13. – 15. juni. Godt 25 frivillige fik stablet et rigtig flot område på benene med navnet SUNSIDE.

20 Blæst om afgiften på vind

www.ve.dk www.lob.dk

Redaktionen afsluttet: 29.09.14 Næste nummer udkommer: 12.12.14 VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.

LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

Bliv medlem og støt denne udvikling!

Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe til Annette på 86 760 444 eller sende en email til ve@ve.dk.

Oplag: 1.900 eksemplarer Layout: Charlotte Hedegaard Søby Tryk: Lasertryk ISSN 0903-9538 Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis foreningernes holdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne men med kildeangivelse.

Forside: Når folk flytter til byen, tager de ofte en bid af drømmen om landet med sig i form af en altan.

Foto: Kim Ahm for altan.dk Indhold ”By eller land” er samlet af Elsebeth Terkelsen og Hans Pedersen.

8 I byen eller på landet?

Fører vandringen fra land til by til et mindre ressourceforbrug? Hvad er den bæredygtige livsstil?

9 Er det mere bæredygtigt at bo på landet end i byen?

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter forsøger at give nyt liv til landsbyerne. Det sker gennem nedrivninger, flexboliger og en målrettet byfornyelse.

11 ”Vil du bo på landet eller i byen?” ”Nu har jeg lige købt hus ude ved Skødstrup, og det er altså dejligt.” Vox pop.

12 Den gode by og bæredygtighed Prioritering kan meget let betyde, at man glemmer vigtige parametre og dermed forspilder mulighederne for at nå de rigtige løsninger. Det gælder især byplanlægning.

16 Energilandsbyen Holtug ”En landsby stiller om” hed en artikel i dagbladet Information i august 2013.

Nu – et år efter – er det ikke mange aktiviteter, der rent faktisk er kommet i gang i Holtug.

17 Kulturarv er en del af bæredygtigheden Tønder, Bredebro, Skærbæk og Højer har forslag til, hvordan landkommuner kan fremme en bæredygtig udvikling.

2

Skal de økonomiske love fortsat diktere et øget ressourceforbrug og en global stigning i udslippet af CO2. Eller kan vi i dette yndige land dirigere en mere forsvarlig livsstil ved at betale afgifter af vores forbrug frem for af vores indtægt.

19 On the sunny side

Redaktionsadresse Klosterport 4 E, 1. sal 8000 Aarhus C Tel 86 76 04 44 pedersen@ve.dk

Redaktion Børge Guldbrandt Andersen, Claus Christensen, Lene Kaspersen og Hans Dollerup (valgt af LØB), Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani, Sigrid Soelberg Vestergaard og Henriette Vest Jensen.

18 Sådan ligger landet

Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | Ef tErår 2013

Forslag til reform til sikring af bedre samfunds- og vindkraftøkonomi og elkapacitet i lavvindsperioder fra Frede Hvelplund.

22 KORTNYT 26 Verdens ti mest konkurrenceforvridende energisubsidier Kronik af Niels Henrik Hooge

30 Miljøudfordringer i værdighedens land VedvarendeEnergi´s internationale afdeling arbejder nu også i Burkina Faso – et land med 17 millioner mennesker, 60 forskellige folkeslag og enorme klimaforandringer.

32 En (øko)logisk renovering ”Vi er ikke gået på kompromis med, at huset skulle opfylde 2020-kravene til nybyggeri, og at det skulle gøres efter økologisk forbillede,” siger Ole Winther Olsen om det renoverede hus på Bøgevej i Roskilde.

35 Bagsiden af Roskilde Festival Bedre telte kan være med til at reducere affaldsproblemet på Roskilde Festival

37 Ministeren og alle de andre EnergiTjenesten uddanner nye BedreBolig-rådgivere

39 Anmeldelser

Leder

FOKUS: By eller land

s8-17

s19 Foto: colourbox

Atomkraft og krig

s30

s33

Ukraine står på randen til krig med Rusland. Ukraine har 15 atomkraftreaktorer.

Den ukrainske atomkraftindustri er helt afhængig af Rusland, der leverer brændselsstavene og oplagrer de brugte brændselselementer. Prisen på disse ydelser steg markant i april 2014. Denne prisskrue kan således anvendes som en del af det russiske pres på Ukraine.

Internationalt er der vedtaget konventioner mod anvendelse af masseødelæggelsesvåben og kemisk krigsførelse. Mens konventioner om sabotage af civile atomkraftværker er helt fraværende.

Er arealerne omkring atomkraftværkerne i krigstid fredede områder? Vil de ansatte på atomkraftværkerne blive på arbejde, når der er krig i landet? Vil atomkraftværker være udsøgte bombemål i et desperat forsøg på at vende krigens gang?

Bliver et atomkraftværk inddraget i krigshandlinger, vil det have følger for andre lande end de direkte involverede krigsførende parter.

Indtil uranforsyningerne af naturlige årsager ophører, vil verdens 437 atomkraftværker udgøre ekstreme risikoområder.

Opgaven hedder: Aldrig mere krig og aldrig flere atomkraftværker.

Hans Pedersen, redaktør Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

3

Interview

Foto: Peter larsen

Totalprotest i Vendsyssel

RÅSTOF har talt med Birgit Hansen, borgmester i Frederikshavn kommune, om, hvorfor det er lokalpolitikere, der godkender prøveboring efter skifergas, når den nationale energipolitik går ud på at udfase fossile energikilder.

- Frederikshavn byråd har sagt ja til prøveboring efter skifergas. Men erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen siger, at staten selvfølgelig (sic!) tager over, hvis der rent faktisk findes skifergas.

Hvorfor er det ikke Folketinget, der tager debatten om skifergas, al andet er vel det rene lurepasseri?

På en konference i Tjekkiet 13. marts 2014 for modstandere af udvinding af skifergas blev grunden lagt til et nyt globalt netværk mod hydraulisk frakturering (på dansk også kaldet skifergassprængning). Netværket består indtil videre af repræsentanter for fracking modstandsgrupper fra 13 lande. www.FrackFreeNetwork.org

4

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

”Der skal du jo tilbage til Lykke Friis, der som klimaog energiminister i 2011 gav koncession til to steder i Danmark at efterforske skifergas, og alle partier bortset fra Enhedslisten stemte for de koncessioner. På det tidspunkt skulle man have arrangeret en proces, der var mere gennemsigtig, end det vi kommunalfolk har måttet slås med. Her kunne man have sondret imellem, hvad der var kommunale opgaver, og hvad staten skulle stå for.”

- Du opfatter det bagvendt? ”Vi stod lidt med en abe og har nu brugt 1500 mandetimer på det her og forlangt en VVM, fordi det er første gang i Danmark, man vil bore efter skifergas. Men vi står af over for at give tilladelse til en konkret udvinding af skifergas.”

Sidste nyt! Kirsten Brosbøl overtager ansvaret for efterforskning af skifergas.

Spørgsmålet om efterforskning efter skifergas skal ikke længere løftes og afgøres af kommunen, men af Miljøministeriet.

AF HANS PEDERSEN

Interview

28. september 2014.

- Er I decideret blevet udsat for pression fra styrelserne eller fra det firma, der foretager prøveboringen (det franske energiselskab Total A/S, red.). ”I forbindelse med at vi krævede en VVM-redegørelse er jeg blevet ringet op af både styrelse og folketingsmedlemmer. Jeg tænkte, det var da lige godt grove, så meget der er bevågenhed over for det her. Nu ved jeg, at klima- og miljøudvalget i dag (12. september, red.) har været i Polen for at se på udvindingen af skifergas, og de folketingsmedlemmer, jeg har talt med, siger enstemmigt, ”at det skal være sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt”. Men der er ingen, der har formået at forklare, hvad det vil sige konkret. Det er diffust.”

Foto: NOAH

Demonstrationer Og Birgit Hansen står ikke alene med sin følelse af, at det er demokratisk forkasteligt at sætte lokalpolitikere til i praksis at gå imod den overordnede nationale energipolitik. Derfor var der den 27. august 2014 demonstrationer i både Frederikshavn og i København mod bestræbelserne på at producere skifergas i Danmark.

Demonstrationen på Christiansborgs Slotsplads var en støttedemonstration til den demonstration, der fandt sted samme dag ved Frederikshavns kommunes rådhus, hvor byrådet genbehandlede en tilladelse om indvinding af grundvand til prøveboring ved Borepladsen Vendsyssel 1, Ovnstrupvej 6 i Dybvad.

Tilladelsen blev underkendt med opsættende virkning af Natur og Miljø klagenævnet. Total A/S valgte at fortsætte anlægsarbejdet på trods af, at klagefristen ikke var udløbet. Lokale kræfter i Nordjylland besluttede derfor at oprette en protestlejr mod Total på en af nabogrundene til borepladsen Vendsyssel 1.

Siden oprettelsen af Total Protest, som protestlejren hedder, er der igangsat daglige demonstrationer med fællessang og ugentlige filmfremvisninger med oplysningsfilm om skifergas.

Foto: NOAH Foto: Peter larsen

Og udlandet Debatten om skifergas kører i udlandet. I Polen har man sagt ja til skifergas. I Bulgarien har man sagt nej. I Tjekkiet kører debatten netop nu. I Danmark har Folketinget alene sagt ja til prøveboringer. Er det i håbet om, at der overhovedet ikke er nogen skifergas? Og dermed ikke noget at tage stilling til?

Det er under alle omstændigheder selvmodsigende i forhold til det erklærede nationale energipolitiske mål om, at Danmark skal hav en fossilfri energiforsyning.

Se mere om protestlejren www.totalprotest.dk og på www.skifergasnejtak.dk Hans Pedersen er redaktør på RÅSTOF. Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

5

Aktuelt AF PALLE BENDSEN OG KIM EJLERTSEN

Klimaloven der blev til et råd!

NOAH foreslog i 2007, at en klimalov skulle sætte en ramme for den danske klimaindsats og – nok så vigtigt: Hvilende på klimavidenskab. I 2014 blev forslaget udvandet til vedtagelse af et klimaråd uden et konkret mål om et 100% VE-samfund i år 2050.

I 2007 indledte 17 organisationer i Friends of the Earth Europe en kampagne, Big Ask, for nationale klimalove. EU’s 2020 klimamål om 20% CO2-reduktion havde vist, at EU ikke ville løfte sin del af klimaudfordringen.

I Danmark havde klimapolitikken nok bygget på visioner og planer, men i praksis var det et kludetæppe af love og mere eller mindre sammenhængende forlig. Og ambitionerne var ikke høje nok. Der var brug for en klimalov. NOAH tog derfor initiativ til den danske kampagne, Klima SOS, i samarbejde med bl.a. Klimabevægelsen og VedvarendeEnergi.

De første klimalove kom i 2008 i Storbritannien og i Skotland i 2009. I Danmark var VK-regeringen ikke interesseret, selv om den skulle stå i spidsen for COP15, mens hele oppositionen i 2010 tilsluttede sig et beslutningsforslag om en klimalov fra Enhedslisten.

NOAHs forslag NOAH udarbejdede et forslag til en klimalov med tilhørende notat efter et forlæg af dr.jur. Ellen Margrethe Basse og med inspiration fra UK og Skotland. Ligesom Miljøbeskyttelsesloven i sin tid blev en rammelov til bekæmpelse af røg, støj og møg, så skulle klimaloven sætte en ramme om den danske klimaindsats.

Afsættet skulle være det, der er nødvendigt og retfærdigt i et globalt perspektiv (jf. Klimakonventionens principper) udtrykt i et samlet drivhusgasbudget frem til 2050 - baseret på klimavidenskab. Regeringen skulle forpligtes til - via sektorprogrammer - at sikre, at budgettet blev overholdt og til at sikre politisk koordinering, så anden lovgivning understøttede og ikke modvirkede opfyldelse af målene.

Forventninger til den nye regering Efter valget i 2011 kom klimaloven med i regeringsgrundlaget på SF’s foranledning.

Mål fra S-R-SF-EL’s ”KlimaDanmark 2050” 6

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

skulle ”skrives ind i en klimalov – inspireret af den britiske og den skotske klimalov…”

Det lød som et nybrud i dansk klimapolitik: Et langsigtet lovfæstet mål, et drivhusgasbudget, sektorprogrammer til at levere reduktionerne, en permanent, rådgivende klimakommission med klimafaglig ekspertise mv.

Den omvendte rækkefølge I stedet for at begynde med den overordnede ramme (klimaloven) valgte regeringen at lægge ud med et energiforlig, (34% CO2-reduktion fra energisektoren frem til 2020). Senere kom en klimaplan, der skulle give 6% fra transport og landbrug. Men ”planen” blev kun et virkemiddelkatalog, hvor regeringen hurtigt fravalgte de bedste forslag. Så skulle vi vente på landbrugskommissionens rapport og på analyser i tilknytning til energiforliget.

Så kom vækstplaner med el-afgiftslettelser for erhvervene, udskydelse af hav- og kystvindmøller og forringelse af økonomi og beskæftigelse i vindmøllebranchen.

Klimaloven blev til en lov om et klimaråd I februar 2014 indgik SR-regeringen endelig en aftale om en klimalov med SF, EL og K. Men det endte med ”Forslag til lov om Kli-

Aktuelt

Foto: line kirk

borgerne, ikke mod en regering. Vi mener påstanden er forkert – ikke mindst fordi der er fortilfælde i miljølovgivningen og med budgetloven.

Vejen frem marådet, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.”

Loven, der blev vedtaget i juni 2014, rummer en overordnet hensigtserklæring, rammer for Klimarådet og endelig rammer for en ny årlig klimapolitisk redegørelse - og i bemærkningerne en forpligtelse for klimaministeren til mindst hvert 5. år at fremlægge klimamålsætninger for de følgende 10 år.

Loven vil sikkert gøre mere gavn end skade for klimaet. Pres fra de grønne organisationer og SF og EL sikrede, at Klimarådet blev et selvstændigt råd med klimafaglighed i højsædet og med et sekretariat med egen analysekraft.

Budget og forpligtelser forsvandt Loven indeholder intet konkret om, hvor vi skal hen i år 2050, men bruger EU’s upræcise betegnelse ”lav­ emissionssamfund.” Vi savner konkrete mål om et 100% VE-samfund og om det samlede drivhusgasbudget frem til 2050, hvor samtlige udledninger reduceres så meget, at der sker et netto-optag af drivhusgasser.

Vi savner de programmer (energi, landbrug, transport, affald mm), der skal til for at kunne følge den reduktionssti, som budgettet nødvendiggør. Og forpligtelsen for regeringen til at opfylde lovens mål mangler.

Justitsministeriet amputerede klimaloven med en påstand om, at Folketinget ikke må pålægge regeringen at opfylde bindende målsætninger.

Dansk lovgivning må således kun rette sig mod

Fremover må det derfor handle om at kæmpe for at få bindende langsigtede mål og andet, der blev udeladt, ind ved en kommende lovrevision.

Indtil da gælder det om at få den vedtagne lov til at fungere bedst muligt. Nu og her ved at få nedsat et kompetent klimaråd. De syv medlemmer skal dække energi, bygninger, transport, landbrug, miljø og natur foruden ”bred samfundsøkonomisk og erhvervsøkonomisk ekspertise”.

Klimarådet bør lægge ud med at beregne drivhusgasbudgettet frem til 2050, så regering, kommuner, virksomheder, organisationer og borgere kan se, hvor hurtigt det skal gå, når Danmark skal yde sit retfærdige bidrag til opfyldelse af to graders målet - med en stor sandsynlighed og uden ’falske løsninger’ som CCS og køb af kreditter.

Lov nr. 161 af 11. juni 2014. ”Klimaloven” kortlink.dk/retsinformation/erpn Meget er gemt i lovbemærkningerne, som kun findes i ”Udkast til Forslag til lov om et klimaråd m.m. af 26. marts 2014” kortlink.dk/retsinformation/erpm NOAHs forslag kortlink.dk/klima-sos/erpp Notat vedrørende reduktionsforløb: kortlink.dk/klima-sos/erpr Hjemmeside for Klima SOS: klima-sos.dk Palle Bendsen og Kim Ejlertsen var NOAHs kampagneledere for Klima SOS fra 2007 til 2014.

Palle Bendsen og Kim Ejlertsen er aktive i NOAH Friends of the Earth Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

7

FOKUS by eller land

Fokus i dette nummer | by eller land

I byen eller på landet?

Vores bolig og livsstil har stor indflydelse på energiforbruget.

Mere end 40% af det samlede energiforbrug anvendes i boligerne.

Samtidig tager vandringen fra land til by fart i disse år.

Set i det perspektiv er det interessant at spørge, hvilken betydning boformen, på landet og i byen, har for energiforbruget og bæredygtigheden.

Er det mere bæredygtigt at bo på landet end i byen?

Eller omvendt?

Foto: kim ahm

8

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

by eller land fokus

AF ELSEBETH TERKELSEN

Er det mere bæredygtigt at bo på landet end i byen?

Det er en realitet, At danskerne i disse år vandrer mod byerne. Fra officiel side er der forsøg på at vende denne udvikling. Men det er ligeledes en realitet, at det umiddelbart kræver flere ressourcer at bo på landet.

Imidlertid foretager byboen langt flere flyrejser. Hvad er den bæredygtige levevis?

I denne artikel diskuterer vi dette spørgsmål, uden at der dog kan gives et udtømmende svar. En vurdering af ”bæredygtigheden” ved at bo på landet henholdsvis i byen omfatter mange elementer, der endnu ikke er kortlagt. Men vi kan se på det store billede - hvor omfattende vandringen er, hvad energiforbruget hhv. i byen og på landet, og hvad vores transportvaner betyder.

Vandringen fra land til by I europæisk sammenhæng har Danmark en relativt lille andel af befolkningen bosat i de største byer. Men Danmark er sammen med Sverige et af de lande i EU, som de seneste år har oplevet den største relative vandring fra land til by.

Det er de største byer i Danmark, der i disse år har en stor vækst i befolkningstallet. Samtidig flytter borgerne inden for kommunegrænserne fra land til by og skaber lokale vækstcentre.

70,8 pct. af den danske befolkning bor i byområder. Det er relativt højt i EU. Danmark er ikke karakteriseret ved store meget tætbefolkede byområder eller deciderede megabyer, men derimod ved, at størstedelen af befolkningen bor i store og mellemstore byer. ”Siden 1980 er der blevet næsten 10 pct. flere borgere i Danmark, og i 2014 udgør befolkningen godt 5,6 millioner. Befolkningen er især blevet større i de områder, som i forvejen har høj befolkningstæthed.

I de senere år er befolkningen hovedsageligt steget i og omkring de fire største byer, samt i Vejle,

Herning, Randers og Ringsted Kommuner.

Selv om Danmark er relativt lidt urbaniseret i et europæisk perspektiv, er Danmark et af de europæiske lande, hvor rykket mod byerne er gået stærkest i de senere år. Andelen af danskere, der bor i storbyområder, er steget med 6,3 pct. fra 2007 til 2012. Det svarer til en mervækst i forhold til befolkningsudviklingen i resten af Danmark på 3,8 pct.. Dermed er vi nummer syv ud af 33 lande på den målestok. Den danske udvikling overgås kun af fire østeuropæiske lande, Sverige og Norge.” (”Danmark i Forandring”, KL, 2014) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter forsøger at vende udviklingen til noget positivt og finde veje til at give nyt liv til landsbyerne. Nogle af de initiativer, ministeriet har igangsat på boligområdet, er bl.a.

• Nedrivning af misligholdte huse på landet • Flexboliger (ændring af helårshuse til sommerhuse med mulighed for at ændre tilbage igen) • Indsats mod boligspekulanter • BoligJobordningen.

• Målretning af byfornyelsesindsatsen til landsbyer

Energiforbrug I en Ph.d.-afhandling om ”Livsstil, boform og ressourceforbrug”, udarbejdet af Jesper Ole Jensen, SBI Aalborg Universitet, 2002, ses ikke alene på forbruget, men også på den sociale og forbrugsmæssige kontekst og dens indflydelse på energiforbruget.

Uden at afhandlingens konklusioner, der drages på baggrund af en undersøgelse af udvalgte tæt-lav boligområder i Aarhus, kan generaliseres til global gyldighed, er der en række spændende og tankevækkende overvejelser omkring energiforbruget. Fx har følgende forhold indflydelse: • Boligforbruget (m2 pr. beboer). Et stort boligforbrug medfører typisk et stigende el- og varmeforbrug.

• Beboernes indtægt. Både el- og varmeforbrug stiger med boligforbruget – samtidig er der en tydelig sammenhæng mellem indtægt og boligforbrug.

• Den gennemsnitlige husstandsstørrelse (antal personer pr. bolig). Elforbruget stiger med større husstandsstørrelser, mens varmeforbruget ikke påvirkes.

• Bebyggelsens alder. Der er en svag tendens til større varmeforbrug pr. person i de ældre bebyggelser, mens der ikke er nogen sammenhæng med elforbruget. (Jesper Ole Jensen, 2001).

Dvs. at alders-, familie- og arbejdssituationen giver forskellige forbrugsmuligheder, som igen præger boligvalg, brug af boligen og ressourceforbruget i boligen. Samme mønstre kan gøre sig gældende, uanset om man bor i byen eller på landet.

Transportforbrug og energiforbrug Vi er flere og flere, der rejser mere og mere, og ferierejserne går længere og længere væk. I øjeblikket er der fx en vækst i ferierejser fra Danmark til fjerne destinationer som Thailand, Vietnam og Kina.

Stefan Krüger Nielsen fra DTU undersøgte i 2001 forureningen ved flyrejser og kom frem til følgende: ”Forureningen afhænger af hviken fly- og motortype der benyttes, og hvor godt flyet er fyldt op. Ener-

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

9

FOKUS by eller land

giforbruget ved flyvning på mellemog langdistance er på linie med personbilers, målt per personkilometer.

Ved ture på 1.000 kilometer retur (som svarer til en tur fra København til Stockholm) udledes ca. 235 kg CO2 per person. Ved ture på 12.000 kilometer retur (som svarer til en tur fra København til New York) udledes ca. halvandet tons CO2. Hertil kommer, at drivhusbidraget fra fly menes at være ca. tre gange så stort som selve CO2-bidraget ved flyvning, fordi flyet udleder andre gasser end CO2, som i store højder bidrager til drivhuseffekten. Det vil sige at en tur/retur til New York bidrager med ca. 4,5 tons CO2-ekvivalent per passager.” (Stefan Krüger Nielsen, Teknologirådet, 2001) Til sammenligning skriver Ingeniøren 24. Juli 2009 at gennemsnitsdanskeren burger 15 t CO2 årligt alt inklusive. Så en rejse til New York forøger altså forbruget med næsten 25%.

AF ELSEBETH TERKELSEN

Bæredygtig livsstil Det er ikke muligt at drage konklusioner på det foreliggende grundlag.

Men med udgangspunkt i ovennævnte og med følgende præmisser, kan man - meget generelt - drage nogle grove konklusioner.

Præmisser: •L ille bolig i byen, lille boligareal, billig, lille energiforbrug (meget fraværende fra hjemmet), flere store udenlandsrejser hvert år • Mellem bolig i byen, mellem boligareal, mellem energiforbrug, ferierejser i Europa • Stor bolig i byen, god indkomst, stort energiforbrug, flere store udenlandsrejser hvert år • Lille bolig på landet, ringe indkomst, ringe energiforbrug (har ikke råd), rejser ikke • Mellem bolig på landet, mellem boligareal, mellem energiforbrug, pendler, rejser ikke meget

• Stor bolig på landet, stort energiforbrug (hjemmeproduktion), rejser ikke Den ”store synder” er den store bolig i byen, hvor beboerne har en livsstil, som både omfatter stort boligforbrug og flere store udenlandsrejser med fly.

Herefter følger den lille bolig i byen, hvor livsstilen – måske pga. et lille boligforbrug – åbner mulighed for store udenlandsrejser. Den store bolig på landet, som kræver energi til opvarmning og hjemmeproduktion, er på samme niveau, fordi livsstilen ikke omfatter rejser eller pendling.

Den lille bolig på landet, hvor boligforbruget er lille og livsstilen ikke omfatter udenlandsrejser med fly, er ”vinderen” rent energimæssigt, men næppe den mest attraktive livsstil.

Alle ovennævnte parametre kan selvfølgelig ændres med forskellige resultater til følge. Imidlertid er konklusionen temmelig entydig: I en bæredygtig livsstil er det vigtigt at energirenovere boligen – uanset om man bor i byen eller på landet og vælge sine kilometer med omhu.

Perspektiver Jesper Ole Jensen afslutter sin PhD afhandling om ”Livsstil, boform og ressourceforbrug” med nogle tanker omkring perspektiverne for den videre udvikling.

Her skriver han bl.a., at vi skal have flere grønne regnskaber, fordi de ikke bare gør forbruget i boligen synligt, men også giver et billede af det levede liv i boligområderne og belyser, hvor forskelligt folk bor og bebor deres bolig, og hvad det betyder for energiforbrug og bæredygtig livsstil.

Kilde: “Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse” 2014 Regeringens redegørelse til Folketinget Befolkningstilvækst i Danmark - Kilde: KLs pixibog, ”Danmark i Forandring”, 2014

Foto: Elsebeth terkelsen

10

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

Elsebeth Terkelsen er arkitekt MAA og sekretariatsleder i Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger.

by eller land fokus

AF HENRIETTE VEST JENSEN

”Vil du bo på landet eller i byen?”

Jens Christensen, selvstændig og 57 år ”Jamen begge dele. Et landsted inde midt i byen ville være det helt ideelle, så havde man plads omkring sig og samtidig de kulturelle tilbud inden for rækkevidde.”

Martin Toft, 30 år product manager, Skødstrup.

Anny Jacobsen, 62 år tidligere folkeskolelærer (nu på efterløn), Ikast. ”Da jeg var yngre ville jeg gerne bo på landet, men nu hvor jeg er blevet lidt ældre, synes jeg det er rart at bo i byen.

I byen har man ikke nær så meget der skal passes, så jeg synes det afhænger af hvor man er i sit liv, om det skal være det ene eller andet.”

”Jeg vil gerne bo på landet.

Jeg er opvokset ude på landet, og vil også gerne tilbage til landet. Jeg har boet inde i Aarhus i nogle år, mens jeg studerede, men nu har jeg lige købt hus ude ved Skødstrup og det er altså dejligt.

Henriette Vest Jensen, Web og kommunikation, VedvarendeEnergi

Helena Smith, freelance og 27 år. Aarhus. ”Jeg foretrækker byen, for der sker lidt mere. Så har man caféliv og restauranter tæt på.”

Fotos: Henriette Vest Jensen / illustrationer: colourbox

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

11

FOKUS by eller land

AF RIE ØHLENSCHLÆGER

I Hammarby Sjöstad i Stockholm er der et net af løbestier i området som er smukt beliggende i Stockholms skærgård.

Fotos: RIE ØHLENSCHLÆGER

Den gode by og bæredygtighed Planlæggere og politikere synes, det er rart at have en prioritering, som kan sætte noget øverst på dagsordenen og skubbe andet længere ned – ja måske helt ud af listen! Prioritering er en farlig strategi som meget let kan betyde, at man glemmer vigtige parametre og dermed forspilder mulighederne for at nå de rigtige løsninger.

Dette gælder på mange fronter – især byplanlægning.

12

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

by eller land fokus

Et hurtigt blik på dansk byplanlægning de sidste 50 år viser, at vi har haft meget skiftende syn på, hvad der er væsentligt for den gode by, men at vi næsten konsekvent har glemt helheden – den holistiske tilgang til planlægningen. Gå blot en tur i Ørestad eller Aarhus Ø og tjek om der her, eller i andre nyere byområder er arbejdet med alle den holistiske bæredygtigheds parametre for god by: 1. Minimum arealforbrug 2. Mindre og ikke forurenende transport 3. Funktionsblanding i den integrerede by 4. Bynatur – grøn og blå 5. De historiske spor og kontinuitet 6. Oplevelser og sundhed 7. Energiminimering og vedvarende energi 8. Kredsløb i byen – cradle to cradle

Minimum arealforbrug Klodens befolkning øges og flytter til byen i en skala, der svarer til etableringen af en ny millionby hver uge. Byen kan blive den bæredygtige struktur, som måske kan sikre klodens fortsatte eksistens. Men en forudsætning er, at byen udnytter

Grøn tagterrasse i byen – vinden dæmpes omkring hushjørnerne, fuglene bor her, og det er smukt

Foto: cykelparkering ved banegården i Amsterdam

landskabet optimalt – bruger mindst muligt land og samtidig skaber en byorganisme, som man kan leve sundt og godt i, både psykisk og fysisk. Byen skal være komprimeret for at sikre åbent land til fødevareproduktion og til oplevelser i landskabet som kontrast til livet i den tætte by. 70’erne og 80’ernes miljøbevægelser argumenterede for, at et bæredygtigt liv måtte leves langt fra storbyen ude i naturen – et

postulat som forskellige miljøanalyser af bosætninger i Sverige har tilbagevist.

Det er en misforståelse at tro, at tæt by er lig med højt byggeri. En høj bebyggelsestæthed kan enten opnås ved få højhuse med åbne arealer imellem eller ved tætte lave bebyggelser med mindre arealer/ byrum mellem husene. Undersøgelser har vist, at bebyggelser med mere end fem etager medfører tab af muligheden for kontakt mellem personer oppe i huset og det sociale rum mellem husene. Samtidig medfører højere huse stærkere vindpåvirkninger og turbulens mellem husene, som virker hæmmende på det sociale liv mellem husene. Man kan læse arkitekten Jan Gehls tekster eller besøge områder med høje huse. Forskning har dokumenteret, at Barcelonas og Paris ældre bydele, som er 4-5 etager, både i ressourceforbrug og som social struktur er mere bæredygtige end de moderne bydele med højere huse. For at sikre at jordkloden kan rumme os alle, må vi fastslå, at de grønne rum og friarealer, som byen og vi har behov for, ikke behøver at være landskabsrum – det er derimod byrum med et oplevelsesrigt naturindhold. De senere år er der realiseret en lang række

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

13

FOKUS by eller land

AF RIE ØHLENSCHLÆGER

En skulptur kan sagtens have flere funktioner. Her en skulptur i Hamburg HafenCity der samtidig er et redskab til fysisk udfoldelse. En ny form for brugskunst.

nye byområder omkring de eksisterende byer, som er så ”adgang til natur fikserede” at de breder sig ud over landskabet med foruroligende lave bebyggelsesprocenter, hvis effekt er øget bilisme og utrygge øde strækninger mellem husene.

Se Tankefuld ved Svendborg eller udbygninger omkring Ballerup og Holstebro.

Mindre, og ikke forurenende, transport Vi vil fortsat have brug for både at transportere varer og mennesker i, til og fra byen, men vi ved nu, at biler vil blive eldrevne uden dræbende forurening. Og vi ved, at vi kan udvikle god kollektiv trafik, som kan minimere mængden af privat bilisme og dermed skabe bedre plads i byen til naturindhold og mennesker.

Letbaner og elbusser, supercykelstier og gode gang- og løberuter vil blive vore transportveje.

Funktionsblanding i den integrerede by I 60’erne var det byplanlæggernes ideal at funktionsopdele byen – institutioner for sig, etageboliger for sig, parcelhuse for sig og erhverv et helt fjerde sted. Ligeledes funktionsopdelte vi trafikken – fodgængere adskilt fra den kørende trafik 14

– et sindrigt net af transportårer med over- og underføringer, som gjorde det ganske farligt at krydse ”kanalerne” og temmelig øde mellem parcelhusene. Vi ved nu at den opdelte by mangler oplevelser, erfaringsrammer og muligheder for møder mellem mennesker. Erhverv behøver hverken at støje eller forurene mere. Byen bliver mere interessant, når funktioner og muligheder blandes og mennesker mødes på kryds og tværs. I den integrerede by bliver afstandene tilmed ofte kortere mellem bolig, job, fritid og indkøb. Planerne for Nordhavnen i København har netop denne vinkel på plandisponeringen af området

etableres i byrum, i gaderum, via små lommeparker, på byens tage og facader og behøver ikke være store parker for at give muligheder for stor biodiversitet. Samtidig skabes gode grønne rum i byen til leg, løb og ophold. Byens grønne byggeelementer, både de offentlige og de private taghaver, grønne facader og gårdhaver er også luftrensende, fugtigheds- og temperaturregulerende og vindbremsende; væsent­ lige komponenter i den gode by.

Det er et kostbart gode at have rent drikkevand, derfor skal vi passe på grundvandsdepoterne ved så vidt muligt at aflede regnvand lokalt og samtidig sikre smukke oplevelser med vand og forhindre skader, når store regnmængder vælter ned. Regnvand der genbruges til vanding, bil- og tøjvask eller toiletskyl er sparet rent drikkevand fra grundvandsdepoterne.

Historiske spor og kontinuitet Tabula rasa – at rydde byggegrunden før man tager fat på nye anlæg – er en misforstået modernistisk rationalisme som er i strid med grundlæggende menneskelige behov for at forstå, hvad der var før for at kunne pejle videre ud i fremtiden.

Bygninger, steder, beplantninger – den gamle frugthave, læhegnene, højbanen på Manhattan NY - fortæller historien om stedet og kan ofte genbruges og spare nye ressourcer.

Oplevelser og sundhed Bynatur – grøn og blå ”Naturen – det billige skidt” er et velkendt citat som ikke gælder mere. Vi ved fra mange videnskabelige undersøgelser, at naturindhold er vigtigt for menneskers velbefindende psykisk og fysisk, og vi ved, at naturen har behov for hjælp til at klare sig i urbane sammenhænge.

Flora- og faunakorridorer etableres i landskabet, hvor motorveje skærer gennem landskabet. Og i byen kan der etableres grønne flora- og faunakorridorer, som sikrer, at plante – og dyreliv kan overleve og formere sig. Disse urbane korridorer kan

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

Kroppen i bevægelse indbygget som mulighed alle steder og ikke bare som kedelige fitnessredskaber.

Kunstnere kan skabe bevægelsesoplevelser og visuelle oplevelser i byen der bliver til muligheder for det sociale møde mellem mennesker.

Sundhed til borgerne medfører krav om eliminering af alle de materialer, som er sundhedsskadelige både for dem, der producerer materialerne, og for dem der bor i husene. Mange kommuner har allerede krav om udelukkelse af visse materialer i byen – men glemmer ofte at sikre kravene overholdt.

by eller land fokus

Energiminimering og vedvarende energi Naturligvis er den sparede energi den smarteste energi – hellere en ZEB-bygning som er så ”smart” designet, at den ikke behøver køling, end en bygning med nok så miljørigtig fjernkøling! Og bydelen skal være i stand til via en ”Energy Hub” at levere energi, som både kan komme fra jorden, solceller eller vindmøller.

Kravet om de smarte løsninger udvikler nye svar, som skaber arbejdspladser og eksport. Vedvarende energiløsninger skal indlejres i kollektive systemer, som sikres optimal drift og vedligehold – måske på tagflader som er leaset af energiselskabet.

Kredsløb i byen - Cradle to cradle Et samfund uden affald må være målet – at udvikle byens kredsløb er inspirerende og kan generere nye virksomheder, nye jobs, som kan sikre, at ressourcerne genbruges eller genanvendes under kreative transformationer i det nære samfund. Fødevarer, der produceres tæt på byen, kræver mindre transport, og byens rester kan oparbejdes til biogas. – Bygninger der kan dekomponeres, så materialer kan genbruges, teknisk udstyr der kan opgraderes uden ødelæggende indgreb.

Og bygninger som er udviklet med tanke på muligheder for forandring over tid til andre funktioner.

I bebyggelsen Vauban i Freiburg Tyskland har borgerne været dybt involveret i planlægningen og har stillet krav om tæt og blandet by, små parceller for at skabe diversitet, plads til vandet og det grønne og selvgroede og naturligvis miljø- og energioptimerede bygninger.

Afrunding Lykkeligt nok ser vi nu, at byplanlægningen enkelte steder, også i Danmark, er begyndt at se bæredygtig udvikling som en samtidig udvikling af byens miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed, og skønt det er svært, også erkender, at det kræver et meget tættere tværfagligt samarbejde mellem forskellige forvaltninger. Og det kræver vidende planlæggere, som kan forklare politikerne, hvor vigtigt det er at stille krav i kommune- og lokalplaner, krav til developere og til bygherrer – og at det kræver aktive politiske beslutninger at sikre den gode by.

Rie Øhlenschlæger er arkitekt m.a.a , AplusB. Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

15

FOKUS by eller land

AF HANS PEDERSEN

Energi­ landsbyen Holtug Hvert hus sit oliefyr er stadig almindeligt i Holtug.

Er en fælles energiforsyning en utopisk drøm? ”En landsby stiller om” hed en artikel i dagbladet Information i august 2013. Den handlede om landsbyen Holtug på Stevns, der netop var blevet udnævnt til energilandsby.

Da kun lidt over 1% af den samlede CO2-udledning stammer fra kommunens egne institutioner, er det indlysende, at det er de private husholdningers energiforbrug, der skal forbedres – ikke mindst fordi

Pengene går til ...

Energilandsbyen modtog kr. 100.000 fra kommunen som start på omstillingen til energilandsby. Pengene går til: En elcykel, en overdækket opslagstavle med oversigt over aktiviteterne, tilskud til inspirationsturen til Samsø samt til en mærkat, der reklamerer for energilandsbyen.

16

de i udstrakt grad er opvarmet med oliefyr, og at mange både huse og oliefyr er af ældre dato.

En elcykel og tre huse isoleret Hvordan er det gået, nu et år efter at startskuddet har lydt? ”Energi­ Tjenesten foretog en række energisyn, men kun tre steder har man gjort noget ved isoleringen af boligerne,” siger Tom Jensen, der er en af ildsjælene i omstillingen i Holtug. Et af de tre projekter, drejer sig om hans eget hus, hvor en skunk er blevet isoleret. ”Så er der blevet indkøbt en elcykel med plads til to børn i en kasse foran,” fortsætter Tom. Elcyklen står til fælles benyttelse i forsamlingshuset.

Men alt i alt er det ikke mange aktiviteter, der rent faktisk er kommet i gang i Holtug. ”Vi har planlagt en inspirationstur, hvor omkring 20 beboere fra Holtug drager til Samsø her i efteråret, så må vi se, om det sætter gang i hjulene,” slutter en ukuelig optimistisk Tom Jensen.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

Kraftvarmeværk ”Er det muligt for en landsby at få sit eget kraftvarmeværk?” spørger Lone Clausen fra koordineringsgruppen i energilandsbyen. Sagen er den, at der er 78 ud af de 200 husstande, der har oliefyr. Resten betjener sig af en skønsom blanding af brændefyr og elopvarmning. Der er allerede nogen, der har skiftet deres oliefyr ud med pillefyr, men et egentligt fællesanlæg er noget af en kraftpræstation for et lille landsbysamfund. Koordinationsgruppen er i gang med at indsamle tekniske og økonomiske data og inspiration til at få oprettet eget kraftvarmeværk.

Der har været afholdt to vellykkede landsbyfester for at få gang i omstillingen. Det har været fine fester men uden nogen umiddelbare resultater. ”Det går langsomt, men med næsen i sporet,” som Lone Clausen konkluderer det.

Hans Pedersen er redaktør på RÅSTOF

by eller land fokus

AF CHRISTEL EBSEN

Kulturarv er en del af bæredygtigheden Fotos: christel ebsen

Bæredygtig udvikling i landkommunerne drejer sig på mange måder om at finde idéer og svar, man kan bygge på, leve af og med! Mange undersøgelser peger på, at vejen frem må bygge på de stedbundne potentialer: de forudsætninger, der ligger i naturen, landskabet, i historien og i de egnstilknyttede virksomheder.

Landkommunerne fører i disse år en sej kamp mod den generelle udvikling og negative statistikker, der viser fald i befolkningstal, arbejdspladser og dermed vigende skattegrundlag. Statistikkerne viser især i landdistrikterne og i landsbyerne et overskud af huse, der ofte forfalder eller er til salg til så lave priser, at det reelt bliver til en stavnsbinding.

Oven i den udvikling slår kommunalreformen igennem i de lidt større byer – købstæder og stationsbyer - og tidligere kommunebyer. Lyset slukkes efterhånden i alle de tidligere rådhuse – og jagten går på en ny identitet for byerne, der pludseligt ikke er i centrum mere. Samtidig med en udvikling i handels- og indkøbsmønstret, hvor handelsgaderne nu står med tomme butikker.

På den baggrund bliver netop kulturarven og alle de synlige værdier,

som gør byer forskellige – og også samspillet med landskabet – en væsentlig løftestang i udviklingen og værd at investere i. Både for de der bor der og for dem, man gerne vil tiltrække. Turisme giver gode indtægter og tilbud i hverdagen, som gør byerne mere attraktive at bo og bosætte sig i.

Fire byer – fire løsninger Tønder Kommune er en af de rigeste kommuner – hvad angår kulturarv.

Byer, landsbyer og landskaber er præget af egnstraditioner i arkitektur og kultur. Kommunens politikere har derfor prioriteret at søge alle de puljer og midler, der er til rådighed hos staten inden for byfornyelse og landsbyfornyelse, ”nedrivningspuljer” o.lign. Det har allerede sat sig spor, men intet resultat uden involvering, engagement og forståelse hos borgerne.

I Bredebro – hjemsted for ECCO koncernen – omdanner ´kulturarvsgruppen´ som del af en stor områdefornyelse ´by i bevægelse´ i disse dage en tom butik til en byens butik. Her er en udstilling om bevægelsen og stilarten Bedre Byggeskik og et mødested med gode råd om renovering i et samarbejde med den lokale sparekasse. Indvielse og en byvandring tiltrak samlet 100 interesserede i regnvejr – ud af en befolkning på 1.600.

I Skærbæk 12 km længere mod nordvest (for Tønder, red.) søger stærke lokale kræfter at købe og omdanne endnu en tom butik på gågaden til Vadehavsbutik med lokale produkter og café. Den efterspørges af mange af de ca. 500.000 turister, der hvert år kommer til byens store fritidscenter – porten til Rømø.

I Højer (se RÅSTOF 5/2012) overtog lokalrådet byens vandtårn for 1 kr. og ombygger nu tårnet i efteråret 2014 med fondsstøtte til et af byens tre nye vartegn. De andre to er møllen og kirketårnet.

Christel Ebsen er arkitekt og arbejder som konsulent (CEByfornyelse) for Tønder Kommune.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

17

Aktuelt AF HANS PEDERSEN

Sådan ligger landet Skal de økonomiske love fortsat diktere et øget ressourceforbrug og en global stigning i udslippet af CO2.

Man sætter 50 kloge hoveder sammen og beder dem om at skrive en publikation om fremtidens Danmark baseret på den totale optimisme. Således er ”Der bli´r et yndigt land. Scenarier for Danmarks grønne fremtid” blevet til.

Publikationen er udtryk for en ønsket fremtid år 2050. Til den tid er landbrugets restprodukter – halm, strå og gylle – blevet forædlet til plastik og energi. Hele udkantsdanmark er blevet scenen for – ikke den rådne, men den grønne banan. Samtidig med at gårdejeren er blevet direktør og selvfinansieringen erstattet af aktiekapital, er gårdene – de største forstås – blevet centre for forskning og udvikling af enzymer og forædling af dyr og planter.

Samtidig er phD-erne flyttet på landet.

Det må komme an på en prøve. Indtil videre er det storstilede projekt ”Bioraf Danmark,” der skulle producere føde, foder og kemikalier ud fra halm lagt i mølpose.

Men det er en kendsgerning, at danskerne flytter til byen. Nu bor mere end 9 ud af 10 danskere i byer.

Det betyder effektiv udnyttelse af energi. En bybo udleder 6 ton CO2 om året, mens en landbo udleder 9 ton. Men for at livet i byen skal være til at holde ud, skal noget af landet ind i byen i form af parker og grønne områder. Og derfor vil byboerne have en altan (se forsiden af dette nummer).

Forsvarlig livsstil Indtil da er det løfterigt at se forslag til, hvordan vi i dette yndige land ved hjælp af ændringer i skattelovgivningen kan dirigere den danske befolkning en mere forsvarlig livsstil. Ved at betale afgifter af vores forbrug frem for vores indtægt.

Told på importerede varer. Lavere moms på lokalt producerede fødevarer. ”I visse tilfælde er tingene direkte forbudt. Det gælder olie- og gasfyr, aluminiumsdåser og regnskovstræ.”

Per Meilstrup, red.: 2050 Der bli’r et yndigt land.

Realdania og Mandagmorgen, 2012.

Hans Pedersen er redaktør på RÅSTOF

De tre kriser Der er mindst tre kriser, der er over os: Klimakrisen, ressourcekrisen og finanskrisen. Finanskrisen har i vidt omfang medført, at der ikke er blevet produceret så meget og dermed ikke brugt så mange ressourcer og sendt så megen CO2 ud. Hvis væksten skal skabes gennem grøn profit forudsætter det en produktion med en ekstrem ressourcebevidsthed, hvis ikke den øgede vækst skal æde besparelserne i ressourceforbruget op.

I en verden med en tilstundende mangel på land, vand og ressourcer er det ikke tilstrækkeligt at afkoble økonomisk vækst fra energiforbrug, således som det allerede er sket i et vist omfang. Der er det nødvendigt at gøre en dyd ud af at afkoble den økonomisk vækst fra ressourceforbruget. Det er godt at vide, at de økonomiske love ikke er naturlove, og at de derfor er mulige at ændre (se om Ross Jackson bog ”Occupy World Streets” side 39). illustration: 2050 Der bli’r et yndigt land

18

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

Af sigrid soelberg vestergaard Reportage

On the sunny side

foto: jesefine Andersen

UngEnergi var med på Northside Festival i Aarhus d. 13. – 15. juni, hvor de rullede deres aktiviteter med fokus på bæredygtighed ud for rigtig mange mennesker.

Godt 25 frivillige fik stablet et rigtig flot område på benene med navnet SUNSIDE. På området var der forskellige aktiviteter lige fra spil som tvester og angry polar bears, til en klimaquiz og podcasts fra VedvarendeEnergis projekt i Kenya.

VedvarendeEnergi kører lige nu en kampagne, der udspringer af det gamle ”ATOMKRAFT? NEJ TAK” – men i stedet siger JA TAK til en masse positive ting. UngEnergi tog denne kampagne til sig, og

bredte det positive budskab på Northside Festival.

De sagde blandt andet JA TAK til solstråler, da hele området blev drevet af solenergi – deraf navnet SUNSIDE. UngEnergi havde bygget et solcelleanlæg oven på en container, og herfra trak de strøm til pladsens anlæg, lys og mobilopladere.

Sigrid Soelberg Vestergaard er frivillig-koordinator i VedvarendeEnergi.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

19

Debat AF FREDE HVELPLUND

Blæst om afgiften på vind Forslag til reform til sikring af bedre samfunds- og vindkraftøkonomi og elkapacitet i lavvindsperioder.

Den danske energipolitiks målsætning om 100% vedvarende energi i 2050 betyder et fundamentalt skift fra knap og forurenende fossil lagerenergi til rigelig ikke-forurenende og fluktuerende vedvarende energi.

Det medfører, at man ikke bare kan indplacere den vedvarende energi på den fossile brændsels plads, men må etablere en ny infrastruktur, der kan håndtere de fluktuerende vedvarende energikilder, så den vedvarende energi bliver noget værd, og forbrugerne får energiydelser til rette tid og i rette kvalitet. Det er nødvendigt at etablere et smart energisystem, der sikrer, at det kan betale sig at bruge ”overskydende” vindkraft til varme, transport, produktion af syngas, etc.

Det smarte energisystem kommer ikke af sig selv, men skal etableres som et samlet system for fjernvarmesystemer, kraftvarmeværker, varmepumper og vandlagre.

Forvridende afgifter Vi har i Danmark en god udgangssituation med en infrastruktur med mange decentrale kraftvarmeværker. Men denne infrastruktur er flere steder under afvikling på grund af usikkerhed om forlængelse af tilskuddet til kapacitet i 2018, og fordi de lave kulpriser og den lave betaling for CO2-forurening svækker deres konkurrenceevne.

To forhold forhindrer integration af vind el på varmemarkedet nemlig en forvridende afgiftsstruktur og en forvridende netbetalingspraksis: En forvridende energiafgiftsstruktur, hvor afgiften inkl. moms for vindkraft til elvarme er ca. 85 øre per kWh (inkl. PSO betaling), og for naturgas, olie og biomasse hhv. 40, 50 og 10-20 øre/kWh. Denne høje afgiftsbelastning af vindkraft til varme betyder, at selvom vindkraft kan købes for 0-5 øre/kWh på Nordpool markedet, vil vindkraft

Importeret elektricitet diskrimineres Energistyrelsen har den 5. september 2014 modtaget EU-kommissionens svar på drøftelserne om PSO-ordningen. EU-kommissionen fastholder, at den eksisterende ordning er traktatstridig.

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen meddeler, at han personligt vil følge op over for EU’s konkurrencekommissær.

EU-kommissionen mener, at det danske PSO-system er diskriminerende over for importeret elektricitet, da det danske PSO-gebyr pålægges al el, som forbruges i Danmark, mens det kun er indenlandsk produceret el, som har adgang til de støtteordninger, som finansieres af PSO’en.

Det er ikke hele PSO-systemet, der skal ændres, men alene problemstillingen i forhold til importeret elektricitet, der skal håndteres.

20

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

til varme ude hos den enkelte forbruger være væsentligt dyrere end både olie, naturgas og biomasse. Så vi sælger i lange perioder vindkraft på Nordpool markedet til under 5-10-15-20 øre/kWh, samtidig med, at vi brænder olie, naturgas og biomasse af til varme til 60,35,25 øre/ kWh eksklusiv afgifter og moms. Det taber samfundet hvert år adskillige 100 millioner kroner på.

Et dumt regnestykke Den 2 jan. 2014 blev der fra midnat til kl. 08.00 produceret 26108 MWh vindbaseret el, som blev solgt på Nordpools spotmarked til en gennemsnits pris på 5,3 øre/kWh. Hvis vi i stedet havde udnyttet nattens ledige kapacitet i elnettet og sparet en ligelig blanding af olie, gas og biomasse på varmemarkedet, ville samfundet kunne have sparet brændsel til ca. 40 øre/kWh, eller på disse 8 timer godt 9 mio. kroner. Der var i 2014 vinteren rigtigt mange timer med tilsvarende besparelsesmuligheder.

En forvridende netbetalingspraksis, hvor vindbaseret el til varme betaler såvel system-, som nettarif til energinet.dk på p.t. 6,9 øre/ kWh, selvom varmen bruges lokalt og regionalt, og derfor ikke belaster transmissionsnettet. Og fordi vindkraft baseret varme betaler en gennemsnitspris (15-20 øre/kWh) til det lokale distributionsnet, også når nettet bruges i perioder, hvor der er ledig kapacitet på nettet ud til potentielle varmekunder.

Ovennævnte netbetalings- og afgiftsmæssige markedsfejl blev ikke set af det Miljøøkonomiske Råd 2014, som i deres 2014 rapport, Økonomi og miljø, kom frem til, at PSO betalingen til vindmøller ville stige fra 2,6 mia. kr. i 2011 til 7,6

Debat

mia. kroner i 2020. Dette resultat alarmerede politikerne som i vækstpakken (juni 2014) nedsatte PSO betalingen med 13,2 mia. kroner for perioden frem til 2020.

Et klogt regnestykke Havde man i stedet foreslået en afgiftsreform, der sikrede vindkraften en minimumspris på niveau med

80% af prisen på brændsel til varme, eller ca. 20-40 øre/kWh, i stedet for Nordpool prisen på 0-5-15 øre per kWh, ville PSO betalingen blive formindsket med ca. 2 mia. kroner årligt (Hvelplund 2012), samtidig med at man ville have undgået de samfundsøkonomiske tab ved at sælge vindbaseret el for langt mindre end prisen for brændsel til varme.

Læs mere: Det miljøøkonomiske råd 2014. Økonomi og miljø, Det økonomisk råd 2014.

Hvelplund 2012; Frede Hvelplund, Karl Sperling, Bernd Möller. Local ownership, smart energy systems and better wind power economy, Energy strategy Reviews nr. 1 2013 side 164-170.

Frede Hvelplund er professor ved Aalborg Universitet.

Afgifts­reform Hovedlinjerne i en reform, der sikrer koordinering af el og varme, kan se ud som følger: En gennemgribende reform af betaling for netydelser, så lokal brug af vindbaseret el til varme ikke betaler system- og nettariffer til energinet.dk og således at brug af det lokale distributionsnet til vindbaseret el til varmekunderne uden for spidsbelastningstiderne får en omkostningsrigtig og væsentligt lavere betaling til nettet (fx 5-8 øre/kWh).

En afgiftsreduktion fra de nuværende ca. 85 øre/kWh til ca. 30 øre/kWh (inkl. moms) for den vindkraftsbaserede el der bruges til varme. (Afgiften inkl. moms vil stadig være ca. dobbelt så høj som den nuværende afgift på biomasse og kun ca.

25% lavere end afgiften inkl. moms for naturgas.)

Afgiftsreduktionen kan fås for certificerede fjernvarmesystemer, der (a) køber en vindkraftkapacitet, der svarer til deres årlige elforbrug til varme, (b) etablerer varmepumpekapacitet svarende til fx 80% af deres årlige varme- og varmtvandsforbrug, (c) etablerer et varmelager til fx 5 dages varmeforbrug og (d) sikrer elproduktionskapacitet til lavvindsperioder. B, c, og d er til diskussion.

En sådan afgifts- og tarifreform vil dels formindske det nuværende store samfundsøkonomiske tab forbundet med salg af vindkraft på Nordpool markedet til priser, der er meget lavere end priserne på brændsel til varme, dels være med til at sikre el kapacitet til rådighed i lavvindsperioder.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

21

Kort nyt

Flere og flere sorterer mere og mere i Randers Kommune.

Kilde: Randers Kommune, juli 2014.

Stærke ord ved FN’s klimakonference 2014 Protect the wild, tomorrow’s child Protect the land from the greed of man Take down the dams, stand up to oil Protect the plants, and renew the soil Who’s gonna stand up and save the earth?

Who’s gonna say that she’s had enough?

Who’s gonna take on the big machine?

Who’s gonna stand up and save the earth?

This all starts with you and me Skrevet af Neil Young til starten af FNs klimakonference 23. september 2014.

Også Leonardo Decaprio gav en flot og nødvendig tale ved lejligheden: www.youtube.com/watch?v=vTyLSr_VCcg

22

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

”

Pave Frans siger, at ødelæggelse af kloden er en synd.

”

Kort nyt

Hvad skal man så mene om det?

The american way of life har ændret sig gennem tiderne.

Indkomsten for den amerikanske befolkning steg ...

I perioden 1950-78: Den laveste indkomstgruppe: +138% Den højeste indkomstgruppe: +99%

Desværre en ikke-nyhed

I perioden 1979-2005: Den laveste indkomstgruppe: +1% Den højeste indkomstgruppe: +200%

Maj 2014 er den varmeste maj, der nogensinde er målt.

Kilde: The Weather Channel.

Der ryger i alt 375 kubikkilometer af Grønlands indlandsis hvert år. Det er dobbelt så meget, som man ellers har estimeret.

Kilde: DMI, European Space Agency og Alfred Wegener Institute.

Ældre tryner unge på affaldssortering Ældre danskere sorterer mere affald end unge, og de synes, at det er både nemmere og vigtigere. Ny kampagne skal føre til mere forskelsbehandling – af affaldet.

Se mere på: kendditaffald.dk fra Miljøministeriet.

www.themetapicture.com/what-happens-when-pieces-of-street-art-cleverly-interact-with-nature/ Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

23

Kort nyt

En femtedel af verdens elektricitetsproduktion kommer nu fra vedvarende energikilder.

Kilde UN News Centre, 3. juni 2014.

Startskuddet Den svenske nobelpristager Svante Arrhenius beregnede i 1896, at en fordobling af CO2 i atmosfæren ville føre til globale temperaturstigninger på 1,5-4,5 grader Celcius.

Kilde: NASA, Earth Observatory

Haiku En bil fuld af vand Der sker underlige ting i Fukushima Dovent spildevand Fisk der svømmer på ryggen må redde sig selv Kroppene rådner Ingen kender dødstallet Vinden tom for svar Også djævelen holder sine naller væk fra Fukushima

af den danske befolkning anvender alene cykel og kollektiv trafik i deres daglige transport.

Kilde: Danmarks Statistik

Bo Lille Fra ”Haiku af Bo Lille,” Ordsnedkeren 2013.

Civilisationens endeligt Der er optræk til katastrofal mangel på limefrugter på grund af voldsom regn i Michoacán i Mexico. Følgerne for restauranter, der serverer margaritas og guacamole er uoverskuelige.

Kilde: Sierra, sep-okt 2014.

24

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

Kort nyt

Mindre kød i maden vil køle klimaet

Udslip

Ved at blive veganer kan kostens bidrag til opvarmningen af klimaet halveres. Britiske forskere skriver i Climate Change, at ”en nedskæring i indtaget af animalsk baserede fødevarer kan være et værdifuldt bidrag til at bremse klimaforandringerne.” Ifølge USA’s miljøstyrelse står landbrug for 14% af verdens klimaskadelige CO2-udslip.

Dataindustrien står for 2% af verdens CO2-udledning.

Kilde: Climatic Change, 2014.

Knut Molaug, direktør for Green Mountain Datacentre.

Produktion og brug af tøj, herunder vask, tegner sig for 3% af den globale CO2-udledning.

Kilde: The Carbon Trust 2011

Legalisering af dieselfrås og klima­Uansvarlighed Fordi fiskeriet hverken betaler mineralolieafgift eller CO2-afgift, som andre erhverv gør det, så støtter samfundet indirekte de former for fiskeri, som anvender mest dieselolie pr. kg. fanget fisk.

Kilde: Landsforeningen Levende Havs kalender 2014.

”

Planlæg fremtiden – du skal tilbringe resten af dit liv i den.

”

Mark Twain (1835 – 1910)

Foto: dinby.dk

Let løsning Da Køge Bugt-motorvejen åbnede en ekstra vejbane i 2008, var kapaciteten opbrugt allerede på åbningsdagen.

“Man kan vælge at udbygge vejene, men der er jo ingen ende på det. Der er letbanen et ekstremt godt alternativ.” udtaler Morten Springdorf, projektdirektør COWI. COWIs katalog 360° Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

25

Kronik AF NIELS HENRIK HOOGE

Verdens ti mest

konkurrenceforvridende

energisubsidier Vedvarende energi beskyldes undertiden for kun at eksistere, fordi den får mere økonomisk støtte end andre energikilder. Påstandene fremsættes ikke kun i Danmark, men over alt i verden. Spørgsmålet er, hvor meget hold der er i dem. Doug Koplow, grundlæggeren af den amerikanske tænketank Earth Track, offentliggjorde for nyligt en liste over verdens ti mest konkurrenceforvridende energisubsidier. Her er vedvarende energi placeret allersidst.

foto: colourbox

26

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

Kronik

Energisubsidier overfører værdier fra den offentlige sektor til private aktører, ofte via komplicerede kanaler, der er vanskelige at kortlægge. Deres samlede værdi andrager globalt set næsten seks billioner kr. om året. Der foreligger ikke en éntydig, formel definition af, hvad subsidier er, om end der er gjort adskillige forsøg. Fx definerer OECD dem som foranstaltninger, der holder priser under markedsniveau for forbrugere eller over markedsniveau for producenter eller som formindsker omkostninger for forbrugere og producenter. Imidlertid refererer definitionerne typisk kun til direkte kontante udbetalinger til en energiproducent eller forbruger, og overser dermed indirekte understøttelsesmekanismer som fx skattefordele, handelsrestriktioner eller andre former for regeringsintervention.

Problemet er, at de fleste energisubsidier undergraver og ødelægger det naturlige miljø ved fx at forøge den globale opvarmning og bidrager til afskovning, nedbringelse af ferskvandsressourcer og tab af biodiversitet.

Hertil kommer, at omfanget og konsekvenserne af subsidierne hele tiden synes at blive større og værre. Det er derfor i høj grad relevant at danne sig et overblik over dem for at kunne afvikle dem, der har de største miljømæssige skadevirkninger.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

27

Kronik AF NIELS HENRIK HOOGE

1. Manglende afgifter på drivhusgas­ udledninger

3. Erstatningsansvarslofter for nukleare installationer

Den stigende videnskabelige konsensus om de negative konsekvenser af de menneskeskabte klimaforandringer gør drivhusgasudledninger uforsvarlige. Blandede prissignaler særligt for fossile brændsler kombineret med dårligt struktureret politisk støtte til vedvarende energier formindsker det i forvejen stærkt afmålte tidsvindue for en rettidig grøn omstilling af den globale energiforsyning. På trods af den nylige globale vækst i CO2-kvotemarkederne er EU stadig dominerende, selvom EU’s kvotemarked mere eller mindre kollapsede i 2013. Undersøgelser af de forskellige afbødningsscenarier indikerer, at kultstofmarkederne er nødt til at være mindst mellem halvtreds og fem hundrede mia. kr. større end de er i dag.

Erstatningsansvaret for atomkraftproducenter er for lavt over alt i verden, hvad senest Fukushima-katastrofen har vist. Fx er erstatningsniveauet i forbindelse med udbetalinger som følge af naturkatastrofer langt højere selv i de lande, hvor erstatningsansvaret også på dette område er begrænset. Energiselskaber forsikrer deres atomkraftværker for beløb, der er ti gange mindre, end hvad de er nødt til at forsikre deres andre aktiviteter for. Globalt set har de årlige subsidier sandsynligvis ligget på mindst halvtreds mia. kr., men er for øjeblikket betydeligt højere på grund af Fukushima-katastrofen. De japanske skatteyderes hæftelse for de forventede økonomiske tab vurderes at være næsten 300 mia. kr. – det dobbelte af, hvad den var for to år siden.

2. Olieforsynings­ sikkerhed

Olieledninger og lange forsyningsveje gør den globale olieforsyning sårbar over for forstyrrelser. Statsinvesteringer i oplagring og forsvar af olieforsyningsinfrastrukturer og søtransport kan være berettiget, men betales alt for ofte af skatteyderne i stedet for at slå igennem i oliepriserne. Støtte, der alene manifesterer sig i forsyningsbetingelserne til en værdi af flere hundrede mia. kr., betyder tab af vigtig prisdifferentiering for de forskellige brændselstyper og leverandører.

28

4. Efterspørgsels­ garantier, skatte­ rabatter og -und­ tagelser for ethanol og biodiesel Subsidier er regnet ned over ethanol og biodiesel over hele verden og har forstærket allerede eksisterende favorisering af særlige typer afgrøder.

Mere end to hundrede forskellige støttemekanismer alene i USA har resulteret i et omkostningsniveau for ethanol svarende til næsten 3.000 kr. pr. ton CO2-ækvivalens. Efterspørgselsgarantier på amerikanske og europæiske nøglemarkeder fortsætter med at stimulere efterspørgslen på trods af, at nogle skattefordele er forsvundet. Resultatet er fortsatte landbrugsomlægninger og deraf følgende tab af habitater, erosion, overforbrug af vandressourcer og forurening. Hertil kommer at brændsel til transportsektoren

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

konkurrerer med i forvejen knappe afgrøder til fødevaresektoren.

Produktion af biodiesel er blevet identificeret som hoveddrivkraften i den stigende fordrivelse af mindre selvejerbønder, fordi investorer opkøber landbrugsområder og bruger dem til brændselsproduktion.

5. Krydssubsidiering på elektricitets­ markeder

Selvom det på ingen måde er et problem, der er let at løse, er det et faktum, at elektricitetsmarkeder over hele verden fortsætter med at prissætte strøm på en måde, der udjævner omkostningerne på tværs af tid, serviceudbud og forbrugerkategorier og dermed gør dem uigennemsigtige. Eftersom de samlede indtægter ofte dækker omkostningerne, er der snarere tale om krydssubsidiering end direkte subsidiering. Ikke desto mindre tilslører de vigtige forskelle i omkostningerne for at producere og levere el til bestemte kunder på bestemte tidspunkter. Mange undersøgelser har fastslået, at disse prissætningsproblemer forvrider efterspørgslen hos konsumenterne. Hvis de løses, vil det begunstige decentraliseret el-produktion, forbedre effektiviteten af den investerede kapital og forøge energieffektiviteten.

6. Indenlandsk støtte til energiforbrug Man ser ofte politiske bestræbelser på at holde de indenlandske brændselspriser nede i de energirige lande og ligeledes i udviklingslandene – i det sidste tilfælde ud fra det argument, at man ønsker at tilgodese de fattigste indbyggere. Disse politikker hæmmer imidlertid en grøn omstilling af energiproduktionen og favoriserer de mere velhavende borgere.

Fx har Verdensbanken påpeget, at de medfører energiknaphed og korrup-

Kronik

tion, eftersom mange eksporterer de billige indenlandske energiressourcer på det sorte marked. Det Internationale Energiagentur har fastslået, at forbrugsstøtte i ikke OECD-lande er vokset ca. fra 1.4 billioner kr. om året i 2005 til 2.3 billioner kr. i 2010.

Subsidierne er størst i Iran, selvom de også overstiger 100 mia. kr. om året i Saudi Arabien, Rusland, Indien, Kina og Egypten. Særlig støtte til forskellige energiintensive aktiviteter såsom tung industri udløser nye sæt af problemer i forbindelse med overforbrug og konkurrenceforvridning. Globalt set er forbrugerstøtten til fossile brændsler stigende – fra 2.3 billioner kr. i 2010 til 2.8 billioner kr. i 2012.

7. Statslig hæftelse for risici i forbindelse med deponering af højradioaktivt affald Den nukleare brændselskæde efterlader atomaffald, der er meget vanskeligt at håndtere. Fx er der stadig ikke noget slutdepot i drift for det højradioaktive affald nogetsteds i verden. I mange lande bliver det vanskelige og risikable ansvar for atomaffaldshåndteringen overtaget af staten til gengæld for et mindre gebyr, der ligger langt under de virkelige omkostninger for atomaffaldshåndteringen. Hvis de private aktører selv var ansvarlige for håndteringen af atomaffaldet, indtil det ikke længere var farligt – hvad der gælder for alle andre energiressourcer – ville den forhøjede risiko for investorerne betyde meget højere rente- og forsikringsudgifter. Det ville også være sandsynligt, at de forhøjede driftsomkostninger som følge af en mere korrekt prissætning ville eliminere de økonomiske fordele, som atomkraften i visse henseender nyder i forhold til forskellige andre energikilder.

8. Skattefritagelse for olieprodukter anvendt i international luft- og søtransport

10. Feed-in tariffer og efterspørgselsgarantier for vedvarende energi

Særlige undtagelser fra grundbeskatning af oliebaserede brændstoffer forvrider konkurrencen mellem de forskellige sektorer og undergraver incitamenter til forbedret energieffektivitet. Bestræbelser på at indlemme CO2-udledningerne fra internationale flyrejser i EU’s kvotesystem slog fejl i 2012.

Det Europæiske Miljøagentur har vurderet, at skatteundtagelser for luft- og sø­transport i 2005 androg 280-450 mia. kr. årligt alene i EU. Nyere undersøgelser fra Verdensbanken tyder på, at tallet kan være en del større.

Energipolitik i retning af at købe vedvarende energi til en merpris er steget dramatisk i de seneste fem år og nåede iflg. Det Internationale Energiagentur i 2010 op på næste 250 mia. kr. og i 2012 på næsten det dobbelte. Feed-in tariffer er fremherskende i Europa og VE-porteføljestandarder i USA. Merpriserne er nogle gange overordentligt høje – fx op til 3,50 kr. pr. kWh for nogle solaranlæg. Visse af de energiformer, der subsidieres, er heller ikke særligt grønne, såsom visse typer biomasse eller affaldsafbrænding.

Forøget konkurrence og adgang til støttemidlerne vil også kunne gøre subsidierne mere effektive. Imidlertid halter de samlede subsidier til VE stadig langt efter støtten til de konventionelle energikilder.

9. Gratis brug af kølevand i den termiske energisektor

Elektricitetsproducenter anvender enorme mængder af vand til nedkøling af kraftværker – halvdelen af det samlede vandforbrug i USA og Europa og ligeså meget eller mere end til kunstvanding globalt set.

Globalt set bruges der til hver kWh elektricitet op til 4 l. vand. Beslaglæggelsen af så meget vand såvel som det forhold, at det vand, der flyder tilbage, har en højere temperatur og kan være forurenet, skader økosystemerne. Vandanvendelsen kræver som oftest en tilladelse, men er til gengæld gratis, også selv om de pågældende kraftværker har fortrinsret i forhold til andre brugere.

Passende gebyrer for vandforbruget vil forbedre konkurrenceevnen for ikke-termiske el-produktionsteknologier såsom vindkraft og forbedre effektiviteten og vandhåndteringen i den termiske energisektor.

Kilder: Hjemmeside, Earth Track: www.earthtrack.net/ Earth Track’s liste over de ti mest konkurrenceforvridende energisubsidier: www.earthtrack.net/ documents/ten-most-distortionaryenergy-subsidies-update-long-version Niels Henrik Hooge er jurist og medlem af NOAHs urangruppe.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

29

UDLAND AF CLAUS CHRISTENSEN

Kresten Kjær Sørensen besigtiger i foråret 2014 en rygeovn til fisk i Burkina Faso. CEAS og VedvarendeEnergi arbejder på at erstatte rygeovnene med solvarme til konservering af fiskene. fotos: kresten kjær sørensen

Miljøudfordringer

i værdighedens land VedvarendeEnergi har inddraget det vestafrikanske land Burkina Faso i udviklingsarbejdet. Udfordringerne handler både om klimaforandringer og forvaltning af naturressourcer i landet med 17 millioner mennesker og flere end 60 forskellige etniske grupper og sprog.

Burkina Faso kan oversættes til ”værdighedens land” og er sammensat af Burkina fra sproget moré og Faso, som er diula, de to største sprog ud af landets 60 forskellige. Og i en vis forstand handler VedvarendeEnergis engagement i den tidligere franske koloni om at give befolkningen en mere værdig tilværelse, som ellers er præget af fattigdom, og som desuden trues af klimaforandringer og en forkert anvendelse af naturens 30

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

ressourcer. Kresten Kjær Sørensen er ansvarlig for udviklingsprojektet, og han er optimistisk i forhold til samarbejdet med den lokale NGO i Burkina Faso, CEAS. – ”Vi har rigtig gode erfaringer med CEAS, som har opfyldt alle de krav, vi har stillet til dem, og så er det afgørende, at VedvarendeEnergi og CEAS deler de samme grundlæggende værdier. Værdifællesskabet gør, at vi hurtigt kan blive enige om mål og midler,” forklarer han.

UDLAND

Forskellige miljøprojekter hos CEAS CEAS ser deres egen mission i at anvende forskning til gavn for den fattige befolkning. Det handler fx om bæredygtigt landbrug, hvor de fx uddanner bønder i at dyrke særlige afgrøder, og det handler om anvendelse af vedvarende energi, fx solceller til at pumpe vand eller solvarme til at tørre madvarer.

Også miljøløsninger i forhold til affald, særligt i form af genbrug af plasticposer, hører til blandt opgaverne. Derudover har CEAS også en fabrik i hovedstaden Ouagadougou, (udtales ”wah-gahdoo-goo”) hvor der blandt andet fremstilles sæbe af sheanødder, og de videresælger også varer fra landmænd, som producerer bæredygtigt. Man kan fx købe økologisk shealikør i deres butik.

Klimaforandringer og pres på naturressourcer Miljøproblemerne i Burkina Faso er de samme som i resten af Sahel-området, der er en langstrakt klimazone, der går tværs gennem Vestafrika lige syd for Saharaørkenen. Især bekymringen over et mere og mere ustabilt klima vokser. Sahel har altid haft meget skiftende vejrlig, og det er blevet mere udtalt de senere år med langt større udsving i regntiderne. Det rammer især bønderne, fordi manglende nedbør på de rigtige tidspunkter af året kan få katastrofale konsekvenser for høsten. Derudover skaber befolkningstilvæksten og migrationen til de større byer problemer særligt i forhold til forvaltningen af naturressourcer.

Det er store og komplicerede problemer, og CEAS og VedvarendeEnergi kan ikke angribe det hele på én gang. Man har valgt at starte omkring en stor indlandssø og starte med at indføre solvarme til konservering af fisk, fordi det er en konkret ting, som afhjælper afskovning, da soltørring, modsat rygetørring, ikke kræver brænde. Fisk er en vigtig proteinkilde i fattige lande, og bedre metoder til konservering af fisk er efterspurgte. Det store spørgsmål i den sammenhæng, forklarer Kresten Kjær Sørensen, er, om forbrugerne så også vil betale for fisk, der ikke er røget, for det er jo det, de er vant til at købe. Parallelt med dette meget konkrete tiltag begynder CEAS at samle lokale myndigheder, grupper og sammenslutninger omkring en bedre og mere bæredygtig forvaltning af søen og skoven på længere sigt.

Politisk stabilitet?

Burkina Faso er for så vidt et politisk stabilt land, men truslen om uro lurer om hjørnet. Det skyldes først og fremmest, at den nuværende præsident, Blaise Compaoré, gør alt for at blive på magten.

Han forsøger i øjeblikket behændigt at forlænge sin regeringstid ved hjælp af forfatningsændringer, hvilket er lykkedes for ham tidligere. Blaise Compaoré har været præsident i 27 år og er en af verdens

Burkina Faso har eksisteret siden 1984 – landets navn blev ændret af Thomas Sankara, den store nationale, revolutionære helt, og vil på dansk kunne oversættes til Værdighedens Land. Før da hed landet Øvre Volta og havde i næsten 70 år fra cirka 1896 været under fransk herredømme, før landet opnåede selvstændighed i 1960.

Før Frankrig kom til, var Burkina Faso i flere hundrede år delt i forskellige kongeriger, hvor mossiriget med hovedstad i Ouagadougou, var det største.

Kilde: Udenrigsministeriets hjemmeside. ”Sandt etisk er et menneske kun, når det redder alt liv, som det kan hjælpe, og undlader at skade noget levende. Livet er i sig selv helligt. Etik er det til det grænseløse udvidede ansvar mod alt, som lever”.

Albert Schweitzer

længst siddende regeringsoverhoveder. – ”Lykkes manøvren igen, kan man ikke udelukke, at den yngre generation vil gøre oprør mod præsidenten. De unge i Burkina Faso er bedre uddannet end deres forældres generation og på den måde mere bevidste om politiske forhold, men samtidigt kæmper de mod stor arbejdsløshed. De omstændigheder kan være løftestang for et oprør,” fortæller Kresten Kjær Sørensen.

Nyt ungdomsprojekt CEAS er en forkortelse af Centre Ecologique Albert Schweitzer. CEAS er en udløber af en schweizisk organisation og hviler på værdier, som lægen og filosoffen Albert Schweitzer (1875-1965) grundlagde.

Schweitzer boede og arbejdede i Congo og gjorde sig en del tanker om bæredygtighed ud fra ideen om respekt for alt levende.

Sammen med VedvarendeEnergis andre partner­ organisationer i Mali, Kenya og Mozambique kan CEAS se frem til at indgå i et helt nyt og innovativt projekt, der retter sig mod de unge i de fire lande.

I hvert land skal de unge lave en række miljøkampagner rettet mod unge, og samarbejdet mellem de fire lande består i at udveksle ideer og erfaringer med hinanden. Det skaber en udfordring, især fordi der skal skabes kommunikation på tværs af både landegrænser og tre forskellige sprog. Derfor har VedvarendeEnergi fået det aarhusianske designbureau Kollision til at lave en it-platform, hvor de unge med tekster, billeder og film kan kommunikere med hinanden. Projektet startede i oktober i år.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

31

Teknik Af Emil Skrædderdal

Før fotos: Emil skrædderdal

En (øko)logisk renovering

I de senere år er der stigende fokus på renovering af den eksisterende boligmasse, så bygningerne kan leve op til moderne standarder i komfort, design og energiforbrug. At udnytte de boliger, vi allerede har bygget, er i sig selv en økologisk tanke, men nogle går længere.

Der er der ikke tvivl om hvilket hus, jeg skal besøge.

Det stikker i øjnene med nyt puds og de store solceller, der er sænket ind i taget. På vej rundt om huset møder jeg Ole Winther Olsen, der sammen med sin kone Kirsten Hvidtfeldt har købt og renoveret det store hus på Bøgevej i Roskilde. ”Vi havde kig på et sted, hvor vi alle kunne være,” indleder han, med henvisning til sin datter, svigersøn og barnebarn, der bor på 1. og 2. salen. ”Da vi faldt over dette hus, tog vi straks kontakt til Lars Jørgensen fra Egen Vinding og Datter. Vi vidste, at de ville have gode løsninger til hvordan, 32

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

man kunne gribe en renovering an med økologi i højsædet,” siger Ole. ”Vores udgangspunkt var, at huset skulle opfylde 2020-kravene til nybyggeri, og at det skulle gøres efter økologisk forbillede.

Projektet har ændret sig undervejs, og vi har måttet hugge en hæl og klippe en tå, men disse to ting, er vi ikke gået på kompromis med, og det er utroligt tilfredsstillende i dag.”

Tykke vægge Man kan se, at teglene ikke er nye. De originale tegl er nænsomt taget af og genbrugt. I mellemti-

Teknik

den blev taget hævet, så der nu er 50 cm isolering under teglen.

Uden på de gamle vægge er der sat reglar 25 cm ud fra væggen. På dem er der sat hårde træfiberplader med papirisolering bagved og pudset kalkpuds udenpå. Der er også pustet papirisolering ind i hulrummet i de gamle vægge. ”Ja, det er tykke vægge,” siger Ole og finder tommestokken frem. 58 cm måler han tykkelsen til. ”Vi har nu ikke oplevet noget problem med, at vi ikke får nok lys. Det skyldes de store vinduespartier.”

Vinduerne er lavet af langsomtvoksende kernetræ, linoliemalede, med 3-lagsglas og dobbeltfalsede. Her er der heller ikke gået på kompromis, og Ole påpeger, at de 25 års garanti lige så godt kunne være 250 år, hvis man vedligeholder dem ordentligt.

Godt indeklima Vi går indenfor. Ole laver kaffe, imens han bliver ved med at fortælle. ”Det er vigtigt for os, at alle materialerne er diffusionsåbne, hvilket giver huset mulighed for at ånde,” forklarer Ole. ”Det giver et godt indeklima, og så er materialerne også nogle, der ikke er skadelige for naturen, når de engang om rigtig mange år ikke længere skal være hus.”

Vi går videre rundt i huset, og det er tydeligt, at alt er gennemtænkt. Gulvene i stuen er de oprindelige. Der lå nye gulve oven på, som er taget af, og de gamle gulve er slebet ned og behandlet med linolie. Der er taget et par vægge ned for at gøre stuerne mere åbne, og væggene er blevet spartlet med en linoliebaseret spartelmasse og malet med naturmaling.

Blotlagte spær Første salen er minimalistisk. Det er tydeligt, at her bor et yngre par. Køkkenet minder om et køkkenalrum. ”Vi har brugt ekstra penge på at få lydisoleret mellem de to etager,” forklarer Ole. ”Tømrerne pillede det gamle gulv op og lagde et gummibånd på bjælkerne. Derefter lagde de en OSB-plade,” forklarer han. ”Den blev lagt som flydende gulv med de gamle rensede gulvbrædder på. Det har været dyrere, men bestemt det værd, så barnebarnet kan slå sig løs, uden at det generer os nedenunder.”

Vi går ind i stuen, hvor en elegant trappe leder op til tagetagen. Her møder os et smukt syn. De gamle spær står frit, og gipsen er blevet lagt ovenpå. ”Jeg synes, det er blevet så flot.” Det må jeg give ham ret i. ”Det gør det så heller ikke værre, at der er udsigt til domkirken,” smiler Ole.

Tillid har været nøglen Vi sætter os ned igen, og jeg vil gerne høre om hvilke gode og dårlige erfaringer Ole og Kirsten har gjort sig i løbet af processen. ”Det, at vi havde en entreprenør, som vi kendte og havde tillid til, var klart den bedste oplevelse.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

33

Teknik Af Emil Skrædderdal

Det er jo ikke sådan, at der ikke har været uenigheder, men vi har hele tiden mødt hinanden med respekt. Jeg ved, at det har været en god handel for begge parter.”

Alt har ikke været fryd og gammen, og især den lange behandlingstid af ansøgningerHuset er blevet udvalgt ne hos kommunen var til stor som en af 6 finalister frustration. ”Vi fik at vide, at vi i konkurrencen kunne få tilladelsen til at bygge Renoverprisen. Prisen blev midt i august, men det endte uddelt den 11. september med, at vi først kunne gå i gang ved en prisfest på midt i november. Vi havde sågar Refshaleøen i København, og det blev ”Diamanten” i lavet en nabohøring selv, som Sønderborg der løb af med svarede til den kommunen sesejren. Se www.renover.dk nere lavede. Det eneste, der manglede, var, at der stod, at det var kommunen, der havde lavet den,” griner Ole og påpeger i en mere seriøs tone, at vintervejret gjorde, at byggeriet blev 250.000 dyrere, da pudsningen blev forsinket og skulle foretages i frostvejr.

Efter

34

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

Håber flere vil følge trop Ole, Kirsten, deres datter Gunvor, svigersønnen Anders og barnebarnet Mathias har nu boet i huset i et år. Ole fortæller, at han hver dag glæder sig over resultatet, men at det for ham ikke slutter der. ”Jeg vil vise, at man kan renovere et hus, så det kan holde mange år og samtidig leve op til de standarder, vi sætter for nutidens huse. Vi har en kæmpe bygningsmasse, og det er ærgerligt, hvis det ender med, at alt bare bliver revet ned for at skabe plads til nye huse. Jeg bliver først rigtig tilfreds, når jeg ser, at vores eksempel bliver fulgt. Jeg ved heldigvis, at Egen Vinding allerede har lavet et hus mere med erfaringer fra dette, og med den øgede fokus på renovering er der kun grund til at være optimist,” slutter Ole.

Læs mere renover.dk.

Emil Skrædderdal er formand for Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB).

af Rasmus Nør Hansen Debat

foto: cille lorenzen Hjort

Bagsiden af Roskilde Festival Engangstelte er en billig løsning for den enkelte men en dyr løsning for miljøet. Bæredygtig udnyttelse af ressourcerne er ikke i højsædet på Roskilde Festival.

Bedre telte – som bruges år efter år - kan være med til at reducere affaldsproblemet på Danmarks største festival.

Hvis man skulle nævne et tilbagevendende miljøproblem som præger Roskilde festival år efter år, er det den store bunke affald, der efterlades på campingområdet, når festivalen slutter. Inden for et par timer har masseudvandringen af trætte festivalgængere nemlig efterladt et bjerg af telte, pavilloner og stole på campingområdet. Store mængder af dette affald afbrændes på forbrændingsanlægget Kara/Novoren i Roskilde, hvor det laves om til el og fjernvarme.

Dette er dog ikke den mest miljøvenlige løsning, da store dele af det afbrændte affald kunne genanvendes af festivalgængerne, og derved reducere drivhusgasudledningen forbundet med den globale produktion af nye materialer. For eksempel laves de fleste teltstænger af aluminium, som udvindes fra jordarten Bauxit, hvilket er en energikrævende og forurenede proces.

Ifølge Mathias Krog Steffensen, som er ansvarsperson for Roskilde

Festivals miljøgruppe, er det specielt de mange efterladte telte på campingpladsen, der udgøre en stor del af miljøproblemet.

Engangstelte, en billig løsning der er dyr for miljøet Freja Marie Frederiksen, der arbejder som projektleder for Roskilde social responsibility, mener problemets kerne er, at de fleste festivalgængere køber telte, der er så billige, at det bedre kan betale sig at efterlade dem på campingområdet, end at tage dem med hjem. Mathias Krog Steffensen er enig i dette og siger, at miljøgruppen kalder disse telte for engangstelte.

Han mener, at en løsning kunne være, at Roskilde Festival begyndte

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

35

Debat af Rasmus Nør Hansen

at stille krav til kvaliteten af de telte der sælges, gennem samarbejdsaftaler med producenterne, således at festivaltelte i fremtiden blev mere holdbare. I forlængelse heraf mener han dog ikke, at butikkerne har tænkt sig at stoppe salget af de billige engangstelte, da de ”tjener kassen på dem”. Festivalgængernes valg af telte er nemlig i høj grad afhængig af prisen ikke af miljøet.

Ikke desto mindre mener Mathias Krog Steffensen stadigvæk, at det kan være økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt for festivalgængerne at investere i et holdbart telt, som kan genbruges flere år i træk, selvom de ville koste mere end engangsteltene. ”Hvis nu et telt kostede 500 kr. og holdt til 5 års festival, har man brugt det samme beløb som et engangstelt til 100 kr., men til gengæld lavet et mindre fodaftryk på miljøet, teoretisk set 5 gange så småt”.

Fest, farver og genanvendelse af engangstelte?

En anden løsning på dette affaldsproblem kommer fra kampagnen Camp Aid, som miljøgruppen kårede til årets miljøtiltag 2014. Camp Aid består af 80 frivillige som tager rundt på campingområdet og opfordrer festivalgængerne til at donere

deres festivaludstyr til forskellige velgørenhedsformål. Indsamlingen af telte er i denne sammenhæng blevet opgjort til 1200 mindre telte og 350 store telte.

Dog mener Mathias Krog Steffensen, at en indsamling af alle de efterladte telte på Roskilde Festival, ville kræve en større indsats. ”Selvom Camp Aid hentede en masse telte, havde de slet ikke ressourcer nok til at samle alle de efterladte telte sammen”. Han estimerer at der potentielt kunne være over 50.000 telte, hvoraf størstedelen efterlades til forbrændingsanlægget.

Der er således stadigvæk lang vej til en mærkbar reduktion af efterladte telte på campingområdet.

Dyrt at brænde, dyrt at sortere men…

Ifølge Freja Marie Frederiksen er afbrændingen af de efterladte engangstelte, sammen med resten af affaldet, også et økonomisk problem, da det er en af de største udgifter i forbindelse med oprydningen efter festivalen. Kara/ Novoren skal nemlig have betaling for bortskaffelsen af de forskellige materialer. Der er således også en økonomisk gevinst for Roskilde Festival, hvis affaldsmængden reduceres. I 2013 blev kun 9% af den

foto: thomas wessel

36

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

samlede mængde affald på 1495 tons genanvendt, hvilket primært kom fra kildesortering af affaldet.

Det er nemlig for dyrt for Roskilde Festival at eftersortere. Ikke desto mindre mener hun stadigvæk, at en øget sortering i fremtiden er en prioritet for Roskilde Festival, selvom det økonomisk ikke kan betale sig.

Ordentlige telte og øget genanvendelse – en bæredygtig strategi?

Om løsningen er mere genanvendelse og holdbare telte, vil fremtiden vise. Dog er en ting sikkert for Freja Marie Frederiksen ”Bæredygtighed skal integreres i selve festivalen”, hvilket betyder, at der skal arbejdes meget mere strategisk og målrettet.

Sidste år blev bæredygtighed nemlig skrevet ind som et fokusområde i festivalens overordnede strategi.

En ting, hun allerede nu har løftet sløret for, er, at der i højere grad skal opsættes nogle langsigtede målsætninger omkring bæredygtighed, også inden for affaldsområdet.

I første omgang er det i hvert fald afgørende, at der gøres op med ’brug og smid væk’ kulturen på festivalen.

Rasmus Nør Hansen er frivillig i UngEnergi, VedvarendeEnergis ungdomsafdeling.

Af Claus Christensen Teknik

foto: bolius

Ministeren og alle de andre BedreBolig er navnet på en ny ordning, der skal sætte skub i energirenoveringer i de danske boliger. EnergiTjenesten har fået en vigtig rolle i det nye initiativ

se som energiminister i februar var på Bolius’ Boligkonference, rejste hans gamle folkeskolekammerat Janus Hendrichsen, som er BedreBolig-Rådgiver i EnergiTjenesten, sig op og tilbød ham et energitjek.

Og så sprang Rasmus Helveg Petersen straks til.

Guide til alle borgere ”Jeg havde en mistanke om, at loftet kunne trænge til noget isolering. Men det overrasker mig, at vi spilder så meget energi med vores gulvvarme på badeværelset i kælderen.”

Sådan siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) efter at have gennemgået hele sin murermestervilla i 2 etager med kælder fra 1920’erne med en BedreBolig-Rådgiver fra EnergiTjenesten.

Ministeren har længe haft lyst til at få lavet et energiscreening af sin bolig, men har som mange andre udskudt det. Da han kort efter sin udnævnel-

Denne energirådgivning af energiministeren er i tråd med en ny ordning, der skal føre borgeren sikkert igennem sin energirenovering af boligen.

Ordningen hedder BedreBolig og har sigtekornet indstillet på rådgivningsdelen, hvor borgeren bliver holdt i hånden under hele forløbet fra den indledende idéfase videre til indhentning af tilbud til den afsluttende overlevering fra håndværkeren.

Flere end 160 BedreBolig-rådgivere er blevet uddannet til at guide borgeren gennem en proces, der for mange ellers kan forekomme temmelig uoverskuelig.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

37

Teknik Af Claus christensen

Det skal være enkelt at energioptimere

foto: hanc christian jacobsen

”Uddannelsen af BedreBolig-rådgivere har givet os mulighed for at klæde rådgivere på til at gøre det, som EnergiTjenesten i forvejen er allerbedst til; nemlig at yde uvildig, helhedsorienteret rådgivning til bygningsejere ...”

Det var den daværende klima-, energi- og bygningsminister, Martin Lidegaard, der i 2013 introducerede BedreBolig – dengang under arbejdstitlen Grøn Boligkontrakt. ”Med Grøn Boligkontrakt gør vi det let og enkelt at få energirenoveret ens bolig. Det vil betyde rigtig meget for pengepungen og indeklimaet, men også have en positiv effekt på klimaet. 40% af den energi vi bruger, bliver brugt i bygninger, så der er et stort potentiale her, som vi får mulighed for at høste med den grønne boligkontrakt og BoligJobordningen,” sagde Martin Lidegaard dengang.

Opgaven med at uddanne de mange BedreBolig-rådgivere har EnergiTjenesten taget sig

af i samarbejde med Byggecentrum, VIA University College og CLEAN. Rådgiverne kan være udførende håndværkere, arkitekter, ingeniører, energimærkningskonsulenter og energivejledere.

EnergiTjenesten er skræddersyet til opgaven Lea Munkholm fra EnergiTjenesten varetager en del af uddannelsen og fortæller, at projektet passer perfekt ind i EnergiTjenestens profil: ”Uddannelsen af BedreBolig-rådgivere har givet os mulighed for at klæde rådgivere på til at gøre det, som EnergiTjenesten i forvejen er allerbedst til; nemlig at yde uvildig, helhedsorienteret rådgivning til bygningsejere. EnergiTjenesten har mange års erfaring med at yde den type rådgivning, samtidig med at vi også tidligere har lavet uddannelsesforløb for håndværkere, ingeniører og arkitekter. Det giver en unik mulighed for at koble erfaringer fra flere af EnergiTjenestens kerneydelser og viderebringe det til BedreBolig-Rådgiverne,” forklarer Lea Munkholm.

Lea Munkholm fra EnergiTjenesten uddanner BedreBolig-rådgivere.

Claus Christensen er kommunikationsmedarbejder i EnergiTjenesten.

foto: energistyrelsen

Det kan du bruge BedreBolig til: Din BedreBolig-rådgiver kan følge dig hele vejen – fra overblik over dine muligheder til færdig renovering. Men du vælger selv, hvor meget rådgivning du vil købe. Du kan få rådgivning til præcis de dele af renoveringsprocessen, du har brug for.

BedreBolig-rådgiveren kan tilbyde at: •A fklare dine behov og ønsker til forbedringer af boligen •K ortlægge dit hus’ energimæssige tilstand •R ådgive om mulige energimæssige forbedringer og hjælpe med at prioritere dem •U darbejde en BedreBolig-plan med overblik over og budget for din renovering •P rojektere, indhente tilbud og lave aftale med håndværkere • F øre tilsyn med og kvalitetssikre arbejdet • L ave afsluttende gennemgang og overlevering • F ølge op på hele projektet et år efter renoveringen Kilde: Energistyrelsen. Det er Energistyrelsen, der administrerer BedreBolig-ordningen. Man kan læse mere om ordningen på www.bedrebolig.dk

38

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

Anmeldelse

Nok er nok AF TRINE HENRIKSEN, UngEnergi Forfatteren Niels I Meyer er tidligere fysikprofessor ved Danmarks Tekniske Universitet og medlem af Romklubben (dem der udgav bogen Grænser for Vækst). Bogen består af ti kapitler hvis gennemgående tese er, at der er grænser for vækst, og at demokratiet er truet af en skæv udvikling, hvor politik udklædes som økonomiske teorier.

Forfatteren lægger ikke skjul på sin holdning til de klassiske økonomer og organisationer, eksemplificeret ved citatet ”… det kan gøre ondt på flertallet af Vestens økonomiske professorer, at de har spildt deres professionelle liv på at undervise og forske på grundlag af vildledende økonomiske modeller.” Den neoliberale økonomi kommer under hård beskydning i bogen, men forfatteren giver også plads til at glædes over nye økonomiske teorier, der er i overensstemmelse med grænser for vækst, fx økologisk økonomi.

Bogen kommer dog videre omkring end økonomiske teorier. På kun 87 sider behandles også meningen med livet, universiteter på gal kurs, forholdet imellem stat og kirke samt tanker omkring en selvstændig afsked med livet. Personligt var jeg mest fanget af artiklerne omkring økonomi og miljø.

Efter at have læst bogen efterlodes jeg med en følelse af at have stiftet bekendtskab med en passioneret og indigneret person, der har fået nok. Læseren præsenteres for klare holdninger til inspiration eller provokation alt efter, hvor enig man er med udsagnene. Det er tydeligt, at forfatteren gerne vil sætte noget i gang hos læseren, når han giver bud på konkrete løsninger (du kan starte her, hvis du gerne vil gøre en forskel).

At forfatteren selv er ”i sit livs efterår” og gerne vil give faklen videre til den nye generation gør indtryk i sig selv. Her er en mand, der har været aktiv i alle disse år, og som ønsker at kampen for social, økonomisk og miljømæssig retfærdighed fortsætter. Man får følelsen af, at meget er på spil, og at det vil blive en hård, men ikke håbløs, kamp. Dog, som forfatteren siger, ”held og lykke med kampen, det får I brug for!”

Niels I. Meyer: Nok er nok. 88 sider. Pr. 125,-. Forlag: Tiderne Skifter.

Zero Marginal Cost Society af TRINE HENRIKSEN

”Den kapitalistiske æra er passeret”. Det er med de ord, Jeremy Rifkin slår bogens tema an. Æraen, der har varet i mere

end ti generationer, skulle altså efter sigende have nået sit højdepunkt og have været for nedadgående i et stykke tid. På samme tid er en ny økonomi ved at vinde indpas. En økonomi som bliver spået til at være dominerende allerede i år 2050.

Oversat til dansk kaldes økonomien noget i retning af ”De Kollaborative Fællesskaber”. I denne økonomi er fællesskabet det bærende, og ”bytteværdi” erstattes af ”deleværdi”.

Det paradoksale er, at det er kapitalismen, der er ved at underminere sig selv ved hjælp af sin egen succes. Udsagnet er det bærende i bogen. Absurditeten ligger i, at kapitalismens mål for ultimativ succes er ekstrem produktivitet. Når produktiviteten er optimeret på absolut vis, vil de marginale omkostninger ved produktionen være noget nær nul. Men da det er et faktum, at profit bliver skabt i marginalområdet, vil der ikke længere være nogen nævneværdig profit at høste. Kapitalismens livsnerve kappes langsomt. Årsagen til undermineringen skal findes i samfundets teknologiske udvikling. Rifkin peger på, at tre faktorer gennem historien til stadighed har været afgørende for hvilket økonomisk paradigme, der har været herskende. De tre er: kommunikation, energi og infrastruktur.

Teknologiske genistreger som internettet, 3D-printning og nye måder at udnytte vedvarende energi på udgør alle dele af de nye faktorer, som leder til den nye økonomi.

For uindviede kan det udmeldte omkring et uundgåeligt paradigmeskift virke overraskende. Men kender man forfatteren, er bogens budskab vel nærmere ventet. Rifkin kan pryde sig med titler så som økonom, social teoretiker, debattør og politisk rådgiver, og den her anmeldte bog er på alle måder

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

39

Anmeldelse

en overbygning på forfatterens allerede kendte tanker og skriverier.

Rifkins epokegørende udsagn bliver letfordøjeligt for læseren grundet hans store erfaring og grundighed. Det er rent sprogligt en fornøjelse at læse bogen, hvilket især skyldes den særdeles gennemtænkte opbygning. Der bliver konsekvent på skiftende vis refereret til store tænkere, historien, statistisk materiale, og til Rifkins eget forfatterskab og erfaringer. Som læser bliver man medrevet og kan næsten ikke andet end overgive sig til de påstande, bogen kommer med. En meget skeptisk læser vil måske endda vove at komme med den betragtning, at det hele måske passer lidt for godt sammen.

Jeremy Rifkin: The Zero Marginal Cost Society, 368 sider, kr.102,15, Palgrave Macmillan 2014.

Mens vi venter AF HANS PEDERSEN

Det er en kilde til højlydt undren, at der ikke er moderne tænkende økonomer, der kaster sig over at udvikle en sammenhængende økonomi, der totalt integrerer klodens begrænsede ressourcer.

Det er det, der er hovedærindet for Ross Jackson i bogen ”Occupy World Street.” Hans tese er, at ”business as usual” er en fantasi i hovedet på vækstfanatikere, der ikke har benene på jorden. Det er nødvendigt at finde frem til

40

at producere med mindre brug af energi og uden affald og brug af giftige stoffer.

Ross Jackson har været en markant skikkelse både inden for forretningsverdenen og i NGO-miljøet. I 1971 grundlagde han SimCorp, der i dag er et førende software selskab. I 1988 grundlagde han den første hedge fond med speciale i valutahandel. Han er formand for Gaia Trust – en NGO, der arbejder med at fremme vedvarende energi i mere end 30 lande. Ross Jackson bor i Danmark, hvor han er hovedaktionær i Urtekram, der producerer økologiske fødevarer Den nødvendige start på en overgang til økologisk økonomi er ifølge Jackson, at økonomien skal udgøre et redskab til at fremme effektivitet inden for økosystemet. Dette kan ske inden for den private sektor, hvor profitmotivet fortsat kan være en drivende kraft for innovation. Nogle førende forretningsfolk vil af egen tilskyndelse indføre denne ændring, men det vil tillige være nødvendigt med en formel ramme for at definere slagmarken for de kommercielle aktører.

Mere end noget andet ønsker Ross Jackson, at EU snarest muligt dropper jagten på økonomisk vækst, forlader WTO og lægger al sin vægt på at fremme bæredygtighed.

En sådan ændret økonomisk tankegang er ikke let. Og indtil dato er forskningen i de nødvendige ændringer klart underprioriteret. Der venter en enorm kreativ udfordring for de økonomer, der tager udfordringen op. Og en ny økonomisk verdensorden. Samt en stribe Nobel-priser i økonomi.

Ross Jackson: Occupy World Street. A Global Roadmap for Radical Economic and Political Reform. 316 sider.

Pris: kr.260,97. Chelsea Green Publishing.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

Det gode liv AF HANS PEDERSEN ”Tro ikke på, at det ikke kan være anderledes,” står der i indledningen til pamfletten fra NOAHs Modvækstgruppe.

Med ukuelig optimisme påpeger gruppen den uholdbare situation, der følger i kølvandet på den globale miljøkrise, at ressourcerne er under pres og ikke mindst den stigende ulighed (se ”Hvad skal man så mene om det?, side 23).

Samtidig går gruppen i rette med ideen om, om grøn vækst overhovedet er svaret på spørgsmålet om, hvordan vi kan skære ressourceforbruget ned. ”Væksten har været en forudsætning for, at beskæftigelsen kunne holdes oppe, på trods af at den teknologiske udvikling og rationaliseringer i stigende grad har overflødiggjort arbejdspladser i industrien og landbruget.” (…) ”Kravet om vækst er nu ved at blive en trussel imod vores beskæftigelse og velfærd snarere end en forudsætning. Vi er nødt til at erkende, at vi er stødt ind i vækstloftet. Og derfor er vi nødt til at udskifte vækstparadigmet med en anden måde at se verden på.”

Her er BNP som en indikator for samfundets succes direkte i modstrid med det, der kræves for at skabe en bæredygtig omstilling.

I pamfletten citeres økonomen John Maynard Keynes for at

Anmeldelse

plædere for, at ”en reduktion af arbejdstiden vil betyde mere tid i hverdagen, hvilket vil komme specielt børnefamilier til gode. Og så er vi tilbage ved det gode liv.

NOAH 2014. PÅ vej mod en bæredygtig omstilling. NOAHs debatserie nr.9. NOAHs forlag.

I samme afsnit har Michael Lauring en velskrevet artikel om mulige fremtidige udviklinger af boliger og byer. I artiklen inddrages også beboernes brug af boligerne og den konsekvens dette har for at fastholde den bæredygtige intention.

En række af bogens artikler anvender et (fag)sprog og et lix tal, som kun kan være henvendt til kollegaer.

Poul Lodberg er arkitekt maa. ”Et dobbelt greb om et systemperspektiv og omstillingsprocesser båret af forskellige aktørkonstellationer”.

Jesper Holm, Bent Søndergård, Inger Stauning og Jesper Ole Jensen (red.): Bæredygtig omstilling af bolig og byggeri.

352 sider. Kr. 399,- Frydenlund.

Bæredygtig omstilling af bolig og byggeri AF POUL LODBERG Bogen er en antologi med bidrag af 16 forskere, der fra forskellige sider præsenterer nyere udviklinger indenfor bæredygtig klima- og energi­ omstilling. Herunder også sociale, politiske og kulturelle faktorers rolle i omstillingsprocessen. Bogen falder i fire dele: 1. Teoretisk & historisk kontekst 2. Innovation & teknologiske regimer 3. Social praksis & boligkultur 4. Politisk-strategiske omstillingstiltag.

Mange af artiklerne undgår definitioner, af hvad de betragter som bæredygtigt, økologisk osv.

Derfor skal fremhæves et interview med Søren Dyck - Madsen, hvor der opstilles en række parametre, som indgår i betegnelsen ”bæredygtigt byggeri”.

Disse kunne danne grundlag for en mere afklarende ramme.

Tilstanden i den bedste af alle verdener

også andre forslag til løsninger, at man kan kompensere ejerne på samme måde, som briterne kompensere slaveejerne i Caribien, da slaveriet blev ophævet. Og som endnu et forslag at man kan sætte fuld skrue på udviklingen af de vedvarende energikilder, således at de fossile energikilder bliver udkonkurreret.

Det er sørgeligt at konstatere at der ikke er politikere, der for alvor tør tage teten. Til gengæld analyserer World Watch Institute sig frem til, at der er en markant stigning i græsrodsaktiviteterne. Verden over har der været 843 større protestaktioner fra januar 2006 til juli 2013 i 87 lande. Med 59 i 2006 og 112 i den første halvdel af 2013. I USA er olierørledningen Kaystone XL blevet gennemheglet, idet den skal føre tjæresand 1.177 km fra Canada til den Mexicanske gulf. En af frontfigurerne er Bill McKibben, der er fortaler for et netværk af mange lokale grupper frem for en stor central organisation. Hans argument er, at den største indsigt kommer fra neden, fra folk, der ikke udøver magt, men er offer for den.

Tom Prugh og Michael Renner, red.: Governing for Sustainability.

294 sider. Kr.132,-. Island Press, Washington, 2014.

AF HANS PEDERSEN World Watch Institute er verdens førende tænketank på klimaområdet. Gennem 21 artikler analyseres det, hvordan man gennem politisk og økonomisk ledelse kan nå frem til bæredygtighed.

Allerede i forordet slås det fast, at for at opnå en markant nedgang i CO2-udslippet, er det nødvendigt at konfiskere de fossile brændstoffer fra de nuværende ejere (sic). Der står

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

41

Regeringen siger ja til jagt på dansk skifergas Kilde: Berlingske 5. juli 2014.

Skifergassen boomer i USA samtidig med, at efterforskningen accelererer rundt om i verden. »Regeringen har en ambitiøs plan for at omstille det danske energisystem til at blive baseret på vedvarende energi. Men fossile brændsler vil være en vigtig del af energisystemet i både Danmark og i resten af verden i mange år endnu,« siger klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) om skifergasproduktion i Danmark.

På Energiens Topmøde 11. juni udtalte Henrik Sass Larsen: ”Der er ikke nogen grund til, at vi ikke i Danmark skal beholde de arbejdspladser, der er forbundet med produktion og udvinding af skifergas,« sagde Henrik Sass Larsen.

En tåget fransk energiplan Kilde: Information 7. juli 2014.

Det største energipolitiske spørgsmål i Frankrig er, hvad man skal gøre ved den

aldrende atompark? Efter oliekrisen i 1973 ønskede Frankrig energimæssig uafhængighed med omfattende byggeri af atomkraftværker. Præsident Hollande ønsker, at Frankrig skal gå fra 75 pct. til 50 pct. af elektricitetsproduktion fra atomkraft inden 2025.

Hvordan det skal ske, forbliver imidlertid uklart. En række af de 58 atomkraftværker, der producerer den rekordhøje procentdel af elektriciteten, er ved at nå deres udløbsdato: 40 år.

Flydende vindmølle står til havs Kilde: Politiken 7. juli 2014.

En ensom vindmølle troner på tre gule ben på havet fem kilometer fra den portugisiske atlantershavskyst lidt nord for Porto.Vindmøllen står helt roligt og ligner egentlig alle andre havmøller. Blot ser platformen anderledes ud.

Men ’Windfloat1’ er ikke en almindelig havvindmølle. ’Windfloat1’ står ikke på et fundament på havbunden – den flyder på vandet. ’Windfloat1’ kom på plads i slutningen af 2011, og foreløbig går det fint, siger Alla Weinstein. 6. januar var der eksempelvis ni meter høje bølger i området.

Vindbranchens interesse for flydende møller skyldes, at vandet meget hurtigt bliver dybt ved mange af verdens kyster. »Flydende møller er ikke relevante i nordsøområdet, som er ret lavvandet.

Alt i VVS | Solvarme Varmepumper Pillefyr | Brændekedler

Hover KirKevej 49 | 7100 vejle Niels reiter, aut. vvS-installatør: 20 33 38 65 vejlebyg@worldonline.dk

42

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

Men langs atlanterhavskysten, i Middelhavet, ved Japan, Korea og USA er de interessante,« siger Joao Paulo Costeira, produktionsdirektør for Europa i EDP Renewables.

Skifergas med kedelig bismag Kilde: Politiken 6. juli 2014.

Når mange forskere og senest det internationale klimapanel IPPC har konkluderet, at vi af hensyn til klimaet kun kan bruge 1/3 af jordens fossile energi, så er den naturlige konklusion, at vi hurtigst muligt må stoppe efterforskning og udvinding af de 2/3, der ikke skal op af jorden.

Det store spørgsmål er så, hvilken olie, gas og kul der ikke skal udnyttes. Er det skifergas i Nordjylland, olie i Mellemøsten eller måske kul i Mozambique? Der er behov for klare kriterier for, hvad man lader ligge. Et godt bud er at lade det ligge, der giver flest problemer, f.eks. i form af miljøproblemer, og mindst gavn, f.eks. fordi der skal bruges meget energi og andre ressourcer til udvindingen, og nettoudbyttet derfor er lavt.

Over en milliard biler i verden – og tallet stiger Jyllands-Posten 01 07 2014 Når der er gået et sekund, er næsten tre nye biler trillet ud fra samlebåndet på en af de mange bilfabrikker rundt

◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗

i verden. Dermed har antallet af biler i verden for første gang passeret den magiske grænse på en milliard biler, viser en opgørelse fra miljøinstituttet Worldwatch Institute i den amerikanske hovedstad, Washington D.C. De kinesiske bilfabrikker sendte sidste år dobbelt så mange biler på gaden som de amerikanske. Den kinesiske bilpark er vokset fra 3,8 mio. biler i 2000 til 43,2 mio. sidste år og er nu verdens tredjestørste. En stigning på over 1.000 pct.

Hos Europas største bilproducent, Volkswagen, er den danske direktør, Ulrik Schönemann, ikke i tvivl om, at der kommer endnu flere biler de kommende år.

Worldwatch Institute har som miljø-

organisation tårnhøje forventninger til elbiler og hybridbiler. I dag findes der 405.000 elbiler i verden, og produktionen stormer frem med en årlig vækst på både 50 og 100 pct.

De fleste elbiler finder man i USA med omkring 174.000, mens Norge er det land i verden, der målt pr. indbygger har flest elektriske biler. Hos VW tror man, at el- og hybridbiler vil fortsætte med at erobre markedsandele – ikke mindst i storbyerne. »Set ud fra et verdensperspektiv er det oplagt, at el- og hybridbiler kommer på markedet i multimillionbyer som Beijing, Tokyo og Sao Paulo, hvor smog og anden luftforurening er et massivt problem,« forklarer Ulrik Schönemann.

»I Danmark betyder lovgivningen, at hybridbiler er pålagt lige så høje afgifter som benzin- og dieselbiler, hvilket medfører, at hybridteknologien ikke er attraktiv for danskerne, selv om bilproducenterne er klar.«

Gud og den sorte olie Kilde: Politiken 21 07 2014 Verdens største paraplyorganisation for kirker, World Council of Churches (WCC), har formelt besluttet at anbefale alle sine medlemsorganisationer et totalt stop af investeringer i aktier i selskaber, der handler med såkaldt sort energi.

WCC organiserer 345 kirkesamfund, især ortodokse, anglikanske og protestantiske, med over 500 millioner mennesker.

Det er usikkert, hvad beslutningen betyder i kroner og øre. WCC har ikke selv store midler, men mange af de enkelte kirkesamfund er store investorer.

For eksempel har den svenske folkekir-

bestil Scan qr-koden og tjek et gratis isolerings

Hurtig omstilling til vedvarende energi

Papiruld fra Papiruld Danmark A/S er eneste danske produkt på markedet.

Kom og diskutér den grønne omstilling med politikere og eksperter - og hør VedvarendeEnergis vision om, hvordan vi omstiller Danmark til 100% vedvarende energi allerede i 2030.

Læs mere ve.dk/energivision

Tirsdag den 28. okt. 2014 kl.16-18.30 i fællessalen på Christiansborg. Gratis bustransport fra Aarhus og Odense.

• fugtbestandigt • ingen kuldebroer • høj isoleringsevne • høj brandmodstand • miljørigtigt / CO2-besparende

Arrangementet er gratis.

Tilmelding nødvendig: km@ve.dk www.papiruld.dk • 48 14 11 88

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

43

ke på nationalt plan en investeringskapital på omkring 5 milliarder kroner, og dertil kommer de mange stifter, der forvalter kirkens jord-og skovområder.

Derfor er den potentielle effekt meget stor. Især hvis den katolske kirke en dag tilslutter sig.

I Danmark er der ingen større institutionelle investorer, der bakker op om den, og som Politiken tidligere har beskrevet, har for eksempel Københavns Kommune, der prøver at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad, ingen politik om at holde sig ude af fossile investeringer.

De konkluderer, at det ikke vil være muligt at opretholde energiproduktionen uændret og samtidig skaffe vand nok til drikkevand og andre formål.

- Hvis vi fortsætter med at forbruge vand så ukontrolleret, som vi gør i dag, vil vi ende i en uoverstigelig, global vandkrise, siger den ene af forskerne bag undersøgelsen, professor Benjamin Sovacool, der er leder af Center for Energiteknologi ved Aarhus Universitet.

På baggrund af rapporten anbefaler forskerne blandt andet mere forskning i kølesystemer, bedre energieffektivitet og udbygning af vind- og solenergi, som ikke bruger vand til køling.

Elværker bruger vand – meget vand

Ny landvind er billigste strøm

Kilde: EnergiNyt 31.juli 2014 Nedkøling på verdens elværker sluger alt for meget vand og kan føre til alvorlig vandmangel i løbet af de næste 25 år.

Det konkluderer to rapporter udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet, Vermont Law School og den amerikanske flådes forskningsinstitution CNA.

Kilde: Politiken 19. juli 2014 Vindmøller på land er den billigste løsning, hvis man skal etablere ny elproduktion i Danmark. De slår både konventionelle kul- og gaskraftværker, havmøller og værker, der fyrer med træpiller eller anden biomasse. Også ombygning af centrale værker fra kul

til træpiller er en dyr løsning, viser en ny analyse fra Energistyrelsen.

Ifølge analysen er omkostningerne ved at producere el fra nyopførte vindmøller på land lidt over 30 øre per kWh, men den er knap 60 øre ved de næstbilligste løsninger, som er havvindmøller og store kraftværker, der fyrer med kul eller naturgas. Til sammenligning kan nævnes, at Danmarks nyeste havmøllepark, Anholt Havmøllepark, får en garantipris på 105 øre per kWh i de første 12-13 år.

Analysen er i tråd med internationale forventninger om, at landvind snart vil kunne klare sig i konkurrencen med andre energiformer. Til gengæld viser den også, at de lave elpriser for tiden betyder, at ingen ny elkapacitet kan klare sig uden støtte.

Bæredygtighed Kilde: Mandagmorgen nr. 25, 2014.

Mere end 3.000 ledere fra en bred vifte af brancher verden over er blevet interviewet af analyseinstituttet McKinsey.

Ny brandklassifikation D-s2,d0 - svarer til klasse B materiale Vi isolerer

Loft . Væg . Hulmur . Skunk . Krybekælder Teknisk isolering . og meget mere...

Tæthusprodukter og træfiberplader Dampbremser . Undertag . Facade-isolering FeelingWood isoleringsmåtter

Tlf. 21 44 80 21

www.traefiberisolering.dk

Økologisk byggeri

masseovne komposttoiletter øko-huse produktion konsulentbistand arkitektarbejde workshops

www.fornyetenergi.dk

Øbrovej 9, 4295 Stenlille | Tlf: 57 80 45 22

VedvarendeEnergis nyhedsbrev VIGTIGT! Hvis du vil modtage nyhedsbrevet fra VedvarendeEnergi, skal du sende os din mailadresse.

Nyhedsbrevet er gratis og indeholder informationer om aktiviteter i Energi- og miljøforeningerne, samt nyt fra Sekretariatet og den internationale afdeling.

44

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

Blandt de øverste ledere erklærer næsten halvdelen, at bæredygtighed er på top tre på deres prioriteringsliste. 13% udpeger bæredygtighed som den absolutte topprioritet for de kommende år. Årsagen er, at toplederne ser bæredygtighed som en del af virksomhedens fremtidige kerneforretning. Frontløbervirksomhederne har en fokuseret bæredygtighedsstrategi, som bliver tydeligt kommunikeret ud i alle led af virksomheden.

Baggrunden er, at tiltagende rovdrift på naturressourcerne fører til stigende råvarepriser. Dermed bliver virksomhederne sårbare over for ressourcemæssige begrænsninger. Svaret er en systematisk styring af ressourceforbruget og effektivisering af ressourceudnyttelsen.

Svenskerne bygger verdens største bølgekraftsanlæg Kilde: NyTeknik (Sverige).

Her fra EnergySupply.

Byggeriet af verdens største bølgekraftsanlæg er netop gået i gang ud for

den svenske vestkyst, hvor 340 bølgekraftsenheder, der får en samlet effekt på 10 MW, skal placeres på havbunden.

Det er energiselskabet Fortum, der står bag projektet, mens teknikken kommer fra virksomheden Seabased AB.

Ny energitrend detonerer prisbombe under gamle huse Kilde: Jyllands-Posten 6. september 2014 En energirevolution har ramt boligmarkedet. Nye salgstal viser, at køberne er villige til at betale væsentligt mere for energivenlige huse. Det er en giftig cocktail for ejerne af de gamle huse, der ikke kun lider under markante prisfald, men samtidig må slås med en stadig dyrere energiregning måned efter måned.

Siden energimærket blev indført i efteråret 2010, har husene med de dårligste mærker, F og G, oplevet et prisfald på 12,8 pct. Imens kunne de A- og B-mærkede huse næsten holde prisen og nøjes med et fald på 0,2 pct. Det viser en opgørelse fra boligsiden.dk.

Grøn moske Kilde: Climate Action.

Ny moske med solpaneler, energisparende LED-lys og et system, der kan sørge for, at vand bliver genbrugt, er netop åbnet i Dubai. Man forventer, at moskeen bliver den første, som opnår grønne certificeringer for byggeriet og håber, at det kan inspirere til lignende tiltag i regionen.

Khaliffen Al Tajer Mosque har betalt 30 mio. kr. til projektet og inviterede 3.500 mennesker til indvielsen.

Grøn ketchupeffekt Kilde: Mandagmorgen nr. 16, 2014.

Børser, formueforvaltere, pensionskasser og forsikringsselskaber gør klar til et grønt investeringsboom. Det nye fossilfrie aktieindex er det globale britiske børsselskab FTSEs svar på at virksomheder satser på rene energi- og klimateknologier.

Til dato har 11 amerikanske universiteter og læreanstalter, 22 byer, 18 fonde

Kvalitetssikret bæredygtigt byggeri www.egenvinding.dk * Tlf.: 57 61 77 01 * evd@egenvinding.dk

Julegave til kloden

Du støtter når vinden blæser Køb en vindmølleandel til din bedste ven, din far eller din nabo - overskuddet går til VedvarendeEnergis internationale arbejde.

100% Vedvarende i praksis

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi tel 9795 6600 www.folkecenter.net

ve.dk/Gave-til-kloden

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

45

og 26 kirkelige institutioner i en række lande besluttet at stoppe investeringer i fossil energi.

Efterforskningsboringen i Vesterhavet fandt ikke olie eller gas

Verdens overvægtigste Kilde: Sierra Club. Green.life@sierraclub.org To tredjedele af den amerikanske befolkning er overvægtige. I alt er 29% af verdens drivhusgasudslip knyttet til fødeproduktion. ”Dette er nok til at få dig til at ændre din daglige fødeindta-

gelse,” lyder det fra Sierra Club, der er USA’s største og mest kraftfulde miljøorganisation. Sierra Club anbefaler bl.a.: The Omnivore’s Dilemma: A Natural History of Four Meals (Penguin, 2006) og In Defense of Food: An Eater’s Manifesto (Penguin, 2008), for at imødegå overvægt og hvad deraf følger.

Kilde: Energistyrelsen 9. september 2014.

Wintershall Noordzee B.V. har boret efterforskningsboringen Chabazite-1 i den vestlige del af Nordsøen. Der blev ikke fundet olie eller gas i boringen.

Chabazite-1 blev boret som en lodret boring med efterforskningsmål i kalk af Paleocæn/Øvre Kridt alder. Boringen sluttede i Øvre Kridt kalklag i en dybde af 3001 meter under havets overflade. Der blev foretaget omfattende målinger af de gennemborede lag.

Vanddybden på borestedet er 56 meter.

Boringen bliver nu lukket permanent.

Næste boring foregår i nederlandsk område.

De udødelige Ninja Turtles Kilde: Sierra maj/juni 2014.

Angela Sun, der er filmmager og journalist fra LA har produceret en dokumentarfilm om de gigantiske øer af plastik, der driver omkring i verdenshavene. Plastic Paradise hedder filmen og beskriver Midway atollen, hvor man kan finde masser af computerskrammel, 35 mm film ruller og Ninja Turtles fra 80-erne. Plastikken har således været årtier undervejs til atollen.

Vand Kilde: Udvikling nr. 4, 2014 Et italiensk-schweizisk firma har udviklet et metode til at trække vand direkte ud af atmosfæren: Et 10 meter ramme af bambus med et nylonnet.

Udbytte op til 100 liter vand pr. dag.

Projektet er med succes blevet afprøvet i etiopiske landsbyer.

RÅSTOF 46

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2014

Deadlines for annoncer: 4/14: 17. november 2014 1/15: 16. februar 2015 2/15: 18. maj 2015 3/15: 14. september 2015

Det kommer til vinter

r E ø VE- ropa I Eu

I næste nummer sætter vi fokus på ”VE-øer i Europa.” Samsø er kun en af de øer, der alene i Europa arbejder på at blive selvforsynende med energi fra de vedvarende energikilder.

Vi bringer en række frontberetninger fra VE-øer i Europa. Fotografiet her er fra den hollandske del af Vadehavet.

Foto: Brigitte Feenstra

Råstof | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | EFTERåR 2014

47

Nyheds

brev!

Hvis du vil m nyhedsb odtage revet fra Vedvare ndeEne rgi, skal du sende d in email til ve@v e.dk

Bliv medlem For 300,- modtager du årligt 4 numre af RÅSTOF

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.

- arbejder for at fremme økologisk byggeri Privatperson kr. 300,Studerende eller pensionist kr. 100,Virksomhed kr. 1.000,- (+ moms)

lob@lob.dk • www.lob.dk

Bliv medlem og støt denne udvikling!

Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe på 86 760 444 eller maile til ve@ve.dk.

Christiansborg,, 28. oktober kl. 16 Kom og diskutér den grønne omstilling med politikere og eksperter - og hør VedvarendeEnergis vision om, hvordan vi omstiller Danmark til 100% vedvarende energi allerede i 2030. Læs mere ve.dk/energivision