Fotograf: Lærke Posselt
“Det er, som om min hånd ikke er den samme, som førte cigaretten hen til den rødmalede mund, der engang grådigt sugede på cigaretten og pustede røgen ud. Det er, som om de lyseblå øjne, der engang så cigaretrøgen stige til vejrs og ligge som en tordensky over cafebordet, ikke tilhører den samme krop, som stadig er fyldt med rødt blod, der kan flyde som blåt blæk, som om den skrift, der flyder fra mine hænder, ikke kommer fra den samme krop, som tænker og forsøger at transformere tankerne til en fortælling, længe efter der er indført rygeforbud på Bankeråt, og jeg for længst er holdt op med at ryge cigaretter og cannabis.”
Miss København_CVR.indd 1
MISS KØBENHAVN er en roman om at føle, livet er én stor konkurrence. Hvem er smukkest? Hvem er klogest? Hvem præsterer bedst? Kamma flytter i midten af 90’erne fra provinsen, hvor hun har haft en eventyragtig opvækst, til København for at studere litteratur på universitetet. Hun vil gerne være voksen og forsøger at stoppe med at ryge hash, men det er ikke let at udvikle sig – gøre sig fri af fortiden – og finde sig til rette i storbyen. De nye venner på kollegiet tænker mere på at ryge hash og score damer end på at tage en uddannelse, og når underviseren på universitet kun interesserer sig for litteratur skrevet af mandlige forfattere, og for Klaus Rifbjerg i særdeleshed, så er det svært at være en ung kvinde med ambitioner.
Camilla Hjørnholm Olsen (f. 1975) er cand.mag. og har studeret dansk og litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Hun er også master i rusmidler fra Aarhus Universitet og har i en årrække arbejdet med politisk kommunikation på social- og sundhedsområdet. Desuden har hun gået på Gladiatorskolen og Vesterbro Forfatterskole. Hun har tidligere skrevet punktromanen SAMPLE og romanen MØRKEKAMMERET, som begge er udgivet på Turbine Forlaget.
21.12.2021 16.27
Miss København_INT.indd 2
21.12.2021 16.12
Miss København_INT.indd 3
21.12.2021 16.12
Af samme forfatter
Sample. Punktroman, 2017
Mørkekammeret. Roman, 2019
Miss København Af Camilla Hjørnholm Olsen 1. udgave, 1. oplag Copyright © Turbine, 2022 © Camilla Hjørnholm Olsen, 2022 Omslag: Heidi Schmidt Jensen Sats: Vinnie Andersen Alle rettigheder forbeholdes ISBN: 9788740674606 www.turbine.dk Tak til Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald Hovedgård for arbejdsophold.
Miss København_INT.indd 4
21.12.2021 16.12
Jeg var meget genert som barn. Skjulte mig bag min mor, sagde ingenting. Blev rød i hovedet, når jeg blev spurgt om noget. Jeg ville ikke være skuespillerinde, ligesom de fleste andre små piger gerne ville dengang. Jeg var for genert. Jeg ville være sminkør, gemme mig bag kulisserne for at sminke skuespillerinden, der skal op på scenen og oplyses af spot lightet. Hende, der bades i alles blikke, som i fremkaldervæske. Da jeg startede i skolen og lærte at læse og skrive, begyndte jeg at drømme om at blive forfatter, at gemme mig bag ordene. Som tiårig gik jeg i gang med at skrive en bog. Jeg har den stadig. Der er tale om et genreeksperiment, et hybridværk, som starter med en skønlitterær skabelsesberetning inspireret af Det Gamle Testamente og udvikler sig til en natur videnskabelig encyklopædi med billeder, jeg havde kopieret, klippet ud, limet ind i kladdehæftet. Jeg var især interesseret
5
Miss København_INT.indd 5
21.12.2021 16.12
i fortidsmennesker. Homo habilis. Homo erectus. Neander talere. Abemennesker, der langsomt rejser sig, går på bagbenene, fremstiller redskaber med hænderne, jager dyr med spyd, laver ild og tilbereder kød over bål. Men min første bog stopper efter få sider. Jeg fik den aldrig skrevet færdig. De blanke sider bagerst i kladdehæftet vidner om min manglende vedholdenhed. Jeg fik aldrig kortlagt udviklingen fra dyr til menneske, belyst sammenhængen mellem menneske og dyr. I takt med at jeg voksede, blev jeg dag for dag mere og mere opmærksom på mit udseende og optaget af, hvordan jeg kunne forskønne mit ydre. Jeg kreppede mit hår, kom koboltblå mascara på mine øjenvipper og glimmerlak på mine negle. Jeg kunne ikke bruge mine hænder, mens lag på lag af neglelak skulle tørre, og fordybede mig i mine tanker, mens lakken hærdede som fernis. De fleste mennesker var mere interesserede i, hvordan jeg så ud, end i det, jeg sagde. Der lå en frisørskole i nærheden af, hvor jeg voksede op. Mange af dem, jeg kendte, gik på frisørskolen. De var mere farvestrålende end dem fra gymnasiet og sjovere at feste med. De var smukke, og deres seksualitet var mere flydende, ligesom min.
6
Miss København_INT.indd 6
21.12.2021 16.12
Jeg var hårmodel for Nelly. Mit hår blev på skift bleget hvidt som sne, hennafarvet rødt som blod og permanentfarvet sort som ibenholt. Sommetider bandt Nelly blomster i mit lange hår. Mit ansigt var et lærred. I frisørskolens salon lagde hun makeup på mig som en tung maske af foundation, pudder og rouge. Hun brugte en fin pensel til flydende eyeliner, der gav mig katteøjne. Mit ansigt blev forvandlet i spejlet, som var omkranset af glødepærer. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? Jeg smilede til Nelly i spejlet og slikkede den røde læbestift af mine fortænder, som var det blod fra en fugl, jeg havde fanget. Vi konkurrerede om drengenes opmærksomhed og spejlede os samtidig i hinanden. Jeg lærte meget om makeup af Nelly, der viste mig, hvordan jeg kunne ændre mit ansigt ved at bruge contour stick og highlighter, hvordan jeg kunne få mere fremtrædende kindben. ”Det er en form for kunst at sminke sig,” sagde Nelly selvbevidst. Engang lagde jeg makeup på skuespillerne i en teaterforestilling på gymnasiet. Min kæreste gik på dramaholdet. Han spillede den mandlige hovedrolle som Peter Pan og kyssede på scenen med en pige fra min parallelklasse, der var Wendy. Et kys er ikke et fingerbøl er ikke et agern. Et teaterkys er ikke et rigtigt kys.
7
Miss København_INT.indd 7
21.12.2021 16.12
Vi var generation X, og det flød med stoffer i Herning. Til festerne dansede jeg med alle og kyssede med alle på en syntetisk og inderlig måde, mens jeg kiggede dem dybt i deres insektøjne. Kurt Cobain var ikke død endnu, og det var der heller ikke nogen af mine venner, der var dengang. I’m still alive. Vi hørte Pearl Jam, Nirvana, Hole. Højt. Som kandidater til en grunget Miss World-konkurrence, som Courtney Love selvfølgelig havde vundet på forhånd, bar Nelly og jeg udfordrende vores bh’er uden på blusen eller gik i underkjoler, som vi købte billigt i genbrugsbutikker. Drengene, der hjemmefarvede deres hår sort og spillede musik og tog stoffer, de bor stadig i Herning, og når jeg tænker på dem, så er de ikke blevet ældre. De er stadig samlet i et øvelokale i en kold kælder, der lugter af gammelt grumset bongvand. De var der dengang, de er der endnu og spiller sørgelige, sørgelige sange, jeg stadig kan synge med på. I feel the pain of everyone. Then I feel nothing. I feel the pain of everyone. Then I feel nothing.
8
Miss København_INT.indd 8
21.12.2021 16.12
Efter studentereksamen spredte pigerne sig som blomsterfrø i alverdens retninger. Nelly var færdig på frisørskolen og tog sammen med andre vilde piger til London, hvor de om natten i en kemisk rus festede til techno-raves, mens de om dagen – på downers – passede børn i brownstonehuse eller bare ventede på, at det igen blev nat. I gymnasietiden overvejede jeg skiftevis at læse dansk på universitetet og at blive makeupartist. Der lå en kosmetolog skole i Kolding, som man selv skulle betale for at gå på. Hvis man gik på universitetet, kunne man få SU. I starten af halvfemserne, da jeg fik huen på, skulle man til hovedstaden eller en af de største provinsbyer for læse på universitetet, og jeg ville gerne langt væk fra Jylland. København var langt nok væk for mig. Der var længere til København fra Jylland dengang. Ikke kilometermæssigt, men det tog længere tid at komme til København. Det var, før Storebæltsbroen blev bygget, så man skulle sejle med færgen fra Fyn til Sjælland. Man kunne også flyve, men dengang havde jeg aldrig prøvet at flyve. Alligevel har jeg en tydelig erindring om at svæve hen over Herning, højt hævet over fabrikkerne, hospitalet og slagteriet. En fornemmelse af lettelse i kroppen.
9
Miss København_INT.indd 9
21.12.2021 16.12
Jeg anede ikke, at der fandtes en SU-berettiget forfatterskole. Jeg havde heller aldrig hørt om litteraturvidenskab, så jeg søgte ind på dansk på Københavns Universitet som min førsteprioritet og RUC som min andenprioritet. Jeg skrev mig på venteliste til alle kollegier i hele København og fik tilbudt et værelse på Amager, før jeg fik svar på, om jeg var kommet ind på universitet, og skrev under på lejekontrakten uden at have set det. Det var før, internettet blev en ting. Værelset var til overtagelse pr. 1. januar 1996.
Miss København_INT.indd 10
21.12.2021 16.12
Det var meget tidligt om morgenen, da min far startede bilen, og vi kørte mod København. Han havde ikke spændt traileren bagpå, for jeg havde kun ganske få ting, noget tøj og et tv. Vi skulle med dagens første færgeoverfart, så min far trådte speederen i bund, da vi kom til enden af grus vejen. Nåletræerne, der fortsatte på hver side af landevejen, forvandlede sig i farten, ud af øjenkrogen, til uigennemtrængelige, mørkegrønne scenetæpper. Kvalmen startede på vogndækket, hvor der lugtede af benzin og udstødningsgas, og udviklede sig til søsyge, da færgen begyndte at sejle, og Storebælts vandskorpe bevægede sig uroligt op og ned som en vippe. Min far blev siddende ved panoramavinduet i rygersalonen, mens jeg gik op på soldækket for at få frisk luft. Kulden ramte mig i ansigtet. Mågerne skreg og dykkede og flaksede over mit hoved, og vestenvinden hev mig i håret, mens jeg koncentrerede mig om, hvordan færgen efterlod skumspor i havet, indtil en stemme i højtaleren sagde, vi skulle gå tilbage til køretøjerne. Lyden af færgens tuden og bumpet, da vi lagde til kaj, forplantede sig i min krop.
11
Miss København_INT.indd 11
21.12.2021 16.12
Fra Korsør til København sad jeg og studerede, hvordan telefonkablerne lignede linjer i et nyt kladdehæfte. Fuglene kom flyvende og satte sig som sorte kragetæer på kablerne, og telefonmasterne var marginer, som ville sætte en stopper for skriften. Vi kørte ad H.C. Andersens Boulevard, lige forbi Tivoli og Madame Tussauds vokskabinet, hvor jeg engang havde været med mine forældre og set Snedronningen, der stod stivnet med et diadem af kunstige iskrystaller på hovedet, videre hen over Langebro, der symboliserede overgangen fra barn til voksen i et eventyr, der ventede på mig. Kollegiet var et gammelt hotel. Der var otte etager og elevator. Seksten værelser på hver etage, seksten grå døre med fortløbende numre på små, ovale messingskilte. Døren til mit værelse var ikke låst. Det var indrettet som ethvert andet hotelværelse. Man kom ind i en smal entre, hvor der var et indbygget garderobeskab i laminat til højre og et flisebadeværelse til venstre. En indeklemt lugt. Fortsatte man ligeud, kom man ind i selve værelset på femten kvadratmeter. Nøglerne lå på dørtærsklen. Ingen møbler. Panodil-hvide vægge. Der hang en nøgen pære i en ledning midt i rummet. Der var ingen vinduer, men en fransk altan
12
Miss København_INT.indd 12
21.12.2021 16.12
var presset helt op mod den ene væg. Der var masser af vægplads, hvis man skulle sige noget positivt. Vi gik tilbage ad den lange gang, tog elevatoren ned til stueplan og hentede mine ting i bilen, der holdt parkeret foran kollegiet. Jeg tog sportstasken med tøj på ryggen og flyttekassen i mine arme. Min far bar fjernsynet. Det var tungt. Et kæmpestort billedrørsfjernsyn. Vi måtte gå en gang mere for at hente de to gamle ølkasser, der var fyldt med bøger. Da bilen var tømt, kørte vi i IKEA, hvor jeg fandt en boksmadras, et bord, to klapstole, en lænestol og et par lamper, jeg købte for min børneopsparing. Min far slog bagsædet ned, så vi fik plads til det hele i bilen, boksmadrassen stak kun en smule ud af bagsmækken, som min far bandt til jydekrogen med et stykke blå nylonsnor. Min far hjalp mig med at sætte ben på boksmadrassen og samle bordet, som jeg stillede op ad den ene væg, så jeg kunne se ud ad glasdøren. Himlen var violet med silhuetter af højhuse. Min far kørte, og jeg var alene i en helt ny by.
13
Miss København_INT.indd 13
21.12.2021 16.12
Jeg pakkede mine ting ud af avispapiret, jeg havde svøbt om dem: en lysestage, nogle stearinlys, mit smykkeskrin, hvor der lå nogle fotografier af mine venner, som jeg havde gemt der som værdifulde minder. Jeg satte dem op med elefantsnot rundt omkring et maleri, jeg hængte på et efterladt søm. Det var et maleri, min mor havde malet, da hun var ung. Hun malede mest portrætter. Alle de kvinder, hun malede, lignede hende selv. Bag på lærredet stod der 1966. Maleriet var et portræt af en ung pige med triste øjne. Nogle ting havde ikke ændret sig. I bunden af flyttekassen lå nogle cd’er og min ghettoblaster, som jeg satte i stikkontakten. Jeg smed mig på min seng, trykkede play og hørte Holes album Live through this fra start til slut, som om albummet var soundtracket til en film om mit liv. Bagefter stablede jeg de to gamle ølkasser oven på hin anden og stillede dem ved siden af sengen, så de udgjorde en kombination af en bogreol og et natbord med den nyindkøbte læselampe med en grøn glasskærm formet som en psilocybinsvamp. Inden jeg gik ud i køkkenet, satte jeg sportstasken ind i garderobeskabet uden at pakke tøjet ud og stillede min
14
Miss København_INT.indd 14
21.12.2021 16.12
toilettaske på kanten af håndvasken i badeværelset. Jeg kiggede i spejlet og forsøgte at se mig selv med andre menneskers øjne, men jeg kunne kun se mig selv indefra.
Miss København_INT.indd 15
21.12.2021 16.12
Miss København_INT.indd 16
21.12.2021 16.12
Køkkenet på kollegiet var et mikrokosmos af København. Jeg havde haft udlængsel, men aldrig følt mig fremmed før. Jeg havde altid boet det samme sted og været en del af den flok, jeg var vokset op sammen med. Jeg kunne ikke huske, hvordan jeg havde lært folk at kende. Vi var bare venner. Undtagen Nelly, der først startede i min klasse i syvende. Jeg husker tydeligt, hvordan hun, da hun fik øje på mig i skolegården, smilede til mig, så jeg kunne se hendes togskinner. Vi havde lige set Kundskabens træ af Nils Malmros i dansk og talt om mobning, så for at være en god ven bød jeg hende et stykke Sorbits-tyggegummi med turkis smag og spurgte, om hun havde lyst til at komme med mig hjem efter skole. Nelly havde permanentkrøller og en stonewashed cowboyjakke, men ikke nogen cykel og boede meget tættere på skolen end mig, så det endte med, at jeg tog med hjem til hende. Hendes forældre var lige blevet skilt, og hun var flyttet med sin mor til Herning. Hendes mor var, hvad min far kaldte en vildkat. Hun havde en rødblond touperet manke, der afgav en kemisk lugt af hårlak, og hun skilte sig ud fra mængden. Engang fik hun karantæne fra
17
Miss København_INT.indd 17
21.12.2021 16.12
Herning Kongrescenter, fordi hun blev ved med at hoppe op på scenen, hver gang en af de muskuløse mænd smed et stykke tøj. Bagefter bandt hun en af deres sorte butterfly, hun havde fået fat i, rundt om stolpen på sin himmelseng, som var det en sjælden sommerfugl fra Paradisets Have. Men nogle gange falder æblet langt fra stammen, og Nelly faldt hurtigt ind, blev en af flokken. Hun bestod vores optagelsesritualer og stjal småpenge og cigaretter fra sin mor, som vi røg i cykelskuret bag ved skolen for at blive svimle i nogle få sekunder. Hun lod mig skrive af efter hende i matematik, og jeg skrev nogle af hendes danskstile som tak. Når vi var alene hjemme, drak vi sprut fra hendes mors barskab. Vi blandede Blå Bols med 7up eller giftiggrøn Pisang Ambon med appelsinjuice, men vi kunne bedst lide Malibu, der smagte af Bounty og var i sådan en flot flaske med to palmetræer, der fik os til at drømme om engang at rejse til Californien sammen. Vi ville til Hollywood, hvor Nelly skulle sætte hår på alle de store filmstjerner, og jeg skulle lægge makeup på dem, og i weekenderne ville vi tage til Malibu Beach og svømme i Stillehavet og solbade indsmurt i den brune Piz Buin-sololie, der har en duft af kokos, som stadig får mig til at tænke på Malibu. Når vi blev berusede, øvede vi os i at tungekysse med hinanden. Senere kyssede vi de samme drenge på skift, som var de et stykke slik, vi lige skulle smage, ikke forbuden frugt.
18
Miss København_INT.indd 18
21.12.2021 16.12
Længe tog jeg æren for, at Nelly var faldet til i Herning, men for nylig gik det op for mig, at hun var en kamelæon, der ændrede sig efter omgivelserne, tilpassede sig. Hendes breve vidnede om, at London allerede var blevet en del af hendes DNA. Jeg var ikke vant til at tilpasse mig nye miljøer og anede ikke, hvordan jeg skulle få nye venner i København. I køkkenet kunne jeg ikke spejle mig i nogen af de andre piger, som alle sammen var meget tynde og studerede noget naturvidenskabeligt. Jeg var bevidst om, at København var en frisk start, et nyt kapitel i mit liv. Jeg var opsat på at stoppe med at ryge hash, men da drengene i tv-stuen den første aften på kollegiet spurgte, om jeg røg, fulgte jeg med ind på et værelse, der lignede mit til forveksling, men som tilhørte Abdullah, hvor vi delte en joint. Abdullah var vokset op i Urbanplanen, der lå lige ved siden af kollegiet. Han havde sit eget køleskab på værelset, som summede og mindede mig om en ferielejlighed. Hans mor kom flere gange om ugen forbi med hjemmelavede middagsretter, der duftede af kanel, så han ikke sultede ihjel. En gang om ugen gjorde hun rent på hans værelse. Hun hentede fællesstøvsugeren i køkkenskabet og trak den
19
Miss København_INT.indd 19
21.12.2021 16.12
afsted i slangen hele vejen ned ad gangen. Abdullah studerede ikke, men solgte hash på Christiania. Han var altid skæv, men virkede aldrig skæv. Kalle og Jannick hed de to andre drenge. De var fra Vest egnen og kendte hinanden fra folkeskolen. De arbejdede begge i Nyhavn. Det gav godt, og de havde altid sprut og skunk, som de købte af Abdullah til vennepris. De interesserede sig ikke for musik, men spillede squash og konkurrerede om at score flest piger. Kalle blev altid irriteret på Jannick, når han pralede med sin store pik. De elskede at lave mad til andre og arrangere fællesspisning, men spiste sjældent særlig meget selv, bortset fra når de lavede spaghetti med tomat sovs, så tog de deres hvide T-shirts af for ikke at spilde på tøjet og sad i fælleskøkkenet og spiste i bar overkrop. De tog sol. De hvide områder omkring øjnene fra brillerne, der beskyttede mod de ultraviolette stråler, afslørede det. Kalle og Jannick begyndte at grine, da de havde røget. Det tog jeg som et tegn på, at de ikke var lige så langt ude som de drenge, jeg lige havde forladt i Herning. Abdullah var anderledes. Han var vant til at ryge, ligesom mig. Efter en måned var de mine bedste venner.
Miss København_INT.indd 20
21.12.2021 16.12