Trinitatis Kirkeblad marts-maj 2017

Page 1

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

K

I

R

K

E

B

L

A

D

–

M

A

R

T

S

T

I

L

M

A

J

2

0

1

7

1


2

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

”JEG ER EN BORGER, INTET MERE, INTET MINDRE”. EN FILM OM YDMYGELSE OG VÆRDIGHED I den nye film af Ken Loach, ”Jeg, Daniel Blake”, som vandt De gyldne Palmer i Cannes, slutter hovedpersonen med at fremsige denne tale rettet til den engelske stat: ”Jeg er ikke en klient, en kunde eller bruger. Jeg er hverken en dovenlars, en nasserøv, en tigger eller en tyv. Jeg er ikke et cpr.nr. eller en prik på en skærm. Jeg har betalt min gæld, aldrig en øre for lidt, og jeg har gjort det med stolthed. Jeg gemmer mig ikke bag mit pandehår, men jeg ser min nabo i øjnene. Jeg hverken modtager eller søger almisser. Mit navn er Daniel Blake, jeg er et menneske, ikke en hund. Som sådan kræver jeg min ret. Jeg forlanger at blive behandlet med respekt. Jeg, Daniel Blake, er en borger, intet mere, intet mindre. Tak.” Daniel har gennem hele sit liv knoklet som snedker og stilladsarbejder og har aldrig modtaget offentlig støtte. Men da han får et hjerteslag, vurderer lægerne at han ikke må tage arbejde i et stykke tid. Han bliver nødt til at søge om sygedagpenge og bliver i den forbindelse interviewet af en helt igennem ukvalificeret konsulent der vurderer at han ikke er berettiget til at modtage hjælp. Han kan jo f.eks. sagtens løfte sine hænder op over hovedet og bevæge sig omkring, og så kan han vel også arbejde! Sådan oplever Daniel gang på gang en rigid lovgivning og administration med en fuldstændig manglende forståelse for det enkelte menneskes livssituation. Og han bliver som andre af filmens udsatte personer mødt af en nærmest systematisk mistænkeliggørelse og af irrationelle kontrolforanstaltninger samt medfølgende sanktioner hvis man ikke i et og alt lever op til systemets krav. Daniel er ellers et gennemhæderligt menneske der ukueligt hjælper sin naboer og er med til at holde modet oppe hos andre som også kæmper med de sociale myndigheder og for at få mad på bordet. Men dag for dag undermineres hans værdighed og stolthed, og han ender til sidst med i fru-

stration at skrive sit navn med store bogstaver på murene og holder en tale til staten med budskabet: ”Jeg er ikke alt det I forestiller jer og gør mig til. Jeg er et menneske, en borger, intet andet.” Det er denne værdighed hvor vi ser hinanden som borgere og ikke som klienter eller samfundsnassere, Ken Loach efterlyser og insisterer på i sine film. En værdighed som vi også herhjemme er ved at sætte over styr. Vi hører stadig oftere om udsatte mennesker som under svære livsforhold forsøger at gøre deres bedste, men de oplever en ydmygende mistænkeliggørelse og afmagt i forhold til det samfund de lever i. Når et menneske ikke oplever at blive set og behandlet som et menneske, og når en medborger kun bliver opfattet som en belastning, en der nasser på andre, som ingenting, så er det godt at vi har kunstneren til at fortælle om hvordan tabet af værdighed og frihed er ved at finde sted i mødet med statsmagten og de sociale myndigheder. Det gør Ken Loach mere indfølende og renfærdigt end de fleste. Men ret beset er det en opgave som påhviler os alle. At insistere på at et menneske eller en medborger ikke bliver set som noget andet og mindre end det, og at sige fra og råbe op når dets værdighed og frihed antastes og nedbrydes af en uigennemskuelig og uigennemtænkt lovgivning eller af en hårdhændet administration. Ja, det er for mig at se et kristent menneskes ansvar og pligt. Som Paulus gjorde det i sin tid. I brevet til galaterne, i nogle ord som minder om Daniel Blakes magtfulde tale, skriver han: ”Husk I er alle Guds børn. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus”. Det vil sige: Vi bærer alle på en gudgiven værdighed, uanset hvilke samfundslag og folk vi hører til. Og som sådan er vi forbundet med hinanden i et altomfattende fællesskab, i Guds kærlighed, i Kristus. Vi er Guds børn. Vi skal ikke ses og nedskrives til at være noget mindre end det. Erik Høegh-Andersen


. . . . . D. E. T. .S. K. E. R. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

TO TRÆER MÅTTE LADE LIVET Tirsdag den 10. januar 2017 måtte Trinitatis Kirke desværre sige farvel til sine to gamle lindetræer på kirkepladsen. Det stod, da et rådgivende firma i december tilså træerne, klart, at træernes væv var så skadet nederst på stammerne, at træerne i hårdt vejr ville udgøre en fare for både omkringboende og for de mange, der dagligt færdes på både kirkepladsen og Købmagergade. Ifølge det rådgivende firma er en af grundene til at træerne blev syge, at folk og hunde har tisset for meget på dem, og den historie afstedkom en del omtale på såvel TV som i skrevne medier. TV2Lorry fik lejlighed til at besøge kirkens krypt, og det kom der en informativ lille film ud af, som ligger på stationens hjemmeside. TV2 Lorrys reportage havde endvidere fokus på at folk i højere grad end tidligere benytter offentlige pladser og gader til at forrette deres nødtørft. Dette er et stigende problem for kirkens ansatte, der skal holde pladsen indbydende og ren, så den vinkel er vi selvsagt stationen meget taknemmelige for og håber, situationen bedres i fremtiden. Fotos: Henrik Greve

3


4

. D. E . .T . S. K. E. R . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

N Y B E LY S N I N G I T R I N I TAT I S KIRKE I lang tid har menighedsrådet ønsket at forbedre lysforholdene i kirken, så kirkens mange funktioner kan understøttes ved individuel belysning. Vi har ønsket at fremhæve aktiviteter ved kirkens hovedalter, i koret, ved døbefonden, ved det italienske barokorgel, på prædikestolen eller ved hovedorgelet, således at menigheden tydeligt fornemmer, hvor aktiviteten foregår. Det var vores ønske at nedtage de arbejdslamper, der i mange år har givet lys til nodelæsning og direktion i kortet. Det var imidlertid også vigtigt for os, at den besøgende fornemmer (eller ledes til at tro), at kirkens smukke lysekroner giver det primære lys. Sådanne muligheder og ønsker kan nu realiseres med de avancerede LED-lys-muligheder. Vi har fået støtte fra provstiet til at lade lysarkitekten Marianne Tuxen udarbejde en samlet plan for ny belysning i kirken, og den er nu delvist gennemført. Den omfatter også en indirekte belysning og fremhævelse af kirkehvælvet med de smukke forgyldte bånd. Kom ind og nyd det nye lys, som især tager sig godt ud her i den mørke tid. Menighedsrådet er meget glade for løsningen. Vi fik i forbindelse med godkendelse af lysprojektet lov til at nedtage og sælge de to lysekroner, som hang på hver side af alteret. De er tegnet af Johannes Exner som en del af Exners gennemgribende restaurering af kirken i 80-erne. Dengang var de en fin løsning på belysningsproblemet ved alteret. De er nu ved at blive hængt op på et gods på Fyn, som har købt dem af os, og som indretter en gammel lade til filmstudier og film-kulisser. Der er 18 meter til loftet, så vores lamper vil præsentere sig flot der. Beløbet fra salget er overført til menighedsplejen ved Trinitatis Kirke. Vi er alle i menighedsrådet enige om, at alteret står meget smukt og rent nu med sit nye lys, som fremhæver det uden at overbelyse det. Den 11. januar 2017 Bente Ahlefeldt Kirkeværge

R E F O R M AT I O N S J U B I L Æ U M – UDSTILLING I RUNDETÅRN OG G U D S T J E N E S T E I T R I N I TAT I S KIRKE Søndag den 12. marts kl. 10.30 I 2017 fejres 500-året for reformationens begyndelse. Det var i 1517, Martin Luther opslog 95 teser på porten i Wittenberg – den begivenhed man betragter som startskuddet på reformationen, der kom til at præge store dele af verden og stadig gør det. Jubilæet markeres i Trinitatis Kirke ved i hvert fald to gudstjenester. Dels en gudstjeneste søndag den 17. september med musik, salmer og liturgi fra den lutherske kirkes første århundreder, dels en gudstjeneste søndag den 12. marts med teologiske og musikalske bud på reformationens betydning i vores tid. Der fremføres værker for kor og orgel af danske komponister, bl.a. Benjamin de Murashkin, Niels la Cour og Jesper Madsen. Gudstjenesten den 12. marts kl. 10.30 knytter sig til åbningen af udstillingen ”Teser. Danske sam-


. . . . . D. E. T. .S. K. E. R. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

tidskunstnere i dialog med reformationen”. Udstillingen kan ses i bibliotekssalen i Rundetårn 11. marts – 14. maj. Der vil være gratis adgang fra kirken umiddelbart efter gudstjenesten. Til udstillingen ”Teser” er 25 fremtrædende, danske kunstnere blevet inviteret til at reflektere over reformationen og dens betydning. Tankerne er blevet omsat til billedkunstneriske udtryk i forskellige medier som maleri, skulptur, installation, foto og grafik.

INDBYDELSE TIL EKSISTENSS A M TA L E R Hvor er der mulighed for at deltage i fordybende, åndelige samtaler om hvad der er på spil i vores liv? Både i medierne og i vores daglige liv ender mange samtaler i et meningsfægteri hvor det gælder om at få ret. Ligesom der er også føres mange samtaler som forbliver i et overfladisk hyggesnakkeri uden fælles vilje og vedholdenhed til at nå dybere ned i en bestemt sag eller problematik. Det er samtaler hvor vi i reglen ikke bliver klogere på os selv og vores liv. Jeg vil gerne være med til at gøre kirken til et sted hvor mennesker kan mødes til langsomme, lyttende og medtænkende samtaler om tro og eksistens. Jeg vil således indbyde til eksistenssamtaler over tre aftener kl. 19.30 i sognehuset. Tirsdag d. 14. marts, tirsdag den 25. april og tirsdag den 23. maj. Den første aften vil jeg fortælle lidt om hvad tanken med samtalerne er, og vi vil påbegynde en samtale om et emne jeg finder frem. Herefter skal vi bestemme os for hvilke spørgsmål vi vil tale om ved de to følgende aftener. Det kunne være: Hvad er håb? Hvad er tro? Hvad er det hellige? Hvad er værdighed? Eller hvad kendetegner henh. skyld og skam, ydmyghed og stolthed? Der skal ikke læses noget fra gang til gang, men man må naturligvis gerne ud fra konkrete livserfaringer overveje hvad der ligger i et spørgsmål eller emne. Er du interesseret i at deltage i eksistenssamtalerne, eller vil du have mere information, så mail til erha@rundetaarn.dk eller ring til 29 47 43 87. Erik Høegh-Andersen

5


6

. D. E . .T . S. K. E. R . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SANGEFTERMIDDAGE Alting bliver lidt lettere, når vi synger. I H.C. Andersens eventyr er det Store Claus’ byrde, der synes ham lettere at bære, efter at han har sunget. Den Store havde, som vi husker, den Lille Claus i en sæk på nakken på vej hen for at drukne sin bror i en å. Det var tungt. Men han mærkede en tydelig lettelse efter at have været i kirke. Og det skyldtes ikke prædikenen. H.C. Andersen fortæller, at store Claus satte sin sæk med lille Claus tæt ved kirken, han kom forbi, og tænkte, det kunne være ganske godt at gå ind og høre en salme først, før han gik videre. Og da den Store Claus kom ud af kirken, syntes han ganske rigtigt, at sækken var blevet så let … Vi ved godt nok, at den Lille Claus havde byttet plads med den gamle og kun halvt så tunge kvægdriver, men alligevel … Mon ikke H.C. Andersen taler ud af den samme erfaring, som vi gør, når vi synger sammen. Vi føler os så lettede. Er man i tvivl, kan man lade det komme an på en prøve, når vi fortsætter vores biografiske introduktioner til de tolv-femten sange, vi synger følgende eftermiddage:

Peter Lodahl

Torsdag 23. marts kl. 14.30: Operasanger og leder af Copenhagen Operafestival, Peter Lodahl Torsdag 27. april kl. 14.30: Sognepræst ved Vor Frue Kirke, Jesper Stange Torsdag 1. juni kl. 14.30: Salmedigter, pastor emeritus, Hans Anker Jørgensen

FOREDRAGSEFTERMIDDAGE Den lutherske reformations virkningshistorie Vores bidrag til fejringen af reformationsjubilæet er en række foredrag om den betydning, Martin Luthers tænkning stadig har for vores måde at forstå os selv på. Reformationsjubilæet vil byde på en sand velsignelse af oplysning om Luther og reformationstiden. Vi har i forårets foredragsrække valgt at anlægge nutidens synsvinkel for at efterspore reformationens virkningshistorie. Foredragene vil i tur og orden belyse tidens individualisme, samfundssyn, nationalisme og religionskritik som en arv fra den lutherske reformation. Torsdag 9. marts kl. 14.30: Reformationsjubilæer ved lektor Carsten BachNielsen, Institut for Kultur og Samfund, Århus Universitet. Hver tid, sin fest. Vi er nu ved 500 års-fejringen af reformationen. Den er blevet fejret før, og hver gang har vinklen været ny. Først var det en kongeligt tilrettelagt fejring, så en anledning til folkelig samling og et nationalt anliggende, dernæst noget, der lignede negligering og regnet som et privat projekt. Hvad kan vi aflæse om forholdet mellem kirke og stat i denne jubilæumshistorie? Torsdag 6. april kl. 14.30: Hvorfor er vi så flittige? Om reformationen og arbejde. Ved seniorforsker Lars K. Christensen, Nationalmuseet. Forestillingen om, at vi danskere har en anden og højere arbejdsmoral end de fleste andre, er ganske udbredt. Forklaringen er ligetil. Vi danskere opfatter hårdt arbejde som en dyd af den simple grund, at vi er protestanter. Vores tradition for at være flittige og arbejdsomme kan med andre ord føres 500 år tilbage til dengang Luther slog sine berømte teser op på kirkedøren i Wittenberg. Torsdag 18. maj kl. 14.30: Luther og religionskritikken ved lektor Lars Sandbeck, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Protestantismen bliver til i et opgør med den katolske kirkes teologi, kirkeforståelse og embedssyn. Som sådan er der tale om et internt kirkeligt selvopgør. Spørgsmålet er imidlertid, om den lutherske teologi ikke også giver anledning til en


. . . . . D. E. T. . S. K. E. R. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lars Sandbeck

mere principiel religionskritik, et opgør med religiøsiteten generelt både i og uden for kristendommen selv? Foredraget vil komme ind på nogle af de lutherske spidsformuleringer – ”korset alene”, ”nåden alene”, Kristus alene” – i et forsøg på at pege på formuleringernes religionskritiske potentiale. Foredrags- og sangeftermiddagene tilrettelægges i samarbejde med Vor Frue Kirke og finder sted i Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67. Der er fri entré, alle er velkomne, og kaffe og kage kan købes for 10 kr. K O N F I R M A N D I T R I N I TAT I S KIRKE 2017 Siden september har lidt færre end 50 konfirmander fra forskellige skoler i København mødtes en gang om måneden i Trinitatis Kirke for at forberede sig til konfirmationen og blive lidt klogere på den kristne tro. Måske lære sig selv lidt bedre at kende og i hvert fald at lære kirken meget bedre at kende. Det er den 1. fredag i hver måned, og konfirmanderne er der en hel eftermiddag og aften: Der er liv i huset og god stemning. Smil og kram, når kammerater og veninder mødes. Hver gang skal der synges salmer med kirkens organist, og holdet kommer en tur over i kirken. I løbet af aftenen bliver der serveret den bedste mad, sognehuset kan præstere, og det er godt. Ellers ved konfirmanderne ikke helt, hvad præsterne har fundet på fra gang til gang. Måske bliver der fortalt en historie, måske skal der undervises og fyldes godt på af alt det, som den kristne tro rummer og er. Kan man gøre sig flere billeder af Gud? Er Gud både kærlighed og dommer? Måske begge dele? Nogle gange bliver der

vist en film, eller holdet skal opleve noget ude i byen: en tur til domkirken eller en tur til Den Sorte Gryde, et værested der hjælper byens hjemløse med mad. Eller måske noget helt tredje. Nu er der kun få gange tilbage før dette års konfirmander skal konfirmeres St. Bededag. Det ender med en fest, hvor man bekræfter sin dåb. Med konfirmationen og dåben fejrer man egentlig livet to gange. Ved dåben fejres den gave, som livet er. Ved konfirmationen fejres alle de muligheder, som livet giver en. Det er en fornøjelse at holde en stor fest. Men festen, der er afslutningen på et spændende forløb i konfirmationslokalet, er forhåbentlig en fest med dybde og mening. En dag, der vil stå tilbage i livet som noget særligt meningsfuldt. En dag, der skiller sig ud fra hverdage og livets andre fester. En fest for livet. Sogne- og natkirkepræst, Rune Reimer Christensen Tilmelding til næste år: Se mere på www.trinitatiskirke.dk fra 1. marts Årets konfirmandhold

7


8

. D. E . .T . S. K. E. R . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

BØRNEGUDSTJENESTER Der er hver måned børnegudstjeneste for børn i førskolealderen. Gudstjenesten varer ca. 30 minutter. Alle er velkomne, institutioner som private.

P Å S K E U G E N I T R I N I TAT I S Palmesøndag 9. april 10.30: Højmesse ved Stefan Lamhauge Hansen 16.00: Passionskoncert Ars Nova Copenhagen Mandag 10. april 16.30: Passionskoncert Scarlattis ”Stabat Mater” og Allegris ”Miserere” Tirsdag 11. april 16.30: Passionskoncert Haydns ”De syv ord på korset” Onsdag 12. april 16.15: Orgelmusik 16.30 Aftensang Ved Rune Reimer Christensen Skærtorsdag 13. april 17.00: Nadvergudstjeneste ved Erik Høegh-Andersen Efterfølgende middag i sognehuset med lammesteg. Se side 5 Langfredag 14. april 10.30: Højmesse ved Rune Reimer Christensen 20.00: Passionskoncert Francois Couperins ”Leçons de Ténèbres” Påskedag 16. april 10.30: Kantategudstjeneste ved Erik Høegh-Andersen 2. påskedag 17. april Ingen gudstjeneste. Vi henviser til Domkirken eller Helligåndskirken Påskefolder findes i kirken Der er fri entré til alle koncerter

15. marts kl. 10.30 ved Erik Høegh Andersen 19. april kl. 10.30 ved Rune Reimer Christensen 17. maj kl. 10.30 ved Rune Reimer Christensen AFTENSANG Der er aftensang hver onsdag i Trinitatis Kirke. Aftensangen forløber efter samme form hver onsdag. Fra 16.15 kan man sætte sig i kirken og lytte til et indledende orgelværk, der spilles på kirkens hovedorgel eller på det italienske barokorgel. Efter klokkeringning begynder aftensangen 16.30. De faste led består af 3 salmer fra salmebogen, et par korte bibelske læsninger, en bøn og en opsang med nogle tanker til overvejelse samt musik for orgel og/eller kor som begyndelse og slutning. Endelig fremfører koret hver onsdag en Davidssalme midt i forløbet. Aftensang varer ca. 25-30 minutter. TO AFTENSANGE MED GÆSTEKOR Den 29. marts er der allerede kl. 16.00 indledende musik ved Fælleskoret fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Også den 3. maj indledes aftensangen med kormusik fra kl. 16.00, når Brønshøj Pigekor medvirker ved gudstjenesten. ASKEONSDAG Askeonsdag markerer begyndelsen på fastetiden. Før i tiden indledte denne dag en periode


. . . . . D. E. T. . S. K. E. R. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Det sorte antependium på alterbordet

med mere asketisk livsførelse end sædvanligvis. En særlig askeonsdagsmesse blev afholdt, ved hvilken man fik tegnet et kors i panden med olie iblandet aske fra seneste palmesøndags afbrændte palmegrene. Denne tradition er gledet ud i den protestantiske kirke. I stedet beder vi efter aftensangen kirkegængerne hjælpe os med at hænge Trinitatis Kirkes sorte alterforhæng eller antependium op på alterbordet. Aftensangen, der er ved Rune Reimer Christensen vil ligeledes have en lidt ændret gang denne aften. Vi håber at se så mange som muligt ved hægterne. N Y T O M P E R S O N A L E T: Charlotte Liva Andersen stopper efter fire år som kirketjener i Trinitatis. Charlotte ønsker at søge nye udfordringer og har gang i mange personlige projekter, som hun gerne vil give mere opmærksomhed. Vi ønsker Charlotte al mulig held og lykke i fremtiden. I Charlottes stilling byder vi Mark-Emil Wedel Schwarz velkommen som vikar. Mark-Emil er 26 år og pædagogstuderende og vil være at finde i Trinitatis Kirke 15 timer om ugen.

A R M E N S K M I N D E K O N C E RT Mandag 24. april kl. 19.30 Global, Jazzhouse og Den Armenske Ambassade byder på unik koncert i Trinitatis Kirke med The Gurdjieff Ensemble. De er verdenskendte for deres fortolkning af den armenske mystiker George Gurdjieffs særlige musikalske univers, der har inspireret en række af det 20. århundredes store musikere. Senest har de fortolket den indflydelsesrige munk, komponist og musiketnolog Komitas. Koncerten markerer årsdagen for det armenske folkemord, der blev indledt 24. april 1915, og er dedikeret til den danske missionær Maria Jacobsen, som reddede mange hundrede armenske børn. Maria Jacobsen følte sig kaldet til sin gerning af Gud efter en åbenbaring i netop Trinitatis Kirke. Entre 150,- kr. plus gebyr via billetlugen.dk

9


10

. D. E . .T . S. K. E. R . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

NYT MENIGHEDSRÅD Tirsdag den 8. november var der for første gang i mere end 100 år valg til menighedsrådet i Trinitatis Kirke. Valget er nu vel overstået og havde stor mediebevågenhed, ligesom stemmeprocenten også var høj. Det er derfor en glæde at kunne præsentere det nye råd for de næste fire år: Lene Ruby, formand Christian Arffmann, næstformand Anna-Sophie Willaume Andersen Christian Jacques Emil Erlandsen Regitze Nørregaard-Nielsen, personaleansvarlig Michael Knudsen Rand, kasserer Jette Kjems Tøjner

Cembaloet på værkstedet At kirken får et cembalo er en stor gevinst og vil have stor positiv betydning for musiklivet. Blandt andet giver det repertoiremæssigt helt nye muligheder, da cembaloet har en helt anden klang end et orgel. Derudover kan det flyttes rundt i kirken, så mulighederne for nye og eksperimenterende opstillinger kan prøves. PROGRAM FOR INDVIELSEN Søndag 4. juni, pinsedag: 10.30: Indvielse ved kantatehøjmessen Lørdag 10. juni, 3 koncerter: 13.00: Nordtyske barokkantater m.m. 14.30: Solokoncert 16.00: Uddrag af Telemanns Taffelmusik samt musik for orgel og cembalo Imellem koncerterne vil der være traktement i sognehuset for publikum. Besøg www.trinitatiskirke.dk for yderligere information.

NYT CEMBALO INDVIES I JUNI I juni indvies det nye cembalo, som er færdigt efter 16 måneders arbejde på cembalobygger Martin Kathers værksted i Tyskland. Instrumentet er gavmildt doneret til Trinitatis Kirke af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal med støtte fra Trinitatis Musikvenner.


. . . . . M. U . .S .I K. . I . T. R . .I N. I.T.A.T .I .S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Orfeón Universitario de Málaga Fredag den 3. marts kl. 16.30: K O R K O N C E RT Orfeón Universitario de Málaga, dirigent Mario Porras Estrada. Musik af Busto, Bedmar m.fl. Onsdag den 22. marts kl. 20.00: K O R K O N C E RT Trinitatis Kantori. Trinitatis Barokensemble Bine Bryndorf, orgel Dirigent Søren Christian Vestergaard Værker af Purcell, Stanford, Sumsion m.fl.

Mandag den 10. april kl. 16.30: PA S S I O N S K O N C E RT D. Scarlatti: ”Stabat Mater” og Allegri: ”Miserere” Trinitatis Kirkekor Kjeld Steffensen, cello, Lars Baunkilde, violone, Bine Bryndorf og Søren Chr. Vestergaard, orgel Koncerten er venligt støttet af Oticon Fonden, Toyota Fonden, Augustinus Fonden, BeckettFonden, Den Bøhmske Fond, Konsul George Jorck og hustru Emma Jorck’s Fond


12

.M . .U .S .I K . . I. .T .R .I N . .I T. A. T. I .S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Foto: Jakob Skjoldborg Tirsdag den 11. april kl. 16.30: PA S S I O N S K O N C E RT Haydn: De syv ord på korset COMA-Kvartetten Fredrik From & Julia Dagerfelt, violin, Rastko Roknic, bratsch, Kjeld Lybecker Steffensen, cello

Camilla Toldi Bugge

Langfredag den 14. april kl. 20.00: PA S S I O N S K O N C E RT Couperin: Leçons de Ténèbres Camilla Toldi Bugge, sopran Rikke Lender, mezzo-sopran Mogens Rasmussen, gambe Bine Bryndorf, orgel Indledning ved sognepræst Erik Høegh-Andersen

Påskedag den 16. april kl. 10.30: K A N TAT E G U D S T J E N E S T E Johann Sebastian Bachs kantate 67 ”Halt im Gedächtnis Jesum Christ” Trinitatis Kirkekor og Barokensemble Bine Bryndorf og Søren Christian Vestergaard, orgel og cembalo Sognepræst Erik Høegh-Andersen Søndag den 7. maj kl. 10.30: MUSIKGUDSTJENESTE Franz Schubert: Messe i G-dur Trinitatis Kirkekor og Barokensemble Organist Søren Christian Vestergaard Sognepræst Erik Høegh-Andersen Søndag den 4. juni kl. 10.30: K A N TAT E G U D S T J E N E S T E M E D CEMBALO-INDVIELSE Johann Sebastian Bachs kantate 173 ”Erhöhtes Fleisch und Blut”, samt uddrag af kantate 59 og 5. Brandenburger Koncert. Trinitatis Kirkekor og Barokensemble. Bine Bryndorf og Søren Christian Vestergaard, orgel og cembalo. Sognepræst Erik Høegh-Andersen

Fri entré med mindre andet er nævnt.


. . . . . N. A. T. K. I. R. K. E. N. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

F O R Å R E T I T R I N I TAT I S N AT K I R K E Hver tirsdag aften lyses kirkehvælvet op af farvede projektører og skaber rammerne for natkirkens gudstjenester med den levende musik som det centrale element. Scenen er sat, der er kælet for lyden, madrasserne er lagt frem ned gennem kirkens lange gulv, hvor blikket føres op til alteret og får øje på de levende lys, der er tændt som til enhver anden gudstjeneste. Vi byder indenfor til store oplevelser i mørket. Og for mange er det en behagelig måde at komme i kirke. Man kommer og går i løbet af aftenen, når man vil. Hvis musikken ikke fanger én først på aftenen, så kommer man måske tilbage senere, hvor næste band spiller. I løbet af aftenen kan man så vælge at høre en indledende bøn, en prædiken og/eller deltage i nadveren. Natkirken er i Trinitatis Kirke den aften, hvor gudstjenester leger med former og liturgi, som udfordrer det gamle kirkerum med moderne udtryksformer. Det er en leg, der respekterer kirkens budskab, men holder af at bryde med traditioner. Det er dog et varemærke i Trinitatis Kirke, at den levende musik er et vigtigt element i gudstjene-

sten. I det kommende år tror vi på at nye spændende ideer skal afprøves. Vi byder året velkomment og glæder os til også i 2017 at se mange komme i Natkirken. Natkirken åbner dørene hver tirsdag kl. 19.45 til og med maj måned, hvorefter Natkirken holder pause hen over sommeren. På gensyn i Natkirken.

Sogne- og natkirkepræst, Rune Reimer Christensen

Kirke- og kulturmedarbejder, Henrik Holmquist Schimmel


14

.D .E .T . .S .K .E .R . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

INDSAMLING TIL FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP Tusindvis af indsamlere går hvert år på gaden til fordel for Folkekirkens Nødhjælps arbejde. I 2016 blev der samlet 12 millioner kroner ind til mennesker i nød, og Trinitatis Kirke var som sædvanligt med – og det er vi selvfølgelig også i år! Indsamlingen finder i år sted søndag den 12. marts kl. 10.30 - 14.00. Har du lyst til at hjælpe til i sognehuset, som fungerer som indsamlingkontor, så skriv til Kresten Dahl på KD@rundetaarn.dk Der er også altid brug for indsamlere, så kig over i sognehuset efter højmessen og få en indsamlingsbøsse og en rute!

STUDENTERGUDSTJENESTER Nyt tidspunkt for Studentermenighedens gudstjenester: Tirsdage 16.30. I forbindelse med udflytningen af Det teologiske Fakultet til KUA på Amager, holder Studentermenighedens gudstjenester også flyttedag og vil fremover ligge tirsdag aften. Samme aften vil der lejlighedsvis være foredrag, sammenkomster o.l. i Studenterhuset og Studentermenighedens lokaler, Store Kannikestræde 8,1. Følg med på www. smikbh.dk Herunder ses prædikantlisten for Studentermenighedens gudstjenester: 7. marts, 2. søn. i fasten: Stud. theol. Hildur Kaaber Ahrenkilde 14. marts, 3. søn. i fasten: Stud. theol. Mia Geisler 21. marts, midfaste: Stud. theol. Nicolai Røge 28. marts, Mariæ bebudelse: Stud. theol. Tabitha Burrell

Foto: Mikkel Østergaard

MUSIKVENNERNE Har du lyst til at være medlem af Trinitatis Kirkes Musikvenner? Det er en forening for alle, der ønsker at bidrage økonomisk og på anden vis fastholde det store musikalske aktivitetsniveau i Trinitatis Kirke. Det koster 200 kr. om året, og der er medlemsfordele som reducerede billetpriser, nyhedsbrev m.m. Tilmelding sker til: trinitatiskirkesmusikvenner@gmail.com med oplysning om dit fulde navn og din postadresse. Har du ikke en e-mail, så send navn og adresse til Trinitatis Kirkes Musikvenner, Kirkekontoret, Pilestræde 67, 1112 København K.

4. april, palmesøndag: Stud. theol. Benedikte Sommer van Steenoven 18. april, 1. søn. e. påske: Stud. theol. Torkil Enstad Hausken 25. april, 2. søn. e. påske: Stud. theol. Maria Bindslev 2. maj, 3. søn. e. påske: Studenterpræst Inger Lundager Knudsen 9. maj, bededag: Stud. theol. Filip Björnemalm Fleischer 16. maj, 5. søn. e. påske: Stud. theol. Signe Krarup Leth 23. maj, 6. søn. e. påske: Studenterpræst Stefan Lamhauge Hansen


. . . . . P. R. Æ . .D .I K . .A .N .T .L .I S. T. E. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

M A RT S Onsdag d. 1. marts 16.30 Aftensang v. Rune Reimer Christensen Søndag d. 5. marts, 1. s. i fasten 10.30 Højmesse v. Rune Reimer Christensen Onsdag d. 8. marts 16:30 Aftensang v. Stefan Lamhauge Hansen Søndag d. 12. marts, 2. s. i fasten 10.30 Højmesse v. Erik Høegh-Andersen Onsdag d. 15. marts 16.30 Aftensang v. Erik Høegh-Andersen Søndag d. 19. marts, 3. s. i fasten 10.30 Højmesse v. Stefan Lamhauge Hansen Onsdag d. 22. marts 16.30 Aftensang v. Erik Høegh-Andersen Søndag d. 26. marts, Midfaste 10.30 Højmesse v. Erik Høegh-Andersen Onsdag d. 29. marts 16.30 Aftensang v. Erik Høegh-Andersen APRIL Søndag d. 2. april, Maria Bebudelse 10.30 Højmesse v. Rune Reimer Christensen Onsdag d. 5. april 16.30 Aftensang v. Stefan Lamhauge Hansen Søndag d. 9. april, Palmesøndag 10.30 Højmesse v. Stefan Lamhauge Hansen Onsdag d. 12. april 16.30 Aftensang v. Rune Reimer Christensen Torsdag d. 13. april, Skærtorsdag 17.00 Nadvergudstjeneste v. Erik Høegh-Andersen Fredag d. 14. april, Langfredag 10.30 Højmesse v. Rune Reimer Christensen Søndag d. 16. april, Påskedag 10.30 Kantategudstjeneste v. Erik Høegh-Andersen Mandag d. 17. april, 2. påskedag Ingen højmesse, vi henviser til Vor Frue Kirke kl. 10.00 og Helligaandskirken kl. 10.00 Onsdag d. 19. april 16.30 Aftensang v. Erik Høegh-Andersen Søndag d. 23. april, 1. s. e. påske 10.30 Højmesse v. Erik Høegh-Andersen Onsdag d. 26. april 16.30 Aftensang v. Erik Høegh-Andersen

Søndag d. 30. april, 2. s. e. påske 10.30 Højmesse v. Stefan Lamhauge Hansen MAJ Onsdag d. 3. maj 16.30 Aftensang v. Rune Reimer Christensen Søndag d. 7. maj, 3. s. e. påske 10.30 Musikgudstjeneste v. Erik Høegh-Andersen Onsdag d. 10. maj 16.30 Aftensang v. Stefan Lamhauge Hansen Fredag d. 12. maj, Bededag 10.00 og 12:00 Konfirmation v. Rune Reimer Christensen og Erik Høegh-Andersen Søndag d. 14. maj, 4. s. e. påske 10.30 Højmesse v. Rune Reimer Christensen Onsdag d. 17. maj 16.30 Aftensang v. Erik Høegh-Andersen Søndag d. 21. maj, 5. s. e. påske 10.30 Højmesse v. Erik Høegh-Andersen Onsdag d. 24. maj 16.30 Aftensang v. Stefan Lamhauge Hansen Torsdag d. 25. maj, Kristi Himmelfart 10.30 Højmesse v. Stefan Lamhauge Hansen Søndag d. 28. maj, 6. s. e. påske 10.30 Højmesse v. Rune Reimer Christensen Onsdag d. 31. maj 16.30 Aftensang v. Erik Høegh-Andersen


16

. K. O. N . .T A . .K .T . O. G . . I. N. F. O. R. M . .A .T .I O . .N . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . T R I N I TAT I S K I R K E Åben hver dag mellem 9.30 og 16.30 - søndag dog kun i forbindelse med højmessen kl. 10.30 Trinitatis Kirkekontor Pilestræde 67 1112 København K Åbningstider Mandag - fredag kl. 10-13 Tlf. 33 37 65 40 Kordegn Ulla Wittenburg kordegn@rundetaarn.dk Henvendelser vedrørende fødsel, dåb, navngivning, vielser, navneændringer, dødsfald, medlemskab af folkekirken og attestrekvisition rettes til kirkekontoret. Kirkebil Henvendelse til kordegnen på tlf. 33 37 65 40

Forsidefoto Henrik Greve Sognepræst Erik Høegh-Andersen Landemærket 4 1119 København K Tlf: 29 47 43 87 erha@rundetaarn.dk Træffes bedst efter aftale Studenter- og sognepræst Stefan Lamhauge Hansen St. Kannikestræde 8, 2. 1169 København K Tlf.: 33 14 01 83 slh@rundetaarn.dk Tirsdag–fredag kl. 10–11

Ulønnet hjælpepræst Professor, Niels Henrik Gregersen nhg@teol.ku.dk Kirketjenere: Træffes efter aftale Tlf.: 33 12 91 00 /23 26 91 44 Ledende kirketjener og kirke- og kulturmedarbejder: Kresten Dahl Kirketjenere: Katrin Næss Hansen Cecilie Illemann Mark-Emil Wedel Schwarz Kirke- og kulturmedarbejder Louise Skovbæch Korsholm Pilestræde 67 1112 København K Tlf.: 61 20 92 85 Ls@rundetaarn.dk Gadepræst Stillingen som natkirkeog gadepræst er pt. vacant. Rune Reimer Christensen er ansat som vikar. Mobil: 20 55 40 65 rrc@km.dk Kirke- og kulturmedarbejder for Natkirken Henrik Schimmel hs@rundetaarn.dk Mobil: 61 20 90 98 Organister Søren Christian Vestergaard Tlf. i kirken: 33 93 91 81 scv@rundetaarn.dk Professor, Bine Bryndorf bine.bryndorf@dkdm.dk Menighedsrådsformand Lene Ruby Ole Suhrs Gade 18, 4.tv.

1354 København K Tlf. 20 26 74 96 leneruby@mail.dk Kirkeværge Bente Ahlefeldt St. Kongensgade 49, 3, 4 1264 København K Tlf. 32 12 34 27 Mobil: 22 46 69 07 bente@ahlefeldt.dk Trinitatis Sogns Menighedspleje Formand Karsten Kynde karsten@kynde.dk www.trinitatiskirke.dk Frivilligt arbejde. Hvis du vil hjælpe med frivilligt arbejde i Trinitatis Kirke ved gudstjenester, koncerter og arrangementer, så kontakt: Kirke- og kulturmedarbejder Louise Skovbæch Korsholm Tlf.: 61 20 92 85 Ls@rundetaarn.dk Korrektur af kirkeblad Camilla Toldi Bugge Ansvarshavende redaktør Kirke- og kulturmedarbejder Louise Skovbæch Korsholm


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.