Nr. 1 • 2014
TRANEMOSEGÅRD
BOLIGFORLIGET INDGÅET BEBOERKONFERENCE I RØRVIG TRANEHAVENS VANDRØR UDSKIFTES SAMARBEJDE MED BRØNDBY PRODUKTIONSHØJSKOLE
LEDER
Beboerbladet Tranemosegård Udgives af boligorganisationen Tranemosegård Malervangen 1, 2600 Glostrup Tlf. 8818 0880 Fax 8818 0881 Redaktion Dorthe Larsen, ansvarshavende redaktør Allan Nielsen Torben Saxtorff Martin Kristiansen Johanne Rytter Hansen Foto Martin Kristiansen Johanne Rytter Hansen Oplag: 3.500 Layout: Karen Hedegaard Tryk: Rosenberg Bogtryk Forside: Skønhedsbehandling i Café 13 Foto: Johanne Rytter Hansen
Skriv til os! Beboerbladet Tranemosegård er et talerør for beboerne i Tranemosegård. Ideer til emner i bladet, samt indlæg til bladet kan sendes til Johanne Rytter Hansen på jrh@bo-vest.dk. Af pladshensyn og redaktionelle grunde forbeholder redaktionen sig ret til at forkorte indlæg, der fylder mere end 1 A4-side.
Ventelisten begrænses . . . . . 3 Produktionshøjskolen ordner skurene . . . . . . . . . . . 4 Nerver og neglelak . . . . . . . . 6 En renovering der rør på sig 8 Sådan fungerer beboerdemokratiet i Tranemosegård . . . 10 Boligforlig sætter skub i renoveringerne . . . . . . . . . . 12 Vi sætter pris på Brøndby . . 13 Regn, renoveringer og digitalt demokrati . . . . . . . . . 14
Indhold
2 l Tranemosegård 1/14
Uddannelse og informationer er vigtige i hele livet, For Tranemosegård er det vigtigt at deltage i dette. I bladet kan I læse om de unge piger der viser hvad de har lært, drenge der vil dygtiggøre sig, beboere der bruger 3 dage for at se fremtiden, og beboerdemokrater der udfordrer hinanden. ■ Tranemosegårds
beboere har været på konference på Rørvig kursuscenter. Her blev de bekendt med, hvad der rører sig omkring deres bolig, nu og i fremtiden. Da de tog hjem kom medlemmerne af vores 7 afdelingsbestyrelser, der skulle høre om fremtidssikring om vores bygninger, samt udveksle erfaringer. Beboerne, der sidder i afdelingsbestyrelserne, har deltaget i beboerdemokratiet i deres afdelinger og blevet valgt til at repræsentere beboerne. Deltag i dine afdelingsmøder og få informationer, indflydelse og måske bliv valgt ind i afdelingsbestyrelsen. Pigerne fra produktionshøjskolen viser beboerne hvad de har lært. De mødes i Café 13, generationerne hygger sig sammen. Også drengene fra produktionshøjskolen har stiftet kenskab til Tranemosegård. Den Mobile Servicelinje skal dygtiggøre dem til videre uddannelse, og drengene har været ude i nogle boligafdelinger.
■
Man render tit ind i spørgsmålet om huslejens størrelse i forhold til andre boligafdelinger. Vi viser listen her i Tranemosegårdbladet. Bemærk, at det er huslejen uden råderet. Nogle afdelinger har vandmålere og betaler vand ved siden af M2 prisen. Andre har betalingsvask, hvor nogen har vaskeudgifterne inden i M2 priserne. Renoveringsarbejder i de forskellige afdelinger kan få huslejerne til at stige fremover. I Tranemosegård er der planer om renoveringsarbejder/helhedsplaner i 6 afdelinger, i bladet beskrevet i Tranehaven og Maglelund.
■
I løbet af efteråret har BLs (Boligselskabernes Landsforening) medarbejdere arbejdet hårdt for at få indflydelse på boligforliget. Det lykkedes at få flere penge til helhedsplaner de to første år, end der var lagt op til. Tranemosegård har ingen hjemfaldspligt på nogen af deres afdelinger og skal derfor ikke hæve huslejen på grund af dette, men mange afdelinger i omegnskommunerne skal betale for at beholde deres grund og dermed bygningerne, her har BL forhandlet en rabat på 80,5%. Vi må glæde os på beboernes vegne. ■
Der er tilbage at håbe på en lun vinter, så vi kan spare på varmen og snerydning. Tranemosegårds bestyrelse ønsker alle beboere, medarbejdere og håndværkere en glædelig jul og et godt nytår. ■
Dorthe Larsen, formand
Ventelisten begrænses Tranemosegårds bestyrelse har besluttet at indføre visse begrænsninger på ventelisten til selskabets boligafdelinger. Det sker af hensyn til de beboere i T13, der skal genhuses under de kommende års store helhedsplan. Tekst og foto: Martin Kristiansen
er skal skaffes genhusning til beboere i T13. De kommende års helhedsplan (HP4), hvor samtlige højhuse skal renoveres, betyder, at en lang række beboere bliver berørt og må flytte ud af deres hjem i en periode. For at komme disse mennesker i møde har bestyrelsen i Tranemosegård besluttet, at lave visse begrænsninger på ventelisten til ledige boliger. Som altid vil en ansøger i en boligafdeling have fortrinsret
D
til en ledig bolig i sin egen boligafdeling. Men af hensyn til genhusningen af beboere fra T13 vil de derpå have fortrinsret til ledige boliger Tranemosegårds seks andre boligafdelinger. Det betyder, at hvis der er en ledig bolig i (eksempelvis) Moserne, så vil den bolig blive tilbudt beboere i Moserne først. Hvis der ikke er interesserede beboere i Moserne, vil boligen blive tilbudt videre. Her plejer alle beboere i Tranemosegård så at kunne byde ind, men det begrænses altså i forbindelse med helhedsplanen i T13. Her vil bo-
Beboerne i T13 bliver tilgodeset en smule på Tranemosegårds venteliste, mens afdelingen renoveres.
ligen blive tilbudt beboere i T13. Er der heller ikke interesserede beboere fra T13 vil boligen blive tilbudt alle andre beboere i Tranemosegård.
Her er rækkefølgen for, hvem der vil blive tilbudt ledige boliger i Tranemosegård: 1. Internt i en afdeling 2. Beboere i T13 3. Alle beboere i Tranemosegård
Ledige boliger i Silergården I Silergården vil ledige boliger på 2. og 3. sal i etageboligerne følge de almindelige regler for ventelisten. Ledige boliger i Rækkehusene, stuelejligheder og lejligheder på 1. sal i etageboligerne samt alle boliger i højhusene vil blive forsøgt udlejet på midlertidige lejekontrakter. Ledige boliger i øvrige afdelinger I de øvrige afdelinger i Tranemosegård udlejes ledige lejemål på baggrund af ovenstående beslutning fra Tranemosegårds bestyrelse. Det drejer sig om følgende afdelinger: Tranevænget, Maglelund, Tranehaven. Moserne, Gillesager/Lindeager og Gurrelund/Bjerrelund. Tranemosegård 1/14
l 3
Produktionshøjskolen ordner skurene Tranemosegårds afdelinger får en ekstra hånd af nogle lidt umage hjælpere. Det er elever fra Produktionshøjskolen i Brøndby, og fælles for dem er, at de lige nu ikke hører til andre steder. Men her bliver de hjulpet til at komme videre.
”
Tekst og foto: Johanne Rytter Hansen
ar I taget mål?” spørger Michael Krøll Eriksen de tre unge mænd. De ryster på hovederne. ”Det kan vi ikke, blyanten brækkede,” forklarer de. De tre unge mænd er med på Den Mobile Servicelinje på Produktionshøjskolen i Brøndby. Sammen med linjeleder Michael Krøll Eriksen hjælper de med mindre opgaver rundt omkring i nogle af Tranemosegårds afdelinger. Et ansvar, der nogle gange kan være lidt svært at håndtere for de unge mænd, hvor fælles-
H
Alle vinder
”Idéen bag samarbejdet mellem Tranemosegård og Produktionshøjskolen i Brøndby (PHS) er en del af vores bidrag til at hjælpe unge til et godt liv med uddannelse og arbejde. Vi føler som bolig-tillidsfolk et socialt ansvar for vores beboere uanset alder. Den største del af de unge på PHS er børn af almene beboere. Altså vores ’egne’ unge,” understreger Allan Nielsen, næstformand i Tranemosegård. ”De unge, vi her taler om, 4 l Tranemosegård 1/14
Samarbejde er vigtigt, når opgaverne skal løses. nævneren er, at de lige i øjeblikket ikke er uddannelsesparate.
Men opgaverne bliver løst, selvom det nogle gange tager lidt tid.
er mere til en kreativ og håndværksmæssig tilgang til uddannelse end traditionel undervisning. Og nogle har brug for, at der er rigtigt ”højt til loftet”. I dag har de base med opgaver i Middelalderlandsbyen. Skal de have en reel chance for at finde ud af, hvilken vej de vil gå og lære lidt om en rigtig arbejdsplads, skal de møde virkeligheden. Den leverer vi. Vores ejendomsfunktionærer som kolleger. Vores beboere som kunder.
De unge får så forefaldende små-opgaver, som vi ikke når i dagligdagen. Skolen får leveret gratis undervisningsmaterialer og de unge oplever, at de udfører et meningsfuldt arbejde og lærer samtidig at begå sig blandt kolleger og kunder. Det er en ren vinder-situation for begge parter,” siger Allan Nielsen, der er initiativtager til samarbejdet, som foreløbig kører i GurrelundBjerrelund og T13 i Ulsø-, Kisum- og Tranumparken.
Simon Jensen maler brædderne, så de er klar til at blive sat på skuret
I det rette tempo Det har været et længevarende ønske at oprette Den Mobile Servicelinje på Produktionshøjskolen i Brøndby. Men i januar i år blev linjen en realitet. Opgaverne er typisk ad hoc, hvor de enkelte afdelinger ringer, når de har mindre opgaver, der skal løses. Det har været vigtigt at sikre, at eleverne ikke tager arbejde, man i stedet ville have ansat en ekstra medarbejder til. Derfor blev der ved linjens start indgået aftaler med fællestillidsmanden, ligesom Produktionshøjskolen løbende har et samarbejde med ejendomsfunktionærerne i de enkelte afdelinger. Har lært om ledninger Simon Jensen har gået på Den Mobile Servicelinje i et par måneder. Han valgte linjen for at dygtiggøre sig, da han ikke vidste, hvad han ellers skulle. ”Jeg har lært meget om led-
ninger, og så er jeg bare blevet bedre til tingene,” fortæller han. Han skal gå på Produktionshøjskolen indtil januar. Derefter håber han, at han kan komme ind på SOSU-uddannelsen. Drømmen i sidste ende er, at blive pædagog for unge mennesker.
Hjælper dem med at komme videre De unge mænd har ofte problemer med i baggagen, og har sjældent fundet sig godt tilpas i skolen. ”Mange har haft dårlige oplevelser i skolen. Men så oplever de, at det vi laver her også er matematik,” siger Michael Krøll Eriksen. Formålet med Den Mobile Servicelinje er blandt andet at uddanne kommende ejendomsfunktionærer. Men ikke kun. Det handler også om at give dem en chance for at udvikle sig.
”Vi hjælper dem med at blive klar til at komme videre,” fortæller Michael Krøll Eriksen.
Om Den Mobile Servicelinje
Produktionshøjskolen i Brøndby henvender sig til unge, der ikke er uddannelsesparate. Forløbet på Produktionshøjskolen skal hjælpe den unge med at blive parat til ungdomsuddannelse og afklarede om, hvilken retning de skal gå i. Eleverne får penge for at gå på skolen. For unge under 18 er det 670 kroner om ugen. Der er i alt syv elever på Den Mobile Servicelinje. For at starte på Den Mobile Servicelinje skal man fremvise straffeattest. Tranemosegård 1/14
l 5
Der er fra starten godt gang i snakken blandt de fremmødte ”tøser”.
Nerver og neglelak Der er Tøseaften i Café 13. Et arrangement hvor de helt unge elever fra Produktionshøjskolen i Brøndby kan møde de lidt ældre beboere, til en aften centreret om skønhed og mode. Det bygger bro mellem generationer, og så styrker det de unges selvtillid.
”
Tekst og foto: Johanne Rytter Hansen
er er mange enlige tøser. Det er vi ikke, vi har taget fri i aften,” lyder det ved et af bordene i Café 13. I aften er stedet fyldt med tøser i alle aldre, fra de unge produktionsskoleelever til de lidt ældre beboere fra Tranemosegård. De har meldt sig til Tøseaften i Café 13, en aften hvor de kvindelige beboere har muligheden for at blive forkælet lidt af eleverne fra linjen Krop, Stil og Mode på Produktionshøjskolen i Brøndby. Og eleverne, de får
H
6 l Tranemosegård 1/14
muligheden for at prøve det de har lært af. Og for at få rystet nervøsiteten af sig.
Et sidste spejl-tjek Bordene i Café 13 summer af liv. De mange fremmødte beboere får snakket på kryds og tværs. Mange kender allerede hinanden fra deres daglige gang i Café 13. ”Ulla har jeg været til sang med i dag, Ilse har jeg været til sang med i dag, hende der sidder overfor Ilse, går jeg til EDB med,” opremser en beboer for sin veninde. I et rum ved siden af, er
stemningen i højere grad præget af nerver. Pladsen foran spejlet er godt fyldt op af de unge produktionsskoleelever, der lægger mascara og tjekker at håret og tøjet sidder godt. Og så er der da også tid til at tage en selfie. Beboerne og eleverne er ikke de eneste, der gør klar til aftenens begivenheder. Der står rækker af tøj, der kan prøves og købes i aften, og på et bord ligger der et stort udvalg af magnetiske smykker.
Bliver mere selvsikker Ingen regel uden undtagelse. Selvom det er erklæret tøse-
For bare 50 kroner, får beboerne plukket og farvet øjenbryn, eller får en manicure.
Nicoline Nielsen lakerer omhyggeligt Gurli Hansens negle.
aften, sidder en ung mand klar med neglelakker foran sig, og nervøsitet i kroppen. Luciano Rodas er til arrangement med Produktionshøjskolen i Brøndby for første gang. Det er noget, der kan mærkes. ”Jeg er nervøs. Jeg tænker om det går galt nu. Jeg er bange for, at de bliver utilfredse. Især fordi jeg er dreng, og jo ikke har så meget erfaring med at lægge neglelak,” siger han. Han drømmer om at blive frisør, og går på Produktionshøjskolen i Brøndby indtil han finder en elevplads. Til den tid regner han med, at hans tid på Produktionshøjskolen vil have gjort det meget nemmere for ham. ”Jeg kommer til at blive mere rolig og selvsikker. Du er jo nervøs første gang, men så snart du hopper ud i det, glemmer du det,” siger Luciano Rodas.
Dejligt at blive forkælet Ved siden af Luciano sidder Nicoline Nielsen og lægger en manicure på beboer i Maglelund, Gurli Hansen. ”Hold da op, det er lang tid siden, jeg har haft neglelak på, det er jo ren luksus,” udbryder Gurli Hansen.
Hun er kommet her med veninderne, og er glad for at få et indblik i, hvad Produktionshøjskolen i Brøndby laver. ”Det er et rigtigt godt initiativ. Og så er det super dejligt at blive forkælet,” siger hun. Nicoline Nielsen renser og lakerer, og til sidst har Gurli Hansen sølvfarvede negle. ”Hold da op, det er flot. Jeg siger tusind tak,” siger Gurli Hansen til Nicoline.
Et godt initiativ I rummet ved siden af, sidder Jeanni Petersen klar til at få rettet og farvet sine bryn. Hun holder øje med de to unge kvinder, som med pincet, sytråd og farve, gør beboernes øjenbryn flottere og mere markante. Jeanni Petersen er meget begejstret for aftenens arrangement. ”Det er så godt! Det er et virkelig godt initiativ,” siger hun. Jeanni Petersen besøger Café 13 engang imellem, men ikke ofte. ”Men det skal jeg jo nok til,” konkluderer hun. Bygger bro Fra Café 13’s side er man tilfreds med aftenens forløb, siger
Gitte Diness, husbestyrer. Hun fortæller at cafeen allerede samarbejder med Produktionshøjskolen i Brøndby på en række andre områder. ”Vi tager meget udgangspunkt i de unge, det er vores hjertebarn, fortæller hun. Det er nemlig noget ganske særligt der sker, når man sætter de unge produktionsskoleelever til at hygge om beboerne. ”Det er med til at bygge bro. Der opstår nogle relationer mellem de helt unge og de lidt ældre,” siger Gitte Diness.
Eleverne vokser Det er første gang, linjen Krop, Stil og Mode, har et samarbejde med Café 13, men det er nok ikke sidste. ”Vi har allerede talt om flere projekter i det nye år,” afslører Lisette Jakobsen, der er linjeleder på Produktionshøjskolen i Brøndby. Hun er med, mens de unge kvinder med nænsom hånd farver øjenbryn. ”De har været meget nervøse. Men det er i sådan nogle situationer her, at eleverne vokser. Det gør at de tør mere, når de skal ud og søge lærepladser,” siger hun. Tranemosegård 1/14
l 7
En renovering der rør I Tranehaven bliver vandrørene udskiftet. For Bente Hesselberg, der bor i prøveopgangen, har det været en god oplevelse med visse ulemper. Også Maglelund skal skifte vandrør.
”
Tekst: Martin Kristiansen Foto: Martin Kristiansen og thinkstock
et er et flot arbejde, men det har taget for lang tid”. Ordene kommer fra Bente Hesselberg, Tranehaven 38. Hun bor i prøveopgangen, hvor den igangværende udskiftning af rør i boligerne er blevet testet, inden arbejdet er fortsat i naboopgangene. Senere kommer turen til resten af Tranehaven, hvor vandrørene i boligerne skal skiftes. Det skal de også i Maglelund i Brøndby Strand, for begge steder er rørene så gamle, at udgifterne til at vedligeholde dem bare stiger og stiger. Hos Bente i Tranehaven 38 er arbejdet overstået. Der er nye rør og afløb, renset ventilation og sænket loft på badeværelset, foruden individuelle vandmålere til både koldt og varmt vand i boligen nu. Og hun er sådan set tilfreds. ”Det er et professionelt stykke arbejde der er lavet, og håndværkerne var hele vejen igennem meget, meget søde. Faktisk havde de også god humor, og det kan jeg godt lide,” siger
D
8 l Tranemosegård 1/14
De gamle vandrør i Tranehaven var for dyre at vedligeholde. Derfor er håndværkerne i gang med at installere nye rør.
Bente med et stort smil og viser sit badeværelse frem. De nye rør stråler om kap med Bentes glæde ved de nye ting. Til gengæld er hun ikke glad for, at arbejdet tog så lang tid. ”Vi fik jo at vide, det skulle tage tre uger, men hos mig tog det otte uger og tre dage, og det er længe at have toilet og bad i en skurvogn nede foran opgangen,” påpeger hun og tilføjer, at det især var om natten at tålmodigheden blev sat på en prøve, når hun skulle ned i bade- og toiletvognen foran opgangen.
Det går den rigtige vej Når der skal laves så meget
om på ens badeværelse, er det nemlig nødvendigt med en toilet- og badevogn, så beboerne fortsat har toilet og bad til rådighed. Det har fungeret fint, mener Bente, selvom der har været travlt om morgenen. ”Jeg har også haft et tørkloset, men det har da været hårdt i længden,” mener Bente. ”Det har jo heller ikke været muligt at bruge håndvasken i køkkenet, da disse rør også skulle udskiftes, og både køkken og badeværelse er da en væsentlig del af hverdagen”. Den lange arbejdstid betød også et personligt afsavn for Bente.
på sig
Savner børnenebørnene ”Jeg har normalt besøg af mine børn og børnebørn ret tit, men det er altså svært uden et toilet og med kun koldt vand at tappe i opgangen. Så dem har jeg ikke set så meget til, og det har jeg været ked af. Men nu er det jo snart jul, og så skal vi nok få rettet op på det og få set en masse til hinanden,” siger Bente, der ikke har svært ved at fortælle om ulemperne ved arbejdet på hendes badeværelse, men alligevel har en insisterende måde at komme tilbage til det positive. Især håndværkerne imponerede hende. ”De gjorde et flot stykke arbejde, og hver eneste dag
ryddede de pænt op efter sig, inden de gik. Der var ingen rod her. De var søde og hjælpsomme,” kommer det fra Bente, der i det syntes det var okay at bo i prøveopgangen. ”Nogen skal jo gøre det,” som hun siger og uddyber, at hun var uden køkken og bad i seks uger i alt. ”I naboopgangen er de nede på fem uger, så det går den rigtige vej”.
Erfaringer kommer andre til gode Det er Torben Hvidsten enig i. Han er projektleder i Byggeafdelingen i BO-VEST, og det er ham, der står i spidsen for renoveringen af rørene i Tranehaven. ”Det har ganske rigtigt varet for længe i Tranehaven 38, men der er fremskridt i naboopgangene, hvor tingene nu går nemmere. De erfaringer vi har gjort os i nummer 38 kommer de andre beboere til gode nu,” lyder det fra Torben. Han fortæller generelt om de overraskelser et projekt som dette kan løbe ind i. Der kan ik-
ke tages højde for alt i den indledende planlægning. ”I prøveopgangen i Tranehaven viste der sig at være el-kabler støbt i gulvet i badeværelset. Derfor blev vi nødt til at trække rørene på en anden måde end det oprindeligt var meningen, og det har forsinket processen, som tilmed blev ramt af, at en leverandør af nogle vandfaste plader gik konkurs. Endelig viste det sig enkelte steder i prøveopgangen, at det var nødvendigt at montere helt nye afløb under håndvasken. De gamle afløb var i så dårlig stand, at der ingen anden udvej var,” fortæller Torben.
Også i Maglelund Også i Maglelund er en renovering af rørene på vej. Opgaven ligner den i Tranehaven; der skal blandt andet skiftes rør og opsættes individuelle vandmålere – i hvert fald på det varme vand. Dertil kommer, at der i visse boliger skal nye faldstammer og blandingsbatterier til. I Maglelund forventes det, at arbejdet kan starte i april 2015 og være afsluttet i starten af 2017. Tranemosegård 1/14
l 9
Sådan fungerer beboer i Tranemosegård Afdelingsmøder, afdelingsbestyrelser, repræsentantskab, organisationsbestyrelser. Beboerdemokratiet kan være svært at hitte ud af. For hvad laver man egentlig de forskellige steder, og hvor er der mulighed for at få indflydelse? Det kan vi fortælle dig i denne guide. Tekst: Johanne Rytter Hansen
Afdelingsmøder Det er afdelingsmødet, der er din allerførste indgang til at få indflydelse. Hvert år indkaldes alle beboere i en afdeling til et afdelingsmøde, hvor alle beslutninger om afdelingens drift bliver behandlet og vedtaget, og hvor det bliver besluttet, hvilke aktiviteter der skal foregå i afdelingen i det kommende år. Det er samtidig også her, at afdelingsbestyrelsen bliver valgt.
10 l Tranemosegård 1/14
Rart at have indflydelse At afdelingsmødet er vigtigt, kan Lone Lilly Nielsen fra Gurrelund-Bjerrelund skrive under på. Hun har boet i afdelingen i 33 år, og har deltaget i afdelingsmøderne gennem alle årene. Her har hun blandt andet været med til at træffe beslutninger om forbrug af vand og varme. ”Jeg synes det er rart at, at man har indflydelse. Men man får kun indflydelse, hvis man møder op,” siger Lone Lilly Nielsen. Det er Kate Struck fra Gurre-
lund-Bjerrelund enig i. Hun har været med til afdelingsmøderne siden hun flyttede ind i 1985. I den tid fremhæver hun beslutninger der er blevet truffet om både vinduer, terrasser og legeplads. ”Det er hyggeligt, og jeg vil gerne være med til at bestemme, hvad der sker,” siger Kate Struck.
Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen består af beboere fra afdelingen, der bliver valgt på afdelingsmødet. De skal sætte sig ind i afdelingens drift, og på baggrund af det
demokratiet kunne lave oplæg til afdelingsmødet omkring, hvilke aktiviteter der bør sættes i gang i afdelingerne. Når beboerne på afdelingsmødet har vedtaget en aktivitet, er det derfor afdelingsbestyrelsens opgave at sikre sig, at aktiviteten bliver fulgt til dørs. At sidde i en afdelingsbestyrelse er frivilligt arbejde, og man bliver derfor ikke lønnet for det.
Repræsentantskab Repræsentantskabet er Tranemosegårds øverste myndighed. Repræsentantskabet består af repræsentanter alle afdelinger. Det er i repræsentantskabet at organisationsbestyrelsen vælges, og organisationsbestyrelsens budgetter og regnskaber skal godkendes her. Det er også her, det bliver besluttet, hvis en afdeling skal
nedlægges, eller flere afdelinger indenfor samme kommune skal lægges sammen.
Organisationsbestyrelsen I organisationsbestyrelsen sidder en formand samt fire medlemmer. Organisationsbestyrelsen har det overordnede ansvar for ledelse af Tranemosegård og dens afdelinger, herunder at vedtage budget for organisationen, godkende afdelingernes budgetter og regnskaber, og tage beslutninger om godkendelse af udlejningsregler, helhedsplaner og fremtidssikring af boligerne. BO-VEST Når du bor i Tranemosegård, er du også en del af BO-VEST. BO-VEST er et boligadmini-
strationsselskab og ejes af Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligforening, og Tranemosegård i fællesskab. I BO-VEST er øverste myndighed repræsentantskabet, der består af 55 medlemmer. Repræsentantskabet har ansvaret for den helt overordnede politik vedrørende blandt andet administration, byggeri og vedtægter. På repræsentantskabet vælges BO-VESTs bestyrelse, der har ni medlemmer. Heraf skal der være minimum en repræsentant for hver organisationsbestyrelse. Det er BO-VESTs bestyrelses opgave at ansætte en direktør, vedtage visioner, målsætninger og handlingsprogram, samt sikre ansvarlig drift.
Tranemosegård 1/14
l 11
Boligforlig sætter skub i renoveringerne Efter månedlange forhandlinger lykkedes det fredag den 28. november at få et nyt, og frem for alt bredt, forlig i land om de næste års boligpolitik. Forliget sikrer, at der i de kommende to år er 4,2 mia. kr. til renoveringer. Det er dobbelt så meget, som regeringen havde spillet ud med. Af Allan Nielsen
Ville lurepasse Bag forliget står udover regeringen med socialdemokraterne og de radikale en interessant blanding af Enhedslisten, SF samt De Konservative og Dansk Folkeparti. Venstre og Liberal Alliance, der ikke er begejstrede for almene boliger, holder sig uden for forliget. Især Venstre har forsøgt at lurepasse ved at ville indgå et meget kortsigtet forlig, så de fik mulighed for at lave det hele om, hvis de får held til at overtage statsministeriet efter næste valg. Boligbevægelsen har derimod haft held til at overbevise de øvrige partier om nødvendigheden af en længere forligsaftale, så de almene boligorganisationer kan få mere arbejdsro og mere stabil udvikling. Det forventes dog, at der i slutningen af 2016 vil blive foretaget en vurdering af køen af ansøgninger til Landsbyggefonden og prisudviklingen på byggeri, hvor forligets parter i princippet kan justere renoveringsforløbet, men el-
12 l Tranemosegård 1/14
Renovering af tagene i Tranevænget lers er der lagt op til, at der i de efterfølgende fire år kan renoveres for omkring det halve beløb.
Sugerør i fonden Regeringen vil fortsat have sugerøret nede i den i Landsbyggefonden, der finansieres af lejerne i den almene sektor. Det foregår ved at vi som beboere skal dække 25 procent af den ydelsesstøtte, som staten yder til alment nybyggeri – herunder også ungdoms- og ældreboliger. Forliget afsætter også penge til boligsociale opgaver (465 mio. kroner om året) hvoraf halvdelen kan bruges til huslejenedsættelser samt 160 mio. kr. til infrastruktur. Det er en fastholdelse af den
tidligere ramme blot sikret mod forventet inflation.
Plads til lærlinge Som noget helt nyt og særdeles godt i dette boligforlig er enigheden blandt partierne om, at der i forbindelse med udbud af entrepriser nu kan stilles krav om praktikpladser til lærlinge. Hidtil har det kun været muligt at lave hensigtserklæringer. Partierne er enige om, at mindst 12 pct. af de beskæftigede ved nybyggeri og renoveringer skal være lærlinge. Det kan få stor betydning for Tranemosegård. Både når Danmarkshistoriens største renovering skal sættes i værk i Brøndby Strand og ved kommende fremtidssikring af vores gamle afdelinger.
Vi sætter pris på Brøndby
Hvad koster det at bo i Brøndby? Tekst: Martin Kristiansen
er er 30 almene boligafdelinger fordelt på ni boligorganisationer i Brøndby. Her bor ca. 10.400 mennesker. De betaler en månedlig husleje, der varierer meget fra afdeling til afdeling.
D
Huslejen dækker over forskellige størrelser på administrationsgebyrer, vedligeholdelsesgrad og generelle serviceniveau. Endelig kan diverse a conto-udgifter til varme og antenne komme oveni. Derfor er det svært at sammenligne, hvad det koster fra
Gurrelund/Bjerrelund Gillesager/Lindeager Maglelund Tranehaven Moserne Tranevænget T13/Silergården
Tranemosegård
Det sociale boligselskab Brøndbyparken Brøndbyøster Torv Bredager/Gillesager Nykær/Solkær
Brøndbyernes Andelsboligforening Afdeling 3 Afdeling 1 Afdeling 2
Nygårdsparken Afdeling 53 Rheumpark
Andre
611,00 695,00 697,00 700,00 725,00 732,00 777,00
701,20 712,26 739,26
afdeling til afdeling, da en række lokale forhold i den enkelte afdeling har indflydelse på huslejen. Nedenfor ses de budgetterede kvadratmeterpriser for 2015. Den månedlige husleje fås ved at gange kvadratmeterprisen med antallet af kvadratmeter og dividere med 12.
Brokær Kirkebjerg Hallingparken (606) Hallingparken (607) Ulsøparken Brøndby Nord Dyringparken Bøgelunden
Brøndby Boligselskab
Postfunktionærernes Andelsboligforening Voldgården Afdeling 8
Dammene Gildhøj Lunden Æbleblomsten
Lejerbo* 764,21 818,54 827,67
* Tallene er fra 2014
Boligorganisationen Nygårdsparken AAB Brøndby Almennyttige Boligselskab
655,52 745,40 791,56 834,59 857,85 875,84 876,04 1271,02
761,23 842,80 603,00 702,00 741,00 1174,00
Ej oplyst Ej oplyst Ej oplyst Tranemosegård 1/14
l 13
Beboerkonference
Regn, renoveringer og digitalt demokrati Det gør et stort indtryk på mange beboere, at deltage i Tranemosegårds beboerkonference i Rørvig. En af dem, Ditte Jeier fra T13, har skrevet om sin oplevelse af turen. Tekst: Ditte Jeier Foto: Martin Kristiansen
orsdag den 18. september. Vi starter dagen med dejlig sol. Bussen afgår, takket være den søde chauffør, til tiden. Vi starter med at se på affaldssortering. Vi er i Maglelund og på Genbrugsstationen på Sydgårdsvej tæt ved Holbækmotorvejen. Her forstår de virkelig at organisere sorteringen, så den bliver meget præcis. Vi har god tid til at se det hele, høre om arbejdet på genbrugsstationen og få en kop kaffe. Her er virkelig styr på det. Ved middagstid kører vi i bussen mod Rørvig. Det er en dejlig tur og vel ankommet får vi anvist vores værelser, inden der serveres frokost. Derpå byder Dorthe Larsen, der er formand i Tranemosegård, os velkommen, og vi præsenterer efterfølgende os selv. Ved halv tre-tiden står Jesper Rasmussen, som er byggeudviklingschef i BO-VEST, for
T
14 l Tranemosegård 1/14
et udmærket foredrag om de igangværende og kommende byggeprojekter i Tranemosegård. Det er et meget interessant og let forståeligt foredrag. Jesper gennemgår nogle af de byggesager, der for tiden er under udførelse eller under planlægning i Tranemosegård. Det drejer sig om helhedsplan 4 i T13, helhedsplan i Gillesager/Linneager, udskiftning af vandinstallationer i Tranehaven og i Maglelund samt ændring af affaldsordning i Moserne. Herudover orienterer Jesper om nogle af de igangværende store renoveringsopgaver andre steder i BO-VEST, eksempelvis renoveringen af rækkehusene i Albertslund Syd. Under gennemgangen kommer Jesper ind på, hvornår BO-VESTs byggeadministration involveres i en byggesag samt om byggeadministrationens opgaver omkring indgåelse af aftaler, myndighedsbehandling, økonomistyring og beboerinddragelse. Undervejs er der mange gode
Fremtidens regn og renoveringer blev diskuteret i hyggelige omgivelser i Rørvig. spørgsmål fra deltagerne, der bidrager til et par spændende timer. Resten af eftermiddagen er der gåtur i det skønne område ved Rørvig, og om aftenen er der middag og banko.
Fremtidens regn Fredag den 19. september. Efter morgenmaden kommer Søren Hansen fra HOFOR og fortæller om klimatilpasning i vores boligafdelinger. Han kalder det ’klimatilpasning til fremtidens regn’ og kommer ind på, hvordan HOFOR arbejder med klimatilpasning, men også hvor-
dan vi selv kan lave flere regnbede, græsplæner og render til afledning af vand og samtidig forskønne med mere grønt hos os. Der er masser af eksempler i Sørens oplæg fra projekter i Brøndby, hvor man har klimatilpasset for at sikre sig mod fremtidens regn, og så fortæller han om en hjemmeside – regnruten.dk – der viser en masse om regnvand i Brøndby. Senere på dagen fortæller Dorthe Larsen om beboerdemokratiet. Oplægget handler om, hvordan man som beboer får indflydelse på sit eget boligselskab og boligområde, og hvordan man kan bidrage til beboerdemokratiet i det daglige. Hun er dygtig til at bruge humor
undervejs, så alle lytter med, stiller spørgsmål, og alle er meget optaget af Dorthes oplæg. Dagen slutter med middag og billard.
Digitalt beboerdemokrati Lørdag den 20. september. En lang række af bestyrelsesmedlemmer fra alle Tranemosegårds boligafdelinger dukker op denne morgen. De skal bruge weekenden på en bestyrelseskonference, og vi overlapper her og får et meget spændende foredrag om det digitale beboerdemokrati. Louise Hansen fra BO-VEST er en sprudlende og meget dygtig oplægsholder, der fortæller om de resultater man har
haft med digitalt beboerdemokrati i en VA-afdeling i Albertslund. Det smarte ved digitalt beboerdemokrati er, at man kan stemme og debattere hjemmefra, men også at det får flere til at deltage i afdelingsmødet, fordi det netop drager flere ind i beslutningerne at kunne bruge en computer i hjemmet. Der er en livlig og spændende debat efterfølgende og Louise Hansen svarer engageret på vores mange spørgsmål. Herefter evaluerer vi konferencen. Der er stor tilfredshed med oplevelsen, planlægningen og forløbet. Det har igen været en rigtig god oplevelse at være på beboerkonference i Tranemosegård. Tranemosegård 1/14
l 15
T
ranemosegård ønsker beboere og ansatte en glædelig jul og et godt nytår