Fornyelse af Stærevejsområdet - inddragelsesproces marts 2016

Page 1

Fornyelse af Stærevejsområdet Inddragelsesproces marts 2016 Af 12byer for Områdefornyelse Fuglekvarteret, Københavns Kommune

OMRÅDEFORNYELSE

FUGLEKVARTERET


BAGGRUND

Omdannelsen af Stærevejsområdet er et projekt under Områdefornyelse Fuglekvarteret, som startede i 2013 og løber frem til 2018. Målet i projektet er at udvikle en samlet arkitektonisk vision for fremtidens byrum i området og at realisere forslagene for de enkelte byrum, når der er penge til det. Projektområdet består hovedsagelig af private fællesveje og private matrikler. Udvikling, finansiering og realisering af alle projekter vil derfor ske i samarbejde mellem private grundejere, Områdefornyelse Fuglekvarteret og andre relevante aktører i Københavns Kommune. Pt er der afsat midler til realisering af projekter for omkring 9 millioner kr. i Områdefornyelse Fuglekvarteret i Københavns Kommune. Tre udvalgte arkitektteams har fået stillet opgaven at skabe et forslag til en samlet arkitektonisk vision på baggrund af de målsætninger, udfordringer og ønsker, der er identificeret i området. De er blevet identificeret via afprøvninger og midlertidige projekter i 2013-2014, en indsamling af 450 konkrete indspil til omdannelsen af området blandt beboerne i 2014 samt en byrumsanalyse foretaget af Gehl Architects i 2014. Den endelig helhedsplan for omdannelsen af Stærevejs­ området udvikles, ved at identificere det der er størst lokal opbakning til og på den baggrund udvælge det bedste fra de tre forslag til videre bearbejdelse i en samlet helhedsplan. De tre arkitektteams er et team bestående af 1:1 Landskabs­ arkitekter, Everyday Studio og S-Trafik (kaldet 1:1 herefter), Bascon (kaldet Bascon herefter) samt et team bestående af Primus Arkitekter, Sted og Bureauet Niels Bjørn (kaldet Primus herefter).

2

INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016 FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET


INDHOLD

INDLEDNING ................................................................. 3 PROCES & TIDSLINJE ................................................... 6 ARKITEKTERNES OPGAVE ........................................ 8 BORGERNES KOMMENTARER ............................... 13 • Opsummering - Det har vi hørt • Byrum ved Netto på Stærevej • Overgangen mellem Stærevej og AAB afdeling 49’s fællesareal • Nordvestparken ved Stærevej/Ørnevej • Stærevej • Veje, stier og forbindelser i Stærevejsområdet • Kantzoner ANBEFALING. Hvordan skal dette dokument læses og bruges? ...26

FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016

3


INDLEDNING

Denne opsamling sammenfatter en intensiv inddragelsesproces i marts 2016, som 12byer har gennemført for Område­­­­fornyelse Fuglekvarteret. Her har beboere, brugere, foreninger, institu­ tioner og andre interessenter i Stærevejsområdet kommenteret og kvalificeret tre forslag til visioner for fremtidens Stærevejsområde og idéer til projekter, som er udarbejdet af tre udvalgte hold af arkitekter og byplanlæggere. Holdenes forslag er udviklet på baggrund af ønsker og problemstillinger, som er blevet identificeret og udvalgt i forudgående inddragelsesprocesser, som Områdefornyelse Fuglekvarteret har gennemført i Stærevejsområdet. Formålet med inddragelsesprocessen har været at få beboere og andre interessenter i området til at bruge deres lokalkendskab til at udvælge og kvalificere de bedste idéer og visioner i forslagene. Det er netop disse kommentarer, der udgør denne opsamling. Samtidig har det været et mål at få skabt fællesskab om og forankring af forandringer i området. Opsamlingen skal bruges som lokalområdets stemme som­­­­grundlag for det videre arbejde i blandt andet den vurderings­komité, som er nedsat af Områdefornyelse Fuglekvarteret. Vurderingskommitéen skal udvælge og kombinere de idéer og visioner fra de tre forslag, som Områdefornyelsen Fuglekvarteret og grundejerne i området i fællesskab skal arbejde videre med at udvikle og få realiseret i Stærevejs­området. Derfor skal opsamlingen her også fungere som et følgedokument, der skal bruges i det videre samarbejde med kommende rådgivere om at samle, bearbejde og kvalificere de udvalgte forslag. I denne opsamling bliver borgernes og interessenternes kommentarer præsenteret ud fra konkrete forslag og input under syv udvalgte temaer: Opsummering - det har vi hørt, byrum ved Netto på Stærevej, overgangen mellem Stærevej og AAB afdeling 49’s fællesareal, Nordvestparken, Stærevej, veje, stier og forbindelser samt kantzoner. Der er desuden udviklet en række anbefalinger, der er opstået på baggrund af processen, og som er ekstra vigtige at tage med videre. Indledningsvis præsenteres procesforløbet og de tre holds hovedgreb. Generelt har der været en meget positiv stemning blandt borgere og interessenter til de forslåede ændringer og projekter. Borgerne har bidraget meget konstruktivt og positiv i processen, og vi håber, at deres stemme i form af denne opsamling kan være med til fortsat at præge, påvirke og skabe engagement og ejerskab i processen med at udvikle kvarteret. God læselyst.

4

INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016 FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET


FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016

5


PROCES & TIDSLINJE

Aflevering af de tre teams forslag til visioner for Stærevejsområdet

Udstilling langs Stærevej med de tre teams visioner og skitseprojekter

Fokusgruppemøde #1 med boligforeninger og institutioner ved Stærevej og omkring det kommende Parklaug i Nordvestparken (mellem Frederikssundsvej og Nattergalevej)

12-31. marts

7. marts

1. marts 9. marts Det er en forudsætning for forbedringen af Stærevejsområdet, at projektet er lokalt forankret både for at få gennemført de forbedringer, der er størst ønske om og opbakning til lokalt, men også fordi de konkrete projekter skal realiseres på privat fællesvej eller på privat grund. Derfor har det været vigtige opgaver i inddragelsesprocessen både at informere og høre borgere og interessenter, men også at mobilisere, rekruttere og få skabt ejerskab til projekterne. Hvilken opgave, der har været vigtigst, varierer efter de forskellige borgeres ressourcer og interesser i området. Det har tidligere været en udfordring at få borgere og andre interessenter involveret i projektet, da erfaringen er, at området er præget af begrænset tilhørsforhold og sammenhængskraft. Derfor er inddragelsesprocessen i marts 2016 blevet gennemført i et format med særligt fokus på, at de enkelte aktiviteter er målrettet forskellige målgrupper og deres motivation for at deltage, og borgere og interessenter er i deres vurdering af forslagene blevet bedt om også at tage stilling til andre gruppers behov og ønsker for det fremtidige Stærevejsområde for at sikre et helhedsorienteret blik på forslagene. I processen har vi gennemført fokusgruppemøder, interviews, opstillet en udstilling, skabt dialog ved åbne arrangementer som et åbningsarrangement for udstillingen og et åbent dialogmøde, og der har været dialog på sociale medier, ligesom flere har bidraget med skriftlige kommentarer til forslagene.

6

INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016 FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET

Fokusgruppemøde #2 med boligforeninger og institutioner ved Stærevej og særligt med fokus på AAB afdeling 49’s område (mellem Borups Allé og Nattergalevej)


Drøftelse af projektet med Bispebjerg Lokaludvalg på udvalgsmøde

Fokusgruppemøde #3 med bestyrelsen i AAB afdeling 49

15. marts

Fokusgruppemøde #4 med kvinder fra kvindecaféen (kvinder med anden etnisk baggrund end dansk og mange uden for arbejdsmarkedet).

Aflevering af opsamling på alle aktiviteter i inddragelsesprocessen

16. marts

8. april 14. marts Udstillingsåbning og dialog om projekterne med alle interesserede

31. marts Fokusgruppemøde #5 i Beboercaféen i Beboerprojekt Puls (for enlige voksne som savner kontakt og fællesskab med andre voksne. For beboere under AAB afd. 49 og i afdelinger af SAB og 3B i området)

Der været opstillet en udstilling med de tre forslag langs Stærevej i perioden for at informere og skabe en større synlighed, opmærksomhed og nysgerrighed om projektet for alle, der bor og færdes i området. Udstillingen er både blevet brugt til at skabe dialog på stedet ved et åbningsarrangement og til at rekruttere bredt til et åbent dialogmøde for alle interesserede. Derudover er der blevet gennemført fokusgruppemøder med borgere, der normalt er svære at få informeret og hørt i inddragelsesprocesser, og med interessenter, der er særligt centrale for udviklingen og realiseringen af visionerne og de konkrete idéer.

FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016

7


ARKITEKTERNES OPGAVE

Områdefornyelse Fuglekvarteret har bedt de tre udvalgte hold af arkitekter og byplanlæggere om at udarbejde forslag til en helhedsplan for Stærevejsområdet. De tre forslag skal præsentere et markant samlende greb, der skaber sammenhæng og identitet i Stærevejsområdet.

HOVEDGREB I DE TRE FORSLAG Her præsenteres hovedgrebet i hvert teams forslag på baggrund af en redigering af deres egne tekster af projektet.

Hvert forslag består af to dele: En visionsplan, som er et overordnet forslag til et samlende og identitetsskabende greb om Stærevejsområdet. Visionsplanen er en robust vision for den overordnede sammenhæng, som udstikker en positiv udvikling i Stærevejsområdet. Op til seks skitseforslag, hvor den overordnede vision er udmøntet i delprojekter bearbejdet med en detaljeringsgrad på skitseforslagsniveau. De foreslåede løsninger er robuste på den måde, at de ikke er afhængige af konkrete designelementer, og at de er løsninger, der med tiden kan bygges videre på. Alle tre teams har afleveret delprojekter til: Byrum ved Netto på Stærevej Nordvestparken ved Stærevej/Ørnevej Overgangen mellem Stærevej og AAB afdeling 49’s fællesareal ved Rørsangervej Derudover har teamsene afleveret op til tre valgfri skitseforslag, der kan inddeles i kategorierne: • Stærevej • Kantzoner • Veje, stier og forbindelser i Stærevejsområdet

8

INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016 FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET


SMUTVEJENE

GADEN PARKEN

STENEN

DET GRØNNE STRØG PLADSEN

Team: 1:1 Landskab, Everyday Studio, S-Trafik

EN GOD VEJ HJEM Teamets vision er at skabe en god grundramme for områdets fremtidige udvikling både på kort sigt og i særdeleshed på langt sigt. Der arbejdes ud fra fire grundprincipper om at skabe langtidsholdbare løsninger, gøre det smukt, bygge videre på eksisterende projekter samt at aktivere områdets kvaliteter. Der dannes nye, solide rammer, som kvarterets beboere kan udfolde deres hverdag i og udfylde egne drømme med. Dette gøres ved at skabe et forløb af indholdsrige byrum: Nordvestparken spænder på tværs og skaber et centrum, hvor man på den ene side har gaden mod Frederikssundsvej og på den anden side det grønne vejforløb videre mod Borups Allé afbrudt af pladsen ved Netto og Stenen på kanten ved AAB’s Afdeling 49. FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016

9


Team: Bascon

DET GODE HVERDAGSLIV Visionen er at skabe de fysiske rammer for det gode hverdagsliv. Aktiviteterne samles langs Stærevej og gør livet synligt i bydelens hovedstrøg. Der er fire principper: 1) Synliggørelse af kvaliteter i ét samlet arkitektonisk greb, som kan være kendetegnende for bydelen, 2) Der etableres flere lokale mødesteder, bænke og opholdsmuligheder, som inviterer til, at beboerne har lyst til at opholde sig i byens rum, 3) Der arbejdes med trafik og forbindelser, så byrummene vil kunne komplementere hinanden, og 4) Regnvand og grønne træk anvendes som indgangsvinkel til områdets design. Vandet vil være en forskønnende og rekreativ ressource og vil transformere de grå flader til grønne arealer. Planen kan udføres i etaper med et kort- og langsigtet perspektiv.

10

INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016 FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET


Team: Primus Arkitekter, Sted, Bureauet Niels Bjørn

VELKOMMEN TIL STÆREVEJ Projektet er en kombination af store, bystrukturelle greb, som skal rette op på den manglende byplanlægning i området, og en fokuseret udvikling, som tager udgangspunkt i det, der fungerer med inspiration i de eksisterende kvaliteter fra Fuglekvarteret selv, Nordvest og København. Med visionsplan og delprojekter vil teamet byplanlægge Stærevejsområdet færdigt. Den klare københavner-bystruktur fra den sydlige del af området vil blive taget med op nord for Stærevej, hvor mange af områdets blinde veje forbindes i et grid for at skabe forbindelse mellem facader, fortove og veje. Samtidig vil teamet lave karréstruktur i stedet for de åbne, løstliggende blokke, fordi karréen giver en klar adskillelse mellem et fælles naboskab i gårdrummet og et offentligt rum udenfor, som er for alle. På den måde fremhæver og forstærker teamet områdets egenart, skaber god hverdagskvalitet for kvarterets beboere, og udvikler samtidig området fra socialt udsat til socialt bæredygtigt og balanceret. FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016

11


OPSUMMERING - DET HAR VI HØRT

I dette afsnit er de vigtigste pointer fra inddragelsesprocessen samlet: Både de vigtigste kommentarer til de forslag, der er blevet behandlet og som vil blive uddybet under hvert tema senere i dokumentet. Desuden samler afsnittet de borger- og interessentperspektiver, der ikke direkte relaterer sig til de tre arkitektteams løsningsforslag. I løbet af processen er borgerne blevet opmærksomme på, at der er en udvikling i gang i kvarteret. De har været meget positive overfor, at der nu sker noget i deres område, og de har forholdt sig konstruktivt og positivt til de tre teams forslag. Borgerne og interessenternes kommentarer bygger på et hverdagskendskab, ligesom de med denne viden har kvalificeret og prioriteret, hvad der er vigtigt for dem i deres hverdag, og hvad de helst ser, der skal ske med kvarteret. Borgerne har i processen især fokuseret på de forslag, som de har kunnet se passer ind i deres hverdagsliv i dag og de forslag, som er relativt enkle at gennemføre. Derfor har de generelt forholdt sig mere til Bascons og 1:1s forslag end til Primus’ forslag. Reaktionen fra borgerne er, at Primus har foreslået nogle drastiske ændringer, som de har svært ved at gennemskue gevinsterne af.

12

INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016 FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET


Helt kort er disse pointer gået igen i inddragelsesprocessen: Generelt

Stærevej

• Ja tak til et smukkere og grønnere Stærevejskvarter • Vigtigt at området er et trafiksikkert og trygt sted at færdes • Flere muligheder for at gøre ophold og mødes om sociale aktiviteter • Behov for permanente, robuste og langtidsholdbare løsninger • Udnyt det eksisterende i byrummet, og byg videre på det • Etabler en hundegård i god kvalitet og størrelse i området. Det er et godt mødested og en positiv aktivitet. Den bedste placering er uafklaret, men både Nordvestparken og Hulgårdsplads er foreslået

• Ja tak til et vejdesign, der giver lavere fart og større tryghed for alle i området • Ja tak til flere træer og mere ophold langs en fartdæmpet Stærevej • Et svingende vejforløb vil være en flot kontrast til alle de rette linjer i kvarteret • Ja tak til en ensretning for enden af Stærevej ved Frederiks­ sundsvej, der kan afhjælpe trafikale problemer • Ok at reducere antal parkeringspladser på Stærevej, hvis de erstattes et andet sted og giver plads til flere træer og ophold

Byrummet ved Netto på Stærevej • Ja tak til et mindre, lokalt byrum til aktiviteter på Stærevej foran Netto, hvor man kan opholde sig, møde andre beboere og holde små lokale torvedage og lignende aktiviteter • Nej tak til en fleksibel pladsdannelse, der skifter mellem at være parkeringsplads og lejlighedsvis plads til aktiviteter som torvedag, loppemarked og lignende • Lav gerne Nettos ”fodaftryk” mindre ved at bygge større bagud og sammen med bygningen bagved. Det giver plads til bedre forhold for varelevering, affaldshåndtering og parkering ved siden af Netto

Kantzoner • Private forhaver skaber hygge, tryghed og giver kvarteret liv – også for dem, der ikke ejer haverne • Generelt er mere grønt godt

Veje, stier og forbindelser • Ja tak til flere, bedre og tydeligere smutveje for fodgængere over AAB afdeling 49s område til Stærevej, Hulgårdsvej og Nordvestparken • Ja tak til en gennemgående Gråspurvevej for cyklister og fodgængere mellem Stærevej og Hulgårdsvej, men der er uenighed om en gennemgående Gråspurvevej skal være for biler

Overgangen mellem Stærevej og AAB’s afdeling 49’s fællesareal

Andre problemstillinger, der skal arbejdes med i den videre proces

• Bevar boldbanen her, opgrader den og gør den mere tilgængelig med tanke på støjgener • Åbn arealet op. Det er positivt at tænke adgang i form af en bred trappe, hvor der også er plads til ophold og mulighed for mødesteder

• D et er vigtigt at opgradere belysning og tryghed i området, hvis man vil have et levende byrum. Belysningen kan også løfte området æstetisk • Vejhierarkier, ensretninger, trafiksanering og trafikdæmpning må gerne bearbejdes for hele Stærevejsområdet for at skabe en sammenhængende plan. Kig her gerne på Vestergårdsvej, Nattergalevej og Rørsangervej • Hulgårdsplads er et vigtigt sted i området, der også skal tænkes ind i en overordnet planlægning • Parkering må gerne reduceres lidt i området, men ikke for meget. Parkeringen skal være mere effektiv, fx gennem markeringer • Der mangler forslag til et mere cykelvenligt Stærevejs­ kvarter. Kig både på tryghed, cykelstier og cykelparkering

Nordvestparken ved Stærevej • Det er positivt med en udvidelse af parken over Stærevej • Opgradering af park og det grønne er godt • Ja tak til flere siddepladser i Nordvestparken og bevarelse af det grønne. Husk ikke at lave plads til så mange aktiviteter, at man ikke længere bare kan sidde på græsset • Ja tak til en allé med siddepladser i Nordvestparken langs Hulgårdshave

FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016

13


BYRUM VED NETTO PÅ STÆREVEJ

Der er generel opbakning blandt borgerne til en mindre pladsdannelse foran NETTO, som kan bruges til lokale markedsdage, loppemarkeder og lignende aktiviteter. De fleste borgere er positivt indstillet overfor en permanent pladsdannelse og mener ikke, at fleksible zoner, hvor pladsen efter behov skiftevis anvendes til parkering og markeder osv., vil fungere, da det vil skabe mere forvirring end gavn. Flere borgere mener, at pladsdannelsen vil fungere bedst på Stærevej, hvor der er liv, sådan som Bascon og 1:1 foreslår og fremfor på hjørnet af Stærevej og vejen ind til AAB afdeling 49s arealer, sådan som Primus foreslår. Der er generelt også opbakning til mere grønt/træer foran Netto. Borgerne er enige om, at i området omkring NETTO skal bilisterne påvirkes til at sænke farten, men de er ikke enige om, hvordan parkeringen skal placeres foran NETTO. Nogle mener, at det er vigtigt at kunne parkere tæt på indgangen, mens andre mener, at byrummet og aktiviteterne her er vigtigere og vægter højere end parkering, og at de fleste af NETTOs kunder alligevel kommer til fods eller på cykel. Borgernes overordnede kommentarer til de tre forslag er forskellige. De fleste borgere hælder til Bascons forslag,

14

som forslår, at der laves en plads foran Netto ved at udvide fortovet, som kan bruges til markedsdage mv. Udvidelsen hænger sammen med resten af Bascons forslag til en slynget Stærevej. Borgerne er især begejstrede for dette forslag, da forslaget både rummer muligheder for markedsplads og permanente elementer til eksempelvis ophold. Der er opbakning til en opgradering af belægningen foran Netto, sådan som 1:1 og Bascon foreslår. Derimod ønsker borgerne ikke et alt for fleksibelt byrum, som overvejende fungerer som parkering for handlende, men også ved lejlighed har funktion af at være et lokalt torv, som både Primus og 1:1 foreslår, da det bliver for forvirrende. Borgerne påpeger også, at området skal appellere til, at bilister sænker farten, og her bliver Bascons forslag fremhævet som godt. Enkelte vurderer også 1:1’s bud på belægning og pladsdannelse på en hævet vejflade kan signalere, at man skal sænke farten. Her er borgerne dog ikke enige, da flere mener, at en hævet flade ikke er nok til at få bilisterne til at sænke farten. Der er mange borgere, der er positive overfor Primus forslag om at bygge Netto sammen med den bagvedliggende bygning, og de vurderer, at det er en god idé, der giver bedre plads til håndtering af varelevering og affald samt plads til parkering.

INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016 FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET


God idé med en fartdæmpende plads ved Netto”

Der er flest gående til Netto, så vi vil gerne tage mest hensyn til beboerne, men samtidig give mulighed for parkering tæt på Netto”

Vi vil gerne have indkøb med mulighed for at mødes, og mulighed for markeder”

Området omkring Netto må gerne forskønnes med blomster og træer, og på den måde gøre byrummet mere indbydende”

Man bør overveje, hvilke arrangementer og aktiviteter der skal være på pladsen, og om det er nødvendigt, da der er en masse i nærheden fx på Vestergårdsvej, Cirkuspladsen og Bellahøj Markeder – ligesom det meste oplagte samlingssted i kvarteret er ved Nordvestparken”

Hvis man bygger Netto højere, som Bascon foreslår, så pas på, at den ikke tager solen for de bygninger, der ligger bagved”

I dag holder de lastbiler, der leverer varer, ofte på tværs af vejen ind til AABs område til gene for fodgængere, der må gå på vejbanen. Det er vigtigt at få løst”

FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016

15


OVERGANGEN MELLEM STÆREVEJ OG AAB AFDELING 49’S FÆLLESAREAL

Et nyt og indbydende mødested centralt på Stærevej er noget, som borgerne er enige om mangler: Området mellem boldbanen og legepladsen på AABs fællesareal og Stærevej trænger til at blive åbnet op, så der bliver skabt en sammenhæng, og så det er tydeligt, at boldbanen og legepladsen må bruges. I dag lukker området sig om sig selv, da et højt metalhegn adskiller boligområde og vej. Beslutningen om at fjerne hegnet er allerede taget i AAB afdeling 49, men er endnu ikke effekturet. Det er i inddragelsesprocessen blevet debatteret, hvorvidt hegnet er en god eller en dårlig idé: På den ene side har hegnet en afvisende funktion, mens det på den anden side er med til at skabe tryghed for de børn og familier, der benytter boldbanen. Flere har foreslået, at man i stedet etablerer et trygt sted til børn og familier e t andet sted på AAB afdeling 49's område, når området ved boldbanen åbnes op. Borgerne gør opmærksom på, at når området åbnes op for offentlig brug, er det vigtigt at få afklaret forhold omkring driften af området. Borgerne er på den baggrund meget positive over for Bascons forslag. Borgerne mener, at forslaget giver noget til alle, og at området stadig virker sikkert, selvom hegnet tages ned. De er glade for, at forslaget åbner området mod resten af kvarteret ved at skabe sammenhæng til boldbanen (med en rampe og en trappe med plads til ophold), og at byrummet udvides til Stærevej (ved at fortovet udvides til en lille pladsdannelse her). 1:1s forslag om at placere en stor sten mellem boldbanen og

16

Stærevej har skabt en del debat. Selvom 1:1s tanke er at skabe et synligt mødested til aftaler, ophold og at bidrage til noget unikt i kvarteret, så mener et flertal af de adspurgte, at det ikke er en god idé. De ønsker funktion frem for æstetik og mener, at stenen bare vil medvirke til en opdeling af området ligesom det nuværende hegn. Dog er nogle adspurgte børn begejstrede over stenen, da den sætter fantasien i gang, og også indbyder til, at man kan ligge og sole sig på den. Primus’ forslag om flytning af boldbane til parken og anlægning af en vej gennem AABs område har i processen ikke mødt megen opbakning. Mange mener, at forhaver vil give noget positivt til området, men få mener, at en vej i stedet for boldbanen vil give noget positivt til området. Langt de fleste mener hverken, at man skal bruge ressourcer på at flytte en boldbane til parken eller etablere en vej gennem AABs område, da det vil blive problematisk i forhold til mere trafik. Borgernes bud er derfor, at man anlægger en forbindelse til gående og cyklister, hvis man vælger denne løsning. Her skal det bemærkes, sådan som det også er beskrevet i afsnittet ”Det har vi hørt”, at borgerne især har fokuseret på de forslag, som de har kunnet se passer ind i deres hverdagsliv i dag, og at de derfor oplever, at Primus har foreslået nogle drastiske ændringer, som det har været svært at gennemskue gevinsterne af.

INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016 FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET


Vi skal ikke gå efter æstetik, men funktioner. Jeg ville ikke synes, det er positivt at komme hjem til en sten. En sten er kold og ikke rar”

Hegnet medvirker til opdeling/ segregering af området, og det samme vil stenen, som 1.1 foreslår, gøre”

Det er vigtigt, der er nogle aktiviteter for børnene omkring boldbanen”

Der er masser af boldbaner i kvarteret. De bliver ikke brugt, så hvorfor overhovedet prioritere en boldbane?”

I dag føler man sig overvåget i byrummet. Området skal laves på en måde, så det inviterer til ophold”

Jeg synes, man skal tænke støjniveauet ind. I dag klages der over støj fra boldbanen, der er meget tæt på lejlighederne ved siden af”

Der skal tænkes i at åbne op og i sammenhænge til de omkringliggende byrum. En trappe vil skabe sammenhæng. Bascons forslag er meget sympatisk, idet en trappe giver området sammenhæng, og der her er tænkt på en forbindelse for gangbesværede”.

Vi er i Streetbox rigtig glade for at være på boldbanen”.

FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016

17


NORDVESTPARKEN VED STÆREVEJ/ØRNEVEJ

De adspurgte borgere ønsker, at parken skal forblive kvarterets grønne oase og mener, at der er plads til forbedring af den eksisterende park. Parken skal være grøn, rar at bevæge sig igennem, og indbyde til, at man har lyst til at opholde sig i parken både alene, med sin familie og venner, med sin medbragte mad, og når man vil slippe hunden løs. Man skal ikke plastre parken til med så mange elementer, at der ikke er plads til at lægge et tæppe på græsset. Parken skal opfordre til, at man får lyst til at opholde sig der. Holdningen til den eksisterende park er, at den er for tidstypisk i sit design, så den allerede nu virker forældet og slidt, og at den har en række funktioner, som ikke rigtig fungerer efter hensigten. Dette projekt er derfor en god mulighed for at få det justeret. Ses der nærmere på arkitekternes forslag, så er borgerne glade for elementer i alle tre forslag. I Bascons forslag er de adspurgte borgere glade for, at man vælger at bruge de eksisterende kvaliteter såsom bakken og tilfører den nye funktioner. Det er især trin til ophold i bakken og etablering

18

af et overdækket område til kaffeaftaler, en mulig kaffebar eller lignende aktiviteter, de er glade for, fordi det giver et efterspurgt supplement til bydelen. Borgerne udtrykker glæde over Primus’ forslag til en allé gennem parken. Borgerne peger på, at der netop her er behov for en ny og tydelig forbindelse, og særligt fremhæves forslaget om at pryde strækningen med træer og bænke til ophold som noget positivt og efterspurgt, da opholdssteder i området er en generel mangelvare. I 1:1’s forslag skal Nordvestparken spille hovedrollen og blive det nye centrum i kvarteret. Borgerne er meget begejstrede for forslaget om, at Nordvestparken skal brede sig på tværs af Stærevej, så parkens træer og blomster kan ses fra Frederikssundsvej og fra Borups Allé. De er også glade for, at en udvidelse af parken vil signalere ro og harmoni og derfor også kan være med til at dæmpe trafikken. Derimod er borgerne ikke glade for Primus’ forslag om, at boldbanen flyttes til parken, da de mener, at pengene kan bruges bedre, og at boldbanen vil fylde for meget i parken.

INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016 FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET


Hundegård i parken i skybrudslavningerne er en rigtig god idé”

Bakken skal blive, men trænger til nye funktioner. Siddetrapperne er en god idé”

Parken er det eneste sted, hvor der er rigtig grønt i kvarteret. Styrk det”

Parken skal være et sted, der opfordrer til ophold, og et sted hvor folk spiser medbragt mad om sommeren. Det skaber liv”

Parken er kvarterets hjerte. Det vil være oplagt at samle kvarterets borgere til folkekøkken, markeder og andre fællesskabende arrangementer i parken”

Det vil være fjollet at flytte boldbanen. Det er unødvendigt at bruge ressourcer på”

Fedt med en park over vejen. Det vil skabe blikfang fra Frederikssundsvej og give kvarteret et løft”

Det er vigtigt, at tingene i parken er klassiske i udtrykket, og at de er langtidsholdbare”

Hvis det kommer til at signalere for meget en park, når parken trækkes over vejen, så glemmer man måske, at det faktisk også er en trafikereret vej. Jeg kan godt være bekymret for børn og sikkerhed”

En allé i Nordvestparken en rigtig god idé, og bænke langs alléen vil være fedt, for så kan man sidde og se på livet i parken”

“ “

Mange har hund i området, og de trænger til et sted, hvor hundene kan løbe frit og ikke er til gene for andre. Der er et stort behov for en hundegård. Her kunne parken være oplagt – eller måske Hulgårds Plads”

Det kunne være spændende med en kaffebar i parken, men det er nødvendigt, at nogen vil drive den. Man kunne evt. teste behovet for en kaffebar ved at invitere en kaffebil over i et par sommermåneder”

FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016

19


STÆREVEJ

Borgerne mener, at Stærevej er bindeleddet i en eventuel fornyelse af området, og ifølge borgerne trænger denne vejstrækning til en række initiativer, som kan være med til at dæmpe hastigheden hos billisterne. Generelt mener borgerne, at bilerne kører for hurtigt gennem både Stærevej og Ørnevej, hvilket skaber utryghed for bløde trafikanter. Generelt er der opbakning til flere træer, mere grønt og mere ophold langs Stærevej, men der er blandt mange en holdning om, at det skal ske, uden der bliver for få parkeringspladser i området. Her er borgerne dog splittede i forhold til spørgsmålet om, hvor langt man er indstillet på at gå fra fordør til parkeringsplads, og hvor mange pladser, der egentlig er behov for. Borgerne har igennem processen været mest begejstrede for Bascons greb om Stærevej, hvor tre fortovsudvidelser skaber et slynget, hastighedsdæmpende vejforløb og brede fortove, der skaber en smallere, hastighedsdæmpende vejbane. De er også begejstrede for, at det giver plads til et mere grønt bymiljø med flere træer og muligheder for ophold ved fortovsudvidelserne. De fleste synes, at de bredere fortove i forslagene fra 1:1 og Bascon er gode forslag. Nogle mener, at samme bredde ikke er nødvendigt alle steder på Stærevej. Borgerne var også glade for 1:1s forslag til en ensretning af

20

enden af Stærevej mellem Frederikssundsvej og Ørnevej, fordi det skaber mindre trafik på Stærevej, og for 1:1s forslag med at udvide Nordvestparken henover Stærevej, fordi det både opfordrer til at sænke farten og gør Stærevej smukkere og mere afvekslende. I forhold til både Bascons og 1:1s forslag om at etablere grønne parkeringsarealer langs Stærevej er en del borgere bekymrede for, om det i fremtiden bliver svært at finde en p-plads i området. Borgene er i forhold til 1:1s forslag skeptiske overfor, om parkeringspladserne vil kunne bruges fleksibelt til ophold og andre aktiviteter. I Primus’ forslag er der lagt op til, at det nuværende parkeringsantal i området bevares, men at nogle af de nuværende parkeringspladser langs Stærevej flyttes til parkeringskælderen under boligslangen. Den løsning vurderer borgerne positivt, men gør opmærksom på, at løsningen afhænger af, om ejeren af parkeringskælderen er med på idéen. Mange borgere vurderer, at 1:1s forslag om et så grønt kvarter som muligt med et meget højt antal vejtræer måske er lige i overkanten. Nogle borgere er bekymrede for trygheden for cyklister og efterlyser cykelstier på Stærevej fx mellem fortovet og de nye trærækker.

INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016 FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET


Ensretning af Frederikssundsvej for enden af Stærevej er en god idé, da det vil mindske trafikken”

Der må gerne være mange træer, men de kræver nøje overvejelser. Man skal være tydelig omkring træers størrelse, tæthed og placering i forhold til gener for beboerne”

Der skal mere fokus på belysning langs Stærevej – Det er nødvendigt at trygheden øges”

Ensretninger er en god idé – både på Nattergalevej, Rørsangervej og Frederikssundsvej enden af Stærevej”

1:1’s bud har alt for tæt beplantning på Stærevej, men de smukke blomstrende træer er lige det, som området mangler”

Det skal være tydeligt, hvad der opnås ved at reducere parkering, og hvordan pladserne erstattes”

Vi vil hellere have sving på Stærevej som fartdæmpning end hævede flader. Vi tror, at man stadig vil køre hurtigt på de hævede flader”

Det skal i langt højere grad tænkes cykelparkering blandt andet for at friholde facader og fortove”

Stærevej skal være mere grøn, også hvis der sker på bekostning af p-pladser. Dog skal det være inden for rimelighedens grænser”

Dejligt og nyt med en organisk bevægelse gennem området. Forslaget med vejen, der svinger, var virkelig en god idé. Det giver også en bedre oplevelse at gå på Stærevej på den måde”

P-pladser skal afmærkes så tydeligt. Det er et problem, at der parkeres op over kantsten”

Når du går ned ad Stærevej, ser du ikke andet end beton. Det ville være fantastisk, hvis man fik plantet træer, også ned ad sidevejene”

Vi vil gerne betale lidt for parkering, hvis det kan gøre, at vi ikke er gratis P-plads for hele kvarteret”

Der må meget gerne komme flere bænke langs Stærevej”

FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016

21


VEJE, STIER OG FORBINDELSER I STÆREVEJSOMRÅDET

Problemstillingen her handler primært om hvordan AAB afdeling 49's område er forbundet med omgivelserne, da der i dag er meget få forbindelser ind til området og ingen gennemgående forbindelser mellem Stærevej og Hulgårdsvej og Nordvestparken. Området fremstår derfor i dag som et lukket og afvisende område, og det blokerer også for naturlig færdsel i hele Stærevejsområdet.

og Bascon foreslår, er der større uenighed. Overordnet er der splittelse mellem de borgere, som mener, at en gennemgående forbindelse til både biler, cykler og fodgængere er positivt, og de borgere, der mener, at bilkørsel igennem området vil være til gene for beboerne, ødelægge identitet og sammenhængskraft i boligafdelingen og skabe utryghed, og som derfor skal undgås.

Et enkelt forslag fra 1:1 handler også om at synliggøre Pipperen og smutvejen gennem Pipperen. Her bakker borgerne op om, at Pipperen er for usynlig og skal gøres synligere. 1:1 understøtter i sit forslag også en smutvej til institutionen Muslingen på AABs område, som mange borgere giver udtryk for ikke at kende og gerne ser fremhævet.

I forhold til de konkrete forslag er der generelt en positiv vurdering af Bascons forslag om at lave en gennemgående Gråspurvevej mellem Stærevej og Hulgårdsvej. Der er dog uenighed om, hvorvidt en ny bebyggelse langs den ny vej vil være positivt eller negativt.

Blandt borgerne er der generelt opbakning til at lave flere smutveje og stier og understøtte de eksisterende smutveje mellem AABs område og omgivelserne for gående og cyklister, sådan som både Bascon, Primus og 1:1 foreslår. Der er dog blandt beboerne i Hulgårdshave et forbehold over for, at nye stier kan øge trafikken af cykler og knallerter i deres område. I forhold til etablering af en gennemgående vej til bilkørsel mellem Stærevej og Hulgårdsvej, sådan som både Primus

22

De fleste borgere har svært ved at se positive ting ved Primus' forslag om nedlægge det eksisterende parkeringsområde mellem AABs høje blokke og Hulgårdshave og i stedet etablere en gennemgående vej, der hvor boldbanen ligger i dag. Ud fra det nære perspektiv mener enkelte endda, at det vil være til stor gene for beboerne med en vej her, mens enkelte andre mener, at det er et godt forslag, der både skaber en gennemgående forbindelse og løser det nuværende problem med støj og boldspil op ad vinduer og vægge fra boldbanen.

INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016 FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET


Gråspurvevej mellem de sorte bygninger og Afdeling 49 giver rigtig god mening”

Vejene er super gode idéer. Min familie kører i dag hele vejen rundt om området. Det vil være smart med bedre veje gennem området”

Forbindelsen til Gråspurvevej giver god mening, men vi er bekymrede for flytning af de eksisterende bygninger som vaskeri mv.”

Måske behøver man ikke åbne for biler i forbindelsen til Gråspurvevej, der giver enormt meget trafik. Hvad med bare at lave en smutvej for fodgængere og cykler?”

Hvorfor smutveje? Kan man ikke henlede opmærksomheden på de veje, der allerede er lavet?”

Smutveje er godt – særligt der, hvor der i forvejen laves huller i hegnene”

Det er jo oplagt at genetablere forbindelsen til Hulgårdsvej. Alle skal jo alligevel nu gå til Hulgårdsvej og Hulgårdsplads for at komme med bus 5a”

Det giver ikke så meget mening med nybyggerier mod de sorte bygninger”

“ “

Det er ikke godt med yderligere byggeri af fx ungdomsboliger mellem Hulgårdshave og AABs afdeling 49. Det reducerer friarealerne, øger bebyggelsesgraden og kaster skygge”

Der er i forvejen meget uvedkommende gennemkørende trafik på cykel og knallert ”på langs” af Hulgårdshave. Vi ønsker ikke dette forøget med trafik ”på tværs” af vores boligområde. En cykelsti ved Gråspurvevej kan give bedre adgang til Hulgårdsvej og Tomgårdsvej uden om Hulgårdshave”

FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016

23


KANTZONER

Kantzoner er de steder, hvor bygning og gade møder hinanden, og de har et stort potentiale til at være spontane mødesteder i hverdagen med naboer og forbipasserende, når der er mulighed for at gøre ophold og lave aktiviteter. Borgerne er generelt begejstrede for forslagene om at få flere private forhaver i kvarteret, som både 1:1 og Primus foreslår, men mener, at man skal sikre, at de bliver vedligeholdt. Borgerne peger ligeledes på, at der, som både 1:1 og Primus foreslår, gerne må være flere opholdsmuligheder som bænke og flere grønne elementer som facadebeplantning, parkering på græsarmering og træer langs eksempelvis Stærevej. Det må dog ikke ske på bekostning af parkeringspladser. Borgerne er splittede omkring netop dette, da nogle ønsker parkering tæt på deres hoveddør, mens andre gerne vil gå længere til deres bil, hvis de i stedet får opholdsmuligheder, grønne træer og/eller forhaver. Dog er er beboerne enige om, at der skal være parkeringsmuligheder i området. Flere borgere gør opmærksom på, at forhaver i AAB afdeling 49 skal kombineres med sammenlægning til større lejligheder, så der flytter beboere ind som specifikt er interesserede i haverne, og som har både lyst og ressourcer til at passe dem.

24

INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016 FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET


Det kunne være dejligt med små haver. Forhaver skaber hygge til kvarteret – også når man ikke selv har en have”

De vil ikke kunne fungere til de små lejligheder med anviste beboere”

Jeg elsker at gå ad Vestergårdsvej på grund af forhaverne: Haver skaber liv”

Få inspiration fra Tornsangervej til, hvordan de passer haverne. Her har beboere, der ikke bor i stuelejligheder også mulighed for at passe haverne”

Forhaver er kun fine, når de vedligeholdes. Når haver vedligeholdes fint, så smides der ikke skrald. Private forhaver kræver større planlægning. De bliver erfaringsmæssigt brugt til at smide skrald i og bliver ikke nødvendigvis holdt”

Ophold tæt på stuelejlighederne er problematisk på grund af støj og indblik”

Der er basis for en god kantzone plads ved Stærevej/Ørnevej, hvis parken ikke udvides der”

Vælger man at reducere parkeringsmuligheder langs Stærevej skal man sørge for, at der etableres parkering andre steder i kvarteret”

Beplantning langs vejene må ikke ske på bekostning af parkeringspladser”

Jeg vil hellere have forhaver eller mulighed for grønne opholdsrum foran min hoveddør frem for biler. Jeg går gerne lidt længere hen til min bil”

Forhaver giver nye kvaliteter. Det er sindssygt fedt. Det vil jeg gerne have mere af i kvarteret”

FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016

25


ANBEFALING. HVORDAN SKAL DETTE DOKUMENT LÆSES OG BRUGES?

Det er en kompleks opgave at samle et sammensat kvarters kommentarer til tre forskellige forslag til en ny vision for Stærevejsområdet. Anbefalingerne her er 12byers perspektiv på, hvordan denne opsamling kan læses og bruges i forbindelse med vurderingen af arkitekternes forslag – med hensyn til og respekt for borgernes hverdagsbehov og -liv. Derudover er det en anbefaling til, hvordan arbejdet med visionen for Stærevejsområdet føres videre. Helt overordnet har grebet med tre bud på en vision for Stærevej vist sig at være meget nyttig: Tidligere i processen har borgernes kommentarer til områdets omdannelse været meget generelle, og det har været svært at få dem til at forholde sig konkret til kvarteret. I kraft af arkitekternes forslag er detaljeringen og kommentarerne blevet mere specifikke, og resultatet er, at borgernes perspektiver reelt har formået at kvalificere arkitekternes forslag. Men borgernes kommentarere afspejler også arkitekternes formidlingsmæssige præstation. Der er en klar sammenhæng mellem det formidlingsmæssige greb, de tre arkitektteams har benyttet, og borgernes forståelse og sympati for projekterne. Næste skridt er derfor at oversætte borgernes konkrete kommentarer til og anbefalinger af bestemte projekter til bærende principper for områdets udvikling. Derudover er der behov for fortsat at tænke i opkvalificering, uddannelse og demokratisk læring blandt borgerne i området: Konkret i forhold til, hvordan de skal agere for at få indflydelse, men også som en læring om, hvordan byen bliver til, og hvordan den kan udvikle sig – i respekt for lokale behov og ønsker.

26

INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016 FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET


Vi har samlet vores anbefalinger til læsningen af dette dokument i seks korte anbefalinger. 1. Udnyt muligheden for at skabe en fælles agenda

4. Giv borgerne mulighed for at bidrage

• Udnyt at der nu er etableret et talerør til en bred gruppe af borgere i kvarteret og fortsæt derfor den hyppige og åbne kommunikation – og med at kommunikere meget målrettet til de forskellige grupper. • Brug muligheden for, at I nu kan skabe en fælles vision for den forandring, der skal skabes i kvarteret, og at langt de fleste har den samme forståelse af, hvilke problemer der skal løses i området.

• Giv borgerne rum til at tage ansvar og ejerskab for området i forhold til at løfte opgaver omkring drift og vedligeholdelse – mange vil gerne, men har behov for at blive hjulpet i gang og anerkendt for deres indsats. • Brug projektmodningsfasen til også at tænke i strukturer for drift i forhold til ansvarsområder, planlægning af aktiviteter og årshjul, som kan tilrettelægges og tænkes, så der bliver opbygget strukturer for driften allerede i de indledende faser.

2. Hold gryden i kog! Der er både brug for et åbningstræk og for mindre midlertidige aktiviteter, der viser, at der bliver lyttet til lokale behov • Udvælg det åbningstræk, som borgerne kan enes om, og som kan vise at der er handling bag ordene i visionen. • De lokale, mere hjemmegroede beboere, kræver i lige så høj grad som de mere udviklingsorienterede, at involveringen tages alvorligt, og at der gøres noget aktivt for også at realisere nogle af deres – på papiret – mindre og meget konkrete ønsker og behov i lokalområdet.

5. Udnyt momentum! Folk er klar til at organiserer sig • Arbejd fortsat med interessenterne, og klæd dem på til at samarbejde på tværs af foreninger og organisationer, så helhedsplanen bliver forankret lokalt. • Der er brug for fortsat opmærksomhed på understøttelsen af netværk og organiseringer i området i relation til byomdannelsen: Skab derfor en klart defineret support­ organisation, der kan kordinere indsatser og aktører.

6. Opbyg den bydemokratiske kapital

3. Udvikl med respekt for den eksisterende Nordvest-identitet • Bliv ved med at involvere og inddrage de lokale. • Værn om og udfordr den særlige Nordvest-identitet: Skab en balance i, hvordan der både tages hensyn til den helt særlige identitet i området, men tag samtidig hensyn til de mange, som på den anden side også ønsker at udvikle og gøre Nordvest-identiteten mere tidsvarende. • Tænk ikke kun i udvikling for de grupper, der ikke er i området i dag, men også for den brede gruppe borgere, der nu bor i kvarteret.

• Invester fortsat i at skabe ’bydemokratisk kapital’ blandt de lokale: Der er et uddannende og demokratiserende perspektiv i, at borgerne i kvarteret lærer at være med til at udvikle lokalområdet på sigt. • Brug mere energi på at skabe nye formater og anderledes processer, hvor lokale gennem visionsværksteder, fremtidsaviser eller lignende tvinges til at tænke i alternative fremtider, der kan være med til at få nye billeder af nutidens muligheder frem.

FORNYELSE AF STÆREVEJSOMRÅDET INDDRAGELSESPROCES MARTS 2016

27



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.