DITbib Do-It-Together bibliotek

EFFEKTMÃ…LING

DITbib er et projekt skabt af Københavns Biblioteker og KøgeBibliotekerne med tilskud fra Udviklingspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen. Projektet er blevet til i et samarbejde med SNYK, 12byer, Jyderup Electronic og Casper Hernández Cordes.

DITbib blev afviklet i foråret 2016.

Effektmålingen er udarbejdet af 12byer.

Layout: Rikke Winkler Nilsson / Rikkes Bix Juni 2016

INTRODUKTION

DITbib er betegnelsen for et eksperimenterede projekt, hvor samskabelse, digital lydproduktion og et ønske om at aktivere nye brugergrupper har stået centralt.

DITbib er blevet afviklet på Køge Bibliotek og Københavns Hovedbibliotek med workshops, masterclass og artist talks. På masterclass-forløbet blev real-lyde fra bibliotekerne optaget, manipuleret og bearbejdet af deltagerne, der efterfølgende skabte digitale lydværker, som blev fremført ved en afsluttende live-koncert på Københavns Hovedbibliotek. Lydværkerne vil ved projektets afslutning være at finde i bibliotekernes digitale samling.

DITbib har eksperimenteret med at fremme skabende kulturentreprenører inden for digital lydproduktion. Dette er sket i lyset af et overordnet ønske fra bibliotekernes side om i stadigt højere grad at indgå partnerskaber med lokale aktører og om at stille fysiske rammer samt viden til rådighed for biblioteksbrugere.

DITbib har derved arbejdet for at være en understøttende aktør for brugere i skabelsen af kulturprodukter.

DITbibs eksperimenterende tilgang hænger sammen med den generelle udvikling af bibliotekerne, deres rolle og selvopfattelse. Der er fra bibliotekernes side ikke længere blot et ønske om at skabe rammer for udlån af bøger. Fokus er i højere grad på bibliotekernes bidrag til at skabe kritiske og aktive informations- og kulturbrugere.

Flere biblioteker har oprettet makerspaces, der er kendetegnet ved at være sociale, kreative og inspirerende rum, hvor almindelige borgere mødes om at skabe – make – sammen, uden nødvendigvis at have specifikke forkundskaber inden for den bestemte aktivitet: Det handler om at skabe, om at opleve og om at erhverve sig ny viden. Denne interesse i at dele viden, lære i fællesskaber og aktivt at skabe sammen har udfoldet sig under

de forskellige aktiviteter i DITbib, hvor det ikke har været adgangen til biblioteket i sig selv, der har været omdrejningspunktet for servicen til brugeren, men i højere grad viden, ekspertise, udstyr, materialer og faciliteringen af et rum for et legende og eksperimenterende fællesskab.

Denne effektmåling er baseret på et kvalitativt datagrundlag, hvor empirien er blevet indsamlet via fokusgruppe-interviews samt spørgeskemaer i forbindelse med de tre aktivitetsspor i projektet: 1. Masterclass, 2. Speaks og 3. Workshop.

1. DITbib masterclass blev faciliteret af musiker og komponist Henrik Sundh fra Jyderup Højskole. Deltagerne på masterclass-sporet bestod af elever fra Jyderup Højskole samt en tidligere elev. Der blev gennemført to fokusgruppeinterviews: Ét umiddelbart før projektets begyndelse og ét umiddelbart efter projektets afslutning.

2. DITbib faciliterede to speaks med musiker Ane Østergaard og lydkunstner Jakob Kirkegaard med fokus på musik- og lydkunst, der tager udgangspunkt i real-lydoptagelser. Deltagerne ved speaken i København udfyldte et spørgeskema i umiddelbar forlængelse af denne, der omhandlede brugerens personlige brug af biblioteket samt oplevelsen af DITbib-speaken.

3. DITbib workshoppen blev faciliteret af lydiværksætter Casper Hernandez Cordes. Deltagerne ved denne workshop besvarede ligeledes et spørgeskema, der her blev underbygget med et kort interview om oplevelsen af DITbib-speak og workshop-forløbet.

INTRODUKTION/EFFEKTMÅLING/DITbib/ 3

1. Masterclass Perspektiver på biblioteket Fokusgruppe 1

Masterclass-forløbet blev afviklet med elever fra Jyderup Højskoles linje for elektronisk musik, Jyderup Electronic. Effektmålingen tager udgangspunkt i to fokusgruppeinterviews: Det første blev afholdt inden forløbet på Køge Bibliotek med det formål at indsamle deltagernes refleksioner om bibliotekets rolle og funktion i samfundet og deres forventninger til masterclass-forløbet, mens den anden fokusgruppe fandt sted kort efter interventionen på Københavns Hovedbibliotek. På de følgende sider præsenteres først forestillinger og forventninger forud for DITbib og dernæst deltagernes refleksioner efterfølgende. På masterclass-forløbet deltog også en tidligere elev, som ikke var med til fokusgruppeinterviews, men som i stedet er blevet interviewet i forbindelse med forløbet på Københavns Hovedbibliotek. 10 masterclass-deltagere deltog i første fokusgruppe, mens slut-evalueringen er baseret på svar fra seks deltagere. DITbib masterclass blev faciliteret af musiker og komponist Henrik Sundh, som også er deltagernes daglige underviser på Jyderup Højskoles Electronic-linje.

De færdigproducerede værker er pr. 1. juni 2016 lagt op i bibliotekernes digitale samling, hvorfra de kan downloades af alle interesserede.

HVAD LÆGGER MASTERCLASS-DELTAGERNE MÆRKE TIL, AT ANDRE BRUGER BIBLIOTEKET TIL? Deltagerne har – ud over deres individuelle brug af biblioteket – også gjort sig nogle observationer i forhold til, hvad de har lagt mærke til, at andre gør, når de er på et bibliotek. Følgende citater giver derved et indblik i, hvad masterclass-deltagerne også er opmærksomme på, at der foregår i biblioteksregi, uden at det er tilbud, de selv benytter: ”Man kan låne bøger, musik og spil på biblioteket.” ”Jeg har ikke selv et lånerkort, men det bruger folk jo også til at kunne komme ind på bibliotekerne – også uden for åbningstiden.” ”Jeg bruger det ikke selv, men jeg har lagt mærke til, at folk også låner bøger online på biblioteket, altså E-bøger.” ”Folk læser, scanner og printer på biblioteket. Og så er der også legeområder for børn.” ”Der er mange arrangementer for flygtninge og handicappede på bibliotekerne.”

4 /DITbib/EFFEKTMÅLING/1.MASTERCLASS_Fokusgruppe 1

MASTERCLASS-DELTAGERNES OPLEVELSER MED OG FORTÆLLINGER OM BIBLIOTEKET Deltagernes brug af biblioteket spænder fra, at enkelte bruger biblioteket hyppigt til både henvendelser i borgerservice, avislæsning, bogudlån, kulturelle arrangementer og som studieplads, mens andre mest erindrer biblioteket som en del af barndommen og ikke bruger biblioteket på nuværende tidspunkt, hverken fysisk eller digitalt. Størstedelen forbinder brugen af biblioteket med en individuel alene-aktivitet, men der er også nogen, som har benyttet biblioteket i sociale sammenhænge og som en social aktivitet, der gøres sammen med venner eller familie. ”I min gymnasietid brugte jeg biblioteket til at gå på nettet, når jeg ventede på bussen, og når jeg skulle dræbe noget tid.” ”Jeg har fået god hjælp af personalet, de gange jeg har skulle bruge det.” ”Da jeg læste på universitetet brugte jeg biblioteket ret hyppigt. Jeg har også tidligere brugt biblioteket til at låne bøger, men det gør jeg ikke så meget mere.” ”Jeg har ikke så mange oplevelser med biblioteket. Men jeg tænker på noget godt, når jeg tænker på biblioteket.” ”Jeg ved ikke, hvad jeg skulle bruge biblioteket til: Alt står jo på internettet, og jeg er en heftig online-bruger, så det er normalen for mig at finde alt ting her.” ”Jeg forbinder biblioteket med et sted, hvor der ikke er så mange mennesker.” ”Jeg kan godt lide atmosfæren på et bibliotek og lugten af papir. Jeg har aldrig selv lånt en bog, men kun brugt udlån af lydværker og musik.” ”Biblioteket er lugten af støv, af gamle bøger. Biblioteket er erindringen om at gemme sig bag reolen i børneafdelingen.” ”Jeg tænker biblioteket som et sted for indre ro, hvor man kan trække sig ind i sig selv og skabe sit eget univers. Som barn elskede jeg at sidde og bladre i dyreleksika på biblioteket.” ”Biblioteket er også lyden af børn og skrig og skrål. Og sure gamle damer, som bliver generet af støj.” ”Jeg tog på biblioteket med mine forældre som barn. Min far syntes, at man blev dum af at se for meget tv, så jeg skulle læse. Det blev mest til tegneserier. Men det gav et fantastisk fantasiunivers, og det er derfra min interesse for historier stammer.”

Fokusgruppe 1_1.MASTERCLASS/EFFEKTMÅLING/DITbib/ 5

MASTERCLASS-DELTAGERNES OPLEVELSER MED OG FORTÆLLINGER OM BIBLIOTEKET I RELATION TIL LYD Masterclass-deltagerne ser i høj grad biblioteksrummet som et sted for fordybelse og stilhed. Derfor er koblingen mellem arbejdet med lydproduktion og biblioteksrummet ikke noget, der umiddelbart er sammenhæng i for dem. ”Jeg ved ikke, hvorfor vi skal lave forløbet på biblioteket: Det er jo ikke ligefrem fordi det vælter med lyde der, som hvis du tog ud i skoven eller et andet sted. På biblioteket skal man være stille, og folk sidder og læser. Det har ikke rigtig noget med musik, lyd og koncerter at gøre, tænker jeg.” ”Biblioteket har en underlig akustik, hvor man meget hører alle ikkelydene, som for eksempel folks skridt, og når der er nogen, der hoster.”

De masterclass-deltagere, som har oplevet deciderede musikbiblioteker, hvor lyd og biblioteksrummet smeltede sammen, har et andet billede af biblioteket, end dem, der udelukkende forbinder biblioteker med bogudlån og stillezoner.

Netop musikbiblioteker retter sig særligt mod denne målgruppe – de lydinteresserede unge – og er derfor et eksempel på, hvordan et bibliotek med en særlig profil kan nå ud til en helt anden målgruppe og også ramme dem, der ellers ville betegnes som typiske ikke-brugere af bibliotekerne: ”Jeg har mest brugt musikbiblioteket i Odense: Der var en stol med højtalere, hvor man kunne sidde og lytte til musik. Der tog jeg hen med mine venner eller min familie og lånte musik. Jeg har også været til koncert på biblioteket, brugt biblioteket i forbindelse med skoleopgaver og til at låne computerspil. Det er nogle gode oplevelser.”

6 /DITbib/EFFEKTMÅLING/1.MASTERCLASS_Fokusgruppe 1

HVOR OG MED HVEM ARBEJDER MASTERCLASS-DELTAGERNE MED LYD? Deltagerne er nu på højskole og har derfor flyttet deres lydproduktion ud i et fællesskab. For mange af dem er lyd ellers noget, som de er vant til at arbejde med alene derhjemme: ”Jeg laver ofte musik derhjemme, rigtig skæv og med min mor nedenunder, der vasker mit tøj, mens jeg ligger ovenpå pakket ind i min dyne.” ”Det er typisk noget, jeg gør alene derhjemme.” ”En af årsagerne til, at jeg er på højskole her, er også, at jeg møder folk med den samme interesse, får feedback og et netværk, og at vi kan tale om, hvordan vi laver tracks.” ”Ellers er toget er et godt sted at lytte til musik og lave lyd. Der er en ro, og man keder sig ret meget. Der er tid.”

HVAD BETYDER LYD FOR MASTERCLASS-DELTAGERNE ?

For at få en forståelse af, hvilke miljøer deltagerne normalt udfolder deres kreative arbejde med lydproduktion i og for senere at kunne koble det sammen med potentialerne i forhold til i højere grad at udnytte biblioteksrummet til at understøtte lydproduktion og fællesskaber om lyd, fik vi deltagerne til at beskrive, hvad lyd er og betyder for dem: ”Lyd er vigtig for mig. Meget vigtig, men det er svært at beskrive hvorfor.

Det er måske heller ikke så vigtigt hvorfor, men mere, at det er sjovt at arbejde med, og at det er noget jeg finder en motivation i.” ”Om det er naturlig eller produceret lyd, så betyder det rigtig meget for mig: Det er en slags pause fra hverdagen, og noget som jeg gerne vil arbejde med resten af mit liv.” ”Lyd betyder alt for mig.” ”Lyd og musik kan give store følelsesmæssige og sociale oplevelser.”

Nogle af workshopdeltagerne pegede også på, at de ser lyd som et felt, hvor interessefællesskabet kan bredes ud til næsten at indbefatte alle og som derfor også har et stort potentiale i forhold til at understøtte steder, der, som bibliotekerne, har en interesse i at udgøre et forum eller et rum, hvor forskellige interesse- og praksisfællesskaber kan blomstre: ”90 procent af alle mennesker kan lide et eller andet med lyd. Man kan snakke med alle om lyd, og alle kan relatere til det, uanset om man selv laver lyd eller bare lytter.”

Masterclass-deltagerne pegede desuden på, at deres arbejde med lyd også handlede om at skabe noget og selv at kunne styre de processer, de sætter i gang: ”Det er fedt at lave sit eget produkt: Noget som er mit og som jeg har kreeret helt fra bunden.” ”Det handler også om iværksætteri: Det er noget, jeg selv skaber og selv styrer.”

Fokusgruppe 1_1.MASTERCLASS/EFFEKTMÅLING/DITbib/ 7

MASTERCLASS DA LYDEN KOM IND PÅ BIBLIOTEKERNE FOKUSGRUPPE 2 Deltagerne på masterclass-sporet i DITbib var i løbet af en måned igennem to forskellige forløb på henholdsvis Køge Bibliotek og Københavns Hovedbibliotek med en koncert som afslutning, hvor de præsenterede deres lydværker for et publikum. Da vi mødte dem igen til det afsluttende fokusgruppeinterview, hvor de skulle evaluere processen, havde de en række pointer, observationer og perspektiver, som vil blive præsenteret på de følgende sider.

FEEDBACK PÅ DITBIB-FORLØBET Flere af deltagerne var opmærksomme på, at de i løbet af masterclass-forløbet havde udvidet og ændret deres opfattelse af biblioteket: ”Jeg var lidt kritisk i starten, men det er åbnet lidt mere op: Jeg fandt mange flere lyde, end jeg havde troet, jeg kunne finde.”

Desuden fremhævede masterclass-deltagerne, at forløbene i henholdsvis Køge og København havde været givende og inspirerende på hver deres måde. Særligt var flere af dem overraskede over, hvor mange muligheder de havde haft på forløbet i Køge: ”Køge havde nogle fede rammer, og selv om det ikke var så stort som i København, så var der masser af fedt at lave både i biblioteket og i kirken.” ”Biblioteket i Køge var et fedt sted. Jeg har ikke været der før og var aldrig taget dertil, hvis det ikke havde været for det her projekt.” ”I København var det fedt, at biblioteket var så stort. Der var faktisk så mange steder at gå hen, at jeg ikke engang nåede halvdelen af det, jeg gerne ville have haft nået at optage.” ”Udstyret var over alle forventninger!”

8 /DITbib/EFFEKTMÅLING/MASTERCLASS_Fokusgruppe2

KOMMENTARER TIL RAMMESÆTNINGEN FOR DITBIB-FORLØBET Deltagerne på masterclass-sporet pegede på, at de igennem forløbet ikke var nået til en afklaring af, hvad der egentlig blev forventet af dem. Dette skabte en vis usikkerhed i forhold til, hvad deres rolle var, og hvordan den skulle spille sammen med et større formål eller en samlet vision for processen: ”Det blev lidt uspecifikt: Hvad var det egentlig, man gerne ville? Det havde for eksempel været godt med lidt mere information om, hvorfor vi skulle lave field recording. Og så havde det været godt med nogle begrænsninger eller udfordringer, som kunne være med til at give en idé om, hvor man gerne ville have vores lydproduktioner til at gå hen.” ”Jeg er nok egentlig stadig lidt forvirret i forhold til, hvad det hele skulle bruges til.” ”Programmet i København var lidt uklart: Hvad var idéen bag det? At optage og performe samme dag virkede ikke.” ”I Køge var der lidt mere struktur, og det var mere gennemskueligt, hvad vi skulle. Det var sjovt at optage i kælderen og at lege med det elektroniske format.”

Desuden fremhævede deltagerne, at de havde følt sig lidt på glatis, da de på Hovedbiblioteket havde skullet lære en teknik – field recording – fra sig, som de ikke selv mestrede: ”Det var lidt forvirrende i København: Vi skulle hjælpe nogen med at field recorde, selv om vi ikke var eksperter. Og så skulle de bruge det i en efterfølgende workshop, som vi ikke var en del af, så vi aner ikke, hvad de skulle bruge det til: Hvad var formålet? Hvad var resultatet? Det kunne have været sjovt at være en del af workshoppen med de andre, så man kunne se, hvad optagelserne skulle bruges til.”

Et par af masterclass-deltagerne pegede på, at det faktum, at de havde været i gang med projektet i samlet lidt over en måned (dette tidsinterval var ikke planlagt fra projektgruppens side, der havde planlagt aktiviteterne med 14 dages mellemrum, hvilket ikke lykkedes grundet studietur og helligdage) og stadig manglede at gøre deres værker færdige til udgivelse, havde medført, at de havde mistet lidt af gejsten undervejs: ”Jeg er nok egentlig blevet lidt træt af biblioteksforløbet nu. Det er som om det aldrig rigtig bliver afsluttet. Det havde været meget federe med et samlet ugeforløb, så det var blevet mere koncentreret.” ”Jeg kunne have gjort det hele på kortere tid.”

Fokusgruppe2_MASTERCLASS/EFFEKTMÅLING/DITbib/ 9

REFLEKTIONER OVER LÆRING OG OUTPUT I relation til, at masterclass-deltagerne efterlyste et tydeligere formål med processen, gav de også nogle bud på, hvordan de i højere grad ville have fået en læring ud af forløbet, og hvordan de i højere grad kunne have fået en fornemmelse af, om det de lavede passede til det, der blev forventet, og om resultatet reelt var godt nok.

Flere af dem pegede på, at forløbet med fordel kunne have været bygget op som et mesterlærer-forløb, hvor de kunne være blevet stillet nogle udfordringer og hvor deres produkter ville være blevet vurderet af en ekspert: ”I forhold til dette forløb, så kunne det have været fedt med en gæstelærer, som havde givet os en opgave og havde givet os inspiration: Tænk, hvis Jakob Kirkegaard eller en som ham havde været der til at guide os og give os udfordringer i løbet af dagen!”

Alle deltagerne udtrykte sig positivt om den afsluttende koncert, men var samtidig ærgerlige over, at der ikke var mødt flere publikummer op til den afsluttende koncert, som de ellers fremhævede som noget, de havde set frem til og som et element i forløbet, der kunne have givet dem en følelse af, at der var nogle slutaftagere på deres produkter. Følgende citat formulerer en konkret idé til, hvordan denne del af processen kunne have tiltrukket flere tillyttere til afslutningskoncerten: ”Det havde været oplagt at sætte et kendt navn på aftenens koncert, så vores optræden kunne kobles op på et kendt ansigt. Så havde der nok været flere mennesker: Hvis Jakob Kirkegaard havde været på om aftenen også, så: wow! Og så havde vi nok også stået med en helt anden wow-følelse bagefter. Tænk, hvis der var dukket 100 mennesker op til koncerten: Så havde det virkelig gjort indtryk og været noget, man ville huske resten af livet.”

10 /DITbib/EFFEKTMÅLING/MASTERCLASS_Fokusgruppe 2

BIBLIOTEKSRUMMET SOM RAMME FOR LYDPRODUKTION OG LOKALE INTERESSEFÆLLESSKABER Masterclass-deltagerne havde mange forslag og idéer til, hvordan biblioteket i højere grad kunne understøtte brugeres arbejde og interesse for lyd: Eksempelvis et synthesizer-bibliotek, et royalty free sample-bibliotek, hvor alle kan hente lyd og samples uden at skulle betale - eller biblioteker med en masse vinyler, som man kunne komme og låne og bruge. ”Alle folk kender biblioteket: Så derfor er det et godt sted at starte ting ud fra.” ”Alle andre ting koster penge. Biblioteket er gratis. Det er en fordel.” ”Biblioteket har stadig noget over sig, som siger, at man skal være enormt stille. Det er vigtigt at ændre lidt på, hvis man skal få lyst til at bruge det mere. Når man arbejder med musik, skal der være mulighed for at spille højt!”

“Tænk, hvis man kunne låne field recorders og alt det andet udstyr, som man ikke selv har råd til, på biblioteket, og på den måde få mulighed for at prøve det af.”

“Det kunne være smart, hvis der var en biblioteksperson, som kunne vise os nogle smarte tricks til at bruge udstyr og software.”

“Bibliotekerne kunne godt investere i musik: Det er så dyrt for folk selv at investere i, så hvis man kunne låne musikudstyr på et bibliotek, ville det være fantastisk. Også et studie, hvor der var nogle kompetente mennesker, som kunne hjælpe en.”

“Der er jo plads på bibliotekerne! Det er helt oplagt at bruge et bibliotek til koncerter og talks og som et kulturelt samlingspunkt.”

Flere af masterclass-deltagerne udtrykte også begejstring over, at de havde opdaget, at der på Københavns Hovedbibliotek var et podcast-studie: De bed mærke i, at der i forvejen var gjort plads til lyd og lydproduktion i de eksisterende rammer og talte om, at det netop var sådan nogle rum til lydudfoldelser, der var med til at rykke ved forestillingen om, hvad et bibliotek er og kan: “Jeg var ikke klar over, at der var et podcast-studie på Hovedbiblioteket.

Jeg kunne godt lide det med, at der blev optaget i et studie og at det fandt sted på et bibliotek.”

Deltagerne så også en række potentialer i at starte forskellige communities for folk med den samme interesse, og berettede om, hvordan DITbib på sin vis, havde været med til at understøtte deres virke som kulturskabere: ”Hvis biblioteket kunne formidle et netværk, hvor man kunne samle folk, der laver det samme – og så man fik mulighed for at starte noget op sammen med nogen, så kunne det være så fedt.”

Fokusgruppe 2_MASTERCLASS/EFFEKTMÅLING/DITbib/ 11

MASTERCLASS POINTER OG PERSPEKTIVER

Deltagerne på masterclass-sporet i DITbib kom undervejs i forløbet til en række nye erkendelser: For det første afstedkom forløbet en lang række forslag til, hvad de kunne ønske sig, at udvide bibliotekets udlånsfunktion til at indeholde (se punktet Udlån af udstyr). Et andet perspektiv, som undervejs i processen blev udfoldet, handlede om, at deltagernes blik på de konkrete muligheder i biblioteksrummet gennem DITbib-forløbet udvidede og udviklede sig (se punktet Biblioteket som fysisk rum). Desuden var projektet med til at demonstrere, hvordan biblioteket er i gang med at redefinere sig selv som et sted, hvor forskellige praksisfællesskaber og netværk kan udfolde sig (se punktet Biblioteket som socialt rum for sparring og netværk)

UDLÅN AF UDSTYR Masterclass-deltagerne pegede på, at biblioteket kunne være et oplagt sted at give alle mulighed for at få adgang til udstyr: Meget lydudstyr er dyrt at investere i - samtidig med, at det for lydentusiaster er vigtigt at kunne teste forskellige typer af udstyr af, inden de beslutter sig for, hvad der eventuelt skal investeres i.

Dette behov eller ønske lægger sig på mange måder i forlængelse af bibliotekets demokratiske rolle i forhold til at sikre lige adgang til alle inden for ikke alene tilgangen til litteratur og avislæsning, men også et ønske fra brugerne om at være skabende inden for musik, lyd, film, foto, etc.

Makerspaces er eksempler på, hvordan adgangen til eksempelvis teknisk viden om kodning, forståelsen af ny-teknologi såsom 3D-print eller musikinstrumenter skaber rammer inden for hvilke brugeren har mulighed for at udvikle sig som kulturskaber - enten alene eller i fællesskab med andre. Deltagerne fra masterclass blev på den måde inspirerede af tanken om at kunne låne udstyr, indhente (ekspert-) viden og skabe musik (larm!) med andre i et ellers stille rum undervejs i forløbet.

BIBLIOTEKETS POTENTIALE SOM FYSISK RUM Erfaringerne fra DITbib viser, at biblioteket som institution godt kan bære larm, støj og musik – og at dem, som arbejder med lydproduktion også er i stand til at gøre det med hensyntagen til de andre brugere i et biblioteksrum. Masterclass-deltagerne var positivt overraskede over, at de overhovedet var blevet inviteret inden for til at arbejde med lyd i en bibliotekskontekst. Alene dette var med til at rykke ved deres forståelse af, hvad man kan og må på et bibliotek.

De konkrete besøg på henholdsvis Køge og Københavns Hovedbibliotek var desuden med til at give deltagerne en praktisk erfaring og oplevelse af, hvad forskellige biblioteksrum kan og må bruges til. Som flere af deltagerne nævnte, så oplevede de det som en meget positiv overraskelse, at der på Københavns Hovedbibliotek var skabt et fysisk rum for arbejdet med lyd – podcast-studiet – fordi det sendte et tydeligt signal om, at lyd også er noget, der kan passe ind på bibliotekerne i en mere permanent kontekst end workshoppens mere midlertidigt format. Derfor kan en konkret handling, såsom at overveje at åbne et sådant studie op for offentligheden eller – hvis det allerede er tilfældet – at sørge for at få budskabet om, at det eksisterer og er til for alle, spredt ud til mange flere, være med til at åbne bibliotekerne for nye målgrupper og invitere flere ikke-brugere indenfor.

12 /DITbib/EFFEKTMÅLING/MASTERCLASS_pointer_og_perspektiver

Masterclass-deltagerne var positivt overraskede over, at de overhovedet var blevet inviteret inden for til at arbejde med lyd i en bibliotekskontekst.

pointer_og_perspektiver_MASTERCLASS/EFFEKTMĂ…LING/DITbib/ 13

Deltagerne på masterclass-sporet fik undervejs skubbet til deres opfattelse af, hvad de umiddelbart forventede, at de kunne bruge et forløb, som blev faciliteret i biblioteksregi, til.

14 /DITbib/EFFEKTMÅLING/MASTERCLASS_pointer_og_perspektiver

BIBLIOTEKETS POTENTIALE SOM SOCIALT RUM FOR SPARRING, LÆRING OG FÆLLESSKABER Deltagerne på masterclass-sporet fik undervejs skubbet til deres opfattelse af, hvad de umiddelbart forventede, at de kunne bruge et forløb, som blev faciliteret i biblioteksregi, til. Desuden var det for mange af masterclass-deltagerne en aha-erkendelse, at biblioteker rent faktisk er steder, hvor der hyppigt afholdes koncerter, workshops og andre kulturtilbud. Deltagerne fik igennem forløbet en stærk oplevelse af, at biblioteket er en kulturinstitution, som meget gerne vil invitere indenfor. Det var en udbredt positiv overraskelse for deltagerne, at der er så mange potentialer og muligheder i forhold til at udnytte biblioteket som et sted, hvor man kan møde ligesindede interessefæller, og blive understøttet i ens virke som kulturentreprenører - og derigennem skabe nye former for oplevelser og læring, som giver ny viden både om, hvad man selv kan bidrage med i et praksisfællesskab, og om hvad man kan eller gerne vil lære af andre.

Størstedelen af deltagerne på masterclass-sporet var vant til primært at arbejde med lyd i et alene-rum, men havde samtidig efterlyst flere steder, hvor dette interessefællesskab kunne udleves i nogle gode rammer – både i relation til de mere fysiske og tekniske aspekter som nævnt i punktet før, men også i relation til at samle et fællesskab og et tilbud om at ville hjælpe disse fællesskaber på vej. Det spiller sammen med visionen om at udbygge bibliotekets potentiale som samler af kultur- og interessefællesskaber, som masterclass-deltagerne også udtrykte, at deres interesser sagtens kunne spille ind i forhold til, blandt andet da de introducerede ideen om at skabe mesterlærer- eller mentorinspirerede forløb, hvor biblioteket kunne spille en central rolle både som konceptudvikler, brobygger og fysisk lokation.

SYNLIGHED, VÆRTSSKAB OG REKRUTTERING Overordnet var der i projektet DITbib en lang række stærke visioner og potentialer, men i praksis viste sig svært at løfte og udfolde alle de muligheder, som projektet rummede: Noget af det, man med fordel kunne styrke i et videre forløb relaterer sig til en større synlighed, et mere tydeligt værtsskab samt en målrettet rekruttering.

Oprindeligt var det tanken, at der skulle afholdes to workshops i forbindelse med DITbib. Workshoppen på Køge Bibliotek blev dog ikke til noget, da der ikke mødte nogen deltagere op, lige som publikum til speaken på Køge Bibliotek heller ikke trak andre end masterclass-deltagerne til. Ligeledes var der ikke mødt så mange op for at høre den afsluttende koncert på Hovedbiblioteket, selv om der var sat plakater op og annonceret på sociale medier. Udfordringen med at skabe nok synlighed om de forskellige arrangementer har derfor været gennemgående for hele processen og understregede, at aktiviteterne i DITbib enkeltvist havde et stort potentiale, men samspillet og synergien blev ikke udnyttet til fulde. Eksempelvis var Masterclass-deltagerne ikke klar over, hvorfor de skulle vise workshopdeltagerne en teknik – field recording – som de ikke selv beherskede. Der var et stort potentiale i at tænke de to spor mere sammen, men formålet blev aldrig helt tydeligt for deltagerne. Som tidligere nævnt efterlyste deltagerne på masterclass-sporet klarere retningslinjer og en mere professionel sparring i forhold til outputtet: Deltagerne ville gerne have haft en mere tydeligt defineret opgave, hvor de blev udfordret undervejs gennem professionel sparring, og hvor deres produkter også ville blive vurderet. Værtskabet kunne med fordel være blevet styrket i forhold til at skabe overblik over, hvad der skulle ske, hvornår – og måske i særlig grad hvorfor. Et styrket værtsskab kan bruges til at skabe klarhed over, hvilke bidrag der forventes af de forskellige deltagere. Alle deltagerne i de forskellige procesaktiviteter i DITbib var en del af et større formål, som i højere grad skulle have været italesat og formuleret, således at deltagerne kunne se deres eget bidrag i en samlet kontekst.

At placere Copenhagen Music Makerspace midt i rummet på Københavns Hovedbibliotek skabte en positiv forstyrrelse og opmærksomhed omkring aktiviteten. En placering af et fremmedlegeme med larm og ledninger midt i et velkendt biblioteksrum kan være med til at rykke ved den gængse forestilling om, hvad der er muligt at arbejde med i biblioteksregi – både for direkte involverede og forbipasserende.

En anden udfordring i forløbet var, at det viste sig at være mere komplekst at rekruttere til forløbet, end som så: En anbefaling til et andet forløb er derfor, at man – frem for at invitere åbent ud til eksempelvis en workshop – mere målrettet arbejder med at sikre deltagelsen på forhånd, lige som det også blev forsøgt i forhold til at engagere eksempelvis en skoleklasse i projektet. pointer_og_perspektiver_MASTERCLASS/EFFEKTMÅLING/DITbib/ 15

2. SPEAKS OM REALLYDE, MUSIK OG LYDKUNST

DITbib præsenterede to speaks: Fredag d. 15. april 2016 talte lydkunstner Jakob Kirkegaard om sine lydværker på Køge Bibliotek, mens foredraget på Københavns Hovedbibliotek d. 13. maj 2016 var orkestreret som en samtale mellem selvsamme Jakob Kirkegaard og musiker Ane Østergaard. Begge speaks satte fokus på musikog lydkunst med udgangspunkt i real-lydoptagelser. Publikum til den speaks, der fandt sted på Køge Bibliotek,­var udgjort af deltagerne på masterclass-forløbet, mens der i alt var mødt omkring 35 personer op for at følge samtalen mellem Jakob Kirkegaard og Ane Østergaard på Københavns Hovedbibliotek. Følgende perspektiver er et udtræk af de fremmødtes oplevelse af denne speak, formuleret i udleverede spørgeskemaer og i mini-interviews i umiddelbar forlængelse af foredraget.

I alt 14 respondenter udgør undersøgelsens empiriske grundlag.

POINTELISTE: SPEAKS ••

Annoncering på sociale medier kan være med til skabe opmærksomhed om en speak og derved tiltrække et publikum.

••

Hovednavnet eller hovednavnene er afgørende for, hvem arrangementet appellerer til.

••

Den fysiske placering og synligheden kan være med til at påvirke, hvor mange publikummer et arrangement tiltrækker.

På både Køge Bibliotek og Københavns Hovedbibliotek var artist talksne placeret steder, som forbipasserende ikke naturligt orienterede sig mod. Effekten af dette var, at arrangementerne primært tiltrak folk, som i forvejen havde besluttet sig for at møde op.

••

Mange af de fremmødte havde enten en særlig interesse i lydproduktion eller var mødt op på grund af netværk.

••

Flere efterlyste flere arrangementer med fokus på lyd og/eller kreative forløb som eksempelvis den følgende workshop.

Denne opfordring skal læses med ovenstående pointe in mente, da arrangementet netop havde tiltrukket folk med en særlig interesse for lydproduktion, og som derved også efterspørger flere arrangementer, som taler til netop deres interessefællesskab.

16 /DITbib/EFFEKTMÅLING/2.SPEAKS

PUBLIKUMS OPLEVELSE Tilhørerne til speaken på Københavns Hovedbibliotek havde hørt om arrangementet på enten bibliotekets Facebook-side eller gennem deres netværk (med undtagelse af deltagerne på masterclass-sporet, der også var en del af speaks-publikummet).

Flere nævner, at det var muligheden for at opleve lydkunstneren Jakob Kirkegaard live, der havde vakt deres interesse for arrangementet.

I spørgeskemaet blev respondenterne spurgt til deres personlige oplevelse af talken: De fleste vurderede, at oplevelsen i høj grad levede op til deres forventninger, mens andre ikke havde haft de store forventninger til foredraget og blev positivt overraskede: ”Det var kort og godt meget inspirerende!” ”Min forståelse af hvad lyd er, og hvordan man kan arbejde med lyd på forskellige måder blev udfordret og udvidet gennem de to oplæg. Det var fedt.”

Adspurgt om den oplevede værdi af, at biblioteket som kulturel læringsinstitution tilbyder speaks med fokus på lyd svarede alle respondenter, at det i høj eller meget høj grad har en værdi for dem: ”I meget høj grad. Jeg er lydnørd!” ”Lyd er et medie, der fylder for lidt på biblioteket.”

I forhold til om DITbib-speaks havde formået at udvide eller ændre respondenternes forståelse af, hvad bibliotekets rum kan bruges til, var svarene mere blandede: Flere fremhævede, at det ikke var nyt for dem, fordi de tidligere har deltaget i eller hørt om lignende arrangementer på biblioteket: “Jeg har tidligere været til arrangementer på biblioteket” ”Jeg har hørt, at biblioteket holder arrangementer, men i dag var første gang, at min virkelighed, logistikken omkring mig og interessen spille sådan sammen, at jeg kunne få lov til at opleve det.” ”Jeg bruger også biblioteket i andre arrangementssammenhænge: Det er godt og gratis!

Respondenterne svarede desuden overvejende bekræftende i forhold til, at bibliotekspersonalets faciliterende funktion, lige som speaken blev vurderet som en god kultur- og vidensformidling og som en understøtning af kreativitet og fællesskab.

Af yderligere perspektiver havde publikum følgende kommentarer: ”Annonceringen det her arrangement appellerer til det lidt nørdede felt og kræver derfor en grundinteresse for lyd og musik. Arrangementet havde måske solgt sig bedre til et bredere publikum, hvis det havde haft en mere antropologisk vinkel, og for eksempel havde handlet om, hvad lyde gør ved mennesker.” ”Jeg dukkede op, fordi jeg kender den ene oplægsholders søster, og så har jeg også læst om arrangementet i bibliotekets arrangementsfolder. En anden grund til, at jeg dukkede op, er, fordi det ligger i nærheden af min arbejdsplads.” ”Jeg hørte om arrangementet på Facebook. Der var en i mit netværk, som delte eller likede det – og så fangede det min interesse, fordi jeg kunne se, at oplægget var med Jakob Kirkegaard.” ”Alt for mange af de mere kreative projekter i bibliotekssammenhæng er forbeholdt børn, mens det der er henvendt til voksne, udelukkende er foredrag. Det er lidt kedeligt. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at der var flere kreative projekter målrettet voksne, og jeg er derfor også rigtig ærgerlig over, at jeg ikke kan nå at deltage i den kreative workshop i dag.”

2.SPEAKS/EFFEKTMÅLING/DITbib/ 17

3. WORKSHOP MED BIBLIOTEKET SOM INSTRUMENT

På DITbib-workshoppen blev det prisbelønnede kompositionsværktøj – Fonokolab, udviklet af komponist og lydiværksætter Casper Hernández Cordes – benyttet. Fonokolab er designet til, at folk – der ikke nødvendigvis har en musikalsk baggrund – kan samarbejde om at skabe lydkunst i nuet og med de lyde, som omgiver os.

Workshoppen startede med at deltagerne – sammen med elever fra Jyderup Electronic – optog reallyde på biblioteket. Lydene blev fysisk omformet og efterfølgende mixet sammen til en kollektiv komposition. Dette blev gjort ved, at workshopdeltagerne brugte deres stemmer via enkle apps til smartphones.

De endelige lydkunstværker består derfor af de lyde, workshopdeltagerne formede med deres stemmer.

Den oprindelige tanke var, at der både skulle afholdes en workshop på Køge Bibliotek og på Københavns Hovedbibliotek, men kun sidstnævnte blev realiseret på grund af manglende deltagere i Køge. På workshoppen i København deltog seks personer, hvoraf de fem har evalueret forløbet. Det er deres oplevelse, som danner grundlag den følgende effektmåling af workshopforløbet på DITbib. DITbib-workshoppen blev faciliteret af førnævnte Casper Hernandez Cordez.

18 /DITbib/EFFEKTMÅLING/3.WORKSHOP

DELTAGERNES OPLEVELSE Deltagerne på workshoppen havde hørt om workshoppen ad forskellige kanaler: To gennem netværk (kollegaer til involverede i projektgruppen), mens tre havde fundet informationen via sociale medier (Facebook). Alle deltagere brugte biblioteket i en eller anden grad (vekslende fra flere gange månedligt til halvårsbasis, med alt fra brug af biblioteket som kulturelt inspirationssted i forbindelse med koncerter og foredrag til mere traditionel brug med udlån af bøger og brug af bibliotekets arbejdszoner). Derved var der ikke tale om, at workshoppen indfangede ikke-brugere, men i stedet tiltrak mere eller mindre hyppige brugere af de i forvejen eksisterende bibliotekstilbud.

Overordnet var der tilfredshed med workshopforløbet, som deltagerne både mente understøttede visionen om DITbib som et forum for kreativitet og fællesskab og som en formidling af kultur og viden på nye måder. Det blev fremhævet, at det havde en stor værdi for deltagerne, at biblioteket som kulturel læringsinstitution netop tilbød et workshopforløb med fokus på lyd: ”Jeg synes netop, at ting som workshops, foredrag og lignende vidner om, at biblioteket forsøger at skabe sociale oplevelser med borgerne i det fysiske rum.” ”Jeg havde ikke så mange forventninger, men det var nice!” ”Det er spændende, og det er godt for mig at prøve nye ting af med lyd på forskellige måder. Giver mig inspiration!” ”At være en kulturel læringsinstitution er for mig meget mere end ind/og udlån af bøger. Det at biblioteket også bliver et sted, hvor der produceres er for mig en central del af hele læringsdelen. Selve workshoppen er med til at rykke ved forestillingen af lyd som andet end musik.”

At workshoppen netop satte fokus på lyd i en bibliotekskontekst blev også bemærket i relation til, at netop denne kobling var med til at forstyrre den gængse forestilling om en bestemt brug af biblioteket og derved rykke ved idéen om, hvad biblioteket kan og skal bruges til: ”At skabe aktive og involverende aktiviteter i biblioteket er for mig noget nyt. Og konkret i denne situation udfordrede det min forståelse af, hvad man kan på et bibliotek – normalt skal men jo være stille, hvilket både workshoppen og den åbne workshop med Copenhagen Music Makerspace i midten af biblioteksrummet udfordrede og ændrede.”

Også det fællesskabsskabende element i workshoppen blev fremhævet: ”Vi er sammen om det på kryds og tværs. Jeg har mødt mennesker, som jeg normalt ikke ville komme i dialog med.” ”Jeg synes, at det var et godt format og en god måde hurtigt at kunne lære om noget nyt – og samtidig dele oplevelsen med andre.” ”Det er helt oplagt at bruge biblioteksrummet til netop at skabe nye oplevelser og møder mellem folk.”

To af deltagerne pegede på, at de havde haft en forventning om at blive mere involverede i de rent tekniske aspekter i løbet af workshoppen og indsigt i, hvordan lyden i praksis blev bearbejdet: ”Jeg havde måske håbet, at man var blevet inddraget mere i den tekniske del af, hvad ens samples kan bruges til.” ”Jeg havde forventet, at jeg skulle være mere aktiv i indsamlingen og produktionen af lydfilen. Herudover havde jeg en forventning om, at programmet, som vi brugte til at bearbejde lydene i den afsluttende del af workshoppen, kunne mere, end det viste sig.”

3.WORKSHOP/EFFEKTMÅLING/DITbib/ 19

Den samlede oplevelse var udfordret af, at der i forløbet var indlagt nogle uhensigtsmæssige ventesituationer, som bremsede flowet: ”Der var nogle lavpraktiske elementer i forløbet, som ikke rigtig fungerede – fx det at skulle samle alles lyd på 1 USB-stik. Det ødelagde flowet i forløbet og blev til en praktisk udfordring, som stjal god energi og tid.”

Det blev desuden fremhævet, at workshoppens fulde potentiale ikke blev forløst i forhold til, at det ikke i høj nok grad blev formidlet, hvad workshoppen skulle kunne, hvad idéen var – og at man var velkommen til at deltage. Desuden var koblingen mellem masterclass-sporet og workshoppen, hvor masterclass-deltagerne skulle lære workshopdeltagerne at optage reallyd, ikke gennemført i forhold til, at deltagerne på masterclass-sporet ikke havde den nødvendige tekniske indsigt, som ville muliggøre en reel praksisbåret læringssituation: ”Oplæggene gav ny viden og ny indsigt, og det kunne den praktiske del i princippet også havde gjort ud fra den klassiske learning by doing.

Mentor/mentee-tanken i, at vi som deltagere blev koblet til en mere erfaren lyd-kender fra højskolen var god, men det fungerede ikke rigtig i praksis. Jeg havde i hvert ikke oplevelsen af at kunne trække en masse viden ud af den højskole-person, som jeg blev koblet sammen med.” ”Potentialet var der. Dog kræver der flere deltagere og måske en mere klar formidling af formålet med, hvorfor man som deltager skal kaste sig ud i workshoppen.”

POINTELISTE: WORKSHOP ••

Workshoppen havde en socialt samskabende funktion, hvor deltagerne i kraft af at de blev samlet om et konkret forløb interagerede med folk, de ikke tidligere havde mødt og hvor arbejdet med lyd og den endelige produktion skabte et praksisfællesskab på tværs.

••

Netop arbejdet med det larmende lyd i det stille rum var med til at rykke ved den gængse opfattelse af bibliotekets anvendelsesmuligheder.

••

Alle workshopdeltagerne var i større eller mindre grad brugere af biblioteket i forvejen, hvorfor forløbet ikke direkte understøttede formålet med at aktivere gruppen af ikkebrugere i en ny bibliotekskontekst.

••

Der manglede en tydeligere linje og værtsskabsfunktion i forhold til at binde projektets formål og vision sammen med de praktiske elementer i workshoppen. Eksempelvis var to af workshopdeltagerne ved at gå efter speaken , fordi det ikke blev formidlet tydeligt nok, at workshoppen var åben for alle og at man – uanset kompetencer og viden om lyd – var velkommen til at deltage.

••

De af workshopdeltagerne, som i forvejen havde en solid viden om lydproduktion, efterlyste et højere teknisk niveau i workshoppen.

20 /DITbib/EFFEKTMÅLING/3.WORKSHOP

3.WORKSHOP/EFFEKTMÃ…LING/DITbib/ 21