Teknikeren Teknisk Landsforbund // kreative specialister
Tekniker genopliver herregården
3 samlinger
- krigsskibe, hi-fi og lastbiler ULovLig mUnDkUrv:
Ti stille om lønnen!
170.000 kr. i erSTaTning:
bortvist
af tøjfirma TL gør eN ForSKeL
FebrUar 10
#01
Fra redaktionen FoTo: KeNNeT HaVGaarD
Samlesamlere Jeg tror, at det er sundt at samle. Godt gammeldags sundt for sjælen. At samle handler om at skabe helhed, orden, ro – ikke kun på det, du nu en gang samler på, men mest på dig selv.
Der er nok, der stresser, forstyrrer, forvirrer, så vi kun orker endnu en Barnaby i fjerneren, når der er faldet ro på det hele ud på aftenen.
Tag for eksempel Lars fra Aalborg, der optræder i vores fotoreportage på side 14. Han samler på japanske krigsskibe fra 2. verdenskrig, og han samler dem selv. Så han er vel en samlesamler. Jeg kender ikke Lars, men jeg tror, han er nærmest lykkelig, når han åbner døren ind til sit værksted. Han finder ro, når han samler sine skibe, og som specialist er det ikke svært for ham at finde et fællesskab blandt ligesindede – spørg hans ven med kontakter i den japanske flådes bibliotek.
Derfor har vi som mennesker brug for et solidt fællesskab, noget der samler, hvad enten det er en klassisk hobby, et særlig interesse, en sag eller et fagligt fællesskab. Teknikeren handler i øvrigt også om at samle – på gode historier, faglig udvikling og tilfredse læsere. Susanne Bruun Redaktør
•
på lønsedlen
ejl havde 13 teknikere
tens Serum institut i åreindbetalt i alt godt kroner for lidt i pension. and ib perlblad opdagede g nu har teknikerne fået enge efterbetalt.
ønssejr esteret
Teknikeren Teknisk Landsforbund // kreative specialister
Teknikeren
opdatering TL gør en forskeL
1 2 3 4 5 6
febrUar 10
#01
g iD-nr.: 42340 SForBUnD • tl@tl.dk • t: 33 43 65 00
et lp. ager i 2009.
Der er nok, der spreder i samfundet, og det er, som om det bliver værre og værre med zapperkulturen.
fyret på barsel 600.000 kroner eller ni måneders løn plus delvis erstatning. Så meget kostede det en arbejdsgiver at fyre en chefdesigner på barsel.
Læs også om den tidligere chefdesigner, som blev bortvist fra Dreams by Isabella Kristensen side 10
Tekniker genopliver herregården
Usaglig fyring med hjælp fra teknisk Landsforbund blev et sjællandsk byggefirma dømt til at betale en halv million kroner til tL-medlem peter Ørum Sørensen. Årsag: usaglig fyring og manglende løn.
3 samlinger
eligt medlem af Landsforbund fik godt on kroner i erstatning tte år at have fået e i løn end to af hendes dlige kolleger.
- krigsskibe, hi-fi og lastbiler ULovLig mUndkUrv:
Ti stille om lønnen! Tekst: Morten Terp Foto: Jacob Nielsen
170.000 kr. i erSTaTning:
bortvist
af tøjfirma
20 1 0
TL gør en forskeL
#01
17. februar 2010
05/02/10 12.03
#02
14. april 2010
#03
16. juni 2010
#04
11. august 2010
#05
13. oktober 2010
#06
15. december 2010
mail teknikeren@tl.dk Teknikeren udgives af Teknisk Landsforbund Nørre Voldgade 12 1358 København K. Tlf. 3343 6500 tl@tl.dk
Medlem af Danske Specialmedier Forsidefoto: Jasper Carlberg Ansvarshavende: Forbundsformand Gita Grüning, ggr@tl.dk
Redaktion: Susanne Bruun, redaktør, sbr@tl.dk Birte Drejer, redaktionssekretær, bdr@tl.dk Morten Terp, journalist, mte@tl.dk
Annoncer: teknikeren@tl.dk tlf. 3343 6500 Deadline for apriludgaven: 15. marts 2010
Produktion og design: Datagraf Oplag: 28.763 ifølge Fagpressens Medie Kontrol
indhold
10
14
20
Det var uberettiget, da Dreams by Isabell Kristensen bortviste designer.
Mød tre teknikere, der samler på japanske krigsskibe, hifi-udstyr og modelbiler.
Lønstigninger til alle i 2009, men ligelønnen har stadig trange kår.
Designer får erstatning
Samlemani
Årets lønstatistik klar
Løn TABU
LigeLøn overenskomsT 04 TL Nyt 08 Arbejde 10 Bortvist designer fik oprejsning 14 Fotoreportage: Blandt samlere 20 Lønforhøjelse med mundkurv 23 Ligelønnen stadig savnet 27 Lønstatistik afslører fremgang 30 GIS-kort hjælper krigere 32 SWOT 44 Studie 46 Gode råd om pension 48 Snyderi på herregården 52 Design 54 Byggeri 56 Teknik 59 Nyt job
gitas Blog
” Sæt åbenhed om løn på dagsordenen” ndt landet ru TL Nord, Aalborg
Lær mindfulness Se side 32
i teori og praksis
TL Nord, Aalborg
TL MidtVest, Herning Lær mindfulness i teori og praksis Se side 33
TL Østjylland Århus
TL Østjylland Århus
TL København
TL SydVest, Esbjerg
Styrer du tiden dig? - eller styrer den Se side 34
35
TL TL Sjælland, Hillerød
TL MidtVest Herning
TL SydVest, Esbjerg
TL Fyn, Odense
TL Sjælland Ringsted
på, e forberedt Du er næpp galt. gå at det kan and er Men din form vi kan alle komme
Men om lidt. Heldigvis. Men ikke din hvad der sker det fra sig. Vi ved ikke, fleste skubber at vælge en blive syge. De mulighed for til skade eller e at du nu har . Hos speciallæg har sørget for, formand. Hun hurtig behandling vi siger, at kring. Det betyder mener, når PFA Helbredssi andet det, vi hjælp nu Det er blandt Det er også og på hospital. der venter forude. kun er noget, pension ikke sig om det nu? hvorfor bekymre og her. Men livet. af dig for Tag det. Nyd det. Brug
Landet Rundt
TL København
Arbejds- og familieliv du balance? Hvordan skaber Se side 36
kring dig PFA Helbredssi Du kan tilmelde tl.dk. på Mit TL på
04/02/10 12.17
Brug livet !
58
07
hold.indd 35
eren_0110_ind
123428_teknik
Sæt kryds i kalenderen.
48
Snyd på Broløkke Hun fikser herregården.
3
64%
TL
af TL’s medlemmer er på Facebook, viser en webpoll med 466 svar på tl.dk i december 2009.
Tekst: susanne Bruun og morten Terp
Aktive vil vies Bryllupsklokkerne ringer for de landsdækkende udvalg Tekstilbranchen og Danske Formgivere. De to udvalg holder 13.-14. marts fælles landsmøde, hvor der er forslag om at lægge udvalgene sammen. ”Vi er to mindre udvalg, som vil få
nemmere ved at lave arrangementer, og vi vil kunne udnytte og påvirke hinanden kreativt,” forklarer Tanja Hjorth, formand for tekstilbrancheudvalget. Til landsmødet er der oplæg ved bl.a. designer og kunstner Henrik Vibskov. Også udvalgene for Arkitektbranchen
LønFORHøjELSE gIVER munDkuRV
og Bygge/Anlæg diskuterer sammenlægning 13.-14. marts, hvor også Audiologiassistenterne holder møde. 26.-27. marts er det så Energibranchens tur, mens It- og elektronik og Produktionsteknologerne mødes 17.-18. april.
tl.dk/udvalg
Lønstatistikken er et skidegodt værktøj. Jeg er freelancer og skifter ofte job, og der er lønstatistikken god til at se, hvad jeg skal have i løn. Mathias Rode, teatertekniker
Vinder hylder lønstatistikken ”Det var da fantastisk,” lyder det i den anden ende af telefonen, da Teknisk Landsforbund får fat i en af to vindere af 5.000 kroner for deltagelse i årets lønstati lønstatistik. Og gevinsten er fortjent, for teatertekniker Mathias Rode fra København udfylder lønstatistikken hvert år. Den anden vinder var Peter Koch fra Sydals. Stort tillykke til dem begge!
Teknikeren #01 2010
Du finder årets lønstatistik på Mit TL på tl.dk. Hver femte af TL’s medlemmer har oplevet at få mundkurv på af chefen efter en lønforhøjelse, viser en undersøgelse foretaget af Teknikeren. Tallet er rystende, mener Gita Grüning, formand for Teknisk Landsforbund. Læs TL’s holdning og to tillidsrepræsentanters erfaringer på side 20.
4
TL Info
TL på facebook tl.dk/facebook
e? arbejd ed dit m t e dland du ttil u r d Rejse il Teknikeren? t fortælle om det t Og har du lyst til a
Så kontakt os på redaktionen på teknikeren@tl.dk.
Halvhjertet ligestilling
ministeren rettede ind. Ligestillingsorganet er noget halvhjertet blevet placeret i Institut for menneskerettigheder, der har svært ved at slå igennem i den offentlige debat, og det er usikkert, hvor mange penge, der følger med,” siger Byrial Bjørst, advokat i TL.
foTo: poLfoTo
Lær om mindfulness
kort før Danmark ville blive indbragt for Eu-domstolen og dagen inden et samråd i Folketinget besluttede ligestillingsminister Inger Støjberg (V) at oprette et ligestillingsorgan, som Eu krævede. ”Desværre tyder meget på, at det mere er af nød end af lyst, at
• ønsker du at skabe ro i tanker og følelser? • Har du lyst til at træne evnen til fuld opmærksomhed, nærvær og glæde i dagligdagen? Så er et kursus i mindfulness måske noget for dig. Kurset kan også hjælpe dig med at reducere stress og fornemmelsen af at være presset i en travl hverdag. Billedkunstner, coach og forfatter Susanne Møberg står bag kurset. kurset finder sted 13. april kl. 9 -15 hos TL nord Aalborg og 27. april kl. 9 -15 hos TL midtVest Herning. Tilmelding på hjemmesiden. tl.dk/kurser
ny kommunal lederpris Nu er jagten gået ind på at finde landets bedste kommunale ledere. Teknisk Landsforbund vil sammen med en række andre organisationer uddele Den Kommunale Lederpris, som gives til ledere, som praktiserer god ledelse i de danske kommuner. Prisen er på 50.000 kr. og skal uddeles til ledere på forskellige niveauer: topleder, afdelingsleder og leder af kommunal institution. Frist for indstilling af kandidater er 25. april. cok.dk/lederprisen
5
TL
Tekst: Jesper krusell
foto: nicky Bonne og kåre viemose
Birthe Ammitzbøll, 49 år, Egå Byggetekniker, Bascon Marianne Madsen, 53 år, Kolind Teknisk tegner, Tri-Consult
Et bedre arbejdsklima Ja, det gør vi, og det er fuldt ud accepteret. Oplysningerne er frit tilgængelige, så alle kan se hinandens løn. Tidligere fulgte vi den offentlige overenskomst, så der kunne man regne lønnen ud ved at kigge på ancienniteten. Jeg er glad for, at det er sådan – det skaber et bedre arbejdsklima.
På det uformelle plan Nu er jeg på en arbejdsplads med både arkitekter og ingeniører, og der er ikke tradition for at tale om lønnen – hverken inden for eller på tværs af faggrupperne. Så i princippet er det lukket land, men vi gør det da alligevel på det uformelle plan som kolleger og venner.
Taler I om løn på din arbejdsplads?
Læs om lønforhøjelser med mundkurv på
Bjarne Danielsen, 65 år, Randers Ledningsmester, Verdo Vand
Teknikeren #01 2010
Vi nævner ingen tal Vi var for nogle år siden med i et projekt om et nyt lønsystem, så derfor har vi talt en del om emnet. Basislønnen kender vi jo, men vi taler også en del om det pointsystem, som ligger til grund for det individuelle tillæg. Vi nævner ingen tal – det ligger vist bare til faget.
6
Side 20
Krisen koster teknikerne jobbet Ledigheden blandt TL’s medlemmer er steget kraftigt inden for det seneste år. Mens forbundets teknikere, designere og konstruktører i november 2008 havde et næsten rekordlav ledighed på 3,5 procent, var tallet i november 2009 steget til 10,1 procent, viser tal fra Teknikernes A-kasse. Ledigheden er især steget for produktionsteknologer, tekniske designere og beskæftigede inden for bygge og anlæg.
Ledigheden blandt TL’s medlemmer
10,1%
3,5%
november 2008
november 2009
mindre lønstigninger end forventet Offentligt ansatte i regioner og kommuner må fra april indstille sig på ingen eller lavere lønstigninger end aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2008. Det skyldes den særlige reguleringsordning, der gør, at de kommunalt og regionalt ansattes løn til en vis grad følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked. På grund af krisen er privatansattes lønninger ikke steget særligt meget. For at undgå, at lønreguleringen kommer til at betyde lønnedgang for ansatte i kommuner og regioner, når lønnen igen skal reguleres til oktober 2010, har overenskomstfællesskabet KTO forhandlet en aftale på plads med de kommunale og regionale arbejdsgivere. Aftalen betyder, at de ansatte til gengæld må give afkald på lønstigninger i april. De kommunalt ansattes lønstigning reduceres derfor fra 0,50 procent til 0,32 procent, mens de regionalt ansatte må vinke farvel til en forventet lønstigning på 0,32 procent.
gitas Blog Er det rimeligt at få mundkurv på? Godt hver femte TL’er er af deres chef blevet bedt om ikke at fortælle andre om deres lønforhøjelse. Det er skræmmende af flere grunde. For det første er det både uværdigt og ulovligt. Ligelønsloven giver dig faktisk ret til at tale om din løn, til hvem du vil. For det andet så er disse godt 20 procent af arbejdsgiverne med til at understøtte, at ligeløn aldrig bliver en naturlig del af arbejdsvilkårene for halvdelen af Danmarks arbejdsstyrke, nemlig kvinderne. Jeg tror ikke, at der er nogen mandlige kollegaer, der synes, det er rimeligt. Men når man bliver bedt om at tie om lønforholdene af ens chef, så vil mange føle, at det er med risiko for at miste jobbet, hvis man taler højt om løn. En lukket lønkultur er med til at lægge låg over den uligeløn, vi kan konstatere år efter år. For det er i sagens natur svært at vide, om man bliver underbetalt i forhold til sine kolleger, hvis man selv eller tillidsrepræsentaten ikke har en jordisk chance for at kende løntallene. Derfor vil jeg kæmpe for en åben lønkultur på de danske arbejdspladser. Virksomheder skal ikke have lov til at spille medarbejdere ud mod hinanden og sløre uligelønnen, hvor den findes. I september vandt vi en historisk ligelønssejr i Højesteret. Den er et skridt i den rigtige retning, men ikke alle kampe vindes i retten. Derfor håber jeg, at hver eneste TLmedlem vil være med til at sætte åbenhed om løn på dagsordenen. Lad ikke vores ligelønssejr dø! gita grüning Forbundsformand
Har du spørgsmål eller kommentarer? Skriv til Gita på ggr@tl.dk eller tl.dk - gitas blog
7
arbejde
tekst: Johan Rasmussen
Krummer i tastaturet Ikke alene kan det være ulækkert at tabe en mad med remoulade på skrivebordet, men det er heller ikke sundt at springe frokostpausen over. Det gør mange medarbejdere alligevel ifølge en undersøgelse, som analysebureauet Wilke har lavet for Avisen.dk. Mere end en tredjedel siger, at de har sprunget frokostpausen over den seneste måned pga. travlhed, mens 40 procent har spist frokost ved skrivebordet.
Styr din indbakke, eller den styrer dig Mange medarbejdere lader deres arbejdsdag styre af de emails, som konstant klikker ind i indbakken. Det konkluderer forsker Anette Grønning fra Syddansk Universitets institut for Litteratur, Kultur og Medier. Hun har i to måneder analyseret
4
brugen af e-mails for et team på syv medarbejdere i et dansk firma, skriver Videnskab.dk. 95 procent af mailkorrespondancen i virksomheden var intern, på trods af at virksomheden havde mange eksterne kunder. Samtidig var der
en tendens til, at medarbejderne ikke havde et system for at læse og besvare e-mails. ”Når man hele tiden lige skal ind at se, om der er kommet noget nyt og vigtigt, og når man sætter en ære i at besvare mails lynhurtigt, så kommer indbakken altså til at fylde
uhensigtsmæssigt meget,” siger Anette Grønning. Selv om der er forskel på virksomheder og medarbejdere, mener forskeren, at mange medarbejdere vil kunne nedsætte stressniveauet ved at lave en decideret e-mail-kultur.
Gode råd om e-mail
Teknikeren #01 2010
CC-forurening. undlad at sende en kopi 1Stop af din e-mail til alt for mange mennesker. tæppebomberen. der er næsten altid en 2find eller flere medarbejdere, der sender e-mails om alt hele tiden. Stop vedkommende. e-mAiltid. besvar e-mails først eller 3AftAl sidst på dagen, eller de sidste 10 minutter af en time. 4Skær ned på interne e-mails i virksomheden Kilde: Anette Grønning, forsker på SDU.
8
Støtte på arbejdsdagen Fodstøtten Footrelax lover komfort og støtte til fødder og ben, samtidig med at den mindsker belastningen på lænden ved stillesiddende arbejde. Fodstøtten kan også bruges til at stå på ved et hævesænkebord. Footrelax er fra Vidamic.
vidamic.dk
[bag om sproget]
Giv hjernen en pause
Intet loft over barnets sygedage
Hvis vi skal tælle de øjeblikke i løbet af en dag, hvor vi er i en tilstand af fuld opmærksomhed på øjeblikket her og nu og ikke på noget andet, så vil mange nok blive overraskede over, hvor sjælden den tilstand forekommer. mindfulness er på en gang en tilstand og et begreb, som forsøger at indkapsle disse øjeblikke og forstørre dem. mindfulness, som er et af tidens store modefænomener eller begreber, dækker over en række teknikker hentet fra yoga og buddhisme primært meditation, og har dermed rødder, som er over 2.500 år gamle. Det er ikke muligt at forklare begrebet mindfulness med modsætningen mindlessness – altså at man ikke tænker over eller er ligeglad med, hvad man gør. Tværtimod handler mindfulness også om at blive bedre til at lære at tage en pause i stedet for at tænke på alt det, vi skal nå nu, om en time, efter arbejde, i morgen og til næste år. I virkeligheden er de fleste menneskers ”minds” hele tiden ”full”, men de færreste er i en tilstand af mindfulness ret længe ad gangen. Flere arbejdspladser er ved at få øjnene op for, at mindfulness kan bruges til at give medarbejderne mere ro og nærvær, og dermed bliver det også en måde at håndtere stress på. Hvis du har tid og kan finde lidt ro, kan du læse mere om mindfulness på: mindyourself.dk eller deltage i en af TL’s kurser om mindfulness. Tilmelding på tl.dk/kurser.
Virksomheder kan ikke sætte begrænsninger på hvor mange gange om året, ansatte må blive hjemme på grund af barnets første sygedag. Det er konklusion på en sag, hvor HK greb ind over for en virksomhed, som forsøgte at indføre maksimum seks gange barnets første sygedage om året.
TRænIng gIVER MInDRE SMERTE Mange mennesker kender til smerter i nakke og skuldre efter for meget stillesiddende arbejde foran en computerskærm. Ny forskning fra bl.a. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser dog, at fysisk træning rettet mod nakke og skuldre har en tydelig effekt mod smerter. Over 500 forsøgsdeltagerne lavede fem styrketræningsøvelser tre gange om ugen, og det var nok til at have en signifikant effekt. Forskerne giver dog ikke noget svar på, hvordan man tager sig sammen til at gennemføre sit træningsprogram.
fo To :p oL fo To
Læs mere og se træningsprogrammet på ami.dk/ramin
mindfulness 9
PaK Teknikeren #01 2010
TøjFIRmA DømT FOR uBERETTIgET BORTVISnIng
10
TL gøR En FORSkEL
dine ting Modeverdenen er ikke lutter kindkys og champagne. Det lærte chefdesigner David andersen på den hårde måde, da hans chef gav ham fem minutter til at forlade firmaet. Med hjælp fra Teknisk Landsforbund har han nu fået 170.000 kr. i løn og erstatning for uberettiget bortvisning. Tekst: marie preisler foto: Jasper Carlberg
Chefdesigner David Andersen fik fem minutter til at forlade virksomheden, da Dreams by Isabell Kristensen bortviste ham. Siden blev firmaet dømt for uberettiget bortvisning.
Klokken er ni, og David Andersen er lige kommet på arbejde, da hans chef giver ham besked på at pakke sine ting og straks forlade arbejdspladsen. Den uvarslede bortvisning begrunder chefen med, at David Andersen har stjålet ideer og drevet konkurrerende virksomhed, fordi han har designet tøj til egne kunder ved siden af jobbet som chefdesigner hos Dreams by Isabell Kristensen. David Andersen kontakter samme dag Teknisk Landsforbund, der med det samme går ind i sagen. ”Bortvisningen var aldeles urimelig. Min arbejdsgiver vidste og accepterede, at jeg som hobby også designede og solgte lidt couture herretøj. Det var desuden slet ikke i konkurrence med Dreams by Isabell Kristensen, der kun
11
Designer David Andersen har lagt tiden i Dreams by Isabell Kristensen bag sig. Sidste år åbnede han butik og værksted i Klosterstræde i København.
solgte dametøj og ikke couture,” siger David Andersen. Han har selv et helt andet bud på, hvorfor han blev bortvist. Nogle dage forinden havde David Andersen over for chefen kritiseret nogle dispositioner i virksomheden. Det tog chefen meget ilde op. Fik alle pengene I dag - et år efter episoden - har David Andersen med Teknisk Landsforbunds hjælp ved dom i Københavns Byret fået fastslået, at arbejdsgiveren ikke havde belæg for at bortvise ham. Han havde krav på tre måneders opsigelsesvarsel. For nylig modtog han derfor godt 170.000 kroner i løn og feriepenge og erstatning for det manglende opsigelsesvarsel. Virksomheden er i mellemtiden gået konkurs, så han har med Teknisk Landsforbunds hjælp fået sine penge fra Lønmodtagernes Garantifond. David Andersen håber at spare kollegaer i modebranchen og andre medlemmer af Teknisk Landsforbund for lignende oplevelser ved at fortælle om forløbet: ”Jeg er ikke bitter, men jeg ønsker, at alle skal vide, at den fine modebranche er andet end champagne og røde løbere. Der foregår også nogle dybt ubeha-
gelige ting, og ved at fortælle om sagen kan jeg måske være med til at forhindre andre i at havne i lignende situationer,” forklarer David Andersen. Efter bortvisningen rejste David Andersens arbejdsgiver krav om, at han skulle betale 250.000 kroner for brud på sin tavshedspligt, fordi han havde medvirket i nogle avis- og magasinartikler. ”Kravet var helt ubegrundet. David Andersen har bestemt ikke overtrådt tavshedspligten, og det ligner et forsøg på at skræmme fra at føre sin sag,” vurderer Byrial Bjørst, advokat i Teknisk Landsforbund. Da virksomheden gik konkurs før retssagen, blev den idømt en såkaldt udeblivelsesdom, der gav David Andersen og Teknisk Landsforbund medhold i alle punkter. Belastende beskyldninger Den tidligere arbejdsgivers beskyldninger om brud på tavshedspligten har været en belastning for David Andersen. Han vil i fremtiden være særdeles omhyggelig i sit valg af arbejdsgivere og samarbejdspartnere, og har lært at sige fra tidligere. ”Der var fra start en dårlig stemning i virksomheden. Jeg knoklede helt vildt, og var på et tidspunkt endda syg af
Teknikeren #01 2010
SAgEn kORT • David Andersen bortvises 23. get bortvisning og kræver erer Andersen og Teknisk Landsfebruar 2009 fra sit job som statning for manglende forbund medhold i alle punkchefdesigner hos tøjfirmaet opsigelsesvarsel, løn og ferieter. Dreams by Isabell Kristensen, penge. Virksomheden stiller • David Andersen får med Tekbeskyldt for at have drevet modkrav om 250.000 kroner nisk Landsforbunds hjælp konkurrerende virksomhed. for påståede brud på en aftale 170.000 kroner fra Lønmodta• Teknisk Landsforbund stævom tavshedspligt. gernes Garantifond, da virkner virksomheden for uberetti- • Københavns Byret giver David somheden er gået konkurs.
12
TL gøR En FORSkEL
Tre gode råd
1 2 3
få din ansættelseskontrakt gennemgået af TL Sørg for klare aftaler om dine eventuelle bijob Hvis din arbejdsgiver truer dig, så gå til TL
Kilde: Teknisk Landsforbund
stress. Min intuition sagde mig, at det det var et skidt sted, og jeg vil lytte mere til min intuition fremover,” siger David Andersen, der i dag koncentrer sig om egen tøjproduktion og butik i centrum af København. Sagen får David Andersen til at råde alle til at melde sig ind i en fagforening og i en a-kasse.
”Selv har jeg altid været i fagforening. Det er især en god ide, hvis man arbejder i en turbulent branche. For man ved aldrig, hvornår behovet for hjælp opstår. Og da det gik galt, var det trygt at have mit forbund i ryggen”, mener David Andersen.
13
Teknikeren #01 2010
1
14 2
3
4
5 5
Tekst: Johan rasmussen
foto: kåre viemose
Webredaktørens japanske flåde, dokumentationsmedarbejderens hifi-udstyr og den tekniske assistents lastbiler. Find ud af, hvad der driver tre ægte samlere.
SaMLInGSPunKTER Direkte kontakt til den japanske flådes bibliotek • Lars juel mosbæk • 45 år • Webredaktør hos Brødrene Sørensen møbler • Samler på og bygger selv modeller af japanske krigsskibe fra 2. verdenskrig
”Jeg samler og bygger selv modeller af japanske krigsskibe fra 2. verdenskrig. Lige siden jeg var dreng, har jeg interesseret mig for skibe, og jeg var nede på havnen i Aalborg og se på amerikanske krigsskibe, når der var NATO-øvelser. Den gang byggede jeg også skibe i LEGO-klodser. For omkring seks år siden byggede jeg mit første japanske modelskib, og siden har jeg bygget 40 stykker. Jeg har valgt at bygge japanske krigsskibe fra 2. verdenskrig for at lave en afgrænsning, og så er det muligt at få fat i modeller af næsten hele den japanske flåde fra 2. verdenskrig – om-
kring 1.700 og 1.800 stk. Jeg køber modeller i plastic, men jeg bygger selv meget til for at få dem til at ligne originalerne, som jeg læser om og ser billeder af i gamle bøger. Jeg har fået kontakt med en japaner, der tidligere var udvekslingsstudent i Danmark, og som i dag har direkte kontakt til den japanske flådes bibliotek. Jeg bruger mange små dele og materialer til at bygge kobbertråde fra ledninger, ætset metal, små stykker plastic, net og meget andet. Det tager fra tre uger til fire måneder at bygge et skib.”
aeronautic.dk
1 Hangarskibet Kaga, som gik ned i slaget ved Midway i Stillehavet i 1942. Alle skibene er fremstillet i 1 til 700. 2 Passagerdamperen Argentina Maru. Japanerne byggede civile skibe om til hangarskibe. 3 Hangarskibet Ryujo. Lars har selv produceret 2.000 dele for at skabe dette skib. 4 Passagerskibet Kasuga Maru, som også blev bygget om til hangarskib, men som Lars har bygget, som det så ud originalt. 5 Superslagskibet Musashi var det største krigsskib under 2. verdenskrig. Det vejede 72.000 tons, og løbene på kanonerne var 46 cm.
15
Det begyndte med en spolebåndoptager i 1969 • Allan mikkelsen • 56 år • Dokumentationsmedarbejder i Energimidt • Samler på retro hifi-udstyr
”Jeg samler på retro hifi-udstyr af ældre dato – minimum 25 år gammelt. Jeg har blandt andet en svaghed for engelske mærker produceret i 1970’erne. Primært på grund af lyden, men også på grund af deres ofte aparte udseende. Det begyndte med, at jeg købte en spolebåndoptager i 1969, da jeg havde fået mit første arbejde. Lyden var bedre end noget, jeg havde hørt før. Siden har jeg handlet og byttet mig til mere udstyr. I dag bytter jeg ikke, men køber kun bl.a. på antikhjemmesider, hjemmesider om vintage hi-fi og på det tyske e-bay. Jeg samler ikke bare for at samle, men bruger det udstyr, jeg har. Jeg synes stadig, det har kvalitet og en god lyd.”
2
1 5
1 Grammofonen er en schweizisk Thorens TD 126 Mk. 2 Electronic med et stabilt værk, der ville kunne køre 25 år uden
afbrydelse. Allan har selv monteret en engelsk tonearm, SME serie 3, og en Ortofon pickup, produceret i Nakskov. 2 Effektforstærker af det engelske mærke Quad (model 405) på 2x100 watt, kakifarvet. Teknikeren #01 2010
3 Spolebåndoptager, Revox A77 fra Schweiz, der var et must før kassettebåndoptageren. Allans interesse for hifi-udstyr
begyndte med en spolebåndoptager, han købte i 1969, da han havde fået sit første job.
16
4
3
6
4 Kenwood KT-5300 tuner. 5 Sony TC-K6B kassettebåndoptager. En af de bedste på markedet for ca. 30 år siden. 6 Forforstærkeren er en engelsk Quad 44 – forforstærkeren kontrollerer alle signaler, før de føres over i effektforstærkeren.
(Den samme som i venstre side midtfor). Højttalere er der ikke blevet plads til på billedet, men Allan har flere gode sæt – bl.a. de sjældne BIC TPR 400.
17
1 Dronningens kongevogn i dimensionerne 1 til 87, 26 cm. Købt som model, men da der var for mange vinduer på i forhold til
originalen, har Jens fyldt dem ud. 2 Scania 111 med Wild West-motiv på traileren. Lastbilen har indbygget ”sleeper”, som mange amerikanske lastbiler har. 3 Gult benzin-tog, ME, der kørte i Danmark op til 1960’erne. 4 Gul lastbil med gul anhænger, Scania 141. Første modellastbil som Jens byggede – skulle også have været den sidste, men
så blev han bidt af modelbyggeriet. Det var i 1980. 5 Volvo FB89 fra ’84. Modellen kommer fra Tekno Holland, men Jens har bygget trailer og malet den. 6 Rød Scania LB 76 i metal. Den første bil Jens selv sparede sammen til – det var i 1964.
500 biler, 55 lokomotiver og 200 lastvogne • jens nielsen • 49 år • Teknisk assistent i teknikafdelingen i DSB • Samler modeller af personbiler og tog og bygger selv små lastbiler
”Jeg har samlet på biler, siden jeg var dreng, og i 1980 byggede jeg en model af en lastbil, som jeg selv havde været ude at køre i – en Scania 141. Det var meningen, at det skulle være første og sidste gang, men så blev jeg bidt af det. Jeg bygger modeller af originale lastbiler, jeg har set og fotograferet. Det er ofte Scania. Jeg køber normalt en model af lastbilen, og bygger så til, så den kommer til at ligne originalen. Jeg bruger mange små materialer, når jeg bygger – tråd, rør, gammelt plastic. Bunden af kagebakker kan for eksempel forvandles til vinduer, og kun fantasien sætter grænser. Jeg kan bruge mellem 20 og 100 timer på at bygge en lastbil. Det er ren afslapning at bygge modellerne, for dine tanker glider over i projektet.”
Teknikeren #01 2010
udfører du frivilligt arbejde og har du lyst til at fortælle os om det? Så kontakt Teknikeren, der vil sætte fokus på teknikernes lyst til at hjælpe andre. Hvad enten det er som træner i den lokale fodboldklub, på herberget for hjemløse eller som festivalmedhjælper. Skriv til teknikeren@tl.dk
18
1
2
3
4
5
6
19
Løn Løn som TABU
Schyyy… ( ) Du har fået lønforhøjelse! Tekst: morten Terp
Teknikeren #01 2010
Hver femte privatansatte har fået mundkurv på af chefen efter en lønforhøjelse, men det er i strid med ligelønsloven. Har din chef dig om at holde kæft med en lønforhøjelse? Hvis ja, så er du ikke alene. For hele 21 procent af de privatansatte TL’ere har oplevet, at chefen har bedt dem om at holde tæt efter en lønforhøjelse. Det viser en undersøgelse foretaget af Teknikeren, som 3.675 medlemmer svarede på. Tallet er rystende, mener Gita Grüning, formand for Teknisk Landsforbund. ”Det er et grotesk tal, der må give røde kinder blandt arbejdsgiverne. Tallet bekræfter desværre, at mange arbejdsgivere stadig med alle midler forsøger at bekæmpe åbenhed om løn,”
20
siger Gita Grüning. Hun opfordrer arbejdsgiverne til at spille med åbne kort. Løn holdes tæt til kroppen Hos biovirksomheden Novozymes i Bagsværd kender levnedsmiddeltekniker Lars Bo Køppler alt for godt til en lukket lønkultur. Som tillidsrepræsentant gennem næsten 10 år har han forsøgt at få en mere åben lønkultur, men det er op ad bakke. ”Løn og bonus er desværre noget, man holder tæt ind til kroppen både blandt ledelse og mange medarbejdere. Vi får ikke at vide, at vi ikke må tale om løn, men det ligger i luften. Sådan er kulturen. Og tidligere blev det faktisk sagt direkte, at løn taler vi ikke om,
21 procent af de privatansatte TL’ere har oplevet, at chefen
21%
har bedt dem om at holde tæt efter en lønforhøjelse.
Ligelønslovens § 2a En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.
men det forhindrer loven nu,” fortæller Lars Bo Køppler.. Det ærgrer ham, at løn stadig er så tabubelagt, for ifølge ham vil en åben løn komme alle medarbejdere til gode. ”Jo mere åbenhed om løn, vi teknikere har indbyrdes, desto nemmere er det at forhandle løn. Når lønnen er åben, taler vi om det samme. Det giver heller ikke unødige rygter. Det er fakta, og så kan man forholde sig til det,” mener Lars Bo Køppler. Åben løn giver mindre mistillid Hos hans tillidsmandskollega hos Københavns Energi, Jimmi
21
Løn Løn som TABU
FAkTA
Taler du og dine kolleger om jeres løn? Kommune/region Staten Privat virksomhed Gennemsnit
Ja 32% Ja 48% Ja 21% Ja 25%
nej 66% nej 50% nej 78% nej 74%
føler du, at løn er et tabu på din arbejdsplads? Kommune/region Staten Privat virksomhed Gennemsnit
Ja 51% Ja 45% Ja 63% Ja 60%
nej 34% nej 39% nej 25% nej 27%
Er du af din arbejdsgiver blevet bedt om ikke at fortælle det til dine kolleger, når du har fået en lønforhøjelse? Kommune/region Staten Privat virksomhed Gennemsnit
Ja 4% Ja 2% Ja 21% Ja 17%
nej 93% nej 93% nej 74% nej 78%
Teknikeren #01 2010
Teknikerens undersøgelse er internetbaseret og bygger på svar fra 3.675 medlemmer af Teknisk Landsforbund. Svarene er indhentet i uge 51, 2009. Svarprocent: 29.
Eiberg Jensen, er løn heller ikke hverdagssnak i kantinen. ”Nogle tror fejlagtigt, at det skaber mistillid, hvis man fortæller om sin løn og det viser sig, at sidemanden får mindre. Jeg tror tværtimod, det vil skabe mindre mistillid med en åben lønkultur, hvor man ved helt nøjagtigt hvor ens løn ligger i forhold til gennemsnittet,” siger Jimmi Eiberg Jensen, der arbejder som projektkoordinator. Han står som tillidsmand i den bizarre situation, at der rent faktisk er lovpligtige lønstatistikker for en del af medarbejderne, nemlig de tjenestemandsansatte. Mens der ikke er det for de DI-ansatte. ”Jeg har ikke indtryk af, at ledelsen ikke ønsker, vi taler om løn, men omvendt vil de heller ikke udlevere lønstatistikker for de DI-ansatte. De mener, det skal være op til folk selv,” forklarer Jimmi Eiberg Jensen. ”Åbenhed om løn er den eneste vej uden om murren i krogene. Hvis nogle får mere end en selv og de laver nogenlunde det samme, kan man i høj grad
22
bruge dem som løftestang,” mener Jimmi Eibjerg Jensen. Bider tænderne sammen Når mange virksomheder har en lukket lønkultur, så bunder det i en misforstået tro på, at det gavner virksomheden, mener Henrik Holt Larsen, cand. psych. og professor ved CSB, Handelshøjskolen i København. ”Ret beset er der ikke mange objektive fordele ved en lukket lønkultur, der lever højt på, at ”hvad man ikke ved, har man ikke ondt af”. Forstået på den måde, at hvis man ikke kender hinandens løn, bliver man ikke utilfreds. Notorisk må man nok konstatere, at der er forholdsvis meget ro på bagsmækken i virksomhederne, hvilket nogle gange skyldes, at folk faktisk holder tæt - og andre gange, at folk blot bider tænderne sammen og gemmer på deres spørgsmål eller frustrationer,” forklarer Henrik Holt Larsen, der opfordrer virksomhederne til at tage springet fra en lukket til en åben lønkultur.
= Ja = Nej = Ved ikke
”Ideelt set burde vi da have en åben lønkultur. Hvordan kan man tro på, at løn skal kunne være en motiverende faktor, hvis hver eneste medarbejder lige som kanariefugle får et klæde lagt ned over hovedet?” spørger Henrik Holt Larsen. Drop den hemmelige løn Heller ikke Gita Grüning forstår virksomhedernes skræk. ”Det ville klæde arbejdsgiverne at opgive hemmelighedskræmmeriet. En åben og fair lønpolitik vil give langt mere tilfredse medarbejdere, og derfor kan man jo spørge sig selv, hvorfor mange arbejdsgivere bliver ved med at fordre en lukket lønkultur,” mener Gita Grüning, ”Jeg frygter desværre, at nogle virksomheder simpelthen ikke vil kunne forsvare deres lønpolitik, hvis den så dagens lys. Desværre er der lange udsigter til reel ligeløn, så længe der ikke er sanktioner over for arbejdsgivere, der bryder loven,” siger Gita Grüning.
Løn Lige Løn for Lige ArBeJDe
+9%
Viljen til ligeløn mangler Mænd får stadig meget mere i lønningsposen end deres kvindelige kolleger, viser årets lønstatistik for teknikere. Den politiske vilje til ligeløn mangler simpelthen, konkluderer professor i kønsforskning. Igen i år afslører Teknisk Landsforbunds lønstatistik, at mænd tjener væsentlig mere end deres kvindelige kolleger. Det er især i de private virksomheder, at løngabet er størst. Blandt privatansatte tekniske designere tjente mændene i snit 2.749 kroner – svarende til ni procent – mere om
måneden end deres kvindelige kolleger, selvom de har samme uddannelse. Hvis tallene skal ændre sig væsentligt til næste år, så skal der politisk vilje til, mener Anette Borchorst, professor i kønsforskning ved Aalborg Universitet. ”Ligelønsloven er ikke særligt vidtgående, og der mangler opfølgning og
23
Genopslag
Vej- og Trafiktekniker/-ingeniør Tovholderfunktion i kommunens trafiksikkerhedsarbejde og for den kollektive trafik. Har du lyst til at arbejde i en dynamisk og fleksibel organisation med kort afstand fra beslutning til handling – så er det dig vi har brug for. Yderligere oplysninger se www.kalundborg.dk under ledige stillinger.
REcEPTIOn Da afdelingsformand Tonni Nørgaard, TL MidtVest Herning, går på pension, vil det glæde bestyrelsen, at se TL-medlemmer til reception
Kalundborg Kommune ønsker en mangfoldig sammensætning af medarbejdere og opfordrer derfor alle uanset køn og etnisk baggrund til at søge. Det bemærkes, at Kalundborg Kommune kræver straffeattest/børneattest.
www.kalundborg.dk
den 26. marts 2010 kl. 13-16 Yderligere information på tlmidtvest.dk
nye regler ved sygdom Loven om sygedagpenge er ændret og det betyder noget for dig, hvis du bliver syg i længere tid: Du skal bl.a. være opmærksom på at… • din arbejdsgiver skal indkalde dig til en samtale efter fire ugers sygdom. • din arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring eller en friattest • du har pligt til at deltage i samtalen om en mulighedserklæring.
Læs mere om de nye regler på
Teknikeren #01 2010
sygeguide.dk
Opstår der problemer ved kontakten til din arbejdsgiver omkring samtaler og lægeerklæringer, skal du kontakte din tillidsrepræsentant eller din lokale TL-afdeling (se s. 39).
24
Løn Lige Løn for Lige ArBeJDe
håndhævelse af loven. Desværre er der ikke nogen stærk politisk vilje til at ændre det. Heller ikke hos arbejdsmarkedets parter. De har i hvert fald ikke kunnet blive enige om, at implementere det i overenskomsterne,” forklarer hun.
Rejs flere ligelønssager Endelig peger Anette Borchorst på de kønsopdelte lønstatistikker som en metode til at få øget ligelønnen. Statistikkerne vil kunne give fagforeningerne bedre muligheder for at rejse ligelønssager, som f.eks. den Teknisk Landsforbund vandt i Højesteret i september sidste år.
”Hvis ikke man har kønsopdelte lønstatistikker, så er det meget vanskeligt at rejse sager. Statistikkerne er helt afhørende for. at man kan opdage lønforskellene, men det er jo tæt på at være arbejdsgivernes kronjuveler. Det er simpelthen så helligt og hemmeligt, og det er en stor del af problematikken, at der er så lidt gennemsigtighed omkring lønnen på de enkelte virksomheder,” forklarer Anette Borchorst.
Mener du, vi har reel ligeløn i Danmark? KVINDER Ja 4% Nej 85% Ved ikke 11%
FAkTA
Lønløft vil give ballade Anette Borchorst forsker bl.a. i ligeløn, og har erfaret, at årsagerne til uligelønnen er mange. ”Problemstillingen er kompleks, og der er ingen lette forklaringer. En del af årsagen til uligelønnen bunder i historie, hvor de typiske kvindefag traditionelt er blevet betalt dårligere end de mandsdominerede fag,” fortæller Anette Borchorst, og forklarer, at løsningen sådan set ligger lige for. ”En måde at få mænd og kvinders løn til at nærme sig hinanden vil være at give nogle grupper et lønløft, men det vil være meget kontroversielt og vil helt sikkert give ballade og konklikt. Det er de færreste nok interesserede i, når man tager i betragtning, at det er krisetider,” siger Anette Borchorst, og nævner en anden væsentlig årsag til uligelønnen: barslen. Kvinder har nemlig svært ved at indhente det tabte i forhold mænd, når de kommer tilbage fra en eller måske flere længerevarende barsler. Mændene derimod tager sjældent barsel i særligt lang tid, og beholder derfor den tætte kontakt til arbejdsmarkedet. ”Hvis man skal have mænd til at tage barsel, så skal deres rettigheder styrkes. En del af barslen skal simpelthen være forbeholdt mændene ligesom i f.eks. Island, hvor der er tre måneders
barsel til kvinden, tre måneder til manden og tre måneder til deling. Det virker, og det ved man,” siger Anette Borchorst.
MæND Ja 15% Nej 67% Ved ikke 18%
Kilde: Undersøgelse fra Teknikeren
gennemsnitsløn for tekn. assistenter, tegnere og designere Mænd 32.978 kr. Kvinder 30.230 kr.
forskel 2.748,-
Kvinders andel af mænds løn =
92%
gennemsnitsløn for alle privatansatte Mænd 35.706 kr. Kvinder 30.126 kr.
forskel 5.580,-
Kvinders andel af mænds løn =
84%
gennemsnitsløn for alle kommunalt/regionalt ansatte Mænd 34.311 kr. Kvinder 29.679 kr.
forskel 4.632,-
Kvinders andel af mænds løn =
87%
gennemsnitsløn for alle statsligt ansatte Mænd 31.431 kr. Kvinder 29.297 kr.
forskel 2.134,-
Kvinders andel af mænds løn =
93%
Kilde: TL’s Lønstatistik 2009
25
sø Be
g
TL Info
Få tjek på forhandlingerne Hvem er omfattet af overenskomstforhandlingerne? Hvad er de mulige udfald? Læs mere om Ok 10 på
TL.Dk/Ok10 VIDEN · FAGLIGHED · PROFESSIONALISME
TUN BYG 2010
Byggebranchens mødested!
Du har ved OK 10 mulighed for at stemme via internet, sms eller per brev. Berørte medlemmer får direkte besked. Husk at opdatere din e-mail på mit TL på tl.dk, så vi nemmere kan kontakte dig!
Viden, faglighed og professionalisme er i højsædet på TUN BYG 2010. Det er her, du kan møde 300 førende leverandører og orientere dig om de bedste, de helt nye og de mest effektive byggematerialer og løsninger. På TUN BYG 2010 kan du også se og høre mere om mange nye energieffektive løsninger til dine kommende renoveringsopgaver.
Ok 10
Udskriv dit adgangskort på www.tunbyg.dk og vind en racertur..!
www.kenken.com © 2009
6
40
360
3
3
25
12 5 1 3 64 4 3 2 2
44
1
3 2 4 5 6 1
11 9 6
40
360
5 4 2 1 3 6 3
3
5
1 5 3 6 4 2 2
4 1 6 3 2 5
11 6 73 2 5
6 3 5 2 1 4
6 3 5 2 1 4
4 3 2 1
18 24
5
3 4
11
44
5
18
3 4
11 4
Teknikeren #01 2010
9
1
23 4 5 6 1
5 4 2 1 3 6 1 2 3 4
25/01/2010 9:19:46
33
Læs mere på www.tunbyg.dk
11
2 6 1 4 5 3
Fri adgang for fagfolk · Tirsdag - fredag kl. 10 - 17 Arrangør: Trælasthandlerunionen-TUN, tlf. 45 80 78 77, tunbyg@tun.dk
26
23 6 4 1 41 5 2 3
Vestre Ringvej 101 - 7000 Fredericia
TUNBYG_teknikeren_17.02.2010.ind1 1
www.kenken.com © 2009 www.kenken.com © 2009
16. - 19. marts 2010 Fredericia Messecenter
Løn LønsTigninger TiL ALLe
Højere realløn til alle De offentligt ansatte haler igen i år ind på de privatansatte. Og på trods af den økonomiske krise steg reallønnen for alle medlems grupper det seneste år. Den økonomiske krise har sat sine markante spor i det seneste års lønstigninger blandt TL’s medlemmer. Men med krisens indtog er den generelle prisudvikling i samfundet – inflationen – også faldet markant, og det gør faktisk, at lønnen for den gennemsnitlige TL’er i 2009 med et populært udtryk steg mere end varerne i supermarkedet. Fra september 2008 til september 2009 var lønstigningerne: 1,7% for privatansatte 3,2% for ansatte i staten 4,3% for ansatte i kommuner/regioner Selvom især de privatansattes lønstigninger er dalet kraftigt fra sidste års 4,2 procent, så er den lave prisudvikling med til at gøre pengene mere værd. ”Selvom lønstigninger for alles ved-
27
Løn LønsTigninger TiL ALLe
kommende er mindre end forrige år, så er det faktisk ikke så slemt. For vi har haft en meget lav prisudvikling på bare 0,8 procent, så alle har fået det, man kalder en reallønsfremgang,” forklarer Fie Vestergaard, økonom og ansvarlig for lønstatistikken i Teknisk Landsforbund. Offentligt ansatte haler ind Ligesom forrige år haler de offentligt ansatte TL’ere ind på de privatansatte, der dog stadig har de højeste gennemsnitslønninger. Årsagen til de større lønstigninger inden for det offentlige skal findes i de offentlige overenskomster for 2008, der gav gode lønstigninger fordelt over tre år. ”De offentligt ansattes lønninger blev fastsat ved overenskomsten i 2008, og de er derfor ikke ramt af den økonomiske krise på samme måde som de privatansatte. Derfor ser vi, at de offentligt ansatte nærmer sig en lille smule de privatansatte,” fortæller Fie Vestergaard.
LønuDVIKLIng 2008 - 2009
FAkTA
• Lønningerne er normale månedslønninger fra september 2009 inkl. eget pensionsbidrag, men uden arbejdsgiverens. • For privatansatte er lønningerne tillagt 1/12 af evt. bonus/gratiale/ tantieme fra 2008. • For offentligt ansatte er lønningerne tillagt 1/12 af evt. tildeling af engangsbeløb fra den decentrale lønpulje. Derudover er tillagt ferietillæg (1% for privatansatte, 1,5% for offentligt ansatte). • Overarbejdsbetaling, kørselsgodtgørelse, personalegoder, ulempetillæg m.v. indgår ikke i statistikken. • Den personlige lønudvikling er udregnet på baggrund af de medlemmer, der har indsendt oplysninger for både 2008 og 2009. Tallene er et gennemsnit af de individuelle lønudviklinger. • Tallene kan derfor ikke sammenlignes direkte med lønstigninger beregnet som ændringen i lønsummen eller ændringerne i gennemsnitslønningerne. • Lønstigning i gennemsnit dækker over stigningen i gennemsnitslønnen fra 2008 til 2009.
Teknikeren #01 2010
• I tabellen indgår kun uddannelsesgrupper, hvor 100 personer eller derover har svaret. Du kan finde alle uddannelsesgrupper i lønstatistikken på tl.dk under mit TL.
TJek om Du får nok i Løn. finD heLe LønsTATisTikken på miT TL på TL.DK 28
10.447 medlemmer – 52,1 procent af de adspurgte – deltog i lønstatistikken. Tak til alle!
LønuDVIKLIng 2008 - 2009
Gennemsnitsløn pr. måned
Lønstigning i gennemsnit (2008-2009)
Personlig lønudvikling (2008-2009)
privatansatte Tekniske ass., tekniske tegnere og tekniske designere
30.909 kr.
1.002 kr.
Bygningskonstruktører
39.506 kr.
Byggeteknikere
33.814 kr.
Designere
29.197 kr.
781 kr.
1,1%
Efteruddannede faglærte
35.540 kr.
835 kr.
1,4%
Elektroniktekn. og it- og elektronikteknologer
37.974 kr.
642 kr.
1,2%
Installatører
37.635 kr.
Kemoteknikere, levnedsmiddelteknikere og procesteknologer
34.254 kr.
Kvalitets- og måleteknikere
33.735 kr.
Maskinteknikere, produktionsteknikere og produktionsteknologer
34.336 kr.
579 kr.
1,5%
Teknikere i tekstilbranchen
28.251 kr.
543 kr.
1,0%
alle
33.270 kr.
1.015 kr.
1,7%
Tekniske ass., tekniske tegnere og tekniske designere
30.209 kr.
1.202 kr.
4,4%
Bygningskonstruktører
37.634 kr.
Bygge-, maskin- og produktionsteknikere samt produktionsteknologer
33.174 kr.
alle
31.567 kr.
2.152 kr. 1.057 kr.
1.106 kr. 1.790 kr. 232 kr.
1,9% 1,5% 1,1%
1,9% 2,3% 1,8%
Ansatte i kommuner og regioner
2.360 kr. 1.765 kr. 1.415 kr.
4,0% 3,9% 4,3%
Statsansatte Tekn. ass., tekn. tegnere og tekn. designere
29.374 kr.
950 kr.
3,3%
alle
30.277 kr.
1.136 kr.
3,2%
Kilde: Teknisk Landsforbunds lønstatistik 2008 og 2009.
29
BLÅ BOg
Tekst: Leif o. nørgaard foto: kåre viemose
Vasanthan R. muttuvelu • Uddannet teknisk assistent. • 48 år. • Oprindelig fra Sri Lanka, men kom til Danmark som 22-årig i 1986. • Gift og har to børn. • Bor i Skive.
Teknikeren #01 2010
Teknisk assistent Vasanthan R. Muttuvelu fra Militærgeografisk Afdeling på Skive Kaserne er med til at give de udsendte soldater den bedst mulige forberedelse. Takket være de GIS-kort, han samler, kan soldaterne lave øvelser i Oksbøl som var de i Afghanistan.
30
når de danske soldater lander i Helmand, kender de allerede til bjerge, marker og landsbyer fra hjemlige øvelser med GIS-kort. Kortene laves af teknisk assistent Vasanthan R. Muttuvelu og resten af Militærgeografisk afdeling på Skive Kaserne.
Soldater får hjælp af GIS-kort Når danske soldater går i krig i Afghanistan, er de allerede hjemmefra godt kendt med geografien i den berygtede Helmand-provins. De har nemlig kunnet forberede sig med relevant britisk kortmateriale fra indsættelsesområdet. Vandløb, søer, veje og bjerge, marker, landsbyer og andre signaturer fra Helmand transmitteres med et museklik over på militærets kort over øvelsesterrænet, hvorefter Oksbøls indlandsklitter og hedearealer får status af potentielt fjendeland. Før det sker, har materialet dog været igennem kyndige hænder hos en dansk specialenhed; Militærgeografisk afdeling på Skive Kaserne. Her er teknisk assistent Vasanthan R. Muttuvelu med til at lave de nøjagtige GIS-kort som soldaterne bruger. ”Jeg bearbejder informationer fra
mange forskellige systemer, og gør dem spiselige med koordinater og i formater, som militærets computer kan forstå,” fortæller Vasanthan R. Muttuvelu. De kort han og hans kolleger laver bruges af både Hæren, Flyvevåbenet, Søværnet og af civile myndigheder. Forestil dig madpapir Vasanthan R. Muttuvelu sørger for, at de såkaldte datapakker bliver implementeret i de forskellige platforme, så de digitale kort har alle relevante oplysninger med. Datapakker er billedligt talt en stak madpapirer lagt oven på hinanden. Tilsammen danner datapakkerne et digitalt kort, og når man lægger yderligere et papir i stakken, så tilføjes yderligere data. ”I praksis er der tale om at transformere og konvertere forskellige datatyper, så de kan lægges sammen i række-
følge, så f.eks. højdedata ligger i bunden med rasterlag i forskellige opløsninger og målestoksforhold ovenpå,” forklarer Vasanthan R. Muttuvelu. Soldaterne kan zoome ind og ud på kortene og vælge præcis hvilke informationer, de vil have med takket være det komplekse forarbejde. Ekspertisen med GIS-kort er ikke kommet af sig selv. Tværtimod har Vasanthan R. Muttuvelu hentet den fra nær og fjern. ”Jeg startede med GIS-systemer som kommunalt ansat og i Storstrøms Amt. Desuden har jeg fået fjernundervisning på University of California og deltaget i erfa-grupper, seminarer og kurser foruden selvstudier og sidemandsoplæring,” forklarer Vasanthan R. Muttuvelu, der også er bachelor i politisk videnskab fra Columbo University i Sri Lanka.
Militærgeografisk Afdeling
FAkTA
Afghanistan
• 15 ansatte • Består af Terrænanalysesektionen og Geografisk Informationssystemsektion. • Data fra felten bearbejdes til geografiske og ingeniørtekniske oplysninger til uddannelse, planlægning og gennemførelse af militære operationer.
31
STREnGTHS // STYrKEr WEaKnESSES // SVagHEDEr OPPORTunITIES // MuLIgHEDEr THREaTS // TruSLEr
TæT På
Rådgivende ingeniørfirmaer Tekst: marie preisler foto: Jasper Carlberg
[MEDLEM] Louise Svane jørgensen
• Teknisk designer i niras,
et af de større rådgivende ingeniørfirmaer i Danmark • 40 år • Lynge i nordsjælland
Hvordan har dit job ændret sig de seneste år? Jeg er uddannet inden for VVS og ventilation, kom hertil for to år siden, og arbejder nu med renoveringsopgaver. Jeg gør gamle bygningstegninger anvendelige og laver visualiseringer af fugt og skimmel i bygningsinstallationer. Visualisering af mug og skimmel er et nyt produkt, jeg selv har været med til at udvikle. Det er meget tilfredsstillende at få en ide og føre den ud i livet. Det giver en god følelse af at være del af en større enhed.
Hvilke arbejdsvilkår er mest beskrivende for din arbejdsplads? Vi har stor indflydelse på arbejdet og er gode til at sparre med hinanden og udvikle nye løsninger. Ingen sidder og putter med viden, som andre kunne få glæde af. Mit job er meget alsidigt, og vi er i denne branche nødt til at være omstillingsparate. Der er hele tiden nye procedurer, programmer og standarder. Vi skal også være meget servicemindede og kundeorienterede. Vi tegnere har selv den direkte kontakt med kundens tegnere. Og vi planlægger selv arbejdsdagen og vælger selv, hvor lang ugentlig arbejdstid, vi vil have. Via en såkaldt flexvalgsordning kan vi frit vælge en ugentlig arbejdstid mellem 35 og 40 timer for et år ad gangen og så få tilsvarende mere eller mindre i løn.
Hvad laver du om fem år? Jeg er ret sikker på, at jeg har det samme job. Det er langt mere spændende, end jeg troede.
Teknikeren #01 2010
Medlemmer i branchen • Ca. 1.200 medlemmer af Teknisk Landsforbund arbejder i en rådgivende ingeniørvirksomhed. Hovedparten har en uddannelse som teknisk designer eller teknisk assistent.
32
S W O T Hvordan klarer de rådgivende ingeniørfirmaer sig? Branchen befinder sig i en gunstig situation og udvikler sig rigtig sundt. For 25 år siden udpegede de rådgivende ingeniørfirmaers brancheforening to mål: Dels at sprede aktiviteterne til flere markeder. Dels at satse på to meget forskellige typer virksomheder: små lokale specialister og store koncerner med volumen og kapital til at løse kæmpeopgaver. Disse mål har branchen forfulgt benhårdt, og de er nået.
Så trods krisen er det en branche med vind i sejlene? Ja. Danske rådgivende ingeniørfirmaer løser i dag mange typer opgaver ud over bygge og anlæg. Det gør branchen mindre konjunkturfølsom. Der er mange succesrige mindre firmaer med speciale i f.eks. energi og miljø. Og de tre største herhjemme – Rambøll, Cowi og Carl Bro - er i top 200 blandt rådgivende ingeniørfirmaer i verden. Desuden har virksomhederne været virkelig gode til at opnå markedsandele i udlandet via opkøb og fusioner.
Hvor kommer vi til at se de største forandringer? Branchen vil få nye markedsområder som revision og udvikling af software. Samtidig vil kravene til produktiviteten vokse. Opgaverne skal løses endnu mere raffineret for at kunne konkurrere med Indien og Kina, der har meget dygtige teknikere. På sigt vil de lande overtage alle standardopgaver.
STyRKER // STrENgTHS • Stor spredning i forretningsområder • Veluddannede og selvstændige medarbejdere med fokus på at finde løsninger • Internationalt stærke virksomheder SVaGHEDER // WEaKNESSES • Svært at rejse kapital til udvidelser, især for fonds- og medarbejderejede virksomheder • Mangler danske kunder med volumen til at give branchen opgaver i udlandet MuLIGHEDER // OppOrTuNITIES • Let at udvikle endnu flere nye forretningsområder • Øget brug af intelligente digitale løsninger TRuSLER // THrEaTS • Meget konjunkturfølsom branche, især byggeri • Ét fejlslagent projekt kan vælte læsset • Hård konkurrence fra lande med billigere arbejdskraft
[EKSpERT] kim Haugbølle
• ph.d., civilingeniør
(bygning) • seniorforsker ved statens
Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet • 44 år • østerbro, københavn
33
Du er næppe forberedt på, at det kan gå galt. Men din formand er Vi ved ikke, hvad der sker om lidt. Heldigvis. Men vi kan alle komme til skade eller blive syge. De fleste skubber det fra sig. Men ikke din formand. Hun har sørget for, at du nu har mulighed for at vælge en PFA Helbredssikring. Det betyder hurtig behandling. Hos speciallæge og på hospital. Det er blandt andet det, vi mener, når vi siger, at pension ikke kun er noget, der venter forude. Det er også hjælp nu og her. Men hvorfor bekymre sig om det nu? Tag for dig af livet. Nyd det. Brug det. Du kan tilmelde dig PFA Helbredssikring på Mit TL på tl.dk.
Brug livet !
LanDET RunDT TL nord, Aalborg Lær mindfulness i teori og praksis Se side 32
TL MidtVest, Herning
TL nord Aalborg
Lær mindfulness i teori og praksis Se side 33
TL østjylland Århus TL MidtVest Herning
TL SydVest, Esbjerg styrer du tiden - eller styrer den dig? Se side 34
TL SydVest Esbjerg
TL Sjælland TL Hillerød TL Sydøst Vejle TL København TL fyn odense
TL København Arbejds- og familieliv hvordan skaber du balance? Se side 36
TL Sjælland Ringsted
Redigeret af Birte Drejer
Generalforsamling
konfliktløsning
Mød op og få indflydelse. Se din afdeling.
Lær at tackle svære situationer. Se side 39
TL nord, Aalborg
13.04.10
TILMELDIng: Tilmelding. Til tlnord@ tl.dk eller via mit TL, hvis ikke andet er nævnt under arrangementet.
LæR MInDfuLnESS – I TEoRI og pRAKSIS kurset er for dig, der ønsker at lære en enkel metode til at skabe ro i tanker og følelser, samt træne evnen til fuld opmærksomhed. Tid og sted: Den 13. april 2010 kl. 9, TL nord, Aalborg. pris: medlem gratis/øvrige 500 kr. Tilmelding: senest den 25. marts.
09.03.10
LønfoRHAnDLIng KAn LæRES mange bryder sig ikke om at sidde foran chefen og argumentere for en højere løn. forhandling er en slags samtale. Lær hvordan! Tid og sted: Den 9. marts 2010 kl. 17 hos TL nord, ølgodvej 7, Aalborg. pris: medlem gratis/øvrige 250 kr. Tilmelding: senest den 23. februar. 24.03.10
Teknikeren #01 2010
gEnERALfoRSAMLIng kom til afdelingens generalforsamling. Der er spisning fra kl. 17.30. Tid og sted: Den 24. marts 2010 kl.17.30 i vejgaardhallen. Tilmelding: Til spisning senest den 17. marts, ved senere tilmelding kontakt kontoret.
36
SEnIORKLubbEn 24.02.10
Årsmøde Der indklades til årsmøde, hvor der serveres en let frokost. Tid og sted: 24. februar 2010 kl. 14 i afdelingens lokaler. Tilmelding: senest den 19. februar. 24.03.10
foREDRAg om Dansk eternitfabrik gennem tiderne. Tid og sted: Den 24. marts 2010 kl. 14 i afdelingens lokaler. Tilmelding: senest den 19. marts.
Beregning Bliv bedre til energiberegning. Se side 38
TL østjylland, Århus TILMELDIng: på www.tloestjylland,dk el. tlf. 86 75 46 46. MARIAnnE gÅR pÅ pEnSIon efter 30 års ansættelse hos TL har marianne rolander valgt at gå på pension. marianne har sidste arbejdsdag torsdag den 25. marts, hvor hun er på kontoret i åbningstiden. 10.03.10
nyE TIDER - nyE RoLLER når vi foretager skift i vores liv, har vi brug for nye roller. Tid og sted: Den 10. marts kl. 19-21.30 + den 20. marts kl. 9-15, TL østjylland, århus. Målgruppe: medlemmer med ledsager. Tilmelding: senest 1. marts. pris: medlemmer gratis/øvrige 500 kr. Tilmelding: senest 1. marts 2010.
28.04.10
BESøg pÅ noRDKRAfT kør-selv tur til kulturhuset nordkraft i Aalborg. Tid og sted: Den 28. april 2010 på nordkraft, tidspunkt ukendt. Tilmelding: senest den 23. april.
16.03.10
gEnERALfoRSAMLIng Tid og sted: Den 16. marts kl. 19, forudgående spisning kl. 18 i Aarhussalen, skt. knuds Torv 3, 8000 århus C. Tilmelding til spisning: senest 12. marts.
22.03.10
17.03.10
15.03.10
pEnSIonSMøDE pfA holder et af de velbesøgte pensionsmøder. mødet starter med spisning, derefter gennemgang af pensionsordninger i pfA. Arrangement for medlemmer, men tag gerne din ledsager med. Tid og sted: Den 22. marts 2010 kl. 17.30-21.30, Aarhussalen, skt. knuds Torv 3, 1, århus. Tilmelding: senest 17. marts.
gEnERALfoRSAMLIng Afdelingen holder generalforsamling. Tid og sted: Den 17. marts 2010 kl. 19, spisning kl. 18, østergade 25, i, herning. Tilmelding til spisning: senest 11. marts.
gEnERALfoRSAMLIng Læs mere på www.tlsydoest.dk. Tid og sted: Den 15. marts 2010 kl. 19 på hotel hedegaarden, valdemar poulsensvej 4, vejle. vi starter med spisning kl. 17.30. Tilmelding til spisning: senest den 8. marts.
24.03.10
DET nyE MASKInDIREKTIV Den 1. januar 2010 trådte det nye maskindirektiv 2006/42/ef i kraft. få et overblik over, hvad det betyder for din virksomhed. Tid og sted: Den 24. marts 2010 kl.13-16, TL østjylland, århus. Målgruppe: Alle, der har med konstruktion, produktion, vedligeholdelse, teknisk indkøb og sikkerhed at gøre. pris: medlemmer 50 kr./øvrige 500 kr. Tilmelding: senest 9. marts 2010.
15.04.10
JoBSAMTALEn formålet er at give deltagerne værktøjer til at håndtere en jobsamtale på bedste vis. Tid og sted: Den 15. april 2010 kl. 9-16, TL midtvest, herning. Tilmelding: kontakt afdelingen. 27.04.10
MInDfuLnESS - I TEoRI og pRAKSIS Tid og sted: Den 27. april 2010 kl. 9-15, TL midtvest, herning. pris: medlemmer gratis/ øvrige 750 kr. Tilmelding: snarest muligt. Begrænset deltagerantal SEnIORKLubbEn 04.05.10
TL MidtVest, Herning TILMELDIng: på tl.dk/kurser eller til afdelingen, hvis ikke andet er nævnt under arrangementet.
uDfLugT Dette års udflugt går til søby Brunkulslejer. Tid og sted: Den 4. maj kl. 14. Brunkulsmuseet, Brunkulsvej 29, søby. Tilmelding: senest den 23. april til kurt kristensen 9786 1846 eller aegods@edb.dk
TL Sydøst, Vejle
26.03.10
RECEpTIon foR TonnI nøRgAARD Da Tonni nørgaard, afdelingsformand gennem mange år, går på pension, vil det glæde bestyrelsen, at se medlemmer til reception. Tid og sted: Den 26. marts 2010 kl. 13-16. Yderligere information om sted på tlmidtvest. 03.03.10
JoBSøgnIng kurset har til formål at øge dine muligheder for at komme i arbejde. Tid og sted: Den 3. marts 2010 kl. 9-16 hos TL midtvest, herning. pris: medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: hurtigst muligt.
TILMELDIng: på tl.dk/kurser, hvis ikke andet er nævnt under arrangementet. 09.03.10
WoRKSHop - LEAn offICE Du får nye gode vaner og rutine samt fornyet overblik over dine opgaver. medbring pC med outlook og masser af mails, der skal håndteres. Begrænset antal pladser. Tilmelding efter først til mølle princip. Tid og sted: Den 9. marts 2010 kl. 9, TL sydøst, vejle. pris: medlem 250/øvrige 750 kr. Tilmelding: senest 25. februar.
23.03.10
pRoJEKTLEDELSE II reflekteret og nuanceret overblik over de mange problemstillinger, som optager en dagligdag for en erfaren projektleder. Tid og sted: Den 23. marts 2010 kl.9, TL sydøst, vejle. pris: medlem 600 kr/øvrige 1850 kr. Tilmelding: senest 5. marts 2010. 23.03.10
EfTERLønSARRAngEMEnT hvis du er kommende efterlønner, så kom og hør alt om efterlønsordningen, Ægtefælle må gerne deltage. Tid og sted: Den 23. marts 2010 kl.17, TL sydøst, vejle. Tilmelding: senest 17. marts 2010. 13.04.10
KoMMunIKATIon, SAMARBEJDE målet er at få viden og værktøjer til at forbedre kommunikationen. Du lærer at undgå fejl, at kommunikere direkte, præcist og målrettet. Tid og sted: Den 13. april 2010 kl. 9, TL sydøst, vejle. pris: medlem 600/ øvrige 1850 kr. Tilmelding: senest 26. marts 2010. SEnIORKLubbEn 24.02.10
gEnERALfoRSAMLIng Tid og sted: Den 24. februar 2010 kl. 10 hos TL sydøst, vejle. Der sluttes af med smørrebrød kl. 12. Tilmelding: senest 19. februar. BoWLIng i kolding bowles én gang om måneden. har du lyst til at være med, så kontakt gert molbo på tlf.: 75 52 24 33 eller på mail gmolbo@gmail. I Landet Rundt finder I Landet Rundtdu en finder dudeenarrangementer oversigt com oversigt over
over arrangementer i TL’s der er i TL’s lokalafdelinger de lokalafdelinger. Se mere om de næste måneder. Se mere om enkelte arrangementer på arrangementerne tl.dk/kurser eller påpå din tl.dk/kurser eller på din afdelings hjemmeside.
37
afdelings hjemmeside.
TL SydVest, Esbjerg TILMELDIng: på tlsydvest.dk eller tlf. 76 10 46 00, hvis ikke andet er nævnt under arrangementet.
09.03.10
06.04.10
foREDRAg oM gEoMETRISK EnERgI Tid og sted: Den 9. marts kl.17.30-19.30, syddansk Universitet, niels Bohrs vej 9, esbjerg. Tilmelding: senest 23. februar.
SoLCELLER hør et spændende foredrag. Tid og sted: Den 6. april kl. 17.30-19.30, syddansk Universitet, niels Bohrs vej 9, esbjerg. Tilmelding: senest 23. marts.
10-11.03.10
MEDARBEJDEREnS pERSonLIgE RESSouRCER kursets formål er at arbejde med organisatorisk læring og egne kompetencer. Tid og sted: Den 10-11. marts og 7-8. april, Buisness College syd. pris: 696 kr. Tilmelding: senest 24. februar.
08-09.04.10
11.03.10
08.04.10
VEJEn KonToR TL sydvest har en gang om måneden kontor hos 3f, kongeåen, mindevej 10, vejen - fra kl. 14-16.30. kontakt TL sydvest, esbjerg og hør hvornår der er åbent næste gang.
EfTERLønSARRAngEMEnT hvis du er kommende efterlønner, så kom og hør alt om efterlønsordningen. Tid og sted: Den 11. marts kl. 17-20 hos TL sydvest, reberbanen 1,1 Aabenraa. Tilmelding: senest 5. marts.
nyE EnERgIREgLER De nye energiregler i Bygningsreglement 2010. Tid og sted: Den 8. april kl. 9.30-16, TL sydvest. underviser: energitjenesten vestjylland. Tilmelding: senest 29. marts.
02.03.10
15-17.03.10
gEnERALfoRSAMLIng Tid og sted: Den 2. marts 2010, spisning kl. 18, generalforsamling kl. 19, på folkehjem, Aabenraa. Tilmelding: senest 1. marts.
pERSonLIg uDVIKLIng Du lærer at tilegne sig ny viden og blive motiveret til udvikling. Tid og sted: Den 15-17. marts og 10-11. maj kl. 9-16, Buisness College syd. pris: 870 kr. Tilmelding: senest 22. februar.
VIRKSoMHEDSBESøg VATTEnfALL VInDKRAfT vattenfall vindkraft har i 2009 bygget nyt overvågningscenter, hvorfra alle vattenfalls møller fremover skal overvåges. Tid og sted: Den 15. april kl. 16.30- ca. 19.30 på vattenfall vindkraft A/s, exnersgade 2, esbjerg. Tilmelding: senest 1. april.
19-20.03.10
20.04.10
poSITIV pSyKoLogI pÅ ARBEJDSpLADSEn kurset sætter fokus på hvordan den enkelte medarbejder kan bruge positiv psykologi til at skabe vækst og engagement i virksomheden. Tid og sted: Den 19-20. marts kl. 9-15 på den gamle kro i gram. Målgruppe: Tillidsvalgte. Tilmelding: senest 4. marts.
fREMTIDEnS EnERgIKILDER hør et spændende foredrag. Tid og sted: Den 20. april kl. 17.30-19.30, syddansk Universitet, niels Bohrs vej 9, esbjerg. Tilmelding: senest 6. april.
JuRIDISK RÅDgIVnIng få juridisk rådgivning hos Advokatfirmaet Dahl, koch & Boll. for TL’s medlemmer. Tid og sted: Den 1. torsdag i måneden hos TL sydvest, esbjerg kl. 15-17. Tilmelding: Bestil tid mandagen før.
BLIV BEDRE TIL AT pLAnLæggE Bliv bedre til at planlægge dit arbejde og undgå stress. Tid og sted: Den 8-9. april 2010 fra kl. 9-16, TL sydvest, esbjerg. pris: 348 kr. Tilmelding: senest 22. marts.
15.04.10
03.03.10
MEDLEMSMøDE ESBJERg oplæg v. direktør John sørensen, rambøll. orientering om afdelingens økonomi og visioner, medlemsdebat og eventuelt. ’Lune på jysk’ v. entertainer Leif fabricius. Tid og sted: Den 3. marts kl. 18, hotel Brittania, esbjerg. Tilmelding: senest 1. marts. 04-05.03.10
HVoRDAn fÅR Du DIT BuDSKAB IgEnnEM? og hvad er hemmeligheden ved et godt oplæg? Tid og sted: Den 4.-5. marts, TL sydvest, esbjerg. Tilmelding: kontakt afdelingen for ledige pladser.
Teknikeren #01 2010
09.03.10
VIRKSoMHEDSBESøg EEgHoLM eegholm er grundlagt i 1924, og har med sine sønderjyske rødder skabt sig en solid position som udbyder af bl.a. elektromekaniske handelsvarer. Tid og sted: Den 9. marts kl. 17-19, eegholm A/s, grundtvigs Alle 165, sønderborg. Tilmelding: senest 1. marts.
38
23-24.04.10X
HyDRogEnSAMfunDET hør et spændende foredrag. Tid og sted: Den 23. marts kl. 17.30-19.30 på syddansk Universitet, niels Bohrs vej 9, esbjerg. Tilmelding: senest 9.marts.
pERSonLIg uDVIKLIng Din fremtid på arbejdsmarkedet. vi er på vej mod et samfund, hvor forandringer er en del af dit liv på arbejdet og i privatlivet. Tid og sted: Den 23-24. april kl. 9-16, TL sydvest, esbjerg. pris: 348 kr. Tilmelding: senest 5. april.
25.03.10
27.04.10
STyR pÅ TIDEn styrer du tiden, eller styrer den dig? Tid og sted: Den 25. marts kl. 9-16, TL sydvest. Tilmelding: senest 1. marts.
pEnSIonSBASAR mød op og få en orientering omkring din pension. Der er opstillet boder med henholdsvis pfA, industriens pension og hki. Tid og sted: Den 27. april tidspunkt oplyses senere, esbjerg højskole. Tilmelding: senest 13. april.
23.03.10
TL fyn, odense TILMELDIng: på tl.dk/kurser, hvis ikke andet er nævnt under arrangementet. 09.03.10
TEATER ”AfSKED” en morsom og tankevækkende forestilling om, hvad magt gør ved mennesker. Tid og sted: Den 9. marts 2010 kl. 19.30 på store scene, odense Teater. pris: 120 kr. pr. billet, max. to billetter pr. medlem. Bestilling: fra kl. 10.30 den 19. januar på telefon på 63 11 25 00, betaling senest 19. februar 2010.
hvad man gør og ikke gør. Tid og sted: Den 8. april 2010 kl.17, TL fyn, odense. pris: medlem gratis/øvrige 250 kr. Tilmelding: senest 18. marts. 14.03.10
KoMMunIKATIon, KonfLIKTLøSnIng og gIRAfSpRog De fleste af os oplever situationer, som vi gerne vil tackle anderledes. på kurset får du værktøjer til at løse potentielle konflikter, før de opstår og du lærer at kommunikere direkte og klart uden at skabe fjendtlighed. Tid og sted: 14. marts kl. 9, TL fyn. Tilmelding: kontakt afdelingen. 20.04.10
STRESSHÅnDTERIng MED næRVæR vi undersøger de fem mest almindelige typer af stressmeddelelser. Tid og sted: Den 10. marts 2010 kl. 9, TL fyn, odense. pris: ikke medlem 750 kr. Tilmelding: senest 17. februar 2010.
fynSKE pLAnLæggERE – VIRKSoMHEDSBESøg vi besøger middelfart sparekasses nye byggeri. sparekassen er flere gange kåret som årets arbejdsplads. Der vil være et let traktement. Tid og sted: Den 20. april 2010, kl. 17 ved middelfart sparekasse, Algade 69 middelfart. Tilmelding: Jane vestergaard på 40 43 27 58/vestergaard-fibiger@mail.dk.
11.03.10
SEnIORKLubbEn
fynSKE pLAnLæggERE oDEnSE I KInA – KInA I oDEnSE odense kommune er inviteret til at deltage i verdensudstillingen 2010 i kina med udstillingsprojekt om cykelbyen odense. kom og hør helle Thylkjær fortælle om bidrag og forventninger til udstillingen. Tid og sted: 11. marts 2010, kl. 17-19 på odense slot. Tilmelding: Jane vestergaard på 40 43 27 58/ vestergaard-fibiger@mail.dk
04.03.10
10.03.10
23.03.10
gEnERALfoRSAMLIng sæt X i kalenderen for nu holder TL fyn generalforsamling. Tid og sted: Den 23. marts 2010 kl. 17 på hotel h. C. Andersen. vi starter med spisning. Tilmelding til spisning: senest 13. marts.
ÅRSMøDE seniorklubbens årsmøde for medlemmer, dagsorden ifølge klubbens vedtægter. forslag vedr. klubben skal være formanden i hænde senest 24. februar. Tid og sted: 4. marts kl. 13, TL fyn, odense. Tilmelding: senest 1. marts til svend Aage eller Christian
TL Sjælland, Ringsted TILMELDIng: på tl.dk/kurser, hvis ikke andet er nævnt under arrangementet. 02.03.10
08.04.10
DEn goDE foRHAnDLIng Livet er ikke retfærdigt. Det er forhandlinger heller ikke. hverken dem ved mødebordet, på arbejdet eller derhjemme. solveig schmidt, journalist og forhandler i 10 år, giver råd om,
VEJEn TIL DRøMMEJoBBET går du rundt og keder dig i et job, som ikke er motiverende eller udviklende eller er du imellem job, og vil gerne tilbage på arbejdsmarkedet? Tid og sted: Den 2. marts 2010 kl. 9-15, TL sjælland, ringsted. pris:
øvrige 750 kr. Tilmelding: senest den 16. februar 2010. 10.03.10
gEnERALfoRSAMLIng Afdelingens ordinære generalforsamling. Tid og sted: Den 10. marts 2010 kl. 19 generalforsamling hos TL sjælland, ringsted. kl. 18 spisning på rådhuskroen. Tilmelding: Til spisning senest 3. marts. 07.04.10
JoBSøgnIng foR nyuDDAnnEDE gør din jobsøgning mere målrettet og få gode ideer og input. på kurset gennemgås forløbet fra jobsøgning, samtale til ansættelseskontrakt. medbring ansøgning samt Cv. Tid og sted: Den 7. april 2010 kl.10-14 hos TL sjælland, ringsted. Målgruppe: nyuddannede teknikere. pris: medlemmer gratis/øvrige 250 kr. Tilmelding: senest 29. marts. 20.04.10
LEAn offICE Du får nye gode vaner og rutiner, fornyet overblik over dine opgaver og en effektiv mailhåndtering. Tid og sted: Den 20. april 2010 kl. 9-15, TL sjælland, ringsted. pris: medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: senest 29. marts.
TL Sjælland, Hillerød TILMELDIng: på tlhilleroed.dk under ’kurser og arrangementer’, hvis ikke andet er nævnt under arrangementet. LuKKEDAgE A-kassen har lukket den 25. februar grundet internt kursus. Afdelingskontoret har lukket den 12. marts fra kl. 11.30 og den 23. april hele dagen, på grund af seminar. 28.02.10
KLIMAuDSTILLIng RunDVISnIng Tag med til en guidet rundvisning i den seneste viden inden for klimaforskning. Tid og sted: Den 28. februar 2010 kl. 15-16.30,
39
Botanisk have, øster farimagsgade. Arr. i samarbejde med landsudvalg for museumsansatte. Tilmelding: senest den 19. februar. 09.03.10
pfA RÅDgIVnIngSSAMTALER få din pensionsordning gennemgået af en pensionsrådgiver fra pfA. Tid og sted: Den 9. marts 2010 kl. 9-15, afdelingskontoret frederiksgade 7, 2. Tilmelding: 14 dage før.
05.06.10
BESøg pÅ SLoTTET SofIERo vi vil se området i det gamle danske land og derefter tage til slottet, der ligger nord for helsingborg. Tid og sted: Den 5. juni 2010, opsamling roskilde kl. 9, hillerød kl. 9.25. pris: 500 kr. for medlemmer/ledsager, inkl. menu og indgange. Tilmelding: senest den 21. maj 2010.
JoBSøgnIng foR nyuDDAnnEDE og AnDRE gør din jobsøgning mere målrettet og få gode ideer og input. på kurset gennemgås forløbet fra jobsøgning, samtale til ansættelseskontrakt. medbring ansøgning samt Cv. Tid og sted: Den 13. april 2010 kl. 10-15.30, grønnegade 14, roskilde (Blik og rør). pris: medlem gratis/øvrige 250 kr. Tilmelding: senest 1. april. 18.03.10
opSAgT og HVAD SÅ? fyraftensmøde hvor dagordenen er opsigelse. Du får svar på dine spørgsmål om emnet. Tid og sted: Den 18. marts 2010 kl. 17-20.30, afdelingskontoret frederiksgade 7, 2. Tilmelding: senest 5 dage før mødet.
information om seniorklubben. kontakt Bendt møller på tlf.: 4717 8335. 18.03.10
BoWLIng så er tiden inde til en gang bowling. vi mødes kl. 12, hvor der serveres en frokostanretning. Drikkevarer kan købes til dagspris. Tid og sted: Den 18. marts 2010 kl. 12–16. Big Bowl, københavnsvej 23, hillerød. Tilmelding: senest den 6. marts til Bendt møller tlf.: 4717 8335. Tilmeldingen er bindende. 15.04.10
HyggEDAg Denne dag skal der rigtig hygges på afdelingskontoret. Tid og sted: Den 15. april 2010 kl. 12. SEnIORKLubbEn ROSKILDE
23.03.10
LæR AT HuSKE BEDRE Lær at bruge hjernen mere målrettet. Tid og sted: Den 23. marts 2010 kl. 9-16, afdelingskontoret frederiksgade 7, 2. pris: ikke medlemmer 750 kr. Tilmelding: senest 1. marts. 28.04.10
fREELAnCER TEMAAfTEn kom og hør om livet som freelancer før du springer ud som selvstændig. Tid og sted: Den 28. april 2010 kl. 17-20. frederiksgade 7, 2, hilllerød. pris: medlemmer gratis/øvrige 250 kr. Tilmelding: senest 6. april.
Teknikeren #01 2010
04.05.10
KoMMunIKATIon og SAMARBEJDE effektiv kommunikation, gennemslagskraft, samarbejde og arbejdsglæde. Tid og sted: Den 4. maj 2010 kl. 8.30-16, frederiksgade 7, 2, hillerød. pris: medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: senest den 19. april.
40
TILMELDIng: på tlkbh.dk eller tlf. 38 77 71 40, hvis ikke andet et nævnt under arrangementet. 25.02.10
SEnIORKLubbEn HILLERøD 13.03.10
TL København
information 0m seniorklubben: Kontakt gunnar sivertsen, tlf.: 4635 5944 mail: inger@post6.tele.dk
gEnERALfoRSAMLIng - BoRnHoLM først generalforsamling, derefter spisning og kaffe. Tid og sted: Den 25. februar kl. 18 på restaurant China, Tornegade 6, rønne. Tilmelding: senest den 18. februar på tlbornholm@hotmail.com eller 60 26 22 17. 04.03.10
STRESSHÅnDTERIng MED næRVæR vi undersøger de fem mest almindelige typer af stressmeddelelser og du får værktøjer og tips til, hvordan du kan undgå at havne i stress. Tid og sted: Den 4. marts kl. 9-16 hos TL københavn. pris: medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: kontakt afdelingen for ledige pladser. 09.03.10
gEnERALfoRSAMLIng Afdelingen holder generalforsamling. Tid og sted: Den 9. marts kl. 17 spisning, valby kulturhus. pris: 50 kr. Tilmelding: senest 4. marts.
01.03.10
gEnERALfoRSAMLIng forslag skal være formanden skriftligt i hænde senest 22. februar. Tid og sted: Den 1. marts 2010 kl. 11.30, Blik og rør, grønnegade 14, roskilde. Afbestilling af smørrebrød, kontakt paul kudsk tlf.: 5614 1453, senest kl. 9, fredag før. 29.03.10
MøDEDAg Tid og sted: Den 29. marts 2010 kl. 11.30. Afbestilling af smørrebrød, kontakt paul kudsk tlf.: 5614 1453, senest kl. 9, fredag før. TADRE MøLLE Denne dag tager vi en tur til Tadre mølle. vi mødes ved møllen kl. 11.30. nærmere oplysninger på møderne.
24.03.10
opHAVSRET få en introduktion til ophavsret og kendskab til de regler, der er relevante for grafikere, designere og andre kunstneriske rettigheder og deres brugere. Tid og sted: Den 24. marts kl. 9-16, TL københavn. pris: medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: senest 8. marts. 13.04.10
BALAnCE MELLEM ARBEJDSLIV og fAMILIELIV formålet med kurset er at give deltagerne redskaber til at håndtere splittelsen mellem familie og arbejdsliv. Deltagerne får værktøjer, der gør dem bedre til at prioritere og være til stede. Tid og sted: Den 13. april kl. 9-16, TL københavn. pris: medlemmer
gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: senest 29. marts.
Teknisk Landsforbund har ni afdelinger. De har åbent for personlig henvendelse mandag-torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-13. kontakt din afdeling - også hvis du har brug for at lave en aftale udenfor åbningstiden.
SEnIORKLubbEn
har du brug for hjælp/vejledning om ansættelsesforhold, løn eller kontrakter uden for
18.02.10 gEnERALfoRSAMLIng indkaldelse sendes til medlemmerne. Tid og sted: Den 18. februar kl. 11 hos TL københavn.
åbningstiden, så ring til faglig hotline på tlf. 70 11 13 15, mandag-torsdag 8-10 samt
18.04.10
foREDRAg oM SpoRVEJSMuSEET Torben Liebst vil fortælle om sporvejsmuseet og om linierne 2 og 20. Tid og sted: Den 18. april kl. 11, TL københavn. 22.04.10
JægER I KongEHuSET hans Jakobsen beretter om sine 42 år som jæger i kongehuset. Tid og sted: Den 22. april kl. 11, TL københavn.
TL Info
15-17, fredag 8-10 samt 13-15.
KonTAKT TEKnISK LAnDSfoRBunD TL fyn, oDEnSE
TL SyDVEST, ESBJERg
kronprinsensgade 19, 5000 odense C Tlf. 63 11 25 00 tlfyn@tl.dk tlfyn.dk formand: Lone engberg Thomsen. Tlf. privat 66 19 01 80.
exnersgade 37, 6700 esbjerg Tlf. 76 10 46 00 reberbanen 1, 1. 6200 Aabenraa tlsydvest@tl.dk tlsydvest.dk formand: Johanne gregersen. Tlf. privat 75 13 86 29.
TL KøBEnHAVn Bogholder Allé 36, postboks 1616 2720 vanløse Tlf. 38 77 71 40 fax A-kassen 38 77 71 42 tlkbh@tl.dk tlkbh.dk formand: Lena haraldsson
TL MIDTVEST, HERnIng
TEmAkuRSER
for tillidsvalgte
østergade 25, 1. sal, 7400 herning Tlf. 96 26 51 10 tlmidtvest@tl.dk tlmidtvest.dk formand: Tonni nøgaard. Tlf. privat 97 20 92 03.
TL noRD, AALBoRg
konflikthåndtering Tid og sted: Den 23.-24. februar 2010 Middelfart KursusCenter.
ølgodvej 7, 9220 Aalborg øst Tlf.: 96 31 77 00 tlnord@tl.dk tlnord.dk formand: Benny falk
TL SJæLLAnD, HILLERøD
Assertionstræning Tid og sted: Den 23.-24. marts 2010, Middelfart KursusCenter.
frederiksgade 7, 1, 3400 hillerød Tlf. 48 22 26 80 tlhilleroed@tl.dk tlhilleroed.dk formand: Connie g. Abel. Tlf. privat 40 45 11 47.
Enneagrammet Tid og sted: Den 14.-15. april 2010 Middelfart KursusCenter.
TL SJæLLAnD, RIngSTED
Læs mere og tilmeld dig på tl.dk/kurser
nørregade 8, 4100 ringsted Tlf. 58 56 52 10 tlringsted@tl.dk tlringsted.dk formand: Lene ertner. Tlf. privat. 2465 5806
TL SyDøST, VEJLE sjællandsgade 32, 7100 vejle Tlf. 76 43 18 00 tlsydoest@tl.dk tlsydoest.dk formand: Tove Birk kjeldsen. Tlf. privat 64 41 63 36.
TL øSTJyLLAnD, ÅRHuS silkeborgvej 47, postboks 141 8100 århus C Tlf. 86 75 46 46 tloestjylland@tl.dk tloestjylland.dk formand: Dorthe hindborg. Tlf. privat 22 32 33 67.
foRBunDSKonToRET nørre voldgade 12, 1358 københavn k. Tlf. 33 43 65 00, fax 33 43 66 77. åben: mandag-torsdag 10-15, fredag 10-13. tl@tl.dk. tl.dk forbundsformand: gita grüning.
TEKnIK og DESIgn A/S nørre voldgade 12, 1358 københavn k. Tlf. 33 43 66 11. kontakt@teknikogdesign.dk teknikogdesign.dk
FAgLIg HOTLInE udvidet telefontid på tlf. 70 11 13 15, mandag-torsdag kl. 8-10 samt 15-17. fredag kl. 8-10 og 13-15.
41
LAnDSDæKKEnDE uDVALg: som medlem af TL kan du deltage i de Landsdækkende udvalgs arrangementer. Du får nyheder fra din branche og kan opbygge dit eget faglige netværk af kollegaer og sparringspartnere. Udvalgene er opdelt efter branche og uddannelse, ogbeskæftiger sig med udvikling af arrangementer, uddannelse og efteruddannelse.
KonTAKTER
ARRAngEMEnTER
ByggE & AnLæg • Arkitekter (ABu) • Tekniske ADT’ere
LAnDSMøDER:
kontaktperson: Birthe Ammitzböll, ba@bascon.dk formand Thomas reimer hansen, treimerh@hotmail.com • TL Bygge/Anlæg formand Lars ole rask, rask@oncable.dk • Brand og Redning formand John Dibbern, john.dibbern@glostrup.dk • Landinspektørbranchen formand inge olsen, ingeolsen@pc.dk EL, IT & ELEKTRonIK • Elforsyning • Landsudvalget for IT og elektronik
formand hans Bjerre madsen, hansbm@stofanet.dk formand Claus Bakmann, bakmann@stofanet.dk
DESIgn & TEKSTIL • Danske formgivere kontaktpersoner: ellen sølvsteen, es@hm-ark.dk Ulla rose moth, ulla.moth@ofir.dk • Textilbranchen formand Tanja hjorth, tanjahjorth@hotmail.com KuLTuR & TEKnIK • TEf Teaterteknikerne formand niels fly, nielsfly@pc.dk MuSEuM
Tjek de landsdækkende udvalg på tl.dk/udvalg kontakt Annika madsen på ama@tl.dk, hvis du har spørgsmål.
AuDIoLogIASSISTEnTER Tid og sted: Den 13.-14. marts 2010 på hotel nyborg strand, nyborg. Ankomst fra kl. 9. ByggE & AnLæg Tid og sted: Den 13.-14. marts 2010 på middelfart kursusCenter. TEKSTILBRAnCHEn og DAnSKE foRMgIVERE Tid og sted: Den 13.-14. marts 2010 på hotel Cabinn metro, københavn. EnERgIBRAnCHEn Tid og sted: Den 26.- 27. marts 2010 hotel Australia, vejle. IT & ELEKTRonIK SAMT pRoDuKTIonSTEKnoLogER Tid og sted: Den 17.-18. april 2010, Comwell sønderborg.
øVRIgE ARRAngEMEnTER:
• Museumsbranchen formand Bo stig Andersen, bsa@blicheregnensmuseum.dk AuDIoLogI • Audiologiassistenter formand helle rosenkvist, helle@2rosenkvist.dk pRoCES • procesteknologer
formand Bo Bjørn madsen, bo-madsen@get2net.dk
MASKIn & pRoDuKTIon • produktionsteknologer formand niels peter kjeldsen, mull23webspeed.dk AnDRE uDVALg • ung i TL formand Jesper nimgård, j-nimgaard@hotmail.com • Seniorerne formand knud risgaard, ama@tl.dk
TEKSTILBRAnCHEn Draperingskursus. i drapering sættes modellerne direkte op på ginen i modsætning til tilskæring. for medlemmer af tekstilbranchen. Tid og sted: Den 17.-18. april 2010, nørre voldgade 12, københavn ung I TL heldig kartoffel eller flødebolle? få værktøjer, der lærer dig at træffe de rigtige beslutninger. Tid og sted: Den 24.-25. april, middelfart.
Teknikeren #01 2010
Vedvarende Energi
TL Info 42
LAnDSuDVALgET foR pRoDuKTIonSTEKnoLogER har arrangeret et spændende kursus, hvor du får en grundlæggende viden om vedvarende energi.
TID og STED: TL østjylland, Århus: 3. marts 2010 kl. 19-21, TL nord, Aalborg: 10. marts 2010 kl. 19-21, TL fyn, odense: 17. marts 2010 kl. 19-21, TL København: 14. april 2010 kl. 19-21,
KuRSuS MÅLgRuppE: Alle med teknisk baggrund. Se mere på tl.dk/kurser under fagkendskab, hvor du også tilmelder dig.
[pÅ TuR MED TL]
Tekst: Jesper krusell
foto: poul madsen
Motion giver også netværk Hos TL østjylland i århus kan medlemmerne dyrke motion sammen med forbundsfæller og på tværs af arbejdspladser. øvelserne er gode både for nakken og for netværket. Uden for vinduerne buldrer trafikken på en af Århus’ mest befærdede indfaldsveje, men i glasburet for enden af gangen i Teknisk Landsforbunds lokaler på Silkeborgvej er roen næsten total. Der er kun lyden af Inger Nielsens rolige stemme, som langsomt instruerer dagens motionister i at lade kroppens muskler skiftevis spænde og slappe af. Forud for afspændingen er en times motion med knæbøjninger, maveøvelser og udstrækning for de medlemmer, der har trodset mørket og er dukket op til fyraftensmotion. ”Der plejer at komme ti, og det tal har ligget fast længe. Når vi spørger medlemmerne, hvorfor de kommer, peger de på, at det hjælper på deres fysik. Samtidig får de slappet af, og det er vigtigt, at man får koblet af,” siger Inger Nielsen, som har stået for undervisningen siden projektet startede i 1995.
Idéen bag Fyraftensmotion – forebyg museskader er forklaret i selve navnet, og Dorthe Hindborg, formand for TL Østjylland, mener, at konceptet er en oplagt TL-opgave. ”Vi gør det, fordi mange af vores medlemmer har stillesiddende arbejde, og fordi vi ved, at det skaber glæde i arbejdslivet. Der er også et socialt aspekt, for mange medlemmer sidder alene til hverdag, og på denne måde kan de opbygge et netværk,” siger Dorthe Hindborg.
”Jeg er nødt til at bevæge mig, for jeg har været på arbejdsmarkedet, siden jeg var 15 år og er ved at være nedslidt. Det her passer perfekt, for jeg kan køre herhen lige efter arbejde, og det er hyggeligt at lave motion sammen med andre. Vi tager ud og spiser efter hver halvsæson, så vi har det godt med hinanden” fortæller Joan Rasmussen.
FyRaFTEnSMOTIOn FOREbyG MuSESKaDER • Et tilbud til medlemmer i TL østjylland, århus
Samvær med andre I motionslokalet er humøret højt, og for 60-årige Joan Rasmussen, teknisk tegner i Teknik & Miljø i Århus Kommune, er samværet med de øvrige kursister en sidegevinst ved motionen. Hun har været med fra begyndelsen og kan med egne ord ikke undvære motionen.
• 12 gange én times motion per halvår koster 250 kroner • Torsdag fra 16.30-17.30 (afdelingskontoret) og tirsdag fra 15.30-16.30 (Værkmestergade)
TL øSTJyLLanD
43
studie Tekst: Johan rasmussen
MIg og MIT STuDIE
SpøRgSMÅL
?
Hvorfor har du valgt denne uddannelse
Lige fra jeg var barn har jeg elsket tøj og mode, og jeg har valgt uddannelse efter, hvad jeg interesserer mig for, og ikke efter hvad der giver et godt job.
?
Hvad er det bedste ved uddannelsen?
Samantha goldsmith • 22 år • Læser på 4. semester til designteknolog på Københavns Erhvervsakademi (KEA)
Sådan bliver du designteknolog
Teknikeren #01 2010
Varighed: 2 år uddannelsessted: • Erhvervs Akademi SydVest, Sønderborg • Københavns Erhvervsakademi, • University College Nordjylland, Aalborg • TEKO, Design+Business, Herning Adgangskrav: Gymnasial eksamen eller relevant erhvervsuddannelse med specifikke adgangskrav + optagelsesprøve Uddannelsen giver indsigt i alle led af en designproces. Inden for tekstil og beklædning, møbler og boliginteriør eller grafisk design.
ug.dk
44
Vi begyndte med et halvt år, hvor vi berørte alt, der har med modebranchen at gøre fra idé til salg. Det har betydet, at jeg fandt ud af, at jeg skal lave noget andet, end jeg først troede. Jeg troede, jeg skulle være indkøber, men har fundet ud af, jeg vil arbejde med marketing og ”brandbuilding”.
?
Hvad har overrasket dig negativt?
Skolen er ikke særlig god til at kommunikere. Jeg begyndte at studere på (BEC) Business Education College, og der var meget dårlig kommunikation om, at vi skulle fusionere med KEA.
?
Hvad har overrasket positivt?
Jeg blev overrasket over, hvor mange studerende, som brænder for modebranchen, og så er jeg overrasket over, hvor søde og hjælpsomme alle er. Jeg har måske set for meget tv, men jeg havde et indtryk af, at modebranchen var meget bitchy , og det var alle mod alle, men alle er meget nede på jorden.
?
Hvad er dit drømmejob?
Jeg vil være PR-konsulent i modebranchen. Jeg var i praktik i bureauet Spalt PR, og arbejder nu for dem på halv tid, og der vil jeg godt fortsætte, når jeg er færdiguddannet.
Klimavenlig uddannelse på Sjælland Nu udbydes uddannelsen til energiteknolog også på Sjælland. Energiteknologer kan opbygge og optimere energiforbruget i byggetekniske installationer, og dermed er det en uddannelse, som kan være med til at nedbringe udledningen af C02. Uddannelsen udbydes på Københavns Erhvervsakademi fra sommeren 2010. I forvejen udbydes uddannelsen på erhvervsakademierne Dania, Midtvest, Lillebælt samt tre øvrige steder i landet.
kea.dk/uddannelser/byggeriproduktion/energiteknolog
få hjælp til at søge job Krisen har desværre ramt mange brancher, og det er blevet sværere at få job som nyuddannet. Teknisk Landsforbund tilbyder kurser i jobsøgning, hvor du får redskaber til at score drømmejobbet - eller måske bare jobbet.
tl.dk/studerende
[Månedens bOG]
[Månedens GaDGET]
vidste du at... fra gæld til glæde Mange studerendes privatøkonomi er ganske beskeden eller ligefrem i minus. Bogen ”Fra gæld til glæde” kan måske hjælpe til at skabe et bedre overblik over økonomien. Den giver værktøjer til at undgå de værste privatøkonomiske kriser og gæld, og er desuden krydret med interview med hjerneforskeren, psykologen og flere andre. Bogen er skrevet af Kenneth Wöhlisfelt og Søren Fossing. Fra gæld til glæde, gyldendal. Vejl. pris 200 kr. gyldendalbusiness.dk
Lille batteridrevet espressomaskine Steltons Simply Espresso er muligvis verdens mindste espressomaskine, og er derfor oplagt at tage med sig, hvor du ikke kan opdrive en god kop kaffe. Den er batteridrevet, kan lave ca. 30 kopper espresso på en opladning og måler ikke mere end 23 cm i højden og 8 cm i omkreds. Simply Espresso, Stelton. Vejl. pris 1.299 kr. stelton.dk
besøg en virksomhed Som studerende og medlem af Teknisk Landsforbund kan du få hjælp til at komme på virksomhedsbesøg. Det kan både være inspirerende og en god måde at afklare, hvor man senere skal søge job.
tl.dk/studerende
... forskning på Syddansk universitet viser, at mennesker, der ser yngre ud, end de er, lever længere end mennesker, som ser ældre ud. Kilde: bbc.co.uk
... ny hjerneforskning viser, at mennesker med mere empati har nemmere ved, at afslå et mindre pengebeløb her og nu, mod at de får lidt flere penge på et senere tidspunkt. Kilde: Videnskab.dk
... på DTu udvikler forskerne en metode, der kan påvise forurenet vand på få sekunder. metoden kaldes AQuA Fingerprint. Kilde: dtu.dk
[DET fEDE LInK] Fotoprogrammet Picasa fra googles er en god måde at have alle sine fotos med sig uanset hvor I verden, man befinder sig i verden. med Picasa ligger dine fotos nemlig på en ekstern server, og du kan nemt logge ind på dine billeder fra en hvilken som helst computer. Det gør det også nemt at sende store mængder fotos til dine venner eller familie, som blot modtager et link til at hente de sendte fotos. Picasa er gratis.
picasa.com
45
3
gode råd
1 Overvej hvornår og hvordan du vil gå på pension/efterløn
2 Få tjek på testamente og pensionbegunstigelse
3 Få individuel rådgivning om pension, efterløn og økonomi Kilde: Jens Lassen, kursusleder i PFA
Skal vi gå på pension
Teknikeren #01 2010
Det handler langt fra kun om jura og økonomi. Du skal nemlig også huske mentalt at indstille dig på pensionsalderen, lyder rådet fra Jens Lassen, kursus leder i PFa.
Tekst: morten Terp foto: polfoto
46
Selvom juraen og økonomien fylder en del, når kursusleder Jens Lassen fra PFA Pension afholder seniorkurser for TLmedlemmer, så er de bløde værdier mindst lige så vigtige. ”Det er meget de bløde værdier, der er oppe at vende. Når man går på pension, får man rigtig meget tid sammen, og det kan nemt komme bag på folk,” fortæller Jens Lassen, der selv nærmer sig pensionsalderen og derfor har tankerne helt inde på livet. Tidlige tanker er en god idé ”Du bruger nemt otte timer på arbejdet plus transport hver dag. Det er mange
timer, man som pensionist skal fylde ud. Derfor er det noget, man skal give en tanke, og de tanker kan man ikke komme for tidligt i gang med at tænke. Det gælder især for dem, hvor arbejdet er den primære interesse,” forklarer Jens Lassen, der også anbefaler at tage årstiden med i betragtningen. ”Du skal tænke over, hvornår du vil synes, det er sjovest at holde. For mig vil det være om foråret, for det er mentalt, fysisk og praktisk dejligt at have en sommer foran sig i stedet for en vinter. Det er selvfølgelig helt individuelt, men tag det med i overvejelserne,” mener Jens Lassen. Helt udenom jura og tal kommer
Tag på seniorkursus med pfA
nye seniorkurser på vej ”Foruden vores normale 1-dagspensionskurser om økonomi og jura, så tilbyder vi i år også 2-dages-kurser, hvor der også står mere bløde emner, som kost, motion og mentalt velvære på programmet,” forklarer Aase Weiler Madsen, leder af faglig afdeling i Teknisk Landsforbund.
”Vi snakker også om ideer, tanker og overvejelser omkring den 3. alder. Desuden vil vi tilbyde pensionkurser målrettet folk, der lever alene, for de har ofte væsentlig andre juridiske og økonomiske forudsætninger end par,” fortæller Aase Weiler Madsen.
Du kan komme på seniorkursus om pension med Teknisk Landsforbund og PFA to steder i foråret og fire steder til efteråret. • 26. februar, 1 dags-seniorkursus: 50+ og hva’ så, Comwell Roskilde • 28.-29. maj, 2 dages-seniorkursus: 50+ og hva’ så, Comwell Rebild Bakker, Skørping • 20. august, 1 dags-seniorkursus: 50+ og hva’ så, Hotel Scandic Regine, Herning • 23.-24. september, 2 dages-seniorkursus: 50+ og hva’ så, Comwell Borupgaard, Snekkersten • 22.-23. oktober, 2 dages-seniorkursus – for de, der lever alene - 50+ og hva’ så, Comwell Kellers Park, Børkop • 12. november, 1 dags-seniorkursus – opsamlingskursus for de der har været på seniorkursus for flere år siden, Comwell Kolding. Du tilmelder dig på hjemmesiden:
tl.dk/kurser
forår eller efterår? man dog ikke, når pensionsalderen nærmer sig. På de seniorkurser Teknisk Landsforbund og PFA holder, får TL’s medlemmer da også stof til eftertanke. ”Når en af os dør, har vi så styr på, hvem der arver huset og formuen? Og hvem står som begunstiget på pensionsmidlerne? Det er mit indtryk, at rigtig mange har fået noget at tænke over, når de går fra møderne. Ofte er det nemlig slet ikke så simpelt, for der kan være dine, mine og vores børn. Og det er heller ikke utænkeligt, at man har været gift før, og så har man måske ikke fået ændret begunstigelser og testamenter,” forklarer Jens Lassen.
Han anbefaler derfor, at man får styr på både testamente og begunstigelser, så juraen er i orden for de efterladte, hvis uheldet skulle være ude. Rate eller kapital Heldigvis når de fleste sikkert frem til pensionsalderen, hvor det klassiske spørgsmål dukker op igen: Rate eller kapital? Selvom mange allerede har bestemt sig flere år tilbage, så er det aldrig for sent at ændre mening, understreget Jens Lassen. ”Du kan faktisk nå at ændre din pensionsudbetaling til lige før, du skal have den første udbetaling. Det vil altid bero
på en individuel rådgivning, om det er bedst for dig med en rate- eller kapitalpension eller måske en livrente, men valget har du altså endnu,” fortæller Jens Lassen, der også får mange spørgsmål om efterløn. ”Økonomisk set er det bedst at gå på efterløn som 62-årig, men der er mange andre ting i livet end penge at tænke på, så det skal alt sammen med i overvejelserne,” siger Jens Lassen, der nogle år endnu stadig kører de danske landeveje tynde, når nye seniorkurser i pension skal afholdes for TL’s medlemmer.
47
Teknikeren #01 2010
48
Tekst: Lisbeth kristine Cedray foto: Alex Tran
Flere hundrede år gammelt træ- og murværk får nyt liv af konserveringstekniker Reidun Kvamsdal. Restaureringen er en del af et 65 millioner kroners projekt på den gamle herregård broløkke på Langeland.
Snyd på herregården Det er næsten ikke til at tro. Når konserveringstekniker Reidun Kvamsdal svinger penslen, får hun slidt murværk til at ligne ægte træ på herregården Broløkke på Langeland.
65 millioner kroner er der sat af til at få herregården Broløkke på Langeland restaureret. Det store projektet involverer en lang række håndværkere, og bl.a. konserveringstekniker Reudin Kvamsdal, der står for at genskabe paneler og træværk i herregårdens fornemme stuer.
Mozarts toner indhyller den store hall og lokker hen mod en af de bageste stuer. Udenfor de høje sprossede vinduer drysser fin sne ned på den gamle herregård Broløkkes gule mure. Kulden bider, men indenfor i de højloftede gange, sale og stuer er lunt. Vi følger Mozart gennem de dobbelte døre, hvor selv en garderhusar vil synes lille og inde aller bagest i østfløjen inspicerer Reidun Kvamsdal sit værk. Med brillerne på næsen og malingspaletten på armen skubber hun med foden stikket til radioen ud. Og væk er Mozart. Reidun Kvamsdal tager over: ”Vi er næsten færdige, vi mangler kun denne stue”, siger hun og slår ud med hånden, hvor penslen har siddet fast i månedsvis. murværk ligner ægte træ Stuen er et lige så unikt rum, som alle de andre rum på det flere hundrede kvadratmeter store Broløkke. Loftet er af træ, generøst bemalet med blomster, tern og figurer. Væggene har bemalede paneler på murværket, og selv om man kan mærke den kolde mur, så fremstår det malede panel ligeså levende og varmt, som var det af ægte træ. De knapt tre meter høje fløjdøre har også været under Rei-
duns og kollegernes pensel og alle årer og indramninger er minutiøst gennemgået. ”Vi har været over alt i Østfløjen og jeg mener over alt. Denne fløj på Broløkke består for en stor del af friser og bemalet træ og er skabt af usædvanligt dygtige håndværkere i 1800-tallet, så det er en stor fornøjelse at gå deres arbejde igennem. Alt skal renoveres, så det igen ser ud, som da det blev skabt”, fortæller Reidun Kvamsdal. Pensler med varm lim Siden september 2009 har hun sammen med sin mester Bent Jacobsen og kollegaen Fritz G. Rasmussen nærmest boet i Østfløjen. I hvert fald i arbejdstiden. Og intet bemalet træværk på lofter, døre, paneler, søjler og karme er undsluppet deres pensler og maling. ”Faktisk er det overordnet samme teknik vi har brugt overalt. Vi skraber ikke malingen af, hvor den skaller eller hænger løst. Vi maler den fast. Det gør vi ved at pensle varm lim på, og så lægger vi papir hen over. Et papir, der er tyndere end silke, men utrolig stærkt. Så er loftet fyldt med ”frimærker” og den oprindelige maling er igen fæstnet og vi kan renovere den,” forklarer hun. Så går rensningsprocessen i gang og
49
BLÅ BOg
Reidun Kvamsdal • 50 år • Uddannet maler og konserveringstekniker med speciale i bemalet træ også kaldet polykromskulptur • Bor i et hus fra 1700-tallet • Arbejder primært i kirker
huller og revner fyldes op med kridering. Når de hvide områder er tørre, kommer Reidun til endnu en udfordring i processen: at få sine farver på paletten til præcis at ligne dem, der blev malet på for flere hundrede år siden. ”Alle kneb gælder, så vi bruger olie og acryl for at få vores farver til at matche perfekt”, siger hun og kigger beundrende op på det loft, som stadig mangler hendes ekspertise: ”I hele 1800-tallet har man året (efterligne træs årer vha. maling el. udskæring, red.) meget på træværk. Og man kan jo bemale eller åre træ pænere, end træ ser ud i virkeligheden og der er i hvert fald ikke sparet på den gamle teknik her”, ler hun og tilføjer, mens hun kigger ud over de gange og rum, hvor hun sammen med kolleger-
Teknikeren #01 2010
1 + 2 Søjlerne og panelerne er malet på murværket og dørene er åremalede. Alt sammen originalt håndværk fra 1800tallet.
50
ne har renoveret sig frem i fire måneder: ”Jeg træder i talentfulde forgængeres fodspor her på Broløkke og for mig, som oftest renoverer kirkeinventar, har det her været en sjov afveksling – og en udfordring”. Det ”usynlige” arbejde Reidun lægger penslen fra sig og viser rundt i den store hall, hvor dagslyset strømmer ind ad de forskelligtfarvede ruder i den store indgangsdør. Her ses forskelligheden i konserveringsteknikernes kunnen: søjler, undervægge og paneler er renoveret på murværket – enkelte steder har de tre kolleger malet nye paneler som tro kopier af de originale og enkelte døre har også fået helt nye årer. I hallen er en smuk malet frise, der
3 Broløkkes stuer i Nordfløjen er indrettet med antikke møbler. Alt sammen autentisk indretnnig fra Broløkkes ”unge år”.
forestiller den omkringliggende natur på Sydlangeland. ”Også her på frisen brugte vi den varme lim, og du kan nok se overalt, hvor vi har været, ikke”?, spørger hun. Men selv om man tager det skarpe øje i brug og mærker efter med fingerspidserne, er det umuligt for beskuerne at se eller mærke, hvor Reidun og Co. har været. Herregården summer af liv ”Broløkke har sjæl. Masser af sjæl. Og det er dybt tilfredsstillende at genskabe og bevare den sjæl. Alle opgaverne har været en stor udfordring og da vi gik i gang, var det med følelsen af, at vi nok skal få det hele til at se ud, som om vi ikke har været her. Genskabe fortiden”. ”Oveni rigtig rart at være på en arbejdsplads som Broløkke, fordi hele herregården summer af liv. Det er vi ikke vant til. Her er murere, elektrikere, tømmere, ja, alle fag er i sving på alle etager. Og jeg må sige, at vi aldrig før har fået så meget ros. Den er de godt nok ikke nærige med. Og den største tilfredsstillelse kom forleden fra projektets arkitekt, der kom ind til os i Østfløjen og med et stort smil sagde: ”Hvor er det bare fint, jeg kan slet ikke se, hvad I har lavet”. Reidun ler og siger: ”Broløkke var i en elendig forfatning, da vi og de andre håndværkere gik i gang. Og med arkitektens bemærkning så ved vi, at vi har været med til at få den smukke gamle bygning til at leve igen”.
4 Trævæggene krideres. Bagefter går Reidun Kvamsdal i gang med at gøre de gamle langelandske maleres håndværk efter og ramme farver og årebemaling præcist.
5 Frisen, der dækker hele hallen, fremstår i dag, som var den nymalet. Den gamle maling er limet fast og møjsommeligt renoveret.
2
1
3
4
Herregården Broløkke
www.brolokke.dk
51
FAkTA
5
• Broløkke ligger på Sydlangeland • Hovedbygningen er fra 1758. • Er renoveret kraftigt siden erhvervsmanden Niels Palmqvist overtog gården i 2004. • Gården bruges til bryllupper, konferencer og jagtselskaber. • Planer om et B&B, barokhave og ridestalde. • Istandsættelsen finansieres af Niels Palmqvist, en række fonde og Kulturarvsstyrelsen.
design
Tekst: henriette irminger sonne
Lykke Sweat Zip er en opdatering af hummels Zip-jacket fra 1970’erne. Modellen, som før er set i strik, er her fremstillet i materialet Cotton Terry, der gør den velegnet både til fest og sport.
BAg oM pRoDuKTET
Feminint sportswear
Teknikeren #01 2010
Umiddelbart er Lykke Sweat Zip en model, der ville gøre sig godt på et dansegulv – tilsat leggins og høje hæle. Den er feminin og elegant. På den anden side er det heller ikke svært at forestille sig, at trøjen kan være med, når det er vejr til en tur i skoven. ”Selvom den er en del af fashionkollektionen, skal den stadig referere til sport. Den må gerne være lidt huleagtig, man skal kunne sidde med den i sofaen, samtidig med at den skal kunne gå til fest og stiletter,” konstaterer Benedikte Damsted Nielsen. Hun er designeren bag hummels kvindetøjslinje, hummel Fashion Women, og står blandt andet bag Lykke Sweat Zip, som findes i sort og grå og netop nu er på vej ud i butikkerne. Den er syet i materialet Cotton Terry bestående af 95 procent bomuld og 5 procent elastan. ”Jeg har valgt netop det materiale, fordi det er behageligt at have på, og fordi man kan bevæge sig i det. Derfor er det også meget brugt indenfor street-style. Snittet tager netop udgangspunkt i, at metervaren kan strække sig,” siger Benedikte Damsted Nielsen, som har hentet inspiration i hummels originale Zip-jacket, som var populær i 1970’erne og fik en opblomstring, da alverdens kendisser begyndte at klæde sig i den for nogle år siden. Vinklerne skal med ”Det er hummels dna-produkt, og det skal skinne igennem. Samtidig har jeg valgt at opdatere den, så den spiller sammen med nutidens tendenser til draperinger og et voluminøst udtryk,” siger hun. Kraven kan bruges slået op om ørerne, lynes ned, lægges over skulderen eller snøres ind. Også de klassiske hummelvinkelbånd er repræsenteret, her som brodering ned langs ærmerne.
52
”Hummel har en nøje udtænkt brandingpolitik. Derfor skal vinklerne altid være til stede, og så skal designet være funktionelt. Det går ikke bare at lave pyntelommer,” siger Benedikte Damsted Nielsen, som tit går på jagt i de gamle arkiver, når hun udtænker nye designs. “Pludselig er der en interessant model, som vi kan bringe up to date og give nyt liv. De historiske referencer er afgørende. Det er Lykke Sweat Zip bare det seneste eksempel på,” siger Benedikte Damsted Nielsen.
Mennesket Bag navn: Benedikte Damsted Nielsen Alder: 27 år Stilling: Designer, Hummel International. Har tidligere arbejdet for Metropol med mærkerne TRS og St. Martins. uddannelse: Designer fra TEKO, 2006
Følg designnomaderne
Designerne Klara Sibeck og Gerhard Seizer rejser lige nu verden tynd og blogger om, hvordan de oplever de lande, de kommer igennem - set fra et designperskektiv. De støder f.eks på LED-brosten i Istanbul. På ideanomads.com kan du rejse med, twitte og komme med kommentarer undervejs.
ideanomads.com Sov på vand De to industrielle designere, Thomas Kneubühl og Sergio Pelligrini, begge bosat i Schweiz, er trætte af overfyldte campingpladser. Derfor har de designet den lille sovebåd FINN, som er et flydende alternativ til teltet. FINN er beklædt med polyester og dermed vandfast. Den er oppustelig og bunden er konstrueret af glasfiberstave, og den kan pakkes helt sammen, ganske som et telt. Sovepladsen er konstrueret, så der kan ligge flere ved siden af hinanden – hvis man alligevel får lyst til selskab.
thomaskneubuehl.ch
tilBage til FRemtiden
Foto: Sacha Maric
Et hold videnskabsfolk beslutter i 2030 at rejse tilbage til 1799 - lige inden den industrielle revolution for at afværge den miljømæssige katastrofe, kloden er havnet i. Tankeeksperimentet stammer fra Tobias Harboe, der netop har taget afgang fra beklædning på Danmarks Designskole med projektet ’ClangBoomSteam’.
Mødet mellem to tidsaldre ses i både materialer og stil. Miljøvenlige, intelligente og certificerede økologiske tekstiler er kombineret i både gammeldags og mere futuristiske snit i kollektionen, der har vundet Innovationsprisen sponsoreret af CPH Vision og Center for Responsible Design.
reikall.com
Styr på tiden udnytter du din tid effektivt nok i forhold til, hvor meget du tjener? Med programmet Time- Edition kan du se, om der er balance mellem
Fed eller skummet
den tid, du investerer i en arbejdsopgave, og de penge, der ryger ind på kontoen. når du har
Indpakningen skal signalere, hvad forbrugeren får med hjem. Derfor har det engelske designerfællesskab Raw-Edges tegnet tre mælkekartoner til henholdsvis sød-, let- og skummetmælk. Kartonens form fortæller, hvilken af de tre, der er tale om. Slank til skummet, mellemstor til let og buttet til sød. Raw-Edges har tidligere vundet British Council Talented Award for sine designs.
raw-edges.com
udfyldt stamdata i systemet – kunder, projekter og andre arbejdsområder – tager det kun et klik med musen at holde styr på informationerne eller at få hjælp til fakturering. Kan
downloades
til
Windows- Macintosh og Linuxsystemer på
timeedition.com
53
byggeri
Tekst: Jesper Himmelstrup
BAg oM pRoDuKTET
To nye spor ud af København
Teknikeren #01 2010
De fleste togpendlere til og fra Københavns Hovedbanegård kender situationen: Toget standser bare et par minutter fra perronen, og så kan man ellers sidde der og glane, mens en kvindestemme over højtaleren bekendtgør, at ”toget holder her et stykke tid, mens vi venter på, at et andet tog har forladt sporet.” Om ikke så længe skulle dette daglige irritationsmoment være en saga blot. Atkins Danmark A/S er nemlig sammen med Grontmij Carl Bro ved at projektere to nye hovedspor til regionaltogene til og fra Københavns Hovedbanegård ud mod Valby, og opgaven er del af det såkaldte KØR-projekt, som skal løse op for de store trafikale problemer mellem København og Ringsted. ”De to nye spor skal lette trafikken ind til Københavns Hovedbanegård. Det sker ved, at de bliver placeret på et gammelt godsbaneareal og ført uden om Valby Station, forklarer tekniker i Atkins Danmark, Spor og Anlæg,” Arne Thomsen. Han har det seneste trekvart år arbejdet på at udbygge den 5,2 kilometer lange strækning fra Københavns Hovedbanegård til Vigerslev. Det gør han ved at plotte eksisterende geografiske koordinater ind i Inrail, som er et computerprogram til sporprojektering. ”Ud fra nogle ønsker om hastighed - og hvilken vej, togene skal køre - kommer jeg med nogle bud på, hvor de nye spor skal ligge,” siger Arne Thomsen. Så stærkt som muligt Det lyder måske let, men kan faktisk give nogle temmelig store udfordringer, fordi mulighederne er begrænset af de eksisterende forhold, som f.eks. broer ved Enghavevej, Sjælør Boulevard og Gl. Køge Landevej og terrænforhold med store høje skråninger. Desuden skal der udføres en ny togbro, for at togene kan krydse uden at skulle vente for ind- og udkør-
54
To nye hovedspor på i alt 5,2 km skal senest 2012 sørge for bedre togdrift i København. Bl.a. en 110 meter lang tunnel Tekniker Arne Thomsen fra Atkins Danmark arbejder med projekteringen.
sel til Københavns Hovedbanegård. Samtidig har det hele tiden været ønsket at få så mange tog igennem systemet som muligt. ”Jo større hastighed, du kan få på banen, jo flere tog kan du få igennem strækningen. Så den største udfordring har været at lave en strækning, man kan køre så stærkt på som muligt,” understreger Arne Thomsen. Går alt efter planen, skulle de nye spor stå klar fra sommeren 2012.
atkins.dk
Mennesket Bag navn: Arne Thomsen Alder: 50 år Stilling: Tekniker, Atkins Danmark uddannelse: Teknisk assistent, Københavns Tekniske Skole, Tuborgvej, 1978
Samarbejde om bedre byggeri Dansk Byggeri, Teknisk Landsforbund og de syv andre fagforbund i Bygge-, Anlæg- og Trækartellet har lanceret en ny portal, der skal give inspiration til bedre samarbejde mellem virksomheders ledelse og medarbejdere.
byg-sam.dk
Sænketunnel i gøteborg. CoWi skal bygge en 500 meter lang sænketunnel, marieholmstunnellen, under göta Älv i gøteborg. Tunnellen bliver ca. 500 meter lang og får tre vejbaner i hver kørselsretning. hastigheden i tunnellen er planlagt til at blive på maksimum 70 km/t, og tunnellen ventes færdig i løbet af 2010. pris: 21 millioner svenske kroner.
cowi.dk – søg på marieholmstunnellen
nyt supervindue Et forskningsprojekt mellem Fiberline Composites og Aalborg Universitet skal skabe super-vinduer, der isolerer fire gange så godt som i dag. Næsten halvdelen af den energi, der bruges til opvarmning af bygninger i Danmark, forsvinder som varmetab gennem vinduer og døre, og det er især rammer og karme, der skaber problemer, fordi de isolerer dårligere end glasset. Projektet har et samlet budget på 10,5 millioner kroner, hvoraf Højteknologifonden støtter med 5,8 millioner kroner.
fiberline.dk
Rambøll bygger kæmpetag til Ferrari Nu kan alle Ferrari-elskere fra sommeren 2010 få lov til at boltre sig i alskens forlystelser, når Ferrari World på øen Yas Island nær hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater, Abu Dhabi, slår dørene op. Det har taget 100 ingeniører to og et halvt år at designe forlystelsesparkens 90.000 kvadratmeter Ferrarirøde tag, hvis 2,2 km lange kant er beklædt med aluminium. Og bygningen under tagkonstruktionen er i tre etager med sider beklædt med glas. Da parken ligger i et område med meget store temperaturudsving, har det været nødvendigt at designe taget, så det kan give sig næsten 400 mm i varmen. ramboll.dk og yasisland.ae
Bliv klædt på til tagboliger Statens Byggeforskningsinstitut har udgivet en ny anvisning i byggeri af tagboliger. Anvisning 226 ”Tagboliger – byggeteknik”, gennemgår de byggetekniske som f.eks. opbygning med isolering, undertag og dampspærre. Den nye SBianvisning kan bruges, hvis du overvejer at bygge tagboliger eller tagterrasser og fællesrum i ubenyttede loftsrum eller på flade tage. (anvisning 226).
anvisninger.dk
55
teknik
Tekst: Jesper Himmelstrup
BAg oM pRoDuKTET
Kæmpe støvsuger renser luften Forestil dig en gigantisk støvsuger, der suger forurenet luft ind i den ene ende og puster ren luft ud i den anden. Det er teknologien bag posefiltersystemet Pulse-Jet Fabric Filters, som FLSmidth Airtech har udviklet til at rense luften på bl.a. store cementfabrikker rundt om i verden. Systemet er lavet, så posefiltrerne opsamler støvet fra cementen, og idéen er, at støvet derefter kan genbruges i stedet for at gå til spilde. Luftrensningen af bl.a. cementfabrikker er vigtig i en verden med stadig strengere kontrol af luftforurening og højere krav til overholdelse af grænseværdier. Sammen med sine kollegaer har Carsten Gad Andersen, maskintekniker hos FLSmidth Airtech, det seneste halvandet
år stået for etableringen af et enormt posefilteranlæg på en cementfabrik i det mellemamerikanske land Puerto Rico. ”Den største udfordring er at få tegnet, bygget og opført systemet – og derefter sikre sig, at alle småstumperne og enkeltdelene passer sammen,” forklarer Carsten Gad Andersen. Men da tegningerne til anlægget først skulle laves i Indien, selve stålet produceres i Slovakiet for derefter at blive sejlet til Puerto Rico og opført, har der været nok af koordinationsmæssige opgaver. ”Men det er også det, der gør det spændende undervejs, fordi der er så mange mennesker involveret igennem forløbet,” siger Carsten Gad Andersen.
flsmidth.com
1. Den beskidte luft ledes ind i filteret med 15-18 m/sek. 2. Luften ledes ind i et kammer 3. Bundtragt. 4. Luften ledes videre. 5. Luften ledes ind i mellem filter-poserne. 6. Den rene side af filteret 7. Ren luft ledes ud. 8. Den opsamlede støv ledes videre. 9. Støvet ledes ud.
Teknikeren #01 2010
Mennesket Bag navn: Carsten Gad Andersen Alder: 44 år Stilling: Tekniker, FLSmidth Airtech uddannelse: Maskintekniker, Teknisk Skole Slagelse, 2001
56
Sidste nyt fra østen Tech-On! er en one-stop online-teknologi nyhedsportal på engelsk, japansk og kinesisk, som drives af Nikkei Business Publications, Inc.
techon.nikkeibp.co.jp/english
Dansker gør na’viernes hud skinnende blå
SoLDREVnE LADESTATIonER TIL BILEn Toyota City i den japanske Aichi-provins vil bygge 21 ladestationer til el- og hybridbiler. Ladestationerne skal forsynes med energi via solceller og skal efter planen tages i brug allerede fra april i år. Solcellerne får en effekt på 1,9 kW, og elektriciteten fra solcellerne lagres i store batterier med en lagringskapacitet på 8,4 kWh. De soldrevne ladestationer ligner busstoppesteder og er koblet op på det japanske el-net.
nyteknik.se – søg på Toyota
Henrik Wann Jensen fra Hammel ved Århus er til daglig professor i compuny tergrafik ved University of teknologi California i San Diego, fra Skanderborg til norge. Skanderborg-virksomheden GEA Liquid Processing har hentet en trecifret millionordre hjem for at udUSA. Han har haft vikle ny teknologi til den norske mejeri-gigant, Tine. GEA skal ge a-liquid mere end en fin.dk tegne og levere procesanlægget til det nye mejeri, ger med i spillet mens enkeltdele bliver produceret hos underleverandører. Det nye anlæg skal opføres i Jæren ved i storfilmen Avatar, som i Stavanger og skal erstatte de fire nuværende øjeblikket fylder biografer mejerier i Norge. Anlægget forventes over hele verden. Det er klar til produktion i 2011. ham, der har konstrueret de formler, som beskriver, hvordan lys reflekteres, og som derefter kan overføres til computergrafik og få alverdens væsener til at se levende og naturKøbenhavnske Logik & Co. vil sætte lige ud. Det betyder, at der byvindmøller op på tagene i hovedstaer formler overalt i Avatar; den. København egner sig specielt godt formler for lysstråler gentil tagvindmøllerne i forhold til mange nem skoven og formler andre storbyer, fordi der er knap så for blade, vand, skyer, mange højhuse og en forholdsvis enstræer og de indfødte artet byggehøjde, der gør, at vinden na’viers hud. Henrik Wann har gode bevægelsesmuligheder. ByJensen har tidligere modvindmøllen er cirka to meter høj, og taget en oscar – en Techmålet er at få sat prisen på en enkelt nical Achievement Award mølle ned til 50.000 kroner inklusive - for at have fremstillet opsætning og tilslutning. go’ vind. figuren Gollum i Ringenes logik.dk Herre-filmene.
Vindmøller på taget
dr.dk – søg på Avatar
57
Kan du li’ at udfordre hjernecellerne, så prøv japanske KenKen – sudoku’ens afløser.
Ka’ du
FøRSTE gAng I ET DAn Sk mEDIE
Let
medium
24
18
4
5
4
1
4
3
11
7 2
6
2
9
3
11
3
4
3
40
5
360
3 1 18
4
www.kenken.com © 2009 Sådan løser du en kenken: • En 4x4 KenKen udfyldes med tallene fra 1-4 og en 6x6 KenKen udfyldes med tallene fra 1-6. • Et tal må kun forekomme én gang i hver række og kolonne.
• Tal inden for hver blok - markeret med 18 5 tykke streger - skal kombineres, så resultatet bliver måltallet øverst til venstre. De tegn 18matematiske 18( 5 4 2 ) 6 angiver hvilken regnemetode, der skal benyttes for at opnå måltallet.
5 9 6
6
4
www.kenken.com © 2009 • En blok med kun et felt udfyldes med 3 4 11 4 måltallet. • Et tal kan godt blive gentaget inden for én blok, ikke stå 4 må blot 11 4 i samme 3 4 men række eller kolonne. Find 113løsningen 11på side 26. 5 nederst
3 53 2
11 9 2 640
3
2
3603
find os på facebook 9
113 9
40 1
33
5
5
360 3
5
mød TL og dine TL-kolleger på Facebook. Du bliver en del af et netværk af teknikere, og du kan læse og kommentere seneste nyt fra din fagforening.
11
40
11www.kenken.com 40 1 360 © 2009
360
Du skal have en profil på Facebook for at kunne blive ”fan” af Teknisk Landsforbund. når du er logget ind, kommer til fansiden ved© at2009 følge linket. 1 du direkte 1 www.kenken.com
tl.dk/facebook Teknikeren #01 2010
www.kenken.comwww.kenken.com © 2009 © 2009
TL Info 58
Skal du starte i et nyt Iog Landet Rundt finder dujob? en spændende
Så skriv os på oversigt over detil arrangementer teknikeren@tl.dk der er i TL’s lokalafdelinger de Navn: Helene Sparwath Alder: 28 år Bopæl: København Uddannelse: Tekstildesigner fra Designskolen i Kolding, sommeren 2008 Nyt job: 5. januar 2010, printdesigner hos InWear, IC Companys
nyt job
”Det lønner sig at være offensiv” Tekst: Jesper Krusell
Foto: Helene Sparwath
Ihærdighed giver bonus. Det kan 28-årige Helene Sparwath skrive under på. Godt et år efter modtagelsen af en uopfordret ansøgning kontaktede tøjfirmaet InWear op mod jul den unge designer og tilbød drømmejobbet som printdesigner. ”Det var en rigtig dejlig opringning at få, og det er rart, at det lønner sig at være offensiv. Det har længe været lidt ugleset at sende uopfordrede ansøgninger, men i min branche er det bare vigtigt, at man viser, at man kan gøre noget selv,” siger Helene Sparwath, der i 2008 blev færdig som tekstildesigner på Designskolen i Kolding. På det tidspunkt begyndte konjunkturerne for at alvor at gå nedad, men Helene Sparwath har hele tiden holdt sig i gang og ledt efter åbninger. ”Siden min afgang fra skolen har jeg søgt og søgt, for jeg har hele tiden været overbevist om, at det handler om at være fremadsøgende og skabe netværk. Og selvom det har taget halvandet år at få en fast stilling, har jeg været i kontakt med
masser af designere, som godt nok ikke har kunnet tilbyde et job, men som har set mine ting og idéer og har givet god og konstruktiv feedback. De små skulderklap har været med til at holde modet og motivationen oppe,” siger Helene Sparwath. Ingen rundsave Jobbeskrivelsen i Helene Sparwaths nye stilling lyder på at designe print til InWears kollektioner. ”Jeg skal lave tegningerne og levere et produktionsklart print, og motiverne bliver til i samarbejde med den, der designer tøjet. Jeg føler ikke et pres, men det bliver en udfordring at levere den rigtige vare til målgruppen. En spændende udfordring, som jeg glæder mig meget til at arbejde med,” siger Helene Sparwath, som mener, at forløbet omkring hendes jobsøgning punkterer myten om, at designbranchen er præget af albuer med rundsave. ”Vi er ikke så egocentrerede, som vi måske har ry for. Vi er en gruppe fra skolen, som støtter hinanden meget, og jeg har oplevet en stor imødekommenhed i branchen. Netværk betyder alt, og jeg synes, at vores netværk er stærkt,” siger Helene Sparwath.
Som designer er det vigtigt at holde sig opdateret om, hvad der sker inden for faget. Sammen med ihærdighed gav det bonus for designer Helene Sparwath.
Printdesigner Hvad skal man være god til?
1 Photoshop og Illustrator. 2
3
Det forventes, at du mestrer disse programmer. Farveforståelse. Print handler om at udtrykke sig via farvekombinationer i forskellige mønstre, så det skal ligge naturligt i dig. At holde dig opdateret på, hvad der sker inden for design. Idérigdom er en forudsætning. Du skal være åben for indtryk og lade dig inspirere af dine omgivelser. Kilde: Helene Sparwath
SORTERET mAGASINPOST • ORDNING ID-NR.: 42340 ALT HENVENDELSE: TEKNISK LANDSFORBUND • tl@tl.dk • T: 33 43 65 00
opdatering Som medlem af Teknisk Landsforbund er du sikret professionel juridisk hjælp. Se et udpluk af vundne sager i 2009.
TL gør eN ForSKeL
Fyret på barsel 600.000 kroner eller ni måneders løn plus delvis erstatning. Så meget kostede det en arbejdsgiver at fyre en chefdesigner på barsel.
Fejl på lønsedlen Ved en fejl havde 13 teknikere hos Statens Serum Institut i årevis fået indbetalt i alt godt 400.000 kroner for lidt i pension. Tillidsmand Ib Perlblad opdagede fejlen, og nu har teknikerne fået deres penge efterbetalt.
Ligelønssejr i Højesteret
Læs også om den tidligere chefdesigner, som blev bortvist fra Dreams by Isabella Kristensen side 10
Usaglig fyring med hjælp fra Teknisk Landsforbund blev et sjællandsk byggefirma dømt til at betale en halv million kroner til TL-medlem Peter Ørum Sørensen. Årsag: usaglig fyring og manglende løn.
Et kvindeligt medlem af Teknisk Landsforbund fik godt en million kroner i erstatning efter i otte år at have fået mindre i løn end to af hendes mandlige kolleger.
Tekst: Morten Terp Foto: Jacob Nielsen