Teknikeren 06.2009 by Teknisk Landsforbund

Teknikeren Teknisk Landsforbund // kreative specialister

”Det er belastende, når man møder en kollega på gangen, og han spørger, hvad vi skal lave til julefrokosten i år, og du ved, at han kommer sgu’ ikke til julefrokost i år.” Benny Paulsen tillidsrepræsentant, Sauer-Danfoss

Side 12

65 teknikere opsagt

Farvel til Lindø TL vandt i Højesteret

Sejr for ligelønnen KLIMATOPMØDE 7 teknikere varmer op

IAÉZg Ò`hZg [dghkVgZih Ón KZhi_nh` [Vb^a^Z WV\ \aVhhjXXZh CnjYYVccZi i^a VgWZ_Yha³h]ZY

OKTOBER 09

#06

Fra redaktionen FOTO: KENNET HAVGAARD

<g³ccZ iZ`c^`ZgZ

Teknisk Landsforbund // kreative specialister

Ngdk ajm hpgodh`_d`nf\o

HYUhYfhY_b]_Yf ] X²[bXf]Zh

Cq\_ g¸in`_g`i b`ho` Â

Side 12

65 teknikere opsagt

Farvel til Lindø TL vandt i Højesteret

Sejr for ligelønnen

Find de syv grønne teknikere i dette nummer. od

#06

Teknikeren

It` o\g5

Qd qdg ajmndfm`n hj_ ntb_jh

HY_b]g_ @UbXgZcfVibX ## _fYUh]jY gdYW]U`]ghYf

j På ve

#05

HY_b]_YfYb

HjhVccZ 7gjjc Redaktør

OKTOBER 09

HY_b]g_ @UbXgZcfVibX ## _fYUh]jY gdYW]U`]ghYf

5I;IGH $-

#04

HY_b]_YfYb

>IB= $-

5DF=@ $-

#03

HY_b]_YfYb

er med til at udvikle elektronikken i nutidens avancerede vindmøller. Og om designeren, der har fået den geniale idé at anbringe solceller i persiennerne. Vi bringer også et kort interview med den tekniske designer, som har været med til at konstruere Danmarks første CO2-neutrale kontorbyggeri, som skal stå klar, når Connie Hedegaard byder verden velkommen i København 7. december. Dette nummer af Teknikeren er lidt grønnere end ellers – vi har fyldt bladet med et udpluk af teknikere, som bidrager til et bedre klima på vores lille klode. God læselyst!

Klimaet er på dagsordenen kloden rundt. Om knap to måneder skal verdens ledere samles i København. Målet er, at de skal blive enige om en global aftale, der kan nedbringe udledningen af drivhusgasser. Skal udfordringerne løses, kræver det imidlertid ikke kun politiske beslutninger – det kræver også ny teknologi. At ﬁnde nye, alternative løsninger på den måde, vi lader os transportere på, den måde vi bygger huse på, opvarmer dem på og måden, vi producerer energi på, håndterer affald osv. Mange teknikere, designere og konstruktører er en del af den grønne bølge, som skyller ind over landet lige nu. I dette nummer af Teknikeren kan du ﬁnde nogen af dem. Du kan bl.a. læse om teknikeren, der

kli

/++)+++ fm) d `mno\oidib KLIMATOPMØDE 7 teknikere varmer op

Hdggdji`mi` q`io`m

Q·gb n`gq oj pb`mn p__\ii`gn` Fmdn` d A¸_`q\m`notm`gn`i

0 kr.

Fjifpmn`m bdq`m hdggdjio\]

8]h ZcfVibX Zm`XYf -$

%-%-

<]ghcf]Yb VY[mbXYf \Yf IAÉZg Ò`hZg [dghkVgZih Ón KZhi_nh` [Vb^a^Z WV\ \aVhhjXXZh CnjYYVccZi i^a VgWZ_Yha³h]ZY

#03

#04

#05

#06

#07

&+# Veg^a 2009

&%# _jc^ 2009

&'# Vj\jhi 2009

&)# d`idWZg 2009

&+# YZXZbWZg 2009

Hvad mener du? Teknikeren udgives af Teknisk Landsforbund Nørre Voldgade 12 1358 København K. Tlf. 3343 6500 tl@tl.dk

Medlem af Danske Specialmedier Forsidefoto: Jasper Carlberg Ansvarshavende: Forbundsformand Gita Grüning, ggr@tl.dk

Redaktion: Susanne Bruun, redaktør, sbr@tl.dk Birte Drejer, redaktionssekretær, bdr@tl.dk Morten Terp, journalist, mte@tl.dk

mail iZ`c^`ZgZc5ia#Y`

Annoncer: teknikeren@tl.dk tlf. 3343 6500 Deadline for decemberudgaven: 20. november 2009

Produktion og design: Datagraf Oplag: 28.763 ifølge Fagpressens Medie Kontrol

matop m

indhold

Massefyringer

GlasĂ¸jne

100 procent fejlfri

LĂŚs hvordan de gjorde pĂĽ SauerDanfoss og LindĂ¸vĂŚrftet

Hun har sans for forretning â&#x20AC;&#x201C; og glaskunst

NĂĽr man arbejder med jagerďŹ&#x201A;y, skal trĂŚfsikkerheden vĂŚre i orden

gitas Blog

04 08 10 w 18 26 30 33 39 42 44 48

TL Nyt Arbejde Historisk sejr for ligelĂ¸nnen Midt i en massefyring

â&#x20AC;?Ingen ligelĂ¸n uden ĂĽbenhedâ&#x20AC;?

Fotoreportage fra LindĂ¸ Succes med glaskunst SWOT pĂĽ elektronikindustrien

Landet rundt Adresser

LANDET RU

NDT

TL MidtVest, Herning INTUITION OG COACHING En inspirerende dag, hvor du fĂĽr en introduktion til emnet. Se mere side 35

Landet Rundt

TL Nord, Aalborg

LĂŚs om TLâ&#x20AC;&#x2122;s arrangementer og kurser â&#x20AC;&#x201D; sĂŚt kryds i kalenderen.

TL Ă&#x2DC;stjylland,Ă&#x2026;rh

TL SydVest, Esbjerg LAVENERGIBYGGERIi Se et lavenergihus og vĂŚr med til gennemgang af konstruktion , tĂŚthed og teknik. Se mere side 36

TL SydĂ&#x2DC;st Vejle

TL KĂ¸benhavn TL Fyn, Odense

TL SjĂŚlland Ringsted

TL SjĂŚlland, HillerĂ¸d FREELANCER FĂĽ rĂĽd og vejledning fra freelancbureauet Teknik & Design. Se mere side 38

BWHNQLNHU

HQB BLQGKR

OG LQGG

Studie Nyuddannet og arbejdslĂ¸s Tekniker pĂĽ forsvarets vĂŚrksted

Design

54 56 59

Byggeri Teknik Nyt job

18 Farvel LindĂ¸ Stor fotoreportage fra vĂŚrftet, der lukker i 2012

Lægeerklæring

er chefens ansvar

90% Fornem pris til TL-medlem Det var en stolt og glad Ania Brock, teknisk designer og medlem af Teknisk Landsforbund, der i august ﬁk overrakt DI Sydvestjyllands Lærlingepris 2009. Den 28-årige prisvinder blev valgt blandt elever på 500 virksomheder. ”Det kom bag på mig. Jeg er vældig beæret, og så er jeg selvfølgelig stolt,” fortæller Ania Brock, teknisk designer hos Viking Life-Saving Equipment, Esbjerg. Hun var elev i virksomheden i et år, og begrundelsen for prisen var, at hun har gjort en ekstraordinær indsat både fagligt og socialt. Siden nytår har hun været fastansat hos Viking Life-Saving Equipment.

Teknikeren #06 2009

TL INFO

FÅ Nyhederne i din indbakke Savner du nyheder fra Teknisk Landsforbund og arbejdslivet generelt, så tilmeld dig TL Nyhedsbrev, der udsendes på e-mail 10 gange om året. Du får seneste nyt fra pressen, arbejdsmarkedet og fagrelevante nyheder. Du kan også læse om kurser og arrangementer.

tl.dk/nyhedsbrev

Et TL-medlem blev bortvist og fyret fra sit arbejde i en hiﬁ-forretning efter at have været sygemeldt i en periode. Begrundelsen for fyringen var, at medlemmet ikke havde sendt en lægeerklæring til chefen. Men arbejdsgiveren havde ikke udtrykkeligt bedt om en lægeerklæring, og så er en medarbejder ikke forpligtet til at fremsende en. Heller ikke selvom

SYNES, DEN NYE MULTIMEDIESKAT ER EN RIGTIG DÅRLIG IDÉ. DET VISER EN WEBPOLL MED 370 SVAR PÅ TL.DK.

Du er

fredet i ferien Selvom din chef vil have dig på arbejde i ferien, så har du ret til holde din ferie som planlagt. Problemet var aktuelt for en tekniker, der blev kontaktet af arbejdsgiveren en uge inde i ferien. Der var opstået en akut situation, hvor noget skulle ordnes overfor en stor kunde, og teknikeren var ifølge arbejdsgiveren den eneste, der kunne udføre arbejdet. Han så derfor gerne, at medlemmet kom på arbejde. Arbejdsgiveren ﬁk et ”nej, jeg holder ferie”. Bil og familie var pakket og klar Nej’et afholdt dog ikke arbejdsgiveren fra at ringe igen dagen efter og fremsætte samme krav en gang til. Netop denne dag havde teknikeren pakket bilen og familien var på vej på ferie. Da arbejdsgiveren insisterede, kontaktede teknikeren TL for at høre, om han var forpligtet til at tage på arbejde. Der kunne jo være tale om force majeure eller være andre regler, hvorefter han var nødt til at gå på arbejde - trods ferie. Heldigvis er ferielovens § 15, stk. 3 helt klar på dette punkt: ”Allerede påbegyndt ferie kan ikke afbrydes.”

en medarbejder på eget initiativ skriver, at han vil sende en. Derfor slog Retten på Frederiksberg fast, at arbejdsgiveren skal betale 26.000 kr. til medlemmet for manglende løn samt 20.000 kr. for et mangelfuldt ansættelsesbevis. Sagen viser, at det er arbejdsgiverens ansvar at bede om en lægeerklæring, hvis det ønskes. Hvilket i øvrigt også betyder, at det er arbejdsgiveren, der skal betale for den.

Jeg arbejder for klimaet, når jeg...

od På vej m

udvikler 2. generations bioethanol – det kan f.eks. være ethanol produceret på halm eller affald fra majs. Alle VIP-bilerne under klimatopmødet skal køre på 2. generations bioethanol, som vi har produceret her hos Inbicon. Jeg er en pige fra landet, og har altid været vant til at slukke lyset efter mig og spare på vandet.

Find de seks andre grønne teknikere i dette nummer.

mø

det

Sys J. J. Nielsen, Teknisk assistent Inbicon (datterselskab af Dong Energy)

Ny netavis fokuserer på arbejdslivet Hvis du interesserer dig for nyheder med fokus på arbejdslivet, så bør du lægge vejen forbi avisen.dk, der gik i luften 1. september. Avisen.dk er en netavis, som dækker bredt, men har særligt fokus på arbejdslivet. Du vil blive budt på kontante nyheder samt daglige guides, der gør det bedre at gå på arbejde. Avisen.dk vil også sætte fokus på det stigende antal danskere, der mister deres arbejde. ”Avisen.dk skal være både læsernes vagthund og bedste ven”, siger Rasmus Emborg, chefredaktør på Avisen.dk. Bag den nye netavis står internetkoncernen Freeway og A-pressen samt alle LO-forbund.

avisen.dk

Ny formand for TL i Ringsted Lene Ertner er valgt som ny formand for Teknisk Landsforbunds lokalafdeling TL Sjælland i Ringsted. Lene Ertner er 43 år og uddannet teknisk assistent i 1985. I de seneste syv år har hun som faglig sekretær i TL’s lokalafdeling i Ringsted arbejdet for at sikre bedre løn- og arbejdsvilkår for teknikere og designere. Den nye afdelingsformand blev valgt på en ekstraordinær generalforsamling 19. august. Lene Ertner aﬂøser Jørgen V. Jensen, som efter syv år på posten valgte at trække sig. Jørgen V. Jensen er nu ansat som faglig konsulent i afdelingen.

190.000 kr. til teknisk designer Det var en fejl i sagsbehandlingen i Skive Kommune, der var årsag til, at et TL-medlem ikke ﬁk den løn han havde krav på, mens han var i praktik. Det har Ankestyrelsen for nylig givet TL medhold i. ”Ankestyrelsens afgørelse bety-

der, at vores medlem har 190.000 kr. til gode hos Skive Kommune,” oplyser Saskia Madsen-Østerbye, jurist i Teknisk Landsforbund. Det 42-årige medlem blev i 2005 tilbudt et revalideringsforløb. Kommunen overså imidlertid, at han op-

fyldte alle betingelserne til ansættelse med løntilskud, mens han var i praktik som teknisk designer i et arkitektﬁrma. I stedet ﬁk han 1.000 kr. oveni revalideringsydelsen, der svarer til dagpengesatsen. I afgørelsen fra Ankestyrelsen

hedder det bl.a. at ”kommunen burde have orienteret om muligheden for løntilskud til arbejdsgiveren og burde have vejledt såvel arbejdsgiveren som ansøger om adgangen til på den baggrund at indgå en lønaftale”.

Unge myldrer ind på teknikeruddannelserne

udvikler komponenter, som bruger så lidt energi som muligt. For eksempel betyder

5-600 kr. mindre på elregningen om året. Det er spændende og udfordrende hele tiden at forsøge at minimere energiforbruget i de produkter, vi udvikler.

Find de seks andre grønne teknikere i dette nummer.

På

bruger 100 watt, og det kan godt betyde

det, at et oliefyr, der før brugte 250 watt, nu

to j mo d k l i ma

ød

Jeg arbejder for klimaet, når jeg...

Antallet af ansøgere til en lang række teknikeruddannelser er steget markant i 2009, viser tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). I år var der således 8.203 ansøgere mod 6.700 sidste år. Det svarer til en stigning på 22 procent. De største stigninger er sket på uddannelserne til IT- og elektronikteknolog, proces-, produktionsteknolog og bygningskonstruktør. For uddannelserne inden for design, kunsthåndværk og tekstile fag og formidling, ligger optaget derimod på niveau med sidste år. Optag på uddannelserne til teknisk designer, teatertekniker og audiologiassistent bliver først gjort op i januar måned. Optag 2008 og 2009 Optag 2009

Optag 2008

Ændring

907

736

+ 23%

- 17%

Installatør

322

257

+ 25%

IT- og Elektronikteknolog

204

120

+ 70%

1.062

933

+ 14%

Bygningskonstruktør Driftsteknolog

Multimediedesigner Procesteknolog

153

+ 63%

Produktionsteknolog

255

157

+ 62%

–

207

218

- 5%

Kunsthåndværker

+ 4%

Tekstile fag og formidling

+ 4%

587

543

+ 8%

3.799

3.156

+ 20%

Fiskeriteknolog Designer

Teknikeren #06 2009

Designteknolog Ove Steen Boe, maskintekniker, Danfoss

Total Kilde: Den Koordinerede Tilmelding 2008 og 2009

Teknikeren retter… I Teknikeren 05.2009 kom vi ved en fejl til at skrive, at Peter Timmerman er TL’s tillidsrepræsentant i Kort & Matrikelstyrelsen. Det er han ikke. Han er kasserer i styrelsens Teknikerklub. Tillidsrepræsentant er Anette Klinker. Redaktionen beklager fejlen.

gitas Blog OK10: Mere valgfrihed TL er netop nu i færd med at forberede sig til overenskomstforhandlingerne med industriens og byggeriets arbejdsgivere. Teknikeren har bedt en af forbundets forhandlere om at løfte sløret for, hvad der står højt på de ca. 10.000 privatansatte teknikeres ønskeliste til forårets forhandlinger: ”Generelt vil vi arbejde for en modernisering af vores overenskomster, så de i højere grad følger vores medlemmers individuelle behov og et af kodeordene er større frihed,” siger Johanne Gregersen, formand for TL’s Fagpolitiske Udvalg og uddyber: ”Vi ved, at vores medlemmer ikke har lyst til at arbejde mere, end de gør i dag. Og de vil ikke presses til at arbejde mere. Højere pension er også en central sag. Men det skal være valgfrit, om det ekstra beløb skal sættes ind på pensionskontoen, eller om man vil have den udbetalt som løn”. TL skal nu sammen med en række andre fagforbund koordinere overenskomstkravene. Målet er at stå samlet og dermed stærkere, når forhandlingerne går i gang i starten af det nye år. I alt 600.000 ansatte på det private arbejdsmarked skal have deres overenskomst fornyet i foråret 2010.

Læs mere om OK10 i næste nummer af Teknikeren.

Dødsfald Teknisk Landsforbunds forhenværende forbundsmand Eske Pedersen døde den 6. september, 72 år gammel. Eske Pedersen var formand fra 1980 til 2000, hvor forbundet oplevede en markant medlemsfremgang. Det var også i denne periode, at TL blev medlem af LO og en reform for de korte og videregående uddannelser blev gennemført. Eske Pedersen efterlader sig hustruen Karen Marie samt børn og børnebørn.

LÆS ARTIKLEN side 10

Ingen ligeløn uden åbenhed Ved et tilfælde blev et af vores kvindelige medlemmer for nylig en million kroner rigere. Hun opdagede nemlig tilfældigvis, at hendes to mandlige kollegaer ﬁk 7.500 kroner mere om måneden for det samme arbejde. Teknisk Landsforbund tog den åbenlyse urimelighed op, og – som du måske ved fra TV Avisen og TV2 Nyhederne – endte sagen med, at Teknisk Landsforbund vandt en historisk sejr i Højesteret. Er der ligeløn på din arbejdsplads? Er du sikker? Mangel på åbenhed er en del af forklaringen på, at vi stadig ikke har lige løn for lige arbejde. Der bør være åbenhed om løn og, ikke mindst, objektive kriterier for tildeling af løn. I dag taler den enkelte medarbejder ikke om sin løn over for kollegaerne. Løn er en ”hemmelighed”, som kun chefen kender. Og chefen oplyser kun sjældent, hvilke kriterier, han lægger vægt på, når han uddeler løn. Tænk om vi – både mænd og kvinder – kan nå frem til, at det er helt legalt at drøfte virksomhedens lønpolitik ved kaffemaskinen. Mange tror i dag, at vi for længst har opnået ligeløn mellem mænd og kvinder. Men Teknisk Landsforbunds sag viser, at der endnu er lang vej. Kræv åbenhed om løn på jeres arbejdsplads. Hjælp hinanden på vej. Ikke for at få stillet nysgerrigheden, men for at give lige løn for lige arbejde en fair chance. Og hvis der på den baggrund opdages ulighed, står vi parat til at se på sagerne. Gita Grüning Forbundsformand

Har du spørgsmål eller kommentarer? Skriv til Gita på ggr@tl.dk eller tl.dk - Gitas BLOG

arbejde

15%

Så meget taber danske virksomheder i produktivitet på grund af indeklimaproblemer på kontorer, ifølge Teknologisk Institut. Hvis en arbejdsplads har problemer f.eks. med støj, varme og lys, kan Teknologisk Institut afdække problemerne og komme med forslag til forbedringer i samarbejde med medarbejdere og ledelse.

teknologiskinstitut.dk

Tekst: Johan Rasmussen

Medarbejdere måles og vejes Måler din chef også dine præstationer efter ratingsystemer? Flere virksomheder benytter sig af ratingsystemer og kompetenceudviklingsskemaer, hvor medarbejdernes plottes ind på en karakterskala, skriver Månedsmagasinet Arbejdsmiljø. IBM i Danmark benytter sig af ratingsystemer. Her er forklaringen, at det virker stressende for medarbejderne, at de ikke ved, hvad der forventes af dem, og hvor langt de er fra at nå deres mål.

POLFOTO

[

]

Et kvindeligt TL-medlem ﬁk næsten en million kroner, fordi hun i otte år ﬁk mindre i løn end hendes to mandlige kolleger, selvom de udførte samme arbejde. Læs hele historien på side 10

Jeg arbejder for klimaet, når jeg...

Teknikeren #06 2009

Kilde: Berlingske Tidende.

Find de seks andre grønne teknikere i dette nummer.

Udfører du frivilligt arbejde, hjælper du ikke kun andre mennesker, men også din egen karriere. I takt med at flere virksomheder profilerer sig på at have en social profil, vil frivilligt arbejde på cv’et blive mere og mere relevant. Det mener ledelses- og karriererådgiver Niels Henriksen fra Ledernes Hovedorganisation, der også mener, at man kan lære meget af frivilligt arbejde. »Som frivillig lærer man at organisere større eller mindre opgaver, planlægge og overholde deadlines og tale med mennesker med forskellig baggrund,” siger han.

od På vej m

Frivilligt arbejde er godt for karrieren

laver separatkloakering, så spildevand og regnvand løber hver for sig. På den måde undgår man forurenet spildevand i fjorde og vandløb ved kraftige regnskyl og formindsker vandmængden på rensningsanlægget, som dermed bruger mindre energi. Og så cykler jeg, når jeg skal noget i nærområdet.

xxx

mø

det

Allan Milton Kristensen, Tekniker, Grøntmijø Carl Bro A/S, Aalborg

xxx

MÆND

[bag om sproget]

KVINDER

50%

22%

30 til 54-årige der arbejder mere end 37 timer om ugen Kilde: Danmarks Statistik.

Flere arbejder over gratis På trods af eller måske på grund af krisen arbejder ﬂere danskere over uden at få noget for det. I de første tre måneder af 2009 meldte 95.000 danskere, at de havde ubetalt overarbejde – i 2007 var tallet 78.000 skriver Jyllands Posten. Tallene kommer fra Danmarks Statistik.

Krystalpære til skrivebordslampen Som bekendt blev den matte glødepære forbudt i EU 1. september. Hvis du mener, at elsparepæren giver et for dårligt arbejdslys, er krystalpæren – også kaldet halogen glødepæren – et godt alternativ. Krystalpæren giver samme gode lys som de nu forbudte matte glødepærer og har samme form. Krystalpæren bruger dog 30 procent mindre energi. Pris 20 kr. i Føtex og Bilka.

Grønne tal på bundlinjen Et af de helt store buzzword’s fra slutningen af 1990’erne og i det nye århundrede var lean. Selv om japanerne på Toyota-fabrikkerne allerede begyndte at leane i 1950’erne, var det først med bogen ”Lean Thinking” fra 1996, at begrebet også ﬁk et navn i vesten. Den gang som nu var formålet at forhindre spild i alle produktionsled og dermed skabe mere overskud – eller med andre ord give virksomheden store sorte tal på bundlinjen. Nu får lean måske en renæssance – denne gang i en grøn udgave. Green lean er navnet på den nye klimavenlige effektivisering, som også ﬂere danske virksomheder har taget til sig ifølge ugebrevet MandagMorgen. For virksomhederne er den grønne farve ikke kun et spørgsmål om at følge en global trend om at tage et ansvar i kampen mod klimaforandringer. Tværtimod mener de, at den grønne farve vil klæde de sorte tal på bundlinjen særdeles godt. Det er i virkeligheden meget enkelt. Energi, vand og materialer koster penge – hvilket selvfølgelig ikke er nyt – men når tankegangen kobles med lean, som rimer på green, lyder det alligevel som en god nyhed.

GREEN LEAN 9

Historisk sejr for ligelønnen

Teknikeren #06 2009

Et kvindeligt medlem får godt en million kroner i erstatning, efter i otte år at have fået mindre i løn end to af hendes mandlige kolleger, selvom de udførte det samme stykke arbejde.

Torsdag 24. september var en historisk dag for ligelønnen. For første gang nogensinde blev en ligelønssag vundet i Højesteret. Retten slog fast, at det ikke var i orden, at et kvindeligt medlem af Teknisk Landsforbund i otte år fik mindre i løn end hendes to mandlige kolleger. Alle tre udførte det samme stykke arbejde. ”Det er en historisk sejr for ligelønnen, som vi er utroligt glade for. Jeg håber, at denne dom medfører, at arbejdsgiverne i fremtiden sikrer, at deres lønpolitik er både klar og kønsneutral,” siger Gita Grüning, formand for Teknisk Landsforbund. Som ansat på Ikast Betonvarefabrik fik TL’s medlem 25.600 kroner om måneden, mens hendes to mandlige kolleger hver fik 33.000 kroner om måneden. Lønuligheden stod på i otte år. Højesteret dømte Ikast Betonvarefabrik til at betale 674.637 kr. til det kvindelige medlem, og dertil skal læg-

ges renter, så det samlede beløb nærmer sig en million kroner. Ikast Betonvarefabrik skal desuden betale 229.000 kroner til Teknisk Landsforbund i sagsomkostninger.

men jeg synes, det har været det værd, hvis dommen kan hjælpe andre og gøre arbejdsgiverne opmærksomme på, at det ikke er okay med kønsopdelt løn,” siger hun.

Utrolig glad for dommen Det er ﬁre år siden, sagen blev tabt i byretten. Siden stadfæstede landsretten dommen, før den endelig kom for Højesteret. Den lange ventetid har tæret på kræfterne hos det kvindelige TLmedlem, der af samme grund ønsker at være anonym. ”Jeg er utrolig glad for dommen, og for at der er blevet sat punktum for sagen. Det har været hårdt at skulle vidne i retten og se kolleger vidne i retten, for så dagen efter at skulle samarbejde som om intet var hændt,” siger medlemmet. Hun håber, dommen kan hjælpe andre kvinder og mænd, der oplever uligeløn. ”Det har været en lang ventetid,

Stå frem Også Gita Grüning håber, dommen vil hjælpe ligelønnen på vej. Og ikke mindst få folk til at sige til, hvis de føler sig forskelsbehandlet. ”Jeg håber, dommen får andre kvinder eller mænd, der oplever usaglige lønforskelle, til at stå frem, så vi kan få gjort op med uligheden. For jeg tvivler på, at dette er det eneste tilfælde af brud på ligelønsloven,” mener Gita Grüning. Advokat i Teknisk Landsforbund og ph.d. i ligelønsret, Byrial Bjørst, mener, at dommen giver arbejdsgiverne lektier for, når det kommer til formuleringen af klare lønpolitikker. ”Dommerne slår fast, at når en ar-

Sagen kort :i `k^cYZa^\i IA"bZYaZb Ò` mindre i løn end hendes to mandlige kolleger, selvom alle udført samme arbejde. IA iVWiZ hV\Zc ^ W YZ WngZi og landsret, men vandt sagen i Højesteret. >`Vhi 7ZidckVgZ[VWg^` WaZk dømt til at betale kvinden næsten en million kroner. 9Zi Zg YZc [³ghiZ a^\Za³chsag, der er vundet i Højesteret nogensinde.

Tekst: Morten Terp

bejdsgiver ikke har helt klare retningslinjer for, hvordan han laver løn, så stilles der skærpede krav til den forklaring, der gives, når der opstår lønforskel mellem en mandlig og en kvindelig ansat. Derfor er moralen groft sagt: Hav orden i dine ting,” siger Byrial Bjørst. En sejr for sagligheden Han ser også dommen som et udtryk for, at arbejdsgiverne skal have en mere end almindelig god grund til at give én medarbejder mere i løn end den anden, hvis de ellers udfører samme stykke arbejde. ”Højesteret slår fast, at når en arbejdsgiver fastsætter løn, så skal der som udgangspunkt lægges vægt på forhold, som har betydning for det arbejde, som medarbejderne konkret udfører. Dommen er en sejr for saglighed i lønfastsættelsen, og det er bemærkelsesværdigt,” siger Byrial Bjørst.

Hvor stor en sparegris er du?

Gå ind på www.beregner.loplus.dk og se hvor meget du kan spare med dit medlemskort.

Dit medlemskort er også et LO Plus rabatkort Jo mere du bruger kortet, desto mere sparer du. Bruger du kortet rigtigt, kan du spare dit kontingent til fagforbundet. Med LO Plus Beregneren kan du beregne, hvor meget du kan spare ved at bruge dit kort hos nogle af de steder, hvor du får LO Plus rabat. Prøv dig frem - og se hvor meget du kan spare på www.beregner.loplus.dk

Teknikeren #06 2009

DECEMBER: MOTOROLA DANMARK: 20 TL’ERE FYRET D;HO;L4 JIFS=IG: 6 TL’ER

Midt i en massefyring 12

RE FYRET D;HO;L)G;LNM4 M;O?L'>;H@IMM: 77 TL’ERE FYRET D;HO;L);JLCF

Tekst: Morten Terp Foto: Jasper Carlberg

Massefyringer er igen blevet aktuelle, efter den økonomiske krise har gjort sit indtog. Teknikeren har spurgt to tillidsmænd om, hvordan det er at stå midt i en massefyring. Om forhandlingerne med ledelsen og de psykiske skrammer en massefyring giver både fyrede og tillidsvalgte. De havde ikke set sig tilbage i 10 år. Armene gik op i takt med salgskurverne, og der var ikke længe mellem, man hilste nye kolleger velkomne. Men det kunne ikke blive ved med at gå. Nu stod man midt i en historisk økonomisk krise, og det måtte koste. Og det gjorde det. ”I januar afskedigede de 380, og i marts fyrede de 323. Det var hårdt. For nogen brød verden helt sammen. Vi har været inde i nogle opgangstider, hvor vi alle har kunnet gå på vandet, og så har vi været så naive at tro, at det kunne blive ved,” fortæller Benny Paulsen, tillidsmand på hydraulikvirksomheden Sauer-Danfoss i Nordborg, der indtil juli 2008 beskæftigede næsten 2.450 personer. Kort tid inden den første massefyring havde Sauer-Danfoss fyret en del timelønnede og lukket en produktion i Odense, men ingen TL’ere var blevet berørt. Denne gang gik det anderledes. I alt 77 teknikere mistede jobbet ved de to masseafskedigelser. Nok at se til Ved en masseafskedigelse skal tillidsrepræsentanter have mulighed for at forhandle antallet af fyringer ned, og virksomheden må ikke fyre igen den næste måned. Desuden træder en del

ALOH>@IM4 30 TL’ERE FYRET @?<LO;L4 =B?GCN;FC=4 15 TL’ERE FYRET DOHC4

formelle regler i kraft med tidsfrister og ret til to ugers betalt kursus for de fyrede. Da massefyringerne først var blevet varslet af ledelsen, blev der mildest talt nok at lave for Benny Paulsen. Først og fremmest skulle man se, om antallet af fyrede kunne forhandles ned. ”Et af vores krav var, at muligheden for genplacering skulle være udtømt. Men de konkrete tal viste, at vi havde for mange produktionsmedarbejdere i forhold til det, vi kunne sælge. Det var de kolde facts, og vi kunne ikke klage over tallene,” forklarer Benny Paulsen. En belastende tid I dagevis bar han og hans tre tillidsmandskolleger på funktionærside på den brutale hemmelighed, at en lang række medarbejdere snart ville blive fyret. ”Det har været afsindigt hårdt. Jeg er glad for, at jeg havde de tre andre tillidsmandskolleger. Vi har talt ud om tingene, og det havde vi virkelig brug for. Det er belastende, når man møder en kollega på gangen, og han spørger, hvad vi skal lave til julefrokosten i år, og du ved, at han kommer sgu ikke til julefrokost i år. Det har ikke været spændende, og det var ikke det, jeg øn-

skede, da jeg blev tillidsrepræsentant,” fortæller Benny Paulsen. I modsætning til de to tidligere fyringsrunder, valgte ledelsen og tillidsrepræsentanterne ved de to massefyringsrunder at holde fyringerne hemmelige helt indtil fyringsdagen. ”De to første gange rendte afsindigt mange mennesker i lang tid rundt med dårlige mavefornemmelser, og spekulerede på, om de nu ville blive fyret. Det var en ulidelig tid for dem. Derfor valgte ledelsen en anden strategi, hvor vi holdt kortene tæt ind til kroppen. Og de meldinger, jeg har fået tilbage fra kollegerne, er, at det er hårdt og brutalt, men det er den bedre metode,” fortæller Benny Paulsen. Gik med til samtalerne Da fyringerne var blevet meldt ud, stod han og de andre tillidsrepræsentanter klar til at støtte de fyrede og forsøge at afklare de spørgsmål og ønsker, de måtte have. ”I det omfang, der var nødvendigt, så stillede vi os til rådighed og gik med til samtalerne. Vi tog hånd om de mennesker, der blev afskediget og

sørgede for, at de fik alle de nødvendige oplysninger, de måtte have brug for. Ledelsen havde stukket en finger i jorden, så de vidste godt, hvad vores ønsker til f.eks. kurser var,” siger Benny Paulsen, der har ros til ledelsen på Sauer-Danfoss. ”Alt hvad vi egentlig er kommet med af krav og påtaler er imødekommet. Vi har ikke haft nævneværdige konflikter. Der har været nogle småting, vi skulle have styr på, men ellers er det gået gnidningsløst,” fortæller Benny Paulsen. Det hele smuldrer Helt så nemt er det ikke gået på Lindøværftet i Munkebo på Fyn, hvor Hans Ove Mertz er tillidsrepræsentant for 80 TL’ere. Eller det vil sige: Han var. For efter to massefyringer i sommer, hvor i

Tillidsrepræsentant Benny Paulsen

Teknikeren #06 2009

Over 65 teknikere er opsagt på Lindøværftet og 77 på Sauer-Danfoss siden den økonomiske krise startede.

FCH>§P¦L@N?N4 65 TL’ERE FYRET ;OAOMN4 OHCP?SIL4 MASSEFYRING VARS-

Hvad er en massefyring AdkZc db bVhhZV[h`ZY^\ZahZg \²aYZg k^g`somheder med mindst 20 ansatte, hvor arbejdsgiver vil fyre et bestemt antal medarbejdere indenfor en periode af 30 dage. 9Zi eg²X^hZ VciVa V[]²c\Zg V[! ]kdg bVcge ansatte, der er på virksomheden. AdkZc \²aYZg/ =k^h YZg Zg bZaaZb '% d\ &%% VchViiZ d\ arbejdsgiveren vil afskedige mindst 10. =k^h YZg Zg bZaaZb &%% d\ (%% VchViiZ og arbejdsgiveren vil afskedige mindst 10 procent. =k^h YZg Zg bZgZ ZcY (%% VchViiZ d\ arbejdsgiveren vil afskedige mindst 30.

Regler ved en massefyring KZY Zc bVhhZ[ng^c\ ]Vg VgWZ_Yh\^kZgZc pligt til at indkalde tillidsrepræsentanterne til en forhandling, hvor man bl.a. skal forsøge at undgå eller begrænse antallet af fyringer og afbøde følgerne af fyringerne. 6gWZ_Yh\^kZgZc ]Vg ea^\i i^a Vi [gZbWg^c\Z alle relevante oplysninger af betydning for massefyringen.

ET M?JN?G<?L4 ;;F<ILA CH>OMNLC?M ;)M4 13 TL’ERE FYRET M?JN?G<?L4 G;

alt 160 funktionærer blev fyret, er antallet af teknikere nu nede på 15. Og udsigten for de sidste 15 blev ikke bedre, efter beslutningen i august om helt at lukke skibsproduktionen på Lindøværftet i 2012. ”Det har været hårdt. Nu havde vi endelig fået en klub, og der var godt gang i den, og så smuldrer det hele lige pludselig. Det er svært at forstå, at man fra ledelsens side valgte det her,” konstaterer Hans Ove Mertz. Har måttet slås for detaljerne Han har haft nok at se til ved de to massefyringsrunder. Også mere end han havde håbet. ”Jeg har måttet slås for at få den rigtige anciennitet for folk, og jeg har måttet slås for at folk kunne komme på 14 dages-kurser, som de har ret til, og

Tillidsrepræsentant Hans Ove Mertz

ikke bare bliver spist af med tredagskurser. Sådan har der hele tiden været detaljer, som jeg har måttet kæmpe for,” lyder det fra Hans Ove Mertz, der især har måttet bruge tid på en række uklare ansættelseskontrakter. ”Der er nogle gamle ansættelseskontrakter, hvor man i tidernes morgen har aftalt mundtlig, at ancienniteten skulle gælde også ved overﬂytning til andet arbejde på værftet. Men nu vil værftet ikke stå ved det. Så man fyrer folk, der har været her i 39 år med kun en måneds opsigelse. Det kan ikke være rigtigt,” mener Hans Ove Mertz, der er i dialog med ledelsen på Lindøværftet om kontrakterne. Alle skal have samme vilkår Inden massefyringerne havde Lindøværftet i to omgange afskediget en række ansatte, men antallet var begge gange lige under lovens grænse for massefyringer. Derfor har der ligget en del ekstra arbejde i at sikre også de først fyrede de samme vilkår, som de senest fyrede ﬁk. ”Vi forhandlede os til samme forhold for alle, der var blevet fyret uanset hvornår, de var blevet fyret. Det var i

sidste øjeblik, for de første folk var på vej ud af døren,” forklarer Hans Ove Mertz. I det hele taget var de to fyringsrunder inden massefyringerne hårde for både Hans Ove Mertz og de ansatte. ”Folk gik og var nervøse. De vidste ikke, om de var købt eller solgt. Det er anderledes nu, hvor vi ved, at værftet skal lukke,” siger Hans Ove Mertz. Depressioner og stress Men selvom der ikke har været mere at lave og folk har haft det skidt, så har han haft svært ved at få folk fritstillet. Noget der ellers kunne give folk ro til at komme videre og søge andet arbejde. ”Folk går derhjemme med depressioner og stress, og en enkelt har simpelthen opgivet at komme på arbejde igen. Hun kan ikke mere. Det var for hårdt for hende. Hun kunne ikke se i øjnene at komme herud igen. Nu har vi endelig fået på plads, at hvis folk bare sidder og glor, så kan afdelingslederen og den ansatte aftale en fritstilling, når det sidste arbejde er blevet gjort,” fortæller Hans Ove Mertz. Han håber nu, at virksomheden Lindø Industriservice, som er en udløber af Lindøværftet, kan ansætte en del af de fyrede teknikere.

Teknikeren #06 2009

En massefyring skal altid varsles til medarbejderrepræsentanterne, og der skal indkaldes til forhandlinger.

H >C?M?F4 MASSEFYRING VARSLET M?JN?G<?L4 G;LNCH ALOJJ?H4 MASSEFYRI

Uddannelse og nicher er vejen frem Medarbejderne på Lindøværftet skal tænke på efteruddannelse og lede efter nicher, mener Lone Engberg Thomsen, afdelingsformand i TL Fyn, Odense. ”Vi er desværre hårdt ramt af arbejdsløshed på Fyn. Derfor er det vigtigt at kunne dokumentere sine kvaliﬁkationer. En del fra Lindø skal have afklaret deres kompetencer, så de har papir på, hvad de kan. Samtidig er de allerede i gang med f.eks. CAD-kurser” siger Lone Engberg Thomsen. Både a-kasse og faglige konsulenter har været på besøg på Lindøværftet efter massefyringerne blev meldt ud, så medarbejderne kunne få hjælp og svar på de spørgsmål, de måtte have.

Massefyringer DATO

VIRKSOMHED

TL’ERE FYRET

Dec. Jan. Jan./mar. Jan./apr. Feb. Jun. Aug. Sep. Sep. Sep.

Motorola Danmark Polycom Sauer-Danfoss Grundfos Chemitalic Lindøværftet Univeyor Aalborg Industries MAN Diesel Martin Gruppen

20 6 77 30 15 65 Massefyring varslet 13 Massefyring varslet Massefyring varslet

>hdaZgZi e 6ah Mens Lindøværftet ligger blot 15 kilometer fra Odense, så ligger SauerDanfoss’ fabrik i Nordborg på Als mere isoleret. Det kan gøre det vanskeligt at ﬁnde nyt job i nærområdet. ”Jobmulighederne på Als er desværre ikke så gode for tiden, hvor en del andre virksomheder også har måttet skære ned. Als ligger noget indeklemt geograﬁsk, og der er et stykke vej til ”fastlandet”, hvor der evt. kunne være job at få, men vores råd er, at folk skal tage noget uddannelse og ikke søge for snævert. I det nuværende jobmarked kræver det noget ekstraordinært, og man skal turde springe ud i det,” forklarer Jørgen Dreier, faglig konsulent hos TL SydVest, Esbjerg.

Arbejdspladser, der har massefyret indenfor det sidste år.

Teknikeren #06 2009

Exit Lindø

Tekst: Johan Rasmussen Foto: Jasper Carlberg

I sommer blev det besluttet at lukke skibsproduktionen på Lindøværftet i Munkebo senest 2012. 65 ud af 80 teknikere er indtil videre fyret. Mød ﬁre medlemmer, der tilsammen har tilbragt mere end 100 år på værftet.

Teknikeren #06 2009

Sidste tur op ad de stejle trapper

Lindø ligger i familien

Emma Mærsk, der sejlede sin jomfrutur i 2006, er verdens største containerskib. Med sine 398 meter ville det rage et pænt stykke over Eiffeltårnet, hvis man vendte det om. På verdens største containerskib er broen naturligvis også gigantisk stor og udstyret med alt tænkeligt navigations- og kommunikationsudstyr. Indretningen af broen og placeringen af det meget udstyr

For Charlotte Trasbo Michaelsen er Lindøværftet som én stor familie – bogstaveligt talt. Da hun var lille pige tog hun med sin mor og bror til Fyns Hoved og vinkede farvel til sin far, når de enorme skibe sejlede ud på deres prøvetur fra Lindøværftet. Hendes far gik på pension efter 45 år på værftet, hvor han have arbejdet som ingeniør og afdelingschef, hendes bror blev udlært som skibsbygger samme sted,

på Emma Mærsk er en af de op- Per Otto Andrup, 47 år teknisk sagsbehandler gaver Per Otto Andrup tænker tilbage på med stolthed. Han er elektronikingeniør og har ansvaret for de store mængder af kommunikationsudstyr, navigationsudstyret og elektronik, der er på et moderne fragtskib. Radar, ekkolod, GPS, vindmåler, elektronisk søkort, radiostation, antenner osv. osv. osv. Arbejdet kan beskrives som et puslespil, der hver gang skal lægges på en ny måde. Og der kommer hele tiden nye brikker til – som for eksempel pirat overfaldsknappen.

Charlotte Trasbo Michaelsen mens Charlotte Trasbo Mi43 år, sekretær/tekniker chaelsen for 25 år siden startede sin uddannelse til kontorassistent på værftet. Ja, selv hendes døtre har været blomsterpiger i forbindelse med navngivning af de store containerskibe, kort før de skulle ud på deres prøvetur.

Vi har altid sat nye standarder Emma Mærsk var det største puslespil, han har været med til at lægge. ”Vi har altid sat nye standarder for skibsbyggeri på Lindø. Der er Lindøstandard, og så er der den standard, de laver i Korea og andre steder,” siger Per Otto Andrup, da han går op af trapperne på det tyskdesignede skib Humber Viking. Inden for en overskuelig fremtid er det sidste gang, han tager turen op ad de stejle trapper. Han har sejlet inspektionsskib ved Grønland i fem år, og har været med til at bygge Storebæltsbroen. I dag er det dog usikkert, om hans næste job bliver i nærheden af havet. ”Det bliver nok svært at få et job i skibsindustrien i Danmark, så måske får jeg brug for noget efteruddannelse,” konstaterer han. Han fortsætter dog som navigatør og radiomand i Marinehjemmeværnet – og så stiller han op for SF i Kerteminde til næste byrådsvalg.

Det var en trist dag ”Her i sommerferien fik jeg en sms fra en kollega med besked om, at værftet lukker. Jeg skyndte mig at ringe til min far, så jeg kunne nå at fortælle det, inden han fik det at vide på en anden måde. Det var en trist dag,” siger Charlotte Trasbo Michaelsen. Efter i en årrække at have arbejdet som kontorassistent i indkøb og bogholderi startede Charlotte Trasbo Michaelsen som sekretær på værftets stål og konstruktionstegnestue, og fik en teknisk uddannelse i CADCAM-systemet HICADEC. Siden har hun arbejdet med at lave oplæg til, hvordan stålpladerne skal skæres ud af værftets brændemaskiner. Arbejdet er vigtigt for at sikre et minimum af tidsforbrug af brændemaskinerne og ikke mindst af de dyre stålplader. ”Man er pavestolt, når man ser de store skibe, som man har været med til at skabe. ”Det er fantastisk, hver gang et skib sejler af sted på prøvetur, ” siger Charlotte Trasbo Michaelsen. Hun ved ikke, hvad der skal ske i fremtiden. Det bliver nok ikke noget med skibsbygning, men hun slipper dog ikke skibene helt. ”Jeg er aktiv sportsdykker og tager på vragture. Det er en stor oplevelse at bevæge sig ned under havet, og så pludselig dukker der et gammelt flot vrag op.

Per Otto Andrup er sagt op og stopper på Lindø 28. februar 2010

Charlotte Trasbo Michaelsen er sagt op og stopper på Lindø 31. december 2009.

Alle kender hinanden

Jeg har elsket mit arbejde

Ebbe Holm Jørgensen var ikke den eneste, der sad med en klump i halsen til årets lokalrevy i Munkebo, da der blev sunget ”giv os de blå skibe tilbage” fra scenen. Den berømte Mærsk-lyseblå farve har altid været et godt syn i Lindø. Man kunne altid regne med at Hr. Møller, som han kaldes på disse kanter, bestilte endnu et containerskib – men nu er det slut. ”Vi har altid lavet skibe som er et skridt foran andre i kvali-

For 21 år siden, da Katja Daubjerg Melbye havde afsluttet 10. klasse, cyklede hun ud til Lindøværftet og søgte læreplads som skibsmontør. I dag har hun brugt over halvdelen af sit liv på at være med til at konstruerer nogle af verdens største containerskibe, og selv om hun en gang er blevet spurgt om, ”hvorfor hun ikke pisser hjem til kødgryderne?”, har hun altid elsket sit arbejde.

tet og teknologi. Vi lavede det Ebbe Holm Jørgensen 46 år, konstruktør første dobbeltskrogede containerskib, og det giver en stolthed at være med til. Alle kender hinanden, og der er et stort kammeratskab. Du kender makkeren og hans kone og børn,” siger Ebbe Holm Jørgensen, der har arbejdet på Lindø i 30 år inklusiv læretiden som skibsbygger på Odense Stålskibsværft. Han står og fortæller om sit arbejde i en enorm hal, hvor der ligger stålplader i mange størrelser og udskæringer. Det meste af tiden sidder han dog på kontor i afdelingen stålkonstruktion. Han tegner stålkonstruktionerne til indmaden i skibene, ud fra de tegninger, som han modtager fra designafdelingen.

Katja Daubjerg Melbye I dag arbejder hun ikke længere som skibsmontør, men sid- 39 år, 3D-koordinator der i konstruktionsafdelingen og tegner rør til bl.a. smøringsolie, hydraulik og arbejdsluft. Hun modtager tegninger med diagrammer og koder fra designafdelingen, og så ”oversætter” hun dem til 3D tegninger. ”Dem har jeg tegnet,” råber hun i maskinrummet på ”roll on – roll off” lastskibet Humber Viking og peger på et tykt aluminiumsrør til dieseludledning, og tilføjer, at det er en fordel, at hun begyndte som skibsmontør, så hun rent faktisk også ved, hvordan et skib ser ud i virkeligheden

Ebbe Holm Jørgensen er sagt op og stopper på Lindø 31. december 2009.

Blev sendt til Spanien ”Jeg har elsket mit arbejde. Især når der har været drøn på, og vi har været presset af en deadline. Ofte skulle vi være færdige, før vi var gået i gang,” siger Katja Daubjerg Melbye. Det skete for eksempel sidste år, da hun blev sendt til Spanien for at være med til at rette fejl i de tegninger, en spansk underleverandør havde lavet. Fejlene var bl.a. med til at forsinke produktionen, og over 2.000 timelønnede medarbejdere måtte sendes hjem i en kortere periode. Det spanske samarbejde gav hende også den udfordring at tale teknik med en spansk kollega, der ikke talte engelsk. Det er svært. Katja Daubjerg Melbye fortsætter indtil videre på værftet.

Vi har altid lavet skibe som er et skridt foran andre i kvalitet og teknologi. Vi lavede det første dobbeltskrogede containerskib, og det giver en stolthed at være med til. Alle kender hinanden, og der er et stort kammeratskab. Du kender makkeren og hans kone og børn. Ebbe Holm Jørgensen, konstruktør

Teknikeren #06 2009

Charlotte Trasbo Michaelsens far arbejdede som ingeniør på Lindøværftet. Hendes bror blev udlært som skibsbygger fra værftet, og hendes døtre har været blomsterpiger i forbindelse med en navngivning af et skib.

I 30 år har Ebbe Holm Jørgensen haft sin daglige gang på værftet. Nu er det snart slut.

Per Otto Andrup tænker med stolthed tilbage på arbejdet med indretningen af broen på verdens dengang største containerskib Emma Mærsk.

Teknikeren #06 2009

39-årige Katja Daubjerg Melbye har brugt over halvdelen af sit liv på Lindøværftet. Hun er stadig ansat, men i 2012, når værftet lukker, er det endegyldigt slut.

Succes i Bøvlingbjerg

Masseproduktion af kunst er ikke god tone i designerkredse, men Camila Christensen trodsede fordommene og skabte succes med familieﬁrmaet Gammelgård Glas. I dag er der 133 forhandlere i Danmark og eksport til 10 lande.

Teknikeren #06 2009

Tekst: Brian Stræde Foto: Kåre Viemose

Med et knasende knæk klipper Camila Christensen det lille grønne glasstykke over på langs. Hun placerer nænsomt de to stykker på det lille puslespil af skåret og klippet glas, som hun har liggende foran sig på det lange arbejdsbord. Når puslespillet er færdigt, skal 24 timer i en 800 grader varm ovn smelte brikkerne sammen til en helstøbt figur: En dansende pige med et flagrende grønt skørt. ”Glas er et super spændende materiale at arbejde med. Det bliver jeg aldrig træt af. Jeg har fundet hjem i glasset, føler jeg,” siger den 36-årige designer, Camila Christensen. At hun føler sig hjemme med glas mellem hænderne, er ganske heldigt, for de sidste otte-ni år har materialet fyldt en stor del af hendes liv, ikke mindst i kraft af hendes virke som chefdesigner for familievirksomheden Gammelgård Glas. Gammelgård Glas ligger ikke just på alfarvej. Man må et godt stykke ud af en vindblæst grusvej ved Bøvlingbjerg i Vestjylland, før man finder den store hvide gård. I et tidligere møddingsrum er nu indrettet en lys butik med højt til

de fritlagte bjælker. Her står en hær af høns, katte, fisk, brudepar, dansepiger og andre glasfigurer stillet op i et skue så spraglet som en harlekindragt. I de tilstødende lokaler finder selve produktionen sted ved arbejdsbordene og i de glohede ovne. Eksporterer til 10 lande Selv om Gammelgård Glas ligger langt fra det meste, så er der ofte kunder i butikken hele dagen. Rygtet om glaskunsten har spredt sig, og Gammelgård Glas må i dag betegnes som lidt af en succeshistorie med 133 forhandlere i Danmark og eksport til 10 lande, blandt andet New Zealand og Japan. Eventyret startede, da Camilas mor Ingalil bragte glasset ind i familien. Som hun tidligere havde gjort det med vævning, patchwork, pileflet og et hav af andre kreative kunsthåndværk, som familien blev inddraget i. Glasset skulle imidlertid vise sig at få en særlig plads. Ingalil havde selv lavet figurer i et par år og solgt dem i det små, men stille og roligt begyndte efterspørgslen at stige. Ingalil fik overtalt Camila til at designe nogle figurer, og

Jeg er ikke så selvhøjtidelig, og jeg er stolt over det, vi har opbygget. Det er federe at have skabt det her og tjene penge på det end at gå rundt uden arbejde med ﬁne fornemmelser. Camila Christensen, chefdesigner

Bag om Gammelgård Glas YZh^\cZg d\ egdYjXZgZg \aVh`jchi# DbYgZ_c^c\hejcìZi Zg Ò\jgZg! hdb `cniiZg h^\ iâ igVYî^dcZg ZaaZg ]^hidg^Zg# Zg Zc [Vbâ^Zk^g`hdb]ZY bZY WVhZ ^ 7³ka^c\W_Zg\ ^ KZhi_naaVcY# 7 YZ bdg >c\Vaâ! 8VbâV d\ 8Vig^cZ 8]g^hiZchZc tager del i arbejdet. ]Vg YZgdkZg id VchViiZ# h²a\Zg [gV Z\Zc Wji^` d\ \ZccZb &(( [dg]VcYaZgZ#

Teknikeren #06 2009

så gik det pludselig stærkt. Først tog Illums Bolighus i 2003 begejstret mod tilbuddet om at forhandle figurerne, som blev et kæmpe hit, og hurtigt sluttede mange flere forhandlere sig til. I dag er både mor og to døtre involveret i firmaet, men trods succesen har de alle valgt at have et andet arbejde ved siden af og i stedet ansætte et par folk i produktionen. Det giver økonomisk sikkerhed, og så undgår de, at det fælles glasprojekt kommer til at fylde alt. ”Det tager meget tid fra det at være sammen som familie. Man føler, at man arbejder hele tiden. Det er prisen, men til gengæld har vi en stor glæde ved at have bygget det op sammen,” siger Camila Christensen, som i dag nøjes med at designe figurerne, mens Ingalil og medarbejderne står for produktionen. >``Z h hZak]³_i^YZa^\ Camila Christensen er uddannet produktdesigner fra Danmarks Designskole, og det var ikke ligefrem masseproduktion af glaskunst, der var mest prestige i, når studiekammeraterne tal-

te fremtidsambitioner. Det krævede da også lidt selvovervindelse for Camila Christensen, inden hun helhjertet omfavnede den kommercielle produktion af nisser og påskeharer, men nu befinder hun sig fint med det. ”Jeg er ikke så selvhøjtidelig, og jeg er stolt over det, vi har opbygget. Det er federe at have skabt det her og tjene penge på det end at gå rundt uden arbejde med fine fornemmelser,” siger hun. Kræsne designere I hendes øjne er mange designere for kræsne og tilbageholdne med at tage chancer. ”Der er rigtig meget potentiale i det, designere kan, og jeg kan se masser af steder i virksomheder, hvor designere kan bidrage. Men for mange sidder bare hjemme og venter på at få serveret drømmejobbet i stedet for at gå i gang med at skabe det selv,” mener Camila Christensen. Hun tog på et tidspunkt selv imod et i første omgang halvkedeligt tilbud om at afholde fire kurser for firmaet Cerama, som leverer værktøj og materialer

til kunsthåndværkere. Men da hun ﬁk foden indenfor, begyndte hun med hårdt benarbejde at skabe sit eget job. Nu leder hun en blomstrende kursusafdeling, som næste år knopskyder med en ny afdeling i Silkeborg. ”Jeg har meget frihed i mit job hos Cerama og har blandt andet også fået timer til udvikling, hvor jeg kan eksperimentere. På den måde får jeg nu lov at lave det, jeg brænder for. Jeg kan følge de ideer, jeg bliver begejstret af,” siger Camila Christensen, som trives med det todelte arbejdsliv. ”Jeg er glad for kombinationen af den kommercielle produktion på den ene side og undervisningen i et kreativt miljø på den anden side. Jeg får mulighed for at udvikle mig, og mit mål er at blive stadig klogere på glas,” siger hun.

…og så 24 timer i ovnen Gammelgård Glas benytter en teknik, der hedder fusing. Figurerne sættes sammen af mange små glashin``Zg! hdb hbZaiZh hVbbZc i^a Zc \aVhÒ\jg# Figurerne smeltes i ovnen i 24 timer ved en temperaijg e bZaaZb ,+% d\ -)% \gVYZg# I^a Ò\jgZgcZ WZcnites en særlig velegnet glastype ved navn Bullseye.

Blå bog 7\YZXYg][bYf ] ;UaaY`[ fX ;`Ug c[ `YXYf UZ _ifgigUZXY`]b[Yb hos Cerama, som leverer værktøj og materialer til kunsthåndværkere. IXXUbbYh dfcXi_hXYg][bYf ZfU 8UbaUf_g 8Yg][bg_c`Y ] &$$%" ;]Zh aYX 8Uj]X C_cgib" GUaaYb \Uf XY hfY V²fb" 6cf ] ?²VYb\Ujb" '* f"

STRENGTHS // STYRKER WEAKNESSES // SVAGHEDER OPPORTUNITIES // MULIGHEDER THREATS // TRUSLER

TÆT PÅ

Elektronikindustrien Tekst: Marie Preisler Foto: Kåre Viemose og Jasper Carlberg

Vant til turbulens [MEDLEM] Helle Bjørnskov Maskinprogrammør på BB Electronics, der laver monterede printplader til industrien, telekommunikation og medico. Uddannet elektronikmekaniker 36 år Bor i Horsens

Hvilke større forandringer er der sket inden for dit fag og dit job de seneste år? Produktionen er blevet mere avanceret. Mindre komponenter og mindre printplader. Vi bruger rationaliseringskonceptet Lean, og det betyder flere og mindre produktioner med det mål at undgå dyre varelagre. Det gør arbejdet mere varieret. Mit eget job har også ændret sig meget. Jeg startede med at passe maskiner i produktionen. Nu programmerer jeg maskiner. Jeg har været i England på flere kurser. Hvor ser du de største udfordringer? Vi har fået tre nye afdelinger, to her i landet og en i Kina. Den i Kina har vi stadig, men de to danske er lukket igen og produktionen flyttet her til Horsens. Det er en kæmpe opgave at få dem til at spille sammen, og jeg tænker da over, om der på sigt vil være job til mig. Men først og fremmest er det en positiv udfordring at få afdelingerne til at samarbejde. Vi har perioder med en del overarbejde, men generelt er tempoet passende. Jeg har én gang været nede med stress, så jeg passer på mig selv. Som andre har vi haft fyringsrunder, men i elektronikindustrien er vi vant til turbulens. Det går altid op og ned. Og i det mindste er vi da ikke på fordeling – det vil sige delvist på understøttelse. Det er medarbejderne på mange andre virksomheder.

Teknikeren #06 2009

TL-medlemmer i branchen HY_b]g_ @UbXgZcfVibX \Uf %"''' aYX`YaaYf VYg_±Zh][Yh i elektronikindustrien. 8Y gh²fghY ZU[[fiddYf Yf Y`Y_hfcb]_hY_bc`c[Yf#hY_b]_YfY )&* hY_b]g_Y XYg][bYfY #Ugg]ghYbhYf &+' c[ dfcXi_h]cbghY_bc`c[Yf# maskinteknikere (137)

S W O T Udviklingen går vores vej Hvad er de største udfordringer for elektronikindustrien lige nu? De producerende elektronikvirksomheder i Danmark er generelt i en meget gunstig situation og på forkant med udviklingen. Egentlig er det en sensation, at Danmark overhovedet har en elektronikindustri, da vi hverken har stor volumen eller lav timeløn. Men danske virksomheder er ekstremt gode til at finde nicher, og udviklingen går deres vej. I en årrække har industrien proppet mest muligt elektronik ind i nye biler. Nu er fokus flyttet til miljø og health care – to områder, hvor danske elektronikproducenter står ekstremt stærkt. På verdensplan eksploderer behovet for at automatisere diagnostisering og behandling af sygdomme, og danske elektronikindustrier er i forvejen stærke på en række specialiserede medicoprodukter. Hvor sker de største forandringer for medarbejderne? En del opgaver outsources til blandt andet Kina, og den tilbageværende produktion er videntung. Det er slut med 200 loddedamer på linje, der hver sætter en komponent i et apparat. Montricer i dag er fagligt meget kompetente, og elektronikindustrien er fabelagtig til at opsamle ekspertisen i de lavere lag i produktionen. Som medarbejder skal man være mobil og fleksibel. Projektansættelser er almindelige. Det giver spændende opgaver, men er også mere usikkert.

STYRKER // STRENGTHS AYXUfVY^XYfY ] jYfXYbg_ÙggY" 8Y \Uf højt vidensniveau, er veluddannede og fleksible 9b VfUbW\Y aYX ghcf cagh]``]b[gYjbY" SVAGHEDER // WEAKNESSES 8 f`][ VfUbX]b[" J]f_gca\YXYfbY mangler international synlighed, fordi de er underleverandører af dele til andre produkter, og de fleste produkter er rettet mod professionelle brugere, ikke mod forbrugerne. MULIGHEDER // OPPORTUNITIES 8Ubg_Y j]f_gca\YXYf \Uf Zcfhf]b på fremtidens vigtigste satsningsområder på elektronikområdet: health care og miljøoptimering. TRUSLER // THREATS ?cd]dfcXi_hYf Yf Yb Yj][ c[ ghcf trussel.

[EKSPERT] Rolf Sylvester-Hvid

Redaktør på elektronikbranchens ugeavis Aktuel elektronik

Uddannet elektroingeniør 47 år Bor i Lyngby

Teknisk Landsforbund har tænkt på din fremtid. Og det skal du være glad for. Du aner ikke, hvad der sker i fremtiden. Det gør Teknisk Landsforbund heller ikke. Men de har tænkt fremad. Og har givet dig mulighed for at spare op i PFA. Har du valgt det, er du godt stillet. I 2008 gav det nemlig en forrentning på 6,3 % før pensionsafkastskat. Og den høje forrentning fortsætter. Netop nu er PFA’s depotrente på 3,5 procent blandt markedets højeste. Det giver mere til pensionen. Til dig. Til livet.

Brug livet !

LANDET RUNDT TL MidtVest, Herning INTUITION OG COACHING En inspirerende dag, hvor du får en introduktion til emnet. Se mere side 35

TL Nord, Aalborg

TL Østjylland,Århus

TL SydVest, Esbjerg LAVENERGIBYGGERI Se et lavenergihus og vær med til gennemgang af konstruktion, tæthed og teknik. Se mere side 36

TL SydØst Vejle

TL København

TL Fyn, Odense

TL Sjælland Ringsted

TL Sjælland, Hillerød FREELANCER Få råd og vejledning fra freelancbureauet Teknik & Design. Se mere side 38

Redigeret af Birte Drejer

pension

Forhandling

Energi

Du får gennemgået din pensionsordning og bliver vejledt om din pension af PFA. Se side 35, 36, 38

Bp[^ me[f ^_l ncf `il [n ` _h ai^ `ilb[h^fcha9 Få gode råd om hvordan du forhandler. Se side 35

BE06 og energiberegninger med VVS el. EL fokus. Prøv at arbejde med BE06. Se side 35

Aalborg. Vi ser bilgården og får et kig ind i detentionen. Tid og sted: Den 21. oktober kl. 19 på Aalborg Politigård. Tilmelding: Senest 15. oktober.

17.11.09

TL Nord, Aalborg TILMELDING: Til tlnord@tl.dk eller via Mit TL, hvis intet andet er nævnt under arrangementet. 05.11.09/08.12.09

OPSAGT, OG HVA’ SÅ? Krisen rammer også teknikere, og derfor inviterer vi til fyraftensmøder, hvor dagsordenen er opsigelse. Få svar på dine faglige og a-kassemæssige spørgsmål, Tid og sted: Den 5. november eller 8. december kl. 17-19.30 hos TL Nord. Tilmelding: Senest dagen før. 21.10.09/25.11.09

FEEDBACK PÅ ANSØGNING OG CV Få feedback og del erfaringer med deltagere fra jobsøgningskurset. Tid og sted: Den 21. oktober eller den 25. november kl. 13-15. Målgruppe: Deltagere i jobsøgningskurset. Pris: Ikke medlemmer 200 kr. Tilmelding: Senest på jobsøgningskurset.

Teknikeren #06 2009

21.10.09

RUNDVISNING PÅ AALBORG POLITIGÅRD Vi får en rundvisning på politigården i

29.10.09

RECEPTION – TL 90 ÅR I NORDJYLLAND Reception for samarbejdspartnere/ fagforbund, venner af huset og medlemmer. Der serveres lidt til ganen. Tid og sted: Den 29. oktober kl. 14.30-19 hos TL Nord. 03.11.09

BYGGESAGSBEHANDLING OG FORVALTNINGSRET Kurset giver en gennemgang af forskellige emner og problemstillinger, relateret til byggesagsbehandling. Tid og sted: Den 3. november kl. 17-20. Pris: Ikke medlemmer 250 kr. Tilmelding: Senest 20. oktober. 11.11.09

ME MAP Foredrag om store og små forandringer, der rammer os hver dag. Forandringer kan ikke forhindres, men vi kan vælge, hvordan vi reagerer. Tid og sted: Den 11. november kl. 17-20. Pris: Ikke medlemmer 250 kr. Tilmelding: Senest den 28. oktober.

JOBSØGNING Kursets formål er at øge dine muligheder for at komme i arbejde. Tid og sted: Den 17. november kl. 9-16, hos TL Nord. Pris: Ikke medlemmer 500 kr. Tilmelding: Senest 3. november. 21.11.09

GLATFØREKURSUS Lær at styre bilen i glat føre. 4 timers praktisk undervisning. Tid og sted: Den 21. november kl. 8-12 hos Køreteknisk Anlæg, Lufthavnsvej, Nørresundby. Pris: Medlemmer 375 kr. Tilmelding: Senest 23. oktober. SENIORKLUBBEN 28.10.09

FOREDRAG Seniorklubben arrangerer foredrag med formand for LO, Anna-Kirsten Olesen. Tid: Den 28. oktober kl. 14. Tilmelding: Mail til tlnord@tl.dk eller 9631 7700. 25.11.09

JULEARRANGEMENT >_h ,/( hip_g\_l ef( +,( S^_lfca_l_ oplysninger i uge 46.

TL Østjylland, Århus TILMELDING: På www.tloestjylland.dk el. tlf. 86754646, hvis intet andet er nævnt under arrangementet. 28.10.09

BLIV KLOGERE PÅ VEJRET! Per Fløng fra TV2 Vejret fortæller, hvordan en vejrudsigt bliver til. Tid og sted: Den 28. ieni\_l ,**3 ef( +3',+(-*& NF §mndsff[h^( Målgruppe: Medlemmer med ledsager. Tilmelding: Senest 22. oktober.

17.11.09

DEN GODE FORHANDLING Bp[^ me[f ^_l ncf ìl [n ` ^_h ai^_ ìlb[h^fcha9 @ ai^_ l ^& ia b·l bpilìl mænd lettere får ørenlyd end kvinder. Tid og sted: Den 17. november kl. 17-21, TL §mndsff[h^( Pris: Gratis for medlemmer/øvrige 250 kr. Tilmelding: Senest 2. november.

BE06 ENERGIBEREGNINGER MED EL FOKUS Lær om energireglerne i bygningsreglementet og prøv at arbejde med BE06. Målgruppe: EL-installatører og interesserede. Tid og sted: Den 17. november kl. 9.30-15.30 på ?lbp_lpm[e[^_gc Gc^nP_mn& B_lhcha( Pris: Medlemmer 100 kr./øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den 10. november.

SENIORKLUBBEN Vi mødes den første mandag hver måned kl. 10-12 på afdelingskontoret i Århus. SENIOR BOWLING Kom og vær med til bowling. Tid og sted: Bp_l nclm^[a `l[ ef( ++'+, bim <iqfÍhÍ@oh& Skanderborgvej, Viby J. Tilmelding: Ved fremmøde.

INTUITION OG COACHING En inspirerende dag, der giver en praksisorienteret introduktion til intuition, coaching og mindfulness. Tid og sted: Den 25. november kl. 9-16 hos TL MidtVest. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den 11. november.

TL MidtVest, Herning

12.12.09

29.10.09

AT LÆRE OG AT HUSKE Konstante forandringer, nye udfordringer og nye opgaver kræver, at du hele tiden lærer nyt og også husker det. Tid og sted: Den 29. ieni\_l ef( 3'+0& NF §mndsff[h^( Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest 14. oktober.

TILMELDING: På www.tl.dk/kurser eller TL MidtVest, hvis ikke andet er nævnt under arrangementer.

03.11.09

FREMTIDENS MEDARBEJDERE Bpcfe_ o^`il^lcha_l mncff_m g_^[l\_d^_lh_ ip_l`il ^_ h¶mn_ /'+* l9 Bpil^[h pcf [l\_d^mg[le_^_n ¶h^l_ mca9 Tid og sted: Den -( hip_g\_l ef( +1'+3(+/ bim NF §mndsff[h^( Tilmelding: Senest 29. oktober via www.tl.dk/ kurser.

29.10.09

EFTERLØN Kommende efterlønnere eller nysgerrige m.h.t. efterlønsordningen. Gennemgang af ordningen og relevant materiale udleveres. For medlemmer og ægtefæller. Tid og sted: Den 29. oktober kl. 18-21 hos TL MidtVest. Tilmelding: Senest 22. oktober.

05.11.09

PENSIONSMØDE PFA holder pensionsmøde. Først spisning, derefter gennemgang af pensionsordninger. Arrangement for medlemmer m. ledsager. Tid og sted: Den 5. november kl. 17.30-21 hos LO, Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3,1., Århus. Tilmelding: Senest 28. oktober. 07.11.09

PSYKODRAMA – SJÆL I HANDLING Psykodrama er en metode til selvudvikling eller supervision. Tid og sted: Den 7. hip_g\_l ef( +*'+/& NF §mndsff[h^( Pris: Gratis for medlemmer/øvrige 650 kr. Tilmelding: Senest 30. oktober.

25.11.09

05.11.09

BE06 ENERGIBEREGNINGER MED VVS FOKUS Lær om energireglerne i bygningsreglementet og prøv at arbejde med BE06. Målgruppe: VVS-installatører og interesserede. Tid og sted: Den 5. november, kl. 9.30-15.30 på ?lbp_lpm[e[^_gc Gc^nP_mn& B_lhcha( Pris: Medlemmer 100 kr./øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest 29. oktober.

JULESTUE Afdelingen holder julestue. Der er mulighed for at hente juletræ hos FDF-spejderne til 75 kr. Besked om tid og sted v. tilmelding. Derefter julehygge m. gløgg/æbleskiver og godter. Mulighed for at lave pynt. Tid og sted: Den 12. december kl. 14, Gormsvej 3–5, B_lhcha( Tilmelding: Senest den 3. december. SENIORKLUBBEN 29.11.09

JULEFROKOST Dof_`lieimn_h j Bd_lf B_^_( G_^\l[an e[``_ c `ilb[f( ?`n_l loh^nol _l ^_l Ín[ m_fp \il^Í( Drikkevarer for egen regning. Ledsager/ ægtefælle velkommen. Tid og sted: Den 29. hip_g\_l ef( +* j Bd_lf B_^_p_d +.& Vinderup. Pris: 125 kr. pr. person for frokost og adgang. Tilmelding: Senest den 15. november til Kurt aegods@edb.dk eller tlf. 97 86 18 46.

12.11.09

JOBSØGNING Kurset har til formål at øge dine muligheder for at komme i arbejde. Tid og sted: Den 12. november kl. 9–16 hos TL MidtVest. Medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest 29. oktober.

I Landet Rundt ﬁnder du en > AVcYZi GjcYi ÒcYZg Yj Zc dkZgh^\i oversigt over de arrangementer over arrangementer i TL’s der er i TL’s lokalafdelinger de lokalafdelinger. Se mere om de næste måneder. Se mere om enkelte arrangementer på arrangementerne tl.dk/kurser eller påpå din tl.dk/kurser eller på din afdelings hjemmeside.

afdelings hjemmeside.

TL SydØst, Vejle TILMELDING: På www.tl.dk/kurser, hvis ikke andet er nævnt under arrangementet. LEDERUDDANNELSE Ledelse kræver tid, viden, udvikling og inspiration. Du kan nu tage et modul i akademiuddannelsen ”Ledelse” sammen med andre teknikere, konstruktører og designere. Løbende tilmelding på www.tl.dk/kurser. 22.10.09

MUNGO PARK Kom med backstage og oplev hvordan det lille teater styrer lys og lyd via digitale værksteder. Tid og sted: Den 22. oktober 2009 kl. 19, Fredericiagade 1, Kolding. Tilmelding: Senest 9. oktober. 10.11.09

PENSIONSARRANGEMENT MED PFA Der startes med spisning og derefter gennemgang af pensioner. Tid og sted: >_h +*( hip_g\_l ,**3 ef( +1(-* Bin_f B_^_a[[l^_h& P[f^_g[l Jiofm_hmp_d .& P_df_( Tilmelding: Senest 29. oktober. 11.11.09

ARBEJDSGLÆDE OG SUCCES Med billeder og symboler. Bliv mere bevidst om dine indre billeder og skab udvikling for dig selv og andre. Tid og sted: Den 11. november 2009 kl. 9-16. Tilmelding: Senest 2. november.

24.11.09

ORIENTERING OM DET NYE MASKINDIREKTIV Den 1. januar 2010 træder det nye maskindirektiv 2006/42/EF i kraft og det har ændringer og konsekvenser for virksomhederne. Tid og sted: Den 24. november 2009 ef( +-'+0 bim NF Ms^§mn( Tilmelding: Senest 11. november. SENIORKLUBBEN 02.12.09

JULEHYGGE Seniorerne samles til julehygge med juleanretning og drikkevarer. BOWLING Der bowles én gang om måneden i Kolding. Kontakt Seniorklubbens formand Gert Molbo på tlf. 75 52 24 33/mail: gmolbo@gmail.com

TL SydVest, Esbjerg TILMELDING: På www.tlsydvest.dk, hvis ikke andet er nævnt under arrangementet. JURIDISK RÅDGIVNING Advokatﬁrmaet Dahl, Koch & Boll og TL SydVest har indgået aftale om juridisk rådgivning for medlemmer. Tid og sted: Den 1. torsdag i måneden på afdelingskontoret i Esbjerg kl. 15-17. Tilmelding: Bestil tid på 76104600/76104606, mandagen før. KUNSTUDSTILLING Teknikere udstiller egen kunst. Tid og sted: Oa_ ., j L ^bom_n c ?m\d_la(

17.11.09

GENNEMGANG AF ”MIT TL” Samt guiden til kompetenceafklaring på www.tl.dk. Tid og sted: Den 17. november ,**3 ef( +1' ][(+3& NF Ms^§mn( Tilmelding: Senest 13. november.

Teknikeren #06 2009

19.11.09

LAVENERGIBYGGERI Bpil^[h ^_mcah_l g[h _n ai^n f[p_h_lacbom ia bp[^ \_ns^_l ^_n `il _h_lac`il\loa_n9 Tid og sted: Den 19. november 2009 kl. 13-16 bim NF Ms^§mn. Tilmelding: Senest 5. november.

20.10.09

DET NYE MASKINDIREKTIV Lær om det nye maskindirektiv 2006/42/EF som træder i kraft den 1. januar 2010. Tid og sted: Den 20. oktober kl. 17-20, TL SydVest, Aabenraa. Tilmelding: Kontakt tlf. 76 10 46 00 og hør om der er ledige pladser.

21. oktober kl. 19, Ribe Bryghus, Skolegade 4b,. Tilmelding: Kontakt 76 10 46 00 for ledige pladser. 22.10.09

LAVENERGIBYGGERI Præsentation af et nyt lavenergi kl. 1 hus, hvor konstruktioner, tæthed og teknik gennemgåes. Tid og sted: Den 22. oktober 2009 kl. 13-16, TL SydVest, Esbjerg. Tilmelding: Kontakt kontoret for ledige pladser. 27.10.09/09.11.09

EFTERLØNSMØDE Efterlønsordningen gennemgåes for kommende efterlønnere og andre interesserede. Tid og sted: Den 27. oktober kl. 17-20 TL SydVest, Aabenraa og den 9. november kl. 17.20, TL SydVest, Esbjerg Tilmelding: Senest den 19. oktober og 2. november. 03.11.09

FORRETNINGSUDVIKLING OG STRATEGI Forelæsning ved professor i strategi- og forretningsudvikling Anders Drejer, B[h^_fmb·dmeif_h zlbom( Tid og sted: Den 3. hip_g\_l ef( +1'+2(./ Ms^^[hme Ohcp_lmcn_n& Niels Bohrs Vej 9-10, Esbjerg. Tilmelding: Senest 23. oktober. 04.11.09

VIRKSOMHEDSBESØG Rundvisning og nyt fra Sikkerhedsstyrelsen, der er vært ved sandwich og vand/kaffe. Tid og sted: Den 4. november kl. 16.30, sikkerhedsstyrelsen, Nørregade 63, Esbjerg. Tilmelding: Senest 7 dage før. 09.11.09

PSYKISK ARBEJDSMILJØ Miljøkonsulent ved 3F Palle Larsen og årets Í;ff_ nc^_lm epch^_Í Nbsl[ @l[he bif^_l foredrag. Menu: Stegt ﬂæsk og persillesauce. Arrangør: 3F, Kongeåen og LO. Tid og sted: Den 9. november kl. 17, Brørup Markeds restaurant. Tilmelding: Senest 9. oktober. 14.11.09

21.10.09

ØLSMAGNING Få en rundvisning, hør lidt om øllets historie og smag på specialiteterne. Plads til 30 personer. Pris: 50 kr. pr. person. Tid og sted:

JUBILÆUMSFEST TL SydVest afholder jubilæumsfest for medlemmer og ledsagere. Tid og sted: Den +.( hip_g\_l ef( +2& Af[mm[f_h& ?O= P?MN& Mj( Møllevej 72, Esbjerg.

19.11.09

10.11.09

LEDELSE @il_f¶mhcha ig f_^_fm_ [` Mn__h Bcf^_\l[h^n( Professor i organisations- og ledelsesteori. Tid og sted: Den 3. november kl. 17-18.45 Ms^^[hme Ohcp_lmcn_n& Hc_fm <iblm P_d 3'+*& Esbjerg. Tilmelding: Senest 23. oktober.

DET NYE MASKINDIREKTIV 1. januar 2010 træder det nye maskindirektiv ,**0).,)?@ c el[`n( B·l ig ¶h^lcha_lh_ c direktivet og dokumentationskrav Tid og sted: Den 10. november kl. 17-20, TL Fyn. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 500 kr. Tilmelding: Senest den 20. oktober.

25.11.09 11.11.09

GENNEMGANG AF SKS I samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen gennemfører vi et møde med gennemgang af SKS systemet og udligningsforbindelser. Tid og sted: Den 25. november 2009 kl. 16.30, TL SydVest, Exnersgade 37, Esbjerg. Tilmelding senest 7 dage før.

EFTERLØN Ordningen gennemgås og der udleveres relevant materiale. Tid og sted: Den 11. november kl. 17.30-19.30, TL Fyn. Pris: Medlemmer og ægtefæller gratis. Tilmelding: Senest den 4. november.

05.12.09

17.11.09

JULETRÆSFEST Juletræsfest på afdelingskontoret i Esbjerg. Der spilles op til dans om juletræet samt gløgg, æbleskiver og overraskelser til børnene. Tid og sted: Den 5. december 2009 kl. 14-16, afdelingskontoret, Esbjerg. Tilmelding: Senest 7 dage før.

FYNSKE PLANLÆGGERE – ENERGIPROJEKT Middelfart Kommune har sat et energiprojekt for 95 kommunale bygninger i gang. Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen orienterer om projektet. Tid og sted: Den 17. november kl. +3(-* j Gc^^_f`[ln L ^bom& §mn_la[^_ ++( Tilmelding: Jane Vestergaard mobil 40 43 27 58 eller e-mail vestergaard-ﬁbiger@mail.dk

06.12.09

FÆLD SELV JULETRÆ Tag familien med og fæld juletræ. Rabatkort på 50 kr. fratrækkes ved betaling. Der deles godter ud til børnene. Tid og sted: Den 6. december 2009 kl. 11-14, Skovhuse Grønt, Skovhuse 7, Kær, Sønderborg. Tilmelding: Senest 7 dage før.

TL Fyn, Odense TILMELDING: På www.tl.dk/kurser, hvis intet andet er nævnt under arrangementet. 27.10.09

TEMAAFTEN FOR FREELANCERE/SELVSTÆNDIGE – DEL 2 Bp[^ me[f d_a eimn_9 F¶l [n pol^_l_ markedet og signalér troværdighed og professionalisme. Tid og sted: Den 27. oktober kl. 17-20, TL Fyn. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 250 kr. Tilmelding: Senest den 13. oktober.

19.11.09

GÅ GLADERE HJEM Et forløsende foredrag om hvordan du går gladere hjem fra arbejde end da du kom. Foredraget giver et godt grin over et alvorligt emne. Tid og sted: Den 19. november 2009 kl. 17-20, TL Fyn. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 500 kr. Tilmelding: Senest den 2. november. 02.12.09

JULEKOMSAMMEN FOR PENSIONISTER/ EFTERLØNNERE NF @Sh chpcn_l_l ncf dof_eigm[gg_h( ?h f_n frokost derefter hygge med bankospil og sang. Begrænset antal pladser. Tid & sted: Den 2. december kl. 12-16 i TL Fyns kursuslokale. Pris: 125 kr. opkræves på dagen. Afbud efter 25. 11 opkræves beløbet. Tilmelding: Senest den 23. november.

Teater. Pris: Pr. deltager 120 kr. (normalpris 240 kr.) Tilmelding: Fra den 30 september. betaling senest 13. november. 28.12.09

PILKETUR B[l ^o fsmn ncf [n `[ha_ ^ch _a_h hsn lmnilme9 Sæt X i kalenderen og læs mere på hjemmesiden. Tid og sted: Den 28. december ef( 2 `l[ Hs\ila B[ph( Tilmelding: Fra 14. oktober. SENIORKLUBBEN 20.10.09

BESØG FYNS POLITI Vi får rundvisning og hører om hvordan politiet arbejder. Derefter kaffe /kage, som klubben betaler. Tid og sted: Den 20. oktober, ef( +-& B[hm Gof_m A[^_ +È-& I^_hm_( Tilmelding: Senest 19. oktober kl. 12 til 66 10 85 31/66 18 86 10. 12.11.09

BANKOSPIL Årets sidste arrangement. Bankospil, med ﬁne gevinster. Midtvejs pause m kaffe/kage. Tid og sted: Den 12. november, kl. 12.30, TL-Fyn. Tilmelding: Senest den 9. november til tlf. 66 10 85 31/66 18 86 10.

TL Sjælland, Ringsted TILMELDING: På www.tl.dk/kurser, hvis intet andet er nævnt under arrangementet. 27.10.09

JOBSØGNING Du lærer metoder, der sikrer, at du vækker arbejdsgivers interesse. Der lægges vægt på ansøgning og CV. Tid og sted: Den 9. september kl. 9-16 på afdelingskontoret, Ringsted. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 500 kr. Tilmelding: Senest 26. august.

08.12.09

TEATER ”NØDDEBO PRÆSTEGAARD” I^_hm_ N_[n_l b[l dof_`iln¶ffcha_h ÍH·^^_\i Jl¶mn_a[[l^Í j mig ,**3Ím `[gcfc_`il_mncfling. Der er 50 billetter. Tid og sted: Den 8. december kl. 19 på Store Scene, Odense

02.11.09

FRIGØR LIVET – SLIP TRAUMERNE Vil du være bedre til at leve dit liv lige nu – være mere i balance og opleve overskud ia fcpmaf¶^_9 Tid og sted: Den 2.

november 2009 kl. 16-20 på afdelingskontoret, Ringsted. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 250 kr. Tilmelding: Senest 19. oktober.

[`^_fchameihnil_n& Bcff_l·^( Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den 16. oktober.

19.11.09

03.11.09

PROJEKTLEDELSE Der stilles nye krav til projektdeltagerne og projektleder. Projektets succes afhænger af hvordan det planlægges og styres. Tid og sted: Den 19. november kl. 16-20 på afdelingskontoret. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 250 kr. Tilmelding: Senest 4. november.

BRÆND IGENNEM TIL JOBSAMTALEN Bpil^[h `il\_l_^_l ^o ^ca ijncg[fn ncf m[gn[f_h ia ` l mo]]_m9 Tid og sted: Den 3. november kl. 9-15, i Roskilde. Tilmelding: Til jli`]i[]b B_c^c B·dfoh^& .*.* 0+.+(

14, Roskilde. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den 9. november. SENIORKLUBBERNE

01.12.09

STYRK DIT SELVVÆRD OG FÅ SUCCES! Du får inspiration til forskellige metoder, der kan styrke dit selvværd. Tid og sted: Den 1. december kl. 16-20 på afdelingskontoret. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 250 kr. Tilmelding: Senest 16. november.

04.11.09

FREELANCER Kom og hør hvordan du har både frihed og sikkerhed, når du arbejder som freelancer via freelancebureauet Teknik & Design. Tid og sted: Den 4. november kl. 17-20, Grønnegade 14, Roskilde. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 250 kr. Tilmelding: Senest den 14. oktober. 09.11.09

FYRAFTENSMØDER I oktober og november afholder TL Sjælland, Ringsted fyraftensmøder omkring i regionen. Vi indleder med PFA, der fortæller om pension og sundhed. Derefter middag og kaffe og afdelingen fortæller om, hvad man skal tage højde for i arbejdslivet.

TL Sjælland, Hillerød TILMELDING: På www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer med mindre andet er nævnt under arrangementet. 26.10.09/23.11.09

OPSAGT OG HVA’ SÅ Vi inviterer til fyraftensmøde med dagsordenen opsigelse. Du får besvaret dine spørgsmål om emnet. Tid og sted: Den 26. oktober og den 23. november kl. 17-20 på afdelingskontol_n& Bcff_l·^( Tilmelding: Senest hhv. den 20. oktober og den 18. november.

PFA – RÅDGIVNINGSSAMTALER Få din pensionsordning gennemgået af en pensionsrådgiver. Tag gerne ledsager med. Tid og sted: Den 9. november kl. 9–15, Roskilde. Tilmelding: Senest den 28. oktober. 10.11.09

VEJEN TIL DRØMMEJOBBET Går du rundt og keder dig i et job, som ikke f¶ha_l_ _l gincp_l_h^_ _ff_l o^pcef_h^_9 Et kursus for dig som ønsker inspiration til at ændre din jobsituation. Tid og sted: Den 10. november kl. 9-16, på afdelingskontoret i Bcff_l·^( Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den 23. oktober. 17.11.09

LÆR AT HUSKE BEDRE Nogle mennesker kan huske meget information, mens andre oplever, at ny viden forsvinder igen. Du får værktøjer til at lære at bruge hjernen bedre. Tid og sted: Den 17. november kl. 8.45-15.45, Grønnegade 14, Roskilde. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den 23. oktober. 24.11.09

Teknikeren #06 2009

28.10.09

VEJEN TIL PERSONLIG SUCCES Bpil^[h e[h ^_n p¶l_& [n hia_h g_hh_me_l synes at have succes med alt hvad de foretaa_l mca9 Tid og sted: Den 28. oktober kl. 9-16,

KOMMUNIKATION/KONFLIKTLØSNING GIRAFSPROG 2. del – for de lidt øvede. B_l ` l ^o gofcab_^ `il [n o^^s\_ e_h^me[bet til girafsprog.Tid og sted: Den 24. november 2009 kl. 8.45-15.45, Grønnegade

M?HCILEFO<<?H ' BCFF?L§> Ch`ilg[ncih ig M_hcilefo\\_h ' Bcff_l·^& kontakt Bendt Møller på tlf. 4717 8335. 04.11.09

HYGGEDAG Torben Jensen fortæller og viser lysbilleder fra besøg på Færøerne. Tid og sted: Den 4. november 2009 kl. 12 på afdelingskontoret. Pris: 25 kr. 09.12.09

JULEFROKOST Så er tiden inde til den traditionelle julefrokost. Tid og sted: Den 9. december 2009 kl. 12 på afdelingskontoret. Pris: 160 kr. M?HCILEFO<<?H ' LIMECF>? Kontakt Gunnar Sivertsen, tlf.: 4635 5944 mail: inger@post6.tele.dk 02.11.09

EFTERÅRET SÆTTER IND Vi snakker om vinterens møder og det kommende 20 års jubilæum. Tid og sted: Den 2. november kl.11.30 – hos Blik og Rør, Grønnegade 14, Roskilde. Til/aﬂmelding: Til Paul Kudsk tlf.: 5614 1453 senest kl. 9, fredagen før møderne. 07.12.09

JULEFROKOST Pc bsaa_l g_^ ai^ g[^( Bome j[ee_ ncf ][( ,/ kr. Tid og sted: Den 7. december kl. 11.30 – hos Blik og Rør, Grønnegade 14, Roskilde. Ncf)[`g_f^cha4 Bim J[of Eo^me nf`(4 /0+. +./- – senest kl. 9, fredagen før møderne.

TL INFO Find din nye kollega eller medarbejder blandt TL’s medlemmer. Annoncér i Teknikeren. Se annonceinformation på

tl.dk/teknikeren

TL København

Teknisk Landsforbund har ni afdelinger. De har åbent for personlig henveldelse mandagtorsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-13. Kontakt din afdeling også hvis du har brug for at lave en aftale udenfor åbningstiden. B[l ô \loa ìl bd¶fj)p_df_^hcha ig [hm¶nn_fm_mìlbif^& f·h _ff_l eihnl[en_l o^_h ìl åbningstiden, så ring til Faglig hotline på tlf. 70 11 13 15, mandag-torsdag 8-10 samt 15-17, fredag 8-10 samt 13-15.

TILMELDING: På www.tlkbh.dk, hvis ikke andet er nævnt under arrangementet.

KONTAKT TEKNISK LANDSFOBUND

19.10.09

TL FYN, ODENSE

DE 7 INTELLIGENSER Alle har 7 intelligenser. Deltagerne afprøver metoder til sjovere og varieret læring. Tid og sted: Den 19. oktober kl. 9, TL København. Tilmelding: Senest den 2. oktober.

Kronprinsensgade 19, 5000 Odense C Tlf. 63 11 25 00 tlfyn@tl.dk www.tlfyn.dk Formand Lone Engberg Thomsen. Tlf. privat 66 19 01 80.

18.11.09

TL KØBENHAVN

SIDEMANDSOPLÆRING Den moderne mesterlære. Ledere, superbrugere og erfarne medarbejdere praktiserer alle sidemandsoplæring, nogle med mere succes and andre. Tid og sted: Den 18. november kl. 9, TL København. Tilmelding: Senest den 3. november.

Bogholder Allé 36, Postboks 1616 2720 Vanløse Tlf. 38 77 71 40 Fax A-kassen 38 77 71 42 tlkbh@tl.dk www.tlkbh.dk @ilg[h^ F_h[ B[l[f^mmih

SENIORKLUBBEN OM SENIORKLUBBEN Formand: Ena Vilfort 4448 2254. Kasserer: Eoln @_f^\ila ..31 2212( Bpcm ^o ·hme_l [n høre mere om Seniorklubben, er du velkommen til at kontakte Ena eller Kurt.

TL INFO

TL MIDTVEST, HERNING §mn_la[^_ ,/& +( m[f& 1.** B_lhcha Tlf. 96 26 51 10 tlmidtvest@tl.dk www.tlmidtvest.dk Formand Tonni Nøgaard. Tlf. privat 97 20 92 03.

TL NORD, AALBORG §fai^p_d 1& 3,,* ;[f\ila §mn Tlf.: 96 31 77 00 tlnord@tl.dk www.tlnord.dk Formand Benny Falk

TL SJÆLLAND, HILLERØD

Er du tillidsvalgt og medlem af TL? Husk at tilmelde dig konferencen > B:9K>C9 D< BD9K>C9 Den 6.-7. november 2009 På Hotel Comwell, Middelfart. Konferencen er for tillidsvalgte og giver inspiration og motiva-

@l_^_lcema[^_ 1& +& -.** Bcff_l·^ Tlf. 48 22 26 80 tlhilleroed@tl.dk www.tlhilleroed.dk Formand Connie G. Abel. Tlf. privat 40 45 11 47.

TL SJÆLLAND, RINGSTED Nørregade 8, 4100 Ringsted Tlf. 58 56 52 10 tlringsted@tl.dk www.tlringsted.dk Formand Lene Ertner. Tlf. privat. 2465 5806

TL SYDVEST, ESBJERG Exnersgade 37, 6700 Esbjerg Tlf. 76 10 46 00 Reberbanen 1, 1. 6200 Aabenraa tlsydvest@tl.dk www.tlsydvest.dk Formand Johanne Gregersen. Tlf. privat 75 13 86 29.

TL SYDØST, VEJLE Sjællandsgade 32, 7100 Vejle Tlf. 76 43 18 00 tlsydoest@tl.dk www.tlsydoest.dk Formand Tove Birk Kjeldsen. Tlf. privat 64 41 63 36.

TL ØSTJYLLAND, ÅRHUS Silkeborgvej 47, Postboks 141 8100 Århus C Tlf. 86 75 46 46 tloestjylland@tl.dk www.tloestjylland.dk @ilg[h^ >ilnb_ Bch^\ila( Tlf. privat 22 32 33 67.

FORBUNDSKONTORET Nørre Voldgade 12, 1358 København K. Tlf. 33 43 65 00, fax 33 43 66 77. Kontortid: Mandag-torsdag 10-15, fredag 10-13. tl@tl.dk. www.tl.dk Forbundsformand Gita Grüning.

TEKNIK OG DESIGN A/S Nørre Voldgade 12, 1358 København K. Tlf. 33 43 66 11. kontakt@teknikogdesign.dk www.teknikogdesign.dk

;6<A>< =DIA>C: Udvidet telefontid på tlf. 70 11 13 15, mandag-torsdag kl. 8-10 samt 15-17. Fredag kl. 8-10 og 13-15.

tion for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter i Teknisk Landsforbund.

LANDSDÆKKENDE UDVALG KONTAKTER

LANDSDÆKKENDE UDVALG ARRANGEMENTER

Som g_^f_g [` NF e[h ^o ^_fn[a_ c F[h^m^¶ee_h^_ O^p[fam [lrangementer. Du får nyheder fra din branche og kan opbygge dit _a_n h_np¶le [` eiff_a[_l ia mj[llchamj[lnh_l_( O^p[fa_h_ _l ijdelt efter branche og uddannelse og fungerer som faglige netværk. De beskæftiger sig med udvikling af arrangementer, uddannelse og efteruddannelse.

TEKNISKE DESIGNERE OG ASSISTENTER

www.tl.dk - Om TL - Landsdækkende Udvalg BYGGE & ANLÆG <mfdo`fo`m #<=P$ Kontaktperson Birthe Ammitzböll ba@bascon.dk O`fidnf` <?OÎ`m` @ilg[h^ Nbig[m L_cg_l B[hm_h treimerh@hotmail.com OG =tbb`*<ig·b Formand Lars Ole Rask rask@oncable.dk =m\i_ jb M`_idib Formand John Dibbern john.dibbern@glostrup.dk G\i_dink`fo¸m]m\i^cì Formand Inge Olsen ingeolsen@pc.dk EL, IT & ELEKTRONIK @gajmntidib @ilg[h^ B[hm <d_ll_ G[^m_h hansbm@stofanet.dk G\i_np_q\gbò ajm DO og elektronik Formand Claus Bakmann bakmann@stofanet.dk DESIGN & TEKSTIL ?\inf` Ajmhbdq`m` Kontaktpersoner: Ellen Sølvsteen es@hm-ark.dk Off[ Lim_ Ginb ulla.moth@ofir.dk

DESIGN & TEKSTIL O`sodg]m\i^c`i @ilg[h^ N[hd[ Bdilnb tanjahjorth@hotmail.com KULTUR & TEKNIK O@A O`\o`mo`fidf`mi` Formand Niels Fly nielsﬂy@pc.dk MUSEUM

Hpn`phn\in\oo` Formand Bo Stig Andersen bsa@blicheregnensmuseum.dk AUDIOLOGI <p_djgjbd\nndno`io`m @ilg[h^ B_ff_ Lim_hepcmn helle@2rosenkvist.dk PROCES Kmj^`no`fijgjb`m Formand Bo Bjørn Madsen bo-madsen@get2net.dk MASKIN & PRODUKTION Kmj_pfodjino`fijgjb`m Formand Niels Peter Kjeldsen mull23webspeed.dk ANDRE UDVALG Pib d OG Formand Jesper Nimgaard j-nimgaard@hotmail.com N`idjm`mi` Formand Knud Risgaard umu@tl.dk

Livskvalitet & motion

Kurset er til dig, der ønsker indsigt, værktøj og motivation til sunde, sjove og varige livsstilsjusteringer. Kurset veksler mellem teori og praksis. Der arbejdes med livskvaliteten og de konsekvenser der er, når den ikke er så god, som vi ønsker. Bome n·d ncf jl[encme_ ·p_fm_l( Tid og sted: Kurset holdes over 2 lørdage – den 7. og den 21. november 2009 på Scandic Bin_f Limecf^_( Tilmelding: Bindende tilmelding senest den 23. oktober 2009 på

www.tl.dk/kurser. TEKNISKE DESIGNERE OG ASSISTENTER Landsmøde

O^ip_l f[h^mg·^_n pcf ^_l p¶l_ gofcab_^ `il [n ^_fn[a_ c _n [` følgende kurser: enneagram, it-sikkerhed, livskvalitet & motion samt maleri og farvelære. Landsmødet er for medlemmer øst for Storebælt. Tid og sted: Den 24.- 25. oktober 2009 på Comwell i Roskilde. Tilmelding: Ring Annika Madsen tlf. 33 43 66 53 og hør om der er ledige pladser. UNG I TL Besøg i DR’s Produktion, København

ËOha c NFË chpcn_l_l j _h nol ncf >L <s_hm Jli^oencih( J loh^pcmningen ser vi studie 5, hvor Talent 2008 og X Factor blev produceret og studie 6, hvor Debatten sendes direkte fra. Vi besøger ﬁlmstudierne. Tid og sted: Lørdag den 21. november. 2009 kl. 13 Tilmelding: Senest den 4. november ved mail til Annika Madsen på ama@tl.dk. Læs mere på tl.dk/landsdækkende udvalg/ung i tl Rundvisningen egner sig ikke til dårligt gående, da der er trapper. Rundvisning på TV2 Danmark, Odense

Nu har du muligheden for at komme med bag kulisserne på TV2. På rundvisningen fortælles der om, hvordan en nyhedsudsendelse \fcp_l ncf& bcmnilc_ ig NP ia l_ef[g_l( Pc m_l mno^c_lh_& bpil NP,Ím udsendelser bliver optaget. En spændende dag sammen med andre oha_ NFÍ_l_( Oha c NF b \_l [n m_ g[ha_ oha_ g_^f_gg_l [` NF ncf en hyggelig dag. Tid og sted: 14. november 2009 kl. 13 på Odense Banegård. Vi går samlet til TV2 Danmark. Tilmelding: Send en mail til Annika Madsen ama@tl.dk senest den 30. oktober 2009. Du kan læse mere på

Teknikeren #06 2009

tl.dk/landsdækkende udvalg/ung i tl

[PÅ TUR MED TL]

Tekst: Jesper Krusell

Foto: Kåre Viemose

Det skæve hus i Skejby NRGi’s domicil i Skejby er en bemærkelsesværdig bygning. Det oplevede medlemmer af TL Østjylland, da NRGi slog dørene op til en skæv rundvisning. De ﬂeste, der har kørt ad Randersvej ud af Århus, har bemærket det skæve hus i Skejby, og en onsdag aften i september ﬁk et par håndfulde TL-medlemmer med ledsagere så lov til at se en af Danmarks mest bemærkelsesværdige bygninger indefra. NRGi åbnede nemlig dørene og viste rundt i Skejby-domicilet, der med sine skæve facader ikke blot ser anderledes ud, men også afviger i detaljen. ”En af NRGi’s opgaver er at reducere danskernes energiforbrug, og da vi byggede huset, besluttede vi os for at tage vores egen medicin i forhold til energibesparende løsninger. Det betyder, at vores varmeforbrug kun ligger på 33 procent af en normal bygning, mens elforbruget ligger på 64 procent. Det er et meget energivenligt hus,” siger Bru-

no Henriksen, afdelingsleder for NRGi’s driftsafdeling. Et unikt hus Byggeriet vækker med sin specielle arkitektoniske stil opmærksomhed, og ifølge Bruno Henriksen har det da også krævet lidt tilvænning at ﬂytte ind i bygningen. ”Om huset er kønt, ved jeg ikke, men det er da i hvert fald unikt. Atriumtaget er lavet af tre lag plastfolie og hentet fra rumindustrien, og med lufttryk kan vi justere den mængde lys, vi lukker ind fra oven. Vi har 1.000 målepunkter fordelt i hele bygningen, som justerer varme, lys og ventilation,” siger Bruno Henriksen, som også kan fortælle om utilsigtede udfordringer for medarbejderne.

”Filosoﬁen er, at huset er åbent, og derfor har vi mange vægge og døre af glas. I begyndelsen gik vi ofte ind i væggene, og da der startede en ny medarbejder for nylig, bankede han da også ind i glasset. Det er åbenbart noget, man bare skal igennem,” griner Bruno Henriksen.

NRGi-huset ;²gY^\i ^ Vegâ '%%, Eg^h/ +% bâa^dcZg `gdcZg CG<^ h^`gZg/ hig³b iâ '%*#%%% cZikunder i Århus, Nord- og Syddjurs, Samsø, Hedensted og Endelave

TL Østjylland (#*-( bZYaZbbZg 6[YZa^c\h`dcidg ^ ug]jh

Sådan bliver du it- og elektronikteknolog Varighed: 2 år Uddannelsessted: Erhvervsakademierne i Aalborg, Viborg, Århus, København, Odense og Vejle. Adgangskrav: Gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse + speciﬁkke adgangskrav.

studie Tekst: Johan Rasmussen

Læs mere på ug.dk

SPØRGSMÅL MIG ? OG MIT STUDIE

Hvorfor har du valgt denne uddannelse?

Jeg har altid interesseret mig for elektronik, og har lavet en række hobbyprojekter gennem årene. Det startede med, at jeg byggede en krystalradio i 1970’erne. Siden har jeg lavet kortbølgeradioer, stereoradioer, tyverialarmer og meget andet.

Hvad er det bedste ved uddannelsen?

Den tager kun to år at blive elektonikteknolog, så du kan hurtigt komme ud og bruge det, du har lært. Hvis du så ønsker det, kan du læse videre til f.eks. diplomingeniør.

Gratis ulykkesforsikring Selv om det altid er naboen, der kommer til skade, kan det være rart med en ulykkesforsikring. Som studerende og medlem af Teknisk Landsforbund får du en gratis ulykkesforsikring hos Alka Forsikring. Det er gratis for studerende at være medlem af Teknisk Landsforbund.

tl.dk/studerende Lars Arredondo (* f `±gYf d '" gYaYghYf h]` it- og elektronikteknolog på Københavns Erhvervsakademi

Hvad er det værste?

Værkstedsfaciliteterne er ikke optimale, og der er ikke plads til alle studerende, så derfor er nogle nødt til at lave praktiske projekter derhjemme.

Hvad vil du bruge uddannelsen til?

Jeg ønsker at lave udviklingsarbejde af ny teknologi, f.eks. satellittelefoner eller GPS’er. Jeg vil lave kredsløbsdesign og udvikle både hardware og software. Jeg håber, mit arbejde bliver som en hobby.

Hvad laver du i din fritid?

Jeg cykler, dyrker motion, spiller brætspil og er aktiv i Netværk for Singler, og så har jeg planer om at bygge et motordrev til min stjernekikkert, så jeg kan tage billeder af stjernehimlen.

[DET FEDE LINK]

Teknikeren #06 2009

Lærer du bedst ved at skimme lidt i forskellige rapporter og bøger og plukke de informationer ud, du har brug for, eller skal du læse en bog fra ende til anden? Find ud af hvilken læringsstil, der passer bedst til dig, og hvordan du gør noget ved dine svage sider, så du opnår en mere dybdegående læring. Test dig selv på @ventures hjemmeside.

ventures.dk (søg på ”test”)

Ved du mere end politiet? studieportalen.dk/tests Hvordan ville du klare dig i testen om almen viden til politiets optagelsesprøve eller for den sags skyld indfødsretsprøven? Studieportalen.dk har samlet en lang række test og optagelsesprøver, og hvis du overvejer at skifte studie eller branche, kan du dermed prøve dine evner af inden.

[Månedens BOG]

KJ EL D

FR ED

EN S

AN ET

EH TE PR

[Månedens GADGET]

LV DIG SE COACH

– og få

n med hjerne

til en

>PC ;<E

;8C 9LJ

vidste du at...

ring forand

@E< JJ

Coach dig selv

Den mobile lydbar

Coaching er blevet et stort fænomen i de seneste par år, men hvad gør man, hvis ens SU ikke rækker til at få hjælp hos en professionel coach? Svaret ligger måske i den nye bog Coach dig selv – og få hjernen med til en forandring. Bogen påpeger, at det højere formål med coaching er selvcoachhing. Eller med andre ord: vi kender selv svaret på vores spørgsmål. Bogen er skrevet af coach Anette Prehn og forsker Kjeld Fredens. Udkommer 19. oktober. Vejl. pris 300 kr.

Notebook Soundbar fra Philips er en ny smal højttaler, der kan klikkes på toppen af den bærbare pc eller stilles separat på bordet og give en ordentlig digital stereolyd. ”Lydbaren” tilsluttes med et ﬂeksibelt USB-stik, der gør den nem at pakke ned i en taske. Notebook Soundbar blev præsenteret på IFA i Berlin i september. Vejl. pris. 399 kr.

philips.com

...der blev solgt over 23 millioner liter spiritus i Danmark i 2008 – 10 år før blev der ”kun” solgt 15 millioner liter. (Danmarks Statistik)

… israelske forskere hævder at have udviklet et computersystem, som kan afsløre, om en person taler sandt eller lyver, når han skriver en sætning med håndskrift. >[³a\Z [dgh`ZgcZ h`^[iZg ] cYh`g^[ten udtryk, når en person skriver noget, som ikke passer. (Videnskab.dk)

gyldendalbusiness.dk … 9.737 kvinder afsluttede en mellemlang videregående uddannelse i 2008 - 4.302 mænd gjorde det samme.

Jeg arbejder for klimaet, når jeg...

od På vej m

sidder i udviklingsafdelingen og er med til at skabe nye og bedre ventilationssystemer, som bruger langt mindre energi end traditionelle mekaniske systemer, der bruger strøm til at ﬂytte luften. Med naturlig ventilation åbner vinduerne automatisk og bruger naturens drivkræfter – alt efter temperaturen uden for og mængden af CO2 i rummet – det giver i øvrigt også et bedre indeklima.

… et nyt softwareprogram udviklet af DTU Aqua kan afsløre uønskede WV`iZg^Zg ^ Òh`ZegdYj`iZg# (Videnskab.dk)

Tilskud til studieture Teknisk Landsforbund giver støtte til studieture enten til enkeltpersoner eller til hold dog maks. 250 kr. pr person. Få mere infor-

Find de seks andre grønne teknikere i dette nummer.

at Frede Graae Jensen, tekniker WindowMaster A/S

(Danmarks Statistik)

xxx

mø

det

xxx

mation hos din lokale TL-lokalafdeling.

tl.dk/studerende

TL INFO 43

Hov, hvor blev På bare et år har nyuddannede fået langt sværere ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet. Hele 69 procent af de nyuddannede fra juni 2009 stod i august uden arbejde.

Nyuddannede ser sort på jobmulighederne Meget gode

Gode Meget dårlige

10%

Nogenlunde

26% 23%

40% Dårlige

Hvordan vurderer du dine muligheder for at få et job inden for dit fagområde?

Designere, teknologer og teknikere har fået markant sværere ved at ﬁnde job efter afslutningen af deres uddannelse. Det viser tal fra Teknikernes A-kasse blandt 559 TL-medlemmer, som dimitterede i juni 2009. I forhold til samme tid sidste år er ledigheden for nyuddannede steget med 28 procent. I august 2008 var 54 procent af de nyuddannede registreret ledige i a-kassen, mens 69 procent i samme måned i år stod i dagpengekøen. ”Tallene viser desværre, at der er ekstremt stor ledighed blandt nyuddannede, og det er meget bekymrende,” siger Gita Grüning, formand for Teknisk Landsforbund. ”Det er vigtigt, at de unge kommer i gang på arbejdsmarkedet, så der ligger en stor forpligtelse hos arbejdsgiverne til at tage nyuddannede ind på virksomhederne,” mener hun. De nyuddannede ser selv sort på mulighederne for at komme i arbejde. Hele 66 procent af de nyuddannede teknikere fra juni 2009 vurderer deres jobchancer inden for deres fagområde til at være dårlige eller meget dårlige. Det viser Teknikerens undersøgelse blandt 551 nyuddannede medlemmer. ”De nyuddannede skal fortsætte med at tro på det. De skal være vedholdende, og så må politikerne til at tage denne krise alvorligt. Der skal sættes gang i offentlige investeringer, og

Tekst: Karen Kjærgaard og Morten Terp Foto: Kåre Viemose

Nyuddannede overvejer jobalternativer

Teknikeren #06 2009

64%

64% har overvejet at tage et job uden for deres fagområde.

42%

42% har overvejet af blive selvstændig.

a]h ^cV UZ3 folk skal have bedre muligheder for at læse videre, så de udvider og vedligeholder deres kvalifikationer,” siger Gita Grüning. Næsten 40 procent af de ledige siger i undersøgelsen, at de er villige til at flytte landsdel for at forbedre deres jobmuligheder. Rigtig mange - næsten 60 procent - er også parate til at læse videre eller tage en anden uddannelse. ”Det er et flot signal, for det viser, at det er unge, der brænder for at komme i gang med at lave noget eller komme videre,” påpeger Gita Grüning. Mange overvejer at blive selvstændige Hun fremhæver også en anden ting, der gør dem attraktive for arbejdsgiverne. Nemlig at næsten halvdelen - 42 procent har overvejet at blive selvstændige. ”Der er krudt og energi og masser af innovation i dem. Derfor er det at smide guld på gaden, hvis arbejdsgiverne ikke tager dem ind,” mener hun. Selv om der i øjeblikket er krise især i byggeriet og industrien, er netop krisen ifølge TL’s formand et godt argument for at tage en ung, nyuddannet designer eller tekniker ind. ”De nyuddannede kommer frisk fra fad, og virksomhederne har måske netop brug for nye øjne til at præge udviklingen i virksomheden for at komme ud af krisen. Eventuelt kan det ske som projektansættelser. Det vil gavne begge parter,” siger hun. Omvendt kan man som nyuddannet også selv gå ud og præsentere, hvad man målrettet kan tilbyde den enkelte virksomhed i forhold til, hvad de konkret laver af produkter, fore-

@±g g]XY (*!(+

slår Gita Grüning. Det eneste, man ikke bør, er at give op og affinde sig med at gå ledig på dagpenge eller kontanthjælp. Så risikerer man at blive permanent parkeret uden for arbejdsmarkedet og få meget svært ved at komme ind igen. Det viser tidligere erfaringer, forklarer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. ”Det værste for de unge, nyuddannede er at blive langtidsledige. Problemet for dimittender er, at ens kvalifikationer degenererer, og de nyuddannede har ingen erhvervserfaringer at konkurrere med,” siger Flemming Ibsen. Indtil videre maner han dog til ro, før man f.eks. overvejer at forlade sit fag eller lignende mere drastiske ting. ”Alle vil jo helst have arbejde inden for sit fag, især når man lige er uddannet, så indtil videre er mit bedste råd at holde ud og vente og se tiden an,” siger han. Gør noget! Mens man venter på bedre tider, kan man eventuelt videreuddanne sig, hvis der er mulighed for det, og hvis man kan klare det økonomisk. Måske kan det også være en god ide at flytte sig geografisk, hvis der er bedre muligheder andre steder i landet eller udlandet. ”Hvis man er økonomisk presset, kan man eventuelt søge et job inden for et andet fagområde. Set med arbejdsgiverøjne er det bedre end ingenting. Det luner altid med noget på sit cv, så man viser, at man har været villig til at arbejde uanset hvad,” lyder det afsluttende råd fra Flemming Ibsen.

', \Uf cjYfjY^Yh Uh ﬂmhhY `UbXgXY` Zcf Uh ZcfVYXfY ai`][\YXYf! bY Zcf Uh Z Yh ^cV"

Teknikerens undersøgelse er internetbaseret og bygger på svar fra 289 medlemmer af Teknisk Landsforbund, der dimitterede i juni 2009. Svarprocent: 52%. Svarene er indhentet i uge 35-36, 2009.

58%

), \Uf cjYfjY^Yh Uh `±gY j]XYfY Y``Yf hU[Y Yb UbXYb iXXUbbY`gY Zcf Uh ZcfVYXfY XYfYg ^cVai`][\YXYf"

:5?H5

38%

\ jUX [²f \ Ybf]_ c[ Gh]bY3

Vi er kommet ud i et vakuum Henrik Vedel, 25 år, ledig, nyuddannet produktionsteknolog inden for driftsteknik, juni 2009, EA Sydvest

Hvordan er det at søge job i en krisetid med høj ledighed? Det går ikke særlig godt med at ﬁnde job, for der er ingen opslåede stillinger at søge. Det er som om, at vi er kommet ud i et vakuum. Tidligere kunne produktionsteknologer fylde f.eks. planlæggerjob ud, hvor der måske har manglet ingeniører. Dette hul er ligesom lukket nu. Så skal vi i stedet søge over i teknisk salg eller deciderede lederjob, men for at udfylde lederstillinger mangler vi som nyuddannede erfaring.

Teknikeren #06 2009

TL INFO

Hvad gør du for at holde dig i gang? Jeg tænker, at tiden skal ses an. Indtil krisen er slut, overvejer jeg at søge tilbage til Forsvaret, hvor jeg har arbejdet tidligere. Men det vil kun være midlertidigt, og jeg vil stadig være jobsøgende. Hvis jeg havde vidst, at jobmulighederne var så ringe, da jeg startede for to år siden, havde jeg nok valgt noget andet. I år har ingen af os 14 nyuddannede produktionsteknologer fået job inden for vores fagområde, så det er den rene jammer og elendighed.

Sådan kan TL hjælpe dig ?dWh³\c^c\h`jghZg d\ `jghZg db [#Z`h# YV\eZc\Z d\ [gZZaVcXZ# <dYZ g Y i^a Vch³\c^c\Zg! Xk d\ _dWhVbiVaZg# EZghdca^\Z hVbiVaZg bZY ad`VaZ IA"`dchjaZciZg! hdb `ZcYZg YZ ad`VaZ k^g`hdb]ZYZg d\ _dWbja^\]ZYZg# Ad`VaZ IA"`jghZg " ]daY ³_Z bZY ad`VaV[YZa^c\ZgcZh ]_ZbbZh^YZg# Ad`VaZ cZik²g` [dg VaaZ jYYVccZahZg jcYZg IA# HZ e ia#Y` jcYZg AVcYhY²``ZcYZ JYkVa\# CZik²g`Zi ÇJc\ ^ IAÇ [dg iZ`c^`ZgZ jcYZg (% g# HZ e ia#Y` jcYZg AVcYhY²``ZcYZ JYkVa\#

Jeg vil ikke grave mig ned Stine Mørkenberg Christensen, 22 år, ledig, nyuddannet fødevareprocesteknolog, juni 2009, EA Lillebælt

Hvordan er det at søge job i en krisetid med høj ledighed? Jeg har søgt en del job her efter sommerferien, og jeg synes ikke, det ser så slemt ud. Der er job at søge for mig som procesteknolog, mens produktionsteknologerne siger, at de slet ikke har noget at søge. Derfor føler jeg ikke, at jobmulighederne har ændret sig så meget i forhold til dimittenderne for et år siden. Jeg er fortrøstningsfuld og vil ikke grave mig ned, bare fordi der er ﬁnanskrise, men jeg glæder mig da vildt til at få et arbejde.

Hvad gør du for at holde dig i gang? Jeg er gået i gang med at læse matematik på A-niveau for at udnytte tiden. Hvis det skulle se helt forfærdeligt ud, og jeg stadig ikke har arbejde om et år, vil jeg gerne være levnedsmiddelingeniør. Men først og fremmest vil jeg helst arbejde som procesteknolog.

TL Tag med TL på kursus INFO ;G:BI>9:CH B:96G7:?9:G:/ =vilke udfordringer stilles de næste 5-10 år, 3. nov., TL Østjylland, Århus ME MAP: Foredrag om store og små ændringer, der rammer os hver dag, 11. nov., TL Nord, Aalborg ?D7H£<C>C<: Øg dine muligheder for at komme i arbejde, 12. nov., TL MidtVest, Herning H>9:B6C9HDEA¢G>C<: Lær om den moderne mesterlære, 18. nov., TL København PROJEKTLEDELSE: Lær hvordan et projekt planlægges og styres, 19. nov., TL Sjælland, Ringsted

tl.dk/kurser

Tekst: Brian Stræde Foto: Kåre Viemose

Der er ﬂysikkerhed og kostbare reservedele mellem ﬁngrene på medarbejderne på forsvarets værksted i Aalborg. Der er ikke plads – og råd – til den mindste fejl. Teknikeren tog med maskintekniker Jan Andersen på arbejde bag pigtrådshegnet.

”Der er nogle, som kalder mig autist, fordi jeg kan huske alting”

Teknikeren #06 2009

Udefra ligner Værkstedsområde Aalborg næsten en fæstning. Hallerne ligger forskanset bag tunge porte og pigtrådshegn, som holder nysgerrige blikke på afstand. Det afvisende ydre står dog i kontrast til stemningen inde bag hegnet. Der hviler en ro over værkstedernes gråmalede gulv, og en transistorradio sender lavmælt musik ud blandt rulleborde med reservedele og vægge fyldt med specialværktøj. Et par stueplanter lyser grønt op, men en afklædt kalenderpige på væggen slår straks fast, at her er tale om en udpræget mandearbejdsplads. Værkstedsområde Aalborg er en del af Forsvarets Materieltjeneste, som blandt andet indkøber og vedligeholder al forsvarets materiel – lige fra kampvogne til lommeknive. På værkstederne i Aalborg er opgaven at reparere og vedligeholde ﬂy og helikoptere. Ekstremt dyre dele I en af hallerne står en håndfuld F16 jagere og venter på at få ny pladebeklædning på vingerne, mens en Lynx helikopter er trukket ind til et periodisk eftersyn. Som på et stort autoværksted

bare med fly i stedet for biler – og så alligevel langt fra. ”Folk, som kommer udefra, kan have svært ved at vænne sig til at arbejde med det. Alle delene er så ekstremt dyre, at det godt kan betale sig at lægge mange timer i at reparere noget, som det ellers ville være lettest at smide ud og erstatte med nyt,” fortæller Jan Andersen. Han er maskintekniker og har arbejdet på værkstedet i 19 år. Hans opgave er at planlægge og koordinere arbejdsopgaverne på det hydrauliske værksted. Fra bestillingen dukker op i edb-systemet, til den færdige del forlader værkstedet med en lille orange seddel med påskriften ”Brugsklar”. Der findes også lyserøde sedler, men dem bruger Jan Andersen kun sjældent. På dem står der nemlig ”Kassabel del”. Omhyggeligheden er en dyd, for der er ikke råd til fejl på værkstedet. Derfor er medarbejderne også specialiseret inden for små områder, som de koncentrerer sig om for at opbygge den nødvendige detailviden. ”Alt skal være mere end 100 procent i orden, når det forlader værkstedet, for flyet skulle jo gerne først komme

ned, når piloten beder det om det. Det er vigtigt, at alle har den indstilling. Når vi engang imellem får nogle drønnerter ind på værkstedet, som ikke har det sådan, så går der sjældent ret længe, inden de er ude igen. Det er nødvendigt, at jeg kan stole på, at alle udfører deres arbejde helt rigtigt,” siger han. Røverhistorier på nordjysk Selvom arbejdet bliver taget særdeles alvorligt, så hersker der en munter stemning

Da Jan Andersen var dreng, vendte han altid blikket mod himlen, når han hørte et fly. Fascinationen er lige stærk i dag, hvor han har dyre flydele mellem fingrene og koordinerer vedligeholdelsen af forsvarets jagere. mellem arbejdsbænkene. Godmodige drillerier og skarpe bemærkninger på drævende nordjysk skyder gennem luften, mens Jan Andersen viser rundt i værkstedet. Der hersker en fri tone blandt kollegerne, og hele miljøet emmer af røverhistorier om flyvevåbnet. Der går da heller ikke mange minutter

Jan Andersen

mellem, at Jan Andersen kommer i tanke om endnu en god gammel historie. Der er dén om de skødesløse mekanikere, der kørte en traktor ind i et fly og selv kom til at betale skaderne, og dén om jagerpiloten, som vistnok fik et egern ind i luftindtaget, fordi han fløj så lavt.

AUg_]bhY_b]_Yf d Værkstedsområde Aalborg. )& f IXXUbbYh aUg_]bUfVY^XYf ﬂymekaniker og maskintekniker. <Uf UfVY^XYh ]bXYb Zcf :cfgjUfYhg Materieltjeneste siden 1991. ;]Zh c[ \Uf hc V²fb" 6cf ] 6fcjgh"

Teknikeren #06 2009

Værkstedsområde Aalborg J±f_ghYXgcaf XY 5U`Vcf[ Yf Yb del af Forsvarets Materieltjeneste. 8Yf UfVY^XYf &&- aYbbYg_Yf \Yfaf seks teknikere fordelt på en række værksteder. 5fVY^XYh VYgh f df]a±fh ] Uh jYX! ligeholde og reparere forsvarets ﬂy og helikoptere.

En stor del af Jan Andersens arbejde foregår bag skrivebordet, hvor han fordyber sig i fagbøger eller går på jagt efter reservedele i databaser rundt omkring i verden. Det er hans opgave at ﬁnde ud af, hvordan de enkelte opgaver kan løses, og i den forbindelse trækker han på sine mange års erfaring og en særlig evne til at huske detaljerne. ”Der er nogle, som kalder mig autist, fordi jeg kan huske alting. Da vi for 10

år siden skulle lave en optælling af reservedele på vores lager, manglede der pludselig nogle dele til en værdi af ﬂere hundredtusinde kroner. Jeg holdt fri den dag, men dagen efter spurgte de, om jeg havde nogen idé om, hvor de var. Så kunne jeg bare pege op på nogle papkasser og sige: ’For et halvt år siden aftalte vi, at I skulle lægge dem dér, så prøv at se efter’,” fortæller Jan Andersen med et grin. Selv om skrivebordsarbejdet fylder

I den store værkstedshal samarbejder en række forskellige faggrupper – fra klejnsmede til ﬂymekanikere – om at gøre jagerne ﬂyveklar ved for eksempel af skifte pladebeklædningen på vingerne.

Jan Andersen har gennem knap 20 års arbejde inden for Forsvarets Materieltjeneste opbygget en stor erfaring. Han kan huske stort set alt, hvilket er en uvurderlig hjælp i bestræbelserne på at koordinere det højt specialiserede arbejde.

meget, så sørger Jan Andersen for at komme så meget ud i værkstedet som muligt. ”Jeg ﬁk tilbudt et job i regionsledelsen, men det takkede jeg nej til efter at have været til samtale. Det havde de godt nok ikke prøvet før, men jeg kan ikke arbejde så teoretisk. Edb og papirer er godt nok, men man skal huske de sidste to-tre procent kød og blod, som gør hele forskellen,” siger han.

design

Bag om produktet

Cardiganfrakke med strikkede lænker Tekst: B_hlc_nn_ Clgcha_l Mihh_

Teknikeren #06 2009

En cardigan og en frakke er som regel to forskellige ting. I nogle tilfælde er de to stykker beklædningsgenstande dog samlet i en - tag for eksempel en såkaldt ‘cardigan-frakke’ fra mærket InWear. “Det er en tungere strikmodel, der fungerer som en jakke. Garnet er en blanding af angora og bomuld, og den er lukket med overdimensionerede trykknapper. Den er ligesom lavet i en forstørret målestok,” forklarer strikdesigner ved InWear, Karen Honour. Frøene til cardigan-frakken blev sået på en fagmesse for garnbranchen, Pitti Filati, i Firenze tilbage i juli 2008. Her blev næste sæsons trends præsenteret, i dette tilfælde vintersæsonens, og de blev indarbejdet i den nye model. “Vinterkollektionen for trikotage- og strikvarer handler tit om garnmasker og tekstur. Jeg ville gerne skabe en opdatering af det traditionelle kabelstrik og give det en lidt mere storbyagtig kant. Og det er her, jeg blev inspireret til at lave forstørrede, strikkede ‘kæder’,” siger Karen Honour. Cardiganen er beregnet til overgangsperioderne mellem vinter og sommer. Den går til midt på låret og vil kunne holde den værste kulde fra livet på en tidlig forårsdag. >iVa^Zc Ä @^cV " CZl Ndg` Processen med at skabe den kombinerede cardigan og jakke spænder fra at få inspiration på alt fra loppemarkeder til rejser. Herefter at fremstille strikprøver i samarbejde med InWears fabrikker i Asien. Sidstnævnte betyder dog ikke, at produktet er ude af Karen Honours hænder.

Garnet, der bruges i den kombinerede cardigan og frakker, er en blanding af angoria og bomuld. Resultatet er en tungere strikmodel, der fungerer som en jakke.

“Strik er meget tredimensionelt - garnet, trådtykkelsen og stingene gør en kæmpe forskel i for det færdige produkt. Derfor kan jeg bedst lide at arbejde med prøverne og garnet i mine hænder og så placere dem på noget tøj eller på en mannequin. Det er lidt som at bygge en skulptur,” siger hun. Cardigan-frakken har været på lidt af en rejse, når den omsider i januar 2010 hænger på bøjlerne i landets butikker. Fra ideen opstod i Italien er den ”rejst” fra Kina til København via New York.

inwear.dk

Mennesket Bag Navn: Karen Honour Uddannelse: MA i modetrikotage fra Royal College of art, London. BA fra Winchester School of Art, England. Stilling: Strikdesigner hos InWear Alder: 32 år

Skævt design Hvis du tror, Østrig alene er lig med Mozart og konditorkunst, så læg vejen forbi walking-chair.com. Den østrigske tænketank Walking Chair har siden 2002 sprængt rammerne for gængs design, arkitektur og graﬁk under mottoet ’We make things and songs’. På deres hjem-

meside kan du ﬁnde masser af inspiration og billeder af produkter, her ’Urban gridded chair’, som nok mere er en del af en happening end tænkt som et behageligt siddemøbel. Besøg desuden deres galleri, hvis du lægger vejen forbi Wien.

walking-chair.com

¢hiZi^h` anhiZgVe^/ De mørke måneder er på trapperne, og det betyder vinterdepressioner for mange. Lysterapi har i ﬂere år været en måde at forebygge de værste nedture på, men sjældent i en specielt æstetisk udformning. Det besluttede designstuderende ved Designskolen Kolding, Sabine Stougaard Knudsen, sig for at ændre. Lampen Energy-light giver hyggebelysning, når den tændes på kontakten, og via en touch knap i bunden bliver en zone med kraftigt lys aktiveret.

stougaard.dk

Jeg arbejder for klimaet, når jeg...

Transformeret trash od På vej m

re efter børnene er ﬂyttet hjemmefra.

Find de seks andre grønne teknikere m i dette nummer.

Designgruppen re:Something stiller skarpt på den mængde industrimaterialer, der hvert år ender som affald. De et kommet med en række designforslag til, hvordan materialers livscyklus kan forlænges. Aarstidernes frugtkasser er for eksempel genopstået som sprællemænd, rullehåndklæder fra De Forenede Dampvaskerier er blevet til skjorter og muleposer. Gruppen består af blandt andre A.M. Victoria og Klaus Samsøe, medstifter af tøjmærket Samsøe & Samsøe. Deres forslag er samlet på udstillingen trash:Formed, som kan opleves på Kunstindustrimuseet frem til 3. januar. kunstindustrimuseet.dk og resomething.com

udvikler elektronikken, der bruges i vindmøllerne. Den teknologiske udvikling i de seneste år betyder, at vindmøllerne giver en langt højere effekt og mindre tab af energi, bl.a. fordi elektronikken er blevet bedre til at styre møllerne. Derhjemme sørger vi altid for at slukke for lyset, når vi går ud af et rum – det er nemmere at sty-

xxx

mø

det

Flemming Lennart Jennby, Elektronik tekniker, Vestas Technology

Trådløs præcision Wireless Pen Tablet er en tegneplade, som gør det nemmere at navigere, når man arbejder digitalt – uanset om man tegner skitser, skriver eller redigerer billeder. Den er på størrelse med en A4-blok, har en opløsning på 2.000 dpi og et aktivt felt, hvor man kan anvende den ergonomiske pen, der følger med. Prisen er godt 1.500 kroner.

wacom-europe.com

byggeri

Tekst: Jesper Himmelstrup

Bygningens centrale kerne rummer plads til socialt liv, men er samtidig kanal for lys, der strømmer ind og ventilation for luft, der trækkes ud.

Bag om produktet

CO2 neutralt fyrtårn

Teknikeren #06 2009

Soluret er omdrejningspunktet i det energivenlige byggeri Green Lighthouse, som Københavns Universitet opfører på Tagensvej i København. Det skal stå klart, når klima- og energiminister Connie Hedegaard indvier det store topmøde i hovedstaden mandag d. 7. december. Teknisk assistent, Jane Larsen, har hos COWI i Ringsted været med til at udforme de bærende konstruktioner. ”Min rolle har været at tegne konstruktionen i 3D. Det er betondelen, jeg har siddet med, så vi har – groft sagt – lavet det, der gør, at huset ikke bryder sammen,” fortæller Jane Larsen, der blev koblet til projektet kort før årsskiftet og derefter arbejdede på projektet hver dag i årets første måneder. %#' UZ jUfaYZcfgmb]b[Yb ] ;fYYb @][\h\cigY g_U` _caaY fra solpaneler på taget og fra jordvarme via en varmepumpe, aYbg XY fYghYfYbXY &#' g_U` _caaY ZfU a]`^²jYb`][ Z^YfbjUfme. Samtidig skal høje vinduer i facaden og ovenlys sikre en optimal udnyttelse af dagslyset, mens bygningen bliver isoleret med lavenergivinduer med 400 mm isolering, hvilket er dobbelt så tykt som normalt. Endelig vil bygningen blive beklædt med et nyt materiale – Phase Change Materiel – der består af mikrokugler af parafﬁn indstøbt i gips. Materialet udmærker sig ved at absorbere varmen, når temperaturen i rummene bliver høj – og frigøre den igen, når temperaturen falder. Kompliceret og spændende Visionen med det grønne fyrtårn er at bygge et bæredygtigt hus, der bruger mindst muligt energi til opvarmning og ventilation – og som selv producerer strøm til f. eks. belysning. Det er også derfor, Green Lighthouse er konstrueret som en cirkel,

Green Lighthouse har et lavere energibehov end det bliver krævet ved lov i 2020.

der giver bygningen mindre facadeareal og dermed et lavere energiforbrug. Og det har været både spændende og udfordrende at få tegningerne til bygningen modiﬁceret i AutoCAD, understreger Jane Larsen. ”Det er en kompliceret bygning, fordi det er en grøn bygning samtidig med, at den er rund og har skrå tage. Så du løber i nogle ting, der ikke sådan lige er til at lave. AutoCad kan meget, men nogle gange tænker man altså: hvordan får man lige lavet det her,” siger hun. Green Lighthouse skal være hjemsted for blandt andet en faculty club, mødefaciliteter og studenterservice for Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Bag byggeriet står foruden universitet Christensen & Co. arkitekter, Hellerup Byg og COWI som ingeniør.

^kcs)_f #n¸b k Ìbm``i gdbcocjpn`Ì$

Mennesket Bag Navn: Jane Larsen Uddannelse: Uddannet 1972 fra Næstved Tekniske Skole Arbejdsplads: Teknisk assistent, COWI Alder: 56 år

GUIDE TIL ENERGIRIGTIG RENOVERING

Siden giver overslagsberegninger og gode råd til, hvordan man renoverer mest energirigtigt. Ved at indtaste stamdata på bygningen kan rådgivere, håndværkere og ejere af etage-

ejendomme nu prøve sig frem på sidens renoveringssimulator og nemt få overblik over, om der kan spares på energien i en konkret ejendom.

energikoncept.dk

Jeg arbejder for klimaet, når jeg...

ponton af beton og stål og fungerer som både udstillingshus og informationscenter i forbindelse med The International Construction Exhibition Hamburg (IBA), der slutter i 2013.

od På vej m

dhhjnjg\m)^jh #n¸b ÌD=<Ì$

jeg bor dog også tæt på.

Find de seks andre grønne teknikere i dette nummer.

I den tyske by Hamborg flyder der på floden Elben i øjeblikket et hus rundt, som er selvforsynende med energi og som via en varmepumpe bruger vandet fra floden til at opvarme og nedkøle huset. Huset flyder på en

efterisolere vores hus i Bjerringbro. Vi skal have nyt tag og nye vinduer. Vores varmeregning er høj, så vi regner med at tjene investeringen ind i løbet af en kort årrække, og så giver det et bedre indeklima. Desuden cykler jeg til arbejde, men

Miljøvenlig beton Beton er en af de helt store klimasyndere, og selve produktionen står for fem procent af det menneskeskabte CO2-udslip. Der udledes mellem et halvt til et helt ton CO2, hver gang der produceres et ton beton. En ny type beton fra engelske Novacem kan dog muligvis komme klimaet til udsætning ved at halvere udslippet og samtidig opsuge mere CO2, end det afgiver.

novacem.com

mø

xxx xxx

det

Helle Bruun Christensen Teknisk assistent Grundfos

Bæredygtige ingeniører Ingeniørhøjskolen i København har netop budt velkommen til det første kuld studerende på den helt nye uddannelse i Bæredygtig Energiteknik. Ambitionen er at være med til at uddanne fremtidens miljø- og energibevidste ingeniører.

ihk.dk

teknik

30 blodprøver i timen, kan AQT 90 Flex giver svar på, uden at resultaterne skal forbi laboratoriet.

Tekst: Jesper Himmelstrup

Bag om produktet

Hurtig blodprøve redder liv Hvis en patient henvender sig på skadestuen med smerter i brystet, er det altafgørende for lægen hurtigst muligt at ﬁnde ud af, om der er tale om en blodprop. Det kan en blodprøve afgøre, og med AQT 90 Flex kan lægen få svaret på bare 18 minutter. Som elektroniktekniker har John Michael Petersen i mere end fem år været med til at udvikle den avancerede elektronik i apparatet. ”Da man først havde lavet grundidéen, blev jeg tilkoblet projektet som praktisk gris. Det betød, at jeg i PCSchematic begyndte at tegne diagrammer og elektroniske kredsløb, lave opstillinger og sørge for, at prototyperne kom til at køre ved hjælp af LabVIEW,” fortæller John Michael Petersen. AQT 90 Flex, der ikke er meget større end et kasseapparat, fungerer på den måde, at få mikroliter blod dispenseres ned i en lille plastikbeholder, som derefter bliver transporteret rundt i systemet, hvor hjerte-, koagulations- og infektionsmarkører bliver målt. Apparatet kan give svar på mere end 30 prøver i timen, og resultatet kan derefter hurtigt aflæses uden at skulle bruge tid på f.eks. at sende prøven til laboratoriet. ”Det smarte ved vores apparat er, at du bare lægger blodprøven i uden at være i kontakt med blodet, og så sørger instrumentet for resten,” fortæller John Michael Petersen.

AQT 90 Flex kan på blot 18 minutter give svar på, om en patient har fået en blodprop i hjertet.

”Når du f.eks. har tegnet et stort motherboard, som så bliver lagt ud i byen, og det så ikke lige kører første gang. Så kan man jo ikke lade være med at spekulere på, om man har lavet en bommert,” siger han og griner. Radiometer Medical sendte den første udgave af AQT 90 Flex i handelen ved årsskiftet, og John Michael Petersen har siden brugt størstedelen af sin tid på at rejse rundt til kunder og leverandører i hele verden. Det har blandt andet bragt ham til både Italien, Polen, Frankrig, Spanien, Holland, Belgien, Tyskland og USA. ”Nu handler det om at rette de fejl, vi ser, i takt med, at erfaringerne fra den første tid med apparatet kommer ind,” siger han.

radiometer.com/aqt90-video

Teknikeren #06 2009

Mennesket Bag Søvnløse nætter Idéen om AQT 90 Flex har været på tegnebrættet siden 1993, men først i 2001 kom der for alvor vind i sejlene. I 2004 begyndte apparatet at antage en egentlig fysisk form. John Michael Petersen erkender, at der har været søvnløse nætter undervejs i processen.

Navn: John Michael Petersen Uddannelse: Elektroniktekniker, radiomekaniker. Stilling: Elektroniktekniker hos Radiometer Medical Alder: 47 år

HJUL I 70 FORMATER Den århusianske hjulproducent, Tente, har gjort det nemmere at kigge nærmere på virksomhedens produkter. Tentes CAD-service giver nemlig mulighed for at downloade tegninger i 70 formater i både 2D og 3D – blandt andet i AutoCAD, MegaCAD, U3D, Inventor, Unigraphics NX, Metaﬁle og SolidEdge. Via Tentes hjemmeside kan du få tilsendt et password og dermed få adgang til alle typer CAD-ﬁler i virksomhedens online-katalog.

www.tente.dk/DK/10.html

@INI4 E;MJ?L B?LF§P

Grøn laserenergi Forskere på Danmarks Tekniske Universitet har frembragt en lyskilde, der er grøn i mere end én forstand. Forskerne har ændret den infrarøde stråle i laserdioden til grøn ved at sende den igennem en særlig optisk krystal, uden at lysstyrken formindskes. Den grønne laserdiode er ekstremt energieffektiv, og kan bruges til f.eks. laserdisplays i biler.

FOTO: TORBEN ESKEROD

_op)_f #n¸b Ìbm¸i g\n`mÌ$

Gardin med indbyggede solceller Den danske designer, Astrid Krogh, har skabt et gardin med indbyggede solceller, som både generer strøm samtidig med, at det skærmer for solen og holder kulden ude. Gardinet er tiltænkt kontorbygninger, der tegner sig for mere end halvdelen af verdens energiforbrug og er specielt møntet på kontorbygninger med store glaspartier. Energi-gardinet spås viser skolebørn og gymnasieelever rundt på store fremtidsmuligheder Fynsværket – Vattenfall og fortæller dem om, og kan ses på udstillinat affaldsforbrænding og halmafbrænding er gen ”it is a small world” en god måde at skabe energi uden at udlede på Danmarks Design CO2. Og jeg fortæller dem, at danskerne kan Center frem til januar 2010. blive langt bedre til affaldssortering.

Jeg arbejder for klimaet, når jeg...

od På vej m

www.astridkrogh.com

Find de seks andre grønne teknikere i dette nummer.

Guide til danske klimaprojekter På energymap.dk kan du få overblik over de nyeste energi- og klimaprojekter i Danmark. Du kan læse om klimavenligt byggeri i Seest og hydrogendrevne gaffeltrucks i Vestjylland. Bag siden står Climate Consortium Denmark, som er ofﬁcielt sekretariat for danske virksomheder og organisationer under klimatopmødet.

energymap.dk

mø

det

Børge Dam Olsen Teknisk assistent, Vattenfall

HVAD ER JEG VÆRD?

Hvor meget steg lønnen sidste år? Hvad får andre med samme uddannelse som mig i løn? Hvad er lønforskellen mellem det offentlige og private? Hvad er et realistisk lønkrav for mig?

TL LØNSTATISTIK 2009 Du kan nå det endnu! Hvis du ikke nåede at indberette dine løndata, da fristen udløb den 9. oktober, vil du en af de nærmeste dage modtage en påmindelse fra os. Vi sender et statistikkort, som du kan udfylde og sende ind til os. Alternativt kan du indtaste dine oplysninger på tl.dk under Mit TL.

Send os dine løndata inden 30. oktober Med lønstatistikken i hånden står du stærkere til lønforhandlingen, så vi håber, du vil bruge fem minutter på at sende os dine løndata. Der er sidste frist for indberetning den 30.oktober 2009. Du deltager i konkurrencen om 2 x 5000 kr. Den 16. december er lønstatistikken klar på Mit TL.

tl.dk

ISkal Landetdu Rundt ﬁnder du starte i etennyt oversigt over de arrangementer og spændende job?

Såer skriv til os på de der i TL’s lokalafdelinger teknikeren@tl.dk næste måneder. Se mere om CVkc/ Maia Roikjær 6aYZg/ 26 år 7de²a/ Aalborg JYYVccZahZ/ Graﬁsk designteknolog og multimediedesigner, NOEA, 2005/2007 Cni _dW/ 1. oktober, AD’er hos reklamebureauet Weltklasse i Aalborg

nyt job

”Hele det der holdspil er en fed følelse” Tekst: Karen Kjærgaard

Foto: Privat

26-årige Maia Roikjær fra Aalborg er vildt glad. For nylig mistede hun ellers sit job som grafisk designer i et reklamebureau i Aalborg på grund af krisen og manglende kunder. Men takket være sit netværk hørte hun, at der var en ledig plads som AD’er på reklamebureauet Weltklasse reklame + pr, ligeledes i Aalborg. Det job er nu blevet hendes. ”Jeg har tidligere været ansat i et barselsvikariat i samme job, og det er den arbejdsplads, hvor jeg har oplevet at have mest frie hænder, varierede opgaver, ansvar og gode kolleger,” fortæller Maia Roikjær. Weltklasses kunder er en blanding af store og små, blandt andre Aalborg Universitet, Nordjyllands Trafikselskab og ADHD-foreningen. På bureauet skal hun beskæftige sig med webdesign, grafiske oplæg, visuelle identiteter, grafik og illustration. Det, hun ser mest frem til, er det kick, som travle perioder giver. ”Det lyder lidt mærkeligt, men jeg glæder mig mest til de dér hektiske uger, man kan have op til deadline på en opgave. Altså følelsen af at være et

team og at det lykkes. Hele det der holdspil er en fed følelse,” siger Maia Roikjær. Maia Roikjær har aldrig drømt om at få sit eget firma som selvstændig, så hun føler, at hun er havnet på rette hylde, hvor hun også vil være at finde på lang sigt. ”Jeg er 100 procent en teamplayer, og at køre opgaver helt fra start til slut er det, jeg allerhelst vil. Derfor er det et sted som her, jeg befinder mig allerbedst,” erklærer hun. Rent personligt bliver den største udfordring i jobbet ikke så meget selve det grafiske arbejde, men snarere at få solgt sine ideer til kunderne og videregivet sine kreative tanker bag de oplæg, man laver. ”Det kan være en udfordring at kommunikere og give kunderne de samme billeder i hovedet, som man selv har haft. Når man først har lavet opgaven og kan præsentere noget konkret at forholde sig til, er det langt nemmere,” slår Maia Roikjær fast.

Graﬁsk designer =kVY h`Va bVc k²gZ \dY i^a4

1 6i iV\Z `jcYZgcZh k^h^dcZg d\ db[dgbZ YZb iâ cd\Zi `gZVi^ki Ä jVchZi bZY^Z# 2 6i k²gZ ^ccdkVi^k d\ deYViZgZi e VaaZ YZ cnZ i^c\ ^cYZc [dg bZY^Zg d\ gZàVbZWgVcX]Zc# 3 6i k²gZ ]jgi^\ d\ higjìjgZgZi! [dg bVc h`Va dkZg]daYZ YZVYa^cZh d\ hZak VYb^c^higZgZ h^c i^Y# @âYZ/ BV^V Gd^`_²g

opdatering

Tekst: Johan Rasmussen

Fra Selandia til Lindø HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

[1920’erne] Et skibsværft i hver havn

Danmark havde allerede i 1800-tallet en hæderlig skibsproduktion, som bl.a. leverede hjuldampere til handelsﬂåden. Det var dog først i 1912, at danske værfter for alvor kom på verdenskortet. Burmeister og Wain-værftet i København – bedre kendt som B&W – byggede verdens første oceangående dieseldrevne skib – Selandia til Det Østasiatiske Kompagni. I de følgende år kom ﬂere nye danske værfter til f.eks. Nakskov Skibsværft og Aalborg værft, og de gamle hæderkronede danske værfter havde mange ordrer.

[1980’erne] Krisen kradser I 1970’erne og 80’erne begyndte de danske værfter for alvor at mærke konkurrencen fra den billige arbejdskraft på de asiatiske værfter. Og op gennem 1980’erne og 90’erne blev ordrebøgerne tyndere og tyndere, og konkurser og massefyringerne var ord, der klæbede sig til industrien – B&W, Danyard og Svendborg Værft lukkede alle i slutningen af 1990’erne. FOTO: JASPER CARLBERG

[1912] B&W bygger Selandia

De ﬂeste danske havnebyer med respekt for sig selv havde i 1920’erne et skibsværft, og det betød masser af arbejdspladser – ikke blot for skibsværftsarbejderne, herunder teknikere, men også for den skov af underleverandører, som producerede til skibsværfterne. A.P. Møller indviede i 1959 Lindøværftet, som er en del af Odense Staalskibsværft, og værftet har på et tidspunkt været Fyns største privatejede arbejdsplads og har bygget verdens største containerskibe.

HZ [didgZedgiV\Zc É:mî A^cY³É ^ YZiiZ cjbbZg! d\ a²h ]kdgYVc id iâa^Yhb²cY ]Vg iVXàZi hîjVi^dcZc ^ Vgi^àZc ÉB^Yi ^ Zc bVhhZ[ng^c\É#

[2012] En epoke er slut A.P. Møller-Mærsk har besluttet at lukke Lindøværftet senest 2012 – og dermed er Ørskov Stålskibsværft A/S i Frederikshavn det eneste større skibsværft, der holder liv i de sidste rester af Danmark som stolt skibsbyggernation. Kilder: Den store Danske Encyklopædi, Wikipedia, Politiken.