Toiletrulle Testen

Page 1

– og hvad ledelse ellers også handler om …


SoulaimaGourani

4 gode råd, lært af 4 markante mænd

1. Rygtet vil vide at min gamle arbejdsgiver Hr. Møller himself fra A. P Møller Maersk en dag, da han blev vist rundt på en ny tilkøbt fabrik, hvor alt var gjort i stand og alt strålede og skinnede i anledning af Hr. Møllers besøg, forlangte at blive vist op af bagtrappen, således han kunne se hvordan det så ud ”bagved”. En lektie Hr. Møller helt sikkert har inspireret mange af hans ledere med sidenhen. Når alt skinner, har du god grund til også at se bagved, for det er her sandheden, om en virksomhed viser sig.

2. Min gamle far, en garvet restauratør, havde altid den regel, at han ville se køkkenet, før han bestilte maden på en restaurant. En helt praktisk lille gerning, der fortæller dig mere end fancy borddækninger og kontrolrapporter i vinduet. Tænk lidt over den!

3. En anden af mine forrige gamle arbejdsgivere Hr. Svein fra Norge lærte mig om ansættelser, at det gav mere mening at møde en potentielt kandidats kone og børn, end at tage referencer fra forrige jobs. Som Hr. Svein sagde – hvis konen (eller husbonden) kigger kærligt på hendes mand og virker glad, og hvis børnene virker stimulerede og tilfredse, kunne manden (kandidaten) ikke være helt skidt. Vi skal altså lære at se på hinanden med 360 graders øjne og ikke blot på det professionelle. Han lærte mig at det at besøge medarbejdere i deres eget hjem og være en del af deres familie en enkelt dag, siger mere om en person end talrige personlighedstests. Svein gjorde en dyd af at invitere hans medarbejdere til hans hus i

2


SoulaimaGourani

Nice, så vi kunne kokkerere mad sammen og hygge os, og vi kunne medbringe partnere. Disse stunder rystede os som ledergruppe bedre sammen, end alle mulige andre fancy kurser jeg sidenhen har været på.

4. Min kloge mentor Flemming Østergaard sagde engang, at ville man vide, hvordan en virksomhed har det – hvis man skal tage temperaturen på en organisations kultur, skal man starte på toiletterne (dem som medarbejderne bruger). Hér ser man, hvordan medarbejderne har det med hinanden. Hvis de ikke bruger børsten, og hvis der ligger tomme toiletruller og flyder på gulvet, eller hvis der flyder med affald osv. – ja, så kan man godt konkludere, at de ikke har så meget overskud til at tænke på deres ”næste”. Så skal du lade dig ansætte i en organisationen, eller på anden vis samarbejde med en organisation du endnu ikke kender, så kan jeg anbefale dig at smutte ud på lokummet og lave ”toiletrulle-testen”, hvor du tester af, om det flyder med tomme toiletruller derude…

- og husk så at der findes ingen perfekte organisationer, og af alle de 1000 virksomheder jeg siden 2007 har arbejdet med, så har jeg endnu ikke fundet én, der har fuldstændig styr på alt, man kan fristes til at sige, at de fleste af dem næsten eksisterer på trods af…

3


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.