Straight talk - Gør en forskel i dit lille lokalsamfund...

Page 1

Gør en forskel i dit lille lokalsamfund…

STRAIGHTTALK JUNI2014 SOULAIMA GOURANI


Soulaima Gourani

J

STRAIGHT TALK

Juni 2014

eg er netop hjemvendt fra London, hvor jeg deltog i Fortune Most Powerful Women event. I rummet sad nogle af verdens mest indflydelsesrige kvinder. Fælles for dem alle er, at de er enormt socialt engagerede. De har fonde,

foreninger og frivilligt arbejde på deres dagsorden.

I mit forrige Straight Talk nyhedsbrev skrev jeg om, hvorfor alle burde lede en NGO. Du kan med fordel kaste dig ud i NGO arbejde, hvis du søger at udvikle kompetencer, få et netværk der kan skaffe dig et nyt og bedre job, eller bare for at gøre en forskel for andre.

2


Soulaima Gourani

F

STRAIGHT TALK

Juni 2014

orleden da jeg var ude for at holde et foredrag, om hvordan man bliver mere modig i sit liv og tør gør en forskel i det samfund, vi alle er en del af, kom en mand op til mig. Han sagde ”Mens jeg hørte dit foredrag,

besluttede jeg mig for, at NU vil jeg takke ja til den forespørgsel Nørrebro Fodbold Klub har sendt mig. De ønsker mig som træner. Egentlig synes jeg ikke, at jeg har tid til socialt og frivilligt arbejde, men efter at have hørt på dig, har jeg besluttet mig for, at JEG kan rent faktisk gå ud og gøre en forskel for de unge, som jeg forbander for deres uartigheder”.

Om få dage har mange af os ferie. Jeg vil opfordre alle til at bruge ferien til at tænke over, hvordan du kan gøre en forskel i dit lille lokalsamfund. Gevinsten er, at du ikke alene gavner samfundet, du udvikler også sociale og faglige kompetencer du kan udnytte i dit arbejde. Du bliver lykkeligere og lever også længere, hvis du hjælper andre. Hvad end du kaster dig ud i, så er der utrolig mange organisationer, der har brug for din tid, relationer og kompetencer.

Jeg drømmer om, at vi bliver mere tolerante som mennesker. Jeg håber, at vi åbner for mangfoldigheden på alle planer og begynder at se mennesker som individer og ressourcer. Frivilligt arbejde er en meget fin måde hvorpå at lære andre typer mennesker. For mange af os bliver tabt af systemet og holdes udenfor, fordi vi er anderledes. Den grimme ælling – den fortælling gennemlever tusindvis af mennesker landet over hver dag.

3


Soulaima Gourani

STRAIGHT TALK

Juni 2014

Verden er ikke et sammensmeltet samfund, hvor alle er lige eller har lige muligheder. Da jeg for noget tid siden var på Harvard Kennedy University i Boston, talte professorerne om, at den næste nye virkelig vigtige kompetence vi skal udvikle, er den såkaldte GQ (global intelligens). Hermed menes din evne til at indgå i komplekse sammenhænge med mennesker, der er forskellige fra dig selv.

Der er stadig racisme og mange fordomme. Dette viste en nylig postdoc fra Københavns Universitet. Folk med mellemøstlige navne får ikke et job, når de sender en ansøgning. De bliver frasorteret uden en chance for at komme til orde. En ung kvinde fra en ledende IT-virksomhed fortalte mig, at hun engang sendte over 200 ansøgninger afsted for at få et job. Hun har et udenlandsk navn. Hun er opvokset i Brønshøj og nægtede at tro, da hendes venner sagde hun nok var udsat for frasortering. Hun nægtede at tro det. Hun var jo dygtig og kompetent. Som et forsøg sendte hun fem ansøgninger ud og ændrede blot navnet til ” Maria” og alle fem ansøgninger blev udtaget til samtale. Hun var i chokeret. Disse test er også foretaget, hvor man ændrer navnet fra at være en kvinde til en mand og hermed stiger raten for at komme til samtale.

Objektive og subjektive undskyldninger findes ikke. Vi må bygge bro, så vi lærer folk, der er forskelige fra os selv at kende (dette værende på forskelligheder af køn, nationalitet, alder etc.). Vi ser det i det små med opdelingen mellem ”dem” og ”os”, men jeg vil gerne medvirke til at gøre op med forestillingen om den forskel. Der er ét ”os” på alle planer i livet.

4


Soulaima Gourani

STRAIGHT TALK

Juni 2014

Dette påvirker verdens borgere. Nogle går ned på det - andre beslutter sig for at bygge en bedre fremtid for dem selv og andre på. De gør fx noget helt lokalt for andre i deres landsbyer, eller de går ind i politik. De tænker i helheder og ikke kun i deres egen lille verden.

Uanset hvad bliver jeg nødt til at engagere mig i dette, bl.a. fordi jeg selv på et helt lavpraktisk plan blev reddet, fordi én person gad engagere sig, selvom vedkommende ikke havde behøvet at gøre det. Jeg gør det igennem mit frivillige arbejde i www.globaldignity.dk.

Hvad vil du gøre?

God sommer! Soulaima Gourani www.soulaimagourani.dk

5


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.