Networking

Page 1

SOULAIMAGOURANI

NETWORKING

STRAIGHTTALKMAJ2013

S1


SOULAIMAGOURANI

NETWORKING - HVAD ER DET? Jeg har noget personligt jeg gerne vil dele med jer. Jeg møder godt 80.000 mennesker på et år igennem mit arbejde. Helt ærligt; for hver 100. personer, jeg møder, husker jeg kun een person i meget lang tid efterfølgende. Mange mennesker passerer mig uden at gøre et stort indtryk. Det samme sker sikkert for dig. Vi husker ikke alle vi møder, og ikke alle husker dig. Årsagen skal findes i hvordan vi dømmer og tiltrækkes af mennesker. Vi beslutter os allerede inden for 1 sekund om vi føler at den anden person kan blive en ven eller fjende. Små korrektioner i din måde at kommunikere og tænke og handle på, kan ændre dette og du får en større platform til at kunne kommunikere og ændre det du gerne vil forandre i dit liv og det samfund, du er en del af. Din måde at netværke på er platformen for det der er dit motiv - det du brænder for at skabe, sige og gøre. Folk plejer at le, når jeg fortæller dem at vi danskere er ved at udvikle os til en nation af dumme og dovne funktionærer. Med et glimt i øjet hentyder jeg til at vi alle henter viden fra de selvsamme kanaler og udelukkende deler den med folk vi kender, kan lide og har meget tilfælles med. Dette kan du ændre. Alle taler om netværk og networking. Og det lyder simpelthen bare smart og super enkelt. Alligevel er der bare rigtig mange, som oplever at det er rigtig svært. Fordi hvor ender jeg og hvor begynder jeg? Har jeg overhovedet et netværk, jeg kender jo ikke særlig mange. Ja jeg kender nærmest ikke nogen. Og dem jeg kender, de kan ikke hjælpe mig! Jeg har talt med alle dem jeg kender og det har altså ikke givet nogen resultater, så det nytter jo ikke noget. Kan du også genkende dig selv i de her udsagn? Netværk er: en nem måde for dig at få løst et problem eller en udfordring på en let måde at få hjælp til en opgave og en hurtig vej til viden og information en virkelig effektiv vej til nye opgaver, andre jobs i din virksomhed, til den rigtige uddannelse eller til et helt nyt job Det at networke handler lige så meget om – ja måske endnu mere - at give noget til andre, hjælpe andre eller stille din viden og erfaring til rådighed for andre - proaktivt. Fordi det at du giver noget i dit netværk kan give dig adgangsbilletten til at du senere mere legalt kan bede om hjælp hos andre. Alle har et netværk – det har du også! Måske har du bare brug for inspiration til hvordan du får overblik over dit netværk, får sat mål på hvad du har brug for og hvad du kan give i dit netværk og få lagt en plan for hvordan du kommer fra tanke til handling i dit netværksarbejde.

S1


SOULAIMAGOURANI

DERFOR SKAL DU NETWORKE I de kommende år ændres forventningerne til dig og din måde at arbejde på. Du kommer til at arbejde med opgaver og indgå i samarbejder som bliver mere og mere komplekse. Det at kunne etablere og fastholde langtidsholdbare relationer med dine kunder og samarbejdspartnere bliver simpelthen et must. Din måde at arbejde på ændres fra at være noget fysisk synligt og målbart til noget mere abstrakt og usynligt – altså meget mere tænkearbejde. Så i stedet for at sidde og håndtere dokumenter og beregningssystemer, så kommer du i endnu højere grad til at bruge tid på at undersøge hvordan du tiltrækker og fastholder forretninger og kunder til din virksomhed. Hvordan du skaber relationer til dem – og måske oven i købet bidrage til nye måder at gøre det på. Du kommer til at bruge tid på og være meget dygtig til, at undersøge hvad dine kunder og relationer har brug for og gennemtænke og formidle løsninger og muligheder for og sammen med dem. Dvs. at dine kompetencer og din viden skal være stor og du skal favne mange facetter og muligheder. Så mange at du umuligt kan gøre det på egen hånd. Men bruger du dit netværk og dine relationer i arbejdet, så opgraderer og styrker du kvaliteten af det arbejde du leverer og du styrker og udbygger samtidig dit netværk og dine relationer. Vi har allerede taget de første skridt ind i fremtidens vidensamfund hvor vi er afhængige af enorme mængder af viden – og vi skal have den hurtigt og effektivt, hvis vi skal overleve og være en succes i jobbet og i vores karriere. Dit netværk er din billet til at skabe værdi for din arbejdsgiver og styrke din egen markedsværdi. Det er især i videnstunge sektorer, at viden, erfaringer og rutiner konstant bliver udfordret. Ikke nok med at du skal kunne agere som specialist inden for dit felt. Du skal også kunne tænke bredere, som en generalist. Du skal kunne researche og problemløse dig frem til HELT nye løsninger og ikke bare konstruere nye løsninger ved at kombinere dine gamle erfaringer og din viden på endnu en ny måde. Og derfor er det vigtigt og nødvendigt, at du kan udarbejde dine løsninger SAMMEN med andre. Selv det unikke talent må arbejde igennem fællesskabet. Vores evne til at samarbejde på tværs af industrier, siloer og personlige interesser bliver simpelthen et krav. Så hvis du skal kunne klare dig i fremtidens vidensamfund, i dit job og i din karriere og hvis din markedsværdi skal fastholdes og udvikles – så er du simpelthen nødt til at trække på og dele med dine relationer og dit netværk. Du kan uddanne fra nu af og til du dør, men det vil aldrig kunne stå mål med den kompakte, attraktive og effektive viden du kan få gennem stærke relationer og et loyalt netværk. Og det er den viden, som er den direkte vej til din og virksomhedens succes og resultater.

S2


SOULAIMAGOURANI

... OG DU SKAL GØRE DET STRATEGISK!

Relationer og et stærkt netværk er også et must, hvis du har drømme om et andet job i eller uden for din virksomhed. Langt de fleste jobs bliver nemlig besat gennem netværk. Ja ofte bliver de ledige jobs slet ikke slået op, så sandsynligheden for at netop DU kommer i betragtning til et nyt job, afhænger af om du er dygtig til at mobilisere dit netværk og dine relationer, så de kan åbne nogle døre for dig og hjælpe dig på vej.

Kortlæg hvem du har i dit netværk allerede og hvem du har brug for, for at nå dine mål Yderligere afhænger det også af om du har de rigtige relationer og det rigtige netværk. Mange af os foretrækker at anvende vores tid på dem vi kender rigtig godt. Og ofte er det sådan, at dem som vi gerne vil være sammen med – også ligner os. De interesserer sig for de samme ting og bruger tid på det samme som vi bruger tid på. Det er da også super hyggeligt og meget praktisk, men det tilfører ikke nytænkning, nye muligheder og nye farbare veje for dig. Så når du plejer dit netværk og når du arbejder på at tilføje nye relationer til dit netværk, så skal du overveje hvilke personer det er du har brug for med afsæt i dine mål, ønsker og behov for fremtiden. Hvis du først går i gang med det, når du står med dine udfordringer, problemer og opgaver – ja så bliver det virkelig svært. Men hvis du er dygtigt til at etablere de rigtige netværk og til at have de rigtige relationer, ja så får du meget lettere adgang til ønskejobbet, spændende opgaver, den rigtige løn, indflydelse og information samt andres viden og erfaringer.

S3


SOULAIMAGOURANI

SÅDAN GØR DU Når du skal kortlægge dit netværk skal du allerførst starte med at få overblik over hvad det er du har brug for. Hvilke behov har du og hvad er det for nogle drømme du er optaget af at nå. Din drøm kan f.eks. være, at gennemføre en uddannelse, få et helt nyt job, blive bedre til at arbejde inden for et konkret arbejdsfelt eller noget helt andet. Først når du er skarp på det, kan du arbejde struktureret med dit netværk. Reflekter over dine drømme for fremtiden privat og arbejdsmæssigt hvor er jeg på vej hen i mit privatliv og i mit arbejdsliv? hvilken tilværelse drømmer jeg om? hvad gør mig særligt lykkelig? hvad giver mig energi? hvad holder jeg af at bruge tid på? hvad bryder jeg mig ikke om at bruge tid på? Efterhånden, som du arbejder dig igennem spørgsmålene bliver du måske overrasket over, hvad der i virkeligheden er vigtigt for dig. Det er måske slet ikke det du har fokus på eller bruger tid på nu og det netværk du har eller de relationer du bruger allermest tid på – er måske slet ikke dem som kan hjælpe dig på vej mod dine mål og drømme. Og ærgerligt, at bruge tid, energi og ressourcer på at arbejde hårdt for at kravle op af en stige blot for at finde ud at den ikke står foran den rigtige konstruktion eller vandre ud af en vej uden mål, retning og fokus på hvad det skal gøre godt for. Det kan du undgå ved at bruge tid på at reflektere og planlægge, så du er helt klar over hvem du er, hvilke drømme og mål du har og hvad der gør dig lykkelig. Herefter kan du overveje:

Hvad er det konkret du har brug for andres hjælp med?

Hvilke 5 personer kan bedst hjælpe dig med det?

Hvilke behov forestiller du dig at de har?

Hvordan kan du bedst hjælpe dem med deres behov?

Dine refleksioner giver dig mulighed for at formulere 3 konkrete strategier. Formulér dem så konkret som overhovedet muligt, det hjælper dig med at få overblik over hvor du er på vej hen og hvem der kan hjælpe dig derhen. Se eksempler på strategier på næste side.

S4


SOULAIMAGOURANI

Personlig målsætning

Inden for 2 år vil jeg gerne nå, opnå, udrette, gennemføre, erhverve følgende på hjemmefronten

Faglig målsætning

Inden for 2 år vil jeg gerne nå, opnå, udre tte, gennemføre, erhverve følgende på mit kom petence felt

ning t æ s l å m nel g profes Professio

år vil je fx 2 r o f n følgende Inde å n p o et erne sionelt g sektor eller nog te job, skif et helt and

S5


SOULAIMAGOURANI

SNAK OM DINE MÅLSÆTNINGER Notér og diskutér dine svar med din chef, din partner og dine nærmeste kollegaer. Vær åben om dine drømme. Rigtige mange af os fortier hvad vi drømmer om, for ikke at komme i den situation at andre ler af os. Det er ærgerligt fordi mennesker i bund og grund gerne vil hjælpe dig. Hvis ikke folk ved hvad din målsætning er, kan de heller ikke hjælpe dig. Vær åben om dine ambitioner og karrieremål, skub til din komfort-zone, og luk andre ind i dine ønsker.

NETWORKING FOR ALLE Mange har en opfattelse af, at udadvendte (ekstroverte) har lettere ved at networke end indadvendte (introverte). Det er altså ikke dokumenteret! Faktisk kan Introverte have klare fordele når det kommer til networking. Introverte kan nemlig være ekstremt gode til 1:1 relationer og kommer ofte meget mere i dybden med en relation end ekstroverte. Og der er også mange ekstroverte som er generte og derfor isolerer sig eller har svært ved at komme ud og komme i kontakte med vigtige relationer. Det at kunne interagere med andre mennesker, være opsøgende, udfarende og nysgerrig er en meget vigtig del af det at være en god networker. Uanset om du er den ene eller den anden type, så er det noget du kan lære ved at øve dig og ved at være opmærksom på dine styrker og udfordringer.

INDADVENDTES STYRKER:

UDADVENDTES STYRKER:

Ofte reflekteret og velovervejet, villig til at give plads til dialog, bruger tid på at udvikle relationer, trofast; har ofte (få) gode og tætte relationer.

Kan lettere give udtryk for tanker/følelser, lader op mens de er i dialog med andre , kan lide at møde nye mennesker , er god til at begå sig i grupper/ større arrangementer.

INDADVENDTES UDFORDRINGER:

UDADVENDTES UDFORDRINGER:

Har brug for flere pauser, lader op før samvær med (nye) mennesker, kan blive misforstået, da de ofte holder sig i baggrunden, mangler initiativ – som er vigtigt i en aktiv dialog, tænker før de taler som kan virke tøvende.

Kan virke overfladisk, tempo – kan have tendens til at haste videre frem for at udvikle en relation, kan have svært ved at holde fokus på èn samtale/person, kan have tendens til at tale mere end at lytte.

S6


SOULAIMAGOURANI

Kompetencer og intelligens er ikke tilstrækkeligt for at være god til at interagere og networke med andre mennesker. Her er 4 egenskaber som er særligt vigtige for dig at mestre når du networker: At du har integritet At du tager aktivt ansvar i en relation At du har kompetencer som andre efterspørger At du evner at markere dig så andre kan huske og genkende dig Alle mennesker er forskellige og eftersom du skal networke med mange forskellige typer, må du hele tiden udvikle dig som networker. Du er afhængig af at du: kan tolerere andre og har generelt stærke sociale kompetencer kan rumme og har en positiv indstilling til andre mennesker kan og vil tage imod forandringer er nysgerrig efter at forstå den verden og det fællesskab du er en del af Arbejder du med din evne til at håndtere forandringer, kan du opleve, at du ændrer en negativ komfortzone til at blive en positiv udviklingszone, som fremmer din evne til at networke med mennesker som er anderledes og komplementerende. Hvis du vil vide mere om strategisk networking, så se eventuelt her, du kan også læse mere om hvordan man får andre til at synes om dig i mit blogindlæg: Desværre ikke altid den dygtigste der vinder. Ellers vil jeg bare sige tak fordi du læste med og held og lykke med din fremtidige networking. Bedste hilsner

Soulaima Gourani

S7


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.