TYRKISKE GÆSTEARBEJDERE I KØBENHAVN i 1970’erne
EN SKILDRING AF Veysel Økten
TYRKISKE GÆSTEARBEJDERE I KØBENHAVN i 1970’erne
EN SKILDRING AF Veysel Økten
FORDORD I 1960’erne oplevede Danmark en stærk højkonjunktur, der skabte “flaskehalsproblemer” på arbejdsmarkedet. Der var akut mangel på ufaglært arbejdskraft. Arbejdsgiverne og de især mange konservative vælgere var derfor positivt stemte for at invitere, det man dengang kaldte Fremmedarbejdere, til landet. Disse mennesker kom især fra Tyrkiet, men også fra bl.a. Jugoslavien og Pakistan. De fleste arbejdede i industrien på fabrikker med tungt lavtlønnet arbejde, som man ikke kunne skaffe ufaglært, dansk arbejdskraft til. Mange Fremmedarbejdere slog sig ned i små, billige lejligheder på Vesterbro, og da der opstod et behov for at kunne samles med ligestillede i fritiden, oprettede man nogle steder “Fremmedarbejderklubber” blandt andet i Enghave Kirke. Klubben i Enghave kirke havde 125 medlemmer. Kommunernes holdning til ønsket om sådanne klubber var meget forskellig. Nogen mente det var en god idé, mens andre havde den holdning, at gæstearbejderne kunne bruge de fritidstilbud, der i forvejen var. Ordet Fremmedarbejder, blev senere ændret til Gæstearbejderne, da tanken var, at de kun skulle arbejde i landet i en periode, for derefter at vende tilbage til deres oprindelseslande. I mange tilfælde blev det anderledes. En del blev integreret på arbejdsmarkedet, stiftede familie og fik børn, der gik i dansk skole, hvilket førte til, at familierne stod med hver sit ben i to forskellige samfund. De valgte derfor at blive i landet. Blandt by- og lokalhistorikere er der i disse år en stor interesse for personlige fortællinger og erindringer, da folks egne beretninger beriger os med en viden om hverdagslivet og dagligdagen gennem tiden. Selvom vinduet ud til verdenen er blevet større og kommunikationen mennesker imellem er blevet mere umiddelbar med de social medier, så er det personlige samvær, nabofællesskabet, nysgerrigheden og tolerancen samtidig blevet mindre. Netop derfor kan et menneskes egen fortælling være umådelig givende. Det er derfor en glæde at Veysel Økten, vil dele sin fortælling om gæstearbejdernes liv i København i billeder og ord. Jeg fandt hans små anekdoter på facebook-siderne “Gamle København” og “Dit og Mit København”, som her gengives i et i udvalg. Annette Damgaard Hansen Risskov, dec. 2015
1971 maj mdr. B&W skibsværk København ...farmand var begyndt at arbejde. Der var ingen tid at spilde. LIVET ER LANG LYKKEN ER KORT sangen fra hr. Kim Larsen fik han aldrig bekendtskab til - dæsvere, men at lykken havde sin pris, og livets støreste tyv var netop tiden ...han ønskede også at bidrage - efterlade noget til det gamle København som et tak ..
1972. Enghave kirkens menighedslokaler...I DANMARK ER JEG FØDT ku’ de ikke tilladelse at sige, de var jo lige ankommet, - men i DANMARK vil jeg dø, var absuldt ikke i deres tankegang ...det var lige gået op for nogen af dem, at de faktisk var havnet på en ø .. Øen hed Sjælland håbet hed gamle København.. deres drømme fantasier og tøjstil manglede bestemt ikke kulør. Gud bevare Danmark, som vores kære droning siger.
1971. marts. Vesterbro... Nogen af de de første gæsterarbejdere i Danmark som stolt får taget billed af deres fælles lejlighed, som de har send til hjemlandet ...min far, onkel og et famillemedlem på billed er ikke i live i dag. De kom med store håb i bagagen, fløj ensom i en kiste på en flyvers vinge tilbage til deres hjemeland.
1972. Enghave kirke....SUSAN HIMMELBLÁ Sangen var ikke kommet pâ gaden endnu, det bliver den første sang han kommer til at Synge med pâ ...glæden hyggen over sádan en simpel handling der er pá billedet .. Kære pigebarn havde et navn: Marianna Kabakci, der sammen med sin kære famille brugte tiden med de nyankomne uden at fâ hjælp fra nogen. I dag skal der nok meget mere til at fá sä mange mensker til at smile... forventningerne er blevet større og nul-tolorance ...tak er et fattig ord. Marianne mange tak til jer på deres vegne.
1974. Enghave kirkens menigheds lokaler. TAG DET MED ET GRAM SALT ...var muligvis det første danske ordsprog de nyankomne gæstearbejdere sku’ lære, men nu var der kommet en masse nye krydderier og madopskrifter fra de varme lande, der sku’ prøves. Og disse mensker sku’ også prøve forskelig god dansk mad..... dog uden svin. Man havde respekt for det kulturelle, og snakkede ikke højt om det, som i dag.... og de nyankomne sku’ også prøve at smage “rød grød med fløde” som de senere blev drillet lidt med, at de ikke ku’ udtale.......
1974 en sted i Kbh ..., DER SKAL TO TIL TANGO helst også til den tyrkiske nationaldans med træske man klipser med....VILD MED DANS var de uden tvivl, og de prøvede nu alle de dansetrin, de havde kendskab til for at charme sig ind hos det danske samfund... nok også ind i damernes hjerte, mon snapsen havde spillet sin rolle.....
1977. Vesterbro .....opholdsted for gæsterarbejdere. Deres billeder var sort og hvid, men deres drømme om det nye land, de var kommet til manglede bestemt ikke farver. De prøvede at bidrage med, hvad de nu var Best til: frisør, kok osv... De ku’ finde ud at deles om en avis, hvor de ku’ læse lidt nyt, om deres hjemmland ...... og i dag kan vi ikke deles om så mange ting, der ikke tilhører os.............. tankevækkende. Dagens ret: “ hakkebøf med ris” 10 kr) velbekomme.
1977. Enghave kirke .....”HERREN ER MIN HYRDE “ dette smukke citat havde de nok ikke hørt om. De nye tyrkiske gæstearbejdere brugte tiden i kirkens menighedslokaler frem for at bruge Hovedbanegården som varmestue...men at ØJNENE ER SJÆLENS SPEJL er der ingen tvivl om, når man kigger på deres øjne....
1977 Enghave kirke ..... ET FALSK SMIL KAN GEMME MANGE TÅRER.... De havde nok ikke milighed for at vinde i “Vild med dans” .... men de optrådte så andre mensker også fik indblik i deres folkedans og sange.... to kultur der smelter sammen. Billeder bliver slettet, minderne lagt i skuffen.... mon dit hjerte vil glemme mig..... kære venner, hvis de mensker ikke er en del af det gode gamle København, så kan vi heller ikke overbevise deres unge om, at de er fremtidens Danmark ....
1978. Moselgade, Amager .......en stolt herre der var begynt at få sine drømme opfyldt med håbet i baglommen ...... nu var hans famille også kommet op til Danmark, det land han havde bundet sine håb og drømme til .. hvodan skulle det mon gå.....han havde altid lært og sagt, at Danmark nu også var en del af vores land, og at vi skulle respektere de danske værdier og være taknemlig for, at man nu levede i det gode gamle København .....
1982. Bogfinkervej no 6, København...LIVET ER LANGT LYKKEN ER KORT ..elsker den sang. Brikkene var faldet på plads for min far. Glæden lyste ud af dem: min tre storebrødre og min broes kone, der lige var kommet til kære gode gamle København. Mig og min søster mangler på billedet. Det skal os nok finde sin plads for mig. Det var en fantastisk oplevelse, at man kunne komme vand i noget rød væske, og det blev til saftevand.
1983. Bogfinkervej 6, GAMLE KØBENHAVN .....Mormor kommer på besøg fra Tyrkiet for se, om vi nu havde det godt. Hun villle se det med sine øjne.... de lange breve der blev læst op for hende, som min far skrev var ikke nok... Hun hade haft et hårdt liv og oplevet fattigdommen hel til knoglerne. Hun var en historie i sig selv, og min far skulle have sin radio i rækkevidde... de få nyheder han lyttede til fra hjemlandet ....det var nok hendes første tur ud af landsbyen... jeg havde det fint med hende... kærligt menneske... lige indtil jeg fandt hendes gibis i et glas en tidlig morgen ude i køknet, da jeg skulle i skole....jeg drak aldrig mere vand af de få glas vi havde. Det var sparsomme tider de ku’ holde gryden lun uden at tænde for komfuret...i dag er vi dog også sparsomme... dog ikke på maden, men på at vise vores kærlighed og holde føllelserne lune selvom viljen er der... Forsat god aften kære venner.
Fortælling: Veysel Økten Redaktion og korrektur: Annette Damgaard Hansen Forsidefoto: hovedbanegården ca. 1970 af blandt andet gæstearbejdere