Et udvalg af parker og grønne områder i Aarhus og forstæderne by SKJULTE STEDER

Et udvalg af parker og grønne områder i Aarhus og forstæderne

BYPARKER Vennelystparken og Universitetsparken Vennelystparken, der er ligger mellem Vennelyst Boulevard og Nørrebrogade er den ældste kommunale park i Aarhus. I 1825 lejede oberst Julius Høegh-Guldberg “Folddumperne” uden for Studsgades Port af kommunen, og beplantede området de følgende år. Dette blev begyndelsen til anlægget Vennelystparken, som dengang blev kaldt “Guldbergs have”. “Folddumperne” var en kuperet morænedal, der oprindelig blev brugt til græsning af Aarhus bys kvæg. Arealet var et sumpet og vanskeligt terræn, men Høegh-Guldberg lejede stedet med henblik på byforskønnelse. Lejen var tidsbegrænset til 25 år, og obersten forpligtigede sig til at give arealet tilbage til kommunen i beplantet stand. I 1830 åbnede parken – nu under navnet “Vennelystparken”. Mudderpølen havde forandret sig til et smukt haveanlæg. I 1849 overtog gartner E. Petersen forpagtningen. Han fik tilladelse til at drive restauration i parken. Det blev starten på Vennelysts storhedstid med en lang række af turnerende teatertrupper og varietéer.

Universitetsparken Foto: AU

I løbet af 1920’erne og 30’erne fortsætter underholdningen i Vennelystparken, men i januar 1945 sprænges parkens pavillon i luften ved et schalburgtageangreb, udført af danske nazi-sympatisører som hævn for modstandsbevægelsens arbejde. Dette blev afslutningen på parkens æra som forlystelsessted. I dag står en smuk bakket park tilbage med tæmmet og vild bevoksning omkring et bækforløb. Mod nord adskilles parken kun fra Universitetsparken af nogle få bygninger og Vennelyst Boulevard. Universitetsparken er udformet omkring to kunstige søer. Parken blev anlagt i 1933 af havearkitekt C. Th. Sørensen med smukke egetræer. I 1949 blev der syd for universitetets hovedbygning anlagt et friluft-auditorium/amfiteater med ca. 3.000 siddepladser. Universitetsparken danner i dag rammen om det årlige kapsejladsen hvor ca. 30.000 studerende deltager, og studerende fra fakulteterne møder op og kæmper om ”Det Gyldne Bækken”. Koordinater: 56.164892, 10.206985 og 56.169442, 10.204428 Universitetsparken Foto: AU

Vennelystparken, foto Google

BYPARKER Skanseparken Skanseparken, som omkranses af Marselisborg Allé, Strandvejen, Heibergsgade og Svendborgvej, er anlagt for foden af Skansepalæet i 1901 – 02 med træer og jernstakit udført af smedemester Møller-Holmstoél. Stakittet adskiller palæ og park sammen med nogle store kampesten og stentrapper. Skanseparken var byens andet kommunale anlæg efter Vennelystparken. Parken var et led i den byplan, der blev udført af Hack Kampmann og Ambt i 1898 og udarbejdede for området efter indlemmelsen af en del af Marselisborgs jorder under Aarhus. Palæet og parken har fået navn efter Wallensteins Skanse, som blev anlagt under Svenskekrigen 1627-29 i forbindelse med, at de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus. Parken har et åbent græsareal med enkeltstående træer, bænke og legeplads. Parken bliver brugt især af områdets beboere, som lufter hunde eller solbader på græsset om sommeren, men den er åben for alle. Koordinater: 56.145510, 10.206290

Skanseparken; Creative Commons RhinoMind

Skanseparken; A. Damgaard, Skjulte Steder

Skanseparken; Creative Commons

BYPARKER Botanisk Have Mellem Viborgvej og Langelandsgade anlagde man i 1873 en planteskole, på 8 tdr. land ved Vesterbro Mølle. I 1913 vedtog kommunen at anlægge en botanisk have ved planteskolen og ved samme lejlighed blev det besluttet, at en del af haven skulle indrettes til Frilandsmuseet Den Gamle By, der var et resultat af den stort anlagte Landsudstilling for industri, håndværk og kultur, som løb af stablen på Tangkrogen i 1909. Haven er anlagt i et meget kuperet terræn med mange forskellige rum i forskellige størrelser. Små intime steder i læ af træer og buske, og store dejlige åbne plæner. Et vandløb (Hesselbækken) løber gennem hele haven, videre gennem tre søer og helt til Den Gamle By og dens damme. I parken er et amfiteater, der bl.a. har været brugt til sommerkoncerter og 1. maj arrangementer.

Botanisk Have Creative Commons: RhinoMind

Væksthusene i Botanisk Have blev opført i 1969-1970. Her præsenteres et stort udvalg af tropiske planter. I 2014 blev væksthusene genåbnet efter en større udvidelse og renovering. Botanisk Have blev, efter forslag fra Danmarks Naturfredningsforening i 2014 fredet i 2015, men kommunen ankede afgørelsen, da rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Kristian Würtz (S) mente at fredningen ville spænde ben for kommunens handlemuligheder. I november 2017 stadfæstede Miljøog Fødevareklagenævnet fredningen af Botanisk Have. Koordinater: 56.161357, 10.193445

Botanisk Have Creative Commons: Stan Shebs

Botanisk Have Creative Commons: RhinoMind

BYPARKER Rådhusparken og Musikhusparken Rådhusparken blev anlagt på den tidligere Søndre Kirkegård i forbindelse med opførelsen af Aarhus Rådhus, der blev indviet i 1941. Søndre Kirkegård havde været i brug siden 1818, men i 1912 besluttede man, at kirkegårdsarealet indenfor de næste 25 år skulle udlægges til park og bebyggelse. Derfor ophørte salg af gravsteder, og den sidste begravelse fandt sted i 1926. Af historiske og æstetiske grunde valgte man at bevarede nogle af de mange gravsten og oprette et lapidarium i parkens sydlige ende. På den modsatte side af Frederiks Allé (det gamle kasserneareal), har man ligeledes bevaret den mosaiske kirkegård, der er indhegnet, og i dag er en del af Musikhuset Aarhus’ anlæg, Musikhusparken blev anlagt i forbindelse med indvielsen af samme i 1982 og tegnet af den århusianske landskabsarkitekt, Svend Hansen. Parken består af et græsareal og et geometrisk udformet anlæg med hække, blomster, gangstier, springvand og bænke.

Rådhusparken, Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

Begge parker har skulpturer udført af forskellige kunstnere. Koordinat: 56.152221, 10.201306

Rådhusparken, Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

RĂĽdhusparken, Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

Mosaisk KirkegĂĽrd ved Musikhusets park, Google Maps

Musikhusets park, Creative Common, RhinoMind

BYPARKER Mølleparken Mølleparken er, som navnet antyder, anlagt på Aarhus mølles arealer. I 1286 nævnes vandmøllen første gang. Dengang var møllen kongens ejendom. I 1903 blev møllevirksomheden nedlagt og solgt i 1909 til Aarhus Kommune. Først da møller Weis dør i 1912, og senere hans enke i 1926, overgår møllens romantiske have til offentligt eje. Da møllen fungerede, var området dækket af mølledamme. Senere blev grunden blev drænet og åen rettet til. I forbindelse med opførelsen af det daværende hovedbibliotek i 1930 anlægges den park, der den dag i dag fremstår som et rekreativt område for byens borgere. Oprindeligt var der springvand og blomster anlæg i parken. Parken har haft et broget ry. I 1970’erne og 80’erne blev byens hunde luftet her, og parken fik øgenavnet Pøllemarken. Det blev der rådet bod på med et hundetoilet.

Mølleparken Brætspilsborde, Creative Common, RhinoMind

I 1990’erne blev stedet attraktiv for byens misbrugere, men i 2006 blev der fremlagt en ny helhedsplan for Mølleparken i tæt sammenhæng med den omfattende frilægning af åen. Med denne plan skulle parken i højere grad end hidtil skulle fungere som et rekreativt grønt område i sammenhæng med åen. I parken er der installeret Pannabur - Panna er et streetfodboldspil, bordtennis bord og brætspilsborde. Parken blev samtidig mere åben. Koordinat: 56.155985, 10.200138

Rekreativt område ved Mølleparken/ åen, Creative Common, Kim Bruhn

MĂ¸lleparken Bordtennisbord, Creative Common, RhinoMind

SMÅ BYPARKER Sankt Olufs Kirkegård Park Sankt Olufs Kirkegård hørte til Skt. Olufs Kirke, der lå på stedet frem til 1548, hvor den efter sigende styrtede sammen fastelavnssøndag. Efter sammenstyrtningen brugte man stadigvæk kirkegården til begravelser. I 1637 blev der bygget et kapel og stedet fungerede som kirkegård frem til 1813. Kirkegården blev officielt nedlagt i 1897, hvorefter der blev etableret park på grunden. Den oprindelige kirkegård har været større end den nuværende park, men dens præcise udstrækning kendes ikke. I parken ses nogle af de gamle gravsten, men også Skt. Niels’ mindekors. Den hellige Niels af Århus – eller Sanctus Nicolaus Arusiensis - var kongesøn. Han var frillebarn af Kong Knud 5. Man opfattede fejlagtigt kirkegården som Skt. Niels’ gravsted, muligvis fordi Skt. Olufs Kirke er blevet forvekslet med det trækapel, hvor Niels ønskede at blive begravet – eller også er et trækors på kirkegården blevet forvekslet med det trækors, der ifølge legenden blev rejst der, hvor man havde hvilet under transporten af Niels’ kiste fra Skt. Nicolai domkirke til trækapellet i midtbyen.

Sankt Olufs Kirkegård Park, Foto: Creative Commons, Nico /Nils Jepsen

I 1947-48 lykkedes det Nationalmuseet at frilægge en gammel middelalderkirke inden for Skt. Olufs Kirkegård. Med udgangspunkt i udgravningerne kunne man omtrent rekonstruere den gamle kirkes fundament. Man formoder, at kirken blev bygget tidligt i middelalderen, muligvis allerede omkring år 1100. Koordinat: 56.158301, 10.213228

Sankt Olufs Kirkegård Park, Foto: Creative Commons, Nico /Nils Jepsen

Sankt Olufs Kirkegård Park, Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

SMÅ BYPARKER Kildeparken - 8000 Aarhus C Skt. Nicolaus’ kilde er beliggende ved krydset mellem Strandvejen, Marselis Boulevard og Østhavnsvej. Kilden er knyttet til dyrkelsen af Århus’ lokalhelgen Den hellige Niels af Århus. Den naturlige kilde er i dag udtørret, men det lille anlæg omkring kilden kan stadig besøges. Kilden og anlæggets historie - aarhuswiki.dk Hvornår kilden er knyttet til Niels-dyrkelsen, vides ikke, men den har indtil i hvert fald 1800-tallet været besøgt af syge, der håbede på helbredelse, og der har stået en fattigblok til indsamling. Det var specielt Valborgaften og Sankthansaften, at man drog til helligkilden, da vandets kræfter skulle være stærkest på disse aftener. Som overtroen blev mindre udbredt, fik besøgene ved kilden i løbet af 1800-tallet mere form som udflugter, hvor man så på Valborgog Sankthansbålene i Aarhus og bugten. En af de første beskrivelser af kilden stammer fra Århus Stiftstidende 26. juni 1813. Her skriver avisen om nyinstandsættelsen af Skt. Nicolaus’ kilde: Kilden er blevet reguleret og omgivelserne istandsat på foranledning af Marselisborgs ejer, baron Güldencrone. Anlægget bliver istandsat og nyomlagt flere gange i løbet af 18- og 1900-tallet, da anlægget går i forfald eller direkte bliver udsat for hærværk. Senest blev det nyanlagt i 1979-80, hvor kildevældet reetableredes ved hjælp af en kommunal vandledning, da den naturlige kilde har været udtørret siden omkring 1930. Koordinat: 56.142608, 10.208187

Kildeparken, Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

SMÅ BYPARKER Tjørnelunden - mindepark Ved 4. Maj Kollegiet på Fuglesangs Allé 24 i Aarhus ligger en lille mindelund med flere mindetavler og mindesmærker. Tjørnelunden er som kollegiet rejst til minde om frihedskampens ofre 1940 – 1945. En inskription lyder: Hørte du råbet menneske bror rejs dig af støvet blir i din jord - Halfdan Rasmussen En anden inskription lyder: Drenge I drenge som døde I tændte for Danmark i dybeste mulm en lysende morgenrøde -Kaj Munk En skulptur kaldet “Ung såret mand” er skabt af Knud Nellemose og opstillet i 1953. Koordinat: 56.164020, 10.181382

Tjørnelunden, Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

SMÅ BYPARKER Frederiksbjerg Bypark og byhaver Mellem Læssøesgade og Ankersgade ligger Frederiksbjerg Bypark, der er anlagt et sted i 1990’erne I parken er plantet 12 flotte æbletræer, der giver masser af frugt i slutningen af september og i oktober. Mange af sorterne er først spisemodne i november. I gode æbleår kan hentes æbler helt til frosten kommer. Alle er velkomne til at plukke æbler. Lokale beboere dyrker urter og grønt i små byhaver, som er til privat brug. I parken er der desuden bord-bænke-sæt, legeplads og fitness redskaber. Koordinater: 56.147128, 10.189139

Frederiksbjerg Bypark. Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

Frederiksbjerg byhaver. Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

SMÅ BYPARKER Rehabiliteringsparken - tidl. Marselisborg Hospital De gamle, arkitekttegnede hospitalsbygninger i den nuværende rehabiliteringspark er omgivet af høje træer, brede buske og store, grønne plæner. Parken er en lille oase, der ligger midt i Aarhus hjerte. Haven har som sådan rod i Bygningens tilblivelse i 1913, hvor der i tilknytning til Marselisborg Hospital efter hånden opstod en indhegnet park med små funktionærhaver ved Hospitalet. Da hegnet forsvandt blev parken åben. Havefællesskabet i Marselisborg Hospitalspark I parken ved Marselisborg Centret dyrker borgere fra lokalområdet grøntsager i store, smukke og runde bede. Hvert bed i den fælles køkkenhave er inddelt i felter, så man dyrker sin egen afgrænsede jordlod i haven. Desuden er der to fællesbede, et med bærbuske og blomster, et andet med krydderurter og blomster. Koordinater: 56.142098, 10.186283

Rehabiliteringsparken. Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

PARKER I BYKANTEN Langenæsparken Syd for Frederiksbjerg i Aarhus ligger Langenæsparken, der på ingen måder er lille, men dog forholdsvis skjult for ikke-århusianere/tilflyttere. Langenæs ligger på et oprindeligt næs - en lang, smal stribe landtange, der gik ud i vandet (Aarhus å). Området var et sandet næsten hedelignende landskab. Her blev der anlagt kolonihaver. I begyndelsen af 1950’erne blev der udskrevet en arkitektkonkurrence for dette areal. Et forslag fra arkitekt Steen Eiler Rasmussen førte til, at man byggede i højden for at give plads til store grønne arealer. Kvarteret fik navnet Langenæs efter områdets topografi. Langenæsparken har et stort græsareal med spredte busk- og trægrupper. Et par store æbletræer - samt træer med kirsebær, hyld og andre frugter. De sidste par år har en gruppe beboere også plantet og passet tre bede med frugtbuske. Der findes fine picnicområder med borde og bænke, hvor de tilhørende grill giver mulighed for at lave mad. Der er en asfalteret sti i den sydlige del af parken, og der findes også en Disc Golf bane med fire permanente kurve, som er anvendelige hele året. Koordinat: 56.143278, 10.181987

Langenæsparken. Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

PARKER I BYKANTEN Vorrevangsparken Vorrevangen ligger i den nordlige bydel. I 1952 var der endnu kun landbrug på markerne omkring Vorregård, der har givet navn til Vorrevangen. Den endelige projektering af kvarteret Vorrevang nord for Vejlby Ringgade tog sin begyndelse i 1953 i forbindelse med en lokal arkitektkonkurrence. Planen for bebyggelse blev udearbejdet af Stadsarkitektens Kontor og opført af Andels Boligforeningen Annex. Planen for området inkluderede en park på den nordøstlige side af Vorregårds Allé.

PARKER I BYKANTEN

Ud mod Vorregårds Allé er der en legeplads. Selve parken består af et åbent græsareal med et regnvandsbassin - eller sø, der tiltrækker mange fugle, en sti og spredt beplantning med et lille tæt bevokset areal, hvor der ofte ses harer.

Haveforeninger og ungdomsklub Mod nord grænser parken op til Haveforeningerne Risvangen og Grænsen samt Klubben Vorrevang, der i daglig tale bliver kaldt Klubben Nydam.

Vorrevangsparken. Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

Klubben Nydam er et fritidstilbud og ungemiljø for børn og unge i alderen 4. kl. til 18 år, hvor børnene og de unge kan være sammen med deres kammerater i trygge rammer. I klubben er alle børn og unge meget velkomne. Koordinater: 56.186221, 10.202510

Vorrevangsparken. Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

Klubben Nydam, Foto: A.Damgaard, Skjulte Steder

Vorrevangsparken. Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

Haveforening Risvangen, Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

STRANDPARKER Tangkrogen Tangkrogen opstod i forbindelse med anlæggelsen af Aarhus Sydhavn i 1905. Udbygningen af Sydhavnen dannede en vinkel mellem det nye havneområde og Strandvejen, hvor tangen blev fanget og lå i meterhøje lag i fordybninger, der var dannet efter fjernelse af grus og ral fra stranden. Stanken fra den indfangede tang gjorde det vanskeligt at afsætte de omkringliggende strandvejsvillaer, og da det blev vedtaget at afholde landsudstilling i området i 1909, måtte kommunen løse problemet. Det gjorde man ved at fjerne tangen og fylde hullerne i stranden op og efterfølgende reducere vinklen. I 1909 blev Tangkrogens areal udvidet med ca. 0,25 hektar for at indgå i Landsudstillingen. I 1945 umiddelbart efter 2. verdenskrig, begyndte fritidsfiskere i stigende grad at ro ud i Aarhusbugten for at fange fisk. Tangkrogen blev benyttet som ophalingsplads for pramme og både. Da kommunen efterfølgende krævede ordnede forhold, dannede man Strandvejens Bådlaug omtrent hvor Marselisborg Renseværk ligger nu. Senere blev Tangkrogen ændret og udvidet og fiskerne flyttede til den nuværende plads.

Tangkrogen Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

I dag er Tangkrogen er et grønt område på 13,2 hektar i Marselisborgkvarteret - i den sydøstlige del af Aarhus midtby. Der er forskellige aktiviteter i området, som for eksempel cirkus, kræmmermarkeder, koncerter, motionsløb, Food Festival. Koordinat: 56.138739, 10.207520

Tangkrogen Foto: Creative Common, Nico-dk

Tangkrogen Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

STRANDPARKER Åkrogen Strandpark Åkrogens strand ved Egå Marina giver mulighed for vindsurfing, beachvolley, strandlege, badning, boldspil eller drageflyvning. Ved stranden ligger et dige og en park med mulighed for solbadning, løbecykel- eller en gåtur, f.eks. ad stien over broen ved Egåen til Egå Marina og langs med stranden ind mod byen til Bellevue. Koordinater: 56.203280, 10.283443

Åkrogen Strandpark Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

STRANDPARKER Ørnereden og Strandmarken ved Moesgaard Strand Ørnereden I Marselisborg skoven syd for Aarhus ligger Ørnereden, som er en overdækket plads med borde og bænke, hvor man kan spise sin medbragte madpakke. Ørnereden ligger lige midt skoven og tæt ved stranden, så der er masser af oplevelser for hele familien. Der er oplevelseslegeplads, som er inspireret af urtidshavet. Koordinater: 56.101193, 10.237216 Strandmarken Området rummer store græsarealer, hvor folk, der ikke ynder at ligge i sandet og solbade, kan nyde kaffe og medbragt madpakke på et tæppe med familien. På et af disse arealer afholdes det årlige Vikingetræf Koordinater: 56.085574, 10.246948 Der er iskiosk begge steder.

Vikingetræf - Strandmarkerne Creative Commons Wikiwand

Ørnereden: Creative Commons, Poul Krogsgård

Strandmarken med iskiosk, Creative Commons Nils Jepsen /user:Nico

SKOVPARKER - Marselisborgskovene Stadionsørene I slutningen af 1800-t, da Aarhus overtog Marselisborg Jorde, blev Havreballe Skov åbnet for offentligheden i sommerhalvåret. Området blev herefter kaldt Friheden i folkemunde. I skoven lå skovfogedens hus Humlehavehuset, hvorfra han trakterede de mange borgere, der tog en tur ud i Friheden. Men det generede skovrideren, at skovfogeden brugte mere tid på sin ikke helt lovlige gesjæft end på sit arbejde. Byrådet ansatte derfor restauratør Hans Rising, der fik tilladelse til at rejse pavillon “Friheden” i 1904. Herfra gik det slag i slag med forlystelser og gøgl. D. 2. maj 1958 åbnede “Folkeparken Friheden” officielt med gynger og karruseller og et stort festfyrværkeri. I slutningen af 1910’erne blev de sumpede områder i Havreballe Skoven inddæmmet til skovsøer på begge sider af det senere Stadion Allé. I Tivoli Friheden ligger, hvad man kalder Luksusdam og Skovfogeddam. Lige uden for Tivoli Friheden ligger Ødam og på den modsatte side af Stadion Allé ligger Svanedammene - også kendt som Stadionsøerne. Stadionsøerne har siden deres oprettelse været et populært udflugtsmål for skøjteentusiaster om vinteren. I foråret er skovbunden beriget med et væld af anemoner og om sommeren et rigt fugleliv blandt andet er isfuglen set her. Havreballe skov har i perioder heddet Ladegård Skov. På matrikelkort benævnes skoven som en fredsskov – det vil sige en skov, der var beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m. Begrebet opstod i begyndelsen af 1800-t., da stigende befolkningstal og krige førte til skovhugst. Koordinater: 56.135776, 10.195272

Skovsøerne, Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

SKOVPARKER - Marselisborgskovene Marselisborg Slotspark Syd for Havreballe Skov ligger Marselisborg Slot, der blev opført i 1899-1902 som en del af Aarhus bys bryllupsgave til det daværende tronfølgerpar, sidenhen Kong Christian X og Dronning Alexandrine. Kongehuset skriver følgende: Marselisborg Slotspark er omkring 13 ha, og den består af store græsplæner omgivet af træer, små søer og bevoksede små bakker samt en urtehave, rosenhave og skulpturer. I slotsparken findes der mere end 20 skulpturer, som er spredt over hele parken. Blandt kunstværkerne ses blandt andet Peter Brandes ”Marselisborg-krukken”, som er 4,78 meter høj og vejer 6,5 ton. Blandt slotsparkens skulpturer er H.K.H. Prins Henrik ligeledes repræsenteret med skulpturerne ”Åbent hjerte”, ”Torso” og ”Elskende par”. Slotsparkens rosenhave blev anlagt i 1975-1977, og H.M. Dronningen har tegnet skitserne. Rosenhaven består af 350 forskellige rosearter, hvoraf flere roser har været dyrket i oldtiden. Midt i rosenhaven findes et spir med kobbertag, der stammer fra Otto Mønsteds nedrevne margarinefabrik (1981) i København. Marselisborg Slotspark er åben for offentligheden, når den kongelige familie ikke har residens på slottet. Der er vagtskifte med Den Kongelige Livgarde kl. 12.00 i de perioder, hvor Dronningen opholder sig på slottet. Koordinater: 56.127172, 10.200007

Marselisborg Slotspark, Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

SKOVPARKER - Marselisborgskovene Mindeparken De første initiativer til anlæggelse af Marselisborg Mindepark, på markerne øst for Marselisborg Slot, blev taget i 1905. Det var oprindeligt tanken, at parken skulle være et samlingssted for udenlandsdanskere på besøg i hjemlandet inspireret af Rebild Bakker. Mindeparken blev indviet 5. juli 1925 af kong Christian X og med deltagelse af dansk-amerikanere. Planen fik dog ikke fodfæste, da Rebild-festerne ved Rold Skov fik størst tilslutning. Kan man ikke mindes det ene, så kan man mindes det andet. Et Mindemonument udformet som en stor rotunde med motiver fra 1. Verdenskrig og faldne soldaters navne blev skabt af billedhugger Axel Poulsen og indviet d. 1. juli 1934 i Mindeparken. Parkens områder 1 Rømerhaven 2 Træsamlingen 3 Monumentet 4 Donbækhaven 5 Rhododendron-skoven Koordinater: 56.130319, 10.210366

Mindeparken, Creative Commons Sten

Mindeparken, Creative Commons Nils Jepsen /user:Nico

Mindeparken, Creative Commons RhinoMind

SKOVPARKER - Marselisborgskovene Forstbotanisk Have I Jægerskoven umiddelbart syd for Marselisborg Slotspark lå skovridergården Louisenlund. Skovrideren fra 1919 til 1946 var Niels Johan Bang. Bang var initiativtager til etableringen Forstbotanisk have, der blev anlagt omkring skovriderboligen. Niels Johan Bang var også initiativtager til Dyrehaven i den sydligere beliggende Thorskov. Forstbotanisk Have, også kaldet Forsthaven, er en skøn naturoase med omkring 900 forskellige arter af træer og buske. Haven er anlagt i 1923, og ud over hvad der er plantet gennem tiden, indeholder den også flere majestætiske, gamle ege- og bøgetræer fra tiden før havens anlæg. Træerne danner en slags overetage i haven og bidrager til det forunderlige, troldeagtige præg, der kendetegner Forsthaven. Sunyata & Stilhedens Sted Ved havens lille dam står en sten med inskriptionen “Stilhed er det virkeliges sprog”. Den er rejst i 2005 til minde om den danske mystiker og vismand “Sunyata”, der blev døbt Alfred Julius Emanuel Sørensen i 1890 i Kolt ved Hasselager. I flere år rejste han rundt som gartner i Frankrig, Italien og England. I 1930’erne tog han til Indien og arbejdede bl.a. som gartner hos Nehrus søster. I Indien blev han inspireret af den indiske guru Ramana Maharishi. Efter at have levet i Indien som hellig mand i mere end 30 år rejste han til USA, hvor han døde i Californien i 1984. Koordinater: 56.125476, 10.201742

Forstbotanisk Have, Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

SKOVPARKER - Marselisborgskovene Dyrehaven Marselisborg Dyrehave ligger i Thorskoven og er anlagt af Skovrider Niels Johan Bang. Ved etableringen i 1932 blev dyrehaven oprettet som en lille safaripark med nogle få almindelige dyr. Oprindeligt blev sikahjorte udsat til at græsse i det åbne område. Senere er der også blevet udsat rådyr og vildsvin. Selve parken er blev udvidet af flere omgange. Den ejes og drives af Aarhus Kommune. Parken er åben året rundt i alle døgnets lyse timer med masser af plads til leg og gode vandreture. I parken er der opstillet borde og bænke, hvor man kan nyde en madpakke og en kop medbragt kaffe. Dyrene må kun fodres med æbler og gulerødder, de tåler ikke brød. Koordinater: 56.120906, 10.221002

Dyrehaven, Creative Common RhinoMind

Dyrehaven. Foto John-Poul Pearson

SKOVPARKER - Marselisborgskovene Ferdinands Plads / Tumlepladsen i Riis Skov I princippet kunne man nævne hele Riis Skov som en park, da skovens udstrækning er begrænset. Skoven har en historie, der rækker tilbage til Dronning Margrethe I, som i slutningen af 1300-t. red langs bymarkerne og fastsatte grænserne, samtidig sikrede hun Aarhus by og dens borgere den sydlige del af Riis skov. I 1542 skænkede Kong Christian den III Aarhus købstad den nordlige del af Riis Skov. Fra 1825 oprettedes danserestauranter som Salonen (Sjette Frederiks Kro), Ferdinandspladsens Traktørsted med en plads, der blev brugt til forlystelser i sommerperioden. Traktørstedet lukkede og blev erstattet af Aarhus Borgerlige Skydeselskabs pavillon i 1880, der stadigvæk ligger på Ferdinandsplads. I 1869 kom Pavillon i Riis Skov, der bød på sang, dans, keglespil og udskænkning, og som i dag er Vandrehjem. Risskov er i dag beriget med vandre- og løberuter, samt fitnessstation ved Udsigten i den sydlige skov.

Tumlepladsen, Creative Common

Men frem for alt er der Tumlepladsen - en park, der i nyere tid har været brugt til 1. maj møder, øveplads for vikingekrigere og afrikanske dansetrupper - og som nu har fået legeplads, fodboldbane, bolstederne ‘Daus’ og ‘Warming’ samt bålhus. Her findes også borde og bænke, og alle må anvende pladsen, der især bliver brugt af institutioner og skoler. Koordinater: 56.176844, 10.222872

Tumlepladsen, Creative Common

Tumlepladsen, foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

FORSTADSPARKER Forteparken - Vejlby-Risskov På toppen af Vejlbybakken ligger Forteparken. Parken er et langstrakt græsareal omkranset af boligkvarterer. Parken strækker sig fra Grenåvej til Skolesvinget - og fra Skolesvinget til Ellebjergvej. Der er stier i parken, som er afskærmet fra de omkringliggende villaer af træer og buske, og en fin blomstereng skaber liv i parken. Cirka midt i parken ligger en legeplads med klatrestativ, gynger, sandkasse, legehus og balancebomme, og i nærheden af legepladsen er der et bordbænkesæt. Der er opstillet bænke og affaldsstativer flere steder i parken. Parken er grundet dens længde perfekt til frisbee. Koordinater: 56.195698, 10.221695

Forteparken, Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

FORSTADSPARKER VESTERENG Vestereng er et meget gammelt eng- og naturområde beliggende nordvest for Christiansbjerg. Det var oprindeligt en indhegnet mark i Brendstrup ejerlav i Tilst sogn. I 1790’erne blev Vester Enggård bygget af Ancher Jørgen Secher til Kjærbygård. Denne gård blev købt af Aarhus Kommune i 1939, hvorefter avlsbygningerne blev revet ned, så byens garnison kunne anvendte arealet til eksercerplads. Militæret gjorde brug af området frem til 1978. Herefter fortsatte Hjemmeværnet med at gøre brug af skydebanen frem til 1987. I dag er en del af skydebanen omdannet til Beach-Vollybane. Bunkere i skoven ved Vestereng vidner om stedet som militærområde. På den anden side af Skovklyngen vest for Skydebanen ligger Bildbjerg, hvorfra, der er et fantastisk udsyn. Vestereng består af både åbne græsarealer og løvskov. Træklatring er tilladt her, som et af de få steder i Aarhus Kommunes. Engen har en varieret natur med lidt skov og Koldkær Bæk, der løber igennem terrænet. Det har ført til et meget rigt dyre- og planteliv med sjældne insekter og sang fra mangt et næb. Blandt andet høres Munk, Kærsanger, Havesanger, Tornsanger, Gærdesanger, Løvsanger, Gransanger, Sangdrossel, Solsort, Rødhals, Jernspurv, Gærdesmutte, Rødstjert. Langs cykelstien, har kommunen for nylig plantet en æblelund samt bede med spiselige vilde urter og lavendler, og et 300 meter langt jordbærbed. Projektet er en del af ”Smag på Aarhus” - et ambitiøst natur- og madprojekt, der skal skabe spiselige og sanselige miljøer i Aarhus. Koordinater: 56.185534, 10.178617

Vestereng, Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

FORSTADSPARKER 101 Friendship Park - Skejby 101 Friendship Park er en særlig oase ved Koldkær bæk, udformet som et fristed med plads til fordybelse og eftertænksomhed i ly af smukke japanske træer. 101 Friendship Park ligger tæt ved Aarhus Universitetshospital. Parken er inspireret af de japanske skovhaver og plantet af Aarhus Kommunes chefgartner Vagn Hansen med 101 træer af forskellige japanske træsorter. Parken er et levende mindesmærke over 150 års venskab mellem Danmark og Japan Parken er skænket til byens kommende generationer af Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 og EU-Japan Fest Kommitée og jorden er skænket af Region Midtjylland. Parken skal være til inspiration for fællesskab, samarbejde og gensidig forståelse. Navnet: Den dag idéen til parken blev formet, fyldte Chefen for EU-Japan Fest Kommitée Mr. Shuji Kogis mor 100 år, og samme dag fik han sin første sønnesøn (101). Koordinater: 56.185228, 10.171423

101 Friendship Park, Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

FORSTADSPARKER Marienlystparken - Hasle Parken ligger i den vestlige del af Herredsvang langs Fjældevænget Busvej mod syd og Brendstrup Skov mod vest. Marienlystparken er en af de største parker i Aarhus, og den rummer både store åbne plejede græsarealer, engarealer med vild natur og skovklædte bakkeområder. Der er anlagt et amfiteater, fodboldbaner, legepladser og en 6-hullers golfbane. Ved parkens naturlegeplads er også opstillet grillpladser til fri afbenyttelse. Marienlystparken blev etableret i forbindelse med udviklingen af det vestlige Hasle i 1970’erne, og i dag er det en del af en grøn kile, der strækker sig fra Vestereng over de nye grønne områder ved Aarhus Universitetshospital Skejby (DNU) etableret ca. 2013 - 2017 og Brendstrup skov etableret i 1988. Parken ejes af Aarhus Kommune og drives af kommunens Natur og Miljø-afdeling, men den kan lejes til offentlige arrangementer Det er en sjælden smuk og behagelig park. Koordinater: 56.179242, 10.157034

Marienlyst. Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

FORSTADSPARKER Hasle Bakker er et rekreativt område i Brabrand i den vestlige del af Aarhus, mellem Edwin Rahrs Vej og Jernaldervej og vest for Ring 2 i Hasle.

Bjergruten N

Hasle Bakker og Skjoldhøjkilen

Hasle Bakker består af tre store jordvolde, dannet af ca. 1 million kubikmeter overskudsjord fra byggerier, anbragt på et 15,5 hektar stort areal i 1990’erne. Naturforvaltningen i Aarhus Kommune initierede omkring år 2000 en landskabsplan for området, og i 2006 blev det rekreative landskab Hasle Bakker indviet.

Hasle Bakker består af de tre bakker ’Spiralen’, ’Bakkekammen’ og ’Plateauet’. Fra bakkerne er der en fantastisk udsigt over Aarhus By. Bakkerne er indrettet til mountainbike og -løb, vandreture og stisystemet på bjergkammen er anlagt “på langs”, så det er muligt at komme til tops med kørestol og barnevogn.

Bysvale

Vegetationen består hovedsageligt at græs og vilde blomster.

Dagpåfugleøje

Skjoldhøjkilen Fra Hasle Bakker kan man spadsere hen til Skjoldhøjkilen, hvor man kan nyde det varierede terræn, der veksler mellem bakkelandskab, skovområder og søer.

Holmstrup Gård

Koordinater: 56.168478, 10.141457 5

3 Løvfrø

Skjoldhøjkilen er beliggende i Brabrand, og med sine 3,5 kilometer går den som en kile ind i byen og ud til True Skov. Skjoldhøjkilen er meget velbesøgt og bruges til et væld af friluftsaktiviteter. Blandt andet er der anlagt fire løberuter på henholdsvis tre, fem, syv og ti kilometer, og løbeunderlaget varierer fra anlagt sti med grus og asfalt til skovbund eller græs. Endvidere er der opsat faste poster til orienteringsløb.

illustrationer Bjarne Golles

SIGNATURFORKLARING:

nr.

Se tekst side 2 Rute = 8 km

Koordinater: 56.169865, 10.119543

Picnichus

250 m

Hasle Bakker. Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

FORSTADSPARKER Klokkerparken - Hasle Klokkerparken er en grøn kile mellem de to villakvarterer ved Klokkerbakken og Klokkerfaldet. Parken strækker sig fra Ryhavevej til Klokkervej. Parken er en åben græspark med fritstående træer mod randen. For 50 år siden udviklede arkitektfirmaet Møller og Wichmann området. Beboerne har selv betalt parken. Her mødes mennesker, som om efteråret samler spisekastanjer og drøfter, hvordan de bruges bedst. Her mødes også hundeejere, som lader deres hunde lege sammen, mens de får sig en snak. Terrænet falder markant: ca. 20 m fra nord til syd, hvilket opleves tydeligt og er en del af parkens karakter. Fra parken er der en flot udsigt over byen. Gennem nederste 2/3 af parken er et vandløb fritlagt i en kanallignende grøft med sider af granitsten. Nederst i parken ligger en stor legeplads der henvender sig til både store og mindre børn. Koordinater 56.161989, 10.157329

Klokkerparken. Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

FORSTADSPARKER Tilst Bypark og Langkæret Tilst Bypark er en åben park, bestående af store græs- og engarealer omgivet af høje træer. I den nordlige ende af parken findes et legeområde med dyr og en grillplads samt bordebænkesæt. Ind mod Langkærparken ligger en Vườn Rau a Mẩn - hvilket er en vietnamesisk vegetabilsk have. I parken er der anlagt en Disc Golf bane med 9 permanente kurve. Banen berører det meste af parkens arealer, og har åbent hele året. Nord for parken ligger Langkæret som er forbundet til parken med stier. Langkæret består af 3 afsnit adskilt af stier, Stisystemet giver mulighed for gå- og løbetur af forskellige længder. Koordinater: 56.190262, 10.098802

Tilst Bypark/Lankkæret. Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

Vườn Rau a Mẩn . Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

Tilst Bypark/Lankkæret. Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

FORSTADSPARKER Åby Park Åby Park er beliggende mellem Silkeborgvej og Vibyvej. Den kaldes af nogen for Åbyhøj Park. Åby Park er af ældre dato. I 1925 udgravede man. hvad man kalder Åbyhøjstenen i haven hos maskinarbejder H. A. Rosenbech, Thyrasvej 20, (nu Vølundsvej 22). Stenen blev slæbt ned i Åby Park, hvor den blev anvendt som mindesten for sognerådsformand O. I. Offersen. Stenen står der stadig. Parken har legeplads og en petanquebane samt adgang til nærliggende boldbaner. Ligeledes er der multibane og et udendørs fitness-areal med lysmast som tænder, når banen og fitness bliver brugt om aftenen. I 2015 blev der plantet rabarber, bladbede, skovjordbær, purløg og en række krydderurter af en lokal beboer. Der er også mindre kendte spiseplanter, som langbladet ærenpris, moskuskatost, trekantblomst og lungeurt. Koordinater: 56.154876, 10.163589

Åby-Park. Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

FORSTADSPARKER Byvangen og Viby Park Byvangen Byvangen ligger som en firkant park mellem Øster Allé, Poul Helgesens Vej, Byvangs Allé og Grundtvigsvej i Viby. Parken er af ældre dato, men i 2012 blev parkens legeplads etableret med fitness og samtidig blev der plantet spiselige bærbuske i parken. Ved legepladsen er der ribs og solbær, og på en vold langs motionsredskaberne vokser stikkelsbærbuske og lidt rabarber. I parken er der desuden en lille sø og bænke. Viby Park Fortsætter man ud af Grundtvigsvej til Kirkevej. finder man Viby Park ved Viby Skole. Viby Park er en fin lille bypark med en lille sø, der skaber en hyggelig atmosfære. Der er to stier, der går gennem parken samt flere bænke, hvor man kan slappe af. I parken er der en buste af Lars Bjørnbak, som var grundlægger af ”Viby Højere Landboskole”. Koordinater: 56.130616, 10.168989 og 56.126616, 10.165935

Viby Park, Google Maps

Byvangen. Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

FORSTADS-NATURPARKER Høskoven - Viby Viby Høskov er som sådan ikke en park, men en gammel bøgeskov, der ligger i et naturskønt område nær Brabrand Sø. Høskoven ligger op til den sydlige motorsvejsudfletning og ud mod et lille kolonihaveområde tæt på Brabrand Sø. Skoven består af gammel løvskov med flere egnede klatretræer. Træklatring er tilladt her som et af tre steder i Aarhus Kommune. Det udpegede område ligger mellem den sti, der går under motorvejen og ud til Brabrandstien og de åbne enge ved Døde Å. Skovbrynet ud mod engene rummer flere velegnede klatretræer. Forsøg med nyt engstykke - smag på Aarhus Under højspændingsledningerne gennem Aarhus skove er alle træer ryddet væk, og stykket skal fremover holdes fri for høje træer. Som et forsøg er der sået en spiselig urteblanding ud i den nye eng. Alle kan være med til at følge, hvilke urter, der klarer konkurrencen mod græs og brændenælder.

Høskoven. Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

Der er kirsebær, brombær og hindbær i skoven, og nu er der også tilføjet spiselige urter, bl.a. af isop, katost, kæmpe natlys og salvie. Ved Høskoven findes en Dyregravpladsen, som er beliggende på Høskovvej/ Skovkanten, 8260 Viby J

Høskoven. Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

Dyregravpladsen. Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

FORSTADS-NATURPARKER Katterhøj, Skåde Katterhøj ligger ved Skåde Bakker og er en del af Søhøjlandets istidslandskab. Stedet består af et græsklædt bakkelandskab med lidt skov, hvoraf nogle træer bærer præg af høj alder. Der er bålplads og tilhørende bord- og bænkesæt. Ved Katterhøj bliver der blandt andet holde Sct. Hans og om vinteren er Katterhøj en yndet kælkebakke. Katterhøj udgør et godt udsigtspunkt over byen. For foden af bakken ligger en lille idyllisk dam med bænke.

Katterhøj, Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

Koordinater: 56.104645, 10.210946

Katterhøj, Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

Å-PARKEN / BRABRANDSTIEN Århus ligger i en frugtbar ådal, omkranset af opadstigende bakkedrag med Holme Bjerge og Skåde Bakker mod syd samt Vejlby og Lisbjerg bakke mod Nord. Fra vest skærer Århus Å sig fra Solbjergområdet gennem Årslev Sø og Brabrand Sø og midt igennem byen, hvor den udmunder i Aarhus Bugten. Åparken ligger mellem Aarhus Å og Carl Blochs Gade tæt på byens centrum. Parken er et åbent græsareal med enkeltstående træer. og buske. og med plads et arrangementer. Gennem parken løber en gangsti, der har forbindelse til Brabrandstien og videre rundt om Brabrand søen. Der er enkelte bænke, og om sommeren bruges det grønne areal til friluftsaktiviteter som boldspil og solbadning.

Å-parken. Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

Brabrand Sø Brabrand Sø ligger i Aarhus Ådal. Ådalen. Rundt om søen løber Brabrandstien, som er en 10 km lang strækning, der bruges til gå-, cykel-, rulleskøjte- og løbeture. Søen er desuden hjem for Brabrand Rostadion, hvor byens lokale roklubber træner. Naturen omkring Brabrand Sø, og Ådalen skærer sig, som en grøn kile ind i Aarhus by. Det er muligt at sejle helt ind i midtbyen på Aarhus Å. Brabrand sø og Ådalen har et meget rigt plante og dyreliv.

Å-parken/Brabrandstien Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

SØPARKER Naturcenter Sølyst og Brabrand Søpark Naturcenter Sølyst - også kaldet Natursamarbejdet er en del af Børn og Unge, Pædagogik og Integration og tilbyder aktiviteter til både dagtilbud, skoler og klubber i Aarhus Kommune. Selv skriver de: Der er både faste aktiviteter, som fx. foderrunder, hesteforløb og mere årtidsbestemte aktiviteter, som når fårene skal klippes, honning skal slynges, eller kyllinger skal ruges ud i rugemaskinen. Natursamarbejdet er en del af projekt Haver til Maver, hvor mad, have, sundhed og natur er i fokus. Børnene er blandt andet med til at så frø, luge ukrudtet, høste grøntsagerne og til sidst tilberede dem. Der er også mulighed for at lære, at omgås dyrene og naturen med respekt samt se dyreunger, der kommer til verden og vokser sig store samt se, hvorledes dyrene passes.

Naturcenter Sølyst , Google Maps

Koordinader: 56.146137, 10.140438 Brabrand Søpark er blevet opgraderet af Møller og Grønborg Landskabsarkitekter på foranledning af Aarhus Kommune, Natur & Miljø, Grønne. I vådområdet er et bro- og terrasseanlæg, der skaber en tværforbindelse mellem de eksisterende stier. Der er et grill- og picnicområde samt boldbaner. Ved de store træer ved Qvistgaardsvej er der anlagt fem plateauer i beton. På det ene er en stationær grill, et tilberedningsbord samt bænke og affaldsbeholdere. Parken har ofte været brugt til Grundlovsmøder og andre arrangementer. Ved Qvistgaardsvej ligger Søparkens Legeplads. Koordinater: 56.151443, 10.107204

Naturcenter Sølyst , Google Maps

Brabrand SĂ¸park, Creative Common, RhinoMind

DEN GRØNNE HOVEDSTRUKTUR I 1988 opstod projektet “Århus omkranset af Skove”. Planen havde som mål at skabe en ring af grønne områder omkring byen ved at udvide kommunens skovareal fra ca. 5 % til ca. 11 %. I planen arbejdede man ud fra begrebet “den grønne hovedstruktur”, hvor man forestillede sig kommunens “bydele” adskilt af naturområder. I den forbindelse blev der skabt følgende plantager, hvoraf flere fortsat udvides: Skødstrup Skov, Lisbjerg Skov, Bærmoseskov, Mollerup Skov. Brendstrup Skov, Gjellerup Skov, Tranbjerg Skov og Solbjerg Skov. Under højspændingsledningerne i alle skovene er alle høje træer væk. Det betyder at der er opstået nye enge, som kommunens projekt “Smag på Aarhus” forsøger at berige med spiselige planter. Skovene har naturlivis også tiltrukket råvildt, ræve, egern, fasaner,og andre fugle. I overensstemmelse med Aarhus Kommunes hensigsterklæringer omkring de nye Aarhus-skove, blev de designet til at understøtte borgernes muligheder for at aktivere sig i naturen. Skovene har derfor shelters, bålpladser, ruter for vandre- og løbeture. Grundene til at rejse skovene var: Skov binder CO2 - hver hektar ny skov binder ca. 14 ton CO2 om året. Skov beskytter vandet - både det over og under jorden. Skov skaber nye friluftsmuligheder. Skov gør nærliggende boligområder mere attraktive. Skov forbedrer den biologiske mangfoldighed i naturen.

Brendstrup skov ved Marienlyst Park, Foto A. Damgaard, Skjulte Steder

Skødstrup skov, blev etableret allerede i 1976 ved at 50 arbejdsløse unge mennesker såede 22 tons lokalt indsamlet agern, der er blevet til 12-15 m høje træer. I kanten af skoven er der en stor hasselskov og tværs gennem skoven en grøn eng med blodkløver, kamille og forglemmigej. Tranbjerg Skov er plantet i flere etaper. Første etape var i “Plant et Træ”-året 1983, hvor børnene i Tranbjergskolerne såede 6 ha mark til med agern. Senere i 1989-89 og 2004, blev skoven så udvidet til sit nuværende areal på 73 ha. Skoven byder på et naturnært friluftsliv, for byens mange borgere, i overenstemmelse med Aarhus Omkranset af Skov-planen. Brendstrup Skov belv etableret i 1988. I skoven er der flere små vandhuller, hvor der lever forskellige paddearter. Skoven bliver flittigt brugt til friluftsaktiviteter som vandreture, løb og ridning. I skoven er der en shelter og en bålplads, man kan benytte sig af.

Brendstrup skov ved Skejby Universitetshospital/Koldkær Bæk. Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

Gjellerup Skov er en smuk egeskov, der blev anlagt i 1989. I skoven er der en stor græsslette med en fin blomsterflora. Tværs gennem skoven er der anlagt en bred udsigtskile med et shelter og en bålplads. I skoven er der udlagt en løberute på 1.7 kilometer, og der er opstillet forskellige aktivitetsredskaber. Lisbjerg Skov er en gammel skov, men i perioden 1990-96, plantede Aarhus Kommune 100 ha ny skov på nabomarkerne og i gamle grusgrave mod vest og syd. Den nyrejste del af Lisbjerg Skov er en kombination af skov og åbent landskab med sletter, enge, småsøer og dale. Der er eg, bøg, ask, birk, lærk og fyr og i skoven er der shelters.

Mollerup Skov, Creative Common, RhinoMind

Mollerup Skov ved Vejlby er anlagt af Aarhus Kommune i perioden 1993-97. Der går græssende kvæg. Danmark har ikke længere de store grupper af vilde dyr, som vildsvin, kronhjort, elg, bæver, heste og okser, der tidligere skabte dynamik i naturen. Derfor sætter man ofte planteædere ud på områderne, så de kan hjælpe med at holde vegetationen under kontrol. Skoven har store, åbne græsarealer, der omkranses af bøg og eg. Skoven ligger tæt på Mollerup Golfbane. Der er afmærkede løberuter og skoven indeholder et shelter og en bålplads. Børn kan lege på små legeinstallationer, der er placeret spredt i skoven. Solbjerg Skov er en helt ny skov. Det første træ blev plantet i 2001. I sydenden af skoven er der anlagt en indhegnet hundeskov med en naturlegeplads med Agilitybane til hundene. Bærmoseskov ved Trige, er én af de nye Aarhus Skove. Skoven på blev hovedsageligt plantet og rejst i 1992, men der er skov fra 1987 og den udvides stadig med nye tilplantninger. Initiativet til skoven kom med Aarhus Kommunes 1988 plan, men den er dog en statsskov plantet af den forhenværende Skovog Naturstyrelse. Bærmose-kov drives af Den Danske Stat. modsat de andre skove. https://aarhus.dk/media/7693/de-nye-aarhusskove.pdf

Mollerup skov ved Vejlby Skotsk Højlands Kvæg ved Mollerup Skov, Creative Common, RhinoMind

REWILDING Årslev Engsø Rewilding handler om at forvalte natur ved at genindføre økologiske systemer på naturens egne præmisser. Begrebet ‘rewilding’ opstod for 20 år siden i USA, og der findes ingen direkte dansk oversættelse. Årslev Engsø-området har været dyrket i mere end 100 år og på sydsiden af sø-området ligger det gamle, 330 hektar store Constantinsborg Gods. Engene langs Aarhus Å blev ofte oversvømmet i vinterhalvåret, og området blev derfor kunstigt afvandet allerede i 1930’erne. Dertil kom at dyrkningen af markerne blev vanskelige, fordi jorden “satte sig”.

Årslev Engsø, Foto: Creative Common, RhinoMind

I 1998 blev det økonomisk muligt at “give området tilbage til naturen”. Årslev Engsø blev etableret i et samarbejde mellem det daværende Århus Amt og Aarhus Kommune. Etableringen af søen blev politisk besluttet i 2001-2002. Anlægs-arbejderne af Årslev Engsø blev sat i gang i september 2002. Den 19. marts 2003 blev Aarhus Å ledt ind i sit nye løb mod engsøen, og i juni samme år blev området officielt indviet. Engsøen tiltrækker regelmæssigt sjældne fugle som fiskeørne, havørne, vandrefalke, dværgmåger, sorthovedede måger, sortterner, rovterner, plettede rørvagtler, kærløbere, odinshaner og bjergpibere. Der er også set brunflagermus.

Årslev Engsø, Foto: Creative Common, Villy Fink Isaksen

REWILDING Egå Engsø Oprindeligt lå der et vådområde, som blev drænet i 1950'erne og i de næste 50 år brugt til landbrugsjord. I 1990'erne var vandkvaliteten og det naturlige økosystem i og omkring Egåen blevet nedbrudt pga. det intensive landbrugs brug af nitratgødning. Aarhus Amt, Aarhus Kommune og Skov- og Naturstyrelsen besluttede derfor at genetablere søen. En anden vigtig motivation var behovet for et forbedret forsvar mod øgede nedbørsmængder. Søen blev etableret i oktober 2006 ved at stoppe den kunstige dræning af en række enge i Egådalen, beliggende mellem Vejlby, Elev, Lystrup, Risskov, Mollerup og Egå. Både Egåen i vest og Ellebækken i nord fører vand til søen. Etableringen af Egå Engsø har visr sig overordenlig gavnlig for flora og fauna. Af planter kan nævnes Læge-kulsukker, af skaldyr den tykskallede malermusling, der er en indikatorart for god vandkvalitet og er vigtig for naturpleje generelt. Der er observeret mosehornugler, sortterner, lærkefalke, havørne og mange flere arter. Flere sjældne flagermusearter og den fredede odder er også set ved Egå Engsø.

Egå Engsø, Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

Aktivitetspladsen ved Egå Engsø blev etableret i 2007 som et led i Århus Kommunes plan om at bygge nye og mere udfordrende legepladser. Området er udformet med temaet Stenalderen, fordi det er anlagt et karakteristisk sted for en stenalderboplads. Der er legeskulpturere skabt af kunstneren Allan Bo Jensen. Midt på arealet ligger en stor bålplads omkranset af fem sheltere.

Egå Engsø, Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

REWILDING Naturområdet - ved Aarhus Universitetshospital Skejby Langs hospitalets vestside valgte Aarhus Kommune, Region Midtjylland og DNU (Det Nye Universitetshospital) at sætte fokus på Rewilding og regnvndsbassiner. REGNVANDSBASSINER Vest for hospitalet er der etableret et grønt ca. 16.000 Hektar stort, indhegnet område med 5 mindre søer, et stisystem og dertil et lille skur til den flok skotske Galloway kvæg. Søerne - eller regnvandsbassiner - opsamler overfladevandet fra veje, parkeringsarealer og tagflader. Vandet herfra ledes videre til den genåbnede Koldkær Bæk, der løber fra Vorrevang (i rør) og åben gennem Vestereng, over Brendstrup mark og videre ud i Egåen. Under udgravningsarbejdet er der fundet ler, der er anvendt som en naturlig lermembran i bunden af søerne, der gør, at vandet ikke kan sive ned i undergrunden, men ledes ud i Koldkærbæk via rør. De skotske Galloway kvæg skal ses som en del af naturplejen. Kvæg er generelt gode til naturpleje, fordi de æder et bredt sortiment af de planter, der giver en afgræsning. Kvæg afgræsser gerne både fugtige og tørre områder. Mens de græsser, træder de vissen plantevækst ned, og det giver plads og lys til ny vækst. REWILDING Ved at man tilbageføre naturen og anlægge området, så det efterligner den oprindelige natur i området fra før landburgets omlægning af samme, skaber man et miljø, der er gunstig for flora og fauna. Dette er foregået ved hjælp af overskudsjord fra hospitalsbyggeriert og ved at plante skovplanter bl.a. lind, poppel, avnbøg, fuglekirsebær, hyld, hassel, vildæble, pil, el, tjørn, hæg; men også ved at lade vilde selvsåede planter gro efter anbefaling fra Naturhistorisk Museum. Projektet har allerede båret frugt, da man blandt andet har registreret den sjældne hvepseedderkop i området. Naturområdet, DNU Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

Naturområdet, DNU Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

Naturområdet, DNU , Koldkær Bæk, Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

Naturområdet, DNU Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

Naturområdet, DNU , Koldkær Bæk - Faunapassage, Foto: A. Damgaard, Skjulte Steder

Information hentet fra: AarhusWiki Wikipedia VisitAarhus Smag på Aarhus Fritidsliv Aarhus: for booking af parker, bålpladser m.m. https://friluftslivaarhus.dk/

Gå selv på jagt efter flere grønne oaser