Rapport storbyjunglen by SKJULTE STEDER

BACKSTAGE - UPSTAIRS RAPPORT 2016

STORBYJUNGLEN - LYDEN AF KÃ&#x2020;RLIGHED

INDEX

Side 3 Side 6 Side 12

Side 18

Side 30

DEN EUROPÆISKE TEATERTRADITION Teatrets oprindelse og udvikling Arv og fornyelse Nytænkning i det 20. århundrede BACKSTAGE - UPSTAIES Forprojekterinng Valg af Scene Valg af scenografi Endelig udvælgelse af lokationer Samarbejder på tværs Samvirke - valg af samarbejdspartnere Tema - Strobyjunglen “STORBYJUNGLEN - LYDEN AF KÆRLIGHED” - FORBEREDELSE Præsentation af institutionerne De professionelle medvirkende Manuskript Praktisk forløb og tidsplan Audition (illustrationer) Øvedage på Gøglerskolen (illustrationer) Øvedage i byrummet (illustrationer) STORBY JUNGLEN - LYDEN AF KÆRLIGHED FORESTILLING I BILLEDER OG ORD Scene 1: Terrassen Scene 2. Åen Scene 3 Lilletorv Klostertorv Scene 4: Chokoladefabrikken Scene 5: Chokoladefabrikken

Side 50

LOGISTIK OG TEKNIK

Side 52

VEJRET, PUBLIKUM, ANSVARSFØLELSEN OG SPONTAN AKTION

Side 54

TILLADELSE OG SIKKERHED Myddigheder og tilladelse Sikkerhed og forsikring

Side 56

MARKEDSFØRING OG KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Markedsføring “on location” De sociale medier og hjemmeside Almen markedsføring

Side 59

MONITORERING

Side 60

EVALUERING

Side 61

EVALUERING - SET I BAKSPEJLET af Producer og Projektleder Annette Damgaard

Side 63

Storbyjunglen – lyden af kærlighed, viste sig at blive en større succes end ventet….” af Instruktør Michael Asmussen

Side 64

KOLOFON

INDLEDNING BACKSTAGE UPSTAIRS Storbyer rummer et hav af charmerende, særprægede eller mystiske baggårdsmiljøer, der hver fortæller sin historie. Nogle baggårde er små fortættede rum, hvor husene tårner sig op som fascinerende, faretruende mastodonter. Andre fremstår som kringlede labyrinter med små kældre, kroge og vindeltrapper, mens endnu andre rummer små hyggelige haver og anlæg. Storbyenrnes baggårdene fortæller historier om børn, der leger gemmeleg i kroge og kælderskakter eller tagfat henover plankeværker, og hvor emsige viceværter skælder de larmende unger huden fuld, og jager dem væk fra alskens ulykker, smadrede ruder, revne bukser og huller på knæene. Og om sure gamle damer, der råber ungerne an fra vinduerne, fordi de ikke kan få ro til eftermiddagskaffen på altanen med veninden, eller fordi ungernes højtråbende livsglæde forstyrrer den gnavne ægtemand i hans middagslur. I dag er det nok lidt anderledes, men trapperne, anlæggene og plankeværkerne eksisterer stadigvæk. Og det i sig selv gør de fleste baggårde til spændende områder, der ofte ligger på grænsen mellem den offentlige og den private sfære. Baggårde har divergerende funktioner alt efter beliggenhed og behov. Nogle baggårde fungerer som fællesarealer for beboerne, andre knytter sig til butikker og restauranter, mens en del er endt som golde parkeringspladser. Nogle Industri- og købmandsgårde er beriget med vindeltrapper, svalegange, altaner og terrasser, der nærmest indbyder til gentænkt anvendelse. Kan baggårdene være kulisser for eller danne ramme om et teaterstykke? Kan baggårdenes trapper og altaner bruges som nye formidlingsplatforme for scenekunst? Og kan man udvikle nye sceneformater og en ny måde at formidle scenekunst på og herved trække et nyt publikum til?

Som led i optakten til Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017, valgte foreningen Skjulte Steder i 2016, at sætte fokus på netop de muligheder baggårdenes trapper og altaner giver under temaet “Backstage upstairs”.

Vi valgte at sætte fokus på ungdomsscenen, med elever fra Gøglerskolen, Den Jyske Operas Musikdramatiske Talenthold, Aarhus Musikskole og Aarhus Litteraturcenters Skrivekunstskole.

Undersøgelse Foreningen Skjulte Steder har siden 2010 skabt tradition for guide ture, hvor borgere og besøgende bliver ført rundt i Aarhus bys skjulte, gemte og glemte miljøer - ikke kun til de historiske perler og arkitektoniske underværker, men også ture langs et netværk af smutveje, bagveje og genveje bagom Aarhus, der fører gennem baggårde, under broer og gennem tunneller. Turene har samtidig fungeret som et kortlægningsforløb til registrering af steder, der har potentiale for gentænkt anvendelse.

Aktørerne førte publikum gennem byens jungle - fra terrassen bag Finanscentret til Chokoladefabrikkens baggård, og med pop-up scener eller pitstops på udvalgte steder i byrummet. Stykket blev bygget op omkring to unges kærlighedshistorie, som man kunne følge, hvis man gik med hele vejen, eller som man kunne få brudstykker af, hvis man stødte til under vejs.

Som udgangspunkt for temaet “Backstage - Upstairs” og den planlagte forestilling blev der foretaget undersøgelser af, hvilke baggårde og trappeforløb i byrummet, der har potentiale til formidling af scenekunst. Skal beliggenheden være central eller kan man trække folk til udkantsområder og ikke-steder? Egner trappeforløbene og afsatserne sig til dans, performance eller opera, eller kan man kombinere udtrykkene? Skal publikum stå på jorden, mens aktørerne agerer fra trappeforløb, altaner og balkoner, eller er det omvendt? Chokoladefabrikken Elvirasmindes baggård, der er beriget med et væld af trapper, altaner og terrasser i kroge og hjørner, var et oplagt valg, der sammen med en stor og meget skjulte terrasse på bagsiden af Finanscentret på Åboulevarden i Aarhus dannede udgangspunkt for forestillingen “Storbyjunglen - lyden af kærlighed”. I Forestillingen arbejdede vi ikke blot med den disparate formidlingsplatform, men også med et koncept, der blandede træk fra flere forskellige stilarter, hvor det alternative udfordrede det klassiske, og det poetiske udfordrede det rå og upolerede.

Stykket markerede sig ved dels at fastholde teatrets klassiske narrative forløb, ved dels at fortælle historien i et forløb gennem byens gader og ved at afbryde forløbet med indslag af en helt anden karakter, der nærmest understregede det moderne og rodløse menneskes liv. Annette Damgaard, Projektleder og producer Foreningen Skjulte Steder

Fakta om Foreningen Skjulte Steder Skjulte Steder indgår som et strategisk projekt i årene op til og under Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017. Skjulte Steder er delt op i to parallelforløb eller spor: et formidlende og borgerinddragende kort-lægningsforløb med guidede ture, og et forløb, der sætter fokus på gemte og glemte urbane rum med et skjult potentiale for gentænkt anvendelse. I årene 2013 – 2017 har Skjulte Steder valgt fire fokusområder, der bevæger sig i en opadstigende retning fra underjordiske bunkere (2013) til mellemrum, overskudsrum og ikke-steder på gadeplan (2014 - 2015) og videre op af vindeltrapper og altaner i byens bagsidemiljø (2016) for til sidst at ende på bygningernes tagterrasser i 2017.

UNDERSØGELSE AF MULIGE STEDER

Frichsparken, Aarhus. Foto: Annette Damaaard

Hans Hartvig Seedorfsgade. Foto: Oscar Luis Levcovich

Baggård P.ark Allé Foto: Annette Damaaard

Frichsparken, Aarhus. Foto: Annette Damaaard

Spanien 15, Aarhus. Foto: Annette Damaaard

DEN EUROPÆISKE TEATERTRADITION TEATRETS OPRINDELSE OG UDVIKLINK Hvad vil det sige at gentænke? Temaet for Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 er Rethink - eller Let’s Rethink, hvilket vil sige at genoverveje eller revurdere. Det ligger i ordet revurdere, at man foretager en ny vurdering af et forhold eller en situation, som man har gennemgået. Man genovervejer den erfaring, viden eller færdighed man har opnået – altså den arv man har bragt med sig, for at se om det kan gøres anderledes, vendes på hovedet og bygges op på en helt ny måde. Man bruger så at sige de legoklodser man har, bygger dem om og tilføjer måske et par helt nye. ARV OG FORNYELSE Scenen Skuespillet som kunstform udsprang i Europa af en festceremoni for guden Dionysos i oldtidens Grækenland. Her fejredes frugtbarheden med et optog gennem byen, der sluttede på byens amfiscene, “Dionysostemplet”, hvor et skuespil blev fremført. Hovedgenrerne var tragedie, komedie og satyrspil, som tilsammen indgik i de konkurrencer, der fandt sted i forbindelse med de Dionysosfester. Publikum var en stor del af forestillingen, idet de svarede på skuespillernes replikker. Amfiteatret består af en cirkulær scene omgivet af tilskuerpladser i trappeform, som enten går halvvejen eller hele vejen rundt om scenen. Traditionen fra Amfiscenen blev af romerne transformeret til fritstående bygningsværker, som regel udstyret med en halvcirkelformet publikumsopbygning, og en rigt udsmykket scene, der dannede baggrunden for skuespillet. Den tradition er i det store og hele bragt ind i konstruktionen af nutidens store teatre, hvor publikumsrækkerne, hæver sig trinvis op foran scenen, og balkonrækker i to eller flere lag er bygget op i en halvcirkelform. Opbygningen kendes i Danmark fra blandt andet Det Kongelige Teater og Aarhus Teater.

Traditionen tro, er det altså publikum, der indtager de trappeopbyggede stolerækker og balkonerne, mens skuespillernes handling udspiller sig på “gulvplan”. Men kan man gentænke det, så trapper og balkoner bliver scene og gulvet bliver et publikumsareal. Drama og skuespil Drama er en genre, der tilhører skønlitteraturen. Siden oldtiden har man delt digtekunsten ind i hovedgenrerne epik (fortælling), lyrik og drama. Drama er græsk og betyder at handle eller gøre. Drama adskiller sig fra lyrik og epik ved at fremstille et spændingsfyldt og ofte kompliceret eller konfliktfyldt handlingsforløb til opførelse på en scene. Tragedie er en europæisk dramaform, der havde sin storhedstid i Athen i 400-tallet f.Kr., og blev grundlagt af de tre store græske forfattere Aischylos, Sofokles og Euripides i 400-tallet f.Kr. En tragedie defineres som skuespil i høj, fornem eller forfinet stil, oprindeligt fremført på vers, og med en tragisk slutning. Komedien indtog - ligesom tragedien - en særlig rolle i det græske demokrati, og blev ligeledes fremført på vers. Komedien defineres som lav skuespil - dvs. simpel “let til bens” eller folkelig, og med en lykkelig eller komisk slutning. Da romerne overtog den græske teatertradition lagde man hovedvægten på det underholdende aspekt ved en markant udvikling af komedien, der blomstrede omkring begyndelsen af vor tidsregnings. Komedieforfatterne Terents og Plautus var blandt de, der lagde grunden til det senere Italienske commedia dell’arte, der opstod i 1500-t, og som især kendetegnes ved brug af masker. Som udgangspunkt spillede man moderne komedier efter gamle idealer, men med tiden udviklede konceptet til, at skuespillerne improviserede over et plot, dvs. hovedlinjen i en narrativ fortælling, som skuespillerne fyldte ud med improviserede dialoger, tirader og gags.

Commedia dell’arte skuespillerne rejste ofte rundt i trupper, fra by til by og spillede på markedspladser og i byrum. Scenen for commedia dell’arte truppernes optræden var som regel en kærre eller en træ-estrade, hvilket er en opbygget forhøjning til offentlig optræden og med en simpel scenografi ofte i form af et tæppe, der kunne sættes hurtigt op. Commedia dell’arte kan betegnes som den professionelle komedie, hvis skuespillere uddannede sig til en bestemt rolle hele livet igennem. Stilarten indikerer elementer fra det klassiske drama og elementer fra de ikke-professionelle komikere – det vil sige gøgleres optræden og stilart. I det gamle Rom havde man det, der kaldes histrioner, som var skuespillere, der fungerede som joker og spasmagere. Histrion (latin histrio) var oprindeligt etruskiske danser og skuespiller, siden det romerske imperium. En histrio kunne være både komiker, musiker, danser, akrobat og tryllekunstner. De blev rekrutteret fra de lavere samfundslag, men var ugleset, hvorfor de blev forfulgt af kirken og de verdslige myndigheder. Ordet historion blev derfor brugt i en nedsættende betydning om en dårlig skuespiller og komiker. På fransk er jongleur helt fra middelalderen betegnelsen for en person, der optræder med komedier, sang, musik og artisteri. Disse traditioner ligger til grund for det vi på dansk kalder gøgl. Gøglertrupperne optrådte på markedspladser med forskelligartede former for underholdning som komedie, pantomime, dukketeater, historiefortælling, musik, akrobatik, linedans, tryllekunst, ildslugeri - altså en tradition, der har mange fællesnævnere med det senere Commedia dell’arte, der dog adskiller en markant fra gøglertraditionen grundet professionalismen, skuespillet og en samfundssatirisk indfaldsvinkel. Kendetegnet for gøglertrupperne, såvel som for Commedia dell’arte, var brugen af byrummet, som det sted,

hvor trupperne adviserede deres ankomst. Optoget gennem byen trak folk til scenen eller markedspladsen, hvor forestillingerne udmøntede sig. I 1600-t debuterede Moliere som dramatiker med komedier og farcer inspireret af dels fransk gøglertradition og dels af den italiensk commedia dell’arte og dens maskekomedie, men med en samfunds debatterende vinkel. Hans værk spænder fra gøgl og til eksistentiel digtning om menneskets forhold til dets omverden. Sideløbende Commedia dell’arte udviklede Italienerne også Operaen som kunstform i det 16. århundredes. Operaen opføres som et dramatisk værk, der er en kombination af tekst (nedskrevet i en libretto) og sang samt klassisk instrumentalmusik. Opera indeholder udprægede elementer fra det klassiske teater og fremføres som oftest fra en scene med kulisser og kostumer.

Amfiteater opført i El Djem, Tunesien ca.år 238. kilde Wikisommon.

Det Kgl. Teater, Operaen. Foto: Lars Schmidt

Operaen kendes fra det 16. århundredes nu tabte Dafne, der blev opført i 1597 i Firenze af Jacopo Peris, og som siges at være en af de første operaer. Modsat Gøglertraditionen og Commedia dell’arte, defineres opera som finkulturel eller skuespil i høj klasse, der ofte lægger sig op af tragediens dramaturgi.

PR Aarhus Teater

Commedianti italiani e francesi, Wiki Commons

Commedia dell arte Szene Peeter van Bredael (1629–1719)

Foire Saint-Laurent (Paris 6ème arr).

Masquerade (1887), Adrien Moreau

Dette menes at være Nicolet teater på Salle de la Foire Saint-Laurent 1786. Muligvis en forevisning der opføres på balkonen, for at lokke forbipasserende til at købe billetter, Gouache, Musée Carnavalet.

1. 9

NYTÆNKNING I DET 20. ÅRHUNDREDE Der findes et utal af genre, som har udviklet sig i et kontinuerligt forløb siden skuespillet tog form i oltidens Grækenland. I denne redegørelse skal kun nævnes de få, der berører de valg, vi tog i produktionen af forestillingen “Storbyjunglen - lyden af kærlighed”. Som sådan er der ikke noget nyt i at anvende baggårde og byarkitektur til kulturelle formål, hvilket der findes mangfoldige og formidable eksempler på. Byrummets trapper, altaner, balkoner og nicher anvendes ofte som en integreret del i performative manifestationer. Avantgarde Avantgarde er en fællesbetegnelse for en række markante og radikalt eksperimenterende kunstretninger i 1900-tallets Europa. Bevægelsen har sin rod i et opgør med kunstinstitutionen, det naturalistiske og de konservative, klassiske rammer. Avantgarde er karakteriseret ved at dyrke det usammenhængende, dissonanserne - eller mislydene - og brudfladerne mellem forskellige genre ved at overskride grænser mellem kunstarterne. Skuespillerens funktion skulle i højere grad ligge på linje med elementer fra billedkunsten og omvendt. Formålet var at udfordre publikums norm og begrebsverden. Ordet Avantgarde kommer fra fransk, og var oprindeligt en militær fortrop, der skulle bane vej for hovedstyrkens fremmarch. Ligeledes skulle Avantgarde-bevægelsen danne fortrop for innovation af kunsten. Trods fornyelsen forholdt avantgarde-bevægelsen sig i begyndelsen hovedsageligt til indholdet, mens rammerne i det store hele forblev på teatrene og i gallerierne, hvor man kunne samle et publikum.

Happenings I kølvandet på avantgarden opstod en lang række bevægelser og -ismer her i blandt happenings og performance art. Begrebet Happenings, der opstod i USA i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 60’erne, eliminerer grænsen mellem værket og dets publikum. Publikum bliver ofte aktive deltagere og scenen for happenings kan foregå overalt - ude som inde. Grundidéen var og er, at lade noget uventet ske. Det overordnede koncept og de centrale elementer i happenings er planlagt på forhånd, men med plads til improvisation i forhold til publikums aktive medvirken og udefrakommende påvirkninger fra det offentlige rum.

Performansinstallation: SUBSISTENS x3, Teater Fluks

Med happenings og den senere udløber performanceinstallation, et begreb der ikke har mange år på bagen, udviskes grænsen mellem teater og billedkunst yderligere, og netop derfor er det vanskeligt at definere, om der er tale om det ene eller det andet. Set i det perspektiv, kan man vel konkludere, at det i høj grad lykkedes for avantgarde-bevægelsen at sammensmelte kunstartern og rykke grænser. Performance - redefinering af teatret og scenen Performance-teater dukkede op i 1970’erne som en dramatisk kunstform, der lægger vægt på den fysiske, kropslige fremførelse. I forlængelse af avantgarden inddrager man i performances tiden, tilskuerne, reallyde ofte kombineret med visuelle elementer eller objekter, lyd, video, musik eller tekst. Det afgørende er selve fremførelsen, og den stedspecifikke oplevelse. I modsætning til avantgarden synes performancegenren ikke at have problemer med kunstinstitutionen, men redefinerer både scenen og scenekunstteknikker ved at fokusere på begrebet kunst. Med performancegenren udvider teatret det sceniske rum til at omfatte alle former for arkitektur og rum.

Performansinstallation: SUBSISTENS x3, Teater Fluksluks

Performansinstallation: SUBSISTENS x3, Teater Fluks

ÂŠ Museum Jorn, Silkeborg, Ex-skolen

BACKSTAGE - UPSTAIRS FORPROJEKTERING Hvorfor nu gentænke teatrets form, når det gennem tiden har været vendt og drejet, fornyet og sat på spidsen. Vi skal her tilbage til udgangspunktet, som er Foreningen Skjulte Steders koncept, der sætter fokus på gemte og glemte urbane rum med et skjult potentiale for gentænkt anvendelse. Og vi skal frem til Foreningen Skjulte Steder tema for 2016, som var Backstage - Upstairs. Det primære fokuspunkt for en gentænkning var rammerne og ikke indholdet. Men rammer og indhold går hånd i hånd. Som arrangør og producent var det Foreningen Skjulte Steders rolle at finde egnede lokaliteter og aktører, der ville kunne vise, hvordan man kan anvende det potentiale, der ligger i baggårdenes kringlede systemer af trapper, altaner og balkoner. VALG AF SCENE Som udgangspunkt blev der valgt en primær lokation og en række potentielle lokationer, med det potentiale, der er nødvendigt for at kunne gennemføre en forestilling på trapper, terrasser og altaner, og som muliggjorde et senere til- eller fravalg. Primær lokation: Chokoladefabrikken Elvirasminde. Chokoladefabrikken Elvirasmindes baggård er beriget med et væld af trapper, altaner og terrasser i kroge og hjørner, foran bygningen, bagved og rundt om hjørnerne. Chokoladefabrikken Elvirasminde, der er beliggende midt i Aarhus, blev grundlagt i 1866. Produktionen blev løbende udvidet frem til 2. verdenskrig, hvor der dagligt blev producerede 12 tons chokolade- og sukkervareprodukter samt forskellige former for konfekture. De løbende udvidelser har givet en meget tæt bebyggelse med snævre gårdrum og nicher med mange vindeltrapper og altaner.

I 1950’erne fik Chokoladefabrikken økonomiske problemer, som gav anledning rationaliseringer, så antallet af ansatte blev halveret. Man valgte derfor udelukkende at satse på en produktion af de populære flødeboller, der var opfundet på fabrikken under fabrikant F. G. Clausen. I 1967 flyttede produktionen ud af fabriksområdet i Aarhus midtby til mindre lokaliteter i oplandet. Fabrikken i Klostergade 32 - 34 blev opført i 1912. Fabrikkens kontorlokaler ligger mod Klostergade, mens produktionsbygningerne findes i baggården. I dag ejes det gamle industriminde af Byggeselskabet Olav de Linde. Stedet huser nu flere beværtninger i og cafémiljøer i kontorbygningerne ud mod Klostergade og en lang række kreative virksomheder i baggårdsmiljøet. Blandt disse er Gøgler Produktionsskolen, der naturligvis blev inddraget i projektet, som en del af det eksisterende miljø i området.

VAGL AF SCEBOGRAFI Omgivelserne i baggårdene såvel som trapper og altaner, er væsentlige medspillere og i sig selv en markant scenografi i producentens optik. Tilføjelser af scenografi blev derfor fravalgt, som en unødvendig tilføjelse, der mudre oplevelsen af rummets opbygning og struktur og aktørernes optræden til. Vi befinder os i et byrum, der er spækket med forstyrrelser. En ekstra tilføjelse gør kun hensigten uklar. Derimod blev en simpel lyssætning tilvalgt, for at fremhæve scenen og aktørernes handlinger.

Tillægsplatforme Siden 2010 har Foreningen Skjulte Steder formidlet byens glemte og gemte bagsidemiljøer via guidede ture. Tanken om at optage eller indsluse traditionen for guidede ture i Gøgler- og teatertruppernes ældgamle sædvane – en procession gennem byen, der trækker folk til scenen - var derfor oplagt. Idéen blev udgangspunkt for valget af en række tillægsbaggårde, der potentielt set kunne bruges som opsamlingssteder for publikum. Udgangspunktet var en kort optræden og en prosession gennem byen til hovedscenen Chokoladefabrikken Elvirasminde, hvor den egentlige forestilling, som udgangspunkt skulle foregå. Illustration side 13: valg af mulige lokationer under forprojektering. Lokationerne markeret med rødet, blev valgt til det endelige projekt

BACK STAGE - UPSTAIRS - FORPROJEKTERING

Chokoladefabrikken Elvirasminde. Foto: Annette Damgaard

ENDELIG UDVÆLGELSE AF LOKATIONER - Instruktør Det endelige valg af lokationer blev foretaget af Instruktør Michael Asmussen i forhold til de logistiske og tidsmæssige udfordringer, der ligger i at skulle gå fra A til B inden for en realistisk tid, der kan fastholde et publikum, og som er realistisk i forhold til de tekniske udfordringer og den tilhørende logistik. Grundkonceptet blev derfor omstruktureret til at omfatte to hovedscener, som blev: 1) En stor terrasse bag Realkredit Danmark. 2) Chokoladefabrikkens baggård, hvor to sceneområder blev valgt: et markant vindeltrappe system på forsiden af bygningen og et komplekst system af balkoner og trapper på bagsiden af bygningen. Dertil kom to scener på ruten ved Aarhus å og Lille Torv. På Lille Torv blev selve pladsen taget i anvendelse, såvel som et byggestillads. Grundet tekniske udfordringer blev Klostertorv under afvikling af generalprøven valgt som endnu et stop, hvor stumperne gav opvisning. Rute og det narrative forløb Som en helt ny og grundlæggende idé, der ikke tidligere er set, valgte instruktør Michael Asmussen at inkludere selve ruten i forestillingens forløb. Går vi tilbage til teatrets historie var optoget og det tilhørende gøgleri tænkt som truppens PR-søjle, der skulle trække publikum til scenen. I “Storbyjunglen - lyden af kærlighed” blev optoget derimod en integreret del i selve forestillingen, således at stykket udspille sig undervejs på de fem udvalgte scener samtidig med, at optoget trak folk med sig fra lokation til lokation. Begyndelsespunktet var Realkredit Danmarks Terrasse og endestationen Chokoladefabrikken Elvirasmindes kringlede trapper og altaner, der begge opfyldte Skjulte Steders krav om afprøvning af sådanne.

Realkredit Danmarks Terrasse Realkredit Danmark på Åboulevarden 69 har en stor og meget ukendt terrasse på bygningens bagsiden. Bygningen er et solidt og imposant byggeri fra 1912 tegnet af arkitekterne Eggert Achen og Thorkel Møller til det, der dengang hed Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening. Bygningen har siden start og til i dag (maj 2016) fungeret som finanscenter. Bygningens stålfaste udtryk gør sig også gældende på den skjulte og helt ubrugte terrasse, der er overraskende stor.

Rute og lokation

Foto: A. Damgaard

arrangoeriaarhus.dk

Googlemaps

Foto: Tine Esmarch

Realkredit Danmark. Foto: Tine Eschmarch

SAMARBEJDER PÅ TVÆES

SAMVIRKE - VALG AF SAMARBEJDSPARTNERE

TEMA STORBYJUNGLEN

I projektet arbejdede vi ikke blot med den disparate formidlingsplatform, men også med et koncept, der blander træk fra flere forskellige stilarter. Samarbejder på tværs er et af de grundlæggende koncepter i Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017, som støttemodtagerne er blevet opfordret til at tage til sig, og som Foreningen Skjulte Steder har grebet. Vi valgte at sætte fokus på ungdomsscenen.

Som udgangspunkt valgte Foreningen Skjulte Steders projektleder Annette Damgaard at invitere Gøgler Produktionsskoles leder og Den Jyske Operas ungdomsformidlere til en indledende dialog om et muligt samarbejde. Den Jyske Opera var oplagt, da man på forhånd havde en interesse i at afprøve nye sceneformater. Gøglerskolen var et naturligt valg, da skolen har til huse i Chokoladefabrikken Elvirasminde.

Temaet STORBYJUNGLEN blev valgt af eleverne fra Gøglerskolen. Temaet, der lægger sig helt op af tanken om at udnytte det skjulte potentiale, der findes i byernes ubrugte, urbane rum, blev vedtaget.

Ungdomsscenen Frø til fornyelse kan med fordel sås hos børn og unge, hvor de såede frø med tid kan gro, vokse og få nye blomster til at folde sig ud. Børn og unge er ikke bundet af traditioner på samme måde som voksne, men omvendt har de heller ikke den erfaring og sikkerhed, der skal til for at løfte en forestilling til et suverænt og topprofessionelt teaterstykke. Til gengæld er de ikke begrænsede af vanetænkning og fastlåste rammer. Vi satsede derfor mere på en alternativ formidlingsform af scenekunst og en afprøvning af krydsbestøvninger mellem vidt forskellige genre, end på et projekt af høj kunstnerisk kvalitet.

Formidlingsansvarlig Lene Juul Langballe fra Den Jyske Opera anbefalede efterfølgende at invitere Aarhus Musikskole med i projektet, som varetager af stykkets musikdel. Et bygningsværk holdes sammen af en konstruktion. Den bærende konstruktion skabes af ingeniøren, mens murstenene, vinduerne og træpanelerne lægges af håndværkerne. Til at skabe den grundlæggende konstruktion i teaterstykket blev der brug for nogle professionelle kapaciteter, nemlig en instruktør og en kapelmester. Gøglerskolens forstander P. C. Asmussen tilrådede instruktør og skuespiller Michael Asmussen, mens Musikskolens udviklingskonsulen Gunnild Bak de Ridder anbefalede kapelmester Jakob Wind Elvstrøm. Endvidere bød Den Jyske Opera ind med sopran Pernille Stolting-Madsen, der med sin evne til indlevelse og improvisation ville kunne løfte forestillingen. Det blev hurtigt klart for Instruktør Michael Asmussen, at der skulle indgå et narrativt forløb - en historie - for at kunne binde stilarterne, elementerne og idéen sammen til en helhed. Skjulte Steders bestyrelsesmedlem Jette Sunesen, Leder af Aarhus Litteraturcenter anbefalede derfor, at man kontaktede Christian Djurhuus, underviser på Skrivekunstskolen.

Forestillingens indhold blev skrevet, komponeret og dannet af de unge selv. De unge blev bedt om at levere alle de indslag, idéer og tanker, de kunne byde ind med på baggrund af temaet og en tilsendt inspirationstekst (se her under). Efterfølgende var det instruktør Michael Asmussens rolle, at bygge stykket op i samarbejde med de unge og via audition og prøver , afprøvninger af sammensætninger og kombinationer samt endelige tilvalg og fravalg. Storbyjunglen

Storbyen er som en uoverskuelig jungle af veje, gader og stræder, der krydser hinanden med larmende trafik og et mylder af fortravlede mennesker, der haster forbi med ukendte mål. Nogen er på shopping, andre skal på arbejde eller i skole, mens endnu andre lever og bor på gaden, hvor de finder sammen i grupper. Går man rundt i storbyen, dukker der nogen steder små tætte gyder op med hyggelige butikker og baggårdscaféer, hvor venner mødes over en kop kaffe, eller sidder på en bænk eller på fortovet og sluder om livet, studier, kærester eller den næste fest. Andre steder er der stille oaser og små parker med blomster og fugle eller små søer ænder, svaner og fisk, hvor man kan sidde i stilhed og nyde livet. Storbyen har alt. Der er musik og fest, der er slagsmå log ballade, der er oaser og spabad, og der er kulturelle højborge og undergrund. Man kan vælge at fare forvildet rundt fra det ene til det andet, for at nå det hele, eller man kan udvælge de små poetiske perler, hvor man kan drømme sig væk og finde ro. Producer Annette Damgaard, Foreningen Skjulte Steder

“STORBYJUNGLEN - LYDEN AF KÆRLIGHED” - forberedelse PRÆSENTATION AF INSTITUTIONERNE Projektet blev budt ud til underviserne institutionerne, som præsenterede idéen for eleverne. Herefter var det op til undervisere og de unge at tage stilling til, om de ville deltage og hvem der kunne medvirke. Her følger en præsentation af skolerne og de medvirkende. Gøglerskolen Gøglerskolen er en produktionsskole for unge under 25 år. Som produktionsskole beskæftiger Gøglerskolen sig bl.a. med sårbare unge i uddannelsessystemet. Eleverne på produktionsskoler er typisk unge, der har prøvet kræfter med uddannelsessystemet og som har oplevet nederlag. Men Gøglerskolen er også en skole for unge med et særligt talent inden for de fag, der tilbydes, og som kan bruges som et springbræt til en videreuddannelse. Gøglerskolen har ni linjer: Artistlinjen, Medielinjen, Idé og tekstillinjen, Træ og pedellinjen, Scene og tekniklinje, Business Class, Danselinjen, Raplinjen og Cafélinjen. Endvidere kan unge gennemføre en uddannelse under den Kombinerede UngdomsUddannelse (KUU). Artistlinjen: Artisterne valgte at gøre projektet til en del af undervisningsforløbet. Mange deltog med gøgl og artistiske indslag, mens nogle elever sprang ud som skuespillere og tog en rolle i handlingsforløbet. Andre valgte at deltage som runner (altmulig-m/k.). Danselinjen - Street Art Academy: En gruppe kvindelige dansere på ca 25 piger bød ind med et færdigt danseshow. Rap- linjen / Urban Music: To rappere medvirkede Idé og tekstillinjen: Holdet lavede kostumer af genbrugsstof til artisterne Medielinjen: stod for at dokumentere forløbet, og lave interviews. Træ og pedellinjen: Stod for sikring på taget. Nogle bød ind som runnere.

Scene og teknik-linje: Tre unge deltog som assistenter for teknikholdet. Café-linjen: Stod for mad under prøver og workshops KUU - KulturPilot: Fire fra den kombinerede ungdomsuddannelse blev valgt til hovedrollerne i handlingsforløbet efter audition. KUU - ServicePilot: En gruppe fra Markedsføring tog del i formidlingen af projektet. Den Jyske Opera Musikdramatiske Talenthold Den Jyske Operas talentudviklingsprogram er for unge i alderen 15-22 år. Gennem et 3-årigt talentprojekt stimulerer programmet de unges interesse for klassisk musik og opera ved at udvikle deres talenter gennem en vekselvirkning mellem praktisk træning i et professionelt miljø og ved medvirken i Den Jyske Operas operaforestillinger. Fem unge fra henholdsvis Aarhus og Thisted medvirkede i forestillingen. Aarhus Musikskole Musikskolen er bredt funderet og underviser børn og unge fra 0 - 15 år inden for både den klassisk og den rytmisk genre. Aarhus Musikskole tilbyder undervisning i en bred vifte af instrumenter her i blandt blæseinstrumenter‎, slagtøj, strygere, strengeinstrumenter, fløjte, tangentinstrumenter og sang. For musiktalenter i aldersgruppen 14-25 år, tilbyder Aarhus Musikskole optagelse på MGK, hvilket er et 3-årigt musikalsk grundkursus og et springbræt til videre musikalske uddannelse. Fra Aarhus Musikskole medvirkede stumpere, saxofonister, samt to violinister og en ung sangerinde og pianist.

Skrivekunstskolen Skrivekunstskolen er et tilbud for unge i alderen 18-30, som vil prøve kræfter med kreativ skrivning. Faget skrivekunst omhandler først og fremmest elevens egenproduktion og udvikling som læser. Derudover satses der på at etablere andre tværfaglige samarbejder med blandt andet Potemkin Film og Kunstskolen. Målet er, at eleverne gennem tværkunstneriske samarbejder udvider deres horisont for, hvad litteratur er, og hvilke repræsentationsformer den kan tage. Fra Skrivekunstskolen medvirkede Anders Lerke som manuskriptforfatter.

DE PROFESSIONELLE MEDVIRKENDE Instruktør Michael Asmussen Michael Asmussen er skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter. Han er uddannet fra The Webber Douglas Academy af Dramatic Art i London i 1998, og er bosiddende i København. Michael Asmussen har medvirket i en lang række film, TV- serier og teaterforestillinger, her i blandt følgende: Film: Min søsters børn (2001), Min søsters børn i sneen (2002), At kende sandheden (2002), Brødre (2004), Anklaget (2005), Sprængfarlig bombe (2006), Den sorte Madonna (2007), Søde lille du (2010), Sorg og glæde (2013). TV-serier: Strisser på Samsø (1997-1998) Taxa (1997-1999) Hotellet (2000-2002), Edderkoppen (2000), Den serbiske Dansker (2001), Forsvar (2003-2004), Lærkevej (2009-2010) Borgen (2010-2013), 1864 (2014), Dicte II (2014)

Kapelmester Jakob Wind Elvstrøm Jakob Elvstrøm er jazz og funk saxofonist og spiller alt, tenor, sopran og baryton saxofon. Han arrangerer og komponere sin musik i eget studie. Jakob Elvstrøm bevæger sig inden for områder som pop, jazz og salmer både som solo-artist og som medvirkende ved større koncerter. Han har blandt andet spillet sammen med: Kato, Camille Jones, Miss Mukuba, Per Vers, Sigurd Barrett, Palle Torp, Søren Sko, DJ Kongsted, DJ Static, Al Agami, Kuku Agami, DJ Rasmus Skøtt, Per Gade, Jesper Thilo, James Loveless, Hugo Rasmussen, Per Frost og mange, mange flere.

Sopran Pernille Stolting-Madsen Pernille Stolting-Madsen er Sopran ved Den Jyske Opera. Pernille har som oratoriesolist optrådt med det meste af kernerepertoiret inden for genren. Hun har bla. samarbejdet med førende danske orkestre som Aarhus Symfoniorkester, Sjællands Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Randers Kammerorkester og Øresunds Barokorkester. Udover engagementet med Den Jyske Opera, er Pernille Madsen tilknyttet Det kongelige Operakor og DR Koncertkoret. Foruden sit solistiske virke, leverer Pernille StoltingMadsen underholdende operashows, formidler opera til børn gennem Det Lille Operakompagni. Desuden er hun pionér i Danmark indenfor underholdende improviseret opera med gruppen Houdini Opera Impro.

Manuskriptforfatter Film: Min Søsters Børn, fire Afsnit til FORSVAR/TV2

Michael Asmussen, , michaelasmussen.dk

Jakob Wind Elvstrøm. elvstroem.com

Pernille Stolting-Madsen. jyske-opera.dk

MANUSKRIPT Skrivekunstskolens nye elever blev introduceret til projektet ved at tage dem med på en guidet tur rundt i byen og de forskellige baggårdsmiljøer. Endvidere fik Skrivekunstskolen tilsendt inspirationsteksten (se sde 17) En af Skrivekunstskolens elever, Anders Lerke, greb bolden og skrev et kærlighedsdrama, som udspinder sig mellem San og Luli. Den drømmende, eftertænksomme San har hengivet sig til Luli, der ikke helt kan takle hans følelsesbetonede, hengivende kærlighed til hende. I baggrunden rumsterer en nonchalant og intrigant veninde Cece, der gør sit for at skille dem ad. I stykket følger man Sans færd gennem byen for at finde sin Luli. Manuskriptet gav stykket den endelige titel: STORBYJUNGLEN - lyden af kærlighed

Anders Lerke. Foto Annette Damgaard

Workshop, GĂ¸glerskolen. Foto Annette Damgaard

PRAKTISK FORLØB OG TIDSPLAN Tid

Hvad

Hvor

Noter

Musikskolen + Jyske Opera

Fra 1. jan. til workshoppen 9. april over Musikskolen og DJO på forskellige stykker efter eget valg. Resultaterne præsenteres for Michael, der udvælger og sammensætter mulighederne i samarvejde med de unge.

Øve

25. jan. kl. 10.30 25. jan. kl. 17.00 19.00

Guided tur Mødested Godsbanen Informationsmøde og brainstorm Gøglerskolen

Skrivekunstskolen Voksengruppen: Michael Asmussen, under- Efter guided tur kaster gruppen sig ud i at skrive visere, kapelmester og leelse historier over temaet Storbyjynglen. Fortællingerne præsenteres på workshoppen d. 9. april, hvor Michael tager et valg og skaber en kontekst i samarbejde med de unge

25. jan. kl. 19.00 20.00

Informations-, udviklings møde & Gøglerskolen Brainstorm/Fællesmøde Skrive historien

Michael Asmussen, alle: Gøglerskolen, Musikskolen, DJO, Skrivekunst Skrivekunstskolen

9. 10. april 9. april 10.00 - 14.00

Workshop

Gøglerskolen

Se her under

Workshop

Gøglerskolen

10. april 10.00 - 14.00

Workshop

Gøglerskolen

26. jan. - 8. april

Egen lokalitet

Hvad

1. jan. - 8. april

Under workshoppen Gøglerskolen & Skrivekunst, Musikskolen & byder holdene ind med alt hvad de har på hjertet, DJO Gøglerskolen & Skrivekunst, Musikskolen & alt hvad der er øvet og alt hvad der opstår af idéer DJO under vejs. Michael vil danne sig et billede af, hvilke muligheder der og, hvad der kan kobles sammen, og hvad der kan stå individuelt.

18 april 10.00 - 15.00

Stormøde / Øvedag

Gøglerskolen

Gøglerskolens elever

18 april 16.00 22.00

Stormøde / Øvedag

Gøglerskolen

Skrivekunst, Musikskolen, DJO

25 april 10.00 15.00

Stormøde / Øvedag

Gøglerskolen

Gøglerskolens elever

Michael øver med Gølgerskolens elever, Instruering og afprøvning af helhed

25 april 16.00 22.00

Stormøde / Øvedag

Gøglerskolen

Skrivekunst, Musikskolen, DJO

Præcistidspunkt aftales individuelt - Instruering og afprøvning af helhed

2. - 18. april (uge 18, 19 & 20) FRI: 6. maj 16. maj

Stormøde / Generalprøve

Gøglerskolen

Skrivekunst, Musikskolen, DJO

Michael øver med Gølgerskolens elever, hver dag 10.00 15.00 camt ca. to eftermiddage/aften 16.00 - 22.00 med de øvrige elever efter nærmere aftale i uge 18 & 19. I uge 20 øver Michael Med Gøglerne om dagen og med alle elever om aftenen 19.00 - 22.00. Pernille deltager i uge 18 og til generalprøve

19. maj 20.00 - 22.00 20. maj 20.00 - 22.00 21. maj 16.00 - 18.00

Forestilling Forestilling Forestilling Forestilling

Byrummet Byrummet Byrummet Byrummet

Alle Alle Alle Alle

21. maj 20.00 - 22.00

Michael øver med Gølgerskolens elever, Instruering og afprøvning af helhed. + Audition

Præcis tidspunkt aftales individuelt - Instruering og afprøvning af helhed

Ă&#x2DC;vedag, GĂ¸glerskolen. Foto Annette Damgaard

AUDITION OG VALG AF SKUESPILLERE Rolleliste: SAN

Johannes

LULI

Signe

KÆRLIGHEDSDOKTOREN Mia

Audition Foto Annette Damgaard

Øvedag: Foto Annette Damgaard

FULD DRENG 1

Mattias

FULD DRENG 2

Röid

FULD PIGE 1

Maja

COOL DRENG 1

Emil

COOL DRENG 2

Tobias

COOL PIGE 1

Carolina

CECE

Ditte

TØS 1

Melina

TØS 2

Lykke

ØVEDAGE PÅ GØGLERSKOLEN

Øvedag, Gøglerskolen. Foto Samara Sallam

KostumeprĂ¸vning, GĂ¸glerskolen. Foto Annette Damgaard

ØVEDAGE I BYRUMMET

Øvedage, Byrummet. Foto René wiborg

Generalprøve. Foto René Wiborg

STORBY JUNGLEN - LYDEN AF KÆRLIGHED FORESTILLING I BILLEDER OG ORD

Handlingen beskrives her i et koncentreret sammendrag. Skuespillernes dialog og fortællingen, der læses op af Kærlighedsdokteren vises her som udpluk. De udpluk, der er taget direkte fra drejebogen / manuskriptet står i kursiv.

SCENE 1: TERRASSEN

En livlig og glædesfyldt gøgler- og artisttrup guider publikum til scenen. På scenen står San og læner sig op ad gelænderet. En stor dansetrup træder ind på terrassen fra en tilhørende gangbro og åbner stykket med Streetdance. Da danserne forlader scenen kommer Luli kommer ind på terrassen. LYDEN: Bump Bump. Bump Bump. LULI: (holder San for øjnene bagfra) Gæt hvem! SAN: Hæ, det kan kun være Luli. Luli flytter hænderne ned på hans skulderblade. LULI: Ej fuck af! Hvordan ku’ du gætte det? San vender sig langsomt, Lulis hænder ender på hans brystkasse. LULI: (hviskende) Wow. SAN: Hvordan sku’ jeg ik’ ku’ det? Jeg kender jo lyden. LULI: (kigger ivrigt rundt) Lyden? Hva’ for en lyd? SAN: Er det retorisk? LULI: (tramper den ene stilet i gulvet) SIG DET SÅ. SAN: Ja lyden af dig squ’ da. LULI: (laver et ansigt) Lyden af mig? Hva’ er det for én? SAN: Ja det er jo det er jo lige det. LULI: (tramper igen) HOLD SÅ OP MED DET DEEER. Kærlighedsdoktoren kommer ind med en stor bog i hånden. Omkring doktoren går der fem fugleskræmsler. Handlingen fremføres nu i en vekselvirkning mellem skuespillernes replikker og handlinger - og kærlighedsdoktorens oplæsning fra bogen. De to unge har en akavet dialog, Luli er irriteret og vil gå, men San stormer hen mod Luli, vender hende, griber fat om hendes hoved og kysser hende. Kysset holder lidt, og Luli falder til ro. Men bliver harm. LULI: (stikker San en lussing, trækker vejret til sig) Ved du hvad? FUCK DIG! Kærlighedsdoktoren og de fem fugleskræmsler trækker ud til siden og operasangerne, der indtil da har stået med ryggen til publikum entrerer scenen på dramatisk vis og udtrykker - med stærke temperamentsfulde følelser formidlet gennem ”Nattens Dronnings arie” akkompagneret af saxofon - den irritation, der er opstået mellem San og Luil over kysset. Luli tramper lige ind i publikum. Hun kæmper sig vej gennem dem, mens San opgivende vender sig. Luli skynder sig ned af trappen, og hun går lige forbi et lille orkester, der består af piger der spiller violiner og synger en sang om kærlighed. Da pigernes sang er slut, lyder der høj musik nede for pladsen. Det er saxofoner og stomp, der spiller (Daniel-hip-hop-version). Gøglere, artister og orkestret følger publikum væk fra terrassen og ned mod åen. Foto Gøglerskolen

Foto Global Media

SCENE 2: ÅEN

I håb om at finde Luli igen, kommer San gående langs åen. Nogle piger danser og tre meget berusetde unge mennesker står langs rælingen og fumle med en oppustelig lolitadukke, som de joker med. FULD DRENG 1: (holder dukken op foran sig, kigger på dens ansigt) Hv... (surt opstød) hva’ sker der for dig, mand? FULD PIGE 1: Hvad mener du med - sker? FULD DRENG 1: Hvo.. (endnu surt opstød) (irriteret) Hun ser så sur ud! FULD DRENG 2: Hey, ja! Se og få hældt noget øl i hend’! Han forsøger at hælde øl i hende. FULD PIGE 1: Ved I hvad? I virkeligheden kan piger slet ikke li’ øl. FULD DRENG 2: Når ja – som om. FULD PIGE 1: (opgivende) Det sgu rigtigt, vi lader bare som om. Bare for at vær’ med. FULD DRENG 2: Nej nej, fuck nu det der mundgejl. FULD DRENG 1. Hende her, hun ska’ køre os hjem! FULD PIGE 1: Så skal hun i hvert fald ha’ noget vand først, ellers så ka’ hun ik’. Fuld dreng 1 & 2 kigger lummert på hinanden, som om de har samme tanke, og så kaster de dukken i åen og skraldgriner, og begynder at synge: WOOOOHOU! KAAA’ LIIITA, KA’ LIIITA, KA’ LITA NÅ I LAND! Deres fire andre venner, der sidder på kanten, begynder at synge med. ................... Kærlighedsdoktoren og de fem fugleskræmsler kommer hen til dem. KÆRLIGHEDSDOKTOREN: Han tænder en smøg og peger cigaretpakken mod San og spørger; Ska’ du ha’ en? San ser på ham og siger; Nej tak, ellers tak. Fyren nikker og tager selv et ordentligt hiv af sin smøg. Men hey, du ved ikke hvor hun er eller hvad? Din kærst’ der? Jo jo, jeg har en fornemmelse. En fornemmelse? Ja... Det er svært at forklare. Og så har hun lidt den... veninde her Cece, som bare er en fucking torn i siden på mig, mand. Fyren nikker: Damn.. Det stinker... Hey.. elsker du hende? Din kærst’ der? Ja. Det’ bare....Bar’ hvad?...Det er så fucking svært at vikle hovedet om alt sammen! San stønner frustreret ud i luften. ....Fffucking Cece. Fyren observerer at San er tydeligt oprevet. Fyren tager et hiv af sin smøg, og kigger og peger op på månen. Cool Dreng 1 kigger og peger op på månen. KÆRLIGHEDSDOKTOREN: Ved du hvorfor Månen er så ensom? Ahvad?....... Månen. Hvorfor den er så ensom. San kigger igen undrende på fyren. Slap nu af, min ven. Der er en pointe med historien. Men det’ fordi hun plejede at ha’ sig så’n en elsker der. De fire unge mennesker spiller og synger nu en sang om en fortabt kærlighed mellem månen og ovennævnte Kueku. Månen og Kueku var engang elskere, og da Kueku gerne ville gøre Månen glad, spurgte han sin ven Trickster til råds. Trickster, som var jaloux på deres kærlighed, fortalte Kueku at Månen ville elske en buket blomster nede fra Jorden. Men hvad Kueku ikke vidste, og hvad Trickster ikke nævnte, var, at når først du forlader åndeverdenen, kan du aldrig vende tilbage igen. Og Kueku, som havde taget form af en ulv, har stået hver nat og hylet op mod Månen lige siden. COOL DRENG 1: Bar’ ik’ vær en pushover, okay? For nogen som helst. Og kom så afsted efter din dame. LYDEN: Bump Bump. Bump Bump. Video still. Suulut Hansen

San nikker og fortsætter ud i byen. Da han begynder at gå, starter musikken anført af saxofonister (Malte-dance-version) i selskab med stomp’erne og artister.

Foto: Svend-Ã&#x2026;ge Ekberg

Foto: Svend-Ă&#x2026;ge Ekberg

Foto: Rene Wiborg

Foto: GĂ¸glerskolen

SCENE 3: LILLETORV

I sin videre færd kommer San til torvet, sammen med gruppen af saxofonister og artister. En ung tjekket pige pifter af ham, og vinker ham hen til sig. Den unge pige synger en rap om ung og besværlig kærlighed, om det at elske én, som nok ikke elsker én tilbage. Om kampen og desperationen. Fra et stillads høres stump og saxofonmusik, og artisterne sætter i gang med et show. En af artisterne er Cece. CECE: (flabet) Nååå, der er nok en der er fortabt der, hva’? SAN: (ånder ud) ( formelt) Hej Cece. CECE: Ja hva’ ved du. SAN: Ahva? CECE: Hvad bringer dig så her? Burde du ikke være hjemme og græde over et eller andet? SAN: (sukkende) Hva’ fanden snakker du om, Cece? CECE: Tjooo. Sommerfugle dør om vinteren. Er det ikke typisk sådan noget der slår dig ud af kurs? San ryster på hovedet med armene over kors. Cece står stadig med smøgen hævet i hovedhøjde og suger af den af og til. Kort pause, hvor Cece kigger op og ned ad San. CECE: Hvad laver du så? SAN: Du mener ud over at græde over døde sommerfugle? CECE: (fniser) Ja. SAN: Leder efter Luli. CECE: (højt viskende) NO WAY. (stirrer koldt og flabet igen) SAN: Jo jo. Den er skam go’ nok. Kærlighedsdoktoren kommer ind med sin kærlighedsbog, omgivet af de fem fugleskræmsler og KÆRLIGHEDSDOKTOR-en med Delpierre hele dagen. Du ved, de var - jeg må hellere sige det pænt – intime sammen. Op til flere gange endda. Cece fortsætter ufortrødent........... KÆRLIGHEDSDOKTOREN: Nå, anyways. Synes bare du sku’ vide at hun kun ringede fordi Delpierre lige pludselig, af en eller anden grund – Cece pifter og peger på sig selv... Operasangerne træder igen ind på scenen og fremføre arien Pappageno i som et dramatisk skænderi omskrevet til San of Cece. San vender sig hurtigt igen, men Cece bliver nu omringet af saxofonisterne, stomp’erne og artisterne der spiller (Elvine-cirkus-version) mens de leder publikum mod chokoladefabrikken.

Foto: Rene Wiborg

Foto: GĂ¸glerskolen

Foto: Annette Damgaard

Foto Global Media

Foto: GĂ¸glerskolen

Foto: Global Media

Video still: Suulut Hansen

Foto: Global Media

Video still: Suulut Hansen

KLOSTERTORV

På vejen mod Chokoladefabrikken gøres der ophold på Klostertorv, hvor Stumperne hamre i gennem, hvorefter saxofonister, stompere og gøglere fører publikum videre til Chokoladefabrikken.

Foto: Annette Damgaard

Video still: Suulut Hansen

Foto: GĂ¸glerskolen

SCENE 4: Chokoladefabrikken

Vindeltreppen står en rapper og en fyr med en guitar. De spiller en sang om kærlighed på tværs af religioner, hudfarve, om håb og om at kærligheden overvinder alt. På trappen nedunder sidder der to halvfulde tøser med en iPad, hvorpå de ser filmen ”Fifty Shades of Grey”. Da Rapperen er færdig sætter San sig hen til tøserne. De kender hinanden. De to tøser fniser fjoget. De fanger øjenkontakt og bliver stille. Kort efter storsnaver de hinanden. For San, som er overrasket, bliver det akavet, og fanget på trappen leder hans blik efter et fornuftigt fokuspunkt. De to tøser stopper igen, nu begge dødforpustet efter deres snaven. SAN: Hvaaaa’, klarer I den? TØS 1: (forpustet) Ja-jah! Det er bare fordi... (får øjenkontakt med tøs 2 igen) ..jeg elsker dig så meget! Sidder med panderne lænet op ad hinanden. SAN. (forbløffet) Wauw. I elsker VIRKELIG hinanden, I to! TØS 2: Vent, elsker du mig virkelig? TØS 1: Jaerh skat! Du’ min, (får et surt opstød) du’ min eneste ene! Jaerh ska.. (brækker sig ned i skødet på Tøs 2) Tøs 2 rejser sig og begynder at skrige alt imens hun flæber. De to tøser forsvinder op af trappen og ind i bygningen. San skal lige til at rejse sig og gå, da operasangerinden fra øverste altan bevæger sig ned af trappen mens hun synger O Mio Babbino Caro henvendt til San og opfordre ham til at give kærligheden en chance lige meget hvad. San råber ud i natten: LULIIII!!!

Foto: Gøglerskolen

Foto: GĂ¸glerskolen

Annette Damgaard, Video still

Foto: GĂ¸glerskolen

Annette Damgaard, Video still

SCENE 5: Chokoladefacrikken

Gøglerne kalder publikum om i baggården hvor saxofonisterne spiller en smuk og stille melodi, mens en artist optræder i en belyst trapez. San træder ud på en altan, men stopper chokeret op. Han ser Luli, der stadig ikke har spottet San, stå og kysser intenst med Cece på en anden altan. San går i stå Han står måbende og stirrer over på Luli & Cece, der fortsætter med at kysse. Kærlighedsdoktoren kommer frem på en altan på den modsatte side med sin kærlighedsbog og de fem fugleskræmsler og læser op. Cece spotter San og virker ikke overrasket ved synet. Hendes blik flakker mellem ham og Luli, Luli er stadig intetanende om Sans tilstedeværelse. Cece står med et flabet smil, hvorefter hun starter endnu en omgang intens kysseri med Luli. San får et fast og bestemt blik i øjnene, og stormer tværs hen over taget med retning direkte mod Luli og Cece. Cece står stadig nonchalant som altid, men overrasket over Sans uvante gåpåmod. San griber Lulis arm, og ber Cece om at skride. KÆRLIGHEDSDOKTOREN: Luli mosler sig fri fra Cece og går om bag San. Cece står nu mutters alene i menneskemængden. Hun står stadig og smiler kækt. Cece ser på San og Lili og siger; San, godt gået. Og Luli, smukke, du véd godt det ikke holder i længden det der du har gang i med ham der hr. jeg-er-så-usikker-på-mig-selv-at-jeg-synes-det-er-sejt-at-drikke-Piña-Coladasaf-Kähler-vaser-til-fester, ikke?. Cece peger gestikulativt op og ned ad San. Der er altså andre fucking laks i havet end dét der, siger Cece og går langsom en omgang rundt om de to. Også selvom han nu har noget af en Ph.D. dernede. (Cece griber fat om skridtet på San) San fjerner hurtigt og aggressivt Ceces hånd fra sit skridt. SAN: Skrid. CECE: (kigger rundt) Fair nok. Fair nok. Ka’ godt selv’. LYDEN: BUMP BUMP. BUMP BUMP…. San & Luli kysser inetnst mens lyden af hjertet forstærkes. Hjertelyden går over i et finale nummer, en flot kærligheds sang, hvor alle deltagere træder ud på altaner og trapper efterhånden som de præsenteres og altanerne fyldes af sang og musik.

Foto: Gøglerskolen

Foto: GĂ¸glerskolen

LOGISTIK OG TEKNIK Med et begrænset budget og fem lokationer samt fire forestillinger på tre dage skal der tænkes kreativt i forhold til tekniske og logistiske løsninger. Chokoladefabrikken Som nævnt rummer Chokoladefabrikken Elvirasminde et utal af trappe- og altansystemer, hvorfor et valg blev nødvendigt i forhold til opsætning af lys- og lydteknik. Valget faldt derfor på to områder, der relaterede sig direkte til Gøgler Produktionsskolen, hvorfra der kunne trækkes strøm, nemlig det markante vindeltrappesystem på forsiden af bygningen og et komplekst system af balkoner og trapper på bagsiden af bygningen.

Foto: Annette Damgaard

Tekniske løsninger Med sammenlagt fem scener: Ralakredit Danmarks terrasse, lokationen ved åen, Lilletorv med stillads og to områder ved Chokoladefabrikken - ville den optimale løsning naturligvis være, at have tekniske opsætninger klargjort ved hver lokation, men dette er en dyr løsning, da opsætning i et byrum også kræver involvering af vagtservice for at sikre teknikken mod tyveri. Den alternative løsning blev en teknikbil, der løste alle opgaver. Det er til gengæld en kompliceret løsning, der kræver snarrådige handlinger, da teknikken skal være til stede under afviklingen og være fremme ved næste lokation før aktørerne ankomst. Her skal forsinkelser i trafikken tænkes ind.

Foto: Annette Damgaard

For at kunne koordinere aktørernes ankomst med teknikken, blev den ansvarlige teknikker og instruktøren udstyret med walkie talkies, hvorved optoget, der blev ledt fra sted til sted af truppens stumpers og gøglere, kunne omdirigeres for at trække tiden ud om nødvendigt. I et enkeltstående tilfælde måtte instruktøren grundet massiv fredagstrafik lede optoget en tur til Store Torv. Og under generalprøven blev et større problem løst ”on the fly”, da ruten fra Lille Torv til Chokoladefabrikken, var for kort til at teknikken kunne køre i stilling. Hurtig kommunikation mellem instruktør og producer førte til, at Klostertorv med ekspresfart blev valgt som 6. lokation, hvor stumperne optrådte indtil teknikken via walkie talkies meldte klar. Herfra kørte processen næsten problemfrit.

Foto: Rene Wiborg

VEJRET, PUBLIKUM, ANSVARSFØLELSEN OG SPONTAN AKTION Teknik og regn I tilfælde af regn dækkes al teknik og lys til med plasticposer og bindes med strips. Publikum og aktører Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 sætter et specifikt fokus på de tre kerneværdier: DEMOKRATI, MANGFOLDIGHED og BÆREDYGTIGHED formidlet gennem kunst og kultur. Foto: Annette Damgaard

I forhold til Global opvarmning ved man at nogle egne får mere regn, fordi atmosfærens indhold af varme dampe øges. Og det mærker man allerede. Det vanskeliggør i nogen grad planlægningen af offentlige arrangementer, da vejret er forholdsvis uforudsigeligt. Regn behøver ikke altid at være en forhindring. I Storbyjunglen - lyden af kærlighed, tog vi vores forholdsregler og fik sponseret 100 paraplyer af Fonden Aarhus 2017’s kommunikationsafdeling. Der skal derfor heller ikke lægges skjul på at stykkets producer Annette Damgaard, Foreningen Skjulte Steder, håbede på lidt regn for at få lejlighed til at afprøve, hvordan problematikken kan løses - i hvert fald ved begrænset regn i det små. De 100 paraplyer blev lagt ind i teknikbilen, der var tilstede på samtlige lokationer, hvilket gjorde det muligt hurtigt at hente paraplyer til de aktører, der havde brug for det. Ved sidste forestilling tog regnen for alvor til under sidste akt. Her trådte fællesskabsånden for alvor i karakter, da instruktør og lederne fra diverse deltagende hold lynhurtigt fik delt paraplyerne ud til publikum uden forudgående aftale om hvis opgave det var.

Foto: Annette Damgaard

Når man optræder i et byrum, er det uundgåeligt at udefrakommende vil forstyrre stykket. Området omkring Klostertorv er befolket alkoholikere, da både Frelsens Hær og Kirkens Korshærs varmestue ligger her. Og de holder sig ikke tilbage. Når stumperne spillede, spillede fulde folk med på skraldespande. De der råbte høj, blev stille holdt om og talt til ro. Værre var det, da en svært fuld mand valgte at kravle op i et træ lige over gruppen af stumpere, og med risiko for at falde ned og slå hovedet til blods mod en stor sten ved træets fod. I situationen trådte den fælles ansvarsfølelse spontant i kraft. Instruktøren fik lynhurtigt trukket stumperne væk fra farezonen, mens de unge fra Gøglerskolen straks handlede og ringede efter en ambulance. Og imens spillede stumperne videre.

Foto: Annette Damgaard

TILLADELSE OG SIKKERHED MYNDIGHEDER OG TILLADELSE

SIKKERHED OG FORSIKRING

Det kræver tilladelse at lave arrangementer i det offentlige rum. Der er flere instanser, der skal give tilladelse afhængig af arrangementets karakter. Måden at ansøge på er forskellig fra by til by og fra land til land, men som regel er der nogle generelle forholdsregler:

Det giver sig selv, at man i projekter, der involverer højder, færdsel ved veje og i nærheden af vand, skal sikre aktører såvel som publikum. Proceduren er dog sådan, at det er aktørens egen ansvar, hvor vidt han eller hun vil udsætte sig for en risiko eller ej, mens det er producentens ansvar at sikre publikum. Når det gælder børn og unge er det ligeledes producentens ansvar at tage hånd om situationen, da de unge er umyndige. Sikring af aktører er en vurderingssag. Skal der en line om maven på aktører, der bevæger sig på et tag eller ned ad en stejl trappe, skal der opsættes en afspærring for at sikre mod fald og så videre.

• Der skal gives tilladelse til at bruge offentlige pladser og veje - dels for at koordinere forskellige arrangementer på byens torve og pladser, og dels fordi man skal overholde visse regler ved brug af offentlige veje, fortove og gader. • Lyd kan være generende for omgivelserne. Som arrangør er man ansvarlig for at overholde nogle fastsatte grænser for de lydniveauer, som arrangementet påføre omgivelserne. • Der skal gives tilladelse til udskænkning og servering af mad, der ligger over en af myndighederne fastsat minimumsgrænse. • Ved indendørs arrangementer skal brandvæsnet vurdere risici, flugtveje og grænsen for antallet af publikum. Udendørs skal der gives tilladelse til brug af åben ild. I Aarhus Kommune ansøger man om tilladelse hos Center for Byens Anvendelse via linket brugaarhus.dk Herfra distribueres ansøgningen videre til de nødvendige instanser hvorfra ansøgningen vurderes. Bevillingen skal medbringes under afvikling af arrangementet, så den kan fremvises i tilfælde af anmeldelser fra utilfredse borgere eller fremmødt politi. Det sidste er yderst sjældent, da disse er informerede og informere utilfredse borgere, der henvender sig til politiet om, at der er givet tilladelse til arrangementet.

Publikumssikring indebærer eksempelvis rengøring af glatte trapper, sikring af gelændere, afdækning af risikable huller på pladsen - der hvor at synes nødvendigt.

Eksempel: I Storbyjunglens manuskript var der indskrevet en sekvens, hvor en person falder i Aarhus å. Gøglerskolens forstander meldte sig frivilligt til opgaven. Ved henvendelse til myndighederne vedrørende forholdsregler og tilladelse var beskeden, at der ikke skal gives tilladelse til det, da det er hans eget valg, men vandet kan indeholde kolibakterier efter stærk regn da kloaksystemerne kan oversvømme. Det blev vurderet at risikoen var for stor og resultatet blev, at stykket blev skrevet om til en stiltiende lolitadukke, der ikke protesterede. Ved risikable såvel som mindre risikable forestillinger bør der naturligvis tegnes ansvars og ulykkesforsikringer, såvel som forsikring af materiel.

En historie fra tidligere tider

Den Hollandske linedanser og ballancekunstner Christian Roat fra byen Middelburg optræder op Store Torv i Aarhus i december 1826. Her blev hans 88 meter lange line spændt op fra Domkirkens tårn til et stativ midt på Store Torv., hvor han balancerede I 31 meters højde. Det fortaltes at han løb, gik på knæ og lod som om han faldt ned for at forskrække publikum. Han var ikke sikret, men valget var hans.

Foto: Rene Wiborg

12. juni 1827 optrådte Christian Roat i København, hvor han gik på line fra Exercérpladsen til tårnet på Rosenborg med bind for øjnene. Halvvejs bad han om at få strammet linen, men da 36 mænd trak i linen, sprang den og Roat styrtede ned fra 15 meters højde og døde efter ulykken.

Foto: Gøglerskolen

Foto: Rene Wiborg

MARKEDSFØRING OG KOMMUNIKATIONSSTRATEGI I formidlingen af “Storbyjunglen - lyden af kærlighed” kalkulerede vi med to problemstillinger: 1) begrænset økonomi 2) snæver publikumsplads ved baggårdsscenerne, der indbefatter, at omfanget af formidlingen skal balancere ved ikke at skabe for stort opmærksomhed, der kan føre til at publikum tilstrømningen bliver et minus, som betyder, at folk får vanskeligt ved at se og følge stykket, der dels var gratis, og dels foregik i det frie offentlige rum. Omvendt skal der skabes opmærksomhed nok til at betinge en succes. Dette er en vanskelig tilgang, da det offentlige rum er offentligt og vejret en utilregnelig medspiller. MARKEDSFØRING “ON LOCATION” Optog som reklamesøjle I gamle tider fandtes der ingen medier, når eksempelvis Commedia dell’arte trupperne og gøglerne, kom til byen, derfor gik man i optog gennem gaderne for at trække folk til scenen. Den tradition er interessant i en tid, hvor økonomi til kultur er dalende og nye former for formidling er påkrævet. Vi valgte derfor at ”genopfinde” idéen, men på en måde, hvor optogene både var integreret i forestillingen, ved at førte publikum gennem gaderne fra scenarie til scenarie, og samtidig tiltrak sig en opmærksomhed, der løbede førte et nyt publikum med sig.

OPTOG. Foto: René Wiborg

Øvedage på lokationen og bla-bla-bla markedsføringen I dagene op til præmierne blev der øvet “on location”, hvilket viste sig at være en effektiv markedsføringsstrategi, der vakte nysgerrighed. Den kombinerede Ungdomsuddannelse på Gøglerskolen har en linje for markedsføring, der medvirkede til kreative løsninger “on the fly”. Gruppen tog en snarrådig beslutning ved hurtigt at få trykt og uddelt flyers på de steder, hvor stykket blev afprøvet. Som nævnt var en af udfordringerne en stram økonomi og dermed et begrænset oplag af flyers på sammenlagt ca. 1000 stk., som hurtigt blev uddelt ved øvestederne. Det førte til at flyers blev afløst af bla-bla-bla markedsføring, som uden forudgående aftale blev sat i værk af de medvirkende og undervisere, der var tilstede på lokationen. Med bla-bla-bla markedsføring menes her, snak og fortælling fra medvirkende til nysgerrige borgere og fra nysgerrige borgere videre til andre nysgerrige borgere. DE SOCIALE MEDIER OG HJEMMESIDER

Den mest massive markedsføring blev ført på facebook, af Gøglerskolens (KUU) Kombinerede Ungdomsuddannelses markedsføringshold og Foreningen Skjulte Steder. På begge sider blev der oprettet en begivenhed, hvor fotos og videoklip, der fortrinsvis blev udført af KUU‘s markedsførings-team, blev lagt ind og koordineret. Video-klippene omfattede opdaterende interviews, spots fra øvelokalerne og rutebeskrivelse. Skjulte Steder har to facebooksider: 1) en fanside med 7200 følgere (maj 2016), hvoraf ca. 90% er danskere, 8 % Europæere og 2 % fra andre kontinenter. Af den danske gruppe er ca. 60% fra Aarhus, 25 % fra København 15 % fra øvrige byer. 2) en gruppe med 1300 medlemmer (maj 2016) fortrinsvis fra Aarhus, og en mindre del fra resten af Jylland, Fyn og Sjælland. Gøglerskolens facebook-side følges af ca. 3850 (maj 2016).

Gøglerskolen, Den Jyske Operas Musikdramatiske Talenthold, Aarhus Musikskole og Aarhus Litteraturcenter blev opfordret til at dele begivenheden på egen hjemmeside, de sociale medier og eget interne netværk.

ØVEDAG. Foto: René Wiborg

OPTOG. Foto: Gøglerskolen

APPETITVÆKKERE PÅ FACEBOOK

ALMEN MARKEDSFØRING Plakater og Flyers Plakat og flyer blev tegnet af en elev Aarhus Musikskoles, Daniel Green Toft, hvilket lå i tråd med ønsket om, at hovedindholdet i stykket skulle skabes af de unge selv. Layoutet blev udført af kapelmester Jacob Elvstrøm. Plakater og flyers blev delt ud af KUU’s markedsførings-team i samarbejde med Skjulte Steders projektleder og producent. Presse Der blev sendt pressemeddelelser ud til: DR, TV2, Tv2oj, P4 Østjylland, Global Media, Midtjyske Media, Aarhus Onsdag, Lokalaviserne, Metroxpress, Politiken, Information, Kristelig Dagblad, Berlingske Tidende, Aarhus Stiftstidende, JyllandsPosten. Til det efterfølgende Pressemøde kom: Aarhus Stiftstidende, Jyllands-Posten og Global Media. Der er sket en ændring inden for de sidste 20 år, i den danske medieverden, der betyder, at den nuværende mediestruktur langt hen ad vejen er decentraliseret, hvilket vil sige, at den landsdækkende presse overlader lokale tiltag til de lokale aviser, tv-stationer og radiokanaler. Det har ført til, at kulturbegivenheder i provinsen forbigås af de landsdækkende medier, der hovedsageligt fokuserer på begivenheder i hovedstadsområdet. Det er således vanskeligt at nå ud over rampen med de initiativer, der opstår i provinsen. Det har ført til, at landet som helhed stort set ikke er i besiddelse af medier, der kan informere borgerne om dansk kulturliv som helhed på trods af landets lidenhed. En sådan medietænkning er i sig selv temmelig provinsiel, da de førhen landsdækkende medier langt hen da vejen bliver Hovedstad orienterede medier - eller sagt på en anden måde: Københavnske Lokal-aviser. Konklusionen må derfor være, at de sociale medier, som situationen er for indeværende, er betydeligt mere effektive formidlingskanaler, hvis et budskab skal nå ud til kulturinteresserede danskere i hele landet, mens de lokale aviser og netaviser er fremragende, når man vil nå lokalsamfundet.

MONITORERING Mediedækning Aviser Aarhus Stiftstidende Aarhus onsdag, Jyllands Posten (Aarhus Stiftstidende: 2 sider, Jyllands-Posten 1 side)

Publikum 19. maj kl. 20.00 : ca 300 gæster 20. maj kl. 20.00 : ca. 250 gæster 21. maj kl. 16.00 : ca. 250 gæster 21. maj kl. 20.00 : ca. 200 gæster Aldersgruppe: ca. 13 - 75 år

Radio/Tv Aarhus Global Media, BURT Web TV: “StorbyJunglen” - Youtube BURT Web TV: “Storbyjunglen (II) - Youtube (Lokal TV og vimeo) Sociale Medier - facebook/begivenhed Skjulte Steder Gøglerskolen Flaskeposter (Skjulte Steders facebook: Nået 21 tusind, vist 921, rageret, 347) Kalendre kultunaut.dk aarhusportalen.dk wherevent.com/ aarhuspanorama.dk/kulturguiden aoa.dk dinby.dk/aarhus-onsdag

Virkning Trædesten/Flasker til fremtiden Aarhus Musikskole overfører erfaringen og numre fra Storbyjunglen - lyden af kærlighed til projektet Trædesten, som har gentænkt børnekulturen skridt for skridt. I Trædestens 2017- event: Børnekulturåbningen Flasker til fremtiden anvendes og videreudvikles erfaringen fra Storbyjunglen. Kulturpolitik 2017 - 2020 Projeket blev indskrevet i Aarhus kommunes udkast til Kulturpolitik 2017 - 2020 som illustration.

Hjemmesider http://skjultesteder.dk/ http://www.goglerskolen.dk/ http://www.jyske-opera.dk/dk/ http://www.aarhusmusikskole.dk/ http://www.litteraturen.nu/ http://www.aarhus2017.dk/da/ Ea Holm fra Gøglerskolens træ- og pedellinje tegnede denne foltte vejvisende plakat, da publikumsmødestedet i Aarhus Onsdag stod som M. J. Mørksgade 1 og ikke 13.

EVALUERING SWOT-ANALYSE: Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats

Styrker (hvor fungerede processen og projektet godt):

Svagheder (hvad var manglerne og hvor kunne processen have fungeret bedre)

Muligheder (hvordan kan vi bruge vores

Trusler (hvad var til skade for proces og

Alsidigheden, forskelligheden. Respekten for hinandens kunnen og styrker.

Svært at få forestilling til at fremstå som en enhed, når det kun er muligt at øve så få gange sammen som det var tilfældet her.

Samarbejde på tværs af de forskellige kunstarter viste sig at være en succes, en succes man bør udnytte fremadrettet.

At man ikke melder sig ind i fællesskabet. Alt man lukker sig om sig egen stilart.

Kommunikation er vanskeligt med så mange forskellige kunstarter, ønsker og behov.

Fortsat samarbejde og videreudvikling mellem skolerne/institutionerne.

Information kom for sent ud. Besvær med kommunikation og distribution af materiale. Gøglerskolen er en stor skole med mange lærere (direkte kommunikation med eleverne bedre)

Optimering af tilsvarende samarbejde med et kunstnerisk løft (inkluderende mere tid, bedre økonomi, klarere rammesætning og rollefordeling og brud med det velkendte).

For få opsøgte selv information, når de manglede oplysninger, på trods af at tidsplan var hængt op af Café-linjen. Enklete lærere læste ikke deres mails.

Kan danne præsedens for samarbejder og talentudvikling.

De skjulte steder (baggårdene) var en øjenåbner i forhold til tænkning af nye seneformater.

Mangel på rammesætning. Klarere rollefordeling mellem de implicerede fra start: Hvilken rolle har den enkelte og hvilken rolle har man ikke.

Nytænkning omkring formidling via de sociale medier

Kan bruges i praktisk orienteret undervisning.

Svag økonomi i forhold til ambitionsniveauet

Professionalismen kan styrkede talenterne.

For kort tid i forhold til mange uforudsete og pludselige afbud eller glemte aftaler fra elever, hvilket skabte frustration. Mange havde tunge opgaver og andre ingen opgaver.

Stor lyst og engagement til at prøve noget nyt og få det til at lykkes fra både ledere, lærere og elever på samtlige institutioner samt instruktør og producent. God platform for udvikling af de unges talenter og deres mulighed for at afprøve nye sider af sig selv. De sociale, faglige og metafaglige kompetancer flyttede grænser og viste sig at være en styrke, hvor der blev nedbrudt fordomme både omkring de forskelligartede genre og menneskelig forskelligheder.

Den ny form tiltrækker nyt publikum.

Logistikken og økonomi i forhold til lydopgaven var vanskelig. Mangel på optimalt udstyr og bemanding gjorde opgaven svær. Lyden fungerede ikke optimalt hele tiden. Aktørerne manglede en instruktion i forhold til brug af trådløst headsæt og mikrofoner, da forkert brug af og til førte til skrattende og dårlig lyd. Lukkede telefonforbindelser må ikke forekomme under produktion.

erfaring fremadrettet)

Mulighed en struktur med ligeværdig ledelse.

projektet)

Vejret (regn, vind) Folk udefra der forstyrrer forestillingen (Fx fulde folk omkring Kirkens Korshærs Døgnvarmestuen nær Klostertorv) Manglende rekvisitter pga. tyveri i byrummet. For få frivillige runners resulterede i manglende hjælp. Det var en stor opgave for de få, der meldte sig. Uden frivillige til at passe på teknik og rekvistiier, kan der opstå uløselige problemer. Manglende tillid til rollefordelingen. Svært for de daglige ledere på skolerne at slippe de vanlige roller og vise fuld tillid til instruktør og producer.

EVALUERING - SET I BAKSPEJLET Ambitionen var som udgangspunkt en regulær krydsbestøvning af stilarterne, hvor de forskellige genre kombineres, og derved rykker grænser og fornyer udtrykket. Det kræver mod, vilje og åbenhed at turde give slip på den form man kender og er tryk ved, så grænserne kan rykkes - men også TID. Her måtte vi erkende, at det korte tidsaspekt, ikke var tilstrækkelig til at kunne implementere mod og vilje nok til at turde at give HELT slip og overgive sig til eksperimentet, hvor krydsbestøvningen bliver total.. Den store udfordring var netop forskelligheden i genrernes grundlæggende processer, men også divergensen i de unges vilkår. Den klassiske scene har brug for en lang, kontinuerlig og koncentreret øvetid, mens de ofte sårbare unge fra Gøglerskolen, har en mere impulsiv tilgang baseret på lyst, overskud, eller mangel på samme. For at kunne opnå det ultimative resultat i en ”cross-over” af stilarter, vil det derfor være nødvendigt, at den klassiske scene løsner grebene omkring den sædvanlige procedurer, mens street-genren, som Gøglerskolen repræsenterer, må stramme tøjlerne, hvis det optimale resultat skal lykkes. Men det kræver tid. Ikke desto mindre var det muligt at lade forskellige stilarter tilskynde hinanden, så det alternative udfordrede det klassiske, og det poetiske udfordrede det rå og upolerede, hvilket i sig selv er en givende proces, der på sigt kan flytte grænser. Og dermed lykkedes projektet til fulde i den form det fik. Titlen STORBYJUNGLEN legitimerede en stor forskelligartethed i udtryk og gjorde det muligt både at samkøre stilarterne og opstille tableauer for de alsidige indslag, de unge bød ind med. Begrebet Storbyjungle inkluderer en mangfoldighed af brudstykker og elementer. Dog blev det indlysende for instruktør Michael Asmussen, at et narrativt forløb - en fortælling - skulle lægges ind over stykket, som den røde tråd, man fulgte og som bandt stykket sammen til en helhed.

Trods svære odds, udeblev samkøringen af stilarterne dog ikke, da især Den Jyske Operas Talentholds bidrag blev direkte inkorporeret i handlingsforløbet med en ny ungdommelig samtidstekst skrevet af skrivekunstskolens Anders Lerke og med ny elektronisk komposition af kapelmester Jakob Elvstrøm til Nattens Dronnings Arie og Pappageno fra Mozarts Tryllefløjten og til O Mio Babbino Caro af Giacomo Puccini, som blev fremført af sopran Pernille Stolting-Madsen. Handlingen og det episke teater Med en baggrund i det klassiske teater, var det dog hverken udfordringen omkring det korte tidsaspekt eller deltagernes bekymringer ved at slippe det velkendte, der var Michael Asmussens primære bevæggrund for at lade en fortællingen være den røde tråd i forestillingen. Det var derimod et enormt engagement og en appetit på at skabe fornyelse i forhold formidling af det klassiske, episk teaters udtryk og rammer. Traditionen tro afvikles sprogets teater fra en scene, med et publikum på tilskuerrækkerne, så netop her indtrådte en dygtig gentænkning af teatrets form. Fortællingen følges fra scene til scene, optoget med gøglere og musikanter fører publikum gennem byen, tableauer af en stemning eller en situation opstår som isolerede indslag, præcis som vilkårene er i storbyens momentum, hvor alt kan ske og alt sker. De sårbare unge Det giver sig selv, at der kan opstå uforudseelige situationer, når man arbejder med unge, der aldrig har spillet skuespil før. Dertil kommer, at man må have forståelse for, at de sårbare unge, der tilmelder sig, kan være ustabile af forskellige årsager. Trods frustrationer over flere frameldinger og udeblivelser, der betød, at stykket måtte omkonstrueres ad flere omgange, er det ikke altid, at dekonstruktion - for nu at bruge et udtryk, der anvendes blandt litteratur-teoretikere - er af det dårlige.

Dekonstruktion kan føre til gentænkt konstruktion. I litteraturteoretisk retning taler man i øvrigt om dekonstruktion som “uafhængige systemer af relationer mellem elementer”, hvilket er meget beskrivende for problemstillingen i Storbyjunglen - lyden af kærlighed - om end det ligger i en anden boldgade. Manglen på stabile skuespilleraspiranter blev årsagen til at litteraturen i sin oprindelige form fik en plads i stykket. Instruktør Michael Asmussen valgte at gå bort fra det traditionelle koncept, hvor stykket fremføres af skuespillere, som et drama, for derimod at lade en KÆRLIGHEDSDOKTER oplæse dele af forfatteren Anders Lerkes tekst i en vekselvirkning med dramaet og skuespillernes replikker. Herved opstod en form, der gav stykket kant og som fremhævede litteraturen som aktiv medspiller - altså en krydsbestøvning mellem teater og litteratur. Det lykkedes og det lykkedes rigtig godt. Faste rammer eller åbne muligheder Måske kunne megen forvirring være undgået, hvis der var fastsat rammer for processen. Omvendt siger erfaringen, at hvis man lægger ud med faste rammer i et sammensat forum, vil mange melde fra, da man netop forholder sig til rammerne og ikke mulighederne. I 2004 - 2006 iværksatte jeg en international Digitalfestival i Aarhus efter samme devise som i Storbyjunglen - lyden af kærlighed, det vil sige et overordnet, simpelt koncept med mulighed for at byde ind. Ved henvendelse til IT-Parken, Aarhus Universitet, angående mulighed for samarbejde, vurderede man: Vi kan ikke forholde os til projektet, når rammerne ikke er klare. Herefter blev rammerne fastlagt og et nyt møde sat op. Nu var svaret: Vi kan ikke være med i et projekt, hvor vi ikke har haft medindflydelse fra starten. Projektet gik videre, og fik statslig og international opmærksomhed. Nu henvendte AU sig på egen hånd, med ordene: Vi må erkende, at det er et storslået projekt, kan vi på en eller anden måde deltage alligevel?

Konklusionen må være, at der ikke findes en nøjeregnende form eller en korrekt procedure for en proces og et forløb. Til gengæld er der vidt forskellige behov at tage hensyn til, når sociale, faglige og metafaglige kompetencer skal forenes. Det er en vanskelig proces, men samtidig en givende proces, der flytter grænser og udvikler kompetencer. Med risiko for at rammerne skrider Et af de behov, der opstod - især for den klassiske scene - var et tema, som de unge kunne forholde sig til og arbejde ud fra. Temaet blev som bekendt STORBYJUNGLEN - et godt udgangspunkt, der lagde sig helt op ad For-eningen Skjulte Steder grundkoncept og tema for 2016, nemlig BACKSTAGE - UPSTAIRS - inklusive undersøgelsen af det skjulte potentiale, der ligger i ubrugte urbane rum. Netop i grundkonceptet lå rammerne indbygget. De få rammer, der uden slinger i valsen skulle overholdes for at kunne opfylde Foreningen Skjulte Steders 2016-afprøvninger var: 1. Aktivering af trapper, altaner og terrasser som formidlingsplatform for scenekunst, 2. Et forløb gennem byen. Dertil kom selve temaet STORBYJUNGLEN. Dette er tre simple forholdsregler, og dermed en rammesætning med plads til mange tanker, ideer, indslag og kompositioner, der kan bindes sammen af instruktøren. Kommunikationen og formidlingen - af blandt andet rammerne og det overordnede koncept - er alfa og omega, men det kræver naturligvis, at alle er tilstede, når konceptet formidles, ligesom det kræver, at den skriftlige formidling (pr. mail) læses af undervisere og ledelse og herfra formidles videre til de deltagende elever - her under inspirationsteksten (se side xx). På trods af en simpel rammesætning, er det mere reglen end undtagelsen at grundkonceptet enten skrider eller bevæger sig i en ny retning.

Når gejsten, lysten og viljen til at deltage træder i kraft, er der en tendens til, at det personlige engagement og de personlige idéer bliver primære, da nye tanker opstår, mens rammerne og temaet desuagtet bliver sekundære. I Storbyjunglen - lyden af kærlighed, var der en tendens til at søge ud i byrummet, hvor folk er, og tilsidesætte baggårdsmiljøets alternative muligheder, og udfordringer. Som producent blev det undertegnedes rolle, at gøre opmærksom på, at grundkonceptet skal overholdes: HUSK at TRAPPER, ALTANER OG TERRASSER er den primære platform! Fundamentalt set kan man bruge baggårdenes trapper og altaner enten som scene, scenografi eller rekvisit. Vil man for alvor vil gøre brug af konstruktionen som en aktiv medspiller eller en rekvisit, kræver det som regel involvering af kunstnerisk/artistisk talent indenfor performance-, korpsteater eller visuel kunst, da det typisk er her, man vil tage den muligheden til overvejelse. Gøglerskolen artister og dansere kunne måske have gjort det, men valget blev et andet, hvilket var godt, da det resulterede i et koncept, der revuderede traditionerne i det klassiske teater, frem for at skabe endnu et eksperiment i performance genren, som andre utvivlsomt evner bedre. Vi formåede at gøre det primære omdrejningspunkt (de arkitektoniske rammer) sekundært, da stedsoplevelsen lå implicit forestillingen, hvorved forestillingen blev det primære omdrejningspunkt for gentænkning. Dermed lykkedes eksperimentet, da de to parallelforløb blev ligeværdige. Og hvordan med titlen? Om det nu var manglende formidling af temaet eller et bevidst valg, der førte til, at udgangspunktet for manuskriptet blev en kærlighedshistorie og ikke en historie om storbyjunglens mangfoldige indslag og store palet af brogede farver, er svært at sige. Men det var overraskede, og det fungerede.

Kærlighedstemaet blev en udmærket drejning af konceptet, da alt kan ske i en storby. Samtidig blev det en døråbner, der førte til, at de mange indslag kunne føres ind i historien, som elementer, der enten understøttede handlingen, eller som løsrevne akts, der indikerede, at historien foregik i en by med mangfoldige brudstykker og elementer, hvor i handlingen kunne udspille sig. Ledelse og struktur Man kan vælge at satse på en ligeværdig ledelsesmodel, med lige stor indflydelse på stykkets udvikling og konstruktion, men det kræver ligeværdig tilstedeværelse og tid. Af samme grund var det et langt bedre valg at engagere en instruktør, hvis opgave det var at iscenesætte stykket i samarbejde med de unge. Med støtte fra Børnekunltuhus Aarhus’ pulje “Hel kunstner - halv pris”, blev det muligt at engagere Instruktør Michael Asmussen. Puljens formål er at give børn mulighed for at engagere sig i æstetisk-kreative processer under vejledning af en professionel kunstner og at udvikle samarbejdet imellem de kunstneriske/kulturelle og de pædagogiske virkefelter. Storbyjunglen - lyden af kærlighed endte med at være en nyskabelse. Den kunstneriske kvalitet var naturligvis ikke til en Reumert-pris, hvilket heller ikke var formålet. Men udviklingen af en ny prototype til formidling af scenekunst lykkedes til UG, ligesom cross-over konceptet ikke kun såede frø for skabelse af nye netværk, men også gav publikum en overraskende oplevelse. Som en gæst sagde: Det her er aldrig set før, jeg har aldrig før oplevet et helt teaterstykke gående. Eller som to hardcore-rødder fra Ghettoen udtrykte det: Stop lige, hva fuck har de gang i, jeg gider fucking ikke opera, men dem der er cool. Producer og Projektleder Annette Damgaard Foreningen Skjulte Steder

Storbyjunglen – lyden af kærlighed, viste sig at blive en større succes end ventet….” Forestillingen Storbyjunglen – lyden af kærlighed, viste sig at blive en succes, til trods for de noget svære odds, nemlig at forene så mange forskellige kunstarter på fem forskellige scener midt i byen, og samtidig give publikum mulighed for at opleve en sammenhængende historie. Det viste sig at blive en vigtig undersøgelse at lave forestillingen. Vi bliver nødt til hele tiden at søge grænser for hvad teatret kan. Undersøge om teater kan spilles på en anden måde end den traditionelle, og det gjorde vi i den grad med Storbyjunglen – lyden af kærlighed.

fordi man kan tillade sig mere i byrummet, end man kan i de traditionelle teaterrammer. Alt i alt har Storbyjunglen – lyden af kærlighed vist sig at være en succes, en vigtig undersøgelse, og jeg er overbevist om at alle medvirkende og publikum er blevet en oplevelse rigere. Derudover jeg personligt – rent kunstnerisk – blevet nysgerrig på om man kan udvikle konceptet yderligere. Instruktør Michael Asmussen

Hvad skete der så, da vi opførte en forestilling på fem forskellige platforme rundt omkring i byrummet, uden for teatrets fire sikre vægge? Platforme som ikke er scener som vi alle sammen kender dem, men terrasser, trapper og altaner. Fortællingen åbnede sig faktisk op, og teatret blev oplevet på en ny måde, som åbent og frit. Byrummet blev en aktiv medspiller, med de skiftende vejrforhold og lyde. Hvad skete der med publikum, da de rent fysisk skulle bevæge sig, gående gennem byen fra scene til scene, mens handlingen udspiller sig foran dem, og byrummet bruges aktivt? Publikum blev en afgørende faktor, da de valgte at gå med hele vejen, og derved bidrage aktivt til at forestillingen gav mening. Handlingen blev spillet når publikum så at sige var på plads, var gået fra A til B, og derved var parate til at opleve den videre fortælling. Men publikum oplevede ikke kun de fem scener, de oplevede også gåturen som en del af forestillingen, som medhjælpende sanseindtryk. Og hvad skete der med fortællingen, da så mange forskellige stilarter skulle forsøge at skabe mening i fællesskab og samtidig bevæge sig gennem tid og rum? Faktisk viste det sig også at være en fordel fordi tid og rum blev en aktiv medspiller i fortællingen, der legitimerede at vi blandede kunstarterne, ligesom det blandede bybillede. Sammenblanding blev ikke kunstig, men naturlig

“Skinnerne bliver lagt mens toget kører” Citat: elev fra Gøglerskolen.

KOLOFON BACKSTAGE - UPSTAIRS

Rapport Storbyjunglen - ”lyden af kærlighed” TEKST Annette Damgaard, Michael Asmussen Udpluk fra manuskript af Anders Lerke Layout: Annette Damgaard FOTOKREDIT Side 4 Annette Damgaard Oscar Luis Levcovich Annette Damgaard Annette Damgaard Side 5 Annette Damgaard Side 7 Wiki commons Det Kgl. Teater, Operaen. Foto: Lars Schmidt PR Aarhus Teater Amfi, ukendt oprindelse Wiki Commons, Tableau du peintre Verio Side 8 Side 9 Wiki Commons, maleri Peeter van Bredael Wiki Commons, maleri Adrien Moreau Wiki Commons, ukendt kunstner Side 10 Performanceinstallation,Teater Fluks Side 11 © Museum Jorn, Silkeborg Side 13 Kort og Fotos: Annette Damgaard Side 14 Annette Damgaard Side 15 Kort og Fotos: Annette Damgaard arrangoeriaarhus.dk arragnementiaarhus.dk goglemaps Tine Eschmarh Side 16 Tine Eschmarh Side 19 michaelasmussen. dk.d elvstroem.com Facebook.dk Side 20 Foto og grafik: Annette Damgaard Side 21 Annette Damgaard Side 24 Annette Damgaard

Side 25 Side 26 Side 27 Side 28 Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37 Side 38 Side 39 Side 40 Side 41 Side 42-43 Side 44-45 Side 46 Side 47 Side 48-49 Side 50 Side 51 Side 52 Side 53 Side 54 Side 55

Annette Damgaard Samara Sallam Annette Damgaard Rene Wiborg Rene Wiborg Svend-Åge Ekberg Gøglerskolen Global Media, Video still Suulut Hansen, Video still Svend-Åge Ekberg Svend-Åge Ekberg Suulut Hansen, Video still m filter Svend-Åge Ekberg Rene Wiborg Gøglerskolen Svend-Åge Ekberg Rene Wiborg Gøglerskolen Svend-Åge Ekberg Annette damgaard Global Media Gøglerskolen Golbal Media Suulut Hansen, Video still Annette Damgaard Svend-Åge Ekberg Suulut Hansen, Video still Gøglerskolen Gøglerskolen Gøglerskolen Annette Damgaard, Video still Gøglerskolen Annette Damgaard Rene Wiborg Annette Damgaard Svend-Åge Ekberg Annette Damgaard Svend-Åge Ekberg Rene Wiborg Gøglerskolen

Side 55 Side 56 Side 57 Side 58 Side 59

Det Kg. Bibliotek Aarhus Stadsarkiv Rene Wiborg Gøglerskolen Video stills Facebook Plakat: Daniel Green Toft 6 Jakob Elvstrøm Plakat: Ea Holm

KILDER Gyldendals Teaterleksikon denstoredanske.dk/ oldportalen.gyldendal.dk/

TAK TIL

SAMARBEJDSPARTNERE Gøgler Produktionsskolen, og PC Asmussen Den Jyske Opera og Lene Juul Langballe, Sopran Pernille Stolting Aarhus Musikskole og Gunnild Bak de Ridder, Jakob Elvstrøm Aarhus Litteraturcenter, Kristian Djurhuus, Jette Sunesen Instruktør Michael Asmussen og alle medvirkende Teknikken: Pappagallo, Henrik Sloth Jensen, Erix Pet, Ernst Steen Hansen og Morten Bjerggaard fra Den Jyske Opera FRIVILLIGE RETHINKERE AARHUS 2017 Dorte Bjerring Mette Hemmingsen Karin Poulsen Karen Frost Thomas Bidstrup Jeppesen Rene Wiborg, skjulte steder frivillig FOTOGRAFER Samara Sallam Rene Wiborg Svend-Åge Ekberg AARHUS 2017 Juliana Engberg Rebecca Matthews Aarhus 2017-teamet

STØTTET AF FONDSSØTTTE Fonden Aarhus 2017 Børnekulturhuset, Aarhus Kommune: “Hel kunstner til halv pris”

KONTAKT Foreningen Skjulte Steder Nyringen 30 8240 Risskov mobil: 60641816 e-maul: a.dam@suu.dk URL: skjultesteder.dk