Kortlægning - At opdage nye steder

Kortlægning - at opdage nye steder En kortlægningsvejledning over skjulte steder i Århus

ÅRHUS

Kortlægning

KORTLÆGNING

Grundlæggende handler kortlægning om at opdage steder, man ikke normalt begiver sig hen. Disse steder kan være meget forskellige fra person til person. For at skabe den mest vidtfavnende form for kortlægning, vil det være interessant at anvende forskellige niveauer af deltagerinddragelse, hvilket det følgende tager udgangspunkt i. Den mest optimale kortlægning kunne være den, hvor folk ændrer deres generelle opfattelse af og tankegang i forhold til det at udforske og kortlægge byen selv.

Der findes flere tilgange til, hvor og hvordan en kortlægning kan tage sit udgangspunkt. Kulturnatten, hvor man allerede bevæger sig fra sted til sted og frekventerer ukendte områder, kunne være en metode. Men derudover kan man også selv vælge at gå på opdagelse i byen og finde nye ukendte steder, baggårde, stier, ukendte oaser, trapper og andre finurligheder.

Det følgende er eksempler på, hvordan dette kunne være udformet.

En trykt guide, hvor helt konkrete ruter (punkt 1.1.), som man normalt ikke går på, er med i. Undervejs kan der være indtegnet forskellige punkter, hvor man kan gøre holdt, se sig omkring og læse en tekst, der passer til stedet. Dette kan både være historiske fakta, men også bare en tanke om selve det konkrete sted.

En Kortlægningsguide kunne også indeholde en rute, hvor folk selv bygger deres historie op. (punkt 1.2.).

Derivé er en anden kortlægningsmetode - en måde hvorpå man kan opleve byen ved at drive rundt (punkt 1.3.)

1.1. Eks. på konkret rute Rundt på ruten kunne der f.eks. stå følgende ved punkterne (punkterne er ikke markeret på nedenstående kort, men de forekommer på den rute, der er indtegnet):

RUTEGUIDE / EKSEMPEL PÅ KONKRET RUTE

1. Ruteguide

Musikcafeen, Mejlgade: Med den farverige graffiti på murene i denne lille baggård opleves det som at stå i en anden fremmed verden fuld af glæde.

Svævringen, mellem Mejlgade og Studsgade: Tag stien ved aftenstide, hvis du har lyst til en lidt uhyggelig tur – eller brug den som smutvej om dagen.

Eksempel på konkret rute

Sjællandsgade: Hold pause ved den bevoksede lygtepæl - et sted for et rendezvous mellem to elskende eller blot en lygtepæl hvor områdets hunde strinter? ”Park” i baggård, Nørrealle/Norsgade/Thunøgade: Sæt dig i Alice i Eventyrlands sted. Gå igennem porten og oplev verden bag de tætpakkede husfacader.

Brandtrappe ved Samsøesgades skole, Hjarnøgade: Normalt er smutveje indbegrebet af en lille vej, der går mellem to huse eller lignende, som gør det lettere at komme fra a til b. Prøv smutvejen op i himlen i stedet og se Århus fra et sted, hvor du ikke normalt ser Århus fra.

Grusvej, Nørrealle (ud for Klosterport): Her står du. Hvem skulle have troet at du på denne grusvej befandt dig midt i Århus?!

Gøglerskolens gård, Klosterport/Klostergade: Træd ind i labyrinten. Gå ad de veje du ikke tror man kan gå – og bliv ved med at gå indtil du kan stå og hamre på en mur, som du ikke kan komme igennem. Måske kan du faktisk komme længere end du tror og komme ud på den anden side, hvis du tager en af de talrige vindeltrapper.

Lave en rute, hvor forskellige punkter er plottet ind som kulisse til en historie, hvor deltageren selv skal skabe den omkringliggende historie eller et eventyr. Overskriften for alle punkterne er ”når du står her, hvordan forestiller du dig så at...” og hvert punkt indeholder så hver sit udgangspunkt, hvor man ud fra stedet forestiller sig, hvem man er, hvad der er sket, hvem der har været på dette sted før dem, hvad de er på udkig efter osv.

Fiktive selvskabte historier gennem kortlægning

1.2. Fiktive selvskabte historier gennem kortlægning

Fiktive selvskabte historier gennem kortlĂŚgning

Du går helt ind i hjørnet af gården. Stopper op.

To trapper lige op ad hinanden, begge helt tilvoksede og også tilmurede. Mærkeligt. Og endnu mere mærkeligt fordi den person, du tidligere gik forbi, mumlede noget om, at vedkommende lige havde været på trapperne og tjekket, at der ikke var nogen, som var kommet ud, men at vedkommende blev nødt til løbe nu. Egentlig lød det bare som en talemåde, men på dette sted, bliver du i tvivl.

Fiktive selvskabte historier gennem kortlægning

Indledning: Billedet af den person, du for lidt siden gik forbi er stadig på din nethinde. Du husker ansigtet, tøjet, kropsholdningen. Noget virker virkelig genkendeligt, men du kan ikke placere, hvor du har set vedkommende før. Var det til en fest? På en legeplads? Et bestemt sted? Dine øjne falder på den store røde massive bygning. Du studser ved karmene på vinduerne – hvor er det du er stødt på personen før?

Når du tænker tilbage, husker du, at der var to andre du stødte på i samme sammenhæng. Husker du hvordan de så ud? Hvor gamle var de? Hvad husker du ellers om dem? Tankerne kører rundt i hovedet, mens du går videre.

Fiktive selvskabte historier gennem kortlægning

Var det dette sted personen snakkede om? Hvad er det lige der er foregået? Hvem var personen?

Hvad har vedkommende lavet her? Hvad er der inde på den anden side af muren? Du beslutter dig for at gå videre og se, om du kan finde personen igen.

Du er kommet ind i en gyde, men har stadigvæk ikke set personen. Du kan se gaden gennem gitret, men står på en måde, så ingen ude i den i virkelige virkelighed kan se dig. Det er som at være spion, uden helt at vide hvorfor.

Der! Der var personen. – endda sammen med de to andre, som du mindes at have set i samme sammenhæng. Gitterporten er låst, så du må tilbage igen ad den lange baggårdsvej. Heldigvis når du lige præcis så hurtigt ud på gågaden, at du kan nå at få et glimt af vedkommende, nok til at kunne følge efter.

Pludselig stopper personen op og går lidt tilbage ad den vej I kom fra, som om vedkommende kan fornemme at nogen følger efter. Kort efter går personen videre, går ind på vinstuen og snakker med en anden og giver denne et brev. Hvad mon der er for et brev, og hvad står der i det?

Fiktive selvskabte historier gennem kortlægning

Personen holder sig åbenbart til bagsiden af byen.

Går under de steder, hvor andre går over. Men du har heldigvis stadig øjet på vedkommende.

Fiktive selvskabte historier gennem kortlægning

Personen kommer ud igen, smutter videre op igennem smøgen, og da du kommer op, er vedkommende allerede ude på strøget og væk. Ude af syne, tabt i menneskemængden.

Du går videre uden egentlig at vide, hvor du skal gå hen men fortsætter ned ad posthussmøgen, for at begive dig af de mere skjulte veje, ligesom personen indtil nu har gjort.

Da du står og kigger ind ad vinduet ved M. Jensen Skibshandel ser du ham inde i butikken. Men, nej, da personen vender sig om, er det en anden. Du fortsætter væk fra butikken igen.

1.3. Derivé Derivé er et udtryk der stammer fra *situationisterne, og er et begreb, der tager udgangspunkt i, at man oplever de strømninger, der er i byen og følger det, man i nuet synes er interessant. Man går derfor heller ikke efter et bestemt mål. Konkret vil det sige, at der er noget, der fanger ens blik og interesse, man følger det indtil noget andet tager over, som man i stedet går efter. Det betyder, at det i høj grad lægger op til, at folk selv går ud og skaber deres egen kortlægning og følger sin egen fornemmelse. Det er en indstilling man kan gå rundt i byen med, - en konstant nysgerrighed.

Fiktive selvskabte historier gennem kortlægning / DERIVÉ

Da du når porten ved politigården, finder du ud af, at han står der – og det ser ud som om. det er et sted han jævnligt hænger ud, måske han rent faktisk er politimand, som har været på samme sag som du har... Kortlægning af de skjulte steder!

DERIVÉ / DEN TEGNEDE RUTE

Denne derivé kan udføres med forskellige grader af frihed. Man kan bruge den helt løse udgave, hvor man bruger derivén i sin oprindelige form, som beskrevet ovenfor. Eller man kan på forhånd bestemme sig for, at der er forskellige ting, man specielt vil lade sig føre af, for eksempel forskellige elementer i byrummet så som arkitektur, interessante udskæringer på huse, se hvor mange porte/ baggårde man kan gå ind i. Eller man kan gå en tur, hvor man hele tiden ser byrummet gennem kameraet på sin mobiltelefon, og lader sig lede af de detaljer, der stikker ud på det lille skræmbillede. Man kan også lade sig lede af mennesker, der snakker i mobiltelefon osv. Et eksempel kunne være nedenstående.

1.3.1. Den tegnede rute Udgangspunkt i Gadekunst ved Grønnegade. Se efter alt, der er tegnet (graffiti, streger på vejen osv.). Den fiktive by i byen. Du går gennem en tegneserie. Men man kunne også følge efter mennesker, der snakker i mobil, mærkelige vinduer, altaner, trapper osv.

DEN TEGNEDE RUTE

2. Internettet

www.kulturnataarhus.dk/kort.asp

INTERNETTET WWW.KULTURNATAARHUS.DK

Vi opfordrer til, at du sender din hverdagssmutvej, dit skjulte sted eller din ”hemmelige” oase ind til aarhus-kultur@suu.dk. Måske andre også kan bruge den, eller måske din plet eller dit sted kan bruges til en speciel oplevelse, et møde, en kulturevent eller bare et sted at søge hen. Vi sætter dit skjulte sted ind på hjemmesiden www.kulturnataarhus.dk/ kort.asp, og du del­ tager herved i en konkret, anvendelig og interaktiv form for kortlægning, som gør Århus til et bedre sted at være.

Andre ruter: Situationismen er en måde at handle og leve på.

En beherskelse af øjeblikket og udnyttelse af alle dets muligheder.

Eks.: Altentrappe i Bødker Balles gård.

Eks.: Falde Ned Manden

INTERNETTET WWW.KULTURNATAARHUS.DK

Eks.: En platform bag Realkredit Danmark

Kortlægningsvejledningen er udarbejdet af KulturNat Århus Overordnet koncept: Annette Damgaard Tekst og indhold: Tine Esmarch Tak til: Marie Houmann Jensen Layout: Mie Frydensbjerg, vandand design KulturNat Århus samarbejder med sekretariatet for Århus som Europæisk Kulturby 2017.

Deltag i den kulturelle kortlægning og vær med til at bevare og offentliggøre de skjulte skatte i Århus.