HUSKER DU..?
45
Billederne på siden er udlånt fra ”Skisport”, som medlemsbladet hed i forbundets første år.
DIF’s 50 års jubilæum. De danske skiledere allierede sig med brødrene Ruud fra Kongsberg. De tre brødre – Sigmund, Birger og Asbjørn – havde alle VM titler på deres visitkort. Den største stjerne var Birger, der vandt OL guld i både styrtløb og skihop i 1936! Birger Ruud havde før krigen deltaget i et hopstævne i USA, hvor sneen blev hentet på et snerigt område i nærheden. Nu satte han idéen i spil under stævneplanlægningen, og det førte til, at det store jubilæumsstævne blev gennemført på sne fra Kongsberg, som kom til Danmark med tog. Det var første gang i verdenshistorien, at man hentede sne i et andet land for at gennemføre en skikonkurrence. Sammen med sneen kom en række af de bedste norske hoppere til Danmark for at deltage i stævnet. Da den første deltager stod klar på toppen af Holtekollen den 17. februar 1946 var op imod 20.000 tilskuere på plads i skoven for at følge de norske verdensmestre og de danske hoppere på den importerede sne. Det blev en fantastisk dag i Geels Skov, og stævnet overskyggede alle øvrige idrætsarrangementer, der blev sat i værk for at fejre DIF’s jubilæum. Vinder af stævnet blev Asbjørn Ruud, der samtidig satte bakkerekord med et spring på 35 meter. Poul Elnegaard, der vandt den danske klasse, nåede ud på 32 meter. I kraft af succesen fik KS startet en tradition med en årlig ”Holtekolldag”. Holtekollen blev godkendt til at afvikle of-
ficielle internationale konkurrencer, og derefter var det ikke kun Norge, der sendte hoppere til Danmark. Der kom deltagere fra bl.a. Sverige, Finland, USA og Canada. Tilbuddet om at få sne fra Kongsberg blev udnyttet flere gange, og det betød, at Holtekolldagen selv i snefattige vintre kunne gennemføres. OL revanche på Holtekollen I 1952 fik Holtekolldagen en ny dimension. Stævnet blev nærmest en revanche efter OL i Oslo kort forinden. Godt lobbyarbejde udført under legene i Oslo af en af dansk skisports dygtigste skiledere nogensinde, KV Lundgren, i samarbejde med brødrene Ruud, sikrede delta-
17 februar 1946 var op imod 20.000 tilskuere på plads i skoven gelse af de store OL profiler fra de nordiske lande samt USA og Japan. Japanernes tilsagn om at stoppe i Danmark på vejen hjem fra OL gjorde stævnet til noget ganske særligt. For at markere stævnets betydning lagde KS pressemødet på Hotel d’Angleterre. Selve stævneafviklingen fungerede upåklageligt. Sneen kom endnu engang fra Kongsberg. Det rigtige tilskuertal kendes ikke, men 30.000 bliver som regel nævnt, når ældre skiløbere fortæller, hvor mange tilskuere der mødte op. I de følgende tretten år blev
der også afviklet internationale stævner på Holtekollen, selvom aftalen om Kongsberg sne ikke holdt evigt. Til gengæld fandt et par af de danske hoppere flere år senere på et brugbart alternativ: I skøjtehallerne var der masser af overskudssne, som kunne bruges. Lastbiler blev sendt til Rødovre Skøjtehal. De kom tilbage til Holtekollen fyldt op med sne, der i kraft af hårdt arbejde blev skovlet ud på bakken klar til at tage imod hopperne. Det gamle tårn rives ned I 1955 blev Holte SKI dannet som en afdeling under Holte IdrætsForening. Herefter var det i praksis medlemmer af Holte SKI, der passede Holtekollen. Formelt set overtog Holte SKI hopbakken fra KS i 1963. På det tidspunkt var tårnet allerede i dårlig stand. To år senere måtte klubbens ledere tage den tunge men nødvendige beslutning: Det gamle hoptårn blev pillet ned. Træværket var rådnet op. På ruinerne af det gamle hop byggede man et nyt, som blev indviet i december 1969. Det var mindre end det gamle hop, men for de danske hoppere var det trods alt et plaster på såret. DM 1970 fandt sted på den nye bakke, men herefter fulgte en række lune vintre uden mulighed for at arrangere konkurrencer. Det var ødelæggende for interessen, men i de gode snevintre i årene 1978-1980 fik dansk hopsport en lille renæssance. Siden 1980 har der ikke været hopstævner på Holtekollen. En epoke i dansk skisports historie er forbi. ■
HOLTEKOLLEN
S K I FA K TA
Danske skihoppere
HOLTEKOLLEN
■ Vurderet ud fra
■ Færdigbygget og overdra-
get til Københavns Skiklub ved en lille ceremoni den 27. februar 1943.
■ Ingeniør og tilsynsføren-
de for byggeriet var Micheli Jessen, der sad i Dansk Ski& Orienteringsforbunds bestyrelse som repræsentant for orienteringssporten.
■ Samlet pris for anlægget:
25.000 kroner, som blev rejst i kraft af god støtte fra Crome & Goldsmidt.
■ Kritisk punkt: oprindelig
beregnet til 30 meter. Korrigeret af FIS til 33 meter, da man et par år senere behandlede den danske ansøgning om at få anlægget godkendt til internationale konkurrencer.
■ Terrænets naturlige høj-
deforskel: 22 meter. Hoptårnet var 18 meter – samlet højdeforskel: 40 meter
■ Anlæggets længde: 146
meter – heraf 44 meters tilløb og 102 meter til selve hoppet og det efterfølgende afløb.
■ Under træning blev der
flere gange hoppet op mod 40 meter. I de internationale konkurrencer endte vinderne som regel på godt 35 meter
resultatlister og beskrivelser i skisportens gamle medlemsblade var Poul Elnegaard, Mogens Brøndum og Jørgen Klokholm de stærkeste danske skihoppere 40’erne. De deltog også i stævner i udlandet og fik endda mulighed for at være med på Holmenkollen, selv om deres niveau var lavere end de bedste internationale skihoppere. ■ Tom Klokholm var
det store navn i dansk hopsport i 60’erne. ■ Uden tidligere tilknyt-
ning til dansk skisport tog en dansker ved navn Andreas Bjelke Nygaard kontakt til Dansk Skiforbund i 2000 for at bede om licens, så han kunne kvalificere sig til OL 2002. Andreas har sine rødder i Odense, men sammen med sin familie har han i mange år boet i Espa nær Hamar i Norge. Her dyrkede han skihop, og han ville forfølge sin OL drøm. Andreas nåede ikke OL, men han er formentlig den eneste dansker, der har sprunget længere end 130 meter på en skihopbakke.
■ Ved siden af det store
hop var der anlagt to mindre hopbakker. Det mindste blev undervejs belagt med halmmåtter til træning uden for snesæsonen
Den 28. januar 1945 indvies Holtekollen officielt med et hopstævne, hvor 6-7000 tilskuere mødte frem for at følge de modige danske hoppere. Masser af sne og 5-6 graders frost sikrede en god stævneafvikling.
Hop i hele landet Holtekollen var fyrtårnet i dansk hopsport i mere end tyve år. Men det var ikke landets eneste hopbakke. Flere steder blev der i 40’erne bygget skihop – lige fra Nyborg på Fyn til Hjørring i Vendsyssel. På Duedalbjerg ved Silkeborg fandt man et perfekt sted at anlægge et skihop. Her blev der i 1946 afviklet et stævne med omkring 4000 tilskuere. På Duedalbjerg nåede de bedste hoppere ud på næsten 30 meter. Men allerede midt i 50’erne opgav skiløberne i Silkeborg hopsporten. I Hjørring blev der som et kommunalt beskæftigelsesprojekt bygget et skihop i 40’erne. Her lykkedes det at holde liv i sporten helt frem til 70’erne. Efter nedrivningen af Holtekollen i 1965, blev bakken i Hjørring benyttet til DM.