Sense - Slank med fornuft

Page 1

Sense er enkel og velsmagende mad, egnet til både singler og familier. Du lærer at prioritere de enkelte elementer i kosten på en ny måde: Masser af protein fra bl.a. fisk, kød og æg, masser af grøntsager og et par spiseskefulde fedtstof ved hvert måltid. Mindre sukker, brød, ris, pasta m.m. Du kan sagtens tilpasse dine yndlingsretter til Sense. Sense er tre hovedmåltider om dagen og fornuftige mængder. Tre-fire håndfulde mad per måltid gør dig mæt – og ja, dine hænder er din vægt. Sense er erkendelsen af, at du måske altid vil have trang til mad og søde sager, men du kan lære at styre trangen fornuftigt. Og komme videre, hvis du er faldet i. Se hvert måltid som et delmål. En ’spisekasse’, du åbner og lukker. Gik det godt? Fint. Faldt du i? Okay, så luk den spisekasse, og kom videre til den næste. Med bogen bliver du guidet gennem alle faser af dit vægttabsforløb. Du lærer at sammensætte kosten, så den passer ind i din hverdag, og at holde dit vægttab. Du får masser af måltidseksempler og indblik i andres erfaringer med Sense-konceptet. Læs bogen fra A til Z, eller brug den som et opslagsværk i den første tid.

Sense – Slank med fornuft

Slut med at tælle kalorier og veje mad i én uendelighed. Slut med at undgå fedt og spise kede­lig mad. Ikke flere kure, der alligevel ikke fører til varigt vægttab. Sense viser en anden vej. En vej, der er gennemtestet, og som bygger på sund fornuft. En vej, der gør, at du kan holde dit vægttab. For altid.

Sense Slank med fornuft

Med folderen, ”Sense Kostdagbog”, kan du komme i gang allerede i dag. Den fortæller kort og præcist, hvad du skal gøre, og giver dig skemaer til din egen kostdagbog – en stor hjælp i de første uger af dit nye kostliv.

Se hjælpevideoer og mere information på sensekost.dk

SUZY WENGEL

Om forfatteren Suzy Wengel (f. 1978) er kostvejleder, foredragsholder og medejer af Center for Vægttab i Langeskov på Fyn, hvor hun har hjulpet mange hundrede kunder til varigt vægttab. Privat er hun gift med Jesper og mor til Albert og Valdemar på fire og fem år. Derudover er hun bonusmor til sin mands tre store børn. Familien bor på Fyn. Suzy har selv tabt 40 kilo ved at følge Sense-principperne.

Pakkeløsning til hjemmebrug ü Kostprogram ü Kostdagbog ü Indkøbsguide ü Måltidseksempler ü Måleskema Vægttabshistorier ü

Spis smart og tab dig – uden kalorietælling og køkkenvægt SUZY WENGEL


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.