Fællesspisning Venskaberskaber Nr.:-ISSN 88803–1396
Design og Produktion:
20-2118-1910-114-67-912-1416-17
Sammen er Menighedsplejen i Danmarks blad, hvor vi behandler diakoni i forskellige temaer og viser hvordan den kommer til udtryk rundt om i Danmark og verden.
Redaktion:
Diakonalt arbejde er at skabe i Aars
Indhold
Generalsekretær Mette Møbjerg Madsen (ansv.)
Artikler, idéer og forslag til temaer og indhold kan sendes uopfordret til ansvarshavende redaktør.
Hele verden er i Roskilde stift
Internationaltilhørsforholdfællesspisning
Mange gode kræfter kan føre til Ihandlinggenbrug er der plads til alle
Om Sammen
Deadline for næste nummer er 1.februar 2023
Fra pendler til landsbyboer
Vi samler ind til åndehuller i hverdagen
Forsidefoto: Fællesspisning, Aars
ISSN - Nr.: 1396 – 88803
Den Gröna Krabban Øko-tryk ApS, Skjern
2
I den kristne trosbefaling, står der, at man skal ud og gøre alle folkeslagene til Jesu disciple, og nu er vi kommet dertil, hvor alle folkeslag er kommet til Danmark. Verden har forandret sig, men det kristne budskab er det samme. Ifølge S. Kierkegaard består det kristne budskab særligt i en pligt til, at vi skal elske alle mennesker, som han skriver i ’Kjerlighedens gerninger’ (kapitel 4).
Leder
Kirken er kaldet til at række ud
I kirkens unge år kom næstekærlighed til udtryk gen nem gæstfri. For ordet ’gæstfri’ kommer af det latinske ord ’hostis’, der betyder fjende, fordi gæstfrihed dengang var en modig handling, hvor man lukkede mennesker ind i et fællesskab, som de egentlig ikke hørte til. Lidt ligesom hullet i hækken, hvor grænserne mellem nabo erne overskrides, fordi der er gæstfrihed. Niels Nymann Eriksen, der er indvandrer præst på Vesterbro, skrev i sidste nummer af Sammen, ”Gæstfrihed er ikke at op hæve grænser, men at overskride de grænser, der natur ligt er mellem mennesker. Det gamle engelske ordsprog, at gode hegn skaber gode naboer, er kun rigtigt, hvis det forudsættes at hegnet har åbninger” 1 .
Kirken er kaldet til at nedbryde grænser og skabe huller i hækken. Derfor er det en af kirkens helt stor opgaver idag at række ud til de mennesker, der kom mer til Danmark som fremmede. Fordi vi er kaldet til det via vores tro, og som Lone Primdahl skriver i sin artikel: ”Hvis det vi siger fra prædikestolen skal give mening, må vi gøre hvad vi kan for at danne gode rammer for fællesskaber, hvor mennesker kan føle sig værdsat og anerkendt”. Derfor har vi i dette nummer af Sammen valgt at sætte fokus på, hvordan man som kirke, kan række ud til mennesker med en anden kul tur, etnicitet og tro, så vi kan laver huller i hækken, så kirken kan være et samlingssted for alle folkeslag, som det lyder trinitatis søndag.
1:2022
1 Niels
Mette Møbjerg Madsen Generalsekretær Nymann Sammen
I min barndomshave var der klippet et hul i hækken, så vi børn kunne løbe gennem haverne og lege ufor styrret sammen uden at skulle ud på vejen. Det er for mig kendetegnet på godt naboskab, hvor man åbner en bagdør på vid gab, fordi man har tillid til hinan den. Sådan skal kirkens forhold være til alle dem, der bor i Danmark uanset etnicitet og tro.
For kærlighed i kristendommen er ikke blot den hyggelige og romantiske kærlighed, der kommer af sig selv. Det er også kærligheden til den fremmede og endda kærligheden til din fjende. For nogle uger siden drøftede vi begrebet ’næstekærlighed’ i Dansk Dia koniråd. I den norske definition af diakoni er næste kærlighed defineret ud fra en gensidig afhængighed og ikke ud fra fjendekærligheden, som benævnes i Bjergprædikenen (Mat. 5.43). I diskussionen kom vi frem til at den danske definition af ’næstekærlighed’ skulle indeholde fjendekærligheden, for det er en vig tig pointe i kristendommen, at vi ikke kun skal elske dem, der ligner os selv, men også dem, som vi ikke forstår eller bryder os om.
Eriksen
herboende er bekymret for at se deres sted blive foran dret til noget nyt. Både de nytilkomne og de herboende kan have en oplevelse af, at der tages noget fra dem, og kan gå i offensiven, fordi de er bange for at miste og har en følelse af tab.
4
Der er behov for at skabe kirkelige fællesskaber på tværs af kulturelle baggrunde
Danmark er under forandring – en øget religiøs, etnisk og kulturel forskellighed er på vej. Hvad betyder det for det danske samfund og for at skabe et godt naboskab? Et naboskab er godt, hvis mennesker oplever, at de har lov at høre til og føle sig hjemme. Det engelske ord for til hørsforhold er belonging, der kombinerer ”at være” med længsel – a longing to be er en længsel efter at være og høre til et sted. Som mennesker længes vi efter ikke bare et fysisk sted, der dækker vores fysiske behov, men også et fællesskab, en vis form for hjemlighed. Men hvordan kan tilhørsforhold skabes i samfund med stor mangfol dighed? De nytilkomne i vores samfund længes efter at høre til i det nye samfund, som de er kommet til, og de
Af Kristine Kaaber Pors og Christian Arffmann, Folkekirkens mellemkirkelige Råd
Diakonalt arbejde er at tilhørsforholdskabe
Denne integrationsudfordring angår også folkekirken. Vi har for vane at omtale folkekirken som hele folkets kirke, og medlemsprocenten er stadigvæk utroligt høj, når man sammenligner med andre lande. Tre fjerdedele af befolkningen er medlemmer af folkekirken. Vi har i dag 847.041 indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 14,4 % af befolkningen. Når man ser på folk med dansk oprindelse, er 84 % medlemmer af folkekirken,
5 hvorimod tallet kun er på 13 % for vestlige indvandrere og 3 % for ikke-vestlige indvandrere. I takt med at sam fundet bliver mere og mere kulturelt og religiøst mangfol digt, er der altså en stigende andel af befolkningen, som kun i meget ringe grad føler sig som en del af folkekirkens fællesskab. Statistisk set er der også flere mennesker med anden kulturel baggrund i de laveste socialgrupper. Det er en udfordring, vi skal tage alvorligt. Men hvad stiller vi op med den?
Diakoni er en del af svaret Halvdelen af de adspurgte respondenter i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenters befolkningsundersøgelse
Fortsættes side
fra 2020 angiver, at de er medlemmer af folkekirken, fordi ”Kirken gør noget godt for de svage i samfundet”. Det vil sige, at der i befolkningen er en forventning om at kirken prioriterer det sociale diakonale arbejde. Med andre ord, at kirken aktivt inviterer de mennesker, som ikke føler sig inkluderet i samfundet, ind i et kirkeligt fællesskab. Det kræver dog, at der er plads og rum i kirken til at rumme de kulturelle og sproglige forskelle, som man oplever i mødet med nytilkomne borgere. Der er på nuværende tidspunkt ca. 3 % af menighederne, der har aktiviteter målrettet migranter/danskere med anden
I Viborg Stift arbejder man ift. den store gruppe af ortodokse, både rumænere og ukrainere med både at invitere ind til fælles gudstjeneste og ved at besøge hinandens gudstjenester. Her ses billeder fra ukrainsk-dansk gudstjeneste-team og fra besøg påskenat med 600 mennesker i Ulbjerg rumænsk-ortodokse kirke.
OBS
De nytilkomne i vores samfund længes efter at høre til i det nye samfund, som de er kommet til, og de herboende er bekymret for at se deres sted forandres til noget nyt, som de ikke kender.
HVORFOR Man kan måske også sige, at der er en ulighed i ”belonging”, nogle føler de hører mere til end andre. Men kirkens budskab må være til alle borgere uanset baggrund, at du hører til hos os, og i dig har jeg fundet velbehag! (Matt 3;17)
Foto: Peter Fischer Nielsen 6
hundredvis af år stået klar til at gribe de mennesker som velfærdsstaten ikke formåede at tage hånd om. Med en stigende social og økonomisk og ressourcemæssig ulighed, er der her en vigtig opgave for kirken. Man kan måske også sige, at der er en ulighed i ”belonging”, nogle føler de hører mere til end andre. Men kirkens budskab må være til alle borgere uanset baggrund, at du hører til hos os, og i dig har jeg fundet velbehag! (Matt 3;17).
6 kulturel og etnisk baggrund (Tværkulturelt Center 2021). Dertil kommer de diakonale tilbud, der ikke er målret tet mennesker med anden etnisk og kulturel baggrund, men i praksis særligt omfatter de målgrupper, f.eks. arbejde for hjemløse og julehjælp. Og behovet stiger. Både større og mindre byer og sogne er under demogra fisk forandring, og mange steder er der mere end 10-15 % med anden kulturel baggrund, og mange er kristne. Det er derfor nødvendigt at overveje, hvordan man rækker ud til de nytilkomne sognebørn. Der er et stort behov for sognediakoni. Men hvordan tilrettelægger man dia konalt arbejde for indvandrere og flygtninge? Her kan både gudstjenester, sprogcaféer, kirkekontorets hjælp og decideret socialt arbejde være vejen frem. Det kan være svært at lære det danske sprog, især hvis man ikke har nogen at tale dansk med udenfor sprogskolen. Samtidig er der mange nye ting, som man skal lære og har brug for hjælp til, for eksempel NemID, regler for boligsikring eller skat, kontakten til udlændingemyndigheder eller at opsøgeKirkenfritidstilbud.harigennem
Godt
Iransk konvertit der opsøger bibelundervisning fra kirken.
naboskab i billeder
Fortsat fra side 5
Læs mere i ”8 teser om den nydanske folkekirke”, review af Folkekirkens Migrantsamarbejde som fås hos Folkekirkens Migrantsamarbejde, og find statistikker fra dit lokalområde på www. migrantsamarbejde.dk
Ukrainsk gudstjeneste i Højbjerg Kirke ved Viborg – foto: Peter Fischer Nielsen
Sprogcafe i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde, Fyn
Tsega med lille Lukas fra Eritrea og Ruth fra Uganda deltager i fællesspisningen.
fællesspisningInternationaliAars Fortsættes side 8
Går man en tur på gaden i Aars ses det hurtigt, at også denne lille ”hovedstad” i Vesthimmerland har beboere i mange farver og med vidt forskellige baggrund. Det har inspireret frivillige ved Aars kirke til at invitere til International fællesspisning i AKS - Aars Kirke/kultur og Sognehus.
Det har udviklet sig til et frugtbart og nærværende fællesskab på tværs af alder, kultur og religion.
I forbindelse med skærtorsdag blev fællesspisningen udvidet med en International gudstjeneste, hvor 7 for skellige nationaliteter medvirkede. Det blev en fantastisk måde at fejre måltidsfællesskab på og til den anledning var det menighedsplejen og menighedsrådet der stod for bespisningen, som bestod af indiske retter tilberedt af indiske familier i byen. Ikke mindre end 150 personer fik på den måde startet påsken – kirkens største højtid – med festmiddag og fællesskab.
Fortsat fra side 7
”Det bedste er, at vi nu hilser på hinanden i byen –standser op og spørger til hinandens liv og hverdag”, udtaler en af de frivillige.
8
Invitationen gælder til første torsdag i hver måned kl. 18.00-20.00. Alle medbringer mad til det fælles ”ta-selvbord” svarende til det antal man kommer. På den måde opstår der en mangfoldighed af retter, og glæden og stoltheden lyser ud af de mange kokke, der har været kreative.Konceptet
Af Lone Primdahl Dolmer, sognepræst i Aars
Andera fra Syrien og Dulce fra Brasilien giver �� til projektet.
”For mig som præst er det min månedlige saltvands indsprøjtning af energi, når jeg ser hvordan børnene i alle
farver stråler og leger med hinanden og hvordan både kristne, muslimer og buddhister føler sig hjemme i kirkens hus”, siger sognepræst Lone Primdahl Dolmer. ”Hvis det vi siger fra prædikestolen skal give mening, må vi gøre hvad vi kan for at danne gode rammer for fællesskaber, hvor mennesker kan føle sig værdsat og anerkendt”.
gør, at der ikke behøves tilmelding og at alle hjælper alle med både borddækning og opvask.
”Dethus”.
OBS
Går man en tur på gaden i Aars ses det hurtigt, at også denne lille ”hovedstad” i Vesthimmerland har beboere i mange farver og med vidt forskellige baggrund.
HVORFOR
bedste er, at vi nu hilser på hinanden i byen – standser op og spørger til hinandens liv og hverdag”, udtaler en af de frivillige.
”For mig som præst er det min månedlige saltvandsind sprøjtning af energi, når jeg ser hvordan børnene i alle farver stråler og leger med hinanden og hvordan både kristne, muslimer og buddhi ster føler sig hjemme i kirkens
Søndag den 12. juni lød missionsbefalingen fra landets prædikestole: gå ud i al verden og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Og det gjorde de, og derfor sidder vi her i dag, og kan læse i dette blad om menighedspleje, fordi mennesker bar vidnesbyrdet om Jesus Kristus med ud i verden og gjorde ord til handling til gavn og glæde for mennesker.
verdenHele er i Roskilde stift
I Halskov sogn bor der mange mennesker fra Libanon i et stort boligkvarter få hundrede meter fra kirke- og sognegård, og her har menighedsrådet for nylig beslut tet, at 25 % af præsternes tid skal bruges på at lave opsø gende arbejde i dette boligkvarter, og det har foreløbig ført til, at der er etableret kontakt til en lokal kvinde gruppe og nogle familier fra området. Det handler om at lytte til disse menneskers historie, tro og livssituation, vise åbenhed og imødekommenhed, og så skal tiden vise, hvordan samvær og samarbejde kan føre til fælles aktiviteter. Jeg har selv lavet lignende opsøgende arbejde i et lille boligkvarter i mit eget sogn, hvor jeg besøgte en afghansk familie, og en ung pige i familien fortalte om deres flugt fra Afghanistan, ankomsten til et fremmed land og den smertefulde erfaring af som muslim ikke at føle sig velkommen, og jeg spurgte til, hvad hendes tro betød for hendes liv. Hun følte en stor lettelse og glæde over at kunne fortælle om sit liv og sin tro, og jeg blev i mødet med hende mindet om, hvad bøn betyder for min kristne tro. På Stevns bor der en del mennesker fra Eritrea, og selvom de er ortodokse, er der en del familier, som ønsker at lade deres børn deltage i minikonfirmand undervisning. I Slagelse er der en større gruppe iranere, som få nogle år siden konverterede til den kristne tro, og her skulle der etableres dåbsundervisning og efter følgende er der opstået et fællesskab, hvor de mødes til måltidsfællesskab og Bibelstudie. I Avnstrup er der et
Af Migrantpræst David Varming Winsløv
Jeg blev i 2018 spurgt af biskoppen om jeg ville påtage mig opgaven med at koordinere netværket af migrant præster i Roskilde. Da jeg har sunget og danset til ryt miske afrikanske salmer, mens jeg læste om kristen tro i mødet med alverdens religioner i skyggen af gigantiske palmer i Tanzania, har undervist unge danske muslimer på Nørrebro i historie og religion og stået midt i stam mekrige på sletterne i det nordlige Kenya, måtte jeg sige ja til denne opgave, fordi jeg selv har oplevet, hvor betydningsfuldt, det er, når man kommer til et fremmed land, at der er nogle mennesker, som vil bruge tid og kræfter på venskab og naboskab.
I dag er hele verden kommet til Roskilde Stift og vi har mennesker boende fra 142 oprindelseslande, og de udgør 10 % af befolkningen. I dag er en stor del af vores nabo er, mennesker, der har rødder i Tyrkiet, Syrien, Polen, Irak, Libanon, Afghanistan, Rumænien og i de sidste måneder er der kommet mange nye naboer fra Ukraine, og det betyder, at vi som folkekirke må gå nye veje, når forkyndelsen af evangeliet skal lyde og en hjælpende hånd skal rækkes.
OBS
I dag er hele verden kommet til Roskilde Stift og vi har mennesker boende fra 142 oprindel seslande, og de udgør 10 % af befolkningen.
HVORFOR
11
Fordi jeg selv har oplevet, hvor betydningsfuldt, det er, når man kommer til et fremmed land, at der er nogle mennesker, som vil bruge tid og kræfter på venskab og naboskab.
udrejsecenter for mennesker, der ikke har fået opholds tilladelse og samtidig ikke kan sendes hjem. En del af de kristne holder sammen med en migrantpræst gudstjene ste på farsi i den lokale folkekirke, andre er ikke kristne, og her arrangeres der sociale aktiviteter og mulighed for sjælesorgssamtaler med præsten.
Det handler alt sammen om at lade Guds kærlighed virke i og bevæge os til at tage skridtet ud i blandt de mange mennesker fra en anden kultur og med en anden tro for at lytte til dem, dele troen ved at vise åbenhed og imødekommenhed, så vi sammen kan erfare Guds rige bryde frem.
Vi har i Roskilde Stift en præst i hvert provsti, som har til opgave at bygge bro mellem folkekirken og de mange nye naboer. Det gør vi på mange forskellige må der, som jeg vil fortælle om i denne artikel, men først vil jeg fortælle om min egen vej ind i dette arbejde.
12
Et foreløbigt blik ind
Der var i 2021 godt 140.000 central- og østeuropæiske arbejdsmigranter i Danmark, som primært var kommet til landet henover de sidste ti år efter EU's øst-udvidelse. Dette tal er givet vist tættere på 200.000 i dag, da den ukrainske flygtningestrøm følger i sporene på disse ar bejdsmigranter. Den store arbejdsmigration og den nye ukrainske flygtningestrøm har deres primære kirkelige ophæng i de ortodokse kirker. Disse øst-kirker adskiller sig fra det hjemmevante lutherske kirkeliv både teolo gisk, rituelt og med hensyn til en række værdier. Det er en mere hierarkisk og mandsdomineret kirke, hvor guds tjenestelivet er tæt forankret omkring ældgamle ritualer og en præst. Det betyder ikke, at alle migranterne er meget troende. Migranterne og flygtningens forhold til kristendommen kan bedst beskrives som danskere gene relt. De er tilknyttet deres kirke og opfatter sig selv som kristne, men kommer ikke nødvendigvis i kirken hver uge. Generelt set, så tror lidt flere af dem på en personlig
overraskende møde med en rumænsk orto doks præst, nonne eller deres nybyggede kirke i disse landsbyer viser, at der er en markbar forandring af jyske landdistrikter undervejs. Denne forandring har stået på de sidste ti år og ser ud til kun at tage til med de ukrainske flygtninge. Forandringen betyder, at en række jyske landdistrikter er blevet multietniske og multireligiøse. Der er ikke tale om syriske eller tyrkiske mindretal med dertil hørende muslimske trossamfund. Det er tværtom en meget markant central- og østeuro pæisk migration. Flere jyske landsbyer har nu 20 pct. central- og østeuropæiske migranter. De lokale skoler på landet har fået en elev-masse med 25 pct. tospro gede og en række lokale jobs vil være varetaget af rumænske eller ukrainske migranter.
Den sortklædte mand vil sikkert hilse pænt. Måske går der bag ham tre unge kvinder hyllet i mørke klæder. Det lidt overraskende møde er hverken med muslimske eller katolske tilflyttere. Det er derimod en rumænsk præst og tre rumænske nonner, som af og til kan ses i de små landsbyer i Midtjylland. De vil efter al sandsynlighed være på vej mod deres lokale kirke eller kloster. Følger du efter dem, så kan du blive inviteret med indenfor i deres lille kirke, hvor en hel anden verden åbner sig. Tidligere tiders missionshuse er ombygget minutiøst, så de følger ortodoks skik. Der vil være ikoner på væggene og for enden af rummet vil der rejse sig en trævæg med ikoner, som adskiller dig, som besøgene, fra selve alteret. Kirken vil dufte af røgelse og være præget af et mørke, som er langt fra belysningen i en gennemsnitlig dansk folkekirke.Detlidt
Hvis du går en tur en eftermiddag gennem jyske landsbyer som Gram, Isenvad, Ulfbjerg eller Agerbæk, så synes det meste at være som det plejer. Det kan dog ske, at du pludselig møder en mand i langt sort tøj, sort fuldskæg og med et kors om halsen.
Ortodokse migranter
Af Emil Hilton Saggau, Ph.d
Fra pendler til landsbybeboer
Denne forandring så jeg i et samarbejde med Menig hedsplejen i Danmark, Folkekirkens Mellemkirkelige
Råd – Migrantsamarbejdet og Viborg, Ribe samt Ha derslev Stift nærmere på. Vi har forsøgt at beskrive og undersøge omfanget og betydningen af forandringen. Vi så særligt nærmere på, hvad folkekirken kan gøre for at omstille sig selv til den nye situation. Flere menigheder og præster især i Jylland har oplevet de nytilkomne ude lokalt, men efterlyst redskaber til, hvordan de skulle forholde sig til eks. rumænerne. Igennem efteråret 2021 rejste jeg derfor rundt i Midtjylland til samtaler med arbejdsmigranter (rumænere, ukrainere og polske), orto dokse præster og forskellige lokalsamfund for at forsøge at komme med nogle svar og bud på hvordan kirken kan gøre for at omstille sig til den nye situation. Jeg vil herunder ridse de vigtigste resultater op og hvordan menigheder kan arbejde med situationen.
side 14
OBS Det er nemmest og ofte mest succesfuldt at række ud, når migranterne er motiverede. Jeg bemærkede i undersø gelsen, at skiftet ofte sker, når migranternes børn starter i skole. HVORFOR Formålet er ikke, at de skal modtage almindelig sprog undervisning her, som det kommunale system allerede tilbyder. Sprogcaféerne skal derimod give migranterne mulighed for at tale uformelt på dansk. Prøve sig selv af med danske samtalepartnere – og snakke med lokale om emner, som de nu har brug for hjælp til.
Fortsættes
14
Fortsat fra side 13
Social og diakonal indsats
Rapporten peger på, at de sociale og diakonale indsatser for central- og østeuropæere er nødt til at møde dem der, hvor de er. Det vil ofte sige på arbejdspladsen eller i det kommunale system – skolerne eksempelvis. Enhver
Den forsinkede integration
Gud end danskerne, men det der fylder mest kirkeligt er højtiderne – både de årlige og livets store fester. I un dersøgelsen bemærkede jeg, at der findes i Danmark en ortodoks kernegruppe i de jyske landdistrikter, som har et meget tæt forhold til både deres kirke og lokale or todokse præst. Omvendt så har denne gruppe et meget lille kendskab og kontakt til den danske kirke og deres lokale danske præster – uagtet af, hvor mange år de har boet i Danmark. De kommer kun sjældent i kontakt med folkekirken og denne kontakt sker mest ved fødsler og konfirmation.
indsats må tage udgangspunkt i migranternes horisont. I rapporten anbefaler vi en række mulige initiativer, som beskrives i detaljer, men jeg vil her kun trække et frem. Det er sprog-caféer. Vi anbefaler, at menigheder i områder med mange central- og østeuropæere opret ter caféer, hvor migranterne kan inviteres indenfor i en afslappet social atmosfære. Formålet er ikke, at de skal modtage almindelig sprogundervisning her, som det kommunale system allerede tilbyder. Caféerne skal derimod give migranterne mulighed for at tale uformelt på dansk. Prøve sig selv af med danske samtalepartne re – og snakke med lokale om emner, som de nu har brug for hjælp til. Det kan handle om alt fra, hvor det er bedst at købe ind eller hvordan den lokale skole er. Det er ikke dybe og komplekse samtaler, men et hjerterum. Rumænske forældre kan spørge lidt ind til den lokale skole og få lidt viden om, hvordan de helt almindelige uformelle spilleregler er derovre. De skal eksempelvis møde op til forældremøderne og de forventes at smøre en madpakke. Spilleregler mange danskere kender, men som ikke altid er kendte udenfor landet. Sprog-caféer ne kan danne grobund for andre sociale og kulturelle møder i lokalsamfundet. Migranterne kan møde deres lokale folkekirkepræst og omvendt kan den ortodokse præst komme på besøg og møde de lokale danskere. Den store udfordring er at få kontakten til migranterne, hvor opfordringen fra min side er at bruge de eksisterende ka naler, såsom folkeskolen. Den lokale menighed og skole kan arbejde sammen om at møde og hjælpe både skole børn og forældre fra Central- og Østeuropa. De kan lære at række ud sammen. Dette er ikke kun en model for mødet med arbejdsmigranter, men kan – som der er alle rede flere eksempler på – også bruges til de nyankommne ukrainske flygtninge. De har også brug for et hjerterum. Det er danske menigheder oplagte til at give dem.
Et afgørende forhold for de central- og østeuropæiske migranter er, at de oplever en forsinket integration. Det betyder, at de først efter et par år i Danmark begynder at lade sig integrere, hvorfor behov og ønsket for sprog undervisning eller bredere sociale netværk indtræffer sent. Det skyldes egentlig ikke modvilje, men simpelt hen, at de fleste migranter opfatter deres ophold som midlertidigt. De er på vej og skal bare lige tjene til at kunne købe et hus derhjemme før de tager tilbage til hjemlandet. En mindre del tager også tilbage til hjem landet, men det overvejende flertal bliver alligevel. Det er først i takt med, at migranternes tilværelse bliver mere og mere permanent med eget hus, bil og børn i den lokale skole, at de opdager, at Danmark er deres nye hjem. De går fra pendler til at være landsbybeboer. Det er ofte først her, at ønsket om sprogundervisning og sociale kontakter bredt i det danske samfund tager form – og at migranterne er motiverede. I forhold til den sociale og diakonale indsats, så skal man være sig det opmærksomt. Det er nemmest og ofte mest succesfuldt at række ud, når migranterne er motiverede. Jeg bemær kede i undersøgelsen, at skiftet ofte sker, når migranter nes børn starter i skole. Forældrene oplever her, at deres børns verden udvides og de ønsker at følge med – det kræver både sprog og kendskab til det danske system. Det er et eksempel på et sted, hvor man kan sætte ind.
Emil Hilton Saggau, Ph.d. med speciale i moder ne ortodokse kirker, Lunds Universitet, Center for Teologi og Religionsvidenskab. Hovedforfatter til bogen ’moderne ortodokse kirker’ og rapporten ’Fra Pendler til landsbybeboer’ (Lunds Universi tet, 2022). Rapporten er gratis og kan hentes på Folkekirkens Mellemkirkelige Råd – Migrantsam arbejdet hjemmeside.
hermedlæsSå
’Menighedsplejen i Danmark’ giver minimum 5.000 kr. i støtte og maksimum 50.000 kr. til ét Kraveneprojekt. for at få støtte er følgende:
Vi ved, at der i alle sogne er mennesker, der har brug for hjælp og støtte, men vi ved også, at det er forskelligt fra sted til sted, hvordan hjælpen bedst bliver givet. Nogle steder er der brug for at skabe legedage på tværs af kultur og etnicitet og andre steder er der brug for reparation af computere. Derfor udlodder Menighedsplejen i Danmark igen i 2023 en del af overskuddet fra Kirkens Genbrug til innovative diakonale aktiviteter i 2023.
< Det er kun medlemmer af ’Menighedsplejen i Danmark’, der kan søge støtte i denne pulje.
< Projektet skal have et budget på minimum 10.000 kr. og afholdes i løbet af 2023-24
De sidste to år har Fællesudvalget i Menigheds plejen i Danmark uddelt penge til innovative diakonale projekter hos vores medlemmer. Kreati viteten fra medlemmerne har været stor, og der er kommet ansøgninger til aktiviteter for både unge og gamle fra hele landet. Pengene er de sidste par år gået til alt fra podcast i Tingbjerg, legedage på Fredspladsen i Gellerup, livsfortællinger i Hinne rup, reparation af gamle computere i Husum sogn, for blot at nævne nogle af de spændende aktivite ter, der er blevet givet penge til.
Har du en ide til et diakonalt projekt, men mangler penge?
< I skal indsende historier om projektet to gange i løbet af 2023-24 og deltage i årsmødet 2024, hvis I modtager en bevilling
< Projektet skal være nyt enten i forhold til mål gruppen eller aktiviteterne
Derfor vil vi gerne opfordre dig til at undersøge, hvem der kunne have brug for hjælp og støtte i dit sogn, og sende en ansøgning til denne Innovati ve diakonale pulje til mmm@menighedsplejen.dk senest den 31. maj 2023.
Tre år efter cafeens start, sendte Kirke- og kulturmed arbejder Bit Boel Buhl ca. 70 SMS’er ud hver mandag, hvor hun inviterede folk til café onsdag mellem kl. 13 og 15. Det tal er nu i 2022 vokset til ca. 100 og der kommer ca. 50 personer i caféens åbningstid. Der kommer altid en gruppe af kurdiske kvinder, men også kvinder med somalisk, iransk, dansk og arabisk baggrund samt en del mænd med forskellig etnisk baggrund. Udover en lønnet
godeMangekræfterkanføretilhandling
leder og en arabisk talende i flexjob er det frivillige, der varetager opgaverne i caféen.
Caféen er startet i 2017, godt et år efter Danmark ople vede en stor flygtningestrøm. Folk fra kirkens menighed spurgte hinanden, ”Kan vi ikke gøre noget?”. Der var et behov i menigheden for at handle. Samtidig henvendte en integrationskonsulent fra Aarhus Kommune sig til kirken omkring social kontakt i området, og ydermere henvendte Gellerup Lokalcenter sig, fordi de efterspurg te noget for ensomme ældre nydanskere. Endelig havde Gellerup Kirke gjort sig tanker om, at de gerne ville være synlige uden for kirkens mure. Så det var et sam menfald af forskellige ønsker om noget af det samme, der satte en proces i gang der førte til en international café.
Efter marts 2020 rykkede den International Café udenfor sammen med Social Drive Out, som tilbydes af Livsværkstederne under KFUM og K’s sociale arbejde i Gellerup, under mottoet ”Vi bringer nærvær ud”. I starten var samarbejdet af bitter nød pga. Corona, men da det ikke længere var nødvendigt at holde til udenfor, havde vi slet ikke lyst til at stoppe med samarbejdet.
En landsbybrønd
”Caféen er et samlingssted, en landsbybrønd. At vi kan samle mange forskellige nationaliteter og religioner, gør mig glad”. Et citat fra en frivillig i den Internationale Café.Her i 2022 er International Café og Social Drive Out smeltet sammen, og vi har flere gæster og er nu et blandet udendørs og indendørs tilbud. Dette samarbej de betyder også, at vi i dag er en mere blandet gruppe af mænd og kvinder. Ligesom vi nu løbende tilbyder fællesspisning, musik og fællessang til glæde for os alle. International Café har også lige skiftet leder, da Mette Coates har overtaget opgaven efter Bit Boel Buhl, der er gået ned i tid – men dog stadig holder tæt kontakt til caféen.
I den Internationale Café i Gellerup Kirke bydes der på kaffe, kage, spil, stoleyoga mm., men nok så vigtigt, gode samtaler og et godt grin.
16
Af Bit Boel Buhl, Kirke- og kulturmedarbejder i Gellerup Kirke
Bit har fire gode råd, hvis andre vil starte en lignende café:
ð En god idé er at have små aktiviteter som fx et pusle spil liggende, så deltagerne kan fokusere på det, hvis de for eksempel har svært ved at starte en samtale. Alle kan bidrage ved at lægge en eller to brikker. Deltagerne kan på den måde, føle at de er en del af et fællesskab, selvom de måske ikke synes, de har så meget at byde ind med.
ning, et julearrangement og lav udsmykningsaktivi teter, der hører årstiden til.
ð Caféen skal være på et synligt sted og gerne i samar bejde med andre i lokalområdet. Caféen må meget gerne ligge i lokaler udenfor kirken. Deltagerne er ikke i tvivl om, at caféen er et tilbud fra kirken, selvom den ligger væk fra den fysiske kirke. Det er med til at styrke kirkens relationer til alle naboer i området både offentlige kontorer, såvel som private erhvervsdrivende. Folk der aldrig går i kirke, mus limer og alle mulige andre ligesom også områdets børn kommer forbi og får en kage i hånden på vej hjem.
ð Der skal være masser af kaffe og nogle helt stabile frivillige, der er gode til at smalltalke. Deltagerne knytter sig til de frivillige, og føler sig trygge ved at komme, fordi de kender de frivillige i caféen. Sørg for at der altid er en arabisk talende frivillig eller medarbejder til stede.
17
Et tilbud på tværs af alder, sprog, køn og religion
Den Internationale Café har ledt til at nogle af gæsterne deltager i Folkekirkens Feriehjælp som Gel lerup Kirke også deltager i, hvor der typisk deltager en blanding af somaliske, arabiske og danske familier, som kommer på en uges ferie sammen. Nogle cafégæster har også fået øje på International Aften, som er 6 årlige festaftner som fungerer som et mødested for gammel danskere og nydanskere. Derudover er der månedlige internationale gudstjenester, multikulturelle markedsdage og dialogarrangementer.
ð Skab små traditioner hen over året. En forårsfest, en sommerudflugt, en dansefest, en efterårsfællesspis
Bit slutter med at sige: ”Jeg har en dyb overbevisning om, at hvis Danmark skal vedblive med at hænge sam men, er vi nødt til at mødes og lære hinanden at kende, så vi kan udvikle fællesskaber sammen. Kirken er en fantastisk platform at mødes omkring, folk har tillid til os fra kirken, og det er et rigtig godt sted at møde det danske”.
Princippet for cafeen er, at det er et tilbud på tværs af alder, sprog, køn og religion. Bit fortæller at: ”Vi har en dygtig og udadvendt arabisktalende kvinde i flexjob, det har vist sig at være guld værd.” Hun kan blandt andet hjælpe med at håndtere sproglige misforståelser og er en tryghedsfaktor for mange. Og uundværlig til alle små akutte oversættelsesopgaver.
I genbrug er der plads til alle – på den ene og den anden side af skranken
I Aalborg har vi åbnet en ny Kirkens Genbrug. Over døren står der -”En second-hand, vintage, genbrugsbu tik” – og med tilføjelserne til navnet er butikken blevet lidt mere international. Butikken sælger udelukkende beklædning og priserne er meget lave sammenlignet med de private genbrugsbutikker som også kun sælger tøj og som kendes fra storbyerne – så her har alle råd til at handle.Butikkens kunder er primært unge mennesker som er vilde med genbrugstøj, som går op i bæredygtighed og som vil have tøj der udtrykker individualitet og værdier i kontrast til mainstream- trends og fast fashion. Og her er det ligegyldigt, hvor du kommer fra i verden – vores kunder er unge fra hele verden. Aalborg er nemlig en studie by og mange af de unge mennesker, som handler i butikken, er studerende på ophold i Aalborg. De unge besøger butikken ofte, da de er klar over, at der kan være nye varer, når som helst. I sommerperioden har vi
også bemærket at turister – alle steder fra – er vilde med genbrug.Flygtninge, som er kommet til Danmark, er en anden meget stor kundegruppe. De har brug for tøj og i genbrugsbutikken kan de få lidt mere for pengene, så mange er blevet faste kunder. Her har det hjulpet meget i forhold til spørgsmål ved betjening, at en af vores frivillige medarbejdere, selv er kommet hertil som flygtning. Hun går i sprogskole og vil gerne blive bedre til dansk, men det er også meget hjælpsomt, at hun kan tale sit modersmål med nogle af kunderne. Ellers drives butikken primært af dygtige pensionister, som sørger for at varerne præsenteres på bedste vis. Butikken har kun åbent i hverdagene – men vi arbejder på at butikken om lørdagen drives af et hold unge mennesker fra hele ver den, flygtninge, studerende fra udlandet og lokale unge, som på den måde kan få en helt speciel og hyggelig dag med frivilligt arbejde.
Af Maria Ludvig og Annette B. Iversen
18
Kirkens Genbrug er en kæde genbrugsbutikker, der støtter landsdækkende og lokal diakoni over hele Danmark. Kæden består lige nu af 19 butikker fordelt fra Nykøbing Falster i syd til Ålborg i nord, som alle er tilknyttet en lokal kirke, der laver socialt kirkeligt arbejde. Og her er der plads til alle, både når det handler om frivillige, der hjælper i butikken og om kunderne.
Fra Syrien til Frederikssund
kale-genbrugsbutik
Zeinab er mor til 4 døtre og i Syrien har hun arbej det som sygeplejerske og lægesekretær i 27 år. Krigen i Syrien har mærket hende for livet, men her i Danmark har hun det godt – hun er i sikkerhed og hun har fået mulighed for at starte forfra. Zeinab elsker det danske vejr, køligere og mindre dramatisk end Syriens varme, som hun selv siger. I Danmark går hun på sprogskole og håber på, at hun en dag vil kunne arbejde som sygeple jerske igen. Men det danske sprog er svært at lære fordi sproget er så meget anderledes end arabisk.
Lige nu er Zeinab i jobpraktik i en af Kirkens Gen brugs butikker, hvor hun skal hjælpes i gang igen. Zeinab kan lide at stryge, og der er altid rigeligt arbejde til hende. Dog arbejder hun på nuværende tidspunkt kun to timer om ugen. Butikslederen er sikker på, at Zeinab har gavn af at være i Kirkens Genbrugs butik. Det bekræfter Zeinab også. Først og fremmest øver hun sig i at tale dansk og indgår i et meningsfuldt fællesskab, samtidig bidrager hun til butikken på lige fod med de
Zeinab synes også godt om ”pigerne” i butikken og hun kan godt lide det arbejde, som hun laver. Hun kan også godt lide butikslederen, og de to snakker godt sammen. Zeinab drøfter løbende både opgaver, hver dagen i butikken og udfordringer med butikslederen. De har også allerede drøftet fremtiden. Når praktikken slutter, skal Zeinab være frivillig i butikken, for det giver mening at være frivillig i butikken og gøre noget godt for både sig selv og andre. Hun ved at det hjælper med sproget og giver hende adgang til et lokalt netværk, som hun ellers ikke ville kende.
øvrige frivillige. Alle har taget godt imod hende og kan godt forstå, at det er svært at komme til et nyt land og et nyt sprog. De drikker kaffe sammen og snakker om hverdagen, og de spørger ind til Zeinabs piger og hendes barnebarn. De frivillige oplever, at det er positivt at have Zeinab i butikken. Tøjstativerne står snorlige og tøjet ser pænere ud, når hun svinger strygejernet over en krøllet T-shirt eller en kjole. Kunderne bemærker det også. Hun gør en forskel og det gør hende glad.
I Kirkens Genbrug i Frederikssund er der også mange forskellige kunder og frivillige, og her arbejder Zeinab. Hun kom til Danmark i 2012 en mørk og kold novem ber dag, som en af de mange flygtninge fra Syrien. Fra Aleppos brændende sol til det kølige nord, en rejse som ændrede hendes liv. Væk fra krig og ind i sikkerhed.
Alle er velkommen i Kirkens Genbrug, og du kan også kigge forbi enten som kunde eller frivillig. Du kan læse mere og finde vores butikker på –menighedsplejen.dk/kirkens-genbrug/find-din-lowww.
19
Vi samler ind åndehullertil i
Her kan en invitation til en gratis ferie føles, som en helle midt i larmen. Familiernes hverdag er ofte fyldt med larm og travlhed, hvor de beskidte tallerkener hober sig op i køkkenet. Køleskabet er tomt og aftalerne i skolen kan ikke nås. Da kan invitationen til en gratis ferie føles som et ånde hul i hverdagen.
Ifølge undersøgelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lever ca. 64.500 børn i fattigdom i Danmark. Desuden viser en undersøgelse fra Mødrehjælpen, at familier, hvor forældrenes ind komst er tæt på fattigdomsgrænsen, generelt har svage netværk. For børnefamilierne medfører den økonomiske fattigdom nogle konkrete materielle og sociale afsavn. Børnene deltager ikke i samfundet på lige fod med deres kammerater. De kan fx ikke gå til fodbold, har ikke gaver med til børnefødselsdag eller kommer ikke på ferie.
Bankkonto: 8075 2018699
www.menighedsplejen.dk/engager-dig/stoet-os
Mobilepay
hverdagen30206
”Jeg fik en aha-oplevelse. Min datter holdt en krabbe i hånden. Det havde jeg ikke troet, at min datter kunne klare”
Derfor samler vi i 2023 ind til Folkekirkens Feriehjælp, som giver udsatte familier mulighed for at komme på ferie. En ferie, der ikke bare er et åndehul i en uge, men en ferie, der har positiv indvir ken på familierne i lang tid. Gennem forskellige aktiviteter efter ferien bliver deltagerne nemlig engageret i kirkens netværk, som kan blive et fast åndehul i hverdagen.
Tak for din støtte
På Frederiksberg Kommunes døgnrehabilitering tyvstartede vi jazzfestivalen med skøn koncert og gin og tonics.
- Og det er netop det de frivillige kan på er sted som døgnrehabiliteringen.
DET SKER KUN PÅ FOLKEMØDET
- De kan bringe verden indenfor, et sted hvor tiden ellers står stille for mange.
Følg Menighedsplejen i Danmarks facebookside, Her lægger vi løbende historier og nyheder ind om vores arbejde. Vi har taget nogle af teksterne fra siden med i Sammen, så I kan se, hvad der sker i menighedsplejen andre steder i landet. Vi håber, at I har lyst til at følge med, så gå ind og ’like’ siden, så vil du løbende få opdateringer om vores arbejde.
Der var sang og glæde, og cocktails i glassene. Det var som at være ude og mærke at verden sta dig er - selv om man er indlagt.
22
JAZZ’n’COCKTAILS!
I en debat om, hvorvidt unge har mistet evnen til at indgå i meningsfulde fællesskaber, drøftede tre ungdomspolitikker med unge fra forskellige kirkesamfund. På et tidspunkt stillede moderater Lucas Skræddergaard et spørgsmål: “Hvorvidt har Ane Halsboe-Jørgensen ret i, at kirken kan spille en rolle for unge, der er presset”. Her svarede alle ungdomspolitikerne med en stemme bekræften de, at kirken kan spille en vigtig rolle. Tidligere DSU formand Frederik Vad Nielsen uddybende sit svar med en fortælling fra sin barndomsbyVipperød. Her var Inge FDF leder og aktiv i me nighedsråd, og hun var samlingspunkt i hele byen og fik saftevand og eksistentielle spørgsmål til at hænge sammen. Da mikrofonen kom til Andreas Munk-Nielsen fra unge katolikker var han helt rørt. Som han sagde: “Det er svært at være troende i Danmark. Sjældent har jeg følt mig mere inklu deret end her”. Folkemødet er stedet, hvor men nesker mødes på tværs af eget ekkokammer og lytter til hinanden. Tak til folkemødets ånd, hvor der er plads til alle farver og aldrer og derfor er logoet også to #himmelogjordtalebobler.#folkemødet
Så tusind tak til alle frivillige, der bringer liv og verden indenfor, der hvor den ikke kommer ind af sig selv. I gør en kæmpe forskel��
Menighedsplejen i Danmark ... på Facebook
Lone Skov LSFR@km.dkFrølund
Tlf.: 36 46 66 66
Valby Tingsted 7
SJÆLLAND/KØBENHAVN:
JYLLAND/VIBORG
Folkekirkens Feriehjælp
Elise Secher
Jette Lynnerup Romanelli
Tlf.: 28 30 28 elise@kirkernessocialearbejde.dk66
Reception og Fonden "De Stille Stuer"
Kirkens Genbrug
Line Sørig
Søren Christensen
Administration
– er for alle! Diakoniens dag
Helle Axelsen
Fredag kl. 10-12
Vagn Nielsen
Menighedsplejen i Danmark
Mette Møbjerg Madsen
Souschef
Lone Sørensen Tlf.: 36 13 06 46
TelefonåbningstidFælleskontorets
Bank: Reg. nr. 8075, kontonr. www.menighedsplejen.dkinfo@menighedsplejen.dk2018699
Mandag - torsdag kl. 10-15
Anne Marie Kær Hornung Tlf.: 36 13 06 35
Tlf.: 26 89 06 mmm@menighedsplejen.dk21
Uffe Laugesen
Generalsekretær
Betina Køster
Tlf.: 36 46 66 66
Tlf.: 20 27 49 ml@menighedsplejen.dkTlf.:Mariaabi@menighedsplejen.dkTlf.:Annettevn@menighedsplejen.dk14B.Iversen40160020Ludvig92150649
DamborgMeiDerTlf.:feriehjaelp@menighedsplejen.dk36466666henvisestil:PetersenellerSanne
Estrella Inostroza Acosta
Anne Olesen
Anne Marie Harbo Tlf.: 36 13 06 cij@menighedsplejen.dkTlf.:Cinneim@menighedsplejen.dkTlf.:Ibenrie@menighedsplejen.dk22Meinertsen36130623Petersen30707704
23
Om os
Formand for bestyrelsen
LOLLAND-FALSTER:Diakoni-konsulenter
2500 Valby Tlf.: 36 46 66 66
Tlf.: 30 66 18 jr@menighedsplejen.dk75
Sognepræst Erik Ladegaard
Mei Petersen Tlf.: 26 89 06 klp@menighedsplejen.dk39
Tlf.: 26 16 25 sgd@menighedsplejen.dkTlf.:Sanneegm@menighedsplejen.dkTlf.:Evaheo@menighedsplejen.dkTlf.:Hellebk@menighedsplejen.dk06EngelsborgOlsen26890629GreenMeinel60689040GlerupDamborg92156202
Birgitte BEN@km.dkEngelhardt
Tlf.: 92 15 06 ls@menighedsplejen.dk47
Frivillige
ogKommunikationfundraising
Mobilepay 30206
Den første søndag i februar fejrer vi Diakoniens dag over hele landet. I år har Diakoniens dag fået en ny side, som en del af Dansk Diakoniråds nye hjemmeside. For Diakoniens dag er noget vi fejrer på tværs af den diakonale verden. Vi er sammen om at gøre verden opmærksom på, at diakoni er en vigtig del af vores samfund både nu og i fremtiden. For diakonien er mangfoldig og er i berøring med rigtig mange mennesker på daglig basis for eksempel, hospice, plejehjem, herberg, krisecentre og væresteder. Mangfoldigheden er også stor, når man afholder Diakoniens dag, så lad os dele vores fejringer på Diakoniens dags facebookside. Du kan få ideer til aktiviteter og prædikenvejledning på Dansk Diakoniråds hjemmeside www.danskdiakoni.dk
JYLLAND/AARHUS
Hvis du donerer din arv til Menighedsplejen i Danmark kan du være med til at fremme diakonale projekter og medvirke til at Folkekirkens sogne kan påtage sig et endnu større socialt ansvar i Danmark. For selvom vi har en god vel færdsstat, så vil der altid være brug for at kirken kan træde til med en hjæl pende hånd. Det blev især tydeligt med de stigende energipriser og udgifter til fødevarer, hvor menighedsplejerne har hjulpet med legater, uddeling af over skudsmad og spisefællesskaber. Her kan din arv gøre en stor forskel for dem, der står på kanten af samfundet.
Sådan står der i salmen ’Menneske din egen magt’ (DDS 370).
Afsender:
Livets Gud har dine hænder, derfor er det dig, han sender, når din næste lider nød.
Arv hændervarmebliverdertil
Valby Tingsted 7, 2500 Valby
Menighedsplejen i Danmark har altid ønsket at være de hænder, der rækker ud og hjælper et andet menneske, når der er brug for det. Og det gælder også i dag, selvom navnet har ændret sig en smule.
Du bestemmer frit hvad og hvor meget, du vil testamentere. Vi er fritaget for at betale arveafgift, og vælger du at betænke os i dit testamente, kan du opret te dit testamente helt gratis via den juridiske virksomhed Dokument 24. Hvis dit testamente er mere kompleks og du ikke har egne efterkommere, kan du testamentere minimum 30 % til Menighedsplejen i Danmark, så påtager vi os at betale tillægsboafgiften for de øvrige arvinger. På den måde får arvingerne en lidt større del af arven, samtidigt med at nogle af pengene går til socialt kirkeligt arbejde. Menighedsplejen i Danmark bistår gerne med hjælp til at udarbejde et testamente, hvis du ønsker dette.
Du kan skrive til nedenstående, hvis du har nogen spørgsmål eller ønsker hjælp til testamentet: jr@menighedsplejen.dk eller ringe til 36 46 66 66.
