Årsberetning
2022
2
Danske Gymnasier
Årsberetning 2022
Indhold
Forord
Forord
3
Foreningens politiske arbejde i 2022
4
Implementering af ny elevfordelingsmodel
5
Ændringer af taxametersystemet
5
Ændringer af institutionslovgivningen
6
Nye besparelser
7
Praksisrettede studieretninger
9
Øget fokus på teknologi og digital teknologi
9
Styrkelse af sprogfagene
9
Forbedringer af matematikfaget
10
Forbedringer af hf-uddannelsen
10
Overgangen fra gymnasium til videregående uddannelse
10
Uddannelse for bæredygtig udvikling
14
Alkoholkultur, seksualundervisning og køn
15
Restgruppe og sårbare unge
16
Ændringer af karakterskalaen
16
Sekretariatets rådgivning
17
Aktiviteter i 2022
18
Bestyrelsen
20
Arbejdsgrupper pr. 1. oktober 2022
21
Vedtagelsen og implementeringen af den nye fordeling af elever på landets gymnasier har præget både den offentlige debat om gymnasierne og Danske Gymnasiers arbejde i 2022. Det har været en proces med mange forskellige medlemsinteresser og mange dilemmaer. Foreningen har bidraget til flere vigtige forbedringer af aftalen og implementeringen, men der er fortsat udfordringer. Derfor er der stadig brug for tæt dialog med medlemsskolerne om konsekvenserne i takt med, at implementeringen skrider frem. Det står helt centralt for bestyrelsen, at vi bevarer et stærkt sammenhold i foreningen i en tid med store forandringer. De faldende ungdomsårgange, som er den ene af de udfordringer, elevfordelingsaftalen adresserer, får større og større betydning for gymnasiernes økonomi. Derfor har vi i bestyrelsen også prioriteret ændringer af taxameter- og tilskudssystemet og institutionslovgivningen højt i det forgangne år. Der skal ændringer til for at sikre, at der bliver ved med at være et bredt og bæredygtigt udbud af gymnasiale uddannelser på trods af den demografiske udvikling. Færre unge og manglen på arbejdskraft har også skærpet det politiske fokus på de unges uddannelsesvalg. Fra Danske Gymnasiers side har vi understreget, at arbejdskraftsmanglen stiger på en lang række områder, og at der er brug for alle
med en studenterhue. Samtidig står vi stærkt på, at unge skal have lov til at vælge frit. Vores opgave er så at sikre en kontinuerlig udvikling af de almengymnasiale uddannelser stx og hf, så uddannelsernes indhold altid er tidssvarende og relevant for både eleverne og samfundet. Vi forsøger at fremme et forsøgsprogram, der kan rammesætte udviklingen af fagrækken og undervisningen, og arbejder med indsatser, der bl.a. kan fremme teknologi og bæredygtighed på gymnasierne. Samtidig står hele dannelsesopgaven centralt: Gymnasiet skal udvikle elevernes forståelse for større sammenhænge, deres evne til at forholde sig kritisk og reflekteret og deres nysgerrighed på verden. De skal lære at se udover sig selv, forholde sig til deres omverden og gøre det i frihed. Heri ligger måske også en del af nøglen til at håndtere de stigende trivselsproblemer blandt unge. Ved at styrke de forpligtende fællesskaber og elevernes evne til at se ud over sig selv, skabes noget, der er større end dem selv, og det kan bidrage til at lette presset på den enkelte. Der er både udfordringer og spændende potentialer i gymnasiesektoren, og i bestyrelsen ser vi frem til det videre arbejde. Med venlig hilsen Bestyrelsen
3
4
Danske Gymnasier
5
Årsberetning 2022
Foreningens politiske arbejde i 2022
Efter to kalenderår, hvor corona har påvirket gymnasierne meget, vendte vi i starten af 2022 tilbage til normalen. Det samme gjorde Folketinget, og der er i år taget hul på flere politiske forhandlinger på uddannelsesområdet. Samtidig blev der i starten af året etableret et nyt forum for politiske drøftelser og inddragelse af interessenter i form af partnerskabet “Sammen om ungdomsuddannelserne” i regi af Børne- og Undervisningsministeriet. For Danske Gymnasier har det især været elevfordelingsaftalen og dens implementering, der har fyldt politisk og internt i foreningen i 2022. Derudover har den daværende regerings planer om decentralisering af uddannelserne, som bl.a. indebar et forslag om en række nye ungdoms-
uddannelsesudbud, også været et vigtigt fokusområde for foreningen. Det samme gælder den varslede harmonisering af taxametersystemet. Danske Gymnasier arbejder fortsat efter 2025-strategien “Uddannelse skaber samfund” og den primære mærkesag om at være på forkant med anbefalinger til, hvordan de almengymnasiale uddannelser skal udvikles, så studenterne bliver bedst muligt klædt på til deres videre færd. Det står centralt i foreningens interessevaretagelse, at Danske Gymnasier skal spille en afgørende rolle politisk ved at byde ind med konkrete løsningsforslag og anbefalinger til, hvordan man sikrer kvalitet på og udvikling af de almengymnasiale uddannelser. Det forudsætter en tæt inddragelse af
medlemsskolerne, gode samarbejdspartnere og et godt forhold til beslutningstagere og andre interessenter. Det er også fortsat en ambition, at Danske Gymnasier har høj synlighed i medierne, så foreningen har en tydelig stemme i debatten om ungdomsuddannelserne. Det skal bemærkes, at redaktionen af beretningen er afsluttet, inden dannelsen af den nye regering var på plads. Implementering af ny elevfordelingsmodel I 2022 har spørgsmålet om elevfordeling igen været præget af omskiftelighed og modstand mod den nye model. Kort før 2. behandlingen af den politiske aftale i juni truede Radikale Venstre med at trække sig fra aftalen, hvis ikke lodtrækningselementet blev fjernet. Kravet blev opfyldt, men Dansk Folkeparti valgte at trække støtten til aftalen. Det efterlod den med et meget smalt politisk flertal og skabte stor usikkerhed i sektoren. Ikke mindst på de gymnasier, hvor implementeringen af aftalen allerede er begyndt i form af det midlertidige stop for optag i skoleåret 2022/23. Danske Gymnasier havde selv arbejdet for at få fjernet lodtrækningselementet og hilste det derfor meget velkomment. Elevfordelingsaftalen blev vedtaget den 9. juni, men den politiske uro har ikke lagt sig. Anført af Venstre og Konservative har de borgerlige partier rejst en massiv kritik af den nye model, og de gjorde det til et valgkampsløfte at rulle aftalen tilbage, hvis de fik regeringsmagten. Det har hele vejen været Danske Gymnasiers politik, at problemerne med polarisering i byerne og faldende demografi i store dele af Danmark kræver en ny elevfordelingsmodel og en strammere kapacitetsstyring, og foreningen bakker derfor op om intentionerne bag aftalen. Men det er et meget dilemmafyldt område, og ligesom medlemsskolerne står også bestyrelses-
medlemmerne forskellige steder i spørgsmålet. Det er ikke desto mindre fortsat foreningens politik at støtte aftalens intentioner samtidig med, at der arbejdes målrettet på at kvalificere og forbedre implementeringen. Danske Gymnasier har været i løbende dialog med Børne- og Undervisningsministeriet om implementeringen af de nye regler for elevfordeling og kapacitetsstyring. Foreningen har især problematiseret datamaterialet og opgørelsesmetoden for de beregningstekniske kapaciteter og arbejdet for, at teknisk overbooking blev implementeret i modellen, så flest mulige gymnasier har 28 elever i klasserne. Det imødekom partierne bag aftalen i september.
»Problemerne med
polarisering i byerne og faldende demografi i store dele af Danmark kræver en ny elevfordelingsmodel og en strammere kapacitetsstyring.
I slutningen af september modtog gymnasierne – med knap en måneds forsinkelse – de beregningstekniske kapaciteter, og institutionerne havde herefter 4 uger til at afgive indstillinger. Foreningen følger kapacitetsfastsættelsen tæt frem mod foråret 2023. Ændringer af taxametersystemet Efter flere års tilløb så det ud til, at 2022 ville blive året, hvor der blev vedtaget ændringer af taxameter- og tilskudssystemet. Børne- og undervisningsministeren lovede i foråret politiske forhandlinger i forlængelse af de daværende forhandlinger om institutionslovgivningen. Men situationen ændrede sig de efterfølgende måneder, ikke mindst pga. optræk til folketingsvalg, og forhandlingerne blev ikke indledt inden valget. Ønsket om at harmonisere taxameter- og tilskudssystemet står centralt hos en række af partierne. I forbindelse med elevfordelingsaftalen fra juni 2021 blev aftalepartierne enige om en række fælles principper for et nyt taxametersystem, herun-
«
6
Danske Gymnasier
der at der skal være en forenklet, mere ensartet og ligestillet struktur for aktivitetsafhængige tilskud. Da der indtil videre er få nye midler i spil til omlægningen, er der lagt op til et nulsumsspil, hvor der sandsynligvis bliver fjernet midler fra stx. Det vil være meget skadeligt for gymnasiernes økonomi. Samtidig er det problematisk, at de politiske harmoniseringsønsker har fokuseret på udvalgte elementer uden blik for det samlede billede.
» De politiske
harmoniseringsønsker har fokuseret på udvalgte elementer uden blik for det samlede billede.
Taxametersystemet er, når man ser på tværs af de gymnasiale uddannelser, meget komplekst og bærer præg af forskellige politiske prioriteringer i forskellige kontekster. Stx får tilskud, som de erhvervsgymnasiale uddannelser ikke får, og det samme gør sig gældende den anden vej rundt. Danske Gymnasier har derfor arbejdet målrettet på at synliggøre alle takstforskellene og deres ophav og opfordre politikerne til at forholde sig til det samlede system frem for at trække enkeltelementer ud i en harmonisering.
«
Samtidig er foreningen gået konstruktivt ind i det politiske harmoniseringsønske. I marts nedsatte bestyrelsen en regnegruppe med deltagere fra en række medlemsskoler. I spidsen stod lektor i økonomi Hjarn Borberg, der tidligere har været ansat som økonom i Børne- og Undervisningsministeriet. Gruppen analyserede forskellige modeller og foretog beregninger af, hvilke økonomiske konsekvenser modellerne ville have for medlemsskoler af forskellig størrelse. Gruppens arbejde dannede afsæt for et udspil fra Danske Gymnasier om mulige modeller for harmonisering, som foreningen har præsenteret for de politiske partier og embedsværket i Børne- og Undervisningsministeriet. Modellerne går bl.a. ud på at bygge taxameteret op om en fagtype-
Årsberetning 2022
model, at forhøje det geografiske grundtilskud og at lave en såkaldt trappemodel. Sidstnævnte giver ligesom et klassetaxameter et mindre elevafhængigt taxameter. Modellen tager afsæt i antal elever i en klasse og indebærer, at der gives et vist tilskud for et givent elevinterval. Dette vil gøre gymnasierne mindre sårbare i forhold til negativ demografisk udvikling og elevfrafald. I lyset af, at en politisk aftale om at ændre taxametersystemet igen er blevet udsat, lavede foreningen i efteråret en særlig indsats for at gøre S-regeringen og de øvrige partier opmærksomme på, at det midlertidigt forhøjede udkantstilskud stod til at udløbe til nytår. Indsatsen bar frugt og førte i oktober til en politisk aftale om en 1-årig forlængelse af udkantstilskuddet. Ændringer af institutionslovgivningen Den daværende børne- og undervisningsminister indledte i foråret forhandlinger om en harmonisering af institutionslovgivningen på det almengymnasiale og det erhvervsrettede område. Forhandlingerne omfattede også den daværende regerings udspil fra sidste års kommunalvalg om at oprette en række nye ungdomsuddannelsesudbud. Danske Gymnasier har længe arbejdet på en harmonisering af de to lovgivninger, da det kan bidrage til et bredt geografisk udbud, og det var derfor glædeligt, at forhandlingerne kom i gang. I forhandlingerne indgik bl.a. foreningens ønske om ligestillet udbudsret, ligestilling ved fusioner, og at alle institutioner er en del af den offentlige forvaltning. På bordet var dog også et forslag om en harmoniseret bestyrelsesmodel. Foreningen har gentagne gange sammen med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier henvendt sig til skiftende undervisningsministre med anbefaling om, at bestyrelsessammensætningen bør afhænge af institutionens udbud. Denne anbefaling genfremsendte de to foreninger
til partierne i forbindelse med forhandlingerne, ledsaget af et konkret forslag til udformningen af tre bestyrelsesmodeller. Samtidig advarede vi mod at oprette nye udbud, da det risikerer at trække elevgrundlaget væk under mindre naboskoler. Forhandlingerne endte med at blive sat på pause, ikke mindst på grund af voldsomme protester fra arbejdsmarkedets parter mod en fælles bestyrelsesmodel. De nåede ikke at blive genoptaget inden folketingsvalget. Nye besparelser Den negative udvikling i verdensøkonomien afspejlede sig i den daværende regerings forslag til Finanslov for 2023, hvor der blev varslet nye besparelser på gymnasierne. Endnu engang lagde S-regeringen op til at skære i gymnasiernes markedsfø-
ringsaktiviteter, der ifølge Børne- og Undervisningsministeriet udgør 0,8% af undervisningstaxameteret. Midlerne skulle medfinansiere forbedringer af FGU. Samtidig ville S-regeringen beskære færdiggørelsestaxameteret for at finansiere den nye elevfordelingsalgoritme. Danske Gymnasier gik sammen med GL, DGS og de øvrige lederforeninger om at problematisere besparelserne og de beløb, som gymnasierne ifølge ministeriet bruger på markedsføring. Markedsføringsbesparelserne blev efterfølgende sløjfet, da en række partier indgik en aftale om et økonomisk løft af FGU. Der er dog fortsat udsigt til besparelser. Det midlertidige taxameterløft til de fuldtidsgymnasiale uddannelser udløber med udgangen af 2024, og det vil have store konsekvenser for gymnasiernes økonomi.
7
8
Danske Gymnasier
Årsberetning 2022
Foreningen arbejder derfor for at få ændret det planlagte udløb i samarbejde med de øvrige lederforeninger og lærer- og elevorganisationer på ungdomsuddannelsesområdet. Praksisrettede studieretninger Danske Gymnasier har i 2022 arbejdet videre med at udvikle et forsøg med praksisrettede studieretninger i samarbejde med Dansk Metal, Dansk Industri og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne. I maj indsendte parterne en foreløbig forsøgsansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet som afsæt for en dialog med ministeriet om den konkrete udformning af projektet. Det var en vigtig milepæl i samarbejdet, som blev indledt i starten af 2021. Op til forsøgsansøgningen havde Danske Gymnasier afsøgt medlemsskolernes interesse for at deltage i et forsøg, og de interesserede skoler inddrages løbende i konkretiseringen af forsøget. Især to forhold ved projektet har krævet en særlig indsats: For det første at få forsøgets erhvervsretning til at harmonere med gymnasiets formål om at skulle forberede eleverne til videregående uddannelse. Det har betydet, at forsøget ikke isoleret set må have til formål at forberede eleverne til en erhvervsuddannelse, som ellers var dets indledende sigte. For det andet at afsøge mulighederne for at få de ekstra midler, der skal til for at kunne gennemføre forsøget. Øget fokus på teknologi og digital teknologi Som led i arbejdet med at udvikle indholdet på stx og hf forsøger Danske Gymnasier at få opprioriteret teknologi på stx og hf. Der er to spor i foreningens indsats: Det handler dels om den digitale teknologi, dels om teknologi i bredere forstand som løsningsgiver til store og komplekse problemstillinger. Mens der er politisk fokus på digital teknologi i folkeskolen, bliver ungdomsuddannelserne ofte overset. Det ses bl.a. i S-rege-
ringens digitaliseringsstrategi fra maj, der stort set kun omhandler folkeskolen. Derfor er det en selvstændig målsætning at få skabt politisk opmærksomhed om, at der også er brug for øget fokus på teknologi i gymnasiet. Den indsats løfter Danske Gymnasier blandt andet i regi af den Nationale Alliance for Digital Teknologiforståelse sammen med en lang række andre uddannelses- og erhvervsorganisationer. Alliancens mål er at få indført digital teknologi som faglighed i hele uddannelsessystemet. Alliancen var medarrangør af en meget velbesøgt konference i september om “Et uddannelsessystem til Danmarks digitale fremtid”. Her stod Danske Gymnasier for en workshop om ungdomsuddannelserne, som resulterede i en række forslag til, hvordan der skal arbejdes videre med digital teknologi på ungdomsuddannelsesområdet. Da lærerkompetencerne er centrale i en opprioritering af teknologi, er universiteterne en helt afgørende aktør. Derfor har foreningen indledt et selvstændigt samarbejde med universiteterne og deres lederforening om nye (efter)uddannelsesmuligheder for lærerne. Styrkelse af sprogfagene Danske Gymnasier udgav i starten af året en ny strategi for sprogfagene, som er udarbejdet i arbejdsgruppen for sprog. Den overordnede ambition i strategien er at øge det politiske fokus på behovet for at styrke fremmedsprogene på alle uddannelsesniveauer. Strategien indeholder en række konkrete anbefalinger til tiltag, som omhandler hhv. undervisningsindholdet på stx og hf, strukturelle tiltag på stx og progressionen i hele uddannelsessystemet. For at øge det politiske fokus på sprogfagenes udfordringer afholdt Danske Gymnasier i september en sprogkonference sammen med Dansk Industri, Danske Professionshøjskoler, Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF), Københavns
9
10
Danske Gymnasier
Universitet, Aarhus Universitet, GL, Dansk Magisterforening og KL. Det var en vellykket dag med fokus på værdien af sprogkompetencer, og hvilke politiske tiltag der skal til for at løfte området. Forbedringer af matematikfaget Efter et turbulent forløb valgte den daværende børne- og undervisningsminister i 2021 at bremse arbejdet med læreplanerne for matematik og i stedet nedsætte en ekspertgruppe, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan man styrker matematikfaget. I september 2022 kom ekspertgruppens afrapportering, og anbefalingerne flugtede i store træk med Danske Gymnasiers forslag til forbedringer af matematikfaget. Foreningen arbejder fortsat for, at de nødvendige ændringer af faget bliver realiseret.
» Anbefalingerne
flugtede i store træk med Danske Gymnasiers forslag til forbedringer af matematikfaget.
«
Forbedringer af hf-uddannelsen Flere rapporter har de seneste år peget på udfordringer ved hf-uddannelsen. Senest viste den afsluttende delrapport fra følgeforskningen til gymnasiereformen, at hfuddannelsen på flere områder ikke har opfyldt målene med reformen. Danske Gymnasier har i både 2019 og 2021 sendt den daværende børne- og undervisningsminister og de øvrige partier en række anbefalinger til justeringer af uddannelsen, ligesom foreningen i 2019 afholdt en hfkonference sammen med Danske HF & VUC, men der er fortsat ikke taget initiativ til politiske tiltag. Bestyrelsen har derfor besluttet at afholde en temadag for foreningens medlemsskoler, hvor formålet er at drøfte hf og se på, hvordan man kan styrke uddannelsen og forbedre elevernes karakterer, gennemførsel og studiekompetence. Foreningen planlægger desuden en ny konference om hf-uddannelsen i 2023.
Årsberetning 2022
Overgangen fra gymnasium til videregående uddannelse To analyser har det seneste år sat fokus på studenternes overgang til videregående uddannelse. En beretning fra Rigsrevisionen viste, at overgangen fra de gymnasiale til de videregående uddannelser har været faldende de seneste 10 år, og den konkluderede, at gymnasierne derfor ikke lever op til deres primære formål. Nogle måneder senere udgav Dansk Industri en analyse, der viste, at et stigende antal studenter ikke er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamen. Danske Gymnasier har forsøgt at nuancere konklusionerne: Det almene gymnasiums formål er både studieforberedende og alment dannende, og derfor kan der ikke konkluderes på, om formålet er opfyldt, ved alene at se på, om studenterne starter på en videregående uddannelse inden for 27 måneder. Desuden begynder 5% af studenterne på en eud efter gymnasiet, og de tæller ikke med, fordi eud ikke kategoriseres som en videregående uddannelse. Foreningen har desuden påpeget, at udviklingen også er påvirket af en række faktorer, der ligger uden for gymnasiernes indflydelsessfære. Ikke desto mindre er udviklingen tankevækkende, og det er et opmærksomhedsområde for foreningen, som også er i dialog med Studievalg Danmark om, hvordan man kan styrke overgangen fra gymnasiet. Debatten om overgangen fra gymnasiet har også handlet om, at søgetallene til de såkaldte velfærdsuddannelser fortsat falder. Uddannelserne til sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver har igen i år oplevet vigende søgning, og Danske Gymnasier har på den baggrund indledt et samarbejde med Danske Professionshøjskoler om, hvordan man får skabt større interesse for velfærdsuddannelserne blandt stx-studenter.
11
12
Danske Gymnasier
Årsberetning 2022
13
14
Danske Gymnasier
Også overgangen til universiteterne har været i fokus. Den daværende regering fremlagde i juni et udspil til nyt optagesystem for de videregående uddannelser, som indeholdt forslag om at sætte loft over adgangskravene og indføre fagspecifikke test i udvælgelsen af ansøgerne. De politiske forhandlinger herom blev ikke afsluttet inden folketingsvalget. Uddannelse for bæredygtig udvikling I begyndelsen af 2022 nedsatte Danske Gymnasier en arbejdsgruppe for bæredygtighed, der skal implementere foreningens bæredygtighedspolitik. Arbejdsgruppen
15
Årsberetning 2022
integrerer netværket “Gymnasieskolernes Klimaalliance”. Samtidig har foreningen fået en treårig bevilling fra Villumfonden til at øge videndelingen mellem gymnasierne om bæredygtighed og grøn omstilling. Derudover indgår foreningen sammen med 79 andre organisationer fra uddannelsesområdet i et af i alt otte partnerskaber i “Uddannelse for Bæredygtig Udvikling”. Partnerskaberne afleverede i september en rapport til den daværende børne- og undervisningsminister og uddannelses- og forskningsminister med anbefalinger på
både undervisnings- og driftsområdet, som skal gøre det nemmere at agere bæredygtigt på den enkelte uddannelsesinstitution. Foreningen arbejder også på at nuancere fortællingen i medier og blandt politikere om, at det er de erhvervsuddannede, der skal drive den grønne omstilling. Foreningen understreger ved enhver given lejlighed, at den grønne omstilling drives af en meget bredere gruppe, der også omfatter bl.a. ingeniører, jurister og administratorer. Alkoholkultur, seksualundervisning og køn Unges alkoholkultur og gymnasiernes rolle heri har igen i år fyldt i både medier og den politiske debat. I marts offentliggjorde Sundhedsstyrelsen sine nye alkoholanbefalinger, som indebærer, at det nu frarådes unge under 18 år at drikke alkohol. Da dette ikke blev fulgt op med retningslinjer for ungdomsuddannelserne, har foreningen sammen med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier forsøgt at få såvel Sundhedsministeriet som Børne- og Undervisningsministeriet til at gå ind i spørgsmålet om, hvordan ungdomsuddannelserne forventes at forholde sig til den nye anbefaling. Det er indtil videre ikke lykkedes. Samtidig med den nye anbefaling fra Sundhedsstyrelsen fremlagde den daværende regering et forslag om forbud mod salg af alkohol til unge under 18 år. Netop 18 års grænsen er omdrejningspunktet for samarbejdet i “Drukfri Ungdom”, som Danske Gymnasier er en del af sammen med bl.a. Alkohol & Samfund, Kræftens Bekæmpelse
og Børns Vilkår. Det var derfor en sejr for alliancen, at forslaget indgik i den daværende regerings udspil til sundhedsreform. Forslaget kom dog ikke med i den endelige politiske aftale, men blev videreført i selvstændige forhandlinger, som dog ikke blev afsluttet inden folketingsvalget.
»Unges alkoholkultur
og gymnasiernes rolle heri har igen i år fyldt i både medier og den politiske debat
Danske Gymnasier har arbejdet videre med den alkoholpolitik, generalforsamlingen vedtog sidste år. Foreningen har sammen med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier udarbejdet en fælles anbefaling til alkoholpolitik på ungdomsuddannelserne, som er blevet præsenteret i “Sammen om ungdomsuddannelserne”. Udover alkoholkultur har også seksualundervisning og betydningen af køn været i fokus. Den daværende regering afsatte i februar en ny pulje på 2 mio. kr. til at styrke seksualundervisningen på ungdomsuddannelserne, og i oktober blev gymnasieforligskredsen enig om, at eleverne på de gymnasiale uddannelser skal have obligatorisk seksualundervisning fra skoleåret 2023/24. I juni nedsatte den daværende børne- og undervisningsminister en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan betydningen af køn kan mindskes i både dagtilbud, folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Ekspertgruppen skal afrapportere til foråret 2023.
«
16
Danske Gymnasier
Restgruppe og sårbare unge Reformkommissionen, som blev nedsat af S-regeringen i 2020, udgav i april sine første anbefalinger, som omhandlede de videregående uddannelser, voksen- og efteruddannelse samt erhvervsliv. Kommissionen offentliggør efter planen sine anbefalinger vedrørende ungdomsuddannelserne i december, som bl.a. skal indeholde bud på, hvordan gruppen af unge uden uddannelse og job mindskes, og hvordan man får flere til at tage en erhvervsuddannelse. Danske Gymnasier har været i løbende dialog med Reformkommissionen og bl.a. påpeget, at bedre økonomiske rammer for forlængede uddannelsesforløb som den treårige hf vil forbedre gymnasiernes muligheder for at hjælpe unge med forskellige diagnoser. Foreningen har også sammen med Danske HF & VUC fremlagt et konkret forslag for den daværende børneog undervisningsminister til, hvordan de økonomiske rammer for den treårige hf forbedres.
Årsberetning 2022
Danske Gymnasier er desuden ved at afklare, hvilken rolle foreningen skal spille i forhold til de trivselsproblematikker blandt unge, som er blevet afdækket i en række analyser. Ændringer af karakterskalaen Da Danske Gymnasier i starten af året fik nys om, at der igen var optræk til politiske ændringer af karakterskalaen, genoplivede foreningen samarbejdet med de øvrige lederforeninger på uddannelsesområdet om fælles anbefalinger til, hvordan karakterskalaen bør ændres. Anbefalingerne blev sendt til den daværende børne- og undervisningsminister og uddannelses- og forskningsminister og desuden offentliggjort i et fælles debatindlæg. Efterfølgende fremlagde en række af foreningerne, heriblandt Danske Gymnasier, anbefalingerne på et foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og Forsknings- og Uddannelsesudvalg i marts. Der kom dog ikke et udspil fra S-regeringen inden folketingsvalget.
Sekretariatets rådgivning Sekretariatet har i 2022 oplevet behov for juridisk bistand inden for en bred vifte af problemstillinger. Mange gymnasier har måttet gennemføre personaletilpasninger i 2022 på grund af faldende elevtal, der har medført opgavebortfald og færre klasser og hold. I år har tilpasningsrunderne strakt sig helt ind i efteråret, da mange hf-skoler ikke har fået det antal eftertilmeldinger, som normalt plejer at vise sig hen over sommeren. Sekretariatet har bistået medlemsskolerne med rådgivning og vejledning gennem de svære processer, som tilpasningsrunderne indebærer. Medlemsskolerne har haft stort fokus på de aftalte tiltag om underviserarbejdstid fra OK21 og er kommet godt i gang med at tilrettelægge de løbende dialoger, som skal finde sted hen over skoleåret. For at klæde rektorerne godt på til arbejdet med de nye tiltag har foreningen udarbejdet vejledningsmateriale og afholdt kurser og workshops om arbejdstid for rektorerne i samarbejde med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Medlemsskolerne har også haft et øget behov for sparring i forbindelse med konstaterede eller formodede krænkelsessager, fordi sagerne har fået en helt anden bevågenhed og er forbundet med en række svære dilemmaer for gymnasierne. I august trådte en ny barselslov i kraft, som fastsætter en helt ny barselsordning. Sekretariatet har afholdt to webinarer om de nye regler og om det løngrundlag, der er blevet udmeldt af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Disse webinarer var målrettet brugerne af regelsættet. Derudover har sekretariatet rådgivet om pressehåndtering i en række sager, hvor medlemsskoler er kommet i mediernes søgelys.
17
18
Danske Gymnasier
19
Årsberetning 2022
Aktiviteter 2022
• SU-grundkursus for
alle samarbejdsudvalgsmedlemmer på gymnasierne
• Kursus: Den lovpligtige
arbejdsmiljøuddannelse
• Ekstraordinært virtuelt bestyrelsesmøde
• Regionsmøde i
Region Sjælland
• Kursus: Økonomistyring på gymnasierne
• Kursus om arbejdstid
• Kursus: Ledelse af
for erfarne rektorer
personalet – hvad siger juraen?
• Regionsmøde i
Region Midtjylland
• Regionsmøde i
studieretninger og projekter – 2. undervisningsgang
Region Hovedstaden
• Regionsmøde i Region
• Bestyrelsesmøde DECEMBER 2021
12
gennem feedbacksamtaler og aktionslæring
FEBRUAR 2022
01
02
JANUAR 2022
• Udgivelse af Danske
Gymnasiers sprogstrategi
• Ekstraordinært virtuelt bestyrelsesmøde
• Ekstraordinært virtuelt bestyrelsesmøde
•
• Kursus: Pædagogisk ledelse
Nordjylland
Regionsmøde i Region Midtjylland
• Strategiseminar for
bestyrelsen og PL-udvalget
MARTS 2022
04
06
MAJ 2022
JUNI 2022
• Ledelsestræf 2022 • Kursus: Den lovpligtige
• Bestyrelsesmøde • Hilse-på-møde for nye
• Bestyrelsesmøde
• Regionsmøde i Region
arbejdsmiljøuddannelse
rektorer og vicerektorer Nordjylland
• Ekstraordinært virtuelt bestyrelsesmøde
• Bestyrelsesmøde • Folkemøde 2022 • Webinar om den nye barselsaftale
OKTOBER 2022
08
09
10
SEPTEMBER 2022
• Regionsmøde i Region Nordjylland
• Kursus for nye pædagogiske ledere
• Kursus: Ledelse af teams,
studieretninger og projekter – 1. undervisningsgang
• Ekstraordinært virtuelt
• Konference: Hvorfor har vi
• Regionsmøde i Region
• Webinar om den nye barsels-
bestyrelsesmøde Syddanmark
• Bestyrelsesmøde
1. modul
AUGUST 2022
05
studieretninger og projekter – 4. undervisningsgang
• Kursus: Klar til ledelse
• Bestyrelsesmøde
APRIL 2022
03
• Årsmøde • Kursus: Ledelse af teams,
• Kursus: Ledelse af teams,
brug for flere med stærke sprogkundskaber? aftale og gennemgang af lønretten
• Konference:
Et uddannelsessystem til Danmarks digitale fremtid – hvad er næste skridt?
• Kursus: Sociale medier • Skolemøde om praksisrettede studieretninger
• Bestyrelsesseminar
DECEMBER 2022
11
12
NOVEMBER 2022
• Kursus: Strategisk
kommunikation og krisekommunikation
• Bestyrelsesmøde • Kursus: Konfliktopløsning og krisehåndtering
• Kursus: Ledelse af teams,
studieretninger og projekter – 3. undervisningsgang
• Kursus: Pædagogisk ledelse gennem feedbacksamtaler og aktionslæring
• Netværksmøder for
kommunikationsmedarbejdere på Fyn og i Jylland
• Kursus: Når elever klager • Kursus: Realisering af strategien
• Årsmøde
20
Danske Gymnasier
Årsberetning 2022
Arbejdsgrupper pr. 1. oktober 2022
Bestyrelsen
DIGITALISERINGSUDVALGET
UDVALGET FOR PÆDAGOGISKE LEDERE
Anne-Mette Krejberg (formand) Aabenraa Statsskole
Henrik Nevers Formand Roskilde Gymnasium
Jeppe Kragelund Regionsmedlem Syddanmark Alssundgymnasiet Sønderborg
Claus Niller Nielsen (formand) Roskilde Katedralskole
Søren Hindsholm Næstformand i vest Nørresundby Gymnasium & HF
Susan Mose Regionsmedlem Syddanmark Sct. Knuds Gymnasium
Jakob Thulesen Dahl Skanderborg Gymnasium
Maja Bødtcher-Hansen Næstformand i øst Frederiksberg Gymnasium
Claus Niller Nielsen Regionsmedlem Sjælland Roskilde Katedralskole
Jette Rygaard Regionsmedlem Nordjylland Vesthimmerlands Gymnasium og HF
Thomas Jørgensen Regionsmedlem Hovedstaden Borupgaard Gymnasium
Dorte Fristrup Regionsmedlem Midtjylland Århus Statsgymnasium Helge Markussen Regionsmedlem Midtjylland Viborg Katedralskole
Niels Hjølund Pedersen Regionsmedlem Hovedstaden Nærum Gymnasium
Pia Sadolin Brøndby Gymnasium Gitte Vest Barkholt Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole Martin Ingemann Hansen Egaa Gymnasium Niels Chrestensen Hviid Rybners Sigrid Egeskov Andersen Køge Gymnasium
Sigrid Egeskov Andersen Køge Gymnasium Kasper Rolskov Aurehøj Gymnasium Elisabeth Lollike Ørsted Vestskoven Gymnasium Allan Bohnstedt Risskov Gymnasium Robert McCluskey Th. Langs HF & VUC Thorbjørn Lind Aalborghus Gymnasium Jeppe Bregenov-Pedersen Nordfyns Gymnasium
21
22
Danske Gymnasier
Årsberetning 2022
ARBEJDSGRUPPEN FOR SPROG
ARBEJDSGRUPPEN FOR NATURVIDENSKAB
ARBEJDSGRUPPEN FOR HF
ARBEJDSGRUPPEN FOR BÆREDYGTIGHED
Dorte Fristrup (formand) Århus Statsgymnasium
Jette Rygaard (formand) Vesthimmerlands Gymnasium og HF
Søren Hindsholm (formand) Nørresundby Gymnasium & HF
Maja Bødtcher-Hansen (formand) Frederiksberg Gymnasium
Lone Eibye Mikkelsen Aarhus Katedralskole
Hanne Hautop Rosborg Gymnasium & HF
Robert McCluskey Th. Langs HF & VUC
Sara Mac Dalland Det Frie Gymnasium
Lotte Büchert Slagelse Gymnasium
Claus Niller Nielsen Roskilde Katedralskole
Anne Frausing HF-Centret Efterslægten
Mads Starup Københavns åbne Gymnasium
Elsebeth Gabel Austin Hjørring Gymnasium STX & HF
Sara Mac Dalland Det frie Gymnasium
Dinna Balling Horsens HF & VUC
Anette Hestbæk Jørgensen Aurehøj Gymnasium
Lars Roesen Ringkjøbing Gymnasium
Ida Diemar Høje-Taastrup Gymnasium
Lars Jørgensen Nykøbing Katedralskole
Christian Alnor Middelfart Gymnasium og HF
Anne-Mette Krejberg Aabenraa Statsskole
Jakob Stubgaard Vordingborg Gymnasium & HF
Lena Søllingvrå Lindblad Randers HF & VUC
Jesper Hasager Jensen Faaborg Gymnasium
Allan Bohnstedt Risskov Gymnasium
Marianne Leth Weile Frederiksberg Hf-kursus
Ann Balleby Morsø Gymnasium
Morten Lindegaard Banke Rasmussen Mulernes Legatskole
Allan Bohnstedt Risskov Gymnasium
Susanne Kirkegaard Thomsen Aabenraa Statsskole Ida Diemar Høje-Taastrup Gymnasium
23
24
Danske Gymnasier
Årsberetning 2022
ARBEJDSGRUPPEN FOR OK21
ARBEJDSGRUPPEN FOR LEDELSESUDVIKLING
ARBEJDSGRUPPEN FOR CENSORUDLIGNING
Henrik Nevers (formand) Roskilde Gymnasium
Søren Hindsholm (formand) Nørresundby Gymnasium & HF
Mette Stentoft Stenhus Gymnasium og hf
Claus Niller Nielsen Roskilde Katedralskole
Sigrid Egeskov Andersen Køge Gymnasium
Jeppe Bergstedt Sct. Knuds Gymnasium
Jakob Thulesen Dahl Skanderborg Gymnasium
Elisabeth Lollike Ørsted Vestskoven Gymnasium
Svend F. Sørensen Støvring Gymnasium
Lone Eibye Mikkelsen Aarhus Katedralskole
Marianne Munch Svendsen Gymnasieskolernes Lederforening (Falkonergården Gymnasium og HFKursus)
Katja Elm Roskilde Gymnasium
Thomas Jørgensen Borupgaard Gymnasium Jeppe Kragelund Alssundgymnasiet Sønderborg Anders Jensen Frederiksborg Gymnasium Jeppe Bregenov-Pedersen Nordfyns Gymnasium
Lars Korslund Nielsen Gymnasieskolernes Lederforening (Hasseris Gymnasium) Stig Wall Gymnasiernes Bestyrelsesforening (Gammel Hellerup Gymnasium)
Susanne Jensen Bredal VUC Vest Jeppe Bregenov-Pedersen Nordfyns Gymnasium
25
Ny Vestergade 13, st. 1471 København K danskegymnasier.dk mail@danskegymnasier.dk +45 3318 8260
Layout | Julie Asmussen Fotos | James Cochrane