BILAG A
Årsberetning
2023
BILAG A
2
Danske Gymnasier
Indhold
Forord
2
Foreningens politiske arbejde
4
En ny regering
4
Ændringer af ungdomsuddannelsessystemet?
4
Højere adgangskrav til gymnasiet
5
Studenternes overgang til videregående uddannelse
5
Første år med ny elevfordeling og kapacitetsstyring
5
Taxametersystem og institutionslovgivning
7
Udvikling af gymnasiets indhold
9
Unges trivsel
9
Digital teknologiforståelse og ChatGPT
9
Skærme i undervisningen
9
Hf-uddannelsen
11
Bæredygtighed
14
Forbedringer af matematikfaget
15
Alkoholfri studiestart
15
Fælles censorkorps
16
Reform af kandidatuddannelserne
16
Samarbejder og brede alliancer
16
Rådgivning og skoledrift
17
Tilsyn med gymnasierne
18
Eksamensafvikling i skoleåret 2023/24
18
Lærerarbejdstid og tidsregistrering
18
Sekretariatets rådgivning og kurser
19
Aktiviteter i 2023
20
Bestyrelsen
22
Arbejdsgrupper pr. 1. oktober 2023
23
BILAG A
Årsberetning 2023
Forord
De almengymnasiale uddannelser stx og hf uddanner i dag hele 49 pct. af en ungdomsårgang, og i takt med at andelen øges, blomstrer den politiske debat om, hvorvidt det er for mange, og om det er ”de rigtige”, der går på uddannelserne. Der er til gengæld begrænset politisk opmærksomhed om, hvad vi som samfund vil med de almengymnasiale uddannelser. Hvad skal eleverne have ud af de to år på hf eller tre år på stx? Hvordan vil vi som samfund gerne klæde eleverne på til resten af livet? I bestyrelsen er vi opsatte på, at den store søgning til de almengymnasiale uddannelser ikke må få os til at hvile på laurbærrene. Der ligger en stor forpligtelse i at uddanne så høj en andel af unge. Derfor anser vi det for helt afgørende, at Danske Gymnasier arbejder for at udvikle stx og hf, så uddannelsernes indhold afspejler samfundsudviklingen og de unges behov for viden, kompetencer, færdigheder og dannelse. Og derfor arbejder foreningen målrettet på at bidrage til tre af de store aktuelle dagsordener: Bæredygtighed, digital teknologi og trivsel.
Udviklingen af uddannelserne skal være velovervejet og gennemarbejdet. Der er ikke brug for uigennemtænkte reformer, som rulles tilbage igen. Derfor arbejder foreningen for, at større, konkrete udviklingstiltag baseres på en forsøgsfase, som inddrager alle relevante parter i gymnasieskolen. Men vi må samtidig ikke halse bagefter; foreningen har en målsætning om at være på forkant med nybrud i samfundet. Den aktuelle udvikling i tekstgenereringsværktøjer baseret på kunstig intelligens såsom ChatGPT viser med al tydelighed, at der er brug for at handle hurtigt. Der er store samfundsforandringer i gang, som kræver forandringer af de almengymnasiale uddannelser. I bestyrelsen forsøger vi at gøre vores til at hjælpe kvalificerede forandringer på vej. Med venlig hilsen Bestyrelsen
3
BILAG A
4
Danske Gymnasier
Foreningens politiske arbejde
En ny regering Den nye SVM-regering fik hurtigt sat et aftryk på gymnasiesektoren, da den som noget af det første besluttede at ændre den nye elevfordelingsmodel og fjerne forældreindkomst som fordelingskriterium. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen har ambitioner om at præsentere en ny model, der skal modvirke skæv elevsammensætning. Ifølge de seneste meldinger fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil dette tidligst ske med virkning fra skoleåret 2025/26. Regeringen vil også se på mulighederne for et skærpet adgangskrav til gymnasiet, på de økonomiske styringsmodeller på de forskellige ungdomsuddannelser og på
samplacering af uddannelser. Det er dog ikke meldt ud, hvornår der indledes politiske forhandlinger om adgangskrav, taxametersystem og institutionslov.
Ændringer af ungdomsuddannelsessystemet? I maj udgav Reformkommissionen sine anbefalinger til uddannelsessystemet, som blandt andet indebærer et forslag om en helt ny ungdomsuddannelse, en højere praktisk eksamen (hpx). Kommissionen foreslår samtidig at afskaffe 10. klasse og omlægge hf og eud, så hpx’en bliver en trædesten til eud og – for unge under 18 år – til hf. Danske Gymnasier har forholdt sig nysgerrigt til ideen om en hpx, der kan give elever-
BILAG A
ne længere sammenhængende forløb i et ungdomsmiljø, inden de efterfølgende påbegynder en erhvervsuddannelse. Men foreningen har kritiseret kommissionens forslag om at placere hf som en uddannelse efter hpx’en, fordi det vil betyde, at vejen til en videregående uddannelse for hf ’ere under 18 år forlænges med halvandet år. Regeringen har indtil videre ikke lanceret et udspil om ungdomsuddannelsessystemet baseret på kommissionens anbefalinger. Børne- og undervisningsministeren har tilkendegivet, at han finder ideen om en hpx spændende, men regeringspartierne Venstre og Moderaterne har fredet 10. klasse på efterskolerne.
Højere adgangskrav til gymnasiet Danske Gymnasier er gået aktivt ind i regeringens overvejelser om et højere adgangskrav. Foreningen har foreslået, at adgangskravet til de treårige gymnasiale uddannelser ændres til et rent 5-tal uden dispensationsmuligheder. Foreningen har samtidig offentliggjort flere analyser, der tydeliggør udfordringerne ved at hæve adgangskravet til 6 eller derover. Analyserne viser, at et adgangskrav på 6 vil ramme socialt og geografisk skævt, og at studenter med mellem 5 og 6 i gennemsnit fra grundskolen klarer sig godt. Ved at gå konstruktivt ind i det politiske ønske med forslag om en let stramning og samtidig tydeligt vise, at en yderligere stramning er meget problematisk, kan foreningen forhåbentlig bidrage til en fornuftig landingsbane og samtidig få reduceret kompleksiteten i de gældende optagelsesregler. Reformkommissionen fraråder i sine anbefalinger at øge karakterkravet og opfordrer i stedet til, at der strammes op på dispensationsmulighederne for at komme i gymnasiet, hvilket ligger i tråd med foreningens forslag. Et regeringsudspil om adgangskravet afventer et analysearbejde i Børne- og Undervisningsministeriet.
5
Årsberetning 2023
Studenternes overgang til videregående uddannelse I den offentlige debat om skærpet adgangskrav til gymnasiet får gymnasierne ofte kritik for, at en stor gruppe studenter ikke efterfølgende tager en videregående uddannelse. Ofte omtales studenter, der ikke er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse to-fem år efter studentereksamen, med den negative betegnelse ”ufaglærte studenter”. Danske Gymnasier har som led i interessevaretagelsen på dette område analyseret gruppen, som fem år efter studentereksamen ikke har påbegyndt eller færdiggjort en erhvervskompetencegivende uddannelse. Analysen viser, at gruppen langt fra kun – som man kan få indtryk af i debatten – består af unge med et lavt karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangseksamen. Gruppen omfatter både unge med høje og lave gennemsnit fra deres afgangseksamen, og der Et adgangskrav på 6 er også en stor andel med et højt karaktergennemsnit fra studenvil ramme socialt og tereksamen. Derfor kan de “ufaglærte studenter” ikke regeografisk skævt. duceres til en gruppe med svage faglige forudsætninger, og et højere adgangskrav til gymnasiet vil derfor ikke fjerne gruppen af sabbatister.
»
«
Parallelt med ovenstående indsats samarbejder foreningen med Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) om initiativer, der kan styrke studenternes overgang. Foreningerne offentliggjorde i efteråret et fælles politisk udspil herom.
Første år med ny elevfordeling og kapacitetsstyring Hvad der skulle have været det første år med en ny elevfordelingsmodel, der fordelte ansøgere i større byer efter forældres indkomst, blev med den nye regering et første år med en algoritmestyret model, der viste sig hverken at løse det ene eller det andet af de to formål: At styrke elevgrundlaget på
BILAG A
6
Danske Gymnasier
gymnasierne i tyndtbefolkede områder og modvirke skæv elevsammensætning på gymnasier i større byer. Danske Gymnasier var ikke tilhænger af forældreindkomst som fordelingskriterium, men finder det stærkt utilfredsstillende, at alle virksomme fordelingsredskaber er taget ud af den nye model. Tilbage står en bureaukratisk model for kapacitetsstyring, finansieret gennem en beskæring af færdiggørelsestaxaForeningen arbejder meteret på de gymnasiale uddannelser, som indeholder for at påvirke den nye mange smuthuller: Der kan om optagelse med forelevfordelingsmodel, søges rang, blandt andet via profilregeringen agter at gymnasier og lokale og sjældne studieretninger. Og reglerpræsentere, der skal ne, der skulle sikre, at en elev modvirke skæv elev- er bundet til en sjælden studieretning, hvis den oprettes, sammensætning. har børne- og undervisningsministeren endnu ikke ladet træde i kraft. Det samme gælder reglerne om, hvornår en elev kan skifte institution, når ventelister er afskaffet. Disse undtagelsesmuligheder svækker fordelingsmodellen betragteligt.
»
«
Situationen har gjort, at Danske Gymnasier i 2023 har arbejdet i flere spor. For det første har foreningen påpeget udfordringer i forbindelse med implementeringen, som kan løses inden for gældende lovgivning. Derudover har foreningen bidraget med konkrete ændringsforslag til loven, blandt andet gennem et høringssvar til den lovændring, der permanent skal afskaffe forældreindkomst og afstands- og fordelingszoner, og som Folketinget lovbehandlede i efteråret 2023. Og i et tredje spor arbejder foreningen for at påvirke den nye elevfordelingsmodel, regeringen agter at præsentere, der skal modvirke skæv elevsammensætning.
Foreningens input til en ny model bygger på en omfattende medlemsinddragelse i foråret. Her bakkede knap 85 pct. af medlemsskolerne op om, at en ny model skal tage udgangspunkt i de forholdsvis få gymnasier, der har en skæv elevsammensætning, og at modellen skal kunne anvende forskellige fordelingskriterier i forskellige lokalområder. Børne- og undervisningsministeren har i september tilkendegivet, at han finder det relevant at overveje, om en ny model skal bestå af forskellige lokale løsninger i stedet for én landsdækkende løsning. Parallelt med en ændring af modellen, der skal modvirke skæv elevsammensætning, arbejder Danske Gymnasier også for, at styringen af minimumskapacitet ændres, så der i tyndtbefolkede områder først fordeles ansøgere til udkantsgymnasier, inden der fordeles ansøgere til øvrige gymnasier. Foreningen har præsenteret forslagene for Børne- og Undervisningsministeriet, politiske ordførere og centrale interessenter. Foreningen har i processen fra den politiske aftale blev indgået i juni 2021, til loven blev vedtaget i juni 2022 og i løbet af implementeringsfasen i efteråret 2022, oplevet, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og departementet ikke har inddraget foreningen tilstrækkeligt. Det gælder for eksempel i forbindelse med udfordringerne relateret til teknisk overbooking. Foreningen gjorde STUK opmærksom på behovet herfor allerede i december 2021 og helt frem til fastsættelsen af de første beregningstekniske kapaciteter i september 2022. Foreningens forslag om at fastholde muligheden for teknisk overbooking blev noteret i forskellige mødereferater fra møder i STUK for lederforeningerne. Men først da Danske Gymnasier gik i medierne sammen med GL, DEG og Gymnasiernes Bestyrelsesforening, og daværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil reagerede på det tidligere Twitter (nu X) og lovede at løse det, blev der handlet fra ministeriets side.
BILAG A
Taxametersystem og institutionslovgivning Der har gennem flere år været optakt til ændringer af taxametersystemet, og ifølge regeringsgrundlaget vil regeringen se på de økonomiske styringsmodeller på forskellige ungdomsuddannelser med henblik på at skabe mere lige vilkår mellem fx de almene gymnasier og erhvervsskolerne. I lyset af det brede politiske ønske om en harmonisering af taksterne på de treårige gymnasiale uddannelser lancerede Danske Gymnasier sidste år et forslag til, hvordan taxametersystemet kan harmoniseres med en fagtypemodel i kombination med en trappemodel. Foreningen har fortsat sit arbejde med at fremme dette forslag i 2023, blandt andet på et foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg i september. Sideløbende er foreningen i dialog med GL,
Årsberetning 2023
DEG og DGS om fælles forslag til taxameterændringer. Foreningen samarbejder også med de øvrige lederforeninger og lærer- og elevforeningerne på ungdomsuddannelsesområdet om at få pris- og lønreguleret grundtilskuddet til gymnasier, erhvervsskoler og VUC’er. Foreningerne har i fællesskab problematiseret den manglende PLregulering over for børne- og undervisningsministeren, undervisnings- og finansordførerne og i medierne. Samme organisationer planlægger fra årsskiftet at igangsætte en fælles indsats om bortfaldet af den midlertidige forhøjelse af undervisningstaxameteret, som udløber med udgangen af 2024. Derudover arbejder Danske Gymnasier for at fremme de økonomiske betingelser for udkantsgymnasierne. Foreningen har op-
7
BILAG A
8
Danske Gymnasier
BILAG A
fordret partierne til, at den midlertidige forhøjelse af udkantstilskuddet forlænges frem til, at der findes en varig løsning for ungdomsuddannelserne i udkantsområderne i forbindelse med en justering af taxameter- og tilskudssystemet. Regeringens forslag til finanslov for 2024 lægger dog op til at fjerne den midlertidige forhøjelse på 0,5 mio. kr. pr. institution, og det har foreningen rettet kraftig kritik af i medierne. Udover bedre økonomiske betingelser afhænger den geografisk brede uddannelsesdækning også af betingelserne for at fusionere. Danske Gymnasier arbejder fortsat for en harmonisering af de to institutionslovgivninger på det almengymnasiale og det erhvervsrettede område. Regeringen har ifølge regeringsgrundlaget en ambition om at se på samplacering af uddannelser, og børne- og undervisningsministeren har tilkendegivet, at det skal være nemmere at fusionere.
Udvikling af gymnasiets indhold Danske Gymnasier har over de seneste år forsøgt at få etableret et forsøgsprogram i regi af Børne- og Undervisningsministeriet med henblik på at fremme udviklingen af indholdet i gymnasiet. Det er foreningens oplevelse, at der er større politisk interesse for at ændre på rammer og strukturer end på indhold. Foreningen forsøger derfor med et forsøgsprogram at få etableret rammer for en kontinuerlig udvikling af de almengymnasiale uddannelser, så de altid er relevante og tidssvarende for både eleverne og samfundet. I 2023 er arbejdet med et forsøgsprogram blevet koncentreret om et forslag om tre forsøg. Foreningen er fortsat i gang med at formulere rammerne for forsøgene, men forventer, at det ene vil handle om at dispensere fra dele af læreplanen for psykologi med henblik på at tilføje en praksisfaglighed fra blandt andet pædagogik. Det andet vil fokusere på at styrke de anvendelsesorienterede aspekter af sprogundervisningen, mens det tredje skal handle om indførsel af digital teknologiforståelse som nyt obligatorisk fag,
Årsberetning 2023
der tager udgangspunkt i det nuværende informatikfag. Foreningen igangsætter en udviklingsproces med involvering af medlemsskolerne frem mod, at foreningen forventer at sende en forsøgsansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet i foråret 2024. Danske Gymnasier har i 2023 også intensiveret samarbejdet med LIFE Fonden. I august-september afholdt foreningen sammen med LIFE Fonden workshops i hver af de fem regioner, hvor rektorer og naturfagskoordinatorer gav deres input til, hvordan LIFE Fonden kan bidrage til at styrke naturvidenskabelig undervisning på gymnasierne. Derudover har foreningen igennem et par år samarbejdet med DI, Dansk Metal og DEG-Bestyrelserne om at udvikle et forsøg med praksisrettede studieretninger. I juni blev den endelige forsøgsansøgning sendt til børne- og undervisningsministeren på vegne af fem samarbejder med i alt ni gymnasier og erhvervsskoler spredt ud over landet. Børne- og Undervisningsministeriet har i skrivende stund ikke taget endelig stilling til ansøgningen, men hvis forsøget bliver godkendt, vil det blive iværksat fra skoleåret 2024/25.
Unges trivsel Danske Gymnasiers bestyrelse nedsatte i foråret en intern arbejdsgruppe, der skal styrke foreningens viden om, holdning til og rolle i debatten om mistrivsel blandt unge. Arbejdsgruppen skal i de kommende år udarbejde et inspirationskatalog med trivselsindsatser til gymnasierne og desuden forelægge bestyrelsen et bud på et politisk udspil med konkrete anbefalinger til tiltag, der kan styrke unges trivsel. Der er fortsat et stort politisk fokus på børn og unges trivsel, og i august nedsatte regeringen en trivselskommission. Den skal blandt andet beskæftige sig med, hvordan man kan forebygge mistrivsel og sårbarhed blandt børn og unge, hvordan man kan
9
BILAG A
10
Danske Gymnasier
styrke fællesskaber, og hvad sociale medier betyder for trivslen. Danske Gymnasier bidrog med input til kommissionens arbejde forud for nedsættelsen. Helt overordnet for både arbejdsgruppen og foreningens input til kommissionen er, at trivselsproblematikken skal løses ud fra en fællesskabsorienteret tilgang. De individuelle tiltag er vigi forhold til at hjælpe Trivsels- tige unge med meget komplekse problematikken udfordringer og diagnoser, den store gruppe af skal løses ud fra men unge, som mistrives på grund en fællesskabs- af pres og bekymringer, kan uddannelsesinstitutionerne orienteret tilgang. hjælpe ved at facilitere og udvikle fællesskaber, der fremmer elevernes trivsel, giver dem kompetencer til at indgå i sociale fællesskaber og åbner deres øjne for, at fællesskaber kan styrke deres trivsel.
»
«
Digital teknologiforståelse og ChatGPT Danske Gymnasier arbejder fortsat for at få opprioriteret digital teknologiforståelse på stx og hf, både som et selvstændigt, obligatorisk fag og i den øvrige fagrække. Det sker bl.a. i regi af Den Nationale Alliance for Digital Teknologiforståelse, hvis målsætning er at få digital teknologiforståelse indført som faglighed i hele uddannelsessystemet. Alliancen består af en lang række andre uddannelses- og erhvervsorganisationer, og senest har også GL tilsluttet sig alliancen. Alliancen havde foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg i foråret og mødtes i august med børne- og undervisningsministeren og digitaliseringsministeren. Det er en vanskelig opgave at overbevise politikerne om behovet for et nyt fag i folkeskolen og gymnasiet, men det er en klar fordel, at så mange organisationer står sammen og taler med fælles stemme. Det er positivt og et skridt på vejen, at regeringen med sit nye udspil til ændringer af folkesko-
len lægger op til, at teknologiforståelse indføres som et nyt valgfag og desuden bliver et element i eksisterende fag. Men dermed er der desværre ikke lagt op til at indføre det som selvstændigt, obligatorisk fag. Den eksplosive udbredelse af tekstgenereringsværktøjer baseret på kunstig intelligens, såsom ChatGPT, har understreget behovet for at styrke elevernes teknologiforståelse. Elever og lærere har pludselig fået adgang til software, der ved hjælp af kunstig intelligens kan besvare komplicerede spørgsmål og generere tekst og billeder af en overbevisende kvalitet – hvis man vel at mærke forstår at bruge værktøjet. Danske Gymnasier samarbejder med de øvrige lederforeninger på uddannelsesområdet om at opfordre Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet til, at undervisning og eksamener opdateres i lyset af udviklingen inden for kunstig intelligens. Børne- og Undervisningsministeren nedsatte i maj en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan man undgår eksamenssnyd ved brug af tekstgenereringsværktøjer baseret på kunstig intelligens og andre digitale hjælpemidler. Foreningen er i dialog med ekspertgruppen og har opfordret til, at anbefalingerne også omhandler brug af tekstgenereringsværktøjer i undervisningen, ikke kun til eksamen.
Skærme i undervisningen Regeringen har sat fokus på brug af skærme i undervisningen, og STUK er i gang med at udvikle retningslinjer og anbefalinger om brug af skærme i fritidstilbud, grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Danske Gymnasier har været inddraget i arbejdet og har argumenteret for, at anbefalinger fra centralt hold ikke bør detaljestyre, hvordan og hvornår mobiltelefoner, tablets og computere skal anvendes på gymnasierne. Mange gymnasier har allerede taget aktivt stilling til, hvordan brugen bedst mindsker forstyrrelser og styrker elevers indlæring og fællesskaber.
BILAG A
Danske Gymnasier har også markeret sig i den offentlige debat om skærme med budskabet om, at uhensigtsmæssig brug af mobiltelefoner, tablets og computere bør begrænses i gymnasiet. Foreningen anbefaler også alle gymnasier at udarbejde en digital strategi eller politik. Foreningen har samtidig understreget, at mens debatten om brug af skærme i undervisningen handler om læring med – eller uden – digital teknologi, handler digital teknologiforståelse om læring om digital teknologi. Gymnasiernes overvejelser om, hvornår det er meningsfuldt at benytte skærme i undervisningen, ændrer dermed ikke på behovet for at styrke den digitale teknologiforståelse.
Hf-uddannelsen Danske Gymnasier har gennem nogle år forsøgt at skabe politisk opmærksomhed om behovet for at styrke hf-uddannelsen.
Årsberetning 2023
Foreningen har sendt en række konkrete forslag til forbedringer af uddannelsen til den tidligere børne- og undervisningsminister, og senest er disse forslag i oktober også sendt til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. I slutningen af 2022 gennedsatte bestyrelsen arbejdsgruppen for hf, som i en årrække har været en fast del af foreningens interne arbejdsgrupper. En af arbejdsgruppens første opgaver var at planlægge og afvikle en temadag om hf for medlemsskolerne i januar. Herefter stod arbejdsgruppen for en workshop på Ledelsestræffet, og både temadag og workshop blev positivt evalueret af de deltagende medlemsskoler. Danske Gymnasier har også taget initiativ til et hf-netværk for centrale interessenter på hf-området, herunder elev-, lærer- og leder-
11
BILAG A
12
Danske Gymnasier
BILAG A
Årsberetning 2023
13
BILAG A
14
Danske Gymnasier
foreninger samt EVA og DEA. Formålet med netværket er at etablere et bredt samarbejde om at styrke hf. Det er blandt andet sket i lyset af Reformkommissionens anbefalinger, der kan få stor betydning for hf-uddannelsen. Derudover arbejder Danske Gymnasier fortsat for at sikre bedre økonomiske rammer for den treårige hf-uddannelse. Taxameteret til disse særligt tilrettelagte klasser for unge med forskellige diagnoser, der ikke har ressourcerne til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, slår ikke til. Flere og flere gymnasier vælger ikke desto mindre
ud fra et samfundsansvar at oprette selvstændige klasser med treårig hf. Derfor er det også meget positivt, at bedre økonomiske betingelser for de særligt tilrettelagte klasser indgår som et initiativ i handlingsplanen til Danmarks første nationale strategi mod ensomhed, og at Reformkommissionen har foreslået at styrke treårige hf-klasser med 15-25 mio. kr. årligt.
Bæredygtighed Danske Gymnasier har i det forløbne år opprioriteret arbejdet for mere bæredygtighed på gymnasierne, blandt andet gennem samarbejdet om Uddannelse for Bæredygtig
BILAG A
Udvikling. Foreningen har arbejdet målrettet på at skabe et netværk til vidensdeling på tværs af institutioner og har ligeledes faciliteret workshops og webinarer om bæredygtighedsemner. Foreningen har også opfordret gymnasierne til at udarbejde bæredygtighedsstrategier og udvikle fagligt forankret undervisning med udgangspunkt i bæredygtighed. I februar lancerede Gymnasieskolernes Klimaalliance deres egen hjemmeside, og herefter er medlemstallet vokset til i alt 90 gymnasier, hvoraf 85 er medlemmer af Danske Gymnasier. Klimaalliancen arbejder videre med at sikre videndeling mellem gymnasierne og at presse på for efteruddannelse på alle niveauer – fra servicepersonale til lærere og ledelse. I september afviklede Gymnasieskolernes Klimaalliance Gymnasiernes Nationale Klimahandledag i samarbejde med Danske Gymnasier, DGS, Danske HF & VUC, GL, Erhvervsskolernes Elevorganisation og VILLUM FONDEN. Klimahandledagen var den første af sin slags, og på gymnasierne arbejdede eleverne med handlemuligheder i det daglige. 46 gymnasier deltog. Sideløbende med foreningens arbejde på området vedtog Folketinget i juni at skrive miljø og klima ind i formålsparagraffen for loven om de gymnasiale uddannelser.
Forbedringer af matematikfaget Matematiklærerne oplever stoftrængsel i en grad, der går ud over elevernes mulighed for fordybelse, og eksamensresultaterne har været dårlige. På den baggrund har Danske Gymnasier de seneste år efterspurgt en revision af læreplanen for matematik B.
15
Årsberetning 2023
Foreningen har påpeget vigtigheden af, at der i de nye læreplaner i matematik fortsat er ligeværdighed mellem det treårige matematik A-forløb og det ét-årige forløb for løft af B- til A-niveau, og at en reduktion i antal emner ikke må betyde en sænkning af det faglige niveau. Det er afgørende at fastholde stx som en naturlig indgang til de matematiske, tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser. Børne- og Undervisningsministeren har i år på baggrund af en rapport fra ekspertgruppen for matematik igangsat en revision af læreplanerne i matematik. De nye læreplaner forventes at træde i kraft fra skoleåret 2024/25.
Alkoholfri studiestart Danske Gymnasier gik forud for skoleåret 2023/24 sammen med Sundhedsstyrelsen og DEG om en opfordring til gymnasierne om at indføre en karensperiode for fester og alkoholarrangementer frem til ultimo september. IniKlimaalliancen tiativet delte vandene blandt medlemsskolerne, hvilket blandt arbejder med at sikre andet kom til udtryk i medierne, videndeling mellem hvor rektorer forholdt sig forskelligt til forslaget. Karensperioden gymnasierne og presse på er også et nyt skridt i samarbejdet for efteruddannelse. med Sundhedsstyrelsen om en bedre alkoholkultur på ungdomsuddannelserne. Foreningen valgte at bakke op om dette forslag i forlængelse af, at det i Sundhedsstyrelsens nyeste anbefalinger helt frarådes børn og unge under 18 år at indtage alkohol.
»
«
Der har fortsat ikke været nogen politisk opfølgning på Sundhedsstyrelsens nye anbefaling. Den tidligere regerings forslag om en
BILAG A
16
Danske Gymnasier
ensartet 18-års grænse for køb af alkohol i detailhandlen blev afvist og indgår ikke i det nye regeringsgrundlag. Sundhedsministeren har i stedet fokus på overholdelse af de nuværende regler for køb af alkohol.
Fælles censorkorps Danske Gymnasier har gennem nogle år arbejdet for, at der etableres et fælles censorkorps på tværs af de gymnasiale uddannelser. STUK har nedsat en arbejdsgruppe med lederforeningerne på ungdomsuddannelsesområdet, som i foråret har drøftet mulighederne. Der Danske Gymnasier afventes fortsat en opfølgning fra Børne- og Undervisningshar arbejdet målrettet på ministeriet.
»
at få undtaget kommende gymnasielærere.
«
Baggrunden for foreningens indsats er en analyse fra EVA fra 2021, der viste, at studerende fra stx generelt klarer sig bedre end studerende fra både hf, htx og hhx på det første år af deres videregående uddannelse. Analysen er korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund og eksamensresultater fra gymnasiet og gav derfor anledning til at se på, om eleverne på de gymnasiale uddannelser bedømmes på samme præmisser.
Reform af kandidatuddannelserne I slutningen af juni blev der indgået en politisk aftale om en reform af kandidatuddannelserne. Reformen indebærer, at der fremover skal udbydes nye typer kandidatuddannelser på 1¼ studieår og nye erhvervskandidatuddannelser. Der er nedsat et kandidatudvalg, som skal komme med forslag til den konkrete udformning, og deres anbefalinger fremlægges i oktober 2024. Danske Gymnasier har arbejdet målrettet på at få undtaget kommende gymnasielærere, og det er positivt, at den politiske aftale pointerer, at kandidatudvalget skal tage særlige hensyn til uddannelser, som uddanner lærere til de gymnasiale uddannelser. Det er dog langt fra sikkert, at gymnasielærerne dermed bliver undtaget, idet udvalget
er blevet bedt om at belyse fordele og ulemper ved en undtagelse og at se på nye modeller for, hvordan man bliver gymnasielærer. Foreningen vil derfor i samarbejde med GL søge indflydelse på kandidatudvalgets arbejde med henblik på at sikre et fortsat højt fagligt niveau i to fag hos kommende gymnasielærere.
Samarbejder og brede alliancer Danske Gymnasier har i 2023 fortsat haft fokus på at indgå i samarbejder med andre organisationer og interessenter for at styrke foreningens politiske gennemslagskraft. I år har det blandt andet medført, at foreningen har taget initiativ til et samarbejde om at opfordre Folketinget til, at der etableres et nationalt kompetenceråd, som laver tilbagevendende analyser af efterspørgslen på arbejdsmarkedet og kompetencebehovet. Formålet er at få sat yderligere fokus på, at det ikke kun er faglærte, der vil mangle, men også faggrupper, der har taget en gymnasial uddannelse. Der har været stor interesse for dette samarbejde, som nu omfatter over 40 uddannelses- og arbejdsmarkedsorganisationer. Samarbejdet har medført, at kompetencerådet blev skrevet ind i den politiske aftale om en reform af kandidatuddannelserne. Danske Gymnasier har også været en del af et andet større samarbejde, Det Nationale Partnerskab mod Ensomhed, hvor 115 aktører på tværs af sektorer på historisk vis er gået sammen med et fælles budskab om et Danmark med mindre ensomhed. Partnerskabet lancerede i juni et bud på Danmarks første strategi mod ensomhed. Foreningen har desuden fungeret som tovholder i samarbejdet om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Partnerskabet består af 80 organisationer, inddelt i otte partnerskaber fra ble til ph.d. samt voksen- og efteruddannelse og folkeoplysning, som alle beskæftiger sig med at få mere bæredygtighed i undervisningen på tværs af hele uddannelsessystemet.
BILAG A
Årsberetning 2023
17
BILAG A
18
Danske Gymnasier
Rådgivning og skoledrift
Tilsyn med gymnasierne Som følge af en ny tilsynsstrategi førte STUK i 2022 mange tilsyn med gymnasierne, og i nogle tilfælde oplevede gymnasierne, at tilsynene var modsatrettede, såsom tilsyn med løfteevne og tilsyn med for høje årskarakterer. Det var derfor en glædelig nyhed, da styrelsen i maj orienterede om de planlagte tilsyn for skoleåret 2023/2024. Den nye tilsynsstrategi fokuserer nemlig på at gå mere i dybden med de enkelte tilsyn, og det vil medføre, at færre gymnasier udtages til tilsyn.
Eksamensafvikling i skoleåret 2023/24 STUK ændrede i år deres praksis for dispensationer fra eksamensudtrækket. Det har medført store udfordringer for sektorens eksamensplanlæggere, både i forhold til planlægning og mulighederne for at finde censorer til årets eksamensafvikling. Foreningen afholdt i den sammenhæng en række møder med STUK’s kontor for prøver, eksamen og test for at gøre opmærksom på de negative konsekvenser af den nye praksis.
Censormøderne blev igen i år afviklet virtuelt. Møderne var præget af så mange tekniske problemer, at mange måtte anvende alternative løsninger såsom telefonopkald, Microsoft Teams og Google Meet. Styrelsen har meldt ud, at de har valgt ikke at fortsætte samarbejdet med den leverandør, der var ansvarlig for den tekniske løsning, og foreningen er i dialog med styrelsen om, hvad det betyder for næste års censormøder.
Lærerarbejdstid og tidsregistrering I 2023 har GL’s fagblad Gymnasieskolen skrevet en del om tidsregistrering på gymnasierne. I en artikel i juni postulerede bladet, at mange gymnasier bryder overenskomsten, hvad angår kravet om tidsregistrering. GL har desuden meldt ud til deres tillidsrepræsentanter, at det er overenskomststridigt at lave lokalaftaler, der alene fraviger kravet om tidsregistrering. Danske Gymnasier har været i dialog med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der bekræfter, at det er muligt at indgå den type aftaler, og foreningen har gjort indsigelse
BILAG A
Årsberetning 2023
overfor GL i sagen. I skrivende stund har regeringen sendt et lovforslag i høring, der skal implementere en EU-dom om tidsregistrering i dansk ret. Lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2024 og vil formentlig betyde, at det ikke længere bliver muligt at fravige kravet om tidsregistrering ved lokal aftale.
ekstra lønudgifter til Store Bededag via årsnormsplanlægning. For at klæde rektorerne godt på til arbejdet med de nye tiltag har foreningen afholdt webinarer og kurser om arbejdstid. Derudover har sekretariatet også, som en hjælp til medlemsskolerne, beregnet årsnormen for de kommende skoleår for forskellige normperioder.
Sekretariatets rådgivning og kurser
Sekretariatet har desuden rådgivet medlemsskolerne om GDPR-spørgsmål. Det har især handlet om anvendelsen af software til monitorering af eksamen, da Datatilsynet i foråret udtrak en række gymnasier til tilsyn om netop dette. Medlemsskolerne har ligeledes fået rådgivning om tilskud og taxameter, herunder om tilskudsregler ved fusioner, etablering af solceller, omlægning af lån og investeringer og udbetaling af udkantstilskud. Endelig yder sekretariatet løbende rådgivning om pressehåndtering i sager, hvor medlemsskoler er kommet i mediernes søgelys.
Sekretariatet har oplevet et stort behov for juridisk bistand i forbindelse med, at mange gymnasier har måttet gennemføre personaletilpasninger i 2023 på grund af faldende elevtal, der har medført opgavebortfald og færre klasser og hold. Sekretariatet har bistået medlemsskolerne med rådgivning og vejledning gennem de svære processer, som tilpasningsrunderne indebærer. I maj vedtog Folketinget en ny lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår. Loven har betydning for alle gymnasiers nyansættelser efter den 1. juli 2023, hvor loven trådte i kraft. Sekretariatet afholdt på den baggrund et webinar for medlemsskolerne for at klæde dem på til at administrere efter de nye regler. Der har været stort fokus på de aftalte tiltag om underviserarbejdstid fra OK21, kravet om tidsregistrering og finansiering af de
Udover rådgivningen udvikler foreningen løbende kursuskataloget for at ramme medlemsskolernes behov. I 2023 har sekretariatet som noget nyt udbudt et personalejurakursus målrettet det administrative personale, som der har været stor interesse for. Kurset er derfor udbudt to gange i løbet af året, først i København og dernæst i Aarhus.
19
20
BILAG A
Danske Gymnasier
Aktiviteter i 2023
• Kursus: Klar til ledelse 2. modul
• Kursus: Ledelse af teams,
studieretninger og projekter – 4. undervisningsgang
• Bestyrelsesmøde • Webinar for Klimaalliancens medlemmer om nudging af eleverne i en bæredygtig retning
• Kursus for nye rektorer og vicerektorer
• Ekstraordinært virtuelt bestyrelsesmøde
• Webinar om arbejdstid
sige krav i arbejdet på de gymnasiale uddannelser
• Kursus om arbejdstid for erfarne rektorer
FEBRUAR 2023
DECEMBER 2022
12
• Webinar om følelsesmæs-
01 JANUAR 2023
• Temadag om HF • Forevisning af filmen
”Organiseret vildskab” for Klimaalliancens medlemmer
02
APRIL 2023
03 MARTS 2023
• Ledelsestræf 2023 • Webinar for Klima-
alliancens medlemmer om fondsstøtte til klimaprojekter
• Strategiseminar for
• Ekstraordinært virtuelt
• Arbejdsmiljøseminar • Kursus for nye rektorer
• Ekstraordinært virtuelt
bestyrelse og PL-udvalg
og vicerektorer
bestyrelsesmøde bestyrelsesmøde
• Kursus: Den lovpligtige
arbejdsmiljøuddannelse
• Personalejurakursus
for det administrative personale
• Bestyrelsesmøde
04
05 MAJ 2023
• Bestyrelsesmøde • Regionsmøde i
Region Syddanmark
• Regionsmøde i
Region Nordjylland
• Regionsmøde i
Region Hovedstaden
• Webinar for Klima-
alliancens medlemmer om biodiversitet
• Webinar om imødegåelse af snyd til sommerens eksamener
• Regionsmøde i
Region Midtjylland
• Regionsmøde i
Region Sjælland
21
Årsberetning 2023
BILAG A
• Kursus: Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
• Kursus: Økonomistyring på gymnasierne
• Kursus: Ledelse af personalet – hvad siger juraen?
• Webinar om forebyggelses-
kultur og stressværktøjer på gymnasiale uddannelser
• Kursus: Ledelse af teams,
studieretninger og projekter – 2. undervisningsgang
• Kursus: Klar til ledelse 1. modul
• Kursus: Medie- og krisetræning i praksis
• Bestyrelsesmøde • LIFE-workshop i Region
• Webinar for Klimaalliancens
• LIFE-workshop i Region
• Kursus: Konfliktopløsning • SU-grundkursus for alle
medlemmer om bæredygtige energiformer
Nordjylland Midtjylland
• Webinar om arbejdstidsaftaler og tidsregistrering
samarbejdsudvalgsmedlemmer på gymnasierne
AUGUST 2023
OKTOBER 2023
06 JUNI 2023
• Webinar om
følelsesmæssige krav i arbejdet på de gymnasiale uddannelser
• Webinar om den nye ansættelsesbevislov
• Bestyrelsesmøde • Folkemøde 2023
08
09
10
SEPTEMBER 2023
• LIFE-workshop i Region Sjælland
• LIFE-workshop i Region Syddanmark
11 NOVEMBER 2023
• Bestyrelsesmøde • Kursus: Ledelse af teams,
studieretninger og projekter – 3. undervisningsgang
• Regionsmøde i Region
• Kursus: Svære samtaler
• LIFE-workshop i Region Hovedstaden
• Kursus: Pædagogisk ledelse
Hovedstaden
• Kursus: Ledelse af teams,
studieretninger og projekter – 1. undervisningsgang
• Webinar om krænkende
handlinger i arbejdet på gymnasiale uddannelser
• Regionsmøde i
Region Nordjylland
• Kursus for nye
pædagogiske ledere
• Gymnasiernes Klimahandledag • Personalejurakursus for det administrative personale
• Bestyrelsesseminar og studietur til Bruxelles
– 1. undervisningsgang
gennem feedbacksamtaler og aktionslæring
• Kursus: Realisering af strategien
• Kursus: Når elever klager • Årsmøde 2023
BILAG A
22
Danske Gymnasier
Bestyrelsen
Henrik Nevers Formand Roskilde Gymnasium
Jeppe Kragelund Regionsmedlem Syddanmark Alssundgymnasiet Sønderborg
Søren Hindsholm Næstformand i vest Nørresundby Gymnasium & HF
Susan Mose Regionsmedlem Syddanmark Sct. Knuds Gymnasium
Maja Bødtcher-Hansen Næstformand i øst Frederiksberg Gymnasium
Jakob Stubgaard Regionsmedlem Sjælland Vordingborg Gymnasium & HF
Anna Amby Frejbæk Regionsmedlem Nordjylland Støvring Gymnasium
Thomas Hyldal Regionsmedlem Hovedstaden Gefion Gymnasium
Bo Larsen Regionsmedlem Midtjylland Lemvig Gymnasium
Niels Hjølund Pedersen Regionsmedlem Hovedstaden Nærum Gymnasium
Momme Mailund Regionsmedlem Midtjylland Herning Gymnasium
BILAG A
Årsberetning 2023
Arbejdsgrupper pr. 1. oktober 2023
UDVALGET FOR PÆDAGOGISKE LEDERE
DIGITALISERINGSUDVALGET
Sigrid Egeskov Andersen (formand) Køge Gymnasium
Thomas Hyldal (formand) Gefion Gymnasium
Anne-Mette Krejberg Aabenraa Statsskole Kasper Rolskov Aurehøj Gymnasium Elisabeth Lollike Ørsted Vestskoven Gymnasium Allan Bohnstedt Risskov Gymnasium Robert McCluskey Th. Langs HF & VUC Thorbjørn Lind Aalborghus Gymnasium Jeppe Bregenov-Pedersen Nordfyns Gymnasium
Jeppe Kragelund Alssundgymnasiet Sønderborg Jakob Thulesen Dahl Skanderborg Gymnasium Martin Ingemann Hansen Egaa Gymnasium Niels Chrestensen Hviid Rybners Mogens Pold Randers Statsskole Hanne Hautop Rosborg Gymnasium & HF Jeppe Bregenov-Pedersen Nordfyns Gymnasium
23
BILAG A
24
Danske Gymnasier
TRIVSELSARBEJDSGRUPPEN
ARBEJDSGRUPPEN FOR HF
Susan Mose (formand) Sct. Knuds Gymnasium
Søren Hindsholm (formand) Nørresundby Gymnasium & HF
Momme Mailund Herning Gymnasium
Robert McCluskey Th. Langs HF & VUC
Anna Amby Frejbæk Støvring Gymnasium
Anne Frausing HF-Centret Efterslægten
Maja Bødtcher-Hansen Frederiksberg Gymnasium
Dinna Balling Horsens HF & VUC
Anne-Mette Thorøe Herning HF & VUC
Lena Søllingvrå Lindblad Randers HF & VUC
Brian Linke Tornbjerg Gymnasium
Marianne Leth Weile Frederiksberg HF
Anette Holst Sankt Annæ Gymnasium
Morten Lindegaard Banke Rasmussen Mulernes Legatskole
Mette Jespersen Århus Akademi Thorbjørn Lind Aalborghus Gymnasium
Susanne Kirkegaard Thomsen Aabenraa Statsskole Thomas Svane Christensen Frederikshavn Gymnasium Ida Diemar Høje-Taastrup Gymnasium
BILAG A
Årsberetning 2023
ARBEJDSGRUPPEN FOR NATURVIDENSKAB
ARBEJDSGRUPPEN FOR SPROG
Jakob Stubgaard (formand) Vordingborg Gymnasium & HF
Bo Larsen (formand) Lemvig Gymnasium
Jeppe Kragelund Alssundgymnasiet Sønderborg
Momme Mailund Herning Gymnasium
Jette Rygaard Vesthimmerlands Gymnasium og HF
Lone Eibye Mikkelsen Aarhus Katedralskole
Hanne Hautop Rosborg Gymnasium & HF Claus Niller Nielsen Roskilde Katedralskole Sara Mac Dalland Det frie Gymnasium Ida Diemar Høje-Taastrup Gymnasium Allan Bohnstedt Risskov Gymnasium
Lars Roesen Ringkjøbing Gymnasium Anne Bisgaard Vase Odder Gymnasium Anne-Mette Krejberg Aabenraa Statsskole
25
BILAG A
26
Danske Gymnasier
ARBEJDSGRUPPEN FOR BÆREDYGTIGHED
ARBEJDSGRUPPEN FOR LEDELSESUDVIKLING
Maja Bødtcher-Hansen (formand) Frederiksberg Gymnasium
Søren Hindsholm (formand) Nørresundby Gymnasium & HF
Anna Amby Frejbæk Støvring Gymnasium Sara Mac Dalland Det Frie Gymnasium Mads Strarup Herlev Gymnasium Anette Hestbæk Jørgensen Aurehøj Gymnasium Jesper Hasager Jensen Svendborg Gymnasium
Kasper Rolskov Aurehøj Gymnasium Elisabeth Lollike Ørsted Vestskoven Gymnasium Marianne Munch Svendsen Gymnasieskolernes Lederforening (Falkonergården Gymnasium & HFkursus) Lars Korslund Nielsen Gymnasieskolernes Lederforening (Hasseris Gymnasium)
Ann Balleby Morsø Gymnasium
Anton Svendsen Gymnasieskolernes Bestyrelsesforening (Køge Gymnasium)
Marianne Munch Svendsen Falkonergårdens Gymnasium & HF-kursus
Lars Wonsild Gymnasiernes Bestyrelsesforening (Sekretariat)
Allan Bohnstedt Risskov Gymnasium
BILAG A
Årsberetning 2023
ARBEJDSGRUPPEN FOR OK24
DIGITALISERINGSUDVALGET
Henrik Nevers (formand) Roskilde Gymnasium
Thomas Hyldal (formand) Gefion Gymnasium
Jeppe Kragelund Alssundgymnasiet Sønderborg
Jeppe Kragelund Alssundgymnasiet Sønderborg
Thomas Hyldal Gefion Gymnasium
Jakob Thulesen Dahl Skanderborg Gymnasium
Jakob Stubgaard Vordingborg Gymnasium
Martin Ingemann Hansen Egaa Gymnasium
Jakob Thulesen Dahl Skanderborg Gymnasium
Niels Chrestensen Hviid Rybners
Camilla Rye Jørgensen Egedal Gymnasium og HF
Mogens Pold Randers Statsskole
Jesper Kristensen Kolding Gymnasium
Hanne Hautop Rosborg Gymnasium & HF
Jeppe Bregenov-Pedersen Nordfyns Gymnasium
Jeppe Bregenov-Pedersen Nordfyns Gymnasium
27
BILAG A
Ny Vestergade 13, st. 1471 København K danskegymnasier.dk mail@danskegymnasier.dk +45 3318 8260
Layout | Julie Asmussen Fotos | Bjarke Ørsted og James Cochran