Hør lige her - efterår 2015

Page 1

INFORMATION

HØR LIGE HER! En musiklytteklub for børn i alderen 6-10 år

Om “Hør lige her!“ “Hør lige her!” er en musiklytteklub for børn i alderen 6-10 år. Musiklytteklubben er et samarbejde mellem Randers Kammerorkester og Randers Bibliotek. Børnene lytter og snakker I musiklytteklubben lytter vi til musikken og instrumenterne. I dialog med hinanden deler vi indtryk og oplevelser. Ingen tilmelding Det er gratis at deltage. Børn må meget gerne være i følge med en voksen. Alle arrangementer finder sted i Kulturhusets sal Vi afvikler musiklytteklubberne i Kulturhusets sal på Hovedbiblioteket, Stemannsgade 2, 8900 Randers. Den første torsdag i september, oktober, november og december fra kl. 14.30 til kl. 15.15 Kontakt Hvis du har spørgsmål til det praktiske, eller hvis du gerne vil vide mere om musiklytteklubben, kan du kontakte Peter Elmelund fra Randers Bibliotek. Peter Elmelund Bibliotekar i team BØRN pe@randersbib.dk 87 10 68 33

EFTERÅR 2015 Randers Kammerorkester


HØR LIGE HER! En musiklytteklub for de 6-10 årige. Et samarbejde mellem Randers Kammerorkester og Randers Bibliotek. Første torsdag i måneden indbyder Randers Børnebibliotek til at deltage i en aktiv musiklytteklub, hvor medlemmer fra Randers Kammerorkester vil stå for den pædagogiske musikformidling i børnehøjde, og hvor børnene bliver aktiveret! Børnene lader fantasien blomstre og bliver aktiveret. Hver gang fokuserer vi på noget nyt f.eks. hvad er musik, hvordan kan musik fortælle og lege, og hvad har følelser og musik med hinanden at gøre?

HVAD ER MUSIK, HVAD ER LYD? Torsdag d. 3. september kl. 14.30-15.15, Kulturhusets sal Vi hører om forskellen på lyd, støj og musik. Hvornår er lyden musik? Hvorfor er der forskel på instrumenterne? Hvor mange slags musik findes der egentlig? Hvad kan du godt lide? Hvilket instrument er det sjoveste?

MUSIKKEN FORTÆLLER Torsdag d. 1. oktober kl. 14.30-15.15, Kulturhusets sal Vi hører om, hvordan musikken kan fortælle. Hvorfor er der musik i alle filmene? Hvad er et musikalsk eventyr? Kan man egentlig fortælle en historie helt uden at bruge ord? Oplever vi det samme, når vi hører en musikalsk fortælling? Kan du også høre en giraf?

VI SPILLER SELV

I får også mulighed for at møde de lidt mindre kendte instrumenter i orkesteret: oboen, fagotten, waldhornet og kontrabassen.

Torsdag d. 5. november kl. 14.30-15.15, Kulturhusets sal

Randers Kammerorkester er byens orkester og Danmarks eneste professionelle kammerorkester. Orkesterets 14 medlemmer varetager dagligt mange opgaver, som, udover kammermusik på Værket og i andre koncertsale, bl.a. indebærer orkesterkoncerter, undervisning på musikskoler, MGK og musikkonservatorier, koncerter for skoler og ældre samt CD-produktion.

Vi vil se lidt på og demonstrere, hvor sjovt det er at gå på musikskolen. For noget af det sjoveste, der findes, er at spille sammen med andre!

I Randers har vi en rigtig god musikskole for både børn og voksne - alle kan være med. Når vi ikke laver lytteklub, underviser vi bl.a på musikskolen.

MUSIK OG BEVÆGELSE Torsdag d. 3. december kl. 14.30-15.15, Kulturhusets sal Det er snart jul. Vi danser og leger til musikken. Vi hører om musik, bevægelse, improvisation og dans. Hvordan danser man en følelse? Findes der flere måder at danse på? Hvordan finder man på, hvordan man bevæger sig til musik? Kan man helt selv bestemme?

Gratis at deltage


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.