Hør lige her 2016 forår

Page 1

HØR LIGE HER! En musiklytteklub for børn i alderen 6-10 år

FORÅR 2016 Randers Kammerorkester


HØR LIGE HER! En musiklytteklub for de 6-10 årige.

Et samarbejde mellem Randers Kammerorkester og Randers Bibliotek. Fire torsdage i foråret indbyder Randers Børnebibliotek til at deltage i en aktiv musiklytteklub, hvor medlemmer fra Randers Kammerorkester vil stå for den pædagogiske musikformidling i børnehøjde, og hvor alle vil blive aktiveret! Børnene lader fantasien blomstre og bliver aktiveret. Hver gang fokuserer vi på noget nyt f.eks. hvad er musik, hvordan kan musik fortælle og lege, og hvad har følelser og musik med hinanden at gøre? I får også mulighed for at møde de lidt mindre kendte instrumenter i orkestret: fagotten, waldhornet og kontrabassen. Randers Kammerorkester er byens orkester og Danmarks eneste professionelle kammerorkester. Orkesterets 14 medlemmer varetager dagligt mange opgaver, som, udover kammermusik på Værket og i andre koncertsale, bl.a. indebærer orkesterkoncerter, undervisning på musikskoler og musikkonservatorier, koncerter for skoler og ældre samt CD-produktion.


BEVÆGELSE OG MUSIK Torsdag d. 28. januar kl. 14.30-15.15, Kulturhusets sal

Hvordan hænger musik og dans sammen? Hvordan var det i gamle dage, hvordan er det i dag? Kan vi mærke musikken i kroppen som bevægelser? Det skal vi lytte til - og også bevæge os til!

BØRN OG MUSIK Torsdag d. 25. februar kl. 14.30-15.15, Kulturhusets sal

Findes der særlig musik for børn, eller oplever alle mennesker det samme, når vi lytter til musik? Er Johann S. Bach ligeså spændende at lytte til som Rasmus C. Bach?

FILM OG MUSIK Torsdag d. 31. marts kl. 14.30-15.15, Kulturhusets sal

Hvorfor er der musik i alle film? Hvordan virker musikken i film? Musikken fortæller eventyr, og den kan fortælle dyrehistorier. Hør, hvordan forskellig musik kan ændre stemningen i en film.

VI SPILLER SELV Torsdag d. 12. maj kl. 14.30-15.15, Kulturhusets sal

I Randers har vi en rigtig god musikskole for både børn og voksne - alle kan være med. Når vi ikke laver lytteklub, underviser vi bl.a på musikskolen. Vi vil se lidt på og demonstrere, hvor sjovt det er at gå på musikskolen. For noget af det sjoveste, der findes, er at spille sammen med andre!


INFORMATION Om “Hør lige her!“ “Hør lige her!” er en musiklytteklub for børn i alderen 6-10 år. Musiklytteklubben er et samarbejde mellem Randers Kammerorkester og Randers Bibliotek.

Børnene lytter og snakker I musiklytteklubben lytter vi til musikken og instrumenterne. I dialog med hinanden deler vi indtryk og oplevelser.

Ingen tilmelding Det er gratis at deltage. Børn må meget gerne være i følge med en voksen.

Alle arrangementer finder sted i Kulturhusets sal Vi afvikler musiklytteklubberne i Kulturhusets sal på Hovedbiblioteket, Stemannsgade 2, 8900 Randers. Fire torsdage i januar, februar, marts og maj fra kl. 14.30 til kl. 15.15

Kontakt Hvis du har spørgsmål til det praktiske, eller hvis du gerne vil vide mere om musiklytteklubben, kan du kontakte Peter Elmelund fra Randers Bibliotek. Peter Elmelund Bibliotekar i team BØRN pe@randersbib.dk 87 10 68 33


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.