PROUD! Magazine - Religion - Forår 2011 by PROUD!

NO. 3 - FORÅR 2011 - 32,50 KR - PROUD.DK

INTERVIEWS

MORMON I SKABET KRISTEN OG HOMO AKTIVIST-MUSLIM LESBISK BUDDHIST ANNELYSEN

HOMO-OMVENDELSE I GUDS NAVN ANMELDELSER

ELENA UNDONE EYES WIDE OPEN GENDER ME OG MANGE FLERE 5 HURTIGE TIL RELIGIONS-REVSEREN

KAREN M. LARSEN DEN STORE VERDEN

QUEER-INDIANERNE RASTAFARI DEREK JARMAN

R O F T S E T S I L I F Y S & V I H time!

n e n u k r ’ a t t ... de

København: Amagertorv 33, 4. - mandage kl. 16-19 Odense: Jernbanegade 16, 2. - onsdage kl. 17-19 Aarhus: Kannikegade 18 - torsdage kl. 16-18 Find mere information på Stopaids.dk

INDHOLD 5 hurtige til Karen M. Larsen KAN GUD VIRKELIG IKKE LIDE HOMOER? side 6

Annelysen EKSHOMO AF GUDS VILJE side 48

Klummen DA JEG SPRANG UD SOM ATEIST side 42

Læs også om

Månedens homodyr BØSSEVÆDDER FÅRSKNING side 13

VERDENS FØRSTE ÅBNE HOMO-BISKOP

side 10

Derek Jarman

side 10

70ERNES ANTI-HOMO hausfrau

side 11

Lone & PHilip

side 44

Rastafari-troens murder music

side 45

ANMELDELSER

side 52

og meget mere ...

Tema RELIGION

FRA TØRKLÆDEMUSLIM TIL HOMOAKTIVIST

HOMOVEJEN FØRER VÆK FRA KIRKEN

JEG SKAL FØLGE MIT HJERTE

MIN STORE, BESKIDTE HEMMELIGHED

side 18

side 24

side 30

side 34

PROUD.DK

TEMA ! Religion

PROUD! Magazine info@proud.dk proudmagazine.dk

Redaktion

Tine Kristensen ansvarshavende redaktør Tak til: Hinges Antikvariat Pinds Cafe Kollerup Gods PROUD! panelet Dette magasin er blevet skabt til tonerne af: Robyn I Blame Coco Ladyhawke Rufus & Martha Wainwright DENNE UDGAVES FUN FACT: Den gotiske font, som er brugt flere steder i magasinet hedder Faith Collapsing Tryk Scandinavian Digital Printing A/S (sdp.dk) PROUD! Magazine er trykt på 100% retur/genbrugspapir, som har modtaget følgende miljøgodkendelser.

Skribenter Dea Daily daily@proud.dk Anne O’Manne anne@proud.dk Okke Breckling Jensen Lasse Berg lasseberg@gmail.com Layout Tine Kristensen Tegner Stine Spedtsberg stinestregen.dk Korrektur Dorte Kerstens Foto Anne Lee helloyou.dk Martin Ballund martin@ballund.dk

NÆSTE NUMMER

BOLDSPORT UDKOMMER 4. JULI Har du en historie du vil fortælle? Et billede du vil skyde? Eller bare en god idé til næste nummer? Så send os en mail på info@proud.dk Deadline for input: 15. maj

Forår 2011

Adam Ryager Høj adamhoej@gmail.com Abonnement Tilmeld dig nyhedsbrevet på proud.dk og få den digitale udgave af magasinet tre dage før alle andre. Det trykte magasin sælges kun i løssalg. Se salgssteder på proudmagazine.dk Annoncering Kontakt info@proud.dk for info om annoncering. Vi giver rabat til non-profit og samarbejdspartnere. Annoncedeadline: 15. juni 2011

LEDER ! Religion

Jeg er ikke troende. Som i; overhovedet ikke. Jeg har forholdt mig aktivt til og taget konsekvensen af, at jeg ikke tror på Gud, så jeg har sågar meldt mig ud af Folkekirken. Men jeg har stor forståelse for, at det danske samfund er bygget på kristne værdier. Mange kulturkristne støtter kirken som institution igennem kirkeskatten og har det fint med, at de kun kommer i klubhuset til højtiderne. Men når Danmark officielt giver præsterne råderum til at vælge velsignelsen af bøsser og lesbiske til eller fra, giver man grønt lys til diskrimination. Det er ikke okay at diskriminere mig og den jeg elsker, og derfor har jeg meldt mig ud af Folkekirken. Kontingentet er heller ikke i den lave ende. Samtidig har jeg stor respekt for de LGBT-personer, der står ved og holder fast i deres tro - hvad end det er som kristen, muslim, buddhist eller noget fjerde. Den gennemsnitlige spring-ud-historie er ofte det rene vand i forhold til, hvad mange religiøse homo-, bi- og transseksuelle må gennemgå for at finde sig til rette i begge miljøer. De er en minoritet i minoriteten og sætter ofte resten af homomiljøets rummelighed og forståelse på en prøve, for hvordan kan man ønske at tilhøre en religion, der ikke anerkender den, man er? Det er mit håb, at denne udgave af PROUD! Magazine kan være med til at få os alle til at forstå, at religiøse homoseksuelle ikke VÆLGER at tro - lige så lidt som de vælger deres seksualitet.

Tine Kristensen Ansvarshavende redaktør

PROUD.DK

5 HURTIGE ! Religion

Kan Gud virkelig ikke lide homoer? 5 HURTIGE. Hovedparten af det konservative, religiøse verdenssamfund ser os homoer som syndige og ugudelige klammerter. Men hvordan kan noget, der føles så rart, være så forhadt? Af Dea Daily

KORT OM KAREN Karen M. Larsen er religionshistoriker og en ivrig samfundsdebattør. Hun lever i et lykkeligt lesbisk ægteskab på 15. år. Læs Karens blog om seksuelle minoriteters rettigheder og religion på karenmlarsen.dk.

Hvem har besluttet, at det er en synd at være homoseksuel? »Set ud fra et konservativt religiøst perspektiv er det Gud. Men det er klart, at den forklaring ikke er nok set med religionshistoriske briller. Der er to hovedforklaringer. Den ene handler om, at man som menneske kan være bange for en seksualitet, som ikke er rettet mod at få børn, og at man måske synes, det er spild af seksuelle energier. Så prøver man ved hjælp af regler at dirigere seksualiteten i retning af at sætte nye børn i verden. Den anden forklaring er jeg selv overbevist om sandheden i: At man kan opfatte sex mellem to mennesker af samme køn som noget, der undergraver vores kønsroller. Når en mand penetrerer en anden mand, bliver mandens rolle som det ledende køn undermineret. Homoseksualitet symboliserer det, man ikke kan lide ved den senmoderne verden. Det, der gør én usikker. I den kristne debat er der lige nu to problemstillinger rodet ind i hinanden. Er det grundlæggende syndigt eller ikke syndigt at være homoseksuel, per de-

Forår 2011

finition? Og kan homoseksuelle par sidestilles med heteroseksuelle? Nogen synes ikke ligefrem, at det er en synd, men de lægger heller ikke samme værdi i homoseksuelle forhold som i heteroseksuelle. Det er en lidt blødere version af den samme fordømmelse. Folkekirken er i virkeligheden bare en kæmpe paraply, hvor mange strømninger gør det meget kompliceret, og der er mange udmeldinger om det her. Men flertallet ER liberale. Jeg tror ikke, det ville være noget problem for Folkekirken at anerkende homovielser, hvis det ikke var fordi, man er bange for, at højrefløjen tager sit gode tøj og skrider. Der er mange, der støtter os, men som også er bange.« Hvilken religion er den mest rummelige overfor seksuelle minoriteter? »Det er meget vigtigt at forstå, at der er STOR forskel på religiøse holdninger til især etiske spørgsmål. Det er ikke afgrænsede kasser. Konservative kristne og jøder er enige om, at det er forkert, mens mere liberale kræfter er okay med det.

2000

Den både politisk og religiøst aktive Daayiee Abdullah bliver verdens første åbent homoseksuelle imam. Siden da er kun én mere kommet til. Se Daayiee Abdullah tale om sin første kærlighed

2001

2003

Det er i virkeligheden mere interessant at se på emnet i et spektrum mellem det konservative og liberale, fordi der indenfor alle religioner findes nogen, der er for, og andre der er imod homoseksuelle. Men debatten fylder forskelligt indenfor de store monoteistiske religioner (red. en-guds). Buddhister diskuterer det ikke særlig meget, for det er ikke nødvendigvis et vigtigt eller relevant emne. I den kristne verden er der en stor debat i øjeblikket om, hvordan man agerer i forhold til homoseksuelle. I den tredje verden har man en forestilling om, at homoseksualitet er en vestlig perversion, som man skal tage afstand fra. I islam er den mest udbredte holdning, at det er forkert, men man ser også mennesker, der kæmper for at forene troen og homoseksualitet. Nutidige naturfolk og de gamle græske religioner kan godt acceptere sex mellem to af samme køn, men under visse betingelser.«

Holland tillader som det første land i verden, at homoseksuelle par kan få en kirkelig vielse.

Den første åbne homoseksuelle præst, som har afvist at leve i cølibat, bliver udnævnt til biskop i den kristne kirke. Han hedder Gene Robinson og er fortsat biskop i New Hampshire, USA. Se Robinsons bidrag til “It Gets Better”-kampagnen

2005

2009

Englands (og formentlig hele det kristne verdenssamfunds) første transseksuelle præst bliver udnævnt. Den dengang 44-årige Sarah Jones havde levet de første 29 år af sit liv som mand, men fik foretaget en total kønsskifteoperation efter mange diskussioner med både sig selv og Gud.

Fader Karl Clemens er i en alder af 70 år den første katolske præst, der bliver gift med sin partner. Se bl.a. Karl Clemens i et klip om LGBTer og kirken

2011

Sammenlignet med homoseksuelle hvordan er transpersoner så stillet, set med traditionelle, religiøse briller?

En kold januar-søndag afholdes verdens første jødiske ceremoni for et homoseksuelt par. Det sker i det liberale jødiske samfund i Amsterdam.

»Også indenfor religionernes verden er det de færreste, der helt klart kan skelne mellem homo- og transpersoner. Der findes skriftsteder i Bibelen om, at man ikke må tage det modsatte køns tøj på, men det bliver ligesom ikke opretholdt så meget mere. Islam har nogle fortællinger om noget, Muhammed har sagt, og det kan godt diskuteres. Men det hyppigste vil være, at man ser transpersoner som homoseksuelle, så på den måde er de part i den samme problematik, selvom der ikke er særligt meget debat om dem specifikt. Jeg er personligt blevet upopulær fordi, jeg ikke er begejstret for de vandtætte skodder mellem homo- og transseksuelle. Men når vi deler det

PROUD.DK

5 HURTIGE ! Religion

op i kasser, mister vi nuancerne. Sprog sætter altid grænser for vores forståelse af køn. Men andre kulturer har simpelthen tænkt køn og seksualitet helt anderledes. Da innuitterne på Grønland i 1970erne skulle finde et ord for henholdsvis ”bøsse” og ”lesbisk”, så fandt de to gamle ord frem, der oprindeligt betød henholdsvis “mand, der lever som kvinde” og “kvinde, der lever som mand.” De har kendt til det, vi kalder transpersoner, men havde ikke et ord for homoseksuelle.

har en åbenhed overfor køn, og at man har mere end to køn. Det giver nye muligheder for kønskonstellationer udover pik og kusse.« Hvad ER det med Gud og homoseksualitet, der er så svært at få til at hænge sammen? »Det er jo slet ikke alle religioner, der har en Gud, så jeg ved ikke, om det lige handler om Gud. Det handler om forskellige forståelser af os mennesker, og om hvor meget religion skal fylde i vores liv og i samfundet.

Et andet eksempel er, at der i den sorte amerikanske arbejderklasse findes personer, som kalder sig chicks with dicks. De omtaler sig som kvinder OG som bøsser. Her eksisterer den klare skelnen mellem transseksualitet og homoseksualitet ikke.

Hvis vi ser på debatten i dag, så tror jeg, det er centralt, at homoseksualitet er en “ny” ting. Det er ikke nyt, at folk bliver interesseret i deres eget køn, men det er nyt at vi kæmper for vores rettigheder.

Det interessante ved naturfolk er, at man

Der er religiøse kræfter, som kæmper imod

”

Mange føler sig

undergravet

af moderne kræfter, DER ikke

vil adlyde, men som

i stedet i deres øjne nedbryder familien og dermed er en form for trussel. Gay Parade er et klart billede på den form for senmodernitet, de er bange for.“

Den kReative type?

Vi har også en donor til dit barn Ring og hør om dine muligheder for donorinsemination

Forår 2011

Grønnegade 56, 1 sal | 8000 Århus C | Tlf.: +45 2022 8587 | www.diersklinik.dk

homoseksuelle, fordi vi for dem er et udtryk for, at den moderne verden er gået af lave. De er bange for det man kalder sekulariseringen det vil sige, at religionen mister indflydelse i samfundet. Mange føler sig undergravet af moderne kræfter, der ikke vil adlyde, men som i stedet i deres øjne nedbryder familien og dermed er en form for trussel. Gay Parade er et klart billede på den form for senmodernitet som de er bange for.« Er der forskel på, hvordan mænd og kvinder oplever dét at springe ud som homo i en religiøs kontekst? »Jeg vil sige, at generelt er det vel sådan, at de fleste fordomme er koncentreret omkring bøsser. Den offentlige opmærksomhed er rettet mod mændene, og det kan man godt forklare med religion. Teksterne handler jo om mænd, der gør noget forkert - der er få entydige religiøse tekster om lesbiske. Man kan på den måde godt forestille sig, at det er mere dramatisk at være bøsse end at være lesbisk. Men der er også et andet perspektiv at se det i: Mænd har mange flere muligheder for at leve et dobbeltliv. Man kan gå i cølibat eller blive heteroseksuelt gift, og når trykket bliver for stort, kan man fise ud i Ørstedparken og få det knaldet af. Det er meget sværere for os kvinder at få afløb for vores seksualitet på en diskret måde, så jeg forestiller mig, at lesbiske oftere er i en situation, hvor de skal vælge. Jeg har selv udgivet en bog, hvor kristne homoseksuelle fortæller deres historie. Her havde alle bøsserne “prøvet det af”, før de sprang ud, det havde mange af de lesbiske ikke.«

Karen M. Larsen har redigeret bogen “Enhver, som elsker, kender Gud”, hvor kristne homoseksuelle fortæller om deres liv og tro. Bogen koster 149,Kan købes hos proud.dk

Den undertrykte seksualitets hovedkvarter Af Dea Daily

Imens den ene sag om sexmisbrug efter den anden kommer frem i lyset, diskuterer den katolske kirke internt og med eksperterne. Enten skyldes de mange overgreb præsternes tvungne cølibat, homoseksualitet eller noget tredje. Siden foråret 2010 har en verdensomspændende skandale rullet i dagspressen. Der findes begrundet mistanke mod tusinder af kirkens mænd, som angiveligt har udnyttet deres magtposition på det groveste. Også i Danmark trænger den katolske kirke til at blive kalket hvid igen efter en række smudsige pædofilisager. Pave Benedikt XVI har sagt rundstyk’, fordømt og i sit stille sind måske også forbandet overgrebene et utal af gange, men nye sager dukker fortsat op. Så sent som i marts 2011 blev 21 katolske præster suspenderet på grund af mistanke om mildt sagt ukristelig opførsel i den amerikanske stat Philadelphia. Sideløbende med de mange belastende pædofilisager, kører en debat om, hvad forklaringen kan være. Er præsterne homoseksuelle, siden det er drenge, de forgriber sig på? Eller er overgrebene en sørgelig, men naturlig konsekvens af en umulig tilværelse i cølibat? Kritikere i og uden for den katolske kirke siger, at cølibat fremmer en pervers seksualitet, der kan gå ud over børn. Altså at alle ville være bedst tjent med, at præsterne giftede sig og gik i seng med voksne mennesker. Paven har indtil videre afvist at ophæve den katolske kirkes cølibatregler for præsterne med ordene: ”Cølibatet er en troens og troskabens handling.” Andre mener, at forklaringen på de udbredte overgreb hedder homoseksualitet. John Jay College of Criminal Justice i New York har dog foretaget en større undersøgelse af pædofilisager i kirken mellem 1950 til 2002, som punkterede tesen. »På dette tidspunkt kan vi ikke se en forbindelse mellem homoseksuel identitet og en forhøjet risiko for at begå seksuelle krænkelser,« har forskeren Margaret Smith forklaret. Årsagen til, at ofrene i langt de fleste tilfælde er drenge, ligger snarere i det simple faktum, at præsterne primært har adgang til dem fremfor pigerne.

Et tidligere offer for sexmisbrug i den katolske kirke, 50-årige Peter Isely, har stiftet foreningen SNAP. The Survivors Network of those Abused by Priests, som arbejder for at støtte de forulempede og åbne debatten om misbrug indenfor kirkens mure. Læs mere her

PROUD.DK

TEMA ! Religion

Livet er for kort til cølibat Verdens første åbent homoseksuelle biskop var gift i 14 år med en kvinde, der vidste alt om hans ”tilbøjeligheder”, senere sprang han ud og fik sin Mark. Af Tine Kristensen Homoseksuelle biskopper er ikke nogen nyhed. Helt tilbage til det 11. århundrede har kirken kendt til særligt mandekærlige mænd indenfor murene. Man talte bare ikke om det. Til gengæld har snakken gået i New Hamshire, USA, hvor Gene Robinson blev indsat som biskop i 2003. Han er homo og vil hverken byde sig selv eller sin mand at leve i skammens skygge. Gene Robinson voksede op under ydmyge kår i 1950ernes Kentucky. Han var meget syg ved fødslen, men klarede den og strøg senere gennem søndagsskolen uden at misse én eneste dag. Som voksen legede han med tanken om at læse medicin, men endte med at tage hovedfag i amerikanske studier. På daværende tidspunkt havde Gud allerede hevet Gene Robinson i ærmet, og efter universitetet blev han optaget på præsteseminaret. I løbet af sin tid dér mødte han Isabelle ”Boo” McDaniel.

De fik et forhold, men allerede efter en måned fortalte han hende om de følelser overfor mænd, som han gennem en årrække havde gået og tumlet med. Gene Robinson var bange for, at han ville miste kontrollen over sit homoseksuelle begær og på ét eller andet tidspunkt kunne såre både sig selv og hende. Boo lod sig dog ikke sådan skræmme. I 1972 blev de gift. Alt var fryd og gammen i 14 år, som blandt andet bragte to døtre med sig. Men i 1986 gik den ikke længere. Robinson kunne ikke længere fornægte sit sande jeg og valgte som 39-årig at springe ud for venner, menighed og familie. Han lod sig skille fra Boo, men de er fortsat nære venner. Allerede et år efter skilsmissen mødte præsten sin nuværende partner, Mark Andrew, på en ferie i St. Croix. Gene Robinson var dermed både åben, ude og i fast forhold med en anden mand, da han under voldsomme protester, beskyldninger om sexchikane og usædelighed blev

valgt som biskop i New Hampshire i 2003. Modstanderne var tydeligvis i undertal, men højtråbende. Oppositionen var faktisk så truende, at Robinson under indsættelsen måtte bære skudssikker vest under roben. Alle formelle anklager blev uden de store problemer tilbagevist, og Gene Robinson er fortsat biskop i New Hampshire. Så sent som i juni 2008 blev Gene Robinson endelig lovformeligt forenet med sin elskede Mark. For som han sagde: »Jeg har altid drømt om at være juni-brud.«

Se et klip fra filmen ”For the Bible Tells Me So” om og med Gene Robinson. Vi anmelder fillmen på side 54 Filmen kan købes hos proud.dk

Syndig filmrebel før revolutionen Af Tine Kristensen

Længe inden sangeren Rufus Wainwright overvejede at sætte ordene ”gay” og ”messias” i samme sætning, kom en filmfyr ved navn Derek Jarman ham i forkøbet. I 1976 udkom han med filmen Sebastiane, en af de allerførste engelske film, der viser homoseksualitet som andet end vederstygeligt. Der var også noget med en helgen

Forår 2011

og en fyr, der hang på et kors. Det skabte selvfølgelig en fandens ballade i det heteronomative og gudsfrygtige England. Som en ivrig forkæmper for homorettigheder skulle der mere til at holde rebellen Jarman tilbage, og han producerede inden sin AIDS-relaterede død i 1994 hele 11 film. Heriblandt The Angelic Conversa-

Moralens og kernefamiliens vogter Af Tine Kristensen

Med Bibelen, en ”Miss Oklamhoma”-titel og pop-hittet Sinful to Flirt i rygsækken var den unge Anita Bryant klar til at indtage verden i 1960erne. Hendes kernesunde og moderlige ansigt var som skabt til reklamekampagner for ærkeamerikanske household names som Coca Cola, Holiday Inn og Tupperware.

de homoseksuelle og hjælpe dem ud af deres syge og sørgelige tilværelser.

Men i midten af 70erne skete der noget nyt. Anita Bryan fik behov for at tage tjansen som talskvinde for Jesus Kristus himself på sig. Hendes popularitet steg voldsomt da hun missionerede for det sunde, kristne budskab i amerikanske familier via religiøse sange og bøger.

Med den mission rejste hun efterfølgende landet rundt for at sprede det glade, homofobiske budskab. Ikke overraskende mobiliserede LGBT-miljøet en modstand, der ikke har set sit sidestykke siden Stonewall. Kvindemennesket fik for eksempel kastet en tærte i ansigtet under et pressemøde i Iowa. Som reaktion konstaterede hun tørt: »Well, at least it was a fruit pie« hvorefter hun satte sig ned og bad højt for synderen - en sur bøsse ud af mange.

Hendes moralske redningsaktion gik helt efter hensigten indtil 1977. Da indførte Miami-Dade County i Florida en lov, der forbød seksuel diskrimination. Hele USAs idealhusmor rasede mod loven i den offentlige debat og grundlagde organisationen Save Our Children for at beskytte landets børn mod homoerns glubske metoder.

Hendes ekstreme politiske holdning gjorde pludselig Anita Bryant uinteressant og risikabel at bruge som kommerciel frontfigur. Aktivistens plade- og bogslag faldt drastisk, og da hun i 1980 blev skilt fra sin mand, vendte en stor del af de familie-fanatiske følgere hende ryggen. Anita Bryant blev selv udstødt som en synder.

Som 37-årige Bryant sagde dengang: »Jeg ved, at homoseksuelle ikke selv kan reproducere; derfor må de rekruttere vores børn«.

Spiralen fortsatte nedad, og efter et iværksættereventyr med etablissementet Anita Bryants Music Mansion, der endte i konkurs, udfører 70-årige Bryant nu friviligt arbejde og prædiker Herrens ord. På sikker afstand af den aktuelle offentlige debat om værdier og rettigheder i USA.

Loven blev trukket tilbage efter mindre end et år. Anita Bryant fejrede sin sejr ved at proklamere på landsdækkende radio, at hun ville gøre ALT for at omvende

tions, The Garden, Edward II og Caravaggio, der alle rører godt og grundigt rundt i den homo-erotiske gryde. Caravaggio tog i følge filmmageren selv syv år at lave og blev skrevet om 17 gange undervejs. Så var det vel også kun rimeligt, at filmen indbragte Jarman en sølvbjørn ved filmfestivalen i Berlin i 1986.

Se tærte-episoden her

på homorettigheder, AIDS og modstanden mod Clause 28* uden at være bange for at jokke stat, religion eller Dronning Elisabeth II over tæerne.

MEL GIBSON

*En usympatisk engelsk lovforlag, der blandt andet dikterede, at det var forbudt at: ”promote the teaching in any maintained school of the acceptability of homosexuality as a pretended family relationship”

Jarmans ”Sebastiane” var

kan i øvrigt godt pakke sig med ”The Passion”.

den første film med al dialog på latin.

Nogle kan lide hans filmkunst, andre kan ikke. Men Derek Jarman var en eksperimenterende og toneangivende filmskaber, der brugte sit korte liv på at sætte fokus

Se et klip fra Sebastiane her

PROUD.DK

TEMA ! Religion

Masse-farvel til den finske folkekirke Inden for bare én uge meldte 25.000 finner sig ud af Folkekirken i 2010. Det skete efter en debat på landsdækkende tv, hvor lederen af de finske kristendemokrater, Päivi Räsänen, udtalte sig negativt om homoseksualitet i den bedste sendetid. Den 50-årige kvindelige leder fik blandt andet sagt: »Homoseksuelle ved godt selv, at de gør noget, der er forkert fra et grundlæggende kristent synspunkt.« Det normale afskedsniveau for den finske kirke er et par hundrede medlemmer om måneden. Alene dagen efter tvindslaget sagde 7000 farvel og tak til Folkekirken. Det er det, vi altid har sagt: Gay bashing is bad for business!

“Bibelen indeholder seks formaninger til homoseksuelle og 362 formaninger til heteroseksuelle. Det betyder ikke, at Gud ikke elsker heteroseksuelle. Det betyder blot, at de kræver mere opsyn.” - Lynn Lavner, komiker, jøde og lesbisk

HOMOHAD BEKÆMPES MED KÆRLIGHED I midten af februar i år, dukkede der massevis af klistermærker op i Londons East End med budskabet: ”Gay free zone. Rise and warm and fear Allah. Verily Allah is severe in punishment”. Ingen afsender, men masser af konsekvenser. Den multikulturelle stemning i bydelen blev pænt anspændt, flere LGBTer følte sig truet og var utrygge. Heldigvis var der bred fordømmelse af klistermærke-aktionen fra religiøse ledere, politikere og den generelle befolkning.

Siden er skrevet af Tine Kristensen

Forår 2011

En gruppe på otte handlekraftige londoners besvarede den efterfølgende fredag hade-kampagnen ved at dække klistermærkerne med ordene ”help yourself to love” og citater om kærlighed og tolerance fra f.eks. Alice Walker og Anne Frank.

MÅNEDENS HOMODYR ! Religion

BØSSEVÆDDER-FÅRSKNING MÅNEDENS HOMODYR. De er forvirrede og fatter ikke, at de har samme køn? Det er en leg? De er gode venner, der hilser på hinanden? NEJ, om igen forsker-fjolser - de er to dyr af samme køn, der RÅKNALDER. Fordi de ka’ li’ det. Af Dea Daily

... VIDSTE DU AT om klippes to gange vis lig Får sædvan u dn en r ha gazine året? PROUD! Ma , ut rc de un får med ikke observeret . se ed kr er st eller hip hverken i homo-

Cirka otte procent af alle landbrugsvæddere foretrækker at korpulere med andre hanfår. Dermed ligner homostatistikken iblandt fårene vores egen ganske meget. Forskere hælder til, at forklaringen er uforfalsket tiltrækning snarere end flokmentalitet og hierarki, som dyrehomokritikere ellers har postuleret. Siden 2004 har professor Charles E. Roselli ved Oregon Health & Science University i USA forsket i vædderes seksualitet. Det er der kommet mange spændende ting ud af - ikke mindst en ophedet debat. Undersøgelsen vakte harme hos dyrerettighedsorganisationen PETA, som gennemførte en kampagne på vegne af de homoseksuelle får. For ja, det amerikanske fårestudie har kostet i alt 55 får livet, både heteroseksuelle og homoseksuelle. Til gengæld har menneskeheden for første gang dokumenteret, at der er forskelle i hjernen hos homoseksuelle og heteroseksuelle skabninger. Roselli og co. indkredsede simpelthen et sted i fårets hjerne, som ser anderledes ud hos bøssevædderen sammenlignet med heteroseksuelle hanfår. I “fårskningen” brugte amerikanerne kun væddere, som igennem længere tid udelukkende havde udvist seksuel interesse for andre hanner. Om der findes lige så mange lesbiske får er uvist, det undersøgte Roselli ikke. Undersøgelsen tog heller ikke højde for bi- eller transseksuelle får. I kølvandet på al balladen fra både organisationer, politikere og talspersoner måtte forskeren Charles E. Roselli melde klart ud: Det højere mål med studiet VAR ikke at undgå læderfest på græsmarkerne rundt omkring. Eller for den sags skyld at udvikle en anti-homo-pille til os mennesker. Det ville slet ikke kunne lade sig gøre, da vores seksualitet er mere kompliceret end fårets.

FÅRET Levested: Små og store landbrug verden over. Livret: Får lever vegatarisk på en diæt bestående af græs. De er nøjsomme dyr og kan om nødvendigt æde tørt, dårligt græs, som køer ikke ville kunne leve af. Fysik: Får er drøvtyggere ligesom køer og har derfor også fire maver. Fåret udmærker sig ved altid at være enormt varmt klædt på takket være en evigt voksende uldpels. Sociale vaner: Får bruger en stor del af deres liv på at græsse, og derfor taler de ikke meget sammen. Dels kigger de ned i jorden, og dels har de mad i munden. Men hvis et menneske nærmer sig, holder en fåreflok gerne ædepause for at sludre. Levetid: 10-20 år. Sheepy lingo: Små søde pigelam kaldes gimmerlam, mens hotte, voksne hanner kaldes væddere.

PROUD.DK

TEMA ! Religion

For책r 2011

PROUD.DK

Vinter 2011

Troens homoer Mød fire vidt forskellige mennesker, som har det tilfælles, at de er homoseksuelle og hviler i deres religiøse overbevisning. Troen og den kultur, der følger med, giver dem ekstra kampe at kæmpe, men de lader sig ikke kue af gudsfrygtighed eller andre mennesker moralbegreber.

Maria er muslim

Bo er mormon

Thanh er buddhist

Jonas er kristen

PROUD.DK

TEMA ! Religion

Fra tørklædemuslim til homoaktivist For fire år siden opdagede Marias familie, at hun var kærester med en pige. Islam og et åbent liv som lesbisk kan sjældent forenes, så Maria pakkede en sportstaske, stak af hjemmefra og har ikke set sig tilbage siden. Af Dea Daily Foto: Anne Lee

I dag er Maria kun tildækket én gang om året. Det er til Copenhagen Pride, hvor hun har en lille maske på. Førhen bar hun altid tørklæde og viste kun sit ansigt og sine hænder. Sådan så hun også ud, iført tørklæde og lyserød Eastpack-rygsæk, da hun første gang satte sine fødder hos Sabaah.

»Den mellemøstlige kultur er nok sat 50 år tilbage sammenlignet med det vestlige syn på homo- og transseksuelle. Så vi er i bund og grund der, hvor man kæmper for, at det ikke er en sygdom eller noget, folk ser som skamfuldt,« forklarer hun.

Det er en forening, som støtter og informerer seksuelle minoriteter med anden etnisk baggrund end dansk. Her mødte Maria mange andre homoseksuelle, som kæmpede mod familiens forventninger og kulturelle og religiøse dogmer. Muslim og homo kan sjældent stå i samme sætning uden problemer.

Maria tror på Allah, men hun beder og praktiserer troen på sin egen måde. Tørklædet blev lagt på hylden, da hun var 19 år: »Det passer ikke til den, jeg er. Og så føler jeg ikke, at det er retfærdigt fra min side - det er som om, det ikke passer sammen at gå med tørklæde og samtidig rende rundt og kysse piger og holde dem i hånden og så videre!«

I dag har Maria alligevel forenet de to sider af sig selv, men det har ikke været gratis, for hun har ikke set sine forældre, sine søskende eller sine gamle venner i fire år. Som hun ser det, er kulturen dog en større faktor end religion.

I øvrigt mener Maria, at hun sagtens kan være en god muslim, selvom hun er lesbisk. Men sådan havde hun det ikke, da hun var yngre. »Jeg bebrejdede Gud. Hvorfor mig? Jeg har fandme ikke gjort noget, jeg fortjener

Forår 2011

OM MARIA Muslim 23 år Bor i København Indretningskonsulent Er født og opvokset i Danmark, men har mellemøstlig baggrund. Hun bar tørklæde, indtil hun sprang ud som lesbisk.

I dag er Maria formand i Sabaah. Fællesskabet af homoseksuelle med anden etnisk herkomst end dansk hjalp hende til at finde fodfæstet igen, da hun sprang ud som lesbisk. I dag har hun nogle af sine nærmeste venner i foreningen.

Se Maria svare på spørgsmålet: Hvordan er det at være en minoritet i minoriteten?

PROUD.DK

TEMA ! Religion

ikke at skulle finde mig i den her behandling. Det føltes som en straf. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg havde de følelser, når det var uacceptabelt,« fortæller hun.

SABAAH

Familien eller pigen Marias familie kommer fra den lille arabiske stat Bahrain, og hun er vokset op med mange traditioner og regler. Hun har aldrig oplevet tvang, men Maria har omvendt også altid lyttet til sine forældre og gjort, som de forventede. En dag nåede hun grænsen.

eller ny begyndelse.

»Det var som om, at prikken over i’et var min seksualitet. Det måtte de ikke få,« siger hun. Et eller andet sted havde hun altid vidst, at hun var lesbisk. Men Maria levede i skabet indtil hun blev opdaget af sin storesøster som 19-årig. »Hun kom til at læse nogle smser, jeg havde sendt til en pige. Det var ikke så godt,« fortæller Maria. Hendes søster reagerede meget voldsomt og slog hende. »Hun ville have, at jeg skulle vælge enten familien eller pigen. Jeg svarede, at jeg valgte MIG SELV, og hvad der var godt for mig. Men hun var meget vred og truede med at sige det til min far og min bror.« Storesøsteren er næsten jævnaldrende med Maria, og når hun tænker tilbage, kan Maria godt sætte sig i hendes sted. »Det er svært at forvente, at man reagerer på en ordentlig måde, når det er noget, man ikke kender til,« konstaterer Maria, som altid havde vidst, at hendes seksualitet ville føre til et brud med familien: »Jeg havde bare ikke regnet med, at det ville ske så tidligt. Men jeg kunne ikke bare tage min mors hånd og sige: Hør her, jeg er altså forelsket i en pige. Jeg prøvede engang at tage emnet op for at se reaktionen, og den var ret negativ, ligesom jeg forventede.« No way back Allerede et par timer efter skænderiet med sin søster den dag i påsken 2007 tog hun en hurtig beslutning. »Jeg lå i sengen, kiggede mig omkring og tænkte: Er det her det liv, jeg vil have? Og det kunne jeg mærke, at det ikke var. Det her finder jeg mig sgu ikke i! Så i løbet

Forår 2011

Betyder ny dag, morgen Ordet er også navnet på en forening, der støtter LGBTer med anden etnisk herkomst end dansk. Sabaah tilbyder blandt andet anonym rådgivning, læs mere på sabaah.dk

af en halv time pakkede jeg mine ting stille og roligt.« Maria fyldte en sportstaske med tøj, tog den bærbare computer og hældte pas og personlige papirer i skoletasken. »Jeg tog min beslutning, inden der kom konsekvenser. Det her var ikke noget, jeg ville vinde, så jeg valgte at stikke af hjemmefra. Da jeg tog skridtet og gik ud af døren, vidste jeg godt, at there’s no way back. Jeg løb ned til bussen og tænkte så lidt: Hvor fanden skal jeg tage hen? Det var nok kommunen, man tog til, men der var lukket. Så jeg kørte bare til bussens endestation,« fortæller Maria. Væk skulle hun i hvert fald.

krisecentret langt væk fra hovedstaden i et halvt år. Så begyndte hun lige så stille at bygge et nyt liv op for sig selv og genoptage kontakten til de få venner, hun havde tillid til. Dem, der ikke kendte hendes familie.

Storesøsteren havde banket hende og havde også taget hendes penge og mobiltelefon. Hun fik en taxachauffør til at køre sig til den nærmeste politistation og lånte også hans telefon. »Jeg ringede til den pige, jeg var sammen med på det tidspunkt og sagde: Hey, nu skal du høre, der er sket dét og dét, og jeg er på vej til politiet. Jeg vil bare sige, at jeg har det godt.«

Har lyst til at opsøge sin lillesøster I dag er Maria 23 år, og hun har ikke set sin familie, siden hun stak af. Med undtagelse af storebroderen, som hun har mødt tilfældigt to gange, hvor de bare talte kort og overfladisk sammen. Selvom hendes fire søskende er født og opvokset i det samme frie samfund som hun selv, tør hun stadig ikke stole på dem. »Mine søskende er veluddannede akademikere, men det er ikke altid nok, når kulturen ligger så dybt i dig,« siger hun.

Først ville politiet ikke hjælpe Maria, fordi hun var myndig. Men da hun forklarede, at hun faktisk følte sig truet, sørgede de for, at hun kom på et krisecenter. Hendes familie blev hentet ind til afhøring. »Min familie er ikke ekstrem, slet ikke. Men jeg kunne ikke vide, om min far ville have sendt mig til vores hjemland. Det var egentlig min frygt. Der er nogle situationer, hvor man finder ud af, at man ikke kender sin familie så godt, og jeg turde ikke tage den risiko,« lyder det fra Maria. Jeg KAN ikke springe ud! Der kom ikke noget særligt ud af afhøringen. Forældrene prøvede at presse Marias nye adresse ud af kommunen, fordi de ville tale med hende, men Maria afviste alle kontaktforsøg og lagde familie, venner og jurastudiet bag sig. I et helt år havde hun ikke kontakt med nogen fra sit gamle liv. »Jeg havde brug for ro til at bearbejde nogle ting psykisk og komme på benene igen. Jeg gik jo fra at have faste rammer til rent faktisk at have ingen rammer whatsoever.«

Langsomt fandt Maria en ny tilværelse, et nyt hjem, nye venner og et nyt erhverv. Hun har følt sig temmelig alene i hele processen, og forståelsen for hendes uløselige dilemma kan ofte ligge på et lille sted. I hendes kultur taler man ikke om seksualitet, som mange danskere gør. Og man ER bare ikke homoseksuel. Punktum. »Det kan godt være, at vi sidder her og er to lesbiske, men vi har vidt forskellige kulturer og tænker forskelligt. Da jeg var flygtet hjemmefra, besøgte min sagsbehandler mig på krisecentret. Hun havde taget en folder med: ”SPRING UD!”. Og jeg følte mig bare SÅ lille,« siger Maria og illustrerer halvanden centimeter imellem to fingre, »I har jo slet ikke forstået, hvad det drejer sig om. Jeg VIL gerne springe ud, men jeg KAN ikke, det er ikke en mulighed,« fastslår hun og kan ikke lade være med at smile over det absurde i situationen.

Det ændrer dog ikke ved, at Maria ofte savner sin familie. Især sin mor og lillesøsteren, som hun var meget tæt knyttet til. »Det er svært. Meget, meget hårdt. Man vænner sig til det, men engang imellem

”

Min familie er ikke

ekstrem, slet ikke. Men jeg kunne ikke vide, om min far ville have sendt mig til vores hjemland. Det var egentlig min

frygt. Der er nogle situationer, hvor man finder ud af, at man ikke kender sin familie så godt, og jeg turde ikke tage den risiko.“

Maria flyttede hjemmefra, sprang ud og blev forældreløs på én gang, så det tog tid at komme ovenpå igen. Hun boede på

PROUD.DK

TEMA ! Religion

kommer det tilbage. For eksempel da min lillesøster fyldte 18 år i oktober, og jeg sad og vidste, at det gik jeg glip af. Så kommer ensomheden op,« erkender Maria, og hendes ellers stærke og selvsikre blik har fået en blank overflade. Selvom afsavnet er stort, tør hun ikke kontakte sin mor. Men hun har følt sig fristet mange gange. »Jeg tænker tit: Det er min mor, hun må da elske mig højere end alt andet. Man har altid et håb om, at det er sådan, men jeg er nødt til at forholde mig realistisk og kritisk til situationen. Det er så svært at vide, hvad der ville ske,« forklarer Maria og lægger ikke skjul på, at den potentielle skuffelse ved at blive afvist vejer meget tungt. Det vil hun ikke udsætte sig selv for, så hellere udstøde sig selv - og her kommer troen ind i billedet. »Jeg har hele tiden tænkt og følt, at der er en grund til, at jeg er, hvor jeg er. At der er en grund til, at jeg har styrke til at klare det her. Jeg føler bare, der er én, der passer på mig.« Fedt at gøre det nemmere for andre Maria står normalt ikke frem i medierne med sin historie. Hun har levet under jorden i næsten tre år, og selvom hun ikke gør det mere, ser hun ingen grund til at provokere sin familie. »Min seksualitet alene skal ikke definere den jeg er som person,« forklarer Maria. Hun er i dag formand for Sabaah og er i det hele taget dybt involveret det homoseksuelle miljø i København, hvor hun arrangerer caféaftener og fester. De sidste to år har hun endda været med til Priden, og viser Allah og hvermand, at hun er lesbisk. »Jeg er meget engageret i at tilbyde de piger, der sidder i samme situation som jeg gjorde dengang, noget socialt. Det er der behov for, og det er også ret sjovt,« siger hun. Ifølge Maria står ordet ”homoseksuel” ikke sort på hvidt i Koranen. Som troende muslim er det en lettelse. »Der er beskrevet en handling, en opførsel, men der står ikke om den opførsel svarer til at være homoseksuel, eller om det er voldtægt. Det kan forstås på to vidt forskellige måder, og det er dét, jeg forholder mig til. Han må være snedig!« siger hun og vender blikket opad og griner.

Forår 2011

Den anden side af sagen Tidligere imam, Ahmed Akkari ”Vi mennesker er skabt med et formål, og vi er skabt med henblik på at søge det andet køn i et organiseret halal forhold.” ”De europæiske samfund mener generelt, at homoseksuelle bør nyde anerkendelse i samfundet, og det bygger de på en meget ensporet filosofi om menneskets frie vilje og rettigheder, mens de glemmer at tage særlig meget højde for vigtigheden af at bevare samfundet mod forfald og tilbagegang i samme omfang, som man vil tillade den personlige frihed i at udbrede sig. Vi kan desværre ikke så nemt overbevise dem om det forkerte i at tillade sådanne forhold og de negative konsekvenser deri, så vi må væbne os med tålmodighed og sørge for at være ærlige og åbne om vores holdning til homoseksualitet.” Kilde: Brevkassen ”Spørg om Islam” på Religion.dk

Amerikansk imam, Khalid Yasin “Koranen tager et tydeligt standpunkt i forhold til homoseksualitet og bestialitet. Det er en afvigelse, der skal straffes med døden. [...] Vi må ikke gå rundt og tale dårligt om disse mennesker, da der er love mod den slags, men vi behøver ikke at kunne lide dem, vi behøver ikke at tale positivt om dem og vi har retten til at sige, at det er en afvigelse.” Kilde: Sunday, Channel 9, Australien

LGBT-FACTS OM ISLAM

Af Tine Kristensen

Der er dødsstraf for homoseksuelt samleje i fem officielt muslimske lande:

100%

af de 500 britiske muslimer, der blev adspurgt i en Gallup-undersøgelse i 2009, mente, at homoseksuel adfærd var moralsk uacceptabelt.

Det tekststykke i Koranen, der oftest bruges i forbindelse med fordømmelsen af homoseksualitet, er historien om Lot og hans folk. I kristendommen kendes den som historien om Sodoma og Gomorra. Lot var profet sendt af Gud til indbyggerne i Sodoma. De er desværre nogle skidte karle og nægter at lytte til Lot. Gud sender forstærkninger i form at to engle, men det går hverken værre eller bedre, end at befolkningen forsøger at voldtage disse. Det lykkes heldigvis ikke, for Gud bliver så gal i skralden over deres utilstedelige opførsel, at han tilintetgør byen og kun Lot og hans familie overlever. Lot siger til dem: »Vil I - af alle jordens skabninger - give jer af med mænd, og tilsidesætte dem, som Gud har skabt som jeres ægtefæller? I gør jer sandelig skyldig i overtrædelse!« Dette er blevet læst som Guds fordømmelse af sex mellem mænd. En mere moderat fortolkning af historien går på, at Sodomas nok nærmere er vantro, alment ondskab og det faktum, at de ville voldtage byens gæster. Generelt vil man nok opfatte det sidste som bad behaviour.

54%

af danske muslimer har i en lignende undersøgelse vist samme holdning.

Irans bøsser bliver kvinder I den Islamiske Republik Iran skelnes der skarpt mellem transseksualitet og homoseksualitet. I 1987 erklærede den religiøse leder Ayatollah Khomeini, at selvom Koranen og Hadith-samlingerne ikke er pjattede med homoseksualitet, så stod der vist ikke noget specifik om transseksualitet. Den ene ting tager den anden, og Iran er nu det land i verden, kun overgået af Thailand, der udfører flest kønsskifteoperationer. Som en sidste desperat udvej flygter en del iranske bøsser fra chikane, dødsstraf eller et evigt liv i skabet ved at få foretaget den livsændrende operation uden reelt at identificere sig som kvinder.

Den Forbandede Kærlighed er en bog af Malene Fenger-Grøndahl om homoseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk. De er muslimer, kristne og ateister og fortæller hver deres vidt forskellige historie om kampen for et liv, med plads til kærligheden og at være den, man er. Bogen kan købes hos proud.dk

PROUD.DK

TEMA ! Religion

Homovejen fører væk fra Mormonkirken Af Dea Daily Foto: Martin Ballund

Hvis Bo springer ud som bøsse i det danske mormonsamfund, vil han ikke længere være en del af fællesskabet. Nu fører han et dobbeltliv for på den ene side at udleve sit sande jeg og på den anden side beholde de venner og den livsstil, han ikke kan undvære.

Forår 2011

PROUD.DK

TEMA ! Religion

OM BO Mormon 34 år Ønsker at være anonym, fordi Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ikke accepterer homoseksuel praksis. Bo lever derfor i skabet. Mormoner tror på, at Jesus Kristus leder deres kirke. Det foregår igennem åbenbaringer til kirkens præsident, som anses for at være en profet. De har deres egen skriftsamling, Mormons Bog, som studeres sammen med Bibelen og andre hellige skrifter. Mormonkriken har cirka 5.500 medlemmer i Danmark, 13 millioner på verdensplan. Kirken blev grundlagt i 1830 af Joseph Smith Jr. i New York. Han var den første profet og stod bag udgivelsen af Mormons Bog.

I præcis halvdelen af sit liv har Bo været mormon. Da han var 17 år, mødte han missionærerne fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som er mormonernes officielle men mindre mundrette navn. Få år senere, da kirken allerede var helt central i hans liv, forstod Bo, at han er bøsse. Men homoseksualitet er en klokkeklar enkeltbillet ud af menigheden. Først nu, efter mange år, begynder han at tage de første skridt hen imod det søde, syndige liv - og væk fra kirkens regelsæt. »Jeg føler, at mit liv er ved en skillevej. I og med, at jeg er begyndt at dyrke min seksualitet mere, og i hvert fald acceptere hvor stor en del af mit væsen den er, så går jeg ned ad en sti, hvor der er no turning back,« fortæller Bo.

MORONI er navnet på den engel, der viste sig for Mormonkirkens grundlægger og gav ham de guldplader, der bar kildematerialet til Mormons bog.

Ingen i den kristne menighed, der udgør det meste af hans omgangskreds, ved at han er homo. Med undtagelse af en anden mormon-fyr, han tilfældigt opdagede på Boyfriend.dk »Pludselig så jeg, at han kiggede på min profil,« fortæller Bo grinende, »og så skrev jeg BUSTED til ham. Men det var selvfølgelig fordi, jeg vidste, at jeg selv var busted.« De to outer naturligt nok ikke hinanden i det religiøse miljø, og tilfældet har derfor kun ført positive ting med sig. Så var Bo i det mindste ikke helt alene: »Det er en enorm lettelse at tale med én, som ikke bare siger: Spring ud i det, forlad Kirken. Én der forstår, hvad det drejer sig om.« Farvel til middelmådigheden Men hvad drejer det sig egentlig om? Mormoner regner sig selv som kristne, men adskiller sig blandt andet ved at tro, at Jesus Kristus himself leder deres kirke via åbenbaringer til Mormonkirkens præsident. Bo er i dag 34 og har altid troet på Gud. Men den udbredte, inkonsekvente kulturkristendom er for slap i hans øjne og var det i endnu højere grad, da han var teenager.

Forår 2011

Se et klip fra ABC Nightlife om den amerikanske mormonkirkes forhold til homoseksualitet

”

Det har altid

være kendetegnende for mig, at jeg kan udøve en utroligt stor

selvkontrol. Specielt da jeg boede sammen med en anden mand på min egen alder“

»Jeg afskyede middelmådig udøvelse af tro. Dét at være søndagstroende kan være rigtigt for mange mennesker, men for mig skulle det være enten eller,« siger han. Han meldte sig ind i Mormonkriken. Mange forbinder den med flerkoneri og sekteriske vækkelsesmøder i Utah, USA, men det skræmte ikke Bo. Han blev døbt på ny som 17-årig. »Det var fuldstændigt på eget initiativ. Min familie er ikke religiøs, men de er spirituelle og meget åbne mennesker, så der har ikke været nogen modstand,« forklarer Bo. Siden har han både undervist og missioneret og i det hele taget været meget aktiv i menigheden.

retning af andre mænd. Men det lykkedes, indtil Bo sprang ud overfor sin familie for få år siden: »Da jeg satte ord på min homoseksualitet overfor familien, var det som om et lys blev tændt indeni mig. Det gik op for mig, at jeg ikke kunne gå og lade som om, det ikke var der.« Det var på tide, at han lod mandekærligheden flyde. Eller fik den til at forsvinde. »Men 13 år i kirken havde jo ikke fået den til at gå over, og jeg er meget glad for, at jeg tog beslutningen om at udforske og undersøge min seksualitet. Det har åbnet op for mange ting i min personlighed, som jeg ellers har lagt bånd på,« lyder det fra Bo.

13 års fornægtelse Der er bare lige det lille aber dabei, at Bo var og er homoseksuel, og lysten til mænd er blevet mere og mere nærværende. Men han var nødt til at skubbe den fra sig i mange år. »Jeg troede på, at Gud ville have, jeg var heteroseksuel, og at jeg derfor kunne ændre seksuel orientering. Det har jeg oprigtigt talt troet,« siger Bo, ikke uden flovhedi stemmen.

To år som missionær Det er fortsat nødvendigt, at han holder sin seksualitet hemmelig i kirken. Igennem årene har det været svært, ikke mindst da han tjente en fuldtidsmission sammen med andre unge troende i to år. »Det har altid være kendetegnende for mig, at jeg kan udøve en utroligt stor selvkontrol. Specielt da jeg boede sammen med en anden mand på min egen alder,« fortæller Bo og smiler skælmsk.

Det krævede en stærk viljestyrke at fortrænge alt, hvad der hed følelser og lyst i

Men selvom hans rumbo igennem to år var sød, lækker og så videre, var han nødt

til at holde sig i skindet. Han har følt sig fristet af det syndige liv mange gange, dog for det meste udenfor menigheden. I egne kredse har han aldrig handlet på det. Det er for risikabelt. »Det har i nogle tilfælde gjort mig dybt ulykkelig. Jeg har ikke kunnet forstå, hvorfor jeg på den ene side skulle føle sådan, og hvorfor jeg på den anden side ikke bare kunne give efter for det,« erkender Bo. Da han endelig besluttede at udleve og udforske sin tilknappede seksualitet, var det langt væk fra den kirkelige menighed. Jeg kan ikke blive i kirken Ingen kan få det hele, og ligesom Bo i mange år har betalt prisen for at kunne udøve sin tro, må han nu også betale prisen for at udøve sin homoseksualitet. »Den her vej fører mig væk fra Kirken. Min tro har jeg altid haft, men Kirken har jeg selv valgt, og det er uundgåeligt, at det kommer til et brud mellem mig og Kirken på et tidspunkt,« konstaterer han. Han ved ikke hvornår eller hvordan, men enten viser han selv det lyserøde kort og forlader banen, eller også bliver han opdaget og tvunget til at opgive sit medlemskab: »Jeg har indset og forstået, hvad jeg

PROUD.DK

TEMA ! Religion

Festivalen for Internationalt Levende Teater er tilbage! 8 dage med teater i verdensklasse - bl.a. les ballet C de la B’s fantastiske ‘Gardenia` Læs meget mere på

www.ilt11.dk indebærer, og ligegyldigt hvor meget jeg fortolker, vender og drejer det, så er det uforeneligt med Kirkens værdier.« På en måde håber Bo, at han bliver opdaget, så han ikke selv behøver at træffe en svær beslutning. Men hvorfor vil man være en del af et fællesskab, som i virkeligheden ikke kan acceptere én? »Det er følelsesmæssigt meget hårdt, og jeg har da også tænkt over det mange gange. En af grundene er, at det er en livsstil, og ens livsstil er med til at opretholde den person, man er. Jeg har tænkt meget på, om et farvel til Kirken også er et farvel til den person, jeg er stolt af at være. Det er meeeget dybt, men for mig er tingene ikke så enkle,« forklarer Bo.

Parykker, sminke, øjenvipper, accessoires, glitter, bling-bling og alt det andet sjove ...

TEATERHJØRNET Vesterbrogade 175 • 1800 Frederiksberg Mandag-fredag 10-17.30, lørdag 10-14 Du kan også bestille på vores hjemmeside

www.dramashop.dk 28

Forår 2011

Efterhånden som han er blevet afklaret med, at han er nødt til at forlade Kirken, er han blevet mere åbenmundet i debatter om homoseksuelle og religion. Ifølge Bo dømmer mange religiøse mennesker både synden og synderen. Men Gud bekymrer sig efter sigende kun om vores ugerninger, så måske skulle kirken gøre det samme. »Der bliver prædiket om en åbenhed, som ikke praktiseres. Man vil aldrig få Kirken til at acceptere det, homoseksuelle gør, men det vil lette et rigtigt stort tryk, hvis man var mindre berøringsangst,« siger han. En livsstil Mormonkirken har et stærkt sammenhold, og Bo har fortsat svært ved at forlige sig med tanken om, at alle venskaberne kan blegne. »Jeg tænker på, om jeg kan finde en lige så

Homoseksualitet (Se Kyskhed) Fra mormon.dk ved søgning på ”homoseksualitet”.

stor social omgangskreds i det, alle homoseksuelle kalder miljøet,« siger Bo med henvisning til, at mormonsamfundet tæller 13 millioner medlemmer. Cirka 5.500 bor i Danmark, og at være mormon føles som at have en meget stor familie, hvor man ser hinanden meget ofte og har det godt sammen. Bo frygter, at både nære og mere perifere venner vil føle sig forrådt, hvis de finder ud af, at han er bøsse. »Jeg kan ikke forudse, hvordan folk ville reagere, hvis jeg fortalte dem det. Så jeg bliver nødt til at have i baghovedet, at jeg skal være stærk i mit nye jeg, fordi mine venner kan vende sig 180 grader,« forklarer han. Mormoner drikker ikke alkohol. Men hvis de gjorde, så var der måske nogen i menigheden, der havde væddet en kasse øl om Bos seksualitet. »Hvis jeg sprang ud ville nogle af dem nok sige: Så fik jeg ret alligevel,« siger han med et stort smil, som hurtigt stivner. »Men andre har taget mit parti og sagt, at Bo i hvert fald ikke er homoseksuel. De ville nok blive dybt skuffede og kede af det.« Hvis eller når, det bliver kendt i menigheden, at Bo både drikker og går med drenge, kan han ikke forblive medlem. Kirken vil kræve, at han holder op med at ”praktisere”, og det er han ikke længere villig til. Så foretrækker han at finde et nyt sted, hvor han kan udøve sin tro. Af hensyn til situationen er Bo et opdigtet navn. PROUD! Magazine kender Bos sande identitet.

Den anden side af sagen Oversat fra LDS.org ”... vi elsker dem som børn af Gud. De har måske visse ”tilbøjeligheder”, der er stærke og svære at kontrollere [...] Hvis de ikke handler på disse lyster, kan de fortsætte som alle andre medlemmer af Kirken. Hvis de bryder reglen om kyskhed og Kirkens moral, vil de blive disciplineret, ligesom alle andre.” ”Vi vil hjælpe disse mennesker, give dem styrke og hjælpe dem med deres problemer. Men vi kan ikke se passivt til hvis de giver sig af med umoralsk adfærd, hvis de forsøger at opretholde, forsvare og leve i såkaldte partnerskab med én af samme køn.”

PROUD.DK

TEMA ! Religion

OM THANH Buddhist 27 år Født i Vietnam, opvokset i Odense, bor i København Læser forsikringsmatematik på KU Er vokset op med buddhistiske og konfucianistiske værdier, som i hendes familie vil sige at give andre det, man selv håber at modtage

Hensynet til forfædrenes ære er for Thanh Le Ngúyen lige så vigtigt som buddhismen. Heldigvis for hende tager de også hensyn den anden vej. Da Thanh var 18 år, blev den første mandlige bejler afvist af hendes mor, som godt kunne fornemme, at drenge ikke lige var sagen for datteren. Her står Thanh med forældrenes eget bryllupsfoto fra den dag, de blev tvangsgift i Vietnam.

Forår 2011

Jeg skal følge mit hjerte Hele livet har Thanh fået at vide, at hun skal gøre det, hun selv føler er rigtigt for hende. Forældrene er ligeglade med, om hun er homo eller hetero. Men danske lesbiske har til gengæld haft det svært med hendes ubekymrede buddhistiske livssyn. Af Dea Daily Foto: Anne Lee

En sjælden gang imellem spiller hun ukulele. Lidt oftere står hun på skateboard. Hun bruger meget tid på Københavns Universitet, hvor hun læser forsikringsmatematik. Hun er hele tiden buddhist. Og lesbisk. Det kan alt sammen forenes, fortæller Thanh Le Ngúyen: »Min tro og mine forældres måde at være på har gjort det meget nemt for mig at springe ud. De accepterede det og sagde: Nå ja, vi har jo lært dig at gøre det, du selv føler er rigtigt. Så kan vi ikke fornægte, at du er lebbe.« Som stort set alle de vietnamesiske flygtninge, der kom til Danmark i 1980erne, havnede Thanhs familie i Odense. Her er forældrene fortsat en del af et vietnamesisk miljø, hvor cirka en tredjedel er buddhister og resten kristne. Gør familien ære Hjemme hos Thanh har man altid taget afslappet på buddhismens fysiske ritualer. De besøger ikke templet i Odense og beder kun sjældent. »Det var kun når min bror eller jeg skulle til eksamen. Så tændte min mor røgelsespinde, fordi det gerne måtte gå godt,« fortæller Thanh. Hun har ikke selv bedt, siden hun flyttede hjemmefra i 2004 for at læse i København. »Et eller andet sted tror jeg på Gud, og alligevel gør jeg ikke. Men jeg er også et mix af to verdener,« forklarer hun. De to verdener er faderens buddhisme og moderens konfucianisme. Det sidste drejer sig om familiens forfædre og at gøre dem og deres

PROUD.DK

TEMA ! Religion

”

Du får karmaen

tilbage på samme måde, som du selv har givet den. Det tænker jeg også lidt på, når jeg kommer til at pifte en

ekskærestes cykel! Jeg tror, at det er en blanding af dansk kultur og buddhisme, der gør mig til den jeg er“

ry ære. Både dét og buddhismens lære om at behandle andre, som man selv vil behandles sidder dybt i hende. »Du får karmaen tilbage på samme måde, som du selv har givet den. Det tænker jeg også lidt på, når jeg kommer til at pifte en ekskærestes cykel! Jeg tror, at det er en blanding af dansk kultur og buddhisme, der gør mig til den jeg er,« siger 27-årige Thanh. Hendes udspring overfor forældrene og storebroderen var ret smertefrit og kom stille og roligt med årene. »Min mor undrede sig over, hvorfor jeg aldrig havde fyre med hjem. Det var altid piger.« En aften, da hun var 18 år og kom hjem fra en fest, talte hun med sin far i køkkenet og satte ord på situationen. »Jeg er fars pige, og mine forældre var meget strikse med, at jeg skulle være hjemme klokken 22 hver aften. Så jeg gik aaaaltid hjem klokken 22, også selvom jeg var til fest,« fortæller Thanh og griner lidt af sin velopdragenhed. »Så en aften fortalte jeg min far, at jeg var til piger. Og han sagde bare: Ej, og så har jeg gået og været bekymret for, at du skulle blive gravid i alle disse år!« Thanh kan ikke lade være med at fnise: »Nej, det tror jeg sgu ikke lige, jeg gør.« Du er simpel Fra tid til anden oplever Thanh, at hun er anderledes end de fleste i sin omgangskreds, ikke mindst de lesbiske: »Faktisk alle de piger, jeg har været sammen med, har sagt at jeg er meget simpel. For simpel i forhold til den måde, de ser livet på.«

Forår 2011

Hun bekymrer sig generelt ikke så meget og prøver at leve livet frit. Det er en bærende del af buddhismen. I øvrigt kan Thanh ikke se, at livet i Danmark er SÅ uretfærdigt og hårdt, som mange gør det til. »Min ekskæreste sagde engang til mig, at mit liv var alt for nemt. At jeg virkede så ligeglad med tingene. Og det er jeg ikke! Jeg har bare lært, at når tingene går skidt, så må man bare vente, til det går godt igen,« siger en storsmilende Thanh og uddyber overfor det mystificerede, vestlige journalistfjæs: »På et tidspunkt vil der altid komme nye ting ind i dit liv, som du kan arbejde med og udvikle dig igennem. Det har jeg altid lært.« Led mand i et tidligere liv Thanh tænker ikke så meget over det til hverdag, men de buddhistiske principper har præget hende grundlæggende. »Jeg har lært at leve efter, hvad jeg selv føler. Og så skal man finde balancen i, hvad der er rigtigt og forkert. Men der er mange følelser og fristelser. Nogen rigtig Buddha bliver jeg nok aldrig!« konstaterer Thanh. Men hun tror på reinkarnation. Har hun mon så været lesbisk i sine tidligere liv også? »Altså … hvis du spørger, om jeg vil gøre det igen, så vil jeg sige, at det da ikke er det værste. Men jeg tror nærmere, at jeg er blevet reinkarneret som lesbisk nu, fordi jeg har været en mega led mand i et tidligere liv og skal straffes for det, haha!« Familien Ngúyens homotolerance ligger nu ikke i religionen alene. Thanh kan sagtens forestille sig, at hendes seksualitet havde været problematisk i andre buddhistiske hjem. »Det har meget at gøre med den måde, mine forældre er på. Mange af de andre vietnamesiske familier er mere konservative,« siger Thanh, og hun flyttede blandt andet væk fra Odense for at give sine forældre lidt fred. Fra det vietnamesiske miljø. »Det er ret lukket - lidt ligesom det lesbiske miljø, faktisk! Min far og mor accepterede min seksualitet, og så kunne jeg være ligeglad med de andre. Men jeg ville ikke have, at mine forældre skulle høre på, at de har opdraget mig dårligt, og at det er derfor, jeg er blevet lesbisk. For sådan tænker mange vietnamesere.«

Se Thanh svare på spørgsmålet: Hvordan var det at springe ud som lesbisk i et buddhistisk hjem?

Bare du ikke bliver ensom Thanhs mor er helt på det rene med, at datteren er lesbisk. Hun har kun én bekymring på hendes vegne. »Hun er bange for, at jeg bliver ensom. Det er længe siden, jeg sidst har haft én med hjem, så nu tænker hun, at jeg er virkelig alene,« siger Thanh og kan ikke lade være med at smile. Den vietnamesiske tradition er, at unge mænd beder en kvindes forældre om hendes hånd. Det var der én der gjorde, da Thanh var 18 og stadig boede hjemme. »Det var én af min storebrors venner, der spurgte min mor, om han måtte gifte sig med mig. Av av!« fortæller Thanh og bider tænderne hårdt sammen over genoplevelsen af den akavede situation. »Jeg tror, hun havde fornemmet, at jeg var lidt anderledes. Min mor sagde i hvert fald nej til ham. Hun brugte den bedste undskyldning, som jeg stadig elsker hende for: Det er en dårlig idé. Thanh har brug for en uddannelse, og du er ikke klog nok til hende,« genfortæller en grinende Thanh.

Vietnameseren er naturligt nok taknemmelig for, at hun ikke blev bortgiftet som teenager. Men hun forstår det godt, for forældrenes ægteskab er faktisk resultatet af en aftale mellem to familier. »Min mor blev tvangsgift med min far, da hun var 18. Hun har aldrig fået lov til at opleve den frie kærlighed, og hun har tit sagt, at hun håbede min bror og jeg fik lov til at opleve det,« siger Thanh.

Den anden side af sagen Hans Hellighed den 14. Dalai Lama fra bogen Råd fra Hjertet, 2003 ”Hvis de ikke er religiøs og ønsker at have et seksuelt forhold med én af samme køn i fuld enighed, uden nogen form for vold eller misbrug, og hvis de finder en ikke-voldelig tilfredsstillelse derved, kan jeg ikke se, at der er noget at indvende imod det.” Ved et pressemøde i San Francisco forklarede han til San Francisco Chronicle i 1997. ”Vi må skelne mellem troende og ikke-troende. Ud fra et buddhistisk synspunkt er mand-til-mand og kvinde-til-kvinde generelt seksuelt utilladeligt. Selv med ens egen kone, er dét at benytte munden eller andre huller ved samleje utilladeligt. At bruge hånden; dette er også utilladeligt.”

PROUD.DK

TEMA ! Religion

Min store, beskidte hemmelighed Det tog Jonas mange år, depression og selvmordsforsøg at forene sin kristne tro og dermed forestillingen om det ideelle liv med realiteternes verden. Men han er bøsse, og i dag har han ikke tænkt sig at leve i ensomhed og cølibat. Af Dea Daily Foto: Adam Ryager Høj

Han gik i søndagsskole som helt lille. Siden hed det juniorklub og Indre Missions Ungdom. Der blev og bliver stadig bedt bordbøn før alle aftensmåltider hjemme hos Jonas Lauridsen i Hvide Sande, og alkohol drikker man med måde. Han finder råd i Bibelen og hos Gud, og Jonas gør i det hele taget hvad han kan for at være en god kristen. Men han er bøsse. En ulækker synder, syntes han selv i mange år. »Jeg troede, at hvis jeg levede min seksualitet ud, så ville jeg ryge i helvede. Det drejede sig ikke bare om en familie, der ville rynke på næsen; det ville få evighedsbetydning,« fortæller Jonas Lauridsen. Han er i dag 28 år og bor hjemme hos sin far i Hvide Sande på den jyske vestkyst. Det er et hyggeligt, men midlertidigt, afbræk fra Aarhus, som han snart flytter tilbage til. Han holder af sin barndomsby,

men den er ikke optimal at leve i som åbent homoseksuel: »Jeg havde troet, at det ville være værre, og jeg har ikke oplevet noget dårligt. Men det jeg mangler er forståelse og opbakning. Holdningen er, at det er forkert at… leve det ud. Folk spørger aldrig, om jeg har fået en kæreste, eller hvorfor jeg IKKE har. Min opfattelse er, at jo mindre vi kan tale om det, jo bedre er det,« siger Jonas. Forholdet til de nærmeste venner og familien er heldigvis anderledes: »Derhjemme kan vi godt tale om det, og jeg ved også, at en kæreste ville være velkommen.« Gud er bare kreativ Sådan har det desværre ikke altid været. Især sin far har Jonas taget mange svære samtaler med, for de læser Bibelen for-

skelligt når det gælder homoseksualitet. »Da jeg sprang ud, blev han ikke glad. Det stred imod Bibelens ord og var vejen væk fra Gud. Han sagde, at hvis jeg valgte at leve det ud, var det en bevidst synd. Og den er der ikke tilgivelse for. Nu er han blevet modereret i den udtalelse.« Både Jonas selv og hans far har gennemgået en årelang proces, hvor de har revurderet begrebet synd. Ét er tro på et abstrakt plan, men når synderen sover i værelset ved siden af, hvad stiller man så op? »Han mener ikke, at selve akten eller handlingen er en enkeltbillet til underetagen. Men nærmere, at det er en farlig vej at begive sig ud på. Jeg tror, at han har været rigtig bange for, hvor det ville lede mig hen,« fortæller Jonas med et alvorligt udtryk, der glider over i et smil; »det sjove er jo bare, at den vej han ønskede jeg

De fleste bøsser behøver kun at springe ud én gang. Jonas gjorde det af to omgange.

Se Jonas svare på spørgsmålet: Hvordan påvirker din tro dit liv som homo?

Forår 2011

Først bekendte han regnbuekulør, men var indstillet på at gå i cølibat. Flere år og en tur på psykiatrisk afdeling senere meldte han ud i det Indre Missionske miljø, at meningen med hans liv ikke er at leve alene.

OM JONAS Kristen 28 år Bor i Hvide Sande Diakonpædagog Er født og opvokset i et Indre Missionsk hjem med bordbøn, søndagsskole og nul sex før ægteskabet.

skulle være på med garanti ville føre mig væk fra Gud. Men det kan han ikke forstå.« Jonas er nået frem til den konklusion, at hvis hans homoseksualitet er ukristelig, så skal Gud nok fortælle ham det. Og indtil da er homoseksuelle bare en brik i et broget puslespil. »Jeg ser det som en del af Guds fantastiske skaberværk. Han er vanvittigt kreativ!« Fortrængte tankerne om drenge Jonas har altid været glad for de meget centrale kristne værdier igennem sin opvækst. Han har troet på Gud lige så længe, han kan huske. Og han har følt sig anderledes lige så længe. »Jeg har altid været tiltrukket af drengene. Da jeg var barn, var det ikke noget seksuelt, men da jeg kom i puberteten, begyndte jeg at få tanker, som var helt forkerte. Det var ikke godt, så jeg puttede dem i en kasse og fortrængte det,« forklarer Jonas. fortsættes på næste side

PROUD.DK

TEMA ! Religion

Men stik imod Jonas’ forventning var broderen hverken vred eller fordømmende. Han var overrasket, men viste stor forståelse og var mest af alt ked af, at Jonas havde båret på sin hemmelighed helt alene. »Han og hans kone kunne godt se, at jeg i perioden op til ikke havde haft det særlig godt. Jeg havde trukket mig ind i mig selv, og de kunne se, hvad den her hemmelighed havde gjort ved mig. Det gav mig mod til at sige det til resten af familien og de nære venner.«

Det lykkedes indtil han blev omkring 14 år. Han trodsede dagdrømmene om de andre drenge og havde i stedet mange pigekærester i skolen. Det var sjovt, og pigerne var søde og gode at snakke med. På grund af sin religion behøvede Jonas aldrig at forholde sig til om han havde lyst til - eller ligefrem forventedes - at gå i seng med pigerne. Det var et trygt vacuum midt i den store forvirring: »I Indre Mission ved man, hvad man skal mene om mange ting, og hvad der bliver forventet. Så på mange måder er det rigtig nemt, hvis man kan indordne sig.« Det kunne Jonas bare ikke. Da han var 20 år gik den ikke mere, han havde det skidt og forsøgte at begå selvmord flere gange. En dag så han tilfældigt et kærestepar i bussen: »Og jeg tænkte bare, at jeg meget hellere ville være kærester med ham end med hende, hvis jeg skulle vælge. Så lige der i bussen gik erkendelsen op for mig.« Homo = cølibat Men det absolut værst tænkelige, Jonas kunne forestille sig, var at hans far og to brødre skulle finde ud af, at han var bøsse. Alligevel brød han sammen en aften hjemme hos sin storebror. »Det var SÅ skamfuldt. Jeg var frastødt af mig selv og mine tanker. Det var virkelig min store, beskidte hemmelighed,« genfortæller Jonas.

Forår 2011

KRISTEN OG HOMO

Fra den ene dag til den anden var Jonas helt åben om sin seksualitet i det Indremissionske miljø. Det var overskueligt, fordi han samtidig meldte ud, at han havde tænkt sig at efterleve de gældende moralbegreber. »Min holdning var, at jeg ville leve alene og i cølibat. Så var der håb, så ville jeg ikke gå fortabt og ryge i helvede. Det gik også fint i en lang periode,« siger Jonas.

Medlemmerne mødes til forskellige arrangementer og opmuntrer og støtter hinanden i at leve lykkeligt med både tro og seksualitet.

Men ensomheden og visheden om at den ville fortsætte resten af hans liv, voksede indeni ham. »Det var dybt deprimerende, at jeg aldrig skulle blive gift og få børn. Jeg har et gammeldags billede af, hvad et ægteskab er, og det er dét, jeg ønsker mig. Jeg vil vågne op sammen med én om morgenen og dele sorger og glæder. Det drænede mig at vide, at det aldrig ville ske.«

er et netværk for kristne homoseksuelle samt biseksuelle og transseksuelle.

Læs mere på kristenoghomo.dk

Som månederne og årene gik fik Jonas det dårligere og dårligere. Han gik imod sine egne drømme - og Gud ønsker heller ikke, at mennesker skal være alene, fortæller Jonas. »Det var nedbrydende. Jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne give slip, at det var et alt for stort ønske. Men jeg vidste, at det ikke kunne forenes, og at jeg ville være nødt til at vælge min tro helt fra. Det var jeg ikke klar til, så jeg måtte affinde mig med situationen.« Blødende selvhad Dilemmaet førte Jonas ud i en depression, hvor han skar i sig selv hver dag.

”

»Det skulle først være efter aftensmaden, fordi jeg så kunne gå og se frem til det. Det lyder fuldstændigt vanvittigt i dag, når jeg bare sidder og siger det, men jeg glædede mig til det.« Han vidste godt med sin forstand, at den var helt gal, og at han ikke var rask. Han prøvede at lade kniven ligge, men smerteudløsningen var blevet et sygeligt behov og en tvangstanke. Det stod på i to måneder, indtil han selv gik til lægen. Forventningen var at »få nogle piller for at få det bedre«, men lægen indskrev ham på psykiatrisk afdeling i Herning. Da taxaen hentede Jonas hjemme i Hvide Sande, gik den barske sandhed op for faderen. »Jeg kunne ikke finde på noget at sige, så han fik det at vide, som det var. Og jeg kunne bare se angsten og bedrøvelsen og chokket i hans ansigt. Jeg har aldrig set ham reagere på den måde hverken før eller siden, han havde slet ikke set det komme. Det var meget synd for ham, men jeg havde kun overskud til at tænke på mig selv. Det lyder egoistisk, men sådan er det at være deprimeret.« forklarer Jonas.

Hold dig til dem,

der søger

sandheden og

flygt fra dem,

der har fundet den.“ - Jonas’ yndlingscitat

Læste Bibelen med egne øjne Han blev udskrevet efter halvanden måned. Personalet havde jokket godt og grundigt rundt i hans ømme punkt: Enten forener du din tro og din seksualitet, eller også vil du have det elendigt resten af livet. Først blev han vred, men så begyndte han at nærlæse de skriftsteder i Bibelen, som kan tolkes homofjendsk. »Dem jeg kender, som læser Bibelen på græsk og hebræisk, siger at der ofte bliver henvist til incest, ikke homoseksualitet. At det er dét, man skal tage afstand fra.« sider vestjyden. Det blev hans mulighed for at lægge selvhadet på hylden. Da var han 23 år og sprang ud for anden gang: »Jeg sagde til folk, at min tro og min seksualitet godt kunne forenes. Jeg tror godt, at jeg kan have en kæreste uden at komme i helvede. Den var lidt sværere for omverdenen at sluge.« Nu er han kommet frem til, at Gud vil have ham til at leve sit liv fuldt ud i stedet for at hellige det andres forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert. »Jeg sagde til Gud, at han måtte tage over og vise mig, hvilken vej jeg skulle gå. Hvis det ER forkert, og hvis det er hans plan, at jeg skal leve i cølibat, så må han lade mig det vide.« Jonas har endnu ikke fået et tegn fra oven om, at han gør noget forkert ved at følge sine lyster. Og alternativet er værre. »Hvis jeg lever det liv, der bliver forventet af mig i Indre Mission, så skal jeg leve alene og i cølibat resten af mit liv. Men når jeg

PROUD.DK

TEMA ! Religion

en dag dør og står foran Gud, vil han spørge: Hvorfor i alverden har du spildt dit liv? Jeg er overbevist om, at det er sådan det forholder sig,« forklarer Jonas. Kæresten skal være religiøs I dag trives han fint som kristen og homo. Det sker dog, at han får ærgerlige mails fra mænd på Boyfriend.dk, som kalder ham en hykler og ikke kan forstå, at han både bekender sig til kristen dydighed og homoseksuel flamboyance. Den intolerance er én af årsagerne til, at han på forhånd har opgivet at finde en ikke-religiøs kæreste. »Jeg vil gerne have en kæreste, som forstår betydningen af min tro. Der skal være en lyst til at tage med mig i kirke og læse og bede sammen. Ikke fordi, jeg tror man kommer i Helvede, hvis man har en ikke-kristen kæreste, men fordi det betyder for meget for mig til, at jeg vil gå med det selv,« forklarer Jonas. Det er dog lettere sagt end gjort, og offensiv dating og scoreture i byen er ikke noget, han gør så meget i. I begyndelsen skulle den unge mand fra Vesterhavet lige vænne sig til homomiljøet: »De første gange jeg var på Pan, var jeg forarget. Der var én, der tog mig på røven og en anden, der lagde hånden ned i mit skridt. Det blev jeg vred over, den slags spørger man om først. Det var alt for brat og for tæt på!« I Hvide Sande er sex noget man praktiserer (hvis man er gift), ikke noget man taler om. Derfor deler Jonas kun det emne med nogle få venner. I det hele taget holder han sig lidt på afstand af de Indremissionske kredse i hjembyen nu. »Jeg er velkommen, men det er på trods. Jeg har ikke lyst til at sidde i en forsamling, hvor alle dybest set mener, at jeg lever forkert. Men jeg kan til enhver tid retfærdiggøre den måde jeg lever på overfor Gud, og det er det vigtigste. Så må folk tænke hvad de vil.«

TIP!

Særligt Immanuelskirken i Aarhus er meget homovenlig. immanuelaros.dk

Forår 2011

Den anden side af sagen Jens Ole Christensen Generalsekretær i Luthersk Mission Fra debatindlægget ”Derfor anbefaler jeg ikke kirkelig vielse af homoseskuelle”: ”Når de undervisende bibelske tekster skal beskrive ægteskab, gøres det entydigt som et livslangt forhold mellem én mand og én kvinde. Det gælder både skabelsesberetningen og Jesu undervisning: ”Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru og de to bliver ét kød” Første Mosebog 2,24 og Matthæusevangeliet 19,5)

Hvis der ikke havde været et eneste negativt udsagn i de bibelske skrifter om homoseksuel praksis, så havde selve denne grundbestemmelse af ægteskab gjort homoseksuelt partnerskab til en yderst problematisk størrelse.” [...] ”Når de undervisende bibelske tekster omtaler homoseksuel praksis, gøres det entydigt negativt: som synd [...] Dette er for så vidt logisk nok, for synd i bibelsk tænkning er afvigelse fra skabelsen. Synd er ikke bare umoral, men et brud på Guds skabervilje, som afskærer vores vej til Gud.”

HVAD STÅR DER SÅ I BIBELEN? Af Okke Breckling Jensen, teolog

Emnet er spændende, men ikke særligt let. Der findes ikke en entydig udlægning af Bibelen, som alle kan sige god for. Er Bibelen, det vil sige hvert eneste ord, ment lige præcis sådan, som det står skrevet? Eller kan Bibelen anses for at være tidsbundet og dermed tilladt at fortolke? Det er for eksempel almindeligt kendt i dag, at Jorden ikke er en skive med søjler, der støtter Himlen og holder den oppe. Men Bibelen har en helt anderledes opfattelse (Job 38,6).

I Det Gamle Testamente er det to steder i Tredje Mosebog: Kapitel 18, 22

Du maa ikke have samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde. Det er en vederstyggelighed. Kapitel 20, 13

Hvis en mand har samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde, har de begge to begaaet en vederstyggelighed. / De skal lide doden. De har selv / skylden for deres dod.

Alligevel mener jeg, at Bibelen er Guds ord til mennesket. Men til mennesket i dets egen tid, nedskrevet af menneskene i deres tidsbestemte situation. Det er derfor nødvendigt at forstå de lærdes baggrund og tidsalder, hvis man vil forstå de bibelske tekster. Der findes kun få steder i Bibelen, som vedrører homoseksualitet.

Begge skriftsteder er taget ud af en sammenhæng, hvor Bibelen behandler kultiske og etiske regler. Baggrunden for reglerne er, at israelitterne slog sig ned i det forjættede land Kanaan - senere kaldt Palæstina. Folket Israel var helligt, ligesom dets gud, Jahve. Men Kanaan var jo ikke HELT tomt, der boede mennesker med deres egen tro. Troen på Baal. Men under ingen omstændigheder måtte israelitterne, Det Udvalgte Folk, blande sig med kanaanitterne, især ikke religiøst. Det var strengt forbudt at dyrke afguderne. fortsættes på næste side

PROUD.DK

TEMA ! Religion

I Det Gamle Testamente er israelitternes syn på homoseksualitet tæt forbundet med den forbudte tempelprostitution, som var skik hos kanaanitterne. Det betød en trussel mod Israels religiøse praksis. Der var faktisk en hel del moralske og etiske regler, som udløste dødsstraf, hvis de blev overtrådt. Blandt andre de to nævnte om mandlige homoseksuelle. Det samme gælder iøvrigt ægteskabsbrud og heteroseksuelt samleje med en menstruerende kvinde. Der findes også to beretninger i henholdsvis Første Mosebog kapitel 19 og Dommerbogen kapitel 19. Her er emnet nu ikke homoseksualitet, men overtrædelse af gæstfrihed, vold mod mennesker og voldtægt. Det er disse gerninger, der gør menneskene skyldige. I Det Nye Testamente findes der tre steder, som omtaler homoseksualitet: Romerbrevet 1,26-27; Første Korinterbrev 6, 9-10 og Første Timoteusbrev 1, 9-10. De sidstnævnte kan vi se bort fra i denne sammenhæng, for de stiller homoseksualitet på niveau med blandt andet druk og griskhed. Homoseksualitet som en væsentlig og afgørende del af personen bliver ikke taget i betragtning.

Paulus skelner mellem, hvad han opfatter som naturlig heteroseksualitet og den naturstridige homoseksualitet. Men naturen som begreb er ikke entydig for ham - han mener også, at det er naturligt for mænd at have håret kortklippet. Selvom der er en sammenhæng mellem seksualitet og menneskelig forplantning, er det ikke ensbetydende med, at seksualitet kun skal dreje sig om at avle børn. Paulus skildrer homoseksualitet som synd, fordi han mener, at mennesker, som praktiserer homoseksualitet, gør det selvom de ved, at det er forkert, og at de skulle vende tilbage til deres egentlige, naturlige heteroseksuelle bestemmelse. Men det er ikke sandt set med nutidige øjne, fordi det homoseksuelle menneske IKKE handler imod sin natur, men netop i overensstemmelse med sin homoseksuelle natur. Det Gamle Testamente indeholder en del regler og forbud, der oprindeligt skulle sikre Israels hellighed. Men i dag ser vi anderledes på hellighed. Man må også spørge sig selv om, hvorfor Bibelen kun omtaler mandlig homoseksualitet og ikke kvindelig. Med den viden, vi mennesker har i dag, kan vi ikke se på homoseksualitet som en unaturlig perversion, der bør forbydes eller helbredes. Det mærkelige er, at mange kristne henviser til Bibelen, når de afviser homoseksualitet. Men på den anden side går de ikke kategorisk ind for alle forbud og regler, der findes den. Hvorfor er nogle regler vigtige, mens andre ikke er? Ethvert kristent menneske har sit eget forhold til Bibelen. Personligt mener jeg, at mennesket ikke bør reduceres til dets seksualitet, men at det handler om respekten overfor hinanden. Eller som det står skrevet i Første Johannesbrev:

Gud er kaerlighed, og den, der bliver i kaerligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. Romerbrevet 1, 26-27

Derfor prisgav Gud dem til vanaerende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligesaa opgav maendene den naturlige omgang med kvinden og optaendtes af deres begaer / efter hinanden; maend levede skamlost med maend og paadrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente. 40

Forår 2011

Der er dét, det handler om.

musikhuset aarhus LIVEONSTAGE “Forsanger James McDermotts højtflyvende croon kalder på Ferry, Bowie og Mael, mens bandet med en ciseleret cembalo, turbulente celloer, klangfulde klaverer og fejende violiner fremtryller et dramatisk lydligt landskab med et drivende ekko af Weimar Republikken og la belle époque” (The Independent)

KØB DIN BILLET ON-LINE musikhusetaarhus.dk billetlugen.dk

koncert

THE IRREPRESSIBLES

TORSDAG 5. MAJ

“Hvis Antony & The Johnsons og Patrick Wolf fik et elskovsbarn med Vannessa Mae ville resultatet utvivlsomt være The Irrepressibles” (Polar! Magazine)

BILLETSALG 89404040 MUSIKHUSETAARHUS.DK MØD OS PÅ

PROUD.DK

KLUMMEN ! Religion

Da jeg sprang ud - som ateist Jeg har egentligt altid vidst det - at jeg var anderledes. Ikke var som de fleste. Alligevel gik der 25 år før jeg tog mig sammen og sprang ud af skabet - som ateist, that is. Af Lasse Berg Jeg har det bare ikke i mig, religion. Jeg har i mange år prøvet med kristendommen, men den fangede aldrig rigtigt. Da jeg var fem, insisterede jeg på at blive døbt, fordi min storesøster skulle døbes lige inden sin konfirmation, hvor den slags formalia skal være på plads. Jeg blev også selv konfirmeret, mest fordi at det blev alle de andre i klassen. Og dengang skulle man helst ikke afvige for meget - jeg havde i forvejen travlt nok med at fake den som hetero. Og så var der jo gaverne.

”

Men allerede dengang ulmede ateismen i mig, da jeg på den såkaldte præstelejr ulydigt proklamerede, at Jesus enten måtte være løgner eller godt tosset.

det er ikke ateismen der skal bevise, at Gud ikke findes - og indtil andet er bevist, kan jeg ikke tro på ham/hende/den. Sorry! Nej, kristendom var ikke lige mig. Man kunne også overveje at prøve islam, men den religion har vist ikke været så populær i Danmark de sidste 10 år, så hvorfor begynde op ad bakke. Så er der jødedommen, men jeg kan altså ikke helt abstrahere fra det der omskæringsritual. Jeg kunne selvfølgelig prøve kræfter med buddhismen eller hinduismen, men jeg magter ikke at leve hverken asketisk eller blive genfødt gang på gang. Én gang må være nok. Så, i september sidste år tog jeg konsekvensen af min tilsyneladende ugudelig-

Forår 2011

hed og meldte mig ud af folkekirken. Og det føltes fantastisk. Det var lidt som den gang, jeg sprang ud som bøsse. Mine forældre tog det okay. Men et eller andet sted ville jeg faktisk ønske, at jeg var religiøs. For hvor ville livet være lettere og langt mere bekvemt. Så behøvede jeg ikke at tage ansvar for mit eget liv, men kunne bare sige, at Gud havde bestemt det hele på forhånd. Og der var ingen grund til at anstrenge mig for at få det maksimale ud af livet, for jeg kunne bare prøve igen i det næste - eller vente på Himmerige, hvor alt er godt. Jeg behøvede heller ikke stille bøvlede, kritiske spørgsmål til min eksistens, til livet og tilværelsen sådan generelt, da alt allerede har en god forklaring, der bare skal forsvares. Easy peasy. Desuden viser videnskaben, at religiøse mennesker er lykkeligere og lever længere end ikke-troende. Ignorance is bliss, som man siger. Men sådan skulle det ikke være. I det religiøse vakuum der så opstod efter, at jeg sagde farvel og tak til Birthe Rønn og resten af Folkekirken, har jeg forsøgt at definere mig selv sådan rent trosmæssigt. Først flirtede jeg lidt med agnosticismen og dens forestilling om, at mennesket i bund og grund aldrig bliver i stand til at be- eller afkræfte Guds eksistens. Lidt á la Sokrates’ forsvarstale, hvor han bedyrede, at det eneste han vidste var, at han ikke vidste noget som helst. Det giver da mening. Men, påskeharen findes altså ikke bare fordi, vi ikke kan bevise, at den ikke findes, og sådan har jeg det også med guddomme. Det må være op til religionen at påvise Gud(er)s eksistens - det er ikke

ateismen der skal bevise, at Gud ikke findes - og indtil andet er bevist, kan jeg ikke tro på ham/hende/den. Sorry! Og netop det, at nogle bygger deres verdensopfattelse på noget, der ikke kan bevises, er ikke bare irrationelt, men også potentielt farligt. Hvem kan argumentere imod noget, der ikke kan bevises eller afkræftes? Jeg vil hellere sætte mit lod på noget, der kan påvises; som videnskab, der i modsætning til religion prøver at finde frem til sandheden i stedet for at forsvare den. Jeg er ikke ateist, fordi jeg er homoseksuel, men religion syner nok endnu mere grotesk, fordi jeg spiller for FC Regnbue. Det er på mange måder svært ikke at føle

sig en smule fremmedgjort af for eksempel vores statslige Folkekirke. Den er baseret på oldgamle skrifter, som forlanger dødsstraf til mænd der ligger med mænd (og man må heller ikke spise skaldyr? Gad vide hvad kristne så putter i deres rejecocktail). Nej, ellers tak. Bedre bliver det ikke, når etablerede dele af Folkekirken direkte fordømmer homoseksualitet, og at Folkekirken nægter at vie homoseksuelle på lige fod med heteroseksuelle. Det må de selvfølgelig gerne. Det er deres tro og tradition, men det bliver uden mig - ligesom det også burde være uden statens indblanding.

mere nutidige - værdier som næstekærlighed, ansvar, fred og så videre, men har religion patent på moral? Kan vi ikke behandle andre som vi selv gerne vil behandles uden at være religiøse? Jeg kan bedre forene min seksualitet med ateisme, som er fri for fordomme, diskrimination og fastlagte dogmer der fastslår, hvordan du bør leve - og med hvem. På trods af at religion virker som et yderst attraktivt tilbud, så er jeg egentligt godt tilfreds med at være ateist. Sådan som Gud skabte mig.

Folkekirken og andre former for overtro prædiker selvfølgelig også dejlige - og

PROUD.DK

STRIBEN ! Religion

Lone Philip &

For책r 2011

og religionernes flotte fyre

TEMA ! Religion

DANSEVENLIG HOMOFOBI Af Lasse Berg

Rastafarireligionen er ikke bare hellig hash og lange lokker. De umiddelbart fredelige rastaer har nemlig også et ekstremt bibelsk syn på homoseksuelle, der især kommer til udtryk gennem musikken.

RASTAFARI-SLANG Fassy Idiot, bruges ofte om bøsser Batty Røv Battyman/battybwoy Bøsse Boogaman Bøsse Chi chi man Bøsse Maama man Svækling, bøsse

”Jamaica, Jamaica, Jamaica - vi danser hele dagen på Jamaica,” klinger den glade børnesang et fjernt sted fra barndommen. Og der bliver danset på Jamaica, men nok ikke i den helt samme hyggelige, idylliske kontekst som utallige danske børn har sunget om. I 2006 gav TIME Magazine nemlig den caribiske østat Jamaica titlen som klodens mest homofobiske land efter en række overfald og mord på LGBTpersoner. En af forklaringerne på den kedelige statistik er religion, der spiller en afgørende rolle i det jamaicanske samfund. Her er Rastafari-religionen en af de mest kendte, på trods af at kun under én procent af den jamaicanske befolkning sværger til

den rød-gul-grønne trosretning. Rastafari, som nogle rastaer mere betragter som en bevægelse eller livsanskuelse end en religion, opstod i kølvandet på slaveriet og blev skabt i forbindelse med kroningen af den etiopiske kejser, Haile Selassie I, i 1930. Ifølge rastafarianerne er han selveste Gud. Målet er at vende tilbage til Afrika som Guds sande, overlegne folk, når Jamaica engang er frigjort. Mange af rastafari-bevægelsens overbevisninger - inklusiv homo-foragt - kommer fra det gamle testamente. Den udprægede homofobi på Jamaica og i rastafari-bevægelsen er i de seneste år kommet i internationalt fokus gennem fortsættes på næste side

Morbid og ukristelig diva Af Tine Kristensen

Anstrengende, avantgarde og meget der imellem er blevet sagt om Diamanda Galás’ kunstneriske, musiske optrædener. Den græsk/amerikanske performer brugte i hvert fald sine talenter til at sætte fokus på AIDS-problematikken i 1980erne. Især gik hun i flæsket på den katolske kirkes ligegyldighed overfor sygdommen. Blandt andet ved at afholde ”messe”, hvor hun bar en maske af blod og talte i tunger. Efter udgivelsen af albummet Masque of the Red Death i 1988 blev hendes egen bror smittet med HIV, og provokunstnerens indsats for sagen blev endnu vildere. Den dengang 33-årige Diamanda Galás fik for eksempel tatoveret ”We are All HIV+” på sine knoer. Musikken kan bedst beskrives som uneasy listening. Divaen forkaster i mange tilfælde alle gældende musikkonventioner i kunstens og den politiske aktivismes navn. En journalist fra den amerikanske pladeguide Trouser Press brugte ordene ”unnerving vocal terror” om musikken. Men hvis du skulle føle dig fristet til en lytter, kan du give den gas her

PROUD.DK

TEMA ! Religion

fortsat fra forrige side

reggae-musikken og i særlig grad den hårdere og mere danse-orienterede dancehall, der ligger meget langt fra førnævnte børnesang. Her synger verdenskendte rastafari-musikere som Buju Banton, Capleton og Sizzla om, hvordan man skal skyde bøsser - eller ”battyman” som det hedder på den jamaicanske patois-dialekt - i hovedet, skrælle huden af dem og brænde dem som gamle bildæk. En musikgenre, der af homo-rettighedsbevægelser er blevet døbt ”murder music”. »Det er en genre, der ret nøjagtigt afspejler Jamaica, hvor alle er opdraget strengt efter Bibelen,« fortæller journalist og erfaren reggae-DJ, Rasmus Poulsen. Han har i mange år har beskæftiget sig med problemstillingen, senest med dokumentaren Man Ooman om seksualitet og kønsroller på Jamaica. »Derfor kommer musikken til at vise et middelalderligt kønsrollemønster, og herunder en nultolerance over for homoseksualitet. Jamaica er et sygeligt voldeligt land og derfor er diskursen ultra-voldelig. Det er et farligt land at være homo i,« forklarer han. I Jamaica er homoseksualitet forbudt ved lov og kan straffes med op til 10

års fængsel. Det sammegælder analog oralsex, sex der ikke skaber reproduktion. »På Jamaica er medierne mere tilknappede, og man ser ikke folk kysse eller holde i hånd. Det er et meget konservativt samfund,« siger Rasmus Poulsen, der også peger på analfabetisme og udbredelse af AIDS som mulige årsager til den ekstreme homofobi. Folkelige protester og koncertaflysninger, blandt andet i Danmark, har gjort at reggae- og dancehall-musikerne har dæmpet bøssehadet i deres tekster, når de spiller uden for Jamaica . For karrierens skyld, siger Rasmus Poulsen. »Homofobien er blevet mindre eksplicit i musikken, men det betyder ikke nødvendigvis, at musikerne er mindre homofobiske end før.« På Jamaica danser de imidlertid videre til de homofobiske strofer. Blandt andre den ekstremt radikale rastafarigruppe Bobo Shanti underskrev i 2007 den såkaldte Reggae Compassionate Act, og lovede dermed at stoppe med at synge de homohadske sange. ”Battyman” bliver dog stadig skudt og brændt i vid udstrækning i deres tekster.

DIAGRAM. Følger for verdenssamfundet, hvis homoer bliver viet i Kirken

Guds vrede vil få solen til at brænde ud og henlægge planeten i evigt mørke. Familien som vi kender den går i opløsning, fordi alle bliver fristet til hor og perversion. Alle norma... heteroseksuelle mennesker bliver indfanget og tvunget til at høre Melodi Grand Prix herfra og ind i den pailletbesatte evighed. Homoseksuelle par bliver gift

DATASTREAM. HOMFILM MED RELIGIONSTWIST. EFTER UDGIVELSESÅR. * SEBASTIANE (1976) ROCK HAVEN (2007)

CARVAGGIO (1986) SAVE ME (2007)

FISH OUT OF WATER (2009)

Forår 2011

ORANGES ARE NOT THE ONLY FRIUIT (1989) FOR THE BIBLE TELLS ME SO (2007)

PRAYERS FOR BOBBY (2009)

PRIEST (1995)

GENDER ME (2008)

A JIHAD FOR LOVE (2009)

LILIES (1996) CAMP OUT(2008)

EYES WIDE OPEN (2009)

*Ja ja, vi har sikkert glemt din yndlingsfilm. Tør øjnene.

De første LGBTer havde mohawk og gik i kjole Mange år inden de gamle grækere begyndte at forherlige drengepilleri 500 år før Kristi fødsel, var der godt gang i den i Nordamerika. Her havde piger lov til at opføre sig som mænd og omvendt, uden at hverken mor, far, høvdingen eller nogen guder så skævt til det. Af Dea Daily

Niizh manidoowag er et gammelt begreb fra Chippewa-indianerne, som beskriver et menneske med ”både maskulin og feminin åndelighed”. På engelsk kaldes disse kønsfrigjorte for two-spirits. Betegnelsen findes og bruges fortsat om de indianerefterkommere, der ser kønsbegrebet meget mere frit og flydende, end vi hvide vesterlændinge traditionelt gør.

Two-spirits var højt respekterede, i nogle tilfælde ligefrem frygtede på grund af deres usædvanlige fremtoning og karisma. Derfor fik kønsbøjerne ofte ærefulde hverv som medicinmænd (m/k!), men led som andre heksedoktorer ofte døden, hvis de ikke formåede at redde høsten, en syg patient eller på anden måde udøvede den forventede magi.

Den livsstil, de tve-åndede havde indtil for cirka 100 år siden, har i virkeligheden mange paralleller til de flippede slut-60ere her i Danmark. Indianerne valgte deres tøj uafhængigt af, om det oprindeligt var tiltænkt mænd eller kvinder, og det samme gjaldt arbejdsfunktioner og social adfærd. Back in the days deltog two-spirits, som var født mænd, for eksempel i krig på vilkår med stammens andre mænd. Men de påtog sig også gerne at holde hus og lave mad.

Ifølge den amerikanske antropolog Brian Joseph Gilley var two-spirits en vigtig del af kulturen i de fleste indianerstammer. Faktisk har både mandlige og kvindelige gender bendere trivedes i mere end 130 stammer i Nordamerika, helt frem til vi som bekendt indvaderede kontinentet, mejede indianerne ned som udtjent kvæg og lærte de få overlevende at brænde deres egen whisky for at passificere dem.

Indianernes gender bendere havde også frit valg, når det gjaldt sex og kærlighed. Det afgørende var, at de levede i pagt med Moder Jord og i respekt for forfædrene. Two-spirits kan ikke sidestilles med transseksualitet, som vi kender det, for livsstilen involverede ingen komplicerede operationer eller nødvendigvis et ønske om at have en anden krop. I realiteten har mange twospirited formentlig været mennesker, vi i dag ville klassificere som bøsser, lesbiske, biseksuelle eller queer.

EL MAR (2000)

Two-spirits var og er placeret i en kasse ligesom mænd og kvinder. Men kassen hos naturfolkene i Nordamerika er muligvis én af menneskehedens største, og de havde derfor stor frihed til at leve som den, de inderst inde var. Desværre er det liberale syn på kønsroller udrydningstruet, fordi indianernes efterkommere uundgåeligt har adopteret flere af de hvide menneskers værdier - herunder homo- og transfobi.

BE - SKITNE, SYNDIGE MEG (2001)

BE LIKE OTHERS (2008) ELENA UNDONE (2010)

Nordamerikanske indianere havde en blomstrende queerkultur længe før vi i Danmark var frigjorte nok til at give kvinder stemmeret. Desværre lever two-spirited indianere en truet tilværelse i dag. I 2001 blev 16-årige Fred Martinez myrdet på grund af sin feminine natur i Colorado, USA.

TWO SPIRITS (2009) CHILDREN OF GOD (2010)

LATTER DAYS (2003)

Se traileren til filmen Two Spirits om mordet på Fred Martinez

DANGEROUS LIVING (2003)

CONSPIRACY OF SILENCE (2009) RELEASE (2010)

GOD & GAYS (2006)

OUT IN THE SILENCE (2009)

Alle filmene kan købes eller bestilles hjem via proud.dk

PROUD.DK

ANNELYSEN ! Religion

Ekshomo af ANNELYSEN. ”En ekslebbe, en bøsse på homoafvænning og en kristen går ind i en kirke” er ikke kun begyndelsen på en tåbelig hjemmelavet joke. I hvert fald ikke hvis det står til en gruppe kristne, der mener, at homoseksualitet er en lidelse, man kan blive kureret for. Jeg er ikke overbevist … Af Anne O’Manne

Jeg var i gang med at lave synkronpiruetter på dansegulvet med min veninde Julia, da vores vilde grimdans blev forstyrret af en langsom sang med masser af ord som love og hurt Vi gik i gang med vores egen version af en slowdance, som nok i virkeligheden var et vuggende knus. Og på et tidspunkt hviskede Julia i mit øre: »Hvis du dog bare kunne blive lesbisk.« Det kunne jeg ikke bare. Det vidste Julia godt. For jeg er heteroseksuel, og på det tidspunkt levede jeg i et heteroseksuelt forhold. Selvom de fleste af mine venner var homoseksuelle, og selvom det meste af mit festliv foregik til rytmerne fra Communards og Pet Shop Boys, var der aldrig nogen, der forventede, at jeg pludselig skiftede seksualitet. Men med homoseksuelle er det en anden historie… Er du lebbe? Er du sikker? Prølliåhørher, har du nogensinde været sammen med en mand? Nej? Hvordan kan du så vide, du ikke kan lide det? Ja, hov. Det havde jeg da ikke lige tænkt på. Nå, frem med slamberten, mester! Jeg har noget pik, jeg skal have indhentet. Tak fordi, du gjorde mig opmærksom på det. Hvis det fungerede på den måde, ville det forudsætte, at hetero er noget, man bliver født som. Mens homo er noget, man vælger at blive senere i livet. fortsættes på næste side

Forår 2011

Guds vilje

PROUD.DK

ANNELYSEN ! Religion

Og hvis det er noget, man selv har valgt (fordi man bare drømmer om et fordomsramt liv?), kan det vel også laves om igen? For mange år siden hørte jeg om en århusiansk præst, der tilbød at omvende homoseksuelle. Jeg tænkte, at det vrøvl ville der virkelig (og heldigvis) ikke være nogen, der hoppede på.

Annes 10 bud til kristne homoomvendere: 1

Stik pegefingeren indad og se, hvad du kan gøre for at blive et mere rummeligt menneske.

Du må ikke stille dig i vejen for ægte kærlighed. Heller ikke selvom kærligheden involverer to mænd i pailletgamacher.

Tag et kursus i medmenneskelig respekt og accept hos nogle af de kristne, som rent faktisk praktiserer den slags.

Skriv ”I am what I am, I am my own special creation” 100 gange på tavlen.

Hvis seksualitet virkelig kan styres, må du bevise det ved at blive omvendt til homoseksuel og leve sådan i mindst en uge (servicemeddelelse til kvinderne: Hvis hende den kronragede inviterer dig med hjem til noget ”scissor sisters”, handler det ikke nødvendigvis om en mand, der er glad for at synge i falset).

Jeg kan godt se, hvad de mener. Men hvis jeg tager udgangspunkt i mig selv, har jeg meget svært ved at se, hvordan jeg kan ændre min seksualitet.

Du må ikke bruge Guds navn til en løgn, der kun har til formål at få dig til at føle dig mere rigtig og hævet over andre.

Bevares, jeg kan sagtens sige højt, at jeg er lesbisk - jeg kan endda sikkert sige det så overbevisende, at folk omkring mig hopper på den. Men det får ikke min krop til at tænke, at den bare skal ud og have sig et stykke med sizzlin’ pussy i den førstkommende weekend.

Du må ikke stjæle andre menneskers tro på, at de er gode nok, som de er.

Du må ikke håne pailletbukserne, før du selv har prøvet dem på.

Tolerance staves ikke h.o.m.o.d.u.e.r.f.o.r.k.e.r.t (her er der måske mulighed for, at du kan få dine søndagsskolepenge tilbage).

Find noget at gå op i, som giver mening. Læs eventuelt nogle ægte videnskabelige undersøgelser.

Men det var der. Og jeg har først for nylig fundet ud af hvorfor: Der findes homoseksuelle, der tror, at hele deres liv er en synd. At det, deres følelser fortæller dem er rigtigt og fint, i virkeligheden er noget, de bør skamme sig over. At homoseksualitet er forkert, og om muligt skal det fjernes. Fordi det kan være rigtig rigtig svært at være homoseksuel og kristen på samme tid. Det var kristne mennesker, der for mange år siden klaskede tunge testamenter i hovedet på homoseksuelle og kriminaliserede dem i Guds navn. Men på næstekærlig vis er det også kristne, der tilbyder at omvende staklerne. Basis er én af de kristne organisationer, der tilbyder at hjælpe homoseksuelle af med deres problem (misbrug? Sygdom? Psykiske lidelse?) og få dem tilbage på det ægte spor - heterosporet. Hos organisationen ærgrer man sig over, at debatten om omvendelse af homoseksuelle er så lukket. På den måde anerkender man nemlig ikke de mange omvendte.

Forår 2011

Hos Basis tror man ikke på, at man er født som homoseksuel. De mener, at en mand befinder sig i den bøssiske risikozone, hvis han vokser op hos en enlig mor uden maskuline forbilleder. Det kan også handle om en far, der ikke kunne finde ud af at være nærværende. Det kan, med Basis’ ord, skabe en usund alliance med moderen. Og det kan i sidste ende betyde, at drengen udvikler en usikker kønsidentitet. Hos piger kan homoseksualitet opstå, hvis man har en dominerende, afvisende mor og en kærlig far. Så homoseksualitet opstår i barndommen - det er ikke noget man er født med, mener Basis og peger på en masse forskning, der beviser deres påstand. Og det giver alt sammen god mening: Hvis det er opstået i barndommen, er det vel også noget, der kan helbredes, så man bliver fin og rigtig igen - og slipper for at ende i Helvede for sine syndige homotanker.

Hvorfor skal homoseksuelle have ret til at gifte sig og få børn, når de bare kan tage sig sammen og vælge den rette vej? Jeg tror ikke på Gud, men jeg tror på næstekærlighed. Og jeg har ærligt talt lidt svært ved at få øje på det næstekærlige i at fordømme kærlighed mellem to mennesker. Men der er ingen tvivl om, at vores religion har en del at skulle have sagt om, hvem og hvad vi fordømmer. Og min manglende tro på Gud har måske også noget at sige, når jeg vælger hvilke forskere, jeg skal tro på. Jeg tror altså, jeg hepper på dem, der har foretaget deres forsk-

ning efter år 1850. Dem, der kan forske i hjernerne på ufødte fostre og se, at det allerede er her, vores seksualitet beslutter, om den tager turen over regnbuen. Så modsat Basis ærgrer jeg mig over, at der overhovedet findes en debat om, hvorvidt homoseksuelle kan omvendes og helbredes. Hvorfor skal vi blande os i hinandens seksualitet, når den ikke skader andre?

Men kære Basis. Middelalderen ringede. Den vil gerne have sin tankegang tilbage. Når man mener, at homoseksualitet er noget, man selv vælger, eller at det er en sygdom, man får i barndommen, slipper man aldrig af med fordommene.

”

Men kære

BASIS.

MIDDELALDEREN

RINGEDE. DEN VIL GERNE HAVE SIN TANKEGANG

TILBAGE.“

PROUD.DK

ANMELDELSER ! Religion

Saftige, syndige strimler ANMELDELSER. Religion viste sig at være et kønsligt sidetungt emne i den lyserøde filmkategori. Masser af film til bøsserne på PROUDs hylder, to til damernes damer. To! Det er tydeligvis væsentligt mere lakrids at lave film om herrer med løse håndled og præstekjole end om det kvindelige sidestykke. Men dér var der til gengæld også så mange titler at vælge imellem, at jeres trofaste anmelder var ved at gå ud af sit gode skind. Vi har forsøgt at komme omkring så mange forskellige religioner som muligt og er sprunget over de mest gennemtærskede titler. Af Tine Kristensen

Av, min hjerne! Måske havde de fået to udråbstegn, hvis de havde sparet os for deres bras. Nok ikke noget, du kommer til at tage ned fra hylden mere end en enkelt gang.

Ikke dårligt. Den er absolut et kig værd. Seje sager, som hører hjemme i alle seriøse samlinger af homse-lir. Øjeblikkelig homo-evergreen! Bør hyldes med konfetti og offentligt kampsnaveri over hele kloden.

Forår 2011

EYES WIDE OPEN

Se trailer og/eller køb filmen her

Instruktør: Haim Tabakman Israel, 2009, 91 minutter

Hvad er det med Israel? Israel har tidligere fostret homofilmene Yossi & Jagger og The Bubble. Hvis der er noget, filmmagerne kan dernede, så er det at skrue heeelt op på konflikttermostaten, og det gør man også i Eyes Wide Open. De stakkels bøsser placeres igen i det mest umulige og for homoseksuelle ørkesløse miljø. The Bubble præsenterede iraelsk/palæstinensisk kærlighed og Yossi & Jagger kredsede om bøsselivet i hypermaskuline militæromgivelser. Denne gang finder de to herrer hinanden i det kultur-ortodokse jødiske kvarter i Jerusalem, da den ganske smækre Ezri får arbejde hos hos den ældre og særdeles gifte slagter, Aaron. Rygterne svirrer, og det hele får selvfølgelig konsekvenser, men historien er egentlig ikke sindsoprivende nyskabende, overraskende eller cliffhanger-spændende. Filmen giver et portræt af et samfund, der er bygget på oldgamle traditioner og kulturelle dogmer, som ikke tåler kompromisser i en homoseksuel retning. Den er velspillet og flot, og den bevidst minimalistiske dialogstil fungerer godt. Hverken de elskende mænd eller historiens øvrige parter siger ret meget; der hviler en stilhed over lange dele af filmen, som står i skarp kontrast til den konflikt, der udspiller sig lige under overfladen. Handlingen mangler dog lidt mere gods end den selvfølgelige konflikt mellem religion og seksualitet. Vi har set det hele før, men serveringen er original og filmoplevelsen fremragende.

ORANGES ARE NOT THE ONLY FRUIT Instruktør: Beeban Kidron England, 1989, 165 minutter

Velhængt frugt Forlægget for miniserien Orange are not the Only Fruit er Jeanette Wintersons fabelagtige roman af samme navn. Oversættelsen til skærmen er god og tro mod romanen. Centrum for historien er den gæve Jess, der bliver adopteret af en religiøst fanatisk, ældre kvinde. Hun ynder at inspirere sin datter med udtalelser som »There’ll be no breakfast in Hell«. Oranges are not the Only Fruit er en fortælling om at være anderledes. Jess afviger fra sine omgivelser på alle måder: Hun er ung omgivet af ældre; farverig midt i en grå verden og - oh gru! - hun viser sig at være lesbisk. Det sidste er mildest talt ikke noget, som hverken hendes mor eller kirken er særlig pjattet med. Hendes seksualitet får barske og traumatiserende konsekvenser for Jess, men hun er inspirerende og ukuelig i sit krav om at få lov til at være den, hun er. Ikke kun i forhold til sin seksualitet, men i det hele taget. Miniserien har nogle år på bagen men fortjener sin klassikerstatus og er meget seværdig.

Se trailer og/eller køb filmen her

PROUD.DK

ANMELDELSER ! Religion

FOR THE BIBLE TELLS ME SO Instruktør: Daniel G. Karslake USA, 2007, 95 minutter

Gedigent, uden at være prangende Denne film giver mig ikke ligefrem mental konfettiregn af overvældelse over kreativitetsniveauet. Men For The Bible Tells Me So virker alligevel fint og skiller sig lidt ud fra mange andre dokumentarfilm i krydsfeltet mellem homoseksualitet og religion. Vi får historien fra forældrenes synspunkt. De kæmper med at acceptere deres børns seksualitet, griber sagen an på hver deres måde og publikum gennemgår konsekvenserne sammen med dem. Man mærker tydeligt den indre kamp og udvikling, disse forældre har gennemgået for kærligheden til deres sønner og døtre.

Se trailer og/eller køb filmen her

til forældrene, der går fra religiøs fantisme til LGBT-aktivisme med deres homoseksuelle søn ved deres side. Alt sammen er det gode historier, fortalt lige efter bogen og uden unødigt fyld. Filmen er 100% på homo-siden og alle de sædvanlige religiøse anti-homo argumenter skydes i sænk én efter én af velformulerede præster, biskopper (bl.a. Desmond Tutu) og selvom For The Bible Tells Me So ikke er hverken elegant eller en stor kunstnerisk oplevelse, er den en rigtig god og gedigen dokumentar-oplevelse, der opfylder et klart behov.

Fra familien i konflikt, der elsker deres datter og ønsker at have hende i deres liv, men har svært ved at acceptere hendes livsstil,

BE - SKITNE, SYNDIGE MEG Instruktør: Jan Dalchow Norge, 1998, 50 minutter

Se trailer og/eller køb filmen her

Forår 2011

Den beskidte sandhed BE står for Bjørn Erik. Han var en ung, troende norsk mand, der forsvandt i 1992 og efterlod sin dagbog som eneste spor og forklaring. Det stod tydeligt både på og mellem linierne: BE var bøsse.

ofre, men filmen illustrerer hele holdningsspektret lige fra den homoseksuelle præst og den allernærmeste familie til den ækle, små-sociopatiske omvendelseprædikant.

Gennem interviews med familien, præster og kristne homoseksuelle bliver det pres, Bjørn Erik var under, hurtigt smerteligt klart. Politisk og religiøs fanatisme i den norske kirke overbeviste ham om, at han var en synder og dømt til at komme i helvede.

Bjørn velformulerede dagbogsnotater fungerer godt som fortællestemme hele filmen igennem, og formår at gøre hovedpersonen nærværende, selvom han er død. Skitne, syndige meg er stadig en god og vigtig dokumentar efter mere end ti år, og hovedpersonernes tøj er det eneste, der står himmelskrigende uaktuelt tilbage.

Dokumentaren er rørende, godt skruet sammen og præsterer at forblive objektiv hele vejen. Det må være fristende at forfalde til en sort/hvid-udpegning af skurke og

Splittelsen mellem tro og seksualitet er et tidløst emne. Desværre.

ELENA UNDONE Instruktør: Nicole Conn USA, 2010, 111 minutter

GENDER ME Instruktør: Nefise Özkal Lorentzen Norge, 2008, 52 minutter

Hver gang der udkommer en film for det lesbiske publikum, laves der ti bøssefilm. Det efterlader kvinderne med voldsom filmhunger og skaber en uheldig tendens til at film nemt bliver ultrahypede af de helt forkerte årsager. I tilfældet med Elena Undone skulle der ikke andet til end filmhistoriens længste lesbiske kys, for den første sløve køkkenkniv proklamerede, at den er ”the next great lesbian movie!”. Meget er den, men absolut ikke dét. Historien om præstekonen Elena, der falder hovedkuls for den åbent lesbiske fotograf, Peyton, er sådan set en fin historie, udmærket filmet og viser overbevisende den intime spænding imellem to nydelige damer. Men filmen indeholder desværre også utroligt mange forstyrrende elementer. Elenas utroværdige ven, der fungerer som en slags loveguru og ævler løs om ”soulementry” på voiceover, kunne jeg godt have undværet. Filmens forsøg på at portrættere konflikten mellem kirken og homoseksualitet temmelig karikeret: Elenas mands taler river unuanceret i lebbeørerne fra prædikestolen, og det kvindelige talerør for homohadske kræfter i menigheden er så animerede, at jeg sjældent har set noget lignende. Prisen for Mest Fjollede Indslag gik imidlertid til underlægningsmusikken, da Melissa Etheridge fortolket på panfløjte valgte at vise sit grimme ansigt. Alt i alt ødelæggende elementer i en ellers okay underholdende historie. Og ja, det halve udråbstegn er for kysset!

En god idé skidt udført I Gender Me følger vi homoseksuelle muslimer, der forsøger at få seksualitet og islam til at gå op i en højere og meningsfyldt enhed. Fortælleren, Mansour, er iransk flygtning bosat i Norge. Han er bøsse og vender tilbage til Istanbul, hvor han boede i nogle år, inden han endeligt fik asyl i Norge. I Istanbul møder han en håndfuld muslimske homoseksuelle, der hver især forsøger at håndtere og integrere deres tro og seksualitet. Tilbage i Norden følger vi bl.a. hans møde med verdens første homoseksuelle imam. Dvden indeholder to versioner af dokumentaren, en på 29 minutter og en på 53, og nej, gutter - den længste er ikke altid den bedste. Versionen på en halv time er væsentligt strammere fortalt og virker mere vedkommende end den længere udgave, der synes vævende og sløset prioriteret. De muslimer, Mansour taler med, er interessante og vidt forskellige, og den homoseksuelle imam er ganske sympativækkende. Men efter at have set filmen sidder jeg tilbage med en følelse af aldrig rigtig at være kommet ind under huden på dem. Emnet og de portrætterede i Gender Me er spændende, men selve dokumentaren savner dybde.

Se trailer og/eller køb filmen her

Køb filmen her

PROUD.DK

K D . D U O R P - R K 0 5 , 2 3 - 11 0 2 R Å R O F - 3 .O N

SWEIVRETNI

TEBAKS I NOMROM OMOH GO NETSIRK MILSUM-TSIVITKA TSIHDDUB KSIBSEL NESYLENNA

ESLEDNEVMO-OMOH NVAN SDUG I RESLEDLEMNA

ENODNU ANELE NEPO EDIW SEYE EM REDNEG ERELF EGNAM GO NERESVER-SNOIGILER LIT EGITRUH 5

NESRAL .M NERAK NEDREV EROTS NED

ENRENAIDNI-REEUQ IRAFATSAR NAMRAJ KERED