Økosamfund i danmark #79, april 2016 by Landsforeningen for Økosamfund

Økosamfund i Danmark

Medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund • April 2016

Grønne erhverv TEMA: Økologisk økonomi På den anden side af omstillingen

DET FÆLLES BEDSTE 22.-24.april

#79

Redaktionen : Henrik Camillo Halle Allan Elm Pia Duus Jensen, sekretariatet for LØS Layout og DTP: Olivia Nygart Forsidefoto: Karen Margrethe Jensen Trykt hos KLS PurePrint Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til redaktøren (Husk billeder særskilt) redaktion@okosamfund.dk Deadline for næste blad: 10. juli 2016 Tlf: 5194 5597 Hjemmeside: www.okosamfund.dk LØS er støttet af Kulturministeriets udlodningsmidler, samt af Gaia Trust

Økosamfund i Danmark Er medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund (LØS). Bladet udkommer to gange årligt. LØS samler fællesskaber og økosamfund i Danmark, giver mulighed for erfaringsudveksling, arbejder politisk for at fremme dannelsen af flere økosamfund og inspirerer det øvrige samfund til mere bæredygtige livsformer.

Formand :

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Niels Aagaard Tlf: 4018 9019 E-mail: niels@okosamfund.dk Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270

Indholdsfortegnelse Et bud på fremtidens økologiske økonomi

Vi må genskabe troen på, at folk kan skabe deres eget liv

Annoncer i bladet :

En jordbrugsfond på Samsø, hvorfor?

Rubrik 200 kr. (ingen billeder) 1/6 side 340 kr. 1/3 side 600 kr. 1/2 side 800 kr. 2/3 side 1000 kr. 1/1 side 1600 kr. Bagside 1400 kr.

Kooperativ i Egebjerg: Vi gør det med fællesskabet for øje

Grønne arbejdsplader i Den selvforsynende Landsby

På den anden side af omstillingen

Anmeldelse: På den anden side af omstillingen

Lokale valutaer skaber vækst i lokalsamfund over hele verden

Fælles fødevarer styrker fællesskabet

Mine ønskede økonomiske og sociale reformer i Danmark

Alle priser er vejledende og ekskl. moms. Se krav til materiale mm. på www.okosamfund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden.

Kan socialøkonomi underminere kapitalismen?

At dokumentere bæredygtig udvikling

Meningsfulde arbejdsfællesskaber

Socialøkonomi og grøn omsorg

Kontanthjælpsmareridt versus trivselshonorar

DET FÆLLES BEDSTE og folketræffet 22.-24. april

DET FÆLLES BEDSTE - det er vores sag

Sammen er vi samfundet - sammen kan vi ændre det

Vær med i udvalgsarbejdet

Medlemsoversigt

Medlemskab pr. år i 2016 : * Enkeltperson: 300 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 200 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 1.000 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 2.000 kr. Over 50 deltagere: 3.000 kr. Økosamfund på vej: 500 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 500 kr. * Virksomheder: 1.000 kr. Abonnement på bladet: 125 kr. Medlemsskab løber til det opsiges. Foreningen er stiftet 7. marts 1993

Vi må rejse os fra tilskuer rollen og selv skabe en ny form for økonomi Af Niels Aagaard, formand for LØS

Den helt afgørende drivkraft bag katastrofekursen er den nuværende vækstøkonomi og dens krav om bestandig maksimering. „Men den vækst, som vi med næb og klør forsøger at holde fast i, har i stigende grad fuldstændig uacceptable omkostninger for vores planet, for klimaet, miljøet, stigende ressourceknaphed – og for menneskene. Systemet formår ganske enkelt ikke at forbedre den menneskelige trivsel længere”, som Jørgen Steen Nielsen siger i et interview inde i bladet. Det er på tide, at vi skaber en ny form for økonomi. En ’økologisk økonomi’, hvor vi holder os inden for det, som planetens naturlige kredsløb kan bære, og hvor det centrale er at producere for at skabe livskvalitet, ikke overskud. For hvis ikke vi udvikler en ny økonomi, så kan vi godt glemme alt om ’den store omstilling’. Dette nummer af LØS’ blad har tema om den nye form for økonomi. Med bidrag til og konkrete bud på, hvordan den sammenhængende helhed – den nye økologiske

økonomi, som skal stå for hele vores livsgrundlag efter omstillingen - kan se ud. Det begynder at haste med at omstille, tage initiativer, være praktiske og konkrete, handle, så vi håber at det kan bruges som inspiration for alles videre arbejde. Der er indlysende nok ikke én endegyldig model for en ny økonomi, men mange forskellige veje og måder at udforme den på. Nogle grundelementer og principper tegner sig dog allerede. Produktionen må nødvendigvis være økologisk og så vidt mulig lokal i et område af passende størrelse. Sociale fællesskaber vil spille en stor rolle, så vi kommer til at samarbejde i stedet for at konkurrere. Mange af virksomhederne vil formentlig være fællesejede og –styrede fx som socialøkonomiske, andel eller kooperation. Bytte-, dele- og gaveøkonomier samt frivillighed bliver væsentlige. Selvforsyning er central bl.a. for at skabe modstandsdygtighed. Det må være en cirkulær økonomi, hvor alt genbruges - vugge-til-vugge princippet uden affald. En grøn og enkel livsstil med vægten på livsglæde og selve livet frem for det materielle. De gamle håndværk i version 2 tilpasset en moderne livsstil får stor betydning. Økologiske indkøbsfællesskaber. Et helt nyt, almennyttigt og økologisk landbrug. Borgerløn. Lokal valuta. Osv. - Artiklerne i bladet rummer mange principper og en lang række konkrete redskaber, der kan omsætte principperne til virkelighed. Der bliver brug for, at vi skaber selv, finder på nye måder, hvis økonomien skal blive til virkelighed. Eksperimenterer og innoverer på alle de måder, som skal til for en dag at leve et bæredygtigt, økologisk liv. I dag er sølle 2% af alle vores varer bæredygtige, så der er et langt, sejt stykke vej endnu, og der er brug for praktikere og ’intelligente hænder’.

Der er også brug for, at vi begynder at formulere billeder på, hvordan helheden hænger sammen helt konkret. Det rummer mange træk af en vision for fremtidens samfund, for økonomi er ikke bare økonomi – det er også den måde, vi tænker på, vores livssyn, vores sociale liv, vores samspil med naturen, vores uddannelser og omsorg. Inde i bladet finder du et bud på en sådan vision om fremtidens økologiske økonomi. Civilsamfundet har indimellem tendens til at glemme det politiske niveau. Men de politiske rammebetingelser – landbrugsreform, skattereform, sikring mod finansspekulation, nye uddannelser etc. – er helt afgørende for, at alle de mange praksiseksperimenter har de rette betingelser at udfolde sig under. I storebededagsferien den 22.-24. april arrangerer DET FÆLLES BEDSTE et stort Folketræf i Hvalsø. Her får omstillingsbevægelsen i al dens brogede mangfoldighed lejlighed til at demonstrere, hvor langt vi allerede er, finde sammen og formulere fremtidige samarbejder. Bladet bringer en rundbordssamtale med de foreninger, som står bag Folketræffet. Vi håber, hedder det, at træffet vil inspirere og styrke „fællesskabsfølelsen, og dermed synligheden af ønsket om en grøn bæredygtig fremtid, der ligger i befolkningen. Og ikke mindst hvor mange hjerter og hænder, der er i den - altså folk der GØR noget. Det signal skal ud til beslutningstagerne”. Vi håber, at rigtig mange økosamfund vil bakke op om træffet, deltage i det og give deres mange erfaringer videre.

Økosamfund i Danmark

i har i alt for lang tid overladt det til stat og marked at afgøre, hvordan vores liv skal være. Men det eneste, de har for øje, er at maksimere produktionen. Vi har været tilskuere til en 50-årig verdensudvikling med menneskeheden i direkte kurs mod en global katastrofe, hvor store dele af kloden bliver ubeboelig, og naturen vil lide ubodelig skade. Det er på tide for alvor at blive de aktive, dem der skaber fremtiden og en ny levemåde, hvor vi ikke bare overlever, men lever. I harmoni. Standser de sidste 200 års kamp mod naturen for i stedet at leve med og i den. Og med den viden og praksis, der er i dag, har vi – dvs. civilsamfundet med alle, der vil være med - alle muligheder for det.

God læselyst, godt Folketræf 3

Et bud på fremtidens økologiske økonomi Vi ved meget om økologi og sociale fællesskaber. Og om enkelte brikker til en grøn økonomi, som fx grøn valuta og bytteøkonomi. Men vi har nærmest ikke nogen bud på den sammenhængende helhed, den nye økologiske økonomi, som skal stå for hele vores livsgrundlag efter omstillingen. Og det begynder at haste med at omstille, tage initiativer, være praktiske og konkrete, handle. Derfor dette bud som inspiration.

et er viden – ikke gæt eller en politisk påstand – at menneskeheden i øjeblikket har retning mod en global katastrofe, hvor store dele af kloden bliver ubeboelig, og naturen vil lide ubodelig skade. Den helt afgørende drivkraft bag det, er den nuværende vækstøkonomi og dens krav om bestandig maksimering: Mere produktion, mere forbrug. Større fortjenester og mere global udbredelse. Mere ’fri’ markedshandel med stadig større verdensfirmaer, der udkonkurrerer de små og lokale, og via deres økonomiske magt bestemmer langt mere end nationalstaternes regeringer. Derfor må vi udvikle en helt ny form for økonomi, en økologisk eller bæredygtig økonomi, og omsætte den til virkelighed, hvis vi, vores børn og børnebørn vil leve. Og det vil vi. Og vi har tænkt os at gøre det selv – altså omstille. Tage initiativet nedefra som civilsamfund og ikke vente på politikerne. Men i åbent samspil og dialog med alle, der seriøst vil omstillingen til en bæredygtig fremtid – lige fra kommuner, private virksomheder, boligkvarterer og landmænd til de politiske partier - alle. Uden fjendebilleder af nogen art, men også uden naivitet. Artiklen her er et bud på, hvordan en sådan ny, økologisk økonomi kan se ud. Mange af grundpillerne er allerede skabt gennem de sidste 30-40 års utallige eksperimenter inden for det grønne område, i og uden for økosamfund. Resten må vi skabe hen ad vejen. Her forsøges de sat sammen til en slags model. Den er ikke tænkt som modellén, men skal forstås som ét bud – et afsæt

for mange veje til sikkert mange forskellige udgaver af en ny, økologisk økonomi. Men det begynder at haste med at omstille, tage initiativ, være praktiske og konkrete, handle. Derfor dette bud som inspiration. BUD PÅ PRINCIPPER FOR DEN NY ØKONOMI Forestil dig et område i Danmark på størrelse med Bornholm eller fx en tredjedel af Region Midtjylland, en bioregion. Den nye økonomi må have området, det lokale, som udgangspunkt. For at minimere al transport og undgå at varer kommer fra den anden side af kloden, for at skabe lokale fællesskaber og muliggøre kendskabet til og ansvaret for hinanden og ikke mindst for at give mulighed for et vidtgående reelt demokrati – et buttom up, hvor befolkningen selv igangsætter og styrer. Bioregionen skal sikkert igen opdeles i en række underfællesskaber, mindre lokale samfund, men skal hænge sammen som ét hele.

til livet, til selvbestemmelse og med fokus på livskvalitet og livsglæde. Det er ikke noget med at komme tilbage til stenalderen, men det handler om at leve enkelt og på en langt mere beskeden og naturbevidst måde, end vi gør i vækstøkonomien med dens evigt voksende og fuldstændige absurde forbrugsniveau. I en økologisk økonomi er der altså ikke længere tale om en vækstøkonomi, men om en ligevægts- eller en optimerings- og på sigt en minimeringsøkonomi. I ligevægtsøkonomien begrænser vi økonomien til det niveau, den allerede har, uden vækst. I optimeringsøkonomien forsøger vi at optimere brugen af alle ressourcer, så de udnyttes effektivt. I minimeringsøkonomien forsøger vi radikalt at mindske produktion og forbrug. Men principielt er der i alle disse 3 økonomiformer kun brug for at skabe nyt, når menneskene i bioregionen beslutter, at der er behov for det.

Lokal produktion og en enkel grøn livsstil

Selvforsyning og fælleseje

I det område skabes en sammenhængende, lokal, grøn økonomi, som består af en række små og store fællesskaber samt enkeltforetagender, der tilsammen står for langt det meste af produktion, handel og alle de øvrige aktiviteter, som tilsammen skaber menneskelig trivsel og livsgrundlag. Målet med produktionen er at opfylde behovene hos områdets mennesker - ikke at skabe penge til dem, der producerer. Målet er livskvalitet. Niveauet for disse behov kendetegnes ved, at beboerne i den nye økonomi lever med ’en enkel grøn livsstil’. Dvs. at vi tilrettelægger en livsstil, hvor vi forbruger mindst muligt, genbruger, sparer på ressourcerne, lever med mest mulig tid

Området er i store træk selvforsynende. Noget skal selvfølgelig produceres uden for bioregionen, el-biler, TV og lignende, fordi ikke alt egner sig til lokal produktion. Men bioregionens mange fællesskaber producerer i store træk alle livsfornødenhederne til vores hverdag og opfylder dermed alle de centrale materielle behov. Det handler om vores fødevarer, boliger, tøj, møbler, energi, transport, vores redskaber, maskiner og alt det, som hører et moderne, men bæredygtigt liv til. Kig rundt i dit hjem og liv og tænk selv, hvad du synes er det basale. Noget producerer vi måske selv ved at dyrke have, bygge osv., andet laves i større eller mindre grupper af borgere, fx fælles grøntsagsord-

Økosamfund i Danmark

Af Niels Aagaard, formand for LØS Fotos: Karen Margrethe Jensen, m.fl

„Vi skal ikke tilbage til stenalderen, men leve enkelt og på en langt mere beskeden og naturbevidst måde, end vi gør i vækstøkonomien med dens evigt voksende og fuldstændige absurde forbrugsniveau."

ninger, byhaver, dyrehold, fælleshuse, men de fleste ting skabes af områdets virksomheder, store som små. De produktioner, som foregår i stor skala, på tværs af bioregioner og lande, gives rammer, som gør det muligt at producere på en bæredygtig måde. Virksomhederne er i vid udstrækning fællesejede. Organiseret fx som andelsvirksomheder, som kooperativer eller som socialøkonomiske virksomheder. Der er tale om en ny type af lokale arbejdspladser, hvor der er plads til menneskene, som vi nu engang er - med vores mangler, styrker og i al vores mangfoldighed - og ikke som højeffektive produktionsrobotter. Arbejdspladser hvor arbejdstempoet ikke gør os syge. Hvor vi er med til at bestemme forholdene og inddrages i alle vigtige beslutninger, og hvor alle kan inkluderes, også sårbare og mennesker med særlige behov. Fire bundlinjer og produktion efter behov Der produceres ting, som passer til områdets og dets menneskers behov, hvilket aftales på forhånd mellem producenter og

forbrugere med en præcisering af kvalitet, pris, mængde og tidspunkt for levering. Et egentlig marked i nuværende forstand er altså stærkt begrænset, og der er oftere tale om en aftaleøkonomi. Det er et princip, at der kun produceres ting af kvalitet, med lang holdbarhed og med mindst mulig ressourceforbrug. Ved siden af disse virksomheder vil der være en frodig underskov af små værksteder, butikker og serviceforretninger – jeg forestiller mig fx lokale skræddere, stråtækkere, møbelsnedkere, lerbyggere, kunsthåndværkere, ølbryggere, naturgenoprettere osv. De gamle håndværk med al deres fantastiske viden om brug af naturens materialer, deres faglighed og praksiserfaring bringes tilbage og i spil i en version 2, der passer til et moderne liv. Gerne kombineret med kunstnere og kunsthåndværkere som kan tilføre produkterne formkvalitet og kunstens elementer af leg og skønhed. Alt hvad der produceres, og hele måden hverdagen i bioregionen tilrettelægges på, er økologisk. Man arbejder med naturen og ud fra dens principper, ikke imod naturen. Man arbejder med permakulturprincipper

og alt det øvrige, som opbygger ressourcerne i jorden, skaber et godt miljø og er sundt for alt levende, dyr som mennesker. Omsorg for kloden og dens levende væsner er det centrale ord. Al produktion, handel og aktivitet arbejder ud fra 4 bundlinjer: Økologi, socialt fællesskab, bæredygtig økonomi og et bæredygtigt livssyn. Og man arbejder ud fra en enkelhed. Ikke stor, vanskelig, dyr teknologi. Nyt uddannelsessystem Området har også brug for varetagelse af en lang række andre aktiviteter end lige produktion og handel. I den økologiske økonomi er er også brug for uddannelse, omsorg, sundhed, kultur, etablering og pleje af sociale fællesskaber, banker og forsikringsselskaber, leg, liv. - Med uddannelse og omsorg som eksempler: I dag er skolerne udklækningsanstalter for det, der skal blive til en effektiv global arbejdskraft. Men læring kan foregå på en helt anden og - tror jeg – sundere måde. Læringen kan inddrage børn og unge i hverdagens og lokalsamfundets liv, så de bl.a. lærer ved at deltage i processerne her.

Sunde livsrammer Tilsvarende med omsorg: I dag har vi et såkaldt velfærdssystem, som ikke har tid eller råd til velfærd, som er topstyret af økonomisk tænkende bureaukrater, et rigidt system med stadig ringere tid til faglighed og menneskelighed og nærmest ingen tid til forebyggelse. Et system der forsøger at lappe de allerværste skader, som en helt urimelig samfundskultur byder dets mennesker. Stress, ensomhed, marginalisering, psykiske skader som angst og depression, alkoholisme, livsstilssygdomme som fedme og diabetes osv. Vi bliver syge af at leve i denne økonomi og dens kultur. Det er efterhånden sikker, almen viden. De sidste 30 år har over 800.000 eller i gennemsnit hver fjerde person i den arbejdsduelige alder været marginaliseret fra arbejdsmarkedet i Danmark. Man regner med at robotisering og ny teknologi vil overflødiggøre ekstra 800.000 i de kommende 15 år. Det skaber mennesker i mistrivsel. Omsorgen kan tænke i forebyggelse og sunde livsrammer. Når mennesker har netværk, tryghed, ro, omsorg måske ligefrem kærlighed, overskuelighed, motion og leg, er der stor chance for, at vi bliver sunde. Så vi kan tænke i de lokale fællesskaber, at vi hjælper hinanden i det daglige med at opbygge sundheden. Både den mentale og den fysiske. Medmenneskelighed, fællesskaber, omsorg og en sund livsstil tænkes

som noget naturligt og et fælles ansvar i alle lokalsamfund. Sociale fællesskaber De sociale fællesskaber spiller en central rolle i den nye økonomi. Ikke bare i forhold til produktionens og handelens tilrettelæggelse, i forhold til omsorg, uddannelse osv., men også i forhold til de menneskelige relationer – i området som helhed og i dets mindre lokalsamfund. Vi er sammen og fælles om at skabe trivsel og få livet i bioregionen til at være godt. De menneskelige relationer kommer til at handle om alt det, vi kan sammen, hvordan vi gør hinanden større, hjælper hinanden og løfter opgaver i fællesskab. Det handler om nye måder at kommunikere på – anerkendende, positivt og lyttende. Om at løse konflikter

„

rage til sig, men at deles. Ikke at søge magt, men at skabe ligeværd. Ikke kun tænke i egne fordele, men i alles fordele. Tænke i udstrakt, decentralt demokrati, hvor det er let at have indflydelse på ens egen hverdag og dens udvikling. Et af den globale vækstøkonomis mange bagsider er en ubegrænset forskel mellem rige og fattige i de enkelte lande og verdensdelene imellem. Skellet mellem rig og fattig eksisterer stort set ikke i en økologisk økonomi, for vi har en borgerløn, som alle er garanteret, og som reguleres ud fra behov, fx antal børn. Den økologiske økonomi er altså en fuldstændig anderledes, ny ramme om menneskers hele liv.

Lige så vigtige som de sociale fællesskaber er for den nye økonomi, lige så vigtige er en ny tænkemåde og mentalitet i samfundet

kvalificeret og uden tabere. Det handler om sammen at skabe et spændende kulturliv, en kreativ og legende indstilling til livet og en omsorg for hinanden - mere som noget, der er en naturlig del af dagligdagen, end som institutioner. Mennesker har også brug for at kunne være alene, gøre noget selv, selvbestemme, handle frit. Derfor må de sociale fællesskaber ikke blive til kontrollerende direktiver og snærende bånd om individets liv. De skal understøtte muligheder – også til selvstændighed. Et bæredygtigt livssyn Lige så vigtige som de sociale fællesskaber er for den nye økonomi, lige så vigtige er en ny tænkemåde og mentalitet i civilsamfundet. Et bæredygtigt livssyn kunne man kalde det. Vi kan aldrig få en økologisk økonomi til at fungere, hvis borgerne tænker egoistisk, uden respekt for liv og natur, og kommunikerer konfliktskabende og magtbaseret. Vi er nødt til at skabe nye måder at anskue verden og os selv på. Nye fortællinger om, hvad der skaber livskvalitet: Ikke at

REDSKABER TIL I PRAKSIS AT OPBYGGE DEN NY ØKOLOGISKE ØKONOMI Når principperne skal blive til konkret virkelighed, har vi brug for en række redskaber, som vi opbygger den økologiske økonomi med. De skal være jordnære, enkle, rimelig lette at realisere i praksis og passe til hele den økologiske tankegang. Og de skal vise, hvordan vi kan skabe den nye økonomi. Her er et bud på nogle redskaber. Dele-, bytte- og gaveøkonomi Et centralt redskab er at bygge bioregionen og de lokale fællesskaber op med en udstrakt grad af dele-, bytte- og gaveøkonomi og en udstrakt brug af frivillighed. Vi kan hjælpes om samkørsel i el-biler eller el-cykler via deleordninger. Og i stedet for at vi hver især har alt i værktøj, haveredskaber, vaskemaskiner, frysere osv. så har vi det i fællesskab – vi deles om tingene. Og vi bytter tjenester: Du kan noget, og jeg kan noget andet – så bytter vi, så jeg gør noget for dig og du gør noget helt andet for mig. Timebanker kan være et redskab til at

Økosamfund i Danmark

Lære dem at skabe, producere, arbejde sammen, genbruge, være et internationalt orienteret menneske, tænke og udvikle selv, tage ansvar, være kreativ, innovativ, igangsættende og de 1000 andre ting, som livet byder på. Og inden for den form for læring kan man sagtens lære rigtig meget matematik, dansk, engelsk, fysik osv. - nu bare knyttet til mennesker, til praksis, noget virkeligt og lokalsamfundet. Og det kan gøres både spændende og til noget, der er brug for, og som derfor er meningsfuldt. Frem for 15 års skolegang med at simulere i lukkede skolerum kan man således deltage i virkeligheden. Så der skabes et helt nyt uddannelsessystem, hvor målet ikke er produktionen, men mennesker, som også formår at skabe et fælles livsgrundlag.

holde styr på en bytteøkonomi. Frivillighed er fra samme vigtige skuffe. I andelssamfundet i Hjortshøj, hvor jeg selv bor, har vi eksempelvis 25 grupper af frivillige, som står for alt muligt. Og kun derfor er det muligt at have et lille landbrug, dyrehold, æbleplantage, grøntsagsordning, genbrugsbutik, en høker, cafe, bager, festivaller og meget andet.

„

Grøn lokal valuta Grøn lokal valuta kan være et andet redskab. Bioregionen får sin egen møntsort, som un-

et hjørne, trods massiv offentlig støtte. Det ikke alene ødelægger livskvalitet og økonomi for danske landmænd, som er dybt forgældede; det ødelægger også naturen – grundvandet, jorden, dyrelivet, vandløb. Og det giver usunde fødevarer, som rammer os med sygdomme. Monokulturen giver muldflugt, og det er mulden, som er livets salt, det vi skal leve af. Vi må over i en helt anden boldgade. Vi skal opbygge et samfundsnyttigt og sundt landbrug, fx baseret på permakulturprincipper, som opbygger jordens kulstoflagring og jordens

Der er brug for at stoppe op og lave en landbrugsreform som redskab for en økologisk økonomi

derstøtter at produktion og handel forbliver lokal, for mønten er kun anerkendt betalingsmiddel internt i bioregionen. Dermed hindres at ressourcer flyder ud af lokalområdet, fx betaling af råstoffer langvejs fra. Kun i de tilfælde, hvor man ikke i lokalområdet kan skaffe de nødvendige midler til produktion eller handel, bruges almindelig valuta. Der er afprøvede systemer over hele verden for dette, det er blot at anvende dem.

ressourcer gennem skovhaver, flerårige grøntsager og blandede vækster. Vi skal have økologiske jordfonde, som muliggør unge landmænds overtagelse af gårde. Vi skal have mange, mindre brug med intensiv, økologisk dyrkning. Der er brug for at stoppe op og lave en landbrugsreform som redskab for en økologisk økonomi.

Samfundsnyttigt landbrug

I dag er den økologiske del af den samlede danske vareomsætning på under 2 %. Kun

Hele vores landbrug har malet sig selv op i

Innovationscentre for nye varer og produktionsprocesser

på fødevareområdet er den noget højere, godt 7%. Så vi skal udvikle økologiske produkter, så efterhånden alt, vi bruger, er økologisk. Og det haster. Det kan gøres bl.a. ved at oprette innovationscentre, hvor de nye varer og deres produktionsprocesser udvikles. I centrene samler man folk med praksiserfaring, samt videnspersoner og drevne innovatører inden for skiftende produktområder. I fællesskab med brugere udvikler de så de nye varer. Økologisk tøj, møbler, ovne, køkkenredskaber, huse der er off-grid, vandrensningsanlæg – listen er virkelig lang. Centrene rummer værksteder, hvor det nye produceres og afprøves. Og når resultatet er tilfredsstillende, sættes det i produktion i større skala. Centrene rummer også uddannelseskapacitet, så man kan uddannes i at producere og vedligeholde produktet. Udviklingen sker måske i samarbejde med mange partnere: Socialøkonomiske og private virksomheder, kommuner, landsbyer, bykvarterer, uddannelsesinstitutioner, forskning, frivillige osv. En cirkulær økonomi uden spild Cirkulær økonomi og vugge-til-vugge er to vigtige redskaber for opbygning af den økologiske økonomi. Vækstøkonomien er lineær: Produktion – forbrug – smid væk, og kun lidt affaldssorteres og genbruges. I dag smider vi stadig køleskabe, komfurer og al mulig metal på lossepladsen, selvom verden mangler metaller. I den cirkulære

Socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder vil spille en central rolle. De er kendetegnet ved at arbejde ud fra de fire bundlinjer, nævnt ovenfor. For at tænke socialt, økologisk og i inklusion, arbejde med udstrakt virksomhedsdemokrati og et godt arbejdsmiljø, tænke økonomisk, så produktionen har en forsvarlig økonomi, men også at lade et eventuelt overskud forblive i virksomheden for at fundere den eller kvalificere og udvikle produkterne. Andelsvirksomhederne og kooperationen kan meget af det samme, i al fald i deres oprindelige udgaver. De bør alle baseres på en betydelig grad af fælleseje, som sikrer, at det er folkelige

fællesskaber, der har indflydelsen på virksomhedsdriften og ikke en lille elite. Bæredygtige byer Inden længe bor 70% af Danmarks befolkning i byerne. I den nye økonomi kan bylivet omstilles, så der udvikles bæredygtige byer, hvor beboerne etablerer sammenhængende bykvarterer med stærke sociale fællesskaber omkring byhaver og -landbrug, energilaug som styrer sol- og vindenergi, bytte- og gaveøkonomi, masser af grønne butikker og små værksteder, som producerer bæredygtige varer, lokal cykelog elbiltransport, omsorgsfælleskaber og genbrugsvirksomheder. Fødevarefællesskaber kan sørge for økologisk fødevareforsyning til bykvartererne via aftaler med landmænd og fødevareproducenter i en passende omkreds omkring byen. Urban farming i skoler, institutioner, på tage og offentlige arealer kan være basis for bylandbrug og dyrehold, bier, permakulturhaver, træbeplantning, osv. Trække på erfaringerne Disse redskaber kombineres med det hav af erfaringer og praktisk viden, der er samlet og udviklet af økosamfund og grønne foreninger i Danmark og internationalt gennem de sidste 20-30 år. Fx produktion af økologiske boliger, der anvender bæredygtige, lokale materialer. Indretning af huse – delvist off-grid - der gør det muligt at leve for 1000

kr. om måneden, som det sker hos Steen Møller på Friland. Etablering af systematiske skraldeordninger, som gør det muligt at leve for 20 kr. om dagen og få mad, som både er økologisk, frisk og sund, som det er gjort i Hesbjerg Økosamfund. Bruge afprøvede, miljøvenlige, økologiske vandrensningsanlæg. Almindelige haver hvor familien producerer grøntsager, frugt osv. til hele årets forsyning. Anvendelse af praksiserfaringer for en grøn enkel livsstil som overholder „1 klode“ princippet om kun at bruge ressourcer svarende til det, kloden kan genskabe, dvs. et økologisk fodaftryk på 1,8 ha per person, svarende til en fjerdedel af det nuværende danske forbrug. Anvende lokal vedvarende energi, affaldssortering, etc. – Det er billigere, så vi behøver ikke at arbejde så meget. Det er sundere. Det ødelægger ikke kloden, og det skaber mest mulig modstandsdygtighed over for internationale kriser og klimaødelæggelser. Den økologiske økonomi kan vi udvikle ved at skabe modeller, hvor vi anvender de mange redskaber og principper. Det kan gøres i udvalgte landdistrikter, hvor det skaber liv, lokale arbejdspladser, grønt miljø. Det kan gøres i landsbyer og mindre byer, som omstiller fra a til z. Og det kan gøres i et bykvarter, som viser hvordan selv byerne kan blive en del af den økologiske økonomi. Modellerne kan bredes ud på landsplan i samspil med alle, der vil omstillingen.

„De gamle håndværk med al deres fantastiske viden om brug af naturens materialer, deres faglighed og praksiserfaring bringes tilbage og i spil i en version 2, der passer til et moderne liv. ”

Økosamfund i Danmark

økonomi genbruges alt, så al affald ses som vigtige ressourcer, hvoraf vi producerer nyt i vugge-til-vugge processer. I den nye økonomi udvikler vi systematiske genbrugssystemer, så alt det gamle, vi er færdige med at bruge, genanvendes; måske opgraderes det gennem bearbejdning og anvendes igen. Hele vejen rundt i varernes samlede livscyklus kan vi udvikle en langt mere effektiv udnyttelse af vores ressourcer. I dag skifter moden otte gange årligt i Danmark. Det betyder udsmidning af tøj, der tit produceres på den anden side af kloden – et utroligt ressourcespild. Tilsvarende smides en tredjedel af al mad i EU ud. Et massivt madspild i en verden, hvor 1,2 mia. mennesker dagligt sulter.

„Vi må genskabe troen på, at folk kan skabe deres eget liv“ Interview med

Steen Møller fra Friland Niels Aagaard og Allan Elm fra LØS´ bestyrelse drog først i januar til Friland for at få en snak med Steen Møller om hans hus, hans halmelementfabrik, hans kondenserende skorsten, den nybyggede restaurant, grøn omstilling og meget mere. Af Niels Aagaard og Allan Elm Fotos: Allan Elm

teen eksperimenterer med at skabe den mest økologiske form for bolig, enkelt og med de færreste leveomkostninger. Ud fra de løsninger, han herigennem finder frem til, går han videre med at udvikle på dem, så de får en form, så andre mere enkelt vil kunne anvende dem. Den måde at udvikle eller innovere økologiske løsninger på, er netop dét, LØS, håber at få spredt til hele landet som ‚innovationscentre‘, hvor stadig flere af vore hverdagsfornødenheder udvikles af praktikere gennem eksperimenter, så de kan produceres enkelt og økologisk – fra tøj til møbler og sågar huse.

lerbare materialer (rundtømmer, lerpuds, halmballer, sø- og ålegræs mv.). Materialer som kan genbruges eller komposteres, når huset engang skal rives ned. Huset ligger på 75 cm muslingeskaller med tre lag fliser, hvorpå den bærende rundtømmerkonstruktion står. Taget er konstrueret som en reciprok konstruktion – dvs. spærene ligger i en spiral oven på hinanden, således at det ene understøtter det anden i en cirkel, som giver et ovenlysvindue midt i huset.

Steen startede med at bygge billige og enkle huse i 1992, og efter et par eksperimenterende huse begyndte han på sit nuværende hus på Friland i 2006 og frem. Steen var initiativtager til økosamfundet Friland, som ligger i Feldballe på Djursland.

Huset er bygget, så det har en stor indvendig masse – i gulvet, hvor der ligger granitbrud i lermørtel fuget med hydraulisk kalk og sand - og i væggene, som er pudset med ler og med dekorative marksten. Den store masse kan akkumulere varmen og udnytte solindfaldet. Mod øst, vest og nord er der isoleret med halmballer og indvendig med 20 cm henholdsvis hør og søgræs. Det giver vægge, som er ca. 55 cm tykke. Der er pudset med lerpuds både indvendigt og udvendigt.

Steens hus har fokus på affaldsfrihed og lave byggeomkostninger, så beboeren bliver frisat fra gældsslaveriet. Det er derfor bygget af bæredygtige, lokale, recirku-

Mod syd er der store vinduer, som betyder, at 2 timers sol selv her om vinteren praktisk taget er nok til at holde huset varmt i 24 timer. Der er fuldt solindfald om vinteren

og pga. det store tagudhæng bliver der ikke overophedet om sommeren. Flexovn Der kan suppleres med varme fra flexovnen, der også rummer en stor masse, som opsamler varmen fra højtemperaturforbrændingen (800-1000 grader) og afgiver den langsomt igen. Røgen løber bagud af ovnen, gennem en hulvæg og gennem en varmeveksler, som kniber den sidste varme ud. Det betyder, at røgtemperaturen i skorstenen ender på kun 50 grader. Her burde røgen kondensere, men skorstenen er fin og tør. Steen holder huset varmt med 6-8 kg. træ om dagen i perioden 1. oktober til 1. april, svarende til 3-4 rummeter brænde om året med en udgift på ca. 500 kr. for det affaldstræ, han skaffer (det vil koste ca. 4000 kr. hvis han skulle købe 4 m3 brænde i byggemarkedet). Alt spildevand ledes til drivhuset, som i stedet for blot et rensningsanlæg er blevet til et produktionsanlæg, som giver et gedigent tilskud til maden (tomater, druer, peberfrugter, nektariner, figner mv.).

„

Vi må rejse os fra tilskuerrollen og selv blive skabende - Steen Møller

Steen forklarer om de mange eksperimenter i den kommende restaurant – bl.a. halmelementvægge, ventilationsvinduer og kondenserende skorsten

Steen mener, at man sagtens vil kunne lave et 50-60 m2 hus for 150.000 i materialer med alle disse selvbyggertiltag indbygget og derved komme ned på en bo-udgift på 5-6000 om året, som gør, at man ikke mere behøver at være til salg, men kan skabe sig det liv, man har behov for selv. Tankevækkende Arbejdet med huset på Friland førte videre til etablering af en lille „fabrik”, hvor han producer halmelementer – dvs. færdige væg- og loftelementer. Væggene kan produceres i 2,7 m højde og op til 7,5 m længde. Men Steen har flere eksperimenter inden for området i „ærmet”. Hvorfor ikke lave en type halmelementer, som kan ligge direkte på punktfundamenter oven på jorden, så man ikke forstyrrer madjorden ved at grave dybe huller, som man pøser store mængder armeret beton i? Ventilationsvinduer Arbejdet med huset satte gang i endnu flere tanker hos Steen. En af tingene var at eksperimentere med ventilationsvinduer – også kaldet russervinduer. Et ganske enkelt princip, som blev opfundet af en genial arkitekt, som byggede Vinterpaladset

i Sct. Petersborg. Princippet er, at vinduerne består af to lag glas, hvor der i bunden er en åbning, således at udeluft kan komme ind mellem glassene, hvor den opvarmes enten af solen/varmen ude eller af det almindelige og uundgåelige varmetab fra luften mod ruden indefra. Den forvarmede luft stiger op og ind i huset gennem en sprække øverst i vinduet. Forvarmningen af den indkomne luft er normalt på 5 -15 grader her i Danmark. En varme som ellers blot ville være mistet. Et ganske enkelt princip, som der er evighedsgaranti på, og som nemt reguleres ved at ændre størrelsen på sprækken. Kondenserende skorsten Også arbejdet med ovnen satte skub i de små grå. Hans erfaringer med flexovnen førte til udviklingen af den kondenserende skorsten med røgvasker. Princippet er, at røgen løber i hulrum under gulvet, hvor den kondenserer (og afgiver gulvvarme). Skorstenen bliver så at sige til et kloakrør. Efterfølgende bliver røgen renset fuldstændigt for skadelige partikler, og den fosfor og svovl, som frigøres som syre ved træets forbrænding, udfældes i det kondenserede vand, når det løber over trækul, hvorved det bliver til askelud og syren og basen neutraliserer hinanden. Slutresultatet består af CO2, som planterne udnytter, samt svovl- og fosforsalte, som igen kan bruges til gødning. Man fører så at sige de stoffer sammen igen, som spaltes under forbrændingen. På denne måde får man 20% ekstra effekt ud af træet og ingen partikelforurening.

Ny restaurant på Friland Vægelementerne, røgvaskeren og ventilationsvinduerne afprøves nu i den restaurant, som er under opførelse på Friland, så folk kan opleve, at tingene faktisk kan skrues sammen på en anden måde, så omkostningerne kommer ned. Uden for restauranten bliver der permakulturbede med planter, som ud over at pynte umiddelbart kan bruges i maden, ligesom der bliver udsigt til et drivhus, hvortil spildevandet ledes og renses, og hvor der ligeledes skal dyrkes til maden. ”Vi har hidtil haft en maksimeringsøkonomi. Nu begynder folk så småt at indse, at det er nødvendigt med en optimeringsøkonomi. Vi er nødt til at bruge vore ressourcer optimalt. Men virkeligheden er, at det er nødvendigt at gå videre til en minimeringsøkonomi – specielt mht. udefrakommende ressourcer. Det giver som afledt fordel en blomstrende lokaløkonomi og langt mere tryghed f.eks. i forhold til uafhængighed af finanskapitalen, som ikke er indrettet til at tænke på mennesker. Det kan kun vi selv. Vi må således til at danne nye perspektiver – vi må rejse os fra tilskuerrollen og selv blive skabende. Og det kommer, og vi har gode muligheder og vi har den nødvendige teknik”. Flere unge klør sig i nakken Steen oplever, at der kommer rigtig mange unge, som gerne vil noget andet; som søger noget med mening. Men de har aldrig lært at handle selv. De har haft stor adgang til

Økosamfund i Danmark

Huset står alt i alt i 126.000 kr. De eneste områder, hvor der ikke kan spares eller gøres noget alternativt bortset fra at bruge genbrugsmaterialer, er ved etablering af el, vand og kloak, som skal udføres af autoriserede folk.

Steen Møller (th.) og Niels Aagaard i samtale ved den kommende restaurant i Friland. Restauranten til højre og drivhuset til venstre. I området foran bliver der permakulturhave.

information, men erfaringsgrundlaget er alt for spinkelt. De er vante til at få besked om, hvad de skal gøre helt fra skoletiden af. De mangler initiativ. De er uddannede til at være lydig arbejdskraft. Og jo hurtigere de kan komme igennem systemet uden at lære at tænke og handle selv, jo bedre. Det er en svinestreg, der er foregået med vor ungdom, at de på den måde er blevet passiviserede. Steen gør det klart, at vi mangler nogle meget konkrete visioner, som der kan handles på. Folk skal kunne se sig selv i det. ”Hos os er det ikke bare noget, vi snakker om. Grundlaget er der. Hvis jeg har 200 m2 have og 100 m2 drivhus, så kan jeg selv producere 80 % af det jeg har behov for”. Et ordentligt liv En af Steens kongstanker er, at forudsætningerne for et ordentligt liv er, at vore daglige leveomkostninger bringes ned, så vi får tid til at lære og skabe og være sammen. I de gamle håndværk som f.eks. Bonderøven viser det, ligger der enorme ressourcer gemt, men vi må frem for alt lære selv at skabe og eksperimentere. Steen slår fast, at vi har let tilgængelig viden og teknik til at løse alle de problemer, der er omkring os. Det er udelukkende et spørgsmål om, at vi rejser os op fra tilskuerrollen og skaber vore egne livsomstændigheder og vor egen kultur. Vi har i alt for lang tid overladt det til stat og marked at afgøre, hvordan

vort liv skal være. Men stat og marked kan ikke løse disse problemer. De er lavet til at maksimere produktion og det er også det eneste, vores politikere snakker om. En lav bolig- og madudgift giver tryghed i det fundamentale og giver god og afstressende kontakt til den natur, som vi savner så dybt, og mennesket frisættes, så det i stedet for at blive løn- og gældsslaver, selv kan blive skabende og handlende. Samarbejde og respekt Nøgleordene er samarbejde og respekt. Vi har i de sidste 200 år været gennemsyret af kamp mod naturen – vi har opbygget en kampkultur. Krigen mod det anderledes ligger dybt i os selv som en mentalitet. Vi ser det både i det små og det store – f.eks. i vort forhold til muslimer. Vi må ændre det til samarbejde og respekt. Vi er nødt til at samarbejde om at skabe tryghed. Der er en gryende erkendelse af denne nødvendighed, men det er en kæmpekultur, som skal ændres. Om det sker i vor tid, er nok tvivlsomt… En af de hindringer, som ligger i vejen for mere skaberkraft – også i økosamfundene – er, at „akademikerne“ overtager – med møder og alenlange referater osv., så alle praktikerne og iværksætterne efterhånden giver op. Forandringerne kommer ikke fra alenlange referater. Hele den samfundsmæssige tilgang i dag er: mere og mere uddannelse og flere og flere planer og mere og mere dokumentation af alt muligt

– der er bare ingen soldater til at udføre. Det er så vigtigt med praktikere, som kan handle – også i økosamfundene. I den sammenhæng har Steen tænkt sig at starte en form for højskole baseret på erfaring, handling, samarbejde og respekt. ”Vi må genskabe troen på, at folk kan gøre noget med hænderne, at de kan finde glæden ved og troen på, at de kan skabe deres eget liv, at de er kreative – at de kan. Det kan lade sig gøre, hvis vi kan skabe et frirum, f.eks. ved at bosætte os med så lave omkostninger, at vi ikke behøver tænke på timelønnen når vi skaber”.

Steen har følgende omtrentlige bo-udgifter: • Varme (affaldstræ): 500 kr. • 3 – 4 flasker gas om året (á 200 kr.) til madlavning • Brand- og stormforsikring: 2800 årligt • Ejendomsskat og grundskyld: ca. 2500 årligt • Indboforsikring ca. 1500 wkr. årligt • Vand 15-20 m3 om året (incl. en lille lejlighed ved siden af) ca. 1000 kr. • El 500 kw. til ca. 1500 kr. årligt. • Alt i alt i boudgifter på under 12.000 kr. pr. år for 65 m2 boligareal med • Stue på 25 m2 , 3 værelser, entre, bad og toilet. Stort nok til en familie med et barn.

En jordbrugsfond på Samsø – hvorfor

Jordbrugsfonden på Samsø vil gøre det muligt for unge landmænd at drive et miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt landbrug. Samtidig introducerer den nye ejerformer, skaber arbejdspladser og øger biodiversiteten og livet på landet.

dviklingen på Samsø lignerden i andre dele af landet: Befolkningstallet falder støt, især gruppen af unge falder drastisk, og tilflyttere, fritidssamsinger og især feriegæster udgør langt den største del af den tilbageværende befolkning. Men traditioner og sammenhængskraft er dog stadig tilstede. Foreningslivet blomster med over 100 af slagsen, og med udsigten til en times sejlads med minifærge til Århus, ser fremtiden måske lidt lysere ud. Målet var mere økologi Tilbage i 2012 var vi en lille gruppe på Samsø, der mødtes for for at drøfte, hvordan der kunne komme mere økologi på øen - hvor vi halter langt efter landsgennemsnittet - og hvordan vi kunne fastholde de økologiske bedrifter, der allerede var her. Udgangspunktet var erhvervelsen af en lille økogård, ejet af enken efter en af pionererne på Samsø, der døde i 2009. Gården havde været til salg i en årrække, uden at der havde vist sig seriøse købere. Det ønskede vi at gøre noget ved. Vi startede foreningen Økologisk Samsø i foråret 2013, og bestyrelsen gik straks i gang med at finde frem til en ejermodel således, at den pågældende ejendom kunne „reddes“ . Dette blev en af foreningens vigtigste opgaver i det første år. I slutningen af 2014 blev Jordbrugsfonden Samsøkologisk dan-

net af bestyrelsen og blev hurtig godkendt i Erhvervsstyrelsen som en almennyttig, erhvervsdrivende fond. Når dette var, muligt skyldtes det, at landbrugslovens bestemmelser var ændret således, at fonde og selskaber nu kunne eje og drive landbrug i Danmark.

for mange interessegrupper med det fælles mål at arbejde for økologi og bæredygtig omstilling. Samtænkning af landbrugsvirksomhed og forbrugere, bofællesskaber, permakultur, praktisk økologi-haver, økohøns og meget andet, er drømmen om det gode liv på landet for alle generationer.

Landbrug uden millionopsparing

Yduns Have

Ideen med jordbrugsfonden var at gøre det muligt for landmænd, især de unge, at drive et landbrug miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt uden at skulle præstere en millionopsparing forinden. Derfor ønskede vi, at ejerskabet for de få og til opskruede jordpriser (som det er i dag), for fremtiden skulle ændres til et ejerskab for de mange, altså et fælleseje. Samtidig med skabes der flere arbejdspladser, en øget biodiversitet samt liv og vækst i lokalsamfundet. Det er visionen, at fonden i 2020 ejer 4-500 hektar jord, svarende til 10 – 20 nuværende landbrugsejendomme, og er medvirkende til etablering af et slagtehus og mejeri, mv.

Allerede det første år kom to unge landmænd fra Kalø Økologisk Landbrugsskole til Samsø og blev forpagtere på den ledige økologiske gård kaldet „Yduns Have“ . Det viste sig at være et hårdt arbejde at starte op helt fra bunden, hvilket betød, at den ene forpagter valgte at stoppe efter det første år. Det er lykkes for den anden at føre bedriften videre, og med hjælp fra frivillige og motiverede unge er det på forbilledlig vis lykkedes at skabe et fantastisk arbejdsfællesskab i Yduns Have. Dette er alene forpagters fortjeneste sammen med en lille kreds, og det falder smukt sammen med foreningens mål og hensigter. Gården, der er på 14 hektar jord, drives med intensiv grønsagsproduktion og udlejning af feriehytter, og har en årlig om sætning på ca 1,3 millioner kr..

Mange forskellige interesser

Det har fra starten været afgørende at involvere så mange mennesker som muligt i vores arbejde for at skabe mangfoldighed og fornyelse. Der var fra starten mange forskellige interesser fra deltagerne, hvilket har medført, at foreningen Økologisk Samsø fremover vil fremstå som en paraply

Her i 2016 er Økologisk Samsøs sekretariat og frivillige flyttet til Yduns Have, og Jordbrugsfonden forventer i løbet af foråret at kunne overtage stedet.

Samsø Økojord A/S

Jordbrugsfonden Samsøkologisk stiftede før årsskiftet et datterselskab, Samsø Økojord A/S. Dette selskab skal stå for opkøb og drift af de økologiske gårde. Selskabet opnår sin kapital ved salg af aktier med et beskedent renteafkast og dermed sikres en bortforpagtning til en rimelig jordleje. Jordbrugsfonden har fortsat majoriteten i selskabet og sikrer dermed sit formål. Jordbrugsfonden, der tegner A-aktien, opnår således majoritet i Selskabet. B-aktierne i selskabet tegnes dels af Jordbrugsfonden og dels af investorer. B-aktierne har en stykpris på 1.000 kr, og der tegnes for minimum 100.000 kr pr investor. I første omgang udstedes 30.000 aktier. Der arbejdes for tiden på, at flere kan gå sammen om en aktietegning på 100.000 kr. Aktietegningen forløber frem til 1. april 2016.

Økosamfund i Danmark

Af Thorkild Ljørring Pedersen, bestyrelsesmedlem i Jordbrugsfonden Samsøkologisk

Kooperativ i Egebjerg:

Vi gør det med fæll

Egebjerg Saft & Kraft holder til i Egebjerg Landsbyvirksomhed og producerer æblemost af æbler, der ellers ville være rådnet op

Egebjerg Landsbyvirksomhed (ELV) vil fremme og understøtte lokalt iværksætteri i landsbyen Egebjerg med kun 400 indbyggere. ELV er et kooperativ, hvor en del af andelshavernes overskud deles med virksomheden. Det giver mulighed for nye investeringer – og styrker fællesskabet. Tekst og foto af: Morten Hylleberg, beboer i Fri og Fro og medinitiativtager til Egebjerg Landsbyvirksomhed

2005 købte Hanne og jeg en andel i økosamfundet Fri & Fro i Egebjerg i Odsherred kommune. Det gjorde vi for at kunne realisere vores drøm om at bygge så bæredygtigt og billigt som muligt. Projektet lykkedes, og i 2009 - efter tre års intenst halmhusbyggeri - var vores hjem indflytningsklart! Nu meldte vores datter Gerda sin ankomst, og med hende og et næsten færdigt hus som løftestang åbnede min horisont til samfundet uden for økolandsbyen sig op.

Vi bor i Egebjerg, som er en landsby med ca. 400 mennesker, Brugs, daginstitutioner, skole, kirke, forsamlingshus, mm. Faktisk er landsbyen så intakt, at vi, indtil børnene skal i 7. klasse, har alle vores basale behov dækket inden for en radius på ca. 300 meter. Så alt var godt – bortset fra at børnetallet dalede og en mulig skolelukning truede i horisonten. „Hvad har vi, og hvad vil vi“ I 2012 kom Odsherreds politikere på besøg i alle landsbysamfund i kommunen for at

høre, hvad vi havde af ønsker til vores område. Egebjerg og omegn fik besøg en mørk novemberaften, og forud for det havde forskellige folk fra området tænkt tanker og lavet planer. Det udmøntede sig i et oplæg fra Egebjerg, der tog udgangspunkt i ’hvad har vi og hvad vil vi’. Ikke et ord om hvad politikerne skulle gøre for os. I stedet for at stå med hatten i hånden havde vi taget den på og var klar til at gå i gang. Forsamlingshuset var stuvende fuldt og mødet blev startskuddet på Egebjerg og Omegns Bylaugs etable-

llesskabet for øje Egebjerg Landsbyvirksomhed – ELV Ønsket var at skabe en virksomhed baseret på ideerne fra andelsbevægelsen, der opstod 1800-tallet. ELV’s formål er at fremme og understøtte lokalt iværksætteri. Den leverer ’mikrolån’, og tager sig af bogføring og fysiske kontorfaciliteter, så iværksætteren kan koncentrere sig om det, han/hun er god til og brænder for. Som andelshaver har man en andel og en stemme uanset ens bidrag til omsætningen. Når en andels haver laver et overskud på sine aktiviteter, fordeles det mellem ELV og andelshaveren, typisk med 30/70 i andelshaverens favør. Ofte er fordelingsnøglen baseret på andel af omsætningen, men det ville medføre, at en aktivitet kunne risikere at skulle betale penge for at være en del af ELV! Ordningen er derfor meget solidarisk og baserer sig på, at de stærke hjælper de mindre stærke, så de kan vokse sig større. På denne måde har vi skabt en kooperativ virksomhed, hvis formål er at skabe erhvervsrettede aktiviteter i lokalområdet, og hvis eventuelle overskud bliver fordelt til andelshaverne eller brugt til at sætte nye aktiviteter i gang. ELV blev stiftet 1. januar 2013, og indtil videre har virksomheden levet et stille liv. Vi har besluttet, at vi ikke vil stifte gæld, hvilket betyder, at vi selv stille og roligt skaber den nødvendige finansiering til de aktiviteter vi starter op. Indtil videre får alle der skaber omsætning i ELV deres hovedindtægt ved mere traditionelt lønarbejde og der er indtil videre udbetalt meget få ’lønkroner’.

Kontor og Iværksætterhus ELV driver desuden Odsherred It- og Iværksætterhus, som åbnede i november 2013. Huset er et kontor- og iværksætterhus, der er etableret med det formål at pendlere, studerende, iværksættere, turister, sommerhusejere, virksomheder, mm. kan leje en kontorarbejdsplads på dags- eller månedsbasis. De kan også leje kursus- og konferencefaciliteter. En af ideerne med huset er, at de mennesker, der normalt sidder hjemme og arbejder, kan få adskilt arbejde og fritid ved at benytte huset, ligesom sparring og netværksopbygning er en vigtig del af husets tilbud. En væsentlig ide med huset er ligeledes, at pendlere med et sådant tilbud vil kunne få nemmere ved at arbejde ’hjemmefra’ . Her ville det dog være ønskeligt, hvis lovgivningen var indrettet på en måde, så det var muligt at trække sin husleje fra i skat på samme måde som kørselsfradraget. Hvis det blev en udbredt praksis, ville vi spare meget CO₂ og få mere liv i landdistrikterne! Huset er blevet til i et samarbejde mellem Odsherred kommune og ELV som et 2-årigt pilotprojekt, hvorefter vi arbejder på at kunne drive huset videre ved egen kraft. Er ELV en god ide? Det kommer nok an på hvem du spørger. Jeg synes, tankesættet er godt, og det er sjovt at være fælles om at skabe noget. ELV har vist sig at være et fint sted at prøve ting af, og det er også mit indtryk, at virksomheden har bidraget til at skabe en virkelyst og mod på tingene hos folk med en lille iværksætter i maven. Rent administrativt kan det være bøvlet at opgøre den enkelte andelshavers andel af omsætningen, hvis man er flere om at arbejde i en aktivitet, men her er det jo op til en selv, om man vil tælle timer eller dele kagen i lige store dele. For mig er det interessante ved en

Aktiviteter i ELV Omsætningen i 2015 er ca. 300.000 kr. Der er ca. 10 aktive andelshavere I ELV og vores aktiviteter er følgende: SolveIT Sælger ydelser inden for database-området Fisk & Fro Udlejning af Hobiekajakker (pedaldrevne kajakker udviklet til fiskeri, jagt, mm.) Egebjerg Saft & Kraft Producerer æblemost af æbler, der ellers ville være rådnet op. ELV cafe og kursus Driver cafe og kursusaktiviteter i Iværksætterhuset. Del med fordel Udlejning af diverse ting, som det ikke giver mening at eje selv. Risteriet på Næbben Kafferisteri der kombinerer friskristet kaffe med den gode historie Hanne Lerstrup Grafik Ydelser inden for det grafiske område Hyllebergs verden Foredrag mm. Se mere på www.egebjerglandsbyvirksomhed.dk

kooperativ virksomhed, at vi gør tingene i fællesskab med fællesskabet for øje, - og så er det sjovt at skabe ting sammen. Det er f.eks. sjovt at gå en tur på gågaden i Nykøbing Sjælland og se feriefolket nyde en Egebjergmost, som vi selv har produceret og dermed givet ’nyt liv’ til et ellers fortabt æble. Og vi har ydermere bidraget til lokal grøn økonomi.

Økosamfund i Danmark

ring og virke. Strategien er tostrenget. 1) At værne om og udvikle kultur-, fritidsog institutionstilbud i området og 2) At skabe gode rammer for erhvervsliv og fastholde og skabe nye arbejdspladser. Denne artikel handler om pkt. 2

Vi fodrer fårene og afslutter evt. med en filteworkshop

Grønne arbejdspladser i

Den Selvforsynende Landsby I Den Selvforsynende Landsby er vi de seneste par år lykkedes med at skabe en lille arbejdsplads med formidling og undervisning. Projektet går på to ben: Dels ønsket om at formidle økolandsbyens praksis til en bredere kreds, dels et ønske om at skabe en meningsfuld hjemmearbejdsplads med plads til de værdier, vi synes er vigtige.

Tekst og fotos af Pia Duus Jensen og Karen Margrethe Jensen, Den Selvforsynende Landsby „Vi laver så mange spændende ting i praksis – det må da være interessant for andre end os selv“ . Det var udgangspunktet, da vi for tre år siden satte os sammen for at undersøge, hvordan vi kunne skabe meningsfulde hjemmearbejdspladser i Den Selvforsynende Landsby (DSL). Diffust udgangspunkt Det var et noget diffust udgangpunkt – skulle vi arbejde med undervisning, skulle vi lave et socialøkonomisk projekt, var målgruppen børn eller voksne? Så vi startede, hvor vi kunne – en efterskole bad om en rundvisning, og vi tilbød dem at udvide rundvisningen med en workshop. Så var vi i gang, og stille og roligt har projektet udviklet sig, vi har afsøgt forskellige målgrupper og udviklet en række solide workshops for børn og voksne med udgangspunkt i økolandsbyens levede liv. I dag tilbyder Svendborg Kommune alle sine grundskoler besøg i økolandsbyen, og det betyder, at vi det seneste halve år har haft omkring 500 skoleelever fra 0.-9. klasse til undervisning. Det giver ikke kun arbejde til os, men også til en håndfuld af vores naboer, som træder til, når vi ikke selv kan dække behovet. Tilbagemeldingerne

fra lærere og elever er positive: Hos os lærer de noget om bæredygtighed i praksis. I Svendborg er det kommunens klimakoordinator, der betaler for skolernes besøg, og det betyder groft sagt, at alle workshops skal have en CO₂-vinkel: byggeri, affald, fødevarer, energi, etc, mens vi for 2016 har indgået en lignende aftale med nabokommunen, Faaborg-Midtfyn, som åbner op for, at vi kan undervise skoleeleverne i andre dimensioner af bæredygtighed også. To dogmer Vi har to dogmer i vores undervisning: Vi underviser kun i de ting, vi selv praktiserer i økolandsbyen, og der skal være et praktisk/ hands-on element i undervisningen - børnene skal så og sige helst have fingrene i jorden og tage hjem med beskidt tøj. Samtidig har vi nogle ønsker for hvordan arbejdspladsen skal være. At det skal være en arbejdsplads, hvor der er tillid og tid, og hvor vi også giver noget tilbage til økolandsbyen i form af opmærksomhed, projekter, job, el.lign. Vi lægger også vægt på at have arbejdsdage sammen, hvor der ikke er undervisning, men tid til den sociale omsorg mellem os som kolleger – at gå

en tur eller sidde ved åen og snakke. Både fordi, det er godt for vores velbefindende, men også fordi det er her, vi styrker vores relation – og får nye ideer. Ting tager tid I takt med at vores ideer om workshops og undervisning i DSL har taget form, er vi begyndt at tænke over, om vi kan byde ind med nogle aktiviteter uden for økolandsbyen. Det er foreløbigt mundet ud i lidt foredrag, en „pop-up butik“ (Klimatikken), hvor der er plads til samtaler om „en bæredygtig hverdag“ og nogle enkelte gruppe-faciliteringer, eksempelvis en proces med en gruppe lærere, der vil arbejde med Grønt Flag skole. Måske kommer den del af vores virksomhed også til at vokse, men den skal gøre det i et tempo, hvor vi kan følge med. For ønsket om tid tæller også her: Vi bliver ikke motiveret af at stræbe efter et særligt mål eller af at tingene udvikler sig hurtigt – men af at have et meningsfuldt arbejde, hvor vi trives, og hvor tingene tager den tid, de tager. Læs mere om vores aktiviteter på www.bæredygtighverdag.dk

En død høne undersøges

I vores huse har vi kompost-toiletter og eleverne får tilbuddet om at undersøge, hvordan „slemt” halvkomposteret toiletaffald egentlig ser ud.

Hvad laver „Bæredygtig hverdag” • Workshops og undervisning i forskellige emner inden for bæredygtighed – med udgangspunkt i Den Selvforsynende Landsbys praksis. • „Klimacoaching“ af grupper og enkeltpersoner, der vil have en mere bæredygtig hverdag: hvad kan du gøre i dit eget liv. • Facilitering / hjælp til afklaring af grupper, der arbejder med bæredygtighed, eksempelvis skoler der vil opstarte Grønt Flag-aktiviteter. • Klimatikken, en pop-up butik, hvor der er fokus på samtaler og fællesskab som udgangspunkt for at handle mere bæredygtigt. Har eksempelvis besøgt landsbyen Gudbjerg. • Boblen – et bæredygtighedseksperimentarium i Den Selvforsynende Landsby. Her vil vi lave en undervisningsplads, hvor besøgende kan eksperimentere med halm, ler, sol, vand, etc, og overnatte i et shelter med biologisk spildevandsrensning og off-grid strøm. Eksperimentariet har foreløbig fået støtte fra LAG-midlerne og lige nu er vi i gang med at søge flere fonde. - Vi er også med til at udvikle undervisningsmaterialer i LØS’ projekt „Økosamfund som læringsrum“ , der er støttet af puljen til Grønne Ildsjæle.

Sociocracy & Dragon Dreaming

April 8 – 9 – 10

May 6 – 7 – 8

Sociocracy – a better democracy than democracy

Dragon Dreaming. Project management by maximizing collective creativity

Main presenter: Frands Frydendal co-presenter: Camilla Nielsen-Englyst

Main presenter: Frands Frydendal co-facilitator Susanne Lautrop.

Da: Sociokrati – et styresystem med ligestilling, åbenhed og effektivitet.

Da: Dragedrømning. Projektstyring gennem maksimal kollektiv kreativitet.

Price/pris pr. weekend Normal: 600 Kr - earlybird/tidlig tilmelding: 500 kr. Students & unemployed/arbejdsløse: 450 kr. - earlybird/tidlig tilmelding: 350 kr. For more information and registration: www.anandagaorii.dk Dada Krsnasevananda: krsnasevananda@gmail.com / (+45) 71881273 Frands Frydendal: frandsfrydendal@gmail.com / (+45) 51768486

Økosamfund i Danmark

Two weekend workshops in English with Danish translation hosted by Ananda Gaorii, Holbækvej 56, 4560 Vig (Odsherred)

På den anden side af omstillingen Interview med journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen Få har som Jørgen Steen Nielsen fulgt og beskrevet miljøudviklingen og de mange trusler mod klodens fremtid. Både som mangeårig journalist ved dagbladet Information og i de senere år som forfatter til bogen „Den store omstilling”, der fortæller om den krisefyldte kapitalisme og nødvendigheden af at omstille til et nyt økonomisk system. I sin nyligt udkomne bog „På den anden side”, giver Jørgen Steen Nielsen brikker til en ny måde at leve og bo på og til en ny bæredygtig økonomi

„I det lille skotske samfund, der beskrives i På den anden side, var der én, som kunne lave vindmøller og dermed energi. Hans kunnen var forudsætningen for at det fungerede. Der handler det om at genlære nogle gamle kompetencer, som er i fare for at forsvinde.”

Af Niels Aagaard Foto: Mogens Engelund, Karen Margrethe Jensen, m.fl.

Spm: Hvordan kan en ny økonomi se ud? Man kan vel starte med at sige, at den omstilling, som nødvendigvis er på vej, er en både rodet og kaotisk proces, på mange niveauer på en gang. Og der er ikke én enkel, endegyldig model for, hvordan fremtiden skal se ud, ligesom der ingen entydig vej er dertil. Vi må prøve os frem på mange forskellige måder med mange veje, som supplerer hinanden. Jeg ser 4 veje eller niveauer for en sådan omstillingsproces: En ny økonomisk videnskab som udvikler de teoretiske modeller for, hvordan en økonomi kan fungere uden at være tvunget til materiel vækst. Og en politik - som jeg synes er stærkt fraværende i vores debat - om: Hvordan omsættes drømmene om bæredygtighed og et liv med større livskvalitet til politiske forslag. For mange ting skal jo stemmes igennem i parlamenterne for at blive til den nye økonomis rammebetingelser. Så hvordan ser politikken ud for en grøn økonomi og herunder: Hvordan kan der ske en decentralisering af politikken, så borgerne får større indflydelse? Det tredje er alle praksiseksperimenterne, som er ubetingede nødvendige, fx forsøgene med økologisk landbrug og permakultur for at teste, hvordan et liv, en produktion, en lokaløkonomi i praksis kan hænge sammen fysisk og konkret. Det er her, civilsamfundet tager ansvar, og til dét hører også nye virksomhedstyper. Det er vigtigt, at virksomhederne er med i eksperimenterne i en dialog med civilsamfundet, og at der ikke skabes fjendebilleder omkring dem. Så er der et fjerde niveau, et åndeligt eller værdimæssigt niveau: Hvordan omstiller vi os inde i vores hoveder til at lægge vægt på

noget andet end det materielle forbrug? Hvordan kan vi stræbe efter noget andet for at opnå trivsel og lykke. I dag kender de forskellige niveauer ikke hinanden godt nok til at lære af hinanden, inspirere og befrugte hinanden. Det er nemt at lukke sig inde i hver sin verden, på et grønt universitet fx med meget abstrakte tanker, eller i et økosamfunds praksis med jordbunden fødevareproduktion, energi osv. Bytteøkonomi, synes jeg, er en oplagt del af denne omstilling. Bytteøkonomi handler om at give produkterne en længere levetid og mindske ressourceforbruget ved ikke at smide ting ud, men at give det videre eller udveksle dét med hinanden, man ikke længere selv skal bruge. Det handler også om – meget centralt at gøre sig mindre afhængig af en pengeøkonomi: I det omfang man kan bytte, så skal man jo ikke arbejde og tjene penge for at købe nyt. Det samme gælder, hvis man selv kan producere ting. Spm: hvilken rolle ser du sociale fællesskaber spille i omstillingen? Sociale fællesskaber er med til at gøre op med forestillingen om homo economicus, altså det billede i den traditionelle økonomiske tænkning af mennesker, at vi er individualistiske, rationelle, egoistiske individer som forfølger egennytten. Vi har selvfølgelig egoistiske sider, men vi har også altruistiske sider. Vi risikerer at ende med at blive, som modellerne beskriver os, fordi vi hele tiden får indprentet via reklamer osv., at vi er forbrugsorienterede individualister og egoister. Sociale fællesskaber er måske det vigtigste redskab til at vise, at vi er noget andet og mere. Vi kan blive smukkere og rigere som mennesker ved at skabe og gøre noget i fællesskab. Og så er der den helt praktiske side ved sociale fællesskaber, at man kan udrette meget mere i sociale fællesskaber end, hvis man står alene. Man kan kombinere kompetencer og få ting ud af det, som ingen af os kunne skabe alene. Der er en synergi i fællestænkningen: Du får ideer, som du ikke kunne få alene. Spm: Hvilken rolle kan sociale fællesskaber spille ift. den måde, man organiserer produktionen på? - Du gengiver i din sidste bog Ban Ki Moons tanker om styrken ved kooperationen, som jo i princippet er fælleseje og fælles beslutninger. Kan sociale fællesskaber spille den rolle, at de bliver en del af selve grundlaget for produktionen? Fællesejede virksomheder kan gøre op med den type af virksomheder, vi har i dag, hvor virksomhedsejerne principielt kan sidde på den anden side af jorden og diktere, hvordan virksomheden skal agere, først og fremmest at den skal vokse og give øget afkast til aktionærerne. Hvis produktionen ejes og forestås af dem, som

Økosamfund i Danmark

Spm: Du taler flere steder om, at vi må udvikle et nyt økonomisk system. Hvorfor det? Vores globale økonomiske system har haft 3 gyldne årtier med en helt enestående vækst fra 1945-73. Siden da har der været faldende vækstrater og stadige kriser. Maskinen fungerer ikke længere. Den vækst, som vi med næb og klør forsøger at holde fast i, har i stigende grad fuldstændig uacceptable omkostninger for vores planet, for klimaet, miljøet, stigende ressourceknaphed - og for menneskene. Systemet formår ganske enkelt ikke at forbedre den menneskelige trivsel længere. Det globale økonomiske system formår heller ikke at fjerne ulighed og fattigdom. Tværtimod producerer det fattigdom både internt i de rige lande og i hele verdensdele. Og systemet formår ikke at omfordele klodens rigdomme. Det hele er bundet sammen i gigantiske globale firmaer, der behandler alt som ét stort marked og alene er bundet op på hensynet til maksimal indtjening. Verden risikerer at gå en meget konfliktfyldt fremtid i møde som følge af uligheden, fordi klimakatastrofer og ressourcemangel udløser konflikter og krige, der skaber flygtningestrømme i et hidtil ukendt omfang.

arbejder i den, eller af lokalsamfundet, så er man ikke dikteret af andre hensyn end dem, man selv definerer som de centrale. Man er ikke tvunget til hele tiden at ekspandere, skabe overskud i hvert kvartalsregnskab, osv. Man kan producere uden at udvide sin produktion hele tiden. Rundt i Europa er der masser af energikooperativer, som er forankret i lokalområdet. Når man har lavet det antal vindmøller, der skal til for at forsyne det lokale samfund, så er der ikke noget behov for at ekspandere. Den lokale forankring af et produktionsfællesskab eller kooperativ øger mulighederne for en økonomi, som ikke er tvunget til vækst. I dag er alle virksomheder i evig konkurrence med alle andre virksomheder på kloden, om de så sidder i Kina. Var de befriet for hele tiden at skulle løbe stærkere for at fastholde markedsandele, så var de ikke presset til at ekspandere og søge vækst. Det kan man opnå ved at forankre produktioner lokalt, i fællesskaber og med dem, der producerer, som ejerne af produktionen. Spm: Hvilken rolle ser du det ’lokale’ spille? Jeg tror ikke, at man kan trække al produktion tilbage til det lokale og sige: Vi er alle sammen bitte små selvforsynende enheder. Der er ting, som ikke er egnede til at blive produceret lokalt. Vi skal ikke have en elektronik- og en bilfabrik i Ry. Dem skal vi måske have én af i Europa. Så visse produktioner er egnede til at foregå internationalt, men masser af produktioner er af mange grunde mere egnede til at foregå regionalt, nationalt eller lokalt. Fødevareproduktion er et godt eksempel: Det giver ikke nogen mening, at fødevareproduktion skal foregå på den anden side af jorden, for at vi så kan importere produkterne, for så at eksportere nogle andre produkter, eller sågar de samme produkter til de samme fjerne lande. Så der er en økonomisk rationalitet ved at trække visse produktioner – ikke alle – tilbage til lokalsamfundet. Der er en mulighed for

hårdt trængte lokalsamfund til at få en fremtid ved at generobre nogle produktioner og derved skabe lokale arbejdspladser. Det bedste eksempel på det er måske Transition Towns, hvor strategien er at skabe overlevelsesevne og robusthed i lokalsamfund ved at trække produktionen hjem. I øvrigt nogle steder kombineret med lokale valutaer. Spm: Jeg tænker, at det lokale også betyder rigtig meget set fra en transport- og forureningsvinkel, fordi det medfører mindre ressourceforbrug, CO₂ osv. Det lokale kan samtidig betyde, at der opstår et vist kendskab til hinanden, og at vi producerer til områdets behov. Ja, det er et vigtigt aspekt, at det fremmer ansvarsfølelsen, at man er tæt på de produktionsmæssige og økonomiske processer. Det var præcis det, jeg oplevede i det lille skotske lokalsamfund (jf. Jørgen Steen Nielsens „På den anden side”, red): Hvis ikke vi får vores lokale produktion af energi, fødevarer osv. til at virke, så går vi ned. Der er kontant afregning, som understøtter, at vi opfører os bæredygtigt, ansvarligt og solidarisk. Den sammenhæng kan man ikke forstå, hvis tingene kommer fra Kina, Columbia eller et andet sted. Så forstår man ikke, hvad der går galt. Så det at fremme den lokale ansvarsfølelse er en vigtig egenskab ved at lave sociale fællesskaber med lokalt baserede produktioner. Det, der er sket med de globaliserede produktionssystemer, er, at vi er blevet fremmedgjort over for dem. Vi forstår dem ikke, og derfor føler vi ikke noget ansvar for dem. Vi føler ikke, at vi har skyld eller ansvar, når noget, vi forbruger, afstedkommer arbejdsmiljø- eller miljøproblemer i Indien, Kina eller andre steder. Men i et lokalt område opstår der en anden ansvarlighed - det er svært fx at forestille sig, at indbygge forældelse i produkter, man producerer til sit eget lokale fællesskab.

„Selvforsyning giver mindre sårbarhed over for en global økonomi, som jeg tror bliver mere og mere krisefyldt og sårbar. Så jo mere du kan lave i din egen lokale økonomi, jo mindre er du afhængig af, om det også går godt i den globale økonomi. Det er ’resiliens’, som det hedder, eller robusthed.”

fødevareproducenter. Man har energilaug, genbrug af affald osv., så væsentlige dele af pågældende kvarters samlede behov faktisk kan dækkes via den slags systemer. Det er rigtigt. Men vi skal jo også have en del biler, tøj, fjernsyn, iphones osv., så en del af løsningen handler om at lave lukkede stofkredsløb i det store erhvervsliv. Det er en vigtig del af omstillingen at arbejde med vugge-til-vugge eller cirkulær økonomi eller lukkede stofkredsløb. For at få rigtige store produktioner og stofkredsløb – det der virkelig belaster kloden ressourcemæssigt – omstillet til lukkede kredsløb. Og noget handler om det politiske niveau: Hvis ikke små og store virksomheder får de rigtige rammebetingelser for at ændre sig og omstille, så gør de det ikke. Store grønne verdensfirmaer skriger i øjeblikket på fornuftige rammer, som gør det muligt at stille om. Og man kan undre sig over, at politikerne ikke gør det, disse virksomheder beder om.

Men det er ikke et svar på alting. For så mange mennesker som vi er, kan vi ikke alle sammen leve i de der meget små lokalsamfund. Temmelig mange millioner af os er nødt til at bo i byer som København, London eller Beijing. Der kan man ikke gøre det på samme måde. Når man forstår hvor enorme fødevaremængder, der skal produceres, så kan man også forstå dilemmaerne. Jeg er fascineret af tagfarmen Øster Gro på Østerbro i København. Den er smuk, fællesskabsnærende og meningsfuld, men mængden, de kan producere, er jo symbolsk ift. behovet for fødevareforsyning. Så vi er nødt til at forstå, at den grønne økonomi, også skal kunne fungere i stor skala. Ellers bliver det romantik og løsninger for de få. Spm: Som jeg tænker det, kan man godt begynde at opdele byerne i nogle lokale bykvarterer, der hænger sammen, med mindre sociale fællesskaber, hvor man har produktion, værksteder, butikker. Man har måske nogle fødevarefællesskaber, som indkøber ved aftaler med omkringliggende

Spm: Kunne man gøre noget tilsvarende inden for landbruget? Der er mange rammebetingelser, som skal ændres: Fx en gældsslettelse til dele af dansk landbrug, for jeg tror ikke, de kan komme ud af den store gæld, hvis man ikke sletter noget af den. Og jordbrugsfonde: Man har ændret på lovgivningen, så nu må alle i princippet eje dansk landbrug, lige fra bondemanden selv til lokale fællesskaber eller kapitalfonde i USA. Jeg ville foretrække jordbrugsfonde, helst statslige jordbrugsfonde, hvor staten hver gang en ældre landmand søger generationsskifte, så går ind og køber ejendommen og forpagter den til en ung landmand, som gerne vil drive den videre. For i dag har næsten ingen unge landmænd råd til at overtage. Der har flere gange været politiske forslag om sådanne statslige jordbrugsfonde igennem de senere årtier, men hver gang er det lige kikset at få flertal for det. Og nu går man så den anden vej og siger: Nu skal der være frit slag for, hvem der ejer jorden. Men det kan også være lokal etablerede jordbrugsfonde som dem, man eksperimenterer med på bl.a. Samsø lige nu. Det synes jeg, der er nogle rigtige spændende perspektiver i. I de store byer kunne man lave fælles fonde, som køber jorden omkring byen, så der kan laves fødevareproduktion og dermed skabes en tæt tilknytning mellem byen og landet. Spm: Kan man lave afgiftsstrukturer, så konventionelt landbrug bliver mindre attraktivt og flere omstiller til økologi?

Økosamfund i Danmark

Spm: I de gamle håndværk ligger der mange vigtige erfaringer og kompetencer omkring brugen af naturen og fagligheder til at producere sunde kvalitetsprodukter. Kan du se dem ind i fremtidens økonomi? Ja, et langt stykke ad vejen. Det er en forudsætning for at kunne lave en mere robust, modstandsdygtig, bæredygtig lokaløkonomi, at der er folk på stedet, som kan tingene, som kan producere møbler, fødevarer, energi osv. I det lille skotske samfund, der beskrives i „På den anden side”, var der én, som kunne lave vindmøller og dermed energi. Hans kunnen var forudsætningen for at det fungerede. Der handler det om at genlære nogle gamle kompetencer, som er i fare for at forsvinde. Både i håndværket, men også i landbrugs- og fødevareproduktionen.

Spm: Kunne du give nogle eksempler på det? I Europa har vi i princippet et system, som skulle gøre det muligt at omstille til mindre forbrug af fossil energi, nemlig CO₂-kvotesystemet. Men man har sat kvoteloftet så højt, at det bliver for billigt at producere CO₂, og dermed mistes incitamentet til at omstille fra sort til grøn energi. Men kvoteordninger rigtigt skruet sammen kan være én vej. Vi kender det også fra fiskeriet, som ville være gået til grunde for længst, hvis ikke man havde indført et kvotesystem.

Ja, man kan bane vej for nye afgiftsstrukturer, som gør det mindre 21

økonomisk attraktivt at anvende kemiske hjælpemidler i form af gødning og sprøjtemidler. Altså afgiftsstrukturer som gør det dyrere at dyrke landbrug på den konventionelle, kemibaserede måde. Spm: Kunne man opnå mindre enheder i landbruget? Landbrugene - også de økologiske - er oppe imod konkurrencen, som presser dem til at blive større. Så landmændene skal have en bedre indtjening ved, at vi som forbrugere bliver villige til at betale, hvad det faktisk koster at producere sunde og rene fødevarer. Vi har et detailhandelsystem, der ligesom resten af økonomien er konkurrencebaseret. Det betyder, at også dem, fx COOP, som gerne vil omstille og sælge økologiske produkter, er nødt til at kunne sælge konkurrencedygtigt med alle andre. Dvs. de presser landmanden på prisen. Spm: Grøn enkel livsstil – det er for mig at se rigtig vigtigt og fundamentalt, at vi kommer over i en anden livsstil med et langt mindre ressourceforbrug Vores livsstil bestemmes meget af de værdier, vi har i vores hoveder. Og dem kan vi udvikle og forandre. Det, jeg oplevede ved mit eget lille eksperiment med at tage til den skotske landsby, var, at det rummer sin egen tilfredsstillelse at være tæt på det, der skal til for livets opretholdelse. Den grønne livsstil, hvor man laver sin egne fødevarer, producerer sin egen energi osv. Jeg tror meget på, at praksis bestemmer vores vaner, og vores vaner bestemmer vores værdier. Spm: Hvilken rolle ser du for selvforsyning og andre livskvaliteter i en ny økonomi? Mange af os er drevet derud hvor det vi arbejder hårdt og stresses, men ikke for vores egen skyld. Det er ’nødvendighedens politik’. Noget vi får at vide af andre, at vi skal for samfundsøkonomiens skyld. Men vi trives ikke ved det. Det bliver en trædemølle med ringe livskvalitet. Mange mennesker oplever livskvalitet ved at skabe noget sammen med andre. Og ved at opnå mere fritid ved at tilrettelægge et liv med mindre omkostninger, så det er muligt at klare sig med mindre lønarbejde. Biler kan være et eksempel: Her i København kører vi rundt med 15 km i timen. Det er hurtigere at køre på cykel. Og for at have en bil

„Der er ikke én enkel, endegyldig model for, hvordan fremtiden skal se ud, ligesom der ingen entydig vej er dertil. Vi må prøve os frem på mange forskellige måder med mange veje, som supplerer hinanden” siger Jørgen Steen Nielsen, som ser fire veje eller niveauer for en sådan omstillingsproces

skal du arbejde én til halvanden dag om ugen, viser beregninger. Så du knokler 1½ dag om ugen for at have råd til at købe en bil, som gør, at du kan bevæge dig rundt med 15 km i timen. Det er hverken rationelt eller tilfredsstillende. Spm: Selvforsyning? Det giver mindre sårbarhed over for en global økonomi, som jeg tror bliver mere og mere krisefyldt og sårbar. Så jo mere du kan lave i din egen lokale økonomi, jo mindre er du afhængig af, om det også går godt i den globale økonomi. Det gjaldt eksempelvis for det lille skotske samfund, jeg besøgte. De er kun i ringe grad koblet på den store globale økonomi, så de mærker ikke dens kriser. Det er ’resiliens’, som det hedder, eller robusthed. Spm: Hvordan tænker du, man kan organisere selvforsyning – ved at alle dyrker deres have, og i fællesområder dyrker man dét, haverne ikke kan levere. Og man laver møbler, tøj, osv. lokalt? Som et kludetæppe af løsninger, hvor man starter med samtaler, som inddrager alle eller mange i det lokale område, så det bliver en fælles rejse og læringsproces. Folk skal kunne tage del med hver deres kvalifikationer. Løsningen har mange elementer, og vi har hver især mange kompetencer. Og det går galt, hvis vi lægger alt i én hat og siger, at nu skal vi alle sammen lave økologiske gulerødder. Der er brug for alles kompetencer og input og mange slags jobs og aktiviteter. Jeg tror, at en sådan proces både kan starte oppefra og nedefra. Hvis man har et bystyre, hvor ledelsen er tilpas karismatisk og visionær, så kan det godt starte oppefra. Men mange steder er erfaringen, at det har de bedste betingelser, hvis det startes af borgere selv, nedefra. Spm: Hvordan tænker du, at vi kan skabe en forståelse i befolkningen for nødvendigheden af omstillingen? Der er mange veje til forståelsen. Sådan noget som DET FÆLLES BEDSTE er et godt eksempel, hvor man begynder at mødes, meget gerne på tværs af vores nicher, og samtale åbent om det her. Denne samtale alle mulige steder er afgørende. Vi ser det vokse frem i pensionskundemiljøet, som i virkeligheden handler om det samme. Kunderne begynder at tale om, at vi har nogle rettigheder, men også et ansvar for, hvor vores penge skal placeres. Mangfoldigheden af fora til at udvikle nye tanker er vigtig. Jeg synes, at vi – civilsamfundet – svigter lidt, især når det gælder det politiske. Der er en tendens til at være sig selv nok. Jeg oplever en voldsom kløft imellem alt det, der foregår i civilsamfundet, i dele af erhvervslivet og en række kommuner og så centrale, politiske beslutningstagere. Det er som om, det er to universer. Det glæder mig, at meget af denne omstillingsbevægelse er båret af visioner, af optimisme, af glæden ved at skabe det nye, smukke. Men det bekymrer mig, at man næsten er bange for at være vred og kritisk og gå til modstand mod systemet. For risikoen er, at man sidder i sine egne cirkler og synes, at det er så skønt, men ikke får ændret rammebetingelserne. Jeg savner viljen og modet til kritik og vrede, pres og protest – samtidig med det, der er livsbekræftende.

På Den Anden side

- En rejse i omstillingens grænseland af Jørgen Steen Nielsen Af Lisa Bilde

Han er taget til Scoraig - et lille off grid-samfund i det nordlige Skotland. Herfra analyserer han den globale økonomi og dens kriser ved en gennemgang af: Den globale økonomis manglende evne til at skabe vækst. Produktion og produktivitetens udvikling (eksempel landbruget, der står på randen af en total krise). Systemets manglende evne til at skabe menneskelig trivsel, og „nødvendighedens politik”, som alles tvang under systemets krav. Hvert emne tager udgangspunkt i det lille lokale samfund, som forfatteren er en del af på Scoraig, herefter tages det globale under behandling og endelig afsluttes med det nære, Scoraig. Dermed får Jørgen Steen Nielsen beskrevet brikker til en alternativ levemåde og alternativ økonomi. Bogen er informativ og let forståelig og giver bl.a. en præcis gennemgang af vækstens historie med dens op- og nedture i vækstrater. Som alternativ til det økonomiske vækstparadigme henviser forfatteren til steady state economics / ligevægtsøkonomi. I forhold til diskussionen om vækst, som foregår i samfundet, finder Jørgen Steen Nielsen, at der er tre afgørende niveauer at anskue væksten ud fra: At vi i den rige verden allerede har tilstrækkeligt materielt set, at planeten ikke kan tåle mere, eller at væksten ikke er god for os som mennesker – materiel vækst skaber ikke lykke. Jørgen Steen Nielsen viser bogen igennem, at begreber ofte har to sider, således også med nødvendighedens politik. På den ene side „nødvendighedens politik“ som: Vi er nødt til at konkurrere globalt, med alt hvad det indebærer: producere mere, hurtigere, mere effektivt og til en billigere løn, mere og hurtigere uddannelse, samt være en del af et åbent marked over Atlanten. På den anden side den helt anderledes form for nødvendighed, han finder på Scoraig. Det handler om i eget tempo at hugge brænde, luge, lave mad, være en del af fællesskabet, være med til at løse opgaver, som er nødvendige for fællesskabet. Ved hele tiden at se det globale perspektiv i lyset af det lille samfund når forfatteren frem til spørgsmålet om, hvordan det, som fungerer på Scoraig, kan oversættes til andre sammenhænge? Hertil svarer forfatteren selv, at Scoraig ikke direkte kan overføres,

men Scoraig kan bl.a. inspirere til at søge modstandsdygtighed/ resiliens og uafhængighed. Det vigtigste fra Scroraig finder forfatteren er rummeligheden. Det at kunne rumme dilemmaet både at være off grid og høj grad af selvforsyning, grønsager, m.m. og samtidig være afhængig af det store samfund, brug for mel, benzin, m.m. Dette dilemma er det vigtigt at kunne rumme i os selv og i de fællesskaber vi indgår i - for vi er i omstillingens grænseland. I slutningen af bogen fortæller forfatteren om andre alternative samfund i Skotland, Europa og ikke mindst i Danmark, som eksperimenterer med bæredygtig levevis og lokal økonomi. Skønt forfatteren tog udgangspunkt i tvivlen og dens mange ansigter, er han efter eget udsagn håbefuld og tilhænger af en tålmodig revolution, med radikale forandringer i den økonomiske model. Det er muligt, at det har været en besværlig bog at skrive, som forfatteren nævner i forordet, men det har absolut ikke været en besværlig bog at læse. Skønt bogen er fyldt med teoretisk stof, synes jeg, den er jordnær med dens udgangspunkt i de nære ting på Scoraig og de personlige historier herfra. Bogen giver god indsigt i mange emner ud over de nævnte. Det skinner igennem, at forfatteren har læst meget, og der er fine henvisninger til yderligere fordybelse.

På den anden side – En rejse i omstillingens grænseland. Af Jørgen Steen Nielsen Informations Forlag 2015.

Økosamfund i Danmark

bogen På den anden Side har Jørgen Steen Nielsen sat sig for at se de makroøkonomiske udfordringer gennem et mikroøkonomisk prisme.

Lokale valutaer skab

lokalsamfund ove Lokale valutaer og bytteringe er innovative muligheder i en bæredygtig økonomi og kan skabe ny udvikling i samfund, hvor penge er en mangelvare. Samtidig styrker de handlekraften og fællesskabet. Artiklen giver en introduktion til, hvad der sker på området i Danmark og internationalt.

Af Ditlev Nissen. Driver virksomheden www.involvering.nu. Har siden år 2000 lavet kurser i lokaløkonomi og om berøringsangst over for penge. Tidligere aktiv i Christianias møntgruppe.

rundlæggende findes der to forskellige slags lokale valutaer. Bytteringe og seddel- og møntbaserede valutaer. For at starte med den sidste, så cirkulerer valutaen i en region eller i et lokalsamfund og bruges på lige fod med de nationale valutaer til betaling af varer og serviceydelser. Forskellen er, at den lokale valuta kun kan bruges inden for et geografisk område. Fx Christianias LØN, der kun kan bruges inden for fristadens grænser. I det italienske økosamfund Damanhur kan Credito benyttes i virksomheder i en afstand på op til 50 km fra Damanhurs center. I byen Bristol i England accepterer 3-400 af byens virksomheder den lokale Bristol Pound. Her bruges både kontanter, mobile pay og kreditkort, når der handles med den lokale valuta. Bytteringe skaber fællesskab En byttering er en gruppe af mennesker, der handler med varer og tjenester ved hjælp af et gensidigt kreditsystem, ofte

kaldet LETS, Local Exchange and Trading System. Puma, en social bytteøkonomi i Sevilla(1), er en sådan byttering. Når medlemmerne udveksler varer eller tjenester i Puma, er der ikke fysiske penge involveret. Når en person sælger en vare, noterer sælgeren prisen for varen i positiv på sin konto, mens køberen noterer prisen i negativ. Balancen i systemet vil altid være i nul, da der ikke skabes nye penge. Der eksisterer kun gæld og tilgodehavender. Da det er et gensidigt kreditsystem, står man ikke i gæld til hinanden, men til fællesskabet. Når man bruger Puma til at udveksle med, skabes der samtidig tættere bånd mellem mennesker. Det er en livsform, hvor værdier som tillid, omsorg og sociale relationer udgør hjørnestenene. Timebanker er en anden form for bytteringe. Her deler man timer og færdigheder med hinanden. Alle timer har den samme værdi. Der findes over 250 timebanker i Storbritannien. Hvorfor lokale valutaer? Lokale valutaer opstår, når der ikke er

ber vækst i

penge til at facilitere det flow af varer (mad, forbrugsgoder, råstoffer), services (uddannelse, omsorg m.m.) og beslutninger, der konstant bevæger samfund og mennesker. Det højere formål med pengenes flow er at møde menneskelige behov. Når der er mangel på penge, fungerer flowet ikke. Konsekvensen er, at mennesker ikke får tilfredsstillet basale behov, og de frarøves muligheden for at udfolde deres potentialer i familien, jobbet og lokalsamfundet. Vi kender situationen under de tilbagevendende økonomiske kriser med høj arbejdsløshed og lav købekraft. Manglen på penge er efterhånden en permanent situation i lokalsamfund og projekter. Her har mennesker ideer, hænder og lyst til at skabe udvikling, og i nærområdet er der brugbart værktøj og bygninger/jord, der trænger til en kærlig hånd. På grund af manglen på penge til at skabe det nødvendige flow, går udviklingen i stå, og i værste fald kan lokalsamfundet falde fra hinanden. Her kan lokale valutaer træde ind og være et middel til at skabe forbindelse mellem uudnyttede kapaciteter (fx bygninger, arbejdskraft og biler/værktøj, der ikke er i

brug) og umødte behov (fx billige boliger, sund lokal mad, meningsfulde jobs), og dermed være med til at bidrage til et økonomisk flow, der bringer liv og vitalitet til lokalsamfundet.

og arbejdspladser flytter til Århus og København – og med dem de unge familier.

Det spirer i Danmark og rykker i Europa

„Djurs er et initiativ til at indføre et lokalt betalingsmiddel til gavn for alle på Djursland. Formålet er at give borgere og virksomheder et værktøj til selvhjælp, så regionen kan blomstre op økonomisk, socialt og bæredygtigt“ (www. betalmeddjurs.dk). I de tysktalende lande er der over 50 regionale valutaer, og i England, USA og mange andre lande pibler det frem med nye lokale valutaer. I Sydafrika og Tyskland har de nationale ’clearing systems’ der gør, at de kan handle med hinanden på tværs af lokale valuta.

Christianias LØN har eksisteret siden 1997 med det formål at udvikle den lokale økonomi, skabe lokale virksomheder og samtidig udvikle de sociale relationer. En LØN svarer til 50 kr., og er gangbar over hele fristaden. I 2011 startede Fejø Omstillingsinitiativ en valuta med ’genbrugskvitteringer’. De kaldes rød reje og blå banan og har en værdi på henholdsvis 20 kr. og 100 kr. Da jeg besøgte Fejø i 2014 var det muligt at betale med genbrugskvitteringer i flere af øens vejboder. Jeg har set en liste med 11 steder: kiosk, landhandel, campingplads, gårdbutik, massage, cafe m.m. der tager imod genbrugskvitteringer. Sidste nye skud på stammen er Betale Med Djurs, der er under etablering som en reaktion på en udvikling, hvor virksomheder

Læs mere om lokale valutaer i bogen „People Money – The promise of regional currencies, Margrit Kennedy, Bernard Lietaer og John Rogers, Triarchy Press (2012)

(1) Information 7.november 2015: www.information.dk/551153

Økosamfund i Danmark

ver hele verden

Fælles fødevarer styrker fællesskabet Med fødevarefællesskabet og fællesspisningen i Den Selvforsynende Landsby får vi billig, økologisk, klimavenlig mad med en høj grad af selvforsyning – og en masse positive sidegevinster som at slippe for indkøb og madlavning i hverdagen og, ikke mindst, et styrket socialt fællesskab.

Af Pia Duus Jensen, Den Selvforsynende Landsby Fotos: Maria Glad og Karen Margrethe Jensen „Godmorgen Kai – har du noget grønkål til aftensmaden? Kh Pia“ Det er onsdag morgen kvart i otte. I dag er det min tur til at lave mad til resten af Den Selvforsynende Landsby, og jeg er i gang med at få et overblik. Jeg kommer til at bruge det meste af eftermiddagen og aftenen på madlavning og oprydning, og selvom jeg er lidt træt ved udsigten til det, ved jeg også, at det plejer at blive hyggeligt nok: en hel eftermiddag med radio eller lydbog og totalt fokus på at få madlavning og timing til at gå op i en højere enhed. Præcis kl. 17.30 skal maden være på bordet – for der står resten af Højgårds familier klar med rumlende maver og trætte børn. Spiser sammen hver dag På Højgård – som er vores interne betegnelse for Den Selvforsynende Landsby – spiser vi aftensmad sammen i fælleshuset hver dag, året rundt – undtagen juleaften. Eller det vil sige – der bliver lavet mad hver dag, for ingen er tvunget til at spise med. Sofie luger i køkkenhaven

Du kan også lave mad hjemme, eller du kan komme og hente maden med hjem, hvis dagsformen ikke lige er til socialisering og snak. Jeg har taget to kyllinger op af en af Højgårds mange frysere, der rummer frossent frugt og grønt og vores lagre af hjemmeproduceret kød. Det er ikke hver dag, vi får kød, langtfra faktisk, og når vi gør, er det i begrænsende mængder. „Hverdagsvegetarer“ kalder nogen det vist. Vi har selvfølgelig også en flok „ægte“ vegetarer, og her på det sidste er nogle gået hele vejen og er blevet veganere. Så der bliver både en daal med kylling og en uden. Fællesspisning giver fællesskab I Den Selvforsynende Landsby har vi fælles mad. Ikke kun aftensmaden, men alle basis-fødevarer. Fødevarefællesskabet er en større „butik“ , bestående både af fødevarer, vi selv producerer – kød, æg, frugt, grønt og i perioder mejeriprodukter – og fødevarer, vi køber ind. Over huslejen betaler vi et fast beløb, efter alder, som dækker både

selvforsyning (også hegn, reparation af maskiner, etc) og indkøb. Selvforsyningen står vi for i fællesskab. Alle voksne skal lægge mindst fire timer om ugen for fællesskabet, det kan fx være i bogholderi, mødeledelse, indkøb, genbrugsrum – eller dyrehold og dyrkning af jorden. Nogle lægger selvfølgelig langt mere end de fire timer, mens andre holder sig til dét – og generelt er der accept af, at sådan er det. Vi er forskellige steder i vores liv, har forskelligt overskud, osv – og vi gør det fordi, det giver mening for os. Selvforsyning koblet med fællessspisning en betyder, at vi kan holde fødevareøkonomien nede, at vi begrænser madspild, at vi hver især slipper for at købe ind og lave mad – og ikke mindst, at vi med aftens maden har et socialt samlingspunkt, der er centralt for fællesskabet. Så selvom jeg skal bruge hele min onsdag på at lave mad til Højgård, gør jeg det med glæde, for i aften kan jeg sludre med min nabo over maden – og i morgen laver hun mad til mig.

Principperne for føde varefællesskabet i Den Selvforsynende Landsby Principperne for fødevarefællesskabet er, at vi kun spiser hjemmeproduceret kød og i små mængder, vi spiser primært årstidens frugt og grønt og undgår mad fra opvarmede drivhuse. Alle basisfødevarer som grønt, kød, kornog mejeriprodukter, æg, etc, er fælles. Hver voksen betaler – udover sin arbejdsindsats – 1300 kr. om måneden for maden. Kai i et af de højbede, hvor han dyrker grøntsager til hele økolandsbyen

Skralde-mad på Hesbjerg På Hesbjerg har man fundet en anden vej til et økologisk fødevarefællesskab ved at skralde. Christian Krog Rasmussen fortæller: Igennem det sidste års tid har en gruppe på 10-15 stykker fra bofællesskabet på Hesbjerg lavet fællesspisning, der baserer sig på gratis, primært økologisk mad: skralde-mad. Ordet i sig selv er ikke ligefrem indbydende, men bag betegnelsen ligger en større fortælling. I bund og grund smider supermarkederne dagligt tonsvis af (ofte økologisk) uspoleret mad ud.

På den måde er det muligt at tage en aftentur efter butikkernes lukketid, fylde bilens bagagerum med mad og vende hjem igen. Husk pandelampe, handsker og praktisk tøj. Herefter sorteres varerne i spisekammeret, hvor der løbende skal holdes tjek på, om varerne oprigtigt bliver for gamle. Disse smides ud eller omdannes til kompost. Herefter er der frit slag for madlaverne til at planlægge dagens fællesspisning ud fra et skiftende udvalg af varierede madvarer. Der skraldes 1-3 gange om ugen, alt efter behov. De få udgifter, der er, dækker benzin, madolie, pasta/ris/o. lign og krydderier

Økosamfund i Danmark

Produkter og madvarer, der på forskellige måder ikke er perfekte, ender i de aflukkede containere for et godt ord. Til fri, lovlig afbenyttelse for alle, så længe man ikke forcerer et hegn, bryder en lås eller på anden måde tvinger sig adgang.

Mine ønskede økonomiske og sociale reformer i Danmark Der skal nye sociale og økonomiske initiativer til, hvis vi vil skabe et samfund med større lighed, mere tilfredse borgere og bedre kontrol med økonomien. Ross Jackson, økologisk entreprenør og finansmand, grundlægger af Gaia Trust og forfatter til flere bøger, kommer her med sit bud på en række reformer, Danmark kan lave uafhængigt af WTO og EU. Jeg har beskrevet i adskillige bøger og artikler, hvordan Danmarks økonomiske frihed er blevet betragteligt indskrænket på grund af vores medlemskab af Verdenshandelsorganisation (WTO) og EU(1). Vi er lidt som en prop, der flyder på havet uden mange styringsmuligheder tilbage. Fra et bæredygtighedssynspunkt er det nok WTO, der er det største problem, fordi den giver udenlandske mastodonter en kæmpe konkurrencefordel over for danske virksomheder, fordi de ikke behøver overholde de samme høje standarder for miljø og arbejdskraft, og samtidigt forhindrer WTO-reglerne os i at udjævne forskellen gennem fortoldning. Det er baggrund for den konstante forringelse af vores velfærdsstat, et fænomen, der vil fortsætte i mange år endnu, hvis ikke vi tager initiativet til at ændre tilstanden sammen med andre. Vi kan ikke gøre det alene. Men der er alligevel visse ting, vi kan gøre, for at gøre Danmark til et mere retfærdigt land med større lighed, mere tilfredse borgere og bedre kontrol over økonomien. I det følgende vil jeg give eksempler på nogle økonomiske og sociale initiativer, der vil hjælpe til at skabe det samfund vi ønsker. Økonomiske reformer. Hovedtemaerne i de foreslåede økonomiske reformer er finansiel stabilitet og en prioritering af den reelle økonomi foran den spekulative økonomi, der er ved at tage overhånd overalt i verden i øjeblikket. Alle punkter i dette afsnit bidrager hertil på forskellige vis. Skattereform i forhold til spekulationsforretninger. Der bør indføres en række adfærdsregulerende skatter og forbud for at fremme den reelle økonomi og skabe nye arbejdspladser.

Eksempler kunne være nogle af følgende: En høj avanceskat på køb af eksisterende aktiver, herunder aktier og udlejningsejendomme. • Avancen på kapitaludvidelser i eksisterende eller nye firmaer beskattes til gengæld meget lempeligt for at opfordre til investering i den reelle økonomi. • En transaktionsskat indføres på al handel med danske finansielle aktiver. • Aktiespekulation på lånte penge forbydes. • Køb og salg af derivater og andre finansielle transaktioner (valuta, „credit default swaps“ , rente swaps, m.v.), hvor ingen af parterne har et underliggende forretningsmæssigt aktiv at beskytte, forbydes, idet de repræsenterer rent væddemål og bidrager med intet essentielt til den reelle økonomi. • Rentefradraget på lån ophæves gradvist, da det opfordrer til spekulation og inflation. Undtaget er erhvervslån i den reelle økonomi, hvor det er en produktionsbegrundet driftsudgift. Monetær reform. En hovedkilde til finansiel ustabilitet er banksystemets præference for udlån til spekulative formål i modsætning til erhvervsformål, fordi det er mindre risikofuldt og giver højere afkast. Det var en af hovedgrundene til både eurozonekrisen og til „subprime lån“-krisen i USA i 2008. Når risikoeksponering er meget høj på grund af lånte penge, kan et mindre prisfald resultere i insolvens - f.eks. i tilfældet Lehman Brothers, hvis eksponering var 40 gange deres egenkapital i 2008. Endvidere skaber de private banker 95 % af alle penge i samfundet ud af ingenting gennem simultane oprettelser af nye udlån og indlån, i øvrigt uden for al offentlig kontrol og med stigende privat gæld til følge. Løsningen er at indføre et „100 % reserve“ monetært

system, hvor de private banker ikke kan skabe penge, og som har en række fordele: (1) Kun staten kan skabe penge, og det bliver uden rente og med bedre kontrol af pengemængden. (2) Bankerne kan kun udlåne penge, de faktisk har i forvejen, hvilket eliminerer risikoen for skatteyder-redninger. (3) Direkte kontrol over inflation. (4) Den samlede danske kronegæld kan afskaffes med tilsvarende rentebesparelser. Ideen er blevet anbefalet af førende økonomer igennem tiden, bl.a. Irving Fisher, James Tobin og Milton Friedman, men har altid mødt stor modstand fra de private banker, der vil miste deres eneret til at udstede penge, med alle de fordele, der følger med. Ideen er blevet aktuelt med et konkret moderne forslag fra to førende økonomer i Valutafonden (IMF)(2). Sociale reformer. Hovedtemaerne her er fælleskab, solidaritet, lokaldemokrati, decentralisering og kreativitet, som kendetegnende for det nye samfund, der er undervejs. 1) Decentralisering af beslutninger. En stærk centraliseret styreform er for dyr og energikrævende til at kunne opretholdes i et dansk samfund med et økologisk fodaftryk, der kun må være en fjerdedel af det nuværende. Magt, budgetter og beføjelser skal i langt højere grad uddelegeres til kommunerne og endda endnu mindre lokale enheder. 2) Social innovation nedefra. På vejen mod fremtiden kan menneskets fantastiske kreativitet og entreprenante skaberkraft udnyttes ved at danne en række eksperimentale zoner, hvor de sædvanlige regler ophæves

3) Større lighed. I et lavtforbrugssamfund kan vores essentielle varer nok produceres med meget mindre end fuld beskæftigelse. Men hvordan skal det takles? Den meste fornuftige løsning er at introducere en eller anden form for borgerløn eller arbejdsdeling, der garanterer alle en tilstrækkelig minimumsindtægt. Det kan kun fungere i praksis, hvis der samtidig indføres nogle øvre grænser på aflønninger, f.eks. et maksimum for hvor mange gange de faglærtes arbejdsløn, der kan gå til direktionen i virksomheder over en vis størrelse. Et lige samfund med sikkerhedsnet for

alle er et sundere, lykkeligere og mindre omkostningstungt samfund. 4) Fællesskaber. Livsstilændringer er en væsentlig og nødvendig del af strategien til at nedsætte det danske økologiske fodaftryk. Derfor skal det gøres økonomisk attraktivt at danne fælleskaber, såsom økosamfund, bofællesskaber og kollektiver, som kan være rammen om et kreativt og solidarisk samvær med mindre materialeforbrug. 5) Styrkelse af landdistrikter. Når protektionismen spredes og international handel indskrænkes, vil en naturlig konsekvens være, at vi bliver nødt til selv at producere mange varer, der bliver importeret i øjeblikket, samtidig med at vi mister eksportmarkeder. Det vil skabe grundlaget for nye arbejdspladser og en dynamisk udvikling.

6) Offentlig transport. Danmark skal investere meget mere i offentlig transport og forberede danskere på et tidpunkt, hvor der bliver meget mindre bil- og flytransport. Initiativer kunne inkludere følgende bl.a.: betalingsring, „road pricing“, offentlige lånebiler, bildelingssystemer, erstatning af tomme busser med effektiv taxiordning i landområder, Urtekram modellen-medarbejdere, der cykler til arbejde får kilometerpenge efter biltaksten. Der er nok at lave. Lad os komme i gang! Referencer (1)Ross Jackson, „Kan Danmark gå forrest i en bæredygtig omstilling?“, Nyt Fokus, Maj 2014. (2)Jaromir Benes and Michael Kumhof, „The Chicago Plan Revisited“ , Den internationale Valutafond, 12/202, (august, 2012)

SKAL DU VÆRE MED? PROJEKT TORPEGÅRD – ET BOFÆLLESSKAB Der er plads til 12 boliger, som skal danne rammen om et bæredygtigt fællesskab og biodynamisk dyrkning af jorden. Ejendommens 7,7 ha ligger smukt op til landsbyen Diernæs og skovene omkring herregården Holstenshus. Læs mere her: www.projekt-torpegård.dk Projekt Torpegård – Mosetoften 25 – Diernæs – 5600 Faaborg

Økosamfund i Danmark

midlertidigt og lokalbefolkningen får lov til at finde egne løsninger på deres eksistentielle problemer, når forbruget skal nedsættes. Vi bør give skattemæssige incitamenter til skabelsen af medarbejderejede nye virksomheder, der opfylder et lokalt behov.

Kan socialøkonomi underminere

kapitalismen?

„There is a crack in everything. That’s how the light gets in“ - Leonard Cohen

Af Carl Christensen, social iværksætter med mere end 30 års erfaring med socialt udviklingsarbejde og manden bag Skovsgårdmodellen.

ej, socialøkonomi kan ikke underminere kapitalismen og slet ikke som enkeltstående fænomen.

Ja, socialøkonomi kan i den mere markeds orienterede udgave, hvor et væsentligt succeskriterium er at få flest mulige „udsatte“ ud på arbejdsmarkedet, måske bidrage til at understøtte konkurrencestatens vækstambition og et opportunistisk menneskesyn. Men i min version af socialøkonomi, som jeg gennem mange år har været med til at udvikle og afprøve i Købmandsgården, Skovsgård Hotel og Råd og Dåd – tre selvstændige virksomheder, nu under en fælles hat: „Skovsgårdmodellen“ - synes jeg, der har vist sig potentiale i at finde „sprækkerne i systemet“ og udviklingsmuligheder i „det lys der kommer ind“ .

Der er sprækker i kapitalismen Og jo, der er sprækker i kapitalismen, ja, fundamentale problemer i den neo-liberale konkurrencestatskynisme, hvor en bred front af politikere mere eller mindre bevidstløst lader sig styre af utidssvarende økonomiske modeller. Flere og flere ved det, og der kommer flere og flere protester og markeringer af, at vækstræset medfører klimatrusler, udtømning af naturressourcer, og også massiv social marginalisering og underminering af moral og etik. Meget af systemkritikken er verbal, men flere modstandsspirer og konkrete projekter „gror frem i de sprækker, hvor lyset kommer ind“ . Det er vel mest „overskudsmennesker“ der protesterer og forsøger at finde alternative livsformer og værdier. Det er dog oplagt at dem, der er mest i klemme, er mennesker, der bliver udstødt fra arbejdsmarkedet eller aldrig har haft en chance for at få en meningsfyldt plads i produktionssystemet.

Og det er her „socialøkonomi“ byder sig til, som en ramme for handling. Meget forenklet kan man anskue vores neoliberale kapitalisme som en brusende flod, med finanskapital og elite i de nogenlunde sikre luksusbåde, med en efterfølgende hær af service- og forsyningskibe og en mængde af redningsbåde, der sisyfosagtigt prøver at få flest mulige af dem, der ikke har kræfter nok til at hægte sig på eller ikke er eftertragtet i konkurrenceræset, reddet op på et nødskib. PHIL-modellen Flodsystemet er styret af kapitalismens grunddynamik: Grådighed, materielt forbrug og centralisering, effektivisering, osv. Og af forestillingen om at „lønarbejde“ er det, der skaber ens identitet. Derfor er det politisk fastslået som et dogme, at alle skal ind på arbejdsmarkedet, for samfundets skyld og for den enkelte borgers egen lykke.

Men tænk, hvis man kunne erstatte dette arbejdsbegreb med „en tag del-pligt“ , og at man i et slags lagunesystem med forbindelseslinjer til flodsystemet, kunne skabe rammer – socialøkonomiske rammer – hvor alle med de ressourcer, man nu har, kan inddrages og bidrage til et lokalområdes sociale, kulturelle og økologiske trivsel. Hvor der kunne udvikles et fællesskab, baseret på en bred vifte af menneskelige egenskaber. Det er småskalaagtigt udviklet i „Skovsgårdmodellen“ omkring et i virkeligheden meget banalt koncept: PHIL-ideerne. Hvor man har stræbt efter at udvikle en meningsfyldt og gennemskuelig produktion (Pét): Teater, musik, håndværksarbejde, hotelvirksomhed og økologisk grøntsagsproduktion; hvor der er plads på tværs af de båsesystemer vi inddeler udsatte borgere i (Hét for et andet handicapbegreb), og hvor der satset meget på samspil med lokalsamfundets behov og muligheder (Iét for aktiv integration af udsatte borgere) og altsammen med en drøm om, at det kan medvirke til at holde liv i et lokalsamfund (Lét), som jo er mere og mere drænet for indhold og livsmuligheder pga. af flodsystemets tiltrækningskraft. „Den ultimative land-distriktspolitik“ har Jammerbugt Kommunes borgmester kaldt det. Og, kunne man sige: et forsøg på at sætte handling bag „omstilling nu“ . Og på lignende måde blomstrer det mange andre steder i landet.

det lokale engagement, og få udviklet lokale fællesskabsinitiativer, hvor der på kryds og tværs prøves muligheder af i forhold til energi og klimaindsatser, lokal forsyning med økologiske produkter, og vigtigt: åbninger i forhold til, at alle får mulighed for „at tage del“ . Og lad os blive inspireret af vores måske vigtigste historiske arv, udtrykt sådan af Grundtvig: „Åndens løsen er bedrifter“ . Der skal dannelse til – historie, etik og moral, og det skal omsættes i ansvarlig omgang med natur og omsorg i forhold til hinanden og lokale interesser. Det må kunne lade sig både i landområder og i forskellige bydelssammenhænge. Nu bruger jeg Grundtvig til at illustrere denne unikke sammenkædning af ånd og handling, men Marx kunne også bruges med hans tese: Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den.

række professionelle, som er presset af rigide krav fra politikere og embedsmænd fra managementkulturen, begynder at kræve mere frihed til selvorganisering og rum for en human faglighed, og ret til at arbejde på tværs af administrative søjler.

Socialøkonomi kan ikke stå alene

Men som i højskole og andelsbevægelsens guldalder, hvor lokale „ildsjæle“ tog sagen i egen hånd, så er den største udfordring i dag at udvikle en tro på, at det nytter at gøre noget. I dag vil man sige, at vi mangler sociale entreprenører eller igangsættere, som kan gå forrest og udvikle den socialøkonomiske ramme, som frigjort fra offentlig styring og private profitmotiver kan se „de sprækker af lys“ , hvor der kan udvikles projekter/virksomheder eller laguner, der kan blive en del af fortællingen om, at der er alternativer til konkurrencesamfundets vækst og materielle forbrugsræs. I den fortælling tror jeg også at det vil være nyttigt at indarbejde en form for basisløn.

Socialøkonomi, som jeg synes den skal være, er vel pt. kun små piblende bobler rundt i landet. Skal socialøkonomi blive til en omformende kraft, skal det forbindes med andre strømninger i vores samfund: Grønne bevægelser, miljøgrupper og civilsamfundets frivillige. Og så kan man drømme, at en

Læs mere på www.raaddaad.dk (her kan også ses en beskrivelse af „Skovsgårdmodellen”) www.stiftelsenkoebmandsgaarden.dk www.skovsgaardhotel.dk www.carldialog.dk

Nu har vores kulturminister, Bertil Haarder, lagt op til, at vi skal have en kanon over danske værdier, bl.a. højskole og andelsbevægelse, som jo meget var baseret på lokalt initiativ og lokalt demokrati. Det er jo på sin vis rent hykleri, når nu kulturministeren er fra et parti og nu regering, der i den grad med kommunalreform og public management ovenfra styring har fjernet muligheder for lokalt engagement og græsrodsorganisering. Og i sin aktuelle politik overskrider enhver anstændighed i forhold til netop de værdier, som nu skal kanoniseres. Men lad os tage ham på ordet og genoplive

Økosamfund i Danmark

Vores historiske værdier

At dokumentere bæredygtig udvikling

Hertha’s bageri leverer sundt brød og kager også til kunder udenfor levefællesskabet.

Foto: Niels Jørgen Berg Af Ole Uggerby, arkitekt og kommuneplanlægger Administrativ leder i Hertha Bofællesskaber og Værksteder

det nuværende vestlige samfund er der nogle ’værdier’ og idealer, som ikke blot provokerer, men som også har vist sig ikke at holde – og som vi må finde alternativer til: Økonomisk vækst – udlagt som materiel vækst - er en forudsætning for fortsat udvikling af vores samfund og for løsningen af de udfordringer, vi står foran (klimaændringer, social ustabilitet, økonomisk ustabilitet, miljømæssige stress-påvirkninger af klodens økosystemer; sult og fattigdom).

Den enkelte må være selvforsørgende for at samfundet som helhed kan få råd til at levere de tilvante velfærdsydelser… Erhvervslivet skal gives optimale vilkår for at kunne klare sig i den globale konkurrence, hvis der skal kunne skabes danske arbejdspladser og dermed økonomiske forudsætninger for at tingene kan blive bedre… Lidt forenklet er dette den klassiske, officielle fremstilling hos politikere og medier – næsten uanset om farven er rød eller blå.

Glimtvis dukker andre ideer og synspunkter op om mere menneskelige værdier og en mere balanceret omgang med naturen som det fælles eksistensgrundlag for alle mennesker (se boks med Honneth–citat). Men den politiske magt ligger et andet sted. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at den økonomiske, sociale og kulturelle virkelighed, vi står midt i – den er menneskeskabt, og den kan ændres af mennesker.

Af de 26 udviklingshæmmede bor de 21 i bofællesskaber og 5 i selvstændige lejligheder. Af de øvrige 50 familier har ca. halvdelen købt en grund og bygget eget hus. Resten har lejet en bolig af „Landsbyfonden”, som fra start blev etableret med det formål at finansiere og skabe de fysiske rammer for inklusions-projektet. En anden fond står med det pædagogiske ansvar i forhold til de udviklingshæmmede, der

bor på stedet og for de dagbrugere, der benytter Herthas beskyttede værksteder: Landbrug med malkekøer og eget gårdmejeri, grøntsagsgartneri, bageri, vaskeri, køkken, udehold samt madordning for 60-70 børn på den lokale skole 2 km væk. Det kalder vi vores produktionsværksteder. Hertil kommer vores kunstneriske kreative værksteder: vævestue, skriveværksted, maleværksted og dramaværksted. Hver dag kommer der udefra 10-12 udviklingshæmmede for at arbejde i værkstederne. Det fælles liv mellem de udviklingshæmmede og ’de normalt hæmmede’ er Herthas særkende – og kulminerer i kulturelle sociale begivenheder som skuespil, høstmarked, cafelørdage, og fællesspisninger, hvor man frit kan byde ind med sin deltagelse. Således indgår også en stor portion frivilligt arbejde i det samlede ’regnskab’. I Hertha Levefællesskab har vi gennem flere år ønsket at dokumentere den værdiskabelse, der finder sted, når de tre samfundsmæssige sektorer (erhvervslivet, det offentlige og civilsamfundet) lykkes med i fællesskab at løse en social opgave – som i dette tilfælde drejer sig om at skabe meningsfyldt liv og arbejde for en gruppe voksne udviklingshæmmede. Men det forudsætter, at vi i regnskabet inddrager 4 typer af kapital for at få både de hårde og de bløde værdier med. Hvad en sådan social organisme betyder for de involverede og for det omgivende samfund, er der aldrig blevet målt på. En sådan måling vil tydeliggøre og styrke evi-

• Forbedrede levevilkår • kompetenceudvikling • adgang til uddannelse • adgang til information • adgang til kommunikation • øget inklusion • øget selvværd • værdsætte eksistens og bidrag • forbedrede valgmuligheder • brug af evner i arbejde, fritid, politik, kultur • indgå i beslutningsprocesser • sundhedstilstand • antal nødvendige arbejdstimer • antal frivillige arbejdstimer • antal netværk • antal relationer (bridging / bonding)

densen for, at en anden leveform er mulig og „økonomisk“ bæredygtig. Det håber vi at få vist gennem en ph.d. – ved at måle og synliggøre værdiskabelse gennem afrapportering på 4 typer af kapital (finansiel, social, miljø og det individuelle). Vi vil gerne invitere 1-2 andre fællesskaber eller virksomheder i LØS-regi til at være med i et sådant et ph.d.-projekt, da ideen er at udvikle en regnskabsmodel, som kan have almen anvendelighed. Er du/I interesseret, så skriv et par ord til nedenstående mailadresse. Mail: ole.uggerby@hertha.dk

En af nutidens tænkere har følgende synspunkter på problematikken: • Samfundet producerer individer og grupper hvis integration er truet… • Socialøkonomiske virksomheder søger at skabe og genskabe sociale relationer mellem individ og fællesskab. • Som et ’normalt’ aspekt ved det moderne liv producerer samfundet livsbetingelser for store grupper af mennesker, der er karakteriseret ved stor udsathed og sårbarhed.

• Velfærdssamfundets sociale kerne-mål-gruppe bærer deres sociale devaluering, deres stigmatisering, foragtserfaringer i stilhed… Og det er en trussel mod samfundets selvforståelse som et humant samfund. - Det er socialpædagogikkens opgave at skabe betingelser for social deltagelse i anerkendende fællesskaber. Axel Honneth, 2003.

Økosamfund i Danmark

Det amerikanske analyseinstitut Ocean Tomo har i 2015 målt markedsværdien af de 500 største firmaer i USA og fundet, at den immaterielle værdi er vokset fra 17 % i 1975 til 84 % i 2015. Traditionelle regnskaber håndterer materielle værdier og kun i beskedent omfang immaterielle værdier. De traditionelle regnskaber giver derfor ikke et retvisende billede af den samlede VÆRDI et firma repræsenterer. Dette er selv efter liberal tænkning ikke holdbart og ændringer er så småt på vej. Fx er danske Novo Nordisk begyndt at lave regnskaber med tre bundlinjer (den finansielle, den sociale og den miljømæssige). Og dette er interessant for os, der synes, at virksomheder skal måles også på deres sociale og miljømæssige adfærd. Og ikke kun på det traditionelle materielle vækstparadigme og „enhver er sig selv nærmest“ tænkning. Her følger et eksempel på en sådan socialøkonomisk virksomhed og leveform: Hertha Levefællesskab kan i 2016 fejre, at det gennem 20 år er lykkedes at inkludere en gruppe voksne udviklingshæmmede med en gruppe ’normale’ borgere ud fra forholdstallet 1:4.

Eksempler på immaterielle vækst-in dikatorer på det sociale/ kulturelle område

Meningsfulde

arbejdsfællesskaber I Andelssamfundet i Hjortshøj arbejdes med at at forene lokale arbejdspladser med inklusion, frivillighed, fællesskab og smagsoplevelser. Senest har Vimby åbnet butik og et bageri, drevet af mennesker med særlige behov, pædagogisk personale og frivillige i fællesskab

Af Lis Ellemand, koordinator i Vimby Fotos: Poul Nyholm

august måned åbnede Vimby Høkeren og Bageri i Andelssamfundet i Hjortshøj. Butikken og bageriet er resultatet af mange års arbejde med at skabe arbejdspladser i Andelssamfundet og meget mere end en almindelig arbejdsplads: De er også er aktive mødesteder for alle, både ansatte, frivillige og kunder. Mennesker med særlige behov er ansat i dagtilbud, hvor de om dagen bager og hjælper til i butikken med støtte fra pædagogisk personale og frivillige. Uden for arbejdstid har alle mulighed for at være frivillig. Netop sammenhængen mellem arbejde og fritid er central i Vimby, da det skaber muligheder, møder og opbygning af relationer på tværs af normale grænser. Cafeen hvor alle mødes Relationerne er tydelige i bageriet, når personale og frivillige arbejder sammen

om at bage brød til butikken og til caféen, der holdes hver onsdag formiddag. Den er blevet en fast tradition i Andelssamfundet og er et dejligt uformelt sted, hvor alle dumper ind en halv times tid til en kop kaffe og en friskbagt bolle for igen at fortsætte deres egne gøremål, som kan være at fortsætte arbejdet i bageriet, på hjemmearbejdsplads eller gåtur sammen med fx andre pensionister. Selvom det sociale er centralt, så er økonomien også vigtig for at sikre den fremtidige drift. Vi arbejder løbende med at lave nye produkter i bageriet og udvide butikkens sortiment. Vi har flere slags friskbagt brød, kød fra egne dyr, italiensk is fra vores lokale ismand, samt et bredt sortiment af økologiske daglig- og specialvarer. Vi glæder os rigtig meget til at arbejde med forsat at udvikle butik og bageri. Det er en balance,

da vi hele tiden skal have kræfter til at løfte opgaverne uden at gå på kompromis med de sociale aspekter. Inkluderende genbrug En af Vimbys bygninger huser Landsbyens Genbrugsbutik, som drives af frivillige fra hele Hjortshøj under foreningen Landsbyliv i Hjortshøj. I butikken kan man finde rigtig meget genbrugsguld. Det er bare at gå på opdagelse blandt tøj, bøger, legetøj og isenkram – ind imellem kan man endda finde festkjoler, cykler, møbler, gamle 78-plader og mange andre genbrugsfund. Overskuddet fra butikken blev sidste år delt ligeligt mellem Vimby og støtte til etablering af et nyt Multihus i Hjorthøj. Netop muligheder for at støtte projekter i lokalsamfundet og etablere tæt samarbejde på kryds og tværs med hele Hjortshøj er vigtig for Andelssamfundet og Vimby.

Et kig ind i Vimby Høkeren, som er en central del af Vimbys socialøkonomisk virksomhed.

Hvad er Vimby?

Vimby Fonden ejer to butikker, bageri og et stort fælleshus. Endvidere er det planen af fonden skal bygge stald, hønsehus, værksted og væksthus. Bygningerne har modtaget støtte fra bl.a. Realdania og Lions Club i Lystrup, mens beboere i Andelssamfundet og det øvrige Hjortshøj har doneret penge og lavet frivillige arrangementer, bl.a. en større musikfestival. Der er pt otte personer tilknyttet dagtilbuddet. Vimby Fonden står for drift af nogle ting, mens andre drives i samarbejde med Andelssamfundet og Landsbyliv i Hjortshøj eller lejes

ud til private. Mangfoldigheden i organisering af aktiviteterne er med til at give mange forskellige samarbejdsmuligheder. Som seneste nyt har Vimby modtaget støtte fra Socialministeriets pulje til„Partnerskaber med fokus på udsattes gruppers inklusion og deltagelse“ til projektet: „Vimby - Velkommen her”. De nye muligheder, som denne bevilling giver, er Vimby nu i gang med at udvikle. Projektmidlerne finansierer bl.a. ansættelse af projektkoordinator og frivilligkoordinator, i alt 32 timer om ugen. Læs mere: www.vimby.dk www.andelssamfundet.dk www.landsbyliv.dk - og for løbende nyheder på vores Facebooksider: Vimby Høkeren og Bageri.

Økosamfund i Danmark

Fonden Vimby er en almennyttig fond etableret i 2012 af Landsbyliv i Hjortshøj, der er en almennyttig medlemsforening, som arbejder for det gode liv for alle i Hjortshøj. Foreningen er stiftet af beboere i Andelssamfundet. Navnet VIMBY er akronym for Velkommen I Min Bydel - en modsætning til NIMBY Not In My Back Yard.

Socialøkonomi og grøn omsorg kan give øget vækst og trivsel i økofælleskaber Udover at have fokus på husbyggeri og det sociale netværk, bør Økosamfund huske at indtænke fælles, grønne løsninger allerede i opstartsfasen. Også gerne socialøkonomiske virksomheder med fokus på natur og dyr, som i sidste ende kan være det, der binder fællesskabet sammen. Carsten Ørting fra Grøn Omsorg kommer her med eksempler fra ind- og udland.

Af Carsten Ørting, indehaver af Grøn Omsorg

i ved, hvor meget det sociale og det økonomiske betyder, når vi etablerer økosamfund. Ofte bruger vi rigtig mange kræfter på at etablere sociale netværk, arbejde med beslutningsprocedurer og demokrati. Samtidig kæmper vi med husbyggeri, lån og måske en masse lønarbejde for at få det hele til at hænge sammen, og vi etablerer familie. Ikke så mærkeligt, at det til tider kan føles uoverkommeligt. Inkluder virksomheder der anvender Grøn Omsorg. Jeg vil gerne slå et slag for, at vi allerede i etableringsfasen også tænker fælles, grønne løsninger ind i vores økosamfund. Vi kan ikke alle bo i umiddelbar kontakt med vild natur eller have husdyr – men vi kan arbejde bevidst med elementerne fra grøn omsorg på forskellig vis. Det kan eksempelvis være at indtænke elementer fra haveterapi i de fælles grønne områder og skabe gode rammer for dyrehold, med

Grøn Omsorg bygger på viden indsamlet under EU COST 866 projektet Green Care in Agriculture. Hovedkonklusionerne i projektet er, at menneskers relation til natur, planter og dyr har en positiv effekt, både psykisk og fysisk.

fælleder og anlæg, der tager de nødvendige hensyn til beboelse. Oplagt er det, at man har modet til at tænke socialøkonomiske virksomheder ind, som det er sket på Hertha og i Hjortshøj. Virksomheder der kan facilitere aktiviteter med planteavl, husdyr og årstidsfester. Det kan også være integration af projekter som skolehaveprojektet Haver til maver eller projekter med permakulturavl, haveterapi eller terapi med dyr. Det, at der altid er folk i fællesskabet, hvis job det er at sørge for, at der leves og vækstes i og omkring fællesskabet, kan være det, der i sidste ende binder fællesskabet sammen. Inspiration fra udlandet Inspiration til det socialøkonomiske arbejde med grøn omsorg kan man finde mange steder og på forskellig måde. De danske projekter som Hertha og Hjortshøj har formentlig skævet til Camphill bevægelsen, der er et etableret fænomen i engelsktalende lande med en lang række af landsbyfællesskaber, hvor udviklingshæmmede er fuldstændigt inkluderede, både når det gælder boliger og erhverv. Et andet eksempel er Flechenbuehler Hoff, der er et konsekvent åbent sted for personer med misbrug, der uden videre kan søge tilflugt og tilslutte sig de tre leveregler: arbejdspligt, medicinfrit (ingen misbrug, heller

ikke røg) og ingen vold, hverken fysisk eller verbalt. Stedet drives uden tilskud fra staten, men halvt af indtægter fra det biodynamiske landbrug og halvt af indtægter fra fonde og eventuelt personlige sociale ydelser. En mindre gennemgribende model Ofte vil et eksisterende fællesskab skulle finde en vej, der tilgodeser mange forskellige interesser og vil ikke kunne gennemføres så fuldstændigt som i ovenstående eksempler. En vej at gå kan være at hente inspiration fra det norske Inn på Tunet-program. Her servicerer mange små landbrug de norske kommuner på en række områder. Det kan være som besøgslandbrug for skoler og institutioner, som beskæftigelsesforanstaltning, svarende til den danske LAB lovgivning (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats), beskæftigelse efter serviceloven for særlige grupper eller som besøgssted for ældre og demente. Aktiviteter, hvor terapi i have, natur og dyr indgår. Social fornyelse skal komme indefra. Et økosamfund er social fornyelse og vil også kunne blive det for andre end beboerne, måske endda for hele samfundet. Læs mere: Flechenbuehler Hof: www.diefleckenbuehler.de Grøn Omsorg: www.groenomsorg.dk og www.facebook.com/groenomsorg

Kontanthjælpsmareridt versus trivselshonorar Af Henrik Camillo Halle

Lysstofsrørenes triste skær lægger sig over den lille forsamling af opgivende og håbløse ansigter. Der er flest kvinder i overgangsalderen og et par enkelte mænd med små runde ølvomme. og andre, der er tynde som flagstangen, der står og svajer i den bidende kolde vintervind uden for vinduet. „Mødet

skal handle om jeres muligheder og pligter“, siger mødelederen. Og fortsætter: „Når arbejdsmarkedsydelsesberigtigelsen er udløbet, kan I enten søge om kontanthjælp eller kontantydelse. Men det får I mere at vide om, når I henvender jer til Borgerservice, når jeres arbejdsmarkedsydelseforløb er ophørt“. Flere sidder og ser tomt ud i lokalet, andre grifler på papiret, det er kun mødelederen, der siger noget. Vi har alle igennem de sidste par år været kastet rundt i arbejdsprøvninger, praktikforløb eller nyttejobs, været til en masse - for det meste uinteressante - møder og hørt om vores rettigheder og pligter, samt hver uge sendt to eller flere ansøgninger afsted og vedlagt dem i en længere udfyldningsblanket på nettet. Det er uundgåeligt ikke at føle sig jaget og presset og stigmatiseret af presse, politikere og af medmennesker rundt i landet.

Hvis at vi fik lavet en Borgerløn, Basisindtægt eller måske det bedste navn „et trivselshonorar“ til alle over atten, ville det kunne øge trivslen for masser af landets borgere. Det ville frigive en masse timer og energi der kunne bruges på udvikling af økosamfundene, dyrkning af frugt og grønt, samt til indre udvikling og healing. Det handler om, hvordan vi, både i det store samfund samt økosamfundene, bedst kan sikre en sund, kreativ og bæredygtig levevej. De fleste økosamfund er jo opstået ud fra et ønske om tættere kontakt til naturen og sine medmennesker, at kunne have tid til at udvikle sig selv og fællesskabet, og i forhold til det, tror, jeg at der med en borgerløn ville opstå en masse innovative, bæredygtige, små virksomheder rundt i landets økosamfund, samt der ville være mere tid til fordybelse, kreative eksperimenter og udvikling på mange forskellige områder og planer. Men hvor skal pengene komme fra? Hvis alle over 18 år fik udbetalt et trivselshonorar, kunne vi spare en uhyrlig mængde bureakrati, administration af SU, dagpenge, pensioner og kontanthjælp. Og vi ville kunne hente en masse midler ved at tvinge de helt store selskaber, til at betale skat, mindske vores militærbudget og sidst men ikke mindst, ikke give flere millioner, milliarder i bankpakker til bankerne, som er dem, der faktisk har stor andel i at skabe den økonomiske krise, som vi står i. Finland, Canada og et par hollandske regioner i gang med at undersøge og afprøve borgerlønsprincipperne, så måske er det ikke helt umuligt, at vi engang i fremtiden tør

afprøve det her i landet. Det ville i den grad være med til at løfte både økosamfundene og hele vores velfærdssamfund. „Her må I godt lige høre efter“, anbefaler mødelederen. „Efter I nu alle har været i nyttejob eller 13 ugers praktik har I ret til at tage 5 ugers betalt kursus“. Jeg rækker fingeren i vejret, mødelederen nikker og siger „Hvad har du på hjertet, min ven?“. „Jeg undrer mig bare over, at vi har ret til 5 ugers kursus, selvom vi højest har 2 uger tilbage på arbejdsmarkedsydelse, kan vi tage kursusforløbet med over i kontantydelsen? Eller kan vi nøjes med et 2 ugers kursus?“. „Nej,

I kan hverken tage det med eller nøjes med 2 uger, vi ved godt det er lidt fjollet, men det er sådan, det er lavet“, siger mødelederassistenten, der ellers igennem hele seancen bare har stået med sit så forståelige, omsorgsfulde, næsten rørt til tårer af medfølelse over for de stakkels fremmødte arbejdsløse. „Hvis I ikke har flere spørgsmål, må I gerne gå - og så held og lykke med jeres jobjagt“, siger mødelederen, mens hun indsamler de udfyldte dokumenter. Jeg tager min taske, min jakke og vandrer videre ud ad de nytteløse, nyttejobsstier, der fører ud til de evige kontanthjælpsmarker, mens jeg drømmer om trivselshonoraret og dets mange muligheder for at bidrage til en mere bæredygtig, smuk, grøn og kreativ verden.

Økosamfund i Danmark

„Værsgo at finde jer en plads og udfyld papirerne, der ligger på bordet foran jer. Der er kuglepenne her“, siger den lille, gråsprængte, midaldrende kvinde, der udfører rollen som jobcenterets mødeleder for dem, der er på vej til de evige kontanthjælpsmarker.

DET FÆLLES BEDSTE og Folketræffet 22.-24.april En ny fortælling om samfundets omstilling er startet Af Niels Aagaard

i er bare en flok lusede amatører. Men vi mener det af hele hjertet. Og nu vokser det Folketræffet om økologi og grøn omstilling er ved at blive en realitet. Som en af mine venner sagde forleden: „Der er noget historiens vingeslag over det her - det er som om, det langt om længe er gået op for rigtig mange mennesker i vores land, at der skal ske noget, at vi skal omstille til en helt anden livsform, og nu er det startet, og som toget ruller, er der flere og flere, som tilslutter sig”. Tilmeldingerne vælter ind. De 14 højskoler, som har dannet et netværk og fremover vil arbejde intenst med bæredygtighed, kommer. Omstillingsnetværk fra hele landsdele kommer. Spejderne, kirkerne, Hvalsøborgere, eventyrfortællere, Jytte Abildstrøm, Steen Møller, børn og voksne, en masse grønne foreninger (ud over de 8 initiativta-

gende) samt et hav af dygtige, vidende folk, der i årevis har eksperimenteret med grøn praksis og har al mulig viden, de gerne vil dele. Det bliver stort, Folketræffet i Hvalsø den 22.-24. april 2016 i Lejre Kommune. Verden har kurs direkte mod en klimakatastrofe, hvor store dele af kloden risikerer at blive ubeboelig. Ingen kan løse disse verdens store opgaver alene, men sammen kan vi. Derfor laver vi Folketræffet som et startskud for at samle alle de grønne kræfter i Danmark – på sigt koblet til tilsvarende internationale grønne bevægelser - for at tage hul på den store omstilling - i praksis. Meningen med Folketræffet er at samle folk, der GØR noget, skabe en stærk fællesskabsfølelse og synliggøre, at der i befolkningen findes et dybt ønske om en grøn fremtid og en verden, som mennesker kan leve i. Folketræffet er et signal om, at civilsam-

fundet – kald det folket – tager ansvar og formulerer et alternativ til vækstsamfundet. Og alle aspekter af livet er i fokus i en ny bæredygtig livsstil. Et nyt verdens- og menneskesyn, hvor vi ser hinanden som medmennesker og som det naturligste passer på kloden. Liv i sociale fællesskaber af den slags, som gør os stærke og medmenneskelige. En økonomi, som alene tjener det formål at tilfredsstille vores grundlæggende behov, ikke at være en pengemaskine. Og en økologi, hvor al menneskelig aktivitet, produktion og handel, bringes i samklang med naturens økosystemer. Vi håber og begynder så småt at tro på, at Folketræffet bliver starten på en ny fortælling. En fortælling om menneskene, der ikke længere ville finde sig i at være tavse vidner til en verden på katastrofekurs og derfor selv startede nye måder at leve på. Og at det bredte sig som en steppebrand.

Derfor er vores værdisæt: Sammen vil vi:

• Fællesskab, økologi, omstilling, klimaløsninger, bæredygtighed og det som ligner. • Binde samfundets mangfoldighed sammen ved at fokusere på det, vi har til fælles og ikke det, der skiller os ad. • Styrke almindelige borgeres handlekraft, og derigennem

DET FÆLLES BEDSTE

styrke de fællesskaber og lokalsamfund, som de er en del af. • Opbygge samfundets politiske slagkraft gennem ligeværdige og tillidsfulde relationer. • Arbejde for at skabe en værdig og bæredygtig fremtid til det fælles bedste.

Husk generalforsamling i Landsforeningen for Økosamfund i forbindelse med DET FÆLLES BEDSTE lørdag den 23.april kl. 15.30. Se mere på www.okosamfund.dk

DET FÆLLES BEDSTE – det er også vores sag

Af Camilla Nielsen-Englyst, økosamfundet Hallingelille Foto: Jonas Bin Laden

Svært at forlade matriklen Når folk fra økosamfundene derfor bliver opfordret til at melde sig under fanerne som aktive i LØS’ forskellige udvalg, til årsmøder, seminarer og nu f.eks. til at melde sig under fanerne til DET FÆLLES BEDSTE, ved man godt, at økosamfundsboerne kan være svære at hive med ud fra den økologiserede matrikel. Jeg tror ikke, det er fordi vi er dovne eller ligeglade. Men det at løfte blikket fra de lokale gulerødder og den tekniske løsning med solfangeren – foruden alt det dejlige fælles som ovenfor beskrevet – for at hellige sig det endnu større fælles bedste og de store linjer, kan virke fjernt og uoverskueligt. Økosamfund er jo primært rammen om ens liv og ikke en aktivistplatform. Alligevel er der altid nogle stykker fra

hvert økosamfund, der passer det ind og deltager, for netop at udvide horisonten fra det fælles derhjemme og bidrage med økosamfundenes erfaringer i den slags aktiviteter, der gør økosamfundenes deltagelse i en større bevægelse nødvendig, relevant, spændende - og ganske fornøjelig, oveni. Motiverer at mærke det store fællesskab For vi kan så meget mere, når vi er sammen. Det er det, man oplever og lærer igen, ved at bo i økosamfund. At arbejde tæt sammen med de andre grønne organisationer gør, at vi kan komme nærmere de mål, vi sætter os. På trods af forskellighederne har vi rigtig meget til fælles. Det motiverer at mærke det større fællesskab og at finde sin plads som økosamfundsbeboer i den myriade af mennesker, organisationer, aktiviteter og projekter, der udgør den folkelige mobilisering bag DET FÆLLES BEDSTE initiativet. At have en politisk stemme og arbejde mere målrettet med at påvirke bredere end vores egen lille cirkel bliver først muligt, når vi er sammen. Min erfaring er, at vi drømmer og taler meget, i økosamfundene. At vi taler og har visioner om den verden, vi gerne vil se. Skriver det ned i vores målsætninger og på vores hjemmesider. Men der bliver ofte ført en

politik i vores byer og vores land, der taler stik i mod netop de visioner, som de fleste økosamfund baserer sig på. Hvis vi vil gøre noget ved dette (andet end at gøre det selv i vores økosamfund), må vi blive meget bedre til at vise de gode eksempler og italesætte det større og fælles bedste, som vi arbejder for. Og så blive ved med at gøre det. Ellers kan det godt blive en tand for mageligt for mig at bo mit hyggelige økosamfund. Det gør mig stolt At deltage aktivt i DET FÆLLES BEDSTE udgør en ramme for mig som økosamfundsbeboer til at være stolt af det, jeg kommer fra. At kunne bidrage med erfaringer og tanker om det, jeg tror på. Målet - for mig - er at være med til at skubbe til noget, som er større end mit eget økosamfund eller min egen landsorganisation, men passer så godt ind i det store hele. Min artikel rummer en opfordring til at være med i Det Fælles Bedste, til folketræffet i bededagsferien. Til at tage med som deltager, holde en workshop, møde en ny eller gammel ven, blive inspireret, motiveret, engageret. Til at mærke, at vores bevægelse er stor, at den er vigtig og at det er nu, vi finder ud af at stå sammen.

Økosamfund i Danmark

eg bor som mange af dette blads læsere i et økosamfund. Med alt hvad der dertil hører af fællesspisning, fællesmøder, fælles grønsagsproduktion, fælles arbejdsdage, fælles fødselsdage, fælles fastelavnsfester, fælles ansvar, fælles konfliktløsning, fælles sommerlejr – og fælles søgen efter balance mellem arbejdsliv, privatliv, fritidsliv og fælles liv. For i et økosamfund overlapper det hele.

Vi ses til folketræf. 39

Sammen er vi samfundet Sammen kan vi ændre det Rundbordssamtale med Trine Krebs, Tanja Ærtebjerg, Niels Aagaard, Karen Abrahamsson, Cathrine Dolleris og Sara Christensen fra Det Fælles Bedstes tillidsgruppe, som koordinerer planlægningen af Folketræffet.

DET FÆLLES BEDSTE

Af Mie Schärfe

Doodle: Hej, Niels Aagaard har inviteret dig til at deltage i Doodle meningsmålingen „Rundbordssamtale om Folketræffet”. Det viser sig nemlig at være en uløselig udfordring at finde et hul i syv kalendre, der er fyldt med hjerteblod og aktiviteter. Ikke en gang det ellers forholdsvis demokratiske og digitale værktøj Doodle magter opgaven. Men selvom den fysiske samtale indskrænkes til en tekstfil, står det også klart for denne skribent, at det ikke er fordi, initiativtagerne til DET FÆLLES BEDSTE ikke har tid eller lyst til at samtale, det er simpelthen fordi, de har travlt med at udføre det, de taler om, i praksis. Når man gennemlæser svarene, er der nogle ord, der gentager sig og danner det store billede af, hvorfor disse seks mennesker og foreninger har valgt at slå pjalterne sammen. På trods af deres meget forskellige fokus i den grønne omstilling. Det er nemlig den bredde, som de sammen repræsenterer, der skaber den helhed og diversitet i fokus og interesser, der er brug for, for at skabe en mangfoldig og slagkraftig grøn bevægelse. Som Karen Abrahamsson meget simpelt formulerer det: „En økologisk udvikling kræver samarbejde”. Det er gennem deling af viden og aktiv læring, at vi sammen kan skabe forandring, der er den fælles lyd i tekstfilen. Der er brug for alle kræfter og al slags viden for at kunne starte den grønne omstilling i praksis, som i høj grad er formålet med DET FÆLLES BEDSTE. Ved at skabe eksempelvis folketræffet, kan folk på kryds og tværs - ikke bare foreninger, men også landsdele og andre kasser - mødes under én fælles grøn agenda og skabe nye

netværk, der igen kan være med til at inspirere andre til at gøre en praktisk forskel i deres dagligdag, lokalt og globalt. Folket i træffet Når de seks ildsjæle skal sætte ord på, hvad deltagerne i folketræffet skal have med hjem, fyldes luften af noget lysegrønt og alligevel konkret, som i Tanja Æretebjergs forklaring: „Det vigtigste at få ud af Folketræffet er fællesskabsfølelsen, og dermed synligheden af ønsket om en grøn bæredygtig fremtid, der ligger i befolkningen, og ikke mindst hvor mange hjerter og hænder der er i den - altså folk der GØR noget. Det signal skal ud til beslutningstagerne og dermed på lokalplan som oplæg til lokalvalgene i 2017.“ Formand for LØS Niels Aagaard uddyber følelsen af fællesskab og udtrykker et håb for, at de, som gør noget, kan få andre med: „Jeg håber, de bliver overvældet, ivrige og glade, gribes i hjertet og af lyst til at tage del, og bliver engageret på en helt ny måde, fordi de kan se perspektiverne i dét, DET FÆLLES BEDSTE står for. Og at de vil gå hjem og handle (ikke kun tænke eller snakke, som også skal til), sammen med andre, lokalt. Måske vil de starte initiativer, samle folk, blive en del af den helhed, omstillingsbevægelsen er på vej til at blive.” En vigtig pointe omkring folketræffet er dog, at vi alle er en del af det; forstået på den måde, at vi alle er aktører og deltagere. Vi skal alle både bidrage med vores viden og lære af de andre, og på den måde skabe en platform, som gør det muligt at være det samfund, som i fælleskab omstiller sig selv. Som Trine Krebs pointerer: „Vi skal gøre scenen for alle grønne entreprenører i Danmark større - flere skal vide, hvem, der ved hvad og er på vej hvorhen, og det skal være lettere at finde hinanden, bruge hinanden. Vi er sikre på, at denne store energi, og at så mange træder ind med det, de kan, på den grønne scene, betyder, at vi får skabt flere jobs inden for det grønne område.“

Cathrine Dolleris påpeger ydermere den store opgave, det er at prøve at indfange og omsætte den energi, der er i dette øjeblik, for at skabe den nødvendige, grønne omstilling, som både folketræffet og DET FÆLLES BEDSTE som paraply for foreninger og borgere skal være sig meget bevidst: „Vi mærker en stigende interesse for permakultur, bæredygtighed og regeneration af ressourcer og for at gøre noget selv. Det er nu, vi skal være klar til at gribe al den energi, som folk har at lægge i en grøn forandring. DET FÆLLES BEDSTE og foreningerne kan være fokuspunkter og fødselshjælpere, hvor gode projekter kommer til verden og initiativerne går fra tanke til manifestation.” DET FÆLLES BEDSTE mellem folketræf At DET FÆLLES BEDSTE netop kan være arnested for projekter og initiativer, der udfolder sig i den virkelige verden, betyder også, at DET FÆLLES BEDSTE er mere end et folketræf hvert andet år. For som Cathrine Dolleris udtrykker det, så nytter det ikke noget at bekæmpe et dysfunktionelt system. Vi skal derimod skabe et nyt, så det gamle kan forlades. Og det er alle seks enige om, at DET FÆLLES BEDSTE kan være med til at skabe begyndelsen til ved at være en samlingsplatform, der skaber omstilling i praksis, håb og samarbejde, og som kan være den fælles samfundsstemme, der på kort sigt kan påvirke beslutningstagerne frem mod kommunalvalgene i 2017 og det næste folketingsvalg, og på den lange bane kan skabe den varige omstilling gennem kampagner og fælles initiativer. For som Sara Christensen siger: „Der er så mange fantastiske kompetencer, mennesker, eksperter, græsrødder, borgere og andet godtfolk samlet under DET FÆLLES BEDSTEs store, grønne paraply, og det håber og tror jeg virkelig kan flytte bjerge, måske ikke tilbage på deres plads men et nyt og bedre sted hen.” De fulde svar kan ses på www.detfaellesbedste.dk/rundbordssamtale

Økosamfund i Danmark

fter at have talt frem og tilbage over mail og på telefon om en mulig dato for at lave en samtale mellem nogle af initiativtagerne til DET FÆLLES BEDSTE modtager jeg denne autogenererede mail-anmodning:

VÆR MED I

UDVALGSARBEJDET Af Camilla Nielsen-Englyst

t arbejde sammen, med spændende projekter, som frivillig i LØS’ udvalg (Uddannelsesudvalget & Internationalt Udvalg) kan bidrage til at løfte hverdagen i sit økosamfund til nogle andre perspektiver og sammenhænge. Det at møde folk fra de andre økosamfund i Danmark giver inspiration, for ikke at tale om de internationale møder, som udvalgsmedlemmerne deltager i.

deres erfaringer og historier, så vi også på hjemmesiden kan hjælpe nye initiativer godt på vej. En gruppe frivillige fra LØS vil tage sig af interviews i økosamfundene – vi håber, man vil finde tid til at tage imod. Der er stadig plads til flere frivillige i baggrundsgruppen for SCIPP projektet, bestående af 4-5 mennesker, der bl.a. tager til de halvårlige møder i Europa (f.eks. til GEN konferencen i juli) og står for koordineringen af aktiviteter her i Danmark.

Skriv til Camilla fra sekretariatet på camilla@okosamfund.dk, hvis du er interesseret i at møde udvalgene. Så kan du dukke op på et møde og mærke, om det er noget for dig. Vi mødes personligt ca. 5 gange om året, udover et par Skypemøder.

Kontakt camilla@okosamfund.dk

Læs mere på www. okosamfund.dk/udvalg SCIPP er skudt i gang (Sustainable Communities Incubator Partnership Programme) SCIPP er et europæisk partnerskabsprojekt, der handler om en ’startpakke’ til opstart af nye økosamfund. LØS skal sammen med otte andre europæiske, nationale netværk være med til at udvikle et ’framework’ for sådan en startpakke, gennem de næste to år. Der bliver afholdt møder og forskellige træninger i materialet, bl.a. i Danmark i efteråret 2016. Der er ved at blive fundet to danske ’økosamfund på vej’, der vil være med til at give feedback på projektet – om det møder deres behov. Desuden vil eksisterende økosamfund blive bedt om at bidrage med

Lær i økosamfund – en kursusrække på fire weekender i fire økosamfund Er du optaget af at leve mere bæredygtigt og være med i sociale fællesskaber? Så giver denne kursusrække inspiration til både hoved, hånd og hjerte! Fire weekender med fokus på bæredygtige livsformer og udvikling af økosamfund, hvor vi udveksler erfaringer og udforsker handle- og samarbejdsmuligheder. Kursusrækken henvender sig til dig, der gerne vil inspireres til en mere bæredygtig livsform. Det kan være, at du bor eller drømmer om at bo i et økosamfund – eller at du gerne vil skabe bæredygtighed i dit lokalsamfund. Du kan her få konkrete erfaringer, viden og inspiration. Kursusrækken bygger på bæredygtighedshjulets fire dimensioner: Økologi, Økonomi, Social og Verdensbillede, som kommer fra GAIA Education’s Ecovillage Design Education (EDE), en holistisk lev-og-lær uddannelse,

der afholdes i økosamfund over alt på jorden. Fire økosamfund har meldt sig som værter for kursusrækken: • Toustrup Mark: Den sociale dimension, 15.17.april 2016 • Økosamfundet Dyssekilde: Den økologiske dimension, 20.-22.maj 2016 • Ananda Gaorii: Den økonomiske dimension, 10.-12.juni 2016 • Den Selvforsynende Landsby: Verdensbillede-dimensionen, 2.-4.september 2016 Tilmelding via vores hjemmeside www.okosamfund.dk DEL DIT PR-MATERIALE MED ANDRE ØKOSAMFUND I LØS arbejder vi for tiden med at udvikle en fælles resursebank for alle økosamfund hvad angår PR: trykmaterialer, informationsfoldere og lignende. Har I allerede et godt udviklet materiale, vil vi spørge, om I har lyst til at gøre dette materiale tilgængeligt for alle medlemmer af LØS? Det er især de originale layoutfiler i de oprindelige formater, vi ønsker at modtage. Drøft dette med den person, der har udviklet jeres materiale og vend tilbage til sekretariatet på sekretariatet@okosamfund.dk. Materialerne vil blive tilgængelige via vores hjemmeside til inspiration for andre økosamfund.

LÆR I ØKOSAMFUND FIRE WEEKENDER I FIRE ØKOSAMFUND Er du optaget af at leve mere bæredygtigt og være med i sociale fællesskaber? Så giver denne kursusrække inspiration til både hoved, hånd og hjerte! Fire weekender med fokus på bæredygtige livsformer og udvikling af økosamfund, hvor vi udveksler erfaringer og udforsker handle- og samarbejdsmuligheder.

Lær i Økosamfund er baseret på Gaia Education’s Ecovillage Design Education. Pris: 1000 kr / 800 kr for lavindkomstgruppen (kurset på Toustrup Mark 700 kr for begge grupper). Individuelt medlemsskab af LØS giver en rabat på 100 kr pr. kursus for begge indkomstgrupper.

• Toustrup Mark: DET LEVEDE FÆLLESSKAB, 15.-17- april 2016

• Ananda Gaorii: LOKAL ØKONOMISK UDVIKLING, 10 - 12. juni 2016

• Økosamfundet Dyssekilde: BÆREDYGTIGHED I FÆLLESSKAB,

• Den Selvforsynende Landsby: BÆREDYGTIGT LIVSSYN, 2. - 4.

20.-22. maj 2016

september 2016

Læs mere på www.okosamfund.dk

Medlemsoversigt Toustrup Mark, Sporup Tranehøj, Snertinge Udgaarden, Lading Økosamfundet Dyssekilde, Torup Økosamfundet Hallingelille, Valsømagle Åbakkehuse, Mern Virksomheder: Brenderup Højskole, Brenderup BrugZen Helse- og kursuscenter, Bjedstrup Chora Connection, København Den Grønne Genbrugshal, Christiania Egen Vinding og datter APS, Ringsted Fremtidens Miljø, Gedved Grøn Omsorg, Nyrup HOUSE arkitekter, København Involvering Nu, København Kalø Økologiske Landbrugsskole, Kalø Kilian Water, Vrads Købmandsgården (Stiftelsen), Brovst Merkur Andelskasse, København Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup Thy Råd og Dåd Butikken, Brovst Taraxacum, Hundested UNL /Michael Thomsen, Roskilde Vestjyllands Højskole, Ringkøbing

Økosamfund i Danmark

Økosamfund og fællesskaber: Ananda Gaorii Ashram Community, Vig Andelsboligforeningen Baungård, Vejle Andelsforeningen Himmerlandsbyen, Skørping Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Birkegården – økosamfund på vej, Kirke Eskilstrup Bofællesskabet Kirkebakken 80, Beder Christiania, København Den Selvforsynende Landsby, Vester Skerninge Det ny samfund Thylejren, Frøstrup Duemosegård, Birkerød/Farum Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ, Fejø Foreningen Frikøbing, Hvalsø Fri & Fro, Odsherred Friland, Feldballe v. Rønde Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Hvid zone, under etablering Karise Permatopia, Karise Kollektivet Maos Lyst, Hellerup Munksøgård, Roskilde Resendal Mølle, Silkeborg Skelbæklund, Dianalund Sorø Økosamfund, Sorø Svanholm Storkollektiv, Skibby Tornsbjerggård, Hundslund

Afsender : Sekretariatet Landsforeningen for Økosamfund Den Selvforsynende Landsby Højgårdsvej 3

Modtager :

5762 Vester Skerninge

Kalender 2016 – se detaljer på www.okosamfund.dk/kalender

April 2016 7. april – Temadag om økosamfund, Friland 8.–10. april – Sociocracy – a better democracy than democracy, Ananda Gaorii.

Juni 2016 10.-12. juni – Lær i økosamfund: Den økonomiske dimension, Ananda Gaorii26

Juli 2016

9. april – Bosætningsdag Skelbæklund, Dianalund 4.-8. juli – GEN Europe konference, Arterra Bizimodu, Spanien 15.–17.april - Lær i økosamfund: Den sociale dimension, Toustrup Mark

September 2016

22.–24.april - DET FÆLLES BEDSTE, folketræf, Hvalsø 23.april - Generalforsamling i LØS, Hvalsø

Maj 2016 6.-8. maj – Dragon Dreaming, Ananda Gaorii 20.-22. maj – Lær i økosamfund: Den økologiske dimension, Dyssekilde

2.-4. september – Lær i økosamfund: Verdensbillede dimensionen Den Selvforsynende Landsby

Vores kalender opdateres ofte med nye og spændende arrangementer, så hold dig opdateret på vores hjemmeside: http://okosamfund.dk/kalender Og har du et arrangement som du gerne vil have i kalenderen så send information til sekretariatet via dette link: http://okosamfund.dk/opslag-til-hjemmesiden/