Økosamfund i Danmark #87

Page 1

Tema:

Økonomi

Økosamfund i Danmark Medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund • Jul 2020

Sidetema: Minimalisme

#87


Leder

Økosamfund i en Corona-tid – hvordan kommer vi videre herfra? Corona-virussen har lagt en dæmper på LØS’ fysiske aktiviteter, men der er stadig masser af spændende læsning og fortællinger fra økosamfundene her i bladet.

Indhold Nyt fra Cirklerne Koordinationscirklen Viden som Danmark har brug for Udbredelsescirklen

4 6 7

Økonomi Frikommuneprojekt: Grøn zone En ode til det frie menneske 5 skarpe til Svanholm om fællesøkonomi Et eventyr og fakta om penge European Ecovillage Gathering Boganmeldelse

8 10 13 14 26 27

Minimalisme Bæredygtig bofællesskabsidé haves! Behov og ønsker Minimalisme bør også handle om mad HVOR SIMPELT ER ’SIMPLE LIVING’?

19 21 22 24

Medlemssider Havegudernes fem bud Opskrift Det biodynamiske bofællesskab Torpegård

28 30 31

10 15

Af Alan Paul Bjerre, forperson for LØS

Dette blad skulle have været fyldt med fortællinger fra et spændende årsmøde om forskning i økosamfund. Derudover ville vi gerne have kunnet præsentere nye bestyrelsesmedlemmer valgt ind på årets generalforsamling. Men da Corona-virussen lukkede Danmark ned, måtte både årsmøde og generalforsamling udskydes til senere på året – og til den tid er vi SÅ klar! Også bladet er blevet lidt forsinket på grund af Corona – men husk at du mellem bladene altid kan følge med på LØS’ hjemmeside okosamfund.dk og på Facebook. Det er selvfølgelig meget ærgerligt, men i bestyrelsen og bladDu kan blandt andet læse om PhD-studerende i COMPASS-projektet redaktionen prøver vi at få det bedst mulige ud af det. I denne tid hvor vi skal holde os derhjemme, håber vi nemlig med bladet her Anette Høite Hansens observationer fra to af vore danske økosamat invitere til fordybelse og eftertænksomhed. Du kan for eksempel fund (på side 30) eller tage en tur med til Spanien og Økosamfundet blive klogere på nogle af de mange alternative økonomiske bevæ- „Los Portales“ (på side 25). gelser, som vi har her i Danmark, og som stiller spørgsmålstegn Vi håber at I alle har det godt i denne svære tid, og glæder os til at ved status quo og det økonomiske system, som vi kender det. Læs se jer til årsmøde og generalforsamling senere i år. for eksempel om tidlig pension på side 12 eller om organisationen „Gode Penge“ på side 33.

19 31

Mange måder at skrue ned I øjeblikket er der mange ting, vi må skrue ned for – de sociale arrangementer, besøg hos bedsteforældrene eller børnenes fritidsaktiviteter. Men der findes mange forskellige måder at skrue ned på, og nogle af dem kan have store fordele for både planet og pengepung. Derfor sætter vi denne gang fokus på minimalisme, med masser af inspiration til, hvordan du kan leve et mere simpelt liv – hvad enten det er de små eller store skridt, du har i tankerne.

Har du en god idé til en artikel eller vil du gerne fortælle om erfaringer fra jeres økosamfund, så kontakt gerne bladkoordinator Emma Tram på: emma@okosamfund.dk

24


Koordinationscirklen

Nyt fra koordinationscirklen – Stiller Økosamfundene med super-aktivister!? Af Alan Bjerre, forperson

Vi havde i Koordinationscirklen/Bestyrelsen* vældig travlt med at forberede Årsmøde og generalforsamling på Munksøgård 20 - 22 marts 2020. Vi glædede os til spændende dage med temaet ‘Forskning i Økosamfund’ og til at kunne præsentere resultaterne af COMPASS projektet. Samtidig så nogle ‘hårdt prøvede’ bestyrelsesmedlemmer frem til at gå af efter at have siddet i koordinationscirklen i de 2 år de var valgt til. Men, sådan skulle det ikke gå - der kom et udbrud af Corona virus i vejen ! Årsmødet blev aflyst og den nuværende koordinationscirkel er nødt til at blive siddende. Vi fortsætter indtil vi får mulighed for at afholde generalforsamling igen, men på vågeblus grundet ressourceknaphed. Vores næstforperson Lene Dahl, som har ydet en virkelig stor indsats bla. i redaktionsgruppen for bladet og som HR person for det ansatte personale, har ikke haft mulighed for at fortsætte efter d. 22. marts, hvor hun skulle have været trådt ud af koordinationscirklen efter sin 2 års valgperiode. Koordinationscirklen kommer til at mangle Lenes indsats. Andre bestyrelsesmedlemmer og suppleanter har desværre måttet indse, at de når det kom til stykket, ikke havde den tid og de ressourcer at investere i LØS, som de havde håbet på fra starten. LØS’ nye organisationsstruktur giver mulighed for at engagere sig i foreningsarbejdet på mange forskellige niveauer. Samtidig har LØS iværksat projekter, der skal lede til nye tiltag, så som en ny hjemmeside, vidensbank, ressourcebank og konceptet ‘LØS som en markedsplads’. Vi har dog i Koordinationscirklen, såvel som i Ressourcecirklen og Udbredelsescirklen måttet indse, at vi har haft svært ved at engagere og fastholde medlemmerne i foreningens frivillige arbejde. Vi diskuterer ofte om det er et trend i tiden, eller om det er fordi det vi kan tilbyde vore medlemmer ikke er interessant nok? Hvis det er det sidste, vil koordinationscirklen meget gerne lytte til input alle jer, der er medlemmer af LØS.

Vi tror jo selv på, at at de tiltag vi har i gang vil gøre LØS til en mere attraktiv forening at være medlem af, men samtidig må vi også erkende, at det kræver en arbejdsindsats af foreningen at komme derhen. Vil Økosamfundene stille med repræsentanter til LØS? Hvordan får vi fat i den nødvendige arbejdskraft? De Økosamfund, der er medlem af LØS, har alle mange opgaver, der skal varetages, hvor de ansvarlige måske vælges på jeres årsmøde eller generalforsamling for et år ad gangen. Kunne man forestille sig, at I også valgte en person til at være jeres repræsentant i LØS? En person, der kunne repræsentere jeres økosamfund i Landsforeningen og indgå som en del af den frivillige arbejdskraft i LØS? Med en person i Koordinationscirklen vil I have mulighed for at få en Landsforening, der arbejder for lige præcis det I kunne ønske jer! Samtidig er der også mange andre stedet end Koordinationscirklen, hvor man kan være med.

Merchandise T-shirt: http://tiny.cc/58x0lz 24 T-shirts i hvid og pink, i størrelse medium, large, Xlarge og XXlarge. GOT-certificerede arbejdsvilkår, tryk og øko-bommuld.

*Selvom vi taler om koordinationscirklen i vores nye organisationstruktur, så hedder det formelt bestyrelsen ifølge vore vedtægter. Denne betegnelse er vi derfor med de gældende vedtægter nødt til at anvende ved formelle handliger som en generalforsamling.

Selvom vi taler om koordinationscirklen i vores nye organisationsstruktur, så hedder det formelt bestyrelsen ifølge vore vedtægter. Denne betegnelse er vi derfor med de gældende vedtægter nødt til at anvende ved formelle handlinger som en generalforsamling

Indkøbspose-designs: http://tiny.cc/zay0lz 24 unikke indkøbsposer (PRINCIP illustreret) – af genbrugs-presenning & stof fra genbrugsstationer.

Ellers må vi vælge en plan B Nuvel, det er ikke sikkert, at det kan lade sig gøre at skaffe den fornødne frivillige arbejdskraft, og så må vi ty til andre veje. 1. Én mulighed kunne være at skrue ned for blusset og lave LØS til en minimalforening med langt færre aktiviteter. Nok ikke det mest spændende, men dog en måde at komme videre på. 2. En anden mulighed kunne være at opnå stordriftsfordele ved at samarbejde med andre, så man var flere om opgaverne. Der har været drøftet et fælles sekretariat og fælles webportal sammen med andre grønne foreninger, så som Praktisk Økologi, Permakultur Danmark, LØB, Frøsamlerne og Øko-net. Vi har i forvejen et samarbejde med foreningen bofællesskab.dk omkring en vidensbank, og der er konkret blevet stillet et medlemsforslag til den kommende generalforsamling gående på et nærmere samarbejde og evt. 3. sammenlægning med denne forening.

Købes via phillip@okosamfund.dk emne: Merchandise. (Vi aflyste Yoga-måtten fra Iran)

Økosamfund i Danmark

LØS har brug for at blive re-vitaliseret med mange aktive så vi hurtigere kan indsamle og bearbejde vores viden til brug for øko-samfundene.

Kære medlemmer, I må meget gerne fremkomme med jeres idéer og forslag til, hvordan vi fremadrettet kan få LØS til at blive netop den forening vi ønsker. Man kan sige, at om ikke andet har Corona virussen givet os god tid til at forberede den næste generalforsamling. Vi i Koordinationscirklen vil holde jer løbende opdateret gennem LØS nyhedsmail om de idéer vi arbejder med, og vi vil meget gerne modtage input fra jer!

5


Ressourcecirklen

Ny forskning viser, at CO2 aftrykket er 30-50% lavere og livstilfredsheden er højere i de danske økosamfund, sammenlignet med den gennemsnitlige danske husholdning. Men hvordan får vi valideret resultaterne, udforsket virkemidlerne, og lærer af hinanden med henblik på yderligere reduktion? Af Ditlev Nissen

D

er er sammenhæng mellem det at bo i et økosamfund, Hvad kan vi bruge resultaterne til? ens livstilfredshed og størrelsen på ens CO2-aftryk. Første og fremmest kan vi glæde os over, at forskningen viser det, Det viser forskningsprojektet COMPASS*, hvis resul- som mange af os intuitivt har vidst: At økosamfundenes bo- og tater præsenteres på LØS årsmødet, som på grund af livsformer danner rammer for et rigt og mere bæredygtigt liv. Covid-19 er skudt til den 2-4. oktober på Munksøgård. Dernæst skal vi være nysgerrige! Hvorfor har DSL et markant lavere Den 7. marts, en uge før lockdown, mødtes medlemmer af 10 CO2 aftryk end de 10 andre fællesskaber i undersøgelsen? Hvad miljøfællesskaber og fem forskere fra Københavns Universitet til kan andre fællesskaber lære af DSL? Og hvad kan DSL lære af andre det sjette og afsluttende solution lab i COMPASS. Her præsenterede fællesskaber, så de kan reducere deres CO2 aftryk yderligere - uden projektets to ph.d. studerende deres forskning. Maria Toft Möller- at det går ud over livstilfredsheden? Christensen (statskundskab) har sammenlignet 1021 repræsenNår jeg fortæller om økosamfund, siger jeg, at vi har en vedtative danske husholdninger med 261 husholdninger fra grønne varende stræben efter at genopbygge naturgrundlaget og nedmiljøfællesskaber, hvoraf langt de fleste er økosamfund. Resultatet bringe vores CO2 fodaftryk. Hvis det udsagn er sandt, håber jeg er, at CO2 aftrykket er 30-50% lavere og at livstilfredsheden er at alle jer der bor i økosamfund i de kommende år har lyst til at højere i økosamfundene, sammenlignet med hvad den er i den lære af og med hinanden, så vi kan hjælpe hinanden til at opnå gennemsnitlige danske husholdning. endnu bedre resultater. Samtidig skal vi inspirere det omgivende Maria fortalte, at der er en tydelige sammenhæng mellem CO2 samfund med de erfaringer vi har gjort os, så livsstilsforandringer aftryk, forbrug og øget livstilfredshed. Den sammenhæng finder som klimastrategi kan bidrage til at vi får omstillet Danmark til et hun til gengæld ikke blandt medlemmer af grønne fællesskaber! bæredygtigt samfund. Medlemmer af grønne fællesskaber, der i gennemsnit har et CO2 Lørdag den 3. oktober afholder vi den udskudte temadag om FORSKNING I ØKOSAMFUND. Jeg håber, at alle økosamfund vil aftryk på 8,4 ton, har en lidt større livstilfredshed, sammenlignet med den mest forbrugende fjerdedel af danskerne, der har et CO2 sende mindst én repræsentant til temadagen, så vi kan dele viden på 22,6 ton. I det lys ser det ud til, at økosamfundene har skabt en og ideer, med henblik på at lære af hinanden på tværs af økosamny og betydningsfuld viden om det gode liv, i en situation hvor fundene. Desuden skal vi, sammen med den akademiske verden, Danmark skal reducere sit CO2 aftryk med 70% inden 2030. definere fremtidige forskningsprojekter, der 1) dykker ned i og Anette Høite Hansen (antropologi) analyserede Marias tal ud udfolder, det som økosamfundene har at byde på, og 2) giver os fra hendes feltarbejde i Den Selvforsynende Landsby (DSL). Hun nogle værktøjer, der kan hjælpe os, og omverdenen, til yderligere analyserede de lave tal ud fra landsbyens sociale og fysiske infra- reduktion af vores CO2 aftryk. struktur, herunder fællesspisning og et omfattende og effektivt Jeg håber vi ses på Munksøgård den 3. oktober! fødevarefællesskab, samt flere andre faktorer knyttet til energi, transport, mad og øvrigt forbrug. Af undersøgelsen fremgår det, at *COMPASS: Collective Movements and Pathways to Sustainable DSL har det laveste CO2 aftryk blandt de undersøgte fællesskaber: Societies på Københavns universitet, har i årene 2016-19 studerede 4,9 ton CO2, svarende til 42 % af det danske gennemsnit! hvordan miljøfællesskaber påvirker miljøadfærd, sociale normer og institutioner i samfundet. Se mere på https://compass.ku.dk/

Nyt fra Udbredelsescirklen – Super-aktivister til at Udveksle erfaringer og til Grøn omstilling Af Phillip S. Bøgh Nye økosamfund skal ikke opfinde hjulet forfra og gamle økosamfund får gentænkt hvilke visioner der egentlig er mest behov for at give et nyt liv - også lavpraktisk. Udbredelsescirklen prioriterer en „Sådan gør vi når vi“… søger tilladelse til.., genskaber natur, klimasikrer husene… Hertil og meget andet er bl.a. LØS ved at lave en startpakke, en vidensbank, en konsulentliste og udbredelsescirklen vil formidle den hurtigt - med hjælp fra jer gode aktivister. Nye økosamfund:

Gamle økosamfund: Det er altid et godt spørgsmål for at revitalisere et økosamfund at spørge: „Hvorfor var det nu vi valgte at bo netop sådan her?“ Var det alene at gøre noget seriøst økologisk, at udvikle sig, udveksle tanker fra fællesskabet eller…? Ved at mødes med nye og andre etablerede økosamfund får de gamle økosamfund ny værdifuld inspiration. I kan præge LØS i jeres retning og sikre, at vi for alvor bliver jeres organisation.

Alt for ofte har vi set, at nye økosamfund igen og igen må starte „How to do“ information hitter højt: forfra, selv om andre har haft de samme problemer. Vi vil gerne Til sommer, men også løbende igennem året, vil økosamfundene levere en god startpakke. Med flere aktivister kan LØS hurtigere indsamle og bearbejdet vores viden, så økosamfundene kan bruge opleve flere besøg fra LØS. Vi vil gerne høre mere om jeres behov, dem lige fra visionsplan til helt lavpraktisk at organisere f.eks hvor og efter evne svare på spørgsmål fra egne og vha. (anonymisering) ofte og hvordan med fællesspisning. Ud fra fortidens erfaringer kan andre økosamfunds erfaringer. Da vi rejsende, eller vi fra mednye få løst de klassiske problemer: Hvordan dispenserer forskellige lemshvervningen næppe rummer alle svar, kan vi henvise til meget kommuner fra landzoneloven, hvordan bygger vi et halmhus, hvor- relevante konsulenter - eller om ikke så længe: vores vidensbank dan indtænker vi klima-hensyn og klimatilpasning, biodiversitet - hvor længe, afhænger af hvor mange, der vil hjælpe med. allerede når vi sætter entreprenørerne i gang … Derfor er det oplagt, Behovsanalysen og tidligere interviews ved rundture til økonår I forbereder et nyt økosamfund, at I afsætter et par frivillige til samfundene viser, at „How to do“ hitter højt. Derfor vil det glæde os, at få mange forskellige bidrag med i startpakkerne f.eks. http:// LØS’arbejde - man lærer rigtig meget og får kontakter til stort set tiny.cc/l2y0lz al relevant viden om økosamfund. Bedste hilsner, phillip@okosamfund.dk / 26156200

Kender I kontaktoplysninger til kommende eller endnu ikke LØS øko-samfund (eks de kommercielt etablerede), så venligst giv os besked i UC – gerne via email med emnet: Medlems-hvervning og -pleje.

Økosamfund i Danmark

Økosamfund har skabt en viden som Danmark har brug for

7


Økonomi

Frikommuneprojekt: Grøn zone Erfaringer fra et projekt om at etablere grønne zoner i frikommuner. Af Kristiane Ravn Frost

Sammenfatning af ansøgningen Med frikommuneforsøget ønskes friere rammer til at udvikle og afprøve nye grønne og bæredygtige løsninger, der tager udgangspunkt i naturens kredsløb og opretholder en sund balance med det omkringliggende miljø. Grundlaget for en række af de ansøgte paragraf-fritagelser er derfor et ønske om fleksibilitet og elasticitet i en afgrænset grøn zone. De ønskede paragraffritagelser i forsøget er opdelt i temaer, idet de hører under forskellige lovgivninger og bekendtgørelser. Det bemærkes i denne forbindelse, at vi i frikommuneforsøgs-processen vil blive mere konkrete på grundlaget for udpegning af de grønne zoner, samt på hvilket niveau de nye muligheder implementeres.

1. Planloven I forhold til Planloven ønskes indført et „grønt zone-begreb“, som sætter klare rammer for økologi og bæredygtig udvikling i forhold til naturforvaltning, bosætning og erhverv i et geografisk afgrænset område. Hverken by- eller landzone begrebet passer til mange økosamfund og grønne projekter, idet de ofte ønsker en kombination af by, land, erhvervsområder. 1. Forslag: Etablering af en grøn zone. Det vil sige, at der tilføjes et supplement til planlovens §11a, så kommunen, ud over at definere byzone, landzone og sommerhusområder, får mulighed for at udpege et antal begrænsede grønne zoner. 2. Bygningsreglementet Generelt er bygningsreglementet kompliceret i forhold til bygning af enkle huse af naturmaterialer. Det overordnede ønske er en forenkling med rum for grønne og miljøvenlige eksperimenter og at fokus flyttes til indlejret energiforbrug og indlejret CO2 effekt. Der søges fritagelse fra A. §250-298, som omhandler energiforbrug. Herunder specielt fritagelse fra a. §251, Eftervisning skal ske på grundlag af SBianvisning 213 Bygningers energibehov. §251 indebærer, at beregningsprogrammet Be15 skal anvendes til beregning af bygningers energibehov. I stedet ønskes beregninger, der tager udgangspunkt i indlejret energiforbrug og indlejret CO2-effekt. Konsekvensen af den nuværende beregningsmodel er f.eks., at betonbyggeri med rockwool isolering, som begge har et højt indlejret energiforbrug og udleder CO2 under fremstillingen, bliver betragtet som mere bæredygtige end f.eks. huse bygget af træ med træisolering. Modellen tager ikke hensyn til, at træer ikke producerer, men derimod lagrer, kulstof mens de vokser og dermed fjerner CO2 fra atmosfæren. Et andet eksempel, der bliver skævt, er, at masseovne i beregningsmodellen kommer ud som storforbruger af energi, fordi modellen tager udgangspunkt i, at der fyres 24 timer i døgnet, selvom masseovnskonceptet er baseret på, at 1-2 timers fyring er tilstrækkeligt til at opvarme et hus et helt døgn.

B. §316-23 aftrækssystemer. Det er vigtigt at kommunen kan tillade eksperimenter i form af alternative aftræk, f.eks. i forbindelse med „røgrensning“ eller andre eksperimenter, der søger at optimere de løsninger, der findes. 3. Håndtering af spildevand og humane affaldsprodukter Ønsket er her at muliggøre en bæredygtig håndtering af spildevand og humane affaldsprodukter. Der differentieres desværre ikke mellem nedsivning af biologisk renset spildevand og urenset spildevand i lovgivningen, hvilket resulterer i unødvendig(t) dyre løsninger for bygherrerne. Der er brug for, at der udføres kontrollerede eksperimenter på dette område, så vi får genetableret et naturligt kredsløb og samtidig undgår smitterisiko. A. Forslag: Biologisk renset spildevand anerkendes som spildevand med jordbrugsmæssig værdi og behandles efter slambekendtgørelsen. a. Alternativt til A søges fritagelse fra § 12.3.4 afstandskrav fra nedsivningsanlæg i Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledningen siger, at afstandskrav fra nedsivningsanlæg (der modtager spildevand (uanset om det er renset eller ej) fra en bundfældningstank) til en drikkevandsboring skal være minimum 300 m. Afstanden kan nedsættes til 75 m, hvis grundvandet løber fra boringen mod anlægget. Hvis fritagelse opnås, kan kommunerne bruge muligheden for at give dispensation til nedsivning efter kapitel 15, § 40 fra spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1469 af 12/12/2017) eller tillade, at det rensede spildevand genbruges på marker efter slambekendtgørelsen.

B. Der søges fritagelse fra de begrænsninger, der i henhold til vejledningen af 2010, §19 i miljøloven og §29 i bekendtgørelsen lægger hindringer i vejen for, at man ved brug af kildesorterende kompost-toiletsystemer har mulighed for at kompostere fækalier og anvende opsamlet urin som gødning. Dette gælder såvel for store kompost-toiletsystemer, hvor komposteringen foregår internt, kontinuerligt eller i batch eller små komposttoiletter, hvor fækalierne opsamles i toilettet i mindre beholdere, og hvor materialet derefter komposteres og færdig-komposteres eksternt i kompostbeholdere på privat grund eller på økosamfundsarealer. 4. Husdyr Etablering af dyrehold er reguleret af husdyrbrugloven, husdyrgødningsbekendtgørelsen eller miljøaktivitetsbekendtgørelsen afhængigt af størrelsen på produktionsarealet og antallet af dyr. Der søges her fritagelse fra de paragraffer, som grundet zonestatus eller afstandskrav kan forhindre etablering af mindre dyrehold (evt. over størrelsesgrænserne for et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold).

Økosamfund i Danmark

T

anja Condrea (fra Oasis Ecovillage DK) og jeg kastede os i august og september 2019 over at engagere flere kommuner og øko-projekter i at lave et frikommuneprojekt – dvs. et projekt hvor kommuner i en fireårig periode kan blive undtaget fra at følge konkrete love, så det vil blive lettere for grønne projekter og økosamfund at få de fornødne tilladelser. Meget kunne have været gjort bedre med mere tid, men generelt har det kun været hvert fjerde år, kommunerne kunne søge, så vi ville ikke risikere at skulle vente 4 år. Flere kommuner var på nippet til at deltage, men den korte frist (1. oktober) gjorde, at kun Slagelse kommune indsendte ansøgningen. Vi venter spændt på resultatet. Det har dog allerede medført, at endnu et økosamfund overvejer at slå sig ned i Slagelse kommune, idet de er velvillige overfor økosamfund. I forbindelse med at udarbejde ansøgningen opdagede vi, at det var rigtig svært at finde konkrete afslag, for de fleste søger ikke, hvis de mundtligt får at vide, at det ikke kan lade sig gøre. I forbindelse med at gå i dybden med nogle af de ønsker, folk har fået at vide var svære at realisere, har vi fået lavet en lang liste over ting, der godt kan lade sig gøre inden for den nuværende lovgivning, men som administrationen ikke altid ved noget om og derfor siger nej til. Vi deler gerne listen (med henvisning til love), hvis I står med konkrete problemer der ikke er omfattet af nedenstående punkter. Skriv til kristiane@okosamfund.dk.

9


Økonomi

En ode til det frie menneske – en modgift til et liv i trældom

sendte ikke mange tanker til fortidens slaver, men prøv lige og tænk over det. Hvor mange kender du, der er 100 % gældfrie? Hvem har hverken gæld i sit hus, bil, båd eller sågar telefon? Vi lever i dag i en kultur, hvor noget så simpelt som en telefon købes på afbetaling. Det er nemlig det normale. Men hvad gør det ved os? Emner som dette er ikke noget nyt. Naturelskeren vil måske genkende bogen „Walden - Livet i skoven“, hvor mit store barndomsidol Henry david Thoreau for små 200 år siden beskrev det helt gakkede i at stifte gæld for at få noget så simpelt som et tag over hovedet. Hvis du bare skal læse én bog i dit liv, så læs denne (og måske „Honningbiens forunderlige rejse“, som er min naturfilosofiske bog, der udkommer til sensommer. Døm mig ikke fordi jeg laver lidt selvpromovering, en fattig biavler skal også tjene til dagen og vejen, og LØS smider ikke noget i kassen til fattige klummeskribenter). Der er utroligt mange spændende emner i denne bog, og den gode Henry tilskrives også at være manden, der var med til at bygge fundamentet til den bevægelse, som jeg vil beskrive nu. Er du klar? For det er et modsvar til giften.

Af Jonathan Skovhjerte

Jeg vil starte min klumme lidt utraditionelt med en lille rejse tilbage i tiden. For som Goethe sagde: „Den, der ikke kan føre regnskab med 2000 års historie, lever fra hånden til munden“. Så nu vil jeg tage jer med tilbage, til dengang mænd gik med togaer og spiste rådden fiskesovs. Du er lidt sydøst for Forum Romanum. Centrum og markedsplads for dit folk. Det er en varm sommerdag, og brisen leger med din toga. Du sidder på de store

marmor trapper, der fører op til Templet for Divus Julius. I den ene hånd har du et bæger med druevin, som du nipper lidt til, og i den anden har du et lille træspyd, hvor der er spiddet to honningstegte hasselmus fyldt med salvie, mynte og krydret med garum. Garum er en slags fiskesov, der er lavet af rådne ansjoser, og som den ægte Romer du er, spiser du det på stort set alt. Du har det godt. Du nyder livet. For du er en fri mand. En borger af Rom. Men, ikke alle, du ser på, har det godt. Du ser flere mænd, kvinder og børn gå rundt på pladsen. Nogle har en lænke om halsen.

Lænken er for det meste forbeholdt mænd. Kvinderne har oftest små tatoveringer i ansigtet. De kan forestille en dråbe, som er et symbol på, at hun er en glædespige. Eller, en nål, som er et symbol på, at hun er syrisk. Eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænsen for de forskellige udformninger af tatoveringerne, men ens for både lænken om halsen og tatoveringerne er, at de tjener et klart formål. Formålet er, at du på ingen tid kan se, om et menneske er en Romer, eller en slave. Det er ikke til at tage fejl af.

Er der en udvej?

Spol så tiden 2000 år frem Du sidder nogenlunde det samme sted, som den frie Romerske borger. Det er sommer, og du er taget til byernes by for at fange stemningen i Rom. Fiskesovsen er i mellemtiden blevet udskiftet med ketchup, som du med en automatisk bevægelse dypper dine pomfritter i. Du betragter også menneskerne, som travlt passerer dig, men til forskel fra sommeren for 2000 år siden, kan du ikke bedømme, hvem der er frie, og hvem der er slaver. Hov vent! Tænker du måske. For der er da ikke slaver i vores moderne tider. Det er da noget, der hører fortiden til, tænker du. Hr. Skovhjerte må da have spist dårlige hasselmus (de smager forresten eventyrligt dejligt, men de er nu så søde, at jeg ikke

nænner at spise dem mere) og er blevet helt bims. Men jeg vil nu alligevel tillade mig at sige, at størstedelen af alle danskere er slaver. Forskellen er bare, at de ikke selv ved det - hvor slaven for 2000 år siden ikke var det mindste i tvivl om sin sociale status. Mit postulat er, at når du har gæld, så er du en slave og lever på bankens nåde og velbehag. Du ser din nabo køre rundt i en fed ny Tesla, de har lige fået nyt køkken, og de taler endda om at rejse til Maldiverne her til vinter. Det du ikke ser er, at de er belånt til op over begge ører. Teslaen er købt på 8 års afbetaling. Huset på 30 års afbetaling. Rejsen er taget på kassekreditten på Mastercard. Jeg dømmer ikke. Jeg har selv været der, da jeg i mine unge dage gjorde karriere i banken og handlede med Aurum et Argentum. Jeg var vild dengang, og jeg

Ja, det er der! Så tør sveden af panden og slap helt af, for nu vil jeg introducere dig for 4 små bogstaver, der rummer potentialet til at forandre dit liv, og ikke mindst din måde at tænke på. De 4 små bogstaver er F I R E. Det står for Financial Independence Retire Early. Puha, det var noget af en mundfuld. Jeg kan forklare en masse om det, men i sin essens er det en måde at planlægge sin fremtid på. Vel at mærke en lænkefri fremtid, hvor du f.eks. om ganske få år kan blive 100 % gældfri. Og ikke nok med det. Måske endda gå på pension som 40-årig med nok aktiver til at du kan leve et behageligt liv uden at skulle tænke på penge. Det lyder næsten for godt til at være sandt?

Økosamfund i Danmark

Honningstegte hasselmus med fiskesovs

11


Økonomi

5 skarpe til Svanholm om fællesøkonomi

Det at leve gældfrit var en stor del af visionen, da min økologiske andelslandsby, Himmerlandsbyen, blev stiftet. Personligt synes jeg, at det ligger gemt i vores ånd som pionerer for den grønne verden, da vores muligheder er stærkt begrænset, hvis vi har ansigtstatoveringer, en lænke om halsen, eller lån i banken. Sikke en skindhellig klummeskribent

Af Emma Tram, journalist og bladkoordinator for Økosamfund i Danmark

K

unne du forestille dig at deles om udgifterne til mad og husleje med dine naboer gennem en fælles økonomi? Det kan Sandra Justesen og Pauline Kreiken fra Økosamfundet Svanholm, og her deler de deres erfaringer om at få en fællesøkonomi til at fungere – på godt og ondt. Hvad er fordelene ved fællesøkonomi? Pauline: „Fællesøkonomi kan give en følelse af sammenhold. Vi er i samme båd. Vi har fælles idealer og vi kan konkretisere dem i noget vi kan være mega stolte af.“ Sandra: „At vi kan drive et økologisk landbrug og et bæredygtigt fællesskab af de her dimensioner.“

Fællesøkonomi på Svanholm • Google: FIRE financial independence retire early: Læs indtil dine øjne bløder!

Alles indkomst bliver fordelt på (i 2020) :

• Tilmeld dig de forskellige facebookgrupper med ligesindede. Der er meget inspiration

42% til fælleskassen

at hente. • Drop dine rejser og AFBETAL; BETAL din gæld. Hvis du regner med renters rente, kan et

40% til skat 18% til eget rådighedsbeløb

lille ekstra indskud på dit billån spare dig for mange penge i det lange løb. • Til sidst, men ikke mindst; dyrk grøntsager, få høns og andet. Der er hverken moms eller Skat på at leve selvforsynende.

Fælleskassen betaler for: kost, logi, telefon, internet, forsikring, fælles aktiviteter, livets store fester (f.eks. bryllup, konfirmation, fødselsdage) og delvist transport. Beboerne betaler selv for: laster (f.eks. rygning, alkohol, slik), ferier, fritidsaktiviteter, tøj, behandlinger (f.eks. tandlæge, fysioterapeut, briller) og privat kørsel. Budgettet fastsættes i efteråret, og gælder derefter et år frem.

Hvad er det mest udfordrende ved fællesøkonomi? Pauline: „Fællesøkonomi kan også give en følelse af splittelse. Fordi man håber på, og forventer, en følelse af sammenhold. I en krise i kollektivet kan man tvivle på om sammenholdet er oprigtigt, fordi vi er så utroligt forskellige. Vi har forskellige mængder tid og energi, forskellige tendenser til ansvarsfølelse og lægger vægt på forskellige aspekter af vores fælles idealer.“ Sandra: „Det er svært at sige nej, også til urimelige forslag, fordi vi jo er venner alle sammen.“

Arbejdspladser: 40 beboere arbejder uden for Svanholm 18 beboere arbejder på Svanholm 14 beboere er pensionister 13 personer udefra arbejder på Svanholm

Hvad har ændret sig fra i startede og til nu?

Hvad har nye der flytter til Svanholm skulle vænne sig til?

Sandra: „I 2003 ændrede vi vores økonomi, så alle betaler en procentdel af deres indkomst i stedet for at alle indtægter kommer ind i fælleskassen og at alle får udbetalt det samme beløb i „lommepenge“. Så vi har flere penge til vores private forbrug nu, end vi havde før. Da vi startede, havde man dårlig råd til at købe en fødselsdagsgave til folk, og der er vi slet ikke nu.“ Pauline: „Processen med at skifte økonomi var svær og følsom, og det tog to år.“

Sandra: „Fællesøkonomien er mere kompliceret end man tror. For det handler ikke kun om vores private forbrug, men også om alle vores fælles produktioner som for eksempel landbrug, skov og kostald. Og når det går skidt i én af produktionerne, går det ud over ens privatøkonomi (og omvendt). Og så en sjov lille historie – vi har jo fælles mad og spiser sammen hver aften. Men man smører selv sine madpakker, og en ny familie som var flyttet ind gik en hel måned og fik kun ostemadder til frokost, for de havde ikke fundet køleskabet med pålæg. Så der er også lavpraktiske ting man skal vænne sig til som ny.“ Hvad er jeres bedste råd til andre om fællesøkonomi? Sandra: „Man skal sikre sig at man kan og vil noget ved at have fællesøkonomi – især kan. For ellers er det bare et irritationsmoment.“ Pauline: „Mit råd er : tillid, tillid og tillid!“

Økosamfund i Danmark

Det tænker du lidt, ik’? Det er også helt forståeligt, men jeg er ikke selv fri. I den bedste selvhjælpsgruppe ånd vil jeg sige: Jeg hedder Jonathan Skovhjerte, 31 år, og jeg har personlig gæld. Puha. Så er det sagt. Så jeg er ikke en frisat slave, men jeg arbejder aktivt på det, og i bedste Egon Olsen stil vil jeg sige: Jeg har en plan. Jeg har ejendomme, bil, hobbylandbrug og flere penge bundet op i mine 40 millioner bier, end jeg tør tænke på, og alt det har kostet mange penge. Så jeg har også iført mig lænke om halsen. Jeg lever på bankens nåde, men jeg lever også efter FIRE principperne. Og hvis mågerne flyver baglæns, og solen står i zenit, kan jeg som 35-årig erklære mig gældfri, og som 40-årig kan jeg sige farvel og tak til alt andet end frivilligt arbejde, eller hvad der nu lige interesserer mig. Det er da okay ik’? Så nogle gange kan gæld godt gå an, men planlæg! Det kan ikke siges nok… Gør alt med et formål, der er højere end den daglige dags fornøjelse… Har du virkelig behov for det abonnement hos Viaplay, eller kan du smide de 99 kr. over i billånet? Det er dit liv, og du er et smukt og frit menneske. Så arbejd lidt for det. Det var så ordene for denne gang. Jeg håber, at jeg har sat lidt tanker igang hos dig. Lev frit! Og tænk på følgende: til forskel fra fortidens slaver har du en mulighed for at være fri. Du skal bare gribe den. Jeg har talt.

13


Økonomi

Den Kloge Kone og de listige lapper Af Bodil Kreativ

D

er var engang en listig mand med stort begær og gode overtalelsesevner. Han rejste rundt i verden med sin taske fuld af læderlapper, og på hver eneste lap havde han brændt sin signatur, således at det svært kunne gøres efter. Når han kom frem til en landsby i udkanten af verden, hvor folk hjalp hinanden, byttede støvler med korn og heste med sværd, stillede han sig straks op på torvet og lånte ud af sine læderlapper. En forårsdag ankom han til en særlig lille landsby, hvor ti familier havde slået sig ned. Igen fortalte han vidt og bredt om gavnen af hans læderlapper, der kunne gøre alle handler meget nemmere. Således at enhver kunne bytte æg med Lapper og Lapper med porrer, arbejdskraft og værktøj, at enhver ikke skulle bekymre sig om at medbringe grisen til brudegildet. Og i denne særligt lille landsby enedes enhver da også om, at ideen var genial, og alle familier indgik en aftale med den listige mand. I enhver aftale stod skrevet, at manden hermed udlånte 10.000 Lapper til hver familie på den betingelse, at de blev betalt tilbage året efter med 10% i rente, altså i alt 11.000 lapper per familie. Men hvad han „glemte“ at fortælle dem var, at han ikke ville give dem penge til renterne. I udkanten af byen boede en klog kone, der holdt sig langt væk fra disse læderlapper. Hun foretrak de gamle sæder. Hun vidste, hvad hendes æg var værd og hvad hendes urtekunst kunne udvirke. Med hende ville de alligevel handle, om det så var på den

gammeldags maner. På afstand iagttog hun spillets gang og tænkte sit. For hun kunne jo nok regne ud, at inden længe ville der blive mangel på lapper. I foråret gik det godt, folkene hjalp hinanden, frøene kom i jorden og afgrøderne voksede. Men hen på sommeren gik det galt for første gang. Den store familie på toppen af bakken inviterede til bryllup og nu var det fint at medbringe lapper, så ingen ville længere slæbe grisen med. Brylluppet gjorde den store familie på bakken rigere end nogen anden familie i landsbyen og pludselige følte de også, at de havde en særlig magt. Fra deres bakketop så de ned på alle med en mindre formue. De syntes, at deres formue gav dem ret til

mindre end førhen. Og ingen ville længere give andel i høsten uden lapper, så hun måtte også betale for afgrøder til livets opretholdelse. Da foråret kom, havde hun ikke en eneste lap tilbage, og hun gruede for, hvad der mon ville ske, når manden med lapperne vendte tilbage. Da oprandt den forårsdag, hvor den listige mand igen kom forbi landsbyen på sin vej gennem verden, og enhver måtte stå til regnskab. Den rige familie på toppen af bakken betalte hurtigt lånet tilbage, og havde endog en hel pose lapper til overs at gøre med. Nogle få familier betalte lige akkurat lånet tilbage og var da lige så fattige som før. De fleste familier kunne ikke betale det fulde lån tilbage og manden tog pant i deres dyr, så han kunne komme derfra med værdier, der kunne sælges på nærmeste marked. Disse familier var fattigere end de var førhen. Men den fattigste var konen i lavningen. Hun, hendes familie og den syge bondemand måtte gå fra hus og hjem, da manden overtog alt, hvad de ejede. Derefter tilbød Manden de 9 resterende familier igen at låne lapper på samme betingelser, og nu var lapper på mode, så mange følte sig svært fristede. Da trådte den kloge kone ind i cirklen. „Er du kommet for at ødelægge min landsby“: spurgte hun manden. Der blev helt stille. „Har I tænkt jer at lade denne mand ødelægge jeres landsby, venskab, og hjælpsomhed?“, spurgte hun, mens hun så hver

„Er du kommet for at ødelægge min landsby“ at skulle bestemme mere end alle andre i landsbyen. Det kom der meget kiv og strid ud af. Folkene blev uenige om hegn, og om afgrødernes grænser, om dyreflokkene og deres afkom, hvilke der tilhørte hvem og hvor mange. Således blev grunden lagt til megen ulighed og uvenskab. Hen på efteråret opstod den næste katastrofe. Bondemanden på gården i lavningen blev meget syg. Så syg at han ikke kunne arbejde og høste sin andel af afgrøderne. Og ingen ville længere hjælpe en nabo i nød uden at få andel i lapperne. Så bondekonen måtte betale for arbejdet med lapper, og alligevel var høsten knap og hendes andel

at alle familier er enige om at opgive disse lappeløsninger.“ Den rige familie greb om posen og holdt den tæt ind til kroppen. Det var tydeligt de ikke havde lyst til at slippe rigdom og magt. Men da rejste de øvrige familier sig én for én. Og alle der havde en lap til overs lagde den i en bunke. Og snart vendte de sig mod den rige familie, og lod dem vide, at de ikke længere ville handle, at enhver af deres lapper derved ville blive værdiløse. Da opgav den rige familie deres pose med lapper, så alle kunne holde sammen… rig som fattig. Og manden smed de på porten med alle hans læderlapper. Ikke en eneste af deres dyr og afgrøder fik han med. Og den dag måtte han gå sulten i seng, for man kan ikke leve af læderlapper. Ikke så længe efter afholdt landsbyen en cirkel. De lod talestaven gå rundt, enhver talte fra hjertet og bekendte sine fejltagelser, at venskaber kunne genoprettes og velfærden genskabes. De delte ligeligt og retfærdigt, hjalp de syge og genopbyggede freden i byen.

Penge og vækst Denne lille fortælling beskriver nøjagtig, hvad der vil ske, hvis vi indfører vort pengesystem, i et lille lukket samfund. Grunden til, at vi mennesker ikke kan gennemskue, hvordan pengesystemet egentlig fungerer, er, at vi lever i store åbne systemer, hvor penge og ressourcer flyder over grænser, hvor vi ikke kan følge, hvor pengene kommer fra, og hvor de flyder hen. Det første vi skal lægge mærke til, er, at der aldrig udskrives penge til at dække renterne. Den eneste måde, vi kan dække renterne på, er ved at skabe økonomisk vækst. Men problemet er, at der er flere former for vækst, og når vi taler om vækst, er vi ikke enige om, hvilken vækstform, vi taler om. Figuren viser de tre typiske former for vækst, vi forveksler. Kurve A er den naturlige vækst, der kendetegner hovedparten af al vækst på vor klode. Ethvert levende væsen har en hurtig vækst, hvorefter væksten stagnerer over tid. Hvad kurven ikke viser er, at kurven faktisk falder i sidste ende, fordi f.eks. værdien

Vækst C

B

A

Tid

Økosamfund i Danmark

Et eventyr og fakta om penge

eneste landsbyboer dybt i øjnene, af dem der turde se. For de fleste så ned i jorden og skammede sig. Og hun tilføjede: „Før i tiden havde ingen af jer ladet familien i lavningen gå sultne i seng. I havde ikke taget lapper for arbejde, vel vidende at konen knap kunne betale, og I havde hjulpet, trøstet og støttet gennem onde tider. Jeres begær efter lapper kender ingen grænser, så I har ladt jeres frænder i stikken. „Kan I se, at med 10% rente vil én familie gå fallit for at 9 andre kan overleve? Hvordan har I tænkt jer det vil gå 9 familier til næste år, og hvad med året efter? Vil I sætte vore venskaber og hele vor landsby over styr, bortgive den til manden, for nogle værdiløse læderlapper? Nu var hun vred. Og hun vendte hun sig mod den rige familie på toppen af bakken. „Hvis I giver alt, hvad I har i posen til manden, kan konen i lavningen, hendes familie og den syge bondemand blive i hjemmet og vi vil stadig have en hel landsby, hvor vi holder sammen som frænder.“ Hun vendte sig mod de øvrige familier: „Men det kræver,

15


Økonomi

Derfor er den eksponentielle vækst den direkte modsætning af den naturlige, levende vækstkurve. Og det kan aldrig, jeg understreger aldrig, lade sig gøre at betale den eksponentielle vækst tilbage med den naturlig vækst, vi har på denne vor klode. Derfor er landbruget i dag dybt forgældet, selvom de modtager enorme pengesummer i støtte. Med en rentebyrde på bare 3 %, vil det betyde at vort samfund samtidig skal have en eksponentiel vækst på 3 % hvert år, for at tilbagebetale gælden; en vækst i handel, forbrug pr. person og i antallet af mennesker mv. svarende til en fordoblingstid på 24 år. Ved 6 % p.a. en fordoblingstid på 12 år, 12% p.a. en fordoblingstid på 6 år osv. Ved bare 1% renter og rentes rente har vi en fordoblingstid i gæld eller vækst/værdi på 70 år. Det kan jo enhver regne ud ikke kan lade sig gøre, da vor klode er et begrænset system. Derfor har vort pengesystem indbyggede devalueringer og finanskriser,

hvor mange mennesker går fallit og hvor penge forsvinder. Opretholdelsen af dette system har betydet imperialisme, mekanisering, øget forbrug, effektivisering, øget hastighed, udflytning af virksomheder til lavtlønsområder og udbytning af mennesker og naturlige ressourcer; alt sammen i jagten på at skabe en eksponentiel vækst i et naturligt vækstsystem, hvilket stadig ikke kan lade sig gøre. Og det eksponentielle pengesystem påvirker vores sociale struktur, på samme måde som kræften påvirker patienten. Det kan vi tydeligt se i fortællingen. Vort system bliver sygt, mennesker og natur lider. Vi ser det over alt. Nulvækst og økologi Derfor gør selve pengesystemet alle økologiske, bæredygtige, nulvækstsystemer urentable og uforenelige med med pengesystemets opretholdelse. Forsøger vi os med nulvækstsystemer under det nuværende pengesystem, vil det

være voldsomt smertefuldt for menneskeheden, fordi nulvækst vil forøge pengemanglen indenfor systemet og derfor øge fattigdommen og fallit. Det vil fremme krig og sætte menneskeheden i stand til revolution. Og det er der ingen magthavere, der er interesseret i. De sidste godt og vel 200 år har vi mennesker forsøgt at holde dette pengesystem i live, i troen på, at det var det sande udvekslingssystem, og på grund af frygten for gæld og fallit. Uden at vide det, understøtter vi et dybest set et fuldstændig uretfærdigt matematisk system, der er snedigt udtænkt, hvor rentemekanismen er indbygget i alle varer, skatter, serviceydelser m.v., hvilket betyder at 80% af menneskehedens systematisk overfører halvdelen af deres indkomst (eller mere incl. skatter) til de sidste 10% af menneskeheden, hvor kun 10 % af menneskeheden modtager lige så meget i renter som de selv yder, og hvor 1% af menneskeheden eller en promille modtager mest af alle.

Som det er nu, flyder pengene kun i én retning fra fattig til rig, fra de mange til de få, fra u-land til i-land. I fortællingen ser vi også, at det er en udefra kommende, der profiterer af systemet og ikke det enkelte menneske, der lever og arbejder. Og det er faktisk blevet til så stor en ophobning af penge hos de få, at kun 2% af verdenshandelen er reelle varer, turisme og serviceydelser, mens 98% af handlen er valutaspekulationer. Systemets Helbredelse Vi kan trykke lønnen i bund, vi kan presse mennesker og maskiner til at arbejde hurtigere, og mere effektivt, vi kan hente ressourcer fra enhver afkrog af verden. Men selv alle disse tiltag har sin begrænsning, vi kan ikke blive ved med at fodre det eksponentielle pengesystem. Når vi i dag ser flere og flere hjemløse mennesker på gaden, og vi hører at natur, diversitet og økologi er ved at bryde sammen, er det tegn på, at pengesystemet er ved at nå sin grænse, er ved at destruere sin

vært. Og værten det er os: menneskeheden og vor klode. Hvis vi forsøgte at gennemføre et sådant system i dag, ville det i de fleste lande være forfatningsstridigt, og det vil det stadig være, når først menneskeheden har gennemskuet systemet. Vi kan ikke standse vort nuværende pengesystems ødelæggelse af naturen med fortrinsvis lovgivning, dertil er pengestrømmen for stærk og flytbar, det har de sidste mange års erfaringer vist os(, ): at hver gang vi sætter en lovgivende grænse, flyttes(r) penge og investeringer til lande, der har lavere standarder for løn, miljø og medmenneskelighed. For at redde naturen og menneskeheden har vi kun få muligheder; herunder at gennemføre komplementære pengesystemer, der balancerer det fremherskende system. Det er lige nu imod den gældende lovgivning i Danmark og mange andre lande, men det er kun et spørgsmål om tid og bevidsthed, inden der opstår et folkeligt krav.

Økosamfund i Danmark

af korn, der ofte opbevares i store lagre, vil blive mindre over tid som følge af tab; udgifter til oplagring, korn der går til spilde pga. fugt, mus eller rotter mv. Det samme gælder alt levede, der i sidste ende går sin egen død i møde. På denne måde er vor klode så viseligt indrettet, at vækstens stagnation er den begrænsning, der giver plads til alle i ethvert levende system og over tid. Kurve B er den mekaniske vækst, som kun kan foregå på en fabrik. Kurve C, er den eksponentielle vækst, som kendetegner pengesystemet med renter og renters rente. Grafen viser en forholdsvis langsom vækst i begyndelsen, hvorefter væksten fordobles med kortere og kortere interval, indtil grafen peger lodret op i himlen. Fysisk og biologisk optræder denne vækstform altid i forbindelse med død og ødelæggelse. Vi kender den fra vækst af patogene bakterier og virus, epidemier, kræft og atomkraft, hvor den eksponentielle vækst slutter med „værtsorganismens“ død.

17


Minimalisme

Begge bøger gennemgår flere andre typer pengesystemer - komplementære pengesystemer, der med en anden matematik indvirker anderledes på menneskeheden, herunder opbygger lokalsamfund, fællesskaber og solidaritet. Der er især tale om to hovedtyper af systemer. Det rentefrie lokale pengesystem, som du måske har hørt under navne som Janter, Lets eller Djurs. Og penge med parkeringsafgift, demurrage eller bæredygtighedsgebyr, f.eks. Chiemgauer. Hvor pengesystemet følger den naturlige vækst. Bæredygtighedsgebyret tilhører fælleskabet, og anvendes til at opbygge lokal infrastruktur mv. Det vil sige, at ingen enkeltpersoner profiterer på systemet. Pengesystemet med bæredygtighedsgebyr fungerer modsat af alt, hvad vi kender. Bernard Lietaer gør os opmærksom på et økonomisk begreb, der hedder diskonteret pengestrøm. I vort nuværede pengesystem betyder det, at alle fremtidige penge vil være mindre værd end nutidige, hvorfor ingen virksomheder eller stater er

interesseret i at investere i fremtiden med et sigt på 100 år, 200 eller 800 år. Til gengæld virker et pengesystem med bæredygtighedsgebyr modsat : at alle fremtidige penge bliver mere værd end nutidige, hvorved det vil blive interessant, at investere i fremtidens skove og natur. Og det er sandelig noget, vi har brug for, for at genoprette naturen, biodiversiteten og miljøet. Det kan ikke gå hurtigt nok med at skabe mulighed for at oprette komplementære pengesystemer. Derfor skal vi forstå, at ethvert pengesystem kun er en aftale og et tillidsspørgsmål. Vi kan til enhver tid annullere aftalen, og genopbygge andre og mere hensigtsmæssige pengesystemer. Men en flydende overgang med forskellige pengesystemer vil være den bedste måde at stabilisere vort samfund på, så vi kan udvikle den sociale, grønne omstilling under trygge rammer. Bodil Kreativ Skjølven 2020

Bæredygtig bofællesskabsidé haves! – Grund i Albertslund søges Små, bæredygtige, betalelige huse bygget i træ til helt almindelige mennesker i Albertslund. Det er dét, foreningen ’Small Living’ gerne vil skabe. Foreningen har 16 medlemmer og 100 har skrevet sig på en interesseliste for at komme til at bo i ’Bofællesskabet Skovhaven’, som foreningen kalder projektet. De står dog på fjerde år stadig uden en grund. Vi har interviewet stifteren Peter Friis, der her fortæller om idéen og om udsigterne til at realisere den. Af Martine Bentsen, journalist

F

orestil dig, at den her artikel er et hus. Et hus, siger du? Ja. Det er ikke så svært. Du kan gå ind i dem begge. Placere dig i dem. Ikke to huse er ens. Ikke to artikler er ens. Måden, møblerne, ordene, skoene, grammatikken er sat, giver dig noget med, du ikke ville få et andet sted. Men hvorfor skal jeg dog gøre det, tænker du? Hvad er meningen? Øvelsen skal få dig til at reflektere over, hvad en artikel og et hus egentlig er. De kan også være en funktion, et hjem. Mange tekster får folk til at føle sig hjemme, ligesom et hus kan være et hjem. Nogle føler sig mere hjemme i tekster end i huse, men det er en anden historie. Pointen er, at få dig til at forestille dig noget et sted, hvor du ellers ikke ville have forestillet dig netop dette. Og hvad har det med billige, bæredygtige træhuse at gøre, spørger du? Jo, evnen til at bruge vores fantasi, evnen til at forestille os en anden måde at tænke huse på, bygge huse på (eller artikler på) er dét, Peter Friis og mange andre, der gerne vil bygge billige, bæredygtige bofællesskaber, er oppe i mod.

Lad os gå tilbage til december 2015. Peter Friis er nyskilt. Ham(n) og hans ekskone har boet i Danmarks største bofællesskab - Langeeng - i Albertslund, og det er ikke muligt for dem at blive boende der hver for sig, så han skal finde et andet sted at bo og gerne i Albertslund Kommune, hvor deres fælles børn går i skole. Inspireret af ’Tiny House Movement’, henvender Peter Friis sig til kommunen med sin idé. „Jeg havde ikke lyst til bare at rykke ind i en almen bolig, jeg var meget glad for bofællesskabet, og jeg tænkte så, hvordan ville jeg gerne bo? Enkelt, funktionelt, billigt, tæt på naturen og bæredygtigt fra bunden. Så jeg skrev til kommunen, om de havde en grund ledig, hvor man kunne udføre sådan en idé,“ siger Peter Friis. Natursyn Det har kommunen ikke, men de er ret vilde med hans idé om de små huse, så de inviterer ham til et møde i januar 2016. Peter Friis er uddannet teolog og autodidakt fotograf, hans viden om bæredygtige byggematerialer og -metoder, biodiversitet og

permakultur er hentet fra erfaring, netværk og artikler. Mødet bliver til en projektbeskrivelse, der bliver til foreningen ’Small Living’, der i dag har 16 medlemmer og 100 interesserede på venteliste. Da grunden Randager – en grund med mange store gamle træer - sendes i udbud, byder foreningen ind. Grunden har været referencen i dialogen med kommunen, men i efteråret 2017 står der i lokalavisen, at grunden skal sælges til et stort seniorbofællesskab. Det ærgrer Peter Friis. „Jeg tror det handler om natursyn. Politikerne har en bevidsthed om, at noget er galt og at der må gøres noget, men det er inden for nogle meget specifikke rammer, at der fx er blomsterkummer til insekterne og store grønne græsplæner. Der er også flertal i Kommunalbestyrelsen (inklusiv borgmesteren og hans parti) for at rydde et skovareal på 50.000 m2 for at gøre plads til et boligprojekt. Der er en diskrepans mellem dét billede kommunen har af sig selv, hvor de siger vi matcher deres selvforståelse, og den faktiske virkelighed. Det betyder, at når en grund skal sælges, så tænker man i

Økosamfund i Danmark

I 1989 læste jeg den tyske arkitekt, Margrit Kennedys, bog: „Rente og inflations frie penge – Hvordan man skaber et omsætningsmiddel for alle „, der i dag kan læses/downloades frit fra ISSUU på linket: https://issuu.com/margritkennedy/docs/ rente-_og_inflatios-frie_penge Jeg har stadig ikke fundet nogen anden bog, der så enkelt og forståeligt gennembryder myterne om penge, forklarer hvad penge er, og hvorfor vort pengesystem udbytter naturen og modvirker alle økologiske tiltag. De ovenstående tal og ideer stammer bl.a. fra denne bog. Der er her tale om tal fra 1988, men i 2004 regnede forfatteren Margrit Kennedy det hele igennem og fandt ud af, at alt kun var blevet meget værre. Siden er forfatteren død, så hvordan det ser ud lige nu, står hen i dette uvisse. Denne artikel og historien ovenfor er også inspireret af en anden fremragende bog „Fremtidens Penge“ (2001) af den belgiske økonom, Bernard Lietaer.

19


Minimalisme

Behov og ønsker Hvad behøver vi virkelig? Og stemmer det overens med, hvad vi forbruger? Af Claudio Manfredi

profit, selvom det strider mod dét, man siger man vil. Der er en instrumentel nyttetilgang til naturen, og dem der vinder udbuddet er dem med kapital. De bygger højt og tæt. Rydder hele grunden for beplantning. Sender store maskiner ind og støber i det meget lidt bæredygtige materiale, beton.“ ’Bofællesskabet Skovhaven’ Foreningen ’Small Living’s’ vision er permakultur og dét, at helt almindelige mennesker skal have råd til at bosætte sig i bofællesskabet. I juni 2018 var foreningen på besøg hos Permatopia i Karise, her så de bl.a. et stykke skov med 50.000 egetræer, der var anlagt som en såkaldt skovhave. Et stykke fredet skov, hvor der kan dyrkes urter i bunden, altså en skov, der er en del af beboernes omgivelser og derfor får funktion som en have. For Peter Friis er dét netop bæredygtigt at tænke på omgivelserne og på økonomien for dem, der skal bo der. „Naturen skal være der på sine egne præmisser, jeg tror uspolerede omgivelser gør noget ved os. Når vi bygger småt, betyder det funktionelt, altså et optimalt leverum i forhold til lys og luft. Det er også vigtigt for os, at man ikke bare kan sælge og score 1 mio kr, så har vi slået vores vision ihjel,“ siger Peter Friis. Bæredygtige huse bygget af træ De to typer af huse, der er på tegnebrættet, har et boligareal på mellem 45 og 80 m2. Inklusiv terrasse må ’huset’ udgøre op til

90 m2 af arealet. Husene er tænkt som ejerboliger og skal koste 1-1,5 mio.kr. Hvor mange boliger der kommer til at blive bygget, hænger sammen med størrelsen på arealet på den grund, man kan få, men ifølge Peter Friis bliver det et sted mellem 16 og 25 huse. Byggematerialet er træ. „Træ er det mest bæredygtige byggemateriale. Træ har i mange år været ugleset som byggemateriale til ’rigtige’ huse, altså dem vi bor i hele året rundt, men sådan er det ikke i Sverige og Tyskland, her har man også flere alternativer til isolering, hvor vi herhjemme sværger til rockwool. Der er en konservatisme omkring hvad og hvordan et rigtigt hus skal bygges. Men træ er genialt, fordi det gør det muligt at bygge i små moduler, så det ikke er nødvendigt med store maskiner. Vi vil nemlig heller ikke lave randfundamenter støbt i beton, men i stedet bruge skrue- eller punktfundamenter, som man kender fra ældre sommerhuse, „ siger Peter Friis. Foreningen har nu kig på to private grunde i stedet for kommunale, og lykkedes det ikke at finde en grund i 2020 i Albertslund Kommune, så vil foreningen gå ud over kommunegrænsen. Læs mere på foreningens facebookside, søg på „Small Living Albertslund“

Hovedideen er, kort sagt, at udvikle en bedre kontakt med, hvad vi virkelig behøver eller, med andre ord, med os selv. Alligevel, lige for at vise at den ubalance, som er fremherskende i verden i dag, ikke er nogen naturlov, kan et par ekstra ord være nyttige. Allerede fra tidligt i trediverne, med henblik på at opnå større profit, gjorde amerikansk erhvervsliv en stor indsats for at ændre forbrugernes tankemåde, fra en indstilling med fokus på nøjsomhed og sparsommelighed, som dengang var dybt rodfæstet i den amerikanske livsstil, til et fokus på forbrug og ligefrem fråseri. Jeremy Rifkin beskriver i The End of Work denne radikale forandring som „one of the most important yet least examined phenomena of the twentieth century“ (min kursivering), og minder os om, hvordan virksomhedslederne forsøgte, helt tilsigtet, at skabe den „utilfredse forbruger“. Som for eksempel, hos General Motors, hvor man introducerede „nye bilmodeller hvert år, ledsaget af en kraftfuld kampagne, som skulle gøre forbrugerne utilfredse med den bil, de allerede ejede“. For, som man sagde hos General Motors, „nøglen til økonomisk fremgang ligger i en organiseret skabelse af utilfredshed,“ (Jeremy Rifkin, The End of Work, 19-21). Når den gennemsnitlige amerikaner, som Rifkin fortæller, i dag forbruger to gange så meget som ved slutningen af anden verdenskrig, kan der ikke være tvivl om successen af denne indsats. Og alligevel, indstillinger og tendenser, som allerede findes i en

given kultur, kan spille en vigtig rolle, og kunne måske vise, at hvad der har fundet sted over de sidste 70-80 år blot er et skridt i en meget længere proces. I The Master and His Emissary: The Divided Brain and the Making of the Western World, ser den britiske psykiater Iain McGilchrist (hvordan,) gennem Vestens historie, hvordan der har været to forskellige verdenssyn, som han mener, kan henføres til de to forskellige hjernehalvdele. Den overordnede tese, i hans fascinerende analyse, bekræfter mange menneskers fornemmelse af, at den nuværende ubalance i verden også findes på individuelt plan. Ifølge McGilchrist er vores tid stærkt domineret af en venstre hjernehalvdels-tænkning, noget som dog har præget, om end aldrig før, i en så omfattende grad, også tidligere epoker, fra Platos’ og Aristoteles' tid, til den senromerske kejserdom, og videre til reformationen, oplysningstiden og den industrielle revolution. Derfor, hvis vi vil forstå vores „wanting“ - og mere generelt, verdens ubalancerede tilstand – kunne det være nyttigt at kigge nærmere på den venstre hjernehalvdels indstilling, med dens lineære, logiske tænkning, med et fokus på hvad og kvantitet fremfor hvordan og kvalitet, samt en tilbøjelighed til at isolere og konkretisere, og hvor at begribe og fatte – så tæt på wanting! - står centralt i dens måde at forstå vores verden på og interagere med den. På den anden side, den højre hjernehalvdels indstilling, med dens fokus på kontekst og forbindelser, kunne skaffe os noget inspiration, hvis ikke ligefrem løsningen. Teksten stammer fra min hjemmeside www.ludosophia.org

Man kan finde et længere foredrag med Iain McGilchrist f.eks. På https://www.youtube.com/watch?v=oXiHStLfjP0 (particularly from min. 50:30) eller et kortere resumé af hans bog på https://www.ted.com/talks/iain_mcgilchrist_the_divided_brain

Økosamfund i Danmark

I

en verden hvor det at købe og forbruge har været reglen i årtier, kunne vi starte med at overveje den grundlæggende forskel mellem behov og ønsker, „needs“ og „wants“, som min lærer Bob Moore udtrykte det. Hvad har jeg virkelig brug for? Hvorfor vil jeg have det? Og hvem er det jeg, der vil have det? Og så videre, eftersom sådan en proces normalt kræver nogle yderligere spørgsmål. Og alligevel kan den fremkalde i det mindste nogen form for afklaring ret hurtigt. Skulle vi have det svært med at definere vore behov, vil Maslows populære teori kunne hjælpe (f.eks. www.simplypsychology.org/maslow.html).

21


Minimalisme

Minimalisme bør også handle om mad Vi danskere kan blive langt bedre til at minimere vores madspild – det vil gavne både planeten og vores pengepung. Af Emma Tram, Journalist og bladkoordinator i LØS

N

år der bliver talt om minimalisme tænker de fleste nok på at eje, købe og forbruge færre TING. Men måske vi også bør tænke på mad. Hvert år køber vi danskere nemlig 260.000 ton mad, som vi bare smider i skraldespanden. Det svarer til omkring 7.000-10.000 kr. hvert år for en gennemsnitlig familie. Derudover kommer al den mad som blandt andet supermarkeder, restauranter og institutioner smider ud. „Det er spild af verdens ressourcer, spild af vores tid og spild af vores penge,“ siger Selina Juul der er stifter og bestyrelsesformand af i forbrugerbevægelsen ’Stop Spild Af Mad’. De har sammen med Landbrug og Fødevarer lavet en undersøgelse af danskernes madspildsvaner. Den viste blandt andet, at knap 40% af danske husstande ugentligt smider mad ud, som de ikke kan spise op, eller som har overskredet sidste holdbarhedsdato.

TIP: Hav styr på datomærkningen Fra forbrugerbevægelsen ’Stop Spild Af Mad’ „Sidste anvendelsesdato“ bruges på fersk kød, fersk fisk, fersk kylling, mm. – maden skal helst ikke spises efter denne datos udløb. „Mindst holdbar til“/“bedst før“ bruges på pasta, ris, knækbrød,

En 2020 guide til mindre madspild:

chokolade, mysli, mm. - du kan sagtens spise maden efter denne datos udløb, er du i tvivl, så lugt og smag på maden. Med andre ord betyder „bedst før“ ikke „værst efter“.

Udarbejdet af forbrugerbevægelsen ’Stop Spild Af Mad’ • Dit køleskab, dine køkkenskabe og din fryser gemmer på guld – husk at udnytte al maden.

Kvalitet fremfor kvantitet

• Gør som supermarkederne - hav et flow i dit køleskab, din fryser og dine køkkenskabe,

Der er masser af ting vi kan gøre for at mindske vores madspild, og det kan både være store og små tiltag (se en række idéer på næste side). Men helt i minimalismens ånd kan vi nå langt med at købe og lave mindre mad. Mange, især børnefamilier, laver nemlig konsekvent for meget mad, og får ikke altid lige spist resterne.

så de ældre og de åbne fødevarer stilles forrest • Dine rester skal gemmes, men ikke glemmes. Hav central plads til dine rester og indtænk brug af resterne i al din madlavning. • Lav ikke „UFO’er“ i din fryser – „UFO“ er et Uidentificeret Frosset Objekt i din fryser, som består af gamle glemte madrester, som du ender med at smide ud. • Frys madresterne flade for at skabe mere plads og overblik i fryseren.

Fra forbrugerbevægelsen ’Stop Spild Af Mad’ Æbler, pærer, bananer og appelsiner skal helst ikke i berøring med hinanden, ellers modnes de hurtigere. Tomater, avocado, rugbrød, kartofler, bananer og citrusfrugter skal opbevares udenfor køleskabet.

Derudover kan vi også gøre en indsats ved at købe mad af bedre kvalitet: „Når man køber bedre og økologiske råvarer, så smider man generelt ikke lige så meget ud, for man har betalt mere for det,“ siger Selina Juul. Men det er ikke altid at det starter sådan, pointerer hun. For nogle starter det med at smide mindre mad ud, og derefter vil folk begynde at tænke over kvaliteten på maden – og have råd til for eksempel at købe økologisk.

• Glem frygten for at der ikke er nok mad – man har tendens til at lave for meget mad. Børnefamilier laver for eks. konstant 30% for meget mad. • Brug grøntsagsrester til at koge fond • Før en madspildsdagbog. Du bliver automatisk opmærksom på at smide mindre ud og du vil lære af dine erfaringer. • Del maden med naboen hvis du har fået lavet for meget mad. • Fra mad til mad – gendyrk maden. Du kan gendyrke meget direkte i vindueskarmen, bl.a.: selleri, hvidløg, forårsløg, kål, salat, krydderurter, fennikel og gulerødder. • Planlæg - lav en madplan, indkøbsliste eller tag et billede af dit køleskabsindhold inden du handler.

Broccoli, asparges, blomkål, champignoner, forårsløg, grønne

• Køb aldrig ind på tom mave

bønner, gulerødder (uden top), salathoved, ingefær, kål, løg,

• Mængderabatter er en madspildsfælde

persille, porrer, ruccola, salat, babyleaves og spinat opbevares

• Vælg selvbyg, hvis det ikke nødvendigvis skal være godt, men godt nok, og du er

i en plastpose i køleskabet.

Økosamfund i Danmark

TIP: Lær at opbevare maden rigtigt

overbevist om at et waterpas er stærkt overvurderet.

23


Minimalisme

At leve og bo i et fællesskab er simpelt og kompliceret på én og samme tid. Simpelt, fordi man kan løfte en masse i flok, og kompliceret fordi det kræver tid, tålmodighed og tillid at leve sammen i et forpligtende fællesskab. Jeg vil her komme med nogle fortællinger og betragtninger om simple living i økosamfund og bofællesskaber fra mine feltarbejder i Den Selvforsynende Landsby, Andelssamfundet i Hjortshøj og Bofællesskabet Svalin hen over årene 2017-2019. Af: Anette Høite Hansen, antropolog og PhD-studerende i forskningsprojektet COMPASS (Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies) på Institut for Antropologi på Københavns Universitet.

Stordriftsfordele „Mens jeg står her og gør lidt, gør alle andre tilsammen en hel masse“ fortæller en beboer mig til arbejdsweekend i Svalin. Eller, arbejdsfest, som børnene i bofællesskabet har døbt weekenden, fordi de synes det er så hyggeligt at alle børn og voksne alle sammen er samlet to hele dage i træk et par gange om året. Beboeren er i færd med at male indgangen til fælleshuset og imens forbereder en gruppe forplejning til os alle, nogle børn indretter det fælles legerum, og vi er en gruppe der graver et bed til tulipaner udenfor på fællesarealet.

Beboeren, der maler i gangen taler også om, at tid brugt i fællesskab er noget andet end tid brugt på en arbejdsopgave alene. I fællesskabet er det hyggeligt, alene er det bare en pligt. Sådan en arbejds(fest)weekend løfter en masse praktiske opgaver, og den løfter fællesskabet. På den måde kommer tulipanbedet, det nyindrettede fælleshus, og det store, varierede frokostbord ’simpelt’ til beboerne sammenlignet med, hvis de stod med alle opgaver som enkeltpersoner. De beboere, jeg har mødt i mit feltarbejde har igen og igen konstateret, at det simpelthen bare er nemmere at leve

bæredygtigt, når man bor i en form for bofællesskab. Der er fælles vaskemaskiner at gøre brug af, en fællesspisning der tilbyder varierede og ofte klimavenlige retter, delebilsordninger, genbrugsbaseret og energioptimeret beboelse, fælles dyrehold og meget mere. Boede de i et almindeligt boligkvarter var det måske mere kompliceret at dele vaskemaskinen med andre, at finde på gode alternativer til kødretter, at spørge naboen om et lift, eller at holde både høns, køer og grise. Med bofællesskabet kommer nogle stordriftsfordele som gør, at man godt kan have adgang til trampolin

Det færdige hønsehus

og køkkenhave uden at bo på en stor grund, og hvor der godt kan komme familie og venner på besøg uden at man behøver at have et gæsteværelse, for det kan de nemt låne i fælleshuset. Håndværk og ikke-effektivitet Men handler et simpelt liv udelukkende om effektivitet og nemhed, som bofællesskaberne kan tilbyde, når det kommer til praktik og bæredygtige rammer for hverdagen? Eller handler det også om fordybelse og en mindre materiel livsstil? Jeg har ofte hørt fortællingen, at ’det omgivende samfund haler os indenom og er på nogle punkter langt mere effektive’. Da jeg tilbragte sommeren i Den Selvforsynende Landsby i 2017 fulgte jeg nysgerrigt med i høsten af deres landbrugsjord. Landsbyen havde det år eksperimenteret med dyrkning af rug til brug i bagningen af deres fælles rugbrødsordning. Men de havde udfordringer med at få kornet høstet, for marken var for lille til at nabolandmændenes (effektive) mejetærskere kunne køre ind på marken og høste med deres store skærebord. Under samme feltarbejde brugte jeg det meste af en dag sammen med tre beboere på at rydde op i affaldssorteringsrummet i laden. Mange kommuner var på det tidspunkt langt med (effektive) sorteringssystemer, men ikke denne og derfor var landsbyens selv-administrerede sorteringssystem lige så relevant som ved etableringen i 2004. Bunker af ’storskrald’ blev placeret på jorden foran laden efter endt oprydning og ventede på at blive kørt

Anette sammen med Karen Margrethe Jensen og Pia Duus Jensen fra Den Selvforsynende Landsby til Solution Lab i COMPASS projektet

møder, forpligtelser og aktiviteter, om end betydningsfulde, gør det hele lidt mere tidskrævende. Som en mor fortalte mig en dag: Jeg har reflekteret over det her med, at vi flytter hertil for at muliggøre en god opvækst for vores børn. Og så indser vi, at det at bygge dit eget halmhus og tage del i et fællesskab, det tager bare meget tid. Så vi har slet ikke al den tid til vores børn, som vi havde en intention om. Men her, det sidste halve år har vi haft et par boende der lejede et hus midlertidigt, og de tog sig så godt af børnene, og pigerne elskede bare den unge kvinde. Så på den måde er børnene beriget med andre voksne end bare deres forældre, og det synes jeg også har en værdi. ’Det har også en værdi’, fortæller moren, og i min optik, er det her med en anden værdi interessant at hæfte sig ved, når man taler om ’simple living’ i økosamfund og bofællesskaber. Det er indiskutabelt hårdt arbejde – fysisk, mentalt, socialt, til tider økonomisk – at etablere og bo i et fællesskab, men beboerne flytter ind og bor der, fordi de oplever at få noget igen, der har ’en anden værdi’. En anden form for relationer og socialt liv, en anden slags bæredygtige fordele, en anden form for (kreative) løsninger. Et andet hverdagsliv. Simpelt eller ej.

at lave sådan et helt selv. ’Øhh, ja..’, svarede de, lettere forbløffede over min undren. Det havde de tilsyneladende prøvet før. Resten af dagen fulgte jeg, hvordan pigerne byggede løs, og da dagen var omme, stod det lille hønsehus færdigt. Affaldet bliver altså ikke bare genbrugt igen – også efter det er sendt til storskrald – pigerne bruger en hel lørdag på et byggeprojekt af materialer, der stadig fungerer, efter de er smidt ud. Et projekt, der ville være omstændigt for nogen, men som tydeligvis var underholdende og tilfredsstillende for pigerne. Den tidskrævende simpelhed Drømmen om det simple liv kan imidlertid synes langt væk, når man først er flyttet ind i et økosamfund og ideen om at arbejde mindre må udskydes, fordi huset blev dyrt, eller fordi arbejdet med selvbyg slugte al tid – og fordi tiden i fællesskabet med

Hønsehuset står færdigt

Økosamfund i Danmark

HVOR SIMPELT ER ’SIMPLE LIVING’?

på genbrugsstationen. Bunkerne lå tæt på min lille gæstehytte, så jeg kunne de efterfølgende dage følge med i, hvordan diverse storskraldsgenstande såsom en lille gyngehest eller gamle plastkasser blev studeret nøje af beboere og taget med hjem for at få nyt liv. Efter en lille uge blev bunkerne fjernet, men lige inden nåede to piger at sikre sig en bunke træstykker og nogle gamle vinduer. Jeg rejste mig fra dørkarmen i gæstehytten, da jeg overhørte dem drøfte skraldebunken, og bevægede mig hen for at spørge, hvad de skulle lave. ’Et hønsehus’, var svaret. Jeg spurgte lettere imponeret de to 10-årige piger, om de kunne finde ud af

25


Økonomi

European Ecovillage Gathering Årets samling for europæiske økosamfund fokuserer på klima og systematiske forandringer gennem blandt andet workshops og udstillinger. Af Emma Tram Masser af ny inspiration Udover at medlemmerne fra de forskellige økosamfund kommer med en masse viden, så er der også meget at hente med hjem fortæller Genny Carraro: „Man udveksler information og ekspertise, får en følelse af netværket og måske et nyt syn på fremtiden.“ „Gennem forbindelserne og engagementet får man en større forståelse for, hvordan regenerativ kultur kan se ud,“ tilføjer Tom Feenery. Udover det primære workshop-program byder European Ecovillage Gathering også på en række andre workshops og aktiviteter om blandt andet: • Healing og velbefindende - f.eks. meditation, dans, yoga • Bæredygtig udstilling – med teknologier og håndværk • Kunst og musik • Familie- og børneområder med aktiviteter • Next GEN – workshops lavet af unge for unge (16-30 år)

Hvis du vil vide mere Følg eventets Facebookside: https://www.facebook.com/ events/422203548476271/ eller tilmeld dig nyhedsbrevet og læs mere om programmet på: www.ecovillagegathering.org/ På Facebook kan du blandt andet følge en række webinarer.

Af Marie Chimwemwe Degnbol Forlaget Bosammen Udgivet 2018 Af Rudy Madsen, Bofællesskab.dk

B

ogen handler om jura, økonomi og finansiering i bofælleskaber og kollektiver, specielt med vægten lagt på etableringsfasen. Hovedområdet er fællesskaber organiseret på ejer, andel og privat lejebasis. Almennyttige organisationer omtales ikke specifikt, men en del kan sagtens anvendes af den type organisation. Der lægges blødt ud i bogens første sider, og man kunne fejlagtigt få den opfattelse, at bogens forfatter vil „fortælle“ sig igennem de mange emner, der er listet op i indholdsfortegnelsen. Det får i siderne derefter en helt anden skarp og indholdsrig drejning og hvis man som jeg læser bogen fra enden til anden, hvilket forfatteren med rette fraråder, så mister man flere steder pusten, da der hurtigt fyldes mere og mere på. I bogens et hundrede og tyve sider bliver læseren ført igennem alle de forhold, man kunne tænke sig i etableringen af et bofællesskab eller kollektiv. Linje for linje opfatter man hurtigt, at det er med at holde tungen lige i munden og gøre flittigt brug af gule, grønne og lyserøde overstregningspenne, hvis man bare skal have den mindste chance for at holde trit med forfatteren. Hvert eneste afsnit har op til flere keywords, som det vil være smart for læseren at notere sig og måske researche videre på enten på nettet eller i andre bøger, der omhandler netop disse vigtige emner.

Når man er kommet igennem emner som etablering og køb, jura, finansiering, driftsøkonomi, praktiske regneark-modeller, trænger man til at få „jord under neglende“ og prøve det selv. På trods af de særdeles komprimerede og til tider lidt langhårede emner, bogen omhandler, føler jeg mig på intet tidspunkt hægtet af. Der er en fin rød tråd gennem hele bogen, som leder mig hen til et sted, hvor jeg generelt føler mig oplyst og klogere. Det betyder ikke, at jeg ikke med stor sandsynlighed er nødt til at læse ganske mange afsnit igen, for at få fornemmelsen af, at jeg mestrer emnerne. Jeg kunne godt tænke mig, at bogen var lidt længere. Ikke at der skulle fyldes mere på, men at jeg fik tid til at puste lidt ud ind imellem. Jeg savnede flere cases, hvor jeg kunne se virkelige eksempler på, hvordan bogens mange områder bliver behandler ude i virkeligheden. Måske ville et par gennemgående eksempler på bofællesskaber og kollektiver krydre det relative tunge stof og give dette mere liv. Fælles Fundament er meget godt skrevet og jeg beundrer forfatterens mod og vilje, og trods af det særdeles tekniske og svære stof, formår hun at guide os igennem de fleste labyrinter uden at vi mister fodfæste. Godt gået, Marie, og held og lykke med at nå ud til de mange bofællesskaber og kollektiver.

Økosamfund i Danmark

D

en 28.-31. juli afholdes det årlige European Ecovillage Gathering (arrangeret af GEN Europe) i Tyskland. Årets tema er „Beyond the climate crisis: Transforming ourselves, transforming the system“. „Der var forskellige udfordringer, vi kunne tage fat på, men klimaproblemerne er den vigtigste systematiske udfordring vi har. Den nuværende Coronavirus viser, hvor skrøbelige vores systemer er, men klimaet er en endnu større trussel for menneskehedens overlevelse,“ siger Tom Feeney, som er koordinator for årets event. Grunden til at årets tema hedder „Beyond the climate crisis“ er, at arrangørerne ikke kun vil fokusere på den del af klimaproblematikken, der ofte fokuseres på i den offentlige debat – for eksempel CO2-udledning og højteknologiske løsninger. Den anden del af temaet: „Transforming ourselves, transforming the system“ fokuserer på aktiviteter og action. „At forandre ting og forandre kulturen er en del af det vi gør I økosamfundene. Vi kommunikerer, socialiserer og opnår forandring ved at relatere til andre mennesker,“ lyder det fra Genny Carraro som er GEN Europe's Managing Director. „Vi skal indse, at vi ikke er centrum i verden, men blot en del af den,“ tilføjer hun.

Fælles Fundament – Økonomi for Bofællesskaber og Kollektiver

27


Medlemssider

Havegudernes fem bud Historien før historien Engang for længe siden, i et land langt væk fra vores mægtige og endeløse egeskove, var der en jøde, der vandret op af Sinaj Bjerget. Du kender historien, ik’? Med sig fra bjerget havde han nogle stentavler. De tavler skulle blive kendt vidt og bredt og skulle senere hen danne det fundament som vores vestlige kultur er bygget på. Se, den historie kender de fleste, men jeg vil nu ganske kort fortælle om Brian fra Næstved og hans fund på toppen af Himmelbjerget. Det er en mindre kendt historie, men midst ligeså samfundsaktuel som da Moses fik bjergbestigningslyster.

Tidligt om foråret blev plænen kørt igennem med en vertikalskærer, eller som det også hedder på dansk, mosfjerner. For guderne forbyde at der var noget som helst der ikke ligner græs i hans plæne. Så blev det klippet hver tredje dag med hans støjsvage akku klipper og vandet oftere med vandsprederen end en canadisk pelsjæger vander strube med ahornsirup. Ord som biodiversitet og permakultur kunne man finde i Brians store „Hippieianske ordbog“. Så Brian kunne alt i alt siges at have et helt normalt dansk forhold til hans have, men som i alle gode eventyr skulle Brian snart ud på et færd, der ville rive fundamentet væk under hans havebilleder.

Brian fra Næstved

Den dag Brian forlod øen - i sin nyvaskede Skoda

Brian havde altid set sig selv som en ordentlig mand. En mand der betalte sine regninger til tiden, stemte når der var valg og havde et nogenlunde afklaret forhold til skattefar. Hans græsplæne foran det lille rækkehus i den bedre del af Næstved blev plejet efter alle kunstens regler, og den fik mere omsorg end en nyfødt ønskebaby af homoseksuelle, woke, nørrebroforældre. På godt jysk: Den have blev passet og plejet godt.

Brian var ikke meget for at forlade sin ø. Alt udenfor øen virkede så fremmedartet. Deres sprog, deres skik, og ja, ikke fordi Brian var fordømmende eller noget, men de virkede altså lidt tilbagestående folket vest fra broen. Men omstændighederne ville at han skulle på en eller anden bureaukratisk teambuilding weekend i det midtjyske med de andre djøffer fra kommunen. Så den trofaste Skoda Octavia skulle startes og begive sig vestover. Djøffer skulle jo djøffe.

Rejsen foregik nogenlunde begivenhedsløst, men pludselig begynd- 1. Du må aldrig (som i aldrig aldrig aldrig!) nogensinde så meget te Skodaen at sige nogle meget ureglementerede lyde, og han som overveje at bruge Roundup eller andre lignende gifte i besluttede sig for at stoppe og undersøge de mærkelig lyde fra din have. Der er et helt særligt sted i skærsilden reserveret til bilen lidt nærmere. Så han stoppende bilen lige ved rastepladsen den type mennesker, der bruger så feje og usportslige midler. ved Himmelbjerget. Og nu sker der ting og sager. For nu begyndte 2. Der findes ikke ukrudt. Alt under solen tjener et formål. en ukendt indre stemme at lege med hans tanker. Ord som „Gå 3. Lad græsset vokse. opad min søn“ og „Gå op - det er en ordre fra din gud“. Og mænd 4. Vand. Vand er det fundament alt liv er bygget på. som Brian tænkte at det da var noget mærkeligt noget, men når 5. Forskellige slags levesteder. Lav små kvastbunker i din have. en stemme inde i ens hovede beder én om noget, jamen så må Har du en have med tung lerjord, så lav små øer med sand. Det man hellere lytte efter. vil tiltrække en uhav af varmeelskende dyr som sommerfugle Så derfor lod Brian Skoda være Skoda og begyndte sin himmelog firben. færd, og bevægede sig opad bjerget. For en korpulent herre som Brian var det noget af en episk rejse, som næsten kunne sammen- Brian måtte læse teksten flere gange. Mange af ordene smagte uvant lignes med Odysseus, men opad gik det. Da han nåede toppen på hans tunge, men den dag i det midtjyske blev et frø plantet, og kiggede han sig noget forvirret omkring, for hvad var det nu lige idag ser Brians have noget anderledes ud. For Brian havde fundet han skulle kigge efter? Puha, han måtte til at skære lidt ned for havegudernes fem hellige bud. rødvinen tænkte han og drejede om. Men i det sekund han gjorde det, ramte hans fod noget hårdt, og han kiggede ned. Hmm, en stentavle? Det var da yderst ureglementeret sådan at smide med sådan noget heroppe. Før han læste, hvad der stod på tavlen, skrev han lige en indre note om at oprette dette bjergsvineri som en sag hos Naturstyrelsen, men så læste han:

Økosamfund i Danmark

Af: Jonathan Skovhjerte

29


Medlemssider

Vietnamesiske sommerruller De her sprøde og friske sommerruller lærte jeg at lave af en udvekslingsstuderende dengang jeg boede på kollegie, og det har været en af mine hofretter siden da. De kan bruges som enten forret eller hovedret – god fornøjelse!

Det biodynamiske bofællesskab Torpegård

Af Emma Tram, journalist og bladkoordinator for Økosamfund i Danmark

Gulerødder, Agurk, Avocado, Mango, Salatblade, Tofu, Nudler, Rispapir, Koriander. Til dip: Hoisin sauce, Peanut butter Fremgangsmåde: 1. Skær tofuen i stænger og steg i godt med olie på høj varme til den bliver sprød. 2. Kog nudlerne og skyl i koldt vand. 3. Skær grøntsagerne i stænger. 4. Læg rispapirerne 10-30 sek. i vand (for eksempel i et fad eller bageplade) til de bliver bøjelige og klistrede. Tag et papir ad gangen. 5. Læg en smule af hver type fyld på papiret, og fold som vist på tegningen. Dip: Rør lige dele hoisin sauce og peanut butter sammen. Er peanut butteren meget fast, kan den eventuelt varmes meget kort i mikroovnen.

Har du en opskrift du gerne vil dele med de andre medlemmer i LØS? Så send den meget gerne til: emma@okosamfund.dk

Af Tenna Christensen, og Marianne Jung Christensen

T

ilbage i 2011 annoncerede Per Uglebjerg bl.a. i „Antroposofi“ efter mennesker, der var interesseret i at opbygge et biodynamisk bofællesskab. Per Uglebjerg og hans kone Birgit Madsen driver et biodynamisk landbrug i Horne nær Faaborg, og sammen med 3 søstre havde Per arvet sin fødegård, Uglebjerggård, som lå øst for Faaborg, naturskønt med strandgrund. Perfekt som rammen for et mindre bofællesskab, hvor det biodynamiske jordbrug skulle være i centrum. Snart var vi en gruppe på 8 personer, der forhandlede med kommunen om en ny lokalplan med tilladelse til at bygge op til 12 huse, som imidlertid viste sig at blive umuligt grundet flere forskellige regler for, hvor man må bygge på dansk jord. Fra mark til bofællesskab Efter en ihærdig indsats i 4 år, måtte vi indse, at kampen om Uglebjerggård var tabt. Men da vi kiggede os omkring i nabolaget fandt vi en ejendom, Torpegård, i landsbyen Diernæs, som så ud til at ligge mere ideelt i forhold til en ny lokalplan med byggegrunde, men stadig i skønne omgivelser med Holstenshus store skovområde lige bag os, kun 4 km til stranden og det sydfynske øhav samt Faaborgs kulturliv.

Torpegård med 7,7 ha jord og en mindre trelænget gård i meget dårlig stand var ikke umiddelbart til salg, men ejeren var ikke uinteresseret i at sælge til den „rigtige“ pris. Kommunen var meget samarbejdsvillig, og ret hurtigt blev der lavet en ny lokalplan med 2 byggefelter på en af markerne beliggende op til eksisterende bebyggelse i landsbyen. I de to byggefelter var der plads til 12 byggegrunde. D. 1. marts 2017 købte vi ejendommen og dannede en grundejerforening. Bofælleskabsgruppen havde i mellemtiden gennemgået en mindre forvandling: 2 familier havde forladt gruppen og 2 nye familier var trådt ind, så 5 byggegrunde var afsat. Siden er der kommet 2 nye familier til. Nogle har valgt at bosætte sig i små midlertidige skurvogne, mens den endelige bolig bliver bygget. På nuværende tidspunkt er 3 boliger færdige og 3 under planlægning og opbygning. Nogle bygger i træ, andre i halm, men alle i bæredygtige materialer. De fleste beboere er +60, så vi søger efter fortrinsvis yngre mennesker gerne med børn til de sidste 5 byggegrunde, – 2 unge børnefamilier er allerede optaget i vores gruppe, men har endnu ikke besluttet sig for at købe en grund. Her i startfasen er vi naturligvis meget optaget af hus­byggeri. Men inden vi kom så langt, skulle jorden undersøges af

Økosamfund i Danmark

Ingredienser:

31


Medlemssider

arkæologer for spændende oldtidsminder. De fandt heldigvis ikke noget særligt interessant, for i så fald skulle vores grundejerforening have bekostet udgravningen, og vores byggeprojekter ville være blevet betydelig forsinket. Derefter skulle grundene byggemodnes med vej, parkeringsplads, eget rensningsanlæg og tilslutning af el, vand- og kloakrør. Vores fælleshus trængte også til en ordentlig renovering, så det kunne bruges som fælleshus til vores møder og andre arrangementer. I stalden er den ene ende nu blevet indrettet til keramik-værksted for en af de kommende beboere.

Kompostbunken tilsættes de biodynamiske kompostpræparater og strøs ud på bedene om foråret, inden der sås. I fælleshuset hænger Maria Thuns såkalender, som bliver konsulteret inden aktiviteter i køkkenhaven og på markerne. I haven har vi sat en 200 liters trætønde op og fastgjort en rørepind til en velegnet gren, så vi nemt kan røre humus- og kiselpræparat. De skal røres (dynamiseres) en time inden de kan sprøjtes ud henholdsvis forår og sommer på markerne og i køkkenhaven. Når køerne kommer til gården er det tanken, at de skal flyttes rundt på mindre arealer, så de kun græsser på et mindre stykke af marken 1-2 dage i træk, inden de flyttes til næste stykke – efter holistisk afgræsnings-princippet. Højlandskvæget er en meget hårdfør race, som kan gå ude hele året og kun kræver skygge for sommersolen og få læskure. Vi håber, at disse dyr sammen med flittig præparatanvendelse vil øge jordfrugtbarheden og kunne spores i humusindholdet.

Vi har desuden plantet 50 økologiske frugttræer af mange forskellige sorter i et indhegnet område. De er meget små, – der vil gå en del år, før vi kan høste frugt. Hvis det er muligt, kunne det også på længere sigt være sjovt at dyrke lidt korn til dyr og mennesker. Det skal endvidere nævnes, at der er sat foreløbig to bistader op. Med hensyn til biodiversitet planlægger vi at plante en del hegn som læ for den stærke vestenvind og ly for insekter og fugle. Vi har en lille skov på ejendommen, et vådområde, samt en eng, som ikke må pløjes eller tilsås, men gerne afgræsses eller slås. Et bæredygtigt liv: Med bofællesskabet Torpegård ønsker vi at bryde med nogle af de gængse normer i samfundet. Vi vil gerne vise, at der findes et alternativ til det forjagede hverdagsliv, som mange er fanget i. Nøgleordet for os er bæredygtighed – dette gælder ikke kun i forhold til vores byggerier, den måde vi vil dyrke jorden på,

Derudover er vores fælles projekt de 7 ha jord, som skal drives biodynamisk. På en biodynamisk ejendom skal der være drøvtyggere. I øjeblikket tygger en mindre flok får drøv på markerne, men vi ser frem til, at en familie, som er grundejere, men endnu har ikke solgt deres nuværende gård, kommer hertil med en lille flok Skotsk Højlandskvæg. Vi håber, at markerne vil være i stand til at producere foder nok til dyrene, så vi kun skal indkøbe et mindre supplement. Der er fra det første år blevet etableret en køkkenhave, hvor der dyrkes mange forskellige grønsager og blomster i faste bede, som ikke bliver gravet eller betrådt. Når grønsagerne er høstet, sår vi grøngødning i bedene. Vi har fået en stor bunke kogødning fra en økolog i området, og det blander vi med grøntaffald og hønsegødning fra vores 20 smukke æglæggende „blomster-høns“.

Økosamfund i Danmark

Det biodynamiske jordbrug

33


og de valg vi foretager i vores politiske liv, men ligeså meget, at det liv, vi lever, skal være bæredygtigt. Der skal være balance og tid til nærvær. Det var også lige præcist disse tanker, der i første omgang fik familien på 4 (David, Tenna, Villiam og Elliot) til at vælge at flytte til Torpegaard. Familien fortæller: For nogle år siden i juleferien havde vi fået nok af at være en del af hamsterhjulet. Det var simpelthen ikke tilfredsstillende at skulle få en hektisk hverdag til at gå op med 2 børn, 2 fuldtidsjobs samt hus og have der skulle passes. Samtidig skulle vi også kæmpe med den dårlige samvittighed overfor børnene, som var længere i institution end vi synes var optimalt. For ikke at tale om, at de er blevet sendt afsted i institution, selvom de har været sløje og havde brug for en fridag, fordi det var svært at aflyse aftaler på arbejdet. Og hvis det udviklede sig til feber var det nødvendigt at gemme barnets sygedag til egentlig sygdom. Udover dette var der også en længsel efter at komme tættere på naturen, være selvforsynende med kød og grøntsager så vidt muligt, og give børnene nogle rammer som kan fremme deres udfoldelsesmuligheder, og de værdier, som for os er vigtige. Det er f.eks. vigtigt for os at børnene forstår og sætter pris på, hvor maden kommer fra, og hvorfor det er vigtigt, at vi behandler naturen på en respektfuld måde. Det vigtigste for os var, at der skulle være mere overskud og nærvær i hverdagen. Der skulle være mere tid sammen med børnene. Løsningen for os blev at Tenna sagde sit fuldtidsjob op, for at kunne være husmor og være sammen med børnene til hverdag. Med kun én indtægtskilde har det også været nødvendigt for os at stille skarpt på prioriteringer, og hvad vi rent faktisk har brug for. Ikke mindst, og måske især, i forhold til husbyggeriet. Vi har derfor ikke valgt at bygge vores drømmehus, men i stedet fokuseret på vores drømmeliv.

Vi bor derfor nu i en pavillion på 33 kvm, som vi har gennemrenoveret – primært med genbrugsmaterialer. Vi har planer om en tilbygning med tiden, men efter 1 år hvor vi har boet på 33 kvm. har vi fundet ud af, at tilbygningen slet ikke behøver at være så stor som først tiltænkt, og bygger derfor kun 30 kvm til. Vi har også fundet ud af, at der er stor værdi og frihed i at kunne nøjes, selvom det i store dele af samfundet næsten er at betragte som skamfuldt. Da vi havde taget beslutningen om at ændre på vores liv, var det ikke et bofællesskab vi søgte efter, og havde faktisk aldrig tænkt, at vi havde lyst til at bo i bofællesskab. Men efter flere snakke med Davids forældre, som var ved at starte Torpegård bofællesskab op, så vi, at der var mange fordele ved denne boform – særligt med tanke om mere selvforsyning, og flere hænder til at løfte denne opgave. Vi har dog undervejs i processen fået øjnene op for, hvor givende det er, at bo og omgås med mennesker som man selv har valgt at bo sammen med. Hvilken gave det er, at mødes med sine naboer til en smuk gåtur, spontan aftensmad, lugning i urtehaven m.m., og blive inspireret af hinanden i alle livets udfoldelser. Hvilken gave det også er for vores børn, at de hver dag trygt kan løbe over til deres bedsteforældre eller de andre naboer til leg og hygge. Vi siger ikke, at vi har fundet opskriften til det gode liv… Men det er tæt på.

Økosamfund i Danmark Er medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund (LØS). Bladet udkommer to gange årligt. LØS samler fællesskaber og økosamfund i Danmark, giver mulighed for erfaringsudveksling, arbejder politisk for at fremme dannelsen af flere økosamfund og inspirerer det øvrige samfund til mere bæredygtige livsformer. Læs mere: www.okosamfund.dk Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Redaktionen: Emma Tram Camilla Nielsen-Engelyst Lene Dahl Kirsten M. Andersen Martine Bentsen Layout og DTP: Jonas J. Lidsmoes Forsidefotos: Kristiane Ravn Frost & Niels Aagaard Trykt på FSC certificeret papir af KLS Trykt hos KLS Grafisk Hus A/S Formand: Alan Bjerre E-mail: alan@okosamfund.dk

Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270 Annoncer i bladet: Rubrik: 200 kr (ingen billeder) 1/6 side: 340 kr 1/3 side: 600 kr 1/2 side: 800 kr 2/3 side: 1000 kr 1/1 side: 1600 kr Bagside: 1400 kr Alle priser er vejledende og ekskl. moms. Se krav til materiale mm. på www.okosamfund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden.

Medlemskab pr. år i 2019: * Enkeltperson: 300 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 200 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 1.000 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 2.000 kr. Over 50 deltagere: 3.000 kr. Økosamfund på vej: 500 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 500 kr. * Virksomheder: 1.000 kr. Abonnement på bladet: 125 kr. Medlemskab løber til det opsiges. Foreningen er stiftet 7 marts 1993

Medlemmer LØS: Økosamfund og fællesskaber: Økosamfundet Dyssekilde, Hundested Hertha Levefællesskab, Galten Hesbjerg, Blommenslyst Svanholm Storkollektiv, Skibby Andelssamfundet i Hjortshøj Økosamfundet Hallingelille, Ringsted Munksøgård, Roskilde Resendal Mølle, Silkeborg Tornsbjerggard, Hundslund Det ny samfund (D.N.S.), Frøstrup Den selvforsynende landsby, Vester Skerninge Fri & Fro, Nykøbing Sj. Toustrup Mark, Sporup Christiania, København Friland, Rønde Åbakkehuse, Mern Birkegården (økosamfund på vej), Kirke Eskilstrup Ananda Gaorii Ashram Community, Vig Udgaarden, Sabro Foreningen Frikøbing, Hvalsø

Tranehøj, Snertinge Karise Permatopia Andelsforeningen Himmerlandsbyen, Skørping Økosamfundet SOLENG, Broager Biodynamisk Landbofællesskab (øko samfund på vej), Ringkøbing/skjern Torpegård Bofællesskab (økosamfund på vej), Diernæs, Sydfyn OASIS Eco-village, Jystrup Kirstinelund, Skanderborg Sjællandsk Muld (økosamfund på vej) Lejre Levefællesskabet Nordjylland (økosamfund på vej), Tårs Sæsing Hegnetslund (økosamfund på vej) Herfølge Overdrevet, Hinnerup Økosamfundet Egeskoven (økosamfund på vej), Egebjerg Odsherred Fryd ( Økosamfund på vej), Sydfyn Foreningen Hvideland (økosamfund på vej), Lejre Grobund (økosamfund på vej), Ebeltoft Sorø Økosamfund

(økosamfund på vej), Sorø Himmelbjerggården, Ry Friskoven (Økosamfund på vej), Klemmensker Virksomheder: Merkur bank, Købehavn Nordisk Folkecenter for Vedvarende energi, Hurup Thy Råd og Dåd Butikken, Brovst Levende Lokalsamfund, Karise, Permatopia Egen Vinding og datter APS, Ringsted Kilian Water, Bryrup Vestjyllands Højskole, Ringkøbing Den Økologiske Butik Taraxacum, Hundested Den Grønne Genbrugshal, Christiania Brenderup Højskole, Brenderup House Arkitekter, København UNL/ Michael Thomsen, Roskilde Gartneriet Rødmose, Viuf Den rytmiske Højskole, Vig Bærebo, Nørresundby


Afsender : Sekretariatet Landsforeningen for Ă˜kosamfund Gammel Kirkevej 128

8530 Hjortshøj

Modtager :


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.