Rovdyrene skrives i mandtal

John Frikke, naturkonsulent ved Nationalpark Vadehavet

Vadehavet er et vigtigt område for jordrugende ynglefugle som ænder, vadefugle, måger og terner, men nogle af arterne er så fåtallige og sjældne, at vi skal sørge for de bedst mulige betingelser for, at de kan yngle med succes. Truslerne mod de jordrugende ynglefugle er mange, og Nationalpark Vadehavet arbejder på flere fronter for at forbedre deres forhold. En helt særlig indsats gøres i nationalparkens prædationsprojekt (prædator er et andet ord for rovdyr).

Den praktiske indsats i projektet varestages af en gruppe frivillige, men særligt uddannede jægere i seks udvalgte indsatsområder: På Fanø, på Mandø, på Rømø, i Tøndermarsken, ved Sneum Digesø i Tjæreborg Enge og i området ved Ho og Skallingen. Jægerne regulerer her antallet af rovdyr efter særlige bestemmelser, og indsatsen skal sikre, at der især op til fuglenes yngletid er så få ræve, mårhunde, mink og krager som muligt i og omkring yngleområderne.

Projektet går ikke ud på at udrydde de hjemmehørende arter ræv og krage, men at holde deres bestande på et så lavt niveau, at fuglenes ynglesucces styrkes. Derimod er mårhund og mink ’fredløse’, og de jages eller fanges hele året rundt - bortset fra deres yngletid. Og indsatsen virker, fortæller de fugletællere fra Dansk Ornitologisk Forening og Aarhus Universitet, der står for overvågningen af ynglefuglene i Vadehavet.

I tabellen kan man se antallet af regulerede dyr af de fire mål-arter siden starten på projektet i 2015.

Som et delprojekt er der siden 2020 gennemført tællinger af rovdyr, som skal bidrage til viden

om prædatorernes arter og antal i nærheden af fuglenes vigtigste yngleområder. Tællingerne foregår, når dyrene er mest aktive, hvilket vil sige efter mørkets frembrud og hen på aftenen. Her kører små hold af frivillige jægere ad fem udpegede ruter på det nordlige Fanø, på Mandø, på det nordlige Rømø, i Tøndermarsken og ved Sneum Digesø med hver 10-20 punkter, hvor der tælles i nøjagtigt fem minutter hvert sted.

Arbejdet med at tælle i mørket kan kun lade sig gøre, fordi holdene - takket være en bevilling fra Jægernes Naturfond - er udstyret med en kraftig projektør og med en såkaldt termisk spotter, en slags varmesøgende natkikkert. Udstyret kræver lidt træning at bruge, men giver rigtigt mange informationer om ikke blot rovdyrenes, men alle nataktive pattedyrs antal og aktivitet. Data vil med tiden vise, om arbejdet med at regulere de udvalgte prædatorer virker.

Nat-tælle-arbejdet er lidt af en specialopgave, men når først jægerne får det lært og får smag for det, er de meget entusiastiske. Og ofte giver spotte-udstyret tællerne nogle helt ekstraordinært gode oplevelser derude i den natmørke nationalpark.

2015-2016 39 3 0 198

2016-2017 64 7 5 122

2017-2018 62 9 4 198

2018-2019 53 0 1 118

2019-2020 41 0 6 69

2020-2021 50 4 24 114

2021-2022* 95 4 69 61 I alt 404 27 109 880

*) Fra 2021 to nye indsatsområder = 8 De frivillige jægere i prædationsprojektet bruger en termisk spotter, når de er ude for at tælle rovdyr i mørket. Foto: John Frikke

Die freiwilligen Jäger des Raubtierprojekts verwenden bei der Zählung im Dunkeln einen Thermospotter.

The volunteer hunters in the predation project use a thermal spotter when they are out counting predators in the dark.

Rovdyrene er mest aktive efter mørkets frembrud. Her er det to ræve. Foto: Jørn Bøgen

Die Raubtiere sind nach Einbruch der Dunkelheit am aktivsten. Hier sind zwei Füchse zu sehen.

The predators are most active after dark. In this case, two foxes.

Watvögel, Enten, Möwen und Seeschwalben nisten direkt auf dem Boden, und es gibt viele Gefahren, die sie bedrohen. Deshalb wurde im Nationalpark Wattenmeer ein Prädationsprojekt lanciert, in dessen Rahmen freiwillige, aber speziell ausgebildete Jäger und Jägerinnen in ausgewählten Gebieten den Bestand der Füchse, Waschbären, Nerze und Krähen regulieren. Ziel ist es, einen größeren Bruterfolg bei seltenen Arten der bodenbrütenden Vögel zu gewährleisten.

Als Teilprojekt werden seit 2020 Zählungen der Raubtiere durchgeführt, die jeweils nach Einbruch der Dunkelheit stattfinden. Dabei laufen kleine Teams aus freiwilligen Jägern fünf festgelegte Strecken mit jeweils 10 bis 20 Punkten ab, an denen genau fünf Minuten lang gezählt wird. Die Zählungen liefern viele Daten, die im Laufe der Zeit zeigen, ob die Arbeit zur Regulierung der ausgewählten Raubtiere funktioniert.

Waders, ducks, gulls and terns all breed directly on the ground, and face multiple threats. The Wadden Sea National Park has therefore launched a predation project where specially trained hunter volunteers regulate foxes, raccoon dogs, mink and crows in selected focus areas. The purpose of the project is to ensure greater breeding success for rare species of the ground-breeding birds.

As a sub-project, counts of predators have been carried out since 2020, and these take place after dark. Here, small teams of volunteer hunters drive along five designated routes, each with 10-20 stop-off points where the hunters count for exactly five minutes. The counts provide plenty of useful data, which over time will show whether the efforts to regulate the selected predators is working.