Forskning: Hvordan påvirker sælturene sælerne?

Sælerne er en af Vadehavets største attraktioner, og det er meget populært at tage på ture ud for at opleve dyrene. Turene til sælbankerne i Vadehavet foregår i dag på flere forskellige måder: Man kan gå fra Mandø Nord eller Sønderho på Fanø, ro i kajak omkring de små sandbanker, tage en traktortur til Koresand, sejle med turbåden Martha fra Nordby eller tage på amfibiebådtur med Mandøpigen. Uanset hvad giver det fantastiske muligheder for at se sæler i deres naturlige omgivelser.

Til gengæld ved man ikke så meget om, hvad disse aktiviteter betyder for sælerne. Forstyrrer og stresser de sælerne? Og kan de ligefrem være til skade for sælbestanden?

Disse problematikker er et hold forskere fra Aarhus Universitet i gang med at undersøge. Forskerne, Jonas Teilmann, Anders Galatius og Emilie Stepien, har defineret et treårigt sælprojekt, der har som mål at klarlægge, hvad sælturisme betyder for sælerne i det danske vadehav. Projektet er finansieret af Aarhus Universitet, Vadehavscentret i V. Vedsted, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Nationalpark Vadehavet og Miljøstyrelsen.

Projektet gennemføres som et uafhængigt forskningsprojekt, men der er samtidig nedsat en arbejdsgruppe bestående af sælturisme-aktører og myndigheder, hvor projekts resultater fremlægges og diskuteres. Samarbejdet med turismeaktørerne i Vadehavet er vigtigt, fordi målet netop er at opnå en fælles forståelse for hensigtsmæssig adfærd i forbindelse med sælaktiviteterne (også kaldet code of conduct) og at få udviklet en egentlig bæredygtig sælturisme.

Til og med 2023 vil forskerne fra Aarhus Universitet være at finde på sandbankerne omkring Mandø og Fanø i sommerperioden, hvor de fleste sælsafarier finder sted. Herfra flyves der med droner, der optager sælerne før, under og efter de arrangerede ture.

Flyvningerne gør det muligt at undersøge, hvordan de marine pattedyr fordeler sig på sandbankerne, hvilken ernæringsmæssig

Emilie Stepien og Jonas Teilmann, Institut for Ecoscience - Havpattedyrforskning på Aarhus Universitet i Roskilde og Klaus Melby, leder af Vadehavscentret

Sælerne er blandt de helt store attraktioner i Nationalpark Vadehavet, som rigtig mange mennesker gerne vil ud at opleve. Foto: Casper Tybjerg

Die Robben gehören zu den großen Attraktionen im Nationalpark Wattenmeer, die sehr viele Menschen gerne erleben möchten.

The seals are one of the major attractions in the Wadden Sea National Park, which many people want to experience.

I dag kan vi glæde os over mange havørne og gråsæler i Vadehavet. Men begge arter kan i visse tilfælde forstyrre de spættede sæler – ja, for gråsælens vedkommende ligefrem æde dem. Foto: Mandøpigen

Heute können wir uns in der Region Wattenmeer über eine große Anzahl an Seeadlern und Kegelrobben erfreuen. Doch beide diese Arten können in manchen Fällen die Seehunde in ihrem Lebensraum stören – ja, Kegelrobben fressen sie sogar.

Today, we can enjoy the many whitetailed eagles and grey seals in the Wadden Sea. But both species can in some cases disturb the harbour seals – and in the case of the grey seal, even eat them.

tilstand sælerne er i, og hvordan de opfører sig.

Man ved, at de fravænnede sælhvalpe kan have begrænsede overlevelsesmuligheder, hvis ikke de formår at komme i god kondition inden vinteren, og undersøgelserne skal blandt andet vise, om forstyrrelser har negativ påvirkning på små og svage sæler, og om de store sæler med et større energioverskud bedre kan klare forstyrrelser.

Det er nærmest umuligt at se, hvad sælerne laver, når først de har møvet sig ud i vandet. Derfor vil nogle af sælerne i Vadehavet blive udstyret med særlige sendere, der indeholder meget af den samme teknologi som din mobiltelefon. Det gælder blandt andet en GPS-sender, der kan vise, hvor sælen er henne, så snart den stikker hovedet op af vandet. Desuden viser accelerometre, kompas og dybdemåler, hvor dybt sælen dykker, og hvordan den er orienteret i vandet, når den jager fisk, og senderen fortæller om sælernes mobilitet.

Når sælerne fælder pelsen, falder senderen af, men forskerne finder den igen ved hjælp af et radiosignal.

De indsamlede data vil give forskerne indsigt i, om sælerne bliver påvirket fysiologisk af menneskernes tilstedeværelse. De vil også give en indikation på, hvor længe påvirkningen varer, og hvad den betyder for deres jagtsucces.

Jonas Teilmann, Anders Galatius og Emilie Stepien håber, at svarene på disse spørgsmål kan hjælpe med til at sikre, at sælerne også ligger på deres hvilepladser om både 10 og 20 år. Og så glæder de sig i øvrigt til at fortsætte det gode samarbejde med sælaktørerne i 2022 og 2023.

I dag findes der ikke fælles regler om hvordan, hvornår og hvor tæt, man kan komme på sælerne. Naturstyrelsen henstiller til, at man holder en afstand på 150-200 meter, men undersøgelser fra Anholt i Kattegat har vist, at sælerne flygter ud i vandet, når både kommer tættere på end 500 meter fra sælbankerne. Foto: Mandøpigen

Aktuell gibt es keine einheitlichen Regeln dafür, wie und wann man die Robben besuchen soll und wie nahe man ihnen kommen darf. Die Naturschutzbehörde empfiehlt, einen Abstand von 150 bis 200 Metern einzuhalten, aber Studien aus Anholt im Kattegat haben gezeigt, dass Robben ins Wasser flüchten, wenn Boote näher als 500 Meter an die Robbenbänke herankommen.

Today, there are no common rules about how, when and how close you can get to the seals. The Danish Nature Agency recommends keeping a distance of 150-200 metres, but studies from Anholt in the Kattegat have shown that the seals flee into the water when boats get closer than 500 metres from the seal banks.

Da tyske forskere undersøgte afføring fra gråsæler fra øen Helgoland, fandt man DNA fra spættede sæler i mange prøver. Det er derfor sandsynligt, at den stigende gråsælbestand kan være medvirkende til, at antallet af spættede sæler er faldet i de seneste fem år. På den anden side er antallet af spættede sæler ikke faldet i samme grad i den tyske del af Vadehavet, hvor man har mere restriktive bestemmelser for sælturisme. Her ses en stor flok gråsæler på en banke mellem Mandø og Fanø. Foto: John Frikke, Nationalpark Vadehavet

Bei der Untersuchung von Kegelrobbenkot durch deutsche Wissenschaftsteams auf der Insel Helgoland wurde nämlich in vielen Proben DNA von Seehunden gefunden. Daher ist es wahrscheinlich, dass die zunehmende Kegelrobbenpopulation in den letzten fünf Jahren zu einem Rückgang der Seehundepopulationen beigetragen hat. Im deutschen Bereich des Wattenmeeres, wo restriktivere Vorschriften für den Robbentourismus gelten, ist die Zahl der Seehunde jedoch nicht im gleichen Maße zurückgegangen wie in Dänemark. Hier ist eine große Gruppe von Kegelrobben auf einer Sandbank zwischen Mandø und Fanø zu sehen.

When German researchers examined faeces from grey seals from the island of Helgoland, DNA from harbour seals was found in many samples. It is therefore likely that the increasing grey seal population may have contributed to the decrease in the number of harbour seals over the past five years. Yet, the number of harbour seals has not decreased to the same extent in the German part of the Wadden Sea, where there are more restrictive regulations for seal tourism. Here, a large flock of grey seals has been photographed on a bank between Mandø and Fanø.

Siden etableringen af nationalparken i 2010 er der sket en stor stigning i antallet af guidede ture m.v. i Vadehavet. Da Vadehavet i 2014 blev optaget på UNESCO’s liste over verdensarv, skrev den danske regering under på, at man ville udvikle bæredygtig turisme, og diskussioner opstod om en fælles ”code of conduct” – altså et sæt af adfærdsregulerende retningslinjer, der skal være med til at beskytte den unikke natur, herunder sælerne.

De seneste år tyder flere ting på, at sælerne flytter til hvilepladser uden sælaktiviteter, og samtidig viser tællinger, at antallet af spættede sæler er faldet med cirka 40 procent siden 2017. Derfor er vigtigt at vide, hvilken betydning aktiviteterne har for sælerne. Foto: Emilie Stepien

In den letzten Jahren gab es mehrere Anzeichen dafür, dass die Robben zu Ruheplätzen ohne Robbentouren abwandern, während Zählungen zugleich zeigen, dass die Zahl der Robben seit 2017 um etwa 40 Prozent zurückgegangen ist. Aus diesem Grund ist es wichtig herauszufinden, welche Auswirkungen der Robbentourismus auf die Robben hat.

In recent years, several things indicate that the seals are moving to resting places without seal activities, while counts show that the number of harbour seals has dropped by approx. 40% since 2017. It is therefore important to know what impact these activities have on the seals.

Robben gehören zu den größten Attraktionen des Wattenmeeres, und es werden zahlreiche Ausflüge zu den Sandbänken des Wattenmeeres organisiert, bei denen man hervorragende Möglichkeiten hat, Robben in ihrem natürlichen Lebensraum zu beobachten. Es ist aber nicht viel darüber bekannt, was diese Angebote für die Robben bedeuten. Wirken sie störend und belastend auf die Tiere? Und können sie der Robbenpopulation womöglich sogar schaden?

Diese Fragen werden derzeit von einem Forschungsteam der Universität Aarhus, bestehend aus Jonas Teilmann, Anders Galatius und Emilie Stepien, untersucht. Dieses Projekt soll klären, welche Auswirkungen der Robbentourismus auf die Seehunde im dänischen Wattenmeer hat.

Es handelt sich hierbei um ein unabhängiges Forschungsprojekt, das jedoch in enger Zusammenarbeit mit den Tourismusakteuren des Wattenmeergebiets durchgeführt wird. Ziel ist es, ein gemeinsames Verständnis für ein angemessenes Verhalten (Verhaltenskodex) in Bezug auf die Robbentouren zu erreichen und einen tatsächlich nachhaltigen Robbentourismus zu entwickeln.

Bis 2023 ist das Forschungsteam in den Sommermonaten auf den Sandbänken rund um die Inseln Mandø und Fanø anzutreffen. Unter anderem werden Drohnen eingesetzt, um die Verteilung dieser Meeressäuger auf den Sandbänken, den Ernährungszustand der Robben und deren Verhalten zu untersuchen.

Seals are one of the Wadden Sea’s biggest attractions, and there are multiple tours to the banks of the Wadden Sea offering fantastic opportunities to see seals in their natural surroundings. However, little is known about what these activities mean for the seals. Do they disturb and stress the seals? Might they even be detrimental to the seal population?

These issues are currently being investigated by a team of researchers from Aarhus University, comprising Jonas Teilmann, Anders Galatius and Emilie Stepien. Their project is to map how seal tourism impacts the seals in the Danish Wadden Sea.

The research project is independent, but carried out in close collaboration with key tourism players in the Wadden Sea. The aim is to achieve a common understanding of appropriate behaviour (code of conduct) in connection with the seal activities, and to develop a truly sustainable seal tourism.

Until 2023, you may come across the researchers at the sandbanks around Mandø and Fanø during the summer period. They use e.g. drones to study how the marine mammals are distributed on the sandbanks, what nutritional conditions the seals are in and how they behave.