Stråmanden fra Sønderho

John Frikke, naturkonsulent ved Nationalpark Vadehavet

Tagrør gemmer – ligesom lyng og ålegræs – på en helt særlig historie i forhold til mennesket, som i århundreder har benyttet de stærke rør til at tække husenes tage med. Historien rækker helt tilbage til de først bosatte mennesker, og i vikingetiden og i middelalderen var stråtaget den mest udbredte form for tag. På grund af den store brandfare blev stråtage senere forbudt i mange tæt bebyggede områder og storbyer i Europa, mens det holdt stand på landet. I Danmark er der i dag registreret godt 40.000 stråtækte huse – primært på landet og i ferieområderne.

I vadehavsområdet, særligt på øerne og i små, historiske landsbysamfund, hvor en stor del af husene er stråtækte, er der et særligt behov for tagrør. Rørhøst og tækning er en del af hverdagen på en ø som Fanø, og her finder vi ’stråmænd’ som Poul Sonnichsen.

Poul Sonnichsen er født og opvokset i Sønderho. Han har været selvstændig siden 1996, da han overtog fra ’de gamle tækkere’ i Sønderho, som han selv havde lært håndværket af. Poul fik et par mand med over i den nye virksomhed, og det

Maskinen, som tagrørene høstes med, er en helt særlig indretning med et vandretliggende ’piskeris’. Det indfanger rørene til skæret, hvorfra de bliver holdt sammen og bundtet med en snor, før de går op til en medarbejder på ladet af den store maskine. Foto: John Frikke

Die Maschine, mit der die Schilfrohre geerntet werden, ist ein spezielles Gerät mit einem horizontalen „Schneebesen“. Dieser fängt die Schilfrohre für die Schneidevorrichtung auf, wo sie zusammengehalten und mit einer Schnur zusammengebunden werden, bevor sie zu einem Mitarbeiter auf der Ladefläche der großen Maschine gelangen.

The machine used to harvest the reeds is a unique device with a horizontal ’whisk’. It captures the reeds for cutting from where they are held together and bundled with string before being passed onto an employee in machine’s trailer.

Im Wattenmeergebiet, wo ein Großteil der Häuser reetgedeckt ist, besteht ein besonderer Bedarf an Schilfrohren für die Dacheindeckung. Die Schilfernte und das Dachdecken gehören zum Alltag auf Fanø, wo auch der Dachdecker Poul Sonnichsen anzutreffen ist.

Der 58-jährige aus Sønderho betreibt zwei Unternehmen und für diese stellen die Schilfrohre für die Dackeindeckung die wichtigste Ressource dar. Alle von ihm verwendeten Schilfrohre stammen von der Insel Fanø. Poul hat das ganze Jahr über fünf bis zehn Angestellte, und er gehört zu den wenigen, die den gesamten Prozess selbst durchführen – also das Ernten, Trocknen, Reinigen und Bündeln des Schilfrohrs, um dann die Dächer der Insel damit zu bedecken. Folglich erlebt Poul den gesamten Ablauf wie das Schilfrohr von der Strandkarte auf das Dach gelangt.

Die Arbeit im Winter in den Schilfwäldern beschert ihm viele besondere Begegnungen mit Wildtieren. Die Vogelart Rohrdommel begegnet Poul zum Beispiel sehr oft, wenn er mit seiner Erntemaschine im Schilfrohr im Einsatz ist. Aber Rehe und Otter sieht er bei seiner Arbeit sehr oft.

Trotz der vielen schönen Naturerlebnisse weiß Poul selbstverständlich genau, dass sein Gewerbe einen Einfluss auf das Leben in den Schilfwäldern hat, in denen er die Schilfrohre erntet. Um die Ernte so schonend wie möglich zu gestaltet, erfolgt die Ernte deshalb genau nach den Vorgaben der dänischen Umweltschutzbehörde.

„Außerdem ist der Lebensraumtyp Schilfwald auf Fanø derart weit verbreitet, dass wir jeweils nur einen Bruchteil der Gesamtfläche stören“, ergänzt der Reetdachdecker.

In the Wadden Sea area, where a large part of the houses are thatched, reeds are in high demand. Reed harvesting and roofing are part of everyday life on Fanø, where master thatcher Poul Sonnichsen lives and works.

The 58-year-old from Sønderho runs two companies, where reeds are the most important resource. All his reeds come from Fanø. Poul has five to ten employees throughout the year and is one of few thatchers to run the entire process himself - from harvesting, drying and cleaning to bundling the reeds and then laying them on the island’s rooftops. Thus, Poul is able to follow the reeds’ journey from beach to rooftop.

Winters in the reed forests are great for experiencing the local wildlife. The Eurasian bittern is a particularly good acquaintance, and Poul often sees it move out of the way of the machine. He also regularly spots deer and otters.

Despite enjoying his proximity to wildlife, Poul is well aware that his profession naturally affects life in the reed forests he harvests. To ensure his work has as little impact as possible, he harvests his reeds according to the Danish Environmental Protection Agency’s instructions.

“Furthermore, because the reed forest is so widespread on Fanø, we only disturb a fraction of the total area at one time,” the roofer says. gjorde, at han pludselig fik et helt andet ansvar og en helt anden lyst til at sætte sig ind i arbejdet med at høste, rense og tørre rørene og kunsten at skabe de smukke, stråtækte tage i den lille landsby på vadehavsøen.

Det særlige håndværk kræver ofte, at flere virksomheder arbejder sammen, og Poul henter af og til hjælp fra fastlandet for at kunne levere de årlige 6000-7500 kvadratmeter stråtag til de kræsne kunder på øen. ”Vi høster 70.000-80.000 bundter tagrør på en sæson, og i år bliver det vel til 30-40 huse”, fortæller Poul.

Alle hans rør kommer fra Fanø, og vejret er helt afgørende for, hvordan høsten forløber. Det gælder såvel selve rørskæret som tørringen, rensningen, bundtningen og opbevaringen. Høsten er bedst sidst på vinteren, og vejret kan nogle gange få det til at skride. Hvis det sker, kan man få høstperioden forlænget med op til 14 dage hos Miljøstyrelsen. Det sker efter en nøje vurdering af de mulige konsekvenser for naturen ved at overskride slutdatoen 1. marts.

Poul blev udlært som skibsmontør på en maskinfabrik i Esbjerg, og denne uddannelse har han stor glæde af, når han skal bakse med det meget specielle maskineri til både høst og rensning af tagrørene. Rensemaskinen er stort set hans eget værk, og han vedligeholder og udvikler løbende den prægtige Georg Gearløs-agtige maskine, som sikrer, at der kan laves gode bundter af tagrør til lageret.

Tidligere var der flere, der høstede tagrør i Sønderho, men i dag er det kun Poul, som har fem-ti ansatte hen over året. Som én af de få kører han selv hele processen – høster, tørrer, renser og bundter tagrørene for derefter at lægge dem op på hustage. Hans firma tækker både på de karakteristiske, gamle huse og stalde, men i høj grad også på nybygninger i gammeldags stil, som kan være både helårs- og sommerhuse. Poul følger på denne måde tagrørene fra strandkant til hustag.

Med til et godt, solidt og smukt stråtag på Fanø hører også nogle gode græstørv, som lægges på tagryggen for at afslutte taget og for at holde på stråene. Tørvene skærer tækkemanden på engene ud mod Vadehavet, hvor de bedste, klægholdige tørv med en tæt vegetation af især annelgræs og et godt rodlag findes.

Den traditionelle høst af tagrør i Danmark var i en årrække stærkt truet af import af tækkerør fra Polen, Ungarn, Ukraine og Kina. På et tidspunkt kunne man få leveret en hel container med tagrør fra Kina i Aarhus Havn for 4000 kr., og selv om der skulle lægges 8000 kr. oveni for at få containeren fragtet til Esbjerg, så kunne den typiske, danske pris slet ikke konkurrere.

Med de uhørt lave fragtpriser kom der gang i mange flere projekter og dermed flere firmaer i branchen. Men nu er priserne for fragt steget betydeligt, så det i dag kan koste helt op til 70.000 kr. at få en container til Danmark, og opblomstringen er nu vendt til en stagnering for tække-erhvervet. Derved

Der går man-power til høstningen, og for at gøre det effektivt, så kaster ’frontmanden’ de bundne neg til ’stakkeren’ bagest på ladet af høstmaskinen. Foto: John Frikke

Die Ernte erfordert einiges an menschlicher Arbeitskraft, und um diese effizient durchzuführen, wirft der „Frontmann“ die Bündel zum „Stapler“ am Ende der Ladefläche der Erntemaschine.

Harvesting takes labour, and to make it more efficient, the ’front man’ throws the tied neg to the ’stacker’ at the back of the trailer. Den specialbyggede ’Seiga’ kører på kæmpestore ballon-dæk, som gør, at der kan høstes rør helt ud i de vådeste dele af rørsumpen. Det ser voldsomt ud, når rørhøsteren lige har været på, men allerede i løbet af marts-april spirer tagrørene igen, og de kan hen på vækstsæsonen vokse med imponerende 10 cm i døgnet! Foto: John Frikke

Die speziell gebaute Erntemaschine „Seiga“ läuft auf riesigen Ballonreifen, wodurch das Schilf auch in den feuchtesten Bereichen des Rohrsumpfs geerntet werden kann. Nachdem die Rohrerntemaschine gerade erst ihr Werk getan hat, sieht es zwar ein wenig trist aus, aber schon im Laufe der Monate März und April treibt das Schilfrohr wieder aus – und während der Wachstumsperiode kann dieses mit einer beeindruckenden Wuchsleistung von 10 cm pro Tag wachsen!

The specially built ’Seiga’ runs on huge balloon decks, which means that it can harvest reeds even in the wettest parts of the reed swamp. It looks great when the reed harvester has just cleared an area, but already during MarchApril, the reeds start germinating again, and during the growing season they can grow by an impressive 10 cm a day!

I velbevarede kulturmiljøer som fx Sønderho på Fanø er bybilledet præget af smukke gamle huse med stråtag. Sådan har det været i århundreder, og lokalplaner sikrer, at det forbliver således. Foto: Destination Vadehavskysten

In gut erhaltenen Orten wie Sønderho auf Fanø ist das Stadtbild von schönen alten Häusern mit Reetdächern geprägt. So sieht es hier schon seit Jahrhunderten aus und lokale Vorgaben sorgen dafür, dass dies auch so bleibt.

In well-preserved cultural environments such as Sønderho on Fanø, the cityscape is characterised by beautiful old houses with thatched roofs. This has been the case for centuries, and local plans ensure that it will remain so. En vigtig proces er at få renset og sorteret de høstede tagrør, og til det formål har Poul Sonnichsen udviklet et helt særligt anlæg: Maskinen har mange funktioner og Poul skal hele tiden være over den. Foto: John Frikke

Ein wichtiger Teil des Prozesses ist das Reinigen und Sortieren der geernteten Schilfrohre. Hierfür hat Poul Sonnichsen eine ganz besondere Anlage entwickelt: Diese Maschine übernimmt gleich mehrere Funktionen und Poul muss diese ständig überwachen.

Cleaning and sorting the harvested reeds are an important process, and Poul Sonnichsen has developed a special piece of equipment precisely for this purpose: The machine has many functions and Poul must be in control at all times.

er det også blevet bedre tider for at høste og forbruge rørene lokalt, og således forbliver alle Pouls tagrør i dag på øen. Han er på denne måde blevet selvforsynende med tagrør fra Fanø.

Rørene er bedst til høstning i februar-marts, for de skal være helt fri for blade og helt have indstillet væsketransporten i den lange stængel. Allerede i april spirer tagrørene igen stærkt, og de vokser og sætter blade frem til midten af juli, hvor de blomstrer og sætter frø. Tagrørene står med blade på, indtil den første nattefrost og efterårets og vinterens storme gør det af med dem. Derfor er høsten af gode rør faktisk først mulig fra tiden omkring jul og nytår, og så får tækkemanden travlt med at nå at bjærge årets høst inden 1. marts. Vinteren i tagrørsskovene giver mange gode oplevelser med dyrelivet. Rørdrummen er en særlig god bekendt, som Poul ofte

Selve tækningen af de smukke tage er et helt særligt håndværk, som kræver både dygtighed og præcision. Tidligere blev stråene syet fast til taglægterne med halmbånd, men i dag er halmbåndet erstattet af metaltråd og galvaniseret hegnstråd, og bundterne bliver skruet fast til lægterne. Foto: John Frikke

Das eigentliche Eindecken der wunderschönen Dächer ist ein besonderes Handwerk, das sowohl Geschick als auch Präzision erfordert. Früher wurden die Schilfrohre an den Dachlatten festgenäht, aber heute sind die Strohbänder durch Metalldraht und verzinkten Zaundraht ersetzt, weshalb die Bündel an den Dachlatten festgeschraubt werden.

Thatching the beautiful rooftops is an incredibly special craft, which requires both skill and precision. Previously, the reeds were sewn to the roof battens with straw bands, but now the straw band has been replaced by metal wire and galvanised fence wire, and the bundles are screwed to the battens.

ser flytte sig for maskinen – af og til i sidste øjeblik, for ’drummen’ står jo der og stoler på sin camouflage lige til det sidste. Også en anden rørskovsfugl som skægmejsen ser han under høst, hvor de fine små fugle vimser op og væk over rørskoven. Det er også blevet til gode oplevelser med rådyr og oddere, som stille og roligt flytter sig for høstmaskinen. Poul mener, at rørhøsterens monotone lyde er med til at gøre, at en del fugle og dyr kun reagerer ganske lidt. ”For stopper motoren, og stiger vi ud, så er reaktionerne langt mere voldsomme”, fortæller Poul.

Trods de mange fine naturoplevelser ved Poul godt, at hans erhverv naturligvis påvirker livet i de rørskove, han høster i. For at gøre det så skånsomt som muligt, så høstes der efter Miljøstyrelsens anvisninger. ”Dertil kommer, at naturtypen rørskov er så udbredt på Fanø, at vi kun forstyrrer en brøkdel af det samlede areal på én gang”, tilføjer tækkemanden.

Tagrør er kendt af de fleste som det ’siv’, man finder ved søer og langs beskyttede kyster. Det er dog ikke siv, men derimod Danmarks største græsart, der mange steder vokser i sammenhængende ’skove’. Den er udbredt over næsten hele verden - på nær Arktis og Antarktis. I vadehavsområdet finder vi bl.a. rørsskove langs åerne, i bunden af Ho Bugt og langs kysterne på indersiden af Fanø og Rømø. De største sammenhængende områder bevokset af denne kæmpe-græs findes i vådområderne på vadehavsøerne og i Tøndermarsken. Tagrør er stærke, vandskyende og isolerende.

Uddannelsen ’tækkemand’ findes fortsat, og gennemføres i en kombination mellem den traditionelle tømreruddannelse og et ’tækkemands-modul’, som i dag kun kan tages på Hadsten Tekniske Skole. Nogle år bliver det blot til fem udlærte tækkemænd.

Poul er i dag en erfaren ’stråmand’, der ved hvad han har med at gøre, når han tumler den store høstmaskine i rørsumpen langs østkysten på Fanø. Foto: John Frikke

Poul verfügt über einen großen Erfahrungsschatz und weiß genau, was er tut, wenn er das große Erntegerät in den Schilfsümpfen an der Ostküste von Fanø. einsetzt.

Today, Poul is an experienced ’reed man’ who knows what he is doing as he drives the large harvester through the reed swamp along the east coast of Fanø.

Rørhøst er ikke uproblematisk i forhold til naturen – helt særligt for de dyr og fugle, som har tilpasset sig et liv i de tætte rørskove. Derfor er det også kun tilladt at høste tagrør i perioden fra 1. november til 29. februar. Når rørskæret finder sted i denne periode, forstyrrer man dyrene og fuglene mindst muligt, og kvaliteten af de høstede tagrør bliver bedst.

Men selvom der høstes rør i vinterperioden, medfører det lokalt store forandringer for dyre- og fuglelivet i tagrørsskovene, og for arter, som er helt afhængige af et liv i rørskoven hele året, er det klart, at når arealer borthøstes, så indskrænkes deres levesteder lokalt set markant. Det gælder især arter som rørdrum, vandrikse og skægmejse, der er standfugle, mens de fleste af de trækfugle, der yngler i rørskove og rørsumpe først ankommer til yngleområderne hen på foråret, hvor tagrørene atter er i vækst. Pattedyr som odder og mosegris kan også være i spil, når rørskovene formindskes i omfang i vinterhalvåret.

HØSTEN AF TAGRØR ER MED TIL AT BEVARE RØRSKOVEN En rørskov med tagrør vil helt naturligt langsomt gro til. De gamle tagrør vil vælte og synke til bunds, så jordbunden hæver sig og bliver mere tør. Dermed vil buske og træer kunne etablere sig og efterhånden helt fortrænge rørskoven. Skal rørskoven og dens særlige dyreliv bevares, er det nødvendigt, at man standser eller forsinker denne udvikling. Rørskoven fastholdes som rørskov, når man regelmæssigt skærer rørene af og fjerner dem.

Når de gamle tagrør fjernes, ødelægges eller forringes mulighederne for at yngle, skjule sig og finde føde for en række fugle. Men rørhøsten skaber samtidig nogle åbne områder. Her kan fx hættemåger lide at anlægge deres kolonier, og svømmeænder samt forskellige vadefugle kan finde raste- og ynglemuligheder. De åbne områder er også levested for flere små, vandlevende dyr, som igen er føde for større dyr og fugle.

For nogle arter vil høst således være til skade, for andre vil det være til gavn, men når man høster, er det godt for dyrelivet, hvis man skaber variation i rørskoven. Derfor kan høst af tagrør godt forenes med at bevare rørskoven som levested for mange planter og dyr.

Rørskoven fastholdes som rørskov, når man regelmæssigt skærer rørene af og fjerner dem. Foto: John Frikke

De dyr og fugle, der lever i og nær rørskoven, stiller forskellige krav til, hvordan rørskoven skal se ud, for at netop de trives godt. Rørdrummen, der ses øverst, kræver fx meget store områder med gamle tagrør, mens en rørsanger sagtens kan etablere sig i en smal bræmme. Foto: Peter Marczak