2 minute read

Et eldorado for havørne

TEKST

Jens L. Hansen kommunikationskonsulent, Nationalpark Vadehavet

FOTOS

Hans Christian Gabelgaard

VADEHAVET ER ET ELDORADO FOR HAVØRNE

Efter at have været fraværende i cirka 100 år vendte havørnen tilbage til Danmark som ynglefugl midt i 1990’erne. Siden er det kun gået fremad, og den store rovfugl har bredt sig over hele landet. De seneste år har budt på op mod 150 ynglepar, og i 2021 fik havørnene 131 unger på vingerne. I alt er det blevet til 1368 danske ørneunger siden 1996, da det første kuld efter tilbagekomsten blev udruget.

Havørnen yngler flere steder i vadehavsområdet, men antallet bliver voldsomt forøget om vinteren, hvor rigtig mange havørne fra såvel Danmark som Tyskland søger hertil.

Blandt andet har Fanø de seneste år haft en større flok på omkring 25 havørne, som har fourageret i Vadehavet om dagen og haft fælles overnatning i en af øens plantager. I vinteren 2021-22 blev Fanø dog overgået af en flok havørne i Tingdal Plantage nord for Højer. Her blev der ifølge Dansk Ornitologisk Forening (DOF) talt op mod 100 havørne, som havde kollektiv overnatning.

De mange ørne i vinterhalvåret skyldes især det enorme fødeudbud i Vadehavet: Titusinder af overvintrende bramgæs samt mange andre vandfugle og såmænd også sæl-kadavere. ”Vadehavet er et vanvittigt eldorado for havørnene – simpelthen et kæmpe spisekammer”, lyder det fra Kim Skelmose, der er ornitolog og leder af DOF’s ’Projekt Ørn’.

Skelmose forudser, at de store ørneflokke måske kan udvikle sig til et naturfænomen med samme attraktionsværdi som stærenes ’sort sol’.

Men man behøver ikke vente til vinter for at opleve ørnene. Billederne her på siden er taget i april, og viser nogle af de mange – især unge, ikke-kønsmodne – ørne, som tilsyneladende vælger at blive i vadehavsområdet i sommerhalvåret. Og hvorfor også flyve væk fra al den dejlige mad…?

DEUTSCH / ENGLISH

Ein Eldorado für Seeadler

Seit 1996 gibt es in Dänemark wieder brütende Seeadler. Inzwischen ist die Anzahl der hier flügge gewordenen Adler auf 1368 gestiegen. Der Seeadler brütet auch an mehreren Stellen in der Wattenmeerregion, aber im Winter, wenn viele Adler aus Dänemark und Deutschland hierherziehen, steigt seine Zahl dramatisch an.

Im Winter 2021/22 wurden bis zu 100 Seeadler auf einer Plantage bei Højer gezählt, die dort übernachteten. Die Adler kommen aufgrund des riesigen Nahrungsangebots in die Wattenmeerregion, u. a. in Form der Zehntausenden überwinternden Weißwangengänse. Viele junge, noch nicht komplett ausgewachsene Seeadler halten sich während der Sommermonate in dieser Region auf.

A Haven For Sea Eagles

Since 1996, Denmark has again been enriched with breeding sea eagles. Since then, a total of 1368 eaglets have spread their wings here. The white-tailed eagle also breeds in several places in the Wadden Sea area, but the number is greatly increased in winter, when many eagles from both Denmark and Germany come here.

In the winter of 2021-22, up to 100 sea eagles were counted in a plantation near Højer, who all stayed there. The eagles come to the Wadden Sea due to a large food supply in the form of tens of thousands of wintering barnacle geese. Many young immature sea eagles remain in the area during the summer.