KOST 10/2012 ERNÆRING & SUNDHED IDRÆTSHALLER MED I SUNDHEDSPROJEKT SIDE 20 LAD JOB ROTERE SIDE 26
Mestre i mad og sundhed Forbundets professionsrapport er klar
SIDE 8+INDSTIK
Sluk for frituren Der spilles op til sundhedsrevolution i idrætshallerne
SIDE 20
28. oktober 2008: grillet cheeseburger, fire fiskepateer, seks hårdkogte æg og en kop kaffe
23. februar 2000: banan, kokosnød, fersken
GANGE SIDEN 1976 HAR FÆNGSELSKOKKEN I TEXAS HAFT MULIGHED FOR AT OPFYLDE DE DØDSDØMTES ØNSKER TIL DET SIDSTE MÅLTID.
16. marts 2005: en T-bone steak, rejer, pomfritter, en milkshake og en salat med dressing.
2
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2012
10. januar 2002: en kop kaffe
22. oktober 2001: en pose slik
16. maj 2007: ni tacos, ni enchilados, pomfritter, salat, fajita med oksekød, en skål sovs, ost, 6 jalapenos, en jordbærkage og 16 Pepsi.
DET SIDSTE MÅLTID Hvad ville du spise? En saftig bøf. Brød. Frugt. En kop kaffe. Ingenting? Fangerne på dødsgangen i delstaten Texas har indtil for nylig kunnet vælge deres sidste måltid. En gestus − der nu er slut. Nogle valgte meget. Andre lidt. Nogle spiste op. Andre spiste ingenting, selvom de havde valgt et omfangsrigt måltid. I dag må fangerne derfor nøjes med et ’standardmåltid’. Amnesty har rekonstrueret ti 'sidste måltider' på baggrund af oplysninger fra Department of Criminal Justice i Texas. www.amnesty.dk − Hvad gør vi − Amnesty 3, 2012 F O T O O G I D E : L E A M E I L A N D T O G L I S E R Ø N F E L D T B AG G E R . AMNEST Y 3, 2012
N R . 10 / N OV E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
3
TIP TIL UDDANNELSE
Overblik:
Foto: Mikkel Bache
SIDE 14
SUND I TREDJE HALVLEG
Det er op ad bakke at lære motionisterne at spise sundt, når de er færdige med at dyrke sport. Det erfarer kost- og ernæringsfaglige i sportshallernes cafeteriaer.
» Jeg vil opfordre alle, der arbejder med mad, til at melde sig som samarbejdspartner og være med til at sikre sund og spændende kost til børnene.
Inger Skamriis har fået til opgave at hindre genindlæggelser blandt ældre og spare på hjemmehjælpen. Det første skal nok lykkes, mener hun.
MED ØJNE OG ØRER ÅBNE / SIDE 24
HVORFOR MEDLEM
Forbundet er via FTF med i en kampagne, der viser, hvorfor det er værd at være medlem af en faglig organisation, der kan indgå aftaler om din løn og dine arbejdsvilkår.
ER DU OK / SIDE 32
C H R I S TIN E AN TORIN I, B Ø RNE - O G U NDE RV ISNINGSMINIST E R
NORDISK MAD I NORDISKE SKOLER / SIDE 19
4
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2012
Foto: Sif Meincke
Foto: Scanpix
OMSORG FOR DE ÆLDRE
Foto: Tao Lytzen
SUNDHED I HALLERNE / SIDE 20
INDHOLD 08
Mestre i mad og sundhed
12
Klædt på til fremtiden
18
Valg i forbundet
20
Sundhedsrevolution i hallerne
24
Med øjne og ører åbne
26
Jobrotation til gavn for alle
Et job for din tavshed
NYHED: Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige bidrager til folkesundheden. Det kan du læse om i en ny rapport om professionen.
På et kursus for tillidsrepræsentanter for mange år siden blev jeg præsenteret for udtrykket: Sig, hvad du ser – og se, hvad der sker! Den grundlæggende tanke var at træne os i at turde fortælle hinanden, hvad vi mente, vi så, og ikke være bange for reaktionerne. Øvelserne på kurset bekræftede os i, at vores forestillinger og nervøsitet for reaktionerne var ubegrundede. For mange blev det startskuddet til at gå i dialog med ledelse og kolleger i stedet for at gemme eller glemme det sete. Men sådan er det ikke længere. Desværre viser en ny undersøgelse fra FTF, at frygten for at blive fyret, hvis man offentligt kritiserer forhold på sin arbejdsplads, er vokset markant. Alt for mange – 40 % af alle ansatte på FTF området – er bange for at miste arbejdet, hvis de taler om kritisable forhold på arbejdspladsen. Jeg fristes derfor til at omskrive udtrykket fra mit kursus til: Se, hvad der sker – men pas på, hvad du siger! Værdifuld viden, kritik og vigtige observationer skal ikke trues ihjel. Det bidrager hverken til at øge kvaliteten i arbejdet eller til at styrke samarbejdet mellem ansatte. Det bidrager kun til utryghed, frygt, ineffektivitet og mangel på lyst til at gøre sig umage. Der er selvfølgelig regler for ansattes ytringsfrihed. De findes f.eks. i en pjece fra Personalestyrelsen ’God adfærd i det offentlige’, men udgangspunktet er Grundlovens § 77 om ytringsfrihed. Her fremgår det, at man f.eks. ikke må tale usandt, eller groft, og man må ikke lække fortrolige oplysninger. Man må gerne udtrykke sig på egne vegne. Man skal være loyal over for sin arbejdsplads, og så længe man ytrer sig i overensstemmelse reglerne, er ytringen lovlig. Det er ikke godt for demokratiet, at vi ikke tør sige, hvad vi mener. Det bør være en pligt for både arbejdstagere og arbejdsgivere at være loyale over for offentligheden. Og med til det hører også retten til at kunne udtrykke sig frit, når vi ser forhold, der trænger til at se offentlighedens lys. Uden at være bange for at miste jobbet.
CASE: Uddannelse er en af nøglerne til arbejdslivet. Susanne Hansen hentede inspiration i forbundet til at komme videre med sin karriere.
NYHED: Vil du have indflydelse, skal du stille op, når forbundet udskriver valg til alle poster til foråret.
NYHED: Den grønne bølge har ramt idrætshallerne, hvor cafeerne nu skal bidrage til, at sund mad og motion følges ad.
PROFIL: Inger Skamriis møder folk på deres præmisser i sit job som kostkonsulent. Skal man lære nogen noget, skal man vide, hvad de allerede ved.
NYHED: Ledige passer jobbet og får sig et nyt netværk, mens de faste medarbejderne skiftes til at være på efteruddannelse.
HVER MÅNED:
LEDER
Kort nyt / udefra Kort nyt / indefra Månedens opskrift Arrangementer Kost & Ernærings- forbundet 07 19 16 30 31
Foto: Scanpix
16 / KRONDYR MED SELLERIPURÉ
GHITA PARRY / FORMAND
KORTNYT
UDEFRA ARTIKEL: Mette Jensen
[ TEKST ]
Månedens sære: Brisler
Foto: Scanpix
TUSINDE MEDLEMMER AF FTF-A HAR SAGT FARVEL TIL EFTERLØNSORDNINGEN. DET SVARER TIL 48 PROCENT
Brislerne er kirtler hos unge pattedyr. Deres funktion er at hjælpe immunforsvaret frem til kønsmodningen. Men brisler er også en delikat spise, hvis du ellers kan få en slagter til at skaffe dig den ret sjældne indmad. Især kalvebrisler er en delikatesse og en ærkefransk specialitet i haute cuisine-køkkenet. Ligesom al anden indmad er brisler en sund spise, der er rig på jern og andre mineraler. Og så er brisler én af de få animalske råvarer, der indeholder c-vitamin. Brisler skal udvandes grundigt inden brug og derefter koges. Efterfølgende fjernes så meget af hinderne som muligt, men pas på, for hvis det hele fjernes, falder kødet fra hinanden. Slutteligt smørsteges kødet. Se for eksempel hvordan på DR´s hjemmeside, hvor brødrene Price tager sig kærligt og smør-rigeligt af thymus-kirtlerne, som brisler hedder på latin. www.dr.dk/DR1/SpisemedPrice - se under opskrifter
Job og akutpakke Hvis du er på vej til at miste dagpengeretten, fordi du har været ledig i mere end to år, så kan du få et ’akuttilbud’. Det har regeringen aftalt med kommuner og a-kasse. Du kan blandt andet drøfte jobsøgning og netværksdannelse og få støtte til at kontakte virksomheder, der er relevante for dig. Hvis du ønsker virksomhedspraktik, jobrotation, opkvalificeringsjob eller job med løntilskud, skal du kontakte jobcenteret, som administrerer disse ordninger. www.ftf-a.dk/akut Læs artiklen om jobrotation, side 26 6
Øvelse gør mester En ting er at være dygtig til sit håndværk. Noget andet at vise, hvad man kan under hårdt tidspres og stor bevågenhed. Og det er netop, hvad de ti ernæringsassistentelever, der har vundet de regionale konkurrencer, skal, når de til januar deltager i mesterskaberne for erhvervsskoleelever, Skills 2013. De har netop været på træningscamp, hvor de fik mulighed for at øve sig i at arbejde, mens de bliver kigget over skulderen. Mesterskaberne finder sted i Århus den 24.-26. januar. www.skillsdenmark.dk
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2012
Opskrifter går gennem Nøglehullet På Fødevarestyrelsens hjemmeside tilbydes 125 opskrifter, der lever op til kravene til nøglehulsmærket mad. Der er grænser for, hvor højt indholdet af salt, sukker og fedt må være. Og hvor lavt indholdet må være af fibre og fuldkorn. Du kan lade dig inspirere af opskrifterne eller kaste dig ud i at opskalere, hvis du vil bruge dem i dit køkken − opskrifterne er nemlig beregnet til en familie på fire personer. www.noeglehullet.dk www.m.noeglehullet.dk − tilpasset mobil og tablet
Én før alle Avisen Information bringer her i efteråret en artikelserie om fagbevægelsen, Én før alle. Serien giver forskellige holdninger og perspektiver på fagbevægelsen før og nu. På avisens hjemmeside giver læserne råd til fagforeningerne. information.dk/enføralle
Område Syd: Niels Pinderup Tlf.: 2211 7049 Område Nord: Flemming Trosborg Tlf.: 4188 2664 Område Sjælland og øerne: Michael Kaisler Thomsen Tlf.: 4199 8453 Storkøkkener: Anne Jakobsen Tlf.: 2125 5504
Hvad du ønsker skal du få…
- inspiration til julebordet fra Royal Greenland Julens mange arrangementer står for døren, og vi vil alle gerne forkæle og forkæles. Lidt ekstra lækkert på julebuffeten eller det eksklusive til det særlige julearrangement. Og mulighederne er mange med de gode råvarer fra Royal Greenland.
Royal Greenland giver dig spændende forslag til hvordan du nemt kan tilberede juleklassiskere med et lille twist, eller få inspiration til en mere speciel anretning. Læs opskrifterne her: www.royalgreenland.com/foodservice Go’ fornøjelse
ARTIKEL: Tina Juul Rasmussen [ Mikkel Bache [ F O T O S
TEKST ] ]
Fakta: Anbefalinger til ’fremtidens profession’ Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse har hæftet en række anbefalinger på professionsrapportens konklusioner. Her er et udpluk: • Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige har en vigtig opgave i at synliggøre professionens kernekompetencer og værdier og skal træde frem på scenen som faglige eksperter og professionelle omsorgsgivere. • Lederne er krumtappen i formidling af professionens værdier og arbejdspraksis, de spiller en vital rolle som dem, der driver et professionelt engagement, hvor høj kvalitet og effekt hos borgere og patienter er i fokus. • Arbejdsgiverne skal sikre, at kost-, ernærings- og sundhedsfaglige har gode rammer for at udøve professionens praksis. Det kræver en bred indsats: Kompetenceudvikling, arbejdsmiljø, fysiske rammer, normeringer mv.
8
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2012
Mestre i mad og sundhed Profession: Kost-, ernæringsog sundhedsfaglige har et fælles omdrejningspunkt: de bidrager til at forbedre folkesundheden. De gør det professionelt og med faglig stolthed. Det dokumenterer en ny rapport om fagets kerne. (
› ) Hvem er vi, hvad arbejder vi med, hvem er vores målgrupper, og
hvordan gør vi? Det er kort fortalt udgangspunktet for svarene i den professionsrapport, som Kost & Ernæringsforbundet netop er blevet færdige med. Den bygger på interviews, fokusgrupper og andre input fra et utal af medlemmer og samarbejdspartnere. Analysen af alle bidragene kortlægger kernen af den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession og udstikker samtidig pejlemærker for faget i fremtiden. Rapporten ’Mestre i mad og sundhed’ slår fast, at trods vidt forskellige baggrunde, uddannelser og arbejdsfelter har kost-, ernærings- og sundhedsfaglige masser af fælles gods. De er bundet sammen af fælles værdier og kompetencer i det daglige arbejde. En af hovedkonklusionerne er, at arbejdet og kernekompetencerne til at udføre det, samler sig i fire felter: ledelse, sundhedsfremme og forebyggelse, behandling og professionel forplejning. Og dette arbejde domineres af fem værdier, som også er fælles for alle kost-, ernærings- og sundhedsfaglige: faglig stolthed, borger- og patientorienteret praksis, ansvarlighed, professionalisme og bevidsthed om kvalitet.
Bevidste om kvaliteten i arbejdet Både de værdier, arbejdsfelter og faglige kompetencer, som beskrives i rapporten, bygger på udsagn fra mange hundrede medlemmerne og på input fra de samarbejdspartnere, som medlemmerne har at gøre med til daglig. Alle disse udsagn er blevet analyseret og defineret som professionens kerneidentitet. Man får altså svar på spørgsmålene om, hvem kost-, ernærings- og sundhedsfaglige er, hvad de laver, hvorN R . 10 / N OV E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
(
›)
9
Kost, ernæring & sundhed har spurgt fire mestre, hvordan de ser deres arbejdsopgaver og arbejdets værdi, og om andre anerkender deres faglighed.
(
dan de arbejder, og hvordan de tænker målgruppen − kunderne i butikken så at sige − ind i arbejdet. Udsagnene viser, at det overordnede mål for alle kost-, ernæringsog sundhedsfaglige er at bidrage til folkesundheden ved at give borgerne den bedst mulige oplevelse. Og det gælder uanset, om der arbejdes med forplejning af borgerne, ledelse af professionelle køkkenorganisationer eller vejledning af raske borgere, ældre på plejecentre eller patienter på sygehusene.
›)
Ernæring og omsorg Rapporten slår fast, at kost-, ernærings- og sundhedsfaglige udfylder to roller: en som ernæringsekspert og en som professionel omsorgsgiver. De varetager en lang række funktioner og har ansvaret for borgerens sundhed og for at have den nyeste faglige viden, udstråle faglig stolthed og være bevidste om, at kvaliteten i f.eks. forplejning og vejledning altid er afpasset efter målgruppen, samtidig med at den kulinariske og sensoriske kvalitet er i top. I rapporten fortæller eksterne samarbejdspartnere også om deres oplevelse af fagets udøvere og anerkender deres faglige stolthed, det tværfaglige arbejde og det gode madhåndværk. De peger samtidig på, at ikke alle kender professionen, og at det derfor kan halte med anerkendelsen af det store arbejde, som medlemmerne udfører. Og det får dem til at anbefale fagets udøvere at stikke næsen mere frem i den offentlige debat. ( ‹ )
Mona Carø Jensen
Synspunkt: Budskabet skal spredes − Med professionsrapporten har vi fået et fælles udgangspunkt for at tale om vores fag sammen med fælles begreber og sprog. Vi har fået sat ord på kernekompetencerne, som det var målet, da arbejdet blev sat i gang i 2010. Og det gør det muligt at gøre medlemmernes betydning for folkesundheden synlig, siger Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet. − Med rapporten følger vi en tendens. Også andre faglige organisationer har i de seneste år arbejdet målrettet med at synliggøre og fortælle, hvordan deres medlemmer bidrager til det danske sundhedsarbejde, og hvad der gør dem uundværlige. − Vi høster anerkendelse fra vores samarbejdspartere, men de mener, at vi kan bliver mere synlige og dermed få endnu større anerkendelse. Det spor vil vi forfølge, og vi vil inddrage medlemmer − og samarbejdspartnere − i faglige diskussioner af den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession. Det er vigtigt, at medlemmerne vedkender sig, at de er mestre i mad og sundhed og tager budskabet med sig i det daglige arbejde, siger Ghita Parry.
Mestre i mad og sundhed Pjecen er vedlagt dette blad og giver de vigtigste pointer og konklusioner i professionsrapporten. Hele rapporten kan hentes på hjemmesiden. www.kost.dk
10
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2012
cheføkonoma og leder af patientkøkken, kantine og diætkontor, Randers Regionshospital Hvad er din vigtigste opgave som kost-, ernærings- og sundhedsfaglig leder? − At træffe strategiske beslutninger om, hvilken vej vi skal. Og at være med til at sikre den gode madkvalitet, vi er kendt for. Jeg skal hele tiden udvikle både medarbejderne og organisationen, blandt andet ved at give medarbejderne nye udfordringer. Hvilke værdier mener du, at dit arbejde rummer? − At medarbejderne føler en faglig stolthed ved at tilberede maden fra bunden af en god råvarekvalitet, og at alle faggrupper sparrer tæt med hinanden. Det gælder slagtere, bagere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, diætister, kantinemedarbejdere og hospitalsmedhjælpere. De sikrer i fællesskab den høje kvalitet. Anerkender omverdenen det arbejde, du udfører? − Ja, vi får stor anerkendelse fra både patienter og brugerne af vores kantine. Vi har også stor opbakning til vores koncept fra hospitalsledelsen. Når jeg fortæller andre om mit arbejde, gør jeg meget ud af at fortælle om vores koncept med råvarekvalitet og de mange faggrupper i køkkenet. Vi har ofte gæster, som kommer for at se, hvordan vi arbejder, og her er det altid mig, som fortæller, og jeg er stolt af det, vi gør.
Foto: Kissen Møller Hansen
Foto: Henrik Frydkjær
Nina Frimann Nielsen
Kirsten Thal-Jantzen
Line Thøgersen Dahl
ernæringsassistent, Blå Kors
klinisk diætist, Frederiksberg Hospitals medicinske afdeling
professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse og ansat i kantinen i en stor produktionsvirksomhed.
Hvad er din vigtigste opgave som ernæringsassistent? − Jeg laver sund og næringsrig mad af årstidens frugt og grønt, og jeg finder hele tiden på noget nyt og spændende, så det bliver en glæde at spise. Vores brugere er ofte både fejl- og underernærede, når de kommer her. Hvilke værdier rummer dit arbejde for dem, du arbejder med? − Jeg brænder for det, jeg laver, og at jeg sætter mig ind i tingene. Så kan brugerne mærke, at jeg kan lide at lave ordentlig mad. Anerkender omverdenen det arbejde, du udfører? − Ja, det oplever jeg, f.eks. når jeg har haft ferie og bliver mødt med glæde af brugerne, som har savnet mig. Men det er rigtig svært, når der skal spares, og man sætter pædagoger til at lave maden. Det er som om, ledelsen tror, at alle kan lave mad. Så vi er nødt til hele tiden at markere os, fordi man nedprioriterer det arbejde, vi laver. − For mig er det vigtigt igen at få en ordentlig madkultur i institutionerne.
Hvad er din vigtigste opgave som klinisk diætist? − Det er at udvikle patienternes handlekompetence gennem dialogbaseret og individuel rådgivning, så de kan tage vare på deres egen sundhed − og at rådgive om hensigtsmæssige kostvaner i relation til patientens sygdom eller ernæringsmæssige tilstand, så den enkelte føler sig rustet til at spise så optimalt som muligt. Hvilke værdier mener du, at dit arbejde rummer for patienterne? − På et hospital bør maden være en del af behandlingen, men maden bliver ofte nedprioriteret, fordi man går ud fra, at syge mennesker ikke har lyst til at spise. Så en værdi er at gøre ernæring til en vigtig del af behandlingen og give patienterne energi gennem maden. Anerkender omverdenen det arbejde, du udfører? − Jeg oplever, at mine tværfaglige kolleger værdsætter min indsats. Men det er også hårdt arbejde at få dem til at indse, at vi er en hjælp og ikke en ekstra belastning, når vi skal kostregistrere patienterne. Det gør dem jo mindre behandlingskrævende, hvis de får den rette mad.
Hvad er din vigtigste opgave som professionsbachelor? − Jeg løser mange forskellige opgaver både på kontoret og i produktionen og klarer de daglige udfordringer, som står først for. Så mit arbejde gavner dem, jeg hjælper, og er i sidste ende med til at sikre driften og udvikling af kantinens tilbud. Hvilke værdier rummer dit arbejde? − Vores kantine og deli, en lille butik, som blandt andet sælger take away og andre lækkerier, giver gæsterne den frihed, at de hver dag kan købe et sundt og lækkert måltid mad. Kantinen har det økologiske spisemærke i sølv, det er også en værdi. Og muligheden for at købe take away med hjem giver dem mere tid sammen med familien. Anerkender omverdenen det arbejde, du udfører? − Min leder er rigtig god til at anerkende mit arbejde − og jeg har overlevet tre fyringsrunder. Kantinegæsterne er også gode til at give feedback på maden. For mig er det dog en udfordring, at ikke mange kender min uddannelse. Det er ikke som at være sygeplejerske eller pædagog, det ved alle, hvad er. Min uddannelse skal man gætte sig til, og der mangler kendskab til vores fagområde.
N R . 10 / N OV E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
11
ARTIKEL: Marie Preisler [ T E K S T ] Henrik Frydkjær [ F O T O
]
Klædt på til fremtiden
FORBUNDET
RÅDGIVER
Uddannelse: Uddannelse er en vigtig nøgle til at klare morgendagens arbejdsliv. Forbundets karriererådgivning hjælper med at afklare behovet. (
› ) Efter mange års ansættelse i en kantine tager arbejdslivet
om kort tid en skarp drejning for ernæringsassistent Susanne Hansen, der bliver sagt op af sin arbejdsgiver efter en længere sygeperiode. Susanne Hansen er overbevist om, at det kan blive starten på en ny og spændende periode i hendes arbejdsliv, og hun har inden opsigelsen kontaktet Kost & Ernæringsforbundets karriererådgivning for at få rådgivning om relevante kurser. − Jeg har aldrig været ledig og vil utroligt gerne i gang med noget nyt. Jeg drømmer om at arbejde i et storkøkken og meget gerne på et plejecenter. Derfor ringede jeg straks til Kost & Ernæringsforbundet for at få råd og vejledning om, hvordan jeg fagligt ruster mig bedst muligt til at realisere mine ønsker og drømme for arbejdslivet fremover, siger Susanne Hansen.
Lyst til mere uddannelse Forbundets karriererådgivning pegede på en række kurser, der kunne være relevante for hende, og allerede inden opsigelsen er formel, har Susanne Hansen meldt sig til flere kurser og efteruddannelsesforløb, som hun efter aftale med arbejdsgiveren går i gang med i sin opsigelsesperiode. − Jeg har valgt nogle meget fremtidsrettede kurser. Blandt andet om bæredygtighed og økologi, og jeg glæder mig helt vildt, siger hun. Susanne Hansen er 52 år og blev uddannet som ernæringsassistent for syv år siden. Hun har masser af mod på at videreuddanne sig og vil heller ikke udelukke, at hun kunne finde på, at gå i gang med en helt ny uddannelse. − Jeg tænker på, om jeg som 52-årig er ved at være for gammel, men lysten til yderligere opkvalificering er bestemt til stede, og i min alder har vi jo stadig mange år tilbage på arbejdsmarkedet. 12
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2012
Når og hvis hun vil i gang med en ny uddannelse, vil hun ikke tøve med at ringe til forbundet, og hun opfordrer andre til at gøre det samme. − Det er vigtigt at blive vejledt ordentligt om noget så vigtigt, og jeg har fået virkelig god karriererådgivning.
Klædt på til ledelse For Anna Marie Lange, økonoma og leder af køkkenet på Plejecenter Solgaven i Vejle Kommune, er det også helt centralt at være fagligt godt rustet til at løfte fremtidens udfordringer. I køkkenet er der udsigt til et større generationsskifte, da hun og tre andre af de otte medarbejdere er over 60 år, og hun vil gerne forberede arbejdspladsen på skiftet. − Kravene til uddannelse og efteruddannelse vokser hele tiden. Det er vigtigt at være rustet til nye faglige udfordringer og organisatoriske ændringer, for dem vil der helt sikkert komme endnu flere af, siger hun. Anna Marie Lange er leder af køkkenet, men også plejecenterets aktivitetsafdeling, rengøring og vaskeri er blevet hendes ansvar, og det har krævet efter- og videreuddannelse. Med den erfaring i bagagen er Anna Marie Lange så småt begyndt at forberede arbejdspladsen på en fremtid uden hende. Det kan være en god ide at udpege en teamleder, mener hun, og har en af sine medarbejdere i kikkerten. − Det er naturligvis ikke min beslutning, hvad der skal ske, når jeg går på pension, men jeg har en medarbejder, som kan blive en virkelig god teamleder eller leder, hvis hun får den rigtige lederuddannelse, siger Anna Marie Lange, der har kontaktet forbundet for at få forslag til relevante kurser og lederuddannelser.
(
›)
N R . 10 / N OV E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
13
(
›)
GUIDE TIL EKSTRA UDDANNELSE
Har du besluttet dig for at give dig selv nye udfordringer, eller er du blevet tvunget ud i forandringer i dit arbejdsliv, så er der hjælp at hente hos forbundets karriererådgivning. Her kan du få tip til grund-, efter- og videreuddannelser. Du kan høre om nye jobområder, praktik eller andet, der tager afsæt i din uddannelsesmæssige baggrund og dine erfaringer på arbejdsmarkedet.
Info: Mere uddannelse På undervisningsministeriets uddannelsesguide kan du finde uddannelser, der matcher din baggrund: Grunduddannelser: • Erhvervsuddannelser • Erhvervsakademiuddannelser • Professionsbacheloruddannelser Efter- og videreuddannelser: • Amu • Akademiuddannelser • Diplomuddannelser • Masteruddannelser www.ug.dk www.kost.dk/efter-og-videreuddannelse
Realkompetencevurdering En realkompetencevurdering er en god mulighed, hvis du skal i gang med en (anden) grunduddannelse eller en efter- og videreuddannelse. Realkompetencevurderingen kan give dig papir på det, du allerede kan. Det kan være afgørende for at få adgang til en uddannelse, og det kan betyde et individuelt og evt. et kortere uddannelsesforløb. Kompetencevurderingen sker på uddannelsesinstitutionerne.
VALGET ER DIT
Til foråret 2013 skal der vælges medlemmer til Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse, til regionsbestyrelserne og delegerede til kongressen.
Opstilling af kandidater Du er valgbar og har stemmeret til hovedbestyrelsen, regionsbestyrelserne og kongressen, hvis du er 'aktivt' medlem af forbundet. For at stille op til regionsbestyrelserne skal du desuden have arbejde i den region, du ønsker at stille op i. Hvis du er ledig, skal du bo i regionen.
Fristen for opstilling er 15. februar 2013 kl. 12.00 Hvad kræver det Til alle poster er der udarbejdet en profil, der fortæller, hvad opgaven som forbunds- og regionsformand, hovedbestyrelses- eller regionsbestyrelsesmedlem og kongresdelegeret kræver. Fra januar 2013 kan du se alle profilerne på kost.dk/valg2013.
Fortæl, at du stiller op Stiller du op til en af posterne i hovedbestyrelse eller kongressen, skal du fortælle forbundet, at du stiller op og til hvilken post. Det gør du ved at sende en mail til Stella Bangsbo på sb@kost.dk.
Valgoplæg og billede Når du melder dit kandidatur, det vil sige fortæller forbundet, at du stiller op, skal du: • Sende et valgoplæg, der fortæller, hvad du vil arbejde for i den kommende kongresperiode. • Du skal medsende et digitalt portrætfoto. • Du er også velkommen til at sende valgoplæg og portræt i form af en video. • Valgoplægget må højst fylde 1.500 enheder. Og videooptagelsen må vare fra 3-5 minutter. • Valgoplæggene skal gøre det muligt for alle medlemmer, inden de stemmer, at se, hvem der stiller op til hvad og hvorfor.
Læs på kost.dk Valgoplæggene offentliggøres fra den 15. januar og frem. De offentliggøres i den rækkefølge, de er kommet ind til forbundet. Sidste frist er den 15. februar. Valgoplæggene er tilgængelige på hjemmesiden, indtil valget er overstået.
Hvem stemmer du på
Kontakt: Uddannelseskonsulent, Gerda K. Thomassen, gkt@kost.dk
14
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2012
Afstemningen foregår elektronisk på kost.dk. Du hører nærmere om, hvordan det skal ske.
Kongres Kost & Ernæringsforbundet holder kongres tid: 29.-30. maj 2013 sted: Hotel Opus i Horsens
Kongres
Hovedbestyrelsen 1 studerende forbundsformand
1 elev 2 ledere 2 tillidsrepræsentanter
Styrk dit forbund
5 regionsformænd 5 regionsbestyrelser hovedsamt 1 repræsentant bestyrelsen fra henholdsvis Grønland og Færøerne
2 ledere og 2 tillidsrepræsentanter fra hver af de 5 regioner
Regionsbestyrelse
Regionsformand
Hvem skal vælges
4 bestyrelsesmedlemmer heraf 1 elev eller studerende Bestyrelsen vælger selv næstformand
Hvem vælger
Til hovedbestyrelsen 1 forbundsformand 5 regionsformænd 2 ledere 2 tillidsrepræsentanter 1 elev 1 studerende
Synspunkt:
vælges ved urafstemning af og blandt alle aktive medlemmer vælges ved urafstemning blandt medlemmerne i regionen, se nedenfor. vælges ved urafstemning af og blandt alle ledere, der er omfattet af en af forbundets lederoverenskomster eller har tilsvarende lønog ansættelsesvilkår* vælges ved urafstemning af og blandt alle registrerede tillidsrepræsentanter* vælges ved urafstemning af og blandt alle elever, der er medlemmer af forbundet vælges ved urafstemning af og blandt alle studerende, der er medlemmer af forbundet
Til regionsbestyrelserne 1 regionsformand vælges ved urafstemning af og blandt alle aktive medlemmer i regionen 4 bestyrelsesmedlemmer vælges på regionsgeneralforsamlingerne, se nedenfor. heraf 1 elev eller studerende Til henholdsvis region Grønland og region Færøerne vælges 1 formand og 4 bestyrelsesmedlemmer
Til kongressen Hovedbestyrelsen og de fem regionsbestyrelser deltager på kongressen sammen med formanden for henholdsvis region Grønland og region Færøerne, men derudover skal vælges: 2 ledere fra hver region vælges ved urafstemning af og blandt ledere i regionen* 2 tillidsrepræsentanter fra hver region vælges ved urafstemning af og blandt tillidsrepræsentanter i regionen*
Det er nu, du har chancen for at få indflydelse i forbundet. Der er valg til de politiske poster, og hvis du bliver valgt, er du med til at bestemme, hvordan forbundet skal udvikle sig fremover. – Stil op og vær med til at styrke forbundet, opfordrer Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry. Det er både sjovt og slidsomt at være valgt til en politisk post. Og frem for alt kræver det, at du vil noget. Med professionens image. Med medlemmernes løn og arbejdsvilkår. Med de kost-, ernærings- og sundhedsfagliges jobmuligheder. Eller noget helt fjerde. Hvis du har noget, du brænder for, så er det en god indgang til det politiske arbejde. – Det er samtidigt personligt udviklende. Du får et stærkt netværk, du bliver god til at lytte til dit bagland, og du bliver trænet i at få dine synspunkter hørt. Og så skal du være indstillet på at gøre en indsats lidt ud over det sædvanlige, siger Ghita Parry. – Hvis du ikke har mulighed for selv at være aktiv på en politisk post, kan du i stedet være ’et aktivt bagland’. Tag kontakt til dem, der repræsenterer dig, når der er noget vigtigt, de skal vide. Eller prik en god kollega på skulderen. Måske mangler hun eller han bare en opfordring for at kaste sig ud i det. Læn dig frem for alt ikke tilbage og regn med, at det med at skabe et stærkt forbund – det er der nok nogle andre, der tager sig af.
Valg til regionsbestyrelserne Medlemmer af regionsbestyrelsen vælges på regionsgeneralforsamlingerne, og du kan stille op til valg på selve generalforsamlingen. Regionerne holder generalforsamling i april. Se kost.dk og fagbladet.
*Såvel ledere og tillidsrepræsentanter skal være registreret som sådan pr. 15. februar 2013. Bestemmelser om valg og valgbarhed fremgår af forbundets vedtægter. www.kost.dk/om-forbundet-0
N R . 10 / N OV E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
15
Værter ved måltidet: Måltidet er sat sammen af Kathrine Kornum Welling , professionsbachelor i ernæring og sundhed, Mads Pilgaard og Ann Rohde Petersen, begge ernæringsassistenter. Krondyr er magert og fint kød, men ragouten er jævnet med fløde, så den er fed og god til de småtspisende ældre. Kødet er mørt og skåret ud i mundrette stykker. Der er en smule bid i skorzonerrødderne, mens selleripureen er blød og cremet. Pureen strammes smagsmæssigt op af citronsaft og persille. Julesalatens bitterhed går fint med smagen af søde æbler og salt, røget bacon. Småtspisende ældre skal spise mange små måltider for at få energi og næring nok, og hirsegrød med pære-karamel er et fyldigt mellemmåltid − der minder om gammeldags pærevælling.
ELSKER DU AT LAVE MAD Ja, sagde 14 elever og studerende, da Kost & Ernæringsforbundet sammen med fødevaregrossisten Inco inviterede til workshop på Hotel & restaurantskolen i København. De tilberedte et måltid ud fra en kasse med årstidens råvarer og en fastsat målgruppe.
ARTIKEL: Mette Jensen [ T E K S T Scanpix [ F O T O ]
16
]
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2012
Målgruppe: Småtspisende ældre på plejehjem Råvarer: Yderlår fra krondyr, skorzonerrødder og selleri, æbler og pærer Menu: • Krondyr-ragout • Selleripure med bredbladet persille • Julesalat med æbleflæsk • Hirsegrød med pærer
Krondyr-ragout 8 portioner 400 g yderlår fra krondyr, skåret i tern på 2 cm 35 g smør (kan evt. reduceres med 30 procent) 75 g løg, hakket 1 dl vand 2 g (½ spsk) friske citrontimianblade 100 g vand 1 laurbærblad 3 g salt 75 g skorzonerrod, skåret i stykker på 1 cm ¾ dl piskefløde 5 g (1 tsk) hvedemel stødt sort peber ½ tsk balsamicoeddike, lagret
• Skræl sellerien, og skær den i store stykker. • Kog sellerien mør, og hæld vandet fra. • Mos eller purer sellerien med smør. • Vend hakket persille i mosen, og smag til med salt og citronsaft. Vejledende portionsstørrelse: 125 g Energi pr. portion: 286 kJ Kulhydrat: 24 E% Protein: 7 E% Fedt: 68 E%
Julesalat med æbleflæsk 8 personer
• Brun kødet af i smør, og stil det til side. • Steg løg og citrontimian i et par minutter, til det er gyldent, og tilsæt kødet. • Tilføj vand, laurbærblad, salt og knust sort peber. • Lad retten småsimre i ca. 35 min., til kød og grøntsager er møre. • Rør piskefløde og hvedemel sammen, og jævn ragouten. • Kog retten i 10 min mere, til kødet er mørt. • Tilsæt skorzonerrødderne, og giv retten et sidste opkog. • Smag til med balsamicoeddike og evt. ekstra salt. Vejledende portionsstørrelse: 75 g Energi pr. portion: 608 kJ Kulhydrat: 9 E% Protein: 31 E% Fedt: 60 E%
Selleripuré med bredbladet persille
100 g bacon i tern 200 g æbler i små tern 50 g løg i små tern 5 g (1 ½ tsk) friske citrontimianblade 300 g julesalat evt. knust sort peber • Skær en skive af, men bevar bunden på julesalaten. Den skal bruges til at holde sammen på salaten. • Flæk salaten på langs, og del halvdelene stadig på langs i tre eller fire dele. • Steg bacon sprødt. • Brug fedt fra baconen til at stege æbler, løg og julesalat. • Sauter løg, æbler og citrontimian, til det er helt mørt, og vend det sauterede ud i en skål. • Sørg for, at panden er godt varm, og tilføj evt. ekstra fedtstof. Julesalaten steges ca. et minut på hver side. Anret æble og salat på fad med drys af sprød bacon og evt. knust sort peber.
8 portioner 500 g knoldselleri 50 g smør 15 g finthakket, bredbladet persille salt citronsaft
Vejledende portionsstørrelse: 75 g Energi pr. portion: 225 kJ Kulhydrat: 34 E% Protein: 19 E% Fedt: 47 E%
Hirsegrød med pærer 8 personer 250 g pærer i tern 25 g smør 25 g sukker 150 g hirseflager 250 g mælk 10 g salt 25 g smør • Smelt smør og sukker i en gryde til karamelkonsistens. • Tilsæt pæretern, og kog dem møre i karamelmassen. • Kog hirseflager, mælk, smør og salt sammen til grød. • Server grøden med pære-karamelsovsen ved siden af. Vejledende portionsstørrelse: 90 g Energi pr portion: 670 kJ Kulhydrat: 56 E% Protein: 9 E% Fedt: 35 E% Tip: Krondyrkødet kan erstattes af lammebov. Skorzonerrod kan erstattes af andre lyse rodfrugter eller svampe. Citrontimian kan erstattes af timian og fintrevet citronskal. Samlet måltid: Energi: 1789 kJ Kulhydrat: 32 E% Protein: 18 E% Fedt: 50 E%
DEL DINE
TIP
WWW.KOST.DK/ MAALTIDSVAERKSTEDET
N R . 10 / N OV E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
17
Dækning
tilbud
anmeld skader
rejsekort
priser
grønt kort
policer
oversigt
mit bauta - mine muligheder Få adgang til dine forsikringer, når det passer dig på www.bauta.dk
på mit bauta kan du: • Ændre dækning på dine forsikringer • Få tilbud på nye forsikringer • Anmelde skader • Se skader fra de sidste fem år • Bestille rødt og grønt kort • Bestille rejsekort • Se prisoplysninger • Læse dine forsikringsvilkår • Tilmelde til Betalingsservice • Bestille nye girokort • Bestille kopi af policer • Se din forsikringsoversigt • Se dækningsoplysninger
Bauta App Hent vores app, så du kan have Bauta med dig i lommen døgnet rundt og verden rundt. Læs mere om app’en på www.bauta.dk/app
ANDROID APP ON
Du kan få mere at vide på www.bauta.dk - tlf: 33 15 15 45 BAUTA FORSIKRING – en del af LB Forsikring
Mine Sider - Kost-ernæring-sundhed_184x229.indd 1
18
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2012
01-11-2012 12:13:58
KORTNYT
INDEFRA ARTIKEL: Mette Jensen
[ TEKST ]
Foto: Scanpix
MEDLEMMER AF KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET STÅR TIL AT MISTE RETTEN TIL DAGPENGE I LØBET AF FORÅRET
NORDISK MAD I SKOLEN Blandt kost- og ernæringsfaglige er Nyt Nordisk Køkken et kendt begreb, og der har været arbejdet med nordiske råvarer i de offentlige køkkener siden ’Manifest for Nyt Nordisk Køkken’ blev skrevet i 2004. Nu er det folkeskolens tur til at få et manifest, et manifest for Ny Nordisk Skole. Manifestet skal ’fremme den nordiske dannelsestradition’ og ’udviklingen af livsduelige børn og unge’. Da undervisningsminister, Christine Antorini, præsenterede manifestet på det pædagogiske sommermøde, drog hun en parallel til manifestet for Nyt Nordisk Køkken. Kost & Ernæringsforbundet har derfor spurgt ministeren: Skal ny nordisk mad være et element i Ny Nordisk Skole? − Tankegangen bag Nyt Nordisk Køkken har været en stor inspiration for Ny Nordisk Skole. Det handler om, at vi i Danmark står ved og er stolte af vores dagtilbud og skoler. Men de pædagogiske former og undervisningsmetoder skal fornyes, siger Christine Antorini. Og ligesom med det nordiske køkken er de allervigtigste forandringer ikke dem, der sker med love og direktiver, men ude blandt praktikerne. − Nyt Nordisk Køkken kan sagtens være et element i skolernes arbejde. Men de kommende
Ny Nordisk Skole-institutioner skal selv definere deres forandringsvej med udgangspunkt i vores mål, manifest og dogmer. Skal ny nordisk mad 'fremme udviklingen af livsduelige børn og unge’, som der står i manifestet? − Sund kost er en af de mange ting, der kan gøre en forskel for, hvordan børn trives i deres dagligdag, og hvordan de klarer sig i skolerne. Derfor synes jeg også, at det er en god idé at lade sig inspirere af det nordiske køkken, når man sammensætter maden til børnene. Nyt Nordisk Køkken bygger på bæredygtighed, lokale råvarer og globalt udsyn. Værdier, der passer fint med Ny Nordisk Skole. − Sund og nordisk mad kan sagtens være et element i Ny Nordisk Skole, men det er op til institutionerne selv at vurdere. De vil få mulighed for at arbejde sammen med en række frivillige aktører i deres forandringsproces. Og jeg vil opfordre alle interesserede, der arbejder med mad og fødevarer, til at melde sig på banen som samarbejdspartner for institutionerne og være med til at sikre sund og spændende kost til børnene, lyder det fra undervisningsministeren. www.nynordiskskole.dk www.nynordiskmad.org
KAN DU BEVISE, AT DU ER ANSAT Hvis du er ansat i et fast job, skal du have en ansættelseskontrakt. Sådan en har din arbejdsgiver pligt til at udarbejde. Du skal have en ansættelseskontrakt senest en måned efter, at du er begyndt i jobbet − forudsat at du arbejder mere end otte timer om ugen (målt over en periode på fire uger), og at du skal være ansat i mere end en måned. Hvis dine ansættelsesforhold ændrer sig, er det også vigtigt, at du husker at få en ny ansættelseskontrakt. Det kan f.eks. være, hvis du går fra et job med løntilskud til et fast job. Hvis det efter en måned i jobbet endnu ikke er lykkedes dig at få en ansættelseskontrakt, anbefaler vi, at du kontakter forbundet, så vi kan hjælpe dig med at få den i hus. www.kost.dk/ansaettelsesbevis
Brug for nyt job På Kost & Ernæringsforbundets hjemmeside kan du klikke dig ind til en række ledige job. Du kan også få hjælp til jobsøgning, jobsamtalen og ikke mindst til beregning af din løn. www.kost.dk − klik på 'job' www.kost.dk/spoergsmaal-om-nyt-job
N R . 10 / N OV E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
19
ARTIKEL: Marie Preisler [ T E K S T ] Henrik Frydkjær [ F O T O
20
]
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2012
Sundhed i hallerne Forebyggelse: Den grønne bølge har ramt idrætshallerne, og hallernes cafeer skal bidrage til den sunde livsstil hos motionister og idrætsudøvere. (
›)
En portion pomfritter, sodavand eller en slikpose fra hallens cafeteria har i årtier været en populær ’tredje halvleg’ for mange idrætsudøvere efter endt træning eller kamp. Men en grøn bølge skyller i disse år ind over mange af idrætscentrene, og et nyt landsdækkende projekt skal sætte turbo på indtaget af sund mad i idrætslivet.
For sundt for kunderne I Midtfyns Fritidscenters café er sundhedsrevolutionen startet for flere år siden. Det affødte i starten voldsomme protester fra brugerne af fritidscenterets to sportshaller, svømmehal og fitnesscenter, fortæller Esther Jørgensen, der er ernæringsassistent i cafeen: − Der var ramaskrig. Især mange voksne brugere var rasende og mente, vi ville blande os i, hvad de skulle spise. Det var meget op ad bakke i starten, og de boykottede caféen i en periode. Men vi holdt fast, og i dag er kunderne tilbage og godt tilfredse, siger Esther Jørgensen. Cafeen fik en grøn profil for cirka tre år siden efter en kommunal beslutning. Det betød, at frituregryden røg
(
›)
N R . 10 / N OV E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
21
» Vi slipper ikke af med slikposerne, men jeg tror gerne folk vil spise sundt, hvis det er nemt. Så det skal det være, siger fore byggelseskonsulent Nina Povlsen.
(
› ) ud, og cafeen holdt op med at sælge pomfritter og franske
hotdogs. Salget af søde sodavand og slush ice stoppede også. I stedet frister en salatbar, sunde sandwich og pølsehorn af groft mel og gode pølser.
Nyt fælles koncept Midtfyns Fritidscenter er en af de 30 idrætsanlæg landet over, som deltager i projekt ’Sundere mad i idrætslivet’. Projektet skal give idrætsudøverne mulighed for at spise sundere, men også hjælpe idrætscentrene til at tjene penge på at sælge sund og velsmagende mad, der appellerer til børn, unge, voksne og seniorer. Som led i projektet udvikler Københavns Madhus et nyt, sundt madkoncept, som skal introduceres i de medvirkende halcafeer. Samtidig giver Fødevarestyrelsens Alt om Kost-rejsehold råd om indretning og uddannelse af cafepersonalet i at sælge sund mad og tiltrække nye kunder. Projektet handler nemlig ikke alene om sund kost, næringsberegning og fuldkornsopskrifter. Der er i ligeså høj grad fokus på at tiltrække kunder, 22
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2012
der måske slet ikke kommer i cafeen i dag, fordi udvalget er for usundt eller for kedeligt.
Sundt kræver en god forklaring Mange haller vil gerne have et sundere sortiment i cafeen, men der er lang vej, og mange behøver hjælp til opgaven, vurderer Rikke Kornval, professionsbachelor i ernæring og sundhed og medarbejder i Alt om Kost, hvor hun vejleder en række af hallerne i projektet. En vigtig hindring er frygt hos halinspektør og forpagter af halcafeen for, at sundere mad vil få kunderne til at forsvinde. − Sundere mad må ikke føre til kundeflugt. Driften skal stadig være økonomisk rentabel, så det er en meget vigtig opgave at lære cafepersonalet at kommunikere tydeligt om, hvorfor omlægningen sker, og at markedsføre de nye sunde retter på en indbydende måde, som også kan lokke nye kundegrupper indenfor, siger Rikke Kornval. I cafeen i Midtfyns Fritidscenter har Esther Jørgensen brugt meget tid på at forklare kunderne, hvorfor de ikke længere kan købe hotdogs og grillkyllinger. Og hun har gjort flittigt brug af sin faglighed i mødet med kritiske kunder: − Det var hårdt de første år hele tiden at skulle forklare, hvorfor maden skulle være sund, og det hjalp mig meget, at jeg har en kost- og ernæringsfaglig uddannelse og kurser hos Kost & Ernæringsforbundet med i bagagen, siger hun.
Sundere borgere Åkirkebyhallerne på Bornholm er også med i projekt Sundere mad i idrætslivet. Det betyder, at der vil komme flere sunde varer i hallernes café, og at det sunde bliver mere synligt, fortæller chef kok Tom Stobberup. − Vi holdt op med frituren for nogle år siden, men sælger stadig en del junkfood. Der ryger mange slikposer, franske hotdogs, burgere og halve kyllinger over disken. Med et sundere udvalg mister vi kunder, men jeg tror til gengæld, vi kan lokke nye til, for der er ikke så mange steder at hænge ud på en lille ø som vores.
I starten var det hårdt at forklare kunderne, hvorfor det hele skulle være sundt, siger Esther Jørgensen bag disken.
Nina Povlsen er forebyggelseskonsulent i Bornholms Kommune, hvor en af hendes opgaver de senest to år har været at arbejde for en grønnere madprofil i øens haller. Sundhedsprofilen for øens beboere viser, at der er brug for at gøre noget: Halvdelen af bornholmerne er overvægtige, 15 procent af dem er svært overvægtige og 17 procent spiser slik og kager mindst fem gange om ugen. − Jeg tror gerne, folk vil spise sundere, hvis det er nemt. Så det skal være nemmere at vælge det sunde − også i idrætshallen. Vi slipper ikke af sted med at forbyde slikposer, men det sunde alternativ skal være mest tiltrækkende.
Fakta: Sundere mad i idrætslivet Et treårigt projekt skal fremme en sund, attraktiv og tidssvarende madkultur i idrætslivet og trække nye brugere til idrætscentrenes cafeer. Et nyt madkoncept og ny indretning af cafeerne skal gøre den sunde mad indbydende og mere synlig.
Frem på disken med det sunde At der er kunder til sundere mad i hallen, hvis den er synlig, er også erfaringen i Haderslev Idrætscenters café, der har droppet salg af slush ice, burgere og pomfritter og ændret indretning, så salat og sportsboller er det første, kunderne ser, mens slik og sodavand er gemt mere af vejen. − Omsætningen faldt lidt men generelt har kunderne taget godt imod, fortæller Rikke Sandbjerg, der er uddannet professionsbachelor med speciale i fysisk aktivitet og arbejder i cafeen i Haderslev Idrætscenter.
Kost- og ernæringsfaglige i hallerne I mange idrætscentre drives cafeen af personale uden kost- og ernæringsfaglig baggrund. Projektleder Anders Seneca fra DGI-huse og haller håber, at projektet vil være med til at højne de kostfaglige kompetencer: − Jeg håber, projektet kan animere til at opkvalificere det nuværende personale eller endnu bedre: til at ansætte mere kost- og ernæringsfagligt personale. For det er der brug for, siger han. ( ‹ )
• 30 idrætshaller er udvalgt til at deltage. De fem som fyrtårne. De får hjælp til indretning, personalet uddannes i ernæring, madkvalitet og opsøgende salg. Hvert fyrtårn får 250.000 kr. fra projektet, og kommunen skal bidrage med samme beløb. • 25 haller deltager som frontløbere og arbejder med de dele af det nye koncept, der passer til de lokale forhold. Kommunen bidrager her med mindst 60.000 kroner. • Målet er, at der om tre år skal arbejdes systematisk med sundere mad på 75 idrætsfaciliteter. Projektet ledes af DGI-huse og haller. Kræftens Bekæmpelse, Københavns Madhus, Halinspektørforeningen og Fødevarestyrelsens Alt Om Kost-rejsehold, der yder ernæringsfaglig rådgivning. Projektsummen er godt 10 mio. kr. Fødevarestyrelsen har udgivet bogen 'Mad i idrætshaller' www.fvst.dk
N R . 10 / N OV E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
23
Med
øjne og
ører
åbne
Blå bog: Inger Skamriis
57 år Uddannet økonoma i 1976, diætist i 1980 Økonoma og ledende økonoma på plejehjem og sygehuse. I 2007 leder på projekt om underernærede ældre i Brønderslev Kommune. August 2012 Kostkonsulent i Brønderslev Kommune
Profil: Inger Skamriis brænder for
at sprede viden om mad og sundhed. Men vel og mærke viden, der omsættes i handling. Så det gælder om at møde medmennesket, hvor det er.
− Der er en grund til, at vi har én mund, men to ører. Det første, jeg gør, når jeg træder ind hos folk, er at lytte. Inger Skamriis taler med nordjysk stouthed. Blikket er fast og beslutsomt. Efter mange år som ledende økonoma med afstikkere til KOL-rådgivning og et projekt om underernærede ældre har hun fået et ønskejob som kostkonsulent i Brønderslev Kommune. Funktionen er nyoprettet. − Det var dét job, jeg skulle have! Og jeg har da også påpeget behovet for en kostkonsulent ved enhver tænkelig lejlighed, siger Inger Skamriis med glimt i øjet. Som kostkonsulent skal hun vejlede alle, der har behov. Dog viser den første tid i stillingen klart, at de underernærede ældre fylder mest. Inger Skamriis besøger dem med målrettede formidlingsprincipper under armen. − Jeg skal møde borgeren, hvor borgeren er. Det hjælper ikke, jeg taler videnskabeligt, hvis jeg besøger et menneske, der ikke ved, hvad proteiner er. Omvendt har andre stor viden om ernæring. Hvis man vil have nogen med op ad trappen, så skal man vide, hvilket trin de står på. Det gælder al læring, forklarer hun.
Mere hjemmepleje Ved besøgene laver Inger Skamriis dét, hun kalder ’en lusket krydsanamnese’. Hun spørger til kostindtag, men tjekker samtidig, hvor ofte der for eksempel bliver købt yoghurt − og om mængderne passer sammen. Og hun er i kontakt med den ældres netværk. − Hvis ikke alle bakker op, lykkes det ikke. Indkøberen kan næsten være den vigtigste. Det kan godt være, hjemmehjælpen synes, minimælk er rigtigt, men det er det ikke for den underernærede ældre. Intentionen med jobbet er at spare hjemmehjælpstimer og uhensigtsmæssige indlæggelser. Inger Skamriis tror på, at hun kommer i mål med det sidste, men er mere luren ved det første. Blandt andet fordi hun har mulighed for at anbefale mere hjemmeplejetid for at ”få maden i borgeren”. Og hun tøver ikke, hvis der er behov. − Men lad os håbe på, at vi kan udnytte timerne bedst muligt, konstaterer hun.
MIN HVERDAG
01
SANGBØGERNE: Jeg kan lide at synge og det fællesskab, sangen giver. Jeg er en glad grundtvigianer og går ikke kun i kirke til jul.
02
NATUREN: Hver gang jeg kommer hjem, går blikket ud over havet. Vi bor højt oppe, og farvespillet er særligt. Det er ro og fordybelse.
03
KAGEUDSTIKKEREN: Jeg er 5. generation på gården og fik udstikkeren af min bedstemor. Vi bruger den hver jul til jødekager.
04
FRUGTHAVEN: Æbletræerne var hvert år kilde til megen god snak med min bedstemor: blomstrer de? Sætter de godt med frugt?
05
LANDKØKKENET: Jeg var med til at revidere bogen, inden det nye nordiske køkken bragede frem, så vi var på forkant. Sjovt at vide, hvor retterne kommer fra, og hvorfor vi gør, som vi gør.
Fairtrade på dansk Også i fritiden brænder Inger Skamriis for formidling. Sammen med sin mand driver hun et mindre landbrug med kødkvæg, og hun er formand for familieudvalget i Landbrug og Fødevarers familielandbrugssektion. Her er opgaven at være bindeled mellem producent og forbruger. Inger Skamriis sætter pris på at komme ud blandt danskerne og udfordre fordomme om landmænd, sprede viden om gode, danske produkter og i det hele taget bedre forståelsen for landmændenes vilkår. Senest har hun barslet med ideen om et Fairtrade-mærke til danske landbrugsprodukter, hvor dyrene har haft det godt, og landmanden får en pris for sine varer, der gør det muligt for ham at være en innovativ og ordentlig producent. − Det er måske lidt et luftkastel. En idé, der kræver et langt, sejt træk. Men jeg mener det! Siger hun med lune. Og man tror hende.
ARTIKEL: Sanne Hansen [ T E K S T Tao Lytzen [ F O T O ]
]
N R . 10 / N OV E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
25
ARTIKEL: Marie Preisler [ T E K S T Sif Meincke [ F O T O ]
]
Jobrotation til gavn for alle Udveksling: Mange køkkener har gode erfaringer med at sende medarbejdere på efteruddannelse og lade ledige holde gryderne i kog så længe. (
› ) Ernæringsassistent Nanna Holm Nielsen sagde ja tak, da hun fik tilbudt
fem ugers efteruddannelse sammen med tre kollegaer i køkkenet på Plejecentret Hørgården i København. Hendes job ville blive passet af en ledig ernæringsassistent, mens hun var på kursus, og det var en vigtig forudsætning for Nanna Holm Nielsen. − Det var fantastisk lærerigt at være på kursus sammen med kollegaer. Jeg fik genopfrisket min viden og fik en masse ny inspiration med tilbage til køkkenet. Uden jobrotation havde det ikke været muligt at være af sted på kursus så længe, og det betød meget for mig at vide, at der var en fast vikar til at udføre mine opgaver imens, siger hun.
Nye netværk Leder af køkkenet, Vera Jensen, er også meget tilfreds med jobrotation som en metode til at opkvalificere medarbejderne, og hun tøver ikke med at anbefale metoden til andre: − Jobrotation er til fordel for alle parter. For os har det været en enestående mulighed for at tilbyde nogle af de medarbejdere, der har været længe i køkkenet, et længerevarende kursusforløb. Fagligt kom de hele vejen rundt, samtidig med at det var personligt udviklende at deltage og se, hvordan man gør tingene andre steder. − Og de ledige, der har vikarieret, har fået et større netværk og joberfaring. Og de får en anbefaling med fra os. Det gavner dem i jobsøgningen, siger Vera Jensen.
Pynt på CV’et Anette Bastbjerg er en af de ledige ernæringsassistenter, der har vikarieret på Plejecentret Hørgården, mens de fastansatte var på kursus. Hendes 26
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2012
(
›)
Fakta: Flere i job I det netop afsluttede jobrotationsprojekt i Region Hovedstaden deltog 14 virksomheder med 54 kursister, der hver har gennemført fem ugers kursus. Foreløbigt har 12 af de godt 30 ledige, som har vikarieret, fået et fast job. Resten vil få tilbud om jobrådgivning fra FTF-A, som opfølgning på vikariatet. Også i Region Nord fører jobrotation til job. En analyse udarbejdet af COWI for Beskæftigelsesregion Nordjylland i september viste, at mere end 6 ud af 10 langtidsledige blev selvforsørgende efter jobrotation.
N R . 10 / N OV E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
27
(
› ) mål er et fast job i ældresektoren, hvor hun ikke har ar-
bejdet tidligere, så de 12 ugers vikariat på Hørgården er en vigtig joberfaring, der vil pynte på CV’et, fastslår hun. − Jeg har ikke tidligere lavet mad til ældre. Det var en værdifuld erfaring og jeg fik kontakter, som forhåbentlig kan komme mig til gode i min fremtidige jobsøgning, siger hun.
optaget af at sætte det nye, de har lært, i spil i det daglige arbejde i køkkenet. − Det er en stor fordel at have været mange af sted sammen takket være jobrotation, og det er også en stor fordel her bagefter, hvor vi i fællesskab bruger vores nye viden til at skabe forbedringer af eksempelvis måltider og anretning til småtspisende, siger Lisbeth Munkholm Kjeldsen.
Overkommelig administration At lade ledige passe arbejdet, mens de fastansatte efteruddannes, har længe været et tilbud til danske virksomheder, men relativt få arbejdsgivere har gjort brug af det. Måske af frygt for, at det vil være en tung administrativ byrde. Men så slemt er administrationen ikke, mener Vera Jensen. − Der er en ekstra indsats forbundet med at få tilmeldt medarbejderne til kursusmoduler og at få vikardækningen på plads. Indkøring af vikarerne har også krævet lidt ekstra af personalet i køkkenet. Men merarbejdet er overkommeligt, og alle har taget det i stiv arm, siger hun. Også økonomisk er ordningen overkommelig, ja nærmest gratis. Arbejdspladsen skal kun betale den fastansatte løn plus udgifter forbundet med uddannelsen. Arbejdspladsen kan få tilskud fra staten til at lønne en vikar i jobrotation.
Bedre måltider Jobrotation bliver også praktiseret i stort omfang i køkkenet på Hobro Sygehus under Sygehus Himmerland. Her har 14 ernæringsassistenter i løbet af det seneste halvandet år været af sted på hver 12 ugers efteruddannelse. At gennemføre så ambitiøst et efteruddannelsesprogram har kun været muligt med brug af jobrotation, fortæller køkkenchef Carsten Larsen, der ikke oplever administrationen af jobrotation som ret besværlig. Ernæringsassistent Lisbeth Munkholm Kjeldsen er en af de medarbejdere i køkkenet på Hobro Sygehus, der har været på 12 ugers kursus. Hun og kollegaerne er nu 28
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2012
Synspunkt: Resultaterne er gode Regeringen har varslet, at den vil satse hårdt på at udbrede brugen af jobrotation som redskab til at hjælpe især unge arbejdsløse ind på arbejdsmarkedet. En prioritering, der hilses velkommen i FTF-A og Kost & Ernæringsforbundet. Resultaterne er entydige gode, vurderer Henriette P. Hansen, jobrådgiver i FTF-A. − Jobrotation gavner både arbejdsgivere, medarbejdere og ledige. Arbejdsgiverne får mulighed for at tilbyde uddannelse, uden at det koster meget på budgettet, og får samtidigt gode vikarer. Medarbejderne kommer opkvalificerede og inspirerede tilbage, og de ledige vikarer får træning i deres fag og kontakt til en arbejdsplads. De får et fagligt netværk og nemmere ved at få job bagefter, vurderer hun.
( ‹ )
» Merarbejdet er overkomme ligt, og alle har taget det i stiv arm, siger Vera Jensen.
Perspektiv:
Fakta:
Jobrotation giver nye kompetencer
Regeringen satser på jobrotation
Jobrotation er en smart og effektiv vej til opkvalificering af personalet samtidig med, at den begrænser ledigheden. Brug den, opfordrer Kost & Ernæringsforbundets regionsformænd i hovedstaden og i Nordjylland. − Jobrotation er et eminent redskab, fordi der er gevinst for alle parter, og det ærgrer mig, at der ikke er flere, der benytter modellen, for den er enkel og kan benyttes alle steder, siger Alice Linning, Region Hovedstaden. Sammen med FTF-A har hun været arkitekt bag et større jobrotationsprojekt for køkkener i Region Hovedstaden, der fik mulighed for at sende medarbejdere på et længerevarende, særligt designet kursus og få stillet ledige til rådighed som vikarer imens. Det var FTF, der søgte og fik penge til at ansætte fire jobrotationskonsulenter i hver beskæftigelsesregion i ca. 1 år. Det har været en god og stabil hjælp i planlægning og afvikling af projektet i Region Hovedstaden. Men arbejdspladserne kan dog sagtens på egen hånd iværksætte jobrotation i lille målestok, hvor en enkelt medarbejder sendes på kursus, og arbejdspladsen får en vikar imens. Desværre er det endnu ikke en udbredt praksis i køkkenerne. Måske fordi kendskabet til muligheden er begrænset, vurderer Alice Linning. I Region Nordjylland ser Marian Aagaard også gerne jobrotation udbredt til mange flere og mindre arbejdspladser. − Jobrotation er et meget effektivt aktiveringsredskab, som jeg savner at se på mindre arbejdspladser som daginstitutioner. Her er der ofte kun en enkelt kost- og ernæringsfaglig ressource til at drive køkkenet. Den medarbejder behøver også efteruddannelse, og lederen af institutionen skal forstå, at det ikke behøver være så besværligt. At institutionen kan få en vikar via jobcenteret imens.
Jobrotation indgår i den akutpakke, der netop er vedtaget for at få de mange ledige, der står til at miste dagpengeretten til nytår, i job. Regeringens ungepakke, som netop er offentliggjort, giver også et markant løft til jobrotation for ansatte og ledige med en kort og mellemlang videregående uddannelse. www.ftf.dk − jobrotation får flere i arbejde
Sådan virker jobrotation • Virksomheden får jobrotationsydelse eller løntilskud til vikarernes løn. • Tilskud skal søges hos de kommunale jobcentre (blanket AB522). • Vikaren er en ledig dagpengemodtager eller kontanthjælpsmodtager, der har været ledig i minimum tre måneder. • Vikariatet er fleksibelt og kan højst vare 12 måneder. Vikaren er ikke er bundet til en bestemt person eller arbejdsopgave. • For vikarer i jobrotation med jobrotationsydelse er ledigheden sat på standby. Vikaren får overenskomstmæssig løn. Jobrotationsydelsen er ca. 170 kr. i timen. • Vikarer i jobrotation med løntilskud bruger derimod af sin dagpengeperiode og skal søge job under vikariatet. Lønnen følger dagpengesatsen. • Den beskæftigede modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannelsesperioden. www.jobnet.dk – jobrotation
N R . 10 / N OV E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
29
REGIONER
TILMELDING KUN PÅ KOST.DK
SJÆLLAND Sauce på menuen Mandag d. 3. dec, kl. 16-20 Sted: Slagteriskolen i Roskilde, Cafeen, Maglegårdsvej 8-10 Frist: 26. nov Oplysninger: Carina Christie Pedersen, carina@christie.p.dk Vil du være klogere på sovs! Så er dette arrangement for dig. Vi får et oplæg fra OSCAR A/S om smag og tilsmag-
ning, så går vi i køkkenet og leger med sovsen, og til slut får vi noget lækkert at spise − sammen med en lille goodie-bag.
Fortæl allergikeren, hvad maden indeholder Onsdag d. 28. nov, kl. 15.3017.30 Sted: Slagelse Sygehus, kantinen ved vandet Frist: 22. nov Oplysninger: Lis Laursen, 20 13 50 87 Mennesker med fødevareallergi vil føle sig tryggere, hvis du kan fortælle, hvad din mad indeholder, og har rutiner, som sikrer, at maden ikke indeholder noget, som de ikke tåler. Betina Hjorth, ernæringsog husholdningsøkonom og rådgivningschef hos Astma-
Bliv medlem af dit fags a-kasse Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 17.073 kroner, hvis du bliver arbejdsløs. Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk
Allergi Danmark, fortæller, hvad der ofte fremkalder allergi, hvordan du holder øje med allergenerne og undgår at forurene maden med uønskede stoffer. Du hører også om lovgivning og mærkning.
Region Nordjylland og Midtjylland
NORD, MIDT OG SYD
Region Midtjylland og Syddanmark
Gå-hjem-møde for ansatte på høj-, frieller efterskoler
Torsdag d. 28. feb kl. 15.30 - 18 Strib Idrætsefterskole, Staurbyskovvej 6, Middelfart Frist: 18. feb
• Om Børn og unge, måltidsværksted og økologi v/ regionsformanden • Nøglehul til spisesteder v/ Mette Toftegaard Rasmussen, Fødevarestyrelsen • Rettigheder og overenskomster v/ konsulent Stinne Føns
Tirsdag d. 29. jan kl. 15.30 - 18 Regionskontoret, Marienlystvej 14, Virklund, Silkeborg Frist: 21. jan
Pris: Gratis Flere oplysninger: Regionsformanden, se side 31 Tilmelding: www.kost.dk
Ku
n4 1 r/m 8 k
(28 0k
Sms* kost til 1969 og hør mere!
de
r/m
fter
ska
t)
d * koster kun alm. sms-takst.
Tilmelding foregår på hjemmesiden − medmindre andet er nævnt. Her finder du samtidig flere oplysninger om arrangementet og en pris, hvis det er aktuelt. www.kost.dk
Hvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • du ikke kan blive medlem af forbundet (ingen kost faglig uddannelse) • du er kost- og ernæringsfaglig, men medlem af anden forhandlingsberettiget organisation pga. dit job.
A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET
AKADEMIGASTRONOM Tag Akademiuddannelsen i Gastronomi på deltid over tre år i Haderslev. Vi har fokus på det nye nordiske køkken og de lokale råvarer.
Start på Modul 1 i Sensorik Onsdage kl. 12.30-16 fra 6. februar til 5. juni 2013 Tilmeld dig på ucsyd.dk/gastronomi Ring på +45 7266 5125
30
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2012
NYT I D JYLLAN
FORMAND Ghita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62
kost 10/2012 ernæring & sundhed idrætShaLLer med i SundhedSprojekt Side 20 Lad job rotere Side 26
Mestre i mad og sundhed Forbundets professionsrapport er klar
Side 8+indStik
sluk for frituren der spilles op til sundhedsrevolution i idrætshallerne
Side 20
NR. 10 DEN 22. NOVEMBER 2012 KOST, ERNÆRING & SUNDHED Fagblad for kost- og ernæringsfaglige Udgivet af Kost & Ernæringsforbundet 90. årgang Redaktør: Mette Jensen, journalist Ansvarshavende redaktør: Ghita Parry Layout: Jørn Thomsen/ELBO A/S Tryk: Jørn Thomsen/ELBO A/S Forsidefoto: Henrik Frydkjær Næste nummer udkommer: 20. december (nr. 11) Næste frist for indlæg: 19. nov (nr. 11) Regionsarrangementer: 29.nov (nr. 11) Oplag: 8.600 Medlem af Dansk Fagpresse ISSN 2244-9167 ANNONCER Frist for nr. 11 er 29. nov (udk. 20. dec) Formater, priser og frister – ved henvendelse til DG Media a/s Jørgen Ostenfeld jorgen.O@dgmedia.dk Kost & Ernæringsforbundet Nørre Voldgade 90 1358 Kbh. K33 41 46 60 Fax 33 41 46 70 www.kost.dk Åbent: mandag til torsdag kl. 8.30-15, fredag kl. 8.30-13.30. Kontakt: post@kost.dk eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’.
REGIONSFORMÆND OG -KONTORER Region Hovedstaden Alice Linning Kornvænget 205 3600 Frederikssund 23 37 86 74, all@kost.dk Region Sjælland Rikke Kristensen 23 37 85 07 rik@kost.dk Regionskontor: Kringelborg Alle 7 4800 Nykøbing F Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt Holmegyden 4, Egeskov 5772 Kværndrup 21 34 18 76, uro@kost.dk Region Midtjylland Jette Nielsen 23 37 90 84 jni@kost.dk Regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund 8600 Silkeborg Region Nordjylland Marian Aagaard 21 34 20 63 maa@kost.dk Regionskontor: Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV 98 18 16 56 Færøerne Bente Else Kjær (00298) 31 63 58 bente.kjaer@hotmail.com Plejehjemmet Lagargardur (00298) 31 03 65 Regionskontor: Jákup Stova J. Paturssonar Gøta 24 100 Tórshavn (00298) 21 90 41 Grønland Birgitte Nathanielsen Box 891. 3900 Nuuk (00299) 32 47 42, birgitte@nathanielsen.gl (00299) 26 65 33 SEKRETARIATETS LEDELSE Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88
FORHANDLINGSAFDELINGEN Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Carsten Juncher [cjc] Konsulent / 33 41 46 83 Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85 Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95 Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82 Jorge Bombaci [jb] TR− og arbejdsmarkedskonsulent / 33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91 Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94 Stinne Føns (sfo) Konsulent / 33 41 46 87 Sussi Castellani [sca] Jurist / 33 41 46 96 Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93
KOSTFAGLIG AFDELING Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 67 Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Karen Leth [kdl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 84 Mie Lauwersen [mla] Klinisk diætist / 33 41 46 72 Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds− og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78 KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Bo Simonsen [bs] Presse− og kommunikationskonsulent / 33 41 46 18 Lars Vestergaard [lv] Analyse− og dokumentation / 33 41 47 95 Mette Jensen [mj] Redaktør af Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68 Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75 Toke Helmø [th] Politisk rådgiver / 33 41 46 86 ØKONOMIAFDELINGEN Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88 Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99 Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90 Jonas Bo Larsen [jbl] Studentermedhjælper / 33 41 46 65
N R . 10 / N OV E M B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
31
Sorteret Magasinpost SMP ID-nr. 42063
Er du OK? Det er OK at have en overenskomst. Den sikrer dig en ordentlig løn og gode pensionsforhold. Den skaffer dig ekstra feriedage og løn under barsel. Den giver dig mulighed for efteruddannelse og meget mere. Det er din fagforening, der forhandler overenskomsterne på plads og giver dig et stærkt fagligt fællesskab, så du er OK. Vind en iPad. Test dig selv på ErDuOK.dk
Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber
LO og FTF er de to store hovedorganisationer for lønmodtagere i Danmark. LO og FTF har knap 100 medlemsorganisationer og taler på vegne af godt 1,5 millioner lønmodtagere.
Afsender: Kost & Ernæringsforbundet, post@kost.dk, tlf. 33 41 46 60
løn barsel pension ekstra ferie uddannelse