KOST 7/2012 ERNÆRING & SUNDHED Jeg har lært at holde hovedet koldt Cateringansvarlig på Roskilde Festival, Nicoline Lindegaard
PROCENT ER FRAFALDET AF ELEVER GÅET NED SIDE 20
SIDE 24
Kritik af indkøbsaftaler SIDE 8
LÆS
HVIS DU BLIVER SYG SIDE 14
Nyhed: BALANCE PÅ DISTANCEN
Kalorietælling og kostplaner er kodeord, hvis du vil nå til tops i idrætsverden. Men ikke for en af verdens bedste roere, professionsbachelor i ernæring og sundhed, Juliane Elander. Hun har netop nået sit hidtil bedste OL-resultat, da hun og makkeren fik en fjerdeplads i letvægtsdobbeltsculleren. Kodeordet i topatletens liv er balance, så når konkurrenterne nøje tilrettelægger deres indtag af energi, bruger hun sin faglige baggrund til at tænke i, hvilke gode råvarer hun vil bygge sin krop op med. − For mig handler det om at have så afslappet et forhold til mad som muligt. Sådan fungerer jeg bedst. Jeg spiser sundt og varieret, og så er det at holde en vægt jo ikke mere kompliceret end at skabe balance mellem energiindtag og fysisk aktivitet, fortæller 33-årige Juliane Elander. FOTO: POLFOTO. JULIANE ELANDER TIL VENSTRE OG MAKKEREN ANNE LOLK. TEKST: LENE VENDELBO L Æ S M E R E : W W W. T E A M DA N M A R K . D K / E K S P E R T E R − S P O R T S E R N Æ R I N G
2
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 7 / AU G U S T / 2012
KALORIER TILSAMMEN BRÆNDER DE TO ELITEROERE AF, NÅR DE PÅ SYV MINUTTER PLØJER SIG GENNEM DEN TO KILOMETER LANGE OLYMPIADEDISTANCE. N R . 7 / AU G U S T / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
3
FINGERMAD TIL BØRNEHAVEBØRNENE
Overblik:
Foto: Mikkel Bache
SIDE 16
SAMME KAFFE
Samme brød, samme alting. Varerne på landets hospitaler søges ensrettet gennem kæmpestore indkøbsaftaler.
BESPARELSER OPGIVES Foto: Scanpix
Hver dag op til budgetmødet fik socialudvalgsmedlemmer en venlig hilsen fra de kost- og ernæringsfaglige i Ballerup.
Foto: Sif Meincke
NATIONALE INDKØB / SIDE 11
DET NYTTER AT HANDLE / SIDE 19
E R I K FRYD EN DA L, KON SU LE N T, E FL CO NSU LT
INDKØBSAFTALER ER EN SPÆNDETRØJE / SIDE 8
4
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 7 / AU G U S T / 2012
Studiecafé, lektiehjælp og bedsteforældreordning er med til at opmuntre eleverne på erhvervsskolerne, så de holder fast i uddannelsen.
DE HOLDER PÅ ELEVERNE / SIDE 20
Foto: Mikkel Bache
» Skal offentlige indkøbsaftaler have værdi, bør udbuddene være mindre og begrænses til den enkelte kommune.
ELEVERNE BLIVER
INDHOLD NYHED: Kostfagligheden skal i spil, hvis de meget store udbud af fødevarer skal fungere, og kvaliteten sikres.
14
Bortvist under sygdom
20
De holder på eleverne
24
Jeg duer ikke til skidt
26
Timeout, det er krise
Der skal være plads til forskellighed, også når institutionerne tvinges til at købe ind gennem de store, fælles indkøbsaftaler. Når stat, kommuner og regioner indgår aftaler med leverandører om at levere varer til institutionerne, er det selvfølgelig for at få en god pris. Indkøbsaftalerne kan samtidig lette indkøbene for den enkelte institution, det er jeg med på. Men aftalerne skal være fleksible. Og de må aldrig gå på kompromis med kvaliteten! Derfor skal kost- og ernæringsfagliges professionalitet i spil før, under og efter aftalerne indgås. Både pris, service og kvalitet skal selvfølgelig være gennemskuelig og de enkelte institutioner skal have mulighed for at vælge præcis de varer, der passer til deres ’køkken’. Det skal kunne smages, at vi laver mad til mennesker med en helt forskellig madkultur, forskellige ønsker og ernæringsmæssige behov. Hvis de institutioner, der er omfattet af aftalen, ikke er enige om, hvilke varer, der skal indgå, så skal der simpelthen flere varer med på listen. Samtidig skal aftalerne være så fleksible, at institutionerne kan købe særlige varer uden for aftalen. Det kan eksempelvis være hos lokale producenter, der kan tilbyde den kvalitet, der ønskes. Det vil tilgodese det lokale erhvervsliv, og det vil samtidig gøre indkøbene mere bæredygtige uden den lange transport. Det nytter heller ikke, at professionelle fagfolk er tvunget til at købe de samme varer år ud og år ind, fordi det nu engang er aftalt. Der kan være kommet nye og bedre varer på markedet, og køkkenets behov kan have ændret sig. Aktuelt skal institutionerne i de kommende år indkøbe langt flere økologiske varer, hvor først og fremmest sæson, men også nordiske og lokale råvarer vil få en større betydning. Det skal indkøbsaftalerne kunne rumme. Hvis fleksibiliteten er vanskelig at passe ind i EU’s udbudsregler, vil jeg opfordre politikere og indkøbsansvarlige til at finde udveje og om nødvendigt arbejde for en regelændring, så det bliver kvalitet og fleksibilitet, der styrer. Fremtidige aftaler skal give den enkelte institution mulighed for at udvikle mad og måltider, være innovativ og gå foran. Det skal jo ikke kun ske på Noma, vel!
CASE: Camilla Amdi blev afskediget helt i strid med reglerne. Forbundet skaffede hende en godgørelse.
NYHED: En række initiativer til at forbedre miljøet på erhvervsuddannelsen i Viborg har fået eleverne til at blive.
PROFILEN: Med musik i ørerne og en arbejdsdag på 17 timer fik Nicoline Lindegaard sin ilddåb som cateringleder.
NYHED: Der er et stort pres på lederen under en krise, det stiller krav om klar kommunikation.
HVER MÅNED:
Kort nyt / udefra Kort nyt / indefra Månedens opskrift Arrangementer Kost & Ernærings- forbundet 07 19 16 29 31
LEDER
GHITA PARRY / FORMAND
20/ PYRAMIDEMETODEN
Foto: Colourbox
08
Kvalitet og fleksibilitet skal styre
Indkøbsaftaler er både godt og skidt
STUIKDRIINEG FORS
2012
Med en Studieforsikring hos BAUTA er du sikret til lav pris Studieforsikringen omfatter:
Flere fordele:
• Har du en studieforsikring hos os, kan du få 25% • Indboforsikring - 50% rabat studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring • Rejseforsikring Verden - 50% rabat • Spar 8% ved at betale én gang om året • Ulykkesforsikring - 25% rabat Studieforsikringen koster mellem 372 og 491 kr. pr. kvartal (indeks 2012) alt efter, hvor i landet du bor.
BAUTA FORSIKRING A/S
www.bauta.dk ∙ Tlf.: 3315 1545 Studieannonce_2012_184x229_Køkkenliv.indd 1
03-02-2012 13:57:28
KORTNYT
UDEFRA ARTIKEL: Mette Jensen
[ TEKST ]
Foto: Polfoto
STUDERENDE STARTER NETOP NU PÅ EN UDDANNELSE TIL PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED
Månedens sære: Glaskål
CERTIFICERET KO Kødet fra den sortbrogede danske malkerace er blevet beskyttet og dermed kommet i selskab med de godt tusinde produkter som champagne og parmesan, der bærer titlen BGB, Beskyttet Geografisk Betegnelse. Koen skal være vokset op i marsken ved vadehavet, der giver kødet en kraftig struktur og en karakteristisk, let saltet smag. Kun yderligere tre danske produkter har en BGB: ostene Esrum og Danablue samt Lammefjordsgulerødder.
Glaskål eller knudekål er en sjælden gæst i de danske køkkener − og det er en skam. Den lille runde grøntsag, som fås i både lilla og grøn, er nemlig en delikatesse. Kålen er nem at dyrke og er i virkeligheden en opsvulmet stængel, der vokser over jorden. Ud fra den runde kål stikker lange stilke med blade, og der er noget marsmand over det særprægede udseende. Oprindeligt stammer grøntsagen dog ikke fra det ydre rum, men fra det gamle Rom. Glaskål er nem at anvende. Bedst nok i rå tilstand, hvor det glasagtige kød for eksempel snittes fint og bruges i salater. Smagen er let, sød og ikke så bitter som andre kålsorter. Glaskål kan også svitses, stuves eller bruges i mos om vinteren. Ud over sin velsmag byder glaskål på et højt fiber- og vitaminindhold. Se for eksempel opskrifter hos Aarstiderne. www.aarstiderne.com
Sygehus uden køkken Byggeriet af et supersygehus i Hillerød er af sparehensyn beskåret med 16.000 kvadratmeter − og netop nogle af de kvadratmeter skulle have været brugt til køkken. Sygehuset må nu klare sig med anretterkøkkener og mad udefra. Det går ikke i spænd med regionens kostpolitik, mener regionsformand Alice Linning og peger på, at det forudsætter, at der er kost- og ernæringsfaglige på afdelingerne til at vurdere patienternes ernæringsmæssige behov og sikre, at de opfyldes.
Smag til, og tag ansvar Den 19. september er det Store Smagedag, og foreningen af samme navn opfordrer alle køkkener til at være med! Temaet i år er ’smag’, og Store Smagedag har netop holdt gastronomisk smagsseminar og samlet en række råd til, hvordan man får den gode smag frem i en ret. Rådene kan du hente på hjemmesiden sammen med betingelserne for at vinde i konkurrencen om ’den bedste smagedag’. Du kan også få tips til, hvordan du kan fejre store smagedag. www.storesmagedag.dk
www.fivu.dk – søg 'optag'
Fri for moms på cafeerne Fredericia kommune vil bruge sin frikommunestatus til at søge om fritagelse for, at byens seks kommunale cafeer skal betale moms. Formålet med forsøget er at øge anvendelsen af ældrecafeerne og dermed sikre flere ældre en ernæringsrigtig kost. Samtidig vil regnskabet blive enklere, når cafeerne ikke skal skelne mellem brugere, der er visiteret til ældrecafeerne og ikke betaler moms, og dem der ikke er visiteret og betaler moms.
N R . 7 / AU G U S T / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
7
ARTIKEL: Kirsten Weiss og Mette Jensen [ Mikkel Bache [ F O T O ]
TEKST ]
Fakta: Overvejelser før et udbud og inden kontrakten indgås • Specificer dine krav til produkterne grundigt. Det sikrer, at de tilbudte produkter og priser kan sammenlignes på et retfærdigt grundlag. • Overvej nøje dine krav til logistikken: antal ugentlige leveringsdage, leveringstidspunkt og bestilling. Det er her leverandøren, har de største omkostninger, og større og færre ordrer, fleksibel leveringstid og e-handel bør gøre ordren billigere. • Sørg for at have en god og konstruktiv dialog med dine leverandører − der også kan hjælpe til at skære unødvendige omkostninger bort. • Indbyg fleksibilitet i aftalen. Der udvikles nye produkter, og køkkenets behov ændres, f.eks. i retning af flere økologiske varer. Det skal der være plads til, også selv om det er kompliceret i forhold til EU-udbudsreglerne. K I L D E : E R I K F RY D E N DA L
www.udbudsportalen.dk www.kbhmadhus.dk/oekologi/indkoebsaftaler
8
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 7 / AU G U S T / 2012
Indkøbsaftaler er en lettelse − og en spændetrøje Indkøb: Kostfagligheden skal i spil, og opgaverne uddelegeres, hvis der skal være chance for at få indflydelse på de meget store indkøbsaftaler, som regioner og kommuner i dag indgår på vegne af mange institutioner. Det er ikke fordi, der ikke er nok at tage af med ca. 2.700 varenumre − det er bare ikke altid, man kan få det, man gerne vil have, og det beboerne kan lide. Og det er frustrerende. Det mener Annemette Jakobsen, der er ernæringsassistent på Virklund Plejecenter ved Silkeborg og fællestillidsrepræsentant på ældreområdet. − Det er en meget stor udfordring, når 14 kommuner skal enes om en indkøbsaftale. Vi har alt fra storkøkkener til små institutionskøkkener, og der er stor forskel på daginstitutionerne, der gerne vil handle økologisk, og os på ældreområdet, der har andre ønsker. Kæden hopper af, når behovene er så forskellige, siger Annemette Jakobsen. Hun har fuld forståelse for, at kommunerne skal købe ind på den mest prisbevidste måde, men hun savner større lokal indflydelse på varenumrene i den store ’14 kommuners-indkøbsaftale’, der foreløbigt løber over fire år. Med start i maj 2011.
Den kommunale aftale er alt for stor − Der er en god dialog mellem de kostfaglige og indkøbskontoret, og jeg er med til møderne med alle kommunerne. Også leverandørerne strækker sig langt for den gode dialog og for at levere som aftalt, understreger Annemette Jakobsen. − Problemet opstår, når vi skal have en ny vare med i aftalen, så skal vi snakke med alle de andre kommuner om det først. Og så kan det jo være, at den marmelade, vi fortrækker her, ikke er den, de andre ønsker, tilføjer hun. Det er svært at tilgodese behovene i det enkelte køkken, som f.eks. Virklunds, der laver mad til 40 mennesker hver dag og prioriterer kvalitet frem for kvantitet. − Jeg mener, efter et år med indkøbsaftalen, at vi skal arbejde for at komme ud af den og få en mindre aftale, som kun dækker vores egen kommune. Det kræver et godt forarbejde, men det kan lade sige gøre, siger Annemette Jakobsen.
I regionen fungerer den store aftale I Region Nordjylland har sygehuskøkkenerne en lang tradition for at samarbejde, og cheføkonoma Pernille Hougaard Nørbak betegN R . 7 / AU G U S T / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
(
›)
9
Fakta: Udbud af indkøb
Hjælp til udbud
Værktøj til udbud
Enhederne i de fleste kommuner blevet større, og de enkelte institutioner betragtes ikke længere som selvstændige enheder, der kan handle på egen hånd. Deres indkøb skal indgå som en del af kommunens samlede indkøb. Kommunens indkøb overstiger ofte den økonomiske grænse på 1,5 millioner kroner, som sender indkøbene i EU-udbud.
Udbudsguiden kan bruges, når der skal udarbejdes udbudsmateriale. Guiden er en a-z-guide, der kan anvendes af både de kost- og ernæringsfaglige brugere og de kommunale/regionale indkøbere. Guiden informerer om forskellige udbudsformer, lovgivning, proces mv.
Fokus Fødevarer er et elektronisk værktøj med kravspecifikationer for kød, pålæg, fjerkræ, frugt, grønt og kartofler − i dag også i økologisk kvalitet. Formålet er at skabe gennemsigtighed i produktkvaliteten, så producenter, leverandører og brugere får et fælles og bedre beslutningsgrundlag, når der skal købes ind og gennemføres udbud. Fokus Fødevarer er etableret i et samarbejde mellem indkøbs- og interesseorganisationer, grossister, producenter og storkøkkener.
www.udbudsportalen.dk
www.foodsam.dk − se ‘udbudsguide’ www.udbudsportalen.dk
www.foodsam.dk
(
› ) ner den indflydelse, hun og de øvrige kost- og ernæringsfaglige
har på indkøbsaftalerne og varesortimentet, som stor. − Vores samarbejde er baseret på tillid. Både mellem køkkenerne og regionens indkøbere. Vi kan ikke alle sammen være kloge på det hele, så vi har delt ansvaret op. F.eks. ligger ansvaret for indkøb af konserves, frisk frugt og grønt samt forarbejdede kartofler og gulerødder hos os. Vi kommer med de faglige input omkring kvalitet og krav, og så udarbejder indkøbskontoret det samlede udbudsmateriale med kravspecifikationer og sortiment og sørger for, at det juridiske er på plads. Efterfølgende laver de sammen med os de endelige vurderinger, der ligger til grund for valg af leverandør, siger Pernille Hougaard Nørbak.
Det er os, der har forstand på mad Hendes kolleger i de øvrige køkkener har på samme måde ansvar for andre dele af det samlede varesortiment. Og fokus er primært på kvalitet. Hvis køkkenerne har ønsker til nye produkter på sortimentslisten, tages de også med. − Når vi skal vurdere materialet fra de forskellige tilbudsgivere, vurderer vi også udvalgte vareprøver. I vurderingen giver vi det enkelte produkt en karakter, der indgår på lige fod med karaktergivningen på pris og service. Prisen skal som regel tælle minimum 50 procent, men vores mening om produkterne vejer tungt. Naturligvis filer vi lidt her og der, men vores samarbejde med regionens strategiske indkøbere kører på gensidig tillid, og det fungerer godt. − De har ikke forstand på mad, og det siger de åbent. Jeg tror næsten ikke, man kan få større indflydelse, end vi har her, siger Pernille Hougaard Nørbak.
Smagstest bag aftalen Også i Københavns Kommune har kostfagligheden været i spil, da tre forvaltninger for godt et halvt år siden indgik nye indkøbsaftaler med en række leverandører. 10
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 7 / AU G U S T / 2012
Aftalerne er store. De omfatter næsten 8.000 tons mad om året og beløber sig til 300 millioner kr. 75-90 procent af varerne er økologiske, og de skal række til ca. 900 institutioner. Københavns Madhus har været rådgiver på indkøbsaftalerne og har stået for både forbrugsprognoser, hvor institutionernes forbrug er undersøgt, og sensoriske test af udvalgte råvarer, inden aftalerne blev indgået. Ved de sensoriske test blev leverandørerne bedt om at levere smagsprøver på f.eks. leverpostej. Leverpostejen blev derefter udsat for blindsmagning af madhusets eksperter og 'uvildige prøvespisere', alle med en madfaglig baggrund. Det kunne kun sættes i værk, siger Andreas Buchhave Jensen, der er projektleder i Københavns Madhus, fordi de indkøbsansvarlige i kommunen havde lagt sig fast på, at andet end pris skulle være afgørende. Der var et krav om et bredt sortimentet, så alle institutioner kunne få, hvad de skulle bruge, og der var fokus på høj kvalitet, høj økologiprocent, hensyn til miljø og god service fra leverandørerne. − Første skridt i et godt udbud er, at de indkøbsansvarlige i kommunen er med på at skrive kvalitet ind som kriterium. Så skal det besluttes, hvordan der opnås balance mellem kvalitet og pris, og derefter kan man begynde at indhente smagsprøver, siger Andreas Buchave Jensen. Han peger på, at de faglige konsulenter bag smagstestene har været med til at sikre, at udbuddet ikke er endt med ’mere af det, vi plejer', ved at stille nye krav til variation og kvalitet. − Ændring af indkøbsaftaler og kostvaner er et langt, sejt træk. Det kræver mod og tilvænning og handler dybest set om at tage ansvar for at servere noget andet, end man plejer, og at stille krav til kvaliteten, siger Anders Buchhave Jensen. ( ‹ )
Perspektiv: Større fleksibilitet giver større mangfoldighed
Nationale udbud på vej Et megaindkøb er på vej, skrev nyhedsbrevet Mandag Morgen for et par år siden, da regionerne gjorde deres første fællesindkøb af medicinsk udstyr til hospitalerne. Udviklingen er i dag fulgt op af det første fællesindkøb af fødevarer, nemlig kaffe og te. Og mere er på vej, siger funktionschef for Enhed for Mad og Drikke på Rigshospitalet Anne-Lis Olsen. − Vi ved, at der er udbud på vej af snittet grønt og kartofler. Udbuddet bliver dog denne gang delt i to − Hovedstaden og Sjælland sammen og de jyske regioner sammen − med hver sin leverandør. De store fælles indkøb er politisk besluttet i Danske regioner, og der er flere vinkler på dem, mener Anne-Lis Olsen. − Storkøb er godt for økonomien. Ulempen er, at man vælger én leverandør og sætter mange andre skakmat. Det gør udbuddene juridisk bøvlede. De leverandører, der byder, men ikke får aftalen, mister meget og vil derfor lede efter fodfejl i udbuddet − som vi oplevede her første gang. Samtidig er det en udfordring, når så mange skal lave kravspecifikationer sammen. Der skal et stort og grundigt arbejde til for at nå frem til den beskrivelse, alle mener er korrekt, siger hun. Almindeligvis ser Anne-Lis Olsen indkøbsaftalerne som et gode. Især med den frihed, der gælder i Region Hovedstaden, hvor 80 procent er aftaledækket, og køkkenet selv bestemmer, hvor de sidste 20 procent af indkøbene lægges. − Fordelen er, at man på forhånd har stillet præcise krav til varens kvalitet og kender prisen. Men jeg ser en fare i de her meget store udbud: Næste gang er det måske en leverandør fra Tyskland, der løber med aftalen. Så kan det blive vanskeligere at få en korrekt dialog, når aftalerne er lavet.
Alt for få indkøbsaftaler kommer til at handle om at købe de rigtige varer til den rigtige pris, lyder kritikken fra Erik Frydendal, konsulent i foodservicebranchen og udvikler af Fokus Fødevarer (se side 10). Han ærgrer sig over, at de aftaler, der kunne spare det offentlige for penge, er endt som en spændetrøje af stive regler, der ikke kan rumme hverdagen i et køkken. − Det er ikke en fordel at være stor. Det er en fordel at købe stort ind. Men som udbudsregler og indkøbsaftaler er skruet sammen i dag, tvivler jeg på, at kommunerne sparer ret mange penge. I hvert fald kunne de spare mange flere, samtidig med at mangfoldigheden i vareudbuddet blev øget, hvis man fik en bedre dialog om den måde, man køber ind på, mener han. En ting er, at EU-udbudsreglerne fortolkes så skrapt af juristerne, at det nærmer sig det tåbelige. En anden, at brugere ofte oplever reglerne som både ufleksible og som en indskrænkning af mangfoldigheden i vareudbuddet. − Når en kommune sender deres indkøb i udbud, sker det på baggrund af de sidste 12 måneders indkøbsstatistik fra de forskellige institutioner. Og så ender man, i de store udbud, med en bruttoliste på måske 6.000 varenumre, der skal gives tilbud på i én standard og i discountkvalitet. Det er jo tåbeligt for alle parter, ikke mindst fordi det, der koster penge i dag, er at pakke og flytte varerne, siger Erik Frydendal. Skal offentlige indkøbsaftaler have værdi, bør udbuddene være mindre og begrænses til den enkelte kommune, hvor kost- og ernæringsfaglige fra institutionerne sætter sig sammen med både de kommunale indkøbschefer og leverandørerne og taler behovene igennem, foreslår han. Og den dialog kræver, at alle parter er fleksible. − Personalet i køkkenerne skal stille krav til kvaliteten − og ikke holde fast i, at hønsebouillonen skal være fra en bestemt leverandør. Det enkelte køkken må være parat til at give afkald på nogle vaner − for fællesskabets skyld, siger Erik Frydendal. Og opfordrer de kommunale indkøbschefer til at tage ansvar og skære igennem. Og erkende, at det er logistikken, det handler om. − I kommunerne skal man turde tage dialogen om, hvorvidt der nu er penge at spare i et stort udbud med flere kommuner? Man afvikler mangfoldigheden og hindrer små leverandører i at være med, når udbuddene skal omfatte f.eks. 12 kommuner. Og man ender med at transportere varer over lange afstande. − Logistikken er bedre inden for den enkelte kommune, og det er lettere at aftale, at sortimentet skal skifte løbende, så man ikke er bundet til de samme varer i f.eks. fire år. Det er den dialog, vi skal have gang i, siger Erik Frydendal.
Fakta: Store udbud udelukker små handlende De meget store indkøbsaftaler har vist sig at udelukke lokale producenter og lokale handlende. Det modarbejder regeringens intentioner om økologisk og bæredygtig mad i offentlige køkkener. Læs mere i Køkkenliv 2, 2009 www.kost.dk/kokkenliv/2009/2
N R . 7 / AU G U S T / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
11
ARTIKEL: Marie Preisler [ T E K S T Sif Meincke [ F O T O ]
]
FORBUNDET
RÅDGIVER
Bortvist under sygdom uden gyldig grund Sygefravær: Ernæringsassistent Camilla Amdi blev bortvist fra sin arbejdsplads under sygdom. Det er i strid med reglerne, og efter indgriben fra Kost & Ernæringsforbundet har arbejdsgiveren betalt hende en godtgørelse. Efter halvandet års ansættelse i skolekantinen Spisestuerne på Frederiksberg blev Camilla Amdi sygemeldt med stress. Samarbejdet med nærmeste leder havde længe fungeret meget dårligt, følte hun. Hun brød sammen i gråd flere gange på jobbet og var så nervøs for at gå på arbejde, at hun til sidst tog mod til sig og meddelte lederen, at hun havde det så skidt, at hun ville gå til lægen. − Det var et mareridt. Jeg havde det rigtig skidt og kunne ikke sove. Så jeg fortalte min leder, at jeg ikke så anden udvej end at gå til lægen.
Bortvist uden dialog
PROCENT AF MEDARBEJDERNE ER PLAGET AF STRESS, VISER EN UNDERSØGELSE BLANDT FTF'S MEDLEMMER www.ftp.dk – analyse
12
Camilla Amdis læge vurderede, at hun var ramt af stress og for syg til at gå på arbejde og hun fik en lægeerklæring. Det kom derfor helt bag på Camilla Amdi, da hun fire uger og én dag senere blev bortvist af sin arbejdsgiver uden noget som helst forvarsel og dialog. Hun ringede straks til sin øverste chef og sagde, at hun ikke kunne forstå, hvordan de kunne bortvise hende, men chefen var urokkelig: − Min chef fastholdt, at bortvisningen af mig var lovlig, fordi jeg ikke var kommet på arbejde igen efter udløbet af den fire ugers sygdomsperiode, der fremgik af lægens erklæring. Den melding var jeg virkelig i chok over, for jeg var overbevist om, at det var arbejdspladsens pligt at kontakte mig, hvis der var brug for en ny lægeerklæring − og min arbejdsgiver kontaktede mig ikke. Camilla Amdi valgte derfor at bede sit fagforbund om hjælp.
Forhandling med forbundet Kost & Ernæringsforbundet gik ind i sagen og meddelte arbejdsgiveren, at det ikke er arbejdstagers forpligtelse at forny en erklæring, der er udstedt af lægen, selv om den første erklæring udløber. Derfor var bortvisningen af Camilla ( ›) Amdi ikke berettiget.
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 7 / AU G U S T / 2012
Sagen kort: Camilla Amdi bliver sygemeldt fra sit job på grund af stress • Hun bortvises fra arbejdet under sin sygdom • Bortvisningen er uretsmæssig • Det lykkes forbundet at forhandler løn og godtgørelse hjem til Camilla − der ikke ønsker at vende tilbage til jobbet
N R . 7 / AU G U S T / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
13
GUIDE
» Min chef fastholdt, at bortvisning af mig var lovlig, fordi jeg ikke var kommet på arbejde igen efter udløbet af den fire ugers sygdomsperiode, der fremgik af lægens erklæring.
Hvis du bliver sygemeldt, kan din arbejdsgiver bede om to erklæringer: en mulighedserklæring og en friattest. Du har pligt til at skaffe erklæringerne, men din arbejdsgiver skal betale for dem. Tidligere skulle du skaffe en lægeerklæring, men den blev afskaffet i 2009. Hvis din arbejdsgiver beder om en lægeerklæring, må du derfor spørge, om det skal være en mulighedserklæring eller en friattest.
C A M I L L A AM D I / ERN Æ RIN G SASSIST E N T
› ) I første omgang holdt arbejdsgiveren på sit,
Mulighedserklæring
men tilbød derefter at trække bortvisningen tilbage. Forhandlingen endte i stedet med et forlig, der forpligtede arbejdsgiveren til at betale Camilla Amdi tre måneders løn og en godtgørelse, fordi arbejdsgiveren bortviste hende uden at have en saglig grund.
Mulighedserklæringen skal hjælpe arbejdspladsen med at bringe syge medarbejdere tilbage i arbejde. • Arbejdsgiveren/lederen har ikke krav på en diagnose, men derimod på oplysninger om funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet. • Mulighedserklæringen kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet eller udarbejdes på et tidspunkt, hvor medarbejderen ikke er sygemeldt, men har gentagne sygemeldinger bag sig. • Arbejdsgiver/leder og medarbejder skal mødes og i fællesskab udfylde mulighedserklæringen. Arbejdsgiveren indkalder til mødet med et rimeligt varsel. Medarbejderen har pligt til at møde op og kan tage sin tillidsrepræsentant eller en anden bisidder med. Det forudsættes, at samtalen holdes inden for normal arbejdstid og på medarbejderens normale arbejdssted. • Hvis medarbejderen ikke kan møde op på grund af sygdommen, holdes samtalen telefonisk.
For svært at klare alene Camilla Amdi priser sig lykkelig for, at hun gik til Kost & Ernæringsforbundet, ellers ville hun ikke have haft en chance over for arbejdsgiveren, vurderer hun. − Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at de kunne finde på at bortvise mig, når det ikke var lovligt. Hvis ikke forbundet var kommet ind i sagen og havde oplyst mig om mine rettigheder, havde jeg følt mig presset til at acceptere bortvisningen, selv om jeg fandt den unfair. Det kunne have efterladt mig i så dårlig en økonomisk situation, at jeg kunne være blevet tvunget til at sælge min lejlighed. Forløbet har lært Camilla Amdi, at hun skal reagere, når hun oplever noget, som ikke virker i orden. − Jeg har nok altid været lidt konfliktsky, siger Camilla Amdi. Men jeg har lært af sagen, at jeg skal stole på min intuition og reagere, når jeg oplever, at noget er urimeligt. Og er der sager, der er for svære at løse alene, vil jeg ikke tøve med at hente hjælp og støtte i min fagforening. 14
ARTIKEL: Mette Jensen
[ TEKST ]
En mulighedserklæring kan benyttes ved: • Længerevarende sygefravær pga. stress, rygproblemer eller andre problemer relateret til bevægeapparatet, hospitalsindlæggelse og operation • Fravær i forbindelse med graviditet • Fortsat sygefravær efter tidligere mulighedserklæring • Hyppigt sygefravær med uklar årsag.
Friattest
Info: (
TIL DOKUMENTATION AF SYGEFRAVÆR
( ‹ )
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 7 / AU G U S T / 2012
Arbejdsgiver kan kræve dokumentation for, at fravær skyldes sygdom. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt med lægens dokumentation af, at fraværet skyldes sygdom, skriver lægen en friattest − på et blankt papir skriver lægen, at du er syg og vurderer sygdommens varighed. En friattest kan benyttes: • Når sygemeldte ikke ønsker at deltage i en samtale med arbejdsgiver • Ved afskedigelse, i en opsigelsesperiode eller ved længerevarende sygdom, hvor der tidligere er skrevet en mulighedserklæring.
Kontakt: Kost & Ernæringsforbundets konsulenter, der yder telefonisk rådgivning 33 41 46 60 Du kan også sende en mail post@kost.dk
Clean Label
- Det naturlige valg... Clean Label logoet er vores garanti for, at det panerede produkt eller færdigretten som bærer det er helt uden E-numre, kunstige farvestoffer, smagsstoffer og genmodificerede ingredienser. Fisken indeni er naturligvis den samme høje spisekvalitet som altid!
Når du vælger Royal Greenland Clean Label produkter får du: · Produkter helt uden tilsætningsstoffer – uden meromkostninger · Et naturligt udseende – som om du havde lavet det selv · Et sortiment af gode kvalitetsprodukter – der smager helt naturligt
N R . 7 / AU G U S T / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
15
Fisk i grønne fodspor 8 portioner 800 g filet af lange 3 g fint salt 200 g skyr 50 g persille, hakket 10 g kørvel, hakket 10 ml citronsaft 50 g løg, finthakket 5 g rørsukker 20 ml rapsolie 3 g salt • Skær fisken ud i otte stykker. • Læg stykkerne på en plade med bagepapir, og drys med salt. • Rør skyr, persille, kørvel, citronsaft, løg, rørsukker, rapsolie og salt til en dressing. • Hæld halvdelen af dressin gen over langefileterne og resten i en serveringsskål. • Bag fileterne i 10 minutter ved 180 grader. Vejledende portion 80 g Energi pr. portion: 520 kJ Kulhydrat: 6 E% Protein: 71 E% Fedt: 23 E%
Fingergrønt 500 g squash 100 g fennikel • Skær squash og fennikel i smalle skiver til mundrette bidder, og læg dem i hver sin serveringsskål. Vejledende portion: 75 g Energi pr. portion: 50 kJ Kulhydrat: 57 E% Protein: 33 E% Fedt: 10 E%
Ovnbagte kartofler 800 g kartoffel, i både 20 ml olivenolie Friskkværnet peber • Vend kartoflerne i olie, og krydr med peber. • Fordel kartoflerne i et jævnt lag på en bageplade med bagepapir. • Bag kartoflerne ved 200 grader i ca. en time, til de er møre.
16
Vejledende portion: 100 g Energi pr. portion: 430 kJ Kulhydrat: 69 E% Protein: 7 E% Fedt: 24 E%
Bagte majskolber 550 g majskolber 20 g smør • Rengør majskolberne, og skær dem over på tværs af stokken i 3 cm lange stykker. • Bag dem ved 200 grader i ca. 10 minutter. • Når majskolberne er kølet lidt af, smøres de med smør. Vejledende portion: 70 g Energi pr. portion: 330 kJ Kulhydrat: 51 E% Protein: 13E% Fedt: 36E%
Bærkompot 8 portioner 100 g hindbær 100 g kirsebær 20 g rørsukker 40 ml vand 40 ml blommeeddike 2 g salt • Hindbær og kirsebær bringes i kog sammen med de øvrige ingredienser. • Kog kompotten ind i ca. 40 minutter, til den bliver tyk. • Juster smagen med sukker og eddike. Vejledende portion: 35 g Energi pr. portion: 100 kJ Kulhydrat: 86 E% Protein: 6 E% Fedt: 8 E%
Hele menuen: Energi pr. portion: 1460 kJ Kulhydrat: 43 E% Protein: 33 E% Fedt: 25 E% Energibehovet for børn fra 2-5 år er iflg. NNA 5,3 MJ om dagen. Tip: Måltidet indeholder rigeligt protein. Det udlignes i løbet af dagen, da mellemmåltider ofte indeholder mere kulhydrat og fedt.
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 7 / AU G U S T / 2012
DEL DINE
TIP
WWW.KOST.DK/MAALTIDS VAERKSTEDET
Værter ved måltidet:
Målgruppe: Børn i alderen 3-6 år, der er på feriekoloni
Nina Rosenvinge og Eva Høvring Høeg, professionsbachelorer i ernæring og sundhed og ernæringsassistent Kirsten Gaarde Sørensen: − Vi har valgt, at hele menuen skulle kunne spises som fingermad − derfor er fisken skåret ud i mundrette stykker. Alle grøntsagerne − både de tilberedte og de rå − er også skåret ud, så de kan spises med fingrene. − Både fisken og grøntsagerne kan dyppes i skyr med masser af finthakkede krydderurter til at give smag. Grøntsagerne kan også dyppes i den sur-søde bærkompot. Bærkompotten kan selvfølgelig også spises som dessert. Det bestemmer børnene selv. − Tanken er, at alle dele af menuen kommer på bordet på én gang.
Råvarer: Kassen i august indeholdt fisken Lange, grønne krydderurter samt squash og fennikel, kirsebær og hindbær. Menu: • Fisk i grønne fodspor − med ovnbagte kartofler og majs. • Squash og fennikel som fingergrønt. • Hindbær og kirsebærkompot, der kan bruges som dyp eller dessert.
ELSKER DU AT LAVE MAD Ja, sagde 14 elever og studerende, da Kost & Ernæringsforbundet sammen med fødevaregrossisten Inco inviterede til workshop på Hotel & Restaurantskolen i København. De tilberedte et måltid til en given målgruppe ud fra en kasse med årstidens råvarer.
ARTIKEL: Mette Jensen [ T E K S T ] Michael Tungelund [ F O T O
N R . 7 / AU G U S T / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
]
17
KLIMASMART MADLAVNING
– blev pludselig meget enklere!
Med vores CO ²-beregner på nettet, kan du nemt udregne, hvor meget kuldioxid dine opskrifter udleder. Og erstatte de råvarer der udleder mest, med bedre alternativer. Det er tid til at tage computeren med i køkkenet! www.unileverfoodsolutions.dk/co2
18
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 7 / AU G U S T / 2012
KORTNYT
INDEFRA ARTIKEL: Mette Jensen
[ TEKST ]
ANSAT I KOMMUNE ELLER REGION: KRAV TIL OK13
DET NYTTER AT SÆTTE MADEN I FOKUS
De kostfagligt eneansvarlige i Ballerup Kommune opdagede, at maden i vuggestuerne var med i kommunens sparekatalog. Besparelserne ville gå ud over børnenes eftermiddagsmad, men også skære 3,5 procent af de kostfagliges arbejdstid. Tillidsrepræsentant Mette Krog Petersen forsynede derfor kollegerne i institutionerne med forbundets postkort, og hver dag op til budgetforhandlingerne sendte de medlemmerne af socialudvalget en hilsen og et hint om madens betydning for børnene. Og da byrådet holdt møde, serverede de boller med samme gode budskab. Resultat: besparelserne er opgivet. − Vi ved selvfølgelig ikke, om det skyldes vores indsats, siger Mette Krog Petersen. Men vi tror, det nytter at gøre noget!
Kost & Ernæringsforbundet rådgiver Skal forældrene i din kommune tage stilling for eller imod mad i institutionen, mangler du gode argumenter eller råd til en ny madordning: hvad skal børnene spise, hvad koster det, hvor mange timer er der brug for eller andet. Så gå på Kost & Ernæringsforbundets hjemmeside og hent hjælp. Her kan du også læse om kampagnen ’Børnemadsvalg 2012’, som forbundet gennemfører sammen med FOA, FOLA, 3F og Københavns Madhus. Målet er at inspirere flere institutioner til at indføre et sundt frokostmåltid, gerne tilberedt sammen med børnene. www.kost.dk − Børnemadsvalg 2012
Den 15. august starter indsamlingen af krav til fornyelse af de overenskomster, Kost & Ernæringsforbundet via Sundhedskartellet har indgået på det kommunale og regionale område. Hvis du arbejder på en arbejdsplads, hvor der er en tillidsrepræsentant, er det tillidsrepræsentanten, der sender krav ind på dine og kollegernes vegne. Hvis du ikke har en tillidsrepræsentant, kan du selv sende krav ind. Er du leder og omfattet af lederoverenskomsten, kan du på samme måde sende krav ind til lederoverenskomsten. Du kan indsende krav fra den 15. august til den 5. september. Du skal logge på hjemmesiden med dit medlemsnummer. Her får du nærmere oplysninger om overenskomstforhandlingerne og vejledning om, hvordan du kan indsende krav. For at indsende krav er det en betingelse: • at du er ansat under en overenskomst mellem KL/Danske Regioner og Kost & Ernæringsforbundet/Sundhedskartellet eller en tiltrædelsesoverenskomst til samme. • at du er registreret korrekt i Kost & Ernæringsforbundets medlemssystem. Du bedes se, om de oplysninger, vi har om dig, er rigtige − herunder om vi har registreret den rigtige arbejdsgiver, og om din mailadresse er korrekt. Tjek dine oplysninger www.kost.dk/medlem − ’selvbetjening’ Indsend krav www.kost.dk/ok13 Læs Sundhedskartellets debatoplæg www.kost.dk/ok13
OK 13 i Staten August: Hovedbestyrelsen behandler de indsendte krav
Oktober-november: CO10 behandler og udtager både generelle og specifikke krav
12. december: CO10 udveksler krav med arbejdsgiver, som er Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet. Det sker gennem forhandlingsfællesskaberne SKAF og CFU.
December-februar: Der forhandles mellem CFU/SKAF og Moderniseringsstyrelsen
Februar-april: Forløbet følger regioner/kommuner, se blad 6.
N R . 7 / AU G U S T / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
19
ARTIKEL: Tina Juul Rasmussen [ T E K S T Mikkel Bache [ F O T O ]
]
De holder på eleverne Studiemiljø: En målrettet indsats på erhvervsskolen Mercantec i Viborg har mindsket frafaldet markant blandt eleverne. ”Erhvervsskolerne er skraldespand for unge med store sociale problemer, og det går ud over de dygtige elever.” Sådan lød det for nylig i en artikel om erhvervsskolerne. Debatten er ikke ny. De sidste ti års statistikker viser et generelt voksende frafald og en faldende tilgang til skolerne. Sådan er det imidlertid ikke på Mercantec i Viborg, hvor man blandt andet uddanner ernæringsassistenter. På Mercantec erkendte man tilbage i 2005, at der på skolen ikke var de ressourcer, der skulle til for at håndtere en stor gruppe af unge og fastholde dem uddannelsesmæssigt. − Derfor startede vi allerede på grundforløbet en målrettet, pædagogisk indsats, Pyramiden, kalder vi indsatsen. Der er et støttekoncept med nye tiltag og tilbud til 20
de elever, som har et særligt behov for individuel støtte. Det forklarer uddannelseskonsulent Rikke Fjalland på Mercantecs hotel- og restaurantskole.
En myriade af støtte Den intense ’Pyramideindsats’ for at fastholde eleverne har givet bonus. Fra 2006 til 2011 er frafaldet blandt eleverne reduceret fra 30 til 12 procent. − Pyramiden er et netværk af rigtig mange forskellige indsatser, som er med til at skabe bedre rammer for og opbakning til indlæringen hos den enkelte elev. Det kan være alt fra studiecafe, fritidsaktiviteter, praktik i virksomheder, psykologbistand, inklusionsmedarbejdere, rusmiddelskonsulenter, mentorer og elevcoaches. Der er mulighed for læsehjælp, ordblin-
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 7 / AU G U S T / 2012
(
›)
Fakta: Ernæringsassistenterne i tal Tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser udviklingen i tilgang, frafald og fuldførte ernæringsassistentuddannelser i årene 2001-2010. Tallene viser, at interessen for uddannelsen atter er steget, efter at have været faldende i nogle år. Men også, at stadig færre fuldfører uddannelsen. 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Så mange er gået i gang med uddannelsen 385 484 421 377 372 298 271 239 256 367 Så mange er færdige med uddannelsen 481 429 352 321 340 295 255 256 204 175 Så mange har afbrudt deres uddannelse 111 105 98 88 106 94 73 67 46 71 www.uvm.dk
N R . 7 / AU G U S T / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
21
Perspektiv Reform skal give flere ernæringsassistenter
Foto: Henrik Frydkjær
En reform af erhvervsuddannelserne og en ny fleksuddannelse, der skal resultere i, at flere elever tager en erhvervsuddannelse, ser ud til at være på vej. Reformen skal skærpe kravene til de, der søger ind på en erhvervsuddannelse. Det sker for at øge uddannelsernes prestige og give de dygtige, unge større udfordringer. De elever, der ikke umiddelbart kan opfylde kravene, skal tilbydes en ny ’fleksuddannelse’, der i løbet af to-tre år skal gøre dem ’uddannelsesparate’, f.eks. gennem målrettede forløb med højskole- og praktikophold. www.uvm.dk − søg fleksuddannelse
(
De tager os alvorligt
› ) deundervisning og supplerende dansk og matema-
tik − og helt særlige tiltag for unge med en anden etnisk baggrund end dansk, siger Rikke Fjalland. Et ganske særligt tilbud er bedsteforældreordningen, som eleverne er utroligt glade for, fortæller hun. − Bedsteforældrene bruges i undervisningen og har f.eks. fokus på elevernes sociale netværk, mødetid, opfølgning på lektier og aftaler − ofte i tæt samarbejde med fag- og kontaktlærerne. − Bedsteforældre får elevernes tillid og fortrolighed og har en støttende og omsorgsfuld funktion i en hektisk og til tiderne kaotisk uddannelsesjungle.
Speeddating styrker profilen For ernæringsassistenterne på hovedforløbet er også samarbejdet mellem skolen og virksomhederne intensiveret. Blandt andet bruges praktikpladserklæringen som et værktøj til at sætte fokus på kompetencer og udviklingspunkter hos den enkelte elev. − Vi udarbejder en handlingsplan for eleven i fællesskab med virksomhederne. Det synliggør elevens fokusområder. Det oplever alle som en styrke, det giver eleverne en ballast og motiverer dem til det videre forløb, siger Rikke Fjalland. Hun tilføjer, at events på skolen, det kan være speeddating og netværksdage, hvor virksomhederne besøger skolen, også er med til at styrke elevernes oplevelse af at have en tydelig faglig profil. − Her mødes elever og virksomheder i et afslappet miljø og får en god snak om fremtidsmulighederne for eleverne. Jeg tænker, at vores kolleger rundt om i landet kunne indføre lignende ordninger. Det giver ro for eleverne på grundforløbet. Og større glæde hos dem, der vender tilbage i hovedforløbene.
22
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 7 / AU G U S T / 2012
( ‹ )
Til oktober vil Carina Hansen tælle med i statistikken over de unge, der har gennemført en erhvervsuddannelse. Hun bliver færdig som ernæringsassistent, og det sender hun en stor tak til sin praktikplads hos Odense Madservice for. − For mig har praktikken været rigtig god. De sætter vores behov som elever meget højt, og vi lærer noget hver eneste dag. Hvor en kokkeelev måske kun får lov at skrælle kartofler det første halve år, får vi lov at prøve det hele. De giver os opgaver, så vi vedligeholder skoledelen og tager hele vores uddannelse meget seriøst. De lytter til os og vil virkelig gerne have gode ernæringsassistenter ud af os, konstaterer Carina Hansen. Personligt følte hun sig også meget omsorgsfuldt taget imod, da hun efter tre måneders alvorlig lungebetændelse vendte tilbage til praktikpladsen. − Det var enormt hårdt at starte igen, men jeg fik lov at starte blødt op. Jeg var i diæten tre timer om dagen, og jeg kæmpede virkelig for ikke at give op. Her var de meget omsorgsfulde og sagde, at jeg bare skulle tage det stille og roligt. Der er ingen tvivl om, at praktikstedet har haft stor betydning for Carina Hansens glæde ved uddannelsen. For de to skoler, hun har gennemført grundforløb og hovedforløb på, har ikke imponeret hende. Her oplevede hun netop ikke at blive taget alvorligt. − For eksempel taler lærerne direkte til de noget ældre elever i klassen − dem på 40-50 år. Men vi unge er der jo også for at lære noget, siger Carina Hansen, som er 20 år. Hendes råd til både skoler og praktiksteder er at tage de unge alvorligt. − Og støtte dem i det, de gør. Være gode til at pejle dem ind på det, de virkelig vil, i stedet for at foreslå en uddannelse, fordi der måske lige mangler elever − som jeg oplevede. Jeg startede på hg (handelsgrundforløb, red.), fordi min vejleder foreslog det, og jeg ikke lige vidste, hvad jeg ville. Det duede slet ikke for mig, så jeg sprang fra og fik et vikariat i et køkken. Her fandt jeg ud af, at jeg ville have en uddannelse i at lave mad.
Godt håndværk og god trivsel Pia Christoffersen er økonoma og praktikvejleder for Carina Hansen hos Odense Madservice, hvor målet er at være en attraktiv arbejdsplads og tilbyde afvekslende praktikperioder for eleverne. − De arbejder i storkøkkenet med kølemadsproduktion og i køkkenerne på de kommunale plejecentre. Det giver dem indsigt i, hvordan kølemaden færdigtilberedes, de deltager i tilberedning af dagens andre måltider, og de er tæt på beboerne og får respons på maden med det samme, fortæller hun. Eleverne er også rundt i kommunens cafeer, hvor de stifter bekendtskab med kundebetjening og vigtigheden af at være serviceminded. Og de følger med chaufførerne ud til plejecentrene og til nye kunder for at få indblik i modtagelsen af maden og den personlige kontakt med brugerne. Pia Christoffersen fremhæver, at der er fokus på såvel elevernes læring som trivsel. Det betyder blandt andet, at konflikter og problemer håndteres, når de opstår. − På så stor en arbejdsplads er vi mange mennesketyper, og det kan indimellem give lidt gnidninger. Derfor er det vigtigt, at vi lærer eleverne at acceptere både kolleger og elevkammeraters forskelligheder. Samtidig stiller vi høje krav til deres faglighed, fordi vi vil give dem den bedst mulige uddannelse. Vi forventer, at de løser de opgaver, som ligger i de forskellige praktikperioder, men ved også, at ikke alle er lige glade for opgaverne i uddannelsesbogen. Så tager vi en snak om de enkelte opgaver, så også de, der ikke lige synes, det giver så meget mening at sidde med opgaver efter arbejdstid, fattes mod. Det gør vi for at klæde eleverne bedst muligt på til den afsluttende svendeprøve, men også for, at de både personligt og fagligt rustes til at søge job, når de er færdige.
Fakta: Tre gode tip til fastholdelse af elever 1. Oparbejd et bredt netværk af indsatser, der støtter elevernes forskellige behov for hjælp. 2. Indgå i et tæt samarbejde med praktikstederne. 3. Understøt elevernes passion for mad gennem dialog, støtte og tro på, at de alle kan noget unikt. KILDE: RIKKE FJALLAND, UDDANNELSESKONSULENT, MERCANTEC I VIBORG
www.mercantec.dk
Læs mere Om erhvervsuddannelserne: www.ernaerings-assistent.dk www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/ Erhvervsuddannelser Om at fastholde eleverne: www.mercantec.dk - søg 'den pædagogiske model' Undervisningsministeriets eksempler på god praksis for fastholdelse på erhvervsskolerne. pub.uvm.dk/2006/holdfast/ Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser. www.akf.dk − søg under ’udgivelser’
N R . 7 / AU G U S T / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
23
ARTIKEL: Tina Juul Rasmussen Sif Meincke [ F O T O ]
[ TEKST ]
Jeg duer
ikke til at ligge
i skidt
i en uge Blå bog: Nicoline Lindegaard Lund Jensen
24 år Læser til professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i Ledelse, fødevarer og service på Metropol i København. Færdig januar 2013. Er p.t. i praktik i Kost & Ernæringsforbundet, hvor hun har deltaget i arbejdet med at udvikle et ledertalentprogram. 24
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 7 / AU G U S T / 2012
HVORDAN GIK DET SÅ
Nicoline blev interviewet inden festivalen. Vi vendte tilbage for at høre, hvordan det gik: − Det gik rigtigt godt. Jeg arbejdede op mod 17 timer i døgnet i musikdagene, men det var sjovt. Jeg har lært at holde hovedet koldt i pressede situationer og bevare overblikket. Og så har jeg opdaget hvor meget jeg egentlig kan klare, også med et minimum af søvn. Var der noget, som gik særligt galt eller godt? − Jeg havde glemt at bestille morgenbrød til om søndagen! Men det ordnede sig, så alle fik. Så var der også en musiker, som selv havde kok med. Det var vi lidt nervøse over, vi vidste jo ikke, hvordan han var, eller hvordan det ville være at have ham i vores primitive køkken. Men han blev så begejstret for vores menu, at musikeren bare fik den bragt til sit rum. Fik du hørt noget musik? − To koncerter: Raske Penge og Bon Iver.
Profil: 24-årige pb-studerende
Nicoline Lindegaard debuterer som cateringansvarlig for de optrædende på årets Roskilde Festival og skal lede et feltkøkken og 32 frivillige i de fire festivaldage. Et feltkøkken med grill, gaswok og ovne. 32 frivillige, fire opvaskere. Og en menu, hvor hummus er byttet ud med flækærtepure. Der er lam på grillen og speltkerner og hårde rodfrugter i wokken − nordisk, bæredygtigt og lokalt. Det er konceptet for maden til de store og små musikstjerner og deres crew, som optræder på to af Roskilde Festivals scener i år. Og ’chefen’ for det hele er Nicoline Lindegaard Lund Jensen, 24 år og pb-studerende − og i en uges tid i sommer har hun kunnet føje ’cateringansvarlig’ til sit portefølje.
MIN HVERDAG
Ingen garvet festivaldeltager − Jeg var på Roskilde Festival for første gang nogensinde sidste år, hvor min veninde var cateringansvarlig. Da sad jeg på kontoret og håndterede bestillinger fra kunstnerne. I år er hun på barsel, så jeg har ’arvet’ jobbet fra hende. Og det passer mig fint at kombinere festival med et job. Jeg duer ikke til kun at ligge i skidt og øl en hel uge, for mig er det spændende også at være med til at bygge noget op sammen med de frivillige. Roskilde Festivalen var intet uden dem, fastslår Nicoline Lindegaard.
Samme hygiejnekrav i feltkøkkenet Madkonceptet og menuen er udviklet af to kokke, og meget af maden præfabrikeres i et storkøkken, som etableres på festivalområdet. Delkomponenterne kommer herfra til feltkøkkenet, hvor det så er Nicoline Lindegaards ansvar at sørge for, at den bliver færdigtilberedt af de mange frivillige i køkkenet og anrettet på en buffet i teltrestauranten, hvor kunstnerne og deres medhjælpere kan spise. Og der er i parentes bemærket servering fra 8 morgen til 4 nat. − Og selvom det er et primitivt feltkøkken, er kravene til hygiejne og egenkontrol de samme som i ethvert andet storkøkken, så jeg er på én gang vildt spændt og nervøs for, hvordan det skal gå. Heldigvis er der nogle meget erfarne folk derude, som har været med i mange år, så jeg har et stort netværk at trække på.
Frygt? At de lukker os! Nicoline Lindegaard kan mærke, at den teoretiske viden, hun har fra studiet, kommer hende til gavn. − Det var derfor, jeg sagde ja til opgaven − jeg får mulighed for at overføre min teoretiske viden fra studiet til praksis. Det er jo fint at læse ledelse − nu skal jeg så ud og lede 32 frivillige i fire hold plus opvaskere. Og jeg føler klart, at jeg har en ballast, der vil komme mig til gavn. Desuden er jeg formand for studenterrådet på Metropol, så jeg er vant til at have overblik og sørge for, at andre tager sig af forskellige opgaver. − Min største frygt? At Fødevarekontrollen kommer og lukker os, fordi hygiejnen ikke er i orden. Men det sker ikke!
01 02 03 04
SOLBRILLER Fordi jeg selvfølgelig håber på høj sol alle dagene.
GUMMISTØVLER OG REGNTØJ Fordi man alligevel aldrig kan være helt sikker på vejret på Roskilde Festival.
MIN BÆRBARE COMPUTER Her ligger al min egenkontrol til køkkenet, så den er et uundværlig arbejdsredskab for mig dernede.
FØRSTEHJÆLPSKIT Min veninde anbefalede mig at tage Panodil og plaster med − bare for en sikkerheds skyld. Det kunne jo være, jeg skulle hjælpe til i køkkenet og kom til skade eller fik en vabel af at gå rundt på det store område.
N R . 7 / AU G U S T / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
25
ARTIKEL: Tina Juul Rasmussen [ Polfoto [ F O T O ]
TEKST ]
Timeout, det er krise Kriseledelse stiller store krav til lederen om at kunne tænke og handle under pres, kommunikere klart og ærligt og anerkende medarbejdernes frygt og frustrationer. Nedskæringer, fyringer, omstruktureringer, udbud, lukninger og fusioner. Mange offentlige virksomheder er i de senere år løbet ind i store forandringer, ikke mindst i kølvandet på strukturreform og finanskrise og stramme offentlige budgetter. Forandringer, der af nogle opleves som kriser, og som trækker spor af frygt, utryghed og frustration gennem organisationen.
Ledelsen skal kunne sin krisekommunikation I en krise er ledelsen under stort pres. Presset kommer udefra, fra politikerne og forvaltningen, men også fra medarbejderne. Kernen i kriseledelse er derfor også, at man kan agere under pres, er forberedt på, hvad man skal gøre, og kan kommunikere klart, siger Winni Johansen, professor og ph.d. ved Center for Virksomhedskommunikation på Århus Universitet. Her er Winni Johansen i gang med det i Danmark hidtil største forskningsprojekt om intern kriseledelse i offentlige og private virksomheder. − I en krise foregår ledelse på andre præmisser, end man er vant til. Der kan være et stort tidspres, medier som banker på døren, og medarbejdere, der truer med at gå. Lederen er konstant ’på’ og skal stå til ansvar, samtidig 26
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 7 / AU G U S T / 2012
med at hun ofte også selv er følelsesmæssigt påvirket. Det pres skal man kunne modstå, samtidig med at man skal kunne lytte og diagnosticere, analysere og handle. I den situation er kommunikationen et altafgørende værktøj. − Man skal kunne sin krisekommunikation. Og det gælder ikke kun det talte eller skrevne ord. Også tavshed, kropssprog og handlinger bliver fortolket og analyseret af alle, og det oplever jeg, at ikke alle ledere er opmærksomme på, siger Winni Johansen. − Men går din kommunikation galt, risikerer du at udløse en dobbeltkrise, hvor du bliver kritiseret både indefra og udefra.
Vær godt forberedt Måden at håndtere pres på, er ved at være godt forberedt, lyder professorens råd. − Inden krisen skal man have udarbejdet sit kriseberedskab og have sat det på dagsordenen i virksomheden. Det kræver blandt andet, at man kender kulturen i organisationen. Er det f.eks. i orden at tale om ting, som går skævt? Det er nemlig tit under en krise, at det bliver meget tydeligt, hvordan man reelt agerer − uanset hvor fine værdier
(
›)
Info: Fikspunkter for lederen i en krisesituation 1. Kommuniker ærligt og redeligt: ”Det her ser skidt ud, men jeg gør hvad jeg kan for … ”. 2. Mal ikke skønmaleri, og pynt ikke på sandheden for at skåne medarbejderne. 3. Etabler et godt samarbejde med tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten. 4. Lyt til medarbejderne, giv udtryk for, at det giver rigtig god mening, sådan som de har det. 5. Udøv individuel ledelse: Vær nærværende, så du opdager og taler med de medarbejdere, der ikke i første omgang har forstået, hvad der sker. 6. Gå lige til biddet, hvis du er nødt til at fyre folk. Tag dig god tid til samtalen, men vær ærlig, og træk ikke pinen ud. 7. Saml resten af organisationen op bagefter − kollegerne er rædselsslagne og i sorg. 8. Husk, at du også selv skal lades op for ikke at brænde ud under det store pres, se lederweb.dk (/Dig-selv). KILDE: JØRGEN KEINICKE M.FL.
N R . 7 / AU G U S T / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
27
» – Jeg er ikke bange for at få en over nakken, hvis jeg har gjort noget forkert, alle kan fejle. Det, som er vigtigt, er, at man tør sige, ”Vi gik en forkert vej. Nu drejer vi og går en anden". HELLE KLOP P H ANSE N/Ø KO NO MA O G V ICE O MRÅDE CH EF
(
Vi lægger skinnerne, mens toget kører
› ) og målsætninger, man har skrevet på sin hjem-
meside. Ligegyldigt hvor godt man er klædt på, vil der altid ske noget under en krise, som man ikke havde regnet med, slår Winnie Johansen fast. Her må man improvisere. Og evnen til hurtigt at analysere, til at diagnosticere og til at træffe beslutninger er heldigvis noget, man kan træne på forhånd. − Derudover skal man bygge sin organisation op, så den er modstandsdygtig og har evnen til at komme stærkt tilbage efter krisen, siger Winni Johansen.
En gennemgribende strukturændring i Århus Kommunes madservice i 2011 krævede, at viceområdechef og økonoma Helle Klopp Hansen udfyldte lederrollen som både strateg, hjælper på ’gulvet’ og coach for utrygge og frustrerede medarbejdere. For når man vender en hel organisation på hovedet og ændrer struktur, opgave- og ansvarsområder samt fysiske forhold for en stor flok medarbejdere, opstår der glæde og forventning, men også frygt og frustration. Det skete også i Århus. − Min rolle som leder i en sådan proces er at sikre ro og tryghed hos medarbejderne. Det kan jeg kun gøre ved at kommunikere meget klart og ærligt og ved, at alle ”spiller hinanden med gode afleveringer”. − Der vil altid komme en lille sten på vejen, men i stedet for at give op, spørger jeg: ’ hvad kan vi så gøre’. Og søger viden nye steder, blandt andet hos mine kolleger. For sådan er det at være leder i forandringer: Man er ikke leder, fordi man er den klogeste, men fordi man tør spørge de andre, hvad de tænker, og så selv tage beslutningen − og ansvaret for den. − I processen har jeg været oppe på det strategiske niveau og nede som hjælper for især de yngre ledere. Vi har prøvet mange processer af, ændret beslutninger om ledelsesformer osv. Det tager tid at finde de rigtige løsninger og klæde medarbejderne på til at tage det ansvar, de gerne vil have, og sikre, at de får ejerskab til alt det nye. Jeg oplever dog ikke, at vi har været igennem en krise, men en stor forandring, hvor alt er vendt på hovedet. Og det er et vilkår i den offentlige sektor i dag, mener Helle Klopp Hansen. − Det kunne selvfølgelig være rart, hvis der faldt ro over landet, men sådan er den innovative verden ikke. Vi skal hele tiden tænke nyt og anderledes. Toget kører, og vi lægger skinnerne, mens vi kører.
Lyt til medarbejderne Jørgen Keinicke, selvstændig konsulent med speciale i kriseledelse, mener, at lederen må træde i karakter og være ledestjerne for organisationen. − Det er vigtigt, at lederen er til stede − både fysisk og psykisk, er en god lytter og tager sig af medarbejdernes bekymringer. For i en krise ’flyder folk over’, og som leder skal man være rummelig, nærværende og kunne absorbere det, som medarbejderne flyder over af. Det gør, at medarbejderne opnår tryghed i utrygheden og ro i det kaos, som hersker. Jørgen Keinicke mener dog, at det allervigtigste er, at lederen, selv klokken fire om natten, kan gøre rede for, hvor man er på vej hen og hvorfor. − Lederen skal kunne og turde træde i karakter, og det er uligt meget nemmere i medvind end i modvind. Er du ikke af klaret med retning og holdning, kan du ikke kommunikere klart, siger han. Også han mener, at kommunikation er det altafgørende kriseværktøj. − Men i en krise bliver mange ledere indadvendte på grund af det store pres, og så glemmer de at fortælle medarbejderne, at de faktisk kæmper for dem. Og det er synd, fordi det bruger de fleste faktisk mange kalorier på. − Så selvom man som leder måske har mest lyst til at gå ind på sit kontor og lukke døren, skal man gøre det modsatte: Gå ud blandt medarbejderne og lyt til, hvad de siger. 28
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 7 / AU G U S T / 2012
Kort fortalt ...
( ‹ )
Ældremaden i Århus Kommune har været igennem en centraliseringsproces, hvor antallet af produktionskøkkener er reduceret, produktionen samlet færre steder, medarbejdere har flyttet arbejdssted og produktionsformen er ændret. Antallet af områdecentre er mindsket fra 13 til 9, mellemledere er fjernet, og der er ansat en direktion med tre ledere i hvert område.
REGIONER HOVEDSTADEN Budgetforståelse ons 22. august, kl. 9.30-15.30 BUPL Storkøbenhavn, Lindevænget 19, Ballerup Du hører om styringsformer i kommuner, regioner og institutioner og om budgetlægningsprocedurer: hvordan kan I få indflydelse på budgettet, og hvordan får I de bløde områder sat på dagsordenen. Oplæg og øvelser styres af kvalitetschef Sven H. Madsen fra Odense. Kaffe og frokost. Pris: Gratis Oplysning: Alice Linning, all@ kost.dk, 23 37 86 74 Frist: Hurtigst muligt
Hellere dø af grin end af stress tir 11. september, kl. 16.30-18.30 Kulturstationen Vanløse, Heerupsalen, Frode Jakobsens Plads 4, Vanløse Hør om ‘forandring og hverdag’, hvordan vi bruger 'tiden’ − og ‘hvordan vi bliver det, vi siger’. Gunnar Ørskov viser, hvordan humoren er vores bedste våben. Det giver selverkendelse og selvtillid, en snert forargelse og en del eftertænksomhed. Frugt, kaffe, te og vand. Pris: Gratis Antal: højst 120 Oplysning: Alice Linning, all@ kost.dk, 23 37 86 74 Frist: 31. aug.
Protein − hvem, hvorfor og hvordan med fokus på hoftefrakturpatienter ons 19. september, kl. 11-15 Nutricia A/S, Rørmosevej 2 A, Allerød Ekstra protein, hvordan gør vi i praksis? Klinisk diætist Lene Schøn Kristiansen,
Hvidovre Hospital Præsentation af Compact Protein, Pia Rosenbom, og smagning, Susanne Poulsen, Nutricia Værtsskab skal få andre til at føle sig velkomne. Charlotte Konradsen Ayed, Erhvervsskolen Nordsjælland. Måltidsværter på sygehusene. Projektleder Lise Søgaard Lund, Metropol. Frokost og kaffe. Tilmelding: susanne.poulsen@ nutricia.com Højst tre pr. institution − flere kommer på venteliste. Oplys navn, stilling, institution og telefon på alle. Frist: 5. sep.
SJÆLLAND Kom videre med efteruddannelse tir 4. september, kl. 15.30-17.30 Slagteriskolen i Roskilde, Maglegårdsvej 8-10 Har du siddet med et kursuskatalog i hænderne og overvejet, hvordan du finder en efteruddannelse, der passer til dig, hvordan økonomien skal hænge sammen, og hvem der skal lave dit arbejde imens? Så vil VEU konsulent, Maj-Britt Duus guide dig gennem uddannelsesmuligheder, tilskudsregler m.m. Pris: Medlemmer: 60 kr., elever og studerende kun 15 kr. Ikke-Medlemmer: 120 kr. Betales på dagen. Oplysning: Lis Laursen, lisau@ slagelse.dk Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 24. aug.
Vil du blive bedre til at bage det gode brød ons 5. september, kl. 10.30-15 eller tor 6. september, kl. 14-19 Møn, Lolland, Falster
ons 12. september, kl. 10.30-15, eller ons 19. september, kl. 10.30-15 Midtsjælland ons 19. september, kl. 10.30-15, eller tor 20. september, kl. 14-19 Odsherred Vi snakker bageteknik og stikker fingrene i dejen. Mejnerts Mølle underviser i brug af økologisk, stenformalet mel. Sandwich og goodiebag fra møllen. Hvis du også er med på rundvisning på møllen d. 26. september, er der rabat: medlemmer 150 kr. for begge arrangementer − elever og studerende dog kun 40 kr. Ikke-medlemmer 300 kr. Pris: Medlemmer: 100 kr., elever og studerende, 25 kr. Ikke-medlemmer: 200 kr. Husk at oplyses EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk! Oplysning: Carina Christie Pedersen, Carina@christie-p.dk Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 23. aug.
Rundvisning på Mejnerts Mølle ons 26. september, kl. 15.30-18 Mejnerts Mølle, Forsingevej 4, Svebølle Vil du se vejen fra jord til bord, gården, møllen og markerne, hvor kornet bliver dyrket, så tag med i møllen. Butikken er åben. Rabat ved deltagelse i bagekursus og møllebesøg, se ovenfor. Pris: Medlemmer: 100 kr., elever og studerende dog kun 25 kr. Ikke-Medlemmer: 200 kr. Husk at oplyse EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk! Oplysning: Carina Christie Pedersen, carina@christie.p.dk Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 23. aug.
Risikoanalyse, hvad er det nu for noget − for ansatte i mindre institutionskøkkener man 17. september, kl. 14.30-17 Centralkøkkenet, Kantinen, Zahlesvej 18, Ringsted Lisa Lindsted, tilsynsførende fra Fødevarestyrelsen fortæller om minimumskravene til en ‘risikoanalyse’, om EU lovgivning, skema, blanketter og andre udfordringer. Kaffe m/brød. Pris: Medlemmer: 50 kr., elever og studerende, kun 15 kr. Ikke-Medlemmer: 100 kr. Betales på dagen. Oplysning: Regionsformand Rikke Kristensen, 23 37 85 07, rik@kost.dk Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 7. sep.
Sauce på menuen ons 3. oktober, kl. 16-19.30 CELF, Kringelborg Alle 7, Nykøbing F. Vil du være klogere på sovs? Så kom. Vi hører om smag og tilsmagning. Derefter går vi i køkkenet og lærer at brygge en god sovs. Vi slutter af med at spise – og en goodiebag fra OSCAR. Pris: Medlemmer: 50 kr., elever og studerende dog 15 kr. Ikke-Medlemmer: 100 kr. Betales på dagen. Antal: højst 30 Oplysning: Carina Christie Pedersen, carina@christie.p.dk Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 21. sep.
Inspiration til planlægning af mad til børnene man 22. oktober, kl. 14-17 Slagelse Sygehus (gamle del), Foredragssalen, Indgang 9, Ingemansvej 18
N R . 7 / AU G U S T / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
29
REGIONER Lisa Lindsted, Fødevarestyrelsens rejseholdsmedarbejder, guider kostfagligt eneansvarlige gennem Fødevarestyrelsens materiale om ‘mad til børn i daginstitutioner’ og fortæller, hvad vi kan bruge Alt om Kost Rejseholdet til. Der er tid til at netværke og få kaffe m/brød. Pris: Medlemmer: 50 kr., elever og studerende kun 15 kr. Kun for medlemmer. Beløbet betales på dagen. Oplysning: Regionsformand Rikke Kristensen, 23 37 85 07 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 8. okt.
SYDDANMARK Proteinberiget kost til småtspisende og ældre tor 6. september, kl. 15-18 Svendborg Erhvervsskole, Levnedsmiddelafd. Ryttervej 65, 5700 Svendborg eller man 10. september, kl. 15-18 Syddansk Erhvervsskole, Levnedsmiddelafd. Boulevarden 36, Vejle Få inspiration til mad til småtspisende, når Torben Christiansen fra Toft Care fortæller om proteinberigelse og kulhydratberigelse, fortykningsmidler og sødemidler. Toft Care udvikler produkter til at dække specielle ernæringsmæssige behov. Du får mulighed for at producere og smage proteinberigede retter. Husk arbejdstøj og sko. Pris: Medlemmer: 50 kr., elever og studerende er gratis Ikke-Medlemmer: 100 kr. Beløb betales på mødet Oplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, uro@kost.dk Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 27. aug.
30
Stormøde for tillidsvalgte Område Syd man 17. september, kl. 13-15.30 Vejle Idrætsefterskole, Ørnebjergvej 28, Vejle Område Fyn ons 10. oktober, kl. 12-15 Kold College, Gæstekantinen, Landbrugsvej 55, Odense S På mødet får tillidsrepræsentanter, suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter en orientering om OK13. I hører nyt fra regionen og fra arbejdspladserne, især om arbejdsmiljøarbejdet. Tænk over, om I har forslag til arrangementer i regionen, evt. et stormøde for hele regionen. Der serveres en let anretning. Pris: Gratis − og kun for medlemmer Oplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, uro@kost.dk Tilmelding: Dorte Bjørn, db@ kost.dk (Oplys medlemsnummer) Frist: 12. sep. og 5. okt
MIDTJYLLAND Netværksmøde for ansatte i levebo og plejeboliger
KURSER PÅ SKOLER
Se dem, og tilmeld dig på uddannelsesguiden www.ug.dk
Pris: Gratis − kun for medlemmer Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen, jni@kost.dk, 23 37 90 84 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 24. aug., 31. aug. og 7. sep.
Stormøde for tillidsrepræsentanter på sygehuse man 3. september, kl. 12-16 Regionskontoret, Marienlystvej 14, Virklund, Silkeborg, lokale grøn På mødet diskuteres: TR-strukturen rundt på matriklerne. Hvordan skal TR-møderne afvikles i fremtiden og hvad med 1. maj. Sidste nyt fra arbejdspladserne Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen, 23 37 90 84 Tilmelding: Jette Nielsen, jni@ kost.dk Frist: 28. aug.
NORDJYLLAND
tir 28. august, kl. 14.30-16 Mindegade 10, kælderen, Århus c
Netværkscafe for kostfaglige
Netværksmøde for cafeansatte
tor 13. september, kl. 12.3015.30 Regionskontoret, Sofiendalsvej 3, Aalborg SV
tor 6. september, kl. 14.30-16 Mindegade 10, kælderen, Århus C
Netværksmøde for ansatte i produktionskøkkenerne ons 12. september, kl. 14.30-16 Mindegade 10, kælderen, Århus c Er du ansat i Aarhus Kommune − på en af ovennævnte arbejdspladser − så kom til det netværksmøde, der er målrettet dig. På mødet starter vi et netværk. Vi hører også nyt fra fælles-TR, Iben Hansen, og udveksler nyt fra arbejdspladserne.
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 7 / AU G U S T / 2012
Har du lyst til inspiration til din jobsøgning, tips, idéer og nyttige materialer, så vær med i netværkscafeen. Cafeen holdes i samarbejde med FTF-A i Nordjylland og er for dig, der er ledig eller måske bliver det. Og for dig, der tænker på at skifte job og har lyst til at snakke med andre. Giv en uforpligtende melding af hensyn til kaffe og brød. Tilmelding: Marian Aagaard, 21 34 20 63, maa@kost.dk Frist: 10. sep.
Har madordninger betydning for børn? ons 26. september, kl. 13-16 Fyraftensmøde for kostfaglige, pædagoger og forældrebestyrelser: Rikke Lutzen, madværkstedspædagog i børnehuset Fuglsang i Nørresundby, fortæller om erfaringerne. Per Schultz Jørgensen, børne- og familieforsker, forklarer, hvordan madordningen kan støtte den pædagogiske praksis og præge børnene fremover. Pris: Medlemmer: 150 kr., elever og studerende dog 40 kr. Ikke-Medlemmer: 300 kr. Husk EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk. Oplysning: Marian Aagaard, maa@kost.dk, 21 34 20 63 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 20. sep.
Stormøde for arbejdsmiljørepræsentanter man 1. oktober, kl. 12-15.30 Oplæg og dialog om, ‘hvad, hvordan og hvornår Kost & Ernæringsforbundet kan hjælpe arbejdsmiljørepræsentanterne. Vi ser på kost.dk, regelsættet om fleksjob, og hvordan vi handler ved arbejdsbetinget fravær som stress, nedslidning, ulykker og mobning. Tilmelding: Marian Aagaard, 21 34 20 63, maa@kost.dk Frist: 26. sep.
Hvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • du ikke kan blive medlem af forbundet (ingen kost faglig uddannelse) • du er kost- og ernæringsfaglig, men medlem af anden forhandlingsberettiget organisation pga. dit job.
FORMAND Ghita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62
kost 7/2012 ernæring & sundhed Jeg har lært at holde hovedet koldt Cateringansvarlig på roskilde Festival, nicoline Lindegaard
procent er frafaldet af elever gået ned Side 20
Side 24
kritik af indkøbsaftaler
læS
HviS du bliver Syg Side 14
Side 8
KOST, ERNÆRING & SUNDHED Fagblad for kost- og ernæringsfaglige Udgivet af Kost & Ernæringsforbundet 90. årgang Redaktør: Mette Jensen, journalist Ansvarshavende redaktør: Ghita Parry Layout: Jørn Thomsen/ELBO A/S Tryk: Jørn Thomsen/ELBO A/S Forsidefoto: Sif Meincke Næste nummer udkommer: 20. sep (nr 8) Næste frist for indlæg: 20. aug (nr 8) Regionsarrangementer: 30. aug (nr 8) Oplag: 8.600 Medlem af Dansk Fagpresse ISSN 2244-9167 ANNONCER Formater, priser og frister www.kost.dk/kokkenliv/annonce Frist for nr. 8 er 30. aug (udk. 20. sep) Annoncesalg DG Media a/s Jørgen Ostenfeld 89 39 89 00 joos@stibo.com KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET Nørre Voldgade 90 1358 Kbh. K. 33 41 46 60 Fax 33 41 46 70 mandag til torsdag kl. 8.30-15 fredag kl. 8.30-13.30. post@kost.dk eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk
REGIONSFORMÆND OG -KONTORER Region Hovedstaden Alice Linning Kornvænget 205 3600 Frederikssund 23 37 86 74, all@kost.dk Region Sjælland Rikke Kristensen 23 37 85 07 rik@kost.dk Regionskontor: Kringelborg Alle 7 4800 Nykøbing F Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt Holmegyden 4, Egeskov 5772 Kværndrup 21 34 18 76, uro@kost.dk Region Midtjylland Jette Nielsen 23 37 90 84 jni@kost.dk Regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund 8600 Silkeborg Region Nordjylland Marian Aagaard 21 34 20 63 maa@kost.dk Regionskontor: Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV 98 18 16 56 Færøerne Bente Else Kjær (00298) 31 63 58 bente.kjaer@hotmail.com Plejehjemmet Lagargardur (00298) 31 03 65 Regionskontor: Jákup Stova J. Paturssonar Gøta 24 100 Tórshavn (00298) 21 90 41 Grønland Birgitte Nathanielsen Box 891. 3900 Nuuk (00299) 32 47 42, birgitte@nathanielsen.gl (00299) 26 65 33 SEKRETARIATETS LEDELSE Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88
FORHANDLINGSAFDELINGEN Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85 Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95 Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82 Jorge Bombaci [jb] TR− og arbejdsmarkedskonsulent / 33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91 Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94 Stinne Føns (sfo) Konsulent / 33 41 46 87 Sussi Castellani [sca] Jurist / 33 41 46 96 Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93 KOSTFAGLIG AFDELING Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 67 Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 84 Mie Lauwersen [mla] Klinisk diætist / 33 41 46 72 Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds− og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78 KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Bo Simonsen [bs] Presse− og kommunikationskonsulent / 33 41 46 18 Lars Vestergaard [lv] Analyse− og dokumentation / 33 41 47 95 Mette Jensen [mj] Redaktør af Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68 Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75 Toke Helmø [th] Politisk rådgiver / 33 41 46 86 ØKONOMIAFDELINGEN Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88 Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99 Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90 Jonas Bo Larsen [jbl] Studentermedhjælper / 33 41 46 65
N R . 7 / AU G U S T / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
31
Sorteret Magasinpost SMP ID-nr. 42063
Glæd dig til en ny kost.dk På hjemmesiden kan du finde: • Din region og se, hvad der sker • Emner, der er aktuelle i din faglige hverdag • Billeder og nyheder om dit fag • Et nyt job • Formandens mening Adressen er den samme som hidtil. Så klik ind og gå på opdagelse! www.kost.dk
Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 17.073 kroner, hvis du bliver arbejdsløs. Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk
A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET
n4 1 r/m 8 k
(28 0k
Sms* kost til 1969 og hør mere!
de
r/m
fter
ska
t)
d * koster kun alm. sms-takst.
Bliv medlem af dit fags a-kasse
Ku
Afsender: Kost & Ernæringsforbundet, post@kost.dk, tlf. 33 41 46 60
Fra september kan du se den nye side, og du kan bruge den både på din computer, på tablet og smartphone.