Helse 20150511 by Mediegruppen design:kommunikation

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 05 / maj 2015

STORT TEMA: Børn og unges mentale helbred

MENTALT STYRKENDE OPSKRIFTER Danm meﬆ l arks sundhaeﬆe magaedssin

FOKUS PÅ

KRONISKE SMERTER

Jeg var en god skuespiller Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Til dig, som går op i hudpleje og vil se resultater. NeoStrata Skin Active er en avanceret og omfattende antiagingserie, som fjerner alle synlige tegn på aldrende hud. NeoStrata Skin Active er baseret på en sammensætning af unikke, videnskabeligt udviklede ingredienser. Patenteret NeoGlucosamineTM stimulerer dannelsen af naturlig hyaluronsyre. Rynker og fine linjer reduceres indefra og ud. Minimerer også pigmentpletter. Du bliver begejstret for resultatet!

Antiaging-produkter, exuviance som virkelig holder, hvad de lover. De effektive hudplejeprodukter fra NeoStrata er baseret på de verdenspatenterede produkter, der er udviklet af de to professorer Dr. Eugene van Scott og Dr. Ruey Yu fra Princeton i USA. De har udført forskning og udvikling gennem mere end 40 år. Det er din tryghed. De har over 120 patenter – derfor er der ingen, der overgår NeoStrata. Du får et resultat, som er enestående.

THE DERMATOLOGY FOUNDATION

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat. NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 47 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. 2

helse / maj 2015

helse: indhold

10 Da jeg kom i gruppeterapi, var jeg mønstereleven, der stoppede med at kaste op på en uge. Jeg kunne ikke holde ud at sidde og fortælle om alt det, jeg spiste. Anja Fonseca

Placebo - snyd eller fornuft? Kalkpiller. Ren indbildning eller heldigt sammentræf? Side 52

Smerter! De ﬂeste kan behandles. Side 42

nummer Helse /

Udgave 05 / maj 2015

Fysisk aktivitet er den vigtigste medicin 36

Britta - et af Smertens ansigter 40

unge mentale helbred

Tandbørsten kan hjælpe ældre til et bedre og længere liv Side 60

Vi har alle et ansvar for børn og unges mentale helbred Side 14

At være en skuffelse for sig selv 16

Tema osm

er Opskr ift

Smerterne er mine venner 44

Kom sommeren i møde med ekstra mental energi 28

helse / maj 2015

helse: indhold

nummer 14 16 18 21

Anja Fonseca: Jeg var en god skuespiller

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 05 / maj 2015

STORT TEMA: Børn og unges mentale helbred

Fokus på

kronistkeer smer

Stort tema om børn og unges mentale helbred:

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

MENTALT STYRKENDE OPSKRIFTER Danm mest laarks este sundhe maga dssin

FOKUS PÅ

KRONISKE SMERTER

Jeg var en god skuespiller Helse:

nyheder

forebyggelse

Børn og unge er mentalt pressede som aldrig før

helse Nr. 05 / 2015

At være en skuffelse for sig selv Headspace: Varm øjenkontakt, der aldrig slukker

61. årgang ISSN 0018-0149

Digitalt univers til udsatte drenge Forsidefoto

Sundhed.dk:

Lars H. Laursen

Design og produktion

Man kan altid finde noget, som har været godt

Mediegruppen as

Tryk

Værd at vide

Stibo Graphic

Fysisk aktivitet er den vigtigste medicin

Annoncesalg Helle Hviid, telefon 7670 6432 helle@mediegruppen.net

Fokus på kroniske smerter

38 40 42 44 48

Distribution

Overlæge: Alle smertepatienter skal hjælpes

HELSE distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Britta: Et af Smertens ansigter De fleste smerter kan behandles Smerterne er mine venner

Læsertal iﬂg. Gallup: 406.000

Opløs dine smerter indefra

Ny forskning:

Abonnement

Placebo - snyd eller fornuft? Træn mere eﬀektivt, få det bedre, lev længere Side 36

Artikelserie: Sund mund

3749

Tandbørsten kan hjælpe ældre til bedre og længere liv

Få HELSE direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542

HELSE årsabonnement

koster 289,- for 10 numre.

+ Hver gang i helse Nyt fra Danske Regioner Opskrifter Synspunkt Konkurrence Konsultation Hjernegymnastik Brevkasse Næste nummer 4

helse / maj 2015

24 28 32 34 46 58 64 66

Jeg vidste med det samme, hvad jeg skulle gøre

AstmApp, intuitivt design • Intuitiv at bruge • Tjek din inhalationsteknik • Til både astma og KOL

Tjek din inhalationsteknik med AstmApp Din inhalationsteknik er vigtig for effekten af din behandling. Derfor er Teva’s inhalator lavet, så enhver uden videre kan bruge den rigtigt. Med vores app, AstmApp, kan du nu optage din inhalationsteknik på video og sende den til din læge. Dermed kan du få en dialog med din læge om, hvorvidt du inhalerer din medicin rigtigt. Hent AstmApp i App Store eller Google Play. Teva Denmark A/S Parallelvej 12, DK-2800 Kgs. Lyngby Tlf.: +45 4498 5511, www.tevapharm.dk Marts 2015

helse: leder Vi har alle et ansvar for at hjælpe vores børn og unge med at opbygge den mentale robusthed, som skal til for at kunne være i livet, som jo har det med at være ganske uperfekt

Du er god nok

helse Udgiver Forlaget Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Telefon: 7584 1200 Email: helse@mediegruppen.net

Ledelse

Du har lige åbnet HELSE´s majudgave. For mig er udgaven noget helt særligt. Nemlig min første som redaktør for Danmarks mest læste sundhedsmagasin. Og det er med stor glæde og ydmyghed, at jeg nu siger goddag til HELSE´s læsere med løftet om, at jeg vil arbejde med ildhu og passion for at give HELSE´s læsere bedst mulig indsigt og viden i den ofte uigennemskuelige sundhedsjungle, hvor det kan være mere end svært at finde vej og fast grund under fødderne. HELSE har altid bygget på troværdighed og lødighed og har aldrig bukket for sundhedsapostle, der igennem tiderne altid har fristet med nemme, luftige genveje til et godt helbred og et lykkeligt liv. Netop derfor har HELSE nu i seks årtier kunnet holde skansen, som ikke bare landets mest læste, men også mest respekterede sundhedsmagasin. Og sådan skal det også være i fremtiden. I denne udgave kan du bl.a. læse om børn og unges mentale helbred, som er blevet betydeligt dårligere de sidste 20 år. Især har unge piger det dårligt. Performancekultur med fokus på perfekte kroppe og præstationer har gjort, at mange piger føler sig som en skuffelse for sig selv, fordi det perfekte i vores tid er blevet det normale. Vi har alle et ansvar for at hjælpe vores børn og unge med at opbygge den mentale robusthed, som skal til for at kunne være i livet, som jo har det med at være ganske uperfekt. Ikke for at komme helskindet igennem livet, men for at lære, hvordan man rejser sig, når man falder. Men det kræver jo så af os voksne, at vi tør gå foran som gode rollemodeller og vise de unge, at vi er gode nok, som vi er. At et vellykket liv i grunden ikke handler om at have hverken spændstige, slanke kroppe eller masser af penge. At både nederlag og sejre hører et fuldbårent liv til. Som fokus har vi i dette nummer kroniske smerter, som over 800.000 danskere er belastet af. Læs om blandt andre kunsthistoriker og sognepræst Anne-Mette Gravgaard, som efter en ulykke i 2003 har gjort kroniske, fysiske smerter til sine venner og hjælpere i dagligdagen. Rigtig god læselyst med HELSE.

Jette Warrer Knudsen, redaktør

helse / maj 2015

Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør

Redaktion Jette Warrer Knudsen, redaktør

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved Københavns Universitet, Formand for Vidensråd for Forebyggelse Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet

Lene Agersnap Praktiserende læge

Vibeke Pilmark Fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten

Jens Rikardt Andersen Lektor ved institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet

Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet

helseredaktion@mediegruppen.net

HELSE arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

helse: xxxxxx

Vælg en karriere

som giver mening Skab en meningsfuld og givende karriere – og giv mening videre! Body-sds´ 3-årige uddannelse til kropsterapeut sender dig på en spændende og lærerig udviklingsrejse, og giver dig muligheden for at blive en af Danmarks bedste kropsterapeuter. Lær det kendte behandlingssystems unikke håndgreb, teknikker og teori og bliv en del af det voksende team, som dagligt hjælper folk til et bedre, sundere og smertefrit liv. Efterspørgslen stiger og stiger I takt med at flere og flere belastes af bl.a. stress, stillesiddende arbejde, sportsskader og dårlig kost, stiger efterspørgslen efter dygtige kropsterapeuter. Vi starter derfor endnu et uddannelseshold op d. 26/11 2015! – Skal du ha´ en plads?

præ Kom forbi til s afte entatio nsn 11 Tilme ld di . g på www juni .bod y-sd s.dk

Kom og hør om uddannelsen til næste præsentationsaften d. 11. juni. Tilmeld dig på www.body-sds.dk Body Self Development’s System A/S

Øster Allé 56, 2100 København Ø

Tlf. 3332 3090

helse / maj 2015

www.body-sds.dk

helse: interview

Det var ulækkert, en ulækker handling. At kaste op er ikke særligt feminint. Det var noget ubehageligt, jeg ikke ville sættes i forbindelse med, jeg ville ikke være den, der var ude af kontrol. Men når man ikke taler med nogen, vokser det indeni. Og til sidst blev det for stort.

Der var en kæmpe divergens mellem Anja udadtil og Anja indadtil. Udadtil var jeg upåvirket, indadtil var jeg ved at falde fra hinanden.

helse / maj 2015

helse: interview

Jeg var en god skuespiller I 17 år var DR1´s smukke vejr-vært Anja Fonseca slave af spiseforstyrrelsen bulimi, som hun skjulte for omverdenen. I dag har hun et afslappet forhold til mad og er opmærksom på at tale med sin egen datter, også om det, der gør ondt. Af: Lotte Dalgaard / Foto: Lars Laursen

a Anja Fonseca var barn, var hun glad for slik, til gengæld smed hun tit sin madpakke ud, selv om hendes mor gjorde alt for, den skulle være sund og indbydende. I gymnasiet udviklede hun spiseforstyrrelsen bulimi, som hun de næste 17 år kæmpede med at skjule for omverdenen. Hun blev til sidst træt af løgnene og selvbedraget og gik i behandling, men der skulle et kollaps foran datteren midt i Irma til at få hende helt ud af misbruget. – Det var så smertefuldt at se hende stå der og være så bange, fortæller Anja Fonseca om den dag i marts 2012, hvor hun efter en sædvanlig dag med hård træning og opkastninger gik i kramper og faldt om i Irma, mens hun købte ind sammen med sin dengang seksårige datter, Clara. – Jeg vågnede i ambulancen, Clara gemte sit hoved og kunne ikke se på mig, og jeg tænkte, ”hvor er jeg en dårlig mor. Jeg har ansvaret for hende, og jeg har skadet hende ved at udsætte hende for det her.” Det blev vendepunktet for Anja Fonseca, der nogle år tidligere havde været i behandling for sin spiseforstyrrelse. Hun var også holdt op med at kaste op i en periode på syv måneder, men hun var ikke ”clean,” som hun kalder det, for hun brugte ikke de værktøjer, hun havde fået med fra behandlingen, i hverdagen, så madmisbruget tog igen overhånd. – Jeg havde forsvoret, det var en vej, jeg ikke ville gå igen, og jeg havde lovet mine nærmeste, at jeg ville tale med dem om det, hvis jeg fik tilbagefald. Men lige så snart, jeg sagde det højt, ville jeg jo også sige farvel til den dårlige vane, og det var jeg ikke klar til. Anja Fonseca blev gravid, og hun fik svært ved at skelne mellem den naturlige graviditetskvalme, og den hun fik af at spise for meget. Desuden kom der knas i hendes ægteskab, så overspisningen

helse / maj 2015

helse: interview og de efterfølgende opkastninger tog igen overhånd. Anja Fonseca voksede op som den yngste i en børneflok på fire i Agedrup ved Odense. Hun var udadtil den seje pige, der kunne klare alt, og når hun havde problemer, talte hun ikke med nogen om dem. Samtidig fyldte hendes anstrengte forhold til mad meget allerede dengang. – Jeg var utrolig kræsen, da jeg var barn. Der var nærmest ikke noget, jeg kunne lide, andet end slik. Smør, ost, alle former for fedtstof fik jeg totalt kvalme af, f.eks. hvis min mor havde smurt margarine på min mad, ville jeg ikke spise den. Heller ikke selv om hun havde skrabet det meste af. Og der var et meget stort fokus på, at jeg skulle spise. ”Anja, nu skal du spise, du skal have noget rigtig mad, du er så tynd.” Jeg havde helt sikkert et ubevidst besværligt forhold til mad allerede dengang. Slik var ikke tilgængeligt i barndomshjemmet, familien levede sundt, og det var kun i weekenden, der var søde sager på bordet. – Jeg havde måske et lavt niveau af det der i hjernen, som sukkeret stimulerer, og jeg var helt manisk! Det første, jeg gjorde, når jeg fik penge, var at købe slik. Jeg kunne endda finde på at hælde vores danskvand ud for at få flaskepanten. Anjas søskende kunne godt spare op af lommepengene, og de var ikke kræsne. Hendes mor havde ikke overdrevent fokus på sit eget udseende eller vægt, så derhjemme var der ikke et unaturligt fokus på kroppen, husker Anja. Men i skolen lå det i luften, det var lidt finere at være tynd. – Der var noget dragende og fængslende over de tynde børn. Det der lidt forhutlede, der måske gjorde, at man fik lidt ekstra omsorg og beskyttelse. Jeg kan se i dag med voksne øjne, at det har fyldt meget i min skoletid. Jeg var slank som barn, men jeg var ikke tynd, som man jo heller ikke skal være.

Fritidsjob i bagerbutik Da Anja Fonseca begyndte i 1.G, blev hun tilfældigt udvalgt til at deltage i en

helse / maj 2015

Jeg ville ikke vise mine ører og min krop i svømmehallen, men det gav en del fravær i skolen. Så en dag tog jeg joggingdragt på og hoppede i vandet.

+ Kort om Anja

stor undersøgelse, og derfor ved hun, hun vejede 55 kg på det tidspunkt. Og derfor ved hun også, hun begyndte at tage på, da hun fik arbejde i en bagerbutik efter skoletid, og dels fik egne midler til rådighed, dels havde nem adgang til kager, som hun elskede. – Jeg spillede rollen som hende den ubekymrede, der overhovedet ikke tænkte over vægten, men jeg spiste meget og usundt, og selvfølgelig begyndte jeg at tage på. Der skete også meget i mit følelsesliv i de år, så jeg brugte maden som trøst i al kaosset omkring mig. Anja Fonseca fortæller, hun altid har spillet rollen som den seje, og hun havde ikke lært at fortælle om de ting, der gjorde ondt indeni. Smerten voksede,

• Født den 5. maj 1977 på Fyn • Geolog fra Københavns Universitet 2005 • Gift med den tidligere professionelle cykelrytter John Carlsen 2006-2009 • Mor til Clara Fonseca Carlsen, født 2005 • Ansat som vejr-vært på DR1 i 2006 • Udgav sidste år bogen ”I morgen stopper jeg” på Politikens Forlag sammen med ekskæresten Morten Brask

og hun kunne ikke leve op til de høje krav og forventninger, hun havde til sig selv. Opgaverne skulle ikke bare løses, de skulle være ekstraordinært godt løst, og hun var træt og drænet allerede inden, hun gik i gang. Det blev en negativ spiral, hun fik koncentrationsbesvær, hvilket ikke gjorde det nemmere at løse opgaverne. – Jeg havde haft nemt ved folkeskolen, og jeg havde ikke lært at lave lektier, så det blev krævende, da jeg kom i gymnasiet. Ingen opdagede Anjas tiltagende spiseforstyrrelse. Hun var udadtil den

helse: interview seje, der kunne alt og havde masser af venner. Indeni var der uro, og den dulmede hun ved at spise foran ligegyldige tv-programmer, som hun siger. – Jeg oplevede en ro, holdt en pause og fik alting på afstand. Men nydelsen blev til kropslede og væmmelse, så på et tidspunkt i løbet af 2.G, begyndte jeg at kaste op, når jeg havde spist. Anja fortæller, hun havde almindelige teenageproblemer hjemme, hun måtte f.eks. ikke gå i byen torsdag, fredag og lørdag med sine lidt ældre klassekammerater, og hun følte afmagt over ikke at kunne gøre, hvad hun ville. – Jeg blev rigtig ked af det, men jeg holdt det for mig selv. Jeg låste døren til mit værelse, hørte destruktiv musik og skar mig lidt i armen. Jeg havde klart et selvdestruktivt mønster. Så langt tilbage Anja Fonseca kan huske, har hun altid følt sig forkert i sin krop og ikke godt tilpas. – Når jeg spejlede mig, var det ikke fordi, jeg var forfængelig, det var udelukkende for at finde fejl. F.eks. gik jeg i mange år med håret nede om ørerne, fordi jeg syntes, mine ører var grimme. Jeg deltog ikke i svømning i skolen og gik ikke til sport, for så skulle jeg have håret sat op. Det var jo socialt hæmmende, at jeg var så observant på mine ”fejl” hele tiden. Det blev et handikap, der voksede ud af proportioner. På den måde adskilte jeg mig fra det normale. Anja overspiste og øvede sig i at kaste op, men hun syntes, det var svært. – Jeg kunne ikke finde ud af det. Jeg fik ikke det hele op, så jeg øvede mig, og samtidig skjulte jeg det. Så det var et nyt dobbeltliv, jeg levede. Jeg syntes, altid jeg havde store hemmeligheder, jeg gjorde livet besværligt for mig selv. Til gengæld tabte jeg mig mega meget, og det var en sejr! Jeg ville så gerne holde op med at spise, men jeg kunne ikke, og igen havde jeg ikke styr på det. Så min egen selvfortælling om taber-Anja blev endnu engang bekræftet.

prikken til mig gjorde, jeg blev skubbet længere og længere ud, for pludselig var jeg ved at blive gennemskuet. Anja havde også en stressende hverdag. Hun brugte mellem 200 og 500 kroner om dagen på slik, kager og junkfood. Hun var manisk over at skulle skaffe mad, som hun kunne spise og senere kaste op igen, og hun brugte fem-seks timer dagligt på at spise. Samtidig ville hun ikke gå i de samme butikker, så ud over det almindelige liv og arbejdsliv, hun havde, førte hun hele den skjulte tilværelse, og det gjorde, hun var nødt til at være super effektiv. – Til sidst var jeg som en løve i et bur. Jeg blev manipulerende, jeg fremprovokerede skænderier for at få min kæreste ud af huset, for hvis jeg ikke fik pauser til at spise, blev jeg desperat. Andre gange spiste jeg i smug derhjemme. Det var dybt hæmmende for min hverdag. Til sidst kunne jeg ikke mere. Det var løgne, løgne, løgne, jeg kunne ikke forklare, hvad jeg brugte mine penge til, og jeg ville af samme grund ikke tale om økonomi. Jeg var fuldstændig bevidst om, at det var sygeligt, det jeg havde gang i, og jeg vidste godt, jeg skulle have hjælp udefra. Men jeg turde ikke. Jeg manglede modet. Anja Fonseca siger, hun godt ved, det var en irrationel angst, for hun havde masser af mennesker omkring sig, der ville have hjulpet og støttet hende, men der var så meget

Løve i et bur Efter gymnasiet fik Anja det meget dårligt. Hun havde ikke fået de tårnhøje karakterer, som hun forventede af sig selv, og som hun følte, omverdenen forventede af hende. – Nu skulle jeg til at træde i karakter. Nu skulle jeg træde ind i voksenlivet og vise, hvad jeg duede til, og så var mine karakterer bare gennemsnitlige. Anja fik et au pair job i Paris, og hun tænkte, at hendes bulimi ville stoppe, når hun kom derned. Men det gjorde det ikke, i stedet kom det mere og mere til at styre hendes dagligdag. – Nu var jeg hjemmefra og havde ikke mine forældre til at bestemme. Men på andre områder syntes jeg, det var synd for mig. Jeg var jo helt alene. Så jeg bekræftede mig selv i, at jeg gerne måtte overspise. Da Anja var 27 år og levede sammen med sin datters far, John, tog hun en beslutning om, at madmisbruget skulle stoppe. – Nu havde jeg sagt til mig selv i ti år, at det skulle blive bedre. Samtidig kunne John mærke, der var noget galt. Hans

helse / maj 2015

helse: interview

+ Børn og unges mentale helbred • 20-25 procent af danske unge har prøvet at skade sig selv. • Næsten hver femte mellem 10 og 24 år føler sig ofte stresset • Cirka tre procent af danske piger og unge kvinder lider af bulimi, som er kendetegnet ved: Gentagne episoder med spiseanfald Overdreven spisetrang og følelse af tab af kontrol over spisningen Tilbagevendende forsøg på ikke at stige i vægt, f.eks. ved opkastninger Forstyrret kropsopfattelse (Kilde: Rapport fra Vidensråd for forebyggelse)

Anja har altid spillet rollen som den seje, men hun havde ikke lært at fortælle om de ting, der gjorde ondt indeni.

skam forbundet med overspisningen og opkastningerne, så det var svært at bede om hjælp. – Det var ulækkert, en ulækker handling. At kaste op er ikke særligt feminint. Det var noget ubehageligt, jeg ikke ville sættes i forbindelse med, jeg ville ikke være den, der var ude af kontrol. Men når man ikke taler med nogen, vokser det indeni. Og til sidst blev det for stort.

Depression og medicin Efter sit kollaps i marts 2012 opsøgte Anja en psykiater og blev diagnosticeret med depression. Hun fik antidepressiv medicin, som hun stadig tager, og siden har hun været ”clean” i forhold til sit madmisbrug. Men det har ikke været nemt. – Især i begyndelsen skulle jeg arbejde for det. Det er jo en adfærdsre-

helse / maj 2015

gulering, og kroppen er forvirret. Fra overflod til hungersnød til overflod til hungersnød. Det tog noget tid at få kroppen i balance, og jeg var sindssygt bange for at komme til at spise for meget. Men mit forhold til mad bliver mere og mere normalt, og jeg fornægter ikke mig selv noget. Jeg spiser, hvad jeg har lyst til. Jeg er fuldstændig ligeglad med, om det er usundt, for det kan ikke være mere usundt end det, jeg gjorde før. Jeg dyrker meget sport, for der udlader jeg en masse energi, det virker som meditation for mig at gå ud i livet og gøre noget aktivt. Og så har jeg min medicin, den kommer jeg aldrig ud af. Livet kan jo hurtigt ændre sig, og jeg er ikke så robust, men det er en sejr for mig, at jeg kan finde ud af at være i de svære følelser nu uden at skulle dulme dem med mad.

Anja Fonseca tænker meget over, hvad hun giver videre til sin egen datter i forhold til mad og vægt. – Jeg nøder hende aldrig eller siger, hun skal spise op. Jeg vil gerne vise hende, jeg har tillid til hendes grænser, hun skal nok selv finde ud af, når hun er sulten. Vi har altid et eller andet slik i skabet, så det er ikke så forbudt, og hun er god til at spørge, om hun må tage noget. Nogle gange siger jeg ja, andre gange nej. Desuden rører hun sig sindssygt meget fysisk, og hun er ikke kræsen. Til gengæld er hun ikke så interesseret i mad, og det er en fordel, synes jeg. Jeg vil gerne gøre hendes forhold til mad så naturligt, det er muligt i denne forrykte verden. Også i forhold til det at tale med sin datter om eventuelle problemer, inden de vokser sig store, er Anja opmærksom på. – Jeg spørger ind til hende sådan lidt ad omveje, og når Clara fortæller noget, som måske har været svært, kan jeg f.eks. fortælle om engang, hvor jeg selv stod i en lignende situation. Så får vi talt om det, og hun kan mærke, hun ikke er den eneste, der har været igennem sådan en oplevelse. Anja Fonseca siger, hun stadig spiller skuespil i hverdagen, for det gør alle værter, når de er på skærmen. Til gengæld er hun den ægte Anja, når hun går ud og holder foredrag om sine 17 år med bulimi. Men det er ikke et problem, at hun har begge sider, for som hun smilende siger: – Jeg er sgu bare Anja.

Nu kan du også læse helse på iPad Chello Forte til kvinder

i overgangsalderen Overgangsalderen er en fase alle kvinder skal igennem, og mange oplever dermed også de gener, overgangsalderen medfører.

Gratis

De mest generende er for de fleste hede- og svedeture - både dag og nat. Mange oplever svedeturene om natten som de mest generende. Vågner du mange gange flere nætter i træk, fordi du er varm, påvirker det sikkert også din dag med øget træthed, øget irritabilitet og dårligt humør. Naturlig hjælp Chello Forte indeholder en sammensætning af de virksomme planter, soja, rødkløver og salvie, der alle kendt for at

kunne hjælpe kvinder lidt lettere gennem deres overgangsalder. Soja og rødkløver indeholder begge isoflavoner, der virker yderst effektivt mod hede -og svedeture. Salvie har lige fra gammel tid været anvendt som et svedhæmmende middel, og er derfor velkendt af mange for den gode effekt. Chello Forte kan købes hos Matas og i helsekostforretninger, samt på udvalgte apoteker.

Prøv det velkendte naturmiddel Chello Forte og kom lettere og gladere gennem din overgangsalder. Kan købes hos:

helse / maj 2015

helse: tema

Vi har alle et ansvar

for børn og unges mentale helbred Ikke mindst vi forældre er nøglepersoner i kampen mod børn og unges mistrivsel Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Colourbox

sykiatrifonden har lige sat gang i en ny kampagne rettet mod danske forældre. Baggrunden er den nye rapport om børn og unges mentale helbred, som Vidensrådet for Forebyggelse har lavet. Den viser, at danske børn og unge de sidste 20 år har fået det markant dårligere.

Det nedslående resultat fik straks Psykiatrifonden til at gå i gang med en handlingsplan. Og et af punkterne er kampagnen, som skal lære forældrene at takle deres forældrerolle bedre. Et andet vigtigt punkt er folkeskolen, hvor lærerne også skal have bedre værktøjer og mere viden om, hvordan de bedst muligt handler, når elever ændrer adfærd. – Der er helt sikkert et voksent ansvar, som er delt. Forældrene er nøglepersoner, og så ligger der et stort an-

+ Udviklingen i børn og unges mentale helbred går den forkerte vej Ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse siger at: • Ensomhed, søvnproblemer, angst og symptomer på stress er et gennemgående træk hos stadig flere børn og unge. Næsten hver femte 10-24-årige føler sig ofte stresset. De 16-24-årige kvinder er den gruppe i hele befolkningen, hvor stress forekommer mest. • I løbet af knap 20 år er andelen af 11-15-årige, som tager medicin mod hovedpine fordoblet. Mange børn og unge tager smertestillende medicin mod generelt ubehag, tidspres stress og mobning. • Antallet af selvmordsforsøg blandt de 10-24-årige er steget, og blandt pigerne er det tredoblet. Rapporten omhandler 10-24-årige og er den største kortlægning nogensinde af udviklingen i danske børn og unges psykiske symptomer og lidelser.

helse / maj 2015

Tema om

UNGES MENTALE HELBRED

helse: tema svar i skolerne, hvor børn og unge jo opholder sig mange timer hver dag. Det siger Anne Lindhardt, overlæge og formand for Psykiatrifonden, som har mere end ti års erfaring med at undervise både elever og lærere i at handle på mistrivsel. Hun tilføjer, at det i høj grad også er kommunernes ansvar at gøre mere, så lærerne har de nødvendige ressourcer og kompetencer til at hjælpe børn og unge med psykiske problemer. – Men de er langt fra ene om ansvaret. Det er et fælles ansvar, og derfor skal vi erkende, at der er behov for at gøre meget mere for børn og unge, og at vi skal hjælpe hinanden, siger Anne Lindhardt, der også mener, at de praktiserende læger skal aktiveres i forhold til at forebygge, at børn og unges psykiske problemer udvikler sig til behandlingskrævende psykiske sygdomme på længere sigt. – Vi skal undgå at gøre tingene mere komplicerede, end de er. Vores praktiserende læger er jo familielæger, og den struktur virker meget fornuftigt. De praktiserende læger har i forvejen en tæt kontakt til deres patienter. Jeg ved godt, at vi overlader meget til de praktiserende læger. Men de er oplagte ressourcepersoner, når vi skal spotte de første symptomer på mistrivsel og mental ubalance hos børn og unge. Vi skal kort sagt blive bedre til at bruge hinanden, siger Anne Lindhardt. Hun bakkes op af Jesper Kurdahl Larsen, der er leder af børn og unge området i Psykiatrifonden. Han understreger, at det er vigtigt at få skabt en fælles dagsorden. – Derfor har vi lavet den nye forældre kampagne, som giver konkrete eksempler på, hvad forældrene selv kan gøre for at styrke deres børns trivsel, selvværd og robusthed, fortæller Jesper Kurdahl Larsen, der tilføjer, at kampagnen skal hjælpe danske forældre til at blive bevidste om, hvilken type opdrager de er. Om de er eftergivende eller mere autoritære og ikke mindst om forældreskabets betydning for børnenes trivsel, fortæller Jesper Kurdahl Larsen.

Samlet plan for opfølgning og evidens mangler Psykiatrifonden arbejder også på at give lærerne bedre kort på hånden i kampen mod, at så mange skoleelever er triste og mistrives. Han vurderer, at initiativer som Headspace og Make it as Teenager er gode eksempler på nytænkning. – De rammer en stor gruppe børn og unge, som vi ikke rigtig hidtil har kunnet tackle. Det handler om 10 til 15 pct., som mistrives, men som ikke er så syge, at de har behov for behandling i det psykiatriske system, siger Jesper Kurdahl Larsen. Det er vigtigt, at nye initiativer som Headspace bliver evalueret i dybden, mener Anne Lindhardt. – Vi har for mange enkeltstående initiativer og savner en samlet plan for opfølgning og evidens, siger hun og tilføjer: – Hvis et nyt initiativ virker, så handler det om at få initiativet bredt ud, så andre kan få gavn af det. Vi gør ofte tingene meget mere komplicerede end godt er, og derfor sander mange projekter til. Vi skal passe på med, at vi ikke spilder folks penge og vores tid. For det kan koste liv, siger Anne Lindhardt.

Skolebørnsundersøgelsen 2014 • Over halvdelen af de danske piger på 15 år føler sig for tykke. Det samme gælder for en fjerdedel af drengene. Samtidig bliver færre og færre unge overvægtige ifølge samme undersøgelse. • Jo ældre pigerne bliver, jo flere føler sig for tykke. Undersøgelsen laves hvert fjerde år af Institut for Folkesundhed. • Den nye undersøgelse viser, at der er et stort mindretal af elever, som ikke trives. De kæmper med tristhed, træthed, dårlig søvn og lavt selvværd. Det er især pigerne, der ser ud til at være stadigt mere belastede i forhold til drengene. Rigtig mange af de 13-15-årige piger føler sig for tykke på trods af, at de statistisk ikke er blevet tykkere siden den seneste undersøgelse i 2010. • Hver tredje 15-årige skolepige har hovedpine mindst en gang om ugen. • Mere end hver tredje pige er ked af det mindst en gang om ugen. • 4.500 elever i femte, syvende og niende klasse fra tilfældigt udvalgte skoler i hele Danmark har deltaget i undersøgelsen. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed og Politiken.

Kender du

Slut med ømme fødder

NYHEDER

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt. en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk se mere på www.arcopedico.dk

helse / maj 2015

helse: tema

At være en skuffelse

Tema om

UNGES MENTALE HELBRED

Det er især de unge piger, som mistrives af frygt for ikke at være gode nok. Pia Elena Glaser, indehaver af coachvirksomheden, Make It As Teenager, har det som sin mission at pumpe pigerne op med selvværd og mental styrke. Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Privat

– Hun var så køn og så flot. Men hun ville ikke på handelsskole, fordi hun var bange for at vise sin krop frem i baderummet efter idrætstimerne. I sit eget selvbillede var hun grim og værdiløs. Så det var voldsomt angstprovokerende for hende at vise sig ubeskyttet frem for andre. Pia Elena Glaser fortæller om en af de mange unge kvinder, som hun har hjulpet til gode liv i sin rådgivningsvirksomhed, Make It As Teenager, der ligger i Vejle. Eksemplet er ifølge Pia Elena Glaser ganske dækkende, når hun skal fortælle om baggrunden for, hvorfor det især er pigerne, der er hårde ved sig selv. – De er så bange for at træde forkert, at de slet ikke træder. Pigerne trækker sig i stedet ind i sig selv og bliver triste og for nogles vedkommende dybt deprimerede, fortæller Pia Elena Glaser. – De unge piger har så travlt med at præstere og overperforme og skal være så dygtige til alt, at de ikke længere kan mærke sig selv, siger hun og fortsætter: – Tidligere havde teenagepiger plakater af deres idoler hængende på de-

helse / maj 2015

res værelser. Og det var så det. I dag er det helt anderledes, fordi pigerne skal leve op til en hel livsstil, hvor der ikke er plads til ridser i lakken. Sociale medier, som f.eks. Instagram, hvor pigerne konkurrerer om at se mest perfekte ud, har selvfølgelig været med til at skabe det ekstreme fokus på at skulle være så urealistisk perfekt, siger Pia Elena Glaser,

De kan være dybt deprimerede, når de kommer, men det kan også være en snigende utilfredshed, som de ikke rigtig kan definere.

der i sit arbejde med de unge piger gør meget ud af at få dem trukket ud af præstationsræset. Og det kan være svært. Fordi forældrene jo selv er fanget godt og grundigt ind af netop præstationsræs, pointerer hun.

– Hvis du overperformer og hele tiden frygter andres mening, så får du aldrig rigtig fat på livet. Det forsøger jeg at få de unge piger til at forstå med hele deres følelsesregister, siger Pia Elena Glaser og tilføjer, at pigerne ofte har gået meget længe med deres problemer, inden de kommer til hendes dør. Deres problemer ligger på forskellige niveauer – lige fra eksamensangst til at veninderne vender dem ryggen. – De kan være dybt deprimerede, når de kommer, men det kan også være en snigende utilfredshed, som de ikke rigtig kan definere, siger Pia Elena Glaser, der ofte følger de unge piger i op til et helt år. – Nogle kan nøjes med tre til fire samtaler, og andre skal op på længere forløb. Men jeg forlanger altid, at vi arbejder i dybden. Der skal altid være et mål, og det kan kræve lang tid at få sat redskaberne op sammen med den unge, siger Pia Elena Glaser, der kun to gange er kørt fast i sin rådgivning og derfor var nødsaget til at give de berørte piger videre til det etablerede behandlersystem.

helse: tema

Pia Elena Glaser tager pigerne med på workshops i naturen for at komme i dybden med deres samtaler.

Passion at hjælpe unge piger frem i livet Pia Elena Glaser har gjort det til sin mærkesag at hjælpe unge piger. Da hun etablerede sin rådgivningsvirksomhed, var det med en langt bredere målgruppe. – Men jeg fandt ud af, at jeg havde en særlig passion i arbejdet med pigerne. Så derfor ændrede jeg min forretning til kun at være dedikeret til pigerne og deres pårørende. Pia Elena Glaser fortæller, at hendes passion for at hjælpe de unge piger skyldes, at hun selv var kørt fast som teenager med lavt selvværd som resultat. – Jeg skulle hele tiden præstere og arbejde hårdt, før jeg kunne føle, at jeg var noget værd. Det tog mig ret lang tid at erkende. Faktisk var jeg 25 år, da jeg ændrede min livskurs, efter at jeg selv på den hårde måde måtte indse, at jeg havde levet efter nogle helt forkerte værdier, siger Pia Elena Glaser. Hun rådgiver også pigernes forældre. – Kun hvis pigerne selv ønsker det. Men det er vigtigt, at forældrene forstår, hvor vigtigt det er, at pigerne bliver opdraget til at kunne føle sig hjemme i uperfekte menneskeliv, uden at føle sig som en stor skuffelse for sig selv, siger Pia Elena Glaser og tilføjer: - I vores opdragelse af vores børn er det vigtigt, at vi selv kan skrue ned for præstationsræset, hvis de unge skal blive robuste i livet, siger Pia Elena Glaser.

PROBLEMER I MUNDEN? • BLISTER • PROTESEGENER • MUNDTØRHED • IRRITERET SLIMHINDE Propolis Mundlotion er effektiv mod blister i munden, mundtørhed og gener som svien, hævelse, brænden og generel irritation af slimhinden.

Yderligere oplysninger kan fås på telefon 47 10 01 64 og på

www.danasan.dk Forhandles af Matas, helsekostbutikker og på apoteker.

Danasan Mundlotion_87,5x115mm.indd 1

helse / maj 2015

16-02-2014 14:48:05

helse: tema

Tema om

Få varm øjenkontakt og hovedet tømt hos

UNGES MENTALE HELBRED

For to år siden fik børn og unge med uro i sindet en ny hjælper. Indtil nu er 6.000 unge blevet hjulpet. Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Headspace og Colourbox

– Ingen problemer er for store eller små hos os. Hos os kan børn og unge få luft for deres problemer, og vi hjælper dem med at komme videre. Og det sker helt på de unges præmisser, siger Iben Nordentoft, sekretariatschef hos Headspace.

helse / maj 2015

Siden Headspace kom til verden for to år siden på initiativ af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen via Foreningen Det Sociale Netværk, har syv danske byer fået et Headspace- center, og 6.000 unge har indtil nu fået gratis og anonym hjælp.

Tidlig indsats vigtig Da Headspace kom til, var der stort set ingen mulighed for at få gratis hjælp til at stabilisere spirende psykiske ubalancer hos et barn eller et ungt menneske. – Det er nemlig på det tidlige tidspunkt, der skal sættes ind, hvis psykisk

helse: tema

Biofreeze

Vi er hånden, der hjælper med at vise vej. Vi er stifinder for den unge og giver hjælp her og nu. Og vi har ingen ventetider

-eﬀektiv smertelindring for aktive i alle aldre

Iben Nordentoft, sekretariatsleder, Headspace

sygdom skal forebygges effektivt, siger Iben Nordentoft og tilføjer: – Vi er varm øjenkontakt, der bliver ved og ved. Den unge møder op hos os i tillid til vores loyalitet og støtte. Og der er ingen grænser for, hvor mange gange de må komme. Stille og roligt taler vi os ind på hinanden, og sammen finder vi så ud af hvilken vej, vi skal gå, forklarer Iben Nordentoft, der tilføjer, at de unge typisk er ensomme og fremmedgjorte, når de kommer. –Vi sætter ind der, hvor den unge er præget af kaos, bekymring og nedtrykthed. Vi sætter ind på det tidspunkt, da alt udefra ser helt normalt ud, men indvendig er alt kaos for den unge, forklarer Iben Nordentoft. Hun tilføjer, at Headspace ser sig selv som en brobygger også til det etablerede system, som tit virker helt uoverskueligt på et ungt menneske. – Vi er hånden, der hjælper med at vise vej. Vi er stifinder for den unge og giver hjælp her og nu. Og vi har ingen ventetider, understreger Iben Nordentoft og tilføjer, at behovet for hjælp er meget stort.

– Derfor er vi tilgængelige på den helt brede front, fordi vi dækker så stort et behov. Og det betyder også, at vores folk – både de lønnede medarbejdere og de frivillige – har mange forskellige kompetencer, fortæller Iben Nordentoft, der tilføjer, at der er stor forskel på, hvad piger og drenge henvender sig med. Hos pigerne er det typisk følelser, og drengene er mere konkrete. De spørger hurtigt om muligheder for uddannelse, job og bolig, oplyser Iben Nordentoft, der slår fast, at en af de allervigtigste opgaver for Headspace er at lære børn og unge at passe på deres mentale helbred og få dem til at forstå, hvor vigtigt det er.

Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og eﬀektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

Ømme og overbelastede muskler Ondt i ryggen Ledsmerter Smerter i benene Forstrækninger og forstuvninger Sportsskader

GRATIS PRØVE!

Ring tlf. 8654 0058

+ Headspace • Headspace har syv centre: Odense, Aalborg, Esbjerg, Horsens, Roskilde, Rødovre og København. • Er primært finansieret af Velux Fondene og Det Obelske Familiefond. • Headspace+ i Esbjerg er et ekstra tilbud, som består af joblæring for 18-25-årige unge gennem ansættelse hos en lokal virksomhed. • Headspace+ i Esbjerg er støttet af en lang række lokale fonde. • Over 300 frivillige arbejder hos Headspace på landsplan. Mere info på: www.headspace.dk

CE-mærket Medical Device For yderligere information: Tlf. 8654 0058 info@yourcare.dk www.biofreeze.dk FIND NÆRMESTE FORHANDLER PÅ WWW.YOURCARE.DK

helse / maj 2015

2013-85_YC_BIOFREEZE_HELSE_58x235mm.indd 1

19/12/13 15.10

helse: tema

Tema om

Nyt digitalt univers på vej for udsatte drenge og unge mænd UNGES MENTALE HELBRED

Projektet Lige på.dk skal udvikle et maskulint, digitalt univers, som unge drenge kan føle sig hjemme i. Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Colourbox

et er psykisk meget hårdt for børn og unge, når far og mor drikker. Forældres alkoholmisbrug kan skade de unge børn mentalt, og ofte vil de senere i livet selv havne i et misbrug. Både Psykiatrifonden og Tuba, der rådgiver og hjælper børn og unge i alkoholfamilier, arbejder på højtryk for at hjælpe bedst muligt. Et nyt projekt, Lige på.dk,

helse / maj 2015

som retter sig mod teenagedrenge, skal udvikle helt nye digitale udtryksformer for at kunne tiltrække de unge drenge, som er særligt svære at nå. Det er nemlig især piger, der opsøger onlinerådgivninger. Ofte er 80 pct. af brugergruppen piger. Tuba, der har afdelinger 18 steder rundt omkring i landet, hjælper i forvejen 4000 unge om året via terapi, online rådgivning og undervisning.

Det nye projekt skal udvikle, afprøve og forankre nye maskuline rådgivningsmetoder, som de unge sønner fra misbrugsfamilier kan føle sig godt tilpas med.

Familien skal med Den primære målgruppe er socialt udsatte teenagedrenge i alderen 14-19 år. Sønner fra misbrugsfamilier fylder nemlig godt i gruppen af udsatte drenge, da forskningen viser, at sønner med alkoholiske fædre har tre til fire gange større risiko for at udvikle sig til alkoholikere, og at dobbelt så mange mænd som kvinder bliver alkoholikere. Den sekundære målgruppe er forældre og andre nære familiemedlemmer til drengene. Begge målgrupper skal kunne favnes i det samme digitale univers, fordi det er afgørende for drengenes trivsel, at der blive skabt en gensidig forståelse mellem drengene og deres familier. Tuba vil sammen med Center for Digital Pædagogik skabe det nye digitale rådgivningsunivers for udsatte drenge og unge mænd.

AT-ÅB M-

DK_Glucosami_AD_Helse_210x275_0215

ud gl In en uco deh ta sa ol bl m de et in r hj -su æl l f pe at sto ffe r

SLIDGIGT?

Åbenlyse fordele ved Glucosamin Pharma Nord:

• Lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet. • Kan hæmme nedbrydning af ledbrusk. • Kapslen er synkevenlig. • Kapslen kan skilles ad, så indholdet kan røres ud i f.eks. juice eller yoghurt.

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

helse / maj 2015

helse: nyt

Ny fond vil have danskerne til at trives bedre Vi bliver kaldt verdens lykkeligste folk, men under halvdelen af os trives. Derfor har sundhedsekspert og foredragsholder, Chris MacDonald, taget initiativ til fonden, Just Human. Målet er, at over halvdelen af os skal trives. Just Human er en non-profit NGO, der skal skabe opmærksomhed om trivsel og inspirere til et liv i bedre balance. Chris MacDonald har lagt 300.000 kr. af egne private midler i den nystiftede fond. Tag Just Humans trivselstest her: www.justhuman.dk/test-dig-selv/www.justhuman.dk/test-dig-selv/ Læs mere her: www.justhuman.dk

helsenyt Ny tandpasta forstærker emaljen Pro-Emalj fra Sensodyne er en ny tandpasta, som er specielt udviklet til at beskytte mod erosioner og forstærke tandemaljen. Den nye tandpasta er pH-neutral og hjælper med at forstærke tandemaljen og gør den mindre følsom over for syreangreb. Ligesom de andre typer Sensodyne tandpastaer beskytter Pro-Emalj også mod isninger i tænderne. Samtidig beskytter den nye tandpasta også mod caries – huller i tænderne. Vejledende udsalgspris: kr. 28,95 for 75 ml og Pro-Emalj kan bl.a. købes på apoteker, i Matas og mange supermarkeder.

Kræftpatienter lades i stikken Hospitaler og praktiserende læger henviser langt oftere de stærke og veludannede til genoptræning og rehabilitering, så de kan overvinde bivirkningerne af en kræftsygdom og få et godt liv efter behandlingen. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Københavns Kommune. En af årsagerne er formentlig, at de ressourcestærke og veluddannede er bedre til at stille krav og taler samme sprog som læger og sundhedsprofessionelle.

helse / maj 2015

NYT LÆGEMIDDEL FJERNER FORSTOPPELSE HOS SMERTE PATIENTER Får du morfinlignende, smertestillende medicin, er der stor sandsynlighed for, at du også får forstoppelse. Hos 50-80 pct. af medicinsk smertebehandlede går maven nemlig i stå. Det skyldes, at stofferne udover at lindre smerter også påvirker mave-tarm-funktionen. AstraZeneca sender snart et nyt lægemiddel på det danske marked. Navnet er Moventig, og det udmærker sig ved både at kunne lindre smerter og modvirke forstoppelse.

Mange motionister overser skader med vilje Løb og træning i motionscenter er de hyppigste årsager til, at hver femte voksne dansker er kommet til skade ved sport og motion. Seks ud af ti skadede fortsatte med at motionere, mens de stadig havde smerter fra skaden, selv om det kan forværre skaden. Og kun 57 pct. søgte råd om at få skaden behandlet. Det viser en Megafon-undersøgelse om sports- og motionsskader, udført for Apotekerforeningen blandt mere end 5000 danskere.

Birkesød tyggegummi • Xylitol mindsker plak og tørhed i munden • Xylitol bidrager til vedligeholdelse af mineralerne (bl.a. calcium og fosfor) i tænderne

Med smag af pebermynte ice menthol og spearmint.

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker.

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr. Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne. Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk 180x115_Arveannonce_2015.indd 1

13/01/15 12.26

helse / maj 2015

helse: nyt fra Danske Regioner

DanskeRegioner Nyheder og information fra Danske Regioner

BEDRE OPFØLGNING TIL KRÆFTPATIENTER Patienter, der har gennemgået en kræftbehandling, skal fremover sikres en mere skræddersyet opfølgning på behandlingen. 19 nye programmer bliver igangsat for at sikre, at man i højere grad sætter fokus på patientens individuelle behov i opfølgningen, fremfor en mere rutinemæssig kontrol. Programmerne vil give en bedre og tryggere opfølgning for patienten, samtidig med at man udnytter speciallægernes tid mere effektivt. I første omgang træder programmerne i kraft for patienter med brystkræft, gynækologiske kræftformer, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft fra 1. juni 2015. Kilde: Danske Regioner

Psykisk sårbare kan hjælpe hinanden videre For mennesker med psykisk sygdom kan det være en stor hjælp at dele erfaringer, bekymringer og håb for fremtiden med andre mennesker, der selv har haft psykisk sygdom inde på livet. Et nyt initiativ skal skabe brobygning på tværs af systemer og sektorer og øge livskvaliteten for psykisk sårbare. Initiativet er skabt i samarbejde mellem Region Sjælland, Roskilde Kommune og organisationen SIND. Det er første gang, der sættes statspuljemidler af til et bruger-til-bruger-projekt, hvor borgere stiller egne levede erfaringer til rådighed for andre i lignende situationer. Kilde: Region Sjælland

Jagten på en kur mod HIV intensivers En millionbevilling giver nye muligheder for jagten på en kur mod HIV. De næste to år vil en gruppe danske og internationale forskere på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital arbejde fokuseret på et avanceret klinisk forsøg, som er et vigtigt skridt på vejen til at kurere patienter for HIV. Den intensiverede jagt på en kur mod HIV er gjort mulig af den amerikanske fond for AIDS research, som har bevilliget næsten 10 millioner kroner til forskningen, hvilket er det største beløb, fonden nogensinde har givet til et enkelt projekt. Kilde: Aarhus Universitetshospital

Skanner kan se dine tanker og følelser En ny MR-skanner på Hvidovre Hospital er så kraftfuld, at den kan se tanker og følelser igennem en skanning af hjernen. Skannerens styrke svarer til 140.000 gange jordens magnetfelt, hvilket gør den i stand til at lave et øjebliksbillede af hjernens tankeaktivitet. Skanneren har en hidtil uset præcision, som giver nye muligheder for hjerneforskningen, såsom studier af hukommelse og læring. Den nye skanner kan bidrage til at finde vigtige sammenhænge og opspore ny information om alvorlige hjernesygdomme, såsom skizofreni, sklerose og epilepsi, som kan komme fremtidige patienter til gavn. Kilde: Region Hovedstaden

helse / maj 2015

nyhed

Ekstra næring i en nem lille mundfuld

l Smager som koldskå! og cremet yoghurt

Arla Protino® er et friskt mejeriprodukt, der gør det let og lækkert at få ekstra næring i en nem lille mundfuld. Få inspiration til lækre mellemmåltider med Arla Protino® på www.arla.dk/protino

med in te vallepro Se om dit lokale apotek forhandler Arla Protino® på arla.dk/protino

Vil have livskvalitet og velvære Nytduhåb forbedre kredsløbspatienter

smerter og - uden smerter og bivirkninger! bivirkninger

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene. Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse og produceres i Danmark.

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære. Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medarbejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet. Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham. Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer • Smerter og kramper • Hævede ben og fødder • Muskelspændinger • Forhøjet blodtryk • Sportsskader • Knoglebrud • Uro i benene • Forstuvninger • Tennisarm • Hovedpine • Hvilesmerter • Blodsamlinger • Skinnebenssår der ikke vil heles Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04 www.elmedistraal.com

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

n lagte gader i de De brostensbe bing kø ng Ri d sta gamle købs mmen til en byder jer velko erie i hyggelig minif er. Hotel ende omgivels

Op8/7/14 08.27 ly06/10/10 s 11:04 AM ngs LIM koden E

bes

tilli

helse: sundhed.dk

“Man kan altid finde noget, som har været godt” I december kom Louise i finalen i sundhed.dk´s Facebook-konkurrence om titlen som ”Danmarks mest aktive patient” – og det med god grund. Selvom Louises kroniske tarmsygdom minder hende om livets skrøbelighed, skiller hun sig nemlig ud i mængden med sin positive udstråling og tilgang til livet. Af: Ursula Holton / Foto: Sundhed.dk har leveret foto

”Jeg kender dig ikke. Men har lagt mærke til dig mange gange nede ved købmanden i Kibæk. Det er ikke fordi, du har et handicap, men på grund af måden, du bærer det på. Din udstråling, at du er smilende osv.” Sådan lød en af de mange positive og rosende Facebook-kommentarer, da 36-årige Louise i december nåede finalen i sundhed.dk’s konkurrence om titlen som ’Danmarks mest aktive patient’. Opbakningen omkring Louise afspejlede en kvinde, som er til stor inspiration – både for sine nære venner og familie, og for folk som uden at kende hende har bidt mærke i hendes smil og varme udstråling.

+ På sundhed.dk kan du som kronisk syg finde viden og tilbud. Her kan du bl.a.: • Følge med i dine personlige journal- oplysninger. • Tjekke dine medicinoplysninger. • Finde en liste over patientforeninger. • Søge efter gratis sundhedstilbud i din kommune. • Læse mere om sygdom, behandling og symptomer.

helse / maj 2015

”Man kan gøre så meget med sine tanker” For Louise har tilværelsen med den kroniske tarmsygdom Crohn, ellers budt på udfordringer, som ligger langt fra den hverdagstrummerum, som mange af os går rundt og bøvler med. Sygdommen har blandt andet betydet, at hun har skullet gennem 25 operationer, og at hun i dag lever med stomi, følgesygdommen diabetes og en nerveskade, som giver gangbesvær. Men var det ikke for hendes stok og kørestol, ville der ikke været noget til at lede tankerne mod sygdom. Louise har nemlig en særlig smittende positiv energi og livsgejst – og det var netop grunden til, at lægerne på Herning Sygehus nominerede hende til konkurrencen. – Jeg var simpelthen så glad og rørt, da jeg fik nomineringen, og jeg har suget al den støtte og opbakning til mig, som fulgte med, fortæller Louise smilende, inden hun med ydmyghed i stemmen tilføjer, at hun ikke altid kan forklare, hvor hendes overskud kommer fra. Meget af det, tror hun dog, kommer af, at hun hver dag beslutter sig for at lade de gode ting i livet stå i forgrunden. – Uanset, hvordan dagen har været, kan man altid finde noget, som har væ-

ret godt, om det så bare er de der små ting, som et godt grin over en film. Det er et aktivt valg, og det er noget, som jeg også tænker meget over i situationer, hvor det kan være lidt sværere at holde gejsten. For eksempel skulle jeg den anden dag have lagt en sonde, og det hader jeg virkelig, men jeg lå og tænkte på, at jeg, når det var overstået, skulle ud og shoppe med min mor. Man kan gøre så meget med sine tanker, fortæller Louise og uddyber: – Og så lever jeg meget efter at acceptere det, jeg alligevel ikke kan gøre noget ved. Vi bruger så meget tid på at gå rundt og ærgre os over ting, som vi alligevel ikke selv er herre over i stedet for at sætte ind overfor de ting, hvor vi rent faktisk selv kan gøre noget.

Behovet for at give slip I tråd med Louises budskab om at gribe dagen, arrangerede hun for et par uger siden en spontan fest for – som hun selv formulerer det – at fejre livet. Hun lejede et lokale, skaffede et mobilt dis kotek, købte hotdogs til natmad, og så dukkede 50 mennesker ellers op med drikkevarer og godt humør. – Jeg havde bare brug for at give slip og give den gas med alle de dejlige

helse: sundhed.dk mennesker, som er omkring mig, og det var simpelthen sådan en fantastisk aften, hvor der blev danset til klokken fem om morgenen. Det er sådan noget, som sidder i mig, når hverdagen kan blive svær. Nogle gange skal man bare få gjort sådan nogle ting, og det er jeg heldigvis god til.

Til kamp mod tabuer

Jeg lever meget efter at acceptere det, jeg alligevel ikke kan gøre noget ved. Vi bruger så meget tid på at gå rundt og ærgre os over ting, som vi alligevel ikke er herre over.

Louises særlige evne til at ”fejre” livet og inspirere andre har hun de senere år valgt at bruge mere aktivt. Hun engagerer sig blandt andet i Colitis-Crohn Foreningen, hvor hun rådgiver unge, der pludseligt er blevet kronisk syge, holder foredrag om livet med sin sygdom, og så er hun meget aktiv på Facebook, som for hende er blevet en slags personlig blog. – Jeg vil så gerne være med til at nedbryde tabuer om det at være syg. I Danmark er vi så private om sygdom og det betyder, at der er mange forestillinger, som gør, at folk godt kan være lidt berøringsangste. Jeg er med i sådan en engelsk Facebook-gruppe for kvinder med Crohn. De kalder hinanden ’bellies’ og flasher deres stomier. Det er på en eller anden måde vildt sejt, og det er ikke fordi, jeg synes, man skal snakke sin sygdom til døde, men jeg ville nu alligevel ønske, at vi var lidt mere åbne herhjemme, lyder det fra Louise, der netop for at bryde tabuer har stillet op som stomi-model i Colitis-Crohn Foreningens jubilæumsmagasin.

”Jeg kan også føle mig låst ” Selvom Louise uden tvivl har et ekstraordinært gåpåmod, lægger hun dog heller ikke skjul på, at det nogle dage også kan være svært at affinde sig med situationen. – Jeg kan også føle mig låst i den der ’hvorfor lige mig’-følelse, men så er jeg ikke bange for at opsøge en psykolog. For mig har noget af det sværeste faktisk været at acceptere de situationer, hvor mit ellers positive sind ikke er nok til at håndtere en svær dag eller en ubehagelig følelse, forklarer Louise, som trods en mere alvorlig tone alligevel får indskudt en positiv bemærkning: – Men når det sker, er jeg så heldig, at jeg har jordens dejligste mand og min fantastisk seje og kloge datter, Cecilie, ved min side. Jeg er simpelthen så glad og taknemmelig for, at jeg aldrig er tvivl om, hvor meget kærlighed jeg har omkring mig.

+ Louise er en af danmarks mest aktive patienter I december kom Louise i finalen i sundhed.dk’s Facebook-konkurrence om titlen som ’Danmarks mest aktive patient’. Det var hendes behandlere på Herning Sygehus, som nominerede hende for hendes positive indstilling til livet og for at være til stor inspiration for mange omkring hende.

helse / maj 2015

helse: helse: xxxxxx opskrifter

Kom i møde med ekstra mental energi Ernæringsekspert, blogger og forfatter Anette Harbech Olesen har sund mad som sin store livspassion. De lækre, supersunde og let tilgængelige opskrifter, som Anette Harbech Olesen har udvalgt specielt til HELSE´s læsere, er alle særdeles velegnet til at forberede krop og sjæl på at suge sommeren ind i alle celler. Find mere information på madforlivet.com

helse / maj 2015

helse: opskrifter

Hjernego’ salat med valnødder, søde kartofler og granatæbler 2 prs. Det skal du bruge: 200 g frisk salat, rucola, spinat eller finthakket grønkål 2 store søde kartofler 50 g grønne bønner (friske eller optøede) kan udelades Kerner fra ½ granatæble 25 g valnødder Dressing af: 30 g gedefeta 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie 2 spsk. Acido eller vand Saft fra ½ citron Masser af friske krydderurter 1 fed hvidløg Uraffineret salt og friskkværnet peber Sådan gør du: Skræl de søde kartofler og skær dem i mindre stykker. Bag dem i ovnen i cirka 20 min. Nip og damp de grønne bønner og lad dem køle af. Skyl salaten og skær den i mindre stykker, og udsten granatæblet ved at banke på skallen, skære det midt over, og presse stenene ud, eventuelt i et viskestykke eller i en plasticpose. Bland salat, bønner, bagte søde kartofler, granatæblekerner og top med valnødder. Blend eller mos dressingen af gedefeta og de øvrige ingredienser og placer den i ovenpå salaten. Pynt med granatæbler og friskhakkede krydderurter.

Tip

Salaten ka n serveres som en m ættende re ti sig selv, m velegnet so en er også m fjerkræ, fisk tilbehør til eller vildt.

Hjemmelavede knækbrød Det skal du bruge: 150 g revne grønsager eller brug pulp fra din grønsagsaft 50 g hasselnødder 50 g mandler 50 g valnødder 2 spsk. risklid eller Husk 50 g hele hørfrø 2 spsk. tørrede økologiske brændenælder 4 udblødte abrikoser 4 udblødte svesker 1 æg Vand Ekstra jomfruolivenolie

Sådan gør du: Blend nødder og mandler til mel. Tilsæt de øvrige ingredienser undtagen hørfrø og vand/olie og blend. Hæld massen i en røreskål og bland de hele hørfrø i massen sammen med olie og eventuelt lidt vand. Massen bredes ud på et stykke bagepapir. Læg et stykke bagepapir over massen og rul dejen flad med en kagerulle. Bag ved 200 grader i cirka 30 min. Skær pladen i passende knækbrøds- eller kiksestykker. Du kan også anvende dine forme fra julebagningen og udstikke små hjerteformede kiks. Køl dem af og opbevar i lufttæt kagedåse. Server knækbrødene med humus eller nøddesmør som et lækkert mellemmåltid. Hvis knækbrødene bliver lidt bløde, kan de varmes 5 minutter i en 200 grader varm ovn lige før servering, så opnår de igen sprødhed.

helse / maj 2015

helse: opskrifter

Bircher mysli Det skal du bruge: Tip 1 kop grovvalsede havregryn Det er også muligt at tilsætte ½ kop Acido tykmælk naturel fra Thise 2 spsk kværnede ½ kop æblejuice hø 1 spsk. ham rfrø eller pefrøolie. 1 spsk. rosiner 1 spsk. tørrede abrikoser, skåret i små stykker 1 spsk. tørrede dadler, skåret i små stykker 2 spsk. hakkede mandler ½ spsk. græskarkerner 1 tsk. kanel Bland det hele og lad det stå overdækket I køleskabet til næste morgen. Sådan gør du: Næste morgen tilsættes ½ revet æble, bær eller anden frugt efter smag og behag. Så er myslien klar til at spise, og den smager fantastisk dejligt.

Let spinatsalat med kartofler, æg og ristede rugflager 4 prs. Det skal du bruge: 300 g frisk eller frossen spinat 500 g små, gerne nye kartofler 4 tomater 4 æg 100 g rugflager 20 g gammeldags kærnet smør Blandede, hakkede krydderurter som persille, oregano og purløg 1 fed hvidløg Uraffineret salt og friskkværnet peber Sådan gør du: Skræl eller skrab kartoflerne og kog dem i letsaltet vand, til de er møre. Hæld vandet fra og lad kartoflerne køle af. Skyl spinaten grundigt eller lun den frosne spinat og hæld væden fra. Fordel spinat, tomat i skiver og kartofler i skiver på en tallerken. Kog æggene, så de er smilende, del dem og læg dem på salaten. Rist rugflagerne i smørret på en pande og tilsæt krydderurterne, krydderierne og hvidløget. Fordel herefter de ristede rugflager med krydderurtesmørret henover salaten og den er klar til servering.

helse / maj 2015

helse: opskrifter

Power Smoothie ”TO-GO” 2 prs. Det skal du bruge: 1 kop blåbær 1 kop hindbær 1 stykke agurk 1 lille rødbede 1 avocado ½ banan Lidt ingefær Lidt vanillepulver Persille 1 skive citron med skræl Lidt ris-mandelmælk og/eller vand

Husk

Vælger d tilsætte oli u at e, sk drikke smo al du o med det sa thien mme.

Sådan gør du: Det hele blendes grundigt. Du kan fint supplere med 1-2 spsk. hørfrøolie, hampefrøolie eller Udo’s Choice olie samt lidt risproteinpulver f.eks RAW rice protein eller hampefrøprotein, så har du et fuldt nærende måltid. Det er hurtigt at tilberede, og du kan tage det med dig i bilen, hvis du har travlt. Husk at blende frugt, bær og grønt først og derefter tilsættes olie og proteinpulver forsigtigt.

Nøddesmør Det skal du bruge: 100 g hasselnødder 100 g mandler En håndfuld valnødder 5 spsk. hybenpulver Lidt frisk, revet ingefær 1 tsk. vaniljepulver 3 spsk. kakao 2 tsk. honning Vand efter behov

Sådan gør du: Blendes eller foodprocesses kort, tilsæt evt. mere vand. Konsistensen skal være som smør. Opbevares på køl i skoldet, lufttæt glas i max en uge.

Naturlig balance

helse / maj 2015

helse: klumme

g Psykolo re r je B Anna

Synspunkt Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og alt kan ikke bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundheden anno 2015. I denne måned er det psykolog Anna Bjerre, der er initiativtager og daglig leder af GirlTalk.dk, der rådgiver piger mellem 12 og 24 år.

Enhver er sin egen lykkes smed?

ikke et fantastisk privilegium, og hvor er vi heldige, at det er muligt at skabe et liv, som er sundt, godt og måske endda lykkeligt. Men hvad er lykken egentlig, og findes den? Er den et fatamorgana, vi hele tiden tror, vi når? Vi skal bare lidt længere, lidt mere, og så er vi der. Med perfektionen i rygsækken når vi vores mål, og først der kan vi for alvor slappe af. Jeg tager rygsækken af, puster lidt, men opdager nu, at jeg stadig ikke er fremme. Jeg klør mig i håret og tænker ”hvis jeg bare præsterer lidt mere, skaber lidt mere, gør lidt mere – så må det være rigtigt”. Jeg ser op. På vejen er der mange andre, der også jager lykken. Hvad mon den egentlig består af? Nogle siger, den er smertefri. Andre siger problemløs. Andre fortæller, at det først er der, jeg har skabt mig selv. Jeg hører de andres tilråb. Jeg skal give mere, være mere og gøre mere. Jeg ser ned på min skygge. Vil jeg for altid leve i skyggen af perfektion og konstant blive målt og vejet? Jeg skal jo skabe mit eget liv. Kunne vi se ind i hovedet på en ung pige og kortlægge tankerne, ville de måske se sådan ud. Den nyeste forskning peger på, at ca. 18 pct. af de unge piger i dagens Danmark mistrives, og ca. hver tredje pige søger psykologhjælp. Det fortæller noget om antallet af piger, der farer vild på vejen til voksenlivet. Aldrig har det været så svært at være ung, og aldrig har der været så stort fokus på at skabe sig selv og finde sig selv, samtidig med at mulighederne er uendelige. Men vi drukner i muligheder, fordi de ikke forbliver muligheder, men forvandles til krav. Krav, vi skal leve op til. Det handler ikke længere om at kunne få lov til noget, men at skulle gøre det, fordi muligheden er der. Hvis du kan skabe dit liv, hvorfor gør du det så ikke?

helse / maj 2015

Hvis er ansvaret, når livet ikke blev, som vi ønskede det? Er det de unge pigers skyld? Lærerne og pædagogernes? Forældrenes? Din og min? I stedet for kun at tale om ansvar, vil jeg hellere fokusere på muligheder. For selv om jeg mener, at vi som forældre har et hovedansvar i forhold til at lære vores børn robusthed, er der ingen, som alene kan påtage sig det ansvar at lære dem at navigere på så mange planer på en gang, og med så massiv påvirkning. De fleste forældre og lærere gør dagligt Vi drukner i muligheder, en kæmpe indsats for at lære vores fordi de ikke forbliver børn kompetencer, både faglige og muligheder, men forpersonlige. Jeg møder dagligt envandles til krav gagerede forældre, der desperat spørger efter råd og vejledning til, hvordan vi dog skal hjælpe dem? Så hvad er det, vi skal lære vores unge piger? I denne tid, hvor performance og at få positiv feedback på sine præstationer er i fokus, bliver vores opgave i høj grad at klæde de unge på, helt indefra med robusthed. En robusthed, som giver dem ballast til at stå fast overfor alle forventninger, muligheder og krav om perfektion og succes. Jeg mener ikke, at vores opgave som voksne er at tage ansvar for at lære de unge succes. Vores opgave må i langt højere grad være at lære de unge at være i livet på godt og ondt. Med smerte og glæde som en naturlig del af det. Målet er ikke at komme helskindet igennem livet, men at lære, hvordan man rejser sig, når man falder. For det gør vi. Det er nemlig ok, ikke at være ok hele tiden. Problemet er ikke alene, at de unge piger har det svært, som statistikkerne fortæller, men at de tror, det er forkert, når ”projekt livet” ikke former sig, som de håber og forventer. Når de forføres til at tro, at kun lykken, som værende fravær af smerte, udgør det rigtige liv. Nej, lykken er at finde trivsel i hverdagen, trods de mange bump på vejen. Du må holde af hverdagen –det er trods alt den, der er mest af. Vi skal ikke løse problemerne for de unge piger, men lære dem selv at løse dem, eller lære dem at leve med hverdagens udfordringer. Vi må lære de unge, at det ikke kun handler om at sejre, men også om at kunne håndtere nederlaget. At lære at levet livet… Også når det gør ondt. Først der, er vi vores egen lykkes smed.

helse: xxxxxx Zincuflex - et nyt naturprodukt er blevet Lenes daglige ledvogter

annonce

Nu kan jeg igen passe min have, uden ledproblemer jeg havde prøvet, men min datter sagde at hun ville betale for dem, hvis ikke de hjalp. Så jeg havde faktisk intet at tabe. Jeg spurgte hende hvorfor lige netop Zincuflex skulle hjælpe? Hun svarede meget præcist at ekstrakterne er letopløselige og derfor optages de hurtigere og nemmere i Så derfor gik jeg i gang med kroppen. Et argument jeg at undersøge, hvad jeg kun- også kunne bruge var, at jeg kun skulle tage én kapsel ne få af alternative midler. - Jeg har prøvet både fi- dagligt. skeolie, glucosamin, hyben og rene ingefær produkter, Zincuflex hjalp hurtigt men de kunne ikke rigtig - Efter fire uger kunne jeg hjælpe mig, i det omfang at med lettelse erkende, at de jeg kunne overkomme alle havde hjulpet. Jeg kunne gå mine gøremål, og føle at jeg længere samt ordne haven, havde en tålelig bevægelig- uden at skulle holde pauser. Ydermere var jeg ikke lænhed i min hverdag. gere lige så besværet, når jeg skulle rejse mig fra min stol. Kun en kapsel dagligt - For et halvt års tid siden - Det giver øget livskvalianbefalede min datter mig tet når man ikke døjer med at prøve et nyt naturmid- ledproblemer og stivhed, del, som foruden ingefær, ligesom det sociale liv bliver også indeholder gurkemeje mere aktivt, når man kan og C-vitamin. Jeg var lidt bevæge sig uden problemer. skeptisk efter alt det andet slutter Lene.

Efter et aktivt liv med fysisk arbejde, bl.a. på en gård da jeg var helt ung, samt fritidsinteresser såsom håndbold, gymnastik, havearbejde og så naturligvis de huslige gøremål, har min krop ”kvitteret” med en masse problemer og stivhed i leddene. Sådan fortæller Lene Carlsen, da vi møder hende i hendes skønne have i Ejby - For seks år siden fik jeg en ny hofte, og 10 år forinden havde jeg gennemgået en omfattende rygoperation, som har været med til at min bevægelighed har været reduceret, fortæller Lene Carlsen, 68. Jeg har prøvet så meget - Specielt nu hvor jeg er blevet ældre, og de kendte ”alderstegn” har gjort sit indtog. Jeg har prøvet alverdens produkter, tabletter og piller, men intet af det, kunne hjælpe mig i en sådan grad, at min hverdag var tålelig. Hvis noget hjalp på mine ledproblemer, blev jeg faktisk dårlig i maven af det.

clinical nord

Lene spiller krocket to gange om ugen og er igen begyndt at cykle når hun skal handle ind. Stivheden i leddene er ikke længere et problem. Yderligere information Zincuflex er et helt unikt kompleks bestående af standardiseret ekstrakt af ingefær og gurkemeje til dig, der ønsker at forblive aktiv og rørig. Der er også tilsat C-Vitamin som bidrager til dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende knogler og brusk. Zincuflex forhandles i Matas og helsekostbutikker 60 kapsler koster kr. 259,30 kapsler koster kr.169,Kontakt: Medic Danmark www.medicdanmark.dk Tlf. 4611 6669

helse / maj 2015

helse: xxxxxx

helse: konkurrence

Vind

Instantly Ageless, Den populære askepotserum To af Helses´læsere kan blive den heldige vinder af en pakke med 50 ampuller med Instantly Ageless, der holder i op til 8-10 timer. Instantly Ageless er en kraftfuld anti-rynke mikrocreme, som arbejder hurtigt og effektivt på at formindske de synlige tegn på ældning. Den nyskabende ingrediens er argireline: et peptid som arbejder på samme måde som botox bare uden nåle. Instantly Ageless™ genopliver huden, og minimerer forekomsten af fine linjer og porer, så huden bliver mere glat. Instantly Ageless er fremstillet så den er

Samlet vaerdi

900,-

let, og indeholder en hud-tilvænnende kompleks af mineraler som udligner din hudtone. Instantly Ageless™ vil med det samme blive optaget i huden, hvilket reducerer forekomsten af rynker. Den er specifikt udviklet til at arbejde med de områder, som har mistet sin elasticitet. Brugere har set fantastiske resultater inden for blot få minutter. Læs mere om præmien på: www.3belle.jeunesseglobal.com

Sådan deltager du: Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 13. juni 2015: Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/HELSE” Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

Spørgsmål: HVAD ER KÆLENAVNET

HVOR MANGE TIMER HOLDER INSTANTLY AGELESS?

FOR INSTANTLY AGELESS? Spørgsmål:

HVAD HEDDER DEN NYSKABENDE INGREDIENS I INSTANTLY AGELESS?

KANAskepotserum ALLE BRUGE EN DYNAMOSTOL:

8-10 timer

Botox

JA ❍Trylleserum NEJ ❍

1-2 timer

Argireline

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 13. juni 2015.

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

helse / maj 2015

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

Vi hjælper folk SPORT

- med at være i bevægelse!

Formthotics har lavet indlæg til sko i mere end 30 år, og hjulpet mange folk af med ømhed og smerter i både fod, knæ, akillessene, HIKE

lår, hofte og ryg. Formthotics indlæg gør det muligt at lave en fuldstændig personlig og individuel anatomisk støtte til dine fødder. Formthotics indlæg giver bedre balance, øget komfort, højere yde-

EVERYDAY

evne og er med til at forebygge skader.

Se alle forhandlere i hele Danmark

sportspharma.dk sportspharma.dk tel. 7584 0533

Probiotiske tamponer - Genopretter den vaginale balance under menstruation ellen® tampon indeholder mælkesyrebakterier, som forbedrer, genopbygger og vedligeholder den vaginale bakterieflora. En afbalanceret vaginalflora er kroppens naturlige forsvar. Vagina har sin egen bakterieflora som fremfor alt består af mælkesyrebakterier. www.navamedic.com

Forhandles på udvalgte apoteker, på www.webapoteket.dk og på www.navamedic.com

helse / maj 2015

helse: værd at vide

Fysisk aktivitet Motion som medicin. Træn mere effektivt, få det bedre, lev længere. Sådan lyder titlen på en ny bog, som to læger står bag. Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Colourbox

ar du planer om at benytte foråret og den kommende sommer til at komme i god form - både fysisk og mentalt – så får du god hjælp og støtte af den nye bog, som Anders

+ Motion som medicin Træn mere effektivt, få det bedre, lev længere Anders Hansen Carl Johan Sundberg Vejledende pris kr.: 199,95, 158 sider Indbundet m. trykt overtræk. Illustreret i farver. Nyt Nordisk Forlag

helse / maj 2015

Hansen og Carl Johan Sundberg står bag. Mirakelkure viser sig næsten aldrig at holde, hvad de lover. Fysisk aktivitet er den eneste undtagelse. Og det er aldrig for sent at komme i gang, lyder budskabet. De to læger giver os svaret på, hvordan og hvor meget vi skal bevæge os for at opnå de bedste helbredsvirkninger af motion. Alt sammen baseret på den seneste forskning i, hvordan træning og motion påvirker vores psyke og krop.

Forebygger angst, depression og demens En rask gåtur hver dag er nok til at forlænge vores liv med op til fem år. Og ud over at bremse aldringen kan regelmæssig motion få hjernen til at arbejde mere effektivt og dermed forebygge sygdomme som depression, angst og demens. Undersøgelser viser desuden, at børn, som er aktive, har en bedre koncentrationsevne og et højere selvværd end inaktive børn.

Forfatterne beskriver, hvordan du ved hjælp af højintensiv intervaltræning (HIIT) på kort tid kan opnå et imponerende resultat i form af større velvære og bedre kondition.

Livsstil går i arv Det er ikke tilfældigt, hvordan din livsstil er. Dit valg af livsstil kan nemlig gå i arv i flere generationer, men du har mulighed for at påvirke dine gener i en positiv retning, hvis du ikke er én af de heldige, som har arvet gode motionsgener. Alt dette og en lang række andre videnskabelige fakta om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og dit helbred giver de to forfattere dig i et klart og letforståeligt sprog. Sidste år udkom bogen i Sverige, hvor den har fået meget opmærksomhed i medier og presse, ikke mindst i Runners World.

helse: værd at vide

En rask gåtur hver dag er nok til at forlænge vores liv med op til fem år.

HOLD PARADENTOSEN NEDE - OG FÅ RO I DIN MUND!

Prøv den mærk effe og kten!

- Prøv fantastiske PARODOL

-meget mere end blot en tandpasta.

PARODOLs indhold af stærke og antibakterielle, æteriske planteolier • Bekæmper belastende bakterier • Dæmper uro og ømhed ved tænder og tandkød • Hæmmer tandkødsbetændelse • Bekæmper blister Apoteket kan skaffe den hjem fra deres grossister eller køb den på

www.parodol.dk

Parodol ApS, Badstuegade 7, 4760 Vordingborg, TLF. 27580000

helse / maj 2015

helse: fokus

Fokus på

Alle smertepatienter skal hjælpes Det er relativt lidt, der skal til, for at alle danskere med kroniske smerter kan hjælpes. Det mener chefen for Smertecenter Syd og formand for SmerteDanmark, overlæge Gitte Handberg. Af: Jette Warrer Knudsen

roniske smertepatienter er en totalt overset gruppe, mener overlæge Gitte Handberg. – Det er ikke med vilje, og ikke fordi lægerne ikke gider at tale med dem. Men fordi læger ikke er uddannet til at håndtere patienter med kroniske smerter. Læger opfatter smerter som et symptom og ikke som en selvstændig lidelse, siger Gitte Handberg og fortsætter: – Kroniske smerter kan derfor være svære at sluge for lægerne, og det kan jeg egentlig godt forstå. Så det handler ikke om at pege fingre af behandlerne, men om at vi har et fælles ansvar for at hjælpe mennesker med kroniske smerter og få dem inddraget i et forløb, så de kan blive udredt på lige fod med f.eks. diabetespatienter, siger Gitte Handberg. Hun afviser, at flere og flere danskere udvikler kroniske smerter. Hun henviser derimod ligesom smertepsykolog Søren Frølich til, at undersøgelser viser, at antallet af folk, der får kroniske smerter, har været nogenlunde konstant i mange år. – Derimod har samfundet ændret sig. Tidligere, da kvinderne var husmødre og arbejdede i hjemmet, var der gode muligheder for at få et liv med kroniske smerter til at hænge sammen. Det var ikke så svært at lægge arbejdspauser ind

Det handler faktisk kun om 5- 6.000 behandlingspladser pr. region, så vil vi være dækket ind. 38

helse / maj 2015

kroniske smerter +

850.000

danskere eller 20 pct. af befolkningen lider af kroniske eller vedvarende smerter. Kroniske smerter koster hvert år Danmark

8 mia. kr.

i hjemmet. Var smerterne store, så kunne – beløbet svarer til, hvad cancer og vasketøjet eller støvsugningen vente. Man diabetes tilsammen koster. kunne indrette sig med et liv i smerter. Men sådan er det ikke mere på den moKronisk smertebehandling har derne arbejdsplads, hvor tempoet er højt nu fået stort fokus i EU og arbejdspresset stort og hektisk og står i Kilder: PAIN. The Journal of the International skarp modsætning til fleksibiliteten i Association for the Study of Pain. hjemmegående husarbejde. Derfor kan Tidskriftet The Lancet. SmerteDanmark. kroniske smertepatienter ikke længere skjule deres smerter. De kroniske smertepatienter er kommet i klemme i det super – Så ville vi være godt kørende med effektive samfund, forklarer Gitte Handet ordentligt behandlingstilbud over berg, der understreger, at det typisk er kvinder, der udvikler kroniske smerter. For hele landet. I dag er der flere steder i Danmark over hver mand, der udvikler kroniske smerter, et års ventetid på at komme i smerte er der to kvinder, der gør det. behandling. Kun Region Syddanmark, Uddannelse mangler hvor Gitte Handberg leder Smertecenter Kronisk smertebehandling indgår ikke Syd, kan leve op til venteliste-garantien. i medicinstudiet. Og det er et stort pro- Der er således meget stor forskel på, hvor blem, som SmerteDanmark arbejder højt regionerne prioriterer behandlingen intenst på at få løst. af kroniske smerter. – Jeg er i gang med at holde møder – I Region Midtjylland er der f.eks. med de medicinske fakulteter på landets kun 400 pladser, mens vi i Region Syduniversiteter. Og holdningen er positiv, danmark hele tiden har udvidet kapacifortæller Gitte Handberg, der tilføjer, at teten til de 5.000 behandlingspladser, lande som Sverige, Finland, Spanien og siger Gitte Handberg. England er kommet meget længere end Omkring 80 til 90 pct. af danskere med Danmark i smertebehandling. kroniske smerter bliver i første omgang Gitte Handberg mener, at det er forbehandlet af landets praktiserende læger. holdsvis lidt, der skal til for at gøre livet – Derfor er det også vigtigt, at de for danskere med kroniske smerter me- praktiserende læger kommer på efterget bedre. uddannelse, og at den bliver gjort obli– Det handler faktisk kun om 5- 6.000 gatorisk, siger Gitte Handberg. behandlingspladser pr. region, så vil vi Det vil tage 15-20 år før der er uddanvære dækket ind, vurderer Gitte Handnet nye læger, som har fået tilstrækkelig berg og tilføjer: uddannelse i kronisk smertebehandling.

ANNONCE

En sund mave i balance

Slip af med dine maveproblemer Wellvita

Maveproblemer: Næsten alle kender til at have maveproblemer med jævne mellemrum. En udspilet mave kan være forbundet med stort ubehag. Derudover er topmaven et kosmetisk problem for både mænd og kvinder. Løsningen er at få sat gang i fedtfordøjelsen.

Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen, bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar. Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse. Stress, fed mad, for lidt motion og for megen alkohol er nogle af de faktorer i danskernes hverdag, som giver udspilet mave og usundt fedt om livet. Hvorfor får man topmave? For megen fed mad og en hverdag med stillesiddende arbejde får tarmene til at arbejde langsomt, hvorved afføringen hober sig op. Ophobning af affaldsprodukter i tyktarmen sætter gang i en gæringsproces, som udvikler en række forskellige luftarter, og det er disse luftarter, der spiler maven ud. Man taler også om fænomenet »gærmave«. Det er ubehageligt og gør ondt. Mange er nødt til at slæbe sig hen på sofaen efter aftenmåltidet, fordi det er det eneste, de kan overkomme. Det bliver nemt til en negativ spiral, hvor problemer med maven er en uheldig

konsekvens af noget så almindeligt som at spise et måltid mad, hvilket jo ellers helst skulle være en fornøjelse. Hurtige kulhydrater gærer og sætter sig på maven De hurtige kulhydrater er de største syndere i danskernes køkken. Hvidt brød, kager, ris, kartofler, osv. virker som benzin på gæringsprocessen i maven. Derudover sætter hurtige kulhydrater sig som fedt på maven, fordi de får blodsukkeret til at stige over kort tid. Har man først fået usunde fedtdepoter på maven, kan de være svære at komme til livs.

Sæt gang i fedtfordøjelsen Hvis du gerne vil slippe for mavegener, så skal du sætte gang i fedtfordøjelsen. Macoform stimulerer fedtfordøjelsen og afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed. Produktet har en bred virkning og kan derfor bruges mod de fleste typer af problemer med maven. Macoform er baseret på indholdsstoffer fra planten artiskok, der indeholder nogle særlige fedtaktive stoffer, der understøtter lever- og galdesystemet og dermed stimulerer fedtfordøjelsen. Macoform er en naturlig løsning mod generelle maveproblemer og er effektiv hjælp til at fjerne oppustethed og få en sund mave i balance.

Prøv Macoform til halv pris

Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: kr. 99,- for to måneders forbrug. Macoform kan i Danmark kun købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller via telefon: 82 30 30 40; hverdage kl. 8-16.

helse / maj 2015

helse: fokus

Britta - et af

Smertens ansigter

Fokus på

kroniske smerter

57-årige Britta Kirkegaard er med i den nye udstilling, Smertens ansigt, hvor både kendte og ukendte danskere deltager med deres ansigter og egne, dybt personlige fortællinger om kroniske smerter. Af: Britta Kirkegaard/Jette Warrer Knudsen / Foto: Martin Bubandt

– Jeg har øjeblikke, hvor jeg er smertefri – det bedste tidspunkt er, når jeg er ved at dø af grin. Efter 35 år som sygeplejerske med tungt fysisk arbejde i en krop, der både rummer diagnosen hypermobilitet og slidgigt, sagde ryggen stop. Det tog mig lang tid at erkende, at jeg ikke kom tilbage til arbejdsmarkedet. Det var et hårdt slag, og tanken kan stadig gøre mig frustreret og ked af det. Men det er som om, at den dag, hvor jeg tog smerterne til mig og erkendte, at de var kommet for at blive, fik jeg også plads til at rumme dem. Jeg forhandler hver morgen med mig selv om, hvad jeg skal nå i dag. Nogle dage kan jeg det hele, andre dage må jeg blive i sengen. Jeg ved det aldrig, før jeg vågner. Med tiden har jeg fået vished om mine egne ressourcers begrænsninger, og jeg kæmper heller ikke længere så meget med, hvad andre folk synes og forventer af mig. Jeg orker ikke at have dårlig samvittighed over alt det, jeg ikke når, og aftaler, jeg ikke kan over-

+ Britta Kirkegaard, 57 år, bor i Horsens i Jylland. Hun er kontanthjælpsmodtager i kommunalt ressourceforløb. Hun lider af hypermobilitet, slidgigt, depression og angst.

helse / maj 2015

holde – det skaber negativ energi og kræver for mange ressourcer af mig. Det bedste, jeg har gjort for mig selv, er at anskaffe mig en hund. Han er min terapeut og redning. Jeg har dage, hvor livet synes håbløst, og tankerne vækker angst. Selvmordstanker er en del af hverdagen for mig, når jeg har det sådan. Men der skal heldigvis bare et lille puf til, så forsvinder de. Det puf får jeg af Carlo. Han skubber mig tilbage til virkeligheden og fjerner mine tanker fra angst og håbløshed. Sammen med ham får jeg glæden igen. Han sørger for, at jeg kommer ud og får rørt mig og får skubbet alle de tunge og triste tanker væk.

Smertens ansigt – en fotoudstilling om livet med kroniske smerter 10 modige danskere – kendte og ukendte – har fortalt deres personlige smertehistorier og ladet fotograf Martin Bubandt skildre dem i billeder. TV-vært Sisse Fisker, foredragsholder og entertainer Lotte Heise, skuespiller Jens Jørn Spottag og tidligere verdensmester i speedway, Jan O. Pedersen har sammen med en række andre danskere, der lider af kroniske smerter, valgt at dele deres liv og hverdag for en fælles sag til gavn for de mere end 850.000 danskere, der lever med kroniske smerter. FAKS, Foreningen af Kroniske Smertepatienter, interesseorganisationen SmerteDanmark og rådgivningstelefonen Smertelinjen står bag udstillingen, der har fået støtte fra Trygfonden og Canon. Formålet med udstillingen er at skabe et øget fokus på livet med smerter og samtidig gøre opmærksom på rådgivningstelefonen, SmerteLinjen, tlf.: 60 13 01 01. Udstillingen vises på en række udvalgte universitets- og regionshospitaler i den kommende tid. Mere info: Charlotte Tauber, udstillingsansvarlig, Molecule Consultancy, tlf.: 40 94 11 10.

MUNDHULEVÆSKE

Mod smerte i munden Inflammation med blister og sår i munden kan være meget smertefuld. episil® mundhulevæske giver hurtig smertelindring ved at danne en tynd film som effektivt beskytter mundslimhinden i op til 8 timer. episil® kan med fordel anvendes lige før et måltid. episil® er et registreret medicinteknisk produkt, og fås receptfrit på apoteket: episil® 3 ml (varenr.: 215098) og episil® 10 ml (varenr.: 215099). Mere information om produktet og hvor du køber episil®, finder du på episil.dk Camurus AB, Ideon Science Park, 223 70 Lund, Sverige episil@camurus.com | +46 46-286 57 30 | www.episil.dk

helse / maj 2015

helse: fokus

smerter kan behandles

Fokus på

kroniske smerter

Men mange får også uforklarlige kroniske smerter. Kvinder er mere udsatte end mænd. Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Colourbox

r vi moderne mennesker blevet mere ømskindede og dårligere til at udholde smerte? Det er der ifølge én af Danmarks førende smertespecialister ikke noget, der tyder på. Psykolog og smerteforsker Søren Frølich fortæller, at oplevelsen af smerte er universel og går på tværs af tid. Det viser flere store undersøgelser. – Men man kan sige, at smerte er kulturbestemt på den måde, at den fylder mere i dag. Tidligere fandt man sig i højere grad i smerte. I hvert fald, når man kom op i årene, fordi smerter blev opfattet som noget, der hørte alderdommen til. Smerter hørte simpelthen til det at blive gammel, og derfor undlod man at blive diagnosticeret, siger Søren Frølich, og tilføjer, at vi i dag er blevet mere forvænte, fordi der er bedre behandlingsmetoder. – Vi kan gøre meget mere. Faktisk kan vi gøre noget ved de fleste smerter, siger Søren Frølich.

Ca. 20 pct. af befolkningen eller 850.000 danskere lider af kroniske eller hyppigt tilbagevendende smerter. Det er stort set samme niveau som USA og størsteparten af de europæiske lande. Når smerter har varet mere end seks måneder, bliver de defineret som kroniske, hvis de er blevet udredt og behandlet tilstrækkeligt. En kronisk smerte er altid begyndt som en akut smerte, der ikke er blevet slukket og ikke har genfundet sit gamle leje. Ud over de menneskelige omkostninger, så koster kroniske smerter samfundet 8 mia. kr. om året, og det svarer til, hvad cancer og diabetes tilsammen koster det danske samfund.

Stress forøger risikoen for kroniske smerter Akutte smerter, der ikke bliver slukket, udskiller en masse stoffer, som skaber større følsomhed i kroppen. Langt de fleste smerter slukker dog sig selv. Men nogle gør ikke. Ofte uden grund. – Men vi ved, at stress har en betydning. Hvis man har været stresset, når man bliver

+ Gode råd til at leve bedre med dine smerter Accepter de ting, du ikke kan gøre noget ved. Og gør noget ved det, du kan. Selvhjælp er en hjørnesten. Så find frem til dine værdier og de metoder, der passer dig bedst. F.eks. mindfulness og afspænding. Og gør dem til en daglig rutine. Undgå at blive et passivt offer. Lad være med at stirre dig blind på smertefrihed. Den kommer måske aldrig. Få gang i gode cirkler. Ikke mindst sociale. Kilde: Søren Frølich

helse / maj 2015

helse: fokus udsat for akutte smerter, er der en forhøjet risiko for, at smerterne vil blive kroniske, forklarer Søren Frølich. Som eksempel nævner han whiplash. – Det er jo egentlig en forstuvning af nakken, som i langt de fleste tilfælde ender godt. Kun fem pct. af tilfældene bliver til kroniske smerter, oplyser Søren Frølich. Han fortæller, at nogle er mere udsatte end andre for at udvikle kroniske smerter. Kvinder er således mere udsatte end mænd. Faktisk får dobbelt så mange kvinder end mænd kroniske smerter. – Det hænger sammen med køn og i nogen grad også arvelighed. Og i høj grad det mentale. Jo mere stresset, deprimeret eller angst, du er, når du bliver påført en akut smerte, jo større er risikoen for, at den udvikler sig til at blive kronisk, oplyser Søren Frølich, der mener, at en væsentlig årsag til, at kvinder er ekstra udsatte over for at få kroniske smerter, kan være at kvinder føler sig ekstra presset i deres hverdag.

Vi ved, at stress har en betydning. Hvis man har været stresset, når man bliver udsat for akutte smerter, er der en forhøjet risiko for, at smerterne vil blive kroniske.

– Kvinder har jo typisk rigtig meget at se til. Ikke bare i jobbet, men også i hjemmet, hvor de fleste opgaver stadig ligger på kvindens skuldre. Mange kvinder har svært ved at få deres liv til at hænge sammen og brænder derfor let deres lys i begge ender, siger Søren Frølich. Han mener dog, at der er grund til at se med stor optimisme på fremtidens smertebehandling. – Medicinsk er vi kommet langt med nyudviklet medicin til hele smerteområdet. Men holdningsmæssigt er vi ikke kommet så langt. Det er blevet bedre, men det er stadig i for manges øjne lidt flovt at være plaget af kroniske smerter, som fortsat er et skjult område. Vi skal have gang i mere oplysning, siger Søren Frølich.

Smerter Kroniske smerter er hyppige, fordi de kan opstå efter ganske almindelige behandlinger, som at få trukket en visdomstand ud. Kejsersnit. Galdesten. Det vil typiske være nervesmerter, fordi nerven er skåret over. Fantomsmerter er almindelige – ikke bare, når man har fået amputeret en legemsdel. Fantomsmerter skal forstås meget bredt. Kilder: The Lancet, Pain Magazine Søren Frølich.

Førstehjælp som gir effektiv lindring af blister og smerter i munden Aftamed – dokumenteret effekt med hyaluronsyre ®

Forebyggelse

Aftamed er den revolutionerende smerte behandling af blister og smerter i munden. Aftamed® er det første og eneste produkt med klinisk dokumenteret virkning.

Hyaluronsyren i Aftamed® virker forebyggende da slimhinden forstærkes og gøres mere modstandsdygtig, hvorved antallet af nye sår reduceres Aftamed® kan anvendes 2-3 gange daglig eller efter behov.

Smertelindring

Aftamed fås nu også i en junior variant

Aftamed® giver umiddelbar smertelindring. Den hurtige smertelindring skyldes at polycarbophilen lægger sig som et plaster over de udsatte nerveenheder, og hæfter til den våde slimhinde, hvorved hyaluronsyren forbliver hvor effekten ønskes.

Aftamed® gel, spray og mundskyl kan alle bruges fra 6 år. De kan købes gennem apoteket eller på www.navamedic.dk

– gel med mild smag af tyggegummi

Heling Hyaluronsyren i Aftamed® fremmer helingen, nedsætter ødemdannelse og gendanner vævet.

helse / maj 2015

helse: fokus

Smerterne er mine venner Sognepræst ved Davids Kirke i København og kunsthistoriker Anne-Mette Gravgaard mistede en arm og et ben ved en højresvingsulykke i 2003. Smerterne efter ulykken er der stadig i større eller mindre omfang. Men Anne-Mette Gravgaard modtager dem ikke som fjender. Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Suste Bonnen

f you cannot beat them, join them! Jeg har valgt at gøre dem til mine venner, som fortæller mig, at nu er nok nok, fortæller Anne- Mette Gravgaard og understreger, at hun er sådan én, der let kan komme til at arbejde i døgndrift og slet ikke kan holde måde. – Men så er det, at mine fantomsmerter kommer og stopper mig, strækker mig på lejet og får mig til at gå ned i gear, hvile mig og tage den med ro, fortæller Anne-Mette Gravgaard, der kalder smerterne for gode venner, der er meget samarbejdsvillige, fordi de holder sig på afstand, når hun skal præstere noget professionelt. – F.eks. når jeg skal holde gudstjeneste eller et af mine mange foredrag. Det er nok den ekstra adrenalin, der gør, at jeg kan klare tingene uden at gå helt rabundus, fortæller Anne-Mette Gravgaard.

Forskel på smerter Hendes smerter kan ellers være meget stærke, som voldsomme bølger, der ruller ind, topper og

At jeg er i live i dag, er der mange, der opfatter som et mirakel.

helse / maj 2015

Fokus på

kroniske smerter

helse: fokus vælter omkuld, for så få sekunder senere at trække sig tilbage og klinge ud. – Kvinder, der har født, kender sådan nogle smerter som fødselsveer, der jo nærmest er uudholdelige. Egentlig varer den enkelte smerte ikke så længe, men de bliver bare ved og ved at angribe én, som om de var en hel hær, fortæller Anne-Mette Gravgaard, der også har anderledes smerter. – Den anden type smerte får mig til at tænke på, hvad smerte egentlig er, og hvad der skal til for, at vi definerer en følelse som smerte. Og om man måske kunne definere smerter ander– ledes og dermed ikke være så bange for dem, siger hun.

Ikke kun et onde Anne-Mette Gravgaard mener selv, at det er en dyb glæde over at have overlevet den voldsomme ulykke, som har ført hende ind på det spor, der har fået hende til at se smerterne som et gode og ikke kun et onde. – At jeg er i live i dag, er der mange, der opfatter som et mirakel, slår hun fast. Anne-Mette Gravgaard husker tydeligt, hvordan det var at vågne op i hospitalssengen efter ulykken. – Verden og folk i den var så eventyrligt store. Jeg lå jo ned og kunne kun lade mig pleje og passe af alle dem, som lænede sig omsorgsfuldt over mig. Her lå jeg og kunne ikke andet. Jeg tog det hele ind og syntes, det var fantastisk og nyt. Også når jeg hørte sygeplejerskerne fortælle om deres hverdag uden for hospitalet, børn, der lærte at dykke i svømmehallen, om fodring af grise og om rejser til Rom. Det hele var så spændende. Og når plejepersonalet skiftede mine forbindinger, vaskede mig og klippede de mange sting op rundt på min krop, så lærte det mig en anden opfattelse af langsomheden. Jeg tror, den erfaring har skubbet mig i en positiv retning. Også i forhold til smerter, mener Anne-Mette Gravgaard.

Ulykken satte en stopper for stress Hun fortæller, at hun umiddelbart før lastbilen ramte hende i sommeren 2003, lige var kommet hjem fra Paris.

– Jeg havde trekvart år forinden fået konstateret en tyreodit, dvs. en infektion i min skjoldbruskkirtel, som helt havde blokeret mit stofskifte. Jeg havde det elendigt. Følte mig konstant stresset, var på masser af piller og gik til kontrol hos endokrinologerne på Rigshospitalet. Det var en tilstand, som lægerne forudså kunne blive kronisk, fortæller Anne-Mette Gravgaard. Hun husker stadig tydeligt, at hun følte sig meget træt og forvirret i Paris. – Jeg kunne slet ikke overskue byen og alle dens tilbud. Helt atypisk for mig, understreger Anne-Mette Gravgaard, der mener, at ulykken satte en stopper for den tilstand. – Jeg havde det ikke godt. Og så kom ulykken og lagde mig ned. Den kom til at bryde min konstante stress- tilstand, så jeg kunne skrotte pillerne og kontrolbesøgene hos hospitalets endokrino loger, siger Anne-Mette Gravgaard, der slår fast, at hun nu er videre i sit liv, som hun på mange måder mener er bedre end før ulykken. Og det til trods for smerterne. Derfor er den voldsomme ulykke, der kostede hende et arm og et ben, men lod hende beholde livet, et kapitel, som hun mener er afsluttet, selv om hun har forskellige følgeskader. F. eks. bliver hendes tilbageværende hånd overbelastet, så de smertende seneknuder dagligt må masseres af en hjemmesygeplejerske. Noget, som hun kalder en tilbagevendende god oplevelse. Anne-Mette Gravgaard er stadig særdeles aktiv på de fleste fronter både inden for sit job som præst i Davids Kirke og som kunsthistoriker. – Men jeg prioriterer på en anden måde, og sætter min pris anderledes, end jeg gjorde før, fortæller hun. – For jeg ved, at der er investeret så meget i mig, og mit liv er dyrebart ikke bare for mig selv, men også for andre, siger Anne-Mette Gravgaard. Derfor accepterer hun også, at hun indimellem føler sig mere træt og brugt end tidligere. En af ulemperne ved at mangle et ben og en arm er, at man kommer en del langsommere rundt i verden og dagligdagen. Når det ikke er muligt at gå, kører Anne-Mette Gravgaard i taxa.

+ Blå bog Anne-Mette Gravgaard er født i 1949 og har siden 1996 været ansat ved Davids Kirke i København. Hun er både teolog, kunsthistoriker og klassisk filolog, og beskæftiger sig meget med formidling af kultur og kunst i kirkeligt regi. Anne-Mette Gravgaard har en fortid som forsker og lektor i byzantinsk kunst og kultur ved Københavns og Aarhus Universitet, informations sekretær for det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet og lands-sekretær ved Kirkefondet med information, kirkekunst og ændring af kirkeindretning som speciale. Efter en trafikulykke i 2003, hvor hun mistede en arm og et ben, har hun tillige arbejdet for kunstens helbredende rolle på hospitaler. Anne-Mette Gravgaard er en hyppigt anvendt foredragsholder og kronikør, og deltager ofte i aktuelle debatter.

– Og så nyder jeg det som en luksus. Mine møder med de forskellige chauffører, hvoraf de fleste er indvandrere, har givet mig indsigt i andre tanke måder og kulturer, og mange af chaufførerne er blevet mine gode venner. Anne-Mette Gravgaard svømmer hver mandag på PTU (Center for Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede). Hun fortæller, at hendes svømmekammerat, Henrik, der er lam i underkroppen efter et fald fra et tag, bliver vred på hende, når det sker, at hun tager en Treo mod hovedpine. – Henrik tager aldrig smertestillende medicin, selv om han har konstante smerter. Han mediterer sig ud af smerterne. Det har jeg ikke prøvet. Jeg klarer det med hvile og lidt gigtmedicin. Men for ham er meditation det helt rigtige for at kunne håndtere smerterne, fortæller Anne-Mette Gravgaard.

helse / maj 2015

helse: konsultation Henrik Prinds n sse Rasmu

Konsultation

Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Stenen inde i maven forsvandt hos 14-årig pige ”Det føles, som om jeg har ondt i hjertet”. Hun kommer med sin mor til svar på et hjertediagram, som hun har fået foretaget i lægehuset for tre dage siden. Jeg har ikke set hende før, og da det er ret sjældent, at piger på 14 år får foretaget hjertediagram, spørger jeg, om hun vil fortælle, hvad det handler om. – Det føles, som om jeg har ondt i hjertet. Mest om aftenen, når jeg skal sove, kan jeg mærke det. Det har stået på i ca. et halvt år og er blevet værre, efter hun har skiftet skole. Jeg spørger hende, om der også opleves smerter ved fysisk belastning, men hun fortæller, at det kun sker om aftenen, når hun er gået i seng. Jeg spørger om smerterne kan udløses ved at trykke på brystkassen. Hun svarer, at det gør rigtig ondt, når hun trykker et bestemt sted på brystet, og at det gør hende bange for, at der er noget alvorligt galt med hjertet. Jeg ser på hendes hjertediagram, måler blodtryk og lytter på hjerte og lunger, og det er alt sammen normalt. Jeg beroliger hende med, at alle undersøgelser er normale og fortæller hende, at hjertet bruger 3-4 gange så meget ilt ved fysisk aktivitet i forhold til hvile, hvorfor de smerter, der stammer fra hjertet ofte er mest dominerende i forbindelse med fysisk aktivitet. Når hendes smerter opstår i hvile, tyder det altså ikke på, at det stammer fra hjertet. Vi snakker om, at hjertet sidder så langt inde i brystet, at man ikke ved at trykke på brystkassen kan fremkalde smerter fra hjertet, og at de smerter, der opstår ved at trykke på brystkassen, ofte stammer fra de muskler, der sidder mellem ribbenene og skyldes muskelinfiltrationer eller en muskelfibersprængning.

helse / maj 2015

Jeg fortæller hende, at det er normalt at have fysiske symptomer på noget, der i udgangspunktet er psykisk, og at kroppen er så smart indrettet, at den siger stop, hvis vi ikke selv siger stop. Jeg fortæller hende, at de hyppigste fysiske symptomer på psykisk belastning er hovedpine, hjertebanken, trykken for brystet og mavepine og spørger hende, om det kan være en mulighed, nu hvor undersøgelserne ikke giver mistanke om fysisk sygdom. Hun er stille lidt og begynder så at græde. Jeg venter lidt og siger, at jeg kan se, at hun bliver ked af det og spørger, om hun vil fortælle, hvad hun tænker på. Hun rykker tættere på sin mor og holder hende i hånden, mens hun fortæller, at hun ikke har det godt i skolen. Hun sover dårligt om natten, og vågner ofte før vækkeuret ringer, hun spiser mindre, end hun plejer og - Det føles som om jeg har har mistet lyst og interesse til ondt i hjertet. Meﬆ om ting, hun plejer at være glad for. Hun har svært ved at koncentreaftenen, når jeg skal sove, re sig i skolen og oplever, at hun kan jeg maerke det. ofte græder uden at vide hvorfor, og at hun har fået svært ved at huske ting, hun plejer at kunne huske. Jeg siger, at jeg er glad for, at hun fortæller, hvordan hun har det, og at der er mange på hendes alder, der oplever mange af de samme symptomer, som hun har. Jeg fortæller, at det er normalt, at der går lang tid, før man taler med andre om det og finder ud af, hvad det handler om. Vi taler samtidig om, at der er gode muligheder for at få hjælp til at få det godt igen, og at hun ved at komme i dag og fortælle, hvordan hun har det, har taget det første og vigtigste skridt for at komme videre. Hun får en ny tid og nogle spørgeskemaer om stress og depression med hjem. Hun vil udfylde dem og tage dem med næste gang, hvor der er sat længere tid af til en samtale. Vi aftaler, at hun og hendes mor vil tale med klasselæreren om, hvordan man fra skolens side kan hjælpe hende videre. Jeg afslutter samtalen ved at spørge, hvad hun tænker om planen, og om der er noget, vi ikke har fået talt om. – Det er første gang, jeg har talt om det, og det er som om, der er en sten inde i maven, der nu er væk. Jeg er glad for, at mor ved det nu, så jeg ikke længere er alene med det.

Vil du have effektiv smertebehandling uden at tage piller ...

starcom

... så prøv Voltaren gel, der målrettet behandler ledsmerter. I modsætning til smertestillende piller, der påvirker hele kroppen, er Voltaren gel udviklet til at trænge dybt ind i leddet og behandle smerten effektivt – direkte hvor det gør ondt. Prøv Voltaren gel, så du igen kan gøre det, du holder af. Forbrugerinformation for Voltaren gel. Voltaren gel indeholder diclofenac. Virkning: Er betændelsesnedsættende (anti-inflammatorisk) og smertestillende og anvendes imod lokale smerter i muskler, sener og led. Dosering: Voksne og børn over 14 år: 2-4 g gel påsmøres huden 3-4 gange dagligt dér, hvor det gør ondt. Brug ud over 7 dage bør kun ske efter aftale med lægen. Bivirkninger: Omfatter milde og forbigående hudreaktioner på det behandlede hudområde. Op til 10 % kan opleve udslæt, eksem, erytmen, dermatit og pruritus. Sjældent ses blæredannelse på huden. Meget sjældent ses overfølsomhed, sammentrækning af bronkierne, astma, tørhed, pustuløst udslæt, nældefeber eller lyssensibilitet. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes af personer, hvor acetylsalicylsyre eller andre NSAIDer fremprovokerer astma, nældefeber eller snue. Bør kun anvendes på intakt rask hud og ikke på åbne sår eller ved svær akne. Bør ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Undgå overdreven udsættelse for sollys for at forhindre lysoverfølsomhedsreaktioner. Er ikke beregnet til brug under tætsluttende forbinding. Særlig forsigtighed af NSAIDer bør udvises hos ældre patienter. Samtidig anvendelse af oral NSAIDer kan øge forekomsten af bivirkninger. Bør ikke bruges af gravide og ammende. Kan påvirke chancen for at blive gravid. Pakninger: Voltaren gel 11,6 mg/g, 50 g, 100 g og 150 g. Inden brug af produktet, bør vejledningen i og på pakningen læses grundigt. Novartis Consumer Health – tlf. 39 16 84 00. helse / maj 2015 47 Dato for produktresumé: 03/2014. 01-2015-008. Læs mere på www.voltaren.dk. Fås i håndkøb.

helse: fokus

Fokus på

kronistkeer smer

Opløs dine

SMERTER

Mange har forsøgt næsten alt for at slippe af med såkaldte uspecifikke smerter. Psykologiske teknikker som hypnose og mindfulness kan ofte tage over, hvor traditionel smertebehandling slipper. Af: Lise Baltzer / Foto: Scanpix/Iris

ichael har ondt i nakken. Det har stået på i flere år nu. Smerten er dump, borende og insisterende. Michael er blevet undersøgt på kryds og tværs, men lægerne har ikke kunnet finde nogen entydig forklaring på problemet: ”Uspecifikke, mekaniske eller funktionsbetingede smerter”, lød tilbagemeldingerne. ”Jeg holder det ikke ud,” er én af de tanker, der hyppigst dukker op på Michaels indre skærm. I skarp konkurrence med: ”Hvad er der galt?”, og ”Forsvinder det nogensinde?” Michael har selvfølgelig gjort, hvad de fleste andre mennesker gør,

når de døjer med ”uspecifikke, mekaniske eller funktionsbetingede smerter”. Han har lagt nakken i kyndige behandlerhænder, der skiftevis har skubbet, vredet, drejet og masseret. Han har selvfølgelig også med omhu udført diverse fysiske øvelser, som han har fået udleveret – eller selv fundet på nettet. Men intet har endnu virket. Og nu er Michael nået til det sted, hvor han er fast besluttet på at søge nye veje.

Smertens anatomi De fleste mennesker er tilbøjelige til at betragte smerter, som noget, der udelukkende er ”fysisk”. I virkeligheden er smerter et komplekst fænomen, der har rødder i både det psykologiske, neurologiske og fysiologiske landskab. Professor, Dr. Med., Bobby Zachariae, forklarer det sådan: – Når vi udsættes for en tilstrækkeligt intens fysisk påvirkning, f.eks. et stik med en nål, aktiveres en række smerte-receptorer, som igen aktiverer

særlige nervebaner, der ender i rygmarven. Her findes en særlig ”smerteport”, som sender smertesignalet videre op gennem rygmarven til de relevante områder i hjernen. I det øjeblik, at de aktuelle områder i hjernen aktiveres, oplever vi det som smerte. Vores smerteoplevelser er imidlertid ikke en 1:1 gengivelse af den påvirkning, vi har været udsat for. Den er for eksempel afhængig af, hvordan vi fortolker smerten og vores følelsesmæssige tilstand på det aktuelle tidspunkt. – Hvis vi fortolker smerten som truende, og hvis vi oplever os hjælpeløse over for smerten, kan den opleves både som mere intens og mere ubehagelig, forklarer Bobby Zachariae.

Hypnose og smerter Har du nogensinde snittet dig i fingeren, mens du var travlt optaget af noget andet, og først opdaget det flere minutter senere? I så fald har du – uden at vide det – udsat dig selv for en naturlig ”bedøvelse”. Den samme effekt kan man aktivt frembringe i hypnose.

helse / maj 2015

helse: fokus – I hypnose kan man for eksempel bede en person om at opleve sin arm som bedøvet, hvorefter hjernen vil registrere mindre smerte. Det er den indre forestillingsevne, der har været i spil. Men forskere ved endnu ikke præcis, hvordan denne forestillingsevne virker på smerter. Til gengæld hersker der ikke tvivl om, at vi kan ændre kropslige fornemmelser ved hjælp af indre forestillingsbilleder. – Effekten af hypnose kan både foregå i hjernen, og virke ved at lukke ned for smerteporten i rygmarven. Der er formentlig flere mekanismer, og en af dem kan være såkaldt ”dissociering”. Her udelukker vi nogle sanseoplevelser fra vores bevidsthed og er opmærksomme på andre, forklarer Bobby Zachariae. Hvis Michael vælger at bearbejde sin smerte med hypnose, vil han typisk opsøge en læge eller psykolog, der har videreuddannet sig inden for hypnose. Her vil han først blive guidet ind i en dyb afslapning, og derefter vil hypnotisøren instruere ham i at bruge sin forestillingsevne på en måde, der påvirker hans opfattelse af smerterne. Ofte vil den afslappede tilstand i kroppen automatisk føre til en åben indstilling i bevidstheden, sådan at Michael bliver modtagelig for forslag til smertelindring, som han ellers ikke ville være i stand til at tage ind.

Trance – mere dagdrømmeri end mystik Den dybe afslapning, der går forud for instruktionen, er det, der kaldes ”trance”. Ordet ”trance” giver almindeligvis associationer i retning af sceneshows, men i virkeligheden er trance

knapt så mystisk og eksotisk, som vi umiddelbart forestiller os. Vi er alle sammen i stand til at ”skifte gear” og ændre bevidsthedstilstand, og vi gør det helt af os selv mange gange i løbet af dagen. For eksempel, når vi har brug for at genkalde os information (”huske noget”), hvor vi naturligt vender opmærksomheden indad, mens vi fordyber os i erindringens billeder, lyde og følelser. Denne tilstand svarer reelt til en trancetilstand. På den måde kan man sige, at ”hypnose” i virkeligheden er et andet ord for ”guidet dagdrømmeri”.

Mindfulness Mindfulness lindrer smerte på en anden måde end hypnose. I mindfulness ligger fokus ikke på at reducere selve smerten, men derimod på at ændre vores reaktion på smertefulde fysiske fornemmelser. Og dermed bryde den onde cirkel. Vidyamala Burch, engelsk mindfulness-ekspert og forfatter til bogen ”Mindfulness – vejen til et godt liv med smerte, sygdom og stress”, skelner mellem primær lidelse og sekundær lidelse: – Primær lidelse refererer til de ubehagelige fysiske fornemmelser i kroppen. Sekundær lidelse refererer til den måde, hvorpå vi reagerer på de ubehagelige fysiske fornemmelser.

Hvis vi fortolker smerten som truende, og hvis vi oplever os hjælpeløse over for smerten, kan den opleves både som mere intens og mere ubehagelig. Sekundær lidelse opstår, når vi – inde i hovedet – kører bestemte tankemønstre af. Det kan være de mønstre, der inden for psykologien kaldes ”katastrofetænkning” og ”ruminering”. Katastrofetænkning er, når vi overdriver risikoen for, at en smertefuld fornemmelse er udtryk for noget forfærdeligt. Ruminering er, når vi ”overtænker”, og grubler så meget over et problem, at der næsten ikke bliver energi til andet.

Når du har smerter, holder du også vejret. Det giver spændinger, og spændingerne gør din smerte større. At lære at trække vejret ind i smerten er en meget kraftfuld måde at lindre smerte på. Hvis fiktive Michael beslutter sig for at arbejde med sine smerter via mindfulness, så vil han sandsynligvis melde sig til et kursus i mindfulness. Her vil han – sammen med andre – lære teknikkerne. Han ville også få forskellige mindfulnessøvelser og -meditationer til hjemmetræning. En del af øvelserne vil sandsynligvis handle om at bringe opmærksomhed til kroppen på en måde, hvor han ikke ”glider” ud i negative tanker, hver gang han får øje på en smerte – samt ”huske at trække vejret”.

Hvad skal Michael vælge? Det er forskelligt, hvordan forskellige mennesker bedst arbejder med smerte via psykologiske indfaldsvinkler. I mange tilfælde vil det også være muligt at vælge en kombination af indfaldsvinkler. Nogle vælger hypnose som en indledende behandling, og følger op med mindfulness som en måde, hvorpå de i dagligdagen kan holde smerterne nede.

Smerte og følelser Følelsesmæssigt kommer den sekundære lidelse til udtryk som frygt, angst og bekymring. Det er følelser, der fører til kropslige spændinger, og som dermed gør smerten værre. Pointen er, at vi kan lære at skelne mellem de to niveauer af ”lidelse”, og dermed lære at bryde den onde cirkel. Konkret gælder det om at undlade at ”føde” den del af cirklen, der handler om vores negative tanker. – De fleste mennesker kan fortælle, at hovedparten af deres vanskeligheder har rod i den sekundære lidelse, snarere end i de konkrete smertefulde fornemmelser, fortæller Burch. En vigtig ”medspiller” er åndedrættet. Burch giver et eksempel: – Prøv at knytte den ene hånd og hårdt … Hvad sker der med dit åndedræt? Du vil formentlig bemærke, at du holder vejret.

+ Læs mere: Vidyamala Burch: ”Mindfulness – vejen til et godt liv med smerte og sygdom”. Eller lyt til: Bobby Zachariae (CD): Lær at lindre ubehag og smerte.

helse / maj 2015

Helse – resten af 2015

Hip-Hurra,

HELSE fylder 60 år

kr.

Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

HELSE fejrer sin 60 års fødselsdag og glæder sig over at være Danmarks mest læste sundhedsmagasin. Men HELSE vil selvfølgelig gerne have nye læsere. Derfor markerer vi HELSE´s fødselsdag med at tilbyde HELSE i abonnement for 60 kr. resten af 2015.

60 år med Helse I 1955 var Frederik den 9. konge i Danmark, den kolde krig var på frysepunktet og Marilyn Monroe var verdens mest sexede kvinde. Og så kom Helse på gaden for allerførste gang. Det var de statsanerkendte sygekasser, der grundlagde magasinet Helse tilbage i 1955. Den gang som i dag, var formålet at give danskerne viden om sundhed, forebyggelse og sygdomsbekæmpelse. Og Helse ramte åbenbart en guldåre, som stadig giver stof til eftertanke: 60 år efter er Helse stadig danskernes foretrukne sundhedsmagasin. Og det skal fejres.

Du kan beﬆille på:

www.helse.dk, helse@mailmak.com eller på telefon 9644 4542 Betingelser: Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til kr. 289,- pr. år inkl. porto og ekspedientsgebyr. Abonnementet kan opsiges til udløb når som helst.

6 0,-

60 lse fylder He

195 5 5 - 201

Ja tak

jeg vil gerne tegne et abonnement på Helse i resten af 2015

Navn: Forlaget Mediegruppen + + + 17746 + + + 7993 Sydjylland – Fyn USF B

Adresse:

By: Telefon:

helse VIDEN OM SUNDHED

Porschevej 12, 7100 Vejle

Helse 02 - 2013

Postnummer:

Pinex Junior Mikstur | Paracetamol

Uden parabener

Watson

Hovedpinex

Pinex Junior Mikstur (paracetamol) – mildt smertestillende og febernedsættende Fås kun på apoteket • Læs mere på pinex.dk Pinex® Junior (paracetamol) 24 mg/ml. Indikationer: Svage smerter. Febernedsættende. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for paracetamol eller hjælpestofferne, dårlig lever. Dosering: Børn: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Maksimal behandlingstid uden lægens anvisning er 3 dage. Anvend vedlagte målebæger ved dosering. Læs omhyggeligt vejledningen i pakningen. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Vær opmærksom på risikoen for overdosering ved samtidig anvendelse af andre lægemidler indeholdende paracetamol. Udvis forsigtighed hvis du har nedsat nyre- og leverfunktion. Udvis forsigtighed hvis du lider af astma og samtidig er overfølsom over for acetylsalicylsyre. Længerevarende behandling (> 3 måneder) kan føre til hovedpine eller forværring af hovedpine. Ved høj feber udover 3 dage eller smerter i mere end 5 dage bør lægen kontaktes. Indeholder natriummetabisulfit (E223), sorbitol (140 mg/ml) samt 1,7 mg natrium pr. ml. Kan anvendes ved graviditet og amning (forsigtighed ved længerevarende brug). Giv aldrig børn under 2 år medicin uden lægens anvisning. Interaktioner: Bør tages mindst 1 time før eller 4-6 timer efter colestyramin (mod for højt kolesterol). Tal med lægen hvis du tager blodfortyndende medicin (eks. warfarin) eller medicin mod epilepsi (eks. fenytoin, carbamazepin). Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne i de anbefalede doser. Overdosering: Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade, eventuelt også leversvigt og død. Pakninger og priser pr. april 2015: Pinex Junior oral opløsning á 24 mg/ml 60 ml: 25,90 kr. og 200 ml: 46,05 kr. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk Udlevering: HX18, HA18. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Actavis Group hf, Reykjavikurvegi 76-78, 220 Hafnarfjordur, Island. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Sundhedsstyrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S.

TIL DIN TRAVLE HVERDAG I dagligdagen er der meget, der belaster vores nervesystem og det kan være svært at give slip... Super B-Complex er en unik blanding af adaptogene urter og B-vitaminer, der beskytter og normaliserer nervesystemet. Adaptogener hjælper kroppen tilbage i balance, hvis den er bragt ud af balance af eksempelvis stressfaktore.

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER

helse / maj 2015

helse: placebo

â&#x20AC;&#x201C; snyd eller fornuft? Kalkpiller. Ren indbildning eller heldigt sammentrĂŚf? SĂĽdan bliver placebo-effekten ofte refereret til. Men forskere har nu videnskabeligt bevist, at placebo-effekten ikke er det pure opspind eller hokus pokus. Men derimod en reel neurologisk og fysiologisk proces, som kan bruges i behandling. Af: Siff Malue Nielsen / Foto: Scanpix

helse / maj 2015

helse: placebo

rofessor MSO, Lene Vase fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og en af de førende forskere i Danmark inden for placebo og placebo-effekt, har i en årrække forsøgt at puste nyt liv i begrebet ved videnskabeligt at bevise, at placebo-effekten er en naturlig proces i kroppen. Denne proces kan udnyttes i moderne kliniske sammenhænge ved for eksempel at øge den samlede effekt af behandlingen uden at ændre på dosis af den smertestillende medicin. – Mange tror, at placebo handler om snyd, indbildning, kalkpiller og in-aktive stoffer, men det er nærmest det modsatte, indleder Lene Vase og fortsætter: – Vi arbejder altid med aktive stoffer som for eksempel smertestillende medicin. Placebo-effekten gør blot, at vi kan ændre på den samlede effekt af den medicinske behandling, siger hun. For at forklare placebo-effekten starter Lene Vase med at beskrive et forskningsstudie, hvor man gav to grupper af ny-opererede patienter samme aktive smertestillende medicin gennem et intravenøst (IV) drop i armen. Eneste forskel på grupperne var, at den ene gruppe blev aktivt mødt af en læge, der havde god tid til at tale med patienten, samt forklare at han nu ville sprøjte smertestillende medicin ind i det intravenøse drop. Den anden gruppe af patienter fik nøjagtig samme medicinen, dog givet uden kontakt med lægen, men via en infusionspumpe, som patienterne ikke umiddelbart kunne se. Forskellen i virkningen af den smertestillende medicin var markant, fortæller Lene Vase. – Gruppen med kontakt med lægen behøvede en langt mindre dosis smertestillende medicin for at føle sig smertedækkede, og deres smertelindring indtraf langt hurtigere. Det viser, at placebo-effekten relaterer sig til den psykosociale kontekst. Det vil sige, at patientens oplevelse af at modtage en behandling, interaktionen og relation til både lægen og hele systemet har stor indflydelse på den samlede behandlingseffekt. Hjernescanningsstudier har vist, at idet folk oplever

en placebo-effekt, er der mindsket aktivitet i de områder af hjernen, der bearbejder smerte.

Kroppens naturlige ressource Lene Vase forklarer, at så snart en læge fortæller en patient, at de får en smertelindrende behandling, er der mange, der begynder at skabe en forventning om et lavere smerteniveau, og det er forbundet med ændret aktivitet i den del af hjernen, der har med tænkning og planlægning at gøre. Patienten føler sig tryg, mere rolig og afslappet, hvilket påvirker aktiviteten i de emotionelle områder i hjernen. – Det er altså beviseligt, at placebo har både psykologiske og neurologiske effekter, som i forbindelse med smerte aktiverer kroppens eget opioidsystem og frigiver endorfiner, der hjælper mod smerter. Kort sagt, så reducerer placebo-effekten smerteimpulserne. Når folk siger, at de oplever mindre smerte – så stemmer det overens med det, vi kan måle bl.a. via hjernescanninger. Så det er ikke hokus pokus eller det rene opspind, understreger placebo-eksperten. For at underbygge den teori, refererer Lene Vase til endnu et studie, hvor to grupper på samme måde som beskrevet før, fik samme aktive smertestillende medicin. I dette studie tilføjede man en såkaldt nocebo-betingelse, hvor lægen fortalte den ene gruppe af forsøgsdeltagerne, at de nu ville få et medikament, der ville forværre deres smerte, selv om de reelt fik aktiv smertestillende medicin.

Patientens oplevelse af at modtage en behandling, interaktionen og relation til både lægen og hele systemet har stor indflydelse på den samlede behandlings effekt

+ Definition af placebo: Placebo er et inaktivt middel som f.eks. en kalktablet eller en saltvandsindsprøjtning. Definition af placebo-effekt Placebo-effekter relaterer sig til patientens oplevelse af behandlingssituationen. Traditionelt set måles placebo-effekten som forskellen i f.eks. smerte mellem en placebo-behandlet og en ubehandlet gruppe eller betingelse. Historiske udvikling Placebo er traditionelt blevet forbundet med inaktiv snydebehandling, og placebo midler er primært blevet benyttet som kontrol betingelser for aktiv medicin i dobbelt blinde randomiserede forsøg I nyere tid er det blevet klart at placebo-effekter relaterer sig til patientens oplevelse af at modtage en behandling, og at de kan udgøre reelle psykologiske og neurobiologiske effekter, der kan undersøges på naturvidenskabelig vis.

Her viste resultatet, at smerten forblev høj trods den aktive smertestillende medicin. Et andet eksempel er et studie foretaget med parkinsons patienter, der havde fået opereret en elektrode ind i hjernen for at forbedre deres motorik. Lægen fortalte patienten, at man nu ville slukke for den elektriske stimulering, selv om man reelt ikke gjorde det, og her så man samme forværring i motorikken, som når man havde slukket. Modsat, når lægen fortalte patienten, at han ville tænde for den elektriske stimulering, selv om man reelt ikke havde gjort det, så man samme forbedring i motorikken, som når elektroden var tændt.

Patientens oplevelse af behandlingssituationen – Studierne viser, hvor meget selve behandlingssituationen betyder, og hvor

helse / maj 2015

helse: placebo

med marine alger...

NYHED

Godt for hjerte, hjerne og syn Ideelt plantebaseret alternativ til fiskeolie • Bæredygtige alger med højt naturligt indhold af de essentielle fedtsyrer dHa og ePa • Maksimal effekt med kun 2 små synkevenlige kapsler daglig • Ingen bismag og miljøgifte • Dokumenteret virkning

Mar

IG BÆREDYGT N IO T K PRODU

ger e r

direk

j til OM

a-3

Fås hos Matas, i helse kostbutikker, førende apoteker og netshops.

vedligeholder normal hjerte- og hjernefunktion samt syn. den gavnlige effekt opnås ved en daglig dosis på 250 mg dHa og ePa. daglig dosis på 2 kapsler indeholder 250 mg dHa og 125 mg ePa.

dansk farmaceutisk industri a-s

helse / maj 2015

stærk henholdsvis placebo- og nocebo-effekten er. Patientens oplevelse af at modtage en behandling kan enten arbejde med en behandling, eller blokere effekten af dyr, veldokumentret behandling, siger Lene Vase. Lene Vases beskrivelser af placeboeffekten får straks skribenten til at tænke tilbage på dengang, jeg lå på Rigshospitalet med en smerte, som kun en anden fødende kvinde kan forestille sig. Da jeg var ved at opgive hele projektet, fik jeg som mange andre placeret en maske over munden, efterfulgt af en blid stemme, der forklarede, at lattergassen vil tage toppen af smerten, og at jeg kunne bruge masken efter behov. Efter vidundermidlet blev introduceret, var der ikke én, der fik lov til at rive den maske af mit ansigt. Jeg var overbevist om, at jeg ikke kunne have klaret mig uden det middel, der gjorde mig ufølsom over for smerter. Til min store overraskelse fandt jeg ud af, at jeg kun havde fået et hiv lattergas og resten af de nok tusinde indåndinger var blot ilt. Jeg følte mig lidt snydt bagefter, trods jordemoderen vist havde nævnt, at hun ville justere mængden. Nu sidder jeg så her og tænker, om det simpelthen var placebo-effekten, der fik mig gennem fødslen. At jordemoderens lovende ord om smertelindring og hendes rolige måde at være på satte nogle neurologiske og psykologiske processer i gang, så min krop kunne producere naturlig smertestillende medicin i form af endorfiner.

Placebo eller spontan helbredelse

Tlf. 4486 0550 www.dkpharma.dk

Jeg har dog et tvivlspørgsmål. Hvad, hvis jeg bare har en lav smertetærskel, og selv om jeg ikke havde fået tilbudt lattergas, stadig var kommet igennem med samme smerteoplevelse? Til dette har Lene Vase også en naturvidenskabelig forklaring. For som hun siger, er det enormt vigtigt som forsker inden for placebo, at

gøre det klart, at den positive placebo-effekt ikke bliver forvekslet med spontan helbredelse – altså, at smerteophøret ville have opstået af sig selv, uanset om man fik behandlingen eller ej. Derfor sørger placebo-forskere for hver gang de laver placebo-forsøg, at have en kontrol-gruppe, som ikke modtager nogen form for behandling. På den måde kan de sammenligne dem, der ingen behandling får, med dem, der enten får almindelig smertestillende medicin uden snak med lægen, eller med den gruppe, der får smertestillende medicin i kombination med en snak med lægen. Og her ser man altså stadig, at dem, der opnår den bedste smertedækning, er dem, der

Beviserne på at placeboeffekten kan virke ved nogle lidelser er efterhånden så solide, at man godt kan begynde at tænke det ind, som en del af behandlingen i sundhedssektoren.

møder lægen, og forstår hvad de kan forvente af behandlingen. Som forskeren også påpeger, er der forskel fra person til person, i forhold til hvor effektiv placebo-komponenten af behandlingen er. Det afhænger af forskellige faktorer, som f.eks. lidelsen, behandlingskonteksten, hvordan man som person indgår i en relation, og om man er åben overfor det, behandleren fortæller, samt interaktionen med selve behandleren. Dufte, lyde og andre indtryk kan også bidrage til placebo-effekten, forklarer Lene Vase. Men hvad nu, hvis man som patient får at vide, at det, der foregår er placebobehandling, forsvinder virkningen så ikke? – En placebo-effekt kan faktisk være effektiv, selvom man ved, at man får

helse: placebo placebo og kender til fænomenet. Efter mange solide forskningsforsøg, kan vi ikke komme uden om, at placebo-effekten kan være virkelig. I USA undersøger man for tiden, om det er muligt at udnytte placebo-effekten i behandlingen af ADHD. De første studier tyder på, at man ved at indtænke placebo-effekten kan reducere mængden af medicin med 50 pct. og opnå samme gode behandlingseffekt med væsentlig færre bivirkninger.

Placebo-effekten som behandling – Beviserne, på at placebo-effekten kan virke ved nogle lidelser, er efterhånden så solide, at man godt kan begynde at tænke det ind, som en del af behandlingen i sundhedssektoren, mener Lene Vase. – Pointen er, at hvis lægen tager sig god tid til at gå i dialog og skabe relati-

on til patienten, kan patientens oplevelse af at modtage behandlingen have betydning for den samlede behandlingseffekt. Det er altså muligt, at få patientens egne ressourcer til at arbejde med – og ikke i mod – den behandling, man er i gang med at give, pointerer hun, og fortæller, at placebo-effekten, altså patientens oplevelse af behandlingen, kan understøtte farmakologien og potentielt mindske bivirkningerne. Forsøg har nemlig påvist, at kroppen kan lære, hvordan et specifikt medikament virker. Forstået på den måde, at skruer man langsomt ned for dosis, uden at ændre på den måde medicinen gives på, så kan kroppen formå at opretholde samme effekt. Måske var det det, der skete for mig, dengang på fødegangen. Om jordemoderen helt bevidst udnyttede placebo- effekten, ved jeg ikke. Men efter Lene

Skruer man langsomt ned for dosis, uden at aendre på den måde medicinen gives på, så kan kroppen formå at opretholde samme effekt.

Vase har indviet mig i placebo-effekten og dens virkning, føler jeg mig ikke snydt, men jeg er derimod overbevist om, at det var sund fornuft, at jordemoderen ikke lod mig suge mig selv ned i lattergas. Jeg opnåede jo højst sandsynligt mindst lige så stor smertedækning, som hvis jeg havde fået den reelle bedøvelse.

NATURLIG HVIDERE TÆ NDER

Smil til verden, og den… mundskylletablet giver: Hvidere tænder, flottere smil og friskere ånde • Dentoﬂ or ® modvirker den misfarvning, dine tænder bliver udsat for, når du drikker kaffe, te og måske ryger • Lysner op til 4 nuancer på 30 dage • Opfrisker din ånde, smager af mint • Mundskylletabletterne indeholder naturlige probiotiske bakterier Dentoﬂor® distribueres i Danmark af Pharmaforce. Læs mere på www.pharmaforce.dk og køb mundskylletabletterne på apoteket eller online på, www.apoteket-online.dk, www.apotekeren.dk, www.webapoteket.dk eller www.helsam.dk

helse / maj 2015

helse: nyt

Minions i ny udgave Sommeren banker på, og det betyder mange lyse timer på legepladsen med forøget risiko for hudafskrabninger for de yngste. Men med Salvequicks nye udgave af Minions er der sjov hjælp at hente. Plastret er lavet i et særligt børnevenligt materiale, og det forhandles i udvalgte dagligvarebutikker fra maj måned og koster 25,95 kr.

helsenyt Jordan lancerer designer tandbørste

Tandbørsteproducenten Jordan har lavet en samarbejdsaftale med den norske designkvartet Scandinavian Surface. Det er det kommet 12 sjove og underfundige tandbørster ud af. – Med designsamarbejdet ønsker vi at vise, at selv de mest hverdagsagtige ting kan være en æstetisk og glædelig oplevelse, siger Louise Ramus Sømod Jensen, brand manager i Danmark for Jordan. Tandbørsterne fås i 12 individuelle designs og koster 27,95 kr. pr. styk i vejledende udsalgspris.

Ny kampagne skal hjælpe storrygere Få hjælp til dit rygestop! Sådan lyder budskabet i Sundheds styrelsens nye rygestopkampagne, der i år især henvender sig til storrygere, der ryger over 15 cigaretter eller mere om dagen. En undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen netop har lavet, viser, at 77 pct. af storrygerne har forsøgt at holde op med at ryge. Her kan du få gratis hjælp til at kvitte smøgerne www.stoplinien.dk eller på tlf. 80313131 Ny app, lanceret af Europa- Kommissionen, hjælper dig med at kvitte smøgerne. Læs mere på: http://www.exsmokers.eu/da-da/

helse / maj 2015

Nyt om hvidløg Et amerikansk forsøg på at påvise en gunstig sammenhæng mellem hvidløgs kosttilskuddet, Kyolic, og hjertesygdomme viser, at Kyolic hvidløg mindsker forkalkningen i hjertet. Også kolesterol og blodtryk hos forsøgspersonerne blev gunstigt påvirket. LDL kolesterol faldt, og forholdet mellem LDL og HDL blev forbedret. Ved forsøget blev der givet 1200 mg Kyolic, svarende til to kapsler dagligt. Forsøget, som blev ledet af hjertelægen Matthew Bodoff på universitetshospitalet Harbo UCLA i Los Angeles, løb over et år.

GRÅ STÆRPATIENTER RISIKERER MANGELFULD BEHANDLING Danskere med grå stær informeres for lidt om deres behandlingsmuligheder og involveres for lidt i deres behandling. Det viser en ny undersøgelse af danskere med grå stær. På trods af, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at danskere med går stær bliver involveret i deres behandling, sker det alt for lidt. Undersøgelsen, foretaget af Userneeds for virksomheden Alcon, viser, at 32,6 pct. ikke vidste, at det er muligt at slippe for bygningsfejl og næreller langsynethed i forbindelse med en operation for grå stær.

Sunde og stærke led En trillebør skal smøres engang imellem for at køre gnidningsløst. Det samme gælder for din krops led.

Vidste du … … at du kan ”like” HELSE på Facebook?

Den elastiske del af dine led består af brusk. Bruskvævet sørger for, at leddenes bevægelser glider, som de skal. Efter mange års brug bliver bruskvævet dog mere og mere slidt, hvilket kan begrænse dine fysiske udfoldelsesmuligheder. Det er ikke så let at være aktiv og rørig, når der er grus i maskineriet.

NutriLenk Gold er et naturprodukt, der indeholder et specielt udtræk af fiskebrusk, samt en unik kombination af vigtige næringsstoffer*, der virker som byggesten for brusken i dine led. Når du vedligeholder dine led med NutriLenk Gold, øger du smidigheden og bevægeligheden, så du fortsat kan være fysisk aktiv uden at have knas med leddene. Læs mere om NutriLenk Gold på www.mezina.dk

Kan købes hos: *NutriLenk Gold indeholder bl.a. vitamin C der bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende brusk.

helse / maj 2015

helse: udfordring

Hjerne- astik gymn Kryds

Den svære

Sudoku

Vind Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om 3 x 250g SylliFlor i de populære smagsvarianter Vanilje, Malt samt Æble og kanel til en samlet værdi på 375 kr. Send svaret til HELSE, Porschevej 12, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.helse.dk/krydsord. Mærk din henvendelse ”maj”. Vinderen trækkes den 15. juni. Vinderen får direkte besked og oﬀentliggøres på HELSEs Facebook side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

helse / maj 2015

Tips og tricks til kysseklare læber

Vil du gerne slippe for forkølelsessår? Læs hvordan. At forebygge og behandle forkølelsessår Du kan faktisk gøre rigtig mange ting, hvis du vil reducere antallet af forkølelsessår og forebygge, at virus spreder sig. Du skal bare huske de vigtigste huskeregler: Spis rigtigt Spis en varieret, velafbalanceret kost fuld af frisk frugt og grøntsager.

Undgå kolde vinde Pak dig godt ind – kolde vinde kan nemlig også påvirke dine læber eller ansigt og dermed gøre det nemmere for et forkølelsessår at udvikle sig. Få rigeligt med søvn Få så meget søvn du overhovedet kan, da søvn opbygger og styrker din krops immunforsvar. Brug solfaktor Brug solcreme og solfaktor på dine læber – det fugter læberne og beskytter dem mod solens stråler. Dette er særligt vigtigt at huske, når du er i solen eller på ski.

Pas på dine læber Tørre og sprukne læber er særligt udsatte for at udvikle forkølelsessår. Brug derfor en læbepomade eller fugtighedscreme, hvis du har tørre læber. Har du nogensinde prøvet duo-effekten mod forkølelsessår? Den næste generation af behandling mod forkølelsessår er baseret på en dobbeltvirkende formulering, som gør det let at slippe af med de ubehagelige symptomer ved forkølelsessår: ZOVIDUO® Den første creme mod forkølelsessår med en duo-effekt, som bekæmper virussen og reducerer inflammation.

STOPPER VIRUS HJÆLPER MED AT

FORE BYGGE BLÆRER

Se indlægsseddel for fuldstændig patientvejledning. Zoviduo® 50 mg/g og 10 mg/g creme (aciclovir og hydrokortison). Anvendelse: Anvendes til behandling af tidlige tegn og symptomer på tilbagevendende forkølelsessår (herpes labialis) på læberne og i ansigtet, for at reducere udviklingen af forkølelsessår til dannelse af sår. Dosering: Voksne og unge (12 år og derover): Bør påføres det angrebne område 5 gange dagligt i 5 dage. Dette svarer til hver 3. til 4. time i døgnets vågne timer. Behandlingen bør startes umiddelbart efter de første tegn eller symptomer. Hvis såret/sårene stadig er tilstede efter 10 dage, bør lægen kontaktes. Forsigtighedsregler: Kun til anvendelse på hud. For at undgå irritation må cremen ikke anvendes på slimhinder (f.eks. i munden, i vagina og i øjnene). Cremen indeholder cetostearylalkohol og propylenalkohol, som kan give hudirritation og lokalt hududslæt. Bivirkninger: Almindelige: Mild udtørring og afskalning af huden. Ikke almindelig: Forbigående brænden eller prikken efter påføring. Kløe. Sjælden: Tegn på inflammation, rødme, pigmentforandringer. Meget sjælden: Overfølsomheds reaktioner, inklusiv angioødem. Graviditet og amning: Cremen bør kun anvendes på tvingende indikation til gravide ammende den helse og / maj 2015og når59 potentielle fordel er større end muligheden for ukendte risici. Pakningsstr. og priser: Se dagsaktuel pris på www.medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på emballagen. Zoviduo® er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline-gruppen af firmaer.

helse: sund mund

tikelser ie

Sund mund 

TANDBØRSTEN KAN HJÆLPE ÆLDRE Der må ikke sløses med tandhygiejnen, selv om alderen tynger. Effektiv tandbørstning kan redde de ældre fra smerter, hospitalsindlæggelser og dødsfald, fortæller eksperter. Af: Siff Malue Nielsen / Foto: Voksentandplejen, Københavns Kommune har leveret foto

takt med, at danskernes gennemsnitsalder fortsat er stigende, ses der flere velbevarede tandsæt og færre proteser. Det kræver daglig tandpleje, men rigtig mange ældre, især plejehjemsbeboere, er ikke længere i stand til at tage tilstrækkeligt vare på sig selv, og her er det ofte tandbørstningen, der ryger, forklarer overtandlæge Børge Hede fra omsorgstandplejen i Københavns Kommune. Mangelfuld mundhygiejne hos plejekrævende ældre er et alment og veldokumenteret sundhedsproblem. Undersøgelsen viser, at op mod 80 pct. af landets plejehjemsbeboere ikke selv kan gøre tænderne tilstrækkeligt rene. Samtidig bliver kun 40 pct. af dem, som har brug for det, sendt videre til tandlæge. Og det kan have store konsekvenser, siger Børge Hede. Selv velholdte tænder kan forfalde på kort tid af caries eller paradentose og føre til massiv udvikling af tandsygdomme, som kan være årsag til alvorlige sygdomme, som for eksempel hjertekarsygdomme og lungebetændelse. Og i værste tilfælde medføre døden. Specielt de ældre, der har svært ved at synke, har øget risiko for at få lungebetændelse, når mundhygiejnen er dårlig. De får hyppigere spyt ned i lungerne, og når spyttet samtidig er fyldt med bakterier, kan det fremprovokere en betændelsestilstand. – Tal fra 2010 viser, at alene i København bliver 422 ældre plejehjemsbeboere indlagt på hospitalet med lungebetændelse hvert år. Det svarer altså til cirka 5.000 årlige indlæggelser på landsplan, fortæller Børge Hede, men fremhæver, at samtidig viser undersøgelser, at hver tiende af disse kan forebygges ved effektive mundplejeprogrammer.

helse / maj 2015

Dårligt tandsæt nedsætter livskvaliteten Men det er ikke kun sygdomme, som er konsekvensen af dårligt tandsæt. Dårlig tandhygiejne kan også påvirke den ældres livskvalitet og have betydning for tyggefunktionen, fortæller Ole Mørk Nielsen, der er formand for lederforum, plejehjemslederens fagforening. – Det kan være alt fra dårlig ånde til belægninger, smerte, blødninger og problemer med at spise, som dermed kan ende med underernæring og manglende energi hos den ældre, siger han. Hvorfor tandbørsten ikke altid er første prioritet for hverken plejepersonale eller den ældre, forstår Børge Hede og Ole Mørk Nielsen godt. Forklaringerne er blandt andet, at nogle ældre stadig hænger fast i de gamle vaner, hvor der ikke var meget fokus på Colgate og hyppige tandlægebesøg. Men selvom tandhygiejne har ændret sig de seneste 15-20 år er regelmæssig tandpleje fortsat svært. For andre er det fysisk umuligt at få børstet grundigt nok, og så er der dem, der lider af demens, og som glemmer alt om tænderne. Udover det er der rigtig mange plejehjemsbeboere, der blot ikke får søgt hjælp på eget initiativ, og dermed

helse: sund mund ikke kommer til tandlægen, fortæller de begge. – Ofte bliver tænderne også nedprioriteret med alderen: ”Mine tænder holder nok lige min tid ud”, og denne indstilling, i kombination med besværet med at komme til tandlægen og prisen, kan desværre være medvirkende til, at mange ikke får den tandpleje, som er nødvendig, tilføjer Ole Mørk Nielsen. Børge Hede mener dog ikke, at man alene kan lægge hele ansvaret hos de ældre plejehjemsbeboer, da de jo netop er en gruppe, der har brug for omsorg og pleje – herunder omsorgstandpleje. Så personalet spiller i den grad en vigtig rolle, understreger han, og forklarer, at det kan være svært for personalet at forstå vigtigheden af tandplejen, da de ofte ser beboerne føre tandbørsten op til munden, og derfor tror, at de selv gør det tilstrækkeligt. Personalet er dog opmærksomme på eventuelle tandgener hos de ældre, indskyder Ole Mørk Nielsen, men fortæller samtidig, at det ikke altid er en let opgave for personalet at komme til tænderne:

– Mange vil helst klare mundhygiejnen selv, for det har man altid gjort. Udover det, er munden for mange meget privat, og de kan føle ubehag ved, at andre skal hjælpe dem med tandbørstningen. Ofte bider de ældre sammen – specielt demente – og personalet skal passe meget på, så det ikke føles som overgreb. Det er en svær balance, tilføjer Ole Mørk Nielsen. Børge Hede er enig i, at det er en svær balance, men synes samtidig, at det handler om en holdningsændring; at tandplejen indgår på lige fod med al anden pleje, som også kan være grænseoverskridende, men som bliver gjort. Og så behøver det faktisk ikke være så besværligt at holde styr på de ældres tandsæt, siger han. Faktisk kan de fleste af sygdommene og generne forebygges billigt og effektivt gennem en øget indsats for bedre mundhygiejne på plejecentre, viser evalueringer af et projekt, det har kørt på fem plejecentre i Købehavns Kommune.

Tandbørstning skal være et fællesprojekt En af initiativtagerne bag projektet SOC (Shared Oral Care) er Børge Hede. Personalet på plejecentrene blev oplært af klinikassistenter i at hjælpe beboerne med mundplejen. Konkret foregik det sådan, at klinikassistenten hver eneste uge fulgte med plejepersonalet rundt på stuerne til de ældre og tog en indledende snak med dem om lige præcis deres individuelle behov. Og imens de ældre fik børstet tænder, foregik undervisningen. Undervisningen havde både fokus på teknikker til at komme godt rundt med tandbørsten, og på vigtigheden af god tandsundhed, og så blev der ført dagbog. Til at starte med var det klinikassistenten, der børstede tænderne på de ældre, men som projektet skred frem, overtog plejepersonalet tandbørsten, og klinikassistenterne assisterede kun hver tredje uge. Klinikassistenterne kommer stadig hver tredje uge, og planen er, at det skal de fortsætte med. – Det havde en enorm god effekt, at læringen foregik i selve situationen. Både for personalet, men i den grad også for den ældre, som blev involveret og var med i hele forløbet. Dét tilsammen viste nogle rigtig lovende resultater, konkluderer Børge Hede.

Efter de ni måneder, hvor projektet kørte, steg beboernes mundhygiejne fra 40 til 90 pct. Forbedringerne blev målt ved at se på, hvor meget tandkødet blødte, da projektet startede efter 3 måneder, 6 måneder og til sidst efter 9 måneder. Tilsvarende blev der set på, hvor meget belægning, der sad på tænderne og på proteserne. Projektet har været så stor en succes, at Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at rulle det ud til samtlige plejecentre i kommunen. Nu venter Børge Hede blot på, at det bliver implementeret i hele Danmark. – Omkring 500 indlæggelser for lungebetændelse kan nemlig undgås hvert år, hvis ældre på landets plejecentre får forbedret deres tandsundhed. Og da mindst hver femte af indlæggelserne ender med, at patienten mister livet, kan effektive mundplejeprogrammer potentielt redde omkring 100 liv om året, siger overtandlægen.

Så lidt tandlæge som muligt Ole Mørk Nielsen bakker op om projektet, men mener, at

shop.curaprox.dk CURADEN Scandic ApS Theilgaards Allé 5, DK 4600 Køge Tlf. +45 70 26 81 70, info@curaden.dk www.curaprox.com

Prisliste 2015

Vi har fået nyt katalog - annonce til Helse.indd 1

16-03-2015 23:09:57

helse / maj 2015

helse: sund mund

Gode råd til at børste tænder på ældre: • Brug en elektrisk tandbørste eller almindelig tandbørste, afhængig af hvad der fungerer bedst for jer begge. • Brug en blød tandbørste med et lille børstehoved. • Brug tandpasta med flour. • Sørg for, at den ældre sidder ned, og at du står bagved. På den måde får du en god arbejdsstilling, og du kan nemt få adgang til den ældres mund. • Børst både tænder og tandkødsrande rene. Træk evt. lidt ud i den ældres kind, så der er plads til at børste tænder. • Hvis du bruger en almindelig tandbørste, kan du f.eks. bruge gnubbemetoden: Hold tandbørsten vandret med hårene pegende vinkelret mod tændernes flader, evt. let skrånende mod tandkødsranden. Pres forsigtigt børsten mod tænder og tandkød og brug små gnubbende/cirkulære bevægelser. • Det er vigtigt, at du børster stille og roligt, og at du går systematisk frem, så alle tandflader børstes grundigt. Start f.eks. med at børste undermundens tænder udvendigt, så indvendigt og til sidst på tyggefladerne og gør det samme for overmunden. • Hvis den ældre har kroner, broer og/eller implantater: Vær særligt opmærksom på at rengøre grundigt omkring restaureringens kanter. Hvis det er muligt, er det en god idé også at hjælpe den ældre med at bruge f.eks. tandstikker eller en interdentalbørste til at holde rent mellem tænderne. • Det er bedst, hvis den ældre får børstet sine tænder både morgen og aften. Kilde: Tandlægeforeningen

helse / maj 2015

det er vigtigt ikke at glemme behandlinger og de almindelige tilsyn, som ofte er dem, de ældre sylter, når de kommer på plejehjem: – Igennem mange år har der været fokus på ældres tandhygiejne, men selvfølgelig kan indsatserne blive bedre, og der er ingen tvivl om, at projektet i Købehavns Kommune vil kunne hjælpe en del i forhold til det daglige, men man må ikke glemme vigtigheden af, at nogle har brug for reelle behandlinger. Mange af plejehjemmene har svært ved at få tandlægerne til at komme ud, da det er besværligt – både med hensyn til behandlingen, men også i forhold til udstyr, arbejdsstillinger, belysninger osv., og så ender det ofte med nødbehandling, siger Ole Mørk Nielsen. Tandlægeforeningen mener dog, at der allerede er sket rigtig meget med omsorgstandplejen, men påpeger, at det er utroligt vigtigt ikke at glemme at holde fokus på de ældres tænder, da man netop ved, at det kan forbedre de ældres liv og samtidig spare samfundet penge. – Vi er enormt glade for den udvikling, der er sket inden for tandplejen af ældre inden for de seneste år. Hvor det før i tiden var proteser, der prydede de ældres mund, er det nu velbevarede tandsæt, man ser. Og det betyder helt andre problemer, og det er derfor et skridt i den rigtige retning, at man fra politisk side har valgt at modernisere omsorgstandplejen, siger Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen. Freddie Sloth-Lisbjerg er især begejstret for, at der er kommet øget fokus på forebyggelse og vigtigheden af at inddrage social- og sundhedsassistenterne i tandplejen ved blandt andet at inddrage tandhygiejne og mundsundhed som en naturlig, integreret del af deres uddannelsesforløb: – Når vi snakker om tandpleje af ældre, handler det jo i virkeligheden om at have så ”lidt tandlæge” indblandet

som overhovedet muligt. Personalet skal drage omsorg for de ældre, og herunder tage sig af deres tænder. Det ligger nærmest i ordet – omsorgstandpleje, slutter formanden.

Hjælp din mor med tænderne Men det er ikke kun plejepersonalet, der kan gøre en forskel og hjælpe de ældre til et bedre liv. De pårørende har også et væsentligt ansvar, siger Børge Hede, der selv tager tandbørsten frem, når han er på besøg hos sin mor. – Som pårørende har man ofte et mere personligt forhold, som gør det lettere at hjælpe ens mor eller far, eller bedsteforældre med at få skrubbet tandsættet. Selv om personalet gør sit bedste, så har de desværre bare rigtig travlt, og her vil det på ingen måde skade med en ekstra og mere grundig tandrensning. Tværtimod, kan det være med til, at vi har de ældre omkring os i længere tid. Så se at få tandbørsten i sving, og hjælp dine nærmeste med et problemfrit tandsæt, opfordrer Børge Hede.

helse: xxxxxx

1 UD AF 3 VOKSNE MELLEM 18-35 ÅR HAR SANDSYNLIGVIS

slid på emaljen

75%

af 20-årige viser en vis grad af emaljeerosion (18% i alvorlig grad)

Hvis man spiser store mængder frugt, kan man øge sin risiko for syreskader

GSK Syreskader kan ændre tandens form, tekstur og farve 4

37X

Tandemalje slides væk, hvorved det blødere dentin (tandben) blotlægges

Sensodyne Pro-Emalj hjælper med at forebygge og beskytte tænderne mod syreskader – én af de væsentligste årsager til følsomme tænder. Den hjælper med at hærde syrepåvirket emalje og beskytte mod fremtidige syreangreb. Pro-Emalj fjerner plak og indeholder flour, der forebygger huller i tænderne og kan bruges hver dag. Også af familiemedlemmer, der ikke lider af syreskader.

SENSODYNE ANBEFALES AF TANDLÆGER *Baseret på svenske data. 1. Bourgeois, D. et al. Is Dental Erosion and Dentine Hypersensitivity a Public Health Problem: Rationale of the European Collaborative Study. [ESCARCEL] Presented at 101st FDI Annual World Dental Congress, 28 – 31st August 2013, Istanbul, Turkey. 2. Isaksson H. On Dental Caries and Dental Erosion in Swedish Young Adults. Swed. Dent. Jnl. Supp.232;2013. 3. Mulic AG. On dental erosive wear among different groups in Norway. Series of dissertations submitted to the Faculty of Dentistry, University of Oslo, 2011. helse / maj 2015 63 4. Bartlett D. The role of erosion in tooth wear: aetiology, prevention and management. Int. Dent Jnl (2005)55:277-284. CHDK/CHSENO/0004/15a 04/2015

helse: brevkasse

brev kassen Spørg

HELSE

Hej HELSE Jeg lever sundt og dyrker regelmæssig motion. Jeg tager også et dagligt vitaminog mineraltilskud i form af et par piller, men er i tvivl, om det er nok at tage en daglig multi-mineral tablet? Jeg er ret aktiv og dyrker motion to til tre gange om ugen. Skal jeg tage kosttilskud, som kan booste mit immunforsvar og styrke min krop og i givet fald, hvad skal jeg tage? Jeg synes, det er svært at få overblik over alle de produkter, som helsekostbutikkerne er fyldt op med. Jeg har også hørt noget om, at det ikke er alle vitaminer og mineraler, som kroppen har let ved at optage. Men hvordan kan man vide det? Jeg ser frem til at få jeres svar. Venlig hilsen ”Den sundhedsbekymrede”

? Hvad vil du gerne vide? Hvad vil du gerne vide om sundhed, forebyggelse, behandling og sygdomme? I HELSEs redaktionsgruppe sidder sundhedsfaglige eksperter, som gerne deler ud af deres viden. Har du et spørgsmål, så send det til sporg@helse.dk, så kan det være, at det bliver dit spørgsmål, som vi besvarer i næste udgave af HELSE.

helse / maj 2015

Lotte Stig Nørgaard Farmaceut og lektor ved Institut for Farmaci

Lene Agersnap Praktiserende læge

Susanne Lunn Psykolog og lektor

Jens Rikardt Andersen Overlæge og lektor ved institut for idræt og ernæring

Vibeke Pilmark Fysioterapeut

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed

Hej sundhedsbekymrede Som udgangspunkt har du ikke behov for at tage tilskud af vitaminer og mineraler dagligt, hvis du er rask og har et dagligt udendørsliv uden at være tilsløret eller mørklødet fra fødslen. Der er dog nogle få, kritiske punkter. Hvis du er kvinde med menstruationer, især hvis de er kraftige, kan du meget vel få behov for et jerntilskud. Prøv at få målt din jernstatus hos din læge i en blodprøve i forbindelse med et besøg, samt hvis blødningerne ændrer sig, og så skal du jo have en snak om det i alle tilfælde. For alle kniber det med D-vitamin-forsyningen i de mørke måneder. Huden producerer langt den største del af vores D-vitamin, når den udsættes for sollys, direkte eller indirekte. Hvis du motionerer flere gange om ugen udendørs, er problemet næppe stort, men hvis det er i et center, kan det være rimeligt at tage et calcium-D-vitamin-tilskud fra november til april. Hvis du i øvrigt ikke har helbredsproblemer eller tager medicin, får du ikke glæde af tilskud til kosten. Man kan ikke blive sundere end sund af tilskud. De fleste tilskud af mineraler og vitaminer bliver ikke optaget i kroppen, hvis der ikke er mangel, så der skal blot bruges energi på at udskille dem, eller de kan binde andre næringsstoffer i tarmen. Der har været vist en øget risiko for udvikling af cancer ved konstant overdosering af vitamin-mineral præparater, selv om det er uklart i hvilke doser, og hvor længe de skal tages, for at risikoen stiger. Og så er der alle tilskuddene, der ikke er vitaminer og mineraler, f.eks. planteudtræk. Her kniber det gevaldigt med den videnskabelige dokumentation af, at man kan blive mere sund end sund og mere rask end rask. Hvis man har et helbredsproblem, er der rimelig dokumentation for, at der er effekt af de præparater, der er klassificeret som naturlægemidler. Valget må så afhænge af problemet. Hvis du derimod har en kronisk sygdom, så er det en helt anden snak, også hvis den er velbehandlet. Så afhænger det af sygdommen, hvad jeg vil anbefale. Hvis du dyrker eliteidræt, er situationen også en anden. Så vil du have glæde af tilskud i forbindelse med perioder med intensiveret træning.

Jens Rikardt Andersen er uddannet speciallæge i mave-tarm-sygdomme. I dag arbejder han som overlæge på Rigshospitalet og er også lektor ved Københavns Universitet, hvor han forsker og underviser i kostens betydning for vores helbred – særligt i forbindelse med sygdomme og medicinske behandlinger.

OPLEV Danmark Bo hos os - du kan vælge imellem 310 dejlige campingpladser

og få kvalitetstid med familien

www.dk-camp.dk · www.facebook.com/dkcamp.dk DK-CAMP 180x115mm.indd 1

16/04/15 11.43

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu... – men hvad med i morgen?

Ekstra stærk Fastholdelses Creme

Klæber på våd protese. Virker omgående og i lang tid. Klinisk testet. Nem at bruge og uundværlig hvis man vil være sikker... – gode ved ømme gummer. ekstra stærk i 20 og 50g æsker.

47 gram Fås på apotek og hos matas Creme vejl. udsalgspris fra kr. 63,50

holder fast... Læs "Ti vigtige råd om brug af tandprotese" på www.maxipharma.dk

helse / maj 2015

helse: næste nummer

HELSE har mødt Chr istine Antor ini Efter en hæsblæsende travl periode med folkeskole- og gymnasiereformer glæder landets undervisningsminister sig til at slappe af i sommerferien

Christine Antorini får sin sommerferie til at blive til mentale, langtidsholdbare vitaminer – få hendes tip til ferien.

næste nummer Udkommeir 17. jun 2015

HELSE / Udgave 06 / juni 2015

Stort sommernummer med 16 ekstra sider

Stort ferietema:

Artikelserie om graviditet og børn

Læs om de nye ferietrends.

Rejseapoteket: Hvad skal du have med, og hvordan rejser du med din medicin?

Sådan undgår du graviditetsdiabetes.

Fokus på sund mave Hvor meget må du tage på? Hvordan sikrer du trivsel for dig og babyen i din mave

helse / maj 2015

Tarmfloraen – hvor meget betyder den for vores sundhed? Spis din tarm sund. Få tips og den nyeste forskning i næste udgave af Helse.

REJS MED RABAT

REJSEKODE:

Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør selv-ferier. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

HELSE

Udsigt over søerne i Potsdam 4 dage på 4-stjernet hotel ved Templiner See, Nordtyskland Seminaris Seehotel HHHH Hotellet har en helt unik beliggenhed ved bredden af Templiner-søen i nordtyske Potsdam – omgivet af skov og kun 6 kilometer fra Tysklands svar på Versailles: Pragtslottet Sanssouci. Her kan I slappe af i hotellets skønne wellnessafdeling med swimmingpool, og har I lyst til at opleve seværdighederne i Potsdam, kan I stige på en af taxibådene, som lægger til ved hotellets bådebro. I bor samtidig lige ved porten til Berlin og kan tage toget fra stationen 800 meter fra hotellet ind til metropolens centrum (36 km). Besøg også berømte hollandske bydel af originale gavlhuse, et væld af intime cafeer og hyggelige restauranter, Potsdams egen Brandenburger Tor. Ankomst Fredage frem til 12.6. og 4.9.-18.12. samt valgfri i perioderne 22.-23.5. og 19.6.-29.8.2015.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

1.399,-

Pris uden rejsekode 1.549,-

• • • •

3 overnatninger 3 x morgenbuffet 3 x aftenbuffet 1 velkomstdrink

Børnerabat 1 barn 0-5 år gratis. 2 børn 6-14 år ½ pris. Brug rejsekoden HELSE på ww w.happydays.nu og se flere opholdsmulighed er.

happydays

Seminaris Seehotel

Turistskat maks. EUR 2,- pr. person pr. døgn.

Forår og efterår 3 overnatninger 1.699,

Wellnessferie i Harzen

Strand- & Badehotel Marienlyst

Strand- & Badehotel

6 dage på 4-stjernet hotel i Teistungen, Tyskland

3 dage på 4-stjernet strandhotel i Helsingør

Victors Residenz Teistungenburg HHHH Den lille landsby ligger ved Harzens sydlige indgang, som grænser op til både Thüringen og Niedersachsen. På dette sted lå der engang et kloster grundlagt i 1260, men i 1996 blev her opført et elegant hotel med alle de luksusfaciliteter, som klostermunkene kun kunne drømme om. Hotellet ligger omgivet af 28 hektar park og skov, og nærområdet er overstrøet med idylliske bindingsværksbyer og borgidyller, som man kun finder dem i det historiske Midttyskland og Harzen. Ankomst Valgfri i perioden 24.6.-13.8.2015.

Strand- & Badehotel Marienlyst HHHH Forkæl jer selv med en miniferie, der kombinerer historisk romantik og moderne stilfuldhed: På det klassiske hotel ved Helsingør i Nordsjælland bliver I modtaget hjerteligt og kræset om lige fra ankomst, når I bliver trakteret med både kaffe og kage samt køkkenchefens specialiteter i restauranten med havudsigt. Rammerne er i sig selv noget ganske særligt på det historiske badehotel grundlagt i 1861 med havet lige uden for døren. Ankomst Søndage frem til 5.7. samt i perioden 30.8.-20.12.2015.

Bestil på

Pris. pr. person i dobbeltværelse

2.849,-

Pris uden rejsekode 3.149,-

• 5 overnatninger • 5 x morgenbuffet • 5 x 3-retters middag/buffet • 1 velkomstdrink • 1 times squash • 1 times badminton • 50 % rabat på cykeludlån Børnerabat Op til 3 børn 0-11 år gratis.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

899,-

Pris uden rejsekode 1.049,-

• 2 overnatninger • 2 x stor morgenbuffet m. økologiske specialiteter • Kaffe og kage • Køkkenchefens 3-retters menu på ankomstdagen • Fri entre til Casino Marienlyst • Fri Wi-Fi

www.happydays.nu 70 20 34 48 eller

Afbestilingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-. Børnerabatter ved 2 voksne. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

Værelse med havudsigt

Åbent hverdage kl. 8-17.

REJSEKODE:

HELSE

helse / maj 2015

Teknisk arrangør:

helse: xxxxxx

dansikring

Vidste du, at over 80% af vores kunder har anbefalet os til familie og venner inden for det sidste år? Verisure har nogle af alarmbranchens gladeste og mest loyale kunder. Det er nok også derfor, at over 80% har anbefalet os til familie og venner inden for det seneste år. Find den alarmpakke, der passer bedst til dine behov med vores beregner på www.verisure.dk

Kontakt os på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk helse / maj 2015