Agerposten Teen by Martin R Madsen

Agerposten TEEN17

Agerposten Teen Leder Fremtidens stemme går i skole nu. Og den er heldigvis ikke ensporet og kedelig, men mangfoldig. Der er piger og drenge, bisser og bitches, klogeåger og festaber, sportspiger og gamerdrenge, ja alle med noget på hjerte, så du kan se og læse hvad fremtiden er optaget af netop nu . En intens uge i starten af foråret har 8. Klasserne fra Charlotteskolen haft til at lære at bruge deres stemme og få andre stemmer frem i lyset. Resultatet sidder du med her i hånden, for de godt 30 teenagerne har samarbejdet om at få de historier de selv mener er mest AVIS+K. Spørg dem hvad det betyder for i marts lærte de, at skrive om det mest Aktuelle, det mest Væsentlige, det med størst Identifikationsfaktor og det med mest Sensation, som alt i alt peger på alt det, de er mest optaget af, fordi det er godt Konfliktstof. Det er sådan god journalistik bliver skabt. En journalist, en redaktør fra Agerposten, en projektleder fra helhedsplanen og dedikerede lærere stod bag, da eleverne lærte journalistik, interview, reportage og foto og producerede særudgaven Agerposten Teen på sølle 5 dage fra ide til færdig artikel. Det kan slet ikke lade sig gøre uden de unges engagement, indignation og nysgerrighed plus alle de flinke Hedehuskoryfæer, der stiller op til interview. TAK!

Indhold Fremtidens stemme

side side 22

”Det er livsfarligt, men jeg ryger stadig”

side 33 side

Gå du med tøj?

side 4 side

Tøser trænger ind på drenges tøj-territorium

side 5 side

Fra KONGEBY til KLOVNEBY

side 6-7 side

Er Hedehusene i Purberteten?

side 8-9 side

Skaber den nye LEGO-skole problemer?

side 9-10 10-11 side

For 6,2 millioner liv i byen

side 12-13 12-13 side

Hovedgaden støvsuget for unge!

side 14-15 side

Fik ghettoskoler dårligere computere?

side 16-17 16-17 side

Hvornår er man dansk og hvad er danskhed?

side 18-19 side

Sportsquizzen

side 20 20 side

Striben - Raza med løg på

side 20 side

Læs fremtidens stemme Læs Agerposten Teen

Bagside redaktionen igang med research

Redaktion: 8.klasserne (2016/17) Charlotteskolen & Cirkusvognen alias Mennesker i Fokus

Husstandsomdeles til adresser med ager til ”efternavn”.

Facobook redaktion: Irma & Sule

Forsidefoto: Redaktionen foran Hedehusene stationsbygning, som fungerede som redaktionslokale.

Layout: lisastroander.dk

Ansvarshavende: Den boligsociale helhedsplan, Mennesker i fokus Kontakt: agerposten@charlottekvarteret.dk Oplag: 1350 eksemplarer Tryk: Dystan & Rosenberg Aps

Læs mere på www.charlottekvartertet.dk og www.facebook.com/charlottekvarteret

Agerposten TEEN17

”Det er livsfarligt, men jeg ryger stadig” AF jakob vesterløkke, emirhan yildrim, ruken kaymak

På Charlotteskolen begynder flere unge at ryge fordi det hjælper mod stress, siger de. Vi har spurgt de unge rygere om hvad der egentlig får dem til at ryge, når de ved det er farligt. Svarene er chokerende.

”Jeg vil komme af med min stress,” fortæller Julie Andersen fra Charlotteskolen, som begyndte at ryge som 11-årig, i slutningen af 5. klasse til en målfest (en fast tradition arrangeret af fritidsklubber, red.) I dag er hun 15 år, og siger hun ryger fordi hun er stresset, og fordi det er hyggeligt, når hun er i selskab med sine venner. Men selvom hun ved, at man får gule tænder og kommer i dårlig fysisk form, så fortsætter hun stadig på grund af sin stress, siger hun. Rygere er ikke accepteret, men… De unge ved godt, at det ikke er helt accepteret, at de ryger. Flere af dem vi har talt med er derfor anonyme. For eksempel en 16årig dreng, der fortæller, at han begyndte at ryge i slutningen af 6. Klasse.

Han begyndte sammen med sin vens kæreste, og derefter blev han afhængig. I dag ryger den 16-årige cirka en pakke cigaretter om dagen (20 stk. red.). Han ryger både på skolen, efter træning og derhjemme. I følge ham, er de dårlige ting ved rygning, at det koster mange penge, man dør hurtigere, man bliver træt og begynder at hoste og bliver tør i halsen. Disse bivirkninger er klassiske rygertegn, og en god påmindelse om, at man burde lade være med at ryge, men selvom mange unge godt ved, at det er livsfarligt at ryge, så gør de det alligevel. Hvorfor mon? Vi spurgte to drenge fra 9.klasse. De ville også være anonyme.

Rygning er klamt og dyrt Den ene dreng på 15, siger at han røg, men stoppede for to år siden. Hans holdning til rygning er, at det er klamt og dyrt. Han røg kun fordi hans venner fik ham til det og han havde egentlig aldrig lyst til det. Har ikke planer om at stoppe Den anden dreng på 16, fortæller at han ryger fast, og det har han gjort i 2-3 år nu. Han ryger ca. en pakke om dagen. Det dårlige ved at ryge, siger han er, at man får dårlig ånde, og at man får tør hals. Trods de mange ulemper ved rygning, har drengen på 16 stadig ingen planer om at stoppe i fremtiden. Simpelthen fordi han som 13-årig blev afhængig.

Agerposten TEEN17

Går du med tøj? Nogle mennesker går op i basketball og andre i fodbold, men vi går alle op i vores tøj. Eller gør vi? Den ene tager tøj på, for at tage tøj på, den anden tager det på for at vise sig frem. AF Metin Ayaz, Serhan Yildirim & Nikita Mam Taha Kjær

”Mode er en sjov trend, som er lavet af mærkelige folk i Paris, der siger, at noget skal være moderne”, siger 14-årige Andreas Ellebo Nielsen fra Charlotteskolen. Andreas synes, at: ”Mode, tøj og trends er underlige og ulogiske”. Men 15-årige Metin Ayaz har en helt anden mening: ”Mode udstråler din personlighed”, siger han. Nogle går så meget op i deres tøj, fordi de vil se godt ud. De kan være mega ligeglade med, om de fryser, eller om det, de går i, er ubehageligt. Det er lidt som en sygdom. De vil bare for alt i verden være med på moden. Deres tøj kan være revet i stykker og ødelagt, bare det er en del af en trend. Så er der nogle, der er ligeglade med, om de ser godt ud. De vil bare føle sig tilpas i deres tøj. De går ikke op i, om farverne matcher, for de tager måske bare det, der ligger øverst i bunken. Ofte overlader de endda tøjindkøbene til deres forældre. Der er mange forskellige måder at vise sin personlighed på. Tøj er en af de letteste. Vi har interviewet to drenge fra Charlotteskolen om deres holdninger til tøj. Metin Ayaz og Andreas Ellebo Nielsen har vidt forskellige meninger. Tøj fylder meget i Metins hverdag. Han bruger meget tid på at vælge det tøj, som han skal have på om morgenen, og det skal helst se rigtig godt ud. Andreas derimod vælger altid det, der ligger øverst.

Alle har en holdning til tøj. Nogle synes, at det er en måde at blære sig på. Andre synes, at det er en virkelig kreativ måde at vise sig frem på.

M e ti n er i fø r t m a tc he nd e s Tøj har en forskellig plads i den enkeltes grå N æt m 2.0 T ike jo ed A r ippl di da g gin e Wh liv, men vi har alle en holdning, når vi ”Sko s Ult gite. e ne ra B e o ot z skal vælge vores tøj. Alt i alt ser det r je g det i li dt u kke er N til f r e virkelig ud til, at klæder skaber folk. til m ike o ds m ine b g de e d, f u r me d k o r di Nogle mennesker går op i basketA nd se r o re a s i k g k t e r ø p h j e a a . ball og andre i fodbold, men vi går r en et pa s se r ” grås r jea tr ib e n s, o Ec c o alle op i vores tøj. Eller gør vi? t g t r øje p de r u st ø v dove å , til ler. ” Hv i Den ene tager tøj på, for at tage r beh s ma age l n s s ige k tøj på, den anden tager det på ka l m al væ an e re m n e l t e e d for at vise sig frem. r sle n væ på m t ik k re m ode n e. M ed 1 at bl , an k 00% ive d a n r - elill et f a de e k t isk r me r et å isike r g a m d at s ine re sko, le.” hvis

Agerposten TEEN17

Tøser trænger ind på drenges tøj-territorium Igennem årene har kønnenes tøjstil ændret sig en del. Her på Agerposten har vi spurgt de piger, der går i drengetøj, hvorfor de gør det. Mon alle piger kommer til at gå i drengetøj? Og er der overhovedet stadig forskel på drenge- og pigetøj?

AF Silvia Palomba, Emma Frederiksen og Tufan Kekec

”Drengetøj er pænere end pigetøj”, udtaler Marie Nielsen, da vi spørger hende, hvorfor hun går i drengetøj. Marie mener, at drengetøj er flottere og mere behageligt. Da hun gik forbi en drengebutik, kunne hun lide hvad hun så.

især, at man er en anden i forhold til den tidligere generation, mener hun. Cecilie Nørgaard hører om mange, der er bange for, at kønnene bliver udvisket, og at vi

Kønnenes tøjstil Her i vores tid er tøjstilen begyndt at ændre sig på en helt anden måde. Unge piger er begyndt at gå i drengetøj, men hvad er drengetøj egentlig? Vi har interviewet Chris Rasmussen, ekspedient gennem 10 år hos Jack and Jones (en herretøjsbutik, red.). ”Det jeg ser som drengetøj, er ikke nødvendigvis hoodier (hættetrøjer, red.) eller baggy jeans (posede bukser, red.). For mig er drengetøj det tøj, som er tilpasset drenge. Det vil sige trøjerne sidder strammere på pigernes hofter, mens drengenes T-shirts er løse og lange”. Chris mener, at det er helt fint at gå med det tøj, som man selv synes er flot. Han tror, at pigerne køber drengetøj, fordi det er på mode nu. Så, er det et spørgsmål om, at alle drenge og piger skal ligne hinanden?

alle sammen bliver ens. Men hun opfordrer folk til, i stedet for at omfavne forskelligheden. Cecilie mener ikke, at der er noget at være angst for. Det er jo ikke et spørgsmål om, at alle drenge og piger skal ligne hinanden. Hun mener snarere, at der skal være mere rum til forskellighed. Mon den traditionelle måde at opdele tøj på er blevet for gammeldags?

Bør tøj stadig være delt op? En ung mand på 17 år ligner mest en kvinde. ”Jeg kan godt have øjeblikke, hvor jeg føler mig som en pige, men jeg føler mig mest som en dreng,” siger han. Han er ikke transkønnet. Han er blot én blandt mange - især yngre mennesker der er i gang med et opgør med traditionelle kønsopfattelser. Bliver det kedeligt?

Starten på noget nyt Marie siger, at forældrene ikke bør gøre noget, hvis deres barn vil gå i noget specielt tøj. Hun synes også, at det ville blive for kedeligt, hvis alle gik i det samme tøj. Det eneste forældrene bør gøre er at lede børnene på rette vej - også selvom de vil ændre sig igennem den vej.

Danmarks eneste kønssociolog Ifølge Cecilie Nørgaard, som er Danmarks eneste kønssociolog, spiller køn helt klart en rolle i forhold til, hvem man er. Og

Chris Rasmussen udtaler sig om piger, der går i drengetøj

Agerposten TEEN17

Engang var der liv i gaderne, MEN så smuttede det væk. Hedehusene er blevet forvandlet til Road 66 i filmen `Bilerne´, - en gennemkørselsvej, i virkelighedens soveby. AF Anja Louise Ousted, Maria Daraji og Nadja Dinesen

Vidste du, at Hedehusene engang havde en biograf, og senere en Matas og en H&M? I bund og grund butikker og kultur, der skabte liv. Med gang i gaderne og aktiviteter i byen var Hedehusene levende. Men årene gik og alt dette forsvandt, men forsvandt det helt?

Den usynlige mur Vi var nede i Cirkusvognen, i Charlotteager, hvor mange arrangementer bliver skabt. Vi snakkede med Anders Hagedorn og Thor Salling, som begge er ansat til at arrangere en masse ting i Hedehusene. Anders og Thor er begge vilde med Hedehusenes lokalhistorie og mener stadig, at det er en KONGEBY, ligesom dengang Christian d. 4. stiftede byen. De synes

dog, at det er trist, at der er blevet skabt en usynlig mur rundt om Charlotteager. Thor siger: ”Jeg mener, at folk tror, at Charlotteager er et farligt kvarter”. Anders, Thor og mange flere er derfor ansatte til at rive denne usynlige mur ned. ”Vi ved godt, at det eneste man hører om Charlotteager, er om bander og kriminalitet. Men det rygte er noget beboerne og os i cirkusvognen: kvarterets boligsociale helhedsplan, gerne vil ændre på. Derfor laver vi arrangementer, som skal blande hele byen med dem udenfor byen.” fortæller Anders. Men vil det virkelig hjælpe? Selvom Hedehusene er en tom og udtryksløs by, må der da være noget godt ved den. Der MÅ være noget specielt. Noget, der skiller sig ud.

Agerposten TEEN17

Bymarked

Forsvinder Hedehusene? ”Hedehusene er en hyggelig lille by, hvor man lærer mange at kende. Byen er ligesom en dejlig lille landsby,” siger Ruth Trier, som er tidligere beboer i Hedehusene og meget aktiv i det frivillige kulturelle liv. ”Byen har ændret sig meget. Før i tiden var her fyldt med mennesker, både i bil og på gaden. Der var liv i gaderne og man kunne købe nærmest ALT i butikkerne”, fortæller hun. Men hvis Hedehusene engang havde alt det, hvorfor forsvandt det så? Og gør man noget, for at få det tilbage?

Ruth Trier

”Vi er i gang med at ændre Hedehusene, blandt andet med alt det byggeri, som er i gang. Jeg har været med til at sætte mange af byggerierne i gang, for eksempel det nye torv, som forhåbentlig vil sætte lidt gang i tingene,” siger Ruth Trier. Men spørgsmålet er så, om alle er enige i, om det vil ske?

Hvilket Hedehusene oplever DU? Man kan beskrive Hedehusene på mange måder: som en LILLE, hyggelig og rodet by, som en vaskeægte KONGEBY, som en kedelig LILLE by med mangel på liv, eller som en farlig by med bander. Men spørgsmålet er: hvilket Hedehusene oplever DU?

Road 66 in real life

Lad os give jer et eksempel: I filmen `bilerne´ var Road 66, Kølerkildekøbing, en by med fut i bylivet. Der blev både solgt og købt ting i store mængder. Kølerkildekøbing er en landevej, som man blev nødt til at køre igennem, for at komme videre. Men hvis man bare så meget som satte snuden ind, blev man straks forelsket i den lille by. Men senere hen blev motorvejen opfundet. Folk valgte nu den hurtige vej i stedet for den hyggelige. Sådan ser vi også Hedehusene. Byen var også engang en hyggelig lille by med fuld gang i bylivet. Det var en by man kørte igennem, for enten at komme til Roskilde eller til København. Men da motorvejen blev lavet, valgte folk igen den hurtige vej, frem for den langt mere hyggelige.

Agerposten TEEN17

Er Hedehusene i puberteten? AF Zenab Al-Shammari, Salma Zian & Dilara Ceylan.

Engang var Hedehusene HOT, men nu er den bare et stort NOT! Engang var der faktisk krudt i byen med både biograf og en stor bank. Men i dag mangler folk sjov og hygge, siger de borgere på Hovedgaden, som vi spurgte.

”Her er en masse tomme butikker og næsten ingen mennesker”. Dette er Winnie Kristines indtryk af Hedehusene i dag. Vi har været en tur på Hovedgaden for at spørge ind til vores gode gamle by. Svarene ville sandsynligvis ikke have været de samme, hvis vi havde kunne spørge indbyggerne i gamle dage. 100 år siden lyder, som om det er meget langt tilbage i tiden. Man begynder sikkert at forestille sig landmænd og landbokoner arbejde hårdt, køer der går frit ude og en skarp stank af gødning. Men det er faktisk ikke sådan et landliv, der var dengang. Det viser sig, at der var meget mere gang i bylivet, end der er nu. Det fortæller Lars Spatzek, leder af Lokalhistorisk arkiv Blaakildegaard, da vi besøger ham på den vidunderlige gamle firlængede brostensbelagte gård, som meget passende danner ramme om lokalhistorien. Og hans fortælling er ikke kedelig.

Engang for ikke så længe siden… En masse bygninger har både ændret udseende og navn. Men man bliver helt overrasket over at få oplyst, at et par af de kedeligste bygninger, faktisk var nogle af de hyggeligste og mest underholdende steder at befinde sig i dengang. Vidste du, at Bollinis engang var et hotel? Eller at Park Court engang var en biograf? Man

kan sagtens forestille sig, at de unge sad og flettede fingre der på bagerste kysserække, men hvor blev den biograf af? Og hvad med banken? Og hotellet? Byen er blevet meget tom, efter at alle disse med tiden er blevet lukket ned. Én efter én. ”Der sker ikke rigtig noget”, siger en anonym kvinde. ”Banken og posthuset er begge lukket ned, så nu er der ikke rigtig nogen grund til at være her mere”.

En dejlig rodeby Selvom der mangler liv i Hedehusene, så synes folk altså stadig, at byen er et meget hyggeligt sted. ”Det er en meget rodet by, hvor der er lidt af hvert”, siger Lars Spatzek. ”Den mangler lidt liv, men den er stadig meget hyggelig”.

En masse forskellige projekter har sat byggeriet i gang i Hedehusene. Og det har faktisk en indflydelse på borgerne. En anonym udtalelse viser, at den sti, der er blevet lavet bag ved aktivitetshuset, gør borgerne gladere. ”Jeg synes også, at de lys, der blev sat op i træerne til jul, gjorde byen hyggelig.”

Ingen mennesker, intet liv. Selvom mange borgere synes, at her er meget hyggeligt, så synes de fleste altså, at Hedehusene mangler en del aktivitet rundt omkring. ”Jeg synes, at her er fantastisk og rummeligt, og at her er en del glade mennesker” siger Ditte Hansen. ”Men udseendet på bygningen hvor biblioteket befinder sig, er altså virkelig ækelt”, fortsætter hun. ”Der mangler noget! Måske nogle blomster?”. Måske er det bare en blomst? Et flag? Eller en hyggelig stemning vi mangler her i Hedehusene? Der er så meget, der så småt ændrer sig rundt omkring. Som en teenager i puberteten ændrer byen sig, enten den positive vej, eller den negative. Hvad synes du?

Agerposten TEEN17

Skaber den nye - skole problemer? AF Amina Hedengran, Claes Petersen, Sascha Fog Andersen

I `Nærheden´ skal der bygges en ny slags skole, hvor børn skal lære at klare sig i fremtiden på en ny måde. Men hvad siger lærerne og de små elever, der skal være der? Vi har spurgt dem.

Forestil dig din skole som et Eksperimentarium. Du får lov til at pille ved alting, og lærerne er også i skole. Forenklet er det sådan det helt nye skolesystem bliver i Nærheden. I stedet for at en helt normal skole er skolen et `Læringshus´ fyldt med LEGO-klodser, dimser og dutter. Hvad lærer man af det? – vi spurgte lærer og elever.

Özlem har selv gået på skolen, og er nu fastansat lærer. Hun glæder sig til at se skolen og synes, at det er et ”fedt projekt de har gang i.” Hun tror til gengæld, at det bliver lidt af et problem, når de to skoler skal flytte sammen. ”Det er to helt forskellige skoler, der skal flytte sammen. Det kan være nemt nok for eleverne, men lærerne kan have svært ved at arbejde

bliver mange gode ting ved skolen, så som at den bliver indrettet efter det man skal lære. Hvad synes børnene om den nye skole?

Jeg elsker at lege med LEGO

I alt otte elever fra 1.b og 4.a på Charlotteskolen er enige om, at de glæder sig til den nye skole. Eleverne fra 1.b vil gerne have trampoliner og en LEGO er fremtidens kæmpe fodboldbane. Eleverne skole ”Det er et fedt projekt de har gang fra 4.a ville gerne have en festSkolen samarbejder med LEsal og en stor svømmehal. Alle i” Özlem, lærer på Charlotteskolen GO-Education, så der komotte vil gerne gå på skolen for mer et helt nyt rum, hvor der at se den og få nye venner. vil være LEGO overalt. Det De vil gerne møde de andre ville give eleverne en anderledes læring sammen. Plus der kommer nogle helt nye nye elever og de håber den bliver bedre iflg. Dyhr, Institutions- og Skolecentret, elever, som flytter til Nærheden som også end Charlotteskolen, de siger den er gamHTK. Skolen ville gerne have fokus på skal gå på skolen” mel og brugt. de såkaldte `21 Century Learning Skills´ - som handler om lære naturvidenskab, Lone, som har været lærer i 35 år, stopper ”Jeg elsker at lege med LEGO!” fortælteknologi og virkelighedsnære projekter derfor inden den nye skole er færdig. Men ler en pige fra 1.b. Eleverne kommer til på en ny og udviklende måde, som passer hvis hun ikke skulle stoppe siger hum, at at savne Charlotteskolen fordi de kender til fremtiden. Men hvad tænker nutidens hun helt klart havde villet været lærer på dem, der er på skolen, men ligesom de lærere? den nye skole. ”Den kan blive spændenandre, glæder de sig også meget til at de,” mener Lone, der dog også mener, at se den nye skole. Det er det samme for Fed skole, men hvad med samarder kan opstå vanskeligheder for lærernes lærerne, de glæder sig også, men de er bejdet samarbejde, fordi de to typer lærere er lidt bekymret for samarbejdet for fremtiVi interviewede to lærere på Charlotteskoså forskellige. Hun tror dog også, at der den er i nærheden og den skal bygges af len, Özlem og Lone. De glæder sig, men legeklodser. de er også skeptiske.

Agerposten TEEN17

Den første store legoklods til fremtidens skole. Men hvad synes lærerne og børnene?

Agerposten TEEN17

For 6,2 millioner liv i byen tv. det gamle torv th. det nye torv

Torvet er blevet bygget om til en åben plads, for at skabe mere liv i byen. Men gør det en forskel? Vi har været på gaden og spørge borgerne, hvad de tror. AF Karen-Sofie Storgaard, Sara Ceylan, Freja Pedersen

”Ja, jeg tror bestemt, at det skaber mere liv i byen! ” siger Ketty, da vi spørger hende, om der kommer mere gang i den, nu da der er bygget et nyt torv. Vi er gået på gaden for at finde ud af, om bylivet kan reddes for 6,2 millioner skattekroner, et springvand og røde sten, hvor der skal være aktiviteter. Stemningen er blandet. Nogle tror på det, andre gør ikke: ”Det bliver det samme” siger Desirée. ”Man kan ikke vide, om det bliver godt eller skidt, før det står færdigt og bliver taget i brug.” Befolkningen har bestemt forskellige meninger om byrådets beslutning.

Hvorfor et nyt torv til appelsiner og boller? Vores politikere besluttede i byrådet for næsten 2 år siden, at der skulle bygges et nyt torv i Hedehusene. Det har taget ca. et halvt år at planlægge, men hvorfor skulle der komme et nyt torv, hvis vi allerede havde et? ”Fliserne var skæve, og man ville gerne have mere liv i byen. Det er godt, at byen bliver udviklet,” siger Torben Rasmussen, (Konservativ), formand for erhvervsforeningen i Hedehusene. Torben fortæller, at idéen med det nye torv er, at der skal komme mere aktivitet i byen: ”Der kan blive solgt appelsiner

fra grønthandleren og boller fra bageren i boder der skal stilles op”, siger han og fortsætter: ”derudover går vi ud fra, at det nye torv skal se flot og indbydende ud, for at få folk til at flytte til den nye bydel Nærheden”. Hvis vi tre 8. klassespiger skulle lokkes til det nye torv, så skulle der være en billig version af Starbucks, en café med lækker kaffe, juice, kager og sandwiches, hvor man kan hygge sig med sine venner. Og det er ikke kun os – der er flere borgere, der vil nyde torvet sådan.

p o p x o v

Agerposten TEEN17

Hvad synes du om det nye torv? Så hvad synes folk i Hedehusene? Vi gik på gaden med et billede af torvet før og efter, og spurgte borgerne, hvad de synes om det nye torv. Gerda, 69 år. Skaber torvet liv i byen? ”Det håber vi, for det er blevet flot” Hvad vil du bruge torvet til? ”Det ved jeg ikke”. Er det 6,2 millioner værd? ”Det kommer an på hvor meget det bliver brugt. Man skulle nok bruge pengene på noget andet, så som gamle eller børn”.

Ketty, 80 år. Skaber torvet liv i byen? ”Det tror jeg bestemt det gør”. Hvad vil du bruge torvet til? ”Jeg vil få en kop kaffe og en kage og sidde og nyde det”. Er det 6,2 millioner værd? ”Det er penge godt brugt, fordi det er en god idé”.

Desirée, 33 år. Skaber torvet liv i byen? ”Det bliver det samme, måske en ny start”. Hvad vil du bruge torvet til? ”Det ved jeg ikke, men det er en super fin idé. Det er bare en død by”. Er det 6,2 millioner værd? ”Det er fint nok at bruge penge på en lille by”.

Mathias Jensen, 23 år. Skaber torvet liv i byen? ”Ja, det vil det helt sikkert. Der kommer nok flere forretninger” Hvad vil du bruge torvet til? ”Det ser mere indbydende ud nu, men jeg vil måske ikke komme der mere selv, men andre vil sandsynligvis”. Er det 6,2 millioner værd? ”Hvis det kan skabe mere liv, er det pengene værd”.

Jytte Friis, 64 år. Skaber torvet liv i byen? ”Det ved jeg ikke. Måske hvis det røde hus kan komme til at fungere som en slags udendørs café. Hvis der kommer flere aktiviteter, kommer der nok flere mennesker”. Hvad vil du bruge torvet til? ”Hvis aktiviteterne er gode, vil jeg bruge dem”. Er det 6,2 millioner værd? ”Man kunne godt bruge pengene på noget andet, som er vigtigere, for eksempel noget fornyelse i byen, eventuelt i Charlotteager”.

Mette, 33 år. Skaber torvet liv i byen? ”Jeg tror det ikke, men jeg håber det”. Hvad vil du bruge torvet til? ”Jeg vil ikke bruge det til noget, jeg vil heller ikke komme til arrangementer ”. Er det 6,2 millioner værd? ”Jeg ville bruge pengene på noget andet, for det så fint ud før”.

Agerposten TEEN17

Hovedgaden støvsuget for unge! Hvis det stod til de unge i byen, ville Hedehusene være nederst på listen over steder, man kan have det sjovt i. Hvorfor skal det være sådan? Og kan det rettes op?

AF tre teens som keder sig: Andreas Nielsen, Caroline Møller og Ahmet Ali Aydin

Klokken er lidt over to, og vi har lige fået fri. Solen skinner, og foråret er på vej til Danmark. Bortset fra de pendlende biler og forbipasserende toge er der helt stille. Der står folk på perronerne og ved busstoppestederne. De skal ud af byen. Det er en helt normal dag på Hedehusene Hovedgade. Hvor bliver livet af? Tænkte vi, og undersøgte det?

Unge siger farvel til Hedehusene

”Åndsvage lille by”

De fleste unge vil bare væk herfra, og vi kan godt forstå dem. ”Der er ik´ en skid at lave i Hedehusene,” siger Caroline på 14 år, der bruger det meste af sin fritid uden for Hedehusene, selvom hun bor der. Mønstret gentager sig blandt resten af vores klassekammerater, som også er med i flugten fra byen. Men skal det virkelig være sådan?

Der bliver bygget mange nye ting i Nærområdet, som skal øge trivslen, men ånden er der ikke til at fylde dem ud. Det eneste vi unge tænker på, når vi går op ad Hovedgaden er at få tanket op på kebab og slik til hyggen i de nærliggende og større byer som Roskilde, Høje Tåstrup eller København. Hvornår så du sidst en gruppe af unge hænge ud her i byen? Nej, vel! Og er du sikker på, at de ikke bare ventede på bussen eller toget? Det gør Zenab.

”Det eneste vi unge tænker på, når vi går op ad Hovedgaden er, at få tanket op på kebab og slik til hyggen i de nærliggende og større byer.”

Agerposten TEEN17

Hvad skal vi med gamle klude? ”Hvis jeg er sammen med mine venner, er vi enten inde i vores huse eller helt ude af byen”, siger Zenab Al-Shammari fra vores klasse. Resten af vores klassekammerater siger også, at de klart ville foretrække København frem for Hedehusene, hvis de boede midt imellem de to. Det har de også god grund til: Der er ingen kendte butikker eller steder for de unge at være i byen – kun dagligvarebutikker som Netto og Fakta. Skal du i festtøjet, har du valget imellem én dametøjsbutik og to

genbrugsbutikker. Nok er genbrugstøj på mode i København, men københavnerne tilvælger jo de gamle klude. Her består størstedelen af sortimentet af mølædte skjorter og skørter, som allerede er blevet smidt ud én gang. Hvad skal der ske?

Kaffe, kage og klassiske film på hovedgaden Skal der liv i byen, ville det være en stor fordel, at vi, de unge, bliver inddraget i, hvilke tilbud, der skal være her. Hvad med en café i de forladte lokaler? Hvad med filmaftener i den gamle stationsbygning? Hvad med nogle gode grunde til at blive i byen og bruge tiden sammen med de

naboer, som vi ikke ser i hverdagen? Udenfor den gamle stationsbygning er der opsat to reoler fyldt med bøger. De er gratis at tage, og det forventes, at de bliver lagt tilbage. I en stor by ville dette ikke virke, da reolerne ville være ryddet i løbet af en uge. Men her i vores lille landsby er der en fællesskabsfølelse, der får én til at lægge dem på plads igen. Det er den følelse, der skal aktiveres for at få de indelukkede beboere ud af deres jordhuller og ud på hovedgaden. En følelse af fællesskab.

Agerposten TEEN17

Fik ghettoskoler dårlige computere? Udskolingseleverne på Charlotteskolen har fået skiftet deres gode computere ud med brugte og udslidte. De gode computere var købt på skolens eget budget. Lærere og elever er utilfredse – men hvem har ansvaret? AF Luna Milo Eliasson, Madeleine Falk Stenberg, Annika May Cox og Ahmed Opardija

”Computerne holder dårligt på strømmen, musene er defekte, tastaturerne virker ikke korrekt, lyden er dårlig og de fleste er graffitimalede”, mener Bekir fra 9. B på Charlotteskolen. Caroline og Julie fra parallelklassen 9. A er fuldstændig enige: ”Vi synes det er for dårligt, at 9. klasserne ikke bliver prioriteret”, siger de. Hvordan er det sket?

To ”ghettoskoler” fik de gamle computere Ifølge IT-medarbejder på rådhuset i Høje Taastrup har Charlotte- og Gadehaveskolens udskolingselever fået de ældste computere, mens resten af kommunes skoler har fået nyere. IT-medarbejderen mener, at beslutningen er blevet taget på grund af kommunens budget. Vi undrer os over, om det er et tilfælde, at to ”ghettoskoler” fik de gamle computere? Minna Thøgersen, skoleleder på Charlotteskolen, udtaler sig om problemet. ”Vi

var den første skole i kommunen, som fik de gamle computer, derfor havde kommunens IT-afdeling ikke fundet det rette system til at sortere computerne efter stand”, oplyser Minna Thøgersen. Vi konkluderer derfor, at computernes tilstand ikke hænger sammen med at skolerne ligger i ghettoer.

”Vi føler os overset” Efter at elever, lærere og forældre har brokket sig til skolen og borgmester Michael Ziegler, er 9. klasserne blevet lovet bedre computere indenfor de næste tre uger. Men hvad 8. klasserne? Deres computere er ikke helt ligeså gamle, men alligevel meget udslidte. ”Øv, vi føler os overset”, udtaler Annika May Cox, 8.A,

”Jeg er bekymret for, om computerne vil påvirke vores karakterer”, siger hun. Skoleleder Minna Thøgersen beroliger eleverne: ”Jeg var ikke bekendt med, at 8. klassernes også er dårlige, det finder vi selvfølgelig en løsning på”, slutter hun.

Svar på QUIZ-spørgsmål fra side 20: 1=2-1, 2=4, 3=27,77 m, 4=2 (USA og Canada), 5= Kurt Nielsen, 6=Jaques Anguetil, 7=Clarence Seedorff, 8=CSKA Moskva, 9=Boksning (Diana Nadim), 10=Spanien

Agerposten TEEN17

Bekir Bolic Sari, 9. B, 16 år

Caroline og Julie, 9. A, 16 år

Minna Thøgersen, skoleleder, 51 år

Agerposten TEEN17

Hvornår er man dansk Tja… Hvornår er man egentlig dansk? Er det når man har statsborgerskab? Eller kan danskhed være en følelse, som man har indefra? Vi stiller skarpt på spørgsmålet. AF Emina Opardija, Freja Ejlersen, Ali Raza Tariq og Weihao Nyholm-Andersen.

Vi har i gruppen fundet ud af, ved at læse på nettet, at Folketinget for nyligt har vedtaget, at de har givet statsborgerskab til alt for mange mennesker, som godt nok bor i Danmark, men som ikke har valgt at være med i det danske fællesskab. Martin Henriksen (DF) var med til en debat, hvor man diskuterede, hvornår man er dansk. Han siger: "Man kan ikke hente hele verden til Danmark, når de så vil får børn, og sige, at de er danske". Ifølge vores mening er det groft sagt, fordi det er en overdrivelse, og fordi de børn som vokser her i landet, jo vokser op i dansk kultur. Rent genetisk er de ikke danske, men vi mener, at det er følelsen indeni, der tæller.

Den 28. februar 2017 blev der lavet en video, som blev delt meget på de sociale medier. Videoen handler om danskhed og hvornår man er dansk. Deltagerne er små piger og drenge på mellem 7 og 10 år. Man stiller dem enkle spørgsmål, som: "Hvor kommer du fra?". Børnene svarer, at de kommer fra Danmark. Man spørger dem derefter, hvorfor de kommer fra Danmark, og de svarer: "Fordi vi er født her". Manden som interviewer bruger så det samme citat, som Martin Henriksen brugte, og nogle af børnene begynder at græde.

Hvornår er man dansk? Hvornår er man så dansk? Er man fuld dansker, når man har dansk statsborgerskab, eller er danskhed en følelse indeni?. Der er en masse indvandrere her i Danmark. Ifølge en undersøgelse føler 77 procent af disse sig danske, bare med en anderledes baggrund. Mange politikere har en del meninger om, hvornår man er dansk. Vi har surfet

Agerposten TEEN17

og hvad er danskhed?

gennem flere hjemmesider, og fundet disse udtalelser på: nyheder.tv2. Peter Rimini Privato: ”Hvis minimum en af forældrene er danske, så kan man kalde sig dansk, ellers ikke”. Men det er ikke alle politikere, der har samme mening. Helen Ahlberg siger: ”Hvis man taler dansk og bor i Danmark, så er man dansk”. Og her, en hel anden holdning til, hvornår man er dansk: ”Man har den nationalitet, som ens forældre har. Danskere ude i verden er også danskere, uanset hvor de bor”, siger Sanne Harpsøe Larsen. Som i kan se, er det ikke kun en ting, der beslutter, om man er dansk. Det er ens egen mening, der beslutter det. Semra Bakir og Irem Korkmaz, 15, fra Charlotteskolen, er begge unge piger, der er født og opvokset her i landet. De fortæller, at man bør indrette sig i samfundet, for at være dansk. Pigerne synes også, at sproget er vigtigt, og at man skal følge de danske regler. Irem udtaler: ”Jeg synes, at alle kan blive danskere, man behøver ikke være født her”.

Vi har også talt med Betül Cetin på 16, og Oliver Klausen, 15. De to unge var ikke enige i alt. Vi spurgte Betül, om hun følte sig fuld dansk: ”En gang imellem”, svarer hun og fortsætter: ”men når der er konflikter imellem mine egne og politikkerne, så kan jeg godt lide at holde med mine egne”. Oliver fortæller, at han er født og opvokset i Danmark. Vi spurgte ham, hvad der skal til, for at være dansk. ”Jeg mener at maden, kulturen og træning er meget vigtig”, siger han.

Lise Brandt, 62, er født og opvokset i Danmark, og føler sig meget dansk. Hun mener, at man er dansk, når man har en god opførsel og når man er afslappet, altså ”chill”. Hendes mening er, at det gør ingen forskel, om man taler dansk, bare man opfører sig pænt og er afslappet. Lise slutter med at fortælle os, at hun var glad for spørgsmålet.

Özlem Sat, 28, lærer på Charlotteskolen, er født og opvokset i Danmark. Hun fortæller, at hun føler sig dansk. ”Man er dansk, når man kender madkulturen, når man taler sproget, og når man har forståelse for den danske kultur", siger Özlem. Hun mener også, at man bør kende det danske system, som er særligt i forhold til andre lande.

SPORTS quiz 1.Hvor meget vandt Vesttyskland over Holland ved finalen i VM-fodbold i 1974? 2. Hvor mange grand slam tennisturneringer findes der? 3. Hvor lang er en tennisbane 4. Hvor mange nationer er repræsenteret i den nordamerikanske basketballliga NBA 5. Hvilken dansk tennisspiller har været i finalen i Wimbledon i herresingle? 6. Hvem vandt for femte gang tour de France i 1964? 7. Hvilken fodboldspiller har vundet UEFA champions League for tre forskellige klubber? 8. Hvilken klub vandt i 2005 UEFA Europa League efter en sejr på 3-1 over Sporting Lissabon i finalen 9. Nadia Nadim er den kendte topscorer på det danske kvindelandshold, men hvilken sportsgren er hendes søster professionel indenfor? 10. Hvem vandt EM-fodbold i 2008 - se de rigtige svar på side 17

Bagside redaktion: Mikail, Jeremias (Jemi) & Benas Labodinas