Mandag Morgen 44/2015 by Mandag Morgen

44 2015

2015 på 48 sider

2015 har været et år med store globale kriser, terror, flygtningestrømme og en tiltagende nationalisme. Men det har også været et år fuld af inspiration til, hvordan man som virksomhed, borger og politiker navigerer i den komplekse virkelighed. Mandag Morgen har samlet nogle af årets bedste artikler i en særlig juleudgave til alle vores læsere.

2015 – et kriseår, der kræver nye typer løsninger 2015 har været et år med store globale kriser, der har demonstreret nødvendigheden af at finde nye løsninger. Men Danmark forpassede desværre muligheden for at gøre året til et fremsynet vendepunkt. LEDER

- 21. december

oksende islamistisk terrorisme i Mellemøsten og to angreb midt i Paris. Den største flygtningekrise siden anden verdenskrig med over 60 millioner mennesker på flugt. Nye grænsebomme, mure og pigtrådshegn vokser frem i Europa. Et splittet EU i flere hastigheder. Fortsat uløste kriser i Syrien og Ukraine. Og endelig på den positive side en klimaaftale, som har været 20 år undervejs. Det må i kortest mulige form være overskrifterne på begivenhederne, der prægede den internationale dagsorden i 2015. På den indenlandske dagsorden har vi i årets løb set et regeringsskifte efter en ulideligt visionsløs valgkamp samt fremkomsten af en historisk smal regering, der med møje må navigere sig frem med et stort og selvbevidst Dansk Folkeparti på siden. Flygtninge på motorveje og i teltlejre i Danmark. Terror i København mod ytringsfriheden og mod det jødiske samfund. Endnu et nej til EU og endnu engang et Danmark, der rykker længere væk fra deltagelse i kernen af det europæiske fællesskab. Første dansker i rummet kunne være den formildende sidste overskrift, hvis vi skal være lidt stolte af noget i det forgangne år herhjemme. Blev 2015 et år, der peger fremad? Nej. Måske med undtagelse af klimaaftalen ved COP21 i Paris her i december, som med en massiv indsats fra erhvervslivet og forbrugerne samt en god portion villig kapital fra fremsynede rigmænd kan blive starten på en reel grøn omstilling af verden, men hvor Danmark desværre ikke længere kan regne med at bære førertrøjen, hvis vi ikke anstrenger os gevaldigt. TERROREN KOM BOGSTAVELIG TALT TIL DANMARK den 14. februar med attentaterne ved kulturhuset Krudttønden og den jødiske synagoge i København. Udgifterne til fremover at håndtere den forebyggende indsats bliver enorme, og det samme gælder håndteringen af flygtningekrisen, som vil belaste den danske økonomi mange år frem – ikke mindst hvis vi fastholder flygtningene i passiv forsørgelse og vælger ikke at se dem som ressourcer for det danske arbejdsmarked. Ja, flygtningestrømmen og den tænkning bringer måske ligefrem hele Europa frem til et vendepunkt, hvor sammenholdet og fremtiden for samarbejdet kommer under pres. 2

Innovation by Communication

Danmark og de danske politikere forpassede desværre muligheden for at gøre 2015 til et fremsynet vendepunkt med opstillingen af nye mål for udviklingen af bæredygtig vækst, frugtbart internationalt samarbejde og modernisering af velfærdsstaten. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har fået gennemført store dele af sine valgløfter, men de tiltag reformerer ikke fundamentalt velfærdssamfundet og mangler generelt de visioner og de behov for nye løsninger, som 2015 så desperat har illustreret efterspørgslen af. Samtidig ser vi en totalt trist symbolpolitik, der skal flytte nogle tusinde statslige arbejdspladser til såkaldte udkantsområder for at vise dem politisk interesse og opfylde et valgløfte, der åbenlyst både koster tab af viden og masser af millioner kroner at gennemføre, fordi beslutningen ikke følges af en overbevisende og sammenhængende vækstplan. Regeringen flytter rundt på folks arbejdspladser, men hvornår begynder den at skabe nye? Hvis det også er et mål, skal der fokuseres meget mere på at bane vejen for de højvækstvirksomheder, der rundt omkring i

MANDAG MORGEN MENER

de danske regioner har vist potentiale for at vokse – de såkaldte scaleups, som Mandag Morgen så indgående har beskrevet potentialet ved i årets løb. De virksomheder burde være omdrejningspunktet for Danmarks fremtidige vækstpolitik. DERTIL SER VI, AT REGERINGEN under fællesbetegnelsen “omstillingsbesparelser” ruller besparelser på henholdsvis 1 og 2 pct. ud over kommuner og statslige institutioner. Særligt perspektivrige er de ikke. De er bare en økonomisk nødvendighed, siger finansministeren i noget, der mest af alt ligner en manøvre for at undgå at tage hul på diskussionen af reelle politiske prioriteringer og visioner for fremtiden. At henvise til “nødvendighedens politik” som væsentligste drivkraft bag både finansloven og den nølende tilgang til det internationale samarbejde er nogle af de tydeligste eksempler på det manglende politiske lederskab i Danmark. I dette særnummer fristes vi derfor til at genoptrykke Mandag Morgens leder lige efter folketingsvalget i juni. Her skrev vi bl.a.: “Ingen af de førende politikere har bestået prøven i politisk lederskab. Skrækscenariet er, at Danmark starter en epoke, hvor vi isolerer os stadig mere. […] Verden befinder sig midt i et dramatisk socialt, økonomisk og værdidrevet paradigmeskifte, der stiller voldsomme krav til politisk lederskab og internationalt samarbejde. En afgørende betingelse for at håndtere udfordringerne er en ny global solidaritet – en solidaritet, der ikke mindst skal etableres imellem de lande, der har overskuddet og ressourcerne til at tænke og handle langsigtet. […] Som et af verdens mest velstående og velorganiserede lande med status af økonomisk og social supermodel er Danmark et logisk og indlysende eksempel på en af de rollemodeller, verdenssamfundet drømmer om.” Netop behovet for rollemodeller og nye løsninger har været et gennemgående tema i Mandag Morgens analyser i 2015.

nye ideer og initiativer, og som forhåbentlig kan inspirere til den nytænkning, der mere end nogensinde er behov for. Hvis man ikke nåede at læse dem i årets løb, er der hermed mulighed for at bruge en del af juleferien til at hente inspiration, reflektere, og forberede sig på det nye år. Inden årsskiftet hører du fra os en sidste gang. Mandag den 28. december rundsender vi nemlig et særlig grønt nyhedsbrev med fokus på årets højdepunkter omkring klimadagsordenen og bæredygtighed. 2015 blev på mange måder klimaets år, dels fordi udfordringen for alvor blev udfoldet og gjort synlig, dels fordi COP21 måske kan blive afsættet for en global indsats. Den udfordring og den mulighed vil vi gerne markere med en række af de analyser i Mandag Morgen, der netop satte klimaforandringerne i perspektiv. Men dybest set handler også det om lederskab. Derfor starter vi 2016 med et særnummer om, hvad der gør den nordiske form for ledelse til noget særligt – om lederskabet bag den nordiske supermodel. Dette er blot ét eksempel på de aktuelle og vigtige dagsordener, vi forbereder til 2016. For at gøre dem bedre tilgængelige udkommer Mandag Morgen i begyndelsen af det nye år med et helt nyt website på www.mm.dk •

Glædelig jul og godt nytår! De bedste hilsener Erik Rasmussen og Lisbeth Knudsen

VI ØNSKER LÆSERNE EN RIGTIG GOD JUL med dette særnummer med nogle af vores bedste artikler fra 2015. Vi har valgt en række af de artikler og analyser, der har fokuseret på

PurePrint® by KLS - Produceret 100 pct. bionedbrydeligt af KLS Grafisk Hus A/S

Administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør, Erik Rasmussen. Mandag Morgen Media: Direktør og chefredaktør, Lisbeth Knudsen. Redaktionen: Laura Ellemann-Jensen, Jesper Bernstorf Jensen, Torben K. Andersen, Anna Fenger Schefte, Claus Kragh, Jens Reiermann, Marianne Kristensen Schacht, Bjarke Wiegand, Villads Andersen, Andreas Baumann, Andreas Bay Larsen. Grafik: Michael Hernvig, Felicia Österlin og Natasja Lykke Jensen. Salg og markedsføring: Sidsel Bogh, annoncechef, Martin Frost, Andrejs Visockis, Josephine Bachmann, Jule Welcher, Amar Mahmood og Leonard de freitas Nielsen. Mandag Morgens Velstandsgruppe: Martin Møller Boje Rasmussen, Martin Skovbjerg Jensen, sekretariat, Jørgen Goul Andersen, Torben M. Andersen, Christian Bason, Flemming Borreskov, Agi Csonka, Anders Eldrup, Stina Vrang Elias, Steen Hildebrandt, Peter Engberg Jensen, Lars Nørby Johansen, Pernille Kræmmergaard, Per Kongshøj Madsen, Mette Morsing, Christian Motzfeldt, Rasmus Kleis Nielsen, Karsten Ohrt, Lene Holm Pedersen, Ove Kaj Pedersen, Kjeld Møller Pedersen, Katherine Richardson, Jørgen Rosted, Peter Birch Sørensen, Mikael Trolle, Mette Wier. Mandag Morgen Velfærd: Astrid Læssø Christensen, direktør, Morten Hyllegaard, direktør, Anne Kjær Skovgaard, projektchef, Iben Berg Hougaard, projektchef, Liv Fisker, Rikke Liv Sahl Holst, Anne Sofie Bendtson, Elisabeth Graae, Louise Blaabjerg Christoffersen, Rie Ljungmann, Clara Dawe, Trine Frydkjær og David Meldgaard Houser. Monday Morning Global Institute: Marianne Haahr, Martin Larsen, Anders Vestergaard Jensen, Jason Frank Breaux. Sustainia: Laura Storm, direktør. Solvej Karlshøj Christiansen, Tine Rubeck Andreasen, Mikkel Andersen, Marie Louise Gørvild, Esben Alslund-Lanthén, Benjamin Troskie, Fabijana Popovic, Anne Schärfe, Lisa Haglund, Linnea Rylander Hansen. Mandag Morgen Administration: Morten Christensen, økonomidirektør, Søren Werner Borgquist, Jørgen Dalsgaard Olsen, Heidi M. Rasmussen, Eva-Marie Prag og Julie Kofod Trampedach. Mandag Morgen udgives af Mandag Morgen Media Aps. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S. Design: Michael Hernvig. ISSN 0905-4332 (online: 2245-6058). Kopiering er kun tilladt ifølge Copydan-aftaler. Mandag Morgens udgivelser bygger på et etisk regelsæt, der kan læses på www.mm.dk. Personligt abonnement: Halvår kr. 4.390,-. Helår kr. 8.780,- ekskl. moms. Kollektivt abonnement for organisationer og virksomheder fra kr. 10.995,- ekskl. moms. Læs mere på Mandag Morgens hjemmeside, mm.dk. Mandag Morgen, Valkendorfsgade 13, 1151 København K, tlf. +45 3393 9323.

Mandag Morgen 21. december 2015

21. december 2015

MM MENER

6-7

V E LSTA N D S A NA LYS E N

8-12

PERSPEKTIV

13-41

42-43

OPINION

44-47

Osteklokkevalget i 2015 var spild af god valgkamp POLITIK I Mandag Morgens leder efter folketingsvalget i juni skrev vi, at valget blev et virkelighedsfjernt drama om marginaler og promiller – et sindbillede på et land, der er sig selv nok. Ingen af de førende politikere bestod prøven i politisk lederskab. Tre måneder senere erkendte statsministeren, at han var blevet overhalet af virkeligheden. Men valgkampen blev også spildt på en ukonstruktiv debat om velfærd vs. vækst. For veldfærd kan sagtens være en forudsætning for vækst, lød

Nogle af de bedste artikler fra Mandag Morgen i 2015 samlet i en juleudgave

6 og 8

Alternativet A/S

Den danske valgkamp tegner billedet af en lukket og navlepillende politisk kultur – en kultur, der domineres af kortsigtede, populistiske temaer Læs lederen

det i en hård kritik af den politiske debatkultur fra professor Ove K. Pedersen og overvismand Torben M. Andersen. Sammen med 23 andre medlemmer af Mandag Morgens Velstandsgruppe udfordrede de et af de mest fasttømrede økonomiske dogmer ved at påpege, at en stærk konkurrenceevne bygger på effektiv og veludviklet velfærd. I januar 2016 giver gruppen sit bud på, hvordan en ny dansk konkurrencemodel kan se ud.

POLITIK Om fem år er Alternativet begyndt at tjene sine egne penge. Sådan lyder ambitionen fra partistifter Uffe Elbæk. Han vil udvikle en ny type organisation, der også har plads til kommercielle aktiviteter, så partiet f.eks. kan sælge konsulentydelser. “Vi kan godt lide at tjene vores egne penge,” sagde direktøren for det hele op til partiets første sommergruppemøde i august.

Statsministrenes rådgivere: Derfor udskrev de valg

POLITIK Kun en håndfuld i den absolutte inderkreds omkring statsministeren ved, hvornår der bliver udskrevet valg, men det afholdt ikke kommentatorer og journalister fra at spekulere og gætte løs på datoen i løbet af foråret. I Mandag Morgen fortalte tre tidligere rådgivere i statsministeriet – Mikael Børsting, Michael Christiansen, og Michael Ulveman – hvorfor deres minister udskrev valg.

Investeringer i FinTech boomer

NEXT Det går hurtigt med udviklingen af ny finansiel teknologi. Og finansmarkederne ser ud til at være overbeviste om, at der er mere godt i vente. I hvert fald er investeringerne for alvor begyndt rulle ind. Sidste år tiltrak verdens FinTech-virksomheder ifølge ny opgørelse investeringer for i alt 12 milliarder dollar.

Innovation by Communication

Danmark er ingen flygtningemagnet

FLYGTNINGE Allerede i august aflivede Mandag Morgen myten om, at Danmark skulle være særligt attraktivt for flygtninge. I EU ligger vi lidt under gennemsnittet, og i et globalt perspektiv modtager Europa ganske få flygtninge. I et land som Libanon, hvis befolkningstal svarer til Danmarks, udgør flygtninge nu en fjerdedel af befolkningen.

RESUME

Storbyer er grønne frontløbere

BÆREDYGTIGHED Verdens borgmestre deltog ikke i klimaforhandlingerne ved COP21, men storbyernes klimaindsats er afgørende. I rapporten Cities100 har Sustainia samlet 100 eksempler på, hvordan byer over hele verden går forrest med løsninger, der reducerer CO2-udslip og tilpasser byerne til fremtidige klimapåvirkninger.

Universitet

Dansk Folkeparti har vundet værdikampen

POLITIK Dansk Folkeparti har vundet værdikampen. Punktum. Det fastslog Mandag Morgens store vælgerundersøgelse. Partiet har sat ord på mange danskeres utryghed og bekymring for fremtiden. Og der er en markant stigning i antallet af vælgere, der anser indvandring for at være en alvorlig trussel mod dansk kultur, viser tallene.

EU for velstand, sikkerhed og indflydelse

Miss Universitet

UDDANNELSE Danmarks otte universiteter er ikke lige gode til alt. Mandag Morgen kårede i november de bedste universiteter i 11 forskellige kategorier. Kåringerne fortæller, hvilke universiteter der er bedst til hvad, men ikke hvilket der er landets bedste.

Iværksætter i lukrativ krig mod verdens flyselskaber

IVÆRKSÆTTER SHan træffer hurtige beslutninger og tager ofte fejl, men danske Nicolas Michaelsen er blandt verdens største iværksættertalenter. Han har erobret New York med sin virksomhed AirHelp, der hjælper flypassagerer med at lænse flyselskaber for millioner af dollar i erstatninger. Opskriften på succes består af idealisme og hårdt arbejde.

Fra startup- til scaleup-nation

Direktøren for en af verdens førende tænketanke advarede britiske og danske politikere imod at trække sig fra EU-samarbejdet. Hvis politikerne vil gøre deres lande rigere, sikrere og mere indflydelsesrige, må de fortælle deres vælgere, at vejen går via proaktivt medlemskab af EU, sagde Robin Niblett, direktør i Chatham House.

VÆKST Den danske vækststrategi, der primært fokuserer på smv’er og etablering af nye startups, udfordres af et nyt globalt vækstparadigme. Indsatsen bør i højere grad målrettes virksomheder med skaleringspotentiale, eller såkaldte scaleups. Det var en af hovedkonklusionerne i Mandag Morgens omfattende analyse af globale tendenser inden for vækstskabelse og iværksætteri.

6 tip til at undgå fyring

Vækstdirektør i provinsen

EUROPA

NEXT Hvis du som leder vil sikre dig bedst muligt mod at blive fyret, er der ifølge det amerikanske konsulentfirma Zenger Folkman seks faktorer, du skal være opmærksom på. En af dem er, at det er en god idé at finde en faglig skytsengel, der kan tale din sag i ledergruppen, når der skal sættes navn på dem, der kan undværes.

Grundfos-direktør melder sig ud af udlændingedebat

OPINION Grundfos’ kommunikationsdirektør, Kim Nøhr Skibsted blev bestormet på de sociale medier, hvor folk beskyldte ham for at være udansk, landsforræder og forklædt socialde¬mokrat. Angrebene var så langt under lavmålet, at han meldte sig ud af udlændingedebatten: “En ting er idioterne, noget andet er, hvordan deres idioti spreder sig.”

VÆKST Regeringen vil skabe vækst i udkanten, direktør for SE Niels Duedahl har allerede gjort det. Han har de seneste år været en helt central figur i udviklingen af Esbjerg fra fiskerby under afvikling til væksthub for energi. For ham er et godt regionalt vækstmiljø helt afgørende for at skabe holdbar vækst.

Spørg ikke om, hvad du kan gøre for fællesskabet

OPINION Regering har blæst til kamp mod ‘overimplementering’ af EU’s love og regler og FN’s nye verdensmål og har dermed introduceret et nyt princip: Vi har nok i os selv, skriver Steen Hildebrandt i sin blog. I stedet ville det klæde verdens rige lande at have en politik for overimplementering.

Osteklokkevalget 2015 Folketingsvalget blev et virkelighedsfjernt drama om marginaler og promiller – et sindbillede på et land, der er sig selv nok. Ingen af de førende politikere bestod prøven i politisk lederskab, skrev vi mandagen efter valget. Tre måneder senere erkendte statsministeren, at han var blevet overhalet af virkeligheden.

LEDER

- 22. juni

lygtningestrømmen sætter verdensrekord med næsten 60 millioner mennesker, der på globalt plan er på flugt fra konflikter, tortur og personlig forfølgelse. Nye, stærke terrorbevægelser som Islamisk Stat udfordrer og lammer internationale institutioner. En græsk statsbankerot truer med at underminere den økonomiske stabilitet i Europa. Og accelererende klimaforandringer og ressourcemangel vil uundgåeligt ændre livsvilkårene for store dele af verdens befolkning. Det er blot enkelte eksempler fra den virkelighed, Danmark er en del af. Verden befinder sig midt i et dramatisk socialt, økonomisk og værdidrevet paradigmeskifte, der stiller voldsomme krav til politisk lederskab og internationalt samarbejde. Ikke siden Anden Verdenskrig har udfordringerne været så store, så komplekse og kaldt på så mange nye løsninger som netop nu. En afgørende betingelse for at håndtere udfordringerne er en ny, global solidaritet – en solidaritet, der ikke mindst skal etableres imellem de lande, der har overskuddet og ressourcerne til at tænke og handle langsigtet. Den solidaritet handler ikke om nationers størrelse, men om holdninger. Her kan små lande gøre store forskelle og blive rollemodeller for internationale gennembrud. Som et af verdens mest velstående og velorganiserede lande med status af økonomisk og social supermodel er Danmark et logisk og indlysende eksempel på en af de rollemodeller, verdenssamfundet drømmer om. Men mange af den slags drømme blev brutalt slukket under den netop overståede valgkamp, som blev ført i ly af en tæt forseglet osteklokke, klinisk renset for en række af de udfordringer, som både vi og den øvrige verden konfronteres med, og som vil påvirke både denne men især næste generations livsvilkår. I DEN OSTEKLOKKE, som medier og politikere i fællesskab havde bygget, udfoldedes et virkelighedsfjernt politisk drama 6

Innovation by Communication

I den osteklokke, som medier og politikere i fællesskab havde bygget, udfoldedes et virkelighedsfjernt politisk drama om marginaler og promiller.

MANDAG MORGEN MENER

om marginaler og promiller. I den tilbagevendende debat om den offentlige sektors størrelse drejede uenigheden mellem statsministerkandidaterne sig om bare 6 promille af statsbudgettet. Påstanden om, at det ikke kan betale sig at gå på arbejde på grund af kontanthjælpen, handlede primært om 1.800 danskere – eller 11 promiller af alle kontakthjælpsmodtagere – der får mindre end 1.000 kr. ekstra ud af at arbejde. På spørgsmålet om, hvem der gør mest for sundheden, var det ca. 200 millioner kr. om året, der skilte parterne, ud af et samlet forbrug på sundhedsvæsenet på 105 milliarder – igen en kamp om promiller. Men helt centralt stod debatten om flygtninge og indvandrere. Den udviklede sig til en bizar opvisning i ansvarsforflygtigelse og national selvtilstrækkelighed og blev på ubehagelig vis et sindbillede på et land, der er sig selv nok. Længe før det officielle startskud på valgkampen kappedes politikerne om at være de største strammere på udlændingeområdet og opbygge det stærkeste Fort Danmark over for mennesker i nød. SR-regeringen blev hårdt anklaget for at lade asylpolitikken sejle og for at åbne en ladeport for flygtninge. Det var en uretfærdig kritik, fordi Danmark for det første også under den tidligere regering var blandt de mest attraktive flygtningedestinationer i EU. Og for det andet fordi de internationale flygtningestrømme aldrig har været større og derfor automatisk vil øge presset på enhver vestlig nation. Det kan små justeringer i modtagelsesvilkårene ikke ændre på. For at sætte tal og proportioner på, hvad der er opfattet som Danmarks største udfordring – set i valgkampens perspektiv – så drejer det sig om tilstrømningen af 14.800 asylsøgere i 2014, hvoraf godt 25 pct. dog blev sendt videre til andre EU-lande, mens 6.100 fik asyl. Det er godt nok det højeste antal asylsøgere i 20 år, men det er stadig markant lavere end i adskillige af vore nabolande. Det er også brøkdele af, hvad de fattigste lande har måttet huse. Et tilbagevendende argument har været, at vi i stedet burde hjælpe flygtningene i nærområderne. Men sådan hjælpes omkring 90 pct. af verdens flygtninge allerede. Eksempelvis hjælper Dansk Flygtningehjælp årligt 2,5 millioner fordrevne mennesker i nærområderne, og derfor er det et selvmodsigende forslag, når de samme partier sideløbende ønsker at skære i ulandsbistanden og dermed i muligheden for at hjælpe yderligere i nærområderne. At de borgerliges sparede bistandsmilliarder i stedet skal bruges på at udbygge den hjemlige velfærd, sætter vores sociale medansvarlighed i et tankevækkende relief. Dette udpluk af den danske valgkamp tegner billedet af en lukket og navlepillende politisk kultur – en kultur, der domineres af kortsigtede, populistiske temaer, og hvor det eneste formål er at sikre sig magten på bekostning af modet til at tage de opgør, som er nødvendige for at omstille samfundet til markant ændrede vilkår. Her må vi desværre konstatere en uhellig alliance mellem indforståede politikere og indforståede medier. Ikke mindst de afsluttende tv-debatter og dueller kunne

have fået et langt mere spændende og udfordrende forløb, hvis journalisterne på de elektroniske medier også havde valgt emner, der rakte længere end den snævre hverdag, og forholdt sig til, hvilke visioner og idéer toppolitikerne havde gjort sig om morgendagens samfund. Visioner om Danmarks rolle og ansvar i en stadig mere globaliseret verden var urovækkende langt væk. I stedet cyklede debatterne rundt i de samme efterhånden fortærskede emner, og vi blev præsenteret for de samme argumenter igen og igen: kontanthjælpsloft, asylpolitik, sundhed, nulvækst etc. MAN VÆRGER SIG VED AT TRO, at Danmark ikke har større og vigtigere udfordringer end at drøfte, om nogle få tusinde asylansøgere skal ind eller ud af Danmark, hvordan promiller af sociale milliarder skal omfordeles, eller om den offentlige sektor skal have nulvækst eller vokse med 0,6 pct. Det har vi selvfølgelig også, og derfor er det forstemmende, at en lang valgkamp – for den er i realiteten startet for mange måneder siden – kulminerede på et så lavt og intetsigende debatniveau. Det efterlader den danske befolkning med en række ubesvarede spørgsmål om, hvad landets toppolitikere egentlig vil stille op med de reelle udfordringer, Danmark konfronteres med de kommende år. Enten er det, fordi de ikke ved det, eller også er det, fordi de er bange for at skræmme vælgerne. Begge forklaringer er lige dårlige og lige uacceptable. Politisk lederskab bliver en af de vigtigste nationale konkurrencefaktorer de kommende år. Der bliver brug for et lederskab, der både imødegår udfordringernes omfang og karakter og rummer modet til at tage de nødvendige beslutninger for at løse dem. Vurderet ud fra valgkampen må vi desværre konstatere, at ingen af landets førende politikere har bestået prøven i politisk lederskab. Det gælder såvel toppen i rød som i blå blok. Nu tiltræder en ny regering under Lars Løkke Rasmussens ledelse. Indtil et regeringsgrundlag er udarbejdet, kan man jo håbe på, at han trods sit eget partis modgang kan udvise dette stærkt efterspurgte lederskab. Det kræver, at de udmeldinger og den retorik, som har præget valgkampen, ikke omsættes direkte til politisk virkelighed. Ambitioner og visioner må kunne række noget længere. Hvis ikke, så er skrækscenariet, at Danmark starter en nationalistisk epoke, hvor vi i forhold til EU-samarbejdet, deltagelsen i internationale aftaler – herunder for at løse flygtningeproblemerne – samt i tiltrækningen af udenlandsk arbejdskraft isolerer os stadig mere og opstiller skræmmebilleder om sociale unioner, åbne grænser etc. I så fald vil valget 2015 stå tilbage som en af de mest skelsættende begivenheder i den nyere danmarkshistorie og aktualisere, hvad Jeppe Aakjær skrev i 1916 om Danmarks passive rolle under Første Verdenskrig: “Du Puslingeland, som hygger sig i Smug, medens hele Verden brænder om din Vugge” • Mandag Morgen 21. december 2015

Vi forspildte en god valgkamp En række fremtrædende økonomer og politiske eksperter fra Mandag Morgens Velstandsgruppe kritiserede valgkampens vækstdebat for at bygge på en misforståelse om, at velfærd og vækst er hinandens modsætninger. Øget velfærd kan styrke konkurrenceevnen, lød det. Den 25. januar 2016 præsenterer gruppen sit udspil til, hvordan Danmarks konkurrencemodel kan nytænkes.

VELSTANDSANALYSEN

- 22. juni

algkampens hovedtema byggede på en misforståelse: at mindre velfærd skaber mere vækst. Under valgkampen lød mantraet hos både rød og blå blok, at en reduktion i det offentlige forbrug vil øge væksten i det private erhvervsliv. Uenigheden mellem blokkene kredsede om, hvorvidt det offentlige forbrug skulle vokse med 0,6 pct. eller 0,0 pct. om året. Den grundlæggende præmis lå fast: Vækst og velfærd er hinandens modsætninger, og en af verdens største velfærdssektorer udgør en barriere for at skabe et dynamisk vækstsamfund. Men velfærd kan sagtens være en forudsætning for vækst, lyder det fra en række af Danmarks mest fremtrædende økonomer og politiske eksperter, der er samlet i Mandag Morgens Velstandsgruppe. Og dermed har politikerne forspildt en oplagt chance for at diskutere udviklingen af den danske konkurrenceevne i forbindelse med folketingsvalg. Som optakt til udviklingen af en ny konkurrencemodel udfordrer ekspertgruppen et af de mest fasttømrede økonomiske dogmer, ved at påpege at en effektiv og veludviklet velfærd kan være en forudsætning for en stærk konkurrenceevne. De mener derfor, at en stor del af valgkampen blev ført på falske præmisser og derfor gav et fordrejet billede af virkeligheden. Derfor har vi

Innovation by Communication

SR-regeringen har spildt en god valgkamp, fordi den i høj grad kom til at handle om modsætningsforholdet mellem vækst og velfærd. Ove K. Pedersen Professor CBS

spildt den mulighed, valgkampen var, for at debattere, hvordan Danmark i fremtiden skal stå distancen i en ny type international konkurrence, lyder det eksempelvis fra CBS-professor Ove K. Pedersen. “SR-regeringen har spildt en god valgkamp, fordi den i høj grad kom til at handle om modsætningsforholdet mellem vækst og velfærd. Men dermed forspildte vi chancen for en mere nuanceret debat om den danske konkurrencestats egenart og det forhold, at det netop her er lykkedes at gøre velfærd til en forudsætning for vækst og omvendt.” Tidligere formand for Velfærdskommissionen og professor i økonomi Torben M. Andersen er enig: “Vi har i valgkampen haft en alt for snæver diskussion af forholdet mellem vækst og velfærd, hvor modsætningsforholdet mellem de to er blevet trukket unødig hårdt op. Danmark fremhæves generelt som et modbevis til tesen om en modsætning mellem vækst og velfærd. Men det fokus forsømte vi i valgkampen,” siger den tidligere overvismand.

Det danske udgangspunkt

Mandag Morgens Velstandsgruppe består af 25 af landets førende økonomiske og samfundsvidenskabelige tænkere, der er gået sammen for at udvikle en ny konkurrencemodel, der er tilpasset Danmarks

V E L STA N D S A NA LY S E N

særlige forudsætninger og muligheder. I det arbejde indgår velfærd og vækst i en naturlig symbiose. Den nye konkurrencemodel bliver præsenteret på en stor konference den 25. januar 2016, men en første skitse til den nye konkurrencemodel kan læses i Ugebrevet nr. 24, mandag den 29. juni. Velstandsgruppen har siden sin etablering sidste år arbejdet ud fra den præmis, at Danmark udgør en overset, misforstået eller uopklaret succes. Danmark er på mange måder et aparte samfund – lidt ligesom humlebien, der ikke burde være i stand til at flyve, skulle man umiddelbart tro, at Danmarks store offentlige sektor, skyhøje skattetryk og dyre lønninger hæmmer både vækst og konkurrenceevne. Se også særudgaven “Den danske succes”. Men tallene viser det modsatte. Ikke

Den høje løn er ikke i sig selv et problem for vores konkurrenceevne. Den er netop udtryk for, at vi i Danmark er meget produktive. Mette Wier Professor og prodekan på Københavns Universitet

siden 1985 har der været underskud på Danmarks handelsbalance. Vi skal 15 år tilbage for at finde det seneste underskud på betalingsbalancen. De seneste 25 år er arbejdsudbuddet øget med 8 pct., og ifølge Danmarks Statistik har hele 78,3 pct. af den danske befolkning i 2015 tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gør Danmarks arbejdsudbud til et af verdens højeste, ligesom landet sammenlignet med andre lande har en meget høj beskæftigelse – også under krisen. Og selvom produktivitetsvæksten har været lav, er Danmarks produktivitetsniveau ifølge OECD blandt de højeste i verden. Kort sagt har Danmark og danske virksomheder tydeligvis kunnet konkurrere på trods af høje lønomkostninger og høje skattesatser. “Den høje løn er ikke i sig selv et problem for vores konkurrenceevne. Den er netop udtryk for, at vi i Danmark er meget produktive,” siger professor og prodekan på Københavns Universitet Mette Wier. Hun suppleres af professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen: “Det høje skattetryk, de høje lønomkostninger og den omfattende offentlige sektor udlægges ofte som begrænsninger for Danmarks konkurrenceevne. Men det tegner et ufuldstændigt billede, fordi man overser, hvordan sektoren bidrager med fri og lige adgang til uddannelse, der løfter arbejdsstyrkens kompetencer og dermed produktiviteten. Det samme er tilfældet med den kollektive børnepasning, der øger udbuddet af arbejdskraft, og med vores sundhedsvæsen, der fastholder arbejdskraften på arbejdsmarkedet,” siger Per Kongshøj Madsen og opsummerer: “Skal vi diskutere Danmarks konkurrenceevne, må vi også have øje for de positive velstandseffekter, der følger med en stor offentlig sektor.”

Danmark fører uden at ligge forrest

Én forklaring på den danske succes er, at Danmark igennem årtier har udvist rettidig politisk omhu. F.eks. har Danmark tidligt tilpasset sin finanspolitik en voksende ældrebyrde. Nok vil et stigende antal ældre øge presset på den danske statskasse, men slet ikke i samme omfang som i mange af de lande, vi konkurrerer med. Europa-Kommissionen anslår i sin “Ageing Report 2015”, at Danmarks samlede aldersrelaterede udgifter vil falde med

1,4 pct. af BNP i 2060. Omvendt vil de i Sverige vokse med 0,6 pct., i England med 2,3 pct., i Finland med 2,7 pct. og i Tyskland med 5,0 pct. af BNP. Med andre ord venter der vores konkurrenter en række barske reformer. Som Torben M. Andersen fyndigt forklarer, så er problemet, at vi ofte betragter den internationale konkurrence som et øjebliksbillede. “Men billedet skygger for sammenligninger over tid. For et land, der synes konkurrencedygtigt i dag, er det ikke nødvendigvis på sigt. Man kan låne billedet fra formel 1, hvor forreste vogn ikke nødvendigvis er løbets førende, hvis den ikke har været i pit. Betragter man Danmark sådan, kan man noget forenklet sige, at vi har været i pit. Vi har gennemført reformer og

Skal vi diskutere Danmarks konkurrenceevne, må vi også have øje for de positive velstandseffekter, der følger med en stor offentlig sektor. Per Kongshøj Madsen Professor Aalborg Universitet

konsolideret finanspolitikken i forhold til ældrebyrden. Selvom f.eks. Tyskland lige nu er foran, mangler de et reform-pitstop for at håndtere ældrebyrden. Og USA mangler et par stykker,” siger Torben M. Andersen. En anden forklaring er, at Danmark igennem talrige offentlige reformer og målrettede offentlige investeringer er lykkedes med at forvandle en stor offentlig sektor og høje skattesatser til en international konkurrencefordel. “Vi har investeret kollektivt i samfundets infrastruktur i bredeste forstand. Altså ikke blot i veje men også i sundhed, forskning, energiforsyning, en højt uddannet arbejdsstyrke, osv. Derfor er den store offentlige sektor heller ikke i sig selv et problem for vores konkurrenceevne. Den kan såmænd også godt vokse yderligere, i takt

Den offentlige sektor opfattes ofte som en passiv klods om benet på dansk erhvervsliv. Men det er en for simpel måde at se det på. Torben M. Andersen Professor Aarhus Universitet

med at den nationale indkomst vokser, så længe den har samme stigning i produktiviteten, som den private sektor,” siger Mette Wier. Udsagnet understøttes af nyere videnskabelige undersøgelser. I forskningsartiklen “How Can Scandinavians Tax So Much?” fra 2014 har den danske professor på London School of Economics Henrik Jakobsen Kleven dokumenteret, at beskæftigelsesraten paradoksalt nok er højere i lande, hvor den gennemsnitlige arbejdstager opnår en lavere gevinst ved at arbejde. Nærmere bestemt har professoren opdaget, at lande med lav arbejdsgevinst som følge af høj effektiv marginalskat – dvs. nettogevinsten ved at arbejde efter skat, hvor frafaldet af offentlige overførsler medregnes – har en højere beskæftigelse, end lande, hvor gevinsten er høj. Således er beskæftigelsen i de skandinaviske lande højere end i USA, selvom en gennemsnitlig skandinavisk arbejdstager i arbejde kun får forøget sin disponible indkomst med 20 pct. mod 63 pct. i USA. Det forhold forklarer professoren bl.a. med, at man i højskattelande som Danmark investerer skatten i beskæftigelsesfremmende initiativer som f.eks. børnepasning. Torben M. Andersen uddyber pointen: “Den offentlige sektor opfattes ofte som en passiv klods om benet på dansk erhvervsliv. Men det er en for simpel måde at se det på, idet en stor andel af de offentlige udgifter netop er aktive – dvs. kan forstås som investeringer, der løfter uddannelsesniveauet og produktiviteten, tilknytning til arbejdsmarkedet, osv. Skatteindtægterne er jo ikke nogle, man opkræver fra virksomhederne og så efterfølgende hælder i havet,” siger han.

Stærk offentlig sektor giver privat succes

På lignende vis har LO i rapporten “Danmark 2030” fra foråret undersøgt forholdet mellem et lands offentlige forbrugstryk – dvs. det offentlige forbrug som andel af BNP – arbejdsudbud og produktivitet. På tværs af 28 EU-lande finder undersøgelsen, at lande med højere offentligt forbrugstryk også har højere produktivitet og større arbejdsudbud. Se figur 1. Det får forhenværende departementschef i Finansministeriet og tidligere direktør i DONG Anders Eldrup til at konkludere, at den offentlige sektor i Danmark er en 10

Innovation by Communication

Velsignelser ved offentligt forbrug Sammenhæng mellem offentligt forbrugstryk i pct. af BNP (x-akse) og erhvervsfrekvens for 15-64-årige (y-akse), 28 EU-lande, 2012 85 80 75 70 65 60

Offentligt forbrugstryk i pct. af BNP (x-akse) og produktivitet målt som BNP per arbejdstime (y-akse), 27 EU-lande, 2012 60 50 40 30 20 10 0

FIGUR 1 — Ny rapport påviser, at lande med højere offentligt forbrug også har højere produktivitet og større arbejdsudbud. KILDE — "Danmark 2030: Sammen om velfærd og lighed", LO, februar 2015, s. 87 samt Eurostat og Mandag Morgen.

forudsætning for den private vækst: “Det er forkert at diskutere forholdet mellem den offentlige og den private sektor som et enten-eller. I Danmark er det et både-og. Her er den offentlige sektor kolossalt stærk og en vigtig forudsætning for, at den private sektor kan få succes,” siger han og fortsætter: “Hvis vi forstår at videreudvikle den offentlige sektor intelligent og fremsynet, kan den også give os en kolossalt stærk privat sektor. Men det kræver et mere positivt syn på samspillet mellem offentlig og privat,

V E L STA N D S A NA LY S E N

hvor man ser dem som gensidige forudsætninger snarere end modsætninger,” siger Anders Eldrup. Professor Ove K. Pedersen er enig. Han peger på, at der i den offentlige debat generelt hersker stor forvirring om politiske visioner, og at valgkampen har været domineret af de to, der dårligst passer på dansk økonomi. “Det er faktisk ret simpelt. Der findes tre forskellige visioner. Den første er velfærd for velfærdens egen skyld. Den anden er vækst for vækstens skyld. Den tredje vision understreger vækst og velfærds gensidige afhængighed, og hvordan velfærd understøtter vækst og omvendt. De første to har været dominerende i valgkampen, imens den tredje har været ret fraværende. Det er en skam, da den sidste blandt de tre alternativer giver den mest præcise beskrivelse af Danmark som økonomi,” siger Ove K. Pedersen.

Kurs mod ny global konkurrence

Selvom Velstandsgruppen betegner Danmark som en overset succes, betyder det dog langtfra, at Danmarks fremtid kan tegnes som et rosenrødt glansbillede. Uanset hvordan man forklarer den hidtidige succes, står det klart, at Danmark vil blive konfronteret med udfordringer, der fuldt ud står mål med fortidens. På lige fod med andre lande vil Danmark skulle forholde sig til konsekvenserne af en række globale megatrends. Digitalisering og nye produktionsteknologier, klimaforandringer og ekstremt vejr, mangel på rent vand, fosfor og sjældne jordarter, globale flygtningestrømme, strukturforskydninger på arbejdsmarkedet, voksende efterspørgsel på sundhed, en hastigt voksende global middelklasse samt accelererende urbanisering for blot at nævne nogle af de mest omdiskuterede temaer. De globale megatrends øger udgiftspresset og stiller store krav til verdens mest avancerede økonomiers omstillingsevne. Tag urbaniseringen som eksempel. Internationale kilder anslår, at verdens byer vokser med 200.000 indbyggere per dag, og at hele 66 pct. af verdens befolkning vil bo i byer i 2050. Samtidig har OECD målt, at godt halvdelen af en bys befolkning begynder at opleve problemer som støj og forringet luftkvalitet, når en by vokser sig større end 2 millioner indbyggere. Det vil kræve

Den nye konkurrence Nye risici og muligheder ved den nye form for konkurrence Risiko

Mulighed

Lande Voksende omstillings- og finansieringspres der udfordrer etablerede, politiske processer

Lande Nyt globalt konkurrenceparadigme skaber nye muligheder for nationale konkurrencemodeller, der tilbyder virksomheder robuste rammevilkår

Virksomheder Mere turbulente og uforudsigelige markeds- og konkurrencevilkår skærper den internationale konkurrence

Virksomheder Voksende vækstpotentiale i verdensmarkedet for robuste løsninger på komplekse samfundsproblemer

FIGUR 2 — Den nye konkurrence rummer både muligheder og risici for lande og virksomheder. På baggrund af dybdeinterview med 24 af velstandsgruppens medlemmer har Mandag Morgen sammenfattet de overordnede risici og muligheder ved en ny tids konkurrence. KILDE — Velstandsgruppen og Mandag Morgen.

massive offentlige investeringer og barske prioriteringer. I en rapport fra 2013 vurderer McKinsey, at urbaniseringen frem mod 2030 vil kræve infrastrukturinvesteringer for 57.000 milliarder dollar på globalt plan. Det svarer til godt 3,5 pct. af det globale BNP. Ifølge professor ved Københavns Universitet og formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen stiller den stigende globalisering samfundet over for nogle bundne opgaver, der skal løses. “Vi ved, at vi på globalt plan udfordres af bl.a. klimaforandringer, mangel på rent drikkevand, urbanisering, voksende plejebehov, osv. Udfordringer som disse kan betragtes som en art bundne opgaver for samfundet. Altså opgaver, som ethvert samfund er nødsaget til at forholde sig til og håndtere, uanset om det foregår i privat eller offentligt regi.”

“Det er naturligvis ikke helt ligegyldigt, om de håndteres på den ene eller den anden måde, da det bl.a. har betydning for, hvordan risici og gevinster fordeles internt og imellem samfund. Men det ændrer ikke ved, at opgaverne skal løses,” siger Peter Birch Sørensen. Disse megatrends tegner tilsammen billedet af en verdensorden med større udsving og dermed konturerne til en ny form for international konkurrence. En konkurrence, der skaber nye vindere og tabere og byder på enorme risici – men også uanede muligheder for virksomheder såvel som for lande. Se figur 2.

Fra vidensøkonomi til holdbarhedsøkonomi?

Selvom de mange megatrends ligner mørke skyer på horisonten, repræsenterer de også en historisk stor velstands-driver og

Mandag Morgen 21. december 2015

en enestående mulighed for de virksomheder, der formår at tilpasse deres forretningsmodeller og forsyningskæder til forandringerne. I en ny bog skriver professor ved IMD Business School Bettina Büchel, at fremtidens mest succesrige virksomhedsledere formår at etablere agile og tilpasningsdygtige organisationer, der konstant tilpasser sig foranderlige markeds- og konkurrencevilkår. Det blev bl.a. understreget sidste måned, da den danske tænketank Big Future 2025 publicerede sin slutrapport og understregede behovet for, at danske virksomheder bliver mere agile og hurtigere til at tilpasse forretningsmodel og forsyningskæde til eksterne chok og kriser. Noget tilsvarende gør sig gældende for lande. I takt med at virksomheder omstiller deres forretningsmodeller til nye vilkår, søger de i stigende grad at etablere sig i lande, der kan tilbyde de mest robuste og stabile samfundsmæssige rammevilkår at drive virksomhed på. Og i det spil står Danmark godt rustet. “Det er en fordel for virksomheder, at de kan forudsige deres rammevilkår et godt stykke ud i fremtiden. Og for virksomheder med base i Danmark er det en stor fordel, at vi sammenlignet med mange andre lande fører en meget stabil finanspolitik, skattepolitik, forskningspolitik, beskæftigelsespolitik, klima- og energipolitik,” siger Mette Wier. Med andre ord er vi i disse år vidne til et skifte i den internationale konkurrence, der i omfang og betydning kan sidestilles med overgangen fra en produktionsøkonomi til en vidensøkonomi. Forenklet sagt bevæger vi os i disse år fra en vidensøkonomi ind i en ny type økonomi, der ud over viden også betoner en række blødere samfundsøkonomiske konkurrenceparametre. “Det er tydeligt, at vi er på vej ind i en ny historisk fase, hvor der søges efter en mere begavet balance mellem marked og planlægning,” siger Anders Eldrup og uddyber:

Martin Møller Boje Rasmussen

Innovation by Communication

“Det kunne måske beskrives som en overgang fra en vidensøkonomi til noget nyt. Ikke forstået sådan, at viden ikke fortsat udgør en central faktor i avancerede økonomiers produktion, men sådan, at mængden af markedsfejl, som kræver statens opmærksomhed, er større, end vi f.eks. antog i 1990’erne. Klimaproblemet er et oplagt eksempel, systemiske finansielle risici et andet. På de og andre områder har vi efterhånden indset, at staten er nødt til at gå foran og opstille klare rammer, som markedet efterfølgende kan udfylde. At tro på, at markedet ordner problemerne selv, har vi jo set er naivt.” Den udlægning understøttes af Torben M. Andersen: “Efter en periode, hvor vi lidt har glemt dem, er vi igen blevet mere opmærksomme på markedsfejl. Et klassisk eksempel er selvfølgelig, om vi investerer nok i forskning og uddannelse. Men man kunne også pege på områder som klima og energi, sundhed og børnepasning. F.eks. har vi tidligere i danmarkshistorien haft større opmærksomhed på de afledte positive velstandseffekter af velfungerende børnepasningstilbud. For en tid har det stået lidt i baggrunden, men er så småt på vej tilbage,” siger han. World Economic Forum er da også begyndt at måle og sammenligne landes såkaldte bæredygtige konkurrenceevne, der defineres som “det sæt af institutioner, politikker og faktorer, der gør et land produktivt på langt sigt, samtidig med at den sociale og miljømæssige bæredygtighed bevares”. Og det Harvard-baserede Institute for Competitiveness har siden 2013 publiceret et årligt “Social Progress Index”. Indekset sammenligner lande på tværs af en række “bløde” samfundsøkonomiske parametre og finder, at jo højere et socialt udviklingsniveau et land befinder sig på, desto højere vil dets bruttonationalprodukt være. I den seneste udgave fra 2015 rangerer Danmark som nummer otte i Social Progress Indeks og ligger

mmr@mm.dk

dermed foran f.eks. Tyskland og USA der henholdsvis beklæder indeksets 14. og 16.-plads.

Kravene til en ny konkurrencemodel

I realiteten står vi over for at skulle definere en ny konkurrencemodel, der inddrager alle dele af samfundet som ligeværdige brikker i bestræbelserne på at skabe den optimale konkurrencekraft. “At udvikle intelligente løsninger på fremtidens globale udfordringer kræver samarbejde på tværs af samfundets siloer. Ingen, hverken det offentlige, universiteterne eller de største virksomheder, har den viden og kapacitet, der skal til for at udvikle og implementere nye intelligente løsninger. Der er brug for nye former for innovativt samarbejde mellem offentlige myndigheder, universiteter, store virksomheder og små dynamiske virksomheder for at udvikle helt nye løsninger. Og Danmark har gode forudsætninger for at deltage i den konkurrence,” siger forhenværende departementschef og tidligere udviklingsdirektør i FORA Jørgen Rosted og fortsætter: “Den danske tradition for samarbejde og tillid er en vigtig forudsætning for at lykkes med innovative samarbejder på tværs af siloer, og når det lykkes, er der et stort globalt marked, der skal mættes. De metropoler og regioner, der får succes med innovative samarbejder om nye bæredygtige løsninger, skaber også i fremtiden velstand og job.” Han suppleres af administrerende direktør for Mandag Morgen Erik Rasmussen, der er initiativtager til Velstandsgruppen: “På den ene side skal vi redefinere, hvad der skaber vækst, velfærd og velstand i en dansk kontekst. På den anden skal vi etablere et langt tættere samspil mellem samfundets centrale aktører.” “Vi skal have udviklet samarbejdsstrukturer, der fremmer innovation, nytænkning og omstillingsevne og – hvad der ikke mindst er afgørende – sikrer en optimal udnyttelse af alle givne ressourcer,” siger Erik Rasmussen •

V E L STA N D S A NA LY S E N

Statsministrenes rådgivere:

Derfor udskrev de valg

Op til valgudskrivelsen i maj spekulerede mange i, hvornår det ville ske. Men få ved, hvad der foregår i den snævre inderkreds omkring statsministeren, der træffer beslutningen. Tre tidligere rådgivere fortæller, hvorfor deres minister udskrev valg: Fortalt til Andreas Baumann og Villads Andersen - 13. april

Michael Kristiansen Særlig rådgiver, Anders Fogh Rasmussen 1999-2005 og ved valget i 2005. I dag partner i Kristiansen+Partners I december 2004 var vi ved at lægge sidste hånd på statsministerens nytårstale, og vi havde aftalt, at vi ville udskrive valg i begyndelsen af januar. Meningsmålingerne var gode, vi havde fået styr på et omstridt dankortgebyr, og vi var styret uden om en ulmende konflikt med

Michael Ulveman Særlig rådgiver, Anders Fogh Rasmussen 20052009 og ved valget i 2007. I dag partner i Ulveman&Partners Efter valget i 2005 stod Anders Fogh Rasmussen over for en helt ny modstander. Helle Thorning Schmidt var ung, og hun var kvinde. Vi kunne ikke gå så hårdt til hende som til Nyrup og LykketoftDet ville virke for brutalt. Vi frygtede, at Helle Thorning ville få fat

Mikael Børsting Særlig rådgiver, Lars Løkke Rasmussen 2011-2014 også ved valget i 2011. I dag public relations-direktør i Geelmuyden Kiese. Vi var en håndfuld mennesker, der vidste, at Lars Løkke ville udskrive valg den fredag. For at holde kortene så tæt på kroppen som muligt, indkaldte vi ministrene til det ugentlige morgenmøde, som vi plejede. Det var først der, Kristian Jensen fortalte dem, at valget blev udskrevet klokken 11.

fagbevægelsen. Midt i valgperioden havde debatten sporet sig ind på nødvendige men upopulære reformer, som vi fik parkeret i Velfærdskommissionen, så det ikke kunne blive et tema i valgkampen. Alt var under kontrol. 2. juledag ramte tsunamien Asien. Vi måtte smide både talen og datoen i skraldespanden. Når katastrofen indtræffer, ophører den politiske normaltilstand. Man udskriver ikke valg, mens landet sørger. Oppositionen skulle begynde at tale politik, før vi kunne. Det gjorde den relativt hurtigt, og vi endte

med at udskrive valget et par uger senere end planlagt. Det er en stor fordel at bestemme, hvornår valget kommer. Jeg var pressechef for Venstre i årene op til valget i 2001. Vi brugte penge på kampagner, som vi ikke vidste kom på det rigtige tidspunkt. Når vi fremlagde politik, frygtede vi, at det enten ville blive gennemtrawlet af embedsværket eller stjålet. Nyrup brugte usikkerheden mod os. Vi gjorde det samme i 2004 og 2005. Vi pressede Lykketoft til at fremlægge sin politik, og så kopierede vi mere eller mindre alle konkrete initiativer •

i de kvindelige offentligt ansatte. De afgør altid valget, fordi de vandrer mest. Derfor var det vigtigt, at vi slog hende, før hun kom i gang. Med et tidligt valg kunne hun ikke nå at få et politisk projekt på benene. Derfor udskrev vi allerede valg i oktober 2007. Inden da havde vi arbejdet på at få styr på den politiske situation. I 2006 og start 2007 kæmpede vi med et velfærdsoprør. Vi havde valgt at lægge kommunerne sammen, og det betød, at serviceniveauet faldt for nogle. Det ville de ikke finde sig i, når økonomien buldrede derudaf. Pædagoger

og lærere strejkede, forældrene besatte daginstitutionerne. Der var ikke noget at gøre. I sådan en krise må man bare dukke sig og vente på, at det går over. Så det gjorde vi. I løbet af foråret og sommeren 2007 gik oprøret i sig selv. I august trak vi de danske soldater ud af Irak. I september havde vi landet en skattereform, som sænkede skatten på arbejde. Vi var klar. Det handler om aldrig at bringe sig i en situation, hvor man er nødt til at udskrive valg. Man skal selv bestemme, hvornår det sker •

Vi følte, vi stod godt. Selvom Venstre havde været bagud i månedsvis, var baglandet parat til at give sig fuldt ud for at få Løkke genvalgt. Der var en optimistisk stemning. Vi havde indgået en aftale om tilbagetrækningsreformen med DF og De Radikale og brugte den til at vise, hvad vi ville med Danmark. Men aftalen faldt først på plads i maj, så der var ikke megen tid til at varme op til valgkampen. Det skulle være en kort men effektiv kampagne. Vi valgte at gå til angreb på Fair Løsning med kampagnen Bag Facaden. Journalisterne havde ikke været dygtige nok til at kigge planen

efter i sømmene. Den havde fået lov at stå uimodsagt hen, selvom den ikke hang sammen. Vi pegede f.eks. på, at det med betalingsringen ville komme til at koste en lønmodtager fra Taastrup 18.000 kr. om året at arbejde i København, hvis hun tog bilen. Socialdemokraterne blev nødt til at forholde sig til planen og sætte tal på. Henrik Sass Larsen (S) gik os i rette og fortalte, det kun ville koste 12.000. Så udskrev vi valg. 8.000 stemmer endte med at koste os sejren. Hvis valget var blevet afholdt en uge senere, havde vi vundet. Det er et spørgsmål om marginaler •

Mandag Morgen 21. december 2015

Alternativet A/S

Om 5 år skal Alternativet have 18 og ikke som nu 9 medlemmer af Folketinget. Og så skal de udvikle en ny type organisation med plads til kommercielle aktiviteter. “Vi kan godt lide at tjene vores egne penge,” sagde årets politiske overraskelse Uffe Elbæk op til partiets første sommergruppemøde i august.

POLITIK

- 10. august

nder valgkampen optrådte Uffe Elbæk som jonglør i en af valgkampens mest delte kampagnevideoer på de sociale medier. På bare to dage var den nået ud til en halv million danskere. Siden voksede tallet til 1,4 million. Men det er ikke kampagner og arrangeret gøgleri, der skal skabe opmærksomhed på Alternativets første sommergruppemøde onsdag, torsdag og fredag i denne uge. Derimod har Uffe Elbæk udarbejdet en nøje koreograferet drejebog for hver enkelt af de ni folketingsmedlemmers arbejde i det kommende år. Og så har han opstillet de mål, Alternativet som politisk virksomhed skal indfri i løbet af de næste fem år. Drejebogen kommer vi til. Først handler det om gøgleriet og ikke mindst meningen med det. For kampagnevideoen er et eksempel på, at Uffe Elbæk kan optræde som gøgleren. “Det er meget sjovt, at vi bliver kaldt gøglere, og man tror, vi sidder i rundkreds og pendulerer. Derfor optræder vi som gøglere og siger, at hvis det er det, der skal til for at skabe forandring, så er det ok med os. Men bag ved det hele ligger der en fuldstændig

Fotos

Alternativets valgvideo

Innovation by Communication

stringent, organisatorisk designtænkning,” siger han til Mandag Morgen. Han er iført sine slidte jeans og har fødderne stukket i et par klipklapper. Men det er som en gøglerforklædning, for Uffe Elbæk fortsætter og siger: “Jeg er jo også direktøren for det hele.” I hvert fald er han direktør for den del af Alternativet, der lige nu består af ni medlemmer af Folketinget, lige godt 5.300 medlemmer og en enorm tro på, at gennembruddet ved valget i juni ikke bare er højdepunktet men begyndelsen på noget meget større. “Vi skal lave en politisk platform, som både rummer arbejdet her på Christiansborg, en bevægelse, som er drevet af græsrødder, og en ny forretningsmodel, så vi kan tjene penge uafhængigt af offentlig støtte,” siger Elbæk. Det er derfor, de ni folketingsmedlemmer og de 5.300 menige medlemmer kun er en begyndelse. Og når Uffe Elbæk svarer på Mandag Morgens spørgsmål om, hvor Alternativet er henne i 2020, så svarer han uden at blinke, at om bare fem år – efter næste folketingsvalg – så skal de ni være blevet til 18. “Ud fra vores politiske analyse burde vi kunne være dobbelt så store ved næste valg. Det kan selvfølgelig godt være, at vi ikke

kommer så langt, men hvorfor skulle vi ikke kunne blive det store, grønne og entreprenante parti i Danmark.” Om fem år er Alternativet et parti med borgmestre eller rådmænd i København og Aarhus og efter valget til Europa-Parlamentet i 2019 har partiet også en repræsentation i Europa.

Alternative kapitalister

Men det er ikke nok at være et mellemstort parti. Alternativet skal også være en entreprenant platform, og det indebærer et kommercielt perspektiv. “Om fem år har vi lavet en eller flere små virksomheder, som lever af at sælge den viden og de erfaringer, som bliver skabt i den politiske del af partiet, den folkevalgte eller i bevægelsen. Det er min ambition,” siger Uffe Elbæk. Der skal altså både opbygges en større politisk organisation og samtidig udvikles en slags kuvøse, hvor der bliver udviklet nye forretningsmodeller. “Vi kan godt lide at tjene vores egne penge og have en bevægelsesfrihed, som vi ikke kan få, hvis vi kun er et traditionelt politisk parti eller en traditionel bevægelse. Vi er nødt til at tænke andre modeller, ellers kan vi ikke lave det, vi gerne vil,” siger han. Og for ham henter de nye modeller inspiration fra den private sektor, fordi bundlinjen skal være i orden, fra den offentlige sektor, fordi fokus er på det fælles, og fra frivilliges arbejde i mange organisationer, fordi her er rummelighed og engagement. “Vi skal tage det bedste fra de tre gamle sektorer og udvikle nye samarbejdsmodel-

PERSPEKTIV

Elbæks drejebog På det første sommergruppemøde i Alternativet blev der både diskuteret strategiske mål og tilrettelagt arbejde for de ni folketingsmedlemmer i det nye år. Her er de vigtigste punkter: ✳ Hvilke beslutningsforslag skal den enkelte ordfører have stillet i salen i efteråret og næste forår? ✳ Hvilke tematiske konferencer skal den enkelte ordfører have afviklet på Christiansborg i efteråret og næste forår? ✳ Hvilke konkrete resultater skal vi som gruppe gå efter i den kommende finanslov? ✳ Hvilke lokale ikon-forslag vil den enkelte MF’er (i samarbejde med den berørte ordfører) gerne være kendt for i sin kreds. Eksempelvis skifergas-sagen i Nordjylland og dabs-sagen i Vestjylland? ✳ Hvilke netværk/kaffeklubber vil den enkelte MF’er gerne etablere på Christiansborg? Både i forhold til de andre partiers MF’ere fra samme kreds som vedkommende selv, men også i forhold til sit specifikke ordførerområder? ✳ Hvilke eksterne faglige, kulturelle og politiske netværk vil den enkelte MF’er etablere i sin kreds? ✳ Hvilke eksterne netværk vil den enkelte ordfører etablere på landsplan?

ler, nye organisationsmodeller og nye forretningsmodeller. Vi skal udvikle en ny, fjerde sektor,” siger han, men tøver så lidt, når han skal svare på, hvad der helt præcist skal tjenes penge på. Se tekstboks. “Vi ved ikke endnu, hvor vi skal tjene vores penge. Men vi skaber hele tiden viden i vores arbejde som parti og i vores arbejde i bevægelsen. Lige nu giver vi det væk, men man kan forestilles sig, at vi får et kampagne- og konsulentbureau, som hjælper folk til

✳ Hvilke arrangementer vil den enkelte MF’er afvikle i sin kreds i tæt samarbejde med den lokale forening/ kredsbestyrelse i efteråret og foråret? ✳ Hvilke politiske laboratorier vil den enkelte ordfører afvikle i samarbejde med det nationale POLA-team henholdsvis efterår og forår? ✳ Hvilke mediekontakter vil den enkelte MF’er gerne opbygge indenfor sit ordførerområde og i forhold til sin kreds? ✳ I hvilke medier (digitale som print) vil den enkelte ordfører gerne have faste blogs? ✳ Hvor mange kronikker og debat-indlæg vil den enkelte MF’er gerne have skrevet i efteråret og foråret? Både når det gælder lokale som landsdækkende medier? ✳ Hvilken intern kommunikations- og involveringsstrategi har den enkelte MF’er for at være i direkte løbende kontakt med Alternativets medlemmer. Både ved at skrive indlæg til den fælles Facebookvæg og partiets hjemmeside. Men også ved eksempelvis at åbne Christiansborg op for medlemmerne eller gennem lokale møder og arrangementer rundt om i landet. Kilde

Alternativet.

at få deres budskaber ud på en begavet måde. Det kunne også være hjælp til at opbygge en frivillig organisation op fra fem til 5.000 medlemmer, sådan som vi har gjort det.” Et andet eksempel kunne være hjemmesiden, der helt som andre partiers ikke rummer en eneste annonce. Det kunne være anderledes. “Hjemmesiden kunne have alternative rejser, alternative udannelser, alternative produkter og alt muligt. Værdigrundlaget og

den politiske retning skal være præcis, men så kan man folde den logik ud på mange måder,” forklarer han.

En fuldstændig, stringent tænkning

Ind til nu er Alternativet blevet dømt ude så mange gange, at det er umuligt at tælle dem. Senest lige efter valget, hvor en ofte gentaget spådom lød: Alternativet er måske nok til gøgl, sjove kampagnevideoer og flotte vi-

Mandag Morgen 21. december 2015

PERSPEKTIV

sioner, men lige netop derfor vil partiet bryde sammen i Folketingets anderledes håndfaste virkelighed. I Politikens satirespalte på bagsiden, At Tænke Sig, omtales Uffe Elbæk helt konsekvent som Uffe Heltvæk. Men nej, Uffe Elbæk forsvinder ikke. “Jeg vil være meget overrasket, hvis vi kollapser. Det gør vi slet ikke. Det kan godt være, der kommer brudflader og konflikter, men med den soliditet, vi har i værdigrundlaget og vores politiske retning, så kollapser det her sgu ikke.” Og så er det her, Uffe Elbæk gør opmærksom på, at han ikke bare er idealist, men også det, man på CBS ville kalde en serieiværksætter. “Jeg har været med til at skabe Frontløberne og Kaospilotere, og nu er det Alternativet. Det er forskellige ting, men det at skabe en struktur og en organisation, det har jeg prøvet før.” Og det er lige netop det, Uffe Elbæk skal gøre nu: skabe en bæredygtig organisation.

Direktør uden kontor og uden hierarki

Den politiske ordfører i Alternativet hedder ikke Uffe Elbæk, men Rasmus Nordqvist. Han er den eneste af de ni folkevalgte, der ikke har fået et ordførerskab. Og formelt set er Uffe Elbæks titel: “Politisk leder”, men det er en titel uden hjørnekontor. Og så er vi tilbage ved det, der hurtigt kan blive opfattet som gøgl eller løse diskussioner. “Hvis du går en tur ned ad vores gang her på Christiansborg, så kan du ikke finde direktørens hjørnekontor, og når folk ikke kan se, hvor magten er henne, så tænker de: “kaos”. Men det er bare, fordi de har et gammelt paradigme inde i hovedet og er vant til at lede efter hierarkier, når de skal forstå magten,” siger han. Og helt lige som direktøren ikke har sit hjørnekontor, så har Alternativet heller ikke sit hierarki. “Hvis du kommer med briller, der er vant til at se hierarkier, så kan du ikke se vores struktur, men tror, vi alle sammen sidder i en rundkreds. Vi ved godt, hvordan vi organiserer, og hvordan vi træffer beslutninger. Vi ved godt, hvordan man tager en organisation fra nul til et hundrede. Det gør vi i en struktur, som jeg har arbejdet med i de seneste 30 år.” Der er altså ikke tale om en ny form for hierarki, men om det, Elbæk kalder en fiskenetorganisation. I hverdagen er organisatioJens Reiermann

jre@mm.dk

Innovation by Communication

Elbæks fiskenet Uffe Elbæks alternative organisationsdiagram for beslutningsprocesser Dagligdag

Særlig indsats

FIGUR 1 — Uffe Elbæk har gennem 30 år arbejdet med organisationer, der ikke er opbygget som traditionelle hierarkier med en direktør på toppen. Fiskenetsmodellen er en flad struktur i dagligdagen, der så bliver rejst i små midlertidige mini-hierarkier med skiftende ”chefer”, når der er brug for det. KILDE — Elbæk /Mandag Morgen.

nen helt flad, og fiskenettet med dets knuder ligger ned. Men den flade organisation bliver rejst til et midlertidigt hierarki, når der er brug for det. “Når der ikke skal træffes beslutninger eller ikke skal løses konflikter, så ligger fiskenettet fuldstændig ned. Det er helt horisontalt, og det er svært at se, hvor magten er. Men når der skal træffes beslutninger, og hvis der skal løses en konflikt, så hæver vi fiskenettet, og der bliver en periode, hvor en af os sidder for enden af bordet. Og så understøtter vi alle sammen ham eller hende. Når beslutningen er truffet, så lægger vi nettet ned igen,” siger Uffe Elbæk. Se figur 1.

Drejebogen

Tilbage står, at Alternativet lige har fået valgt ni medlemmer ind i Folketinget, hvor kun to, Uffe Elbæk selv og Ulla Sandbæk, har parlamentarisk erfaring. Der skal med andre ord arbejdes med opbygningen af en politisk organisation. “Vi får en periode, hvor vi kan opbygge organisationen med medlemmer, der ikke har prøvet at stå på Folketingets talerstol eller arbejde i udvalgene. Når vi ikke er støtteparti for regeringen betyder det, at vores nyvalgte får lidt mere plads til at gøre sig sine erfaringer ikke mindst, så kan vi kommunikere renere,” siger han. twitter.com/ JReiermann

Og så er vi tilbage ved sommergruppemødet onsdag, torsdag og fredag i denne uge og de tre temaer, de ni skal diskutere. Det ene tema handler om det, Elbæk kalder Alternativets strategiske vindue. “Vi skal kigge ud af det samme strategiske vindue og ikke hver vores. Det er her, vi skal diskutere udviklingen de næste fem år,” siger han. Men de to andre temaer handler om opbygningen af organisationen og den drejebog for arbejdet, Elbæk har udarbejdet et oplæg til. Det er her han lister opgave på opgave for de ni medlemmer. De skal for eksempel diskutere, hvilke beslutningsforslag hver enkelt ordfører skal have stillet i salen, hvilke konferencer ordførerne skal afvikle, og hvad partiet skal gå efter i forbindelse med forhandlingerne af finansloven. Der er både plads til de store politiske overvejelser og til månedlige rundvisninger på Christiansborg. Det sidste punkt på den meget lange liste er udviklingen af en kampagnestrategi for et kommende folketingsvalg. “Vi skal være klar med en plan, der i grove træk beskriver, hvordan vi ikke bare får genvalgt den nuværende folketingsgruppe, men også får en markant forøgelse af antallet af MF’ere,” skriver Elbæk. Gøglerne skal i arbejdstøjet •

PERSPEKTIV

Danmark er miniput på det globale flygtningekort I december vedtog politikerne nye udlændingestramninger og tidligere på året indrykkede regeringen annoncer i udenlandske aviser for at skræmme flygtninge væk. Men Danmark har aldrig været blandt de lande, der modtager flest flygtninge i forhold til vores økonomiske velstand, viste en analyse af Mandag Morgen.

Antal nye flygtninge pr. dag 50.000

30.000

2014

2013

2012

10.000

23.400

20.000

32.200

42.500

40.000

14.200

anmark er ikke den store flygtningemagnet, som regeringen og mange andre politikere i Folketinget hævder. Danmark hører til i det globale midterfelt på FN’s globale rangliste over, hvilke lande der modtager flest flygtninge i forhold til indbyggertallet. Her ligger vi på en plads som nummer 46. Hvor Danmark har modtaget godt 3 flygtninge pr. 1.000 indbyggere, har Sverige taget imod 15 og Norge 9. Til sammenligning har et land som Libanon modtaget 232 flygtninge, og næsten hver fjerde person i landet er nu flygtning. Se figur 1. Danmark rutsjer endnu længere ned på den globale liste, når man opgør antallet af flygtninge i forhold til økonomisk velstand. Her opnår vi blot en plads som nummer 81 ud af 188 lande og er overhalet af mange andre europæiske lande, vi plejer at sammenligne os med, herunder Sverige, Norge, Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Holland. Listen dokumenterer også klart, at nogle af verdens fattigste lande bærer de største byrder. Lande som Etiopien, Pakistan, Tchad, Uganda og Kenya trækker suverænt det største læs målt i forhold til indbyggernes økonomiske købekraft. Danmarks gennemsnitlige placering på de globale ranglister står i kontrast til regeringens påstand om, at Danmark er et af de lande, der tager flest flygtninge i forhold til vores størrelse. Den lancerer snart sin meget omdiskuterede annoncekampagne i udenlandske medier for at få asylsøgere til at fravælge Danmark og vil også skære markant i ulandsbistanden. Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm efterlyser, at Danmark og andre europæiske lande tager et større ansvar.

Ny rekord

Firedoblet på få år

2011

- 10. august

2010 10.900

GLOBALT

De øvrige EU-lande har aftalt at tage imod 32.000 asylsøgere. Men Danmark er fritaget fra aftalen på grund af vores retsforbehold. Storbritannien og Irland er heller ikke omfattet, men Irland har frivilligt forpligtet sig til at tage imod 600 asylansøgere.

FIGUR 2 — Hver dag er 42.500 personer nødt til at forlade deres hjem for at søge beskyttelse i andre dele af landet eller andre lande pga. forfølgelse, konflikt og uroligheder. KILDE — UNHCR.

“Det er svært at aflæse af statistikkerne, at Danmark skulle være en flygtningemagnet, hvor alle prøver på at komme hen. Selvfølgelig er der en grænse for, hvor mange vi kan tage imod. Men et rigt land som Danmark og de fleste andre europæiske lande er ikke et sted, hvor de med rette kan hævde, at de har nået bristepunktet,” siger Andreas Kamm. Selv om vi dagligt kan se nye dramatiske billeder af desperate bådflygtninge i Middelhavet, har Danmark indtil videre heller ikke forpligtet sig til at modtage nogen af de mange bådflygtninge, som hver dag ankommer til Italien og Grækenland, og som er tæt på at få hele EU’s asylsystem til at bryde sammen.

Sidste år blev der i snit registreret 42.500 nye flygtninge, asylansøgere eller internt fordrevne hver dag. Det er fire gange så meget som i 2010. Se figur 2. Dermed er antallet af flygtninge nået op på 59,5 millioner mennesker – det højeste antal siden 2. verdenskrig. Det svarer til, at én ud af hver 122 personer i verden i dag er flygtning, intern fordrevet eller asylsøger. Hvis de mange personer udgjorde en nation, ville det være den 24.-største i verden. Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat – UNHCR – ser udviklingen ud til at fortsætte. Som flygtningehøjkommissær António Guterres har udtrykt det: “Vi er vidne til et paradigmeskifte, en ukontrollabel glidebane ind i en æra, hvor både omfanget af den globale fordrivelse og den påkrævede respons klart overgår alt, hvad vi har set før.” En væsentlig årsag til den alarmerende udvikling er den blodige borgerkrig i Syrien. Den har medført, at Syrien nu er det land, hvorfra der kommer flest flygtninge. Næsten 4 millioner syrere – over en sjettedel af befolkningen – var flygtet ud af landet ved udgangen af sidste år. Næsten dobbelt så mange var internt fordrevet. Og landet har dermed overtaget den lidet misundelsesværdige 1. plads fra Afghanistan, som har haft titlen i over 30 år. De mange syriske flygtninge er også en af de væsentligste årsager til, at antallet af asylsøgere i Danmark sidste år steg dramatisk – til 14.800 personer, hvoraf 6.100 fik asyl sidste år. Ca. hver fjerde blev sendt videre til andre EU-lande som følge af Dublin-konventionen, og mange har først fået behandlet deres asylansøgning i år. Siden årsskiftet er antallet af nye asylsøgere dog faldet til et mere normalt niveau. Selv om antallet af flygtninge i verden slår nye rekorder, er der kommet lidt færre asylsøgere Mandag Morgen 21. december 2015

Det kan blive temmelig uoverskueligt, hvis lande som Jordan og Libanon knækker. Andreas Kamm Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp

til Danmark de første fem måneder sammenlignet med 2013 og lidt flere end sidste år. Det kan også aflæses i den seneste statistik fra Eurostat. Danmark er det EU-land, der har haft det næststørste fald i antallet af asylsøgere i årets 1. kvartal i forhold til 4. kvartal sidste år, kun overgået af Litauen. Hvor Danmark i 1. kvartal modtog 267 nye asylsøgere for hver million indbyggere, modtog EU-landene i snit 365. Alligevel har statsminister Lars Løkke Rasmussen gentagne gange slået fast, at “tilstrømningen er ude af kontrol”. Han har derfor som en af sine første gerninger som statsminister halveret den månedlige økonomiske hjælp til nye flygtninge og indvandrere med den nye integrationsydelse for at lave “en straksopbremsning”.

De fattigste bærer byrderne

Set i det store globale perspektiv er Danmark langt fra at være den flygtningemagnet, som bl.a. udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) hævder. Opgør man antallet af flygtninge i forhold til indbyggernes velstand, kan hverken Danmark eller det øvrige Europa prale af at være forgangslande. Nærmest tværtimod. Etiopien har det suverænt højeste antal flygtninge i forhold til BNP pr. indbygger. Landet modtager 440 flygtninge for hver US dollar i BNP. Pakistan kommer ind på 2.-pladsen med 316. Tchad ligger på 3.-pladsen med 203. Til sammenligning er tallet for Danmark 0,4. Det er også lavere end andre europæiske lande som Sverige og Tyskland. Det er også tankevækkende, at de 30 lanTorben K. Andersen

Innovation by Communication

tka@mm.dk

de, der modtager flest flygtninge i forhold til indbyggernes velstand, kommer fra regioner i verden, der opfattes som økonomisk mindre udviklede. 18 af verdens allermindst udviklede lande modtager tilsammen næsten 6 millioner flygtninge – 42 pct. af alle flygtninge i verden. Man skal langt ned på FN’s rangliste for at finde det første udviklede land. Det er Rusland, som kommer ind på en 34. plads.

Den store frygt

Danske politikere argumenterer ofte for, at Danmark skal hjælpe mere i nærområderne, frem for at flygtninge kommer her til landet. Men allerede i dag bliver langt de fleste flygtninge hjulpet i nærområderne. FN’s opgørelse dokumenterer med al tydelighed, at mange af de fattigste og mindst udviklede lande bærer de største byrder. Næsten 9 ud af 10 flygtninge – 86 pct. – får i dag beskyttelse i udviklingslande. For 20 år siden var det “kun” 70 pct. De økonomiske byrder hviler med andre ord endnu tungere på de fattige landes skuldre end tidligere. Alligevel viste en undersøgelse sidste år fra Dansk Flygtningehjælp, at hele 39 pct. af danskerne tror, at Europa modtager hovedparten af verdens flygtninge.

Presset fra Afrika vokser Befolkningsudviklingen i verden, Europa og Afrika frem mod år 2100, mio. Verden

Europa

Afrika

12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 MM

2015 2030 2050 2100

FIGUR 3 — Mens antallet af europæere falder frem mod år 2100, bliver antallet af afrikanere næsten firedoblet. KILDE — UNHCR.

Tyrkiet har overtaget rollen som det land i verden, der i dag huser flest flygtninge – 1,6 millioner. Uofficielt skønnes tallet dog at være over 2 millioner. Tyrkiet har dermed overhalet Pakistan, der nu kommer ind på 2.-pladsen med 1,5 millioner. Kigger man på antallet af flygtninge i forhold til indbyggertallet, kommer Libanon dog suverænt ind på 1. pladsen, da næsten hver fjerde person i landet nu er flygtning. På de efterfølgende pladser kommer lande som Jordan, stillehavsøen Nauru, hvor mange indvandrere til Australien opholder sig, Tchad og Djibouti. Først på 6.-pladsen kommer Tyrkiet. Også på den rankingliste ligger Danmark efter andre europæiske lande som Sverige, Norge, Holland og Frankrig. Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm, siger: “Det er ekstremt vigtigt, at vi anerkender, at landene i nærområderne, som er nogle af de fattigste lande, bærer de tungeste byrder, så vi kan hjælpe mere ude i disse områder. For det kan blive temmelig uoverskueligt, hvis lande som Jordan og Libanon knækker og braser sammen.”

Presset fra Afrika

Intet tyder på, at presset af flygtninge mod Europas grænser vil aftage de næste mange år. Mens befolkningen i Europa falder frem mod år 2100 på grund af den demografiske udvikling, går udviklingen stik modsat i Afrika. Frem mod 2050 ventes befolkningen i hele 28 afrikanske lande at blive fordoblet. Nigeria står til at få verdens tredjestørste befolkningstal efter Indien og Kina. Og hvor der for få årtier siden boede flere mennesker i Europa end i Afrika, har de afrikanske lande for længst givet os baghjul. I 2100 vil der være ca. syv gange så mange afrikanere som europæere, viser FN’s nye prognose for verdens befolkning. Se figur 3. Som John Wilmoth, direktør i FN’s befolkningsdivision, udtalte, da han forleden præsenterede rapporten: “Koncentrationen af befolkningstilvæksten i de fattigste lande repræsenterer sit eget sæt af udfordringer, hvilket gør det sværere at udrydde fattigdom og ulighed, at bekæmpe sult og underernæring og at udbrede uddannelse og sundhedssystemer, som alle er afgørende for succes for den nye dagsorden for bæredygtig udvikling” •

Flygtningenes verdenskort Halvdelen kommer fra kun tre lande

De 10 lande, hvortil flest flygtede i 2014, 1.000.

De 10 lande, hvorfra flest flygtede i 2014, 1.000. 3.900

2.600

Syrien

520

Afghanistan

DR Congo

480

Myanmar

1.100

670

Somalia

410

Centralafrikanske Republik

1.600

620

Sudan

370

Irak

360

Eritrea

650

2,6

3,2

3,9

Frankrig

4,9

Holland

9,2

Norge

450

Kenya

660

980

Libanon

550

Jordan

Antal flygtninge modtaget pr. 1.000 indbyggere, 2014

1.200

Pakistan

Etiopien

Iran

390

Tchad

Uganda

300

Kina

Hele 86 pct. af verdens flygtninge bliver hjulpet i udviklingsområder.

Libanon topper

Tyskland Danmark

1.500

Tyrkiet

Sydsudan

Over halvdelen – 53 pct. – af verdens flygtninge kommer fra tre krigsplagede lande.

Flygtninge bliver hjulpet i nærområder

Sverige

0,4

Fattige lande løfter mest Antal flygtninge modtaget i forhold til indbyggernes købekraft, 2014*

Danmark

0,7

Norge

1,7

Holland

3,1

Sverige

6,3

Frankrig Tyrkiet

Nauru

Tyrkiet

Sydsudan

Djibouti

Tchad

Jordan

155

232

Afghanistan

Libanon

Næsten hver fjerde i Libanon er flygtning. FIGUR 1

190

Kenya

195

Uganda

203

Tchad

316

Pakistan

440

Etiopien

Danmark kommer blot ind som nummer 81 på den globale liste over lande, der tager flest flygtninge i forhold til indbyggernes velstand.

NOTE — Grafik 4 viser antallet af flygtninge modtaget af et land pr. US dollar købekraftparitet for den enkelte indbygger i landet. Sagt lidt forenklet, jo større tallet er, jo større er presset på landets økonomi. KILDE — UNHCR, 2015.

Mandag Morgen 21. december 2015

Storbyer er verdens grønne frontløbere

I ugerne op til COP21 præsenterede en ny Mandag Morgen-rapport 100 grønne løsninger fra byer over hele verden, hvor borgmestre er i fuld gang med at gøre bylivet renere, grønnere og sundere.

BÆREDYGTIGHED

- 23. november

attige skraldesamlere i Bogotá er blevet indrulleret i den colombianske hovedstads kommunale renovationsvirksomhed. Nu tjener skraldesamlere flere penge, og byen er blevet renere og har reduceret sin CO2-udledning betydeligt. Den kinesiske industriby Wuhan har på bare et år omdannet en gammel losseplads ved floden til et grønt park- og fritidsområde til glæde for mange af byens flere end otte millioner indbyggere. Og i Johannesburg i Sydafrika har man gennem grønne obligationer finansieret opsættelsen af 43.000 soldrevne vandvarmere, 42.000 intelligente måleapparater og anskaffelsen af 152 hybridbusser for godt en milliard kroner. Og investorerne er klar til at købe flere grønne obligationer. De konkrete klimagavnlige projekter fra de tre storbyer i Sydamerika, Asien og Afrika er eksempler fra rapporten Cities100, som Mandag Morgens grønne tænketank Sustainia har udarbejdet sammen med den filantropiske forening Realdania og den globale sammenslutning af storbyer C40. Se boks. Rapporten præsenterer 100 udvalgte projekter fra 56 storbyer på fem kontinenter, og den er et klart vidnesbyrd om, at verdens storbyer i dag er dybt engagerede i kampen

ITIES100: Cities100publikationen rummer 100 klimaløsninger fra i alt 56 af verdens byer og er blevet til gennem et samarbejde mellem bynetværket C40, den filantropiske forening Realdania og Mandag Morgens bæredygtighedstænketank Sustainia. Rapporten kan downloades gratis på www. sustainia.me/cities.

Innovation by Communication

mod den globale opvarmning og i fuld gang med at gøre bylivet renere, grønnere og sundere for både klimaet og borgerne. “COP21 kommer ikke til at levere de CO2-reduktioner, som er nødvendige for at holde den globale opvarmning under to grader. Derfor må andre aktører på banen, og Cities100 viser, at byer overalt i verden gør en kæmpe indsats for at nedbringe deres CO2udslip,” siger Esben Alslund-Lanthén, der er analytiker hos Sustainia og redaktør af Cities100-publikationen. Verdens storbyer er ikke officielle deltagere i de klimaforhandlinger i FN, der ventes at føre til en global klimaaftale ved COP21 i Paris, som indledes på mandag og slutter fredag 11. december. Men ikke desto mindre er byernes, byrådenes og borgmestrene indsats i klimakampen af helt afgørende betydning. “I den urbane tidsalder er det simpelt hen ikke muligt at imødegå klimaforandringerne uden en stærkt og hurtig indsats i byerne. Borgmestrene har en stor mulighed for at bidrage til at bringe kloden ind på et sikkert udviklingsspor, og heldigvis arbejder de sammen om at løfte udfordringen,” siger Mark Watts, der er direktør i C40 og tidligere har stået i spidsen for udviklingen af Londons klimahandlingsplan. London er sammen med New York og Paris blandt de mest ambitiøse af verdens storbyer, når det handler om at skabe renere,

ogotá: Fattige skraldesamlere i Bogotá har fået flere penge mellem hænderne, efter de er blevet en del af byens officielle Zero Waste-program. Det er et vigtigt skridt mod at opfylde målet om at reducere den colombianske hovedstads forurening med 20 pct. ved udgangen af år 2016.

Borgmestrene har en stor mulighed for at bidrage til at bringe kloden ind på et sikkert udviklingsspor, og heldigvis arbejder de sammen om at løfte udfordringen. Mark Watts Direktør i C40

sikrere og mere menneskevenlige storbyer – både fordi det er nødvendigt for at stoppe den globale opvarmning, og fordi det i 2015 er af afgørende betydning for en millionbys internationale konkurrenceevne at være grøn og ren.

Byerne står i første parket

Byer står i dag for op til 70 pct. af verdens samlede CO2-udledning, og alt tyder på, at den globale urbanisering vil fortsætte med turbo på. Således forventes antallet af mennesker i verdens byer at stige fra 3,5 milliarder i dag til 6 milliarder i 2050. Med 2,5 milliarder nye byboere over de næste 35 år er det en bunden opgave at reducere byernes CO2-udslip, hvis klimaet skal reddes. Derfor giver det også mening, at det er byerne, der handler – mens politikerne forhandler ved COP21 i Paris. Publikationen Cities100 giver 100 eksempler på, hvordan byer over hele verden går forrest med konkrete løsninger, der reducerer CO2-udslip og beskytter borgerne ved at

PERSPEKTIV

tilpasse byerne til fremtidige klimapåvirkninger. Der er der god grund til. Byerne ser nemlig klimaforandringerne fra første parket. Når kraftigere storme og stigende vandstand i havene forårsager oversvømning og ødelæggelser fra New York til Manila, er det byernes borgere, der står i vand til knæene. Og når hedebølger og tørker ingen ende synes at have, er det til fare for byernes svageste borgere og til skade for den lokale økonomi. “Det er vigtig at forstå, at 90 pct. af verdens byområder ligger i kystområder, som ofte er sårbare over for stigende vandstand og kraftigere storme. Derfor arbejder byerne målrettet med at tilpasse sig og beskytte sine borgere, og ofte foregår det via forskellige former for grøn infrastruktur, som også er til glæde for borgerne i hverdagen,” siger Esben Alslund-Lanthén. Derved er byerne i stigende grad blevet laboratorier, hvor løsningerne på klimaproblemerne udvikles. Samtidig er byerne centrum for verdensøkonomien med 80 pct. af det globale BNP genereret i byområder. Så når byerne beslutter sig for at reagere på klimaforandringerne, har de både masser af handlekraft og en enorm betydning for, hvilken type vækst der skabes. Byerne har indset, at der skal sættes ind inden for en række forskellige sektorer. Eksempelvis kan bedre affaldshåndtering betyde, at skrald kan blive omdannet til biogas i stedet for at fylde lossepladser op og udlede den meget potente drivhusgas metan. I transportsektoren ruller byerne store programmer for offentlig transport ud og integrerer disse med bedre muligheder for at dele biler og cykler, mens de skubber på for mere elektrificering. Mange af tiltagene samles i koordinerede klimaplaner fra byerPernille Jægerfelt Mouritsen Claus Kragh ckr@mm.dk

nes side, hvor der planlægges langt ud i fremtiden efter ambitiøse mål. Det viser, at byerne ofte handler proaktivt, selvom de befinder sig i et land, hvor landspolitikerne optræder bagstræberisk i klimapolitisk henseende. Det gælder eksempelvis i Australien, hvor Melbourne og Sydney går forrest med adskillige ambitiøse klimaprojekter. Det er også tilfældet i USA, hvor man i Kongressen ikke kan blive enige om lovgivning på klimaområdet, og Obama-administrationen derfor må udføre såkaldte præsidentielle dekreter for at få gennemført sin klimapolitik. På trods af den fastlåste situation har de fire største byer i USA, New York, Chicago, Los Angeles og selveste oliebyen Houston, meldt ud, at de vil reducere deres CO2-udledninger med 80 pct. i 2050.

Klimatiltag i byer bekæmper fattigdom

Det er efterhånden et almindeligt kendt faktum, at fattige betaler en uforholdsmæssig høj pris for klimaforandringer, og det estimeres, at klimaforandringer kan tvinge mere end 100 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom. Den helt nye rapport “Shock Waves – Managing the Impacts of Climate Change on Poverty” fra Verdensbanken understreger også, at der i verdens storbyer er stor opmærksomhed på klimaproblematikken – både når det handler om at begrænse udledninger af klimagasser og om at forberede sig på og beskytte befolkninger mod de klimaforandringer, som allerede er i gang, og som fører til flere storme og højere vandstand. Dette truer millioner af fattige byboere som i eksempelvis i Mumbai i Indien.

Klimaudfordringen rammer mange dele af vores samfund, og derfor ser vi også, at byernes klimaløsninger bliver brugt til at løfte flere dagsordener samtidig. Esben Alslund-Lanthén Klimaanalytiker, Sustainia

“Klimaudfordringen rammer mange dele af vores samfund, og derfor ser vi også, at byernes klimaløsninger bliver brugt til at løfte flere dagsordener samtidig. Det er en klar tendens i Cities100, at byerne arbejder holistisk med deres klimaplaner og bruger dem til at løfte sociale dagsordener, som eksempelvis fattigdomsbekæmpelse,” siger Esben Alslund-Lanthén. I New York har bystyret vedtaget planen OneNYC, der med 199 initiativer adresserer alt fra affaldshåndtering og transport til klimatilpasning og social retfærdighed. Udover ambitiøse målsætninger om nedbringelse af byens drivhusgasser forsøger New York at hjælpe mere end 800.000 newyorkere ud af fattigdom. Dette gøres blandt andet ved at skabe tæt på fem millioner nye job, mens man samtidig reducerer risikoen for oversvømmelser i socialt udsatte områder •

pmo@mm.dk twitter.com/kraghclaus

uhan: I den kinesiske millionby Wuhan har man lukket en del af byens forurenende kemiproduktion og er nu i fuld gang med at omdanne de gamle industriområder ved floden til et grønt byområde, hvor den samlede forurening skal reduceres med mindst 90 pct.

ohannesburg: Som den første by i et emerging market har Johannesburg formået at sælge grønne obligationer til en værdi af næsten 990 millioner kroner, der har udfyldt gabende huller i finansieringen til klimavenlig infrastruktur. Det har blandt andet resulteret i installationen af 43.000 solcelledrevne vandvarmere. Og netop varmt vand er den største energisluger i de fleste sydafrikanske middelklassehjem. Mandag Morgen 21. december 2015

Miss Universitet

I november kårede Mandag Morgen de bedste universiteter i 11 kategorier. To universiteter kæmpede om at få flest førstepladser. Men det viser ikke, hvilket universitet der er det bedste.

UDDANNELSE

- 23. november

alborg Universitet får sine studerende hurtigst igennem studierne, men de får ikke noget arbejde bagefter. Det gør de studerende på CBS, men her skal man lede længe efter en forsker. DTU har flest forskere, men de udgiver til gengæld færrest forskningsartikler. Danmarks otte universiteter er ikke lige gode til alt. Mandag Morgen kårer det bedste danske universitet i 11 kategorier. To universiteter tager suverænt flest førstepladser. DTU snupper fem, mens Aalborg Universitet sætter sig på fire. Se figur 1. Men vi er ikke ude i en uskøn skønhedskonkurrence om, hvilket universitet der er bedst. Formanden for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, forhenværende rektor for Syddansk Universitet Jens Oddershede, som har mange års erfaringer fra den danske universitetsverden, forklarer hvorfor: “Det er vigtigt, at vi har et universitet, der kan få unge fra ikke-akademiske hjem gennem studierne. Og det er vigtigt, at vi har et universitet, der satser på specialiseret, teknisk forskning. Man kan ikke sige, hvad der er vigtigst, eller hvem der bedst, blot konstatere, at universiteterne er bedst til forskellige ting,” siger Jens Oddershede.

Man kan ikke sige, hvad der er vigtigst, eller hvem der bedst, blot konstatere, at universiteterne er bedst til forskellige ting. Jens Oddershede Formand for Danmarks Forskningsog Innovationspolitiske Råd

Innovation by Communication

Han mener, at vi mangler at tage et opgør med ideen om, at alle universiteterne skal kunne alting. Alle universiteterne vil uddanne kandidater af højeste kaliber inden for alle områder, og alle vil have verdensklasseforskere, der bliver udgivet i de mest anerkendte internationale tidsskrifter, gør epokegørende opdagelser og hiver millioner hjem fra det private erhvervsliv. Men det kan ikke lade sig gøre. Universiteterne må vælge. Det var netop en af Jens Oddershedes sidste bedrifter som rektor i Odense, da han vedtog en ny strategi, der klart slog fast, at SDU skulle være et universitet for de studerende. “Det betød ikke, at der ikke skulle bedrives elitær forskning på SDU, men at universitetets hovedopgave blev at fokusere på at uddanne. Det giver en klar retning og prioritering,” siger han. Uddannelses- og forskningspolitisk chef i brancheorganisationen DI Charlotte Rønhof mener også, at Mandag Morgens Miss Universitets-kåringer i virkeligheden fortæller en historie om, at universiteterne har udviklet sig i meget forskellige retninger. “Vi skal glæde os over den mangfoldighed, tallene viser. Nogle universiteter opnår især gode rankings på forskningssiden, andre er især gode til at uddanne kandidater til erhvervslivet. Det er fint,” siger Charlotte Rønhof. Hun så gerne, at politikerne tog mere bestik af forskellighederne i stedet for at behandle universiteterne ens. “Vi måler langt hen ad vejen universiteterne på samme måde og behandler dem, som om de er ens, selvom de er meget forskellige. Det skal vi væk fra, fordi vi har brug for, at universiteterne specialiserer sig endnu mere, end de gør i dag,” siger Charlotte Rønhof. Det betyder ikke, at vi ikke skal sammenligne universiteterne. Men Rønhof har formentlig ret i, at der næppe kommer noget godt ud af at presse alle universiteter til at stræbe efter samme mål, forklarer professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Dahler-Larsen, der for-

Vi måler langt hen ad vejen universiteterne på samme måde og behandler dem, som om de er ens, selvom de er meget forskellige. Charlotte Rønhof Uddannelses- og forskningspolitisk chef, DI

sker i evalueringer, og i hvordan de påvirker organisationer, mennesker og kulturer. “Hvis du giver alle samme mål, løber de efter det samme. Det kommer til at betyde, at vi ensretter universiteterne i en tid, hvor det måske giver bedre mening at differentiere dem. Hvorfor have forskellige universiteter, hvis de har nøjagtig samme opgaver og succeskriterier?” spørger han retorisk.

De jobløse nyuddannede

Et af de kriterier, som Peter Dahler-Larsen har mest respekt for, er beskæftigelsestallene. “Det er væsentligt, hvor godt arbejdsmarkedet tager imod kandidaterne fra universiteterne, og selvom der også kan være værdi i at uddanne kandidater, der ikke umiddelbart har en plads på arbejdsmarkedet, må de helst ikke udgøre en alt for stor andel. Så beskæftigelsestallene skal man holde sig for øje,” siger han. Det gør chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl. Hun følger løbende med i, hvordan arbejdsløshedstallene udvikler sig for de nyuddannede akademikere. En ny analyse, hun har lavet for Mandag Morgen, viser, at der er store forskelle på de otte universiteter. Sidste år var 14,4 pct. af de nyuddannede fra CBS stadig uden job et halvt efter, de blev færdige med studierne. For kandidaterne fra Roskilde Universitet var tallet mere end dobbelt så højt, 30,8 pct., og for Aalborg Universitet var det 28,6 pct.

PERSPEKTIV

Og vinderen er … Mandag Morgen kårer de bedste universiteter i 11 kategorier.

2. Årets frafaldsværn

Aalborg Universitet får sine studerende hurtigst igennem, SDU og ITU indtager 2. og 3. pladsen. KILDE — Danske Universiteter.

I et tæt opløb med ITU og CBS vinder Københavns Universitet prisen for at holde sin frafaldsprocent nede på 13,9 pct. første studieår.

ITU

CBS

DTU

RUC

ITU

CBS

DTU

RUC

AAU

SDU

ITU

CBS

AAU

DTU

RUC

SDU

AAU

Gns. antal undervisningstimer om ugen, bachelor og kandidat, 2011

Frafald første studieår, pct.

SDU

Overskridelser i gennemførelsestid, gns. antal måneder, 2014

3. Årets underviser

1. Årets fremdrifter

De studerende på DTU modtager mest undervisning. K ILDE — Rigsrevisionen på baggrund af stikprøver, 2011.

KILDE — Danske Universiteter.

4. Årets jobfestarrangør

5. Årets klogeågefabrik

Dimittendledighed i mindst 26 uger, 2014, pct.

Karaktergennemsnit for afleverede specialer, 2014

CBS løber med sejren for den laveste arbejdsløshed blandt nyuddannede. KILDE — Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

ITU

CBS

DTU

RUC

AAU

SDU

Se de sidste seks kategorier på næste side

ITU

CBS

DTU

RUC

AAU

SDU

De studerende på DTU fik de højeste karaktergennemsnit.

KILDE — Mandag Morgen på baggrund af indhentede tal fra de 8 universiteter.

FIGUR 1

Mandag Morgen 21. december 2015

KILDE — Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2013.

På DTU har de studerende størst chance for at løbe ind i en forsker på gangene. KILDE — Mandag Morgen på baggrund af Danske Universiteters statistikbank.

ITU

CBS

DTU

RUC

ITU

CBS

DTU

RUC

AAU

300

SDU

125

ITU

600

CBS

250

AAU

DTU

900

RUC

375

SDU

1.200

500

AAU

Antal forskningsprojekter pr. 1.000 forsker, 2014

Antal forskere pr. 1.000 studerende, ph.d. og VIP, 2014

100

Der er flest studerende fra ikke-akademiske hjem på Aalborg Universitet.

Forskerne på Aalborg har gang i flest forskningsprojekter.

KILDE — Mandag Morgen på baggrund af Danske Universiteters statistikbank.

KILDE — Danske Universiteters statistikbank.

Innovation by Communication

DTU’s forskere står bag flest opfindelser, patenter og licenser.

KILDE — Mandag Morgen på baggrund af rapporten Kommercialisering af forskningsresultater 2013.

ITU

CBS

ITU

CBS

DTU

RUC

AAU

100

SDU

350

200

ITU

CBS

700

DTU

300

RUC

AAU

1.050

SDU

400

1.400

DTU

Eksterne midler pr. forsker, kr., 2014

AAU

Antal opfindelser, patenter og licenser pr. 1.000 forsker, 2013

SDU

Antal videnskabelige publikationer pr. 1.000 forsker, 2014

RUC

11. Årets fundraiser

10. Årets opfinder

9. Årets udgiver

På Aalborg Universitet er forskerne flittigst ved tasterne.

8. Årets projektmager

SDU

Andel førstegangsakademikere, pct., 2013

7. Årets forskerhybel

6. Årets mønsterbryder

DTU henter flest eksterne midler hjem til at forske for.

KILDE — Mandag Morgen på baggrund af Danske Universiteters statistikbank.

PERSPEKTIV

“Kandidaterne fra de to universiteter har haltet efter resten siden i hvert fald 2008. Så man må konstatere, at CBS er bedre til at udklække kandidater, der får job, end de er i Aalborg og Roskilde,” siger Mie Dalskov Pihl. Det kan der være mange forklaringer på, og i en anden analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggjorde i september, har Mie Dalskov Pihl testet en række af dem. Hun har undersøgt, hvilke faktorer der isoleret set øger og mindsker nyuddannedes risiko for at gå direkte ud i arbejdsløshed. Det kunne være, at Aalborg Universitet og RUC ligger så højt i statikken, fordi de har en særlig sammensætning af studerende. At det ikke er et spørgsmål om, hvor de studerende går, men om at de to universiteter har mange studerende, som af andre årsager har sværere ved at finde et arbejde, når de er færdige. Men sådan er det ikke. Analysen viser, at den største risiko du kan løbe for at blive arbejdsløs, er, at du tager din uddannelse i Aalborg eller Roskilde. “På trods af, at vi tager højde for studieretning, og på trods af vi tager højde for karakterer og studiejob, er der stadig en forskel på universiteterne, og Aalborg eller RUC bonner kraftigt ud,” siger hun.

Ingen ved, hvad kvalitet er

En økonom er ikke bare en økonom. De forskellige universiteter har forskellige retninger og traditioner og forskelligt indhold på deres uddannelser, som kan betyde, at nogen har lettere ved at komme ind på arbejdsmarkedet end andre. En ingeniør fra DTU er noget andet end en ingeniør fra Aalborg, og erhvervslivet vil hellere have hende fra hovedstaden end hende fra Jylland. Adm. direktør i uddannelses- og forskningstænketanken DEA Stina Vrang Elias er ikke i tvivl om, at der er store forskelle på uddannelser, der ellers ligner hinanden på overfladen. Problemet er, at det er noget nær umuligt at sammenligne uddannelserne, fordi vi ikke har en fælles forståelse for, hvad kvalitet er. “Vores debat om kvaliteten i uddannelsessystemet er præget af, at vi ikke har en

Villads Andersen Carsten Ludwigsen

van@mm.dk calu@mm.dk

Når vi ikke ved eller er enige om, hvad det gode tal er, skal vi være varsomme med at tolke tallene som enten gode eller dårlige. Peter Dahler-Larsen Professor i statskundskab

klar fælles forståelse af, hvad kvalitet er,” forklarer Stina Vrang Elias. Derfor efterlyser hun ens kriterier og mere sammenlignelige tal for, hvad uddannelserne kan i forskellige dele af landet, og hvor gode de er. “Det kan hurtigt vise sig at blive et problem, at man ikke kan sammenligne uddannelserne, for så overlader vi de studerende og beslutningstagerne til myterne om uddannelserne i stedet for at diskutere indholdet, kvaliteten og relevansen på et faktuelt grundlag. Så opstår der en ide om, at statskundskab på et universitet er bedre end på et andet, men det bygger ikke på meget andet end forestillinger og fordomme,” siger Stina Vrang Elias.

Frafaldstal er ikke uheldsstatistik

Det kan Mandag Morgens sammenligninger måske hjælpe med at gøre op med. Men Peter Dahler-Larsen er lige så loren ved Mandag Morgens kåringer af universiteterne, som han er begejstret. Som udgangspunkt mener evalueringsprofessoren, det giver god mening at holde universiteterne op mod hinanden. “Vi vil gerne have at vide, hvor gode karakterer de studerende får, hvor mange gennemfører, og hvordan frafaldet er,” siger han. Men han minder om, at det i flere tilfælde er svært at sige noget ubestrideligt om, hvem der er bedst i kategorierne, fordi

der er uenighed om, hvor det er bedst at ligge. “Du kan ikke sammenligne frafald på universiteterne med dødstal i trafikken. Hvis vi kigger på dødsfald i trafikken er det indlysende, at et tal tæt på nul, er mest ønskværdigt. Men hvis du kigger på frafald, kan du måske sige, at det nok er bedre, at tallet er tættere på nul end 100, men om det skal være 2, 10, 15 eller 27 pct., kan vi ikke sige,” siger Peter Dahler-Larsen. Problemet er, at vi ikke ved, om det er ønskværdigt, at universiteterne har så lavt frafald på første år som muligt? Eller er det lave frafald udtryk for, at man lader for mange slippe igennem studierne, selvom de burde blive sorteret fra? Samme spørgsmål kan man stille til f.eks. gennemførelsestiden og antallet af undervisningstimer. De studerende fra Aalborg Universitet kommer f.eks. hurtigst igennem studierne – kun 1,6 måneder mere end normeret studietid for at være helt præcis – men er det nødvendigvis en god ting? Hvis du spørger økonomerne i Finansministeriet, er svaret ja, fordi det er dyrt for samfundet, at de studerende bliver forsinket med deres uddannelser. Men andre vil indvende, at forsinkelser kan være en god ting, hvis de f.eks. skyldes, at de studerende arbejder ved siden af. En nylig analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at studerende med studiejob oftere finder et arbejde, når de er færdige med studiet, end studerende uden. Eller man kan diskutere, om det er et kvalitetstegn, at et universitet tilbyder mange timers undervisning. Det er det ikke, hvis man ser de mange timer som en symptom på en skolegørelse af de videregående uddannelser, der betyder, at de unge ikke lærer at arbejde selvstændigt. Eller hvis universitet kun kan tilbyde de mange timer, fordi det propper auditorierne med studerende eller på anden vis slækker på kvaliteten. Peter Dahler-Larsen understreger, at han ikke har svaret på spørgsmålene. Pointen er, at andre heller ikke har. “Når vi ikke ved eller er enige om, hvad det gode tal er, skal vi være varsomme med at tolke tallene som enten gode eller dårlige,” siger han •

twitter.com/VilladsA

Mandag Morgen 21. december 2015

Dansk Folkeparti har vundet værdikampen Et flertal mener, at vi bruger for mange penge på flygtninge, indvandrere og ulandsbistand og har en for slap udlændingepolitik. Dansk Folkeparti har vundet værdikampen om udlændinge og har ramt en guldåre, når det drejer sig om at hjælpe folk i Udkantsdanmark. Det viste Mandag Morgens omfattende valgundersøgelse. POLITIK

- 31. august

år Dansk Folkeparti i næste måned kan fejre sit 20 års jubilæum i Jyske Bank Boxen i Herning, vil det være den foreløbige kulmination på en enestående succeshistorie i dansk politik. Med Kristian Thulesen Dahl i spidsen har partiet vundet værdikampen, når det drejer sig om at appellere til danskernes frygt for indvandring og ønske om at få Danmark til at hænge bedre sammen. Partiet har formået at sætte ord på mange danskeres utryghed og bekymring for fremtiden. Og med en unik strategisk fornemmelse for at lodde folkestemningen har Dansk Folkeparti ramt en sand vælgermæssig guldåre, der ikke synes at blive udtømt foreløbig. Det er nogle af konklusionerne i den hidtil mest omfattende valgundersøgelse af folketingsvalget den 18. juni i år. Et valg, hvor Dansk Folkeparti blev den helt store vinder med mere end hver femte stemme og dermed blev blå bloks største parti. Undersøgelsen bygger på svar fra over 5.000 personer og er foretaget af YouGov i samarbejde med en af landets førende valgforskere, professor Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. Se tekstboks. “Den folkelige opinion trækker i Dansk Folkepartis retning. Partiet har vundet værdikampen, når det drejer sig om indvandring. Valgkampens drejning væk fra de emner, som Socialdemokraterne havde kørt på i et halvt år som f.eks. øget velfærd, og over mod indvandring og Udkantsdanmark var med til at sikre de borgerlige sejren,” siger Jørgen Goul Andersen. Han har forsket i danskernes holdning til indvandring gennem 30 år og har derfor et indgående kendskab til skiftende tendenser i folkedybet. Han mener, at den nye undersø-

Innovation by Communication

gelse langt hen ad vejen bekræfter den grundlæggende formel for danskernes holdninger: Der skal helst ikke komme for mange fremmede. Men de, der kommer, skal behandles anstændigt. “Vi oplever lige nu en stigende bekymring som følge af den store udlændingestrøm. Noget af bekymringen og modviljen er også politisk mobiliseret. Men modviljen er ikke så stærk som ved valget i 2001, hvor oprøret kom fra folkedybet,” siger Jørgen Goul Andersen.

DF rammer vælgernes ønskeseddel

Undersøgelsens viser en markant stigning i antallet af vælgere, der anser indvandring som en alvorlig trussel mod den danske kultur. Vi skal mere end 20 år tilbage for at finde en tilsvarende skepsis. Se figur 1. Den skepsis er særdeles velbegrundet, lyder analysen fra Uffe Østergaard, der er professor emeritus ved Department for Business and Politics ved CBS. Han mener, at det ganske enkelt ikke er muligt både at have et velfærdssamfund, hvor alle borgere har lige rettigheder, og så også at have åbne grænser. “Der er et uløseligt dilemma mellem den måde, vi har indrettet velfærdssamfundet på, og så de mere eller mindre åbne grænser. Her sætter Dansk Folkeparti fingeren på et meget ømt punkt. Vi ved alle sammen, at det er et problem, og Dansk Folkeparti er dygtige til at sige tingene åbent og lige ud. Og så ender det meget hurtigt med, at vi som danskere kun er forpligtet over for vores næste – og det er de andre danskere,” siger Uffe Østergaard, der gennem mere end en menneskealder har forsket i nationalstaten og den politiske kultur i de europæiske lande. Et stigende antal danskere efterlyser også mere vidtgående stramninger af udlændingepolitikken, hvilket ligeledes er et markant kursskift på bare få år. Men dog langt fra så

Røntgenblik på valget Takket være en unik undersøgelse kunne Mandag Morgen efter folketingsvalget præsentere den hidtil mest omfattende analyse af vælgernes holdninger, værdier og vandringer. Undersøgelsen bygger på svar fra et repræsentativt udsnit af vælgerne, 6.020 personer, der blev interviewet før valget den 18. juni. Af dem er 5.220 blevet interviewet igen efter valget – svarende til 87 pct. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med YouGov og professor Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. Den nye undersøgelse ligger i forlængelse af de vælgerundersøgelser, som Jørgen Goul Andersen har lavet de sidste fire årtier, og dermed kan de nye svar sættes ind i et historisk perspektiv. Udover denne artikel indeholdt temaet følgende: “Danskernes tillid til politikerne er i bund” (24.08.15) “Hver 10. vælger besluttede sig først på valgdagen” (24.08.15) “Utro vælgere og utro politikere” (24.08.15) “Flertal af danskere vil sende djøf ’ere til provinsen” (31.08.15) “Fløjpartier trækker flest vælgere hen over midten” (07.09.15) “Danmark har tre arbejderpartier” (07.09.15)

V E L STA N D S A NA LY S E N

Markant flere opfatter indvandring som en trussel “Hvor enig eller uenig er du i følgende: Indvandring udgør en alvorlig trussel mod den danske kultur”. PDI, 1987-20151

1990

2015

1987

2005 2007

1994

2001 -10

2011

1988

FIGUR 1 — Siden valget i 2011 er stadig flere danskere helt eller delvist enige i, at indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart. NOTE1 — PDI, den såkaldte opinionsbalance, viser forskellen mellem borgere, som er helt/delvist enige i udsagnet, og dem, der er helt/delvist uenige. NOTE2 — Af hensyn til sammenlignelighed og metode er tallene for 2015 kalibreret/ justeret, så de svarer til valgundersøgelserne. KILDE — Valgundersøgelserne 1987-2011 samt Mandag Morgen, Goul Andersen og YouGov 2015.

mange som ved valget i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen overtog magten og strammede udlændingelovgivningen markant. Et flertal mener, at vi bruger alt for mange penge på både flygtninge og indvandrere. Og hovedparten af vælgerne mener også, at Danmark bruger for mange penge på ulandsbistand. Alle disse temaer ligger i toppen på Dansk Folkepartis politiske prioriteringsliste. På samme måde har Dansk Folkeparti også massiv medvind, når de kæmper for at skabe bedre forhold i landets yderområder. Et stort flertal af vælgerne går ind for at flytte statslige arbejdspladser til provinsen. De efterlyser flere penge i økonomisk støtte til Udkantsdanmark. Og flertallet mener også, at den tidligere Thorning-regering har gjort for lidt for at styrke yderområderne. Alle disse temaer hører også til blandt DF’s mærkesager. Partiets vælgere ligger da også suverænt i toppen på spørgsmålet om at sikre bedre vilkår for landets udkantsområder. Det er med andre ord lykkedes for Dansk Folkeparti at fremstå som landdistrikternes

talerør par excellence og suge bekymrede vælgere til sig, selv om partiet støttede VK-regeringens mange strukturreformer i 00’erne, der nærmest systematisk fjernede offentlige arbejdspladser som sygehuse, domhuse og administrationskontorer fra landsdelene.

Mangler politisk kreativitet

Dansk Folkepartis vælgermæssige succes kommer ikke bag på journalist og forfatter Erik Meier Carlsen. Han forudså allerede for 15 år siden nærmest profetisk partiets politiske succes i sin bog “De overflødiges oprør”. Han understreger dog også, at Dansk Folkeparti ikke har bidraget så meget til at opfinde de politiske løsninger på deres mærkesager. “Dansk Folkeparti har med en helt enestående dygtighed gjort sig til talsmand og vundet tillid hos de vælgere, som har været allermest bekymret for indvandringen og udviklingen. Hvorimod de midler, som er blevet bragt i anvendelse, ikke er opfundet af partiet,” siger Erik Meier Carlsen. Han mener, at de centrale elementer i den stramme udlændingelovgivning blev støbt i Indenrigsministeriet under daværende in-

denrigsminister Karen Jespersens ledelse, dengang hun stadig var socialdemokrat. Hun fik dog ikke lov til at føre dem ud i livet af sin regeringschef, Poul Nyrup Rasmussen. Derfor lå ideerne klar i skuffen, da Anders Fogh Rasmussen kom til i 2001. “Dansk Folkeparti gjorde ikke meget andet end at nikke ja til stramningerne. Så de har ikke været voldsomt politisk kreative. Det samme gælder for problematikken om storbyerne og provinsen. Her profiterer de også på en gang for alle at have manifesteret en lydhørhed over for en befolkningsgruppe, som føler sig voldsomt bekymret,” siger han.

Den danske kultur i fare

Gennem de seneste 40 år har udlændingedebatten bølget frem og tilbage. Specielt udlændingeloven fra 1983 kløvede danskerne. Nogle betegnede loven som “verdens bedste udlændingelov”. Andre mente, at den ville få udlændinge til at strømme til Danmark. I slutningen af 1980’erne havde folk som Søren Krarup, der senere blev medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, held med for alvor at sætte udlændingetemaet på den poliMandag Morgen 21. december 2015

tiske agenda. De skabte fornyet debat om indvandringen, om muslimer og de fremmalede skrækvisioner med billeder af Danmark som et fremtidigt multikulturelt samfund. Samtidig slog ærke-socialdemokratiske borgmestre på den københavnske Vestegn alarm over det stigende antal flygtninge og indvandrere. Deres opråb blev først ignoreret, men op gennem 1990’erne kom udlændingepolitikken langsomt men sikkert til at spille en større og større rolle på Christiansborg. Fremskridtspartiet mobiliserede mange vælgere på den konto. Men specielt dannelsen af Dansk Folkeparti i 1995 kom til at virke som en katalysator for diskussionen, mener forfatter og journalist Erik Meier Carlsen. “Det var først med Dansk Folkepartis dannelse i 1995, at bekymringen for indvandringen blev artikuleret i Christiansborgpolitisk sammenhæng. Det markerede et gennembrud. Der kom en ny overensstemmelse mellem den politik, der blev ført, og det som befolkningen ønskede. Under det stabile VKO-flertal i perioden fra 2001 til 2011 følte folk til en vis grad, at området blev forvaltet på en fornuftig måde. Men nu er der sket et skifte i vælgernes holdninger og en stigende bekymring for, om det også vil være sådan fremover,” siger Erik Meier Carlsen.

Udlændingene er for dyre

Som Mandag Morgen tidligere har beskrevet, besluttede ca. 1,3 million vælgere først under selve valgkampen, hvem de ville stemme på. Da den sidste halvdel af valgkampen skiftede hovedtema fra velfærd til udlændinge, var det sammen med debatten om Udkantsdanmark efter al sandsynlighed en væsentlig årsag til, at Lars Løkke Rasmussen kunne generobre nøglerne til Statsministeriet med bare et enkelt mandats flertal. De næsten daglige billeder af desperate asylsøgere i skrøbelige både på Middelhavet, syriske flygtninge på flugt fra den blodige borgerkrig og borgmestres udbredte bekymringer for at bukke under for presset fra flygtninge ude i kommunerne har formentlig heller ikke dæmpet danskernes bekymring. “Flygtningekrisen har fyldt mere og mere i mediebilledet, og der breder sig en opfattelse af en flygtninge-tsunami. Danskerne er bekymrede for, hvad der sker med vores velfærdssamfund, og det er den bekymring, politikerne forholder sig til. Den politiske debat lægger en meget dansk og national vinkel ned over et internationalt problem,” siger Nils Holtug, professor MSO ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. 28

Innovation by Communication

Udlændinge er for dyre “Bruger regeringen for mange, passende, eller for få penge på flygtninge og indvandrere,”pct. 60 40 20 0 For Passende mange penge MM

For få penge

FIGUR 2 — Over halvdelen af vælgerne mener, at Danmark bruger for mange penge på udlændinge. KILDE — Jørgen Goul Andersen og YouGov, valgundersøgelse 2015.

Over halvdelen af vælgerne – 52,5 pct. – mener, at Danmark bruger for mange penge på flygtninge og indvandrere. Det er flere end ved valget i 2011, som ellers var præget af den økonomiske krisestemning. Og kun 11 pct. mener, at Danmark bruger for få penge. Se figur 2. Ved valgene i 2005 og 2007 – på toppen af højkonjunkturen – var der nærmest ingen grænser for vælgernes økonomiske spendérvillighed i forhold til udlændinge. Men det var nærmest undtagelserne, der bekræftede reglen. Går man tilbage til valgene i 1990’erne, var der endnu større modstand

mod at bruge penge på udlændinge end i dag. Venstre og Dansk Folkeparti har i skarpe vendinger kritiseret tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for at lade udgifterne til asyl og familiesammenføring løbe løbsk. Regningen er tredoblet fra under 3 milliarder kr. i 2011 til over 9 milliarder kr. i 2015. Og de to partier signalerede under valgkampen, at der ville blive strammet kraftigt op med Løkke som statsminister. Derfor gik Løkke som noget af det første i gang med sin “straksopbremsning” af asylsøgere med opbakning fra Dansk Folkeparti. Den nye lovpakke blev vedtaget onsdag i sidste uge og skal gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og øge incitamenterne til at arbejde. Men når loven er fuldt indfaset, vil den ifølge regeringens lovforslag “blot” betyde en offentlig besparelse på knap 400 millioner kr. om året. Hvor vidt den fører til færre flygtninge, kan regeringen ikke garantere. Og samtidig har lovforslaget medført en uhørt skarp kritik fra stort set samtlige høringspartnere. De kritiserer bl.a. lovpakken for at være i strid med de internationale konventioner, øge antallet af fattige og ramme børn så hårdt, at det får store negative konsekvenser for integrationen.

Flertal vil stramme op

Venstre og Dansk Folkeparti har også stor opbakning fra vælgerne til at skære i ulandsbistanden. Over halvdelen af vælgerne – 54,4 pct. – mener, at Danmark bruger for mange penge på bistanden til lande i bl.a. Afrika og Asien.

Flere vælgere efterlyser stramninger “Danske regeringer har i de sidste 10-15 år gennemført en række stramninger af flygtninge/indvandrerpolitikken. Mener du, at disse stramninger har været passende, er de gået for vidt, eller har de ikke været vidtgående nok?” 2011 og 2015, pct.1 2011

2015

40 30 20 10 0 MM

Ikke vidtgående nok

Passende

For vidtgående

FIGUR 3 — På bare få år er stemningen skiftet, så flere nu kræver nye stramninger af udlændingelovgivningen. NOTE 1 — I 2011 lød spørgsmålet: “Den borgerlige regering har gennemført en række stramninger af flygtninge/indvandrerpolitikken. Mener du, at ...” KILDE — Jørgen Goul Andersen og YouGov, valgundersøgelserne 2011 og 2015.

V E L STA N D S A NA LY S E N

Vælgerne vil skære i ulandsbistanden “Bruger regeringen for mange, passende, eller for få penge på ulandsbistanden?”, pct. 60 40 20 0

For mange Passende penge

For få penge

… og opbakningen er stigende siden 20111 50 40 30 20

2011 2015

10 0 MM

Ulandsbistand

FIGUR 4 — Regeringen har opbakning fra over halvdelen af vælgerne til at skære i u-landsbistand, og opbakningen er steget siden 2011. Tidligere har opbakningen dog været endnu større. KILDE — Jørgen Goul Andersen og YouGov-, valgundersøgelserne 2011 og 2015. NOTE1 — Figuren viser den såkaldte opinionsbalance, PDI, der er forskellen mellem de borgere, som er helt eller delvist enige i, at der bruges for mange penge på u-landsbistanden og de borgere, der er helt eller delvist uenige i udsagnet.

Og kun knap hver 10. vælger mener, at Danmark bruger for få penge. Se figur 3. Modviljen mod at bruge så mange milliarder på ulandsbistand er dermed endnu større end ved valget for fire år siden og specielt under de gode økonomiske tider i 00’erne. Men også på dette område var gavmildheden endnu mindre ved valgene i 1990’erne sammenlignet med i dag. På bare få år er der også sket en bemær-

Torben K. Andersen Jens Reiermann

kelsesværdig ændring i danskernes holdning til, hvor stram udlændingelovgivningen skal være. Ved valget for 4 år siden mente kun 17 pct. af vælgerne, at VK-regeringens stramninger ikke havde været vidtgående nok. Men det billede er nu vendt på hovedet. Nu mener hele 39 pct. af vælgerne, at skiftende regeringers stramninger gennem de sidste 10-15 år ikke har været vidtgående nok. Se figur 4. “Selv om der er et stigende krav om stramninger, skal man dog huske på, at det kun en svag skygge af det, vi så ved valget i 2001, hvor oprøret kom fra folkedybet,” siger Jørgen Goul Andersen. Han henviser til, at et absolut flertal på dengang 56 pct. af vælgerne mente, at stramningerne ikke havde været vidtgående nok. Og siden strammede Fogh op. Jørgen Goul Andersen understreger dog, at vælgernes ønske om stramninger ikke nødvendigvis kan tages til udtryk for hverken opbakning til regeringens nye – og meget omdiskuterede – lavere integrationsydelse til udlændinge eller Dansk Folkepartis politik. Han forudser, at regeringen kan få problemer med den nye stramning på sigt fra vælgerne. “Regeringen skal passe på ikke at blive overmodig og gå for vidt. De stramninger, regeringen laver i dag med den nye integrationsydelse, er skrappere end dem, man lavede i 2001. De har mandat fra vælgerne til at lave et værn om Danmark. Men vælgerne er også solidariske, som de altid har været. Og man kan ikke udelukke, at integrationsydelsen bliver et problem for regeringen på sigt,” siger Jørgen Goul Andersen. Både partier i rød og blå blok kæmpede ellers i flere måneder op til valget en hård kamp om, hvem der kunne føre den strammeste udlændingepolitik. Thorning slog hårdt på, at hun havde strammet asylloven for første gang i 12 år. Stramningen betyder, at folk fra f.eks. Syrien kun kan få midlertidig beskyttelse det første år, de er i Danmark, og skal sendes retur, hvis forholdene i deres hjemland bliver forbedret. Men for det første tyder intet på, at forholdene bliver forbedret i Syrien. Nærmest tværtimod. Og derfor kan folk se frem til at blive i Danmark efter det første år. For det andet viser det sig nu, at loven kun rammer et

forholdsvist lille antal asylsøgere. Kun knap hver 10. af de udlændinge – svarende til 418 ud af 4.311 – der fik opholdstilladelse i Danmark på asylområdet, siden loven trådte i kraft, har fået den midlertidige beskyttelse på et år. Resten har fået opholdstilladelse af andre årsager – primært som konventionsflygtninge. Loven har med andre ord nærmest mere karakter af symbolpolitik.

Stramninger – for et syns skyld

Omvendt har Venstre og Dansk Folkeparti måned efter måned anklaget Thorning-regeringen for, at dens 31 lempelser af udlændingelovgivningen er årsag til det stigende antal asylsøgere i Danmark, på trods af at antallet af flygtninge i verden nu er oppe på 60 millioner og aldrig har været større siden 2. Verdenskrig. Selv Venstres nu tidligere integrationsordfører Eyvind Vesselbo har taget afstand fra disse angreb. Som han understregede i et interview med Mandag Morgen før valget, har lempelserne intet med antallet af asylsøgere at gøre. “Det ved partierne også godt. For der sidder jo ikke en menneskesmugler ved et smudsigt bord på en café i Tyrkiet, der har sat sig ind i pointsystemet, og ved, hvem der sidder i Flygtningenævnet, eller kender til de nye regler om tolkebistand. Den eneste af de 31 lempelser, som teoretisk kan have en betydning for antallet af asylsøgere, er afskaffelsen af starthjælpen. Men det ville jo indebære, at flygtninge og menneskesmuglere har sat sig ind i forskellen mellem starthjælp og kontanthjælp. Og den forskel tror jeg kun, at de færreste danskere kender,” sagde Vesselbo. Regeringens meget omdiskuterede asylstramninger blev vedtaget onsdag i sidste uge. De er dog blot de første stramninger af en lang række, som regeringen har i støbeskeen. Ser man alene på Venstres tre udlændingepolitiske udspil gennem det sidste år, har partiet lanceret over 40 forslag lige fra nye regler om familiesammenføring til forskelsbehandling af folk, der vil til Danmark for at arbejde. Derfor tyder meget på, at den oppiskede udlændingedebat ikke vil stilne af foreløbig, men vil komme til at dominere den politiske dagsorden det meste af V-regeringens levetid •

tka@mm.dk jre@mm.dk twitter.com/ JReiermann

Mandag Morgen 21. december 2015

Chatham House:

“EU gør Danmark og Storbritannien rigere” Hverken briterne og danskerne er særligt begejstrede for at udvide EU-samarbejdet. Og et flertal af danskerne stemte da også nej til at afskaffe retsforbeholdet. Men det vil være farligt helt at melde sig ud af EU, advarer direktøren for en af verdens førende tænketanke.

POLITIK

- 16. november

e britiske vælgere vil gøre deres land fattigere, mere udsat og mindre indflydelsesrigt i verden, hvis de vælger at stemme Storbritannien ud af EU ved den folkeafstemning, som premierminister David Cameron har lovet inden udgangen af 2017. De britiske vælgere skal på det tidspunkt sige ja eller nej til den aftale mellem den britiske regering og resten af EU, som man i disse uger er begyndt at forhandle. Hvis Storbritannien skulle vælge at forlade EU, vil det ikke alene svække Storbritannien selv. Det vil samtidig udgøre en historisk svækkelse af det EU, som søger en stadig større rolle på den globale scene. Endelig vil en britisk udtræden af EU være en stor sejr for Ruslands præsident, Vladimir Putin. Sådan lyder analysen fra Robin Niblett, direktør i den velansete tænketank Chatham House, i et interview med Mandag Morgen. Chatham House anses for at ligge i den absolutte verdenselite for tænketanke og blev sidste år kåret som den næstvigtigste på den årlige rangliste Global Go To Think Tank Index. Robin Niblett og medarbejderne ved Chatham House gør cirka hvert femte år status over, hvordan den britiske regerings udenrigspolitik i bred forstand tjener den britiske befolknings interesser. Gør udenrigspolitikken Storbritannien mere eller mindre konkurrencedygtigt? Gør udenrigspolitikken Storbritannien mere eller mindre sikkert i forhold til det herskende europæiske og globale sikkerhedsbillede? Og endelig: Giver udenrigspolitikken Storbritannien maksimal indflydelse i verden, således at man er i stand til at påvirke europæiske og 30

Innovation by Communication

Storbritannien i fremtiden vil være et rigere, et mere sikkert og et mere indflydelsesrigt land, hvis det forbliver i EU, end hvis det vælger at træde ud. Robin Niblett Direktør, Chatham House

globale beslutninger i forhold til nationale interesser og værdier? “Min konklusion er, at Storbritannien i fremtiden vil være et rigere, et mere sikkert og et mere indflydelsesrigt land, hvis det forbliver i EU, end hvis det vælger at træde ud. Og jeg ved godt, at der er vigtige indenrigspolitiske grunde til at afholde folkeafstemningen,” siger Robin Niblett. Han uddyber over for Mandag Morgen, at disse konklusioner gælder i dobbelt forstand for Danmark, som med en langt mindre befolkning og økonomi og væsentligt færre militære og diplomatiske ressourcer er endnu mere afhængigt af at bruge det europæiske samarbejde som sin centrale udenrigspolitiske platform, end Storbritannien er. Robin Niblett tilføjer, at tænketankens argumenter om Storbritanniens udenrigspolitiske interesser beklageligvis ikke

Direktøren i Chatham House Robin Niblett har siden 2007 været direktør i tænketanken Chatham House, Storbritanniens Kongelige Institut for Internationale Forhold. Han er fast rådgiver for udenrigsudvalget i det britiske Underhus, House of Commons. Han var leder af den ekspertgruppe, der forberedte NATO-topmødet i 2014. Niblett skriver jævnligt i Financial Times, Washington Post, Daily Telegraph, The Guardian og for Reuters. Han er i øvrigt mangeårigt medlem af World Economic Forum Global Agenda Council on Europe. Læs den seneste store rapport: “Britain, Europe and the World – Rethinking the UK’s Circles of influence”, udkom i oktober 2015.

spiller nogen særlig rolle i den offentlige britiske debat om det fremtidige forhold til resten af Europa. Afstemningen vil formentlig blive afgjort af helt andre grunde. “Det, der bekymrer mig, er, at vi kommer til at afholde en afstemning, hvor vælgerne helt givet ikke vil forholde sig til tre afgørende faktorer: Storbritanniens evne til at konkurrere med resten af verden. Storbritanniens nationale sikkerhed i en verden præget af alvorlige konflikter og store risici. Og Storbritanniens indflydelse i verden. Deres stemme vil derimod afhænge af, om de har eller ikke har tillid til regeringen.” Noget af det, der ser ud til at få en stor betydning, er befolkningens udbredte utilfredshed med den britiske indvandringspolitik i årene 2004-2007, hævder Robin Niblett.

PERSPEKTIV

Regeringsmagten mistede befolkningens tillid. Og det er relevant, fordi det er den politiske virkelighed i Storbritannien i dag. Robin Niblett Direktør, Chatham House

“Vi var et af de få lande, der ikke gjorde brug af den syvårs undtagelsesbestemmelse i forhold til arbejdskraftens frie bevægelighed efter den store udvidelse med 10 lande i 2004. Labour-regeringen sagde, at der ville komme 20.000 EU-indvandrere til landet, men der kom mellem 800.000 og en million. Det var i den periode, regeringsmagten mistede befolkningens tillid. Og det er relevant, fordi det er den politiske virkelighed i Storbritannien i dag,” siger han.

Skelsættende fase

Robin Niblett har samlet sine argumenter i den nyeste Chatham House-rapport, der udkom i oktober 2015, og som med stor præcision rammer en fase, der med Nibletts ord vil blive definerende for Storbritanniens forhold til resten af verden og derfor også for hele EU. Den fase afsluttes med den britiske folkeafstemning om, hvorvidt man skal blive i EU eller helt forlade det europæiske samarbejde. Premierminister David Cameron lovede i januar 2013 den britiske befolkning denne folkeafstemning for at lukke sin egen højre flanke for angreb fra det hastigt voksende EU-skeptiske parti, UKIP, United Kingdom Independence Party. I dag, 30 måneder senere, har Cameron og hans regering så for alvor taget fat på at indfri det løfte, som spillede en afgørende rolle for hans genvalg i maj 2015. Camerons projekt er, at Storbritannien skal forhandle en aftale på plads med de øvrige EU-lande om, hvordan EU skal fungere i fremtiden, når eurozonen med 19 EU-lande og næsten 340 millioner indbyggere bliver mere integreret. Storbritannien, Claus Kragh

ckr@mm.dk

Robin Niblett har været direktør for Chatham House siden 2007. der ikke vil være med i euroen, er først og fremmest bekymret for, at dets store finansindustri i London skal blive dårligere stillet, end den er i dag. “Jeg har skrevet denne rapport ud fra den synsvinkel, at vi i Chatham House ser på verden. Hvordan ser verden ud? Og hvordan passer Storbritannien ind i den? Disse spørgsmål fylder ikke meget i den debat, vi nu er i gang med, om folkeafstemningen, som er blevet til af partitaktiske grunde,” siger Niblett, som anerkender, at et flertal af briterne ønsker folkeafstemningen. Ifølge Robin Niblett har David Camerons regering siden 2010 ikke haft stor succes med den nye udenrigspolitiske kurs, der handlede om at nedtone vægten på EU og i stedet satse mere på nye magter som Kina, Indien og andre nye stormagter, alt imens man fortsatte de nære relationer til USA.

Foto

Niblett påpeger, at både USA’s præsident Barack Obama og senest Kinas præsident Xi Jinping har sagt, at de først og fremmest ønsker, at Storbritannien spiller en aktiv rolle i EU. Nibletts råd til den britiske regering er derfor, at man bør justere sin udenrigspolitik markant og gøre medlemskabet af EU til selve kernen i den britiske udenrigspolitik. “Der er tre grunde til, at man bør gøre det. For det første vil det gøre det muligt for Storbritannien at bruge EU’s økonomiske vægt til at sikre britiske økonomiske interesser internationalt. For det andet vil det give Storbritannien en central rolle i forhold til at styre britisk og europæisk sikkerhed. Og for det tredje vil tæt samarbejde med de andre EU-lande give Storbritannien de bedste muligheder for at påvirke globale løsninger på fælles globale udfordringer,” siger Robin Niblett •

twitter.com/kraghclaus

Mandag Morgen 21. december 2015

Innovation by Communication

PERSPEKTIV

Stolt af at være hadet Det er et idealistisk projekt, men også en god forretning, der har sikret ham en plads på listerne over verdens største iværksættertalenter. Danske Nicolas Michaelsen er en af de danskere, der har erobret New York i årets løb. VÆKST

- 14. september

vis man ikke vidste bedre, skulle man tro, manden var aktivist. Nicolas Michaelsen fortæller indlevende men behersket om, hvordan han og barndomsvennen Henrik Zillmer stiftede AirHelp, fordi de var trætte af at spilde timer i ubehjælpelige lufthavnsterminaler, efter et fly var blevet forsinket eller aflyst, eller flyselskabet havde solgt flere billetter, end der var sæder i maskinen. Og han forklarer indigneret, men belevent, hvor irriteret de begge blev, da de fandt ud af, at de havde ret til kompensation, når det skete, men aldrig fik det og ikke engang fik at vide, at de kunne. Der fandtes rettigheder, som ingen oplyste passagererne om, og som flyselskaberne gjorde alt for, at ingen opdagede. Indtil AirHelp. Der foregår en kamp mellem de små troskyldige passagerer og de store skruppelløse flyselskaber, og Michaelsen turnerer med et

AirHelp ✳ Stiftet i januar 2013 af entreprenørerne Greg Roodt, Henrik Zillmer og Nicolas Michaelsen. ✳ Hjælper passagerer med at få den økonomiske kompensation, de har krav på, hvis deres fly bliver aflyst, forsinket eller overbooket. ✳ AirHelp har i dag mere end 80 ansatte og kontorer i 17 lande. De fleste i Europa, men deres største marked er USA. ✳ Indtil nu har AirHelp sikret flere end 235.000 passagerer mere end 100 millioner kr. i erstatning.

Illustration

Andreas Bogh Rasmussen

Vi lægger os ikke ned, og det er flyselskaberne begyndt at forstå. Nicolas Michaelsen Stifter af AirHelp

budskab, der klinger som et politisk opråb: “Stolt af at være hadet af verdens største flyselskaber.” Og AirHelp er hadet. Af mere end 100 millioner grunde, for så mange kroner har flyselskaberne måtte af med, siden AirHelp er begyndt at kræve kompensation på vegne af passagererne. Det eneste, man skal gøre, er at sende oplysninger om afgangen, så tager Nicolas Michaelsen og kollegerne den derfra. Hvis flyselskaberne stritter imod, hvilket de

ynder at gøre, trækker AirHelp dem sågar i retten. Og vinder i 98 pct. af tilfældene. “Vi lægger os ikke ned, og det er flyselskaberne begyndt at forstå,” siger Nicolas Michaelsen. Men de idealistiske slagord er ikke kun idealistiske slagord, for Nicolas Michaelsen arbejder ikke pro bono, og AirHelp er ikke en græsrodsorganisation, men en virksomhed, der på få år er vokset fra at være en håndfuld frustrerede venner med en god ide i et lurvet lokale i København til at have mere end 80 ansatte, afdelinger i 18 lande og et prægtigt hovedkontor i New York. Pengene driver ikke værket, men de er velkomne, og Nicolas Michaelsen går lige så meget op i at stå i spidsen for en veldrevet forretning som i at opnå retfærdighed. Men det handler først og fremmest om at skabe noget, der er større end en selv: “9 ud af 10 iværksættere, der har skabt noget, som er større end dem selv, har bygget deres virksomhed på en personlig oplevelse og en ide om at gøre noget i verden bedre. Fikse noget fjollet.”

Han tør tvivle

Fjollefikseriet har fundet klangbund. Sidste år blev Nicolas Michaelsen og hans kompagnon Henrik Zillmer udtaget til at deltage i det prestigefyldte program Y Combinator, hvor folk som Microsofts Bill Gates og Facebooks

Nicolas Michaelsen 2015: Udpeget af CNN som en af de 30 personer, der vil forme fremtiden, og på Business Indsiders liste over de 100 mest interessante iværksættere i New York lige nu. 2014: Optaget i det prestigefyldte acceleratorprogram Y Combinator, hvor man udvikler sin virksomhed med sparring fra bl.a. Paul Graham, Bill Gates og Mark Zuckerberg. Andre virksomheder, der har deltaget i programmet, er Dropbox, Disqus og AirBnB. 2013- : Stifter, partner, marketingsdirektør, AirHelp. 2013: Konsulent for sitet TheTops, hvor eksperter og kendisser anbefaler deres yndlingsprodukter inden for design, vin, mode, sport etc. 2009-2013: Stifter, marketingsbureauet Snow Potion, der løste opgaver for Marc Jacobs, Royal, Jägermeister, Adidas, Samsøe & Samsøe m.fl. 2007-2011: Event- og forretningsudvikler for kunst- og modemagasinet S Magazine. 2008-2011: Bachelor i Music Management, Rytmisk Musikkonservatorium, København.

Mandag Morgen 21. december 2015

Danskere erobrer New York Denne artikel er den tredje i en miniserie om danskere, der professionelt indtager New York og herfra kommer til at sætte deres præg på verden. Det er med andre ord danskere, der gør en forskel og bliver til rollemodeller. Formålet er at beskrive, hvilke personlige drivkræfter, holdninger og visioner der skaber unikke resultater. “Det skal være sådan, at de savner en, når man dør” - om Claus Meyer, der skal stå spidsen for et nyt madmekka på Grand Central Statio. “Hvis man er tilstrækkelig stædig, så lykkes det til sidst” - om Lise Kingo, der skal lede verdens førende netværk inden for bæredygtig business. “Løsningen på alting” - om Mogens Lykketoft, der som formand for FN’s Generalforsamling skal gøre FN’s 17 nye bæredygtighedsmål til virkelighed

NY♥DK Mark Zuckerberg hjælper iværksættere med udvikle deres forretning og skaffe penge til den. CNN har udpeget dem blandt de 30 personer, der kommer til at forme fremtiden, og Business Insider har listet dem blandt de 100 mest interessant iværksættere i New York lige nu. Nicolas Michaelsen har al mulig grund til være oppe at køre over sig selv, men det er han ikke. Han har ingen interesse i at gøre sig til en helt, og det gør ham til en interessant skikkelse i et uinteressant iværksættermiljø, 34

Innovation by Communication

Det værste i den brogede skare af iværksættere er, at de alle sammen er så skråsikre. Det bliver så dumt at høre på. Nico er derimod ydmyg og tvivlende Mik Thobo-Carlsen Iværksætter og virksomhedsejer

mener vennen og virksomhedsejeren Mik Thobo-Carlsen. De to mødte hinanden til en Web Summit-konference, hvor teknologivirksomheder taler, spiser og drikker sig igennem et par dage i hinandens selskab. Mik Thobo-Carlsen er ikke just begejstret for at være til den slags elevatorsnaksarrangementer, men lige præcis Web Summit kommer man ikke uden om, fortæller han. Det er her, alle mødes, og så må man leve med de polerede skildpaddebrillestel, tilbagestrøgne smørhår, håndtrykte visitkort, tomme ord og fastgroede falske smil. Nicolas Michaelsen har både brillerne og håret, men han smilte og lyttede oprigtigt, så Mik Thobo-Carlsen blev for en gangs skyld interesseret. Han kalder Nicolas Michaelsen charmerende, hurtig i hovedet, veltalende. “Han er sådan en, som de elsker at sætte på tv i USA,” som han siger og fryder sig over, at han “nørder forretningsmodeller, som andre nørder startopstillinger i fodbold eller åbninger i skak.” Men vigtigst af alt er han et helt igennem et godt menneske, mener vennen. Og så tør han tvivle. Siden alle kommer i tvivl fra tid til anden, lyder det ikke af meget, men det er det i iværksætterkredse, hvor de fleste gør alt for at virke så sikre som muligt hele tiden. Blikket flakker ikke et øjeblik, selvom verden tydeligvis er ved at vælte. “Det værste i den brogede skare af iværksættere er, at de alle sammen er så skråsikre. Det bliver så dumt at høre på, fordi man aldrig er sikker. Folk tror, det er et styrketegn, hvis de ikke udviser tvivl. Tværtimod. Nico er derimod ydmyg og tvivlende,” fortæller Thobo-Carlsen. Det opdagede han hurtigt på konferencen, hvor han lagde ud med at stille alle de irri-

Mine succeser

For nylig hørte jeg en anden iværksættervirksomhed kalde sig deres branches svar på AirHelp. I det øjeblik blev vi definitionen for en type virksomhed og hovedeksponent for en ny forretningsmodel. Det er stort, når andre bruger dig til at forklare, hvad de er. Men vi må ikke hvile på laurbærrene, for vi har også konkurrenter, så vi skal sørge for at være på forkant. Vi skal blive ved med at være dem, der definerer, hvordan du gør.

terende spørgsmål, han overhovedet kunne komme på. Lægger flyselskaberne ikke omkostningerne oven i billetprisen? Bryder AirHelps forretning sammen, hvis reglerne ændrer sig? Kan virksomheden nogensinde skaleres uden for EU og USA? “Når man stiller folk kritiske spørgsmål, er det mindst interessante, hvad de svarer, og det mest interessante, hvordan de går til spørgsmålet,” fortæller han: “Man skal være på vagt over for folk, der fejer kritiske indvendinger af bordet og afviser, at der skulle være et problem. Enten lyver de, eller også lyver de for sig selv. Nico er helt anderledes at tale med. Han anerkender, at AirHelp har udfordringer som alle andre virksomeder, og han ved, at de ikke havde svaret på alt,” forklarer Mik Thobo-Carlsen.

Begå hurtige fejl

Nicolas Michaelsen kan godt kende vennens beskrivelse af sig selv: “Tvivlen er vigtig, for jeg kan lige så vel som alle andre mennesker tage fejl. Det er jeg pinligt bevidst om, men det er også en balance, for jeg må heller ikke lade min tvivl stå i vejen for at træffe beslutninger.” Det værste, du kan gøre, er ikke at træffe beslutninger, mener han. For så bremser du alt. Hellere træffe en forkert beslutning og lave den om, end at gå rundt om sig selv: “Fejl er ikke noget negativt, men noget, du kan bruge til at lære af. Jeg skal lave ni fejl, før jeg rammer rigtigt den tiende gang. Så det

PERSPEKTIV

Mine fejl

Jeg begår så mange fejl hele tiden, at jeg har svært ved at pege en ud. Jeg skal lave ni fejl, før jeg rammer rigtigt den tiende gang. Så det handler i virkeligheden om at komme igennem fejlene hurtigst muligt. Det er opgaven. Du skal lade være med at tænke på, hvordan fejl får dig til at se ud. Personlig forfængelighed gør intet godt. Træf beslutninger, lav fejl, stå ved dem, forstå dem, lær af dem, og kom videre.

handler i virkeligheden om at komme igennem fejlene hurtigst muligt.” Folk hader at begå fejl. Gør du ikke det? “Jeg synes også, det er irriterende. Det kan sagtens gå mig på. Men jeg forsøger at lade være med at se negativt på det. Jeg forsøger at se det som en feedback fra omverdenen,” fortæller han og giver et eksempel: “Da vi stiftede AirHelp, troede vi, at vi skulle designe et automatiseret system, der kunne trække data på alle afgange i verden, og så var det ellers bare derudad. Det var grundideen. Men da vi begyndte, sagde flyselskaberne det samme til os, som til alle andre passagerer. De sagde nej. Eller de sagde ingenting. De lod bare være med at svare. Det kan man ikke programmere sig ud af eller lave en app, der løser. Så spørgsmålet var, hvad vi skulle gøre ved det? Vi skulle finde ud af, hvordan en seriøs skabelon for et kompensationskrav så ud – det tog os halvandet år. Indtil da var det håndholdt. Vi skrev mails selv, og vi mødte selv op i retten, hvis det var det, der skulle til.”

Du kan ikke tænke dig til det

Tilgangen er kendetegnende for Nicolas Michaelsens måde at arbejde på. Ikke kun i tilfældet AirHelp, men i det hele taget. Han har en fortid i den kreative branche, uddannet fra konservatoriet, han har arbejdet med livsstilsmagasiner, været manager for forskellige musikere og haft sit eget marketingsbureau. Det lyder flyvsk, og det er det til dels også,

men han har en stringent og systematisk måde at gå til verden på. Du skal tillade dig selv at være kreativt naiv, men skynde dig at afgøre, om du i virkeligheden bare er dum. Lyt til din intuition, men find ud af, om den holder. Derfor arbejder Nicolas Michaelsen med teser, test og data, og han arbejder hurtigt. I stedet for at synke ned i kontorstolen og forsøge at analysere sig frem til svarene og tænke sig til de bedste produkter, sørger han for at teste dem i en fart, så han kan rette til: “Verden er sindssygt kompleks, og du kan sidde i årevis og lave analyser og strategier på kontoret, men før du stiller produktet foran dine kunder, ved du ikke, hvordan de reagerer. Før det står i butikken, ved du ikke, om det sælger. Derfor handler det om at få produktet hurtigst muligt ud og indsamle viden til at forbedre og justere det. Du kan ikke tænke dig til det, men du skal selvfølgelig tænke dig om.” Det er endnu en grund til, at vennen og virksomhedsejeren Mik Thobo-Carlsen har stor respekt for Nicolas Michaelsens forretningsevner: “Der findes sikkert nogle Mozarter derude. Elon Musk fra Tesla og den slags. De kan tage alle de rigtige beslutninger på mavefornemmelsen alene, men vi andre dødelige må undersøge, hvad der virker, og hvilken vej vi skal. Nokia begyndte med gummistøvler og endte med mobiltelefoner. Du skal lære af dine erfaringer. Du skal inddrage data og viden,” siger Mik Thobo-Carlsen Ifølge Nicolas Michaelsen undervurderer mange, hvad forholdet er mellem hårdt arbejde og geniale åbenbaringer, mellem sejre og nederlag: “Der er en forestilling om iværksætteren, som bare kan vandre ubesværet gennem det hele, men virkeligheden er en anden. Det er de 10 pct. fede oplevelser, som skal opveje de 90 pct., hvor du sidder klokken møg om natten og sveder over et Excel-ark.”

Luftens helte

Hårdt arbejde med andre ord. I AirHelp arbejder de mange timer, og de to stiftere og partnere render stadig rundt blandt turister med rullekufferter på Brooklyn Bridge og deler brochurer ud, selvom det er på kant med loven. Og selvom de har nogle af verdens største rejsebureauer som partnere, millionstore kapitalindsprøjtninger og vækstrater på 25 pct., bliver de ved: “Uanset om vi bliver 100.000 ansatte, så står vi på gaden med flyers. I det øjeblik vi mister forbindelsen til kunderne, er vi de dårligste til at hjælpe dem. Kundekontakt er

Mine fortrydelser

Jeg fortryder ikke noget som sådan, men jeg ofrer en del. Det er så som så med min work-life-balance, og hvis du spørger min kone, vil hun sige, at der har været mange ofre undervejs. Heldigvis er hun ekstremt støttende. Jeg ville ønske, der var flere timer i døgnet, så venner og familie kunne få mere kvalitetstid. Nogle gange bliver en lørdag nødt til gå med at arbejde i stedet for at være sammen med familien. Det er vilkårene.

noget af den bedste information, du kan få, i forhold til hvordan du skal dirigere din forretning. Og så holder turene dig nede ved jorden. Du forbliver ydmyg og bliver mindet om, at du ikke ved alt. Vi skal være i samme verden som kunderne, ikke sidde i en blød stol på 35. etage,” fortæller han. Det hele begyndte da også med en bunke flyers, som Michaelsen og Zillmer delte ud i Kastrup Lufthavn, hvis et fly blev forsinket. De købte en billet, de ikke skulle bruge, for at komme hen til gaten og dele materialet ud, de ikke måtte dele ud. Og kort efter lanceringen fangede de DR1’s forbrugerprogram Kontants opmærksomhed. Måske pyntede de en smule på virkeligheden, da de fortalte journalisterne, at de havde udviklet et system, der kunne klare sagerne automatisk, selvom de sad og skrev alle klagerne selv, men AirHelp kom i fjernsynet, og kunderne væltede ind. Og de kunne hjælpe dem alle, fuldstændig som de havde sagt, men det krævede mange måneder uden søvn for at kunne følge med. “Hvis det kræver, at vi arbejder døgnet rundt for at kunne holde vores løfter, så er det sådan, det er. Virksomheder i de helt tidlige stadier skal kæmpe ekstra hårdt for at bevise deres værd, og det var ikke spor anderledes for os.,” siger Nicolas Michaelsen. De pyntede måske også en smule på virkeligheden, da et af verdens største rejseselskaber tog fra Seattle til København i 2013 for at besøge den nyopstartede danske virksomhed, der havde forsikret dem om, at de sagMandag Morgen 21. december 2015

Mine helte

Paul Graham fra Y-Combinator. Han er en af de personer, der har haft størst betydning for den måde, jeg tænker iværksætteri. Hans måde at koge tingene ind til en krystalklar sætning, har jeg aldrig mødt andre steder. Formuler hele din forretning i en sætning, som alt skal kunne køres tilbage til. Vores er: Vi hjælper dig med at få penge tilbage for forsinkede eller aflyste fly. Mange ryger ud i noget marketingsjargon. Bla-di-bla-di-bla. Flotte floskler, men stadig floskler. Glem dem. tens kunne håndtere de 28 millioner kunder, der rejste med selskabet fra USA hvert år. Pynten var ikke, at AirHelp kunne håndtere kunderne, for det kunne de, og det gjorde de, da aftalen var i hus. Men de havde aldrig fået kontrakten, hvis de havde budt amerikanerne på dårlig frysekaffe i en baggård på Vesterbro, og derfor lejede de en hel kontoretage i Sankt Peders Stræde i indre København. Alle mand blev kaldt på arbejde, og folkene i den lille virksomhed slæbte stole og borde og lamper og computere op ad trapperne, så det så ud af noget.

Ingen idioter med champagnesabler

Selvom Nicolas Michaelsen har taget kreative metoder i brug for at få virksomheden frem, kan man ikke beskylde ham for være anløben. “Vi ved, hvad vi kan levere, men hvis det kræver, at jeg sætter et ekstra skilt op på døren eller stiller nogle flere borde og stole op, end vi faktisk bruger, før vi får landet en aftale, så er det fint. Det kan jeg godt stå inde for, Vi kunne levere det, vi sagde, og vi kan altid levere det, vi siger,” siger Nicolas Michaelsen. Mik Thobo-Carlsen beskriver ham da også som et anstændigt menneske med en høj moral. “Man skal ikke snyde sig til tops,” siger Villads Andersen

van@mm.dk

Innovation by Communication

90 pct. af alle nystartede virksomheder går ned. Rent statistisk er oddsene imod dig. Så du bliver nødt til at være drevet af noget, der er større end at tjene en fed månedsløn. Nicolas Michaelsen Stifter af AirHelp

Mik Thobo-Carlsen og fortæller, at de to iværksættere netop faldt i snak om den fordærvede kultur, der hersker i nogle dele af erhvervslivet. Hvor det er smart røv i dyre bukser og champagnesabler på Café Victor, efter du har fået fodlænke på, fordi du ikke kan finde ud af at opføre dig ordentligt. Alt for mange går efter den hurtige gevinst og skyr ingen midler i jagten på millioner og en lækker båd i havnen. “Da vi mødte hinanden, brokkede jeg mig over de her tosser, og det var Nico instinktivt med på. Man kan mærke, han har tænkt nøjagtig det samme: Vi gider ikke have alle de der fjolser, som tiltrækker flere fjolser, ødelægger forretningerne og vores gode ry. Nej tak. Han vil lave virksomhed, ikke dyre biler,” siger Mik Thobo-Carlsen.

Smid alt, du har

Virksomheden fylder meget og kommer forud for det meste. Første gang vi havde aftalt at tale sammen, blev Nicolas Michaelsen nødt til at aflyse. En aftale med en ny partner faldt endelig på plads, og samarbejdet skulle lanceres med dags varsel, så Nicolas Michaelsen smed alt, hvad han havde i hænderne. At det går ud over journalister, er til at leve med, men det tager hårdere på ham, når det betyder, at han må afblæse søndagsturen til legepladsen med sin søn og hustru. Det er ikke sjovt, men det sker. “Hvis du har en kunde i den kaliber, så kommer det først. Aftalen kommer til at sikre virksomheden mange år frem,” siger Nicolas Michaelsen. twitter.com/VilladsA

Mine mål

Ligesom du har Falck, når du er ude at køre, så har du AirHelp, når du er ude at flyve. Målet er, at vi kan hjælpe dig i realtid. Vi har nye tiltag på vej, som kan gøre det endnu lettere at sørge for at hjælpe dig nu og her. Jeg kan ikke sige så meget endnu, men vi er ude i big data-teknologi. Hvis der opstår problemer, finder vi en løsning til dig med det samme og sørger selvfølgelig for, at du også får den kompensation, du har krav på. Fra du rejser ud, til du er hjemme igen, har vi din ryg. For når du arbejder for dig selv, er der ikke andre til at sørge for, at tingene sker. Du bliver nødt til at ofre alt andet for en stund, og du bliver nødt til at have en grund til at gøre det. “90 pct. af alle nystartede virksomheder går ned. Rent statistisk er oddsene imod dig. Så du bliver nødt til at være drevet af noget, der er større end at tjene en fed månedsløn. For det kommer ikke til at ske i lang tid. Hvis det er god løn, du går efter, så bliv investment banker.” En anden måde at tjene mange penge på er ved at sælge virksomheden. Din makker, Henrik Zillmer, har tidligere luftet tanken om at sælge over for Jyllands-Posten. Er I på vej ud af virksomheden? “Der har været flere tilbud, som vi har sagt nej til, fordi de ikke har været de rigtige, eller fordi de ikke har været der på det rigtige tidspunkt. Lige nu er fokus at holde fast og gøre virksomheden så stærk som muligt. Hvad der sker fremadrettet, ved jeg ikke, og det interesserer mig heller ikke. Sådan er det at drive virksomhed: Du skal vælge alle de ligegyldige ting og tanker fra og fokusere på det, der er vigtigt for virksomheden. Resten siger du nej til” •

PERSPEKTIV

Nyt vækstparadigme:

Scaleups er fremtidens vækstmotorer Danmarks satsning på startups og små virksomheder løser ikke vækstkrisen. Succes i den globale økonomi handler om velfungerende, regionale økosystemer, der kan danne grobund for nye højvækstvirksomheder. Det var en af hovedkonklusionerne i Mandag Morgens dagsordensættende rapport om Vækstdanmark. VÆKST

- 21. september

t nyt vækstparadigme er ved at tage form i den globale økonomi. Tiltagende globalisering, ny teknologi og digitalisering udfordrer de nationale vækstmodeller og udsætter lokale erhvervsmiljøer for hård global konkurrence. Samtidig stresser megatrends som klimaforandringer og grøn omstilling skabelsen af vækst og arbejdspladser. Det tvinger nationer og virksomheder til at nytænke deres vækststrategier. Og

en stigende erkendelse, globalt, er, at nøleordet for fremtidens vækstskabelse – og dermed for national velfærd og konkurrencekraft – er velfungerende, innovative regioner, der kan fungere som rugekasser for nye højvækstvirksomheder. Det viser Mandag Morgens analyse af globale tendenser inden for vækstskabelse og iværksætteri. Analysen udfordrer Danmarks hidtidige vækstsatsning, der i særlig grad bygger på brede, nationale rammebetingelser med fokus på små virksomheder og etablering af nye startups.

Indsatsen bør i langt højere grad målrettes og understøtte virksomheder med skaleringspotentiale, eller såkaldte scaleups, viser analysen, der danner baggrund for en konference om Danmarks fremtidige vækstpolitik i slutningen af oktober. Se tekstboks. Ifølge analysen bør Danmarks fremadrettede vækstsatsning i særlig grad rettes til i forhold til tre tendenser, der i øjeblikket udfolder sig på globalt plan: Scaleups skaber vækst. Langt den overvejende del af en økonomis job- og vækstskabelse kommer fra et særligt lag af højvækstvirksomheder. Disse virksomheder kendes internationalt som scaleups, da de undergår en meget hurtig opskalering fra små til store virksomheder. De kendetegnes ved, at de i løbet af de seneste 3 år har haft minimum 20 pct. årlig vækst

Vækstdanmark 2025 Den 27. oktober udgav Mandag Morgen rapporten Vækstdanmark2025, som identificerede mangel på nye højvækstvirksomheder som dansk økonomis største udfordring. Vi er blandt de nationer i verden, der skaber flest opstartsvirksomheder pr. indbygger. Men når det gælder om at få dem til at vokse og for alvor skabe job, ligger vi under OECD-gennemsnittet og langt efter USA.

Vækstdanmark2025 blev udarbejdet for Danske Regioner og offentliggjort på en vækstkonference med deltagelse af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen; topchefen for Englands nye banebrydende initiativ The Scale-Up Institute Irene Graham; bestyrelsesformand i Danfoss Jørgen Mads Clausen; Danske Regioners formand Bent Hansen.

Rapporten… ✳ uddyber det nye scaleup-vækstparadigme og beskriver en række eksempler på regioner og nationer, som forbedrer rammevilkårene for scaleup-virksomheder. ✳ udfolder “Vækstens danmarkskort” og uddyber Danmarks potentiale for at udvikle sig til en scaleup-nation. ✳ udpeger vækstens hovedaktører. Fem typer af aktører har særlig betydning for vækstmiljøer eller såkaldte entreprenørielle økosystemer. ✳ uddyber vækstpotentialerne i hver af Danmarks fem regioner med fokus på visioner, strategier, aktører og cases. ✳ præsenterer anbefalinger til, hvordan den nationale og regionale indsats kan indrettes, så Danmark udvikles fra startup- til scaleup-nation.

I forbindelse med rapporten, som kan hentes gratis på mm.dk, satte Mandag Morgen i en artikelserie fokus på, hvordan Danmark kan udvikle sig fra en “startup-” til en “scaleup-økonomi.” Blandt de øvrige artikler i serien er: Regionerne vil gøre økonomisk vækst til elitesport Danske startups har brug for højtflyvende engle Virksomheder drukner i offentlige tilbud Finlands skjulte vækstmaskine 100 veje til jobløs vækst

Mandag Morgen 21. december 2015

Scaleup firmaer driver jobvæksten Scaleup-firmaers andel af jobvæksten i Sydøst Michigan 2009-2012, i procent 100

Unge firmaer vokser hurtigst Gennemsnitlig jobskabelse i forhold til firmaers størrelse og alder 1987-2011 Størrelse på firma

1-4 5-9

mindre end 1%

10-19

20-49

50-249

250-9.999

60 50

10.000+

Alder på firma

1-5 år

30 20

10 0

Andel af virksomhedspopulationen i regionen

Andel af nye job i perioden

Andre firma

Scaleups

FIGUR 1 — Den amerikanske region Sydøst Michigan har for alvor udnyttet vækstpotentialet i scaleups. I perioden 2009 til 2012 skabte en lille kerne på 323 scaleup-virksomheder 30.000 ud af de 42.450 job, der blev skabt i regionen. KILDE — “Filling The Scaleup Gap”, Endavour, 2015.

i omsætning eller jobskabelse. Ifølge nyere undersøgelser af bl.a. den britiske og amerikanske erhvervsstruktur udgør de typisk under 1 pct. af erhvervspopulationen, men bidrager med op mod 70 pct. af jobvæksten. Det viser bl.a. en kortlægning af jobskabelsen i Detroit-regionen i USA. Se figur 1. Ud fra et vækstperspektiv afgøres en regions økonomiske succes og konkurrenceevne med andre ord ikke af dens evne til at skabe nye iværksættere, eller startups. Det er regionens evne til at skabe scaleups, der har størst betydning for den økonomiske vækst. Stærke økosystemer skaber scaleups. Scaleups kommer ikke bare ud af det blå. De er et produkt af tætte samspil mellem innovative iværksættere, fremsynede og ri38

6-10 år 11+ år

Innovation by Communication

10 MM

FIGUR 2 Unge virksomheder skaber langt hurtigere nye job end ældre virksomheder af samme størrelse. De skal dog op over 50 ansatte før virksomhederne i gennemsnit skaber flere job, end de taber. —

KILDE — US Census Bureau Business Dynamic Statistics.

sikovillige investorer, kompetente rådgivere, der kan fungere som mentorer og ledestjerner, samt videns- og erhvervsmiljøer, der kan levere den rette viden, arbejdskraft og teknologi. Sådanne netværk betegnes som økosystemer. Forskning og benchmarking fra anerkendte institutioner inden for iværksætteri og vækst som Kaufmann Foundation, Babson College og Compass viser, at jo stærkere økosystem en region har, jo bedre er muligheden for at gøre iværksættervirksomheder til scaleups. Silicon Valley er et klasseeksempel på et stærkt regionalt økosystem. Teknologimetropolen topper Compass’ seneste top-20 over verdens stærkeste økosystemer, efterfulgt af metropoler som New York, Los Angeles og Boston. På den skala kan ingen danske regioner følge med – kun store europæiske metropoler som London, Berlin, Paris og Amsterdam når listen. Men principperne for, hvad der driver økonomien og skaber vækst og arbejdspladser, er de samme. Og her kan Danmark sagtens tage ved lære af de store metropoler. Regionale styrker skaber stærke økosystemer. En af de vigtigste erkendelser i moderne vækst- og økosystemforskning er, at klynger og økosystemer ikke blot kan kopieres og skabes efter behov. Man kan altså ikke blot kopiere Silicon

Valleys økosystem, eller skabe et succesfuldt økosystem eller en klynge omkring it, mediko eller grøn teknologi, bare fordi andre har succes med det. Der skal ifølge Daniel Isenberg, professor i ledelse på Babson College, være noget at bygge på i forvejen. “Det gælder om at identificere regionale styrkeområder og styrke økosystemet omkring disse med særlig henblik på at identificere og støtte op om virksomheder med vækstpotentiale,” siger Daniel Isenberg. Han understreger, at formålet ikke bør være blot at skabe flere nye startups, men at skabe scaleups, der kan drive væksten. Det er læren fra bl.a. Silicon Valley.

VM i regionale økosystemer

Stærke økosystemer står i dag øverst på ønskelisten hos mange vækstpolitikere og aktører verden over. Og mange nationer har allerede kastet sig ud i vækstudviklingsprogrammer, der fokuserer på at skabe flere scaleups. Som vicepræsidenten for innovation og iværksætteri i Coca-Cola, David Butler, konstaterer i sin nye bog Design to Grow: “Den næste store vækstbølge vil være at skabe scaleups.” Butlers observation underbygges af et OECD-notat fra 2014, der konstaterer, at et lands evne til at opfostre højvækstvirksom-

PERSPEKTIV

England vil være scaleup-økonomi

Som i mange andre henseender, der omhandler vækst og iværksætteri, er USA i den vestlige økonomi benchmarket for scaleupvækst via stærke økosystemer. Hele 7 på Compass’ top-20 over verdens stærkeste økosystemer for vækst ligger i USA, herunder de 4 øverste. Samtidig er andelen af virksomheder, der kommer ind i et højvækstforløb, langt højere i USA end i Europa. Se figur 3. Det gab har England imidlertid sat sig for at lukke i en ny ambitiøs satsning, der skal bringe andelen af engelske scaleups på niveau med andelen af scaleups i USA. I et offentlig-privat initiativ har vækstiværksætteren Sherry Coutu stået i spidsen for en kortlægning af Englands scaleup-potentiale samt udarbejdet en strategi for, hvordan det kan indfries. I den såkaldte Scale-up Report Bjarke Wiegand

bw@mm.dk

Europas scaleup-gab Forskel på gennemsnitlig årlig virksomhedsvækst i Europa og USA Flere i Europa 50 25 %

0 -25

Flere i -50 USA

-100 -20 -15 -10 -5 -1 5 10 15 20 1 Gennemsnitlig årlig vækst i procent hurtigt stagnerende hurtigvoksende skrumpende firmaer firmaer virksomheder

heder er “det vigtigste element i erhvervsudvikling”, og at scaleups er “centrale for økonomisk velstand”. Samtidig konstateres det i notatet, at “økosystemtilgangen tilbyder et nyt og markant perspektiv på geografisk klyngedannelse inden for økonomiske aktiviteter”. Med andre ord er et ’VM i regionale økosystemer’ under opsejling, hvor nationers vækst og indbyrdes konkurrenceevne i stigende grad afgøres af, hvor stærke og produktive regionale økosystemer de råder over. Blandt økonomer er der i øvrigt stigende konsensus om, at den største væksteffekt opnås ved at fokusere på økosystemer, der kan få nye virksomheder, frem for blot små virksomheder, ind i accelererende vækstforløb. Som cheføkonom i Bank of Chicago Jason Faberman sagde på foreningen National Association for Business Economics årskonference i USA sidste år: “Politikernes fokus bør ikke være på jobvækst i små virksomheder, men på etablering af nye højvækstvirksomheder.” Jason Faberman bygger sin anbefaling på, at den største jobskabelse sker i innovative virksomheder, der er under fem år gamle. Virksomheder i det segment skaber langt flere nye job end ældre virksomheder af samme størrelse. Udfordringen er imidlertid, at de første leveår er kritiske, og at mange nye virksomheder ikke når at vokse sig store, inden de begynder at tabe jobbene igen. Det er derfor, det er vigtigt at lære at finde og understøtte de vækstvirksomheder med størst potentiale blandt nye startups i et økosystem. Se figur 2.

FIGUR 3 — USA har langt flere hurtigvoksende scaleup-firmaer end Europa. Men til gengæld også flere, der fejler og hurtigt taber job, hvorimod Europa har flest stagnerende firmaer. KILDE — “The Scale-Up Report”, Sherry Couto, 2014.

vurderes det, at øges den britiske scaleuppopulation med blot 1 procent, vil effekten være 238.000 nye job og et bidrag til det britiske BNP på 38 milliarder pund inden for blot 3 år. “Vores analyser viser, at hvis vi lukker scaleup-gabet til USA, kan vi på 10 år øge det britiske BNP med 250 milliarder pund,” siger Sherry Coutu. En af anbefalingerne i rapporten er, at Englands 39 såkaldt “Local Enterprise Partnerships” (LEP’s), der svarer til Danmarks regionale vækstfora, skal identificere og rapportere om de stærkeste scaleups i deres respektive regioner. Konkret anbefaler rapporten, at hver LEP årligt reviderer en top-50 over de mest lovende scaleupvirksomheder og årligt rapporterer, i hvilken udstrækning virksomhederne øger deres omsætning og antal ansatte. I øvrigt anbefales det, at den britiske regering og de 39 LEP’er arbejder tæt sammen om at styrke de regionale økosystemer omkring top-50-virksomhederne – herunder at de regionale myndigheder og uddannelses- og forskningsinstitutioner i regionen bidrager til at fjerne barrierer for vækst i top50-gruppen i form af f.eks. adgang til de rette faciliteter, viden og arbejdskraft.

Verdens første scaleup-institut

For at realisere Englands scaleup-potentiale har Sherry Coutu i samarbejde med medstifteren af LinkedIn, Reid Hoffman, stiftet

et såkaldt Scaleup-institut. Instituttet, som er finansieret af private investorer og medlemskontingenter fra virksomheder, skal arbejde på, at anbefalingerne bliver ført ud i livet ved bl.a. at skabe stærke offentligprivate samarbejder. Desuden vil instituttet arbejde tæt samme med de 39 LEP’er om at monitorere udviklingen. Instituttet er det første af sin slags i verden. Dermed er det en slags laboratorium – ikke bare for England, men for hvordan en nation generelt kan omstilles til det nye scaleup-vækstparadigme. I Danmark giver det i særlig grad mening at kigge Sherry Coutu og Reid Hoffman over skulderen. For det første har Danmark på linje med England samme udfordring med at få virksomheder til at vokse. Danmark bryster sig ofte af at være et land, hvor det er nemt at starte virksomhed. Men som Sherry Coutu siger: “Det er noget ganske andet at få virksomheder ind i et højvækstforløb – og det er her, væksten kommer fra.” For det andet har Danmark allerede en struktur, der svarer til Englands LEP’er, i kraft af de regionale vækstfora. Og endelig for det tredje er Danmarks muligheder for at skabe et databaseret erhvervs- og vækstudviklingssystem med fokus på at identificere og støtte højvækstvirksomheder bedre end mange andre nationers, eftersom kvaliteten og adgangen til erhvervsdata i Danmark er god •

twitter.com/WBjarke

Mandag Morgen 21. december 2015

Direktøren, der skabte vækst i udkanten I kølvandet på regeringens beslutning om at udflytte 3.899 statslige job til provinsen skrev Mandag Morgen om en mand, der har skabt nye job uden for hovedstaden. Direktør for SE Niels Duedahl har de seneste år været en central figur i udviklingen af Esbjerg fra fiskerby under afvikling til væksthub for energi. VÆKST

- 26. oktober

✳ Hvad betyder et godt regionalt vækstmiljø for dig? Det betyder alverden for vores muligheder. Vi har omkring Esbjerg fået opbygget et miljø, der ånder vækst og udvikling. Vi har på få år formået at omstille en fiskerby i tilbagegang til en energimetropol i vækst. Det skaber gode rammer og åbner døre for vores virksomhed. Udviklingen er drevet frem af lokal handlekraft fra en håndfuld af de store virksomheder og en stærk politisk velvilje. Der er blevet satset stærkt på at skabe positiv vækst – imod alle odds for et udkantsområde for enden af motorvejen. Vi ville ikke bare sidde på hænderne og se jobbene blive tabt til de større byer. Tværtimod har der været en fælles vilje til at gå imod den strukturelle modvind og skabe et stærkt regionalt vækstmiljø med en klar profil, en stærk videnskapacitet og stor iværksættertrang. Det nyder vi alle godt af i dag. Og det er i høj grad en selvforstærkende positiv spiral, som har en positiv afsmitning på hele væksten hernede – og som gør, at vi i dag mangler kompetente medarbejdere, at der bygges nye erhvervsdomiciler, og at Esbjerg er blevet en attraktiv by i udvikling. ✳ Hvad ser du som de væsentligste vækstdrivere i et godt regionalt vækstmiljø? En primær drivkraft – især for et yderområde, som vi er en del af – er en stærk og modig iværksætterkultur. Det er alfa og omega, at nogen går forrest. Hos os har vi set betydningen af, at nogle af de store gamle familieejede virksomheder har taget ansvar og er gået aktivt ind på udviklingen af Esbjerg. En anden væsentlig vækstdriver er adgangen til kompetent arbejdskraft. Her har vores region de sidste år nydt godt af Aalborg Universitetog Syddansk Universitets tilstedeværelse. Det har skabt en vigtig pipeline af studerende, som tidligere var 40

Innovation by Communication

svære at få hertil, og samtidig har det været med til at skabe noget fornyelse af byen. Desuden betyder det utrolig meget, at vi har nemmere adgang til kapital. For få år siden ville de store pensionskasser ikke røre ved investeringer i eksempelvis erhvervsdomiciler uden for Aarhus og København, men nu har udviklingen blandt andet i Esbjerg og i Herning fået dem til at kigge lidt væk fra stenbroen. Det skaber unikke muligheder, både for de store etablerede virksomheder og for vækstlaget af nye iværksættere og smv’er. ✳ Hvordan vil du definere din egen rolle i det regionale vækstmiljø, du er en del af? I min optik har SE et stort medansvar for at udvikle regionen. Det er simpelthen vores borgerpligt som en stor virksomhed placeret i Region Syddanmark, og det er noget, vi i høj grad forsøger at leve op til. En del af de ting, vi investerer i, sigter mod at fremme generel vækst i regionen og skabe nye iværksættere, og er ikke direkte møntet på vores egne interesser. Tværtimod forsøger vi at være uselviske – vi behøver ikke at få økonomisk vinding ud af alle de vækst- og udviklingsprojekter, vi indgår i. Et konkret eksempel er Next Step Challenge, hvor vi forsøger at tiltrække udenlandske talenter til regionen. Det er ud fra den problemstilling, at vi stadig mangler at knække koden, når det handler om at få nok kvalificeret arbejdskraft. Med Next Step Challenge forsøger vi at gøre noget ved det – og anspore virksomhederne til at være globale i jagten på talenter. Vi har også valgt at investere i state-ofthe-art fibernet til 300.000 husstande i regionen. Det bruger vi 5 milliarder kr. på, fordi vi ser det som vores pligt at investere i gode vækstmotorer, hvilket digital infrastruktur er. Det er med til at skabe vækst og til at gøre det mere attraktivt at bo i regionen. ✳ Hvilken rolle spiller den offentlige sektor i forhold til at understøtte det regionale vækstmiljø?

Det offentlige spiller en kæmpe rolle for at få skabt et godt vækstmiljø – og det at de offentlige myndigheder er innovative, tør tænke stort og være aktivt med, spiller en kæmpe rolle for at skabe vækst. Det har været en forudsætning for udviklingen i Esbjerg, at det regionale og kommunale politiske miljø har været med – de har haft fokus på muligheder frem for problemer, udvist handlekraft og været katalysator for en række projekter, som har været med til at drive væksten frem. Konkret har vi i Esbjerg haft en borgmester, som har villet væksten og satset på den. Man bliver altid mødt af en åben dør og en velvillighed. Det er i høj grad de offentlig-private partnerskaber og innovationsprojekter, der er og har været med til at rykke regionen i retning af mere vækst og udvikling. Det har kæmpe betydning, når Region Syddanmark eksempelvis støtter op om Next Step Challenge – fordi det er med til at løfte initiativet og dermed mulighederne for at skabe vækst. ✳ Hvis du var erhvervsudviklingschef i regionen, hvad ville så være det første, du gjorde for at styrke de regionale vækstvilkår? Jeg ville kæmpe en kamp for at få en større andel af de længerevarende uddannelser til regionen. Det er simpelthen altafgørende for vores evne til at fortsætte med at vækste, at vi har adgang til en vis talentpulje. Det kræver, at Syddansk Universitet og Aalborg Universitet udvider i Esbjerg, eller at Københavns Universitet eller Aarhus Universitet åbner afdelinger her. Flere studerende ville give luft under vingerne og samtidig gøre miljøet omkring byen mere attraktivt. Derudover ville jeg dyrke offentligeprivate partnerskaber – og tvinge til bredere og stærkere samarbejde om demonstrationsprojekter, innovation og udvikling. Der ligger store vækstmuligheder i at være firstmovers og vise de nye løsninger. Et eksempel er ProjectZero, hvor blandt andet Sønderborg Kommune, Danfoss og SE er gået sammen om at gøre kommunen CO2neutral senest i 2029 – som et af de første steder i verden. Det giver os en international platform at skabe vækst ud fra. ✳ Hvis du var vækst- og erhvervsminister, hvad ville så være det første, du gjorde for at styrke de nationale vækstvilkår?

V E L STA N D S A NA LY S E N

Niels Duedahl Niels Duedahl (født 1967) har siden 2009 været frontfigur for SE, som er Danmarks største vindmølleoperatør og tredjestørste energiselskab. Duedahl har de seneste år været en af de primære drivkræfter bag positioneringen af Esbjerg som hub for grøn energi. Han står bl.a. bag projektet Next Step City – en erhvervspark, der huser en stribe grønne udviklingsvirksomheder. Niels Duedahl har siden 2012 været bestyrelsesformand i kapitalfonden SE Blue Equity, som investerer i mindre og mel-

Det er afgørende at få styrket den danske iværksætterkultur og få gjort op med “BMW-syndromet”, som præger mange af de mellemstore virksomheder, vi har i Danmark: At ejerne bliver “mætte” af vækst, når deres BMW er stor nok. Vi skal have gjort iværksætterne sultne efter at vækste ud over de 20-50 millioner kr. og blive internationale milliardkoncerner. Anna Fenger Schefte

lemstore cleantech-virksomheder. Blue Equity er et samarbejde mellem bl.a. PFA, Danfoss og SE og råder over en kapital på omkring 640 millioner kr. Desuden er han idémand bag visionsprojektet Big Future, som har sat fokus på, hvordan man kan opstille realistiske og holdbare forretningsscenarier, der ruster dansk erhvervsliv til en grøn fremtid. Bag sig har Niels Duedahl en lang karriere, bl.a. som vice president i LEGO-koncernen og salgs- og marketingdirektør i TDC.

Derfor ville jeg gøre noget ved skattetrykket for den type virksomheder og sørge for, at vækstiværksætterne blev dyrket noget mere. Vi glemmer, at det internationale iværksættermiljø er ubetinget mobilt. De er ikke optaget af tid og sted. Vi kan få chilenere og indere til Esbjerg, bare rammerne er de bedste. Vi må derfor sikre vores attraktivitet – både med hensyn til skat og livskvalitet.

Derudover ville jeg ændre kurs, når det kommer til udlændinge. Jeg mener, vi i dag træffer helt forkerte valg. Vi har brug for udenlandske talenter, hvis vi skal skabe vækst. Så hvis jeg sad som vækst- og erhvervsminister, ville jeg gøre en række ting for at gøre det mere attraktivt for udlændinge at komme hertil •

afe@mm.dk

Mandag Morgen 21. december 2015

6 tip til at undgå fyring Hvis du som leder vil sikre dig bedst muligt mod at blive fyret, er der seks faktorer, du skal være særligt opmærksom på. LEDELSE

- 12. oktober

Der er et lukket møde i din virksomhed, og som mellemleder er du ikke inviteret. Virksomheden er i krise og står over for at skulle fyre et stort antal medarbejdere, herunder en række mellemledere ligesom dig selv. På mødet skal der sættes navn på de personer, der kan undværes, og som man derfor ønsker at sige farvel til. Men hvordan afgør ledelsen, hvem det skal være? Og hvordan sørger du for, at dit navn ikke er med på listen, for når først nedskæringerne rammer, er det for sent. Ud fra omfattende data om, hvad der afgør, om man som leder er købt eller solgt, når virksomheden skal skære ned, har det amerikanske konsulentfirma Zenger Folkman, der er specialister i ledelsesudvikling, identificeret seks faktorer, der er med til at afgøre, hvem der ender med at trække nitten. 1. Hvem kan tale din sag? Du har brug for nogen højere oppe i systemet, der vil bakke dig op og tale din sag. Og gerne flere end en, da du er ilde stedt, hvis den ene, der bakker dig op, måske selv er i farezonen for at blive fyret. Mange undervurderer betydningen af dette spørgsmål og tror, at hvis bare de leverer resultater i det daglige, så er de sikret imod fyring. Spørg derfor dig selv, hvem der fremadrettet kan være din faglige skytsengel og tale din sag, når der skal fyres folk. Opgaven er herefter at netværke med den eller de personer og få dem til at forstå netop dine arbejdsopgaver og værdien af det, du bidrager med til virksomheden. 2. Andre anser dig ikke for at være strategisk Dette punkt handler ikke så meget om, om du vitterligt tænker strategisk eller ej, men mere om om andre 42

Innovation by Communication

oplever dig som værende strategisk. Og der er fandens til forskel. Zenger Folkmans data viser, at de ledere, der anses for primært at have hovedet begravet i detaljer og dag-tildag-opgaver på bekostning af at styre efter virksomhedens overordnede strategi, er i større fare for at blive fyret. I praksis kan det dog være svært at vise, at man som leder evner at tænke strategisk, især hvis ens ansvarsområde ikke direkte lægger op til det. Men det ændrer ikke på, at man fra tid til anden er nødt til at løfte hovedet fra de daglige opgaver og forsøge at gøre det. 3. Etik og personlig integritet Er du en person, der kan lide at tage chancer, bryde regler og skubbe grænserne for, hvad man kan tillade sig – og plejer du at slippe af sted med det? Så skal du være ekstra opmærksom på forskellen mellem at løbe en kalkuleret risiko og så bryde ordrer oppefra eller virksomhedens etiske retningslinjer. Tommelfingerregel nummer 1 i de fleste virksomheder er, at hvis du tidligere har forbrudt dig mod virksomhedens etiske regler eller nægtet at udføre foresattes anvisninger, så er beslutningen nem. Uanset din tekniske ekspertise, dine strategiske evner og tidligere bidrag til virksomheden, så er det dig, der ryger næste gang, der kommer en fyringsrunde. 4. Svært ved at levere resultater over tid Det centrale budskab er her, at der er forskel på at have travlt og så at levere resultater. I de fleste virksomheder har folk hver dag dusinvis af e-mails, de skal besvare, møder, de skal gå til, osv. Men det er alt sammen et udtryk for aktivitet, ikke resultater. At levere resultater er bl.a. at nå de udstukne mål, at øge omsætningen eller gennemføre projekter, der styrker virksomheden. Det spørgsmål, du bør stille dig selv, er derfor: Hvis en anden sad i min stol,

ville vedkommende så kunne levere bedre resultater end mig? Hvis svaret er ja, så er du for alvor i problemer. 5. Evnen til at samarbejde og tilpasse sig virksomhedens kultur Som leder er dette punkt måske det mest afgørende, hvis prikkerunden indtræffer. Hvis du er en person, der ofte rager uklar med andre, har svært ved at tøjle dit temperament under pres eller ikke formår at skabe et frugtbart arbejdsmiljø for dine medarbejdere, så viser data, at du er i overhængende fare for, at det er dig, pilen peger på, når der skal skæres ned. Her kan et samarbejde med en mentor eller en professionel coach være med til at forbedre dine samarbejdsevner og dermed gøre dig mere attraktiv at beholde i organisationen. 6. Modstand over for at tilpasse sig ændringer i opgaver eller organisation At blive anset for at være bagstræberisk og uvillig til at tilpasse sig organisationsændringer eller nye arbejdsopgaver er et af de værste stempler at få hæftet på sin person – uanset ens titel. Et pudsigt, men ikke specielt flatterende træk ved ledere, der stiger i graderne, er ifølge Zenger Folkman, at lysten til at bede andre om feedback falder markant. Samme tendens gør sig gældende, når man sammenligner folk ud fra alder. Desto ældre og mere erfaren en leder er, desto lavere er lysten til at bede om feedback. Hvis du hører til dem, der altid bedst ved selv, er det måske tid til at ændre holdning. Pointen er, at netop feedback er med til at udvikle dig som menneske og leder, og dermed står du bedre rustet, næste gang ledelsen ruller nye organisationsændringer ud • Kilde “‘You’re Fired’ – How to Dodge those Dreaded Words”, podcast med Joe Folkman.

Investeringer i finansiel teknologi boomer Globale investeringer i FinTech-branchen blev tredoblet sidste år. Nu er investeringerne også for alvor begyndt at finde vej til danske startups, der udvikler fremtidens finansielle servicer. VÆKST

- 18. maj

Globale investeringer i finansiel teknologi, mia. dollar 14

USA Europa

Asien og stillehavsområdet

Andre

8 6 4 2 2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

Udviklingen af ny finansiel teknologi går hurtigt. Det vidner den mobile betalingsapp MobilePay om. Den blev lanceret for bare to år siden og er i dag en veletableret betalingsform for udeståender mellem venner såvel som til betaling i butikker og cafeer og bruges jævnligt af godt 2 mio. danskere. Det er et eksempel på et stykke FinTech, der på rekordtid er blevet udbredt og fundamentalt har ændret brugen af finansielle servicer. Og tilsyneladende tror finansmarkederne på, at der er mere godt i vente fra FinTech-branchen. I hvert fald er investeringerne for alvor begyndt rulle ind. Sidste år tiltrak verdens FinTechvirksomheder investeringer for alt i alt 12 milliarder dollar, cirka tre gange så meget som året før. Se figur 1. Hovedparten af investeringerne bliver lagt i amerikanske virksomheder. Eksempelvis blev långivningsvirksomheden Lending Club børsnoteret i december sidste år og har i dag en markedsværdi på over seks milliarder dollar. Virksomheden er verdens største crowdlending-platform – en slags online markedsplads, som via internettet forbinder låntagere med investorer med markant færre transaktionsomkostninger end i en traditionel bank. I Danmark rører branchen også på sig. Den danske pendant til Lending Club, iværksættervirksomheden Lendino, blev sidste år godkendt af finanstilsynet og er dermed Danmarks første crowdlending-virksomhed.

Investeringseksplosion i FinTech

FIGUR 1 — Investeringer i FinTech er skudt voldsomt i vejret de sidste par år. Sidste år udgjorde de mere end 12 mia. dollar. Langt de fleste investeringer sker i USA, men Europa oplevede den største relative stigning på 215 pct. fra 2013 til 2014. KILDE — Accenture og CB Insights.

I forrige uge kunne Lendino offentliggøre, at tre nye ventureinvestorer fra Storbritannien og Tyskland har investeret i virksomheden i forhåbning om, at crowdlending også slår igennem i Skandinavien. Derudover har Lendino indledt samarbejde med Fælleskassen og Nykredit, lige-

som man tidligere i år har haft drøftelser med investeringsgiganten Goldman Sachs. “Det er de helt store finansielle spillere, der begynder at vise os interesse nu. Også fra udlandets side er der stigende interesse for, hvordan man udfylder det tomrum, som bankerne ikke selv opererer i,” siger Asger Trier Bing, direktør i Lendino. En anden dansk FinTech-virksomhed er allerede ved at være en etableret spiller inden for alternativ finansiering for især mindre virksomheder. Dansk Faktura Børs er et online auktionshus for virksomheders salg af fakturaer. Virksomheden afhjælper likviditetsproblemer for virksomheder, der ikke kan vente i månedsvis på, at kunderne betaler deres regning, og derfor sælger de i stedet deres fakturaer et nøk under den pålydende værdi. Over 300 virksomheder sælger jævnligt deres fakturaer via Dansk Faktura Børs, og siden opstarten i 2012 er der blevet kanaliseret mere end 100 millioner kr. igennem den online handelsportal. Sidste år købte en af verdens førende spillere inden for alternativ finansiering sig ind i Dansk Faktura Børs, idet britiske GLI Finance, der er børsnoteret på London Stock Exchange, erhvervede sig fem pct. af den danske virksomhed – en indikation af, at de globale investorer for alvor er begyndt at få øjnene op for de danske FinTech-virksomheder •

Kilde

Accenture og CB Insights.

Mandag Morgen 21. december 2015

Kommunikationsdirektør i Grundfos Kim Nøhr Skibsted meldte sig ud af udlændingedebatten, efter han var blevet svinet til, fordi han blandede sig i debatten om regeringens planer om at indrykke annoncer i internationale aviser for at holde asylansøgere væk.

Jeg melder mig ud af sekterisk udlændingedebat Fortalt til Villads Andersen VÆRDIER

- 24. august

eg orker næsten ikke at være med i udlændingedebatten længere. Når jeg siger noget, bliver jeg bevidst misforstået, og mine synspunkter bliver fordrejet, så de passer ind i en sekterisk, forudsigelig debat, jeg ikke ønsker at være en del af. Det gider jeg ikke, og det gider en virksomhed som Grundfos ikke. Det er der ingen virksomheder, der gør. I erhvervslivet taler vi åbent om, at vi ikke gider være med på de præmisser. Virksomheder lever godt og trygt, når de ikke er i offentlighedens søgelys. Vi har en forretning, vi skal drive – ikke en debat, vi skal deltage i. Det er sørgeligt for den demokratiske debat, at virksomheder melder sig ud, men sådan risikerer det at blive. Vi bliver gjort til politiske aktører og skydeskiver. Jeg er ikke ansat i en interesseorganisation. Jeg er ansat i en virksomhed med kommercielle interesser. For nogle uger siden ringede Jyllands-Posten for at få en kommentar til Inger Støjbergs planer om at indrykke annoncer i internationale aviser for at få asylansøgere til at tage til andre lande end Danmark. Jeg fortalte, hvad Grundfos mener om sagen: ’Det kan komme til at skade vores omdømme, fordi signalet bliver, at folk ikke er velkomne i Danmark. At Danmark er et lukket land’. I dagene efter at artiklen blev bragt, satte modstanderne sig i bevægelse. Det ved vi, fordi vi løbende overvåger, hvad der bliver skrevet om os i pressen og på de

Uværdig debat Det er ikke omkostningsfrit at blande sig i den offentlige debat, og Kim Nøhr Skibsted er ikke den første, der er trækker sig ud af den. De senere år har en række politikere og debattører stået frem med deres oplevelser, og flere har meldt sig helt eller delvist ud af den offentlige debat. 44

Innovation by Communication

sociale medier. Det stak helt af. Jeg blev svinet til. Kaldt landsforræder og udansk. Jeg ved ikke, om det var orkestreret eller ej, men der var et ganske bemærkelsesværdigt mønster. Folk gentog hinanden næsten ordret, de delte nøjagtig de samme links og indlæg. Læserbrevskribenterne skrev det samme. Omdrejningspunktet blev en konspiration om, at jeg var socialdemokratisk partisoldat forklædt som erhvervslivets mand, fordi jeg var formand for DSU i Nordjylland for 33 år siden. Men det har intet at gøre med det, jeg siger. Jeg kan og skal slet ikke gå ud med mine private meninger på vegne af Grundfos. Hvis ens politiske fortid eller tilhørsforhold skal afgøre niveauet, er vi langt ude. Men ingen kneb er for beskidte i den her debat. Grundfos har været en global aktør siden 1944. Når vi siger, at vi kan få problemer med at lokke verdens dygtigste medarbejdere fra Bangladesh til Bjerringbro, fordi de ikke føler sig velkomne, så er det ikke noget, jeg sidder og finder på, fordi jeg var DSU-formand på Kastetvej 24 i Aalborg, da jeg var 18. Det er ikke en holdning og en vurdering, som kommer fra mig, men fra Grundfos. Den bygger på medarbejdernes og kundernes reaktioner. På de ting, vi hører ude i verden. Vores indtryk er, at Danmarks ry er under pres. Før valget forklarede jeg vores synspunkter på et godt og konstruktivt møde med Kristian Jensen, der nu er blevet udenrigsminister. Han slog ned på, at debatten om flygtninge og debatten om udenlandsk arbejdskraft er to vidt forskellige ting. Og det er de også, men de hæn-

Din dumme, storsnudede kælling En historie om en muslimsk censor, der ikke vil give kvindelige elever hånden, vækker voldsom debat. Debattør og tv-vært Anne Sophia Hermansen kritiserer i en blog hos Berlingske debatten for at være navlepillende og ligegyldig, hvilket afføder kraftige reaktioner i kommentarsporet: “Din dumme storsnudede kælling, der føler dig bedre end alle andre der har en anden mening end din,” lyder en af dem, og en anden: “Vi andre fortsætter med at give hånden – sådan gør vi jo i Danmark – og i den vestlige verden. Du kan fortsætte med ikke at give hånd. Det giver god mening da du tydeligvis primært færdes blandt svin.” Kommentarerne får Anne Sophia Hermansen til at melde sig ud af debatten om religion.

OPINION

Foto

ger sammen. For vores måde at agere på i asylpolitikken og vores måde at diskutere andre kulturer, folk, religioner osv. smitter af. Det, der desværre ofte står tilbage efter flygtningedebatten, er, at vi danskere ikke kan lide fremmede. De ser anderledes ud, de tænker anderledes, de kan ikke integreres. Alt det der. Det påvirker vores ry og også mulig-

Jonas Skovbjerg Fogh

heder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Hvem vil flytte til Danmark, hvis man ikke føler sig velkommen? Og det er ikke kun, fordi vi indrykker annoncer. Det er også tonen i debatten og f.eks. ideen om at indføre en positivliste over lande, hvis borgere skal have lettere ved at få opholdstilladelse. Det giver ingen mening for os. Hvorfor må vi ikke få verdens bedste vandingeniør,

Karma, hvis du ikke kan få flere børn I DR2’s programserie “Ti stille kvinde” står fremtrædende kvindelige politikere frem og fortæller om de trusler, personangreb og chikane, de bliver udsat for. Zenia Stampe fra De Radikale fortæller bl.a., at hun i begyndelsen af 2014 mister sin nyfødte datter, og da hun fortæller om tabet på sociale medier, modtager hun en stribe ubehagelige kommentarer. F.eks.: “Hvis jeg havde fundet ud af, at jeg skulle hedde Olga og min mor var Zenia Stampe, havde jeg også valgt nødudgangen.” En anden sammenligner politikeren med Hitler på grund af hendes politiske holdninger og kalder det “karma”, hvis hun ikke kan få flere børn. Mandag Morgen 21. december 2015

fordi han bor i Bangladesh? Hvorfor skal vi nøjes med verdens femtebedste fra Canada? Kristian Jensen kunne godt se pointen, men nu kører flygtningedebatten uforstyrret videre. Og det sender et signal til vandingeniøren i Bangladesh om, at danskere ikke kan lide ham. Det er ærgerligt. Jeg siger ikke det her, fordi jeg ikke vil siges imod eller er ømskindet. Der er tosser og idioter alle steder. Jeg er ligeglad med alle dem, der skriver hadefulde indlæg på Facebook, selv om det da er skræmmende at se på. Se bare debatten de seneste uger: Nogle mener oprigtigt, at det er i orden at brænde moskeer af. Det er helt vildt. Kavaleriet vil sikkert sige, at jeg er imod ytringsfrihed. Nej, men det er synd, at det er blevet okay at udtrykke politiserende fordomme og had uden at blive modsagt, fordi tonen så skærpes endnu mere. Men en ting er idioterne, noget andet er, hvordan deres idioti spreder sig. Jeg bliver nervøs, fordi andre tager den videre. I mit eget tilfælde tog en partisekretær i Venstre f.eks. historien om min fortid i Socialdemokraterne til sig og videregav den på Facebook. Og jeg er blevet konfronteret med historien flere gange på Christiansborg. Vi taler om me dlemmer af Folketinget, som afviser min kritik, fordi jeg engang var aktiv socialdemokrat. Det er absurd. Der er opstået en konkurrence om at være mest dansk. Vi er meget danske på Grundfos. Der står Made

Villads Andersen

van@mm.dk

twitter.com/VilladsA

Ingen interesserer sig for synspunkterne Mie Harder var kommunalpolitiker for de konservative på Frederiksberg og ihærdig og markant debattør i Berlingske og Jyllands-Posten, indtil hun besluttede sig for at træde ud af debatræset. “Jeg har elsket at stå midt ude i stormen. Jeg har været sindssygt god til den hanekamp. Men jeg blev træt af hele tiden at skulle slås og præstere og være i opposition. På et tidspunkt begyndte jeg at hade sammenhænge, hvor folk rendte rundt med deres elevatortaler og visitkort. Jeg fik det meget anstrengt med deres lyst til at kæmpe hele tiden. Og jeg oplevede det som meget overfladisk, fordi folk tit ikke var reelt interesserede i hinandens synspunkter eller i at nå frem til interessante og konstruktive kompromiser. Til sidst orkede jeg ikke hanekampen mere,” sagde hun dengang til Politiken. 46

Innovation by Communication

In Denmark indgraveret i vores produkter. Vi drøner rundt med Dannebrog på bagsmækken af vores lastbiler og hejser flaget alle steder, vi kommer. Også under Muhammedkrisen og nu, når vores udenlandske kunder slet ikke forstår, hvad der foregår i landet, og spørger bekymret til udmeldingerne fra politikerne og tonen i debatten. Alligevel siger nogle, at vi er udanske. Jeg er blevet kaldt landsforræder, efter jeg blandede mig i debatten. Fordi jeg argumenterer for, at Støjbergs annoncer kunne skade Danmarks omdømme. Og jeg er ikke alene. Se bare Stine Bosse. Hun skriver et åbent brev til Inger Støjberg i magasinet Ræson, hvor hun kritiserer regeringen for at famle i blinde og dens politik for at være for lukket. Søren Espersen fra DF svarer ved at sige, at hun ikke har nogen veneration for sit fædreland eller det danske folk. Det er ikke et argument. Det er forhånelse. Mangfoldighed og åbenhed er ved at komme i fare. Alle dem, der peger fingre ad den politiske elite og foragter “tossegode” humanister, er gået fra at være protestgrupper i en kritisk opposition til at være en magtfaktor i debatten og parlamentet. Det skal journalisterne være opmærksomme på. Hvor er de kritiske spørgsmål? Hvor er fakta henne i debatten? De er der ikke, og hvis de kommer frem, bliver de ignoreret eller skudt ned med platte postulater og grove påstande, der stopper debatten, fordi vi ikke orker at være med •

Nok af Facebook Søren Espersen fra DF lukker sin Facebook-profil, fordi han med egne ord “simpelthen har fået nok. Jeg gider ikke mere. Meget af det, der kører på Facebook, er ganske utroligt. Jeg har i årevis oplevet at få dødstrusler og trusler mod min kone.” Han havde 7.000 følgere på mediet, men brugte for meget tid på at fjerne hadske beskeder, forklarede han. Over for TV2 erkendte han, at “tosserne og bøllerne” havde vundet. “Facebook er en kloak, der har udspillet sin rolle. Jeg har fået beskyldninger om at være en lille fed halvskaldet nazist og i samme tråd fået at vide, at jeg var et zionistisk jødesvin,” sagde han til TV2.

OPINION

Mandag Morgens mest læste blogger kritiserede regeringen for princippet: Vi har nok i os selv. Verden ville være et bedre sted, hvis alle de rige lande havde en politik for overimplementering, skrev Steen Hildebrandt i oktober.

Spørg ikke om, hvad du kan gøre for fællesskabet VÆRDIER

- 26. oktober

or mange år siden skrev jeg ph.d.-afhandling om implementering af beslutningsmodeller. Dengang kendte jeg ikke – og havde ikke tænkt på – begrebet overimplementering. Det er et nyt begreb, og når man lytter til retorikken fra regeringen, lyder det nærmest, som om vi har fået en minister mod overimplementering af EU’s love, regler og forordninger. Ifølge regeringen skal vi ikke overimplementere EUlovgivning og vel i det hele taget ikke overimplementere EU-tænkning. Nej, vi skal have så meget som muligt ud af EU og gerne så hurtigt som muligt. Men vi skal ikke ofre eller bidrage med mere end højst nødvendigt. Vi skal have så meget som muligt ud af fællesskabet, men vi skal ikke have for megen fællesskabstænkning, hvis vi kan undgå det. Princippet er: Spørg ikke om, hvad du kan gøre for fællesskabet, men om hvad du kan få ud af fællesskabet. Vi er vel en gammel handelsnation – en nation af købmænd og kræmmere. Danmark har praktiseret en underlig dobbeltholdning til EU, og det er det, der nu foreløbigt kulminerer med det regeringsformulerede princip mod overimplementering. Dette handler ikke kun om EU. Det handler også om de nye mål for verdens tilstand, altså de 17 nye bæredygtighedsmål, som stats- og regeringschefer lige har vedtaget i New York. Danmark har underskrevet disse nye mål, og den danske statsminister har holdt en politisk korrekt tale til FN’s Generalforsamling om målene og om Danmarks politik og rolle i den sammenhæng. Men aldrig så snart var statsministeren kommet hjem, før piben fik en anden lyd.

’Vi har nok i os selv’

Der er faktisk intet i Venstreregeringens førte eller proklamerede politik, der bare tyder på, at regeringen har tænkt sig at tage FN-målene alvorligt. Tværtimod ser det ud til, at man giver pokker i disse mål om bæredygtighed, naturbeskyttelse, fattigdom m.m. Ét af de første og efter retorikken at dømme vigtigste initiativer, som den nye danske regering har taget, handler om at reducere den danske ulandsbistand betragteligt. Dette initiativ ser ud til at være i fin overensstemmelse med et andet regeringsprincip, der ser ud til at overskygge alle andre principper, nemlig princippet: Vi har nok i os selv. Det blev formuleret klarest og mest direkte af et fremtrædende medlem af regeringens største støtteparti, DF, i et interview på

Steen Hildebrand ph.d., professor emeritus på Aarhus Universitet, adjungeret professor ved CBS, forfatter og foredragsholder kristendom.dk for nylig. Her sagde Marie Krarup: “Lige nu har nogle mennesker så travlt med at hjælpe flygtninge, at jeg tror, de glemmer at være til stede over for de mennesker, som virkelig er deres næste. Jeg synes, det er klamt at høre på, at det er særligt godt at hjælpe mennesker i sådan nogle situationer. Det er vigtigere for mig at elske næsten i den nære relation. Det viser jeg bl.a. ved at lave mad til mine børn og give min mand et kys på kinden.” Hvor smukt! Jeg bliver både bevæget og rørt. Hvor smukt og næstekærligt! Hvor storsindet! Man sætter børn i verden – og laver mad til dem! Fantastisk. Og jeg kan høre statsministeren, Inger Støjberg og flere andre ministre sige præcist det samme, blot med lidt andre ord. Men ingen har sagt det så tydeligt som Marie Krarup. Her siges det uden omsvøb: Vi er os selv nærmest. Vi er os selv nok. Vi skal først og fremmest tage vare på os selv. De andre må passe sig selv.

Reduceret solidaritet

Det er storsindet og bevægende. Men er det også dansk? Det er i hvert fald dansk politik i øjeblikket. Det handler om at rage til sig, koste hvad det koste vil for naturen og de næste generationer. Det handler om at spare og presse alt til sidste produktivitetsdråbe; det handler om at køre så mange kilometer på literen, dvs. handle så kortsigtet og så overfladisk, som man overhovedet kan komme af sted med. Det er ikke kun EU-lovgivning og EU-principper, der ikke skal overimplementeres. Det skal verdensmålene heller ikke. Og det næste, vi kommer til, som heller ikke skal overimplementeres, er menneskerettighederne og andre internationale konventioner og aftaler, hvor der er muligheder for at tjene lidt til sig selv på den korte bane – eventuelt på andres bekostning. Her skal Danmark heller ikke overimplementere. Ja, vi skal vel snart se en dansk regering arbejde for at lempe menneskerettighedsformuleringerne, såedes at vi i endnu højere grad kan praktisere en reduceret solidaritet f.eks. over for udsatte mennesker på kloden. Tænk, hvis alle de rige lande havde en politik for – bare en lille smule – overimplementering • Mandag Morgen 21. december 2015

HAR DU SPOTTET KLIMAMULIGHEDERNE FOR 2016? Startskuddet er gået. FN’s verdensmål og aftalen i Paris har sat gang i en omfattende global omstilling med nye muligheder for virksomheder og organisationer.

Spørgsmålet er:

Hvor er de største muligheder for dig? Mandag Morgens tænketank Sustainia har kortlagt mere end 3.000 innovative virksomhedsløsninger i krydsfeltet mellem bæredygtighed, globalisering og forretning. Og tro os, mulighederne ser spændende ud.

Nye løsninger. Ny viden. Nye muligheder.

gang: i g i d ter ME Vi sæt AINIA .

UST S . W WW

SUSTAINIA

Innovation by Communication

a part of MONDAY MORNING