Den Danske Succes - Ugebrevet i 25 år

Page 1

39 2014

2 5 å rs j u b i l æ u m s n u m m e r

25 hjerner på sporet af

Den danske succes Hvad kan Danmark, som ingen andre kan?


Ellen Bøgedahl Jakobsen arbejder ved den mest moderne og automatiserede produktionslinje i Bjerringbro. Hun er med til at producere verdens mest effektive cirkulationspumpe. Den bruger ned til kun 4 Watt - mindre end en el-pære. Hver time suser 300 pumper hen over båndet. På vej ud til private hustande i hele Europa. Og selv om linjen kun er to år gammel, har Ellen og kollegaerne sendt over en million pumper af sted. Til gavn for miljøet, samfundet og for Grundfos. Det er bæredygtig eksport.

2

jagten på den danske succes


Resume

Drejebogen

Hvilken supermodel?

Mandag Morgen markerer sit 25-årsjubilæum ved at etablere en Velstandsgruppe med 25 af landets mest fremtrædende samfundsanalytikere. Der er behov for en langt mere nuanceret debat om Danmarks konkurrenceevne, og om hvordan vi skaber fremtidens velstand.

Udlandet er ikke i tvivl og hylder i disse år de nordiske landes unikke styrker. Herhjemme er meningerne om Danmarks udfordringer og muligheder derimod mange. Her gives to bud på den dansk/nordiske model og de udfordringer, vi står over for.

25 hjerner på sporet af velstand

Portræt af en vinder

4

Mandag Morgen præsenterer Velstandsgruppens 25 medlemmer, deres opgaver, og hvordan gruppens indsigt skal i spil over det kommende år. Den repræsenterer alle de vigtigste samfundsvidenskaber, som for første gang er fælles om en enkelt opgave. Seks af medlemmerne præsenterer deres bud på tidens mest presserende samfundsdagsordener.

6

Danmark er et af de lande, der tilsyneladende har klaret sig bedst gennem globaliseringens første 25 år. Kombinationen af en lang række styrkepositioner, der er udviklet over mange år, har gjort Danmark til en de mest robuste økonomier. De kommende år vil vise, hvor robust den er.

14

En uopklaret gåde

Fire myter dominerer debatten om Danmarks konkurrenceevne og blokerer for vores forståelse af, hvad der i virkeligheden har skabt den danske velstand, og især hvad der skal fastholde og udvikle den. Nu er udfordringen at løse gåden. Heri ligger nøglen til fremtidens velstand.

32

22 Hvad nu?

Globaliseringen går ind i sin anden fase, og Danmark går med. Men hvad er egentlig Danmarks muligheder for at udnytte sine styrker i denne nye fase? Er der brug for at justere vinderstrategien for den danske succes.

46

Fra lille ugebrev til international innovationstank Det begyndte med en hæfteklamme i hjørnet. 25 år senere har Ugebrevet udviklet sig til en vidtforgrenet virksomhed med stærke internationale aktiviteter, herunder virksomheden

Sustainia, der formidler løsninger på globale udfordringer. Se rejsen fra lille ugebrev til international innovationstank.

52 Mandag Morgen 17. november 2014

3


Drejebog til morgendagens velstand I dag lyder afgangsfløjtet for en opdagelsesrejse, hvor Mandag Morgen samarbejder med 25 af Danmarks skarpeste hjerner om at finde opskriften på fremtidens danske velstand. Rejsen vil ske i Ugebrevets spalter, ved åbne debatmøder og konferencer.

Forord

D

er er salg i Danmark – og i de øvrige nordiske lande. Interessen for den nordiske model er stærkere end nogensinde. Især uden for Norden. Og den kan forudses at vokse, i takt med at det internationale samfund konfronteres med stadig større og stadig mere komplekse udfordringer. Det skærper interessen for rollemodeller, der kan inspirere til nye løsninger. Norden opfattes som en af de regioner, der er kommet først ind i fremtiden og derfor er værd at studere. Men hvad er opskriften på den nordiske model? Er den svaret på morgendagens udfordringer – også for Danmark? Eller findes der andre svar? Spørgsmålene er mange, og svarene meget forskellige. De illustrerer blot, at en række fundamentale økonomiske teorier og hævdvundne opfattelser er til debat og udfordres, herhjemme som ude i verden. I Danmark er spørgsmålene bl.a. aktualiseret af diskussionen for og imod en konkurrencestat, spørgsmålene om den danske models levedygtighed etc., alt imens den danske økonomiske tilstand er dissekeret i en række råd, kommissioner og artikelserier. Ingen af dem har dog forholdt sig direkte til, om vi måtte have overset nogle af vores stærkeste konkurrenceparametre, herunder om udlandet har ret, og vi blot er en misforstået succes. Det er baggrunden for, at Mandag Morgen har taget initiativ til at etablere “Velstandsgruppen” med 25 af landets mest fremtrædende og mest erfarne eksperter inden for en række af de vigtigste samfundsdiscipliner. Netop kombinationen af meget forskellige, men komplementære kompetencer skal sikre, at gruppen kan præstere sammenhængende bud på komplekse og fragmenterede udfordringer. Opgaven er enkel, men ambitionen høj: at finde ind til kernen i den danske velstandsmodel. Hvad har gjort, og hvad skal i fremtiden gøre Danmark unik? Hvem ønsker vi at ligne? Om nogen? I hvilket omfang er udlandets benovelse 4

jagten på den danske succes

over vores velfærdssamfund berettiget? Læs mere om Velstandsgruppens opgave på side 14, hvor seks af gruppens medlemmer også giver deres bud på aktuelle udfordringer.

Brug for nye modeller Igennem 25 år har Mandag Morgen haft fokus på Danmarks udviklingsmuligheder og markerer nu sit jubilæum med at trække konkrete spor ind i fremtiden, mod de næste 25 år. Vi finder det helt afgørende for landets fortsatte vækst og udvikling at besvare nogle af de mest brændende og mest eksistentielle spørgsmål inden for temaer, som ofte ligger uden for eller ikke behandles i den daglige nyhedsstrøm og derfor ikke har den nødvendige politiske opmærksomhed. Men ikke desto mindre er de bestemmende for, hvad vi skal konkurrere på og leve af. Det kræver ikke megen spåmandskunst at forudse, at vilkårene for at udvikle samfund eller lede virksomheder i disse år gennemgår markante forandringer. World Economic Forum har netop præsenteret sit perspektiv i publikationen “Global Agenda 2015”, som rummer en gennemgang af de tendenser, som vil præge det kommende år. Ti store globale og accelererende udfordringer er prioriteret, det være sig alt fra jobløs vækst over manglende lederskab til klimaforandringer og øget nationalisme. Alle er de udfordringer, der øver stærk indflydelse på Danmarks egne udviklingsmuligheder og udfordrer et vækst- og udviklingsparadigme, der igennem flere årtier har forfulgt meget enstrengede og rationelle økonomiske teorier. Så meget desto større er behovet for, at et af verdens mindste lande afstemmer sine muligheder for at udvikle en stærk og omstillingsparat økonomi. Og de er umiddelbart gunstige. Det er en af konklusionerne på Mandag Morgens gennemgang af udvalgte nøgletal og analyser om Danmarks økonomiske tilstand. Ud over at bekræfte, at udlandet med en vis ret kan opfatte de nordiske lande – herunder Danmark – som en form


Uge for uge vil redaktionen i samarbejde med de 25 medlemmer af Velstandsgruppen afdække nye udfordringer og muligheder på rejsen mod morgendagens konkurrence- og velstandsmodel. for supermodeller viser gennemgangen, at resultaterne bl.a. afhænger af, hvilke nøgletal der anvendes. Den helt objektive og entydige sandhed findes åbenbart ikke. Dertil kommer, at opfattelsen af den danske konkurrenceevne er omgærdet af mindst fire myter: at skattetrykket er for højt, at velfærdsstaten er for dyr, at vi arbejder for lidt, og at lønnen er for høj. Påstandene er gentagne gange fremhævet som nogle af de største barrierer for en stærk dansk konkurrenceevne, men en nøgtern gennemgang af tallene sætter spørgsmålstegn ved styrken i det argument. Læs også analysen på side 32. Danmarks fremtid afhænger af evnen til at forfølge, hvad der kan betegnes som en differentieringsstrategi. Det vil sige en strategi, der netop tager afsæt i de særlige kompetencer og forudsætninger, som Danmark har udviklet igennem generationer, og som har vist sig slagkraftig for andre mindre nationer. Men den forudsætter en dyb forståelse for, hvad man som nation skal differentiere sig på, hvad ens styrkepositioner består af, og hvordan de videreudvikles. Det bliver en hovedopgave for Velstandsgruppen.

En invitation til 6.000 nøglepersoner I hvilket omfang det er muligt, og hvor lang tid det tager, er svært at forudse. Men Mandag Morgen har foreløbig dedikeret

ét år til opgaven og gjort Ugebrevet til katalysator og krumtap for analyser og debat. Uge for uge vil redaktionen i samarbejde med de 25 medlemmer af Velstandsgruppen afdække nye udfordringer og muligheder på rejsen mod morgendagens konkurrence- og velstandsmodel. Analyserne vil spænde fra kortlægningen af fremtidens vækstskabere, dvs. de næste generationer af Danfoss’er, Grundfos’er, LEGO’er, Novo’er m.fl., over beskrivelsen af nye innovative velfærdsmodeller til opgør med de kendte uddannelsesparadigmer. For at nævne enkelte spredte eksempler. Men opgaven vil i høj grad fokusere på de værdier og visioner, der skal drive Danmark fremad. Velstandsgruppen bliver ikke alene om opgaven. Det er intentionen at inddrage så mange af Ugebrevets læsere som muligt i øvelsen. Det er ud fra opfattelsen, at der ikke mindst blandt Mandag Morgens læserkreds af centrale beslutningstagere findes en lang række idéer og konkrete bud på løsningen af Danmarks udfordringer. De inviteres til at bidrage for at sikre, at debatten om Danmarks konkurrenceevne og skabelse af velstand bygger på den bredest tænkelige videns- og erfaringsbase. Udover Ugebrevets faste læsere sendes denne uges særudgave derfor også til en nøje udvalgt kreds af 6.000 nøglepersoner i samfundet med en invitation til at engagere sig i den fortsatte proces.

Mandag Morgens nye strategi Etableringen af Velstandsgruppen er samtidig udtryk for en strategi, som Mandag Morgen vil forfølge og intensivere i fremtiden: at identificere, dokumentere og kommunikere løsninger på morgendagens komplekse udfordringer – og gøre det i tæt samspil med eksterne partnere som ekspertgrupper, videnscentre, internationale institutioner m.fl. Det har vi allerede en del erfaringer med. På side 54 beskriver vi kort, hvordan Mandag Morgen igennem de sidste 25 år har taget springet fra at være et lille dansk ugebrev til at blive en international innovationstank. Det er sket igennem etableringen af flere globale initiativer, herunder virksomheden Sustainia, der netop har til formål at afsøge nye måder at skabe vækst og velstand på. For Mandag Morgen handler Velstandsgruppens arbejde ikke kun om at tilføre nye dimensioner til den danske debat om konkurrence- og velstandsmodeller, men også om at give udlandet en sammenhængende beskrivelse af en nordisk supermodel. Den interesse, det måtte skabe uden for landets grænser, kan i sig selv styrke velstanden •

Erik Rasmussen Adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør Mandag Morgen 17. november 2014

5


Supermodel eller et forsømt foregangsland? Hvad kan Danmark, som ingen andre kan? Hvad er vores nationaløkonomiske DNA? Meningerne om Danmark er mange og forskellige, men hvilke er de rigtige? Og hvad skal vi konkurrere på for at sikre vækst i velstanden? Mandag Morgens Velstandsgruppe skal finde svarene.

6

jagten på den danske succes


The Nordic reached the future first, They were forced to change because their old model went bust, and they kept on changing once they discovered that they could produce a better state “The Fourth Revolution” af John Micklethwait og Adrian Wooldridge

E

r Danmark en nordisk supermodel? En misforstået succes? Et forsømt foregangsland? Et velfærdssamfund under afvikling? Eller lidt af det hele? Meningerne om Danmark er mange, og mulighederne for at bevise, hvem der har ret, er meget få. Problemet er, at Danmark aldrig har kortlagt sit samfundsøkonomiske DNA –dét, der har gjort os til den nation, vi er. Derfor er det tilsvarende svært at satse på eller videreudvikle vores særlige styrkepositioner. Det kan vise sig at blive den største trussel mod vores fremtidige konkurrenceevne og skabelse af velstand. I en stadig mere globaliseret verden handler det ikke kun om at orientere sig udadtil, men også om at forstå sig selv indadtil. Som en af verdens mindste nationer er det specielt vigtig at kende sine fordele – de kompetencer, der gør os stærkere, end 5 millioner mennesker berettiger til. Igennem 25 år har Mandag Morgen haft som mission at afdække, hvad Danmark kan og kunne leve af – en form for løbende SWOT-analyse. Afsættet har været – og er – en høj ambition på Danmarks vegne. Derfor har vi stædigt forsøgt at identificere en række af de udfordringer og muligheder, vi mener, kan styrke Danmarks position. De er formidlet igennem mere end 7.500 artikler, analyser, rapporter, workshops, konferencer m.v. og begrunder en række fundamentale spørgsmål om Danmarks reelle konkurrenceevne, og hvad der har skabt vores velstand. Meget kort beskrevet viser alle analyser, at Danmark igennem årene har præsteret resultater, som berettiger en status som en nordisk supermodel. Men de rejser også spørgsmålet, om vi

har udnyttet potentialerne, eller om vi simpelthen er en misforstået succes – en succes vi af samme grund har forsømt at udvikle. Risikoen er derfor, at vi underminerer den velfærdsmodel, der har været krumtappen i Danmarks udvikling igennem årtier. Men der er stor forskel på at være forsømt og at være fortabt. Det er dette debatoplægs påstand, at Danmark – udfordringerne til trods – måske er et af de lande i verden, der er bedst rustet til fremtidens udfordringer. Forudsat at vi starter med at nytænke, hvem vi er, hvad der berettiger til en status som potentiel supermodel, og hvad den kræver. Med andre ord: Hvad er Danmarks vigtigste styrkepositioner i en skærpet global konkurrence? Hvad skal skabe fremtidens velstand? Det er ingen enkel opgave. Men den er lige så nødvendig som svær.

Velstandsgruppe på sporet af en ny konkurrencemodel Mandag Morgen har valgt at markere Ugebrevets 25 års jubilæum ved at gøre forsøget. Derfor har vi etableret en Velstandsgruppe med 25 af landets førende samfundsanalytikere, der over det kommende år skal give deres bud på, hvordan det forsømte foregangsland bliver til fremtidens foregangsland. Ambitionen er at tegne skitsen til en ny konkurrencemodel – en model der ikke blot inkluderer de traditionelle nationaløkonomiske kriterier, men forsøger at anlægge et langt mere bredspektret syn på, hvad der dybest set skaber en nations velstand. Den danske velstandsgruppe vil blive suppleret af en eksklu-

Mandag Morgen 17. november 2014

7


Supermodel eller et forsømt foregangsland?

siv kreds af udenlandske eksperter med kendskab til den nordiske model. Den vil have til opgave at teste vores egne forestillinger og tilføre nye perspektiver til den danske debat.

Nye vilkår for at konkurrere Opgaven aktualiseres af fremtidens krav til konkurrenceevne og økonomisk vækst. Her befinder vi os midt i en omfattende transformation af samfundsøkonomierne. Den styres især af en teknologisk drevet transformation og en værdidrevet transformation. Internettet, mobilteknologien, sociale medier etc. er blot den første spændende begyndelse til en teknologisk revolution, der på alle dimensioner vil ændre vores tilværelse. Hertil kommer den værdidrevne transformation, der forstærkes af den nye fælles samvittighed, som bl.a. de sociale og mobildrevne medier skaber. Det nye værdikompleks bliver antagelig den største udfordring til det vækstkoncept, det moderne industrisamfund er bygget på. Det skyldes først og fremmest de sammenhængende konsekvenser af en række af globale kriser – bl.a. centreret omkring klimaforandringerne, stigende mangel på fundamentale naturressourcer, herunder rent vand, en dramatisk vækst i klodens befolkning, en markant ændret demografi i en række af de gamle industrisamfund, en accelererende social ulighed, hastig vækst i kroniske og livsstilsrelaterede sygdomme m.v.

Foran det store opgør Det varsler et opgør med de hidtidige kriterier for skabelse af vækst og velstand. Vi bevæger os tilsyneladende fra en ensidig vækstdrevet økonomi til en værdidrevet økonomi. Det vil f.eks. sige, at væksten ud fra alle kriterier skal være bæredygtig – socialt, miljømæssigt og økonomisk – og indebære en ændring af den måde, vi opgør BNP på. Princippet bygger på “true costs” – det vil sige en indregning af de afledte sociale og miljømæssige konsekvenser af enhver form for produktion. Læg hertil en af de højest rangerede globale risici: governance failure. Det vil sige stats- og regeringsapparaternes problemer med at håndtere forandringerne og sikre en rettidig transformation af økonomierne til nye vilkår. Tilsammen skaber det en cocktail af opbrud, der i sig selv kræver, at hævdvundne modeller skal nytænkes. Ændringerne vil påvirke alle dele af samfundet og især accelerere, i takt med at markederne og investorerne erkender, at langsigtet økonomisk vækst bestemmes af graden af bæredygtighed. Den dimension blev bl.a. påvist i rapporten “The Business Case for Saving the Planet”, som Mandag Morgens grønne tænketank Sustainia udgav den 29. oktober og omtalte i Ugebrevet den 3. november. En analyse blandt 5.000 internationale

8

jagten på den danske succes

virksomheder, udarbejdet af Nykredit, dokumenterer, at de mest bæredygtige virksomheder over en toårig periode havde dobbelt så stort afkast som de mindst bæredygtige målt på tre kriterier: miljømæssigt ansvar, socialt ansvar og ledelsesmæssige kompetencer. Analysen føjer sig ind i en række andre tilsvarende analyser, der tegner samme billede og forstærker tendensen mod en værdidrevet markedsøkonomi, der netop ændrer de hidtidige kriterier for vækst og konkurrenceevne. Alle er på jagt efter den nye forretningsmodel for at finde svar på, hvad de skal leve af – som nationer og som virksomheder. I denne jagt har stadig flere fået færten af den nordiske model som eksponent for den sociale stabilitet, økonomiske råstyrke og bæredygtige energieffektivitet, som bliver et stadig mere åbenlyst konkurrenceparameter. Men i samme takt savnes mere præcise svar på, hvordan nogle af verdens socialt mest avancerede velfærdssamfund også kan være blandt de stærkeste økonomier. Er det korrekt – som fremtrædende internationale samfundsanalytikere påpeger – at de nordiske lande repræsenterer fremtidens samfundsmodel, en model, der netop er tilpasset vilkårene i en værdidrevet markedsøkonomi?

Velstandsgruppens opgave Det bliver Velstandsgruppens opgave at finde nogle af svarene, men også at identificere de udfordringer, en velfærdsstat som den danske konfronteres med. Hvordan kan vi fastholde og styrke velstanden? Velstandsgruppen vil i tæt samarbejde med Ugebrevets redaktion og en udvidet researchgruppe af kandidatstuderende løbende præsentere en række analyser af udvalgte udfordringer og muligheder. Ugebrevet vil i det kommende år være dedikeret til at løfte opgaven med ambitionen om at være katalysator for en ny form for samfundsdebat. For at rodfæste debatten mest muligt skal den forankres i en bredere gruppe. Mandag Morgen inviterer omkring 7.500 af samfundets nøglepersoner fra privat og offentlig sektor til at følge og deltage i debatten og dermed sikre, at vi favner så mange synspunkter og ideer som muligt. Ugebrevet Mandag Morgen etablerer sig dermed som en åben involverende tænketank om, hvordan Danmark bliver en økonomisk, social og bæredygtig succes de næste 25 år. Vi har lagt fundamentet de foregående 25 år, og hvis vi forstår at bygge videre på det, rette op på svaghederne og bekende os til en ny vision, er vi måske tættere på en status som supermodel, end vi umiddelbart forestiller os. På side 14 finder man en nærmere præsentation af Velstandsgruppen og dens opgave. Men lad os først dvæle ved nogle af de muligheder og udfordringer, vi konfronteres med, og som er afsættet for Velstandsgruppens arbejde.


Først forførende, så fornuftig

Kør op til 22,7 km/l i den nye Audi A6 Avant Audi A6 familien har altid forført og begejstret, og med den seneste opgradering får den endnu mere at byde på. Nye motorer og gearkasser gør den eksklusive model mere effektiv, kraftfuld og attraktiv for den er udviklet til at yde mere med mindre. Audi A6 Avant 2.0 TDI med 190 HK kører helt op til 22,7 km/l – uden at du går glip af sportslige præstationer og køreegenskaber. Derudover byder opgraderingen på et unikt lygtedesign, et avanceret infotainmentsystem og ualmindeligt meget køreglæde, hvor du hverken behøver at gå på kompromis med eksklusivitet, fornuft eller følelse. Kom og oplev den nye generation af Audi A6 hos din Audi forhandler.

A+

Audi A6 Avant 2.0 TDI (190 HK). Forbrug v/bl. kørsel: 22,7 km/l, CO2: 114-177 g/km. Bilen er vist med ekstraudstyr. Mandag Morgen 17. november 2014

9


Forklaringen på den danske supermodel skal bl.a. findes i den række af reformer, som Danmark har gennemført de sidste 25 år, og som placerer Danmark blandt verdens mest solide økonomier. Det nordiske foregangsland En gennemgang af forhold, der gør Danmark til en rollemodel for lande verden over. Styrken i den danske velfærdsmodel kan sammenfattes i få sætninger: Danskerne betaler ikke skat, de investerer kollektivt i et bedre samfund. Intet parti kan vinde et valg i Danmark på at sætte skatten ned, hvis det er på bekostning af fælles velfærdsgoder. Danskerne accepterer deres skat, fordi de erkender fordelene og nyder resultaterne. Forklaringen ligger i en kultur, der har udviklet sig over mange årtier, og som er svær at kvantificere i de gængse økonomiske modeller. Den er bl.a. en kombination af fire faktorer: Tillidsfaktoren. Vi har en udstrakt tillid til hinanden og til de offentlige myndigheder. Involveringsfaktoren. Vi involverer hinanden i alle store beslutninger og transformationer. Danmark er formet på store bevægelser, som andelsbevægelsen, højskolebevægelsen, arbejderbevægelsen, velfærdsbevægelsen, etc.

10

jagten på den danske succes

Solidaritetsfaktoren. Danmark er et meget homogent samfund med korte magtdistancer og en veludviklet solidaritet f.eks. med de svageste grupper. Miljøfaktoren. Danskerne har historisk interesseret sig for miljøet og for at sikre en optimal økologisk balance. Uanset hvor meget vi i den danske debat vil udfordre de fire faktorers styrke, er de unikke kvaliteter ved den danske model – i hvert fald vurderet i forhold til andre lande. Den sociale solidaritet og den gensidige tillid kombineret med en stærk miljøbevidsthed er en fundamental, men overset styrke ved den dansk konkurrencemodel.

De sociale erhvervssucceser Historisk set har den også skabt grundlaget for en række danske erhvervssucceser. Det kom bl.a. til udtryk i “Den danske ledelseskanon”, som tilbage i 2009 identificerede de 12 største ledelsespræstationer siden Anden Verdenskrig. Fællesnævneren i de fleste af de 12 eksempler kan betegnes som M-faktoren eller det sociale gen, hvor M står for menneskesynet. Det gælder såvel for den første vinder – etableringen af velfærdsstaten – som for en del af virksomhederne, f.eks. LEGO, ISS og Novo Nordisk. En række af de bedst kendte erhvervsbedrifter har netop social innovation som fokus. Udover de nævnte er det f.eks. Coloplast, Grundfos, Novozymes, Danfoss, høreapparatindustrien m.fl. Hvis ikke det er direkte aflejret i deres produkter, så er det integreret i deres ledelses- og organisationsform. Danske virksomheder har – generelt betragtet – været gode til at forvalte den sociale kapital samt imødekomme menneskers behov for avancerede sociale produkter. Dette fokus kombineret med en national satsning på miljø og bæredygtig produktion har placeret en række danske virksomheder i front på et af fremtidens mest ekspansive markeder: omstillingen til en ny energi- og ressourceøkonomi. Det er ikke tilfældigt, at Danmark her opfattes som et internationalt foregangsland. Udover at have fostret energikoncerner som Vestas har det skabt en underskov af virksomheder, der har bidraget til et af de største eksporteventyr i nyere tid. Det er med andre ord lykkedes Danmark et langt stykke af vejen at omsætte sociale og samfundsmæssige behov til erhvervssucceser. Det er ikke noget dårligt udgangspunkt i en tid, hvor verdens største kriser forventes at skabe verdens største markeder. Det sker efter devisen “hvis du ønsker at være milliardær, så løs et problem for milliarder af mennesker”. Ovennævnte er blot eksempler på, hvad der kan benævnes den “kollaborative” samfundsmodel. Det vil sige en model, hvor alle dele af samfundet bidrager til skabelse af den størst mulige konkurrencekraft, herunder at regeringerne gennemfører inno-


Supermodel eller et forsømt foregangsland?

vative reguleringer, som inspirerer og tvinger virksomheder til at nytænke løsninger.

Den nordiske revolution Forklaringen på den danske supermodel skal bl.a. findes i den række af reformer, som Danmark har gennemført de seneste 25 år, og som placerer Danmark – og de øvrige nordiske lande – blandt verdens mest solide økonomier. Dermed er Danmark en nation, der har en stor modstandskraft over for internationale økonomiske kriser. Den position kan bl.a. aflæses i en række analyser og rapporter. Her skal blot nævnes nogle af de nyeste konklusioner om Danmark: ✳ Et af de lande, der har tjent flest penge på globaliseringen. Ifølge den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung. ✳ Det land i Europa, der er nemmest at gøre forretninger i. Internationalt ligger kun Singapore, New Zealand og Hongkong bedre. Ifølge Verdensbanken. ✳ Verdens fjerdebedste land at leve i. Ifølge den britiske tænketank Legatum Institute. ✳ Verdens bedste land at arbejde i. Ifølge den internationale sammenslutning af fagforeninger, ITUC. Fællesnævneren i de danske reformer og i de beslutninger, der er truffet igennem de seneste årtier, er kombinationen af nytænkning og samtænkning. Fornyelserne sker ikke altid hurtigt, men de sker i en fælles forståelse, ofte på tværs af de politiske blokke og partier. Det giver stabilitet og holdbarhed, og det reducerer risici for åbne konflikter, samtidig med at det har skabt solide økonomiske resultater, uanset hvilken regering der har haft magten. Den relativt stærke konkurrenceevne bygger især på kombinationen af gode makroøkonomiske rammebetingelser, løbende politiske reguleringer og generelt velfungerende offentlige institutioner. Det vil sige, at det danske statsapparat er effektivt, og det politiske lederskab er det samme, vurderet med en international målestok. Det er resultater som disse, der har pirret udlandets nysgerrighed til at se Norden som en gruppe lande, der har fundet en vinderopskrift. Det kommer meget markant til udtryk i bogen “The Fourth Revolution”, der er skrevet af chefredaktøren på The Economist, John Micklethwait, og Adrian Wooldridge, der er ledelsesredaktør på bladet. Bogen udkom tidligere i år og leverer en dybtgående analyse af verdens forskellige regeringsformer og retter især stærk kritik mod de vestlige landes formåen. Men der er en undtagelse: de nordiske lande. Under overskriften “I have seen the future and it is blond” fremhæver bogen de nordiske samfund og herunder Danmark for at være de lande, der bedst har forstået at tilpasse sig fremtidens vilkår. “The Fourth Revolution” hæfter sig ved, hvordan de nordiske lande i 1990’erne var ved at blive økonomisk kvalt i et overforbrug af

velfærd, men igennem det seneste årti har tilpasset og effektiviseret velfærden til et konkurrencedygtigt niveau og dermed bevist en interessant sammenhæng mellem høj velfærd og stærk konkurrenceevne. Denne vurdering føjer sig ind i rækken af tilsvarende vurderinger, som i det mindste burde inspirere til, at vi udvikler vores egne svar på paradokset, bl.a. for at afgøre, om det er udlandet eller os selv, der har misforstået noget.

På den ene side har Danmark alle forudsætninger for at konsolidere sig som et bæredygtigt og socialt og stabilt foregangsland. På en anden side, skal man ikke læse mange analyser for at konstatere, at det er et foregangsland under stigende pres. Det forsømte foregangsland Fire udfordringer, der truer supermodellen og kræver nye svar. Hvis man skal fæstne lid til summen af internationale analyser og observationer, er det mest interessante ikke placeringen i den

Mandag Morgen 17. november 2014

11


enkelte undersøgelse, men at Danmark ligger højt i så mange forskellige undersøgelser. Danmark kan betegnes som et udpræget “nichesamfund”. Det vil sige et samfund, der igennem årene har opbygget særlige kulturelt betingede kompetencer og differentieret sig på et sæt af kriterier, det ikke umiddelbart er nemt at konkurrere med. Den udvikling gælder ikke alene Danmark, men især mange mindre nationer, der netop af historiske, geopolitiske og geografiske grunde har været tvunget til at finde og udvikle deres egen rolle. Det kan vise sig at være en stor styrke, forudsat at man forstår, hvilket DNA nichen er bygget af. Det vil sige, at man forstår at prioritere initiativer, der specielt fremmer spidskompetencerne. Det er her, Danmark konfronteres med en markant udfordring. Vi mangler fortsat en kvalificeret kortlægning af vores samfundsøkonomiske DNA. Det vil sige en dyb forståelse af de kræfter, der har formet den succes, som andre lande har fået øje på, og som – i deres øjne – er med til at gøre os til et foregangsland. Forenklet udtrykt er vi et nichesamfund, der forfølger mainstreamteorier. I samme takt forsømmer vi at udnytte mulighederne som et potentielt foregangsland. Et bærende synspunkt i den generelle økonomiske debat er, at Danmark blot skal konkurrere på generelle rammevilkår, så klarer markedet resten. Spørgsmålet er imidlertid, om de er tilstrækkelige til at sikre en stærk konkurrenceevne for en nichenation som den danske. Har vi misforstået os selv og de behandlinger, der bedst kan udfolde vore styrkepositioner. Og er det en medvirkende årsag til, at velstanden er under pres? Hvis det er korrekt, at Danmark har skabt en niche, der gør os til en vigtig leverandør af løsninger på globale, værdiskabte udfordringer, må den danske vækststrategi prioriteres herefter. Da der i betydeligt omfang er tale om politisk skabte markeder, kan det være formålstjenligt at skabe de bedst tænkelige institutionelle betingelser for de målrettede satsninger, f.eks. i form af vidensopbygning og offentlig-private partnerskaber. Det var også intentionen, da regeringen efter sin tiltræden etablerede syv vækstteam. De havde til formål at kortlægge Danmarks særlige styrkepositioner og havde netop fokus på de globale markeder – såsom sundheds- og velfærdsløsninger, energi og klima, fødevarer, turisme- og oplevelsesøkonomien, vand, bio- og miljøløsninger, kreative erhverv m.fl. Fællesnævneren for mange af satsningerne er med andre ord “det gode liv” eller værdidrevne markeder. Det gennemgående træk i alle rapporterne fra de syv vækstteam er, at Danmark har gode forudsætninger for at udvikle nye vækstsektorer, men det kræver hurtige og ambitiøse satsninger, et tæt offentligt-privat samarbejde og stærk politisk opbakning. Omkring 100 af landets førende erhvervsledere, eksperter m.fl. dokumenterede de danske potentialer, men de ambitiøse satsninger mangler stadig. Alt for ofte når den slags gode in-

12

jagten på den danske succes

tentioner ikke meget længere end til erkendelses- og rapportstadiet, og derfor udløses de potentielle vækstmuligheder ikke. Hvorfor? På den ene side har Danmark altså alle forudsætninger for at konsolidere sig som et bæredygtigt og socialt stabilt foregangsland – og sådan opfattes vi også allerede internationalt. På den anden side skal man heller ikke bruge mange statistikker og analyser for at konstatere, at det er et foregangsland under et stigende pres. Og det pres bliver fortsat stærkere, i takt med at vi ikke erkender og anerkender vores egne vinderchancer.

Vi har brug for en ny fortælling der både rummer de enorme muligheder vi har udviklet, og de udfordringer, vi konfronteres med. De fire udfordringer

Danmarks velstand udfordres af fire vigtige v’er: Vækst: Danmark har ikke været i stand til at præstere den nødvendige vækst, som skal til for at øge velstanden. Derfor er velstanden under pres, det samme er vores position som et af verdens rigeste lande. Spørgsmålet er bl.a., om Danmarks nichekompetencer kan bryde igennem vækstmuren, forudsat de får bedre betingelser. Eller skal såvel årsager som initiativer afsløres helt andre steder – f.eks. i vores kultur eller mindset? Velfærd: Det bliver stadig sværere at opretholde et højt generelt velfærdsniveau i Danmark. Bl.a. stiller den hastigt voksende ældrebefolkning krav om en række ydelser, som enten ikke kan imødekommes eller fører til nedprioriteringer på andre velfærdsområder. Spørgsmålet er, om finansieringen,


Supermodel eller et forsømt foregangsland?

styringen og disponeringen af velfærdsydelserne skal nytænkes for at kunne forbedre velfærden uden at øge de offentlige budgetter. Skal vi innovere mere og investere mindre i velfærden?

mede har f.eks. stillet spørgsmålstegn ved, hvor åbent et kompetenceland, vi dybest set er, og derfor ved, om vi kan forvalte en multikulturel fremtid?

Viden: Et gennemgående træk i en række af de analyser, Mandag Morgen har gennemført over årene, er, at vi ikke får nok ud af de menneskelige kompetencer. Vi ligger i top med investeringer i uddannelse i middelklassen, men ikke på resultater. Omkring 50.000 mangler f.eks. fortsat en uddannelse. Det er i sig selv udtryk for et talentspild, der er for stort til så lille et land. Spørgsmålet er, om der er behov for en gennemgribende reform af hele uddannelsessystemet for at tilpasse det til fremtidens globale krav.

De fire v’er skal udvikles ud fra et femte v, nemlig en samlet vision for, hvad vi vil med Danmark. Vi har brug for en ny fortælling om Danmark – en fortælling, der både rummer de enorme muligheder, vi har udviklet, og de udfordringer, vi konfronteres med. Det forudsætter bl.a. et politisk lederskab, der både har evnen og modet til at bekende sig til en langsigtet ambition på samfundets vegne og kan sikre den nødvendige opbakning – måske ikke så meget fra andre partier som fra befolkningen. På trods af umiddelbare problemer og udfordringer rummer Danmark en spændende og på mange måder fascinerende fortælling. Den er på vej til at blive en international bestseller blandt politikere og eksperter. Det bliver Velstandsgruppens opgave at oversætte den til dansk •

Værdier: Danmark er kendt som en værdidrevet nation – et velfærdssamfund med respekt for individets behov. Spørgsmålet er, om vi på alle planer lever op til de værdier, vi bekender os til, og som omverdenen kender os for? Integrationen af frem-

Mandag Morgen 17. november 2014

13


25 hjerner på vigtig mission:

Find fremtidens velstand Mandag Morgens Velstandsgruppe med 25 fremtrædende eksperter skal finde ind til kernen af den danske/nordiske supermodel og give deres bud på, hvordan den fremtidssikres. Seks medlemmer af gruppen fortæller her, hvilke udfordringer de ser, at Danmark skal håndtere.

6 bud på Danmarks udfordringer Hvor er sprækkerne og udfordringerne i den danske supermodel – truslerne mod Danmarks fremtidige velstand? Seks af Velstandsgruppens medlemmer giver deres første bud på nogle af de ideer og forslag, de ønsker, at gruppen – og Mandag Morgens læsere – skal analysere og drøfte i det kommende år.

Hvilken velstand ønsker vi? Anders Eldrup Formand for CLEAN, Tænketanken Grøn Energi og vindmølletestcenteret på Lindø Industripark. For 30 år siden var det en udbredt opfattelse blandt toneangivende økonomer, at de skandinaviske velfærdssamfund ikke kunne overleve presset fra globaliseringen. I dag topper de skandinaviske lande stort set alle internationale ranglister. Hvad kan vi lære af det? Det er en kerneopgave for Velstandsgruppen at finde ud af, hvorfor neoliberalismens spådom om de skandinaviske velfærdsmodeller ikke gik i opfyldelse. Mange hypoteser kan bringes på banen: ✳ Er det rigtigt, at øget ulighed skaber større velfærd? Eller er det omvendt? ✳ Er det rigtigt, at en stor offentlig sektor er en “klods om benet” på velstandsudviklingen? Eller er det omvendt sådan, at en effektiv offentlig sektor er forudsætningen for velstand? ✳ Er det rigtigt, at innovation kommer af sig selv med “den usynlige hånd”? Eller kommer den mest effektive udvikling, når det offentlige styrer udviklingen gennem klare rammer? ✳ Er det rigtigt, at jo mindre det offentlige blander sig, jo bedre går det? Eller er det omvendt sådan, at det offentlige ved at pege på brede satsningsområder som f.eks. det grønne område kan katalysere en erhvervsudvikling, som ellers ikke ville ske? ✳ Skal konkurrenceparameteren mellem lande udelukkende måles i kroner pr. indbygger? Eller er det et langt bredere begreb – f.eks. ren luft og rent vand, lav kriminalitet, god infrastruktur – som afgør kampen om fremtidens veluddannede arbejdskraft? ✳ Er USA vores idealsamfund? Ønsker vi at omforme den skandinaviske velfærdsmodel til en kopi af USA? Kan vi undgå det, eller er det netop vores styrke, at vi stræber efter en anden samfundsmodel med et bredere værdibegreb?

14

jagten på den danske succes


Supermodel eller et forsømt foregangsland?

D

e har meget til fælles. De er alle fremtrædende eksperter inden for deres fag og jævnlige deltagere i den offentlige debat. Tilsammen repræsenterer de alle vigtige brikker til udviklingen af den danske samfundsmodel. Adskillige af dem har beklædt stillinger og løftet opgaver, der har givet dem stærk indflydelse på de holdninger, værdier og prioriteringer, der præger Danmark i dag. Nu er de for første gang fælles om en enkelt opgave: At nytænke Danmarks konkurrenceevne og mulighederne for at øge den danske velstand. De udgør Mandag Morgens Velstandsgruppe. I løbet af det kommende år skal de sætte fokus på de udfordringer og muligheder, som Danmark konfronteres med under en forstærket, global konkurrence. Udgangspunktet er påstanden om, at Danmark igennem de sidste 25 år har opbygget en

stærk økonomi og konkurrencekraft og med rette kan opfatte sig som et dansk bevis på den nordiske supermodel, som store dele af verden for tiden er meget optaget af. Det rejser to spørgsmål, som Velstandsgruppen bl.a. skal beskæftige sig med: For det første: Hvad er den egentlige opskrift på “supermodellen”? Hvilke særlige styrkepositioner har skabt de hidtidige resultater? Ét er, hvad omverdenen forstår, noget andet er, hvad vi selv forstår og erkender. Svaret på dette første spørgsmål afgør, hvordan vi i givet fald kan fortsætte succesen. For det andet: Er modellen stærk nok til at klare de fremtidige vilkår? De seneste års udvikling – bl.a. drøftet i forskellige fora og beskrevet i en række forskellige analyser – har afsløret bekymrende sprækker i supermodellen. Hvor er de, hvad forårsager dem, og hvordan kan de lukkes, så vi fremtidssikrer modellen?

Velstanden skabes af en ny innovativ klasse

Væksten skal tilføres ny kapital

Jørgen Rosted Tidl. departementschef og udviklingsdirektør for FORA En meget stor del af fremtidens innovation og nye løsninger som f.eks. intelligente forsyningssystemer, trafiksystemer og automatiserede hjem, som allesammen vil være mere bæredygtige, kommer næppe fra de store industrigiganter, men fra nye innovationsaktører, der laver innovation for de store giganter eller bruger dem som underleverandører for deres egne løsninger. Skal Danmark være blandt de første til at udnytte de nye kreative muligheder, må det danske iværksættersystem reformeres. Jeg foreslår, at man: ✳ Reformerer styringen af universiteterne, så de får incitamenter til at uddanne kandidater med de rette kvalifikationer. Det er hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt at privatisere dem, men de bør kunne gå konkurs, hvis de opretter uddannelser, der producerer kandidater, der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel efter. ✳ Reformerer det nationale innovationssystem og lader det blive et element i en dansk strategi for at løse den danske del af klimaudfordringen, ressourceknapheden og velfærdsudfordringen. Det kræver ambitiøse politiske målsætninger. Nye modeller for offentlig-privat innovation, som f.eks. CLEAN-modellen, og et finansieringssamarbejde med pensionskapitalen.

Christian Motzfeldt Direktør i Vækstfonden Økonomer er ofte uenige om diagnoser og anbefalinger. Men mindst ét forhold er alle økonomer enige om: Vækst i morgen kræver investeringer i dag. I det lys er det bekymrende, at en stadig mindre del af det finansielle system er rettet imod finansiering af vækst. De fleste alvorlige finansielle kriser, inklusive den seneste, er tæt knyttet til udsving på ejendomsmarkederne. Alligevel kræver de regulerende myndigheder også i dag større kapitalreservationer af simple udlån til vækst i små virksomheder end udlån mod pant i fast ejendom. Den private risiko vægter mere end den samfundsmæssige og systemiske. Samtidig favoriserer skattesystemet finansiering via lån frem for finansiering via egenkapital. Samlet set svækker det kapitalmarkedets evne til at kanalisere den private opsparing ind i produktive investeringer. Det finansielle system er karakteriseret ved en væsentlig grad af short-termism, som cheføkonomen fra Bank of England, Andy Haldane, har udtrykt det. I en periode, hvor det kan forventes, at en stigende andel af væksten potentielt vil finde sted i nye virksomheder, vil det blive en konkurrenceparameter at kalibrere det finansielle system, så det rettes mere mod finansiering af vækst i virksomheder end finansiering af ejendomme.

✳ Reformerer det danske iværksættersystem. Fremtidens innovation kommer til at foregå helt anderledes end fortidens. De store globale og samfundsmæssige udfordringer kræver samarbejde mellem det offentlige, universiteterne og virksomhederne, men den afgørende del af innovationen må komme fra virksomhederne. Men selv de største virksomheder vil ikke kunne håndtere den udfordring. De har ikke og vil ikke kunne skaffe sig de nødvendige kompetencer. Mange af fremtidens kreative talenter vil ikke arbejde i big corporations, og de store virksomheder kan næppe heller organisere innovationen, så den kan konkurrere med fremtidens fleksible grupper og netværk af kreative talenter og små innovative virksomheder. Mandag Morgen 17. november 2014

15


Siden sin grundlæggelse for 25 år siden har Mandag Morgen engageret sig i debatten om Danmarks fremtid og igennem en lang række artikler, analyser, rapporter, netværk og konferencer fokuseret på såvel udfordringer som muligheder. Det er den indsats, vi nu ønsker at forstærke ved at etablere Velstandsgruppen og trække på dens medlemmers viden, indsigt og erfaringer. Det sker ud fra en ambition om at tilføre samfundsdebatten nye visioner og perspektiver – og forhåbentlig kunne identificere nye typer af løsninger på nye typer af udfordringer. Vi er selvsagt stolte af at kunne præsentere så stærkt et team af nogle af Danmarks bedste hjerner. Over det kommende år vil Ugebrevets kunder kunne følge gruppens analysearbejde fra første parket. I tæt samarbejde med Ugebrevets redaktion vil Velstandsgruppens medlemmer bidrage til en skarp og dagsordensættende samfundsanalyse i Ugebrevets spalter. I tæt sam-

arbejde med redaktionen vil Velstandsgruppens kapaciteter bl.a. ✳ identificere og prioritere de dagsordener, Danmark skal forholde sig til netop nu og i de kommende år – hvad er risiciene, og hvad er mulighederne? ✳ bidrage til udarbejdelsen af analyser. ✳ selv skrive indlæg, der formidler viden og giver skarpe input i den aktuelle debat. ✳ deltage i konferencer og åbne møder, hvor Mandag Morgens kunder får dybere forståelse for gruppens analyser og lejlighed til at diskutere gruppens resultater. ✳ inspirere og udvikle Ugebrevet. Ugebrevet bliver krumtappen i Velstandsgruppens arbejde. Bladet vil i det kommende år fokusere på netop de dagsordener, der handler om at nytænke og udvikle landets konkurrence-

Brug for et opgør med masseuddannelserne

Sådan bliver fremtidens arbejdsmarked

Peter Birch Sørensen Professor i økonomi ved Københavns Universitet. Gymnasieuddannelserne og de højere uddannelser er i de seneste årtier blevet rendyrkede masseuddannelser, og uddannelserne finansieres via et taxametersystem, der tilskynder uddannelsesinstitutionerne til at sluse så mange unge gennem uddannelserne som muligt. Disse tendenser medfører stigende vanskeligheder med at fastholde et højt fagligt niveau i uddannelserne. Vanskelighederne forstærkes af problemer med kvaliteten af den særdeles vigtige uddannelse til folkeskolelærer og af det forhold, at de lærerstuderende i gennemsnit har svagere faglige kvalifikationer, målt på karaktergennemsnittet i gymnasiet, end den gennemsnitlige student i det danske gymnasium. Der er derfor behov for væsentlige reformer i uddannelsessystemet, der kan sikre både kvaliteten, og at så mange som muligt får en relevant uddannelse, der kan bruges på arbejdsmarkedet. Et velfungerende uddannelsessystem er afgørende ikke blot for den fremtidige velstand, men også for mulighederne for at opretholde et velfungerende demokrati og en høj grad af lighed i samfundet. Samtidigt er der overvældende forskningsmæssig evidens for, at en tidlig indsats til fordel for børn fra socialt udsatte grupper er afgørende vigtig for at bryde negativ social arv. På den baggrund er der behov for en forstærket indsats for at sikre høj kvalitet af dagtilbuddene til børn.

16

jagten på den danske succes

Per Kongshøj Madsen Professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

Vi skal som nation forholde os til ni afgørende megatrends, der vil udfordre fremtidens arbejdsmarked og dermed vores fremtidige velstandsskabelse. I punktform kan man sammenfatte tendenserne således: ✳ Flexicurity-modellen er under pres. ✳ Arbejdsstyrken er aldrende, og der er risiko for mangel på arbejdskraft. ✳ Arbejdsstyrken bliver multietnisk og multikulturel. ✳ Vare- og arbejdsmarkeder globaliseres. ✳ Både lokalt og globalt øges udbredelsen af distancearbejde. ✳ Der er stigende kvalifikationskrav til arbejdsstyrken. ✳ Der sker en vis tilbagerulning af den nordiske velfærdsstatsmodel. ✳ Den traditionelle fagbevægelse oplever medlemstilbagegang. Det betyder, at den model og den balance, der har skabt og præget det danske arbejdsmarked, er truet. Det er nu op til politikerne og arbejdsmarkedets parter at bestemme dens fremtid.


Supermodel eller et forsømt foregangsland?

evne og styrke danskernes fælles velstand. Det sker ikke alene igennem en række analyser, men også ved at involvere Mandag Morgens læsere og kunder i jagten på nationens nye velstand. En gang om måneden inviteres Ugebrevets kunder til idéudvikling og debat om aktuelle emner på åbne morgenmøder, hvor skiftende medlemmer af Velstandsgruppen stiller op til debat. På denne måde ønsker vi at aktivere den værdifulde verden af viden og erfaringer, som Mandag Morgens unikke kundegruppe besidder. Et par gange om året mødes vi til et større arrangement, hvor vi samler og debatterer konklusioner og resultater fra det fælles, løbende udviklingsarbejde. Ugebrevet ønsker hermed at være katalysator for en bredt anlagt samfundsdebat mellem de nøglepersoner, der både har en egeninteresse i og en forpligtelse til at befæste Danmarks rolle som supermodel •

Vi trænger til et nyt folkeoplysningsprojekt Rasmus Kleis Nielsen Forskningsleder ved University of Oxford, lektor ved Center for Magt, Medier og Kommunikation på RUC.

Ved vi danskere, hvorfor vi har det bedre end de fleste andre verden over? Ved vi, hvad vi lever af, hvad forudsætningerne for det er, og hvorfor vi kan leve af det trods et stigende konkurrencepres i en stadig mere åben og global økonomi? Ved vi, hvor vores velstand kommer fra? For de fleste af os er svaret nej. Vores, forståelige, uvidenhed er i sig selv en udfordring for såvel vores fremtidige velstand som for vores folkestyre. Hvis vi ikke forstår, hvordan vores samfund egentlig hænger sammen, kan vi ikke træffe meningsfulde valg om, hvor vi gerne vil have, det bevæger sig hen i fremtiden. Hvis vi ikke forstår, hvad der har skabt det samfund, de fleste danskere synes grundlæggende glade for, er risikoen, at vores uvidenhed i sig selv er med til at undergrave det. Hvordan skal vi tage stilling politisk, ved overenskomstforhandlinger og i den daglige samfundsdebat, hvis vi ikke forstår konsekvenserne af de forskellige valgmuligheder? I dag er tilliden ikke, hvad den har været, og det er partierne, interesseorganisationerne og medierne heller ikke. Det er med til at forklare, hvorfor de fleste af os ikke forstår vores egen velstand, hvor den kommer fra, dens forudsætninger i dag, og hvad der skal til, for at vi også kan leve i et af verdens mest rige, lige og frie lande i morgen. Derfor er der behov for et nyt, bredt baseret folkeoplysningsprojekt for det 21. århundrede. Det er vigtigt for fremtidens Danmark, at ikke kun beslutningstagere og andre dele af eliten, men også resten af os kan forstå grundtrækkene ved de udfordringer, vi står over for. At der er forskellige mulige svar på dem, og at vi kan vurdere de sandsynlige konsekvenser af disse forskellige forslag – ikke bare for Danmark som samfundsøkonomi og velfærdsstat, men også for os, for folket, for forskellige danskere.

Næste sider:

Mød Velstandsgruppen

Erik Rasmussen Adm. direktør, chefredaktør og stifter af Mandag Morgen. Som leder af danske mediehuse har han påvirket samfundsdebatten, og nytænkning har været fællesnævner for hele hans karriere. Erik Rasmussen står bag en række netværk og innovationsprojekter med forskere, politikere og erhvervsledere og har udviklet Mandag Morgen fra bladvirksomhed til toneangivende tænketank med stærke globale partnerskaber inden for velfærd og bæredygtige klimaløsninger. Seneste skud på stammen er Mandag Morgens Sustainia, Global Opportunity Network og Monday Morning Global Institute. Erik Rasmussen er initiativtager til Velstandsgruppen.

Koordinering af projektet Velstandsgruppens arbejde koordineres af et sekretariat på Mandag Morgen. Det ledes af senioranalytiker Martin Møller Boje Rasmussen, der i sommer forsvarede ph.d.-afhandlingen ”Is Competitiveness a Question of Being Alike?” på Copenhagen Business School. Med den som afsæt har han skrevet baggrundsanalysen på side 22-51, der er udgangspunkt for Velstandsgruppens arbejde.

Mandag Morgen 17. november 2014

17


Jørgen Goul Andersen

Torben M. Andersen

Christian Bason

Professor ved Centre for Comparative Welfare Studies, Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, og forsker i velfærdsstat, valg og vælgerholdninger, økonomisk politik og dansk politik generelt. Han har skrevet godt 40 bøger, bl.a. “Krisens Navn - Har regeringen bekæmpet den forkerte økonomiske krise?”

Økonom og professor ved Aarhus Universitet. Torben M. Andersen er en af landets største kapaciteter på området dansk og nordisk velfærdsøkonomi. Han har tidligere været overvismand og er forfatter til flere danske og internationale publikationer, der fokuserer på styrkerne ved de nordiske velfærdsmodeller.

Direktør. Christian Bason er direktør for Dansk Design Center. Han har tidligere været innovationschef i MindLab, en udviklingsenhed drevet af flere ministerier. Christian Bason er forfatter til flere bøger om ledelse, innovation og forandring i den offentlige sektor – senest står han bag “Design for Policy”, der udkommer i år. Bason er medlem af flere råd og bestyrelser, deriblandt EU-Kommissionens ekspertgruppe for innovation i den offentlige sektor.

Velstands Stina Vrang Elias

Steen Hildebrandt

Peter Engberg Jensen

Administrerende direktør i DEA, en tænketank, hun har været med til at starte, og som tager udgangspunkt i humaniora og samfundsvidenskab. I DEA har Stina Vrang siden 2006 arbejdet for at skabe produktivitet, job og vækst gennem uddannelse. Som aktiv djøf’er har hun siddet i flere bestyrelser, og hun har tidligere være ansat i Dansk Industri, Oxford Research og Danmarks Evalueringsinstitut.

Professor emeritus ved Aarhus Universitet i organisations- og ledelsesteori, tidl. professor i lederskab ved CBS. Han har gennem sin karriere været en skarp og saglig stemme i den offentlige debat som bl.a. forfatter, foredragsholder, kronikør på Berlingske Tidende og blogger på Mandag Morgen. Han er medstifter af og partner i rådgivningsvirksomheden Hildebrandt & Brandi A/S. Hildebrandt er aktuel med bogen “Vækst & bæredygtighed”.

Økonom, lektor, tidl. adm. direktør og nuværende bestyrelsesformand. Peter Engberg Jensen har igennem mere end 25 år været en markant skikkelse i den danske finanssektor. I perioden 2006 til 2013 var Peter Engberg Jensen adm. direktør i Nykredit. I dag er han ekstern lektor ved CBS og bestyrelsesmedlem i blandt andet Pension Danmark, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Den Sociale Kapitalfond.


Supermodel eller et forsømt foregangsland?

Flemming Borreskov

Agi Csonka

Anders Eldrup

Tidl. direktør. Fra 2000 til 2013 var han administrerende direktør i Realdania, som han har udviklet til landets førende innovationscenter og en dominerende investor inden for det byggede miljø. Med udgangspunkt i innovation og filantropi er han drevet af i højere grad at sikre og løse samfundsmæssige udfordringer og problemer. I dag er han præsident i Catalytic Society og bestyrelsesformand i Dansk Arkitektur Center.

Direktør for SFI. Hun er cand.phil. og ph.d. fra Statskundskab på Københavns Universitet. Siden 2013 har hun været direktør for SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, hvor hun også var forsker fra 1993 til 2000. Agi Csonka er forfatter og bestrider en række poster i rådgivende udvalg og tænketanke. Agi Csonka er særligt vidende inden for socialpolitik, forebyggelse og velfærd.

Formand, tidl. direktør og tidl. departementschef. Anders Eldrup er formand for CLEAN, tænketanken Grøn Energi og vindmølletestcenteret på Lindø Industripark. Han har i alt været næsten 30 år i centraladministrationen. I over 10 år var han direktør for Dong Energy. Anders Eldrup er en enorm kapacitet inden for grøn omstilling, økonomi og offentlig styring. Han sidder i en række andre bestyrelser, bl.a. i det tidligere Copenhagen Cleantech Cluster, nu CLEAN, i Concito, Rockwool Fonden og DTU.

gruppen Lars Nørby Johansen

Pernille Kræmmergaard

Per Kongshøj Madsen

Tidl. direktør og nuværende bestyrelsesformand. Lars Nørby Johansen var i 1988-2000 adm. direktør for Falck. Han har markeret sig som en af Danmarks mest aktive bestyrelsesmedlemmer og mest fremtrædende debattører om Danmarks vækstmuligheder. Han er i dag bl.a. bestyrelsesformand i Codan A/S, Rockwool Fonden, William Demant Holding A/S og Københavns Lufthavn og formand for Danmarks Vækstråd.

Ph.d. og professor ved IT-Universitetet i København. Hun er digital vismand hos Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Her rådgiver hun og 15 andre forskere og erhvervsfolk embedsmænd og bidrager til den offentlige debat. Hun har bl.a. forsket i, hvordan kommuner kan involvere borgerne i implementeringen af nye it-løsninger i kommunerne.

Professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. Han er formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og centerleder ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet. Per Kongshøj Madsen er en ofte anvendt og citeret forsker i de danske medier i forbindelse med arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesforhold. Han har en enorm indsigt i dansk og europæisk arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik og har siden 1997 siddet i EU’s særlige ekspertgruppe om beskæftigelsespolitik.


Mette Morsing

Christian Motzfeldt

Rasmus Kleis Nielsen

Professor ved CBS. En af Danmarks førende forskere inden for CSR, governance og bæredygtighed. Hun er grundlægger af CBS’ Center for Social Ansvarlighed, hvor hun var direktør i 10 år. Hun har været ekstern lektor ved New York University, China Europe International Business School i Shanghai og på Stanford University. I dag er Mette Morsing leder af CBS’ Bæredygtigheds Platform.

Direktør i Vækstfonden. Christian Motzfeldt har været direktør i Vækstfonden siden 2001, hvor han fik til opgave at professionalisere og udbrede den statslige investeringsfonds aktiviteter. Han har tidligere været afdelingschef i Erhvervsministeriet og kontorchef i Danske Bank.

Forskningsleder ved University of Oxford, lektor ved Center for Magt, Medier og Kommunikation og forsker og ph.d. ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC. Han er en af Danmarks unge, spirende forskertalenter med en unik viden og dybt kendskab til mediernes ændrede verden og vilkår. I en alder af 33 år modtog han i år Tietgenprisen på over en halv million kroner. Han er aktuel med bogen “Political Journalism in Transition: Western Europe in a Comparative Perspective”.

Kjeld Møller Pedersen

Katherine Richardson

Jørgen Rosted

Professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet og en af landets mest fremtrædende sundhedsøkonomer. Han har sat et markant fingeraftryk på fremtidens sygehusvæsen og har været med til at sætte kursen for hospitalerne bl.a. i regeringens ekspertudvalg vedrørende sygehusinvesteringer.

Professor på Københavns Universitet og ansvarlig for Sustainability Science Congress. Katherine Richardson er en af de mest indflydelsesrige klimaeksperter i Danmark med en baggrund i marinbiologi fra Harvard University og senere University of North Wales. Hun har bl.a. bestredet posten som leder af regeringens klimakommission op til FN’s klimakonference COP15 i København i 2009.

Tidl. departementschef og udviklingsdirektør for FORA. Jørgen Rosted har et særligt indblik i innovationsmiljøer, den nye innovationstidsalder og betydningen af entrepreneurship. Han har tidligere været departementschef i Erhvervsministeriet og Ministeriet for Økonomisk Samordning og finansdirektør i Finansministeriet. Han har været involveret i mange af de største politiske satsninger de sidste 30 år.


Supermodel eller et forsømt foregangsland?

Karsten Ohrt

Lene Holm Pedersen

Ove Kaj Pedersen

Direktør, kunsthistoriker. Karsten Ohrt er direktør for Ny Carlsbergfondet og tidligere direktør gennem seks år for Statens Museum for Kunst. I små 20 år var Karsten Ohrt direktør for Kunsthallen Brandts i Odense, og i 9 år var han museumsinspektør på Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg. Ohrt har haft sæde i talrige udvalg, råd, bestyrelser og kommissioner, hvor han har opnået stor erfaring i alle dele af kunstverdenen.

Professor MSO ved CBS og forskningsleder på KORA. Lene Holm Pedersens speciale er offentlig styring og organisering. Hun forsker i offentligt ansattes motivation, reformer og organisationsforandringer, og hvordan politiske ideer bliver omsat i forvaltningen. Lokaldemokrati, kommunalpolitikeres rolle og kommunernes økonomiske handlerum er ligeledes kerneområder inden for hendes omfangsrige viden om den offentlige sektor. Hun er aktuel med bogen “Styring og motivation i den offentlige sektor”.

Politolog og professor ved CBS. Ove Kaj Pedersen er en af de mest respekterede forskere i politisk økonomi i Norden. Han har gennem en lang forskerkarriere fokuseret på udviklingen af den danske velfærdsstat. Især er han berømt for at være ophavsmanden til begrebet konkurrencestaten, som han introducerede med første bind i sin trilogi om den danske stats historie.

Peter Birch Sørensen

Mikael Trolle

Mette Wier

Professor i økonomi ved Københavns Universitet. Peter Birch Sørensen er tidligere overvismand og har som en af landets førende økonomer bestridt rådgiverjob hos bl.a. OECD, EU-Kommissionen og Den Internationale Valutafond. Fra 2012 til 2014 var han formand for Produktivitetskommissionen, der tidligere på året kom med sine anbefalinger til, hvordan Danmark kan forbedre sin produktivitet.

Direktør og landstræner. Han er uddannet cand.scient. i biologi og idræt fra Københavns Universitet og er direktør for Dansk Volleyball og fungerende landstræner for herrelandsholdet. Trolle er samtidig formand for og partner i High Performance Institute og har bl.a. løst opgaver for Det Kongelige Teater, DR TV-Drama samt en lang række danske og internationale virksomheder. Her arbejder han bl.a. med at udvikle high performance-team og -kulturer inden for sport, kunst og erhvervsliv. Medforfatter til “Den store præstation” og “Sportens største ledere”.

Prodekan og professor ved Københavns Universitet. Som nyvalgt prodekan for forskning og omverdensrelationer ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU har hun fokus på tværfaglighed og kommunikation. Wier har tidligere været forskningschef og professor ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet og professor i offentlig økonomi og velfærdsledelse på Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet.


En globaliseret vindernation Siden Murens fald har verden været præget af en stadig mere intens global konkurrence mellem virksomheder og nationer. Danmark er et af de lande, der har klaret sig bedst. Efter 25 år i globaliseringens første fase står Danmark med en robust og bæredygtig økonomi og et samfund præget af høj social lighed, stærk sammenhængskraft og verdens lykkeligste befolkning.


Kina har indhentet USA

D

a Berlinmuren faldt for 25 år siden, den 9. november 1989, begyndte en ny fase i verdenshistorien: Globaliseringens tidsalder. Med den kommunistiske kommandoøkonomis kollaps blev den øgede samhandel og økonomiske integration, der havde præget den vestlige verden siden Anden Verdenskrig, udbredt til den gamle sovjetiske interessesfære. Hermed var der åbnet for en egentlig global markedsøkonomi. Og den sidste store bastion faldt i 1997, da den private ejendomsret blev indskrevet i Kinas forfatning. Samtidig begyndte også en intens og ubarmhjertig international konkurrence imellem verdens lande og virksomheder om at sikre sig størst mulig andel i den globale velstand. Globaliseringen har været katalysator for et historisk vækstspring. Men den har også sat virksomheder og nationer over hele verden under et stadig mere voldsomt konkurrencepres – hvor markeder og konkurrencefordele ikke respekterer landegrænser. Siden Murens fald er globaliseringen blevet stadig mere omfattende, dyb og intens. På alle parametre er udviklingen accelereret med nærmest eksponentiel hastighed.

Eksplosion i international handel og investeringer Siden 1989 er en veritabel flodbølge af liberalisering, deregulering og privatisering skyllet ind over verdens avancerede økonomier, der støt har åbnet deres økonomier og nationale markeder for international handel og investeringer. Etableringen og udbygningen af en række regionale handelsblokke som EU, NAFTA og ASEAN – samt et stadig mere vidtforgrenet netværk af bi- og multilaterale handelsaftaler – har samtidig fjernet en række barrierer for international handel. Ifølge en opgørelse fra McKinsey Global Institute er værdien af verdenshandelen med varer tidoblet fra 1,8 billioner dollar i 1980 til 17,2 billioner i 2011. I samme periode er handelsmønstrene blevet langt mere komplekse og forgrenede. Hvor den primære globale handelsrute tilbage i 1980’erne var transatlantisk, har det globale handelsnetværk udviklet sig til en mange-sporet motorvej, der også forbinder Kina, Indien, Sydamerika og Østeuropa. Omfanget af direkte investeringer på tværs af landegrænserne er ligeledes vokset med voldsom hast. Ifølge UNCTAD beløb værdien af grænseoverskridende internationale investe-

Købekraftkorrigeret andel af den globale økonomi for hhv. Kina og USA USA

Kina

30

20

10

0

1980

1990

2000

2010 2014

FIGUR 1 — 2014 blev året, hvor Kinas økonomi udgjorde en lige så stor andel af den globale økonomi som den amerikanske. KILDE — IMF.

ringer sig til næsten 200 mia. dollar i 1989. I 2007 – kort før finanskrisens udbrud – var også det tal tidoblet. Da blev der på verdensplan investeret for mere end 2.000 mia. dollar.

En ny økonomisk magtbalance Den voksende verdenshandel har markant ændret magtbalancen i den internationale økonomi. I takt med at produktion og i stigende grad også udviklingsaktiviteter er flyttet østpå, er verdensøkonomiens tyngdepunkt flyttet samme vej. USA har længe prydet sig med titlen som verdens største økonomi. Men de nyeste tal fra IMF dokumenterer, at Kina fra 2014 har overtaget førertrøjen. Se figur 1.

Mandag Morgen 17. november 2014

23


Det fik bl.a. The Economist til at erklære det amerikanske århundrede overstået og udnævne den nye tid til det asiatiske århundrede. De såkaldte emerging economies, anført af BRIKSlandene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), tegner sig i dag for næsten halvdelen af det globale BNP. Hvor det tilbage i 1990 var en forsvindende lille andel af verdens samlede investeringer, der blev placeret uden for OECD, var det i 2012 næsten halvdelen. Se figur 2.

Teknologiske fremskridt Den voksende verdenshandel er siden 1989 båret frem af en række landvindinger inden for produktions-, transport- og (især) kommunikationsteknologi. Nye teknologiske gennembrud har støt forbedret virksomheders muligheder for at placere deres produktion og udviklingsaktiviteter der på kloden, hvor det er mest rentabelt og fordelagtigt. Produktionsvirksomheder indgår i dag i højt specialiserede og sofistikerede globale værdi- og innovationskæder. Udviklingen er bl.a. hjulpet på vej af kraftigt forbedrede forudsætninger for maritim transport, som de sidste 25 år drastisk har reduceret prisen på fragt af gods på tværs af kloden. Samtidig har markante kommunikationsteknologiske nybrud radikalt forandret forudsætningerne for at drive virk-

Hvis man skal udpege et fællestræk ved de tendenser, der har præget de første 25 års omfattende og accelererende globalisering, er det, at alt kan kopieres

Verdensøkonomien rykker mod øst Den historiske vandring af verdensøkonomiens centrum, fra år 1 til prognosen for 2025 1970 1980 1990 1960 2000 1950 1913

2010 2025 1820 1500

År 1

1000 MM

FIGUR 2 — I et forsøg på at visualisere verdensøkonomiens skift, har McKinsey forsøgt at spore udviklingen af økonomiens globale centrum. Det viser, at centrum i de sidste 200 år har været rykket langt mod vest, men at udviklingen vendte allerede omkring 1950, hvor de østlige økonomier begyndte at vokse. KILDE — McKinsey Global Institute.

24

jagten på den danske succes

somhed. Særligt fremkomsten og udbredelsen af internettet har revolutioneret den internationale økonomi og skabt hidtil usete muligheder for f.eks. servicebranchen og den finansielle sektor. Ifølge McKinsey Global Institute er det samlede antal af internetbrugere vokset fra godt 1 milliard i 2005 til ca. 2,5 milliarder i 2012. Og i samme periode er den globale internettrafik vokset med svimlende 1.769 procent. Se figur 3. Hvis man skal udpege et fællestræk ved de tendenser, der har præget de første 25 års omfattende og accelererende globalisering, er det, at alt kan kopieres: Én virksomheds eller nations produkter og produktionsprocesser, teknologi og viden, kompetencer og strategier kan efterlignes, udvikles og forfines af andre – og bliver det i omfattende og accelererende grad. Og der er intet, der tyder på, at denne udvikling har toppet. Tværtimod. Det skal man ikke begræde. Globaliseringen er en risiko


e n g l o b a l i s e r e t v i n d e rn a t i o n

Internettet bruges mere og mere og af flere

Danmark har tjent stort på globaliseringen

Udviklingen i antallet af internetbrugere og brugen af internettet har tilsammen givet en eksplosion i grænseoverskridende datatrafik, terabits pr. sekund

Gennemsnitlig indkomstgevinst pr. indbygger pr. år, 1990-2011, euro

40

30

1 Finland

1.500

6 Israel

1.080

2 Danmark

1.420

7 Østrig

1.010

3 Japan

1.400

8 Grækenland 980

4 Tyskland

1.240

9 Irland

970

5 Schweiz

1.220

10 Sverige

970

-4 FIGUR 4 — Den anerkendte tyske tænketank Bertelsmann Stiftung har regnet ud, at danskerne i gennemsnit har tjent 1.420 euro, dvs. over 10.000 kr., pr. år på globaliseringen.

MM

20

KILDE — Bertelsmann Stiftung.

10

0

2005

2012

-4 FIGUR 3 — Verden er på mange måder blevet mindre af digitaliseringens muligheder. Vi behøves ikke at kigge længere end 10 år tilbage for at kunne spore den massive vækst i brugen af internettet.

MM

KILDE — “Global flows in a digital age”, McKinsey Global Institute, 2014.

for dem, der ikke kan eller vil omstille sig, men forsøger at fastholde business as usual. For dem, der tænker og handler fremsynet, rummer den et næsten ubegrænset forandringsog forretningspotentiale. Forskellen på en risiko og en mulighed bestemmes af, hvor hurtigt man erkender den og griber den.

Danmark i globaliseringen – en usandsynlig succes Som en af verdens mest åbne og handelsorienterede økonomier har Danmark formået at udnytte de muligheder, som globaliseringen rummer. De sidste 25 år er vi nået langt, og vi står i dag stærkt med solide økonomiske nøgletal. Dette skyldes bl.a., at Danmark er et af de lande i verden, der bedst har formået at udnytte og få mest ud af globaliseringen. Det viser en ny undersøgelse af den tyske Bertelsmann Stiftung. Se figur 4.

Siden 1990’erne er Danmarks samlede eksport firedoblet. Og hvor Danmark op igennem 1970’erne og 1980’erne kæmpede med massive underskud på både betalings- og handelsbalancen, er billedet i dag et ganske andet. Siden 1990’erne har hvert år – med en enkelt undtagelse – budt på overskud. Og siden 2010 har overskuddet tangeret hele 6 pct. af BNP. I 2013 betød det et samlet overskud på 134,7 mia. kroner. Sammenligner man Danmark med de mest velstående og højtudviklede lande – f.eks. USA, Tyskland, Sverige og Storbritannien – på en række forskellige parametre, står det klart, at Danmark også præsterer pænt, omend de senere års danske vækstrater stadig lader noget tilbage at ønske. I disse år udfolder der sig blandt økonomer både nationalt og internationalt en intens debat om, hvordan et samfunds økonomiske formåen og velstand overhovedet bør opgøres. Bruttonationalproduktet – eller BNP – har siden Anden Verdenskrig udgjort en central målestok og omdrejningspunkt for megen offentlig politisk og økonomisk debat. Men allerede dets opfinder – Simon Kuznets – advarede i 1934 om at gøre BNP til et mål for samfundsmæssig succes. Og økonomer har længe været optagede af at identificere mere retvisende og præcise mål. Senest fremsatte f.eks. de internationale topøkonomer Joseph Stiglitz og Amartya Sen – på daværende præsident Sarkozys foranledning – en kraftig og opsigtsvækkende kritik af BNP-begrebets blinde vinkler. Ifølge de nyeste tal fra IMF er Danmark i 2014 det tolvtemest velstående land i OECD målt på BNP pr. indbygger – hvilket giver os en lidet prangende midterplacering blandt OECD’s lande. Både Sverige, Tyskland og Holland er i dag mere velstående lande målt på BNP. Og siden 1990’erne har

Mandag Morgen 17. november 2014

25


e n g l o b a l i s e r e t v i n d e rn a t i o n

MM | Hvad skal Danmark leve af? Allerede i 1993 beskrev Mandag Morgen konturerne af en ny økonomisk verdensorden – med helt nye konkurrencevilkår for virksomheder og nationer. “Den internationale økonomi er under voldsom forandring. De velkendte mønstre for handel, investeringer, produktion og beskæftigelse er ved at ændre sig fundamentalt. Der tegner sig konturerne af en ny global økonomisk orden med et nyt sæt spilleregler for den konkurrence, som afgør, hvad nationer, virksomheder og mennesker lever af,” skrev Mandag Morgen dengang. Spørgsmålet er ikke blevet mindre presserende. Kilde

Danmark gradvist tabt terræn i det internationale vækstkapløb. Hertil kommer, at Danmark efter 2008 oplevede et forholdsvist større væksttab end andre lande, hvilket var en følge af en voldsom og uholdbar overophedning af dansk økonomi i de muntre år op til krisen. Prisen for kortsigtet vækst før krisen betaler vi nu med en lavere placering på OECD’s ranglister. Men velstand består i mere end blot vækst. Og andre mål end BNP bør tages i betragtning i sammenligninger af landes relative velstand og succes. For eksempel påviste Produktivitetskommissionen, at godt en tredjedel af stigningen i Danmarks samlede velstand

Velstand er mere end produktivitet Kilder til velstand i Danmark 1995-2013, pct. Øget arbejdsindsats

Bytteforhold

Timeproduktivitet

Renteindtægter

1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0

BNP pr. indbygger BNI pr. indbygger Bytteforholdskorrigeret BNI pr. indbygger

-4 FIGUR 5 — Produktivitetskommissionen har opgjort, hvori velstandsstigningen i 1995-2013 bestod.

MM

KILDE — Produktivitetskommissionen.

26

jagten på den danske succes

“Hvad skal Danmark leve af?”, Mandag Morgen 1993.

siden midten af 1990’erne kan henføres til faktorer som ikke rummes af BNP-målet. Siden 1995 har gunstige bytteforhold, stigende renteindtægter og øget arbejdsindsats ydet et næsten lige så stort bidrag til Danmarks samlede velstand som produktiviteten. Se figur 5. Dog skal man holde sig for øje, at disse velstandsgevinster – på linje med indtægterne fra beskatningen af Nordsøolien – er af midlertidig karakter. F.eks. stammer gevinsten fra renteindtægterne fra års overskud på betalingsbalancen, der bl.a. kan tilskrives opbygningen af danske arbejdsmarkedspensioner. Når disse bringes til udbetaling, vender billedet. Kort sagt: Kortsigtede gevinster risikerer at skygge for Danmarks langsigtede vækstudfordring. Billedet af Danmarks egentlige velstandsniveau nuanceres dog yderligere, hvis man tager mediane disponible indkomster i betragtning. Dette alternative mål for velstand beskriver de forbrugsmuligheder, som den dansker, der er placeret præcis midt i velstandsfordelingen, kan forvente. Og det er sandsynligvis en bedre beskrivelse af, hvorvidt den almindelige dansker faktisk nyder godt af et lands velstandsfremgang. Målt sådan præsterer Danmark bedre, end hvis man måler det ved BNP. Og ifølge de nyeste beregninger fra OECD glider Danmark forbi lande som Tyskland, Sverige, Holland og Irland, for at placere sig på en komfortabel ottendeplads i konkurrencen om at blive verdens mest velstående land. Se figur 6 på side 28. Kort sagt afhænger vurderingen af et lands velstand i høj grad af den metode, hvormed man måler den. Uanset opgørelsesmetode og til trods for tilbagegangen holder Danmark sig ikke desto mindre til i den internationale velstands top10 (når man fraregner Schweiz, Norge og Luxembourg, som det af strukturelle grunde ikke giver mening at sammenligne med). Dansk beskæftigelse har også nydt godt af globaliseringen. Priskonkurrencen på danske ufaglærte og faglærte produktionsjob er ganske vist vokset, og flere jobkategorier er blevet overflødiggjorte af ny teknologi. Ifølge Danmarks Statistik er der herhjemme nedlagt 150.000 arbejdspladser i industrien siden 1990.


CBS EXECUTIVE MBA

CBS EXECUTIVE MBA AIM FOR EXCELLENCE At the cutting edge of lifelong learning and leadership development for senior executives, Copenhagen Business School offers a triple-accredited Executive MBA programme which touches the pulse of global business. You will work alongside talented leaders from a variety of job functions, industries and locations who will stretch, push and challenge you throughout your Executive MBA journey.

Next class starts in February 2015 Contact us on www.cbs.dk/emba, +45 3815 6002, mba@cbs.dk

Mandag Morgen 17. november 2014

27


Høj dansk beskæftigelse

Men Dansk Industri vurderer, at Danmarks samlede eksportbaserede beskæftigelse – dvs. den beskæftigelse, der direkte eller indirekte udspringer af eksportorienterede aktiviteter – siden 1970’erne faktisk er vokset markant. Hvor det i 1966 var hver fjerde dansker, er der i dag ca. 700.000 danskere – eller godt hver tredje – der finder beskæftigelse i eksporterende erhverv eller andre eksport-afledte aktiviteter. Det er blandt andet baggrunden for, at den samlede danske beskæftigelse – til trods for at Danmark var et af de lande, der blev ramt hårdest efter 2008 – både før og under finanskrisen har været langt højere end i f.eks. EU og USA. Siden anden halvdel af 1990’erne – hvor Danmarks og USA’s beskæftigelse lå side om side – har Danmark haft et langt mere gunstigt forløb. Det har resulteret i et markant jobforspring i forhold til USA på godt 5 pct. Til gengæld har finanskrisen betydet, at Danmark fra 2008 er blevet overhalet af bl.a. Tyskland og Sverige. Se figur 7. Det fulde billede af Danmarks samlede økonomiske og samfundsmæssige performance de sidste 25 år kan dog ikke tegnes med konventionelle økonomiske nøgletal alene. Og det

20-64-årige i beskæftigelse, 1992-2013, pct. Danmark

Storbritannien

USA

Sverige

Tyskland

EU, 27 lande

80 75 70 65

1992

1995

2000

2005

2010

2013

-4 FIGUR 7 — Historien viser, at Danmark igennem de sidste 20 år konsekvent har haft en meget høj andel af voksne i beskæftigelse, så selv om krisen har ramt Danmark, er vi stadig med i toppen.

MM

KILDE — Eurostat.

Dansk velstand højere end BNP? Årlig median af disponibel indkomst for husholdninger i OECD-lande, dollar, afrundet til nærmeste tusinde, 2010 OECD-gennemsnit 32.400

Holland

29.100

24.900

Belgien

Canada

24.400

Sverige

27.700

24.300

Tyskland

Østrig

24.200

Finland

27.600

23.700

Irland

Australien

23.500

Frankrig

27.000

23.300

Island

Danmark

23.200

New Zea.

Storbritan.

21.900

Sydkorea

23.200

21.100

Italien

15.000

21.100

20.000

26.100

25.000

31.300

30.000

36.400

35.000

10.000 5.000

Luxembourg

Norge

Schweiz

USA

0

-4 FIGUR 6 — Når man måler Danmarks velstand ved median-husstandsindkomst fremfor BNP, tegner der sig et andet billede af landets velstandsposition. Danmark er nu det ottendemest velstående land i OECD – ikke det tolvtemest velstående.

MM

KILDE — “Society at a Glance”, OECD, 2014.

28

jagten på den danske succes

Foto

Xxx Xxx


e n g l o b a l i s e r e t v i n d e rn a t i o n

uanset om man måler velstand ved hjælp af BNP, BNI, husstandsindkomst eller beskæftigelse. Billedet er mere nuanceret end som så. Og et fyldestgørende billede må også inkludere en række bredere og mere socioøkonomiske mål for samfundsmæssige fremskridt og velstand. De senere år har fremkomsten af en række forskellige nye internationale indeks gjort sådanne bredere sammenligninger mulige. F.eks. har OECD siden 2011 publiceret årlige målinger af befolkningens trivsel i verdens mest avancerede lande. Ud over en række klassiske økonomiske parametre som f.eks. beskæftigelse, lønindkomst og uddannelse inkluderer OECD en række mere kvalitative parametre som f.eks. følelsen af personlig tryghed, velvære, work-life balance, sundhed og sociale relationer. Samlet fremstår Danmark – sammen med Sverige – som en af de absolutte supermagter, når det gælder bløde parametre som arbejds- og familieliv, social forbundenhed og personlig tryghed. Se figur 8. På samme vis har det Harvard-baserede Institute for Stra-

Velstand kan måles på flere måder Sammenligning af udvalgte nøglelandes ranking ud fra forskellige opgørelsesmetoder for velstand

Social Progress Index Ranking 2014, top-10 samt udvalgte lande New Zealand

8

Finland

2

Schweiz

9

Danmark

3

Island

10

Australien

4

Holland

12

Tyskland

5

Norge

13

Storbritannien

17

6

Sverige

16

USA

4

7

Canada

10

Better Life Index

4

3

14

Social Progress Index

9

6

12

16

Global Prosperity Index

6

4

14

11

World Happiness Report

1

5

26

BNP, købekraftkorrigeret

12

9

10

6

Livsvilkårene i Danmark er i verdenseliten

1

Human Development Index

12

tegy and Competitiveness under ledelse af Michael Porter siden 2013 publiceret et årligt Social Progress Index. Indekset måler og sammenligner lande på deres relative evne til at skabe sociale fremskridt som f.eks. større sundhed, bedre adgang til rent drikkevand og sanitet, økosystemer og produktionsmetoder. I 2014 indtog Danmark en samlet niendeplads på Social Progress Index. En position lige under både Sverige, Norge og Finland, men foran Tyskland, England og endelig USA, der indtager 16.-pladsen. Se figur 9. På den ene side kan det betragtes som en flot position, der placerer Danmark foran en række lande som f.eks. USA, Tyskland og England, der normalt beskrives som nogle af den internationale konkurrences superstjerner og rollemodeller. På den anden side bør det også vække bekymring, at Danmark ikke scorer forholdsvist bedre end vores nordiske naboer. Til trods for at vi i lange træk deler værdier med de øvrige nordiske lande, har vi i Danmark tilsyneladende ikke været i stand til at udnytte og udfolde dem lige så godt som det øvrige Skandinavien. Det er efterhånden også reglen snarere end undtagelsen, at

5 7

-4 FIGUR 8 — Danmark overhaler ofte de lande, vi normalt sammenligner os med, når man bruger bredere mål på befolkningens velstand end BNP.

MM

KILDER — “Human Development Index”, 2014, “OECD Better Life Index”, 2014, “Social Progress Index”, 2014, “Global Prosperity Index”, 2013, “World Happiness Report”, 2013 og IMF.

-4 FIGUR 9 — Social Progress Index måler et lands evne til at sikre gode livsbetingelser for befolkningen, ved at sammenligne kvaliteten af bl.a. sundhed, uddannelse og jobmuligheder.

MM

KILDE — “Social Progress Index”, Harvard, 2014.

Mandag Morgen 17. november 2014

29


e n g l o b a l i s e r e t v i n d e rn a t i o n

Danmark rangerer højt, når man opgør befolkningers tilfredshed, trivsel og lykke. Ifølge Gallups World Happiness Report 2013 er Danmark simpelthen verdens mest lykkelige land. Danmark har på 25 år placeret sig i verdens absolutte superliga for nationer, når det gælder evnen til at frembringe velstand bredt forstået – dvs. som kombinationen af vækst, trivsel, tillid og velvære. Det viser en hurtig sammenligning af Danmark med henholdsvis Tyskland, Sverige og USA på en række nye internationale indeks over samfundsmæssig performance og velstand bredt forstået. Se figur 10. Ganske vist scorer Danmark ikke topplaceringer – endsige top-5-placeringer – på alle disse indeks. Men det gør ingen af landene. Af de fire præsterer Sverige bedst, skarpt forfulgt af Danmark. Og eksportmiraklet Tyskland fremstår noget forpjusket. Selv om Danmark i 2014 stadig står konfronteret med en række uløste udfordringer, må landets politiske og økonomiske udvikling de sidste 25 år for en samlet betragtning alligevel betegnes som en klar succes. Det er lykkedes at integrere en række hensyn i en stærk og bæredygtig samfundsmodel, der kombinerer en robust og konkurrencedygtig økonomi med en høj grad af lighed og social sammenhængskraft. Det var bl.a. på den baggrund, at The Economist i 2013 udråbte Danmark til “the next supermodel”. “Hvis man som menneske skulle blive genfødt med gennemsnitlige talenter og indkomst, så skulle man ønske sig at blive genfødt som viking. De nordiske lande klumper sig sammen i toppen af alle ranglister for stort set alt – fra økonomisk konkurrenceevne til social sundhed til lykke,” skrev magasinet. Den internationalt anerkendte samfundsteoretiker og filosof Francis Fukuyama har ligefrem formuleret et mål om “Getting to Denmark” – at nå til Danmark – som et vigtigt pejlemærke for udviklingslande. Det er tydeligt, at verden omkring os i stigende grad er begyndt at få øjnene op for den danske model – og er begyndt at aflure den dens hemmeligheder. Paradoksalt nok har der herhjemme været langt mindre interesse for at kortlægge den danske konkurrencemodel, analysere de faktorer, der ligger bag de seneste 25 års velstandsspring, og bringe dem på en strategisk formel, der kan bruges fremadrettet i den globale konkurrence •

30

jagten på den danske succes

Danmarks enestående kompetenceprofil Score på 11 parametre for det gode liv i OECD Better Life Index Danmark

Tyskland

Sverige

USA

Indkomst Velvære

10

Arbejde

8 6

Tryghed

Bolig

4 2 0

Worklifebalance

Miljø

Socialt engagement

Helbred Fællesskab

Uddannelse

-4 FIGUR 10 — Ved at sammenligne landes respektive karakterer i afgørende parametre for det gode liv, kan man få blik for landenes forskellige kompetenceprofiler. Det bliver tydeligt, at de nordiske samfund scorer højt på flere aspekter.

MM

KILDE — “OECD Better Life Index”.


Join our unique culture – and make a difference in a world leading bioscience company Christian Hansen was the first scientist to discover a world of new cultures and enzymes in 1874. Ever since, the company has been a world leading global supplier of natural ingredients to the food, health, pharmaceutical and agricultural industries. Alongside we have created a unique company culture which gives all our employees freedom and opportunity to use and develop their competencies to the fullest. Do you want to be part of Chr. Hansen’s culture? To use your knowledge and expertise worldwide? And be a part of our Nature’s No. 1 strategy? Learn more about our job and career opportunities at chr-hansen.com

CHR-HANSEN.COM

Mandag Morgen 17. november 2014

31


På sporet af en uopklaret succes Debatten om Danmarks konkurrenceevne hviler på forenklede præmisser: at lavere omkostninger, lavere skat og mindre velfærdsstat er eneste vej til succes på det globale marked. Det er ikke bare en forkert, men også en farlig, forestilling. Der er mange forskellige måder en nation kan opnå konkurrenceevne på. Og Danmark har fulgt en værdi-baseret differentieringsstrategi. Tillidsfaktoren, solidaritetsfaktoren, involveringsfaktoren og miljøfaktoren rummer en del af forklaringen på Danmarks succes.

32

jagten på den danske succes


På sporet af Danmarks oversete ressourcer Mandag Morgen har i en række initiativer kortlagt Danmarks uforløste potentialer og u-erkendte styrkepositioner. Innovationsrådet samlede fra 2003 en række af de vigtigste nytænkere i landet til at identificere Danmarks muligheder i det globale videnssamfund. Det har bl.a. resulteret i en række projekter med den offentlige sektor i Danmark, hvor Mandag Morgen har sat fokus på behovet for innovative løsninger. En lang række projekter som f.eks. “Den Aktive Borger” (2012) og “Veje til Ressource Danmark” (2013) har kastet lys over uforløste potentialer i nye samarbejdsformer. Til januar samler Mandag Morgen for sjette gang over 1.000 af velfærdens frontløbere til Velfærdens Innovationsdag, en heldagskonference med fokus på nye veje til bedre velfærd.

G

lobaliseringen er et politisk, økonomisk og kulturelt grundvilkår, som enhver virksomhed og nation må forholde sig strategisk og fremsynet til. Og deltagelse i den accelererende internationale konkurrence er ikke noget, et land kan vælge eller fravælge. Den kan ikke bremses, rulles tilbage eller sættes på pause. Til gengæld kan man vælge, hvordan man vil reagere på det voksende konkurrencepres. Allerede i 1985 beskrev Harvard-professor Michael Porter, hvordan en virksomhed kan forfølge to væsensforskellige konkurrencestrategier: Enten kan den kopiere konkurrenternes produkter og processer – og satse på at gøre det billigere. Eller også kan den forsøge at differentiere sig i markedet ved at udvikle unikke konkurrencemæssige styrkepositioner og satse på nye produkter, som markedet, f.eks. på grund af bedre teknologi eller højere brugervenlighed, er villig til at betale en højere pris for, og som er mere komplicerede for konkurrenter at eftergøre. Forenklet udtrykt kan man vælge mellem en kopierings- og en differentieringsstrategi – at gøre det billigere eller bedre. Det samme gælder for nationer. Det er en sejlivet forestilling, at der kun er én holdbar konkurrencemodel i den globale konkurrence – en model, hvor man konkurrerer på lav skat og løn, begrænser den offentlige sektor og så vidt muligt frigør markedet fra statslig regulering. Og ofte udpeges USA som en mere eller mindre eksplicit rollemodel for denne type strategi. Det er en farlig fejlopfattelse. De sidste 25 år vidner om, at der er mange veje til succes i den globale konkurrence. Og dette bliver især tydeligt, hvis man ser nærmere på, hvad der ligger bag Danmarks succes i globaliseringens første fase.

Som alle andre lande har Danmark været tvunget til at udvikle innovative politiske og økonomiske svar på globaliseringsudfordringen og konkurrencepresset. Og ligesom andre – f.eks. Tyskland, Frankrig og Schweiz – har Danmark differentieret sig til konkurrenceevne. Danmark har konkurreret ved at være anderledes – ikke ved at være som alle andre.

Fire myter om Danmarks konkurrenceevne Ikke desto mindre kredser debatten om Danmarks konkurrenceevne ofte om, at vi har et svagere udgangspunkt end vores konkurrenter: Skatten og lønnen er for høj, vi arbejder for lidt, og velfærdsstaten er for stor. Kort sagt, at Danmark har tabt velstand og konkurrenceevne, fordi vi ikke har været gode nok til at kopiere den amerikanske vindermodel. I det perspektiv har Danmark hidtil klaret sig forbløffende godt. Og Danmarks relativt gode performance og succes fremstår som et uforklarligt paradoks, der hellere skal bortforklares end belyses. Sagen er da også, at diskussionen tit hviler på stærkt forenklede eller decideret forkerte præmisser. For det første udelader man vigtige mellemregninger, når man taler om “verdensrekord i skattetryk”, “verdens største offentlige sektor” osv. I mange sammenhænge skiller Danmark sig ikke ud fra så mange andre lande, men har blot indrettet samfundsøkonomien og de økonomiske institutioner på en måde, der kan få isolerede nøgletal til at fremstå uforholdsmæssigt store. For det andet er en række af de forhold, der fremhæves som en hæmsko for konkurrenceevne, måske en væsentlig del af forklaringen på, at Danmark har klaret sig så relativt godt i den globale konkurrence. Som følge heraf florerer der en række sejlivede myter og misforståelser om Danmarks velstand og konkurrenceevne.

Mandag Morgen 17. november 2014

33


på sp oret af en uopklaret suc ce s

Myte 1

Skattetrykket er for højt Hvis man havde en krone, for hver gang nogen påstod, at skatten er for høj i Danmark, ville man være en rig mand ... hvis ikke skattetrykket var så højt. Skatten fylder rigtig meget i den offentlige debat om Danmarks konkurrenceevne: Høje selskabsskatter begrænser investeringslysten, høje indkomstskatter begrænser incitamenterne til at arbejde, og begge dele hæmmer vækst og beskæftigelse, lyder det. Men Produktivitetskommissionen har undersøgt, om det danske selskabsskattetryk faktisk er så højt. Når man tager hensyn til både den formelle selskabsskattesats og reglerne for opgørelse af den skattepligtige selskabsindkomst, viser det sig, at den reelle selskabsbeskatning – den såkaldte effektive selskabsskattesats – er lavere i Danmark end i vores nabolande. Se figur 1. Et lignende mønster tegner sig for almindelige lønmodtagere. Ganske vist forekommer det isolerede personskattetryk højt. Men betragter man skat og sociale bidrag under ét, tegner der sig et andet og mere nuanceret billede. Nyere opgørelser fra OECD viser f.eks., at kombinationen af marginal

Er dansk selskabsskat højere end konkurrenternes? Forskellen på formel og effektiv marginal selskabsskat, udvalgte lande, 2012, pct. Formel selskabsskattesats Effektiv marginal selskabsskattesats 30 20

Velfærdsstaten er for dyr Man hører ofte, at Danmarks skattefinansierede velfærdsstat fylder alt for meget i forhold til den private sektor i den samlede samfundsøkonomi. Eksempelvis peger DI på, at Danmark er det land i verden, hvor det offentlige lægger beslag på den største andel af samfundets værdier, nemlig hele 48 pct. af BNP. Men finanskrisen har været med til at nuancere dette billede. På grund af øgede udgifter til overførsler, bankpakker m.v. har lande som Frankrig og Grækenland nu en lige så stor offentlig sektor som Danmark. Det er med til at illustrere, at velfærdsudgifternes størrelse afhænger af, hvad man måler på. OECD har netop udviklet en ny og mere sofistikeret metode til at måle “prisen” for et lands sociale sikkerhedsnet. Den medregner f.eks. private udgifter til social sikring og sundhed, ligesom den korrigerer for, om modtagere af overførselsindkomster betaler skat af ydelserne – sådan som det bl.a. er tilfældet i Danmark. Den nye opgørelsesmetode giver overraskende resultater, for nu er Danmarks “generøse velfærdsydelser” blot den niendedyreste løsning blandt OECD-landene. USA, Storbritannien og Tyskland er alle i top-5. Se figur 2 på side36.

Vi arbejder for lidt Storbritan.

Tyskland

Holland

Sverige

Danmark

-4 FIGUR 1 — Der er meget fokus på selskabsskattens betydning for Danmarks konkurrenceevne. Men ved nærmere eftersyn ligger den under vores nærmeste konkurrenters.

MM

KILDE — “Skat og produktivitet”, Produktivitetskommissionen, 2014.

34

Myte 2

Myte 3

10 0

personskat og socialt bidrag i Tyskland udgør ca. 60 pct. af arbejdsindtægten, 48 pct. i Sverige, 43,5 pct. i USA og blot 42,5 pct. i Danmark. Det i et internationalt perspektiv ganske gennemsnitlige danske skattetryk er måske en af forklaringerne på, at danskerne stadig er et af de folkefærd i verden, der er mest villig til at betale mere i skat. Ifølge European Social Survey fra 2008 var danskerne sammen med finnerne de mest skatteivrige befolkninger i Europa. En anden forklaring kunne være, at danskerne har vished for, at deres skattekroner investeres fornuftigt.

jagten på den danske succes

Ifølge Erhvervs- og Vækstministeriets konkurrenceevneredegørelse fra 2014 er danskernes overenskomstaftalte arbejdstid den næstlaveste i OECD. Med 37 timer ugentlige arbejdstimer har kun Frankrig en lavere arbejdstid end Danmark. Og lande som Estland, Grækenland, Ungarn og Polen overgår Danmark med en ugentlig arbejdstid på hele 40 timer. I den forbindelse fremhæves det jævnligt, at den korte arbejdstid skader konkurrenceevnen, fordi danske virksomheder


Ledelse Ledelse Handlekraft Handlekraft Eksekvering Eksekvering

HVIS HVISDU DUTROR TRORAT AT LEDELSE LEDELSEHAR HARBETYDNING BETYDNING FOR FORRESULTATER… RESULTATER…

Handlekraft Handlekraft Lederudvikling Lederudvikling Bryd Brydsiloerne siloernened ned Samspil Samspili iledelsen ledelsen Executive Executivecoaching coaching Kulturprojekt Kulturprojekt Forandringsledelse Forandringsledelse Fusion Fusionog ogreorganisering reorganisering Talentprogram Talentprogram Eksekvere Eksekverestrategi strategi HeinHein & Partnere & Partnere er specialiseret er specialiseret i udvikling i udvikling af organisation af organisation og ledelse. og ledelse. ManMan kan kan ikkeikke rykke rykke en organisation en organisation udenuden at rykke at rykke lederne. lederne. Og man Og man kan kan ikkeikke udvikle udvikle lederne lederne udenuden et strategisk-organisatorisk et strategisk-organisatorisk perspektiv. perspektiv. Det er Detvores er vores niche. niche. Og så Ogersåvier kun vi kun erfarne erfarne folk.folk.

Tjek Tjek os os på på www.heinogpartnere.dk www.heinogpartnere.dk Mandag Morgen 17. november 2014

35


Vi insisterer på gode velfærdsløsninger Udviklingen i velfærdssamfundet kan fortælles på to måder: Den ene fortælling handler om forringelser og, i yderste konsekvens, afvikling. Det er den fortælling, der fylder mest i dagens velfærdsdebat. Den anden fortælling handler om udvikling af en bedre velfærd. Det er den fortælling, Mandag Morgen insisterer på at dyrke. I en række initiativer fra Innovationsrådet (2003) til “Veje til Ressourcedanmark” og “Radikal Velfærdsinnovation” (2013) dokumenterer Mandag Morgen, at Danmark har store uforløste potentialer, og at mere og bedre velfærd er muligt for de samme eller færre midler. Og hvert år i januar samler vi flere end 1.000 velfærdsledere til Velfærdens Innovationsdag for at dele erfaringer og nye løsninger på vejen mod bedre velfærd.

20

10

Frankrig

0

USA

jagten på den danske succes

30

Belgien

36

Samlede udgifter til sociale goder, netto

Tyskland

De høje danske lønninger er en anden hyppig kilde til bekymring. De øger produktionsomkostningerne og svækker dermed danske virksomheder i den globale konkurrence, lyder argumentet. Danske lønninger er høje i et internationalt perspektiv – også i forhold til nabolande som Sverige og Tyskland, som Danmark står mest direkte i konkurrence med. Men det er vigtigt at have et par mellemregninger med.

Offentlige udgifter til sociale goder, brutto

Storbritan.

Lønningerne er for høje

Sociale udgifter som andel af BNP, udvalgte lande, 2014, pct.

Sverige

Myte 4

Prisen for et socialt sikkerhedsnet?

Danmark

har mindre arbejdskraft og færre kompetencer til rådighed end deres udenlandske konkurrenter. Ikke desto mindre afhænger et lands samlede arbejdstid også af, hvor stor en andel af arbejdsstyrken – herunder særligt kvinder – der er aktive på arbejdsmarkedet og i beskæftigelse. Og når man taler om arbejdstider, er det også vigtigt at holde sig for øje, i hvor stor en del af livet folk i gennemsnit er aktive på arbejdsmarkedet. Danmark har et af OECD’s højeste arbejdsudbud. Det skyldes blandt andet de gode kollektive ordninger for børnepasning, der er medvirkende til, at langt flere kvinder er aktive på det danske arbejdsmarked, end det er tilfældet i andre lande. Ganske vist arbejder den enkelte danske arbejdstager færre timer om ugen end andre steder i OECD. Men eftersom begge forsørgere i Danmark oftere er aktive på arbejdsmarkedet, kan det tal være misvisende. Arbejdsudbuddet afhænger også af, hvor længe den gennemsnitlige arbejdstager er erhvervsaktiv. Her hører Danmark og de øvrige skandinaviske lande til i den internationale elite af nationer, hvor borgerne når at lægge flest timer på arbejdsmarkedet i et helt livsforløb. Ifølge Eurostat bruger den gennemsnitlige danske arbejdstager i alt 39,3 år af sit liv på arbejdsmarkedet. Det er næsten 2 år mere end den gennemsnitlige tysker – og det sjettehøjeste i Europa. Se figur 3. Det kan f.eks. skyldes, at danske medarbejdere bliver mindre nedslidte, og at Danmark er kommet længere med at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Se tekstboks.

-4 FIGUR 2 — Alt efter opgørelsesmetode er der stor forskel på, hvilken type velfærdsstat der lægger størst beslag på den samlede samfundsøkonomis ressourcer.

MM

KILDE — “Working Paper”, Adema, Willem et. al, OECD, 2014.

Høje lønninger er kun et problem for konkurrenceevnen, hvis ikke de understøttes af en høj underliggende værdiskabelse og produktivitet. Men Danmarks produktivitet er faktisk forholdsvis høj i international sammenhæng. Ifølge et træk fra OECD’s statistiske database var Danmark i 2013 – sammen med Belgien, Norge og Luxembourg – blandt de lande i verden, hvis produktivitet lå tættest på produktivitetsniveauet i USA. Og senest har Produktivitetskommissionen dokumenteret, at Danmarks lønudvikling siden 1960’erne har flugtet glimrende med den underliggende produktivitetsudvikling. Det vil sige, at dansk konkurrenceevne igennem årene ikke har lidt overlast pga. af lønniveauet – når man undtager en kortere periode fra 2006 til 2011. Når der stadig er meget fokus på Danmarks produktivi-


på sp oret af en uopklaret suc ce s

Er danske ældre blot en byrde? Mandag Morgen har igennem årene arbejdet målrettet på at ruske op i fordommen om, at danske seniorer er en passiv gruppe uden lyst og evne til at bidrage til samfundet. Og flere initiativer har sat en ny dagsorden, der betragter danske ældre som en af Danmarks største styrker og uudnyttede muligheder. “De nye seniorer” (2004), “Ældrestyrken” (2010) og “Two more years” (2011) peger alle på nye veje til at inkludere ældre medborgere.

Et langt arbejdsliv Antal år en gennemsnitlig arbejdstager er aktiv på arbejdsmarkedet, udvalgte lande 45 EU-gennemsnit

Fire risici ved kopieringsstrategien

40

35

Island

Schweiz

Sverige

Holland

Norge

Danmark

Storbrit.

Tyskland

Finland

30

servicesektor – er en fundamental og afgørende udfordring for Danmarks fremtidige velstand. Men den siger ikke nødvendigvis noget om, at de høje danske lønninger er til skade for Danmarks konkurrenceevne.

-4 FIGUR 3 — Danskere har sammen med de øvrige skandinaver nogle af de længste arbejdsliv i Europa.

MM

KILDE — Eurostat.

tet, skyldes det, at Danmark har haft en ringere produktivitetsvækst end de lande, vi normalt sammenligner os med. Siden 1995 har den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst kun været på godt 1 pct. om året i Danmark. Og i Europa er det kun Spanien, Italien og Belgien, der har præsteret dårligere. Danmarks produktivitetsvækst ligger væsentligt lavere end de 4 pct., som produktivitetskometerne Polen og Sydkorea har frembragt, men også under lande som Sverige, Tyskland og USA. Ifølge Produktivitetskommissionen ville Danmark have været 360 mia. kr. – eller hvad der svarer til otte nye supersygehuse om året – rigere, hvis Danmark havde haft en lige så høj produktivitetsvækst som USA. Den svage danske produktivitetsvækst – der primært hidrører fra lav produktivitet i både den private og den offentlige

Der er flere gode grunde til, at det for et land som Danmark er værd at holde fast i differentieringsstrategien. Kopieringsstrategien er nemlig kendetegnet ved en række risici. 1. Kortsigtede gevinster: Et land, der forfølger en rendyrket kopieringsstrategi, melder sig ind i et internationalt kapløb mod bunden – og bidrager til at accelerere det. Jo flere lande der satser ensidigt på et lavt skatte-, løn- og reguleringsniveau, desto større bliver presset på andre lande for også at reducere deres omkostninger. Det betyder, at de umiddelbare pris- og omkostningsfordele hurtigt bliver udlignet, og så er man tilbage ved status quo – men med færre offentlige ressourcer til investering, udvikling og korrektion af markedsfejl. 2. Snævert fokus: Med en kopieringsstrategi risikerer politiske og økonomiske beslutningstagere at stirre sig blinde på isolerede parametre og enkeltforudsætninger – f.eks. skattetryk, ugentlig arbejdstid og produktivitetsvækst. Men dels er der, som allerede vist, andre vigtige parametre for konkurrenceevne og værdiskabelse, og dels påvirker de hinanden indbyrdes. Det er f.eks. velkendt, at et højt arbejdsudbud – som man kender det fra Danmark – har en dæmpende virkning på produktivitetsudviklingen, fordi arbejdstagere på kanten af arbejdsmarkedet alt andet lige har lavere produktivitet på kort sigt. På samme måde er høj skat ikke bare en omkostning for virksomhederne, da den bl.a. bruges til at finansiere offentlige investeringer i uddannelse, forskning og infrastruktur. Kort sagt: Hvis man kun fokuserer på en økonomis omkostningsstruktur, risikerer man at blive blind for en økonomis velstandsstruktur – der beror på langt flere faktorer, f.eks. uddannelse, innovation, iværksætteri, infrastruktur m.m. Man risikerer derved kun at adressere de nødvendige betingelser for

Mandag Morgen 17. november 2014

37


på sp oret af en uopklaret suc ce s

at deltage i den internationale konkurrence og overse de vindende betingelser – dér, hvor man skiller sig ud fra markedet. 3. Statisk verdensbillede: Succeskriterierne i den globale konkurrence bliver stadig mere avancerede og sofistikerede – og ændrer sig hurtigere end nogensinde. Gamle hævdvundne styrkepositioner kan pludselig komme under pres som følge af nye teknologiske gennembrud, skift i efterspørgselsmønstre osv. I mange år har man set rammebetingelser som uddannelse, innovation, investeringer i infrastruktur, iværksættere og forskning som nøglen til at bringe et land i front i den internationale konkurrence. Men også sådanne succesopskrifter kan kopieres – og bliver det i stigende grad. De vindende forudsætninger flytter sig hele tiden, og de skal løbende udforskes og opdages. Se figur 4. 4. National naivitet: Nok så vigtigt hviler kopieringsstrategien på en tiltro til, at et lands erhvervsliv af egen interesse vil investere ressourcer i at udvikle den nationale konkurrenceevne. Men interesserne er ikke nødvendigvis sammenfaldende. I visse tilfælde kan det, der måske er godt for nogle virksomheder på den korte bane, vise sig at være til skade for et lands konkurrenceevne på langt sigt og dermed for erhvervslivet som helhed.

Konkurrencemæssige styrkepositioner og fordele, der er funderet på et grundlag af stærke nationale værdier, er måske noget af det sværeste at kopiere overhovedet.

En langtidsholdbar differentieringsstrategi?

En ny tids konkurrenceparametre?

En succesfuld differentieringsstrategi beror på et lands evne til at innovere, gå nye veje og udvikle unikke konkurrencemæssige styrkepositioner og kompetencer. Men det er langtfra tilstrækkeligt at være nyskabende og anderledes. På den korte bane kan enkeltstående unikke innovationer godt holde konkurrencekraften oppe. Men på den lange bane skal der meget mere til, hvis et land skal forblive i front i den internationale konkurrence. Heller ikke differentieringsstrategien er uden risici. En uigennemtænkt, ufokuseret og inkonsekvent differentieringsstrategi kan gøre mere skade end gavn. Selv nok så velkonsoliderede internationale frontløberpositioner – hvor mange investeringer og ressourcer de end har krævet – kan eftergøres af konkurrenterne. Men nogle forudsætninger er sværere at kopiere end andre. Og et land kan kun opretholde en langtidsholdbar konkurrenceevne, hvis det er i stand til at udvikle nationalt unikke styrkepositioner og konkurrencemæssige fordele, som det er kompliceret, kapitaltungt eller tidskrævende at efterligne. Kun de forcer og styrkepositioner, der hviler på eksklusiv adgang til unikke ressourcer og aktiver, som konkurrenter ikke har samme adgang til, kan forventes at udvikle og fastholde et lands internationale konkurrenceevne på langt sigt. Blandt økonomer og andre, der beskæftiger sig med globalisering, er det almindeligt at opgøre forskellige typer af

Grundlæggende økonomiske rammebetingelser

38

jagten på den danske succes

Vindende parametre

Nødvendige parametre

?

✳Uddannelse ✳Innovation ✳Iværksætteri ✳Infrastruktur ✳Forskning ✳Udvikling ✳Skat ✳Finanspolitik ✳Pengepolitik ✳Strukturpolitik ✳Arbejdsmarked ✳Finansiel struktur

-4 FIGUR 4 — I stigende grad kigger lande ud over konventionelle mikro- og makroøkonomiske parametre som f.eks. skat, uddannelse, struktur- og innovationspolitik for at identificere fremtidens vindende konkurrenceparametre.

MM

KILDE — “Is Competitiveness a Question of Being Alike?”, Møller Boje Rasmussen, 2014.


VIA University College VIA University College

Find vejen vejen frem Find frem nd vejen frem VIA Videreuddannelse Find vejen frem VIA Videreuddannelse else IA Videreuddannelse VIA Videreuddannelse VIA University FindCollege vejen

frem VIA Videreuddannelse

VIA University VIACollege University Coll VIA University College VIA University College VIA University College

6048, Marh, 09.14

nnelse else

VIA University College

jdsmarkedet forandrer dsmarkedet forandrer Arbejdsmarkedet foran Arbejdsmarkedet forandr Arbejdsmarkedet forand Arbejdsmarkedet fo dsmarkedet forandrer k din din karriere forandrer Styrk din karriere Arbejdsmarkedet forandr Styrk dinsig karriere kdet karriere Arbejdsmarkedet forandrer s Styrk din karriere Styrk din karriere ere k din karriere Styrk din karriere Find vejen frem VIA Videreuddannelse

VIA University College

er en af Danmarks største udbydere af videreuddannelse. nmarksVIA største afstørste videreuddannelse. VIA er en udbydere af Danmarks udbydere af videreuddannelse. marks største udbydere af dig videreuddannelse. Vores uddannelser giver de kompetencer, som du, din arbejdsgiver Vores uddannelser giver digsom de kompetencer, som du, din arbejdsgiver ser giver dig de kompetencer, du, din arbejdsgiver og samfundet har mest brug for. er giver dig de kompetencer, som du, din arbejdsgiver ereuddannelse. og samfundet har mest brug for. IA er enVIA af Danmarks største udbydere afafvidereuddannelse. er enfor. af Danmarks største udbydere videreuddannelse. ar mest brug VIA er en af Danmarks største udbydere af videreuddannelse marks største udbydere af videreuddannelse. Lige nu har vi en række stærke uddannelsestilbud til dig, der arbejder med: rores mest brug for. som du, din arbejdsgiver Vores digkompetencer, de kompetencer, som du, arbejdsgiver uddannelser giver giver dig de som du,din din arbejdsgiver VIA er uddannelser en af Danmarks største udbydere afrække videreuddannelse. Lige nu har vi en stærke uddannelsestilbud til dig, der din arbejder med Vores uddannelser giver dig de kompetencer, som du, arb Ledelse eller projektledelse er giverog dig de kompetencer, som samfundet har mest brug for. du, din Lige nu har vi en række stærke uddannelsestilbud tilarbejdsgiver dig, der arbejder med: Vores uddannelser giver dig de kompetencer, som du, din arbejdsgiver -for. Administration og forvaltning g samfundet har mest brug Lige nu har vi en række stærke uddannelsestilbud til dig, der arbejder med: - Ledelse eller projektledelse og samfundet har mest brug byggerifor. og energi og samfundet har mest brugTeknologi, for. rannelsestilbud mest brug for. Administration og forvaltning til dig, der arbejder nu har vi en række stærke uddannelsestilbud til dig, der arbejder med: - Ledelse ellermed: projektledelseLige - Design

videre

Styrk din karriere

- Teknologi, byggeri og energi Socialt arbejde - Ledelse eller projektledelse - Administration og forvaltning LigeLige nu-nu har vivi en række stærke uddannelsestilbud til dig, har en række stærke uddannelsestilbud til dig, der arbejder med:der arbejder med: Design - Ledelse eller projektledelse Beskæftigelse og vejledning -Lige Administration og forvaltning Lige nu har vitil endig, række stærke uddannelsestilbud til dig, de - Teknologi, byggeri ogstærke energi nu har vi en række uddannelsestilbud der arbejder med: - Administration og forvaltning - eller Socialt arbejde Sundhed - Ledelse projektledelse - Teknologi, byggeri og energi - Design - Ledelse eller projektledelse - Teknologi, byggeri ogog energi Pædagogik - Beskæftigelse vejledning - Administration og forvaltning Design -- Design Ledelse eller projektledelse Socialt arbejde Administration og forvaltning - Teknologi, byggeri og energi - Sundhed Ledelse eller projektledelse Socialt arbejde Design Kom- et skridt foran via.dk/komvidere Pædagogik -- Socialt arbejde ogog - Administration og forvaltning - Teknologi, byggeri og på energi - Beskæftigelse vejledning Administration forvaltning - Socialt arbejde - Beskæftigelse og vejledning - Design -- Beskæftigelse og vejledning - og Teknologi, - Sundhedbyggeri - Beskæftigelse vejledning byggeri og energi Teknologi, og energi - Sundhed Kom et skridt Sundhed - Socialt arbejde -- Sundhed - Designforan på via.dk/komvidere - Pædagogik - Pædagogik Design - Pædagogik - Beskæftigelse og vejledning -- Pædagogik - Socialt arbejde Socialt arbejde Kom et skridt foran på via.dk/komvidere Sundhed Kom et skridt foran på via.dk/komvidere - Beskæftigelse og vejledning Kom et skridt og foran på via.dk/komvidere - Beskæftigelse vejledning - Pædagogik - Sundhed Kom et skridt foran på via.dk/komvidere - Sundhed - Pædagogik - Pædagogik Kom et skridt foran på via.dk/komvidere

Kom et skridt foran på via.dk/komvidere Kom et skridt foran på via.dk/komvidere Mandag Morgen 17. november 2014

39


produktionsressourcer og -kapital på en skala, efter hvor internationalt mobile de er, og dermed hvor let det er for konkurrenter at kopiere og efterligne dem. Se figur 5. Noget af det, der er sværest at kopiere, er de ressourcer, der gemmer sig i et lands værdier, kultur og normer. De er rundet af århundreders historie og er indlejret i hele samfundets grundholdning, sindelag og moral. Værdier er umådeligt komplicerede at imitere, fordi de er resultat af mange århundreders kulturelle og økonomiske udviklingsprocesser, politiske magtkampe, krigserklæringer og fredsslutninger. Og konkurrencemæssige styrkepositioner og fordele, der er funderet på et grundlag af stærke nationale værdier, er måske noget af det sværeste at kopiere overhovedet.

f.eks. via et rummeligt arbejdsmarked – og involverer hinanden i alle store beslutninger. Den politiske proces bæres i langt højere grad end andetsteds frem af kompromiser og konsensus. ✳ Solidaritetsfaktoren: Danmark er et meget homogent samfund med korte magtdistancer og en veludviklet gensidig solidaritet f.eks. med de svageste grupper. ✳ Miljøfaktoren: Danskerne har historisk interesseret sig for miljøet og for at sikre en fornuftig balance imellem samfundsøkonomien og dens naturlige forudsætninger. Og på forskellig vis udgør disse værdier måske en væsentlig – men overset – forudsætning for Danmarks velstand og konkurrenceevne.

Tillidsfaktoren

Danmarks værdibaserede konkurrencemodel

reducerer kontrol og transaktionsomkostninger

En forklaring på Danmarks succes og stærke samfundsmæssige performance de sidste 25 år kunne være, at Danmarks differentieringsstrategi netop er funderet på en række særlige danske værdier. Værdier, som andre lande ikke umiddelbart kan eftergøre, og som er med til at gøre vores konkurrencemæssige styrkepositioner langtidsholdbare. Det danske samfund er – både politisk, økonomisk og socialt – kendetegnet ved:

Sammenlignet med andre landes indbyggere har danskerne generelt langt højere tillid til hinanden (social tillid) og til centrale samfundsinstitutioner (institutionel tillid). Sammen med de øvrige skandinaviske lande scorer Danmark konsekvent højt på begge parametre. Ifølge OECD’s tillidsmålinger har danskerne f.eks. langt større tillid til regeringen, politiet, retsvæsenet, sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet end gennemsnittet i OECD-landene. Tillid kan tænkes at bidrage til Danmarks konkurrenceevne på flere måder. For det første kan tillid nedsætte de såkaldte transaktions-

✳ Tillidsfaktoren: Vi har sammenlignet med en andre lande en udstrakt tillid til hinanden og til de offentlige myndigheder. ✳ Involveringsfaktoren: Vi skaber plads til hinanden –

Alt kan kopieres Typer af produktionsressourcer, rangordnet efter mobilitet

6

7 Værdier og kultur

Medarbejderkompetencer

5 Forsknings- og udviklingsaktiviteter

4 Produktionsanlæg og maskiner

3

Råstoffer

2

Investeringskapital

1

Informationer

FIGUR 5 — Globaliseringen er kendetegnet ved, at alt kan kopieres, og alle typer af produktionsressourcer med stadig større hastighed kan flyttes derhen på kloden, hvor de gør mest gavn. KILDE — Mandag Morgen.


på sp oret af en uopklaret suc ce s

Nøglen til nordisk succes The Economist kaldte i 2013 den nordiske model “The Next Supermodel”, og Mandag Morgen undersøger i “The Nordic Model” (2012), hvordan de nordiske lande kan være blandt de mest økonomisk lige og samtidig være blandt verdens mest konkurrencedygtige økonomier. Tidligere har vi analyseret ingredienserne i den nordiske supermodel i “Norden som global vinderregion” (2005) og “The Danish Secret” (2009). Men trods mange forskellige bud på, hvad vi skal leve af i Norden, er én ting sikker: Vi skal leve af den næste generation. Derfor har Mandag Morgen kortlagt eksempler på nordiske skoler og projekter, der arbejder med entreprenørskab på forskellige måder i “Når jeg bliver stor” (2013).

omkostninger i en økonomi: Jo mere de økonomiske aktører generelt kan forlade sig på, at modparten i en transaktion vil overholde sin del af en aftale, jo færre ressourcer er de nødt til at afsætte til at kontrollere, monitorere, kvalitetssikre og regulere transaktionen. Det gør det lettere (og billigere) at drive virksomhed og konkurrere. Og noget kunne tyde på, at tilliden faktisk gør sin virkning i Danmark. År efter år rangerer Danmark højt på Verdensbankens liste over de lande, hvor det er nemmest at drive forretning. Senest har Danmark i 2014 overhalet USA og er nu det fjerdebedste land i verden at gøre forretning i – og det bedste i Europa. Se figur 6. For det andet kan tillid gøre virksomheders produktionsprocesser og arbejdsgange mere smidige, fordi ledelsen kan overlade ansvaret for flere og mere avancerede opgaver til medarbejderne, der arbejder med langt større autonomi og selvstændighed end i andre lande. Den høje grad af medindflydelse, autonomi og ansvar har en overordentlig positiv effekt på medarbejdernes motivation, og den motivation kan omsættes til højere produktivitet og velstand. Og Danmark er da også det land i verden, hvor medarbejderne udtrykker allerstørst motivation og arbejdsglæde. Det viser IMD’s World Competitiveness Report, der i 2013 placerede Danmark helt i toppen, når det gælder medarbejdermotivation. Dette kan forudsiges at blive en stadig vigtigere konkurrenceparameter, i takt med at den økonomiske værdiskabelse bliver mere og mere videnbaseret. Og måske kan det være en af Danmarks store fordele i fremtidens konkurrence.

Involveringsfaktoren styrker arbejdsudbud og fleksibilitet

En anden dansk kerneværdi er bestræbelsen på at involvere og inkludere alle i samfundslivet og samfundsudviklingen – fra foreningslivet over arbejdsmarkedet til den politiske beslutningsproces. Det kommer til udtryk på flere måder.

Et af de mest manifeste udtryk for ønsket om at inkludere alle samfundets borgere er det danske flexicurity-system – dvs. kombinationen af et meget fleksibelt arbejdsmarked, et fintmasket socialt sikkerhedsnet med relativt høj kompensation for ledighed, sygdom og tab af arbejdsevne, samt en aktiv beskæftigelses- og efteruddannelsespolitik. Ifølge bl.a. World Economic Forums Global Competitiveness Report er Danmark, næst efter Schweiz og Irland, det land, hvor arbejdsmarkedet er mest fleksibelt. Fordi det i Danmark er langt nemmere at afskedige arbejdskraft end i andre lande, er danske virksomheder også langt mindre tilbageholdende med at ansætte folk, når der er brug for det. Det øger tilpasningsevnen i den enkelte virksomhed såvel som det samlede erhvervsliv. Danske virksomheder har nemmere ved at reagere på skiftende konjunkturer og strukturelle forandringer i de globale konkurrencevilkår. Set fra arbejdstagerside betyder flexicurity-modellen, at det

Verdens bedste sted at drive forretning? Verdensbankens Ease of Doing Businessranking, 2014

1

Singapore

6

Norge

2

New Zealand

7

USA

3

Hongkong

8

Storbritannien

4

Danmark

9

Finland

5

Sydkorea

10

Australien

-4 FIGUR 6 — Igen i år rangerer Danmark højt på Verdensbankens indeks og har bl.a. overhalet USA.

MM

KILDE — “Ease of Doing Business Index”, Verdensbanken, 2014.

Mandag Morgen 17. november 2014

41


på sp oret af en uopklaret suc ce s

bliver mindre risikabelt at skifte job – eller branche. Danmark er da også et af de lande i verden, hvor den enkelte arbejdstager skifter job oftest. Ifølge Dansk Industri var danskernes jobmobilitet i 2012 den syvendehøjeste i verden. Det øger ligeledes dansk økonomis samlede tilpasningsdygtighed. Det danske arbejdsmarked er samlet set kendetegnet ved en meget høj arbejdsmarkedsdeltagelse. Talrige arbejdsmarkedsreformer har siden 1970’erne øget arbejdsudbuddet, der i dag er blandt de højeste i verden. Beregninger foretaget af Nationalbanken viser, at erhvervsfrekvensen – dvs. andelen af personer, der deltager på arbejdsmarkedet, ud af den samlede befolkning i den arbejdsdygtige alder mellem 15 og 74 år – siden 1970’erne er vokset støt. Og på 25 år er det samlede arbejdsudbud forøget med hele 8 pct. En kraftigt medvirkende årsag til det høje arbejdsudbud er, at kvinderne har en langt højere erhvervsfrekvens – bl.a. takket være de veludbyggede (og skattefinansierede) muligheder for børnepasning. Til sammenligning har Harvard-professor Michael Porter observeret, at det amerikanske arbejdsudbud siden 1998 er reduceret med godt 4 pct. Et resultat, der bl.a. kan forklares ved den gennemsnitlige amerikaners forholdsvis begrænsede adgang til kollektivt finansieret børnepasning, hvilken sandsynligvis afholder mange kvinder fra fuld deltagelse på det regulære arbejdsmarked.

lige muligheder, uanset hvilken alder, køn, etnisk herkomst eller religion de måtte have. Selv om Danmark stadig halter efter de øvrige skandinaviske lande, som alle indgår i top-5, ligger vi alligevel pænt foran lande som Tyskland, Holland og ikke mindst USA, der ellers ofte betegnes som mulighedernes land. Danmark er på lignende vis også et af de lande, hvis stat investerer mest i borgernes uddannelsesniveau. Og selv om det i den offentlige debat ofte hævdes, at verdens dyreste folkeskole ikke er verdens bedste folkeskole, bidrager selvsamme folkeskole og det øvrige uddannelsessystem ikke desto mindre til, at en langt større andel af unge mellem 15 og 24 år er aktive på skolebænken end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Ifølge Nordisk Råd var hele 82 pct. af denne gruppe under uddannelse i 2012. Ikke alene placerer det Danmark som det bedste nordiske land. Vi ligger også langt over niveauet i f.eks. Tyskland og USA. Se figur 7. At relativt flere i Danmark nyder godt af reelle lige muligheder – herunder muligheden for at tage en uddannelse – betyder,

Flest danske unge under uddannelse Andel af unge mellem 15 og 24 år i uddannelse ud af den samlede population, 2012, pct. 90

Solidaritetsfaktoren

bidrager til højere produktivitet og til et socialt mobilt samfund

77,1

70

74,4

73,5

73

70,7 60

60 60,5

58

50

40

Storbritan.

USA

Tyskland

Norge

Finland

30

Sverige

jagten på den danske succes

82

Island

42

80

Danmark

Danmark er i dag et af de lande i verden, hvor de politiske, sociale, kulturelle og økonomiske forskelle er mindst. Den såkaldte Gini-koefficient – et mål for graden af ulighed i et samfund – er blandt de laveste i OECD. Det skyldes bl.a. det meget velfungerende og fintmaskede danske sociale sikkerhedsnet, den høje grad af omfordeling af velstand via skatterne, at langt flere danskere har mulighed for at tage en kompetencegivende uddannelse, samt det forhold, at en meget stor andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Kort sagt er den institutionelle infrastruktur til fremme af social mobilitet stærkere i Danmark end de fleste andre steder. Det kan gavne konkurrenceevnen på flere måder. F.eks. er Danmark et af de lande i verden, hvor den enkelte borger har de bedste forudsætninger for at komme frem i tilværelsen uanset vedkommendes udgangspunkt. I IMD’s World Competitiveness Yearbook indtager Danmark en samlet syvendeplads på ranglisten over, i hvilket omfang indbyggerne har

OECD-gennemsnit

-4 FIGUR 7 — Danmark ligger helt i top – både i Norden og OECD – når det gælder om at få unge i uddannelse.

MM

KILDE — “The Nordic Model”, Nordisk Ministerråd, 2013.


DER SKAL MERE END PEN OG PASSION TIL AT TEGNE SKIBE TIL DEN CANADISKE FLÅDE

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Odense Maritime Technology (OMT) blev i 2010 etableret som udløber af det gamle Lindø Skibsværft. Den fynske virksomhed leverer højteknologisk skibsdesign til kunder overalt i verden. Blandt andet til den canadiske flåde. Inden ordren på 6-8 kystbevogtningsskibe kom i hus, krævede canadierne dog sikkerhed for, at OMT

rent faktisk kunne levere. CEO Kåre Groes Christiansen tog sammen med banken kontakt til EKF, og vi stillede en eksportkaution, der garanterede for leverancen. På den måde vandt OMT ordren i konkurrence med langt større udbydere. Hos EKF hjælper vi danske eksportvirksomheder frem i verden. Måske kan vi også kautionere

over for din bank, så du får bedre adgang til kredit. Det kan styrke din konkurrenceevne og give dig mulighed for at tage flere og større ordrer ind. Se hvordan og læs om andre, vi har hjulpet til succes, på ekf.dk eller ring til en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

FREM I VERDEN Mandag Morgen 17. november 2014

43


at der er relativt flere, der får mulighed for at bruge og udvikle deres evner og kompetencer uanset deres sociale og økonomiske baggrund. Det er til gavn for den enkelte såvel som samfundsøkonomien, idet der spildes langt færre ressourcer, muligheder og talent. Og det styrker Danmarks konkurrenceevne og velstand.

Siden år 2000 har de hastigt voksende oliepriser ført til, at danske virksomheder har oplevet en konkurrenceevnegevinst på 9 pct. – eller hvad der svarer til en lønbesparelse på 27 kr. pr. time.

Miljøfaktoren

skaber konkurrenceevne og velstand på langt sigt Miljø- og klimabevægelsen har historisk haft stor gennemslagskraft i Danmark, og respekten for natur og miljø er et vigtigt særtræk ved danskernes værdier. Befolkningens vilje til at betale mere i skat for at finansiere klimavenlige og energibesparende løsninger er blandt de højeste i verden. Dette fokus på bæredygtighed kan også være en del af forklaringen på, at det danske erhvervsliv er mere energieffektivt end vores nabolandes. Faktisk er de danske produktionsvirksomheder blandt de allermindst energifølsomme. Det vil sige, at udsving i de globale energipriser påvirker danske virksomheders konkurrenceevne mindre end deres udenlandske konkurrenters. Ifølge Nationalbanken havde Danmark i 2011 OECD’s tredjelaveste energiintensitet i produktionen. Kun Schweiz’ og Irlands økonomier var mere energieffektive end den danske. Ikke alene er en lavere energiintensitet hensigtsmæssig i forhold til at nedbringe de globale udledninger af CO2 og modgå global opvarmning, den gør også danske virksomheder mindre afhængige af en stadig dyrere produktionsressource. Nationalbanken har regnet på, hvordan konkurrenceevnen påvirkes af, at vores produktion er mindre energikrævende. Og svaret er opløftende. Siden år 2000 har de hastigt voksende oliepriser ført til, at danske virksomheder har oplevet en konkurrenceevnegevinst på 9 pct. – eller hvad der svarer til en lønbesparelse på 27 kr. pr. time. Se figur 8. Men at bæredygtighed kan være en styrke for virksomheders konkurrenceevne, bekræftes også af andre studier. Senest har Nykredit i 2014 undersøgt 5.000 globale, børsnoterede selskaber. Og analysen demonstrerede, at virksomheder med en stærk bæredygtighedsprofil de sidste to år har præsteret et langt bedre aktieafkast end virksomheder uden.

En overset succeshistorie Danmarks succes i den globale konkurrence minder lidt om humlebien, der ikke kan flyve, men gør det alligevel. Og ikke alene flyver den: Den er tilsyneladende også i stand til at navigere i en stadig mere turbulent verden.

44

jagten på den danske succes

Når bæredygtighed betaler sig Udviklingen i Danmarks konkurrenceevne, pct., og oliepris, dollar pr. tønde, 2000-2011 16

Konkurrencegevinst Oliepris

160

14

140

12

120

10

100

8

80

6

60

4

40

2

20

0

0

-2

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11

-20

-4 FIGUR 8 — Danmarks konkurrenceevne har nydt godt af de senere års massive olieprisstigninger.

MM

KILDE — Nationalbanken.


på sp oret af en uopklaret suc ce s

1.800 løsninger på vores klima- og ressourceudfordringer Sustainia har til formål at ændre den måde, hvorpå vi taler om bæredygtighed. Hvor fokus ofte er dystre fremtidsscenarier og skræmmekampagner, stiller Sustainia skarpt på løsningerne, mulighederne og vejen frem. Siden den første “Guide to Sustainia” (2011) er der udgivet en række publikationer med byggestenene til en grøn fremtid. Hvert år gennemfører Sustainia en verdensomspændende kampagne for at indsamle eksisterende innovationer fra nær og fjern. Og de 100 førende innovationer offentliggøres i den årlige publikation “Sustainia100”. Her identificeres de store energi- og ressourcebesparende industriløsninger såvel som løsninger, der skaber sundere og grønnere alternativer i hjemmet, lokalsamfundet og i det daglige forbrug. Efter tre års arbejde har Sustainia identificeret og kommunikeret 1.800 nye, innovative og bæredygtige løsninger.

Det sker oven i købet med bind for øjnene. For vi har endnu ikke udviklet en tilbundsgående forståelse af den unikke værdibaserede konkurrencemodel, der ligger bag Danmarks stærke position i den internationale konkurrence – og som i stigende grad påkalder sig interesse fra andre lande, når de skal hente inspiration til deres egne konkurrencestrategier og modeller. En af de vigtigste faktorer, når værdierne skal omsættes til konkurrencekraft, velstand og nye løsninger, er evnen til at kombinere nytænkning med samtænkning. Nytænkning er vigtig, når et land skal differentiere sig i markedet. Globaliseringens udfordringer kalder på originale og innovative ideer. Og der er brug for vovemod og lederskab til at føre dem ud i livet.

Samtænkning er vigtig, når der skal skabes ejerskab, engagement og involvering. Ny politik, nye ledelsesmodeller og reformer kan kun implementeres og eksekveres, hvis de tænkes i en bred samfundsmæssig kontekst, hvor alle berørte parter og aktører har mulighed for at lancere og påvirke løsningsforslag og ideer. De mest succesfulde reformer er ofte produkt af bredt forankrede koalitioner, hvor mange interessenter i fællesskab arbejder målrettet for at indfri en fælles vision. Evnen til at kombinere disse to kompetencer har bidraget afgørende til Danmarks konkurrencekraft i globaliseringens første fase. Og den bliver om muligt endnu vigtigere i den næste •

Mandag Morgen 17. november 2014

45


Danmark i globaliseringens anden fase Globaliseringens anden fase er præget af systemiske risici, der truer med at underminere de fremtidige vækstforudsætninger. Men den skaber også nye muligheder for de virksomheder og nationer, der er i stand til at udvikle løsninger på en ny tids udfordringer. Danmarks værdibaserede konkurrencemodel giver et stærkt udgangspunkt. Men der er brug for at tilpasse strategien til en ny virkelighed og forankre den bredt blandt samfundets nøgleaktører og i befolkningen.

46

jagten på den danske succes


Vækstfælden Jo hurtigere markeder bliver i stand til at repetere teknologier, der skaber vækst, jo langsommere regenereres de grundlæggende samfunds- og miljømæssige forudsætninger for vækstskabelse. Af den grund kan vækst på kort sigt være med til at spænde ben for langsigtet vækst og udvikling. Verden er på vej i en økonomisk vækstfælde, hvor prisen for ensidig og hurtig vækst, har så store følgeomkostninger, at det i sig selv er en trussel mod fortsat vækst. Og en række udviklingstræk rummer i deres nuværende form selvunderminerede elementer, fordi markeder, sektorer, brancher og virksomheder i dag ikke har tilstrækkelige incitamenter til selv at påtage sig udgifterne. I rapporten Expect the Unexpected fra 2012 beregner fra det internationale analyse- og revisionsfirma KPMG, hvad det ville koste, hvis 11 udvalgte sektorer – f.eks. luftfart, bilproduktion, kemikalieindustri og søfart – selv skulle betale regningen for de miljømæssige konsekvenser af deres produktion. Det ville i gennemsnit skære 40 pct. af deres indtjening – for nogle sektorer langt mere. Bl.a. ville det lægge beslag på 224 pct. af indtjeningen i fødevareindustrien. Analysehuset anslår, at den årlige regning for miljøbelastningen er steget fra 566 milliarder dollar i 2002 til 854 milliarder i 2010.

G

12 10 8 6 4 2

Sydkorea

Tyskland

0

Indien

Folk har vandret fra land til by længe før globaliseringen. Men urbaniseringen er de senere år taget til i tempo. Siden 1950 er den

Omkostninger ved dødsfald som følge af luftforurening, pct. af BNP, 2010

Rusland

Accelererende urbanisering risikerer at skabe ubeboelige byer

Vækstens pris?

Kina

lobaliseringen er i disse år ved at bevæge sig ind i en ny fase. Ikke på den måde, at de tendenser, der har præget de seneste 25 års udvikling, aftager – tværtimod. Globaliseringen accelererer år for år og ændrer konstant konkurrencevilkårene for virksomheder og nationer. Men samtidig begynder en række af globaliseringens uforudsete og negative konsekvenser at blive blotlagt. Globaliseringsprocessen er ikke bare en selvforstærkende velstandsmotor. Den rummer også en række potentielt selvunderminerende tendenser. Sådanne systemiske risici – der har potentiale til ikke blot at bringe enkeltstående virksomheder eller lande i knæ, men hele markeder og internationale systemer – bliver stadig flere. Det fremgår bl.a. af World Economic Forums Global Risk Report, som hvert år gør status over de globale risici, som virksomheder og regeringer verden over må forholde sig til. I 2014-udgaven udpeger de hele 31 risici som særligt kritiske. Blandt disse finder man bl.a. risikoen for nye olieprischok, kollaps af systemisk vigtige finansielle institutioner eller infrastruktur, cyberangreb, naturkatastrofer, vækst i kroniske sygdomme, voksende global ulighed, terroraktioner, fødevarekriser, pandemiske udbrud og fremkomsten af antibiotika-resistente bakterier, klimaforandringer og finansmarkedernes voksende indflydelse på verdensøkonomien. Alle truer de med at undergrave eller udhule en økonomis naturmæssige eller socio-økonomiske fundament. Og selv om det måske kan være omkostningsfuldt at adressere dem i dag, kan det blive mange gange dyrere, i takt med at skadevirkningerne viser sig. Det er med andre ord ikke kun virksomheder, som bør udvise rettidig omhu. Devisen gælder i lige så høj grad – hvis ikke mere – for lande engageret i international konkurrence. Se tekstboks.

-4 FIGUR 1 — En række af verdens fremadstormende vækstøkonomier betaler en høj pris for deres hurtige vækst.

MM

KILDE — “Better Growth, Better Climate”, Stern, 2014.

globale bybefolkning vokset fra ca. 1 til hen ved 4 milliarder mennesker. Og konsulenthuset McKinsey anslår, at tallet vil vokse til 6,5 milliarder i 2050. Den voksende urbanisering har løftet velstandsniveauet og livskvaliteten for milliarder af mennesker. Men den har også medført voksende udfordringer med at begrænse trafik og forurening. I adskillige af verdens største byer spildes millioner af potentielle arbejdstimer hver dag i trafikpropper og utilstrækkelig

Mandag Morgen 17. november 2014

47


infrastruktur. WHO anslog i 2012, at luftforurening på verdensplan var årsag til 3,7 millioner dødsfald. I Kina anslås de samlede samfundsmæssige omkostninger ved luftforurening at udgøre 12 pct. af BNP. I Tyskland henved 6 pct. Se figur 1 på side 47. Selv om urbaniseringen på mange måder har bidraget til et historisk stort velstandsspring, er udviklingen altså langtfra uproblematisk. Og i mange lande er man kun lige begyndt at arbejde systematisk med at gøre byer socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtige.

Klimaforandringer underminerer verdensøkonomien Det globale forbrug af fossile brændsler er de seneste årtier mangedoblet som følge af globalisering og industrialisering. Det har øget det globale CO2-udslip med potentielt ødelæggende konsekvenser for miljø og klima. Og selv om det efter alt at dømme er lykkedes at stabilisere udledningsniveauet i OECD-landene, vokser udledningen stadig i Kina og de andre nye vækstøkonomier.

Vejrudsigt for fremtiden Registrerede tilfælde af ekstreme vejrfænomener, 1980-2014 1.000

800

600

400

200

0

80

84

88

92

96

00

04

08

12

-4 FIGUR 2 — Det schweiziske genforsikringsselskab Munich RE har de sidste 3 årtier registreret en fordobling i antallet af tabsgivende ekstreme vejrfænomener som f.eks. tropiske storme, oversvømmelser, tørker og skovbrande.

MM

KILDE — Munich RE.

48

jagten på den danske succes

Som konsekvens af klimaforandringerne er voldsomme vejrfænomener som f.eks. orkaner, tørke, skovbrande og oversvømmelser blevet langt mere hyppige. Det dokumenteres bl.a. af det schweiziske genforsikringsselskab Munich RE, der har registreret en fordobling i omfanget af ekstreme vejrfænomener siden 1980. Se figur 2. Omkostningerne ved forurening og klimaforandringer som følge af den fossile brændstoføkonomi løber op i mere end 1.238 milliarder dollar om året – 1,7 pct. af den samlede globale økonomi. Og tallet bliver ved med at stige. Hvis ikke det lykkes at bremse den globale CO-udledning, vil de samlede omkostninger stige til 7,5 pct. af det globale BNP i 2100.

Ekspansion af finanssektor rummer kimen til nye kriser Liberalisering og globalisering af de finansielle markeder har koncentreret en stadig større del af den samlede økonomi i den finansielle sektor. I dag har de største nationale bankers samlede bankaktiviteter et omfang, der svarer til hjemnationens samlede BNP eller mere. Tilsvarende er også den samlede volumen af daglige finansielle handler vokset voldsomt. Når den finansielle sektor er velfungerende, fordeler den kapital og investeringer derhen, hvor de mest effektivt og profitabelt kan finde anvendelse i den produktive økonomi. Men med stadig større finansielle sektorer, stadig større aktører, stadig større privat gældsætning, stadig større sammenfiltring af disse aktørers aktiviteter, stadig større afkobling mellem finans- og realøkonomi samt en voldsom vækst i hastigheden, hvormed finansielle transaktioner gennemføres, vokser risikoen for systemiske kriser og sammenbrud. Hvis Lehman Brothers’ kollaps i 2008 har vist os noget, må det være, at markeder, der overlades til sig selv, meget hurtigt kan underminere sig selv. Den finansielle krise affødte den største økonomiske recession siden 1930’erne – en krise, som verden endnu ikke helt har rejst sig fra. Den var måske et af de bedste – og mest bekymrende – eksempler på, hvor stor en pris et samfund kan risikere at skulle betale på den lange bane for ensidigt at maksimere vækst på den korte.

Systemiske risici skaber nye muligheder og nye markeder Urbaniseringen, klimaforandringerne og den tiltagende finansliggørelse af økonomien er bare tre tendenser, der på langt sigt kan underminere vækstgrundlaget, ikke bare for enkelte virksomheder, brancher og sektorer, men for hele samfund og økonomier. Demografiske skift, aldrende befolkninger og voksende ressource- og fødevareknaphed er andre mindst lige så presserende risici.


d a n m a rk i g l o b a l i s e r i n g e n s a n d e n f a s e

Fremtidens vindende konkurrenceparametre?

Nødvendige parametre

Vindende parametre

Nye parametre for national konkurrenceevne

✳Attraktivitet for internationalt talent ✳Ernæring og sunde fødevarer ✳Rent miljø, luft, vand og sanitet ✳Bolig og beboelige byer ✳Sundhed og velvære ✳Digital parathed ✳Social sikkerhed og velvære ✳Økosystemers bæredygtighed ✳Sikkerhed og tryghed ✳Familieliv og work-life-balance ✳Integration og migration ✳Uddannelse ✳Innovation ✳Iværksætteri ✳Infrastruktur ✳Forskning ✳Udvikling ✳Skat ✳Finanspolitik ✳Pengepolitik ✳Strukturpolitik ✳Arbejdsmarked ✳Finansiel struktur

-4 FIGUR 3 — Ifølge ny dansk ph.d.-afhandling rettes der i disse år et stadig større internationalt fokus på en række dybereliggende og mere komplekse forudsætninger for et lands konkurrenceevne og velstand.

MM

KILDE — “Is Competitiveness a Question of Being Alike?”, Møller Boje Rasmussen, 2014.

Alle kan de have potentielt uoverskuelige og kolossale konsekvenser, hvis ikke de adresseres i tide. Men omvendt rummer de alle også potentialet til at blive historisk store velstands- og innovationsdrivere. For med markedets bidrag til disse risici ufortalt, så rummer markedet også en stor del af løsningen på udfordringerne. Netop fordi globaliseringens første fase har skabt historisk unikke forudsætninger for at kopiere nye og bedre løsninger, er der grund til at tro, at dens anden fases risici kan håndteres rettidigt. Og markedet har historisk været den aktør, der hurtigst, mest effektivt og mest præcist har udviklet svar på nye udfordringer. At potentialet er stort, understreges blandt andet af Verdensbankens årlige World Development Report. Her er gevinsterne

(return on investment) ved at investere rettidigt i at forebygge og udbedre en række systemiske risici beregnet. Og gevinsterne er typisk store – og i flere tilfælde enorme. For eksempel tjener samfundsmæssige investeringer i bedre ernæringstilstand sig hjem hele 10 gange, og investeringer i systemer til tidlig varsling af og tiltag til at reducere skader fra oversvømmelser tjener sig hjem 5 gange. Dette kræver dog, at det omgivende samfund giver markedet de rette incitamenter og samarbejdsmuligheder, og at der etableres brede og tværgående samfundskoalitioner, der konstant fornyer forudsætningerne for, at markedet kan frembringe nye løsninger.

De nye konkurrencebetingelser På samme måde som globaliseringens første fase var præget af et intenst internationalt udskilningsløb imellem lande og virksomheder, vil også den næste fase byde på en voldsom og brutal konkurrence, der skaber vindere og tabere, frontløbere og efternølere. Men den vil samtidig udfordre konventionelle opfattelser af, hvad konkurrenceevne og velstand hviler på – og på hvor mange forskellige måder et land kan konkurrere med succes. Investeringer i uddannelse, infrastruktur, innovation m.v. var tidligere blandt de afgørende konkurrenceparametre. Men i takt med at stadig flere lande bliver i stand til at eftergøre denne vinderformel, bliver andre parametre mindst lige så vigtige. Det gælder bl.a. så forskellige områder som sundhed, bæredygtighed, byplanlægning og boligforhold, attraktivitet i forhold til højtkvalificeret international arbejdskraft, sunde fødevarer, digital parathed, social sammenhængskraft, tryghed og inklusion, adgang til rent drikkevand, luft, vand og sanitet m.v. Se figur 3. At disse nye socioøkonomiske parametre kan udgøre fremtidens vindende konkurrenceparametre, understøttes yderligere af det Harvard-baserede Social Progress Index, hvori Danmark rangerede som nr. 9 i 2014. Indekset har sammenholdt alle lande i verdens vækst-niveau med deres evne til at skabe sociale fremskridt, og finder en slående sammenhæng imellem de to. Tilsyneladende skaber lande med højere sociale fremskridt også højere vækst – og omvendt. Se figur 4 på side 49. Fremtidens vindere bliver de lande, der er i stand til at styrke og videreudvikle samfundets dybe og systemiske konkurrenceparametre og herved skabe de bedst mulige samfundsmæssige forudsætninger for, at deres nationale erhvervsliv og virksomheder kan skabe ny værdi, vækst og velstand ved at udvikle nye løsninger på systemiske risici og udfordringer. Sat på spidsen afgøres forskellen på succes og fiasko af, om et land formår at udvikle systemisk konkurrenceevne – en form for konkurrenceevne, der genererer ny vækst og velstand i markedet ved at regenerere, reproducere og restituere de grundlæg-

Mandag Morgen 17. november 2014

49


gende samfundsmæssige og naturmæssige forudsætninger for markeder frem for at udtømme og udhule dem.

25 år, der vil forandre Danmark Netop dette er Danmarks måske største – men mest oversete – mulighed i en ny tids konkurrence. For Danmark har allerede bevist, at det ikke blot er ønskeligt men også fuldt ud muligt at konkurrere ved at være anderledes. At ønsket om ny vækst og velstand kan gå hånd i hånd med hensynet til samfundets sociale sammenhængskraft og ressource- og klimamæssige robusthed. At marked og stat kan udgøre hinandens forudsætninger i stedet for modsætninger. Og at nytænkning kan kombineres med samtænkning. Netop dette bliver stadig mere efterspurgt i en ny tids internationale konkurrence. Og umiddelbart står Danmark godt positioneret i kraft af sin værdibaserede differentieringsmodel. For eksempel er dansk økonomi – med afsæt i værdien om

Vækst og sociale fremskridt går hånd i hånd Korrelation mellem nationalt BNP per capita og score på Social Progress Index, alle lande, 2014 Danmark

90 EU-gennemsnit 80

USA

70 60 50 40 30

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

-4 FIGUR 4 — Det Harvard-baserede Institute for Strategy and Competitiveness påpeger en interessant sammenhæng imellem et lands vækst og dets evne til at skabe sociale fremskridt. Tilsyneladende understøtter de to hinanden, og lande kan både opnå store sociale fremskridt og høj vækst.

MM

KILDE — “Social Progress Index”, Harvard, 2014.

50

jagten på den danske succes

bæredygtighed – allerede en af de mest energieffektive økonomier i verden og høster allerede betydelige konkurrencefordele heraf. På tilsvarende vis er Danmarks udfordring med at finansiere fremtidige udgifter til en aldrende befolkning overskuelig i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Hvor Danmarks aldersrelaterede udgifter frem mod 2050 vil vokse med 3 pct., er det tilsvarende tal for Tyskland 5 pct., Belgien 6 pct., USA 7 pct. og Grækenland 15 pct. Og til forskel fra andre lande har Danmark langt tidligere og langt mere konsekvent indrettet sin finanspolitik til at imødegå det fremtidige demografiske pres. Den danske værdi om lighed giver sig her til udtryk i ønsket om at fordele forsørgerbyrden mere lige imellem generationer. Den frie og lige adgang til det danske sundhedsvæsen – et andet udtryk for værdierne om inklusion og lighed – øger det samlede arbejdsudbud i kraft af bedre folkesundhed, færre sygedage og et længere, mere produktivt arbejdsliv. Den konkurrencefordel bliver stadig større i en verden med hastigt voksende efterspørgsel på sundhed. Se tekstboks. Men vores velstand og konkurrenceevne er ikke givet én gang for alle – og bliver det aldrig. Den særlige danske model er vokset frem i kraft af talrige og kontinuerlige reformer, hvor en bred kreds af samfundsaktører igennem årtier har samarbejdet om at udvikle, konsolidere og tilpasse den til evigt foranderlige vilkår. Skal modellen stå distancen i en ny tids konkurrence, må det arbejde ikke gå i stå. Skal Danmark løfte sin konkurrencemodel ind i globaliseringens næste fase, forudsætter det imidlertid: 1. Fælles erkendelse: Samfundets beslutningstagere og nøgleaktører må forstå den danske konkurrencemodel og dens forudsætninger, hvis de skal bringe den videre. Uden et fælles sprog om mål og midler, årsag og virkning, tid og sted, aktører og ansvar bliver det umuligt at sikre fremdrift i samfundet. Kort sagt forudsætter differentieringsstrategien en fælles samfundsmæssig fortælling om globalisering og international konkurrence samt en kommunikation, der motiverer til ny handling og innovation. 2. Mobilisering af alle samfundsressourcer: Samtlige af samfundets ressourcer må udnyttes maksimalt. Det gælder ikke bare naturressourcer, produktionsmidler og investeringskapital, men også den sociale, humane og kulturelle kapital, samt landets viden, teknologi og politiske visionskraft. Spildte ressourcer har også en række negative konsekvenser – f.eks. fattigdom, kriminalitet eller forurening – som det kræver flere samfundsmæssige ressourcer at håndtere end at forebygge. 3. Koordinering mellem aktører: Strategier, reformer, initiativer og planer må koordineres og samtænkes, så der ska-


d a n m a rk i g l o b a l i s e r i n g e n s a n d e n f a s e

Patienten i førersædet Det er en farlig affære at blive syg, beskriver Mandag Morgen i “Danskernes farligste rejse” (2014), og vi peger i en række analyser af forskellige områder på, at paradigmeskift i sundhedsvæsnet er nødvendigt: fra “Er sundhed et personligt valg?” (2006), “Brugernes sundhedsvæsen” (2007), “Fremtidens alkoholpolitik – ifølge danskerne” (2009) til “Forebyggelse – ifølge danskerne” (2012). Paradoksalt nok er patienter og pårørende på én og samme tid oversete ressourcer i omstillingen, samtidig med at de spiller hovedrollen i fremtidens sundhedsvæsen. Nye veje til bedre løsninger skal findes i tæt partnerskab med patienter og pårørende, forklarer Mandag Morgen senest i “Patientens nye rejse” (2014).

bes synergi og komplementaritet imellem aktører og samfundsmæssige arenaer. Konkret er det nødvendigt at koordinere og samarbejde mellem fire samfundsmæssige arenaer: ✳ Vækst-arenaen – dvs. virksomheder, finansielle institutioner, branche- og interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter. ✳ Velfærds-arenaen – dvs. kommuner, regioner, civilsamfund samt en række interesseorganisationer og offentligprivate partnerskaber. ✳ Videns-arenaen – dvs. offentlige og private institutioner for vidensproduktion, forskning, innovation og udvikling, samt uddannelsesinstitutioner og højere læreanstalter. ✳ Værdi-arenaen – dvs. de politiske partier, tænketanke, råd og nævn, ministerier og styrelser, samt medier, herunder i stigende grad de sociale. 4. Udvikling: Fælles udfordringer fordrer fælles løsninger. Samtlige af samfundets aktører og ressourcer må mobiliseres, koordineres og motiveres til løbende at reformere og forandre samfundet – så det passer til hastigt foranderlige vilkår. Løsningerne findes allerede derude, men de er spredte og skal samtænkes.

Et første skridt ind i en ny verdensorden Sjældent har behovet for en rettidig og fokuseret indsats været mere akut og kravet om nytænkning og samtænkning større. Men Danmarks muligheder for at gøre sig gældende i en ny tids konkurrence har heller aldrig været bedre. Derfor er der behov for at handle. En konkret begyndelse kunne være at udvikle et nyt, inklu-

derende og engagerende styrings- og benchmark-instrument til at lede og koordinere den strategiske udviklingsproces. Et årligt nationalt velstandsindeks kunne måle og sammenligne, hvorvidt og hvordan Danmark evner at udvikle systemisk konkurrenceevne. Modellen kunne med fordel institutionaliseres i et nyt velstandens vismandsråd, med mandat til at udfordre, udvikle og nytænke hævdvundne og forældede forståelser af velstand, vækst og konkurrenceevne. Rådet skulle ikke være et reservat for fagøkonomer, men i sin sammensætning afspejle, at fremtidens konkurrenceevne netop skabes i samspil mellem en bred vifte af fagligheder og samfundsmæssige aktører. Dermed kunne det også være med til at etablere nye partnerskaber mellem de centrale beslutningstagere og bane vej for udviklingssamarbejder på tværs af eksisterende sektorer og fagligheder. Kortlægningen af Danmarks uopklarede succes er kun begyndt, og de første blade er vendt. Tilsammen sandsynliggør og tydeliggør de et stort, uudnyttet potentiale i at nytænke, hvordan nationer skaber systemisk konkurrenceevne og velstand i det 21. århundrede. Men mulighederne er reserveret de lande – og virksomheder – der først forstår og erkender dem, og som mobiliserer de nødvendige ressourcer, investeringer og innovationskraft for at gribe dem. Forskellen på en risiko og en mulighed afgøres af, hvor hurtigt den opdages. Og i det rette perspektiv rummer den anden fase af globaliseringen langt flere muligheder end risici for Danmark. Netop dét udgør måske de seneste 25 års mest interessante – men nok mest oversete – nyhed •

Mandag Morgen 17. november 2014

51


En rejse med Mandag Morgen igennem 25 år Vækst

Velfærd

52

jagten på den danske succes


mandag morgens historie

Internationalt

Ugebrevet

Sustainia

Mandag Morgen 17. november 2014

53


Fra lille ugebrev til international innovationstank Siden lanceringen som ugebrev i november 1989 har Mandag Morgen taget store udviklingsspring og bl.a. udviklet projekter, der når ud til lande verden over.

20

maskinskrevne sider med en hæfteklamme i venstre hjørne. Det blev den 6. november 1989 starten på Mandag Morgen. En af Ugebrevets analyser illustrerede, at Ugebrevet havde valgt at komme til verden i en højaktuelt yderst anspændt situation. Artiklen varslede et sammenbrud for det sovjetiske imperium og forudså, at 1989 ville blive et af de mest begivenhedsrige år i verdenshistorien. Tre dage senere brød Berlinmuren sammen og startede en udvikling, der senere førte til styrets dramatiske fald. Siden har det været Ugebrevets primære mission at sætte nyhederne i et større perspektiv – at fortolke nyhedernes fællesnævner og sikre, at kunderne kan nøjes med at læse mindre og alligevel forstå mere. Den ide har udviklet sig stærkt de efterfølgende 25 år og ført til udgivelse af omkring 7.500 analyser og rapporter samt flere hundrede konferencer og workshops med deltagelse af tusinder af samfundets nøglepersoner. Og en lille håndfuld medarbejdere er vokset til en stab på over 60. Ugebrevet har samtidig været afsæt for lancering af en lang række andre aktiviteter og betydet, at Mandag Morgen er vokset fra at udgive et ugebrev til i dag at være en international innovationstank. Den transformation beskriver en vigtig satsning og milepæl i Mandag Morgens historie. For det første vender Mandag Morgen i stigende grad blikket mod udenlandske markeder, bl.a. med lanceringen af organisationen Sustainia, der rækker ud til lande verden over. For det andet har Mandag Morgen taget springet fra tænketank til innovationstank, som langt mere præcist sammenfatter vores mission. Innovationstanken omsætter tanker til virkelighed. Der tænkes ufatteligt mange tanker og ideer i internationale videnscentre, men der handles for lidt. Mandag Morgen ser det som sin fornemste opgave at sikre den kortest mulige afstand fra en udfordring til en mulighed. Det sker bl.a. igennem etablering af netværk eller innovationsplatforme, der bygger på en enkel proces: at identificere udfor-

54

jagten på den danske succes

dringen, at samle de kompetencer, som bedst kan løse opgaven. At udvikle nye løsninger og kommunikere dem i et sprog og en form, der skaber bred interesse. De fleste udfordringer har det tilfælles, at de er meget komplekse og derfor kun kan løses på tværs af en række faglige siloer.

Innovationsplatforme bryder siloer ned Med afsæt i de dagsordener og udfordringer, som Ugebrevet har identificeret, har Mandag Morgen igennem de sidste par årtier etableret en lang række af innovationsplatforme, og de arbejder i stigende grad med at udvikle og formidle konkrete løsninger. Udover Sustainia, der identificerer og kommunikerer løsninger på klimaudfordringerne fra omkring 80 lande, kan bl.a. nævnes “Global Opportunity Report”, der i alliance med den norske koncern DNV-GL analyserer, hvordan fem af klodens største risici kan forvandles til 15 nye markedsmuligheder. Herhjemme drejer det sig bl.a. om “Patienternes nye rejse”, et projekt etableret i samarbejde med TrygFonden, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Danske Regioner med det formål at udvikle en ny patientkultur. Endvidere Velfærdens Innovationsdag, Danmarks Eksportkanon m.fl., der ligger i forlængelse af initiativer som f.eks. Kompetencerådet, Innovationsrådet, Den alternative Velfærdskommission og Den danske Ledelseskanon. På de følgende sider beskrives kort eksempler på de dagsordener, som Mandag Morgen har engageret sig i siden 1993. Det er netop ud fra behovet for at formidle konkrete ideer og løsninger, at Ugebrevet nu opretter Velstandsgruppen og etablerer sig som en åben, innovativ vidensbase. Det vil sige, at vi ønsker at være katalysator for en debat og en dialog om, hvordan Danmark kan omstille sig til nye globale vilkår. Velstandsgruppen skal bl.a. sikre, at Ugebrevet på alle vigtige punkter repræsenterer den optimale opdaterede indsigt – og dermed er et uvurderligt redskab for de nøglepersoner, der har mest behov for at være velinformerede, men har mindst tid til at blive det •


mandag morgens historie

Vi skal nytænke vores vækstmuligheder Danmark har i dag en stærk økonomi. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for den industrielle fornyelse og udvikling, som skal sikre økonomisk vækst og højere beskæftigelse. Danmark lever i dag overvejende af at fremstille og sælge produkter, der er stærkt pressede i lønkonkurrencen med de hurtigtvoksende billiglande. Vi har nok en relativt stærk økonomi målt på udvalgte nøgletal, men vi har forsømt at udvikle de styrkepositioner, som skulle være kernen i den fremtidige konkurrenceevne. Hvis Danmark ønsker at opnå en høj beskæftigelse og økonomisk vækst, er det nødvendigt at udforme en samlet vækststrategi, der videreudvikler alle samfundsressourcer i en strategisk sammenhæng. Det kræver en ny og fordomsfri tilgang til erhvervsudviklingen. Hidtil har tilgangen været alt for unuanceret. Det private erhvervsliv er blevet sikret en stabil økonomi, mens den offentlige sektor er skåret ned efter grønthøstermetoden – uden strategiske overvejelser om den udviklingsdynamik, der ligger i samspillet mellem samfundets ressourcer og erhvervslivets kompetence. Første del af en omfattende analyse, “Hvad skal Danmark leve af?”, som Mandag Morgen gennemførte i starten af 1990´erne og offentliggjorde i august og september 1993. Den blev udarbejdet i samarbejde med et ekspertpanel med det formål at vurdere Danmarks udfordringer i en global verden.

Mandag Morgen om vækst – velfærd – viden – og værdier 1993 Behov for en ny samfundsmodel Den danske velfærdsstat konfronteres med sin største udfordring, siden den blev udviklet i efterkrigsårene. Men ét er sikkert. Den overlever ikke i sin nuværende udformning. Den har simpelthen ikke råd til selv at finansiere det hastigt voksende behov for velfærdsydelser. Det kan imidlertid blive startskuddet til at opbygge en ny samfundsmodel med en langt bedre udnyttelse af de samlede ressourcer. Betingelsen er en markant nyvurdering af samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor. På den baggrund foreslås udarbejdelsen af en vækststrategi for opbygningen af en dansk velfærdsindustri. Et hovedsigte er at inddrage den offentlige sektor i den fremtidig industrielle udvikling. Dermed bliver den offentlige sektor en integreret del af den fremtidige erhvervsudvikling.

Gør lederskab til et konkurrenceparameter Danmark kan blive et internationalt foregangsland inden for udviklingen af en ny ledelsesreform, der har som målsætning at sikre de vestlige industrilandes virksomheder en stærkt øget produktivitet og samtidig bidrage til at løse landenes voksende sociale problemer. Dermed kan Danmark udvikle den strategi, der kan vise sig at blive det stærkeste kort over for den skærpede konkurrence fra lavomkostningslandene i Asien. Derfor foreslås, at Danmark tager initiativ til opbygning af en helt ny international lederuddannelse, der ikke alene har til formål at sikre en stærk dansk konkurrenceevne, men også at blive et europæisk center for udvikling af en ny type lederskab. Sammen med Dansk Management Center og en udvalgt gruppe af private og offentlige ledere ønskede Mandag Morgen at undersøge muligheden for, at netop lederskab kunne blive en vigtig dansk kernekompetence. Det førte til udgivelsen af rapporten “Hvem skal Danmark ledes af?”, 1. maj 1994 og en efterfølgende konference.

1994

Anden del af “Hvad skal Danmark leve af?” fokuserede primært på vækstpotentialet i en ny form for offentligt-privat samarbejde.

Mandag Morgen 17. november 2014

55


Nye milliardindustrier skal skabe fornyelsen

Gør op med forsørgerkulturen

Den seneste erhvervsforskning peger på, at den danske velstand bygger på en kulturelt rodfæstet evne til at samarbejde, tilpasse sig nye krav og finde nye løsninger. Denne menneskelige og sociale innovationsevne har gennem historien skabt en række bevægelser, institutioner og virksomheder, som har leveret – og stadig leverer – særlige danske konkurrencefordele. Desværre viser nye målinger, at selvsamme innovationsevne er under pres. Danmark har derfor brug for en ny vækststrategi. Den skal forfølge to hovedspor:

Danmark må i de kommende år gennemføre en “kulturreform”. Reformen indebærer først og fremmest en gennemgribende nytænkning af den måde, Danmark udvikler og motiverer sine menneskelige ressourcer på. Den danske humankapital rummer et betydeligt og delvist uudnyttet potentiale for udviklingen af en stærk konkurrencekraft. En stadig mere rodfæstet forsørgerkultur har generelt skabt store barrierer for nyudvikling af samfundet. Den alternative Velfærdskommission foreslår, at Danmark opbygger en udviklingskultur med det formål at skabe en elite på alle niveauer i samfundet. Den første betingelse er, at der bredt i samfundet skabes en ny holdning – et nyt sæt af ambitioner – over for de krav og muligheder, det globale samfund repræsenterer.

✳ De mikroøkonomiske rammer skal målrettes og styrkes, så Danmarks innovationskraft bliver bragt tilbage i verdensklasse. ✳ Danmark skal forny sit vækstgrundlag ved at skabe rammerne for en ny generation af milliardindustrier, som først og fremmest bygger på den sociale, industrielt og teknologisk drevne innovationskraft. Det er ikke en strategi, som er baseret på pick the winners, men på evnen til at identificere nye globale behov og udvikle de nødvendige løsninger. En strategi, der bygger på pick the needs and develop the solutions. Det kræver nye former for partnerskaber – imellem den private sektor, offentlige myndigheder samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner – som kan blive drivkraften i opbygningen af nye stærke industrier. Innovationsrådet blev initieret af Mandag Morgen i 2004 sammen med tre ministerier og en bred kreds af fremtrædende organisationer og virksomheder. Formålet var at analysere og drøfte muligheden for at gøre Danmark til et førende innovationssamfund samt udvikle nye ekspansive erhvervsinitiativer. Det første udspil, “Den danske strategi”, blev udgivet i oktober 1994.

Med titlen “Den alternative Velfærdskommission” initierede Mandag Morgen i 1995 et projekt, der skulle følge op på og udfordre regeringens velfærdskommission. Den alternative gruppe inkluderede ti nøglepersoner, spændende fra Peter Birch Sørensen til Asger Aamund, og blev præsenteret i november 1995 under overskriften “Fra forsørgerkultur til udviklingskultur”.

1995

1994

Hvilken fremtid vælger Danmark? Det 21. århundredes vidensamfund giver Danmark en unik chance for at tage et historisk skridt fremad og udvikle sig til et værdiernes foregangsland. Omverdenen er ved at få øje på de værdier, vi har udviklet igennem generationer, og udnævner Danmark til en potentiel vindernation. Det store spørgsmål er, om vi vil og kan udnytte muligheden? Det er temaet for dette jubilæumsskrift, udgivet i anledning af Mandag Morgens 10-årsdag. Skriftets mål er at sandsynliggøre – bevises kan det ikke – at Danmark rummer det stof, som stærke internationale nationer skabes af i et nyt århundrede. Problemet er blot, at Danmark tilsyneladende har svært ved at udfolde sine potentialer. I stedet er Danmark begyndt at slide på sin værdikapital. Derfor tegner der sig også et alternativt billede af en nation, der misforstod sig selv og sine egne muligheder – oven i købet på et tidspunkt, hvor omverdenen for alvor fik øje på dem. Dermed forblev vi en småstat og ikke den værdiernes stormagt, vi havde potentiale til. I november 1999 markerede Mandag Morgen sit 10-årsjubilæum med at udsende skriftet “Fra industrisamfundets småstat til værdiernes stormagt”, som gav en aktuel vurdering af Danmarks udfordringer og muligheder.

56

jagten på den danske succes

1999 Risiko for organiseret talentspild I denne rapport fremlægges en skitse til verdens første kompetenceregnskab for en nation. Udviklingen af regnskabet tager afsæt i, hvilke kernekompetencer Danmark må beherske i vidensamfundet, samt den kendsgerning, at et traditionelt nationalregnskab ikke kan afspejle alle de aspekter, som skaber en national konkurrencekraft. I det første regnskab scorer Danmark et 8-tal på en 13-skala for sin udvikling af de menneskelige kompetencer. Det er ikke godt nok. For et lille land i periferien af de globale netværk er det ikke tilstrækkeligt at være middelgod. Slet ikke for en nation, der samtidig har som ambition at være blandt verdens mest velstående. Aktuelt kan danskerne betegnes som en nation af talentfulde tryghedsnarkomaner. De har både talent og vilje til at begå sig i et foranderligt samfund. Men de mangler den afgørende drivkraft, der bringer talenterne ud af skabet. Dermed bliver Danmark skyldig i organiseret talentspild. I 1998 startede Mandag Morgen “Kompetencerådet” for at sætte fokus på Danmarks udvikling af de menneskelige ressourcer. I 1999 forelå det første resultat af regnskabet og gav Danmark en middelkarakter. Projektet blev efterfølgende overtaget af Undervisningsministeriet.


mandag morgens historie

De nye værdiers virksomhed er på vej

Det skal starte i vuggestuerne

En helt ny type virksomhed er på vej. Den vil udvikle sig i sidste halvdel af 1990’erne og dominere det globale marked ved indgangen til det 21. århundrede. Det er den politiske virksomhed. Den repræsenterer fremtidens virksomhedsgeneration, fordi den er nøje tilpasset de værdinormer og de specielle vilkår, der knytter sig til fremtidens globale marked. Den politiske virksomhed anser begreber som den politiske forbruger, en økologisk bæredygtig udvikling, socialt ansvar, kamp for menneskerettigheder m.v. som en integreret del af sin egen interessesfære. Den politiske virksomhed erkender, at forretning og politik ikke kan skilles ad. Den betragter de ændrede globale markedsvilkår som en ny vækstfaktor og vil udvikle strategier og konkurrenceparametre, der netop spiller på den globale samvittighed og ansvarlighed. Konceptet for den politiske virksomhed udtrykker en offensiv strategi over for fremtidens uforudsigelige markedsvirkelighed.

Dette er et opgør med det danske paradoks. Vi har på den ene side verdens mest udbyggede dagpengesystem, men stiller på den anden side meget få krav til indhold og kvalitet i børns liv i daginstitutioner. Samtidig har vi en meget ringe viden om, hvordan daginstitutionen påvirker børns livskvalitet på længere sigt. Visionen er, at Danmark skal være foregangsland på børneområdet – gå foran og skabe optimale vækst- og udviklingsbetingelser for børn. Visionen skal tage udgangspunkt i børnenes behov for omsorg, tryghed og læring. Projektet “Fremtidens børneinstitution” fra november 1996 var led i en serie analyser, som Mandag Morgen gennemførte i samarbejde med BUPL for at udvide perspektivet på landets konkurrenceevne.

1996

Under titlen “Den politiske virksomhed” tegnede Mandag Morgen i august 1996 et detaljeret portræt af den type virksomhed, der bedst kunne tilpasse sig vilkårene på fremtidens globale marked.

2011

Vi skal eksperimentere os ind i fremtiden

2012

Danmark er ligesom resten af verden fanget i et krydspres af komplekse udfordringer, og vi har passeret et punkt, hvor de velkendte politiske løsninger ikke længere er tilstrækkelige. Uden nye og radikale svar risikerer Danmark at underminere den konkurrencekraft, vi har opbygget igennem generationer. At forme Danmarks fremtid kræver løbende eksperimenter. Vi er tvunget til at innovere os ud af udfordringer og problemer – eksperimentere med nye politiske muligheder og nye måder at skabe vækst på. Vi skal opbygge og praktisere et åbent, inkluderende innovations- og kompetencesamfund og etablere nye forpligtende alliancer på tværs af sektorer. Vi skal ikke bruge flere penge, men være bedre til at bruge hinanden. Vi skal udnytte den kendsgerning, at vi har et af verdens fladeste hierarkier, den mest omfattende digitale opkobling og verdens måske mest tillidsfulde befolkning. Den skal involveres og engageres med et sprog, der skaber en fælles forståelse for såvel akutte risici som langsigtede muligheder. Udgangspunktet er, at det eksperimenterede Danmark allerede er i gang – at der overalt i samfundet arbejdes med nye ideer og konkrete initiativer, der har til fælles, at de bryder med hævdvundne teorier og principper og derfor er rollemodeller for en ny måde at udvikle samfund på. Mandag Morgen ønsker at være katalysator for den proces og dermed dokumentere, demonstrere og kommunikere mulighederne i en ny måde at skabe velstand på. For at forny debatten om Danmarks vækstpotentiale og udfordre den politiske proces etablerede Mandag Morgen projektet “Fremtidens Danmark” i 2011. Bag det stod en kreds af toneangivende nøglepersoner. Det første debatoplæg, “Gør Danmark til et eksperimenterende samfund”, udkom i marts 2011.

Fremtidsscenarie: Der bliver et yndigt land Verden i 2050 er både turbulent, omskiftelig og udfordret, men Danmark har målrettet gået efter at vende globale risici til muligheder. Vi har erobret positionen som “Verdens Grønneste Økonomi” og har bevaret vores plads som et af de rigeste og bedste lande at leve i. Vi har opbygget stærke internationale kompetencer inden for bl.a. sunde fødevarer, velfærds-, klima- og miljøteknologi. Vore samfund og den måde, vi har indrettet os på, præges af transformationen til en bæredygtig økonomi. Urbaniseringen har ændret landkortet, som domineres af to store byregioner og færre, men større provinsbyer – alle domineret af energirenoverede bygninger, mere kollektiv trafik og flere cykler. De danske landdistrikter er præget af avanceret produktion af kvalitetsfødevarer, biomaterialer, forskning, oplevelsesturisme og vild natur. Men mange små samfund er forsvundet. Boligerne producerer selv energi, alt kan genvendes, og alle processer er styret af intelligente systemer. Og så har vi skrottet det gamle BNP-system. Det favnede ikke den nye virkelighed i 2050. Realdania og Mandag Morgen gennemførte i 2011 og 2012 et omfattende studie af, hvordan Danmark frem mod 2050 kunne bygge et bæredygtigt samfund. Afsættet var en række workshops og debatter overalt i landet med deltagelse af flere hundrede eksperter og andre udvalgte personer. Resultatet blev præsenteret i 2012 i fremtidsscenariet “Der bli´r et yndigt land”.

Mandag Morgen 17. november 2014

57


Sustainia – Mandag Morgens globale brohoved Det er på få år lykkedes Sustainia at opbygge en stærk international platform for bæredygtige løsninger. Det er sket i samarbejde med en kreds af fremtrædende internationale institutioner og virksomheder.

S

cenen var Tivolis Kongres Center den 2. november. Aktørerne var bl.a. FN’s generalsekretær Ban-ki Moon og formanden for FN’s klimapanel Dr. Rajendra Pachauri. Budskabet var skarpt og skræmmende: Vi står over for den største udfordring nogensinde. Klimaforandringerne er så alvorlige og så fremskredne, at de uundgåeligt vil ændre vores hverdag og livsform. Men vi kan endnu forhindre de alvorligste katastrofer – forudsat at vi handler hurtigere og mere ambitiøst end nogensinde. FN’s generalsekretær udtrykte det meget klart: Vi har brug for løsninger. Indtil videre er problemet søgt afklaret ved internationale politiske forhandlinger, men processen er langsom og kompleks, og resultaterne meget små. Der er også skrevet utallige rapporter og analyser, og flere miljøorganisationer har forsøgt at vække befolkningerne ved at udstille de mulige katastrofer og risikoen for dommedag. Uden at det har sikret de

nødvendige gennembrud. Det er en situation, der har gentaget sig år efter år. Det er grunden til, at virksomheden Sustainia har valgt et andet fokus: at stille skarpt på løsningerne og herigennem skabe en positiv og attraktiv vision for morgendagens bæredygtige samfund. Det vil sige demonstrere og dokumentere de teknologier, projekter og løsninger, der i øjeblikket er ude på markedet, og bevise, at en bæredygtig revolution er mulig. Mulighederne blev klart dokumenteret, da Sustainia den 30. oktober præsenterede ti af verdens mest overbevisende bæredygtige løsninger ved en flot ceremoni for 1.100 mennesker i Det Kongelige Teater. Dermed leverede Sustainia også et positivt svar på generalsekretærens opfordring. Hvert år gennemfører Sustainia en verdensomspændende kampagne for at indsamle eksisterende innovationer fra nær og fjern. Her ledes både efter de store energi- og ressourcebesparende industriløsninger og løsninger, der skaber sundere og grønnere alternativer i hjemmet, lokalsamfundet og i det dagli-

Sustainia er kernen i et globalt netværk af partnere, der omfatter både store private virksomheder, ngo’er og multinationale institutioner.

SUSTAINIA

a part of

MONDAY MORNING Global Institute

58

jagten på den danske succes


mandag morgens historie

ge forbrug. 100 førende innovationer bliver offentliggjort i publikationen “Sustainia100”, som er en guide til bæredygtige løsninger inden for 10 sektorer så som energi, transport, byggeri, byudvikling, uddannelse, fødevarer, mode og mange flere. Efter tre års arbejde er Sustainia oppe på 1.900 indsamlede løsninger – en pulje, der vokser konstant. Vinderne udpeges af et panel omfattende Arnold Schwarzenegger, Gro Harlem Brundtland, Connie Hedegaard og Dr. Pachauri. Indtil videre er Sustainias historie bragt i internationale medier i over 30 lande med mere end 600 artikler. På de sociale medier har budskabet om Sustainia100 alene nået over 136 millioner Twitter-brugere. Der er en kæmpe global interesse for at høre om disse løsninger samt sætte fokus på potentialet.

Rejsen til Sustainia Historien om Sustainia daterer sig tilbage fra tiden før COP15 i København. Her faciliterede Mandag Morgen et internationalt netværk af forskere, erhvervsfolk og institutioner, der skulle sikre opbakning til en stærk ny global klimaaftale. Netværket – Copenhagen Climate Council – bestod af Richard Branson, Tim Flannery, Jim Rogers fra Duke Energy, Li Xiaolin fra China Powers og mange andre, der i deres region, sektor eller land havde indflydelse og status til at sætte fokus på behovet for en ny global klimaaftale signeret af alle centrale lande. I to år rejste Copenhagen Climate Council verden rundt og sikrede dialog mellem erhvervsledere og politikere i Detroit, Washington, Beijing, Mumbai, Sydney, Bruxelles etc. Det største topmøde inden for klimapolitik og erhvervsliv nogensinde blev afholdt 6 måneder inden COP15 og samlede 1.000 CEO’er i 3 dage for at diskutere anbefalinger til en ny global aftale.

Men trods indsatsen og de gode intentioner gik klimatopmødet langt fra som ønsket. Mandag Morgen besluttede at undersøge årsagerne til dette samt komme med et bud på en ny måde at sikre intern opbakning til en mere bæredygtig fremtid. I et år samlede Mandag Morgen 14 virksomheder – Cisco, Microsoft, GE, IKEA, Tetrapak og andre – med kommunikationseksperter fra hele verden. I et år var de i arbejdstøjet og udviklede kommunikationsprincipper, animationsfilm med Pixar samt en vision for, hvordan vores samfund kunne se ud, hvis eksisterende bæredygtige teknologier og projekter blev implementeret. Denne vision kaldte vi for Sustainia. Ud af den vision og det projekt er vokset en spændende international organisation, der i dag indtager en central rolle inden for formidlingen af bæredygtige løsninger. Virksomheden ejes af Mandag Morgen, men er udviklet i tæt samarbejde med Realdania, den norske koncern DNV-GL og Novo Nordisk og tæller herudover en bred kreds af internationale virksomheder og institutioner. Blandt de nære strategiske partnere kan bl.a. nævnes UN Global Compact, UN Foundation, Verdensbanken, den international byorganisation C 40, Arnold Schwarzeneggers klimainitiativ R20 m.fl. I dag er Sustainia vokset til en global organisation med 23 ansatte. Udover udgivelsen af Sustainia 100 har Sustainia lanceret en lang række andre produkter med fokus på bæredygtighed. Det gælder bl.a. “Guide to Green Universities”, “Guide to Copenhagen 2025”, “Guide til Bæredygtigt Byggeri” og “Energiindeks Danmark”. Sustainia har det seneste års tid sat fokus på hele sundhedssektoren bl.a. med publikationen “Co-Creating Health” og projektet Person-Centred Care, der netop nu lanceres internationalt. Fællesnævneren i alle projekterne er målet om at “building the world of tomorrow by the solutions of today” •

Sustainia uddeler hvert år den globale Sustainia Award i Det Kongelige Teater. Billedet er fra ceremonien i 2013, hvor salen blev blev illumineret af kunstneren Olafur Eliasson.

Mandag Morgen 17. november 2014

59


Administrerende direktør, ansvarshavende chefredaktør: Erik Rasmussen. Mandag Morgen Media: Redaktionen: Katrine Nielsen, redaktionschef, Laura Ellemann-Jensen, Torben K. Andersen, Anna Eriksen Fenger, Claus Kragh, Jens Reiermann, Marianne Kristensen Schacht, Bjarke Wiegand, Villads Andersen, Andreas Baumann, Signe Lind Hansen, Rune Eklund Meidell. Grafik: Michael Hernvig, Sofie Bangsgaard, Louise Jacobsen. Salg og markedsføring: Sidsel Bogh, annoncechef, Martin Frost, Anne Albrekt, Ask Hovmand Sørensen, Andrejs Visockis, Josephine Bachmann. Mandag Morgens Velstandsgruppe: Martin Møller Boje Rasmussen, sekretariat, Jørgen Goul Andersen, Torben M. Andersen, Christian Bason, Flemming Borreskov, Agi Csonka, Anders Eldrup, Stina Vrang Elias, Steen Hildebrandt, Peter Engberg Jensen, Lars Nørby Johansen, Pernille Kræmmergaard, Per Kongshøj Madsen, Mette Morsing, Christian Motzfeldt, Rasmus Kleis Nielsen, Karsten Ohrt, Lene Holm Pedersen, Ove Kaj Pedersen, Kjeld Møller Pedersen, Katherine Richardson, Jørgen Rosted, Peter Birch Sørensen, Mikael Trolle, Mette Wier. Mandag Morgen Velfærd: Astrid Læssø Christensen, direktør, Morten Hyllegaard, direktør, Anne Kjær Skovgaard, projektchef, Iben Berg Hougaard, projektchef, Liv Fisker, Rikke Liv Sahl Holst, Anne Sofie Bendtson, Mads Espersen, Elisabeth Graae, Louise Blaabjerg Christoffersen, Asger Narud, Rie Ljungmann og David Meldgaard Houser Sustainia: Laura Storm, direktør. Morten Jastrup, Solvej Karlshøj Christiansen, Marie Louise Gørvild, Tine Rubeck Andreasen, Esben Alslund-Lanthén, Nicholas Krøyer Blok, Anders Vestergaard Jensen, Signe Bjørg Jensen, Benjamin Troskie, Fabijana Popovic, Anne Schärfe, Lisa Haglund, Josianne Galea, Jannis Littmann, Maria Toft og Martin Larsen. Mandag Morgen Administration: Morten Christensen, økonomidirektør, Søren Werner Borgquist, Jørgen Dalsgaard Olsen, Heidi M. Rasmussen og Julie Kofod Trampedach. Mandag Morgen udgives af Mandag Morgen Media Aps. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S. Design: Michael Hernvig. ISSN 0905-4332 (online: 2245-6058). Kopiering er kun tilladt ifølge Copydan-aftaler. Mandag Morgens udgivelser bygger på et etisk regelsæt, der kan læses på www.mm.dk. Personligt abonnement: Halvår kr. 4.390,-. Helår kr. 8.780,- ekskl. moms. Kollektivt abonnement for organisationer og virksomheder fra kr. 10.995,- ekskl. moms. Læs mere på Mandag Morgens hjemmeside, mm.dk. Mandag Morgen, Valkendorfsgade 13, DK 1009 København K, tlf. +45 3393 9323.

60

jagten på den danske succes


Vil du spille en central Vil du spille enen central Vil Vil Vil du du du spille spille spille en en central central central rolle i en strategisk udvikling rolle iien en strategisk udvikling rolle rolle rolle i en i en strategisk strategisk strategisk udvikling udvikling af din virksomhed? udvikling af din virksomhed? af afaf din din din virksomhed? virksomhed? virksomhed?

EXECUTIVE MBA EXECUTIVE EXECUTIVE EXECUTIVE MBA MBA MBA EXECUTIVE MBA Med fokus på ledelse, uddanner MMT fremtidens ledere i spændingsfeltet mellem teknologi, innova-

Med Medfokus Med fokuspå fokus påledelse, ledelse, på ledelse, uddanner uddanner MMT MMT fremtidens MMT fremtidens fremtidens ledere ledere ledere i spændingsfeltet i spændingsfeltet i spændingsfeltet mellem mellem mellem teknologi, teknologi, teknologi, innovainnovainnovation, forretningsskabelse oguddanner forandringsledelse. Med fokus på ledelse, uddanner MMT fremtidens ledere i spændingsfeltet mellem teknologi, innovation, tion, forretningsskabelse tion, forretningsskabelse forretningsskabelse og og forandringsledelse. forandringsledelse. og forandringsledelse. tion, forretningsskabelse og forandringsledelse.

Uddannelsens fokus er identifikation og gennemførelse af forandringsprojekter i egen virksomhed. Uddannelsens fokus er identifikation og gennemførelse af forandringsprojekter i egen virksomhed. MMT-uddannelsen er en 2-årig deltidsuddannelse målrettet den erfarne leder, der arbejder med MMT-uddannelsen MMT-uddannelsen MMT-uddannelsen ererenenservice-, 2-årig er2-årig en 2-årig deltidsuddannelse deltidsuddannelse deltidsuddannelse målrettet målrettet målrettet den deninden erfarne erfarne den for erfarne leder, leder, der leder, derarbejder arbejder der arbejder med med med innovation og produkt-, IT- eller produktionsudvikling enleder, privat eller offentlig virksomMMT-uddannelsen er en 2-årig deltidsuddannelse målrettet den erfarne der arbejder med innovation innovation innovation ogogprodukt-, produkt-, og produkt-, service-, service-, service-, IT-IT-eller eller IT-produktionsudvikling eller produktionsudvikling produktionsudvikling inden indenfor inden forenenfor privat privat en eller privat elleroffentlig eller offentlig offentlig virksomvirksomvirksomhed. Undervisningen foregår med døgns internat pr. måned.inden for en privat eller offentlig virksominnovation og produkt-, service-, IT-2eller produktionsudvikling hed. hed.Undervisningen hed. Undervisningen Undervisningen foregår foregår foregår med med2med 2døgns døgns 2 døgns internat internat internat pr.pr.måned. måned. pr. måned. hed. Undervisningen foregår med 2 døgns internat pr. måned. Vi lægger stor vægt på innovative løsninger, hvor der tages udgangspunkt i din virksomheds proViVilægger lægger Vi lægger stor storvægt vægt storpå vægt påinnovative innovative på innovative løsninger, løsninger, løsninger, hvor hvorder hvor dertages tages der udgangspunkt tages udgangspunkt udgangspunkt i din i dinvirksomheds ivirksomheds din virksomheds propro- problemstillinger –vægt og det virker. Det kan de godt 250der ledere der har gennemført uddannelsen alle skrive Vi lægger stor på innovative løsninger, hvor tages udgangspunkt i din virksomheds problemstillinger blemstillinger blemstillinger – –ogogdet –det og virker. virker. det virker. Det Detkan kan Det dede kan godt godt de250 godt 250ledere ledere 250 ledere der derhar har der gennemført gennemført har gennemført uddannelsen uddannelsen uddannelsen alle alleskrive skrive alle skrive under på. blemstillinger under underunder på. på. på.– og det virker. Det kan de godt 250 ledere der har gennemført uddannelsen alle skrive under på. På hvert semester udarbejdes et individuelt projekt, som er omdrejningspunkt for din På Påhvert hvert På semester hvert semester semester udarbejdes udarbejdes udarbejdes etet individuelt individuelt et individuelt projekt, projekt, projekt, som som ersom eromdrejningspunkt omdrejningspunkt er omdrejningspunkt for fordin din for vidensvidensdinvidensvidensogog og og kompetence opbygning. Dermed får din virksomhed en velfunderet analyse af virksomhedens styrker På hvert semester udarbejdes etfårfår individuelt projekt, som omdrejningspunkt din vidensogstyrker kompetence kompetence kompetence opbygning. opbygning. opbygning. Dermed Dermed Dermed din din får virksomhed virksomhed din virksomhed enenvelfunderet velfunderet enervelfunderet analyse analyse analyse afafvirksomhedens virksomhedens affor virksomhedens styrker styrker og forandringsbehov, og du vil være centralt placeret i realiseringen af denne forandring. Uddannelsen kompetence opbygning. Dermed din centralt virksomhed velfunderet analyse af virksomhedens styrker og ogforandringsbehov, forandringsbehov, og forandringsbehov, ogogdudu vil ogvilvære du være vilfår centralt være centralt placeret placeret placeret i realiseringen i en realiseringen i realiseringen afafdenne denne af denne forandring. forandring. forandring. Uddannelsen Uddannelsen Uddannelsen giver derfor hurtig ”return of investment” tildig dig og din virksomhed. giver giver derfor giver derfor derfor hurtig hurtighurtig ”return ”return ofof investment” of investment” tiltildig og tilog dig din din og virksomhed. virksomhed. virksomhed. og forandringsbehov, og”return du vilinvestment” være centralt placeret i din realiseringen af denne forandring. Uddannelsen giver derfor hurtig ”return of investment” til dig og din virksomhed. Uddannelsens Uddannelsens Uddannelsens fokus fokuser fokus eridentifikation identifikation er identifikation ogoggennemførelse gennemførelse og gennemførelse afafforandringsprojekter forandringsprojekter af forandringsprojekter i egen i egen ivirksomhed. egen virksomhed. virksomhed.

Læs mere på www.mmt.aau.dk Læs Læsmere Læs mere mere på påwww.mmt.aau.dk www.mmt.aau.dk på www.mmt.aau.dk Læs mere på www.mmt.aau.dk

Fremtidens Fremtidens Fremtidens leder leder leder Fremtidens leder

Fremtidens leder

Master Master Master inin inManagement Management in Management ofof Technology of Technology Master Management ofTechnology Technology - En - En Executive - En Executive MBA uddannelse uddannelse MBA uddannelse optaget optaget -Master EnExecutive Executive MBA uddannelse optaget inMBA Management ofoptaget Technology i det i det internationale internationale i det internationale Executive Executive Executive MBA MBA Council Council MBA Council

i det internationale Executive MBA Council - En Executive MBA uddannelse optaget i det internationale Executive MBA Council

- er - er det - det er dig dig det ?dig ?dig -det er ? ? såsåkontakt kontakt så kontakt os os så - erkontakt det digos ?os Studiestart: Studiestart: Studiestart: 1.9.15 1.9.15 1.9.15 Studiestart: 1.9.15

så kontakt os Studiestart: 1.9.15

Ledelse Ledelse Ledelse gennem gennem gennem forandring forandring forandring - -forandring - forandring gennem gennem gennem ledelse ledelse ledelse Ledelse gennem forandring -forandring forandring gennem ledelse

Aalborg Aalborg Aalborg Universitet Universitet Universitet · MMT · MMT ·e-mba MMT e-mba e-mba · Fibigerstræde · Fibigerstræde · Fibigerstræde 1010· 9220 · 9220 10 ·Aalborg 9220 Aalborg Aalborg · Tlf. · Tlf.9940 9940 · Tlf.8953 9940 8953· 8953 mmt@business.aau.dk · mmt@business.aau.dk · mmt@business.aau.dk Mandag Morgen 17. november 2014 61 Ledelse gennem forandring - forandring gennem ledelse

Aalborg Universitet · MMT e-mba · Fibigerstræde 10 · 9220 Aalborg · Tlf. 9940 8953 · mmt@business.aau.dk


Only

70%

of India’s fresh food makes it to the dinner table.

Danfoss

helps India serve more fresh food to millions As India works hard to optimize its food supply, Danfoss is engineering ways to increase cooling efficiency and food quality from field to fork. Like at the Srini Food Park in southern India, where over 140 Danfoss products improve the storage, packaging and distribution of fruit and vegetables. This minimizes waste and energy consumption, while ensuring more fresh food reaches the people of the Chittoor district every day. Achieve the extraordinary and help us realize more of the potential of this amazing world at danfoss.com/career


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.