Lykken kan findes i det gode arbejde Svend Brinkmann

Danskerne er glade for deres arbejde – men mange plages alligevel af stress og udbrændthed. Professor Svend Brinkmann vil på MIA’s arbejdsmiljøkonference d. 24. november fortælle om lykkens betydning både på og uden for arbejdet.

Kan man være lykkelig, selvom man har et kedeligt arbejde? Eller kan et arbejde gøre en lykkelig, hvis ens øvrige liv er noget skrammel? Dette og mange andre dimensioner omkring ’lykke’ vil hele Danmarks chefpsykolog, professor Svend Brinkmann, tage fat i, når han går på scenen til Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference i Herning d. 24. november foran ca. 600 deltagere med fokus på arbejdsmiljøet.

Ved dette blads deadline knap to måneder før konferencen har Svend Brinkmann endnu ikke forberedt sit oplæg i detaljer. Men han har dog helt styr på nogle generelle tendenser, når det handler om lykke og danskernes forhold til deres arbejde, hvilket han også vil berøre i sit oplæg. - Det danske arbejdsmarked rummer flere paradokser, som har undret mange psykologer. De fleste siger på den ene side, at de er rigtig glade for deres arbejde – og at de vil fortsætte med at arbejde, selvom de vandt en kæmpe lottogevinst. Samtidigt er forekomsten af stress og angst nærmest eksploderet i de senere år, hvor mange anfører arbejde som en væsentlig årsag til psykisk mistrivsel. At vi samtidigt har et meget velreguleret arbejdsmarked, gør ikke paradokset mindre, siger Svend Brinkmann. For at forstå paradokset skal man iflg. Brinkmann over i den klassiske arbejdspsykologi. Han påpeger vigtigheden af tilstrækkelige ressourcer og kontrolmuligheder til opgaveløsningen samt en meningsfuld jobfunktion. - Disse vilkår og balancer skal være i orden for at undgå stress, angst og udbrændthed, siger Svend Brinkmann, som har indtryk af, at mange danske virksomheder generelt er åbne og gode til at håndtere stress, når det opstår. - Men det er ofte løsninger rettet mod det enkelte individ med terapi og mindfullness, når det går galt. Dermed bliver det en tilpasning af medarbejderen og den enkeltes ansvar at komme på ret kurs igen og en form for symptombehandling. Her er det vigtigt at se nærmere på de overordnede rammer for arbejdsdagen, siger psykologen.

Uden at kende mejeribranchen i detaljer, har han et billede af et erhverv præget af andelsbevægelsen og en faglig stolthed i arbejdet. Og et erhverv, som både rummer udfordrende, intellektuelle opgaver samt mere rutineprægede manuelle funktioner i den anden ende af skalaen. Om man trives i den ene eller den anden type job er en temperamentssag, som ledere skal være opmærksomme på, når man fordeler arbejdet og definerer de forskellige jobfunktioner. - Man skal også være opmærksom på, at mange motiveres af at være en del af et fællesskab, mens selve jobindholdet måske er mindre vigtigt. Det glæder jeg mig til at drøfte nærmere på konferencen, slutter Svend Brinkmann.

Hvis jeres mejeri er lykkedes med nye tiltag omkring arbejdsmiljø, som andre kan blive inspireret af - så indstil mejeriet til Arbejdsmiljøprisen 2021. Se mere på https://baujordtilbord.dk/materialer/arbejdsmiljoekonferencen24-november-2021, som også rummer et opdateret program for konferencen.

LARS WINTHER

”Hvad er lykken?”,

Mennesker har formentlig altid reflekteret over, hvad lykken er: Er lykken at leve op til normer for et ærefuldt liv? At opleve mest muligt inden det er for sent? Eller at udleve sit fulde potentiale? Mange har historisk kæmpet for retten til at være lykkelig, men i de senere år er ideen om lykken imidlertid ved at skifte fra at være en ret og til at blive en pligt. For det lykkelige menneske er et produktivt menneske, og lykken er blevet en pligt, som den enkelte selv har ansvar for at skabe. Det lyder næsten helt ulykkeligt!