Dit Sted nr. 73 - August 2022

Page 1

Gril selv på det grønne hjørne

Læs mere på side

Tak for god idrætsuge 2022

Vi ser tilbage på idrætsugen

Læs mere på side 4-5

Borgerbudget 2022

Læs mere på side 6

Ringriderfest 2022

Af Peter Skau

Så er det ganske vist, Verdens 3. største ringriderfrokost afholdes fredag den 12. august – større, sjovere og bedre end nogensinde, med efterfølgende ringriderdyst lørdag d. 13. august

Det bliver den største ringrideroplevelse i nyere tid – så glæd jer alle sammen.

Programmet for festlighederne er følgende:

Torsdag den 11. august

Kl. 17:30 Cykelringridning for børn

Kl. 19.00 Lottospil med mange gevinster

Fredag den 12. august

Kl. 13.00 Ringriderfrokost

Kl. 19.30 Cykelringridning voksne

Lørdag den 13. august

Kl. 11:00 Ringriderdysten starter og teltet åbner

Kl. 15.00 ca. Omridning om kongeværdigheden

Kl. 17.00 ca. Præmieuddeling og afslutning

Ringriderfrokost 2022 bliver i år noget helt specielt efter 3 år pause er alle sejl sat til og vi garanterer for der bliver total udsolgt.

Menuer er som altid: Sild, brød, karrysalat og smør Gyldenspjæts livret med sprængt oksebryst, stuvet spidskål, kartofler, rødbeder og sennep Kaffe og sødt

1 øl/vand

Musikken er lige så traditionel som menuen, nemlig O.S.3 – så der er sikkerhed for den allerbedste underholdning hele eftermiddagen. Derimod er årets hovedtaler ganske ny da det er Haderslev Kommunes nye Borgmester Mads Skau som skal på de skrå brædder – efterfulgt af Venstres formand Jacob Ellemann-Jensen. Det er eftertragtet at blive taler i Vedsted, da det plejer at give efterfølgende gode valg, se bare til Statsminister Mette Frederiksen og Søren Pape Poulsen, de har efterfølgende fået deres livs bedste valg. Derudover kommer der er lang række EU, lands- og lokalpolitikere og en minister eller to, foruden en kæmpe skare repræsentanter fra erhvervslivet og Haderslev Kommune.

Ringriderfrokosten er lagt i de allerbedste hænder i år, nemlig Klg. Privilegeret Kro, Slukefter Kro, Vedsted som vil stå på ”tæerne” for at yde den bedste service og madoplevelse for alle frokostgæster.

14. ÅRGANG – NR. 73 AUGUST 2022
LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

Dit Sted

Udgivet af Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn.

Jesper Baarstrøm, formand

Tlf.: 26 85 02 14

Mail: hyesmail1@hotmail.com

Udgivelser pr. år: 6

Oplag: 600 eksemplarer.

Layout: Redaktionen.

Tryk: Sus Design, Vojens

Deadline: Se www.vedsted.info

Redaktør: Lenette T Perschke

Mail: ditsted@vedsted info

Foruden cykelringridning for både børn og voksne, er der også gammeldaws lottospil torsdag aften kl. 19:00 i et store opvarmede telt, men et hav af store flotte præmier, bl.a. attraktive kødpakker.

Lørdag er festlighedernes højdepunkt, hvor vi forventer over 150 flotte ringriderekviperet ryttere fra 3 – 90 år, som vil dystre i galgerne, efter den lille fritsvævende ring for at opnå den eftertragtede og ærværdige Kongetitel.

Jo ringriderfestlighederne er igen over os, med den helt særlige atmosfære af spænding, svedige ekvipager, hestepærer, øl og ringriderpølser i sommervarmen.

Det hele foregår for enden af Lærkevej i Vedsted, 6500 Vojens

Gratis cykelringridning for børn

Torsdag kl. 17.30 starter vi igen, efter en corona pause på 2 år, som altid de festlige ringriderdage med den populære cykelringridning for børn.

Alle børn i aldersgrupperne 0-8 og 9-14 år er igen inviteret til dette gratis arrangement, hvor der kæmpes om at ramme den lille ring. Det gælder om at have det sjovt og vi glæder os til at se de mange fine pyntede cykler med glade børn. Som altid foregår det på Høgelundvej, på det sidste stykke asfalterede vej op mod ringriderpladsen.

Vinder 2019 og cykelkonge fra 0-8 år Freja Nielsen, cykelkonge 9-14 år Sille Ahrndt. Vinder for bedst pyntede cykel, Ida Johanneson. Håber i kommer igen og forsvarer jeres titler.

Selve Ringrider festlighederne starter som altid om lørdagen kl. 11.00. Traditionen tro hejser Vedsted By verdens flotteste og ældste flag, det rød/hvide Dannebrog, for at markere denne helt specielle dag, tak for det. Skal vi ikke i år hjælpe hinanden og naboen med at hejse flaget, så ingen flagstang i Vedsted står denne dag uden flaget i top.

Sidste år deltog 142 ryttere og vi er meget stolte og ydmyge over den store opbakning vi får. Vi ved, at rytterne sætter stor pris på at komme til Vedsted.

Vi har godt styr på tingene, takket være alle vore hjælpere og så sætter de pris på vore lokale trækkere og skrivere.

I Vedsted er der præmier til alle ryttere uanset placering, vi sætter en ære i at der er flotte præmier til alle.

På banerne for enden af Lærkevej starter turneringen i de hvide galger. Spændende bliver det, hvem der tager årets kongetitel i Vedsted. Efter en spændende dyst kunne vi i 2021 fejre vores egen Gitte Breum som konge, Karen Brink som kronprins og Kurt Pedersen som prins – børnekongen blev Magnus Christensen

”DIT STED” - LOKALBLAD
2.
FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

Grill selv på Det Grønne Hjørne

Af Tora Djernæs

I juni var der Grill Selv på Det Grønne Hjørne og i august gentager Vedsted Kultur & Event succesen.

Det sker fredag den 26. august kl. 18:00. Medbring selv kød, tilbehør og service – vi sørger for at grillen er varm.

Drikkevarer skal købes på Hjørnet. Der vil også være salg af kaffe, kage og chips.

Vi håber i møder talstærkt op og får en dejlig aften.

Hilsen Vedsted Kultur & Event

PS. Sæt også kryds i kalenderen den 9. september hvor vi igen har Musikhjørnet med Live musik. Se mere i Dit Sted som udkommer 3. september.

GYMNASTIK I VEDSTED sæson 22/23

Af Rikke S. Lauritsen

NØJ hvor vi glæder os til at komme i gang igen. Vi starter op i uge 38. I kommende sæson ser programmet således ud:

Pulsen OP udenfor – er tilbage.

Det foregår mandage fra kl. 19.00-20.00. og vi mødes ved fælleshuset, Skovbyvej 2. Første gang er mandag d. 29/8.

Det vil primært være styrke- og konditionsøvelser, men alle kan være med, du skal dog kunne gå i rask tempo.

Pris: 25 kr. pr. gang. (første gang er gratis).

Hvis du har spørgsmål, så kontakt Tanja på. Tlf. 51611558.

Gymnastik afdeling søger en træner.

Helt specifikt mangler vi en træner på vores forældre/barn hold.

Så står du med en lille gymnast i maven og brænder for frivilligt arbejde, så tøv ikke med at kontakte gymnastikudvalget. Marianne tlf. 26161337 eller Rikke tlf.

29603744

Vi har ikke fastsat dag for hvornår træningen skal være, du får derfor mulighed for at være med til at finde dag og tidspunkt, så det passer ind i din hverdag. Vi tilbyder kurser gennem DGI, hvis du har behov for dette.

Træningen vil foregå i Vedsted, i fælleshusets gymnastiksal.

Hold øje med vores facebookside VUF Vedsted Ungdomsforening for sidste nyt.

”DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN 3.

Kære vandhunde uanset alder…

Af Heidi Thomsen

… Så er det atter tid til at finde svømmetøjet frem til den kommende sæson i Vojens Svømmehal. Svømning er et super godt tilbud til alle, og vi har de sidste par år haft stor opbakning fra både børnefamilier og voksne i alle aldre, der kommer og svømmer torsdage i tidsrummet fra kl. 18.00-20.00.

Opstart er torsdag i uge 36 (8. september) til og med torsdag i uge 50 (15. december), hvorefter der er juleferie indtil svømning atter starter op torsdag i uge 1 (5. januar) til og med torsdag i uge 13 (30. marts).

OBS: Der er ikke svømning i uge 42 og uge 7. Der er kun mulighed for køb af sæsonkort til den beskedne pris á 250 kr. pr. person (+ VUF medlemskab 25 kr. pr. person) – så tropper man trofast op alle 26 torsdage koster det under 10 kr. pr. gang pr. person. En vigtig info er også, at alle bassiner er tilgængelige i hele tidsrummet. Du tilmelder dig og din familie på VUFs hjemmeside www.vedsteduf.dk under fanen Svømning

Vi glæder os til at se rigtig mange til nogle hyggelige timer i Vojens svømmehal.

Tak for en god idrætsuge 2022

Af Formand for Vedsted Ungdomsforening Rikke S. Lauritsen Idrætsugen 2022 er vel overstået. Alt er lagt på plads. Ris og ros der blev modtaget i løbet af ugen og til vores evaluerings aften er noteret og tages frem til næste års planlægning. Årets idrætsuge har, som alle andre idrætsuger, budt på diverse udfordringer. Men stille og roligt kom der styr på det hele. Vi havde bl.a. andet en udfordring med et telt, der var for lille og smallere end vi er vandt til. Men baren fik en ny placering og der fungerede jo også.

Dagene blev skudt i gang torsdag d. 26. maj med hoppeborge, tombola, salg af slik, pølser, pandekager, sportskager og kolde drikke i baren.

Torsdagen stod i idrættens tegn, hvor alle afdelinger under Vedsted ungdomsforening havde mulighed for at vise, hvad vi tilbyder af idræt og aktiviteter.

Fodboldafdelingen havde valgt, at flytte diverse turneringskampe til hjemmebane og arrangeret et fodboldstævne for de mindste fodboldspillere på en oppustelig fodboldbane.

Der var arrangeret gudstjeneste i kirken med efterfølgende kaffe og kirkeløb for børn.

Spejderne gav alle mulighed for at bage pandekager på dåser over åben ild. Til aften var er fællesspisning med grill selv. Der kom rigtig mange, så bestyrelsen måtte finde flere stole og borde.

Aftenen i teltet fortsatte med Årets Vedsted revy. Bestyrelsen måtte igen være kreative og finde flere stole og hente bænke. Dansegulvet måtte også tages i brug. Revyholdet præsterede endnu en fantastisk oplevelse af en revy og tog røven på mange lokale profiler. De havde også samlet op på årets gang på Facebook i Vedsted gruppen. Latter musklerne blev i den grad brugt. Til sidst gik hatten rundt og der blev samlet et flot beløb ind. Mange tak til revyholdet.

VM i sømslåning sluttede aftenen af. Jesper Baarstrøm tog 1. pladsen, Dennis Møller 2. pladsen og Patrick Zelinski tog 3. pladsen hos herrerne. Hos kvinderne løb Tanja Nielsen med 1. pladsen, Signe Rasmussen med 2. pladsen og Charlotte Zacho med 3. pladsen.

”DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN 4.

Fredagen var i regnens tegn. Der var planlagt hesteridning, men vi måtte sende hestene hjem igen, da det simpelthen regnede alt for voldsomt og det så ud til ingen ende at tage. Kort tid efter stoppede regnen dog.

Der var rappelling fra kirketårnet. Som var en stor succes. Mange lokale rappellede fra kirketårnet. En fantastisk oplevelse for store og små.

Teltet kom til at lugte af neglelak og hårlak, da der var diskohår og glimmernegle. Mange børn, specielt piger, blev pyntet og gjort klar til børnedisko.

Kl. 17.30 fredag aften var der pyntet op til børnedisko for 0. kl. til 6. kl. Der kom 65 børn. De hyggede sig med franskehotdogs, sodavand, dans og konkurrencer. Da festen var færdig kl. 20 virkede det som om de ikke var helt færdige med at feste endnu.

Sportspladsen lagde endnu engang rammer for Gadeturnering, som i gamle dage. Der var 8 hold der stillede op. Flisen gik i år til Ustrup. 2. pladsen til Vedbøl og 3. pladsen til Ustrupvej/Vibevej og Nygade. Dommerne havde travlt med at holde styr på de forskellige hold, snyderi, noterer point og holde styr på bestikkelsen.

VM i dart blev også afholde. Her vandt Patrick Zelinski, 2. plads Kenneth Thomsen og 3. pladsen til Torben Poulsen, hos herrerne. Hos Kvinderne vandt Lilja Thomsen, 2. pladsen gik til Louise Nasser og 3. pladsen gik til Anni Nasser. Lørdagen blev skudt i gang med en omgang morgenbadning ved søen og morgensang med efterfølgende kaffe og en bitter, som menighedsrådet stod for. Kl. 10.00 var der Skattejagt for de mindste 0 år til 6 år på sportspladsen. Skatten blev fundet, efter flødebolle spisning, oppustning af balloner og andre aktiviteter og gåder. Der var også VM i rafling. Der kom dog ikke så mange. Men de der kom hyggede sig over en omgang rafling. Der blev også fundet 3 vindere. 1. pladsen gik til Svend Hansen, 2. plads Henrik Rosenkilde og 3. pladsen Anton Hansen. Om aftenen var der borgerspisning for alle over 18 år. Der var i år ikke et direkte tema, men de 62 deltagende måtte gerne komme udklædte. Der var en del udklædte, der gjorde det hele festligt. Der var konkurrence med bedste bordopdækning. Det var festligt og forskelligt pynt. Der var amerikansk lotteri. I løbet af aftenen fik vi besøg af ”Anton aus Tyrol” og ”Freddie Mercury”. Stemningen var i top, med veloplagt barpersonale, der var med til at sætte stemningen fra 1. sekund. Søndag morgen står som altid i oprydningens tegn. Vi var i år 12 friske morgen mennesker til oprydning og rundstykker. Da vi kørte hjem ca. 15 var teltet taget ned, varer kørt retur til købmanden, alle ting kørt i skuret og i klubhuset.

En KÆMPE STOR TAK skal lyde til alle dem der har hjulpet før, under og efter idrætsugen. Uden jer var det ikke muligt at afholde et så stort arrangement i Vedsted, med så mange forskellige aktiviteter for alle aldre.

Også en KÆMPE STOR TAK til alle sponsorere og alle de gæster, der har været forbi på sportspladsen i løbet af ugen. Tak for den store opbakning. Vi glæder os allerede til næste år.

”DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL,
5.
SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

6500 Vojens.

Tlf. 74 54 51 06

Åbningstider:

Man. – fre.: kl. 9.00-17.00

Lørdag: 9.00-12.00

Middagslukket:

12.00- 12.30

Næste nummer af DIT STED udkommer i starten af september. Deadline for stof til bladet er 26. August. Stof sendes til: ditsted@vedsted.info

”DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN 6.
Tøndervej 31, Vedsted
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.