Dit Sted Nr. 82 - Februar 2024

Page 1

15. ÅRGANG – NR. 82

FEBRUAR 2024

DIT STED LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

Indkaldelse til generalforsamling i Fedt at være frivillig Landsbyforeningen for Vedsted og VUF generalforsamling Omegn LVO generalforsamling

Læs mere på side 1

Læs mere på side 2

Læs mere på side 3

Nyt fra bestyrelsen Læs mere på side 3

Nyt fra Dit Sted Læs mere på side 4

Vedsted vandværk generalforsamling Læs mere på side 4

LVO-medlemskort 2024 Læs mere på side 5

Bogladen Læs mere på side 5

Affaldsindsamling 2024 Læs mere på side 6

Krolf Læs mere på side 6

Gymnastikopvisning Læs mere på side 7

Fitness Læs mere på side 7

Vedsted landbrughjem Læs mere på side 8-9

Vedsted kirke Læs mere på side 9

Nyt fra Skausminde Læs mere på side 10

VUF’s 100års reception Læs mere på side 11

VUF 100års jubilæum læs mere på side 12

Af Ole Perschke Bestyrelsen indkalder til afholdelse af generalforsamling Torsdag d. 9. Marts 2024 kl. 19:00 i fælleshusets multirum, hvor LVO samtidig vil være vært for kage samt kaffe, øl og vand. Temaet for generalforsamlingen bliver en orientering om bestyrelsens arbejde og fremtidige fokusområder. Der vil efterfølgende være mulighed for at debattere disse og det vil også være muligt at komme med input og opfordringer til de præsenterede fokusområder eller til nye fokusområder. Dagsordenen for generalforsamlingen i henhold til vedtægterne. 1. Valg af dirigent 2. Valg af protokolfører 3. Formandens beretning 4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag (skal fremsendes skriftligt, så de er formanden i hænde 8 dage før af generalforsamlingen) 6. Valg af · Bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter · 2 folkevalgte revisorer og 1 suppleant 7. Evt. I år skal der vælges 3 bestyrelsesmedlemmer, 2 ordinære samt 1 der udtræder. På valg er: · Kåre Klidsbjerg – Udtræder · Ole Perschke – Modtager ikke genvalg · Ole B Olesen - Modtager ikke genvalg · Jesper Henneberg Baarstrøm – Modtager genvalg Bestyrelsen er i gang med at finde kandidater til de ledige bestyrelsesposter og hører gerne fra borgere, som vil indtræde i bestyrelsen. Vi ved at borgerne i Vedsted og omegn er meget engageret og gerne vil medvirke til at præge arbejdet i landsbyforeningen, derfor ser vi frem til kampvalg om de ledige bestyrelsesposter. Henvendelser angående bestyrelsesarbejdet kan rettes til formandskabet for LVO: · Formand, Jesper Henneberg Baarstrøm o Tlf. 26 85 02 14 o Mail: lvo@vedsted.info Såfremt der er emner som ønskes taget op til generalforsamlingen, skal de være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Med venlig hilsen Bestyrelsen for LVO


”DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

Dit Sted Udgivet af Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn. Jesper Baarstrøm, formand Tlf.: 26 85 02 14 Mail: lvo@vedsted.info Udgivelser pr. år: 4 Oplag: 600 eksemplarer. Layout: Redaktionen. Tryk: Sus Design, Vojens Deadline: Se www.vedsted.info Redaktør: Lenette Perschke Mail: ditsted@vedsted.info

Det er fedt at være frivillig Af Ole Perschke Kender du udtrykket det er bedre at give end at få? Følelsen af at være frivillig er fantastisk, at se og være med til at få lokalforeninger til at blomstre og lokalsamfund til at stå sammen og drikke én måske to øl over hækken. Se de lokale grine og fortælle sladder til hinanden på det grønne hjørne og hos købmanden. Det er fedt at være frivillig, og min opfordring går ud til alle der vil være med til ikke blot at se på når tingene forandrer sig, men gøre forskellen der får det til at forandre sig! Jeg har valgt at stoppe i bestyrelsen i LVO ved kommende generalforsamling da jeg efter 5 år vil prøve kræfter med noget andet, jeg kan bla. Andet hilses på til gymnastik med de mindste om tirsdagen. Og lad os se hvad jeg ellers kan finde på. Jeg vil gerne opråbe alle jer der kan gøre en forskel, som da jeg fik privilegiet at være med til at sikre os den nye badebro i Vedsted sø, og den renovering af omklædningsbygningen der netop foregår, det er fedt! LVO mangler nye frivillige til bestyrelsen, samme gør VUF, nye ildsjæle der kan få flammen til at brænde endnu mere i vores dejlige lokalsamfund. STOP med at se på, vær aktiv i dit lokalsamfund NU!!!

Bedre sent end aldrig Af Ole Perschke Hermed foto af den nuværende bestyrelse som består af: (fra venstre) Jesper Henneberg Baarstrøm, Rene Markvart, Ole B Olesen, Ole Perschke, Anne Larsen, Henrik Skriver, Kåre Klidsbjerg.

2.


”DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

VUF generalforsamling Af Rikke Lauritsen Vedsted Ungdomsforening indkalder til ordinær generalforsamling. Søndag den 25. februar 2024 kl. 10.00 i Fælleshuset (Skovbyvej 2). Dagsorden efter gældende vedtægter. Indkomne forslag bedes være formanden i hænde senest 8 dage før. Vil du med på holdet? Bestyrelsen ved, at der kommer til at mangle et nyt medlem til bestyrelsen, så hvis du har lyst til at være ildsjæl i VUF er du velkommen til at kontakte bestyrelsen – også for spørgsmål om, hvad det indebærer at være i bestyrelsen i VUF. Spoiler alert: Vi har det sjovt. Vel mødt! På vegne af VUF Stine, Heidi, Marianne, Henrik, Brian, Trine, Laila og Rikke

VUF - Nyt fra bestyrelsen Af Vedsted Ungdomsforening, formand Rikke Lauritsen. Så skriver vi allerede 2024 på kalenderen. Tiden går bare hurtigt, når man har det sjovt. Vi har i årets løb opnået flere af vores mål og er klar til at udfører flere. Vi har igen været flittige med fondssøgningen og det har givet pote. Der er bl.a. kommet nye ting yoga og fodbold. Vi søger videre, da der stadig er flere ønsker på ønskelisten. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde omkring fodbold med Bevtoft, som udvikler og beriger vores fodboldspillere og trænere. Vi ser også frem til gymnastik opvisning i Over Jerstal hallen søndag d. 10. marts 2024 kl. 10.00. Hvor Mixholdet fra Rødekro kommer og giver opvisning. Fredag d. 26. april 2024 kl. 15-19 inviterer vi jer alle til 100-års jubilæums reception på Landbohjemmet i Vedsted. Vi glæder os til at se jer alle sammen. Vi er endnu engang i gang med at arrangerer Idrætsuge i Vedsted. Dette vil igen ske i kristi himmelfart dagene. I år udvider vi med en dag. Så det bliver onsdag, torsdag, fredag og lørdag. Så sæt allerede nu et stort X i kalenderen. På nuværende tidspunkt er vi i fuld gang med at arrangerer pandekage cup om torsdagen. Vi håber at kunne give alle fodboldbørn og tilskuere en fantastisk dag med masser af fodbold. Vi håber igen at kunne tilbyde gadeturnering, børnedisko, revy forestilling og andre af de kendte arrangementer der plejer at være på programmet. Festen om lørdagen bliver en 100 års jubilæumsfest og derfor til en pris af 100 kr. pr. person. Duoen Sjubiduo er booket og de glæder sig til at spille op til fest og dans. Vi får med garanti brug for din hjælp til idrætsugen. Så meld dig gerne til en fra bestyrelsen, så vi kan få dig skrevet på hjælperlisten og finde den perfekte opgave til dig. Det kan være barvagt, planlægning, oprydning, mm. Uden hjælpere ingen idrætsuge. I løbet af året vil der komme flere 100-års jubilæums arrangementer. Der vil komme foredrag i oktober, samt en fest for børn i november. Vi ser frem til endnu et spændende år i VUF.

3.


”DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

Nyt fra Dit Sted partnerne Næste nummer af DIT STED udkommer i midten af April. Deadline for stof til bladet er 5. April. Stof sendes til: ditsted@vedsted.info

Af Ole Perschke Bladet udkommer fremover 4 gange årligt, hvor de enkelte udgivelser har følgende hovedindhold: • Februar (Uge 8) – Hovedindhold: VUF Opstart fodbold og gymnastikopvisning – Sammen med Kirkebladet • April (uge15) – Hovedindhold: VUF Gymnastikopvisning, Idrætsuge i Vedsted og børnefodbold - Sammen med Kirkebladet • August (uge 31) – Hovedindhold: Ringriderfest i Vedsted, Sæsonprogram VUF – Sammen med Kirkebladet • November (Uge 46) – Hovedindhold: Arrangementer og jul i Vedsted – Sammen med Kirkebladet Stof og indlæg, der ønskes bragt i bladet skal være redaktøren i hænde senest fredag, ugen før udgivelse. Bemærk! Planen for udgivelser er vejledende og kan ændres i tilfælde af særlige arrangementer. Ønsker man at komme med på reminder om udgivelser og deadlines skrives dette ønske blot til: ditsted@vedsted.info, at man ønsker en reminder fremover. Med venlig hilsen VUF, Ringrider forening, Vedsted vandværk, menighedsrådet og LVO.

Vedsted vandværk generalforsamling Af Henry Schmidt Henry Schmidt afgår som formand efter 26 år i bestyrelsen og deraf de 18 år som formand. Vandværket kører godt og vi har noget godt vand. Vi har igennem de sidste 17 år. Udskiftet næsten hele ledningsnettet i Vedsted by og mangler kun Nygade for at have det hele. Vi har også i de sidste 17 år investeret ca. 5 millioner kr. i ny boring, ledningsnet og vandmålerure og et nyt vandværk til ca. 4,7 millioner.

4.


”DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

LVO-medlemskort 2024 Af Ole Perschke

Forny dit medlemskab, og få din nabo med. Det er KUN 50,Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn sælger vores medlemskort via mobilepay og bankoverførsler. Vi vil meget gerne have dig og din husstand som medlemmer. Når du tegner medlemskab, viser du at du støtter op om landsbyforeningens frivillige arbejde, herunder: • Drift af Fælleshuset og Det grønne Hjørne • Talerør til kommunen i forhold til udvikling af området • Afholdelse af borgerbudgettering, affaldsindsamling og andre fede aktiviteter • Projektgrupper som udvikler Vedsted og de omkringliggende landsbyer Du og din husstand kan tegne medlemskab for 2024. Prisen for medlemskab er uændret kr. 50.- pr. husstand som kan indbetale på: • Bank 7990 – 0001104392 • MobilePay 74 623 eller brug QR-koden Husk at oplyse husstandens adresse: Vejnavn, Husnummer og bynavn hvis du bor udenfor LVO’s område. Vi omdeler eller sender efterfølgende medlemskortet til jer. Et medlemskab giver stemmeret til generalforsamlingen og støtter såvel igangværende samt nye aktiviteter lokalt.

Bogladen Af Ketty Hansen LVO`s boglade eksisterer endnu! Kig forbi og find evt. bogen der kan bruges som gave, studie eller lign. Vi har bøger i mange changer: Skønlitteratur, kriminalromaner, børnebøger samt nogle historiske bøger. Kan du ikke finde det du lige søger, prøv at kigge ind i bogladens skab. Her finder du børnebogen eller andet der ikke lige passer ind på hylderne. Bøgerne kan købes for kr. 5,00, som du kan mobile pay eller betale kontant i pengekassen. Som står på bordet. På vegne af LVO Ketty Hansen

5.


”DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

Affaldsindsamling 2024 Af Jesper Henneberg Baarstrøm Søndag den 14. april 2024 Så er det tid igen til at gøre rent langs veje og stier. Landsbyforeningen for Vedsted og omegn har igen tilmeldt sig Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende kampagne ”Hold naturen ren” og vi opfordrer endnu engang borgere i lokalsamfundet til at være med til at samle affald langs veje og stier den dag. Vi mødes ved Fælleshuset på Skovbyvej 2, kl. 10.00 hvor indsamlings-ruter fordeles og affaldsposer med mere udleveres. Medbring selv handsker. Når affaldet er indsamlet mødes vi atter ved Fælleshuset hvor affaldsmængden registreres og sorteres Efter veloverstået affaldsindsamling byder LVO på pølser, sodavand og øl.

Krolf Af Grete Madsen Sæsonen startede op igen 1. februar ved fælleshuset, hvor vi spiller hver torsdag fra kl. 14 til ca. 15. Der var mødt 16 spiller op til sæsonstart og vi kunne byde 3 nye spiller velkommen, dejligt med nye spiller og der er plads til flere. Der blev efter spil budt på kaffe og kage (tak til Inge for kage ) så måske derfor så stor fremmøde. 😊 Omkring 1. april spiller vi på banerne ved kirken, hvor vi spiller mandag aften og torsdag eftermiddag. Inden vi går i gang på banerne, skal vi have dem gjort klar med en rive eller to, så grene og agern ikke får indflydelse på kuglen. Vel Mødt Krolf i Vedsted

6.


”DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

GYMNASTIKOPVISNING 2024 Af Rikke Lauritsen Søndag d. 10. marts 2024 kl. 10.00 afholder Vedsted Ungdomsforening gymnastikopvisning i Over Jerstal hallen. Vi ser frem til at kunne vise jer alle, hvad vi har øvet os på i sæsonen. For uden vores egne hold har vi i år fået Mixholdet fra Rødekro til at komme og give opvisning. Kom til nogle hyggelige timer i hallen. Der kan købes kaffe, te, juice, kage og snold i hallen.

Fitness 2024 Af Ketty Hansen Fitness 2024 er kommet godt i gang, selv om man skal være fyldt 18 år, for at blive medlem Der er dog stadig plads til flere, så har du lyst til at se, hvad VUF kan tilbyde, kan du logge ind på Vedsteduf.dk. Søg under fitness, her du får billeder af rummet, med alle vores maskiner og redskaber. Prisen er uændret kr. 600/årkr. 200/3mdr. samt nøgle depositum på Kr. 150,00 Har du spørgsmål eller bare lyst til at se, hvad vi kan tilbyde dig, henvender du dig blot til Birthe Holm tlf. 25122127 eller Ketty Hansen tlf. 29244484 Vi glæder os til af se dig På vegne af VUF Ketty Hansen PS: Hvis du vil have dit nøgledepositum tilbage, skal du huske at afl den gamle nøgle.

7.


”DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

Vedsted Landbohjem Af Jacob Mortensen Historiske malerier på Vedsted Landbohjem bliver restaureret Vægmalerierne i “Genforeningsstuen” / “Sønderjyske Stue” / “Krostuen” gennemgår i marts måned, med en bevilling fra Ny Carlsbergfondet, en fuld restaurering og bevaringsbehandling af konservatorer fra Nationalmuseet. Efter genopførelsen af Vedsted Landbohjem og indvielsen i 1950, blev kunstneren Victor Haagen-Müller bestilt til at udsmykke det, der på den tid var restauranten på Vedsted Landbohjem, med vægmalerier under den overordnede titel “Landbrugs liv” med landskabsmotiver fra den sønderjyske landsdel. Lokalet har haft flere navne, som det antydes ovenfor. De nuværende ejere har valgt at holde fast i navnet “Sønderjyske Stue”, af de forskellige navne der har været gennem tiden. Allerede før genopbygningen af Vedsted Landbohjem var færdig omkring 1949, havde Ny Carlsbergfondet givet bevilling til udsmykning af vægge i det nyopførte forsamlingshus. Dette blev påbegyndt umiddelbart efter indvielsen i 1950, men blev pga. sygdom hos kunstneren først færdiggjort i 1955. Udsmykningen består af i alt 12 malerier af forskellig størrelse, og er udført som oliemaleri på fint vævet lærred, der er opsat på væggene. Victor Haagen-Müller har formentlig udført malerierne i sit atelier på Sjælland, hvorefter de er transporteret til Vedsted og er blevet monteret på væggene i Vedsted Landbohjem. Efter ansøgning til Ny Carlsbergfondet har Vedsted Landbohjem ApS fået bevilliget en gennemgribende renovering og bevaringsbehandling, som vil blive udført af kyndige konservatorer fra Nationalmuseet i marts måned. Ejerne af Vedsted Landbohjem ApS er utroligt taknemmelige og glade for, at de med Ny Carlsbergfondets støtte, kan sikre maleriernes eksistens et godt stykke ud i fremtiden, samt igen at kunne gøre dem tilgængelige for bl.a. lokalbefolkningen og husets gæster. Arbejdet forventes at vare 3-4 uger. "Haagen-Müller var en indflydelsesrig kunstner i første halvdel af 1900-tallet, og hans vægmalerier i Vedsted er et godt udtryk for både kunstnerens praksis og hans samtids store ambitioner, hvad gjaldt monumentale vægudsmykninger i de offentlige bygninger rundt om i landet. Det er en glæde for Ny Carlsbergfondet nu, næsten 75 år efter de blev indviet, at kunne sikre disse billeder mange år frem i tiden," siger fondets forperson, Christine Buhl Andersen. I forbindelse med projektet og arbejdet byder Vedsted Landbohjem, i samarbejde med Ny Carlsbergfondet og konservatorerne fra Nationalmuseet, til reception / åbent hus tirsdag d. 19. marts i tidsrummet kl. 17-20, hvor det er muligt at komme helt tæt på konservatorernes arbejde, og se resultatet af deres arbejde. Ny Carlsbergfondet vil ligeledes være repræsenteret. Kl. 18 er der en officiel seance i Store Sal, hvor repræsentanter fra Vedsted Landbohjem ApS og Ny Carlsbergfondet gerne vil sige et par ord, ligesom der vil være et indlæg omkring konservatorernes arbejde. Der bydes på en forfriskning til alle, som måtte have lyst til at besigtige og høre om dette spændende projekt, og se konservatorernes arbejde helt tæt på. Fra Ny Carlsbergfondets hjemmeside Ny Carlsbergfondet er en privat og uafhængig kunstfond. At virke til bedste for kunsten i stifternes fædreland er kernen i fondets fundats, der blev underskrevet den 20. januar 1902 af brygger Carl Jacobsen og hustru Ottilia Jacobsen. Ved kunst forstås ikke blot billedkunst, men også kunstindustri, arkitektur og havekunst ‒ og i øvrigt kunst i bredeste forstand, dvs. også hvor billedkunstneriske udtryk forbinder sig med beslægtede kunstformer og sammenhænge.

8.


”DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN Fondet, hvis fundats og virke stadig er præget af Carl Jacobsens lidenskab og handlekraft, arbejder for at fremme kunstens betydning i det danske samfund med den overbevisning, at kunst kan berige menneskelivet og vores verden. Fondet ønsker at være en dynamo i synliggørelsen af kunst som en kraft, der kan skabe kritiske borgere med et nuanceret blik på verden. Fakta Vedsted Landbohjem blev pr. 1. oktober 2022 overtaget af tre lokale ægtepar og blev dermed tilbageført som forsamlingshus, efter at det i to år havde været firmadomicil. Vedsted Landbohjem har siden det blev opført i 1906, og blev genopført efter besættelsesmagtens sprængning i 1944, haft en stor betydning for lokalbefolkningen som samlingssted til bl.a. fester, mindesamvær, kulturelle arrangementer - musik, sang, dans og foredrag, og man kan således igen, efter en kort pause 2020-2022, samles i den prægtige bygning og dens flotte lokaler til bl.a. disse begivenheder.

Vedsted Kirke Af Martin Bonde Eriksen Koncert med Sønderborg Gospel Choir Tirsdag d. 21. marts kl. 19.30 Vi skal høre en forrygende gospelkoncert denne aften, med det ambitiøse gospelkor fra Sønderborg. En koncertgænger siger om deres koncerter: ”En aften med det skønne og megadygtige gospelkor giver så megen glæde og liv, så man går hjem med et smil på læben, glæde i hjertet og føler sig helt varm indeni. Elsker at høre dem synge med de mange forskellige stemmer – både i kor og som solo. Det er så livsgivende og tusind tak for det.” Koret bliver dirigeret af Johanna Løhde Nielsen, der, ligesom hele koret i øvrigt, er meget passioneret omkring gospelsangen. Vel mødt til gospelkoncert i Vedsted kirke. Koncerten er gratis. Forårskoncert med sogne- og juniorkor onsdag d. 1. maj kl. 18.30 Vi holder forårskoncert i Vedsted kirke med vores egne kor, børnekoret og sognekoret. Vi vil lytte til skønne iørefaldende sange fra korene under ledelse af korleder Lene Jørgensen. Derudover vil vi også sammen synge nogle fællessange. Der er fri entré. Fælles familiegudstjeneste i Sommersted Kristi Himmelfartsdag d. 9. maj kl. 10.30 Gudstjenesten foregår i Præstegårdshaven i Sommersted, og det bliver vidunderligt. Her er præsteband og kor ved gudstjenesten, og vi har et tema om at hoppe, så vi måske kan tættere på himlen. Gudstjenesten arrangeres i samarbejde mellem Hammelev, Vedsted og Sommersted/Oksenvad sogne. Vedsted rytmiske sognekor – opstart efter påske, d. 3. april kl. 19 Vedsted rytmiske sognekor er sognets kor, som synger tre koncerter om året. Koret øver fire aftener inden hver koncert, og de faste øveaftener er om onsdagen. Alle fra 16 år kan være med i koret, og det kræver ikke særlige sangkundskaber. Du skal bare have lyst til at synge og lære nyt. Vi har et dejligt korfællesskab, og der er plads til mange flere. Vi savner især nogle flere mænd, der kunne tænke sig at synge med. Vi påbegynder øvning til forårskoncerten d. 1. maj lige efter påske. Første gang er onsdag den 3. april kl. 19.00-21.00 i Fælleshuset i Vedsted. Derudover øver vi også den 10., 17. og 24. april. Nærmere oplysninger og tilmelding til korleder Lene Jørgensen på LENJO@km.dk eller mobil 61 40 76 99.

Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens. Tlf. 74 54 51 06 Åbningstider: Man. – fre.: kl. 9.00-17.00 Lørdag: 9.00-12.00 Middagslukket: 12.00- 12.30

9.


”DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

Nyt fra Skausminde Af Ingelise Nymann Så er vi kommet i gang igen her i 2024. Vi har fået afholdt generalforsamling, der er lige nogle ændringer i brugerrådet som i kan se et andet sted i avisen. Vi har endelig fundet en ny kasserer som vil hjælpe os med alt det vi ikke selv kan klare. Fredag den 8. marts klokken 13.00 kommer Modeshoppen som nu hedder Patina. Der vil som sædvanlig være en lille modeopvisning. Derefter får vi kaffen og så er der frit slag i butikken. Der er prøverum og der kan betales kontant eller dankort. Torsdag den 11. april får vi besøg af det musikalske ægtepar Agnethe og Henning. Vi har hørt at det skulle være rigtig godt musik de synger og spiller. Han har sagt det blev en aften med musik, sang og fortælling om John Mogensen. Han har sanghæfter med så vi også kan synge med. Midt i det hele er der en pause hvor vi får kaffen med kage til. Prisen er kun 50.00 kroner. Fredag den 17. april er der sommerfest. Vi plejer at have succes med grill buffet så det får vi igen i år Tirsdag den 4. juni skal vi på udflugt. Turen går denne gang til Fyn. Vi starter på Jernbanemuseet hvor der vil være en guide som vil fortælle en masse. Det skulle være meget interessant og også for damer. Jeg kender nogle som har været der og de siger det er så spændende at de kunne have brugt mere tid end der var afsat. Derefter får vi middagsmad og så er der en rundtur i Odense hvor der også vil være en guide. Turen foregår på gåben da det meste af Odense er blevet bilfri. Det er en tur på ca. 500 meter har jeg fået at vide. Vi skal på Rådhuspladsen og i Domkirken (hvis der ikke er kirkelige handlinger den dag). De har en meget fin altertavle sommer dronning Margrete har været og indvie. I kælderen er der en krypt med Sankt Knud. Så skal vi en lille tur i Klosterhaven, en hyggelig lille have med stauder, krydderurter og lægeplanter. Det sidste vi skal se er H. C. Andersens barndomshjem. Efter rundturen har vi fortjent eftermiddagskaffen som vi skal have på Vissenbjerg kro. Mættede efter mange indtryk går turen hjemad. Vi håber på at vejr guderne er med os. Fredag den 7. juni har vi lotto for sidste gang inden ferien. Vi holder lukket fra mandag den 17. juni til mandag den 19. august.

10.


”DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

11.


”DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

12.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.