Unge Stemmer

Unge stemmer

INDHOLD Unge Stemmer 3 Hvad vil det sige at være unge 4 Det gode ungdomsliv for os i Thy 6 Unge aktører 9 De unge stemmer hvad sagde de så? 14

Unge Stemmer Projektet ”Unge Stemmer” ”Unge Stemmer” handler grundlæggende om at skabe et rum, hvor vi unge kan komme til orde. Siden projektet, i samarbejde med Thisted Kommune og KulturRummet, blev søsat i sensommeren 2019, har målet været at gøre os synlige for politikerne, så vi kan få en ægte mulighed for at sætte vores fodaftryk på kommunes ungepolitik.

For os unge har projektet altså først og fremmest sigtet mod øget indflydelse: Politikerne skal vide, at vi har en stemme, der er værd at lytte til, og at vi kan og vil være med til at ændre på nogle ting. Derfor skal det også være nemmere for os at komme i kontakt med politikerne.

Men det skal også være nemmere for politikerne at komme i kontakt med os.

Hvis politikerne skal lave en ungepolitik for unge, så har de nemlig også brug for at se på verden fra vores perspektiv.

Forestiller man sig f.eks., at der skal bygges et nyt ungdomshus, ja, så er det selvfølgelig relevant for de politikere, der ønsker at være i øjenhøjde med os, at vide, hvad vi mener, og hvilke idéer vi har.

nye ungeorgan ”Demokratour” og KulturRummet – at bygge denne bro og sørge for, at vi, de unge stemmer, bliver hørt.

Hvem er vi – os de unge?

For at vi kan få en stemme, er det dog nødvendigt at vide, hvem der i det hele taget taler. Hvem er vi unge egentlig? Og hvad betyder det i det hele taget at være ung?

”Unge stemmer” vil gerne være bindeled mellem unge og politikerne i Thisted Kommune, så afstanden fra ungdomslivet til byrådssalen bliver mindre – til gavn for alle!

sige alle de foreninger og organisationer med unge mennesker, der på den ene eller anden måde er med til at skabe liv og kultur blandt kommunens unge.

Alt i alt får vi på den måde en oversigt over ungdomslivet i Thisted Kommune, der kan give politikere såvel som borgere et øjebliksbillede af, hvem vi unge er, og hvad vi mener.

I denne brochure vil vi præsentere et udsnit af vores mange unge stemmer.

Erfaringerne med at høre de ”Unge Stemmer” tager KulturRummet og Thisted Kommune med videre når nye events, tilbud og politikker på ungeområdet skal støbes.

”

”Unge stemmer” vil gerne være bindeled mellem unge og politikerne i Thisted Kommune, så afstanden fra ungdomslivet til byrådssalen bliver mindre – til gavn for alle!

Projektets formål har i første omgang simpelthen været at kortlægge den farverige og mangfoldige ungdom i Thisted kommune. En del af ”Unge Stemmer” er derfor en række korte interviews med unge i alderen 14-21 år med forskellige udgangspunkter – fra niendeklasseseleven til den unge elektriker fra Vorupør – der alle kommer med deres bud på, hvad det gode ungdomsliv i Thisted Kommune er.

Som ungdomskonsulent er det mit job – i fællesskab med kommunes

Projektet vil også sætte fokus på det, man kunne kalde ”ungeaktører”. Det vil

Hvad vil det sige at være ”ung”?

Personligt har jeg meget svært ved at svare på det spørgsmål. I sommers oplevede jeg således inden for få uger både at blive student og fylde 20 år.

På den måde sluttede mine teenageår meget konkret, og jeg startede i stedet en dagligdag på arbejdsmarkedet blandt ”rigtige” voksne mennesker med pensionsordninger og dyre tandlægeregninger. Alligevel føler jeg, at jeg er et ungt menneske. Men igen: Hvad vil det sige?

Et vigtigt mål for ”Unge Stemmer” er, at så mange unge stemmer som overhovedet muligt får mulighed for at blive

hørt. Som ungdomskonsulent har jeg derfor været på turné i hele kommunen – fra syd til nord; og jeg har opsøgt unge, som ikke er en del af min egen omgangskreds. Fordi mangfoldighed er vigtigt. Gruppen af unge i Thisted Kommune er nemlig spraglet og sammensat af mennesker med forskellige baggrunde og udgangspunkter: fra den 14-årige ungdomspolitiker fra Ørum over den 19-årige gymnasiepige fra Koldby til den 21-årige elektrikerlærling fra Vorupør. Dem og flere til kan du møde i denne brochure.

Søren Lousdal Ørum, 14 år

Når Søren ikke går i 9. klasse på Hurup Skole, er han aktiv i Venstre Ungdom, og for Søren handler det at være ung netop om den måde, man handler på i sin fritid: ”Man er ung, når man opfører sig inden for de rammer, der bliver sat for det at være ung. Kommuner, organisationer og foreninger har masser af tilbud, som målretter sig unge mennesker, og så længe man handler på en måde, der gør, at man er en del af den målgruppe, må man jo være et ungt menneske”

Gustav Hertz Holm Ungdomskonsulent

Kristine Sejersbøl Skjoldborg, 18 år Kristine går i 2. HF, men i sin fritid er hun en del af KFUM & K´s ”Unge voksne”, der er et fællesskab for unge i alle aldre. For hende kan ungdommen da heller ikke sådan lige sættes på formel. Selvom man er 30 år, kan man nemlig sagtens være mentalt ung: ”Det er et individuelt spørgsmål, om man føler sig ung. Jeg tror aldrig, jeg bliver gammel.”

Kristian Bak Handskemager Vorupør og Thisted, 21 år Kristian er ved at uddanne sig til elektriker, og det er også derfra, at han henter sit meget konkrete bud på, hvornår ungdommen stopper, nemlig ”håndværkerprincippet”: ”Helt lavpraktisk bliver man voksen, når man som 25-årig får sin ”voksenkontrakt” som håndværker og ikke længere er ”unghåndværker”.

”man er hele tiden i gang med en eller anden form for udvikling og forandring i alle livets aspekter”

”

Ninna H ummels høj Pede Koldby, rsen 19 år

Ninna går i 3.g. og er en del af organisationen Demokratour, som laver debatarrangementer for eleverne på ungdomsuddannelser i Thy. For Ninna er ungdommen blandt andet kendetegnet ved, at man ikke har et fast ståsted: ”Det at være ung er en meget bred følelse.

Generelt kan det dog siges, at man ikke har et fast udgangspunkt, når man er ung.

Man ændrer hele tiden holdning, og man er hele tiden i gang med en eller anden form for udvikling og forandring i alle livets aspekter. Hele tiden er der udvikling i forhold til ens identitet, kærester, uddannelse, jobs, bopæl, venskaber osv., og alt i alt ender det med at skabe et grundlag og et fundament for resten af ens liv”.

Det gode ungdomsliv for os i Thy

amsgaard, Ida Mommer D Thisted, 18 år

At være ung er altså på mange måder en meget fluffy betegnelse.

Derfor er der naturligvis også mange forskellige svar på, hvad det gode ungdomsliv indebærer. Hvis vi vil skabe de bedst mulige rammer for unge mennesker i Thisted Kommune, er det ikke desto mindre vigtigt, at vi lytter til de unge selv.

”Det vigtigste i et godt ungdomsliv er fællesskabet”

”

For Ida, der til daglig går i 2.g på Thisted Gymnasium, handler et godt ungdomsliv om at kunne skabe stærke relationer, der varer resten af livet, fordi det er nu, man har tid til det. Derfor skal de helt rigtige rammer og muligheder for at skabe nye venskaber og fællesskaber også være til stede. I Thy er vi gode til den slags, mener Ida, men hun peger samtidigt på et problem: ”Hvis man skal hænge ud med sine venner, er man nemlig nødt til at være derhjemme, hvis ikke man skal betale for det. Hvis man skal være sammen i Thisted, er man nødt til at betale for at sidde på en kaffebar eller for at leje en bowlingbane. I stedet kunne det være fedt, hvis der fandtes et værested for unge, hvor man bare kunne komme ned og hænge ud med vennerne, uden det kostede en krone. Når først man er sammen, er det

Mette Kristensen Kristine Sejersbøl Skjoldborg, 18 år Thisted, 19 år

faktisk ikke så vigtigt, hvad man laver – bare man gør det sammen.”

Selvom der altså er plads til forbedringer, så indrømmer Ida, at en del af ”fejlen” også ligger hos de unge selv: ”Vi har faktisk utroligt mange muligheder og en masse fede faciliteter i Thy, f.eks. vores unikke natur. Måske skal vi bare være bedre til at bruge dem en gang imellem.”

De to piger er en del af KFUM & KFUKs lokale ungdomsgruppe ”Unge voksne”.

Her mødes de en gang om måneden og laver forskellige aktiviteter sammen. Det kan være alt fra at bryde ud af et ”escape room” til at snakke om livets store og små dilemmaer i deres egen udgave af ”Mads og Monopolet”. For Mette og Kristine er fællesskabet da også overskriften på det gode ungdomsliv: ”Det vigtigste i et godt ungdomsliv er fællesskabet. Det er vigtigt, at man har et fællesskab med andre unge, hvor man føler sig velkommen. Man må ikke føle sig ensom”

Jonas H orn Krag h Tilsted, 1 8 år

For Jonas, der til dagligt går i 2.g på HTX, er det vigtigste, at der er gode uddannelses- eller arbejdsmuligheder, så man kan få en fast base og et socialt fællesskab: ”Selvfølgelig vil man ikke have, at skolen tager for meget tid, men det er vigtigt, at man har noget at være seriøs og koncentreret omkring.

Jeg har flere forskellige vennegrupper, fx fra min efterskole, men til daglig er jeg en del af en stor vennegruppe på 10 personer, der alle går på HTX”

Søren Lousdal Ørum, 14 år

Kristian Bak Handskemager Vorupør og Thisted, 21 år

Et godt ungdomsliv handler om at bliver udfordret, så man har mulighed for at udvikle sig og blive klar til voksenlivet, mener den kommende elektriker, Kristian. Det har han selv oplevet på sin uddannelse: ”Selvom man måske kun er 17 år, når man starter som lærling, så er man tvunget til at skulle have det til at fungere på en arbejdsplads med voksne mennesker.”

Mere konkret lægger Kristian dog vægt på særligt to ting, når det kommer til at skabe nogle bedre rammer for de unge mennesker i Thisted Kommune: billiger offentlig transport og boliger. Både han og hans lillebror har måttet planlægge alt socialt liv efter, hvornår busserne til og fra Vorupør gik. På den måde kan den offentlige transport godt være med til at hæmme oplevelserne for de unge, som ikke bor i Thisted. Samtidig kan det være

rigtigt dyrt selv at skulle bo i en lejlighed.

Selv er han flyttet til Thisted, fordi han her bl.a. bor tættere på sin læreplads på Opmatic: ”Jeg skal faktisk arbejde en hel del for at have råd til både bil og lejlighed i Thisted.

Det kunne være fedt med en ordning, hvor det blev billigere for unge under uddannelse at have sit eget sted at bo”

Sidste år deltog Søren sammen med resten af overbygningen på Hurup Skole i en idégenerering, hvor man snakkede om, hvordan man kunne skabe bedre forhold for unge i byen. Mange steder mangler der nemlig et sted at hænge ud.

Ifølge Søren er planen, at der skal laves et opholdssted i og omkring anlægget og parken i Hurup: ”Det er vigtigt, at der er fokus på samlingssteder til unge mennesker. Nu ved jeg jo ikke, hvordan det er i resten af Thy, men jeg synes i hvert fald, at Thisted Kommune gør det rigtigt godt her i Sydthy.”

Ungeaktører Fællesskaber og sociale relationer er vigtige elementer i et godt ungdomsliv, og der findes heldigvis mange foreninger og organisationer, som er med til at skabe gode ungdomsmiljøer i Thisted Kommune. Nogle af dem skal du møde nu.

Venstre Ungdom (VU) og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) er i skrivende stund de mest aktive ungdomspolitiske organisationer i Thisted Kommune. Begge foreninger har været lukket ned, men inden for de seneste år har de igen fået etableret lokalforeninger her i Thy – til stor glæde for de politisk aktive unge. Fællesskabet i en ungdomspolitisk forening er nemlig på flere områder givende for medlemmerne, fortæller Søren Lousdal fra VU Thy: ”VU er først og fremmest et socialt fællesskab, men samtidigt får man en bredere viden om verden og Danmark og får nogle store oplevelser. Det er en winwin situation” Selvom VU’erne er medlem af det samme parti, så findes der alligevel mange forskellige typer. Nogle er der udelukkende, fordi de har en stor passion for politik, mens andre nærmest kun er der for festerne. De mange forskellige typer gør også, at de ofte er uenige om politiske spørgsmål. Derfor opstår der ofte en sund og mangfoldig diskussion: ”På den ene side er der plads til, at vi kan hygge os med hinanden og have fællesskabet i fokus, og på den anden side

er der fx også en tilknytning til Ålborg, hvor der er en meget større VU-forening, som man kan bruge, hvis man er meget seriøs og engageret.”

KFUM & KFUKs lokale ungdomsgruppe ”Unge voksne” består af cirka 10 unge mennesker i alderen 17-19 år, der samles en gang om måneden om forskellige aktiviteter. Kristine Sejersbøl, 18 år, og Mette Kristensen, 19 år, der er en del af ”Unge voksne”, fortæller: ”Der er plads til alle, og man behøver ikke være god i skolen eller god til sport. Man kan bare komme, som man er. Der er brug for forskellighed.”

Det er af den grund også et fællesskab, hvor man møder nogle andre mennesker, end dem der lige går på ens uddannelse.

Udover at mødes én gang om måneden, tager de ”Unge voksne” også tit på nogle større ture sammen. Ofte sker der nemlig noget fedt i KFUM & KFUK-miljøet rundt omkring i landet, og så er det rart at have en gruppe jævnaldrende fra Thy at tage afsted med. Sammen tager de både på kurser og rejser. Således har de for eksempel været på festivalen Wonderful Days og til YMCAs ”Der er jubilæum i London.

Demokratour er en tværpolitisk organisation af unge mennesker på campusmiljøet i Thisted, som skaber debatarrangementer

for deres medstuderende på de forskellige ungdomsuddannelser.

Organisationens arbejde støttes af Thisted Kommune og KulturRummet, ligesom ungdomsuddannelser (STX og HF, HTX, HHX og VUC) også har bakket økonomisk op om diverse aktiviteter. Men Demokratour har også selv formået at hente penge hjem fra forskellige puljer,

plads til alle, og man behøver ikke være god i skolen eller god til sport. Man kan bare komme, som man er. Der er brug for forskellighed.”

som den lokale “Danmarks Rygrad” og den nationale “Tuborgfondet”.

Ligegyldigt hvem støtten kommer fra, så er formålet for Demokratour dog altid at engagere og oplyse deres jævnaldrende i demokratiets tegn, og det er vigtigt, at arrangementerne ikke bare er lavet af ”voksne” mennesker. ”Essensen er, at det hele er lavet af unge mennesker til unge mennesker. Det gør nemlig, at vi kan skabe en debat og en diskussion, som er mere i øjenhøjde for de unge, fordi vi har en forståelse for de unge, og ved hvad der rører sig iblandt dem”, forklarer Ninna Hummelshøj Pedersen, der aktiv i Demokratour.

I Demokratours styregruppe er der i øjeblikket 10-15 aktive unge, som alle er i gang med en ungdomsuddannelse.

De mødes til ”stormøde” én gang om måneden, mens der oprettes mindre arbejdsgrupper til de enkelte arrangementer. Der afholdes ca. et arrangement hver 3. måned.

Styregruppen i Demokratour er åben for alle, der har lyst til at give en hjælpende hånd, og man behøver ikke at vide noget om debat eller politik for at være med. Tværtimod er det vigtigt, at der er forskellige typer med. Der er nemlig også brug for de praktiske, der kan sætte stole op inden et arrangement eller sørge for, at lyden i mikrofonerne fungerer. For Ninna er Demokratour således et vigtigt og anderledes fællesskab:

”Demokratour er anderledes end andre fællesskaber, jeg har, fordi der er så mange forskellige mennesker, og alligevel er der plads til at være ´flippet´, tænke stort og være uenige.”

Ninna forklarer, at fællesskabet i Demokratour på den måde afspejler hele den demokratiske mission, de har: I et velfungerende demokrati er det altafgørende, at der er plads til alle de forskellige mennesker og holdninger, som findes. ”Alive Festival” er Thys levende og progressive musikfestival for hele Danmark skabt af unge frivillige med smag for musik og lokalområdet. Med hjertet solidt plantet i det thyske landskab og med blik for de bedste navne på den danske musikscene er det således lykkes for Alive at vokse fra et entusiastisk lokalt initiativ med 300 besøgende i 2009 til nu at være en national begivenhed med godt 2000 gæster fra alle dele af landet. Men fortsat med Thy i centrum. De seneste år har festivalen således kunne fylde hele busser fra København og Århus, fordi folk gerne rejser langt for at opleve den særlige ”Alive-ånd” og smage den legendariske Thy-øl i sommervarmen.

Netop fordi Alive er vokset ud af en stor kærlighed til Thy, vil arrangørerne også gerne vise deres gæster, hvor cool og rig på natur og kultur dette vindblæste område mellem fjord og hav er – ”det vildeste vest”, som festivalen meget rammende kalder Thy

på deres hjemmeside. Derfor sørger festivalen ikke bare for et ambitiøst og udfordrende musikprogram i byparken Christiansgave, men også for en masse naturskønne og kulturelle aktiviteter rundt omkring i Thy: Man surfer f.eks. på det brusende Vesterhav i Nørre Vorupør eller tager på sanketur i Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy, og tilbereder et aftensmåltid af årstidens lokale ingredienser. Dertil kommer, at man i 2019 udvidede musikprogrammet med et kunstprogram, der satte fokus på kvalitet, publikumsinddragelse, naturen og lokalområdet.

Grundidéen er at vise, at det ikke kun er storbyerne, der byder på nye, store oplevelser, men i den grad også, ja måske faktisk i særlig grad, en lille egn som Thy. Til at planlægge det hele har Alive fire lokalforeninger rundt omkring i landet: ”De sørger alle sammen for at sprede ordet om, hvor ”nice” festivalen er - på alle andre tidspunkter af året end under festivalen. Derudover står vi i Thy for den årlige julefest, hvor mange unge vender hjem til Thy og dermed kan mødes til et årligt gensyn med gamle venner og thy-øl. Lige for tiden er vi omkring 15-20 aktive medlemmer, som mødes ca. 1 gang månedligt”, fortæller Laura Gam Skjødt Gade, 19 år, der er afgående formand for Alives lokalforening i Thy. Alive Festival repræsenterer for mange af gæsterne således et unikt fællesskab,

og det har vist sig, at mange thyboer, der f.eks. flytter fra lokalområdet for at studere, stadig holder fast i at vende hjem til Thy, når festivalen løber af stablen.

Alives lokalforening danner på den måde rammerne for et fedt fællesskab, der står sammen om kulturen i Thy: ”Det fællesskab, vi har i foreningen, giver mig mulighed for at mødes med mine venner om noget større end os selv. Vi kan få lov til at facilitere gode oplevelser og arrangementer for andre end os selv, og det giver mig bare så meget, at der helt generelt i Thy er mega god opbakning fra unge, som vil kulturen.”

Alive Festival tilbyder altså noget særligt både for dem, der planlægger festivalen, og for dem, der deltager, og Laura er stolt over det, hun har været med til at skabe.

Festivalen er vokset og vokset, men for Laura er det vigtigt, at den ikke bliver for stor. Det er nemlig altafgørende, at man bevarer den unikke stemning, der opstår i de intime omgivelser, som de unge lokale ildsjæle skaber. Det skal frem for alt blive ved med at være ”ægte”.

Ungdomsrådet i Thy eller bare ”URT” er et af Thisted kommunes – hvis ikke landets – vigtigste ungdomskulturelle miljøer for unge i alderen 16-25 år. Det skyldes ikke bare, at URT, der blev stiftet i 1994, er Danmarks ældste og næststørste ungdomsråd (med cirka 1000 betalende medlemmer), men i den grad også, at URT gennem årene har formået at skabe et helt unikt rum og socialt samlingspunkt for kultur af unge

til unge. Særligt har URT markeret sig med sit koncertprogram, der har sat dem på musiklivets landkort som et anerkendt spillested med fokus på upcoming bands og lokale talenter. Hvis man vil finde den særlige ingrediens, der de seneste mange år fået musikken til at blomstre i Thy, ja, så hedder den URT.

at føre de fede idéer ud i livet, men på den anden side også selv står med ansvaret for økonomien, oprydningen og rengøringen. Det skaber en enestående ejerskabsfornemmelse, fordi URT på den måde giver rammerne og mulighederne for at præge sit eget ungdomsliv og den lokale ungdomskultur:

Ungdomsrådet i Thy er støttet af Thisted Kommune og er en central del

”URT er et fællesskab. Det er en ærgerrighed for at skabe. URT er et

”Essensen er, at det hele er lavet af unge mennesker til unge mennesker.

Det gør nemlig, at vi kan skabe en debat og en diskussion, som er mere i øjenhøjde” af KulturRummet, men det særlige er, at det drives af unge og på de unges præmisser. URT har således fået deres eget ungdomshus, URT-huset, der ligger i forlængelse af kommunes og KulturRummets andet farverige medborgerhus, Plantagehuset, ligesom de har deres egen bestyrelse, som vælges en gang om året, og deres eget budget.

Det er således de unge selv, der sætter dagsordenen og har ansvaret: Det er dem, der booker bands og afvikler arrangementer. Og det er også dem, der gør alt det beskidte arbejde. URT er et forpligtende fællesskab, hvor man på den ene side har friheden til

”

ungdomshus af unge for unge. Det har den massive fordel, at det bliver nøjagtigt, som vi gerne vil have det. Vi har på den måde mulighed for at opfylde mangfoldighedens ønsker.

URT er for mig at se mere end blot et sted, det er en ånd, som bygger på en 26 år lang historie. Formålet er at give de unge et fristed og et frirum, og med den bonus at vi kan hjælpe den danske musikbranches upcoming artister. Vi afholder altså koncerter og diverse arrangementer for unge. Sidste år havde vi besøg af omtrent 700 unge, og samlet set afholdte vi 12 koncerter i vores ”URT-hus”. Det hele bliver afviklet og planlagt af bestyrelsen, der består af 14 unge,” fortæller Jacob Dybdahl

Cederholm, 18-årig handelsskoleelev fra Thisted, der er ny formand for URT. URT er ofte blevet beskyldt for kun at være for gymnasieelever, men det er på ingen måde tilfældet. URT-fællesskabet er nemlig kendetegnet ved, at det er åbent for alle former for unge. I URT-huset er der ingen dresscode, og man lægger stor vægt på, at folk kan komme, som de er.

Mangfoldighed og solidaritet er nøgleord for det historiske og traditionsrige fællesskab i URT-huset: ”Fællesskabet er i meget høj grad præget af, at alle er velkomne. Personligt var jeg lige fyldt 17 år, da jeg første gang kom ned i URT. Jeg kendte ingen og ville egentligt bare gerne se, hvad det var for noget. Jeg tog chancen og skrev til den daværende formand Laura Gade. Den aften endte med en hæsblæsende koncert med Bogfinkevej samt en masse nye bekendtskaber. Første gang, man træder ind i URT, er der en tryghed, som er svær at beskrive. Alle kender alle, og selvom man aldrig har mødt et enkelt af de individer, som befinder sig i huset, så føler man sig velkommen.”

Selvom det først og fremmest er musikken og koncerterne, der samler unge i URT-huset, så serverer URT i løbet af året også alt fra fællesspisning over brætspilscafé til tøjbazar. Altid med det princip, at de sociale og kulturelle aktiviteter og arrangementer skal skabes af unge og for unge.

Nu har du mødt nogle af de mange vigtige ungeaktører, som jeg har talt med, og som til dagligt er med til at skabe ”liv” blandt os unge i Thy. Men der findes heldigvis flere steder, hvor unge kan mødes på kryds og tværs.

Et af de miljøer er Ungdomsskolen, der har en masse forskellige tilbud for børn og unge fra de går i 3. klasse til de bliver 18 år: fra Aftenhygge i ”Smalltalk” over knallertkørekort og madkurser til weekendture og sport. På den måde repræsenterer Ungdomsskolen en meget bred platform, der giver god grobund for venskaber og fællesskab.

Et andet ungdomsfællesskab finder man i Thisted FC, der lægger stor vægt på at favne alle. Her er plads til fodboldglade drenge og piger i alle aldre, ligegyldigt hvilket niveau man spiller på. Klubben fokuserer således ikke bare på elite, men også på bredde, og der er plads til både seriøsitet og hygge. Ofte afholdes der arrangementer, hvor de forskellige årgange møder hinanden, så spillerne mærker, at de er en del af et større tværgående sammenhold.

Et alternativt ungemiljø finder man overraskende nok i Munk Store i J.P. Jacobsen Centret i Thisted. Her har man nemlig valgt at indrette en del af butikken med lækre stole og borde, så man kan komme og lave lektier eller bare hygge med en kop kaffe. Helt uforpligtende: Man behøver ikke købe noget, men kan komme og gå, som man vil – bare man

ellers tager hensyn og rydder op efter sig selv. Munk Store har på den måde faktisk imødekommet et stort ønske fra de unge selv, nemlig at få et afslappet fristed, hvor man bare kan komme og hænge ud med vennerne efter skole. Samtidig har det også for Munk Store skabt så meget god energi, liv og stemning omkring butikken, at de faktisk har udvidet deres ungemiljø med en social løbeklub, Munk Store Runners.

Et sidste miljø, man også kunne fremhæve i forlængelse af Munk Store, er de arbejdspladser, der ved at have mange unge medarbejdere - McDonalds, Dampmøllen, dagligvarebutikkerne osv.

– i høj grad er med til at knytte unge sammen.

Ungdomsskolen, Thisted FC, Munk Store og ungdomsarbejdspladserne er bare fire eksempler på ungeaktører, som vi altså ikke har været i direkte dialog med, men som det helt sikkert vil være frugtbart at inddrage i det videre arbejde.

Hvem er de unge stemmer? Det spørgsmål har været svært at svare på, måske fordi gruppen af unge er så mangfoldig og broget, at det ikke lader sig gøre at komme med et præcist eller entydigt svar.

Selvom der er forskellige bud på, hvad det nøjagtigt vil sige at være ung, er der dog en tydelig tendens, når vi unge bliver spurgt til ”det gode ungdomsliv”: fællesskabet. Uanset hvilket erhverv eller hvilken uddannelse man tager, peger

stort set alle, som har deltaget i projektet på, at deres sociale fællesskaber er den vigtigste faktor for, om de har det godt.

Det gode ungdomsliv udspringer af fællesskabet med andre unge mennesker, som man har i klasseværelserne, foreningerne, sportsklubberne osv.: Hvis man som kommune vil skabe de bedst mulige rammer for unge, handler det altså om at skabe et miljø, hvor eksisterende fællesskaber trives og nye har mulighed for at opstå.

Her skal man selvfølgelig understøtte de ungeaktører, der i forvejen findes, ved bl.a. at styrke den offentlige transport, så det bliver billigere at transportere sig til de forskellige arrangementer og aktiviteter.

Men man skal også være med, sammen med os unge, til at opdyrke nye, frie væresteder, hvor vi kan hænge ud efter skole.

De unge stemmer – hvad sagde de så?

Unge stemmer – hvad nu? ”Unge stemmer” har her i sit første leveår haft som mål at sætte fokus på ungdommen og nogle af de problemstillinger, som vi unge har blik for.

Forhåbentligt giver det en platform at arbejde videre fra. Min klare anbefaling er, at man også i fremtiden skal have en stilling som ungdomskonsulent, der kan bygge videre på den platform, som ”Unge Stemmer” har givet. At bringe ungdommen og politikkerne tættere sammen er et så langsigtet projekt, at man er nødt til at give det tid, hvis man for alvor vil høste frugterne af arbejdet.

Men det kræver også noget af os unge selv. I løbet af projektet har jeg flere gange undret mig over, hvor vanskeligt det faktisk er at få unge til at deltage. Det

er noget, som vi er nødt til at reflektere over. Hvad skal der til for at nå ud til os unge? Hvilke ting skulle have været anderledes, hvis flere skulle have haft lyst til at sige deres mening? Og hvad er det egentligt, der gør, at det er så svært at få fat på os, selv når det er til et projekt, som kan have indflydelse på netop vores hverdag?

Det kommende arbejde med Unge Stemmer i Thisted Kommune skal derfor tage arbejdet til et nyt niveau. I den forbindelse er min anbefaling, at man sætter ind på fire områder:

1 Oplægsturné på folkeskolerne Øget oplysning hos de ældste klasser i vores folkeskoler, hvor man kunne tage rundt med små oplæg om de lidt ældre unges arbejde i foreninger som URT og Alive. På den måde ville man skabe en bedre struktur for ungdomslivet i kommunen, og det ville give en tydeligere ”fødekæde” i forhold til elevråd, foreninger og Demokratour. I sidste ende vil det styrke forholdet mellem ungdommen og politikkerne, hvis flere kender til samarbejdet.

2

3

4

Skabelsen af en ny ungepolitik

Indstilling til årets ungekommune

Hav fingeren på pulsen

En del af arbejdet med oplægsturnéen kunne være at begynde arbejdet med en ny ungepolitik. Den nuværende ungepolitik stammer helt tilbage fra 2013 og trænger i den grad til en kærlig hånd. Det er helt oplagt, at den nye ungdomskonsulent er med til at facilitere dette arbejde, hvor både de unge og byrådet skal høres. Først og fremmest skal man arbejde med at opbygge et dialogisk rum, hvor samtalen kan fortsætte, så fornyelsen af ungepolitikken sker løbende. En vigtig pointe at have for øje i den sammenhæng er nemlig, at et ungdomsliv har en kortere cyklus end kommunens ofte langsigtede arbejde.

Selvom der er plads til forbedringer, så er Thisted Kommune en god ungekommune. Derfor kunne et job for en ny ungdomskonsulent også være at sætte fokus på det gode arbejde, der allerede gøres, ved at skrive en indstilling og dokumentere alle de fantastiske ting, der bliver skabt af de unge, og de nye tiltag, der bliver sat i verden for at give bedre rammer for os unge.

Den sidste og vigtigste anbefaling er, at man i arbejdet med Unge Stemmer i Thisted Kommune fortsat skal ud til de unge – møde dem dér, hvor de er, og skabe nye forbindelser og netværk.

Man skal hele tiden have fingeren på pulsen: holde sig opdateret på de allerede etablerede ungdomsmiljøer og ikke mindst opsøge de nye, spirende kræfter.

Man skal kort sagt konstant sørge for at være en del af de unge og deres mange fællesskaber. Det er et stort arbejde, fordi ungdommen altid er ny og kommer i mange farver. Unge taler ikke med en stemme. Unge Stemmer står sammen i flertal og er altid værd at lytte på.

JUNI 2020

KULTURRUMMET