KulturRummets sommerkatalog 2020

Page 1

sommer 2020 udgave #009

PLANTAGEHUSET Fra realskole til medborgerhus - mere end 150 år med plantagehuset.

NY SÆSON Musik-, drama-, forfattter- og billedskolen inviterer indenfor og åbner for en ny sæson

UNGE STEMMER Fra ungdomsliv til byrådssal


Summer af sommer Det er en speciel tid, vi lever i lige pt. Intet er helt, som det plejer at være. En opfordring fra mig er derfor: Brug vores fantastiske uderum - Christiansgave rummer mange aktiviteter, der stadig er mulige. Måske eftermiddagen skulle gå med at samle små agern fra de store træer. Fortæl dine børn, at dette er naturens affald, men at det med tiden vil blive til næringsrigt jord, som igen vil give liv til små, nye planter. Tag gerne en madpakke med og nyd den i en solplet på græsset eller i vores skønne madpakkehuse. Legepladsen er også et besøg værd – med børn kan man slet ikke undgå den! Hvis man ikke er lavet af sukker, er der også masser af sjov i byparken på en regnvejrsdag. Ungerne elsker at hoppe i vandpytter. Regner det meget, så prøv at finde et af de steder, hvor vandet fint samler sig i bittesmå åløb. Find et blad og et lille knækket agern og lad ungerne se, hvor vandet fører det hen. ”Sådan kommer et træ pludselig op et nyt sted”, kan du fortælle dem. Du kan også smage på naturen! Blandt træerne kan du finde mange ramsløg. Tag et blad, gnid det mellem fingrene og en dejlig mild duft af hvidløg kommer frem. Eller tag et par blade med hjem, lad dem tørre helt ud, smulder dem og bland dem med salt. Din næste æggemad vil forvandle sig til en delikatesse. Hvad bruger du vores grønne frirum til? Send mig gerne et billede på mail: mvu@thisted.dk


Heldigvis har vi åbnet dørene til Plantagehuset og Madværkstedet igen. Men selv hvis du ikke kommer fysisk forbi os, så kan du få lidt af Plantagehusets stemning her i kataloget, hvor vi sætter fokus på huset rejse fra realskole til medborgerhus. Rigtig god sommer! Martin Vadmann Ubbesen Daglig leder af Plantagehuset


Kultur på programmet S

01.06 Madværkstedet holder åben igen................................................................................8

O

30.06 Sommerrytmer: Instrumentworkshop.........................................................................9

M M E R

29.06 Sommerrytmer:Instrumentworkshop ........................................................................9

30.06 LitteraTour. Tour de France i ord og billeder..............................................................8

01.07

Sommerkulturskole.........................................................................................................12

01.07

Højtlæsning under åben himmel - Thisted.............................................................. 14

02.07 Sommerkulturskole.........................................................................................................12 02.07 Højtlæsning under åben himmel - Hanstholm...................................................... 14 03.07

Højtlæsning under åben himmel - Hurup................................................................ 14

07.07 Film for børn - Hanstholm............................................................................................ 14 08.07 Film for børn - Hurup..................................................................................................... 14 08.07 Shared Reading under åben himmel - Thisted...................................................... 14 09.07 Shared Reading under åben himmel - Hanstholm............................................... 14 09.07 Film for børn - Thisted................................................................................................... 14 10.07 Shared Reading under åben himmel - Hurup......................................................... 14

Mange af aktiviteterne i KulturRummet er selvfølgelig børnevenlige. Symbolet her viser vores anbefalinger til arrangementer, der især er velegnede til de yngste thyboer.


F

15.07 Shared Reading under åben himmel - Thisted...........................................................14

O

16.07 Hatteteater - teatersport med børn i Thisted..............................................................15

R

20.07 Højtlæsning under åben himmel - Thisted................................................................... 17

T

31.07 Højtlæsning under åben himmel - Hanstholm........................................................... 17

S

03.08 Højtlæsning under åben himmel - Hurup..................................................................... 17

A T

16.07 Hatteteater - teatersport med børn i Hanstholm.......................................................15

17.07 Hatteteater - teatersport med børn i Hurup................................................................15

20.07 Movethyvation - dansecamp...........................................................................................16

04.08 Højtlæsning under åben himmel - Hurup..................................................................... 17 06.08 Højtlæsning under åben himmel - Thisted................................................................... 17 08.08

Åben Hus hos Musikskolen - Thisted.............................................................................. 9

09.08

Åben Hus hos Musikskolen - Hurup................................................................................. 9

18.08 Scandinavian Star. Skandinaviens største kriminalgåde........................................ 17

Følg med på thy360.dk, hvor vi dagligt – sammen med resten af Thys kulturliv og ildsjæle – lægger nye events op, tilføjer informationer etc.


Fokus på kultur Mød Musikskolen - vi åbner dørene til en helt ny sæson..............................................................9 Kulturskolen – vi åbner både for sommerskole og for en helt ny sæson.............................. 12 Plantagehuset – fra realskole til medborgerhus........................................................................... 18 Shared reading – hvad er guidet fælleslæsning?......................................................................... 24 Fokus på sprogudvikling – en ny hylde på biblioteket.............................................................. 26 Læselyst – en konkurrence for børn mellem 6 og 15 år.............................................................. 28 Børnekulturnatten 2020 – vi åbner ”Porten til eventyr” d. 11. september........................... 29 Unge Stemmer – fra ungdomsliv til byrådssal.............................................................................30 Inspirationsrummet – en del af KulturRummets firerumsmodel........................................... 32 Kontaktinformation og åbningstider..............................................................................................34


Midt i en coronatid Det er mærkelige dage, vi de seneste mange uger har levet i. Foråret har ikke været aflyst, men nogle gange har man godt nok siddet tilbage med en fornemmelse af, at denne ellers så håbefulde årstid ikke for alvor har fået lov til at springe ud. Tværtimod: ”Det er forår. Alting klippes ned. Der beskæres i buskadser og budgetter”. I en tid, hvor Corona/Covid-19 har betydet, at vi, sammen med så mange andre, har været tvunget til at stille det meste i bero, synes disse linjer fra Benny Andersens finurlige forårssang at være mere end passende, selvom de er skrevet under indtryk af en anden krise. Benny Andersens sang indeholder jo i øvrigt også et lyspunkt: ”men når forårssolen skinner, lever jeg!” Og nu er det sommer – og vi satser meget på, at vi forhåbentlig får lov til at folde os lidt mere ud under sommersolen. I hvert fald gør vi alt, hvad vi kan, for at få så meget op og stå, som det nu lader sig gøre med de restriktioner, myndighederne har fastlagt. Vi har i denne tid derfor også fyldt sommerkataloget med lidt ekstra spændende indhold om alt fra læsekultur over det historiske medborgerhus Plantagehuset til KulturRummets inspirationsrum, som I kan kaste jer over, mens I venter på de spændende arrangementer og aktiviteter, vi har planlagt til jer. Dem kan du også læse om her i kataloget, men følg også med på KulturRummets hjemmeside, hvor vi løbende vil oplyse om eventuelle ændringer. Det er sommer. Alting åbnes op. Håbet er grønt og vokser i KulturRummet. Vi ses derude – og på alle vores digitale kanaler.

God Sommer! KulturRummet


Madværkstedet sætter kaffe over Madværkstedet genåbner med kaffe på kanden, lidt sødt til ganen og kolde drikke i køleskabet. Menuen er lidt anderledes. Til gengæld er åbningstiderne helt som de plejer: tirsdag-fredag kl. 10.00 – 17.00. Vi udvider sortimentet, lækkerierne og aktiviteterne løbende i takt med myndighedernes retningsliner. Hold jer opdateret på facebook og hjemmesiden.

LitteraTour. Tour de France i ord og billeder Sulten efter Tour de France? Joakim Jakobsen – forfatter til 6 kilo-værket ”Tour de France. Historien om verdens hårdeste cykelløb” – vil stille vores cykelsult og levere en landevej af gode Tour-fortællinger med skildringer af de største aktører og de afgørende øjeblikke. Hurup Bibliotek Tirsdag d. 30 juni kl. 15-17 Thisted Bibliotek Tirsdag d. 30 juni kl. 19-21 50 kr.

8


i fokus

fælles skab

MØD

musikskolen Sommerferierytmer: instrumentworkshop Kom og prøv kræfter med saxofon, trompet, trækbasun, guitar, bas, trommer eller E-musik. Til sidst prøver vi at sætte det hele sammen i et stort band. Vi slutter af med en lille koncert. Thisted Musikskole mandag d. 29. juni kl. 10:00 - 14:00 Thisted Musikskole tirsdag d. 30. juni kl. 10:00 - 14:00 Gratis, men tilmelding nødvendig

Kom til Åben Hus Vil jeg se godt ud bag et klaver eller med en trækbasun i hånden? Til åbent hus inviterer vi dig ind i vores fede fælleskab. Her kan du prøve forskellige instrumenter, møde gamle elever og nye venner og snakke med lærerne. Du kan også prøve både drama, kor og fællessang. Thisted Musikskole lørdag d. 8. august 9:30-15:30 Hurup Musikskole søndag d. 9. august 9:30-13:00

Vi åbner dørene til musikskolen son. ny sæ n helt e l i t - og

9


Om dit mål er at forbedre dine evner på en scene, blive en dygtigere sangskriver, udvikle lækre korstemmer eller få styr på mikrofonen, så er Sanger Workshop noget for dig! Fra 6. kl. Se de mere end 30 forskellige tilbud på kulturrummet.dk/musikskolen

ny sæson

Se et udvalg af musikskolens tilbud.

Sanger Workshop

Musikkarusellen Hop på Musikkarrusellen og tag med på rundtur i instrumenternes eventyrlige universer. Her får du lov til at prøve forskellige instrumenter, fx klaver, kontrabas, trompet, guitar og trommer, og du får spillet en masse musik sammen med kammeraterne. Musikkarusellen er fra 0-3. klasse og findes både iHurup og Thisted

Leg med musikken Her udvikler og skærper vi elevernes evne til fordybelse, opmærksomhed og lytning. Undervisningen er en blanding af sang, rytmeinstrumenter og bevægelse hvor vi også stimulerer fantasien, legen og de motoriske sanser. Leg med musikken er fra 0-2. klasse og findes både i Hurup og Thisted

gratis prøvetime 10

Du er altid velkommen til en gratis prøvetime. Kontakt musikskolen og hør mere.


Trompet – trækbasun – tuba

Instrument Lab

Kunne du lave fed motorlyd på din legetøjsbil som lille? Så kan du også spille på disse instrumenter.

Ukulele – guitar – klaver

Trompet, trækbasun og tuba er instrumenter for dem, der bare gerne vil noget særligt! Lidt sejere, lidt mere cool eller bare nogle der gerne vil spille sammen med andre. Vi spiller fede melodier, arbejder med god klang og nyder hinandens selskab.

Small Stars Har du lyst til at synge sammen med andre? Kan du slet ikke lade være? Så er small stars stedet for dig.

Kunne du tænke dig at lære at spille et instrument sammen med andre. I Instrument lab mødes vi 3 elever og en lærer, der spiller samme instrument. Vi lærer at spille på instrumentet og at spille sammen lige fra starten. Vi hygger, øver og bliver dygtige sammen. Instrumentlab er for dem der ikke har spillet instrumentet før.

Vi synger rytmiske sange inspireret af popkulturen og tidens toner – det vigtigste er, at vi har det sjovt!

Saxofon – fløjte – klarinet Kan du få lyd ud af en kazoo? Eller kan du få en flaske til at spille en tone? Så kan du også spille et af disse 3 instrumenter, så let er det nemlig Instrumenterne kan indgå i alle musikalske sammenhænge og er altid velkomne. Vi spiller en masse sange du kender og nogle du kommer til at lære at kende. Vi spiller sammen med alle mulige andre – fordi det er fedt.

Når man går til kor får man nye venner og skaber særlige bånd til de andre børn man synger med. Det er en dejlig måde at være sammen på og lære et nyt fællessprog. Small Stars er fra 1.-5.klasse og findes både i Hurup og Thisted.

E-musik Har du en DJ eller musikproducer i maven? Har du altid drømt om at lave din egen musik uden at vide hvordan? Så er E-Musik noget for dig! Lær at: -

lave fede beats

-

arbejde med sampling

-

designe din egen lyd

-

programmere musik

tilmeld dig online nu

11


sommerkulturskole

”Der var engang…” - sådan begynder de fleste eventyr, men hvordan begynder dit? Kom og vær med på KulturRummets sommerkulturskole, når vi sammen skal skabe et eventyrligt univers fuld af magi. I løbet af 2 dage møder du fagene, drama, billedkunst, forfatter og musik. Hop ombord på eventyrkarrusellen og gør dig klar til at udtrykke dig kunstnerisk. Ud af din kunst vil der måske opstå talende dyr, magiske spejle, en havheks med slangehår eller en stor skrubtudse. Plantagehuset 1-2 juli - begge dage fra 9:00-14:00 200 kr for materialer og frokost begge dage. Tilmelding senest 15. juni.

12


kulturskolerne son Dramaskole

Ny sæ lding e m il t r o åb e n f

Det er lige meget, om du er udadvendt, indadvendt eller omvendt. Alle er velkomne. Vi eksperimenterer med udtryk, krop og stemme. Vi fortæller historier uden ord. Skaber karakterer, der er omvendt af den, vi selv er. Teatersport, improvisation, dramalege og sanselighed er bare noget af det, vi gør. Dramaskolen er en kreativ skole for børn fra 3.-9. klasse – her kan eleverne udvikle sig gennem processer, eksperimenter og form.

Forfatterskole Kom og få poetsneen til at dale, digtene til at danse omkring, drager og prinsesser til at tale samme sprog. Måske laver vi en bog så lille bitte som en bille. Eller syr din gamle natkjole om til en digtsamling. Eller hvad vi nu finder på. Forfatterskolen i Thy tilbyder undervisning for skrivelystne thyboer i alle aldre.

Billedskole Nyder du tiden med en pensel eller en blyant i hånden? Vil du gerne skabe i et miljø hvor der er plads til alle der interesserer sig for billedarbejde? Billedskolen i Thy er en mulighed for at opleve kunstens magiske univers. Det er en levende, kreativ og procesorienteret skole for børn fra 0.-7. klasse – her kan eleverne udvikle sig gennem skabende processer, eksperimentere og fordybe sig. Vi arbejder med æstetiske læreprocesser – at se, undersøge, skabe og måske præsentere.

13


Højtlæsning for de mindste Rugbrødsklemmerne smager bedst i det fri, det tror vi også gælder for historier. I sommerferien rykker vi derfor på udvalgte tidspunkter ud af biblioteket og læser højt af den gode historie for de yngste årgange op til 6 år. Christiansgave Onsdag d. 1. juli kl. 10:00 - 11:00 Hanstholm Fyr Torsdag d. 2. juli kl. 10:00 - 11:00 Anlægget i Hurup Fredag d. 3. juli kl. 10:00 - 11:00 Gratis. Tilmelding nødvendig.

Film for børn Vi har pyntet op til film-fest! Med masser af sang, musik, popcorn og saftevand. Biblioteket i Hanstholm Tirsdag d. 7. juli kl. 15:00 - 17:00 Biblioteket i Hurup Onsdag d. 8. juli kl. 15:00 - 17:00 Biblioteket i Thisted Torsdag d. 9. juli kl. 15:00 - 17:00 Gratis

Shared Reading under åben himmel Kom og vær med til guidet fælleslæsning eller Shared Reading, som det også kaldes. Biblioteket i Thisted Ondsdag d. 8. juli, kl. 10.30 – 12.00 Biblioteket i Hanstholm Torsdag d. 9. juli kl. 10:30 - 12:00 Biblioteket i Hurup Fredag d. 10. juli kl. 10:30 - 12:00 Biblioteket i Thisted Ondsdag d. 15. juli, kl. 10.30 – 12.00 Gratis. Max 5 deltager, så tilmelding er nødvendig.


Hatteteater - teatersport med børn På scenen hænger 20 hatte! Prøv dem på. Det bliver overraskende, poetisk, fantasifuldt, somme tider lidt uhyggeligt, men altid morsomt og underholdende. Med hjælp fra publikum og børnene på scenen opstår den ene vanvittige historie efter den anden, når historiefortælleren improviserer sjove teaterstykker med udgangspunkt i børnenes roller og med respekt for det enkelte barns grænser. Hatteteater er især sjovt for børn i alderen 4-10 år. Biblioteket i Hanstholm Torsdag d. 16. juli, kl. 10.00 – 11.00 Biblioteket i Thisted Torsdag d. 16. juli kl. 14:00 - 15:00 Biblioteket i Hurup Fredag d. 17. juli kl. 10:00 - 11:00 Gratis - men billet nødvendig. Kontakt dit bibliotek.


Movethyvation Dans med Thy Alle unge thyboer i alderen 15-22 år er inviteret til at sætte Thy i bevægelse. Sammen skal vi få sandet til at hoppe, bunkeren til at rokke og fyret til at rulle. Movethyvation er en gratis danseuge fyldt med overraskende danseoplevelser i det smukke thy’ske landskab: Fra Fyret ved Nørre Vorupør over strandpromenaden i Klitmøller til Kanonbrønden i Hanstholm. På disse utraditionelle dansesteder giver Movethyvation dig et indblik i dansens vidunderlige verden og præsenterer dig for dansestilarter inden for urban, moderne og kreativ dans. I løbet af de fem dage, hvor Movethyvation danser rundt i Thy, vil du således lære nye dansetrin og udvide dit eget bevægelsesrepetoire, så du får redskaber til selv at gå på opdagelse i dansens uendelige univers og udvikle egne idéer og koreografier. Du vil blive inddraget i en kreativ proces, der vil udfordre idéen om, hvad dans og bevægelse er, og hvordan det udføres. Kan man danse uden musik? Andre steder end i et lokale? Uden et spejl? Ja, Ja, Ja! Campen er et samarbejde mellem Movethyvation, KulturRummet og KulturKANtens talentlaboratorium. Sted: Forskelige spots rundt i Thy mandag - fredag d. 20.-24. juli Gratis . Tilmelding nødvendig til: movethyvation@gmail.com Følg med på Instagram: movethyvation

16


Højtlæsning for de mindste Rugbrødsklemmerne smager bedst i det fri, det tror vi også gælder for historier. I sommerferien rykker vi derfor på udvalgte tidspunkter ud af biblioteket og læser højt af den gode historie for de yngste årgange op til 6 år. Christiansgave Mandag d. 20. juli kl. 10:00 - 11:00 Hanstholm Fyr Tirsdag d. 31. juli kl. 10:00 - 11:00 Anlægget i Hurup Mandag d. 3. Aug kl. 10:00 - 11:00 Anlægget i Hurup Tirsdag d. 4. Aug. kl. 10:00 - 11:00 Christiansgave Torsdag d. 6. Aug. kl. 10:00 - 11:00 Gratis. Tilmelding nødvendig.

Scandinavian Star. Skandinaviens største kriminalgåde Lars Halskov – forfatter til ”Branden. Gåden om Scandinavian Star” vil fortælle os historien om katastrofen og de mange mennesker, som den berørte og stadig berører. Foredraget stiller skarpt på dubiøse forretningsmetoder og tvivlsomme pengemænd. På elendige sikkerhedsforhold. På mangelfuld efterforskning og myndighedernes svigt. Thisted Bibliotek Tirsdag d. 18. august kl. 19-21 50 kr

17


”plantagehuset” me dborgerhus til e l o k s l ea fra r

1862 Forfatteren J.P. Jacobsens dimitterer som elev fra Thisted Realskole. 1868 Elever fra Thisted Realskole

1863 1856

Gymnastiksalen opføres.

Loven om en realskole i Thisted vedtages i 1856. Skolen bygges i 1. etage på Plantagevej. Undervisningen begynder med 37 elever fordelt på tre klasser. 1874 Thisted Realskole 18


1924

1898 Forhuset forhøjes med en etage.

ca. 1900 Thisted Realskole

En brand hærger den øverste etage. Ved genopbygningen bygges loftsetagen højere og forsynes med kviste.

1907 Realskolen bliver til Thisted Kommunale Mellem- og Realskole.

1924 Før branden) Thisted Kommunale Mellem og Realskole

1924 Thisted Kommunale Mellem og Realskole 19


1947 Realskolen lukker, da der oprettes et kommunalt gymnasium på Munkevej. Herefter huser den gamle skole et sammensurium af aktiviteter: Aftenskoleundervisning, privat børnehave i lærerboligen (URT-huset) - der er forløberen for Dr. Louises Børnehave, der flytter ud af realskolen til nye lokaler i 1955. 1928 Elever i skolegården

1945

1955

I forbindelse med Befrielsen opretter Modstandsbevægelsen sit hovedkvarter på Realskolen. Hertil føres hundredevis af internerede formodede landsforrædere.

En ungdomsklub får stillet lokaler til rådighed i bygningen.

1945 Modstandsbevægelsens hovedkvarter

20


1957 Inden gymnastiksalen også overtages af Søndergaard Papir, benyttes salen af CF-kasernen (Beredskabstyrelsen) - og en tid også af firmaet Kraka til at tørre løg. 1957 Kontor hos Søndergaard Papir

1957

1977

Firmaet Søndergaard Papir overtager både skolebygningen og lærerboligen - og lejer sidstnævnte ud til trykkeri og bolig til P.W. Jensen.

Thisted Kommune overtager ejendommen, da Søndergaard Papir flytter ud til industrikvarteret.

I tiden med Søndergaard Papir fungerer stuetagen som ekspeditionslokale. På 1. sal er der kontorer, og på 2. sal bliver lokaler slået sammen og anvendes til udstilling. Firmaet udvider huset med en større tilbygning med fladt tag til brug for lager.

1958 Kontor hos Søndergaard Papir

21


2004

1990 Plantagehuset bliver til en selvejende institution, der overtager bygningerne som gave fra kommunen.

Bestyrelsen opgiver af økonomiske årsager at drive huset og kaster håndklædet i ringen. Herefter bliver Plantagehuset igen kommunalt - og det meste af personalet siges op. Kun en pedel bliver tilbage. Aktiviteterne neddrosles.

1981 Græsrødder presser på for at få skabt et medborgerhus i Thisted: 20 foreninger slår sig sammen med kommunens Beskæftigelsesafdeling om at udnytte realskolens lokaler. Og Plantagehuset bliver etableret som kommunalt drevet medborgerhus.

22

2007 1999 En større renovering/ ombygning af Plantagehuset gennemføres under ledelse af arkitekt Niels Christoffersen.

Caféen åbner igen, men kommunen ønsker at driften udliciteres til private. Samtidig åbner værkstederne også igen.


2016 Plantagehuset bliver en del af KulturRummet, der er en nye konstruktion under samme ledelse mellem bibliotek, musikskole, medborgerhus og friluftsteater.

2013

2020

Idéen om at lave ”kulturcentrum”, som skal omfatte Thisted Bibliotek og den kommende musikskole i tilknytning til biblioteket - samt Plantagehuset og URThuset på den anden side af Christiansgave lanceres og diskuteres under navnet BIMUBOKU.

”Der er liv og glade dage i det gule hus i bunden af Christiansgave, og det skal der blive ved med. Medborgerhuset er i dag et samlingssted, et sted hvor der er plads til mangfoldighed. Her mødes frivillige, børn, unge, voksne og pensionister i et fælleskab, om de kreative værksteder, URTs og Spillestedet Thys mangeartede koncerter, udstillinger, inspirerende foredrag eller en god gang mad. I KulturRummet skaber vi fortsat nye initiativer, så Plantagehuset altid er i udvikling, fuldstændig ligesom det har været fra starten af. Har du en god idé eller et nyt arrangement. Så book et mødelokale, et kreativt værksted, vores øvelokale eller en af scenerne. Plantagehuset er åbent for dig” Martin Ubbesen, daglig leder, Plantagehuset 23


Shared Reading Guidet fælleslæsning på biblioteket I årets første måneder har vi på Biblioteket i Thy afprøvet et nyt tilbud til vores brugere, nemlig at læse tekster sammen og diskutere dem. Men hvad er Shared Reading/guidet fælleslæsning for noget? Hvordan fungerer det i praksis? Shared Readig er et engelsk koncept, udviklet af den engelske universitetslærer, Jane Davis i 1997. Ideen og målet er at demokratisere litteraturen, åbne den op for alle som har brug for den. For som Jane Davis ser det, er litteratur ikke en luksus; det er en nødvendighed til at forstå sin omverden og sig selv – og til at hæve sig over hverdagen for en lille tid. Shared Reading er siden

24


sat i system via organisationen The Reader, som formidler kontakten til tusindvis af mennesker, der gerne vil indgå i et Shared Reading fællesskab. I dansk sammenhæng er begrebet også blevet kendt som guidet fælleslæsning. Det har været oplagt for mange biblioteker at tage ideen til sig og uddanne biblioteksmedarbejdere til at indgå i grupperne som litteraturformidlere. I praksis fungerer det sådan, at man kan tilmelde sig de enkelte sessioner. Der bliver samlet et lille hold, som efterfølgende mødes på biblioteket. Varigheden af en session er ca. halvanden time. Der er nogle faste retningslinjer for Shared Reading: Som deltager skal man ikke forberede sig, og alle uanset baggrund kan være med. Teksten, som er udvalgt af bibliotekaren, udleveres ved starten af mødet. Det kan være en novelle, et digt, et uddrag af en roman. Vi forsøger at finde tekster, der kan være berigende, sætte tanker i gang, måske synliggøre dilemmaer samt lægge op til diskussion. Der er ingen forkerte svar; det handler ikke om at analysere teksten. Det er oplevelsen, der er i centrum, og man må gerne opfatte teksten personligt. Højtlæsning er en vigtig del, og det er bibliotekaren der læser op. Undervejs stopper man op og alle, der har lyst, får lejlighed til at komme med kommentarer. Det er også legalt bare at være med på en lytter. I sommermånederne arrangerer Biblioteket i Thy guidet fælleslæsning i afdelingerne i Hanstholm, Hurup og Thisted. Se oplysninger om tidspunkter og tilmelding her i kataloget og på KulturRummets hejmmeside

25


ioteket l b i B å p Nyt

kus o f d me e d l ing y l H k i v ogud r p s på Vi tilbyder nu en særlig hylde tilegnet sprogudvikling, så børnene i Thy kan blive ekstra gode til at lære sprog, og vi kan understøtte det kæmpe arbejde, der allerede foregår i institutionerne i dag. Hylden bliver oprettet for at understrege hvor stor en indflydelse læsningen har på sproget. Den kan bruges som inspiration til pædagoger og dagplejere, samt andre der arbejder med sprog og sprogudvikling, men er naturligvis også velegnet til jer der gerne vil have en god bog, som giver noget at snakke med børnene om. Bøgerne er velegnet til dialogisk læsning, og er nemme at gå til. Dialogisk læsning handler om at få børnene i tale, og her fungerer det godt med dagligdagsemner. Der vil være bøger til små og lidt større børn, så vi understøtter sprogarbejdet bedst muligt. Bibliotekets kernemedarbejdere i børnebiblioteket får desuden kursus i dialogisk læsning og kan vejlede i brugen af bøgerne. Sprogstimuleringshylden skal ses som et ekstra tilbud der er lettere tilgængeligt. Vi har selvfølgelig rigtig mange andre bøger, der er gode til dialogisk læsning. Så spørg os endelig! /Trine Laustsen, Børnebibliotekar

Velbekomme Hr struganoff af Kim Fupz Aakeson Hr Struganoff vågner sulten. Undervejs bliver børnene introduceret for en masse modsætninger. Han skal bl.a. vælges mellem den store eller den lille bolle eller den korte eller den lange agurk. Der er andre Hr. Struganoff bøger der tager udgangspunkt i tal, alfabetet og farver. Alle kan klart anbefales.

26


Emilie og Enja på sokkejagt af Anni Heiberg Søstrene Emilie og Enja kan aldrig finde sokker der er ens, derfor beslutter de sig for at finde alle sokkerne hos dem selv og hos deres venner for at finde nogen, der passer sammen. Det er en sød historie, der er god som oplæg til at snakke om mønstre og farver.

Kamma morgensur af Cecilie Wallengren Kamma har en morgen hvor hun er sur og alt er forkert og tilsyneladende uden grund, indtil mor træder i en stor hundelort, som får Kamma til at grine. En bog om de omskiftelige følelser der findes i små børn, når de begynder at mærke selvstændigheden. Den er god til at få en snak om følelser i gang.

Da lille Madsens hus blæste væk af Jakob Martin Strid En dag blæser Madsens hus over på en ben-brækker-bjerget, det skaber en masse postyr i byen. En sød fortælling om at hjælpe hinanden og god til at snakke om at være hjælpsom og samarbejde. Alle Jakob Martin Strids bøger er gode og kan bruges til dialogisk læsning ikke mindst Mimbi Jimbo bøgerne, der også findes i udgaver for de helt små.

Garmanns sommer af Stian Hole Her oplever vi Garmanns sidste dag inden skolestart, hvor han funderer over livets store og små spørgsmål flot ledsaget af nogle fantastiske grafiske kollager. Bogen har basis for mange gode snakke omkring skolestart.

27


Læselyst Nu banker sommerferien på, og skolen kommer på standby, og så er det bare med at huske at få madpakken ud af tasken for sidste gang, og få smidt gymnastiktøjet til vask. Så må bøger være bøger, og så krydser vi fingre for at børnene kan både læse og skrive når de møder ind igen efter ferien…. MEN vi kan også gøre det på en anden måde, og gøre det så sjovt, legende, udfordrende og dejligt at læse, at børnene faktisk gerne vil læse af LYST i ferien, samtidig med at der er nye lystlæsningstilbud klar når de starter i skole igen. I selve ferien ligger SOMMERBOGEN som et et tilbud fra bibliotekerne til alle børn mellem 6 og 15 år, hvor børnene bliver opfordret til at læse, også når de har fri! Læselysten er i højsæde og der er fokus på læseoplevelsen gennem sjove udfordringer og mulighed for at sætte sit præg på biblioteket! For at deltage skal børnene læse 3 bøger og hente et ”Udfordringsark” på biblioteket, hvor der vil være 30 udfordringer at vælge imellem, 10 af dem skal gennemføres for at deltage i lodtrækningen om 3 hovedpræmier. Der skal

28

laves en kort vurdering af de 3 bøger, som bibliotekerne kan bruge til inspiration til andre børn, eller som viden om hvad børnene rent faktisk læser af lyst, og som de vigtigst af alt selv vælger! Når børnene så kommer i skole igen efter sommerferien, har skolen startet et samarbejde med blandt andet biblioteket omkring læselyst, og der vil blive sat forskellige tiltag i gang. Vi arbejder blandt andet med børnelæseklubber, højlæsningskonkurrencer, quizzer, test-indkøbere, lyttestationer, Podcast og meget andet! Vi glæder os til et tæt samarbejde med nogle af vores allervigtigste lånere, nemlig alle de Thy´ske børn!

Konkurrencen kort: Man kan deltage i Sommerbogen fra den 12. juni til den 22. august For alle børn mellem 6 og 15 år • Børnene henter et udfordringsark på biblioteket • Børnene læser 3 bøger og løser 10 af læseudfordringerne • Børnene udfylder de 3 anmeldelseskort på bagiden af udfordringsarket • Børnene afleverer det udfyldte udfordringsark på biblioteket • Børnene er nu med i lodtrækningen om de 3 hovedpræmier


B RNE

kulturnatten 11. september

Porten til Eventyr I år kan I glæde jer til en bogstaveligt talt eventyrlig aften, når Børnekulturnatten løber af stablen fredag d. 11. september. Temaet er”Porten til eventyr”. Overalt i centrum af Thisted by kan I gå på opdagelse i de mange fantasifulde, mystiske, sjove og kreative aktiviteter for børn i alle aldre. Så reservér den 11. september i kalenderen til en begivenhedsrig og eventyrlig aften i Thisted med ungerne som hovedpersoner – det kommer I helt sikkert ikke til at fortryde! Hold øje med Thy360 og KulturRummets hjemmeside.

Børnerapporter Igen i år er vi på udkig efter seje børn, som har lyst til at rapportere fra Børnekulturnatten. Som børnejournalist skal du tage billeder og lave små videoklip af løjerne, som vi kan samle til en video. Du får dit eget pressekort, der giver adgang til backstageområde med slik og sodavand og et lille kursus i at fotografere og filme samt et gavekort. Er det noget for dig, eller kender du én? Så send en mail til Martin Bruun-Jensen på mbj@thisted. dk eller Marie L. Aamann på mla@thisted.dk.

29


n g u s

t

ægte mulighed for at sætte vores fodaftryk på kommunes ungepolitik.

”Unge Stemmer” handler grundlæggende om at skabe et rum, hvor vi unge kan komme til orde. Siden projektet, i samarbejde med Thisted Kommune og KulturRummet, blev søsat i sensommeren 2019, har målet været at gøre os synlige for politikerne, så vi kan få en

30

For os unge har projektet altså først og fremmest sigtet mod øget indflydelse: Politikerne skal vide, at vi har en stemme, der er værd at lytte til, og at vi kan og vil være med til at ændre på nogle ting. Derfor skal det også være nemmere for os at komme i kontakt med politikerne. Men det skal også være nemmere for politikerne at komme i kontakt med os. Hvis politikerne skal lave en ungepolitik for unge, så har de nemlig også brug for at se på verden fra vores perspektiv. Forestiller man sig f.eks., at der skal bygges et nyt

e


e

m

r m

e

ungdomshus, ja, så er det selvfølgelig relevant for de politikere, der ønsker at være i øjenhøjde med os, at vide, hvad vi mener, og hvilke idéer vi har. ”Unge stemmer” vil gerne være bindeled mellem unge og politikerne i Thisted Kommune, så afstanden fra ungdomslivet til byrådssalen bliver mindre – til gavn for alle! Som ungdomskonsulent er det mit job – i fællesskab med kommunes nye ungeorgan ”Demokratour” – at bygge denne bro og sørge for, at vi, de unge stemmer, bliver hørt.

Hvem er vi?

simpelthen været at kortlægge den farverige og mangfoldige ungdom i Thisted kommune. En del af ”Unge Stemmer” er derfor en række korte interviews med unge i alderen 14-2 år med forskellige udgangspunkter – fra niendeklasseseleven til den unge elektriker fra Vorupør – der alle kommer med deres bud på, hvad det gode ungdomsliv i Thisted Kommune er. Projektet vil også sætte fokus på det, man kunne kalde ”ungeaktører”. Det vil sige alle de foreninger og organisationer med unge mennesker, der på den ene eller anden måde er med til at skabe liv og kultur blandt kommunens unge. Alt i alt får vi på den måde en oversigt over ungdomslivet i Thisted Kommune, der kan give politikere såvel som borgere et øjebliksbillede af, hvem vi unge er, og hvad vi mener. Jeg glæder mig til at præsentere ”Unge stemmer” for jer. I kan finde mere i ord, lyd og billeder på kulturrummet.dk i løbet af juni.

lent skonsu ungdom

For at vi kan få en stemme, er det dog nødvendigt at vide, hvem der i det hele taget taler. Hvem er vi unge egentlig? Og hvad betyder det i det hele taget at være ung? Formålet for projektet har i første omgang

Gusta v Her tz Ho lm

31


Inspirationsrummet en del af KulturRummets firerumsmodel

KulturRummet er et oplevelses- og læringsmekka for alle thyboer – store som små. Men hvordan skaber vi relevante kulturtilbud for godt 45.000 indbyggere her i vores nordvestlige krog af kongeriget? For at blive endnu skarpere på, hvad vi kan og skal, arbejder vi blandt andet med den såkaldte firerumsmodel, som du kan læse mere om her på siderne. Firerumsmodellen fremhæver fire overlappende rum: læringsrummet, inspirationsrummet, møderummet og det performative rum. I dette katalog skal vi se nærmere på inspirationsrummet. ’Inspirationsrummet’ er kort sagt baseret på inspirerende og lærerige oplevelser. I KulturRummet kan sådanne oplevelser findes i alle hjørner: Fra Bibliotekets fantastiske rumrejser ind i de seneste nye science fiction-romaner over Musikskolens fede elektroniske beats til Plantagehuset kreative værksteder. Og sådan kunne vi blive ved. Oplevelser og inspiration kan findes i mange former og udtryk, og i KulturRummet har vi nogle helt særlige inspirationsrum, som man ikke finder andre steder i Thy, i Danmark eller sågar i hele verden! På biblioteket har vi således en unik samling af Jens Søndergaard malerier, der skildrer Thys storslåede natur og prægtige landskaber. Disse smukke og farverige oliemalerier, der er lavet særligt til Thisted Bibliotek, er med deres imponerende størrelse ligeså stor en del af biblioteket som de mange materialer, vi har. Det ene sekund vejleder vi borgere i de nyeste krimier, og i det næste holder vi en rundvisning om Jens Søndergaards liv og malerier. Men det er ikke kun på biblioteket, man kan opleve kunst. Nej, i KulturRummet er vi faktisk omgivet af kunst. Således er den nybyggede Musikskole i Thisted nu også fuld af sjove, skæve og inspirerende værker udlånt af Statens Kunstfond. Her er flettede skjorter, badeænder og papegøjer, der hænger ned fra loftet, planetagtige halvkugler med lys i – og meget mere, der, som

32

Tanken om de fire rum er udviklet af Dorte Skot-Hansen, Casper Hvenegaard Rasmussen og Henrik Jochumsen. Modellen understøtter innovation, empowerment mm.


Søndergaards malerier, både kan provokere og begejstre. Hvis man hæver blikket fra den moderne kunst og i stedet kigger ud af et af Musikskolens store vinduespartier, så kigger man direkte ind i en af vores allerstørste inspirationsrum og det miljø, der samler os alle: Christiansgave. Christiansgave er vores vidunderlige grønne park, der i takt med årstiderne hele tiden skifter karakter. Med sit dyreliv, små kringelkroge og overraskelser er Christiansgave et sted, vi stadig forundres over, selvom vi går igennem parken stort set hver dag. Her er leg, læring og musik, og vi bliver hele tiden inspireret til nye og anderledes former for oplevelser. Alt sammen under åben himmel og i samspil med naturen. I den sommerperiode vi går ind i, betyder dette uderum endnu mere. Ikke bare fordi vi har lyst til at færdes udenfor i sommervejret, men også fordi vi har haft et forår med nedlukning og anbefalinger om at stå sammen om at holde afstand. Her kommer Christiansgaves dejlige omgivelser som sendt fra himlen, fordi vi her kan samles, uden at sidde for tæt. Parken sætter også rammen for mødet med kunst og kunstnere, når ALIVE indtager Christiansgave og får hele byen til at summe af liv, glæde og latter.

Christiansgave ca. 1900-30

Til sidst må vi ikke glemme, at vi selvfølgelig også bliver inspireret af vores kulturelle venner rundtomkring i Thy. I Doverodde lyser den gule købmandsgård eksempelvis op med aktiviteter til lands, til vands og i luften, ligesom den danner rammerne for SMK Thy. Og i Besøgscenter Østerild rager de imponerende møller højt til vejrs og får nye vinde og bæredygtige tanker til at blæse i hovederne på os – til gavn for os selv og klimaet, der netop har brug for vores omstillingsparathed og ansvarsbevidsthed.

33


KulturRummet – dit grønne og åbne kulturhus i Thy

Christiansgave Tingstrupvej/Plantagevej 7700 Thisted Tlf: 99 17 28 00 christiansgave@thisted.dk

Plantagehuset Plantagevej 18 7700 Thisted Tlf: 99 17 38 33 plantagehuset@thisted.dk

URT-huset Plantagevej 18c 7700 Thisted Tlf: 51 38 13 13 urt.kontakt@gmail.com

Musikskolen i Thy Thisted Musikskole Tingstrupvej 17 7700 Thisted Tlf: 99 17 38 40 musikskolen@thisted.dk

Hurup Musikskole Jernbanegade 21 7760 Hurup Tlf: 99 17 38 40 musikskolen@thisted.dk

Hanstholm Musikskole Tårnvej 7-23 7730 Hanstholm Tlf: 99 17 38 40 musikskolen@thisted.dk

Telefontid: Mandag til torsdag: 10-15

Telefontid: Mandag til torsdag: 10-15

Telefontid: Mandag til torsdag: 10-15


KulturRummets sekretariat • Tingstrupvej 13 • 7700 Thisted • kulturrummet@thisted.dk • tlf: 99 17 28 28

Biblioteket i Thy Thisted Bibliotek Tingstrupvej 19 7700 Thisted Tlf: 99 17 28 00 bibliotek@thisted.dk

Hurup Bibliotek Søndergade 1 7760 Hurup Tlf: 99 17 28 55 bibliotekhurup@thisted.dk

Hanstholm Bibliotek Bytorvet 2 7730 Hanstholm Tlf: 99 17 28 48 bibliotekhanstholm@thisted.dk

Betjening: Mandag til fredag: 10-17 Lørdag: 10-13

Betjening: Mandag til fredag: 13-17

Betjening: Mandag og tirsdag: 13-17 Torsdag og fredag: 13-17

Selvbetjening: Hele ugen: 7-21

Selvbetjening: Hele ugen: 7-21

Selvbetjening: Hele ugen: 7-21

Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune J.P. Jacobsens Hus, J.P. Jacobsens Plads 8 7700 Thisted Tlf: 99 17 28 43 Mandag til onsdag: 13-16 Søndergade 1 7760 Hurup Tlf: 99 17 28 64 Torsdag: 13-17 arkiv@thisted.dk

Bogbussen Kulturrummet.dk/bogbussen Tlf: 24 85 05 80 bogbussen@thisted.dk


kulturrummet.dk

Glæd dig til efterårskataloget, der er på gaden 1. september.

...og selvfølgelig en stor tak til vennerne:


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.