Faglig Årsberetning 2010

Faglig Årsberetning 2010 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter

Annual Report 2010 Danish Fur Breeders Research Center

Faglig Årsberetning 2010 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter

Annual Report 2010 Danish Fur Breeders Research Center

Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter

Danish Fur Breeders Research Center

Herningvej 112 C, 7500 Holstebro, Danmark.

Herningvej 112 C, DK-7500 Holstebro, Denmark.

Tlf.: Fax.: e-mail:

Phone.: Fax.: e-mail:

96 13 57 00 96 13 57 14 hla@kopenhagenfur.com

Faglig Ă…rsberetning 2010 Oplag: Forsidefoto: Typografi: Layout: Tryk: Redaktion:

350 stk.

Jesper Clausen Arial Hanne Larsen DP/DPA PFC

Redaktionen sluttede januar 2011 ISSN 1395-198X

+45 96 13 57 00 +45 96 13 57 14 hla@kopenhagenfur.com

Forord Forord ved Funktionschef Leif Bruun..............................5

Adfærd Aggression og skader i klatrebure med fire ungdyr af mink ............................................................. 7-16 Aggression and damages in climbing cages with four juvenile mink Jeppesen, L.L. Påvirker foderets tryptofan indhold minks temperament? ........................................................... 17-24 Does tryptophan content in feed influence mink behaviour?

Malmkvist, J.

Avl og Reproduktion Identifikation af mutationer i farvegener hos mink, på grundlag af familiemateriale og et DNA bibliotek.............................................................. 25-28 Identification of mutations in colour genes in mink, based on family material and a DNA library Anistoroaei, R., Christensen K. & Fredholm M. Genetiske parametre i linjer af mink selekteret under normalt og lavt proteinindhold i foderet ....... 29-36 Genetic parameters in lines of mink selected with normal and low protein content in the feed Liboriussen, T., Clausen, T., Sandbøl, P., Nielsen, V.H., & Berg, P. Furmap - Kortlægning af gener (QTL) for pelskvalitetsegenskaber og vækst hos mink .......... 37-41 FurMap – Mapping of genes (QTL) for fur quality traits and growth Nielsen, V.H., Anistoroae, R.M., Guldbrandtsen, B., Christensen, K. og Fredholm, M.

Ernæring og fodring Fiberfodring i vinterperioden hos standard minktæver ................................................................... 43-47 Fibres to black mink females in the winter period Clausen, T. N. Fodring af hvalpe med fibre i perioden dag 28 til dag 56................................................................ 49-53 Feeding mink kits day 28 to day 56 Clausen, T. N. Kraftig fodring af hvalpe i juni - juli.......................... 55-58 Strong feeding of mink kits in June – July Clausen, T. N. Vandbalance hos 8 uger gamle minkhvalpe ........... 59-65 Water balance in 8 week old minkkits Clausen, T. N. Fortsatte undersøgelser af betydningen af aminosyrerne phenylalanin (phe) og tyrosin (tyr), samt mineralerne jern (Fe) og kobber (Cu) for pelsfarven hos sorte mink................................... 67-71 Continued investigations on the importance of The amino acids phenylalanine (phe) and tyrosine (tyr), and the mine-rals iron (Fe) and cobber (Cu) for pelt colour in black mink Clausen, T. N. & Sandbøl, P. Glycerol i minkfoder i pelssætningsperioden ......... 73-78 Glycerol in mink feed in the furring period Clausen, T. N. & Sandbøl, P.

Isoleucin og threonin behov i vækstperioden ......... 79-83 Need of isoleucine and threonine in the growth period Clausen, T. N. & Sandbøl, P. Effekt af cholinklorid på fedtlever og vægttab hos mink ....................................................... 85-92 Effect of choline chloride on liver fat and weight loss in mink Larsen, H. Schulin-Zeuthen, M. & Clausen, T. N. Minkens præference for foder iblandet 3, 6, 9, eller 11,3 % havreskalmel – en sammenligning af smagelighedsforsøg, operant konditionering og ædetidsforsøg ............. 93-105 Dietary preferences in mink offered increasing levelsof oat hulls Schulin-Zeuthen, M.

Fysiologi og Analyseteknik Dissektion af fedtdepoter til estimering af totalfedt ............................................................... 107-111 Dissection of fat deposits as a method for estimatingtotal body fat in mink Mayntz, D., Sørensen, A., Møller, S. H., Jensen, S. K., Damgaard, B. M., Sandbøl, P. & Nielsen, V. H.

Sundhed Immunisering af mink med varianter af mink astrovirus capsid protein: identifikation af vaccinekandidater til beskyttelse mod sygdom forårsaget af mink astrovirus ....................... 113-118 Immunization of mink with variants of the Mink Astrovirus capsid protein: identification of suitable vaccine candidate for protection against disease induced by mink astrovirus Baule, C., Hammer, A. S., Ullman, K., Jensen, T. H., Clausen, T., Sandbol, P. & Czifra, G. Fravænning af standard hvalpe dag 42, dag 49 og dag 56 .................................................... 119-121 Weaning of black mink kits day 42, day 49 or day 56 Clausen, T. N. Aktivitet, sundhed og næringsstofomsætning hos mink med høj og lav foderudnyttelse....................................................... 123-130 Activity, health and nutrient metabolism in mink with high and low feed efficiency Damgaard, B. M., Hedemann, M.S. & Hansen, S. W. Foreløbige undersøgelser af mulig årsagssammenhæng mellem rystemink syndromet og astrovirus infektion hos minkhvalpe .............................................................. 131-135 Preliminary investigations of possible causal relationship between shaking mink syndrome and astrovirus infection in mink kits – preliminary results of field study Hammer, A. S., Christensen, L. R., Harslund, J. L. F., Baule, C, Ullman, K., Jensen, T. H.& Chriel, M. Implementering og validering af PCR teknik til påvisning af plasmacytosevirus............ 137-140 Implementation and validation of a sensitive PCR detection method in the eradication campaign against Aleutian mink disease virus Jensen, T. H.; Christensen, L. S.; Chriél, M.; Uttenthal, Å. & Hammer, A. S.

Faglig Årsberetning 2010

3

Driftsforhold Overlevelse og kropsvægt hos hvalpe født i redekasser med forskellig størrelse og type strøelse............................................................141-151 Survival and body weight in mink kits born in nest boxes of different size and different nest material Hansen, B.K., Lund, V.H., Sønderup, M., Bækgaard, M. & Clausen T.

4

Faglig Årsberetning 2010

Forord ved Funktionschef

Leif Bruun Faglig Årsberetning 2010 indeholder et rimeligt antal gode artikler og resultater på trods af, at det offentlige bidrag til forskning i primærproduktion fortsat er stærkt aftagende.

Dette er bl.a. muliggjort via indhentning af medfinansiering gennem konkrete ansøgninger og dels via inddragelse af et større antal mere praktiske undersøgelser.

Alle bidragsydere skal have et stort og inderligt tak for det flotte stykke arbejde og engagement de har lagt i såvel den forudgående forskning, som i de herværende artikler.

Faglig Årsberetning er inddelt i hovedafsnit. Alle artikler indledes med både et dansk sammendrag, samt et

engelsk abstract. Selve de faglige artikler er sat med to spalter, dog således at større figurer og tabeller er i fuld sidebredde.

Artiklerne i Faglig Årsberetning 2010 er sat således, at begge spalter før en gennembrydning læses færdigt, inden man går videre til den gennembrydende figur eller tabel og de nedenstående spalter.

Artiklerne fra Faglig Årsberetning findes desuden på Kopenhagen Furs hjemmeside, som PDF-filer.

Med håb om at Faglig Årsberetning 2010 må blive fundet spændende, lærerig og bevaringsværdig, ønsker jeg alle god fornøjelse med læsningen.

Holstebro, ultimo januar 2011 Leif Bruun

Faglig Årsberetning 2010

5

6

Faglig Ă…rsberetning 2010

Aggression og skader i klatrebure med fire ungdyr af mink Leif Lau Jeppesen Københavns Universitet, Biologisk Institut, Universitetsparken 15, 2100 København Ø.

Sammendrag Adfærd og produktionsdata blev registreret med henblik på at vurdere om selektion mod aggression i klatrebure med fire ungdyr kunne have et potentiale for også at føre til færre skader og dermed gavne både adfærdsmæssige og skadesrelaterede aspekter af velfærd. Der blev observeret 102 klatrebure, heraf 43 med farvetypen mahogany og 59 med farvetypen wild. Observationerne blev gennemført på i alt 18 dage, som var jævnt fordelt over efteråret. Alle data blev opgjort som samlet score for hver gruppe af ungdyr. Frekvensen af foderkampe blev registreret i en 10 minutters periode efter tildeling af foder.

Intensive spontane kampe blev registreret, når de forekom i løbet af en observationsdag.

Hos mahogany var frekvensen af intensive spontane kampe relativt lav, og selv om mahogany udviste større frekvens af kampe om nytildelt foder end wildminkene, så virkede foderkampene mindre intensive og de gik tit over i social leg. Hos mahogany var der god korrelation mellem spontane kampe og forskellige former for skader. For fredelige populationer, som den undersøgte mahogany population, kunne det derfor antages, at selektion mod aggression vil føre til reduceret forekomst af skader. I sådanne populationer er spontan aggression imidlertid spredt forekommende og tidskrævende at registrere, og frekvensen af foderkampene, som er lettere at registrere, korrelerer ikke med skader.

Derfor er ingen af målene for aggression egnede som selektionskriterier. Skaderne er imidlertid i sig selv lette at registrere og kunne udgøre et egnet kriterium for en selektion, som både ville reducere skader og spontan aggression. Det ville i givet fald gavne både produktion og velfærd i bredeste forstand.

Hos wildminkene var der signifikant positiv korrelation mellem de to former for kampadfærd og mellem begge former for kampadfærd og ophold på etagen. Det understøtter et umiddelbart indtryk af, at foderkampene var udtryk for intensiv aggression, og at al kampadfærd førte til, at underlegne dyr søgte op på etagen for at slippe for kamp. Wildminkene blev delt i en aggressiv halvdel og en fredelige halvdel på basis af frekvensen af foderkampe. I overensstemmelse med korrelationsanalyserne var gruppen af aggressive wildmink forskellig fra gruppen af fredelige wildmink på flere punkter: Den havde flere foderkampe og flere spontane kampe og opholdt sig mere på etagen. Den vejede desuden mindre i september. Hos wildminkene var der imidlertid ingen korrelation mellem adfærd og skader. Selektion mod aggression i aggressive populationer, som de her anvendte wildmink, kunne godt gennemføres med foderkampe som kriterium, men selektionen kan ikke umiddelbart forventes at føre til reduktion af skader.

Den højere vægt hos gruppen af fredelige wildmink og tendensen til højere vægt i mahogany sammenlignet med wildmink antyder, at disse grupper udnytter foderet bedre, måske fordi de bruger mindre energi på aktiv adfærd, eller fordi de er mindre stressede, og dermed har lavere stofskifte. Denne produktionsmæssigt gode egenskab kunne blive en positiv følge af selektion for fredelig sameksistens i klatrebure med fire ungdyr. Sammenligningen mellem mahogany og wildmink antyder at selektion for fredelig sameksistens også kunne føre til færre skader, mens sammenligningen mellem fredelige og aggressive wildmink ikke støtter denne antagelse.

Jeppesen, L.L. 2011. Aggression og skader i klatrebure med fire ungdyr af mink. Faglig Årsberetning 2010, 7-16, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Abstract Behaviour and production data were sampled in order to estimate whether selection against aggression in climbing cages with four juvenile mink could potentially also lead to fewer damages and in that way improve both behavioural and damage related aspects of animal welfare. Observations comprised 102 climbing cages, including 43 with the colour type mahogany and 59 with the colour type wild. The observations were carried out during 18 days evenly distributed over the autumn. All data were made up as sum of the scores of each group of juveniles. The frequency of fighting over feed was registered in a 10 min period following feed delivery. Intensive spontaneous fights were registered when they took place during an observation day.

Faglig Årsberetning 2010

7

Jeppesen, L. L.

In mahogany, the frequency of intensive spontaneous fights was relatively low, and even though mahogany showed higher frequency of feed fights, their feed fights were less intensive and often developed into social play. In mahogany, there was a good correlation between spontaneous fights and various forms of damages. So, for peaceful populations, like the observed mahogany population, selection against aggression could lead to reduced occurrence of damages. However, in such populations the frequency of spontaneous aggression is low and time consuming to register, and the frequency of the more easily registered feed fights does not correlate with damages. So, neither of the aggression measures are suitable as selection criteria. The damages themselves are easy to register and could constitute a feasible criteria for a selection that might reduce damages as well as spontaneous aggression, and in that way improve both production and welfare in its broadest sense.

In the wildmink there was a significant positive correlation between the two measures of aggression and between both measures of aggression and stay at the upper floor in the cage. This supports the immediate impression of feed fights being very intensive in this colour type, and of stays at the upper level being a means of avoiding both forms of aggression. The wildmink were split in two halves, a peaceful and an aggressive. In consistence with the correlation analysis the aggressive mink differed from the peaceful ones in a number of ways: They had more feed fights and more spontaneous fights and were more at the upper floor. The aggressive mink had also a lower weight in September than the peaceful mink. However, in the wildmink there was no correlation between behaviour and damages. Selection against aggression in aggressive populations, like the wildmink used here, could be undertaken on the basis of feed fights, but the selection cannot be expected to reduce damages.

The higher weight in the peaceful group of wildmink and a tendency towards higher weight in mahogany as compared to wildmink suggests that these groups utilize the feed better. This could depend on a lower energy consumption due to lower levels of activity, or a lower level of metabolism due to lower levels of social stress. The better feed utilisation in peaceful mink suggests that selection for peaceful co-existence could result in an increase in this positive production quality. The comparison between mahogany and wildmink suggests that such a selection could also result in fewer damages. This is however not supported by the comparison of the peaceful and the aggressive wildmink.

Jeppesen, L.L. 2011. Aggression and damages in climbing cages with four juvenile mink. Annual Report 2010, 7-16, Danish Fur Breeders Research Centre, Holstebro, Denmark.

Keywords: Mink, selection, aggression, damages, dyrevelfærd

Indledning Fire ungdyr af mink, som opfostres i en gruppe i et klatrebur, kæmper indbyrdes i et omfang, som skader både velfærden og produktionen. Skadevoldende aggression er uden tvivl et velfærdsproblem (Hansen & Jeppesen, 2008), men den er også et økonomisk problem, fordi skind med skader sælges som undersorter til en lavere værdi end regulære skind. Procenten af undersorter i en gruppeproduktion er typisk 4-5 gange større end i en standardproduktion (Jeppesen, 2009).

Der har været arbejdet med at reducere aggression og skader ved hjælp af miljøforbedringer. Ekstra indretningsfaciliteter i burene, så som rør og hylder, har begrænset virkning (Jeppesen, 2004).

8

Større redekasser afhjælper heller ikke problemerne (Haagensen & Jeppesen, 2007), men en ekstra redekasse, så der er to reder til fire dyr, har nogen effekt (Jeppesen, 2009). Der arbejdes fortsat med miljøforbedringer, f.eks. med bedre fordeling af pladserne til foder og drikkevand, men forventningerne er, at problemet med aggression og skader i grupper af mink ikke alene kan afhjælpes med miljømæssige tiltag.

Selektion mod spontan kampadfærd og for fredelig sameksistens i burene kunne medvirke til at afhjælpe problemet og skulle være mulig, da adfærdsegenskaber generelt har rimelig høj heritabilitet (Hansen et al., 2010; Malmkvist &

Faglig Årsberetning 2010

Aggression og skader i klatrebure med fire ungdyr af mink

Hansen, 2001). Spontan kampadfærd er imidlertid vanskelig og tidskrævende at registrere og mål for fredelig sameksistens (ud over fravær af spontan kampadfærd) kendes umiddelbart ikke.

Kampadfærd udvist i forbindelse med fodring og efterfølgende konkurrence om det nytildelte foder ville umiddelbart være lettere at registrere end spontant forekommende kampadfærd, så foderkampe kunne udgøre et muligt selektionskriterium. Kampadfærdens følgevirkninger ville også umiddelbart være lettere at registrere end selve kampadfærden. Der kunne f.eks. selekteres mod behandlingskrævende sår og bid, bidmærker på lædersiden af skindene, eller mindre skader på pelsen. Det vides imidlertid ikke om disse mulige selektionskriterier indgår i et årsagskompleks der betinger, at selektion mod et af kriterierne vil føre til reduktion af alle.

Hvis det er tilfældet, skal de forskellige kriterier som minimum være indbyrdes korrelerede og udvise overensstemmende variation i grupper af mink, som udvælges efter et enkelt af kriterierne.

Som forudsætning for et videre selektionsarbejde belyses det derfor i denne undersøgelse, hvordan de mulige kriterier samt andre adfærdsmæssige og produktionsmæssige parametre korrelerer og varierer i to farvetyper af mink og i to grupper af mink, der er udvalgt som fredelige henholdsvis aggressive.

Materiale og metoder Farm. Forsøget blev gennemført i en lukket firerækkehal med 102 bure per række på Rørrendegård i Tåstrup. Dyrene var indhusede i klatrebure i hele vækstsæsonen. Den øverste etage i burene var forsynet med en hylde på 10 x 30 cm placeret 10 cm under loftet.

Dyr. Der blev arbejdet med 102 bure med fire ungdyr. Heraf var 43 bure med farvetype mahogany og 59 med farvetype wild. Wildminkene blev i forbindelse med databehandling opdelt i en fre-

delig halvdel (30 bure) og en aggressiv halvdel (29 bure) på basis af mængden af kampadfærd i fodringssituationen.

Enkelte dyr manglede fra start. Nogle blev fjerne på grund af sygdom. Dyr med alvorlige skader blev behandlet og efterladt i buret eller fjernet (tabel 3).

Tidsforløb. Undersøgelsen blev påbegyndt medio august 2009. Mellem 25/8 og 5/11 blev der jævnt fordelt gennemført 18 komplette dagsobservationsforløb. Vejninger blev foretaget 18/9 og 18/11.

Adfærdsobservationer og fodring. Dyrene blev fodret hver dag ca. 15:00, og den tildelte fodermængde per bur blev registreret. Overskydende foder blev fordelt mellem burene den følgende morgen, og foderrester fjernet helt ca.

10:00. Dagsobservationsforløb blev gennemført mellem 10:00 og 15:00, og på ensartet måde alle dage. (1) Først blev hvert af dyrenes placering registreret i 6 scanninger per bur. Den samlede varighed af disse scanninger var omkring en time. Mulige placeringer var: på øverste etage, på nederste etage og i reden. Hylden i burene blev stort set ikke benyttet fordi den var for smal, og placering på hylden blev derfor ikke registreret særskilt. (2) Dernæst blev dyrene sektionsvis fodret manuelt med en klat foder, og dyrenes adfærd observeret i de efterfølgende 10 minutter.

Der blev observeret efter Foderkampe, Leger, og Alene i overensstemmelse med tabel 1. Det blev registreret, om disse elementer forekom eller ikke forekom i et bur i hvert af de minutter observationen varede (one-zero metode med 1 min samplingperiode, maksimal score per dag er 10). Observationerne omkring manuel fodring varede i alt ca. to timer. (3) I de efterfølgende timer blev adfærden observeret kvalitativt og der blev enkelte gange gennemført pindtest. Alle kampe som omfattede vedvarende skrigeri fra burene og som

Faglig Årsberetning 2010

9

Jeppesen, L. L.

opstod spontant i løbet af en observationsdag blev noteret som spontane kampe (tabel 1). Driftspersonalet på farmen foretog en registrering af de spontane kampe, som de tilfældigt observerede på tider og dage, der lå ud over de ovenfor omtalte dagsobservationer.

Tabel 1. Beskrivelse af adfærdselementer.

Spontane kampe

Foderkampe

Leg

Alene

Intensiv og længerevarende kampadfærd (mere end 30 sekunder, ofte flere minutter) som involverer bid, forfølgelse, flugt og skrigeri, som kan høres over hele hallen.

Kampadfærd som foregår indtil 10 minutter efter fodring: To eller flere mink kæmper om foderet ved hjælp af bid efter modparten, mens der er foder tilstede, eller fortsætter kampadfærd med udveksling af bid efter foderet er ædt op.

Aktive sociale interaktioner som ikke involverer skrig fra nogen af parterne. Omfatter også legekampe hvor minkene tumler rundt og bider eller markerer bid mod hinanden med overdrevent åben mund.

En eller flere mink i buret undgår de andre og isolerer sig i en ende af buret, oftest øverste etage, samtidig med at den/de enten er fuldt opmærksom på de andre mink og på observatørens tilstedeværelse eller anspændt udelukker stimuli fra omgivelserne, herunder berøringer fra burfæller. Mink som hviler afslappet eller sover alene falder uden for definitionen.

Tabel 2. Beskrivelse af sværhedsgrader af forskellige typer af skader. Ingen skader = 0.

hale

1 2

Ører

3 1 2 3

Krop, sår

1 2 3

Krop, gnav

10

1 2 3

Dækhårene gnavet af på dele af halen, som regel spidsen af halen Dæk- og uldhår gnavet af: dele af halen med nøgen hud Halen med blodige sår Ørekanterne nøgne eller deformerede Dele af ørerne mangler Hele øret mangler, eller øret delvist væk og blodigt Åbne blodige eller helede sår mindre end 1 cm Åbne blodige eller helede sår mellem 1 og 3 cm Åbne blodige eller helede sår større end 3 cm Pelsgnav på indtil 10 cm2 af kroppen Pelsgnav på 10 – 50 cm2 af kroppen Pelsgnav på mere end 50 cm2 af kroppen

Vejning og vurdering af skader. Dyrene blev indfanget i sorteringsfælder og vejet to gange i løbet af efteråret. Til korrelationsanalyser vedrørende vægte og tilvækst anvendtes data per individ per bur.

Vægtdata i tabel 3 viser gennemsnit af gennemsnit per bur, altså et samlet gennemsnit for hanner og tæver.

I forbindelse med vejningen blev pelsen undersøgt for forskellige typer skader (halegnav, bid på kroppen, osv.).

Sværhedsgraden af skaderne blev vurderet på en skala fra 0 til 3 i overensstemmelse med tabel 2. Til korrelationsanalyser vedrørende skader anvendtes den gennemsnitlige score for alle typer skader per individ i burene. Et skadetal på 3 kan f.eks. betyde, at et af de fire dyr i et bur har én øreskade af sværhedsgrad 2 og én haleskade af sværhedsgrad 1, eller at tre af dyrene dyr har hver én haleskade af sværhedsgrad 1. Dyr med mange forskellige typer af skader forekom sjældent, og summen af sværhedsgrader for et enkelt individ oversteg derfor aldrig 3, selv om dette teoretisk set er en mulighed.

Alle wildmink fortsatte i avl. De fleste mahogany blev aflivet og fik talt bidmærker på lædersiden af skindene.

Antal bidmærker blev omregnet til en score fra 0 til 9, (0 = 0; 1 = 1-5; 2 = 610; -; -; 7 = 31-35; 8 = 36-45; 9 = >45).

Bidscorerne er beregnet som gennemsnit per dyr i buret, og kan således variere fra 0 til 9 for hvert område på dyret. Det samlede gennemsnit af bidmærker i alle områder kan ligeledes variere fra 0 til 9.

Statistik. Sammenligninger af grupper blev gennemført med Mann Whitney Test. Sammenligninger af samme gruppes præstation til forskellige tider blev gennemført med Wilcoxon Test.

Sammenhæng mellem data inden for grupper blev testet med Spearman rank correlation coefficient. Den statistiske enhed var i alle tilfælde burene. Testen

Faglig Årsberetning 2010

Aggression og skader i klatrebure med fire ungdyr af mink

af adfærdselementerne var baseret på summen af registreringer per bur. Testen af de øvrige parametre var baseret på gennemsnit per individ i et bur. Alle P-værdier er two-tailed.

Resultater De spontane kampe fordelte sig noget uens hen over efteråret: der var relativt flere bure med kampe i starten af observationsperioden samt midt i observationsperioden (figur 1). En tilsvarende fordeling anes for foderkampene (figur 2). Indtrykket af en todelt fordeling af kampadfærden underbygges af figur 3, som viser, at der ikke opstod spontane kampe i nye bure i observationsdagene 5 og 6 (datoer 9/9 og 15/9) mens der i dagene 10-12 (datoer 6-8/10) blev observeret spontane kampe i 11 nye mahogany bure og 5 nye vildmink bure.

Figur 4 viser tilsvarende, at der ikke

opstod foderkampe i nye bure dag 5 og 6, mens der på de umiddlebart efterfølgende dage opstod foderkampe i flere nye bure.

I løbet af de 18 dagsobservationer blev der observeret spontan aggression mindst én gang i 51 af burene med wildmink og i 36 af burene med mahogany. Driftspersonalet noterede til sammenligning spontan aggression i 5 af burene med wildmink og 14 af burene med mahogany. Disse bure fordelte sig tilfældigt i forhold til den halvdel af burene, der havde flest spontane kampe i dagsobservationerne, og den halvdel, som havde færrest: 8 af de 14 mahogany bure faldt i den halvdel med flest spontane kampe, og 6 af dem i den halvdel, som havde færrest. To af de 5 wildmink bure faldt i den halvdel, der havde flest spontane kampe, og 3 af dem i den halvdel, der havde færrest.

Antal bure med spontane kampe pr dag

Antal bure med foderkampe per dag

Mah. (n=43)

Wild (n=59)

35 30 25 20 15 10 5 0

antal bure

antal bure

Wild (n=59)

1

2

3

4

5

6

7

8

Figur 1

30 25 20 15 10 5 0 1 2 3 4

9 10 11 12 13 14 15 16 17 18

dage

dage

Mah. (n=43)

Wild (n=59)

antal bure

antal bure

25 20 15 10 5 0

Figur 3

2

3

4

5

6

7

8

Mah. (n=43)

25 20 15 10 5 0 1

9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 dage

8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Antal nye bure med foderkampe per dag

30

1

5 6 7

Figur 2

Antal nye bure med spontane kampe pr dag Wild (n=59)

Mah. (n=43)

Figur 4

Faglig Årsberetning 2010

2

3

4

5

6

7

8

9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 dage

11

Jeppesen, L. L.

Tabel 3. Data for bure med mahogany mink og bure med wildmink, sidstnævnte opdelt på bure med fredelige og aggressive dyr. * P<0.05, **P<0.01, ***P<0.001; Mann Whitney Test.

Mahogany 43 172 7 3 0 2 160

Wild

Wf

Wa

59 236 3 12 6 7 214

30 120 3 5 3 3 106

29 116 0 7 3 4 102

Adfærd, gennemsnit per bur per dag Spontane kampe Foderkampe Leg Alene Dage med spontane kampe Dage med foderkampe

.14 .93 .30 1.05 .11 .43

.41 .71 .58 1.17 .25 .31

.23 .31 .50 1.26 .17 .19

.60 1.13 .66 1.08 .33 .44

Placering per mink per dag Etage Bur Rede

.6 1.3 4.1

.7 1.3 4.0

.6 1.3 4.0

.9 1.2 3.9

Vægt per mink, september (g) Vægt per mink, november (g) Tilvækst per mink (g)

2170 2538 346

2114 2435 310

2168 2475 294

2058 2392 328

Fodertildeling per bur per dag (g)

716

728

732

724

Skader per mink, sept.

Skader per mink, nov.

.63 .36

.94 .50

.88 .41

1.0 .55

Bidscore per mink, nakke Bidscore per mink, krop Bidscore per mink, hale Bidscore per mink, alle

2.5 2.3 2.3 2.4

Antal bure Antal dyr planlagt Mangler fra start Skadet og fjernet Skadet og behandlet i bur Fjernet af anden grund Antal dyr ved afslutning

Mahogany havde flere foderkampe end wildminkene (tabel 3), men de enkelte kampe virkede subjektivt vurderet mere fredelige end foderkampene hos wildminkene. Mahogany adskilte sig også fra vildminkene ved at være mindre på etagen og have færre spontane kampe samt lavere frekvens af leg og af skader i september.

Bidmærkerne på lædersiden af skindene blev kun talt hos mahogany. Den gennemsnitlige score for bidmærker per individ i burene var omkring 2.5. Frekvensfordelingen af bidmærker per individ i burene (figur 5) viser, at der kun var to bure med bidscore 0 for nakkebid, men 6 hhv. 13 bure som blev registreret i denne kategori for krop- og ha-

12

P-farve

P-temp.

** * ***

** ***

*** **

*** ***

*

**

*

*

lebid. Til gengæld var der flere bure i de højeste kategorier af bidscorer for kropog halebid. Bidscorerne for de enkelt områder på kroppen var positivt korrelerede (rs = 0.52 – 0.43, P < 0.001). Der var signifikant positiv korrelation mellem spontane kampe og bidscore for kropsbid og nakkebid (rs hhv. 0.39 og 0.37, P < 0.01). Spontane kampe og bidscore for halebid og bidmærker i alt var ligeledes positivt korrelerede, dog ikke signifikant (rs hhv. 0.21 og 0.22, P < 0.15).

Foderkampe udviste ingen eller svagt negativ korrelation med bidmærkemålene.

Den forekomst af spontane kampe som farmpersonalet registrerede viste ingen relation til forekomsten af bidmærker,

Faglig Årsberetning 2010

Aggression og skader i klatrebure med fire ungdyr af mink

Wildminkene blev opdelt i fredelige og aggressive på basis af den samlede frekvens af foderkampe, og de to grupper var tydeligt forskellige med hensyn til denne parameter (tabel 3). De aggressive vildmink adskilte sig også fra de fredelige ved at være relativt mere på øverste etage i buret samt ved at have større frekvens af spontane kampe. De vejede desuden mindre ved den første vejning. De aggressive wildmink havde også signifikant flere dage med kampadfærd end de fredelige (figur 6 og 7, tabel 3).

Antal bure med forskellig score af bidmærker hos mahogany mink

an tal b u re

15 Nakke

10

Krop 5

Hale

0 0-

1-

2-

3-

4-

5-

6-

>7-

bidmærke score

Figur 5

Bure med spontane kampe hos fredelige (Wf) og aggressive (Wa) wildmink fordelt på antal dage med kamp 12 antal bure

10 8

Wf

6

15 10

Wf

5

Wa

0 0 Figur 7

1+2

3+4

5+6

7+8 9+10 >10

dage

De skader, der gav anledning til at enkelte dyr blev fjernet eller behandlet, var bid på hals, krop eller ben. Der var signifikant flere af den type skader hos wildminkene end hos mahogany (18 henholdsvis 3, P=0.01). De øvrige skader omfattede især bid og gnav på spidsen af halen eller på ørerne, men der var også en del bid på tæer og fødder (her medregnet som sår på kroppen).

Skader på fødderne var resultat af kampe som foregik gennem etageadskillelsen. Der var signifikant flere synlige skader i september end i november (P<0.0001), og som nævnt færre skader hos mahogany end wildmink. Hos wildminkene var der ingen forskel mellem de fredelige og de aggressive med hensyn til skader, og korrelationen mellem skader og de andre målte parametre var lav.

Det var noget usikkert at gennemføre pindtest med fire dyr i burene, og resultat af pindtestene viste ingen gruppeforskelle eller signifikante relationer til andre observationer.

Wa

4 2 0 0

Figur 6

Bure med foderkampe hos fredelige (Wf) og aggressive (Wa) wildmink fordelt på antal dage med kamp

antal bure

idet de bure som blev registreret for kampadfærd på denne måde fordelte sig tilfældigt i forhold bure som lå over henholdsvis under medianværdien af bidmærker.

1+2

3+4

5+6 dage

7+8

9+10

>10

De fredelige wildmink var signifikant tungere end de aggressive wildmink i september og tendensen var den samme i november. Der var ligeledes en tendens til at mahogany, som jo var mere fredelige end wildmink, var tungere end wildmink. Der var ingen signifikante korrelationer mellem vægt og de øvrige målte parametre.

Fodertildelingen per bur per dag udviste ikke signifikant forskel mellem grupper-

Faglig Årsberetning 2010

13

Jeppesen, L. L.

ne (P>0.50) og der var ingen korrelation mellem tildelt foder og de øvrige data.

Data er ikke korrigerede for antal dyr i burene, men da tabet af dyr hen over efteråret var relativt ens i grupperne, vil en beregning af fodertildelingen per individ per bur også føre til den konklusion, at tildelingen af foder til grupperne var ens.

I gruppen af alle wildmink var der signifikant korrelation mellem forekomsten af foderkampe og spontane kampe (rs=0.49, P<0.0001). Der var desuden signifikant korrelation mellem spontane kampe og det at være placeret mere på øverste etage (rs=0.27, P<0.05) og mindre i reden (rs=-0.27, P<0.05), samt mellem foderkampe og ophold på etagen (rs=0.35, P=0.006). I gruppen af aggressive wildmink var de tilsvarende korrelationer næsten lige så høje som i gruppen af alle wildmink, men ikke statistisk signifikante på grund af det lavere antal dyr. I gruppen af fredelige wildmink var der ingen væsentlige korrelationer mellem elementerne.

Hos mahogany var korrelationsstrukturen helt anderledes end hos wildmink: Der var ingen korrelation mellem de to former for kampadfærd. De spontane kampe var positivt korreleret med ophold på etagen (rs=0.27, P = 0.07), mens foderkampene var korrelerede med leg (rs=0.34, P=0.02) og ophold i buret (rs=0.40, P=0.006). Mahogany udviste ingen korrelation mellem foderkampe og etage (rs=0.06, P=0.7).

Hos begge farvetyper var der positiv korrelation mellem det at være alene og det at være på etagen (rs>0.29, P<0.05), og der var generelt negativ korrelation mellem kampadfærd og vægt. For foderkampe og september vægt var korrelationen signifikant hos wildmink (rs=-0.26, P<0.05).

Diskussion De to farvetyper var kvalitativt og kvantitativt meget forskellige. I sammenlig-

14

ning med wildminkene var den her anvendte population af mahogany fredelig og karakteriseret ved lave niveauer af både spontan aggression og leg, hvilket kunne antyde et generelt lavere niveau af social interaktion. Mahogany minkene havde også lavere niveauer af behandlingskrævende skader og af mindre skader i september. I gruppen af mahogany mink var der en tydelig sammenhæng mellem lav spontan aggression og få bidmærker på lædersiden. Hansen & Jeppesen (2008) fandt ligeledes positiv korrelation mellem aggressiv adfærd og bidmærker på lædersiden. De to resultater viser, at der er nogen sammenhæng mellem den adfærd og de skader, som ønskes påvirket af en selektion for fredelig sameksistens. Forekomsten af foderkampene var imidlertid ikke korreleret med forekomsten af spontane kampe inden for mahogany gruppen, og der var kvantitativt flere foderkampe i mahogany end i wildmink. Foderkampe er derfor ikke umiddelbart et muligt selektionskriterium i mahogany. Inden for mahogany gruppen var der positiv korrelation mellem foderkampe og leger samt foderkampe og placering i buret. Disse kvantitative mål underbygger det kvalitative indtryk af at foderkampene i mahogany var mindre intensive, let gik over i leg, og sjældent førte til at nogle dyr flygtede op på øverste etage, sådan som det blev set hos wildmink.

Wildminkene blev delt i en aggressiv og en fredelig halvdel på baggrund af antallet af foderkampe. Den fredelige halvdel udviste også klart mindre spontan aggression, og den var mindre på etagen. Den havde desuden en signifikant højere septembervægt. I gruppen af alle wildmink udviste spontane kampe og foderkampe både indbyrdes korrelation og korrelation til placering på etagen. Det underbygger at foderkampene var mere intensive hos wildminkene, og at foderkampene i denne po-

Faglig Årsberetning 2010

Aggression og skader i klatrebure med fire ungdyr af mink

pulation godt kan bruges som kriterium for selektion mod al aggression. Til gengæld var der hos wildminkene ingen korrelation mellem kampadfærd og skader eller heller ingen forskel på skadesniveauet i den fredelige og den aggressive halvdel af dyrene. Det er således ikke umiddelbart forventeligt at en selektion mod aggression hos wildminkene vil føre til reduktion af skader, eller at selektion mod skader vil føre til reduktion af den aggressive adfærd. Bidmærker på lædersiden af skindene blev ikke registreret hos wildmink.

Fordelingen af kampadfærden over efteråret viser, at de fleste af de bure hvor der opstod kampadfærd, blev registreret i ugerne omkring 1. september.

Et mindre antal bure kom til omkring første uge af oktober. Antallet af dage med kampadfærd i de enkelte bure udviste lige så markante og signifikante forskelle mellem grupperne, som den samlede mængde af kampadfærd. Det antyder, at daglig systematisk registrering af foderkampe i forbindelse med almindelig fodring i løbet af en uges tid i begyndelsen af september ville kunne udgøre et kriterium for selektion mod aggression i farvetyper/populationer, hvor aggressionen har et højt niveau.

En helt simpel registrering af om kampadfærd blev set eller ikke set i løbet af efteråret, sådan som farmpersonalet registrerede spontan kampadfærd, vil ikke udgøre et acceptabelt selektionskriterium.

Det forhold, at der hos wildmink var positiv korrelation mellem begge former for kampadfærd og ophold på etagen, antyder som nævnt at etagen bliver benyttet af frygtsomme dyr for at undgå kamp. I hvert fald i klatrebure uden funktionel hylde, som de der blev anvendt i denne undersøgelse. Dette underbygges af der hos mahogany var en klar tendens til positive korrelation mellem spontane kampe og placering på

etagen, mens der absolut ikke var nogen korrelation mellem de mere fredelige foderkampe og placering på etagen.

Forventningen til adfærdselementet ’alene’ var, at det vil afspejle frygt og undgåelse af kamp, men selv om ’alene’ var positivt korreleret med ’etage’, viste det ingen klar korrelation til kampadfærden. Det kunne skyldes, at det kun blev registreret i forbindelse med fodringen. Såfremt placeringen på etagen entydigt relaterer sig til kampadfærd og frygt, uafhængigt af etagens udformning, kunne lav frekvens af placering på etagen indgå som et ekstra kriterium for praktisk udvælgelse af dyr uden kampadfærdsproblemer. Det er imidlertid et subjektivt indtryk fra andre undersøgelser med klatrebure, at en ekstra redekasse eller en god hylde på øverste etage fører til at dyrene opsøger etagen også af andre grunde end frygt. F.eks. for at benytte hylden som observationsplads.

Fodertildelingen per bur per dag var ens i alle grupper, så tendensen til større vægt i de fredelige grupperinger antyder, at disse grupper udnytter foderet bedre, måske fordi de bruger mindre energi på aktiv adfærd eller fordi de er mindre stressede, og dermed har lavere stofskifte. Denne produktionsmæssigt gode egenskab kunne blive en positiv følge af selektion for fredelig sameksistens i klatrebure med fire ungdyr.

Sammenligningen mellem mahogany og wildmink antyder at selektion for fredelig sameksistens også kunne føre til færre skader, mens sammenligningen mellem fredelige og aggressive wildmink ikke støtter denne antagelse.

Referencer Haagensen, A.M.J. & Jeppesen, L.L. 2007. Redebrug og aggression hos mink i tre forskellige bursystemer. Faglig Årsberetning 2006, 21-28, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Faglig Årsberetning 2010

15

Jeppesen, L. L.

Hansen, B.K., Jeppesen, L.L., Berg, P. 2010. Stereotypic behaviour in farm mink (Neovison vison) can be reduced by selection. J. Anim. Breed. Genet.

127, 64-73.

Hansen, S.W. & Jeppesen, L.L. 2008.

Bidmærker som velfærdsindikator hos mink. Faglig Årsberetning 2007, 13-23, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Jeppesen, L.L. 2009. Ekstra redekasse i klatrebure og ekstra etage til standardbure. Effekt på adfærd, bidmærker

16

og undersorter hos mink. Faglig Årsberetning 2008, 23-36, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark .

Jeppesen, L.L. 2004. Forsigtigt nyt om klatrebure. Dansk Pelsdyravl, 12: 2527.

Malmkvist, J. & Hansen, S. W. 2001.

The welfare of farmed mink (Mustela vison) in relation to behavioural selection: a review. Animal Welfare, 10, 41– 52.

Faglig Årsberetning 2010

Påvirker foderets tryptofan indhold minks temperament?

Jens Malmkvist Seniorforsker, Institut for Husdyrbiologi og Sundhed, Aarhus Universitet, Forskningscenter Foulum, Blichers Alle 20, 8830 Tjele Sammendrag Baggrund. Den essentielle aminosyre tryptofan (Trp) er precursor for serotonin; et vigtigt signalstof i hjernen, involveret i frygt og undersøgende adfærd hos mink. Forsøg fra andre arter tyder på, at fodring med et højt indhold af tryptofan i forhold til store neutrale aminosyrer (LNAA) kan mindske frygtsomheden. Vi ved imidlertid ikke om foderets Trp/LNAA forhold kan påvirke temperamentet hos mink. Metode. To fodertyper A: Høj Trp/LNAA ratio (1:2), og B: Lav Trp/LNAA ratio (1:23), fodres i 26 dage hver til halvdelen af 180 mink, med en ligelig og balanceret fordeling af køn og tre linjer (C: tillidsfulde, P: produktion, F: frygtsomme). Dyrenes reaktion måles i pindetest, Trapezov’s handsketest, novel objekt test og adfærd observeres før og under foderbehandlingen. Resultater. Fodring med lav Trp/LNAA ratio medførte øget frygt (afstand til testperson) for produktions mink i pindetesten (P=0.014). Der var tendens til at mink på foder med høj Trp/LNAA ratio var mindre frygtsomme, og brugte mere tid i kontakt med et ukendt objekt (P=0.063). Foderets effekt på P-mink var imidlertid modsatrettet mellem kønnene for en variabel. Fodertype A (i forhold til fodertype B) reducerede tævernes (P=0.013), men øgede hannernes (P=0.001) latenstid til at kontakte et ukendt objekt. Det var ingen målelige effekter på forekomsten af stereotypisk adfærd. Konklusion. Forholdet mellem Trp/LNAA i foderet kan påvirke minks adfærd, således at en høj mængde af tilgængeligt tryptofan kan mindske frygtsomheden. Effekten ses tydeligst hos produktionsmink, som er mere påvirkelige, da de ikke er avlet for temperament. Imidlertid kan effekterne være forskellige på hanner og tæver, og effekter i forhold til et normalt farmfoder er ikke undersøgt. Malmkvist, J. 2011, Påvirker foderets tryptofan indhold minks temperament? Faglig Årsberetning 2010, 17-24. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Abstract Background. The essential amino acid tryptophan (Trp) is the precursor of serotonin, an important neurotransmitter. Brain serotonin is involved in fear and exploratory behaviour, and affects thereby the temperament of mink. Studies in other species have suggested feeding with a high ratio of tryptophan relative to large neutral amino acids (LNAA) as one way to reduce fearfulness. It is unknown whether the feed Trp/LNAA ratio can affect the temperament of mink. If this is the case, feeding could be used for calming mink, e.g. in connection with handling procedures. Method. Two feeding groups A: High Trp/LNAA ratio (1:2), and B: Low Trp/LNAA ratio (1:23) are used in 26 days, each to half of 180 individually housed mink, with an equal and balanced distribution of sex and three breeding lines (C: confident, P: production, F: fearful). Animal reactions are tested in stick test, Trapezov’ hand test, novel object test, and behaviour observed before and during the feeding treatment. Results. Low Trp/LNAA in feed can increase fear (distance towards test person) for production mink in the stick test (P=0.014). High Trp/LNAA ratio feed mink tended to be less fearful and used more time in contact with an unknown object (P=0.063). However, the treatment effects on the latency to object contact was opposite between sex within the group of production mink. Treatment A (compared with B) reduced female fear (P=0.013), but increased male fear (P=0.001). No effect could be determined on stereotypic behaviour. Conclusion. The ratio between Trp/LNAA in feed can affect mink behaviour; a high ratio can reduce fearfulness. The effect is clearest in production mink, being more sensitive to changes, than lines breed for temperament. However, the effects can be different in males and females, and the effects in comparison to normal farm feed are not investigated.

Malmkvist, J. 2011, Does tryptophan content in feed influence mink behaviour? Annual Report 2010, 17-24. Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Keywords: tryptofan, frygt, tillidsfuldhed, temperament, velfærd, mink

Faglig Årsberetning 2010

17

Malmkvist, J.

Indledning/Baggrund Flere undersøgelser har vist, at foderets indhold af aminosyrer i nogen grad kan påvirke signalstoffer i hjernen og dyrs adfærd. Den essentielle aminosyre tryptofan (trp) kan – efter optagelse fra føden og krydsning af blod-hjerne barrieren – omdannes til signalstoffet serotonin i hjernen (Cooper et al., 1991).

Signalstoffet serotonin, som er aktivt i hjernen, påvirker pattedyrs frygtsomhed (Cole og Rodgers, 1994; New, 1990).

Dette gælder også for mink, undersøgt ved hjælp af serotonin manipulerende medicin i flere forsøg. Stimuleres hjernens serotonin balance nedsættes både frygt og fysiologiske stressreaktioner hos mink (Malmkvist, 2001; Malmkvist et al., 2003).

Fodring med henblik på at opnå rolige dyr kunne i perioder være ønskeligt, bl.a. når mink udsættes for en kortvarig, stressende oplevelse såsom under sortering og blodprøvetagning. Forsøg med farm-ræve (Vulpes vulpes) har vist, at det er muligt at reducere frygt hos tæverne – de blev mere aktivt undersøgende – under tryptofan-beriget fodring (Rouvinen et al., 1999). Der er dog også en række andre forsøg, som har vist at fodring med et højt tryptofan indhold var uden effekt (f.eks. hos heste, Malmkvist og Christensen, 2007; hunde, Bosch et al., 2009).

Mængden af det frygt-dæmpende signalstof serotonin, som kan dannes, afhænger af tilgængeligheden af tryptofan. Transporten af tryptofan fra blodet til hjernen sker i konkurrence med de store neutrale aminosyrer (LNAA), dvs. tyrosin, penylalanin, leucin, isolecin og valin. Hos omnivorer (f.eks. gnavere, svin, menneske) påvirkes tryptofanoptagelsen desuden væsentligt af foderets indhold af kulhydrater – et højt kulhydratindhold i forhold til protein i føden favoriserer optagelsen af tryptofan (Cooper et al., 1991); sandsynligvis er

18

denne faktor – induceret af insulin – af mindre betydning for et rovdyr som mink (Fink et al., 2002).

Jeg har i to forsøg undersøgt hvorvidt tryptofan (Trp) i foderet er i stand til at påvirke minks adfærd. I det første forsøg, sammenlignes effekten hos to grupper efter 26 dages fodring med enten A. høj Trp/LNAA ratio eller B. lav Trp/LNAA ratio. Hypotesen er en øget tilgængelighed af tryptofan (foderblanding A) over længere tid giver mindre frygtsomme mink. Resultaterne fra dette forsøg rapporteres her.

I et efterfølgende forsøg, undersøgte jeg effekten af en enkelt høj dosis af tryptofan på minks reaktioner overfor mennesker og under en standardiseret belastende håndtering, i forhold til en kontrolgruppe af mink, som har fået samme foder uden tryptofan tilsætning.

Hypotesen er, at blot en akut høj dosis tryptofan er i stand til at reducere frygt og stressreaktioner hos mink. Resultaterne fra dette forsøg er under bearbejdning.

Materiale og metoder Vi anvendte 180 mink (90 han, 90 hun) født samme år, indhuset enkeltvis to uger inden forsøgsperioden (uge 44 – uge 47) på forsøgsfarmen, forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet. Forsøgsperioden var på 26 dage med to foderblandinger: A. Høj Tryptofan/LNAA ratio (1:2) B. Lav Tryptofan/LNAA ratio (1:23) Foderet var vækstfoder til mink (ca. 230 kcal/100g med protein 31 %, fedt 51 %, og kulhydrat 18 % af omsættelig energi), hvor foderblanding A blev sammensat for at opnå højere tryptofan indhold og foderblanding B blev sammensat med lavt tryptofan indhold i forhold til indholdet af de store neutrale aminosyrer (Tabel 1). Minkene blev fodret i

Faglig Årsberetning 2010

Påvirker foderets tryptofan indhold minks temperament?

mængder tæt på ad libitum ved en daglig fodring kl. 11.

Tabel 1. Indhold af tryptofan og de store neutrale aminosyrer (LNAA) i foderblanding A og B.

Tryptofan Tyrosin Phenylalanin Leucin Isoleucin Valin Ratio Trp/LNAA

Foder A 0,60 0,18 0,23 0,44 0,20 0,27 1:2

Foder B 0,07 0,27 0,36 0,27 0,29 0,41 1:23

Forsøgsdyrene tilhørte tre avlslinjer: Gruppe C, selekteret for tillidsfuld adfærd i 15 generationer (n=60 scanblack); gruppe F, selekteret for frygtsom adfærd i 15 generationer (n=60 scanblack); og gruppe P, en linje af mink avlet udelukkende efter produktionsegenskaber (n=60 wild). For hver mulig kombination af faktorerne avlslinje (C, F, P), køn (han, hun) og foderblanding (A, B) indgår således 15 forsøgsmink.

Vi målte minks frygtreaktioner i (1) Pindetest, (2) Trapezov’ handsketest før og til sidst i forsøgsperioden, samt i (3) Novel object test sidst i perioden (metoderne beskrevet i Malmkvist og Hansen, 2002). Desuden blev aktivitet og forekomst af stereotypi inden fodring (kl. 8-11) foretaget ved fokal sampling før og til sidst i forsøgsperioden, med flere runders 1 min observationer af 6 bure af gangen.

Resultater (1) Pindetest Afstand til person under pindetest.

Over de to testgange var afstanden til testpersonen forskellig mellem grupperne, mindst hos gruppe C, intermedier hos gruppe P og størst hos gruppe F mink. Der var en interaktion mellem gruppe og køn (F2, 170 = 3.5, P=0.031).

Hannerne havde en kortere afstand end tæverne til testperson hos P-mink (P=0.006; hanner kommer i gennemsnit 13 cm tættere på), mens der ikke var forskel på hanner og hunner hos de to andre grupper (C, F) (tabel 2).

Tabel 2. Afstand til testperson under pindetest, som gennemsnit (sem) over to testgange. Afstanden varierede fra 0 (kontakt med frontlåge) til 90 cm (maksimum afstand, bagerst i bur).

Gruppe C (tillidsfulde) P (produktion) F (frygtsomme)

Køn Han Tæve Han Tæve Han Tæve

Afstand (cm) 7 (3,7) a 3 (2,3) a 20 (3,3) b 33 (3,3) c 67 (3,3) d 67 (3,3) d

Forskellige bogstaver (a, b, c, d) indikerer signifikant forskel (P<0.05).

Foderbehandlingen påvirkede minkenes afstand til testpersonen (interaktion mellem gruppe*foderbehandling*testtidspunkt: F2, 173= 4.4, P=0.014), således at P-mink på foderblanding med lav Trp/LNAA øgede deres afstand til testpersonen fra første til anden pindetest (tabel 3).

Tabel 3. Afstand (cm) til testperson som gennemsnit (sem) før og efter 25 dages fodring med foderblanding A og B. Afstanden varierede fra 0 (kontakt med frontlåge) til 90 cm (maksimum afstand, bagerst i bur).

Gruppe C (tillidsfuld) P (produktion) F (frygtsom)

Foder A B A B A B

Før Afstand (cm) 1 (4.0) a 10 (3.8) a 29 (3.9) b 21 (3.9) b 64 (3.8) c 64 (4.0) c

Efter Afstand (cm) 2 (4.0) a 6 (3.8) a 23 (3.9) b 33 (3.9) b * 70 (3.8) c 68 (4.0) c

Forskel før-efter P-værdi 0.81 (NS) 0.24 NS) 0.16 (NS) 0.007 0.20 (NS) 0.38 (NS)

Forskellige bogstaver (a, b, c) indikerer signifikant forskel mellem kolonner (P<0.05). * forskel mellem før og efter periode med eksperimentel fodring.

NS Non signifikant forskel før efter periode med eksperimentel fodring.

Pindetest score Ingen individer var aggressive i pindetesten inden forsøgsperioden. Efter 25

dages fodring reagerede blot 3 af de 180 dyr aggressivt (alle på foder A: 1 fra gruppe C og 2 fra gruppe P) i pinde-

Faglig Årsberetning 2010

19

Malmkvist, J.

testen; aggression er derfor ikke med-

taget som score i tabel 4.

Tabel 4. Andel af dyr (%) som opnår score (T: tillidsfuld, U: bestemt, F: frygtsom) i pindetesten før og efter 25 dages fodring med foderblanding A og B.

Gruppe C (tillidsfuld) P (produktion) F (frygtsom)

Foder A B A B A B

T 93 68 27 20 0 0

Der var tydelig forskel på pindetest score mellem grupperne både før (χ22 = 97,7, P<0.001) og efter fodringsperioden (χ22 = 119,9; P<0.001), således at gruppe C > gruppe P > gruppe F i andelen af mink, som scores tillidsfulde.

Der var ingen forskel i andelen af tillidsfulde mink på foderblanding A og B efter 25 dages fodring (χ21 = 0,6; NS).

Der var tydelig forskel både før og efter foderbehandling på andelen af mink som scores frygtsomme i de tre avlslinjer (gruppe C < gruppe P < gruppe F) både før (χ22 = 96.8, P<0.001) og efter = 121.1, fodringsperioden (χ22 P<0.001).

For at se på ændringen i adfærd fra før til efter behandling, blev en værdi udregnet pr. mink; værdien afhænger af om dyret ikke ændrede score i pindetesten (neutral: 0), blev mere frygtsom (1: fra tillidsfuld til ubestemt score eller fra ubestemt til frygtsom score, -2: fra tillidsfuld til frygtsom score), eller blev mere nysgerrig (+1: fra ubestemt til tillidsfuld score eller fra frygtsom til ubestemt score, +2: fra frygtsom til tillidsfuld score). Der var en signifikant interaktion mellem gruppe og køn (F1,170 = 3.7, P=0.027). Hannerne blev mere tillidsfulde end tæverne (+0.5 vs. -0.2, P<0.001) i gruppe P. Sammenlignes indenfor samme køn, blev gruppe P hanner også mere tillidsfulde end gruppe F hanner (+0.5 vs. -0.1, P=0.004). Ændringen under fodringsperioden var positiv for gruppe P (+0.5) og for gruppe C hanner (+0.3). De øvrige kombintioner af grupper og køn ændrede ikke 20

Før Score U 3 3 17 10 0 3

F 3 29 57 70 100 97

T 90 84 33 27 0 0

Efter Score U 3 10 10 10 0 7

F 3 13 50 60 100 93

signifikant deres reaktion i pindetesten (-0.2 til +0.1; NS forskellig fra 0). Der var ingen effekt af fodertype (F1,169 = 0.3, P=0.60).

(2) Trapezov’s handske test Afstand til testperson Tæver holdt større afstand end hanner hos P-mink (tæve: 58 (3.5) cm, han: 31 (3.5) cm, P<0.001), mens der ikke var kønsforskelle (P > 0.97) hos de meget tamme C-mink (7 (3.5 cm) og de meget frygtsomme F-mink (80 (3.5) cm) (Interaktion mellem gruppe og køn; F1,177 = 10.4, P<0.001). Selektionen efter temperament (C- og F-mink, scanblack) medførte også, at der ikke var forskel i afstand til mennesket med testgang (P>0.18). Derimod blev P-mink (wild) mindre frygtsomme over tid, målt som nedsat afstand til testperson (uge 44: 53 (2.9) cm, uge 47: 36 (2.9) cm, P<0.001). Der var ingen effekt af fodertyper på afstand til mennesket under Trapezov’s handske test (A: 43 (2.0) cm, B: 44 (2.0) cm, F1,173 = 0.2, P=0.67).

Score En score større end 0 betegner en tillidsfuld reaktion, mens en score mindre end 0 betegner en frygtsom reaktion under testen (Malmkvist og Hansen, 2002). Score for tre grupper var markant forskellige uanset test-tidspunkt (C > P > F-mink; P<0.001). Under foderbehandlingen var medianen [25 %, 75 %] for C-mink +1 [1; 2], for P-mink -1 [-3; 1], og for F-mink -3 [-3; -3]. Der var

Faglig Årsberetning 2010

Påvirker foderets tryptofan indhold minks temperament?

ingen effekt af køn eller fodertype (F1,174 = 0.4, P=0.52) på scoren. Ses på ændring over tid var der ligeledes ingen tydelig effekt af fodertype (Fodertype A: + 0.1 vs. Fodertype B: -0.1, F1,174 = 2.2, P=0.14). Der var effekt af gruppe (F2,176 = 6.1, P=0.003), idet kun P-mink blev opnåede en højere score (blev mere tamme) fra testgang 1 til 2 (+0.4), mens scoren for C- og F-mink var uændret.

(3) Novel objekt test Mink fra de forskellige gruppe C, P og F reagerede markant forskellig i alle variable, f.eks. i % tid i kontakt med ukendt objekt (F2,173 = 31.4, P<0.001; C-mink: 48 % > P-mink: 39 % > F-mink: 25 %).

Der var en tendens til at mink på fodertype A (høj Trp/LNAA ratio) brugte længere tid i kontakt med det ukendte objekt (Tabel 5).

Tabel 5. Reaktion i novel objekt test. Konfliktadfærd er angivet som median [25 %, 75 %], de øvrige variable (% af observationstid, latenstider i sek) som gennemsnit (standard error).

Fodertype A 23 (2.4) 40 (1.6) 9 (1.1) 43 (7.1) 46 (7.3) 1 [0; 6]

I redekasse (%) Kontakt m. objekt (%) Manipulation af objekt (%) Latenstid helt ude i bur (s) Latenstid til kontakt (s) Konfliktadfærd (antal)

Test statistik B 25 (2.4) 35 (1.7) 9 (1.1) 40 (7.2) 52 (7.2) 1 [0; 8]

F1,170 = 0.5 F1,173 = 3.5 F1,170 = 0.1 F1,160 = 0.0 F2,154 = 3.7 F2,165 = 13.3

Forskel fodertype P-værdi 0.50 0.063 0.79 0.86 0.027 <0.001

interaktion mellem gruppe, køn og fodertype, se tekst for forklaring.

Andre typer adfærd blev observeret i færre end 5 % af dyrene, herunder stereotypi (6 mink; en F-tæve brugte 86,1 %, mens 5 mink brugte 0,6-3.3 % af tiden på at stereotypere), freezing (1 mink) eller forekom slet ikke under testen (markeringsadfærd, defækering).

Latenstid til kontakt var lavere på foder

type A end B for P-tæver, mens det modsatte var tilfældet for P-hanner (signifikant interaktion mellem gruppe, køn og fodertype). For de øvrige kombinationer af gruppe og køn var der ingen signifikant effekt af fodertype på latenstid til kontakt (post test P>0.22), se tabel 6.

Tabel 6. Latenstid til kontakt med objekt (s).

Gruppe C C P P F F

Køn Han Tæve Han Tæve Han Tæve

Fodertype A 9 (16.9) 12 (17.5) 43 (16.9) 30 (16.9) 87 (19.8) 94 (18.2)

Fodertypen påvirkede ikke alle grupperne ens (interaktion mellem gruppe, køn og fodertype, F2,165 = 13.3, P<0.001). Foderet påvirkede ikke den lave mængde af konflikt-adfærd, som blev observeret i gruppe C. Fodertype A reducerede konfliktadfærd i de øvrige grupper – med undtagelse af gruppe F tæver, hvor den modsatte effekt blev set.

B 6 (16.9) 9 (16.9) 14 (17.5) 98 (18.2) 108 (18.9) 80 (17.5)

Post-test P-værdi 0.52 0.22 0.013 0.001 0.72 0.87

(4) Observationer af aktivitet og stereotypi Under observationerne forekom der kun meget lidt stereotypi (5 individer brugte 15–75 % af observationstiden). Det er derfor ikke muligt at måle effekter af fodertype på stereotypi.

Den generelle aktivitet ude i buret var ikke forskellig før og under foderbehandlingen (F1,179 = 2.0, P=0.16; før: 43 (3.3) %, under: 37 (2.5) %).

Faglig Årsberetning 2010

21

Malmkvist, J.

Der var en signifikant interaktion mellem foder og gruppe, dvs. foderet havde ikke samme effekt på alle grupperne (F2,174 = 6.0, P=0.003). C-mink havde samme høje aktivitetsniveau uanset fodertype (A: 65 (5.5) % vs. B: 64 (5.3) %, P=0.91). Effekten af foderet var modsatrettet for P- og F-mink. Fodertype B øgede aktiviteten i F-mink (A: 19 (5.3) %, B: 37 (5.4) %, P=0.023), mens effekten var modsatrettet for Pmink (A: 37 (5.4) %, B: 17 (5.5) %, P=0.011).

Diskussion Der var i denne undersøgelse tegn på at fodring med højt tryptofan/LNAA indhold kan reducere frygt hos mink i forhold til en gruppe fodret med et lavt tryptofan/LNAA forhold. Dette fremgik i pindetesten og i novel objekt testen, men ikke i Trapezov’ handsketest. Årsagen til at effekten ikke findes her, kan være at Trapezov’ handsketest er en mere frygtudløsende test, hvor testperson åbner hjemmebur og forsøger håndtering.

I novel objekt testen, ser det ud til at foder med højt Trp/LNAA indhold kan øge kontakten med det ukendte og dermed skræmmende objekt. Denne test blev optaget på video, dvs. kun minimal menneskekontakt indgår i testen. Imidlertid er effekten af foderet ikke særlig klar eller markant. Selektion for temperament er en langt vigtigere faktor for hvordan minkene reagerede, end de ret ekstreme forskelle i foderets Trp/LNAA forhold, som blev anvendt i denne undersøgelse (1:2 vs. 1:23). Det var kun i ringe grad muligt at påvirke meget tillidsfulde (C-mink) og meget frygtsomme (F-mink) linjers reaktion overfor mennesket. Hos andre arter findes også sådanne linje-effekter, f.eks. reagerer forskellige rotte-linjer (Jans et al., 2010) og muse-linjer (van Donkelaar et al., 2010) ikke ens på ændringer i foderets tryptofan indhold.

22

Produktionsminkene, som ikke er selekteret efter temperament, var lettere at påvirke, og her var der også tydeligere ændringer over tid og forskelle mellem undersøgende adfærd hos hanner og hunner (typisk: hanner mere nysgerrige end hunner). Undersøgelsens produktions mink er sandsynligvis mest repræsentative for mink ude i den danske produktion.

Det høje vs. det lave tryptofan indhold i foderet nedsatte ikke konsistent minkenes frygtsomhed. For latenstid til at kontakte et ukendt objekt havde fodringsbehandlingen modsatrettet effekt på hanner og tæver indenfor gruppen af produktionsmink. Kønsforskelle i reaktion på tryptofan er et almindeligt fund hos andre arter. Kost med forhøjet tryptofan indhold i 14 dage havde positive effekter på kvinder, men uden effekt på mænd (Murphy et al., 2006). Hos sølvræve, fandt Rouvinen m.fl. (1999) nedsat frygtsomhed hos tæver, men ikke hos hanner, efter en periode med tryptofan beriget fodring. Dette skyldes ikke nedsat aktivitet, idet tryptofan-fodrede ræve-tæver øgede deres aktive undersøgende adfærd.

Langt de fleste undersøgelser af tryptofans effekter på adfærd har hos andre arter fokuseret på akutte effekter, dvs. efter et enkelt måltid med tryptofan reduktion (f.eks. Rot et al, 2010; Altman et al., 2010; Jans og Blokland, 2008; Jans et al. 2010; van Donkelaar et al., 2010; Roiser et al., 2008) eller med en høj dosis tryptofan (f.eks. Firk og Markus, 2009; Nesic og Duka, 2008; Malmkvist og Christensen, 2007). Allerede indsamlede data, kan belyse hvorvidt en enkelt høj dosis af tryptofan-foder (15 mg L-tryptofan/kg) kan påvirke minks akutte reaktion på håndtering og fangst i fælde.

Konklusion Forholdet mellem Trp/LNAA i foderet kan påvirke minks adfærd, således at

Faglig Årsberetning 2010

Påvirker foderets tryptofan indhold minks temperament?

en høj mængde tilgængeligt tryptofan kan mindske frygtsomheden. Effekten ses tydeligst hos produktionsmink, som er mere påvirkelige, da de ikke er avlet for temperament. Imidlertid kan effekterne være forskellige hos hanner og tæver, og effekter i forhold til fodring med normalt farmfoder er ikke undersøgt.

Referencer Altman, S. E., Shankman, S. A. og Spring, B. 2010. Effect of acute tryptophan depletion on emotions in individuals with personal and family history of depression following a mood induction.

Neuropshychobiol. 62, 171-176.

Bosch, G, Beerda, B., Beynen, A. C., van der Borg, J. A. M., van der Poel, A. F. B. og Hendriks, W. H. 2009. Dietary tryptophan supplementation in privately owned mildly anxious dogs. Appl. Anim.

Behav. Sci. 121, 197-205.

Cole, J. C. og Rodgers, R. J. 1994.

Ethological evaluation of acute and chronic buspirone treatment in the murine elevated plus-maze test: comparison with haloperidol. Psychopharmacol.

114, 288-296.

Cooper, J. R., Bloom, F. E. og Roth, R. H. 1991. The biochemical basis of neuropharmacology, 6th edition. Oxford University Press, UK. 454 pp.

Fink, R., Børsting, C. F. og Clausen, T. N. 2002. Glucose homeostatis and regulation in lactating mink (Mustela vison) – Effects of dietary protein, fat and carbohydrate supply. Acta Agr. Scand, Anim. Sci. 52, 102-111.

Firk, C. og Markus, C. R. 2009. Mood and cortisol responses following tryptophan-rich hydrolyzed protein and acute stress in healthy subjects with high and low cognitive reactivity to depression.

Clinical Nutr. 28, 266-271.

Jans, L. A. W. og Blokland, A. 2008.

Influence of chronic mild stress on the behavioural effects of acute tryptophan depletion induced by a gelatin-based mixture. Behav. Pharmacol. 19, 706715.

Jans, L. A. W., Korte-Bouws, G. A. H., Korte, S. M. og Blokland, A. 2010. The effects of acute tryptophan depletion on affective behaviour and cognition in Brown Norway and Sprague Dawley rats. J. Psychopharmacol. 24, 605-614.

Malmkvist, J. 2001. Fear in farm mink (Mustela vsion) – Consequences of behavioural selection. Ph.d. afhandling, Zoologisk Institut, Københavns Universitet og Danish Institute of Agriculatural Sciences, 150pp.

Malmkvist, J. og Christensen, J. W. 2007. A note on the effect of a commercial tryptophan product on horse reactivity. Appl. Anim. Behav. Sci. 107, 361-366.

Malmkvist, J. og Hansen, S. W. 2002.

Generalization of fear in farm mink, Mustela vison, genetically selected for behaviour towards humans. Anim. Behav. 64, 487-501.

Malmkvist, J., Hansen, S. W. og Damgaard, B. M. 2003. Effect of serotonin agonist buspirone on behaviour and hypothalamic-pituitary-adrenal axis in confident and fearful mink. Physiol. Behav. 78, 229-240.

Murphy, S. E., Longhitano, C., Ayres, R. E., Cowen, P. J. og Harmer, C. J. 2006. Tryptophan supplementation induces a positive bias in the processing of emotional material in healthy female volunteers. Psychopharmacol. 187, 121-130.

Nesic, J. og Duka, T. 2008. Effects of stress on emotional reactivity in hostile

Faglig Årsberetning 2010

23

Malmkvist, J.

heavy social drinkers following dietary tryptophan enhancement. Alcohol and alcoholism 43, 151-162.

of acute tryptophan depletion and bright light. J. Psychopharmacol. 24, 14471454.

New, J. S. 1990. The discovery and development of buspirone: A new approach to the treatment of anxiety. Med. Res. Rev. 10, 283-326.

Rouvinen, K., Archbold, S., Laffin, S. og Harri, M. 1999. Long-term effects of tryptophan on behaviuoral response and growing-furring performance in silver fox (Vulpes vulpes). Appl. Anim.

Behav. Sci. 6, 65-77.

Roiser, J. P., Levy, J., Fromm, S. J., Wang, W. Y., Hasler, G., Sahakian, B. J., og Drevets, W. C. 2008. The effect of acute tryptophan depletion on the neural correlates of emotional processing in healthy volunteers. Neuropsychopharmacol. 33, 1992-2006.

Rot, M. A. H., Copuland, N., Boivin, D. B., Benkelfat, C. og Young, S. N. 2010.

Recognizing emotions in faces: effects

24

van Donkelaar, E. L., Blokland, A., Lieben, C. K. J., Kenis, G., Ferrington, L., Kelly, P. A. T., Steinbusch, H. W. M. og Prickaerts, J. 2010. Acute tryptophan depletion in C57BL/6 mice does not induce central serotonin reduction or affective behavuioral changes. Neurochem. Int. 56, 21-34.

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2010

Identifikation af mutationer i farvegener hos mink, på grundlag af familiemateriale og et DNA bibliotek R. Anistoroaei, K. Christensen & M. Fredholm Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab, Sektion for Genetik & Bioinformatik, Grønnegaardsvej 3, DK-1870 Frederiksberg C. Sammendrag Det genetiske grundlag for farvevarianterne Aleutian, Silverblue og for Hedlund white er klarlagt. Regal white og Himalaya nedarves fra alleler i det samme lokus. Det samme er tilfældet for Palomino og Røde, de nedarves fra alleler i samme lokus.

Anistoroaei, R., Christensen, K. & Fredholm, M. 2011. Identifikation af mutationer i farvegener hos mink, på grundlag af familiemateriale og et DNA bibliotek. Faglig Årsberetning 2010, 25-28, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Abstract The genetic base has been revealed for Aleutian, Silverblue and for Hedlund white. The genetics for Regal white and Himalaya are based on alleles in the same locus. Palomino and Red are inherited as well from alleles in the same locus.

Anistoroaei, R., Christensen, K. & Fredholm, M. 2011. Identification of mutations in colour genes in mink, based on family material and a DNA library. Annual Report 2010, 25-28, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Key-words: genetics, mutations, coat-colour

Indledning Der er i de senere år udviklet genetiske test for en lang række egenskaber hos både dyr og mennesker. Det gælder især for egenskaber der nedarves på simpel Mendelsk vis med udspaltning i et gen. For de store husdyrs vedkommende er der nu også startet på anvendelse af de såkaldte genomiske test baseret på en chip der samtidig kan teste for mere end 50 tusinde anonyme markører, der kan anvendes til at forudsige et dyrs avlsværdi (afkommets gennemsnitlige værdi). For at minkavlen kan komme med ind i DNA-alderen, er det nødvendigt at der arbejdes med en nøjere karakterisering af minkens DNA indenfor simple egenskaber såsom udspaltning af farvetyper.

Der har i årene 2005-2009 været gennemført et krydsningsforsøg med Vildmink og ”short nap” Standard mink, hvor der er produceret mere end 1000 F2 dyr (anden krydsningsgeneration).

Resultater fra dette projekt, der er beskrevet i nærværende beretning (Nielsen, 2011). I dette projekt er der anvendt mere end 100 anonyme DNA markører (Anistoroaei et al. 2009).

Her vil blive præsenteret undersøgelser der leder frem til den grundliggende mutation for flere farvegener. Farvegenerne kan inddeles i fire kategorier, idet det er en celletype, der kaldes melanocytter, der producere farvekornene, der giver farve (melaninkorn) som indlejres i hår og skind.

1) Gener der indgår i melanin syntesen 2) Gener der (regulerer) styrer melanin produktion 3) Gener der vedrører antal og udbredelse af funktionelle melanocytter i huden 4) Gener der styrer melanocyttens morfologi Materiale og metoder I det forløbne år er der produceret et BAC bibliotek for mink, hver BAC indeholder mellem 150 og 200 tusind base par. Antallet af BAC’er i biblioteket svarer til en dækning af minkens DNA med 10 gange. Biblioteket er skannet med kendte småstykker af DNA fra hund for 22 potentielle farvegener eller andre vigtige egenskaber. Generne er blevet udvalgt på grundlag af at de giver an-

Faglig Årsberetning 2010

25

Anistoroaei, R., Christensen, K. & Fredholm, M.

ledning til udspaltning af farvevarianter hos andre dyrearter. Der blev fundet positive kloner for 20 af de 22 farvegener. De positive kloner er blevet DNA sekventeret med en dækningsgrad fra 60 til 100 procent, og selve koden for de enkelte gener er blevet identificeret.

Koden for et gen, der er af en længde på 1000 til 3000 basepar kan være sammensat af mange småstykker (exons) med mange ikke kodende basepar ind imellem (introns). I de mellemliggende sekvenser er der blevet identificeret genmarkører, der kan anvendes til at teste om udspaltningen i et familiematerialet følger den tilhørende markør. Indtil nu er der påvist 100 % sammenhæng for 4 farvegener. Når der er fundet en positiv sammenhæng er det kodende DNA sekventeret fra dyr homozytote for mutationen for at identificere den til grund liggende mutationen.

For de enkelte kloner blev det undersøgt om de havde en lineær sammenhæng med hundens DNA, idet hunden er den dyreart der ligger tættest på mink og som samtidig er sekventeret.

Resultater.

De små DNA stykker fra hund for de enkelte farvegener har været meget effektive til at finde de BAC-kloner, der indeholdt hele sekvensen for genet, og der var kun et tilfælde hvor det ikke lykkedes. Efter sekvensering af klonerne er minksekvenserne blevet sammenlignet med hundens sekvenser. I Figur 1 er vist den lineære sammenhæng mellem hund og mink. Der er en identitet på omkring 85 procent mellem de to dyrearter. Der var kun et af de sekven-

26

serede gener, der ikke udviste komplet linearitet, men det var kun på et lille stykke på omkring 40 tusinde basepar. I dette område var der nogle lange repeterede sekvenser som var inverterede.

For at sammenligne ligheden mellem mink og hund eller menneskets DNA er der anvendt mink DNA med en længde på ca. 1000 basepar. Det tilsvarende stykke blev fundet i ca. dobbelt så mange tilfælde hos hund som hos mennesket.

Figur 1. Viser den lineære sammenhæng mellem hundens (x-akse) og minkens (y-akse) DNA for et område på mere end 250 tusinde basepar, der indeholder MLPH genet (Silverblue). De sorte prikker udenfor linien svarer til repeterede sekvenser, der forekommer flere gange både hos mink og hund.

I Tabel 1 er der givet en liste af de arveanlæg, hvor der er fundet frem til den til grund liggende mutation. Der er tilsvarende givet en reference til det tilsvarende arveanlæg hos andre pattedyr tillige med det internationale gennavn og symbol. Det har været af en vis betydning, at der har været kendskab til de tilsvarende mutationer hos andre dyr i forbindelse med at finde frem til ’genet’. Det har for eksempel været kendt lige siden at man introducerede farvetypen Hedlund white, at denne type samtidig var døv, en tilsvarende mangel på farve og døvhed er beskrevet hos mus og mennesker (Tachibana 2001).

Faglig Årsberetning 2010

Identifikation af mutationer i farvegener hos mink, på grundlag af familiemateriale og et DNA bibliotek Tabel 1. Farvegener for mink hvor det genetiske grundlag er karakteriseret med en reference til en tilsvarende mutant type hos andre dyrearter. * se referencer, Anistoroaei et al. (2007 og 08) og Benkel et al. (2009).

Fænotype/ Genotype hos mink

Arveanlæg og Internationalt gen symbol

Regal withe* & Himalaya*

Tyrosinase (TYR)

Palomino & Rød

Melanocortin 1 Receptor (MC1R)

Hedlund white

Microphthalmiaassociated transcription factor (MITF) Melanophilin (MLPH)

Lysosomal Trafficking Regulator (LYST)

Silverblue*

Aleutian

Reaktions type

Sekvensering

Mutation

5 exon

Punkt mutation i exon 1

1 exon

Punkt mutation

Melanocyt udbredelse

9 exon

Mutation i exon 2

Melanocyt morfologi

21 exon

Pigment transpor‐ tation

52 exon

Punkt mutation i exon-intron overgang ?

Kemisk reaktion

Hormon regulering

Diskussion Minkens farvetyper er meget svære at sammenligne med for eksempel farvetyperne hos hund, hvilket beror på at minken i de fleste farvetyper er fuldstændig homogen over hele pelsen. Så det er først når man når frem til en genetisk karakterisering, at man kan være helt sikker på homologien med andre arter. Selv om de her præsenterede genetiske resultater for fem arveanlæg måske synes meget logiske, er det først når den genetiske karakterisering er på plads, at man kan være helt sikker.

Den genetiske karakterisering har vist at farvevarianterne Palomino og Røde er forårsaget af alleler i samme lokus.

Tilsvarende, Regal white og Himalaya nedarves fra alleler i samme lokus. Det er meget praktisk at vide når man skal planlægge avlsarbejdet. Meget tyder på, at det er Amerikansk palomino der indgår i farvetyperne Violet og Perl. Det betyder, at arveanlægget, der i litteraturen kaldes ”Moyl”, må være identisk med Palomino. Så genotyperne, der for eksempel er foreslået i bogen ”Smukke Pelsdyr - og deres farvegenetik” (Nes et al. 1988) og andre ældre publikationer kan simplificeres.

Der er fortsat mange mutant farvetyper, der afventer en karakterisering som for

Eksempler af kendt mutation hos andre dyr Hvide albino hos kanin og mus Gul eller sort farve hos Labrador retriever Døvhed hos mus

Silver hos Puddel hund Human

eksempel de recessive typer Pastel og de dominante typer såsom Cross, Stardust, Jaguar og ”Curly hår”.

Referencer Anistoroaei R, Ansari S, Farid A, Benkel B, Karlskov-Mortensen P, Christensen K. An extended anchored linkage map and virtual mapping for the American mink genome based on homology to human and dog. Genomics. 2009, 94(3):204-10.

Anistoroaei RM, Christensen K. Mapping of the silver gene in mink and its association with the dilution gene in dog. Cytogenetic and Genome Research. 2007, 116(4):316-318.

Anistoroaei RM, Fredholm M, Christensen K, Leeb T. Albinism in the american mink (Neovison vison) is associated with a tyrosinase nonsense mutation.

Animal Genetics. 2008, 39(6):645-648.

Benkel BF, Rouvinen-Watt K, Farid H, Anistoroaei RM. Molecular characterization of the Himalayan mink. Mammalian Genome. 2009, 20(4):256-259.

Faglig Årsberetning 2010

27

Anistoroaei, R., Christensen, K. & Fredholm, M.

Nes NN, Einarsson EJ, Lohi O. Smukke Pelsdyr - og deres farvegenetik. Scientifur, Hillerød, Danmark, pp 271.

beretning 2010, 37-41, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter, Holstebro, Danmark.

Nielsen, V.H., Anistoroae, R.M., Guldbrandtsen, B., Christensen, K. og Fredholm, M. 2011. Furmap - Kortlægning af gener (QTL) for pelskvalitetsegenskaber og vækst hos mink. Faglig Års-

Tachibani M. Cochlear melanocytes and MITF signaling. JID symposium proceedings, The society for investigative dermatology, 2001:95-98.

28

Faglig Årsberetning 2010

Genetiske parametre i linjer af mink selekteret under normalt og lavt proteinindhold i foderet Torkild Liboriussen1, Tove Clausen2, Peter Sandbøl2, Vivi Hunnicke Nielsen1 & Peer Berg1 1

Institut for Genetik og Bioteknologi, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, Postboks 50, 8830 Tjele 2 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro Sammendrag To avlslinjer (KON og SEL) blev etableret og selekteret i 5 generationer for et avlsindeks baseret på information om hvalpevægt, pelskvalitet og kuldstørrelse. Avlen blev i hver linje og hver generation gennemført med 36 hanner og ca. 210 tæver. Alle avlsdyr blev udskiftet hver generation. SEL-linjen fik foder med ca. 20% lavere proteinindhold end KONlinjen. I denne rapport præsenteres resultaterne af en genetisk analyse af produktions-, kvalitets- og moderegenskaber inden for hver af de to avlslinjer. Vægt og pelskvalitet ved livdyrsorteringen er analyseret kønsvis. Skindlængde og skindkvalitet blev kun målt på hanhvalpe.

Selektion i 5 generationer resulterede i fremgang i hvalpevægt og skindlængde i begge avlslinjer. Heritabilitetsestimaterne (h2) for hvalpevægt og skindlængde varierede mellem 0,36±0,08 og 0,65±0,08. De højeste estimater observeredes i SEL-linjen. Heritabiliteten for pels- og skindkvalitet varierede mellem 0,19±0,06 og 0,36±0,08 og var højere for skindkvalitet end for pelskvalitet. I KON- og SEL-linjen blev heritabiliteten for tævernes vægttab fra livdyrvurderingen til fravænning af hvalpe estimeret til henholdsvis 0,14±0,08 og 0,13±0,09. Heritabiliteten for kuldstørrelse ved fødsel og fravænning var mellem 0,00 og 0,03.

Kuldmiljøet havde indflydelse på både hvalpevægt og skindlængde. Tævehvalpenes vægt var mere påvirket af kuldmiljø end hanhvalpenes. Estimaterne for c2 lå mellem 0,05±0,01 og 0,27±0,10. Også pels- og skindkvalitet var påvirket af kuldmiljøet, Estimaterne for c2 varierede mellem 0,03±0,03 og 0,10±0,03.

De genetiske korrelationer mellem en egenskab målt på hanner og den samme egenskab målt på tæver var kun signifikant forskellig fra 1,0 for vægt i KON-linjen (0,76±0,09). Genetiske korrelationer mellem skindlængde og skindkvalitet var negative og i SEL-linjen signifikant forskellig fra nul (-0,39 ± 0,14). Den genetiske sammenhæng mellem vægt og pelskvalitet for hanhvalpe var svagt positiv for KON-linjen og svagt negativ for hanhvalpe i SEL-linjen. Begge estimater var ikke signifikant forskellige fra nul. For tævehvalpene var der en positiv genetisk korrelation mellem vægt og kvalitet især i SEL-linjen, hvor rg blev bestemt til 0.50±0,19. Korrelationerne mellem de permanente miljøeffekter mellem størrelse og kvalitet var negative i begge linjer og køn. Det samme gjaldt for residual korrelationerne.

Forsøget er udført på Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter i Holstebro, og resultater for de enkelte generationer er omtalt i årsberetningerne fra 2003–2007. I årsberetningen fra 2007 er desuden vist udviklingen i de to selektionslinier over generationer.

Liboriussen, T., Clausen, T., Sandbøl, P. Nielsen, V.H., & Berg, P., 2011. Genetiske parametre i linjer af mink selekteret under normalt og lavt proteinindhold i foderet. Faglig Årsberetning 2010, 29-36, Pelsdyrerhvervets Forsøgs og ForskningsCenter.

Abstract Two selection lines (KON and SEL) were established and selected for 5 generations for a selection index based on information of individual kit weight, litter size and fur quality. The diet used for the SEL-line contained 20% less protein than the diet used for the KON-line.

All breeding animals were replaced each generation. This paper presents results from genetic analyses of quality and production traits and maternal performance for each line.

Kit weight and fur quality were analyzed for each sex separately. Data on pelt length and pelt quality were only available from male kits.

Faglig Årsberetning 2010

29

Liboriussen, T., Clausen, T., Sandbøl, P., Nielsen, V.H. & Berg; P.

Selection for 5 generations resulted in a considerable increase in kit weight and pelt length in both lines. Heritability estimates (h2) for weight of kits and length of skin varied between 0.36±0,08 and 0.65±0,08. The highest estimate was obtained in the SEL-line.

The heritability for fur and pelt quality varied between 0.19±0,06 and 0.36±0,08. Estimates for the heritability for weight-loss of dams during the nursing period were 0,14±0,08 and 0,13±0,09. The heritability for litter size at birth and at weaning was also similar for both lines and varied between 0.00 and 0.03.

The common litter environment affected kit weight and skin length. Weight of female kits was more affected by litter environment than weight of male kits. Estimates of c2 varied between 0.05±0,01 and 0.27±0,10. Fur and pelt quality were also affected by litter environment with c2 varying between 0.03±0,03 and 0.10±0,03.

Genetic correlations between similar traits in males and females were only significantly different from 1,0 for weight in the KON-line. Genetic correlations between length of pelt and pelt quality were negative in both lines, and in the SEL-line it was significantly different from zero (-0.39 ± 0.14). The genetic correlations between weight and quality were of different sign in males from the KON- and the SEL-line, respectively. Neither were significantly different from zero, while it was significantly different from zero and positive in females in both lines. It was highest in the SEL-line with an estimate for rg of 0.50 ± 0,19.

The correlations due to litter effects between size and quality were all negative and similar for lines and sex. That was also the case for the residual correlations.

The experiment was carried out at the Danish Fur Breeders Research Center, and results have been published in Annual Reports from the Danish Fur Breeding Research Center.

The annual report from 2007 shows the development over the years from 2002 to 2006 for each of the two lines.

Liboriussen, T., Clausen, T., Sandbøl, P. Nielsen, V.H., & Berg, P., 2010. Genetic parameters in lines of mink selected with normal and low protein content in the feed. Faglig Årsberetning 2010, 29-36, Pelsdyrerhvervets Forsøgs og ForskningsCenter.

Keywords: mink, selektion, foderprotein, skindkvalitet, reproduktionsegenskaber

Indledning Et selektionsforsøg blev iværksat for at belyse, hvorvidt effekten af selektion for et indeks baseret på hvalpevægt, pelskvalitet og kuldstørrelse påvirkes af foderets proteinindhold. Effekten på størrelse, pels- og skindkvalitet og reproduktionsegenskaber er undersøgt. I projektet indgik en forsøgslinje (SEL) og en kontrollinje (KON). Forsøgslinjen fik foder med ca. 20% mindre omsættelig energi (OE) fra protein end kontrollinjen både i drægtigheds- og diegivningsperioden, 10 % mindre i vækstperioden og endelig 35% mindre i vinterperioden. Effekten af foderets proteinindhold på hvalpenes tilvækst, pelskvalitet ved livdyrbedømmelse og tævernes moderegenskaber er rapporteret i Årsberetningerne for 2002–2007. I denne rapport præsenteres resultaterne af en genetisk analyse af materialet. Formålet er at undersøge, om de to forskellige 30

niveauer af protein i foderet har påvirket den genetiske variation i vigtige produktions-, kvalitets- og reproduktionsegenskaber.

Materiale og metoder Linjer Til forsøget blev der ved Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter (PFC) udvalgt 420 tævehvalpe og 72 hanhvalpe af Scanbrown typen som avlsdyr til de to nye linjer. Hvalpene blev fordelt på KON-linjen og SEL-linjen således, at de to linjer som udgangspunkt havde samme gennemsnitlige avlsværdi og spredning for henholdsvis vægt, pelskvalitet og kuldstørrelse. Kriteriet for udvælgelse af tævehvalpene var, at de skulle veje mindst 1200 g og være fra kuld på mindst 5 hvalpe ved anden tælling (42 dage gamle). For

Faglig Årsberetning 2010

Genetiske parametre i linjer af mink selekteret under normalt og lavt proteinindhold i foderet

hanhvalpe var minimumsvægten 2650 g.

Generationerne var adskilte, så der blev kun anvendt 1-årige avlsdyr i begge linjer. Selektionskriteriet varierede lidt fra år til år, men i de enkelte år er avlsdyr til de to linjer udvalgt efter samme kriterier. Vægtningen for hanhvalpe var 25 på kuldstørrelse, 30 på kvalitet, 44 på vægt og 1 på gnav.

For tævernes vedkommende var vægtningen 25 på kuldstørrelse (35 i 2002), 30 på kvalitet (20 i 2002) og 45 på vægt. Der blev gennemført 4 generationers selektion i hver linje.

Efter selektion af forældrene til generation 5 blev de udvalgte tæver fra hver linje fordelt på 2 hold, som så vidt muligt havde samme gennemsnit og spredning for vægt og pelskvalitet. I drægtigheds- og diegivningsperioden fik det ene hold i en linje KON-foder, mens det andet hold fik SEL-foder. Ved fravænning blev hvalpene fra hvert af de 4 hold fordelt på 2 grupper, som i den efterfølgende vækstperiode fik henholdsvis KON-foder og SEL-foder.

Generation 5 blev således splittet op i 8

grupper. I materialet til beregning af genetiske parametre blev mink fra generation 5 udeladt, hvis de ikke blev fodret som deres forældre.

Antal observationer i generationerne for hver af egenskaberne er vist i Tabel 1.

Registreringer Hvalpene blev født i perioden fra 20. april til 16. maj. Kuldstørrelsen blev registreret ved fødslen og ved 42 dages alderen. Tævens og de enkelte hvalpes vægt blev ligeledes registreret 42 dage efter fødslen. Omkring 1. juli blev hvalpene flyttet til produktionsbure med en han- og en tævehvalp i hvert bur. Hvalpene blev vejet igen ved livdyrvurderingen, hvor også pelskvaliteten blev bedømt efter en lineær skala fra 1 (dårligst) til 5 (bedst). Hanhvalpe, som ikke blev udtaget til avl, blev pelset. Skindlængden blev målt, og skindkvaliteten vurderet efter en lineær skala fra 1 (dårligst) til 12 (bedst). Yderligere blev tævens vægttab fra vejningen ved livdyrvurderingen til vejningen ved kuldets fravænning bestemt.

Tabel 1. Antal han og tævehvalpe, hanhvalpe med skindvurdering og tæver i generation 1-5 i forsøget.

Linje Generation

Generation 1 Generation 2 Generation 3 Generation 4 Generation 5

Hanhvalpe 470 548 613 445 251

KON TæveHanhvape (skindkvahvalpe litet) 475 404 579 463 576 496 447 336 271 111

Fodring I forsøget blev der anvendt 2 foderblandinger med forskelligt proteinindhold (KON-foder og SEL-foder). KONfoderet blev leveret fra en fodercentral, mens SEL-foderet blev fremstillet ved PFC. Indholdet af protein, fedt og kulhydrat var afhængig af perioden. KONfoderets sammensætning opfyldte normen for protein for henholdsvis vedli-

Tæver

Hanhvalpe

Tævehvalpe

196 204 206 207 115

489 532 532 414 244

532 531 495 431 208

SEL Hanhvalpe (skindkvalitet) 401 462 452 302 109

Tæver

199 201 201 208 114

gehold, drægtighed, diegivning og vækst. SEL-foderet indeholdt ca. 20% mindre protein end KON-foderet (Tabel 2). Normerne for essentielle aminosyrer var opfyldt for begge fodertyper (Clausen et al. 2007). For yderligere information om foderet og variationen i dets sammensætning henvises til Clausen et al. 2007.

Faglig Årsberetning 2010

31

Liboriussen, T., Clausen, T., Sandbøl, P., Nielsen, V.H. & Berg; P.

Tabel 2. Sammensætning af foderet anvendt til KON- og SEL-linjen.

Foder

KON

MJ/kg tørstof Energifordeling, % OE fra protin:fedt:kulhydrat Tilstræbt % OE fra protein

SEL

Dieperioden 16,7 48:41:11

Vækstperioden 19,3 29,4:51,6:19,0

Dieperioden 18,5 40:45:15

Vækstperioden 20,1 27,7:54,5:17,8

48

32

40

27

Mod. efter Clausen et al. 2006 og Clausen et al. 2007.

Genetisk analyse Beregningen af genetiske parametre er udført ved anvendelse af programmet DMU (Madsen og Jensen, 2007). De genetiske parametre er beregnet for hver linje for sig. For de egenskaber, som er registreret for begge køn, er følgende enkeltdyrsmodel antaget: yijkmn = fdsaari + fdsdagj + kstk + an + cm + eijkmn, hvor yijkmn:

fdsaari fdsdagj kstk an cm

eijkmn

er den observerede egenskab hos dyr n, fra kuld m generation i, fødselsdag j og kuldstørrelse ved fravænning k er en fixed effekt af generation er en fixed effekt af fødselsdato er en fixed effekt af kuldstørrelse ved fravænning er en tilfældig additiv genetisk effekt af individ n er en tilfældig permanent miljøeffekt som deles af hvalpe fra kuld m (maternel effekt) er residual variationen

Genetiske parametre blev bestemt ved hjælp af slægtskabsinformationer fra PFC’s afstamnings-database omfattende 133.621 mink født efter 1992. Især i generation 1 var der manglende oplysninger om forældrenes identitet. I disse tilfælde blev slægtskabet relateret til dyr som var født i samme år (fantom forældre-grupper). Hvalpe fra samme kuld kan være påvirket af deres fælles miljø

32

under drægtigheden og i dieperioden.

Betydningen af denne kuldeffekt er udtrykt ved c2. Additive genetiske effekter antages at være normalfordelte og med en variansmatrice, som er proportional med slægtskabsmatricen. Effekterne af kuldmiljø og residualer antages ligeledes at være tilfældige og normalfordelte.

I de genetiske analyser af produktions-, kvalitets- og reproduktionsegenskaber er der korrigeret for effekt af fødselsdato. Dette er gjort ved at klassificere materialet i 7 grupper efter fødselstidspunkt, centreret omkring perioden 30.04 til 01.05. I analyserne af produktions- og kvalitetsegenskaber og tævernes vægttab i diegivningsperioden og fravænningsvægten er der korrigeret for kuldstørrelse ved fravænning. Materialet blev opdelt i 7 klasser efter kuldstørrelse ved fravænning. Kuld med mindre end 5 hvalpe og kuld med flere end 9 hvalpe blev slået sammen i hver sin klasse. Redigering af data er udført ved hjælp af procedurer i SAS (SAS Institute Inc., 2003).

Resultater og diskussion Fænotypiske observationer Udviklingen i pelsningsvægt, skindlængde og -kvalitet, kuldstørrelse og kuldvægt over generationer er rapporteret i Faglig Årsberetning 2007 (Clausen et al., 2008). Udviklingen i pelsningsvægt, skindlængde, kuldstørrelse og kuldvægt viser effekten af selektionen.

Har udviklingen været forskellig i de to avlslinjer, er der indikation for, at foderets proteinindhold har haft betydning for hvilke dyr, der bliver udvalgt til avl.

Da skindkvaliteten vurderes inden for

Faglig Årsberetning 2010

Genetiske parametre i linjer af mink selekteret under normalt og lavt proteinindhold i foderet

år, og der således ikke sker en samsortering af skind, kan udviklingen ikke følges over generationer for disse egenskaber, men der kan foretages sammenligninger mellem linjerne inden for generationer.

Det fremgår af Faglig Årsberetning 2007, at pelsningsvægt og skindlængde er mindre i SEL-linjen end i KON-linjen i hele perioden, men også at selektionen resulterer i fremgang i begge egenskaberne. Skindkvaliteten synes at være lidt bedre i SEL-linjen end i KON-linjen.

Der er mulighed for, at det i hvert fald delvis skyldes, at skindene i SEL-linjen er mindre. Der blev ikke observeret en entydig effekt på kuldstørrelsen, men der var en tendens til større hanhvalpevægt ved 42 dages alderen i KONlinjen.

Heritabiliteter Heritabilitetsestimaterne for individuel vægt ved livdyrvurderingen ligger mellem 0,36 og 0,65 (Tabel 3). I SEL-linjen er estimatet for hanhvalpene signifikant højere end estimatet for tævehvalpene.

Heritabiliteterne for vægt er høje, som det også er observeret hos fjerkræ (N´Drie et. al., 2007) og i andre studier med mink (Lagerkvist et al.,1994; Hansen og Berg, 1997), men højere end det ofte observeres i andre arter som hos McPhee & Trappett (1987), Urrutia & Hayes (1988a) og Nielsen & Andersen (1987) i mus og hos Cameron (1994) og Ngyuen & McPhee (2005a,b) i svin. Dette kan skyldes, at vægten hos mink (novembervægt) registreres på et senere udviklingstrin end hos de andre arter, og at den additive genetiske varians øges ved en senere alder, som foreslået af Hayes og McCarthy (1976).

Den genetiske analyse Resultaterne af de genetiske analyser er vist i Tabel 3 og Tabel 4.

2

2

Tabel 3. Genetiske parametre (fænotypisk varians (Vp), heritabilitet (h ) og permanent miljø effekt (c )) for hvalpevægt og pelskvalitet for hanner og tæver ved livdyrsortering, skindlængde og skindkvalitet for hanner, kuldstørrelse, kuldvægt 42 dage efter fødslen, tævevægt ved fravænning af hvalpe og tævernes vægttab fra livdyrvurderingen til fravænning.

Linje Egenskab Hvalpevægt, hanner Hvalpevægt, hunner

Vp 111329 34520

KON h2±S.E 0,47±0,08 0,36±0,06

c2±S.E. 0,18±0,03 0,27±,10

Vp 113857 35531

SEL h2±S.E. 0,65±0,08 0,38±0,06

c2±S.E. 0,05±0,01 0,19±0,03

Pelskvalitet, hanner Pelskvalitet, hunner

1,1209 1,1299

0,23±0,05 0,32±0,05

0,08±0,03 0,10±,03

1,0712 1,2185

0,19±0,06 0,26±0,06

0,03±0,03 0,10±0,03

Skindlængde, hanner Skindkvalitet, hanner

15,939 5,712

0,30±0,08 0,33±0,07

0,17±0,04 0,06±,03

18,718 6,530

0,51±0,10 0,36±0,08

0,08±0,04 0,04±0,03

Kuldst. ved fødsel.

Kuldst. ved fravænning.

Kuldvægt

4,0963 4,2120

0,00±0,07 0,03±0,07

0,02±0,03 0,01±0,03

4,2177 3,8615

0,00±0,06 0,00±0,06

0,00±0,03 0,00±0,03

347008

0,04±,008

0,01±0,03

275397

0,08±0,08

0,04±0,03

22456

0,12±0,08

i.e.*

21969

0,13±0,09

i.e.

17954

0,14±0,08

i.e.

17756

0,13±0,09

i.e.

Tævevægt ved fravænning Tævers vægttab

*i.e.: Varianskomponenten kunne ikke estimeres.

Heritabiliteterne for pelskvalitet ved livdyrvurderingen varierer mellem 0,19 og 0,32. Estimaterne indenfor køn og linjer er ikke signifikant forskellige, men er i alle tilfælde signifikant forskellige fra

nul. Heritabilitetsestimaterne for skindlængde og skindkvalitet afviger ikke signifikant fra de tilsvarende estimater for vægt og pelskvalitet af hanhvalpe ved livdyrvurderingen.

Faglig Årsberetning 2010

33

Liboriussen, T., Clausen, T., Sandbøl, P., Nielsen, V.H. & Berg; P.

Heritabiliteten for kuldstørrelse indikerer, at den genetiske variation for kuldstørrelse ved fødsel og fravænning er meget lav i forhold til den fænotypiske variation. Dette er i overenstemmelse med den manglende fremgang i kuldstørrelse ved selektion (Clausen et al.

2008). Der observeres generelt lave heritabiliteter for frugtbarhedsegenskaber (Hansen et al. 2010). Kuldvægten ved fravænning har ligeledes en meget lav heritabilitet i begge linjer. De beregnede heritabiliteter for tævens vægt og vægttab er mellem 0,12 og 0,14, men ingen af estimaterne er signifikant forskellige fra 0.

Kuldeffekt Det fælles kuldmiljø (c2) har effekt på variationen i hvalpenes vægt ved liv-

dyrvurderingen. Den er størst for tævehvalpe i KON-linjen og mindst for hanhvalpe i SEL-linjen. Kuldmiljøet har også effekt på pelskvaliteten. Estimaterne for avlslinjer og køn er ikke signifikant forskellige.

Genetiske korrelationer Tabel 4 viser de estimerede korrelationer mellem egenskaberne. De genetiske korrelationer mellem vægt for henholdsvis han- og tævehvalpe er mindre end 1 i begge linjer. De to estimater er ikke signifikant forskellige. Hvalpevægt hos hanner og tæver er således genetisk set to forskellige egenskaber. Kuldeffekten på hvalpenes vægt er også forskellig for han- og tævehvalpe, hvilket fremgår af, at rc er signifikant forskellig fra 1 for begge linjer.

Tabel 4. Korrelationer mellem vægt og pelskvalitet, skindlængde og skindkvalitet, kuldstørrelse ved fødsel og fravænning og kuldvægt og tævevægt og tævens vægttab fra livdyrvurderingen til fravænning af hvalpe.

Linje Egenskab 1 Vægt Hanner Pelskv. Hanner Vægt: Hanner Vægt: Tæver Skindlængde

Egenskab 2 Vægt.: Tæver Pelskv.

Tæver Pelskv.

Hanner Pelskv.

Tæver Skindkva.

Kuldst. ved fødsel Kuldstørrelse Tævevægt

Kuldst ved fravænning.

Kuldvægt Vægttab

rg ± s.e.

0,76±0,09

KON rc ± S.E. 0,70±0,12

re ± S.E i.e.*

rg ± S.E 0,87±0,07

SEL rc ± S.E 0,54±0,18

re ± S.E i.e.

0,90±0,10

1,00±0,54

i.e.

0,82±0,15

0,71±0,22

i.e.

0,04±0,17

-0,53±0,21

-0,31±0,08

-0,10±0,17

-0,69±0,23

0,18±0,16

-1,00±0,27

-0,48±0,06

0,50±0,19

-0,97±0,14

-0,21±0,18

-0,56±0,22

-0,24±0,06

-0,39±0,14

-0,25±0.39

i.e.

i.e.

0,72±0,03

i.e.

i.e.

0,26±0,09 0,52±0,07 0,34±0,08 0,76±0,03

i.e.

-0,20±0,40

i.e. i.e.

0,57±0,05 -0,50±0,05

0,47±0,36 -1,00±0,29

i.e. i.e.

0,62±0,05 0,46±0,06

*i.e.: Korrelationerne kunne ikke beregnes.

Pelskvalitet vurderes ens på de to køn.

I begge linjer er der således fundet en høj genetisk korrelation mellem pelskvalitet bedømt på henholdsvis han- og tævehvalpe.

De genetiske korrelationer mellem vægt og pelskvalitet ved livdyrvurderingen er ikke signifikant forskellige fra 0 med undtagelse af hunhvalpe i SEL-linjen, hvor der observeres en signifikant positiv genetisk korrelation (0,50±0,19).

Modsætningsforholdet mellem størrelse

34

og pelskvalitet, som normalt gælder for mink, er således ikke genetisk betinget.

Resultaterne for tævehvalpene fra SELlinjen indikerer, at det er muligt ved selektion at opnå både høj vækst og høj kvalitet. Der observeres dog negative genetiske korrelationer mellem skindlængde og skindkvalitet. Kuldeffekten for relationen mellem vægt og kvalitet er stærkt negativ, og alle korrelationerne mellem skindlængde og skindkvalitet er negative.

Faglig Årsberetning 2010

Genetiske parametre i linjer af mink selekteret under normalt og lavt proteinindhold i foderet

Negative genetiske korrelationer mellem tævernes vægt ved selektionen og vægttab i diegivningsperioden viser, at store tæver har anlæg for større vægttab i diegivningsperioden end små tæver. Residualkorrelationerne (re) for hvalpevægt og pelskvalitet er negative og signifikant forskellige fra nul, uanset selektionslinje og køn.

Konklusion De estimerede heritabiliteter er høje for vægt ved livdyrvurderingen ved fodring med både et normalt og et reduceret proteinindhold. Der var yderligere en tendens til, at heritabiliteten var højest ved fodring med et lavt proteinniveau.

Proteinniveauet i foderet kan derfor reduceres med 20 % i perioden fra fravænning til pelsning, uden at fremgangen i vægt ved livdyrvurderingen reduceres.

Heritabiliteten for pels- og skindkvalitet er generelt lidt mindre end for hvalpevægt og skindlængde. Heritabiliteten er ikke påvirket af, om selektionen sker på dyr, som har fået foder med et normalt eller lavt proteinindhold. Der vil derfor kunne opnås samme fremgang i pelsog skindkvalitet, selvom foderets proteinindhold reduceres med op til 20% i forhold til normen.

Heritabilitetsestimaterne for kuldstørrelse er meget lave. Det gælder uanset om selektionen for kuldstørrelse foregår på et foder med et lavt eller et normalt proteinniveau Dette er i god overensstemmelse med, at der ikke er observeret en positiv effekt af selektion for kuldstørrelse i selektionsforsøget.

Referencer Cameron, N. D. (1994). Selection for components of efficient lean growth rate in pigs. 1. Selection pressure applied and direct responses in a Large White herd. Animal Production 59, 251262.

Clausen, T.N., Sandbøl, P. og Hejlesen, C., 2006. Protein til mink i dieperioden og i den tidlige vækstfase. Fortsatte undersøgelser. Faglig årsberetning 2005, 65-70, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter.

Clausen, T.N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C., 2007. Selektion for mink tilpasset et lavt protein indhold i foderet. Status for vækstperioden 2005 og dieperioden 2006. Faglig Årsberetning 2006, 49-54, Pelsdyrerhvervets Forsøgs og ForskningsCenter.

Clausen, T.N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C., 2008. Selektion for mink tilpasset et lavt protein indhold i foderet. Status for vækstperioden 2006 og samlet opgørelse. Faglig Årsberetning 2007, 49-54, Pelsdyrerhvervets Forsøgs og ForskningsCenter.

Hansen, B. K. & Berg, P. (1997). Mink kit growth performance in the suckling period. II. Estimates of sources of variation. Acta Agriculturae Scandinavica, Section A, Animal Science 47, 240-246.

Hansen, B.K., Su, G. & Berg, P. 2010.

Genetic variation in litter size and kit survival of mink (Neovison vison). J. Anim. Breed. Genet. 127 (2010) 442– 451.

Hayes, J. F. & McCarthy, J. C. (1976).

The effects of selection at different ages for high and low body weight on the pattern of fat deposition in mice.

Genetical Research Cambridge 27, 389-433.

Lagerkvist, G., Johansson, K. & Lundeheim, N. (1994). Selection for litter size, body weight, and pelt quality in mink (Mustela vison): correlated responses.

Journal of Animal Science 72, 11261137.

Faglig Årsberetning 2010

35

Liboriussen, T., Clausen, T., Sandbøl, P., Nielsen, V.H. & Berg; P.

Madsen, P. & Jensen, J., 2007. An User´s Guide to DMU, Version 6, release 4.7.

McPhee, C. P. & Trappett, P. C. (1987).

Growth and body composition changes in mice selected for high post-weaning weight gain on two levels of feeding.

Theoretical and Applied Genetics 73, 926-931.

N’Drie, A. L., Sellier, N., TixierBoichard, M., Beaumont C. & MignonGrasteau, S. (2007). Genotype by environment interactions in relation to growth traits in slow growing chickens.

Genetics Selection Evolution 39, 513528.

Nguyen, N. H. & McPhee, C.P. (2005a).

Genetic parameters and responses of performance and body composition traits in pigs selected for high and low growth rate on a fixed ration over a set time. Genetics Selection Evolution 37, 199-213.

36

Nguyen ,N. H. & McPhee, C. P. (2005b). Responses in production and body composition traits in ad libitum fed pigs from lines selected for high and low growth rate on a fixed ration. Livestock Production Science 97, 2-3, 101106.

Nielsen, B. V. H. & Andersen, S. (1987). Selection for growth on normal and reduced protein diets in mice. Genetical Research Cambridge 50, 7-15.

SAS Institute Inc., SAS/STAT® User’s Guide, Version 6, Fourth Edition, Volume 2, Cary, NC: SAS Institute Inc., 2003. 846 pp.

Urrutia, M. S. & Hayes, J. F. (1988a).

Selection for weight gain in mice at two ages and under ad libitum and restricted feeding. 1. Direct and correlated responses in weight gain and body weight. Theoretical and Applied Genetics 75, 415-423.

Faglig Årsberetning 2010

Furmap - Kortlægning af gener (QTL) for pelskvalitetsegenskaber og vækst hos mink Vivi Hunnicke Nielsena, Razvan Anistoroaeib, Bernt Guldbrandtsena, Knud Christensenb og Merete Fredholmb a

Institut for Genetik og Bioteknologi, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Institut for Basal Husdyr og Veterinærvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

b

Sammendrag Kortlægning af gener (QTL) for pelskvalitetsegenskaber hos mink blev gennemført i en 3generationers QTL-population (F2-design). I forældregenerationen blev nordiske vildmink krydset med sorte amerikanske short nap mink. Genotypninger er gennemført med mikrosatellitter på alle kromosomer undtagen kønskromosomerne i alle mink fra alle tre generationer. Pelskvalitetsegenskaber er registreret på mink fra generation 2. De foreløbige resultater viser QTL for pelskvalitetsegenskaber på alle autosomale kromosomer. Identifikation af QTL for pelskvalitetsegenskaber giver mulighed for en DNA-baseret selektion, der kan forbedre pelskvaliteten hurtigt og effektivt.

Nielsen, V.H., Anistoroae, R.M., Guldbrandtsen, B., Christensen, K. & Fredholm, M. 2011. Furmap - Kortlægning af gener (QTL) for pelskvalitetsegenskaber og vækst hos mink. Faglig Årsberetning 2010, 37-41, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter, Holstebro, Danmark.

Abstract Mapping of genes (QTL) for fur quality traits was performed in a 3-generation QTLpopulation (F2-design). Nordic wildmink were crossed with black American short nap mink in the parental generation. Genotypings were performed using microsatellites on all chromosomes except the sex chromosomes in all mink in all generations. Recordings of fur quality traits were made on mink in generation 2. Preliminary results show QTL for fur quality traits on all autosomal chromosomes. Identification of QTL for fur quality traits allows DNA-based selection to be used to improve fur quality quickly and efficiently.

Nielsen, V.H., Anistoroaei, R., Guldbrandtsen, B., Christensen, K. & Fredholm, M. 2011. FurMap – Mapping of genes (QTL) for fur quality traits and growth. Annual Report 2010, 37-41, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Keywords: QTL-kortlægning, pelskvalitetsegenskaber, mink

Introduktion Forskningsindsatsen vedrørende kortlægning af gener hos mink har hidtil været begrænset. Kortlægning af gener og QTL (gener for kvantitative egenskaber) er derimod i stort omfang gennemført hos andre husdyrarter såsom kvæg, svin og fjerkræ. Eksempelvis er genet for en simpelt nedarvet sygdom kortlagt hos kvæg (Thomsen et al., 2006). Det gælder også QTL for kvantitative egenskaber som mastitis (Schulman et al., 2009) og mælkeproduktionsegenskaber (Kučerová et al., 2006).

Hos svin er der tilsvarende kortlagt gener for simpelt nedarvede egenskaber (Nielsen et al., 2000) og QTL for f.eks. kødkvalitetsegenskaber (Markljung et al., 2008). Hos fjerkræ er der bl.a. fun-

det QTL for adfærdsegenskaber (Buitenhuis et al., 2003).

I det hidtidige arbejde hos mink er der fokuseret på etablering af et genkort baseret på mikrosatellitter (Anistoroaei et al., 2007 & 2009) og kortlægning af farvegener (Anistoroaei & Christensen, 2007; Anistoroaei et al., 2008, Benkel et al., 2009). Her rapporteres resultater fra et QTL-projekt, der er igangsat med henblik på en systematisk kortlægning af gener for pelskvalitetsegenskaber hos mink. Undersøgelsen er baseret på krydsninger af nordiske vildmink og sorte amerikanske short nap mink. Det forventes at genvarianter (alleler) i de sorte short nap mink sammenlignet

Faglig Årsberetning 2010

37

Nielsen,, V.H., Anistoroaei,, R., Guldbrandtsen,, B., Christensen, K. & Fredholm, M.

med de nordiske vildmink medfører en bedre skindkvalitet, mørkere, tyndere og kortere dækhår, en mere blå og kompakt underuld samt kortere og tyndere skind. Pelskvaliteten er vanskelig at forbedre gennem sædvanligt avlsarbejde. Kendskab til gener, der bestemmer pelskvalitetsegenskaber, giver mulighed for at forbedre pelskvaliteten ved direkte selektion for disse gener.

Materialer og metoder Dyremateriale Kortlægning af QTL gennemføres mest effektivt i et F2-design, der er baseret på krydsning af linjer, der er genetisk og fænotypisk meget forskellige. Til mink QTL-projektet blev der derfor etableret en 3-generationers QTLpopulation (F2-design) (Tabel 1) ved i forældregenerationen (P-generationen – generation 0) at krydse nordiske vildmink med amerikanske short nap mink. Linjerne er fænotypisk meget forskellige, og de forventes også at være genetisk meget forskellige. De nordiske vildmink, der er anvendt i projektet, er selekteret for høj vægt ved livdyrvurderingen i flere generationer. Dækhårene er lange og grove og underulden er rød og af dårlig kvalitet. De amerikanske mink er små og sorte med korte silkede dækhår og en kompakt underuld af god kvalitet.

Tabel 1. F2-design i mink QTL-eksperimentet.

Generation Forældre (P-gen.)

F1: F1xF1 F2(1): F1xF1: F2(2):

Parring – Antal dyr 50 T x 10 H (25 br T x 5 s H; 25 s T x 5 br H 250 125 T x 25 H 625 125 T x 25 H 625

H: Hanner; T: Tæver. br: nordiske vildmink; s: amerikansk short nap.

Ved etableringen af F2-populationen er der foretaget reciprokke krydsninger.

Tæver af nordiske vildmink er således parret med amerikanske short nap hanner og omvendt. For at opnå tilstrække-

38

lig statistisk styrke til at påvise QTL under hensyntagen til parringsstrukturen i mink er mink fra F1-generationen parret to år i træk. Hannerne i F1-generation er parret med de samme tæver i begge år.

Genotypninger Genotypningerne er foretaget ved brug af mikrosatellitmarkører på alle kromosomer med undtagelse af kønskromosomerne. Antallet af anvendte mikrosatellitter på hvert af kromosomerne fremgår af Tabel 2.

Tabel 2. Antal anvendte mikrosatellitter på hvert kromosom.

Antal mikrosatelitter Antal mikrosatelitter Antal mikrosatelitter Antal mikrosatelitter

Kr. 1

Kr. 2

Kr. 3

Kr. 4

11 Kr. 5

10 Kr. 6

7 Kr. 7

9 Kr. 8

3 Kr. 9

8 Kr. 10

6 Kr. 11

4 Kr. 12

5 Kr. 13

3 Kr. 14

5

5

5

2

Fænotypiske registreringer Skindene er bedømt ved Kopenhagen Fur og ved Forskningscenter Foulum.

Registreringer af kvalitetsegenskaberne er foretaget samtidigt på alle skind. I analysen indgår registreringer på F2skind. Der er foretaget bedømmelser af følgende egenskaber: type, farve, underuldsfarve (renhed), skindkvalitet, pelsfylde, dækhårstykkelse, hårlængde, skindlængde og skindtykkelse.

QTL-analyse Til QTL-analysen anvendes en regressionsmetode til analyse af et F2–design, der er udviklet af Haley et al. (1994) og implementeret i GridQTL (Seaton, 2006). Analysen gennemføres gennem et web-baseret interface. Modellen indeholder systematiske additive og dominanseffekter af QTL. I analysen indgår endvidere år og køn som systematiske effekter.

Faglig Årsberetning 2010

Furmap - Kortlægning af gener (QTL) for pelskvalitetsegenskaber og vækst hos mink

Resultater og diskussion De samlede resultater for hver af skindkvalitetsegenskaberne er vist i Tabel 3.

Tabellen viser for hver af egenskaberne på hvilke kromosomer, der er fundet signifikante QTL-effekter med et kromosomvist signifikansniveau på 5%. I fortsatte analyser vil der blive taget hensyn til samtidige test af flere egenskaber på flere kromosomer. Dette antages at resultere i, at ikke alle de hidtidigt fundne signifikante effekter genfindes. Yderligere vil der i de videre analyser blive taget hensyn til egenskabernes fordeling og et forbedret genkort. Der vil således blive genereret et nyt genkort baseret på genotypningerne i QTL-populationen.

I Tabel 3 er signifikansniveauet angivet ved en lod score. Jo større lod score værdi jo større sikkerhed for en stor QTL-effekt. Der er for hver egenskab vist værdien for kromosomet med henholdsvis den mindst signifikante lod score og den største lod score. Under genetiske effekter vises observerede

nedarvninger for genvarianten (allelen), der kommer fra de sorte short nap mink. Er nedarvningen angivet som recessiv, skjules effekten af ”short nap” allelen af nordisk vildmink allelen i heterozygoter. Hvis effekten af genvarianten fra short nap minkene er angivet som dominant, så skjuler ”short nap” allelen effekten af ”vildmink” allelen i heterozyogter. Er nedarvningen additiv bidrager både”short nap” og ”vildmink” allelen til egenskaben i heterozygoter.

Endvidere viser Tabel 3, om der er en signifikant effekt af ikke-genetiske faktorer såsom år og køn.

For Type bidrager allelerne fra den sorte short nap mink til et mørkere dækhår. Det gælder for alleler på alle kromosomerne. Registrering af farve bygger på en helhedsvurdering og er som sådan en kompleks egenskab. Det er kun fundet et enkelt kromosom med et QTL, og lod score for denne QTLeffekt er lav. For underuldsfarve bidrager allelerne fra short nap mink overvejende i retning mod blå underuld.

Tabel 3. Kromosomer med QTL-effekter, tilhørende lod score intervaller, påviste genetiske nedarvninger og observerede signifikante effekter af de ikke genetiske faktorer år og køn.

Egenskab Type Farve Underuldsfarve Skindkvalitet Pelsfylde Dækhårstykkelse Hårlængde Skindlængde Skindtykkelse

Kromosom

Lod score interval

Genetisk nedarvning

1, 4, 5, 6, 8, 11, 12, 14 10 1, 5, 7, 8, 9, 12, 14

2.3 – 7.6

1, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 12, 13 1, 4, 7, 9, 13 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 11 2, 3, 4, 7, 8, 11 1, 2, 7, 12 5, 7, 9, 12

4.0 – 8.1

Additiv, Dominant Recessiv Dominant Additiv, Dominant Recessiv Additiv, Dominant Recessiv Dominant, Recessiv Additiv Additiv, Dominant Additiv, Dominant Additiv, Dominant

Allelerne fra short nap mink bidrager bortset fra på kromosom 9 positivt til skindkvaliteten. Skindkvalitet er en sammensat egenskab, der forventes at afspejle andre egenskaber som f.eks. dækhårstykkelse. For pelsfyldes vedkommende bidrager short nap allelerne til en mere kompakt underuld igen bortset fra allelen på kromosom 9. Short

1.8 2.5 – 6.5

2.1 – 5.8 2.0 – 7.5 4.6 – 8.3 2.6 - 3.6 1.9 – 3.5

Ikke-genetiske effekter Køn År, Køn År, Køn Køn År, Køn År Køn År, Køn

nap allelerne på alle kromosomerne bidrager til tyndere og kortere dækhår og til kortere skind. Samtidig giver short nap allelerne tyndere læder.

Resultaterne for kromosom 2 er vist i Figur 1. Det fremgår, at QTL for dækhårstykkelse, hårlængde og skindkvalitet med stor sikkerhed er placeret

Faglig Årsberetning 2010

39

Nielsen,, V.H., Anistoroaei,, R., Guldbrandtsen,, B., Christensen, K. & Fredholm, M.

midt på kromosomet ved henholdsvis 60, 61 og 65 cM. Et QTL for skindlængde er placeret ved 118 cM. De observerede effekter er i overensstemmelse med forventningen og giver således en solid baggrund for det videre arbejde. Dette indebærer yderligere indsnævring af QTL-områderne og identifikation af generne for udvalgte relevante egenskaber og de mutationer, der giver anledning til den observerede variation i skindkvalitetsegenskaberne.

Identifikation af gener for pelskvalitetsegenskaber giver mulighed for en DNAbaseret selektion, der kan forbedre pelskvaliteten hurtigt og effektivt

Str.

Kval.

Figur 1. Kurven viser sandsynligheden for tilstedeværelsen af QTL (gener) for skindstørrelse, dækhårstykkelse, hårlængde og skindkvalitet på kromosom 2.

Positionerne på kromosom 2 er angivet fra 0-120 cM. Kurven viser den største sandsynlighed for et QTL for skindlængde (Str. Ved 118 cM, for dækhårstykkelse (Dækhår) ved position 60 cM, for hårlængde (Hårl.) ved 61 cM og for skindkvalitet (Kval.) ved 65 cM.

Referencer Anistoroaei, R.M., Menzorov, A., Serov, O., Farid, A. & Christensen, K. (2007).

The first linkage map of the American mink (Mustela vison). Animal Genetics 38, 384-388.

Anistoroaei, R., Ansari, S., Farid, A., Benkel, B., Karlskov-Mortensen, P. & Christensen, K. (2009). An extended anchored linkage map and virtual mapping for the American mink genome based on homology to human and dog.

Genomics 94(3), 204-210.

40

Anistoroaei, R. & Christensen K (2007).

Mapping of the silver gene in mink and its association with the dilution gene in dog. Cytogenetic and Genome Research 116(4), 316-318.

Benkel B.F., Rouvinen-Watt K., Farid H. & Anistoroaei R. (2009). Molecular characterization of the Himalayan mink.

Mammalian Genome 20(4), 256-259.

Buitenhuis, A.J., Rodenburg T.B., Siwek, M., Cornelissen, S.J.B., Nieuwland, M.G.B., Crooijmans, R.P.M.A., Groenen, M.A.M., Koene, P., Bovenhuis, H. & van der Poel. J,J, (2003). Mapping quantitative trait loci affecting feather pecking behavior and stress response in laying hens Poultry Science 82(11), 1661-1667.

Dækhår

Hårl.

Anistoroaei, R., Fredholm, M., Christensen, K. & Leeb, T. (2008). Albinism in the American mink (Neovison vison) is associated with a tyrosinase nonsense mutation. Animal Genetics 39(6), 645-648.

Haley, C.S., Knott, S.A. & Elsen, J.M. (1994). Mapping quantitative trait loci in crosses between outbred lines using least squares. Genetics 136, 11951207.

Kučerová, J., Lund, M.S., Sørensen, P., Sahana, G., Guldbrandtsen, B., Nielsen, V.H., Thomsen, B. & Bendixen, C. (2006). Multitrait Quantitative Trait Loci Mapping for Milk Production Traits in Danish Holstein Cattle. Journal of Dairy Science 89, 2245-2256.

Markljung, E., Braunschweig, M. H., Karlskov-Mortensen, P., Bruun, C.S., Sawera, M., Cho, I.-C., HedebroVelander, I., Josell, A., Lundström, K., von Seth, G., Jørgensen, C.B., Fredholm, M. & Andersson, L. (2008).

Genome-wide identification of quantitative trait loci in a cross between Hamp-

Faglig Årsberetning 2010

Furmap - Kortlægning af gener (QTL) for pelskvalitetsegenskaber og vækst hos mink

shire and Landrace II: Meat quality traits. BMC Genetics 9, Article Number 22.

Nielsen, V.H., Bendixen, C., Arnbjerg, J., Sørensen, C.M. Jensen, H.E., Shukri, N.M. & Thomsen, B. (2000).

Abnormal growth plate function in pigs carrying a dominant mutation in type X collagen. Mammalian Genome 11, 1087-1092.

Schulman, N.F. Sahana, G., Iso-Touru, T., Lund, M.S. Andersson-Eklund, L., Viitala, S.M., Vaerv, S., Viinalass, H. & Vilkki, J. H. (2009). Fine mapping of quantitative trait loci for mastitis resistance on bovine chromosome 11. Animal Genetics 40(4), 509-515.

Seaton, G., Hernandez, J., Grunchec, J.A., White, I., Allen, J., De Koning, D.J., Wei, W., Berry, D., Haley, C. & Knott, S. (2006). GridQTL: A Grid Portal for QTL Mapping of Compute Intensive Datasets. Proceedings of the 8th World Congress on Genetics Applied to Livestock Production, August 13-18, 2006.

Belo Horizonte, Brazil.

Thomsen, B., Horn, P., Panitz, F., Bendixen, E., Petersen, A.H., Holm, L.E., Nielsen, V.H., Agerholm, J.S., Arnbjerg, J. & Bendixen, C. (2006). A missense mutation in the bovine SLC35A3 gene, encoding a UDP-Nacetylglucosamine transporter, causes complex vertebral malformation.

Genome Research 16, 97-105.

Faglig Årsberetning 2010

41

42

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2010

Fiberfodring i vinterperioden hos standard minktæver Tove N. Clausen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro Sammendrag Betydningen af ugentlige variationer gennem vinterperioden, i foderets energikoncentration, for vægtudvikling og reproduktionsresultater, blev undersøgt hos grupper af 166 standardtæver. Energiindholdet i foderet blev varieret ved tilsætning af fibre i perioder på 3 dage og dernæst 4 dage uden. Desuden blev forskellige redekassetyper afprøvet.

Der var ingen negativ effekt af voldsomme udsving i foderet i form af fiber og kalorieindhold. Tæverne skal være slanket ned til 21/2, hvorimod vægten 7/1 ikke ser ud til at være mindre vigtig. Forskel i redekassetype havde ingen betydning for resultaterne.

Clausen, T. N. 2011. Fiberfodring i vinterperioden hos standard minktæver. Faglig Årsberetning 2010, 43-47, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Summary The importance of weekly variations during the winter period in feed energy concentration for body weight changes and reproduction results was investigated in groups of 166 black mink females. Energy concentration in the feed was varied by addition of fibres in periods of 3 days followed by 4 days without. Further two different nest boxes were tested.

There was no negative effect of big daily variations in fibre and energy in the feed. The females shall be slimed down February 21, whereas the body weight January 7 seems less important. Difference in nest box type had no effect on the results.

Clausen, T. N. 2011. Fibres to black mink females in the winter period. Annual Report 2010, 43-47, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Keyword: Slankning i vinter, fiber, redekasse

Formål Undersøgelser af tævernes huld i vinterperioden antyder at huldet skal være 2 ultimo februar, 3 ultimo marts og 4 ultimo april (Bækgård et al., 2008).

Bækgård et al. (2007) fandt ikke betydning af tævens huld i januar, men andre undersøgelser viser, at der i nogle tilfælde er en negativ sammenhæng mellem vægten ved sortering og i januar til kuldstørrelsen ved fødsel (egne data).

Oftere ses en sammenhæng ved wildmink end ved standard. Hansen et al.

(2009) viste ligeledes, at mink der var slanket tidligt fødte flere hvalpe, og havde flere levende hvalpe både ved fødsel og 28 dage efter fødsel end mink slanket senere. De slanke tæver var lavere i vægt hele perioden 7. januar til 29. februar og tæverne blev kun huldvurderet ved fødsel, hvorfor der godt stadig kan have været en vægtforskel.

Fede tæver ved fødsel, føder færre levende hvalpe og flere døde end tæver i normalt huld (Clausen et al., 2007;

Bækgaard et al., 2007). Det er tillige påvist, at stereotyperende mink får flere hvalpe end mink der ikke stereotyperer (Damgaard et al., 2004). Det er dog næppe en direkte effekt af stereotypi, men derimod en indirekte effekt af bedre fysiske kondition og at stereotyperende mink er mindre fede end ikke stereotyperende mink (Jeppesen et al., 2003; 2004).

Det er således bedst for kuldresultatet, hvis tæverne kommer ned i huld i vinterperioden, og at de er aktive. Dyrene må dog ikke føle sult, derfor er det væsentlig, om vi kan få dyrene til at føle sig mætte, selvom deres kalorieindtag sænkes. Resultater fra 2009 (Clausen et al., 2010) viser at fiber øger ædetiden, men at det især er den øgede fodermængde der nedsætter stereotypi frekvensen.

Formålet med undersøgelsen i 2010 var at slanke tæverne ned til primo januar, og dernæst holde dem aktive

Faglig Årsberetning 2010

43

Clausen, T. N.

uden at de stereotyperede resten af vinterperioden.

Materiale og metode Til undersøgelsen blev anvendt 3 hold á 166 standard tæver. Et kontrol hold (KON) og to forsøgshold hhv. med tilsætning af fibre (F1) og med en anden redekassetype (K_2). De tre hold blev placeret i hver deres hal, for at gøre fodringen af de enkelte hold lettere.

Som grundfoder blev anvendt en typisk vådfoderblanding (tabel 1) og som fiber tilsætning blev anvendt tilsætning af 15 % bygskalmel. Foderet blev analyseret jævnligt gennem perioden og fodermængden beregnet derudfra.

Tabel 1. Grundfoder til standard i vinterperioden samt analyse resultater. Som fiber tilsætning blev anvendt 15 % bygskalmel. Dette resulterede i et indhold af bygskalmel i F1 på ca.11,9 %.

Hold Fiskeafskær < 3 % fedt Industrifisk 8-12 % fedt Fjerkræaff. Farmfood Fiskemel Hæmoglobinmel Kartoffelprotein Majsgluten Byg poppet Hvede poppet Vit.-bl.

Vand

Procent af råvaren 22,5 30 24,9 3,5 3 2 3 3,62 3,62 0,2 3,62

Plantal: Energiindhold: kcal/100g MJ/kg MJ/kg tørstof Tørstof, % Energifordeling Aske, %

KON og K_2

Analysetal: Energiindhold: kcal/100g MJ/kg MJ/kg tørstof Tørstof, % Energifordeling Aske, %

KON og K_2 / F1

44

159 6,7 17,5 38 50:38:12 3,3

Forsøgsopstillingen ses af tabel 2.

Redekassetyperne ses af figur 1, der blev ikke anvendt sluser eller skærm.

Det daglige foderforbrug til tæverne blev registreret ved at veje fodermaskinen før og efter fodring af hvert hold.

Forsøgsfodringen startede straks tæverne var sat på plads efter pelsning 11. december og fortsatte til 22. februar 2010. Derefter blev alle tæver fodret ens indtil fødsel, hvor forsøget blev afsluttet.

Vurdering af tomgangstiden i januar og februar, samt adfærdsobservationer i februar lige før tæverne skulle trækkes til flushing var planlagt, men blev ikke udført på grund af meget streng frost i hele vinterperioden.

Tæverne blev vejet ved sortering (ungtæver), 7. januar og 23. februar. Hvalpene blev talt dagen efter fødsel, samtidig med at tæven blev huldvurderet.

Huldet blev vurderet på en skala fra 1 til 5 med score 1 til de tyndeste og score 5 til de fedeste (Hynes et al., 2004).

Kropsvægte og kuldresultater blev analyseret med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF blev anvendt med 5 % som signifikansniveau. Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante. Forskel i huld blev analyseret med Х2-test.

Tabel 2. Fodring og fodringsprocedure for kontrol holdet (KON)og de to forsøgshold (F1 og K_2).

Hold KON F1

159 / 133 6,7 / 5,6 18,0 / 14,4 37 / 39 47:42:11 / 46:39:15 3,3 / 2,7

K_2

Foder og fodringsprocedure Lav energiholdigt foder, slankes fra d.

10/12 til 7/1 (normal procedure) derefter fodres efter huld KON foder der tilsættes 15 % fiber (+ vand) straks tæverne er sat ud (medio dec.) 3 dage pr uge (uge: 50, 51, 52, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 ), således at de får samme gram foder dagligt, og samme kcal mængde ugentligt som KON Som KON, men med en anden redekassetype

Faglig Årsberetning 2010

Fiberfodring i vinterperioden hos standard

Figur 1. Redekassetype i hold KON og F1.

Redekassetype i hold K_2.

Resultater og diskussion Foderanalyserne viste et lavere indhold af protein end beregnet (tabel 1), formodentlig som følge at et ændret indhold i en af råvarerne. En tilsætning af bygskalmel bevirkede at foderets energiindhold faldt fra 159 g/100 kcal i KON til 133 g/100 kcal i F1. Hensigten var tildeling af samme totale kalorie mængde til holdene i perioden, og dermed flere gram foder til F1 holdet. Det lykkedes ikke på grund af den hårde vin-

ter, der gjorde det vanskeligt at regulere ret meget i udfodringen. Resultatet blev at alle hold fik tildelt samme antal gram foder i gennemsnit i perioden (tabel 3), men F1 holdet fik dermed en lavere kalorie tildeling. Udfodringsrytmen ses af figur 2.

Tabel 3. Gennemsnitlig fodertildeling gennem perioden.

KON 146,8 227,7

gram/tæve/dag kcal/tæve/dag

F1 147,3 214,4

K_2 147,0 228,4

300,0

kcal/tæve/dag over en uge/3-4 dage

250,0

200,0 KON 150,0

F1 K_2

100,0

50,0

19-02-10

12-02-10

05-02-10

29-01-10

22-01-10

15-01-10

08-01-10

01-01-10

25-12-09

18-12-09

11-12-09

0,0

dato Figur 2. Kcal tildeling, gennemsnit på hhv. ugebasis (KON og K_2) og over 3 / 4 dage (F1).

Faglig Årsberetning 2010

45

Clausen, T. N.

Da F1 fik fibertilsætning i en periode på 3 dage og dernæst kontrolfoder med et højere kalorieindhold i 4 dage, var der store variationer i den daglige kalorietildeling i denne gruppe, dyrene reagerede ikke på dette.

Den lavere totale kalorietildeling i F1 frem for de øvrige hold, resulterede i en lidt lavere vægt i fiberholdet i februar, og en tendens til et lavere huld ved fødsel (tabel 4). Ved vejning i januar var der ikke forskel i vægten mellem F1 og K_2, disse var begge lavere end kontrolholdet. Ved vejning i februar havde K_2 øget vægten og vejede nogenlunde som KON, hvorimod F1 stadig var lav i vægt. KON og K_2 fik samme totale kcal mængde i perioden, hvorimod F1 fik færre (tabel 3).

Der har ikke været nogen signifikant påvirkning af reproduktionsresultaterne (tabel 4), det er dog fiberholdet der har født flest hvalpe. Det kunne således se ud til at vægten d. 7/1 ikke er så vigtig som vægten d.23/2, på dette tidspunkt skal tæverne være nede i huld for at få et godt hvalperesultat. Dette passer med registreringer fra farme, hvor Bækgård et al. (2007) ikke fandt betydning af tævens huld i januar, men betydning af vægten i februar, senere i perioden og ved fødsel (Bækgaard et al., 2008).

KON og K_2 var ens med hensyn til total foderoptag og vægtudvikling til slut i perioden, samt reproduktionsresultater, der har således ikke været nogen effekt af forskellig redekassetype.

Tabel 4. Tævevægte og reproduktionsresultater.

Antal kuld KON F1 K_2

146 144 147

Levende fødte pr kuld 6,33 (2,28) 6,76 (2,49) 6,37 (2,51) NS

Død fødte pr kuld

Huld ved fødsel

Gold, % #

Sorterings vægt *

0,80 (1,44) 0,77 (1,39) 0,73 (1,33) NS

3,09 (0,31) 3,06 (0,29) 3,09 (0,31) NS

8,8 (0,3) 11,7 (0,3) 9,3 (0,3) NS

1534 (152) 1517 (137) 1540 (156) NS

Vægt 7. januar

Vægt 23. februar

1170 (146) a 1160 (123) a 1138 (149) b 1120 (120) b 1132 (149) b 1154 (108) a 0,03 0,004

*kun ungtæver. # Uden sterile hanner giver det en goldprocent på hhv. 8,1 – 10,4 – 9,3.

Konklusion Der var ingen negativ effekt af voldsomme udsving i foderet i form af fiber og kalorieindhold. Tævernes vægt skal være på plads 21/2, hvorimod vægten 7/1 ikke ser ud til at være så vigtig. Forskel i redekassetype havde ingen betydning for resultaterne.

Referencer Bækgaard, H., Hansen, M.U., Larsen, P.F. & Sønderup, M. 2008. Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og aktivitet i perioden fra februar til fødsel. Faglig Årsberetning 2007, 109-116, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark Bækgaard, H., Hansen, M. U., Sønderup, M. & Clausen, T. 2007. Sammen-

46

hæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og foderforbrug i perioden januar til fødsel. Faglig Årsberetning 2006, 185-192. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C., 2007. Huldvurdering af minktæver i vinter- og dieperioderne. Faglig Årsberetning 2006, 181-184, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark..

Clausen, T. N., Hansen, S.W & Sandbøl, P. 2010. Lavenergifoder med bygskalmel reducerer stereotypi i vinterperioden. Faglig Årsberetning 2009, 7-15, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Faglig Årsberetning 2010

Fiberfodring i vinterperioden hos standard

Damgaard, B.M., Hansen, S.W., Børsting, C.F., Møller, S.H., 2004.

Effects of different feeding strategies during the winter period on behaviour and performance in mink females (Mustela vison). Appl. Anim. Behav.

Sci. 89, 163–180.

Hansen, S. W., Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2009. Vinterfodring med henblik på lav stereotypi og høj reproduktion.

Faglig Årsberetning 2008, 7-18. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Hynes, A.M., Rouvinen-Watt, K. & Armstrong, D., 2004. Body condition and gly-cemic control in mink females during re-production and lactation. VIII In-

terna-tional Scientific congress in Fur Animal Produc-tion, Den Bosch, The Netherlands, Sep-tember 15 – 18. Scientifur, 28, 3, 79 - 86.

Jeppesen, L.L., Heller, K.E. and Bildsøe, M. 2004. Stereotypies in female mink (Mustela Vison) may be genetically transmitted and associated with higher fertility due to effects on body weight. Appl.Anim.Behav.Sci. 86, 137-143.

Jeppesen, L.L., Hansen,B.K., Pedersen, V and Simonsen, T., 2003. Selektion for og imod stereotypi hos mink, P og F1. Faglig Årsberetning for Pelsdyrerhvervets ForsøgsCenter 2002, 7-11.

Faglig Årsberetning 2010

47

48

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2010

Fodring af hvalpe med fibre i perioden dag 28 til dag 56 Tove N. Clausen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro Sammendrag I et forsøg på at øge vandindholdet i foderet til hvalpe i den tidlige vækstfase, blev anvendt 8 hold af omkring 120 kuld brune hvalpe. Til forsøgsholdene blev i perioden dag 28 til dag 56 tilsat 3 forskellige fibre i hver to niveauer (arbocel, ærtefibre og roepiller), derudover blev anvendt en feed binder (T95) i to niveauer.

Der var ikke entydige resultater blandt tæver og hvalpe, ved tilsætning af forskellige fibre eller feedbinder til foderet i perioden dag 28 til dag 56. Ingen af holdene havde bedre tilvækst blandt hvalpene eller lavere vægttab blandt tæverne end kontrolholdet.

Clausen, T. N. 2011. Fodring af hvalpe med fibre i perioden dag 28 til dag 56. Faglig Årsberetning 2010, 49-53, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Summary In an attempt to increase mink kits water uptake by the fed, eight groups of 120 litters of wildtype mink were used in the period day 28 to day 56. To the investigation groups we added three different fibres in two levels (Arbocel, Peafibres, Beatpulp) and two levels of a feedbinder (T95).

None of the investigation groups had better kit growth or lower female weight loss than the control group.

Clausen, T. N. 2011. Feeding mink kits day 28 to day 56. Annual Report 2010, 49-53, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Keyword: minkhvalpe, tidlig vækst, fiber

Formål Kannibalisme opstår når hvalpene ikke har det optimalt i perioden 4 til 8 uger (Clausen, 2010). Hvalpe ædt efter død af anden årsag, ses især fra 30 til 60 dages alderen, hvalpe direkte bidt ihjel af deres søskende ses især fra de er 44 til 55 dage (Clausen, 2010). Det kan skyldes en dårlig tæve, der ikke giver mælk nok, dårligt vejr eller andet der gør at hvalpene ikke kommer ud for at drikke. Ligeledes mangelfuld vandforsyning, foder der er for tørt med en dårlig smag eller at foderet ikke opfylder hvalpenes behov. Kannibalisme varierer meget fra farm til farm og fra år til år, og hvalpe bidt ihjel af deres søskende er blevet fundet som den væsentligste dødsårsag i juni måned (Hansen et al., 2008), og tit et overset problem. Når vandforsyningen i burene er drikkenipler, går der ca. 9 dage fra hvalpene begynder at æde til de begynder at drikke (Steffensen et al., 2007). I den periode afhænger deres vandforsyning således af fodervand og mælk (Brink et

al., 2004; Møller, 1991), er dette ikke nok begynder de at slikke tæven i mundvigene. Frekvensen af spytslikning er størst i 5 – 6 leveuge (Steffensen et al, 2007). Hvis minkhvalpe har adgang til en åben vandflade, begynder de at drikke tidligere, end når der er drikkenipler. De drikker mere og frekvensen af spytslikning reduceres, dette er til gavn for både hvalpe og tæver (Steffensen et al, 2007). Placering af drikkeniplen har ligeledes betydning, Brink et al. (2004) viste således, at hvis niplen var placeret tæt ved redekassen og dermed tæt ved foderet, frem for bagerst i buret, fremskyndede det starten på optagelse af drikkevand, øgede drikkefrekvensen og nedsatte frekvensen af spytslikning. Samme effekt havde drypvandssystemet (Møller; 1991).

En anden måde at forbedre hvalpenes og tævernes vandforsyning er ved at øge vandindholdet i foderet. Udvoksede mink optager ca. 3,2 g vand total /g tørstof (Neil, 1988). En reduktion i foder-

Faglig Årsberetning 2010

49

Clausen, T. N.

tørstof fra 37 til 25 % gav en forbedring af både tæver og hvalpes fravænningsvægt, samt en reduktion i antallet af tæver med diegivningssyge (Risager, et al., 1991). Betydningen af foderets tørstofindhold for væsentligheden af en god vandforsyning, ses ligeledes af Mäkelä (1971) og Kangas (1973) der viste en drikkevandsoptagelse på 36 hhv 112 g / dag (udvoksede dyr) ved et tørstofindhold i foderet på 27 hhv 39 %.

Når hvalpene begynder at æde tilsættes således så meget vand til foderet, som det kan bære. En måde at få foderet til at bære mere vand, er ved at tilsætte fiber, der binder vand. Det er imidlertid ikke alle fiberprodukter, der vil ”af med vandet” inde i dyret, men binder det i gødningen, hvorfor det er væsentlig, hvad man vælger (Møller, 1985). Ligeledes kan vandindholdet i foderet øges ved at tilsætte Feed binder der binder vand og fedt. Det er et proteinprodukt og omsættes således i dyret.

Formålet med undersøgelserne er at fokusere på dyrenes sundhed i dieperioden og den tidlige vækstfase, ved at øge vantildelingen gennem foderet.

Materiale og metoder Til undersøgelsen blev anvendt 8 hold af omkring 120 kuld brune hvalpe. Til forsøgsholdene blev i perioden dag 28 til dag 56 tilsat forskellige fibre i forskellige niveauer (tabel 1). Der blev anvendt 3 fiber produkter i hver to niveauer hhv. Arbocel, ærtefibre og roepiller, derudover blev anvendt en feed binder, T95 (animalsk protein med et højt kollagen indhold) i to niveauer. Samtlige af disse produkter binder store mængder vand i foderet.

I perioder med foderskift omkring dag 28 og dag 56 blev foderet ændret gradvist over 6 dage. Efter dag 56 var der overgang til fodercentral fremstillet foder. Der blev anvendt individuel fodring efter ædelyst. Grundfoderets sammensætning ses af tabel 2. Foderet blev

50

analyseret hver gang, der blev lavet en ny portion for tørstof indhold, samt flere gange i perioden for kemisk sammensætning. Alle foderprøver blev udtaget fra fodermaskinen efter vandtilsætningen var justeret ind.

Tabel 1. Forsøgsopstilling i dieperioden 2010.

Hold KON ARB1 ARB2

Indtil dag 28

Fodercentral foder

T95_½ T95_1 ÆRT1 ÆRT3 ROE1½

Dag 28 til 56 45:45:10 kontrol, normal farm procedure 45:45:10 + Arbocel 1 % 45:45:10 + Arbocel 2 % 45:45:10 + T95 0,5 % 45:45:10 + T95 1 % 45:45:10 + Ærter 1 % 45:45:10 + Ærter 3 % 45:45:10 + Roepiller 1½ %

Tabel 2. Grundfoderet til wildmink i dieperioden 2010.

Hold Energifordeling (P:F:K) Fiskeafskær < 3 % fedt Industrifisk 8-12 % fedt Fjerkræaff. Farmfood Fiskemel Blosol Kartoffelprotein Majsgluten Byg poppet Hvede poppet Soyaolie Svinefedt Vit.-bl.

Vand Plantal: Energiindhold: kcal/100g MJ/kg MJ/kg tørstof Tørstof, % Energifordeling Aske, %

KON 45:45:10 19,1 30 25 3,5 3 2 3 3,2 3,2 1,2 0,6 0,2 6,0

172 7,2 18,9 38 45:45:10 3,1

Hvalpene og tæverne blev talt og vejet dag 28, dag 42 og dag 56 (kuldvis). Alle døde hvalpe blev indsamlet og obduceres fra dag 28 til dag 56.

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF

Faglig Årsberetning 2010

Fodring af hvalpe med fibre i perioden dag 28 til dag 56

blev anvendt med 5 % som signifikansniveau ved beregninger over kuldstørrelse og vægte. Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante.

Resultater og diskussion Tilsætning af fibre sænkede ikke foderets tørstofindhold nævneværdigt (tabel 3), tilsætning af feed binder havde en

lidt større effekt. Det ser således ud til at T95 er i stand til at binde mere vand i foderet end de øvrige produkter.

Hvalpeantallet ved opstart af forsøget dag 28 varierede lidt mellem holdene, således var der færrest hvalpe i ARB1, det holdt sig sådan gennem hele perioden (tabel 4), og der var ikke forskel i antal døde hvalpe pr kuld.

Tabel 3. Analyseværdier af foderet.

Hold KON ARB1 ARB2 T95_½ T95_1 ÆRT1 ÆRT3 ROE1½ Energiindhold: kcal/100g 165 160 155 156 157 164 156 162 MJ/kg 6,9 6,7 6,5 6,5 6,6 6,9 6,5 6,8 MJ/kg tørstof 18,6 18,6 18,2 18,8 18,6 18,6 17,9 18,5 Tørstof, % 36,5 35,9 35,4 34,8 34,4 36,0 36,4 35,7 Energifordeling 44:46:10 43:46:11 43:47:10 45,5:44,5:10 44,5:47:8,5 42:47:11 43:45:12 42:48:10 Aske, % 3,5 2,7 2,6 2,6 3,6 3,1 2,8 3,4 Tabel 4. Hvalpe antal pr kuld og døde hvalpe pr kuld.

Hold KON ARB1 ARB2 T95_½ T95_1 ÆRT1 ÆRT3 ROE1½

Antal kuld

Hvalpe pr kuld dag 28

Hvalpe pr kuld dag 42

Hvalpe pr kuld dag 56

124 121 112 123 124 120 124 121

6,62 (2,40) 6,14 (2,74) 6,95 (2,16) 6,89 (2,30) 6,73 (2,67) 6,78 (2,46) 6,72 (2,32) 6,96 (2,36) NS

6,54 (2,40) 5,90 (2,72) 6,75 (2,24) 6,70 (2,35) 6,52 (2,65) 6,57 (2,56) 6,57 (2,31) 6,74 (2,35) NS

6,29 (2,35) 5,55 (2,62) 6,55 (2,21) 6,45 (2,30) 6,29 (2,69) 6,29 (2,63) 6,32 (2,27) 6,48 (2,31) NS

Der var ikke forskel i antal kuld med bidskader (tabel 5).

Hvalpevægtene var forskellige ved opstart af forsøget dag 28 (tabel 6), resten af perioden var der ingen signifikant forskel. Hvalpenes tilvækst var ikke forskellig i perioden dag 28 til dag 42 (tabel 6). Dag 42 til dag 56, hvor hvalpene er begyndt at æde rigtigt meget, var der forskel, T95_ ½ havde den laveste tilvækst, dernæst ARB1 og ARB2 (tabel 6).

Tilvæksten i T95_1 var på højde med de øvrige hold, det forekommer således ulogisk, at T95_½ er det hold, der har lavest tilvækst. Den totale tilvækst i hele perioden var ikke forskellig mellem

Døde hvalpe pr kuld dag 28 til dag 42 0,08 (0,43) 0,24 (0,97) 0,20 (0,98) 0,19 (0,79) 0,20 (0,82) 0,21 (1,01) 0,15 (0,54) 0,21 (0,83) NS

Døde hvalpe pr kuld dag 42 til dag 56 0,25 (0,52) 0,36 (0,76) 0,20 (0,46) 0,25 (0,55) 0,23 (0,63) 0,28 (0,72) 0,25 (0,79) 0,26 (0,70) NS

holdene, T95_½ havde dog de laveste værdier.

Tabel 5. Kuld med dødsfald på grund af bid, og total antal kuld med slagsmål.

Hold KON ARB1 ARB2 T95_½ T95_1 ÆRT1 ÆRT3 ROE1½

Procent kuld med slagsmål * 11,6 16,1 15,7 8,9 12,2 17,7 7,5 12,9 NS

Procent kuld med døde pga bid 9,1 12,9 9,9 3,6 6,5 8,9 5,8 8,9 NS

* Kuld med bidskader registreret ved vejning, samt kuld med døde pga bidskader (χ² test).

Faglig Årsberetning 2010

51

Clausen, T. N.

Tabel 6. Hvalpevægte og tilvækst i forsøgsperioden.

Hold

Hvalpevægt dag 28, g hanner

KON

188 (39) c ARB1 197 (33) ab ARB2 194 (37) bc T95_½ 193 (33) bc T95_1 203 (35) a ÆRT1 188 (34) bc ÆRT3 190 (35) c ROE1 193 (37) ½ bc 0,002

tæver 175 (32) bc 178 (28) ab 177 (35) bc 173 (27) bc 183 (29) a 171 (30) bc 172 (31) c 174 (33) bc 0,01

Hvalpevægt dag 42, g hanner 351 (83) 365 (71) 351 (84) 355 (73) 361 (74) 337 (75) 356 (85) 350 (77) NS

tæver 323 (71) 327 (61) 316 (71) 320 (61) 327 (62) 310 (64) 319 (69) 314 (64) NS

Hvalpevægt dag 56, g hanner 742 (112) 738 (117) 731 (110) 716 (107) 743 (98) 721 (115) 743 (115) 746 (110) NS

tæver 625 (81) 611 (76) 609 (93) 601 (78) 619 (77) 605 (81) 614 (79) 620 (82) NS

Hvalpe tilvækst dag 28 – 42, g hantæner ver 163 148 (57) (47) 168 148 (46) (44) 159 139 (55) (50) 161 147 (51) (41) 158 144 (51) (43) 148 138 (53) (44) 166 148 (58) (45) 157 139 (52) (45) NS NS

Hvalpe tilvækst dag 42 – 56, g hanner

Tæver

389 (54) ab 373 (76) cd 376 (49) bcd 361 (63) d 381 (51) abc 385 (62) abc 385 (55) abc 393 (70) a 0,006

301 (37) ab 288 (45) cd 289 (60) bcd 281 (49) d 292 (44) bcd 294 (40) abc 293 (51) bcd 306 (43) a 0,006

Hvalpe tilvækst dag 28 – 56, g hantæner ver 554 450 (83) (58) 540 434 (96) (59) 536 430 (83) (77) 522 428 (89) (62) 540 436 (75) (57) 533 432 (92) (62) 552 442 (89) (62) 552 445 (88) (63) NS NS

Hold med forskellige bogstaver er signifikant forskellige, NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene.

Der var ikke forskel i tævernes vægt gennem perioden, der var dog et lidt større vægttab i ARB1 og T95_1 frem for KON, ARB2 og ÆRT3 i perioden

dag 42 til dag 56 (tabel 7). Antallet af dødsfald blandt tæver i dieperioden var 5 – 6 i alle holdene.

Tabel 7. Tævernes vægtudvikling gennem perioden.

Hold KON ARB1 ARB2 T95_½ T95_1 ÆRT1 ÆRT3 ROE1½

Antal tæver

Tævevægt dag 28, g

Tævevægt dag 42, g

Tævevægt dag 56, g

121 124 121 112 123 124 120 124

1461 (170) 1458 (161) 1453 (181) 1472 (181) 1468 (176) 1483 (180) 1470 (204) 1454 (175) NS

1267 (193) 1273 (184) 1271 (182) 1284 (191) 1273 (193) 1293 (195) 1266 (211) 1249 (167) NS

1248 (190) 1200 (194) 1225 (171) 1224 (160) 1205 (174) 1246 (179) 1224 (191) 1206 (143) NS

Vægttab dag 28 til dag 42, g 196 (142) 185 (110) 180 (110) 191 (111) 194 (121) 191 (112) 209 (117) 209 (117) NS

Vægttab dag 42 til dag 56, g 38 (175) a 81 (121) c 51 (75) ab 71 (72) bc 80 (69) c 61 (56) abc 50 (79) ab 61 (74) abc 0,01

Vægttab dag 28 til dag 56, g 227 (130) 255 (141) 222 (112) 250 (110) 263 (108) 242 (110) 248 (110) 253 (114) NS

Hold med forskellige bogstaver er signifikant forskellige, NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene.

Konklusion Der var ikke entydige resultater blandt tæver og hvalpe, ved tilsætning af forskellige fibre eller feed binder til foderet i perioden dag 28 til dag 56. Ingen af holdene havde bedre tilvækst blandt hvalpene eller lavere vægttab blandt tæverne end kontrolholdet.

Referencer Brink, A.-L., Jeppesen, L.L. & Heller, K.E., 2004. Behaviour in suckling mink kits under farm conditions: effects of accessibility of drinking water. Applied Animal Behaviour Science, 89, 131137.

Clausen, T. N., 2010. Dødsårsager fra fødsel til 1. august. Faglig årsberetning 2009, 97 - 103, Pelsdyrerhvervets For-

52

Faglig Årsberetning 2010

Fodring af hvalpe med fibre i perioden dag 28 til dag 56

søgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

sen, S.W., Lohi, O., Brandt, A., Rasmussen, P.V. & Jensen, L.V.), 33-39.

Hansen, M.U., Weiss, V., Clausen, T.N., Mundbjerg, B. & Lassén, M. 2008. Årsager til dødsfald hos minkhvalpe fra juni til oktober. Faglig Årsberetning 2007, 99-107, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter, Holstebro, Danmark.

øller, S.H., 1985. Fiberholdige stoffers indflydelse på næringsstoffernes fordøjelighed, og minkens udskillelse af vand og salte i gødningen. Hovedopgave i pelsdyrproduktion, KVL.

Kangas, J., 1973. Vätskebalansen, drickvattnets kvalitet och hälsotillsåndet hos mink. Finsk Pälstidskrift 45, 230244.

Mäkelä, J., 1971. Minkens behov av dricksvatten. Finsk Pälstidskrift 43, 410 – 412.

Møller, S., 1991. Supplementary watering system. In: The influence of various management, environment and nutritional elements on behaviour, physiology and production in mink, 688 Report from the National Institute of Animal Science, Denmark. (Møller, S.H., Han-

Neil, M., 1988. Effect of dietary energetic composition and water content on water turnover in mink. Swedish J. Agric. Res. 18, 135 – 140.

Risager, H.J., Clausen, T.N. & Olesen, C.R., 1992. Variationer i foderets tørstofprocent og dets betydning for fremkomsten af diegivningssyge hos minktæver. Faglig Årsberetning 1991, 190197. Dansk Pelsdyravlerforening.

Steffensen, L.K., Hansen, S.W. & Jeppesen, L.L., 2007. Introducing an open water surface as an alternative to the traditional valve drinker for ranch mink (Mustela vison) in the lactation period. Scientifur, Vol. 31, No. 1, 7 –18.

Faglig Årsberetning 2010

53

54

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2010

Kraftig fodring af hvalpe i juni og juli Tove N. Clausen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro Sammendrag Formålet med undersøgelsen var at se, hvorvidt en øget fodringsfrekvens i den tidlige vækstperiode juni – juli er en fordel for dyrene, eller om den kan være uhensigtsmæssig.

Resultaterne viste at en øgning i fodringsfrekvensen gav et lavere vægttab hos tæverne fra dag 28 til dag 56, og en bedre tilvækst hos hanhvalpene i perioden dag 28 til dag 42.

Der var lige meget slagsmål i de to grupper, men det så ud som om slagsmålet var voldsommere i kontrolholdet. I perioden d. 2/8 til pelsning var der den bedste tilvækst hos de hvalpe, der var fodret 3 gange dagligt i starten af vækstperioden, dette resulterede i de tungeste hanhvalpe og de længste skind ved pelsning i dette hold.

Clausen, T. N. 2011. Kraftig fodring af hvalpe i juni - juli. Faglig Årsberetning 2010, 5558, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Summary The purpose of the investigation was to see, whether an increased feeding frequency in the early growth period is an advantage for the animals. The results showed that an increased feeding frequency gave a lower weight loss in the females from day 28 to day 56, and a better male kit body weight growth in the period day 28 to dag 42. Fighting among kits were equal in the two groups, but seemed more violent in the control group. I the period August 2 to pelting the best body weight growth were seen among male mink fed 3 times daily in the early growth period, that resulted in the heaviest body weight and longest skins at pelting in this group.

Clausen, T. N., 2011. Strong feeding of mink kits in June – July. Annual Report 2010, 5558, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Keyword: minkhvalpe, kraftig fodring, tidlig vækst

Formål For at få hvalpene store til pelsning, er der mange der fodrer utroligt kraftigt, så snart hvalpene begynder at æde. Undersøgelser af urinens pH viser, at jo større foderoptagelse jo højere er urinens pH, hvis foderet er disponerende (Clausen, 2010), og jo større er risikoen for at udvikle urinvejsproblemer. Det er mange gange observeret at hvalpe, der af forsøgsmæssige årsager, har været reduceret i vækst, opnår samme vægt som de øvrige hold, når vi kommer til pelsning. Denne kompensationsvækst er vist i forsøg med lav protein fodring i den tidlige vækstperiode (SchulinZeuthen & Sandbøl, 2009).

Formålet med undersøgelsen var at se, hvorvidt en øget fodringsfrekvens i den tidlige vækstperiode juni – juli er en fordel for dyrene, eller om den kan være uhensigtsmæssig.

Materiale og metoder For at belyse foderstyrkens betydning for dyrenes sundhed og størrelse ved pelsning, blev anvendt to hold af omkring 125 wildmink kuld. Kontrolholdet blev fodret en gang daglig efter ædelyst, forsøgsholdet blev fodret 3 gange dagligt, fra dag 28 til 3. juli dernæst 2 gange dagligt (formiddag og aften) til 1. august (tabel 1). Foderet til perioden dag 28 til dag 56 ses af tabel 2, efter dag 56 var der gradvis overgang til fodercentral fremstillet foder. Foderet blev analyseret flere gange i perioden for kemisk sammensætning.

Hvalpene og tæverne blev talt og vejet dag 28, dag 42 og dag 56 (kuldvis).

Dernæst blev hanhvalpene vejet enkeltvis d. 2/8 og ved pelsning. Tæverne blev vejet og kvalitetssorteret ved livdyrvurderingen.

Hanskindene blev længdemålt. Alle døde hvalpe blev indsamlet og obduceret.

Faglig Årsberetning

55

Clausen, T. N.

Tabel 1. Fodringshyppighed i kontrolholdet og forsøgsholdet fra dag 28 til d. 3/7.

Hold FODR3

KON

3 x daglig fodring

Kontrol

Morgenfodring Kl 6, vogn med foder tages med rundt (tørt foder fjernes / røres op), der fodres så meget oveni at der ca. er ædt op kl.11, rest kl. 11 skrabes fra Foder fordeling kl 7

Aften fodring Kl 19 – 21, der fodres oveni med fodermaskine

Fodring kl 11

-

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF blev anvendt med 5 % som signifikansniveau. Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante.

Tabel 2. Foderplan i den tidlige vækstperiode.

Hold Fiskeafskær < 3 % fedt Industrifisk 8-12 % fedt Fjerkræaff. Farmfood Fiskemel Blosol Kartoffelprotein Majsgluten Byg poppet Hvede poppet Soyaolie Svinefedt Vit.-bl.

Vand

Eftermiddags fodring Kl 12, der fodres med fodermaskine

KON 19,1 30 25 3,5 3 2 3 3,2 3,2 1,2 0,6 0,2 6,0

Plantal: Energiindhold: kcal/100g MJ/kg MJ/kg tørstof Tørstof, % Energifordeling Aske, %

172 7,2 18,9 38 45:45:10 3,1

Analyseværdier: Energiindhold: kcal/100g MJ/kg MJ/kg tørstof Tørstof, % Energifordeling Aske, %

165 6,9 18,6 36,5 44:46:10 3,5

Resultater og diskussion Foderanalyserne passede fint med plantallene (tabel 2). Der var ingen forskel i hvalpeantal pr kuld ved opstart af forsøget dag 28 (tabel 3), der var lidt flere hvalpe i kontrolholdet, og det vedblev der med at være gennem forsøgsperioden, det er der taget højde for i de statistiske beregninger. Der var ingen statistisk sikker forskel i antal hvalpe der døde i de to hold, der var dog tendens til lidt færre døde hvalpe fra dag 42 til dag 56, i det hold hvor der blev fodret 3 gange dagligt. Der var lige meget slagsmål i de to grupper, der var dog flere hvalpe der døde pga. slagsmål i kontrolholdet frem for forsøgsholdet (tabel 3), det så således ud som om slagsmålet var voldsommere i kontrolholdet. Det skal dog bemærkes at der var flest hvalpe pr kuld i dette hold.

Tabel 3. Hvalpeantal pr kuld, døde hvalpe pr kuld i dieperioden, slagsmål i dieperioden og frekvensen af døde hvalpe fra juli til pelsning.

Hold

Antal kuld

Hvalpe 28

Hvalpe 42

Hvalpe 56

FODR3

127

KON

121

6,47 (2,43) 6,96 (2,36) NS

6,28 (2,48) 6,74 (2,35) NS

6,10 (2,48) 6,48 (2,31) NS

Døde pr kuld, dag 28 til dag 42 0,20 (0,71) 0,21 (0,83) NS

Døde pr Procent Procent Procent Procent kuld, døde i døde, kuld med kuld med dag 42 juli august til døde slagsmål til dag pelsning pga bid * 56 0,17 1,4 2,0 3,1 b 8,7 (0,54) 0,26 1,0 2,8 9,1 a 11,6 (0,70) NS NS NS 0,05 NS

*Kuld med bidskader registreret ved vejning, samt kuld med døde pga bidskader (χ² test).

NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene, forskellige bogstaver angiver at der er forskel.

Tævernes vægtudvikling viste, at de har gavn af fodring 3 gange dagligt i slutningen af dieperioden (tabel 4). Tæ56

vernes vægt dag 28 var ikke forskellig mellem holdene, FODR3 tæverne vejede ca 20 gram mere end de andre, dag

Faglig Årsberetning

Kraftig fodring af hvalpe i juni - juli

56 var forskellen øget, så de vejede ca.

50 gram mere end de andre. Tævernes vægttab i KON holdet var således signifikant størst gennem perioden. Der var flere hvalpe i kontrolholdet, der således

var mere belastet, men det er der taget højde for i de statistiske beregninger.

Der var ikke forskel i antal tæver der døde fra dag 28 til dag 56 (tabel 4).

Tabel 4. Tævernes vægtudvikling fra dag 28 til dag 56.

Hold

Antal kuld

Tæve vægt Tæve vægt dag 28, g dag 42, g

Tæve vægt Dag 56, g 1303 (207) a 1248 (190) b 0,01

FODR3

127

1480 (181)

1320 (203)

KON

121

1461 (170)

1267 (193)

NS

NS

Vægttab dag 28 til 42, g 159 (120)

Vægttab dag 42 til 56, g 22 (70)

Vægttab dag 28 til 56, g 174 (119) b

Antal døde tæver 5

196 (142)

38 (175)

227 (130) a

6

(0,06)

NS

0,002

NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene, forskellige bogstaver angiver at der er forskel.

Dag 28 ved opstart af forsøget, var tævehvalpene i kontrolholdet lidt tungere en tævehvalpene i forsøgsholdet. Hvalpevægtene var ikke signifikant forskellige dag 56, der var dog en lidt bedre tilvækst hos hanhvalpene i gruppen med 3 gange daglig fodring i perioden

dag 28 til dag 42 (tabel 5). En del af forskellen skyldes lidt færre hvalpe i denne gruppe, men det er der taget højde for i de statistiske vurderinger.

Fra dag 42 til dag 56, hvor hvalpene åd selv, var der ingen forskel i tilvæksten.

Tabel 5. Hvalpenes vægtudvikling gennem forsøgsperioden

Hold

FODR 3 KON

Hvalpevægt dag 28, g

Hvalpevægt dag 42, g

Hvalpevægt dag 56, g

Hanner 190 (36) 188 (39) NS

Hanner

Tæver

Hanner

Tæver

Hanner

Tæver

Hanner

Tæver

325 (64) 323 (71) NS

757 (111) 742 (112) NS

625 (79) 625 (81) NS

180 (53) a 163 (57) b 0,05

155 (45)

387 (66)

301 (48)

148 (47)

389 (54)

301 (37)

NS

NS

NS

Tæver

170 (29) 372 (76) b 175 (32) 351 (83) a 0,01 NS(0,08 )

Hvalpe tilvækst, dag 28 – 42, g

Hvalpe tilvækst, dag 42 – 56, g

NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene, forskellige bogstaver angiver at der er forskel.

Hanhvalpenes vægt i begyndelsen af august, var ikke signifikant forskellig mellem holdene, men dog størst i FODR3 (tabel 6). Alle hanner blev vejet og der blev taget hensyn til kuldsøskende i de statistiske beregninger.

Forskellen mellem holdene blev øget indtil pelsning, således at hvalpene i FODR3, havde den bedste tilvækst og

vejede signifikant mest ved pelsning (tabel 6). Ligeledes var skindene længst i FODR3. De lidt færre hvalpe pr kuld i FODR3 frem for i KON, kan ikke forklare forskellen.

Ved livdyrvurderingen af tæverne blev der ikke fundet forskel i pelskvalitet og sorteringsvægt mellem de to grupper (tabel 6).

Faglig Årsberetning

57

Clausen, T. N.

Tabel 6. Hanhvalpevægte d. 2/8, ved sortering og pelsning, samt skindlængde. Tævehvalpevægte ved sortering samt pelskvalitet.

Hold

FODR3 KON

Antal hanner vejet 2/8 365 396

Vægt d.

2/8, g 1724 (285) 1697 (243) NS

Hanhvalpe PelsningsTilvækst, vægt, g g 3275 (398) a 3185 (425) b 0,02

1547 (329) a 1485 (328) b 0,04

Skindlængde, cm

Tævehvalpe Sorteringsvægt, Pelskvalitet g 1–5*

93,5 (4,4) a

1690 (212)

3,0 (1,1)

92,2 (5,1) b

1701 (214)

3,1 (1,0)

0,008

NS

NS

NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene, forskellige bogstaver angiver at der er forskel. *5 er bedst; 333 hhv. 307 tæveskind vurderet.

Konklusion En øgning i fodringsfrekvensen i begyndelsen af vækstperioden, gav et lavere vægttab hos tæverne fra dag 28 til dag 56, og en bedre tilvækst hos hanhvalpene i perioden dag 28 til dag 42. Der var lige meget slagsmål i de to grupper, men det så ud som om slagsmålet var voldsommere i kontrolholdet.

I perioden d. 2/8 til pelsning var der den bedste tilvækst hos de hvalpe der var fodret 3 gange dagligt i starten af vækstperioden, dette resulterede i de tungeste hanhvalpe og de længste skind i dette hold.

58

Referencer Clausen, T. N., 2010. Foderforbrugets betydning for urinens pH. Faglig Årsberetning 2009, 105 109, Pelsdyrerhvervets Forsøgog ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Schulin-Zeuthen, M. & Sandbøl, P. 2009. Compensatory growth in mink kits (Mustela vison) following reduced protein intake after weaning. NJF Seminar no. 427, Fur Animal Seminar, October 13th to 15th 2009. pp 5.

Faglig Årsberetning

Vandbalance hos 8 uger gamle minkhvalpe Tove N. Clausen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro Sammendrag Vandforsyningen er meget væsentlig for minkhvalpes velbefindende. En måde at gøre det lettere for hvalpene at få vand nok, er at øge vandindholdet i foderet. Dette kan gøres ved at tilsætte forskellige produkter til foderet der binder vandet. For at se, om vi kunne øge vandoptagelsen gennem foderet hos 8 uger gamle minkhvalpe tilsatte vi forskellige fibre (Arbocel 1 og 2 %, Ærtefibre 1 og 3 %, Roepiller 1½ %) og en Feed binder (Scanpro T95 ½ og 1 %) til foderet og målte vandbalancen overfor et kontrolhold uden tilsætning.

Tilsætning af de forskellige fibre og Feed binder så ud til at have en betydning for, hvordan hvalpene optager vand. Arbocel gav en lavere drikkevandsoptagelse, hvorimod Scanpro T95 øgede den totale vandoptagelse, men samtidig gav en løs gødning. De anvendte fibre og feedbinder påvirkede ikke mineral indholdet i gødningen. Total vandoptagelse i gram pr 100 kcal foderindtag var lidt lavere end hos udvoksede hanner, hvorimod den totale vandoptagelse i gram pr gram fodertørstof svarede til resultater fra udvoksede hanner.

Clausen, T. N. 2011. Vandbalance hos 8 uger gamle minkhvalpe. Faglig Årsberetning 2010, 59-65, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Summary Water is very important for the wellbeing of mink kits. A way to make it easier for the kits to get enough water, is to increase water content in the feed. This can be done by adding different products that binds the water in the feed. To see if we could increase water intake by the feed in 8 week old mink kits, we added different fibres (Arbocel 1 and 2 %, Pea fibre1 and 3 %, Beet pulp 1½ %) and a Feed binder (Scanpro T95 ½ and 1 %) to wet feed and measured the water balance.

Adding different kinds of fibres and Feed binders to mink kits at 8 weeks of age, can have an influence on their water intake and faecal water excretion. Arbocel seemed to reduce the amount of drinking water, whereas Scanpro T95 increased total water uptake but resulted in very loose faeces. The used fibres and feed binder had no influence on mineral content in the faeces. Total water consumption in gram per 100 kcal feed uptake was a little lower than found in adult male mink, whereas total water uptake in gram per gram feed dry matter corresponded to results from adult male mink.

Clausen, T. N. 2011. Water balance in 8 week old minkkits. Annual Report 2010, 59-65, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Keyword: Vandbalance, fibre, feedbinder, 8 uger gamle hvalpe

Formål Når vandforsyningen i burene er drikkenipler, går der ca. 9 dage fra hvalpene begynder at æde til de begynder at drikke (Steffensen et al., 2007). ). I den periode afhænger deres vandforsyning således af fodervand og mælk (Brink et al., 2004; Møller, 1991), er dette ikke nok begynder de at slikke tæven i mundvigene. Frekvensen af spytslikning er størst i 5 – 6 leveuge (Steffensen et al, 2007). En måde at gøre det nemmere for hvalpene at få vand nok, er at øge vandindholdet i foderet. En nedsættelse af fodertørstoffet fra 37 til 25 % når hvalpene begynder at æde,

øger hvalpetilvæksten og nedsætter frekvensen af tæver der udvikler diegivningssyge (Risager et al., 1991).

Betydningen af fodertørstoffet for drikkevandsoptagelsen blev ligeledes vist af Mäkelä (1971) og Kangas (1973) der hos udvoksede mink fandt en drikkevands optag på 36 hhv. 112 gram pr dag når fodertørstoffet var 27 hhv. 39 procent. Når hvalpene begynder at æde tilfører vi så meget vand som muligt til foderet, en måde at øge vandindholdet er ved hjælp af fibre eller feedbindere.

Skrede (1984), Neil (1986) og Møller (1985) undersøgte forskellige fibre til

Faglig Årsberetning 2010

59

Clausen, T.N.

gram

Materiale og metoder Til undersøgelsen blev anvendt 8 grupper á 6 brune han hvalpe født 30. april.

Hvalpene blev fodret med forsøgsfoder fra dag 28, d. 14. juni blev de placeret enkeltvis i fordøjelighedsbure. Efter en tilvænningsperiode på 7 dage, var der en registreringsperiode på 5 dage (dag 52 til dag 56). Foderforbrug, gødning, vandoptagelse og urin blev registreret (Tinggaard & Hvam, 2010). Hvalpene blev vejet 14. juni, 18. juni og 25. juni.

Foderet blev analyseret for tørstof, protein, fedt, aske og mineralerne Na, K, Ca, Mg og P. Gødningen blev analyseret for tørstof og mineralerne Na, K, Ca, Mg og P. Mineralindholdet blev analyseret for hvert dyr (samleprøve gennem perioden). Foderrester blev analyseret for tørstof.

Hvalpene blev fodret med samme vådfoder som anvendt af Clausen (2011).

Til forsøgsholdene blev tilsat forskellige fibre i en til to niveauer og en feedbinder i to niveauer (table 1).

Tabel 1. Førsøgsopstilling.

Hold Forsøgsfoder Kon Kontrolfoder (Clausen, 2011) Arb_1 Kon + 1 % Arbocel Arb_2 Kon + 2 % Arbocel T95_½ Kon + 0,5 % Scanpro T 95 T95_1 Kon + 1 % Scanpro T 95 Ær_1 Kon + 1 % Ærte fibre Ær_3 Kon + 3 % Æret fibre Roe_1½ Kon + 1½ % Roepiller Energifordelingen i kontrol foderet var 45:45:10 (protein : fedt : kulhydrat).

Data blev analyseret med statistik programmet SAS statistic, med procedurerne GLM LSMEANS / PDIFF med 5 procent som signifikansgrænse. Relevante variable blev medtaget som kovariater.

Resultater og diskussion Hvalpevægte og foderforbrug Der var ingen statistisk sikker forskel i ændringer i hvalpevægtene gennem perioden (figur 1). De tungeste hvalpe åd mest og havde den største tilvækst.

Der var en tendens til en forskel i kalorieoptagelsen mellem holdene (p=0,07), således at hvalpene åd bedst ved de laveste iblandinger af fiberstoffer og feedbinder, i forhold til de højeste iblandinger. Hvalpene med de laveste iblandinger åd dog stadig lige så mange kcal eller flere som kontrolholdet (figur 1).

800,0

500,0

700,0

450,0

600,0

400,0

500,0

350,0

400,0

300,0

300,0

250,0

200,0

200,0

100,0

150,0

0,0

100,0 Kon

Arb_1

Arb_2 vægt 18-jun

T95_½

T95_1

tilvækst 18_25

Ær_1

Ær_3

kcal/dyr/ dag

Figur 1. Kropsvægt og tilvækst i forsøgsperioden, samt energioptag.

60

Faglig Årsberetning 2010

Roe_1½

kcal/dyr/dag

mink og fandt en effekt på mængden af gødningsvand og drikkevandsoptag.

For at se om vi kunne øge vandoptagelsen gennem foderet blev vandbalancen hos 8 uger gamle minkhvalpe undersøgt efter tilsætning af 3 fiberprodukter (Arbocel, ærtefibre, roepiller) og en Feed binder (Scanpro T95).

Vandbalance hos 8 uger gamle minkhvalpe

Foder of gødning Tilsætning af fibre og feedbinder bevirkede i de fleste grupper en let sænkning af fodertørstof og foder energiindhold (tabel 2). Sænkningerne af tørstoffet svarede til en ekstra vandtilsætning mellem 1 og godt 7 procent, vi ville have forventet højere vandiblanding for nogle af produkterne. At det ikke var tilfældet kan skyldes, at det er meget svært at vurdere, hvor meget vand foderet kan ”bære”, når der blandes. T95 er det produkt, der angives at kunne binde mest vand (1 : 10), det var også der, vi så den største sænkning af tørstoffet.

Tabel 2. Fodertørstof og energiindhold.

Hold Kon Arb_1 Arb_2 T95_½ T95_1 Ær_1 Ær_3 Roe_1½

Tørstof, % 36,5 34,7 34,7 34 34,5 36,1 35,7 35,7

Energiindhold, kcal pr 100 gram 159 154 153 155 150 159 152 155

Foderets mineralindhold viste ikke så store variationer for Na og K (tabel 3).

For Ca, Mg og P var der større variationer (over 20 %). Roepiller og ærtefibre har et vist indhold af Ca, men dette bidrager kun med 1,9 % af total Ca, og kan ikke forklare forskellen. Det ser således ud til at disse mineraler har en stor variation i foderet, formodentlig på grund af indhold af knoglestykker.

Tabel 3. Foderets mineralindhold, g / kg tørstof.

Kon Arb_1 Arb_2 T95_½ T95_1 Ær_1 Ær_3 Roe_1½

Na 8,8 8,4 8,3 8,8 8,6 8,8 8,4 8,6

K 7,3 7,4 7,2 8,1 7,8 7,9 7,9 7,7

Ca 22,1 17,1 16,3 21,5 19,8 21,9 19,9 22,6

Mg 1,15 1,11 1,06 1,20 1,10 1,21 1,33 1,25

P 14,5 12,2 11,7 14,8 13,5 14,5 13,4 14,6

Gødningstørstof var forskelligt mellem grupperne (tabel 4). Højest gødningstørstof blev set ved de højeste iblandinger af fiber, Arb_2 og dernæst Ær_3, laveste gødningstørstof var i de to hold med feedbinder. I T95_½ og T95_1 var der samtidig de fleste registreringer med gødning i urinen, som tegn på meget tynd gødning (figur 2). Et dyr i T95_½ blev udeladt på grund af lav foderoptagelse og diarré. Skrede (1984) undersøgte effekten af forskellige fibre til mink og fandt en øgning i mængden af gødningsvand, ved iblanding af guar gum gav det diarré. Guar (fordøjelige fibre) til hunde (6 % af tørstof) gav ligeledes lav gødningstørstof (21 %), hvorimod en cellulose blanding (bøg/fyr) (10 % af tørstof) gav høj gødningstørstof (33 %) (Kienzle et al., 2006). Mængden af gødningstørtof i forhold til indtagen mængde fodertørstof var højst ved de høje niveauer af Arbocel og Ærtefibre (p < 0,0001).

Tabel 4. Gødningens tørstof og mineralindhold.

Hold Kon Arb_1 Arb_2 T95_½ T95_1 Ær_1 Ær_3 Roe_1½ p-værdi

Tørstof, % 27,4 (2,5) ab 26,5 (2,4) abc 28,8 (1,4) a 23,8 (2,3) c 23,8 (3,1) c 25,6 (2,0) bc 27,6 (1,3) ab 25,2 (4,4) bc 0,02

Na, g/kg tø 4,1 (0,7) 4,0 (0,6) 4,3 (0,8) 5,1 (1,1) 4,9 (1,0) 4,8 (1,3) 4,8 (0,8) 6,4 (2,8) NS (0,07)

K, g/kg tø 8,0 (1,5) 7,7 (1,7) 7,1 (1,4) 7,4 (1,5) 9,8 (2,2) 7,5 (1,8) 7,1 (1,4) 7,3 (1,6) NS

Ca, g/kg tø 51,5 (10,2) a 44,4 (8,7) ab 33,7 (3,8) c 39,7 (3,3) bc 39,6 (7,1) bc 40,6 (7,8) bc 39,1 (4,8) bc 44,0 (9,5) ab 0,01

Faglig Årsberetning 2010

Mg, g/kg tø 3,4 (0,4) a 2,9 (0,2) b 2,5 (0,5) c 3,3 (0,2) ab 3,1 (0,2) ab 3,4 (0,2) a 3,2 (0,2) ab 3,3 (0,3) ab < 0,0001

P, g/kg tø 22,9 (5,3) a 19,8 (4,1) ab 15,2 (2,0) c 18,0 (2,6) bc 18,2 (3,3) bc 17,2 (4,2) bc 17,1 (2,2) bc 19,7 (5,0) ab NS (0,056)

61

Clausen, T.N.

45

% gødnings tørstof

30,0

40 25,0

35

20,0

30 25

15,0

20

10,0

15 10

5,0

5

gødnings tørstof

Roe_1½

Ær_3

Ær_1

T95_1

T95_½

Arb_2

Arb_1

0 Kon

0,0

antal prøver m. gødning i urin

50

35,0

antal prøver med gødning i urinen

Figur 2. Gødningstørstof og antal registreringer med gødnings iblanding af urinen.

af mængden af gødningsvand, selv under meget varierede fodringsforhold (Kienzle et al., 2006). Ca, Mg og P varierede mellem holdene, men variationerne i gødningen svarede til variationerne i foderet (vist for Ca, figur 3). Hos hunde fodret med forskellige fibre er det vist, at for Ca, Mg og P er der sammenhæng mellem gødningsudskillelsen og mængden af gødningstørstof (Kienzle et al., 2006).

Der er i denne undersøgelse ikke noget der tyder på, at nogle af de anvendte fibre eller feedbinder tager mineraler ud af kroppen.

Mineral indholdet i gødningen Mineralindholdet i gødningen blev analyseret. For Na og K var der ingen forskel mellem holdene (tabel 4), indholdet af de to mineraler pr kg gødningstørstof var ens, uanset tilsætningen af fiberstoffer. Na og K optages let fra foderet og udskilles overvejende i urinen (Expert Group, 2002; Yu & Morris, 1997).

Hos katte er det vist at udskillelsen af Na i gødningen er nogenlunde konstant (i mmol/dag) og uafhængig af indtaget (Yu & Morris, 1997). For hunde er det fundet at Na udskillelsen i gødningen er afhængig af gødningsmængden, og at K udskillelsen i gødningen er afhængig 60,00

50,00

g Ca pr kg tørstof

40,00

30,00

20,00

10,00

0,00 Kon

Ar_1

Ar_2

T95_½

T95_1

gødning Ca

foder Ca

Ær_1

Ær_3

Roe_1½

Figur 3. Variationer mellem holdene i foderets og gødningens Ca indhold, gram, / kg tørstof.

62

Faglig Årsberetning 2010

Vandbalance hos 8 uger gamle minkhvalpe

mest (ikke signifikant). I et pilot studie med udvoksede han mink, blev ligeledes set lav indtag af drikkevand i Arbocel holdet og høj indtag i T95 holdet.

Neil (1986) viste at nogle fibre tilført vådfoder øgede mængden af gødningsvand samt øgede drikkevands optagelsen. Vandbalancen varierede mellem grupperne (p=0,01) således at Arb_1 og Arb_2 havde den laveste vandbalance pr 100 kcal foderoptag og T95_1 havde den højeste (figur 4). Ser man imidlertid på vandoptagelsen pr kg metabolisk kropsvægt (kg0.75) er der ingen forskel mellem holdene.

Vandoptagelse Optagelse af fodervand pr 100 kcal er ens for alle dyr i den samme gruppe, mellem grupperne vil det lidt lavere tørstofindhold i forsøgsholdene (på nær Ær_1) bevirke et lidt højere vandindtag pr 100 kcal (figur 4). Der var ingen forskel mellem grupperne i mængden af vand, ved 100 kcal foder indtag, udskilt med gødning eller med urinen. Der var dog forskel i mængden af drikkevand ved 100 kcal foder indtag (p=0,05).

Grupperne Arb_1 og Arb_2 drak signifikant mindre vand end de andre grupper på nær Ær_1 (Figur 4), T95_1 drak 50,0 45,0

gram vand / 100 kcal foder

40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Kon

Arb_1

Arb_2

T95_½

T95_1

Ær_1

Ær_3

Roe_1½

hold fodervand

gødvand ud

urin

drikkevand

balance

Figur 4. Gram vand indtag med foderet og som drikkevand, gram vand udskilt med gødningen og urinmængden, samt vandbalance. Alle værdier er pr 100 kcal foderoptag.

Det totale vandindtag pr 100 kcal og som gram pr gram fodertørstof, varierede mellem grupperne (p=0,02) (Figur 5), det laveste indtag var i Arb_1 og Arb_2 samt Ær_1 og det højeste indtag i T95_½ og T95_1. I alle hold varierede det totale vandindtag mellem 62 til 70 gram pr 100 kcal. Farrel & Wood (1968), Neil (1988) og Tauson (1999)

fandt lidt højere værdier hos udvoksede minkhanner (71 til 96 gram pr 100 kcal).

Vandindtag i gram pr gram fodertørstof varierede mellem 2,7 til 3,1, dette svarer godt til resultater fra udvoksede han mink, hvor der blev fundet fra 2,8 til 3,3 (Farrel & Wood, 1968; Neil, 1988; Tauson, 1999).

Faglig Årsberetning 2010

63

Clausen, T.N.

80,0

4,0

gram vand / 100 kcal

70,0

3,5

65,0 60,0

3,0

55,0 50,0

2,5

45,0 40,0

2,0

gram vand / gram foder tørstof

75,0

35,0 30,0

1,5 Kon

Arb_1

Arb_2

T95_½

gram pr 100 kcal

T95_1

Ær_1

Ær_3

Roe_1½

gram pr gram fodertørstof

Figur 5. Total vandindtag som gram pr 100 kcal og som gram pr gram foder tørstof.

Konklusion Iblanding af forskellige fibre og feedbinder til 8 uger gamle minkhvalpe, kan have en betydning for deres vandoptagelse og udskillelse af gødningsvand.

Arbocel ser ud til at nedsætte optagelsen af drikkevand, hvorimod Scanpro T95 øger total vandoptagelse, men resulterer i meget løs gødning. Ingen af de anvendte fibre eller feedbinder så ud til at påvirke mineraludskillelsen i gødningen. Total vandoptagelse i gram pr 100 kcal foderindtag var lidt mindre end hos udvoksede hanner, i gram pr gram fodertørstof svarede den totale vandoptagelse til resultater fra udvoksede hanner.

Referenser Brink, A.-L., Jeppesen, L.L. & Heller, K.E., 2004. Behaviour in suckling mink kits under farm conditions: effects of accessibility of drinking water. Applied Animal Behaviour Science, 89, 131137.

Clausen, T. N., 2011. Fodring af hvalpe med fibre i perioden dag 28 til dag 56. Faglig Årsberetning 2010, 49-53, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

64

Expert Group on Vitamins and Minerals Secretariat, 2002. REVISED REVIEW OF POTASSIUM. Diet and Nutrition Surveys Branch, Nutrition Division, Food Standards Agency, August 2002, EVM/01/04.REVISEDAug2002.

Farrel, D.J. & Wood, A.J., 1968. The nutrition of the female mink (Mustela vison) III. The water requirement for maintenance. Can. J. Zool., 46, 53-56.

Kangas, J., 1973. Vätskebalansen, drickvattnets kvalitet och hälsotillsåndet hos mink. Finsk Pälstidskrift 45, 230244.

Kienzle, E., Dobenecker, B., Wichert, B. & Schuster, S., 2006. Effect of Fecal Water and Dry Matter Excretion on Fecal Mineral Excretion in Dogs Studied in a Fiber Model. American Society for Nutrition. J. Nutr. 136, 2001–2003.

Mäkelä, J., & Valtonen, M., 1982. Minkens vattenbehov och faktoere som påverker det. NJF-møte, Ålesund, Norge.

Møller, S., 1991. Supplementary watering system. In: The influence of various management, environment and nutritional elements on behaviour, physiol-

Faglig Årsberetning 2010

Vandbalance hos 8 uger gamle minkhvalpe

ogy and production in mink, 688 Report from the National Institute of Animal Science, Denmark. (Møller, S.H., Hansen, S.W., Lohi, O., Brandt, A., Rasmussen, P.V. & Jensen, L.V.), 33-39.

Møller, S.H., 1985. Fiberholdige stoffers indflydelse på næringsstoffernes fordøjelighed, og minkens udskillelse af vand og salte i gødningen. Hovedopgave i pelsdyrproduktion, KVL. Neil, M., 1988. Effect of dietary energetic composition and water content on water turnover in mink. Swedish J. Agric. Res. 18, 135-140.

Neil, M., 1986. Feed-related factors affecting water turnover in mink. Swedish J. Agric Res., 16, 81-88.

Risager, H.J., Clausen, T.N. & Olesen, C.R., 1992. Variationer i foderets tørstofprocent og dets betydning for fremkomsten af diegivningssyge hos minktæver. Faglig Årsberetning 1991, 190197. Dansk Pelsdyravlerforening.

Steffensen, L.K., Hansen, S.W. & Jeppesen, L.L., 2007. Introducing an open water surface as an alternative to the traditional valve drinker for ranch mink (Mustela vison) in the lactation period. Scientifur, Vol. 31, No. 1, 7 – 18.

Tauson, A.H., 1999. Water intake and excretion, urinary solute excretion and some stress indicators in mink (Mustela vison): effect of ambient temperature and quantitative water supply to lactating mink. Br. J. Nutr., 80, 555-564.

Tinggaard, L. & Hvam, K. 2010. Methodology to register water balance in mink. NJF Seminar no. 440, September 29 – October 1, Oslo, Norway, Poster presentation.

Yu, S., Y., Morris, J.G., 1997, The minimum sodium reguirement of growing kittens defined on the basis of plasma aldosterone concentration.

Nutr. Requ. and Intera., 494 – 501.

Skrede, A, 1984. Forsøk med bindemidler i fôr til mink. Husdyrforsøksmøte, Ås, Norway.

Faglig Årsberetning 2010

65

66

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2010

Fortsatte undersøgelser af betydningen af aminosyrerne phenylalanin (phe) og tyrosin (tyr), samt mineralerne jern (Fe) og kobber (Cu) for pelsfarven hos sorte mink Tove N. Clausen & Peter Sandbøl Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro

Sammendrag Til undersøgelse af betydningen af Fe og Cu for pelsfarven hos sorte mink, blev anvendt 5 hold a ca. 146 standard minkhvalpe. Hvalpene fik i en periode fra 15. august til pelsning ekstra Fe og Cu alene eller i kombination.

Tilsætning af de chelate mineralforbindelser Fe og Cu, når phe + tyr indholdet i foderet er i underkanten af normen, har ingen effekt på skindenes farve Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2011. Fortsatte undersøgelser af betydningen af aminosyrerne phenylalanin (phe) og tyrosin (tyr), samt mineralerne jern (Fe) og kobber (Cu) for pelsfarven hos sorte mink. Faglig Årsberetning 2010, 67-71, Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Summary To the investigations on the effect of Fe and Cu for the colour of black mink, 5 groups of 146 male- and female minkkits each were used. In the period August 15 to pelting the kits were fed an addition of Fe and Cu alone or in combination.

The results showed no effect of the addition of the chelate minerals Fe and Cu on skin colour when phe + tyr is lower than the norm.

Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2011. Continued investigations on the importance of the amino acids phenylalanine (phe) and tyrosine (tyr), and the minerals iron (Fe) and cobber (Cu) for pelt colour in black mink. Annual Report 2010, 67-71, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Keyword: Phenylalanin, tyrosin, jern, kobber, skindfarve

Indledning Phenylalanin (phe) og tyrosin (tyr) indgår i dannelsen af sorte, brune og røde pigmenter og Morris et al. (2002) argumenterede at udviklingen af rødhårede katte skyldtes mangel på phe og/eller tyr. Yu et al (2001) fandt, at foder med et lavt indhold af aminosyren tyr bevirkede at sorte katte blev rødhårede. Tidligere undersøgelser på forsøgsfarmen (Clausen et al. 2003; Clausen et al.

2004), har ligeledes vist flere røde skind ved et lavt indhold af phe og tyr.

Resultater fra vækstperioden 2008 (Clausen & Sandbøl, 2010) antyder det samme, både for standard og wildmink.

Der blev således fundet en tendens til den mørkeste farve ved det højeste indhold af phe + tyr. Ved farvesortering af standard på Kopenhagenfur (black (mørkest) – xx dark – x dark), blev ligeledes fundet lidt færre skind i x dark ved tilsætning af phe + tyr i forhold til kontrollen. Gældende norm for phe og tyr til

mink i vækstperioden er 0,29 g fordøjeligt phe plus 0,18 g fordøjeligt tyr / 100 kcal OE, hvilket giver en sum på 0,47 g fordøjeligt phe+tyr /100 kcal OE (Børsting & Clausen, 1996; Børsting & Clausen, 1995).

Tilsætning af chelate mineralforbindelser, jern (Fe), kobber (Cu) og zink (Zn) i vækstperioden 2008 (Clausen & Sandbøl, 2010) gav en lidt bedre tilvækst, havde ingen signifikant effekt på skindenes længde, kvalitet eller farve, men farven var dog mørkest ved den højeste iblanding, og der var en tendens (p=0,08) til en dårligere kvalitet ved det højeste mineralindhold.

For at komme nærmere en vurdering af effekten af mineralerne Fe og Cu på pelsfarven, foreslås det at undersøge disse hver for sig og i de høje niveauer fra 2008.

Faglig Årsberetning 2010

67

Clausen, T.N. og Sandbøl, P.

Materialer og metoder Der anvendes 5 hold a 144 - 148 standard mink (hanner og tæver).

Forsøgsopstillingen ses at tabel 1.

Tabel 1. Procent tilsætning af tyr til forsøgsfoderet, og beregnet indhold af phe + tyr i foderet, samt tilsætning af mineraler.

Hold

Behandling

70 71 72 73 74

Kontrol K+Fe K+Cu K+Fe+Cu K+as+Fe+Cu

tyr tilsætning % 0,218

Beregnet fordøjelig phe+ tyr g/100 kcal 0,29 + 0,18 = 0,47 0,29 + 0,18 = 0,47 0,29 + 0,18 = 0,47 0,29 + 0,18 = 0,47 0,29 + 0,26 = 0,55

Mineraler, ppm i tørstof, Fe og Cu * 100 Fe 30 Cu 100 Fe + 30 Cu 100 Fe + 30 Cu ®

* Ved 48 % tø giver det 0,030 % Fe og 0,009 % Cu. De anvendte mineralprodukter var chelate forbindelser fra MACC , mineral indholdet i både Fe og Cu produkterne var 16.

Til undersøgelsen blev fremstillet et grundfoder (tabel 2) med et lavt indhold af phe og tyr.

Indholdet af phe + tyr i kontrolholdet svarede til normen for vækst på 0,47 g fordøjelig phe + tyr / 100 kcal (Sandbøl & Lassén, 2006). Til et hold blev tilsat Tabel 2. Grundblanding til foder i perioden 15.aug-pels.

Hold Industrifisk Fiskemel Hæmoglobinmel Fjermel Byg Hvede Soyaolie # Svinefedt # Vit.-bl.

DL-met & Vand Plantal: Energiindhold: kcal/100g MJ/kg MJ/kg tørstof Tørstof, % Energifordeling Aske, % Analysetal: Energiindhold: kcal/100g MJ/kg MJ/kg tørstof Tørstof, % Energifordeling Aske, %

70 – 74 * 47,71 5 1,6 2,99 8,84 8,84 6,08 3,04 0,2 0,0678 15,53

235 9,8 20,5 48 25,7:56,3:18 2,6

203 8,5 20,8 40,8 25:57:18 2,0

jern (Fe) (100 ppm i tørstof) og til et hold blev tilsat kobber (Cu) (30 ppm i tørstof). Et hold fik tilsat både Fe og Cu i de førnævnte niveauer. Derudover blev et hold fodret med kontrolfoder tilsat phe + tyr op til 0,55 g fordøjelig phe + tyr / 100 kcal samt jern (Fe) (100 ppm i tørstof) og kobber (Cu) (30 ppm i tørstof). Til undersøgelsen blev anvendt chelate mineralforbindelser. Forsøgsfodringen startede 15. august og fortsatte til pelsning. Hanhvalpene blev vejet ved start (18/8), 14. september og ved pelsning. Skindene blev længdemålt og kvalitets sorteret.

Til pelsning blev udtaget lever af 15 hanhvalpe pr hold til bestemmelse af leverfedtprocenten, hvalpene blev fastet i 48 timer.

Samleprøver af foderet blev analyseret for aminosyreindhold og mineralindhold.

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF blev anvendt med 5% som signifikansnive ved beregninger over vægt og længde. Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante. Ved skindkvalitet, farve og renhed blev anvendt en non-parametrisk test (GENMOD). Silket, fyldighed og metallic blev analyseret med proceduren PROBIT eller X2.

* Der tilsættes tyr, Fe, Cu i henhold til tabel 1 & der antages 65 % udnyttelse af DL met. # fra d. 25/8 blev tilsat ekstra fedt (1% soyaolie og 0,5 % svinefedt).

68

Faglig Årsberetning 2010

Fortsatte undersøgelse af betydningen af aminosyrerne phenylalanin (phe) og tyrosin (tyr), samt mineralerne jern (Fe) og kobber (Cu) for pelsfarven hos sorte mink

Resultater og diskussion Foderanalyser ved start af forsøget viste et for lavt fedtindhold i foderet, hvorfor der blev tilsat ekstra fedt fra 25/8 (tabel 2), derefter passede de kemiske analyser med plantallene.

For de fleste af aminosyrerne er det analyserede indhold i underkanten af det forventede (tabel 3). Desuden er det for godt halvdelen af aminosyrerne under behovet i den pågældende peri-

ode. Det største underindhold blev set i hold 73 og dernæst i hold 71. Et phe + tyr indhold i foderet til hold 70 – 73 på 0,36 - 0,42 g fordøjeligt / 100 kcal lever således ikke op til det vi ifølge tabel 1 havde planlagt, og er for lidt i forhold til behovet for vækst og farve. Hvis der er en effekt af de chelate mineraler Fe og Cu på farven, burde det dog stadig komme til udtryk i hold 71 - 73.

Tabel 3. Analyseret og beregnet aminosyreindhold i foderet, g / 100 kcal.

Met Cys Lys Thr Trp His Phe Tyr phe+tyr Leu Ile Val Arg

70

71

72

73

74

Plan

0,15 0,065 0,38 0,21 0,080 0,15 0,24 0,18 0,42 0,50 0,25 0,34 0,37

0,16 0,065 0,33 0,18 0,059 0,13 0,24 0,15 0,39 0,42 0,21 0,31 0,37

0,15 0,060 0,37 0,20 0,057 0,14 0,26 0,15 0,41 0,45 0,23 0,30 0,40

0,14 0,057 0,33 0,19 0,088 0,13 0,22 0,14 0,36 0,42 0,21 0,31 0,36

0,15 0,061 0,36 0,19 0,078 0,14 0,25 0,22 0,47 0,44 0,23 0,33 0,36

0,16 * 0,077 0,41 0,23 0,057 0,17 0,29 0,18# / 0,26¤ 0,47# / 0,55¤ 0,49 0,26 0,39 0,36

* met corrigeret for DL met tilsætning: 0,17. # hold 70 – 73. ¤ hold 74.

Det analyserede indhold af Fe svarede nogenlunde til det beregnede indhold (tabel 4) For Cu var afvigelserne mellem beregnet og analyseret lidt større,

der blev således i alle blandinger set et lidt højere indhold end beregnet (tabel 4).

Tabel 4. Foderets analyserede indhold af Fe og Cu sammenholdt med beregnede værdier.

70 71 72 73 74

Analyse ppm i vådfoder Fe Cu 199,4 5,928 225,8 5,733 197,6 21,53 250,8 20,38 232,7 21,09

Analyse ppm i tørstof Fe Cu 480 14,3 545 13,8 482 52,5 607 49,3 559 50,7

Tilsat ppm i tørstof Fe Cu 100 100 100

30 30 30

Beregnet indhold ppm i tørstof * Fe Cu 481 14,1 581 14,1 481 44,1 581 44,1 581 44,1

Procent afvigelse Fe Cu 6,2 -4,5 3,8

-19,2 -12,0 -15,0

* Beregnet indhold ud fra gennemsnitlig indhold i de to blandinger uden tilsætning.

I 2008 (Clausen & Sandbøl, 2010) gav tilsætningen af Fe og Cu en øget tilvækst i august – september i forhold til kontrolholdet, det blev ikke set i denne undersøgelse, tværtimod var tilvæksten lavest i hold 73, det var dog samtidig det hold der havde de største afvigelser

i aminosyrer i forhold til normen (tabel 5). Hold 72 hvor der var en tilsætning af Cu, gav den bedste tilvækst i august september, men det var samtidig det hold der sammen med kontrolholdet afveg mindst fra aminosyre normtallene. Et analyseret indhold af phe + tyr på

Faglig Årsberetning 2010

69

Clausen, T.N. og Sandbøl, P.

0,47 g fordøjelig / 100 kcal (hold 74) gav ikke en forbedret tilvækst i forhold til kontrolholdet (tabel 5). Der var ingen

forskel i vægten i august, september og ved pelsning.

Tabel 5. Vejeresultater.

Hold

Behandling

Vægt 18/8, g

Vægt 14/9, g

Pelsvægt, g

70 71 72 73 74

Kontrol K+Fe K+Cu K+Fe+Cu K+as+Fe+Cu p-værdi

2004 (199) 1994 (169) 1994 (172) 2026 (176) 2020 (189) NS

2453 (255) 2423 (224) 2449 (230) 2450 (228) 2464 (251) NS

2741 (310) 2735 (284) 2770 (270) 2759 (339) 2735 (300) NS

Tilvækst 18/8 til 14/9, g 448 (110) ab 428 (105) bc 455 (121) a 422 (97) c 445 (103) abc 0,04

Tilvækst 14/9 til pelsning, g 321 (223) 359 (217) 343 (178) 323 (247) 301 (194) NS

NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene, forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel.

Skindlængden var ikke forskellig mellem holdene, og der var ikke forskel i skindparametrene (tabel 6). I tidligere afprøvninger er fundet at et faldende indhold af phe eller tyr (Børsting & Clausen, 1995; Clausen et al., 2004; Clausen et al., 2003) gav mere røde skind. I 2009 (Clausen & Sandbøl, 2010) blev set en tendens til den mørkeste farve ved det højeste indhold af phe + tyr, i denne undersøgelse var

farven igen lidt mørkere ved det højeste niveau af disse aminosyrer, men der var ingen signifikant forskel.

Mineraltilsætningen havde ingen signifikant effekt på skindenes farve, dette svarer til resultaterne fra 2009 (Clausen & Sandbøl, 2010) hvor der dog var en tendens til at farven var mørkest ved den højeste iblanding, men samtidig en tendens til en dårligere skindkvalitet.

Tabel 6. Skindlængde samt kvalitetsparametre ved pelsning.

Hold

Længde, cm

Kvalitet *

Farve #

Metallic, %

Silket, % Flad

70 71 72 73 74

88,3 (3,4) 88,4 (3,3) 88,8 (3,8) 88,8 (4,2) 88,7 (4,1) NS

6,7 (2,4) 6,6 (2,2) 6,1 (2,5) 6,5 (2,5) 6,4 (2,4) NS

3,1 (1,3) 3,2 (1,1) 3,1 (1,1) 3,1 (1,1) 3,3 (1,2) NS

8,6 10,6 10,3 13,9 13,4 NS

22,9 15,0 18,7 22,6 15,2 NS

Uld, % Normal

4,8 8,8 14,0 12,2 11,6

76,2 77,9 61,7 72,2 75,0 NS

Fylde 19,0 13,3 24,3 15,6 13,4

* kvalitet 1 – 12, 12 er bedst; # farve 1 – 5, 5 er mørkest.

NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene.

Leverens fedtindhold ved pelsning hos normalt fodrede ikke fastede hvalpe er 8 – 10 %, hos hvalpe fastet 48 timer er der 13 – 16 % fedt i leveren (Clausen & Sandbøl, 2007). Hos hvalpe der yderligere får et lavt proteinindhold er leverfedtprocenten over 20 (Clausen, 2007).

Leverundersøgelser i denne forsøgsserie hos fastede hvalpe, viste ingen forskel mellem holdene (tabel 7). Dog var fedtindholdet højere end forventet for samtlige hold, formodentlig på grund af et lavt proteinindhold i oktober.

70

Tabel 7. Relativ levervægt og leverfedtprocent hos 15 hvalpe pr hold fastet i 48 timer.

Hold 70 71 72 73

Behandling Kontrol K+Fe K+Cu K+Fe+Cu p-værdi

Rel. lever vægt * 3,2 (0,5) 3,2 (0,4) 3,3 (0,6) 3,2 (0,4) NS

Lever fedtprocent 23,6 (6,4) 24,8 (5,1) 23,6 (7,5) 23,7 (4,7) NS

* Levervægt i procent af kropsvægt.

NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene.

Undersøgelser af leverfedtprocenten hos hvalpe fodret med store mængder chelate mineraler i 2009 viste et øget leverfedtindhold hos ikke fastede hanhvalpe (Clausen & Sandbøl, 2010).

Forskellen mellem resultaterne de to år

Faglig Årsberetning 2010

Fortsatte undersøgelse af betydningen af aminosyrerne phenylalanin (phe) og tyrosin (tyr), samt mineralerne jern (Fe) og kobber (Cu) for pelsfarven hos sorte mink

kan ikke umiddelbart forklares. Forskel i fastetid af dyrene mellem de to år vurderes til ikke at være af betydning for om der er forskel mellem holdene inden for året, idet en faste periode blot gør forskellen tydeligere.

Der døde 2 – 4 hvalpe i holdene i løbet af fodringsperioden, overvejende med blærenyre problemer (tabel 8).

Tabel 8. Frekvensen af døde hvalpe i holdene.

Hold 70 71 72 73 74

Pct 0,7 1,0 1,0 1,4 1,0

Konklusion Tilsætning af de chelate mineralforbindelser Fe og Cu fra 15/8 til pelsning, når phe + tyr indholdet i foderet er i underkanten af normen, har ingen effekt på skindenes farve.

Referencer Børsting, C.F. & Clausen, T.N., 1996.

Requirements of essential amino acids for mink in the growing-furring period.

Proc. VI Int. Sci. Cong. Fur Anim. Prod.

(Eds. A. Frindt and M. Brzozowski), Warsaw, Poland. Anim. Prod. Rev., Appl. Sci. Rep., 28, 15-24.

Børsting, C.F. & Clausen, T.N., 1995, Fastlæggelse af normer for minkens protein- og aminosyreforsyning i vækstperioden. I: Forsøg gennemført i 1992. Faglig Årsberetning 1993/94, 7999, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark.

Clausen, T. N., 2007. Faste af minkhvalpe med forskelligt proteinindhold i foderet. Faglig Årsberetning 2006, 151154, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Clausen, T. N. & Sandbøl, P., 2007.

Sammenhæng mellem leverfedtprocent og ketonstoffer (β – hydroxybutyrate) i blodet. Faglig Årsberetning 2006, 147150. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2010. Effekten af aminosyrerne phenylalanin og tyrosin, samt chelateret jern, kobber og zink på mink (mustela vision). Faglig Årsberetning 2009, 57-65, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Clausen, T.N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C., 2003. Kødbenmel til mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 2002, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, 33-37.

Clausen, T.N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C., 2004. Fedtegrever til mink i vækstperioden. Indflydelse på sundhed, tilvækst og pelskvalitet. I ”Samlet oversigt over fodringsforsøg i vækstperioden 2003, 10-13. (Intern rapport).

Morris, J.G., Yu, S. & Rogers, Q.R., 2002. Red hair in black cats is reversed by addition of tyrosine to the diet. J. Nutr., 132, 1646S-1648S. Sandbøl, P. & Lassén, T.M., 2006. Minkens krav til aminosyrer under forskellige produktionsfaser. Internt notat fra arbejdsgruppen omkring aminosyre normer til mink. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret|Pelsdyr. august 2006.

Yu, S., Rogers, Q.R. & Morris, J.G., 2001. Effect of low levels of dietary tyrosine on the hair colour of cats. J. Small Anim. Pract., 42, 176-180.

Faglig Årsberetning 2010

71

72

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2010

Glycerol i minkfoder i pelssætningsperioden Tove N. Clausen & Peter Sandbøl Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro Sammendrag Til undersøgelsen blev anvendt 7 hold á 131 - 136 wildmink han- og tævehvalpe. Til tre hold blev anvendt stigende byg / hvede tilsætning og dermed stigende andel af energien fra kulhydrat på bekostning af fedt. Derudover blev til 4 hold tilsat stigende mængde glycerol. Forsøgsfodringen startede 15/9 og fortsatte til pelsning, indtil da blev fodret med fodercentralfoder. Til pelsning blev leverens fedtindhold undersøgt på 15 hanmink pr hold.

Resultaterne viser at kulhydratindholdet i foderet i sidste halvdel af vækstperioden kan øges til 27 OEk uden negative konsekvenser for tilvækst, skindlængde og kvalitet, når det høje kulhydratindhold opnås ved tilsætning af glycerol. En effekt af glycerol på leveren under disse forhold kunne ikke eftervises.

Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2011. Glycerol i minkfoder i pelssætningsperioden. Faglig Årsberetning 2010, 73-78, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Summary To the investigation we used 7 groups of 131 – 136 wildtype male- and female mink kits.

In three groups we used increasing addition of barley and wheat. To the other four groups we used increasing addition of glycerol. The investigation period was from September 15 to pelting. At pelting the liver fat content was analysed in 15 male mink from each group.

The results showed that the carbohydrate content of the feed could be increased by the addition of glycerol up to 27 MEc, without any negative consequences on body weight increase, skin length and pelt quality. No influence on liver fat content was seen.

Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2011. Glycerol in mink feed in the furring period. Annual Report 2010, 73-78, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Keyword: Glycerol, pelssætning, leverfedtindhold

Formål Glycerol fremstilles ved at en olie (f eks sojaolie eller rapsolie) blandes med en alkohol (oftest methanol) og en katalysator, disse bevirker at oliemolekylerne (triglyceriderne) spaltes til methyl ester (biodisel) og rå glycerol. For hver liter biodisel produceres der ca. 84 gram rå glycerol. Farven af glycerolen afhænger af pigmenter og andre komponenter fra den anvendte råvare, og varierer fra næsten klar til mørk brun (Keer et al., 2008). Glycerol er egentlig en alkohol, men vi betragter det i fodervurderingssystemet som en kulhydrat, idet vi siger at kulhydrat = alle kalorieholdige makro næringsstoffer der ikke er protein, fedt eller aske (gruppen indeholder således også ufordøjelige fibre).

Fedtsyrer er den foretrukne energikilde til hjertet og en vigtig energikilde for skelet muskulaturen under langvarig aktivitet. Under faste må den væsent-

ligste andel af kroppens energi behov ligeledes dækkes gennem fedt metabolismen. Brug af fedt som en energikilde, kræver nedbrydning af fedtvæv til frie fedtsyrer og glycerol. De frie fedtsyrer omsættes i leveren og det perifere væv via β-oxidation til acetyl CoA. Glycerol bruges af leveren til syntese af triglycerider og fosforlipider eller glycerol kan omdannes til glukose af leveren og give energi til cellernes stofskifte (Lundquist et al., 1965). Glycerol er således af stor betydning for leverens omsætning, og resultater fra vækstperioden 2008 (Clausen & Sandbøl, 2010) antydede at høj glycerol i foderet sænkede leverens fedtprocent.

Tidligere undersøgelser af hvalpenes behov i vækstperioden har vist, at vi for at opnå den bedste tilvækst i juli bør anvende en andel af omsættelig energi (OE) fra protein på mindst 32 procent.

Faglig Årsberetning 2010

73

Clausen, T. N. & Sandbøl, P.

Andelen af OE fra fedt bør være 50 til 59 og andelen af OE fra kulhydrat højst 18. Som kulhydratkilde blev anvendt en byg / hvede blanding. Indenfor disse niveauer, blev samtidig set de bedste skindlængder og kvaliteter (Clausen & Sandbøl, 2009a; Clausen et al, 2008).

Ligeledes er det vist at der er den bedste tilvækst fra september til pelsning ved 24 - 27 % af OE fra protein og ved 52 – 58 % af OE fra fedt, samt 18 – 24 % af OE fra kulhydrat. I denne periode kunne kulhydratniveauet således hæves uden negative konsekvenser for dyrene. Valget af kulhydratkilde ved lav OE fra protein (18 %), (majsstivelse i stedet for en byg / hvede blanding), havde en lille betydning for skindenes renhedsgrad (Clausen, et al., 2006).

Undersøgelser i vækstperioden 2008 (Clausen & Sandbøl, 2010) viste at vi uden problemer kan anvende op til 8 % glycerol i minkfoder til erstatning af 8 % majsstivelse. Skindkvaliteten var bedst ved 8 % glycerol og ingen majsstivelse.

Formålet med undersøgelsen i 2009 er at undersøge, hvorvidt vi kan anvende højere kulhydratniveauer i minkfoderet i vækstperioden, når vi anvender glycerol, frem for når vi blot hæver kulhydrat indholdet ved tilsætning af en byg / hvede blanding. Ligeledes at undersøge hvorledes de forskellige kulhydratkilder påvirker leveren.

Materiale og metoder Til undersøgelsen blev anvendt 7 hold á 131 - 136 wildmink han- og tævehvalpe. Forsøgsopstillingen ses af tabel 1. Til tre hold blev anvendt stigende byg hvede tilsætning og dermed stigende andel af energien fra kulhydrat på bekostning af fedt. Disse blev sammenlignet med stigende glyceroltilsætning.

74

Tabel 1. Glycerol, der fodres med fodercentral foder indtil 15. september.

Hold

Behandling

20

K15

21

K21

22

K27

23

G18

24

G21

25

G24

26

G27

Byg/hvede 27:58:15 Byg/hvede 27:52:21 Byg/hvede 27:46:27 Glycerol 27:55:18 Glycerol 27:52:21 Glycerol 27:49:24 Glycerol 27:46:27

15. september til pelsning + 4,3 % byg/hvede + 8,6 % byg/hvede + 1,63 % glycerol + 3,25 % glycerol + 4,88 % glycerol + 6,5 % glycerol

Glycerolen blev omrørt før brug, idet der var en brun rand foroven, denne formodes at være den lille mængde fedt der er i glycerolen. Glycerolens kemiske sammensætning, methanol og Na indhold ses af (Clausen & Sandbøl, 2010). Forsøgsfodringen startede 15/9 og fortsatte til pelsning, indtil da blev fodret med fodercentralfoder. Foderplanerne ses af tabel 2. Hvalpene blev vejet 14. september og ved pelsning. Til pelsning blev skindlængden målt og kvalitesparametrene vurderet. Yderligere blev udtaget lever fra 15 dyr pr hold, fastet 48 timer. Levervægt i procent af kropsvægt og leverfedtprocenten blev bestemt.

De statistiske beregninger er udført med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF er anvendt med 5 % som signifikansniveau ved beregninger over vægt og længde. Relevante kovariater er medtaget i de tilfælde de er signifikante.

Ved skindkvalitet, farve og renhed er anvendt en non-parametrisk test (GENMOD). Silket, fyldighed og metallic er analyseret med proceduren PROBIT eller χ2.

Faglig Årsberetning 2010

Glycerol i minkfoder i pelssætningsperioden

Tabel 2. Foderplaner i perioden 15/9 til pelsning.

Hold Industrifisk, 8-12 % fedt Fjerkræ Farmfood Ensilage Fiskemel Hæmoglobinmel Kartoffelprotein Majsgluten Byg Hvede Glycerol Soyaolie Svinefedt Vit.-bl.

Vand Plantal: Energiindhold: kcal/100g MJ/kg MJ/kg tørstof Tørstof, % Energifordeling Aske, % Analysetal: Energiindhold: kcal/100g MJ/kg MJ/kg tørstof Tørstof, % Energifordeling Aske, % Na, g/kg Svarer til et saltindh. på, %

K15 37,9 20,0 6,0 1,8 1,00 1,80 1,80 6,80 6,80

K21 36,5 19,0 5,5 1,4 0,87 1,44 1,40 9,15 9,15

K27 35,0 18,0 5,0 1,0 0,75 1,09 1,00 11,11 11,11 2,30 1,15 0,2 12,3

G18 37,2 19,5 5,75 1,8 0,80 1,80 1,80 6,88 6,88 1,63 4,22 2,11 0,2 9,38

G21 36,5 19,0 5,5 1,8 0,64 1,80 1,80 6,92 6,92 3,25 3,62 1,81 0,2 10,2

G24 35,8 18,5 5,25 1,8 0,53 1,80 1,80 6,89 6,89 4,88 3,07 1,54 0,2 11,0

G27 35,0 18,0 5,0 1,8 0,46 1,78 1,80 6,84 6,84 6,50 2,56 1,28 0,2 11,9

4,85 2,43 0,2 8,58

3,53 1,76 0,2 10,1

220 9,2 20,9 44 27:58:1 5 2,3

207 8,7 19,5 44 27:52:2 1 2,3

193 8,1 18,4 44 27:46:2 7 2,2

214 9,0 20,4 44 27:55:1 8 2,3

209 8,7 19,9 44 27:52:2 1 2,4

204 8,5 19,4 44 27:49:2 4 2,4

199 8,4 19,0 44 27:46:27

195 8,2 20,5 39,8 27:56:17

184 7,7 19,5 39,6 27:51:22

159 6,7 18,2 36,6 27:45:28

191 8,0 20,1 40,0 28:53:19

2,0 0,893 0,23

1,9 0,882 0,22

1,7 0,768 0,20

2,1 1,255 0,32

190 8,0 19,6 40,7 27:51:2 2 2,4 1,594 0,41

192 8,0 19,1 42,0 28:48:2 4 2,4 1,962 0,50

187 7,9 18,7 42,0 28,4:44,2:27 ,4 2,3 2,242 0,57

2,4

Met indholdet i blandingerne var 0,15 g/100 kcal.

Resultater Der er en tilfredsstillende overensstemmelse mellem de forventede og de analyserede kemiske værdier (tabel 2) samt analyseret aminosyreindhold. Na indholdet i glycerolen var 2,53 %, svarende til 6,4 % salt. Det analyserede Na indhold i de færdige foderblandinger ses af tabel 2. Da 10 – 12 uger gamle hvalpe tåler op til 1 % salt i vådfoder før de skal øge deres vandoptagelse (Clausen & Sandbøl, 2009b), udgør det maximalt analyserede indhold på 0,57 % NaCl ikke noget problem. Laveste niveau af salt i foderet 0,20 % opfylder

behovet på 0,15 % salt i vækstperioden (Clausen et al, 2009).

Indholdet af methanol var under detektionsgrænsen på 20 ppm (0,002%) og udgør dermed ikke nogen sundhedsfare for dyrene. I EU anbefales det at man bruger maksimalgrænseværdien på 0,50 % (Advi. Commi, 2007).

Methanol indholdet i færdigfoderet til grise bør ikke overstige 150 ppm (0,015 %) (Kerr et al., 2008), vi er således langt under dette niveau.

Vejeresultaterne (tabel 3) viser ingen forskel mellem holdene ved start af forsøget medio september og ved pelsning.

Faglig Årsberetning 2010

75

Clausen, T. N. & Sandbøl, P.

Tabel 3. Vejeresultater.

Antal 131 133 134 136 135 135 134

K15 K21 K27 G18 G21 G24 G27

Vægt 14. sept, g 2605 (221) 2610 (272) 2594 (249) 2590 (261) 2589 (258) 2588 (269) 2597 (252) NS

Pelsvægt, g 2940 (337) 2992 (352) 2885 (314) 2947 (359) 2969 (371) 2978 (338) 2951 (323) NS

Tilvækst sept- pels, g 333 (222) bc 374 (223) ab 290 (204) c 361 (231) ab 387 (242) a 388 (210) a 357 (227) ab 0,005

NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene, forskellige bogstaver angiver at der er signifikant forskel.

Der var dog forskel i tilvæksten i perioden således at den signifikant dårligste tilvækst blev set ved den højeste andel af byg / hvede (K27), hvorimod glycerol op til samme andel af energi fra kulhydrat ikke havde nogen negativ effekt på tilvæksten (G27). Dette passer med tidligere resultater der viser den bedste tilvækst fra september til pelsning ved 18 – 24 % af OE fra kulhydrat i form af

byg / hvede (Clausen, et al., 2006), samt undersøgelser i vækstperioden 2008 (Clausen & Sandbøl, 2010) der viste at vi uden problemer kan anvende op til 8 % glycerol i minkfoder.

Skindlængderne var ikke forskellige mellem holdene (tabel 4), ligeledes var der ikke forskel i kvalitetsparametrene (tabel 4). Der var dog næsten en forskel i kvaliteten uden at linjen var helt klar.

Tabel 4. Skindegenskaber

Hold

Længde, cm

Kvalitet *

Farve #

Renhed ”

Silket, % Flad

K15 K21 K27 G18 G21 G24 G27 p-værdi

90,1 (3,9) 90,5 (4,0) 90,2 (4,0) 90,4 (4,0) 90,5 (4,5) 90,9 (4,3) 90,9 (4,3) NS

6,7 (2,5) 6,4 (2,2) 6,8 (2,4) 6,1 (2,2) 6,6 (2,5) 6,7 (2,4) 6,0 (2,3) NS (0,06)

3,1 (0,9) 3,0 (1,1) 3,2 (0,9) 3,0 (0,9) 3,1 (0,9) 3,1 (0,9) 3,0 (0,9) NS

2,8 (0,9) 2,8 (1,0) 2,8 (0,9) 2,8 (1,0) 2,8 (0,9) 2,9 (1,0) 2,9 (0,8) NS

18,4 16,4 11,6 12,8 16,7 12,3 10,7 NS

10,4 12,3 13,2 11,3 11,8 10,7 13,7

Uld, % Normal 80,0 77,9 78,3 84,2 74,0 78,5 83,2 NS

Fylde 9,6 9,8 8,5 4,5 14,2 10,8 3,1

* kvalitet 1 – 12, 12 er bedst; # farve 1 – 5, 5 er mørkest; ” renhed 1 – 5, 5 rødest.

NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene.

Leverens fedtindhold ved pelsning hos normalt fodrede ikke fastede hvalpe er 8 – 10 %, hos hvalpe fastet 48 timer er der 13 – 16 % fedt i leveren (Clausen & Sandbøl, 2007). Værdierne i denne undersøgelse var inden for disse områder, og ikke signifikant forskellige, når hvalpen med klinisk fedtlever udelades (tabel 5).

Ved en tidligere undersøgelse af glycerol til minkhvalpe i vækst og pelssætningsperioden (Clausen & Sandbøl, 2010), blev fundet en tendens til et faldende leverfedtindhold med stigende glycerol i foderet, det blev ikke set ved denne undersøgelse.

76

Tabel 5. Leverfedtprocent og relativ levervægt hos hvalpe fastet i 48 timer.

K15 K21 K27 G18 G21 G24 G27 p-værdi

Lever fedt % 16,6 (8,7) # a 13,4 (2,2) b 13,2 (4,1) b 12,4 (2,0) b 12,3 (3,6) b 12,0 (2,8) b 12,5 (3,4) b 0,05

Rel lever vægt * 2,7 (1,1) # 2,3 (0,3) 2,4 (0,2) 2,3 (0,3) 2,5 (0,4) 2,4 (0,3) 2,4 (0,3) NS

* Levervægt i procent af kropsvægt. # Der var ét dyr med klinisk fedtlever i K15, hvis det udelades bliver værdierne for leverfedt og relativ lever vægt hhv 14,5 (3,3) og 2,4 (0,3), og der er ikke signifikant forskel i leverfedtprocenten.

Faglig Årsberetning 2010

Glycerol i minkfoder i pelssætningsperioden

Forskellen mellem de to undersøgelser var, at der ved den første undersøgelse (Clausen & Sandbøl, 2010) var et højere glycerolindhold, dernæst blev der anvendt majsstivelse som væsentligste kulhydratkilde i kontrolfoderet, energifordelingen var konstant, proteinindholdet var lidt højere og glycerol blev anvendt i hele vækst- og pelssætningsperioden.

Der døde kun få mink gennem forsøgsperioden (tabel 6).

Tabel 6. Frekvensen af døde hanner og tæver.

Hold K15 K21 K27 G18 G21 G24 G27

Døde, % 3,4 2,6 1,9 0,7 2,2 1,9 1,5

Konklusion Resultaterne viser at kulhydratindholdet i foderet i sidste halvdel af vækstperioden kan øges til 27 OEk uden negative konsekvenser for tilvækst, skindlængde og kvalitet, når det høje kulhydratindhold opnås ved tilsætning af glycerol.

En effekt af glycerol på leveren under disse forhold kunne ikke eftervises.

Referencer Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2010. Glycerol i minkfoder i vækst- og pelssætningsperioden.

Faglig Årsberetning 2009, 45-50, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2009a.

Energifordelingen i hvalpenes tidlige vækstfase - II. Faglig Årsberetning 2008, 55-60, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2009b.

Stigende saltindhold i foderet og dets betydning for 11 uger gamle minkhval-

pes vandoptagelse. Faglig Årsberetning 2008, 97 - 102, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Clausen, T. N. & Sandbøl, P., 2007.

Sammenhæng mellem leverfedtprocent og ketonstoffer (β – hydroxybutyrate) i blodet. Faglig Årsberetning 2006, 147150. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Clausen, T. N., Damgaard, B.M. & Sandbøl, P., 2009. Behov for natrium til udvoksede minkhanner. Faglig Årsberetning 2008, 91- 95, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C. 2008. Foder med forskellig energifordeling til minkhvalpe fra juli til medio september. Faglig Årsberetning 2007, 61-67, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C. 2006. Proteinniveau til mink i pelssætnings-perioden. Betydning af fedt/kulhydrat-forhold og kulhydratkilde.

Faglig Årsberet-ning 2005, 89-98.

Pelsdyrerhvervets Forsøgs og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

EU: Advisory committee on animal feedingstuffs ACAF minutter:4. December 2007.

Kerr, B.J., Honeyman, M., Lammers, P., Hoyer, S., 2008. Feeding Bioenergy Coproducts to Swine. Feed and Nutrition Featured Articles. Iowa State University.

Lundquist. F., Tygstrup, N., Winkler, K. & Birger Jensen, K., 1965. Glycerol Metabolism in the Human Liver: Inhibition

by Ethanol. Science, 150, 3696, 616 – 617.

Faglig Årsberetning 2010

77

78

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2010

Isoleucin og threonin behov i vækstperioden Tove N. Clausen & Peter Sandbøl Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro Sammendrag Til undersøgelse af minkhvalpes behov for isoleucin (ile) og threonin (thr) til vækst, blev anvendt 8 hold a 125 wildmink han hvalpe. I perioden 7/7 til 14/8 blev fodret med forskellige niveauer af ile og thr.

Resultaterne indikerer at normen for thr i vækstperioden fastholdes på 0,17 g fordøjeligt thr / 100 kcal. Der anbefales en ny norm for ile i vækstperioden (juli til medio august) på 0,21 g fordøjeligt ile / 100 kcal.

Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2011. Isoleucin og threonin behov i vækstperioden. Faglig Årsberetning 2010, 79-83, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Summary To the investigation on mink kits need of isoleucine (ile) and threonine (thr), for body weight increase, 8 groups of each 125 wildtype male kits was used. In the period July 7 to August 14 different levels of ile and thr were feed.

The results show that the norm for thr in the growing period should be kept at 0.17 g digestible thr / 100 kcal and that the norm for ile to growth (July to mid August) can be lowered to 0.21 g digestible ile / 100 kcal.

Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2011. Need of Isoleucine and threonine in the growth period. Annual Report 2010, 79-83, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Keyword: Isoleucin, threonin, tilvækst

Formål Normen for ile er sat til 0,26 g fordøjeligt pr 100 kcal (Børsting & Clausen, 1995). Dette beror på forsøg med to niveauer af ile, hvor det ene var ½delen af det anden. Det laveste niveau var for lavt, men det er tænkeligt, at det højeste niveau var noget højere end nødvendigt. Fra litteraturen ses det at thr kan omdannes til ile.

Formålet med undersøgelsen var at afdække behovet for ile til vækst og samtidig belyse om thr kan omdannes til ile under praktiske forhold.

Materiale og metoder Til undersøgelsen blev anvendt 8 hold á ca. 125 wildmink han- og tævehvalpe.

Forsøgsopstillingen ses af tabel 1. Der blev anvendt 5 hold med stigende indhold af ile og med thr ifølge normen, derudover 3 hold hvor der var tilsat ekstra thr til de tre hold med lavest ile. Hvis der i disse hold er mangel på ile og hvis thr omsættes til ile, burde der ses en positiv effekt på disse hold.

Tabel 1. Forsøgsopstilling til undersøgelse af behov for ile og thr i vækstperioden.

Aminosyre Hold Isoleucin Threonin

30 i14t17 0,14 0,17

31 i17t17 0,17 0,17

g fordøjelige aminosyre / 100 kcal 32 33 34 * 35 i20t17 i23t17 i26t17 i14t20 0,20 0,23 0,26 0,14 0,17 0,17 0,17 0,20

36 I17t20 0,17 0,20

37 i20t20 0,20 0,20

* Opfylder den nuværende norm i henhold til Sandbøl & Lassén (2006).

Forsøgsfodringen startede 7/7, hvalpene blev fodret med forsøgsfoder indtil 14. august, derefter med fodercentralfoder. For at få et lavt indhold af ile og thr i kontrolholdet var det nødvendigt at

sænke proteinindholdet, derved kom der samtidig en mangel på de fleste andre essentielle aminosyrer. De essentielle aminosyrer blev tilsat op til gældende norm (Sandbøl & Lassén;

Faglig Årsberetning 2010

79

Clausen, T. N. & Sandbøl, P.

2006), derudover blev tilsat ikke essentielle aminosyrer for at hæve protein indholdet, samt for ikke at få et for skævt forhold mellem essentielle og ikke essentielle aminosyrer (Clausen & Sandbøl, 2003). Andelen af omsættelig energi fra protein blev hermed 26 (energifordeling 26:58:16). Behov til vækst i juli er 32 OEp (Clausen et al., 2008), men alle hold får samme behandling. Ikke essentielle aminosyrer tilsættes i et forhold mellem gly:glu:ala:ser:asp:pro på 14,1:30,5:13,5:11,1:16,8:14,1.

Foderplanen ses af tabel 2. Foderet blev gennem perioden analyserer for indhold af tørstof, protein, fedt og aske, derudover blev aminosyresammensætningen analyseret på samleprøver ved forsøgets afslutning. Hvalpene blev vejet ved udsætning (7/7), 12. august og ved pelsning. Skindene blev kvalitetssorteret og længdemålt.

De statistiske beregninger er udført med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF er anvendt med 5 % som signifikansniveau ved beregninger over vægt og længde. Relevante kovariater er medtaget i de tilfælde de er signifikante.

Ved skindkvalitet, farve og renhed er anvendt en non-parametrisk test (GENMOD). Silket, fyldighed og metallic er analyseret med proceduren PROBIT eller χ2.

Resultater Foderanalyserne ses af tabel 2 og 3.

Den analyserede energifordeling (tabel 2) svarede ikke helt til den beregnede, protein indholdet var for lavt, men det var ens for alle hold, og beror på et næringsstof indhold i industrifisk eller fjerkræaffald der ikke svarede helt til tabelværdierne. Det analyserede aminosyre indhold (tabel 3) svarede for de fleste aminosyrer til det beregnede indhold.

Glycin indholdet afveg dog betydeligt i

80

samtlige hold, det analyserede indhold var på niveau med indholdet før tilsætning. Afvigelsen har vist sig at være af analyse tekniske årsager. Analyseret ile var nogenlunde som planlagt bortset fra i i17t17 og i23t17, hvor det var lidt under det planlagte og i20t20 hvor det var lidt over. Thr afveg ligeledes fra plantallene især for i14t17, i17t17 og i20t17 der var lidt over. Analyseværdierne for thr i23t17 var i underkanten af normen.

Der var ingen statistisk sikker forskel mellem holdene i vægten ved udsætning, i august, ved pelsning samt i tilvæksten i perioden udsætning til medio august (tabel 4). Betragtes de 5 hold med fast thr ses en svag stigning i tilvæksten med stigende indhold af ile, på nær i23t17, det var samtidig det hold der havde thr i underkanten af normen.

Der var ikke forskel i skindlængde eller skindegenskaber ved pelsning (tabel 5).

Der døde kun få mink i løbet af fodringsperioden (tabel 6), overvejende med blære-nyre problemer.

Diskussion Ud fra de foreliggende resultater ser det ud til, at man kan sænke ile normen til vækst, og at der ikke er behov for at hæve normen for thr i vækstperioden.

Behovet for Ile er jævnfør Sandbøl et al., (2004) på 0.18 g fordøjeligt / 100 kcal. I nærværende forsøg fandtes der ingen signifikant effekt af at sænke indholdet til 0,14, men det analyserede indhold af thr (0,21 g fordøjeligt/100 kcal) var højere end normen og det planlagte niveau på 0,17 g fordøjeligt / 100 kcal. Det kan således ikke udelukkes, at det højere thr niveau har kunnet kompensere for det lavere ile niveau.

Skulle dette være tilfældet vil det dog stadig være muligt at sænke ile normen i vækstperioden, idet summen af ile og det ekstra thr er betydeligt under gældende norm.

Faglig Årsberetning 2010

Isoleucin og threonin behov i vækstperioden

I de tre hold, hvor der var suppleret med thr, fandtes der ingen effekt af ileniveauet.

Konklusion Det ser således ud til at normen for thr i vækstperioden skal fastholdes på 0,17 g fordøjeligt thr / 100 kcal. Der anbefales en ny norm for ile i vækstperioden (juli til medio august) på 0,21 g fordøjeligt ile / 100 kcal.

Tabel 2. Foderplan i perioden udsætning til 14. august.

Hold Industrifisk Fjerkræ Farmfood Hæmoglobinmel Byg Hvede Soyaolie Svinefedt Vit.-bl.

DL-met * Cys Thr Trp His Phe Tyr Leu Ile Val Arg Ikke ess as bl Vand Plantal: Energiindhold: kcal/100g MJ/kg MJ/kg tørstof Tørstof, % Energifordeling Aske, % Analysetal: Energiindhold: kcal/100g MJ/kg MJ/kg tørstof Tørstof, % Energifordeling Aske, %

i14t17

i17t17

i20t17

I23t17

i26t17 20,0 20,0

i14t20

i17t20

i20t20

2,40 7,30 7,30 6,06 3,03 0,20 0,285 0,0424 0,0841 0,0841 0,0841 0,0841 0,0841 0,1650 0,1650 0,1650 0,0141 0,0281 0,195 0,161 0,293 0 0,0684 0,138 0,207 0,275 0 0,0684 0,138 0,1843 0,1522 3,037 (gly: 0,427; glu: 0,925; ala: 0,409; ser: 0,338; asp: 0,510; pro: 0,427) 29,3

210 8,8 21,5 40,8 26:58:16 1,4

254 10,6 21,5 49,5 24:58:18 1,8

255 257 253 10,7 10,8 10,6 21,6 21,5 21,3 49,5 50,2 49,8 23:59:18 24:58:18 24:57:19 1,7

1,7

1,7

253 10,6 21,2 49,9 24,5:57:18, 5 1,7

251 10,5 21,3 49,4 24:58:18 1,7

252 10,6 21,5 49,2 24,5:58:17, 5 1,7

254 10,6 21,5 49,5 24:58:18 1,7

* L-met 0,185, der antages 65 % udnyttelse af DL met → 0,285 %.

Faglig Årsberetning 2010

81

Tabel 3. Analyseret fordøjelige aminosyrer (g / 100 kcal), sammenholdt med aminosyre plantal.

i14t17 analyse plantal met * cys lys thr trp his phe tyr leu ile val arg gly ala ser asp glu pro

0,21 0,045 0,29 0,21 0,050 0,16 0,38 0,19 0,51 0,13 0,35 0,31 0,28 0,41 0,38 0,55 0,87 0,41

0,16/0,21 0,06 0,27 0,17 0,05 0,16 0,29 0,18 0,50 0,14 0,35 0,30 0,44 0,43 0,34 0,54 0,96 0,43

I17t17 Analyse plantal 0,197 0,051 0,28 0,21 0,050 0,15 0,30 0,17 0,50 0,14 0,35 0,28 0,28 0,39 0,37 0,54 0,89 0,41

0,16/0,21 0,06 0,27 0,17 0,05 0,16 0,29 0,18 0,50 0,17 0,35 0,30 0,44 0,43 0,34 0,54 0,96 0,43

i20t17 analyse plantal 0,21 0,040 0,27 0,19 0,052 0,15 0,28 0,20 0,51 0,21 0,39 0,33 0,29 0,43 0,37 0,50 0,92 0,45

0,16/0,21 0,06 0,27 0,17 0,05 0,16 0,29 0,18 0,50 0,20 0,35 0,30 0,44 0,42 0,34 0,53 0,96 0,43

i23t17 analyse plantal 0,208 0,046 0,24 0,16 0,054 0,14 0,25 0,19 0,46 0,21 0,33 0,27 0,26 0,39 0,32 0,46 0,85 0,38

0,16/0,21 0,06 0,27 0,17 0,05 0,16 0,29 0,18 0,50 0,23 0,35 0,30 0,44 0,42 0,34 0,53 0,96 0,43

i26t17 analyse plantal 0,20 0,042 0,26 0,18 0,054 0,15 0,27 0,16 0,49 0,27 0,36 0,30 0,28 0,41 0,34 0,49 0,91 0,41

0,16/0,20 0,06 0,27 0,17 0,05 0,16 0,29 0,18 0,50 0,26 0,35 0,30 0,44 0,42 0,34 0,53 0,96 0,43

* plantal met er angivet både som g fordøjelig met pr 100 kcal, samt værdien korrigeret for ufordøjelig D met, der kommer med i analysen.

i14t20 analyse plantal 0,21 0,044 0,26 0,20 0,057 0,15 0,30 0,16 0,49 0,14 0,36 0,29 0,28 0,42 0,34 0,50 0,90 0,42

0,16/0,21 0,06 0,27 0,20 0,05 0,16 0,29 0,18 0,50 0,14 0,35 0,30 0,44 0,42 0,34 0,53 0,96 0,43

I17t20 analyse plantal

i20t20 analyse plantal

0,22 0,044 0,27 0,21 0,057 0,15 0,31 0,16 0,50 0,17 0,38 0,31 0,29 0,43 0,35 0,50 0,92 0,42

0,20 0,042 0,28 0,21 0,053 0,15 0,31 0,20 0,50 0,22 0,38 0,30 0,28 0,43 0,35 0,49 0,93 0,43

0,16/0,21 0,06 0,27 0,20 0,05 0,16 0,29 0,16 0,50 0,17 0,35 0,30 0,44 0,42 0,34 0,53 0,96 0,43

0,16/0,21 0,06 0,27 0,20 0,05 0,16 0,29 0,18 0,50 0,20 0,35 0,30 0,44 0,42 0,34 0,53 0,96 0,43

Isoleucin og threonin behov i vækstperioden

Tabel 4. Vejeresultater for hanhvalpe.

Hold i14t17 i17t17 i20t17 i23t17 i26t17 i14t20 i17t20 i20t20 p-værdi

Antal 124 120 129 120 124 120 129 122

Udsætning (7/7), g 946 (108) 946 (116) 949 (108) 954 (105) 953 (104) 945 (113) 951 (104) 945 (110) NS

August (12/8), g

Pelsvægt, g

1889 (155) 1899 (173) 1908 (165) 1885 (203) 1913 (180) 1904 (171) 1911 (162) 1896 (178) NS

3117 (310) 3039 (290) 3034 (288) 3058 (337) 3103 (353) 3069 (314) 3101 (311) 3127 (324) NS

Tilvækst uds. – aug., g 943 (108) 954 (111) 959 (112) 929 (154) 962 (134) 958 (109) 959 (110) 949 (122) NS

NS angiver at der ikke er statistisk sikker forskel mellem holdene.

Tabel 5. Skindlængde og kvalitetsparametre.

Hold

Længde, cm

Kvalitet *

Farve #

Renhed ”

Silket, % Flad

i14t17 i17t17 i20t17 i23t17 i26t17 i14t20 i17t20 i20t20 p-værdi

91,0 (3,8) 90,5 (3,8) 90,3 (3,6) 91,5 (4,2) 91,3 (3,9) 90,7 (3,6) 91,0 (3,9) 91,4 (3,8) NS

6,4 (2,4) 6,5 (2,5) 6,6 (2,5) 6,3 (2,5) 6,3 (2,5) 6,8 (2,4) 6,5 (2,3) 6,4 (2,3) NS

3,1 (0,9) 3,0 (1,0) 3,0 (0,9) 3,0 (1,0) 2,9 (1,0) 2,9 (0,9) 3,0 (0,9) 3,1 (0,9) NS

3,0 (0,9) 3,2 (0,9) 3,3 (0,9) 3,2 (0,9) 3,2 (1,0) 3,3 (0,9) 3,2 (0,9) 3,2 (0,9) NS

15,4 17,1 20,8 15,2 17,0 19,1 16,1 13,6 NS

9,5 8,5 11,2 14,3 14,3 7,8 8,9 10,2

Uld, % Normal 80,2 74,4 77,6 73,2 74,1 74,8 77,4 76,3 NS

Fylde 10,3 17,1 11,2 12,5 11,6 17,4 13,7 13,5

* kvalitet 1 – 12, 12 er bedst; # farve 1 – 5, 5 er mørkest; ” renhed 1 – 5, 5 rødest.

NS angiver at der ikke er statistisk sikker forskel mellem holdene.

Tabel 6. Frekvensen af døde han og tæve hvalpe i hele perioden.

Hold i14t17 i17t17 i20t17 i23t17 i26t17 i14t20 i17t20 i20t20

Procent døde 2,4 2,1 0,4 4,2 2,0 2,5 3,1 1,6

Referencer Børsting, C.F. & Clausen, T.N. 1995.

Fastlæggelse af normer for minkens protein- og aminosyreforsyning i vækstperioden. I: Forsøg gennemført i 1992.

Faglig Årsberetning 1993/94, 79-99.

Pelsdyrerhvervets Forsøgs og Rådgivningsvirksomhed A/S. Clausen, T.N. & P. Sandbøl, 2003. Betydning af forholdet mellem essentielle og ikke essentielle aminosyrer til mink i vækstperioden – produktionsresultater.

Faglig Årsberetning 2002, 43-49. Pels-

dyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C. 2008. Foder med forskellig energifordeling til minkhvalpe fra juli til medio september. Faglig Årsberetning 2007, 61-67, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Sandbøl, P. & Lassén, T.M., 2006. Minkens krav til aminosyrer under forskellige produktionsfaser. Internt notat fra arbejdsgruppen omkring aminosyre normer til mink. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret|Pelsdyr. august 2006.

Sandbøl, P., Clausen, T. N. & C. Hejlesen, 2004. Aminosyreprofil til Mink (Mustela vison) i vækst- og pelsætningsperioden. Faglig Årsberetning 2003, 91-96. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Faglig Årsberetning 2010

83

84

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2010

Effekt af cholinklorid på fedtlever og vægttab hos mink Hanne Larsen, Mette Schulin-Zeuthen, Tove N. Clausen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro Sammendrag Effekten af cholinklorid på fedtlever og tilvækst blev undersøgt i fire grupper á 11 hanner tildelt hvert deres niveau af cholinklorid på hhv. 0,004, 0,04, 0,1 og 0,5 % af foderet. Foderblandingen var en syntetisk blanding, så det eksakte niveau af alle næringsstoffer var kendt. Vægten af nyrer og lever blev også undersøgt samt eventuelle forandringer på disse organer. Den laveste fedtprocent i leveren på 11,6% blev opnået med foderblandingen indeholdende 0,04 % cholinklorid. Der indgik både hvalpe og udvoksede hanner i de to grupper, der blev tildelt de højeste niveauer af cholinklorid, mens der i de to andre grupper kun indgik udvoksede hanner. Blandt hvalpene var fedtprocenten i leveren 27,8 og 20,8 % i holdene, der blev tildelt hhv. 0,1 og 0,5 % cholinklorid. Dette kan indikere, at der skal tildeles mere cholinklorid til at reducere fedt i leveren hos hvalpe end hos udvoksede hanner, dog er dette kun baseret på hhv. 3 og 5 hvalpe i de to grupper. Der var ingen forskel i nyre- og levervægt set i forhold til kropsvægt mellem holdene, og der blev ikke observeret forandringer på nyrer og lever. Der var en tendens til et mindsket vægttab med stigende niveau af cholinklorid, specielt når der blev set på udvoksede dyr og hvalpe hver for sig.

Larsen, H. Schulin-Zeuthen, M. & Clausen, T. N. 2011. Effekt af cholinklorid på fedtlever og vægttab hos mink. Faglig Årsberetning 2010, 85-92, Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Summary The effect of choline chloride on liver lipids and weight gain was investigated in four groups of 11 males each group fed an individual level of choline chloride (0.004, 0.04, 0.1 or 0.5% of the feeding). The diet was a synthetic mixture and thus all the nutrients were exactly known. The weight of the kidneys and livers were investigated as well as any abnormalities of the organs. The lowest amount of liver lipids on 11.6 % was obtained with the diet containing 0.04% of choline chloride. The two groups which were fed the highest levels of choline chloride contained both kits and full grown males, whereas the two other groups only included full grown males. The levels of lipids in the livers among the kits were 27.8 and 20.8% in the groups fed 0.1 and 0.5 % choline chloride, respectively. This might indicate that an increased level of choline chloride is needed to obtain a reduced level of lipids in the livers of kits compared to full grown males. However, this was only based on 3 and 5 kits in the two groups, respectively. There was no difference in kidney and lever weight in relation to body weight between the groups and no abnormalities were observed. There was a tendency to decreased weight loss with increased level of dietary choline chloride specially, when full grown males and kits were investigated separately.

Larsen, H. Schulin-Zeuthen, M. & Clausen, T. N. 2011. Effect of choline chloride on liver fat and weight loss in mink. Annual Report 2010, 85-92, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Keywords: cholinklorid, fedtlever, vægttab

Introduktion Cholin er en organisk forbindelse klassificeret som et vandopløseligt essentielt næringsstof og grupperes normalt indenfor rækken af vitamin B. Cholin kan syntetiseres i kroppen i små mængder, men det er også nødvendigt at få tilført en vis mængde via føden (Zeisel, 2006). Cholin bruges i syntesen af phospholipiderne phosphatidylcholin

og sphingomyelin, som udgør en stor andel af alle cellemenbraner (Pedersen, 2001). Cholin danner også grundlaget for syntesen af den vigtige neurotransmitter acetylcholin, der er involveret i bl.a. muskel kontrol og hukommelse. Cholin-metabolitten betain har en vigtig rolle som methyldoner til homocysteine i dannelsen af methionin.

Faglig Årsberetning 2010

85

Larsen, H. Schulin-Zeuthen, M., Clausen, T. N.

Et forhøjet indhold af homocysteine i blodet har vist sig at give en øget risiko for hjertekarsygdomme hos mennesker (Da Costa et al., 2005; Guba et al., 1996). Forsøg viser også at cholin kan forebygge og behandle ophobning af fedt i leveren hos bl.a. rotter (Best & Huntsman, 1935; Treadwell, 1945; Treadwell, 1948), grise (Neumann et al., 1949), hunde (Best et al., 1933) og fisk (hybrid striped bass) (Griffin et al., 1994). Ved mangel på cholin sker akkumuleringen af fedt i leveren sandsynligvis fordi phosphatidylcholin er essentielt for at fedt og kolesterol kan transporteres væk fra leveren i de såkaldte very low density lipoproteiner (VLDL) (Yao & Vance, 1988; Yao & Vance, 1989). Cholinmangel kan også forårsage en hæmoragisk degenerering af nyrerne, hvor de bliver forstørret og skifter til en mørk rød farve (Penelaik, 1972).

Cholin har også vist sig at kunne øge tilvæksten hos bl.a. katte (Da Silva et al., 1959), fisk, (Graig & Gatlin, 1996; Griffin et al., 1994; Twibell & Brown, 2000), rejer (Shiau & Lo, 2001), rotter (Treadwell, 1948) og kyllinger (Augspurger et al., 2005; Molitoris & Baker, 1976), men der er også studier på rotter (Treadwell, 1945) og smågrise (Nesheim & Johnson, 1950; Russett et al., 1979), der viser at cholin ikke fremmer tilvæksten. Det er umiddelbart ikke de tildelte niveauer af cholinklorid i fodret, der kan forklare denne forskel, heller ikke når indtaget opgøres som mg indtaget cholinklorid/ kg dyrevægt.

Der foreligger ingen norm for cholin til mink, men fra erfaring med andre dyrearter, især hunde, anbefales det at anvende 20-40 mg cholinklorid /kg dyrevægt i profylaktisk henseende og 50-70 mg/kg dyrevægt til behandling (Penelaik, 1972). Mink indtager en væsentlig andel naturligt forekommende cholin via foderet. Cholin findes naturligt i mange råvarer enten som frit cholin, glycerophosphocholin, phosphocholin, phosphatidylcholin eller sphingo-

86

myelin, hvoraf phosphaditylcholin generelt udgør den største andel af cholin i råvarerne. Nogle af de mest berigede råvarer er lever (2000 mg/kg i kylling og fisk), fiskemel (4400 mg/kg), sojamel (2600 mg/kg) og æg (2550 mg/kg), men der findes også en væsentlig andel af cholin i byg (1050 mg/kg), blodmel (400 mg/kg), majsgluten (1500 mg/kg) og i fisk og kød (750 mg/kg) (Barlow et al., 1979; Jørgensen et al., 1987).

Formålet med dette forsøg er at undersøge om cholinklorid har indvirkning på leverfedtprocenten og tilvæksten hos mink. Derudover at undersøge nyre- og levervægt og evt. forandringer på disse organer.

Materialer og metoder I alt blev 44 Brown/Glow minkhanner ligeligt fordelt i fire hold og opstaldet i fordøjelsesbure. Otte af dyrene var hvalpe og var fordelt i to af grupperne (3 i hold 3 og 5 i hold 4). De resterende dyr var to år gamle hanner. Dyrene blev tildelt 300 kcal OE/ dag i form af en syntetisk foderblanding i 21 dage, og på dag 22 blev de tildelt 450 kcal OE/dag.

Da råvarerne i minkfoder indeholder cholin, blev der valgt en syntetisk foderblanding, så det eksakte indhold af cholin var kendt. De undersøgte niveauer af cholinklorid var hhv. 40, 400, 1000 og 5000 mg/kg foderblanding.

Syntesen af cholin er meget kompleks og kan påvirkes af indtaget af en lang række stoffer herunder betain, methionin, folinsyre og vitamin B12 (Zeisel, 2006). Den syntetiske blanding sikrede, at indholdet af disse stoffer også var konstante. Foderblandingen indeholdte 0,38% vitamin- og mineralblandingblanding (supplement 4, AgroKorn A/S, Danmark) uden tilsætning af CholinExtra. Foderet blev suppleret med sojasovs som smagsforstærker (Hvam et al., 2006) og tilsat NaHCO3 så pH i foderblandingerne endte på ca. 6. Den syntetiske blanding indeholdte 18,7% OE fra protein og var sammensat i

Faglig Årsberetning 2010

Effekt af cholinklorid på fedtlever og vægttab hos mink

henhold til ideal protein konceptet (Sandbøl et al., 2005). Den beregnede energifordeling mellem protein, fedt og kulhydrat var 18,7:60,2:20,1. Foderet indeholdte 183 kcal OE /100 g og tørstofindholdet var 37%.

På dag 23 blev foderet taget fra dyrene, og de fastede herefter to dage inden aflivning med henblik på at stimulere en fedtlever (Clausen & Sandbøl, 2006).

Dyrene havde under hele forsøget adgang til drikkevand.

Dyrene blev vejet ved forsøgets start og umiddelbart efter aflivning. Efter aflivning blev lever og nyrer vejet samt undersøgt for umiddelbare forandringer.

Fedtprocenten i leveren blev bestemt ved måling af tørstofindholdet (Clausen & Sandbøl, 2005) og beregnet efter følgende formel: leverfedtindhold (%) = 1,15 * Levertørstof – 24,9 (R2=0,97) (Clausen & Sandbøl, 2005).

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Proceduren GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF blev anvendt med 5% som signifikansniveau ved beregninger over dyrenes startvægt, tilvækst, foderindtag, cholinindtag, relativ nyre- og levervægt samt fedtprocent i leveren. Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante.

Resultater/diskussion Cholinklorid blev blandet i foderet med et indhold på hhv. 40, 400, 1000 og 5000 mg/kg foder. Af tabel 1 fremgår det hvad disse iblandingsprocenter svarede til i mg/dyr/dag. Der var ikke signifikant forskel mellem holdene på startvægt af dyrene og foderindtaget (tabel 1). I alle holdene tabte dyrene sig gennem forsøgets 21 dage (tabel 1). Der var ikke signifikant forskel på vægttabet mellem holdene, men der ses en tendens til et mindsket vægttab med stigende indtag af cholinklorid (tabel 1).

Vægttabet skyldes at minkene spiste mindre end deres vedligeholdelsesbehov, men fra erfaringer med anvendel-

se af den syntetiske blanding, lå foderindtaget på et acceptabelt niveau (Hvam et al., 2006; Schulin-Zeuthen et al., 2009). I grupperne der blev tildelt 400 og 5000 mg cholinklorid/kg foder måtte hhv. et og to dyr dog udgå pga. for lavt foderindtag.

Hverken lever- eller nyrevægt set i forhold til kropsvægt var forskellig mellem holdene (tabel 2), og der blev ikke observeret nogen forandringer på organerne.

Fedtprocenten i leveren var lavest for dyrene i hold 2, der blev tildelt 400 mg cholinklorid/kg foder, svarende til 56 mg cholinklorid/dyr/dag i gennemsnit (tabel 2). Denne iblandingsprocent svarer til den norm for cholinklorid Penelaik, (1972) anbefaler på 20-40 mg/kg dyrevægt (svarende til 48-96 mg/dyr/dag) i profylaktisk henseende. Disse resultater indikerer at niveauerne 1000 og 5000 mg/kg er for høje og har en negativ indvirkning på fedtprocenten i leveren. Da den tildelte foderblanding i dette forsøg er syntetisk, og ikke indeholder nogen form for naturligt cholin, kunne det forventes, at det mest optimale niveau ville ligge over det Penelaik, (1972) anbefaler. Den anbefalede iblandingsprocent af cholinklorid kan også synes lav sammenlignet med de mængder, der findes i nogle af de råvarer, der anvendes til minkfoder, hvilket dog forudsætter at dyrene kan udnytte det naturligt forekommende cholin. Det er vist hos rotter, at naturligt forekommende cholin i foderet nedsætter fedtleverprocenten væsentligt (Best et al., 1932; Best & Huntsman, 1935), og hos mennesker har det vist sig at øge cholin plasmakoncentrationen, i meget højere grad og i et længere tidsrum, end den tilsvarende mængde cholin i form af cholinklorid (Wurtman et al., 1977). I et forsøg med fisk (yellow perch) har cholinklorid dog vist sig at reducere fedtleverprocenten langt mere end naturligt forekommende cholin (Twibell & Brown, 2000), det vil derfor også i et senere

Faglig Årsberetning 2010

87

Larsen, H. Schulin-Zeuthen, M., Clausen, T. N.

studie være relevant at undersøge

hvordan det forholder sig hos minken.

Tabel 1 Foderindtag, indtag af cholinklorid og tilvækst.

Hold 1 2 3 4

Cholinkloridniveau (mg/kg foder) 40 400 1000 5000

Foderindtag (g/dag) 126 ± 13 139 ± 9 142 ± 7 145 ±11

Cholinkloridindtag (mg/dyr/dag) 5,1 ± 0,5 55,7 ± 3,6 141,7 ± 7,3 725,7 ± 52,5

Tilvækst* (g/21 dage) -540 ± 97 -554 ± 44 -479 ± 46 -406 ± 53

Relaltiv levervægt *

Lever fedtprocent

Relativ nyrevægt**

2,3 ± 0,1 2,4 ± 0,1 2,3 ± 0,1 2,3 ± 0,1

14,2 ± 1,3 ab 11,6 ± 1,1 b 17,9 ± 2,5 a 19,9 ± 1,7 a

0,49 ± 0,02 0,52 ± 0,02 0,50 ± 0,02 0,48 ± 0,02

*Den gennemsnitlige startvægt af dyrene for de 4 hold var 2886(±25) Tabel 2 Relativ levervægt, lever fedtprocent og relativ nyrevægt.

Hold 1 2 3 4

Cholinkloridniveau (mg/kg foder) 40 400 1000 5000

Forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er signifikant forskel. * Levervægt i procent af kropsvægt. ** Nyrevægt i procent af kropsvægt (begge nyrer).

I hold 3 og 4 udgjorde hhv. 3 og 5 af dyrene hvalpe, mens de resterende dyr var to år gamle hanner. I tabel 3 og 4 er resultaterne angivet uden hvalpe for at se, om det skulle have nogen indvirkning. Der var ingen signifikant forskel mellem startvægt af hvalpe (2900±68 g) og udvoksede dyr (2884±35 g). Der ses imidlertid et fald i vægttabet, når hvalpene undlades, men også en stigning i foderindtaget, specielt i hold 4 (tabel 3).

Der er nu en statistisk signifikant forskel i foderindtaget mellem hold 1 og hold 4, mens der fortsat ingen forskel er i tilvæksten mellem holdene. Alle dyr havde i gennemsnit tabt sig 498 g gennem hele forsøgt, hvoraf kun et dyr havde taget på (43g). Dette var et dyr i gruppe 1, og udelades dette dyr i den gennemsnitlige tilvækst, har dyrene i hold 1 tabt sig 605 g, hvilket giver en signifikant forskel mellem hold 1 og 4 og samtidig også mellem hold 2 og 4. Ses der kun på hvalpene, har de tabt sig 596 g og 468 g i hhv. hold 3 og 4, hvilket også indikerer et mindsket vægttab med stigende tildeling af cholinklorid. De fleste studier foretaget med cholin er baseret på unge dyr i vækst, og her ses oftest en øget tilvækst med øget tildeling af cholin. Ifølge Treadwell, (1948) er der en forskel på, om der anvendes unge

88

eller udvoksede dyr: Han fandt en øget tilvækst med stigende tildeling af cholin hos 50 g rotter, mens der ikke sås nogen effekt hos 170 g rotter. I nærværende forsøg ser det ud til, at cholinklorid også har en effekt på tilvækst hos udvoksede dyr, imidlertid er der her tale om et mindsket vægttab med stigende niveau af cholinklorid og ikke en reel tilvækst. I mange studier ses også et øget foderindtag med øget tilsætning af cholin til foderet, dog stadig med en positiv foderudnyttelse, hvilket også var tendensen i dette forsøg (resultater ikke vist).

Der er heller ingen forskel i relativ leverog nyrevægt mellem holdene ved udeladelse af hvalpene (tabel 4).

Leverfedtprocenten falder markant i hold 3, når de 3 hvalpe udelades, og der er ikke længere signifikant forskel mellem hold 2 og 3, fedtprocenten er dog stadig lavest i hold 2. I andre studier er der også fundet en svag tendens til en øget fedtprocent i leveren ved øget tildelingsniveau af cholinklorid efter det niveau, der giver den laveste fedtprocent er nået (Griffin et al., 1994; Kasper et al., 2000; Twibell & Brown, 2000). Tildeling af for store mængder cholinklorid ser også ud til at kunne have konsekvenser for tilvækst og døde-

Faglig Årsberetning 2010

Effekt af cholinklorid på fedtlever og vægttab hos mink

lighed (Augspurger et al., 2005; Craig and Gatlin, 1996; Kasper et al., 2000; Reid, 1955; Shiau & Lo, 2000; Shiau & Lo, 2001).

Fedtprocenten i leveren alene for hvalpene var 27,8 og 20, 8 i hhv. hold 3 og 4 (ikke vist). Leverens fedtindhold ved pelsning hos normalt fodrede ikke fastede hvalpe er 8 – 10 % og hos hvalpe fastet 48 timer er den 13 – 16 % (Clausen & Sandbøl, 2007). Hvalpene i hold 3 og 4 ligger et stykke over disse værdier, hvilket tyder på at cholinkloridniveauerne ikke er optimale. Til trods for at dette kun er baseret på hhv. 3 og 5 hvalpe, er det dog bemærkelsesværdigt, at fedtprocenten er lavere i hold 4 end i hold 3. Dette kan indikere at 5000 mg/kg ligger nærmere det optimale niveau end 1000 mg/kg, og hermed er cholinkloridbehovet større hos hvalpe end hos udvoksede hanner. Der er imidlertid ikke fundet nogen nævneværdig forskel i cholinkloridbehovet hos 50 g og 170 g rotter set i forhold til fedtlever. I begge studier viste 1000 mg cholinklorid/kg foder sig at have den samme reducerende effekt på fedtprocenten (Treadwell, 1945; Treadwell, 1948). Dette forsøg udelukker heller

ikke, at et cholinkloridniveau under 1000 mg/kg foder vil have den største effekt på fedtlever hos hvalpe, da sammenhængen ikke nødvendigvis er lineær.

Hos andre ikke udvoksede dyrearter er det cholinkloridniveau, der har vist sig at være mest effektiv til at reducere fedtlever meget varierende. Hos fisk (hybrid striped bass) har 500 mg/kg vist sig at kunne reducere fedtlever (Griffin et al., 1994), hos smågrise 1000 mg/kg (Neumann et al., 1949) og hos killinger 5000 mg/kg foder (Da Silva et al., 1959). Tages der højde for foderindtaget svarer niveauerne for killinger og smågrise til hhv. 305 og 230 mg/dyr/dag. Dette er væsentligt mere end der her er fundet for udvoksede mink (56 mg/dyr/dag), også når det opgøres pr. dyrevægt, hvilket igen kunne tyde på at niveauet ligger højere for minkhvalpe. Det er imidlertid vigtigt at huske på, at der i almindeligt minkfoder findes en vis andel naturligt cholin, og at de her omtalte niveauer er den totale mængde cholin dyrene har brug. Som tidligere nævnt kan tildeling af for store mængder cholin have negative konsekvenser for dyrene.

Tabel 3 Foderindtag, indtag af cholinklorid og tilvækst uden hvalpe.

Hold 1

Cholinkloridniveau (mg/kg) 40

Foderindtag (g/dag) 126 ± 13 a

Cholinkloridindtag (mg/dyr/dag) 5,1 ± 0,5

2 3 4

400 1000 5000

139 ± 9 ab 148 ± 8 ab 165 ± 11 b

55,7 ± 3,6 148,6 ± 7,9 826,4 ± 55,8

Tilvækst* (g/21 dage) -540 ± 97 (605±73)a -554 ± 44a -435 ± 54ab -329 ± 71b

Forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er signifikant forskel. ( )Angiver tilvæksten i hold 1 uden det dyr, der har taget på¨. *Bogstaverne i denne kolonne, der angiver signifikans, gælder kun når tilvæksten i parentes i hold 1 anvendes.

Tabel 4 Relativ levervægt, leverfedtprocent og relativ nyrevægt uden hvalpe.

Hold 1 2 3 4

Cholinkloridniveau (mg/kg) 40 mg/kg 400 mg/kg 1000 mg/kg 5000 mg/kg

Relativ levervægt *

Lever fedtprocent

Relativ nyrevægt**

2,3 ± 0,1 2,4 ± 0,1 2,1 ± 0,1 2,4 ± 0,3

14,2 ± 1,3ab 11,6 ± 1,1 a 14,2 ± 1,6ab 18,7 ± 2,1 b

0,49 ± 0,02 0,52 ± 0,02 0,50 ± 0,02 0,50 ± 0,05

Forskellige bogstaver i en kolonne angiver, at der er signifikant forskel. * Levervægt i procent af kropsvægt ** Nyrevægt i procent af kropsvægt (begge nyrer)

Faglig Årsberetning 2010

89

Larsen, H. Schulin-Zeuthen, M., Clausen, T. N.

Konklusion Der var ingen forskel mellem holdenes relative lever- og nyrevægte uanset det tildelte niveau af cholinklorid. Ligeledes blev der ikke observeret umiddelbare forandringer på nyrer og lever i nogle af holdene. Der var en tendens til mindsket vægttab med stigende niveau af cholinklorid, specielt hvis der sås på hvalpe og udvoksede hanner hver for sig. Niveauet på 400 mg cholinklorid/ kg foder var det mest optimale med hensyn til at reducere fedt i leveren hos de udvoksede hanner, hvilket stemmer overens med det niveau Penelaik, (1972) anbefaler. Hos hvalpene kunne resultaterne derimod tyde på, at der skal tildeles mere cholinklorid for at opnå en normal fedtprocent i leveren. Et tilsvarende forsøg udelukkende med hvalpe vil blive et fremtidigt forsøg.

Referencer Augspurger, N.R., Scherer, C.S., Garrow, T.A. & Baker, D.H. 2005.

Dietary S-methylmethionine, a component of foods, has cholinesparing activity in chickens. J. Nutr., 135, 1712-1717.

Barlow, S.M., Pike, I.H. & Nixon, F. 1979. Choline content of fish meals from various origins. J. Sci. Food Agric., 30, 89-92.

Best, C.H., Ferguson, G.C. & Hershey, J.M. 1933. Choline and liver fat in diabetic dogs. J. Physiol., 79, 94-102.

Best, C.H., Hershey, J.M. & Huntsman, M.E. 1932. The effect of lecithine on fat deposition in the liver of the normal rat.

J. Physiol, 75, 56-66.

Best, C.H. & Huntsman, M.E. 1935.

The effect of choline on the liver fat of rats in various states of nutrition. J. Physiol, 83, 255-274.

Clausen, T.N. & Sandbøl, P. 2005.

Sammenhæng mellem leverfedt og 90

tørstof hos mink (Mustela vison). Faglig Årsberetning 2004, 169-171.

Clausen, T.N. & Sandbøl, P. 2006.

Faste af minkhvalpe. Effekt på lever, plasma metabolitter og enzymer. Faglig Årsberetning 2005, 119-124.

Craig, S.R. & Gatlin, D.M., III 1996.

Dietary choline requirement of juvenile red drum (Sciaenops ocellatus). J Nutr., 126, 1696-1700.

Da Costa, K.A., Gaffney, C.E., Fischer, L.M. & Zeisel, S.H. 2005. Choline deficiency in mice and humans is associated with increased plasma homocysteine concentration after a methionine load. Am. J Clin. Nutr., 81, 440-444.

Da Silva, A.C., Guerios, M.F. & Monosao, S.R. 1959. The domestic cat as a laboratory animal for experimental nutrition studies. VI. Choline deficiency.

J. Nutr., 67, 537-547.

Graig, S.R. & Gatlin, D.M. 1996. Dietary choline requirement of juvenile red drum (Sciaenops ocellatus). J. Nutr., 126, 1696-1700.

Griffin, M.E., Wilson, K.A., White, M.R. & Brown, P.B. 1994. Dietary choline requirement of juvenile hybrid striped bass. J. Nutr., 124, 1685-1689.

Guba, S.C., Fink, L.M. & Fonseca, V. 1996.

Hyperhomocysteinemia.

An emerging and important risk factor for thromboembolic and cardiovascular disease. Am. J Clin. Pathol., 106, 709722.

Hvam, K., Hejlesen, C. & Sandbøl, P. 2006. Taste enhancers in an amino acid diet to mink. NJF-Seminar no. 392: pp 5, Jørgensen, G., Brandt, A., Tauson, A.H., Rimeslåtten, H., Skrede, A.,

Faglig Årsberetning 2010

Effekt af cholinklorid på fedtlever og vægttab hos mink

Juokslahti, T., Valtonen, M., Utne, F. & Carlsson, J. 1987. Vitamins in the Nutrition of Fur Bearing Animals.

Animal Nutrition and health, 1-70.

Kasper, C.S., White, M.R. & Brown, P.B. 2000. Choline is required by tilapia when methionine is not in excess. J. Nutr., 130, 238-242.

Molitoris, B.A. & Baker, D.H. 1976.

Choline Utilization in the Chick as influenced By Levels of Dietary Protein and Methionine. J. Nutr., 106, 412-418.

Nesheim, R.O. & Johnson, C. 1950.

Effect of a high level of methionine on the dietary choline requirement of the baby pig. J. Nutr., 41, 149-152.

Neumann, A.L., Krider, J.L., James, M.F. & Johnson, B.C. 1949. The choline requirement of the baby pig. J. Nutr., 38, 195-213.

Pedersen, H. B., 2001. Dyrecellens opbygning og funktion. In: Kræftens biologi (Buch, J., ed.), 1.th ed. 14-31.

Systime A/S, Århus, Denmark.

Penelaik, N., 1972. Nutrition of fur bearing animals (Saad, G., ed.), Prepared for Agriculture Research Survey, U. S. Department of Agriculture and National Science Foundation, Washington, D.C., 1, 113-116.

Reid, M.E. 1955. Nutritional studies with the guinea pig. III. Choline. J Nutr., 56, 215-229.

Russett, J.C., Krider, J.L., Cline, T.R. & Underwood, L.B. 1979.

Choline requirement of young swine. J. Anim Sci., 48, 1366-1373.

Sandbøl, P., Clausen, T.N. & Hejlesen, C. 2005. Ideal protein til mink (Mustela vison) i vækst- og pelssætningperioden.

Faglig Årsberetning 2004, 111-119.

Schulin-Zeuthen, M., Hvam, K. & Sandbøl, P. 2009. Smagelighed af en syntetisk foderblanding til mink.

Palatability of a syntetic diet in mink.

Faglig Årsberetning 2008, 109-112.

Shiau, S.Y. & Lo, P.S. 2000. Dietary choline requirements of juvenile hybrid tilapia, Oreochromis niloticus x O. aureus. J. Nutr., 130, 100-103.

Shiau, S.Y. & Lo, P.S. 2001. Dietary choline requirement of juvenile grass shrimp (Penaeus monodon). J. Anim Sci., 72, 477-482.

Treadwell, C.R. 1945. Growth and lipotropism; the dietary requirements of methionine, cystine, and choline. J. Biol. Chem., 160, 601-607.

Treadwell, C.R. 1948. Growth and lipotropism; the effects of dietary methionine, cystine, and choline in the young white rat. J. Biol. Chem., 176, 1141-1147.

Twibell, R.G. & Brown, P.B. 2000.

Dietary choline requirement of juvenile yellow perch (Perca flavescens). J. Nutr., 130, 95-99.

Wurtman, R.J., Hirsch, M.J. & Growdon, J.H. 1977.

Lecithin consumption raises serum-free-choline levels. Lancet, 2, 68-69.

Yao, Z.M. & Vance, D.E. 1988. The active synthesis of phosphatidylcholine is required for very low density lipoprotein secretion from rat hepatocytes. J Biol. Chem., 263, 29983004.

Yao, Z.M. & Vance, D.E. 1989. Head group specificity in the requirement of phosphatidylcholine biosynthesis for very low density lipoprotein secretion from cultured hepatocytes. J Biol.

Chem., 264, 11373-11380.

Faglig Årsberetning 2010

91

Larsen, H. Schulin-Zeuthen, M., Clausen, T. N.

Zeisel, S.H. 2006. Choline: critical role during fetal development and dietary requirements in adults. Annu. Rev. Nutr., 26, 229-250.

92

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2010

Minkens præference for foder iblandet 3, 6, 9 eller 11,3 % havreskalmel – en sammenligning af smagelighedsforsøg, operant konditionering og ædetidsforsøg Mette Schulin-Zeuthen Pelsdyrerhvervets Forsøgs-og ForskningsCenter, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro Sammendrag En serie af tre smagelighedsforsøg, et forsøg som anvender operant konditionering, samt et ædetidsforsøg blev gennemført for at måle minkens præference for følgende foderblandinger: kontrol, foder med henholdsvis 3, 6, 9 eller 11,3 % havreskalmel eller 11,3 % bygskalmel. Resultaterne fra de tre metoder viste at minkens præference for et foder steg med faldende iblanding af fibre, når minkene første gang blev præsenteret for foderblandingerne. Efter en tilvænningsperiode var resultaterne fra smagelighedsforsøget uændrede, men i kontrast til ædetidsforsøgene, hvor resultaterne viste at minkene vænnede sig til foderblandingerne efter et stykke tid.

Schulin-Zeuthen, M. 2011. Minkens præference for foder iblandet 3, 6, 9, eller 11,3 % havreskalmel – en sammenligning af smagelighedsforsøg, operant konditionering og ædetidsforsøg. Faglig Årsberetning 2010, 93-105, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Abstract Series of three palatability trials, a trial using operant conditioning method and an eating time trial were conducted to measure preferences in mink for the same diets: control, diets with 3, 6, 9 or 11.3 % oat hull meal or 11.3 % barley hull meal. Results from all three methods showed that the dietary preferences increase in mink when the inclusion of dietary fibre decreases the first time they were presented to the diets. After an adaptation period, results from the palatability trial were unchanged but in contrast to the eating time trials, where the results showed that an adaptation to the diet took place.

Schulin-Zeuthen, M. 2011. Dietary preferences in mink offered increasing levels of oat hulls. Annual Report 2010, 93-105, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Keywords: smagelighedsforsøg, operant konditionering, ædetidsforsøg, havreskalmel, bygskalmel

Baggrund Brug af fyldfodermidler i forbindelse med vinterens justering af avlsdyrenes huld medfører, at minkenes daglige foderration kan øges som følge af at energikoncentrationen sænkes uden at næringstoffernes indbyrdes fordeling ændres. Skalmelsprodukter har i tidligere undersøgelser vist, at mink som fodres med bygskalmel stereotyperer mindre end mink, som fik en kontrolblanding (Hansen et al., 2004). Virkningen var dog kun effektiv i en kort periode, da minkene efter 14 dage kompenserede for det reducerede energi indtag ved at øge foderindtaget. Ædemønster og ædetid afhænger endvidere af den anvendte fibertype, samt koncentrationen

(Hansen et al., 2004; Hansen et al., 2007; Hejlesen & Sandbøl, 2003). Den samme tendens fandtes ved stigende koncentrationer af vand i foderet (Hejlesen et al., 2005).

Ved at antage at et foder med høj præference indtages hurtigere end et foder med lavere præference, kan en måling af hastigheden, hvormed minken indtager sin daglige foderration, udtrykke minken præference for et foder.

En serie af forsøg blev gennemført med det formål at sammenligne 3 metoder, som måler minkens præference for foder, som indeholder en stigende mængde af havreskaller.

Faglig Årsberetning 2010

93

Schulin-Zeuthen, M.

Smagelighedsforsøg Smagelighedsforsøg har tidligere været anvendt til at beskrive minkens præference for bl.a. råvarer som rødfiskeafskær, laksekoncentrat, svinepulp og gelatinehydrolysat (Hejlesen, 1999a; Hejlesen, 1999b; Hejlesen, 2000; Lyngs, 1993b; Lyngs, 1993c). I smagelighedsforsøget fås minkens umiddelbare reaktion på foderet i periode 1 og derefter måles reaktionen efter en 14 dages periode, hvor minken har fået én

af foderblandingerne i begge skåle (Hansen, 1985; Lyngs, 1993a).

Forsøgets formål er at beskrive minkens præference for fem niveauer af havreskalmel samt et niveau af bygskalmel.

Materialer og metoder I smagelighedsforsøget anvendes 18 udvoksede hanner af farvetypen Brown/Glow, som inddeles i 2 grupper á 9 mink. Minkene fodres igennem 4 perioder som vist i tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign over de 4 perioder i ét smagelighedsforsøg. Én periode svarer til 7 dage.

Gruppe 1 2

1. periode

2. periode

3. Periode

Kontrolfoder

Kontrolfoder

Kontrolfoder

Kontrolfoder

Forsøgsfoder Kontrolfoder

Kontrolfoder Forsøgsfoder

Kontrolfoder Forsøgsfoder

Forsøgsfoder Kontrolfoder

Forsøgsfoder

Forsøgsfoder

Forsøgsfoder

Forsøgsfoder

Et simplificeret design blev anvendt (tabel 2) for at gøre antallet af forsøgsblandinger, som blev testet mod hinanden, mere overskueligt.

Tabel 2. Forsøgsrunder som indgik i smagelighedsforsøgs-serien.

Forsøgsrunde 1 2 3

Foder 1 Bygskalmel 11,3 % Kontrolblanding Havreskalmel 9 %

Foder 2 Havreskalmel 11,3 % Havreskalmel 6% Havreskalmel 3%

De 2 højeste iblandingsniveauer af bygskalmel og havreskalmel blev testet direkte mod hinanden, dernæst blev grundblandingen testet mod grundblandingen iblandet 6 % havreskalmel og i sidste runde blev henholdsvis 3 og 9 % -blandingerne testet mod hinanden.

Den første forsøgsrunde forløb fra 9. marts til 3. april 2009. Den anden forsøgsrunde fra 20. april til 16. maj 2009 og sidste forsøgsrunde fra 25. maj til 19. juni 2009. Foderblandingerne (tabel 3) tildeles vilkårligt i én af de to skåle.

94

4. Periode

Dyrene fodres ad libitum i begge skåle.

For at sikre ad libitum fodringen fik dyrene tildelt 500 kcal i hver skål og skålenes indhold blev visuelt kontrolleret senere samme dag og hvis påkrævet fyldt efter. Dyrenes behov til vedligehold var ca. 300 kcal/dag. Minkene var opstaldet enkeltvis i et almindeligt 6fags bur med redekasse, hvorpå en fodergang med plads til 2 skåle er monteret. Foderindtaget blev registreret som tildelt mængde minus eventuel foderrest den følgende dag.

Minkene blev vejet ved forsøgets start, den første dag i hver periode samt den sidste dag i sidste forsøgsperiode.

Statistiske forskelle mellem grupper, foderblanding og perioder blev analyseret med proc mixed i SAS®, hvor gruppe og foder var faste effekter. Statistiske forskelle mellem gruppernes totale foderindtag blev analyseret særskilt med proc mixed med gruppe og uge som faste effekter.

Faglig Årsberetning 2010

Minkens præference for foder iblandet 3, 6, 9, eller 11,3 % havreskalmel – en sammenligning af smagelighedsforsøg, operant konditionering og ædetidsforsøg Tabel 3 Sammensætning og energifordeling i foderblandinger anvendt i smagelighedsforsøgene.

g / 100 g foder Industrifisk, 8-12 % fedt Fjerkræaffald, Farmfood Ensilage Byg, poppet Hvede, poppet Fiskemel Hæmoglobinmel Kartoffelprotein Majsgluten Soyaolie Svinefedt Vit/min Havreskalmel Bygskalmel Vand Tørstof, % OE, kcal / 100 g OE fra P:F:KH, %

Kontrol

3 % Hsm

6 % Hsm

9 % Hsm

11 % Hsm

11 % Bsm

25,5 16,5 8,2 7,6 7,6 8,8 0,4 0,4 0,4 4,1 1,6 0,2 0 0 18,4 43,5 200 30:52:18

25,0 16,2 8,7 8,1 7,5 7,5 0,4 0,4 0,4 4,0 1,6 0,2 3,0 0 17,0 43,1 193 30:53:17

22,4 14,5 7,2 6,7 6,7 7,8 0,4 0,4 0,4 3,6 1,4 0,2 6,0 0 22,5 43,6 185 30:52:18

19,7 12,7 6,8 6,4 5,9 5,9 0,3 0,3 0,3 3,2 1,3 0,2 9,0 0 28,0 42,2 169 29:52:19

17,7 11,4 5,7 5,3 5,3 6,1 0,3 0,3 0,3 2,9 1,1 0,2 11,3 0 32,2 40,7 155 29:50:21

19,5 12,6 6,3 5,9 5,9 6,8 0,3 0,3 0,3 3,2 1,3 0,2 0 11,3 26,8 43,2 168 30:51:19

Resultater Ved den første præsentation af valget imellem en foderblanding med 11 % havreskalmel eller 11 % bygskalmel havde minkene umiddelbart et højere indtag af foderet med 11 % havreskalmel (tabel 4) end af foderet med 11 % bygskalmel (p<0,05). I den mellemliggende periode, hvor dyrene kun fik tildelt foder enten med bygskalmel eller havreskalmel, var der ingen forskel i indtaget af energi pr dag. I den sidste periode, hvor minkene igen kunne vælge imellem de to slags foder, var indtaget af energi fra de 2 blandinger lige store. Gruppe 1 havde større ændringer i vægt end gruppe 2 igennem perioderne, men gruppe 1 havde også et signifikant lavere indtag af energi i periode 2 end i periode 1, som er den første uge med havreskalmel i begge skåle.

I valget mellem grundblandingen (kontrol) og foderblandingen med 6 % havreskalmel foretrak minkene kontrolblandingen. Forskellen var statistisk signifkant i gruppe 2 men ikke i gruppe 1. Dette var også gældende i periode 4 efter 14 dages tilvænning til den ene af blandingerne, hvor minkene stadig foretrak grundblandingen over foderet med 6 % havreskalmel. Når minkene ikke havde mulighed for at vælge indtog de

249 kcal mindre (NS) af foderblandingen med 6 % havreskalmel og en uge senere nøjagtigt den samme mængde energi som gruppen, der blev fodret med grundblandingen. Minkene tog en del på i den første periode som følge af, at de spiste mere end deres behov for vedligehold (ca. 300 kcal/dag) og især gruppe 1 som også indtog væsentligt mere energi end gruppe 2.

I den sidste forsøgsrunde kunne minkene vælge imellem iblanding af 3 % eller 9 % havreskalmel. Foderblandingen med 3 % havreskalmel blev tydeligt foretrukket (p < 0,05) i både periode 1 og periode 4. I de to mellemliggende perioder (periode 2 og 3) indtog minkene samme mængde af energi fra begge foderblandinger. Minkenes indtag af energi i perioderne var sammenfaldende med ændringerne af deres vægt igennem perioderne.

Diskussion Resultaterne af de tre runder med smagelighedsforsøg viser, at minkene kunne kende forskel på de to foderblandinger, som de blev præsenteret for, enten fordi de kunne ”smage” forskel eller ved at kunne bedømme helhedsindtrykket af foderet. Det ser således ud til at minkene ved den første præsentation foretrækker foderet som

Faglig Årsberetning 2010

95

Schulin-Zeuthen, M.

indeholder mindst havreskalmel, men dog foretrækker havreskalmel frem for bygskalmel. Efter tilvænning foretræk-

kes begge fodermidler lige godt, mens foderet med laveste iblandingsprocent stadigt klart foretrækkes.

Tabel 4 Gennemsnitlig energiindtag i forsøgenes perioder (kcal OE/dag), samt vægtændringer (g/dag) ved valgfrihed mellem 2 foderblandinger (smagelighedsforsøg) indeholdende forskellige niveauer af havreskalmel (hsm) og bygskalmel (bsm).

Periode 1 Gruppe 1 Hsm, 11 % Bsm, 11 % Gruppe 2 Hsm, 11 % Bsm, 11 % Gruppe 1 og 2 Hsm, 11 % Bsm, 11 % Totalindtag Gruppe 1 Gruppe 2 Vægtændring Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 1 Kontrol Hsm, 6 % Gruppe 2 Kontrol Hsm, 6 % Gruppe 1 og 2 Kontrol Hsm, 6 % Totalindtag Gruppe 1 Gruppe 2 Vægtændring Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 1 Hsm, 3% Hsm, 9% Gruppe 2 Hsm, 3% Hsm, 9% Gruppe 1 og 2 Hsm, 3% Hsm, 9% Totalindtag Gruppe 1 Gruppe 2 Vægtændring Gruppe 1 Gruppe 2

189 ± 120 137 ± 99

a a

215 ± 124 138 ± 116

a a

202 ± 122 137 ± 107

a b

326 ± 110 353 ± 120

k k

44 27 268 ± 173 166 ± 140

a a

271 ± 115 100 ± 76

b a

270 ± 146 133 ± 117

c a

435 ± 108 371 ± 103

k m

225 86 271 ± 123 91 ± 68

a b

363 ± 111 65 ± 70

a b

317 ± 125 78 ± 70

c a

362 ± 130 429 ± 124

k m

61 162

Periode 2

Periode 3

239 ± 66

246 ± 62

288 ± 75

327 ± 66

239 ± 66 288 ± 75

l kl

246 ± 62 327 ± 66

Periode 4

kl k

117 ± 87 158 ± 100

a a

165 ± 85 150 ± 100

a a

141 ± 89 154 ± 87

b b

275 ± 94 315 ± 93

kl k

÷ 77 5

÷ 16 ÷ 10

÷3 17

310 ± 72

319 ± 61

249 ± 132 101 ± 76

ab a

261 ± 61

317 ± 64

279 ± 140 82 ± 93

b a

264 ± 136 92 ± 85

b c

350 ± 91 362 ± 87

l ml

310 ± 72 261 ± 61

l l

319 ± 61 317 ± 64

l ml

÷ 14 ÷ 38

28 40

5 8

234 ± 74

282 ± 64

258 ± 90 35 ± 31

a b

263 ± 87

273 ± 64

238 ± 74 35 ± 35

a b

248 ± 83 35 ± 33

d b

292 ± 84 273 ± 68

l l

234 ± 74 263 ± 87 ÷ 80 ÷ 56

l l

282 ± 64 273 ± 64 ÷5 34

l l

÷2 ÷8

Forskellige bogstaver (a,b,c,d) eller (k,l,m) angiver at der er statistisk sikker forskel (p<0,05) mellem grupperne eller perioderne.

Forsøgsdesignet, som indebærer at kun to foderblandinger kan sammenlignes direkte, gør det svært at konkludere, hvilke præferencer minken har for foderblandingerne på tværs af forsøgsrunderne. På trods af at minkene indta96

ger en større procentdel af deres totale energi-indtag fra foderet med 3 % havreskalmel (75 og 85 % i hhv. gruppe 1 og 2, periode 1) end fra grundblandingen (hhv. 62 % og 73 %), er det vanskeligt at sige, om den store præferen-

Faglig Årsberetning 2010

Minkens præference for foder iblandet 3, 6, 9, eller 11,3 % havreskalmel – en sammenligning af smagelighedsforsøg, operant konditionering og ædetidsforsøg

ce for 3 % - blandingen skyldes blandingen selv, eller at 9 % -blandingen tvinger minken til at æde mere af 3 % blandingen. En direkte sammenligning mellem blandingerne kunne opnås ved at køre flere forsøgsrunder, som tester de forskellige niveauer mod hinanden.

Efter den første uges forsøgsperiode finder minkenes indtag af energi et niveau omkring deres vedligeholdelsesbehov på ca. 300 kcal / d. Niveauet er uafhængigt af hvilken foderblanding, som blev tildelt. Det ser således ud til over en længere tidshorisont at være vanskeligt i praksis at påvirke minkens ædelyst ved tilsætning af havreskalmel eller bygskalmel i de i forsøget anvendte mængder, når minken ikke har mulighed for at vælge mellem flere blandinger.

Ved iblanding af 11 % havreskalmel eller 11 % bygskalmel var vægtændringen i periode 1 mindre end i de to andre forsøgsrunder. Minkene synes således ikke at være i stand til at ”overspise” så meget af disse to højeste iblandingsniveauer.

Karakteristisk for alle 3 forsøg er, at vægtændringen er størst i periode 1, hvilket dels kan skyldes minkens reaktion på det at blive præsenteret for et nyt foder som følge af minkens naturlige nysgerrighed, men som også kan skyldes at foderets aktuelle energikoncentration er øget i forhold til det almindelige farmfoder, som dyrene fik inden forsøgets begyndelse. Variationen i vægtændringen (tal ikke vist) var større i periode 1, men det var variationen i indtaget af energi også, hvilket sandsynligvis skyldes, at nogle mink reagerede på forsøgsstarten med et nedsat foderindtag, mens andre mink øger foderindtaget kraftigt som følge af det nye foder.

Det konkluderes, at ved den første præsentation af et foder, er minkens præference faldende, når foderets indhold af havreskalmel er stigende. Præferencen falder yderligere ved iblanding

af bygskalmel i stedet. Efter 14 dage på de respektive foderblandinger var præferencen stadig højere for et foder med mindre iblanding af fibre.

Operant konditionering: I kombination med økonomisk teori kan operant konditionering beskrive minkens efterspørgsel efter en foderblanding ved forskellige priser – altså priselasticiteten. Ideen er, at ved at placere en stigende omkostning på en adfærd, som ønskes undersøgt, kan dyrenes villighed til at betale for at få adgang til en bestemt ressource (i nærværende forsøg foder) måles. I et tidligere forsøg (Hansen et al., 2002) skulle minkene betale en stigende omkostning for at få en portion foder, enten ved at løfte en pedal eller trække i en kæde. Ved at plotte antallet af belønninger, som opnås i løbet af 24 timer, mod prisen for at få adgang til ressourcen kan hældningen på de fremkomne efterspørgelseskurver sammenlignes. Herved fås et udtryk for minkens præference for forskellige ressourcer (Jensen & Pedersen, 2008).

Ved det anvendte ’cross over’ forsøgsdesign vælger minken frit mellem to arbejdsstationer, hvor prisen på den efterspurgte ressource henholdsvis stiger og falder i faste kombinationer ved de to stationer. Herefter kan hældninger og skæringspunkter mellem kurverne identificeres (Pedersen & Jensen, 2007).

Forsøgets formål er at måle minkens præference for 5 niveauer af havreskalmel i forhold til præferencen for en kontrolblanding.

Materialer og metoder I alt 8 udvoksede hanmink af farvetypen Brown/Glow blev fordelt i 2 grupper, som hver gennemgik forsøgsrunden skitseret i tabel 5. Alle iblandingsniveauer af havreskalmel blev gentaget 2 gange i hver gruppe og således 4 gange i alt.

Faglig Årsberetning 2010

97

Schulin-Zeuthen, M. Tabel 5 Oversigt over en forsøgsrunde, som gentages 4 gange.

Kontrolfoder Grundblanding Grundblanding Grundblanding Grundblanding Grundblanding

Forsøgsfoder Grundblanding Grundblanding reskalmel Grundblanding reskalmel Grundblanding reskalmel Grundblanding havreskalmel

og 3 % havog 6 % havog 9 % havog 11.3 %

Minkene var opstaldet enkeltvis i et almindeligt 6-fags bur med redekasse. På forsiden af buret blev monteret 2 pedaler og 2 automatiske fugepistoler, som fungerede som fodermaskiner. I den venstre pedal og fugepistol blev der altid tildelt kontrolfoder, mens den højre skiftevis indeholdt én af 5 foderblandinger (Tabel 6). Antallet af gange minken skal trykke på pedalen før fugepistolen udløser en portion foder styres elektronisk af en pc, som beskrevet af Decker et al., (2000). En lille plade var monteret under hver pistol for at forhindre, at foderklatten forsvandt igennem bundtråden.

I alle forsøgsrunder fik minkene i fem på hinanden følgende dage den samme slags foder i henholdsvis venstre og højre side. Efter fem dage skiftede de til

et højere indhold af havreskalmel i den højre side. Næste forsøgsrunde begyndte igen med grundblandingen i begge sider. I de fem dage, hvor foderblandingen var uændret i henholdsvis venstre og højre side, skulle minken trykke 32, 16, 8, 4 og 2 gange på pedalen for at få en belønning i form af 0,5 g af grundblandingen, mens antallet af tryk for at få forsøgsfoderet tilsvarende steg 2, 4, 8, 16 og 32 tryk/belønning.

Minkene blev foderet ad libitum, og eneste begrænsning var derfor minkens motivation for at udløse en belønning.

Inden forsøget blev minkene trænet til at arbejde på pedalerne ved 1 tryk / belønning. Når minkene havde lært at sammenkoble arbejdet med belønning, blev minkene efterfølgende trænet i 2 tryk / belønning osv. til alle niveauer var kendte for dem. Under træningen blev der anvendt grundfoder. Arbejdsbyrden blev ændret hver morgen kl. 8, således at minkene havde 24 timer på hvert af de 5 niveauer. Antallet af tryk/pedal, samt antallet af belønninger, som hver mink fik på den individuelle pedal, blev registreret automatisk. Forsøgsperioden forløb fra 23. november 2009 til 31. januar 2010.

Tabel 6 Sammensætning og energifordeling i foderblandinger anvendt i operant konditioneringsforsøg.

g / 100 g foder Industrifisk, 8-12 % fedt Fjerkræaffald, Farmfood Ensilage Byg, poppet Hvede, poppet Fiskemel Hæmoglobinmel Kartoffelprotein Majsgluten Soyaolie Svinefedt Vit/min Havreskalmel Vand Tørstof, % OE, kcal / 100 g OE fra P:F:KH, %

Kontrol

3 % Hsm

6 % Hsm

9 % Hsm

11,3 % Hsm

24,8 16,0 8,0 7,4 7,4 8,6 0,4 0,4 0,4 4,0 1,6 0,2 0,0 20,7 41,6 198 29:53:18

25,5 16,5 8,3 7,6 7,6 8,8 0,4 0,4 0,4 4,1 1,7 0,2 3,0 15,3 46,3 205 30:51:19

23,4 15,1 7,6 7,0 7,0 8,1 0,4 0,4 0,4 3,8 1,5 0,2 6,0 19,3 44,9 190 29:51:19

21,2 13,7 6,9 6,4 6,4 7,4 0,3 0,3 0,3 3,4 1,4 0,2 9,0 23,2 45 190 30:54:16

19,5 12,6 6,3 5,9 5,9 6,8 0,3 0,3 0,3 3,2 1,3 0,2 11,3 26,2 45 179 29:53:18

Efter transformation af data til linearitet ved hjælp af den naturlige logaritme parameteriseres ligningerne for den

98

enkelte foderblanding ved hjælp af proc mixed i SAS®, hvor antal tryk/pedal (prisen) indgår som fast effekt og for-

Faglig Årsberetning 2010

Minkens præference for foder iblandet 3, 6, 9, eller 11,3 % havreskalmel – en sammenligning af smagelighedsforsøg, operant konditionering og ædetidsforsøg

søgsrunde indgår som tilfældig effekt.

Relevante hældninger og intercepter blev sammenlignet ved hjælp af t-test.

Den eneste undtagelse er kurverne for 3 % og 6 % iblanding af havreskalmel, som ligger helt ens. Men da kurverne for disses respektive kontrolblandinger ikke ligger ens, er disse to foderblandingers skæringspunkter med kontrolblandingerne derfor heller ikke ens.

Hverken skæringspunkter mellem linjerne eller med y-aksen var statistisk forskellige (p>0,05).

Resultater Ved at plotte efterspørgelseskurverne for de 5 foderblandinger mod den tilhørende efterspørgelseskurve for kontrolblandingen (figur 1) ses at kurverne ikke var ens.

6

ln antal belønninger

5 4 3 2 1 0 0

0.5

1

1.5

2

2.5

3

3.5

4

ln antal løft/belønning (forsøgsfoder) Figur 1 Efterspørgslen efter 5 forskellige foderblandinger ved stigende pris på forsøgsfoderet og faldende pris på kontrolfoderet. Linjer med negativ hældning er kontrolfoder og linjer med positiv hældning er forsøgsfoder. = Grundblanding vs. grundblanding, ▲ = 3 % Havreskalmel, X = 6 % Havreskalmel, ♦ = 9 % Havreskalmel og ● = 11 % Havreskalmel.

Minkene arbejder lige hårdt (lig med skæringspunktet) for foderblandingen med 3 % iblanding af havreskalmel og kontrolblandingen ved en pris på 11 tryk/belønning (eln 2,4) (tabel 7). Tilsvarende ligger skæringspunkterne mellem

forsøgsblandingerne og deres respektive kontrolblandinger på 12,9, 17,1 og 17,0 tryk/belønning for henholdvis 6 %, 9 % og 11 % iblanding af havreskalmel.

Ved grundblanding i begge pedaler var skæringspunktet 10,5 tryk/belønning.

Tabel 7 Skæringspunkter for de 5 foderblandinger med kontrolfoderet. Hsm = Havreskalmel. Tal i parentes = ln (e / belønning ).

antal tryk/belønning antal belønninger

Grundblanding 2,3 (10,5) 2,6 (13,5)

Hsm, 3 % 2,4 (11,0) 2,5 (12,7)

Diskussion Minken foretrækker altså kun grundblandingen ganske lidt frem for foderet med 3 % havreskalmel iblandet, mens blandingerne med 9 og 11 % havreskalmel foretrækkes lige godt. Generelt er tendensen dog at jo mere havreskalmel, som er blandet i foderet, des

Hsm, 6 % 2,6 (12,9) 2,7 (15,6)

Hsm, 9 % 2,8 (17,1) 2,2 (8,8)

antal tryk

Hsm, 11 % 2,8 (17,0) 2,5 (12,2)

mindre foretrækkes foderblandingen af minkene.

Skæringspunktet imellem de to efterspørgelseskurver, når begge pedaler indeholdt grundblandingen, var ved en pris på 10,5 tryk / belønning. Det var forventet, at minkene ville foretrække højre og venstre pedal lige godt, når

Faglig Årsberetning 2010

99

Schulin-Zeuthen, M.

foderblandingen i begge pedaler var ens og derved burde skæringpunktet ligge ved 8 tryk / belønning. Det tyder således på, at minkene foretrækker kontrolfoderet en smule frem for forsøgsfoderet, selvom foderet er ens ved begge pedaler. Dette er dog nærmere et udtryk for, at minkene altid blev præsenteret for grundblandingen i den samme pedal, og at belønningstypen ved denne pedal således altid var kendt. Dette vil i fremtidige forsøg kunne modvirkes ved at randomisere tildelingen af foderet mellem højre og venstre side.

Det konkluderes, at ved fodring af minkene i 5 dages periode, falder minkens præference for et foder med stigende iblanding af havreskalmel. Ædetidsforsøg Ved ædetidsforsøg registreres minkens foderindtag i en 24 timers periode 3 gange i løbet af en forsøgsperiode på 11 dage. Minken fodres restriktivt og i nogle forsøg (f.eks (Lærke & Hejlesen, 2006b)) under behovet for energi. Herved fremkommer en kurve over hastigheden, hvormed en bestemt foderblan-

ding indtages, hvorved effekten ved forskellige foderblandinger findes. Ædetidsforsøg har tidligere været anvendt til at undersøge fibre eller vand som mæthedsfaktorer. Et forsøg viste at iblanding af 12,4 % bygskalmel eller 13,1 % byghalm forøgede den tid minken anvendte på at indtage en restriktiv mængde foder (Hejlesen & Sandbøl, 2004). Tilsætning af 2,5 % sukkerroeaffald mindskede den tid, som tæver var om at indtage en begrænset energimængde med 0,7 timer, mens 5 % sukkerroeaffald øgede tiden med 1,5 timer (Lærke & Hejlesen, 2006a). Også tilsætning af vand havde en forlængende effekt på den tid, minken anvendte til at indtage et foder med (Hejlesen et al., 2005).

Forsøgets formål er at finde effekten af forskellige foderblandingers iblandningsniveauer af havreskalmel eller bygskalmel på hastigheden hvormed minken indtager en foderration.

Materialer og metoder I alt 45 udvoksede hanmink af farvetypen Brown/Glow fordeles på 9 forsøgshold med 5 dyr pr hold (Tabel 8).

Tabel 8. Forsøgsdesign for forsøg med ædetid.

Forsøgshold 1002X-1 1002X-2 1002X-3 1002X-4 1002X-5 1002X-6 1002X-7 1002X-8 1002X-9

Behandling Grundblanding Grundblanding + 3 % havreskaller Grundblanding + 6 % havreskaller Grundblanding + 9 % havreskaller Grundblanding + 11,3 % havreskaller Grundblanding + 11,3 % bygskaller Grundblanding Grundblanding + 6 % havreskaller Grundblanding + 11,3 % havreskaller

De første 6 hold tildeles foder (tabel 9) efter behov (300 kcal/d), og de sidste 3 hold fodres ad libitum. På dag 3, 7 og 10 vejes foderskålen hver tredje time efter fodring indtil kl. 22.30. Minkene var opstaldet enkeltvis i fordøjelighedsbure. Minkene blev vejet ved ind- og

100

Foderniveau 300 kcal / dag 300 kcal / dag 300 kcal / dag 300 kcal / dag 300 kcal / dag 300 kcal / dag ad lib ad lib ad lib

antal dyr / hold 5 5 5 5 5 5 5 5 5

udsættelse. Forsøgsperioden løb fra 15. til 26. marts 2010.

Den statistiske analyse blev gennemført med proc mixed fra SAS® med gruppe, tid og dag som faste effekter og dyr som tilfældig effekt.

Faglig Årsberetning 2010

Minkens præference for foder iblandet 3, 6, 9, eller 11,3 % havreskalmel – en sammenligning af smagelighedsforsøg, operant konditionering og ædetidsforsøg Tabel 9 Sammensætning og energifordeling i foderblandinger anvendt i ædetidsforsøg.

g / 100 g foder Industrifisk, 8-12 % fedt Fjerkræaffald, Farmfood Ensilage Byg, poppet Hvede, poppet Fiskemel Hæmoglobinmel Kartoffelprotein Majsgluten Soyaolie Svinefedt Vit/min Havreskalmel Bygskalmel Vand Tørstof, % OE, kcal / 100 g OE fra P:F:KH, %

Kontrol

3 % Hsm

6 % Hsm

9 % Hsm

11 % Hsm

11 % Bsm

24,5 15,8 7,9 7,4 7,4 8,5 0,4 0,4 0,4 4,0 1,6 0,2 0 0 21,6 44,1 210 29:53:18

25,0 16,2 8,1 7,5 7,5 8,7 0,4 0,4 0,4 4,0 1,6 0,2 3,0 0 17,0 47,3 214 29:54:17

22,4 14,5 7,2 6,7 6,7 7,8 0,4 0,4 0,4 3,6 1,4 0,2 6,0 0 22,4 45,7 196 29:53:18

19,7 12,7 6,4 5,9 5,9 6,8 0,3 0,3 0,3 3,2 1,3 0,2 9,0 0 27,9 48,4 191 30:50:20

17,7 11,4 5,7 5,3 5,3 6,1 0,3 0,3 0,3 2,9 1,1 0,2 11,3 0 32,2 41,6 161 29:52:19

19,5 12,6 6,3 5,9 5,9 6,8 0,3 0,3 0,3 3,2 1,3 0,2 0 11,3 26,2 45,2 181 29:54:18

Resultater og diskussion Minkenes totale energiindtag af de 5 forskellige foderblandinger (tabel 10), samt energi-indtagene når minkene blev fodret ad libitum viste, at kun ved foderblandingen med 9 % havreskalmel indtog minkene hvad der svarede til deres vedligeholdelsesbehov (300 kcal / d). Standardafvigelsen var op til 130 kcal / d (ikke vist), men aftog henover forsøgsperioden. Forsøget forløb midt i parringsperioden, og der blev observeret en del ”hanmink-adfærd”. På dag 3 var energi-indtaget af blandingen med 3

% havreskalmel, 11 % bygskalmel og ad libitum fodringen med 11 % havreskalmel lavere end blandingerne med 9 % eller 11 % havreskalmel samt lavere end ad libitum fodringen med kontrolblandingen. Det lave indtag af blandingen med 3 % havreskalmel var uventet, og det kunne tyde på, at denne foderblanding har haft en bismag på dag 3. Dag 7 og 10 var indtaget af ad libitum kontrolblandingen lavere end indtaget af 3 % havreskalmel og 9 % havreskalmel.

Tabel 10 Total energiindtag (kcal / d) af de 9 foderblandinger på de tre registreringsdage. Gennemsnit af 5 mink.

Foderblanding Kontrol 3 % Havreskalmel 6 % Havreskalmel 9 % Havreskalmel 11 % Havreskalmel 11 % Bygskalmel Kontrol, ad lib 6 % Havreskalmel, ad lib 11 % Havreskalmel, ad lib

Dag 3 234 179 213 307 270 166 266 185 150

ac b bc ac b ac

Dag 7 218 269 206 279 246 244 160 209 200

a a

b

Dag 10 212 275 226 222 211 245 163 179 170

a

b

Forskellige bogstaver angiver at der er statistisk sikker forskel (p<0,05) mellem foderblandingerne indenfor dag.

Da minkenes energiindtag var så forskelligt blev hastigheden hvormed de indtog deres foderblandinger transformeret til procent af det totale energiindtag (figur 2). På den første registreringsdag (dag 3) havde gruppen, som blev fodret restriktivt med kontrolblandingen det hurtigste indtag sammen

med gruppen som fik 6 % havreskalmel. Grupperne som blev fodret ad lib, samt hos gruppen som fik 3 % havreskalmel havde det langsomste foderindtag. Med undtagelse af 3 % havreskalmel er tendensen generelt at en stigende mængde havreskalmel i foderet sænker hastigheden hvormed fode-

Faglig Årsberetning 2010

101

Schulin-Zeuthen, M.

ret indtages. På dag 7 var forskellene mellem indtaget af foderblandingerne mindre, og der var kun signifikant forskel mellem minkenes indtag af den

restriktivt tildelte kontrolblanding og ad lib tildelingen af 6 % havreskalmelsblandingen.

Figur 2. Mængde indtaget foder i procent af totalt dagligt indtag, målt hver tredje time. ♦ = kontrol, = 3 % havreskalmel, ▲ = 6 % havreskalmel, X = 9 % havreskalmel, □ = 11 % havreskalmel, ● = 11 bygskalmel, ♦ = kontrol, ad lib ▲ = 6 % havreskalmel ad lib, □ = 11 % havreskalmel, ad lib.

102

Faglig Årsberetning 2010

Minkens præference for foder iblandet 3, 6, 9, eller 11,3 % havreskalmel – en sammenligning af smagelighedsforsøg, operant konditionering og ædetidsforsøg

På den sidste registreringsdag blev foderblandingen med 11 % bygskalmel indtaget i samme tempo som kontrolblandingen indtil 12 timer efter fodring.

Med undtagelse af 6 % havreskalmel er tendensen generelt på dag 10, at en stigende mængde havreskalmel i foderet sænker foderindtaget.

På grund af det generelt relativt lave foderindtag hos minkene var det kun få mink, som reelt havde en tomgangsperiode. Dette kan have betydning for hastigheden, hvormed minkene indtog deres foder og derved også kurvernes hældning.

Det konkluderes, at ved den første præsentation af en foderblanding faldt hastigheden, hvormed et foder blev indtaget med et stigende indhold af havreskalmel i foderet. Det største fald blev observeret ved foderblandingen med 11 % bygskalmel. Efter 7 dage på de respektive foderblandinger var forskellene mellem indtaget af foderblandingerne formindskede.

Samlet diskussion af metoderne De tre metoder, som er anvendt til at beskrive minkens præference for havreskalmel og bygskalmel i minkfoder målte forskelle i iblandingsniveauer på 6 % -enheder (smagelighedsforsøg) og 3 % -enheder (operant konditionering og ædetidsforsøg).

Designet af smagelighedsforsøgene bevirker, at kun to foderblandinger sammenlignes direkte ad gangen. Konklusioner med hensyn til hvilken foderblanding minkene foretrækker på tværs af forsøgsrunderne er mere vanskelige at drage. En direkte sammenligning mellem foderblandingerne kunne opnås ved at gennemføre flere forsøgsrunder, hvor flere af de pågældende iblandingsniveauer testes direkte mod hinanden. Dette vil dog være noget mere tidskrævende at gennemføre. Metoden måler både minkens umiddelbare respons på foderblandingerne og responset efter en tilvænningsperiode.

Operant konditionerings-metoden måler, i modsætning til smagelighedsforsøget, kun det umiddelbare respons som følge af forsøgsdesignet. Her kan designet dog ændres, således at det i stedet er respons efter en tilvænningsperiode, som måles. Af de tre anvendte metoder er denne metode mindst påvirkelig af individuelle variationer mellem dyrene, og alle præferencerne for de forskellige foderblandinger er sammenlignelige. Sammenligningerne af iblandingsniveauerne, samt antallet af gentagelser medførte at forsøget var relativt tidsomfattende. Ædetidsforsøget håndterer nemt adskillige iblandingsniveauer på samme tid og det er muligt at sammenligne de umiddelbare respons og respons efter en længere periode. I nærværende forsøg viste metoden sig dog at have vanskeligheder med det reducerede foderindtag hos minkene.

Ud fra resultaterne fra ædetidsforsøgene ser det ud til, at tilvænningsperioden i smagelighedsforsøgene kan reduceres fra 14 dage til 7 dage, da minkene allerede efter 7 dage havde vænnet sig til foderblandingerne. Konklusionerne på minkenes respons efter tilvænningsperioden er dog forskellig mellem de to forsøgstyper. Smagelighedsforsøgene viser, at minkene klart foretrækker en foderblanding med et lavt fiberindhold, på trods af tilvænning til et fiberrigt foder. Ædetidsforsøget viser, at præferencen for en foderblanding med lavt fiberindhold mindskes efter en tilvænningsperiode, hvilket er i overensstemmelse med tidligere resultater fra ædetidsforsøg (Hansen et al., 2004; Hansen et al., 2007; Hejlesen & Sandbøl, 2003). Det kunne således se ud til, at smagelighedsforsøg måske ikke er den bedste metode til at måle tilvænning (langtidseffekten) til en foderblanding.

Dog virker metoden bedre når foderblandingerne er mere uens f.eks. bygskalmel versus havreskalmel. Endvidere understreges det, at der frem-

Faglig Årsberetning 2010

103

Schulin-Zeuthen, M.

kommer en anden måling af præferencer, når minken via forsøgsopstillingen har mulighed for at foretage et valg.

En opsummering af de tre anvendte metoder er vist i tabel 11.

Tabel 11 Sammenligning af de tre anvendte metoder.

Smagelighed Operant konditionering Ædetid

Første præsentation + + +

Det konkluderes, at resultaterne fra alle tre

metoder viste, at minkens præference for et foder falder, når foderets indhold af havreskalmel eller bygskalmel øges.

Referencer Decker, E.L., Frimer, E.S., Hansen, S.W. & Jensen, M.B., 2000. Measuring behavior: Let the animals do all the work. Proceedings of the 3rd International Conference on Methods and Techniques in Behavioural Research, 76-78.

Hansen, N.E., 1985. Afprøvning af traditionelt og forsøgsmæssigt fremstillet fiskemels indflydelse på minkens ædelyst. Faglig Årsberetning 1984, 103106.

Hansen, S.W., Clausen, T.N., Malmkvist, J., Damgaard, B.M. & Hejlesen, C., 2004. Fyldfoder i vinterperioden.

Betydning for adfærd og den senere reproduktion. Faglig Årsberetning 2003, 27-34.

Hansen, S.W., Clausen, T.N., Sandbøl, P. & Houbak, B., 2007. Fyldfoder i vinterperioden IV. Effekt af tilsætning af havreskalmel til foderet. Faglig Årsberetning 2006, 13-19.

Hansen, S.W., Jensen, M.B., Pedersen, L.J., Munksgaard, L., Ladewig, J. & Matthews, L., 2002. Vurdering af Behov ved Operant Conditionerings Metoden.

Faglig Årsberetning 2001, 37-44.

Hejlesen, C., 1999a. Smagelighedsforsøg med 7,5% Svinepulp, 1998. Faglig Årsberetning 1998, 107-113.

104

Efter tilvænning - (+) - (+) +

Tidsforbrug, uger 12 7 2

Antal dyr 54 8 30

Hejlesen, C., 1999b. Smagelighedsforsøg med gelatinehydrolysat. Faglig Årsberetning 1998, 115-120.

Hejlesen, C., 2000. Smagelighedsforsøg med 11% Svinepulp i Vækstperiodefoder til Mink. Faglig Årsberetning 1999, 115-117.

Hejlesen, C. & Sandbøl, P., 2003. Fiber as a satiety factor in mink feed. NJFSeminar no. 354: pp 6.

Hejlesen, C. & Sandbøl, P., 2004. Fibre som Mæthedsfaktor. Faglig Årsberetning 2003, 49-51.

Hejlesen, C., Sandbøl, P. & Gregersen, K., 2005. Vand som mæthedsfaktor hos mink. Faglig Årsberetning 2004, 137142.

Jensen, M.B. & Pedersen, L.J., 2008.

Using motivation tests to assess ethological needs and preferences. Applied Animal Behaviour Science, 113: 340356.

Lærke, H.N. & Hejlesen, C., 2006a.

Effekt af tørret sukkerroeaffald på ædetid og gennemsnitlig transittid hos minktæver (mustela vison) med reduceret energitildeling.

Fagligårsberetning 2005, 107-114.

Lærke, H.N. & Hejlesen, C., 2006b.

Effekt af tørret sukkerroeaffald på ædetid og gennemsnitlig transittid hos minktæver (mustela vison) med reduceret energitildeling.

Fagligårsberetning 2005, 107-114.

Faglig Årsberetning 2010

Minkens præference for foder iblandet 3, 6, 9, eller 11,3 % havreskalmel – en sammenligning af smagelighedsforsøg, operant konditionering og ædetidsforsøg

Lyngs, B., 1993a. General forsøgsbeskrivelse af smagelighedsforsøg på nordjysk pelsdyrforsøgsfarm. Faglig Årsberetning 1992, 9-11.

Lyngs, B., 1993c. Smagelighedsforsøg: Sejafskær eller rødfiskeafskær i foderet til mink i den sene vækstperiode. Faglig Årsberetning 1992, 20-25.

Lyngs, B., 1993b. Smagelighedsforsøg: Laksekoncentrat i foderet til diegivende minktæver. Faglig Årsberetning 1992, 12-19.

Pedersen, L.J. & Jensen, M.B., 2007.

Concurrent schedules of reinforcement as a method to quantify the relative attractiveness of two rooting materials.

Applied Animal Behaviour Science, 107: 147-151.

Faglig Årsberetning 2010

105

106

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2010

Dissektion af fedtdepoter til estimering af totalfedt David Mayntz1,2, Allan Sørensen2, Steen Henrik Møller3, Søren Krogh Jensen3, Birthe Marie Damgaard3, Peter Sandbøl4 and Vivi Hunnicke Nielsen1 1

Institut for Genetik og Bioteknologi, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Postboks 50, 8830 Tjele 2 Afdeling for Genetik og Økologi, Biologisk Institut, Aarhus Universitet, Bygning 1540, 8000 Aarhus C 3 Institut for Husdyrbiologi- og Sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Postboks 50, 8830 Tjele, 4 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro Sammendrag I projektet blev det undersøgt, om afgrænsede fedtdepoter kan forudsige den totale mængde fedt, der er i kroppen på en mink. Vi fandt den bedste forudsigelse af totalfedt ved at benytte summen af det perirenale fedt og det subkutane fedt omkring minkens lyske. Dette kunne forklare 76% af variationen i fedtindholdet hos hanner og tæver. I sammenligning kunne kropsvægtene forklare 66% af variationen i fedtindholdet. Vi fandt generelt en bedre korrelation mellem fedtdepoter og totalfedt hos tæver sammenlignet med hanner. Det kan skyldes, at tæverne vejede mindre og var mindre fede end hannerne.

Minkenes selektionshistorie påvirkede ikke fedtdepoternes evne til at forudsige totalfedtindholdet.

Mayntz, D., Sørensen, A., Møller, S.H., Jensen, S.K., Damgaard, B.M., Sandbøl, P. & Nielsen, V.H. 2011. Dissektion af fedtdepoter til estimering af totalfedt. Faglig Årsberetning 2010, 107-111, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter, Holstebro, Danmark.

Abstract We evaluated the feasibility of using dissected fat deposits as an estimate of total chemical fat content in wildtype mink. We found the best prediction of fat content by using the sum of perirenal and subcutaneous groin fat. This measure explained 76% of the variation in males and females compared to 66% by the variable, body mass. We found a better prediction in females compared to males, possibly because females were smaller and less fat compared to males. Previous selection history of mink did not affect the prediction.

Mayntz, D., Sørensen, A., Møller, S.H., Jensen, S.K., Damgaard, B.M., Sandbøl, P. & Nielsen, V.H. 2011. Dissection of fat deposits as a method for estimating total body fat in mink. Annual Report 2010, 107-111, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Keywords: Fat deposits, total fat, mink

Indledning Minks fedtindhold kan være vanskeligt at vurdere. På døde dyr kan det være en udfordring at bestemme totalfedtindholdet, fordi det er svært og tidskrævende at homogenisere dyrene grundigt nok til at kunne lave præcise målinger (Hansen 1982). På levende dyr kan minks fedtindhold vurderes ved hjælp af en subjektiv huldbestemmelse. Her benyttes en skala fra 1 til 5. Metodens fordele er, at den er hurtig, og at den kan foretages på levende dyr. Til gengæld er det en ulempe, at der til trods for god gentagelse inden for forsøgs-

personer kan være forskel i, hvordan forskellige personer vurderer huldet hos en given mink (Hansen et al 2008).

Her undersøger vi, om fedtdepoter kan bruges til at forudsige totalfedt hos mink. Proceduren har den ulempe, at den er destruktiv og således kræver, at minkene er aflivet ved bestemmelsen.

Til gengæld kan metoden anvendes på mink i forbindelse med pelsning, og den kan producere objektive mål på en kontinuert skala.

Faglig Årsberetning 2010

107

Mayntz, D., Sørensen, A., Møller, S. H., Jensen, S.K., Damgaard, B.M., Sandbøl, P. og Nielsen, V.H.

Materialer og metoder Fra studiet, rapporteret af Nielsen et al., (2010), udvalgte vi tilfældigt hanner (N=4-5) og tæver (N=5-6) af vildmink fra tre linjer, der havde forskellige selektionshistorier. Den ene linje blev selekteret for høj novembervægt under ad libitum fodring (AL-linjen). Den anden linje blev selekteret for høj novembervægt under restriktiv fodring (RF-linjen).

Den tredje linje var en farmfodret kontrollinje, hvor der ikke blev gennemført selektion (FF-linjen). Minkene blev aflivet, vejet og pelset først i december.

Fedtdepoter Det subkutane fedt i lyskeregionen, defineret som fedtet mellem hale, lyske og mellemgulv, blev uddissekeret fra både skind og krop. Det perirenale fedt fra hver nyre blev ligeledes isoleret. Disse fedtdepoter blev herefter vejet med 0.01 grams nøjagtighed og genplaceret i kroppen.

Kemisk analyse af hele minkkroppe Indledningsvis blev indholdet af hele fordøjelsessystemet fjernet. Så blev minken autoklaveret i 120 minutter og efterfølgende blendet i 5 minutter. Derefter blev materialet frysetørret, og delprøver (57 g – 121g) blev udtaget og vejet. Fedt i disse prøver blev ekstraheret i et Soxhlet apparat over 20 timer med diethylæther (ApliChem, Darmstadt, Germany). Efter ekstraktionerne blev prøverne tørret og genvejet. Fedtindholdet blev derefter bestemt ved subtraktion. Det resterende fedtfri materiale blev yderligere blendet i en slagmølle. Tørstof blev bestemt ved vejning før og efter 24 timer i en 105˚C varm

108

ovn. Eventuelt restfedt blev analyseret ved hjælp af en HCl Bligh and Dyer metode (Jensen, 2008), og totalt relativt fedtindhold (% kemisk fedt) blev bestemt i forhold til tørstof.

Dataanalyse For at vurdere sammenhængen mellem fedtdepoter og kemisk fedtindhold benyttede vi enten en andengradsregression med data fra begge køn, eller vi benyttede en lineær regression på hvert af de to køn. Hældningen i regressionsligningerne blev sammenlignet i en kovariansanalyse (ANCOVA) på % kemisk fedt med køn og linje som faktorer og de målte parameter som kovariater (kropsmasse, kropslængde, perirenal fedt, subkutant fedt og totalfedt). Forskellige hældninger hos hanner og tæver blev afsløret som interaktioner mellem køn og kovariater.

Resultater Vi fandt ingen signifikant effekt af minkenes selektionslinje på totalvægten af tæver (ANOVA, F2, 14 = 0.28, P = 0.76) eller hanner (ANOVA, F2, 11 = 2.9, P = 0.64). Vi fandt heller ingen effekt af linje på % kemisk fedt hos de to køn (hanner: ANOVA, F2, 11 = 0.15, P = 0.86; tæver: F2, 14 = 0.48, P = 0.63). Dette gav anledning til efterfølgende at analysere data fra de tre selektionsliner sammen. Vi fandt en signifikant effekt af køn på % kemisk fedt (ANOVA, F1, 27 = 20.9, P < 0.0001), hvor hannerne (variation: 67 – 78%; gns ± SE = 72.2% ± 1.0) havde relativt mere fedt end tæverne (variation: 54 – 73%; gns ± SE = 63.3% ± 1.5).

Faglig Årsberetning 2010

Dissektion af fedtdepoter til estimering af totalfedt

Figur 1. Sammenhæng mellem målte parametre og kemisk målt fedtindhold i procent af tørstof hos vildmink. Den stiplede linje viser en andengradsregression gennem data for både tæver (X) og hanner (Y) fra alle selektionslinjer. De prikkede og optrukne linjer viser en lineære regressioner gennem data fra henholdsvis hanner og tæver.

Faglig Årsberetning 2010

109

Mayntz, D., Sørensen, A., Møller, S. H., Jensen, S.K., Damgaard, B.M., Sandbøl, P. og Nielsen, V.H.

Andengradsregressionen på data fra både hanner og tæver viste en signifikant effekt af kropslængde (P<0.0001), kropsvægt (P<0.0001), perirenal fedtdepoter (P<0.0001) samt subkutant lyskefedt (P<0.0001) på responsvariablen % kemisk fedt (Figur 1). Den bedste forudsigelse af % kemisk fedt var “samlede fedtdepoter” (subkutant + perirenalt fedt), der forklarede 76% af variationen. Til sammenligning forklarede kropslængde og kropsvægt henholdsvis 58% og 66% af variationen i % kemisk fedt. Hanner og tæver havde forskellig vægtfordeling. Tæverne spændte over

1275g til 1980g, mens hannerne varierede mellem 2870g to 3845g. ANCOVA på % kemisk fedt viste en signifikant køn*kovariat interaktion, når kovariaterne var kropslængde, kropsvægt, subkutant fedt og samlede fedtdepoter (Tabel 1). Dette indikerer, at regressionslinjerne for de to køn varierede (Figur 1 A, C, D, E). Vi analyserede derfor sammenhængen mellem de uafhængige variable inden for hvert af de to køn ved hjælp af lineær regression. Dette medførte en bedre forudsigelse af % kemisk fedt hos tæverne sammenlignet med hannerne for alle testede variable (Figur 1).

Tabel 1. Kovariansanalyse (ANCOVA) på % kemisk fedt med køn og selektionslinje som faktorer og én af fem forskellige kovariater. P-værdier er angivet med F-værdier i parentes. En signifikant køn*kovariate interaktion indikerer, at hældningerne for hvert køn i Figur 1 er signifikant forskellige. Vi fandt aldrig signifikante selektionslinje*kovariate interaktioner ved nogen af kovariaterne, så vi fjernede dette led fra modellen.

Kropslængde

Kropsvægt

Køn Selektionslinje

0.53 (0.4) 0.81 (0.2)

Kovariat Køn*Kovariat

0.07 (3.6) 0.02 (6.8)

0.14 (2.3) 0.75 (0.3) 0.0008 (14.9) 0.01 (7.6)

Kovariat Perirenal Fat Subkutant lyskefedt (1) (2) 0.10 (2.8) 0.93 (0.1)

0.07 (3.6) 0.65 (0.4)

0.12 (2.7) 0.55 (0.6)

0.0002 (19.0) 0.09 (3.1)

<0.0001 (30.3) <0.0001 (24.8)

<0.0001 (38.8) 0.0003 (18.9)

Diskussion Vi har testet en ny måde at estimere fedtindholdet hos mink ved at veje udvalgte fedtdepoter. Metoden kan udføres uden at skulle ændre på den normale pelsningsprocedure og er relativt ukompliceret. Vores formål var at undersøge, hvor godt metoden afspejler det reelle relative fedtindhold hos mink.

Vi fandt, at den bedste forudsigelse blandt alle vores målte parameter var at benytte summen af subkutant fedt og perirenal fedt (samlede fedtdepoter). Til sammenligning havde længde og vægt af minkene en lavere forudsigelse både hos hanner og tæver (Figur 1). Vores data viste også, at fedtdepoternes forudsigelse af % kemisk fedt var særlig god for tæverne. Inden for tæver i den undersøgte alder, størrelse og race kan vi altså anbefale metoden som en mere præcis estimator for fedtindholdet end kropsvægten og kropslængden.

110

Samlede fedt (1+2)

I modsætning til tæverne var der hos hannerne ikke samme sammenhæng mellem fedtdepoternes størrelse og % kemisk fedt. Metoden kan altså ikke anbefales til at forudsige fedtindholdet hos hanner med den her observerede kropslængde, -vægt og alder. Da de to køn havde forskellig fordeling af vægte, kan vi ikke afgøre, hvorvidt forskellen i fedtdepoternes evne til at forudsige % kemisk fedt er en kønsspecifik effekt, eller om det er en effekt af forskel i deres vægte. Der skal nye studier til at afgøre dette spørgsmål, hvor både hanner og tæver bør variere mere i vægt og alder.

Der er kun i få tilfælde tidligere rapporteret totalfedtanalyser hos mink, og vi har derfor kun ringe viden om, hvordan minks fedtindhold har varieret over tid.

Charlet-Levy (1979) rapporterede, at Pastel hanner med en kropsvægt på

Faglig Årsberetning 2010

Dissektion af fedtdepoter til estimering af totalfedt

gennemsnitligt 1838g indeholdt 66% fedt i forhold til tørstofindholdet. Vi fandt til sammenligning i denne undersøgelse, at hanner fra december var 47% tungere og indeholdt 6% mere relativ fedt. Hansen & Glem-Hansen (1980) fandt 57% fedt i deres kontrolhanner, hvilket er 15% mindre, end hvad vi fandt hos hanner slagtet på ca. samme årstid i 2005. Hvis disse studier er repræsentative, tyder det altså på, at mink er blevet federe med årene.

Hansen, B.K., Møller, S.H., Berg, P. og Bækgaard, H. 2008. Validering af metode til subjektiv Huldvurdering. Faglig årsberetning 2008,129-136.

Konklusion Vi undersøgte om fedtdepoter kan bruges til at forudsige totalfedtindholdet hos mink. Vi fandt at fedtdepoter har en bedre forudsigelse af totalfedtindholdet end kropsvægt og kropslængde. Hos tæver er metoden mere nøjagtig end hos hanner.

Hansen,N.E. 1982. Methods and Analyses in Determination of Mink Carcass Composition by Slaughter Technique. Acta Agriculturae Scandinavica 32,305-307.

Referencer Charletlery,G., Fiszlewicz, M., Morel, M.T. og Allain, D. 1979. Evolution of Body-Composition of Growing Male Mink from Weaning. Annales De Zootechnie 28, 423-430.

Hansen, N.E. og Glem-Hansen N. 1980. Deposition of nutrients in growing mink related to feeding with sulfuric acid preserved fish. Proceedings of the second international congress in Fur Animal Production.

Jensen, S.K. 2008. Improved Bligh & Dyer extraction procedure. Lipid technology 20, 280-281.

Nielsen, V.H., Møller, S.H, Hansen, B.K. og Berg, P 2010, 'Selection for Robust Mink (Neovison vison)', I CD communication - Proceeding, paper 894, Gesellschaft für Tierzuchtwissenschaften e. V.

Faglig Årsberetning 2010

111

112

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2010

Diarre i dieperioden hos minkhvalpe. VIII. Immunisering af mink med varianter af mink astrovirus capsid protein: identifikation af vaccinekandidater til beskyttelse mod sygdom forårsaget af mink astrovirus Claudia Baule1, Anne Sofie Hammer2, Karin Ullman1, Trine Hammer-Jensen2, Tove Clausen3, Peter Sandbøl3 & Gyorgy Czifra1 1

Department of Virology, National Veterinary Institute, Uppsala, Sweden Afdeling for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr, Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, Hangøvej 2, 8200 Århus N. 3 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro 2

Sammendrag I tidligere studier har vi vist, at mink astrovirus (MiAstV) fuldlængde kapsidprotein (Cprotein) ved immunisering af drægtige minktæver, kan beskytte minkhvalpe mod de kliniske manifestationer af mink astrovirus infektion. Fuldlængde C-proteinet er imidlertid ikke egnet til storskala produktion og dermed ikke anvendeligt som vaccinekandidat i sin oprindelige form. Med henblik på at identificere egnede vaccinekandidater, har vi derfor udviklet 5 kortere udgaver af C-proteinet og testet tre af dem for induktion af antistoffer hos adulte mink. Proteinerne blev udtrykt i pattedyrsceller og herefter identificeret ved western blot analyse med anti-peptid serum mod MiAstV C-protein. Tre af disse kortere proteiner blev administreret til grupper af seronegative adulte mink. Serumprøver blev indsamlet før og efter immunisering med henblik på analyse for specifikke antistoffer med en ELISA metode. Et af de kortere proteinvarianter inducerede et antistofsvar tilsvarende det der blev induceret af fuldlængde C-protein. Resultaterne af denne undersøgelse viser at den afkortede version af C-proteinet har beholdt de immunogene karakteristiska fra det oprindelige C-protein. Herudover tyder resultaterne på, at immunogene domæner på MiAstV C-protein er beliggende i den del af C-proteinet der er repræsenteret. De beskrevne fund muliggør identifikation af korte udgaver af C-proteinet som er egnet til vaccineudvikling.

Baule, C., Hammer, A.S., Ullman, K., Hammer-Jensen, T., Clausen, T., Sandbol, P. & Czifra, G. 2011: Immunisering af mink med varianter af mink astrovirus capsid protein: identifikation af vaccinekandidater til beskyttelse mod sygdom forårsaget af mink astrovirus. Faglig Årsberetning 2010, 113-118, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Denmark.

Abstract In previous studies we have shown that the full-length capsid (C) protein of mink astrovirus (MiAstV) protected kits against clinical manifestations of mink astrovirus infection when administered to pregnant mink. The protein in its original form was, however, not amenable for large-scale production as a vaccine candidate. In the present studies we have generated five shorter forms of the C protein and tested three of them for induction of antibodies in adult mink. The proteins were expressed in mammalian cells and identified by western blot analysis with anti-peptid sera against the MiAstV C protein. Three of these proteins were administered to groups of seronegative adult mink. Serum samples were collected pre, two and four weeks after administration for determination of specific antibodies by ELISA. One of the proteins induced an antibody response comparable to that stimulated by the complete capsid protein. The results show that this shortened form of the protein maintains the immunogenic characteristics of the original C protein. In addition, they provide an indication that the immunodomains of the C protein reside in this part of the protein. The findings enable identification of versions of the capsid protein suitable for vaccine development.

Baule, C., Hammer, A.S., Ullman, K., Hammer-Jensen, T., Clausen, T., Sandbol, P. & Czifra, G. 2011. Immunization of mink with variants of the Mink Astrovirus capsid protein: identification of suitable vaccine candidate for protection against disease induced by mink astrovirus. Annual report 2010, 113-118, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Keywords: pre-weaning diarrhoea, mink astrovirus, vaccine development

Faglig Årsberetning 2010

113

Baule, C., Hammer, A. S.. ,Ullman, K., Hammer-Jensen, T., Clausen, T., Sandbøl, P. & Czifra, G.

Indledning “Fedtede hvalpe” er et sygdomsproblem der udelukkende forekommer hos diende minkhvalpe og som er karakteriseret af alvorlig diarre, ledsaget af hævelse af huden og et fedtet, klistret lag på overfladen af huden, især på nakke, poter og negle, hvilket skyldes en øget udskillelse fra hudens talgkirtler (Clausen et al. 2004).

Sygdommen har været associeret med forekomst af astrovirus og calicivirus i fæcesprøver, påvist ved elektronmikroskopisk (EM) undersøgelse af gødningsprøver (Czifra et al., 2004).

I et epidemiologisk studie, er påvist en signifikant korrelation mellem påvisning af astrovirus i gødningsprøver og forekomst af symptomer på ”fedtede hvalpe”. Herudover fandtes tilstedeværelse af astrovirus at være en betydelig risikofaktor for udvikling af fedtede hvalpe, både på farm og minkhvalp-nivaeu (Englund et al. 2002).

Udover de økonomiske tab i forbindelse med iværksættelse af behandling med henblik på kontrol af sekundære bakterieinfektioner hos hvalpene, kan sygdommen medføre nedsat skindkvalitet, hvilket er en væsentlig årsag til økonomiske tab i minkproduktionen.

MiAstV kapsidprotein (C-protein) er virus´ overfladeprotein og derfor det protein der er i kontakt med værtsdyrets immunsystem ved infektion. I tidligere studier har vi demonstreret, at fuldlængde C-proteinet har antigene egenskaber, eftersom proteinet inducerer et specifikt antistofsvar hos mink immuniseret med proteinet. Herudover er Cproteinet blevet anvendt til et MiAstV immuniserings og challenge forsøg, hvor immunisering af drægtige minktæver med C-proteinet viste sig signifikant at reducere manifestation af symptomer karakteristiske for sygdomskomplekset ”fedtede hvalpe” hos hvalpe der blev inficeret med MiAstV. Baseret på disse

114

data, er der fremstillet kortere versioner af C-proteinet med henblik på vaccineudvikling. Målet med arbejdet er at udtrykke varianter af MiAstV C-protein ved hjælp af en metode der vil gøre produktion og oprensning af proteinet nemmere, og at sammenligne dem med henblik på at fastlægge, hvilke kortere varianter af C-proteinet der bibeholder de immunogene egenskaber.

Materialer og metoder Konstruktion af ekspressionskloner Fem kortere versioner af C-proteinet blev designet efter analyser af antigenicitetsplot baseret på gensekvensen for MiAstV, som tidligere kortlagt af Mittelholzer et al. (2003). Fire lokaliteter i Cproteinet med potentielt stærke antigene egenskaber blev identificeret ved hjælp af antigenicitetsplot analyser.

Herefter blev fem korte varianter af Cproteinet designet. De korte varianter indeholdt forskellige kombinationer af potentielt antigene regioner, samt primere til amplifikation af de respektive regioner i genomet. De fem PCR produkter til kloning blev produceret ved amplifikation af korresponderende fragmenter i en transport-klon udviklet med det formål, at udtrykke C-proteinet (Baule et al., 2004). PCR produkterne blev herefter klonet i en modificeret pattedyrsekspressionsvektor der var mærket med henblik på påvisning og oprensning af proteinet. Klonerne blev gennemgået og verificeret gennem sekventering og der blev således fremstillet beholdninger af de rigtige kloner.

Transfektion af pattedyrsceller og analyse af proteinekspression De fremstillede kloner blev først anvendt til transfektion af BHK21-celler Denne transfektion blev udført ved parallel anvendelse af fem liposombaserede transfektionsreagenter (listet herunder), med henblik på at identificere en brugbar reagent der gav en ac-

Faglig Årsberetning 2010

Immunisering af mink med varianter af mink astrovirus capsid protein: identifikation af vaccinekandidter til beskyttelse mod sygdom forårsaget af mink astrovirus

ceptabel tranfektionseffektivitet for de anvendte typer af kloner. Der blev anvendt en til tre µg plasmid DNA til hver transfektion. Transfektionen blev udført som anbefalet af producenten af de anvendte transfektionsreagenter (Exgen 500 (Fermentas), Lipofectamine (Invitrogen), Fugene 6 (Roche), Effectene (Qiagen) and Transfectene (Qiagen).

Efter optimatisering af transfektionsprotokollen blev de fremstillede kloner anvendt til at udtrykke de fem korte proteinvarianter, idet de optimerede procedurer og reagenter herefter blev anvendt. Ekspression af proteinet i de celler der havde undergået transfektion blev påvist ved anvendelse af denaturings sodium duodecyl sulphatepolyacrylamide gel electrophorese (SDS-PAGE) og western blotting med antipeptid sera mod MiAstV C-protein.

Undersøgelse af immunogene egenskaber for korte varianter af C-proteinet ved immunisering af adulte mink I alt 35 adulte mink blev anvendt til immuniseringsforsøget. Der blev udtaget blodprøver fra alle mink inden immunisering. Minkene blev placeret enkeltvis i et standardbursystem og opdelt i fem grupper som vist herunder: Gruppe 1: 5 mink Gruppe 2: 3 mink Gruppe 3: 7 mink Gruppe 4: 10 mink Gruppe 5 (kontrol): 10 mink En gruppe blev immuniseret med det oprindelige fuldlængde C-protein. Tre grupper blev immuniseret med forskellige kortere varianter af C-proteinet.

Den opløsning der blev anvendt til immunisering af minkene blev fremstillet ved at blande lige dele af en proteinopløsningen med komplet Freund's adjuvant. Den opløsning der blev anvendt til kontrolgruppen blev fremstillet af lige dele fysiologisk saltvandsopløsning og

Freunds komplet adjuvant. Immuniseringen blev foretaget 26. februar. Der blev udtaget blodprøver til serologisk undersøgelse fra alle mink 26. februar, 12. marts, 26. marts og 10. april. Efter koagulation, blev blodprøverne centrifugeret og serum opsamlet. Serum blev opbevaret ved -20oC indtil videre undersøgelse.

Analyse for antistoffer mod C-protein i mink serum Blodprøver blev udtaget før og efter immunisering og serum opsamlet. Serum blev testet for tilstedeværelse af specifikke antistoffer mod MiAstV Cprotein ved anvendelse af en indirekte enzym linked immunosorbent assay (ELISA) metode, som tidligere er udviklet af denne projektgruppe. En ELISAplade med 96 brønde blev coated med 500 ng/brønd af det rekombinante Cprotein udtrykt i bakterieceller (Baule et al., 2004) fortyndet i carbonat buffer (pH 9.6) og inkuberet ved 4°C natten over. Efter 4 timers vask med PBS-T (PBS med 0.05% Tween20), blev der tilsat serum fortyndet 1:100 i blokeringsopløsning (PBS/Tween 20 med 5% skummetmælk) og pladerne inkuberet ved 37°C i en time. Muse antimustelid IgG mærket med Horseradish peroxidase blev fortyndet 1:1600, tilsat en blokeringsopløsning efter vask og herefter inkuberet ved 37°C i en time.

Efter vask og 10 min inkubation med en substratopløsning (tetramethylbenzidine) blev reaktionerne stoppet ved tilsætning af 2 M H2SO4. Den optiske densitet (OD) blev målt ved 450 nm med en ELISA mikroplade-aflæser.

Resultater og diskussion Ekspression og analyse af varianter af C proteinet Fem varianter af C proteinet omfattende kombinationer af fire potentielt antigene domæner blev udtrykt i pattedyrsceller. Figur 1 viser de udtrykte proteiner, som påvist ved western blot ana-

Faglig Årsberetning 2010

115

Baule, C., Hammer, A. S.. ,Ullman, K., Hammer-Jensen, T., Clausen, T., Sandbøl, P. & Czifra, G.

lyse med anti-peptid antistoffer mod MiAstV C protein. Der sås meget svag reaktivitet med det korresponderende antistof og anti-peptid serum overfor to proteiner indeholdende et potentielt antigent domæne. Dette indikerer at denne region ikke genkendes af antistoffet eller ikke er immunogen. Der sås stærk reaktivitet med protein varianter der involverede kombinationer af to potentielt antigene domæner som vist i Figur 1. Dette tyder på at regionerne

116

der omfatter disse domæner bærer antigene determinanter, og sandsynligvis er ansvarlige for C-proteinets immunogene egenskaber. Disse interessante data behøver dog yderligere underbygning i form af epitopkortlægning. Sådanne studier vil muliggøre en mere præcis målretning mod den immunodominante region i en endelig vaccinekandidat.

Faglig Årsberetning 2010

Immunisering af mink med varianter af mink astrovirus capsid protein: identifikation af vaccinekandidter til beskyttelse mod sygdom forårsaget af mink astrovirus

Bestemmelse af antistoffer specifikke for MiAstV i mink immuniseret med korte varianter af MiAstV C protein Resultater af serologiske undersøgelse med ELISA, baseret på korrigerede OD værdier bestemt i sera fra de fem grupper af mink er vist i Figur 2. To grupper af mink blev immuniseret med proteinkombinationer der involverede en potentielt antigen lokalitet viste ikke en signifikant stigning i antistofniveauer fire uger efter immuniseringen. På trods af, at antigenicitetsplot analyser tydede på at denne lokalitet var immunogen, tyder immuniseringsforsøget altså på, at den ikke er.

Det er bemærkelsesværdigt, at antistoftiterværdierne hos de mink der blev immuniseret med et protein bærende tre potentielle antigene lokaliteter var sammenligneligt med titerværdier induceret af fuldlængde C-protein. Reaktionen skyldes tilsyneladende en kombination af to potentielle antigene lokaliteter i proteinet, siden de kortere varianter der omfattede den tredje lokalitet ikke inducerede tilsvarende resultat.

Dette er i overenstemmelse med resultater af analyser af de forskellige proteiner, hvor reaktioner i western blots var stærkere for proteiner der kombinerede disse to lokaliter.

Det vil være relevant på samme måde at teste de korte proteinvarianter, som ikke var til rådighed i tilstrækkelige mængder til at indgå i det her beskrevne immuniseringsforsøg. Gentagelse af undersøgelserne for dette andet protein, samt udførelse af epitopkortlægning vil muliggøre en endelig identifikation af

de immunogene determinanter i MiAstV C-proteinet. I øjeblikket produceres disse proteiner med en metode der forbedrer mængden og renheden af produktet. Disse proteiner vil efterfølgende blive oprenset med henblik på anvendelse i nye immuniserings- og challengeforsøg.

Faglig Årsberetning 2010

117

Baule, C., Hammer, A. S.. ,Ullman, K., Hammer-Jensen, T., Clausen, T., Sandbøl, P. & Czifra, G.

Konklusion I tidligere studier har vi undersøgt MiAstV C-proteinets immunogene egenskaber og dets rolle i beskyttelse mod kliniske manifestationer af sygdomskomplekset “fedtede hvalpe”.

Fuldlængde C-protein var anvendeligt til at undersøge disse egenskaber, og dannede basis for udvikling af en ELISA test til evaluering af antistoftiter hos mink inficeret med MiAstV. Proteinet var imidlertid ikke egnet til storskala produktion med henblik på immunisering på farm-niveau. I det her beskrevne projekt, har vi produceret kortere udgaver af C-proteinet med nye metoder der gør det muligt, at forbedre produktionens størrelse og renhed.

Ved administration af disse korte proteinvarianter til adulte mink, kunne vi identificere et kortere protein der inducerede antistof niveauer tilsvarende det originale fuldlængde C-protein.

De opnåede resultater tyder på, at MiAstV C-proteinets immunodominante region involverer to antigene domæner og tillader udvælgelse af to korte proteinvarianter (en der er preliminært undersøgt og en der endnu ikke er undersøgt) til et nyt immuniserings og challenge forsøg. Dette forsøg vil have til formål, at fastlægge de korte proteinvarianters beskyttende effekt. Yderligere

118

komplementære studier omfattende epitopkortlægning er nødvendige for at optimere det protein der udvælges til at udgøre den endelige vaccinekandidat til beskyttelse mod ”fedtede hvalpe” forårsaget af infektion med mink astrovirus.

Efterskrift Vi ønsker at takke videnskabeligt og teknisk personale på de involverede institutter i Danmark og Sverige for bidrag til vores arbejdet.

Referencer Baule, C., Ullman, K., Hellman, U., Dietz, H.-H., Englund, H. & Czifra, G: Cloning and Expression of the Capsid Protein of Mink Astrovirus (MiAstV).

Faglig Årsberetning 2004.

Clausen T.N. & Dietz H.H. 2004: Wet kits in mink, a review. Proceedings of VIII Int. Cong. in Fur Animal Prod. Eds: Urlings, B., Spruijt, B., Ruis, M., Boekhorst, L. The Netherlands, 87-91.

Czifra. G., C. Mittelholzer, K. O. Hedlund, H.H. Dietz & Englund, L. 2004: Mink astrovirus associated with preweaning diarrhoea in mink kits (an update). Proceedings of the VIII Int. Cong. in Fur Animal Prod. Eds: Urlings, B., Spruijt, B., Ruis, M., Boekhorst, L. The Netherlands, p 22.

Faglig Årsberetning 2010

Fravænning af standard hvalpe dag 42, dag 49 og dag 56 Tove N. Clausen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro Sammendrag Konsekvenserne for tæver og hvalpe af fravænning dag 42, dag 49 eller dag 56 blev undersøgt i 3 grupper af 130 standard kuld. Det ser ud til at hvalpene ikke klarer sig så godt, når de fravænnes dag 42 frem for dag 49 eller dag 56. Hvalpenes tilvækst fra dag 42 til dag 49 er således mindre ved fravænning dag 42, og der mistes flere hvalpe i perioden 42 – 49 i denne gruppe. Der blev ikke påvist forskel i antal hvalpe med bid i de forskellige grupper.

Med hensyn til tævernes vægtudvikling ser det ud til, at det generelt er bedst, hvis de får lov til at gå med hvalpene til dag 49 eller dag 56. Der var ikke forskel i antal tæver, der fik diegivningssyge.

Clausen, T. N. 2011. Fravænning af standard hvalpe dag 42, dag 49 og dag 56. Faglig Årsberetning 2010, 119-121, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Summary The consequences for females and kits of weaning day 42, day 49 or day 56 was investigated in tree groups of 130 black mink litters each. Kit weight increase from day 42 to 49 is reduced when they are weaned day 42 compared to later. Further, more dead kits are found in that period when we use early weaning. There was no difference between kits with bite marks dependent on day of weaning. Concerning the female weight changes in the period, it seems that 42 days is to early, however we found no difference in the number of animals with nursing sickness.

Clausen, T. N. 2011. Weaning of black mink kits day 42, day 49 ore day 56. Annual Report 2010, 119-121, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Keyword: Weaning, scandblack, body weight

Formål Fravænning skal ske på en måde som tilgodeser både tævens og hvalpenes velfærd bedst muligt. Ifølge lovgivningen må minkhvalpene tidligst fravænnes, når de er 8 uger gamle. Det er nok ikke altid et optimalt tidspunkt, nogle tæver vil gerne væk fra hvalpene før, og da de ikke kan, udvikler de stereotyp adfærd (Jeppesen, 2007). En hylde i buret hjælper tæven til at komme væk, i hvert fald indtil hvalpene er mellem 6 til 7 uger, dernæst kan de selv kravle derop. Frustrerede tæver kan i værste fald slå hvalpene ihjel, i visse tilfælde er det som om hvalpene føler sig kuede, og ikke trives optimalt. For at undersøge dette nærmere opstilles tre hold standard, der fravænnes hhv. dag 42, 49 og 56.

ling af gamle og unge tæver, ens gennemsnitlig fødselsdato og ens antal hvalpe dag 28. Der blev anvendt kuld født i perioden 28/4 til og med 1/5. Det ene hold blev fravænnet dag 42, det næste dag 49 det sidste dag 56. Tæven og hvalpene blev vejet og hvalpene talt dag 42, dag 49 og dag 56 (kuldvis).

Dødsfald blev registreret både for tæver og hvalpe. Dyrene blev fodret med fodercentralfoder efter ædelyst.

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF blev anvendt med 5 % som signifikansniveau ved beregninger over kuldstørrelse og vægte. Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante.

Materiale og metoder Efter fødsel blev opsat 3 forsøgshold á ca. 130 standard kuld, med ens forde-

Resultater Der var ikke forskel i kuldstørrelsen gennem perioden (tabel 1). Fra 6 til 7

Faglig Årsberetning 2010

119

Clausen, T. N.

uger blev der dog mistet signifikant flest hvalpe i gruppen der blev fravænnet

dag 42 (tabel 2).

Tabel 1. Kuldstørrelse gennem perioden.

Frav.dag 42 49 56

Antal kuld

Kuldstørrelse v. start dag 42

127 132 128

6,14 (2,07) 5,95 (2,15) 6,07 (2,24) NS

Kuldstørrelse dag 49

Kuldstørrelse dag 56

5,78 (2,24) 5,80 (2,16) 5,91 (2,27) NS

5,67 (2,33) 5,73 (2,11) 5,80 (2,28) NS

Tallene i parentes angiver standard deviationen.

NS angiver at der ikke er statistisk sikker forskel mellem holdene.

Tabel 2. Mistede hvalpe gennem perioden.

Frav. dag

Døde dag 42 – 49

Døde dag 49 – 56

Kuld med bid *

Kuld m. bidskader #

Mistede kuld

42 49 56

0,36 (0,81) a 0,15 (0,44) b 0,16 (0,57) b 0,009

0,11 (0,38) 0,07 (0,28) 0,11 (0,46) NS

11 11 12

2 3 2

4 0 1

* døde hvalpe. # yderligere kuld med bid registreret ved vejning dag 56.

I 4 kuld med fravænning dag 42 døde alle hvalpe, mod 0 og 1 kuld når der blev fravænnet senere. Fra 7 til 8 uger døde der lige mange hvalpe i grupperne (tabel 2). Antal kuld med hvalpe døde som følge af bidskader, samt yderligere kuld registreret med bidskader ved vejning dag 56, var ikke forskellig mellem holdene (tabel 2) Der var ikke forskel i tævernes vægt i februar (ikke vist) og dag 42 ved start (tabel 3). Tæverne påvirkes af fravæn-

ningen, uanset hvornår de tages fra, de nedsætter foderoptagelsen i nogle dage og taber i vægt. Således vejede tæver med fravænning dag 42 mindst dag 49 og tæver med fravænning dag 49 vejede mindst dag 56. Tæver med fravænning dag 56 burde havde været vejet en uge senere, for at se hvorledes de ville reagere. Det ses dog, at vægttabet er størst når fravænning sker dag 42, lidt mindre, hvis dette først er ved 7 uger (tabel 3).

Tabel 3. Tævevægten gennem perioden.

Frav.

Dag 42 49 56

Tæve vægt dag Tæve vægt dag 49, Tæve vægt dag 56, 42, g g g 1257 (187) 1244 (172) 1261 (173) NS

1085 (152) b 1208 (169) a 1222 (160) a < 0,0001

I alt to tæver blev taget fra lige før opstart af forsøget, idet de var meget tynde. Derudover blev 1 tynd tæve i gruppen med fravænning dag 56 taget fra før tid. Der døde kun få tæver i perioden (tabel 4), deraf hhv. 1, 1 og 2 tæver (fravænning dag 42, 49 og 56) meget tynde med symptomer på diegivningssyge.

120

1119 (148) b 1064 (156) c 1230 (158) a < 0,0001

Tab dag 42 – 49, g

Tab dag 49 – 56, g

174 (88) a 36 (63) b 40 (58) b < 0,0001

- 31 (35) b 141 (63) a - 13 (43) c < 0,0001

Tabel 4. Mistede tæver.

Frav. Dag

Antal døde tæver

42

1

49

3

56

3

Hvalpene vejede det samme dag 42 ved opstart af forsøget (tabel 5). Dag 49 og dag 56 var der tendens til en

Faglig Årsberetning 2010

Fravænning af standard hvalpe dag 42, dag 49 og dag 56

større vægt i grupperne med fravænning dag 49 og 56 frem for fravænning dag 42. Ser man på hvalpetilvæksten i de to perioder, er hvalpenes tilvækst fra dag 42 til 49 mindre, hvis de bliver fra-

vænnet dag 42 frem for dag 49 eller senere (tabel 5). Tilvæksten i perioden dag 49 til 56 er ikke forskellig mellem grupperne.

Tabel 5. Hvalpevægte og tilvækst gennem perioden.

Frav. Hvalpe vægte dag dag 42 42 49 56

hanner 358 (85) 368 (85) 371 (84) NS

tæver 331 (75) 332 (67) 330 (67) NS

Hvalpe vægte dag 49 Hanner 502 (115) 526 (109) 526 (103) NS (0,06)

tæver 452 (88) 461 (80) 463 (75) NS

Hvalpe vægte dag 56 Hanner 691 (136) 721 (125) 719 (122) NS (0,06)

Diskussion og konklusion Det ser ud til at hvalpene ikke klarer sig så godt når de fravænnes dag 42 frem for dag 49 eller dag 56. Hvalpenes tilvækst fra dag 42 til dag 49 er således mindre ved fravænning dag 42, og der mistes flere hvalpe i perioden 42 – 49 i denne gruppe. Det skyldes nok, at i nogle kuld er hvalpene for små, og kan ikke klare sig uden tæven, hele kuldet kan går til grunde. Ifølge Jeppesen (2007) er fravænning ved 8 uger nok et optimalt tidspunkt for hvalpene, men det er for sent for nogle af tæverne.

Stigende stereotypifrekvens samt forekomsten af enkelte hvalpedrab i forbindelse med den senere fravænning viste, at nogle tæver var klar til fravænning før hvalpenes 8 ugers alder (Jeppesen et al., 2004). I denne undersøgelse kunne der ikke påvises forskel i antal hvalpe med bid i de forskellige grupper. Med hensyn til tævernes vægtudvikling så vi, at tæverne reage-

tæver 604 (93) 611 (87) 609 (79) NS

Tilvækst 42 – 49 hanner 142 (61) b 158 (54) a 154 (50) ab 0,04

Tæver 118 (46) b 126 (32) ab 130 (39) a 0,03

Tilvækst 49 - 56 hanner 188 (44) 195 (44) 191 (49) NS

tæver 151 (37) 150 (38) 146 (36) NS

rer kraftigt på fravænningen, uanset om det sker ved 6 eller 7 uger (8 uger ikke undersøgt). De æder ikke meget i dagene efter fravænning og taber sig, derefter tager de på i vægt igen. Generelt var det bedst, hvis de fik lov til at gå med hvalpene mindst til dag 49. Vi kunne ikke påvise forskel i antal tæver der fik diegivningssyge.

Da der er stor spredning i de målte variable, ville et større dyremateriale evt. kunne afsløre en forskel.

Referencer Jeppesen, L.L., 2007. En gevinst for minkproduktionen. Dansk Pelsdyravl, 11, 14-16.

Jeppesen, L.L., Simonsen, T. & Pedersen, V., 2004. Projekt velfærd i praksis.

Faglig Årsberetning 2003, 35-44. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Faglig Årsberetning 2010

121

122

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2010

Aktivitet, sundhed og næringsstofomsætning hos mink med høj og lav foderudnyttelse Birthe M. Damgaard, Mette Skou Hedemann & Steffen W. Hansen Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, Postboks 50, DK-8830 Tjele Sammendrag Gennem de senere år er minken blevet tungere år efter år og undersøgelser har vist, at det er muligt at øge foderudnyttelsen gennem avl. Formålet med denne undersøgelse var at belyse aktivitet, sundhed og næringsstofomsætning hos mink med høj og lav residual foderindtag (RFI) ved restriktiv og ad libitum fodring. I undersøgelsen indgik 30 minktæver, halvdelen med høj RFI og halvdelen med lav RFI. Resultaterne viste, at forskellen i RFI mellem de to hold ikke entydigt kan tilskrives en større gennemsnitlig aktivitet for RFIHøj end for RFI-Lav. I vinterperioden, men der var en tendens (P=0,092) til større aktivitet for RFI-Høj end for RFI-Lav. Restriktiv fodring hos mink med høj RFI bevirkede immunsuppression. Restriktiv fodring i vinterperioden bevirkede, at minken koncentrerede sin aktivitet til perioden op til fodring på bekostning af aktivitet på andre tidspunkter af døgnet. Metabolitmønsteret i blodprøverne blev undersøgt ved hjælp af metabolomics. Dette viste, at der ikke var forskelle i metabolitmønsteret.

Damgaard, B.M., Hedemann, M.S. & Hansen, S.W. 2011. Aktivitet, sundhed og næringsstofomsætning hos mink med høj og lav foderudnyttelse. Faglig årsberetning 2010, 123-130, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Abstract The body weight of the mink has been increasing during the last years and investigations have documented the possibility of increasing the feed efficiency by selection programs.

The aim of the present study was to investigate activity, health and nutrient metabolism in mink with high and low residual feed intake (RFI) during restricted and ad libitum feeding.

The study included 30 mink, the half of the mink had high RFI and the other half had low RFI. The results showed that the difference in RFI between the two groups can not unequivocally be attributed to differences in mean activity between the two groups. During the winter period there was a tendency (P=0.092) to a higher activity for group RFI-High than for group RFI-Low. Restricted feeding of mink with high RFI resulted in immune suppression. Restricted feeding during the winter period led to mink concentrated its activity to the period before feeding at the expense of activity at other times of the day. A metabolomic approach was applied to the blood samples. It was not possible to identify differences in the metabolites between the two groups of animals.

Damgaard, B.M., Hedemann, M.S. & Hansen, S.W. 2011. Activity, health and nutrient metabolism in mink with high and low feed efficiency. Annual report 2010, 123-130, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Keywords: Mink; Activity; Body weight change; Erythrocytes; Leucocytes; Metabolomics

Indledning Gennem de senere år er minken blevet tungere år for år. Dette er et resultat af, at minkene i vækstperioden fra juli til november fodres efter ædelyst, således at minkene og dermed skindene kan blive så lange som muligt. Arveligheden for kropsvægt er stor, og minkhvalpene bliver 2-3 % tungere for hvert år, hvilket svarer til en vægtstigning for tæver og hanner på henholdsvis 30 g og 60 g pr. år. I takt hermed er forbruget af foder og dermed udgifterne til foder steget

tilsvarende. Dette har stor økonomisk betydning, da den største produktionsomkostning pr. minkskind er foderudgifter.

Undersøgelser har vist, at det er muligt at øge foderudnyttelsen gennem avl (Berg & Lohi, 1992; Sørensen, 2002) og dermed potentielt muligt at reducere foderomkostningerne pr. produceret skind. Denne mulighed har hidtil ikke været udnyttet i videre udstrækning i praksis, men ved hjælp af individuel

Faglig Årsberetning 2010

123

Damgaard, B. M., Hedemann, M. S. & Hansen, S. W.

fodring i hvert bur, er der åbnet nye muligheder for at udnytte den enkelte minks vækstpotentiale (Møller et al., 2004). Ændringer i foderudnyttelse kan dels skyldes adfærdsændringer (højere aktivitet) og dels ændringer i næringsstofomsætningen. Ændringer i næringsstofomsætningen er vanskelige at belyse vha. traditionelle analyseværktøjer, da det kræver, at man har en idé om, hvilke omsætningsveje, der er berørt.

Metabolomics er en eksplorativ analyse, som kan benyttes til at beskrive ændringer i næringsstofomsætningen hos mink med forskelle i foderudnyttelsen. Metabolomics er en analysemetode, hvor man analyserer metabolitter, og man kan analysere hele metabolomet, dvs. hele mængden af små molekyler, der findes i blodprøven på et givet tidspunkt.

Et mål for foderudnyttelsen kan beregnes og angives efter forskellige metoder. Foderkvotienten eller foderkonverteringen beregnes som foderindtag i forhold til tilvækst (gram foder/gram tilvækst), og fodereffektivitet beregnes som tilvækst i forhold til foderindtag (gram tilvækst/gram foder). Residual foderindtag (RFI) tager hensyn til energibehov til vedligehold og tilvækst (Koch et al., 1963) og beregnes som den mængde foderindtaget (i gram) afviger fra det forventede foderindtag.

Et højt residual foderindtag svarer til en høj foderkvotient og dermed en lav fodereffektivitet og omvendt for et lavt residual foderindtag.

Undersøgelser har vist, at restriktiv fodring øger den generelle aktivitet og specielt forekomsten af stereotypier hos mink og specielt op til fodringstidspunktet (Damgaard et al., 2004; Hansen & Damgaard, 2009).

De fysiologiske effekter af sult og restriktiv fodring er undersøgt hos en

124

række pelsdyr som mink, mår, zobel og ræv. Ved restriktiv fodring blev hos mink (Mustonen et al., 2005; RouvinenWatt et al., 2010) og hos mår (Nieminen et al., 2007) påvist et fald i antallet af lymfocytter og en stigning i antallet af neutrofile granulocytter i blodet, hvilket indikerer, at restriktiv fodring bevirker immunsuppression hos mink og mår.

På Foulum er der i et innovationsprojekt set på, hvordan man ved forskelligefodringsstrategier kan forebygge stigende fedtaflejring i avlsdyr til gavn for minkens reproduktion og velfærd. Minkene i dette projekt er beskrevet med hensyn til foderudnyttelse ved hjælp af residual foderindtag.

Formålet med det gennemførte forsøg var at belyse aktivitet, sundhed og næringsstofomsætning hos mink med høj og lav residual foderindtag ved restriktiv og ad libitum fodring.

Materiale og metoder Dyr og forsøgsdesign I forsøget indgik 30 scanbrown minktæver. Tævernes foderudnyttelse angivet ved residual foderindtag (RFI) var blevet beregnet i februar 2009, da tæverne var 1 år. Halvdelen af tæverne var udvalgt som havende et højt residual foderindtag (lav fodereffektivitet) og den anden halvdel som havende et lavt residual foderindtag (høj fodereffektivitet).

Efter reproduktionsperioden blev tævernes aktivitet i løbehjul registreret i perioden fra 28. juli til 6. september 2009 (sommerperioden). I denne periode blev tæverne fodret ad libitum i 2 uger, derefter restriktivt i 2 uger og endelig efter forsøgsfarmens normale fodringsprocedure i 2 uger. I den følgende vinterperiode blev tævernes aktivitet igen målt i en periode på 6 uger fra 1. februar 2010 til 15. marts 2010. De første 3 uger i forsøgsperioden blev tæverne fodret restriktivt og de sidste 3 uger blev tæverne fodret ad libitum.

Ved restriktiv fodring havde ingen tæver

Faglig Årsberetning 2010

Aktivitet, sundhed og næringsstofomsætning hos mink med høj og lav foderudnyttelse

om morgenen foderrester fra dagen før, og ved ad libitum fodring havde alle tæver om morgenen og ved næste fodring foderrester fra dagen før. Levnet foder blev tilbagevejet umiddelbart før næste fodring. Minkene blev fodret med standardfoder fra fodercentral kl. 11.

Tæverne blev i vinterperioden vejet ved starten af forsøgsperioden, efter 3 uger ved overgang fra restriktiv fodring til ad libitum fodring og ved forsøgsperiodens afslutning.

Aktivitet Tæverne gik enkeltvis i standardbure, og de havde adgang til løbehjul fra bagvæggen i buret.

Tævernes aktivitet i løbehjulet blev registreret kontinuerligt, og antallet af omdrejninger i løbehjulet pr. time pr. døgn pr. dyr blev automatisk registreret på en computer.

Blodprøver I vinterperioden blev der taget blodprøver i perioden med restriktiv fodring, efter 4 dages ad libitum fodring og ved forsøgsperiodens afslutning. Blodprøverne blev analyseret for hæmatologiske, immunologiske og kliniskkemiske variable.

Metabolomics Blodprøverne blev centrifugeret (3000 rpm, 4°C, 10 min.) og plasma blev opbevaret ved -80°C. Før analyse behandles plasmaprøverne med metanol for at fælde proteinerne. Prøverne centrifugeres og supernatanten tørres ind.

Den indtørrede prøve genopløses og injiceres på HPLC (high performance liquid chromatography). HPLC’en er koblet til et massespektrometer (MicrOTOF-Q II), som detekterer positive eller negative ioner efter prøven er blevet ioniseret ved elektrospray ionisering.

Statistiske analyser Den statistiske behandling af data er foretaget ved hjælp af systemet SAS. Aktiviteten i form af omdrejninger i løbehjul er behandlet ved hjælp af PROC GLIMMIX og kropsvægt, foderindtag og blodvariable er behandlet ved hjælp af PROC MIXED. Metabolomics data analyseres vha. kemometriske metoder, som er avancerede mønstergenkendelsesmetoder (Principal Component Analyse (PCA)).

PCA transformerer data til et nyt koordinatsystem, sådan at retningen med den største varians ligger på den første koordinat, den næststørste varians på den anden koordinat osv. Herved kan man identificere eventuelle grupperinger, der indikerer forskelle i metabolitmønstret. Udover PCA benyttes avancerede programmer, som kan lave en variansanalyse på de enkelte toppe.

Resultater og diskussion Aktivitet Undersøgelserne i sommerperioden viste, at der ikke var forskel i gennemsnitlig aktivitet i løbehjul pr. time pr. tæve mellem tæver med høj RFI og tæver med lav RFI. Aktiviteten i løbehjul var derimod påvirket af fodringsstrategien.

Restriktivt fodrede mink var mere aktive end både ad libitum fodrede mink (P=0,0067) og farmfodrede mink (P=0,072) (Figur 1).

I vinterperioden var der en tendens til at mink med høj RFI havde en større gennemsnitlig aktivitet i løbehjul pr. time pr. døgn end mink med lav RFI (P=0,092) både ved restriktiv og ad libitum fodring (Figur 2). For begge forsøgsgrupper var aktiviteten i løbehjul signifikant større ved restriktiv fodring end ved ad libitum fodring. Resultaterne bekræfter, at restriktiv fodring øger minkens aktivitet i løbehjul i overensstemmelser med resultater fra tidligere undersøgelser (Damgaard et al., 2004; Hansen & Damgaard, 2009).

Faglig Årsberetning 2010

125

Damgaard, B. M., Hedemann, M. S. & Hansen, S. W.

Restriktiv

Ad Libitum

Figur 2. Gennemsnitligt antal omdrejninger i løbehjul pr. time pr. døgn ved restriktiv og ad libitum fodring hos tæver med høj og lav residual foderindtag (RFI) i vinterperioden.

126

Omdrejninger / time

600

*

500 400

RFI-Høj RFI-Lav

300 200 100 0 morgen

fodring

aften

Figur 3. Gennemsnitligt antal omdrejninger i løbehjul pr. time om morgenen (kl. 2-6), op til fodring (kl. 7-11) og om aftenen (kl. 17-23) i sommerperioden hos tæver med høj og lav residual foderindtag (RFI).

1500 1000

Restriktiv Ad Libitum

500 0

0

Omdrejninger pr. time

Døgnrytmen for omdrejninger i løbehjul - RFI-Høj

Time

Døgnrytmen for omdrejninger i løbehjul - RFI-Lav 1500 1000

Restriktiv Ad Libitum

500 0

0

Omdrejninger pr. time

Undersøgelser af minkens døgnrytme har vist, at minken har tre daglige aktivitetsperioder, der er styret af tidspunktet for solopgang og for solnedgang samt af det daglige fodringstidspunkt (Hansen & Møller, 2008). Den gennemsnitlige aktivitet i løbehjul i sommerperioden om morgenen (kl. 2-6), op til fodringstidspunktet (kl. 7-11) og om aftenen (kl.

17-23) for de to forsøgsgrupper er vist i figur 3. Det ses, at aktiviteten er større om morgenen og om aftenen end op til fodringstidspunktet for både RFI-Høj og RFI-lav. Om aftenen var den gennemsnitlige aktivitet større for RFI-Lav end for RFI-HØJ (P=0,033), mens der ikke var forskel mellem de to hold om morgenen og op til fodring.

Døgnrytmen for aktivitet i løbehjul i vinterperioden er vist i figur 4. Døgnrytmen for aktivitet i løbehjul var påvirket af både RFI niveau og fodringsintensitet.

Ved restriktiv fodring var aktiviteten for både RFI-Høj og RFI-Lav koncentreret til en 4 timers periode op til fodring (kl.

7-11), og signifikant højere i RFI-Høj end i RFI-Lav (P=0,001). Aktiviteten i RFI-Høj og RFI-Lav var resten af døgnet (kl. 17-06) meget lav.

700

22

0

20

100

22

200

18

RFI-Høj RFI-Lav

300

20

400

16

500

18

600

14

Omdrejninger pr. time

Figur 1. Gennemsnitligt antal omdrejninger i løbehjul pr. time pr. døgn ved ad libitum fodring, restriktiv fodring of farmfodring hos tæver i sommerperioden.

16

Farmfodring

12

Restriktiv

14

Ad libitum

12

0

8

50

10

100

10

150

6

200

8

250

4

300

6

350

2

Omdrejninger / time

400

Ad libitum fodring bevirkede, at aktiviteten op til fodring faldt i både RFI-Høj og RFI-lav sammenlignet med aktiviteten under restriktiv fodring. I natperioden var aktiviteten fortsat lav for RFI-Høj, men for RFI-Lav blev faldet i aktivitet op til fodring kompenseret af en stigning i aktivitet om natten.

Resultatet indikerer, at mink under restriktiv fodring koncentrerer deres aktivitet i løbehjul til tiden op til fodring og at aktivitetsniveauet op til fodring er større hos RFI-Høj end RFI-Lav. Under ad libitum fodring er aktiviteten spredt ud på flere af døgnets timer og specielt synes RFI-Lav mink at flytte aktivitetsperioden til omkring og efter solnedgang

4

*

450

2

500

Time

Figur 4. Døgnrytmen for antal omdrejninger i løbehjul pr. time ved restriktiv og ad libitum fodring hos tæver med høj (RFI-Høj) og lav (RFI-Lav) residual foderindtag.

Forudsætningen for at mink kan synkronisere deres aktivitet med det forventede fodringstidspunkt er, at fodringen sker regelmæssigt med ca. 24 timers mellemrum (Bolles & Stokes,

Faglig Årsberetning 2010

Aktivitet, sundhed og næringsstofomsætning hos mink med høj og lav foderudnyttelse

ved anvendelse af individuel fodringsstrategi.

250

150

RFI-Høj RFI-Lav

100 50 0 -50

Kropsvægt Der var ikke nogen signifikant forskel i vægt mellem RFI-Høj og RFI-Lav, hverken ved restriktiv eller ad libitum fodring i både sommer- og vinterperioden. Mink i begge grupper tabte sig ved restriktiv fodring og tog på ved ad libitum og farmfodring.

Ved ad libitum fodring i vinterperioden tog RFI-Høj signifikant mere på i vægt sammenlignet med RFI-Lav (Figur 5), hvilket tyder på, at den restriktive fodring har haft den største effekt på kropsvægten i RFI-Høj sammenlignet med RFI-Lav. Denne forskel kan forklares ved, at tæver i RFI-Høj havde et større behov for foderindtag og/eller en større vækstkapacitet end tæver i RFILav. Det betyder i praksis, at ved restriktiv fodring af mink op til parringsperioden, bør fodertildelingen nedsættes i forhold til den mængde foder, minken ville æde under ad libitum fodring, hvis man ønsker samme fysiologiske effekt på tæverne. Dette vil kunne praktiseres

***

200

Gram

1965), og at minkene er stærkt motiveret af sult (Hansen & Møller, 2008). Aktivitetsmønstret afspejler, som forventet, en større motivation af sult under restriktiv fodring end under ad libitum fodring, men også en større motivation af sult hos RFI-Høj end hos RFI-Lav.

Restriktiv

Figur 5. Gennemsnitlig tilvækst i kropsvægt ved restriktiv og ad libitum fodring hos tæver med høj og lav residual foderindtag (RFI). (Værdierne er least squares means og SEM. ***: P<0,001).

Sundhed Under restriktiv fodring var RFI-Høj karakteriseret ved et lavere antal erythrocytter end RFI-Lav, hvilket indikerer en generel dårligere sundhedstilstand (Figur 6). Endvidere havde RFI-Høj ved restriktiv fodring et lavere antal leucocytter ind RFI-Lav, hvilket indikerer immunsuppression for RFI-høj (Figur 6).

Et relativt lavere antal leucocytter i RFILav under restriktiv fodring end under ad libitum fodring kan indikere, at RFILav også var udsat for immunsuppression under restriktiv fodring, men denne effekt i RFI-Lav kan ikke skelnes fra en tidseffekt mellem de to blodprøvetagninger.

Der er for undergrupper af lymfocytter, B-celler (CD21+ celler) og T-celler (CD3+ celler) fundet lignende effekter og tidsudvikling som for leucocytter (Figur 6).

Leucocytter

15 10

**

Restriktiv

Ad libitum-4d

RFI-Høj RFI-Lav

5

10-9 cells/L

10-12 cells/L

Erythrocytter

**

0

25 20 15 10 5 0

Ad libitum-21d

**

Restriktiv

10-9 cells/L

10-9 cells/L

RFI-Høj RFI-Lav

Ad libitum-4d

Ad libitum-4d

Ad libitum-21d

CD3+

***

Restriktiv

*** RFI-Høj RFI-Lav

CD21+ 0.7 0.6 0.5 0.4 0.3 0.2 0.1 0

Ad Libitum

3 2.5 2 1.5 1 0.5 0

Ad libitum-21d

***

RFI-Høj RFI-Lav

Restriktiv

Ad libitum-4d

Ad libitum-21d

Figur 6. Antallet af erythrocytter, leucocytter, B-celler (CD21+ celler) og T-celler (CD3+ celler) i blodet ved restriktiv fodring og efter ad libitum fodring i 4 og 21 dage hos tæver med høj og lav residual foderindtag (RFI). (Værdierne er least squares means og SEM. **: P<0,01; ***: P<0,001).

Faglig Årsberetning 2010

127

Damgaard, B. M., Hedemann, M. S. & Hansen, S. W. PC 2

Metabolomics Ved hjælp af mønstergenkendelsesmetoder (PCA-analyse) blev det undersøgt, om der var forskel i metabolitmønsteret hos mink med henholdsvis høj og lav RFI-værdi. Analysen viste, at det var der ikke, uanset om dyrene var fodret restriktivt eller ad libitum. I figur 7 ses PCA-analysen af data fra perioden med restriktiv fodring, og det ses, at punkterne ikke grupperes, og det indikerer, at der ikke var forskel i metabolitmønsteret hos de to grupper af mink.

0.4

0.2

0.0

-0.2

PCA-analysen af blodprøverne fra perioden med restriktiv fodring og efter 4 dages ad libitum fodring viser en tydelig gruppering (Figur 8).

-0.4 -0.4

-0.2

0.0

0.2

0.4

0.6PC 1

Figur 7. PCA-analyse af blodprøver fra perioden med restriktiv fodring. Trekanter er dyr med lav residual foderindtag (RFI-Lav) og cirkler er dyr med høj residual foderindtag (RFI-Høj).

Scores

Loadings

PC 2

PC 2

”Afvigere” 1.0

1.0

0.5

0.5

Ad libitum Restriktiv

fodring

fodring 0.0

0.0

-0.5

-0.5

-0.50

0.00

0.50

1.00

PC 1

-0.50

0.00

0.50

1.00

Figur 8. PCA-analyse af blodprøver fra perioden med restriktiv fodring og efter 4 dages ad libitum fodring. Cirkler er blodprøver fra perioden med restriktiv fodring og trekanter er blodprøver taget efter 4 dages ad libitum fodring.

Blodprøverne fordeler sig i tre grupper, en gruppe for hver af de to dage og en tredje gruppe, som er prøver, der afviger fra de andre, uden man dog kan tillade sig at slette dem (Figur 8). Man kan desuden se, at der i gruppen af restriktivt fodrede dyr ligger 2-3 dyr fra ad libitum gruppen, hvilket indikerer, at disse dyr har fastet i tiden op til blodprøvetagningen. PCA-analysen består

128

af et scores-plot og et loadings-plot (Figur 8). I scores-plottet vises alle 60 observationer på en gang. Observationer, som har samme egenskaber ligger tæt på hinanden, hvorimod observationer med forskellige egenskaber vil ligge langt fra hinanden. I loadings-plottet ser man, hvorledes de originale variable, i dette tilfælde de enkelte metabolitter, er relateret til punkterne i scores-plottet.

Faglig Årsberetning 2010

PC 1

Aktivitet, sundhed og næringsstofomsætning hos mink med høj og lav foderudnyttelse

Vha. loadings-plottet kan man således udpege metabolitter som har stor betydning for at prøverne grupperer, som de gør. F.eks. har de to metabolitter i cirklen i loadings-plottet stor betydning for at prøverne fra perioden med restriktiv fodring trækkes mod venstre.

De to metabolitter har masserne 118.0866 og 162.1119, og er blevet identificeret til at være henholdsvis betain og carnitin. Dvs. koncentrationerne af betain og carnitin er højere i plasma fra mink, som er fodret restriktivt end fra mink, som fodres ad libitum. Både betain og carnitin kan være endogene metabolitter, dvs. dannet i dyret, eller stamme fra foderet. Betain findes i høje koncentrationer i foderemner, som ikke er typiske i minkfoder (f.eks. hvedeklid) og man må derfor antage, at det er endogent dannet. Carnitin derimod findes i høj koncentration i kød, og kan derfor godt stamme fra foderet.

Betain er vigtig for dannelsen af metyldonorer og metylmetabolismen er relateret til en lang række kroniske sygdomme. Betain dannes endogent fra cholin, og denne reaktion er irreversibel. Et næste skridt i analysen af data vil være at undersøge om koncentrationen af cholin er højere hos de restriktivt fodrede dyr, ligesom det vil være interessant, om der kan identificeres andre metabolitter fra de omsætningsveje, hvor cholin og betain indgår.

Carnitin kan syntetiseres fra lysin og methionin. Carnitin er nødvendig for transporten af fedtsyrer fra cellens cytosol til mitochondrierne, hvor de nedbrydes og frigiver energi. Et højere carnitinniveau hos de restriktivt fodrede dyr tyder på, at der sker en øget frigivelse af energi fra lipider.

Foruden betain og carnitin er koncentrationen af en lang række andre metabolitter også forskelligt i plasma fra henholdsvis restriktivt og ad libitum fodrede dyr. Disse metabolitter skal identificeres, og det vil kaste lys over, hvilke omsætningsveje, der er op- og nedre-

guleret, ved henholdsvis restriktiv og ad libitum fodring.

Konklusion På baggrund af de gennemførte undersøgelser kan konkluderes: • Forskellen i RFI mellem de to hold kan ikke entydigt tilskrives en større gennemsnitlig aktivitet for RFIHøj. I vinterperioden var der var en tendens (P=0,092) til større aktivitet for RFI-Høj end for RFI-Lav. • Restriktiv fodring vil hos mink med høj RFI give immunsuppression • Restriktiv fodring i vinterperioden vil bevirke, at minken koncentrerer sin aktivitet til perioden op til fodring på bekostning af aktivitet på andre tidspunkter af døgnet.

• Der var ikke forskel i metabolitmønsteret hos mink med høj og lav RFI. • Betain og carnitin var to af de metabolitter, som blev fundet i højere koncentration hos restriktivt fodrede dyr sammenlignet med ad libitum fodrede dyr.

Referencer Berg, P., Lohi, O. 1992. Feed consumption and efficiency in paternal progeny groups in mink. Acta Agric. Scand.

Sect. A., Animal Sci. 42, 27-33.

Bolles, R.C., Stokes, L.W. 1965. Rats anticipation of diurnal and a-diurnal feeding. J. Comp. Phys. Psych. 60(2), 290-296.

Hansen, S.W., Damgaard, B.M., 2009.

Running in a running wheel substitutes for stereotypies in mink (Mustela Vison) but does it improve their welfare? Appl.

Anim. Beh. Sci. 118, 76-83.

Damgaard, B.M., Hansen, S.W., Børsting, C.F., Møller, S.H. 2004. Effects of different feeding strategies during the winter period on behaviour and performance in mink females (Mustela

Faglig Årsberetning 2010

129

Damgaard, B. M., Hedemann, M. S. & Hansen, S. W.

Vison). Appl. Anim. Beh. Sci. 89, 163180.

hydrate and lipid metabolism Comp.

Biochem. Phys. A 140, 195-202.

Hansen, S.W., Møller, S.H. 2008. Diurnal activity patterns of farmed mink (Mustela vison) subjected to different feeding routines. Appl. Anim. Behav.

Sci. 111, 147-157.

Møller, S.H., Nielsen, V.H., Hansen, B.K. 2004. Individual ad libitum feeding of male + female pairs of mink kits during the growth period increases weight gain and feed efficiency. VIII Int. Scientific Congress in Fur Animal Production.

15.-18. September 2004. Scientifur 28 (3), 154-158.

Koch, R.M., Swiger, L.A., Chambers, D., Gregory, K.E. 1963. Efficiency of feed use in beef cattle. J. Anim. Sci. 22, 486-494.

Nieminen, P., Rouvinen-Watt, K., Saarela, S. Mustonen, A.-M. 2007.

Fasting in the American marten (Mustela americana): a physiological model of the adaptations of a lean-bodied animal. J. Comp. Physiol B 177, 787795.

Mustonen, A.-M., Pyykönen, T., Paakkonen, T., Ryökkynen, A., Asikainen, J., Aho, J., Mononen, J., Nieminen, P. 2005. Adaptations to fasting in the American mink (Mustela vison): carbo-

130

Rouvinen-Watt, K., Mustonen, A.-M., Conway, R., Pal, C., Harris, L., Saarela, S., Strandberg, U., Nieminen, P. 2010.

Rapid developement of fasting-induced hepatic lipidosis in the American mink (Mustela vison): Effects of food deprivation and re-alimentation on body fat depots, tissue fatty acid profiles, hematology and endocrinology. Lipids 45, 111-128.

Sørensen, K. 2002. Selection for feed efficiency in mink (Mustela vison).

Ph.D. Thesis. 108 pp.

Faglig Årsberetning 2010

Foreløbige undersøgelser af mulig årsagssammenhæng mellem rystemink syndromet og astrovirus infektion hos minkhvalpe Anne Sofie Hammer1, Lena Rangstrup Christensen1, Jakob Le Févre Harslund1, Claudia Baule3, Karin Ullman3, Trine Hammer Jensen1, Mariann Chriel1 1

Sektion for Fjerkræ, fisk og pelsdyr, Veterinærinstituttet, Danmarks tekniske Universitet, Århus, Denmark 2 Afdeling for Virologi, Immunobiologi and Parasitologi, Veterinærinstituttet, Uppsala, Sweden Sammendrag Siden 2000 har der været sporadiske udbrud af neurologiske symptomer associeret med et sygdomskompleks kaldet rystemink (eller shaking mink syndrome). De karakteristiske kliniske symptomer inkluderer rystelser og stavrende ukoordinerede bevægelser. Årsagen til sygdommen har hidtil ikke været kendt, trods omfattende undersøgelser. For nylig blev et astrovirus påvist i hjernevæv fra tre eksperimentelt inficerede minkhvalpe ved anvendelse af random amplifikation og masse-sekventering. Astrovirus blev også påvist i tre naturligt inficerede mink, men ikke i de undersøgte raske kontrolmink.

Her rapporterer vi de foreløbige undersøgelser af feltstudier, der involverer farme med udbrud af rystemink syndromet. Ialt blev der inkluderet 40 mink (fra 3 farme) hvoraf 13 havde neurologiske symptomer og histopathologiske forandringer karakteristiske for rystemink. Ved PCR blev 11 af de 13 mink fundet positive for astrovirus. Ingen af de undersøgte moderdyr til rystemink-hvalpe viste neurologiske symptomer og alle prøver fra moderdyrene var negative for astrovirus. Derimod blev neurologiske vævsprøver fra 4 af 8 (50 %) af klinisk raske søskende til rystemink testet positive for astrovirus og prøver fra 4 of 11 (36%) kontrol minkhvalpe der døde af andre årsager (uden neurologiske symptomer) i løbet af prøveindsamlingsperioden, også testet positive for astrovirus.

Disse resultater er interessante ikke kun fordi de bekræfter hypotesen om, at astrovirus kan være den ætiologiske årsag til rystemink syndromet hos mink, men også fordi der kun er få beskrivelser af astrovirus påvist i centralnervesystemet.

Hammer, A.S., Christensen,, L.R., Harslund, J.L.F., Baule, C., Ullman, K., Jensen, T.H. & Chriel, M. 2011. Foreløbige undersøgelser af mulig årsagssammenhæng mellem rystemink syndromet og astrovirus infektion hos minkhvalpe. Faglig Årsberetning 2010, 131-135, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Abstract Since 2000, farmed mink kits in Denmark have been affected by sporadic outbreaks of a neurological disorder given the name shaking mink syndrome. The characteristic clinical signs included shaking and staggering movements. The cause of the disease remains unknown despite investigative efforts. Recently an astrovirus was detected in the brain tissue of three experimentally infected mink kits in a study using random amplification and large-scale sequencing. This virus also was found in the brain of three mink kits naturally displaying the disease but not in the six healthy animals investigated.

Here we report the preliminary results of a field study involving farms experiencing outbreaks of shaking mink syndrome. In this study 40 mink (from three farms) if which 13 had neurological symptoms and histopathological findings cooresponding to the diagnosis shaking mink syndrome. PCR testing of the 13 mink found eleven positive for astrovirus. None of the mothers of the kits showed neurological symptoms and all samples from the mothers were negative, while brain tissue samples from 4 of 8 (50 %) of clinically disease free sieblings to shaky mink tested positive for astrovirus and 4 of 11 (36%) control mink which died of other causes (without neurological symptoms) during the sampling period also tested positive for astrovirus in the brain.

These results are of interest not only because they represent a further confirmation that astrovirus may be the etiological agent of the shaking mink syndrome but also because there are only few descriptions of astrovirus found in the central nervous system of animals.

Hammer, A.S., Christensen,, L.R., Harslund, J.L.F., Baule, C., Ullman, K., Jensen, T.H. & Chriel, M. 2011. Preliminary investigations of possible causal relationship between shaking mink syndrome and astrovirus infection in mink kits – preliminary results of field study. Faglig Årsberetning 2010, 131-135, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Faglig Årsberetning 2010

131

Hammer, A.S., Christensen, L.R., Harslund, J.L.F., Baule, C., Ullman, K., Jensen, T.H., Chriel, M.

Keywords: shaking mink syndrome, mink astrovirus, field study, Neovison Vison

Introduktion I 2000 blev den neurologiske sygdom kaldet rystemink (eller shaking mink syndrome) for første gang diagnosticeret hos mink på danske minkfarme. Året efter blev sygdommen også påvist i Sverige og Finland. De karakteristiske symptomer forbundet med sygdommen var neurologiske (rystelser og ukoordinerede bevægelser). Ved post mortem undersøgelsen blev ikke påvist makroskopisk synlige forandringer, men der blev påvist nonsuppurativ encephalomyelitis ved histopatologisk undersøgelse af hjernevævet. Eksperimentel inokulation af raske mink med hjerne homogenat fra rystemink førte til udvikling af samme symptombillede hos de inokulerede hvalpe, hvilket tydede på at årsagen til sygdommen er en smitsom sygdom der har centralnervesystemet (CNS) som det primære mål. Der blev udført flere forsøg på at finde den udløsende årsag til rystemink-syndromet ved hjælp af virusisolation og bakteriedyrking. I alt 17 forskellige agens (virus og bakterier), som vides at forårsage forskellige neurologiske symptomer blev undersøgt med negativt resultat (Gavier-Widén et al. 2004). Astrovirus var ikke inkluderet i disse tidligere undersøgelser, fordi fokus for disse undersøgelser var sygdomme, der tidligere har været associeret med encephalitis, og mink astrovirus havde på det tidspunkt aldrig været beskrevet i forbindelse med neurologisk sygdom, eller påvist i centralnervøst væv.

For nylig blev et astrovirus imidlertid påvist i hjernemateriale fra en immunsupprimeret dreng med hjernebetændelse (Quan et al. 2010) og i hjernemateriale fra rystemink (Blomström et al.

2010) ved anvendelse af viral metagenomics. Viral metagenomics er en metode, der kan anvendes til at detektere ukendte og kendte DNA og RNA virus i forskellige typer af materiale fra dyr og

132

mennesker (Delwart et al. 2007). Ved hjælp af denne metode kan nukleinsyresekvenser fra materiale udtaget fra syge dyr sammenlignes med kendte sekvenser fra sygdomsfremkaldende organismer i eksisterende databaser.

Hos mennesker er astrovirus kendt som en vigtig årsag til diarre, og hos dyr er astrovirus også associeret med tarmlidelser (Moser et al. 2005). Flere studier har bekræftet at mink astrovirus er en signifikant risiko faktor for diarre i diegivningsperioden hos mink (Englund et al. 2002), og en mink astrovirus påvist hos danske mink er blevet molekylært karakteriseret (Mittelholzer 2003a og Mittelholzer 2003b).

I den publicerede undersøgelse vedrørende rystemink (Blomström et al.

2010) er kun få dyr undersøgt og der er et behov for yderligere undersøgelser for dels at fastslå en eventuel årsagssammenhæng mellem infektion med astrovirus og udvikling af hjernebetændelse og dels undersøge sygdomsmekanismerne der ligge bag lidelsen.

Formålet med denne undersøgelse er, at undersøge den mulige årsagssammenhæng mellem rystemink og astrovirus, ved at foretage histopatologiske og virologiske undersøgelser af hjernevæv indsamlet fra både raske og syge mink på farme med neurologiske symptomer forenelige med diagnosen ”rystemink”.

Denne rapport beskriver foreløbige resultater af denne undersøgelse.

Materiale og metode I løbet af sommeren og efteråret 2010 blev indsamlet materiale fra ialt 10 farme med forekomst af rysteminksyndromet. Denne rapport omfatter resultater fra 3 af disse farme. I alt er 40 prøver fra 3 farme i Danmark inkluderet i denne undersøgelse.

Indsamlingen omfattede mink med neurologiske symptomer forenelige

Faglig Årsberetning 2010

Foreløbige undersøgelser af mulig årsagssammenhæng mellem rystemink syndromet og astrovirus infektion hos minkhvalpe

med diagnosen rystemink, kontrolmink døde i samme periode, men af andre årsager (uden neurologiske symptomer) og udvalgte raske kontrolmink (forældre og søskende til mink med neurologiske symptomer).

Alle mink blev rutinemæssigt obduceret og der blev udtaget materiale fra 5 områder af hjernen (se figur 1) med henblik på histopatologisk og molekylærbiologisk undersøgelse.

Resultater I alt blev der indentificeret 19 PCRpositive prøver ud af de 40 prøver testet med realtime-PCR. Fra fire mink med neurologiske symptomer forenelige med diagnosen rystemink blev testet prøver fra alle 5 dele af hjernen (se figur 1). Alle prøver fra de fire mink blev fundet positive.

Efterfølgende blev kun testet een prøve fra hjernen af hvert dyr.

Tabel 1: Undersøgelse for astrovirus udført med realtime PCR på hjernevæv fra rystemink med neurologiske symptomer forenelige med diagnosen, kontrolmink døde i samme periode, men af andre årsager (uden neurologiske symptomer) og udvalgte raske kontrolmink (moderdyr og søskende til mink med neurologiske symptomer).

Figur 1. Minkhjerner blev halveret og opdelt i fem dele.

Prøver til histologisk og mikrobiologisk undersøgelse blev udtaget som vist med linie A-E.

Med henblik på at undgå kontamination mellem individuelle organer og dyr blev tarm og fæcesprøver udtaget efter de øvrige prøver og der blev skiftet instrumenter og handsker efter hver prøvetagning.

Organprøverne blev opbevaret ved 20˚C indtil analyse. Real-time RT-PCR blev udført som tidligere beskrevet (Ullman et al. 2004). RNA fra prøverne blev oprenset ved brug viral RNA/DNA ekstraktions kit (Qiagen).

Fra de 5 dele af hjernen blev udtaget vævssnit, som blev fikseret i 4 % buffer formalin i 20-48 timer, rutinemæssigt indstøbt i paraffin og opbevaret ved stuetemperatur. Fire µm snit fra alle paraffinindstøbte vævsprøver blev farvet med hæmatoxylin og eosin (H&E) og histopatologiske forandringer blev evalueret ved brug af lysmikroskop.

Tabel 1.

Mink Rystemink Symptomfrie moderdyr til rystemink Symptomfrie kuldsøskende til rystemink Kontrolmink døde af andre årsager Total

PCR positive 11 (85 %) 0 (0 %)

Total

4 (50 %)

8

4 (36 %)

11

19 (48 %)

40

13 8

Diskussion og konklusion Der blev gennemført en undersøgelse med det formål at belyse, hvorvidt der var dele af hjernen der egnede sig bedre til PCR undersøgelse for astrovirus end andre.

Ved undersøgelser af 5 dele af hjernen på 4 mink med neurologiske symptomer og histologiske fund forenelige med diagnosen rystemink, blev alle dele af hjernen fundet positive for astrovirs ved PCR undersøgelse. Dette resultat tydede på, at der ikke var nogen af de 5 dele af hjerne der egnede sig bedre til virologisk undersøgelse end andre og

Faglig Årsberetning 2010

133

Hammer, A.S., Christensen, L.R., Harslund, J.L.F., Baule, C., Ullman, K., Jensen, T.H., Chriel, M.

at det ikke er nødvendigt at undersøge alle 5 dele med henblik på at påvise virus.

I denne undersøgelse blev der, i overenstemmelse med resultater af tidligere publicerede undersøgelser af 6 rystemink og 6 kontrolmink (Blomström et al.

2010), påvist astrovirus i hjernemateriale fra mink med neurologiske symptomer forenelige med rysteminksyndromet. Dette er også i overenstemmelse med tidligere udførte eksperimentelle inokulationer af raske mink med hjernehomogenat fra rystemink. Dette tyder på at rysteminksyndromet er forårsaget af en infektiøs og smitsom sygdom (Gavier-Widén et al. 2004).

Ved undersøgelser af 13 mink med symptomer forenelige med diagnosen rystemink blev 11 fundet positive for astrovirus. Ingen af de undersøgte moderdyr til rystemink-hvalpe viste neurologiske symptomer og alle prøver fra moderdyrene var negative for astrovirus. Derimod blev neurologiske vævsprøver fra 4 af 8 (50 %) af klinisk raske søskende til rystemink testet positive for astrovirus og prøver fra 4 of 11 (36%) kontrol minkhvalpe døde af andre årsager (uden neurologiske symptomer) i løbet af prøveindsamlingsperioden, blev også testet positive for astrovirus.

I denne undersøgelse blev astrovirus påvist i centralnervesystemet hos 83 % af rystemink og i 29 % af kontrolmink.

De foreløbige resultater af denne undersøgelse bekræfter således hypotesen om en mulig årsagssammenhæng mellem udvikling af rystemink syndromet og centralnervøs infektion med astrovirus.

Der blev ikke påvist astrovirus i prøver fra to af minkene. Fra disse mink blev imidlertid kun testet prøver fra én del af hjernen og det er muligt at der ville kunne påvises astrovirus ved test af andre dele af hjernen. Det er også muligt, at minkene har udviklet neurologiske symptomer af andre årsager (bak-

134

teriel hjernehindebetændelse eller lignende). Yderligere histologiske og virologiske undersøgelser er nødvendige for at afklare dette.

Der blev ikke påvist astrovirus i prøver fra moderdyrene. Det er i overensstemmelse med tidligere undersøgelse, som beskriver syndromet som en lidelse, der kun påvises hos hvalpe. Der var til gengæld en relativt høj forekomst af positive prøver fra symptomfrie kuldsøskende (50 %). Dette kunne være en indikation på, at infektionen kan smitte mellem hvalpe og syndromet kan eventuel være en sent indsættende følge af astrovirusinfektioner hos hvalpe i diegivningsperioden, som tidligere er blevet epidemiologisk associeret med sygdomskomplekset fedtede hvalpe (Englund et al. 2002). Yderligere undersøgelser er imidlertid nødvendige for at undersøge disse sygdomsmekanismer.

Forekomst af astrovirus hos mink, der er døde af andre årsager kunne tyde på, at der forekommer subkliniske infektioner. Yderligere undersøgelser er nødvendige for at afklare omfanget og betydningen af sådanne infektioner.

Disse resultater understreger et behov for flere undersøgelser af astrovirus’ rolle i neurologisk sygdom hos mennesker og dyr. Efter detektion og karakterisering af påviste virus er det væsentligt f.eks. at afklare om disse virus er de samme, der forårsager diarre og hvilke mekanismer, der fører til udvikling af centralnervøse infektioner. For nyligt er der beskrevet et tilfælde af encephalitis hos en dreng med en immunsupprimerende lidelse (Quan et al. 2010). Astrovirus i dette studie var ikke tilsvarende de typer af astrovirus, der hidtil er påvist hos mennesker, men et zoonotisk potentiale kan ikke udelukkes og resultatet understreger yderligere, at astrovirus kan have en rolle i udvikling af centralnervøse lidelser og at der er et behov for forståelse af de underliggende mekanismer.

Faglig Årsberetning 2010

Foreløbige undersøgelser af mulig årsagssammenhæng mellem rystemink syndromet og astrovirus infektion hos minkhvalpe

Tak Vi takker de minkfarme, der har bidraget med materiale og de indvolverede grupper på DTU og SVA. Laboratoriets igangværende undersøgelser af mink astrovirus er financieret af Pelsdyrafgiftsfonden.

Referencer Blomström, A. L., Widen, F., Hammer, A.S. Belak, S. and Berg, M. 2010.

Detection of a Novel Astrovirus in Brain Tissue of Mink Suffering from Shaking Mink Syndrome by Use of Viral Metagenomics. J Clin Microbiology. 48 (12): 4392-4396.

Delwart, E. metagenomics.

17:115-131.

L. 2007.

Rev. Med.

Viral Virol.

Englund, L., M. Chriel, H. H. Dietz, and K. O. Hedlund. 2002. Astrovirus epidemiologically linked to preweaning diarrhoea in mink. Vet. Microbiol. 85:111.

Gavier-Widén, D., C. Brojer, H. H. Dietz, L. Englund, A. S. Hammer, K. O. Hedlund, C. Hard af Segerstad, K. Nilsson, N. Nowotny, V. Puurula, P. Thoren, H. Uhlhorn, H. Weissenbock, E. Agren, and B. Klingeborn. 2004.

Investigations into shaking mink syndrome: an encephalomyelitis of unknown cause in farmed mink (Mustela vison) kits in Scandinavia. J. Vet. Diagn. Investig. 16:305-312.

Mittelholzer, C., L. Englund, K. O. Hedlund, H. H. Dietz, and L. Svensson.

2003a. Detection and sequence analysis of Danish and Swedish strains of mink astrovirus. J. Clin. Microbiol.

41:5192-5194.

Mittelholzer, C., K. O. Hedlund, L. Englund, H. H. Dietz, and L. Svensson.

2003b. Molecular characterization of a novel astrovirus associated with disease in mink. J. Gen. Virol. 84:30873094.

Moser, L. A., and S. Schultz-Cherry.

2005. Pathogenesis of astrovirus infection. Viral Immunol. 18:4-10.

Quan, P. L., T. A. Wagner, T. Briese, T. R. Torgerson, M. Hornig, A. Tashmukhamedova, C. Firth, G. Palacios, A. Baisre-De-Leon, C. D. Paddock, S. K. Hutchison, M. Egholm, S. R. Zaki, J. E. Goldman, H. D. Ochs, and W. I. Lipkin. 2010. Astrovirus encephalitis in boy with X-linked agammaglobulinemia. Emerg. Infect.

Dis. 16:918-925.

Ullman, K., Hedlund, K. O., Hammer, A. S., Isaksson, M., Dietz, H.H., Englund, L. & Czifra, G. 2004: Diarre i dieperioden hos minkhvalpe I. Påvisning af Mink Astrovirus (MiAstV) i kliniske prøver med Real-time RT-PCR Faglig Årsberetning 2004, 197-201.

Faglig Årsberetning 2010

135

136

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2010

Implementering og validering af PCR teknik til påvisning af plasmacytose virus Trine H. Jensena, Laurids S. Christensenb, Mariann Chriéla, Åse Uttenthalc, Anne Sofie Hammera a) Veterinærinstituttet – Danmarks Tekniske Universitet, Hangøvej 2, DK-8200 Århus b) Fødevareinstituttet – Danmarks Tekniske Universitet, Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg c) Veterinærinstituttet – Danmarks Tekniske Universitet, Lindholm, DK-4771 Kalvehave Sammendrag Et PCR assay til diagnostik af plasmacytose (AMDV) blev implementeret og effektiviteten af PCR blev sammenlignet med modstrømselektroforesen (CIE) på serum udført på Pelsdyravlernes Laboratorium i Glostrup. I alt 299 mink organer fra 55 nyligt inficerede farme og 8 ikke inficerede farme i perioden 2008-2010 blev testet. Den diagnostiske sensitivitet af PCR var 94,7% og den diagnostiske specificitet var 97,9% når PCR og CIE blev aflæst parallelt. PCR positive prøver blev sekventeret og den efterfølgende phylogenetiske analyse viste at der var stor ensartethed mellem stammerne fra dette studie og tidligere analyserede stammer.

Jensen, T.H., Christensen, L.S., Chriél, M., Uttenthal, Å. & Hammer, A.S. 2011. Implementering og validering af PCR teknik til påvisning af plasmacytosevirus. VET-DTU. Faglig Årsberetning 2010, 137-140, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Abstract A one step PCR amplifying a 374-base fragment of the NS1 gene of AMDV was compared to the counter-current immune electrophoresis (CIE) routinely used in the serological screening programme. Mink organs (n=299) obtained from 55 recently infected farms and 8 non-infected farms from 2008-2010 were tested by PCR, and the results were found to have a high correlation with the serological status of the mink. The relative diagnostic sensitivity of the PCR was 94.7%, and the relative diagnostic specificity was 97.9% when read off in parallel with the CIE. PCR positive samples were sequenced and phylogenetic analysis revealed high similarity within the analysed AMDV strains and to previously described AMDV strains.

Jensen, T.H., Christensen, L.S., Chriél, M., Uttenthal, Å. & Hammer, A.S. 2011. Implementation and validation of a sensitive PCR detection method in the eradication campaign against Aleutian mink disease virus. VET-DTU. Annual Report 2010, 137-140, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark Keywords: Plasmacytose, Aleutian mink disease virus, AMDV, PCR, modstrømselektroforese

Indledning/Baggrund Plasmacytose, som forårsages af et parvovirus – Aleutian mink disease virus (AMDV), kan forårsage en alvorlig fremadskridende sygdom med varierende kliniske symptomer afhængig af virus stammen og værtsfaktorer, såsom genotype og alder (Alexandersen et al.

1994; Hadlow et al. 1983). Dansk Pelsdyravlerforening har gennem mange år haft et frivilligt kontrol program, men i 1999 blev plasmacytose lovomfattet og anmeldepligtig. Kontrolprogrammet er baseret på serologisk overvågning, hvilket med få undtagelser har reduceret sygdommens forekomst til nord for

Limfjorden. Imidlertid er der i forbindelse med re-infektion og nye introduktioner af virus til farmene et behov for at få bekræftet den serologiske diagnose af enkelt dyr med en virologisk diagnose.

Dette arbejde er en del af projektet: ”Molekylærbiologisk diagnostik af plasmacytosevirus i minkvæv og miljøprøver”, finansieret af Dansk Pelsdyravlerforenings Forskningsfond.

AMDV er et enkelt-strenget DNA virus på cirka 4,7 kb der tilhører familien Parvoviridae (Bloom et al. 1988). Det ikkekappebærende virus indeholder 3 non-

Faglig Årsberetning 2010

137

Jensen, T.H., Christensen, L.S., Chriél, M., Uttenthal, Å. & Hammer, A.S.

strukturelle proteiner (NS1, NS2 og NS3) og 2 strukturelle proteiner (VP1 og VP2) (Bloom et al. 1988; Alexandersen et al. 1988; Qiu et al. 2007; Qiu et al. 2006). En PCR der amplificerede et hypervariabelt område af VP2 genet har været anvendt til diagnostik af plasmacytose hos mink, vaskebjørne og fritter (Oie et al. 1996; Saifuddin & Fox 1996). En PCR målrettet NS1 genet har været anvendt til at karakterisere høj genetisk diversitet af AMDV stammer fra minkfarme i Sverige (Olofsson et al. 1999) og Finland (Knuuttila et al. 2009). Selvom Knuuttila et al. 2009 sammenlignede PCR resultater fra forskellige organer af 17 mink med antistof-baseret serologi, har en større statistisk analyse ikke tidligere sammenlignet PCR på organer med serologi, som det er gjort i dette studie.

Materiale og metoder Mink væv og blod Milt, lymfeknude og blod fra 157 mink fra 63 farme blev indsamlet i løbet af 2008-2010. I alt blev milt og lymfeknude fra 109 CIE positive og 48 CIE negative mink testet med PCR. Blodet blev testet med modstrømselektroforese (CIE) på Dansk Pelsdyravlerforenings Laboratorium i Glostrup. Dette studie er publiceret med flere detaljer i Journal of Virological Methods (Jensen et al. 2010).

Cellekultur Crandell’s katte nyre celler (CRFK) inficeret med AMDV-G (Dansk Pelsdyravlerforenings Laboratorium) blev brugt til at estimere sensitiviteten af PCR analysen. AMDV-G er en cellekultur adapteret AMDV stamme. AMDV wildtyper kan normalt ikke inficere cellekulturer.

AMDV-G blev titreret med 5-folds fortyndinger og cellekulturerne blev farvet som beskrevet af Jensen et al. 2010.

Dernæst blev den højeste fortynding af virus der stadig gav cytopatisk effekt i cellerne sammenlignet med den høje-

138

ste fortynding af virus som kunne påvises med PCR. PCR DNA blev oprenset fra 0,1 g væv (milt og lymfeknude) med QIAmp® Blood Mini kit jævnfør forhandlerens instruktioner (Qiagen, Hilden, Tyskland). Et fragment på 374 baser af NS1 genet blev amplificeret med PCR som beskrevet af Jensen et al. (2010). Sekventering blev foretaget med PCR primerne ved DNA Techonology, Århus, Danmark eller LGC Genomics, Berlin, Tyskland. Sekvenserne blev samlet og læst med CLC DNA Workbench (www.clcbio.dk). Sekvenserne blev sammenlignet med eksisterende danske AMDV sekvenser som beskrevet af Christensen et al.(2010).

Statistisk analyse Relativ sensitivitet og specificitet samt Kappa med 95% konfidensinterval for PCR analysen med milt og lymfeknuder samt parallel sammenligning af PCR blev beregnet med CIE som ”gold standard”.

WinEpiscope 2.0 (http://clive.ed.ac.uk/winepiscope/) blev brugt til beregningerne.

Resultater Estimering af PCR sensitivitet Detektionsgrænsen for PCR var 25 gange lavere end for cellekultur. DNA koncentrationen af ekstraheret DNA før fortynding varierede fra 1-5 ng/µl, hvilket tyder på at 1/390.625 ng af viralt DNA kunne detekteres med PCR. Evaluering af PCR som diagnostisk test Der var god overensstemmelse mellem PCR og CIE og de fleste serologisk positive mink var positive ved parallel sammenligning (tabel 1). Ligeledes var alle serologisk negative mink med en enkelt undtagelse PCR negative (tabel 1).

Faglig Årsberetning 2010

Implementering og validering af PCR teknik til påvisning af plasmacytosevirus Tabel 1. Resultater af mink organer testet med PCR og blod fra samme mink testet med modstrømselektroforese.

Modstrømselektroforese Positiv PCR milt PCR lymfeknude PCR parallel1

Negativ

Positiv

99

1

Negativ

10

47

Positiv

74

1

Negativ

20

47

Positiv

89

1

Negativ

5

47

1: Parallel – positiv PCR resultatet på enten lymfeknude eller milt eller begge.

Den diagnostiske performance var generelt højere ved analyse af milt med relativ sensitivitet på 90,8% sammenlignet med analyse af lymfeknude (relative sensitivitet 78,7%) som det fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Diagnostiske parametre for sammenligning af modstrømselektroforese (CIE) på blod og PCR test af mink milt og lymfeknude (lnn).

Sammenligning mellem CIE-PCR CIE-PCR milt lnn Sensitivitet 2

90,8 (85,4-96,2)

78,7 (70,5-87,0)

Specifici2 tet

97,9 (93,9-100) 0,84 (0,69-0,99)

97,9 (93,9-100) 0,70 (0,54-0,86)

Kappa

2

CIE-PCR parallel1 94,7 (90,199,2) 97,9 (93,9-100) 0,91 (0,74-1)

1: Parallel – test positive når PCR resultatet af enten milt eller lymfeknude eller begge er positive.

2: 95% konfidensinterval angivet i parentes.

Sekvensanalyse Mindst en PCR positiv prøve fra hver farm blev sekventeret. Med kun 2 undtagelser på hver 1 nukleotid ændring blev der fundet identitet med tidligere beskrevet danske AMDV stammer (Christensen et al. 2010). Disse 2 stammer er nu i GenBank med følgende navne: Loekken/Den/79/09 og Dronninglund/DEN/1086/08.

Diskussion Dette studie er det første feltstudie hvor PCR analyse af et større antal organprøver statistisk sammenlignes med serologiske resultater.

I alt 5 mink var serologisk positive, men PCR negative. Dette kunne skyldes, at dyrene havde renset sig for infektion, at virus koncentrationen i det undersøgte organ var under detektionsgrænsen, eller at der var falsk positiv serologisk test. Det sidste er dog ikke så sandsynligt idet kun 0,002% falske positive blev fundet i et tidligere studie af modstrømselektroforesen (Uttenthal 1992). Et falsk negativt PCR resultat er heller ikke sandsynligt idet primerne overlapper med alle AMDV NS1 sekvenser i GenBank.

En enkelt serologisk negativ mink blev fundet positiv med PCR. En mulig forklaring herpå kunne være at minken var nyligt smittet, men ikke havde nået at serokonvertere. Rent teknisk kunne serum også være blevet negativt på grund af hæmolyse. En mulig begyndende forrådnelsesproces i minken, hvorfra blodet blev taget kan heller ikke udelukkes at have påvirket prøven.

Konklusion Resultaterne af PCR analysen havde høj overensstemmelse med CIE (94,7% kongruens). Derfor vurderes PCR analyse af organmateriale at være et godt supplement til den serologiske diagnostik. Det er af stor værdi for kontrolprogrammet, at man kan detektere virusnukelinsyrer således at en infektion kan bekræftes. Desuden kan man ved efterfølgende sekventering påvise den præcise nukleinsyre sammensætning i det amplificerede fragment og det kan anvendes til sammenligning med tidligere beskrevne stammer.

Tak Tak for finansiel støtte til Pelsdyravlernes Forskningsfond. Tak til Jørgen Østergaard for indsamling af mink. Tak til Pelsdyravlernes Laboratorium for test af blodprøver.

Faglig Årsberetning 2010

139

Jensen, T.H., Christensen, L.S., Chriél, M., Uttenthal, Å. & Hammer, A.S.

Referencer Alexandersen, S., Bloom, M. E. & Perryman, S. 1988: Detailed transcription map of Aleutian mink disease parvovirus. J.Virol. 62, 3684-3694.

Alexandersen, S., Larsen, S., Aasted, B., Uttenthal, A., Bloom, M. E. & Hansen, M. 1994: Acute interstitial pneumonia in mink kits inoculated with defined isolates of Aleutian mink disease parvovirus. Vet.Pathol. 31, 216-228.

Bloom, M. E., Alexandersen, S., Perryman, S., Lechner, D. & Wolfinbarger, J. B. 1988: Nucleotide sequence and genomic organization of Aleutian mink disease parvovirus (ADV): sequence comparisons between a nonpathogenic and a pathogenic strain of ADV. J.Virol.

62, 2903-2915.

Christensen, L. S., Gram-Hansen, L., Chriél, M. & Jensen, T. H. 2010: Diversity and stability of Aleutian mink disease (plasmacytosis) virus during bottleneck transitions resulting from eradication in domestic mink in Denmark.

Vet.Microbiol. doi:10.1016/j.vetmic.

2010.10.016.

Hadlow, W. J., Race, R. E. & Kennedy, R. C. 1983: Comparative pathogenicity of four strains of Aleutian disease virus for pastel and sapphire mink. Infect.Immun. 41, 1016-1023.

Jensen, T. H., Christensen, L. C., Chriel, M., Uttenthal, A. & Hammer, A. S. 2010: Implementation and validation of a sensitive PCR detection method in the eradication campaign against Aleutian mink disease virus. J.Virol.Methods 10.1016/j.jviromet.2010.10.004.

Knuuttila, A., Uzcategui, N., Kankkonen, J., Vapalahti, O. & Kin-

140

nunen, P. 2009: Molecular epidemiology of Aleutian mink disease virus in Finland. Vet.Microbiol. 133, 229-238.

Oie, K. L., Durrant, G., Wolfinbarger, J. B., Martin, D., Costello, F., Perryman, S., Hogan, D., Hadlow, W. J. & Bloom, M. E. 1996: The relationship between capsid protein (VP2) sequence and pathogenicity of Aleutian mink disease parvovirus (ADV): a possible role for raccoons in the transmission of ADV infections. J.Virol. 70, 852-861.

Olofsson, A., Mittelholzer, C., Treiberg, B. L., Lind, L., Mejerland, T. & Belak, S. 1999: Unusual, high genetic diversity of Aleutian mink disease virus.

J.Clin.Microbiol. 37, 4145-4149.

Qiu, J., Cheng, F., Burger, L. R. & Pintel, D. 2006: The transcription profile of Aleutian mink disease virus in CRFK cells is generated by alternative processing of pre-mRNAs produced from a single promoter. J.Virol. 80, 654-662.

Qiu, J., Cheng, F. & Pintel, D. 2007: The abundant R2 mRNA generated by aleutian mink disease parvovirus is tricistronic, encoding NS2, VP1, and VP2.

J.Virol. 81, 6993-7000.

Saifuddin, M. & Fox, J. G. 1996: Identification of a DNA segment in ferret Aleutian disease virus similar to a hypervariable capsid region of mink Aleutian disease parvovirus. Arch.Virol. 141, 1329-1336.

Uttenthal, A. 1992: Screening for antibodies against Aleutian disease virus (ADV) in mink. Elucidation of dubious results by additive counterimmunoelectrophoresis. Appl.Theor.Electrophor. 3, 83-84.

Faglig Årsberetning 2010

Overlevelse og kropsvægt hos hvalpe født i redekasser med forskellig størrelse og forskellig type strøelse Bente Krogh Hansen1, Vibeke Hagelskær Lund1, Michael Sønderup1, Henrik Bækgaard1 og Tove Clausen2 1

Videncentret for Landbrug, Pelsdyr, Agro Food Park 15, 8200 Århus N. ²Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, Tvis, 7500 Holstebro

Sammendrag Redekassen er altid vigtig, men især i dieperioden. Spørgsmålet er om redekassens størrelse og type bundmateriale kan øge hvalpenes overlevelse og deres trivsel. Denne undersøgelse er gennemført på ni farme og omfatter 5.130 tæver med 34.303 hvalpe.

Redekassens størrelse blev reduceret ved at bruge en inderskærm. Reder med og uden skærm blev sammenlignet. Det undersøgte bundmateriale var Easy Strø mod traditionel snittet halm. Antal levende hvalpe ved 2 til 5 dage efter fødsel og levende hvalpe ved 3 til 4 uger efter fødsel blev talt. Kuld med hvalpe fra 5 til 9 mellem 6 og 24 dage gamle blev vejet kønsvist. I analyserne for kuldstørrelse og hvalpeoverlevelse blev der taget højde for tævens alder, farm og forsøgseffekt. I analyserne for hvalpenes trivsel i form af gennemsnitsvægten af tæve- og hanhvalpe, samt gennemsnitsvægten af det totale kuld blev der taget højde for tævens alder, farm, forsøgseffekt. Hvalpenes alder og aktuel kuldstørrelse var inkluderet som covariat.

I redekasse med og uden skærm var der ingen forskel på kuldstørrelse og hvalpeoverlevelse. Der var en positiv effekt af inderskærm på hvalpenes kropsvægt i anden leveuge.

Dette skyldes især tungere tævehvalpe, men effekten kunne ikke findes i 3. leveuge eller senere i september. Der var ikke forskel mellem kuldstørrelse, hvalpeoverlevelse og hvalpenes trivsel i reder strøet med Easy Strø eller halm. Farm-undersøgelsen bekræfter tidligere observationer om at ældre tæver føder store kuld, og at deres hvalpe bliver tungere, samt at hvalpe i store kuld har lavere kropsvægt.

Overordnet set havde skærmen ingen effekt på kuldstørrelse og overlevelse. Skærmen havde positiv effekt på hvalpenes trivsel, målt i form af hvalpenes gennemsnitlige kropsvægt, i anden leveuge, men ikke senere. Der var ikke forskel mellem Easy strø og halm på hvalpenes overlevelse eller trivsel, målt i form af hvalpenes gennemsnitlige kropsvægt.

Hvalpenes vægt, registreret ved kønsvis vejning i kuldet, ser ud til at være en egnet måde at udtrykke reden og redematerialets egnethed på. Resultaterne viser, at det er muligt at anvende konventionelle farme til undersøgelser af denne type.

Hansen, B.K., Lund, V.H., Sønderup, M., Bækgaard, M. & Clausen, T. 2011. Overlevelse og kropsvægt hos hvalpe født i redekasser med forskellig størrelse og type strøelse. Faglig Årsberetning 2010, 141-151, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Abstract The nest box is always important, but especially in the suckling period. The question is whether the size of nest box and type of nest material can have an effect on survival or wellbeing of kits. In this farm trial 9 farms including 5130 females with 34303 kits were involved.

Size of nest box was reduced using an inner screen in the nest. As nest material were used Easy Stroe or traditional cutted straw. Nest with and without screen were compared, and Easy Stroe was compared with traditional cutted straw. The Number of living kits from 2 to 5 days of age and the number of kits alive at 3 to 4 weeks of age were recorded. Litters of 5-9 kits between 6 to 24 days of age were weighed, females and males separately.

In the analyses of litter size and kit survival, the fixed effects were dam age, farm, type of nest box or type of nest material. In the analyses of kit body weight, (female average, male average and the average of all kits in the litter), the fixed effects were the same as for litter size, but in addition also kit age and litter size were included as covariates.

Nests with screen showed no difference in litter size compared with nests without screen.

However, kits born in a nest with screen were heavier in week two after birth than kits born without screen. This applied especially female kits. The farm trial confirms the effect of dam age on litter size and kit growth. Adult dams give birth to larger litters and their kits Faglig Årsberetning 2010

141

Hansen, B.K., Lund, V.H., Sønderup, M., Bækgaard, M. & Clausen, T. are heavier. Litter size has a negative effect on body weight; kits born in large litters are smaller.

Body weight of kits, recorded as the average weight of each sex in the litter, seems to be suitable to illustrate the effects of the design of the nest box and the nest material. These results shows, that it is possible to use commercial farms to such trials.

Hansen, B.K., Lund, V.H., Sønderup, M., Bækgaard, M. & Clausen, T. 2011. Survival and body weight in mink kits born in nest boxes of different size and different nest material. Annual Report 2010, 141-151, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Hvalpenes antal og deres overlevelse er væsentlig for både økonomi (Lagerkvist 1997) og etik. Et af redskaberne til et bedre avlsresultat er styring af avlsdyrenes huld fra livdyrvurdering til hvalpning (Bækgaard et al. 2006, 2007, 2008), idet der er fundet ugunstig sammenhæng mellem kropsvægt og reproduktionsresultat (Lagerkvist et al.

1993, Hansen et al. 2010, Nielsen et al.

2008).

I praksis har vi dog oplevet at flere avlere, der har udført tilfredsstillinde huldstyring, ikke har opnået et bedre avlsresultat. Derfor valgte vi sidste år at rette fokus på redekassen og dens indretning. En større praktisk undersøgelse ved Videncentret for Landbrug, Pelsdyr (Sønderup et al. 2009) viste, at Easy Strø som bundmateriale i reden gav flere hvalpe ved fødsel end høvlspåner. Desuden pegede undersøgelsen på, at en inderskærm i reden kunne medvirke til et bedre avlsresultat. Tæveantallet var dog for lille til, at vi kunne sige det med sikkerhed. Desuden forsøgte vi uden held at foretage en subjektiv vurdering af hvalpenes trivsel ved ca. 3 ugers alderen som et udtryk for redens egnethed. Undersøgelsen er omtalt i Dansk Pelsdyravl, november 2009 og Faglig Årsberetning 2009.

Undersøgelsen, som beskrives i denne artikel, er gennemført ved Videncentret for Landbrug, Pelsdyr i 2010. Den blev sat i gang for at vurdere om redekassens størrelse og typen af strømateriale kunne have indflydelse på hvalpenes overlevelse og hvalpenes trivsel i praksis. Hvalpene blev vejet kønsvis i kul-

142

det, i håbet om, at det ville være en egnet måde at beskrive reden og redekassens betydning for hvalpenes trivsel. I denne artikel viser vi resultaterne, der er relateret til redens størrelse og bundmateriale, samt generelle resultater fra det indsamlede materiale.

Materiale og metode Farme og dyr Ni farme med i alt 5.130 tæver og 34.303 hvalpe indgik i årets undersøgelse om hvalpeoverlevelse. Tæver med kuldstørrelser fra 5 til 9, i alt 1.966 kuld med 14.950 hvalpe, indgik i undersøgelsen om hvalpenes trivsel. Redekassens størrelse blev reguleret med en skærm og strømaterialet var Easy Strø eller halm (langt/snittet). Antal levende hvalpe ved 2-5 dages og 3-4 ugers alderen blev registreret. Desuden blev hvalpene vejet kønsvis i hvert kuld i 2. eller 3. leveuge. Begge års undersøgelser er udført i samarbejde med Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter, PFC. Egenskaber Reproduktion. Hvalpe i hvert kuld blev talt 2-5 dage efter fødsel og igen 3-4 uger efter fødsel. Hvalpe fra meget små kuld og nogle hvalpe fra helt store kuld blev flyttet til middelstore kuld indenfor forsøgsgrupperne.

Hvalpenes trivsel i form af hvalpevægt.

Hvalpene blev vejet kønsvis i perioden 6 til 24 dage efter fødsel og på to farme blev hvalpene, som noget ekstra, vejet individuelt i september.

Faglig Årsberetning 2010

Overlevelse og kropsvægt hos hvalpe født i redekasser med forskellig størrelse og type strøelse

Metode Inden hvalpning blev tæverne fordelt ligeligt i hver forsøgsgruppe efter deres alder og deres november-kropsvægt.

Farmene sørgede for optælling af hvalpe, medens vejningerne blev foretaget af personale fra Videncentret for Landbrug, Pelsdyr.

De valgte kuld til vurdering af hvalpenes trivsel var født fra d. 27. april til 1. maj og havde en kuldstørrelse fra 5 til 9 (10) hvalpe. Kuldene var født af tæver med forskellig alder, grupperet som 1. års eller ældre. Det aktuelle antal hvalpe i reden (inklusiv evt. plejehvalpe) og hvalpenes alder på vejedagen blev noteret og anvendt i analysen som covariat. Farmene blev opdelt i forsøgsgrupperne a) skærm eller ikke skærm og b) Easy Strø mod halm; langt eller snittet.

Betydningen af redekassens udformning og type strømateriale for hvalpeoverlevelse og hvalpenes trivsel blev analyseret med simpel regression ved at bruge GLM-procedure i SAS version 9.2 (SAS 2010). Reproduktionsegenskaber blev undersøgt for effekt af forsøgsgruppe, tævens alder (1. års eller ældre) og farm. Hvalpenes trivsel, målt i form af hvalpenes kønsvise gennemsnitlige kropsvægt, blev undersøgt for effekt af forsøgsgrupper, tævens alder (1. års eller ældre) og med regression af hvalpenes fødselsdag og den aktuelle kuldstørrelse på kropsvægten.

Resultater Med og uden skærm Hvalpenes overlevelse. Skærmen gav ikke en bedre overlevelse (Tabel 1), hverken ved 2-5 dage efter fødsel eller 3-4 uger efter fødsel.

På en enkelt farm, der ligger meget vindblæst, formindskedes hvalpedødeligheden ved at anvende skærm (Pedersen 2010).

Tabel 1. Kuldstørrelse ved 2-5 dage og ved 3-4 uger efter fødsel i reder med skærm og uden skærm (lsmeans ±s.e.).

Egenskab kuldstørrelse 2-5 dage efter fødsel kuldstørrelse 3-4 uger efter fødsel pct overlevende hvalpe ved 3-4 uger ns

med skærm 6.83 ± 0.07 6.64 ± 0.08 95.67 ± 0.48

uden skærm 6.79 ± 0.06 6.58 ± 0.06 96.05± 0.40

ns ns ns

ikke statistisk sikker forskel (p>0.05).

Hvalpenes trivsel Hvalpenes trivsel målt i form af hvalpens kropsvægt i anden leveuge var højere hos hvalpe født i reder med skærm. I anden leveuge var forskellen 2 g hos tævehvalpe (Figur 1), til fordel for rede med skærm. Tævehvapene vejede i gennemsnit 56 g i en rede med skærm og 54 g i en rede uden skærm.

Hanhvalpene var også tungere, og vejede 61 g i rede med skærm mod 60 g i rede uden skærm, men forskellen var ikke statistisk sikker. Samlet set var der en positiv betydning af skærm på den gennemsnitlige hvalpevægt i anden leveuge, svarende til en gennemsnitsvægt på ca. 58 g hos hvalpe i reder med skærm mod 57 g i reder uden skærm. I tredje leveuge var kropsvægten stadig større hos hvalpene født i reder med skærm, men forskellen var ikke statistisk sikker (Figur 2).

En forskel på 2 gram lyder umiddelbart ikke af meget. Men ser vi f.eks. på kuldstørrelse, ved vi at jo større kuld jo mindre vejer den enkelte hvalp, noget der gælder fra fødsel til pelsning. Tidligere forskningsresultater viser, at ved 14 dages alderen vil kropsvægten for hanhvalpe i et kuld på 8 være 2,5 g mindre end hanhvalpe i et kuld på 3 og tævehvalpenes kropsvægt vil være 5 g mindre end tævehvalpe i et kuld på 3 (Hansen 1997). I denne undersøgelse vil en hvalp i et kuld på 8 veje 5 g mindre end hvis den var født i et kuld på 3 hvalpe. Den negative effekt af at være i et stort kuld i dieperioden fortsætter gennem vækstperioden, så hvalpene i

Faglig Årsberetning 2010

143

Hansen, B.K., Lund, V.H., Sønderup, M., Bækgaard, M. & Clausen, T.

september vejer ca. 80-150 g mindre i gennemsnit (Hansen 1997). Derfor fik vi to avlere, der anvendte skærm i dieperioden til at veje hvalpene i september.

Men skærmen i ’fødsels-reden’ havde ikke betydning for hvalpenes kropsvægt i september (Figur 3) på disse farme.

Figur 1 Gennemsnitlig hvalpevægt (g) hos, tæver, hanner samt total gennemsnit i hvert kuld i 2. leveuge født i redekasser med og uden skærm (5 farme). viser forskel på p<0.05.

Figur 2 Gennemsnitlig hvalpevægt (g) hos tæver, hanner, samt total gennemsnit i hvert kuld i 3. leveuge født i redekasser med og uden skærm (4 farme).

144

Faglig Årsberetning 2010

Overlevelse og kropsvægt hos hvalpe født i redekasser med forskellig størrelse og type strøelse

Figur 3 Hvalpevægt (g) hos tæver og hanner i september født i redekasser med og uden skærm (2 farme).

Easy strø eller Halm De valgte typer bundmateriale giver ikke forskel på kuldstørrelse eller hvalpenes overlevelse. Ej heller hvalpenes trivsel kunne relateres til et bestemt bundmateriale.

Hvalpenes overlevelse Tabel 2. Aktuel kuldstørrelse ved 2-5 dage og ved 3-4 uger efter fødsel i reder med Easy strø og Halm (lsmeans ±s.e.).

Egenskab Easy Halm strø Kuldstørrelse 2-5 6.73 ± 6.75 ± ns dage efter fødsel 0.05 0.08 Kuldstørrelse 3-4 6.53 ± 6.54 ± ns uger efter fødsel 0.05 0.09 Pct overlevende 95.94 ± 95.75± ns hvalpe ved 3-4 0.32 0.52 uger ns

ikke statistisk sikker forskel (p>0.05).

Faglig Årsberetning 2010

145

Hansen, B.K., Lund, V.H., Sønderup, M., Bækgaard, M. & Clausen, T.

Hvalpenes trivsel.

Figur 4. Gennemsnitsvægt hos tævehvalpe, hanhvalpe og samlet i 2. leveuge født i reder, med Easy strø eller udelukkende halm (5 farme).

Figur 5. Gennemsnitsvægt hos tævehvalpe, hanhvalpe og samlet i 3. leveuge født i reder, med Easy strø eller udelukkende halm (4 farme).

146

Faglig Årsberetning 2010

Overlevelse og kropsvægt hos hvalpe født i redekasser med forskellig størrelse og type strøelse

Generel viden Jo større kuld jo mindre vejer den enkelte hvalp. Kropsvægten påvirkes allerede i 2. leveuge (Figur 6). For hver

hvalp kuldet bliver større i 2. leve uge falder kropsvægten med ca. 1,8 g og det gælder for både hanhvalpe og tævehvalpe.

Figur 6. Gennemsnitsvægt hos tæve- og hanhvalpe i 2. leveuge født i forskellig kuldstørrelser.

Effekten forstærkes yderligere i 3. leveuge, hvor den gennemsnitlige hval-

pevægt er 3 til 3,5 g lavere hver gang kuldstørrelsen øges med en hvalp.

Figur 7. Gennemsnitsvægt hos tæve- og hanhvalpe i 3. leveuge født i forskellig kuldstørrelser.

Faglig Årsberetning 2010

147

Hansen, B.K., Lund, V.H., Sønderup, M., Bækgaard, M. & Clausen, T.

Ud over effekten af kuldstørrelse på hvalpenes kropsvægt fandt vi også en effekt af tævens alder. Hvalpe født af ældre tæver er tungere end hvalpe født

af 1. årstæver. I 2. leveuge var den gennemsnitlige kropsvægt af alle hvalpe født af 1. årstæver 6 g mindre end hvalpe født af ældre tæver.

Figur 8. Gennemsnitsvægt hos tæve-, han- og alle hvalpe i et kuld i 2. leveuge født af unge eller ældre tæver.

Figur 9. Gennemsnitsvægt hos tæve-, han- og alle hvalpe i et kuld i 3. leveuge født af unge eller ældre tæver.

148

Faglig Årsberetning 2010

Overlevelse og kropsvægt hos hvalpe født i redekasser med forskellig størrelse og type strøelse

I tredje leveuge er forskellen mellem hvalpe født af ungetæver og hvalpe

født af ældre tæver steget til 8 g. (Figur 9).

Figur 10. Gennemsnitlig daglig tilvækst hos tæve- og hanhvalpe fra 5 til 15 dage efter fødsel.

I perioden fra 5 til 15 dage vokser hvalpene med ca. 6 gram pr dag. Hanhvalpe med ca. ½ g mere end tævehvalpe.

Diskussion Hvalpenes overlevelse er væsentlig for både økonomi (Lagerkvist 1997) og etik. Hvalpene fødes sårbare og uden energidepoter (Tauson 1994). Det betyder, at i de første uger efter fødsel afhænger hvalpenes overlevelse og trivsel både af tæven og miljøet (Hansen 1997, Hansen & Berg, 1997, Hansen et al. 2010).

Tævens genetiske formåen til at føde mange hvalpe, samt producere tilstrækkeligt med mælk og passe hvalpene er særdeles afgørende (Hansen & Berg 1997). Det er derfor vigtigt, at man vælger avlsdyr med fortrin for disse egenskaber. Men hos det aktuelle kuld har miljøet også en væsentlig betydning for hvalpenes overlevelse (Møller 1990, Malmkvist & Hansen 1999, Gade & Malmkvist 2004, Malmkvist & Palme

2008, Lund & Malmkvist 2009, Hansen et al. 2010) og vækst (Hansen & Berg, 1997). Dødelighed på 12-15 pct. er tidligere fundet i de første dage efter fødsel (Einarsson 1987, Lagerkvist et al.

1993, Hansen 1997, Malmkvist et al.

1997, Sønderup et al. 2009).

Et af redskaberne til et bedre avlsresultat er styring af avlsdyrenes huld fra livdyrvurdering til hvalpning (Bækgaard et al. 2006,2007,2008). I praksis har flere avlere dog udført tilfredsstillende huldstyring uden at opnå et bedre avlsresultat. Derfor har vi sat fokus på udformningen af redekassen i dieperioden.

I redekasser med og uden skærm var der ingen forskel på kuldstørrelse og hvalpeoverlevelse. Dette er modsat, Møller (1990), der konkluderede, at især i de første leveuger er der en positiv effekt på hvalpenes overlevelse og trivsel i mindre redekasser. I denne undersøgelse var der en positiv effekt af inderskærm, altså en mindre rede, på

Faglig Årsberetning 2010

149

Hansen, B.K., Lund, V.H., Sønderup, M., Bækgaard, M. & Clausen, T.

hvalpenes kropsvægt i anden leveuge.

Dette skyldes især tungere tævehvalpe, men effekten kunne ikke findes i 3. leve uge eller senere i september. Møller (1990) fandt ikke nogen forbedring af tilvæksten med reduceret størrelse af redekassen.

Der var ikke forskel i kuldstørrelse, hvalpeoverlevelse og hvalpenes trivsel mellem reder strøet med Easy Strø eller halm. I undersøgelsen fra sidste år gav Easy strø en bedre overlevelse på 0.2 hvalpe i forhold til høvlspåner. Dette kan måske skyldes en mindre isoleringseffekt i høvlspåner. Lund og Malmkvist (2009) fandt, at minktæver med adgang til forskellige typer redemateriale lavede den bedste rede. I denne undersøgelse var der ikke medtaget halmens kvalitet. Det er muligt at halmens kvalitet har en meget væsentlig betydning for redens beskaffenhed og dette bør undersøges nærmere.

Denne farm-undersøgelse bekræfter også tidligere resultater- at ældre tæver føder store kuld (Hansen & Berg 1997, Hansen et al. 2010) og at hvalpene bliver tungere (Hansen & Berg 1997), når de er født af ældre tæver, samt at hvalpe i store kuld har lavere kropsvægt (Hansen & Berg 1997). Den daglige tilvækst er i anden leveuge, fra 5 -15 dage efter fødsel, ca. 6 g pr dag, hanhvalpe lidt mere end tævehvalpe. Dette er i tråd med tidligere resultater, hvor der fundet en beregnet daglig tilvækst i de første fjorten dage på 4,5 g pr dag for hanhvalpe og 4.1 g pr dag for tævehvalpe (Hansen 1997).

Konklusion Fra denne undersøgelse kan konkluderes at skærm og strøelsestype ikke umiddelbart påvirker hvalpenes overlevelse og hvalpenes trivsel. Der var ikke forskel på om der var brugt Easy strø eller snittet halm, hverken på hvalpenes overlevelse eller på deres trivsel.

150

Resultater fra denne undersøgelse bekræfter resultater, der tidligere er fundet på forsøgsfarme. Det betyder, at det er muligt at lave anvendelsesorienterede undersøgelser på konventionelle farme.

Referencer Bækgaard H., Hansen M.U., Sønderup M. og Clausen T., 2006. Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og foderforbrug i perioden januar til fødsel. Faglig årsberetning 2006, 185 -192. Pelsdyrerhvervets Forsøgs – og Forskningscenter. Holstebro, Denmark.

Bækgaard H., Larsen P.F. og Sønderup M. 2007. Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og aktivitet i perioden februar til fødsel. Faglig årsberetning 2007, 109 -116. Pelsdyrerhvervets Forsøgs – og Forskningscenter. Holstebro, Denmark.

Bækgaard H., Larsen P. F. og Sønderup M. 2008. Indflydelse af minktævers huld og huldudvikling på kuldstørrelse.

Faglig årsberetning 2008, 123 -127.

Pelsdyrerhvervets Forsøgs – og Forskningscenter. Holstebro, Denmark.

Einarsson E.J. (1987) Selection for litter size in mink. II. Direct response in litter size at birth. Norw. J. of Agric. Sci., 1, 155–178.

Gade M. og Malmkvist J. 2004. Nyt om minkfødslen. Intern Rapport 2008, 3342. Danmarks Jordbrugsforskning.

Hansen B.K. 1997. Mink kit growth performance in the suckling period I. Environmental factors affecting body size of kits. Act. Agric. Scand. Sect. A Anim.

Sci., 47, 82-90.

Hansen B.K. and Berg P. 1997. Mink kit growth performance in the suckling period II. Estimates of souces of variation.

Act. Agric. Scand. Sect. A Anim. Sci., 47, 240–246.

Faglig Årsberetning 2010

Overlevelse og kropsvægt hos hvalpe født i redekasser med forskellig størrelse og type strøelse

Hansen B.K., Su G. and Berg P. 2010.

Genetic variation in litter size and kit survival of mink (Neovison vison). J. Anim. Breed. Genet. 127 (2010) 442– 451.

Malmkvist J. og Hansen S.W. 1999.

Betydning af minktævers yngelplejeadfærd for den tidlige hvalpedødelighed.

Intern Rapport 123,. 63-72. Danmarks jordbrugsforskning.

Lagerkvist G.1997 Economic profit from increased litter size, body weight and pelt quality in mink (Mustela vison) Act Agric. Scand. Sect. A Anim. Sci., 47, 57–63.

Møller S. 1990. The need for nest boxes and drop-in bottoms in the whelping period of female mink. Scientifur vol 14.

No 2, 95-100.

Lagerkvist G., Johansson K. and Lundeheim N. 1993. Selection for litter sizes, body weight and pelt quality in mink (Mustela vison): Correlated responses. J. Anim. Sci. 72, 1126-1137.

Lund V. and Malmkvist J. 2009. Peripaturient nest building: Quality of the nest, kit survival, maternal stress and behavior in farmed mink (Mustela vision). Proceedings of the 21st Nordic Symposium of the International Society for Applied Ethology, 19-21 January 2009, Bjerringbro, Denmark.

Malmkvist J. 2005. Hvordan tilgodeser vi bedst minks redebygning? Intern rapport 227, 20-31. Danmarks jordbrugsforskning.

Malmkvist J., Houbak B. and Hansen S.W. 1997. Mating time and litter size in farm mink selected for confident and timid behavior. Animal Sci. 65. 521-525.

Malmkvist J. and Palme 2008. Periparturient nest building: implications for parturition, kit survival, maternal stress and behaviour in farmed mink (mustela vision). Aplied animal behavior science 114, 270-283.

Nielsen V. H., Møller S.H., Hansen B.K. and Berg P. 2008. Genotypeenvironment interaction in mink. Annual report 2007, 39-42. Danish Fur Breeders Research Centre, Holstebro, Denmark (In Danish, Summary in English).

Pedersen T.G. 2010. Rapport for kursus 300025, KU-LIFE, Besætningsanalyse: Minkfarm- Herman Jensen.

Tauson A.-H. 1994. Postnatal development in mink kits. Acta. Agric. Scand.

Sect. A, Animal Sci. 44, 177-184.

SAS 2010. SAS Institute Inc. NC USA. Sønderup M., Bækgaard H., Larsen, P.F. and Clausen T.2009. Importance of nest box size and material, for litter size – a pilot study. NJF meeting no.427, 7.pp.

Tak til:

Tak til avlerne: Jens Wistoft, Tage Pedersen, Michael Poulsen, Helle og Hans Jørgen Sørensen, Hans Østergaard, Jørgen Jensen, Herman Kristen Jensen, Ole og Tina Holmgaard, Bent Bispeballe Østergaard.

Undersøgelsen fik økonomisk støtte af Pelsdyrerhvervets Forsknings og ForsøgsCenter og Dansk Dyrestimuli A/S.

Faglig Årsberetning 2010

151