Kopenhagen Fur Faglig Årsberetning 2017

KOPENHAGEN FUR FORSKNING

FAGLIG Ã…RSBERETNING 2017

KOPENHAGEN FUR RESE ARCH

ANNUAL REPORT 2017

2

Indhold 03

FORORD

Faglig Årsberetning

05-11

ADFÆRD

Hvordan sikres det at pindetesten måler minkens temperament korrekt

Effekt af stigende iblanding af Furpro 200 i minkfoder til vækst- og pelssætningsperioden Effekt af stigende iblanding af Scanbio kat 2 i minkfoder til vækstog pelssætningsperioden

Flytning af avlshunner til fødeburet betyder mindre for adfærd og reproduktionsresultat

Ingen negative effekter af at undlade tilsætning af mineraler og vitaminer i vækst- og pelssætningsperioden på vækst, skindegenskaber og sundhed

12-21

77-138

Effekt af kuldudjævning lige efter fødsel på hvalpenes overlevelse hos 1. og 2. års hunner gennem dieperioden

Histologiske forandringer efter eksperimentel infektion med plasmacytose virus

AVL OG REPRODUKTION

Selektion for mere tillidsfulde mink medfører ikke tilbagegang for størrelse, kvalitet og frugtbarhed

23-73

ERNÆRING OG FODRING

Effekt af køn og farvetype på minkens fordøjelighed af næringsstoffer Effekten af svinefedt og solsikkeolie samt deres iblandingsniveau på fedtfordøjelighed og hvalpevækst fra 6-11 ugers alderen Methionin i sidste del af vækst- og pelssætningsperioden Mink fodret uden tilsætning af vitaminer og mineraler i vækst og pelssætningsperioden – konsekvenser i urin og blod med fokus på B-vitamin

SUNDHED

Antimikrobielle stoffer: forbrug og resistensmønstre Den tidlige udvikling af tarmmikrobiotaen hos minkhvalpe (Neovison vison) og effekten af antibiotikabehandling Foderkvalitet og andre faktorer af betydning for forbruget af antibiotika på minkgårde Morfologisk og molekylær karakterisering af en Eimeria-art fra danske mink

Mikrobiologisk kvalitet af minkfoder Optag af IgG i tre dage gamle minkhvalpe Foreløbige resultater af patologiske og mikrobiologiske undersøgelser af minkhvalpe med blærebetændelse og urinvejssten Faktorer der påvirker forekomsten af hudbetændelse i bugregionen (våd bug) hos hunmink Årsager til dødelighed i Danske chinchilla besætninger

139-147

DRIFTSFORHOLD

Effekt af fodrings- og indhusningsstrategi i vækstperioden på dieperiodens forløb hos anden-års minkhunner Afprøvning af to typer hvalpevandingssystemer i dieperioden

Mink kan også have influenza.

Hunminkens betydning for udbrud af diarré i diegivningsperioden hos mink (Neovison vison)

KOPENHAGEN FUR

Agro Food Park 15 DK-8200 Århus N Danmark

FAGLIG ÅRSBERETNING 2017 Oplag: 1000 stk Typografi: Din Pro

PRODUKTION OG TRYK Rosendahls a/s ISSN 2445-9437

Tlf.: 7213 2800 forskning@kopenhagenfur.com

REDAKTION Kopenhagen Forskning & Rådgivning Redaktionen sluttede 13.03.2017

2017

3

FAGLIG ÅRSBERETNING

Forord

FAGLIG ÅRSBERETNING

F

aglig Årsberetning udkommer i år i et nyt og mere tidssvarende design for at nå ud til en bredere kreds af danske avlere.

Faglig Årsberetning 2017 indeholder 25 faglige artikler, som er et resultat af årets indsats fra Kopenhagen Furs samarbejdspartnere på de danske universiteter, såvel som Kopenhagen Furs egne medarbejdere i Kopenhagen Fur Forskning og Diagnostik.

Indholdet i Faglig Årsberetning 2017 har stor faglig bredde og dybde, således at artiklerne dækker alle faggrene både med hensyn til grundforskning og metodeudvikling samt undersøgelser med direkte relevans for den praktiske anvendelse på danske minkgårde og fodercentraler. De faglige artikler er inddelt i 5 overordnede emner: 1) adfærd, 2) avl og reproduktion, 3) ernæring og fodring, 4) sundhed og 5) driftsforhold.

En stor tak til alle bidragsydere til Faglig Årsberetning 2017. I har alle lagt et stort stykke arbejde i jeres forskning og udarbejdelsen af faglige indlæg.

Desuden vil jeg takke Elna Krogh Nielsen, Tina Struve og Karoline Blaabjerg for kritisk gennemlæsning og opsætning.

Med håb om at Faglig Årsberetning 2017 må blive fundet spændende, lærerig og inspirerende, ønsker jeg god fornøjelse med læsningen.

Aarhus, marts 2018 Forskning- og Diagnostikchef Peter Foged Larsen.

4

2017

5

FAGLIG ÅRSBERETNING

Adfærd

HVORDAN SIKRES DET AT PINDETESTEN MÅLER MINKENS TEMPERAMENT KORREKT Tidligere publiceret i DCA rapport nr. 103, Temadag om aktuel minkforskning, 2017 Af Britt I.F. Henriksen, Jens Malmkvist & Steen H. Møller, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet E-mail: britt.henriksen@anis.au.dk

Sammendrag

En hylde ved fodertråden i forkanten af buret kan fungere som et tilflugtssted for minken, og øge andelen af tillidsfulde dyr i en pindetest, dersom de ikke behøver at forlade hylden for at nå testpinden. Testpindens størrelse ser ud til at påvirke minkens reaktion i testen, ved at de er mindre opmærksomme på en tynd pind sammenlignet med en tungespatel. Det er derfor vigtigt at placere testpinden i god afstand fra en hylde eller et lignende tilflugtssted, og bruge den standardiserede tungespatel som testpind for at kunne sammenligne testresultater mellem farme.

Britt I.F. Henriksen, Jens Malmkvist & Steen H. Møller, 2017, Hvordan sikres det at pindetesten måler minkens temperament korrekt.

Abstract

A shelf formed as a bunk in the front part of the cage may function as a place of refuge, with the mink reacting less timid and with more confidence if they do not have to leave this refuge during the test situation. The size of the wooden stick influences the minks’ reaction in the test, indicating that the mink pay less attention to a thin stick compared with a tongue spatula. When performing a stick test it is therefore important to keep a distance between a refuge and the stick during the test, and to use the standardized wooden tongue spatula to be able to compare results between farms or tests.

Britt I.F. Henriksen, Jens Malmkvist & Steen H. Møller, 2017, Hvordan sikres det at pindetesten måler minkens temperament korrekt.

Keywords: mink, pindetest, temperament, WelFur

Indledning

Frygt er forbundet med reduceret velfærd, og i den danske lovgivning står der, at man ikke må avle på stærkt frygtsomme dyr (BEK nr. 1553 af 11/12/2015, § 19). Pindetesten blev udviklet for at kunne selektere for tillidsfulde dyr ved avl (S. W. Hansen, 1996). Den vurderer minkens temperament, og er relateret til minkens reaktion på noget ukendt og til dyrets stressniveau ved håndtering (Malmkvist & Hansen, 2002). Den klassificerer dyrene som tillidsfulde,

frygtsomme, aggressive eller ubestemte ud fra hvordan dyrene reagerer når en pind (tungespatel) stikkes ind i buret. Efterhånden er testen også i brug ved vurderingen af minks velfærd, og er en af indikatorerne i velfærdvurderingssystemet WelFur-Mink (Møller et al., 2016).

I WelFur-Mink er pindetesten inkluderet i to af tre observationsperioder, og skal være anvendelig i produktionssystemer i alle dele af Europa. Pindetesten bruges derfor under andre forhold end den var udviklet under. Testen af WelFur i en række europæiske lande gav nye erfaringer og rejste spørgsmål omkring behovet for yderligere standardisering og dokumentation af testen. Blandt andet var der stor variation i placering og udformning af hylder mellem farme. Dyr, der lå på en hylde i den forreste del af buret ved fodertråden kunne nemt nå testpinden fra hylden ved normal testprocedure. Et spørgsmål var derfor, om man skal tage hensyn til hylder eller andre objekter i den forreste del af buret ved udførelsen af pindetesten.

Det sås også, at bure med lukket front, eller meget halm på redekassen, kunne gøre det besværlig at se dyrenes reaktion ved testen. Et andet spørgsmål var derfor, om testpersonen må bøje sig frem over buret, for at bedre kunne se minkens reaktion, eller om dette vil påvirke testen. En bekymring blandt de avlere, der tog del i testen, var om en ukendt person i engangskedeldragt kunne have betydning for testresultatet. Et tredje spørgsmål var derfor, om det betyder noget om testpersonen bruger en engangskedeldragt, i forhold til at låne farmens kedeldragt, og om farven på kedeldragten betyder noget? En anden erfaring var, at man kan løbe tør for tungespatler ude på en farm eller i løbet af en testperiode. Et fjerde spørgsmål var derfor, om det betyder noget hvilken type pind man bruger i testen.

Vi har derfor undersøgt effekten af forskellige stimuli på testresultaterne ved en standardiseret pindetest. Formålet var at undersøge betydningen af en ekstra hylde ved fodertråden i forreste del af buret (mod ingen ekstra hylde), afstand mellem testpersonen og mink (bøje sig frem over buret eller ikke), hvilken type kedeldragt man bruger (kendt (farmens) eller ukendt (engangs blå eller

6

hvid)), samt betydningen af hvilken testpind man bruger (standard (tungespatel) eller lille (kafferørepind)). Vi har undersøgt fire antagelser: 1. En hylde foran i minkburet kan fungere som et tilflugtssted for minken og øge andelen af tillidsfulde dyr i en pindetest.

2. Der er flere frygtsomme dyr når testpersonen bøjer sig frem over buret i testsituationen, sammenlignet med normal procedure, hvor testperson står oprejst foran buret.

3. Ukendt farve og lugt af testpersonens kedeldragt resulterer i færre tillidsfulde dyr og større afstand til tungespatelen i en pindetest.

4. Størrelse på pinden har ingen betydning for testresultatet i en pindetest.

Materiale og metoder

I oktober / november 2015 blev der testet 600 brune mink (parvist indhusede i han/hun hvalpepar), og i januar / februar 2017 blev der testet 500 brune tæver (individuelt indhuset 1. og 2. års tæver) på forsøgsfarmen på AU-Foulum. Vi testede dyrene i 30 sekunder, hvor de var skoddet ude fra redekassen. Minkens korteste afstand til pinden under testen blev også noteret. Pindetesten er nærmere beskrevet i Møller og Hansen 2007.

I 2015 blev minkene opdelt i to grupper (gruppe 1 og 2) på hver 150 bure, hvor den ene gruppe blev testet med eller uden at dyrene havde adgang til en ekstra hylde ved fodertråden, og den anden gruppe blev testet med eller uden at testpersonen bøjer sig over buret. Hver gruppe blev delt i to undergrupper på 75 bure hver, og hver behandling blev testet på begge undergrupper over to testdage (testgange 1 og 2) med en uges mellemrum. Forsøgsdesignet er sat op som et ”cross-over design”, som tager hensyn til at dyrene kan reagere forskellig første og anden gang de testes, og hvor hvert enkelt dyr fungerer som sin egen kontrol. Dette reducerer også antal dyr der skal med i forsøget. I 2017 blev dyrene opdelt i fem grupper (hold 1-5) på 100 bure per testkombination, som kombinerede testperson (der havde hvid eller mørkeblå engangskedeldragt eller farmens egen mørkeblå kedeldragt) og testpind (tungespatel (150x17 mm) eller kafferørepind (140x5 mm)). Hvert dyr blev testet to gange med forskellige kombinationer. Flere behandlinger testes på samme tid, for at reducere antal dyr der skal med i forsøget.

Resultater

Der var flere tillidsfulde og færre frygtsomme og ubestemte mink ved adgang til en hylde ved fodertråden i forkant af buret. Mink som lå på hylden under testen var også oftere tillidsfulde. Der var ingen effekt af testpersonens position på klassificeringen af mink i testen, men af dem der ikke var klassificeret som tillidsfulde, var der færre dyr i første halvdel af buret nær testpinden, når testpersonen lænede sig over buret. Der kunne ikke påvises nogen effekt af hvilken type kedeldragt testpersonen havde på under testen. Der var færre tillidsfulde og flere ubestemte dyr, når vi brugte kafferørepind som testpind end når vi brugte en tungespatel. Alle forskelle er med en P-værdi på under 5 % (figur 1).

Diskussion

Undersøgelsen viser, at minkens reaktion i en pindetest er mere afhængig af udførelsen af testen i forhold til burmiljø og hvad man stikker ind i buret, end menneskets påvirkning udenfor buret. I en testsituation vil minkens reaktion mod et ukendt objekt (i dette tilfælde en pind) blandt andet være afhængig af hvor meget dyrets frygt for noget ukendt hindrer dyrets motivation for at udforske objektet (Hughes, 1997).

Resultaterne tyder på, at minken opfatter en hylde som et mere sikkert sted end området foran i buret uden en hylde. Det er også tidligere påvist at en hylde generelt er positivt for dyrene (Dawson et al., 2013; S.W. Hansen, 1990).

Et naturlig skjul for en mink er en hule eller en lukket rede, og man ser ofte at mink, der bliver bange, løber ind i redekassen. Måske giver en hylde også en fornemmelse af at være i skjul eller er mere overskuelig situation, og dyrets frygt for noget ukendt bliver reduceret. Man kan også forvente at mink der gemmer sig i et rør, mens de snuser til pinden, også føler en vis tryghed i røret, og kan vise en anden reaktion, hvis de ikke lå i røret. Forsøget bekræfter derfor vores forventning om at en hylde foran i minkburet kan fungere som et tilflugtssted for minken og øge andelen af tillidsfulde dyr i en pindetest.

Mere overraskende var det, at størrelsen på selve pinden havde betydning for testresultatet. En forklaring kan være, at den mindste pind havde en størrelse, som kunne minde om et strå, og dermed noget mere velkendt for minkene. Selve testen er baseret på at man vurderer hvordan dyrene reagerer på noget ukendt, og en tungespatel er større og mere ukendt for dem end et ”strå”. Det kan også være at minkene bare var mindre opmærksomme på den mindste pind, fordi den var lille.

Selv om forsøget tyder på at mink holder større afstand til en testpind, når testpersonen lænede sig over buret under testen, ændrede klassificeringen af dyrene sig ikke.

Det tyder derfor ikke på at være en stressfaktor, der er stor nok til at hindre dem der vil snuse i at komme frem til pinden. Vores forventning om at der er flere frygtsomme dyr når testpersonen bøjer sig frem over buret i forhold til hvis personen står oprejst foran buret blev delvist bekræftet ved den større afstand for frygtsomme mink, mens den blev afkræftet i forhold til klassificeringen af minkene.

Modsat vores forventning havde en kendt eller ukendt kedeldragt heller ingen betydning for klassificeringen af minkene i pindetesten.

Ved udviklingen og dokumentationen af pindetesten blev minkene skoddet ude fra redekassen og det er fortsat den procedure der ofte anvendes i forsøg. For at kunne anvende testen i praksis fx i avlsarbejdet, blev det undersøgt hvad det betyder for resultatet hvis man ikke skodder minkene ude (Hansen & Møller, 2001). Den væsentligste forskel var, at der bliver lidt flere ubestemte mink, da det ikke altid kan afgøres hvorfor mink bliver i redekassen under testen. Af praktiske årsager skoddes minkene ikke ude fra redekassen under pindetesten i WelFur, da det ville gøre testen så langsom og praktisk besværlig at den ikke ville være anvendelig.

2017

7

FAGLIG ÅRSBERETNING

FIGUR 1 PROCENTDEL MINK KLASSIFICERET SOM TILLIDSFULDE, FRYGTSOMME, UBESLUTSOMME OG AGGRESSIVE, MED OG UDEN AT TESTPERSONEN BØJER SIG OVER BURET UNDER TESTEN, MED OG UDEN EKSTRA HYLDE VED FODERTRÅDEN I FRONT AF BURET, MED KENDT (FARMENS EGEN BLÅ KEDELDRAGT) OG UKENDT (ENGANGSKIRTEL BLÅ ELLER HVID) KEDELDRAGT OG TYPE TESTPIND (KAFFERØREPIND ELLER TUNGESPATEL).

Perspektiver for WelFur

På baggrund af resultaterne er der ikke behov for at standardisere hvordan bedømmeren i WelFur-Mink står når temperamentet testes, og i bure med lukket front, eller meget halm på redekassen, kan man læne sig ind over buret for at se dyrenes reaktion uden at påvirke resultatet. Der er heller ingen behov for at kræve at bedømmerne ved WelFur skal låne farmens kedeldragt eller skal have engangsdragter af en bestemt farve. Til gengæld er der god grund til at fastholde proceduren med at man kun må benytte en tungespatel ved testen, og tilføje at testpinden skal placeres i god afstand fra en hylde eller et lignende tilflugtssted. På samme måde bør man standardisere testen, hvis man vil bruge den til at selektere for tillidsfulde dyr på sin egen farm.

Anerkendelse

Vi vil gerne takke Anne S. Bak og Birthe Houbak fra Aarhus Universitet for deres hjælp med dataindsamling, Anna F. Marsbøll for fagligt input og teknikere ved Foulum forsøgsfarm for hjælp til opsæt og nedtagning af hylder.

Projektet var finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden.

Referencer

Dawson, L., Buob, M., Haley, D., Miller, S., Stryker, J., Quinton, M., & Mason, G. (2013). Providing elevated 'getaway bunks' to nursing mink dams improves their health and welfare. Applied Animal Behaviour Science, 147(1-2), 224-234. doi:10.1016/j.applanim.2013.04.001 Hansen, S. W. (1990). Activity patterns of lactating mink and the effect of water trays and wire netting cylinder in mink cages. Scientifur, 14(4), 187-193.

Hansen, S. W. (1996). Selection for behavioural traits in farm mink. Applied Animal Behaviour Science, 49(2), 137148. doi:Doi 10.1016/0168-1591(96)01045-3.

Hansen S.W. & Møller, S.H. 2001. The Application of a Temperament Test to On-Farm Selection of Mink. Acta Agriculturae Scandinavica. Section A, Animal Science.

Supplementum 30: 93-98.

Hughes, R. N. (1997). Intrinsic exploration in animals: motives and measurement. Behavioural Processes, 41(3), 213226. doi:10.1016/s0376-6357(97)00055-7 Malmkvist, J., & Hansen, S. W. (2002). Generalization of fear in farm mink, Mustela vison, genetically selected for behaviour towards humans. Animal Behaviour, 64, 487501. doi:10.1006/anbe.2002.3058 Møller, S. H., Marsbøll, A. F., & Henriksen, B. (2016). Status for WelFur-mink og perspektiver i praksis. I S. H. Møller, & J. Malmkvist (red.), Temadag om aktuel minkforskning 2016: DCA rapport nr. 083. (Vol. 83, s. 62-67). Aarhus Universitet Møller, S. H., Hansen, S. W. (2007). Temperament hos mink - målt i praksis. Bedre forhold hos mink?: Nye regler og ny forskning. s. 21-2

8

Adfærd

FLYTNING AF AVLSHUNNER TIL FØDEBURET BETYDER MINDRE FOR ADFÆRD OG REPRODUKTIONS­RESULTATET Af Toke M. Schou & Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Blichers Alle 20, 8830 Tjele

Sammendrag

Formålet var at undersøge betydning af selve flytningen af avlshunner til fødeburet. Vi sammenlignende adfærd, belastning og reproduktionsresultat hos avlshunner fordelt på tre grupper hver med ca. 40 dobbeltparrede 1-års hunner: NON: ingen flytning, dvs. de forblev i hjemmeburet, DIRECT: flyttet direkte efter egen 2. parring, og EARLY: flyttet efter endt parringsæson, den 23/3. Alle fik tildelt ekstra halm i buret, og dermed mulighed for at bygge rede, fra den 23. marts. Dette gør det muligt at adskille effekter af flytning fra tidspunktet for tildeling af materiale til redebygning. Der var en tendens til at gruppe NON havde et lavere niveau af stresshormoner (FCM) medio april (P = 0,088), men ikke sikkert forskellig ved de øvrige målinger op til/efter fødsel. FCM værdierne stiger op til fødsel for alle grupperne (P < 0,001). Der var ingen eller kun mindre forskelle mellem hold med hensyn til redebygning, redeklima, adfærd og reproduktionsresultat.

Resultaterne giver derfor ikke anledning til nye anbefalinger mht. flytning af avlshunnerne. Såfremt man ønsker at reducere belastningen hos disse mink anbefaler vi i stedet at overveje (1) tidlig tildeling af redemateriale, hvor halm placeret på redekasselåget ikke er nok, (2) håndtere og transportere med lav belastning/varighed hvis man flytter parrede mink, samt (3) at øge andelen af tillidsfulde mink på farmen.

Schou, T.M., Malmkvist, J. 2018. Flytning af avlshunner til fødeburet betyder mindre for adfærd og reproduktionsresultat. Faglig Årsberetning 2017, 8-11. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract

We investigated the influence of relocation of breeding mink females to the maternity units. We compared behaviour, stress response and reproductive outcom in breeding females in three groups of c 40 double-mated first-year dams: NON: no relocation, i.e. they stayed in their home cage, DIRECT: relocated directly after their own last mating, and EARLY: relocated early after the end of the mating season, March 23. Treatment EARLY is the best-known practise, based on the current knowledge, and the Danish legislative demands on having an empty cage between mink dams from mid April. All mink got straw in

the cage, and thereby nest building possibility, March 23.

Group NON dams tended to have a lower concentration of stress hormone (FCM) in mid-April (P = 0,088), however, NS different before and after the deliveries. We report no or only minor difference in nest building, innest climate, behaviour and reproductive outcome, which are attributed to the different group treatments. Thus the results do not led to novel recommendations for the relocation of mated mink females Schou, T.M., Malmkvist, J. 2018. Flytning af avlshunner til fødeburet betyder mindre for adfærd og reproduktionsresultat. Faglig Årsberetning 2017, 8-11. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Keywords: Neovison vison, adfærd, reproduktion, management, flytning, stress.

Baggrund

Ifølge dansk lovgivning skal ”alvstæver indhuses fra medio april i hvert andet bur” (§ 23, Bek. 1734, Fødevareministeriet 2016). I praksis betyder dette at avlshunner udsættes for flytning fra vinter/parringsbure til fødebure efter endt parring. Tidspunktet for flytning af avlshunner varierer mellem farme fra efter 2. parring frem til fødsel.

Enkelte avlere praktiserer en direkte flytning, hvor tæven flyttes direkte fra hanburet efter sidste parring.

Der er findes ikke meget forskning om flytning af mink. I en tidligere undersøgelse fandt vi at flytning til fødemiljø med ekstra redemateriale lige efter parring (23. marts) var bedre end senere, dvs. i forhold til d. 10. april og d. 25. april. De tidligt flyttede mink havde lavere koncentration af stresshormon og tegn på bedre yngelpleje (Malmkvist & Palme, 2015). I dette forsøg fik hunnerne tildelt ekstra redebygningsmateriale efter flytning til fødeburet. Derfor kan vi ikke med sikkerhed afgøre om resultaterne kun skyldes flytningstidspunkter eller om en tidligere adgang til halm i buret også bidrager til den positiv effekt af tidlig flytning. Baseret på den viden vi har i dag, så er tidlig flytning til fødebur med redemateriale det anbefalede, og bedre end flytning omkring 10. april. Få dage inden fødsel må frarådes af hensyn til hvalperesultatet (Malmkvist & Palme, 2015).

2017

9

FAGLIG ÅRSBERETNING

Flytning og transport til et nyt miljø er uundgåeligt en stressor – også selvom det foretages for at give minken bedre forhold. Det er fordelagtigt at have tillidsfulde mink, idet kraftigere stresshormon stigninger ses hos frygtsomme end hos tillidsfulde mink (Malmkvist et al., 2003). Endvidere kan perioden efter parring være særlig følsom hos mink, med risiko for at miste befrugtede æg og senere hvalpe. De befrugtede æg implanterer i livmoderen mellem 16-24 dage før fødsel (Sundqvist et al., 1988).

Resultater tyder på at flytning omkring 18 dage inden forventet fødsel bør undgås. Fødselsproblemer kan føre til en del af de døde hvalpe, som især findes de første dage efter fødsel, hvilket sammen med sen adgang til redebygningsmateriale kan forklare de negative effekter af en for sen flytning.

Materiale og metoder

Bursystemet fra Hedensted-gruppen A/S var med redekasser af træ. Redekassen var med trådruse, træplade i bund, og med indsats af mursten. Redekasselåg af tråd var dækket af snittet byghalm hele forsøgsperioden (januar t.o.m dag 7 efter fødsel). Bundlag i redekasse var Easy-strø (Easy AgriCare A/S), hvor 300 g blev tilført den 23. marts til alle reder. På den første dag med fri adgang til redebygningsmateriale (23. marts), blev 80 g byghalm placeret i buret, tæt på redekassens åbning. Herefter blev halmmængden observeret man-, ons-, og fredage, og tilføjet ny mængde af 80 g halm, såfremt ca. 75% af mængden var væk. Den 8. april blev alle bure renset for gammel halm mv., og tildelt en ny mængde ny halm. Der var placeret et papark i den første tredjedel af buret under hvalpenettet for at mindske spild af tildelt redemateriale.

Der blev ikke foretaget flytning af hvalpe mellem hunner, brug af kuvøse eller lignende i forsøget. Dvs. resultaterne kan tolkes som en effekt af behandlingen, uden modifikation af disse indgreb.

Vi sammenlignede tre hold, hver med ca. 40 dobbeltparrede 1-års brune avlshunner: Gruppe NON avlshunner blev ikke flyttet, men nabohunnen blev flyttet så der var tomt bur imellem efter parring.

Gruppe DIRECT avlshunner blev flyttet direkte fra hannens bur efter 2. parring. Gruppe EARLY avlshunner blev flyttet fra hjemmeburet den 23. marts. Denne behandling er lig med bedst kendte praksis (som beskrevet i Malmkvist & Palme, 2015). De flyttede hunner opholdt sig 20 min. i fangstfælde inden fremme i fødebur, hvilket svarer den gennemsnitlige tid for fangst og transportproceduren på forsøgsfarmen.

Redebygning og redeklima

Redebygning blev scoret hver uge fra den 22. marts t.o.m. dag 2 efter fødsel som: 0: ingen fordybing i redekassebund, 1: fordybning, ingen sidevægge, 2: fordybning med sidevægge < 5 cm, 3: fordybning med sidevægge ≥ 5 cm, 4: sidevægge og toplag til stede i 2/3 af reden, 5: rede med sidevægge og helt lukket loft. Den endelige redescore er baseret på yderligere en vurdering om reden var i den lave (+0,0) eller høje ende i klassen (+ 0,5), dvs. redescoren har 12 trin fordelt i intervallet fra 0-5,5.

Temperatur og fugt i redekassen blev målt hvert 15 min. døgnet rundt med loggere som beskrevet i Schou &

Malmkvist, 2017. Forsøgshallernes klima blev målt med samme type logger.

Cortisol koncentration (FCM: Faecal Cortisol Metabolites)

Gødning fra hvert dyr til analyse for omsætningsprodukter fra cortisol (FCM) blev indsamlet via net over gødningsrender den 9., 16., og 23. april samt dag 3 efter fødsel, mellem kl. 11-15. De indsamlede prøver blev placeret i fryser (-21 °C) indtil analyse. Gødningsprøverne (0,5 g) blev analyseret på AU-Foulum. Koncentration af FCM afspejler mængden af hormonet cortisol hos minkhunner (Malmkvist et al., 2011).

Reproduktion

Alle hvalpe blev kønsbestemt og vejet dag 1 og dag 7 i forhold til fødsel dag 0. Døde ungers status som dødfødt eller levendefødt blev bestemt baseret på test af lungernes flydeevne.

Adfærd

Avlshunnernes adfærd blev direkte observeret den 17. april med 5 scanningsrunder á 1 min pr. dyr kl. 09-10 (inden fodring). Placering og type af adfærd blev registreret: I redekasse, passiv i bur, aktiv i bur, stereotypisk adfærd inddelt i fire underformer.

Minkhunnernes reaktion blev målt i en hvalp-i-nød test udført dag 5 efter fødsel (som beskrevet i Malmkvist & Palme, 2008). Vi skiftede mellem at bruge en han og hun hvalp i testen. Hvis hvalpen ikke var hentet tilbage inden 240 s blev testen stoppet, og hvalpen lagt tilbage i reden.

Resultater Redebygning og redeklima

For alle hold steg redescoren i perioden inden fødsel (p < 0,001). DIRECT hunner havde gennemsnitlig højere redescore (3,2) end de øvrige (tendens i fht. EARLY: 3,0 p = 0,070, NON: 2,9 p < 0,01).

Den gennemsnitlige temperatur var højere hos rederne hos hold NON (19,3 °C) i forhold til de øvrige (DIRECT: 17,9 °C; EARLY: 18,3 °C). Temperaturen steg op til fødslen (p < 0,001). Dog var gruppe NON i en hal med en højere gennemsnitstemperatur (8,9 °C) i forhold til gruppe DIRECT og EARLY, som begge var i samme hal (8,3 °C). Dette kan være grunden til temperaturforskellen mellem gruppernes redekasser og omfanget af redebygning.

Cortisol koncentration (FCM)

For alle hold steg FCM op til fødsel (p < 0,001). For værdien målt den 15. april var der en tendens til at NON (53 ±9,2 ng/g) havde lavere koncentrationer end de to øvrige grupper (DIRECT: 115 ±47,5 ng/g; EARLY: 96 ±19,9 ng/g; p = 0,088). På de øvrige tidspunkter var gennemsnitskoncentrationen i gruppe NON også lavere end de øvrige, men uden statistisk sikker forskel (p = 0,49).

Reproduktion

Der var ingen forskelle mellem grupperne mht. hvalpenes overlevelse og tilvækst (tabel 1). Kuldstørrelsen ved fødsel påvirkede sandsynligheden for dødfødte unger i kuldet, hvilke ses ved at flere store kuld havde dødfødte unger end mindre kuld (p < 0,001).

10

Adfærd

valideret første gang (Malmkvist et al., 2011). Vi anbefaler at metoden til ikke-invasiv måling af FCM hos mink udvikles yderligere, så fortolkning forbedres også med et lavere antal mink pr. forsøgshold. Her findes et uudnyttet potentiale til gavn for afprøvninger hvor belastning for mink ønskes belyst.

Fem af 31 (16,1 %) af NON, en af 31 (3,2%) DIRECT og en af 36 (2,8%) EARLY hunner hentede ikke hvalpen indenfor testtiden i hvalp-i-nød testen. Der var dermed tendens til at NON minkhunner var dårligere til at hente hvalp end set hos de andre grupper (overlevelsesanalyse, p = 0,067).

Resultaterne viser, som tidligere fundet, at en stigende kuldstørrelse ved fødsel øger forekomsten af dødfødte hvalpe. Vi anvendte kun 1-års-hunner i dette forsøg, ud fra tanken om at de var mere følsomme for belastning end de ældre hunner. Det er tidligere set at variationen hos 1-års-hunner fx mht. reproduktion er større end hos 2-års-hunner, der er udvalgt på basis af en sæsons resultat.

De tre hold var ikke markant forskellige med hensyn til adfærd. Der var fx ikke statistisk sikker forskel på forekomsten af stereotypisk adfærd mellem grupperne (tidsforbrug NON: 6 (2.1)% vs. DIRECT: 3 (1.4)% vs. EARLY: 8 (2.5)%, P = 0.37).

Diskussion

Der var ingen eller kun mindre effekter af flytningen og tidspunkt for flytningen i vores undersøgelse. Resultaterne kan derfor ikke bekræfte hypotesen om at ingen flytning er bedre end en flytning, eller at direkte flytning er bedre end den senere flytning efter endt parringssæson den 23/3.

Det er dog værd af bemærke at FCM (stresshormon) koncentrationen var lavere hos de ikke flyttede (NON) avlshunner i hele perioden op til fødsel, hvilket kan skyldes at de ikke blev transporteret til et nyt miljø.

Imidlertid er den individuelle variation i FCM stor, således at det overskygger en eventuel effekt ved de fleste måletidspunkter. Derfor er en forbedring af metoden og en øget forståelse for årsager til den individuelle variation i stress op til fødsel relevant. Måling af stresshormoner i fæces særligt hos mink er en vigtig metode til at kvantificere belastning. Mink og kat – i modsætning til de andre husdyrarter – udskiller hovedparten af omsætningsprodukterne i afføring. Dog har der ikke været afsat ressourcer til at udvikle metoden yderligere siden metoden blev

Der var kun få tendenser og statistisk sikre forskelle i undersøgelsen. NON gruppen havde en mindre redescore, men varmere reder og en tendens til at de hentede hvalpe senere end de øvrige. Dette resultat kan dog skyldes at den hal som NON gruppen gik i – mod forventning – var varmere (i gennemsnit +0.6 °C). Dvs. den mindre redebygning kan skyldes at de gik i et varmere miljø, snarere end fordi de ikke var blevet flyttet. Denne haleffekt, og derved temperaturforskel mellem haller på samme farm, skal derfor tages i betragtning hvis man planlægger at sammenligne behandlinger (fx redemateriale, drikkevand, management, foderbehandlinger), og der ikke er plads til alle hold i samme hal.

Såfremt man som avler ønsker at nedsætte stress hos parrede minkhunner inden de skal føde, anbefaler vi tre muligheder: (1) en tidlig tildeling af redemateriale i buret. Vi ved fra tidligere, at avlshunnens adgang til redemateriale i buret inden fødsel er fordelagtigt (mindsker stress, giver færre

TABEL 1 KULDSTØRRELSE, DØDELIGHED OG HVALPETILVÆKST INDTIL DAG 7 SOM GENNEMSNIT (SE) PR. FØDENDE HUNNER HOS DE TRE FORSØGSHOLD NON: INGEN FLYTNING, DIRECT: DIREKTE FLYTNING EFTER PARRING, OG EARLY: FLYT-NING TIL FØDEBUR TIDLIGT EFTER ENDT PARRINGSSÆSON, D. 23. MARTS. DER VAR INGEN STATISTISK SIKRE FORSKELLE I REPRODUKTION OG HVALPENES VÆGT

NON

NON

NON

NON

Kuldstørrelse født, n

8,2 (0,34)

8,3 (0,33)

7,8 (0,41)

0,58

Levende dag 1, n

6,5 (0,35)

6,7 (0,38)

6,3 (0,27)

0,79

Dødfødte, pr. kuld

1,1 (0,19) 13,5%

1,1 (0,21) 12,1%

0,8 (0,27) 8,0%

0,68

22 ud af 41

18 ud af 36

12 ud af 38

0,151

Levendefødt dødelighed dag 1-7, n

1,2 (0,26) 24,4%

1,1 (0,19) 23,2%

0,9 (0,17) 27,9%

0,84

Gns. hvalpevægt dag 1, g

11,0 (0,24)

11,4 (0,35)

10,5 (0,30)

0,14

Gns. hvalpevægt dag 7, g

32,3 (0,97)

33,1 (1,10)

30,1 (0,96)

0,142

Kuldets totalvægt dag 7, g

174,9 (13,40)

187,3 (13,32)

162,0 (15,10)

0,502

5,4 (0,37)

5,6 (0,37)

5,4 (0,48)

0,87

Kuld med dødfødte, n

Levende dag 7, n

1: ANTAL KULD MED EN ELLER FLERE DØDFØDTE STIGER MED KULDETS ANTAL AF UNGER VED FØDSEL (P < 0,001).

2: VÆGTEN STIGER MED ANDELEN AF HANNER I KULDET (P < 0,045)

2017

11

FAGLIG ÅRSBERETNING

fødselsproblemer og mere aktiv yngelpleje), så forsøgshunnerne i vores undersøgelse havde alle adgang til rigeligt redemateriale fra den 23. marts. Desuden har to års forsøg nu dokumenteret at halm på redekasselåget ikke bruges eller i kun meget reduceret omfang bruges til redebygning hos mink (Schou & Malmkvist, 2015; Malmkvist og Schou, 2017). Derfor er halm på redekasselåget alene ikke nok. Et forsøg viste at halm helt fra januar kan have positive effekter på hvalperesultatet (Schou & Malmkvist, 2015) (2) At fangst, håndtering og transport af parrede hunner til fødeburet bliver foretaget så rolig og kortvarig som muligt.

(3) At andelen af tillidsfulde mink øges på farmen. Det er fordelagtigt at have tillidsfulde mink, da de har mindre kraftigere stresshormon stigninger end hos de frygtsomme når de håndteres (Malmkvist et al., 2003). Andelen af tillidsfulde mink kan effektivt øges ved at medtage denne karakter i avlen fx baseret på en enkel pindetest score.

Tiltag som berigelse i burene kan også øge tillidsfuldheden hos mink. Derimod kan negativ håndtering føre til flere frygtsomme, som det er set efter den årlige livdyrsortering (Bak & Malmkvist, 2017).

Konklusion

Resultaterne giver ikke anledning til nye anbefalinger mht. flytning af avlshunnerne.

Tak til

Denne undersøgelse har modtaget støtte fra GUDP (NaturErhvervstyrelsen) og fra Pelsdyrafgiftsfonden. Toke M. Schou har desuden modtaget Ph.d. stipendium fra Aarhus Universitet.

Referencer

Bak, A.S. & Malmkvist, J. 2017. Berigelse i buret og håndtering påvirker minks temperament. Faglig Årsberetning 2016, Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK8200 Aarhus N, Danmark.

Malmkvist, J. & Palme, R. 2008. Periparturient nest building: Implications for parturition, kit survival, maternal stress and behaviour in farmed mink (Mustela vison). Applied Animal Behaviour Science 114, 270-283.

Malmkvist, J. & Palme, R. 2015. Early transfer of mated females into the maternity unit reduces stress and increases maternal care in farm mink. Applied Animal Behaviour Science 167, 56-64.

Malmkvist, J. & Schou, T.M. 2017. Minks brug af halm I løbet af året. Temadag om aktuel minkforskning, DCA rapport nr. 103, 41-48. Aarhus Universitet, Danmark.

Malmkvist, J., Hansen, S.W., Damgaard, B.M., 2003. Effect of the serotonin agonist buspirone on behaviour and hypothalamic-pituituary-adrenal axis in confident and fearful mink. Physiology & Behavior 78, 229-240.

Malmkvist J, Jeppesen LL, Palme R (2011). Stress and stereotypic behaviour in mink (Mustela vison): A focus on adrenocortical activity. Stress, 14: 312-323.

Schou T.M. & Malmkvist, J. 2015. Tildeling af halm i vinterperioden viser, at mink har tidlig motivation for redebygning og øger kuldstørrelsen. Temadag om aktuel minkforskning. DCA rapport 66, 23-31. Aarhus Universitet, Danmark.

Schou, T.M. & Malmkvist, J., 2017. Early kit mortality and growth in farmed mink are affected by litter size rather than nest clima. Animal 11, 1581-1589.

Sundqvist, C., Ellis, L., Bartke, A., 1988. Reproductive endocrinology of the mink (Mustela vsion). Endocrine reviews 9, 247-266.

12

Avl og reproduktion

EFFEKT AF KULDUDJÆVNING LIGE EFTER FØDSEL PÅ HVALPENES OVERLEVELSE HOS 1. OG 2. ÅRS HUNNER GENNEM DIEPERIODEN Af Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen, Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark

Sammendrag

Formålet med forsøget var at undersøge overlevelse af minkhvalpe, der flyttes til en anden hun i de første dage efter fødsel. Hvalpe fra kuldstørrelse 1 blev flyttet og kuld med mere end 10 hvalpe blev reduceret til maximalt 10 hvalpe. I kuld med over 10 hvalpe var det de største hvalpe i kuldet, der blev flyttet. Hvalpene blev flyttet indenfor de første få dage efter fødsel. Der blev flyttet hvalpe til hunner med kuldstørrelse 2 – 8. Der blev flyttet 1 – 3 hvalpe, men kun så der blev højest 9 hvalpe i modtager kuldet. I 2017 blev hvalpene chipmærket og vejet ved flytning og fulgt resten af dieperioden.

Resultaterne viste, at når der som her, blev flyttet de store hvalpe, havde disse lige så god overlevelse som plejemorens egne hvalpe, det var dog bedst for hele kuldet, at hunnen kun fik én hvalp ekstra. Flyttede hvalpes overlevelse var ikke afhængig af, om de kom fra en ung eller en 2. års hun, eller hvornår de blev flyttet (undersøgt inden for de første 5 levedøgn). Derimod var vægten væsentlig, idet de største af de flyttede hvalpe havde bedst mulighed for at overleve. En stor del af de hvalpe der kom fra kuld med kun én hvalp døde, nok fordi det var problemkuld, men hvalpe flyttet fra kuld større end 10, havde meget lav dødelighed. De bedste plejemødre var 2. års hunnerne.

Clausen, T.N, & Larsen, P.F, 2018. Effekt af kuldudjævning lige efter fødsel på hvalpenes overlevelse hos 1. og 2. års hunner gennem dieperioden. Faglig Årsberetning 2017, 12-15. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract

The purpose of the experiment was to investigate the survival of mink kits relocated to another female during the first days after birth. Kits from litter size 1 were relocated and litters with more than 10 kits were reduced to a maximum of 10. It was the largest kits that was relocated in litters with more than 10 kits. The kits were relocated within the first few days after birth. Kits were relocated to females with litter size 2 - 8. 1 - 3 kits were relocated, but

only up to 9 kits in the new litter were allowed. In 2017 the kits were chip-marked and weighed before relocation and observed the rest of the period.

Results showed that the large relocated kits had as good a survival as the foster mother’s own kits, but it was best for the whole litter that the female only received one kit extra. The survival of relocated kits did not dependent on whether they came from a first or second year female and when they were relocated (investigated within the first five days after birth). On the other hand, the weight of the kits was important as the heaviest of the relocated kits had the best chance of survival. A large proportion of the kits that came from litter size 1 died, whereas kits from litters greater than 10, had very low mortality. The best foster mothers were the second year females.

Clausen, T.N, & Larsen, P.F, 2018. Effect of reducing litter size just after birth on the survival of kits raised by 1st and 2nd year females during the nursing period. Annual Report 2017, 12-15. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: chipmærkning, hvalpevægte, kuld størrelse

Introduktion

Den største hvalpevægt i dieperioden ses i de små kuld, mens når der er mere end 6 hvalpe i kuldet falder vægten dag 28 med omkring 10 g hver gang kuldstørrelsen stiger med 1 (personlig observation). Hvalpe fra kuld med mere end 10, flyttes derfor ofte til en plejemor umiddelbart efter fødsel. Hunnerne kan imidlertid godt skelne mellem egne hvalpe og plejehvalpe (Malmkvist, 2017). En ældre undersøgelse tyder på, at der er flere ihjelbidte hvalpe blandt plejehvalpe i forhold til egne hvalpe (Skovgaard, 1998). Det var dog ved flytning af hvalpe ældre end hunnens egne og mellem forskellige farvetyper. Der er således ikke megen viden om, hvordan flyttede hvalpe klarer sig efter flytningen, og hvilke hunner der er bedst som plejemødre.

2017

13

FAGLIG ÅRSBERETNING

Materiale og metoder

Resultater og diskussion

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Procedurerne Probit / Logistic / Glm / Freq blev anvendt med 5 % som signifikansniveau. Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante.

I både 2016 og 2017 blev der set det største hvalpetab fra fødsel til dag 42 i de kuld, hvor der kun var født 1 hvalp, eller hvor der var født 10 hvalpe og derover (tabel 1a og 1b).

Det er således en god ide at flytte hvalpe fra kuld med kun én hvalp samt at reducere de store kuld. I de kuld, hvortil der ikke blev flyttet hvalpe, var der lavest tab af hvalpe ved en kuldstørrelse på 2 – 9. Hos de hunner der fik kuldet reduceret til 10 hvalpe, blev der begge år set en god overlevelse af de resterende 10 hvalpe. Hos plejemødrene var der, når der blev suppleret op til 7 hvalpe, et hvalpetab på størrelse med de kuld hvortil der ikke blev flyttet hvalpe.

Blev der derimod suppleret op til 8 og 9 hvalpe i kuldet var dødeligheden større hos plejemødre end hos hunner, hvortil der ikke blev flyttet hvalpe.

I dieperioden 2016 og 2017 blev der hos brune hunner registreret flyttede hvalpe samt dødsfald i kuld, hvortil der blev flyttet hvalpe, og i kuld hvortil der ikke blev flyttet hvalpe. I dieperioden 2016 var der kun brune 1. års hunner på farmen, mens der i dieperioden 2017 var både 1. og 2. års brune hunner. Enkelte problem kuld blev flyttet, men det var især hvalpe fra kuldstørrelse 1 og kuldreducering af kuld med over 10 hvalpe, således at hunnerne maximalt fik lov at passe 10 hvalpe. Hvalpene blev flyttet indenfor de første få dage efter fødsel. Hvalpene i dieperiode 2017 blev chipmærket ved flytningen, og hvalpene i donor og pleje kuld blev vejet individuelt. Hvalpene blev derudover vejet dag 28 (flyttede hvalpe individuelt), og dag 42 blev hvalpene talt. Hvalpene blev flyttet til hunner med hvalpe på samme alder, og der blev så vidt muligt udvalgt store fine hvalpe til flytning. Der blev flyttet hvalpe til hunner med kuldstørrelse 2 – 8. Der blev flyttet 1 – 3 hvalpe, men kun så der blev højest 9 hvalpe i modtager kuldet.

Både i år 2016 og 2017 var der omkring 6 % af hunnerne, der fik hvalpe flyttet. Det vil selvfølgelig variere fra år til år afhængig af hvor mange store kuld, der bliver født, og der var derfor også lidt flere af 2. års hunnerne der fik flyttet hvalpe. Ved optælling viste det sig, at der især var flyttet til kuld, der havde 5 – 6 hvalpe i 2016 og 5 – 7 hvalpe i 2017, således at der overvejende var 6 – 7 hvalpe i kuldene i 2016 og 8 hvalpe i kuldene i 2017 efter flytning.

TABEL 1A PROCENT HVALPETAB I DIEPERIODE 2016 VED FORSKELLIGE KULDSTØRRELSER HOS PLEJEMØDRE SAMT HOS HUNNER HVORTIL DER IKKE BLEV FLYTTET HVALPE

ANTAL HVALPE I KULDET EFTER FLYTNING

PLEJEMØDRE

HUNNER HVORTIL DER IKKE BLEV FLYTTET HVALPE

1

38

2

20

3-7

18

19

8-9

38

20

>9

30

TABEL 1B PROCENT HVALPETAB I DIEPERIODE 2017 VED FORSKELLIGE KULDSTØRRELSER HOS PLEJEMØDRE SAMT HOS HUNNER HVORTIL DER IKKE BLEV FLYTTET HVALPE.

ANTAL I KULDET EFTER FLYTNING

PLEJEMØDRE

HUNNER HVORTIL DER IKKE BLEV FLYTTET HVALPE

1

88

2-3

12

4-7

11

8

8-9

21

14

>9

Det gennemsnitlige hvalpetab fra fødsel til dag 42 i 2017 var 13,3 % i alle kuld, hvor der ikke blev flyttet hvalpe til eller fra, mens tabet var 15,8 % (NS) for flyttede hvalpe (chip-

20

mærkede). De flyttede hvalpe havde således nogenlunde samme overlevelses chance som tævens egne hvalpe.

14

Hvalpetab hos plejemødre når der blev flyttet 1 eller 2 hvalpe til kuldet (tabel 2) var højest, når der blev flyttet 2 hvalpe til hunnen. Ved 3 hvalpe ekstra var der meget få

kuld. Der blev suppleret op til i gennemsnit 6 – 7 hvalpe i dieperioden 2016 og 6 – 8 hvalpe i dieperioden 2017.

TABEL 2 HVALPETAB I KULD HVORTIL DER ER FLYTTET 1, 2 ELLER 3 HVALPE.

ANTAL HVALPE FLYTTET TIL KULDET

PCT DER MISTES 2016

PCT DER MISTES 2017

1

16,9 b

12,1 b

2

30,4 a

20,4 a

3

21,9 ab

10,0 ab

NS

0,007

NS ANGIVER AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL, FORSKELLIGE BOGSTAVER I EN KOLONNE ANGIVER AT DER ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM GRUPPERNE. ANTAL KULD I 2016 MED 1, 2 OG 3 TILFLYTTEDE HVALPE VAR 45, 54 OG 5 HHV., I 2017 VAR DET TILSVARENDE 74, 36 OG 5 KULD.

Flyttede hvalpes overlevelse var ikke afhængig af om de kom fra en ung eller en 2. års hun, eller hvornår de blev flyttet (undersøgt inden for de første 5 levedøgn). Hvalpenes vægt havde derimod betydning (0,005), således at små flyttede hvalpe havde større risiko for at død frem for store flyttede hvalpe. Ligeledes havde kuldets størrelse som hvalpene kom fra betydning (0,0007). Det var især chipmærkede hvalpe fra små kuld (1 – 2 hvalpe) der døde (42 %), hvorimod hvalpe flyttet fra kuld større end 10, havde meget lav dødelighed (8,8 %). Måske skyldes det, at de

små kuld var problem kuld. Det havde betydning, om hvalpene blev flyttet til en ung eller 2. års hun (0,02). Hvalpene havde således størst chance for at overleve ved 2. års hunner (4,7 % døde) i forhold til ung hunner (19,5 % døde).

Der blev ikke vurderet køn ved fødsel af hvalpe i kuldene.

Det var de største hvalpe i kuldet, der blev udvalgt til at blive flyttet (tabel 3). Disse hvalpe var også større end hvalpene i det kuld de blev flyttet til på de 2 første flyttedage, men ikke ved flytning 3 dage efter fødsel. Vægten

TABEL 3 VÆGT AF HVALPE DER FLYTTES SAMT GENNEMSNIT AF DERES SØSKENDES OG PLEJE SØSKENDES VÆGT VED FLYTNING

FLYTTE ALDER

VÆGT AF HVALPE TILBAGE I KULDET

VÆGT AF FLYTTEDE HVALPE

VÆGT AF PLEJEMODERENS EGNE HVALPE

1

11.4

13.0

11.9

2

12.8

16.4

14.0

3

15.7

17.8

20.1

TABEL 4 VÆGT DAG 28 AF HVALPE DER ER BLEVET FLYTTET SAMT GENNEMSNIT AF DERES PLEJE SØSKENDES VÆGT DAG 28

FLYTTE ALDER

VÆGT AF PLEJE MODERENS EGNE HAN HVALPE DAG 28

VÆGT AF FLYTTEDE HAN HVALPE DAG 28

VÆGT AF PLEJE MODERENS EGNE HUN HVALPE DAG 28

VÆGT AF FLYTTEDE HUN HVALPE DAG 28

1

207

211

189

182

2

192

196

173

216

3

213

203

192

194

2017

15

FAGLIG ÅRSBERETNING

dag 28 (tabel 4) viste, at flyttede hvalpene klarede sig fint sammenlignet med plejemoderens egne hvalpe.

Konklusion

Ud fra de foreløbige resultater ser det ud til, at det er en god ide for hvalpenes overlevelse, at kuldudjævne ved over 10 hvalpe i kuldet, samt at fjerne hvalpene hos en hun der har fået 1 – 2 hvalpe. Muligheden for at benytte en tæve med 1 eller 2 hvalpe som plejemor såfremt hun ikke har sygdomsmæssige problemer bør undersøges nærmere. Når der som her blev flyttet de store hvalpe, havde disse lige så god overlevelse som plejemorens egne hvalpe, det var dog bedst for hele kuldet, at hunnen kun fik én hvalp ekstra. Flyttede hvalpes overlevelse var ikke afhængig af om de kom fra en ung eller en 2. års hun, eller hvornår de blev flyttet (undersøgt inden for de første 5 levedøgn). Derimod var vægten væsentlig, idet de største af de flyttede hvalpe havde bedst mulighed for at overleve.

En stor del af de hvalpe der kom fra kuld med kun én hvalp døde, nok fordi det var problemkuld, men hvalpe flyttet fra kuld større end 10, havde meget lav dødelighed. De bedste plejemødre var 2. års hunnerne, hos disse var den bedste hvalpeoverlevelse.

References

Malmkvist, J. 2017. Do mink mothers recognise their kits’ vocalisations? In Proceedings of the 51st congress of the International Society for Applied Ethology (eds. MB Jensen, MS Herskin, J Malmkvist), p. 52.

Skovgaard, K., 1998. Kuldudligning hos mink: Kan tæven skelne mellem eget afkom fra plejebørn i kuldet? Faglig årsberetning 1997, PFR, 229-232.

16

Avl og reproduktion

SELEKTION FOR MERE TILLIDSFULDE MINK MEDFØRER IKKE TILBAGEGANG FOR STØRRELSE, KVALITET OG FRUGTBARHED Af Trine Villumsen, Janne Pia Thirstrup & Mogens Sandø Lund, Institut for Molekylær Biologi og Genetik, Aarhus Universitet Jens Malmkvist, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Sammendrag

Vi har undersøgt konsekvenserne af at selektere mod mere tillidsfulde mink, som den danske lovgivning foreskriver. Vi har estimeret arvbarhed for adfærd, som et udtryk for potentialet for selektion mod mere tillidsfulde mink. Vi har endvidere estimeret den genetiske korrelation til de økonomisk vigtige pels/skind- og reproduktionsegenskaber. Data bestod af 26.327 brune mink (Neovison vison), født i årene 2013-2016, fra AU Foulums forsøgsfarm. Vi fandt en moderat arvbarhed (standard error i parentes) for adfærd på 0,19 (0,03) for begge køn og en genetisk korrelation for adfærd mellem hanner og tæver på 0,95 (0,06), hvilket indikerer, at der er samme genetiske baggrund for egenskaben i begge køn og samme selektionspotentiale. Vi fandt ingen signifikante genetiske korrelationer mellem adfærd og de øvrige produktionsegenskaber. Vi kan konkludere, at det er muligt at avle for mere tillidsfulde mink, og at det kan foregå uden tilbagegang for de økonomisk vigtige egenskaber kvalitet, størrelse og frugtbarhed. Dog vil den forventede fremgang for de økonomisk vigtige egenskaber blive mindre, når en del af selektionspotentialet anvendes på at selektere mink ud fra tillidsfuldhed.

Villumsen, T., Thirstrup, J.T., Malmkvist, J. & Lund, M.S. 2018. Selektion for mere tillidsfulde mink medfører ikke tilbagegang for størrelse, kvalitet og frugtbarhed. Faglig Årsberetning 2017, 16-21. Kopenhagen Forskning, Agro Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract

We investigated the consequences of selection toward more confident mink, which is required in the Danish legislation. We estimated heritability for behavior to determine the selection potential for more confident behavior in mink. Furthermore, we estimated the genetic correlation between behavior and pelt/skin traits and fecundity - all traits of major economic importance. Data consisted of 26,327 brown mink (Neovison vison), all born in 20132016 at AU Foulum research farm. We found a moderate heritability (standard error in brackets) on 0.19 (0.03) for behavior in both sexes. The genetic correlation between

males and females was 0.95 (0.06), indicating identical genetic background for the two sexes, and same potential for selection. We found no significant genetic correlations between behavior and production/fertility traits. Based on these results, we conclude that breeding for more confident mink is possible without any detrimental effect on the traits of major economic importance, such as quality, size and fecundity. However, the genetic progress for these traits will be reduced when a part of the selection potential is used to select confident mink.

Villumsen, T., Thirstrup, J.T., Malmkvist, J. & Lund, M.S. 2018. Selection for more confident mink does not result in setbacks for quality, size and fecundity. Annual Report 2017, 16-21. Kopenhagen Forskning, Agro Park 15, DK8200 Aarhus N, Danmark.

Keywords: Adfærd, pelsegenskaber, frugtbarhedsegenskaber, korreleret respons, Neovison vison

Indledning

I Danmark er der krav om, at der avles mod mere tillidsfulde mink for at forbedre velfærden for farmede mink (Fødevareministeriet, 2006). Der er foretaget mange undersøgelser af tillidsfuld og frygtsom adfærd hos mink (Malmkvist og Hansen, 2002), og der er tidligere estimeret arvbarheder (Malmkvist og Hansen, 2001, Berg et al., 2002). I forhold til udvælgelse af avlsdyr har der været en bekymring for, om kravet om at avle mod mere tillidsfulde mink ville have negative konsekvenser for produktionsegenskaberne, idet det er velkendt, at selektion for én egenskab hos mink kan føre til negativt korreleret respons for en anden egenskab (Heringstad, 2003).

I analyserne har vi beregnet arvbarhed for tillidsfuld/ frygtsom adfærd og den genetiske sammenhæng/korrelation mellem adfærd og nogle af de vigtigste produktionsegenskaber, såsom kvalitet, størrelse og frugtbarhed.

Adfærd er både et produkt af genetik og miljø, og i vores analyser har vi undersøgt, i hvor høj grad køn, kuld, mors alder og type af burfælle påvirker den adfærd, der blev observeret hos minkene.

2017

17

FAGLIG ÅRSBERETNING

Materialer og metoder Dyr og egenskaber

hed for første kuld. Frugtbarhedsegenskaberne var: kuldstørrelse ved 3 dage (1. tælling), kuldstørrelse ved 3 uger (2. tælling) samt goldhed (0 for gold, 1 for hvalpe) og overlevelse, hvor overlevelse blev beregnet som den andel (%) af hvalpe, der overlevede fra 1. til 2. tælling.

I studiet er anvendt data fra 26.371 brune mink (Neovison Vison), født i 2014-2016 på Foulums Forsøgsfarm ved Aarhus Universitet. Afstamningsinformation blev trukket fra FurFarms database, hvor afstamningsfilen bestod af 29.212 mink i op til 10 generationer.

Adfærdsobservationerne var baseret på en pindetest, hvor en pind holdes frem i buret. Det registreres, om minken bider i pinden, flygter fra pinden eller blot snuser til pinden, som et udtryk for om minken er aggressiv, har en ubestemmelig adfærd, er frygtsom eller tillidsfuld (Malmkvist og Hansen, 2001). En frygtsom mink får karakteren 1, en mink med ubestemmelig adfærd får karakteren 2, en aggressiv mink får karakteren 3, mens en tillidsfuld mink får karakteren 4. Da der var meget få dyr med ubestemmelig og aggressiv adfærd, blev disse observationer udeladt i de senere analyser. Adfærdstesten blev foretaget i november i det år, minken var født. Minkene var opvokset i et standard produktionssystem med fravænning omkring 8 uger, hvorefter minkene blev sat sammen med to i hvert bur, primært han og tæve. Tabel 1 viser fordelingen af tillidsfulde og frygtsomme mink for de to køn i årene 2014-2016.

Statistiske modeller

Vi analyserede adfærd for hhv. hanner og tæver i bivariate modeller sammen med hver af de øvrige egenskaber.

Analyserne blev foretaget ved hjælp af REstricted Maximum Likelihood (REML) i programmet DMU (Madsen et al., 2014). Adfærd for hanner og tæver blev analyseret som forskellige egenskaber for at undersøge, om adfærd rent genetisk er samme egenskab for begge køn. Afhængig af egenskab blev der korrigeret for forskellige systematiske effekter i modellerne, mens der for alle egenskaber blev korrigeret for de samme tilfældige effekter: den genetiske effekt af dyr samt en permanent miljøeffekt af opvækst i samme kuld. Tabel 2 viser, hvilke systematiske og tilfældige effekter, der indgik for hver gruppe af egenskaber.

Idet data blev analyseret i bivariate modeller, hvor to egenskaber blev analyseret sammen, er varianskomponenter, arvbarheder mm og de tilhørende standard error (SE), som er et udtryk for den statistiske usikkerhed på estimaterne, således estimeret flere gange. Tabellerne i resultatafsnittet angiver gennemsnit af estimater og SE. 95% konfidensintervallet, som er et udtryk for, hvor det interval, hvor den sande værdi med 95% sandsynlighed befinder sig, er estimatet ±2SE.

Minkenes pelskvalitet (1-5, 5 er bedst) og vægt (g) blev vurderet på livdyr i november. For de dyr, der blev pelset i november, blev der desuden vurderet skindlængde (cm) og skindkvalitet (1-12, 12 er bedst), efter skindene var klargjort til auktion.

Hos tæver født i 2013-2015 blev der registreret frugtbar-

TABEL 1 FORDELING AF TILLIDSFULDE OG FRYGTSOMME MINK INDENFOR ÅR OG KØN.

TÆVER ÅR

HANNER

TILLIDSFULD

FRYGTSOM

% TILLIDSFULD

TILLIDSFULD

FRYGTSOM

% TILLIDSFULD

2014

696

1.526

31

1.036

1.281

45

2015

708

1.925

27

1.098

1.284

46

2016

927

1.601

37

1.268

1.127

53

I alt

2.331

5.052

32

3.402

3.692

48

TABEL 2 OVERSIGT OVER SYSTEMATISKE OG TILFÆLDIGE EFFEKTER FOR ADFÆRD, EGENSKABER MÅLT PÅ LIVDYR OG SKIND, SAMT FRUGTBARHEDSEGENSKABERNE.

TILFÆLDIGE EFFEKTER

SYSTEMATISKE EFFEKTER EGENSKAB KØN

Adfærd han/tæve Livdyr og skind Frugtbarhed

X*

FØDSELSÅR

HAL (INF. ÅR)

BURFÆLLE (KØN/ TYPE)

MOR ALDER

KULD

GENETISK EFFEKT AF DYR

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

*KØN INDGIK IKKE SOM SYSTEMATISK EFFEKT FOR EGENSKABEN VÆGT, DA VÆGT BLEV ANALYSERET SOM FORSKELLIGE EGENSKABER FOR DE TO KØN.

18

Resultater Arvbarheder

For begge køn var arvbarheden (h2) for adfærd 0,19 (0,03).

Arvbarhederne for produktionsegenskaberne varierede fra 0,08 til 0,57, lavest for reproduktionsegenskaberne og højest for vægt og skindlængde (Tabel 3).

Adfærd hos hanner og tæver

Den genetiske korrelation mellem adfærd hos tæver og hanner var 0,95 (0,06) (Tabel 4), mens den genetiske varians for tæver og hanner var hhv. 0,34 (0,05) og 0,41(0,06) (Tabel 3). En genetisk korrelation på 1 betyder, at der er fuldstændig genetisk sammenhæng mellem egenskaberne. Da 1 var indeholdt i konfidensintervallet for den genetiske korrelation mellem tæve- og han-adfærd, og de genetiske varianser ikke kan anses som forskellige, da deres konfidensintervaller overlapper, er det et udtryk for, at adfærd kan anses som den samme egenskab for begge køn.

Effekt af kuld – permanent miljø

Af det kuld en mink var opvokset i, var andelen af variation, der kan forklares, 0,06 (0,01) for både tæve- og hanadfærd. For produktionsegenskaberne varierede andelen mellem 0,004 og 0,13, lavest for reproduktionsegenskaberne og højest for vægt og skindlængde (Tabel 3).

Korrelationer mellem adfærd og produktionsegenskaberne

Vi fandt en tendens til en gunstig genetisk korrelation mellem adfærd og pelskvalitet hos hanner på 0,11(0,07) og en tendens til gunstig genetisk korrelation mellem adfærd og skindkvalitet hos tæver på 0,13 (0,08). Vi fandt ligeledes en tendens til en ugunstig, genetisk korrelation mellem adfærd og vægt hos tæver på -0,12 (0,07) (Tabel 4).

Der var dog ingen af de genetiske korrelationer, der var signifikant forskellige fra 0, hvilket er et udtryk for, at egenskaberne er uafhængige.

TABEL 3 ANTAL OBSERVATIONER SAMT VARIANSKOMPONENTER: ADDITIVE GENETISK ơa2, PERMANENT MILJØ (KULD) ơc2, RESIDUAL ơe2, FÆNOTYPISK ơp2, OG ARVBARHED h2 OG EFFEKT AF PERMANENT MILJØ c2 FOR ALLE EGENSKABER. STANDARD ERROR (SE) ER ANGIVET I PARENTES.

EGENSKAB

#

ơa2 (SE)

ơc2 (SE)

ơe2 (SE)

ơp2 (SE)

h2 (SE)

c2 (SE)

Adfærd, tæve

7.383

0,34(0,05)

0,10(0.02)

1,38(0.04)

1,83(0,03)

0,19(0.03)

0,06(0.01)

Adfærd, han

7.094

0,41(0,06)

0,11(0.03)

1,61(0.05)

2,13(0.04)

0,19(0.03)

0,06(0,01)

Pelskvalitet

20.230

0,18(0,01)

0,03(0,003)

0,32(0,01)

0,53(0,01)

0,35(0,02)

0,05(0,01)

Skindkvalitet

15.340

1,60(0,14)

0,18(0,04)

3,47(0,09)

5,25(0,07)

0,31(0,02)

0,03 (0,01)

Vægt, tæve, g

10.248

51.381(3.082)

9.943(955)

29.485(1.694)

90.810(1.777)

0,57(0,03)

0,11(0,01)

Vægt, han, g

10.050

141.812(11.085)

37.799(3.574)

102.003(6.036)

281.600(5.614)

0,50(0,03)

0,13(0,01)

Skindlængde, tæve, cm

7.231

8,86(0,89)

2,26(0,32)

6,88(0,50)

17,99(0,40)

0,49(0,04)

0,13(0,02)

Skindlængde, han, cm

7.987

14,02(1,25)

2,538(0,411)

10,10(0,72)

26,66(0,57)

0,53(0,04)

0,10(0,02)

Goldhed

2.423

0,010(0,005)

0,0004(0,003)

0,11(0,005)

0,12(0,003)

0,08(0,04)

0,004(0,03)

Hvalpe, 1. tælling

2.088

0,70(0,31)

0,28(0,22)

6,35(0,31)

7,33(0,23)

0,10(0,04)

0,04(0,03)

Hvalpe, 2. tælling

2.088

0,76(0,32)

0,18(0,23)

6,77(0,32)

7,71(0,25)

0,10(0,04)

0,02(0,03)

Overlevelse

2.015

45,87(22,21)

17,57(16,40)

449,87(22,47)

513,31(16,59)

0,09(0,04)

0,03(0,03)

2017

19

FAGLIG ÅRSBERETNING

TABEL 4 GENETISK KORRELATION (r a), OG FÆNOTYPISK KORRELATION (r p) MELLEM HAN- OG TÆVE- ADFÆRD OG MELLEM ADFÆRD OG ØVRIGE EGENSKABER, ESTIMERET SEPARAT FOR HANNER OG TÆVER. STANDARD ERROR (SE) ER ANGIVET I PARENTES.

EGENSKAB

ra

rp

0,95(0,06)

-1

ra

rp

Pelskvalitet

0,11 (0,07)

-0,01(0,01)

Skindkvalitet

0,02(0,08)

0,02(0,01)

-0,01(0,08)

-0,03(0,01)*

0,02(0,08)

-0,01(0,02)

ra

rp

Pelskvalitet

-0,02(0,07)

-0,003(0,01)

Skindkvalitet

0,13(0,08)

0,01(0,02)

Vægt, tæve

-0,12(0,07)

-0,03(0,01)*

Skindlængde, tæve

-0,04(0,09)

-0,003(0,02)

Goldhed

-0,02(0,19)

0,05(0,03)

Hvalpe, 1. tælling

-0,003(0,18)

0,05(0,03)

Hvalpe, 2. tælling

0,03(0,17)

0,06(0,03)

Overlevelse2

0,09(0,19)

0,03(0,03)

Han/tæve Han Egenskab/adfærd

Vægt, han Skindlængde, han

Tæve Egenskab/adfærd

* SIGNIFIKANT FORSKELLIG FRA 0 (P>0,05) ER ER INGEN FÆNOTYPISK KORRELATION MELLEM ADFÆRD HOS HAN OG TÆVE, DA BEGGE EGENSKABER, D HANLIG/HUNLIG ADFÆRD, IKKE KAN MÅLES PÅ SAMME DYR 2 PROCENT OVERLEVEDE HVALPE FRA 1. TIL 2. TÆLLING 1

Vi fandt en meget lille, men signifikant, fænotypisk korrelation mellem adfærd og vægt for både han og tæve på -0,03 (0.01), hvilket er et udtryk for, at der er en ugunstig sammenhæng mellem vægt og adfærd, om end den er meget lille. Desuden fandt vi, at der rent fænotypisk var

en tendens til, at tillidsfulde tæver havde flere hvalpe ved 1. og 2. tælling med gunstige korrelationer på hhv., 0,05 (0,03) og 0,06 (0,03), samt var mindre golde 0,05 (0,03) (Tabel 4).

20

TABEL 5 SYSTEMATISK EFFEKT AF MORS ALDER PÅ ADFÆRD. EFFEKTEN ER ANGIVET RELATIVT I FORHOLD TIL EFFEKTEN AF 1-ÅRIGE MØDRE. STANDARD ERROR (SE) ER ANGIVET I PARENTES.

MORS ALDER, ÅR

# HANNER

EFFEKT PÅ HANNER

# TÆVER

EFFEKT PÅ TÆVER

1

4.555

0

4.865

0

2

1.868

0,11(0,06)

1.845

0,07(0,05)

3

532

0,11(0,08)

565

0,07(0,07)

4

139

-0,05(0,16)

111

0,28(0,15)

TABEL 6 SYSTEMATISK EFFEKT AF BURFÆLLE PÅ ADFÆRD. EFFEKTEN ER ANGIVET RELATIVT I FORHOLD TIL EFFEKTEN AF EN MINK, DER DELER BUR MED EN KULDSØSKENDE AF MODSATTE KØN. STANDARD ERROR (SE) ER ANGIVET I PARENTES.

# HANNER

EFFEKT PÅ HANNER

# TÆVER

EFFEKT PÅ TÆVER

Søskende, modsat køn

3.244

0

3.318

0

Ikke søskende, modsat køn

3.698

0,02(0,04)

3.756

0,06(0,03)

146

-0,69(1,03)

301

-0,12(0,11)

BURFÆLLE

Søskende, samme køn

Effekt af mors alder og burfælle

Vi fandt en tendens til, at hvalpe efter ældre mødre var mere tillidsfulde end hvalpe efter 1-årige mødre (Tabel 5), men der var ikke signifikant forskel på graden af tillidsfuldhed, afhængig af mødres alder.

Vi fandt ingen signifikant forskel på tillidsfuldhed, uanset om en mink gik sammen med en kuldsøskende af modsat køn, en ikke-kuldsøskende af modsat køn, eller en ikkekuldsøskende af samme køn, men dog en svag tendens til at tæver var mere tillidsfulde, når de gik sammen med en han fra et andet kuld, frem for en han fra samme kuld (Tabel 6).

Diskussion Arvbarhed

Vi fandt en medium arvbarhed for adfærd på 0,19 (0,03).

Dette betyder, at der kan selekteres for mere tillidsfulde mink. Da arvbarheden var ens for begge køn, er der samme selektionspotentiale hos hanner og tæver.

Ved pindetesten så vi, at andelen af tillidsfulde hanner var større end andelen af tillidsfulde tæver. Vi havde en teori om, at naturlig selektion kunne have favoriseret mere nysgerrige og tillidsfulde hanner, da unge hanner, der bevæger sig over et større areal og gennem flere hunners territorier, ville kunne parre sig med flere hunner.

Desuden er hanner hos vilde mink meget større end hunner, og dermed bedre i stand til at klare sig overfor rovdyr, hvilket kunne betinge, at tæver havde en fordel af at være mere frygtsomme end hanner. Selv om vi observerede mere tillidsfuldhed hos hanner, fandt vi ingen forskel i arvbarheden for tillidsfuldhed mellem hanner og tæver, hvilket er i overensstemmelse med tidligere resultater hos Hansen (1996) og Malmkvist og Hansen (2002).

Effekt på produktionsegenskaberne

Rent fænotypisk var der en tendens til, at mere tillidsfulde dyr passede bedre på deres afkom og havde flere levende hvalpe ved 1. og 2. tælling. Der var dog ikke tale om en signifikant effekt. I analyserne fandt vi ingen genetiske korrelationer mellem adfærd og pels-/skindegenskaber og størrelse, der var signifikant forskellige fra 0, hvilket betyder, at der er ikke nogen negativ økonomisk effekt på produktionsegenskaberne af at selektere efter mere tillidsfulde og håndterbare mink. I tidligere analyser af adfærdsdata udelukkende fra 2014 (Tirstrup et al., 2015) blev der fundet høj positiv korrelation, omkring 0,4, mellem adfærd og pelskvalitet. Den positive korrelation indikerede, at selektion af tillidsfulde mink også havde en gunstig effekt på pelskvaliteten. Desværre kunne vi ikke genfinde den positive korrelation mellem adfærd og pelskvalitet i de aktuelle analyser, hvor der indgår adfærdsdata fra tre år frem for et år. Vi fandt ligeledes genetiske korrelationer omkring 0 mellem adfærd og reproduktionsegenskaberne. Reproduktionsegenskaberne er således heller ikke negativt påvirket af selektion for mere tillidsfulde mink, hvilket også understøttes af resultater af Hansen et al. (2010), der ikke kunne påvise en genetisk korrelation mellem adfærd og kuldstørrelse. Det er dog således, at jo flere egenskaber der skal tages hensyn til ved udvælgelse af avlsdyr, jo mindre vægt kan der lægges på hver enkelt egenskab. Når overvejelser omkring adfærd også skal inkluderes, vil nogle mink blive fravalgt som avlsdyr på trods af gode kvalitetsparametre, størrelse samt mors reproduktionsegenskaber. Konsekvensen af dette er, at den relative fremgang for disse egenskaber reduceres i forhold til et avlsmål, hvor adfærd ikke tillægges betydning.

2017

21

FAGLIG ÅRSBERETNING

Adfærd påvirkes ikke af burfælle, men der er en lille kuldeffekt

Vi fandt en effekt af kuld på 6% af den observerede variation for adfærd, hvilket indikerer, at mor og kuldsøskende fortsat har en effekt på minkens adfærd efter fravænning.

I minkavlen er der tradition for, at han- og hun-kuldsøskende fortrinsvis sættes sammen efter fravænning.

Derfor var det interessant at undersøge, om adfærd afhang af, om en mink delte bur med en mink af samme eller modsat køn, og om denne mink var fra samme kuld. Vi fandt ingen signifikant effekt af hverken køn eller kuldsøskende: Der er således hverken noget der tyder på, at en han dominerer en hun, eller at der er en negativ effekt på adfærd af at sætte ikke-kuldsøskende af forskellig køn sammen. Vi fandt, at der var lidt mere frygtsom adfærd i bure med to hanner, sandsynligvis pga. dominans fra den ene hans side, men der var tale om relativt få bure med to hanner og effekten er meget usikkert bestemt og ikke signifikant.

Tendens til mere tillidsfulde dyr fra ældre mødre

Der var ingen signifikant effekt af mors alder, men der var dog en tendens til, at både hanner og tæver fra ældre mødre var mere tillidsfulde end hvalpe fra 1-årige mødre. Årsager til dette kan være, at frygtsomme mink er mere stressede og dermed er dårligere mødre, der således kun får ét kuld. De tæver, der får to kuld, er således i gennemsnit mere tillidsfulde, og på grund af den arvbare effekt af adfærd bliver hvalpene også mere tillidsfulde. Endvidere kan det skyldes, at ældre mødre er mere erfarne og derfor udviser mere tillidsfuld adfærd, der videregives til hvalpene som tillært adfærd.

Konklusion

Vi fandt en moderat arvbarhed på 0,19 for adfærd, hvilket gør det muligt at avle efter mere tillidsfulde mink, som den danske bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr foreskriver. Arvbarheden var ens for begge køn, og dermed er selektionspotentialet også ens. Analyserne viste, at adfærd er samme genetiske egenskab for hanner og tæver. Vi fandt ingen signifikante korrelationer mellem adfærd og produktionsegenskaberne. Der er således ikke risiko for genetisk tilbagegang for produktionsegenskaberne ved at selektere efter mere tillidsfulde mink. Når en del af selektionspotentialet anvendes til at selektere på baggrund af adfærd, vil det dog medføre en mindre fremgang for produktionsegenskaberne i forhold til et avlsmål, hvor der ikke tages hensyn til adfærd. Der var ingen signifikant effekt af hverken mors alder eller burfælle efter fravænning, men der var dog en tendens til, at ældre mødre fik mere tillidsfulde afkom.

Referencer

Berg P., Hansen B.K., Hansen S.W. og Malmkvist, J. 2002.

Both direct and indirect genetic effects influence behavioural response in mink. in: Proceedings of the 7th World Congress on Genetics Applied to Livestock Production, Montpellier, France. (Session 14, Behaviour and welfare, Communication N 14-02 (CD-ROM)) Hansen S.W. 1996. Selection for behavioural traits in mink. Appl. Anim. Behav. Sci. 49, 137-148.

Hansen B.K., Jeppesen L.L og Berg, P. 2010. Steotypic behaviour in farm mink (Neovison vison) can be reduced by selection. J. Anim. Genet. 127, 64-73.

Heringstad B., Klemetsdal G. og Steine, T. 2003. Selection Responses for Clinical Mastitis and Protein Yield in Two Norwegian Dairy Cattle Selection Experiments. J. Dairy Sci., 86, 2990-2999.

Madsen, P., Jensen, J., Labourian, R. Christensen, O.F. og Sahana, G. 2014. DMU-A Packate for Analyzing Multivariate Mixed Models in quantitative Genetics and Genomics.

10 th World Congress on Genetics Applied to Livestock Production, Vancouver, CA. Malmkvist J. og Hansen, S.W. 2001. The welfare of farmed mink (Mustela vison) in relation to behavioral selection: A review. Anim. Welfare. 10, 41-52.

Malmkvist J. og Hansen, S.W. 2002. Generalization of fear in farm mink, Mustela vison, genetically selected for behavior toward humans. Anim. Behav. 64, 487-501.

Miljø og Fødevareministeriet, 2015. Bekendtgørelse nr 155 af 11/12/2015. Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1553.

Tirstrup J. Malmkvist, J. og Lund, M.S. 2015. Selektion for tillidsfulde mink giver bedre pelskvalitet. Temadag om aktuel minkforskning. DCA Rapport nr. 066, 75-80.

22

2017

23

FAGLIG ÅRSBERETNING

Ernæring og fodring

EFFEKT AF KØN OG FARVETYPE PÅ MINKENS FORDØJELIGHED AF NÆRINGSSTOFFER Af Kevin Byskov & Peter Foged Larsen, Kopenhagen Fur Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark

Sammendrag

Formålet med denne undersøgelse er at sammenligne de tilsyneladende totale fordøjelighedskoefficienter (FK) af protein, fedt og kulhydrat i minkfoder, for hanner og hunner af farvetypen Brown samt for hanner af farvetyperne Brown og White, for at undersøge om køn eller farvetype influerer på minkens (Neovison vison) evne til at fordøje næringsstoffer. Forsøget blev gennemført med hhv. 5 hanner og 5 hunner af farvetypen Brown og 5 hanner af farvetypen White. De 5 hanner af farvetypen Brown blev anvendt som kontrolgruppe mod både Brown hunner og White hanner. Forsøget viste, at hunner i højere grad end hanner kontaminerer gødning med urea, hvilket påvirkede de bestemte FK for protein og kulhydrat med hhv. -7,4 og +9,7 procentenheder. FK af kulhydrat påvirkes fordi, indhold af kulhydrat beregnes som en funktion af bl.a. analyseret proteinindhold. Når kvælstofindhold i gødning korrigeres for bidraget fra urea, var der ikke signifikant forskel på FK mellem hanner og hunner for protein, fedt eller kulhydrat. Der var heller ikke signifikant forskel på FK af protein eller kulhydrat mellem hanner af farvetyperne Brown og White, mens FK af fedt var 2,5 procentenheder højere for Brown hanner sammenlignet med White hanner. Resultaterne viser, at minkens køn og farvetype har ingen eller kun lille effekt på evnen til at fordøje næringsstoffer.

Byskov K. & Larsen, F.L. 2018. Effekt af køn og farvetype på minkens fordøjelighed af næringsstoffer. Faglig Årsberetning 2017, 23-25. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract

The purpose of this study is to compare the apparent total tract digestibility coefficients (ATTDC) of protein, fat, and carbohydrate in complete diets fed to Brown type males and females and to males of Brown and White color types, to investigate the effect of sex and color type on the ability of the mink (Neovision vision) to digest nutrients. The trial comprised 5 males and 5 females of Brown color type and 5 males of White color type. The 5 Brown color type males were used as control group against both Brown females and White males. The trial showed that females contaminate feces with urea to a greater degree than males, affecting ATTDC of protein and carbohydrate with 7.4 and +9.7 percent units, respectively. ATTDC of carbohydrate is affected, as carbohydrate content is calculated as a function of analyzed content of protein. When nitrogen content

in feces was corrected for the contribution of urea, there was no significant difference in ATTDC between males and females for protein, fat or carbohydrate. Furthermore, there was no significant difference between ATTDC of protein or carbohydrate between males of Brown and White color type, while ATTDC of fat was 2.5 percentage units higher for Brown males compared to White males.

The results demonstrate that sex and color type of the mink have no or only little effect on the ability to digest nutrients.

Byskov K. & Larsen, F.L. 2018. Effect of sex and color type on the digestibility of nutrients in mink. Faglig Årsberetning 2017, 23-25. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Keywords: Tilsyneladende total fordøjelighedskoefficient, køn, farvetype, Neovison vison

Indledning

Foderoptimering er baseret på næringsstofindhold og tilsyneladende totale fordøjelighedskoefficienter (FK) af de enkelte råvarer, som indgår i foderblandingen. Bestemmelsen af FK sker i forsøgsstalden hos Kopenhagen Fur Forskning, hvor der som standard anvendes hanmink af farvetypen Brown (Byskov & Larsen, 2017), da det antages, at FK ikke er påvirket af farvetype eller køn. Studier på forskellige dyrearter har imidlertid vist, at genetisk baggrund og køn kan påvirke den tilsyneladende totale og tilsyneladende ileale fordøjelighed af næringsstofferne. (fx Allen et al., 1964; Hejlesen, 2003; Mignon-Grasteau et al., 2014; Noblet et al., 2013). Hejlesen (2003) spekulerede, at forskelle mellem køn kunne skyldes forskel i dyrenes anatomi. Som følge af de anatomiske forskelle vil hunmink i højere grad urinerer oven i fæces. Dermed kontamineres fæces med urea, hvilket vil medføre bias i bestemmelsen af næringsstofindhold i fæces.

I dette forsøg bestemmes FK for protein, fedt og kulhydrat på han- og hunmink af Brown farvetypen samt på hanmink af White farvetype med det formål at undersøge, om køn og farvetype generelt har betydning for minkens evne til at fordøje næringsstoffer.

Materiale and metoder

Forsøget er gennemført i forsøgsstalden hos Kopenhagen Fur Forskning i marts 2017 med hhv. 5 hanner og 5 hunner af farvetypen Brown og 5 hanner af farvetypen White.

Dyrene blev opstaldet i individuelle forsøgsbure udstyret

24

til at kunne måle foderindtag og kvantitativ opsamling af fæces. Der var en forperiode på 7 dage, hvor dyrene havde mulighed for at vænne sig til opstaldning i forsøgsburene.

Forperioden blev efterfulgt af en opsamlingsperiode på 4 dage, hvor registreringer vedr. fodertildeling, foderrester, foderspild samt gødningsmængde blev foretaget. Alle dyr blev fodret med minkfoder produceret af Holstebro Minkfodercentral a.m.b.a. udtaget fra fodersiloen på forsøgsfarmen d. 7. marts 2017. Gennem hele for- og opsamlingsperioden blev hanner og hunner tildelt hhv. 1,256 MJ (300 kcal) og 0,837 MJ (200 kcal) per dag. Dyrene havde fri adgang til vand. Opsamling af fæces og analyser af foder og fæces var som beskrevet af Byskov & Larsen (2017).

Desuden er der foretaget analyse af ureaindhold i fæces fra Brown hanner og hunner. Alle analyser er bestilt gennem Dansk Pelsdyr Foder a.m.b.a., Analyselaboratoriet.

En uparret t-test, hvor der antages varianshomogenitet, er anvendt til at sammenligne gennemsnitlige FK indenfor hhv. Brown hanner og hunner samt Brown hanner og White hanner. Der blev anvendt et signifikansniveau på 5% til bestemmelse af statistisk sikre forskelle mellem grupperne.

Resultater

Gennemsnitlige FK for de 3 grupper af dyr ses i tabel 1.

Som det fremgår af tabellen, er der statistisk sikker forskel mellem de gennemsnitlige FK af protein og kulhydrat bestemt på hhv. han- og hunmink af farvetypen Brown, når der ikke korrigeres for urea. Denne forskel er ikke længere statistisk sikker, når der korrigeres for ureaindhold i fæces. Endvidere ses det, at korrektion for ureaindhold i fæces hos hanmink kun har mindre effekt på FK af protein, som stiger 1,3 procentenheder, og kulhydrat, som

falder 2,7 procentenheder. Tilsvarende for hunminkene i forsøget steg FK af protein med 7,4 procentenheder, mens FK af kulhydrat faldt med 9,7 procentenheder, når der blev korrigeret for urea.

Af tabel 1 fremgår det også, at der ikke er forskel på FK af protein og kulhydrat bestemt på hanmink af hhv. Brown og White farvetype. Derimod er FK af fedt bestemt på hanmink af Brown farvetypen 2,5 procentenheder højere (p = 0,02) sammenlignet med FK bestemt på White hanmink.

Diskussion

Analyser af urea viste, at hunmink i væsentlig højere grad end hanmink kontaminerer fæces med urea fra urinen.

Dette skyldes efter al sandsynlighed forskelle i anatomi mellem de to køn. Når fæces kontamineres med urea stiger indholdet af kvælstof, hvilket øger det analyserede proteinindhold, da den anvendte proteinanalyse (Commission Regulation 152/2009) er baseret på netop bestemmelse af kvælstofindholdet. Et højere analyseret indhold af protein/kvælstof i gødningen vil medføre et lavere estimat for FK af protein. Da kulhydratindholdet endvidere bestemmes som tørstofindhold fraregnet summen af protein, fedt og aske, vil bias i proteinbestemmelsen også påvirke bestemmelsen af kulhydratindholdet. Kulhydratindholdet vil således falde, når proteinindholdet stiger.

Dette vil medføre et højere estimat for FK af kulhydrat.

Vores undersøgelse viste også, at kontaminering af fæces med urea kun er en mindre fejlkilde for hanmink. Det vurderes derfor, at det ikke er nødvendigt at ændre den nuværende metode til bestemmelse af FK af næringsstoffer i råvarer til dansk minkfoder, når der anvendes hanmink som forsøgsdyr.

TABEL 1 GENNEMSNITLIGE TILSYNELADENDE TOTALE FORDØJELIGHEDSKOEFFICIENTER (FK) FOR PROTEIN, FEDT OG KULHYDRAT SAMT PROTEIN OG KULHYDRAT HVOR NÆRINGSSTOFINDHOLD I FÆCES ER KORRIGERET FOR UREA BESTEMT FOR BROWN HANMINK, WHITE HANMINK OG BROWN HUNMINK.

GRUPPE

BROWN HANMINK

WHITE HANMINK

BROWN HUNMINK

75,2

a

66,1B

FK protein

73,9

FK fedt

93,7aA

91,2b

94,4 A

FK kulhydrat

55,3aA

56,7a

65,9B

FK protein – urea korr.

75,2 A

-

73,5A

FK kulhydrat – urea korr.

52,6A

-

56,2 A

aA

FORSKELLIGE BOGSTAVER INDEN FOR EN RÆKKE ANGIVER STATISTISK SIKRE FORSKELLE MELLEM GRUPPER, HVOR SMÅ BOGSTAVER ANGIVER FORSKELLE MELLEM BROWN HANMINK OG WHITE HANMINK, MENS STORE BOGSTAVER ANGIVER FORSKELLE MELLEM BROWN HANMINK OG HUNMINK.

2017

25

FAGLIG ÅRSBERETNING

Generelt antages det, at fordøjelighed er en egenskab der kun er påvirket i mindre grad af genetiske forskelle mellem dyrene. Der findes dog studier på grise og kyllinger, som dokumenterer, at der er en genetisk komponent involveret i forhold til et dyrs evne til at fordøje næringsstoffer (Mignon-Grasteau et al., 2004; Noblet et al., 2013).

I denne undersøgelse har vi anvendt hanmink af to forskellige farvetyper, for at have dyr med forskellig genetisk baggrund. Resultaterne viser som forventet, at der ikke er forskel på FK af protein og kulhydrat bestemt på de to farvetypegrupper af hanmink. Derimod viser undersøgelsen, at hanmink af Brown farvetypen har en højere FK af fedt end White hanmink. Den numeriske forskel er dog begrænset, og må forventes kun at have minimal betydning i praksis. Ligeledes bør resultatet verificeres med en ny tilsvarende undersøgelse, som indeholder flere forskellige farvetyper. Resultatet viser imidlertid, at det er sandsynligt, at fordøjelighed kun i mindre grad vil være påvirket af genetiske forskelle mellem dyrene.

Konklusion

Forsøget viser ingen statistisk sikker forskel i FK af protein, fedt og kulhydrat bestemt på Brown han- og hunmink, når gødningens indhold af kvælstof korrigeres for urea kontaminering fra urin. White hanmink har en 2,5 procentenheder lavere FK af fedt sammenlignet med Brown hanmink. For protein og kulhydrat er der ikke demonstreret nogen forskel mellem de to anvendte farvetyper.

Referencer

Allen, M. R. P., Evans, E. V. & Sibbald, I. R. 1964. Energy: protein relationships in the diets of growing mink. Canadian journal of physiology and pharmacology, 42(6), 733-744.

Byskov, K. & Larsen, P.F. 2017. Metode til estimering af fordøjelighed af råvarer til minkfoder. Faglig Årsberetning 2016, 93-97. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Commission Regulation 152/2009. Commission Regulation of 27 January 2009 laying down the methods of sampling and analysis for the official control of feed. Off J Eur Union 2009; L54: 1–130.

Hejlesen, C. 2003. Fordøjelighed af Næringsstoffer hos Minkhvalpe og Voksne – en Sammenligning. Faglig Årsberetning 2002. 51-57. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Mignon-Grasteau, S., Muley, N., Bastianelli, D., Gomez, J., Péron, A., Sellier, N., Millet, N., Besnard, J., Hallouis, J. & Carre, B. 2004. Heritability of digestibilities and divergent selection for digestion ability in growing chicks fed a wheat diet. Poultry Science, 83(6), 860-867.

Noblet, J., Gilbert, H., Jaguelin-Peyraud, Y. & Lebrun, T. 2013. Evidence of genetic variability for digestive efficiency in the growing pig fed a fibrous diet. Animal, 7(8), 1259-1264.

26

Ernæring og fodring

EFFEKTEN AF SVINEFEDT OG SOLSIKKEOLIE SAMT DERES IBLANDINGSNIVEAU PÅ FEDTFORDØJELIGHED OG HVALPEVÆKST FRA 6-11 UGERS ALDEREN Af Connie Frank Matthiesen, Caroline Marcussen & Anne-Helene Tauson, Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Grønnegårdsvej 3, 1. sal. DK-1870 Frederiksberg C, cmt@sund.ku.dk

Sammendrag

Foderets indhold af omsættelig energi (OE) afhænger af fodersammensætning og næringsstoffernes fordøjelighed. Fordøjeligheden af fedt er normalt relativ høj hos carnivore dyr, heriblandt minken. Fedtfordøjeligheden afhænger af foderfedtets fedtsyresammensætning og kædelængde. Tidligere studier har vist at også fedtniveauet kan påvirke fedtfordøjeligheden hos hvalpe. Formålet med nærværende undersøgelse var at bestemme fedtfordøjeligheden af henholdsvis animalsk (svinefedt) og vegetabilsk fedt (solsikkeolie) med et medium (45% af OE) og højt (55% af OE) indhold af fedt i foderet til hvalpe i vækst fra 6-11 ugers alderen. Yderligere, at undersøge effekten af fedtkilde og iblandingsniveau på hvalpevæksten. Ud fra de foreløbige resultater kan det konkluderes, at fedtfordøjeligheden og hvalpevæksten i nærværende studie ikke var signifikant forskellig mellem de anvendte fedtkilder eller mængden af fedt i foderet. Dog blev der fundet numeriske forskelle på fedtfordøjelighederne mellem fodergrupperne. Et analyseret fedtindhold på 57% og 47% af OE fra henholdsvis svinefedt og solsikkeolie reducerede ikke den samlede fedtfordøjelighed i forhold til et analyseret fedtindhold på hhv. 46% og 44% af OE fra fedt.

Fedtfordøjeligheden, OE indtaget og hvalpetilvæksten var påvirket af hvalpenes alder og var ikke signifikant forskellig mellem fodergrupperne hvor fedtfordøjeligheden steg med alderen. Dog skal disse resultater sammenholdes med resultater fra igangværende analyser.

Matthiesen, C.F., Marcussen, C. & Tauson A-H. 2018. Effekten af svinefedt og solsikkeolie samt deres iblandingsniveau på fedtfordøjelighed og hvalpevækst fra 6-11 ugers alderen. Faglig Årsberetning 2017, 26-31. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark

Abstract

The metabolisable energy (ME) depends on diet composition and nutrient digestibility. The fat digestibility is usually high in carnivores, including the mink. The fat digestibility depends on fatty acid composition, chain length and

may also be affected by dietary fat amount among kits.

The aim was to determine the fat digestibility of lard and sunflower oil with either a medium (45% of ME) or high (55% of ME) fat content. Further to investigate the effect of fat source and amount on kit growth from 6 -11 weeks of age. Based on preliminary results, it can be concluded that fat digestibility and kit growth not was affected significantly by fat source or the amount of dietary fat. However, numerical differences in fat digestibility between groups were found. The analyzed fat content of 57% and 47% of ME from lard and sunflower oil, respectively, did not reduce the fat digestibility compared to a fat content of 45% and 44% of ME. The fat digestibility, ME intake, daily gain and kit growth was influenced by kit age where the fat digestibility increased with age and was numerically different between feeding groups. These finding however needs to be compared with results from ongoing analyzes.

Matthiesen, C.F., Marcussen, C. & Tauson A-H. 2018. The effect of animal fat and sunflower oil on fat digestibility and mink kit growth from 6- 11 weeks of age. Annual Report 2017, 26-31. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Fedtsyresammensætning, fedtniveau, hvalpetilvækst, solsikkeolie, animalsk fedt, svinefedt, fedtfordøjelighed

Indledning

Tidligere studier har vist at minkhvalpens fordøjelsessystem ikke er fuldt udviklet i den tidlige vækstperiode.

Minkhvalpen vil derfor først i 10-12 ugers alderen have samme fordøjelighed af protein og fedt som udvoksede mink, hvilket stemmer overens med, at aktiviteten af proteolytiske (Elnif et al., 1988, Hedeman et al., 2011) og lipolytiske (Elnif & Buddington, 1998; Hedeman et al., 2011) enzymer stiger med alderen. Fedtfordøjeligheden er normalt høj hos rovdyr, deriblandt mink men afhænger hos både hvalpe (Matthiesen et al., 2017) og udvokset mink (Austreng, 1979) af fedtsyrernes kædelængde og mættæthed, hvor umættede fedtsyrer har højere fordøjelighed

2017

27

FAGLIG ÅRSBERETNING

Metode og materiale Dyr

end mættede fedtsyrer (Austreng et al., 1979). Studier på udvoksede minkhanner har vist, at andelen af især stearinsyre (C18:0) (Rouvinen, 1990) reducerer den samlede fedtfordøjelighed, hvorimod andelen af umættede fedtsyrer, såsom linol- (C18:2) og linolensyre (C18:3), er med til at øge den samlede fedtfordøjelighed (Austreng, 1979). De seneste studier hos hvalpe indikerer ligeledes, at især et højt indhold af stearinsyre reducerer den samlede fedtfordøjelighed fra 6-11 ugers alderen (Matthiesen et al., 2017). Yderligere har studier på hvalpe i den tidlige vækstperiode vist, at fedtfordøjeligheden også kan være påvirket af foderets fedtindhold (Matthiesen et al., 2012; Hellwing et al., 2010). Et fedtindhold i foderet på 30, 40 og 45 % af omsættelig energi (OE), resulterede i en fedtfordøjelighed på henholdsvis 91,2 %, 94,9 % og 94,1 %, hvorimod et fedtindhold på 55 % af OE resulterede i en fedtfordøjelighed på 76,9 % hos hvalpe fra 6-12 ugers alderen, hvor fedtkilden hovedsageligt bestod af svinefedt og sojaolie. Lignende resultater blev fundet i et andet studie med hvalpe i 7,5 til 9,5 ugers alderen, hvor fedtfordøjeligheden blev reduceret, når fedtindholdet i foderblandingen steg (Matthiesen et al., 2012). Formålet med nærværende forsøg var at bestemme fedtfordøjeligheden af henholdsvis svinefedt og solsikkeolie med et medium (45% af OE) og højt (55% af OE) indhold af fedt i foderet og yderligere at undersøge effekten af iblandingsniveau og fedtkilde på hvalpevæksten fra 6-11 ugers alderen.

Forsøget blev udført på Københavns Universitets forsøgsfarm, Tåstrup, Danmark. Der indgik i alt 32 brune hanhvalpe i forsøget, inddelt i fire grupper efter afstamning, alder og 3-ugersvægt med 8 dyr i hver gruppe. Hvalpene blev ved forsøgets start opstaldet i traditionelle bure med to hanhvalpe i hvert bur.

Foder

Der blev anvendt fire forskellige foderblandinger med enten svinefedt eller solsikkeolie som hovedfedtkilde med enten et medium (45% af OE) eller højt (55% af OE) fedtindhold. I foderblandingerne med medium fedtindhold bestod 85% af fedtet i foderblandingen af den valgte fedtkilde og i foderblandingerne med højt fedtindhold bestod 90% af fedtet i foderblandingen af den valgte fedtkilde.

Fordelingen af OE var beregnet til 30:45:25 eller 30:55:15 fra henholdsvis protein, fedt og kulhydrat. Fedtkilden i foderblanding 1 og 2 var baseret på svinefedt og fedtkilden i foderblanding 3 og 4 var baseret på solsikkeolie.

Foderblandingerne blev produceret i foderkøkkenet på forsøgsfarmen, Tåstrup, Danmark og blev straks efter fremstilling frosset ved -18 °C i passende portionsstørrelser. I tabel 1 ses fodersammensætningen, fordelingen af OE fra protein, fedt og kulhydrat, samt indhold af OE i kJ per kg tørstof (ts) i de fire foderblandinger.

TABEL 1 FODERSAMMENSÆTNINGEN [%] AF FODERBLANDING 1, 2, 3 OG 4.

FEDTKILDE

SVINEFEDT

Fodergruppe:

SOLSIKKEOLIE

1

2

3

4

30:45:25

30:55:15

30:45:25

30:55:15

Torskefilet

43.0

46.8

43.8

47.8

Havregryn

8.0

4.0

8.2

4.1

Fiske mel - LT

6.0

7.3

6.1

7.4

Majsgluten

0.8

0.8

0.8

0.8

Majsstivelse

6.3

5.0

6.5

5.1

Kartoffelmospulver

1.2

0.7

1.3

0.7

Fedtkilde

8.0

11.2

8.0

11.3

Vitaminer, mineraler - premix*

0.2

0.2

0.2

0.2

Vand

26.4

24.0

25.2

22..5

Beregnet

30:45:25

30:55:15

30:45:25

30:55:15

Analyseret og målt

29:46:25

29:57:14

31:44:25

31:47:22

OE, MJ per kg ts

19.81

22.66

19.57

21.16

GE, MJ per kg ts

20.76

21.41

20.83

20.94

Fordeling af OE fra protein:fedt: kulhydrat Ingredienser [%]

Fordeling af omsættelig energi fra protein:fedt:kulhydrat

*PER KG PRÆMIX: CALCIUM 254 g, VITAMIN A 2.250.000 IU, VITAMIN D3 350.000 IU, VITAMIN E 43.956 mg, ALFA-TOCOFEROL 40.000 mg, VITAMIN B1 15.000 mg, VITAMIN B2 5.000 mg, VITAMIN B3 8.000 mg, VITAMIN B6 3.200 mg, VITAMIN B12 30.00 mg, D-PANTOTHENSYRE 3.200 mg, BIOTIN 200 mg, FOLINSYRE 900 mg, CHLORCHLORID 48.750 mg, I 120 mg, FE 35.000 mg, MN 7.795 MG, ZN 13.000 mg, CU 1.280 MG, SE 200 mg.

28

for indholdet af tørstof, aske, kvælstof, fedt og energi ved normale standard foderstofanalyser. Yderligere blev fedtsyreindholdet i hver foderblanding analyseret. Herefter kunne fedtfordøjeligheden i de forskellige foderblandinger bestemmes.

Fedtsyresammensætningen af de fire foderblandinger ses i tabel 2.

Fordøjelighedsforsøg

Der blev udført fordøjelighedsforsøg da hvalpene var henholdsvis 6-7, 8-9 og 10-11 uger gamle. Hvalpene blev transporteret fra forsøgsfarmen til dyrelaboratoriet og placeret i balancebure med to hvalpe i hvert bur, og fodret med én af de fire foderblandinger i løbet af hele forsøget.

Efter en tredages for-periode i balanceburene fulgte en fire-dages opsamlingsperiode. Hvalpene blev fodret ad libitum en gang dagligt og havde fri adgang til drikkevand.

Der var naturligt dagslys (55°N 12°E) i laboratoriet. Hvalpene blev vejet ved starten og slutningen af hver opsamlingsperiode. Foder, foderrester og fæces blev kvantitativt opsamlet, vejet og registreret dagligt. De opsamlede foderrester og fæces blev opbevaret ved -18 °C. Efter hver opsamlingsperiode, blev foderrester og fæces blandet og der blev udtaget repræsentative prøver til analyser af foder, foderrester og fæces. Foder og fæces blev analyseret

Statistiske analyser

De statistiske analyser blev udført i SAS® (version 9.4) ved brug af MIXED proceduren. Fedtfordøjelighed, foderindtag, kropsvægt, tilvækst og indtag af omsættelig energi (OE) per kg metabolisk kropsvægt (BW 0.75) blev analyseret som gentagende målinger med effekt af fedtkilde og alder, samt deres interaktioner som faste effekter i modellen. Ikke-signifikante effekter og vekselvirkninger blev reduceret fra den statistiske model. Anvendt signifikansniveau var på 5% (P<0,05) og en tendens på 10% (P=0,1).

Resultater og diskussion

De foreløbige resultater viser, at foderindtaget steg for alle fodergrupper med stigende hvalpealder (P<0,01) og

TABEL 2 FEDTSYRESAMMENSÆTNINGEN [%] AF DE FIRE FODERBLANDINGER

FEDTKILDE Fodergruppe

SVINEFEDT

SOLSIKKEOLIE

1

2

3

4

30:45:25

30:55:15

30:45:25

30:55:15

C10:0

0.1

0.1

C12:0

0.1

0.1

C14:0 Myristinsyre

1.5

1.6

0.4

0.3

C15:0 Pentadecansyre

0.1

0.1

0.1

0.1

C16:0 Palmitinsyre

24.2

24.6

8.0

7.1

C18:0 Stearinsyre

12.4

13.0

3.4

3.4

Andre

0.6

0.6

0.3

0.4

Totalt andel mættede fedtsyrer

39.0

40.1

12.2

11.3

37.9

38.7

25.0

26.0

C18:2 n6 Linolsyre

12.4

11.0

56.2

56.8

C18:3 n3 Linolensyre

1.0

1.0

0.4

0.3

Andre

9.7

9.2

6.2

5.2

Total andel umættede fedtsyrer

61.0

59.9

87.8

88.7

Fordeling af omsættelig energi

Enkelumættede fedtsyrer C18:1 n9 Oliesyre Flerumættede fedtsyrer

2017

29

FAGLIG ÅRSBERETNING

FIGUR 1 FODERINDTAGET (G/DAG) FOR MINKHVALPE (N=32) I FODERGRUPPE 1 – 4 I FORSØGSPERIODERNE 1, 2 OG 3, HVOR DE VAR HENHOLDSVIS 6-7, 8-9 OG 10-11 UGER GAMLE. FEDTKILDERNE I FODERGRUPPE 1 OG 2 VAR BASERET PÅ SVINEFEDT (HHV. 45 OG 55% AF OE) OG FEDTKILDEN I FODERGRUPPE 3 OG 4 VAR BASERET PÅ SOLSIKKEOLIE (HHV. 45 OG 55% AF OE).

F o d e r in d t a g , g /d a g

b 200

G ru p p e 1

a

G ru p p e 2 G ru p p e 3 G ru p p e 4

100 a

0 6 -7 u g e r

8 -9 u g e r

1 0 -1 1 u g e r

FIGUR 2 FEDTFORDØJELIGHED HOS MINKHVALPE (N=32) I FODERGRUPPE 1 – 4 I FORSØGSPERIODERNE 1, 2 OG 3, HVOR DE VAR HENHOLDSVIS 6-7, 8-9 OG 10-11 UGER GAMLE. FEDTKILDERNE I FODERGRUPPE 1 OG 2 VAR HOVEDSAGELIGT BASERET PÅ SVINEFEDT (HHV. 45 OG 55% AF OE) OG FEDTKILDEN I FODERGRUPPE 3 OG 4 VAR HOVEDSAGELIGT BASERET PÅ SOLSIKKEOLIE (HHV. 45 OG 55% AF OE).

F e d t fo r d ø je lig h e d , %

100

G ru p p e 1

80

G ru p p e 2 G ru p p e 3

60 40

G ru p p e 4 a

20 0 6 -7 u g e r

8 -9 u g e r

1 0 -1 1 u g e r

var ikke signifikant forskellig mellem fodergrupperne, figur 1.

Yderligere var fedtfordøjeligheden ikke signifikant påvirket af fodergruppe men steg med alderen. Fedtfordøjeligheden steg fra 90,8% i 6-7 ugers alderen til 93,9% i 10-11 ugers alderen (P<0.02), når 85-90% af fedtet i foderblandingen bestod af enten svinefedt eller solsikkeolie. Dog var der numeriske forskelle på fordøjeligheden mellem fodergrupperne ved de forskellige alderstrin, figur 2. Dette betød, at fordøjeligheden steg numerisk fra 88,4% til 91,6% i fodergruppe 1 – svinefedt, fra 91,6% til 95,3% i fodergruppe 2 – svinefedt, fra 90,3% til 92,8% i fodergruppe 3 – solsikkeolie og fra 92,9% til 95,9% i fodergruppe 4 – solsikkeolie fra 6-7 til 10-11 ugers alderen.

Tidligere undersøgelser har vist, at især høje mængder af fedt i foderet kan påvirke den samlede fedtfordøjelighed i negativ retning (Matthiesen et al., 2012; Hellwing et al., 2010). Dette kunne ikke bekræftes i nærværende undersøgelse, hvor fodergruppe 2 – svinefedt med et analyseret

fedtindhold på 57% af OE havde numerisk højere fedtfordøjelighed end fodergruppe 1 – svinefedt med et analyseret fedtindhold på 46% af OE. Det analyserede indhold af OE fra fedt var lavere i fodergruppe 4 end det beregnede, så forskellen i fedtindholdet mellem fodergruppe 3 og 4 – solsikke olie var derfor kun på 3% af OE. Dog var fedtfordøjeligheden numerisk højere i fodergruppe 4 (47% af OE fra fedt) end i fodergruppe 3 (44% af OE fra fedt).

Især andelen af stearinsyre (C18:0) har i tidligere studier haft en betydning for den samlede fedtfordøjelighed (Rovinen et al.,1990, Matthiesen et al., 2017). Andelen af stearinsyre (C18:0) var i nærværende studie på 12-13% af den samlede fedtsyremængde i fodergruppe 1 og 2, hvor fedtindholdet i foderblandingerne var henholdsvis 46% og 57% af OE fra fedt og på 3,4% i fodergruppe 3 og 4, hvor fedtindholdet i foderblandingerne var henholdsvis 44% og 47% af OE fra fedt, tabel 2. Umiddelbart blev der ikke fundet nogen effekt af mængden af stearinsyre på den overordnede fedtfordøjelighed i fodergruppe 1 og 2 i forhold til fodergruppe 3 og 4.

30

FIGUR 3 GENNEMSNITLIG KROPSVÆGT (G) OG GENNEMSNITLIG DAGLIG TILVÆKST (G/DAG) HOS MINKHVALPE (N=32) VED 6-7, 8-9 OG 10-11 UGERS ALDEREN. FORSKELLIGE BOGSTAVER ANGIVER EN SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM DE TRE ALDERSTRIN (P<0,001).

1500

b

a

1000

a

40

c

T ilv æ k s t, g /d a g

500

0

a

30

b b a

20

10

e g

g

1 1

0

-1

-9

u

u

g u -7 6

r

r e

r e

e g u 1 1

9

7

u

u

g

g

e

e

r

r

r

0

8

K ro p s v æ g t, g

2000

1500 a

a

b

1000

500

r e

e

g

g

1

0

-1

1

u

u -9 8

6

-7

u

g

e

r

0

r

O E i n d t a g ( k J /k g B W

0 .7 5

)

FIGUR 4 INDTAG AF OMSÆTTELIG ENERGI (OE) KJ PER KG METABOLISK KROPSVÆGT (BW 0.75) HOS MINKHVALPE (N=32) I FODERGRUPPE 1 - 4 I 6-7, 8-9 OG 10-11 UGERS ALDEREN. FORSKELLIGE BOGSTAVER ANGIVER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM PERIODERNE (P<0,01).

Den gennemsnitlige kropsvægt og daglige tilvækst for hvalpene fra de fire fodergrupper ses i figur 3. Kropsvægten var som forventet stigende for alle 4 fodergrupper (P<0,001) fra 7 – 9 – 11 ugers alderen. Der var ikke nogen signifikant effekt af fodergruppe på hvalpenes kropsvægt.

Den daglige tilvækst faldt med 43% fra 6-7 til 10-11 ugers alderen (P<0,001) og var kun signifikant påvirket af hvalpealderen.

Hvalpenes gennemsnitlige OE-indtag (per kg BW 0,75) ses i figur 4. Der var ingen signifikante forskelle mellem indtaget af OE mellem de 4 fodergrupper, men indtaget af OE per kg metabolisk kropsvægt faldt i takt med stigende hvalpealder og faldende daglig tilvækst.

Konklusion

Effekten af fedtkilde (svinefedt og solsikkeolie) ved enten medium eller højt fedtniveau på fedtfordøjelighed, energiindtag og hvalpevækst blev undersøgt i nærværende forsøg. Det kan konkluderes at fedtfordøjeligheden, hvalpevæksten og energiindtaget var signifikant påvirket af

hvalpenes alder. Fedtfordøjeligheden steg signifikant med stigende alder fra 6-11 ugers alderen, når der blev anvendt svinefedt eller solsikkeolie i foderet med et indhold på 44-57% af OE. Der blev ikke fundet signifikant effekt af fedtniveau og fedtkilde på de målte parametre.

Dog var der numeriske forskelle på fedtfordøjeligheden mellem de fire foderblandinger, hvor fordøjeligheden steg numerisk fra 88.4% til 91.6% i fodergruppe 1 – svinefedt, fra 91.6% til 95.3% i fodergruppe 2 – svinefedt, fra 90.3% til 92.8% i fodergruppe 3 – solsikkeolie og fra 92.9% til 95.9% i fodergruppe 4 – solsikkeolie fra 6-7 til 10-11 ugers alderen, hvilket vil påvirke indholdet af OE fra fedt i foderblandingerne fra 6-11 ugers alderen. Som tidligere set hos udvoksede mink og hvalpe kan store mængder af stearinsyre (C18) reducere den samlede fedtfordøjelighed. De foreløbige resultater indikerer, at et indhold af stearinsyre på op til 13% af fedtsyreindholdet i en foderblandingen med 44-57% af OE fra fedt ikke reducerer den overordnede fedtfordøjelighed hos hvalpe fra 6-11 ugers alderen. Disse foreløbige resultater skal senere sammenholdes med vævs- og metabolitdata for hvalpene.

2017

FAGLIG ÅRSBERETNING

Referencer

Austreng, E., Skrede, S. & Eldegard, Å. 1979. Effect of dietary fat source on the digestibility of fat and fatty acids in rainbow trout and mink. Acta Agriculturae Scandinavica.

29:119-126.

Elnif, J. & Buddington R.K. 1998. Adaptation and development of the exocrine pancreas in cats and dogs. In Recent advantages in canine and feline nutrition. 1998 Iams Nutrition Symposium Proceedings. Vol II. USA. Elnif, J., Enggaard Hansen, N.E., Mortensen, K., Sorensen, H. 1988. Production of digestive enzymes in mink kits. In: Murphy, B.D.; Hunter, B., (eds)., Biology, Pathology and Genetics of Fur Bearing Animals: 320-326.

Hedemann, M.S., Clausen, T.N. & Jensen S.K. 2011. Changes in digestive enzyme activity, intestine morphology, mucin characteristics and tocopherol status in mink kits (Mustela neovision) during the weaning period. Animal 5:394-402.

Hellwing, A.L.F., Hansen, N.E. & Tauson A.H. 2010. Tilsyneladende og sand fordøjelighed af aminosyrer hos minkhvalpe i den tidlige vækstperiode, ved fodring med forskelligt protein og kulhydrat niveau. Fagligårsberetning 2009: 71-78. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter, Holstebro, Danmark.

Matthiesen C.F., Blache D., Thomsen P.D. & Tauson A.-H. 2012. Foetal life protein restriction in male mink (Neovison vison) kits lowers post-weaning protein oxidation and the relative abundance of hepatic fructose-1.6-bisphosphatase mRNA. Animal: 6, 50-60.

Matthiesen C.F, Marcussen C., Hansen T.T., Jensen S.K., Tauson A.-H. 2017. Effect of dietary fatty acid composition on fat digestibility and metabolism in male mink kits (Neovision vison) from 6 to 11 weeks of age. I: Nordic Association of Agricultural Scientists, NJF seminar 498, Oslo, Norway, 18-20. October, 9 p.

Rouvinen, K. 1990. Digestibility of different fats and fatty acids in the mink (Mustela vison). Acta Agriculturae Scandinavica, 40:93-99.

31

32

2017

33

FAGLIG ÅRSBERETNING

Ernæring og fodring

METHIONIN I SIDSTE DEL AF VÆKSTOG PELSSÆTNINGSPERIODEN Af Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark

Sammendrag

Formålet med forsøget var at undersøge konsekvenserne af at sænke foderets indhold af fordøjeligt methionin (met) fra 0,16 til 0,14 g/ 100 kcal fra slutningen af september til pelsning. I forsøget indgik 3 hold á 135 brune hanmink. To af holdene var kontrolhold (K1, K2), hvor foderets indholdet af fordøjelig met var 0,16 g / 100 kcal i hele perioden fra udsætning til pelsning. Forsøgshold (Umet) blev fodret som kontrolholdene indtil 25/9, hvorefter foderets indhold af fordøjelig met blev sænket fra 0,16 til 0,14 g / 100 kcal indtil pelsning. Ud fra de foreliggende resultater har det ikke haft nogen negativ effekt på skindstørrelse og -kvalitet at sænke methioninindholdet fra 0,16 til 0,14 g fordøjelig / 100 kcal fra slutningen af september til pelsning.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2018. Methionin i sidste del af vækst- og pelssætnings perioden. Faglig Årsberetning 2017, 33-37. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract

The purpose of the experiment was to investigate the consequences of reducing the content of digestible methionin (met) in the feed from 0.16 to 0.14 g / 100 kcal from late September to pelting. We used three groups of 135 brown male mink each. Two of the groups were control groups (K1, K2) where the content of digestible met in the feed was 0.16 g / 100 kcal throughout the whole period. The experimental group (Umet) was fed as the control groups until September 25, after which the content of digestible met in the feed was reduced from 0.16 to 0.14 g / 100 kcal until pelting. The results showed no adverse effect on skin size and quality when the content of digestible met in the feed was reduced from 0.16 to 0.14 g/ 100 kcal from late September to pelting.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2018. Methionin in the last part of the growing furring period. Annual Report 2017, 33-37. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Vækst, skindkvalitet, brune hanmink

Indledning

Gennem årene er der udført en del forsøg med varierende methioninindhold i foderet i vækst og pelssætningsperioden. Gældende anbefalinger til mink i pelssætningsperioden for methionin (met) og cystin er henholdsvis 0,16 og 0,06 g fordøjeligt / 100 kcal (Børsting og Clausen, 1996; Clausen et al., 2006). Visse forsøg har imidlertid antydet, at behovet for methionin er opfyldt ved et lavere indhold af fordøjeligt methionin end 0,16 g/ 100 kcal (Clausen et al., 2006; Clausen et al., 2004; Sandbøl & Clausen, 2005; Clausen & Sandbøl, 2010). En undersøgelse indikerer således, at anbefalinger til methionin fra udsætning til 9. august og fra 15. september til pelsning kan sænkes til 0,13 g fordøjeligt methionin / 100 kcal, dog var der tendens til en lidt bedre skindkvalitet ved 0,16 g fordøjeligt / 100 kcal (Clausen et al., 2007). Resultaterne af undersøgelserne er varierende, hvorfor det blev besluttet at undersøge konsekvenserne af at sænke methionin tildelingen fra 25/9 til pelsning igen.

Materiale og metoder

Til undersøgelsen blev anvendt 3 hold á 135 brune hanmink. To af holdene var kontrolhold (K1, K2), hvor indholdet af met i foderet var 0,16 g fordøjelig met / 100 kcal i hele perioden fra udsætning til pelsning. Forsøgsholdet (Umet) blev fodret som kontrolholdene indtil 25/9, hvorefter met blev sænket fra 0,16 til 0,14 g fordøjelig met / 100 kcal indtil pelsning. Forskellen mellem foderplanerne fra 25/9 til pelsning var som følge af variationer i de vegetabilske råvarer (tabel 1). Foderets kemiske og bakteriologiske sammensætning og aminosyre sammensætning blev analyseret. Nye råvarer blev analyseret inden brug, hvis deres kemiske sammensætning afveg fra den gamle råvare, blev planerne ændret så energifordelingen blev holdt på det ønskede niveau.

34

TABEL 1 FODERPLANER TIL UNDERSØGELSE AF BEHOVET FOR METHIONIN (MET) FRA 25/9 TIL PELSNING

15/7-9/8

10/8-24/9

25/9PELSNING

RP 25/9PELSNING

K1, K2, UMET

K1, K2, UMET

K1, K2

UMET

Fiskeaffald 3-5 % fedt

8

8

5

5

Industrifisk 8-12 % fedt

30

30

30

30

Affedtet fjerkræ

15

15

20

20

Ensilage helfisk svovlsyre

6

6

6

6

Byg + Hvede

11,1

13,3

13,9

13,8

Hæmoglobinmel

2,86

2,20

2,37

1,95

Kartoffel protein

3

2,57

2,48

3,0

Majsgluten

2,91

1,00

1,00

1,05

Soyaolie

2,59

2,78

5,31

5,3

Svinefedt

5,18

5,57

2,66

2,65

Eddikesyre

0,2

EGENSKAB

DL-met *

0,076

L-met #

0,046

Vitamin-mineralbl. ¤

0,2

0,2

0,2

0,2

Vand

13,2

13,33

11,02

11,0

Tørstof, %

40

40

40

40

Aske, %

2,0

2,0

1,9

1,9

Energi kcal / 100 g

193

195

193

193

32:53:15

28:55:17

28:54:18

28:54:18

Plantal

Energifordeling P:F:K

* DER BLEV ANVENDT DL-MET OG DER BLEV KUN REGNET MED 50 % UDNYTTELSE; # DER BLEV ANVENDT L-MET FRA 25/9; MINDSTEKRAV TIL AMINOSYRER I KONTROLHOLDENE FØLGER ANBEFALINGER TIL FODERCENTRALER 2016 (LASSÉN, 2016); ¤VITAMIN OG MINERAL INDHOLD PR KG PREMIKS: 1.000.000 IE A-VITAMIN; 350.000 IE D 3-VITAMIN; 30.000 IE E-VITAMIN; 16.000 MG B1-VITAMIN; 6.500 MG B2-VITAMIN; 5.000 MG B 6-VITAMIN; 4.000 MG D-PANTOTHENSYRE; 12.000 MG NIACIN; 150.000 MG BIOCHOLIN; 1.200 MG FOLINSYRE; 150 MG BIOTIN; 33 MG B12-VITAMIN; 5.000 MG ZN; 7.795 MG MN; 500 MG CU;

Alle hvalpe blev vejet ved udsætning den 11/7, samt 10/8 og 21/9. Ved sortering 9. til 11. november blev hvalpene vejet, denne vægt betragtes som pelsningsvægten. Efter pelsning blev skindene længdemålt på Kopenhagen Farm og kvalitetsbedømt af skinddommere på Kopenhagen Fur. I alle hold havde 2 – 3 % af hvalpene nyreskader (ochratoxin forgiftning) som følge af fodercentral relaterede problemer med foderet før forsøgsstart. Disse hvalpe tabte sig i vægt fra udsætning til medio august og er udelukket af resultaterne.

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Proceduren PROC GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF blev anvendt med 5 % som signifikansniveau ved beregninger af vægteforskelle, tilvækst og skindlængde samt ved skindkvalitet, farve og renhed. Silkethed, fyldighed og metallic blev analyseret med proceduren PROBIT eller χ 2. Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante.

2017

35

FAGLIG ÅRSBERETNING

Resultater og diskussion

noget under den planlagte værdi i både K1, K2 og Umet, og ile der ligeledes var under anbefalingen i begge hold.

Det analyserede met indhold passede nogenlunde med de planlagte værdier, og var som planlagt lidt under anbefalingen (Lassén, 2016) i Umet holdet.

Foderets kemiske analyseværdier svarede pænt til plantallene (ikke vist). Indtil 25/9 blev dyrene fodret med samme foder. Aminosyreanalyser af foderet efter 25/9 (tabel 2) viste, at alle foderblandingerne opfyldte anbefalingen, på nær tyr der var lige i underkanten i kontrolholdene og

TABEL 2 ANALYSERET OG BEREGNET AMINOSYREINDHOLD I FODERBLANDINGER TILDELT FRA 25/9 TIL PELSNING (G FORDØJELIGE AMINOSYRER / 100 KCAL). FODERBLANDINGERNES INDHOLD AF FORDØJELIG METHIONIN VAR PLANLAGT TIL 0,16 (K1 OG K2) OG 0,14 G (UMET) / 100 KCAL.

K1, K2

UMET

ANALYSE

PLAN

ANALYSE

PLAN

ANBEFALING #

met

0,17

0,16

0,14

0,14

0,16

cys

0,061

0,070

0,069

0,072

0,060

lys

0,48

0,44

0,50

0,44

0,27

thr

0,23

0,24

0,23

0,24

0,17

trp

0,081

0,068

0,066

0,067

0,050

his

0,19

0,20

0,18

0,19

0,16

phe

0,30

0,33

0,31

0,33

0,29

tyr

0,17

0,23

0,18

0,24

0,18

leu

0,58

0,60

0,56

0,59

0,50

ile

0,25

0,26

0,25

0,27

0,26

val

0,36

0,43

0,38

0,43

0,35

arg

0,35

0,36

0,38

0,36

0,30

DER ER ANVENDT PLANTAL FOR AMINOSYRE FORDØJELIGHEDSKVOTIENTER; # MINDSTEKRAV TIL AMINOSYRER FULGTE ANBEFALINGER TIL FODERCENTRALER 2016 (LASSÉN, 2016); DER BLEV ANVENDT L-MET I K1 OG K2.

Hvalpenes vægtudvikling gennem vækstperioden (tabel 3), viste ikke forskel mellem holdene, men tilvæksten fra september til pelsning var lidt lavere i Umet holdet i for-

hold til det ene af kontrolholdene (K2). Der var ikke signifikant forskel i skindlængderne (tabel 3).

TABEL 3 EFFEKT AF FODERETS INDHOLD AF 0,16 (K1 OG K2) OG 0,14 G (UMET) FORDØJELIG METHIONIN /100 KCAL I PERIODEN FRA 25/9 TIL PELSNING PÅ HVALPENES VÆGTUDVIKLING GENNEM VÆKSTPERIODEN (G) OG SKINDLÆNGDEN (CM)

HOLD

UDSÆTNINGS VÆGT 11/7

AUGUST VÆGT 10/8

SEPTEMBER VÆGT 21/9

PELS VÆGT 10/11

TILVÆKST FRA SEP TIL PELSNING, G

SKINDLÆNGDE, CM

K1

1254 (150)

1923 (189)

2930 (310)

3421 (412) ab

484 (200) ab

94,7 (4,7)

K2

1288 (151)

1932 (194)

3018 (319)

3517 (422) a

499 (212) a

96,0 (4,8)

Umet

1280 (160)

1917 (201)

2954 (345)

3385 (429) b

431 (204) b

94,8 (4,9)

NS

NS

NS

NS (0,08)

0,05

NS

TALLENE I PARENTES ER SPREDNINGEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE. FORSKELLIGE BOGSTAVER I EN KOLONNE ANGIVER, AT DER ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

36

Der var ikke forskel i nogen af skindkvalitetsparametrene (tabel 4 og 5). Resultaterne understøtter tidligere forsøg, der har vist, at anbefalingerne for met i vækstperioden bør

kunne sænkes (Clausen et al., 2007; Clausen et al., 2006; Clausen et al., 2004; Clausen & Sandbøl, 2010; Sandbøl & Clausen, 2005).

TABEL 4 FFEKT AF FODERETS INDHOLD AF 0,16 (K1 OG K2) OG 0,14 G (UMET) FORDØJELIG METHIONIN /100 KCAL I PERIODEN FRA 25/9 TIL PELSNING PÅ SKINDKVALITET, -FARVE OG -RENHED

HOLD

KVALITET, 1-12 #

FARVE, 1-5 §

RENHED, 1-5 ¤

K1

6,78 (2,37)

3,02 (0,84)

2,90 (0,90)

K2

6,49 (2,29)

3,04 (0,98)

3,09 (1,02)

Umet

6,37 (2,11)

2,98 (0,96)

3,10 (0,91)

NS

NS

NS

# KVALITET ER VURDERET PÅ EN SKALA FRA 1 – 12 MED 12 SOM BEDST; § FARVE ER VURDERET PÅ EN SKALA FRA 1 – 5 MED 5 SOM DE MEST MØRKE SKIND OG 1 SOM DE MEST LYSE; ¤ RENHED ER VURDERET PÅ EN SKALA FRA 1 – 5 MED 1 SOM DE MEST BLÅ OG 5 SOM DE MEST RØDE. TALLENE I PARENTES ER SPREDNINGEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

TABEL 5 EFFEKT AF FODERETS INDHOLD AF 0,16 (K1 OG K2) OG 0,14 G (UMET) FORDØJELIG METHIONIN /100 KCAL I PERIODEN FRA 25/9 TIL PELSNING PÅ FREKVENSEN AF SILKEDE SKIND, FLADE OG FYLDIGE SKIND SAMT FREKVENSEN AF ”VÅD BUG” (%)

HOLD

SILKET, %

VÅD BUG, %

ULD, % FLADE

NORMALE

FYLDIGE

K1

7,5

10,3

6,5

79,4

14,0

K2

9,0

5,0

12,0

76,0

12,0

Umet

5,3

13,8

12,8

75,5

11,7

NS

NS

NS

TALLENE I PARENTES ER SPREDNINGEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

Der var ikke forskel i dødsfald mellem holdene (tabel 6).

TABEL 6 EFFEKT AF FODERETS INDHOLD AF 0,16 (K1 OG K2) OG 0,14 G (UMET) FORDØJELIG METHIONIN /100 KCAL I PERIODEN FRA 25/9 TIL PELSNING PÅ DØDE HANNER OG TÆVER

TOTAL ANTAL HANNER OG TÆVER

% DØDE *

K1

277

1,4

K2

268

1,1

Umet

265

2,3

* I ALLE HOLDENE VAR DER 2 – 3 % AF HVALPENE DER FIK NYRESKADER (OCHRATOXIN FORGIFTNING) SOM FØLGE AF FODERCENTRAL RELATEREDE PROBLEMER MED FODERET FØR FORSØGSSTART. DISSE HVALPE TABTE SIG I VÆGT FRA UDSÆTNING TIL MEDIO AUGUST OG ER UDELUKKET AF RESULTATERNE.

Konklusion

Ud fra de foreliggende resultater har det ikke haft nogen negative konsekvens for skindlængde og pelskvalitet at reducere foderets met-indhold fra 0,16 til 0,14 g fordøjelig met / 100 kcal i perioden fra 25/9 til pelsning.

2017

37

FAGLIG ÅRSBERETNING

Referencer

Børsting, C.F. & Clausen, T.N. 1996. Requirements of essential amino acids for mink in the growing-furring period. Proc. VI Int. Sci. Cong. Fur Anim. Prod. (Eds. A. Frindt and M. Brzozowski), Warsaw, Poland. Anim. Prod. Rev., Appl. Sci. Rep., 28, 15-24.

Clausen,T.N., Sandbøl, P. & Hejlesen,C. 2004. Methionin og methyldonorer til mink i pelssætningsperioden. Faglig Årsberetning 2003, 97-100, Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter.

Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C. 2007. Variation i methionin gennem vækstperioden ved forskellig protein indhold i foderet. Faglig Årsberetning 2006, 91-98, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Clausen,T.N., Sandbøl, P. & Hejlesen,C. 2006. Svovlholdige aminosyrer og methyldonorer til mink i pelssætningsperioden. Faglig Årsberetning 2005, 81 – 87, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter.

Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2010. Effekten af L- samt DLmethionin til mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 2009, 51-56, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Lassén, T.M., 2016. Anbefaling - gældende – minkfoders sammensætning 2016. Intern Rapport, Kopenhagen Rådgivning 2016.

Sandbøl, P., Clausen, T.N. 2005. Svovlholdige aminosyrer til mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 2004, 103 -109, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter.

38

Ernæring og fodring

MINK FODRET UDEN TILSÆTNING AF VITAMINER OG MINERALER I VÆKST OG PELSSÆTNINGSPERIODEN – KONSEKVENSER I URIN OG BLOD MED FOKUS PÅ B-VITAMIN Af Mette Skou Hedemann & Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Blichers Alle 20, 8830 Tjele Peter Foged Larsen & Tove N. Clausen, Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N

Sammendrag

Formålet med studiet var at måle udskillelsen af B-vitaminer og nedbrydningsprodukter fra fordøjelsen i urin samt koncentrationen af B-vitaminer i blod hos mink i vækstog pelssætningsperioden på et kontrolhold med anbefalet tilsætning af vitaminer og mineraler og på et hold fodret med det samme foder uden tilsætning af vitaminer og mineraler i september og november. Resultaterne viste, at der udskilles vitamin B2 (riboflavin), nedbrydningsprodukter af vitamin B3 (niacin), vitamin B5 (pantotensyre) og vitamin B6 (pyridoxal) i urinen. Udskillelsen var højest på kontrolholdet i september. Der var lavere udskillelse i november, hvilket tyder på et højere forbrug af B-vitaminer på dette tidspunkt. Minkhanner fodret uden tilsætning af vitaminer og mineraler havde en lavere udskillelse af B-vitaminer både i september og november. Der var ingen tegn på mangel på disse B-vitaminer. I blodprøverne kunne riboflavin samt et nedbrydningsprodukt af niacin genfindes. I blodprøverne sås samme forskelle, som blev set i urin. Ud over B-vitaminer blev der også udskilt nedbrydningsprodukter af aminosyrer i urinen. Der var en lavere udskillelse hos minkhanner fodret uden tilsætning af vitaminer og mineraler. Dette kan muligvis relateres til en bedre tilvækst i denne gruppe. Undersøgelsen viser, at tilsætningen af B2, B3, B5 og B6 vitaminerne kan reduceres.

Hedemann, M.S., Larsen, P.F., Clausen, T.N., Jensen S.K. 2018. Mink fodret uden tilsætning af vitaminer og mineraler i vækst og pelssætningsperioden – konsekvenser i urin og blod med fokus på B-vitamin. Faglig Årsberetning 2017, 38-43. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Abstract

The purpose of the investigation was to study the excretion of B vitamins and metabolites in urine and the concentration of B vitamins in blood in mink fed either control feed containing the recommended amount of vitamins and minerals or a similar diet without vitamins and minerals

during the growing period. The results showed that vitamin B2 (riboflavin), metabolites of vitamin B3 (niacin), vitamin B5 (pantothenic acid) and vitamin B6 (pyridoxal) were excreted in the urine. The excretion was highest in male mink fed the control diet in September. The excretion was lower in November, which indicates a higher need for B-vitamins at this time. Male mink fed without addition of vitamins and minerals had a lower excretion of vitamin B in both September and November. There were no signs of vitamin B deficiency during the experimental period. In blood samples, riboflavin and a metabolite of niacin were detected. The differences observed in blood were comparable to those observed in urine. Apart from vitamin B, amino acid metabolites were excreted as well. Male mink fed a diet without addition of vitamins and minerals had a lower excretion that may be related to the better growth observed in this group. In conclusion, the addition of B2, B3, B5 and B6 vitamins can be reduced.

Hedemann, M.S., Larsen, P.F., Clausen, T.N., Jensen S.K. 2018. Mink fed without addition of vitamins and minerals during the growing period – consequences in urine and blood with focus on vitamin B. Annual Report 2017. 38-43.

Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: mink, vitamin B, riboflavin, niacin, pantothenic acid.

Indledning

B-vitaminerne er vigtige for en lang række processer i protein-, fedt- og kulhydratomsætningen. B-vitaminerne er vandopløselige, og det betyder, at der ikke findes store lagre i kroppen, og vitaminerne må tilføres dagligt. At Bvitaminerne ikke kan lagres betyder samtidig, at overskud af vitaminerne vil blive udskilt i urinen. Vi viste sidste år, at mink fodret med stigende mængde B-vitamin udskiller stigende mængder af vitamin B2 (riboflavin), nedbrydningsprodukter af vitamin B3 (niacin), vitamin B5 (panto-

2017

39

FAGLIG ÅRSBERETNING

tensyre), vitamin B6 (pyridoxin) og vitamin B9 (folinsyre) i september. Vi konkluderede, at disse vitaminer, på nær folinsyre, findes i tilstrækkelig mængde i foderet til at dække dyrenes behov, når det er sammensat af gode råvarer (Hedemann et al., 2017). Der blev dog i dette forsøg kun indsamlet urinprøver i september. Der blev også taget blodprøver i september og november. Prøverne i september blev taget efter fodring, hvorimod prøverne i november blev taget efter faste. Dette gjorde, at vi ikke kunne bedømme, om de forskelle, vi så i blodprøverne, opstod fordi vitaminerne var ved at være i underskud eller om det var en følge af fasteperioden i november. Derfor kunne der ikke drages nogen endelig konklusion om, hvorvidt B-vitaminerne fandtes i tilstrækkelig mængde i foderet i november. Formålet med dette forsøg var at få klarlagt om minkhanner i vækst- og pelssætningsperioden også udskiller B-vitaminer og deres nedbrydningsprodukter i november. Desuden skulle niveauet af B-vitaminer i blo-

det fastlægges hos ikke fastede dyr. Der blev taget både urin- og blodprøver i september og november, og dyrene blev ikke fastet.

Materialer og metoder Dyr

Forsøget blev gennemført på Kopenhagen Farm. Der indgik fire grupper á 135 par i forsøget. Hvalpene blev fordelt på forsøgsholdene sidst i juni, blev vejet den første uge i juli og sat på forsøgsfoderet midt i juli.

Foder

Der indgik to hold i forsøget. Et kontrolhold, som fik anbefalet tildeling af vitaminer og mineraler (K1) og et forsøgshold, som fik foder uden vitaminer og uden mineraler (UVM) (Clausen et al. 2018).

Sammensætningen af kontrolfoderet fremgår af tabel 1.

TABEL 1 SAMMENSÆTNINGEN AF KONTROLFODERET GENNEM FORSØGSPERIODEN.

15/7 - 9/8

10/8 - 24/9

25/9 - PELSNING

% Fiskeaffald, 3-5% fedt

8

8

5

Industrifisk, 8-12% fedt

30

30

30

Affedtet fjerkræ

15

15

20

Ensilage helfisk svovlsyre

6

6

6

Byg + hvede

11.3

13.3

13.9

Hæmoglobinmel

2.86

2.20

2.37

Kartoffelprotein

3.0

2.57

2.48

Majsgluten

2.91

1.0

1.0

Sojaolie

2.59

2.78

5.31

Svinefedt

5.18

5.57

2.66

DL-methionin

0.076

L-methionin

0.046

Eddikesyre

0.2

Vitamin-/mineralblanding*

0.2

0.2

0.2

Vand

13.2

13.33

11.02

32:53:15

28:55:17

28:54:18

Energifordeling P:F:K

*INDHOLD PR. KG. PRÆMIX: A-VITAMIN 1000 I.E., D3-VITAMIN 350 I.E., E-VITAMIN/DL-ALFA-TOKOFEROL 40000 MG, B1-VITAMIN (THIAMIN) 16000 MG, B2-VITAMIN (RIBOFLAVIN) 6500 MG, B6-VITAMIN (PYRIDOXIN) 5000 MG, B12-VITAMIN (COBALAMIN) 33 MG, B5-VITAMIN (D-PANTOTENSYRE) 7500 MG, B3-VITAMIN (NIACIN) 12000 MG, B9-VITAMIN (FOLSYRE) 1200 MG, B7-VITAMIN (BIOTIN) 150 MG, CHOLINEXTRA 150000 MG, FE 35000 MG, ZN 15700 MG, MN 7795 MG, CU 1280 MG, CO 120 MG, I 120 MG, SE 100 MG

40

Prøvetagning

Der blev taget urin- og blodprøver fra 15 hanner i holdene K1 og UVM midt i september. Urinprøverne blev indsamlet som spoturinprøver. Prøverne blev indsamlet ved at hannerne blev fanget og holdt ud over kanten på buret. Mange mink tisser spontant, når de bliver jaget ud af redekassen og fanget. Urinen blev opsamlet i et plastbæger og herefter fordelt i rør og frosset med det samme. Fra de samme mink blev der udtaget en blodprøve. Prøven blev udtaget fra et forben efter fiksering af minken i fælde. Dyrene var ikke fastet.

Ved pelsning i november blev der også taget urin- og blodprøver fra 15 hanner i holdene K1 og UVM. Blodprøven blev taget ved indstik i hjertet umiddelbart efter aflivning.

Dyrene var ikke fastet.

Prøveforberedelse og analyse

Urinprøverne blev fortyndet med vand (90 µl urin + 90 µl vand) og der blev tilsat intern standard (Glycocholic acid (Glycine-113C) og p-chlorophenylalanine) opløst i acetonitril. Herefter blev prøverne centrifugeret og supernatanten blev overført til vials. Serumprøverne blev behandlet med acetonitril, som indeholdt interne standarder, for at fælde proteinerne. Herefter blev prøverne centrifugeret og supernatanterne blev inddampet i vakuumcentrifuge.

Den tørre rest blev genopløst og overført til vials.

Prøverne blev injiceret på UHPLC (ultra high performance

liquid chromatography, Ultimate 3000, Dionex). UHPLC’en er koblet til et massespektrometer (Impact HD, Bruker Daltonics, Bremen), som detekterer positive eller negative ioner efter prøven er blevet ioniseret ved elektrospray ionisering.

Databehandling

Data analyseres vha. avancerede mønstergenkendelsesmetoder, Principal Component Analyse (PCA) og Partial Least Squares regression (PLS). Ved at bruge disse metoder kan man identificere eventuelle grupperinger, der indikerer forskelle i metabolitmønstret, og metabolitterne, som har størst betydning for grupperingen, kan identificeres. Herefter er de metabolitter, hvor der findes en kommerciel standard, blevet endeligt bekræftet ved at analysere standarden under samme betingelser som prøven og sammenligne resultaterne.

Resultater og diskussion

Resultater vedr. minkhannernes vægt og pelskvalitet kan ses i Clausen et al. (2018).

Urin- og blodprøver

Resultatet af HPLC-massespektrometrianalysen af urinprøverne er vist i PLS-plottet i figur 1. Prøverne adskilles på basis af foderblandingen, prøverne fra dyr fodret med K1 danner en gruppe og dyr fodret med UVM danner en

FIGUR 1 PLS-SCORES PLOT AF URINPRØVERNE FRA MINK FODRET MED KONTROLFODER (K1, TREKANTER) OG MINK FODRET MED FODER UDEN VITAMIN OG MINERAL TILSÆTNING (UVM, CIRKLER). SEPTEMBER: LUKKEDE SYMBOLER; NOVEMBER: ÅBNE SYMBOLER.

FIGUR 2 PCA-SCORES PLOT AF PLASMAPRØVERNE FRA MINK FODRET MED KONTROLFODER (K1, TREKANTER) OG MINK FODRET MED FODER UDEN VITAMIN OG MINERAL TILSÆTNING (UVM, CIRKLER). SEPTEMBER: LUKKEDE SYMBOLER; NOVEMBER: ÅBNE SYMBOLER.

2017

41

FAGLIG ÅRSBERETNING

og november, indikerer det, at behovet for B-vitaminer er højere i november. Minkhannerne fodret uden tilsætning af vitaminer og mineraler udskilte også alle målte B-vitaminer. Udskillelsen var lavere end for kontrolholdet i både september og november, hvilket afspejler det lavere indhold i foderet. For minkhanner fodret med UVM var der ingen forskel i udskillelsen af pantotensyre mellem september og november, hvorimod udskillelsen faldt 32% for minkhanner fodret med K1. Det er dog ikke sandsynligt at der var mangel på pantotensyre, da dette kun ses meget sjældent og oftest i forbindelse med underernæring.

anden gruppe. Derudover kan det også ses, at prøverne fra september (lukkede symboler) og november (åbne symboler) danner to grupper.

Analysen af blodprøverne gav ikke en klar adskillelse mellem foderblandingerne (figur 2), men der sås stadig en klar adskillelse mellem prøverne indsamlet i september og november.

På basis af resultatet i figur 1 blev der fundet og identificeret metabolitter, som havde betydning for grupperingen af dyrene. Nogle af de metabolitter med størst betydning for adskillelsen mellem grupperne var B-vitaminer og nedbrydningsprodukter af B-vitaminer (tabel 2).

Resultaterne fra blodprøverne blev gennemgået for at finde de samme metabolitter, som blev fundet i urinprøverne. Riboflavin og N-Methyl-2-pyridone-5-carboxamide (2PY), som er et nedbrydningsprodukt af niacin blev fundet (figur 3).

Udskillelsen af alle målte B-vitaminer var højest for kontrolholdet i september (tabel 2). Udskillelsen for kontrolholdet faldt fra september til november. Hvis man antager, at indholdet af vitaminer var ens i foderet i september

TABEL 2 METABOLITTER, SOM ER VITAMINER ELLER NEDBRYDNINGSPRODUKTER AF VITAMINER, SOM UDSKILLES I URINEN HOS MINK FODRET KONTROLFODER (K1) MED NORMAL TILSÆTNING AF VITAMIN OG MINERALER ELLER MED FODER UDEN TILSÆTNING AF VITAMIN OG MINERALER (UVM). MÆNGDEN AF DE ENKELTE METABOLITTER ER SAT TIL 100 PÅ KONTROLFODER I SEPTEMBER OG MÆNGDEN AF METABOLITTEN I DE ØVRIGE PRØVER ER SAT I FORHOLD TIL DENNE.SAMMENSÆTNINGEN AF KONTROLFODERET GENNEM FORSØGSPERIODEN.

SEPTEMBER

NOVEMBER

P-VÆRDI

K1

UVM

K1

UVM

MÅNED

FODER

MXF1

Riboflavin

100

44

84

24

0,0001

0,0001

0,90

2PY2

100

61

81

40

0,0001

0,0001

0,81

1-Methylnicotinamide3

100

51

99

42

0,51

0,0001

0,63

Pantotensyre

100

33

68

29

0,0003

0,0001

0,01

4-Pyridoxin syre4

100

21

74

18

0,003

0,0001

0,38

Pyridoxal5

100

40

85

39

0,08

0,0001

0,10

VEKSELVIRKNING MELLEM MÅNED OG FODER N-METHYL-2-PYRIDONE-5-CARBOXAMIDE – ET NEDBRYDNINGSPRODUKT AF NIACIN (VITAMIN B3).

3 ET NEDBRYDNINGSPRODUKT AF NIACIN (VITAMIN B3).

4 ET NEDBRYDNINGSPRODUKT AF PYRIDOXAL (VITAMIN B6).

5 ET NEDBRYDNINGSPRODUKT AF PYRIDOXAL (VITAMIN B6).

1 2

42

FIGUR 3 KONCENTRATIONEN AF RIBOFLAVIN I A) URIN OG B) PLASMA OG KONCENTRATIONEN AF N-METHYL-2-PYRIDONE-5-CARBOXAMIDE (2PY) I C) URIN OG D) PLASMA HOS MINK FODRET KONTROLFODER (K1) MED ANBEFALET TILSÆTNING AF VITAMIN OG MINERALER ELLER MED FODER UDEN TILSÆTNING AF VITAMIN OG MINERALER (UVM). MÆNGDEN AF DE ENKELTE METABOLITTER ER SAT TIL 100 PÅ KONTROLFODER I SEPTEMBER OG MÆNGDEN AF METABOLITTEN I DE ØVRIGE PRØVER ER SAT I FORHOLD TIL DENNE.

A)

B)

C)

D)

Det ses i figur 3, at koncentrationen af riboflavin og 2PY i plasma afspejler koncentrationen i urin både i september og november. Desuden er koncentrationen i plasma i både september og november afhængig af koncentrationen i foderet, således at der ses en højere koncentration hos minkhanner fodret med K1 end hos minkhanner fodret med UVM. I et tidligere forsøg så vi, at koncentrationen af riboflavin og 2PY i plasma i november var ens hos mink-

hanner fodret med normal tilsætning af B-vitamin eller uden tilsætning af B-vitamin (Hedemann et al., 2017). I det tidligere forsøg var minkhannerne dog fastet inden blodprøvetagningen, og det har haft stor betydning for koncentrationen af vitaminerne i plasma. Nærværende forsøg viser, at koncentrationen af B-vitamin i plasma afspejler koncentrationen i foderet, når blodprøven tages efter fodring.

2017

43

FAGLIG ÅRSBERETNING

FIGUR 4 UDSKILLELSEN AF AMINOSYREMETABOLITTER I URINEN HOS MINK FODRET MED KONTROLFODER MED ANBEFALET TILSÆTNING AF VITAMINER OG MINERALER (K1) OG MINK FODRET MED DET SAMME FODER UDEN TILSÆTNING AF VITAMINER OG MINERALER (UVM). PRØVERNE ER INDSAMLET I SEPTEMBER (SEP) OG NOVEMBER (NOV).

En anden gruppe metabolitter, som var påvirket af fodersammensætning og prøvetagningstidspunktet, var aminosyremetabolitter (figur 4).

Metabolitterne: kynureninsyre, 5,6-dihydroxyindol, hydroxyphenylacetylglycin, ferulinsyresulfat og cinnamoyl­ glycin er nedbrydningsprodukter af aminosyrerne tryptofan, tyrosine og fenylalanin (figur 4). Udskillelsen af disse nedbrydningsprodukter var højere i september hos mink fodret med K1 end hos mink fodret med UVM. I november sås en lavere koncentration end i september af disse nedbrydningsprodukter i begge grupper. Den laveste udskillelse blev observeret hos mink fodret med UVM. Når aminosyrer nedbrydes er de ikke tilgængelige for aflejring som protein dvs. vækst. Den lavere nedbrydning af aminosyrer, som ses som mink fodret med UVM, har måske en sammenhæng med den bedre tilvækst, som er observeret i denne gruppe (Clausen et al. 2018).

Konklusion

Vi viste i denne undersøgelse, at indholdet af B-vitaminerne riboflavin, niacin, pantotensyre og pyridoxal i foder af gode råvarer var tilstrækkelig til at dække behovet selv uden tilsætning af vitaminer. Dette gjorde sig gældende både i september og november. Forsøget gav også indikationer på, at nedbrydningen af aminosyrer er højere hos mink fodret med foder tilsat vitamin- og mineralblanding, hvilket antyder at flere aminosyrer tilsyneladende var tilgængelige for aflejring hos minkhanner fodret uden tilsætning af vitamin- og mineralblanding. Dette har måske en sammenhæng med den bedre tilvækst, som ses i denne gruppe.

Referencer

Clausen, T.N., Kjærup, R.B., Larsen, P.F. 2018. Ingen negative effekter af at undlade tilsætning af mineraler og vitaminer i vækst- og pelssætningsperioden på vækst, skindegenskaber og sundhed. Faglig Årsberetning 2017, 63. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Hedemann, M.S., Clausen T.N., Larsen, P.F., Jensen, S.K. 2017. Overskud af B-vitamin i minkfoderet udskilles i urinen. Faglig Årsberetning 2016, 41-47. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

44

Ernæring og fodring

EFFEKT AF STIGENDE IBLANDING AF FURPRO 200 I MINKFODER TIL VÆKSTOG PELSSÆTNINGSPERIODEN Af Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark

Sammendrag

Formålet med forsøget var at undersøge effekten af optil 12% iblanding af Furpro 200 i foder til vækst-og pelsætningsperioden på vækst, skindlængde og -kvalitet. I forsøget indgik 5 hold á 135 brune hanmink. Furpro 200 blev iblandet foderet med 4, 8 eller 12% og testet overfor to ens kontrolhold.

Der blev ikke observeret nogen negativ påvirkning af vækst, skindlængde og -kvalitet ved at anvende op til 12% iblanding af Furpro 200 fra medio juli til pelsning.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2018. Effekt af stigende iblanding af Furpro 200 i minkfoder til vækst- og pelssætningsperioden. Faglig Årsberetning 2017, 44-53. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract

The purpose of the study was to investigate the effect of up to 12% Furpro 200 in the feed during the growing and furring period on body weight and skin length and quality. 5 groups of each 135 brown male mink kits were used. Furpro 200 was used with 4, 8 or 12 % in the feed and tested against two identical control groups.

There was no negative impact on body weight and skin length and quality when up to 12 % Furpro 200 was included in the feed from mid-July to pelting.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2018. Effect of increasing content of Furpro 200 in mink feed during the growing furring period. Annual Report 2017, 44-53. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Vækst, skindstørrelse, pelskvalitet.

Indledning

Furpro 200 er et biprodukt fra svineslagterierne i Danmark. Råvaren består dels af afskær fra slagteprocessen og biprodukter, som udvindes fra rensning af tyndtarmen.

Råvaren er også tilsat fersk slagteblod. Alle biprodukter som indgår i råvaren har et lavt askeindhold og er klassificeret som kategori 3 biprodukter i henhold til EC No 1069/2009. Biprodukterne opvarmes til mindst 90°C i 30 minutter. Produktet opbevares efterfølgende ved mindst 85°C i isolerede tanke, hvor produktet efterkoges i 3 til 12 timer. Råvaren udleveres som et varmt produkt. Råvaren har et relativt højt fedtindhold, hvorfor det holdes oprørt under transport og opbevaring. Modtagelsestemperaturen er helt afgørende for opbevaringstiden på fodercentralen, men generelt skal råvaren hurtigst muligt bruges i foderet eller indfryses efter modtagelsen, dog senest efter 12 timer. Furpro 200 har en behagelig lugt, en mørkebrun farve, samt en partikelstørrelse på ca. 24 mm. Indtil videre er råvaren blevet anvendt direkte i foderet med en maksimal iblanding på 12% i perioden 15/7 til 25/9 og maksimum 6% i perioden fra 26/9 til pelsning.

Formålet med nærværende forsøg var at undersøge effekten af at iblande op til 12% Furpro 200 i både vækst- og pelssætningsfoderet.

Materialer og metoder

Til undersøgelsen blev anvendt 5 hold á 135 brune hanmink. Forsøgsopstillingen ses i tabel 1, hvor det fremgår, at der blev anvendt 2 ens kontrolhold (Kon 1 og 2) og 3 forsøgshold med 4, 8 eller 12% iblanding af Furpro 200 (FP_4, FP_8, FP_12). Hvalpene blev sat i forsøgshold i slutningen af juni og 14/7 startede forsøget. Alle hvalpe blev vejet ved udsætning den 11/7, samt 10/8 og 21/9. Ved sortering 9. til 11. november blev hvalpene vejet, denne vægt betragtes som pelsningsvægten. Efter pelsning blev skindene længdemålt på Kopenhagen Farm og kvalitetsbedømt af avlere på Kopenhagen Fur. Alle døde mink blev obduceret.

2017

45

FAGLIG ÅRSBERETNING

TABEL 1 FORSØGSOPSTILLING TIL UNDERSØGELSE AF IBLANDING AF 0, 4, 8 ELLER 12% FURPRO 200 (KON_1 OG KON_2, FP_4, FP_8, FP_12). PROCENTANDELEN AF FURPRO 200 IBLANDET DE FORSKELLIGE FODERBLANDINGER ANVENDT I DE ANGIVNE PERIODER.

15/7-10/8 ENERGIFORDELING 32:53:15

10/8-25/9 ENERGIFORDELING 28:55:17

25/9-PELSNING ENERGIFORDELING 28:54:18

135

4

4

4

FP 8

135

8

8

8

FP 12

135

12

12

12

HOLD

ANTAL HANNER

Kon 1

135

Kon 2

135

FP 4

Furpros kemiske sammensætning blev bestemt før forsøgets start. Gennem forsøget blev den bakteriologiske og kemiske kvalitet fulgt. Foderets kemiske sammen-

sætning, aminosyre sammensætning og bakteriologiske kvalitet blev analyseret jævnligt gennem vækstperioden.

Foderplanerne ses af tabel 2, 2a og 2b. Da produktet in-

TABEL 2 FODERPLANER TIL VÆKSTPERIODEN 2016 MED IBLANDING AF 0, 4, 8 ELLER 12% FURPRO 200 (KON_1 OG KON_2, FP_4, FP_8, FP_12). PROCENTINDHOLD I FODERET

15/7-9/8

15/7-9/8

15/7-9/8

15/7-9/8

KON 1 OG 2

FP_4

FP_8

FP_12

Fiskeafskær 3-5 % fedt

8

7

7

7

Industrifisk 8-12 % fedt

30

29

27

25

Affedtet fjerkræ

15

14,5

14

13,5

Ensilage helfisk svovlsyre

6

6

6

6

Byg + Hvede

11,1

11,2

11,2

11,2

Hæmoglobinmel

2,86

2,86

2,83

2,79

Kartoffel protein

3

3

3

3

Majsgluten

2,91

2,86

2,87

2,89

Soyaolie

2,59

2,65

2,77

2,88

Svinefedt

5,18

4,53

3,88

3,24

0

4

8

12

Eddikesyre

0,2

0,2

0,2

0,2

Vitamin-mineral bl. ¤

0,2

0,2

0,2

0,2

Vand

13,2

12,24

11,3

10,26

Tørstof, %

40

40

40

40

Aske, %

2,0

2,0

1,9

1,9

Energi kcal / 100 g

193

194

195

195

32:53:15

32:53:15

32:53:15

32:53:15

FurPro

Plantal

Energifordeling P:F:K

DER BLEV ANVENDT DL-MET OG DER ER KUN REGNET MED 50 % UDNYTTELSE; MINDSTEKRAV TIL AMINOSYRER FØLGER ANBEFALINGER TIL FODERCENTRALER 2016 (LASSÉN, 2016); ¤ VITAMIN OG MINERAL INDHOLD PR KG PREMIKS: 1.000.000 IE A-VITAMIN; 350.000 IE D3-VITAMIN; 30.000 IE E-VITAMIN; 16.000 MG B1-VITAMIN; 6.500 MG B2-VITAMIN; 5.000 MG B6-VITAMIN; 4.000 MG D-PANTOTHENSYRE; 12.000 MG NIACIN; 150.000 MG BIOCHOLIN; 1.200 MG FOLINSYRE; 150 MG BIOTIN; 33 MG B12-VITAMIN; 5.000 MG ZN; 7.795 MG MN; 500 MG CU;

46

deholder store mængder svinefedt, reguleres foderets tilsætning af soyaolie og svinefedt således, at alle hold får samme forhold mellem soyaolie og svinefedt. Nye råvarer blev analyseret inden brug, hvis deres kemiske sam-

mensætning afveg fra den gamle råvare, blev planerne ændret så energifordelingen blev holdt på det ønskede niveau. Der blev anvendt DL-met fra 10/8 med skift til Lmet fra 25/9.

TABEL 2A FODERPLANER TIL VÆKSTPERIODEN 2016 MED IBLANDING AF 0, 4, 8 ELLER 12% FURPRO 200 (KON_1 OG KON_2, FP_4, FP_8, FP_12). PROCENTINDHOLD I FODERET

10/8-24/9

10/8-24/9

10/8-24/9

10/8-24/9

KON 1 OG 2

FP_4

FP_8

FP_12

Fiskeafskær 3-5 % fedt

8

7

7

7

Industrifisk 8-12 % fedt

30

28

25

22

Affedtet fjerkræ

15

14

13

12

Ensilage helfisk svovlsyre

6

6

6

6

Byg + Hvede

13,28

13,34

13,38

13,36

Hæmoglobinmel

2,20

2,25

2,28

2,23

Kartoffel prot

2,57

2,75

2,97

3,00

Majsgluten

1,00

1,00

1,00

1,35

Soyaolie

2,78

2,95

3,19

3,40

Svinefedt

5,57

4,92

4,27

3,63

FurPro

0

4

8

12

DL met

0,076

0,078

0,081

0,082

0,2

0,2

0,2

13,33

13,51

13,63

13,74

Tørstof, %

40

40

40

40

Aske, %

2,0

1,9

1,8

1,8

Energi kcal / 100 g

195

196

197

198

28:55:17

28:55:17

28:55:17

28:55:17

Vitamin-mineral bl. ¤ Vand Plantal

Energifordeling P:F:K

DER BLEV ANVENDT DL-MET OG DER KUN REGNET MED 50 % UDNYTTELSE; MINDSTEKRAV TIL AMINOSYRER FØLGER ANBEFALINGER TIL FODERCENTRALER 2016 (LASSÉN, 2016); ¤ VITAMIN OG MINERAL INDHOLD PR KG PREMIKS: 1.000.000 IE A-VITAMIN; 350.000 IE D3-VITAMIN; 30.000 IE E-VITAMIN; 16.000 MG B1-VITAMIN; 6.500 MG B2-VITAMIN; 5.000 MG B6-VITAMIN; 4.000 MG D-PANTOTHENSYRE; 12.000 MG NIACIN; 150.000 MG BIOCHOLIN; 1.200 MG FOLINSYRE; 150 MG BIOTIN; 33 MG B12-VITAMIN; 5.000 MG ZN; 7.795 MG MN; 500 MG CU;

I alle holdene havde 2 – 3% af hvalpene nyreskader (ochratoxin forgiftning) som følge af fodercentral relaterede problemer med foderet før forsøgsstart. Disse hvalpe tabte sig i vægt fra udsætning til medio august og er udelukket af resultaterne.

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Proceduren PROC GLM

(ss4), LSMEANS / PDIFF blev anvendt med 5 % som signifikansniveau ved beregninger af vægteforskelle, tilvækst og skindlængde samt ved skindkvalitet, farve og renhed. Silkethed, fyldighed og metallic blev analyseret med proceduren PROBIT eller χ 2. Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante.

2017

47

FAGLIG ÅRSBERETNING

TABEL 2B FODERPLANER TIL PELSSÆTNINGSPERIODEN 2016 MED IBLANDING AF 0, 4, 8 ELLER 12% FURPRO 200 (KON_1 OG KON_2, FP_4, FP_8, FP_12). PROCENTANDEL I FODERET

25/9-P

25/9-P

25/9-P

25/9-P

KON 1 OG 2

FP_4

FP_8

FP_12

Fiskeaffald 3-5 % fedt

5

4

4

4

Industrifisk 8-12 % fedt

30

28

25

22

Affedtet fjerkræ

20

19

18

17

Ensilage Helfisk S-syre

6

6

6

6

Byg + Hvede

13,92

13,94

13,94

13,96

Hæmoglobinmel

2,37

2,48

2,54

2,61

Kartoffel prot

2,48

2,59

2,71

2,84

1

1

1,0

1

Soyaolie

5,31

5,49

5,74

5,98

Svinefedt

2,66

1,84

1,01

0,19

0

4

8

12

0,046

0,046

0,046

0,047

0,2

0,2

0,2

0,2

11,02

11,43

11,80

12,17

Tørstof, %

40

40

40

40

Aske, %

1,9

1,8

1,8

1,7

Energi kcal / 100 g

193

193

194

194

28:54:18

28:54:18

28:54:18

28:54:18

Majsgluten

FurPro L met Vitamin-mineral bl. ¤ Vand Plantal

Energifordeling P:F:K

DER BLEV ANVENDT L-MET FRA 25/9; MINDSTEKRAV TIL AMINOSYRER FØLGER ANBEFALINGER TIL FODERCENTRALER 2016 (LASSÉN, 2016); ¤VITAMIN OG MINERAL INDHOLD PR KG PREMIKS: 1.000.000 IE A-VITAMIN; 350.000 IE D3-VITAMIN; 30.000 IE E-VITAMIN; 16.000 MG B1-VITAMIN; 6.500 MG B2-VITAMIN; 5.000 MG B6-VITAMIN; 4.000 MG D-PANTOTHENSYRE; 12.000 MG NIACIN; 150.000 MG BIOCHOLIN; 1.200 MG FOLINSYRE; 150 MG BIOTIN; 33 MG B12VITAMIN; 5.000 MG ZN; 7.795 MG MN; 500 MG CU;

Resultater og diskussion

Furpros kemiske sammensætning viste et lidt højere fedtindhold end forventet (tabel 3). De analyserede værdier blev anvendt ved foderoptimeringen.

TABEL 3 FURPRO 200 KEMISKE SAMMENSÆTNING, GENNEMSNIT AF FLERE ANALYSER I PERIODEN

TØRSTOF, %

PROTEIN, %

FEDT, %

ASKE, %

Datablad

31,9

11,4

17,9

0,80

Analyseret

31,7

10,3

19,9

0,70

48

Foderets bakteriologiske kvalitet var god, resultaterne af de kemiske foderanalyser ses af tabel 4, 4a og 4b. Der var tilfredsstillende overensstemmelse med de planlagte

værdier (tabel 2, 2a og 2b), dog var proteinandelen lidt i underkanten af det planlagte i august - september for alle hold.

TABEL 4 FODERETS ANALYSEREDE KEMISKE SAMMENSÆTNING VED IBLANDING AF 0, 4, 8 ELLER 12% FURPRO 200 (KON_1 OG KON_2, FP_4, FP_8, FP_12). GENNEMSNIT AF FLERE ANALYSER I PERIODEN

15/7-9/8

15/7-9/8

15/7-9/8

15/7-9/8

KON 1 OG 2

FP_4

FP_8

FP_12

40,3

40,6

40,7

41,3

Aske, %

1,9

1,8

1,8

1,8

Energi kcal / 100 g

191

197

195

199

Energi, MJ/kg

7,98

8,26

8,18

8,31

32:51:17

31:53:16

32:52:16

31:52:17

Analysetal Tørstof, %

Energifordeling P:F:K

TABEL 4A FODERETS ANALYSEREDE KEMISKE SAMMENSÆTNING VED IBLANDING AF 0, 4, 8 ELLER 12% FURPRO 200 (KON_1 OG KON_2, FP_4, FP_8, FP_12). GENNEMSNIT AF FLERE ANALYSER I PERIODEN

10/8-24/9

10/8-24/9

10/8-24/9

10/8-24/9

KON 1 OG 2

FP_4

FP_8

FP_12

40,3

40,2

40,9

40,4

Aske, %

1,9

1,8

1,8

2,1

Energi kcal / 100 g

199

195

203

196

Energi, MJ/kg

8,31

8,17

8,49

8,19

27:56:17

27:55:18

27:56:17

27:55:18

Analysetal Tørstof, %

Energifordeling P:F:K

TABEL 4B FODERETS ANALYSEREDE KEMISKE SAMMENSÆTNING VED IBLANDING AF 0, 4, 8 ELLER 12% FURPRO 200 (KON_1 OG KON_2, FP_4, FP_8, FP_12). GENNEMSNIT AF FLERE ANALYSER I PERIODEN

25/9-P

25/9-P

25/9-P

25/9-P

KON 1 OG 2

FP_4

FP_8

FP_12

40,5

40,9

40,8

40,0

Aske, %

1,7

1,7

1,8

1,7

Energi kcal / 100 g

194

199

198

191

Energi, MJ/kg

8,13

8,32

8,29

8,01

28:53:19

27:55:18

28:55:17

28:53:19

Analysetal Tørstof, %

Energifordeling P:F:K

2017

49

FAGLIG ÅRSBERETNING

et underindhold i forhold til det forventede i alle hold, så det ser ikke ud til at være på grund af Furpro 200. Ile var ligeledes i underkanten af det forventede i mange af blandingerne. Både tyr og ile var under anbefalingen (Lassén, 2016) i en del af blandingerne især fra august til pelsning.

Analyser af foderets aminosyre sammensætning ses af tabel 5, 5a og 5b. Der var tilfredsstillende overensstemmelse mellem de planlagte og de analyserede værdier for de fleste aminosyrer. I omtrent halvdelen af holdene var met i underkanten af det forventede. Der blev anvendt DLmet fra 10/8 med skift til L-met fra 25/9. For tyr var der

TABEL 5 FODERETS ANALYSEREDE AMINOSYRESAMMENSÆTNING VED IBLANDING AF 0, 4, 8 ELLER 12% FURPRO 200 (KON_1 OG KON_2, FP_4, FP_8, FP_12) SAMMENHOLDT MED PLANTALLENE (G FORDØJELIGE AMINOSYRER / 100 KCAL)

15/7-9/8

15/7-9/8

15/7-9/8

15/7-9/8

KON 1 OG 2

FP_4

FP_8

FP_12

ANALYSE

PLAN

ANALYSE

PLAN

ANALYSE

PLAN

ANALYSE

PLAN

KRAV #

met

0,160

0,16

0,150

0,16

0,154

0,16

0,144

0,16

0,16

cys

0,072

0,077

0,072

0,078

0,071

0,079

0,071

0,080

0,060

lys

0,56

0,49

0,57

0,49

0,58

0,49

0,55

0,49

0,27

thr

0,26

0,27

0,24

0,27

0,24

0,27

0,24

0,27

0,17

trp

0,082

0,076

0,075

0,077

0,075

0,077

0,075

0,077

0,050

his

0,26

0,24

0,22

0,24

0,22

0,24

0,22

0,24

0,16

phe

0,40

0,39

0,33

0,39

0,34

0,39

0,36

0,39

0,29

tyr

0,24

0,27

0,18

0,27

0,19

0,27

0,20

0,27

0,18

leu

0,75

0,74

0,63

0,74

0,67

0,74

0,69

0,75

0,50

ile

0,29

0,29

0,245

0,29

0,28

0,29

0,28

0,29

0,26

val

0,46

0,49

0,39

0,49

0,40

0,49

0,43

0,49

0,35

arg

0,33

0,39

0,33

0,39

0,30

0,40

0,41

0,40

0,30

DER ER ANVENDT PLANTAL FOR AMINOSYRE FORDØJELIGHEDSKVOTIENTER; # MINDSTEKRAV TIL AMINOSYRER FULGTE ANBEFALINGER TIL FODERCENTRALER 2016 (LASSÉN, 2016);

50

TABEL 5A FODERETS ANALYSEREDE AMINOSYRESAMMENSÆTNING VED IBLANDING AF 0, 4, 8 ELLER 12% FURPRO 200 (KON_1 OG KON_2, FP_4, FP_8, FP_12) SAMMENHOLDT MED PLANTALLENE (G FORDØJELIGE AMINOSYRER / 100 KCAL)

10/8-24/9

10/8-24/9

10/8-24/9

10/8-24/9

KON 1 OG 2

FP_4

FP_8

FP_12

ANALYSE

PLAN

ANALYSE

PLAN

ANALYSE

PLAN

ANALYSE

PLAN

KRAV #

met

0,180 *

0,16

0,174 *

0,16

0,155 *

0,16

0,179 *

0,16

0,16

cys

0,061

0,067

0,069

0,068

0,060

0,069

0,067

0,070

0,060

lys

0,52

0,44

0,52

0,45

0,46

0,45

0,48

0,44

0,27

thr

0,23

0,24

0,23

0,24

0,21

0,24

0,21

0,24

0,17

trp

0,071

0,067

0,071

0,068

0,052

0,069

0,072

0,069

0,050

his

0,22

0,20

0,22

0,20

0,18

0,20

0,18

0,20

0,16

phe

0,31

0,33

0,34

0,33

0,29

0,33

0,30

0,33

0,29

tyr

0,126

0,23

0,147

0,23

0,167

0,23

0,219

0,24

0,18

leu

0,54

0,59

0,56

0,60

0,53

0,60

0,57

0,61

0,50

ile

0,263

0,26

0,263

0,26

0,232

0,26

0,256

0,26

0,26

val

0,39

0,42

0,42

0,42

0,36

0,42

0,27

0,42

0,35

arg

0,39

0,35

0,35

0,36

0,29

0,36

0,36

0,36

0,30

DER ER ANVENDT PLANTAL FOR AMINOSYRE FORDØJELIGHEDSKVOTIENTER; * DER BLEV ANVENDT DL-MET OG DER ER KUN REGNET MED 50 % UDNYTTELSE, MEN DA D- FORMEN ANALYSERES PÅ LIGE FOD MED L-FORMEN VIL ANALYSEVÆRDIEN SKULLE VISE 0,18; # MINDSTEKRAV TIL AMINOSYRER FULGTE ANBEFALINGER TIL FODERCENTRALER 2016 (LASSÉN, 2016);

TABEL 5B FODERETS ANALYSEREDE AMINOSYRESAMMENSÆTNING VED IBLANDING AF 0, 4, 8 ELLER 12% FURPRO 200 (KON_1 OG KON_2, FP_4, FP_8, FP_12) SAMMENHOLDT MED PLANTALLENE (G FORDØJELIGE AMINOSYRER / 100 KCAL)

25/9-P

25/9-P

KON 1 OG 2

25/9-P

FP_4

25/9-P

FP_8

FP_12

ANALYSE

PLAN

ANALYSE

PLAN

ANALYSE

PLAN

ANALYSE

PLAN

KRAV #

met

0,17

0,16

0,16

0,16

0,159

0,16

0,148

0,16

0,16

cys

0,061

0,070

0,065

0,071

0,068

0,072

0,104

0,073

0,060

lys

0,48

0,44

0,47

0,44

0,48

0,45

0,50

0,45

0,27

thr

0,23

0,24

0,23

0,24

0,24

0,24

0,25

0,25

0,17

trp

0,081

0,068

0,089

0,070

0,088

0,071

0,089

0,072

0,050

his

0,19

0,20

0,18

0,21

0,19

0,21

0,20

0,21

0,16

phe

0,30

0,33

0,31

0,34

0,31

0,34

0,33

0,35

0,29

tyr

0,170

0,23

0,159

0,23

0,166

0,24

0,178

0,24

0,18

leu

0,58

0,60

0,54

0,61

0,56

0,62

0,60

0,63

0,50

ile

0,246

0,26

0,226

0,26

0,225

0,26

0,26

0,26

0,26

val

0,36

0,43

0,37

0,44

0,38

0,44

0,41

0,44

0,35

arg

0,35

0,36

0,33

0,36

0,31

0,37

0,36

0,37

0,30

DER ER ANVENDT PLANTAL FOR AMINOSYRE FORDØJELIGHEDSKVOTIENTER; # MINDSTEKRAV TIL AMINOSYRER FULGTE ANBEFALINGER TIL FODERCENTRALER 2016 (LASSÉN, 2016); DER BLEV ANVENDT L-MET

2017

51

FAGLIG ÅRSBERETNING

Der var ikke forskel i vægtudviklingen gennem vækstperioden (tabel 6). I september var der en tendens til en lidt højere vægt i det ene af kontrolholdene, som ligeledes havde de længste skind ved

pelsning, men der var ingen signifikant forskel. Ved at se på tilvæksten fra september til pelsning, blev der fundet den signifikant bedste tilvækst i FP_4 (tabel 6).

TABEL 6 EFFEKT AF 0, 4, 8 ELLER 12% IBLANDING AF FURPRO 200 (KON_1 OG KON_2, FP_4, FP_8, FP_12) PÅ VÆGTUDVIKLINGEN (G) GENNEM VÆKSTPERIODEN SAMT SKINDLÆNGDEN (CM) VED PELSNING

TILVÆKST FRA SEPT TIL PELSNING

SKINDLÆNGDE, CM

HOLD

VÆGT 11/7

VÆGT 10/8

VÆGT 21/9

PELSNINGS VÆGT 10/11

Kon 1

1254 (150)

1923 (189)

2930 (310) (b)

3421 (412)

484 (200) b

94,7 (4,7)

Kon 2

1288 (151)

1932 (194)

3018 (319) (a)

3517 (422)

499 (212) b

96,0 (4,8)

FP 4

1274 (149)

1925 (177)

2907 (303) (b)

3470 (376)

565 (229) a

95,5 (4,9)

FP 8

1276 (156)

1905 (186)

2984 (293) (ab)

3486 (367)

502 (189) b

95,7 (4,2)

FP 12

1284 (147)

1944 (190)

2924 (329) (b)

3436 (408)

512 (196) b

95,1 (4,7)

NS

NS

NS (0,06)

NS

0,03

NS

TALLENE I PARENTES ER SPREDNINGEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE. FORSKELLIGE BOGSTAVER I EN KOLONNE ANGIVER, AT DER ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

Der blev ikke set forskel i skindenes kvalitet, farve og renhed ved pelsning (tabel 7).

TABEL 7 EFFEKT AF 0, 4, 8 ELLER 12% IBLANDING AF FURPRO 200 (KON_1 OG KON_2, FP_4, FP_8, FP_12) PÅ KVALITETS PARAMETRENE VED PELSNING

HOLD

KVALITET, 1-12 #

FARVE, 1-5 §

RENHED, 1-5 ¤

Kon 1

6,78 (2,37)

3,02 (0,84)

2,90 (0,90)

Kon 2

6,49 (2,29)

3,04 (0,98)

3,09 (1,02)

FP 4

6,30 (2,29)

2,98 (0,97)

2,99 (0,91)

FP 8

6,48 (2,28)

2,98 (1,01)

3,17 (1,02)

FP 12

6,46 (2,39)

3,06 (0,84)

2,95 (0,95)

NS

NS

NS

# KVALITET ER VURDERET PÅ EN SKALA FRA 1 – 12 MED 12 SOM BEDST; § FARVE ER VURDERET PÅ EN SKALA FRA 1 – 5 MED 5 SOM DE MEST MØRKE SKIND OG 1 SOM DE MEST LYSE; ¤ RENHED ER VURDERET PÅ EN SKALA FRA 1 – 5 MED 1 SOM DE MEST BLÅ OG 5 SOM DE MEST RØDE; TALLENE I PARENTES ER SPREDNINGEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

52

2017

53

FAGLIG ÅRSBERETNING

Der var ikke forskel i silkede, flade og fyldige skind (tabel 8). Der var en tendens til lidt flere skind med våd bug i det hold, der havde den største iblanding af Furpro 200 (tabel 8). Det var imidlertid et af kontrolholdene, der havde den næst højeste andel af våd bug.

TABEL 8 EFFEKT AF 0, 4, 8 ELLER 12% IBLANDING AF FURPRO 200 (KON_1 OG KON_2, FP_4, FP_8, FP_12) PÅ SILKEDE SKIND, FLADE OG FYLDIGE SKIND OG SKIND MED VÅD BUG

HOLD

SILKET, %

VÅD BUG, %

ULD, % FLADE

NORMALE

FYLDIGE

Kon 1

7,5

10,3 (ab)

6,5

79,4

14,0

Kon 2

9,0

5,0 (b)

12,0

76,0

12,0

FP 4

8,2

5,7 (b)

13,9

73,8

12,3

FP 8

18,1

4,8 (b)

4,8

83,1

21,1

FP 12

8,1

14,1 (a)

13,1

71,7

15,2

NS

NS (0,06)

NS

TALLENE I PARENTES ER SPREDNINGEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE. FFORSKELLIGE BOGSTAVER I EN KOLONNE ANGIVER, AT DER ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

Frekvensen af døde dyr i holdene var ikke forskellig (tabel 9).

TABEL 9 EFFEKT AF 0, 4, 8 ELLER 12% IBLANDING AF FURPRO 200 (KON_1 OG KON_2, FP_4, FP_8, FP_12) PÅ FREKVENSEN AF DØDE DYR (HANNER OG TÆVER) I HOLDENE

PCT DØDE Kon 1

1,4

Kon 2

1,1

FP 4

0,7

FP 8

2,2

FP 12

1,1

Konklusion

Der blev ikke observeret nogen negative effekter på vækst, skindlængde og kvalitet ved at anvende op til 12 % iblanding af Furpro 200 fra medio juli til pelsning.

Referencer

Lassén, T.M., 2016. Anbefaling - gældende – minkfoders sammensætning 2016. Intern Rapport, Kopenhagen Rådgivning 2016.

54

Ernæring og fodring

EFFEKT AF STIGENDE IBLANDING AF SCANBIO KAT 2 I MINKFODER TIL VÆKST- OG PELSSÆTNINGSPERIODEN Af Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark

Sammendrag

Formålet med forsøget var at undersøgelse effekten af stigende iblanding af Scanbio kat 2 ensilage i minkfoder i vækst- og pelssætningsperioden. Der blev anvendt 5 hold á 135 brune hanner, deraf 2 kontrolhold uden Scanbio.

Forsøgsholdene fik fra medio juli 3 % Scanbio kat 2, to af holdene steg til 6 % i august og den ene af disse steg til yderligere 9 % i september og resten af perioden.

Resultaterne viste, at kvaliteten af Scanbio kat 2 ensilagen var god, og der blev ikke set nogen negativ påvirkning af vækst, skindlængde og -kvalitet ved op til 6% iblanding fra medio august og 9% fra medio september til pelstid.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2018. Effekt af stigende iblanding af Scanbio kat 2 i minkfoder til vækst- og pelssætningsperioden. Faglig Årsberetning 2017, 54-62. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract

The purpose of the experiment was to investigate the effect of increasing inclusion of Scanbio cat 2 silage in mink feed during the growing and furring period. Five groups of 135 brown males were used, of which 2 control groups were without Scanbio. All experimental groups received from mid-July 3% Scanbio cat 2, two of the groups increased to 6% in August and one of these increased to 9% in September and the rest of the period.

The results showed that the quality of Scanbio cat 2 silage was good and no negative effect on body weight, skin length and quality was observed with up to 6% in the feed from mid-August and 9% from mid-September until pelting.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2018. Effect of increasing content of Scanbio cat 2 in mink feed during the growing furring period. Annual Report 2017, 54-62. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: vækst, skindlængde, pelskvalitet, sundhed.

Indledning

Fiskeensilage har været brugt i minkfoderproduktionen gennem mange år. I Danmark bruges overvejende fiskeensilage konserveret med svovlsyre og eddikesyre samt i nogle tilfælde fosforsyre. De senere år har der været en øget import af myresyrekonserveret fiskeensilage koncentrat fra Norge. Scanbio kat 2 er produceret i Norge og består af selvdøde fisk fra lakseopdræt tilsat antioxidant og stabiliseret med myresyre. Produktet er lagringsstabilt som følge af varmebehandling. Slutproduktet har en pH-værdi mellem 3,5 og 3,8. Produktet blev afprøvet i vækstforsøg i 2013 (Clausen et al., 2015), med reduceret vækst ved 8 og 12% iblanding, siden da er kvaliteten på produktet forbedret betydeligt. Det er derfor relevant igen at undersøge, hvor meget lakseensilage konserveret med myresyre minkene vil acceptere i foderet i vækst- og pelssætningsperioden.

Materialer og metoder

Til undersøgelsen blev anvendt 5 hold á 135 brune hanmink. Forsøgsopstillingen ses af tabel 1. Der blev anvendt 2 ens kontrolhold, samt 3 forsøgshold med stigende tildeling af Scanbio. Det højeste niveau af Scanbio (9%) blev først nået fra slutningen af september. Hvalpene blev sat i forsøgshold i slutningen af juni og 14. juli startede forsøgsfodringen. Alle hvalpe blev vejet ved udsætning den 11/7, samt 10/8 og 21/9. Ved sortering 9. til 11. november blev hvalpene vejet, denne vægt betragtes som pelsningsvægten. Efter pelsning blev skindene længdemålt på Kopenhagen Farm og kvalitetsbedømt af avlere på Kopenhagen Fur. Alle døde mink blev obduceret.

2017

55

FAGLIG ÅRSBERETNING

TABEL 1 FORSØGSOPSTILLING TIL UNDERSØGELSE AF STIGENDE INDHOLD AF SCANBIO KAT 2

15/7-10/8 ENERGIFORDELING 32:53:15

10/8-25/9 ENERGIFORDELING 28:55:17

25/9-PELSNING ENERGIFORDELING 28:54:18

135

3 %

3 %

3 %

Scanbio 6 %

135

3 %

6 %

6 %

Scanbio 9 %

135

3 %

6 %

9%

HOLD

ANTAL HANNER

Kon 1 *

135

Kon 2 *

135

Scanbio 3 %

* 6 % ALMINDELIG SVOVLSYRE KONSERVERET FISKEENSILAGE I HELE PERIODEN I KONTROLHOLDET, DETTE FASES UD VED STIGENDE IBLANDING AF SCANBIO I FORSØGSHOLDENE.

Scanbio kat 2 fremstilles ved daglig udtagning af døde fisk, disse kværnes (< 0,5 cm) og tilsættes 2-3 % myresyre (80-85 %) plus antioxidant, hvorefter produktet blandes. Ny fremstillet vare skal have pH under 3,5, mens pH for lagervare ikke må overstige 4. Der tilstræbes en TVN værdi på max 3,0 % af råproteinet.

Ensilagens kemiske sammensætning blev analyseret før forsøgets start (Dansk Pelsdyrfoders Analyselaboratorium). Gennem forsøget blev den bakteriologiske og kemiske kvalitet fulgt, pH blev kontrolleret jævnligt og indholdet af myresyre og biogene aminer i ensilagen blev analyseret (LUFAITL GmbH, Kiel). Foderets kemiske og bakteriologiske sammensætning, aminosyre sammensætning og indhold af myresyre blev analyseret. Scanbio

blev tilsat Helmstop (Natriumhydrogensulfit, 10 l pr container m. 1 ton), idet det anvendes for at undgå skumdannelse, når det blandes med anden ensilage før udlevering til fodercentralerne.

Foderplanerne ses af tabel 2 og 2a. Nye råvarer blev analyseret inden brug, og hvis deres kemiske sammensætning afveg fra den gamle råvare, blev planerne ændret, så energifordelingen blev holdt på det ønskede niveau. I kontrolholdet blev der anvendt 6 % almindelig svovlsyre konserveret fiskeensilage i hele perioden. I forsøgsholdene blev der ved 3 % Scanbio anvendt 3 % svovlsyre ensilage og ved 6 og 9 % Scanbio blev der ikke anvendt svovlsyre ensilage. Ved 9 % Scanbio blev industrifisk desuden reduceret med 3 %. Der blev anvendt DL-met fra 10/8 med skift til L-met fra 25/9.

56

TABEL 2 FODERPLANER TIL UNDERSØGELSE AF STIGENDE INDHOLD AF SCANBIO KAT 2 I VÆKSTPERIODEN 2016 (SE FORSØGSOPSÆTNING I TABEL 1)

15/7-9/8

15/7-9/8

10/8-24/9

10/8-24/9

10/8-24/9

KON 1 + KON 2

SCANBIO 3%

KON 1 + KON 2

SCANBIO 3%

SCANBIO 6%

Fiskeaffald 3-5 % fedt

8

8

8

8

8

Industrifisk 8-12 % fedt

30

30

30

30

30

Affedtet fjerkræ

15

15

15

15

15

Ensilage helfisk svovlsyre

6

3

6

3

Byg + Hvede

11,1

11,2

13,3

13,2

13,2

Hæmoglobinmel

2,86

2,92

2,20

2,13

2,05

3

3

2,57

2,43

2,29

Majsgluten

2,91

2,52

1,00

1,00

1,00

Soyaolie

2,59

2,61

2,78

2,80

2,82

Svinefedt

5,18

5,22

5,57

5,60

5,63

3

6

0,076

0,071

0,067

Kartoffel prot

Scanbio kat 2 Eddikesyre

3 0,2

0,2

DL-met Vitamin-mineral bl. ¤

0,2

0,2

0,2

0,2

0,2

Vand

13,2

13,38

13,33

13,52

13,72

Tørstof, %

40

40

40

40

40

Aske, %

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

Energi kcal / 100 g

193

193

195

194

194

32:53:15

32:53:15

28:55:17

28:55:17

28:55:17

40,3

40,5

40,3

40,7

41,6

Aske, %

1,9

2,0

1,9

1,8

2,1

Energi, kcal / 100 g

191

193

199

198

202

Energi, MJ/kg

7,98

8,08

8,31

8,28

8,46

pH

5,36

5,41

5,33

5,31

5,27

32:51:17

32:52:16

27:56:17

27:55:18

27:55:18

Plantal

Energifordeling P:F:K # Analysetal Tørstof, %

Energifordeling P:F:K #

# PROTEIN : FEDT : KULHYDRAT; DER BLEV ANVENDT DL-MET OG DER ER KUN REGNET MED 50 % UDNYTTELSE; MINDSTEKRAV TIL AMINOSYRER FØLGER ANBEFALINGER TIL FODERCENTRALER 2016 (LASSÉN, 2016); ¤ VITAMININDHOLD PR KG PREMIKSEN: 1.000.000 IE A-VITAMIN; 350.000 IE D3-VITAMIN; 30.000 IE E-VITAMIN; 16.000 MG B1VITAMIN; 6.500 MG B2-VITAMIN; 5.000 MG B6-VITAMIN; 4.000 MG D-PANTOTHENSYRE; 12.000 MG NIACIN; 150.000 MG BIOCHOLIN; 1.200 MG FOLINSYRE; 150 MG BIOTIN; 33 MG B12-VITAMIN; 5.000 MG ZN; 7.795 MG MN; 500 MG CU;

2017

57

FAGLIG ÅRSBERETNING

TABEL 2A FODERPLANER TIL UNDERSØGELSE AF STIGENDE INDHOLD AF SCANBIO KAT 2 I PELSSÆTNINGSPERIODEN 2016 (SE FORSØGSOPSÆTNING I TABEL 1)

25/9-P

25/9-P

25/9-P

25/9-P

KON 1 + KON 2

SCANBIO 3%

SCANBIO 6%

SCANBIO 9%

Fiskeaffald 3-5 % fedt

5

5

5

5

Industrifisk 8-12 % fedt

30

30

30

27

Affedtet fjerkræ

20

20

20

20

Ensilage helfisk S-syre

6

3

Byg + Hvede

13,9

13,9

13,9

13,9

Hæmoglobinmel

2,37

2,27

2,18

2,05

Kartoffel prot

2,48

2,29

2,11

1,87

1

1

1

1

Soyaolie

5,31

5,35

5,39

5,42

Svinefedt

2,66

2,68

2,70

2,71

3

6

9

0,046

0,043

0,041

0,038

0,2

0,2

0,2

0,2

11,02

11,26

11,49

11,86

Tørstof, %

40

40

40

40

Aske, %

1,9

2,0

2,0

2,0

Energi kcal / 100 g

193

193

192

192

28:54:18

28:54:18

28:54:18

28:54:18

40,5

41,2

41,0

41,0

Aske, %

1,7

2,0

2,0

1,9

Energi kcal / 100 g

194

199

200

201

Energi, MJ/kg

8,13

8,32

8,38

8,42

pH

5,44

5,32

5,43

5,25

28:53:19

28:54:18

27:56:17

27:56:17

Majsgluten

Scanbio kat 2 L met Vitamin-mineral bl. ¤ Vand Plantal

Energifordeling P:F:K # Analysetal Tørstof, %

Energifordeling P:F:K #

# PROTEIN : FEDT : KULHYDRAT; DER BLEV ANVENDT L-MET FRA 25/9; MINDSTEKRAV TIL AMINOSYRER FØLGER ANBEFALINGER TIL FODERCENTRALER 2016 (LASSÉN, 2016); ¤ VITAMININDHOLD PR KG PREMIKSEN: 1.000.000 IE A-VITAMIN; 350.000 IE D3-VITAMIN; 30.000 IE E-VITAMIN; 16.000 MG B1-VITAMIN; 6.500 MG B2-VITAMIN; 5.000 MG B6-VITAMIN; 4.000 MG D-PANTOTHENSYRE; 12.000 MG NIACIN; 150.000 MG BIOCHOLIN; 1.200 MG FOLINSYRE; 150 MG BIOTIN; 33 MG B12-VITAMIN; 5.000 MG ZN; 7.795 MG MN; 500 MG CU;

I alle holdene havde 2 – 3 % af hvalpene nyreskader (ochratoxin forgiftning) som følge af fodercentral relaterede problemer med foderet før forsøgsstart. Disse hvalpe tabte sig i vægt fra udsætning til medio august og er udelukket af resultaterne.

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Proceduren PROC GLM (ss4), LSMEANS /

PDIFF blev anvendt med 5 % som signifikansniveau ved beregninger af vægteforskelle, tilvækst og skindlængde samt ved skindkvalitet, farve og renhed. Silkethed, fyldighed og metallic blev analyseret med proceduren PROBIT eller χ 2. Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante.

58

Resultater og diskussion

Scanbios kemiske sammensætning ses af tabel 3. På lagervare må pH ikke overstige 4, værdien lå ret stabil gennem alle analyser på 3,8.

TABEL 3 SCANBIOS KEMISKE SAMMENSÆTNING, GENNEMSNIT AF FLERE ANALYSER I PERIODEN

TØRSTOF, %

PROTEIN, %

FEDT, %

ASKE, %

PH

31,8

21,1

4,5

3,75

3,8

Produktets kemiske og bakteriologiske kvalitet var god (tabel 4). Der tilstræbes en TVN værdi på max 3,0 % af råproteinet, denne blev fundet til 2,6. Indholdet af bakterier var lavt, og der var lavt indhold af biogene aminer.

Ved en tidligere undersøgelse af Scanbio kat 2 ensilage var indholdet af biogene aminer mere end 4 gange højere (Clausen et al., 2015).

TABEL4 SCANBIOS KEMISKE OG BAKTERIOLOGISKE KVALITET, GENNEMSNIT AF FLERE ANALYSER I PERIODEN

SCANBIO KAT 2 TVN (% af N)

2,6

Myresyre (g/kg)

29,0

Kim, 30°C Mælkesyrebakterier (cfu/g) Clostridier (cfu/g)

900 / 500 / 300 * <100 100 / 300 / <100 *

Clostridia perfringens (cfu/g)

<100

Gær ved 21°C (cfu/g)

<100

Skimmel ved 21°C (cfu/g)

<100

Phenyl ethylamin, mg/kg

22,3

agmatin, mg/kg

54,0 #

Cadaverin, mg/kg

170

Histamin, mg/kg

36,3

Putrecin, mg/kg

92,3

Spermidin, mg/kg

95

Tryptamin, mg/kg

14 #

Tyramin, mg/kg

178

* VED 3 ANALYSER; # DERUDOVER ÉN ANALYSE MED < 11.

2017

59

FAGLIG ÅRSBERETNING

Resultaterne af de kemiske foderanalyser ses af tabel 2 og 2a. Der var tilfredsstillende overensstemmelse med de planlagte værdier. Proteinandelen var lidt i underkanten for Scanbio 6 % i august - september og for Scanbio 9 % fra august til pelsning. pH værdierne var over 5 for alle holdene. Tidligere undersøgelser med store mængder myresyre ensilage har vist, at dyrene nedsætter foderoptagelsen, hvis pH er under 5 (Clausen et al., 1997; Clausen & Hejlesen, 2001). Foderets bakteriologiske kvalitet var god.

Analyser af foderets aminosyre sammensætning ses af tabel 5 og 5a. Der var en tilfredsstillende overensstemmelse mellem de planlagte og de analyserede værdier.

I tre af holdene var met i underkanten af det forventede (tabel 5 og 5a). Der blev anvendt DL-met fra 10/8 med skift til L-met fra 25/9. I kontrolholdene i august - september var der markant underindhold af tyr, mens de øvrige aminosyrer lå tæt på de planlagte værdier (tabel 5). Ved analyserne af foderet fra 25/9 til pelsning var der i de fleste hold et underindhold af tyr og ile i forhold til det forventede og i forhold til anbefalingerne (tabel 5a).

TABEL5 FODERETS ANALYSEREDE AMINOSYRESAMMENSÆTNING SAMMENHOLDT MED PLANTALLENE (G FORDØJELIGE AMINOSYRER / 100 KCAL) (SE FORSØGSOPSÆTNING I TABEL 1)

15/7-9/8, KON 1 + KON 2

15/7-9/8 SCANBIO 3 %

10/8-24/9, KON 1 + KON 2

10/8-24/9, SCANBIO 3 %

10/8-24/9, SCANBIO 6 %

#

ANALYSE

PLAN

ANALYSE

PLAN

ANALYSE

PLAN

ANALYSE

PLAN

ANALYSE

PLAN

ANBEFALING

met

0,16

0,16

0,147

0,16

0,18 *

0,16

0,17 *

0,16

0,18 *

0,16

0,16

cys

0,072

0,077

0,071

0,075

0,061

0,067

0,061

0,066

0,065

0,065

0,060

lys

0,56

0,49

0,60

0,50

0,52

0,44

0,49

0,44

0,55

0,44

0,27

thr

0,26

0,27

0,25

0,27

0,23

0,24

0,23

0,24

0,23

0,24

0,17

trp

0,082

0,076

0,080

0,076

0,071

0,067

0,069

0,066

0,070

0,065

0,05

his

0,26

0,24

0,23

0,24

0,22

0,20

0,21

0,20

0,21

0,20

0,16

phe

0,40

0,39

0,38

0,39

0,31

0,33

0,32

0,32

0,33

0,32

0,29

tyr

0,24

0,27

0,20

0,27

0,126

0,23

0,19

0,23

0,19

0,23

0,18

leu

0,75

0,74

0,71

0,73

0,54

0,59

0,59

0,58

0,60

0,58

0,50

ile

0,29

0,29

0,29

0,29

0,26

0,26

0,259

0,26

0,29

0,26

0,26

val

0,46

0,49

0,46

0,49

0,39

0,42

0,42

0,42

0,40

0,42

0,35

arg

0,33

0,39

0,43

0,40

0,39

0,35

0,37

0,36

0,39

0,36

0,30

DER ER ANVENDT PLANTAL FOR AMINOSYRE FORDØJELIGHEDS KVOTIENTER; * DER BLEV ANVENDT DL-MET OG DER ER KUN REGNET MED 50 % UDNYTTELSE, MEN DA D- FORMEN ANALYSERES PÅ LIGE FOD MED L-FORMEN VIL ANALYSEVÆRDIEN SKULLE VISE 0,18; # MINDSTEKRAV TIL AMINOSYRER FULGTE ANBEFALINGER TIL FODERCENTRALER 2016 (LASSÉN, 2016);

60

TABEL5A FODERETS ANALYSEREDE AMINOSYRESAMMENSÆTNING SAMMENHOLDT MED PLANTALLENE (G FORDØJELIGE AMINOSYRER / 100 KCAL) (SE FORSØGSOPSÆTNING I TABEL 1)

25/9-P, KON 1 + KON 2

25/9-P, SCANBIO 3 %

25/9-P, SCANBIO 6 %

25/9-P, SCANBIO 9 %

#

ANALYSE

PLAN

ANALYSE

PLAN

ANALYSE

PLAN

ANALYSE

PLAN

ANBEFALING

met

0,17

0,16

0,146

0,16

0,148

0,16

0,20

0,16

0,16

cys

0,061

0,070

0,062

0,069

0,061

0,068

0,065

0,067

0,060

lys

0,48

0,44

0,51

0,43

0,49

0,43

0,50

0,43

0,27

thr

0,23

0,24

0,24

0,24

0,22

0,24

0,24

0,24

0,17

trp

0,081

0,068

0,081

0,067

0,078

0,066

0,079

0,064

0,05

his

0,19

0,20

0,20

0,20

0,19

0,20

0,21

0,20

0,16

phe

0,30

0,33

0,32

0,33

0,31

0,33

0,32

0,32

0,29

tyr

0,170

0,23

0,160

0,23

0,175

0,23

0,19

0,23

0,18

leu

0,58

0,60

0,58

0,59

0,55

0,59

0,59

0,58

0,50

ile

0,246

0,26

0,257

0,26

0,249

0,26

0,26

0,26

0,26

val

0,36

0,43

0,41

0,43

0,38

0,43

0,40

0,42

0,35

arg

0,35

0,36

0,35

0,36

0,34

0,36

0,34

0,37

0,30

DER ER ANVENDT PLANTAL FOR AMINOSYRE FORDØJELIGHEDS KVOTIENTER; # MINDSTEKRAV TIL AMINOSYRER FULGTE ANBEFALINGER TIL FODERCENTRALER 2016 (LASSÉN, 2016); DER BLEV ANVENDTL-MET

Myresyre er en organisk syre, ved nedbrydningen af myresyre dannes der format, som kræver folinsyre (vitamin B9) for at kunne undergå fuldstændig oxidation. Mink kan oxidere 1 g myresyre (85 % w/w) / kg legemsvægt pr. dag (Pölönen, 2000). Denne grænse blev ikke overskredet un-

der forsøget (tabel 6). Pölönen (2000) anbefaler, at foderet tilsættes mindst 5 mg folinsyre/kg tørstof for at sikre en god format oxidation. Den vitaminblanding der blev anvendt i undersøgelsen bidrog med 6 mg folinsyre / kg tørstof.

TABEL 6 DET BEREGNEDE OG ANALYSEREDE INDHOLD AF MYRESYRE

MYRESYRE, G/KG FODER BEREGNET

ANALYSERET

0

< 0,1

Scanbio 3 %

0,87

0,8

Scanbio 6 %

1,74

1,5

Scanbio 9 %

2,61

2,4

Kon 1 + Kon 2

2017

61

FAGLIG ÅRSBERETNING

Forsøgsfodringen havde ingen effekt på hvalpenes vægtudvikling gennem vækstperioden (tabel 7) eller på skindlængden ved pelsning.

TABEL 7 VÆGTUDVIKLING GENNEM VÆKSTPERIODEN (GRAM) OG SKINDLÆNGDEN (CM)

HOLD

UDSÆTNINGS- VÆGT 11/7

VÆGT 10/8

VÆGT 21/9

VÆGT VED PELSNING 10/11

SKINDLÆNGDE

Kon 1

1254 (150)

1923 (189)

2930 (310)

3421 (412)

94,7 (4,7)

Kon 2

1288 (151)

1932 (194)

3018 (319)

3517 (422)

96,0 (4,8)

Scanbio 3 %

1267 (175)

1948 (181)

3013 (303)

3510 (407)

95,4 (4,7)

Scanbio 6 %

1266 (158)

1903 (194)

2966 (276)

3430 (355)

94,9 (4,3)

Scanbio 9 %

1270 (153)

1909 (192)

2983 (285)

3480 (391)

95,1 (4,8)

NS

NS

NS

NS

NS

TALLENE I PARENTES ER SPREDNINGEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

Der blev ligeledes ikke set en påvirkning af skindenes kvalitet og farve (tabel 8). Der var lidt variationer i skindenes renhed. Et lavt phe + tyr indhold i foderet kan give røde

skind, men da phe + tyr i holdet med de mest røde skind var over det anbefalede til vækst og farve-renhed (Clausen et al., 2003), må forskellen skyldes andre faktorer.

TABEL 8 SKINDKVALITET FARVE OG RENHED

HOLD

KVALITET, 1-12 #

FARVE, 1-5 §

RENHED, 1-5 ¤

Kon 1

6,78 (2,37)

3,02 (0,84)

2,90 (0,90) b

Kon 2

6,49 (2,29)

3,04 (0,98)

3,09 (1,02) ab

Scanbio 3 %

6,13 (2,35)

2,99 (0,94)

2,85 (0,86) b

Scanbio 6 %

6,62 (2,36)

3,04 (1,02)

3,03 (1,0) ab

Scanbio 9 %

6,39 (2,91)

2,82 (1,02)

3,22 (1,0) a

NS

NS

0,04

# KVALITET ER VURDERET PÅ EN SKALA FRA 1 – 12 MED 12 SOM BEDST; § FARVE ER VURDERET PÅ EN SKALA FRA 1 – 5 MED 5 SOM DE MEST MØRKE SKIND OG 1 SOM DE MEST LYSE; ¤ RENHED ER VURDERET PÅ EN SKALA FRA 1 – 5 MED 1 SOM DE MEST BLÅ OG 5 SOM DE MEST RØDE; TALLENE I PARENTES ER SPREDNINGEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE. FORSKELLIGE BOGSTAVER I EN KOLONNE ANGIVER, AT DER ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

62

Der var ingen forskel i de øvrige kvalitetsparametre, såsom andelen af silkede skind, skind med våd bug, samt fylden på skindene (tabel 9).

TABEL 9 FREKVENSEN AF SILKEDE, FLADE OG FYLDIGE SKIND, SAMT SKIND MED VÅD BUG

HOLD

SILKET, %

VÅD BUG, %

ULD, % FLADE

NORMALE

FYLDIGE

Kon 1

7,5

10,3

6,5

79,4

14,0

Kon 2

9,0

5,0

12,0

76,0

12,0

Scanbio 3 %

7,9

6,2

17,7

74,3

8,0

Scanbio 6 %

10,0

7,5

11,6

71,9

16,5

Scanbio 9 %

14,3

7,1

18,4

67,4

14,3

NS

NS

NS

TALLENE I PARENTES ER SPREDNINGEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

Frekvensen af døde dyr i holdene var ikke forskellig (tabel 10).

TABEL 10 FREKVENSEN AF DØDE DYR (HANNER OG TÆVER) I HOLDENE

PCT DØDE Kon 1

1,4

Kon 2

1,1

Scanbio 3 %

1,8

Scanbio 6 %

1,1

Scanbio 9 %

2,2

Konklusion

Kvaliteten af Scanbio kat 2 ensilagen var god, og der blev ikke set nogen negativ påvirkning af vækst, skindlængde og -kvalitet ved op til 6 % iblanding fra medio august og 9 % fra medio september.

Referencer

Clausen, D., Damgaard B.M. & Clausen, T. 2015. Effekten af myresyrekonserveret fiskeensilage på mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 2014, 99 - 106. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Clausen, T.N., Sandbøl, P. & C. Hejlesen, 2003. Kødbenmel til mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 2002, 33-37. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Clausen, T.N.& Hejlesen, C. 2001. Svovlsyre- og Ensiloxkonserveret fiskeensilage til mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning for Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, 2000 (61-65).

Clausen, T.N., Therkildsen, N., Børsting, C.F., Damgaard, B.M., Engberg, R. & Jensen, S.K. 1997. Fede fiskeprodukter til mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 101-124 (63-74). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark.

Lassén, T.M. 2016. Anbefaling - gældende – minkfoders sammensætning 2016. Intern Rapport, Kopenhagen Rådgivning 2016.

Pölönen, I., 2000. Silage for Fur Animals. Preservation Efficiency of Formic Acid and Benzoic Acid in the Ensiling of Slaughterhouse By-Products and their Subsequent Metabolism in Farmed Fur Animals. October 20th 2000. University of Helsinki, Dept. of Animal Science, Publications

2017

63

FAGLIG ÅRSBERETNING

Ernæring og fodring

INGEN NEGATIVE EFFEKTER AF AT UNDLADE TILSÆTNING AF MINERALER OG VITAMINER I VÆKST- OG PELSSÆTNINGSPERIODEN PÅ VÆKST, SKIND­ EGENSKABER OG SUNDHED Af Tove N. Clausen, & Peter Foged Larsen, Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Rikke Brødsgaard Kjærup, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Blichers Alle 20, DK-8830 Tjele, Danmark

Sammendrag

Formålet med forsøget var at undersøge effekten af at undlade tilsætning af mineraler eller undlade både tilsætning af mineraler og vitaminer i foder til vækst- og pelssætningsperioden på tilvækst, skindegenskaber og sundhed. I forsøget indgik 4 hold brune mink a 135 hanner. Alle hold blev fodret med samme grundfoder. To ens kontrolhold (K1 og K2) fik foder tilsat en vitamin- og mineralblanding svarende til det anbefalede niveau. Det ene forsøgshold fik foder tilsat det anbefalede niveau for vitaminer, mens ingen mineraler blev tilsat (UM). Det andet forsøgshold fik foder, som hverken blev tilsat vitaminer eller mineraler (UVM).

Ved den anvendte råvaresammensætning i dette forsøg, blev der ikke observeret negative effekter på vækst, skindlængde, skindkvalitet og sundhed, hverken når tilsætning af mineraler eller tilsætning af både mineraler og vitaminer blev undladt. Forsøget viste, at en del mineraler og især vitaminer blev kraftigt overdoseret, når det anbefalede niveau af mineraler og vitaminer blev tilsat foderet (K1 og K2). Det bør derfor overvejes, hvorvidt denne overdosering er årsag til den lidt højere dødelighed i kontrolholdene i forhold til holdene uden tilsætninger.

Ligeledes bør det i fremtiden overvejes at reducere det anbefalede niveau for zink og E vitamin i vækst- og pelssætningsperioden.

Clausen, T.N., Kjærup, R.B. & Larsen, P.F. 2018. Ingen negative effekter af at undlade tilsætning af mineraler og vitaminer i vækst- og pelssætningsperioden på vækst, skindegenskaber og sundhed. Faglig Årsberetning 2017, 63-75. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract

The purpose of the experiment was to investigate the effect of omitting the addition of minerals or minerals and vitamins in the feed fed during the growing and furring

period on growth, skin length, skin quality and health.

The experiment comprised 4 groups of 135 male mink kits. All groups were fed the same basic feed. Two identical control groups (K1 and K2) were fed a feed added the recommended level of vitamins and minerals. One experimental group received a feed added the recommended level of vitamins but no minerals (UM). The second experimental group received a feed that was neither added vitamins nor minerals (UVM). With the composition of the basic feed used in this experiment, no adverse effects on growth, skin length, skin quality and health were observed, neither when only addition of minerals was omitted or when addition of both minerals and vitamins was omitted. The experiment showed that some minerals and especially vitamins were greatly overdosed when the recommended level of minerals and vitamins was added to the feed (K1 and K2). It should therefore be considered whether this overdose causes the slightly higher mortality in the control groups compared to the experimental groups without additions. Similarly, in the future, it should be considered to reduce the recommended level of zinc and E vitamin during the growing and furring period.

Clausen, T.N., Kjærup, R.B. & Larsen, P.F. 2018. No negative effect of omitting mineral and vitamin addition during the growing and furring period on growth, skin quality an health. Annual Report 2017, 63-75. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: vægt, skindkvalitet, sundhed

Indledning

Mineraler og vitaminer er vigtige for kroppens normale funktion, og visse mineraler har ligeledes betydning for pigmentdannelsen og dermed pelsens farve. Ved en varieret råvaresammensætning er grundindholdet af mineraler og vitaminer i foderet imidlertid høj og ud fra en analyse af råvarerne bør det genovervejes hvilke minera-

64

ler og vitaminer, der skal tilsættes og i hvilke mængder fremadrettet. En undersøgelse af mineraltilsætning til foder i vækst- og pelssætningsperioden 2015 (Clausen et al., 2017) viste, at der med de anvendte råvarer ikke blev set nogen negativ effekt på vækst, skindegenskaber, lever og blodparametre ved at undlade tilsætningen af kobber (Cu), zink (Zn), jern (Fe) og selen (Se) til foderet. En tilsvarende undersøgelse af B-vitaminer i samme fodertype viste, at det ikke havde nogen betydning for skindlængde, skindkvalitetsparametre og sundhed at reducere eller helt udelade tilsætning af B-vitaminer til foderet, ligeledes havde det ikke nogen effekt at tilsætte ud over det anbefalede niveau (Clausen & Larsen, 2017; Hedemann et al, 2017). Reduktion eller helt udeladelse af E-vitamin tilsætning i en tilsvarende fodertype i vækst- og pelssætningsperioden havde heller ikke nogen negativ effekt på vækst, skindkvalitet og sundhed (Clausen & Larsen, 2017a; Clausen, 2015). Formålet med nærværende forsøg var derfor at undersøge effekten af at undlade tilsætning af mineraler eller både tilsætning af mineraler og vitaminer til foder i vækst- og pelssætningsperioden på tilvækst, skindlængde, skindkvalitet og sundhed.

Materiale og metoder

Der blev anvendt 4 hold brune mink á 135 hanner fordelt på to ens kontrolhold og to forsøgshold. Hanerne gik gennem hele perioden i bur sammen med en hun. Til forsøget blev fremstillet ét grundfoder til alle hold. Eneste forskel mellem kontrolholdene og forsøgsholdene var den anvendte vitamin- og mineralblanding. Kontrolholdene (K1 og K2) fik i vækst- og pelssætningsperioden en vitamin- og mineralblanding svarende til anbefalingerne af Lassén (2016) (tabel 1). Det ene forsøgshold (UM) fik en blanding, hvor der ikke var tilsat mineraler, men tilsat vitaminer som i kontrolholdet. Det andet forsøgshold (UVM) fik hverken tilsat vitaminer eller mineraler. Der blev fremstillet specifikke vitamin- og mineralblandinger med det ønskede indhold til samtlige forsøgshold ved start af forsøget i juli og igen i september. Disse blandinger blev analyseret for indhold af mineraler og vitaminer og 0,2 % blev tilsat foderet.

TABEL 1 INDHOLD AF VITAMINER OG MINERALER I KONTROLHOLDENES VITAMIN-MINERAL BLANDING

INDHOLD PR KG PRÆMIX A-vitamin,1000 i.e

1000

D3-vitamin, 1000 i.e.

350

E-vitamin/dl-alfa-tokoferol, mg

40.000

B1-vitamin (thiamin), mg

16.000

B2-vitamin (riboflavin), mg

6.500

B6-vitamin (pyridoxin), mg

5.000

B12-vitamin (cobalamin), mg

33

B5-vitamin (D-pantotensyre), mg

7.500

B3-vitamin (niacin), mg

12.000

B9-vitamin (Folsyre), mg

1.200

B7-vitamin (biotin), mg

150

CholinExtra, mg

150.000

Jern (Fe), mg

35.000

Zink (Zn), mg

15.700

Mangan (Mn), mg

7.795

Kobber (Cu), mg

1.280

Kobolt (Co), mg

120

Jod (I), mg

120

Selen (Se), mg

100

2017

65

FAGLIG ÅRSBERETNING

TABEL 2 GRUNDFODERETS SAMMENSÆTNING

15/7-9/8

10/8-24/9

25/9-PELSNING

Fiskeafskær, 3-5 % fedt

8

8

5

Industrifisk, 8-12 % fedt

30

30

30

Affedtet fjerkræ

15

15

20

Ensilage helfisk svovlsyre

6

6

6

Byg + Hvede

11,1

13,3

13,9

Hæmoglobinmel

2,86

2,20

2,37

Kartoffel protein

3

2,57

2,48

Majsgluten

2,91

1,00

1

Soyaolie

2,59

2,78

5,31

Svinefedt

5,18

5,57

2,66

Eddikesyre

0,2

DL-met *

0,076

L-met #

0,046

Vit.-bl.

0,2

0,2

0,2

Vand

13,2

13,33

11,02

Tørstof, %

40

40

40

Aske, %

2,0

2,0

1,9

Energi, kcal / 100 g

193

195

193

32:53:15

28:55:17

28:54:18

Plantal

Energifordeling P:F:K

* DER BLEV ANVENDT DL-MET OG DER BLEV KUN REGNET MED 50 % UDNYTTELSE; # DER BLEV ANVENDT L-MET FRA 25/9; MINDSTEKRAV TIL AMINOSYRER FØLGER ANBEFALINGER TIL FODERCENTRALER 2016 (LASSÉN, 2016).

Sammensætning af grundfoderet ses af tabel 2. Foder, råvarer samt vitamin-mineral blandingerne blev analyseret for indhold af vitaminer og mineraler.

Hvalpene blev sat i forsøgshold i slutningen af juni og 14/7 startede forsøgsfodringen. Alle hvalpe blev vejet ved udsætning den 11/7, samt 10/8 og 21/9. Ved sortering 9. til 11. november blev hvalpene vejet, denne vægt betragtes som pelsningsvægten. Efter pelsning blev skindene længdemålt på Kopenhagen Farm og kvalitetsbedømt af skinddommere på Kopenhagen Fur. Alle døde dyr blev obduceret. Der blev udtaget urinprøver af 15 hanner pr hold 6 gange i løbet af vækstperioden. Urinprøverne blev udtaget 3 – 4 timer efter fodring, og der blev målt pH. Ved pelsning (uge 46) blev der udtaget organer og blod til analyse af fysiologiske og immunologiske parametre i et kontrolhold (K2) og forsøgsholdene UM og UVM. Derudover blev der udtaget prøver af urin, blod og organer til analyse for E og B-vitaminer i et kontrolhold (K1) og UVM holdet (Hedemann et al., 2018). Analyse af fysiologiske og immunologi-

ske parametre blev foretaget på Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab. Der blev analyseret for indhold af total kolesterol, low density lipoprotein (LDL), high density lipoprotein (HDL), enzymerne ALAT og ASAT, haptoglobin, fibrinogen, hæmoglobin, hæmatokritværdi, hvide blodceller og proteinet mannose bindende lektin (MBL).

I alle holdene havde 2 – 3 % af hvalpene nyreskader (ochratoxin forgiftning) som følge af fodercentral relaterede problemer med foderet før forsøgsstart. Disse hvalpe tabte sig i vægt fra udsætning til medio august og er udelukket af resultaterne.

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Proceduren PROC GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF blev anvendt med 5 % som signifikansniveau ved beregninger af vægteforskelle, tilvækst og skindlængde samt ved skindkvalitet, farve og renhed. Silkethed, fyldighed og metallic blev analyseret med proceduren PROBIT eller χ2. Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante.

66

Statistiske beregninger for fysiologiske og immunologiske parametre blev udført med statistikprogrammet R. Det blev testet for forskelle mellem holdene ved brug af Kruskal-Wallis Test med signifikansniveau på 5 %. Ved forskel mellem holdene blev parvis Wilcoxon rank sum post hoc analyser udført.

Resultater og diskussion

Analyser af foderets kemiske sammensætning og aminosyreindhold viste pæn overensstemmelse mellem de

planlagte og de analyserede værdier (ikke vist). Mineralblandingernes analyserede indhold (tabel 3, 3a) viste en variation i forhold til de planlagte værdier på op til 25 % for nogle af mineralerne, det svarer til, hvad der før er set (Clausen et al., 2017). En af grundene til at der kan være variationer er, at selvom mineraler ikke er tilsat, er der alligevel en vis mængde i blandingen som følge af de forurening fra blandere etc., dette ses ved analyse af UM blandingen (tabel 3).

TABEL3 PLANLAGT OG ANALYSERET INDHOLD AF SE, ZN, CU OG FE I VITAMIN-MINERALBLANDINGEN TIL KONTROLHOLDENE (K1, K2) OG HOLDET UDEN MINERALTILSÆTNING (UM)

K1 OG K2

Planlagt tilsat

UM

SE, MG/KG

ZN, MG/KG

CU, MG/KG

FE, MG/KG

SE, MG/KG

ZN, MG/KG

CU, MG/KG

FE, MG/KG

100

15700

1280

35000

0

0

0

0

Analysetal

29-aug

107

11680

1074

28100

1,58

447,9

5,3

2743

Analysetal

13-sep

108

13290

1568

35740

5,85

507,9

7,6

3453

Mineralblandingernes analyserede indhold af de øvrige mineraler (tabel 3a) viser igen et vist indhold af de forskellige mineraler på trods af, at de ikke er tilsat (på nær

Mn og I). Foderkridt (der indeholder 37 % calcium (Ca)) anvendes som bærestof.

TABEL3A PLANLAGT OG ANALYSERET INDHOLD AF DE ØVRIGE MINERALER I VITAMIN-MINERAL BLANDINGEN KONTROLHOLDENE (K1, K2) OG HOLDET UDEN MINERALTILSÆTNING (UM) (13/9)

MN, MG/KG

MG, MG/ KG

CA, G/KG

P, G/KG

K, G/KG

NA, G/KG

S, G/KG

CO, MG/KG

*

I, MG/KG

Planlagt tilsat

7795

120

K1 og K2

8682

2092

171,4

0,904

3,227

0,428

26,62

9,27

183

UM

425,3

1957

231,4

0,529

2,762

0,354

3,504

3,29

23,1

* KRIDT ANVENDES SOM BÆRESTOF (CA UDGØR GODT 38 % AF KRIDT), DER ER 52 % KRIDT I PRÆMIXEN TIL K1, K2 OG 71 % KRIDT I PRÆMIXEN TIL UM

Behovet for mineraler til mink er i høj grad baseret på, hvad, der er fundet til andre husdyr, idet kun få mineralforsøg er gennemført med mink (NJF, 1992; NRC, 1982).

Foderets analyserede indhold af Cu (fig 1) viste pæn overensstemmelse med de beregnede værdier i juli og august,

men ikke helt så pænt i september, måske som følge af ændringer i nogle af de anvendte råvarer eller analyse usikkerheder. Behov for Cu er anslået til 4,5-6,0 mg/kg tørstof (NRC, 1982). Disse værdier er overholdt i foderblandingerne. I september er værdierne på det anslåede behov for UM og UVM holdene.

2017

67

FAGLIG ÅRSBERETNING

FIGUR 1 FODERETS ANALYSEREDE OG BEREGNEDE INDHOLD AF MG CU/KG TØRSTOF. ANSLÅET BEHOV FOR CU ER ANGIVET MED EN STREG.

Foderets analyserede indhold af Zn (fig 2) var noget over det beregnede i kontrolholdene i juli og august, mens værdierne passede pænere sammen i september. Niveauet af Zn i UVM holdet passede bedst med de beregnede værdier, bestemmelse af råvarernes Zn niveau er således et godt mål for færdigfoderets indhold. Zn niveauer i UM holdet var over det beregnede og over niveauet i UVM holdet,

hvilket delvist kan forklares med, at på trods af at Zn ikke var tilsat præmixen til UM holdet, var der alligevel en vis mængde Zn i blandingen (tabel 3). Behov for zink til hvalpe er sat til 60 mg/kg tørstof (Wood, 1962). For UM og UVM holdene uden Zn i præmixen var det analyserede indhold lidt under den værdi, der anses som behov.

FIGUR 2 FODERETS ANALYSEREDE OG BEREGNEDE INDHOLD AF MG ZN/KG TØRSTOF. ANSLÅET BEHOV FOR ZN ER ANGIVET MED EN STREG.

Med hensyn til Se så er der en del usikkerhed omkring behovet til mink, og det antages, at der er nok i almindeligt dansk minkfoder. Treuthardt (1992) angiver således 0,6 – 0,9 mg/kg tørfoder som tilstrækkeligt, ud fra det indhold der analyseres i Finsk foder, hvor der ikke er Se mangel. Brandt et al. (1990) fandt ingen effekt af selentilskud i foder til minkhvalpe og konkluderede at 0,12 mg/kg foder (0,3 mg/kg tørstof v. 40 % tørstof) var tilstrækkeligt,

men at 0,02 mg/kg tørstof var for lidt (Brandt, 1989). I alle blandinger var det anslåede behov for Se overholdt ud fra forsøgene af Brandt et al (1990) (fig 3).De analyserede og de beregnede værdier passede pænt sammen, og for Se blev der ligeledes set et lidt højere niveau i UM foderet frem for UVM, på grund af et vist indhold i præmixen til UM holdet (tabel 3).

68

FIGUR 3 FODERETS ANALYSEREDE OG BEREGNEDE INDHOLD AF MG SE/KG TØRSTOF. ANSLÅET BEHOV FOR SE ER ANGIVET MED EN STREG.

Behovet for Fe til udvoksede mink anses for at være ret lavt, mens behovet til hvalpe i tidlig vækst forventes at være forholdsvis højere. Jernbehovet til mink angives ifølge NRC (1982) til 20-90 mg/kg tørstof, hvis der ikke er inhiberende faktorer i foderet. I alle blandinger var beho-

vet til Fe over 90 mg/kg tørstof (fig 4), og de analyserede og beregnede værdier passede pænt sammen. Som for Zn og Se blev der også for Fe set et lidt højere niveau i UM foderet frem for UVM, på grund af et vist indhold i præmixen til UM holdet (tabel 3).

FIGUR 4 FODERETS ANALYSEREDE OG BEREGNEDE INDHOLD AF MG FE/KG TØRSTOF. ANSLÅET BEHOV FOR FE ER ANGIVET MED EN STREG.

Mangan (Mn) og Iod (I) er to andre mineraler som anvendes i mange præmixer. De beregnede og analyserede værdier passede fint sammen for Mn, men ikke helt så godt for I, måske på grund af det meget lave indhold der øger analyseusikkerheden. Niveauet i UM foderet var lidt over niveauet i UVM foderet delvis på grund af spor indhold i præmixen til UM (tabel 3a). Behov for Mn til mink er ikke undersøgt, men Wood (1962) anbefaler et indhold på

40 mg/kg tørstof til hvalpe, ud fra analyser af hvad der var i foderet i USA og Canada på daværende tidspunkt. Blandingerne uden mineraltilsætning er en del under dette (fig 5), men sammenligner man med behovet til kattekillinger på 7,2 mg/kg tørstof (NR, 2006) eller ræve på 11,6 mg/kg tørstof (Fox, 1998), så er behovet overholdt i alle blandinger.

2017

FAGLIG ÅRSBERETNING

FIGUR 5 FODERETS ANALYSEREDE OG BEREGNEDE INDHOLD AF MG MN/KG TØRSTOF D. 28/9.

Wood’s (1962) anbefaling til I er sat til 0,2 mg/kg tørstof, ud fra behovet til andre dyrearter. UM og UVM holdene ligger en del over dette niveau (fig 6).

FIGUR 6 FODERETS ANALYSEREDE OG BEREGNEDE INDHOLD AF MG I/KG TØRSTOF D. 28/9.

69

70

Det analayserede vitamin bidrag fra præmixen samt indholdet i K1, K2 og UVM foderet viste en megen stor tildeling af de fleste af B-vitaminerne og E-vitamin gennem præmixen i forhold til, hvad der var i UVM foderet (fig 7).

For A og D vitamin var der noget mere i foderet, end der blev tilsat. Genfindingen af det tilsatte ser ud til at være god, idet indholdet i K1 og K2 nogenlunde svarede til indholdet i UVM adderet med bidraget fra præmixen (fig 7).

FIGUR 7 ANALYSERET VITAMININDHOLD I KONTROLHOLDENE (K1 OG K2) OG HOLDET UDEN TILSÆTNING (UVM) SAMT BIDRAG FRA PRÆMIXEN, MG/KG VÅDFODER.

Behov for vitaminer er vanskeligt at klarlægge og varierer efter dyrets fysiologiske stadie. Anbefalingerne (Rosche, 1987) er således ofte fremkommet ved det laveste niveau, hvor der ikke blev set mangelsymptomer.

For alle vitaminer, på nær E-vitamin, var det analyserede indhold i UVM foderet (fig 8) højere end det beskrevne behov. Der er således nok vitaminer i foderet som følge af råvarernes naturlige indhold. Idet der ikke blev ob-

serveret mangelsymptomer for E-vitamin, er der også grund til at se nærmere på behovet for dette. Anvendelse af præmixen bevirker, at mængden af vitaminer i foderet i kontrolholdet er meget over behovet, og tidligere undersøgelser viser, at det bevirker en stor udskillelse af overskuds B-vitaminer i urinen (Hedemann, 2017) Der var ikke signifikant forskel i hanhvalpe vægtene ved udsætning og gennem vækstperioden (tabel 4). Ved pels-

2017

71

FAGLIG ÅRSBERETNING

FIGUR 8 ANALYSERET VITAMININDHOLD I FODERET UDEN TILSÆTNING AF VITAMINER OG MINERALER (UVM) OG MINKENS BESKREVNE BEHOV (ROSCHE, 1987), MG/KG VÅDFODER.

ning var K2 og UVM holdet tungest. UVM holdet havde haft den signifikant bedste tilvækst fra sep-

tember til pelsning. Der var tendens til, at skindlængderne var størst i UVM og K2 (tabel 4).

TABEL 4 VÆGT UDVIKLINGEN GENNEM VÆKSTPERIODEN I GRAM SAMT SKINDLÆNGDEN I CM

HOLD

UDSÆTNINGSVÆGT 11/7

VÆGT 10/8

VÆGT 21/9

VÆGT VED PELSNING

TILVÆKST FRA SEP TIL PELSNING

SKINDLÆNGDE, CM

K1

1254 (150)

1923 (189)

2930 (310)

3421 (412) b

484 (200) b

94,7 (4,7) b

K2

1288 (151)

1932 (194)

3018 (319)

3517 (422) ab

499 (212) b

96,0 (4,8) a

UM

1288 (163)

1948 (185)

2975 (324)

3418 (447) b

442 (212) b

94,8 (4,9) ab

UVM

1278 (173)

1911 (191)

2960 (307)

3551 (381) a

589 (272) a

96,0 (4,1) a

NS

NS

NS

0,04

< 0,0001

NS (0,06)

TALLENE I PARENTES ER SPREDNINGEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE. FORSKELLIGE BOGSTAVER I EN KOLONNE ANGIVER, AT DER ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

72

Derudover var der ikke signifikant forskel i levervægt eller levervægt i forhold til kropsvægt (relativ levervægt) mellem holdene ved pelsning (tabel 5).

TABEL 5 LEVERVÆGT OG DEN RELATIVE LEVERVÆGT VED PELSNING

LEVERVÆGT (G)

RELATIV LEVERVÆGT (%)

K2

93,11 (15,7)

2,56 (0,34)

UM

86,36 (13,1)

2,40 (0,20)

UVM

87,83 (12,4)

2,45 (0,28)

NS

NS

TALLENE I PARENTES ER SPREDNINGEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE. ANTAL AF HANNER ER 20.

Der var ingen forskel i nogen af kvalitetsparametrene eller i farve og renhed (tabel 6 og 7), og der var ikke forskel i frekvensen af ”våd bug”.

TABEL 6 SKINDKVALITET, FARVE OG RENHED

HOLD

KVALITET, 1-12 #

FARVE, 1-5 §

RENHED, 1-5 ¤

K1

6,78 (2,37)

3,02 (0,84)

2,90 (0,90)

K2

6,49 (2,29)

3,04 (0,98)

3,09 (1,02)

UM

6,75 (2,26)

3,15 (1,05)

2,90 (1,03)

UVM

6,62 (2,66)

3,04 (0,96)

2,76 (0,91)

NS

NS

NS

# KVALITET ER VURDERET PÅ EN SKALA FRA 1 – 12 MED 12 SOM BEDST; § FARVE ER VURDERET PÅ EN SKALA FRA 1 – 5 MED 5 SOM DE MEST MØRKE SKIND OG 1 SOM DE MEST LYSE; ¤ RENHED ER VURDERET PÅ EN SKALA FRA 1 – 5 MED 1 SOM DE MEST BLÅ OG 5 SOM DE MEST RØDE. TALLENE I PARENTES ER SPREDNINGEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

TABEL 7 SILKETHED OG FYLDE SAMT FREKVENSEN AF VÅD BUG

HOLD

SILKET, %

VÅD BUG, %

ULD, % FLADE

NORMALE

FYLDIGE

K1

7,5

10,3

6,5

79,4

14,0

K2

9,0

5,0

12,0

76,0

12,0

UM

7,9

9,9

18,6

66,7

14,7

UVM

12,0

8,0

11,0

74,0

15,0

NS

NS

NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

NS

2017

73

FAGLIG ÅRSBERETNING

Niveauerne af mineralindholdet i foderet var for alle hold over det, der anses for behovet, på nær Zn der var lidt under i UM og UVM wfoderet (fig 2). Zn mangel kan bevirke nedsat vækst og hårforandringer (Mejborn, 1986; Tauson et al., 1992), men det var ikke tilfældet i denne undersøgelse. Det svarer til resultaterne fra tidligere lignende undersøgelser, hvor mineraltilsætningen blev udeladt. I disse undersøgelser blev der heller ikke fundet en effekt på skindstørrelse, -kvalitet og -farve af, at Zn indholdet var i underkanten af anbefalingerne (Clausen et al., 2017; Clausen & Larsen, 2016).

Alle vitaminer i UVM holdet var over det vi anser for behov, på nær E-vitamin (fig 8). E-vitamin har betydning for sundheden (Bondi, 1987), men der blev ikke set nogen påvirkning af dyrenes sundhed i forhold til dødelighed (tabel 8). Tværtimod blev det lavest antal dødsfald observeret i UM og UVM holdene. Det svarer til en tidligere undersøgelse (Clausen et al., 2017), hvor der blev set lavest dødelighed i det hold, hvor vitamin-mineral tilsætningen blev udeladt.

TABEL 8 PROCENT DØDE HANNER OG TÆVER GENNEM VÆKSTPERIODEN

% DØDE HANNER OG TÆVER K1

1,4

K2

1,1

UM

0,4

UVM

0,4

Ud over dødelighed blev dyrenes sundhed også vurderet ved at analysere for blodparametre ved pelsning (tabel 9). Af de immunologiske parametre blev der set en signifikant forskel i indholdet af proteinet fibrinogen mellem K2 og forsøgsholdene UM og UVM, hvor K2 havde højst indhold af proteinet. Fibrinogen indgår i blodkoagulation, og indholdet i blodet er forhøjet ved betændelsestilstande. Der ses dog ingen signifikante forskelle ved de andre

immunologiske parametre. For de fysiologiske parametre ses kun en signifikant forskel mellem holdene for blodets indhold af leverenzymet ALAT, hvor UVM holdet havde højest indhold. Det skal dog tilføjes, at i dette hold skilte værdien for et enkelt dyr i UVM holdet sig så meget ud, at hvis man så bort fra det ene dyr, ville der ikke være en signifikant forskel mellem holdene.

TABEL 9 RESULTATER AF BLODANALYSER FOR FORSØGSHOLDENE VED PELSNING

K2

UVM

UM

Total kolesterol (mM)

4,71 (0,45)

4,73 (0,64)

4,73 (0,47)

NS

D-LDL (mM)

0,79 (0,38)

0,61 (0,36)

0,74 (0,31)

NS

D-HDL (mM)

2,71 (0,41)

2,94 (0,35)

2,91 (0,50)

NS

ALAT (U/L)

141,2 (60,5)a

192,3 (98,0)b

151,4 (59,0)ab

0,03

ASAT (mM)

110,1 (32,3)

146,8 (90,5)

112,5 (39,7)

NS

Haptoglobin (g/L)

0,73 (0,50)

1,04 (1,00)

0,52 (0,27)

NS

Fibrinogen (g/L)

3,66 (1,12)a

2,41 (0,99)b

2,74 (1,14)b

0,01

Hæmoglobin (g/L)

175,4 (9,0)

174,1 (7,6)

176,7 (10,1)*

NS

Hæmatokrit (%)

57,8 (3,9)

54,1 (3,0)

54,6 (2,7)*

NS

Hvide blodceller (109/L)

6,08 (1,73)

5,12 (1,89)

4,59 (1,87)*

NS

6003 (2209)

12265 (11003)

10014 (7922)*

NS

Fysiologiske parametre

Immunologiske parametre

Mannose bindende lektin estimat

TALLENE I PARENTES ER SPREDNINGEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE. FORSKELLIGE BOGSTAVER I EN KOLONNE ANGIVER, AT DER ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLD. ANTAL AF HANNER ER 20 MED UNDTAGELSE AF VÆRDIER MARKERET MED *, HVOR DER KUN ER 19 HANNER.

74

Urin pH målinger gennem vækstperioden (fig 9) var ikke signifikant forskellige. Kontrolholdet var de fleste gange over UVM holdet, og i oktober var der en tendens (0,06) til, at UVM havde de laveste værdier. I undersøgelsen i 2015 (Clausen et al., 2017) var der i september tendens til lavere pH i et hold uden vitaminer og mineraler. Urinens pH har betydning for dannelsen af urinsten, jo højere

værdi jo større risiko for stendannelse (Clausen, 2007).

Anvendelse af præmix bevirker, at mængden af mineraler og vitaminer i foderet i kontrolholdet er meget over behovet, og tidligere undersøgelser viser, at det bl.a. bevirker en stor udskillelse af overskuds B- vitaminer i urinen (Hedemann, 2017), det kan muligvis være med til at ændre urinens pH.

FIGUR 9 URIN PH GENNEM VÆKSTPERIODEN. GENNEMSNIT AF 15 HANNER PR HOLD.

Konklusion

Med den i forsøget anvendte råvaresammensætning, blev der ikke set negative effekter på vækst, skindlængde, skindkvalitet og sundhed ved at udelade tilsætning af mineraler eller ved at undlade både tilsætning af mineraler og vitaminer i vækst- og pelssætningsperioden. Ud fra tidligere anslåede anbefalinger til de forskellige mineraler og vitaminer, var det kun Zn og E-vitamin der ikke

opfyldte disse. En del mineraler og især vitaminer var kraftigt overdoseret ved de anvendte vitaminog mineralblandinger. Det bør derfor overvejes, om dette er årsag til den lidt højere dødelighed i kontrolholdene i forhold til holdene uden tilsætninger. Ligeledes bør det overvejes at reducere behovsestimater for zink og E vitamin fremadrettet.

2017

75

FAGLIG ÅRSBERETNING

Referencer

Bondi, A.A., 1987. The nutritional importance of minerals. In Animal Nutrition, John Wiley & Sons, Chichester, 172-216.

Brandt, A., 1989. Haematology and clinical chemistry of fur animals. ISBN 87-981959-8-0, Scientifur, 159 pp.

Brandt, A., Wolstrup, C. & Krogh Nielsen, T., 1990.

The effect of dietary dl-alpha tocopherol acetat, sodium selenite and polyunsaturated fatty acids in mink (Mustela vison) Journal of Animal Physiology and Animal Nutrition Volume 64, Issue 1-5, s. 280-288.

Clausen, D., 2015. Mink’s requirement for vitamin E in the growing and furring period – effect of natural and synthetic forms. Master thesis, September 20th 2015.

Clausen, T.N., 2007. Treatment of lower urinary tract diseases with different kind of acids. In: Acidified raw materials and acids in fur animal feed.

NJF workshop, Aarslev kro, Denmark, March. Ed. Lassén, T.M., Wamberg, S., Clausen, T.N., Ahlstrøm, Ø., Pölönen, I., Koskinen, N. & Aldén, E., 2007.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017. Optimering af tilsætningen af B-vitaminer i vækst og pelssætningsperioden. Faglig Årsberetning 2016, 37 - 40.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017a. Forskelle i udnyttelse af naturligt og syntetisk E-vitamin i vækst og pelssætningsperioden. Faglig Årsberetning 2016, 103 - 106. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T.N., Kjærup, R.B. & Larsen, P.F. 2017.

Undersøgelse af mineraler til mink i vækst og pelssætnings perioden. Faglig Årsberetning 2016, 48 - 58. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2016. Organiske mineraler i vækstperioden til mink. Faglig Årsberetning 2015, 53-60. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Fox, J. G., 1998. Biology and diseases of the ferret, Sec.ed., 568 pp.

Glem-Hansen. 1978 pers medl.

Hedemann, M.S., Clausen, T.N., Larsen, P.F. & Jensen, S.K. 2017. Overskud af B-vitamin i minkfoderet udskilles i urinen. Faglig Årsberetning 2016, 41 - 47. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Hedemann, M.S., Larsen, P.F., Clausen, T.N., Jensen S.K. 2018. Mink fodret uden tilsætning af vitaminer og mineraler i vækst og pelssætningsperioden – konsekvenser i urin og blod med fokus på B-vitamin. Faglig Årsberetning 2017, 38-43.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK8200 Aarhus N, Denmark.

Lassén, T.M., 2016. Anbefaling - gældende – minkfoders sammensætning 2015. Intern Rapport, Kopenhagen Rådgivning 2016.

Mejborn, H., 1986. Zinkomsætning hos mink. Ph. D. thesis. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 128 pp.

NJF, 1992. Minkens och rövens mineralförsörjning, Jordbrugsforlaget, København, 104pp, NJF rapport nr. 79. København.

NR, 2006. Nutrient requirements of dogs and cats, Animal nutrition series, national research council, National Academies Press, Washington, D.C., 401pp.

NRC, 1982. Nutrient requirements of mink and foxes, National academy press, Washington, D. C 72pp.

Rosche, 1987. Vitamins in the nutrition of fur bearing animals, F.Hoffmann-La Rosche & Co. Ltd, 70pp.

Treuthardt, J. 1992. Hematology, antioxidative trace elements, the related enzyme activities and vitamin E in growing mink on normal and anemiogenic fish feeding. Acta Academiae Aboensis, Serie B, Mathematica et physica, vol 52 (4). Diss. Åbo Akademi, Åbo, Finland, 138pp.

Wood, A. J. 1962. Nutrient requirements of mink.

Western Fur Farmer, 1 (April) 10.

76

2017

77

FAGLIG ÅRSBERETNING

Sundhed

HISTOLOGISKE FORANDRINGER EFTER EKSPERIMENTEL INFEKTION MED PLASMACYTOSE VIRUS Af Trine Hammer Jensen, National Veterinary Institute, Technical University of Denmark, Hangøvej 2, DK-8200 Aarhus. Department of Chemistry and Bioscience, Aalborg University, Frederik Bajers Vej 7H, DK-9100 Aalborg, Denmark. Aalborg Zoo, Mølleparkvej 63, DK-9000 Aalborg.

Mariann Chriél, Mette Sif Hansen, National Veterinary Institute, Technical University of Denmark, Kemitorvet, DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark

Sammendrag

Formålet med dette studie var at beskrive den histologiske læsionsudvikling af kronisk eksperimentel infektion med plasmacytose virus (AMDV stammen, Saeby/ DEN/799.1/05). Forsøget varede 6 måneder, hvor naturlig infektion i safir mink forløb parallelt med den eksperimentelle infektion i brune mink. Infektionen resulterede kun i mindre uspecifikke kliniske symptomer såsom nedsat appetit, blød eller unormal farvet fæces især indenfor de første 8 uger efter AMDV inokulation. Obduktionerne viste kun få forandringer hovedsagelig lokaliseret i lever, milt og nyre. De histologiske fund var primært infiltrationer af mononuklære celler i lever, nyre, hjerne, færre lymfocytter og øget antal plasmaceller i lymfeknuder og milt. Alle forandringerne var typiske for plasmacytose og lignede fund ved andre AMDV stammer. Der var ingen sammenhæng mellem forandringer og tidspunktet for inokulation. Studiet bekræfter at diagnostik af plasmacytose (AMDV Saeby/DEN/799.1/05) kræver serologisk eller PCRundersøgelse eller en kombination af begge. Dette arbejde er publiceret i detaljer i Acta Vet Scand 2016, 58:35.

Jensen, TH., Chriél, M., Hansen, MS. 2018. Histologiske forandringer efter eksperimentel infektion med plasmacytose virus. Faglig årsberetning 2017, 77-82. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark

Abstract

The aim of this study was to give a histopathological description of the progression of a chronic experimental infection with a currently circulating Danish strain of AMDV, Saeby/DEN/799.1/05.

This experimental AMDV infection resulted in only minor unspecific clinical signs (decreased appetite and soft or discolored feces) mostly within the first eight weeks after AMDV inoculation. Gross pathology revealed few and inconsistent findings mainly associated with liver, spleen and kidney. Primarily, infiltrations of mononuclear cells in liver, kidney and brain, reduced density of lymphocytes and increased numbers of plasma cells in lymph node

and spleen was observed. Natural infection, as occurred in the sentinel sapphire mink progressed similar to the experimentally inoculated mink.

The observed histopathology substantiates AMDV infection and no correlation to time of inoculation was found.

The study confirms that diagnosing AMDV infection requires serology or PCR or ideally a combination of the two.

The histopathological findings of the Saeby/DEN/799.1/05 AMDV strain resembles findings with other AMDV strains.

This work has been published in details in Acta Vet Scand 2016, 58:35.

Jensen, TH., Chriél, M., Hansen, MS. 2018. Histological changes after experimental infection with Aleutian mink disease virus. Annual report 2017, 77-82. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark Keywords Aleutian mink disease virus (AMDV); kronisk eksperimentel infektion, histopatologi, plasmacytose

Indledning

De fleste plasmacytose inficerede mink udvikler en subklinisk infektion, hvilket ikke er veldokumenteret med nyere AMDV stammer. Subklinisk AMDV inficerede mink, altså mink uden tydelige sygdomstegn, udgør en stor risiko for at smitte ikke-inficerede minkgårde. Tidligere studier af AMDV histopatologi involverede ældre stammer af AMDV med fokus på specifikke organer (Johnson et al.

1975, Mori et al. 1994) og ikke sygdomsudviklingen i hele minken. Formålet med dette studie var at beskrive læsionerne og sygdomsudviklingen induceret af en af de mest almindelige cirkulerende danske plasmacytose virus stammer Saeby/DEN/799.1/05 (Christensen et al. 2011).

Arbejdshypotesen var at undersøge om en systematisk beskrivelse af kliniske symptomer, patologi og histopatologi kunne blive et redskab til at identificere subklinisk inficerede mink og herved reducerer risikoen for smitte af AMDV fri minkgårde. Dette er en publiceret i detaljer resultaterne publiceret i Acta Vet Scand 2016, 58:35 (Jensen et al. 2016).

78

Materialer og metoder Mink

Mink (Neovison vison) blev købt fra 2 sjællandske minkgårde i 2010. Minkene (42 brune og 6 safir) var testet negative for antistoffer mod AMDV med modstrømsimmunoelektroforese (CIEP) før de blev indsat på forsøgsdyrsfaciliteterne. Til et kort eksperiment på 1 måned indgik 12 et år gamle brune minkhunner. Til et kronisk smitteforsøg (se Jensen et al. 2014) indgik 15 brune og 3 safir hunner i alderen 5 måneder samt et tilsvarende antal hunner af begge farvetyper i alderen 17 måneder. Eksperimenterne blev udført i henhold til Forsøgsdyrstilsynets tilladelse (nr. 2009/561-1755).

Minkene blev indhuset individuelt i fire isolationsrum designet til mink forsøg med 12 standard minkbure i en række i hvert rum. Minkene blev fodret med standard minkfoder. Ved ankomst til forsøgsdyrsstalden blev minkene vurderet klinisk raske og akklimatiserede i 2 dage før inokulation med AMDV organ homogenat (Jensen et al. 2014). Mink, der udviste kliniske symptomer (vægttab, manglende ædelyst, nedsat velbefindende, alvorlige mavetarmlidelser, luftvejslidelser eller urinvejssymptomer, n=3) under forsøget blev aflivet.

En brun mink blev aflivet før AMDV inokulation pga. sygdom og indgik derfor ikke i analyserne.

To safir mink blev inkluderet i hver gruppe som sentineller dvs. kontrol dyr med mulighed for naturlig smitte fra de inokulerede mink.

Eksperimentel infektion med AMDV

Det korte eksperiment (1 måned) blev udført for at finde den laveste koncentration af AMDV organ homogenat der inducerede infektion. Minkene blev opdelt i 4 grupper med 3 mink i hver. Minkene blev bedøvet med ketamin (10-15 mg/kg intramuskulært (IM)) og xylazin (0,5-1 mg/kg IM), efterfulgt af injektion i bughulen af 1 ml AMDV organ homogenat ufortyndet (gr. 1) fortyndet i PBS med 4% penicillin/streptomycin 1:100 (gr 2), 1:1.000 (gr. 3) eller 1:10.000 (gr.4). Homogenatet bestod af milte fra mink, der var naturligt smittet med AMDV Saeby/DEN/799.1/05 (Christensen et al. 2011), som beskrevet tidligere (Jensen et al. 2014). Minkene blev observeret dagligt og klinisk evalueret med en score 1-3 i forhold til: a) generel tilstand, b) respiration, c) appetit og d) fæces. Blodprøver, fæces og næse-svælg svabere blev udtaget ugentligt.

I det korte eksperiment blev en mink fra hver af de 4 grupper aflivet 2 uger efter AMDV inokulation. De resterende 8 mink blev aflivet 4 uger efter AMDV inokulation. Alle mink blev først bedøvet med ketamin/xylazin og dernæst aflivet med intracardiel injektion af pentobarbital (140 mg/ kg). Minkene blev obduceret og organerne evalueret makroskopisk, og stykker heraf gemt ved -80˚C. En hunmink fødte 2 hvalpe 12 dage efter AMDV inokulation. Hvalpene blev aflivet efter 3 uger, hvor der blev taget næse-svælg svabere, samt prøver af lever og lunge.

Den laveste fortynding af AMDV inokulations materialet, som sikrede AMDV infektion var 1:10.000. Denne fortynding blev anvendt i det 6 måneders lange forsøg, hvor 29 brune hunner blev inokuleret intraperitonelt som beskrevet detaljeret af Jensen et al. 2016. Minkene blev aflivet efter 8 uger (11 mink), 16 uger (12 mink) og 24 uger (12 mink).

Ved obduktion blev der udtaget prøver fra: lunge, milt, lever, tarm, tarm lymfeknude, nyre og hjerne. Desuden blev der udtaget knoglemarv fra minkene der indgik i korttidsforsøget.

Forandringer i lunge, lever, tarm, nyre og hjerne blev scoret efter graden af infiltration af mononuklære celler, som følgende: mistænkelig, dvs. en lille fokal infiltration; mild dvs. få og små infiltrationer; moderat, dvs. flere små eller få spredte infiltrationer; eller massiv, dvs. multifokale spredte infiltrationer. Milten blev evalueret histologisk ud fra følgende typiske AMDV forandringer: aktivering of lymfoide follikler med nekrotiske celler og makrofager; og nedsat celletæthed eller manglende lymfoide celler i lymfoide follikler og/eller diffust i milten. I tarm lymfeknuden blev følgende forandringer beskrevet: nedsat celletæthed af lymfoide celler i lymfoide follikler, nedsat celletæthed af lymfocytter i marven og forøget antal plasma celler i marven og sinus, samt forøget antal makrofager i marven.

Resultater Kort eksperimentel infektion med AMDV

Alle mink i undersøgelsen dannede antistoffer mod AMDV. Resultaterne af det korte forsøg var: antistof dannelse 2-3 uger efter infektion (tabel 1); AMDV DNA udskillelse i fæces 2-4 uger efter infektion og i næse-svælg svaber 3 uger efter infektion (tabel 1); makroskopiske og histologiske forandringer i leveren efter 2 uger, og tillige i milten efter 4 uger (tabel 2 og 3); D) AMDV DNA i organer både 2 og 4 uger efter infektion (tabel 3). Der blev ikke observeret kliniske symptomer. Næsten alle mink havde histologiske forandringer i de fleste af de undersøgte organer 4 uger efter inokulation (tabel 3).

Kronisk eksperimentel infektion med AMDV i 6 måneder

Generelt var minkene klinisk raske i 92.7% af de observerede mink dage (hver dag blev hver mink observeret i forhold til det totale antal af mink i eksperimentet). De 7.3% mink dage hvor der blev observeret kliniske symptomer var primært de første 8 uger dvs. september og oktober.

De kliniske symptomer blev hovedsageligt set hos mink i god foderstand (82%), der enten havde blød- eller unormal farvet fæces (50.2%) eller nedsat appetit (16.3%). Hovedparten af de mink der ikke var i god foderstand havde lavere appetit (30 ud af 50 mink dage). Der blev ikke observeret blod i urinen.

Obduktionerne viste kun få organ forandringer primært lys lever og forstørret milt 6-16 uger efter AMDV inokulation (Tabel 2). To mink, der blev aflivet 24 uger efter AMDV inokulation havde enkelte hvide stikkelhår.

Der blev fundet histologiske forandringer, typiske for AMDV infektion, i alle organer fra minkene i det kroniske forsøg som vist i tabel 3 og figur 1. Minkene havde primært histologiske læsioner i lever og nyre og i mindre grad i lunger og tarm. Omfanget af læsioner og antallet af påvirkede organer varierede mellem grupperne af dyr og der var ikke signifikant forskel i forsøgsperioden i antallet af histopatologiske forandringer.

2017

79

FAGLIG ÅRSBERETNING

TABEL 1 EKSPERIMENTEL INFEKTION (1 MÅNED) MED FORSKELLIGE FORTYNDINGER AF PLASMACYTOSE (AMDV) ORGAN HOMOGENAT

FORTYNDING AF AMDV ORGAN

ANTISTOFFER (CIEP)

VIRUS UDSKILLELSE NÆSE-SVÆLG

HOMOGENAT

U2

U3+4*

U3

U4

U2

U3

U4

1:10.000

1/3

2/2

0/2

0/2

1/3

2/2

2/2

1:1.000

2/3

2/2

1/2

2/2

2/3

2/2

2/2

1:100

2/3

2/2

1/2

1/2

1/3

2/2

2/2

Ufortyndet

3/3

2/2

0/2

0/2

2/3

0/2

1/2**

Total

8/12

8/8

2/8

3/8

6/12

6/8

7/8

-

-

-

2/2

-

-

-

Hvalpe (n=2)

VIRUS UDSKILLELSE FÆCES

ANTAL AF AMDV DNA POSITIVE MINK EFTER AMDV INOKULATION UD AF DET TOTALE ANTAL MINK CIEP – MODSTRØMSIMMUNOELEKTROFORESE U – UGE – IKKE TESTET * UGE 3 OG 4 BLEV SLÅET SAMMEN FORDI RESULTATERNE IKKE VAR SIGNIFIKANT FORSKELLIGE ** REKTAL SVABER I STEDET FOR FÆCESPRØVE

TABEL 2 OBDUKTIONS FUND AF MINK INOKULERET MED PLASMACYTOSE ORGAN HOMOGENAT

UGER EFTER AMDV INOKULATION

MINK MED SYNLIGE ORGANFORANDRINGER PELS

LEVER2

MILT3

NYRE4

2 uger

0

4/4

0/4

0/4

4 uger

0

2/8

6/8

0/8

8 uger

0

9/11

7/11

4/11

16 uger

0

10/12

6/12

1/12

24 uger

2/12

3/12

2/12

0/12

1

HVIDE STIKKELHÅR LYS LEVER/SVULLEN LEVER 3 FORSTØRRET MILT 4 LYS NYREBARK/FORSTØRRET NYRE 1 2

80

TABEL 3 PLASMACYTOSE VIRUS (AMDV) DNA FUNDET MED PCR OG HISTOPATOLOGISKE FORANDRINGER I MINK INOKULERET MED AMDV

ORGANER

ANTAL MINK MED HISTOPATOLOGISKE FORANDRINGER

ANTAL MINK MED AMDV POSITIVE ORGANER 2 UGER

4 UGER

HVALPE *

8 UGER

16 UGER

24 UGER

2 UGER

4 UGER

8 UGER

16 UGER

20 UGER

Milt

4/4

8/8

2/2

9/9

9/10

10/10

4/4

8/8

3/9

8/10

4/10

Lymfeknude

3/4

8/8

2/2

9/9

8/10

10/10

3/4

7/7

6/9

5/9

7/9

Lever

4/4

8/8

2/2

4/9

4/10

3/10

4/4

8/8

9/9

8/9

7/9

Lunge

2/4

6/8

2/2

7/9

5/10

6/10

0/4

4/8

4/9

4/10

0/10

Nyre

3/4

8/8

2/2

5/9

5/10

7/10

0/4

6/8

6/9

8/10

6/10

Tarm

3/4

7/8

2/2

7/9

6/10

6/10

0/4

0/7

3/7

0/10

1/10

Hjerne

2/4

6/8

-

3/9

4/10

3/10

1/4

5/8

7/9

5/10

6/10

Knoglemarv

3/4

8/8

-

5/9

4/10

4/10

-

-

-

-

-

* TO MINKHVALPE BLEV FØDT 12 DAGE INDE I EKSPERIMENTET. ORGANERNE FRA DEM BLEV TESTET MED PCR 3 UGER SENERE - IKKE TESTET GRUPPERNE AF MINK INOKULERET MED FORSKELLIGE AMDV FORTYNDINGER BLEV SAMLET I TABELLEN FORDI RESULTATERNE AF DE SMÅ GRUPPER IKKE VAR SIGNIFIKANT FORSKELLIGE

Diskussion

I korttids-studiet på en måned udviklede minkene AMDV antistoffer 2-4 uger efter AMDV inokulation uanset inokulations dosis. Minkene udskilte AMDV DNA i fæces ligesom i det kroniske studie (Jensen et al. 2014). AMDV DNA udskillelse i næse-svælg sekret blev påvist i mink inokuleret med 1:1.000 og 1:100 fortynding, hvilket bekræfter den tidligere observerede inkonsistente udskillelse af AMDV DNA (Eklund et al. 1968; Jensen et al. 2014). AMDV DNA kunne findes i alle undersøgte organer 2-4 uger efter AMDV inokulation, hvilket svarer til et andet studie hvor AMDV DNA blev fundet i milt, lymfeknuder, knoglemarv, lever, nyre, lunger og tarme 10 dage efter inokulation med en canadisk AMDV stamme (Farid et al. 2015).

De kliniske symptomer der blev observeret i dette studie var meget få, idet minkene i 93% af alle observationer var i god almen tilstand. Dette er set tilsvarende i ældre eksperimentelle studier (Porter et al. 1980; Jackson et al.

1996a; Oie et al. 1996). De første diffuse symptomer med nedsat appetit blev også observeret tidligere (Eklund et al. 1968). På minkgårde med kronisk AMDV infektion er de kliniske symptomer og mortalitet generelt begrænset (Jackson et al. 1996b). Dette er formentlig årsagen til, at man kan avle mink til trods for AMDV infektion i besætningen. Det er naturligvis ikke at ønske fordi det nedsætter dyrevelfærden og kan forårsage store produktionsmæs-

sige tab samt er anledning til alvorlig smittekilde for andre besætninger hvor en akut infektion kan have fatale konsekvenser. Bemærkelsesværdigt blev symptomerne primært observeret indenfor de første 2 måneder af det kroniske forsøg, september og oktober.

Der blev ikke observeret central nervøse (CNS) symptomer til trods for infiltrationer af mononuklære celler i hjerne og hjernehinder. Dette er også beskrevet i et irsk studie, hvor mink ikke havde kliniske symptomer til trods for fund af non-suppurativ meningoencephalitis (betændelse i hjerne og hjernehinder) (Jahns et al. 2010), mens et amerikansk studie har observeret naturligt smittede mink med CNS symptomer og non-suppurativ meningoencephalitis (Dyer et al. 2000). Fraværet af CNS symptomer i denne undersøgelse kunne skyldes, at minkene i dette studie blev aflivet så snart de viste kliniske symptomer og dermed før eventuelle CNS symptomer fremkom/vil optræde.

Obduktionsfundene var sammenlignelige uanset tid efter inokulation med AMDV, med undtagelse af nyreforandringerne der blev observeret 8 uger efter inokulation og de hvide stikkelhår, der blev observeret 24 uger efter inokulation. Overordnet fandtes kun få makroskopiske forandringer, hvilket også er fundet tidligere (Valdovska og Pilmane 2011) og det hænger sandsynligvis sammen med de få og uspecifikke kliniske observationer.

2017

81

FAGLIG ÅRSBERETNING

FIGUR 1 HISTOPATOLOGISKE FORANDRINGER I BRUNE MINK EKSPERIMENTELT INOKULERET MED AMDV SAEBY/ DEN/799.1/05. HEMATOXYLIN OG EOSIN FARVNING. A) MASSIV INFILTRATION AF MONONUKLEÆRE CELLER OMKRING BLODKAR I LUNGEN 8 UGER EFTER INOKULATION. LUNGEHINDE (*). MÅLESTOK 50 MY. B) MASSIV INFILTRATION AF MONONUKLEÆRE CELLER I LEVEREN I FORBINDELSE MED GALDEGANGE 4 UGER EFTER INOKULATION. GALDEGANG (*). MÅLESTOK 50 ΜY. C) MASSIV INFILTRATION AF MONONUKLEÆRE CELLER I NYREBARKEN 16 UGER EFTER INOKULATION. PLASMACELLER (PIL), LYMFOCYTTER (PILESPIDS), NYRETUBULI (*), KARNØGLE (G).

MÅLESTOK 20 ΜY. D) MODERAT INFILTRATION AF MONONUKLEÆRE CELLER OMKRING BLODKAR I STORHJERNEN 16 UGER EFTER AMDV INOKULATION. PLASMACELLER (PIL), LYMFOCYTTER (PILESPIDS). MÅLESTOK 20 ΜY.

De AMDV associerede histologiske forandringer set i dette studie er forenelige med tidligere beskrevne forandringer (Dyer et al. 2000; Jahns et al. 2010; Henson et al. 1976; Valdovska og Pilmane 2011). De tidligste histologiske forandringer blev observeret i leveren 2 uger efter inokulation, hvilket også er vist af andre (Henson et al.

1976). Dette kan muligvis skyldes den intraperitoneale inokulations rute hvor virus når leveren før f.eks. lunger eller nyre som er dækket af fedtvæv. Der var ingen AMDV relaterede forandringer i lunge eller nyre i minkene 2 uger efter AMDV inokulation, men disse organer udviklede forandringer senere i infektionsforsøget. Leveren var det organ der hyppigst havde forandringer i alle grupper af mink og dernæst de øvrige organer i nævnte rækkefølge - nyre, hjerne, lunge og tarm. Dette er i modsætning til forekomsten af AMDV DNA i organer, hvor tarmene hyppigere var positive sammenlignet med leveren (Jensen et al. 2014).

I korttids forsøget blev de histologiske forandringer set hyppigere og mere udtalt i minkene aflivet 4 uger efter AMDV inokulation sammenlignet med mink aflivet efter 2 uger, sandsynligvis på grund af at det tager tid at udvikle forandringerne. Der sås en tendens (men ikke statistisk signifikant) til at de histologiske forandringer observeret blev færre fra uge 8 til uge 24 efter inokulation med undtagelse af hud/pels forandringerne.

Generelt er histologi et vigtigt og følsomt redskab til mistanke udredning og diagnostik af plasmacytose, men den endelige diagnose skal altid bekræftes med PCR og/eller antistof påvisning.

Konklusion

AMDV stammen Saeby/DEN/799.1/05 forårsagede få kliniske symptomer og ingen dødelighed efter eksperimentel infektion. De kliniske symptomer var primært nedsat ædelyst og blød og/eller misfarvet fæces. Histologiske læsioner kunne ses i alle organer, men med højest forekomst i lever, nyre og hjerne. Der kunne ikke påvises et præcist tidspunkt for fremkomst af symptomer eller læsioner i forhold til smitte tidspunktet, ej heller kunne særlige (patognomoniske) plasmacytose forandringer identificeres. Generelt er disse fund i overensstemmelse med tidligere studier af AMDV og understreger det uforudsigelige sygdomsforløb og behovet for supplerende og mere sensitive test som PCR og serologi for at bekræfte AMDV diagnosen.

Tak til

Dansk Pelsdyravler Forskningsfond for økonomisk støtte til projektet. Forsøgsdyrs personalet på Lindholm, DTUVeterinærinstituttet. Laboranterne på DTU-Veterinærinstituttet i Aarhus og Annie Ravn Pedersen, DTU-Veterinærinstituttet København. Jens Nielsen og Åse Uttenthal.

82

Referencer

Christensen L.S., Gram-Hansen L., Chriél M. & Jensen T.H. 2011. Diversity and stability of Aleutian mink disease virus during bottleneck transitions resulting from eradication in domestic mink in Denmark. Vet Microbiol.

149:64-71.

Dyer N.W., Ching B. & Bloom M.E. 2000. Nonsuppurative meningoencephalitis associated with Aleutian mink disease parvovirus infection in ranch mink. J Vet Diagn Invest. 2000;12:159-162.

Eklund C.M., Hadlow W.J., Kennedy R.C., Boyle C.C. & Jackson T.A. 1968. Aleutian disease of mink: properties of the etiologic agent and the host responses. J Infect Dis. 118;510-526.

Farid A.H., Zillig M.L., Finley G.G.& Smith G.C. 2012. Prevalence of the Aleutian mink disease virus infection in Nova Scotia, Canada. Prev Vet Med. 106:332-338.

Farid A.H., Hussain I. & Arju I. 2015. Detection of Aleutian mink disease virus DNA and antiviral antibodies in American mink (Neovison vison) 10 days postinoculation. J Vet Diagn Invest. 27:287-297.

Hadlow W.J., Race R.E. & Kennedy R.C. 1983. Comparative pathogenicity of four strains of Aleutian disease virus for pastel and saphire mink. Infect Immun. 41:1016-1023.

Henson J.B., Gorham J.R., McGuire T.C. & Crawford TB. 1976. Pathology and pathogenesis of Aleutian disease.

Front Biol. 44:175-205.

Jackson M.K., Ellis L.C., Morrey J.D., Li Z.Z. & Barnard DL. 1996a. Progression of Aleutian disease in natural and experimentally induced infections of mink. Am J Vet Res. 57:1753-1758.

Jackson M.K., Winslow S.G., Dockery L.D., Jones J.K. & Sisson DV. 1996b. Investigation of an outbreak of Aleutian disease on a commercial mink ranch. Am J Vet Res. 57:1706-1710.

Jahns H., Daly P., McElroy MC., Sammin DJ., Bassett HF., Callanan JJ. 2010. Neuropathologic features of Aleutian disease in farmed mink in Ireland and molecular characterization of Aleutian mink disease virus detected in brain tissues. J. Vet Diagn Invest. 22:101-105.

Jensen T.H., Chriél M. & Hansen M.S. 2016. Progression of experimental chronic Aleutian mink disease virus infection. Acta Veterinaria Scandinavica (Online), Vol. 58, Nr. 35: 1-10.

Jensen T.H., Hammer A.S. & Chriél M. 2014. Monitoring chronic infection with a field strain of Aleutian mink disease virus. Vet Microbiol. 168:420-427.

Johnson M.I., Henson J.B. & Gorham J.R. 1975. The influence of genotype on the development of glomerular lesions in mink with Aleutian disease virus. Am J Pathol.

81:321-336.

Mori S., Nose M., Miyazawa M., Kyogoku M., Wolfinbarger J.B. & Bloom M.E. 1994. Interstitial nephritis in Aleutian mink disease. Possible role of cell-mediated immunity against virus-infected tubular epithelial cells. Am J Pathol. 144:1326-1333.

Oie K.L., Durrant G., Wolfinbarger J.B., Martin D., Costello F. & Perryman S. 1996. The relationship between capsid protein (VP2) sequence and pathogenicity of Aleutian mink disease parvovirus (ADV): a possible role for raccoons in the transmission of ADV infections. J Virol. 70:852-861.

Porter D.D., Larsen A.E. & Porter H.G. 1980. Aleutian disease of mink. Adv Immunol. 29:261-286.

Valdovska A. & Pilmane M. 2011. Histopathologic and immunohistochemical lesions in liver of mink infected with Aleutian disease virus. Pol J Vet Sci. 14: 69-76.

2017

83

FAGLIG ÅRSBERETNING

Sundhed

ANTIMIKROBIELLE STOFFER: FORBRUG OG RESISTENSMØNSTRE Af Nanett Kvist Nikolaisen, Veterinærinstituttet, DTU, Kemitorvet, Anker Egelundsvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Kopenhagen Diagnostik, Langagervej 74, 2600 Glostrup.Mariann Chriél, Vibeke Frøkjær Jensen, Gitte Larsen & Karl Pedersen, Veterinærinstituttet, DTU, Kemitorvet, Anker Egelundsvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tina Struve, Kopenhagen Diagnostik, Langagervej 74, 2600 Glostrup

Sammendrag

Kun få antimikrobielle stoffer er registreret til mink, og der findes ingen officiel behandlingsvejledning hertil.

Forkert behandling af dyrene kan medføre nedsat dyrevelfærd og skindkvalitet samt en øget risiko for udvikling af resistens. Her præsenteres resistensmønstre for de hyppigst brugte antimikrobielle stoffer, tillige med det samlede forbrug.

Forbruget af antimikrobielle stoffer i minkindustrien steg fra 2007 til 2012, og er forsat på dette høje niveau. De hyppigst brugte antimikrobielle stoffer var aminopenicilliner, tetracykliner og makrolider, og mod disse stoffer fandtes ofte høj resistens. E. coli havde højt resistensniveau mod ampicillin. Halvdelen af Staphylococcus spp. havde højt resistensniveau mod tetracyklin. Streptococcus spp. havde højt resistens niveau mod tetracyklin og erythromycin.

Generelt, blev resistens mod antimikrobielle stoffer hyppigt fundet blandt de sygdomsfremkaldende bakterier fra mink. Dette understreger behovet for at optimere og sikre fornuftigt brug af antimikrobielle stoffer i fremtiden.

Nikolaisen, N K., Chriél, M., Struve, T., Jensen, V F., Larsen, G., Pedersen, K. 2018. Antimikrobielle stoffer: forbrug og resistens mønstre. Faglig Årsberetning 2017, 8388, Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark

Abstract

There are only few antimicrobial compounds registered for use in mink and no general treatment guidelines. Improper treatment of the animals may lead to issues regarding animal welfare, skin quality and antimicrobial resistance. Here is presented the existing resistance patterns in pathogenic bacteria in Danish mink in relation to the antimicrobial consumption.

The consumption of antimicrobials increased from 2007 to 2012, and has since fluctuated at high levels.

The main prescribed antimicrobials were aminopenicillins followed by tetracyclines and macrolides, to which the bacterial pathogens generally had the highest resistant levels.

In general, antimicrobial resistance was recorded in many pathogens. E. coli showed high level of resistance to ampicillin. Half of the Staphylococcus spp. was resistant to tetracycline. The Streptococcus spp. showed high levels of resistance to tetracycline and erythromycin.

Antimicrobial resistance was commonly found in bacte-

rial pathogens from mink. This expresses the need for treatment guidelines to ensure future prudent use of antimicrobials.

Nikolaisen, N K., Chriél, M., Struve, T., Jensen, V F., Larsen, G., Pedersen, K. 2018. Antimicrobial drugs: consumption and resistance patterns. Annual Report 2017, 83-88, Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK8200 Aarhus N, Denmark Keywords: Mink, antimicrobial consumption, antimicrobial resistance, Staphylococcus spp., Streptococcus spp., Escherichia coli, Pseudomonas aeruginosa

Indledning/Baggrund

Mink kan rammes af bakterielle infektioner, som ofte behandles med antimikrobielle stoffer (antibiotika) (Jensen et al., 2016; Nikolaisen et al., 2017). Hvis behandlingen skal være succesfuld, er det en forudsætning at de sygdomsfremkaldende bakterier er følsomme overfor det valgte antimikrobielle stof.

I den danske mink produktion, findes mange forskellige bakterier som kan forårsage en række forskellige infektiøse lidelser. De oftest forekommende bakterier og lidelser er som følger: Escherichia coli (E. coli) som bl.a. kan forårsage enteritis, pneumoni og septikæmi, Streptococcus spp. som bl.a. kan forårsage pneumoni, mastitis, sår- og hud-infektioner, Staphylococcus spp. som bl.a. kan forårsage pneumoni, pleuritis, mastitis, sår- og hudinfektioner, Pseudomonas aeruginosa (P. aeruginosa) som oftest ses i forbindelse med hæmorrhagisk pneumoni (Pedersen et al., 2009).

Antimikrobielle stoffer bliver ordineret til at behandle disse lidelser. Ved brug af antimikrobielle stoffer er der risiko for at selektere for resistente bakterier (Aarestrup et al., 2001; Garcia-Migura et al., 2014). Det er derfor vigtigt at følge udviklingen af resistens og at behandle korrekt: at bruge et antimikrobielt stof i den rette dosis og behandlingsinterval, som kan inhibere den sygdomsfremkaldende bakterie.

Siden 2000, har dyrlæger, apotekere og foderstofcentraler i Danmark haft pligt til at indberette alt ordineret receptpligtigt medicin til VetStat (Stege et al., 2003; Anonymous, 2016), herunder antimikrobielle stoffer. VetStat er altså et fundamentalt værktøj i arbejdet med at overvåge og følge udviklingen af forbruget af antimikrobielle stoffer.

84

På DTU Veterinærinstituttets diagnostiske afdeling indsendes dyr til obduktion med det formål at karakterisere sygdomme og identificere mulige årsager, herunder sygdomsfremkaldende bakterier. Hvis der findes sygdomsfremkaldende bakterier i klinisk materiale fra dyrene, bliver der foretaget sensitivitetstest. Her bliver bakterierne testet mod en række af antimikrobielle stoffer ved forskellige koncentrationer. Resultatet af disse sensitivitetstests vejleder dyrlægen om, hvilke antimikrobielle stoffer der vil være virksomt i behandlingen af dyrene.

Formålet med denne undersøgelse er at sammenholde ordinationsdata fra VetStat (Anonymous, 2016) og resultater af sensitivitetstest fra DTU Veterinærinstituttets diagnostiske afdeling, og give et indtryk af resistens- og forbrugs- mønsteret i den danske minkproduktion.

Materiale og metoder

Information om forbruget af antimikrobielle stoffer i minkproduktionen de seneste 10 år (2007-2016) er hentet fra VetStat (Anonym, 2016). Biomassen blev estimeret på baggrund af information om antallet af avlstæver fra Kopenhagen Fur og data om kuldstørrelse og vækst (Jensen et al., 2016). Forbrugsdata blev omregnet til antal daglige doser til behandling af 1 kg dyr (DADD) (DANMAP, 2016).

Ved indsendelse af dyr til diagnostik på DTU Veterinærinstituttet bliver dyrene obduceret, og de sygdomsforårsagende bakterier isoleres fra det kliniske materiale.

Disse isolater blev dyrket på Colombia blod agar med adgang til ilt ved 37 °C i 16-20 timer, hvorefter bakterierne blev identificeret ved matrix-assisted laser desorption/ ionization mass spectrometry (MALDI-TOF MS) (Bizzini et al., 2010). Herefter blev bakterieisolaterne sensitivitetstestet mod en række antimikrobielle stoffer for at fastlægge minimum inhibitions koncentrationen (MIC) ved brug af SensiTitre paneler (Trek Diagnostic System Ltd., UK).

Resultatet af testen blev aflæst indenfor 18-22 timer. Kon-

centrationerne af de antimikrobielle stoffer i testrækken er som angivet i tabel 1 til 5 for henholdsvis gram negative bakterier (E. coli, P. aerugninosa) og gram positive bakterier (Streptococcus spp., Staphylococcus spp.), og som beskrevet af Pedersen et al., 2009.

I tabellerne (Tabel 1 til 5) blev der kun inkluderet ét isolat per indsendelse, i alt 499 isolater fra perioden 2014-2016, som stammer fra 284 danske minkfarme. Her rapporteres kun om de hyppigst forekommende arter og grupper af bakterier: Staphylococcus spp. (n = 84), Streptococcus spp. (n = 66), P. aeruginosa (n = 41) og E. coli (n = 308). Derefter er andelen af isolater, der er resistente udregnet (resistensprocent), som det antal isolater med en MIC over breakpoint (Nikolaisen et al. 2017). Da der ikke er fastlagt breakpoints for bakterier isoleret fra mink, er det humane kliniske breakpoints, der er anvendt.

Resultater Forbruget af antimikrobielle stoffer

Det totale forbrug af antimikrobielle stoffer målt i kg aktivt stof er steget støt fra 2007 frem til 2012, og er fortsat på dette høje niveau dog med små justeringer fra år til år.

At antallet af avlstæver er steget i samme periode, kan kun forklare en del af det øgede forbrug (Figur 1). I 2011 og 2016 er DADD ens, altså er samme andel af biomassen blevet behandlet, da kg aktivt stof og biomassen er tilsvarende højere i 2016 (Figur 1). Enheden DADD, antal daglige doser til behandling af 1 kg dyr, tager højde for den totale biomasse i mink produktionen.

I dansk minkproduktion, er de mest anvendte grupper af antimikrobielle stoffer aminopenicilliner (fx amoxicillin), tetracykliner (fx doxycyklin) og makrolider (fx tylosin), samt et stigende forbrug af sulfonamider (fx sulfadiazine alene og i kombination med trimethoprim) (Nikolaisen et al., 2017).

FIGUR 1 TOTAL ÅRSFORBRUG AF ANTIMIKROBIELLE STOFFER (2007-2016). ANGIVET I KG AKTIVT STOF OG I DADD (ANTAL DAGLIGE DOSER TIL BEHANDLING AF 1KG DYR). KURVEN VISER ANTALLET AF AVLSTÆVER. FIGUR FRA NIKOLAISEN ET AL., 2017.

2017

85

FAGLIG ÅRSBERETNING

Forekomsten af resistens

Staphylococcus spp. resistent (Tabel 2).

For tetracyklin blev der fundet højt resistensniveau i de gram positive bakterier, mest udtalt blandt Streptococcus spp. (91 %) (Tabel 3).

For erythromycin (makrolid), var der også generelt højt resistensniveau i de gram positive bakterier, højest blandt Staphylococcus spp. (55 %) (Tabel 4).

For sulfamethoxazol og trimethroprim var der for de gram positive bakterier tydelig effekt af de to præparater i kombination (Tabel 5c). Dog var der høj resistens blandt de gram negative, blandt E. coli var næsten halvdelen resistente (46 %) og med vækst i hele testrækken (Tabel 5). Der sås for E. coli en klar adskillelse af to populationer, som grupperedes i hver sine ende af testrækken. Dermed en sensitiv population og en resistent population, for både sulfamethoxazol og trimetoprim (Tabel 5a og 5b).

I sygdomsfremkaldende bakterier isoleret fra klinisk materiale fra mink findes resistens overfor de mest anvendte antimikrobielle stoffer (Nikolaisen et al., 2017).

For P. aeruginosa er der ikke fastsat breakpoint for de angivne stoffer (Tabel 1, 3 og 5), da denne bakterie er naturligt resistent overfor mange antimikrobielle stoffer (EUCAST, 2016). Denne naturlige resistens afbildes også i tabellerne, da alle testede P. aeruginosa isolater voksede ved alle koncentrationer i testrækkerne (Tabel 1 og 5), og kun ved meget høje koncentrationer af tetracyklin og sulfamethoxazol blev væksten hæmmet (Tabel 3 og 5a).

Blandt E. coli blev der fundet højt resistensniveau (66 %) for ampicillin, resistensen var betydeligt lavere ved amoxicillin-klavulansyre (1 %) (Tabel 1). For almindelig penicillin var halvdelen (52 %) af

TABEL 1 RESULTATER FOR TEST AF ANTIMIKROBIELLE STOFFER I GRUPPEN AMINOPENICILLINER, VED EN RÆKKE KONCENTRATIONER, SAMT FOREKOMST AF RESISTENS.

A AMOX + CLAV

KONCENTRATIONER AF ANTIMIKROBIELT STOF, MIC (ΜG/ML) 1

2

4

8

16

32

P. aeruginosa 33

E. coli

75

174

23

64

%R

41

–

(n=41)

1

(n=308)

3

B AMPICILLIN

KONCENTRATIONER AF ANTIMIKROBIELT STOF, MIC (ΜG/ML) 0.5

1

2

4

8

16

P. aeruginosa E. coli

4

46

50

5

1

32

64

%R

41

–

(n=41)

202

66

(n=308)

LODRETTE LINJER ANGIVER BREAKPOINT FOR RESISTENS (NIKOLAISEN ET AL., 2017). HVIDE FELTER ANGIVER TESTRÆKKEN FOR DET ANTIMIKROBIELLE STOF. VED BAKTERIEVÆKST VED ALLE TESTEDE KONCENTRATIONER, ER MIC-VÆRDIEN ANFØRT I DET GRÅ FELT OVER TESTRÆKKEN. VED INGEN BAKTERIE-VÆKST I TESTRÆKKEN, ER MIC-VÆRDIEN ANGIVET SOM DEN LAVESTE KONCENTRATION I TESTRÆKKEN. MIC: MINIMAL INHIBITORY CONCENTRATION, R: RESISTENS, N: ANTAL TESTEDE BAKTERIE ISOLATER, AMOX+CLAV: AMOXICILLIN I KOMBINATION MED KLAVULANSYRE.

86

TABEL 2 RESULTATER FOR TEST AF DET ANTIMIKROBIELLE STOF PENICILLIN, VED EN RÆKKE KONCENTRATIONER, SAMT FOREKOMST AF RESISTENS.

PENICILLIN

KONCENTRATIONER AF ANTIMIKROBIELT STOF, MIC (ΜG/ML) 0.031

0.063

0.125

0.25

Streptococcus spp.

64

0

2

Staphylococcus spp.

39

11

16

0.5

1

2

3

2

3

4

8

4

16

2

32

%R

4

3

(n=66)

52

(n=84)

LODRETTE LINJER ANGIVER BREAKPOINT FOR RESISTENS (NIKOLAISEN ET AL., 2017). HVIDE FELTER ANGIVER TESTRÆKKEN FOR DET ANTIMIKROBIELLE STOF. VED BAKTERIEVÆKST VED ALLE TESTEDE KONCENTRATIONER, ER MIC-VÆRDIEN ANFØRT I DET GRÅ FELT OVER TESTRÆKKEN. VED INGEN BAKTERIE-VÆKST I TESTRÆKKEN, ER MIC-VÆRDIEN ANGIVET SOM DEN LAVESTE KONCENTRATION I TESTRÆKKEN. MIC: MINIMAL INHIBITORY CONCENTRATION, R: RESISTENS, N: ANTAL TESTEDE BAKTERIE ISOLATER.

TABEL 3 RESULTATER FOR TEST AF DET ANTIMIKROBIELLE STOF TETRACYKLIN, VED EN RÆKKE KONCENTRATIONER, SAMT FOREKOMST AF RESISTENS.

TETRACYKLIN

KONCENTRATIONER AF ANTIMIKROBIELT STOF, MIC (ΜG/ML) 0.25

0.5

1

2

4

8

16

32

64

%R

Streptococcus spp.

1

1

1

3

1

0

6

53

91

(n=66)

Staphylococcus spp.

36

4

1

5

38

65

(n=84)

14

22

4

–

(n=41)

1

2

126

42

(n=308)

1

P. aeruginosa 167

E. coli

12

LODRETTE LINJER ANGIVER BREAKPOINT FOR RESISTENS (NIKOLAISEN ET AL., 2017). HVIDE FELTER ANGIVER TESTRÆKKEN FOR DET ANTIMIKROBIELLE STOF. VED BAKTERIEVÆKST VED ALLE TESTEDE KONCENTRATIONER, ER MIC-VÆRDIEN ANFØRT I DET GRÅ FELT OVER TESTRÆKKEN. VED INGEN BAKTERIE-VÆKST I TESTRÆKKEN, ER MIC-VÆRDIEN ANGIVET SOM DEN LAVESTE KONCENTRATION I TESTRÆKKEN. MIC: MINIMAL INHIBITORY CONCENTRATION, R: RESISTENS, N: ANTAL TESTEDE BAKTERIE ISOLATER.

TABEL 4 RESULTATER FOR TEST AF DET ANTIMIKROBIELLE STOF ERYTHROMYCIN I GRUPPEN MAKROLIDER, VED EN RÆKKE KONCENTRATIONER, SAMT FOREKOMST AF RESISTENS.

ERYTHROMYCIN

KONCENTRATIONER AF ANTIMIKROBIELT STOF, MIC (ΜG/ML) 0.125

0.25

0.5

Streptococcus spp.

29

1

Staphylococcus spp.

38

29

1

2

2

4

8

16

32

%R

1

35

55

(n=84)

1

14

26

(n=66)

LODRETTE LINJER ANGIVER BREAKPOINT FOR RESISTENS (NIKOLAISEN ET AL., 2017). HVIDE FELTER ANGIVER TESTRÆKKEN FOR DET ANTIMIKROBIELLE STOF. VED BAKTERIEVÆKST VED ALLE TESTEDE KONCENTRATIONER, ER MIC-VÆRDIEN ANFØRT I DET GRÅ FELT OVER TESTRÆKKEN. VED INGEN BAKTERIE-VÆKST I TESTRÆKKEN, ER MIC-VÆRDIEN ANGIVET SOM DEN LAVESTE KONCENTRATION I TESTRÆKKEN. MIC: MINIMAL INHIBITORY CONCENTRATION, R: RESISTENS, N: ANTAL TESTEDE BAKTERIE ISOLATER

2017

87

FAGLIG ÅRSBERETNING

TABEL 5 RESULTATER FOR TEST AF TRIMETHOPRIM OG SULFAMETHOXAZOL ALENE OG I KOMBINATION, VED EN RÆKKE KONCENTRATIONER, SAMT FOREKOMST AF RESISTENS.

A SULFA­ METHOXAZOL

KONCENTRATIONER AF ANTIMIKROBIELT STOF, MIC (ΜG/ML) 16

32

64

128

256

512

1024

Streptococcus spp.

26

17

6

2

1

14

Staphylococcus spp.

63

16

5 4

P. aeruginosa

8

13

166

E. coli

2048

%R –

(n=66)

–

(n=84)

16

–

(n=41)

142

46

(n=308)

64

%R

B KONCENTRATIONER AF ANTIMIKROBIELT STOF, MIC (ΜG/ML)

TRIMETHOPRIM 0.25

0.5

1

2

Streptococcus spp.

47

15

4

Staphylococcus spp.

2

15

45

4

19

8

16

32

1

P. aeruginosa E. coli

207

1

0

(n=66)

2

33

(n=84)

41

–

(n=41)

100

32

(n=308)

32

%R

C TMP+SULFA

KONCENTRATIONER AF ANTIMIKROBIELT STOF, MIC (ΜG/ML) 0.125

0.25

Streptococcus spp.

66

Staphylococcus spp.

81

0.5

1

1

2

4

8

16

1

1

0

(n=66)

3

(n=84)

LODRETTE LINJER ANGIVER BREAKPOINT FOR RESISTENS (NIKOLAISEN ET AL., 2017). HVIDE FELTER ANGIVER TESTRÆKKEN FOR DET ANTIMIKROBIELLE STOF. VED BAKTERIEVÆKST VED ALLE TESTEDE KONCENTRATIONER, ER MIC-VÆRDIEN ANFØRT I DET GRÅ FELT OVER TESTRÆKKEN. VED INGEN BAKTERIE-VÆKST I TESTRÆKKEN, ER MIC-VÆRDIEN ANGIVET SOM DEN LAVESTE KONCENTRATION I TESTRÆKKEN. MIC: MINIMAL INHIBITORY CONCENTRATION, R: RESISTENS, N: ANTAL TESTEDE BAKTERIE ISOLATER, TMP+SULFA: TRIMETHOPRIM I KOMBINATION MED SULFAMETHOXAZOLE.

Diskussion

Der er i Danmark kun registreret få antimikrobielle præparater til mink. Dermed bliver andre antimikrobielle præparater altså brugt ”off-label”, og doseringer er empiriske og baseret på andre dyrearter. Udviklingen af det totale forbrug af antimikrobielle stoffer viser en stigende tendens de seneste år.

Resistensmønstrene, som her er beskrevet, og rapporteringen om methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) hos mink (Hansen et al., 2017), samt multiresistente E. coli og indikationer på forekomst af extended spectrum beta-lactamase (ESBL) producerende E. coli (Nikolaisen et al., 2017) – understreger, at der er behov for at overvåge forekomsten af resistens. Men der er også et behov for at få viden om korrekt dosering og behandling af mink for at opnå optimal behandling af dyrene og for at mindske forbruget og udviklingen resistens.

Den generelt høje forekomst af resistens blandt sygdomsfremkaldende bakterier hos mink mod bl.a. tetracykliner, sulfonamider, trimethoprim, makrolider og aminopenicilliner er i overensstemmelse med, at disse er de mest anvendte antimikrobielle stoffer til behandling af sygdom i dansk mink produktion (Pedersen et al., 2009, Nikolaisen et al., 2017). Dette indikerer altså en sammenhæng mellem forbrugs- og resistens-mønster. Denne sammenhæng vil blive undersøgt og klarlagt i et projekt med opstart i 2018.

Konklusion

De mest anvendte antimikrobielle stoffer i dansk minkproduktion afspejles i resistensmønsteret hos de sygdomsfremkaldende bakterier. Der er behov for bedre vejledning om korrekt behandling for at optimere og minimere forbruget af antimikrobielle stoffer.

88

Referencer

Anonymous (2016) Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr - retsinformation.dk, BEK nr 1533 af 12/12/2016 Gældende. Available at: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710. aspx?id=185041 (Accessed: 16 October 2017).

Pedersen, K., Hammer, A. S., Sørensen, C. M. and Heuer, O. E. (2009) ‘Usage of antimicrobials and occurrence of antimicrobial resistance among bacteria from mink’, Veterinary Microbiology, 133(1–2), pp. 115–122. doi: 10.1016/j. vetmic.2008.06.005.

Bizzini, A., Durussel, C., Bille, J., Greub, G. and Prod’hom, G. (2010) ‘Performance of matrix-assisted laser desorption ionization-time of flight mass spectrometry for identification of bacterial strains routinely isolated in a Clinical Microbiology Laboratory’, Journal of Clinical Microbiology, 48(5), pp. 1549–1554. doi: 10.1128/JCM.01794-09.

Stege, H., Bager, F., Jacobsen, E. and Thougaard, A. (2003) ‘VETSTAT - The Danish system for surveillance of the veterinary use of drugs for production animals’, Preventive Veterinary Medicine, 57(3), pp. 105–115. doi: 10.1016/S01675877(02)00233-7.

DANMAP (2016) ‘DANMAP 2016 -Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark’.

Available at: https://www.danmap.org/~/media/Projekt sites/Danmap/DANMAP reports/DANMAP 2016/DANMAP_2016_web.ashx (Accessed: 16 October 2017).

EUCAST (2016) Expert rules and intrinsic resistance. Available at: http://www.eucast.org/expert_rules_and_intrinsic_resistance/ (Accessed: 10 October 2017).

Garcia-Migura, L., Hendriksen, R. S., Fraile, L. and Aarestrup, F. M. (2014) ‘Antimicrobial resistance of zoonotic and commensal bacteria in Europe: The missing link between consumption and resistance in veterinary medicine’, Veterinary Microbiology. Elsevier B.V., 170(1–2), pp. 1–9. doi: 10.1016/j.vetmic.2014.01.013.

Hansen, J. E., Larsen, A. R., Skov, R. L., Chriél, M., Larsen, G., Angen, Ø., Larsen, J., Lassen, D. C. K. and Pedersen, K. (2017) ‘Livestock-associated methicillin-resistant Staphylococcus aureus is widespread in farmed mink (Neovison vison)’, Veterinary Microbiology. Elsevier, 207(February), pp. 44–49. doi: 10.1016/j.vetmic.2017.05.027.

Jensen, V. F., Sommer, H. M., Struve, T., Clausen, J. and Chriél, M. (2016) ‘Factors associated with usage of antimicrobials in commercial mink (Neovison vison) production in Denmark’, Preventive Veterinary Medicine. Elsevier B.V., 126, pp. 170–182. doi: 10.1016/j.prevetmed.2016.01.023.

Nikolaisen, N. K., Lassen, D. C. K., Chriél, M., Larsen, G., Jensen, V. F. and Pedersen, K. (2017) ‘Antimicrobial resistance among pathogenic bacteria from mink (Neovison vison) in Denmark’, Acta Veterinaria Scandinavica. BioMed Central, 59(1), p. 60. doi: 10.1186/s13028-017-0328-6.

Aarestrup, F. M., Seyfarth, A. M., Emborg, H. D., Pedersen, K., Hendriksen, R. S. and Bager, F. (2001) ‘Effect of abolishment of the use of antimicrobial agents for growth promotion on occurence of antimicrobial resistance in fecal entercocci from food animals in Denmark’, Antimicrobial Agents and Chemotherapy Agents Chemother, 45(7), pp. 2054–2059. doi: 10.1128/AAC.45.7.2054.

2017

89

FAGLIG ÅRSBERETNING

Sundhed

DEN TIDLIGE UDVIKLING AF TARMMIKROBIOTAEN HOS MINKHVALPE (NEOVISON VISON) OG EFFEKTEN AF ANTIBIOTIKABEHANDLING Af Anabelle Jakobsen, Sanne Skønager, Lars Andresen, Oliver Lykke Honoré & Anne Sofie Hammer, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet, Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg, Danmark.Martin Iain Bahl, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Kemitorvet, 2800 Kgs. Lyngby, Denmark

Sammendrag

Mange publikationer har belyst vigtigheden af den mikrobielle sammensætning i tarmen (tarm mikrobiota) for både sundhed og sygdom. Potentielle følgevirkninger af forstyrrelser i den tidlige etablering af tarm mikrobiotaen er også tidligere beskrevet. På minkgårde bliver antibiotika primært brugt i hvalpesæsonen, hvor hvalpene stadig er i gang med at etablere deres tarm mikrobiota. Formålet med dette studie var, at undersøge etableringen og udviklingen af tarm mikrobiotaen hos nyfødte hvalpe, samt at undersøge effekten af tidlig antibiotikabehandling herpå.

Både når hvalpene behandles direkte, men også når behandlingen sker ved indgivelse af antibiotika til mødrene i diegivningsperioden. De dominerende bakterier i minkhvalpenes tarmkanal blev klassificeret. Der blev påvist en stor sammenlignelighed mellem mødrenes mikrobielle hudflora og tarm mikrobiota hos deres afkom. Der blev påvist ændringer i tarmens bakterielle sammensætning og mangfoldighed sekundært til antibiotikabehandlingen.

Endvidere blev det konkluderet at antibiotikabehandling af mødrene påvirker tarm mikrobiotaen hos deres afkom, men på en anden måde end ved direkte behandling af hvalpene.

Jakobsen, A., Skønager, S., Bahl, M.I., Andresen, L., Honoré, O.L., Hammer, A.S. 2018. Den tidlige udvikling af tarmmikrobiotaen hos minkhvalpe (Neovison vison) og effekten af antibiotikabehandling. Faglig Årsberetning 2017, 89-94. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200

Abstract

Many publications have highlighted the importance of the gut microbiota in health and disease, along with the potential repercussions of disturbances in its early establishment. On mink farms, antibiotics are primarily used in the kit season where the mink kits are still establishing their gut microbiota. Since antibiotics are known to have pervasive effects here on, it was the aim of this study to investigate the establishment and development of the gut

microbiota in newborn mink kits as well as the effect of early antibiotic intervention (EAI). Both on kits who received antibiotics directly and on the offspring of antibiotic treated adult females. The dominating gut bacteria of mink kits were determined and a great similarity between the microbiota of the female’s skin surrounding the teats and the offspring’s gut microbiota was found. Alterations in bacterial community composition and diversity were revealed secondary to EAI. Furthermore, it was concluded that maternal antibiotic treatment affects the gut microbiota of the offspring, but in a different way than directly treated kits.

Jakobsen, A., Skønager, S., Bahl, M.I., Andresen, L., Honoré, O.L., Hammer, A.S. 2018. The early development of the gut microbiota in mink kits (Neovison vison) and the effect of early antibiotic intervention. Annual Report 2017, 89-94. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Mink, hvalpe, mikrobiota, tarm, antibiotika, Neovison vison

Introduktion

Minkens tarmmikrobiota (den bakterielle sammensætning i tarmen) blev for første gang karakteriseret i 2017 af (Bahl et al., 2017). Det er tidligere blevet påvist at mikrobiotaen har stor betydning for sundhed og sygdom, både indenfor og udenfor tarmkanalen, hos mennesker og dyr (Round and Mazmanian, 2009; Albenberg and Wu, 2014; Lynch and Pedersen, 2016). Tarmmikrobiotaen har mange vigtige roller, blandt andet hjælper den med at ekstrahere energi fra føde (Bäckhed et al., 2005; Tremaroli and Bäckhed, 2012) samt beskytter mod etableringen af uønskede sygdomsfremkaldende bakterier (Round and Mazmanian, 2009; Chow, Tang and Mazmanian, 2011; Kamada, Chen, et al., 2013). Tarmmikrobiotaen påvirker også immunforsvaret (Round and Mazmanian, 2009; Tremaroli and Bäckhed, 2012; Kamada, Seo, et al., 2013).

90

Hos mennesker bliver tarmen koloniseret med bakterier fra moderens mikrobiota (vaginal, hud) umiddelbart efter fødsel og mange faktorer kan påvirke etableringen af tarmmikrobiotaen hos nyfødte (Matamoros et al., 2013).

I tilfælde af ubalance i tarmens mikrobielle sammensætning, såkaldt dysbiose, kan dette føre til alvorlig tarmsygdom hos både mennesker (Round and Mazmanian, 2009; Albenberg and Wu, 2014; Rapozo, Bernardazzi and de Souza, 2017) og dyr (Bell et al., 2008; Janeczko et al., 2008; Jia et al., 2010; Suchodolski et al., 2010). Dysbiose kan også føre til sygdom udenfor tarmkanalen (McInnes and Schett, 2007; Penders et al., 2007; Lee and Kim, 2017).

Antibiotikabehandling er en af de mange risikofaktorer som kan føre til dysbiose i tarmkanalen, ved at ændre bakteriemangfoldigheden og bakteriesammensætning, både hos voksne mink (Marker et al., 2017) og andre dyrearter (Suchodolski et al., 2009; Grønvold et al., 2010; Tulstrup et al., 2015). Dysbiose i tarmkanalen som følge af antibiotikabehandling ses også hos nyfødte børn (Tanaka et al., 2009; Madan et al., 2012; Langdon, Crook and Dantas, 2016) og kan have negative følger senere hen i livet (Kalliomäki et al., 2001, 2008; Hansen et al., 2012; Rautava et al., 2012; Matamoros et al., 2013; Arnal et al., 2014). De få publicerede studier på dyr indenfor samme emne, har vist at det samme gør sig gældende hos nyfødte dyr (Schokker et al., 2015; Zhang et al., 2017).

Derudover er det blevet påvist hos rotter og svin at antibiotikabehandling af moderdyr kan have negative indvirkninger på deres afkom, (Fåk et al., 2008; Arnal et al., 2014; Zhang et al., 2014), bl.a. højere forekomst af potentielt skadelige bakterier, inflammation i tarmen samt ændret bakteriesammensætning og mangfoldighed.

Dette studie blev inddelt i to understudier. Formålet med Studie 1 var at undersøge den tidlige kolonisering og udvikling af tarmmikrobiota hos minkhvalpe; mens Studie 2 undersøgte effekten af tidlig antibiotikabehandling på hvalpenes tarmmikrobiota både efter hvalpene selv modtog antibiotika og efter deres mødre blev behandlet. Dette var indtil dato ikke udforsket.

Materiale og metoder

Forsøgene blev udført fra maj til november 2017 på Kopenhagen Furs forsøgsfarm i Holstebro.

Studie 1:

I alt blev 28 minkhvalpe, fra forskellige kuld, aflivet og efterfølgende obduceret i alderen 3, 7, 14 og 25 dage efter fødsel (7 for hver dag). Hvalpene blev tilfældigt udvalgt blandt kuld med en bestemt fødselsdato, lignende kuldstørrelse og farvetype (brun). Tarmindhold fra hvalpene blev udtaget til mikrobiologisk undersøgelse (bakterieundersøgelse). Svaberprøver fra huden omkring dievorterne samt mælkeprøver blev udtaget fra hvalpenes mødre til mikrobiologisk undersøgelse da hvalpene var 14 dage gamle. Prøverne blev både dyrket ved standard bakteriologisk undersøgelse og sekventeret. Blodagar, MRS og BSM medier blev anvendt og bakterierne blev derefter karakteriseret ved hjælp af MALTI-TOF.

Studie 2:

I dette studie blev 72 minkhvalpe inkluderet, fordelt i 3 forsøgsgrupper: kontrol gruppen som ikke modtog nogle behandling, AbxA gruppen hvor hvalpenes mødre blev behandlet med antibiotika og til sidst AbxB gruppen hvor hvalpene blev behandlet med antibiotika. Hver gruppe indeholdte 4 kuld af 6 hvalpe (24 hvalpe per gruppe). I dette forsøg blev amoxicillin (Curamox® prolongatum Vet, 150 mg/ml, Boehringer Ingelheim Animal Health Nordics A/S) anvendt eftersom det er det meste anvendte antibiotikum i minkindustrien (DANMAP, 2015). Mødrene i AbxA gruppen og hvalpene i AbxB gruppen blev behandlet hver anden dag, i 8 dage IM (indsprøjtning i musklen), fra hvalpene var 13 dage gamle indtil de var 19 dage gamle (i alt 4 behandlinger). Mødrene (AbxA) blev behandlet med 75 mg amoxicillin (0.5 ml) IM og hvalpene (AbxB) med 15 mg amoxicillin (0.1 ml) IM (Curamox® prolongatum Vet, 150 mg/ml).

Fæcesprøver fra hvalpene i alle forsøgsgrupper blev indsamlet 7, 13, 18, 24, 28, 55, 116 og 207 dage efter fødsel således at fæcesprøver før, under og efter antibiotikabehandlingen kunne undersøges. Prøverne blev sendt til sekventering for at kortlægge den enkelte minkhvalps tarmmikrobiota på de forskellige tidspunkter i dens liv.

Under eksperimentets forløb blev det noteret hvis hvalpene udviklede grødet eller vandigdiarré, sorte negle (sorte belægninger op neglene) eller blev fedtede (eksudation i huden, skorpedannelse). Deres tilvækst blev også fulgt ved gentagne vejninger. I november blev alle hvalpene fra Studie 2 obduceret lige efter pelsning.

Resultater Studie 1:

Staphylococcus subsp. og Enterococcus faecium var de to bakterier som blev dyrket fleste gange fra hvalpenes tarmkanal ved standard bakteriologisk undersøgelse. Sekventeringsresultaterne vil give en bedre indsigt i raske minkhvalpes tarmbakteriesammensætning, men disse resultater afventes.

Tre ud af de fire indsamlede mælkeprøver var sterile ved standard bakteriologisk dyrkning på blodagar og MRS medie. Yderligere undersøgelser (16S rRNA sekventering) er i gang med henblik på at påvise en eventuel ikkedyrkbar mikrobiota i mælken.

Der blev fundet en meget stor sammenlignelighed i bakterierne fundet i svaberprøver fra mødrenes hud omkring dievorter og i afkommets tarmindhold. S. delphini/intermedius/pseudointermedius og E. faecium blev isoleret både fra mødrenes hud omkring dievorter og i afkommets tarmindhold.

Studie 2:

Ti af de 72 hvalpe døde under eksperimentets forløb (4 hvalpe i kontrol gruppen og 6 hvalpe i AbxA gruppen). En klar dødsårsag kunne ikke fastslås.

Antibiotikabehandling i AbxA og AbxB gruppen førte til ændringer i tarmens bakteriesammensætning. Dette ses på Figur 2 ved Dag 5 (5 dage efter behandlingsstart), hvor AbxA og AbxB søjlerne ikke ligner den fra kontrol gruppen.

2017

91

FAGLIG ÅRSBERETNING

FIGUR 2 GENNEMSNITLIG BAKTERIESAMFUNDSSAMMENSÆTNING.

DENNE FIGUR ILLUSTRERER DEN GENNEMSNITLIGE BAKTERIESAMFUNDSSAMMENSÆTNING PÅ KLASSENIVEAU I HVALPENES FÆCESPRØVER OPSAMLET PÅ DAG 0, DAG 5, DAG 11 OG DAG 15 FOR KONTROLGRUPPEN (CON, N=20-24), DEN A_ANTIBIOTIKA GRUPPE (ABXA, N=18-24) OG DEN B_ANTIBIOTIKA GRUPPE (ABXB, N=24). ’N’ ER ANTALLET AF HVALPE I HVER GRUPPE. PÅ DAG 0 (HVALPENE ER 13 DAGE GAMLE) BLEV AFFØRINGSPRØVERNE OPSAMLET FØR ANTIBIOTIKABEHANDLINGEN BLEV PÅBEGYNDT. DAG 5 SVARER TIL FEM DAGE EFTER ANTIBIOTIKABEHANDLINGSSTART. DAG 11 OG 15 SVARER TIL HENHOLDSVIS FIRE DAGE OG OTTE DAGE EFTER OPHØRT BEHANDLING.

På Figur 3, svare hver prik til en enkeltes hvalp tarmbakteriesammensætning. Jo tættere prikkerne er på hinanden, jo mere sammenlignende er hvalpenes tarmbakteriesammensætning (tarmmikrobiota). Da begge behandlingsgrupper adskiller sig fra kontrolgruppen ved Dag 5, indikerer dette at amoxicillin har påvirket begge

behandlingsgrupper. Derudover, har amoxicillin påvirket hvalpenes tarmmikrobiota forskelligt alt efter om de tilhørte AbxA eller AbxB gruppen, da disse to grupper og adskiller sig fra hinanden på Figur 3, Dag 5.

Antibiotikabehandling havde ingen tydelig effekt på hvalpenes tilvækst over tid.

FIGUR 3 BETA DIVERSITET. HVALPENE FRA KONTROL GRUPPEN FREMSTÅR I GRÅT (CON, N=20-24), HVALPENE FRA ABXA GRUPPEN I RØDT (ABXA, N=18-24) OG HVALPENE FRA ABXB GRUPPEN I BLÅT (ABXB, N=24). DAG 5 SVARER TIL FEM DAGE EFTER ANTIBIOTIKABEHANDLINGSSTART. DAG 11 OG 15 SVARER TIL HENHOLDSVIS FIRE DAGE OG OTTE DAGE EFTER OPHØRT BEHANDLING.

92

Prævalensen af diarre ses i Figur 4. Hvalpene i gruppen hvor tæverne har modtaget antibiotikabehandling (AbxA gruppe) har højst forekomst af diarré.

Hvalpene i AbxA gruppen har signifikant højere prævalens af sorte negle ved Dag 11. De to behandlingsgrupper

har højere prævalens af fedtede hvalpe i forhold til kontrol gruppen ved Dag 15, men AbxA gruppen har en højere forekomst af fedtede hvalpe i forhold til AbxB gruppen (Figur 5).

FIGUR 4 PRÆVALENS AF GRODET OG VANDIGT AFFØRING BLANDT MINKHVALPENE.

SIGNIFIKANTE FORSKELLE MELLEM GRUPPERNE ER ANGIVET MED BOGSTAVER. DAG 5 SVARER TIL FEM DAGE EFTER ANTIBIOTIKABEHANDLINGSSTART. DAG 11 OG 15 SVARER TIL HENHOLDSVIS FIRE DAGE OG OTTE DAGE EFTER OPHØRT BEHANDLING.

FIGUR 5 PRÆVALENS AF SORTE NEGLE OG FEDTEDE HVALPE BLANDT MINKHVALPENE.

BOGSTAVET ’A’ INDIKERE SIGNIFIKANT FORSKEL I FOREKOMSTEN AF SORTE NEGLE BLANDT GRUPPERNE VED DAY 11. BOGSTAVERNE B TIL D REFERER TIL SIGNIFIKANTE FORSKELLE I FOREKOMSTEN AF FEDTEDE HVALPE MELLEM GRUPPERNE VED DAY 15. DAG 5 SVARER TIL FEM DAGE EFTER ANTIBIOTIKABEHANDLINGSSTART. DAG 11 OG 15 SVARER TIL HENHOLDSVIS FIRE DAGE OG OTTE DAGE EFTER OPHØRT BEHANDLING.

2017

93

FAGLIG ÅRSBERETNING

Diskussion og konklusion

På baggrund af resultaterne fra Studie 1 kan vi konkludere at hvalpene ved forsøgets udgang stadig er i gang med at udvikle deres mikrobiota, da de endnu ikke har opnået en stabil tarmbakteriesammensætning. Hvalpesæsonen er det tidspunkt hvor der bliver brugt mest antibiotika (Jensen et al., 2015), hvilket er kritisk da forstyrrelser i perioden hvor tarmmikrobiotaen bliver etableret kan havde alvorlige konsekvenser (Kalliomäki et al., 2001, 2008; Hansen et al., 2012; Rautava et al., 2012; Matamoros et al., 2013; Arnal et al., 2014).

På baggrund af resultaterne fra Studie 2, kan det konkluderes for første gang, at hvalpenes tarmkanal bliver påvirket både når deres mødre bliver behandlet med antibiotika (AbxA gruppe) og når hvalpene selv modtager antibiotikabehandling (AbxB gruppe).

Den større forekomst af diarré i behandlingsgrupperne (AbxA og AbxB) kunne tilskrives antibiotikabehandling da sidstnævnt er tidligere blevet korreleret til diarré, hos både mennesker og dyr (Young and Schmidt, 2004; Bell et al., 2008; Jia et al., 2010). Yderligere forskning er nødvendig for at afgøre om den højere forekomst af sorte negle og fedtede hvalpe kan tilskrives selve antibiotikabehandlingen, den højere forekomst af diarré eller begge dele.

Desuden er det bemærkelsesværdigt at forekomsten af diarré samt sorte negle og fedtede hvalpe er højst blandt hvalpene hvis mødre blev antibiotikabehandlet (AbxA gruppen).

Studie 2 har vist at antibiotikabehandling som en uønsket følgevirkning medfører ændringer i tarmens bakteriesammensætning hos minkhvalpene, både når disse direkte bliver behandlet med antibiotika, men også når deres mødre bliver behandlet (Figur 2 og 3). Derfor, skal antibiotikabehandling bruges med omtanke i denne periode, både når det gælder behandling af hvalpe og deres mødre. Antibiotika skal selvfølgelig anvendes i de tilfælde hvor det er nødvendigt og behandling af enkelte syge dyr bør altid foretrækkes frem for flokbehandling, hvor det er muligt. Derved minimeres uønsket negativ effekt på de raske dyrs mikrobiota.

Kommende aktiviteter

En del af det indsamlede data fra forsøgene er stadig i gang med at blive behandlet og er derfor ikke inkluderet her. Prøverne udtaget ved pelsning i november vil kunne afgøre om antibiotikabehandling i en meget tidlig alder også kan havde langtidseffekt på den mikrobielle sammensætning i hvalpenes tarm. Yderligere forskning er nødvendig for at identificere tiltag der kan mindske forekomst af dysbiose og andre uønskede følgevirkninger der kan opstå i forbindelse med antibiotikabehandling. Afslutningsvis, er yderligere forskning også nødvendigt for at undersøge antibiotikas passage igennem mælken.

Referencer

Albenberg, L. G. and Wu, G. D. (2014) ‘Diet and the intestinal microbiome: associations, functions, and implications for health and disease.’, Gastroenterology, 146(6), pp.

1564–72. doi: 10.1053/j.gastro.2014.01.058.

Arnal, M.-E. et al. (2014) ‘Early changes in microbial colonization selectively modulate intestinal enzymes, but not inducible heat shock proteins in young adult Swine.’, PloS one, 9(2), p. e87967. doi: 10.1371/journal.pone.0087967.

Bahl, M. I. M. I. et al. (2017) ‘The gastrointestinal tract of farmed mink (Neovison vison) maintains a diverse mucosa-associated microbiota following a 3-day fasting period’, MicrobiologyOpen, 6(3). doi: 10.1002/mbo3.434.

Bell, J. A. et al. (2008) ‘Ecological characterization of the colonic microbiota of normal and diarrheic dogs.’, Interdisciplinary perspectives on infectious diseases, 2008, p.

149694. doi: 10.1155/2008/149694.

Bäckhed, F. et al. (2005) ‘Host-bacterial mutualism in the human intestine.’, Science (New York, N.Y.), 307(5717), pp.

1915–20. doi: 10.1126/science.1104816.

Chow, J., Tang, H. and Mazmanian, S. K. (2011) ‘Pathobionts of the gastrointestinal microbiota and inflammatory disease.’, Current opinion in immunology, 23(4), pp.

473–80. doi: 10.1016/j.coi.2011.07.010.

DANMAP (2015) DANMAP 2015 p 33. Available at: https:// www.danmap.org/~/media/Projekt sites/Danmap/DANMAP reports/DANMAP 2015/DANMAP 2015.ashx.

Fåk, F. et al. (2008) ‘Microbial manipulation of the rat dam changes bacterial colonization and alters properties of the gut in her offspring.’, American journal of physiology.

Gastrointestinal and liver physiology, 294(1), pp. G148-54. doi: 10.1152/ajpgi.00023.2007.

Grønvold, A.-M. R. et al. (2010) ‘Changes in fecal microbiota of healthy dogs administered amoxicillin.’, FEMS microbiology ecology, 71(2), pp. 313–26. doi: 10.1111/j.15746941.2009.00808.x.

Hansen, C. H. F. et al. (2012) ‘Patterns of early gut colonization shape future immune responses of the host.’, PloS one, 7(3), p. e34043. doi: 10.1371/journal.pone.0034043.

Janeczko, S. et al. (2008) ‘The relationship of mucosal bacteria to duodenal histopathology, cytokine mRNA, and clinical disease activity in cats with inflammatory bowel disease.’, Veterinary microbiology, 128(1–2), pp. 178–93. doi: 10.1016/j.vetmic.2007.10.014.

Jensen, V. et al. (2015) ‘Antibiotika til mink fra 2007-2012’, Fagblad for danske minkavlere, (2), pp. 34–35.

Jia, J. et al. (2010) ‘Investigation of the faecal microbiota associated with canine chronic diarrhoea.’, FEMS microbiology ecology, 71(2), pp. 304–12. doi: 10.1111/j.15746941.2009.00812.x.

94

Kalliomäki, M. et al. (2001) ‘Distinct patterns of neonatal gut microflora in infants in whom atopy was and was not developing.’, The Journal of allergy and clinical immunology, 107(1), pp. 129–34. doi: 10.1067/mai.2001.111237.

Kalliomäki, M. et al. (2008) ‘Early differences in fecal microbiota composition in children may predict overweight.’, The American journal of clinical nutrition, 87(3), pp. 534–8. Available at: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18326589.

Kamada, N., Chen, G. Y., et al. (2013) ‘Control of pathogens and pathobionts by the gut microbiota.’, Nature immunology, 14(7), pp. 685–90. doi: 10.1038/ni.2608.

Kamada, N., Seo, S.-U., et al. (2013) ‘Role of the gut microbiota in immunity and inflammatory disease.’, Nature reviews. Immunology, 13(5), pp. 321–35. doi: 10.1038/nri3430.

Langdon, A., Crook, N. and Dantas, G. (2016) ‘The effects of antibiotics on the microbiome throughout development and alternative approaches for therapeutic modulation.’, Genome medicine. Genome Medicine, 8(1), p. 39. doi: 10.1186/s13073-016-0294-z.

Lee, N. and Kim, W.-U. (2017) ‘Microbiota in T-cell homeostasis and inflammatory diseases.’, Experimental & molecular medicine. Nature Publishing Group, 49(5), p. e340. doi: 10.1038/emm.2017.36.

Lynch, S. V. and Pedersen, O. (2016) ‘The Human Intestinal Microbiome in Health and Disease.’, The New England journal of medicine, 375(24), pp. 2369–2379. doi: 10.1056/ NEJMra1600266.

Madan, J. C. et al. (2012) ‘Gut microbial colonisation in premature neonates predicts neonatal sepsis.’, Archives of disease in childhood. Fetal and neonatal edition, 97(6), pp.

F456-62. doi: 10.1136/fetalneonatal-2011-301373.

Marker, L. M. et al. (2017) ‘Short-term effect of oral amoxicillin treatment on the gut microbial community composition in farm mink (Neovison vison).’, FEMS microbiology ecology, 93(7). doi: 10.1093/femsec/fix092.

Matamoros, S. et al. (2013) ‘Development of intestinal microbiota in infants and its impact on health’, Trends in Microbiology, pp. 167–173. doi: 10.1016/j.tim.2012.12.001.

McInnes, I. B. and Schett, G. (2007) ‘Cytokines in the pathogenesis of rheumatoid arthritis.’, Nature reviews. Immunology, 7(6), pp. 429–42. doi: 10.1038/nri2094.

Penders, J. et al. (2007) ‘The role of the intestinal microbiota in the development of atopic disorders.’, Allergy, 62(11), pp. 1223–36. doi: 10.1111/j.1398-9995.2007.01462.x.

Rapozo, D. C. M., Bernardazzi, C. and de Souza, H. S. P. (2017) ‘Diet and microbiota in inflammatory bowel disease: The gut in disharmony.’, World journal of gastroenterology, 23(12), pp. 2124–2140. doi: 10.3748/wjg.v23.i12.2124.

Rautava, S. et al. (2012) ‘Maternal probiotic supplementation during pregnancy and breast-feeding reduces the risk of eczema in the infant.’, The Journal of allergy and clinical immunology. Elsevier Ltd, 130(6), pp. 1355–60. doi: 10.1016/j.jaci.2012.09.003.

Round, J. L. and Mazmanian, S. K. (2009) ‘The gut microbiota shapes intestinal immune responses during health and disease’, Nature Reviews Immunology, 9(5), pp. 313– 323. doi: 10.1038/nri2515.

Schokker, D. et al. (2015) ‘Long-lasting effects of early-life antibiotic treatment and routine animal handling on gut microbiota composition and immune system in pigs.’, PloS one, 10(2), p. e0116523. doi: 10.1371/journal.pone.0116523.

Suchodolski, J. S. et al. (2009) ‘The effect of the macrolide antibiotic tylosin on microbial diversity in the canine small intestine as demonstrated by massive parallel 16S rRNA gene sequencing.’, BMC microbiology, 9(1), p. 210. doi: 10.1186/1471-2180-9-210.

Suchodolski, J. S. et al. (2010) ‘Molecular analysis of the bacterial microbiota in duodenal biopsies from dogs with idiopathic inflammatory bowel disease.’, Veterinary microbiology. Elsevier B.V., 142(3–4), pp. 394–400. doi: 10.1016/j. vetmic.2009.11.002.

Tanaka, S. et al. (2009) ‘Influence of antibiotic exposure in the early postnatal period on the development of intestinal microbiota.’, FEMS immunology and medical microbiology, 56(1), pp. 80–7. doi: 10.1111/j.1574-695X.2009.00553.x.

Tremaroli, V. and Bäckhed, F. (2012) ‘Functional interactions between the gut microbiota and host metabolism.’, Nature, 489(7415), pp. 242–9. doi: 10.1038/nature11552.

Tulstrup, M. V.-L. et al. (2015) ‘Antibiotic Treatment Affects Intestinal Permeability and Gut Microbial Composition in Wistar Rats Dependent on Antibiotic Class.’, PloS one, 10(12), p. e0144854. doi: 10.1371/journal.pone.0144854.

Young, V. B. and Schmidt, T. M. (2004) ‘Antibiotic-associated diarrhea accompanied by large-scale alterations in the composition of the fecal microbiota.’, Journal of clinical microbiology, 42(3), pp. 1203–6. doi: 10.1128/ JCM.42.3.1203.

Zhang et al. (2014) Development of gut microbiota in pigs and the effect of diet, antibiotics and other environmental factors (Chapter 3: Influence of maternal antibiotic treatment on intestinal microbiota in piglets). Wageningen University. Available at: http://library.wur.nl/WebQuery/wurpubs/fulltext/ 315410.

Zhang, C. et al. (2017) ‘Differential effect of early antibiotic intervention on bacterial fermentation patterns and mucosal gene expression in the colon of pigs under diets with different protein levels.’, Applied microbiology and biotechnology, 101(6), pp. 2493–2505. doi: 10.1007/s00253-0167985-7.

2017

95

FAGLIG ÅRSBERETNING

Sundhed

FODERKVALITET OG ANDRE FAKTORER AF BETYDNING FOR FORBRUGET AF ANTIBIOTIKA PÅ MINKGÅRDE Af Vibeke Frøkjær Jensen & Mariann Chriél, DTU-Veterinærinstituttet, Anker Egelundsvej 204, DK-2800 Kgs. Lyngby Helle Mølgaard Sommer, Statistik og Data Analyse, DTU Compute, Anker Egelundsvej 324, 2800 Kgs. Lyngby, Tina Struve & J. Clausen, Kopenhagen Fur, Langagervej 74, 2600 Glostrup

Sammendrag

Antibiotikaforbruget hos mink er steget gradvist gennem det seneste årti, og forbruget på den enkelte gård påvirkes af en række faktorer. Tidligere studier har vist at forekomsten af diarre og ordination af antibiotika er influeret af foderleverandøren. Formålet med dette studie (Jensen et al. 2017) var at undersøge for eventuelle effekter af de foderparametre, som indgår i den frivillige foderkontrol, på ordination af antibiotika til mink. Studiet inkluderede alle undersøgte foderbatch fra 12 fodercentraler og tilknyttede 1472 minkgårde i perioden 2012– 2014. De undersøgte foderparametre omfattede både kemiske parametre og mikrobiologiske parametre. Data blev analyseret ved multivariat variansanalyse i to modeller. I den første model var responsvariablen ordination af antibiotika på en given gård i tidsrum på 3,5 eller 7 dage fra dagen efter udfodring af den givne batch. I den anden model var responsvariablen en proportion af de gårde der var tilknyttet en given fodercentral, dvs. andelen af gårde som fik antibiotika i tilknytning til udfodring af en given batch. Analyserne korrigerede for kendte faktorer med indflydelse på antibiotikaforbruget (p < 0.0001), herunder årstids variation, tidstrends, besætningsstørrelse og udbrud af Pseudomonas aeruginosa. I alle modeller var kimtallet for fæcale coccer signifikant (p < 0.0001) relateret til ordination af antibiotika.

Jensen, V.F., Sommer, H.M., Struve, T., Clausen, J., & Chriél, M. 2017. Foderkvalitet og andre faktorer af betydning for forbruget af antibiotika på minkgårde. Faglig Årsberetning 2017, 95-97. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract

The consumption of antimicrobials in the mink breeding in Denmark has increased gradually over the past decade, and consumption on the individual farm has been shown to be affected by a number of factors (Jensen et al, 2016).

In previous studies, the feed producer has been found to affect the occurrence of gastrointestinal disease and antimicrobial use in mink (Jensen et al., 2016, Rattenborg et al., 1999). The objective of this study (Jensen et al., 2017) was to investigate potential effects of specific feed parameters on prescription of antimicrobials prescription of

antimicrobials. The study was cross-sectional, including 12 mink feed producers and 1472 mink farms during the study period, 2012–2014. The examined feed parameters included both chemical parameters and microbiological parameters. A multi-variable variance analysis was carried out analysing the effect of the feed parameters. Two binomial models were developed, adjusting for significant effects (p < 0.0001) of Ps. aeruginosa infection, herd size, month (season) and year. The response variable was the prescription of antimicrobials on a given farm (Model A) or a proportion of farms within feed producer (Model B) for a period of 3.5 or 7 days from the day following the delivery of the given batch. In all models, prescription of antimicrobials was significantly (p < 0.0001) associated with the count of faecal cocci.

Jensen, V.F., Sommer, H.M., Struve, T., Clausen, J., & Chriél, M. 2017. Feed quality and other factors relevant to the consumption of antibiotics on mink farms. Annual Report 2017, 95-97. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: mink (neovison vison), foderkvalitet, antibiotika, faktorer

Baggrund

Som følge af en stigende anvendelse af antibiotika i mink avlen i perioden 2007-2012, gennemførte vi i 2014 et registerbaseret studie for at identificere faktorer af betydning for antibiotikaforbrug ved opdræt af mink, studiet inkluderede perioden 2007 til 2012. De statistiske analyser viste, at antibiotikaforbruget på gård niveau var signifikant (p<0.001) afhængigt af år, måned (sæson), fodercentral, foder score, dyrlæge, besætningsstørrelse og laboratoriediagnosticerede udbrud af nogle specifikke infektioner (Jensen et al, 2016). Analyserne viste således, at det generelle niveau af foderkvaliteten – målt ved identifikation af fodercentralen - har betydning for mængden af ordineret antibiotika til en farm. Der sås endvidere en interaktion mellem år og fodercentral, som tydede på at kvalitetsbrist kan resultere i forbrug af medicin på berørte besætninger (eller gårde). Endvidere har et studie af Rattenborg et al. (1999) fundet en sammenhæng mellem forekomst af diarre i besætningen og den tilknyttede

96

fodercentral. Da undersøgelserne tydede på at fodercentralen havde relativt stor betydning, blev det besluttet at igangsætte yderligere et registerbaseret studie (Jensen et al. 2017), med fokus på mikrobiologiske parametre, der bliver overvåget gennem Den Frivillige Foderkontrol.

”random” effekt i model A, dvs. der blev korrigeret for forskelle mellem besætninger.

På grund af datasættes store størrelse, blev et konservativt signifikansniveau på α = 0,001 anvendt for at undgå signifikans af biologisk irrelevante faktorer.

Metoder

Resultater

Data fra Den Frivillige Foderkontrol i perioden 2012–2014 indgik i undersøgelsen (undtagen data fra Bornholms minkfoderfabrik), og omfattede alle aktive besætninger (eller minkgårde). Det endelige datasæt inkluderede 1472 minkfarme og 12 fodercentraler. I alt indgik data som omfattede 46 % af alt antibiotika ordineret til oral behandling af mink i perioden 2012-2014, idet kun antibiotikaforbrug indenfor en 7 dages periode efter test af foderet udført af Den Frivillige Foderkontrol (se nedenfor) blev inkluderet.

Data om ordineret medicin blev indsamlet fra Vetstatdatabasen (Stege et al., 2003) og indeholder detaljerede oplysninger om ordinerede veterinære lægemidler fordelt på dyreart og besætning. Endvidere indgik data fra laboratorieundersøgelser på DTU-Veterinærinstituttet for Pseudomonas aeruginosa. De øvrige infektionssygdomme (parvovirus, Salmonella spp., astrovirus og influenzavirus) blev ikke inkluderet, dels fordi de kan være foderbårne, dels fordi antallet af indsendelser mhp diagnosticering af disse infektioner er lavt.

Responsvariablen, ABfarm, var ordination af antibiotika til oral behandling på en given gård i et tidsrum fra dagen efter udfodring af den pågældende batch; tidsrummet var tre, fem eller syv dage (separate modeller). De forklarende variable, foderparametrene, omfattede dels kemiske parametre (total volatile nitrogen (TVN), procent tørstof, råprotein og fedt) dels mikrobiologiske parameter: total kimtal (21°C) samt kimtal for sulfit producerende bakterier (21°C), Clostridium spp., faecale coccer (44°C), gær og skimmel; endvidere tilstedeværelse af Salmonella spp.

(Salm) og Clostridium perfringens (Cl.p) (ja/nej).

De mulige effekter af foderparametrene blev analyseret ved multivariat variansanalyse. Data blev analyseret i to forskellige binomiale modeller: En binær model(A), hvor hver gård indgik selvstændigt, med antibiotikaordination +/- som responsvariabel og en ”batch” model (B), hvor responsvariablen var andelen af gårde med antibiotikaforbrug, indenfor en given fodercentral – dvs. en proportion for hver undersøgt batch i den frivillige foderkontrol: A: ABfarm = aske + tørstof + TVN + Råfedt + Råprotein + log (skimmel) + log (gær) + log (faecale) + log (clostridium) + log(totalkim) + log (Kimsulfit) + Cl.p + Salm + farmstr + disease (P.aeruginosa) + måned + år +farmID B: ABposfarme/antal farmeFC= aske + tørstof + TVN + Råfedt + Råprotein + log (skimmel) + log (gær) + log (faecale) + log(clostridium) + log (totalkim) + log (Kimsulfit) + Cl.p + Salm + farmstr + disease (P.aeruginosa) + måned + år Begge modeller blev korrigeret for kendte signifikante effekter, dvs. effekt af Pseudomonas aeruginosa udbrud (disease), besætnings størrelse (farmstr), måned (sæson) og år. Besætningsdyrlægen blev i dette studie betragtet som en besætnings-effekt på linje med øvrige managementfaktorer; besætnings-ID (CHR) blev inkluderet som

De deskriptive undersøgelser viser sæsonvariation af antibiotikaordinationerne, som svarer til årstidseffekterne som tidligere påvist (Jensen et al., 2016). Figur 1 viser at antibiotika ordinationerne i undersøgelsens datagrundlag, dvs. at perioderne i relation til de inkluderede batch og relatere besætninger, var sammenligneligt med det totale forbrug.

De statistiske analyser viste, at ordination af antibiotika var signifikant korreleret (p<0.001) med antal fæcale coccer i alle modeller, dvs. for alle tre tidsrum (3,5,7 dage) og i begge model typer. Enkelte andre parametre var kun signifikante i enkelte af de seks modeller, og der kræves yderligere undersøgelser for at vurdere validiteten af disse fund (Jensen et al. 2017).

Diskussion

De to studier (Jensen et al. 2016; Jensen et al, 2017) har identificeret betydende risikofaktorer for udskrivning af antibiotika til mink (Figur 2). Studiet fra 2012-14 viste, at en række faktorer har betydning for omfanget af antibiotikaforbrug og ordinationsmønsteret på den enkelte gård (eller besætning): Andelen af gårde der får ordineret medicin er steget gennem perioden 2007-2012, med en særlig stor stigning i 2011 – samme år hvor obligatorisk sundhedsrådgivning til mink blev indført (temporal trend) (Jensen et al, 2016).

Den deskriptive undersøgelse viste en klar effekt af årstid (månedseffekt) på brugen af antibiotika, målt i antal definerede døgndoser pr kg biomasse*dage for hver måned på den enkelte gård. Dette skyldes at størstedelen af antibiotikaforbruget ligger i månederne efter fravænning; endvidere ses et øget forbrug i efterårsmånederne formentlig i relation især mere spredte sygdomsudbrud af især luftvejsinfektioner. Den dyrlæge, der foretager rådgivningsbesøg eller besøger gården ved kliniske udbrud, har betydning for antallet af måneder der ordineres medicin samt mængden der udskrives til brug i den enkelte besætning – nogle dyrlæger ordinerede både hyppigere og større mængder per dyr. Udbrud af specifikke sygdomme, hvor især Pseudomonas aeruginosa, influenza og astrovirus øger forbruget af medicin. Udbrud af Salmonella spp. og mink enteritis virus var signifikant i nogle modeller, men antallet af udbrud var lavt, hvorfor det er vanskeligt at påvise eventuelle effekter. Endelig viste studiet en betydelig effekt af fodercentral, hvilket sandsynligvis er en indikator for en betydning af foderkvalitet Mink fodres med frisk foder, for en stor del baseret på let forgængelige ingredienser. Kvaliteten af foderet er en vigtig factor for minkenes trivsel. I det nye studie fandt vi, at mængden af fæcale coccer var signifikant korreleret med risikoen for ordination i dagene efter udfodring af den pågældende foderbatch (Jensen et al. 2017). Dette indikerer, at fæcale coccer kan bruges som en indikator for foderkvalitet af betydning for minkenes sundhed. Produktionen af minkfoder sker dagligt, hvorfor det er vanskeligt at lave et kvalitetssikringssystem for de store mængder let forgængelige ingredienser, der skal anvendes dagligt i

2017

97

FAGLIG ÅRSBERETNING

FIGUR 1 ANTIBIOTIKAORDINATION TIL ORAL BEHANDLING AF MINK PER MÅNED.

ANTIBIOTIKAFORBRUG PÅ NATIONALT NIVEAU OG I STIKPRØVE SOM INKLUDERER 7 DAGES PERIODER EFTER UDFODRING AF INKLUDEREDE FODERBATCH. FIGUR 2 RISIKOFAKTORER FOR ORDINATION AF ANTIBIOTIKA VED OPDRÆT AF DANSKE MINK

produktionen, men også fordi foderet er blevet ædt af dyrene inden resultaterne af laboratorieundersøgelserne foreligger. Der er en stor udfordring i at udvikle metoder og rutiner, som kan anvendes i et effektivt kvalitetssikringssystem.

Referencer

Konklusion

Jensen VF, Sommer HM, Struve T, Clausen J, Chriél M. A cross-sectional field study on potential associations between feed quality measures and usage of antimicrobials in commercial mink (Neovison vison). Prev Vet Med. 2017;143:54-60.

En lang række faktorer har betydning for ordination af antibiotika i minkbesætninger. Udbrud af smitsom sygdom har selvfølgelig en betydning, men studierne viser også, at en stor del af antibiotikaforbruget drives af forhold omkring fravænning af hvalpene. Management spiller her en væsentlig rolle, men det er ikke muligt på baggrund af de tilgængelige data at vurdere hvilke management faktorer, der er mest betydende. Det er generelt vanskeligt at undersøge effekt af management faktorer, men studierne viser at både den rådgivende dyrlæge og foderkvaliteten har væsentlig betydning. Studiets resultater indikerer at foderets indhold af fæcale coccer er en indikator for foderets sundhedsmæssige kvalitet, og dermed har en betydning for minkenes sundhed og ordination af antibiotika.

Jensen VF, Sommer HM, Struve T, Clausen J, Chriél M. Factors associated with usage of antimicrobials in commercial mink (Neovison vison) production in Denmark. Prev Vet Med. 2016 Apr 1; 126:170-82.

Rattenborg, E., Chriél, M., Dietz, H.H., 1999. Influence of farm, feed-producer and season on incidence of gastrointestinal disorders in Danish farm mink. Prev.Vet. Med. 38, 231–237.

Stege H, Bager F, Jacobsen E, Thougaard A. VETSTAT-the Danish system for surveillance of the veterinary use of drugs for production animals. Prev Vet Med. 2003 Mar 20;57(3):105-15.

98

2017

99

FAGLIG ÅRSBERETNING

Sundhed

MORFOLOGISK OG MOLEKYLÆR KARAKTERISERING AF EN EIMERIA-ART FRA DANSKE MINK Af Heidi Huus Petersen, Mariann Chriel & Mette Sif Hansen, Sektion for Diagnostik og Rådgivning, Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, Kemitorvet, 2800 Kgs. Lyngby, Danmark. Rongchang Yang & Una M. Ryan, School of Veterinary and Life Sciences, Murdoch University, Murdoch, Western Australia, 6150, Australia

Sammendrag

I perioden april til oktober 2016, blev fæces fra mink (Neovison vison) på 30 danske minkgårde undersøgt med henblik på at fastlægge forekomsten og arterne af Eimeria hos danske mink (Neovison vison). På basis af morfologisk undersøgelse af sporulerede oocyster, blev oocyster som lignede tidligere beskrevet art, kaldet E. vison identificeret. Den fundne art var dog en smule mindre end E. vison. Efterfølgende blev oocysterne forsøgt identificeret molekylært og sammenlignet med sekvenser i Genbank.

Desværre var der ikke tilgængelige mink sekvenser i GenBank, og den nyligt fundne Eimeria art kaldes derfor for Eimeria vison-like. I alt fandtes 2,6% (108/4.141) af de underøgte fæcesprøver positive for E. vison-like oocyster ved mikroskopi, svarende til at 23,9% (78 mink) af minkene udskilte E. vison-like oocyster mindst én gang i undersøgelsesperioden.

Petersen, H. H., Yang, R., Chriel, M., Hansen, M.S., Ryan, U.M., 2018 Morfologisk og molekylær karakterisering af en Eimeriaart i danske mink. Faglig årsberetning 2017, 99-101. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200, Aarhus N, Danmark

Abstract

A survey was conducted on 30 Danish mink farms to determine the prevalence and species of Eimeria in Danish farmed mink (Neovison vison) from April to October 2016.

Morphological analysis of sporulated oocysts revealed that they resemble the species Eimeria vison. However, the newly identified specie is a bit smaller than E. vison.

Afterwards, the new oocyst where molecularly analysed, and compared with sequences available in Genbank. Unfortunately, mink-derived sequences were not available from GenBank and the novel identified species is named E. vison-like. A total of 2.6% mink samples (108/4,141) were positive for E. vison-like oocysts by microscopy, equalling 78 (23.9%) mink excreting oocysts at least once during the study period.

Petersen, H. H., Yang, R., Chriel, M., Hansen, M.S., Ryan, U.M., 2018 Morphological and molecular characterization of an Eimeria-species isolates from Danish mink. Faglig års-

beretning Annual report 2017, 99-101. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200, Aarhus N, Denmark Keywords: Mink; Neovison vison; Eimeria 18S rRNA; Morfologi; Genetisk karakterisering; Cytochrome c oxidase subunit I (COI) gen; Fylogoni

Indledning

Eimeria (Coccidia: Eimeriidae) er en encellet parasit som overføres mellem dyr via fækal-oral ruten. Infektion kan medføre tarmlidelsen coccidiose, både hos mink samt mange andre dyrearter (Tenter et al. 2002). Kliniske tegn på coccidiose hos mårfamilien (Mustelidae) omfatter diarré, dehydrering, svaghed, sløvhed og vægttab. Endvidere er høj sygelighed og dødelighed rapporteret i forbindelse med coccidiose (Sledge et al. 2011). Dog er information om konsekvensen af Eimeria-infektioner i farmede mink mangelfuld, selvom forekomsten på danske minkgårde er forholdsvis høj (Petersen et al. Ikke offentliggjort).

Hos mårfamilien er 16 Eimeria-arter identificeret og registreret i coccidian-databasen (Duszynski et al. 2000), hvoraf fire arter er isoleret fra mink; E. furonis (Hoare 1927), E. hiepei (Gräfner et al. 1967), E. mustelae (Kingscote 1934) og E. vison (McTaggart 1960; Hindsbo et al. 1995). Eimeria furonis (Abe et al. 2008) er som den eneste til dato blevet molekylært karakteriseret fra både ilder og mink, mens de resterende tre Eimeria-arter kun er identificeret baseret på oocyst (det infektive stadie, udskilt med fæces) morfologi. I den foreliggende undersøgelse rapporterer vi den morfologiske og molekylære karakterisering af en Eimeria art fundet i danske mink.

Materialer og metode Prøveudtagning og undersøgelse

Forekomsten og karakteriseringen af coccidie-oocyster i danske mink, blev undersøgt på 30 danske minkgårde hver 7.-30. dag fra april til oktober 2016. Fra hver gård blev der indsamlet prøver fra de samme 5 tilfældigt udvalgte hunner og en pool fra hvalpe fra hver hun (n = 335 mink), i alt 4.141 fæcesprøver. De 30 gårde blev udvalgt ud fra hvor de modtog minkfoder fra: 10 gårde fra Sydjylland (gård A-J), 10 fra Sjælland (gård K-T) og 10 fra Vestjylland (gård U-AB). Alle fæcesprøver blev scoret efter konsi-

10 0

stens (1: hård; 2: blød og fugtig, fast form; 3: blød og fugtig, med tekstur uden fast form; 4: blød med tekstur uden fast stof 5: vandig, uden tekstur) efter Hansen et al. (2016).

Alle prøver blev herefter undersøgt for tilstedeværelsen og mængden af u-sporulerede oocyster ved modificeret McMaster-teknik (Roepstorff og Nansen, 1998). Tre prøver med høj oocyst-udskillelse blev benyttet til molekylær- og morfologisk karakterisering af oocysterne.

Molekylær karakterisering af Eimeria oocysterne

Morfologisk karakterisering

Resultater Prævalens og morfologisk analyse

Fæces blev anbragt i 2% (w/v) kaliumdichromatopløsning (K 2Cr2O7) og opbevaret ved stuetemperatur i mørke for at fremprovokere sporulering af oocysterne. Oocysterne blev undersøgt for sporulering hver 2. dag. De sporulerede oocyster blev identificeret med et Leica DMR lysmikroskop, og billeder blev taget ved anvendelse af differential-interferenskontrast (DIC) -mikroskopi med et 100 x immersion.

DNA blev ekstraheret fra oocysterne via Power Soil DNA Kit (Mo Bio Laboratories, Carlsbad, Californien) og et partielt 18S fragment og cytokrom c-oxidase subunit I (COI) gensekvenser blev genereret (Yang et al. 2016). Alle PCR-produkter blev sekventeret og sammenlignet med sekvenser i Genbank.

De fundne oocyster sporulerede på 5-6 dage og kun en morfotype af de sporulerede oocyster blev identificeret.

De sporulerede oocyster var ellipseformet med en glat og tyk to-lags oocystvæg på 1,4 μm (1,3-1,6 μm). Oocysterne målte 21,0 × 13,8 μm (19,9-22,9 μm × 13,0-14,4 μm) med et længde/bredde (L/W) på 1,5. Oocyst-mikropyle og residuum var fraværende, mens polære granula var til stede.

Oocysterne indeholdt to ovoide sporocyster, der målte 8,3 × 6,4 μm (6,6-9,9 μm × 5,5-6,9 μm) med et sporocyst L/Wforhold på 1,3 (1,0-1,6). Hver sporocyst indeholdt 2 sporozoitter (Figur 1).

FIGUR 1 NOMARSKI INTERFERENS-KONTRAST FOTOMIKROGRAFI AF EIMEIA VISON-LIKE OOCYSTER. SKALA: 20 ΜM

Sporocyst residuum var til stede, sammensat af talrige granuler i en ovoid masse. Morfologisk ligner denne identificerede Eimeria isolat den tidligere beskrevne E. vison (Levine, 1948), som oprindeligt blev identificeret fra farmede mink (Neovison vison).

Fra 18S rRNA locus blev en sekvens på 1,221 bp isoleret og sammenlignet med sekvenser i Genbank. Fra COI blev en sekvens på 718 bp isoleres og ligeledes sammenlignet med sekevenser i Genbank. Desværre var der ingen sekvenser fra hverken 18S eller COI locus fra E. vison i Genbank til sammenligning.

Af de 4.141 undersøgte fæcesprøver var 108 positive (2.6%, 2.1-3.1% 95 Ci) for E. vison-lignende oocyster. Ud af de 335 undersøgte mink, havde 78 (23,9%) mink mindst én positive prøve. Der var ingen forskel i antal positive hunner og hvalpe (Hvalpe = 26,8%, hunner = 21,4%). Antallet af E. vision-lignende positive prøver per gård varierede fra 0 til 11,6% positive prøver (tabel 1). På de Sjællandske gårde var (gård K-T) prævalensen af E. vison-lignende positive prøver (5,68%) signifikant (p <0,0001) højere end på gårde beliggende i Sydjylland (1,75%) (gård A-J) og Vestjylland (0,46%) (gård U-AB), hvorimod prævalensen af E. visonlignende positive prøver på gårde fra Vest- og Sydjylland (p = 0.111) var sammenlignelige.

Diskussion og konklusion

Dette er den første rapport om den morfologiske og molekylære karakterisering af en Eimeria-art i opdrættede danske mink (Neovision vison). Den Eimeria art vi karakteriserer i denne undersøgelse minder om E. vison (Levine, 1948), dog er den lidt mindre end den tidligere beskrevet E. vison (Levine, 1948). Da E. vison ikke er blevet molekylær karakteriseret kan vi ikke sammenligne isolaterne fundet i 2016 fra dansk mink med tidligere beskrevet E. vison.

Dog er de tre andre tidligere beskrevne Eimeria arter fra mink, morfologisk forskellige fra E. vison-lignende og kan derfor udelukkes. Eimeria arten fundet i dette studie vil fremadretter blive kaldt for E. vison-like.

I denne undersøgelse blev E. vison-like oocyster påvist i 2,6% (varierede fra 0,0-11,6%) af 4.141 fæcesprøver indsamlet fra i alt 335 mink på 30 danske minkgårde. Prævalensen var ikke sammenfaldende med minkens alder (voksen vs hvalp), hvorimod gårdens placering har betydning for prævalensen; Mink på de Sjællandske gårde havde signifikant (p <0,0001) højere prævalens end mink på gårde i Jylland, mens gårde i Syd- og Vestjylland havde sammenlignelig forekomst (p = 0.111). Kun få tidligere studier har undersøgt forekomsten af Eimeria sp. i danske mink (Hindsbo et al. 1995; Hammer et al. 2004; Chriél et al. 2013) og umiddelbart er det kun Hindsbo et al. (1995) der har rapporteret forekomsten (6,4%) af E. vison i danske mink.

2017

101

FAGLIG ÅRSBERETNING

Yderligere karakterisering af Eimeria-arter fra mink er nødvendig med anvendelse af en kombination af morfologiske, biologiske og molekylære teknikker.

Formålet med at kunne identificere de forskellige Eimeria arter hos mink er at kende den enkelte arts patogeniteten. Hos alle andre dyrearter, har nogle Eimeria arter stor betydning og medfører symptomer som diarré, mens andre arter kan forekommer i stort antal uden eller med få symptomer og derfor ikke er behandlingskrævende.

Ved at kunne skelne mellem patogene og ubetydelige arter, kan vi være med til at nedsætte medicinforbruget hos mink.

Tak

Dette projekt blev finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden 2016 (www.pelsdyrafgiftsfonden.dk/media/167031/vedt_ gter_20-04-12.pdf).

Vi takker de deltagende minkgårde for deres støtte og trofaste indsamling og indsendelse af fæcesprøver. Stor tak til laboranterne Boi Tien Thi Pharm og Aleksandra Tofteby for dygtig teknisk assistance med at analysere fæcesprøverne.

Referencer

Abe N, Tanoue T, Ohta G, Iseki M (2008) First record of Eimeria furonis infection in a ferret, Japan, with notes on the usefulness of partial small subunit ribosomal RNA gene sequencing analysis for discriminating among Eimeria species. Parasitol Res 103:967–970. doi: 10.1007/s00436008-1037-x Chriél M, Hansen MS, Holm E, et al (2013) Rystemink. Faglig årsberetning by Kopenhagen Fur 117–120.

Duszynski DW, Couch L, Upton SJ (2000) Coccidia of the world. http://www.k-state.edu/parasitology/worldcoccidia/CARNIV2? Accessed 19 Sep 2017 Gräfner G, Graubmann HD, Dobbriner W (1967) Hepatic coccidiosis in minks (Lutreola visono Schreb.) caused by a newly identified species of coccidiae (Eimeria hiepei n. sp.).

Monatsh Veterinarmed 22:696–700.

Hammer AS, Andersen TH, Dietz HH (2004) Forekomsten af coccidier i danske farm mink indsendt til diagnostiske undersøgelser. Kopenhagen Fur, Faglig årsberetning 223–228.

Hansen S, Krarup LI, Hammer AS (2016) Er det diarré?

Dansk Veterinærtidskrift 10:33–35.

Hindsbo O, Andreassen J, Nielsen F, Lodal J (1995) Occurence of the coccidia Isospora laidlawi and Eimeria vison in Danish farm mink, 1987-1993; age telated resistance to the infection. Scientifur 19:231–237.

Hoare CA (1927) On the Coccidia of the Ferret. Ann Trop Med Parasitol 21:313–320. doi: 10.1080/00034983.­ 1927.11684540 Kingscote AA (1934) Eimeria mustelae, n. sp. from Mustela vison. J Parasitol 20:252–253.

Levine ND (1948) Eimeria and Isospora of the mink (Mustela vison). J Parasitol 34:486–492.

McTaggart HS (1960) Coccidia from Mink in Britain. J Parasitol 46:201–205. doi: 10.2307/3275170 Roepstorff A, Nansen P (1998) Epidemiology, diagnosis and control of helminth parasites of swine. FAO animal health manual, Rome Sledge DG, Bolin SR, Lim A, et al (2011) Outbreaks of severe enteric disease associated with Eimeria furonis infection in ferrets (Mustela putorius furo) of 3 densely populated groups. J Am Vet Med Assoc 239:1584–1588. doi: 10.2460/javma.239.12.1584 Tenter AM, Barta JR, Beveridge I, et al (2002) The conceptual basis for a new classification of the coccidia. Int J Parasitol 32:595–616. doi: 10.1016/S0020-7519(02)00021-8 Yang R, Brice B, Ryan U (2016) Morphological and molecular characterization of Eimeria purpureicephali n. sp.

(Apicomplexa:Eimeriidae) in a red-capped parrot (Purpureicephalus spurius, Kuhl, 1820) in Western Australia. Int J Parasitol Parasites Wildl 5:34–39. doi: 10.1016/J.IJPPAW.2016.01.003.

102

Sundhed

MINK KAN OGSÅ HAVE INFLUENZA Charlotte K. Hjulsager, Jesper S. Krog, Gitte Larsen, Mariann Chriél & Lars E. Larsen.

National Veterinary Institute, Technical University of Denmark, Kemitorvet B202, 2800 Kgs. Lyngby, Denmark

Sammendrag

De senere år er der i flere tilfælde fundet influenzavirus i mink med kompliceret og dødelig lungebetændelse.

I Danmark rekvireres undersøgelse for influenzavirus imidlertid kun sjældent i forbindelse med diagnostiske indsendelser fra syge mink. Derfor undersøges der i reglen kun for influenzavirus, hvis der opstår mistanke om influenza ved obduktionen, eller hvis der er alvorlige langvarige udbrud. For at kunne iværksætte foranstaltninger, der begrænser forekomsten af influenza hos mink, er det nødvendigt at kende udbredelsen af influenzavirus blandt farmede mink i Danmark.

Formålet med denne undersøgelse var at gennemføre en systematisk overvågning af forekomsten af influenzavirus i lungerne fra mink indsendt til diagnostisk undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet uanset årsag. Der blev indsamlet materiale i 2016 i perioden fra sommer til pelsning og desuden indgik mink anvendt til et minkobduktionskursus, samt vilde mink. Der blev påvist influenza A virus i mink fra otte farme. Genetiske analyser indikerede, at disse virus stammede fra både danske svin og mennesker. For at forebygge udbrud af influenza i farmede mink anbefales det, at undgå kontakt mellem mink og influenzasyge personer, samt sikre at minkfoder indeholdende biprodukter fra slagtesvin er varmebehandlet eller inaktiveret på anden vis.

Hjulsager, C.K., Krog, J.S., Larsen, G., Chriél, M., Larsen, L.E. 2018. Mink kan også have influenza. Faglig Årsberetning 2017, 102-105. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract

Influenza virus has been detected in mink with complicated and lethal pneumonia on several occasions in recent years. Test for influenza virus is only rarely requested in diagnostic submissions from diseased mink in Denmark.

Thus, test for influenza virus is performed only if suspicion is raised based on autopsy findings, or if a known outbreak of influenza is ongoing. To initiate measures to control influenza in farmed mink, knowledge about the prevalence of influenza virus in farmed mink in Denmark is a prerequisite.

The aim of this study was to perform a systematic survey of influenza virus in the lungs from mink submitted for diagnostic examinations. Farmed mink submitted in 2016 to the National Veterinary Institute at DTU for diagnostic examinations, regardless of the reason, and samples collected at a mink autopsy course as well as from wild mink, were included in the study. Influenza A virus was detected in mink from eight different farms. Genetic analyses sug-

gested these to be of both swine and human origin. To prevent transmission of influenza virus to mink, it is recommended to avoid contact between mink and humans with influenza-like symptoms and to ensure that mink feed containing swine byproducts are properly heat treated or otherwise inactivated.

Hjulsager, C.K., Krog, J.S., Larsen, G., Chriél, M., Larsen, L.E. 2018. Mink may also have the flu. Annual Report 2017, 102-105. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark Keywords: Influenza A virus, mink, zoonose.

Introduktion

Influenza A virus (IAV) er en almindelig årsag til luftvejslidelser i mange dyrearter, mest kendt i mennesker, svin og fugle. IAV klassificeres i subtyper på basis af viruspartiklernes overfladeproteiner hæmagglutinin (HA) og neuraminidase (NA). Der kendes 18 forskellige varianter af HA og 11 varianter af NA, der adskiller sig genetisk og antigent (Alexander, 2007). Seksten af HA og 9 af NA varianterne findes i fugle, og vilde vandfugle anses som det naturlige reservoir for IAV. De resterende 2 HA og 2 NA varianter er kun påvist i flagermus (Ciminski et al., 2017). IAV kan smitte mellem arter, men oftest vil virus tilpasse sig den nye art og hurtigt udvikle artsspecificitet, så de mister evnen til at smitte mellem individer af den oprindelige art.

Det seneste pandemiske influenzavirus i mennesker var af subtypen H1N1 og kaldes H1N1pdm09. Dette virus er nu årsag til sæsoninfluenza i mennesker, og blev allerede i 2009 fundet i svin som følge af smitte fra mennesker.

H1N1­pdm09 virus subtypen er nu også udbredt i svin i mange lande inklusiv Danmark (Simon et al., 2014). I Danmark cirkulerer endvidere virus med subtyperne H1N2 og H3N2 samt en ældre svinevariant af H1N1 i danske svin (DTU-VET unpublished). Siden 2009 hvor H1N1pdm09 blev påvist første gang i mennesker og dernæst i svin, har virusset udviklet sig i forskellig retning, så det nu er muligt ved genetisk sekvensanalyse at se forskel på om det kommer fra mennesker eller fra svin (DTU-VET, unpublished).

IAV er de senere år påvist flere gange i mink (fx (Åkerstedt et al., 2012)), herunder også gentagne gange i danske farmede mink (Larsen et al., 2012; Hjulsager et al., 2015). De kliniske symptomer, der er observeret i forbindelse med påvisning af IAV i farmede mink under danske forhold, er nysen og hoste, samt blødning fra næsen. Obduktionsfundene ligner hæmorrhagisk lungebetændelse og ofte isoleres der hæmolytiske E. coli. Øget dødelighed på farmen er også karakteristisk.

2017

10 3

FAGLIG ÅRSBERETNING

Flere forskellige IAV subtyper har været årsag til udbrud i mink. Det første dokumenterede tilfælde af IAV i mink var svensk, hvor H10N4 fra fugle smittede mink (Klingeborn et al., 1985; Berg et al., 1990). I Danmark var et hidtil ukendt H3N2 virus, med gener af både svine- og human oprindelse, årsag til et stort udbrud af IAV i danske farmede mink i 2009 (Larsen et al., 2012). I flere tilfælde er der påvist svineinfluenzavirus (SIV) i mink, fx H1N2 i USA i 2010 (Yoon et al., 2012), og H3N2 i Canada i 2007 (Gagnon et al., 2009), og almindelig svine H1N1 og H1N2 i Danmark i 2014 (Hjulsager et al., 2015). H1N1pdm09 virus er påvist i mink i Norge (Åkerstedt et al., 2012) og Holland i 2011 (Guus Koch, personlig kommunikation), og gentagne gange i Danmark siden 2010 (Hjulsager et al., 2015 og unpublished data).

Formålet med denne undersøgelse var at gennemføre en systematisk overvågning af forekomsten af influenzavirus i lungerne fra mink indsendt til diagnostisk undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet.

Materiale og metoder Dyr/prøver

Farmede mink (Neovison vison) indsendt til diagnostisk undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet (DTU VET) i perioden 4/7-2016 til 23/12-2016 eller indsamlet af 12 praktiserende dyrlæger i løbet af andet halvår 2016 til brug ved et minkobduktionskursus, samt vilde mink indsamlet af vildtkonsulenter i 2016. Alle fra Danmark.

Undersøgelse for influenza A virus (IAV)

Undersøgelsen for IAV blev foretaget på lungevævsprøver. Prøver af mink fra samme indsendelse og minkfarm blev testet i pools af op til 5 mink. Alle vilde mink blev testet enkeltvist.

Lungevævet blev homogeniseret i RLT-buffer med 1% β-mercaptoethanol. Total RNA blev ekstraheret fra 600 µl 5 % vævshomogenat med RNeasy Mini Kit (QIAGEN, Denmark) med Animal tissues and cells, Large sample protocol version 2, automatiseret på QIAcube (QIAGEN, Denmark), som foreskrevet af leverandøren. Influenza A

virus blev påvist med real-time RT-PCR rettet mod matrix-genet (Trebbien et al., 2013).

Subtypning

Alle positive IAV prøver blev testet for H1pdm09 subtypen med specifik real-time RT-PCR rettet mod HA-genet.

Desuden blev gen-sekvensen af HA og NA generne bestemt ved SANGER sekventering af PCR produkter fra fuldlænge HA og NA RT-PCR. Subtypen blev bestemt ved Standard Nucleotide BLAST analyse af mink HA og NA nukleotidsekvenserne mod influenzavirussekvenser med kendt subtype i GenBank (NCBI, 10.02.2017) og danske svine IAV sekvenser.

Resultater

Der blev i alt undersøgt 447 prøver: 58 diagnostiske indsendelser fra farmede mink (133 prøver), 57 vilde mink (57 prøver) og prøver fra 30 farme (257 prøver) indsamlet i forbindelse med et obduktionskursus for dyrlæger.

IAV blev påvist i indsendelser fra 8 forskellige farme (tabel 1). Alle 8 havde indsendt materiale til diagnostisk undersøgelse, men kun 5 blev undersøgt for IAV som en del af den rekvirerede diagnostiske.undersøgelse. Ingen vilde mink var positive for IAV. På 6 farme blev der påvist virus med subtypen H1N1­ pdm09. Genetisk karakterisering viste, at varianten var nært beslægtet med virus isoleret fra mennesker i 2016. I to tilfælde var der tale om subtypen H1N2 (”avian-like” H1, swine N2), som kun er påvist i svin, og som er den mest almindelige influenzavirus i den danske svinepopulation.

Prøver fra 6 af de influenzavirus positive farme var inkluderet i projektet via indsendelse til rutinediagnostiske undersøgelser, heraf blev 3 indsendelser ikke testet for influenza i forbindelse med de rutinediagnostiske undersøgelser.

Der blev fundet hæmolytiske E.coli i renkultur i mink fra alle de influenzavirus positive indsendelser, og når hele kadavere var indsendt, kunne ofte observeres blod omkring snuden.

FIGUR 1 MINKHVALP MED INFLUENZA MED BLODIGT NÆSEFLÅD. VETERINÆRINSTITUTTET, DTU.

10 4

TABEL 1 OVERSIGT OVER INFLUENZA A VIRUS (IAV) FUND.

MINK FARM

IAV TEST REKVIRERET AF INDSENDER

IAV SUBTYPE

% NUKLEOTID­ SEKVENS IDENTITET

BEDSTE SEKVENSMATCH

HA-GEN

NA-GEN

A

Nej

H1N2

svine H1avN2sw-2010

98.1

97.7

B

Ja

N2

svine H1avN2sw-2010

97.9

94.8

C

Ja

H1N1pdm09

human H1N1pdm16

98.9

99.3

D

Ja

H1N1pdm09

human H1N1pdm16

99.7

99.3

E

Nej

H1N1pdm09

human H1N1pdm16

99.9

99.7

F

Ja

H1N1pdm09

human H1N1pdm16

-

92.9

G

Ja

H1N1pdm09

human H1N1pdm16

-

99.2

H

Nej

H1N1pdm09

human H1N1pdm16

99.2

98.0

”-”, INGEN TILGÆNGELIGE SEKVENSDATA.

Diskussion og konklusion

Der blev påvist IAV i mink fra 8 forskellige minkfarme ud af 82 undersøgt. I forbindelse med indsendelse fra tre af de IAV positive farme blev der ikke rekvireret IAV undersøgelse, selvom der var karakteristiske tegn på IAV infektion. Dette understreger vigtigheden af at overveje influenza i forbindelse med respirationsvejslidelser og øget dødelighed hos mink.

Ud fra detaljerede genetiske undersøgelser, kunne det sandsynliggøres at virus i nogle tilfælde stammede fra mennesker og i andre fra grise.

Alle seks påviste H1N1pdm09 virus havde størst lighed med den samtidigt (2016) cirkulerende variant i mennesker. Dette billede er i stærk kontrast til situationen i svin, hvor kun enkelte tilfælde af påviste H1N1pdm09 virus ser ud til at stamme direkte fra mennesker. Dette indikerer, at smitten i mink kan komme direkte fra influenzasmittede minkpassere. Der blev også fundet to tilfælde med SIV i mink. Dette viser, at der (også) sker introduktion af influenzavirus fra svin, sandsynligvis gennem slagtesvinebiprodukter (lunger) i foderet. Det er også tidligere set, at der er en sammenhæng mellem farme med udbrud af influenza og samme foderleverandør (Hjulsager et al., 2015). Hypotesen om foderet som potentiel smittekilde er også fremsat i forbindelse med tidligere danske og uden-

landske udbrud i mink (Larsen et al., 2012; Åkerstedt et al., 2012) Alle vilde mink var negative for IAV, men antallet af undersøgte mink gør, at det ikke kan udelukkes, at vilde mink potentielt kan udgøre en faktor i smittespredningen af IAV. Det er uvist om IAV cirkulerer i mink uden klinisk sygdom.

Dette blev ikke belyst i dette studie, men i alle indsendelser, hvor IAV blev påvist, havde minkene karakteristiske tegn på influenza. En aktiv indsamling af prøver i raske dyr vil kunne belyse forekomsten af IAV i raske dyr.

Resultaterne fra dette studie viser, at det er vigtigt, at der ikke anvendes ubehandlet slagtesvinebiprodukter i minkfoder, og at personale, konsulenter mm. der har influenza, ikke kommer i kontakt med mink. Det anbefales, at personer, der passer mink, bliver vaccineret mod influenza. Dette er både for at forebygge smitte fra menneske til mink, men også for at undgå at personalet smittes af minkene.

Anerkendelser

Denne undersøgelse blev finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden og DTU Veterinærinstituttet.

2017

105

FAGLIG ÅRSBERETNING

Referencer

Alexander, D.J., 2007. An overview of the epidemiology of avian influenza. Vaccine 25, 5637-5644.

Berg, M., Englund, L., Abusugra, I.A., Klingeborn, B., Linné, T., 1990. Close relationship between mink influenza (H10N4) and concomitantly circulating avian influenza viruses. Arch. Virol. 113, 61–71.

Ciminski, K., Thamamongood, T., Zimmer, G., Schwemmle, M., 2017. Novel insights into bat influenza a viruses. J. Gen. Virol. 98, 2393–2400.

Gagnon, C.A., Spearman, G., Hamel, A., Godson, D.L., Fortin, A., Fontaine, G., Tremblay, D., 2009. Characterization of a Canadian mink H3N2 influenza A virus isolate genetically related to triple reassortant swine influenza virus. J. Clin. Microbiol. 47, 796–799.

Hjulsager, C.K., Krog, J.S., Chriél, M., Larsen, G., Larsen, L.E., 2015. Subtypning af influenza på danske minkfarme i 2014. Fagl. Årsberetning 2015 109–113.

Klingeborn, B., Englund, L., Rott, R., Juntti, N., Rockborn, G., 1985. An avian influenza A virus killing a mammalian species - the mink. Arch. Virol. 86, 347–351.

Larsen, L.E., Breum, S.Ø., Bragstad, K., Nielsen, L.P., Chriel, M., Jensen, T.H., Hjulsager, C.K., Handberg, K.J., Jørgensen, P.H., Harslund, J., Rangstrup-Christiensen, L., Pedersen, B., Hammer, A.S., 2012. Outbreaks of Influenza A Virus in Farmed Mink (Neovison vison) in Denmark: Molecular characterization of the involved viruses, in: 10th International Scientific Congress in Fur Animal Production (IFASA 2012). IFASA.

Simon, G., Larsen, L.E., Dürrwald, R., Foni, E., Harder, T., Van Reeth, K., Markowska-Daniel, I., Reid, S.M., Dan, A., Maldonado, J., Huovilainen, A., Billinis, C., Davidson, I., Agüero, M., Vila, T., Hervé, S., Breum, S.Ø., Chiapponi, C., Urbaniak, K., Kyriakis, C.S., Brown, I.H., Loeffen, W., 2014.

European surveillance network for influenza in pigs: surveillance programs, diagnostic tools and Swine influenza virus subtypes identified in 14 European countries from 2010 to 2013. PLoS One 9, e115815.

Trebbien, R., Bragstad, K., Larsen, L.E., Nielsen, J., Bøtner, A., Heegaard, P.M., Fomsgaard, A., Viuff, B., Hjulsager, C.K., 2013. Genetic and biological characterisation of an avian-like H1N2 swine influenza virus generated by reassortment of circulating avian-like H1N1 and H3N2 subtypes in Denmark. Virol. J. 10, 290-306.

Yoon, K.-J., Schwartz, K., Sun, D., Zhang, J., Hildebrandt, H., 2012. Naturally occurring Influenza A virus subtype H1N2 infection in a Midwest United States mink (Mustela vison) ranch. J. Vet. Diagn. Invest. 24, 388–91. Åkerstedt, J., Valheim, M., Germundsson, A., Moldal, T., Lie, K.-I., Falk, M., Hungnes, O., 2012. Pneumonia caused by influenza A H1N1 2009 virus in farmed American mink (Neovison vison). Vet. Rec. 170, 362-363.

10 6

Sundhed

HUNMINKENS BETYDNING FOR UDBRUD AF DIARRÉ I DIEGIVNINGSPERIODEN HOS MINK (NEOVISON VISON) Julie Melsted Birch, Jens Frederik Agger, Bent Aalbæk, Anne Sofie Hammer & Henrik Elvang Jensen, Department of Veterinary and Animal Sciences, Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen, Ridebanevej 3, DK-1870 Frederiksberg C, Denmark Tina Struve, Kopenhagen Diagnostics, Kopenhagen Fur, Langagervej 60, DK-2600 Glostrup, Denmark

Sammendrag

Formålet med studiet var i diegivningsperioden at undersøge sammenhænge mellem patoanatomiske forhold hos hunmink, herunder mastitis, og tilstedeværelsen af diarré i hvalpekuldet. I alt 40 hunmink med hvalpe der havde diarré samt 48 hunmink med raske hvalpe fra i alt 30 minkgårde indgik i dette case kontrol studie. Hunminkene samt 2-3 hvalpe fra hvert kuld blev aflivet og bakterielle dyrkninger foretaget fra hunminkenes mælkekirtelvæv og fra hvalpenes tarme. Derudover blev der på mælkekirtelvæv foretaget histopatologisk evaluering for tilstedeværelse af patologiske forandringer. Data blev undersøgt for sammenhæng med sygdomsstatus i kuldet med univariate og multivariable statistiske analyser. Diarré i kuldet var signifikant associeret med hunminkalder og kuldstørrelse. Positiv bakteriedyrkning fra mælkekirtlen og mastitis, defineret som infiltration med neutrofile granulocyter, var almindeligt forekommende men ikke statistisk signifikant associeret med sygdomsstatus i kuldet i den multivariable model.

Birch, J.M., Agger J.F., Aalbæk, B., Struve, T., Hammer, A.S. & Jensen, H.E. 2017. Hunminkens betydning for udbrud af diarré i diegivningsperioden hos mink. Faglig Årsberetning 2017, 106-109. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aahus N, Danmark.

Abstract

The aim of the study was to examine the association between patho-anatomical conditions in mink females and the presence of pre-weaning diarrhea in the mink litter. In total, 40 females with litters with diarrhea and 48 females with healthy litters from 30 mink farms were enclosed in this case control study. The females and 2-3 kits from each litter were euthanized and cultivation for bacteria from mammary tissue and the gut of the mink kits was carried out. Sections from formalin fixated mammary tissue were histologically evaluated for the presence of pathological lesions, and associations with disease status of the litter were tested with univariate and multivariable

statistical analyses. Diarrhea in the mink litter was significantly associated with the age of the female and litter size. Positive bacterial culture from the mammary tissue and mastitis, defined as infiltration with neutrophil leucocytes, was common but not significantly associated with disease status in the litter in the multivariable statistical model.

Birch, J.M., Agger J.F., Aalbæk, B., Struve, T., Hammer, A.S. & Jensen, H.E. 2017. The influence of the female on diarrhea in the pre-weaning period in the mink. Annual Report 2017, 106-109. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Mink, diarré i diegivningsperioden, diarré, fedtede hvalpe, hunmink, mastitis, bakteriedyrkning, histologi.

Baggrund

Diarré i diegivningsperioden hos minkhvalpe er et almindeligt forekommende syndrom på minkgårde og kendes under forskellige betegnelser som ”fedtede hvalpe”, ”sticky/greasy kits” og ”wet kits”. Syndromet er hvert år årsag til økonomiske tab for minkavlere pga. øget dødelighed og nedsat vækst og trivsel blandt hvalpene samt udgifter til behandling og store tidsmæssige omkostninger for avlerne. Derudover er diarré i diegivningsperioden en medvirkende årsag til et forøget antibiotikaforbrug på minkgårdene (Birch et al., 2017, Jensen et al., 2016), hvilket i sidste ende medfører øget risici for udvikling af antibiotikaresistens. Syndromet bliver betragtet som multifaktorielt (Clausen & Dietz, 2004) og i studier er det forsøgt at identificere agens samt miljøfaktorer med betydning for udbrud. Virus som mink astrovirus (MiAstV) og calicivirus er blevet associeret med diarré i diegivningsperioden (Englund et al., 2002). Blandt bakterier har især stafylokokker og colibakterier været i fokus, men der er ikke konsensus i litteraturen om deres betydning, og det har ikke været muligt at identificere virulensfaktorer associeret til syndromet (Vulfson et al., 2001, Jørgensen et

2017

107

FAGLIG ÅRSBERETNING

al., 1996, Sledge et al., 2010., Vulfson et al., 2003). Managementfaktorer såsom fodringsintensitet i sidste del af drægtigheden og gårdstørrelse samt klimaforhold har været rapporteret at være af betydning (Møller & Chriél, 2000, Birch et al., 2017, Clausen & Dietz, 2004, Henriksen 1988). Af hunmink-relaterede faktorer har paritet samt kuldstørrelse vist sig at have betydning (Chriél, 1997) ligesom mastitis hos hunminken har været mistænkt for at være udløsende årsag til fedtede hvalpe (Henriksen, 1988). Mastitis der optræder samtidigt i diegivningsperioden vides at forårsage øget mortalitet blandt både hunmink og hvalpe (Trautwein & Hemboldt, 1966, Hammer et al., 2008). Mastitis hos mink kan være svær at erkende klinisk og forekomsten på gårdene er derved muligvis underestimeret (Clausen & Dietz, 2000, Hammer et al., 2008). Formålet med dette studie var at undersøge sammenhænge mellem sygdomme hos hunminken, herunder forekomsten af mastitis, med forekomsten af diarré hos hvalpene.

Materiale og metoder Forsøgsdesign

I diegivningsperioden 2015 blev 88 hunmink fra 30 gårde med 2-3 af deres hvalpe udvalgt og aflivet. Ved udvælgelse til undersøgelsen havde halvdelen af gårdene et aktuelt udbrud af diarré blandt hvalpene; herfra blev tilfældigt udtaget 2 kuld med kliniske tegn på diarre samt 2 klinisk raske kuld. Samtidig blev der indsamlet hunmink og 2-3 klinisk raske hvalpe fra tentative kontrolgårde. Kliniske tegn (udsvedninger på huden, tilsmudsning i haleregionen og rødme/hævelse af anus) samt konsistens og farve af tarmindhold i rektum ved obduktionen blev lagt til grund for bestemmelsen af sygdomsstatus i kuldet.

Case-kuld (n=40 hunmink) havde fæces-konsistens, der var flydende til vandig, eller hvor farven var hvid til beige, også selvom der manglede andre kliniske tegn. Kontrolkuld (n=48 hunmink) havde fæces, der var fast formet til ”kokasse-konsistens”, og uden kliniske tegn på syndromet. Kuldstørrelse ved første tælling, hunminkalder, om der var tilført hvalpe ved kuldudjævning, og om der var lopper i kuldet ved undersøgelsen, blev noteret for hvert kuld. Ved diegivningsperiodens ophør blev gårdene kategoriseret efter om de havde over eller under 10 % syge kuld. I alt 18 af hunminkene (11/40 i casegruppen, 7/48 i kontrolgruppen) havde før undersøgelsen modtaget antibiotika i foderet.

Post mortem undersøgelser

Obduktioner af hunmink og hvalpe blev udført umiddelbart efter aflivning. Hunminkene blev målt fra snude til anus og vejet og body mass index (BMI) udregnet som beskrevet af Mustonen et al. (2005). Antallet af aktive mælkekirtler blev registreret før huden blev fjernet, hvorefter den kirtel, der viste mest markante tegn på inflammation (hævelse, rødme, øget tekstur) blev åbnet med steril skalpel og svaber udtaget til bakteriologisk dyrkning. Et vævsstykke fra samme mælkekirtel blev herefter fixeret i formalin, efter at den samlede vægt af yvervævet var registreret. Hunminken blev herefter åbnet, obduceret og makroskopiske forandringer noteret. De ydre læsioner blev registreret for hver hvalp og konsistens og farve af fæces fra endetarmen noteret. Fra den åbnede endetarm

af én hvalp per kuld blev der sterilt udtaget svaber til bakteriologisk dyrkning.

Bakteriologi

Svabere blev opbevaret på køl inden de blev indsendt til Sektion for Veterinær Mikrobiologi, Københavns Universitet, hvor de blev udsået på blodagarplader og inkuberet aerobt ved 37°C i 24-48 timer. Den hyppigst forekommende bakteriekoloni blev subkultiveret i 24 timer før den blev identificeret med MALDI-TOF-MS (Matrix-Assisted Laser Desorption Ionization Time-of-Flight Mass Spectrometry) som tidligere beskrevet (Fang et al.,2012).

Histologi

Der blev fremstillet Hæmatoxylin Eosin farvede histologiske snit af det indstøbte mælkekirtelvæv, som blev blændet for mikroskopering og evalueret for følgende manifestationer: Graden af infiltration med mononukleære leukocyter og neutrofile granulocyter, arvæv, ødem, mineraliseringer og mælkesten.

Databehandling

Association mellem kategoriske variable og sygdomsstatus i kuldet blev testet vha. Chi-i-anden test i SAS 9.4 og beskrevet med odds ratio (OR). For kontinuerte variable blev forskellen i middelværdierne mellem grupperne testet med t-test. Endeligt blev variable inkluderet trinvist i multivariabel analyse vha. proc glimmix med GårdID som random effekt og betragtet som signifikante hvis p-værdien var mindre end 0,05.

Resultater

De univariate analyser viste, at der var signifikant (P<0,001) sammenhæng mellem diarré i kuldet og hunminkens alder (1 år eller ældre) (OR=5,9). Hunmink med kuld med diarré havde også flere hvalpe ved 1. tælling end hunmink med raske kuld (P<0,0001). Hunminkens BMI på obduktionstidspunktet, antal aktive mælkekirtler per hvalp og gram yvervæv per hvalp var ikke forskelligt mellem raske kuld og kuld med diarré. Hos 11 af de 88 hunmink (12,5 %) påvistes bakterier i yvervævet, hvorimod dyrkninger fra de resterende 77 hunmink var sterile (87,5 %). I alt 8 ud af de 11 positive dyrkninger stammede fra hunmink med diarré i kuldet, hvilket var statistisk signifikant (P=0,05).

Følgende bakterieisolater blev isoleret fra yvervæv i rækkefølge efter faldende frekvens: Staphylococcus intermedius group, Staphylococcus lentus, Enterococcus hirae, Staphylococcus aureus, Micrococcus luteus. Fra rektum fra de respektive hvalpe blev der isoleret non-hæmolytisk E.coli, hæmolytisk E.coli, Enterococcus hirae og Staphylococcus intermedius group uden sammenhæng til hvilke bakterietyper der blev fundet i hunminkens mælkekirtel.

Samlet set for alle 88 kuld var der ikke sammenhæng mellem infiltrationer med mononukleære leukocyter eller neutrofile granulocyter i mælkekirtelvævet og sygdomsstatus i kuldet. Ødem sås i 40 % af yvervæv fra hunmink med syge kuld (case-hunmink) og 62,5 % af hunmink med raske kuld (kontrol-hunmink) og mælkesten sås i 87,5 % af case-hunminkene og i 85 % af kontrol-hunminkene.

Mineralisering (>2 per histologisk snit) blev observeret hos 2,5 % af case-hunminkene og hos 2,1 % af kontrol-

10 8

FIGUR 1 LÆSIONER I YVERVÆV FRA HUNMINK

A: DISSEMINERET INFILTRATION MED NEUTROFILE GRANULOCYTER OG DANNELSE AF MIKROABSCESSER (M). B: FOKAL INFILTRATION MED NEUTROFILE GRANULOCYTER. C: FOKAL INFILTRATION MED MONONUKLEÆRE LEUKOCYTER. D: MÆLKESTEN (CORPORA AMYLACEA) I LUMEN AF MÆLKEALVEOLER.

hunminkene og arvæv sås hos 10 % af case-hunminkene og hos 4,2 % af kontrol-hunminkene. Der var samlet set ingen sammenhæng mellem graden af ødem, mineralisering, arvæv eller tilstedeværelse af mælkesten og sygdomsstatus. Eksempler på histologiske fund ses i Figur 1.

Isoleret set blandt gårde med >10 % kuld med diarré i diegivningsperioden var der dog en signifikant sammenhæng (P < 0,01) mellem infiltration med neutrofile granulocyter i yvervævet og diarré i kuldet. Der blev således påvist neutrofile infiltrationer i mælkekirtelvæv i 10 ud af 33 hunmink med diarrékuld, hvorimod neutrofile infiltrationer ikke påvistes i nogen af de 20 hunmink der indgik i gruppen med raske kuld.

Den multivariable model viste, at sygdomsstatus i kuldet kunne forklares ved gårdstatus (>/< 10 % syge kuld i perioden), hunminkalder (+/- førsteårshunmink) og kuldstørrelse ved 1. tælling (>/≤5 hvalpe). Der var kun tendens til, at bakterievækst fra yvervævet var associeret med sygdomsstatus i kuldet (P=0,09).

Diskussion

Den fundne sammenhæng mellem paritet samt kuldstørrelse og diarre i kuldet er foreneligt med tidligere studier (Chriél, 1997., Olesen & Clausen, 1989). Kuldstørrelsen er dog muligvis systematisk fejlbehæftet i både case- og kontrolkuld, da det er muligt at minkavlerne har selekteret for små kuld til brug i dette studie for at undgå over-

skydende hvalpe efter aflivning af hunminken. I alt havde 12,5 % af hunminkene bakterievækst fra mælkekirtelvæv ved dyrkning. At hovedparten af bakteriedyrkningerne fra yvervæv fra tæverne (87,5 %) viste sig at være sterile, tyder på, at den anvendte aseptiske teknik har været sufficient til at undgå kontamination fra huden. Da de fleste af bakterieisolaterne stammede fra monokulturer, dvs. påvisning af kun én slags bakterier, var der sandsynligvis tale om reelle ascenderende infektioner. Det hyppigste bakterieisolat var fra Staphylococcus intermedius gruppen (SIG) som i mink erfaringsmæssigt er Staphylococcus delphini (Larsen, 2014). Både Staphylococcus spp. og E.coli isoleres ofte fra mastitis hos mink (Hunter, 1996). Stafylokok-yverbetændelse manifesterer sig ofte som purulente infektioner, hvorimod mastitis pga. E.coli typisk er fibrinonekrotiserende (Hammer et al. 2008). Der påvistes ingen infektioner med E.coli i yvervæv fra hunminkene. Det skyldes sandsynligvis, at vores undersøgte hunmink adskiller sig fra gruppen af hunmink indsendt til rutine-diagnostik for yverbetændelse, hvilke kan være aflivet eller selvdøde pga. mastitis. At vi ikke fandt E.coli kan muligvis også skyldes tidspunktet i diegivningsperioden, som i dette studie koncentrerede sig om den midterste del af perioden. Der var signifikant sammenhæng mellem histologiske tegn på akut inflammation (infiltration af neutrofile granulocyter) og positiv dyrkning af Staphylococcus aureus eller Staphylococcus delphini, men overordnet for alle 88 hunmink fandt vi ikke sammenhæng mellem histopatologisk mastitis og forekomst af diarré i kuldet, hvilket stemmer

2017

10 9

FAGLIG ÅRSBERETNING

overens med en tidligere undersøgelse, der konkluderede at mastitis ikke var en nødvendig årsagsfaktor (Clausen & Dietz, 2000). Isoleret set for gårde med > 10 % kuld med diarré i perioden kunne vi ved de univariate analyser dog se en signifikant sammenhæng mellem infiltration af neutrofile granulocyter og diarre i kuldet, men denne effekt var ikke signifikant i den multivariable model. De 18 af hunminkene, der var blevet behandlet med antibiotika var nogenlunde ligeligt fordelt i de to grupper, og en analyse uden de 18 hunmink ændrede ikke den overordnede konklusion. En svaghed ved case kontrol designet er, at man ved registrering i øjeblikssituationen og aflivning af hunminken ikke får oplysninger om effekten af en evt. inkubationsperiode. Case kontrol designet tillader heller ikke konklusioner om kausalitet, kun om der er en sammenhæng eller ikke.

Konklusion

Forekomst af diarre i hvalpekuldet var signifikant associeret med paritet og kuldstørrelse. Infektion med aerobt dyrkede bakterier i mælkekirtlerne optrådte hos 12.5 % i hunminkene, men vi fandt ikke en signifikant sammenhæng mellem bakterievækst i yvervævet og diarré hos hvalpene ved den multivariable analysemodel. Mastitis, defineret som infiltrationer med neutrofile granulocyter i yvervævet, var ikke signifikant associeret med diarré blandt hvalpene i den multivariable model. Samlet set kan vi konkludere, at subklinisk infektion og inflammation i mælkekirtlerne hos hunminken var almindeligt forekommende, men ikke associeret med diarré hos hvalpene.

Referencer

Birch, J.M., Agger, J.F., Dahlin, C., Jensen, V.F., Hammer, A.S., Struve, T., Jensen, H.E. 2017. Risk factors associated with diarrhea in Danish commercial mink (Neovison vison) during the pre-weaning period. Acta vet scand (2017) 59:43.

Chriél M. 1997. Lad minktæverne selv bestemme! (Let the mink females decide them selves). Dansk Pelsdyravl.

1997;60(4):196–8.

Clausen TN, Dietz HH. 2000. Mastitis in the lactating mink female (Mustela vison S.) and the development of “greasy Kits.” Acta vet scand. 2000;41:243–7.

Clausen, T.N., Dietz HH. 2004. Wet kits in mink, a review.

Scientifur. 2004;28(3):87–90.

Englund L, Chriél M, Dietz HH, Hedlund K-O. 2002. Astrovirus epidemiologically linked to pre-weaning diarrhoea in mink. Vet Microbiol. 2002;85:1–11.

Fang H, Ohlsson AK, Ullberg M, Özenci V. Evaluation of species-specific PCR, Bruker MS, VITEK MS and the VITEK 2 system for the identification of clinical Enterococcus isolates. Eur J Clin Microbiol Infect Dis. 2012;31(11):3073–7.

Hammer AS, Sørensen CM, Jensen TH. Mastitis in mink.

Fur Anim Res. 2008;16(1):176–87.

Henriksen P. 1988. “Wet mink kits” - acute enteritis in pre-weaning mink. Proc IV Int Congr fur Anim Prod IFASA. 1988;208–12.

Hunter DB. Mink -biology, health and disease. Guelp, Ontario, Canada: Graphic and Print Services, University of Guelph, Ontario, Canada; 1996.

Jensen, V.F., Sommer, H.M., Struve, T., Clausen, J., Chriél, M. 2016. Factors associated with usage of antimicrobials in commercial mink (Neovison vison) production i Denmark. Preventive Veterinary Medicine 126 (2016), 170-182.

Larsen, C. 2014. Hæmolytiske Staphylococci hos mink, Veterinært Speciale, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Københavns Universitet.

Mustonen AM, Paakkonen T, Ryokkynen A, Asikainen J, Nieminen P, Pyykonen T, et al. 2005. Adaptations to fasting in the American mink (Mustela vison): Carbohydrate and lipid metabolism. Comp Biochem Physiol - A Mol Integr Physiol. 2005;140:195–202.

Møller SH, Chriél M. 2000. Health effects of the feeding Stategies in the pre-mating and gestation periods of mink.

Scientifur. 2000;24(4):37–41.

Olesen CR, Clausen TN. 1989. Fedtede hvalpe resultater fra Forsøgsfarmen Vest 1989 (“Sticky kits” Results from the Investigation Farm West 1989). Annu Rep Kopenhagen Res Kopenhagen Fur. 1989;154–64.

Sledge DG, Danieu PK, Bolin CA, Bolin SR, Lim A, Anderson BC, et al. 2010. Outbreak of neonatal diarrhea in farmed mink kits (Mustella vison) associated with enterotoxigenic Staphylococcus delphini. Vet Pathol. 2010;47(4):751–7.

Vulfson L, Pedersen K, Chriél M, Frydendahl K, Holmen Andersen T, Madsen M, et al. 2001. Serogroups and antimicrobial susceptibility among Escherichia coli isolated from farmed mink (Mustela vison Schreiber) in Denmark.

Vet Microbiol. 2001;79(2):143–53.

Vulfson L, Pedersen K, Chriel M, Andersen TH, Dietz HH. 2003. Assessment of the aerobic faecal microflora in mink (Mustela vison Schreiber) with emphasis on Escherichia coli and Staphylococcus intermedius. Vet Microbiol.

2003;93(3):235–45.

110

2017

111

FAGLIG ÅRSBERETNING

Sundhed

MIKROBIOLOGISK KVALITET AF MINKFODER Ulrike Lyhs, Bettina Nonnemann, Charlotte Kristiane Hjulsager, Karl Pedersen & Mariann Chriel, Sektion for Diagnostik og Rådgivning, Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kgs. Lyngby, Danmark, Henrik Frandsen, Kemisk Fødevareanalyse, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kgs. Lyngby, Danmark. Birgitte Andersen, Institut for Bioteknologi og Biomedicin, Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kgs. Lyngby, Danmark

Sammendrag

Både den næringsmæssige sammensætning af et minkfoder og den eller mikrobiologiske kvalitet er helt fundamentale for styring af sundhed og opdræt af mink. Da minkfoder er en fersk og frisk produceret råvare, stiller det store krav til såvel leverandører af råvarer, produktion af foderet, men også håndtering på minkgårdene. Denne undersøgelse har fokuseret på den mikrobiologiske kvalitet af råvarer og færdigvare fra 3 danske minkfoderproducenter. Der er udtaget materiale til undersøgelse i november 2016 og maj 2017. Resultaterne viste, at der er stor variation i forekomsten af bakterier i de enkelte råvarer og dermed potentiale til at foderet fordærver ved uhensigtsmæssig opbevaring og anvendelse på minkgårdene. Der blev fundet MRSA og Salmonella i svineprodukter, men ikke i færdigvarer. Derudover blev der i enkelte af de vegetabilske råvarer fundet svampetoksiner, der er kendt for at forårsage sygdomme i andre dyr. De anvendte metoder har en naturlig begrænsning, da der kun undersøges en mikroskopisk del af de store mængder af råvarer, der anvendes dagligt. Da råvaresammensætningen konstant er under forandring, bør mulige cocktaileffekter overvejes ved introduktion af nye typer råvarer.

Lyhs, U, Frandsen, H., Andersen, B., Nonnemann, B., Hjulsager, C.K., Pedersen, K., Chriél, M., 2018. Mikrobiologisk foderkvalitet af minkfoder. Faglig Årsberetning 2017, 111-117. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract

Both the nutritional composition of mink feed as well as the microbiological quality are essential for the health and the breeding of mink. Mink feed is a fresh but perishable commodity. This study has focused on the microbiological quality of raw materials and mink feed from 3 Danish mink food producers. The samples were collected in November 2016 and May 2017. The results showed that there is a large variation in the bacterial load in the raw materials. The risk of degradation of the mink feed should be kept in mind during storage and use on the mink farms.

MRSA and Salmonella were isolated in swine products, but not in the finished products. Products like barley and maize may have contained fungal toxins which are known to cause disease in other animals. The methods have a limitation, as only a microscopic part of the large amounts of ingredients used on a daily basis can be examined prior to use in the production. The raw materials are constantly

changing and cocktail effects should be assessed when introducing new ingredients in the feed production.

Lyhs, U, Frandsen, H., Andersen, B., Nonnemann, B., Hjulsager, C.K., Pedersen, K., Chriél, M., 2018. Microbiological quality of mink feed. Annual Report2017, 111-117.

Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark Keywords: Minkfoder, mikrobiologisk kvalitet.

Introduktion

I Danmark er der i alt 13 producenter af minkfoder, der fremstiller foder til ca. 17 mill. mink. Foderet bliver produceret dagligt undtagen i få vintermåneder hvor der produceres ca. hver anden dag. Det bringes ud til minkgårdene som et fersk foder klar til udfodring. Foderet består hovedsagelig af produkter af animalsk oprindelse (f.eks. fisk og slagtebiprodukter) samt produkter af vegetabilsk oprindelse (f.eks. korn og olier).

Da foderet består af ferske råvarer, er det nødvendigt med strenge krav til de råvarer, der indgår i produktionen. Når råvarerne formales eller hakkes, dannes en større overflade i produkterne, der øger mulighederne for de tilstedeværende mikroorganismers vækst i råvarerne.

Mikroorganismer i foderet kan være harmløse i forhold til sygdomme hos mink, men er der tale om fordærvelsesbakterier, som altid vil betyde en forringelse af foderets kvalitet og holdbarhed og dermed i den sidste ende også en forringelse af dyrenes trivsel. Foderet kan indeholde patogene mikroorganismer, der findes i råmaterialerne.

Dette kan være mikroorganismer, der producerer toksiner (f.eks. Clostridium botulinum) eller er direkte sygdomsfremkaldende (f.eks. Salmonella) (Dietz et al, 2006).

Hovedparten af mikroorganismerne er ikke smittefarlige eller producerer specifikke toksiner, men nedbryder råvarerne og medfører ændring i lugt og smagelighed og eventuel dannelse af skadelige nedbrydningsprodukter, der kan give klinisk behandlingskrævende diarré hos dyrene (Rattenborg et al., 1999, Jensen et al., 2016, 2017) eller organskader med nedsat vækst.

Formålet med denne undersøgelse er at vurdere den mikrobiologiske profil for de råvarer, der anvendes til produktion af færdigblandet minkfoder.

112

Materiale og metoder

Tre minkfoderproducenter (A, B og C) blev udvalgt så de rent geografisk var repræsentative for hele Danmark, og der blev indsamlet prøver to gange: ved maksimal foderproduktion (ultimo oktober 2016) og til vurdering af kvalitet (medio maj 2017). Endvidere blev der undersøgt 8 prøver af færdigvarer for tilstedeværelsen af svampe og svampetoksiner indsamlet i juni og juli 2016.

På hver udtagningsdag blev der udtaget 20 prøver fra hver råvare af animalsk oprindelse, fem prøver fra hver råvare

af vegetabilsk oprindelse, samt fem prøver af producentens færdigvare. Prøverne blev anbragt i en køleboks og transporteret direkte til laboratoriet, hvor de blev behandlet inden for 4 til 6 timer efter udtagning (tabel 1).

Endvidere udtog hver foderproducent selv miljøprøver i fabrikken fra fem forskellige overflader (10 x 10 cm), og der blev anvendt 5 svaberprøver på hvert sted. Prøverne blev udtaget efter rengøring. Ved transport af svaberprøver blev de poolet i et rør med 10 ml 0,9 % NaCl (vægt / volumen) og 0,1 % (vægt / volumen) pepton før afsendelse.

TABEL 1 RÅVARER OG ANGIVELSE AF EVENTUEL FORBEHANDLING VED DE 3 FODERPRODUCENTER (A, B, C)

ANIMALSKE RÅVARER

FORBEHANDLING

PRODUCENT

Fjerkræ, biprodukt

Frisk/ frost

A

Fjerkræ biprodukt/mix

Varmebehandlet 80-90 ºC

A, B, C

Udsætterhøns

Ensileret

B

Svinekødprodukt

Frost

A

Svinelever

Frisk/frost

A

Svine slagtemix, incl. Progel, FurPro

Varmebehandlet 75-90 ºC

A, B, C

Svinefedt

Varmebehandlet 70 ºC

A, B

Fiskeafskær

Frisk/frost

A, B

Industri fisk

Frisk/frost

A, B, C

Fiskeensilage

Ensileret

A, B, C

Blod

Varmebehandlet

C

Hæmoglobin

Frisk/frost

A

Blod mel

Mel

B, C

Kød- og benmel

Mel

C

VEGETABILSKE RÅVARER

FORBEHANDLING

PRODUCENT

Poppet byg

Varmebehandlet

A, B, C

Sukkerroe Poppet hvede

A, B, C Varmebehandlet

A, B, C

Soya olie

B, C

Soya protein

A, C

Majsmel

A, B, C

Arbocel

A, B

2017

113

FAGLIG ÅRSBERETNING

Mikrobiologiske analyser

Påvisning af bakterier i prøver af animalsk oprindelse.

Der blev udtaget 5 gram fra 5 tilfældige prøvebeholdere af animalsk oprindelse og af færdigvaren (t=0) ved modtagelsen, samt færdigvaren efter henstand ved stuetemperatur i et døgn (t=24).

Prøvematerialet blev aseptisk overført til en Stomacher® 400-pose (Seward BA6041, Worthing, UK) indeholdende 225 ml 0,9 % NaCl (vægt / volumen) og 0,1 % (vægt / volumen) pepton. Posen blev blandet i en Stomacher 400 Lab Blender (Seward Medical, London, UK) i 3 minutter.

Ti-fold seriefortyndinger blev anvendt til mikrobiologiske analyser. Tælling af bakterievækst (total viable counts, TVC) blev udført på Plate Count Agar (PCA) (Thermo Fisher Scientific, Roskilde, Danmark) i henhold til metode ISO / DIS 4833-2: 2012 (International Organization for Standardization, 2012).

Antallet af Enterobacteriaceae blev bestemt i Violet Red Bile Glucose (VRBG) agar (Oxoid, Basingstoke, UK) ifølge metoden i ISO 21528-2: 2004 (International Organization for Standardization, 2004). Antal clostridier blev udført på Tryptose Sulfite Cycloserine (TSC) agar (Oxoid) ved metoden ISO 7937: 2004 (E) (International Organization for Standardization, 2004). Escherichia coli-tællinger blev bestemt ved anvendelse af ISO 16649-2: 2001 (International Organization for Standardization, 2001), idet der dog blev brugt MacConkey agarplader (Thermo Fisher Scientific).

Antal stafylokokker blev udført med Baird-Parker-agar (Thermo Fisher Scientific) ifølge metoden i ISO 68881: 1999 (International Organization for Standardization, 1999).

Alle PCA-plader blev talt efter 3 dages aerob inkubation ved 30 °C. Typiske Enterobacteriaceae kolonier blev talt på VRBG agar efter 18-24 timer aerob inkubation ved 37 °C. Kolonier på MacConkey og Baird-Parker plader blev talt efter henholdsvis 18-24 timer og 2 dage henholdsvis aerob inkubation ved 37 °C. TSC-plader tælles efter 1824 timer anaerob inkubation ved 37 °C. Suspekte kolonier blev verificeret som beskrevet i ISO standarderne.

Til påvisning af Salmonella blev 25 g af hver råvare af animalsk oprindelse og færdigvare (t=0 og t=24) aseptisk overført til en Stomacher® 400-pose (Seward BA6041) indeholdende 225 ml peptonbuffer (PB) (Thermo Fisher Scientific) og derefter blandet i en Stomacher 400 Lab Blender (Seward Medical) i 3 minutter og inkuberet ved 37 °C i 16-20 timer. I alt 0,1 ml af denne PB præopformering blev podet på Modified Semisolid Rappaport-Vassiliadis (MSRV) agar (Thermo Fisher Scientific) plader og inkuberet ved 41,5 ° C i 18-24 timer. Fra MSRV blev suspekt vækst subkultiveret på Brilliant Green Agar (BGA) (Thermo Fisher Scientific) på Xylose Lysine Desoxycholat (XLD) agar (Thermo Fisher Scientific). Ligeledes blev der fra PB foretaget selektiv opformering ved at overføre 1 ml PB præopformering til 9 ml Selenite-cystin (SC) bouillon (Thermo Fisher Scientific) og inkuberet i 18-24 timer ved 41,5 °C. Herfra blev der udstrøget på BGA og XLD agar. Suspekte kolonier fra XLD og BGA blev subkultiveret på blodagar og verificeret ved agglutination med polyvalent Salmonella serum (SSI Diagnostica)

Miljøprøver

Ved modtagelse af miljøprøverne blev der tilsat 90 ml 0,9 % NaCl (vægt / volumen) og 0,1 % (vægt / volumen) peptonvand til røret og vortexet i 30 sekunder. Ti-foldsfortyndinger blev anvendt til mikrobiologiske analyser. Tælling blev fortaget på Plate Count Agar (PCA) som ovenfor beskrevet.

Påvisning af methicillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA)

Til påvisning af MRSA blev de animalske råvarer analyseret med en et-trins opformering, hvor 10 g prøve blev inokuleret i 90 ml Mueller-Hinton Broth med 6,5 % NaCl og inkuberet i 18-24 timer ved 37 °C uden omrøring. I alt 10 μl af denne opformering blev herefter overført til Brilliance MRSA2 agar (Oxoid) og inkuberet ved 37 °C i 18-24 timer.

MRSA-lignende kolonier blev subkultiveret på agarplader (Oxoid) indeholdende 5% kalveblod for yderligere verifikation. Isolater blev identificeret som MRSA ved PCRdetektion af mecA- og nuc-generne (Maes et al., 2002).

Spa-typing blev udført som tidligere beskrevet (Mellmann et al., 2006; Stegger et al., 2012).

pH

pH blev bestemt ud fra det første homogenat fremstillet til mikrobiologisk analyse ved hjælp af en Sartorius PB 310 Digital-pH-meter, Type PHM 92, (Radiometer, Analytical A / S, København, Danmark).

Påvisning af toksinproducerende svampe i vegetabilske råvarer

Til bestemmelse af filamentøse svampe blev der fra de 10 færdigvareprøver udtaget 1 g og overført direkte til Dichloran 18% Glycerol agar (DG18 (Samson et al., 2010)) og udsået på agar. Ligeledes blev 1 g fra hver prøve udpladet på V8 vegetabilsk juiceagar (V8 (Samson et al., 2010)). Pladerne blev inkuberet i mørke ved 20 °C og aflæst efter 5, 7 og 10 dage. Repræsentative svampe blev isoleret og podet til speciesidentifikation ifølge Samson et al., 2010. Aspergillus-kulturer blev inokuleret 3-punkts på CYA, MEA (Samson et al, 2010) og DG18 og inkuberet i mørke ved 25 ˚C og CYA ved 37 ˚C. Penicillium-kulturer blev inokuleret 3-punkts på CYA, MEA og YES og inkuberet i mørke ved 25 ˚C og CYA ved 30 ˚C. Zygomycetes blev 1-point inokuleret på DG18.

Påvisning af mykotoksiner og andre bioaktive svampe metabolitter Prøve forberedelse

0.2 g prøve (færdigvare eller råvare) blev overført til et ”bead beeter” rør og tilsat 1 ml 80% acetonitril. Efter homogenisering i 1 minut blev røret kølet til 4 ˚C og centrifugeret ved 10.000 omdrejninger pr minut i 10 minutter.

Lidt af overstanden blev overført til et High Performance Liquid Chromatografy (HPLC) prøveglas.

LC-MS analyse

Væske kromatografi blev udført på et Dionex Ultimate 3000 RS HPLC system med en Poroshell SB C-18 kolonne termostateret ved 30 ˚C og forbundet til et Bruker Daltonics, maXis qTOF masse spektrometer.

Stofferne i prøven blev adskilt ved gradvist at øge mængden af methanol i 0.02 % myresyre i vand over 20 minutter og datafilerne brev efterfølgende analyseret for tilstedeværelse af mycotoksinerne: af Aflatoxin B1, B2, G1, G2, citri-

114

subkultiveret på agarplader (Oxoid) indeholdende 5% kalveblod. Identifikation blev foretaget ved hjælp af matrix-assisteret laser desorption/ioniserings massespektrometri (MALDI-TOF MS). Isolater blev analyseret som beskrevet af Bizzini et al. (2010) ved hjælp af MALDI Biotyper RTC 3.1 software ved brug af BDAL database (Bruker Daltonics) kombineret med verificerede lokale spektre fra DTU Veterinærinstituttet på et Autoflex Speed instrument (Bruker Daltonics). MALDI Biotyper RTC 3.1-softwaren sammenligner de 10 nærmeste referencespektre i intervallet 2-20 kDa med prøven. Softwaren angiver en log-score mellem 0 og 3, med en cut-off værdi på 2,0 for identifikation på artsniveau og 1,7 for identifikation på slægtsniveau.

nin, cyclopiazonic acid, deoxynivalenol, enniatin A1, B1 (ammonium addukter), fumonisin B1, B2, nivalenol, ocratoxin A, patulin, sterigmatocystin, T2 toxin and zearalenone.

PCR (influenza)

RNA blev oprenset fra de enkelte animalske råvarer (bortset fra blodmel og svinefedt) og fra færdigt foder. Flydende prøver blev forbehandlet ved lysering af 200 µl prøve i 400 µl RLT-Buffer (QIAGEN) med 1% β-mercaptoethanol, mens faste prøver blev homogeniseret ved beating på en TissuelyserII (QIAGEN) til fremstilling af 10 % homogenat i RLT-Buffer (QIAGEN) med 1% β-mercaptoethanol. RNA blev oprenset fra 600 µl homogenat/lysat med RNeasy Mini Kit (QIAGEN) på QIAcube (QIAGEN) oprensningsrobot med protokol for Animal tissues and cells, Large samples, version 2. RNA’et blev testet for influenza A virus med real-time (RT)-PCR rettet mod matrix-genet (Trebbien et al. 2013). For at imødegå eventuel PCR inhibition, blev testen udført på både ufortyndet RNA og på RNA fortyndet 10 x i nukleasefrit vand.

Resultater

Den mikrobiologiske kvalitet er anført i tabel 2. Der var en variation, der ses i den mikrobiologiske kvalitet af ingredienserne og slutproduktet mellem alle tre foderproducenter. Salmonella blev fundet i svinekødsprodukt. MRSA blev påvist i svinekødsprodukt, fjerkræblanding, hæmoglobin og svinelever.

MALDI TOF

Kolonier blev tilfældig udvalgt fra den agarplade indeholdende vækst med den højeste fortynding og derefter TABEL 2 MIKROBIOLOGISK KVALITET AF ANIMALSKE RÅVARER (A, B, C)

BACTERIAL GROUPS (CFU/G)A PRODUKT

TOTALKIM

ENTEROBAC­ TERIACEAE

CLOSTRIDIER

E. COLI

STAFYLOCOCCER

MRSA

SALMONELLA

PHB

2.2x105

3.6x10 3-2.6x107

<100-10 3

2x10 3-4.7x107

2x105-2.4x106

Nd

N

6.55

<100 -7.7x107

<100-4.7x10 3

<100-4.5x10 3

<100-3x102

<100-4.1x105

Pe

N

4.53-6.71

7.1x10 3

<100

<100

<100

<100

N

N

2.95

ND

ND

<100

9.2x10 3

1.5x10 4

P

P

7.25

7.6x10 4

2.3x102

<100

5.2x10 3

<100

P

N

6.31

<100 -1.3x10 4

<100-∞

<100 - 4x105

<100 -9.4x10 3

<100 - 103

N

N

4.10-7.43

<100

NDc

ND

ND

ND

N

N

5.88

Fiskeafskær

<100 -9.3x107

<100 -9x10 4

<100 – 1.9x10 4

<100 - 9x105

<100 – 4.5x10 4

N

N

6.60-7.12

Industrifisk

1.1x10 3 - 3.1x105

<100-2x102

<100 – 1.8x102

<100

<100 - 5x10 3

N

N

5.90-7.84

<100-4x10 3

<100

<100-2x102

<100

<100

N

N

2.52-3.52

Blod

4.4x105

2.1x10 3

<100

2.7x10 4

8.1x10 3

N

N

7.56

Hæmoglobin

3.6x106

4.6x10 4

<100

<100- 4x102

<100 - 1.8x10 3

P

N

7.03-7.24

2.8x10 4 – 3.5x10 4

<100

<100

<100

8x10 3

N

N

7.09-7.20

Kød- og benmel

2.9x10 4

ND

ND

ND

ND

N

N

5.66

Færdigvare (t=0)

9.8x10 4 – 1.3x106

1.3x102 – 9.4x102

1.7x102 – 3x10 3

3x102 – 6.7x10 3

<100-8x10 3

N

N

3.36-5.74

Færdigvare(t=24)

4.2x105 – 5.5x107

<100-4.1x10 3

<100-7x10 3

102 – 1.4x10 4

10 3 – 3.4x105

N

N

4.52-5.91

Fjerkræbiprodukt Fjerkræ biprodukt og mix Udsætterhøns Svinekød produkt Svinelever Svineslagtemix Svinefedt

Fiskeensilage

Blodmel

MINIMUM OG MAXIMUM PH VÆRDI C ND IKKE BESTEMT D N=NEGATIV E P=POSITIV A

B

2017

115

FAGLIG ÅRSBERETNING

Alle prøver indeholdt Penicillium discolor og Zygomycetes, mens halvdelen af prøverne også indeholdt Aspergillus niger og A. flavus. De kemiske analyser viste tilstedeværelse af aflatoksiner, samt enniatiner, som produceres af Fusarium-arter, i både foder og råvarer dog i meget varierende mængder.

Der blev ikke påvist influenza A virus i animalske råvarer eller færdigforarbejdet foder fra de tre fodercentraler.

Miljøprøverne fra forskellige steder i produktionen hos de tre foderproducenter viser høje kimtal efter rengøring (tabel 3). De højeste kimtal var typisk på steder, der var vanskelige at rengøre.

TABEL 3 TOTALKIM (CFU/G) I SVABERPRØVER FRA PRODUKTIONSMILJØET HOS DE 3 FODERPRODUCENTER (A-C)

FODERPRODUCENT

LOKALITET

TOTALKIM

A (2016)

Mixer 629

5.5x105

Snegl 626

4.6x104

Transportbånd 620

4.6x108

Transportbånd 810

1.5x105

Færdigvaresilo

1.7x109

Færdigvaresilo

1.5x103

Transportbånd to homogenisator

4.5x102

Gulv rum 1

2.7x106

Hakker

<100

Kædetransportør

<100

Homogenisator

5x108

Transportbånd til hakker

3.5x107

Mixer 1

1.5x109

Fordelersnegl

1.8x109

Transportbånd til silo

1.2x105

Færdigvaresilo 701

9x102

Færdigvaresilo 711

2.8x10 4

Transportbånd 810

1.9x10 4

Transportbånd 620

6x104

Fordelersnegl 626

5x102

Snegl 391

1.3x103

Snegl 412

2.3x103

Snegl 410

<100

Snegl 436

4x107

Mixer 421

6x102

Snegl 410

2.9x103

Snegl 391

102

Transportbånd

1.8x105

Snegl 412

2x102

Snegl 422

7.2x102

A (2017)

B (2016)

B (2017)

C (2016)

C (2017)

116

Diskussion

Den mikrobiologiske foderkvalitet er lige så væsentlig som sammensætningen af foderet for at sikre optimal vækst og sunde dyr i produktionen. Denne undersøgelse har vist, at der er stor variation af kvaliteten både mellem de samme råvarer, men også mellem forskellige råvarer.

Nogle af råvarerne indeholdt endog meget høje kimtal >107 cfu/g, ligesom flere miljøprøver indeholdt meget høje kimtal. Så høje kimtal må vurderes at have konsekvenser for den mikrobiologiske kvalitet af produktet, ligesom flere af prøverne indeholdt sygdomsfremkaldende bakterier så som Salmonella, MRSA eller Staphylococcus aureus.

Sygdomsfremkaldende bakterier og svampe kan spredes til foderet ved kontakt med kontamineret foderhåndteringsudstyr og opbevaringsbeholdere. Dette forhold gælder ikke bare ved foderproducenten men i lige så høj grad på minkgårdene, hvor rengøring og desinfektion af fodersiloer og fodermaskiner bør indgå i de daglige rutiner.

Denne undersøgelse har vist, at minkfoder kan indeholde en cocktail af mykotoksiner og bakterier, der ofte ikke hver for sig forårsager klinisk sygdom hos dyrene, men som sammen kan påvirke organerne. Disse synergier kan være ansvarlige for optræden af nye sygdomskomplekser med ukendt konsekvens for dyrene.

Der findes enkelte studier om mink og mykotoksiner, men ingen undersøgelser om andre biologisk aktive metabolitter (f.eks. enniantinerne). To tidligere studier viser, at mink taber i vægt og får nyreskader af foder, der indeholder ochratoxin (Bursian et al., 2004), mens aflatoxinholdigt foder forårsager dårlig pelskvalitet, vægttab og nyrer- og leverskader (Bonna et al., 1991). Derimod har man adskillige eksempler på kæledyr, der er blevet syge af at have spist mykotoksin-holdige produkter. Hunde, der spiste mugne fødevarer, der indeholdte penitrem A og roquefortine, fik rystesyge og døde (Naude et al., 2002), mens andre hunde kastede op, fik diarré og leversvigt af at spise mugne kornprodukter (Puschner, 2002). Katte, der blev fodret med T2-toxin, der er almindeligt i muggent majs, fik leukopeni (faldende antal hvide blodlegemer), blodig afføring og ataksi af bagkroppen (Lytsky og Mor, 1981). Ovennævnte studier inddrager dog ikke eventuelle ”cocktaileffekter” af hverken bakterie/mykotoksin eller mykotoksin/mykotoksin i betragtning og kompleksiteten af problemstillingen.

Mykotoksinerne udgør kun en lille del af de mange biologisk aktive metabolitter skimmelsvampe kan udskille til minkfoder. Forskellige metabolitter har forskellig biologisk aktivitet afhængig af dosis: få er akut toksiske, nogle har en østrogen-lignende effekt, andre er lever- og nyreskadende og andre igen er kræftfremkaldende. En gruppe skimmelsvampemetabolitter er også i stand til at undertrykke immunforsvaret (Ghareeb et al., 2014), hvilket medfører en højere risiko for bakterielle og virale infektioner, som igen medfører øget mistrivsel og højere medicinforbrug. Det er derfor nødvendigt at forebygge og kontrollere både bakterie- og skimmelsvampevæksten i såvel råvarer som færdigblandinger.

Der blev ikke påvist influenzavirus i foderet, men netop udbrud af influenza i mink er tidligere kædet sammen med foder som potentiel smittekilde, i tilfælde med utilstrækkelig varmebehandling af svineråvarer. Så vidt vides er influenzavirus aldrig påvist direkte i foder. Det kan imidlertid være ganske svært at påvise influenzavirus i foder, da virus ikke opformeres i foderet som bakterier kan, og da der kun testes på en meget lille andel af hver foderportion. Undersøgelse af foder for influenzavirus foretages ikke rutinemæssigt.

Konklusion

Undersøgelsen har vist, at den mikrobiologiske overvågning er særdeles vigtig, da mange råvarer har et meget høj kimtal og dermed kan nedsætte holdbarheden af foderet. Metoderne har en naturlig begrænsning, da der kun undersøges en mikroskopisk del af de store mængder af råvarer der anvendes. Da råvaresammensætningen konstant er under forandring, bør mulige cocktaileffekter overvejes ved introduktion af nye typer råvarer.

Tak

Denne undersøgelse var finansieret af Dansk Pelsdyravlerforenings Forskningsfond, Veterinærinstituttet og af Fødevarestyrelsen Tak til laborant Anna Boldt Eiersted for teknisk og praktisk gennemførelse af det mikrobiologiske arbejde.

2017

117

FAGLIG ÅRSBERETNING

Referencer_

Bizzini A, Durussel C, Bille J, Greub G, Prod’hom G. Performance of matrix-assisted laser desorption ionizationtime of flight mass spectrometry for identification of bacterial strains routinely isolated in a clinical microbiology laboratory. J. Clin. Microbiol. 2010;48:1549–54.

Jensen VF, Sommer HM, Struve T, Clausen J, Chriél M. A cross-sectional field study on potential associations between feed quality measures and usage of antimicrobials in commercial mink (Neovison vison). Preventive Veterinary Medicine. 2017;143:54–60. Available from, DOI: 10.1016/j.prevetmed.2017.04.012

Bonna, R. J., et al. “Efficacy of hydrated sodium calcium aluminosilicate and activated charcoal in reducing the toxicity of dietary aflatoxin to mink.” Archives of environmental contamination and toxicology 20.3 (1991): 441-447.

Lutsky, I. I., and N. Mor. “Alimentary toxic aleukia (septic angina, endemic panmyelotoxicosis, alimentary hemorrhagic aleukia): t-2 toxin-induced intoxication of cats.” The American journal of pathology 104.2 (1981): 189.

Bursian, S. J., et al. “Efficacy of a commercial mycotoxin binder in alleviating effects of ochratoxin A, fumonisin B1, moniliformin and zearalenone in adult mink.” Veterinary and human toxicology 46.3 (2004): 122-129.

Maes, N., Magdalena, J., Rottiers, S., De Gheldre, Y., Struelens, M.J., 2002. Evaluation of a triplex PCR assay to discriminate Staphylococcus aureus from coagulase-negative staphylococci and determine methicillin resistance from blood cultures. J. Clin. Microbiol. 40, 1514–1517.

Dietz, H.H., Chriél, M., Andersen, T.H., Jørgensen, J., Torpdahl, M., Pedersen, H.: Outbreak of Salmonella Dublin-associated abortion in Danish fur farms. Canadian Veterinary Journal (2006). Vol 47:1201-1205.

Ghareeb, Khaled, et al. “Impacts of the feed contaminant deoxynivalenol on the intestine of monogastric animals: poultry and swine.” Journal of Applied Toxicology 35.4 (2015): 327-337.

ISO 4833-2:2013. Microbiology of the food chain — Horizontal method for the enumeration of microorganisms — Part 2: Colony count at 30 °C by the surface plating technique.

ISO 21528-2:2004. Microbiology of the food chain -- Horizontal method for the detection and enumeration of Enterobacteriaceae -- Part 2: Colony-count technique ISO 7937:2004. Microbiology of food and animal feeding stuffs -- Horizontal method for the enumeration of Clostridium perfringens -- Colony-count technique ISO 16649-2:2001. Microbiology of food and animal feeding stuffs -- Horizontal method for the enumeration of betaglucuronidase-positive Escherichia coli -- Part 2: Colonycount technique at 44 degrees C using 5-bromo-4-chloro3-indolyl beta-D-glucuronide ISO 6888-1:1999. Microbiology of food and animal feeding stuffs -- Horizontal method for the enumeration of coagulase-positive staphylococci (Staphylococcus aureus and other species) -- Part 1: Technique using Baird-Parker agar medium.

Jensen VF, Sommer HM, Struve T, Clausen J, Chriél M: Factors associated with Usage of Antimicrobials in Commercial Mink (Neovison vison) Production in Denmark.

Prev.Vet.Med. Vol. 126, Pp 170–182, 2016

Naude, T. W., et al. “Tremorgenic neuromycotoxicosis in 2 dogs ascribed to the ingestion of penitrem A and possibly roquefortine in rice contaminated with Penicillium crustosum: clinical communication.” Journal of the South African Veterinary Association 73.4 (2002): 211-215.

Mellmann, A., Friedrich, A.W., Rosenkötter, N., Rothgänger, J., Karch, H., Reintjes, R., Harmsen, D., 2006. Automated DNA sequence-based early warning system for the detection of methicillin-resistant Staphylococcus aureus outbreaks. PLoS Med. 3, e33.

Puschner, B. “Mycotoxins” The Veterinary Clinics Small Animal Practice 32 (2002): 409–419.

Rattenborg E., Chriél M., Dietz, H.H. (1999): Influence of farm, feed-producer and season on incidence of gastrointestinal disorders in Danish farm mink. Preventive Veterinary Medicine. 1999, 38: 4, 231-237.

Samson, R. A., Houbraken, J., Thrane, U., Frisvad, J. C., & Andersen, B. (2010). Food and indoor fungi. CBS laboratory manual series 2. Utrecht: CBS-Fungal Biodiversity Centre.

Stegger, M., Andersen, P.S., Kearns, A., Pichon, B., Holmes, M.A., Edwards, G., Laurent, F., Teale, C., Skov, R., Larsen, A.R. 2012. Rapid detection, differentiation and typing of methicillin-resistant Staphylococcus aureus harbouring either mecA or the new mecA homologue mecA(LGA251). Clin Microbiol. Infect. 18, 395-400.

Trebbien, R, Bragstad, K., Larsen, L.E, Nielsen, J., Bøtner, A.,Heegaard, P.M.H., Fomsgaard, A., Viuff, B.M., Hjulsager, C.K. 2013. Genetic and biological characterisation of an avian-like H1N2 swine influenza virus generated by reassortment of circulating avian-like H1N1 and H3N2 subtypes in Denmark. Virology Journal, 10 (1):290-306.

118

2017

119

FAGLIG ÅRSBERETNING

Sundhed

OPTAG AF IGG I TRE DAGE GAMLE MINKHVALPE Ronja Mathiesen & Peter M.H. Heegaard, Innate Immunologi Gruppe, Afdeling for Immunologi og Vaccinologi, DTU Veterinærinstituttet, 2800 Kgs. Lyngby Mariann Chriél, Afdeling for Diagnostik & Beredskab - Diagnostik & Udvikling, DTU Veterinærinstituttet, 2800 Kgs. Lyngby. Tina Struve, Kopenhagen Fur, Langagervej 60, 2600 Glostrup. Åse Uttenthal, Vordingborg Gymnasium & HF, Chr. Richardtsvej 45, 4760 Vordingborg

Sammendrag

Minkhvalpe fødes med et meget ufærdigt immunsystem og med lave serumkoncentrationer af cirkulerende immunglobuliner (IgG) (antistoffer). Derfor er det vigtigt at de hurtigt efter fødslen opnår høje koncentrationer af IgG i blodet ved passiv immunisering via moderens IgG i kolostrum (råmælk) og mælk. Dette er afgørende for hvalpenes modstandsdygtighed over for smitte (bakterier og virus) i deres nærmiljø. I dette studie undersøgte vi overførsel af IgG ved at tildele IgG oralt til tre dage gamle hvalpe. Overførsel af IgG til blodet blev vurderet efter tre timer. For at se et specifik optag af mink IgG til blodcirkulationen gav vi nogle hvalpe IgG fra svin og nogle hvalpe mink IgG. De foreløbige resultater viser, at optaget ikke er specifikt for mink IgG, idet svine IgG også optages. Dog viser resultaterne, at optaget af mink IgG er procentmæssigt større end optaget af svine IgG, hvilket indikerer, at der findes en specifik Fc-receptor for mink IgG i hvalpenes tarmvæg. Fremtidige studier vil afklare hvorvidt en øget IgG serumkoncentration er korreleret med bedre beskyttelse mod ”fedtede hvalpe” syndromet.

Mathiesen, R., Chriél, M., Struve, T., Uttenthal, Å. & Heegaard, P.M.H. 2018. Optag af IgG i tre dage gamle minkhvalpe. Faglig Årsberetning 2017, 119-122. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract

Mink kits are born with an immature immune system and with low serum concentrations of circulating immunoglobulins (IgG) (antibodies). It is crucial that the kits reach high concentrations of IgG in the circulation after birth by passive immunization via the mother’s IgG found in colostrum and milk. This is vital for the mink kits’ resistance against infection (bacteria and virus) from their near environment. In this study, we investigated the transfer of IgG by giving IgG orally to three-day-old kits. The transfer of IgG to the blood circulation was evaluated after three hours. To analyze the specific uptake of mink IgG to the blood circulation some kits received porcine IgG and others mink IgG. Preliminary results indicate that IgG uptake is not specific for mink IgG, as porcine IgG is also taken up. However, the percentage of mink IgG uptake is higher than for porcine IgG, which indicates the presence of a specific Fc receptor for mink IgG located in the intestinal wall of the mink kits. Future studies will elucidate if there is a correlation between high IgG serum concentra-

tion and increased protection against “pre-weaning diarrhea” syndrome.

Mathiesen, R., Chriél, M., Struve, T., Uttenthal, Å. & Heegaard, P.M.H. 2018. Uptake of IgG in three-day-old kits. Annual Report 2017, 119-122. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: IgG, mink, oral overførsel, svin

Indledning

Minkhvalpe fødes med et umodent immunsystem og deres mave-tarmkanal er ikke fuldt udviklet (Hansen and Elnif, 1996). Hvalpene har endnu ikke opbygget specifik immunitet og er meget sårbare overfor belastninger såsom smitstoffer og mikroorganismer i deres nærmiljø. Minkhvalpene fødes med meget lave niveauer af cirkulerende immunoglobulin G (IgG) i blodet og må derfor supplere deres IgG via passiv immunisering fra moderens mælk (Coe and Race, 1978). Immunoglobuliner er vigtige komponenter i immunforsvaret og er med til at beskytte mod bakterier og virus i både tarm og i blodcirkulationen (Janeway et al., 2001; Lipman et al., 2005). Hos fritter har man påvist passiv IgG immunisering via moderens mælk efter immunisering med en influenza virus, hvorved frittehvalpen blev beskyttet mod en influenza infektion (Sweet et al., 1987). Perioden i hvilken transport af IgG over tarmvæggen til blodet er mulig er hos minkhvalpe meget lang, mellem 4-5 uger (Coe and Race, 1978), hvilket er meget forskelligt fra for eksempel grise, hvor denne transport lukker efter 24 timer (Hurley and Theil, 2011). Soen kompenserer for den korte IgG transport-periode ved at have meget høje koncentrationer af IgG i kolostrum, hvorimod IgG koncentrationer i hunmink kolostrum er betydeligt lavere, svarende til den længere tid der hos minken bruges til at opbygge den ønskede koncentration af IgG i serum (>10 mg/ml) (Porter, 1965). Vi ønsker, at undersøge betydningen af effektiv transport og serumkoncentrationer af IgG hos mink for beskyttelse mod ”fedtede hvalpe” syndromet, der manifesterer sig som diarre, dehydrering, øget sekretion fra apokrine kirtler i nakken og øger både morbiditeten og mortaliteten hos diende minkhvalpe før fravænning (Olesen et al., 1992; Birch et al., 2017). Der bruges meget antibiotika i denne periode, hvilket øger risikoen for udvikling af resistente bakterier i miljøet (Jensen et al., 2016). Der er allerede nu fundet resistens hos en del patogene bakterier (f.eks. hæmolytisk Escherichia coli (E. coli)) hos mink (Nikolaisen et al., 2017) og dette understreger behovet for at finde andre løsninger til behandling

12 0

af hunmink og hvalpe mod ”fedtede hvalpe” syndromet.

Et studie af Hedegaard et al. (2016) har allerede undersøgt i grise om passiv immunisering med IgG kan beskytte pattegrise mod en infektion med E. coli og derved undgå anvendelsen af antibiotika (Hedegaard et al., 2016). Dette studie gav lovende resultater i forhold til brugen af en mulig passiv immunisering med IgG som beskyttelse mod ”fedtede hvalpe” syndromet da E. coli også diagnosticeres i minkhvalpe med ”fedtede hvalpe” syndromet (Jørgensen et al.,1996; Jørgensen, 1994; Vulfson et al., 2003). Formålet med denne undersøgelse er, at vurdere specifik tarmpassage af mink IgG (oprenset fra mink serum) i forhold til svine IgG hos tre dage gamle minkhvalpe over en periode på tre timer.

Materialer og metoder Dyr

Fire hunmink (Neovision vision) med tre hvalpe (tre dage gamle) blev udtaget på en minkgård på Sjælland. Hunminkene og deres hvalpe var ikke vaccinerede mod mink enteritis virus (MEV).

Prøveindsamling

Tre hvalpe fra hver af de fire kuld blev vejet og lagt i varmekasse i en time. Ved hjælp af en oral gavage sprøjte modtog tre hvalpe fra kuld A og B oprenset svine IgG (oprenset som angivet i Hedegaard et al. (2016) og udleveret af Chris Hedegaard fra Veterinærinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet) og tre hvalpe fra kuld 1 og 2 modtog mink enteritis virus (MEV) specifikt IgG (oprenset fra serum, se næste paragraf). MEV-IgG og svine IgG blev opblandet i en mælkeblanding (9 mL sødmælk + 1 mL fløde) til 3,33 mg/mL og hvalpene fik 10 µL/gram hvalp. Efter tre timer i varmekassen blev hvalpene aflivet og ustabiliserede blodprøver blev udtaget. Efter koagulering blev blodet centrifugeret ved 4000 G i 15 minutter ved 4 °C og serum blev opsamlet som supernatant herfra og efterfølgende opbevaret ved -20 °C.

MEV-IgG oprensning

MEV-IgG blev oprenset ved udsaltning af poolet mink serum, taget fra voksne hanner og hunmink der var vaccineret mod MEV, med ammoniumsulfat og efterfølgende dialyse mod natriumacetat og phosphate buffered saline (PBS).

Analyse af overførsel af MEV-IgG og svine IgG til minkhvalpens blodcirkulation

Den procentdel af MEV-IgG og svine IgG som blev optaget af minkhvalpen blev beregnet ud fra den antagelse at en 20 gram hvalp indeholder et volumen på 1 mL blod (Tove Clausen, pers. komm.). Det vil sige, at en 20 g hvalp teoretisk skulle kunne opnå en serumkoncentration på 0,666 mg/ml ved 100 % optag.

Sandwich MEV-IgG ELISA blev modificeret fra (Uttenthal et al., 1999) og bestod af fire lag; 1) kanin anti-MEV serum som catching antistof (Uttenthal, 1988), 2) virus antigen (MEV) (udleveret fra Bertel Strandbygaard, Lindholm), 3) ukendte serum prøver, 4) kanin anti hund IgG (Nordic, Netherlands) konjugeret med peroxidase som detektionsantistof. Den negative kontrol var svine IgG fra en serum prøve. Hver sandwich-ELISA indeholdt en fortyndingsrække af en standard, der bestod af MEV-IgG i en koncentration svarende til 100 % optag (udregnet som beskrevet ovenover) og de ukendte prøvers MEV-IgG koncentration blev beregnet fra standard kurven.

Sandwich-ELISA for svine IgG bestod af ged anti-svine IgG (Fc) (BIORAD/SEROTEC, AAI41) som catching antistof og det samme antistof konjugeret med biotin som binder til streptavidin konjugeret med horse radish peroxidase (DAKO, P397) der agerede som detektions antistof. Den negative kontrol var MEV-IgG fra en serum prøve og den positive kontrol var oprenset svine IgG med en koncentration svarende til 100 % optag hos minkhvalpene. Hver sandwich-ELISA indeholdt en fortyndingsrække af en standard svine IgG, (BETHYL, RS10-107), udfra hvilket de ukendte prøvers svine IgG koncentration blev beregnet.

Resultater

Optag af såvel mink MEV-IgG som svine IgG gennem tarmvæggen til blodcirkulationen hos tre dage gamle minkhvalpe er illustreret i Figur 1. Her ses det tydeligt, at både mink MEV-IgG (4,3-10,1 %, Figur 1a) og svine IgG (2,0-3,6 %, Figur 1b) overføres til blodcirkulationen. Desuden ser det ud til, at der er forskel mellem kuldene både for mink MEV-IgG og svine IgG optag: Kuld A har mellem 6,0-10,1 % optag, hvorimod kuld B har et optag mellem 4,3-4,7 % af mink MEV IgG (Figur1a). Kuld-til-kuld forskel ses ligeledes ved svine IgG hvor kuld 1 havde et optag mellem 2,02,8 % og kuld 2 have et optag mellem 2,9-3,6 % (Figur 1b).

FIGUR 1 OPTAG AF IGG, MEV-POSITIVT MINK IGG (A) OG SVINE IGG (B), OVER TRE TIMER HOS TRE DAGE GAMLE MINKHVALPE FRA FIRE FORSKELLIGE KULD. SERUM BLEV ANALYSERET MED EN SANDWICH ELISA SPECIFIK FOR ENTEN MINK MEVIGG ELLER SVINE IGG. OVENOVER ALLE KOLONNERNE SES PROCENTDEL I FORHOLD TIL TEORETISK FULDT OPTAG (100 %).

2017

121

FAGLIG ÅRSBERETNING

Diskussion

Oprenset MEV-positivt mink IgG fra MEV vaccinerede dyr repræsenterer en naturlig population af antistoffer med specificitet mod MEV. I minkhvalpene viste resultaterne, at mink IgG havde den højeste procentvise overførsel (4,3-10,1 %) hvis man sammenligner med svine IgG (2,03,6 %) – dog fordelt på forskellige kuld. Det relativt større procentvise optag af mink IgG i forhold til svine IgG hos minkhvalpe kunne indikere at optagelse af immunglobulin fra tarmen ikke udelukkende foregår ved hjælp af en uspecifik tarmoverførsel (transcytose), men at det også afhænger af specifikke receptorer med en grad af artsspecificitet i tarmepitelet. Hos andre dyrearter, såsom rotter og mus, har man fundet en neonatal Fc receptor, som er specifik for optag af IgG (He et al., 2008; Pyzik et al., 2015). Også i svin er der påvist et større optag af svine IgG i forhold til makromolekyler, hvilket indikerer at også svin har en specifik receptor for IgG (Sangild et al., 1999).

Vores resultater viser endvidere, at der er en forskel imellem kuldene i forhold til hvor stor procentdel IgG, der blev overført, hvilket måske kan forklares med forskel i antal og/eller effektivitet af specifikke mink IgG Fc-receptorer hos hvalpene. Forskelle mellem kuldene kan eventuelt skyldes at moderens mælk er med til at ”modne” tarmvæggen hos minkhvalpene – et fænomen der blandt andet er set hos svin, hvor kolostrum stimulerer lukning af tarmvæggen (Jensen et al., 2001). Hos grise er det påvist, at svine IgG oprenset fra svineplasma og tildelt til pattegrise, binder stærkt til E. coli og derved forhindrer diarre (Hedegaard et al., 2016). Dette studie bør følges op med en større undersøgelse der vurderer om høje IgG koncentrationer i blodcirkulationen hos minkhvalpe resulterer i bedre beskyttelse mod udvikling af ”fedtede hvalpe” syndromet. Hvis dette påvises burde oral tilførsel af oprenset mink IgG i så fald kunne bruges som en mulig behandling i stedet for den konventionelle behandling med antibiotika.

Konklusion

Vores resultater viser, at mink IgG optages over tre timer hos tre dage gamle hvalpe og at dette optag ikke kun er uspecifikt. En mink IgG pool oprenset fra mink serum vil indeholde hele spektret af mulige antistoffer mod patogener på gården. Dette kan derved muligvis bruges til oral passiv immunisering af hvalpene, der derved opnår en bedre beskyttelse mod en eventuel infektion i deres nærmiljø. Da ”fedtede hvalpe” er et multifaktorielt syndrom, vil et bredt optimeret immunforsvar med specificitet mod alle patogener (bakterier og virus) på gården være et godt alternativ til brugen af antibiotika.

Tak

En stor tak til gårdejer Klaus Juel Hansen og familie, for forsøgsdyr og uvurderlig hjælp til dette projekt. Julie Knippel Melsted Birch fra Københavns Universitet takkes for hendes hjælp ude på mink gården og Henriette Vorsholt fra Veterinærinstituttet på Danmarks Tekniske Universitetet takkes for teknisk bistand. Tak til både Chris Hedegaard fra Veterinærinstituttet på Danmarks Tekniske Universitetet og Bertel Strandbygaard fra Lindholm for udleveret materiale. Denne undersøgelse blev finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden, Danmark 2016 og 2017 og forsøget blev godkendt af dyreforsøgstilsynet, tilladelsesnummer: 2016-15-0201-00906.

Referencer

Birch, J. M., Agger, J. F., Dahlin, C., Jensen, V. F., Hammer, A. S. , Struve, T., and Jensen, H. E. 2017. Risk factors associated with diarrhea in Danish commercial mink (Neovison Vison) during the pre-weaning period. Acta Veterinaria Scandinavica, 59: 43.

Coe, J. E., and Race, R. E.1978. Ontogeny of mink IgG, IgA, and IgM (40039). Proceedings of the Society for Experimental Biology and Medicine, 157, 289–92.

Hansen, N. E. and Elnif, J. 1996. Mave-tarmkanalens udvikling hos minkhvalpe. I Bilag Fra Nr., Temamøde Om ”Minkens Diegivningsperiode”. Statens Husdyrbrugsforsøg, Intern Rapport, 2, 29–35.

He, W., Ladinsky, M. S., Huey-Tubman, K. E., Jensen, G. J., McIntosh, J. R. and Björkman, P. J. 2008. FcRn-mediated antibody transport across epithelial cells revealed by electron tomography. Nature, 455, 542–46.

Hedegaard, C. J., Strube, M. L., Hansen, M. B., Lindved, B. K., Lihme, A., Boye, M., and Heegaard, P. M. H. 2016. Natural pig plasma immunoglobulins have anti-bacterial effects: Potential for use as feed supplement for treatment of intestinal infections in pigs. PLoS ONE, 11, 1–14.

Hurley, W. L., and Theil, P. K. 2011. Perspectives on immunoglobulins in colostrum and milk. Nutrients, 3, 442–74.

Janeway, C. A. Jr. , Travers, P., Walport, M., Shlomchik, M. J. 2001. The distribution and functions of immunoglobulin isotypes. In Immunobiology: The Immune System in Health and Disease. 5th Edition, New York: Garland.

Jensen, A. R., Elnif, J., Burrin, D. G., Sangild, P. T. 2001.

Development of intestinal immunoglobulin absorption and enzyme activities in neonatal pigs is diet dependent. The Journal of nutrition, 131, 3259–65.

Jensen, V. F., Sommer, H. M., Struve, T., Clausen, J., Chriél, M. 2016. Factors associated with usage of antimicrobials in commercial mink (Neovison Vison) production in Denmark. Preventive Veterinary Medicine, 126. 170–82.

Jørgensen, M. 1994. E.coli-bakterier hyppige gæster i fedtede hvalpe (E.coli-bacteria frequent guests in wet kits).

Dansk Pelsdyravl, 12, 546–51.

Jørgensen, M, Scheutz, F. and Strandbygaard, B. 1996.

Escherichia Coli and virus Isolated from ‘Sticky Kits’. Acta Veterinaria Scandinavica, 37, 163–69.

Lipman, N. S., Jackson, L. R., Trudel, L. J., Weis-Garcia, F. 2005. Monoclonal versus Polyclonal antibodies: Distinguishing characteristics, applications, and information resources. ILAR journal / National Research Council, Institute of Laboratory Animal Resources, 46, 258–68.

Nikolaisen, N. K., Lassen, D. C. K., Chriél, M., Larsen, G., Jensen, V. F., Pedersen, K. 2017. Antimicrobial Resistance among Pathogenic Bacteria from mink (Neovison Vison) in Denmark. Acta Veterinaria Scandinavica, 59:60.

12 2

Olesen, C. R, Hansen, M. and Clausen, T. N. 1992.

Fedtede hvalpe-Risikofaktoror og årsagssammenhænge (Sticky Kits- Risk factors and causality).

Dansk Pelsdyravl, 4, 70–72.

Sweet, C., Jakeman, K. J. and Smith, H. 1987. Role of milk-derived IgG in passive maternal protection of neonatal ferrets against influenza. The Journal of general virology. 68, 2681–86.

Porter, D.D. 1965. Transfer of gamma globulin from mother to offspring in mink. Proceedings of the Society for Experimental Biology and Medicine, 119, 131–33.

Uttenthal, Å., Lund, E. and Hansen, M. 1999. Mink enteritis parvovirus. Stability of virus kept under outdoor conditions. APMIS : Acta Pathologica, Microbiologica, et Immunologica Scandinavica, 107, 353–58.

Pyzik, M., Rath, T., Lencer, W. I., Baker, K., Blumberg, R. S. 2015. FcRn: The architect behind the immune and nonimmune functions of IgG and albumin. The Journal of immunology, 194, 4595–4603.

Sangild, P. T., Trahair, J. F., Loftager, M. K., Fowden, A. L. 1999. Intestinal macromolecule absorption in the fetal pig after infusion of colostrum in utero.

The Journal of pharmacy and pharmacology, 45, 595–602.

Uttenthal, Å. 1988. Vaccination, apparent lack of effect of against mink enteritis virus (MEV). A challenge study. Archives of Virology 99: 153–61.

Vulfson, L., Pedersen, K., Chriel, M., Andersen, T. Holmen, Dietz, H. H. 2003. Assessment of the aerobic faecal microflora in mink (Mustela Vison Schreiber) with emphasis on Escherichia Coli and Staphylococcus Intermedius. Veterinary Microbiology, 93, 235–45.

2017

12 3

FAGLIG ÅRSBERETNING

Sundhed

FORELØBIGE RESULTATER AF PATOLOGISKE OG MIKROBIOLOGISKE UNDERSØGELSER AF MINKHVALPE MED BLÆRE­ BETÆNDELSE OG URINVEJSSTEN Oliver Lykke Honoré, Frederikke Foged, Caroline Berner, Anabelle Jakobsen, Ida Sebbelov, & Anne Sofie Hammer, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet, Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg, Danmark Karin Mundbjerg & Peder Elbek Pedersen, Landbrugets Veterinære konsulenttjeneste, Fynsvej 8 A/S. Fynsvej 8. 9500 Hobro, Danmark Anders Tolver, Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet, Universitetsparken 5, 2100 København Ø, Danmark

Sammendrag

En af de hyppigste dødsårsager hos danske minkhvalpe i vækstperioden er urinvejslidelser, herunder især blærebetændelse (cystitis) og urinsten (urolithiasis). Hidtil har der kun været udført meget begrænsede mikrobiologiske og patologiske undersøgelser af urinvejslidelser hos mink. I denne rapport præsenteres foreløbige resultater af en undersøgelse, der omfatter alle minkhvalpe døde eller aflivede i juli måned 2017 på 3 minkgårde (n=452).

Fund af læsioner i urinvejene ved obduktion blev sammenholdt med resultater af mikrobiel undersøgelse af svabere udtaget fra blærevæg/blæreindhold. Som kontrol blev inkluderet prøver fra i alt 59 raske mink, som blev undersøgt med samme fremgangsmåde i forbindelse med pelsning på 2 af de 3 minkgårde.

På baggrund af de foreløbige resultater kan vi konkludere, at der er en signifikant sammenhæng (p<0,05) mellem fund af bakterier tilhørende Staphylococcus intermedius gruppen (SIG) i blæren og fund af urinvejslæsioner ved obduktion af hvalpe døde i juli måned på de tre minkgårde.

Fundet tyder på, at disse stafylokokker kan spille en væsentlig rolle i forbindelse med udvikling af blærelidelser hos mink i juli måned. Der er planlagt yderligere undersøgelser med henblik på at belyse, hvilken rolle bakterierne spiller i sygdomsudviklingen. Der er yderligere påvist en betydelig overvægt af hanner (82,5 %) blandt hvalpe, der dør af urinvejslæsioner i juli.

Mundbjerg, K., Pedersen, P.E., Honoré, O.L. Foged, F., Berner, C., Jakobsen A., Sebbelov, I., Tolver A., Hammer, A.S. 2018. Foreløbige resultater af patologiske og mikrobiologiske undersøgelser af minkhvalpe med blærebetændelse og urinvejssten. Faglig Årsberetning 2017, 123127. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract

Urinary tract disease, including cystitis and urolithiasis are some of the most common causes of death in mink kits during the growth season on Danish farms. Only few systematic pathological and microbiological studies have been conducted in relation to urinary tract disease in mink. This report presents preliminary results from an investigation of all mink kits found dead or euthanized during July 2017 on 3 mink farms (n = 452). Lesions in the urinary tract detected at necropsy were compared with results from microbial examination of bladder swaps. A total of 59 healthy animals were examined as a control, using the same procedure at the time of pelting in 2 of the 3 mink farms.

In conclusion, we found a significant (p <0.05) association between detection of bacterial species belonging to the Staphylococcus intermedius group (SIG) in the bladder and the presence urinary lesions at necropsy. This finding indicates that these bacteria may play a significant role in the development of urinary tract disease in mink in July.

Further studies are necessary in order to investigate the role of these bacteria in development of urinary tract disease in mink. The majority (82.5%) of the mink kits dying of urinary tract lesions in Juli were males.

Mundbjerg, K., Pedersen, P.E., Honoré, O.L. Foged, F., Berner, C., Jakobsen A., Sebbelov, I., Tolver A., Hammer, A.S. 2018. Preliminary results of pathological and microbiological investigations of mink kits with cystitis and urolithiasis. 2018. Annual Report 2017, 123-127. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Mink, Neovison vison, Cystitis, Urolithiasis, Staphylococcus.

124

Indledning/Baggrund

Rapporter over dødsårsager hos mink (Rattenborg et al.

1999, Clausen 2009) tyder på, at urinvejslidelser, herunder især urinsten (urolithiasis) og blærebetændelse (cystitis) er blandt de vigtigste årsager til dødelighed efter fravænning hos mink i Danmark. Et pilotstudie udført af LVK Dyrlægerne A/S i 2015-2016 tyder på, at forekomsten af urinvejslidelser kan være øget i de seneste år (Mundbjerg 2017). Blærebetændelse og urinsten kan hos andre dyrearter medføre smerte, obstruktion af urinløb og anorexi (Gerber et al. 2005, Yogeshpriya et al. 2016).

Forekomst af urinsten og blærebetændelse er derfor et velfærdmæssigt såvel som økonomisk problem. Der er kun få publicerede studier af urinsten og blærebetændelse hos mink, og de få systematiske undersøgelser ligger mere end 30 år tilbage (Sompolinsky 1950, Nielsen 1956, Konrád et al.1973, Witte & Zimmermann 1985). Siden har mange forhold ændret sig på minkgårde (herunder råvarer, foderet og minkens vækstrate).

Urinsten og blærebetændelse forekommer tilsyneladende sideløbende hos mink, men samspillet mellem infektion i blæren og stendannelse er ikke belyst. Struvit nævnes i ældre studier som den hyppigst forekommende type af urinvejssten hos mink (Sompolinsky 1950, Nielsen 1956, Konrád et al. 1973, Witte & Zimmermann 1985).

Struvit sten kan opstå i steril urin, hvilket er beskrevet hos kat (Palma et al. 2009). Hos mennesker er det vist, at bakterier kan bidrage til dannelse af struvit sten ved at øge urin pH (Griffith 1979, Hedelin 2002) og ved at ureaseproducerende bakterier spalter urea til ammoniak og CO2 i urin med høj pH (Bichler et al. 2002).

Tidligere undersøgelser af blærebetændelse hos mink angiver Staphylococcus intermedius som hyppigst påviste agens (Witte & Zimmermann 1985). Imidlertid har nye typningsmetoder betydet, at bakterier tidligere klassificeret som Staphylococcus intermedius siden er blevet reklassificeret som Staphylococcus intermedius gruppen (SIG), der omfatter Staphylococcus intermedius, Staphylococcus pseudintermedius og Staphylococcus delphini (Sasaki et al.

2007). Undersøgelser på KU SUND tyder på, at Staphylococcus spp. isoleret fra mink kan være blevet fejl-bestemt som Staphylococcus intermedius med konventionelle typningsmetoder (Guardabassi et al. 2012). Nøjagtig typebestemmelse af stafylokokker associeret med sygdom hos mink er blandt andet vigtig i forhold til vurdering af mulige smittekilder og smitteveje.

Materiale og metoder Dyr og forsøgsdesign:

Undersøgelsen omfattede alle døde og aflivede hvalpe, som blev indsamlet i juli måned 2017 på 3 minkgårde i Sydvestjylland. De indsamlede hvalpe blev datomærket og opbevaret på frys indtil undersøgelse (-20o C). Fra 2 af de 3 minkgårde blev der ydermere indsamlet henholdsvis 39 (20 hunner og 19 hanner) og 20 (11 hunner og 9 hanner) minkhvalpe i forbindelse med pelsning. Efterfølgende blev alle dyr undersøgt ved obduktion, og eventuelle læsioner i urinvejesorganerne blev registreret. Der blev yderligere udtaget en svaberprøve af blæreindhold/blærevæggens inderside til bakteriologisk dyrkning.

For alle undersøgte hvalpe fra både juli og november blev der ved tegn på råd ikke udtaget blæresvaber til mikro-

biologisk undersøgelse. Ligeledes blev der ikke udtaget prøver fra dyr med sprængt blære og dyr med brud på hud og underlæggende væv med hul ind til bughulen (fx pga. beskadigelse efter dødens indtræden). Eventuelle læsioner i urinvejsorganerne hos disse dyr blev noteret, hvis undersøgelse var mulig.

Prøveudtagning:

Dyrene blev åbnet efter en fast procedure for at mindske risikoen for kontamination af svaberprøven. Et halvcirkelformet snit blev lagt i huden over midtlinjen af dyrets bugside lige bag forbenene. Snittet blev forlænget i begge sider ned over dyrets ribben. Herefter kunne bugsidens skind trækkes af bugen, således at den underlæggende bugvæg blev blotlagt. Efter handskeskift blev bugvæggen åbnet med en steril skalpel. Blæren blev blotlagt uden direkte berøring af selve blæren. Efter handskeskift blev blæren fikseret med steril pincet, og blærevæggen blev åbnet med steril skalpel. Én blæresvaber blev nu udtaget fra eventuelt blæreindhold og fra blærevæggens inderside. Prøveudtagning fra de pelsede kadavere indsamlet i november blev foretaget som ovenfor beskrevet – dog uden fjernelse af skindet fra bugsiden, da kadaverne allerede var pelset.

I forbindelse med obduktion blev urinvejsorganerne undersøgt og eventuelle læsioner registreret. Blærevæggens udseende blev bedømt og eventuelle blødninger samt fortykkelser blev registreret. Desuden blev det registreret, om blæren var udspilet. Eventuelt blæreindhold blev registreret, herunder blod, pus og blæresten. Nyrerne blev blotlagt, udtaget, gennemskåret og undersøgt for læsioner, herunder cyster, blødninger, hydronefrose (sæknyre), nephritis (nyrebetændelse) og nephrolithiasis (nyresten). Endelig blev milt, lever, hjerte, lunger og mave/ tarmkanal undersøgt og eventuelle læsioner registreret.

Bakteriologisk undersøgelse:

Blæresvaberne blev dyrket på blodagar. Blodagar pladerne blev fremstillet i laboratoriet umiddelbart inden brug.

Til fremstillingen af 12 blodagar plader blev der brugt 200 mL KA-agar med 10 mL kalveblod tilsat. Bakterierne blev udstrøget på blodagar pladerne og inkuberet i 24 timer under anaerobe forhold ved 37°C. Efter inkubationen blev antallet af bakterier talt, hæmolytiske egenskaber registreret og typebestemmelse blev udført ved brug af MALDI-TOF.

Dataanalyse:

Når et dyr blev klassificeret som havende læsioner i urinvejene, var en eller flere af følgende læsioner påvist ved obduktion: obstruktion af urethra, blod i urin, pus i urin, blødning i blærevæggen, urinsten, hydronephros eller pyelonephritis.

Ved sammenligning af grupper blev anvendt Fichers Exact test på et 5 % signifikansniveau.

Resultater

I alt blev undersøgt 283 svaberprøver fra minkhvalpe fundet døde eller aflivet i juli og 54 prøver fra minkhvalpe undersøgt ved pelsning i november. De resterende 169 hvalpe i juli blev ekskluderet fra bakteriologisk undersøgelse grundet råd eller beskadigelse af kadaveret med hul til bughule. Yderligere 5 hvalpe i november blev ekskluderet på grund af beskadigelse med hul til bughulen grundet pelsning.

2017

125

FAGLIG ÅRSBERETNING

Antal af undersøgte minkhvalpe opgjort efter minkgård, antal af hvalpe med urinvejslæsioner og antal bakteriologiske undersøgelser for juli og november er vist i tabel 1

og tabel 5. Der blev påvist læsioner i urinvejsorganer hos henholdsvis 137 (82,5 %) af hanhvalpene og 29 (17,5 %) af hunhvalpene.

TABEL 1 UNDERSØGTE MINKHVALPE OG RESULTATER AF OBDUKTION I JULI:

GÅRD

MINKHVALPE DØDE JULI (N)

MINKHVALPE MED LÆSIONER I URINVEJS­ ORGANER (N)

BAKTERIOLOGISKE UNDERSØGELSER (N)

1

342

144

201

2

52

9

44

3

58

13

38

Total

452

166

283

De hyppigst påviste bakterier i prøver indsamlet var SIG, herudover blev der påvist Proteus mirabilis, Streptococcus

spp,samt Escherichia coli. Forekomsten af de forskellige typer er vist i tabel 2.

TABEL 2 HYPPIGSTE BAKTERIELLE FUND I BLÆRESVABER UDTAGET FRA MINKHVALPE FUNDET DØDE ELLER AFLIVET PÅ 3 MINKGÅRDE I JULI.

GÅRD

BAKTERIOLOGISKE UNDERSØGELSER (N)

`SIG

PROTEUS MIRABILIS (N)

STREPTOCOCCUS SPP. (N)

ESCHERICHIA COLI (N)

STERIL (N)

1

201

43

32

14

9

89

2

44

2

4

1

2

34

3

38

6

2

2

4

25

Total

283

51

38

17

15

148

* STAPHYLOCOCCUS INTERMEDIUS GROUP (SIG)

Fordelingen af de ovenfornævnte bakterier i relation til læsioner forenelige med blærebetændelse og/eller urinsten kan ses i tabel 3.

Bakterier tilhørende SIG blev påvist ved undersøgelse af

51 blæresvabere, hvoraf de 50 var udtaget fra dyr med læsioner i relation til urinvejene. Forekomsten af bakterier tilhørende SIG og forekomst af læsioner i urinvejene i juli er vist i tabel 3 og 4.

TABEL3 HYPPIGSTE BAKTERIELLE OG PATOLOGISKE FUND I MINKHVALPE (FRA 3 GÅRDE) FUNDET DØDE ELLER AFLIVET I JULI MÅNED.

LÆSIONER I URINVEJSORGANER

SIG

PROTEUS MIRABILIS (N)

STREPTOCOCCUS SPP.(N)

ESCHERICHIA COLI (N)

STERIL

Nej

1

15

11

9

120

Ja

50

23

6

6

28

Total

51

38

17

15

148

* STAPHYLOCOCCUS INTERMEDIUS GROUP (SIG) TABEL 4 FUND AF BAKTERIEARTER TILHØRENDE SIG OG SAMMENHÆNG MELLEM FOREKOMST AF LÆSIONER, DER KAN VÆRE FORBUNDET MED BLÆREBETÆNDELSE OG/ELLER URINSTEN I JULI MÅNED:

LÆSIONER I URINVEJSORGANER Ja

Nej

Total

Ja

50

1

51

Nej

68

164

232

Total

118

165

283

Bakteriologiske fund Staphylococcus intermedius group (SIG)

126

Der blev påvist en signifikant (p <.05) sammenhæng mellem forekomst af bakteriearter tilhørende SIG (Staphylococcus intermedius, Staphylococcus pseudintermedius og Staphylococcus delphini) og fund af læsioner i urinvejsorganerne forenelige med urinsten og blærebetændelse.

Staphylococcus spp. som ikke tilhører SIG er påvist i 5 mink fra juli, hvoraf de dyr 4 har læsioner forenelige med blærebetændelse og/eller urinsten.

Ingen af de undersøgte minkhvalpe indsamlet i november havde læsioner forenelige med blærebetændelse eller blæresten, og der blev ikke fundet bakterier tilhørende SIG i blæresvabere udtaget fra disse mink. Bakterielle fund i minkhvalpe undersøgt i november er vist i tabel 5.

TABEL 5 ANTAL AF UNDERSØGTE MINKHVALPE OPGJORT EFTER MINKGÅRD, ANTAL BAKTERIOLOGISKE UNDERSØGELSER OG RESULTATER AF MIKROBIOLOGISKE UNDERSØGELSER FRA 2 MINKGÅRDE VED PELSNING I NOVEMBER ER VIST I TABEL 5. DER BLEV IKKE PÅVIST LÆSIONER I URINVEJSORGANER VED OBDUKTION.

GÅRD

MINK­ KADAVERE INDSAMLET NOVEMBER (N)

BAKTERIOLOGISKE UNDERSØGELSER (N)

PROTEUS MIRABILIS (N)

STREPTOCOCCUS SPP.(N)

ESCHERICHIA COLI (N)

1

39

35

1

3

1

3

20

19

0

0

0

Total

59

54

1

3

1

Diskussion

I denne undersøgelse blev bakterier tilhørende SIG (Sasaki et al. 2007) identificeret i blæresvabere fra 51 mink, hvoraf 50 prøver var udtaget fra mink med læsioner forenelige med blærebetændelse eller urinsten.

Yderligere undersøgelser er nødvendige med henblik på nøjagtig artsbestemmelse af isolaterne. Mårfamilien er udpeget som værende naturlige værter for bakterien Staphylococcus delphini gruppe A (Guardabassi et al. 2012).

Guardabassi et al. (2012) undersøgte i alt 118 prøver fra mink heraf 86 hudsvaber og 32 prøver fra urinvejslæsioner, hvor Staphylococcus delphini gruppe A blev med identificeret i alle tilfælde med PCR analyser. Det er med konventionel typning og ved brug af MALDI-TOF med ældre databaser ikke muligt, at skelne mellem S. dephini, S. intermedius og S.pseudintermedius. Dette kan også betyde at tidligere studies identifikation af Staphylococcus intermedius, som det vigtigste agens i relation til blærebetændelse hos mink (Witte & Zimmermann 1985), kan være baseret på en fejlklassifikation.

Fordi Staphylococcus delphini gruppe A er rapporteret som en naturlig del af minkens hudflora (Guardabassi et al.

2012), er det væsentligt at afgøre om bakterieisolaterne fra denne undersøgelse er Staphylococcus delphini gruppe A. Denne viden kan medvirke til øget forståelse af, hvordan blæreinfektioner hos mink opstår.

Videre typebestemmelse af isolaterne foregår ved PCRanalyse, som tidligere er anvendt til at skelne mellem S. dephini, S. intermedius og S.pseudintermedius (Sasaki et al.

2010).

Resultaterne af undersøgelsen viser, at det hovedsageligt var hanhvalpe, der døde som følge af urinvejslidelser på de tre gårde, der indgik i undersøgelsen, idet 82,5 % af

de hvalpe som havde læsioner forenelige med blærebetændelse og/eller urinsten var hanner. Dette er i overensstemmelse med tidligere rapporter (Mundbjerg 2017, Clausen 2006). En forklaring på den højere dødelighed hos han- end hos hunhvalpe kan skyldes urinstendannelse og deraf følgende blokering af urinvejene (Nielsen 1956). Hos hannerne er urinlederen fra blæren længere og mere snæver end hos hunhvalpene og kan lettere blokeres. Blokeres urinvejene opstår ofte fatale komplikationer som følge af tilbageholdt urin og/eller blæren sprænges. Det er også kendt fra hund og kat, at urinsten øger risikoen for infektion af blæren (Dunning & Stonehewer 2002).

Staphylococcus spp. som ikke tilhører SIG er påvist i 5 mink fra juli, hvoraf 4 havde læsioner forenelige med urinsten og/eller blærebetændelse. Dette kan indikere, at andre Staphylococcus spp. også er mulige agens i udviklingen af blærebetændelse/urinsten hos mink. Staphylococcus spp. er tidligere beskrevet som patogener i relation til urinvejsinfektioner hos både dyr og mennesker (Dunning & Stonehewer 2002, Hedelin 2002).

Undersøgelsen påviste også andre bakterielle agens end stafylokokker. Andre bakterier påvist inkluderede Proteus mirabilis, E. coli og Streptococcus spp. Både E.coli og Streptococcus sp. var hyppigere forekommende hos mink uden end hos mink med læsioner i relation til urinvejene.

Efter SIG var bakterier af typen Proteus mirabilis det næsthyppigste bakterielle fund (påvist i juli hos 23 mink med læsioner i urinvejsorganerne og 15 mink uden). Det kan ikke udelukkes, at Proteus spp. kan spille en rolle i udvikling af blæreinfektioner hos mink. Proteus spp. er tidligere blevet associeret med blærebetændelser hos mink (Nielsen 1956), mennesker (Hedelin 2002) samt hos

2017

127

FAGLIG ÅRSBERETNING

kat og hund (Dunning & Stonehewer 2002). Proteus spp. er imidlertid også et typisk bakterielt fund ved miljøkontamination af minkprøver, hvilket kan forklare, hvorfor Proteus spp.blev fundet i færre af de dyr, der blev undersøgt i forbindelse med pelsning, og hvor kadaverne blev frosset umiddelbart efter pelsning, hvorimod dyr selvdøde i juli først nedfryses, når kadaverne bliver fundet i burene ved daglig gennemgang af gården.

Ingen af de undersøgte mink fra november havde læsioner forenelige med blærebetændelse og blæresten, alligevel viste den mikrobielle undersøgelse positive bakterielle fund ved 5 ud af de 54 undersøgte blæresvabere (se tabel 5). Den manglende sammenhæng mellem fund af bakterielle agens og læsioner, tyder på at disse mikrobielle fund kan skyldes kontaminering eller post mortem gennemvækst fra tarmen.

Konklusion

Disse foreløbige resultater tyder på, at fund af bakterier tilhørende SIG i blæren hos mink kan relateres til udviklingen af blærebetændelse og/eller urinvejsten hos mink.

Vi kan herudover konkludere, at læsioner i urinvejsorganerne forenelige med urinsten og blærebetændelse optræder signifikant hyppigere hos hanhvalpe (82,5 %) end hos hunhvalpe i juli måned.

Kommende aktiviteter

Den endelige identifikation af vores mikrobielle fund af bakteriearterne tilhørende SIG er igangsat. Derudover er det planlagt yderligere undersøgelse af den rolle bakterielle patogener spille i forhold til udvikling af urinvejslidelser hos mink.

Referencer

Bichler, K.-H, Eipper, E., Naber, K., Braun, V., Zimmermann, R., Lahme, S.2002. Urinary infection stones. International Journal of Antimicrobial Agents,19, 488–498.

Clausen, T.N. 2006. Hvad dør mink af gennem et produktionsår. Intern rapport, Temadag 2006. Danmarks Jordbrugsforskning, Husdyrbrug nr.2, 68-71.

Clausen, T. N. 2009. Kit death from birth to August. Faglig Årsberetning 2009, 97–103. Pelsdyrerhver-vets Forsøgsog ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Dunning, M & Stonehewer. Urinary tract infections in small animals: pathophysiology and diagnosis. In Practice, 24 (8), 418-432.

Gerber, B., Boretti, F.S., Kley, S., Laluha, P., Müller, C., Sieber, N., Unterer, S., Wenger M., Flückiger, M., Glaus, T. & Reusch, C.E. 2005. Evaluation of clinical signs and causes of lower urinary tract in Europian cats. Journal of Small Animal Practice, 46, 571–577.

Griffith, D. P. 1979. Urease stones. Urological Research.

7, 215–221.

Guardabassi L, Schmidt K.R., Petersen T.S., EspinosaGongora C, Moodley A, Agersø Y & Olsen J.E. 2012. Mustelidae are natural hosts of Staphylococcus delphini group A. Veterinary Microbiology.12, 159 (3-4), 351-353.

Hedelin, H. 2002. Uropathogens and urinary tract concretion formation and catheter encrustations. International Journal of Antimicrobial Agents, 19, 484–487.

Konrád, J., Hanák, J. & Mouka, J. 1973. Clinical and etiological aspects of urolithiasis in minks (Lutreola vison).

Veterinarni Medicina. 18, 533–540.

Mundbjerg, K. 2017. Hvad dør mink af? Dansk Pelsdyrblad, 4, 38-40.

Nielsen, I. M. 1956. Urolithiasis in mink: pathology, bacteriology and experimental production. The Journal of Urology. 75, 602–614.

Palma, D., Langston, C., Gisselman, K. & McCue, J. 2009.

Feline struvite urolithiasis. Compendium: Continuing Education for Veterinarians. 31, E1–E7, quiz E8.

Rattenborg, E., Dietz, H. H., Andersen, T. H. & Møller, S. H. 1999. Mortality in farmed mink: systematic collection versus arbitrary submissions for diagnostic investigation.

Acta Veterinaria Scandinavica. 40, 307–314.

Sasaki, T.,Kikuchi, K., Tanaka, Y.,Takahashi, N., Kamata. S. & Hiramatsu, K. 2007. Reclassification of Phenotypically Identified Staphylococcus intermedius Strains. Journal of Clinical Microbiology, 45 (9), 2770-2778.

Sasaki, T., Tsubakishita, S., Tanaka, Y., Sakusabe, A., Ohtsuka, M., Hirotaki, S., Kawakami, T., Fukata, T. & Hiramatsu, K. 2010. Multiplex-PCR Method for Species Identification of Coagulase-Positive Staphylococci. Journal of Clinical Microbiology, 48 (3), 765–769.

Sompolinsky, D. 1950. Urolithiasis in mink. The Cornell Veterinarian. 40, 367–377.

Witte, W. & Zimmermann, H. 1985. Staphylococcus intermedius in urolithiasis of mink. Archiv für experimentelle Veterinärmedizin, 39, 560–564.

Yogeshpriya, S., Pillai, U.N., Ajithkumar, S. & Alex, P.C. 2016. Epidermiological study of urinary tract infections in dogs. Journal of Cell and Tissue Research, 16 (1), 54915494.

12 8

2017

12 9

FAGLIG ÅRSBERETNING

Sundhed

FAKTORER DER PÅVIRKER FORE­ KOMSTEN AF HUDBETÆNDELSE I BUG­ REGIONEN (VÅD BUG) HOS HUNMINK Anne Sofie Hammer, Oliver Lykke Honoré, Frederikke Foged, Caroline Berner, Anabelle Jakobsen & Ida Sebbelov, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet, Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg, Danmark

Sammendrag

En alvorlig type fugtig hudbetændelse i bugregionen er beskrevet hos hunmink. Hudbetændelsen, som kaldes ”våd bug”, er forbundet med hudforandringer, herunder ekssudation/væskeudsivning og sårdannelse på den bagerste del af bugen, samt eventuelt lyske og inderlår. I denne rapport beskrives undersøgelser foretaget i 2017 på en minkgård med høj forekomst af hudbetændelse i bugregionen hos hunmink. Forekomsten af hudbetændelse blev estimeret i to grupper af 6 måneder gamle hunhvalpe af brun farvetype i november. Gruppe 1 omfattede afkom efter moderdyr helt fri for tegn på hudbetændelse i bugregionen ved sortering (n= 127) og gruppe 2 omfattede afkom efter moderdyr der havde milde tegn på hudbetændelse i bugregionen ved sortering (n=122). Der blev påvist en højere forekomst af hudbetændelse hos afkom efter moderdyr der havde haft mild hudbetændelse i bugregionen, sammenlignet med afkom hvor moderdyret var fri for hudbetændelse ved sortering. Dette var dog ikke signifikant med 5% signifikans niveau (P=0.06). Der blev påvist en signifikant højere forekomst af hudbetændelse i bugregionen hos hunhvalpe med høj Body Mass Index (BMI)og høj vægt, idet det primært var hunhvalpe med en BMI over 23 og kropsvægt over 2500 gram der udviklede “våd bug”. Kropslængden havde også signifikant, men mindre betydning for forekomsten af hudbetændelse, idet der var flere tilfælde af hudbetændelse blandt dyr med en kropslængde over middel.

Hammer, A.S., Honoré, O. L., Foged, F., Berner, C., Jakobsen, A., Sebbelov, I. 2018. Faktorer der påvirker forekomsten af hudbetændelse i bugregionen (våd bug) hos hunmink. Faglig Årsberetning 2017, 129-134. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract

A severe type of dermatitis in the abdominal region has been reported in female mink. The dermatitis, referred to as “wet belly”, is associated with exudative skin lesions in the caudal abdominal region, inguinal area as well as inner thighs and may be associated with multiple ulcerations.

This report presents results of gross pathological and microbiological investigations of female mink on a farm with a high prevalence of dermatitis in the abdominal region in 2017. The prevalence of wet belly was estimated in two groups of 6 months old female mink of brown color type. Group 1 contained offspring of mothers found free of

dermatitis before the breeding season (n=127) and group 2 contained offspring of mothers diagnosed with mild dermatitis in the abdominal region registered before the breeding season (n=122). In this study, a higher prevalence of dermatitis in the abdominal region was found among the offspring of mothers with dermatitis compared to offspring of animals without dermatitis. This finding was however not significant when applying a 5 % significance level (P=0.06). There was a significantly higher prevalence of dermatitis in the abdominal region in females with high BMI and body weight (BMI exceeding 25 and body weight exceeding 2500 g). Long animals were more predisposed for dermatitis, though length seemed to have less effect than BMI and weight.

Hammer, A.S., Honoré, O. L., Foged, F., Berner, C., Jakobsen, A., Sebbelov, I. 2018. Factors affecting the occurrence of dermatitis in the abdominal region (wet belly) in female mink. Annual Report 2017, 129-134. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: våd bug, hudbetændelse, mink, Neovison vison, dermatitis

Introduktion

Få publikationer omtaler fugtig hudbetændelse i bugregionen, eller såkaldt ”våd bug” hos hunmink (Hansen, 2011, Gunn, 1962). Imidlertid rapporterer praktiserende dyrlæger i de seneste år øget forekomst denne type hudbetændelse blandt hunmink på nogle minkgårde. Udbredt forekomst af hudbetændelse i bugregionen hos omkring 20% af hunminkene på en minkgård er beskrevet i en nyere rapport (Hammer et al. 2017).

Hudbetændelsen i bugregionen hos hunmink kan være forbundet med sårdannelse og almenpåvirkning, herunder nedsat ædelyst og aktivitet (Hammer et al. 2017).

Dette er i modsætning til ”våd bug” hos hanmink, hvor der typisk kun ses en meget mild hudbetændelse i området umiddelbart omkring urinåbningen med farveændring i hårlag og læder til følge, i reglen ingen almenpåvirkning hos hanminkene (Bostrom et al. 1967, Gunn, 1962, Sommerlund et al. 2013). Både hos hunner og hanner forbindes ”våd bug” med økonomiske tab grundet beskadigelse af skind og derved lavere skindpriser.

Fordi såkaldt ”våd bug” hos hunmink kan være forbundet med mere alvorlige sygdomsforløb og ikke nødvendigvis forekommer på samme farme som dem der ser ”våd bug”

13 0

hos hanmink, er der usikkerhed om, hvorvidt det drejer sig om samme sygdom, eller om det er lidelser med forskellig sygdomsmekanisme og årsag.

Undersøgelser har vist at forekomsten af ”våd bug” hos hanmink kan mindskes ved frasortering af alle hanner med ”våd bug” i forbindelse med udvælgelse af avlsdyr (Sommerlund et al. 2013). Tidligere publikationer angiver genetisk disposition for ”våd bug” hos hanner af visse farvetyper, herunder farvetyperne pearl, standard og safir (Pastirnac et al. 1977, Brandt & Clausen, 1988, Hunter & Lemieux,1996).

Et ældre studie af ”våd bug” hos hanmink beskriver, at genetiske faktorer har størst betydning for udbredelsen og graden af ”våd bug” hos hanmink, men at fodring også har en betydning, især hos genetisk disponerede dyr (Wehr et al. 1983). Yderligere undersøgelser er nødvendige, for at afgøre om det er de samme underliggende sygdomsmekanismer der føre til hudbetændelse i bugregionen hos hanmink og hunmink samt karakterisere de underliggende sygdomsmekanismer samt risikofaktorer.

Formålet med denne undersøgelse var at vurdere effekten af selektion af moderdyr på forekomsten af ”våd bug” blandt hunhvalpe, på en gård med høj forekomst af hudbetændelse i bugregionen hos hunmink. Desuden blev sammenhæng med dyrets vægt, længde samt Body Mass Index (BMI) vurderet.

Materiale og metoder Mink

Mink af farvetypen brun blev undersøgt på en gård med forhistorie om høj forekomst af ”våd bug” hos hunmink i forbindelse med pelsning midt-november. Den samme gård dannede grundlag for undersøgelse af forekomsten af ”våd bug” i 2016 (Hammer et al. 2017). De undersøgte hunhvalpe (født i maj 2017) blev inddelt i to grupper.

Gruppe 1 indeholdte afkom af moderdyr konstateret helt fri for tegn på hudbetændelse i bugregionen ved sortering (n=127). Gruppe 2 indeholdte hunhvalpe af moderdyr med milde tegn på ”våd bug” ved sortering (n=122). Alle hunhvalpe som indgik i dette forsøg blev målt (fra snude til anus), vejet og blev undersøgt for ”våd bug” (hudbetændelse på bagerste del af bugen og i nogle tilfælde strækkende sig til lysken, bagben og halen). Udbredelsen og graden af hudbetændelsen blev vurderet. Dyrene blev ved makroskopisk vurdering opdelt i tre kategorier: 0: ingen udbetændelse, 1: mild og 2: moderat til massiv hudbetændelse.

Patologi og mikrobiologi

Prøver fra det afficerede område blev udtaget fra udvalgte hunhvalpe til histologi (vævsundersøgelse), samt aerob og anaerob bakteriologisk undersøgelse. Resultater fra vævsundersøgelse er ikke inkluderet i denne rapport.

Statistisk analyse

Normalfordeling af data blev undersøgt ved hjælp af histogrammer (ikke vist). En t-test er foretaget for hver af de tre variabler (kropslængde, vægt og BMI), for at sammenligne den syge del af populationen mod den raske del af de to grupper af hunhvalpe.

BMI er defineret efter en tidligere anvendt metode (Mustonen 2005):

Vægt (kg) BMI (mink) = Længde3

Til den statistiske analyse er programmet R (R Core Team (2016)) benyttet.

Resultater

Ved makroskopisk undersøgelse af 249 hunhvalpe i forbindelse med pelsning i november 2017 blev der påvist hudbetændelse i varierende grad hos 29,3% af hunhvalpene. De patologiske fund ved undersøgelse af huden var forenelige med dem der blev set i en tidligere undersøgelse (Hammer et al. 2017). I milde tilfælde sås rødme, ekssudation (væskeudsivning), samt misfarvning og/eller ændret hårlængde samt hårtab i et område umiddelbart under urin- og kønsåbningen. Moderate til massive hudbetændelser strakte sig over området omkring og under urin- og kønsåbningen, samt lyske, inderlår og bagerste del af bugen og der sås ødem (væskeophobning i huden), rødme, ekssudation, fortykkelse af huden, misfarvning og/eller ændret hårlængde, hårtab og ofte større eller mindre sårdannelser i huden.

I Tabel 1 ses en oversigt over forekomsten af hudbetændelse hos afkom efter moderdyr uden hudbetændelse og moderdyr med mild hudbetændelse. Variablerne længde, vægt og BMI var alle tre normalfordelte (data ikke vist).

I Tabel 1 og 2 er vist, hvordan data er fordelt i forhold til grad af hudbetændelse og middelværdier for kropslængde (ML), vægt (M V ) og BMI (MB).

TABEL 1 ANDELEN (%) AF HUNHVALPE MED OG UDEN HUDBETÆNDELSE I BUGREGIONEN, HVOR MODERDYRET HAVDE MILD HUDBETÆNDELSE (1) I BUGREGIONEN OG HVOR MODERDYRET VAR UDEN TEGN PÅ HUDBETÆNDELSE (2). HUDEN PÅ BUGEN BLEV KLASSIFICERET SOM: 0 = INGEN HUDBETÆNDELSE I BUGREGIONEN, 1 = MILD, 2 = MODERAT TIL MASSIV GRAD AF HUDBETÆNDELSE. MIDDELVÆRDIEN FOR HUNHVALPENES KROPSLÆNGDE (ML), VÆGT (M V ) OG BMI = BODY MASS INDEX (MB) ER OGSÅ ANGIVET.

HUNHVALPE

HUDBETÆNDELSE

MODERDYR

MBMI

(%)

ML

MW

ANTAL

(CM)

(G)

(N)

HUDBETÆNDELSE

0

1

2

0

76.4

10.2

13.4

22.4

46.1

2196

127

1

64.8

15.6

19.7

23.3

46.0

2262

122

Total

70.7

12.9

16.5

22.8

46.0

2228

249

2017

131

FAGLIG ÅRSBERETNING

TABEL 2 FOREKOMST AF HUDBETÆNDELSE I BUGREGIONEN BLANDT 249 HUNHVALPE PÅ EN MINKGÅRD FORDELT EFTER MIDDELVÆRDIEN FOR LÆNGDE (ML=46), VÆGT (M V=2228) OG BMI (MB=22,8) TABELLEN ANGIVER FOREKOMSTEN AF HUDBETÆNDELSE HOS INDIVIDER MED, FOR EKSEMPEL, EN LÆNGDE HØJERE END MIDDELVÆRDIEN (LÆNGDE > ML).

HUDBETÆNDELSE (%) +

-

I ALT (N)

Længde > ML Vægt >MV

58.2

41.8

67

Længde > ML Vægt < MV

20

80

25

Længde < ML Vægt > MV

41.3

58.7

46

Længde < ML Vægt < MV

9

91

111

BMI > MB

38.5

61.5

117

BMI < MB

21.2

78.8

132

I alt

29.4

70.8

249

ANDEL

I figur 1 er det illustreret med boxplots, hvordan data vedrørende hudbetændelse (HB) i bugregionen er relateret til variablerne vægt, længde og BMI. Overordet ses en tendens til, at hunhvalpe med vægt og BMI over middelværdi-

en er disponerede for hudbetændelse. Laveste forekomst af hudbetændelser ses blandt hunhvalpe, hvor både vægt og længde ligger under middelværdien (se tabel 2).

FIGUR 1 BOKSPLOTTET ELLER KASSEDIAGRAM VISER FORDELINGEN AF DATA FOR VÆGT, LÆNGDE OG BMI FOR HENHOLDSVIS RASKE (RASK) OG DYR MED HUDBETÆNDELSE (HB). KASSENS ØVRE OG NEDRE GRÆNSE VISER ØVRE OG NEDRE KVARTIL. KVARTILERNE ER DE OBSERVATIONER, SOM – NÅR DATASÆTTET ER SORTERET – DELER SÆTTET I FIRE LIGE STORE MÆNGDER.

132

En t-test blev foretaget for hver af de tre variabler (længde, vægt og BMI), med henblik på at sammenligne hunhvalpene med og uden hudbetændelse (tabel 3). Alle tre variabler er signifikant forskellige for dyr med og uden

hudbetændelse (p<0.05), i dette datasæt. Det var primært mink med en BMI over 23, der fik hudbetændelse og hovedparten af minkhvalpe med hudbetændelse vejede over 2300 g.

TABEL 3 T-TEST UDFØRT FOR VARIABLERNE LÆNGDE, VÆGT OG BMI (BODY MASS INDEX).

TEST

DF

T-VÆRDI

P-VÆRDI

Længde

113.17

-5.4517

<0.0001

Vægt

122.57

-9.0925

<0.0001

BMI

105.47

-4.0386

0.0001

En statistisk analyse (Chi-Squared-test) blev udført med henblik på at sammenligne gruppen hvor moderdyret har mild hudbetændelse og gruppen hvor moderdyret ikke har hudbetændelse (Tabel 4). Resultatet var ikke signifikant på 5 % signifikansniveau.

Ved mikrobiologisk dyrkning blev der påvist varierende blandingsflora af bakterier. Resultater af anaerobe og aerobe dyrkninger er vist i tabel 5.

TABEL 4 CHI-SQUARED-TEST UDFØRT FOR UAFHÆNGIGHED AF ”VÅD BUG” OG MODERDYRETS SYGDOMSHISTORIE (HUDBETÆNDELSE +/-)

TEST

DF

CHISQUAE-VALUE

P-VALUE

Moderdyr

1

3.5157

0.06079

2017

13 3

FAGLIG ÅRSBERETNING

TABEL 5 RESULTATER AF ANAEROBE OG AEROBE DYRKNINGER FRA SVABERPRØVER UDTAGET FRA HUDEN PÅ MINK HUNHVALPE UDEN HUDBETÆNDELSE (0) OG MED HUDBETÆNDELSE KARAKTERISERET SOM MILD (1) ELLER MODERAT-MASSIV (2).

ANAEROB DYRKNING

HUDBETÆNDELSE

TOTAL

0

1

2

Escherichia coli, ren og blandingskultur

9

3

8

Staphylococcus Schleiferi

1

1

Stahylococcus intermedius group (SIG)

1

1

Peptoniphililus indolicus

1

1 2

Enterococcus faecalis

1

1

Proteus mirabilis

7

5

Enterococcus faecalis og Proteus spp.

Clostridium perfringens og Proteus spp.

4

Antal dyr

19

ANAEROB DYRKNING

1

1

Kunne ikke typebestemmes

11

Escherichia coli, ren og blandingskultur

3

Arthrobacter spp., ren og blandingskultur

2

Proteus mirabellis

1

13 1

1

1

2

6

12

46

HUDBETÆNDELSE 0

20

TOTAL 2 2

5

2

1

5

2

2

4

8

Stahylococcus lentus, ren og blandingskultur

10

3

1

14

Stahylococcus intermedius Group (SIG)

1

1

Alcaligenes faecalis

1

1 0

Micrococcus spp.

Intet match

4

4

4

12

Antal dyr

23

11

12

46

Diskussion og konklusion

Der er i denne undersøgelse fundet en høj forekomst af hudbetændelse i bugregionen blandt hunhvalpe på en mink gård. Hudbetændelserne hos hunhvalpene var mere alvorlige og udbredte end man normalt ser det hos hanner med pelsproblemet ”våd bug”. Ved mikrobiologisk dyrkning, blev der ligesom i tidligere undersøgelser (Hammer et al. 2017), påvist varierende bakterielle agens, ofte i blandingskulturer. Der var ikke nogen agens der i særlig grad eller gennemgående blev påvist i prøverne fra dyr med hudbetændelse. De varierende fund tyder ikke på, at bakterierne spiller en primær rolle i forhold til udviklingen af hudbetændelserne, men mere at bakterierne optræder sekundært til anden primær årsag.

Den anatomiske udbredelse af hudbetændelserne hos hunhvalpene (omkring og især under urinåbningen) tyder på, at urinløb og eventuelt urininkontinens er årsag til hudbetæn-

delsen. ”Våd bug” hos hanmink tilskrives også urininkontinens dermatitis (urin der siver ud i pelsen) og skaber lokal irritation og betændelse i huden (Gunn, 1962, Bostrom et al.1967, Sorfleet & Chavez 1980, Wehr et al. 1983).

Resultatet af denne undersøgelse bekræfter, at hunhvalpe med høj vægt og BMI er disponerede for at udvikle hudbetændelse i bugregionen, hvilket er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser udført på samme minkgård (Hammer et al. 2017).

Der er hos mennesker (Subak et al. 2005 og 2009, Bump et al. 1992) og andre dyr, herunder hunde (Gregory 1994) påvist en sammenhæng mellem overvægt og urininkontinens. Humane epidemiologiske studier har vist at ekstrem overvægt er en stærk uafhængig risikofaktor for udvikling af urininkontinens (Subak et al. 2009). Mekanismerne som medføre urininkontinens hos overvægtige

13 4

individer er ikke kendt. Hos mennesker er det foreslået, at det overflødige kropsfedt medfører øget tryk i bughulen, som igen øger trykket i blæren og mobilitet i urinlederen, hvilket kan medføre en mindre stabil og overaktiv blærefunktion (Bump et al. 1992, Subak et al. 2005) Fordi høj vægt er en potentielt påvirkelig risikofaktor for udvikling af hudbetændelse i bugregionen, kan vægtreduktion være en effektiv behandlingsmulighed. Dette er i overensstemmelse med iagttagelser fra minkgården, hvor der normalt ikke kommer nye tilfælde af denne type hudbetændelse når fodertildelingen nedsættes efter pelsningsperioden og symptomer hos hunmink med hudbetændelse bedres. Antimikrobiel behandling (antibiotika) har derimod tilsyneladende lidt eller ingen effekt på hudbetændelser i bugregionen hos mink. Selvom symptomerne kan forbedres ved slankning, bør dyr der har haft hudbetændelse ikke indgå i avl.

Konklusion

Resultaterne tyder på, at det er vigtigt at have fokus på kropsbygningen hos hunminkene ved avl, idet høj vægt og BMI kan disponere hunhvalpene for udvikling af ”våd bug”.

Det anfales samtidig, at dyr der har eller har haft hudbetændelse fravælges ved sortering, således at de ikke indgår i videre avl.

Referencer

Hunter DB and Lemieux N (Eds.). Mink: biology, health and disease. Graphic and Print Services, University of Guelph, Ontario, Canada. 1996.

Mustonen, A.M., Paakkonen, T., Ryokkynen, A., Asikainen, J., Nieminen, P., Pyykonen, T., Mononen, J., Aho, J., 2005. Adaptations to fasting in the American mink (Mustela vison): Carbohydrate and lipid metabolism. Comp.

Biochem. Physiol. - A Mol. Integr. Physiol. 140, 195–202. https://doi.org/10.1016/j.cbpb.2004.12.004 Oldfield JE, Wehr N, Adair J. Wet belly disease: Still an enigma to researchers. Blue Book of Fur Farming. 1981.

35-37.

R Core Team (2016). R: A language and environment for statistical computing. R Foundation for Statistical Computing, Vienna, Austria. URL https://www.R-project.org/.

Sommerlund S, Bertelsen S, Hammer ASV, Kyvsgaard NC. Forekomsten af våd bug på danske minkfarme. Faglig Årsberetning 2012, Kopenhagen Fur. 2013. 153-157.

Sorfleet JL, Chavez ER. Comparative biochemical profiles in blood and urine of two strains of mink and changes associated with the incidence of wet belly disease. Can J Physiol Pharm. 1980. 58(5): 499-503.

Bostrom RE, Aulerich RJ, Schaible PJ. Histologic features of inguinal skin of “wet belly” and normal mink (mustela vison). Am J Vet Res. 1967. 28: 1549-54.

Subak LL, Whitcomb E, Shen H, et al. Weight loss: a novel and effective treatment for urinary incontinence. J Urol.

2005; 174:190.

Brandt, A, Clausen T. Våd bug/urindryp hos mink diagnosticering ved hjælp af urin-teststrimmel-metode. Faglig Årsberetning 1988. 1989. 106-111.

Subak, Leslee L., Holly E. Richter, and Steinar Hunskaar.

“Obesity and Urinary Incontinence: Epidemiology and Clinical Research Update.” The Journal of urology 182.6 Suppl (2009): S2–S7. PMC. Web. 5 Jan. 2018.

Bump R, Sugerman H, Fantl J, et al. Obesity and lower urinary tract function in women: effect of surgically induced weight loss. Am J Obstet Gynecol. 1992;166:392.

Hammer, A.S., Dahlin, C., Larsen, L., Damborg, P. & Sebbelov, I. 2017.Effekt af selektion på høj forekomst af Hudbetændelse på bugen (også kaldet våd bug) hos minktæver kan relateres til kropsbygning. Faglig Årsberetning 2016, Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK8200 Aarhus N, Danmark.

Gregory SP. Developments in the understanding of the pathophysiology of urethral sphincter mechanism in competence in the bitch. Br Vet J. 1994 Mar-Apr;150(2):135-50.

Review.

Gunn CK. Aetiology of ‘wet-belly’ in ranch-bred mink. Nature. 1962.194: 849-51 Hansen SW, Moller SH, Damgaard BM. Feed restriction and tubes for environmental enrichment in growing mink - consequences for behaviour and welfare. Appl Anim Behav Sci. 2011.134: 3/4, 193-200.24 Ref.

Wehr NB, Adair J, Oldfield JE. Studies on the nature and cause of wet belly disease in mink. A review. Experimental Fur Farm, Dept. Of Animal Science, Oregon State University, Corvallis. 1983.

2017

135

FAGLIG ÅRSBERETNING

Sundhed

ÅRSAGER TIL DØDELIGHED I DANSKE CHINCHILLA BESÆTNINGER Anne Sofie Hammer, Anabelle Jakobsen & Oliver Lykke Honoré , Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet, Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg, Danmark. Wilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning, Kopenhagen Fur, Agro Food Park, Skejby, Aarhus, Danmark

Sammendrag

Til dato findes ikke noget samlet overblik over, hvad farm chinchillaer (Chinchilla lanigera) dør af på danske farme.

Chinchillaer sendes kun sjældent til diagnostisk undersøgelse og der er ikke tidligere lavet større systematiske undersøgelser af dødsårsager på chinchillafarme. Opstår der tilfælde af smitsomme sygdomme på en chinchilla farm, kan der i nogen tilfælde mistes mange chinchillaer.

For at få et lille indblik i, hvad chinchillaer dør af på danske chinchillafarme og med henblik på at danne grundlag for udvikling af en obduktionsprotokol for chinchilla, blev 28 døde og aflivede chinchillaer indsamlet fra 4 farme.

Hammer, A.S., Jakobsen, A., Weiss, W. 2018. Årsager til dødelighed blandt Danske farm chinchilla (Chinchilla lanigera). Faglig Årsberetning 2017, 135-138. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200

Abstract

Until date, the main causes of death on Danish chinchilla farms were unknown since chinchilla are rarely sent in to full necropsy. By establishing the main causes of death, measures could be taken in order to prevent disease. To gain an overview of the primary causes of death among Danish farm chinchilla, 28 individuals from 4 different farms were necropsied. Histology and microbiology was performed in order to determine the cause of death and elaborate a necropsy manual for chinchilla. It was found that gastrointestinal illness along with dental disease seem to be the primary causes of death.

Hammer, A.S., Jakobsen, A., Weiss, W. 2018. Causes of mortality in Danish farm chinchilla (Chinchilla lanigera).

Annual Report 2017, 135-138. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Chinchilla, dødelighed, sygdom, Chinchilla lanigera.

Introduktion

Chinchillaen (Chinchilla lanigera) er en gnaver fra Sydamerika der er relativt tæt beslægtet med marsvin (Alworth LC, Harvey SB. 2012). Der er kun publiceret få systematiske undersøgelser af årsager til dødelighed i chinchilla besætninger. De fleste er historiske publikationer fra 1950erne og 1960erne (Bowden 1959, Dall 1963). En nyere undersøgelse blev publiceret i 2017 (Martino et al. 2017).

Herudover er der primært publiceret case-beskrivelser af forskellige sygdomme. Flere undersøgelser peger på tarmbetændelse og lungebetændelse som vigtige årsager til dødelighed hos chinchilla (Bowden 1959, Dall 1963, Schaffer 1992, Martino et al. 2017). Stress forårsaget af høje temperaturer, høj luftfugtighed og våde omgivelser kan føre til respiratorisk sygdom og pludselig død (Alworth og Harvey 2012).

I litteraturen er rapporteret flere opportunistiske bakteriologiske agens, som beskrives som allestedsnærværende, men som dog nogle gange forårsager sygdom.

Det gælder Pasteurella multocida, Bordatella bronchiseptica og Pseudomonas aeruginosa (Fehr 2008). Listeriose er beskrevet som en udbredt forekommende sygdom hos farmede chinchillaer i andre lande (Finley and Long, 1977; Wilkerson et al., 1997). Virologiske sygdomme har tilsyneladende lidt eller ingen betydning for chinchillaer, eftersom spontane sygdomsudbrud associeret med virusinfektion er meget sjældne (Höefler 1994, Norton og Reynolds 2012). Blandt andre betydelige årsager til dødelighed listes trauma og hedeslag (Fehr 2008). Mykotoxinforgiftning er beskrevet som et almindeligt forekommende problem på argentinske farme (González et al. 2008, Greco et al. 2012). Flere publikationer understreger, at et væsentligt problem i forhold til at forstå sygdom og sundhed hos chinchillaer er manglende viden om deres ernæringsbehov og sygdomsforekomst (Wolf et al. 2003, Martino et al. 2017).

13 6

Materiale og metoder Dyr

28 chinchillaer der døde eller blev aflivet fra i alt 5 chinchillafarme blev i 2017 indsamlet og nedfrosset med henblik på videre undersøgelse. Kadaverne blev mærket med dødsdato og eventuelt sygdomshistorie.

Patologi og mikrobiologi

De hele kadavere gennemgik en systematisk obduktion. I de tilfælde hvor det var relevant, blev der udtaget svaberprøver fra tarmindholdet, bughulen og leveren til mikrobiologisk undersøgelse (undersøgelse for bakterier, virus og/eller svampe).

Listeria monocytogenes PCR

Der blev udført PCR på milt og/eller tarmindholdet fra colon med henblik på undersøgelse for Listeria monocyto-

genes med en let modificeret version af en tidligere publiceret PCR metode (Rodríguez-Lázaro et al., 2004). Som positiv kontrol blev anvendt prøver tilsat arkiverede isolater af Listeria monocytogenes.

Resultater

I visse tilfælde, var det svært at fastlås en præcis dødsårsag, men tarmbetændelse/diarré samt tandproblemer, var de hyppigste lidelser diagnosticeret hos de 28 obduceret chinchillaer. En oversigt over obduktionsresultatener er givet i Tabel 1.

Undersøgelser af prøver (lever og tarmindhold) fra chinchillaerne var negative for Listeria monocytogenes ved PCR undersøgelse.

Et tilfælde af malokklusion er illustreret i Figur 1.

TABEL 1 OVERSIGT OVER OBDUKTIONSRESULTATERNE INKLUSIV HISTOLOGISKE OG MIKROBIOLOGISKE FUND. I ALT BLEV DER OBDUCERET 28 CHINCHILLAER. I NOGLE TILFÆLDE, SÅS KOMBINATIONER AF FORSKELLIGE LIDELSER, FOR EKSEMPEL BÅDE TANDPROBLEMER OG TARMBETÆNDELSE/DIARRÉ. ’N’ ANGIVER ANTAL CHINCHILLAER FUNDET MED PÅGÆLDENDE LIDELSE.

OBDUKTIONSRESULTATER TARMBETÆNDELSE/ DIARRÉ (N=19) Ukendt årsag (n=9)

Fastslået årsag (n=10) • Colibakterier (n=3) • Clostridier (n=1) • Enterococcus hirae (n=3)

TANDPROBLEMER (N=9)

ANDET

• Caries (n=5) • Gennemvoksede tandrødder (mandibel) (n=2) • Malokklusion (n=3)

• Pasteurellose (n=2) • Forstoppelse med udskudt endetarm (n=1)

Komplikationer til tarmbetændelse/diarré: • Fedtlever (n=3) • Udskudt endetarm (n=2)

FIGUR 1 MALOKKLUSION (SKÆVT BID) VED PRÆMOLARER (FORKINDTÆNDER) OG MOLARER (BAGKINDTÆNDER) HOS CHINCHILLA FØRER TIL, AT TANDRØDDER VOKSER IND I TÅREKANALEN (HVID PIL) OG UD GENNEM SIDEN AF UNDERKÆBEN (SORT PIL), HVILKET MEDFØRER TÅRELØB (SÅKALDT GRÆDEØJE) OG DEFORMERING AF UNDERKÆBEN

2017

137

FAGLIG ÅRSBERETNING

Diskussion og konklusion

Hos 19 af de obducerede chinchillaer blev der påvist tegn på tarmbetændelse/diarre. I 9 tilfælde var det ikke muligt at fastslå den udløsende årsag, hvorimod i 10 tilfælde blev en sandsynlig årsag fastslået på baggrund af patologiske og mikrobiologiske undersøgelser. Heraf fandtes 3 tilfælde at være associeret med colibakterier, 3 med Enterococcus hirae og 1 med clostridie spp. I nogle tilfælde sås komplikationer til diarre/tarmbetændelse i form af hepatisk lipidose (fedtlever) (n=3) og udskudt endetarm (n=2). Årsager til diarre hos chinchilla kan være bakterielle infektioner, dårligt foder og vand, samt hurtigt foderskifte.

Tidligere publicerede undersøgelser peger på, bakterielle infektioner og/eller dysbiose som de mest almindelige årsager til diarre hos chinchilla. Herunder eksempelvis tarmbetændelse associeret med colibakterier, Listeria monocytogenes, Staphylococcus spp., Pseudomonas aeruginosa og Clostridier (Wilkerson et al. 1997, Bartoszce et al.

1990, Moore and Greenlee 1975). Dysbiose er en uligevægt i den bakterielle sammensætning i tarmen, ofte relateret til overvækst af bakterier (eksempelvis clostridier) og en samtidig reduktion af andelen af gavnlige tarmbakterier.

Hos 9 af de obducerede chinchillaer blev der påvist tandproblemer. Ved obduktion sås overvækst af incisiver og/ eller molarer (fortænder og bagkindtændernes krone og/ eller rødder), samt uregelmæssigt slid på disse tænder.

Forlængede molare tandrødder sås ofte i forbindelse med deformering af mandiblen (underkæbebenet). Der forekom også defekter i tandkronen (caries og lignende lidelser).

Chinchillaens tænder vokser hele livet og når tændernes skæreflader ikke rammer hinanden, når chinchillaen tygger eller bider (malokklusion), kan tænderne vokse forbi hinanden. Hvis der mangler tænder, vil den modstående tand også vokse uhindret (Crossley 2001, Crossley et al.

2001). I forbindelse med malokklusion ses dannelse af såkaldte tandsporer ved molarene (øget længdevækst og opadbøjning), og der kan opstå mærkbar deformitet af mandiblens underside som følge af forlængede rødder på kindtænderne (figur 1).

Det er foreslået, at mangelfuldt slid formodentlig er den vigtigste faktor i udviklingen af tandsygdomme hos chinchillaer, mulige co-faktorer er stress og ernæringsmæssige ubalancer og en primær genetisk ætiologi er mulig ved nogle lidelser, som eksempelvis medfødt manglende tænder (Löliger 1970, Schweigart 1995, Crossley 2001, Crossley et al. 2001, Legendre 2002).

Tandlidelser kan være smertefulde og medføre nedsat ædelyst resulterende i vægttab og utrivelighed. Nedsat huld blev observeret hos 4 ud af 9 chinchillaer med tandproblemer i denne undersøgelse. Desuden kan tandlidelser være indgangsporten for sygdomsfremkaldende bakterier. Yderligere forskning er nødvendigt for at fastslå årsager og risikofaktorer i forhold til udvikling af tandlidelser hos chinchilla og dermed forbedre forebyggelse af disse lidelser.

Hos 2 chinchillaer blev påvist infektion med Pasteurella multocida (kaldes også pasteurellose). Pasteurella multocida hører til opportunistiske bakteriologiske agens involveret i infektioner hos chinchilla. Bakterien beskrives som en allestedsnærværende bakterie der kun under nogen forhold forårsager sygdom. Det er ikke belyst, hvad der fører til, at disse bakterier går fra at være kommensale til at forårsage klinisk sygdom (Fehr 2008).

Eventuel forekomst af Listeria er interessant også, fordi bakterien kan være zoonotisk og dermed udgøre en risiko for dem der håndtere inficerede chinchillaer. Der er ikke i disse undersøgelser påvist Listeria monocytogens, men udbredelsen hos chinchillaer i Danmark er ikke kendt. Listeriose er fra andre lande beskrevet som en udbredt forekommende sygdom hos chinchillaer (Finley and Long, 1977; Wilkerson et al., 1997). Den PCR der er sat op i forbindelse med disse indledende undersøgelse vil fremadrettet blive anvendt til undersøgelse af prøver fra flere chinchillaer med henblik på at vurdere eventuel forekomst og betydning af denne bakterie i Danmark.

På baggrund af denne rapport er det muligt at sætte fokus på sygdomme som kan være vigtige dødsårsager på danske chinchillafarme. Yderligere forskning og forståelse for pågældende sygdomsprocesser vil gøre det muligt for dyrlæger og chinchillaavlere at implementere de nødvendige tiltage for at kunne forbygge disse lidelser.

Kommende aktiviteter

Undersøgelserne beskrevet i denne rapport har dannet grundlag for udarbejdelse af en obduktionsprotokol for chinchilla som vil blive anvendt ved fremtidige pato-anatomiske undersøgelser af farm chinchilla på Københavns Universitet, Sektion for patologi. I løbet af 2018 vil der blive indsamlet selvdøde og aflivede chinchillaer fra mindst 7 farme som vil danne grundlag for en mere omfattende undersøgelse af årsager til dødelighed blandt farm chinchilla i Danmark.

Referencer

Alworth LC, Harvey SB. 2012. Chinchillas. Anatomy, physiology and behaviour. In: Suckow MA, Stevens KA, Wilson RP, editors. The laboratory rabbit, guinea pig, hamster, and other rodents. 1st ed. American College of Laboratory Animal Medicine Series. San Diego (CA): Academic Press (Elsevier); p. 955–965.

Bartoszce M, Nowakowska M, Roszkowski J, et al. Chinchilla deaths due to Clostridium perfringens A enterotoxin.

Vet Rec 1990;126(14):341–2.

Bowden RS. 1959. Diseases of chinchillas. Vet Rec. 71:33– 35.

Crossley, D. A. “Dental disease in chinchillas in the UK.” Journal of Small Animal Practice 42.1 (2001): 12-19.

Crossley, David A., and Maria del Mar Miguélez. “Skull size and cheek-tooth length in wild-caught and captive-bred

13 8

chinchillas.” Archives of oral biology46.10 (2001): 919-928.

Dall J. 1963. Diseases of the chinchilla. J Small Anim Pract. 4:207–212.

Fehr M. 2008. Chinchilla. In: Gabrisch K, Zwart P, editors.

Krankheiten der Heimtiere. Hannover: Schlütersche Verlagsgesellschaft mbH & Co KG; p. 103–205.

González Pereyra M, Carvalho E, Tissera J, Keller K, Magnoli C, Rosa C, Dalcero A, Cavaglieri L. 2008. An outbreak of acute aflatoxicosis on a chinchilla (Chinchilla lanigera) farm in Argentina. J Vet Diagn Invest. 6:853–856.

Greco M, Pardo G, Ludemann V, Martino PE, Pose GN. 2012. Mycoflora and natural incidence of selected mycotoxins in rabbit and chinchilla feeds. Scientific World J. 2012:1–6.

Höefler HL. 1994. Chinchillas. Exotic pet medicine. Vet Clin North Am Small Anim Pract. 24:102–111.

Legendre, L F. “Malokklusions in guinea pigs, chinchillas and rabbits.” The Canadian Veterinary Journal 43.5 (2002): 385.

Löliger HC. VI. Erkrankungen der Geschlectsorgane. In Fischer G (Ed.), Pelztierkrankheiten. VEB Gustav Fischer Verlag, Jena, Stuttgart, Tyskland. 1970. pp. 279-81.

Martino PE, Emilia Lucila Bautista, Eduardo Jorge Gimeno, Néstor, Oscar Stanchi & Nilda Esther Radman (2017) Fourteen-year status report of fatal illnesses in captive chinchilla (Chinchilla lanigera), Journal of Applied Animal Research, 45:1, 310-314.

Moore RW, Greenlee HH. Enterotoxaemia in chinchillas.

Lab Anim. 1975 Apr;9(2):153-4.

Norton JN, Reynolds RP. 2012. Chinchillas. Diseases and veterinary care. In: Suckow MA, Stevens KA, Wilson RP, editors. The laboratory rabbit, guinea pig, hamster, and other rodents. American College of Laboratory Animal Medicine Series. San Diego (CA): Academic Press (Elsevier); p. 993–1026.

Schaffer DO, Donnelly TM. 1997. Disease problems of guinea pigs and chinchillas. In: Hillyer EV, Quesenberry KE, editors. Ferrets, rabbits and rodents. Philadelphia: W.B. Saunders; p. 260–281. Schönball U. 1992. Fallbericht: Giardieninfektion bei einem Schweigart G. Chinchilla: Heimtier und patient. G. Fischer, Stuttgart. 1995. pp. 148 Wolf P, Schröder A, Wenger A, Kamphues J. 2003. The nutrition of the chinchilla as a companion animal. Basic data, influences and dependences. J Anim Physiol Anim Nutr.

87:129–133.

Wilkerson MJ, Melendy A, Stauber E. An outbreak of listeriosis in a breeding colony of chinchillas. J Vet Diagn Invest 1997;9:320–3.

2017

139

FAGLIG ÅRSBERETNING

Driftsforhold

EFFEKT AF FODRINGS- OG INDHUSNINGSSTRATEGI I VÆKSTPERIODEN PÅ DIEPERIODENS FORLØB HOS ANDEN-ÅRS MINKHUNNER Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark

Sammendrag

Formålet med forsøget var at undersøge, hvorvidt første års hunner der går alene og fodres restriktivt (u_han) til huld 3 i vækstperioden klarer sig bedre i den kommende dieperiode end første års hunner der går med en hanhvalp og bliver opfedet i vækstperioden (m_han). Der indgik 473 brune første-års hunner i forsøget.

Vægtforskellen i vinterperioden mellem hunner, der havde gået med eller uden en hanhvalp i den forudgående vækstperioden, var først udlignet i februar. Der var ikke signifikant forskel i kuldstørrelse og hvalpevægte i de to hold, men hunner der havde gået med en hanhvalp havde signifikant flere dødfødte hvalpe og et signifikant større vægttab fra dag 28 til dag 42. Derudover var der tendens til højere hvalpeantal dag 28 for de hunner, som havde gået uden en hanhvalp. På baggrund af forsøgets resultater tyder det på at moderat restriktiv fodring i den foregående vækstperiode kan have en positiv effekt på dieperiodens forløb.

Clausen, T.N, & Larsen, P.F, 2018. Effekt af fodrings- og indhusningsstrategi i vækstperioden på dieperiodens forløb hos anden-års minkhunner. Faglig Årsberetning 2017, 139-142. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract

The purpose of the study was to investigate whether young females housed alone and feed restrictively (to body score 3) during the growing season performed better in the following reproduction period than young females housed with a male kit and fattened during the growing period.

We used 473 brown first year females to the investigation.

The body weight during the winter period differed between the two groups of females until February. There was no significant difference in litter sizes and kit weights between the two groups, but females housed with a male kit had significantly more stillborn kits and a significantly greater weight loss from day 28 to day 42. Furthermore, there were a tendency to more kits day 28 in the group where the females had been housed alone. Based on the results of the investigation, it appears that moderately restrictive feeding during the prior growth period may have a positive effect on the following nursing period.

Clausen, T.N, & Larsen, P.F, 2018. Effect of feed and housing strategy during the growing period of the second year females. Annual Report 2017, 139-142. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: dieperiode vægte, kuldstørrelse, hvalpe overlevelse.

Indledning

Mange avlshunner sættes efter dieperioden ud sammen med en hanhvalp. Fordelene ved denne strategi er dels pladsbesparelse, og dels at hunnerne æder mere og bliver større til pelsning. Forsøg tyder dog på, at denne strategi kan være en ulempe for hunner, der skal indgå i næste års avl. Boudreau et al. (2014) viste således, at hunner, som gik med en hanhvalp og blev opfedet i vækstperioden, fik mere end en hvalp mindre i den efterfølgende reproduktionsperiode, end hvis hunnen havde været fodret moderat restriktivt i den forudgående vækstperiode. I en undersøgelse af Clausen & Larsen (2016) var der ikke forskel, men i denne undersøgelse blev hunner indhuset alene fodret efter ædelyst og vægtforskellen ved sortering var under 100 g mellem de to hold. Det er muligt, at resultaterne havde været anderledes, hvis hunnerne uden en hanhvalp havde været fodret restriktivt til huld 3 ved pelsning, og dermed ikke skulle gennem en slankeperiode i vinterperioden. Formålet med forsøget var at undersøge hvorvidt første års hunner der går alene og fodres restriktivt i vækstperioden (til huld 3) har bedre reproduktionsresultater end første års hunner der går med en hanhvalp og er opfedet i vækstperioden.

Materiale og metoder

Til undersøgelsen blev anvendt 473 brune første års hunner. Hunnerne der blev udvalgt havde haft mere end 5 hvalpe dag 42 efter fødsel og havde født før 5/5. Fordelingen af dyr på de to strategier (hold) var ens med hensyn til fødselsdato og kuldstørrelse dag 42. Kontrolholdets hunner blev placeret alene (u_han), og forsøgsholdets hunner fik en hanhvalp med ud (m_han). Hold m_han blev fodret efter ædelyst, hvorimod hold u_han blev fodret efter, at huldet skulle være 3 ved sortering i november. I vinterperioden blev hunneren fra begge hold huldstyret, fodret og passet efter samme principper (Nielsen et al., 2013).

14 0

de var signifikante. Forskel i huld og goldprocent blev analyseret med Х2 eller Probit

Hunnerne blev vejet 22. september, ved sortering 1. november, 16. december, 4. januar, 20. februar, samt dag 28 og dag 42 efter fødsel. Dagen efter fødsel blev hunnerne huldvurderet (Hynes et al., 2004). Hvalpene blev talt ved fødsel, dag 28 og dag 42, og et udsnit af kuldene blev vejet dag 28 og dag 42. Døde hvalpe blev registreret hele perioden og obduceret fra dag 28. I tilfælde af bid / slagsmål blev dette registreret, hvalpene blev behandlet og kuldet blev delt hvis hvalpene var store nok. I alle hold blev kuld med 6 hvalpe og flere delvist fravænnet dag 42 efter fødsel for at undgå bid blandt hvalpene (Clausen & Larsen, 2015).

Kropsvægte og kuldresultater blev analyseret med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS/PDIFF blev anvendt med 5 % som signifikansniveau. Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde

Resultater og diskussion

Hunnernes vægt i u_han holdet, der havde været fodret restriktivt gennem vækstperioden, var ved vejning 22. september og ved sortering i november hhv. 300 og 260 g lavere end hos hunnerne, der gik med en han hvalp (tabel 1). Vægtforskellen blev gradvis reduceret gennem vinterperioden indtil ens vægt d. 20. februar. Dette er i modsætning til undersøgelsen i 2015, hvor der var under 100 g vægtforskel i november og ingen forskel resten af vinteren (Clausen & Larsen, 2016). Procent vægttab fra november til februar var i u_han 18 % mod 29 % i m_han holdet. Der var kun 3 uparrede hunner, og de alle var fra u_han holdet.

TABEL 1 VÆGT GENNEM VÆKSTPERIODEN 2016 OG VINTERPERIODEN 2017 HOS HUNNER DER GIK MED (M_HAN) OG UDEN EN HAN HVALP (U_HAN) I VÆKSTPERIODEN

HOLD

VÆGT 22. SEP

VÆGT 1. NOV

VÆGT 16. DEC

VÆGT 4. JAN

VÆGT 20. FEB

% VÆGTTAB NOV - FEB

U_han

1523 (214) b

1697 (226) b

1714 (247) b

1585 (260) b

1389 (193)

18,2 b

M_han

1837 (229) a

1960 (232) a

1862 (246) a

1680 (248) a

1384 (195)

29,4 a

< 0,0001

< 0,0001

< 0,0001

< 0,0001

NS

< 0,0001

TALLENE I PARENTES ER STANDARD AFVIGELSEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE. FORSKELLIGE BOGSTAVER I EN KOLONNE ANGIVER, AT DER ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

Der var ikke forskel i goldprocenten mellem holdene (tabel 2), og der var ikke signifikant forskel i kuldstørrelsen, men der var signifikant flere dødfødte i hold m_han frem

for hold u_han (tabel 2). Der var en tendens (p=0,08) til flere hvalpe dag 28 hos u_han holdet på 0,39 hvalp/hun.

TABEL 2 KULDSTØRRELSE GENNEM DIEPERIODEN, GOLD PROCENT OG ANTAL DØDFØDTE HVALPE HOS HUNNER DER GIK MED (M_HAN) OG UDEN EN HAN HVALP (U_HAN) I VÆKSTPERIODEN

HOLD

GOLD, %

KULD­ STØRRELSE V. FØDSEL

DØDE PR KULD V. FØDSEL

KULDST. DAG 28

KULDST. DAG 42

U_han

5,4 (0,2)

7,68 (2,26)

0,18 (0,50) b

7,38 (2,17)

7,10 (2,36)

M_han

4,1 (0,2)

7,41 (2,34)

0,32 (0,79) a

6,99 (2,27)

6,82 (2,32)

NS

NS

0,03

NS (0,08)

NS

TALLENE I PARENTES ER STANDARD AFVIGELSEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE. FORSKELLIGE BOGSTAVER I EN KOLONNE ANGIVER, AT DER ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

Hvalpetabet gennem dieperioden var ens i de to hold (tabel 3) TABEL 3 HVALPETAB GENNEM DIEPERIODEN HOS HUNNER DER GIK MED (M_HAN) OG UDEN EN HAN HVALP (U_HAN) I VÆKSTPERIODEN.

HOLD

FRA FØDSEL TIL DAG 28

FRA DAG 28 TIL DAG 42

FRA FØDSEL TIL DAG 42

U_han

0,30 (1,24)

0,28 (1,09)

0,58 (1,74)

M_han

0,42 (1,14)

0,17 (0,79)

0,59 (1,41)

NS

NS

NS

TALLENE I PARENTES ER STANDARD AFVIGELSEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

2017

141

FAGLIG ÅRSBERETNING

Dagen efter fødsel var der ingen forskel i huldvurderingen (3,1 i begge hold), hvilket er i modsætning til undersøgelsen i 2015 (Clausen & Larsen, 2016), hvor hunner i m_han holdet havde lidt større huld dagen efter fødsel.

Der var kun én hun, der havde fødselsbesvær, og denne var fra m_han holdet. Der var ikke signifikant forskel i dødsfald eller behandlingskrævende kuld / hunner i perioden fødsel til d. 30/6 (tabel 4)

TABEL 4 PROCENT DØDE HUNNER I PERIODEN FRA FØDSEL TIL 30. JUNI SAMT PROCENT BEHANDLINGSKRÆVENDE KULD / HUNNER FORDELT PÅ YVERBETÆNDELSE, FEDTEDE HVALPE ELLER ANDET HOS HUNNER DER GIK MED (M_HAN) OG UDEN EN HAN HVALP (U_HAN) I VÆKSTPERIODEN

HOLD

PCT DØDE HUNNER

PCT BEHANDLEDE HUNNER / KULD

DIAGNOSE % FEDTEDE HVALPE

YVER BETÆNDELSE

ANDET

U_han

4,9

4,9

1,8

2,2

0,9

M_han

3,8

3,3

0,5

0,9

1,9

NS

NS

NS

NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

5). I undersøgelsen i 2015 blev der ikke set vægtforskelle (Clausen & Larsen, 2016).

Omkring 145 kuld blev vejet dag 28 og dag 42 (gennemsnitlig kuldstørrelse på 8), der blev set et signifikant større vægttab fra dag 28 til dag 42 hos m_han holdet (tabel

TABEL 5 HUNVÆGTE GENNEM DIEPERIODEN (G) HOS HUNNER DER GIK MED (M_HAN) OG UDEN EN HAN HVALP (U_HAN) I VÆKSTPERIODEN

HOLD

HUN VÆGT DAG 28

HUN VÆGT DAG 42

HUN VÆGTTAB DAG 28 – 42

U_han

1605 (172)

1420 (183)

182 (100) b

M_han

1625 (182)

1416 (168)

212 (121) a

NS

NS

0,02

TALLENE I PARENTES ER STANDARD AFVIGELSEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

Der var ikke forskel i hvalpevægtene i de to hold (tabel 6) svarende til undersøgelsen i 2015 (Clausen & Larsen, 2016).

TABEL 6 HVALPEVÆGTE GENNEM DIEPERIODEN (G) HOS HUNNER DER GIK MED (M_HAN) OG UDEN EN HAN HVALP (U_HAN) I VÆKSTPERIODEN.

HOLD

HAN HVALPE DAG 28

HUN HVALPE DAG 28

HAN HVALPE DAG 42

HUN HVALPE DAG 42

TILVÆKST HAN HVALPE

TILVÆKST HUN HVALPE

U_han

211 (54)

193 (28)

402 (73)

356 (55)

190 (54)

163 (42)

M_han

210 (45)

194 (29)

403 (67)

360 (54)

193 (45)

167 (37)

NS

NS

NS

NS

NS

NS

TALLENE I PARENTES ER STANDARD AFVIGELSEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

142

Konklusion

Vægtforskellen i vinterperioden mellem hunner, der havde gået med eller uden en hanhvalp i den forudgående vækstperioden, var først udlignet i februar. Der var ens kuldstørrelse og hvalpevægte i de to hold, men hunner der havde gået med en hanhvalp havde signifikant flere dødfødte hvalpe og et signifikant større vægttab fra dag 28 til dag 42. Desuden var der tendens til højere hvalpeantal dag 28 for de hunner, som havde gået uden en hanhvalp. På baggrund af forsøgets resultater tyder det på, at moderat restriktiv fodring i den foregående vækstperiode kan have en positiv effekt på dieperiodens forløb

Referencer

Boudreau, L., Benkel, B, Astatkie, T. & Rouvinen-Watt, K. 2014. Ideal body condition improves reproductive performance and influences genetic health in female mink. Animal Reproduction Science, 145 (1-2), 86–98.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2016. Dieperiodens forløb hos anden-års tæver der har gået med en hanhvalpe eller gået alene i den foregående vækstperiode. Faglig Årsberetning 2015, 147-149. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T.N & Larsen, P.F. 2015. Partial Weaning at Six Weeks of Age Reduces Biting among Mink Kits (Neovison Vison). Open Journal of Animal Sciences, 5, 71-76.

Hynes, A.M., Rouvinen-Watt, K. & Armstrong, D. 2004.

Body condition and glycemic control in mink females during reproduction and lactation. VIII International Scientific congress in Fur Animal Production, Den Bosch, The Netherlands, September 15 – 18. Scientifur, 28, 3, 79 - 86.

Nielsen, E., Larsen, P.F. & Clausen, T.N. 2013. Effect of body condition on litter size in mink Experience from Kopenhagen Farm. Poster presentation NJF Seminar 464, 28-30 August 2013, Island.

2017

14 3

FAGLIG ÅRSBERETNING

Driftsforhold

AFPRØVNING AF TO TYPER HVALPEVANDINGSSYSTEMER I DIEPERIODEN Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark

Sammendrag

Formålet med afprøvningen var at undersøge hvorvidt montering af et ekstra vandingssystem foran redekassen har en positiv effekt på hvalpe og hunners tilvækst og overlevelse. Til undersøgelsen blev anvendt 500 hvide først års hunner fordelt på 3 hold. I kontrolholdet gik hunner og hvalpe i standard bure med vandniplen for enden af buret. I de to forsøgshold gik hunner og hvalpe ligeledes i standard bure med vandnippel for enden af buret, men derudover blev der i hvert bur monteret et ekstra af to forskellige vandingssystemer, hvor niplen var placeret i buret lige foran redekassen.

Anvendelse af hvalpevandingssystem i dieperioden havde i denne undersøgelse en positiv effekt på hvalpe og hunners vægtudvikling gennem dieperioden.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F., 2018. Afprøvning af to typer af hvalpevandingssystemer i dieperioden. Faglig Årsberetning 2017, 143-147. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract

The purpose of the study was to investigate whether installation of an extra water nipple in front of the nest box has a positive effect on growth and survival of mink kits and females. The study comprised 500 white first year females divided into 3 groups. In the control group females and kits were housed in traditional cages with the water nipple at the end of the cage, in the two experimental groups one of two different water systems were installed where the nipple was placed in the cage in front of the nest box.

The use of additional water close to the nest box had in this investigation a positive effect on weight development of kits and females during the nursing period.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F., 2018. Investigation of two different water systems for mink kits in the nursing period. Annual Report 2017, 143-147. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: body weight, litter size, kit survival

Indledning

Minkhvalpe begynder at æde, når de når en alder af ca.

28 dage, og ældre undersøgelser viser, at de ikke begynder at drikke før omkring 9 dage senere (Steffensen et al., 2007). Nyere undersøgelser viser imidlertid, at de kan begynde at drikke samtidig med, at de begynder at æde, hvis der er et let tilgængeligt vandingssystem (Malmkvist, 2017 pers medl.). Er der ikke let tilgængeligt vand, vil

minkhvalpene i den mellemliggende periode være afhængig af hunnens mælk, og det vand de kan optage gennem foderet. Mælken bidrager imidlertid kun med begrænset vand i slutningen af dieperioden, idet mælken i sig selv har et højt tørstofindhold (Olesen et al, 1992). Den nødvendige vandmængde til en hvalp er 2,7 til 3,1 gram vand pr gram fodertørstof (Clausen, 2010). Dag 28 i dieperioden er der ca. 25 % tørstof i minkmælk (Olesen et al, 1992), hvis hvalpene hver drikker 30 ml mælk får de 7,5 g tørstof og skal have (7,5 * 3 =) 22,5 g vand, hvilket lige svarer til den mængde de får fra mælken (30 ÷ 7,5 = 22,5). Tørstofprocenten i minkmælk stiger gennem dieperioden (ca. 30 % dag 36), således at hvalpene ikke mere kan slukke deres tørst gennem mælken, og hvis ikke foderet er meget tyndt, kan de ikke opfylde deres vandbehov med mindre de får drikkevand ved siden af. For at hvalpene kan vokse optimalt, er det derfor nødvendigt med så meget vand i foderet som muligt og et effektivt hvalpevenligt vandingssystem. Har hvalpene adgang til en åben vandflade (Steffensen et al, 2007) eller et dryp-vandingssystem (Møller, 1991), begynder de at drikke tidligere, ligeledes har placeringen af drikkeniplen betydning (Brink et al., 2004).

Hvalpe hvor drikkeniplen var placeret inde i redekassen eller lige udenfor redekasseåbningen, begyndte at drikke 4 dage før hvalpe i kontrolgruppen, ydermere blev der set mindre spytslikning, roligere hvalpe og mindre vægttab hos hunnerne (De Rond & Kleyn van Willigen, 2012). Andre tilsvarende undersøgelser med et hvalpevandingssystem, hvor niplen var lige uden for redekasseåbningen, viste dog ingen positiv effekt på hvalpevægte, hvalpetab eller kuld med bid (Clausen & Larsen, 2016; Jeppesen, 2006). Kaninvandflasker i redekassen fra dag 28 gav bedre tilvækst hos han- og hunhvalpe i perioden dag 28 til 42, og for hunhvalpene var tilvæksten bedre helt frem til dag 56 (Clausen & Larsen, 2014), men i denne undersøgelse blev der heller ikke fundet forskel på bid mellem kuld med kaninvandflasker og kuld uden. Det blev der imidlertid fundet i et andet forsøg, hvor der var færre bid, sår og mindre hvalpetab sidst i dieperioden hos kuld med kaninflasker frem for kuld uden (Jespersen et al., 2014).

Effekten af hvalpevand varierer således meget fra år til år, samt fra farm til farm, afhængig af bl.a. hvor god en mælkeproduktion hunnerne har, og kan måske betragtes som en forsikring i de år, hvor der er behov. Det er således væsentlig at finde de bedste og mest arbejdsvenlige systemer til hvalpe. Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af to forskellige vandingssystemer monteret foran redekassen på hvalpe og hunners tilvækst og overlevelse.

14 4

Materiale og metoder

Til undersøgelsen blev anvendt 500 hvide første års hunner fordelt på 3 hold (tabel 1). I kontrolholdet gik hunner og hvalpe i traditionelle bure med vandniplen for enden af buret, mens der i de to forsøgshold blev monteret et ekstra af to forskellige vandingssystemer, hvor hvalpe vand-

niplen var placeret i buret lige foran redekassen (figur 1 og 2). Hvalpe vandingssystemet blev tændt, da hunnerne blev sat i burene omkring 20/4. Slusen besværliggjorde adgangen for hunnerne til hvalpe vandniplen. Slusen blev fjernet dag 28, hvor hvalpe vandniplerne blev rengjort og aktiveret.

TABEL 1 AFPRØVNING AF HVALPEVAND

HOLD

ANTAL HUNNER

COL

167

Vandnippel for enden af buret og Columbus vandnippel ved redekassen, niplen sidder i 4. maske i højden og 2. maske ud #

HED

167

Vandnippel for enden af buret og Hedensted vandnippel ved redekassen, niplen sidder i 6. maske i højden og 2. maske ud #

KON

167

Kontrol, vandnippel for enden af buret

# DET VURDERES AT HØJDEN AF NIPLERNE ER ENS FOR DE TO TYPER

FIGUR 1 COLUMBUS HVALPE VANDNIPPEL

FIGUR 2 HEDENSTED HVALPE VANDNIPPEL

2017

14 5

FAGLIG ÅRSBERETNING

Der blev anvendt fodercentralfoder i hele perioden. Hunnerne blev vejet ved indsætning på farmen 21. december, 4. januar, 20. februar, dag 28 og dag 42 efter fødsel. Hvalpene blev talt ved fødsel, dag 28 og dag 42. Fra dag 28 til dag 42 blev døde dyr indsamlet og obduceret. Hvalpe født i perioden 24/4 til 1/5 blev vejet dag 28 og dag 42, og hannerne blev vejet ved udsætning 15/6.

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Proceduren GLM blev anvendt med 5%

som signifikansniveau. Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante.

Resultater og diskussion

Hunnerne blev behandlet ens fra indsættelse på farmen i december til dag 28 i dieperioden, hvor sluserne blev fjernet, og hunner og hvalpe kunne komme til hvalpe vandniplerne. Der blev ikke set forskel i hunnernes vægtudvikling gennem vinterperioden (tabel 2).

TABEL 2 EFFEKT COLUMBUS HVALPEVANDNIPEL (COL), HEDENSTED HVALPEVANDNIPEL (HED) ELLER INGEN HVALPEVANDNIPEL I STANDARD BURE PÅ HUNNERNES VÆGT UDVIKLING GENNEM VINTERPERIODEN (G)

HOLD

VÆGT 21. DEC

VÆGT 4. JAN

VÆGT 20. FEB

COL

1540 (197)

1447 (178)

1239 (140)

HED

1540 (186)

1460 (177)

1260 (162)

KON

1524 (177)

1441 (168)

1247 (131)

NS

NS

NS

TALLENE I PARENTES ER SPREDNINGEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

Goldprocenten var forholdsvis høj, delvis som følge af at det var ene unghunner (17,6 – 15,1 og 13,8 % i COL – HED og KON).

Kuldstørrelse ved fødsel samt antal døde hvalpe ved fødsel, var som forventet ikke forskellig mellem holdene (tabel 3), men dag 28 var der signifikant færre hvalpe i KON holdet end i de to forsøgs-

hold. Det forekommer ikke logisk og må bero på tilfældigheder, idet der ikke var forskel i behandling af holdene, på nær at der var en lille mulighed for, at hunnerne måske kunne anvende hvalpe vandniplerne, på trods af læskærmen. Hvalpetabet fra dag 28 til dag 42 var ikke forskelligt mellem holdene (tabel 3). Der var ikke problemer med bid i nogen af holdene (et kuld med bid i hvert hold).

TABEL 3 EFFEKT COLUMBUS HVALPEVANDNIPEL (COL), HEDENSTED HVALPEVANDNIPEL (HED) ELLER INGEN HVALPEVANDNIPEL I STANDARD BURE PÅ KULDSTØRRELSE OG HVALPETAB GENNEM DIEPERIODEN

HOLD

KULDSTØRRELSE V. FØDSEL

DØDE PR KULD V. FØDSEL

KULDSTØRRELSE DAG 28

KULDSTØRRELSE DAG 42

HVALPE TAB FØDSEL TIL DAG 28

HVALPE TAB DAG 28 TIL DAG 42

COL

6,59 (2,72)

0,56 (1,11)

5,93 (2,58) a

5,38 (2,62) a

0,66 (1,19) a

0,55 (1,42)

HED

6,53 (2,47)

0,47 (0,88)

5,83 (2,51) a

5,21 (2,69) ab

0,70 (1,44) a

0,62 (1,71)

KON

6,41 (2,76)

0,47 (1,17)

5,14 (2,81) b

4,56 (2,71) b

1,27 (2,11) b

0,58 (1,45)

NS

NS

0,04

NS (0,06)

0,003

NS

TALLENE I PARENTES ER SPREDNINGEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE. FORSKELLIGE BOGSTAVER I EN KOLONNE ANGIVER, AT DER ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

14 6

Der var store udfordringer i dieperioden 2017 på forsøgsfarmen generelt, men specielt i de hvide hunner var frekvensen af døde og behandlede hunner meget høj (tabel

4). Dødsårsagen var overvejende tynde hunner i slutningen af dieperioden.

TABEL 4 EFFEKT COLUMBUS HVALPEVANDNIPEL (COL), HEDENSTED HVALPEVANDNIPEL (HED) ELLER INGEN HVALPEVANDNIPEL I STANDARD BURE PÅ FREKVENSEN AF DØDE OG BEHANDLEDE HUNNER I PERIODEN FØDSEL TIL 30/6

% DØDE HUNNER

HOLD

PCT. BEHANDLEDE HUNNER / KULD

DIAGNOSE, %

FEDTE HVALPE

YVERBETÆNDELSE

ANDET

COL

17,6

8,4 (b)

4,6

3,1

0,8

HED

15,6

17,8 (a)

9,6

3,7

4,4

KON

20,4

11,0 (ab)

5,1

2,2

3,7

NS

NS (0,07)

NS

TALLENE I PARENTES ER SPREDNINGEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

Hunnernes vægtudvikling gennem dieperioden var forskellig, dag 28 var der ikke forskel, men KON holdets hunner tabte sig mere end COL holdets hunner i perioden dag 28 til dag 42 (tabel 5). De Rond & Kleyn van Willigen (2012)

fandt ligeledes lavere vægttab hos hunner, der gik i bure med hvalpevand, men andre undersøgelser viste ikke forskel (Clausen & Larsen, 2016; Jeppesen, 2006).

TABEL 5 EFFEKT COLUMBUS HVALPEVANDNIPEL (COL), HEDENSTED HVALPEVANDNIPEL (HED) ELLER INGEN HVALPEVANDNIPEL I STANDARD BURE PÅ HUN VÆGTE GENNEM DIEPERIODEN (G)

HOLD

HUN VÆGT DAG 28

HUN VÆGT DAG 42

HUN VÆGT TAB DAG 28 TIL DAG 42

COL

1553 (271)

1414 (224)

135 (243) b

HED

1625 (202)

1437 (237)

181 (175) ab

KON

1599 (149)

1386 (223)

212 (156) a

NS

NS

0,02

TALLENE I PARENTES ER SPREDNINGEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE. FORSKELLIGE BOGSTAVER I EN KOLONNE ANGIVER, AT DER ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

For hvalpenes vedkommende var der ligeledes positiv effekt af hvalpevand, dag 28 var der som forventet ikke forskel i hvalpevægtene, men fra dag 28 til dag 42 var der signifikant bedre tilvækst hos hvalpe med hvalpevand (tabel 6). Dette er ligeledes set af De Rond & Kleyn van Willigen (2012) og af Clausen & Larsen (2014), men i andre undersøgelser er der ikke set effekt (Clausen & Larsen, 2016; Jeppesen, 2006). Generelt var der mange sundheds-

mæssige problemer i dieperioden 2017, og undersøgelsen blev udført på unge hvide hunner, der først kom til farmen i december. Det er udfordrende for dyr at skifte miljø og ungdyr har flere udfordringer end ældre, hvilket kan være medvirkende til, at hunnerne måske havde en dårligere mælkeproduktion, og hvalpene dermed havde brug for lettere adgang til drikkevand.

2017

147

FAGLIG ÅRSBERETNING

TABEL 6 EFFEKT COLUMBUS HVALPEVANDNIPEL (COL), HEDENSTED HVALPEVANDNIPEL (HED) ELLER INGEN HVALPEVANDNIPEL I STANDARD BURE PÅ HVALPEVÆGTE DAG 28 OG DAG 42 SAMT TILVÆKST FRA DAG 28 TIL DAG 42 (G)

HOLD

HAN HVALPE DAG 28

HUN HVALPE DAG 28

HAN HVALPE DAG 42

HUN HVALPE DAG 42

TILVÆKST HANHVALPE

TILVÆKST HUNHVALPE

COL

181 (38)

166 (33)

357 (75) a

331 (70) a

174 (62) a

164 (52) a

HED

185 (36)

171 (29)

377 (79) a

338 (68) a

189 (64) a

167 (50) a

KON

179 (40)

166 (34)

329 (82) b

306 (75) b

149 (62) b

140 (56) b

NS

NS

0,0006

0,007

0,0003

0,0003

TALLENE I PARENTES ER SPREDNINGEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE. FORSKELLIGE BOGSTAVER I EN KOLONNE ANGIVER, AT DER ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

Ved vejning af hanhvalpe ved udsætning 15/7 var vægtforskellen ikke længere signifikant (tabel 7). Der blev taget højde for, at hvalpenes alder ikke var den samme ved

udsætning. Tallene kan dog være svære at sammenligne, idet der i perioden ca. 20/6 til 20/7 var en virusinfektion på farmen, der påvirkede mange af dyrene.

TABEL 7 EFFEKT COLUMBUS HVALPEVANDNIPEL (COL), HEDENSTED HVALPEVANDNIPEL (HED) ELLER INGEN HVALPEVANDNIPEL I STANDARD BURE PÅ HANHVALPEVÆGTEN DAG 42 OG VED UDSÆTNING D. 15/7

HOLD

HAN HVALPE DAG 42

HAN HVALPE VED UDSÆTNING

COL

357 (75) a

1327 (255)

HED

377 (79) a

1350 (206)

KON

329 (82) b

1293 (250)

0,0006

NS

TALLENE I PARENTES ER SPREDNINGEN. NS ANGIVER, AT DER IKKE ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE. FORSKELLIGE BOGSTAVER I EN KOLONNE ANGIVER, AT DER ER SIGNIFIKANT FORSKEL MELLEM HOLDENE.

Konklusion

Anvendelse af hvalpevandingssystem i dieperioden havde i denne undersøgelse en positiv effekt på hvalpe og hunners vægtudvikling gennem dieperioden.

Referencer

Brink, A.-L., Jeppesen, L.L. & Heller, K.E. 2004. Behaviour in suckling mink kits under farm conditions: effects of accessibility of drinking water. Applied Animal Behaviour Science, 89, 131-137.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2016. Ekstra vandtildeling til sorte tæver og hvalpe i dieperioden. Faglig Årsberetning 2015, xx-xx. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T.N. 2010. Water balance in 8 week old mink kits.

NJF Seminar no. 440, September 29 – October 1, 2010, Oslo, Norway, Poster presentation.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2014. Effekt af ekstra vand i dieperioden. Faglig Årsberetning 2013, 97-100. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

De Rond, J. & Kleyn van Willigen, F.C. 2012. High need for drinking water in young mink kits between 30 and 50 days of age. Xth International Scientific Congress in Fur Animal Production, Copenhagen, Denmark, August 21 – 24.

Scientifur, vol. 36, no. 3/4, 341 - 349.

Jeppesen, L.L. 2006. Effekt af alternativ placering af drikkeniplen på hvalperesultat, adfærd og vægtudvikling i diegivningsperioden hos mink. Faglig Årsberetning 2005, 25-30. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Jespersen, A., Hammer, A.S., Agger, J.F. & Jensen, H.E., 2014. Effekten af vandtildeling i redekassen på forekomsten af sår og dødeligheden hos farmmink (Neovison vison). Faglig Årsberetning 2013, 139-146. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark Møller, S., 1991. Supplementary watering system. In: The influence of various management, environment and nutritional elements on behaviour, physiology and production in mink, 688 Report from the National Institute of Animal Science, Denmark. (Møller, S.H., Hansen, S.W., Lohi, O., Brandt, A., Rasmussen, P.V. & Jensen, L.V.), 33-39.

Olesen, C.R., Clausen, T.N. & Wamberg, S. 1992. Compositional changes in mink (Mustela vison) milk during lactation. Norwegian Journal of Agricultural Sciences. Suppl.

No. 9, 308 – 314.

Steffensen, L.K., Hansen, S.W. & Jeppesen, L.L., 2007. Introducing an open water surface as an alternative to the traditional valve drinker for ranch mink (Mustela vison) in the lactation period. Scientifur, Vol. 31, No. 1, 7 – 18.

Kopenhagen Fur Forskning Agro Food Park 15 DK-8200 Aarhus N Tlf.: 7213 2800 forskning@kopenhagenfur.com