DANSK PELSDYRAVLERFORENING ⁄ KOPENHAGEN FUR 2011 ANNUAL REPORT
INDHOLD
Velkommen til vores verden! — 5 Dansk pels er i høj kurs — 8 Kinesisk storappetit på luksus og pels — 15 Kopenhagen Fur i Kina — 16 Opstart, vækst og modning — 18 Pels, mode og smykker viser innovationsvejen — 20 OH! by Kopenhagen Fur — 22 Internationalt talent fik chancen på den københavnske modeuge — 25 Den Gyldne Pelsnål 2011 — 26 Dyrevelfærden på danske minkfarme — 30 99,9 pct. af de kontrollerede mink var i topform — 34 Tjek på farmen — 36 Fremtid som minkavler — 38 — Regnskab 2010/2011 — 43 Bestyrelse og direktion — 55 Kopenhagen Furs chefgruppe — 56 Organisation og tillidsvalgte — 57 English summary — 60
KOPENHAGEN FUR Side 4
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 5
VELKOMMEN TIL VORES VERDEN!
I en global verden er alt på spil hele tiden. Nye digitale teknologier kan gøre gamle produkter overflødige, og det, virksomhederne var specialister i før, kan måske ikke stå alene nu. Det betyder, at moderne globale virksomheder må samarbejde for at skabe værdi, og det betyder igen, at virksomhederne må dele ud af deres viden for at forny den og udvikle den. Værdigrundlaget i Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur har altid været at søge efter styrken i fællesskabet. De enkelte pelsdyravlere, som i fællesskab er lige medejere af andelsvirksomheden, deler deres viden og erfaringer med hinanden, for eksempel i det højt specialiserede avlsarbejde, samtidig med at den fælles virksomhed kan levere stordriftsfordelene. Derfor er de værdier, som danske pelsdyravlere altid har dyrket i deres individuelle virksomheder, nemlig samarbejde og transparens, de samme værdier som den fælles virksomhed navigerer efter i 2012, hvor hele værdikæden er inddraget. De transparente fællesskaber er et anliggende for alle dele af Kopenhagen Furs værdikæde. Vi underviser pelsfabrikanter og pelsdetailhandlere i forretningsledelse og branding, og vi forærer dem avancerede teknikker til pelsbearbejdning. Hvert år er Kopenhagen Fur medunderviser på mellem 10 og 15 af verdens absolut førende designuniversiteter, og hvert år skaber virksomhedens kreative hus,
Kopenhagen Studio, nye designtendenser i samarbejde med verdens toneangivende modehuse. I år indleder vi også et omfattende samarbejde med den danske guldsmedebranche og den danske modebranche, hvor videndeling og åbenhed bliver det fælles omdrejningspunkt. Vi giver vores viden væk, fordi den viden i samspil med andres viden skaber noget nyt og bedre, end det vi kan præstere alene – det er styrken i fællesskabet. Fællesskabets bedste er også fremherskende i Kopenhagen Furs auktionssal, hvor verdensmarkedsprisen på minkskind bestemmes. Vores gennemsigtige prispolitik behandler alle auktionskunder ens, og derfor er verdensmarkedsprisen på minkskind et ærligt udtryk for udbuddet og efterspørgslen. Og på de danske pelsdyrfarme tager vi hvert år mod tusindevis af gæster, både forskere og studerende, som vi samarbejder med, og helt almindelige mennesker, som bare har lyst til at se og opleve minkproduktionen. Åbenhed er en forudsætning for et succesfuldt fællesskab, og fællesskab er den grundlæggende årsag til Kopenhagen Fur/Dansk Pelsdyravlerforenings succes. Tage Pedersen Formand for Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur
KOPENHAGEN FUR Side 6
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 7
JOKEREN I FRONT FOR KOPENHAGEN FUR En perlerække af danske kulturpersonligheder har været frontfigurer for Kopenhagen Fur. I vinteren 2011/12 var det rap-ikonet Jokeren, som blev valgt. Det er første gang, at Kopenhagen Fur bruger en mandlig model, og det overraskende valg var kulminationen på Kopenhagen Furs ønske om at se pels fra et mandligt perspektiv. De markante billeder er derfor skudt med Jokerens hjemmebane - de københavnske brokvarterer - som kulisse, og viser dansk raps førstemand i topform som pelsklædt urban cowboy i nærkontakt med smukke kvinder. Tøj og tilbehør har Jokeren været med til at udvikle i samarbejde med designeren Camilla Stærk. Andre frontfigurer har været Iben Hjejle, Aura, Suzanne Brøgger, Caroline Henderson, Malene Schwartz og Mia Lyhne.
KOPENHAGEN FUR Side 8
DANSK PELS ER I HØJ KURS Danmark har adskillige styrkepunkter i den globale økonomi. Et af dem er minkskind, som er et godt eksempel på et dansk upmarket-produkt. Danske minkskind har en så høj kvalitet, at de sælges til priser, der ligger 30 pct. over minkskind fra andre lande. Dette er udgangspunktet for den styrkeposition, Danmark har som verdens største minkproducent og globalt centrum for den internationale pelshandel. Pelsbranchen oplever i disse år stor fremgang. Efterspørgslen på pels er massiv fra Kina, men også de traditionelle markeder som Rusland, Europa og Nordamerika har appetit på pelsværk. Modetendenser, kolde vintre og fortsat høj økonomisk vækst i Kina er årsagerne til pelsvæksten. For Kopenhagen Fur har det betydet, at sæsonen 2010/11 bød på en række rekorder i forhold til priser og omsætning. Dermed fortsatte tendenserne fra 2009/10, som også var en rekordernes salgssæson. Salgssæsonen begyndte med december-auktionen 2010 med et udbud på 1,5 mio. minkskind. December-auktionen er ofte præget af en vis forsigtighed, fordi det på dette tidspunkt endnu ikke er klart, hvordan detailsæsonen udvikler sig. Dette var også tilfældet i december 2010, hvor minkpriserne fik en lille justering i nedadgående retning. Forholdsvist varmt vejr på hovedmarkederne gav en langsommere omsætning i detailleddet. Prisniveauet var fortsat højt. To måneder efter var billedet vendt. På februarauktionen blev nye højder nået i Kopenhagen Furs historie med en prisstigning på 11 pct. og en gennemsnitspris på 384 kr. for samtlige minkskind. De danske skind indbragte en gennemsnitspris på 401 kr. Antallet af kunder var rekordhøjt på 500, og auktionssalen var proppet. En bidende kold vinter på den nordlige halvkugle havde for alvor sat gang i pelssalget i detailleddet. Pels er som bekendt et suverænt materiale til vinterbeklædning. Internationale pelsmesser i Beijing, Hongkong, Milano og Montreal havde alle høje besøgstal og god afsætning af færdigvarer til levering til detailsæsonen 2011/12.
Dette kunne aflæses på Kopenhagen Furs aprilauktion, hvor auktionsomsætningen nåede et historisk resultat på over 2 milliarder kr. Over 600 kunder tog del i budgivningen, og de godt 5 mio. udbudte skind fik hurtigt nye ejere. På juni-auktionen fortsatte tendensen med stor efterspørgsel og stigende priser. Hele 8 pct. steg den gennemsnitlige minkpris fra april til juni. Det var især Kina/Hongkong, som drev markedet med over 300 registrerede kunder. Heraf var de 73 førstegangsbesøgende, og netop den konstante tilgang af nye kunder var med til at accelerere efterspørgslen og dermed prisudviklingen. September-auktionen afsluttede salgssæsonen med et resultat som cementerede de gode tider i pelsbranchen. Da auktionen sluttede og året kunne gøres op, var nye rekorder nået for omsætning og prisniveau. Auktionsomsætningen endte på 8.086 mio. kr. mod 7.117 mio. kr. året før. Gennemsnitsprisen på de godt 19 mio. solgte minkskind nåede 379 kr. mod 321 kr. i foregående salgssæson. Gennemsnitsprisen for de danske minkskind blev på 401 kr. mod 336 kr. i foregående salgssæson. Det er en stigning på hele 19 pct. Et fortsat stigende antal kunder fra Kina/Hongkong var årsag til prisudviklingen Pelsbranchen er i den situation, at efterspørgslen overstiger udbuddet, og dermed presses råvareprisen op. De kinesiske forbrugere efterspørger luksusvarer i et stadigt højere tempo, og derfor vokser pelsdetailsalget mærkbart. Et klassisk pels-land som Rusland har også oplevet en voksende økonomi på grund af stigende indtægter fra olie- og gassalg efter et par svære finanskriseår. Den russiske vækst omsættes blandt andet til pels, og der har således været mærkbart flere russiske kunder til stede i Kopenhagen Furs auktionssal. Et par kolde vintre i Nordamerika har også sat gang i pelsefterspørgslen, ligesom Europa fortsat byder med på trods af det relativt høje prisniveau. Den underliggende efterspørgsel er således sund og vil fortsætte mange år fremover, men
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 9
markedet udvikler sig så hurtigt med mange nye aktører i produktions- og detailleddene, at overefterspørgsel kan forekomme i perioder. De store prisstigninger, som branchen oplever i øjeblikket, kan derfor fremprovokere tilsvarende store kortvarige prisfald på minkskind. Det tager lang tid at øge produktionen af minkskind, mens efterspøgslen omvendt reagerer umiddelbart. Derfor er der aldrig balance på pelsmarkedet, og branchen må leve med betydelige prisfluktuationer. Antallet af udbudte danske minkskind faldt fra 13,8 til 13,2 mio. Det skyldes, at flere mink blev taget fra til avl frem for at gå til pelsning. Avlsdyrene indgår i en forventet udvidelse af den danske
produktion, men der er også øget efterspørgsel på danske avlsdyr fra udlandet. Desuden betød den finansielle krise i 2009, at flere avlere valgte at udskyde salget af nogle af deres skind til 2010. Kopenhagen Furs markedsandel af den danske produktion er uforandret. Det er fortsat meget vanskeligt for danske minkavlere at få tilladelse til at udvide deres produktion. Auktionshusets vækst er derfor nødt til at ske gennem indsamling i udlandet. Tilgangen af minkskind fra udlandet steg fra 6,0 til 6,1 mio. I 2012 etableres et selvstændigt selskab med henblik på at maksimere skindindsamlingen på udvalgte markeder i udlandet. Hvis Kopenhagen Fur skal bevare sin
TABEL 1: INDLEVERING AF SKIND 2008 TIL 2011
2008/09 2009/10
2010/11
Danske mink Black 1.311.992 1.324.817
1.149.682
Brown/Glow 6.762.647 7.072.333
6.897.637
Mahogany 1.850.763 1.987.902
1.955.159
Pastel 129.410
125.083
98.748
Pearl 856.931
791.351
747.049
Silverblue 681.601
811.108
713.217
Sapphire 281.098
262.240
229.993
Violet 24.170 17.585 Palomino 155.449
146.107
16.882 149.518
White 958.055 860.764
921.790
Alle Cross 413.079
336.921
294.202
81.183
73.202
Andre mink 101.206 I alt danske mink
13.526.401 13.817.394
Mink total i mio.
13.247.079
18,5
19,8
Blåræve
432
337
919
Sølvræve
349
251
206
Shadow/hvide ræve
19,3
11
61
0
Bluefrost ræve
7
13
2.472
Øvrige ræve
245
1.554
166
I alt danske farmræve
1.044
Farmræve total 29.740 Danske chinchilla
19.482 29.385
Chinchilla total Rex kaniner total
2.216 59.488
53.793
75.983
9.717 1.254
3.763 12.052 29.233 79.976 633
KOPENHAGEN FUR Side 10
førerposition som verdens største pelsauktionshus og vigtigste markedsplads for rå pelsskind, skal andelen af udenlandske skind vokse. Mink udgør langt hovedparten af den danske pelsproduktion. Chinchilla er en mindre nicheproduktion, som i de senere år har klaret sig rigtig godt. Produktionen vokser roligt, men støt, og i 2010/11 udbød Kopenhagen Fur knap 31.000 danske chinchillaskind, som blev solgt til en gennemsnitspris på 333 kr. Det var lidt mindre end året før, men stadig på et meget højt niveau for typen. Kopenhagen Fur vurderer det som vigtigt, at auktionshuset fortsat kan tiltrække og sælge andre skindtyper. Et stort og omfattende udbud er med til at sikre en fortsat tilgang af nye auktionskunder.
danske minkkvalitet fortsætter i den rigtige retning. Foruden kvalitet og hårlængde er størrelse et vigtigt parameter i prisfastsættelsen af minkskind. I de senere år har danske pelsdyravlere opnået at producere stadigt større skind. I beretningsåret blev størrelsesfordelingen på hanner forbedret mens tæver er fastholdt. Se Tabel 3. AVLSDYR I 2011
Kopenhagen Fur modtog i beretningsåret 19,3 mio. minkskind til sortering. Det er et lille fald i forhold til året før. Der var til gengæld en lille stigning i kvaliteten af de sorterede skind, så den samlede andel af kvaliteterne Kopenhagen Purple, Kopenhagen Platinum og Kopenhagen Burgundy udgjorde 74 pct. af hanskindene og 73 pct. af tæveskindene. Det svarer til en stigning på ca. 3 pct. for både hanskind og tæveskind i forhold til året før. Se Tabel 2. Andelen af de korthårede minkskind, som sælges under betegnelsen “Velvet”, fortsætter den markante stigning. Der er store stigninger både i Brown/ Glow, Mahogany og i Black. Totalt udgør Velvet nu ca. 54 pct. af hanskindene i hovedtyperne, og 52 pct. af tæveskindene i hovedtyperne. Året før var andelen af Velvet-skind ca. 46 procent for både han– og tæveskind. Velvet sælges fortsat til en pæn merpris i forhold til Classic-skind, så udviklingen af den
Efter at bestanden af avlsdyr på danske minkfarme har været stagnerende igennem en årrække, er der nu udsigt til en mindre produktionsstigning. Antallet af avlstæver i 2011 blev opgjort til 2,776 mio. mod 2,657 året før. Det er en stigning på 4,5 pct. Udvidelsen er dog ikke udtryk for, hvad markedet ville kunne bære. Årelange sagsbehandlingstider har været – og er – en kæmpe hæmsko for de danske minkavlere, som slet ikke har kunnet udnytte den stigende efterspørgsel. Danmark er gået glip af gode muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. Der ligger fortsat en stribe udvidelsessager til behandling hos myndighederne, som – hvis de kommer igennem systemet – vil betyde en fortsat produktionsstigning. Ændringerne i antal minkavlstæver kan aflæses i Tabel 4. Den gennemsnitlige farmstørrelse vokser fortsat, og en gennemsnitsfarm har nu 1.937 minkavlstæver. Udviklingen fremgår af Tabel 5. Bestanden af ræveavlstæver er fortsat faldende og udgjorde i 2011 1.409 stk. mod 1.647 året før. Udviklingen fremgår af Tabel 6. Chinchilla-avlerne udvidede produktionstørrelsen med 14.903 avlsdyr i 2010 fra 13.980 året før. Udvidelsen har medført, at den gennemsnitlige chinchillafarm nu råder over 253 avlsdyr. Udviklingen fremgår af Tabel 7.
TABEL 2. KVALITETSFORDELING MINK
TABEL 3. STØRRELSESFORDELING MINK
SKINDKVALITET OG SORTERING
Hanner
Tæver
Hanner
Tæver
Purple, Platinum og Burgundy i procent af regulære skind
Purple, Platinum og Burgundy i procent af regulære skind
Str. 00 og større
Str. 2 og større
2004/05
75,0
78,0
2004/05
70,0
83,0
2005/06
72,0
76,0
2005/06
78,0
89,0
2006/07
78,0
80,0
2006/07
76,0
89,0
2007/08
74,0
73,0
2007/08
80,0
91,0
2008/09
70,0
70,0
2008/09
84,0
94,0
2009/10
71,7
71,3
2009/10
89,9
96,4
2010/11
74,2
73,1
2010/11
91,0
96,8
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 11
TABEL 4. ANTAL MINKAVLSTÆVER 2009-2011 (Tal i 1.000)
TABEL 6 . ANTAL RÆVEAVLSTÆVER 2009-2011
2009
2010
2011
2009 2010 2011
Black Brown/Glow Mahogany Pastel Pearl Silverblue Sapphire White Violet Blue Iris Jaguar Diverse Cross Andre
334 1.240 406 24 174 143 59 194 5 6 1 51 38
307 1.256 418 20 164 141 52 206 4 6 0,6 46 37
275 1.338 411 20 170 162 43 244 3 6 0,4 50 56
Ræve
2.449
I alt
2.675
2.657
2.776
1.647
1.409
TABEL 7. ANTAL CHINCHILLAAVLSTÆVER 2009-2011
2009 2010 2011
Chinchilla
12.224
13.980
14.903
TABEL 5. OVERSIGT OVER MINKFARME OG ANTAL PRODUCEREDE MINKSKIND I DANMARK
20
6000
5000 16
4000 12
3000
8 2000
4 1000
0
1991
1992
1993
1994
Antal farme i Danmark
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
Antal producerede minkskind i Danmark i mio.
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
0
KOPENHAGEN FUR Side 12
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 13
KOPENHAGEN FUR FANDT KINAS MISS HAPPINESS Kopenhagen Fur gennemførte i efteråret 2011 en kæmpesatsning i Kina med modelkonkurrencen Miss Happiness. I 7 af Kinas store pelsbyer gik jagten ind på Miss Happiness i samarbejde med Kopenhagen Furs retailpartnere. Over 1.500 håbefulde deltagere prøvede lykken for at blive Miss Happiness. Førstepræmien var 150.000 Yuan og en rejse til København, hvor vinderen gik Kopenhagen Furs åbningsshov på modeugen i februar 2012. Vinderen blev kåret ved et kæmpeshow i Beijing. Kåringen var lagt i hænderne på et dommerpanel, hvor blandt andre direktør for Scoop Models, Bente Lundquist, var med. Valget faldt på den 19-årige Niu Weiwei som skal være Kopenhagen Furs ansigt i Kina. Jobbet omfatter annoncemateriale og shows i Kinas centrale pelsbyer i den kommende vinter. Kåringen var den første af sin art i Kina og gav derfor massiv presseomtale.
KOPENHAGEN FUR Side 14
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 15
KINESISK STORAPPETIT PÅ LUKSUS OG PELS
Det lyder efterhånden som en slidt kliché, men det er ikke desto massiv virkelighed anno 2012: Den kinesiske økonomi er i voldsom vækst, og appetitten på luksusvarer er stor. Pels er blandt de kinesiske forbrugeres yndlingsvare, når det kommer til luksus. Kopenhagen Fur har været aktiv på det kinesiske marked i en 20-årig periode, og luksuspels i Kina er i dag synonymt med Kopenhagen Fur. Kopenhagen Furs tilstedeværelse er massiv i de kinesiske pelscentre i form af tætte samarbejdsaftaler med pelsdetailcentre og pelsfabrikanter. Se oversigten på siderne 16 og 17. Kopenhagen Fur arbejder målrettet på at få en så stor andel af det kinesiske luksusvaremarked som mulig. Det samlede kinesiske marked for luksusvarer er i de senere år vokset med mellem 7 og 14 procent årligt til en estimeret værdi på 17 milliarder USD. I de kommende år ventes luksusmarkedet på det nærmeste at eksplodere og nå en værdi på næsten 80 milliarder USD i 2020. Den kineske luksusforbruger er i øvrigt kendetegnet ved at være relativt ung.
Hele 80 pct. er under 45 år, mens de tilsvarende tal for USA og Japan er henholdsvis 30 og 19 pct. De kinesiske forbrugere er altså villige til at spendere endog mange penge på luksus. Markedet er drevet af ønsket om at vise fremgang og velstand, og det er pels særdeles egnet til. Meget få varer har så stærk signalværdi som pels, og mennesker overalt på kloden kan øjeblikkeligt aflæse bæreren som succesfuld og økonomisk velfunderet. Ud af Kinas milliardstore befolkning, har godt 300 mio. kinesere økonomisk formåen til at investere i en pelsjakke. Potentialet for Kopenhagen Fur på det kinesiske marked er langt fra opbrugt. Med den store vækst i luksusmarkedet, som økonomiske analytikere forudser, må det forventes, at det kinesiske pelsforbrug vil stige i de kommende år. Udviklingen kan aflæses meget kontant i Kopenhagen Furs auktionssal, som er domineret af opkøbere fra Kina/Hongkong. Det er kineserne, som fastsætter auktionshammerens tempo.
KOPENHAGEN FUR Side 16
KOPENHAGEN FUR I KINA
新疆 XinJiang
西藏 XiZang
TP: Tsinghua Partnership Kopenhagen Fur samarbejder tæt med Tsinghua Universitetet i Beijing. Universitet er Kinas mest ansete, og de 28.000 studerende er valgt ud af en samlet potentiel optagelsesmasse på 5 mio. talentfulde unge kinesere. Så det er kun de absolut bedste, som bliver optaget. Kopenhagen Fur driver sammen med Tsinghua et designstudio på kunst- og designfakultetet. Her undervises de studerende i pelsdesign, og samarbejdet giver samtidig rammen om en miniMBA, som tilbydes udvalgte ledere i pelsbranchen. MBA'en giver branchefolk unik adgang til uddannelse på Tsinghua Universitetet. MP: Manufacturer’s Programme Kopenhagen Fur tilbyder pelsproduktionsvirksomheder at deltage i et Manufacturer's Programme. Programmet er for udvalgte områder, hvor branchen er stærk, og hvor ny viden kan gøre en forskel. Deltagerne undervises i økonomi, forretningsudvikling, branding, modeindustrien, trends og auktionsprocedurer.
RP: Retail Programme Kopenhagen Fur har en stribe samarbejder med ledende butikscentre i store centrale pelsbyer. Programmet omfatter uddannelse af butikspersonale og gennemførsel af fælles salgskampagner. Hongkong kølelager Kopenhagen Fur har et kølelager i Hongkong, som drives i samarbejde med det Mærsk-ejede logistikselskab Damco. Via lageret tilbyder Kopenhagen Fur logistikløsninger til auktionskunder og frigivelse af skind fra lageret i Hongkong fremfor lageret i auktionshuset i Glostrup.
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 17
KOPENHAGEN FUR BEIJING KONTOR RP & TP i Beijing
RP i Harbin, Heilongjiang
MP i Daying, Hebei
MP i Tongerpu, Liaoning
RP i Changchun, Jilin
RP i Shenyang, Liaoning Under overvejelse – Hohhot, Inner Mongolia 黑龙江 HeiLongJiang
Under overvejelse – Urumqi, Xinjiang
吉林 JiLin
辽宁 LiaoNing
RP i Dalian, Liaoning
河北 北京 HeBei BeiJing
内蒙古 Indre Mongolia
甘肃 GanSu
MP i Xinji, Hebei 宁夏 山西 ShanXi
NingXia
青海 QingHai
MP i Lixian, Hebei
山东 ShanDong
RP i Shanghai 陕西 ShannXi
江苏 JiangSu
河南 HeNan
重庆 ChongQing
安徽 AnHui
湖北 HuBei
MP i Yuyao, Zhejiang
浙江 ZheJiang
四川 SiChuan
MP i Tongxiang, Zhejiang
江西 JiangXi
湖南 HuNan
福建 FuJian
广西 GuangXi
广东 GuangDong
Under overvejelse – Wuhan, Hubei 台湾
贵州 GuiZhou 云南 YunNan
MP i Haining, Zhejiang
TaiWan
MP i Shenzhen, Guangdong
MP i Guangzhou, Guangdong 海南 HaiNan
RP i Taiyuan, Shanxi Under overvejelse – Xi’an, Shannxi Under overvejelse – Chongqing Under overvejelse – Chengdu, Sichuan
Hongkong Kølelager
KOPENHAGEN FUR Side 18
OPSTART, VÆKST OG MODNING
Kopenhagen Furs position som den kinesiske pelsbranches foretrukne skindleverandør og sparringspartner er opbygget gennem tilstedeværelse, kontinuitet og et meget stærkt hold af lokalt ansatte medarbejdere. Hvis man vil være på det kinesiske A-hold, skal medarbejderne afspejle dette. Kopenhagen Fur har et nyt kinesisk selskab under opbygning, som får centrale kineske aktører som partnere. Det nye selskab skal supplere Kopenhagen Furs Beijing-kontor, og det vil give en solid forankring og en, om muligt, mere central position på det kinesiske marked. Det kinesiske pelsdetailmarked er kendetegnet ved stor vækst, mange nye aktører og stærk priskonkurrence. Brandopbygning med fokus på design, marketing, købsoplevelse og differentiering fra konkurrenter er i sin vorden, men vil i de kommende år blive en vigtig parameter i takt med modning af pelsdetailmarkedet. De store kinesiske pelsbyer har megacentre, hvor pelsbutikkerne ligger side om side. I de største centre er der samlet over 1.000 pelsbutikker under samme tag. De enkelte butikker ligner i høj grad hinanden,
og prisfaktoren er afgørende for forbrugernes køb. Kopenhagen Fur indgår i strategiske partnerskaber med udvalgte kinesiske aktører for at være katalysator i branchens modningsproces (Se oversigten s. 16–17). Udviklingen skal tage sigte på, at pelsbutikker til enhver tid lever op til luksusforbrugernes forventninger. Eksklusivitet kan være en flygtig vare, og som udbyder og sælger af luksusprodukter er det helt afgørende at vide, hvordan forbrugertrends udvikler sig. Kopenhagen Fur uddanner og inspirerer pelsbranchen til at udvikle og brande butikscentrene og de enkelte butikker. De stærkeste internationale brands har en klar profil, og ingen steder verden er man i tvivl, hvis man træder ind i for eksempel en Gucci eller en Louis Vuitton forretning. Det er eksempler på ekstremt stærk brandopbygning, som er bygget op omkring helt præcise kundesegmenter. Pels er en dansk styrkeposition i verdens hurtigst voksende økonomi, og positionen ventes styrket i de kommende år som følge af Kopenhagen Furs igangværende aktiviteter i Kina.
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 19
KOPENHAGEN FUR Side 20
PELS, MODE OG SMYKKER VISER INNOVATIONSVEJEN
Erhvervsklynger omfatter industrier eller brancher, som kan noget helt særligt på globalt plan. De er kendetegnet ved et højt videns- og innovationsniveau, og de skaber høj værdi til deres ejere og de mennesker, som arbejder i klyngerne. Minkavl er en dansk klynge, og det samme er mode- og smykkebranchen i Danmark. I et helt unikt samarbejde har brancherne fundet sammen og barslet med planerne om at etablere et fælles innovationscenter, som skal give udvikling, vækst og arbejdspladser. Samarbejdspartnerne Kopenhagen Fur, Dansk Mode & Textil og Guldsmedebranchens Leverandørforening repræsenterer over 3.000 virksomheder, godt 20.000 ansatte og 50 milliarder kr. i omsætning. Grundtanken bag samarbejdet er, at innovation med kommercielt udsyn på kryds og tværs af beslægtede brancher er med til at skabe værdi. Det, at man arbejder sammen, giver for eksempel mulighed for, at der kommer pels på tøjet eller smykker i pelsen eller smykker af pels. Det kommercielle og eksportorienterede er centralt i opbygningen af centret. Innovation og synergi er nøgleordene. Danmark er en lille aktør i en stor verden, hvor den globale
konkurrence er større end nogensinde før. Går flere virksomheder sammen om fælles udviklingsprojekter eller fælles markedsføring på nye markeder, kan nye territorier erobres. Nyetablerede eller mindre virksomheder med mod på eksportmarkedet vil kunne finde den rigtige agent i innovationscentret, eller man vil kunne trække på andres erfaringer med opbygning af salgsorganisationer i udlandet. Man vil kunne finde sparringspartnere i forhold til CSR, finansiering, branding eller designudvikling. Innovationscentret kan også være brohoved for kinesiske virksomheders etablering i Europa. I kraft af Kopenhagen Furs omfattende aktiviteter i Kina kommer der hvert år stribevis af kinesiske forretningsfolk til Danmark, og de ser Europa som et attraktivt marked. Et brohoved i Danmark for den type virksomheder vil skabe omsætning og vækst i en danske modeklynge. Der skal skabes et unikt kommercielt, innovativt og kreativt hus med et tydeligt globalt udsyn og tiltrækning. Et hus, der giver international genlyd og sikrer den synergi, der er en forudsætning for Danmarks fremtidige konkurrencekraft.
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 21
Perlen er havets juvel, og Josephine Bergsøe har designet en vintergarderobe til sin havprinsesse, som netop foretrækker perler. Mink, perler og diamanter udgør et samlet bidrag til udstillingen "Perler, kongelig pragt – moderne design" på Rosenborg i 2012
KOPENHAGEN FUR Side 22
Med lanceringen af Oh! by Kopenhagen Fur™ foretager Kopenhagen Fur et markant strategiskift fra alene at være råvareleverandør og inspirator til også at sælge færdigvarer i form af modeaccessories og tilbehør til hjemmet. Modetilbehør og tilbehør til hjemmet er i store træk uopdyrket land. Oh! by Kopenhagen Fur™ skal ikke erobre markedsdele fra andre aktører, men tværtimod øge den samlede salgsvolumen til fordel for den samlede pelsbranchen. Oh! by Kopenhagen Fur™ skal sikre et udbud af mindre, innovative pelsprodukter til attraktive priser og dermed opbygge nye salgskanaler og supplere de eksisterende. Basis for strategiskiftet er erfaringer og viden opnået gennem etablering og drift af Kopenhagen Studio, som er Kopenhagen Furs center for kreativitet og innovation. Kopenhagen Studio har udviklet en stribe innovative pelsprodukter, men det har vist sig vanskeligt at få innovationen omsat til egentligt salg. Produktion af pelsaccessories er i det store og
hele uopdyrket. Det skyldes blandt andet, at der mangler viden i produktions- og detailleddet om materialer, produktion og salgskanaler, når man begynder at mikse pels med andre materialer, som for eksempel læder. Det er imidlertid en viden, som Kopenhagen Studio har oparbejdet, og der er et stort markedspotentiale i salg af disse produkter. Det skal ske business to business og direkte til forbrugerne. Prisniveauet for Oh! by Kopenhagen Fur™ skal ramme et leje, hvor der hos forbrugeren er plads til impuls- og situationskøb. Der er meget få mennesker, som impulsivt køber en helpels, men der er rigtig mange, som impulsivt køber accessories – den lille luksus, som giver glæde i hverdagen. Oh! by Kopenhagen Fur™ er netop den lille luksus. Oh! by Kopenhagen Fur™ blev introduceret i marts 2012 for den internationale pelsbranche på den italienske pelsmesse MIFUR i modemekkaet Milano.
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 23
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 25
INTERNATIONALT TALENT FIK CHANCEN PÅ DEN KØBENHAVNSKE MODEUGE
Kopenhagen Fur åbnede Copenhagen Fashion Week A/W 2012 på Københavns Rådhus med en stærk manifestation af ungt, internationalt talent. 7 talenter fra nogle af de designskoler, som Kopenhagen Fur samarbejder med, viste deres afgangskollektioner. Idéen var at give rampelyset til up and comingtalenter. Designerne var udvalgt som de bedste af dem, Kopenhagen Fur har arbejdet sammen med i forbindelse med deres uddannelse. Hver af designerne viste 5 styles, der bedst præsenterede deres afgangskollektion. De 7 designere var fra England, Danmark, Ukraine, Kina og Grækenland. Kopenhagen Fur samarbejder hovedsagligt med designskoler i Europa og Fjernøsten, blandt andet Sverige, Danmark, Tyskland, Schweiz, England, Rusland, Ukraine, Kina, Italien og Argentina. Blandt skolerne er de internationalt højt profilerede Royal College of Art og London College of Fashion i London samt det kinesiske universitet Tsinghua i Beijing. Mange designskoler underviser ikke i, hvordan man arbejder med pels, fordi materialet er kostbart. Derfor er det svært for skolerne at få fat i, og derfor
mangler de også viden. Den viden stiller Kopenhagen Fur til rådighed, ligesom de studerende får en mulighed for at arbejde med pels. De studerende får udnyttet deres potentiale som designere fuldt ud, fordi de kommer ud i grænseområderne for, hvad man kan med mode og pels. Som alle brancher er pelsbranchen afhængig af nyt talent, som kan bibringe ny energi. Pels er et traditionelt materiale, som kan være svært at arbejde med, men unge designere går frygtløst til opgaven og de tør udfordre materialet. Det var helt tydeligt på Kopenhagen Furs åbningsshow.
Designerne repræsenteret i afgangsshowet var: Alexandra Gold, Storbritannien Jennifer Murray, Storbritannien/Østrig Louise Simmonds, Storbritannien Eliana Dimitrakopoulou, Grækenland Morten Underbjerg, Danmark Louis Ruiyue Liu, Kina Alena Belle, Ukraine
KOPENHAGEN FUR Side 26
DEN GYLDNE PELSNÅL 2011
Talent skal dyrkes, og Kopenhagen Fur sætter en særlig ære i at være med til at dyrke unge, danske designtalenter. De får med den prestigefyldte designkonkurrence Den Gyldne Pelsnål en unik mulighed for at vise deres talent. De unge designere er samtidig med til at flytte grænserne for, hvad pels er og finde nye veje for et af verdens ældste materialer. Studerende ved danske mode- og designskoler bliver inviteret til at deltage i konkurrencen i kategorierne beklædning, tekstil, og home wear. Deltagerne i konkurrencen sender designskitser til en jury, som udvælger tre finalister i hver kategori. Finalisternes konkurrenceforslag bliver derefter syet op i pels. Deltagerne har typisk ingen forudgående erfaring med pels. Derfor får de en grundig introduktion til hele pelsbranchen lige fra farm over auktionshus til færdigvaren. Vinderne afsløres ved et show, hvor presse, modefolk, politikere og kendisser samles for at hylde dansk mode og kreativitet. De tre vindere modtager udover Den Gyldne Pelsnål et rejselegat på 3 dage til Paris inkl. to dages entré til den internationalt anerkendte messe Premier Vision med besøg på Le Cuir (pels/ læder) og Mod A’Mont (tilbehør). Derudover vinder de hver et praktikophold. I 2011 var det hos henholdsvis Rützou (Beklædning), Fritz Hansen (Homewear) og Ilse Jacobsen Hornbæk (Accessories). BEKLÆDNING
Vinder: Tine Winther Rysgaard fra Kunstakademiets Designskole i København vandt med sin sweaterkollektion “A Tribe of Sweaters” i strik og pels. Dommerne sagde: “Det er en næsten skulpturel sweater med et meget tidsligt og moderne udtryk. Tine har en fin forståelse for form og farver – det kunne jo være gået grueligt galt med alle de farver og strukturer, men vi synes, at hun har fået noget rigtigt fint ud af det”. Dommerne var Preben Wegener Friis (adm.
direktør, Dansk Mode & Textil), Susanne Rützou (chefdesigner, Rützou), Chris Pedersen (redaktionschef, COVER) og Patrizia Venturelli Christensen (kommerciel direktør, Kopenhagen Fur). HOMEWEAR
Vinder: Charlotte Bodil Hermansen fra Designskolen Kolding med sit bud på loungepuder og forhæng i mink, “Rokkepudepufs & Kæder”. Dommerne sagde: “Ideen er sjov og konceptet er meget fleksibelt. Der er dynamik i designet, og det er ungt og eksperimenterende. Man kan mærke, at Charlotte brænder for sin ide, og hun er virkelig gået hele vejen – udforsket og leget med pelsen som materiale, og hvordan den kan sammensættes med andre materialer”. Dommerne var Bettina Simonsen (direktør, Udviklingscenter for Møbel & Træ), Jacob Holm (adm. direktør, Fritz Hansen), Mette Barfoed (chefredaktør, RUM) og Patrizia Venturelli Christensen (kommerciel direktør, Kopenhagen Fur). ACCESSORIES
Vinder: Marie Louise Udby Blicher fra Designskolen Kolding med sit pelstilbehør til bilen og dens fører, “Bilsæde Accessories”. Dommerne sagde: “I dommerkomiteen blev vi fanget af Marie Louises meget brugerdrevne inspiration. Hun skabte en løsning på et problem, og resultatet er både smukt og funktionelt. Hun har en helt særlig energi og engagement, når hun fortæller om sine ideer, og vi er sikre på, at hun vil nå langt”. Dommerne var Eva Kruse (direktør, Danish Fashion Institute), Ilse Jacobsen (managing director, Ilse Jacobsen Hornbæk), Charlotte Møbjerg AnselHenry (journalist, Goldmind Communication) og Patrizia Venturelli Christensen (kommerciel direktør, Kopenhagen Fur).
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 27
KOPENHAGEN FUR Side 28
KOM OG BESØG EN MINKFARM Danske minkavlere vil gerne have gæster, og i de senere år har tusindvis af danskere med egne øjne oplevet, hvordan livet er på en minkfarm. I maj 2011 blev der på tv annonceret med besøgsbudskabet, hvor forbindelsen mellem internationale catwalks og de danske pelsdyravlere blev vist med en vaskeægte minkavler, som gik catwalk i minkhallen. På hjemmesiden www.danskeminkavlere.dk findes kontaktoplysninger, hvis man gerne vil besøge en minkfarm.
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 29
KOPENHAGEN FUR Side 30
DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME
Minkfarme skal drives efter reglerne i “Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr”. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske regler på området, en rapport fra Det Dyreetiske Råd og omfattende forskning i minks velfærd. Danmark er verdens største producent af minkskind. Som en naturlig følge af denne position og danske traditioner for husdyrforskning er dyrevelfærden i minkproduktionen kontinuerligt genstand for forskning. Forskningen foregår primært på Aarhus Universitet og på Københavns Universitet. Begge universiteter driver en minkfarm, hvor dyrenes velfærd undersøges og beskrives. Derudover driver Dansk Pelsdyravlerforening sin egen forskningsenhed, som også omfatter en forsøgsfarm. FORSKNING
I “Velfærd hos mink” – et notat udarbejdet af Aarhus Universitet på bestilling fra Justitsministeriet i april 2010 gennemgås dyrevelfærden i minkproduktionen. Konklusionen er, at reglerne for hold af mink giver rammerne for god dyrevelfærd. Den måde, vi holder mink på, giver en masse plusser på velfærdskontoen. I punktform er de: • Farmminken er domesticeret og i betydeligt omfang tilpasset det fysiske produktionsmiljø og kontakten med mennesker og andre mink. Den nye bekendtgørelse sikrer, ved fortsat krav om selektion for god velfærd, at denne udvikling fortsætter. Hensyntagen til dyrenes temperament er mulig i kommercielt tilgængelige avlsprogrammer. • Minkens primære aktivitetsperioder er knyttet til solopgang og solnedgang. Minken tilbringer 70-80 % af tiden i redekassen, hvilket svarer til forholdene hos dens vilde slægtninge. Dens adfærdsmæssige behov for at kunne opholde sig i en rede er derfor tilgodeset.
• Farmminken lever i god overensstemmelse med sin natur. De parrer naturligt og tæven bygger en rede af halm inde i redekassen. De føder kun én gang om året, og antallet af kuld kan derfor ikke øges ved at fremskynde fravænningen af hvalpene. Fravænningen af hvalpene ved 8 ugers alderen er et optimalt kompromis mellem tævens og hvalpenes velfærd og opsplitningen af kuldet sker gradvis og sikrer god socialisering både til artsfæller og til mennesker. • Som ungdyr holdes minkene parvis han og tæve, hvilket stimulerer til leg og adspredelse og de etablerer en rangorden med hannen som dominerende. Som fuldvoksne holdes minkene enkeltvis i overensstemmelse med deres solitære levevis. • Burstørrelsen sikrer, at minkene kan udføre artsspecifikke adfærdselementer, dvs. at dyrene kan bevæge sig frit, pleje deres pels, ligge ned, indtage sovestilling, strække lemmer, samt trække sig tilbage til og hvile i redekassen. En fordobling eller fire-dobling af burarealet forøger ikke minkens velfærd. • I den nye bekendtgørelse er der krav om hylde eller rør, som minken bruger som hvileplads, udkigsplads samt af tæven som tilflugtssted for hannen eller hvalpene i diegivningsperioden. Er røret placeret løst på bunden af buret, tjener det som legeobjekt, som minken kryber ind i eller flytter rundt på. De nye tiltag er med til at forbedre minkens velfærd. Det undersøges fortsat, hvordan objekter til at rive, tygge og flå i kan gøres praktisk anvendelige. • Den nye bekendtgørelse sikrer, at minken har permanent adgang til halm. Halmen er væsentlig for tævens redebygningsadfærd og bruges året igennem som et beskæftigelsesmateriale, som minken bærer rundt i buret, manipulerer og
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 31
KOPENHAGEN FUR Side 32
tygger. Halmen medvirker ligeledes som isoleringsmateriale i redekassen. Permanent adgang til halm øger minkens velfærd. • Stereotyp adfærd forekommer stort set ikke hos ungdyrene, hvoraf de fleste aflives i november. Stereotypi ses således primært i vinterperioden og kun hos en begrænset del af avlsdyrene. Stereotypi er ligesom generel forventningsadfærd tydeligt knyttet til fodringstidspunktet. Effekten af individuel fodring på reduktionen af stereotypi undersøges fortsat. • Forekomsten af pelsgnav er arvelig og reduceret betydeligt gennem de sidste år. Nye undersøgelser indikerer muligheden for yderligere at reducere forekomsten af stereotypi og pelsgnav ved passende beskæftigelsesobjekter, som minken kan rive, bide og flå i. • Bekendtgørelsens krav om et tomt bur mellem tæverne i diegivningsperioden sikrer, at der er mere ro på farmen i denne følsomme periode. I praksis kan kravet imidlertid betyde en ekstra flytning af avlstæverne. • Minken håndteres (flyttes i fælder) kun få gange i løbet af produktionscyklus. Håndteringen finder sted, når tæven flyttes til hannens bur for at blive parret, ved fravænning hvor tæven flyttes fra hvalpene, når hvalpekuldet ved 9-10 ugers alderen udsættes parvis, ved vaccination og pelssortering samt når avlsdyrene placeres enkeltvis. • Aflivningen foregår hurtigt og smertefrit ude ved burene og transport er således ikke aktuel. • Bursystemet tillader et godt opsyn med dyrene. Daglig registrering af foderrest på toppen af buret samt konsistens af fæces under burene indgår i opsynet. Minkens helbred er generelt godt og omfanget og intensiteten af velfærdsproblemer er lav. • Bekendtgørelsen tillader gruppeindhusning af unge mink. Gruppeindhusning reducerer farmerens mulighed for opsyn med det enkelte individ. Gruppeindhusningen har ikke nogen dokumenteret positiv effekt på minkens velfærd. Dansk Pelsdyravlerforening lægger afgørende vægt på forskningen og de mange resultater, der findes på minkområdet. Det er derfor afgørende, at man baserer sig på sikker og konkret viden såvel i den daglige drift som i politiske processer. Ingen kan tale på dyrenes vegne. Det kan kun dyrene selv, og det er i bund og grund det, dyrevelfærdsforskningen går ud på; at spørge dyrene.
SÅR OG SKADER
Når der bliver rejst kritik af forholdene på danske minkfarme drejer det sig ofte om sår og skader. Det er en udbredt myte, at sår og skader er et omfattende problem. Al viden og erfaring på området viser det modsatte. I 2010 udgav Fødevarestyrelsen en omfattende rapport om dyrevelfærden i den danske minkproduktion. Rapporten blev udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Dansk Pelsdyr-avlerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug & Fødevarer, Justitsministeriet, Aarhus Universitet, Plantedirektoratet og Fødevareministeriet. Med andre ord var den faglige tyngde og viden meget betydelig. I forhold til sår, skader og sygdom konkluderede rapporten: “Det generelle indtryk er, at sygdoms-forkomst og dødelighed blandt mink er på et lavt niveau, som er væsentligt under niveauet for anden husdyrproduktion i Danmark”. Aarhus Universitet vurderede problemstillingen igen i 2011. Her samlede forskerne al tilgængelig viden på området. Det skete blandt andet ved at samle data fra tidligere forsøg, hvor skader var registret, men ikke gjort op, fordi forsøgene drejede sig om andre ting. Det betyder, at der eksisterer et meget stort datamateriale. Dette datamateriale viser også, at problemer med bid og skader er lavt. Ved et gennemgående tjek i efteråret, hvor forekomsten af bid og skader er størst, har mindre end én promille, det vil sige færre end hver tusinde dyr, skader som kræver aflivning. Kigger man på den gennemsnitlige dødelighed på en minkfarm ligger den i vækstperioden på 1,1 procent. Vækstperioden er fra hvalpene fravænnes i juni til de pelses i november. Samtlige døde mink er omfattet af denne undersøgelse. Altså også mink som dør af forskellige sygdomme. Som nævnt har kun meget få af de døde dyr sår eller skader i varierende grad. Alle videnskabeligt baserede kilder når altså frem til samme konklusion: Antallet af utilsigtede dødsfald samt sår og skader er meget lavt i minkproduktionen og væsentligt lavere end i andre animalske produktionsgrene.
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 33
KOPENHAGEN FUR Side 34
99,9 PCT. AF DE KONTROLLEREDE MINK VAR I TOPFORM
De overordnede rammer for god dyrevelfærd i minkproduktionen er givet med pelsdyrbekendtgørelsen. Det er samtidig klart, at forhold som dårlig management og manglende overholdelse af regler kan betyde, at velfærden trues på enkelte farme. Til at kontrollere at reglerne overholdes, råder Fødevarestyrelsen over et korps af dygtige kontrollanter, som på uanmeldte besøg tjekker forholdene på danske minkfarme. Kontrollen viser, at danske pelsdyravlere generelt er gode til at udvise den fornødne omsorg for deres dyr. I kontrolrunden for 2010, hvor samtlige farme fik besøg af en kontrollant, blev der på hver 23. farm fundet enkelte dyr, som gav anledning til anmærkninger fra kontrollen. Det er meget lavt set i forhold til anden animalsk produktion. I 2011 fik halvdelen af de danske minkfarme besøg af en kontrollant. Her viser en foreløbig opgørelse, at resultaterne fra kontrollen er bedre end i 2010. Selv på de særligt udvalgte risikofarme, som Fødevarestyrelsens Rejsehold kontrollerede i en specialaktion i 2011, var der kun anledning til at kritisere 0,1 pct. af dyrene – eller 128 ud af 90.000100.000 tilsete dyr.
Det er langt bedre end på rejseholdets kontrolaktioner på andre dyrehold, f.eks. søer og kreaturer. Fødevarestyrelsens Rejsehold tager sig kun af besætninger, som af den ene eller anden grund er i myndighedernes søgelys og hvor man forventer at finde regelovertrædelser. I den generelle dyrevelfærdskontrol findes endnu færre mink, der kræver anmærkninger. Dansk Pelsdyravlerforening har arbejdet målrettet på at få Fødevarestyrelsen til at afrapportere det konkrete antal dyr, som kontrollanterne finder. Det er den eneste reelle målestok for, hvordan forholdene er i en given animalsk produktion. Samtidig har Dansk Pelsdyravlerforening gjort det klart, at det aldrig bliver muligt at leve op til en nul-fejls-kultur, hverken indenfor mink, svin, kvæg, kæledyr eller sportsdyr. Som udgangspunkt er Dansk Pelsdyravlerforening yderst tilfreds med, at proportionerne i forhold til forkert håndtering af syge og skadede dyr nu er dokumenteret.
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 35
KOPENHAGEN FUR Side 36
TJEK PÅ FARMEN
Dansk Pelsdyravlerforening har valgt at supplere den offentlige kontrol af minkfarme med konsulentprogrammet “Tjek på farmen”. Alle minkavlere i Danmark får således hvert år besøg af en af erhvervets egne konsulenter, som tjekker at tingene er i orden. Samtidig får minkavleren en god mulighed for at vende tvivlsspørgsmål og blive opdateret på de seneste regler og regelfortolkninger. Daglig drift af farmen, er én af de vigtigste faktorer for at sikre god dyrevelfærd. Har danske minkavlere spørgsmål, er de i tvivl om noget, eller er der forhold, de gerne vil vende med en konsulent, står konsulenterne altid til rådighed. Hvis der i forbindelse med et Tjek på farmenbesøg er forhold, som ikke er i orden og der er problemer med at leve op til love og regler, så skal dette rettes op af avleren – og konsulenten vil komme på besøg igen og følge op på dette. Og sker der – efter gentagne henstillinger – ikke det fornødne på farmen, så vil avleren blive ekskluderet af Dansk Pelsdyravlerforening. Det er sket i ét tilfælde i 2011, og i et andet tilfælde i 2011 valgte en avler at stoppe sin produktion. BRANCHEKODE
Et vigtigt redskab for konsulenter og pelsdyravlere er en ny branchekode, som er godkendt af Fødevarestyrelsen i juni 2011. Branchekoden oplister krav og fortolkninger af regler, og den giver avlere og myndigheder en fælles forståelse af, hvordan
hverdagen på en minkfarm skal indrettes. Der er mange regler, og de kan være komplicerede at overholde og følge i detaljer. Branchekoden er selvfølgelig offentlig tilgængelig og opdateres løbende: www.kopenhagenfur.com/ branchekode UDDANNELSE
For at kunne arbejde med mink er det et krav, at man uddannes i håndtering af dyrene og dyrenes behov. Det gælder også løst ansat arbejdskraft. Derudover har Dansk Pelsdyravlerforening i samarbejde med en række landbrugsskoler fået mink på skoleskemaet som specialelinje. DYRLÆGER
En vigtig faglig sparringspartner for minkavlere er dyrlæger. Dyrlæger har en stor faglig viden om dyrevelfærd, behandling og smittebeskyttelse. Det er viden, som minkavlere i kraft af lovpligtige sundhedsrådgivnings-aftaler får glæde af 4 til 6 gange årligt. Veldrevne farme kan nøjes med 4 besøg, mens problemfarme, som ikke overholder love og regler, skal have 6 besøg. Der er flere fordele ved sundhedsrådgivning. Dyrene får bedre vilkår, og god dyresundhed får mere fokus. Der er også fordele for minkavlere, som med bedre sundhed og god smittebeskyttelse på farmen vil få færre omkostninger og en bedre drift.
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 37
KOPENHAGEN FUR Side 38
FREMTID SOM MINKAVLER
Minkerhvervet er afhængig af en fortsat tilgang af unge, driftige mennesker til erhvervet. Gennemsnitsalderen blandt Dansk Pelsdyravlerforenings medlemmer er forholdsvis høj, og derfor er der startet et rekrutteringsarbejde blandt unge, som enten står overfor at skulle vælge erhverv, eller unge som har valgt en landbrugsuddannelse. Rekrutteringen skal sikre, at unge, veluddannede minkavlere står klar til at tage over, når minkfarme skal generationsskiftes. I forhold til de helt unge i folkeskolealderen har Dansk Pelsdyravlerforening sammensat en uges erhvervspraktik for elever i 8. eller 9. klasse. Forløbet introducerer eleverne til mange aspekter af pelsbranchen, herunder farm, faglige støttefunktioner, auktionshus og modeverdenen. Forløbet har til formål at vise den mangfoldighed af beskæftigelsesmuligheder, som pelserhvervet byder på i Danmark og internationalt. I forhold til unge, som har valgt en livsbane som landmand, er Dansk Pelsdyravlerforening gået i tæt samarbejde med 5 landbrugsskoler. De 5 skoler er Asmildskloster Landbrugsskole, Dalum
Landbrugsskole, Grindsted Landbrugsskole, Gråsten Landbrugsskole og Bygholm Landbrugsskole. Minkavl introduceres allerede på grundforløbene, som undervisning i de valgfri specialefag, dyrehold A, B og C på hovedforløbene og som bundne specialefag i mink eller som muligt tilvalg på overbygningsdelen. For at understøtte undervisningen på landbrugsskolerne og søgningen til minklinjerne har Dansk Pelsdyravlerforening opfordret danske minkavlere til at oprette elevpladser. Der har været stor interesse for at løfte denne uddannelsesopgave og sikre landbrugseleverne en god introduktion til minkerhvervet. Som landbrugselev hos en minkavler bliver man del af et stort og stærkt netværk. Netværket består af et solidt samarbejde mellem minkavler, landbrugsskole, Dansk Pelsdyravlerforening og landbrugseleverne. Der bliver arrangeret ekstra kurser og læringsforløb, enten i samarbejde med landbrugsskolen eller gennem Dansk Pelsdyravlerforening. Ambitionen er at ruste de kommende minkavlere så godt som muligt til at kunne varetage de mange ansvarsområder, moderne minkavl omfatter.
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 39
Læsere af bladene Frikvarter, Chili og M! har fået præsenteret muligheden for en fremtid som minkavler. Efter en intens modeljagt blandt medlemmerne af Dansk Pelsdyravlerforening kunne læserne stifte bekendtskab med to unge repræsentanter for erhvervet, som stillede op under overskriften "Fremtidens ko er en mink".
KOPENHAGEN FUR Side 40
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 41
KOPENHAGEN FURS MEDARBEJDERE OG EJERE STØTTER BØRN I NAMIBIA Kopenhagen Furs medarbejdere bidrager gennem et månedligt bidrag til at give udsatte børn i Namibia en bedre start på livet. Derudover donerer pelsdyravlere skind, som sælges til fordel for børnene. Medarbejdere og pelsdyravlere hjælper børn i slumkvarteret i Namibias hovedstad, Windhoek. Der er bygget nye børnehaver med opholdsrum, køkken, legeplads, toilet med rindende vand og brusebad. 1.200 børn får et måltid mad hver dag. Børnehavelederne er blevet uddannet, og der er indkøbt borde, stole og tavle, ligesom der kontinuerligt indkøbes og produceres undervisningsmateriale til de mange børn - alt med sigte på at gøre børnene skoleklar, så de kan få en god start på livet. Behovet er kæmpestort, så derfor er det en glæde for virksomheden at se, at andre virksomheder er blevet inspireret af Kopenhagen Furs projekt i Katutura og nu også tilbyder hjælp.
KOPENHAGEN FUR Side 42
Kopenhagen Fur er en af den københavnske Vestegns store arbejdspladser. En søndag i januar 2012 bød virksomheden hele Vestegnen på besøg gennem annoncering i ugeaviser. Over 1.600 mennesker benyttede lejligheden til at komme på besøg.
REGNSKAB 2010 â „ 2011
Hoved- og nøgletalsoversigt Årets overskud Skindsalg Prisudvikling Omkostninger til foreningsaktiviteter Effektivitet i auktionshuset Udlodning fra kapitalfond Udlodning til medlemmerne Statistik
KOPENHAGEN FUR Side 44
HOVED- OG NØGLETALSOVERSIGT FOR KONCERNEN 1. november 2010 til 31. oktober 2011
Resultatopgørelsens hovedtal
Enhed 2010
2011 Ændring
Auktionsomsætning incl. afgifter
Mio. kr.
7.117
8.086
14%
Nettoomsætning
Mio. kr.
596
641
8%
Omkostninger og afskrivninger
Mio. kr.
387
412
6%
Resultat før finansielle poster
Mio. kr.
209
229
9%
Finansielle poster
Mio. kr.
49
47
-4%
Skat
Mio. kr.
6
7
12%
Årets resultat
Mio. kr.
252
269
7%
Balancens hovedtal
Enhed 2010
2011 Ændring
Investeringer
Mio. kr.
14
17
18%
Anlægsaktiver i alt
Mio. kr.
241
275
14%
Aktiver i alt
Mio. kr.
1.068
1.424
33%
Egenkapital
Mio. kr.
756
829
10%
Disponibel udlodning
Mio. kr.
197
210
6%
Nøgletal
Enhed 2010
Soliditet
% 70,8 58,2 -18%
Forrentning af egenkapital
%
Udlodningsprocent
% 25,4 24,8 -2%
Antal årsværk
Årsværk
339
340
0%
Antal solgte skind
Mio. stk.
20,3
19,7
-3%
Antal solgte minkskind
Mio. stk.
19,8
19,4
-2%
Antal solgte øvrige skind
Mio. stk.
0,5
0,3
-46%
Gennemsnitspris for mink
kr. 321 379 18%
Note: Tal er afrundede
42,6
2011 Ændring
35,6
-16%
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 45
ÅRETS OVERSKUD
Koncernens resultat efter skat i 2010/11 udgør 269,0 mio. kr. mod 252,2 mio. kr. i 2009/10. Kopenhagen Fur udbød og solgte 19,7 mio. skind på årets 5 auktioner. Efterspørgslen efter danskproducerede minkskind af høj kvalitet stiger fortsat. Efter det foregående regnskabsårs prisstigninger på mink på knap 60 pct. målt i USD overraskede dette års prisstigning såvel producenter som udbydere. Forventningen var i bedste fald stabile priser, men specielt de asiatiske markeder efterspurgte råvarer til deres pelsproduktion i en sådan grad, at priserne målt i USD steg med yderligere 26 pct. Imidlertid har udviklingen i USD-kursen i årets
løb været negativ, idet den er faldet med knap 6 pct. Den stigende efterspørgsel samt udviklingen i USDkursen har samlet set medført, at den gennemsnitlige minkpris steg med 18 pct. fra 321 kr. i 2009/10 til 379 kr. i 2010/11. Prisudviklingen har medført, at koncernens netteomsætning i form af salgsafgifter fra kunder og leverandører er steget med 8 pct. til 641 mio. kr. Stigningen i koncernens samlede omkostninger er begrænset til 6 pct., og koncernens overskud er steget med 7 pct. til 269 mio. kr.
300
250
200
150
100
50
0
2002
Overskud Overskud i mio. kr.
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
KOPENHAGEN FUR Side 46
SOLGTE SKIND
Salget af danske minkskind faldt grundet flere faktorer. Dels er den danske minkproduktion udvidet, så flere dyr blev sat i avl, og dels har der været et betydeligt salg af avlsdyr til udlandet. Desuden medførte den finansielle krise i 2009, at en del skind først blev indleveret og udbudt til salg i 2010. Auktionshusets markedsandel af den danske produktion er uændret i forhold til tidligere år.
af dette forhold er der fortsat en fremgang i antal skind indleveret fra udenlandske avlere, og de udgør nu 6,1 mio. minkskind. Salget af øvrige skindtyper udgør en ubetydelig andel af det samlede udbud, men det er vigtigt for at kunne udbyde et bredt sortiment af kvalitetsskind og dermed tiltrække købere til auktionshuset.
Også de udenlandske avlere har anvendt en del af produktionen til udvidelse af avlsdyrbestanden. På trods
20
15
10
5
0
2002
2003
2004
Antal solgte skind i mio. Øvrige skind Udenlandske minkskind
Danske minkskind
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 47
PRISUDVIKLING
Verdensmarkedsprisen på minkskind fastsættes i USD i et frit marked og bestemmes af udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen, specielt fra de asiatiske markeder, var i regnskabsåret særdeles god, og den højeste gennemsnitspris i USD nogensinde blev nået. Gennemsnitsprisen i USD steg således fra USD 56,7 i 2009/10 til USD 71,2 i 2010/11. Det svarer til en stigning på knap 25 pct.
Vurdering af om dette prisniveau kan holdes i sæsonen 2011/12 er af naturlige årsager behæftet med en del usikkerhed. Kopenhagen Fur vurderer, at efterspørgslen efter danske kvalitetsskind fortsat vil være høj, og en markedsforventning om en stigende USD-kurs vil alt andet lige medføre en højere afregningspris i DKK. Denne forventning er på de første 2 auktioner i sæsonen 2011/12 blevet indfriet.
Den gennemsnitlige USD-kurs har imidlertid været faldende, og det har betydet, at prisstigningen i DKK er begrænset til 18 pct. fra et niveau på 321 DKK i 2009/10 til 379 DKK i 2010/11. Koncernens samlede omsætning inklusive salgsafgifter udgjorde 8.086 mio. kr. (7.117 mio. kr. i 2009/10). Det er en stigning på 14 pct. i forhold til sidste års rekordomsætning. Koncernens nettoomsætning steg fra 596,1 mio. kr. i 2009/10 til 640,8 mio. kr. i 2010/11.
Den underliggende efterspørgsel er sund og vil fortsætte mange år fremover, men markedet udvikler sig så hurtigt med mange nye aktører i produktions- og detailleddene, at overefterspørgsel kan forekomme i perioder. De store prisstigninger, som branchen oplever i øjeblikket, kan derfor fremprovokere tilsvarende store kortvarige prisfald på minkskind. Det tager lang tid at øge produktionen af minkskind, mens efterspørgslen omvendt reagerer umiddelbart. Derfor er der aldrig balance på pelsmarkedet og branchen må leve med betydelige prisfluktuationer.
400
80 70
300
60 50
200
40 30
100
20 10
0
2002
2003
2004
Udvikling i gennemsnitspris pr. minkskind.
kr.
usd
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
0
KOPENHAGEN FUR Side 48
OMKOSTNINGER TIL FORENINGSAKTIVITETER
The International Fur Trade Federation (IFTF) varetager pelsbranchens internationale interesser fra auktionshus til detailhandler. Kopenhagen Fur er den største bidragsyder til IFTF. Bidraget til IFTF er kontraktmæssigt til at følge udviklingen i auktionsomsætningen. Foreningens aktiviteter i forbindelse med sikring af rammevilkårene for danske pelsdyravlere er steget betydeligt de senere år. Foreningen har påtaget sig en mere proaktiv rolle i at bistå pelsdyravlerne med rådgivning og opfølgning på farmens drift. Det ligger som en naturlig del i at fastholde og udbygge danske pelsdyravleres globale lederskab indenfor produktion af pelsskind af høj kvalitet. Det har blandt andet medført, at Rådgivningstjenesten i sommeren 2011 blev integreret i foreningens aktiviteter. Derudover er
der gennemført kampagner i medierne for at sikre, at såvel meningsdannere som den almene befolkning får et retvisende billede af dansk pelsdyravl. Også det internationale samarbejde om rammevilkårene for pelsdyravl er blevet intensiveret. I European Fur Breeders’ Associations regi gennemføres aktiviteter blandt andet indenfor dyrevelfærd med henblik på at bibringe offentligheden viden på området. Kopenhagen Diagnostik har analyseret 3,7 mio. blodprøver svarende til en stigning på 17 pct. Driften af forsøgsfarmen Kopenhagen Farm samt samarbejdet med offentlige forskningsinstitutioner er på samme niveau som tidligere år.
100
80
60
40
20
0
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Mio. kr. EFBA
Diagnostik
Rådgivning
Forskning og forsøg
Sanerings- og Katastrofehjælpsordning
Erhvervspolitik og kommunikation IFTF
2010
2011
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 49
EFFEKTIVITET I AUKTIONSHUSET
Skindtilgangen er altafgørende for et effektivt fungerende auktionshus. Som nævnt faldt antallet af indleverede skind i 2010/11 i forhold til året før. Samlet set blev der indlevet 0,5 mio. færre minkskind. De variable produktionsomkostninger er reduceret i overensstemmelse hermed, og omkostningen pr. skind er fastholdt på niveau med året før. Den fortsatte udbygning af Kopenhagen Furs aktiviteter på det asiatiske marked samt generel markedsføring af pels i såvel Danmark som i udlandet har betydet en stigning i virksomhedens omkostningsniveau.
Investeringerne i markedsføringen af Kopenhagen Fur har været medvirkende til at fastholde auktionshusets markedsledende position samt udbygge kendskabet til virksomheden på de asiatiske markeder. Det har givet sig udslag i, at tilgangen af købestærke asiatiske kunder til auktionerne er steget væsentligt.
25
20
15
10
5
0
2002
2003
2004
Omkostning pr. solgt skind excl. foreningsopgaver i kr.
Omkostning pr. solgt skind
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
KOPENHAGEN FUR Side 50
UDLODNING FRA KAPITALFOND
Størrelsen af årets udlodning beregnes som forskellen mellem Avlernes Kapitalfond efter overskudsdeling og kravet til egenkapital opgjort i henhold til Dansk Pelsdyravlerforenings love. Avlernes Kapitalfond udgør ved regnskabsårets udgang 825,6 mio. kr. Kapitalkravet beregnes med udgangspunkt i foreningens materielle
anlægsaktiver tillagt 5 pct. af gennemsnittet af de seneste 3 års omsætning. Kapitalkravet udgør pr. 31. oktober 2011 615,7 mio. kr. Der er således 209,9 mio. kr. til udlodning.
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
2002
2003
2004
Egenkapital og kapitalkrav Egenkapital mio. kr
Kapitalkrav
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 51
UDLODNING
Bestyrelsen har besluttet at imødekomme ansøgninger fra ophørte avlere som opfylder betingelserne jfr. Foreningens Love med i alt 6,5 mio. kr. Alle øvrige andelshavere får en udlodning på 24,8 pct. af deres kapitalfondsindestående svarende til 203,4 mio. kr.
250
30
200
25
20
150
15 100 10 50 5
0
2002
2003
2004
2005
Udlodning til medlemmerne i kr. Udlodning mio. kr.
Udlodningsprocent
2006
2007
2008
2009
2010
2011
0
KOPENHAGEN FUR Side 52
STATISTIK
MEDLEMSTAL (AKTIVE MEDLEMMER) LANDSDEL
1.11.2003
1.11.2004
1.11.2005
1.11.2006
1.11.2007
1.11.2008
1.11.2009
1.11.2010 1.11.2011
SP
188
159
153
150
141
131
117
115
105
NP
818
759
714
700
667
633
608
564
545
MP
728
701
647
633
608
555
539
506
483
FSP
581
542
506
495
476
455
439
414
390
2.315
2.161
2.020
1.978
1.892
1.774
1.703
1.599
1.523
I ALT
DANSKE MINKSKIND ÅR
2000/01
HANNER
UDBUD ANTAL TÆVER
TOTAL
SALGS PCT. HANNER TÆVER
TOTAL
HANNER
GNS. PRIS TÆVER
148
5.206.439 5.103.194 10.309.633
100 100
100
270
2001/02
5.656.956 5.659.111 11.316.067
100 100
100
290
2002/03
5.746.054 5.725.969 11.472.023
100 100
100
236
2003/04
TOTAL
TOPPRISER KR. HANNER TÆVER
210
640
470
151
221
700 4.100
139
187
510
990 750
5.710.593 5.809.945 11.520.538
100 100
100
290
173
231
480
2004/05 5.959.606 5.917.633 11.877.239
100 100
100
295
186
240
550 1.280
2005/06
6.165.813 6.092.320 12.258.133
100 100
100
378
258
319
610
790
2006/07
6.361.038
100
100
311
169
240
630
580
2007/08
6.776.164 6.839.947 13.616.111
6.315.386
12.676.424
100
100 100 100
318 198 258
650 560
2008/09 6.752.786 6.841.544 13.594.330
100 100 100
232
174
203
640 1.600
2009/10
100
390
283
336
810
481
321
401
6.964.126
7.066.237
14.030.363
2010/11 6.628.632 6.657.158 13.285.790
100
100
100 100 100
800
1.120 1.170
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 53
STATISTIK
DANSKE RÆVESKIND
ÅR
UDBUDT STK.
SALGS PCT.
GNS PRIS KR.
HØJESTE PRIS KR.
2000/01
31.344
98
601
1.310
2001/02
21.628
87
556
1.320
2002/03
15.682
100
434
2.020
2003/04
20.786
100
431
1.510
2004/05
13.436
100
339
1.800
2005/06
7.038
100
448
1.200
2006/07
1.063
100
466
1.000
2007/08
947 100 429 820
2008/09
648
100
314
560
2009/10
905
100
457
1.000
2010/11
385
100
1.900
DANSKE CHINCHILLASKIND
ÅR
UDBUDT STK.
2000/01
26.276
2001/02
28.626
2002/03
27.115
SALGS PCT.
97
GNS PRIS KR.
HØJESTE PRIS KR.
273
550
93
205
580
96
179
370
2003/04
24.305
100
228
490
2004/05
25.338
100
243
490
2005/06
27.675
100
347
640
2006/07
23.513
100
402
800
2007/08
23.258 100 445 1.310
2008/09
22.793
110
289
730
2009/10
24.113
100
354
700
2010/11
30.982
100
333
700
KOPENHAGEN FUR Side 54
Kopenhagen Furs 책rsrapport kan findes p책 kopenhagenfur.com eller rekvireres ved henvendelse til Kopenhagen Fur.
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 55
BESTYRELSE & DIREKTION PR. 1. MARTS 2012
BESTYRELSE
Tage Pedersen Formand
John Papsø Næstformand
Lars Eilertsen
Karsten Beltoft Jørgensen
DIREKTION
Torben Nielsen Adm. direktør
Knud Vest
Henning Christensen
Jørgen Westergaard
KOPENHAGEN FUR Side 56
KOPENHAGEN FURS CHEFGRUPPE
Kåre Alfsen Økonomidirektør
Claus Andersen IT-chef
Leif Bruun Funktionschef
Jesper Lauge Christensen Afdelingschef
Patrizia Venturelli Christensen Kommerciel Direktør
Sander Jacobsen Kommunikationschef
Lars Skjoldegaard Sekretariatschef
Peter Kobjevsky Personalechef
Ole B. Larsen Group financial supervisor
Kenneth Loberg Salgsdirektør
Bjarne Rasmussen Kvalitetschef
Betina Rebild Udviklingskoordinator
Brian Tufvesson Kundechef
Inge Østermand Direktionssekretær
Chris Cui General Manager
Thomas Bonde Gabriel Produktionsdirektør
Jesper Mathiesen Studio Director
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 57
ORGANISATION & TILLIDSVALGTE PR. 1. MARTS 2012
DANSK PELSDYRAVLERFORENING/ KOPENHAGEN FUR
LANDSDELSFORENINGER UNDER DANSK PELSDYRAVLERFORENING
(stiftet 7. december 1930) Langagervej 60 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1000
Nordjyllands Pelsdyravlerforening (Oprettet 1937)
BESTYRELSE Tage Pedersen, formand Valgt af generalforsamlingen
BESTYRELSE Karsten B. Jørgensen, Nibe (formand) Jørgen Westergaard, Åbybro (næstformand) Kaj Beilegaard Christensen, Åbybro Kjeld V. Larsen, Storvorde Bjarne Pedersen, Bindslev John Trier Rasmussen, Brønderslev Ole Jørgensen, Frederikshavn
John Papsø, næstformand Valgt af Midtjyllands Pelsdyravlerforening
Midtjyllands Pelsdyravlerforening (Oprettet 1937)
Henning Christensen Valgt af Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening
BESTYRELSE John Papsø, Kjellerup (formand) Jørgen Østergaard Jensen, Vinderup (næstformand) Anders Kvist Jensen, Hvide Sande Kent Troldtoft Pedersen, Ørnhøj Mads Houe, Thyholm
mail@kopenhagenfur.com kopenhagenfur.com
Lars Eilertsen Valgt af generalforsamlingen Karsten Beltoft Jørgensen Valgt af Nordjyllands Pelsdyravlerforening Knud J. Vest Valgt af Sjællands Pelsdyravlerforening Jørgen Westergaard Valgt af generalforsamlingen DIREKTION Adm. direktør: Torben Nielsen
Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening (Oprettet 1944) BESTYRELSE Henning Christensen, Esbjerg (formand) Herman Sørensen, Bramming (næstformand) Jens Arne Kristiansen, Broby Hans Gejl Pedersen, Vejen Arne Troelsen, Give Sjællands Pelsdyravlerforening (Oprettet 1937) BESTYRELSE Knud J. Vest, Jyllinge (formand) Erik Christensen, Slagelse Hans Jørgen Stenbek, Haslev Ann-Mona Kulsø Larsen, Næstved Peter Ølgaard, Grevinge
KOPENHAGEN FUR Side 58
UDVALGE FOR FORSKNING OG RÅDGIVNING John Papsø, Kjellerup (Formand) Karsten Beltoft Jørgensen (Næstformand) Kent Troldtoft, Ørnhøj Jørgen Westergaard, Gjøl Henning Christensen, Esbjerg Jens-Arne Kristiansen, Broby Knud Vest, Jyllinge Niels Erik Halgaard, Holstebro Jørgen Pedersen, Hedensted Flemming Stjernegaard, Højby Sj. Kaj Kristensen, Tjæreborg Leif Bruun, Kopenhagen Fur Jørgen Østergaard, Kopenhagen Fur Peter Foged Larsen, Kopenhagen Fur Hans Henrik Møller, Kopenhagen Fur VURDERINGSUDVALGET FOR AUKTIONERNE Svend-Ove Hamburger, Hvide Sande (formand) Bjarne Bramsen Ravn, Holstebro Bjarne Toft, Hirtshals Chr. Jensen, Åbybro Carsten Schmidt, Janderup John Elling, Strandby John Junge, Grindsted Finn Nielsen, St. Merløse
RÆVEAVLERFORENINGEN Georg Larsen, Års (formand)
CHINCHILLA NORDJYLLANDS CHINCHILLA Henrik Larsen, Østervrå (formand) MIDTJYLLANDS CHINCHILLA Karen D. Hansen, Kjellerup DC2 SYD Johannes Edlefsen, Tønder (formand) DC2 SJÆLLAND Hans Erik Ploumann Johansen, Præstø (formand)
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 59
KOPENHAGEN FUR Side 60
ENGLISH SUMMARY
In the financial year 2010/11 Kopenhagen Fur’s auction turnover reached DKK 8.1 billion, an increase of 1 billion DKK on the previous year. The company’s profit rose from DKK 252 million in 2009/10 to DKK 269 million in 2010/11. The world market price on mink skins reached a record-high level of DKK 379 compared to DKK 321 in the previous year. The price rise came as somewhat of a surprise following the previous recordbreaking season. No one had anticipated more price increases, but history shows that predicting price developments on the global mink market is extremely difficult. The development shows a continued high demand on the markets in the Far East with Chinese consumers in the lead and from Russia as well as Europe and North America. The demand for fur products will remain high for many years, but the market is developing so rapidly with many new players in manufacturing and retail that excess demand may occur in periods. The large price increases, experienced currently, can provoke similarly large transient decreases in prices of mink skins. It takes a long time to increase the production of mink skins, while demand reacts immediately. Therefore, there is never a balance on the fur market and the industry must live with significant price fluctuations. Kopenhagen Fur’s position as the world's largest fur auction house and the centre of the international fur trade is based on the ownership of Danish fur farmers. Fur production in Denmark is well regulated by the authorities and mink farms must be run according to the rules laid down in the “Executive Order
on Protection of Fur Animals”. This order came into force on 1 January 2007 and is based on European rules, a report from the Animal Ethical Committee and on-going comprehensive research into mink behaviour. Denmark is the world’s largest producer of mink skins. As a natural consequence of this position and the Danish tradition of livestock research, animal welfare in mink production is continuously subject to scientific research. Research mainly takes place at Aarhus University and at the University of Copenhagen. Both universities run a mink farm where animal welfare is studied and described. In addition, Kopenhagen Fur operates its own research unit, including a research breeding farm. “Mink welfare” – a memo prepared by Aarhus University commissioned by the Ministry of Justice in April 2010 reviews animal welfare in mink production. The conclusion is that the rules on mink farming provide a framework for good animal welfare. Kopenhagen Fur relies strongly on research and its myriad results in the welfare of mink. In the interest of the animals, it is paramount that requirements for animal welfare are based on safe and proven methods. No one can speak on behalf of the animals. Only the animals can provide the answers, and that is what animal welfare research is all about; asking the animals Thus, the overall framework for good animal welfare in mink production is given. It is also clear that poor management and failure to observe the rules may threaten the welfare on individual farms. The Danish Veterinary and Food Administration has a
ÅRSBERETNING 2010/11 Side 61
group of skilled inspectors, who ensure that the rules are observed by making unannounced inspection visits to check the conditions of Danish mink farms. According to inspection reports, Danish fur farmers generally provide the required care for their animals. During inspections in 2010, animals giving cause for comment were found on approximately one in 23 farms, the number being very low compared to other animal production. KOPENHAGEN FUR'S CONSULTANCY PROGRAMME Kopenhagen Fur has decided to supplement public control measures with the consultancy programme “Check your farm”. All mink farmers in Denmark receive an annual visit from one of the trade's own consultants, checking that everything on the farm is in order. During the visit, the mink farmer has the perfect opportunity to discuss farm related matters and become updated on current rules and their interpretation. Daily farm operation, also called management, is one of the most crucial factors in ensuring proper animal welfare and the consultants are always available if Danish mink farmers have any questions or are just interested in discussing farm related matters with a consultant. INDUSTRY CODE To ensure a uniform interpretation of the rules and guidelines for e.g. wound treatment, Kopenhagen Fur has prepared an industry code, which was approved by the Danish Veterinary and Food Administration in June 2011. The industry code lists requirements
and interpretations of rules and gives farmers and authorities a shared understanding of how to organise day-to-day operation on a mink farm. The industry code is publicly accessible and is updated regularly (Danish only): www.kopenhagenfur.com/branchekode TRAINING To be able to work with mink, farmers must be trained in managing the animals and their needs. This also applies to casual workers. Kopenhagen Fur has also introduced mink on the curriculum as a specially studied subject in cooperation with a number of agricultural colleges. VISIT A MINK FARM You are always welcome to visit a mink farm. Go to the website danskeminkfarme.dk to get in contact with mink farmers throughout Denmark. They are prepared to show you their farms, as nothing beats seeing the conditions of the animals with your own eyes.
KOPENHAGEN FUR NÅEDE EN AUKTIONSOMSÆTNING PÅ NÆSTEN 8,1 MIA. KR. I 2010/11. KOPENHAGEN FURS OVERSKUD ENDTE PÅ 269 MIO. KR. GENNEMSNITSPRISEN PÅ DANSKE MINKSKIND BLEV 401 KR. MOD 336 KR. ÅRET FØR. FOR HELE MINKKOLLEKTIONEN, DET VIL SIGE INKLUSIV MINKSKIND FRA UDLANDET, BLEV GENNEMSNITSPRISEN 379 KR. MOD 321 KR. ÅRET FØR. KOPENHAGEN FUR SOLGTE I ALT 19,7 MIO. PELSSKIND. DET SAMLEDE MINKSALG VAR PÅ 19,4 MILLIONER, OG HERAF VAR 13,2 MIO. PRODUCERET I DANMARK. KOPENHAGEN FUR HAVDE PR. 1. NOVEMBER 2011 1.523 ANDELSHAVERE, OG ANTALLET AF MINKFARME I DANMARK VAR I 2011 PÅ 1.433 MED ET GENNEMSNITLIGT ANTAL AVLSDYR PÅ 1.937. DANMARK ER VERDENS STØRSTE PRODUCENT AF MINKSKIND MED EN ÅRLIG PRODUKTION PÅ OMKRING 15 MIO. SKIND. DEN DANSKE EKSPORT AF MINKSKIND UDGØR 1/3 AF DET SAMLEDE DANSKE VARESALG TIL KINA/HONGKONG. DANSKE PELSDYRAVLERE PRODUCERER DE SUVERÆNT BEDSTE MINKSKIND I HELE VERDEN, OG BLIVER BELØNNET MED EN HØJERE GENNEMSNITLIG SKINDPRIS END KONKURRERENDE PELSDYRAVLERE.
KOPENHAGENFUR.COM