Statsindkøb 6 2017 by KLS Grafisk Hus

Magasinet

STATSINDKØB &

Stat & Kommune Indkøb Til beslutningstagere og indkøbere i staten, regioner og kommuner NUMMER 6 / NOVEMBER 2017 / ÅRGANG 35

FIRE AF FEM OFFENTLIGE

ARBEJDSPLADSER

ER INNOVATIVE

TRE MÅNEDERS SKYTTEGRAVSKRIG

FOR OG MOD OPGAVETYVERI

BEKYMRING FOR STORINDKØB AF HJÆLPEMIDLER

OP MOD JULEMÅNEDEN

MINISTERIERNE ER GODE TIL ENERGIBESPARELSER

Magasinet

LEDER

STATSINDKØB &

Stat og Kommune Indkøb Til indkøbere i staten, regioner og kommuner Ansvarshavende: Dan Morrison Udgiver: Danja Media ApS Thyrasvej 33 4684 Holmegaard Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 43 31 21 E-mail: info@statsindkoeb.dk Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk Dan Morrison . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 73 10 63 E-mail: info@statsindkoeb.dk www.statsindkoeb.dk Annoncer: E-mail: info@statsindkoeb.dk . . . . . . . . . 43 43 31 21 Design og tryk: KLS PurePrint A/S Hvidovre Oplag: 5.500 35. årgang

Samarbejdspartnere

ISNN 0901-6090 Distribution og modtagere: Magasinet ”Stat & Kommune Indkøb” distribueres 6 gange årligt til: Abonnenter på rammeaftaler hos Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S. Medlemmer af IKA, Foreningen af Offentlige Ind købere. Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v. Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret. Statslige og fælleskommunale virksomheder. Region- og kommunaldirektører. Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer. Region- og kommunale tekniske forvaltninger. Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handelshøjskoler og seminarier. Social- og sundhedssektoren, herunder hospitaler, plejehjem m.m. Leverandører til offentlig virksomhed. Abonnementspris: Kr. 250,- årligt ex. moms i Danmark Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar kildeangivelse. Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig accept fra redaktionen. Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger.

Slå koldt vand i blodet omkring indkøb af genbrugshjælpemidler

Danmark er debatten om genbrugshjælpemidler lige begyndt – i Norge er man fremme i skoene: I Norge har direktøren for Konkurrencetilsynet, Christine B. Meyer, i et debatindlæg i Dagens Næringsliv om statslige indkøb af hjælpemidler manet til besindighed ved centraliseringen: ”Det kan synes besnærende at centralisere og samle offentlige indkøb for at spare udgifter, men set fra et konkurrencemæssigt synspunkt er der gode grunde til at tænke sig om. Særligt gælder det i markeder, hvor en offentlig indkøbsperson står for en betydelig del af markedets omsætning,” skriver Christine B. Meyer. Humlen er, at jo større indkøb kommuner, kommunale indkøbsfællesskaber – og på sigt SKI – fortager af hjælpemidler, des mindre konkurrence bliver der - og des mindre plads er der til innovative, mindre virksomheder, som ikke kan byde på de helt store ordrer. Hertil risikerer man at mindske de individuelle hensyn til brugerne. De norske erfaringer rammer lige ned i danske bekymringer fra Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Dansk Rehab Gruppe – aktualiseret af SKI´s planer om at skabe aftaler for genbrugshjælpemidler. Det er helt reelle bekymringer. Ser vi på dansk rehab produktion tegner alene eksporten sig i milliardklassen fordi Danmark faktisk er ret god på det område. Vi må for alt i verden ikke slå innovationen ihjel fordi såvel teknologi og materialer er i konstant udvikling for at klare konkurrencen. Samtidig betyder de tusindvis af hjælpemidler til patienter og andre brugere, at netop de offentlige indkøb er med til at trække en dansk industri og dansk ekspertise opad. Samtidig er det åbenbart, at man med de gigantiske mængder indkøb af hjælpemidler kan spare enorme summer ved genbrug. Derfor bliver det hele netop nu sat mere og mere i system. Flere kommuner sender derfor også hjælpemidler i udbud med sigte på genbrug – først og fremmest for at spare penge. Men da SKI dette efterår gik i gang med at søge en kommunal projektgruppedeltagere med viden, erfaring og indsigt i området, så de kan forme en ny aftale for genbrugshjælpemidler, så blev sagen sat på spidsen. Hvad vil det ikke udvikle sig til? Hertil er at sige, at i SKI er man slet ikke så langt med planerne endnu. Og det er ret faktisk god logik, at SKI ser på området. Der er utvivlsomt penge at spare. Det kan de færreste have noget i mod – med mindre man ser isoleret på branchens vilkår og har dens indtjening som mål. Når man ser på besparelsespotentialet er det også værd at se på bureaukratiet forbundet med genbrugshjælpemidler. Her er det også god forretning at tage brugerne med på råd, hvilket også sker i et vist omfang. Sagsbehandlingen er omstændelig og bureaukratisk og efter Servicelovens § 112 og 113. Dernæst må storindkøb af genbrugshjælpemidler matche individuelle behov, hvilket er den største bekymring for kritikerne lige nu efterhånden som genbrugshjælpemidler vinder frem. Som man siger i Ergoterapeutforeningen: Der er ikke basis for at tro på, at noget menneske ønsker sig flere hjælpemidler end højst nødvendigt. Kunsten bliver at slå koldt vand i blodet og forene storindkøb af genbrugshjælpemidler med tillid til, at brugerne måske ved bedst – og hvad der hjælper dem bedst. Det vigtigste er, at de borgere, som har brug for hjælpemidlerne, også efter de er bevilgede kan udfylde en plads i samfundet med den hjælp, som de får. Det kan lige frem vise sig at være en god investering - menneskeligt som økonomisk. Når det lykkes er det ligegyldigt om et hjælpemiddel er genbrug.

Hør mere om mobil-tankkort på IKA-messen d. 6.-7. februar 2018

”Jeg kan slet ikke forestille mig at gå tilbage til fysiske tankkort.”

57885

Nickolai Knudsen, projektleder, Aalborg Varme

Få nye tankkort på ét minut Med OK’s nye app og nye digitale styringsværktøj kan du nemt oprette mobil-tankkort til dine kolleger og lige så hurtigt deaktivere dem igen. Og det er mere end OK for Aalborg Varme, som i dag sparer tid – tid på administration og tid på vejene. Læs om mobil-tankkort og Aalborg Varme på ok.dk/offentlig

LÆS I DETTE NUMMER

Tre måneders skyttegravskrig for og mod opgavetyveri Kommunerne går nu via KL til angreb på regeringens forslag mod opgavetyveri. Erhvervslivet har indledt et skarpt forsvar her få uger før et politisk kompromis. KL mener kritikken af opgavetyveri er at skyde gråspurve med kanoner. Dansk Byggeri taler derimod nu om opgavetyveri for milliarder. Vinder KL kommer der ikke de store ændringer for indkøberne, mens erhvervsorganisationernes sejr giver indkøberne færre opgaver.

Læs side 6

Nye storindkøb af genbrugs hjælpemidler skaber bekymring

Genbrug af hjælpemidler bliver sat mere og mere i system af flere og flere kommuner og kommunale indkøbsfællesskaber – især for at spare penge. Nu breder tendensen sig til kommende storindkøb af genbrugshjælpemidler via SKI. Hos Dansk Rehab Gruppe er der derfor stigende bekymring dels på branchens og innovationskraftens område, men også for brugernes fortsatte, individuelle muligheder for hjælpemidler. Det handler om tusindvis af hjælpe midler – el-kørestole, rollatorer, krykker, proteser – og mange andre ting til patienter og øvrige brugere. Læs side 10

Fire af fem offentlige arbejdspladser er innovative Ny statistik viser, at offentlige arbejdspladser er dygtige til at få nye, gode idéer. Børnehaver, sygehuse og andre offentlige arbejdspladser over hele landet skaber kvalitet og effektivitet, når de indfører nye services, produkter og måder at arbejde på. Det viser Center for Offentlig Innovations nye Innovationsbarometer.

Læs side 18

Lovende resultat med støjdæmpende autoværn Vejdirektoratets forsøg med en ny type banebrydende autoværn, som kan dæmpe vejstøjen fra bilerne, har givet gode resultater. Det dansk producerede autoværn er opsat på en forsøgsstrækning ud for Pårup vest for Silkeborg. Her har værnet vist sig at kunne dæmpe støjen med 2-5 decibel (dB), hvilket svarer til en halvering af trafikmængden.

28 4 / Stat & Kommune INDKØB / november 2017

Læs side 28

Minister strammer op overfor kommuner med lav likviditet Det er helt afgørende, at en kommune tager ansvar, hvis der er lavvande i kommunekassen, mener økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll. Fremover skal det være mere synligt, hvad en kommune med lav likviditet gør for at undgå, at den ender uden penge i kassen.

Photo: Per Gunnarsson

slutninger, der skal til for at rette op på økonomien. - De danske kommuners økonomi er generelt god for tiden. Beskæftigelsen stiger, og der er vækst i økonomien. Men det er i gode tider, at man skal sikre sig mod dårlige tider. Derfor vil jeg have større synlighed om, hvad der bliver gjort for at rette op på kassebeholdningen i de kommuner, der har problemer.

Det vil mindske risikoen for, at vi i fremtiden får kommuner med minus på bankbogen, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll siger: Kommunerne indberetter hvert kvartal deres likviditet gjort op efter kassekreditreglen. Kassekreditreglen betyder, at en kommunes gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder skal være positiv.

Hvis en kommune i dag kommer ned på en likviditet på under tusind kroner per borger, får kommunen et brev fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Brevet minder om, at likviditeten ikke må blive negativ.

HÅG Capisco Unik – Innovativ – Eksklusiv – Svanemærket HÅG Capisco er designet med udgangspunkt i den dynamiske siddestilling hos en rytter. Stolen passer perfekt til alle bordhøjder. I en HÅG Capisco sidder du lige bekvemt, hvad enten du sidder fremadrettet eller drejet til siden, så du kan glæde dig over en stor arbejdsradius. Stolen har modtaget et antal udmærkelser for sine enestående egenskaber, karakteristiske design og miljømæssige profil. Du kan med god samvittighed vælge en HÅG Capisco. www.hag.dk • tlf 99 50 55 00

IC E C O L A

n kommune med lav likviditet skal fremover hvert kvartal sende dokumentation for de forslag til at bedre likviditeten, som bliver forelagt kommunalbestyrelsen. Den politiske behandling af forslagene skal også fremgå af de oplysninger, der skal sendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det skal være mere synligt, om en kommune træffer de be-

- Jeg vil have større synlighed om, hvad der bliver gjort for at rette op på kassebeholdningen i de kommuner, der har problemer, siger økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll. Fotograf Niels Hougaard.

november 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 5

TRE MÅNEDERS SKYTTEGRAVSKRIG

FOR & MOD OPGAVET YVERI Kommunerne går nu via KL til angreb på regeringens forslag mod opgavetyveri. Erhvervslivet har indledt et skarpt forsvar her få uger før et politisk kompromis ventes præsenteret af tre ministerier. Skyttegravskrigen kommer efter kommunerne og KL har gransket eksemplerne på opgavetyveri. KL mener kritikken af opgavetyveri er at skyde gråspurve med kanoner. Dansk Byggeri taler derimod nu om opgavetyveri for milliarder. Vinder KL kommer der ikke de store ændringer for indkøberne, mens erhvervsorganisationernes sejr giver indkøberne færre opgaver. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

6 / Stat & Kommune INDKØB / november 2017

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg Kommune – og formand for KL´s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, er sendt i KL-spidsen for kampen mod regeringens planer mod opgavetyveri. ”Det er at skyde gråspurve med kanoner,” mener han.

et er lige ved og næsten. Erhvervs- og Innova tionsministeriet oplyser til Magasinet Stat & Kommune Indkøb, at et kompromis mod det offentliges opgavetyveri (præsenteret i september som forslag undernavnet ”Fair og lige konkurrence”) er lige på trapperne. Det sker i en politisk aftale inden for få uger efter kommunalvalget. Forud er gået tre måneders skyttegravskrig mellem erhvervslivets og kommunernes repræsentanter. Kampen viser, hvor principiel sagen er. Ifølge de to ministerier handler en sen vedtagelse af et kompromis om travlhed hos politikerne op til kommune- og regionsvalget 21. november – foruden koordination mellem tre ministerier - inklusive Økonomi- og Indenrigsministeriet. Dertil skal politiske ordførere høres, og et flertal skal lande en aftale. Men stærke fronter gør et kompromis svært. Det hele handler om - som beskrevet i forrige nummer af dette magasin - at regeringen vil begrænse erhvervsaktiviteter, som det offentlige udfører i

konkurrence med private leverandører. Det gælder eksempelvis rådgivning – og at kommuner ikke skal sælge viden om it-systemer i konkurrence med private it-virksomheder – eller drive motionscentre som i Hvidovre. Hertil skal bibliotekerne undlade udlån af værktøj og bageudstyr. Fremover skal statslige, regionale, kommunale institutioner heller ikke have kurser eller parterapi i konkurrence med private.

Offentlige indkøberes rolle begrænses Regeringen vil også med afsæt i anbefalinger fra OECD sikre, at priser fra offentlige aktører ikke skader konkurrencen, ligesom der skal være bedre klagemuligheder og styrket håndhævelse af reglerne om offentlig erhvervsaktivitet: Kommunalfuldmagtsreglerne skal strammes. Det hele betyder, at offentlige indkøbere står til færre opgaver - og mindre ”opgavetyveri” efter regeringsudspillet, som blev til efter indberetninger fra bl.a. Dansk Industri og Dansk Erhverv mod eksempelvis Re-

Dansk Byggeris direktør, Lars Storr-Hansen, afviser at bagatellisere opgavetyveriet. Han mener det handler om milliarder.

gion Midtjylland, København, Næstved, Gladsaxe, Hvidovre, Brønderslev og Hjørring Kommuner, Vejle og Grenå Havn, Danmarks Statistik, Beredskab Øst – og Folkekirken.

KL i front mod regeringens planer Modtrækket står nu klart: Kommunernes Landsforening (KL) har via den centrale presse tjeneste sat borgmester Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg Kommune – og formand for KL´s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, i spidsen for kampen mod regeringens planer. Kort før en endelig aftale præsenteres er Thomas Kastrup-Larsen på vegne af KL netop gået ud med budskabet om, at ”en opgave skal ikke nødvendigvis løses af private, bare fordi den kan løses i privat regi.” - Regeringens udspil "Fair og lige konkurrence" skyder over målet og risikerer at medføre alt for firkantede og ufleksible rammer, mener Thomas Kastrup-Larsen. - Der er allerede i dag smalle rammer for, hvornår og hvor-

dan kommuner kan agere på et marked, hvor vi kan komme i konkurrence med private virksomheder. De hidtidige eksempler tyder ikke på, at kommunal erhvervsvirksomhed – slet ikke i sammenligning med staten – fylder væsentligt i omfang eller økonomi, påpeger Thomas Kastrup-Larsen.

Kun 10 klagesager KL henviser til, at på den kommunale banehalvdel har der i 2004-2015 kun været ti klagesager. - Fire af de ti sager er rejst af kommunen selv, fordi den havde bedt om en forhåndsudtalelse om lovligheden, før den planlagte aktivitet. Kun i fem af sagerne er der kommunal erhvervsvirksomhed i strid med reglerne, fastslår Thomas Kastrup-Larsen, som mener kritikken rammer forbi målet. - Det er at skyde gråspurve med kanoner. Særligt, når de fremhævede eksempler er biblioteks udlån af bageudstyr, salg af overskudsbrænde fra kommunale skove og vinduer fra en genbrugsplads.

november 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 7

›

Thomas Kastrup-Larsen pointerer, at generelt har kommunerne godt samarbejde med virksomheder, og når kommunerne leverer service, som også kan ydes af private, er det, fordi det er nært relateret til en kommunal kerneopgave og giver værdi for lokalsamfundet. - Konkret foreslår regeringen at indføre en ny lov om kommunal erhvervsvirksomhed, hvor man lovfæster nuværende, uskrevne kommunalfuldmagtsregler om erhvervsvirksomhed. Vi er nødt til at se et konkret bud, før vi kan tage stilling til, om det er en god idé. Men vi er skeptiske over for firkantede og ufleksible rammer ved at indskrænke fortolkningsmuligheder inden for kommunalfuld magten. Vi ser hellere justeringer af lovgivningen på de enkelte områder, hvis der er behov, fastslår Thomas Kastrup-Larsen. - Der er ingen grund til at indføre regler, som kan give unødige benspænd for kommunernes muligheder for at tilbyde god og meningsfuld service til borgerne, fastslår Thomas Kastrup-Larsen.

Milliarder er ikke småting Magasinet Stat & Kommune Indkøb har bedt en af de skarpeste kritikere om at vurdere om opgavetyveri virkelig er i småtingsafdelingen: Dansk Byggeris direktør, Lars Storr-Hansen, afviser at bagatellisere opgavetyveriet. Han mener det handler om milliarder. - Mange kommuner udliciterer vedligehold af veje og pleje af grønne områder, mens andre holder det i kommunernes entreprenørafdelinger. Det handler om milliarder, siger Lars Storr-Hansen. Dansk Byggeri ser også kommuner, der pålægger arbejdsløse maler- og tømrerarbejde. Hertil har kommuner som Holbæk, Aarhus og Odense investeret i droner og uddanner egne dronepiloter til opmåling- og

dokumentation, som også ligger hos anlægsvirksomheder og landopmålere. Sammen med Dansk Erhverv (DE) og Dansk Industri (DI) mener Dansk Byggeri, at det offentlige opgave tyveri vokser. Derfor er den politiske lobbyisme stærk på begge sider. - Vi sidder i flere fora og har i mange år søgt at påvirke politikken mod opgavetyveri, fortæller Lars Storr-Hansen. Han mener ikke det er fair, at erhvervsdrivende, som løber risikoen med deres sparepenge i en virksomhed, skal konkurrere mod offentlige virksomheder med skattekroner i ryggen. - Vi skal leve i fremtiden af dem, som er opstartsvirksomheder i dag. Når det offentlige dræber virkelyst er det ikke rimeligt, siger Lars Storr-Hansen til Magasinet Stat & Kommune Indkøb.

Stor forskel i kommunerne Lars Storr-Hansens fokus på store forskelle i, hvor meget kommunerne sender i udbud, blev 26. oktober underbygget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: I 2016 varierede kommunernes konkurrenceudsættelse fra 17,6 % til 50,4 %, viser en ny analyse ”Konkurrenceudsættelse i kommunerne”. Hverken geografi eller kommunestørrelse har betydning for udbuddene. Derimod skyldes forskellene lokale valg. Det fik erhvervsminister Brian Mikkelsen på banen: - Potentialet ved konkurrenceudsættelse er langt fra udnyttet. I regeringen har vi fokus på at nedbringe virksomhedernes omkostninger ved udbud og indføre måltal for konkurrenceudsættelse, så flere opgaver, der er egnet, kommer i udbud, fastslår Brian Mikkelsen. Indkøbere i stikken af manglende håndhævelse Efter deadline til forrige nummer af dette magasin blev der 27. september holdt et ”webi-

8 / Stat & Kommune INDKØB / november 2017

Eksemplerne hober sig op Skulle regeringen ikke komme igennem med sit forslag mod opgavetyveri er den dog lykkedes med at skabe ophedet debat siden september. Eksempelvis her: • I oktober betød Odense Byråds beslutning om at spare en million kroner ved at samle alle låsesmedeopgaver i en ny stilling i By- og Kulturforvaltningen. Men da Håndværksrådet protesterede stemte rådmand Jane Jegind (V) imod. Ligesom det øvrige byråd ville hun gerne spare en million ved at samle fem forvaltningers låsesmedsopgaver i hendes forvaltning, men ikke efter et brev fra Håndværksrådet: "Det vil skade lokale låsesmede- og sikringsvirksomheder, som ellers kunne udføre de kommunale opgaver," skrev rådet. • I oktober skrev Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri, fem ledende spørgsmål, som nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer bør tænke over mht. opgavetyveri. Det gjaldt vurdering af, hvor opgaver hører til, gennemskuelige regnskaber i kommunale affaldsselskaber, kritik af dobbeltroller, hvor kommunale selskaber både er myndighed og står for driften. Hertil spørgsmål om fornuften i ejerskab af urentable anlæg – og spørgsmålet: ”Kan vi fremme grøn omstilling ved at indkøbe intelligent og udbyde vores ressourcer på markedet? • Danske Medier skrev i oktober en artikel ”Få styr på arbejdsdeling mellem kommuner og lokalmedier,” som kritiserede kommunernes medieoprustning på bekostning af lokale, private medier. De mener offentlig mediedækning truer den frie presse.

nar” i IKA-regi om ”opgave tyveri”. Partner Andreas Christensen fra Horten Advokatpartnerselskab skulle hjælpe offentlige indkøbere, mens de som embedsmænd er fanget i frontlinjen mellem kommuner og erhvervsorganisationer. Især ville indkøberne gerne vide, hvilke opgaver de så IKKE skal lave, om end der stadig er politisk forhandling. - Et afgørende problem er

håndhævelsen af kommunalfuldmagten. Den er ikke effektiv nok, fastslår Andreas Christensen efter webinaret. - Til gengæld vil regeringens lov, hvis den gennemføres, betyde at vi får et ankenævn, som man kan klage til ved opgavetyveri. Det vil give en effektiv håndhævelse også for indkøberne, siger Andreas Christensen til Magasinet Stat & Kommune Indkøb.

LY T B E D R E - T Æ N K ST Ø R R E

JA OG de måske 2 vigtigste ord lige nu

INSPIRATIONS SEMINAR 1. DECEMBER 2016 08.30-13.00 BY M O S E H E G N I NVITE R E R DI G T IL E T U NI KT O G S P Æ NDE NDE S E M IN A R Hvordan yder man

exceptionel service og gør teams stærkere.

Hvad siger tendenserne

om nye læringsmetoder og hvordan kan du implementere dem.

Hvorfor har Bymose

Hegn lært af deres nye service koncept JA OG.

På dagen vil der være masser af inspiration og ny viden. Du får mulighed for at

Synlig Service

vi Siger JA Og ... har fokus på din sikkerhed ... har gratis parkering ... har masser af udenomsplads

prøve JA OG af og samtidigt få nogle nemme, enkle øvelser med hjem.

PROGRAM 08.30 - 09.00 Morgenkaffe, registrering og mulighed for networking. 09.00 - 09.15 Velkomst v/direktør Hanne Funch Gründler fra Bymose Hegn. 09.15 - 10.00 Bliv inspireret og få ny viden omkring tendenser indenfor teams, læring og møder. 10.00 - 10.15 Pause og networking. 10.15 - 12.00 Workshop ved Jens Carlsbæk & Majbritt Sandberg. 12.00 - 13.00 Tapas & rundvisning på Bymose Hegn.

... er en del af rammeaftalerne ... serverer den lækreste mad ... vi ses!

Bymose Hegn Bymosegårdsvej 11 3200 Helsinge Tel +45 48 79 84 00 bymose@bymosehegn.dk • bymosehegn.dk

Kørestole er ikke bare kørestole – og storindkøb af standardiserede genbrugshjælpemidler skaber bekymring for om man også kan tage individuelle hensyn. Foto: modelfoto

10 / Stat & Kommune INDKØB / november 2017

NYE STORINDKØB AF GENBRUGSHJÆLPEMIDLER skaber bekymring hos branchen Genbrug af hjælpemidler bliver sat mere og mere i system af flere og flere kommuner og kommunale indkøbsfællesskaber – især for at spare penge. Nu breder tendensen sig til kommende storindkøb af genbrugshjælpemidler via SKI. Hos Dansk Rehab Gruppe er der derfor stigende bekymring dels på branchens og innovationskraftens område, men også for brugernes fortsatte, individuelle muligheder for hjælpemidler. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

usindvis af hjælpemidler – el-kørestole, rollatorer, krykker, proteser – og mange andre ting til patienter og øvrige brugere gør rehab til et udgiftsområde i milliardklassen for kommunerne. Med de gigantiske mængder hjælpemidler kan spare enorme summer ved genbrug. Derfor bliver genbrugshjælpemidler netop nu sat mere og mere i system. Flere kommuner sender nu hjælpemidler i udbud med sigte på genbrug – først og fremmest for at spare penge. Men da SKI dette efterår gik i gang med at søge en kommunal projektgruppedeltagere med viden, erfaring og indsigt i genbrugshjælpemidler, så SKI kan forme en ny aftale for dem, så måtte reaktionen komme fra Dansk Rehab Gruppe (DRG), brancheforeningen for producenter og leverandører af hjælpemidler og velfærdsteknologi til mennesker med funktionsnedsættelse. SKI er pålagt af ejerne, staten og kommunerne, at se på området. Sammen med kommunernes stigende fokus på genbrugshjælpemidler er der pludselig stort format over debatten.

Morten Rasmussen, direktør i DRG, er bekymret for, hvad der er ved at ske på området. - Selvfølgelig skal vi tjene vores medlemmers interesser, som ikke er at levere mindre. Der vil være en række mindre leverandører, som ikke kan byde ind på store opgaver. Det kan ødelægge dynamikken, innovationskraften og eksportmulig hederne i branchen, mener Morten Rasmussen. - Dertil er vi bekymrede for hensynet til brugerne og terapeuterne, hvis man køber ekstra meget ind på store aftaler. En kørestol er f.eks. ikke bare en kørestol, men et specialtilpasset hjælpemiddel. Hvordan kan det passes ind i storindkøb? Det er en bekymring vi deler med Danske Handicaporganisationer og Ergoterapeutforeningen, understreger Morten Rasmussen. - Endelig er der hensyn til de patienter og brugere, som skal bruge hjælpemidlerne. Storindkøb kan betyde, at kommunerne simpelthen ikke har de rette hjælpemidler. Det kan forringe mulighederne for at opretholde et aktivt liv for alle. Og det kan hurtigt gå hen

og blive dyrt, mener Morten Rasmussen. Han pointerer, at hjælpemidler er en meget bred betegnelse for alt fra kørestole til proteser. - Vi er nysgerrige efter om det ender med en bred eller smal definition af, hvad der skal være genbrugshjælpemidler i den kommende SKI-aftale. Hvis den ikke kan tages af bordet, så skal vi være meget opmærksomme på, hvordan det offentlige indkøbsmonopol vil blive forvaltet - og hvordan aftalerne skrues samme. Det er en dialog, vi gerne tager med SKI, siger Morten Rasmussen.

SKI slet ikke klar endnu I SKI er man slet ikke så langt med planerne endnu, men der er berammet dialogmøder med DRG. - Vi er inde i politiske drøf telser nu, orienterer SKI´s markedschef Mickey Abben Johansen. Ifølge SKI´s hjemmeside så regner SKI med, at en ramme aftale først vil være klar til brug i andet kvartal 2019. Og da det er nye toner om genbrugshjælpemidler, så skal der først dannes

en kommunal projektgruppe af deltagere med viden, erfaring og indsigt i området for genbrugshjælpemidler. De skal være med til at forme aftalen – og derved bliver mange aktører hørt først. SKI forventer at begynde markedsanalysen de kommende måneder i november/december 2017.

Kommuner godt i gang I mens dialogen går i gang med SKI har kommunerne og de kommunale indkøbsfællesskaber allerede fuld fart på at udvikle genbrugshjælpemidler. Selv de enkelte kommuner laver ofte egne analyser for at være foran. Lige før årsskiftet kom eksempelvis Ringkøbing-Skjern Kommune med en analyse af genbrugshjælpemidler. Formålet med analysen var at komme med realistiske og ”forbrugsdæmpende løsninger”, som kunne spare penge allerede her i 2017. Der var to muligheder: Enten at dæmpe forbruget via serviceforringelser, altså via stramninger i kvalitetsstandarderne. ELLER ved at bevarer det nuværende serviceniveau, men have fokus på nuværende

november 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 11

Morten Rasmussen, direktør i DRG, er bekymret for, hvad der er ved at ske på området for genbrugshjælpemidler.

›

a rbejdsgange i organisationen. Der var derfor interessante konklusioner i form af en række anbefalinger: • Først og fremmest skal der en proces i gang. Den skal højne genbrugsraten på hvert enkelt hjælpemiddel. Anbefalingen har udgangspunkt i katalogbeholdningen over manuelle kørestole – altså kørestole der står opbevaret på depotet. • Dernæst anbefales en proces, hvor den interne kvalitet af de udsendte genbrugshjælpemidler bliver harmoniseret (altså ”hvor pæn, skal pæn være.”) Årsagen til ophobningen af eksempelvis manuelle kørestole kan nemlig skyldes forskellighed i holdninger til kvalitet af de enkelte hjælpe midler. I analysen er kommunen ikke i tvivl om, at brugen af genbrugshjælpemidler er kommet for ikke bare at blive – men også at blive øget. - Det må forventes, at der efter annulleringen af bagatelgrænsen på 750 kr. i fremtiden vil være forbrugsstigning af genbrugshjælpemidler. (...) Området for genbrugshjælpemidler vil blive yderligere presset af et

Men - hvis du indkøber et dyrere hjælpemiddel end kommunen tilbyder, betaler du selv prisdifferencen. Den regel kan i sig selv øge brugen af genbrugshjælpemidler, når folk selv skal til lommerne, mener Ballerup.

forening og læringspartner) den 17. november et nødvendigt kursus i sagsbehandling af genbrugshjælpemidler - samt den nye servicelovs betydning for arbejdet med Servicelovens § 112 og 113. Grundlæggende handler det både ifølge Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien og Morten Rasmussen, direktør i Dansk Rehab Gruppe om ufleksible prismodeller, med fokus på laveste pris. Og DET skader innovationen. I et notat skriver de, at ”innovationen faldt stort set ud af innovationsministerens svendestykke, nemlig økonomiaftalerne med Danske Regioner og KL. Ufleksible prismodeller vandt over muligheden for et værdibaseret helhedssyn.” ”Det er dræbende for innova tionskraften i social- og sundhedsvæsenet og ærgerligt, at brugere og patienter fortsat skal behandles ud fra økonomiske måltal løsrevet fra et værdibaseret helhedssyn, mener direktørerne.

Kompliceret servicelov Det lyder enkelt, men er det ikke. Faktisk gav COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling – der er kommunernes egen

Handicaporganisationer bekymrede Også Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, samt Tina Nør Langager,

samfundsmæssigt og politisk ønske om, at borgere skal forblive aktive i eget liv, og forblive i eget hjem længst muligt, fastslår analysen.

Hvem skal have? Øget fokus på genbrugshjælpemidler skaber dog også tvivl om, hvem der egentlig skal have dem. Ballerup Kommune har udsendt en laaaang vejledning med skemaer om, hvad der er ret og pligt ved bl.a. frit valg af genbrugshjælpemidler - bevilget efter § 112, for der er to muligheder: 1. Du kan vælge at benytte kommunens tilbud og modtage kommunens valg af hjælpemiddel. 2. Du kan vælge at benytte retten til frit valg.

12 / Stat & Kommune INDKØB / november 2017

formand Ergoterapeutforeningen, tilslutter sig kritikken af standardiserede storindkøb af genbrugshjælpemidler. - Vi tror ikke på, at noget menneske ønsker sig flere hjælpemidler end højst nødvendigt. Vi oplever dagligt, at restriktiv bevillingspraksis har store negative konsekvenser for borgerne. De oplever i stigende omfang ikke at få dækket deres behov,” skriver de i et notat: ”Når man skal finde den rollator, som hjælper en borger bedst og billigst, er det nødvendigt at tage individuelle hensyn. En borger, som bor på landet, har måske behov for en rollator med store hjul for at kunne færdes udendørs, mens en anden har behov for en rollator, som er let at slå sammen og transportere i en bus. En tredje har behov for en stabil rollator med fast sæde og rygbøjle, mens en fjerde har brug for en rollator, der kan bære 155 kilo. Hvis man kun har en standardrollator, vil tre af disse borgere ikke få en ordentlig løsning,” fastslår de. - Derfor ser vi med stor bekymring på arbejdet i Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), som vi fornemmer lægger op til endnu flere standardiseringer og fællesindkøb, end vi har i dag på hjælpemiddelområdet, påpeger organisationerne. Som nævnt er SKI endnu ikke færdige med deres høringer – og har endnu ikke en færdig løsningsmodel klar.

YOU

DU HAR BRUG FOR AT FORBEDRE SERVICEN FOR BORGERNE.

VI HAR UDVIKLET EN UNIK BRUGERVENLIG SELVBETJENINGSLØSNING.

Forbedret borgerservice. Det er udgangspunktet for Konica Minoltas unikke scanningsløsning, der er en selvbetjeningsløsning for borgeren i borgerservice. Vores produktprogram er i tråd med kommunernes digitaliseringsstrategi med fokus på lav TCO. Kontakt os for et overblik over dine muligheder på konicaminolta.dk/borger eller på 72212121.

DIGITAL WORKPLACE

Ministre indgår aftale mod

KONKURSER I HJEMMEPLEJEN

Skærpede krav til kommuner og leverandører skal holde hjemmeplejen ude af konkurser, hvor hver tredje hjemmehjælpsmodtager i dag har valgt en privat hjemmehjælpsleverandør.

etvisende priser, lovkrav om beredskabsplaner og et styrket samarbejde mellem kommuner og private hjemmeplejefirmaer. Det er nogle af de initiativer, som skal være med til at forebygge konkurser i hjemmeplejen. Ældreminister Thyra Frank og innovationsminister Sophie Løhde er tilfredse med aftalen. De to forhandlede de sidste ting på plads i en bred politisk aftale med alle Folketingets partier, som skal forebygge konkurser blandt private hjemmeplejefirmaer. - Vi kan ikke leve med så mange konkurser, som vi desværre har set. Derfor er det nødvendigt at skærpe kravene til kommuner og leverandører. Det er jeg glad for, at partierne er enige med regeringen i. For mig er det uendeligt vigtigt, at de ældre trygt kan vælge den hjemmehjælp, der er rigtig for dem. Det ved vi, at rigtig mange

Siden i 2013 har 33 firmaer måttet drejet nøglen om i hjemmeplejen.

14 / Stat & Kommune INDKØB / november 2017

sætter pris på, siger ældre minister Thyra Frank og henviser til, at mere end hver tredje hjemmehjælpsmodtager i dag har valgt en privat hjemmehjælpsleverandør. Baggrunden for aftalen er, at der de senere år har været en række konkurser blandt private leverandører af hjemmepleje. Alene siden ændringen af lovgivningen på hjemmehjælps området i 2013 har 33 firmaer måttet drejet nøglen om. - Vi vil aldrig helt kunne undgå konkurser, men det vigtigt, at vi så vidt muligt forebygger, at de sker, så de ældre og medarbejderne ikke kommer i klemme. Og jeg synes, vi har forhandlet en fin, bred aftale på plads, hvor vi holder fast i, at de ældre fortsat skal have frihed til at selv at vælge, om de vil have hjemmehjælp fra kommunen eller en privat leverandør, samtidig med at vi opstiller en række krav, der bl.a. skal sikre, at leverandørerne er tilstrækkelig økonomisk robuste, siger innovationsminister Sophie Løhde.

A Daimler Brand

Kan der køres hybrid med en Canter. Ja, det kan der.

Kan auto der vær i en matgeare Cant e Ja, d et ka r n de r.

Fuso Canter hybrid. Nu hos Mercedes-Benz. Du behøver ikke være grønthandler for at køre i en grøn lastbil. Du skal bare køre Canter hybrid, så blander du el og diesel på den grønneste måde. Og så kan du køre ind i byen med ren samvittighed. For det er i byen, at Canter viser, hvad den kan. Derfor synes vi, at det er den eneste rigtige ”LastByBil”. Canter var desuden verdens første serieproducerede hybridlastbil. Den kan køre om hjørner i alle byens kringlede kroge, gårde og baggårde. Kabinen er kun 2 m bred, så Canter kommer ind, hvor andre lastbiler må give op. Canter kan opbygges til dine specifikke behov, og fås med to akselafstande. Hvis en grøn LastByBil skulle være noget for dig, så kan Canter ses, prøves, købes, leases og serviceres hos udvalgte Mercedes-Benz forhandlere, der nu også er autoriserede til Fuso. Robust. Innovativ. Manøvredygtig. Fuso Canter. Den eneste rigtige LastByBil.

Bent Pedersen A/S: Esbjerg. www.bent-pedersen.dk • Mercedes-Benz CPH A/S: Greve, Hillerød. www.mercedesbenzcph.dk P. Christensen A/S: Kolding, Odense. www.pchristensen.dk • Ejner Hessel A/S: Hvidovre, Ringsted, Aalborg, Aarhus. www.hessel.dk

Mange tilbudsgivere på konferencer får forsinkede svar.

Moderniseringsstyrelsen forsinker konferenceaftale I udbudsmaterialet til Konferenceaftalen fremgår, at svar til tilbudsgiverne skulle komme i oktober – nu hedder det december og muligvis først i slutningen af december.

gives svar til de enkelte tilbudsdskillige hotel- og konferencesteder i Danmark givere allerede i oktober 2017, gør sig store anstrenmen den frist er nu for længst gelser for at udfylde udbudsoverskredet. materialet til Konferenceaftalen, Nu har Rita Sulumova på som er afgørende for flere af vegne af Statens Indkøb og Stat og Kommune januar 2017 skrestedernes økonomi. I udbudsModerniseringsstyrelsen materialet fremgår, at der skulle vet ud til alle tilbudsgiverne, at

Totalleverandør til den offentlige sektor

Aftørringspapir og dispensere • Rengøringsløsninger Personlig hygiejne og hudpleje • Borddækning • Engangsservice Kaffe, te og automatprodukter • Fødevareemballage • Køkkenudstyr

Tlf. +45 7010 7700 . www.multiline.dk

16 / Stat & Kommune INDKØB / november 2017

styrelsen ikke kan give svar før i december og muligvis først i slutningen af december. I et brev sendt 17. oktober står der: ”Kære tilbudsgivere. Vi takker for jeres interesse for Moderniseringsstyrelsens Rammeaftale vedrørende indkøb af Konferencefaciliteter i Danmark (Konferenceaftalen). Moderniseringsstyrelsen har modtaget et stort antal tilbud og er fortsat i gang med at evaluere tilbuddene. Det fremgår af udbudsbetingelsernes punkt 9, at forventet tildeling og indgåelse af Rammeaftalen er i oktober. Moderniseringsstyrelsens nuværende forventning er, at aftalen kan tildeles og indgås inden udgangen af december. Det forventes fortsat at Ramme

aftalestart vil være den 1. januar 2018. Hvis der sker ændringer i tidsplanen vil Moderniseringsstyrelsen orientere herom.”

Mange tilbud forsinker Som Rita Sulomova skriver skyldes forsinkelsen de mange tilbud, men forsinkelsen be tyder også, at mange tilbudsgivere ikke aner om de er købt eller solgt – og kan heller ikke budgettere for 2018, når de ikke ved om de er med eller ikke med på konferenceaftalen. Det gælder både for dem, som er med på konferenceaftalen nu – og dem som håber på at komme det.

Så er vi igen offentligt tilgængelige

Hos DGI-byen er vi glade for være tilbage på statsaftalen. Vi er så glade, at vi har oprustet og budt velkommen til en erfaren kapacitet, som er blevet fast kontaktperson på de offentlige kunder. Mød Michael Sørensen …

Hvorfor har du valgt DGI-byen? Der er flere grunde, heldigvis – og måske er det netop den bedste grund: Hele pakken. Og så er jeg også tiltrukket af det faktum, at vi er lidt anderledes – DGI-byen leverer oplevelser tilbage til samfundet gennem udstillinger, events, sportsaktiviteter m.m. Her skiller vi os ud fra andre, og det er samtidig meningsfyldt.

Hvordan adskiller offentlige kunder sig fra private? I bund og grund handler det om at levere det rette produkt til den rette pris. Og så kan der være features, som er særligt vigtige for en

kunde, uanset om det er privat eller offentligt. Hos os kan det være, at vi giver noget tilbage til samfundet, men det kan naturligvis også være mere lavpraktisk – at vi har erfaringen, er fleksible mht. størrelse eller vores gode beliggenhed mellem storbyen og Kødbyen. Vel at mærke med gode transport- og parkeringsforhold. Uanset hvilken arrangementstype, er det vigtigt for mig, at lytte til kundernes behov, så vi sammen kan skabe et værdifuldt arrangement for arrangøren og ikke mindst gæsterne. Michael Sørensen kommer fra hotel- og rejsebranchen og er uddannet HD fra CBS. Du kan kontakte Michael på T/ 2835 9309 eller på E/ mso@dgi-byen.dk.

Fire af fem offentlige arbejdspladser er

INNOVATIVE Ny statistik viser, at offentlige arbejdspladser er dygtige til at få nye, gode idéer.

ørnehaver, sygehuse og andre offentlige arbejdspladser over hele landet skaber kvalitet og effektivitet, når de indfører nye services, produkter og måder at arbejde på. Det viser Center for Offentlig Innovations nye Innovations barometer. - Den offentlige sektor får mange skældud for at stå helt i stampe og aldrig tænke nyt. Men den myte dræber de nye tal. Det forholder sig ofte omvendt. Det siger Ole Bech Lykkebo, analysechef i Center for Offentlig Innovation, på baggrund af det nye Innovationsbarometer, der er verdens første og eneste statistik om offentlig innovation. Centret har sammen med Danmarks Statistik påvist, at 80 procent af de offentlige arbejdspladser er innovative. De har indført mindst én innovation i 2015-16.

Medarbejder, ledere og politikere skal finde nye veje At 80 procent af de offentlige arbejdspladser er innovative overrasker ikke Niels Højberg,

Adskillige offentlige arbejdspladser har set lyset og får gode ideer. 80 procent af de offentlige arbejdspladser er innovative, viser Center for Offentlig Innovations nye innovationsbarometer.

stadsdirektør i Aarhus Kommune. I de seneste år har kommunen arbejdet målrettet med at gå nye veje og forny måderne, kommunen arbejder på og forstår sig selv på: - Det overrasker mig ikke, at så mange offentlige arbejdspladser er innovative. Samtidig er det ikke noget, man kommer sovende til. Det kræver ledelsesmæssigt mod, politisk ejerskab og mod til at beskytte medarbejdere, der går nye veje. Og selvfølgelig godt samspil mellem de tre parter. Det er på ingen måde

18 / Stat & Kommune INDKØB / november 2017

en nem opgave at arbejde med innovation. Til gengæld har vi fået skabt en organisation, der kan tage imod forandringer. Og presset for at finde nye veje bliver ikke mindre de kommende år, siger Niels Højberg.

Innovation skaber kvalitet og effektivitet Innovationsbarometeret viser også, at når nye løsninger tages i brug, så giver det ofte højere kvalitet og effektivitet. Innovationerne forbedrer kvaliteten i 74 procent af tilfældene, mens

der kommer øget effektivitet ud af 46 procent af innovationerne. Hver tredje innovation skaber både kvalitet og effektivitet. - Det er vigtigt at understrege, at offentlig innovation ikke er spændende prototyper, som aldrig sættes i drift. Ej heller streger i organisationsdiagrammer eller besparelser, hvor intet nyt sker. De nye tal gælder alene for nye løsninger, der tages konkret i brug og skaber værdi, forklarer Ole Bech Lykkebo.

Kommunerne kan snart få EU-støtte til gratis WiFi Nye regler gør det nu muligt for de 98 danske kommuner og offentlige institutioner at søge EU-støtte til gratis WiFi-hotspots. Det sker via det nye program WiFi4EU, som skal udbrede og understøtte gratis WiFi til EU’s borgere på udvalgte offentlige steder.

Om kort tid kan alle kommunerne ansøge om EU-midler til opsætning af gratis bredbånd

Hurtig og let adgang til internettet er vigtigt for vækst og udvikling. Derfor ændrer regeringen nu reglerne, så dansk lovgivning gør det muligt, at kommuner kan søge om EU-midlerne til at opsætte hurtigt og gratis bredbånd. ”Regeringen ønsker gode bredbåndsforbindelser for borgere i alle landets kommuner, uanset om man har en høj eller lav indkomst eller hvor man bor. For kun på den måde får borgerne mere frihed og fleksibilitet fx i forbindelse med at tilrettelægge en arbejdsdag eller drive en virksomhed”, siger den danske minister med ansvar for teleområdet Lars Chr. Lilleholt.

De præcise tal for puljens størrelse i Danmark ligger endnu ikke fast, men et samlet beløb på hele puljen på € 120 mio. frem mod 2019 har tidligere været meldt ud af EU-Kommissionen. Pengene skal fordeles mellem medlemslandene, så det er ikke sikkert, at alle danske kommuner og offentlige institutioner får del i støtten. ”Jeg vil på det kraftigste opfordre alle landets kommuner til at være klar til at ansøge om EU-støtten, så snart ansøgningsrunden starter i 2018”, siger Lars Chr. Lilleholt, der håber, at der kommer rigtig mange kommunale projekter ud af det nye WiFi4EUprogram.

›

fta

tat e

Ko m

Book naturen til forårets konferencer På Konventum kan I dyrke nærvær, samtaler og tilstedeværelse i naturen Teambuilding i naturen • Kreativ brainstorm i vandkanten ved Øresund • Gruppearbejde i ”Det grønne rum” i skoven • Walk & Talk i parken • Aktiv dialog i vores skovfitness • Fagligt orienteringsløb i skov, park og på stranden ... Konventum har det hele Konventum • 3000 Helsingør • Tlf 49 28 09 00 • konventum.dk • booking@konventum.dk

november 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 19

›

Når ansøgningsprocessen starter, vil tildelingen af midler ske efter først-til-mølleprincippet. Samtidig opfordres virksomheder, der ønsker at levere løsninger til kommunerne, at byde ind via den portal, EU-Kommissionen opretter til WiFi4EU.

› F akta om WIFI4EU

EU-Kommissionen forventer at åbne op for ansøgningsrunden i januar 2018. Der søges efter førsttil-mølle-princippet, men der fastsættes en fordelingsnøgle, som skal sikre, at kommuner i alle EU’s medlemsstater får mulighed for at søge tilskud. Ansøgning sker ved at forhåndsregistrere sig på en portal, som Kommissionen forventer at oprette inden nytår. Når ansøgningsrunden starter, kan ansøgningen sendes ind via samme portal. Fordelingsnøglen mellem de enkelte medlemslande forventes først forhandlet på plads i EU frem mod nytår. Udbydere af wifi-løsninger, som ønsker at levere wifi-udstyr til kommuner, der får støtte, forventes at skulle registrere sig på den portal, som Kommissionen opretter til WiFi4EU. Danske selskaber kan dermed også synliggøre sig overfor kommuner i andre europæiske lande.

Nyt regeringsudspil skal give flere frie valg Borgerne skal have flere muligheder for at vælge mellem de velfærdsydelser og tilbud, der passer dem bedst. Det mener regeringen, som med et nyt udspil bl.a. lægger op til at styrke og udvide det frie valg inden for sundhedsog ældreområdet.

anskerne er glade for det frie valg. Hundredtusindvis af patienter har eksempelvis de senere år valgt at blive behandlet på private sygehuse og klinikker, og rigtig mange ældre får i dag hjemmehjælpen leveret af private. Regeringen vil gerne give borgerne endnu større indflydelse på deres eget liv. Derfor præsenterer den nye frit valgs initiativer, samtidig med at den som del af Sammenhængsreformen igangsætter et servicetjek af det frie valg på de store

›

velfærdsområder for at kunne udbrede, udvide og styrke danskernes frie valg. Sådan lyder det fra innovationsminister Sophie Løhde, der sammen med sundhedsminister Ellen Trane Nørby, ældreminister Thyra Frank og børne- og socialminister Mai Mercado præsenterer regeringsudspillet ’Frit valg – bedre sammenhæng’. Regeringen vil bl.a. som led i udspillet give patienter ret til frit at vælge at blive genoptrænet i privat regi, hvis det offentlige ikke kan tilbyde et genop-

træningsforløb senest syv dage efter, de er blevet udskrevet fra et sygehus med en genoptræningsplan i hånden.

Stor betydning når man er syg Det frie valg har en kæmpe betydning for patienterne, for kortere ventetider på sygehusene betyder noget, når man er syg. Nu er tiden så kommet til at styrke genoptræningen, og derfor indfører regeringen frit valg til genoptræning, hvis kommunen ikke inden for 7 dage kan iværksætte genoptræning.

FAKTA: Her har borgerne frit valg

Der er eksempelvis indført frit valg inden for sundheds-, ældre-, skole- og dagtilbudsområdet, herunder: • Udvidet frit sygehusvalg: I 2016 blev det frie valg på sygehusområdet udvidet, så patienter – udover at blive behandlet – også kan vælge at blive udredt på et privathospital, hvis de offentlige sygehuse ikke kan tilbyde et udredningsforløb senest 30 dage efter lægehenvisning. Antallet af patienter, der udredes og behandles på private sygehuse har været stigende. I dag bliver over 100.000 patienter årligt henvist til private sygehuse og klinikker. • Styrket frit valg på dagtilbudsområdet: Det fremgår af dagtilbudsaftalen fra 9. juni 2017, at børnefamilier skal have bedre muligheder for selv at ønske, hvor deres børn skal passes. Forældre får bl.a. ret til at blive stående på venteliste til deres foretrukne dagtilbud, selvom deres barn har fået plads i et andet dagtilbud. • Frit valg af tandpleje for børn, unge og ældre: Fra årsskiftet genindføres retten til, at forældre selv kan vælge, om deres barn skal behandles i kommunal tandpleje eller hos en privatpraktiserende tandlæge. Ældre og folk med forskellige handicap får samme rettighed. • Frit skolevalg: Forældre har siden 2005 frit kunne vælge, hvilken folkeskole deres børn skal gå på, forudsat at der er plads på den valgte skole. Det kan enten være i forældrenes hjemkommune eller i en anden kommune. • Frit valg af hjemmehjælpsleverandører: Ældre har siden 2003 haft mulighed for frit at vælge, om de ønsker at få personlig eller praktisk hjælp af kommunen eller et privat hjemmeplejefirma. I dag får knap hver 4. ældre hjælp fra et privat hjemmehjælpsfirma.

20 / Stat & Kommune INDKØB / november 2017

Innovationsminister Sophie Løhde (billedet) har sammen med sundhedsminister Ellen Trane Nørby, ældreminister Thyra Frank og børneog socialminister Mai Mercado præsenteret regeringsudspillet ’Frit valg – bedre sammenhæng’. Foto: Nadia Fryd

- Det er altafgørende, at man som nyudskrevet patient hurtigt kommer i gang med genoptræningen. Hvis man venter for længe, risikerer vejen tilbage til hverdagen at blive alt for lang og besværlig – uanset om man er ung eller gammel, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Samtidig ønsker regeringen at styrke ældres muligheder for at vælge mellem tilbud inden for eksempelvis madservice og rehabilitering. Regeringen lægger derfor op til, at kommunerne skal have en økonomisk håndsrækning til at afprøve, hvordan borgerne kan få mere valgfrihed ved f.eks. at inddrage private leverandører

i rehabiliteringsforløb eller i ordninger med madservice.

Maden skal ældre selv bestemme Hjemmeboende ældre, der er visiteret til den kommunale madordning, skal have bedre muligheder for selv at bestemme, hvad de vil spise. Derfor lægger vi bl.a. op til en forsøgsordning, hvor man i flere kommuner end i dag tilbydes et fritvalgsbevis, som man kan bruge til at bestille mad hos f.eks. den lokale slagter eller kro. - Jeg er ikke i tvivl om, at mange gerne selv vil bestemme over maden. Det har de jo gjort hele livet, og det er med til at

give livskvalitet og glæde, siger ældreminister Thyra Frank. Derudover vil regeringen som en del af Sammenhængsreformen igangsætte et servicetjek af det frie valg på de store velfærdsområder for bl.a. at afdække, hvordan borgerne i dag gør brug af det frie valg, og hvordan man kan udvide og nytænke det frie valg yderligere. Børnefamilier skal have bedre mulighed for at vælge de løsninger, som passer den enkelte familie bedst. Regeringen har derfor i dagtilbudsaftalen lagt stor vægt på at styrke forældrenes frie valg. Regeringen vil f.eks. styrke forældrenes mulighed for at vælge netop

den dagplejer eller daginstitution, som passer til familiens behov. Det skal også være muligt for forældre med skæve arbejdstider at få en deltidsplads i det kendte dagtilbud og så tilskud til pasning i hjemmet, hvor barnet kan blive puttet i sin egen seng, siger børne- og socialminister Mai Mercado. Udspillet vil blive forhandlet som en del af de kommende finanslovsforhandlinger.

november 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 21

KORT NYT

Præcisering om IKA og advokater I forbindelse med omtale af regeringens indsats mod kommunalt opgave tyveri i forrige nummer skrev vi i lederen, at ”det er meget fornuftigt, at IKA, Foreningen af Offentlige Indkøbere, allerede nu inden det politiske rævekage spiseri er forbi, har valgt at få advokatbistand til at afklare gældende regler – inden

der kommer nye”. Sekretariatsleder Charlotte Sander skriver, at ”det er helt korrekt, at IKA har afholdt et webinar omkring emnet og har fået advokatbistand til undervisningen.” Vi præciserer hermed, at det ikke er advokatbistand i forbindelse med en retssag.

ÅBNER IKA ÅRS KONFERENCE Ministeren for offentlig innovation, Sophie Løhde, åbner IKA Årskonference 2018 hvor temaet er "Offentlig innovation". Sophie Løhde vil fortælle om forventningerne til fremtiden og vil overrække prisen for Danmarks Bedste Udbud, som netop hædrer nytænkende og inspirerende udbud. IKA Årskonference afholdes én gang om året og har over 600 deltagere, som er offentlige ordregivere samt leverandører til det offentlige.

Konferencen løber over to dage og afholdes på Comwell Conference Center Copenhagen / AC Hotel Bella Sky. På konferencen kan man opleve engagerende udstilling fra leverandørerne, deltage i faglige spor om de nyeste tendenser for udbud og indkøb, komme i dialog med kolleger og samarbejdspartnere over hele landet samt udvide din horisont med inspirerende indlæg.

22 / Stat & Kommune INDKØB / november 2017

KONKUR RENCE UDSÆTTELSE Der er stor forskel på, hvor meget konkurrence kommunerne skaber om deres opgaver. I 2016 var den laveste grad af konkurrenceudsættelse i en kommune på 17,6 pct. Den højeste var knap tre gange større. En stor del af forklaringen på de markante forskelle i kommunernes konkurrenceudsæt-

telse skal findes i de valg, der træffes lokalt i den enkelte kommune. Det er især egne beslutninger frem for geografi, kommunestørrelse eller andre udefrakommende forhold, der har betydning for konkurrenceudsættelsen i kommunen.

Vandt Grøn Indkøbspris 2017 Prisen gik for nyligt til 3R Kontor, som har udmærket sig ved at fremme et marked for genanvendte møbler for både offentlige og private indkøbere og har dermed skabt fokus på cirkulær økonomi. Det er tredje år i træk, at Forum for Bæredygtige Indkøb uddeler den årlige pris for at anerkende de aktører, der gør en særlig indsats for de grønne indkøb. 90 indkøbere, udbudsjurister, leverandører og miljøfag-

lige var samlet til konference for at videndele og lære nyt om grønne indkøb i politik og praksis. Et af højdepunkterne var uddelingen af Grøn Indkøbspris, som gik til 3R Kontor. De øvrige nominerede var Aalborg Kommune for deres cirkulære indkøb af læringsmiljøer og Fischer Lighting for deres innovative retrofitting system til belysning.

SKI-aftale om biler på vej – også om miljøbiler

SKI

´s nye aftale om biler forventes at træde i kraft den 18. december 2017. SKI har offentliggjort udbudsmaterialet på ”50.86 Biler”, og nu har potentielle leverandører haft mulighed for at ansøge om at blive prækvalificeret. Fristen for at blive prækvalificeret var 14. november. I alt 56 kommuner og to øvrige, offentlige organisationer har tilsluttet sig den nye forpligtende aftale på biler, der udbydes som et dynamisk indkøbssystem, der understøttes af et elektronisk system: Det foreskriver, hvilke leverandører der kan købes ind hos inden for aftalens sortiment. En af de store fordele ved et

dynamisk indkøbssystem er, at der kan ske en løbende optagelse af nye leverandører i hele aftalens løbetid. Systemet er altså ikke begrænset til de leverandører, der opnår prækvalifikation ved etableringen af systemet. På ”50.86 Biler” har sortimentet fire kategorier: Personbiler, arbejdsbiler, andre køretøjer, operationel leasing. Kategorierne personbiler, arbejdsbiler og andre køretøjer indeholder også miljøbiler, dvs. biler med drivmidler som el, brint, gas, hybrid mv. Du kan altid kravspecificere særlige krav til miljø fx POGI-krav. Som standard er alle leverandører, der er optaget i systemet forpligtet af SKI’s generelle krav til CSR.

Diverse behov for aftaler om reservedele, reparation, service og eventuelle opbygninger mv. kan du selv beskrive i kravspecifikationen, når du gennemfører dit indkøb. Operationel leasing udgør en særskilt kategori, da operationel leasing anses som en tjenesteydelse. Finansiel leasing er dog omfattet i de øvrige kategorier i systemet, og der er derfor ikke nogen ændring i forhold til, hvordan kommunerne løser finansiel leasing i dag. Det vil være muligt at tilslutte sig en eller flere kategorier. Kategorierne er fordelt på de geografiske regioner i Danmark for at motivere forhandlerne, herunder også små og mellemstore lokale leverandø-

rer til at byde ind på indkøb fra lokalområdet. Da systemet forventes at have en længere levetid end normen for en rammeaftale, vil der være åbent for kommunal tilslutning igen efter en treårig karensperiode fra systemets ikrafttrædelse. Ikke-kommunale kunder i SKI, vil også få mulighed for at købe ind via systemet, når det træder i kraft. Udformningen af udbuddet et sket i samarbejde med en projektgruppe med repræsentanter fra bl.a. flere kommunale fællesindkøb, København og Ringkøbing-Skjern Kommune.

Offentlig innovation – nytænkende, konkret og slagkraftig Hvordan kan du løse de samme udfordringer på en ny måde, og hvordan omsætter du strategier om innovation til offentligt indkøb i praksis? Få svar på dette og meget mere på IKAs Årskonference 2018! IKA inviterer igen det offentlige indkøbsdanmark til dialog og inspiration. Konferencen tager afsæt i følgende temaer: Fra arbejdsstyrke til innovationstyrke - Vi skal mestre at få og udvikle de gode idéer. Hør bud på, hvordan vi bedst skaber rammer for den kreative og innovative arbejdsplads, hvor medarbejderne får idéer og formår at omsætte idéerne til nye løsninger. Sammenhæng mellem ansvarlighed og den offentlige sektor som forretning - Få inspiration til, hvordan vi kan udnytte de eksisterende rammer på nye måder og få succes i CSR-arbejdet uden at drukne i vejledninger og værktøjer. Tjenesteydelser og transaktionsomkostninger - Status på private virksomheders omkostninger ved udbud samt debat om det offentliges omkostninger; ambitioner for fremtiden og nyeste tiltag. Fokus på problematikker omkring tjenesteydelser; hvilke ydelser er mere egnede end andre og hvilke tanker har leverandørerne på denne type udbud? Årskonferencen afholdes d. 6.-7. februar 2018 i København. Læs mere på www.ika.dk

ÅRETS UDSTILLERE A2, Abena, av form, BabyTrold, Bent Brandt, Berendsen Textil Service – SmartMops/Healthcare, bubobubo, Comcare, Comwell, Creativ Company, DALEA, Dansk Industri, Danske Regioner/Regionernes Fælles Indkøb (RFI), DBS lys, De Forenede Dampvaskerier, DFD – Viima, Dr. Schutz Scandinavia, EU Supply, Gardin Lis, Gardinmontøren Botex, glassFORever, Handicare Auto, Heico/Kansas, HMN Naturgas, Holmris DesignBrokers, Højager Belysning, Højer Møbler, ID Identity, JDE Professional, Jyden, Kentaur, Kinect, Energy, Kinnarps, KMD, Lekolar LEIKA, Living Art, Louis Nielsen, Lyreco, Mercell, MAAS, NYBO, OK a.m.b.a., Oluf Brønnum & Co., Opus Horsens, Processio, Protac, SCA Hygiene Products, Scan Office, Skandinavisk Motor Co., SKI, Staples Denmark, Supermarkedet Intervare, Tolstrup & Hvilsted, Tricom, TrueLink, Tunstall, Udbudsvagten, Uniqa, Vingsted, Vraa Dampvaskeriet, World of Comfort, Würth

november 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 23

SUNDE MEDARBEJDERE er et værdifuldt aktiv!

Sideeffekterne ved at sørge for, at der på arbejdspladsen er adgang til frisk koldt vand er mange og talrige. Vi nævner de mest åbenlyse her: - Mindre hovedpine - Mindre fravær - Mere effektivitet - Færre fejl - Bedre arbejdsklima - Flere succesoplevelser - Bedre bundlinie Waterlogic DK iHOUSE Lene Haus Vej 15 7430 Ikast

Hovednr. + 45 7023 8055 www.waterlogic.dk www.wlshop.dk

Uten navn 3 1

24 / Stat & Kommune INDKØB / november 2017

08.10.2014 10:46:13

DEN GRØNNE SEKTOR 2. SEKTION – TEKNIK OG MILJØ

Staten sparer på varmen

Stadig pladser i ny temagruppe

Kommune dømt til erstatning efter glideskade

›

Sund fornuft! Kvalitet til helt overkommelige priser...

Flere modeller

Traktorer Græsklippere Gravemaskiner Læssemaskiner Fejemaskiner Saltspredere El-biler

Kampagnepriser

Maskiner til den professionelle bruger

fra

Kastrup Tlf.: 32 50 29 02

kr. 179.500,-

Skanderborg Tlf.: 86 52 42 11

Find nærmeste forhandler på

Kompakttraktorer 23-44 HK

Ring nu for demo

på 32 50 29

Alle priser er excl. moms

KORT NYT

Stadig pladser i ny temagruppe Forum for Bæredygtige Indkøb´s nye temagruppe om miljøvenlig etablering og drift af grønne områder holder sit første af 4 møder den 29. november 2017 hos Miljøstyrelsen. Der stadig plads til flere og meld dig til, også selvom du ikke når det første møde, hvis du vil deltage i diskussioner og videndeling om udbud og indkøb af varer og tjenesteydelser, der knytter sig til de grønne områder - hvad end etablering og drift løftes af en intern funktion eller udbydes til eksterne leverandører. Den nye temagruppe vil have fokus på miljøforhold for anlæg og vedligeholdelse af grønne områder samt indkøbernes muligheder for at stille krav til dette. Der vil både være fokus på indkøb af anlægsgartnere som ydelse samt indkøb af udstyr og maskiner. Tilmeld dig via adressen dm@ planmiljoe.dk. Spørgsmål vedrørende temagruppen kan stilles til Rikke Fischer-Bogason fra Sekretariat for Grønne Indkøb på rfb@planmiljoe.dk.

DGA-demo kommer med under Broen DGA-demo (Danish Greenkeepers Association) bliver en del af Maskiner under Broen. Et særligt messeområde er forbeholdt golfudstillerne og udover selve området med golfbanerelaterede udstillere har Maskinleverandørernes medlemmer allerede

Linde MT15 gør lager arbejdet legende let Med den nye Linde MT15 er pallehåndtering med et slag blevet nemmere, da den nye elektriske palleløfter erstatterde manuelle palleløftere. Den er udviklet specielt til de

hyppige og korte køreafstande. Det giver en nem og præcis transport selv hvor pladsen er trang. er en kompakt palleløfter, der løfter op til 1.500 kg på gaflerne. Med en samlet længde på 1,6 meter har den tilmed en kort venderadius, så den er yderst manøvredygtig overalt på lageret og i butikken. En lang arbejdsdag med masser af manuelle løft og manuel trækkraft er således blevet udskiftet med en fysisk energi besparende palleløfter.

26 / Stat & Kommune INDKØB / november 2017

fordelt sig på området, og de udstillere, der plejer at være med på DGA-demo har placeret sig tæt ved selve golfarealet, så de både kan tiltrække de besøgende fra kommuner, anlægsgartnere, boligforeninger, kirkegårde og andre med primær interesse for

maskiner og se greenkeeperne. Maskiner under Broen holdes den 22.-23. august 2018 på det grønne areal på Fyns-siden af den nye Lillebæltsbro, og der er gratis adgang.

EU kræver mere klimavenlige biler Energi-, forsynings- og klima ministeren glæder sig over EU-Kommissionens forslag for nyligt til at nedbringe CO2-udledningen fra personog vare biler. Samtidig skal der turbo på udviklingen af el- og brint biler i Europa. Klimaaftrykket fra Europas millioner personog varebiler skal mindskes, hvis EU’s klimamål skal nås. Derfor har EU-kommissionen i dag fremsat nye krav til de euro pæiske bilfabrikanter. Kernen af den nye forordning siger, at CO2-emissioner pr. km i personbiler og varebiler i 2025

skal nedbringes med 15 % og i 2030 med 30 % set i forhold til de eksisterende krav for 2020. Forordningen fremmer desuden elbiler og lav-emissionsbiler ved særlige incitamenter til bilproducenterne. ”Jeg synes, kommissionens forslag er meget positivt. Den europæiske bilindustri er blandt de mest avancerede i verden, og jeg er sikker på, at de kan løfte opgaven. Forslaget vil også gavne Danmark og vores indsats for en grønnere transport sektor”, siger Lars Chr. Lilleholt (V), energi-, forsynings- og klimaminister.

KOMMUNEN

VAR ANSVARLIG FOR GLIDESKADE A

dvokat Jens Baagøe Thomsen fra HjulmandKaptain vandt den 8. november 2017 en retssag ved Retten i Nykøbing Falster. En kvinde faldt en lørdag formiddag ved 10:30-tiden på et glat fortov, der grænser op til et grønt areal tilhørende Lolland Kommune. Det grønne areal ligger i et villakvarter i Rødby. Fortovet var blevet glat, fordi der var løbet smeltevand fra det grønne areal ned på fortovet i løbet af fredagen, som i løbet af natten til lørdagen frøs til is. Herefter lagde der sig et tyndt lag sne ovenpå isen, så kvinden ikke kunne få en visuel fornemmelse af, hvor glat fortovet var. De andre grundejere i villakvarteret havde saltet deres fortove lørdag morgen, men kommunen havde ikke været ude og salte fortovet ved det grønne areal. Faldet medførte et kompliceret brud på anklen,

Retten i Nykøbing Falster dømte for nyligt Lolland Kommune til at betale erstatning, fordi kommunen ikke havde ryddet sit eget fortov. Foto: modelfoto

og kvinden har efterfølgende været igennem flere operationer. Hun har været nødt til at gå ned i tid på sit arbejde, hvor hun skal stå meget op i løbet af dagen. Vi mente, at kommunen måtte være ansvarlig for skaden, fordi de ikke havde opfyldt deres forpligtelse som grundejer til at foretage glatførebekæmpelse snarest muligt efter det glatte føres indtræden. Kommunen ville ikke anerkende ansvaret. Kommunen var af den opfattelse, at de var berettiget til at prioritere glatførebekæmpelsesindsatsen for deres fortove på samme måde, som de prioriterede glatførebekæmpelsesforpligtelsen på vejene. Retten dømte kommunen som ansvarlig for glideskaden som følge af en utilstrækkelig glatførebekæmpelse. Retten mente også, at Lolland Kommune, der på tidspunktet for uheldet havde ejet den ubebyggede grund i en længere årrække, burde have været bekendt med, at der kunne løbe vand fra grunden ud på fortovet, hvor det kunne fryse til is. Kommunen har mulighed for at anke afgørelsen til Østre Landsret inden den 6. december 2017. Kilde: www.hjulmandkaptain.dk

november 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 27

”

esultaterne er meget lovende, og autoværnet kan vise sig at blive et vigtigt redskab i Vejdirektoratets kamp mod trafikstøj på strækninger med beboelse tæt på vejen,” siger Jette Voigt, der er projektleder i Vejdirektoratet.

Boliger tæt på vejen Forsøget med autoværnet har kørt i 2017 på en 800 meter lang strækning på den stærkt trafikerede rute 13 ved Pårup. Netop denne strækning er kendetegnet ved boliger helt op ad vejen og borgere, der føler sig generet af trafikstøjen. Vejdirektoratet har

under forsøget sat måleudstyr på udvalgte huse, og støjforsøget er blevet kontrolleret ved hjælp af computermodeller. Det samlede billede viser, at støjen ved Pårup bliver dæmpet med 2-5 dB afhængig af boligens afstand fra vejen. Det er imidlertid endnu for tidligt at overføre de gode resultater ved Pårup direkte til andre steder langs vejnettet, understreger Jette Voigt. ”Placeringen af et støjdæmpende autoværn tæt på vejen og dermed trafikstøjen har haft en betydelig effekt for de nærmeste huse. Vores målinger viser samtidig, at autoværnet har en

28 / Stat & Kommune INDKØB / november 2017

god effekt op til 60 meter fra vejen og faktisk også længere væk. Men effekten afhænger af de lokale forhold. Vi skal derfor have resultater fra andre teststrækninger i landet, før vi kan sige mere om, hvor effektivt værnet er,” siger Jette Voigt.

Flere forsøgsstrækninger Vejdirektoratet samarbejder med Ishøj og Vallensbæk kommuner, der har sat autoværnet op på en strækning i hver kommune. Forsøgene vil tilsammen kunne give et mere tydeligt billede af, under hvilke forhold autoværnet har den bedste effekt.

Fordelen ved et støjdæmpende autoværn er, at det er placeret tættere på vejen og dermed støjkilden, ligesom det kan sættes op på strækninger, hvor det fx på grund af pladsmangel ikke er muligt at opsætte de traditionelle støjskærme. Desuden er autoværnet et billigere alternativ i forhold til støjskærme. De danske forsøg med autoværnet bliver fulgt med interesse fra flere lande, som også arbejder på, at bringe støjen fra trafikken ned i tæt beboede områder. Det drejer sig blandt andet om Norge, Tyskland, Holland og USA.

Sådan ser det støjdæmpende autoværn ud

Et grafisk billede af støjværnet. Grafik: NAG1

INDEKLIMAET i skolerne får stadig dumpekarakterer

I Autoværn med huller og stenuld Autoværn med huller og stenuld Autoværnet består af et traditionelt autoværn, der er perforeret med små huller. Autoværnet har derefter fået påsat en kassette af strækmetal med stenuld. Vejsiden af både autoværnet og kassetten er således åben, så stenulden bedre kan absorbere trafikstøjen. Bagsiden af kassetten er lukket, så mest muligt af den dæmpede støj bliver inde i kassetten. Det støjdæmpende autoværn er dansk udviklet af danske NAG1 i samarbejde med Rockwool, Volkmann & Rossbach og RMIG.

ndeklimaet i de danske skoler får stadig hug, når Arbejdstilsynet kommer rundt i landet. I 2017 har der været 84 reaktioner på baggrund af 346 besøg. Det skal vi gøre bedre, mener Dansk Byggeri. Ifølge tal fra Arbejdstilsynet ser det ikke ud til, at ventilationsanlæggene er blevet bedre til at fjerne dunsten af vådt overtøj, kridtstøv og gamle spegepølsemadder siden 2014. Andelen af løftede pegefingre på grund af dårligt indeklima er nemlig den samme som dengang. Godt 25 procent i forhold til antallet af besøgte skoler. - At indeklimaet på de danske skoler stadig halter så langt bagefter, at elever og lærere arbejder under forhold, som Arbejdstilsynet er nødt til at

reagere på, det er ikke i orden. Slet ikke når vi har fået en folkeskolereform, der gør, at de skal opholde sig længere tid i bygningerne, siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen. Førstepladsen for dårligt indeklima går til Sjælland Dansk Byggeri har inddelt Danmark i ti regionale områder. Hovedstadsområdet og Sjælland står for over halvdelen af de løftede pegefingre fra Arbejdstilsynet. - Den geografiske skævvridning i Arbejdstilsynets reaktioner kan tyde på, at man på Sjælland kan lære noget af, hvordan man gør andre steder i landet, siger Michael H. Nielsen og fortsætter: - Indeklimaet er afgørende for indlæring og koncentration. Det er jo tosset, at vi laver en skolereform,

som skal sikre mere kvalitet i folkeskolen, og eleverne ikke lærer noget i den ekstra tid, de er i skole på grund af dårligt indeklima.

Handlingsplaner og kvalitetstjek er vejen frem Dansk Byggeri har tidligere anbefalet kommunerne at lave et grundigt kvalitetstjek af skolerne, og på den baggrund lave en handlingsplan for, hvordan man vil forbedre indeklimaet på den enkelte skole. - Her taler vi både ventilation, solafskærmning og isolering. På den måde kan man sikre, at elever og lærere ikke arbejder under forhold, som ikke kan accepteres af Arbejdstilsynet, siger Michael H. Nielsen.

november 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 29

STATEN SPARER PÅ VARMEN De sidste ti år er energiforbruget i statens bygninger faldet med cirka 9,5 procent. Dermed er Danmark på vej til at opfylde sit mål om, at ministeriernes samlede energiforbrug skal falde med mindst 14 procent inden 2020. Kommunernes og regionernes energiforbrug er der derimod ingen mål for.

er bliver sparet på varmen. Lyset slukkes, når det er fyraften, og bygningerne energirenoveres. Ministerierne er generelt godt med, når det kommer til at

opfylde krav om en reduktion i energiforbruget i 2020, viser nye tal fra Energistyrelsen. - Langt de fleste ministerier yder en god indsats for at spare på energien. De fokuserer både på energirigtig adfærd og mere energieffektive bygninger. Det er glædeligt at se, især fordi det kan være en udfordring for ministerierne at opgøre data og forankre en

30 / Stat & Kommune INDKØB / november 2017

indsats, når der ofte foretages omorganiseringer og store ændringer i ressortområder, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen. Staten, regionerne og kommunerne ejer seks procent af alle bygninger i Danmark, men det er kommunerne og regionerne, der ejer langt størstedelen, nemlig 87 procent. - Derfor er det også helt uforståeligt, at der kun er sat mål for, hvor meget staten skal skære ned på energiforbruget. Der burde

også stilles krav til regionerne og kommunerne. Særligt fordi langt størstedelen af deres bygninger er bygget før 1980, altså før, der blev indført energikrav, siger Camilla Damsø Pedersen.

Aftaler er ikke fornyet I 2005 blev der indgået en aftale med regionerne om energieffektivisering, og i 2007 blev der indgået en aftale med kommunerne. Disse aftaler blev ikke fornyet og udløb for flere år siden. - Mange

kommuner gør heldigvis allerede meget. Men det vil være en fremtidssikring af bygningerne, hvis kommunerne og regionerne indgår en aftale om energieffektivisering med energiministeren. Her skal være klare mål for, hvor meget de skal skære ned på energiforbruget, siger Camilla Damsø Pedersen og tilføjer: - Alt andet lige har den offentlige sektor en vigtig rolle som forbillede i forbindelse med energieffektivisering. Kommunale strategier for energirenovering bør være et krav, og derfor skal vi have synliggjort kommunernes og regionernes indsatser i langt højere grad.

Ministerierne er godt med, når det drejer sig om, at nå mindst 14% fald i energiforbruget inden 2020.

Kommuner og regioner skal ind i kampen Danmark har sat sig et mål om, at landet skal være uden fossile brændstoffer inden år 2050. - Hvis det skal nås, må kom-

munerne og regionerne også melde sig ind i kampen. De råder trods alt over et bygningsareal på omkring 145 millioner kvadratmeter, hvoraf en

stor del er af ældre dato. Der er derfor mulighed for med ret enkle tiltag at reducere energiforbruget. Efterisolering af lofter og hulmursisolering er

blot to eksempler på effektive og billige tiltag, siger Camilla Damsø Pedersen.

MAGASINET STAT & KOMMUNE INDKØB

ØNSKER LÆSERE OG ANNONCØRER

Glædelig Jul OG GODT NYTÅR PÅ GENSYN I UGE 8.

november 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 31

RUSTBESKYTTELSE

NYTTELAST

1000

HØJ HASTIGHED

KORROSIONSKLASSER

MEGET ROBUST

20 km/t

SPAR kr. 63.590,MIC 26 C Adv Inkl. saltspreder*

Kr. 199.500,Vejl. pris 240.890,-

*Saltspreders samlede værdi kr. 22.200,Kabine med Joystick

SMP Magasinpost ID-46709

Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer. Alle priser er ekskl. moms og gældende til og med 1/12 2017

ERGONOMISK & STOR KABINE

OPLEV FORSKELLEN Kärcher MIC 26 C Advance gør rent 365 dage om året i hele verden.

Ved køb af MIC 26

MIC 26 C Advance bliver testet i hele verden 365 dage om året. Den kraftfulde og robuste maskine skovler sne på Grønland, fejer Roms gader rene og rengjorde under og efter OL i Rio og London. Kärcher MIC 26 C Advance sørger for en stabil og komfortabel arbejdsdag, så du trygt kan gå den danske vinter i møde. Lige nu får du oven i købet en saltspreder med i prisen når du køber en MIC 26 C Advance samt tilbud på en lang række tilbehør - oplev hvorfor Kärcher gør en forskel.

Kr. 19.995,-

Ved adresseændring, send en mail til saki@saki.dk

Ved køb af MIC 26

Kr. 19.995,-

www.karcher.dk

Vejl. pris 30.950,Nesbo fejemaskine

Afsender: Magasinet Stat & Kommune Indkøb, Thyrasvej 33, 4684 Holmegaard

Vejl. pris 26.750,Nesbo V plov